Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
(Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation og videoafhøring af børn m.v.)
§ 1
I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 148 af 9. marts 2004, som ændret ved lov nr. 529 af 6.
juni 2007, § 1 i lov nr. 505 af 12. juni 2009 og lov nr. 414 af
9. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Domsforhandling« til: »Hoved-
forhandling«, »domsforhandling« til: »hovedforhandling«,
»Domsforhandlingen« til: »Hovedforhandlingen«, »doms-
forhandlingen« til: »hovedforhandlingen« og »domsfor-
handlingens« til: »hovedforhandlingens«.
2. Efter § 731 indsættes:
»§ 731 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal der
inden afhøringen beskikkes en forsvarer for den, der er mis-
tænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sig-
tet i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en for-
svarer eller den valgte forsvarer udebliver.«
3. Efter § 745 indsættes:
»§ 745 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal for-
svareren være til stede under videoafhøringen.
Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang
til at overvære videoafhøringen. Den pågældende skal sna-
rest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at
gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra
den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om,
at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes sna-
rest muligt herefter.«
4. I § 748, stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitlerne 69, 70, 72 og
73« til: »kapitel 69-70 a og 71 a-73«.
5. I § 748, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med
henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3,
har bestemt, at afhøringen skal optages på video.«
6. Efter kapitel 70 indsættes:
»Kapitel 70 a
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation,
dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation
§ 779 a. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at
1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekom-
munikation (telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et
apparat (anden aflytning),
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater der sættes i forbin-
delse med en bestemt telefon eller andet kommunika-
tionsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har
meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater inden for et nær-
mere angivet område der sættes i forbindelse med an-
dre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning),
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet
af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåb-
ning) og
6) standse den videre befordring af forsendelser som
nævnt i nr. 5 (brevstandsning).
Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2013-730-0311
AX016233
Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af
de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i
stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre
sig bekendt med indholdet heraf.
§ 779 b. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun
foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den på-
gældende måde gives meddelelser eller foretages for-
sendelser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2,
§ 125, § 127, stk. 1, eller §§ 228, 235, 266 eller 281 el-
ler en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.
Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, så-
fremt mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i
straffelovens § 263, stk. 2.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår
fredskrænkelse som omhandlet i straffelovens § 265. Det
samme gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse af
straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anven-
delse af en telekommunikationstjeneste, eller såfremt mis-
tanken angår en overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 eller § 39,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foreta-
ges, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at
der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, el-
ler som ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræ-
ve dem tilbage.
Stk. 5. Aflytning efter § 779 a, stk. 1, nr. 2, og udvidet te-
leoplysning efter § 779 a, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når
mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller
som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kan
foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.
§ 779 c. Et indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke
foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betyd-
ning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må anta-
ges at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2. Telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og
brevstandsning må ikke foretages med hensyn til den mis-
tænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170
er udelukket fra at afgive forklaring som vidne.
§ 779 d. Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter
rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, loka-
liteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf.
dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183,
stk. 2, §§ 191, 192 a, 228, 237 eller 245, § 246, jf. § 245,
§ 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288, kan der i
rettens kendelse i medfør af § 779 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud
over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgre-
bet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest mu-
ligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet
kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som
indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i ken-
delsen. Taler særlige forhold for det, skal underretning efter
2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse.
Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse
af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de på-
gældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den
mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf.
§ 779 e, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om
lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer afgørelse
ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke
være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justits-
ministeriet.
Stk. 3. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvil-
ket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort
som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan
forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen
sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.,
samt stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke væ-
re foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmi-
nisteriet.
§ 779 e. Inden retten træffer afgørelse efter § 779 d, skal
der beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører,
og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Angår ef-
terforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advo-
kater, som er nævnt i stk. 2. Rettens beslutning om, at advo-
katen ikke skal beskikkes fra denne særlige kreds, kan på-
kæres til højere ret.
Stk. 2. Justitsministeren antager for Færøerne en eller
flere advokater, der kan beskikkes i de sager, som er nævnt i
stk. 1, 2. pkt. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
de pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om
vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige
spørgsmål.
§ 779 f. En advokat, som er beskikket efter § 779 e, stk. 1,
skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til
at overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det mate-
riale, som politiet har tilvejebragt. Advokaten er endvidere
berettiget til at få udleveret en genpart af materialet. Finder
politiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at
genpart heraf derfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet
2
herom på begæring af advokaten af politiet indbringes for
retten til afgørelse. Advokaten må ikke give de modtagne
oplysninger videre til andre eller uden politiets samtykke
sætte sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er
begæret foretaget. Den beskikkede advokat må ikke give
møde ved anden advokat eller ved fuldmægtig.
Stk. 2. Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapi-
tel 66 og § 746, stk. 1, samt bestemmelserne i kapitel 91 og
92 om sagsomkostninger og rettergangsbøder finder tilsva-
rende anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan be-
stemme, at den beskikkede advokat ikke senere under sagen
kan virke som forsvarer for nogen sigtet.
§ 779 g. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af
telenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen
af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at
etablere aflytning af telefonsamtaler m.v., ved at give de op-
lysninger, der er nævnt i § 779 a, stk. 1, nr. 3 og 4, samt ved
at tilbageholde og udlevere forsendelser m.v.
Stk. 2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 779 a, stk. 1,
nr. 3, kan retten efter begæring fra politiet med samtykke fra
indehaveren af en telefon eller andet kommunikationsappa-
rat give de selskaber m.v., som er nævnt i stk. 1, pålæg om
at oplyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse
med det pågældende apparat.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere skal på begæring af politiet udleve-
re oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 4. § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som
uden lovlig grund undlader at yde den bistand, der er nævnt
i stk. 1, at efterkomme et pålæg, som er givet efter stk. 2, el-
ler at udlevere oplysninger efter stk. 3.
Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med
Færøernes Landsstyre fastsætte regler om telenet- og teletje-
nesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse
med indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Stk. 6. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der
er fastsat i medfør af stk. 5, kan der fastsættes bestemmelser
om bødestraf. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om økono-
misk godtgørelse til de virksomheder, der er nævnt i stk. 1,
for udgifter i forbindelse med bistand til politiet til gennem-
førelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
§ 779 h. Som led i en efterforskning, hvor elektronisk be-
vismateriale kan være af betydning, kan politiet meddele ud-
bydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage ha-
stesikring af elektroniske data, herunder trafikdata.
Stk. 2. Et pålæg om hastesikring i medfør af stk. 1 kan
alene omfatte elektroniske data, som opbevares på det tids-
punkt, hvor pålægget meddeles. I pålægget anføres, hvilke
data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sikres (sik-
ringsperioden). Pålægget skal afgrænses til alene at omfatte
de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og
sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke
overstige 90 dage. Et pålæg kan ikke forlænges.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
som led i sikring efter stk. 1 uden ugrundet ophold at videre-
give trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere,
hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med
den elektroniske kommunikation, som kan være af betyd-
ning for efterforskningen.
Stk. 4. Overtrædelse af et pålæg efter stk. 1 eller af stk. 3
straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka-
pitel.
§ 779 i. Den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, kan
forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede
forsendelser. Dette gælder dog ikke, hvis åbningen ikke kan
udsættes.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på en for-
svarer.
§ 779 j. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelses-
hemmeligheden skal der gives underretning om indgrebet,
jf. dog stk. 4 og 5. Har den person, til hvem underretning ef-
ter stk. 2 skal gives, været mistænkt i sagen, skal der tillige
gives underretning herom og om, hvilken lovovertrædelse
mistanken har angået.
Stk. 2. Underretningen gives
1) ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaveren af
den pågældende telefon,
2) ved anden aflytning til den, der har rådighed over det
sted eller det lokale, hvor samtalen er afholdt eller ud-
talelsen fremsat, og
3) ved brevåbning og brevstandsning til afsenderen eller
modtageren af forsendelsen.
Stk. 3. Underretningen gives af retten på Færøerne. Un-
derretningen gives snarest muligt, såfremt politiet ikke se-
nest 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgre-
bet har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af
eller udsættelse med underretning, jf. stk. 4. Genpart af un-
derretningen skal sendes til den beskikkede advokat, jf.
§ 779 e, stk. 1.
Stk. 4. Vil underretning som nævnt i stk. 1-3 være til ska-
de for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i
en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter
loven kan danne grundlag for et indgreb i meddelelseshem-
meligheden, eller taler hensynet til beskyttelse af fortrolige
oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller om-
stændighederne i øvrigt imod underretning, kan retten efter
begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undlades
eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan forlæn-
ges ved senere beslutning. Den beskikkede advokat, jf.
§ 779 e, stk. 1, skal have lejlighed til at udtale sig, inden ret-
ten træffer beslutning om undladelse af eller udsættelse med
underretningen.
Stk. 5. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshem-
meligheden i form af udvidet teleoplysning efter § 779 a,
stk. 1, nr. 4, skal der ikke gives underretning om indgrebet
til indehaverne af de pågældende telefoner.
§ 779 k. Får politiet ved et indgreb i meddelelseshemme-
ligheden oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dan-
3
net og efter § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller
ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan politiet anven-
de denne oplysning som led i efterforskningen af den pågæl-
dende lovovertrædelse.
Stk. 2. Oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, må ikke anvendes som bevis i
retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og
efter § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller ikke
kunne danne grundlag for indgrebet.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at stk. 2 ikke finder anven-
delse, såfremt
1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at
sikre bevis i sagen,
2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
§ 779 l. Forsendelser, der har været tilbageholdt med hen-
blik på brevåbning, skal snarest muligt befordres videre ef-
ter deres bestemmelse. Ønsker politiet at standse den videre
befordring, skal begæring om brevstandsning indgives til
retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.
§ 779 m. Båndoptagelser, fotokopier eller anden gengi-
velse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kend-
skab, skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod no-
gen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for ind-
grebet, eller hvis påtale senere opgives. Politiet underretter
den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, når tilintetgørel-
se har fundet sted.
Stk. 2. Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig be-
tydning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nær-
mere fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom
for retten, som, inden der træffes afgørelse, skal give den
beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Bestemmelser-
ne i 2. pkt. finder ikke anvendelse på materiale, der er tilve-
jebragt som led i efterforskning af overtrædelser af straffelo-
vens kapitel 12 eller §§ 111-115 eller 118.
Stk. 3. Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden af-
lytning eller brevåbning foretaget indgreb i den mistænktes
forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er ude-
lukket fra at afgive forklaring som vidne, skal materiale om
dette indgreb straks tilintetgøres. Dette gælder dog ikke,
hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for
strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at hver-
vet som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf. § 730,
stk. 3, og § 736.
Stk. 4. I øvrigt skal politiet tilintetgøre materiale, som til-
vejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og
som viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.
§ 779 n. Politiet kan foretage fotografering eller iagttagel-
se ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observation),
såfremt
1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen og
2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf.
Stk. 2. Observation som nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjern-
betjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiappa-
rat eller lignende apparat må dog kun foretages, såfremt ef-
terforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Stk. 3. Observation af personer, der befinder sig i en bolig
eller andre husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automa-
tisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende ap-
parat eller ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller
husrummet, må dog kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen
kan opnås ved indgrebet,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen,
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2,
§ 125, § 127, stk. 1, § 193, stk. 1, eller §§ 266 eller 281
eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5,
og
4) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har
medført eller som kan medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Stk. 4. Observation af et ikke frit tilgængeligt sted som
nævnt i stk. 1-3, som den, der angiver at være forurettet ved
lovovertrædelsen, har rådighed over, er ikke omfattet af reg-
lerne i denne bestemmelse, såfremt den pågældende medde-
ler skriftligt samtykke til observationen.
Stk. 5. Observation må ikke foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 6. Afgørelse om observation efter stk. 1 træffes af po-
litiet.
Stk. 7. Afgørelse om observation efter stk. 2 og 3 træffes
af retten ved kendelse. I kendelsen angives det sted eller den
bolig eller andet husrum, som indgrebet angår. I øvrigt fin-
der § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Efterfølgende underretning om observation efter
stk. 2 og 3 sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen
gives til den, der har rådighed over det sted eller den bolig
eller andet husrum, hvor observationen er foretaget. I øvrigt
finder § 779 c, stk. 2, samt §§ 779 e, 779 f, 779 k og 779 m
tilsvarende anvendelse.
§ 779 o. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletje-
nester indhente oplysninger vedrørende lokaliseringen af en
mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleob-
servation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen og efterforskningen vedrører
en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 må-
neder eller derover.
Stk. 2. Teleobservation må ikke foretages, såfremt det ef-
ter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
4
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om teleobservation træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives den mobiltelefon, som indgre-
bet angår. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt
stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende underretning om teleobservation
sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til in-
dehaveren af den mobiltelefon, som indgrebet angår. I øvrigt
finder §§ 779 e, 779 f og 779 m tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
at bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation, herun-
der ved at give de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. § 178
finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund
undlader at yde den bistand, der er nævnt i 1. pkt.
§ 779 p. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplys-
ninger i et informationssystem ved hjælp af programmer el-
ler andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssy-
stemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med plan-
lagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, el-
ler en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13.
Stk. 2. Dataaflæsning må ikke foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives det informationssystem, som
indgrebet angår. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
samt stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til
den, der har rådigheden over det informationssystem, som
har været aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder § 779 c, stk. 2,
samt §§ 779 e, 779 f, 779 k og 779 m tilsvarende anvendel-
se.
§ 779 q. Politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller te-
lekommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde
til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende
område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsæt-
lig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, så-
fremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til en-
hver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlæn-
ges. Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6.
pkt. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 5. I øvrigt finder §§ 779 e og 779 f tilsvarende anven-
delse.«
7. I § 785 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Når private dokumenter er udleveret i medfør af
stk. 1, skal der af retten gives vedkommende underretning
herom, så snart det kan ske uden skade for undersøgelsen.«
8. §§ 786-789 ophæves.
9. I § 791, stk. 1, udgår »såvel som åbning af breve og andre
lukkede dokumenter«.
10. § 792 ophæves.
11. Efter § 877 indsættes:
»§ 877 a. Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen
er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis un-
der hovedforhandlingen.«
12. I § 969 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kære mod afgørelse om, at der skal gives under-
retning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf.
§ 779 j, eller om, at materiale, der er tilvejebragt ved et så-
dant indgreb, skal tilintetgøres, jf. § 779 m, har opsættende
virkning.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Tilladelser til indgreb i meddelelseshemmelighe-
den, som en domstol har givet inden lovens ikrafttræden, er
fortsat gældende i de tidsrum, der er fastsat i tilladelserne.
5
Efter lovens ikrafttræden finder lovens § 1, nr. 6, anvendelse
på forlængelser af tidligere givne tilladelser.
Folketinget, den 3. juni 2014
PIA KJÆRSGAARD
/ Bent Bøgsted
6