Fremsat den 25. januar 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 25. januar 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om dansk normaltid
§ 1. Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordine-
rede universaltid (UTC) tillagt en time.
§ 2. Loven træder i kraft den 26. marts 2023, kl. 02.00.
Stk. 2. Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestem-
melse ophæves.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Transportmin., j.nr. 2022-3760
DG000548
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den koordinerede universaltid (UTC) er en international 24-
timers tidsstandard, der er baseret på en løbende indsamling
af data fra atomure i 85 tidslaboratorier ved metrologiinsti-
tutter i 63 nationer. For at tage højde for jordens uregelmæs-
sige rotation, tilføjes der løbende såkaldte skudsekunder til
UTC-tiden i forhold til den tid, der distribueres direkte fra
atomurene.
I praksis anvendes i Danmark UTC tillagt 1 eller 2 timer
svarende til henholdsvis normaltid og sommertid. Juridisk
fastsættes tiden i Danmark dog af lov nr. 83 af 29. marts
1893 om Tidens Bestemmelse, der fastsætter tidsangivelsen
ud fra middelsoltiden ved den 15. længdegrad øst for Green-
wich.
Denne lov har reelt ikke været anvendt i praksis de seneste
40 år, idet ingen ure i praksis distribuerer tid målt i over-
ensstemmelse med middelsoltiden ved den 15. længdegrad
øst for Greenwich. Langt de fleste lande i verden har siden
1970᾽erne forpligtet sig til at følge UTC-tid.
Flytrafik, finansielle transaktioner, meteorologiske progno-
ser, el-transmission og 5G-netværk er blot nogle af de kriti-
ske funktioner og teknologier, som koordineres ud fra UTC-
tid, og som kræver en fælles nøjagtig tidsangivelse. I takt
med øget udbredelse af bl.a. Internet of Things (som er et
sammenkoblet netværk af den virtuelle repræsentation af
fysiske objekter), droner og autonome køretøjer, bliver be-
hovet for en nøjagtig UTC-synkroniseret tidsangivelse kun
større i fremtiden.
Der er derfor af ordensmæssige hensyn behov for at sikre, at
der i Danmark er et passende lovgivningsmæssigt grundlag
for nøjagtig måling af tid.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Internationalt samarbejde om tid
Danmark deltager i det internationale arbejde med at define-
re, regulere og standardisere tid gennem Det Internationale
Bureau for Mål og Vægt (Bureau International des Poids
et Mesures) (BIPM), der er etableret under Meterkonventio-
nen, samt gennem Den Internationale Telekommunikations-
union (International Telecommunications Union) (ITU). Der
er tæt samarbejde mellem BIPM og ITU.
Under henholdsvis BIPM og ITU er der desuden vedtaget en
række resolutioner m.v., som Danmark har tilsluttet sig.
2.1.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)
BIPM er en mellemstatslig organisation, der er etableret
under Meterkonventionen. 51 stater er medlem af organisa-
tionen. Igennem BIPM arbejder medlemsstaterne sammen,
når det kommer til målevidenskab og målestandarder, hvor
man søger at sikre en universel ensartethed for måleenheder
og standarder. Danmark har været medlem af Meterkonven-
tionen siden 1875, hvor BIPM også blev etableret.
BIPM er det ansvarlige internationale organ for definition,
realisering og formidling af UTC.
Der er i Meterkonventionen vedtaget en række resolutioner
m.v. om tid. Ved den 15. generalforsamling i 1975 blev Re-
solution 5 omhandlende UTC-tidsstandarden vedtaget. Det
bemærkes i Resolution 5, at UTC er et udbredt tidssystem,
at det indgår i de fleste radiotransmissioner af tidssignaler,
og at denne udbredelse ikke kun gør en frekvensstandard,
men også international atomtid og en tilnærmelsesvis uni-
versaltid tilgængelig for brugere. Det fremgår endvidere, at
UTC fungerer som basis for civil tid og udgør den juridiske
tid i de fleste lande. På baggrund heraf bakker BIPM kraftigt
op om brugen af UTC.
Ved den 26. generalforsamling i 2018 blev Resolution 2
om definitionen af tidsstandarder vedtaget. Heraf fremgår
den gældende definition af UTC. Det blev i resolutionen
bemærket, at UTC-standarden, der er baseret på internatio-
nal atomtid (TAI), er den eneste anbefalede tidsstandard for
internationale referencer, og at den udgør basis for civil tid
i de fleste lande. Det bekræftes i resolutionen, at TAI er
en tidsstandard produceret af BIPM baseret på den bedste
realisering af det såkaldte SI-sekund (en af det internationale
enhedssystems syv grundenheder).
2.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)
ITU er i dag et specialiseret FN-agentur, der beskæftiger
sig med informations- og kommunikationsteknologier. Dan-
mark har været medlem af ITU siden stiftelsen i 1865.
Medlemmerne af organisationen er – til forskel fra BIPM
– både offentlige og private enheder, som i vidt omfang bi-
drager med relevante tekniske input, mens beslutningskom-
petencen dog alene ligger hos medlemsstaterne. I alt 193
stater og omkring 900 virksomheder, interesseorganisationer
og akademiske institutioner er således medlem af ITU. Tid
behandles i regi af ITU-R (radiokommunikation).
ITU har ingen rolle i at definere UTC som sådan, men er
det ansvarlige internationale organ for udarbejdelse af anbe-
falinger om, hvilken tidsskala der formidles af radiokommu-
nikationssystemer over hele verden og hvordan. Det følger
af Anbefaling ITU-R TF. 460-6, at alle standardfrekvenser
og tidssignalemissioner skal være så tæt som muligt på at
være i overensstemmelse med UTC, og at tidssignaler ikke
bør afvige mere end 1 millisekund fra UTC.
Resolution 653, der blev underskrevet af Danmark
ved den internationale radiokommunikationskonference i
2
2012 (WRC-12), omhandler fremtiden for UTC-tidsstandar-
den. Heraf fremgår det bl.a., at UTC er den juridiske basis
for tidsbestemmelse i de fleste lande i verden og de facto er
den anvendte tidsstandard i de fleste andre lande.
Det beskrives i resolutionen, at den lejlighedsvise tilføjelse
af skudsekunder i UTC kan skabe udfordringer for systemer
og applikationer, der er afhængige af meget præcis tidsan-
givelse. Det fremgår endvidere, at en række organisationer
involveret i bl.a. telekommunikation og elektricitetsdistribu-
tion havde efterspurgt en kontinuerlig tidsskala (dvs. uden
behov for tilføjelse af skudsekunder). Det blev på denne
baggrund besluttet, at man ved den internationale radiokom-
munikationskonference i 2015 (WRC-15) skulle overveje
muligheden af at opnå en kontinuerlig referencetidsstandard,
enten ved at modificere definitionen af UTC eller ved en
anden metode.
Ved WRC-15 underskrev Danmark Resolution 655 om de-
finition af tidsstandard og formidling af tidssignaler via ra-
diokommunikationssystemer. Det fremgår af resolutionen, at
den gældende beslutning om, hvilken tidsskala (UTC-tid),
der formidles af radiokommunikationssystemer, fortsat skal
gælde indtil den verdensomspændende radiokommunikati-
onskonference i 2023 (WRC-23). Frem mod 2023 skulle
der udføres studier af mulige alternativer til en koordineret
universaltid uden tilføjelse af skudsekunder. Drøftelsen af
muligheden for en kontinuerlig tidsskala forventes dog at
blive yderligere udskudt fra WRC-23 til WRC-27 i 2027
med henblik på yderligere studier.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny hovedlov for dansk normaltid
3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Be-
stemmelse, at tiden i Danmark fastsættes ud fra ”Middelsol-
tiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich”. Denne
tidsskala er baseret på jordens rotation og svarer til, at tiden
stilles efter middelsolen på en given længdegrad.
Fastsættelsen af sommertid i Danmark følger af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001
om sommertid samt af lov nr. 223 af 24. april 1974 om
anvendelse af sommertid og kongelig anordning nr. 858 af
26. september 2001 om fastsættelse af sommertid fra og
med år 2002.
3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse de-
finerer normaltiden som middelsoltiden. Ved indførelse af
skudsekunder vil afvigelsen mellem UTC og den gælden-
de middelsoltid maksimalt være 0,9 sekunder. Det er altså
kun ved et krav om en maksimal afvigelse på mindre end
0,9 sekunder, at forskellen mellem den gældende danske
tidsbestemmelse og UTC vil kunne mærkes. I mange sam-
menhænge er en sådan forskel dog afgørende, f.eks. ved
synkronisering i datatransmission, synkronisering af elforsy-
ningsnetværk og ved højfrekvent aktiehandel.
Mange aktiviteter i et moderne samfund som det danske er
således afhængige af, at der benyttes en præcis og koordine-
ret definition af tid. Eksempelvis stiller Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter, som er implementeret og
finder anvendelse i dansk ret, bl.a. krav om synkronisering
af forretningsure, dvs. ure, som finansielle markedspladser
og deres medlemmer eller deltagere anvender til at registrere
dato og tidspunkt for alle indberetningspligtige begivenhe-
der. Direktivets tekniske standarder, der er vedtaget i Euro-
pa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/574 af
7. juni 2016, fastsætter, at for algoritmebaseret højfrekvent
aktiehandel må forretningsurene f.eks. højest afvige 0,1 mil-
lisekund fra UTC. Direktiv 2014/65/EU og delegerede for-
ordning (EU) 2017/574 indebærer således, at finansvirksom-
heder i denne sammenhæng skal benytte UTC-tid.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i januar 2021
indgået resultatkontrakt med Danmarks Nationale Metrol-
ogiinstitut (DFM) om udvikling af ny teknologisk service
til danske virksomheder. Som en del af kontrakten vil
DFM opbygge en national tidsreference baseret på atomure,
som for første gang realiserer en officiel dansk tidsskala
(UTC(DFM)) knyttet til den internationale UTC-tid, og som
vil blive distribueret som dansk normaltid fremover.
Når distributionen af den danske normaltid realiseres, vil
etableringen af den nye nationale tidsreference gøre Dan-
mark mindre afhængig af tidssignaler fra atomurene i navi-
gationssatellitterne (GNSS), som i dag forsyner Danmark
med præcis tid.
Med den gældende lov af 1893 vil denne nye nationale
tidsreference imidlertid ikke komme til at følge gældende ret
for fastsættelse af normaltid i Danmark.
Det foreslås på den anførte baggrund at ophæve lov nr. 83 af
29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse og i en ny hovedlov
at fastsætte dansk normaltid til at følge den koordinerede
universaltid (UTC) tillagt en time.
Lovforslaget vil indebære, at der etableres et lovgivnings-
mæssigt grundlag for den gængse praksis for tidsbestemmel-
se i Danmark, dvs. at dansk normaltid formelt fastsættes til
at følge den koordinerede universaltid (UTC).
Standardtiden UTC følger den internationale atomtid distri-
bueret af atomure, korrigeret for virkningerne af polar varia-
tion via skudsekunder.
Lovforslaget vil indebære, at normaltiden i Danmark vil væ-
re fastsat som den koordinerede universaltid (UTC) tillagt
en time. Ofte benyttes også betegnelsen ”Centraleuropæisk
tid” (CET) for UTC tillagt en time.
3
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Det halvårlige tidsskift mellem sommer- og normaltid fast-
sættes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/84/EF og er i dansk ret reguleret ved lov nr. 223 af
24. april 1974 om anvendelse af sommertid og kongelig
anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af
sommertid fra og med år 2002.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2022
til den 25. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
AdvoNordic Advokatfirma, Air Greenland A/S, Akademi-
kernes Centralorganisation (AC), Akademiraadet, Ankenæv-
net for Bus, Tog og Metro, AOPA, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmiljørå-
det for Luftfart, Arriva Danmark A/S, Atlantic Airways
A/S, AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industri-
forening), AutoBranchen Danmark, Banedanmark, BAT,
BAT-Kartellet, Beskæftigelsesministeriet, Bilbranchen, Bil-
lund Lufthavn, Bornholmstrafikken Holding A/S, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen Danske De-
lebiler, Brancheforeningen for Forretningslimousiner, Bran-
cheforeningen for Limousine Vognmænd, Bygningsstyrel-
sen, Børne- og Undervisningsministeriet, Cabin Union Den-
mark, Center for Cybersikkerhed, Centralforeningen af Ta-
xiforeninger i Danmark (C. A. T.), Centralorganisationen
af 2010 (CO2010), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), CFL Cargo Danmark ApS, COWI, Cyklistforbun-
det, Dalpa, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF),
Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Motor Union,
Danmarks Nationale Metrologiinstitut, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibs-
mæglerforening, Danmarks Statistik, DANSAM, Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bil-
Forhandler Union, Dansk Energi, Dansk Energinet, Dansk
Erhverv – Høringssager, Dansk Erhvervsfremme, Dansk
Fjernvarme, Dansk Flyvelederforening, Dansk Industri (DI),
Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kranforening, Dansk Kø-
relærer-Union, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Magister-
forening (DM), Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-
tal, Dansk Motorflyverunion, Dansk Parkeringsforening,
Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk UL-Flyver
Union, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vej-
forening, Danske Biludlejere, Danske Boligadvokater, Dan-
ske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Køre-
læreres Landsforbund, Danske Maskinstationer og Entrepre-
nører, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Danske
Sidevogns Klub, Danske Speditører, Danske Svæveflyver-
union, Datatilsynet, DB Schenker Rail Scandinavia A/S,
De Danske Bilimportører, Den Danske Landinspektørfor-
ening, DI Transport, Domstolsstyrelsen, DPT, DSB, DTL
KranBlok, DTU Transport, Energi- og Olieforum, Energik-
lagenævnet, Energinet.dk, Energitilsynet, ERFAgruppen-bil-
syn, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Erhvervsministeriet, Esbjerg Lufthavn,
Fagligt Fælles Forbund – 3F, Finansministeriet, Flyvebran-
chens Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando, FOA, For-
brugerrådet Tænk, Forenede Danske Amerikanerbil-klubber,
FDA, Forenede Danske Motorejere – FDM, Foreningen
af Vognimportører i Danmark, Foreningen for Platformsø-
konomi i Danmark (FPD), Foreningen Tekniske Konsulen-
ter for Vejtransport, Forsvarskommandoen, Forsvarsministe-
riet, Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Fynbus, Færdselsstyrelsen,
Færøernes Landsstyre ved Rigsombudsmanden for Færøer-
ne, Grundejeren.dk, Grønlands Lufthavnsvæsen, Grønlands
Selvstyre ved Rigsombudsmanden for Grønland, Havari-
kommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Hector Rail
AB, HK Post og kommunikation, HK Stat, HK Trafik og
Jernbane, HMN Naturgas I/S, Indenrigs- og Boligministeri-
et, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettighe-
der, Institut for miljø, samfund og rumlig forandring – Ros-
kilde Universitet, Institut for planlægning – Aalborg Uni-
versitet, ITD, Jernbanenævnet, Jettime, Justitsministeriet,
Karup Lufthavn, Kirkeministeriet, Klima- Energi- og For-
syningsministeriet, Kommissarius ved Statens Ekspropriati-
oner i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer
på Øerne, Kommunal Teknisk Chefforening, Kommunal
Vejteknisk Forening, Kommunale Tjenestemænd og Over-
enskomstansatte, Kommunernes Landsforening – KL, Kon-
gelig Dansk Aeroklub, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Geodatastyrelsen, Krifa, Kulturministeriet, KZ & Veteranfly
Klubben, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne
A/S, Københavns Universitet – Institut for Geovidenskab
og Naturforvaltning, Landbrug og Fødevarer, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Lands-
foreningen Landsbyerne i Danmark, Landsorganisationen
i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Lokaltog
4
A/S, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Metroser-
vice A/S, Midtjyske Jernbaner, Midttrafik, Miljøministeri-
et, Morten Brønnum Andersen, Motorcykel Importør For-
eningen, Motorcykel-Forhandler Foreningen, Motorhistorisk
Samråd, Movia, Naviair, NOAH-Trafik, Nordjyllands Tra-
fikselskab, Nordjyske Jernbaner, Offentligt Ansattes Organi-
sationer (OAO), Partnerskabet for brint og brændselsceller,
PostNord AB, Primera Air, Rambøll, Rigspolitiet, Rigsrevi-
sionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Tra-
fik, Sammenslutning af Danske Småøer, Sammenslutningen
af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark SKAD,
SEAS NVE, SEGES, Serviceforbundet, Skatteministeriet,
SLD, Starair, Statsministeriet, Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur, Sun Air, Sund & Bælt Holding A/S,
Sundhedskartellet, Sundhedsministeriet, Sydtrafik, Sønder-
borg Lufthavn, Taxinævnet i Region Hovedstaden, Teknisk
Landsforbund, Teknologisk Institut, Thomas Cook, Trafik-
forbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Trafikstyrelsen,
Transporterhvervets uddannelser, TUR, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge og
Integrationsministeriet, Udviklingsselskabet By & Havn I/S,
UlykkesPatientForeningen, Vejdirektoratet, Vestbanen A/S,
Videncentret for landbrug, Ørsted, Aalborg Lufthavn, Aal-
borg Universitet – Sektion for Geoinformatik og Arealfor-
valtning og Aarhus Letbane I/S.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min-
dreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det halvårlige tidsskift mellem sommer- og normaltid fastsættes i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF og er i dansk ret
reguleret ved lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid
og kongelig anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af
sommertid fra og med år 2002.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring
Ja Nej
(X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Juridisk fastsættes tiden i Danmark af lov nr. 83 af 29. marts
1893 om Tidens Bestemmelse, der definerer tidsangivelsen
ud fra middelsoltiden ved den 15. længdegrad øst for Green-
wich.
Det halvårlige tidsskift mellem sommer- og normaltid fast-
sættes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/84/EF og er i dansk ret reguleret ved lov nr. 223 af
24. april 1974 om anvendelse af sommertid og kongelig
anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af
sommertid fra og med år 2002.
Det foreslås i § 1, at dansk normaltid fastsættes til at følge
den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time.
Lovforslaget vil indebære, at dansk normaltid vil følge den
koordinerede universaltid (UTC), og at der dermed etableres
et lovgivningsmæssigt grundlag for den gængse praksis for
tidsbestemmelse i Danmark.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at normaltiden i Dan-
mark vil være fastsat som den koordinerede universaltid
5
(UTC) tillagt en time. Denne normaltid benyttes af langt
størstedelen af de øvrige EU-medlemsstater.
Med den foreslåede omlægning af dansk normaltid fra
den gældende middelsoltid til den koordinerede universaltid
(UTC) vil den heraf følgende indførelse af såkaldte skudse-
kunder indebære en afvigelse mellem UTC og den gældende
middelsoltid maksimalt være 0,9 sekunder.
Dette vil i langt de overvejede dele af det praktiske liv ikke
have konsekvenser. Omlægningen vil imidlertid for en ræk-
ke samfundsaktiviteter, som er afhængige af, at der benyttes
en præcis og koordineret definition af tid, f.eks. ved synkro-
nisering i datatransmission, elforsyningsnetværk og højfre-
kvent aktiehandel, indebære, at sådanne samfundsområder
ikke kun i praksis anvender den koordinerede universaltid
(UTC), men også herved følger gældende ret for normaltid i
Danmark.
Den foreslåede omlægning af dansk normaltid til den koor-
dinerede universaltid (UTC) vil ikke have konsekvenser for
reglerne om sommertid.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 26.
marts 2023, kl. 02.00.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lo-
ven træder i kraft på samme tidspunkt som Inatsisartutlov
nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse, hvor
Grønland samtidig formelt overtager sagsområdet vedrøren-
de tidens bestemmelse.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil i øvrigt være
sammenfaldende med det tidspunkt i 2023, hvor både Dan-
mark og Grønland (bortset fra Ittoqqortoormiit på Grønlands
østkyst) overgår til sommertid.
Der henvises i øvrigt til § 3 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at lov nr. 83 af 29. marts 1893 om
Tidens Bestemmelse ophæves.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Det grønlandske selvstyre indgik den 11. maj 2022 aftale
med den daværende regering (S) om at overtage sagsområ-
det vedrørende tidens bestemmelse med hjemmel i selvsty-
relovens § 4.
Efter aftalen var overtagelsen af sagsområdet betinget af
Inatsisartuts vedtagelse af et forslag til Inatsisartutlov på
sagsområdet. Overtagelsen får på den baggrund virkning
ved ikrafttrædelsen af Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november
2022 om tidens bestemmelse, som træder i kraft den 25.
marts 2023, kl. 22.00 (grønlandsk normaltid).
Grønland overtog pr. 1. januar 1990 området vedrørende
fastsættelse af sommertid med hjemmel i den daværende
hjemmestyrelovs § 7.
Det følger af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens
Bestemmelse, at loven undtager Færøerne. Fastsættelse af
normaltiden på Færøerne følger af lov nr. 53 af 22. marts
1907 for Færøerne om Tidens Bestemmelse. Fastsættelse af
sommertid på Færøerne følger af lagtingslov nr. 66 af 21.
maj 1980 om sommertid.
6