Skriftlig fremsættelse 25. januar 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ2453

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l22/20222_l22_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse 25. januar 2023
    Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov for Grønland om gennemførelse af
    restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus
    (Lovforslag nr. L 22)
    EU har indført en række restriktive foranstaltninger
    og sanktioner over for Rusland og Belarus som følge
    af Ruslands invasion af Ukraine og Belarus’ involvering
    heri. Grønland har meldt ud, at man fra grønlandsk side
    har tilsluttet sig sanktionerne. Den danske regering har i
    den forbindelse meddelt rigsdelene, at man er enig i, at
    Grønland vil implementere sanktioner svarende til de sankti-
    oner, som Danmark har over for Rusland og Belarus, inden
    for overtagne sagsområder. For ikke-overtagne sagsområder
    – rigsanliggender – påhviler det danske myndigheder at
    gennemføre den nødvendige lovgivning med inddragelse af
    Grønland, hvor lovgivning og praksis tilsiger det. Formålet
    med lovforslaget er således at gennemføre sanktionerne mod
    Rusland og Belarus på ikke-overtagne sagsområder i Grøn-
    land.
    Derfor bemyndiger loven erhvervsministeren, justitsmi-
    nisteren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
    transportministeren til at fastsætte regler om, at bl.a. sank-
    tionsforordningerne gælder for Grønland. Bemyndigelserne
    skal bruges til at udstede bekendtgørelser med samme ind-
    hold som f.eks. forordningerne.
    Loven giver kun bemyndigelse til at udstede bekendtgø-
    relser for så vidt angår de områder, som ikke er overtaget
    af Grønland. Det drejer sig f.eks. om dele af det finansielle
    område, selskabs- regnskabs- og revisorområdet, transpor-
    tområdet, import og eksport af visse luksusvarer, sikkerhed
    til søs og våbenområdet.
    Det bemærkes, at Inatsisartut har behandlet lovforslaget
    den 25. oktober 2022. Forslaget blev vedtaget uden bemærk-
    ninger. Naalakkersuisut har på den baggrund orienteret den
    tidligere danske regering om, at det Grønlandske Selvstyre
    kan tilslutte sig lovforslaget.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft dagen efter bekendt-
    gørelse i Lovtidende.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk-
    ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tin-
    gets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 22 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Erhvervsmin.,
    Finanstilsynet, j.nr. 22-006446
    CQ002453