Fremsat den 26. januar 2023 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 26. januar 2023 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov
for Færøerne om retsafgifter
(Ændringer som følge af ikraftsættelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. og som følge af ikraftsættelse af
ændringsanordning om konkursloven for Færøerne)
§ 1
I straffelov for Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af
24. juni 1939, som ændret senest ved lagtingslov nr. 69 af 5.
maj 2022, foretages følgende ændringer:
1. §§ 34-36, § 38, § 39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42,
stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2, og § 74
ophæves.
2. I § 40, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3 eller 4« til:
»§ 79 d, stk. 3 eller 4, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af
straf m.v.«.
§ 2
I retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »og ved afgørelse af tvister i
konkursboer«: »og sager om konkurskarantæne«.
2. I § 15 indsættes efter »tvister i konkursboer«: »og sager
om konkurskarantæne«.
3. § 151, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller kon-
kurs,«
4. I § 164 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i
en straffesag, må ikke give gaver til deres klienter i sagen
eller disses nærtstående.«
5. § 807 affattes således:
»§ 807. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinær-
straf i form af advarsel, bøde og strafcelle. De nævnte disci-
plinærstraffe kan anvendes i forening.
Stk. 2. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf
fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 4 uger. For unge
under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, med-
mindre sagen angår vold mod personale i institutionen.
Stk. 3. Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestan-
ten udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge under 18
år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmin-
dre konkrete grunde taler herimod.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 i lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v. om anvendelse af håndjern og
sikringscelle finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarre-
stanter.«
6. Efter § 809 indsættes:
Ȥ 809 a. Kriminalforsorgen kan fotografere og optage
fingeraftryk af varetægtsarrestanter med henblik på senere
identifikation.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennem-
førelse af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter
stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.«
7. I § 1024, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For konfiskation gælder endvidere reglerne i § 90, stk.
2-5, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
8. § 1024, stk. 4, § 1027, § 1028 og § 1030 ophæves.
9. I § 1025, stk. 1, ændres »dommens fortolkning eller be-
regningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder i ste-
det for idømt straf, eller i andre henseender« til: »dommens
Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Justitsmin., j.nr. 2017-490-0023
AA013483
fortolkning eller i andre henseender, jf. dog § 112, nr. 1, i
lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
10. § 1039, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Pålagte omkostninger kan inddrives efter reglerne
i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i
lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
§ 3
I lov om retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov
nr. 794 af 26. november 1986 og som ændret senest ved
§ 1101 i lov nr. 964 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Prøvelse af endelige administrative afgørelser efter §
112 i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
2. § 28, stk. 4, ophæves.
3. § 34, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
4. I § 37 a ændres »anmeldelse af betalingsstandsning« til:
»begæring om rekonstruktionsbehandling«.
5. Efter § 37 b indsættes:
Ȥ 37 c. For skifterettens virksomhed ved behandling af
sager om konkurskarantæne svares ingen afgift.«
6. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for
behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af
konkurslovens § 112.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
7. I § 55, nr. 1, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-7«.
§ 4.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af lovens § 2, nr. 1-3 og § 3, nr. 2-6.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Ændringer i anden lovgivning som følge af gennemførelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ændringer i anden lovgivning som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne
3.1. Gældende ret
3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelse af verdensmålene
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket part-
nerskab med Færøerne i Rigsfællesskabet. I fællesskab med
Færøerne vil regeringen derfor udvikle danske ansvarsområ-
der, blandt andet ved at opdatere lovgivningen for Færøerne
på områder, som Danmark har ansvaret for. Det er vigtigt, at
den lovgivning for Færøerne, som Danmark har ansvaret for,
er tidssvarende og af god kvalitet.
På denne samlede baggrund og efter ønske fra landsstyret
har Justitsministeriet udarbejdet et forslag til en straffuldbyr-
delseslov for Færøerne samt et udkast til en ændringsanord-
ning, som indeholder en større opdatering af konkursloven
for Færøerne. Udkastene er behandlet og vedtaget af Lagtin-
get henholdsvis den 21. december 2022 og 1. april 2022.
De gældende bestemmelser om straffuldbyrdelse findes, på
samme måde som det var tilfældet i Danmark forud for
straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001, bl.a. i
nogle få bestemmelser i straffelov for Færøerne.
Gennemførelse af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne in-
debærer derfor, at flere af de gældende bestemmelser om
straffuldbyrdelse i straffeloven skal ophæves, ligesom der
i øvrigt vil skulle foretages en række ændringer i denne
lov, lov for Færøerne om retsafgifter og retsplejelov for
Færøerne. Formålet med dette lovforslag er for det første at
gennemføre disse ændringer
Opdateringen af konkursloven skaber ligesom gennemførel-
se af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne et behov for
ændringer i en række andre love og anordninger. Dette gæl-
der bl.a. retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om
retsafgifter. Formålet med dette lovforslag er for det andet at
gennemføre disse ændringer.
Det bemærkes, at der med henvisninger til »straffeloven« i
det følgende sigtes til straffelov for Færøerne, ligesom der
med henvisninger til »retsplejeloven« sigtes til retsplejelov
for Færøerne.
2. Ændringer i anden lovgivning som følge af gennemfø-
relse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
2.1. Gældende ret
Straffuldbyrdelse på Færøerne foregår efter gældende ret
efter et omfattende og detaljeret regelsæt. Hovedparten af
disse regler er administrativt fastsat, og et hovedsigte med
3
udarbejdelsen af en egentlig straffuldbyrdelseslov er derfor
at ændre den administrative regulering til en egentlig lovre-
gulering
De lovfæstede bestemmelser om straffuldbyrdelse findes i
straffelovens §§ 34-36, § 38, § 39, § 40, stk. 2-6, § 40
a, § 41, § 42, stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, §
57, stk. 2, og § 74. Bestemmelserne indeholder bl.a. regler,
som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere
regler om fuldbyrdelse af fængselsstraf, om gennemførelse
af tilsyn og eventuelle særvilkår, der er fastsat som led i
en betinget dom, samt om behandling af personer, der an-
bringes i forvaring mv. Desuden reguleres adgangen til at
lade en fængselsstraf fuldbyrde i institution mv. uden for
et fængsel eller arresthus, ligesom der er fastsat regler om
bl.a. arbejdspligt og beskæftigelse i forbindelse med afso-
ning, betingelser for tilladelse og tilbagekaldelse af tilladelse
om udgang samt betingelser og vilkår for løsladelse på prø-
ve. Herudover reguleres kompetencen til at træffe afgørelser
ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden, ligesom der ende-
lig er fastsat regler for betinget benådning, forsikring mod
ulykkestilfælde, straffetidsberegning, anvendelse af discipli-
nærstraffe, konfiskation af ulovligt indførte, erhvervede eller
tilvirkede genstande mv., anvendelse af sikringsmidler samt
om fuldbyrdelse af bødestraffe.
Det følger endvidere af straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., at
hvis prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4 (noget
for noget ordningen), har været forbundet med vilkår om
samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf
tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste.
Efter retsplejelovens § 164, stk. 1, skal advokater udvise en
adfærd, der stemmer med god advokatskik, og advokaten
skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt
og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til
klienternes tarv tilsiger.
I medfør af retsplejelovens § 807, stk. 1, kan varetægtsarre-
stanter ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i indtil
4 uger eller inddragelse af arbejdspenge. Bestemmelsen gæl-
der for varetægtsarrestanter uanset alder.
Endvidere har kriminalforsorgen i dag ikke efter retsplejelo-
vens regler adgang til at fotografere og optage fingeraftryk
af samtlige varetægtsarrestanter.
Efter retsplejelovens § 1024, stk. 2, inddrives erstatning, der
under straffesagen er tilkendt nogen, samt andre ydelser, der
ved dommen er pålagt den skyldige, efter reglerne i den
borgerlige retspleje. Med udtrykket »andre ydelser« sigtes
bl.a. til konfiskerede beløb.
Retsplejelovens § 1024, stk. 4, § 1027 og § 1028 fastsæt-
ter regler om begyndelsestidspunktet for fuldbyrdelse af fri-
hedsstraf i forhold til dømte, som er tidligere varetægtsarre-
stanter, den dømmende rets og lægdommeres adgang til at
indstille, at domfældte benådes og udsættelse af fuldbyrdel-
se af frihedsstraf, hvis domfældte bliver alvorligt syg. Rets-
plejelovens § 1030 indeholder en bemyndigelse for justits-
ministeren til at fastsætte bestemmelser om, at landfogedens
afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bø-
der, sagsomkostninger og konfiskation ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
Det følger af retsplejelovens § 1025, stk. 1, at hvis der
opstår spørgsmål med hensyn til dommens fortolkning eller
beregningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder
i stedet for idømt straf, eller i andre henseender tvist mel-
lem landfogeden eller den denne overordnede myndighed
og den, over for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde
en straffedom, bliver spørgsmålet på dennes begæring af
forelægge Retten på Færøerne, men uden at den af statsad-
vokaten eller landfogeden anordnede fuldbyrdelse af den
grund behøver at udsættes, med mindre retten beslutter det.
Efter retsplejelovens § 1039, stk. 4, kan omkostninger, som
det er pålagt at erstatte, inddrives efter de i bogen om den
borgerlige retspleje foreskrevne regler eller ved tilbagehol-
delse i indtægter efter de regler, der gælder for bøder, jf.
straffelovens § 52.
Det følger af § 12 i lov for Færøerne om retsafgifter, at sager
omfattet af bestemmelsen er afgiftsfri. § 55 i lov for Færøer-
ne om retsafgifter bestemmer, endvidere at der i en række
nærmere angivne sagstyper, som er afgiftsfri efter lovens
§ 12, stk. 1, heller ikke svares afgift for kære iværksat af
parterne.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som indledningsvis beskrevet er formålet med dette lovfor-
slag bl.a. at gennemføre de ændringer af straffelov for Fær-
øerne jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939, som
ændret senest ved lagtingslov nr. 69 af 5. maj 2022, retsple-
jelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, og lov om
retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794
af 26. november 1986 og som ændret senest ved § 1101 i
lov nr. 964 af 26. november 2020, som gennemførelse af en
straffuldbyrdelseslov skaber et behov for.
Bestemmelserne i straffelovens §§ 34-36, § 38, § 39, § 40,
stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42, stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52,
stk. 2-7, § 57, stk. 2, og § 74 foreslås ophævet som led i
gennemførelsen af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne.
Forslaget til ændring af straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt.,
4
indebærer endvidere, at der i stedet henvises til de nye be-
stemmelser § 79 d, stk. 3 og 4 (som erstatter straffelovens §
40 a, stk. 3 og 4) i det samtidigt fremsatte forslag til lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..
Den foreslåede bestemmelse i § 164, stk. 7 i retsplejelov for
Færøerne har til formål at sikre, at advokater, der fungerer
som forsvarsadvokater i en straffesag, ikke må give gaver til
deres klienter i sagen eller disses nærtstående.
Forslaget til nyaffattelse af retsplejelovens § 807 indebærer,
at afsoningsvilkårene i forbindelse med udståelse af strafcel-
le samt varigheden heraf kommer til at svare til indholdet
af den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelovs §
775.
Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 809
a får kriminalforsorgen endvidere ret til at fotografere og
optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med
henblik på senere identifikation, og at justitsministeren kan
fastsætte regler om gennemførelsen af fotografering og opta-
gelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og
destruktion.
Ændringsforslaget til retsplejelovens § 1024, stk. 2, indebæ-
rer, at bestemmelserne om tvangsbøder, sagsomkostninger
og konfiskerede beløb henføres til (fra straffeloven) eller
bibeholdes i retsplejeloven, med henblik på at der kan fore-
tages en opsplitning af de nugældende regler om inddrivelse
af bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffe-
lovens § 52 og retsplejelovens § 1030 samt § 1039, stk.
4, som herudover indebærer, at bestemmelserne om bøder
optages i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..
Herudover foreslås bestemmelserne i § 1024, stk. 4, § 1027,
§ 1028 og 1030 i retsplejelov for Færøerne ophævet som led
i gennemførelsen af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne.
I forlængelse heraf foreslås retsplejelovens § 1025, stk. 1,
ændret, med henblik på at uenighed om kriminalforsorgens
beregning af straffetiden afgøres efter denne lov som led i
en samlet regulering af spørgsmålet om beregning af straffe-
tiden, jf. § 112, nr. 1, jf. §§ 14 og 16. Herudover tilsigtes
ingen ændring af det hidtidige anvendelsesområde for rets-
plejelovens § 1025, stk. 1.
Endelig har den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens
§ 1039, stk. 4, til formål at sikre, at pålagte omkostninger
kan inddrives efter reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk.
2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte
forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
Henvisningen til de nævnte bestemmelser indebærer bl.a. en
videreførelse af muligheden for at foretage lønindeholdelse
for pålagte sagsomkostninger i straffesager, der forfølges af
det offentlige. Politiet kan endvidere anmode TAKS om at
forestå inddrivelsen.
De foreslåede ændringer af lov for Færøerne om retsafgifter
indebærer, at sager, der indbringes for retten af Direktoratet
for Kriminalforsorgen efter § 114 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv. er afgiftsfri, og
at sagerne ligeledes fritages for afgift ved kære iværksat af
parterne.
3. Ændringer i anden lovgivning som følge af ikraftsæt-
telse af ændringsanordning om konkursloven for Færø-
erne
3.1. Gældende ret
Konkursloven blev sat i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning nr. 183 af 15. marts 1989. Siden er der alene sket
ændringer ved anordning nr. 483 af 18. juni 1999 (virksom-
hedspant) og anordning nr. 483 af 18. juni 1999 (oprettelse
af Domstolsstyrelsen). Som ovenfor nævnt er et udkast til en
ændringsanordning med en større opdatering af konkurslo-
ven under behandling i Lagtinget. Opdateringen indeholder
blandt andet reglerne om konkurskarantæne og rekonstruk-
tion, mens reglerne om tvangsakkord og betalingsstandsning
ophæves, ligesom reglerne om konkursbehandling rationali-
seres.
Det følger af § 9, stk. 3, i retsplejelov for Færøerne, at
byretten i borgerlige sager og ved afgørelse af tvister om
konkursboer og midlertidige afgørelser om forbud eller på-
bud efter kapitel 50 i visse tilfælde kan bestemme, at 3
juridiske dommere skal deltage i afgørelsen af sagen,
Det følger af den færøske retsplejelovs § 15, at Retten på
Færøerne og Østre Landsret under behandlingen af tvister i
konkursboer kan tilkalde sagkyndige efter reglerne i § 14,
hvorefter retten kan bestemme, at denne skal tiltrædes af
2 sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen, hvis
sagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.
Den færøske retsplejelovs § 151, stk. 2, indeholder en række
betingelser for, at man kan blive beskikket som advokat. Det
følger af § 151, stk. 2, nr. 2, at en af disse betingelser er,
at man ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under
konkurs.
Det følger af § 28, stk. 4 og § 34, stk. 1, nr. 2 i lov for Fær-
øerne om retsafgifter, at retsafgiften for skifterettens virk-
somhed ved forhandling om tvangsakkord er 1.000 kr., og
at afgiftspligten indtræder, når skifteretten træffer afgørelse
om, at forhandling om tvangsakkord skal åbnes.
Det følger af § 37 a i lov for Færøerne om retsafgifter, at der
skal svares en afgift på 500 kr. for indgivelse af anmeldelse
af betalingsstandsning.
5
Efter de gældende regler er det fogedretten, som har kom-
petence til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger,
herunder ind- og udsættelsesforretninger i forbindelse med
konkursbehandlinger.
3.2 Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som indledningsvis beskrevet er formålet med dette lovfor-
slag bl.a. at gennemføre de ændringer af retsplejelov for
Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, og lov om retsafgif-
ter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. no-
vember 1986 og som ændret senest ved § 1101 i lov nr. 964
af 26. november 2020, som opdateringen af konkursloven
skaber et behov for.
Ændringsforslagene i retsplejelov for Færøerne indebærer,
at det også i sager om konkurskarantæne kan bestemmes
af retten, at sagen skal behandles af tre juridiske dommere,
eller at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af to
sagkyndige dommere, ligesom de indebærer, at man ikke
kan blive beskikket som advokat, hvis man er under rekon-
struktionsbehandling.
Ændringsforslagene i lov for Færøerne om retsafgifter in-
debærer, at der indføres hjemmel til at opkræve retsafgift
for anmodninger om rekonstruktionsbehandling samt ind-
og udsættelsesforretninger, som indgives til skifteretten i
medfør af konkurslovens § 112, hvilket modsvares af, at
bestemmelserne om retsafgift i sager om tvangsakkord og
betalingsstandsning ophæves. Endelig foreslås det, at der
ikke skal betales retsafgift i forbindelse med skifterettens
behandling af sager om konkurskarantæne.
4. Konsekvenser for opfyldelse af verdensmålene
Lovforslaget vurderes ikke at være af betydning for opfyl-
delse af verdensmålene.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter
på Justitsministeriets område, som forventes håndteret inden
for de eksisterende økonomiske rammer.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændringer
af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov
for Færøerne om retsafgifter som følge af ikraftsættelse af
lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., har i perio-
den fra den 27. maj 2021 til den 24. juni 2021 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Det kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsin-
spektører og økonomichefer, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet,
HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben
Kriminalforsorgen, Højesteret, Institut for Menneskerettig-
heder, Justitia, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Lands-
klubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Poli-
tiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk Forening,
Retten på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Socialt Udsatte, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og
Østre Landsret.
Endvidere har et udkast til samme del af lovforslaget i perio-
den fra den 1. juni 2021 til den 24. juni 2021 været sendt i
høring af Færøernes Landsstyre hos følgende myndigheder
og organisationer på Færøerne:
Advokatfelag Føroya, Almannamálaráðið, Almannaverkið,
Amnesty International Føroyar, Dátueftirlitið, Dugni, Famil-
jufyrisitingin, Felagið føroyskir brotsverksfrøðingar, Felagið
Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar, Fíggjarmálaráðið, Fiskivin-
numálaráðið, Fróðskaparsetur Føroya, Føroya Kommunufe-
lag, Føroya Lærarafelag, Heilsumálaráðið, Heilsurøktarafa-
lagið, MEGD, Megna títt lív, Politistafelag Føroya, Sosia-
lráðgevarafelagið, Umhvørvis- og vinnumálaráðið, Uttanrí-
kis- og mentamálaráðið, Vinnuhúsið.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændrin-
ger af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om
retsafgifter som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning
om konkursloven for Færøerne, har i perioden fra den 23.
december 2021 til den 27. januar 2022 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
6
3F Fagligt Fælles Forbund, ADIPA, Advokatrådet, Aka-
demikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Auto-
branchen Danmark, BL – Danmarks Almene Boliger, Bo-
ligselskabernes Landsforening, Business Danmark, Bygher-
reforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Da-
nish Venture Capital and Private Equity Association,
Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk
Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Insolvensadvokater/ Danske Inkassoad-
vokater, Danske Rederier, Danske Speditører, Datatilsy-
net, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Færøske Advokatforening, Det Faglige Hus,
DJØF, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark, FH, Finans Danmark, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark,
Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forenede Danske Mo-
torejere, Forsikring & Pension, FRIE, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Færøernes Retshjælp, Garantifonden for indskydere og inve-
storer, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Inter-
national Transport Danmark, Kooperationen – Den Koope-
rative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Ku-
ratorforeningen, Landbrug og Fødevarer, Landsbrugsrådet,
Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs
Råd, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditforeningen, Realkre-
ditrådet, Retspolitisk Forening, Retten på Færøerne, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, SMVdanmark,
Sø- og Handelsretten og Østre Landsret
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Konsekvenser for opfyldelse af
verdensmålene
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at medføre be-
grænsede merudgifter på Justitsministeri-
ets område, som forventes håndteret inden
for de eksisterende økonomiske rammer
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§§ 34-36, §§ 38-39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, §
42, stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2, og §
74)
Straffelovens § 34 indeholder en bemyndigelsesbestemmel-
se vedrørende fuldbyrdelse af fængselsstraf i enrum eller i
fællesskab.
Bestemmelsen foreslås ophævet som led i gennemførelsen
af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §
33 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v. om anbringelse i fællesskab
med andre indsatte eller efter den indsattes eget ønske uden
sådant fællesskab og §§ 63-64 om kriminalforsorgsområdets
adgang til at udelukke den indsatte fra fællesskab med andre
indsatte (enrumsanbringelse) i lovforslaget.
I straffelovens § 35 fastsættes regler om arbejdspligten for
indsatte, der afsoner fængselsstraf. Bestemmelsen suppleres
af § 45 om forbud mod beskæftigelse med sundhedsfarligt
arbejde og om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.
§ 35 og § 45 foreslås ophævet som led i gennemførelsen
af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 6
i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om
fuldbyrdelse af straf m.v. om erstatning til indsatte for følger
af ulykkestilfælde mv. og §§ 38-42 om de indsattes ret til
at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, undervisning,
uddannelse eller anden godkendt aktivitet under straffuld-
byrdelsen.
Straffelovens § 36 indeholder regler om udgang til indsatte,
der afsoner fængselsstraf.
§ 36 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §§ 46-50 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyr-
delse af straf m.v., der indeholder en nærmere regulering af
betingelserne for tilladelse og tilbagekaldelse af tilladelse til
udgang.
Straffelovens § 38 fastsætter de grundlæggende betingelser
for løsladelse på prøve. Bestemmelsen suppleres af § 39,
som regulerer vilkårene for løsladelse på prøve.
§§ 38 og 39 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af
lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §§ 79 a
og b i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v., som med enkelte ændringer
erstatter straffelovens §§ 38 og 39.
I straffelovens § 40 reguleres kompetencen til at træffe afgø-
relse ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden, som er delt
mellem domstolene efter stk. 1 (nyt strafbart forhold) og ad-
ministrationen efter stk. 2-6 (overtrædelse af vilkår i øvrigt).
Bestemmelsens stk. 2-6 foreslås ophævet som led i gennem-
førelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.,
jf. § 79 c i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøer-
ne om fuldbyrdelse af straf m.v., som med enkelte ændringer
erstatter straffelovens § 40, stk. 2-6 (administrationens kom-
petence).
Straffelovens § 40 a fastsætter reglerne for tidlig prøveløsla-
delse (den såkaldte noget for noget-ordning).
§ 40 a foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov
for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 d i
det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuld-
byrdelse af straf m.v., som med enkelte ændringer erstatter
straffelovens § 40 a.
Straffelovens § 41 fastsætter de grundlæggende betingelser
for løsladelse på prøve af livstidsdømte samt vilkårene her-
for.
§ 41 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 e i det sam-
tidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v., som erstatter straffelovens § 41.
Efter straffelovens § 42 reguleres kompetencen til at træffe
afgørelse ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden for livstids-
dømte, som er delt mellem domstolene efter stk. 1 (nyt straf-
bart forhold) og administrationen efter stk. 2 (overtrædelse
af vilkår i øvrigt).
Bestemmelsens stk. 2 foreslås ophævet som led i gennemfø-
relsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §
79 f i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om
fuldbyrdelse af straf m.v., som erstatter straffelovens § 42,
stk. 2 (administrationens kompetence).
Straffelovens § 43 fastsætter reglerne for betinget benådning
af såvel dømte med tidsbegrænset straf som livstidsdømte.
§ 43 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 g i det sam-
tidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v., som erstatter straffelovens § 43.
Om straffelovens § 45 vedrørende forsikring mod ulykkes-
tilfælde mv. henvises til bemærkningerne om ophævelsen af
straffelovens § 35 overfor.
Straffelovens § 46 fastsætter regler om straffetidsberegnin-
gen. Efter denne bestemmelse medregnes til straffetiden den
tid, i hvilken en indsat uden egen skyld indlægges på syge-
hus. Efter samme bestemmelse medregnes derimod ikke den
tid, i hvilken en indsat unddrager sig strafudståelsen.
§ 46 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. kapitel 6 (§§
14-19) i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v. om beregning af straffetiden
samt §§ 75 og 77 om strafafbrydelse ved undvigelse, udebli-
velse, varetægtsfængsling mv.
8
Straffelovens § 47, stk. 1 og 2, indeholder nærmere bestem-
melser om anvendelse af disciplinærstraffe, mens § 47, stk.
3, indeholder en bestemmelse om adgang til konfiskation af
genstande, der er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i
institutionen.
Straffelovens § 47 foreslås ophævet som led i gennemførel-
sen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §§
67-72 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v., der indeholder en omfattende
regulering af anvendelsen af disciplinærstraf, og § 73 i lov-
forslaget, der fastsætter regler om konfiskation.
Straffelovens § 48 indeholder regler om anvendelsen af sik-
ringsmidler, f.eks. håndjern og sikringscelle.
§ 48 foreslås ophævet som led i en samlet regulering af
anvendelsen af sikringsmidler i lovforslaget, jf. §§ 65 og 66
vedrørende sikringsmidler (håndjern og sikringscelle).
Efter straffelovens § 49, stk. 1, fastsætter justitsministeren
nærmere regler om fuldbyrdelse af fængsel.
Det foreslås, at § 49, stk. 1, ophæves som led i gennemførel-
sen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..
Straffelovens § 49, stk. 2, regulerer adgangen til at lade en
fængselsstraf fuldbyrde i institution mv. uden for fængsel
eller arresthus.
§ 49, stk. 2, foreslås ophævet og erstattet af § 78 i det samti-
digt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v., om fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalfor-
sorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminal-
forsorgen.
Efter straffelovens § 52, stk. 2, kan politiet tillade, at en
bøde betales i afdrag.
Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 369 af 18. maj 1994 om ændring
af straffeloven og retsplejeloven (Rejsedommerordning, for-
kyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt løninde-
holdelse for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb
mv.), som er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1139
af 4. september 2009, blev der i straffelovens § 52, stk. 3-7,
tilvejebragt hjemmel til at foretage indeholdelse i løn mv.
for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb.
Det følger således af § 52, stk. 3, at en bøde inddrives, hvis
den ikke betales, medmindre politiet skønner, at inddrivelse
ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes
levevilkår. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at politiet kan
inddrive bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i
straffesager, der forfølges af det offentlige, ved udpantning
og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter. Pålæg om
indeholdelse efter stk. 4 gives af politiet, jf. stk. 5. Efter
bestemmelsens stk. 6 kan justitsministeren fastsætte regler
om indeholdelse af indtægter efter stk. 4. Endelig følger
det af bestemmelsens stk. 7, at for forsætlig eller uagtsom
overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk.
6, kan der fastsættes bødestraf.
§ 52, stk. 2-7, foreslås ophævet på baggrund af forslaget om
en samlet regulering af fuldbyrdelsen af bødestraffe.
For så vidt angår adgangen til at foretage lønindeholdelse
mv. for konfiskerede beløb og sagsomkostninger henvises
til § 1024, stk. 2, og § 1039, stk. 4, i retsplejeloven for
Færøerne som affattet ved lovforslagets § 126, nr. 3 og 6.
Straffelovens § 57, stk. 2, indeholder en bemyndigelse for
justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om gennem-
førelsen af tilsyn og eventuelle særvilkår, der er fastsat som
led i en betinget dom, jf. § 57, stk. 1.
Med lovforslaget foreslås § 57, stk. 2, ophævet.
Baggrunden for ændringen er, at der som led i gennemfø-
relsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
optages nærmere regler om gennemførelsen af tilsyn og
eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse, betinget dom og
dom med vilkår om samfundstjeneste. Der henvises i den
forbindelse til §§ 81-87 (prøveløsladelse), §§ 94-100 (betin-
gede domme) og §§ 101-104 (samfundstjeneste) i det samti-
digt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v..
Straffelovens § 74 indeholder en bemyndigelse for justitsmi-
nisteren til at fastsætte regler om behandlingen af personer,
der anbringes i forvaring.
§ 74 foreslået ophævet som led i en samlet regulering af
fuldbyrdelsen af forvaring i § 105 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..
Der henvises i øvrigt til afsnit 12 og 13 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 2 (straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt.)
Det følger af straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., at hvis
prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4 (noget
for noget ordningen), har været forbundet med vilkår om
samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf
tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at der i stedet henvi-
ses til de nye bestemmelser i lovforslagets § 79 d, stk. 3 og 4
(som erstatter straffelovens § 40 a, stk. 3 og 4).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, om
rettens kompetence til at træffe afgørelse ved overtrædelse
af vilkår i prøvetiden efter straffelovens § 40, stk. 1.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 9, stk. 3, i retsplejelov for Færøerne, at
9
byretten i borgerlige sager og ved afgørelse af tvist om kon-
kursboer og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud
efter kapitel 50 i visse tilfælde kan bestemme, at 3 juridiske
dommere skal deltage i afgørelsen af sagen.
Der findes ikke regler om konkurskarantæne i konkursloven,
som denne er sat i kraft for Færøerne.
Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at der også i
visse tilfælde kan deltage 3 juridiske dommere ved afgørelse
af sager om konkurskarantæne.
Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede regler
om konkurskarantæne, som opdateringen af konkursloven
indeholder.
Til nr. 2
Det følger af den færøske retsplejelovs § 15, at Retten på
Færøerne og Østre Landsret under behandlingen af tvister i
konkursboer kan tilkalde sagkyndige efter reglerne i § 14,
hvorefter retten kan bestemme, at denne skal tiltrædes af
2 sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen, hvis
sagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.
Der findes ikke regler om konkurskarantæne i konkursloven,
som denne er sat i kraft for Færøerne.
Det foreslås, at ændre bestemmelsen således, at det udtryk-
keligt kommer til at fremgå, at bestemmelsen også finder
anvendelse på behandlingen af sager om konkurskarantæne.
Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede regler
om konkurskarantæne i konkursloven.
Til nr. 3
§ 151, stk. 2, i retsplejelov for Færøerne indeholder en
række betingelser for, at man kan blive beskikket som ad-
vokat. Det følger af § 151, stk. 2, nr. 2, at en af disse
betingelser er, at man ikke har anmeldt betalingsstandsning
eller er under konkurs.
Der findes ikke regler om rekonstruktion i konkursloven,
som denne er sat i kraft for Færøerne, hvor reglerne om
betalingsstandsning stadig gælder.
Det foreslås at ændre § 151, stk. 2, nr. 2 således at rekon-
struktionsbehandling tilføjes i stedet for betalingsstandsning.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de nye regler om
rekonstruktionsbehandling og den samtidige ophævelse af
reglerne om betalingsstandsning, som opdateringen af kon-
kursloven indeholder.
Til nr. 4 (§ 164, stk. 6)
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om forsvars-
advokaters uddeling af gaver til klienter og deres klienters
nærtstående. Bestemmelsen svarer til § 126, stk. 6, i den
danske retsplejelov, som blev indført ved lov nr. 1540 af
18. december 2018 om ændring af retsplejeloven og lov om
fuldbyrdelse af straf. (Initiativer vedrørende forsvarsadvoka-
ter og advokattilsyn).
Forsvarsadvokaters mulighed for at give gaver mv. til deres
klienter eller deres klienters pårørende er begrænset af rets-
plejelovens § 164, stk. 1, hvoraf det følger, at advokater
skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik,
og at advokaten herunder skal udføre sit hverv grundigt,
samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad beret-
tigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Praksis fra det dan-
ske Advokatnævn fra 2014 viser, at forsvarsadvokater kan
markedsføre deres forretning på samme vilkår som andre
erhvervsdrivende, og at udlevering af i hvert fald mindre
reklameeffekter til klienter derfor ikke er i strid med god
advokatskik.
Med henblik på at sikre at forsvarsadvokater ikke uddeler
gaver, herunder reklamegenstande, til deres klienter eller
deres klienters nærtstående, foreslås det at indføre en ny
bestemmelse i § 164, stk. 6, i retsplejeloven for Færøerne,
hvorefter advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en
straffesag, ikke må give gaver til deres klienter i sagen eller
disses nærtstående.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger
et klientforhold til en forsvarsadvokat, bemærkes, at en
advokat fungerer som klientens forsvarsadvokat i relation
til en strafferetlig efterforskning eller en straffesag, i hvert
fald indtil der sker påtaleopgivelse, eller der er faldet en-
delig dom i sagen, men kan efter en konkret vurdering og-
så fungere som forsvarsadvokat efterfølgende. Således kan
det ikke udelukkes, at advokaten som led i behandlingen
af klientens sag påtager sig visse yderligere opgaver som
f.eks. ansøgning om tredjeinstansbevilling, vejledning om
overholdelse af vilkår afsagt i forbindelse med dom mv. Her
vil den foreslåede bestemmelse også finde anvendelse.
Advokaten har til opgave at varetage klientens juridiske
interesser i straffesagen. Enhver overdragelse af genstande
til klienten eller bistand i form af tjenesteydelser, som falder
uden for hvervet som forsvarsadvokat, og som ikke mod-
svares af en tilsvarende modydelse, vil derfor som udgangs-
punkt udgøre en gave. Det er muligt for klienten – efter
aftale og mod sædvanlig betaling – at tilkøbe sig advokatens
hjælp med andre sager end sin straffesag.
Gavebegrebet skal forstås bredt. Gaver omfatter således ga-
ver i traditionel forstand, såsom fysiske genstande, men også
tjenesteydelser kan være omfattet. Således vil det være om-
fattet af bestemmelsen, at en advokat giver en gave i form
af eksempelvis cigaretter til sin klient i forbindelse med et
fængselsbesøg. Det bemærkes dog, at almindelig forplejning
som f.eks. en kop kaffe eller en sandwich, som advokaten
giver klienten i forbindelse med et møde mellem de to, ikke
anses for at være gaver og derfor ikke er omfattet af bestem-
melsen. Udlevering af et enkelt visitkort fra advokaten til
klienten vil heller ikke være omfattet. Reklamegenstande for
advokaten vil derimod være omfattet af bestemmelsen.
10
Begrebet »nærtstående« skal forstås med udgangspunkt i §
92, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven for Færøerne. Advokaten
kan således ikke udlevere gaver til personer, der er beslægtet
eller besvogret med klienten, eller som er i familie i op-
eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søsken-
debørn eller er klientens ægtefælle, værge, adoptiv- eller
plejeforældre, adoptiv- eller plejebørn. Listen er dog ikke
udtømmende, og en konkret vurdering kan lede til, at en for-
svarsadvokats udlevering af effekter til en person kan anses
for at være en udlevering til en klients nærtstående. Således
kan en klients venner f.eks. også være omfattet. Det kræver
dog, at advokaten er opmærksom på, at der er en relation
mellem vennen og klienten.
Det vil være Advokatrådet, der fører tilsyn med overholdel-
sen af bestemmelsen, herunder ved at anvende muligheden
for at indklage den pågældende advokat for Advokatnævnet,
jf. § 183, stk. 2, jf. den danske retsplejelovs § 143, stk. 2, 2.
pkt. Herudover vil det – som allerede gældende – være mu-
ligt for personer i øvrigt at indgive klage til Advokatnævnet
i medfør af § 185 i retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til § 36 i det samtidigt fremsatte for-
slag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..
Til nr. 5 (§ 807)
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
807, stk. 1, at varetægtsarrestanter kan ikendes disciplinær-
straf i form af strafcelle i indtil 4 uger eller inddragelse af
arbejdspenge. Bestemmelsen gælder for varetægtsarrestanter
uanset alder.
Med forslaget vil bestemmelsen blive omformuleret, således
at det i stedet angives, at der kan ikendes varetægtsarre-
stanter disciplinærstraf i form af advarsel, bøde og strafcel-
le. Den tidsmæssige grænse på 4 uger for anvendelse af
strafcelle vil fremover blive reguleret af et nyt stk. 2, som
tilføjes i bestemmelsen.
Ændringen foretages af fremstillingsmæssige grunde og æn-
drer ikke ved den maksimale grænse for varigheden af en
strafcelleanbringelse.
Med forslaget indsættes der således i § 807 to nye stykker
(stk. 2 og 3).
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal varigheden af
en strafcelleanbringelse af en varetægtsarrestant under 18 år
fastsættes til et tidsrum af højst 7 dage, medmindre sagen
angår vold mod personale i institutionen.
Dette betyder, at maksimumgrænsen på 4 uger fraviges i
forhold til varetægtsarrestanter under 18 år, således at disse
– ligesom afsonere under 18 år – højst kan ikendes strafcelle
for et tidsrum af 7 dage i alle andre tilfælde end sager om
vold mod personalet.
Også i relation til varetægtsarrestanter under 18 år forud-
sættes det, at varigheden af en strafcelleanbringelse skal
fastsættes til et tidsrum af maksimum 3 dage i alle alminde-
ligt forekommende tilfælde, og at varigheden kun i særlige
tilfælde bør fastsættes til et tidsrum af mere end 3 dage,
navnlig i gentagelsestilfælde i sager om besiddelse af eller
handel med hårde euforiserende stoffer samt i sager vedrø-
rende forseelser af mere alvorlig karakter, herunder sager
vedrørende overfald på medindsatte.
Ændringen vil ikke omfatte sager om vold mod kriminalfor-
sorgens personale, hvorfor der i denne type sager fortsat vil
kunne ikendes strafcelle i op til 4 uger.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 er varetægtsarre-
stanter under anbringelse i strafcelle udelukket fra fælles-
skab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i
beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde
taler herimod.
Hermed præciseres det, at varetægtsarrestanter under an-
bringelse i strafcelle som udgangspunkt er udelukket fra
fællesskab i institutionen.
Samtidig åbnes der generelt mulighed for, at varetægtsarre-
stanter under 18 år kan deltage i beskæftigelse i institutio-
nen, medmindre konkrete grunde taler herimod. Dette vil
indebære, at varetægtsarrestanter under 18 år alene afskæres
fra samvær med andre indsatte i fritiden, mens beskæftigel-
sesaktiviteter som udgangspunkt kan afvikles i fællesskab
med andre. Hermed sigtes både til deltagelse i arbejde, ud-
dannelse og andre godkendte aktiviteter, herunder behand-
lingsforløb.
Bestemmelsen har til formål i videst muligt omfang at stille
varetægtsarrestanter på samme måde som afsonere i relation
til udståelse af strafcelle. Henset til varetægtsfængslingens
formål må det dog antages, at der i forhold til varetægtsar-
restanter oftere vil forekomme situationer, hvor konkrete
grunde taler imod afvikling af beskæftigelsesaktiviteter i
fællesskab med andre indsatte. Det gælder først og fremmest
i tilfælde, hvor varetægtsarrestanten er isoleret efter rettens
bestemmelse, jf. retsplejelovens §§ 798-802.
Efter retsplejelovens § 807, stk. 2, finder straffelovens § 48
om anvendelse af sikringsmidler i form af håndjern og sik-
ringscelle mv. tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestan-
ter.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, ophæves straffelovens § 48 som
led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v., jf. § 65 og § 66 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. om
anvendelse af håndjern og sikringscelle.
Med den foreslåede bestemmelses stk. 4 (tidligere stk. 2)
fastslås det, at bestemmelserne i § 65 og § 66 i lov om fuld-
byrdelse af straf mv. om anvendelse af håndjern og sikrings-
celle finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter.
Den foreslåede nyaffattelse af § 807 i retsplejeloven for
Færøerne svarer til § 775 i den danske retsplejelov med
11
de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 433 af 31.
maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i for-
bindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse
af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelseslo-
ven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livs-
tidsdømte mv.) og lov nr. 1541 af 18. december 2018 om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf, straffeloven og lov
om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, varetægtssurrogat mv.).
Til nr. 6 (§ 809 a)
Kriminalforsorgen har i dag ikke adgang til at fotografere og
optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter.
Det foreslås derfor med den foreslåede bestemmelses stk.
1, at kriminalforsorgen har ret til at fotografere og optage
fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med henblik på
senere identifikation.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning vil finde anven-
delse uanset grundlaget for varetægtsfængslingen og uan-
set den varighed, som varetægtsfængslingen på indsættelses-
tidspunktet forventes at have.
Det er således ikke en betingelse for den foreslåede ordnings
anvendelse, at der eksisterer en særlig risiko for, at den
pågældende vil unddrage sig varetægtsfængslingen, eller at
varetægtsfængslingen forventes udstrakt over en given va-
righed.
Justitsministeriet finder endvidere, at de nærmere regler om
gennemførelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk
hos varetægtsarrestanter, herunder regler om opbevaring og
destruktion, bør fastsættes administrativt af justitsministe-
ren.
Efter bestemmelsens stk. 2 foreslås det derfor, at justitsmini-
steren kan fastsætte regler om gennemførelsen af fotografe-
ring og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om
opbevaring og destruktion.
Kriminalforsorgen vil således med forslaget få mulighed for
at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægt-
sarrestanter med henblik på senere identifikation, ligesom
justitsministeren vil få mulighed for at fastsætte nærmere
regler om gennemførelsen af fotografering og optagelse af
fingeraftryk, herunder om opbevaring og destruktion.
Grundlaget for under hvilke omstændigheder de personop-
lysninger, der af kriminalforsorgen på Færøerne behandles
som led i den foreslåede ordning, kan videregives, reguleres
af retshåndhævelsesloven, som sat i kraft for Færøerne ved
anordning nr. 1039 af 29. juni 2022.
Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 809 a svarer
til § 776 a i den danske retsplejelov, som blev indført ved
lov nr. 1541 af 18. december 2018 om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf mv., retsplejeloven, straffeloven og lov
om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, varetægtssurrogat mv.).
Til nr. 7 (§ 1024, stk. 2)
Efter retsplejelovens § 1024, stk. 2, inddrives erstatning, der
under straffesagen er tilkendt nogen, samt andre ydelser, der
ved dommen er pålagt den skyldige, efter reglerne i den
borgerlige retspleje. Med udtrykket »andre ydelser« sigtes
bl.a. til konfiskerede beløb.
Som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyr-
delse af straf m.v. foreslås en opsplitning af de nugældende
regler om inddrivelse af bøder, sagsomkostninger og konfi-
skerede beløb i straffelovens § 52 og retsplejelovens § 1030
samt § 1039, stk. 4, så bestemmelserne om bøder optages
i straffuldbyrdelsesloven, og bestemmelserne om tvangsbø-
der, sagsomkostninger og konfiskerede beløb henføres til
eller bibeholdes i retsplejeloven. Der henvises herved til
bemærkningerne til pkt. 13 i det samtidigt fremsatte forslag
til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.. Endvi-
dere henvises til afsnit III om bødestraffe med tilhørende
bemærkninger. Om sagsomkostninger henvises desuden til
retsplejelovens § 1039, stk. 4, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 10.
Det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelovens §
1024, stk. 2, 2. pkt., indføjes en bestemmelse, hvorefter de
gældende regler om inddrivelse af konfiskationsbeløb udvi-
des med en henvisning til § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, §
92 og § 111, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..
Henvisningen til straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 2 og 3,
indebærer en videreførelse af muligheden for administrativt
at fastsætte bestemmelser om, at politiets afgørelse om hen-
stand med og afdragsvis betaling af konfiskerede beløb ikke
kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Henvisningen til straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-5,
medfører bl.a., at politiet kan inddrive konfiskerede beløb
i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved udpant-
ning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter, som aktuelt
reguleres af lov nr. 85 af 30. marts 1935 om inddrivelse af
skatter og afgifter til det offentlige m.m., og reglerne om
indeholdelse, som aktuelt reguleres af lagtingslov nr. 86 af
1. september 1983 om landsskat og kommuneskat. Politiet
kan endvidere anmode TAKS om at forestå inddrivelsen.
Henvisningen til straffuldbyrdelseslovens § 92 indebærer en
videreførelse af bemyndigelsen til administrativt at fastsætte
regler om udpantning og indeholdelse af indtægter mv.
Endelig medfører henvisningen til straffuldbyrdelseslovens
§ 111, stk. 2 og 3, en videreførelse af muligheden for admi-
nistrativt at fastsætte bestemmelser om, at politiets afgørelse
om henstand med og afdragsvis betaling af tvangsbøder,
fastsat i domme i straffesager, ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
12
Til nr. 8 (§ 1024, stk. 4, § 1027, § 1028 og § 1030)
Retsplejelovens § 1024, stk. 4, fastslår, at hvis den dømte er
varetægtsfængslet efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen for påbegyndt den dag, dommen er afsagt.
Bestemmelsen foreslås ophævet som led i gennemførelsen
af en samlet regulering i lov for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v. af straffuldbyrdelsens iværksættelse og bereg-
ning af straffetiden, jf. § 8, stk. 3, og § 14, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyr-
delse af straf m.v..
Retsplejelovens § 1027, 1. pkt., indeholder en adgang for
retten eller de lægdommere, der har medvirket ved sagens
behandling, til at indstille til justitsministeren, at domfældte
benådes. § 1027, 2. pkt., indeholder en bemyndigelse for ju-
stitsministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangs-
måden ved udøvelsen af lægdommeres adgang til at afgive
indstilling om benådning.
Retsplejelovens § 1027 skal sammenholdes med § 1028, stk.
3, 1. pkt., 1. led, hvorefter straffens fuldbyrdelse udsættes,
når den ret, som har afsagt dommen, finder grund til at
indstille den domfældte til fuldstændig benådning eller til at
benådes med straf af en mildere art. Det samme gælder, når
ansøgning herom indgives af den domfældte, for så vidt en
ansøgning ikke allerede tidligere er afslået, jf. § 1028, stk. 3,
1. pkt., 2. led. Om en påbegyndt fuldbyrdelse af straffen skal
standses på grund af en ansøgning om benådning, afgøres
ifølge retsplejelovens § 1028, stk. 3, 2. pkt., af justitsmini-
steren.
Efter retsplejelovens § 1028, stk. 1, skal straffuldbyrdelsen
udsættes, såfremt den, der er idømt frihedsstraf, bliver al-
vorligt syg. I øvrigt kan justitsministeren tillade, at straffuld-
byrdelsen udsættes, når en umiddelbar udståelse af straffen
ville medføre uforholdsmæssige, uden for straffens øjemed
liggende følger for den pågældendes velfærd eller væsentli-
ge ulemper for det offentlige, jf. retsplejelovens § 1028, stk.
2.
I kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Fær-
øerne om fuldbyrdelse af straf m.v. foreslås en samlet regu-
lering af udsættelse med straffuldbyrdelsen og den admini-
strative behandling af sager om benådning. I dette kapitel
indgår også en nærmere regulering af spørgsmålet om, hvor-
når straffuldbyrdelsen skal udsættes på behandlingen af en
ansøgning om udsættelse eller benådning.
På den baggrund foreslås de ovennævnte bestemmelser i
retsplejelovens §§ 1027 og 1028 ophævet.
Retsplejelovens § 1030 indeholder en bemyndigelse for ju-
stitsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at landfoge-
dens afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af
bøder, sagsomkostninger og konfiskation ikke kan indbrin-
ges for højere administrativ myndighed.
Som nævnt bl.a. i bemærkningerne ovenfor til retsplejelo-
vens § 1024, stk. 2, i lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås
retsplejelovens § 1030, for så vidt angår bøder, overført til
straffuldbyrdelsesloven som led i en samlet regulering af
fuldbyrdelsen af bødestraffe.
Retsplejelovens § 1030 foreslås derfor ophævet.
Til nr. 9 (§ 1025, stk. 1)
Opstår der med hensyn til dommens fortolkning eller bereg-
ningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder i stedet
for idømt straf, eller i andre henseender tvist mellem landfo-
geden eller den denne overordnede myndighed og den, over
for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde en straffedom,
bliver spørgsmålet på dennes begæring af forelægge Retten
på Færøerne, men uden at den af statsadvokaten eller land-
fogeden anordnede fuldbyrdelse af den grund behøver at
udsættes, medmindre retten beslutter det, jf. retsplejelovens
§ 1025, stk. 1. Efter retsplejelovens § 124, stk. 2, 2. pkt.,
træffes rettens afgørelse under medvirken af domsmænd.
Som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyr-
delse af straf m.v. foreslås § 1025, stk. 1, ændret, med
henblik på at uenighed om kriminalforsorgens beregning af
straffetiden afgøres efter denne lov som led i en samlet regu-
lering af spørgsmålet om beregning af straffetiden, jf. § 112,
nr. 1, jf. §§ 14 og 16. Herudover tilsigtes ingen ændring af
det hidtidige anvendelsesområde for retsplejelovens § 1025,
stk. 1. Denne bestemmelse vil derfor fortsat bl.a. skulle an-
vendes på tvist om fordelingen af sagsomkostninger og om
forældelse af adgangen til straffuldbyrdelse, jf. den færøske
straffelovs § 97 og § 97 a.
Til nr. 10 (§ 1039, stk. 4)
Efter retsplejelovens § 1039, stk. 4, kan omkostninger, som
det er pålagt at erstatte, inddrives efter de i bogen om den
borgerlige retspleje foreskrevne regler eller ved tilbagehol-
delse i indtægter efter de regler, der gælder for bøder, jf.
straffelovens § 52.
Med den foreslåede bestemmelse ændres retsplejelovens §
1039, stk. 4, så pålagte omkostninger kan inddrives efter
reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk.
2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v..
Henvisningen til de nævnte bestemmelser i straffuldbyrdel-
sesloven indebærer bl.a. en videreførelse af muligheden for
at foretage lønindeholdelse for pålagte sagsomkostninger i
straffesager, der forfølges af det offentlige, jf. herved bl.a.
bemærkningerne ovenfor til retsplejelovens § 1024, stk. 2,
i lovforslagets § 2, nr. 7. Politiet kan endvidere anmode
TAKS om at forestå inddrivelsen.
Den ændrede affattelse af retsplejelovens § 1013, stk. 4, til-
sigter ikke at udelukke, at sagsomkostninger som hidtil også
kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af krav i den
borgerlige retspleje, jf. herved bl.a. retsplejelovens kapitel
57 om tvangsfuldbyrdelse.
13
Til § 3
Til nr. 1 (§ 12, stk. 1)
§ 12 i lov for Færøerne om retsafgifter bestemmer, at sager
omfattet af bestemmelsen er afgiftsfri.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 7 i § 12, stk. 1, hvorefter
endelige administrative afgørelser, som efter § 112 i lov om
fuldbyrdelse af straf mv. kan kræves indbragt for retten, er
afgiftsfri.
Den foreslåede ændring indebærer, at sager, der indbringes
for retten af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter § 114 i
lov om fuldbyrdelse af straf mv., er afgiftsfri.
Den foreslåede ændring svarer til § 12 i den danske retsaf-
giftslov og til de ændringer, som blev gennemført ved lov nr.
113 af 3. februar 2012 om ændring af straffuldbyrdelseslo-
ven og retsafgiftsloven (Revision af straffuldbyrdelsesloven
m.v.).
Til nr. 2 og 3
Det følger af lov for Færøerne om retsafgifter § 28, stk. 4 og
§ 34, stk. 1, nr. 2, at retsafgiften for skifterettens virksomhed
ved forhandling om tvangsakkord er 1.000 kr., og at afgifts-
pligten indtræder, når skifteretten træffer afgørelse om, at
forhandling om tvangsakkord skal åbnes.
Det foreslås at ophæve bestemmelserne, fordi reglerne om
tvangsakkord (og betalingsstandsning) ophæves i forbindel-
se med opdateringen af konkursloven.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de nye regler om
rekonstruktionsbehandling i konkursloven.
Til nr. 4
Det følger af § 37 a i lov for Færøerne om retsafgifter, at der
skal svares en afgift på 500 kr. for indgivelse af anmeldelse
af betalingsstandsning.
Der findes ikke regler om rekonstruktion i konkursloven,
som denne er sat i kraft for Færøerne, hvor reglerne om
betalingsstandsning stadig gælder.
Det foreslås at ændre § 37 a, således at der skal betales en
retsafgift på 500 kr. for en begæring om rekonstruktionsbe-
handling, svarende til den gældende retsafgift for anmeldel-
se af betalingsstandsning, som afskaffes. Retsafgiften skal
betales, uanset om begæring indgives af skyldneren eller en
fordringshaver.
Retsafgiften skal betales samtidig med indleveringen af be-
gæringen. Retsafgiften tilbagebetales ikke, hvis begæringen
ikke imødekommes. Betales retsafgiften ikke efter påkrav
eller inden en af skifteretten fastsat frist, bortfalder begærin-
gen om rekonstruktionsbehandling, jf. § 62, stk. 1.
Når retsafgiften bliver betalt af en fordringshaver, og begæ-
ringen bliver imødekommet, vil fordringshaveren efterføl-
gende kunne kræve beløbet betalt af skyldneren. Fordrings-
haverens krav mod skyldneren vil være omfattet af konkurs-
lovens § 94, nr. 4.
Ændringerne skal ses i sammenhæng med de foreslåede
regler om rekonstruktionsbehandling og den samtidige op-
hævelse af reglerne om betalingsstandsning i konkursloven.
Til nr. 5
Der findes ikke regler om konkurskarantæne i konkursloven,
som denne er sat i kraft for Færøerne. Med henblik på ud-
trykkeligt at fastslå, at skifterettens behandling af sager om
konkurskarantæne er afgiftsfri, foreslås det med § 2, nr. 4, at
indsætte en særskilt bestemmelse herom i lov for Færøerne
om retsafgifter. Bestemmelsen svarer til lovens § 37 b om
afgiftsfritagelse ved skifterettens behandling af sager om
gældssanering.
Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede regler
om konkurskarantæne i konkursloven.
Til nr. 6
Efter de gældende regler er det fogedretten, som har kom-
petence til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger,
herunder ind- og udsættelsesforretninger i forbindelse med
konkursbehandlinger.
Efter udkastet til anordning om opdatering af konkursloven
tillægges skifteretten i medfør af den foreslåede konkurslovs
§ 112 kompetence til at gennemføre ind- og udsættelsesfor-
retninger mod skyldneren m.v. under konkursbehandlingen
i tilfælde, hvor boet er rekvirent. Når fogedretten foretager
ind- og udsættelsesforretninger, følger det af kapitel 3 i lov
for Færøerne om retsafgifter, at der skal svares en grundaf-
gift på 80 kr., og hvis forretningen helt eller delvis foretages
uden for rettens kontor, eller den, mod hvem begæringen
rettes, fremstilles af politiet, yderligere en tillægsafgift på
150 kr.
Det foreslås derfor, at der skal gælde det samme i de tilfæl-
de, hvor skifteretten har kompetencen til at gennemføre ind-
og udsættelsesforretninger. Fremstillingen af skyldneren og
de i § 105 nævnte personer i medfør af reglerne i konkurslo-
vens kapitel 11 er fortsat afgiftsfri.
Til nr. 7
§ 55 i lov for Færøerne om retsafgifter bestemmer, at der
i en række nærmere angivne sagstyper, som er afgiftsfri
efter lovens § 12, stk. 1, heller ikke svares afgift for kære
iværksat af parterne.
Det foreslås at ændre § 55, nr. 1, så kære af kendelser efter §
120 i den samtidigt fremsatte forslag til lov om fuldbyrdelse
af straf er afgiftsfri.
Den foreslåede ændring indebærer, at sager, der efter den
foreslåede § 12, stk. 1, nr. 7, i lov for Færøerne om retsafgif-
14
ter fritages for retsafgift ved sagens anlæg, ligeledes fritages
for afgift ved kære iværksat af parterne.
Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer af bestemmelsens an-
vendelsesområde.
Den foreslåede ændring svarer til § 12 i den danske retsaf-
giftslov og til de ændringer, som blev gennemført ved lov nr.
113 af 3. februar 2012 om ændring af straffuldbyrdelseslo-
ven og retsafgiftsloven (Revision af straffuldbyrdelsesloven
m.v.).
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven med undtagelse af de opregne-
de bestemmelser i stk. 2 skal træde i kraft den 1. juli 2023,
hvilket er samtidigt med lov for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v.
For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1-3 og § 3 nr. 2-6,
foreslås det i stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet
for disse bestemmelsers ikrafttrædelse. Baggrunden herfor
er, at der bør ske samtidig ikrafttræden af ændringerne rela-
teret til konkurslovgivningen og af de ændringer af færøsk
lovgivning, der har sammenhæng hermed. Herudover bør
myndighederne sikres tilstrækkelig tid til at foretage de æn-
dringer af sagsgange mv., som ændringerne af konkursloven
mv. nødvendiggør. Det er forventningen, at ændringerne vil
kunne sættes i kraft senest omkring årsskiftet til 2024.
15
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffelov for Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24.
juni 1939, som ændret senest ved lagtingslov nr. 69 af 5. maj
2022, foretages følgende ændringer:
§ 34. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang
fængsel skal fuldbyrdes i enrum eller fællesskab. Den dømte
skal dog så vidt muligt have ophold i enrum om natten
§ 35. De dømte har pligt til at udføre arbejde, der pålægges
dem, efter regler, der fastsættes af justitsministeren. I disse
tilfælde fastsættes tillige regler om arbejdspenge til de døm-
te. Arbejdspengene kan anvendes som erstatning for skade
eller udgifter, som den dømte under fængselsopholdet bliver
ansvarlig for
Stk. 2. Arbejde uden for anstaltens område kan finde sted
under anstaltens ledelse og tilsyn. Når det anses for formåls-
tjenligt, og fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan
der meddeles tilladelse til ophold uden for anstalten til delta-
gelse i undervisning eller til beskæftigelse hos arbejdsgiver.
§ 36. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der med-
deles den dømte udgangstilladelse for et kortere tidsrum. Til
personer, der udstår længerevarende fængselsstraf, kan så-
dan tilladelse endvidere meddeles, når det må anses for for-
målstjenligt med henblik på den pågældendes behandling,
herunder forberedelse af hans løsladelse. Udgangstilladelse
kan kun meddeles, når fare for misbrug ikke antages at
foreligge.
§ 38. Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder,
er udstået, afgør justitsministeren eller den, han bemyndiger
dertil, om den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige
omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halv-
delen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse
herom træffes af justitsministeren eller den, som han med
hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiger dertil.
Stk. 3. Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke ske, når den
resterende straffetid er mindre end 30 dage.
Stk. 4. Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den
ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.
Stk. 5. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes for-
hold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham
1. § 34-36, § 38, § 39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42,
stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2 og § 74
ophæves.
16
passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at han
erklærer at ville overholde de vilkår for, løsladelsen, som
fastsættes efter § 39, stk. 2.
§ 39. Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke i prø-
vetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke oversti-
ge 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der
dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2. Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den
pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergi-
ves tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i §
57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution
har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende
straffetid. § 57, stk. 2, og § 59, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 40. ---
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte
vilkår, kan justitsministeren
1) tildele advarsel,
2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i §
39 fastsatte længstetid eller
3) under særlige omstændigheder bestemme, at han skal
indsættes til udståelse af reststraffen.
Stk. 3. Begår den prøveløsladte strafbart forhold i prøveti-
den, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk.
2 tilsvarende anvendelse. Det samme gælder, såfremt den
prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået
i prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget
stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 2, jfr. stk. 3, kan kun træffes
inden prøvetidens udløb.
Stk. 5. Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af
reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, jfr. stk. 3, anses straffen
for udstået på det tidspunkt, da prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6. Såfremt genindsættelse er bestemt i medfør af stk.
2, jf. stk. 3, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de
tidsmæssige betingelser i § 38, stk. 1 og 2, eller § 40 a, stk.
1, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Ved afgørelse
efter 1. pkt. skal der tages hensyn til omfanget af samfunds-
tjeneste, som den pågældende har udført i medfør af § 40 a,
stk. 3 eller 4. Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsla-
delse gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i
hvilken den pågældende tidligere har været prøveløsladt.
17
§ 40 a. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måne-
der, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, ud over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde
beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet
til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og
1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at
begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings-
eller uddannelsesforløb, eller
2) den dømtes forhold taler derfor.
Stk. 2. Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter
stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt,
hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette
tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende
fortsat undergives tilsyn.
Stk. 3. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan
fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57
og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstje-
neste.
Stk. 4. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2,
fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjene-
ste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i § 57.
Stk. 5. Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud
over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan
dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal
have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grun-
de taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.
Stk. 6. Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse for-
udsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilråde-
lig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde
eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og
erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen,
som fastsættes efter stk. 3 og 4.
Stk. 7. Bestemmelserne i § 38, stk. 4, § 39, stk. 1 og stk.
2, 3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 41. Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, af-
gør justitsministeren, om den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes for-
hold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den på-
gældende passende ophold og arbejde eller andet underhold,
og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår
for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. Løsladelse betinges af, at den dømte ikke i prøveti-
den begår strafbart forhold, og at den pågældende overhol-
18
der de vilkår, som måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke
overstige 5 år. § 57 finder tilsvarende anvendelse.
§ 42. ---
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt vilkårene, fin-
der § 40, stk. 2-5, jf. § 41, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 43. Ved hel eller delvis eftergivelse af en straf ved betinget
benådning kan det fastsættes som vilkår for benådningen, at
bestemmelserne i § 40, stk. 1-5, eller § 42 finder tilsvarende
anvendelse
§ 45. Fanger må ikke sysselsættes med sundhedsfarligt ar-
bejde. De skal holdes forsikrede mod følger af ulykkestil-
fælde. Nærmere regler for gennemførelsen af sidstnævnte
bestemmelse, derunder om udbetaling og bestyrelse af for-
sikringssummer, kan fastsættes ved kgl. anordning.
§ 46. Den tid, i hvilken en fange indlægges på sygehus,
medregnes til straffetiden, medmindre indlæggelsen skyldes
hans eget forhold under strafudståelsen.
Stk. 2. Den tid, i hvilken en indsat unddrager sig strafudstå-
elsen, medregnes ikke i straffetiden.
§ 47. Over for dømte, der udstår frihedsstraf, kan følgende
disciplinærstraffe anvendes:
1) udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for dømte,
hvis opførsel er tilfredsstillende.
2) udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage.
3) hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder.
4) udelukkelse fra arbejdsgodtgørelse eller inddragelse af
allerede erhvervet arbejdsgodtgørelse.
Stk. 2. Flere disciplinærstraffe kan anvendes i forening.
Stk. 3. Såfremt en person, der udstår frihedsstraf, findes i be-
siddelse af genstande, som ulovligt er indført, erhvervet eller
tilvirket i anstalten, kan genstandene konfiskeres, medmin-
dre de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige
forhold.
§ 48. Spændetrøje, håndjern, hensættelse i sikringscelle el-
ler andre sikringsmidler kan i det for øjemedet nødvendi-
ge omfang anvendes for at afværge truende vold, betvinge
voldsom modstand eller forebygge rømning. Hensættelse i
19
sikringscelle i længere tid end 6 måneder kræver justitsmini-
sterens godkendelse.
§ 49. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fuld-
byrdelse af fængsel.
Stk. 2. Findes det hensigtsmæssigt på grund af domfældtes
alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder,
kan justitsministeren bestemme, at den pågældende midlerti-
digt eller for resten af straffetiden skal overføres til hospital
eller til egnet hjem eller institution til særlig pleje eller for-
sorg.
§ 52. ---
Stk. 2. Afdragsvis betaling kan tilstedes af politiet.
Stk. 3. Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre poli-
tiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil
forringe den pågældendes levevilkår.
Stk. 4. Politiet kan inddrive bøder, sagsomkostninger og
konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offent-
lige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes
indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter
i lov nr. 85 af 30. marts 1935 om inddrivelse af skatter og
afgifter til det offentlige m.m.
Stk. 5. Pålæg om indeholdelse efter stk. 4 gives af politi-
et, som også modtager de indeholdte beløb. Indeholdelsen
sker efter indeholdelse for skatte- og afgiftskrav og krav
på underholdsbidrag. Politiet kan hos andre offentlige myn-
digheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at
varetage indeholdelsen, herunder oplysninger om indkomst-
og formueforhold. Endvidere kan politiet fra alle af offent-
lige myndigheder førte registre og de af domstolene førte
registre over løsøre og fast ejendom kræve de oplysninger
om skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangs-
fuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved
direkte dataoverførsel.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om indeholdel-
se af indtægter efter stk. 4, herunder om politiets kontrol
med indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den
indeholdelsespligtigt, om udpantningsret for beløb, som den
indeholdelsespligtige hæfter for, og om skyldnerens pligt til
at give politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen.
Stk. 7. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestem-
melser, der er fastsat i medfør af stk. 6, kan der fastsættes
bødestraf. Der kan ligeledes fastsættes bestemmelser om bø-
deansvar for juridiske personer.
§ 57. ---
20
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gen-
nemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår.
§ 74. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af
personer, der anbringes i forvaring.
§ 40. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøveti-
den, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt,
hvorved han sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse i
overensstemmelse med § 61, stk. 2, således at reststraffen
ligestilles med en betinget dom. Har prøveløsladelse i med-
før af § 40 a, stk. 3 eller 4, været forbundet med vilkår om
samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf
tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste.
Stk. 2. ---
2. I § 40, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3 eller 4« til:
»§ 79 d, stk. 3 eller 4, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af
straf m.v.«.
§ 2
I retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020,
foretages følgende ændringer
§ 9. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. I borgerlige sager og ved afgørelse af tvister i kon-
kursboer og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud
efter kapitel 50 kan retten bestemme, at 3 dommere skal
deltage i afgørelsen af sagen, hvis
1) sagen er af principiel karakter,
2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end
parterne,
3) sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retli-
ge eller bevismæssige spørgsmål,
4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kolle-
gial behandling påkrævet eller
5) sagen anvendes som prøve i procedure, jf. § 172, stk. 4.
Stk. 4-8. ---
1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »og ved afgørelse af tvister i
konkursboer «: »og sager om konkurskarantæne«.
§ 15. Under behandling i Retten på Færøerne eller Østre
Landsret af tvister i konkursboer kan sagkyndige tilbagekal-
des efter reglerne i § 14.
2. I § 15 indsættes efter »tvister i konkursboer«: »og sager
om konkurskarantæne«.
§ 151. ---
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som advokat har enhver der
1) ---
2) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under
konkurs,
3. § 151, stk. 2, nr. 2. affattes således:
21
3-5) ---
Stk. 3-5. ---
»2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,«.
§ 164. ---
Stk. 2-5. ---
4. I § 164 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en
straffesag, må ikke give gaver til deres klienter i sagen eller
disses nærtstående.«
§ 807. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinærstraf
i form af strafcelle i indtil 4 uger eller inddragelse af ar-
bejdspenge. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i
forening
Stk. 2. Bestemmelsen i straffelovens § 48 finder tilsvarende
anvendelse.
5. § 807 affattes således:
»§ 807. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinær-
straf i form af advarsel, bøde og strafcelle. De nævnte disci-
plinærstraffe kan anvendes i forening.
Stk. 2. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fast-
sættes varigheden til et tidsrum af højst 4 uger. For unge
under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, med-
mindre sagen angår vold mod personale i institutionen.
Stk. 3. Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten
udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge under 18 år
kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre
konkrete grunde taler herimod.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 i lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v. om anvendelse af håndjern og
sikringscelle finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarre-
stanter.«
6. Efter § 809 indsættes:
Ȥ 809 a. Kriminalforsorgen kan fotografere og optage
fingeraftryk af varetægtsarrestanter med henblik på senere
identifikation.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemfø-
relse af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk.
1, herunder om opbevaring og destruktion.«
§ 1024. ---
Stk. 2. Erstatning, der under straffesagen er tilkendt nogen,
og andre ydelser, der ved dommen er pålagt den skyldige,
inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje fore-
skrevne regler.
Stk. 3-4. ---
7. I § 1024, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For konfiskation gælder endvidere reglerne i § 90, stk. 2-5,
§ 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
§ 1024. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Er den dømte varetægtsfængslet efter endelig dom,
anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen for påbegyndt den
dag, dommen er afsagt
8. § 1024, stk. 4, § 1027, § 1028 og § 1030 ophæves
22
§ 1027. Retten eller de lægdommere, der har medvirket
ved sagens behandling, kan indstille til justitsministeren, at
domfældte benådes. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved udøvelsen af lægdommeres
adgang til at afgive indstilling om benådning
§ 1028. Bliver den, som er idømt fængselsstraf, alvorligt
syg, udsættes fuldbyrdelsen.
Stk. 2. Når en umiddelbar udståelse af straffen ville medføre
uforholdsmæssige, uden for straffens øjemed liggende følger
for den pågældendes velfærd eller væsentlige ulemper for
det offentlige, kan justitsministeren tilstede udsættelse.
Stk. 3. Når den ret, som har fældet dommen, finder grund
til at indstille den domfældte til fuldstændig benådning eller
til at benådes med at lide straf af en mildere art, udsættes
straffens fuldbyrdelse, og det samme gælder, når ansøgning
herom indgives af den domfældte, for så vidt ikke allerede
tidligere en ansøgning er afslået. Hvorvidt en alt begyndt
fuldbyrdelse af straffen skal standses på grund af ansøgning
om benådning, afgør justitsministeren.
§ 1030. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om,
at landfogedens afgørelse om henstand med eller afdragsvis
betaling af bøder, sagsomkostninger og konfiskation ikke
kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 1025. Opstår der med hensyn til dommens fortolkning el-
ler beregningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder
i stedet for idømt straf, eller i andre henseender, tvist mel-
lem landfogeden eller den denne overordnede myndighed og
den, over for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde en
straffedom, bliver spørgsmålet på dennes begæring at fore-
lægge Retten på Færøerne, men uden at den af statsadvoka-
ten eller landfogeden anordnede fuldbyrdelse af den grund
behøver at udsættes, medmindre retten beslutter det.
Stk. 2-3. ---
9. I § 1025, stk. 1, ændres »dommens fortolkning eller be-
regningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder i ste-
det for idømt straf, eller i andre henseender« til: »dommens
fortolkning eller i andre henseender, jf. dog § 112, nr. 1, i lov
for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
§ 1039. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Omkostninger, som det er pålagt at erstatte, kan
inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje fore-
skrevne regler eller ved tilbageholdelse i indtægter efter de
regler, der gælder for bøder, jf. straffelovens § 52.
10. § 1039, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Pålagte omkostninger kan inddrives efter reglerne i
§ 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i
lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
§ 3
I lov for Færøerne om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr.
217 af 13. maj 1981, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr.
794 af 26. november 1986 og som ændret senest ved § 1101
i lov nr. 964 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
23
§ 12. Afgiftsfri er sager om:
1-6) ---
7) Stadfæstelse af arrest og forbud, for så vidt der er anlagt
hovedsag.
1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Prøvelse af endelige administrative afgørelser efter §
112 i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 8
§ 28. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For skifterettens virksomhed ved forhandling om
tvangsakkord svares 1.000 kr.
2. § 28, stk. 4, ophæves
§ 34. Afgiftspligten indtræder:
1) ---
2) Ved tvangsakkord uden for konkurs: når skifteretten træf-
fer afgørelse om, at forhandling om tvangsakkord skal åb-
nes.
3) I de efter skifteloven behandlede boer, som kun skal tages
til behandling efter begæring: når begæring om skifte tages
til følge.
4) I andre boer: når den første forretning påbegyndes
Stk. 2. ---
3. § 34, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 37 a. For indgivelse af anmeldelse af betalingsstandsning
svares 500 kr.
4. I § 37 a ændres »anmeldelse af betalingsstandsning« til:
»begæring om rekonstruktionsbehandling«.
5. Efter § 37 b indsættes:
Ȥ 37 c. For skifterettens virksomhed ved behandling af
sager om konkurskarantæne svares ingen afgift.«
§ 39. ---
Stk. 2. For behandling af tvister om forlodsret i eksekutor-
boer og begæringer om tilsidesættelse af bestemmelser om
båndlæggelse svares ingen afgift.
6. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for be-
handling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af kon-
kurslovens § 112.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 55. Afgiftsfri er kære iværksat af:
1) Parter i en sag, der er fritaget for afgift i medfør af § 12,
stk. 1, nr. 1-6.
2-5) ---
7. I § 55, nr. 1, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-7«.
24