Fremsat den 25. januar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 25. januar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for
Rusland og Belarus
Restriktive foranstaltninger på Erhvervsministeriets område
§ 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit områ-
de, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret,
jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at forordninger om restriktive
foranstaltninger over for Rusland og Belarus, som omhand-
ler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit
område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af
selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om anvendelsen af
bestemmelserne i de forordninger, der gælder for Grønland
ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændringer af
forordningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit om-
råde, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selv-
styret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, der er nødvendige for
at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter,
som vedtages i medfør af de forordninger, der gælder for
Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder
om de ændringer af afgørelserne eller retsakterne, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Restriktive foranstaltninger på Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris område
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler på sit område, i det omfang sagsområdet
ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4,
om at forordninger om restriktive foranstaltninger over for
Rusland og Belarus, som omhandler situationen i Ukraine,
gælder for Grønland.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler på sit område, i det omfang sagsområdet
ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4,
om anvendelsen af bestemmelserne i de forordninger, der
gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1,
herunder ændringer af forordningernes bestemmelser, som
de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler på sit område, i det omfang sagsområdet
ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, der
er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser
eller retsakter, som vedtages i medfør af de forordninger, der
gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1,
herunder om de ændringer af afgørelserne eller retsakterne,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Restriktive foranstaltninger på Transportministeriets
område
§ 3. Transportministeren kan fastsætte regler på sit områ-
de, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret,
jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at forordninger om restriktive
foranstaltninger over for Rusland og Belarus, som omhand-
ler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler på sit
område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af
selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om anvendelsen af
bestemmelserne i de forordninger, der gælder for Grønland
ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændringer af
forordningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler på sit
område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af
selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, der er nødvendige for
at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter,
som vedtages i medfør af de forordninger, der gælder for
Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder
om de ændringer af afgørelserne eller retsakterne, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Tilsyn, kontrol m.v.
§ 4. Erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og transportministeren kan på hver sit områ-
Lovforslag nr. L 22 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 22-006446
CQ002454
de fastsætte regler om tilsyn, kontrol, påbud, indskærpelser
og forbud i regler fastsat i medfør af §§ 1-3. Der kan herun-
der efter forhandling med vedkommende minister fastsættes
regler om, at en myndighed på denne anden ministers områ-
de kan føre tilsyn og udstede påbud, udføre kontrol, udstede
indskærpelser og indføre forbud med reglerne.
Kundgørelse af bilag
§ 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bilag
til regler fastsat i medfør af § 1, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter i den forbindelse
regler om, hvorledes oplysninger i bilag, der ikke indføres i
Lovtidende, jf. stk. 2, kan fås.
Foranstaltninger
§ 6. I regler udstedt i medfør af §§ 1-4 kan der fastsættes
foranstaltninger i henhold til kriminallov for Grønland.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) kriminalretligt ansvar efter reglerne i 5. kapitel i krimi-
nallov for Grønland.
Ikrafttræden
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Ændringer i anden lovgivning
§ 8. I våbenlov for Grønland, lov nr. 1008 af 19. decem-
ber 1992, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om gen-
nemførelse af internationale sanktioner mod Rusland og Be-
larus på våbenområdet, som er vedtaget af Den Europæiske
Union (EU), De Forenede Nationer (FN) eller andre interna-
tionale organer, og som er indført på baggrund af situationen
i Ukraine.«
2. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I forskrifter udstedt i medfør af § 10 a kan
der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminallov for
Grønland.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til at gøre sanktionsforordninger gældende for Grønland ved bekendtgørelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sanktionsforordningernes indhold
2.1.3. Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris og Transportministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.2. Etablering af mulighed for gennemførelse af sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for rigsfællesskabet
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
De russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine
den 24. februar 2022 har medført en helt ekstraordinær situ-
ation i rigsfællesskabet. Den uprovokerede og uberettigede
russiske militære aggression mod Ukraine samt Belarus’
involvering i denne aggression mod Ukraine er handlinger,
der strider mod folkeretten og FN-pagtens principper og
underminerer nordatlantisk, europæisk og global sikkerhed
og stabilitet. Det bør have store konsekvenser for Rusland
og Belarus.
Som modsvar på disse aggressioner har EU indført en lang
række restriktive foranstaltninger (sanktioner). Regeringen
har udtrykt fuld og hel opbakning til disse restriktive foran-
staltninger, som har væsentlige konsekvenser og alvorlige
omkostninger for Rusland og Belarus.
De restriktive foranstaltninger fra EU’s side berører en lang
række sektorer. Disse omfatter bl.a. forbud og begrænsnin-
ger ift. bank- og finanssektoren; eksportforbud fra EU-lan-
dene for en række varer, herunder inden for bl.a. teknolo-
gi-, luftfarts-, søfarts- og energisektoren; forbud mod salg
af visse tjenesteydelser; importforbud for visse russiske va-
rer, herunder visse fossile brændsler; overflyvningsforbud
for russiske luftfartsselskaber; forbud mod havneanløb i EU-
havne for russisk-flagede skibe; forbud mod russisk og bela-
russisk vejgodstransport ind i EU og suspension af medieli-
censen for visse russiske statsejede medier. Hertil kommer
sanktioner på våbenområdet og området for eksportkontrol
med produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produk-
ter). Dertil er over 1.000 personer og enheder blevet sank-
tionsdesigneret, hvilket indebærer indefrysning af aktiver,
samhandelsforbud samt indrejseforbud i EU.
Grønland er ikke medlem af EU. Det betyder, at EU’s for-
ordninger, der indeholder restriktive foranstaltninger mod
Rusland og Belarus, som følge af situationen i Ukraine
(sanktionsforordningerne) ikke gælder for Grønland. I for-
længelse af Ruslands aggression mod Ukraine har Inatsisar-
tut den 19. maj 2022 vedtaget en bemyndigelseslov, der
giver Naalakkersuisut hjemmel til at sætte sanktionsforord-
ningerne i kraft ved bekendtgørelse inden for overtagne
sagsområder. En del af sanktionsforordningerne vedrører
dog retsområder, som er rigsanliggender. Det gælder f.eks.
dele af det finansielle område, selskabs-, regnskabs- og re-
visorområdet og sikkerhed til søs og luftfart, som er rigsan-
liggender. For disse ikke-overtagne områder vil implemente-
ringen af sanktionsforordningerne skulle foretages af danske
myndigheder, herunder om nødvendigt ved gennemførelse
af lovgivning, med inddragelse af Grønland, hvor lovgiv-
ning og praksis tilsiger det. For sanktionerne, der vedrører
dual-use produkter, gælder, at selvom erhvervsområdet med
få undtagelser er overtaget af Grønland, er eksportkontrol
med dual-use produkter et rigsanliggende, da det berører
kongerigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor-
for lovgivning skal ske fra Danmark.
Med dette lovforslag foreslås det derfor, at erhvervsministe-
ren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og trans-
3
portministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsæt-
te regler om, at sanktionsforordningerne gælder for Grøn-
land på områder, som ikke er overtagne for Grønland. Her-
med bliver det muligt at håndhæve sanktionerne i Grønland.
Der lægges med lovforslaget desuden op til at bemyndige
justitsministeren til at gennemføre sanktioner mod Rusland
og Belarus på våbenområdet, som er fastsat af EU, FN
eller andre internationale organer. Bemyndigelsen vil være
begrænset til at omfatte de sanktioner, som er fastsat på
baggrund af den verserende situation i Ukraine.
Det bemærkes til lovforslaget, at udmøntningen af de enkel-
te bestemmelser vil skulle ske efter forudgående inddragelse
af det grønlandske selvstyre efter selvstyrelovens § 18.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til at gøre sanktionsforordninger gælden-
de for Grønland ved bekendtgørelse
2.1.1. Gældende ret
Grønland er ikke medlem af EU. Det betyder, at sanktions-
forordningerne ikke gælder for Grønland.
Inatsisartut har den 19. maj 2022 vedtaget Inatsisartutlov
om indførelse af sanktioner mod Rusland m.fl., som føl-
ge af Ruslands aggression mod Ukraine. Det fremgår af
Inatsisartutloven og bemærkningerne hertil, at Naalakkersui-
sut bemyndiges til at gennemføre sanktioner mod Rusland
m.fl., der er vedtaget af EU, FN, andre internationale orga-
nisationer eller andre lande. Ved tilslutning til sanktioner
kan Naalakkersuisut tilpasse sanktionerne med de eventuelle
ændringer, som de grønlandske forhold måtte tilsige. Det
fremgår af bemærkningerne til Inatsisartutloven, at Naalak-
kersuisut vil skulle rådføre sig hos Inatsisartuts Udenrigs-
og Sikkerhedspolitisk Udvalg forud for, at Naalakkersuisut
tiltræder sanktioner mod Rusland m.fl. Naalakkersuisuts be-
myndigelse er begrænset til overtagne sagsområder, jf. også
de almindelige bemærkninger til Inatsisartutloven.
Efter § 3, stk. 1, i lov for Grønland om eksportkontrol med
produkter med dobbelt anvendelse, jf. lov nr. 616 af 8. juni
2016, er der krav om tilladelse til udførsel af produkter med
dobbelt anvendelse (dual-use produkter). Loven svarer med
de nødvendige tilpasninger til grønlandske forhold til EU’s
dual-use forordning, der gælder for Danmark, hvilket bl.a.
betyder, at der føres kontrol med eksport af dual-use produk-
ter fra Grønland, svarende til de produkter, der er opført på
EU’s kontrolliste, der løbende opdateres.
Det fremgår af lovens forarbejder, at eksportkontrol af dual-
use produkter er en del af kongerigets udenrigs-, forsvars-
og sikkerhedspolitik, der er et rigsanliggende.
2.1.2. Sanktionsforordningernes indhold
EU har siden marts 2014 og frem til 1. juni 2022 vedtaget en
række sanktionsforordninger, der vedrører Ruslands aggres-
sion over for Ukraine og Belarus’ involvering i den russiske
aggression mod Ukraine. Disse forordninger er blevet ænd-
ret flere gange. Det drejer sig om Rådets forordning (EF)
nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger
på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering
i den russiske aggression mod Ukraine med senere ændrin-
ger, Rådets forordning (EU) 208/2014 af 5. marts 2014 om
restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder
og organer på baggrund af situationen i Ukraine med se-
nere ændringer, Rådets forordning (EU) 269/2014 af 17.
marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag,
der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet,
suverænitet og uafhængighed med senere ændringer, Rådets
forordning (EU) 692/2014 af 23. juni 2014 om restriktive
foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering
af Krim og Sevastopol med senere ændringer, Rådets for-
ordning (EU) 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive for-
anstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der de-
stabiliserer situationen i Ukraine med senere ændringer og
Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022 om
restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen
af de ikke-regeringskontrollerede områder i Donetsk og Lu-
hansk i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede
styrker ind i disse områder med senere ændringer.
Forordningerne indeholder bl.a. forskellige restriktioner på
det finansielle område, f.eks. på adgangen til kapitalmarke-
det for visse finansielle institutter, og restriktioner som bl.a.
har til formål at indefryse pengemidler og økonomiske res-
sourcer tilhørende visse fysiske og juridiske personer, enhe-
der og organer, der er identificeret som ansvarlige for f.eks.
handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoria-
le integritet, suverænitet og uafhængighed, for uretmæssig
tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer, der er an-
svarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, samt
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med
tilknytning til dem, og restriktioner på import og eksport af
visse varer, herunder nærmere opregnede luksusvarer samt
import fra visse områder som f.eks. Donetsk, Luhansk og
Krim.
Forordningerne indeholder derudover forbud mod eksport af
alle dual-use produkter, der er opført i bilag I (kontrollisten)
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821
til Rusland, idet der dog er mulighed for at dispensere fra
forbuddet og give tilladelse, hvis eksporten f.eks. vedrører
humanitære, medicinske eller farmaceutiske formål. Tilla-
delse til eksport forudsætter derudover, at der er tale om
civil anvendelse af en civil slutbruger. Der kan ikke udstedes
tilladelse, hvis slutbruger er militær eller hvis eksporten er
tiltænkt luftfart eller rumindustrien. Udover forbuddet mod
eksport af dual-use produkter gælder også et forbud mod at
levere teknisk bistand, mæglervirksomhed eller finansiel bi-
4
stand til dual-use produkter opført i dual-use forordningens
bilag I.
Herudover indeholder forordningerne restriktioner på import
og eksport af visse varer, herunder nærmere opregnede luk-
susvarer, forbud mod eksport af produkter og teknologi til
luftfart eller til rumindustrien samt jetbrændstof, forbud mod
erhvervelse eller udvidelse af eksisterende kapitalinteresser
samt forbud mod levering af tjenesteydelser med hensyn
til bogførings- og revisionsvirksomhed, herunder lovpligtig
revision, og skatterådgivning samt virksomheds- og ledel-
sesrådgivning og PR-ydelser. Derudover indeholder de an-
løbsforbud for russiske fartøjer, der er dog mulighed for
at tillade anløb i visse situationer, og forbud for russiske
og belarusiske vejtransportvirksomheder mod at transportere
gods ad vej ind i og via Unionens territorium.
EU’s restriktive foranstaltninger fastlægges i Rådets FUSP-
afgørelser (den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik). Af-
gørelsen vedtages enstemmigt af Rådet. Hvis Rådets afgø-
relse omfatter en indefrysning af aktiver og/eller andre ty-
per af økonomiske og/eller finansielle sanktioner, skal dis-
se sanktioner gennemføres i en rådsforordning, en såkaldt
gennemførelsesforordning. På grundlag af Rådets FUSP-af-
gørelse fremsættes der et fælles forslag til Rådets forord-
ning. Forslaget behandles i Relexgruppen og fremsendes til
Coreper og Rådet med henblik på vedtagelse. Rådet under-
retter derefter Europa-Parlamentet om vedtagelsen af råds-
forordningen. Forordningen fastsætter det præcise anvendel-
sesområde for foranstaltningerne og de nærmer betingelser
for gennemførelsen af dem.
Rådets afgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. Rådets FUSP-afgørelse og
rådsforordningen vedtages sammen, så de to retsakter kan
få virkning på samme tid. Det er især relevant ved indefrys-
ning af aktiver. Når Rådet beslutter at omfatte personer,
enheder eller organer af indefrysning, sker det ved en råds-
afgørelse. Ved afgørelsen beslutter Rådet at opliste personer,
enheder eller organer, som lever op til de opførelseskriterier,
der er gældende for den pågældende afgørelse.
Af Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 med
senere ændringer fremgår det således, hvilke kriterier der
gælder for opførelse på bilag I til forordning nr. 269/2014
med senere ændringer. Personer, enheder eller organer, som
omfattes af indefrysningsbestemmelserne som de findes i
forordning nr. 269/2014 med senere ændringer, er således
bl.a. (pr. 17. juni 2022):
– fysiske personer, som er ansvarlige for, støtter eller gen-
nemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller
truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uaf-
hængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine
eller som hindrer internationale organisationers arbejde i
Ukraine
– juridiske personer, enheder eller organer, som materielt
eller finansielt støtter tiltag, der underminerer eller truer
Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhæn-
gighed
– fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, en-
heder eller organer, der er involveret i økonomiske sek-
torer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regerin-
gen for Den Russiske Føderation, der er ansvarlig for
annekteringen af Krim og destabiliseringen af det østlige
Ukraine.
2.1.3. Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris og Transportministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Sanktionsforordningerne indeholder både forbud, der vedrø-
rer områder, som er overtaget af Grønland, og forbud der
vedrører rigsanliggender. Som eksempel indeholder Rådets
forordning (EU) 833/2014 i artikel 5 et forbud mod direkte
eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjene-
ster til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller
en hvilken som helst anden handel med omsættelige værdi-
papirer og pengemarkedsinstrumenter, der opfylder nærmere
fastsatte kriterier. Dette forbud vedrører den finansielle re-
gulering, som er et rigsanliggende og derfor er det erhvervs-
ministeren, som har ressortansvaret på området. Samme
forordning indeholder også et forbud mod at give adgang
til havne på Unionens område for ethvert fartøj, der er
registreret under russisk flag, der er dog mulighed for at
tillade anløb i visse situationer. Dette forbud vedrører havne
som er overtaget, og derfor er det de grønlandske myndighe-
der, der har kompetencen til at fastsætte regler, der giver
dette forbud gyldighed i Grønland. En del bestemmelser
vil sandsynligvis berøre flere områder, og i den situation
vil bestemmelser både skulle henføres under grønlandske
særanliggender og rigsanliggender.
Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri og Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt,
at sanktioner på områder, der er rigsanliggender, også gæl-
der i Grønland. Derfor bør der ved bekendtgørelse kunne
fastsættes regler om, at sanktionsforordningerne gælder for
Grønland, tilpasset til de grønlandske forhold og med re-
spekt for de sagsområder, som er overtaget af Grønland.
Regler om, at sanktionsforordningerne gælder for Grøn-
land, bør kunne fastsættes i en eller flere bekendtgørelser,
for derved at sikre at senere ændringer til forordningerne
og fremtidige forordninger smidigt kan indføres for Grøn-
land. Processen for at udstede bekendtgørelserne bør følge
det sædvanlige samarbejde mellem grønlandske og danske
myndigheder. Da lovforslaget indeholder bestemmelser, som
udelukkende gælder for Grønland, indebærer den proces, at
ministeriet skal afvente selvstyrets udtalelse , jf. selvstyrelo-
vens § 18, stk. 2. Ministeriet kan i sådanne tilfælde fastsætte
en frist for selvstyrets udtalelse, jf. selvstyrelovens § 18,
stk. 3. Det forudsættes, at fristen fastsættes så lang, som
forholdet i det konkrete tilfælde tillader.
5
Det foreslås på den baggrund, at erhvervsministeren, mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministe-
ren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
på egne områder om, at sanktionsforordningerne gælder
for Grønland for så vidt angår områder, der er rigsanliggen-
der. Det foreslås, at bemyndigelsen også giver mulighed for
efter samme principper at fastsætte regler om anvendelsen af
bestemmelser i forordningerne, samt at fastsætte regler, der
er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser
eller retsakter, som vedtages i medfør af forordningerne, der
gælder for Grønland.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§
1-3.
EU’s sanktionslister over indefrosne personer, enheder og
organisationer opdateres løbende. F.eks. er bilag I til forord-
ning nr. 269/2014 opdateret knap 50 gange siden 2014, og
for hver opdatering udstedes en ny gennemførelsesforord-
ning. Herudover indeholder de nuværende forordninger for-
skellige bilag med produkter, som er forbudte at eksportere.
For at sikre en effektiv og hurtig virkning af sanktionerne
finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt at fravige
Lovtidendelovens regler, således at lister over indefrosne
parter eller forbudte produkter, der indgår i bilag til regler,
der fastsættes i medfør af lovforslagets § 1, stk. 1-3, ikke
kundgøres i Lovtidende. I stedet foreslås, at bekendtgørel-
serne vil indeholde bestemmelser om, hvor oplysningerne,
der ikke kundgøres, i stedet vil kunne fås. Det er hensig-
ten, at bekendtgørelserne vil indeholde bestemmelser om,
at oplysninger om indefrosne parter, forbudte produkter og
teknologi m.v., vil blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside www.eksportkontrol.dk.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
5.
Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og Transportministeriet finder det endvidere hen-
sigtsmæssigt, at overtrædelse af bestemmelser i udstedte be-
kendtgørelser kan foranstaltes efter den grønlandske krimi-
nallov, og at foranstaltningerne herfor følger forantaltningen
for overtrædelse af lignende bestemmelser eller forbud, som
måtte være givet til gennemførelse af sanktioner.
Det foreslås på den baggrund, at der kan fastsættes foran-
staltninger i henhold til kriminallov for Grønland, og at der
for selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges krimi-
nalretligt ansvar efter reglerne i 5. kapitel i kriminallov for
Grønland.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
6.
2.2. Etablering af mulighed for gennemførelse af sanktioner
mod Rusland og Belarus på våbenområdet
2.2.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, i våbenlov for Grønland, er det forbudt
uden tilladelse fra Politimesteren i Grønland at indføre, til-
virke, erhverve, besidde, bære eller anvende en række nær-
mere angivne våben samt dele og tilbehør til våben. Det
fremgår af stk. 2, at luft- og fjederbøsser er undtaget fra
forbuddet i stk. 1.
Af § 1, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte våben
omfattes af forbuddet. Bestemmelsen er bl.a. udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 751 af 26. september 1997 for Grønland
om forbud mod kemiske våben, hvoraf fremgår af § 1, at det
er forbudt at indføre, udvikle, fremstille, anvende, opbevare,
forhandle, udføre eller på anden måde være i besiddelse af
kemiske våben.
Af § 1, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at justitsministeren kan
undtage våben omfattet af stk. 1, herunder halvautomatiske
geværer, der anvendes erhvervsmæssigt til jagtformål, fra
lovens kontrolordning. Bestemmelsen er udmøntet ved be-
kendtgørelse nr. 949 af 10. december 1993 om undtagelse af
skydevåben fra forbuddet i våbenloven for Grønland.
Endelig fremgår det af § 1, stk. 3, 3. pkt., at Politimesteren i
Grønland kan fastsætte regler om, at ammunition omfattet af
stk. 1, nr. 6, er undtaget fra lovens kontrolordning.
Af § 4, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår, at tilladelser
efter loven kun kan gives til personer om hvis personlige
forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger,
der gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen. Af
stk. 2 fremgår, at våbentilladelse endvidere kan gives til
foreninger, museer og lignende, hvis medlemmerne af besty-
relsen og andre ansvarlige opfylder kravet i stk. 1. Af stk. 3
fremgår, at tilladelse efter loven til enhver tid kan tilbagekal-
des.
Af § 10, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår, at det er
forbudt uden tilladelse fra justitsministeren i hvert enkelt
tilfælde at udføre våben af enhver art, ammunition, materiel
til land-, sø-, eller luftkrig, maskiner, instrumenter, apparater
og andre produktionsmidler, der overvejende anvendes til
fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller
krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne produktions-
midler, og sprængstoffer, derunder krudt, samt råmateriale
til fremstilling heraf fra Grønland. Bestemmelsen er fastsat
af hensyn til rigets våbeneksportpolitik, samt hensyn til at
man bør have ens regler herfor i Danmark og Grønland. Af
forarbejderne til § 10 fremgår, at Justitsministeriet normalt
følger den praksis, at udførselsansøgninger forelægges for
6
Udenrigsministeriet, som gør dem til genstand for en kon-
kret bedømmelse i lyset af den danske våbeneksportpoli-
tik. Hovedprincippet heri har igennem en årrække været,
at der nægtes eksporttilladelse til lande, der er inddraget
i krigsbegivenheder, eller til områder, hvor forholdene er
så urolige eller ustabile, at de må befrygtes at udvikle sig
til væbnede konflikter, herunder borgerkrig eller væbnet un-
dertrykkelse af befolkningsgrupper. Eksporttilladelse nægtes
endvidere til lande, mod hvilke der af FN er vedtaget våben-
embargo. Der henvises til Folketingstidende 1992-93, tillæg
A, s. 902.
Af § 10, stk. 2, fremgår, at tilladelse til udførsel til Danmark
dog meddeles af Politimesteren i Grønland. Det fremgår af
stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke gælder for personer, der er indrejst
i Grønland med våben og ammunition, der ikke er omfattet
af § 1, og som efter ophold i Grønland i indtil 3 måneder
ønsker at genudføre våbnene og ammunitionen. Af stk. 4
fremgår, at stk. 1 og 2 endvidere ikke gælder for personer,
der udrejser af Grønland med våben og ammunition, der
ikke er omfattet af § 1, med henblik på ophold i indtil 3
måneder i udlandet, og som efter opholdet i udlandet ønsker
at genindføre våbnene og ammunitionen.
Af § 13, stk. 1, fremgår, at overtrædelse af § 1, stk. 1, §
2, § 5, § 8, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1 og 5, § 14, stk. 2,
samt overtrædelse af forbud efter § 1, stk. 3, kan medføre
foranstaltninger i henhold til kriminalloven. Foranstaltninger
kan ligeledes iværksættes over for den, der undlader at efter-
komme et vilkår fastsat efter § 6.
Af § 13, stk. 2, fremgår, at såfremt en overtrædelse er begået
af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignen-
de, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er
overtrædelsen begået af staten, hjemmestyret, en kommune
eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i
landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.,
kan der pålægges staten, hjemmestyret, kommunen eller det
kommunale fællesskab bødeansvar.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
For at skabe retligt grundlag for hurtigt og effektivt at kunne
følge rigets udenrigspolitiske linje mod Rusland og Belarus,
som i Danmark udmøntes på baggrund af sanktioner fastsat
i FN, EU eller andre internationale organer, er det Justits-
ministeriets vurdering, at der bør skabes bemyndigelse til,
at justitsmisteren kan fastsætte regler om gennemførelse af
sanktioner i Grønland mod Rusland og Belarus på våbenom-
rådet, som er vedtaget af FN, EU eller andre internationale
organer, og som er indført på baggrund af situationen i
Ukraine.
Fastsættelse af regler om gennemførelse af sanktioner mod
Rusland og Belarus på våbenområdet, som er vedtaget af
EU og FN eller andre internationale organer vil kunne med-
føre et behov for at supplere eller fravige de gældende regler
i våbenloven for Grønland ved bekendtgørelse. Der kan så-
ledes opstå behov for at fastsætte nærmere regler om forbud
mod og tilladelse til at indføre og udføre våben m.v. til visse
lande eller personer, som er omfattet af sanktionerne mod
Rusland og Belarus. Der vil desuden kunne opstå behov for
at lade flere våben m.v. være omfattet af forbuddet mod
indførslen af våben, når indførslen sker fra lande eller per-
soner, som er omfattet af sanktionerne. Der vil derudover
f.eks. kunne opstå behov for at supplere reglerne i § 10 i
våbenlov for Grønland, således at f.eks. dele af våben eller
teknisk bistand i tilknytning til produkter eller teknologi,
som er oplistet i § 10, stk. 1, også omfattes af forbuddet mod
udførelse.
Det er Justitsministeriets vurdering, at bemyndigelsen til
justitsministeren på den baggrund bør omfatte en mulighed
for bl.a. at fastsætte regler om forbud mod og tilladelse
til indførsel og udførsel af våben m.v., herunder regler om
transport og transit, som er nødvendige for gennemførelsen
af sanktionerne. Det er endvidere Justitsministeriets vurde-
ring, at der i visse tilfælde i forbindelse med gennemførelse
af sanktionerne i Grønland, kan opstå behov for at tage
højde for de grønlandske forhold, således at reglerne kan
tilpasses disse forhold.
Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sanktio-
nerne er det derudover Justitsministeriets vurdering, at der
bør gives bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte
foranstaltninger i henhold til kriminallov for Grønland for
overtrædelse af de fastsatte regler.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 10 a, i
våbenlov for Grønland, hvorefter justitsministeren kan fast-
sætte regler om gennemførelse af internationale sanktioner
mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er vedtaget
af Den Europæiske Union (EU), De Forenede Nationer (FN)
eller andre internationale organer, og som er indført på bag-
grund af situationen i Ukraine.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren vil kunne fast-
sætte regler om, at de internationale sanktioner mod Rusland
og Belarus, som vedtages i EU, FN eller andre internationa-
le organer, og som er indført på baggrund af situationen
i Ukraine, gennemføres i Grønland. Det forudsættes, at be-
stemmelsen udmøntes under hensyn til rigets samlede vå-
beneksportpolitik, og til at der som udgangspunkt bør gælde
ens regler herfor i Danmark og Grønland.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til i Grøn-
land at gennemføre relevante sanktioner mod Rusland og
Belarus, som er fastsat af EU, FN eller andre internationale
organer. Dette gælder også sanktioner, som fremover måtte
blive fastsat efter lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen er
7
således ikke begrænset til sanktioner, som allerede er fast-
sat. Det er dog en betingelse for gennemførelsen, at sank-
tionen er indført på baggrund af den verserende russiske
aggression i Ukraine. Der vil alene kunne fastsættes regler
om, at sanktioner, som er bindende i Danmark, eller som er
implementeret i eller tiltrådt af Danmark, skal gennemføres
i Grønland, medmindre sanktionernes gennemførelse alene
er relevant for Grønland. Udmøntningen af bestemmelsen
vil både kunne ske ved inkorporering og omskrivning af de
relevante sanktioner.
For så vidt angår EU-sanktioner vil den foreslåede bemyn-
digelse kunne anvendes til både at gennemføre sanktioner,
som er fastsat af EU ved forordning eller ved afgørelser
truffet af Det Europæiske Råd, og som medlemsstaterne
på våbenområdet er juridisk forpligtede til at gennemføre
i medlemsstaterne. Da Danmark som medlemsstat ikke via
EU er forpligtet til at gennemføre sanktioner i Grønland, vil
denne bemyndigelse således give mulighed for at gennemfø-
re sanktionerne i Grønland.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler, som sup-
plerer og fraviger de gældende regler i våbenloven, herunder
regler om, at våben ikke kan indføres til Grønland fra per-
soner eller virksomheder m.v., som er omfattet af sanktioner
mod Rusland og Belarus.
Der vil i det hele taget kunne fastsættes regler om forbud
mod og tilladelse til indførsel og udførsel af våben, m.v.,
herunder regler om transport og transit, som er nødvendige
for gennemførelsen af sanktioner mod Rusland og Belarus,
som er vedtaget af EU, FN eller andre internationale orga-
ner.
Det forudsættes med bestemmelsen, at der i forbindelse med
fastsættelsen af regler om gennemførelse af sanktioner vil
skulle tages højde for de grønlandske forhold.
Bemyndigelsen forventes aktuelt udmøntet til i Grønland at
gennemføre sanktioner mod Rusland og Belarus på våben-
området, som er fastsat af EU med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger. Der er bl.a. fastsat sanktioner
på våbenområdet mod Rusland i Rådet for Den Europæ-
iske Unions afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om
restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-
linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som senest
ændret ved Rådets afgørelse 2022/578 af 8. april 2022, samt
i forordning nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der
destabiliserer situationen i Ukraine, som senest ændret ved
Europakommissionens gennemførelsesforordning 2022/595
af 11. april 2022. Der er endvidere fastsat sanktioner på
våbenområdet mod Belarus i Rådet for Den Europæiske
Unions afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om
restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Be-
larus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod
Ukraine, som senest ændret ved Rådets afgørelse 2022/579
af 8. april 2022, samt i forordning nr. 765/2006 af 18. maj
2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situati-
onen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske ag-
gression mod Ukraine, som senest ændret ved Europakom-
missionens gennemførelsesforordning 2022/595 af 11. april
2022.
Det foreslås derudover, at der indsættes en bestemmelse i
§ 13, stk. 2, om at der i forskrifter udstedt i medfør af §
10 a kan fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminallov
for Grønland. Bestemmelsen ændrer ikke ved anvendelsen
af bestemmelser i kriminalloven i øvrigt.
3. Konsekvenser for rigsfællesskabet
Lovforslaget vil bemyndige erhvervsministeren, justitsmini-
steren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
transportministeren til at udstede bekendtgørelser med reg-
ler, der svarer til regler, der allerede gælder eller vil gælde
i Danmark, dog med de ændringer som de grønlandske for-
hold tilsiger. Ensartede regler er med til at mindske grænse-
hindringer inden for rigsfællesskabet. Det forventes derfor,
at lovforslaget vil medføre positive konsekvenser for rigs-
fællesskabet.
Der er ikke aktuelt observeret konkrete grænsehindringer
som følge af, at Grønland ikke har regler svarende til sankti-
onsforordningerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at kunne medføre økonomiske konse-
kvenser for Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Transportministeriet og deres respek-
tive underliggende myndigheder, idet deres tilsynsområde
kan blive udvidet i de bekendtgørelser, der efter forslaget
vil kunne udstedes. Der foreligger aktuelt ikke et tilstrække-
ligt grundlag for at vurdere omfanget heraf. Det forventes
imidlertid, at merudgifter som følge af lovforslaget vil være
begrænsede. Disse merudgifter forventes at kunne håndteres
inden for Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris, Transportministeriet og deres respek-
tive underliggende myndigheders eksisterende økonomiske
rammer.
Lovforslaget vil kunne medføre økonomiske konsekvenser
på Justitsministeriets område i forbindelse med behandling
af eventuelle yderligere sager om overtrædelse af de reg-
ler, som efter dette forslag vil kunne sættes i kraft i Grøn-
land. Der foreligger aktuelt ikke et tilstrækkeligt grundlag
for at vurdere omfanget heraf. På baggrund af de af Er-
hvervsministeriet fremlagte oplysninger, forventes udgifter-
8
ne imidlertid håndteret inden for Justitsministeriets eksister-
ende økonomiske rammer.
De økonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret yderlige-
re.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører i sig selv ikke økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet i Grønland. Dog vil de bekendtgø-
relser, der vil kunne udstedes med hjemmel i lovforslaget,
indeholde regler og forbud, som vil have negative økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i Grøn-
land.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget §§ 1-4 giver mulighed for at vedtage regler
for Grønland, der svarer til bestemmelserne i Rådets forord-
ninger om restriktive foranstaltninger overfor Rusland og
Belarus på baggrund af situationen i Ukraine.
Som følge af lovforslagets §§ 1-4 vil EU-Domstolens prak-
sis i relation til disse forordninger – uagtet at Grønland ikke
er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domsto-
lens afgørelser – blive fulgt.
Det skal dog bemærkes, at EU-domstolen efter artikel 275 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen
kompetence har for så vidt angår bestemmelserne vedrøren-
de den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller for så vidt
angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.
Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdel-
sen af artikel 40 i traktaten om Den Europæiske Union og
træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser, der fremgår
af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende prøvelsen
af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger
over for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på
grundlag af afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæ-
iske Union.
Det forventes derfor, at EU-Domstolens afgørelser kun i
begrænset omfang vil have betydning for retstilstanden i
Grønland.
I det omfang der som følge af lovforslagets § 7 vedtages
regler om, at EU-retlige sanktioner på våbenområdet skal
gennemføres for Grønland, vil praksis fra EU-Domstolen
vedrørende disse sanktioner ligeledes blive fulgt.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. juli 2022
til den 19. august 2022 været sendt i høring på Naalakker-
suisuts høringsportal. Lovforslaget har ikke været sendt i
høring i Danmark, da lovforslaget ikke finder anvendelse for
Danmark
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at kunne
medføre økonomiske konsekvenser
for Erhvervsministeriet, Ministeri-
et for Fødevarer, Landbrug og Fis-
keri, Transportministeriet og deres
respektive underliggende myndig-
heder, men at økonomiske konse-
kvenser for det offentlige vil være
begrænsede.
Lovforslaget vil kunne medføre
9
økonomiske konsekvenser på Ju-
stitsministeriets område i forbin-
delse med behandling af eventuel-
le yderligere sager om overtrædel-
se af de regler, som efter dette
forslag vil kunne sættes i kraft i
Grønland. Der foreligger aktuelt
ikke et tilstrækkeligt grundlag for
at vurdere omfanget heraf. På bag-
grund af de af Erhvervsministeri-
et fremlagte oplysninger, forventes
udgifterne imidlertid håndteret in-
den for Justitsministeriets eksister-
ende økonomiske rammer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet
Ingen De bekendtgørelser, der vil kunne
udstedes med hjemmel i lovforsla-
get, vil indeholde regler og forbud,
som vil have negative økonomiske
og administrative konsekvenser for
erhvervslivet i Grønland.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget §§ 1-4 giver mulighed for at vedtage regler for Grønland,
der svarer til bestemmelserne i forordninger, der vedrører situationen i
Ukraine.
Som følge af lovforslagets §§ 1-4 vil EU-Domstolens praksis i relation til
disse forordninger – uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed
ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser – blive fulgt.
I det omfang der som følge af lovforslagets § 5 vedtages regler om, at
EU-retlige sanktioner på våbenområdet skal gennemføres for Grønland,
vil praksis fra EU-Domstolen ligeledes blive fulgt.
Er i strid med de principper for im-
plementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
EU-forordninger har ikke virkning i Grønland, da Grønland
ikke er medlem af EU. Inatsisartut har den 19. maj 2022
vedtaget Inatsisartutlov om indførelse af sanktioner mod
Rusland m.fl., som følge af Ruslands aggression mod Ukra-
ine. Det fremgår af Inatsisartutloven og bemærkningerne
hertil, at Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre
sanktioner mod Rusland m.fl., der er vedtaget af EU, FN,
andre internationale organisationer eller andre lande. Denne
bemyndigelse gælder kun for områder, der er overtaget af
Grønland. Erhvervsministeren har ikke generel bemyndigel-
10
se til at fastsætte regler om at EU-forordninger gælder for
Grønland for så vidt angår rigsanliggender.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er over-
taget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at forord-
ninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland og
Belarus, som omhandler situationen i Ukraine, gælder for
Grønland.
Det følger af § 18, stk. 2, i selvstyreloven, at udstedelse af
administrative forskrifter, der indeholder bestemmelser, som
udelukkende gælder for Grønland eller har særlig betydning
for Grønland, afventer selvstyrets udtalelse. Det følger af
stk. 3, at der kan fastsættes en frist for afgivelse af udtalel-
ser omfattet af stk. 2. Bekendtgørelser, der skal udstedes
efter denne bestemmelse, kan derfor først udstedes, når det
grønlandske selvstyre er kommet med en udtalelse. Fristen
for at komme med en udtalelse vil være tilstrækkelig lang
til, at det grønlandske selvstyre har mulighed for at afgive
udtalelsen efter den proces, som det grønlandske selvstyre
finder passende.
Forslaget indebærer, at erhvervsministeren ved bekendtgø-
relse kan fastsætte regler om, at EU-forordninger gælder
for Grønland, hvis forordningerne indeholder restriktive for-
anstaltninger mod Rusland og Belarus, og hvis disse for-
anstaltninger er vedtaget som følge af situationen i Ukra-
ine. Restriktive foranstaltninger er f.eks. indefrysning af
pengemidler eller forbud mod at købe, sælge eller levere
investeringstjenester til eller bistand i forbindelse med ud-
stedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med
omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der
opfylder nærmere fastsatte kriterier, eller restriktionerne ve-
drører f.eks. forbud mod eksport af dual-use produkter.
Foranstaltningerne kan f.eks. rette sig mod fysiske eller juri-
diske personer, enheder eller organer i Rusland og Belarus,
som er ansvarlige for, støtter eller gennemfører tiltag eller
politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale
integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten el-
ler sikkerheden i Ukraine, eller som hindrer internationale
organisationers arbejde i Ukraine, som materielt eller finan-
sielt støtter eller drager fordel af situation.
På nuværende tidspunkt har EU vedtaget følgende sanktio-
ner overfor Rusland og Belarus: Rådets forordning (EF) nr.
765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering
i den russiske aggression mod Ukraine med senere ændrin-
ger, Rådets forordning (EU) 208/2014 af 5. marts 2014 om
restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder
og organer på baggrund af situationen i Ukraine med se-
nere ændringer, Rådets forordning (EU) 269/2014 af 17.
marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag,
der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet,
suverænitet og uafhængighed med senere ændringer, Rådets
forordning (EU) 692/2014 af 23. juni 2014 om restriktive
foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering
af Krim og Sevastopol med senere ændringer, Rådets for-
ordning (EU) 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der
destabiliserer situationen i Ukraine med senere ændringer
og Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022
om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendel-
sen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk og
Luhansk i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede
styrker ind i disse områder med senere ændringer.
Forordningerne indeholder både bestemmelser, der vedrører
overtagne sagsområder, og bestemmelser, der vedrører rigs-
anliggender.
Som eksempel indeholder Rådets forordning (EU) 833/2014
i artikel 5 et forbud mod direkte eller indirekte at købe,
sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i
forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst
anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemar-
kedsinstrumenter, der opfylder nogle nærmere fastsatte kri-
terier. Dette forbud vedrører den finansielle regulering, som
er et rigsanliggende og derfor er det erhvervsministeren,
som har ressortansvaret på området. Samme forordning in-
deholder også et forbud mod at give adgang til havne på
Unionens område for ethvert fartøj, der er registreret under
russisk flag. Dette forbud vedrører havne som er overtaget
af Grønland, og derfor er det de grønlandske myndigheder,
der vil have kompetencen til at give dette forbud virkning
i Grønland. En del forbud vil sandsynligvis berøre flere om-
råder, og i den situation vil et forbud både skulle henføres
under grønlandske særanliggender og rigsanliggender.
Erhvervsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for Grønland inden for Erhvervsministeriets
ressort i Grønland, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Det indebærer,
at erhvervsministeren kun bemyndiges til at fastsætte regler
angående de dele af forordningerne, der vedrører rigsanligg-
ender, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Er-
hvervsministeren bemyndiges således ikke til at fastsætte
regler, der vedrører sagsområder, som er overtaget af Grøn-
land. Fastlæggelsen af, om dele af en forordning vedrører
rigsanliggender eller særanliggender, foretages ved en kon-
kret vurdering af de specifikke forbud i forordningerne ved
brug af sædvanlige fortolkningsprincipper. I det omfang, at
der er behov for en sådan fastlæggelse, kan Grønlands selv-
styre, hvis det finder det relevant, lade sin vurdering indgå
i den udtalelse, som det kan afgive, når bekendtgørelsen
bliver forelagt. Erhvervsministerens bemyndigelse er ikke
begrænset til de allerede gældende forordninger og ændrin-
ger til disse, idet den også omfatter fremtidige forordninger,
hvis de restriktive foranstaltninger gælder for Rusland og
Belarus og er indført på baggrund af situationen i Ukraine.
11
Indefrysningsområdet er et eksempel på et område, hvor
kompetencen er delt mellem Grønland og Danmark, idet det
finansielle område er rigsanliggende, mens erhvervsområdet
generelt er overtaget af Grønland. På indefrysningsområdet
påhviler det enhver at foretage indefrysning af pengemidler
eller økonomiske ressourcer. Det vil typisk være finansielle
institutter og virksomheder, der foretager indefrysning. Inde-
frysning kan også foretages af myndigheder, organisationer
og privatpersoner. Som en konsekvens af kompetencedelin-
gen mellem Grønland og Danmark omfatter erhvervsmini-
sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om indefrysning,
alene regler, der retter sig mod finansielle institutter, da det
finansielle område er rigsanliggende.
På området for eksportkontrol med dual-use produkter gæl-
der, at selvom erhvervspolitikken generelt er overtaget af
Grønland, er eksportkontrol med dual-use produkter en del
af kongerigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, der
er et rigsanliggende.
Forslaget indebærer også, at EU-Domstolens praksis i re-
lation til disse forordninger – uagtet at Grønland ikke er
medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domsto-
lens afgørelser – vil kunne indgå i de danske myndigheders
anvendelse af reglerne, da praksis fra EU-Domstolen om
fortolkning af forordningernes indhold vil indgå.
Det skal dog bemærkes, at EU-Domstolen efter artikel 275 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen
kompetence har for så vidt angår bestemmelserne vedrøren-
de den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller for så
vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestem-
melser. Domstolen har dog kompetence til at kontrollere
overholdelsen af artikel 40 i traktaten om Den Europæiske
Union og træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser,
der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende
prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foran-
staltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget
af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel 2, i traktaten om
Den Europæiske Union.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at erhvervsministe-
ren kan fastsætte regler om sanktioner mod Rusland og
Belarus, der svarer til allerede gældende eller kommende
regler i Danmark, for derved at sikre, at disse sanktioner kan
håndhæves i Grønland, dog med de nødvendige ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger. Formålet med at give
erhvervsministeren en generel bemyndigelsesbestemmelse
til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at sanktions-
forordninger gælder for Grønland, er, at erhvervsministeren
hurtigt skal kunne sikre, at sanktioner mod Rusland og Bela-
rus kan håndhæves på tværs af rigsfællesskabet.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte reg-
ler på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overta-
get af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om anvendelsen
af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for Grøn-
land ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændrin-
ger af forordningernes bestemmelser, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Forslaget medfører, at erhvervsministeren ud over bemyndi-
gelsen i stk. 1, også bemyndiges til at fastsætte regler om
anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, herunder at
tilpasse bestemmelserne til grønlandske forhold.
Det indebærer, at erhvervsministeren tilpasser de forbud, der
fremgår af forordningerne, der gælder for Grønland, hvor
forbuddene berører områder, som er overtaget af Grønland,
eller hvor andre særlige grønlandske forhold gør sig gæl-
dende. Det indebærer endvidere, at erhvervsministeren kun
bemyndiges til at tilpasse bestemmelserne i det omfang, at
tilpasningen vedrører rigsanliggender, der ikke er overtaget,
jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren på sit område
i Grønland, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af
selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, kan fastsætte regler for
Grønland, der er nødvendige for at anvende eller gennemfø-
re de afgørelser eller retsakter, som vedtages i medfør af
forordningerne, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat
i medfør af forslagets § 1, stk. 1, herunder de ændringer af
afgørelserne eller retsakterne, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Dette indebærer, at erhvervsministeren ved fremtidige sank-
tionspakker fra EU har mulighed for at fastsætte regler om
at disse sanktionspakker skal gælde for Grønland på samme
vis, som forslagets § 1, stk. 1, hvis disse ændringer beror på
afgørelser eller gennemførselsforordninger. Det indebærer
endvidere, at erhvervsministeren kun bemyndiges til at til-
passe bestemmelserne i det omfang, at tilpasningen vedrører
rigsanliggender, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens §§
2-4.
Formålet er, at eventuelle fremtidige ændringer af sanktions-
forordningerne eller vedtagelse af nye sanktionsforordninger
vil kunne omfattes af grønlandsk ret ved udstedelse af eller
ændring af bekendtgørelser, hvis ændringerne beror på afgø-
relser eller gennemførselsforordninger. Dette er nødvendigt,
da forordningerne relativt ofte bliver ændret.
Til § 2
Grønland har overtaget dele af veterinær- og fødevareo-
mrådet, herunder kontrol-, tilsyns-, beredskabs- og overvåg-
ningsopgaver indenfor fødevareområdet, såfremt der ude-
lukkende produceres fødevarer til det grønlandske hjem-
memarked samt import og eksport af ikke-animalske fø-
12
devarer. Aktiviteter, herunder produktion, forbundet med
henholdsvis import, eksport og samhandel af fødevarer af
animalsk oprindelse, animalske biprodukter, foder med ani-
malsk indhold og levende dyr og avlsmateriale er ikke over-
taget.
Fødevarestyrelsen har med hjemmel i kongelig anordning
nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov
om fødevarer m.m. og kongelig anordning nr. 524 af 8. juni
2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme
og infektioner hos dyr udstedt bekendtgørelser for Grønland
vedr. import, samhandel, transit og eksport inden for fødeva-
re- og veterinærområdet.
Ved import af varer af animalsk indhold og levende dyr til
EU skal der foretages en kontrol med henblik på at sikre, at
de importerede dyr og animalske varer ikke udgør risici for
dyre- og folkesundheden i EU. Regler herom for Grønland
er fastsat nærmere i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i
kongelig anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden
for Grønland af lov om fødevarer m.m. og kongelig anord-
ning nr. 524 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af
lov om sygdomme og infektioner hos dyr.
Størstedelen af varer med animalsk indhold og levende dyr,
der indføres til Grønland, kommer fra EU. Dette medfører
i udgangspunktet, at varer omfattet af sanktionerne mod
Rusland og Belarus bliver afvist allerede ved indførslen til
EU, og før varerne indføres i Grønland.
Grønland har siden 2014 haft EU-samhandelsstatus for fi-
skevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og
havsnegle samt biprodukter heraf og produkter fremstillet af
disse biprodukter fra Grønland (herefter fiskevarer). I artikel
5, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) nr. 2011/408 af 28. juni
2011 om fastsættelse af forenklede bestemmelser om og
procedurer for hygiejnekontrol af fiskevarer er det således
fastsat, at der foretages veterinærkontrol af sendinger fra
tredjelande af visse fiskevarer i Grønland.
Sendinger af fiskevarer fra tredjelande, der føres via Grøn-
land til resten af EU, vil blive underlagt veterinær grænse-
kontrol af Fødevarestyrelsens veterinære grænsekontrolper-
sonale i Grønland. De vil være de første til at opdage,
hvis en fiskevare omfattet af sanktioner forsøges indført
til EU. Der er i dag ikke hjemmel for den veterinære græn-
sekontrol i Grønland til at varetage opgaver i relation til
sanktionshåndhævelse ved gennemførsel af fødevarer m.v.,
herunder luksusvarer i form af eksempelvis kaviar og kavia-
rerstatning til EU.
Fødevarestyrelsen er den certifikatudstedende myndighed i
forbindelse med eksport fra Grønland, og samtlige eksport-
certifikater udstedes i Danmark.
Ved eksport af animalske produkter og levende dyr fra
Grønland er Fødevarestyrelsen ansvarlig for udstedelse af
certifikater til brug for eksport af animalske produkter og
levende dyr fra Grønland, jf. bekendtgørelse nr. 600 af 24.
juni 2008 for Grønland om udstedelse af certifikater for dyr
og animalske produkter.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler på sit område, i det omfang sags-
området ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens
§§ 2-4, om at forordninger om restriktive foranstaltninger
over for Rusland og Belarus, som omhandler situationen i
Ukraine, gælder for Grønland.
Det følger af § 18, stk. 2, i selvstyreloven, at udstedelse af
administrative forskrifter, der indeholder bestemmelser, som
udelukkende gælder for Grønland eller har særlig betydning
for Grønland, afventer selvstyrets udtalelse. Det følger af
stk. 3, at der kan fastsættes en frist for afgivelse af udtalelser
omfattet af stk. 2. Bekendtgørelser, der skal udstedes efter
denne bestemmelse, kan derfor først udstedes, når det grøn-
landske selvstyre er kommet med en udtalelse. Fristen for
at komme med udtalelse vil være tilstrækkelig lang til, at
det grønlandske selvstyre har mulighed for at afgive udtalel-
sen efter den proces, som det grønlandske selvstyre finder
passende.
Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at
visse forordninger gælder for Grønland, hvis forordningerne
indeholder restriktive foranstaltninger mod Rusland og Be-
larus, og hvis disse foranstaltninger er vedtaget som følge af
situationen i Ukraine.
Sanktioner mod Rusland blev bl.a. indført ved Rådets for-
ordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der
destabiliserer situationen i Ukraine.
I relation til eksport og import af visse varer til og fra Rus-
land har Rådet efterfølgende udvidet sanktionsområdet. Rå-
dets forordning (EU) nr. 428/2022 af 15. marts 2022 indsæt-
ter en ny artikel 3h, hvorefter det er forbudt direkte eller
indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere visse
luksusvarer. Omfattet af begrebet luksusvarer er i denne
henseende bl.a. racerene heste, kaviar og kaviarerstatning og
trøfler. Den 8. april 2022 blev Rådets forordning (EU) nr.
576/2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om
restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-
linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, vedtaget, som
indfører et forbud mod import af produkter fra Rusland,
som giver Rusland betydelige indtægter. Disse produkter
omfatter bl.a. krebsdyr, kaviar og kaviarerstatning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til
13
ved bekendtgørelse at fastsætte regler for Grønland inden
for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort i
Grønland, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri bemyndiges endvidere kun til at fast-
sætte regler angående de dele af forordningerne, der vedrø-
rer rigsanliggender, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens
§§ 2-4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får så-
ledes ikke bemyndigelse til at fastsætte regler, der vedrører
sagsområder, som er overtaget af Grønland. Fastlæggelsen
af om dele af en forordning vedrører rigsanliggender eller
særanliggender, foretages ved en konkret vurdering af de
specifikke forbud i forordningerne ved brug af sædvanlige
fortolkningsprincipper. I det omfang, at der er behov for en
sådan fastlæggelse, kan Grønlands selvstyre, hvis det finder
det relevant, lade sin vurdering indgå i den udtalelse, som
det kan afgive, når bekendtgørelsen bliver forelagt. Ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse er ikke
begrænset til de allerede gældende forordninger og ændrin-
ger til disse, idet den også omfatter fremtidige forordninger,
hvis de restriktive foranstaltninger gælder for Rusland og
Belarus og er indført på baggrund af situationen i Ukraine.
Det er hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udstede en
bekendtgørelse, der omfatter sanktionsforordningerne. Her-
efter vil Fødevarestyrelsen kunne afvise at udstede eksport-
certifikater på varer til Rusland og Belarus, der er underlagt
sanktioner, der svarer til forholdene i Danmark, ligesom
myndighederne kan være med til at hindre import af f.eks.
russisk kaviar og kaviarerstatning eller import af varer fra
Krim, Donetsk og Luhansk i Ukraine.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigel-
se er ikke begrænset til de allerede gældende forordninger
og ændringer til disse, idet den også omfatter fremtidige
forordninger, hvis de restriktive foranstaltninger gælder for
Rusland og Belarus og er indført på baggrund af situationen
i Ukraine.
Forslaget indebærer også, at EU-Domstolens praksis i re-
lation til disse forordninger – uagtet at Grønland ikke er
medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domsto-
lens afgørelser – vil kunne indgå i de danske myndigheders
anvendelse af reglerne, da praksis fra EU-Domstolen om
fortolkning af forordningernes indhold vil indgå.
Det skal dog bemærkes, at EU-Domstolen efter artikel 275 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen
kompetence har for så vidt angår bestemmelserne vedrøren-
de den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller for så
vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestem-
melser. Domstolen har dog kompetence til at kontrollere
overholdelsen af artikel 40 i traktaten om Den Europæiske
Union og træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser,
der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende
prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foran-
staltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget
af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel 2, i traktaten om
Den Europæiske Union.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om sank-
tioner mod Rusland og Belarus, der svarer til allerede gæl-
dende eller kommende regler i Danmark, for derved at sikre,
at disse sanktioner kan håndhæves i Grønland. Formålet
med at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri en
generel bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse
at fastsætte regler om, at sanktionsforordninger gælder for
Grønland, er, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
hurtigt skal kunne sikre, at sanktioner mod Rusland og Bela-
rus kan håndhæves på tværs af rigsfællesskabet.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler på sit område, i det omfang sags-
området ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens
§§ 2-4, om anvendelsen af bestemmelserne i de forordnin-
ger, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af
stk. 1, herunder ændringer af forordningernes bestemmelser,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Forslaget medfører, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri ud over bemyndigelsen i stk. 1, også bemyndiges
til at fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i
forordningen, herunder at tilpasse bestemmelserne til grøn-
landske forhold.
Det indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri kan tilpasse de forbud, der fremgår af forordningerne,
der gælder for Grønland, hvor forbuddene berører områder,
som er overtaget af Grønland, eller hvor andre særlige grøn-
landske forhold gør sig gældende. Det indebærer endvidere,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kun bemyn-
diges til at tilpasse bestemmelserne i det omfang, at tilpas-
ningen vedrører rigsanliggender, der ikke er overtaget, jf.
selvstyrelovens §§ 2-4.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan på sit område, i det omfang sagsområdet ikke
er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, fastsæt-
te regler for Grønland, som er nødvendige for at anvende
eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages
i medfør af de forordninger, der gælder for Grønland ifølge
regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de ændringer
af afgørelserne eller retsakter, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Dette indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri ved fremtidige sanktionspakker fra EU har mulighed
for at fastsætte regler om at disse sanktionspakker skal gæl-
de for Grønland på samme vis, som forslagets § 2, stk.
1, hvis disse ændringer beror på afgørelser eller gennemfør-
14
selsforordninger. Det indebærer endvidere, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kun bemyndiges til at tilpasse
bestemmelserne i det omfang, at tilpasningen vedrører rigs-
anliggender, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
Formålet er, at eventuelle fremtidige ændringer af sanktions-
forordningerne eller vedtagelse af nye sanktionsforordninger
vil kunne omfattes af grønlandsk ret ved udstedelse af eller
ændring af bekendtgørelser, hvis ændringerne beror på afgø-
relser eller gennemførselsforordninger. Dette er nødvendigt,
da forordningerne relativt ofte bliver ændret.
Til § 3
EU-forordninger har ikke virkning i Grønland, da Grønland
ikke er medlem af EU. Naalakkersuisut kan fastsætte nær-
mere regler for iværksættelse af foranstaltninger, der tager
udgangspunkt i restriktive foranstaltninger vedtaget i mel-
lemstatslige organisationer eller med bred mellemstatslig
tilslutning, og som har til formål at sikre respekten for de-
mokrati, menneskerettigheder og folkeret i forbindelse med
angreb, som underminerer eller truer Ukraines territoriale
integritet, suverænitet og uafhængighed, herunder fastsætte
regler om at EU-forordninger gælder for Grønland. Denne
bemyndigelse gælder kun for områder, der er overtaget af
Grønland. Transportministeren har ikke generel bemyndigel-
se til at fastsætte regler om at EU-forordninger gælder for
Grønland for så vidt angår rigsanliggender.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan fastsætte
regler på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er over-
taget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at forord-
ninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland og
Belarus, som omhandler situationen i Ukraine, gælder for
Grønland.
Det følger af § 18, stk. 2, i selvstyreloven, at udstedelse af
administrative forskrifter, der indeholder bestemmelser, som
udelukkende gælder for Grønland eller har særlig betydning
for Grønland, afventer selvstyrets udtalelse. Det følger af
stk. 3, at der kan fastsættes en frist for afgivelse af udtalelser
omfattet af stk. 2. Bekendtgørelser, der skal udstedes efter
denne bestemmelse, kan derfor først udstedes, når det grøn-
landske selvstyre er kommet med en udtalelse. Fristen for
at komme med udtalelse vil være tilstrækkelig lang til, at
det grønlandske selvstyre har mulighed for at afgive udtalel-
sen efter den proces, som det grønlandske selvstyre finder
passende.
Forslaget indebærer, at transportministeren ved bekendtgø-
relse kan fastsætte regler om, at EU-forordninger gælder
for Grønland, hvis forordningerne indeholder restriktive for-
anstaltninger mod Rusland og Belarus, og hvis disse for-
anstaltninger er vedtaget som følge af situationen i Ukrai-
ne. Restriktive foranstaltninger er f.eks. anløbsforbud for
fartøjer og forbud mod at transportere gods ad vej.
Foranstaltningerne kan for eksempel rette sig mod transpor-
tvirksomheder etableret i Rusland og Belarus, herunder så-
vel fysiske som juridiske personer.
På nuværende tidspunkt drejer det sig om Rådets forordning
(EF) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstalt-
ninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabilise-
rer situationen i Ukraine.
Forordningerne indeholder både bestemmelser, der vedrører
overtagne sagsområder, og bestemmelser, der vedrører rigs-
anliggender.
Som eksempel indeholder Rådets forordning (EU) 833/2014
et forbud mod at give adgang til havne på Unionens område
for ethvert fartøj, der er registreret under russisk flag. Dette
forbud vedrører havne som er overtaget af Grønland, og der-
for er det de grønlandske myndigheder, der vil have kompe-
tencen til at give dette forbud virkning i Grønland. Derimod
vedrører forbuddet mod russiske transportvirksomheder vej-
godstransportområdet, som ikke er overtaget, og derfor et
rigsanliggende. En del forbud vil sandsynligvis berøre flere
områder, og i den situation vil et forbud både skulle henfø-
res under grønlandske særanliggender og rigsanliggender.
Transportministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for Grønland inden for Transportministeriets
ressort i Grønland, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Transportmi-
nisteren bemyndiges endvidere kun til at fastsætte regler an-
gående de dele af forordningerne, der vedrører rigsanliggen-
der, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Trans-
portministeren bemyndiges således ikke til at fastsætte reg-
ler, der vedrører sagsområder, som er overtaget af Grøn-
land. Fastlæggelsen af, om dele af en forordning vedrører
rigsanliggender eller særanliggender, foretages ved en kon-
kret vurdering af de specifikke forbud i forordningerne ved
brug af sædvanlige fortolkningsprincipper. I det omfang, at
der er behov for en sådan fastlæggelse, vil Grønlands selv-
styre, hvis det finder det relevant, lade sin vurdering indgå
i den udtalelse, som det kan afgive, når bekendtgørelsen
bliver forelagt. Transportministerens bemyndigelse er ikke
begrænset til de allerede gældende forordninger og ændrin-
ger til disse, idet den også omfatter fremtidige forordninger,
hvis de restriktive foranstaltninger gælder for Rusland og
Belarus og er indført på baggrund af situationen i Ukraine.
De bekendtgørelser, der udstedes efter denne bestemmelse
vil indeholde regler om restriktive foranstaltninger, der ind-
holdsmæssigt svarer til de relevante dele af sanktionsforord-
ninger, med eventuelle tilpasninger til grønlandske forhold.
15
Forslaget indebærer også, at EU-Domstolens praksis i re-
lation til disse forordninger – uagtet at Grønland ikke er
medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domsto-
lens afgørelser – vil kunne indgå i de danske myndigheder
anvendelse af reglerne, idet praksis fra EU-Domstolen om
fortolkning af forordningernes indhold vil indgå.
Det skal dog bemærkes, at EU-Domstolen efter artikel 275 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen
kompetence har for så vidt angår bestemmelserne vedrøren-
de den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller for så
vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestem-
melser. Domstolen har dog kompetence til at kontrollere
overholdelsen af artikel 40 i traktaten om Den Europæiske
Union og træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser,
der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende
prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foran-
staltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget
af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel 2, i traktaten om
Den Europæiske Union.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at transportministe-
ren kan fastsætte regler om sanktioner mod Rusland og Be-
larus, der svarer til allerede gældende eller kommende regler
i Danmark, for derved at sikre, at disse sanktioner kan hånd-
hæves i Grønland. Formålet med at give transportministeren
en generel bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørel-
se at fastsætte regler om, at sanktionsforordninger gælder
for Grønland, er, at transportministeren hurtigt skal kunne
sikre, at sanktioner mod Rusland og Belarus kan håndhæves
på tværs af rigsfællesskabet.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren kan fastsætte
regler på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er
overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om anven-
delsen af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for
Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder
ændringer af forordningernes bestemmelser, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Forslaget medfører, at transportministeren ud over bemyndi-
gelsen i stk. 1, også bemyndiges til at fastsætte regler om
anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, herunder at
tilpasse bestemmelserne til grønlandske forhold. Transport-
ministeren bemyndiges også til at medtage praksis fra EU-
Domstolen om anvendelse af de forordninger, der gælder for
Grønland i medfør af stk. 1.
Det indebærer, at transportministeren kan tilpasse de forbud,
der fremgår af forordningerne, der gælder for Grønland,
hvor forbuddene berører områder, som er overtaget af Grøn-
land, eller hvor andre særlige grønlandske forhold gør sig
gældende. Det indebærer endvidere, at transportministeren
kun bemyndiges til at tilpasse bestemmelserne i det omfang,
at tilpasningen vedrører rigsanliggender, der ikke er overta-
get, jf. selvstyrelovens §§ 2-4.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren på sit område
i Grønland, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af
selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, kan fastsætte regler,
der er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgø-
relser eller retsakter, som vedtages i medfør af forordninger-
ne, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af
stk. 1, herunder de ændringer af afgørelserne eller retsakter-
ne, som de grønlandske forhold tilsiger.
Dette medfører, at transportministeren ved fremtidige sank-
tionspakker fra EU har mulighed for at fastsætte regler om
at disse sanktionspakker skal gælde for Grønland på samme
vis, som forslagets § 3, stk. 1, hvis disse ændringer beror på
afgørelser eller gennemførselsforordninger. Det indebærer
endvidere, at transportministeren kun bemyndiges til at til-
passe bestemmelserne i det omfang, at tilpasningen vedrører
rigsanliggender, der ikke er overtaget, jf. selvstyrelovens §§
2-4.
Formålet er, at eventuelle fremtidige ændringer af sanktions-
forordningerne eller vedtagelse af nye sanktionsforordninger
vil kunne omfattes af grønlandsk ret ved udstedelse af eller
ændring af bekendtgørelser, hvis ændringerne beror på afgø-
relser eller gennemførselsforordninger. Dette er nødvendigt,
da forordningerne relativt ofte bliver ændret.
Til § 4
Sanktionsforordningerne indeholder ikke regler om, hvilke
myndigheder der skal føre tilsyn med overholdelse af sankti-
onsforordningerne.
Det foreslås i 1. pkt., at erhvervsministeren, ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren på
hver sit område kan fastsætte regler om tilsyn, kontrol, på-
bud, indskærpelser og forbud i regler fastsat i medfør af §§
1-3, med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
På erhvervsministerens område og på transportministerens
område indebærer forslaget, at der bliver mulighed for at
fastsætte regler om tilsyn, påbud, m.v. Dette indebærer, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilken under-
liggende myndighed, der skal føre tilsyn med de specifik-
ke forbud, og hvilke reaktionsmuligheder den pågældende
myndighed skal have. Disse reaktionsmuligheder kan ud-
over påbud f.eks. være påtaler.
På ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område
medfører bestemmelsen, at der gives mulighed for at udste-
de regler om tilsyn, kontrol, påbud, indskærpelser og forbud
16
til brug for forpligtelsen til at sikre overholdelsen af sankti-
onsforordninger i Grønland.
Det foreslås i 2. pkt., at der, efter forhandlingen med
vedkommende minister, kan fastsættes regler om, at en an-
den myndighed fører tilsyn og kan udstede påbud, udføre
kontrol, udstede indskærpelser og indføre forbud med reg-
lerne.
Inden for erhvervsministerens ressortansvar er der flere om-
råder, hvor tilsyn udføres af en myndighed, som ligger under
et andet ministeransvarsområde. F.eks. fører Spillemyndig-
heden, som hører under Skatteministeriet, tilsyn på dele af
hvidvaskområdet.
På den baggrund foreslås det, at erhvervsministeren, mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportmini-
steren, når der fastsættes regler om tilsyn, påbud, kontrol,
indskærpelser og forbud, kan fastsætte, at en anden myndig-
hed kan føre tilsyn, udstede påbud, udføre kontrol, udstede
indskærpelser og indføre forbud efter forhandling mellem
vedkommende minister og erhvervsministeren, ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri eller transportministeren.
Forslaget indebærer, at erhvervsministeren, ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren efter
forhandling med vedkommende minister kan delegere tilsy-
net med overholdelse af bekendtgørelser udstedt efter denne
lov til en myndighed, der ligger inden for denne anden mini-
sters ressortansvar. Det kan f.eks. være Toldstyrelsen, som
hører under Skatteministeriet.
I det omfang, at der fastsættes regler om hvilken myndig-
hed, der fører tilsyn med reglerne, kan Grønlands selvstyre,
hvis det finder det relevant, lade en vurdering af hvilken
myndighed der skal føre tilsyn, indgå i den udtalelse, som
det kan afgive, når bekendtgørelsen bliver forelagt.
Til § 5
Det følger af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1098 af 10 august 2016, at alle ministerielle
bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at bilag, til regler fastsat i medfør af § 1, ikke
indføres i Lovtidende.
EU’s sanktionsforordninger indeholder bl.a. bilag over fy-
siske eller juridiske personer, enheder og organer med til-
knytning til disse, som er omfattet af indefrysning samt
begrundelser for opførelse af de pågældende på listen. Ifølge
forordningerne kan Rådet ændre bilaget gennem vedtagelse
af en gennemførelsesforordning. Der sker løbende opdate-
ringer af indefrysningsbilagene, og for hver opdatering ud-
stedes en ny gennemførelsesforordning. Herudover indehol-
der de nuværende forordninger bilag med produkter, som er
forbudte at eksportere. Det drejer sig bl.a. om søfartsproduk-
ter og -teknologi og produkter og teknologi egnet til brug i
forbindelse med luftfart, rumindustrien eller til jetbrændstof,
jf. bilag XI, bilag XVI og bilag XX til forordning (EU)
833/2014 med senere ændringer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsministe-
ren kan fastsætte regler om, at lister over indefrosne parter
og lister med produkter, teknologi og lignende, der indgår
som bilag til de regler, der fastsættes i medfør af lovforsla-
gets § 1, stk. 1-3, ikke indføres i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter regler
om, hvorledes oplysninger i bilag, der ikke indføres i Lovti-
dende, jf. stk. 2, kan fås.
For at give et opdateret billede af hvilke parter eller produk-
ter, der er er opført i bilag til forordningerne, og dermed er
omfattet af sanktionerne, er det hensigten, at de regler, der
udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestem-
melser, vil angive, at oplysninger om fysiske og juridiske
personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrys-
ning, samt oplysninger om produkter og teknologi, som det
er forbudt at eksportere m.v. til Rusland og Belarus, vil
kunne fås på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.eksport-
kontrol.dk.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at der kan fastsættes foranstaltninger
i henhold til kriminallov for Grønland for overtrædelse af
forskrifter udstedt i medfør af §§ 1-4.
Forslaget indebærer, at der i de bekendtgørelser, der udste-
des i medfør af §§ 1-4 kan fastsættes foranstaltninger i
henhold til kriminallov for Grønland. Det vil således blive
fastsat i bekendtgørelserne, der udstedes i medfør af denne
lov, om en overtrædelse af bekendtgørelserne skal kunne
foranstaltes og hvilken grad af tilregnelse, det kræves før en
overtrædelse kan foranstaltes.
Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) kriminalansvar efter reglerne i 5. kapitel
i kriminallov for Grønland.
Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar afgø-
res i overensstemmelse med de almindelige principper for
ansvarsplacering.
Til § 7
17
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovti-
dende. Loven vil ikke træde i kraft før den er behandlet i
Inatsisartut. Det betyder, at behandlingen i Folketinget som
udgangspunkt vil afvente behandlingen i Inatsisartut. Inatsi-
sartut tilrettelægger sin behandling af lovforslaget uafhæn-
gigt. Det er derfor ikke muligt at fastsætte en fast dato, hvor
loven vil være færdigbehandlet.
Lovforslaget skal træde i kraft så hurtigt som muligt be-
grundet i behovet for hurtigt at kunne effektuere sanktioner-
ne mod Rusland og Belarus i lyset af situationen i Ukrai-
ne. Derfor er det hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 8
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i våbenlov for Grønland, er det forbudt
uden tilladelse fra Politimesteren i Grønland at indføre, til-
virke, erhverve, besidde, bære eller anvende en række nær-
mere angivne våben samt dele og tilbehør til våben. Det
fremgår af stk. 2, at luft- og fjederbøsser er undtaget fra
forbuddet i stk. 1.
Af § 10, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår endvidere,
at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren i hvert
enkelt tilfælde at udføre våben af enhver art, ammunition,
materiel til land-, sø-, eller luftkrig, maskiner, instrumenter,
apparater og andre produktionsmidler, der overvejende an-
vendes til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammu-
nition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne
produktionsmidler, og sprængstoffer, derunder krudt, samt
råmateriale til fremstilling heraf fra Grønland
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10 a,
hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler for gennem-
førelse af internationale sanktioner mod Rusland og Belarus
på våbenområdet, som er vedtaget af Den Europæiske Uni-
on (EU), De Forenede Nationer (FN) eller andre internatio-
nale organer, og som er indført på baggrund af situationen i
Ukraine.
Forslaget indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte
regler om, at de sanktioner på våbenområdet, som vedtages
i EU, FN eller andre internationale organer, og som retter
sig mod Rusland og Belarus eller personer og virksomheder
m.v. med tilknytning hertil, gennemføres i Grønland. Det er
en betingelse for gennemførelsen, at sanktionen er indført på
baggrund af situationen i Ukraine. Der vil alene kunne fast-
sættes regler om, at sanktioner, som er bindende i Danmark,
eller som er implementeret i eller tiltrådt af Danmark, skal
gennemføres i Grønland, medmindre sanktionernes gennem-
førelse alene er relevant for Grønland. Udmøntningen af
bestemmelsen vil både kunne ske ved inkorporering og
omskrivning af de relevante sanktioner. Udmøntningen af
bestemmelsen vil skulle ske efter forudgående inddragelse
af det grønlandske selvstyre efter selvstyrelovens § 18.
Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne fastsættes regler,
som supplerer eller fraviger våbenlov for Grønland, herun-
der regler om, at våben, våbendele eller tilbehør til våben
ikke kan indføres til Grønland fra personer eller virksomhe-
der m.v., som er omfattet af sanktionerne mod Rusland og
Belarus. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler
om, at andre typer af våben end de, som er oplistet i § 1,
stk. 1, i våbenlov for Grønland, vil kunne være omfattet af
forbuddet mod indførelsen af våben i det omfang, våbnene
indføres fra Rusland eller Belarus, eller fra personer eller
virksomheder m.v., som er omfattet af sanktionen mod Rus-
land og Belarus, herunder eksempelvis militært udstyr, mili-
tærkøretøjer, paramilitært udstyr m.v. Fravigelse af lovens
regler vil kunne ske, i det omfang det er nødvendigt for
gennemførelsen af de relevante sanktioner.
Der vil også kunne fastsættes regler, som supplerer eller
fraviger reglerne i § 10, stk. 1, i våbenlov for Grønland,
således at også dele af våben eller teknisk bistand, vil kunne
omfattes af forbuddet mod at udføre våben i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af sanktionen mod
Rusland og Belarus, herunder bistand til udvikling, fremstil-
ling eller anvendelse af våben, samt bistand i forbindelse
med militære aktiviteter, ligesom der vil kunne fastsættes
nærmere regler om forbud mod at udføre militært udstyr,
militærkøretøjer, paramilitært udstyr, m.v.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at også trans-
port og transit af våben på grønlandsk territorium omfattes
af forbud mod at indføre og udføre våben til og fra Grøn-
land.
Der vil kunne fastsættes regler om forbud mod og tilladel-
se til indførsel og udførsel af våben, m.v., herunder regler
om transport og transit, som fraviger reglerne i våbenlov
for Grønland, og som vurderes at være nødvendige for gen-
nemførelsen af sanktionerne. Heri ligger, at reglerne skal
være nødvendige for at imødegå formålet med indførelsen
af sanktionerne i regi af EU, FN eller andre internationale
organer.
Det forudsættes med bestemmelsen, at der i forbindelse med
fastsættelsen af regler om gennemførelse af sanktioner vil
skulle tages højde for de grønlandske forhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
18
Til nr. 2
Af § 13, stk. 1, fremgår, at overtrædelse af § 1, stk. 1, §
2, § 5, § 8, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1 og 5, § 14, stk. 2,
samt overtrædelse af forbud efter § 1, stk. 3, kan medføre
foranstaltninger i henhold til kriminalloven. Foranstaltninger
kan ligeledes iværksættes over for den, der undlader at efter-
komme et vilkår fastsat efter § 6.
Af § 26 i kriminallov for Grønland fremgår, at for krænkelse
af rigets internationale forpligtelser dømmes den, der forsæt-
ligt eller uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud,
som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af
rigets forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 13, stk.
2, om, at der i forskrifter udstedt i medfør af § 10 a kan fast-
sættes foranstaltninger i henhold til kriminallov for Grøn-
land.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren vil kunne fast-
sætte foranstaltninger over for personer, herunder juridiske
personer, jf. § 13, stk. 2, som med lovforslaget bliver stk.
3, som overtræder de regler, som er fastsat i medfør af § 10
a om gennemførelse af sanktioner mod Rusland og Belarus
fastsat af FN, EU og andre internationale organer, og indført
på baggrund af situationen i Ukraine.
Bestemmelsen ændrer ikke på anvendelsesområdet for § 26
i kriminallov for Grønland, og der vil i reglerne skulle fore-
tages den fornødne afgrænsning i forhold til anvendelsesom-
rådet for kriminallovens § 26.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
19
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I våbenlov for Grønland, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1008 af 19. december 1992, fore-
tages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Justitsministeren kan fastsætte
regler om gennemførelse af internationale
sanktioner mod Rusland og Belarus på vå-
benområdet, som er vedtaget af Den Euro-
pæiske Union (EU), De Forenede Nationer
(FN) eller andre internationale organer, og
som er indført på baggrund af situationen i
Ukraine.«
§ 13. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, § 5, § 8,
stk. 3, § 9, § 10, stk. 1 og 5, § 14, stk. 2, samt
overtrædelse af et forbud efter § 1, stk. 3, kan
medføre foranstaltninger i henhold til kriminal-
loven. Foranstaltninger kan ligeledes iværksæt-
tes over for den, der undlader at efterkomme et
vilkår fastsat efter § 6.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktie-
selskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lig-
nende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten,
hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, der er omfattet af § 57 i landstings-
lov om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.,
kan der pålægges staten, hjemmestyret, kommu-
nen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
2. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2. I forskrifter udstedt i medfør af §
10 a kan der fastsættes foranstaltninger i
henhold til kriminallov for Grønland.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«
20