B 116 - svar på spm. 5 om retskrav i forhold til efterforskning, sikring af beviser og retsforfølgelse.

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 til forslag til folketingsbe-
slutning om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af politiets og
andre myndigheders behandling af politianmeldelser indgivet af Divine
Business Solutions ApS og Lisborg Holding ApS og forhold relateret hertil
hos bl.a. SKAT (B 116) som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
har stillet til justitsministeren den 3. juni 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karen Hækkerup
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Dato: 4. juli 2014
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Jean E. Hørdum-Axelsen
Sagsnr.: 2014-0040-0054
Dok.: 1192353
Udvalget for Forretningsordenen 2013-14
B 116 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen:
”Vil justitsministeren redegøre for, hvilke retskrav forurettede i
den sag, som beslutningsforslag nr. B 116 vedrører, har med
hensyn til efterforskning, sikring af beviser og retsforfølgelse
af de indgivne politianmeldelser, og om justitsministeren kan
garantere, at disse i den foreliggende sag er overholdt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Jeg kan i den forbindelse mere generelt oplyse, at den dan-
ske strafferetspleje bygger på det princip, at spørgsmålet om
straf er et anliggende mellem staten på den ene side og den til-
talte på den anden side. I overensstemmelse med dette princip
er straffesagen således en partsproces med anklagemyndighe-
den som den ene part og tiltalte som den anden part.
De centrale partsbeføjelser, som f.eks. adgangen til at nedlæg-
ge påstande under straffesagen, anmode om bevisførelse om
skyldspørgsmålet og anke til højere instans, er forbeholdt sa-
gens parter. Den forurettede er ikke tillagt kompetence på disse
områder.
Den forurettede er heller ikke tillagt kompetence med hensyn
til efterforskning, herunder sikring af beviser.
Det følger således af retsplejelovens § 742, stk. 2, at det er po-
litiet, der efter anmeldelse eller af egen drift iværksætter efter-
forskning, når der er en rimelig formodning om, at et strafbart
forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. En anmel-
delse kan indgives af bl.a. den forurettede.
Ifølge retsplejelovens § 749, stk. 1, kan politiet afvise en ind-
givet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede
efterforskning. Politiet kan endvidere efter retsplejelovens §
749, stk. 2, indstille en påbegyndt efterforskning i en sag, hvis
der ikke er grundlag for at fortsætte den, og der ikke har været
rejst sigtelse mod nogen i sagen.
Den forurettede og andre, der må antages at have en rimelig in-
teresse heri, skal underrettes, når politiet træffer afgørelse om
at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen i en sag.
Forurettede er klageberettiget og kan påklage afgørelsen til
statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 749, stk. 3.
3
I en sag, hvor der har været rejst sigtelse, kan påtale ifølge
retsplejelovens § 721, stk. 1, opgives bl.a. i tilfælde, hvor sig-
telsen har vist sig at være grundløs, eller hvor videre forfølg-
ning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyl-
dig. Det er som udgangspunkt anklagemyndigheden i en poli-
tikreds, der træffer afgørelse om påtaleopgivelse. I visse sager
træffes afgørelsen af statsadvokaten.
Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 1, at sigtede, forurette-
de og andre, der må antages at have en rimelig interesse heri,
skal underrettes om en afgørelse om påtaleopgivelse. En afgø-
relse om påtaleopgivelse, der er truffet af anklagemyndigheden
i en politikreds, kan således af bl.a. den forurettede påklages til
statsadvokaten.
Herudover følger det af retsplejelovens § 724, stk. 2, at såfremt
der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, kan strafforfølg-
ning mod den, der har været sigtet, kun fortsættes, hvis den
overordnede anklagemyndighed træffer afgørelse herom og
denne afgørelse er forkyndt for den sigtede inden 2 måneder
fra politidirektøren eller statsadvokatens afgørelse. Hvis betin-
gelserne for genoptagelse i retsplejelovens § 975 er opfyldt,
f.eks. hvis der fremkommer nye beviser af vægt i sagen, gæl-
der 2 måneders fristen dog ikke.
2. Om den konkrete sag kan jeg oplyse, at den har været be-
handlet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-
nal Kriminalitet (SØIK).
Statsadvokaten har oplyst, at man har modtaget og behandlet
en række anmeldelser fra Divine Business Solution ApS (DBS)
og andre selskaber repræsenteret ved Tom Lisborg om bl.a.
overtrædelse af forskellige former for formueforbrydelser, do-
kumentfalsk og falsk forklaring for retten. DBS er under sa-
gens behandling i SØIK blevet betragtet som forurettet i sagen.
SØIK har i forbindelse med sagens behandling modtaget og
gennemgået et meget omfattende materiale fra DBS, der gen-
nem hele forløbet har været bistået af 1-2 advokater. SØIK har
endvidere foretaget en længere afhøring af Tom Lisborg, lige-
som der er foretaget andre efterforskningskridt i sagen.
SØIK traf den 1. marts 2010 afgørelse om at opgive påtale i
sagen og i øvrigt indstille efterforskningen, jf. retsplejelovens §
721, stk. 1, og § 749, stk. 2. I afgørelsen redegjorde SØIK de-
taljeret for baggrunden for beslutningen, ligesom SØIK oply-
ste, at afgørelsen kunne påklages til Rigsadvokaten, jf. retsple-
jelovens § 724, stk. 1, og § 749, stk. 3.
Under Rigsadvokatens behandling af klagesagen har DBS haft
lejlighed til at fremkomme med en række yderligere oplysnin-
4
ger og supplerende indlæg, ligesom Rigsadvokaten efter an-
modning fra DBS udsatte sin behandling af klagesagen på af-
gørelsen i en voldgiftssag med tilknytning til sagen.
Rigsadvokaten traf den 4. januar 2012 beslutning om at stad-
fæste SØIK’s afgørelse af 1. marts 2010. SØIK har herefter
behandlet en anmodning fra DBS om genoptagelse af sagen, jf.
retsplejelovens § 724, stk. 2.
SØIK traf den 16. juni 2013 afgørelse om ikke at imødekomme
anmodningen om genoptagelse. Afgørelsen er påklaget til
Rigsadvokaten. DBS har i forbindelse med behandlingen af
klagen haft lejlighed til at fremkomme med en række yderlige-
re indlæg. Rigsadvokaten har ikke truffet afgørelse i sagen
endnu.
Som det fremgår, må de regler i retsplejeloven, der har til for-
mål at tilgodese hensynet til den forurettede i forbindelse med
behandlingen af en anmeldelse og påklage af en afgørelse om
påtaleopgivelse, således efter min opfattelse anses for at have
været iagttaget i den foreliggende sag.”