Dokumenter vedr. Inatsisartuts behandling af lovforslaget

UKA 2022.- 18
11. Oktobari 2022
Agathe Fontain
Ruslandimut Belarusimullu killilersuutaasunik suliniuteqarnissat
naammassineqarnissaat pillugit Kalaallit Nunaannut inatsisissamut
siunnersuutip atuutsinneqalernissaa pillugu Inatsisartut
aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
Upernaakkut 2022-mi ataatsimiinermi akuerineqareernikoq,tunngavigalugu
Naalakkersuisut saqqummiussaannut qujavugut.
Suliassaqarfinni Kalaallit Nunaannit tiguneqarsimanngitsuni, pillaatitut
iliuusissat pillugit peqqussutit atulersinneqarnissaat pillugit
inuussutissarsiornermut ministerip, inuussutissanut, nunalerinermut
aalisarnermullu ministerip kiisalu assartuinermut ministerip
nalunaarusiornikkut malittarisassanik aalajangersaanissaannut
piginnaatinneqarnissaat inatsimmi siunertarineqarpoq. Aammattaaq sakkut
pillugit suliassaqarfimmi EU-mit, FN-imit imaluunniit nunat tamat akornanni
suliffeqarfinnit aalajangerneqartunik, Ruslandimut Belarusimullu
iliuusereriikkanut kinguneqartitsinerit naammassineqarnissaannut,
inatsiseqarnermut ministeri piginnaatinneqarpoq. Iliuusereriikkanut
kinguneqartitsinerit Ukrainimi pissutsit massakkut pisut tunngavigalugit
aalajangersarneqarsimasut iluanni, piginnaatitsineq killilerneqassaaq.
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Upernaami ataatsimiinnermi suliaq eqqartorneqareermat, taamaalilluta
naatsumik akueralugu oqaatigissavarput.


29-09-2022 EM 2022/18
____________________
EM 2022/18
NSN sagsnr.: 2022-16917
1
Hermed fremsætter Naalakkersuisut følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
Forretningsordenen for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om, at forslag til lov for Grønland om gennemførelse
af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus sættes i kraft
(Formanden for Naalakkersuisut)
Baggrund
På forårssamlingen 2022 (FM2022) behandlede og vedtog Inatsisartut pkt. 178: ”Forslag til:
Inatsisartutlov om bemyndigelse til at indføre sanktioner mod Rusland m.fl.”, som fremsat af
Naalakkersuisut.
På grund af at mulige sanktioner mod Rusland m.fl. kan vedrøre både overtagne sagsområder
og ikke-overtagne sagsområder, må eg lignede lovforslag vedtages af Folketinget. Dette blev
Inatsisartut også oplyst om ved behandlingen af punkt 178 på forårssamlingen 2022.
Vedlagte forslag til Inatsisartutbeslutning vedrørende Inatsisartuts godkendelse af, at det
danske lovforslag sættes i kraft for Grønland. Hvis Inatsisartut vedtager beslutningsforslaget,
vil lovforslaget efterfølgende skulle behandles og vedtages af Folketinget, før det endelig kan
træde i kraft.
Lovforslaget er indholdsmæssigt identisk med ”Inatsisartutlov om bemyndigelse til at indføre
sanktioner mod Rusland m.fl.”, men er lovteknisk opsat lidt anderledes.
Processen ved Grønlands Selvstyres tiltrædelse af sanktioner mod Rusland m.fl. på ikke-
overtagne sagsområder, vil være ens med processen på overtagne sagsområder.
Processen på ikke-overtagne sagsområder vil således være, at der kommer et forslag fra den
danske minister til Naalakkersuisut. Naalakkersuisut rådfører sig herefter med Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut. Og først derefter kan Naalakkersuisut give sin
udtalelse til den danske minister, om Grønland skal tiltræde de givne sanktioner eller ej.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige i Grønland.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Forslaget medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i Grønland.
Dog vil de bekendtgørelser, der vil kunne udstedes med hjemmel i lovforslaget, indeholde
regler og forbud, som vil have negative økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet i Grønland.
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
29-09-2022 EM 2022/18
____________________
EM 2022/18
NSN sagsnr.: 2022-16917
2
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Forslaget har været i offentlig høring på Naalakkersuisuts høringsportal i perioden 20. juli-19.
august 2022.
Bilag
1. Forslag til: Lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for
Rusland og Belarus.
2. Resumé af forslag til lov for Grønland om gennemførelse af restrikti-ve foranstaltninger
over for Rusland og Belarus.


Side 1 af 1
10. oktober 2022 UKA 2022/18
Ruslandimut Belarusimullu killilersuutaasunik suliniuteqarnissat naammassineqarnissaat pillugit
Kalaallit Nunaannut inatsisissamut siunnersuutip atuutsinneqalernissaa pillugu Inatsisartut
aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
Siumumiik Naalakkersuisut Rusland- imut Belarus- imullu pillaatitut suliniutissat Upernaaq
Inatsisartut suliarivagut, Naalakkersuisut piginnaatississummik tunillugit. Suliarlu maanna
qulequtaq naapertorlugu naammassineqarsimalerpoq. Siumumiik suliaq iluarisimaarparput
aammalu massakkut una immikkoortoq akuerigutsigu ingerlaasissarput ajunngitsutut nalilerlugu,
tassa akuerineratigut Folketing- imi inatsisissatut akuerineqarnissaa siunertaalluni.
Siumumiik taamatut naatsumik oqaaseqarluta suliap aappassaaneerneqarnissaanut
ingerlateqqipparput.
Kuno Fencker, Siumut.
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


29-09-2022 EM 2022/18
______________________
EM 2022/18
NSN – Sags nr.: 2022 - 16917
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om, at forslag til lov for Grønland om gennemførelse
af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus sættes i kraft
(Formanden for Naalakkersuisut)
Forelæggelsesnotat
(Formand for Naalakkersuisut)
1. behandling
På forårssamlingen 2022 (FM2022) behandlede og vedtog Inatsisartut pkt. 178: ”Forslag til:
Inatsisartutlov om bemyndigelse til at indføre sanktioner mod Rusland m.fl.”, som fremsat af
Naalakkersuisut.
På grund af at mulige sanktioner mod Rusland m.fl. kan vedrøre både overtagne sagsområder
og ikke-overtagne sagsområder, må eg lignede lovforslag vedtages af Folketinget. Dette blev
Inatsisartut også oplyst om ved behandlingen af punkt 178 på forårssamlingen 2022.
Vedlagte forslag til Inatsisartutbeslutning vedrørende Inatsisartuts godkendelse af, at det
danske lovforslag sættes i kraft for Grønland. Hvis Inatsisartut vedtager beslutningsforslaget,
vil lovforslaget efterfølgende skulle behandles og vedtages af Folketinget, før det endelig kan
træde i kraft.
Lovforslaget er indholdsmæssigt identisk med ”Inatsisartutlov om bemyndigelse til at indføre
sanktioner mod Rusland m.fl.”, men er lovteknisk opsat lidt anderledes.
Processen ved Grønlands Selvstyres tiltrædelse af sanktioner mod Rusland m.fl. på ikke-
overtagne sagsområder, vil være ens med processen på overtagne sagsområder.
Processen på ikke-overtagne sagsområder vil således være, at der kommer et forslag fra den
danske minister til Naalakkersuisut. Naalakkersuisut rådfører sig herefter med Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut. Og først derefter kan Naalakkersuisut give sin
udtalelse til den danske minister, om Grønland skal tiltræde de givne sanktioner eller ej.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Inatsisartuts velvillige behandling.
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


Aqqalu C. Jerimiassen EM 2022/18
Atassut 11. oktober 2022
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om, at anordning om ikratræden for Grønland af
forskellige love om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand sættes I kraft for Grønland.
(Formand for Naalakkersuisut)
Vi har nok været mange d. 24. februar der observerede den tragiske situation, da Ruslands militære
angreb Ukraine gennem Belarus.
Det utænkelige er sket, som vi ikke kunne forestille os at se i Europa i den nuværende tid, men det
er desværre sket.
Der er så nu sket endnu mere forargeligt, idet der er taget en beslutning om vedtagelse af lignende
samme situation som d. 16. marts 2014 i Syd Ukraine, og kalder det for folkeafstemning, hvor
erobrede lande blev erklæret som en del af Rusland. De tal, der blev offentliggjort er svære at tro
på. Det er yderst svært, at tro på at 76,86% befolkning i Kherson der stadigvæk kæmper om, at befri
sig stemmer for at blive en del af Rusland. Det er tydeligt, at det ikke holder vand.
Den slags folkeafstemning har større fare med sig, i det de pågældende steder nu er offentligt under
Rusland, hvor det værst tænkelige kan ske, hvis Ukraines militære krydser grænserne, som kan
resulterede i, at det forstærker Russernes ageren og kan kalde det for angreb mod dem selv, og
derved erklære en verdenskrig med atombomber og lign. Det er en situationen som vi alle i verden
bør vil undgå. Det næste man skal være påpasselig med er CSTO NATO, som var etableret efter
Sovjet Unionen og er en sammenslutning for 6 forskellige land. Det betyder at faren forstærkes,
hvis et af de 6 lande bliver angrebet, i det de adskillige lande er forpligtet til at hjælpe til som en
kriterie.
Stater har i dag flere og strengere sanktioner mod Rusland og Belarus, hvor vi mener, at vi som en
del af resten af verden også bør tilslutte os. Vi bør oprette sanktioner mod de lande der erobrer og
trodser folkets frihed.
Fra Atassut støtter vi om omkring forslaget, som det er.
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


EM 2022/18
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00018 Side 1
EM 2022/18
11/10-2022
Anna Wangenheim
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om, at forslag til lov for Grønland om gennemførelse af restriktive
foranstaltninger over for Rusland og Belarus sættes i kraft.
(Formanden for Naalakkersuisut)
(1. behandling)
Demokraatit takker Naalakkersuisut for at fremsætte dette forslag.
Lad mig indlede med at konstatere, at restriktionerne berører os alle. Vores holdning er, at de til enhver tid
skal være så kortvarige og så smidige som muligt. Men det er også vigtigt, at vi står sammen som en del af
den vestlige og demokratiske verden og at vi fortsat kæmper for mange af de vigtige demokratiske
rettigheder, som der har taget mange år at udvikle – herunder naturligvis et demokrati. Et frit samfund med
respekt for forskelligheder, og ikke mindst en til stadighed øget bevidsthed om menneskerettigheder. Det
er disse, som vi til enhver tid må beskytte og kæmpe for - også her i Grønland.
Når vi har sagt A må vi også sige B. Den bemyndigelse, som Inatsisartut har givet Naalakkersuisut betyder,
at Folketingets love kan sættes i kraft i Grønland. Og det er jo med afsæt i mange af de sagsområder, som vi
ikke har hjemtaget. Så det er forventeligt at Naalakkersuisut vil søge Inatsisartuts godkendelse i disse sager.
Derfor har vi fra Demokraatit ingen indvendinger til dette fremsatte forslag, og vi ser med tilfredshed at
udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg involveres forud for Naalakkersuisuts samlede udmelding til den
danske regering. Det er i forvejen et udvalg med meget få eller ingen beføjelser, grundet det ikke-
hjemtagne sagsområde. Derfor tænker jeg ofte, at det kan have den konsekvens at udenrigs- og
sikkerhedspolitik kan være langt fra virkeligheden hos den menige grønlandske borger.
Men verden er i forandring, og pludseligt blev vi for få år tilbage vidne til, at vores land ville købes. At vores
værdier ville blive udfordret pga. corona og nu en krig ingen havde ønsket – eller havde forudset kunne ske
i disse moderne tider. Det rammer os pludseligt hårdt at erkende, at den grønlandske stemme i udenrigs-
og sikkerhedspolitik som værende vagt. At der i en verden i forandring også sker en radikalisering, som vi
fra Grønland ikke kan påvirke yderligere. Vi debatterer alt for lidt om dette område i Inatsisartut, og gad
vidst om dette ikke også er en væsentlig årsag til, at Danmark lidt for ofte ”glemmer” at inddrage os, når de
træffer beslutninger i Folketinget.
Heldigvis ser vi en yngre generation af globalt orienterede grønlændere, og som deler forskerverdenen og
som har været ude i den store vide verden. Vi bør som samfund generelt blive bedre til at italesætte
behovet for en stærkere og tydeligere udenrigs- og sikkerhedspolitisk stemme. Nu skal vi så beslutte os for,
hvordan vi fra politisk side kan indgå i forpligtende samarbejdsrelationer for yderligere at styrke og fremme
den grønlandske stemme.
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
EM 2022/18
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00018 Side 2
Jeg ved, at det er lidt af et sidespring, men det er uden tvivl vigtigt at fremhæve, fordi disse restriktioner
rammer os alle i det daglige på nuværende. En inflation som udfordrer vores velfærd i en alvorlig grad. At
bringe sund og varieret madplan for den økonomisk trængte familie, er aktuelt under voldsomme
udfordringer. Selv for mellemindkomst-familierne.
Derfor er der et stort behov for, at Naalakkersuisut er tydelige og gennemsigtige i deres arbejde på at øge
trygheden i at navigere vores land og samfund igennem disse krisetider. Lad det være – fortsat – en
opfordring til Naalakkersuisut at tydeliggøre og ikke mindst, fremsynet i hvordan der kan arbejdes ud fra
scenarier, herunder også en worst-case-scenario for at øge forudsigeligheden i disse uforudsigelige tider.
Den enkelte familie har brug for at vide, hvornår og hvordan de skal fremme deres overlevelsesmuligheder
ud fra Naalakkersuisuts rammesatte tiltag. Derfor bør Naalakkersuisut også forpligte sig til at fortælle
befolkningen, hvad disse restriktioner kommer til at betyde for os i Grønland. Det må ikke være dyrere end
højst nødvendigt, menneskeligt såvel som samfundsøkonomisk.
Med disse ord henviser vi forslaget til behandling i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.


NOTAT
Resumé af forslag til lov for Grønland om gennemførelse af restrikti-
ve foranstaltninger over for Rusland og Belarus
Formål med loven
De russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24. febru-
ar 2022 har medført en helt ekstraordinær situation i rigsfællesskabet.
Som modsvar på disse aggressioner har EU indført en lang række restrik-
tive foranstaltninger (sanktioner).
Grønland er ikke medlem af EU. Det betyder, at EU’s forordninger, der
indeholder restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus, som føl-
ge af situationen i Ukraine (sanktionsforordningerne) ikke gælder for
Grønland.
Formålet med loven er, at erhvervsministeren, ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og transportministeren bemyndiges til ved bekendtgø-
relse at fastsætte regler om, at sanktionsforordningerne gælder for Grøn-
land på områder, som ikke er overtagne for Grønland. Desuden bemyndi-
ges justitsministeren til at gennemføre sanktioner mod Rusland og Bela-
rus på våbenområdet, som er fastsat af EU, FN eller andre internationale
organer. Bemyndigelsen vil være begrænset til at omfatte de sanktioner,
som er fastsat på baggrund af den verserende situation i Ukraine.
Lovforslagets indhold:
1. Mulighed for at bestemme at sanktionsforordninger skal gælde for
Grønland
Erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
transportministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
på egne områder om, at sanktionsforordningerne gælder for Grønland for
så vidt angår områder, der er rigsanliggender. Det foreslås, at bemyndi-
gelsen også giver mulighed for efter samme principper at fastsætte regler
om anvendelsen af bestemmelser i forordningerne, samt at fastsætte reg-
ler, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller
retsakter, som vedtages i medfør af forordningerne, der gælder for Grøn-
land.
Der henvises til lovforslagets §§ 1-3.
2. Sanktionsforordningernes indhold:
5. juli 2022
Dokumentnummer
Initialer-KFST
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Forordningerne indeholder bl.a. forskellige restriktioner på det finansielle
område, f.eks. på adgangen til kapitalmarkedet for visse finansielle insti-
tutter, og restriktioner som bl.a. har til formål at indefryse pengemidler og
økonomiske ressourcer tilhørende visse fysiske og juridiske personer,
enheder og organer, der er identificeret som ansvarlige for f.eks. handlin-
ger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale, integritet, suveræ-
nitet og uafhængighed, for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler,
og personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukrai-
ne, samt fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med til-
knytning til dem.
Forordninger indeholder derudover forbud mod eksport at eksportere alle
dual-use produkter, der er opført i bilag I (kontrollisten) i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 til Rusland, idet der
dog er mulighed for at dispensere fra forbuddet og give tilladelse, hvis
eksporten f.eks. vedrører humanitære formål. Herudover kan der gives
tilladelse til eksport af dual-use produkter, hvis der er tale om civil an-
vendelse af en civil slutbruger, og eksporten har nærmere angivne formål.
Der kan ikke udstedes tilladelse, hvis slutbruger er militær eller hører til
inden for luftfart eller rumindustrien. Udover forbuddet mod eksport af
dual-use produkter gælder også et forbud mod at levere teknisk bistand,
mæglervirksomhed eller finansiel bistand til dual-use produkter opført i
dual-use forordningens bilag I.
Herudover indeholder forordningerne restriktioner på import og eksport
af visse varer, herunder nærmere opregnede luksusvarer, forbud mod ek-
sport af produkter, teknologi til luftfart eller til rumindustrien samt jet-
brændstof, forbud mod erhvervelse eller udvidelse af eksisterende kapi-
talinteresser samt forbud mod levering af tjenesteydelser med hensyn til
bogførings- og revisionsvirksomhed, herunder lovpligtig revision, og
skatterådgivning samt virksomheds- og ledelsesrådgivning og PR ydelser.
Derudover indeholder de anløbsforbud for russiske fartøjer og forbud for
russiske og belarusiske vejtransportvirksomheder mod at transportere
gods ad vej ind i og via Unionens territorium.
3. Etablering af mulighed for gennemførelse af sanktioner mod Rus-
land og Belarus på våbenområdet
For at skabe retligt grundlag for hurtigt og effektivt at kunne følge rigets
udenrigspolitiske linje mod Rusland og Belarus, som i Danmark udmøn-
tes på baggrund af sanktioner fastsat i FN, EU eller andre internationale
organer, er det Justitsministeriets vurdering, at der bør skabes bemyndi-
gelse til, at justitsmisteren kan fastsætte regler om gennemførelse af sank-
tioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er vedtaget af FN,
EU eller andre internationale organer, og som er indført på baggrund af
situationen i Ukraine.
3
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 10 a, i våbenlov for
Grønland, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om gennemfø-
relse af internationale sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområ-
det, som er vedtaget af Den Europæiske Union (EU), De Forenede Natio-
ner (FN) eller andre internationale organer, og som er indført på bag-
grund af situationen i Ukraine.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at de internationale sanktioner mod Rusland og Belarus, som vedta-
ges i EU, FN eller andre internationale organer, og som er indført på bag-
grund af situationen i Ukraine, gennemføres i Grønland. Det forudsættes,
at bestemmelsen udmøntes under hensyn til rigets samlede våbeneksport-
politik, og til at der som udgangspunkt bør gælde ens regler herfor i
Danmark og Grønland.
Der henvises til lovforslagets § 7.
Proces og ikrafttræden
På grund af den ekstraordinære situation i Ukraine er det aftalt, at forsla-
get vil blive behandlet parallelt i Folketinget og Inatsisartut. Det med
henblik på at sikre, at sanktionerne kan træde i kraft hurtigst muligt. End-
videre vil bekendtgørelserne blive forelagt Grønlands selvstyre med hen-
blik på udtalelse. Det er for at give selvstyret indflydelse på ændringer
m.v. ifht. forordningernes anvendelse på grønlandske forhold eller nye
forordninger, der senere måtte blive indført.
Bekendtgørelserne vil i overensstemmelse med § 18 i selvstyreloven ikke
træde i kraft, før Grønlands Selvstyre er kommet med en udtalelse.
Loven træder i kraft umiddelbart efter, at lovforslaget er vedtaget i
Inatsisartut og i Folketinget.


UDKAST
Forslag
til
Lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger
over for Rusland og Belarus
Restriktive foranstaltninger på Erhvervsministeriets område
§ 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang
sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at
forordninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus,
som omhandler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang
sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om
anvendelsen af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for Grønland
ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændringer af forordninger-
nes bestemmelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang
sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, der
er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter,
som vedtages i medfør af de forordninger, der gælder for Grønland ifølge
regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de ændringer af afgørelserne
eller retsakterne, som de grønlandske forhold tilsiger.
Restriktive foranstaltninger på Ministeriet for fødevarer, landbrug og fi-
skeris område
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler på
sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selv-
styrelovens §§ 2-4, om at forordninger om restriktive foranstaltninger over
for Rusland og Belarus, som omhandler situationen i Ukraine, gælder for
Grønland.
Offentligt
L 22 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
UDKAST
2
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf.
selvstyrelovens §§ 2-4, om anvendelsen af bestemmelserne i de forordnin-
ger, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder
ændringer af forordningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold til-
siger.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf.
selvstyrelovens §§ 2-4, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre
de afgørelser eller retsakter, som vedtages i medfør af de forordninger, der
gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de
ændringer af afgørelserne eller retsakterne, som de grønlandske forhold til-
siger.
Restriktive foranstaltninger på Transportministeriets område
§ 3. Transportministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang
sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at
forordninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus,
som omhandler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler på sit område, i det om-
fang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4,
om anvendelsen af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for Grøn-
land ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændringer af forord-
ningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler på sit område, i det om-
fang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4,
der er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller rets-
akter, som vedtages i medfør af de forordninger, der gælder for Grønland
ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de ændringer af afgørel-
serne eller retsakterne, som de grønlandske forhold tilsiger.
Tilsyn, kontrol mv.
§ 4. Erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
transportministeren kan på hver sit område fastsætte regler om tilsyn, kon-
trol, påbud, indskærpelser og forbud i regler fastsat i medfør af §§ 1-3. Der
kan herunder efter forhandling med vedkommende minister fastsættes regler
om, at en myndighed på denne anden ministers område kan føre tilsyn og
udstede påbud, udeføre kontrol, udstede indskærpelser og indføre forbud
med reglerne.
UDKAST
3
Kundgørelse af bilag
§ 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bilag til regler fastsat i
medfør af § 1, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvorle-
des oplysninger i bilag, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 2, kan fås.
Foranstaltninger
§ 6. I regler udstedt i medfør af §§ 1-4 kan der fastsættes foranstaltninger
i henhold til kriminallov for Grønland.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalret-
ligt ansvar efter reglerne i 5. kapitel i kriminallov for Grønland.
Ikrafttræden
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ændringer i anden lovgivning
§ 8. I våbenlov for Grønland, lov nr. 1008 af 19. december 1992, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af inter-
nationale sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er ved-
taget af Den Europæiske Union (EU), De Forenede Nationer (FN) eller an-
dre internationale organer, og som er indført på baggrund af situationen i
Ukraine.«
2. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I forskrifter udstedt i medfør af § 10 a kan der fastsættes foran-
staltninger i henhold til kriminallov for Grønland.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
UDKAST
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til at gøre sanktionsforordninger gældende for Grønland
ved bekendtgørelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sanktionsforordningernes indhold
2.1.3. Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Etablering af mulighed for gennemførelse af sanktioner på våbenområ-
det
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for rigsfællesskabet
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
De russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24. februar
2022 har medført en helt ekstraordinær situation i rigsfællesskabet. Den
uprovokerede og uberettigede russiske militære aggression mod Ukraine
samt Belarus’ involvering i denne aggression mod Ukraine er handlinger,
der strider mod folkeretten og FN-pagtens principper og underminerer nord-
atlantisk, europæisk og global sikkerhed og stabilitet. Det bør have store
konsekvenser for Rusland og Belarus.
Som modsvar på disse aggressioner har EU indført en lang række restriktive
foranstaltninger (sanktioner). Regeringen har udtrykt fuld og hel opbakning
UDKAST
5
til disse restriktive foranstaltninger, som har væsentlige konsekvenser og
alvorlige omkostninger for Rusland og Belarus.
De restriktive foranstaltninger fra EU’s side berører en lang række sektorer.
Disse omfatter bl.a. forbud og begrænsninger ift. bank- og finanssektoren;
eksportforbud fra EU-landene for en række varer, herunder inden for bl.a.
teknologi-, luftfarts-, søfarts- og energisektoren; forbud mod salg af visse
tjenesteydelser; importforbud for visse russiske varer, herunder visse fossile
brændsler; overflyvningsforbud for russiske luftfartsselskaber; forbud mod
havneanløb i EU-havne for russisk-flagede skibe; forbud mod russisk og
belarussisk vejgodstransport ind i EU og suspension af medielicensen for
visse russiske statsejede medier. Hertil kommer sanktioner på våbenområdet
og området for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse
(dual-use produkter). Dertil er over 1.000 personer og enheder blevet sank-
tionsdesigneret, hvilket indebærer indefrysning af aktiver, samhandelsfor-
bud samt indrejseforbud i EU.
Grønland er ikke medlem af EU. Det betyder, at EU’s forordninger, der in-
deholder restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus, som følge af
situationen i Ukraine (sanktionsforordningerne) ikke gælder for Grønland. I
forlængelse af Ruslands aggression mod Ukraine har Inatsisartut den 19.
maj 2022 vedtaget en bemyndigelseslov, der giver Naalakkersuisut hjemmel
til at sætte sanktionsforordningerne i kraft ved bekendtgørelse inden for
overtagne sagsområder. En del af sanktionsforordningerne vedrører dog
retsområder, som er rigsanliggender. Det gælder f.eks. dele af det finansielle
område, selskabs- regnskabs- og revisorområdet og sikkerhed til søs og luft-
fart, som er rigsanliggender. For disse ikke-overtagne områder vil imple-
menteringen af sanktionsforordningerne skulle foretages af danske myndig-
heder, herunder om nødvendigt ved gennemførelse af lovgivning, med ind-
dragelse af Grønland, hvor lovgivning og praksis tilsiger det. For sanktio-
nerne, der vedrører dual-use produkter gælder, at selvom erhvervsområdet
med få undtagelser er overtaget af Grønland, er eksportkontrol med dual-
use produkter et rigsanliggende, da det berører Kongerigets udenrigs-, sik-
kerheds- og forsvarspolitik, hvorfor lovgivning skal ske fra Danmark.
Med dette lovforslag foreslås det derfor, at erhvervsministeren, ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren bemyndiges til ved
bekendtgørelse at fastsætte regler om, at sanktionsforordningerne gælder for
Grønland på områder, som ikke er overtagne for Grønland. Hermed bliver
det muligt at håndhæve sanktionerne i Grønland.
UDKAST
6
Der lægges med lovforslaget desuden op til at bemyndige justitsministeren
til at gennemføre sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som
er fastsat af EU, FN eller andre internationale organer. Bemyndigelsen vil
være begrænset til at omfatte de sanktioner, som er fastsat på baggrund af
den verserende situation i Ukraine.
Det bemærkes til lovforslaget, at udmøntningen af de enkelte bestemmelser
vil skulle ske efter forudgående inddragelse af det grønlandske selvstyre ef-
ter selvstyrelovens § 18.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sanktioner mod Rusland og Belarus
2.1.1. Gældende ret
Grønland er ikke medlem af EU. Det betyder, at sanktionsforordningerne
ikke gælder for Grønland.
Inatsisartut har den 19. maj 2022 vedtaget Inatsisartutlov om indførelse af
sanktioner mod Rusland m.fl., som følge af Ruslands aggression mod Ukra-
ine. Det fremgår af Inatsisartutloven og bemærkningerne hertil, at Naalak-
kersuisut bemyndiges til at gennemføre sanktioner mod Rusland m.fl., der
er vedtaget af EU, FN, andre internationale organisationer eller andre lande.
Ved tilslutning til sanktioner kan Naalakkersuisut tilpasse sanktionerne med
de eventuelle ændringer, som de grønlandske forhold måtte tilsige. Det
fremgår af bemærkningerne til Inatsisartutloven, at Naalakkersuisut vil
skulle rådføre sig hos Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg
forud for, at Naalakkersuisut tiltræder sanktioner mod Rusland m.fl. Naalak-
kersuisuts bemyndigelse er begrænset til overtagne sagsområder, jf. også de
almindelige bemærkninger til Inatsisartutloven.
Efter § 3, stk. 1, i lov for Grønland om eksportkontrol med produkter med
dobbelt anvendelse, jf. lov nr. 616 af 8. juni 2016, er der krav om tilladelse
til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter). Lo-
ven svarer med de nødvendige tilpasninger til grønlandske forhold til EU’s
dual-use forordning, der gælder for Danmark, hvilket bl.a. betyder, at der
føres kontrol med eksport af dual-use produkter fra Grønland, svarende til
de produkter, der er opført på EU’s kontrolliste, der løbende opdateres.
Det fremgår af lovens forarbejder, at eksportkontrol af dual-use produkter
er en del af Kongerigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, der er et
rigsanliggende.
UDKAST
7
2.1.2. Sanktionsforordningernes indhold
EU har siden marts 2014 og frem til 1. juni 2022 vedtaget en række sankti-
onsforordninger, der vedrører Ruslands aggression over for Ukraine og Be-
larus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine. Disse forordnin-
ger er blevet ændret flere gange. Det drejer sig om Rådets forordning (EF)
nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod
Ukraine med senere ændringer, Rådets forordning (EU) 208/2014 af 5.
marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder
og organer på baggrund af situationen i Ukraine med senere ændringer, Rå-
dets forordning (EU) 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstalt-
ninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale inte-
gritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer, Rådets forord-
ning (EU) 692/2014 af 23. juni 2014 om restriktive foranstaltninger som
reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol med senere æn-
dringer, Rådets forordning (EU) 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer si-
tuationen i Ukraine med senere ændringer og Rådets forordning (EU)
2022/263 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion
på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk og
Luhansk i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse
områder med senere ændringer.
Forordningerne indeholder bl.a. forskellige restriktioner på det finansielle
område, f.eks. på adgangen til kapitalmarkedet for visse finansielle institut-
ter, og restriktioner som bl.a. har til formål at indefryse pengemidler og øko-
nomiske ressourcer tilhørende visse fysiske og juridiske personer, enheder
og organer, der er identificeret som ansvarlige for f.eks. handlinger, der un-
derminerer eller truer Ukraines territoriale, integritet, suverænitet og uaf-
hængighed, for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer,
der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, samt fysiske
eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, og
restriktioner på import og eksport af visse varer, herunder nærmere opreg-
nede luksusvarer samt import fra visse områder som f.eks. Donetsk,
Luhansk og Krim.
Forordninger indeholder derudover forbud mod eksport af alle dual-use pro-
dukter, der er opført i bilag I (kontrollisten) i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/821 til Rusland, idet der dog er mulighed for at di-
UDKAST
8
spensere fra forbuddet og give tilladelse, hvis eksporten f.eks. vedrører hu-
manitære, medicinske eller farmaceutiske formål. Tilladelse til eksport for-
udsætter derudover, at der er tale om civil anvendelse af en civil slutbruger.
Der kan ikke udstedes tilladelse, hvis slutbruger er militær eller hvis ekspor-
ten er tiltænkt luftfart eller rumindustrien. Udover forbuddet mod eksport af
dual-use produkter gælder også et forbud mod at levere teknisk bistand,
mæglervirksomhed eller finansiel bistand til dual-use produkter opført i
dual-use forordningens bilag I.
Herudover indeholder forordningerne restriktioner på import og eksport af
visse varer, herunder nærmere opregnede luksusvarer, forbud mod eksport
af produkter og teknologi til luftfart eller til rumindustrien samt jetbrænd-
stof, forbud mod erhvervelse eller udvidelse af eksisterende kapitalinteres-
ser samt forbud mod levering af tjenesteydelser med hensyn til bogførings-
og revisionsvirksomhed, herunder lovpligtig revision, og skatterådgivning
samt virksomheds- og ledelsesrådgivning og PR ydelser. Derudover inde-
holder de anløbsforbud for russiske fartøjer, der er dog mulighed for at til-
lade anløb i visse situationer, og forbud for russiske og belarusiske vejtrans-
portvirksomheder mod at transportere gods ad vej ind i og via Unionens
territorium.
EU’s restriktive foranstaltninger fastlægges i Rådets FUSP-afgørelser (den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik). Afgørelsen vedtages enstemmigt af
Rådet. Hvis rådets afgørelse omfatter en indefrysning af aktiver og/eller an-
dre typer af økonomiske og/eller finansielle sanktioner, skal disse sanktioner
gennemføres i en rådsforordning, en såkaldt gennemførelsesforordning. På
grundlag af Rådets FUSP-afgørelse fremsættes der et fælles forslag til Rå-
dets forordning. Forslaget behandles i Relexgruppen og fremsendes til Co-
reper og Rådet med henblik på vedtagelse. Rådet underretter derefter Eu-
ropa-Parlamentet om vedtagelsen af rådsforordningen. Forordningen fast-
sætter det præcise anvendelsesområde for foranstaltningerne og de nærmer
betingelser for gennemførelsen af dem.
Rådets afgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende. Rådets FUSP-afgørelse og rådsforordningen vedtages sam-
men, så de to retsakter kan få virkning på samme tid. Det er især relevant
ved indefrysning af aktiver. Når Rådet beslutter at omfatte personer, enheder
eller organer af indefrysning, sker det ved en rådsafgørelse. Ved afgørelsen
beslutter Rådet at opliste personer, enheder eller organer, som lever op til
de opførelseskriterier, der er gældende for den pågældende afgørelse.
UDKAST
9
Af Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 med senere ændrin-
ger fremgår det således, hvilke kriterier der gælder for opførelse på bilag I
til forordning nr. 269/2014 med senere ændringer. Personer, enheder eller
organer, som omfattes af indefrysningsbestemmelserne som de findes i for-
ordning nr. 269/2014 med senere ændringer, er således bl.a. (pr. 17. juni
2022)
• fysiske personer, som er ansvarlige for, støtter eller gennemfører tiltag
eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale inte-
gritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i
Ukraine eller som hindrer internationale organisationers arbejde i Ukra-
ine
• juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt
støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet,
suverænitet og uafhængighed
• fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, enheder eller orga-
ner, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig ind-
tægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation, der er ansvarlig
for annekteringen af Krim og destabiliseringen af det østlige Ukraine.
2.1.3. Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris og Transportministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Sanktionsforordningerne indeholder både forbud, der vedrører områder,
som er overtaget af Grønland, og forbud der vedrører rigsanliggender. Som
eksempel indeholder Rådets forordning (EU) 833/2014 i artikel 5 et forbud
mod direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester
til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst
anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter,
der opfylder nærmere fastsatte kriterier. Dette forbud vedrører den finan-
sielle regulering, som er et rigsanliggende og derfor er det erhvervsministe-
ren, som har ressortansvaret på området. Samme forordning indeholder også
et forbud mod at give adgang til havne på Unionens område for ethvert far-
tøj, der er registreret under russisk flag, der er dog mulighed for at tillade
anløb i visse situationer. Dette forbud vedrører havne som er overtaget, og
derfor er det de grønlandske myndigheder, der har kompetencen til at fast-
sætte regler, der giver dette forbud gyldighed i Grønland. En del bestem-
melser vil sandsynligvis berøre flere områder, og i den situation vil bestem-
melser både skulle henføres under grønlandske særanliggender og rigsan-
liggender.
UDKAST
10
Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at sanktioner på områder,
der er rigsanliggender, også gælder i Grønland. Derfor bør der ved bekendt-
gørelse kunne fastsættes regler om, at sanktionsforordningerne gælder for
Grønland, tilpasset til grønlandske forhold og med respekt for de sagsområ-
der, som er overtaget af Grønland.
Regler om, at sanktionsforordningerne gælder for Grønland, bør kunne fast-
sættes i bekendtgørelse, for derved at sikre at senere ændringer til forord-
ningerne og fremtidige forordninger smidigt kan indføres for Grønland. Pro-
cessen for at udstede bekendtgørelserne bør følge det sædvanlige samar-
bejde mellem grønlandske og danske myndigheder. 2. Ministeriet kan i så-
danne tilfælde fastsætte en frist for selvstyrets udtalelse, jf. selvstyrelovens
3. Det forudsættes, at fristen fastsættes så lang, som forholdet i det konkrete
tilfælde tillader.
Det foreslås på den baggrund, at erhvervsministeren, ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og transportministeren bemyndiges til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler på egne områder om, at sanktionsforordningerne
gælder for Grønland for så vidt angår områder, der er rigsanliggender. Det
foreslås, at bemyndigelsen også giver mulighed for efter samme principper
at fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelser i forordningerne, samt
at fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre de
afgørelser eller retsakter, som vedtages i medfør af forordningerne, der gæl-
der for Grønland.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 1-3.
EU’s sanktionslister over indefrosne personer, enheder og organisationer
opdateres løbende. F.eks. er bilag I til forordning nr. 269/2014 opdateret
knap 50 gange siden 2014, og for hver opdatering udstedes en ny gennem-
førelsesforordning. Herudover indeholder de nuværende forordninger for-
skellige bilag med produkter, som er forbudte at eksportere.
For at sikre en effektiv og hurtig virkning af sanktionerne finder Erhvervs-
ministeriet det hensigtsmæssigt at fravige Lovtidendelovens regler, således
at lister over indefrosne parter eller forbudte produkter, der indgår i bilag til
regler, der fastsættes i medfør af lovforslagets § 1, stk. 1-3, ikke kundgøres
i Lovtidende. I stedet foreslås, at bekendtgørelserne vil indeholde bestem-
melser om, hvor oplysningerne, der ikke kundgøres, i stedet vil kunne fås.
Det er hensigten, at bekendtgørelserne vil indeholde bestemmelser om, at
UDKAST
11
oplysninger om indefrosne parter, forbudte produkter og teknologi m.v., vil
blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside eksportkontrol.dk.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5.
Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
Transportministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at overtrædelse
af bestemmelser i udstedte bekendtgørelser kan foranstaltes efter den grøn-
landske kriminallov, og at foranstaltningerne herfor følger forantaltningen
for overtrædelse af lignende bestemmelser eller forbud, som måtte være gi-
vet til gennemførelse af sanktioner.
Det foreslås på den baggrund, at der kan fastsættes foranstaltninger i hen-
hold til kriminallov for Grønland, og at der for selskaber m.v. (juridiske per-
soner) kan pålægges kriminalretligt ansvar efter reglerne i 5. kapitel i krimi-
nallov for Grønland.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6.
2.2. Etablering af mulighed for gennemførelse af sanktioner mod Rus-
land og Belarus på våbenområdet
2.2.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, i våbenlov for Grønland, er det forbudt uden tilladelse fra
Politimesteren i Grønland at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller
anvende en række nærmere angivne våben samt dele og tilbehør til våben.
Det fremgår af stk. 2, at luft- og fjederbøsser er undtaget fra forbuddet i stk.
1.
Af § 1, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler om,
at andre end de i stk. 1 nævnte våben omfattes af forbuddet. Bestemmelsen
er bl.a. udmøntet ved bekendtgørelse nr. 751 af 26. september 1997 for
Grønland om forbud mod kemiske våben, hvoraf fremgår af § 1, at det er
forbudt at indføre, udvikle, fremstille, anvende, opbevare, forhandle, udføre
eller på anden måde være i besiddelse af kemiske våben.
Af § 1, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at justitsministeren kan undtage våben om-
fattet af stk. 1, herunder halvautomatiske geværer, der anvendes erhvervs-
UDKAST
12
mæssigt til jagtformål, fra lovens kontrolordning. Bestemmelsen er udmøn-
tet ved bekendtgørelse nr. 949 af 10. december 1993 om undtagelse af sky-
devåben fra forbuddet i våbenloven for Grønland.
Endelig fremgår det af § 1, stk. 3, 3. pkt., at Politimesteren i Grønland kan
fastsætte regler om, at ammunition omfattet af stk. 1, nr. 6, er undtaget fra
lovens kontrolordning.
Af § 4, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår, at tilladelser efter loven kun
kan gives til personer om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der
ikke foreligger oplysninger, der gør det betænkeligt at imødekomme ansøg-
ningen. Af stk. 2 fremgår, at våbentilladelse endvidere kan gives til forenin-
ger, museer og lignende, hvis medlemmerne af bestyrelsen og andre ansvar-
lige opfylder kravet i stk. 1. Af stk. 3 fremgår, at tilladelse efter loven til
enhver tid kan tilbagekaldes.
Af § 10, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår, at det er forbudt uden til-
ladelse fra justitsministeren i hvert enkelt tilfælde at udføre våben af enhver
art, ammunition, materiel til land-, sø-, eller luftkrig, maskiner, instrumen-
ter, apparater og andre produktionsmidler, der overvejende anvendes til
fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel,
samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler, og sprængstoffer, der-
under krudt, samt råmateriale til fremstilling heraf fra Grønland. Bestem-
melsen er fastsat af hensyn til rigets våbeneksportpolitik, samt hensyn til at
man bør have ens regler herfor i Danmark og Grønland. Af forarbejderne til
§ 10 fremgår, at Justitsministeriet normalt følger den praksis, at udførsels-
ansøgninger forelægges for Udenrigsministeriet, som gør dem til genstand
for en konkret bedømmelse i lyset af den danske våbeneksportpolitik. Ho-
vedprincippet heri har igennem en årrække været, at der nægtes eksporttil-
ladelse til lande, der er inddraget i krigsbegivenheder, eller til områder, hvor
forholdene er så urolige eller ustabile, at de må befrygtes at udvikle sig til
væbnede konflikter, herunder borgerkrig eller væbnet undertrykkelse af be-
folkningsgrupper. Eksporttilladelse nægtes endvidere til lande, mod hvilke
der af FN er vedtaget våbenembargo. Der henvises til Folketingstidende
1992-93, tillæg A, s. 902.
Af § 10, stk. 2, fremgår, at tilladelse til udførsel til Danmark dog meddeles
af Politimesteren i Grønland. Det fremgår af stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke gælder
for personer, der er indrejst i Grønland med våben og ammunition, der ikke
er omfattet af § 1, og som efter ophold i Grønland i indtil 3 måneder ønsker
at genudføre våbnene og ammunitionen. Af stk. 4 fremgår, at stk. 1 og 2
UDKAST
13
endvidere ikke gælder for personer, der udrejser af Grønland med våben og
ammunition, der ikke er omfattet af § 1, med henblik på ophold i indtil 3
måneder i udlandet, og som efter opholdet i udlandet ønsker at genindføre
våbnene og ammunitionen.
Af § 13, stk. 1, fremgår, at overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, § 5, § 8, stk. 3, §
9, § 10, stk. 1 og 5, § 14, stk. 2, samt overtrædelse af forbud efter § 1, stk.
3, kan medføre foranstaltninger i henhold til kriminalloven. Foranstaltninger
kan ligeledes iværksættes over for den, der undlader at efterkomme et vilkår
fastsat efter § 6.
Af § 13, stk. 2, fremgår, at såfremt en overtrædelse er begået af et aktiesel-
skab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selska-
bet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, hjemmesty-
ret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i
landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der pålægges
staten, hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødean-
svar.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
For at skabe retligt grundlag for hurtigt og effektivt at kunne følge rigets
udenrigspolitiske linje mod Rusland og Belarus, som i Danmark udmøntes
på baggrund af sanktioner fastsat i FN, EU eller andre internationale orga-
ner, er det Justitsministeriets vurdering, at der bør skabes bemyndigelse til,
at justitsmisteren kan fastsætte regler om gennemførelse af sanktioner i
Grønland mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er vedtaget af FN,
EU eller andre internationale organer, og som er indført på baggrund af si-
tuationen i Ukraine.
Fastsættelse af regler om gennemførelse af sanktioner mod Rusland og Be-
larus på våbenområdet, som er vedtaget af EU og FN eller andre internatio-
nale organer vil kunne medføre et behov for at supplere eller fravige de gæl-
dende regler i våbenloven for Grønland ved bekendtgørelse. Der kan således
opstå behov for at fastsætte nærmere regler om forbud mod og tilladelse til
at indføre og udføre våben mv. til visse lande eller personer, som er omfattet
af sanktionerne mod Rusland og Belarus. Der vil desuden kunne opstå be-
hov for at lade flere våben mv. være omfattet af forbuddet mod indførslen
af våben, når indførslen sker fra lande eller personer, som er omfattet af
sanktionerne. Der vil derudover f.eks. kunne opstå behov for at supplere
reglerne i § 10 i våbenlov for Grønland, således at f.eks. dele af våben eller
UDKAST
14
teknisk bistand i tilknytning til produkter eller teknologi, som er oplistet i §
10, stk. 1, også omfattes af forbuddet mod udførelse.
Det er Justitsministeriets vurdering, at bemyndigelsen til justitsministeren
på den baggrund bør omfatte en mulighed for bl.a. at fastsætte regler om
forbud mod og tilladelse til indførsel og udførsel af våben mv., herunder
regler om transport og transit, som er nødvendige for gennemførelsen af
sanktionerne. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der i visse
tilfælde i forbindelse med gennemførelse af sanktionerne i Grønland, kan
opstå behov for at tage højde for de grønlandske forhold, således at reglerne
kan tilpasses disse forhold.
Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sanktionerne er det der-
udover Justitsministeriets vurdering, at der bør gives bemyndigelse til
justitsministeren til at fastsætte foranstaltninger i henhold til kriminallov for
Grønland for overtrædelse af de fastsatte regler.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 10 a, i våbenlov for
Grønland, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse
af internationale sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som
er vedtaget af Den Europæiske Union (EU), De Forenede Nationer (FN)
eller andre internationale organer, og som er indført på baggrund af situati-
onen i Ukraine.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte regler om,
at de internationale sanktioner mod Rusland og Belarus, som vedtages i EU,
FN eller andre internationale organer, og som er indført på baggrund af si-
tuationen i Ukraine, gennemføres i Grønland. Det forudsættes, at bestem-
melsen udmøntes under hensyn til rigets samlede våbeneksportpolitik, og til
at der som udgangspunkt bør gælde ens regler herfor i Danmark og Grøn-
land.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til i Grønland at gennem-
føre relevante sanktioner mod Rusland og Belarus, som er fastsat af EU, FN
eller andre internationale organer. Dette gælder også sanktioner, som frem-
over måtte blive fastsat efter lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen er således
ikke begrænset til sanktioner, som allerede er fastsat. Det er dog en betin-
gelse for gennemførelsen, at sanktionen er indført på baggrund af den ver-
serende russiske aggression i Ukraine. Der vil alene kunne fastsættes regler
om, at sanktioner, som er bindende i Danmark, eller som er implementeret i
UDKAST
15
eller tiltrådt af Danmark, skal gennemføres i Grønland, medmindre sankti-
onernes gennemførelse alene er relevant for Grønland. Udmøntningen af
bestemmelsen vil både kunne ske ved inkorporering og omskrivning af de
relevante sanktioner.
For så vidt angår EU-sanktioner vil den foreslåede bemyndigelse kunne an-
vendes til både at gennemføre sanktioner, som er fastsat af EU ved forord-
ning eller ved afgørelser truffet af Det Europæiske Råd, og som medlems-
staterne på våbenområdet er juridisk forpligtede til at gennemføre i med-
lemsstaterne. Da Danmark som medlemsstat ikke via EU er forpligtet til at
gennemføre sanktioner i Grønland, vil denne bemyndigelse således give
mulighed for at gennemføre sanktionerne i Grønland.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsattes regler, som supplerer og fraviger
de gældende regler i våbenloven, herunder regler om, at våben ikke kan ind-
føres til Grønland fra personer eller virksomheder m.v., som er omfattet af
sanktioner mod Rusland og Belarus.
Der vil i det hele taget kunne fastsættes regler om forbud mod og tilladelse
til indførsel og udførsel af våben, mv., herunder regler om transport og tran-
sit, som er nødvendige for gennemførelsen af sanktioner mod Rusland og
Belarus, som er vedtaget af EU, FN eller andre internationale organer.
Det forudsættes med bestemmelsen, at der i forbindelse med fastsættelsen
af regler om gennemførelse af sanktioner vil skulle tages højde for de grøn-
landske forhold.
Bemyndigelsen forventes aktuelt udmøntet til i Grønland at gennemføre
sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er fastsat af EU
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Der er bl.a. fastsat
sanktioner på våbenområdet mod Rusland i Rådet for Den Europæiske Uni-
ons afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltnin-
ger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i
Ukraine, som senest ændret ved Rådets afgørelse 2022/578 af 8. april 2022,
samt i forordning nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltnin-
ger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i
Ukraine, som senest ændret ved Europakommissionens gennemførelsesfor-
ordning 2022/595 af 11. april 2022. Der er endvidere fastsat sanktioner på
våbenområdet mod Belarus i Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse
2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger på bag-
UDKAST
16
grund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggres-
sion mod Ukraine, som senest ændret ved Rådets afgørelse 2022/579 af 8.
april 2022, samt i forordning nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involve-
ring i den russiske aggression mod Ukraine, som senest ændret ved Europa-
kommissionens gennemførelsesforordning 2022/595 af 11. april 2022.
Det foreslås derudover, at der indsættes en bestemmelse i § 13, stk. 2, om at
der i forskrifter udstedt i medfør af § 10 a kan fastsættes foranstaltninger i
henhold til kriminallov for Grønland. Bestemmelsen ændrer ikke ved an-
vendelsen af bestemmelser i kriminalloven i øvrigt.
3. Konsekvenser for rigsfællesskabet
Lovforslaget vil bemyndige erhvervsministeren, justitsministeren, ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren til at udstede
bekendtgørelser med regler, der svarer til regler, der allerede gælder eller vil
gælde i Danmark, dog med de ændringer som de grønlandske forhold tilsi-
ger. Ensartede regler er med til at mindske grænsehindringer inden for rigs-
fællesskabet. Det forventes derfor, at lovforslaget vil medføre positive kon-
sekvenser for rigsfællesskabet.
Der er ikke aktuelt observeret konkrete grænsehindringer som følge af, at
Grønland ikke har regler svarende til sanktionsforordningerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget vurderes at kunne medføre økonomiske konsekvenser for Er-
hvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Trans-
portministeriet og deres respektive underliggende myndigheder, idet deres
tilsynsområde kan blive udvidet i de bekendtgørelser, der efter forslaget vil
kunne udstedes. Der foreligger aktuelt ikke et tilstrækkeligt grundlag for at
vurdere omfanget heraf. Det forventes imidlertid, at merudgifter som følge
af lovforslaget vil være begrænsede. Disse merudgifter forventes at kunne
håndteres inden for Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris, Transportministeriet og deres respektive underliggende
myndigheders eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget vil kunne medføre økonomiske konsekvenser på Justitsmini-
steriets område i forbindelse med behandling af eventuelle yderligere sager
om overtrædelse af de regler, som efter dette forslag vil kunne sættes i kraft
i Grønland. Der foreligger aktuelt ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vur-
dere omfanget heraf. På baggrund af de af Erhvervsministeriet fremlagte
UDKAST
17
oplysninger, forventes udgifterne imidlertid håndteret inden for Justitsmini-
steriets eksisterende økonomiske rammer.
De økonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret yderligere.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet i Grønland. Dog vil de bekendtgørelser, der vil kunne udstedes
med hjemmel i lovforslaget, indeholde regler og forbud, som vil have nega-
tive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i Grøn-
land.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget §§ 1-4 giver mulighed for at vedtage regler for Grønland, der
svarer til bestemmelserne i Rådets forordninger om restriktive foranstaltnin-
ger overfor Rusland og Belarus på baggrund af situationen i Ukraine.
Som følge af lovforslagets §§ 1-4 vil EU-Domstolens praksis i relation til
disse forordninger – uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed
ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser – blive fulgt.
Det skal dog bemærkes, at EU-domstolen efter artikel 275 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen kompetence har for så vidt
angår bestemmelserne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
eller for så vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.
Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40
i traktaten om Den Europæiske Union og træffe afgørelse i sager anlagt på
de betingelser, der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende
prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger over
for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit
V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union.
UDKAST
18
Det forventes derfor, at EU-domstolens afgørelser kun i begrænset omfang
vil have betydning for retstilstanden i Grønland.
I det omfang der som følge af lovforslagets § 7 vedtages regler om, at EU-
retlige sanktioner på våbenområdet skal gennemføres for Grønland, vil
praksis fra EU-Domstolen vedrørende disse sanktioner ligeledes blive fulgt.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. juli 2022 til den 19. au-
gust 2022 været sendt i høring på Naalakkersuisuts høringsportal. Lov-
forslaget har ikke været sendt i høring i Danmark, da lovforslaget ikke finder
anvendelse for Danmark
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/mer-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at
kunne medføre økonomiske
konsekvenser for Erhvervs-
ministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri, Transportministeriet og
deres respektive underlig-
gende myndigheder, men at
økonomiske konsekvenser
for det offentlige vil være be-
grænsede.
Lovforslaget vil kunne med-
føre økonomiske konsekven-
ser på Justitsministeriets om-
råde i forbindelse med be-
handling af eventuelle yderli-
gere sager om overtrædelse af
de regler, som efter dette for-
slag vil kunne sættes i kraft i
Grønland. Der foreligger ak-
tuelt ikke et tilstrækkeligt
UDKAST
19
grundlag for at vurdere om-
fanget heraf. På baggrund af
de af Erhvervsministeriet
fremlagte oplysninger, for-
ventes udgifterne imidlertid
håndteret inden for Justitsmi-
nisteriets eksisterende økono-
miske rammer.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen De bekendtgørelser, der vil
kunne udstedes med hjemmel
i lovforslaget, vil indeholde
regler og forbud, som vil
have negative økonomiske og
administrative konsekvenser
for erhvervslivet i Grønland.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget §§ 1-4 giver mulighed for at vedtage regler for
Grønland, der svarer til bestemmelserne i forordninger, der
vedrører situationen i Ukraine.
Som følge af lovforslagets §§ 1-4vil EU-Domstolens praksis i
relation til disse forordninger – uagtet at Grønland ikke er
medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens
afgørelser – blive fulgt.
I det omfang der som følge af lovforslagets § 5 vedtages regler
om, at EU-retlige sanktioner på våbenområdet skal gennemfø-
res for Grønland, vil praksis fra EU-Domstolen ligeledes blive
fulgt.
Er i strid med de principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regule-
ring/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
Ja Nej
X
UDKAST
20
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
EU-forordninger har ikke virkning i Grønland, da Grønland ikke er medlem
af EU. Inatsisartut har den 19. maj 2022 vedtaget Inatsisartutlov om indfø-
relse af sanktioner mod Rusland m.fl., som følge af Ruslands aggression
mod Ukraine. Det fremgår af Inatsisartutloven og bemærkningerne hertil, at
Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre sanktioner mod Rusland
m.fl., der er vedtaget af EU, FN, andre internationale organisationer eller
andre lande. Denne bemyndigelse gælder kun for områder, der er overtaget
af Grønland. Erhvervsministeren har ikke generel bemyndigelse til at fast-
sætte regler om at EU-forordninger gælder for Grønland for så vidt angår
rigsanliggender.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område,
i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens
§§ 2-4, om at forordninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland
og Belarus, som omhandler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.
Det følger af § 18, stk. 2, i selvstyreloven, at udstedelse af administrative
forskrifter, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for
Grønland eller har særlig betydning for Grønland, afventer selvstyrets udta-
lelse. Det følger af stk. 3, at der kan fastsættes en frist for afgivelse af udta-
lelser omfattet af stk. 2. Bekendtgørelser, der skal udstedes efter denne be-
stemmelse, kan derfor først udstedes, når det grønlandske selvstyre er kom-
met med en udtalelse. Fristen for at komme med udtalelse vil være tilstræk-
kelig lang til, at det grønlandske selvstyre har mulighed for at afgive udta-
lelsen efter den proces, som det grønlandske selvstyre finder passende.
Forslaget indebærer, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte
regler om, at EU-forordninger gælder for Grønland, hvis forordningerne in-
deholder restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus, og hvis disse
foranstaltninger er vedtaget som følge af situationen i Ukraine. Restriktive
foranstaltninger er f.eks. indefrysning af pengemidler eller forbud mod at
købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse
med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsætte-
UDKAST
21
lige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der opfylder nærmere fast-
satte kriterier. Eller restriktionerne vedrører f.eks. forbud mod eksport af
dual-use produkter.
Foranstaltningerne kan f.eks. rette sig mod fysiske eller juridiske personer,
enheder eller organer i Rusland og Belarus, som er ansvarlige for, støtter
eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukrai-
nes territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten el-
ler sikkerheden i Ukraine, eller som hindrer internationale organisationers
arbejde i Ukraine, som materielt eller finansielt støtter eller drager fordel af
situation.
På nuværende tidspunkt har EU vedtaget følgende sanktioner overfor Rus-
land og Belarus: Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om
restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’
involvering i den russiske aggression mod Ukraine med senere ændringer,
Rådets forordning (EU) 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstalt-
ninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situatio-
nen i Ukraine med senere ændringer, Rådets forordning (EU) 269/2014 af
17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der undermi-
nerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængig-
hed med senere ændringer, Rådets forordning (EU) 692/2014 af 23. juni
2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annekte-
ring af Krim og Sevastopol med senere ændringer, Rådets forordning (EU)
833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine med senere
ændringer og Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022 om re-
striktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkerege-
ringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine og ordren til at
sende russiske væbnede styrker ind i disse områder med senere ændringer.
Forordningerne indeholder både bestemmelser, der vedrører overtagne sags-
områder, og bestemmelser, der vedrører rigsanliggender.
Som eksempel indeholder Rådets forordning (EU) 833/2014 i artikel 5 et
forbud mod direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investerings-
tjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken
som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsin-
strumenter, der opfylder nogle nærmere fastsatte kriterier. Dette forbud ved-
rører den finansielle regulering, som er et rigsanliggende og derfor er det
erhvervsministeren, som har ressortansvaret på området. Samme forordning
UDKAST
22
indeholder også et forbud mod at give adgang til havne på Unionens område
for ethvert fartøj, der er registreret under russisk flag. Dette forbud vedrører
havne som er overtaget af Grønland, og derfor er det de grønlandske myn-
digheder, der vil have kompetencen til at give dette forbud virkning i Grøn-
land. En del forbud vil sandsynligvis berøre flere områder, og i den situation
vil et forbud både skulle henføres under grønlandske særanliggender og
rigsanliggender.
Erhvervsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
for Grønland inden for Erhvervsministeriets ressort i Grønland, jf. selvsty-
relovens §§ 2-4. Det indebærer, at erhvervsministeren kun bemyndiges til at
fastsætte regler angående de dele af forordningerne, der vedrører rigsanlig-
gender, der ikke er overtaget jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Erhvervsministeren
bemyndiges således ikke til at fastsætte regler, der vedrører sagsområder,
som er overtaget af Grønland. Fastlæggelsen af, om dele af en forordning
vedrører rigsanliggender eller særanliggender, foretages ved en konkret vur-
dering af de specifikke forbud i forordningerne ved brug af sædvanlige for-
tolkningsprincipper. I det omfang, at der er behov for en sådan fastlæggelse,
kan Grønlands selvstyre, hvis det finder det relevant, lade sin vurdering
indgå i den udtalelse, som det kan afgive, når bekendtgørelsen bliver fore-
lagt. Erhvervsministerens bemyndigelse er ikke begrænset til de allerede
gældende forordninger og ændringer til disse, idet den også omfatter frem-
tidige forordninger, hvis de restriktive foranstaltninger gælder for Rusland
og Belarus og er indført på baggrund af situationen i Ukraine.
Indefrysningsområdet er et eksempel på et område, hvor kompetencen er
delt mellem Grønland og Danmark, idet det finansielle område er rigsanlig-
gende, mens erhvervsområdet generelt er overtaget til Grønland. På inde-
frysningsområdet påhviler det enhver at foretage indefrysning af pengemid-
ler eller økonomiske ressourcer. Det vil typisk være finansielle institutter og
virksomheder, der foretager indefrysning. Indefrysning kan også foretages
af myndigheder, organisationer og privatpersoner. Som en konsekvens af
kompetencedelingen mellem Grønland og Danmark omfatter erhvervsmini-
steren bemyndigelse til at fastsætte regler om indefrysning, alene regler, der
retter sig mod finansielle institutter, da det finansielle område er rigsanlig-
gende.
På området for eksportkontrol med dual-use produkter gælder, at selvom
erhvervspolitikken generelt er overtaget af Grønland, er eksportkontrol med
dual-use produkter en del af Kongerigets udenrigs-, forsvars- og sikkerheds-
politik, der er et rigsanliggende.
UDKAST
23
Forslaget indebærer også, at EU-Domstolens praksis i relation til disse for-
ordninger – uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er
bundet af EU-Domstolens afgørelser – vil kunne indgå i de danske myndig-
heder anvendelse af reglerne. Idet praksis fra EU-Domstolen om fortolkning
af forordningernes indhold vil indgå.
Det skal dog bemærkes, at EU-Domstolen efter artikel 275 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen kompetence har for så vidt
angår bestemmelserne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
eller for så vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.
Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40
i traktaten om Den Europæiske Union og træffe afgørelse i sager anlagt på
de betingelser, der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende
prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger over
for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit
V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om sanktioner mod Rusland og Belarus, der svarer til allerede gæl-
dende eller kommende regler i Danmark, for derved at sikre, at disse sank-
tioner kan håndhæves i Grønland, dog med de nødvendige ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. Formålet med at give erhvervsministeren en
generel bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte reg-
ler om, at sanktionsforordninger gælder for Grønland, er, at erhvervsmini-
steren hurtigt skal kunne sikre, at sanktioner mod Rusland og Belarus kan
håndhæves på tværs af rigsfællesskabet.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område,
i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens
§§ 2-4, om anvendelsen af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for
Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændringer af for-
ordningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Forslaget medfører, at erhvervsministeren ud over bemyndigelsen i stk. 1,
også bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i
forordningen, herunder at tilpasse bestemmelserne til grønlandske forhold.
UDKAST
24
Det indebærer, at erhvervsministeren tilpasser de forbud, der fremgår af for-
ordningerne, der gælder for Grønland, hvor forbuddene berører områder,
som er overtaget af Grønland, eller hvor andre særlige grønlandske forhold
gør sig gældende. Det indebærer endvidere, at erhvervsministeren kun be-
myndiges til at tilpasse bestemmelserne i det omfang, at tilpasningen ved-
rører rigsanliggender, der ikke er overtaget jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren på sit område i Grønland, jf. selv-
styrelovens §§ 2-4, kan fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for
at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages i
medfør af forordningerne, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i
medfør af forslagets § 1, stk.1, herunder de ændringer af afgørelserne eller
retsakterne, som de grønlandske forhold tilsiger.
Dette indebærer, at erhvervsministeren ved fremtidige sanktionspakker fra
EU har mulighed for at fastsætte regler om at disse sanktionspakker skal
gælde for Grønland på samme vis, som forslagets § 1, stk. 1, hvis disse æn-
dringer beror på afgørelser eller gennemførselsforordninger. Det indebærer
endvidere, at erhvervsministeren kun bemyndiges til at tilpasse bestemmel-
serne i det omfang, at tilpasningen vedrører rigsanliggender, der ikke er
overtaget jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
Formålet er, at eventuelle fremtidige ændringer af sanktionsforordningerne
eller vedtagelse af nye sanktionsforordninger vil kunne omfattes af grøn-
landsk ret ved udstedelse af eller ændring af bekendtgørelser, hvis ændrin-
gerne beror på afgørelser eller gennemførselsforordninger. Dette er nødven-
digt, da forordningerne relativt ofte bliver ændret.
Til § 2
Grønland har overtaget dele af veterinær- og fødevareområdet, herunder
kontrol-, tilsyn-, beredskab og overvågningsopgaver indenfor fødevareom-
rådet, såfremt der udelukkende produceres fødevarer til det grønlandske
hjemmemarked samt import og eksport af ikke-animalske fødevarer. Akti-
viteter, herunder produktion, forbundet med henholdsvis import, eksport og
samhandel af fødevarer af animalsk oprindelse, animalske biprodukter, fo-
der med animalsk indhold og levende dyr og avlsmateriale er ikke overtaget.
Fødevarestyrelsen har med hjemmel i kongelig anordning nr. 523 af 8. juni
2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m. og kongelig
anordning nr. 524 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om
UDKAST
25
sygdomme og infektioner hos dyr udstedt bekendtgørelser for Grønland
vedr. import, samhandel, transit og eksport inden for fødevare- og veteri-
nærområdet.
Ved import af varer af animalsk indhold og levende dyr til EU skal der fo-
retages en kontrol med henblik på at sikre, at de importerede dyr og animal-
ske varer ikke udgør risici for dyre- og folkesundheden i EU. Regler herom
for Grønland er fastsat nærmere i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i
kongelig anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af
lov om fødevarer m.m. og kongelig anordning nr. 524 af 8. juni 2004 om
ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr.
Størstedelen af varer med animalsk indhold og levende dyr, der indføres til
Grønland, kommer fra EU. Dette medfører i udgangspunktet, at varer om-
fattet af sanktionerne mod Rusland og Belarus bliver afvist allerede ved ind-
førslen til EU, og før varerne indføres i Grønland.
Grønland har siden 2014 haft EU-samhandelsstatus for fiskevarer, levende
toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle samt biprodukter heraf
og produkter fremstillet af disse biprodukter fra Grønland (herefter fiskeva-
rer). I artikel 5, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) nr. 2011/408 af 28. juni 2011
om fastsættelse af forenklede bestemmelser om og procedurer for hygiejne-
kontrol af fiskevarer er det således fastsat, at der foretages veterinærkontrol
af sendinger fra tredjelande af visse fiskevarer i Grønland.
Sendinger af fiskevarer fra tredjelande, der føres via Grønland til resten af
EU, vil blive underlagt veterinær grænsekontrol af Fødevarestyrelsens vete-
rinære grænsekontrolpersonale i Grønland. De vil være de første til at op-
dage, hvis en fiskevare omfattet af sanktioner forsøges indført til EU. Der
er i dag ikke hjemmel for den veterinære grænsekontrol i Grønland til at
varetage opgaver i relation til sanktionshåndhævelse ved gennemførsel af
fødevarer, m.v., herunder luksusvarer i form af eksempelvis kaviar og kavi-
arerstatning til EU.
Fødevarestyrelsen er den certifikatudstedende myndighed i forbindelse med
eksport fra Grønland, og samtlige eksportcertifikater udstedes i Danmark.
Ved eksport af animalske produkter og levende dyr fra Grønland er Føde-
varestyrelsen ansvarlig for udstedelse af certifikater til brug for eksport af
animalske produkter og levende dyr fra Grønland, jf. bekendtgørelse nr.
UDKAST
26
600. af 24. juni 2008 for Grønland om udstedelse af certifikater for dyr og
animalske produkter.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget
af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at forordninger om restriktive
foranstaltninger over for Rusland og Belarus, som omhandler situationen i
Ukraine, gælder for Grønland.
Det følger af § 18, stk. 2, i selvstyreloven, at udstedelse af administrative
forskrifter, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for
Grønland eller har særlig betydning for Grønland, afventer selvstyrets udta-
lelse. Det følger af stk. 3, at der kan fastsættes en frist for afgivelse af udta-
lelser omfattet af stk. 2. Bekendtgørelser, der skal udstedes efter denne be-
stemmelse, kan derfor først udstedes, når det grønlandske selvstyre er kom-
met med en udtalelse. Fristen for at komme med udtalelse vil være tilstræk-
kelig lang til, at det grønlandske selvstyre har mulighed for at afgive udta-
lelsen efter den proces, som det grønlandske selvstyre finder passende.
Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved be-
kendtgørelse kan fastsætte regler om, at visse forordningerne gælder for
Grønland, hvis forordningerne indeholder restriktive foranstaltninger mod
Rusland og Belarus, og hvis disse foranstaltninger er vedtaget som følge af
situationen i Ukraine.
Sanktioner mod Rusland blev bl.a. indført ved Rådets forordning (EU) nr.
833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.
I relation til eksport og import af visse varer til og fra Rusland har Rådet
efterfølgende udvidet sanktionsområdet. Rådets forordning (EU) nr.
428/2022 af 15. marts 2022 indsætter en ny artikel 3h, hvorefter det er for-
budt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere visse
luksusvarer. Omfattet af begrebet luksusvarer er i denne henseende bl.a. ra-
cerene heste, kaviar og kaviarerstatning og trøfler. Den 8. april 2022 blev
Rådets forordning (EU) nr. 576/2022 om ændring af forordning (EU) nr.
833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlin-
ger, der destabiliserer situationen i Ukraine, vedtaget, som indfører et forbud
mod import af produkter fra Rusland, som giver Rusland betydelige indtæg-
ter. Disse produkter omfatter bl.a. krebsdyr, kaviar og kaviarerstatning.
UDKAST
27
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler for Grønland inden for Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris ressort i Grønland, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges endvidere kun til at
fastsætte regler angående de dele af forordningerne, der vedrører rigsanlig-
gender, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri får således ikke bemyndigelse til at fastsætte
regler, der vedrører sagsområder, som er overtaget af Grønland. Fastlæggel-
sen af, om dele af en forordning vedrører rigsanliggender eller særanliggen-
der, foretages ved en konkret vurdering af de specifikke forbud i forordnin-
gerne ved brug af sædvanlige fortolkningsprincipper. I det omfang, at der er
behov for en sådan fastlæggelse, kan Grønlands selvstyre, hvis det finder
det relevant, lade sin vurdering indgå i den udtalelse, som det kan afgive,
når bekendtgørelsen bliver forelagt. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri bemyndigelse er ikke begrænset til de allerede gældende forordnin-
ger og ændringer til disse, idet den også omfatter fremtidige forordninger,
hvis de restriktive foranstaltninger gælder for Rusland og Belarus og er ind-
ført på baggrund af situationen i Ukraine.
Det er hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan udstede en bekendtgørelse, der omfatter sank-
tionsforordningerne. Herefter vil Fødevarestyrelsen kunne afvise at udstede
eksportcertifikater på varer til Rusland og Belarus, der er underlagt sankti-
oner, der svarer til forholdene i Danmark, ligesom myndighederne kan være
med til at hindre import af f.eks. russisk kaviar og kaviarerstatning eller im-
port af varer fra Krim, Donetsk og Luhansk i Ukraine.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse er ikke begræn-
set til de allerede gældende forordninger og ændringer til disse, idet den
også omfatter fremtidige forordninger, hvis de restriktive foranstaltninger
gælder for Rusland og Belarus og er indført på baggrund af situationen i
Ukraine.
Forslaget indebærer også, at EU-Domstolens praksis i relation til disse for-
ordninger – uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er
bundet af EU-Domstolens afgørelser – vil kunne indgå i de danske myndig-
heder anvendelse af reglerne. Idet praksis fra EU-Domstolen om fortolkning
af forordningernes indhold vil indgå.
UDKAST
28
Det skal dog bemærkes, at EU-Domstolen efter artikel 275 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen kompetence har for så vidt
angår bestemmelserne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
eller for så vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.
Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40
i traktaten om Den Europæiske Union og træffe afgørelse i sager anlagt på
de betingelser, der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende
prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger over
for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit
V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri kan fastsætte regler om sanktioner mod Rusland og Belarus,
der svarer til allerede gældende eller kommende regler i Danmark, for der-
ved at sikre, at disse sanktioner kan håndhæves i Grønland. Formålet med
at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri en generel bemyndigel-
sesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at sanktions-
forordninger gælder for Grønland, er, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri hurtigt skal kunne sikre, at sanktioner mod Rusland og Belarus
kan håndhæves på tværs af rigsfællesskabet.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget
af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om anvendelsen af bestemmelserne
i de forordninger, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af
stk. 1, herunder ændringer af forordningernes bestemmelser, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Forslaget medfører, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ud over
bemyndigelsen i stk. 1, også bemyndiges til at fastsætte regler om anvendel-
sen af bestemmelserne i forordningen, herunder at tilpasse bestemmelserne
til grønlandske forhold.
Det indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tilpasse
de forbud, der fremgår af forordningerne, der gælder for Grønland, hvor for-
buddene berører områder, som er overtaget af Grønland, eller hvor andre
særlige grønlandske forhold gør sig gældende. Det indebærer endvidere, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kun bemyndiges til at tilpasse
bestemmelserne i det omfang, at tilpasningen vedrører rigsanliggender, der
ikke er overtaget jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
UDKAST
29
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på
sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selv-
styrelovens §§ 2-4, fastsætte regler for Grønland, som er nødvendige for at
anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages i med-
før af de forordninger, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør
af stk. 1, herunder om de ændringer af afgørelserne eller retsakter, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Dette indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved frem-
tidige sanktionspakker fra EU har mulighed for at fastsætte regler om at
disse sanktionspakker skal gælde for Grønland på samme vis, som forslagets
§ 2, stk. 1, hvis disse ændringer beror på afgørelser eller gennemførselsfor-
ordninger. Det indebærer endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kun bemyndiges til at tilpasse bestemmelserne i det omfang, at
tilpasningen vedrører rigsanliggender, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelo-
vens §§ 2-4.
Formålet er, at eventuelle fremtidige ændringer af sanktionsforordningerne
eller vedtagelse af nye sanktionsforordninger vil kunne omfattes af grøn-
landsk ret ved udstedelse af eller ændring af bekendtgørelser, hvis ændrin-
gerne beror på afgørelser eller gennemførselsforordninger. Dette er nødven-
digt, da forordningerne relativt ofte bliver ændret.
Til § 3
EU-forordninger har ikke virkning i Grønland, da Grønland ikke er medlem
af EU. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for iværksættelse af
foranstaltninger, der tager udgangspunkt i restriktive foranstaltninger ved-
taget i mellemstatslige organisationer eller med bred mellemstatslig tilslut-
ning, og som har til formål at sikre respekten for demokrati, menneskeret-
tigheder og folkeret i forbindelse med angreb, som underminerer eller truer
Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet, herunder fast-
sætte regler om at EU-forordninger gælder for Grønland. Denne bemyndi-
gelse gælder kun for områder, der er overtaget af Grønland. Transportmini-
steren har ikke generel bemyndigelse til at fastsætte regler om at EU-forord-
ninger gælder for Grønland for så vidt angår rigsanliggender.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler på sit område,
i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens
UDKAST
30
§§ 2-4, om at forordninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland
og Belarus, som omhandler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.
Det følger af § 18, stk. 2, i selvstyreloven, at udstedelse af administrative
forskrifter, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for
Grønland eller har særlig betydning for Grønland, afventer selvstyrets udta-
lelse. Det følger af stk. 3, at der kan fastsættes en frist for afgivelse af udta-
lelser omfattet af stk. 2. Bekendtgørelser, der skal udstedes efter denne be-
stemmelse, kan derfor først udstedes, når det grønlandske selvstyre er kom-
met med en udtalelse. Fristen for at komme med udtalelse vil være tilstræk-
kelig lang til, at det grønlandske selvstyre har mulighed for at afgive udta-
lelsen efter den proces, som det grønlandske selvstyre finder passende.
Forslaget indebærer, at transportministeren ved bekendtgørelse kan fast-
sætte regler om, at EU-forordninger gælder for Grønland, hvis forordnin-
gerne indeholder restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus, og
hvis disse foranstaltninger er vedtaget som følge af situationen i Ukraine.
Restriktive foranstaltninger er f.eks. anløbsforbud for fartøjer og forbud
mod at transportere gods ad vej.
Foranstaltningerne kan for eksempel rette sig mod transportvirksomheder
etableret i Rusland og Belarus, herunder såvel fysiske som juridiske perso-
ner.
På nuværende tidspunkt drejer det sig om Rådets forordning (EF) nr.
833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.
Forordningerne indeholder både bestemmelser, der vedrører overtagne sags-
områder, og bestemmelser, der vedrører rigsanliggender.
Som eksempel indeholder Rådets forordning (EU) 833/2014 et forbud mod
at give adgang til havne på Unionens område for ethvert fartøj, der er regi-
streret under russisk flag. Dette forbud vedrører havne som er overtaget af
Grønland, og derfor er det de grønlandske myndigheder, der vil have kom-
petencen til at give dette forbud virkning i Grønland. Derimod vedrører for-
buddet mod russiske transportvirksomheder vejgodstransportområdet, som
ikke er overtaget, og derfor et rigsanliggende. En del forbud vil sandsynlig-
vis berøre flere områder, og i den situation vil et forbud både skulle henføres
under grønlandske særanliggender og rigsanliggender.
UDKAST
31
Transportministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
for Grønland inden for Transportministeriets ressort i Grønland, jf. selvsty-
relovens §§ 2-4. Transportministeren bemyndiges endvidere kun til at fast-
sætte regler angående de dele af forordningerne, der vedrører rigsanliggen-
der, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Transportministeren
bemyndiges således ikke til at fastsætte regler, der vedrører sagsområder,
som er overtaget af Grønland. Fastlæggelsen af, om dele af en forordning
vedrører rigsanliggender eller særanliggender, foretages ved en konkret vur-
dering af de specifikke forbud i forordningerne ved brug af sædvanlige for-
tolkningsprincipper. I det omfang, at der er behov for en sådan fastlæggelse,
vil Grønlands selvstyre , hvis det finder det relevant, lade sin vurdering
indgå i den udtalelse, som det kan afgive, når bekendtgørelsen bliver fore-
lagt. Transportministerens bemyndigelse er ikke begrænset til de allerede
gældende forordninger og ændringer til disse, idet den også omfatter frem-
tidige forordninger, hvis de restriktive foranstaltninger gælder for Rusland
og Belarus og er indført på baggrund af situationen i Ukraine.
De bekendtgørelser, der udstedes efter denne bestemmelse vil indeholde
regler om restriktive foranstaltninger, der indholdsmæssigt svarer til de re-
levante dele af sanktionsforordninger, med eventuelle tilpasninger til grøn-
landske forhold.
Forslaget indebærer også, at EU-Domstolens praksis i relation til disse for-
ordninger – uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er
bundet af EU-Domstolens afgørelser – vil kunne indgå i de danske myndig-
heder anvendelse af reglerne, idet praksis fra EU-Domstolen om fortolkning
af forordningernes indhold vil indgå.
Det skal dog bemærkes, at EU-Domstolen efter artikel 275 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen kompetence har for så vidt
angår bestemmelserne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
eller for så vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.
Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40
i traktaten om Den Europæiske Union og træffe afgørelse i sager anlagt på
de betingelser, der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende
prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger over
for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit
V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union.
UDKAST
32
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at transportministeren kan fastsætte
regler om sanktioner mod Rusland og Belarus, der svarer til allerede gæl-
dende eller kommende regler i Danmark, for derved at sikre, at disse sank-
tioner kan håndhæves i Grønland. Formålet med at give transportministeren
en generel bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte
regler om, at sanktionsforordninger gælder for Grønland, er, at transportmi-
nisteren hurtigt skal kunne sikre, at sanktioner mod Rusland og Belarus kan
håndhæves på tværs af rigsfællesskabet.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler på sit område,
i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret , jf. selvstyrelovens
§§ 2-4, om anvendelsen af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for
Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de ændringer
af forordningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Forslaget medfører, at transportministeren ud over bemyndigelsen i stk. 1,
også bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i
forordningen, herunder at tilpasse bestemmelserne til grønlandske forhold.
Transportministeren bemyndiges også til at medtage praksis fra EU-dom-
stolen om anvendelse af de forordninger, der gælder for Grønland i medfør
af stk. 1.
Det indebærer, at transportministeren kan tilpasse de forbud, der fremgår af
forordningerne, der gælder for Grønland, hvor forbuddene berører områder,
som er overtaget af Grønland, eller hvor andre særlige grønlandske forhold
gør sig gældende. Det indebærer endvidere, at transportministeren kun be-
myndiges til at tilpasse bestemmelserne i det omfang, at tilpasningen ved-
rører rigsanliggender, der ikke er overtaget jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren på sit område i Grønland, jf. selv-
styrelovens §§ 2-4, kan fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for
at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages i
medfør af forordningerne, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i
medfør af forslagets § 3, stk.1, herunder de ændringer af afgørelserne eller
retsakterne, som de grønlandske forhold tilsiger.
Dette medfører, at transportministeren ved fremtidige sanktionspakker fra
EU har mulighed for at fastsætte regler om at disse sanktionspakker skal
gælde for Grønland på samme vis, som forslagets § 3, stk. 1, hvis disse æn-
dringer beror på afgørelser eller gennemførselsforordninger. Det indebærer
UDKAST
33
endvidere, at transportministeren kun bemyndiges til at tilpasse bestemmel-
serne i det omfang, at tilpasningen vedrører rigsanliggender, der ikke er
overtaget jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
Formålet er, at eventuelle fremtidige ændringer af sanktionsforordningerne
eller vedtagelse af nye sanktionsforordninger vil kunne omfattes af grøn-
landsk ret ved udstedelse af eller ændring af bekendtgørelser, hvis ændrin-
gerne beror på afgørelser eller gennemførselsforordninger. Dette er nødven-
digt, da forordningerne relativt ofte bliver ændret.
Til § 4
Sanktionsforordningerne indeholder ikke regler om, hvilke myndigheder
der skal føre tilsyn med overholdelse af sanktionsforordningerne.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at erhvervsministeren, ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og transportministeren på hver sit område kan fastsætte
regler om tilsyn, kontrol, påbud, indskærpelser og forbud i medfør af de
forordninger, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af §§ 1-
3, med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
På erhvervsministerens område og på transportministeriets område indebæ-
rer forslaget, at der bliver mulighed for at fastsætte regler om tilsyn påbud,
m.v. Dette indebærer, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilken
underliggende myndighed, der skal føre tilsyn med de specifikke forbud, og
hvilke reaktionsmuligheder den pågældende myndighed skal have. Disse re-
aktionsmuligheder kan udover påbud f.eks. være påtaler.
På ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område medfører bestem-
melsen, at der gives mulighed for at udstede regler om tilsyn, kontrol, påbud,
indskærpelser og forbud til brug for forpligtelsen til at sikre overholdelsen
af sanktionsforordninger i Grønland.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at der, efter forhandlingen mellem vedkom-
mende minister, kan fastsættes regler om, at en anden myndighed fører til-
syn og kan udstede påbud, udføre kontrol, udstede indskærpelser og indføre
forbud med reglerne.
Inden for erhvervsministerens ressortansvar er der flere områder, hvor tilsyn
udføres af en myndighed, som ligger under et andet ministeransvarsområde.
F.eks. fører Spillemyndigheden, som hører under Skatteministeriet, tilsyn
på dele af hvidvaskområdet.
UDKAST
34
På den baggrund foreslås det, at erhvervsministeren, ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og transportministeren, når der fastsættes regler om
tilsyn, påbud, kontrol, indskærpelser og forbud , kan fastsætte, at en anden
myndighed kan føre tilsyn udstede påbud, udeføre kontrol, udstede indskær-
pelser og indføre forbud efter forhandling mellem vedkommende minister
og erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
transportministeren.
Forslaget indebærer, at erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og transportministeren efter forhandling med vedkommende
minister kan delegere tilsynet med overholdelse af bekendtgørelser udstedt
efter denne lov til en myndighed, der ligger inden for denne anden b mini-
sters ressortansvar. Det kan f.eks. være Toldstyrelsen, som hører under Skat-
teministeriet.
I det omfang, at der fastsættes regler om hvilken myndighed, der fører tilsyn
med reglerne, kan Grønlands selvstyre, hvis det finder det relevant, lade en
vurdering, af hvilken myndighed der skal føre tilsyn, indgå i den udtalelse,
som det kan afgive, når bekendtgørelsen bliver forelagt.
Til § 5
Det følger af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af
10 august 2016, at alle ministerielle bekendtgørelser skal indføres i Lovti-
dende.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bilag
til regler fastsat i medfør af § 1, , ikke indføres i Lovtidende.
EU’s sanktionsforordninger indeholder bl.a. bilag over fysiske eller juridi-
ske personer, enheder og organer med tilknytning til disse, som er omfattet
af indefrysning samt begrundelser for opførelse af de pågældende på listen.
I følge forordningerne kan Rådet ændre bilaget gennem vedtagelse af en
gennemførelsesforordning. Der sker løbende opdateringer af indefrysnings-
bilagene, og for hver opdatering udstedes en ny gennemførelsesforordning.
Herudover indeholder de nuværende forordninger bilag med produkter, som
er forbudte at eksportere, bl.a. søfartsprodukter og - teknologi samt produk-
ter og teknologi egnet til brug i forbindelse med luftfart, rumindustrien eller
til jetbrændstof m.v. henholdsvis bilag XI, bilag XVI og bilag XX til for-
ordning (EU) 833/2014 med senere ændringer.
UDKAST
35
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at lister over indefrosne parter og lister med produkter, teknologi
og lignende, der indgår som bilag til de regler, der fastsættes i medfør af
lovforslagets § 1, stk. 1-3, ikke indføres i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter regler om, hvorledes
oplysninger i bilag, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 2, kan fås.
For at give et opdateret billede af hvilke parter eller produkter, der er er
opført i bilag til forordningerne, og dermed er omfattet af sanktionerne, er
det hensigten, at de regler, der udstedes i medfør af de foreslåede bemyndi-
gelsesbestemmelser, vil angive, at oplysninger om fysiske og juridiske per-
soner, enheder og organer, der er omfattet af indfrysning, samt oplysninger
om produkter og teknologi, som det er forbudt at eksportere m.v. til Rusland
og Belarus, vil kunne fås på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.eksport-
kontrol.dk.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at der kan fastsættes foranstaltninger i henhold til kri-
minallov for Grønland for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af §§
1-3.
Forslaget indebærer, at der i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af §§
1-4 kan fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminallov for Grønland.
Det vil således blive fastsat i bekendtgørelserne, der udstedes i medfør af
denne lov, om en overtrædelse af bekendtgørelserne skal kunne foranstaltes
og hvilken grad af tilregnelse, det kræves før en overtrædelse kan foranstal-
tes.
Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
kriminalansvar efter reglerne i 5. kapitel i kriminallov for Grønland.
Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar afgøres i overens-
stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Loven skal træde i kraften dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Loven
vil ikke træde i kraft før den er behandlet i Inatsisartut. Det betyder, at be-
handlingen i Folketinget som udgangspunkt vil afvente behandlingen i
UDKAST
36
Inatsisartut. Inatsisartut tilrettelægger sin behandling lovforslaget uaf-
hængigt. Det er derfor ikke muligt at fastsætte en fast dato, hvor loven vil
være færdigbehandlet.
Lovforslaget skal træde i kraft så hurtigt som muligt begrundet i behovet for
hurtigt at kunne effektuere sanktionerne mod Rusland og Belarus i lyset af
situationen i Ukraine. Derfor er det hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 8
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i våbenlov for Grønland, er det forbudt uden tilladelse fra
Politimesteren i Grønland at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller
anvende en række nærmere angivne våben samt dele og tilbehør til våben.
Det fremgår af stk. 2, at luft- og fjederbøsser er undtaget fra forbuddet i stk.
1.
Af § 10, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår endvidere, at det er forbudt
uden tilladelse fra justitsministeren i hvert enkelt tilfælde at udføre våben af
enhver art, ammunition, materiel til land-, sø-, eller luftkrig, maskiner, in-
strumenter, apparater og andre produktionsmidler, der overvejende anven-
des til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigs-
materiel, samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler, og spræng-
stoffer, derunder krudt, samt råmateriale til fremstilling heraf fra Grønland
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10 a, hvorefter justitsmi-
nisteren kan fastsætte regler for gennemførelse af internationale sanktioner
mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er vedtaget af Den Europæ-
iske Union (EU), De Forenede Nationer (FN) eller andre internationale or-
ganer, og som er indført på baggrund af situationen i Ukraine.
Forslaget indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de
sanktioner på våbenområdet, som vedtages i EU, FN eller andre internatio-
nale organer, og som retter sig mod Rusland og Belarus eller personer og
virksomheder mv. med tilknytning hertil, gennemføres i Grønland. Det er
en betingelse for gennemførelsen, at sanktionen er indført på baggrund af
situationen i Ukraine. Der vil alene kunne fastsættes regler om, at sanktio-
ner, som er bindende i Danmark, eller som er implementeret i eller tiltrådt
UDKAST
37
af Danmark, skal gennemføres i Grønland, medmindre sanktionernes gen-
nemførelse alene er relevant for Grønland. Udmøntningen af bestemmelsen
vil både kunne ske ved inkorporering og omskrivning af de relevante sank-
tioner. Udmøntningen af bestemmelsen vil skulle ske efter forudgående ind-
dragelse af det grønlandske selvstyre efter selvstyrelovens § 18.
Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne fastsattes regler, som supplerer
eller fraviger våbenlov for Grønland, herunder regler om, at våben, våben-
dele eller tilbehør til våben ikke kan indføres til Grønland fra personer eller
virksomheder mv., som er omfattet af sanktionerne mod Rusland og Bela-
rus. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, at andre typer af
våben end de, som er oplistet i § 1, stk. 1, i våbenlov for Grønland, vil kunne
være omfattet af forbuddet mod indførelsen af våben i det omfang, våbnene
indføres fra Rusland eller Belarus, eller fra personer eller virksomheder mv.,
som er omfattet af sanktionen mod Rusland og Belarus, herunder eksempel-
vis militært udstyr, militærkøretøjer, paramilitært udstyr mv. Fravigelse af
lovens regler vil kunne ske, i det omfang det er nødvendigt for gennemfø-
relsen af de relevante sanktioner.
Der vil også kunne fastsættes regler, som supplerer eller fraviger reglerne i
§ 10, stk. 1, i våbenlov for Grønland, således at også dele af våben eller
teknisk bistand, vil kunne omfattes af forbuddet mod at udføre våben i det
omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af sanktionen mod Rusland
og Belarus, herunder bistand til udvikling, fremstilling eller anvendelse af
våben, samt bistand i forbindelse med militære aktiviteter, ligesom der vil
kunne fastsættes nærmere regler om forbud mod at udføre militært udstyr,
militærkøretøjer, paramilitært udstyr, mv.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at også transport og transit af
våben på grønlandsk territorium omfattes af forbud mod at indføre og udføre
våben til og fra Grønland.
Der vil kunne fastsættes regler om forbud mod og tilladelse til indførsel og
udførsel af våben, mv., herunder regler om transport og transit, som fraviger
reglerne i våbenlov for Grønland, og som vurderes at være nødvendige for
gennemførelsen af sanktionerne. Heri ligger, at reglerne skal være nødven-
dige for at imødegå formålet med indførelsen af sanktionerne i regi af EU,
FN eller andre internationale organer.
UDKAST
38
Det forudsættes med bestemmelsen, at der i forbindelse med fastsættelsen
af regler om gennemførelse af sanktioner vil skulle tages højde for de grøn-
landske forhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Af § 13, stk. 1, fremgår, at overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, § 5, § 8, stk. 3, §
9, § 10, stk. 1 og 5, § 14, stk. 2 samt overtrædelse af forbud efter § 1, stk. 3,
kan medføre foranstaltninger i henhold til kriminalloven. Foranstaltninger
kan ligeledes iværksættes over for den, der undlader at efterkomme et vilkår
fastsat efter § 6.
Af § 26 i kriminallov for Grønland fremgår, at for krænkelse af rigets inter-
nationale forpligtelser dømmes den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder
bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gen-
nemførelse af rigets forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 13, stk. 2, om, at der i
forskrifter udstedt i medfør af § 10 a kan fastsættes foranstaltninger i hen-
hold til kriminallov for Grønland.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte foranstalt-
ninger over for personer, herunder juridiske personer, jf. § 13, stk. 2, som
med lovforslaget bliver stk. 3, som overtræder de regler, som er fastsat i
medfør af § 10 a om gennemførelse af sanktioner mod Rusland og Belarus
fastsat af FN, EU og andre internationale organer, og indført på baggrund af
situationen i Ukraine.
Bestemmelsen ændrer ikke på anvendelsesområdet for § 26 i kriminallov
for Grønland og der vil i reglerne skulle foretages den fornødne afgrænsning
i forhold til anvendelsesområdet for kriminallovens § 26.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
UDKAST
39
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I våbenlov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1008 af
19. december 1992, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Justitsministeren kan
fastsætte regler om gennemfø-
relse af internationale sanktio-
ner mod Rusland og Belarus på
våbenområdet, som er vedtaget
af Den Europæiske Union (EU),
De Forenede Nationer (FN) el-
ler andre internationale organer,
og som er indført på baggrund
af situationen i Ukraine.«
§ 13. Overtrædelse af § 1, stk. 1,
§ 2, § 5, § 8, stk. 3, § 9, § 10, stk.
1 og 5, § 14, stk. 2, samt overtræ-
delse af et forbud efter § 1, stk. 3,
kan medføre foranstaltninger i
henhold til kriminalloven. Foran-
staltninger kan ligeledes iværk-
sættes over for den, der undlader
at efterkomme et vilkår fastsat ef-
ter § 6.
Stk. 2. Er en overtrædelse be-
gået af et aktieselskab, anparts-
selskab, andelsselskab eller lig-
2. I § 13 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. I forskrifter udstedt i
medfør af § 10 a kan der fast-
sættes foranstaltninger i hen-
hold til kriminallov for Grøn-
land.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«
UDKAST
40
nende, kan der pålægges selska-
bet som sådant bødeansvar. Er
overtrædelsen begået af staten,
hjemmestyret, en kommune eller
et kommunalt fællesskab, der er
omfattet af § 57 i landstingslov
om kommunalbestyrelser og
bygderåd m.v., kan der pålægges
staten, hjemmestyret, kommunen
eller det kommunale fællesskab
bødeansvar