1. udkast til tillægsbetænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    TB L 196.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L196/bilag/13/1377293.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 0. juni 2014
    1. udkast
    til
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
    [af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014 og var til 1.
    behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
    udvalget. Udvalget afgav betænkning den 27. maj 2014.
    Lovforslaget var til 2. behandling den 4. juni 2014, hvorefter
    det blev henvist til fornyet behandling i Børne- og Undervis-
    ningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    2. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
    <>
    Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
    servative Folkeparti henviser til undervisningsministerens
    bemærkninger af 2. juni 2014 til aftalepartierne bag Aftale
    om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser vedrøren-
    de forslag til ændringsforslag til L 195 og L 196 fra V, DF,
    LA og KF. Ministerens bemærkninger er optrykt som bilag
    2 til betænkningen.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S) fmd.
    Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
    Annette Vilhelmsen (SF) Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V)
    Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V)
    Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF)
    Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2013-14
    Journalnummer
    DokumentId
    Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
    L 196 Bilag 13
    Offentligt
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 196
    Bilagsnr. Titel
    11 Betænkning afgivet den 27. maj 2014
    12 Undervisningsministerens bemærkninger til ændringsforslag fra V,
    DF, LA og KF
    3
    Bilag 2
    Undervisningsministerens bemærkninger til ændringsforslag fra V, DF, LA og KF
    Optrykt efter ønske fra V, DF, LA og KF
    Aftalepartierne bag Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
    02-06-14
    Kære ordførere
    Jeg har den 27. maj 2014 modtaget følgende forslag til ændringsforslag til L 195 og L 196 fra Alex
    Ahrendtsen (DF) på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepar-
    ti:
    »L195:
    En elev, der har gennemført et forløb på produktionsskolen målrettet en erhvervsuddannelse, kan opta-
    ges på Grundforløb 2 igennem et meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen.
    Vi foreslår, at disse rammer for og krav til de målrettede forløb indskrives i undervisningsministeriets
    bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
    Ligeledes foreslår vi, at denne ordning indskrives i erhvervsuddannelsesloven som en særlig optagelses-
    vej til G2 efter et meritgivende kombinationsforløb og på baggrund af produktionsskolens vurderinger.
    Dette kan ske ved en tilføjelse til den nye bestemmelse § 5a under pkt. 4 i lovudkastet.
    L196. Tekst til lovbemærkninger:
    »Produktionsskolernes målgruppe og målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse er sammenfal-
    dende på mange punkter, og produktionsskolerne vil dermed helt naturlig få en vigtig og betydningsfuld
    rolle med at afklare, styrke og motivere produktionsskolernes målgruppe også med hensyn på efterfølgen-
    de at gennemføre Kombineret Ungdomsuddannelse.««
    Jeg bemærker til disse forslag følgende:
    Vedrørende ændringsforslag til L 195
    Forslaget til ændring af L 195 svarer til et forslag fra Produktionsskoleforeningen, som fremgår af bilag
    2 til L 195, som er en henvendelse til BUU fra Produktionsskoleforeningen. Jeg har derfor også kommen-
    teret forslaget som en del af besvarelsen af spørgsmål 1 til L 195 den 26. maj 2014.
    For så vidt angår første del af forslaget, kan jeg oplyse, at bestemmelserne om rammerne for meritgi-
    vende kombinationsforløb i bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af pro-
    duktionsskoletilbud m.v. med senere ændringer vil blive taget op til ny vurdering på baggrund af lovæn-
    dringerne, når de er gennemført. Dette vil i realiteten imødekomme jeres ønske, som jeg ser det.
    Jeg mener dog ikke, at forslaget om at ændre produktionsskolernes formelle rolle i forhold til erhvervs-
    uddannelserne i sin helhed vil kunne realiseres inden for rammerne af Aftale om Bedre og mere attraktive
    erhvervsuddannelser af 24. februar 2014.
    I overensstemmelse med aftalen får produktionsskolerne styrket deres rolle med lovforslaget, som det er
    fremsat med jeres tilslutning. Det sker ved, at deltagere i produktionsskoleforløb gennem produktionssko-
    lens meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb i samspil med kompetencegivende undervisning
    efter den såkaldte 1/3-delsregel, kan komme til at opfylde adgangskravene om 2+2 i dansk og matematik.
    Styrkelsen følger af lovforslagets § 8, nr. 1. Således vil produktionsskolerne få en styrket rolle i forhold til
    forberedelse af elever til erhvervsuddannelserne.
    Det indgår endvidere i ændringsforslaget, at produktionsskolerne yderligere vil få kompetence til at fo-
    retage en vurdering af om elever, som ikke opfylder 2+2 kravet, kan optages på en erhvervsuddannelse.
    Denne del af forslaget går efter min opfattelse klart uden for aftalens rammer, idet følgende procedure for
    4
    unge, som ikke opfylder det generelle adgangskrav, fremgår af s. 25 i aftalen: "med henblik på at ingen,
    der vurderes at kunne gennemføre, hindres i optagelse, vil der derudover være mulighed for optagelse på
    en erhvervsskole efter en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik, en personlig samtale,
    der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale og en samlet helhedsvurdering."
    Det vil desuden ikke være hensigtsmæssigt, at give produktionsskolerne kompetence til at træffe afgø-
    relse om, at deres elever opfylder adgangskravene og derved får et retskrav på optagelse til 2. del af et
    grundforløb i en erhvervsuddannelse på erhvervsskole.
    Jeg bemærker yderligere, at det allerede fremgår af lovforslaget, at elever, der har deltaget i et forløb på
    en produktionsskole målrettet en erhvervsuddannelse af minimum et års varighed, og som opfylder ad-
    gangsbetingelserne, ikke kan optages i grundforløbets 1. del, men skal optages direkte på grundforløbets
    2. del, jf. forslaget til § 5, stk. 4. Produktionsskoleforløb kan således allerede efter lovforslaget efter om-
    stændighederne erstatte 1. del af et grundforløb.
    Jeg finder derfor ikke grundlag for at imødekomme ønsket om at udarbejde et yderligere ændringsfor-
    slag til L 195.
    Vedrørende ændringsforslag til L 196
    Jeg er helt enig i den tekst, som efter forslaget skal indarbejdes i lovbemærkningerne, da det jo er et
    citat fra mit svar på spørgsmål 2 til L 196.
    Det er dog ikke lovteknisk muligt med et ændringsforslag at ændre bemærkningerne til det fremsatte
    lovforslag.
    Da mit svar på spørgsmål 2 til L 196 som en del af lovens forarbejder vil indgå som fortolkningsbidrag,
    når loven skal anvendes, er formålet med det fremsendte ønske på dette punkt således allerede opnået.
    Med venlig hilsen
    Christine Antorini
    5