Fremsat den 25. januar 2023 af kirkeministeren (Louise Schack Elholm)

Fremsat den 25. januar 2023 af kirkeministeren (Louise Schack Elholm)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov
om forsøg i folkekirken
(Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder, øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. og
ophævelse af lov om forsøg i folkekirken)
§ 1
I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af
24. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 42 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Samarbejderne kan oprettes som en selvstændig juridisk
enhed, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan
ikke benytte en fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.«
2. Efter § 42 a indsættes:
»§ 42 b. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i
samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning
af opgaver vedrørende følgende:
1) Fælles administration, herunder personregistrering og
regnskabsopgaver.
2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutterings-
tiltag og HR-rådgivning.
3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboli-
ger.
4) Bygningsteknisk rådgivning.
5) Skole-kirke-samarbejde.
6) Kommunikation.
Stk. 2. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med
repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalg.
Stk. 3. De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages
i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Stk. 4. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke
menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samar-
bejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samar-
bejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i
samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolk-
ning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor ved-
tægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
§ 42 c. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i
samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om at dele-
gere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudval-
get, når samarbejdet omfatter følgende:
1) Fælles personaleadministration, herunder rekrutterings-
tiltag og HR-rådgivning.
2) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboli-
ger.
3) Bygningsteknisk rådgivning.
4) Skole-kirke-samarbejde.
5) Kommunikation.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages
i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Stk. 3. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke
menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samar-
bejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samar-
bejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i
samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolk-
ning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor ved-
tægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.«
3. I § 43, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Samarbejderne kan oprettes som selvstændige juridiske
enheder, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan
ikke benytte en fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.«
4. I § 43 a, 1. pkt. ændres »etablere« til: »oprette« og i 2.
pkt. ændres »§ 5, stk. 6-7« til: »§ 5, stk. 7 og 9«.
5. I § 43 b, stk. 1, indsættes efter »stiftsøvrighed«: », stifts-
råd«, efter »mellem to eller flere stiftsøvrigheder« indsættes:
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Kirkemin., j.nr. 2022-5115
CD000236
», mellem to eller flere stiftsråd« og efter »en eller flere
stiftsøvrigheder« indsættes: », stiftsråd«.
6. I § 43 b, stk. 2, indsættes efter »provstiudvalg«: », et
stiftsråd«.
7. Efter § 43 b indsættes:
»§ 43 c. Kravet om godkendelse efter § 43 b gælder ik-
ke, hvis der anvendes standardmodeller for samarbejdskon-
struktioner, som er godkendt af kirkeministeren og offentlig-
gjort som en standardmodel på Kirkeministeriets hjemmesi-
de.«
8. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Fællesbestyrelse
§ 44 a. Menighedsrådene i et provsti kan nedsætte en fæl-
lesbestyrelse. Hvis provstiet dækker flere ligningsområder,
kan der nedsættes en fællesbestyrelse for hvert ligningsom-
råde. Hvis der i ligningsområdet er flere provstier, kan der
nedsættes en fællesbestyrelse for ligningsområdet.
Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan tildeles kompetence til at
træffe beslutninger og administrere alle samarbejder inden
for provsti eller ligningsområde, som anført i stk. 1.
Stk. 3. Fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som er
optaget i vedtægten for et samarbejde.
Stk. 4. Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsor-
den.
§ 44 b. Samarbejder mellem menighedsråd eller mellem
menighedsråd og provstiudvalg efter §§ 42 a, 42 b, 43 eller
43 b kan tilslutte sig fællesbestyrelsen. Hvis et samarbejde
tilslutter sig en fællesbestyrelse, skal der ikke være en sær-
skilt bestyrelse for samarbejdet.
Stk. 2. Tilslutning til fællesbestyrelsen skal fremgå af ved-
tægten for samarbejdet. Er der oprettet flere fællesbestyrel-
ser, jf. § 44 a, stk. 1, skal tilslutningen ske til en fællesbesty-
relse ud fra følgende prioriterede rækkefølge:
1) En fællesbestyrelse, som dækker et ligningsområde i et
provsti.
2) En fællesbestyrelse som dækker et provsti.
3) En fællesbestyrelse som dækker et ligningsområde med
flere provstier.
Stk. 3. Det skal fremgå af vedtægten for samarbejdet,
at samarbejdet til enhver tid kan udtræde af fællesbestyrel-
sen. En beslutning herom skal træffes af de samarbejdende
parter og meddeles fællesbestyrelsen.
Stk. 4. Udtræder et samarbejde af fællesbestyrelsen, jf.
stk. 3, skal der nedsættes en selvstændig bestyrelse for det
pågældende samarbejde, som skal fremgå af en revideret
vedtægt for samarbejdet.
§ 44 c. Provstiudvalget skal sikre, at der afholdes valg
til fællesbestyrelsen. Valget afholdes i forbindelse med et
budgetsamråd, jf. § 5, stk. 8, 1. pkt., i lov om folkekirkens
økonomi.
Stk. 2. Er der nedsat en fællesbestyrelse, der dækker flere
provstier inden for et ligningsområde, skal budgetudvalgets
forretningsførende provst sikre, at der afholdes valg til fæl-
lesbestyrelsen. Valget afholdes i forbindelse med et budget-
udvalgsmøde, jf. § 5, stk. 8, 2. pkt., i lov om folkekirkens
økonomi.
Stk. 3. Valg til fællesbestyrelsen sker ved simpelt flertal
blandt de fremmødte til de i stk. 1 og 2 nævnte møder. Re-
præsentanterne på budgetsamrådet eller budgetudvalgsmø-
det har hver én stemme.
§ 44 d. Fællesbestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlem-
mer, som er valgbare til et menighedsråd og ikke undtaget
fra valgbarhed i nogen menighedsråd i det område, som fæl-
lesbestyrelsen dækker, jf. § 3 i lov om valg til menigheds-
råd, eller som er født medlem af et menighedsråd i samme
område, jf. § 2 i lov om menighedsråd.
Stk. 2. Flertallet i fællesbestyrelsen skal være læge med-
lemmer.
Stk. 3. Fællesbestyrelsens medlemmer vælges for to år og
således, at halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer er på
valg hvert år.«
§ 2
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.
95 af 29. januar 2020, som ændret ved lov nr. 2068 af 21.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Et samarbejde mellem flere menighedsråd efter
§§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som
en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt
samarbejdets omfang udgør
1) minimum 3 årsværk eller
2) en omsætning på mindst 2 millioner kr. om året.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for en kirke-
gård, som bestyres efter § 1, stk. 4, eller § 3 i lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.«
2. § 4 ophæves.
3. I § 5, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 7, stk. 1-2« til: »§ 7, stk. 1«.
4. I § 5, stk. 4, nr. 3, ændres »§ 7 a, stk. 1-2« til: »§ 7, stk.
2«, og »stk. 5, 2. pkt.« ændres til: »stk. 7, 2. pkt.« og » til
kommunens kirkekasser« udgår.
5. I § 5, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Fastsætte størrelse og udmøntning af reserven, jf. § 7,
stk. 3 og 4.«
6. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Budgetsamrådet kan hvert år beslutte, om der i
forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve,
der overstiger 5 % af ligningsbeløbet, jf. § 7, stk. 3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
7. I § 5 indsættes efter stk. 6, som bliver stk. 7, som nyt
stykke:
2
»Stk. 8. Budgetsamrådet nedsætter på menighedsrådenes
foranledning en fællesbestyrelse til administration af samar-
bejder, jf. § 44 c i lov om menighedsråd. Er der nedsat
et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes beslutningen i
budgetudvalget.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.
8. To steder i § 5, stk. 7, som bliver stk. 9, ændres »stk. 6«
til: »stk. 7«.
9. § 6, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
10. § 7 affattes således:
»§ 7. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet
driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
1) kirkekasser, jf. § 1, stk. 1,
2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3,
hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte
kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbe-
villinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Stk. 2. Provstiudvalget fastsætter på baggrund af stk. 1 det
ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, jf. dog § 5,
stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Stk. 3. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsæt-
telse adgang til at afsætte midler til en reserve på op til 5
% af ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiud-
valget det følgende år mulighed for at forhøje ligningen
med henblik på reservens reetablering. Provstiudvalget kan
afsætte en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet,
hvis det besluttes af budgetsamrådet, jf. § 5, stk. 6.
Stk. 4. Provstiudvalget kan efter ansøgning fra menig-
hedsrådene bevilge anvendelse af reserven til dækning af de
i § 2 anførte formål, herunder til uforudsete udgifter. Prov-
stiudvalget kan af reserven yde et likviditetslån til menig-
hedsråd med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Prov-
stiudvalget fastsætter betingelserne for likviditetslånet.
Stk. 5. Provstiudvalget kan efter høring af menighedsrå-
dene anvende reserven til dækning af de i § 17 g anførte
formål, herunder til uforudsete udgifter.
Stk. 6. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillin-
ger og projektbevillinger, jf. stk. 1, og om fastsættelse og
udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5. Kirkeministeren kan
ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter
eller om kirkeskattens størrelse.«
11. § 7 a affattes således:
»§ 7 a. Menighedsrådet fastsætter og disponerer sit bud-
get inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og
projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7,
stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Menighedsrådet udarbejder målsætninger, som ind-
arbejdes i budgettet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsen for selvstændige juridiske enheder
fastsætter og disponerer sit budget inden for den driftsram-
me og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som prov-
stiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller som er
fastsat af menighedsrådene i henhold til samarbejdsvedtæg-
ten, jf. §§ 42 a, stk. 2, og 43, stk. 2, i lov om menighedsråd.
Stk. 4. Menighedsråd, som er fælles om præsteembeders
faste ejendomme, fastsætter budgettet for de faste ejendom-
me inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og
projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7,
stk. 1, nr. 3. Menighedsrådene træffer beslutning om budget-
tet ved stemmeflertal på et fællesmøde. Til brug for fælles-
mødet indhentes en udtalelse fra præstegårdsudvalget. Bud-
gettet disponeres af det menighedsråd, som administrerer
budgettet på vegne af præstegårdsudvalget.
Stk. 5. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse,
indsendelse til provstiudvalget og offentliggørelse, samt til-
syn og forhold vedrørende præsteembedets faste ejendom-
me.
Stk. 6. Kirkeministeren kan fastsætte regler om dispone-
ring af budgettet, herunder omdisponering inden for budget-
tet og til provstiudvalgskassen.«
12. I § 7 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1 og 2« til: »§ 7, stk. 1«.
13. I § 7 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for selvstæn-
dige juridiske enheder efter § 1, stk. 2 og 3, hvor de delta-
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget.«
14. I § 8, indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for selvstæn-
dige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3.«
15. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende aflægger selvstændige juridiske enheder, jf.
§ 1, stk. 2 og 3, årligt særskilt regnskab for enheden.«
16. I § 9, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres », om re-
vision og om provstiudvalgets godkendelse« til: »og frister
herfor, om revision og om offentliggørelse«.
17. I § 9, stk. 2, ændres »kirkekassens regnskab« til: »regn-
skaber efter stk. 1«.
18. § 17 c, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Budgetudvalget fastsætter det samlede lignings-
beløb, som skal opkræves af kommunen, samt fordelingen
mellem provstierne for
1) kommunens kirkekasser,
2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3,
hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte
kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbe-
villinger og projektbevillinger til provstiudvalget,
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme, og
4) provstiudvalgskasserne.«
19. § 17 d, stk. 1, affattes således:
3
»I kommuner, der omfatter flere provstier eller dele af fle-
re provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetudvalg
i medfør af § 17 c, fastsætter provstiudvalget for det prov-
sti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, det
samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen,
samt fordelingen mellem kasserne for
1) kommunens kirkekasser, jf. § 1, stk. 1,
2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3,
hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte
kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbe-
villinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme.«
20. I § 17 d, stk. 2., 1. pkt., ændres »ligger i ligningsprovsti-
et« til: »ligger i provstiet, hvor flest af kommunens folkekir-
kemedlemmer bor« og »budgetsamrådet i ligningsprovstiet«
ændres til: »budgetsamrådet i dette provsti«.
21. I § 17 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »anlægsbevillin-
ger«: », projektbevillinger«, og »ligningsprovstiets« ændres
til: »provstiets«.
22. I § 17 f indsættes efter »virksomhed«: », herunder regler
om beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v«.
23. I § 17 g, stk. 2, ændres »disses« til: »udvalgenes og
provstens« og », kontorartikler m.v.« ændres til: » og kon-
torhold«.
24. I § 17 g, stk. 4, indsættes efter »samarbejde, jf.«: » § 42
c eller«.
25. I § 17 g, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Udgifter til samarbejde, jf. § 42 b i lov om menigheds-
råd, kan udredes af provstiudvalgskassen.«
26. § 17 h, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Provstiudvalget fastsætter som led i den årlige
budgetproces driftsramme, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger for provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet
på baggrund heraf.«
27. § 17 h, stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse
og offentliggørelse, samt tilsyn.«
28. Efter § 17 h, stk. 4, indsættes som nyt stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Provstiudvalget disponerer i løbet af året budget-
tet inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og
projektbevillinger, som er fastsat som led i den årlige bud-
getproces, jf. stk. 2.
Stk. 6. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden for de fast-
satte rammer og bevillinger, jf. stk. 5.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
29. I § 17 h, stk. 6, 2. pkt., der bliver til stk. 8, 2. pkt.,
ændres »om revision og om stiftsøvrighedens godkendelse
af regnskaberne« til: »om frister herfor, om revision og om
offentliggørelse af regnskaberne«.
30. I § 19, stk. 1, 2. pkt. udgår »bortset fra beløb til imøde-
gåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2,«.
31. I § 19, stk. 1, 3. pkt. ændres »til imødegåelse af uforud-
sete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2« til: »afsat til reserven, jf.
§ 7, stk. 3«, og »vedkommende provstiudvalg« ændres til:
»provstiudvalget«.
32. I § 19, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Ligningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, jf. §
1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har beslut-
tet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget,
udbetales direkte til enheden.«
33. I § 23 a, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) Mødeudgifter.«
§ 3
Lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken
ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, nr. 33 og § 3, træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 3. Samarbejder oprettet som selvstændige juridiske
enheder i medfør af lov om forsøg i folkekirken, følger
fortsat lovens regler indtil dennes ophævelse den 1. januar
2024.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af §§ 7, stk. 5, og 17 h,
stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 95 af 29. januar 2020, som ændret ved lov nr. 2068 af
21. december 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af §§ 7, stk. 6, 7 a, stk. 5
og 6, og 17 h, stk. 4 og 6, i lov om folkekirkens økonomi,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 10, 11, 27 og 28.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi
2.2. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer
og geografi
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en
fællesbestyrelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Større fleksibilitet i den lokale budgetproces
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing af anlægsmidler
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Afholdelse af mødeudgifter samt overvejelse vedrørende forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
3.8. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.8.3. Den foreslåede ordning
3.9. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v.
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
3.10. Ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.10.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
5
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Bestemmelserne om de lokale kasser (kirkekasser og
provstiudvalgskasser) i lov om folkekirkens økonomi var
sidst genstand for væsentlige ændringer i 2009.
Med henblik på at afdække, om bestemmelserne om de
lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi med fordel
kunne opdateres i lyset af erfaringerne siden 2009, herunder
i lyset af de igangværende forsøg i folkekirken, som udløber
med udgangen af 2023, nedsatte Kirkeministeriet i 2022
en arbejdsgruppe bestående af folkekirkelige repræsentanter
fra Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen,
biskopperne og stiftskontorcheferne og med Kirkeministeri-
et som formand.
Arbejdsgruppens anbefalinger fremgår af “Afsluttende
rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”
(juni 2022), som blev offentliggjort på Kirkeministeriets
hjemmeside den 22. juni 2022. Anbefalingerne omfatter 15
konkrete forslag, som Kirkeministeriet med enkelte tilpas-
ninger generelt kan tilslutte sig, og som danner grundlag for
store dele af dette lovforslag.
Med lovforslaget udvides og forenkles mulighederne for
samarbejde på tværs af niveauer og geografi i folkekirken,
og reglerne om folkekirkens lokale kasser moderniseres med
henblik på øget transparens og fleksibilitet i den lokale øko-
nomistyring. Flere ændringer bygger på erfaringerne fra lov
om forsøg i folkekirken, som i lyset heraf ophæves.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i
folkekirken på tværs af niveauer og geografi
Der ses i stigende grad en interesse for at samarbejde
mellem de kirkelige myndigheder på alle niveauer i folke-
kirken. Samarbejdet sker ofte på tværs af geografiske enhe-
der – for eksempel mellem sogne, provstier eller stifter. Men
der samarbejdes også på tværs af de folkekirkelige myndig-
hedsniveauer – for eksempel mellem menighedsråd, provsti-
udvalg og stiftsadministration inden for det enkelte stift.
Med lov om forsøg i folkekirken blev det muligt i en af-
grænset periode at samarbejde om en række opgaver på nye
måder og med en anden kompetencefordeling end efter den
gældende folkekirkelige lovgivning. Der har været udbudt
i alt 11 forskellige forsøgsrammer, og interessen har været
særlig stor ved samarbejder inden for provstiet, hvor der for
eksempel ønskes en forankring af visse opgaver i provstiud-
valget, herunder med henblik på ansættelse af specialiserede
kompetencer.
Ud over interessen for særligt nogle forsøgsrammer har
der i de senere år været udvist interesse for at kunne samar-
bejde om nye eller eksisterende opgaver på tværs af stifter,
herunder mellem stiftsråd.
De senere års stadigt øgede engagement i tværgående
samarbejde i folkekirken hænger ikke mindst sammen med
demografiske og økonomiske forhold, hvor samarbejde
blandt andet gør det muligt at gennemføre aktiviteter, som
menighederne ikke har økonomiske eller administrative res-
sourcer til at gennemføre alene. Udviklingen hænger også
sammen med strukturelle forhold, som gør forankring af
samarbejde på andre niveauer end mellem menighedsråd
hensigtsmæssigt, for eksempel forventninger til en mere
ensartet og effektiv administration, herunder brug af it-sy-
stemer, samt krav om åbenhed og transparens i forhold til
økonomiske dispositioner.
Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangs-
punkt i, at menighedsrådet som altovervejende hovedregel
har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt
de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provsti-
udvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene vare-
tager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes
opgavevaretagelse.
De eksisterende regler for etablering og forvaltning af
samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder omfatter
derfor krav om Kirkeministeriets godkendelse af samar-
bejdsvedtægter, hvis der flyttes beslutningskompetence fra
menighedsråd til andre folkekirkelige myndigheder, eller
hvis samarbejdet indebærer fravigelse af reglerne i lov om
valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.fl.
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger ligger til grund for lov-
forslaget, anfører på den baggrund i sin afsluttende rapport,
at forankringen af det lokale kirkelige liv i menighedsrådene
bør fastholdes, men at muligheden for samarbejde på tværs
af myndighedsniveauer og geografiske grænser bør udvides
og forenkles, samt at der kan være særlig grund til at lempe
reglerne for samarbejder mellem menighedsråd inden for et
provsti, hvor provstiudvalget deltager.
2.2. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økono-
mistyring
Bestemmelserne om de lokale kasser i lov om folkekir-
kens økonomi var i 2009 genstand for væsentlige ændringer,
som implementerede en række anbefalinger fra et omfatten-
de udvalgsarbejde, jf. betænkning 1491 – Folkekirkens loka-
le økonomi (august 2007).
Lovændringen i 2009 indebar en række konkrete budget-
og regnskabsregler og krav til budget- og regnskabsproces-
sen for alle menighedsråd og provstiudvalg. Den overordne-
de hensigt med lovændringen var at sikre oplyste, ansvarli-
6
ge, transparente og inddragende økonomiske beslutninger
på folkekirkens lokale niveauer, som samlet tegner langt
størstedelen af den folkekirkelige økonomi.
Kirkeministeriet har siden 2009 ved flere lejligheder og
i dialog med folkekirkens interessenter gennemført undersø-
gelser af, hvordan menighedsrådene oplever de gældende
regler.
Som led i projektet ”Menighedsråd på jeres måde” kort-
lagde Kirkeministeriet således fra maj 2014 til oktober
2015, hvilke administrative arbejdsopgaver menighedsråde-
ne fandt udfordrende, hvilke muligheder de aktuelt benytte-
de sig af for at få opgaverne løst, samt hvor og hvordan
de gældende rammer kunne forbedres. Fra november 2015
til sommeren 2016 gennemførte Kirkeministeriet tilsvarende
kampagnen ”Bort med bøvlet” og modtog 67 henvendelser
fra alle dele af folkekirken med eksempler på besværlige
regler, unødigt bureaukrati eller andre tilfælde af uforståe-
lig administration i det kirkelige system. Resultaterne af
både kortlægningen og kampagnen indgik i det arbejde, som
mundede ud i lov om forsøg i folkekirken i 2017.
Statens Analyser og Implementering (SAI) har i marts
2022 i rapporten ”Analyse af de lokale niveauers (menig-
hedsråd og provstier) oplevelse af rammerne for økonomi-
styring af de lokale kasser i folkekirken” analyseret, hvordan
rammerne for økonomistyring af de lokale kasser i folkekir-
ken fungerer, og om rammerne understøtter menighedsråd
og provstiudvalg i at træffe velunderbyggede, oplyste be-
slutninger om økonomien i de lokale kasser. Analysen byg-
ger blandt andet på fokusgruppeinterviews og strukturerede
telefoninterviews med et bredt udsnit af menighedsråds- og
provstiudvalgsmedlemmer, udvalgt fra sogne og provstier,
som deltog og ikke deltog i forsøgsordninger, fra by og land,
samt med og uden ansvar for kirkegårdsdrift.
Et gennemgående resultat af de gennemførte undersøgel-
ser og kampagner i forhold til menighedsrådenes oplevel-
se af reglerne er, at en del menighedsrådsmedlemmer fin-
der de administrative opgaver vedr. økonomi udfordrende
og tidskrævende. Halvdelen af de adspurgte menighedsråds-
medlemmer i SAIs seneste undersøgelse vurderer dog, at
de har et tilstrækkeligt kendskab til økonomireglerne, og en
tredjedel finder det nemt at indgå i budget- og regnskabspro-
cesserne. Udfordringerne forekommer særligt udtalte blandt
nye menighedsrådsmedlemmer. Selv om både budget- og
regnskabsprocessen af mange opleves som langtrukken, er
der omvendt i en positiv anerkendelse af betydningen af
grundig og inddragende budgetlægning. Det fremhæves ge-
nerelt, at samarbejde og relationer mellem menighedsråd og
provstiudvalg er blevet stadig bedre, herunder som følge
af en høj grad af inddragelse og større gennemskuelighed
ift. fordeling af rammerne.
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger ligger til grund for det
aktuelle lovforslag, anfører på den baggrund i sin afslutten-
de rapport, at arbejdsgruppen finder, at det grundlæggende
regelsæt for økonomistyringen af de lokale kasser, som blev
indført i 2009, bør fastholdes af hensyn til fortsat at sikre
oplyste, ansvarlige, transparente og inddragende økonomi-
ske beslutninger på folkekirkens lokale niveauer.
Arbejdsgruppen har dog på baggrund af evalueringen af
forsøgene under forsøgslovgivningen og den seneste analyse
af menighedsråds og provstiudvalgs oplevelse af regelsættet
vurderet, at der kan være grund til at foreslå en række ju-
steringer, som kan bidrage til øget transparens, større fleksi-
bilitet i budgetlægningen og større frihedsgrader for menig-
hedsråd, som ønsker at fravige de centralt fastsatte krav til
budget- og regnskabsprocesserne.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udvidelse og forenkling af muligheden for samar-
bejder mellem folkekirkelige myndigheder på tværs af
niveauer og geografi
3.1.1. Gældende ret
Lov om menighedsråds kapitel 8 indeholder bestemmel-
ser, der gør det muligt for menighedsråd at samarbejde både
med hinanden og på tværs af niveauer.
Det fremgår af § 42 a i lov om menighedsråd, at to eller
flere menighedsråd kan indgå en aftale om samarbejde om
løsning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i med-
før af § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
Der kan således samarbejdes om sognets kirkelige virk-
somhed, sognets begravelsesvæsen, indtægtsdækket virk-
somhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virk-
somhed og begravelsesvæsen, fremme af det kirkelige liv
i provstiet, kirkelige formål af betydning for stiftet som
helhed, den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i
udlandet og personregistrering.
Et sådant samarbejde skal optages i en vedtægt, der of-
fentliggøres på stiftets hjemmeside. Menighedsrådslovens
§ 42 a, stk. 3, fastsætter de nærmere krav til vedtægtens
indhold, som omfatter oplysninger om, hvilke menigheds-
råd der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører,
finansiering af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menig-
hedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse af uenighed om
vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet
og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan
rekvireres.
Det fremgår af § 43 i lov om menighedsråd, at ud over
de i § 42 a nævnte tilfælde kan to eller flere menighedsråd
indgå aftale om samarbejde, der kræver dispensation fra
reglerne i menighedsrådslovens kapitel 1-7 og kapitel 9 samt
regler i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
og lov om bestyrelse og brug af folkekirkes kirker m.m. De
nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn,
optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren
og offentliggøres på Kirkeministeriets hjemmeside.
Det fremgår af § 43 a i lov om menighedsråd, at flere
menighedsråd i ét provsti kan beslutte at etablere de i § 42
a og 43 nævnte former for samarbejde med provstiet som
ramme. Beslutning derom skal træffes på budgetsamråd, og
udgifterne til samarbejder finansieres af provstiudvalgskas-
sen.
Ved et samarbejde efter § 43 a, er der tale om, at finan-
7
sieringen, modsat et samarbejde efter § 42 a, flyttes til
provstiudvalgskassen. Samarbejdet er geografisk afgrænset
til kun at omfatte menighedsråd i et provsti, og finder derfor
ikke anvendelse på tværs af provstigrænser. Ved et samar-
bejde efter § 43 a udgør provstiet den økonomiske ramme
for samarbejdet.
Bestemmelsen i § 43 a i lov om menighedsråd skal ses
i sammenhæng med § 17 g, stk. 4, i lov om folkekirkens
økonomi, hvorefter udgifter til samarbejde, jf. § 43 a i lov
om menighedsråd, udredes af provstiudvalgskassen. Denne
bestemmelse giver mulighed for, at provstiudvalget kan fi-
nansiere udgifter til samarbejder efter § 43 a i lov om me-
nighedsråd, herunder udgifter til specialiseret arbejdskraft.
Herudover giver lov om folkekirkens økonomi ikke mu-
lighed for, at provstiudvalgskassen kan finansiere ansættelse
af medarbejdere, bortset fra adgangen i § 17 g, stk. 2, til
at finansiere provstiudvalgenes udgifter til medhjælp, kon-
torartikler m.v. efter kirkeministerens nærmere bestemmel-
se. Denne bestemmelse er udmøntet restriktivt, således, at
der til understøttelse af provstiudvalgets og provstens arbej-
de i dag alene – uden dispensation - kan antages kontormed-
hjælp i form af en provstisekretær. Kirkeministeriet har dog
i en del samarbejdssager konkret dispenseret fra bestemmel-
sen, således at det har været muligt for provstiudvalget at
afholde sådanne samarbejders udgift ved ansættelse af per-
sonale, der ikke falder ind under den hidtidige traditionelle
forståelse af begrebet ”medhjælp”.
Hvis provstiudvalget skal ansætte andet personale end,
hvad der falder ind under betegnelsen ”medhjælp”, består
proceduren af flere led. En ansættelse ved provstiudvalget,
som ikke kan karakteriseres som medhjælp, kræver Kirke-
ministeriets dispensation fra § 17 g, stk. 2, i lov om folkekir-
kens økonomi. Herudover skal stillingsoprettelsen godken-
des af Kirkeministeriet da der ikke er fri stillingsoprettelse
for stillinger, som ikke kan betegnes som klassiske kirke-
funktionærstillinger. Er der tale om stillinger som fælles
konsulent, skal ansættelsesforhold og lønniveau skal endvi-
dere behandles af HR-gruppen (tidl. koordinationsudvalget)
vedrørende kirkefunktionærer, jf. cirkulære af 12. januar
2012 om fælles konsulenter ansat af flere menighedsråd
i fællesskab. HR-gruppen vedrørende kirkefunktionærer be-
står af repræsentanter for Landsforeningen af Menighedsråd,
stifternes løncentre, biskopperne, Provsteforeningen og Kir-
keministeriet og har til opgave at koordinere og styrke den
generelle indsats på HR-området for kirkefunktionærer, her-
under at drøfte spørgsmål vedr. løn og vilkår for fælleskon-
sulenter ansat af flere menighedsråd i fællesskab.
Det fremgår endelig af § 43 b i lov om menighedsråd,
at de i § 43, stk. 1-5 nævnte regler om samarbejde mellem
menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde
mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to eller fle-
re stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og
mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller
provstiudvalg.
Ved et samarbejde efter § 43 b, er der tale om, at der
samarbejdes på tværs af niveauer, som ikke er reguleret i
den kirkelige lovgivning, hvorfor et samarbejde efter denne
bestemmelse kræver dispensation fra kirkeministeren. Sam-
arbejdet er ikke geografisk afgrænset.
Stiftsrådene er i dag som de eneste kirkelige myndigheder
ikke reguleret i samarbejdsreglerne i kapitel 8 i lov om
menighedsråd, og har derfor ikke mulighed for at indgå i
samarbejder.
I alle samarbejder, der kræver Kirkeministeriets godken-
delse og dispensation, udarbejdes der en vedtægt, der via
tjenestevejen (dvs. det lokale stift) sendes til Kirkeministeri-
et, som behandler vedtægten for samarbejdet. Kirkeministe-
riet sikrer gyldigheden af vedtægtens indhold, ligesom mini-
steriet inden for lovgivningens rammer giver de fornødne
dispensationer, hvis der samarbejdes ud over, hvad der er
reguleret i den kirkelige lovgivning.
3.1.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at forankringen af det lokale kir-
kelige liv i menighedsrådene bør fastholdes. Særligt for
samarbejder inden for rammerne af et provsti, herunder
med forankring i provstiudvalgene, bemærker arbejdsgrup-
pen dog, at provstiudvalgene i stigende grad engagerer sig
i at facilitere det fælles arbejde med udvikling inden for
hele provstiet og dermed også i stigende grad bliver enga-
geret i den opgaveløsning, som følger af drøftelserne. Ar-
bejdsgruppen betragter i vidt omfang denne udvikling, hvor
menighedsråd og provstiudvalg i fællesskab engagerer sig i
samarbejder, som positiv, så længe det grundlæggende sker
på frivillig basis og efter menighedsrådenes eget ønske. Ar-
bejdsgruppen finder derfor, at der kan være særlig grund
til at lempe reglerne for samarbejder mellem menighedsråd
inden for et provsti, hvor provstiudvalget deltager.
Arbejdsgruppen vurderer som udgangspunkt, at der ved
en lempelse af reglerne for samarbejde eller delegering af
kompetencer inden for rammerne af et provsti ikke er behov
for at fastsætte særlige regler om tilsyn. Arbejdsgruppen
anfører dog, både af hensyn til biskoppens og stiftsøvrig-
hedens tilsyn med menighedsrådenes og provstiudvalgenes
virksomhed samt for at sikre et tværgående fokus på at
undgå unødigt udgiftspres, at der kan være grund til at ind-
føre en pligt til at orientere stiftet om samarbejder, hvor
provstiudvalget indgår, eller hvor kompetencer delegeres til
provstiudvalget.
Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund at ophæve kra-
vet om dispensation ved samarbejder mellem menighedsråd
og provstiudvalg, der organiseres med en bestyrelse, når
samarbejdet omfatter:
– Fælles administration, herunder personregistrering, regn-
skabsopgaver m.v.
– Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og
HR-rådgivning m.v.
– Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboli-
ger
– Bygningsteknisk rådgivning
– Skole-kirke-samarbejde
– Kommunikation.
Arbejdsgruppen foreslår desuden at gøre det muligt for
menighedsrådene uden dispensation at delegere kompeten-
8
ce, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samar-
bejdet omfatter:
– Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og
HR-rådgivning m.v.
– Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboli-
ger
– Bygningsteknisk rådgivning
– Skole-kirke-samarbejde
– Kommunikation
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det gøres muligt for
stiftsrådet, efter dispensation fra Kirkeministeriet, at indgå
i samarbejder med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøv-
righeder. Den gældende kirkelige lovgivning giver således,
som beskrevet i lovforslagets punkt 3.1.1., mulighed for
samarbejde på tværs af niveauer efter dispensation fra Kir-
keministeriet, men bestemmelsen giver ikke mulighed for, at
stiftsråd kan indgå i samarbejder med øvrige folkekirkelige
myndigheder.
Arbejdsgruppen anfører som begrundelse for forslaget, at
det i forskellige sammenhænge i forbindelse med konkrete
sager inden for de senere år har været drøftet mellem Kirke-
ministeriets departement og bl.a. biskopperne, om der med
fordel kunne etableres samarbejder, hvor også stiftsrådet
indgår. Der kan således være fordele forbundet med, at flere
stiftsråd går sammen om fælles projekter inden for stiftsrå-
denes kompetencer, herunder undervisning, formidling og
kommunikation. Det ville være en forudsætning for samar-
bejdet, at alle indtræder i samarbejdet efter eget ønske, og at
samarbejdet ligger inden for de formål, som stiftsrådet har
kompetencen til at agere inden for i forvejen. Stiftsrådets
kompetence omfatter bestyrelse af kirkernes og præsteembe-
dernes kapitaler, herunder at fastsætte indlåns- og udlånsren-
ter, behandle låneansøgninger, samt at iværksætte aktiviteter
vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og
udviklingsprojekter inden for blandt andet undervisning, di-
akoni og kirkemusik.
Endelig anfører arbejdsgruppen, at den løbende udvikling
i folkekirkens ønsker om at udvikle samarbejder, som løser
problemstillinger relevante for større geografiske områder,
giver anledning til at overveje, om og hvordan sådanne øn-
sker bedst håndteres inden for den eksisterende folkekirkeli-
ge lovgivning.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i lov om folkekir-
kens økonomi indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som
giver mulighed for, at kirkeministeren kan fastlægge stan-
dardmodeller for samarbejdskonstruktioner, der involverer
flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller
der involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/
eller stiftsøvrigheder. Anvendelse af en sådan standardmo-
del vil herefter kunne ske uden ansøgning om dispensation
fra Kirkeministeriet.
Konkret nævner arbejdsgruppen modeller for samarbejder
om initiativer vedrørende grøn omstilling. Arbejdsgruppen
bemærker, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger
konkrete forslag til standardmodeller.
Det foreslås, at Kirkeministeriet, hvis der indsendes ud-
kast til vedtægter, som kræver dispensation, vil være op-
mærksom på, om indsendte modeller kunne være relevante
at godkende som standardmodel med henblik på fremtidig
brug i andre tilfælde.
Endelig foreslår arbejdsgruppen at udvide provstiudvalgs-
kassens mulighed for at afholde udgiften ved ansættelse
af specialiserede kompetencer, når et samarbejde indebærer
kompetence- eller opgavedelegation til provstiudvalget. I
takt med at flere samarbejder mellem menighedsråd og
mellem menighedsråd og provstiudvalg ønskes forankret i
provstiudvalget, herunder samarbejder om ansættelse af spe-
cialiserede kompetencer som for eksempel HR-konsulenter,
byggetekniske rådgivere og kommunikationsmedarbejdere,
vurderer arbejdsgruppen således, at begrænsningen i lov
om folkekirkens økonomi til kun at kunne afholde udgiften
ved ansættelse af sekretærkompetence på provstiniveauet er
uhensigtsmæssig.
Arbejdsgruppen foreslår konkret, at der foretages en æn-
dring af bestemmelsen i lov om folkekirkens økonomi ved-
rørende afholdelse af udgifter i provstiudvalgskassen, så den
også omfatter afholdelse af udgifter ved ansættelsen af med-
arbejdere til løsning af opgaver delegeret fra menighedsrå-
dene.
Arbejdsgruppen er opmærksom på risikoen for, at en udvi-
det mulighed for ansættelser på provstiniveauet isoleret set
kan medføre et stigende udgiftspres i folkekirken, uanset
at specialiserede kompetencer samtidig vurderes at kunne
indebære besparelser gennem samling af tidligere spredte
opgaver m.v. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at proceduren
for ansættelse af konsulenter m.v. i provstierne omfatter en
obligatorisk høring af biskoppen inden ansættelse for at und-
gå overlappende ansættelser af konsulenter på forskellige
niveauer til understøttelse af den samme opgave. Efter hø-
ring af biskoppen foreslås en procedure, hvor HR-gruppen
orienteres om ansættelsen. Høringen af biskoppen og orien-
teringen af HR-gruppen vil gøre det muligt for biskoppen og
HR-gruppen at have overblik over antallet og udviklingen
i ansættelser på provstiniveau, samt evt. formidle overordne-
de drøftelser i forhold til en koordineret indsats på konsu-
lentområdet i provstierne.
Med henblik på at nyttiggøre den foreslåede finansierings-
bestemmelse i praksis, foreslår arbejdsgruppen desuden, at
Kirkeministeriet indleder en proces med henblik på at lette
adgangen til at ansætte konsulenter m.v. i provstierne mest
mulig, herunder særligt i forhold til ansættelse af HR-konsu-
lenter og/eller byggesagkyndige, som p.t. vurderes at være
de mest efterspurgte stillingskategorier på provstiniveau.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overve-
jelser og forslag om lettere adgang til samarbejde mellem
menighedsråd og provstiudvalg, ligesom Kirkeministeriet
kan tilslutte sig muligheden for, at stiftsråd kan indgå i sam-
arbejder med dispensation fra Kirkeministeriet. Kirkemini-
steriet bemærker dog, at den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse vedrørende standardmodeller ikke som foreslået
bør indsættes i lov om folkekirkens økonomi, men i lov om
menighedsråd, som allerede regulerer samarbejder, jf. punkt
3.1.1. om gældende ret.
9
Kirkeministeriet kan herudover tilslutte sig arbejdsgrup-
pens forslag om en udvidelse af muligheden for at ansætte
specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samar-
bejde indebærer kompetence- eller opgavedelegation fra me-
nighedsudvalg til provstiudvalg. i.
Kirkeministeriet vil i forlængelse af lovforslaget og under
inddragelse af HR-gruppen og relevante arbejdsmarkedspar-
ter tage initiativ til at gennemgå den nærmere procedure for
ansættelse af konsulenter af flere menighedsråd i fællesskab,
herunder i provstiudvalget, med henblik på at lette adgangen
til at ansætte konsulenter så meget som muligt og med hen-
blik på at gøre processen så enkel og decentral som mulig.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Med forslag til ny § 42 b i lov om menighedsråd, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der fastsættes en
bestemmelse, der giver mulighed for samarbejder mellem
menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres med en
bestyrelse. Sådanne samarbejder vil ikke som hidtil kræve
en dispensation og godkendelse af Kirkeministeriet, så læn-
ge der alene samarbejdes om fælles administration, herun-
der personregistrering og regnskabsopgaver, fælles persona-
leadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgiv-
ning, bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboli-
ger, bygningsteknisk rådgivning, skole-kirke-samarbejde og
kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse skal i lighed med gældende
regler om samarbejder i kapitel 8 i lov om menighedsråd
indeholde krav til udarbejdelse af en samarbejdsvedtægt in-
deholdende oplysninger om deltagere i samarbejdet, samar-
bejdets indhold, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår
for optagelse af andre deltagere i samarbejdet, afgørelse af
uenigheder om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse
af samarbejdet samt offentliggørelse.
Med den foreslåede bestemmelse indføres der et krav om,
at disse samarbejder organiseres ved en bestyrelse med re-
præsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalg. Dette
er en udvidelse af de krav, der følger af de allerede gæl-
dende bestemmelser om samarbejde i kapitel 8 i lov om
menighedsråd. Kravet følger imidlertid den praksis, der er
på området, hvor Kirkeministeriet gennemgår samarbejds-
vedtægter, når der samarbejdes på tværs af niveauer i folke-
kirken. Kirkeministeriet påser således, at der i vedtægten er
nedsat en bestyrelse og sammensætningen heraf forud for
en godkendelse af en samarbejdsvedtægt. Et krav om en
bestyrelse skal fastholde de samarbejdende parters rolle og
engagement på begge niveauer.
Når menighedsråd og provstiudvalg opretter samarbejder,
hvor der nedsættes en bestyrelse, fastholdes provstiudval-
gets tilsynsforpligtelser uændret. Ved sammensætningen af
bestyrelsen skal menighedsråd og provstiudvalg dog være
opmærksomme på, at provstiudvalgsmedlemmer kan blive
inhabile i provstiudvalget. I tilfælde af inhabilitet skal de al-
mindelige forvaltningsretlige regler iagttages. For at sikre, at
provstiudvalget under alle omstændigheder forbliver beslut-
ningsdygtigt, må mindre end halvdelen af provstiudvalgets
medlemmer indgå i en bestemt bestyrelse.
Med forslaget fastsættes der desuden et krav om, at samar-
bejdsvedtægten skal offentliggøres på stiftets hjemmeside,
modsat i dag, hvor vedtægterne offentliggøres på Kirkemi-
nisteriets hjemmeside efter godkendelse. Det svarer til det
krav, der allerede i dag gælder for offentliggørelse af ved-
tægten for samarbejder mellem menighedsråd, jf. § 42 a i
lov om menighedsråd, som ikke kræver Kirkeministeriets
godkendelse. Den udvidede mulighed for, at menighedsråd
og provstiudvalg kan samarbejde uden godkendelse og dis-
pensation, er afgrænset til de specifikke områder, som næv-
nes i den foreslåede § 42 b, og som derfor ikke kræver
godkendelse.
Den foreslåede ordning indebærer således en mindre ud-
videlse af stiftsadministrationens eksisterende screeningsop-
gave i forbindelse med offentliggørelse af vedtægter om
samarbejder mellem menighedsråd, jf. § 42 a lov om menig-
hedsråd. Når stiftsadministrationen modtager samarbejds-
vedtægter efter den foreslåede nye § 42 b til offentliggørelse
på stiftets hjemmeside, skal stiftet således sikre, at samarbej-
dets aktiviteter er omfattet af § 42 b. Såfremt en vedtægt fal-
der uden for de områder, som der kan samarbejdes om uden
Kirkeministeriets godkendelse, skal denne videresendes til
Kirkeministeriet via tjenestevejen med henblik på godken-
delse og offentliggørelse på ministeriets hjemmeside, jf. §
43 b i lov om menighedsråd. Ligeledes skal stiftsadministra-
tionerne også screene vedtægterne for, om disse opfylder de
krav, der er fastsat til indholdet af en vedtægt.
Med forslag til ny § 42 c i lov om menighedsråd, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det endvidere, at der fastsæt-
tes en bestemmelse vedrørende mulighed for, at menigheds-
rådene uden dispensation kan flytte kompetence, opgaver
og finansiering til provstiudvalget, så længe samarbejdet
vedrører fælles personaleadministration, herunder rekrutte-
ringstiltag og HR-rådgivning, bygningsvedligeholdelse og
drift, herunder præsteboliger, bygningsteknisk rådgivning,
skole-kirke-samarbejde og kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i lighed med gæl-
dende regler om samarbejder i kapitel 8 i lov om menig-
hedsråd krav til udarbejdelse af en samarbejdsvedtægt inde-
holdende oplysninger om deltagere i samarbejdet, samarbej-
dets indhold, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår
for optagelse af andre deltagere i samarbejdet, afgørelse af
uenigheder om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse
af samarbejdet samt offentliggørelse.
Med forslaget til nye §§ 42 b og 42 c lægges der op til,
at alle samarbejder mellem menighedsråd og provstier, lige-
som i dag, foregår på frivilligt grundlag. Det er ikke hensig-
ten med de foreslåede ændringer at ændre ved den eksister-
ende sognestruktur, men alene at tilbyde menighedsrådene
friere rammer for, hvorledes de organiserer sig lokalt også i
forhold til at samarbejde med provstiet. Samarbejderne sker
således fortsat inden for de eksisterende beslutningsstruktu-
rer, hvor de enkelte menighedsråd og provstiudvalgene selv
skal vælge at tilslutte sig. Provstiudvalget eller øvrige me-
nighedsråd kan ikke tvinge et enkelt udenforstående menig-
hedsråd med i et samarbejde, ligesom et eller flere samarbej-
10
dende menighedsråd ikke kan pålægge et provstiudvalg at
deltage i samarbejdet.
I forlængelse af forslaget til nye §§ 42 b og 42 c i lov
om menighedsråd lægges der ligeledes op til, at der sker en
tilføjelse i § 17 g, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi,
jf. lovforslagets § 2, nr. 24 og 25, således at udgifter til
samarbejder, jf. § 42 c i lov om menighedsråd udredes af
provstiudvalgskassen, og at udgifter til samarbejde, jf. § 42
b i lov om menighedsråd, kan udredes af provstiudvalgskas-
sen.
Hjemlen udvides dermed til, at provstiudvalgskassen kan
afholde udgifter til samarbejder mellem menighedsråd og
mellem menighedsråd og provstiudvalg i samme udstræk-
ning, som muligheden for at etablere sådanne samarbej-
der uden godkendelse eller dispensation fra Kirkeministeri-
et. Ved samarbejder efter den foreslåede § 42 c delegeres
kompetence, opgaver og finansiering således til provstiud-
valget, og ansvaret for samarbejdets udgifter overgår der-
med til provstiudvalgskassen. Ved samarbejder efter den
foreslåede § 42 b kan samarbejdsparterne vælge, om ansva-
ret for at afholde udgifter i henhold til samarbejdsvedtægten
skal placeres hos et af de deltagende menighedsråd eller hos
provstiudvalget. Herefter vil provstiudvalget kunne afholde
alle udgifter i relation til samarbejder efter § 42 b og § 42 c i
lov om menighedsråd, herunder lønudgifter til ansættelse af
specialiseret arbejdskraft.
Når der samarbejdes på tværs af niveauer efter § 43 b i
lov om menighedsråd, er der ikke hjemmel til, at udgifterne
afholdes af provstiudvalgskassen, hvorfor Kirkeministeriet i
disse tilfælde fortsat vil skulle dispensere fra § 17 g, stk. 2,
i lov om folkekirkens økonomi, som en del af godkendelses-
processen.
Med forslag til ændringer i den gældende § 43 b i lov
om menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, foreslås
det desuden, at der tilføjes en mulighed for, at stiftsråd kan
arbejde sammen enten med andre stiftsråd eller andre kirke-
lige myndigheder. Med tilføjelsen gives der mulighed for at
samarbejde efter de samme vilkår og krav til godkendelse
og dispensation som for andre samarbejder mellem andre
kirkelige myndigheder.
Med forslag til en ny § 43 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 7,
foreslås det endelig at indføre en bestemmelse, der bemyn-
diger kirkeministeren til at fastsætte standardmodeller for
samarbejdskonstruktioner, der er omfattet af § 43 b.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til, at kirkeministeren kan
fastsætte standardmodeller for samarbejdskonstruktioner på
baggrund af konkret godkendte samarbejdsvedtægter, som
forventes at kunne være relevante og anvendelige for an-
dre. Såfremt Kirkeministeriet har godkendt en samarbejds-
vedtægt som standardmodel, vil denne fremover kunne an-
vendes til tilsvarende samarbejdskonstruktioner uden Kir-
keministeriets forudgående godkendelse. Når Kirkeministe-
riet har godkendt en samarbejdsvedtægt som standardmo-
del, skal dette offentliggøres på Kirkeministeriets hjemme-
side. Det er dog en forudsætning, at den til samarbejdet
tilhørende vedtægt af Kirkeministeriet vurderes at være så
standardiseret, at den med fordel kan danne grundlag for an-
dre samarbejder, som vedrører samme tema og konstruktion.
3.2. Mulighed for at samle administrationen af flere sam-
arbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en
fællesbestyrelse
3.2.1. Gældende ret
Lov om menighedsråds kapitel 8 indeholder bestemmel-
ser, der gør det muligt for menighedsråd at samarbejde både
med hinanden og på tværs af niveauer, jf. nærmere om §§ 42
a, 43 og 43 b i punkt 3.1.1.
Både i samarbejder mellem menighedsråd og i samarbej-
der mellem menighedsråd og provstiudvalg indebærer kra-
vene til samarbejdsvedtægterne – uanset om samarbejdet
kræver godkendelse af Kirkeministeriet eller ej – i praksis,
at der nedsættes en bestyrelse for hvert enkelt samarbejde.
I samarbejder på tværs af menighedsråd og provstiudvalg
nedsættes der i praksis en bestyrelse, hvor der efter dispen-
sation fra Kirkeministeriet enten ansættes medarbejdere ved
provstiudvalget, hvor provsten udpeges som kontaktperson,
eller hvor samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen.
Bestyrelsens sammensætning fremgår af vedtægten for
samarbejdet, og Kirkeministeriet har i en årrække gjort god-
kendelsen af samarbejdsvedtægter efter § 43 b betinget af, at
bestyrelsen for et samarbejde, hvori der indgår menigheds-
råd, består af et flertal af læge medlemmer med henblik
på at fastholde forankringen i det lokale liv i menigheds-
rådene. I samarbejder mellem menighedsråd og provstiud-
valg har de samarbejdende parter ved sammensætningen af
bestyrelsen skullet være opmærksomme på, at provstiudval-
genes tilsynsforpligtelse forblev uændret, og at der derved
kunne opstå habilitetsspørgsmål i forhold til behandling af
sager på provstiudvalgsmøder.
3.2.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for
lovforslaget, anfører i sin afsluttende rapport, at menigheds-
råds- og provstiudvalgsmedlemmer bruger megen tid på de-
res hverv i menighedsråd og provstiudvalg. En udfordring
med etablering af flere samarbejder mellem menighedsråd
eller mellem menighedsråd og provstiudvalg er på den bag-
grund, at det kan være svært at besætte posterne i alle sam-
arbejdernes bestyrelser.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i stedet for at op-
rette særskilte bestyrelser for hvert enkelt samarbejde kan
etableres en fællesbestyrelse inden for et provsti, inden for
et ligningsområde (hvis der er flere provstier i et lignings-
område) eller inden for hvert ligningsområde i et provsti
(hvis der er flere ligningsområder i et provsti). Menigheds-
råd, eller menighedsråd og provstiudvalg, der opretter et
samarbejde, vil således kunne vælge at tilslutte sig fællesbe-
styrelsen, uden at det er et krav, at fællesbestyrelsen omfat-
ter repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle
samarbejder. Fællesbestyrelsen vil herefter have kompetence
til at træffe beslutninger og administrere alle samarbejder
11
svarende til den funktion, som flere særskilte bestyrelser
ville have.
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at deltagerne i en kon-
kret samarbejdskonstruktion selv beslutter, om de ønsker at
oprette eller tilslutte sig en fællesbestyrelse, og at de frit
kan beslutte at trække samarbejdets administration fra fæl-
lesbestyrelsen eller trække sig fra samarbejdet. Beslutning
om tilslutning af et samarbejde til en fællesbestyrelse skal
fremgå af det pågældende samarbejdes vedtægt, og der skal
foreligge en procedure for, at samarbejdet kan trække sig
fra en fællesbestyrelse. Alle samarbejder, som træffer beslut-
ning herom, kan tilslutte sig fællesbestyrelsen.
Arbejdsgruppen peger endvidere på, at menighedsråd og
provstiudvalg ved sammensætningen af en fællesbestyrelse
skal være opmærksomme på, at provstiudvalgsmedlemmer
efter de almindelige regler for habilitet kan blive inhabile
i provstiudvalget. For at sikre, at provstiudvalget under al-
le omstændigheder forbliver beslutningsdygtigt, må mindre
end halvdelen af provstiudvalgets medlemmer derfor indgå i
en fællesbestyrelse.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overve-
jelser og forslag, men bemærker, at samarbejder, som dele-
gerer kompetence, opgaver og finansiering til provstiudval-
get, jf. punkt 3.1., samt selvstændige juridiske enheder, jf.
punkt 3.3., ikke samtidig kan administreres af en fællesbe-
styrelse. I samarbejder hvor opgaver er delegeret til prov-
stiudvalget, overtager provstiudvalget samtidig administrati-
onen hermed. I forhold til de selvstændige juridiske enheder
sidestilles disse administrativt med menighedsråd i forhold
til udarbejdelse af bl.a. budget og regnskab, hvorfor besty-
relserne for disse enheder selvstændigt bør tage beslutninger
vedrørende administrationen.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås indsat et nyt kapitel 8
a i lov om menighedsråd. Dette kapitel omhandler fællesbe-
styrelsen og medfører, at der indsættes nye §§ 44 a-44 d i
lov om menighedsråd.
Efter forslaget til den nye § 44 a i lov om menighedsråd
kan menighedsrådene inden for et provsti nedsætte en fæl-
lesbestyrelse. Hvis provstiet dækker flere ligningsområder,
kan der nedsættes en fællesbestyrelse for hvert ligningsom-
råde. Hvis der i ligningsområdet er flere provstier, kan der
nedsættes en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde. Fæl-
lesbestyrelsen kan tildeles kompetence til at træffe beslut-
ninger og administrere alle samarbejder inden for disse om-
råder. Det er hensigten, at fællesbestyrelsen skal varetage de
opgaver, som bestyrelsen for et samarbejde er tildelt, og som
er optaget i vedtægten for et samarbejde.
Inden for ligningsområdet deler alle menighedsråd det
økonomiske grundlag for opkrævning af kirkeskat. Når der
organiseres samarbejder, kan samarbejderne derfor med for-
del organiseres inden for netop ligningsområdet, da menig-
hedsrådene inden for dette deler det grundlag, økonomien
hviler på. Ofte vil samarbejder være organiseret inden for
et provsti, men i særlige tilfælde ville det være relevant
at organisere samarbejder, som dækker et helt ligningsom-
råde, således at flere provstier indgår. Tilsvarende kan der
inden for et provsti være flere ligningsområder, hvor der er
væsentlig forskel på det økonomiske grundlag, og hvor det
kan være relevant at nedsætte en fællesbestyrelse for hvert
ligningsområde for sig.
Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. I
forretningsordenen kan mødefrekvens, konstituering m.v.
fastsættes, ligesom der kan tages stilling til øvrige forhold
som for eksempel deltagelse af observatører, hvis det vurde-
res at være relevant. Af hensyn til menighedsråds og folke-
kirkemedlemmers indsigt i arbejdet i fællesbestyrelsen, bør
det tilstræbes, at dagsordener, referater og øvrigt materiale
fra fællesbestyrelsens møder offentliggøres.
Med forslaget til den nye § 44 b i lov om menighedsråd
reguleres muligheden for tilslutningen af et samarbejde til
fællesbestyrelsen.
Muligheden for tilslutning til fællesbestyrelsen er ikke be-
grænset til samarbejder efter den foreslåede § 42 b i lov om
menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, men gælder alle
samarbejder mellem menighedsråd eller mellem menigheds-
råd og provstiudvalg, der kan oprettes i medfør af kapitel 8
lov om menighedsråd. Dette gælder dog ikke samarbejder
efter § 42 c om delegation af kompetence, opgaver og finan-
siering til provstiudvalget, ligesom samarbejder efter § 42
a i lov om menighedsråd oprettet som selvstændig juridisk
enhed ikke kan tilslutte sig fællesbestyrelsen. For så vidt an-
går samarbejder efter § 43 b, som kræver Kirkeministeriets
godkendelse, er disse ligeledes omfattet af muligheden for
tilslutning til fællesbestyrelsen, så længe der er tale om et
samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg. Samar-
bejder på tværs af niveauer mellem andre kirkelige myndig-
heder vil ikke være omfattet af muligheden for at nedsætte
eller tilslutte sig en fællesbestyrelse efter det foreslåede nye
kapitel 8 a i lov om menighedsråd.
Hvis der efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a træffes
beslutning om oprettelse af flere fællesbestyrelser inden for
et provsti med flere ligningsområder eller inden for et lig-
ningsområde med flere provstier, skal tilslutning ske til den
fællesbestyrelse på lavest mulige niveau, som dækker sam-
arbejdets deltagere geografisk. Samarbejder som ønsker at
tilslutte sig en fællesbestyrelse skal således, hvis der er taget
beslutning om oprettelse af flere sådanne fællesbestyrelser,
i prioriteret rækkefølge vælge en fællesbestyrelse, som dæk-
ker et ligningsområde i et provsti, en fællesbestyrelse, som
dækker et provsti, eller en fællesbestyrelse, som dækker et
ligningsområde med flere provstier.
Den folkekirkelige provstiinddeling gør, at det ikke alle
steder er muligt at oprette fællesbestyrelser på alle niveauer.
Såfremt et samarbejde, der oprettes enten mellem menig-
hedsråd eller mellem menighedsråd og provstiudvalg, øn-
sker, at samarbejdet skal administreres af en fællesbestyrel-
se, skal dette fremgå af vedtægten for samarbejdet. Det er
hensigten med bestemmelsen, at både nye og eksisterende
samarbejder kan tilslutte sig en fællesbestyrelse. For allere-
de eksisterende samarbejder vil tilslutning til en fællesbe-
styrelse kræve en vedtægtsændring eller et tillæg til den
12
eksisterende vedtægt. En tilslutning til en fællesbestyrelse
for allerede godkendte samarbejder kræver ikke en fornyet
godkendelse af Kirkeministeriet, men blot et tillæg til den
godkendte vedtægt. Tillægget indsendes til Kirkeministeriets
orientering og offentliggørelse til den allerede godkendte
vedtægt. For så vidt angår allerede eksisterende samarbejder
efter § 42 a i lov om menighedsråd, som er offentliggjort
på stiftets hjemmeside, fremsendes vedtægtsændring eller
tillæg til den eksisterende vedtægt til stiftet med henblik på
offentliggørelse.
Nedsættelse af og tilslutning til en fællesbestyrelse er fri-
villig og skal alene skabe mulighed for at samle kompetence
og administration et sted, i stedet for i mange små bestyrel-
ser. Dette ændrer ikke ved den eksisterende ordning, hvor
der for hvert enkelt samarbejde fortsat kan nedsættes en
bestyrelse, hvis man ikke ønsker at anvende muligheden
med en fællesbestyrelse. Det vil desuden altid være muligt
for et samarbejde at trække sig fra fællesbestyrelsen ved, at
de samarbejdende parter meddeler fællesbestyrelsen, at de
trækker sig. Såfremt et samarbejde trækker sig fra fællesbe-
styrelsen, skal de samarbejdende parter i stedet udarbejde
en vedtægtsændring eller et tillæg, hvor det fremgår, at der
nedsættes en særskilt bestyrelse for samarbejdet.
Med forslaget til den nye § 44 c reguleres valget til fælles-
bestyrelsen.
Det foreslås, at provstiudvalget sikrer, at der afholdes
valg, og at dette sker i forbindelse med et budgetsam-
råd. Herved sikres det, at valget sker på et fastsat møde.
Er der flere provstier inden for et ligningsområde, der har
nedsat en fællesbestyrelse inden for ligningsområdet, skal
den forretningsførende provst i budgetudvalget sikre, at der
afholdes valg til fællesbestyrelsen. Valget afholdes i så fald
i forbindelse med et budgetudvalgsmøde. Det bemærkes,
at der kun nedsættes et budgetudvalg i de tilfælde, hvor
kommunen omfatter to eller flere provstier, der hver har
50 procent eller mere af deres folkekirkemedlemmer inden
for kommunen, eller hvis kommunen omfatter to eller flere
provstier, hvoraf mindst en har mere end 20 procent, men
mindre end 50 procent af deres folkekirkemedlemmer inden
for kommunen. I praksis vil valg til fællesbestyrelsen såle-
des langt de fleste steder ske på et budgetsamråd og ikke på
et budgetudvalgsmøde.
Med den foreslåede ordning sker valget til fællesbestyrel-
sen ved simpelt flertal blandt de fremmødte deltagere på
et lovligt indkaldt møde, og repræsentanterne på møderne
har hver én stemme. I overensstemmelse med lovforslagets
overordnede hensigt om at forenkle muligheden for samar-
bejder på tværs af folkekirkens niveauer, foreslår Kirkemini-
steriet, at det enkelte budgetsamråd eller budgetudvalg selv
fastsætter proceduren for valg til en fællesbestyrelse. Med
den foreslåede ordning er det således et lokalt anliggende
at sikre en smidig procedure til valg til en fællesbestyrel-
se. Valgproceduren bør indarbejdes i fællesbestyrelsens for-
retningsorden.
Der indsættes i § 5 i lov om folkekirkens økonomi en hen-
visning til den nye § 44 c i lov om menighedsråd, idet bud-
getsamråd og budgetudvalg og deres råderum er reguleret i
denne bestemmelse. Såfremt der er nedsat et budgetudvalg,
træffes beslutningen om nedsættelse af en fællesbestyrelse i
udvalget.
Med forslaget til den nye § 44 d i lov om menighedsråd
reguleres sammensætningen af fællesbestyrelsen.
Det foreslås, at fællesbestyrelsen skal bestå af mindst 5
medlemmer, som er valgbare til et menighedsråd og ikke
undtaget fra valgbarhed i nogen menighedsråd i det område,
som fællesbestyrelsen dækker, jf. § 3 i lov om valg til me-
nighedsråd, eller som er født medlem af et menighedsråd i
samme område, jf. § 2 i lov om menighedsråd.
Afgrænsningen af mulige medlemmer af en fællesbesty-
relse tager således udgangspunkt i de samme regler, som
gælder for valgbarhed og medlemskab af de menighedsråd,
som indgår i samarbejder, der kan administreres af fællesbe-
styrelsen. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare, jf. §
3, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, men sognepræster
og præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af
et år eller mere, er fødte medlemmer af et menighedsråd,
jf. § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd, og vil således kunne
indgå i en fællesbestyrelse for samarbejder, hvori det pågæl-
dende menighedsråd indgår. Kirkefunktionærer, der ikke er
valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor
de har tjenestested efter reglerne i lov om valg til menig-
hedsråd, vil således heller ikke kunne indgå i en fællesbesty-
relse for samarbejder, hvori det pågældende menighedsråd
indgår. Selv om medarbejderen ikke bor i et sogn som det
ansættende menighedsråd administrerer, vil det alligevel ik-
ke være muligt at vælges til fællesbestyrelsen, da man ikke
må være ansat ved nogen af de menighedsråd som indgår i
fællesbestyrelsens dækningsområde.
Det bemærkes, at lov om menighedsråd fastlægger, at
andre præster end de ovenfor nævnte, der er ansat i pastora-
tet, og præster, som uden at være ansat i pastoratet yder
bistand ved pastoratets betjening, har ret til at deltage uden
stemmeret i menighedsrådets møder, jf. § 2, stk. 2, i lov
om menighedsråd. Tilsvarende har en repræsentant for de
kirkefunktionærer, der er ansat eller konstitueret i den eller
de menighedsrådskredse, menighedsrådet omfatter, ret til
at deltage uden stemmeret i menighedsrådets møder, jf. §
3 i lov om menighedsråd. I forbindelse med valg til en
fællesbestyrelse, jf. § 44 c, kan det på den baggrund efter
omstændighederne besluttes at give en repræsentant for dis-
se to grupper observatørstatus i fællesbestyrelsen. Af hensyn
til menighedsråds og medlemmers indsigt i arbejdet i fælles-
bestyrelsen, bør det under alle omstændigheder tilstræbes, at
dagsordener, referater og øvrigt materiale fra fællesbestyrel-
sens møder offentliggøres.
Det foreslås desuden, at der altid skal være et flertal af læ-
ge medlemmer i fællesbestyrelsen, samt at fællesbestyrelsen
vælges for to år ad gangen, og at det sker med overlappen-
de valgperioder, således at halvdelen af fællesbestyrelsens
medlemmer er på valg hvert år.
13
3.3. Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem
menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed
3.3.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om folkekirkens økonomi, at der
ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der besty-
res af menighedsrådet. Når der i dag samarbejdes mellem
menighedsråd med hjemmel i §§ 42 a og 43 i lov om
menighedsråd, finansieres samarbejdet via kirkekassen, og
et eventuelt regnskab for samarbejdet føres som en del af
regnskabet hos kirkekassen. I forbindelse med regnskabsaf-
læggelsen vedlægges typisk bilag med et biregnskab for
samarbejdet for at give indblik i dette. Samarbejder mellem
menighedsråd agerer endvidere juridisk på vegne af de del-
tagende menighedsråd på grundlag af samarbejdsvedtægten
og er ikke selvstændige myndigheder. Der er således ikke
i dag hjemmel i den kirkelige lovgivning til, at samarbej-
der mellem menighedsråd kan oprettes som selvstændige
juridiske enheder og heller ikke til at oprette selvstændige
regnskaber og kasser.
Med hjemmel i lov om forsøg i folkekirken har der været
udbudt to specifikke forsøg med mulighed for at oprette
visse samarbejder mellem menighedsråd som selvstændige
juridiske enheder. Forsøg nr. 2 ”Ændret organisering af sam-
arbejder som selvstændig juridisk enhed – bevillingssamar-
bejde” og forsøg nr. 3 ”Ændret organisering af samarbejder
som selvstændig juridisk enhed – budgetsamrådsmodellen”
har i forsøgsperioden gjort det muligt at organisere samar-
bejder af en vis størrelse som selvstændige juridiske enhe-
der. Som selvstændige enheder aflægger samarbejdet eget
regnskab, har eget cvr-nummer, eget momsregnskab og har
adgang til at ansætte personale.
Forskellen på de to forsøgsrammer er primært knyttet til
finansieringen af samarbejderne. I den ene variant har de
deltagende menighedsråd besluttet, at de økonomiske ram-
mer for samarbejdet fastsættes efter gensidig drøftelse mel-
lem menighedsrådene, og at samarbejdet finansieres via de
deltagende menighedsråds kirkekasser. I den anden variant
har de deltagende menighedsråd besluttet, at kompetencen
til at fastsætte de økonomiske rammer for samarbejdet flyt-
tes til budgetsamrådet, og at samarbejdet finansieres direkte
af ligningsområdets kirkeskat som led i den ordinære bud-
getproces i provstiet.
3.3.2. Kirkeministeriets overvejelser
Evalueringen af forsøgsordningerne har vist stor opbak-
ning til muligheden for at organisere samarbejder mellem
menighedsråd som selvstændige juridiske enheder. Menig-
hedsrådene finder bl.a., at der opnås bedre overblik over
økonomien, hvis regnskabet føres særskilt, mens også kom-
petencen til at ansætte og afskedige m.v. bliver lettere at
forstå, hvis samarbejdet oprettes som en særskilt juridisk
enhed.
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for
lovforslaget, foreslår med udgangspunkt i evalueringen, at
muligheden for at oprette samarbejder som selvstændige ju-
ridiske enheder gøres permanent. Muligheden bør ifølge ar-
bejdsgruppen som under forsøgsordningen være forbeholdt
samarbejder mellem menighedsråd, da provstiudvalg ikke
bør kunne indgå i samarbejder som selvstændig juridiske
enheder, som provstiudvalget fører tilsyn med og evt. selv
bevilger penge til.
Evaluering af forsøgsramme 2 har fået positive tilbage-
meldinger og opfattes som administrativt tilgængeligt, da
betalingerne til samarbejder organiseret som selvstændig
juridisk enhed svarer til at købe en ydelse hos en privat
aktør. Evalueringen af forsøgsramme 3, hvor samarbejdet
modtager ligning fra kirkeskatten, har vist, at en ordning,
hvor fastsættelsen af ligningsbeløbet sker ved beslutning
i budgetsamrådet, ikke virker efter hensigten. Forsøgsord-
ningen er konstrueret sådan, at budgetsamrådet skal træffe
beslutningen, da det bevilgede ligningsbeløb reducerer den
resterende pulje af midler, som herefter kan fordeles til me-
nighedsrådene, hvis provstiet ønsker at holde kirkeskatten
i ro. I praksis blev beløbet til samarbejdet drøftet på lige
fod med provstiudvalgets indstilling til fordelingen mellem
menighedsrådene og den endelige beslutning overladt til
provstiudvalget.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at ligningsbeløbet til sam-
arbejder organiseret som selvstændige juridiske enheder,
og som modtager ligning fra kirkeskatten, fremadrettet fast-
sættes af provstiudvalget. I provstier, hvor budgetsamrådet
har besluttet at have besluttende budgetsamråd vedrørende
fastsættelsen af bevillinger til menighedsrådene, tillægges
kompetencen til at fastsætte ligningsbeløbet til samarbejdet
ligeledes til det besluttende budgetsamråd. Arbejdsgruppen
foreslår endvidere, at bestyrelsen for samarbejder, der er
organiseret som en selvstændig juridisk enhed, kan deltage
på budgetsamrådet med taleret, men ikke med stemmeret,
idet samarbejdets ejere, menighedsrådene, allerede er repræ-
senteret på budgetsamrådet med stemmeret.
Af hensyn til ikke at forøge de administrative udgifter
til oprettelse af særskilte kasser, bogføring, revision m.v.
foreslår arbejdsgruppen, at der, ligesom i forsøgslovgivnin-
gen, bør fastsættes en minimumsstørrelse for, hvor små
samarbejder, der kan oprettes som en selvstændig juridisk
enhed. Arbejdsgruppen foreslår, at samarbejdet skal have et
forventet omfang på minimum 4 årsværk eller en omsætning
på mindst 3 mio. kr. for at kunne oprettes som selvstændig
juridisk enhed.
Arbejdsgruppen forslår, at samarbejder organiseret som
selvstændige juridiske enheder ikke kan bestyres af en fæl-
lesbestyrelse, jf. punkt 3.2.2., da den juridiske og økonomi-
ske administration af selvstændige juridiske enheder side-
stilles med et menighedsråd.
Tilsynet med samarbejder mellem menighedsråd, der op-
rettes som selvstændige juridiske enheder, bør ifølge ar-
bejdsgruppen varetages af provstiudvalget.
Kirkeministeriet kan overordnet tilslutte sig arbejdsgrup-
pens overvejelser og forslag. Kirkeministeriet foreslår dog
en nedjustering af minimumskriterierne for at kunne opret-
te samarbejder som en selvstændig juridisk enhed, idet en
del høringssvar har bemærket, at de foreslåede størrelser
vil forhindre, at velfungerende samarbejder oprettet under
14
de udbudte forsøgsrammer kan fortsætte efter de foreslåede
regler. Kirkeministeriet er desuden enig i, at samarbejder
organiseret som selvstændige juridiske enheder ikke kan
bestyres af en fællesbestyrelse, idet disse administrativt si-
destilles med menighedsråd i forhold til udarbejdelse af bl.a.
budget og regnskab. Bestyrelserne for disse enheder bør der-
for selvstændigt tage beslutninger vedrørende samarbejdets
administration.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning indsættes der en bestemmelse
i § 1 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 2, nr.
1, der muliggør oprettelse af selvstændige juridiske enheder
og fastsætter de nærmere kriterier.
Muligheden for oprettelse af selvstændige juridiske enhe-
der indsættes som et stk. 2 til den eksisterende § 1 i lov om
folkekirkens økonomi og skal ses som en undtagelse til stk.
1, hvorefter det kun er muligt ved hvert menighedsråd at
oprette én kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet. Her-
ved gives der efter nærmere anførte kriterier mulighed for,
at et samarbejde mellem menighedsråd kan oprettes som
selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt sam-
arbejdets omfang udgør minimum 3 årsværk eller en omsæt-
ning på 2 mio. kr. om året.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, tilføjes der endvidere et stk.
3 i § 1 i lov om folkekirkens økonomi, hvorefter kirkegårde,
som bestyres efter § 1, stk. 4, eller § 3 i lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. på samme vilkår kan opret-
tes som selvstændige juridiske enheder. Som det er tilfældet
med de samarbejder, der har stor økonomi, vil en kirkegård
i fælles ejerskab mellem flere menighedsråd, kunne drage
nytte af muligheden for at kunne oprettes som selvstændig
juridisk enhed. Menighedsrådenes regnskaber vil dermed
også blive mere gennemskuelige, da den fælles kirkegård
ikke på samme vis påvirker menighedsrådets resultat.
Med forslaget om at indføre en mulighed for oprettelse af
selvstændige juridiske enheder i § 1 i lov om folkekirkens
økonomi vil der samtidig være behov for at tilføje selvstæn-
dige juridiske enheder andre steder i lov om folkekirkens
økonomi, således at bl.a. reglerne om regnskab og budget,
der i dag gælder for menighedsrådene, ligeledes kommer til
at omfatte selvstændige juridiske enheder.
Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om folkekirkens
økonomi, at provstiudvalget efter budgetsamrådet fastsæt-
ter driftsramme, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menig-
hedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse
af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til
provstiudvalget. Herudover foreslås det med den foreslåede
§ 7, stk. 6, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler herom. Med tilføjelsen udvides bestemmel-
sen således til ikke kun at omfatte kirkekassen men også
selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menig-
hedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse
af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til
provstiudvalget. Den foreslåede ordning betyder i praksis,
at to forsøg under lov om forsøg i folkekirken gøres perma-
nente. Det drejer sig om forsøg nr. 2 ”Ændret organisering
af samarbejder som selvstændig juridisk enhed – bevillings-
samarbejde” og forsøg nr. 3 ”Ændret organisering af samar-
bejder som selvstændig juridisk enhed – budgetsamrådsmo-
dellen”, idet modellen i forsøg nr. 3 dog på baggrund af
evalueringen og arbejdsgruppens forslag ændres til, at de
deltagende menighedsråd kan beslutte at flytte kompetencen
til at fastsætte de økonomiske rammer for den selvstændige
juridiske enhed til provstiudvalget, frem for budgetsamrådet.
Med tilføjelsen af selvstændige juridiske enheder, hvor
de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompe-
tencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og
projektbevillinger til provstiudvalget, til § 7, stk. 1, vil be-
myndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 7, stk. 6, i lov
om folkekirkens økonomi også indebære, at kirkeministeren
kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding
af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
disse selvstændige juridiske enheder, på samme måde som
for kirkekasserne.
I forslaget til § 7, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi
tilføjes det endvidere, at provstiudvalget fastsætter lignings-
beløbet på baggrund af de fastsatte rammer og bevillinger
til såvel kirkekasserne som selvstændige juridiske enheder,
hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kom-
petencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger
og projektbevillinger til provstiudvalget.
I forslaget til § 7 a, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi
tilføjes det, at bestyrelsen for selvstændige juridiske enhe-
der, i lighed med menighedsråd, fastsætter og disponerer
sit budget. Det sker enten på baggrund af de deltagende
menighedsråds fastsættelse af rammer, eller på baggrund
af provstiudvalgets fastsættelse af driftsramme, anlægsbevil-
linger og projektbevillinger i tilfælde, hvor de deltagende
menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen hertil til
provstiudvalget.
Med tilføjelsen af selvstændige juridiske enheder i den
foreslåede § 7 a, stk. 3, vil den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 7 a, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi og-
så indebære, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler for selvstændige juridiske enheders budgets fastsættelse,
herunder opbygning, udarbejdelse, indsendelse til provstiud-
valget og offentliggørelse, samt tilsyn. Tilsvarende vil den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 7 a, stk. 6, i lov
om folkekirkens økonomi indebære, at kirkeministeren kan
fastsætte regler om disponering af selvstændige juridiske en-
heders budget, herunder omdisponering inden for budgettet
og til provstiudvalgskassen. Der henvises i øvrigt til punkt
3.4.2. om bemyndigelsesbestemmelsernes udmøntning.
Det foreslås endvidere, at det i § 7 b, i lov om folkekir-
kens økonomi tilføjes, at provstiudvalget fører tilsyn med
budgetoverholdelse og legalitetskontrol med budgetterne for
selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menig-
hedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse
af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til
provstiudvalget, på samme måde som for kirkekasserne.
Med forslaget til § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
15
mi, tilføjes det, at selvstændige juridiske enheder årligt af-
lægger særskilt regnskab for enheden på samme måde, som
menighedsråd aflægger regnskab for kirkekassen. Bemyndi-
gelsen til, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler
om regnskabets aflæggelse og frister herfor, om revision
og om offentliggørelse af regnskabet, udvides tilsvarende til
at omfatte regnskaber for både kirkekasser og selvstændige
juridiske enheder.
Som konsekvens af, at § 9, stk. 1, udvides til at omfatte
selvstændige juridiske enheder, tilpasses bestemmelsen i §
9, stk. 2 tilsvarende i forhold til, at provstiudvalget kan
tillade og under særlige omstændigheder bestemme, at der
skal benyttes regnskabskyndig bistand i forbindelse med
tilrettelæggelse og aflæggelse af regnskab, således at dette
også gælder selvstændige juridiske enheder.
Det foreslås endvidere, at fastsættelse og fordeling af lig-
ningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, hvor de delta-
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget, tilføjes i de bestemmelser i lov
om folkekirkens økonomi, som omhandler fastsættelse og
fordeling af ligningsbeløbet i kommuner, der omfatter flere
provstier eller dele af flere provstier. Det drejer sig om § 17
c, stk. 8, som omhandler tilfælde, hvor der skal nedsættes
et budgetudvalg, og § 17 d, stk. 1, som omhandler øvrige
tilfælde med flere provstier i samme kommune.
I forslaget til § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi
tilføjes det endelig, at kommunen kan udbetale ligningsbelø-
bet direkte til selvstændige juridiske enheder, hvor de delta-
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget.
Samarbejder, der oprettes som selvstændige juridiske en-
heder, er, uanset betegnelsen ”selvstændige juridiske enhe-
der”, en måde at organisere de formelle rammer for samar-
bejder mellem menighedsråd ud fra de beføjelser, som er
tillagt menighedsrådene i den folkekirkelige lovgivning. Det
vil således fortsat være menighedsrådene, som kan oprette
samarbejder som selvstændige juridiske enheder, og som
dermed har kompetencen til at ændre eller trække sig fra
samarbejdet. Muligheden for at oprette samarbejder mellem
menighedsråd som selvstændige juridiske enheder giver der-
for ikke særskilt grund til at foreslå ændringer i §§ 5 og 6 i
lov om folkekirkens økonomi, som vedrører krav, beføjelser
og stemmeret ved gennemførelse af budgetsamråd med re-
præsentanter for menighedsrådene i provstiet. Repræsentan-
ter for selvstændige juridiske enheder vil kunne deltage som
observatører på budgetsamråd, men uden den stemmeret,
som repræsentanter for menighedsrådene har.
Endelig foreslås det, at det i de eksisterende bestemmel-
ser om samarbejder mellem menighedsråd i kapitel 8 i lov
om menighedsråd tilføjes, at samarbejder efter § 42 a og
43 i lov om menighedsråd kan oprettes som selvstændige
juridiske enheder. Muligheden for oprettelse af selvstændige
juridiske enheder gælder kun for samarbejder efter disse to
bestemmelser, dvs. når samarbejder udelukkende består af
menighedsråd. Samarbejder mellem menighedsråd og andre
kirkelige myndighedsniveauer kan ikke oprettes som selv-
stændige juridiske enheder.
3.4. Større fleksibilitet i den lokale budgetproces
3.4.1. Gældende ret
Budgetprocessen for folkekirkens lokale kasser (kirkekas-
ser og provstiudvalgskasser) er i lov om folkekirkens økono-
mi fastsat i §§ 4-7 a i kapitel 1 a om budgetlægning for
kirkekasserne samt i §§ 17 c, 17 d og 17 h i kapitel 2
a om provstiudvalg og budgetudvalg. Processen omfatter i
hovedtræk udmelding af foreløbig ramme fra provstiudval-
gene, indmelding af foreløbige budgetter fra menighedsrå-
dene, udmelding af endelige rammer fra provstiudvalgene,
fastsættelse af endelige budgetter i menighedsrådene og ind-
melding af kirkeskattebeløb til kommunen fra provstiudval-
gene. Processen omfatter desuden krav om afholdelse af
budgetsamråd, hvor repræsentanter for alle provstiets me-
nighedsråd skal diskutere økonomiske forhold i provstiet for
det kommende år og i et flerårigt perspektiv, og desuden kan
beslutte at overtage afgrænsede kompetencer fra provstiud-
valgene. Provstiudvalgene og menighedsrådene har som føl-
ge af den lovfastsatte budgetproces begrænset mulighed for
lokal tilpasning af processen, selv om de lokale forhold og
ønsker kan variere i forskellige provstier.
I § 4 i lov om folkekirkens økonomi fastsættes den indle-
dende budgetproces med udmelding af foreløbige rammer
og budgetbidrag samt tilkendegivelse af eventuelle yderlige-
re udgiftsønsker. Ifølge § 4, stk. 1, fastsætter provstiudvalget
de foreløbige driftsrammer for kirkekasserne. Provstiudval-
get kan ved den foreløbige rammefastsættelse reservere et
beløb til prioritering i forbindelse med fastlæggelse af de
endelige driftsrammer og anlægsbevillinger.
Ifølge § 4, stk. 2-4, udarbejder menighedsrådene budgetbi-
drag m.v. på grundlag af de foreløbige driftsrammer samt
eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og bevillinger
til anlæg. I flersognspastorater udarbejdes budgetbidraget
og eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og bevil-
linger til anlæg for præsteembedets faste ejendomme på
et fællesmøde mellem menighedsrådene. Menighedsrådene
indhenter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præste-
gårdsudvalget. Budgetbidrag og udgiftsønsker indsendes til
provstiudvalget inden en af provstiudvalget fastsat frist.
I §§ 5-7 a i lov om folkekirkens økonomi, fastsættes den
resterende del af budgetprocessen, som fører til fastlæggelse
af de endelige budgetter for kirkekasserne og til indmelding
af ligningsbeløb til kommunerne med henblik på opkræv-
ning af kirkeskat fra folkekirkemedlemmer.
I § 5 i lov om folkekirkens økonomi fastsættes rammer-
ne for afholdelse af budgetsamråd med repræsentanter for
provstiets menighedsråd og fastsætter desuden de kompeten-
cer, som budgetsamrådet har eller kan beslutte at overtage i
budgetprocessen. Det følger af § 5, stk. 1, at provstiudvalget
indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd
i provstiet til budgetsamråd. Da nogle provstier geografisk
ligger i to eller flere kommuner, eller dele af flere kom-
muner, skal budgetsamrådet afholdes særskilt for sognene
16
i den enkelte kommune. Dette skyldes, at de økonomiske
forudsætninger kan være væsentligt forskellige i forskellige
kommuner, da udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten kan
være forskelligt.
Budgetsamrådet er efter bestemmelsens stk. 2, offentligt,
og mødet skal bekendtgøres på en måde, så folkekirkemed-
lemmerne kan blive bekendt med, at der afholdes møde. Be-
kendtgørelsen om mødet skal også indeholde de emner, der
skal behandles på budgetsamrådet.
Budgetsamrådet har, efter § 5, stk. 3 og 4, ikke beslut-
tende myndighed, medmindre menighedsrådene på det førs-
te budgetsamrådsmøde efter nyvalg, beslutter at flytte en
række nærmere angivne kompetencer i budgetprocessen
fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen her-
om gælder for hele menighedsrådenes funktionsperiode, og
provstiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer skal i gi-
vet fald fastlægges i en vedtægt. Budgetsamrådet kan om-
vendt, efter § 5, stk. 5, beslutte, at personalenormeringen
fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retnings-
linjer herfor. Budgetsamrådet kan desuden, jf. § 5, stk. 6,
beslutte at iværksætte samarbejde med provstiet som ramme
efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd.
Det følger af § 5, stk. 7, at budgetsamrådets beslutninger
om ændret kompetencefordeling, eller om etablering af sam-
arbejde, sker ved afstemning. Ved afstemningen vægtes det
enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte
medlemmer i det enkelte råd, og beslutningen træffes ved
kvalificeret flertal på 2/3. Et samarbejde med provstiet som
ramme ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd
ikke er et kvalificeret flertal som nævnt ovenfor. Ved øvrige
beslutninger vægtes stemmerne også som nævnt ovenfor,
men beslutninger træffes ved stemmeflertal.
Kirkeministeren er ifølge § 5, stk. 8, bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om afholdelse af budgetsamråd.
Det følger af § 6 i lov om folkekirkens økonomi, at de
økonomiske forhold i provstiet belyses på budgetsamrådet,
ligesom målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt
perspektiv skal drøftes. Endvidere skal menighedsrådenes
ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver drøftes, med
udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag. På baggrund
af drøftelserne fastsætter provstiudvalget de overordnede
målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt per-
spektiv. Der er ikke tilsvarende krav om udarbejdelse af
målsætninger for menighedsrådene som led i budgetproces-
sen. Muligheden for, at menighedsrådene på eget initiativ
kan fastlægge målsætninger og særlige indsatsområder ind-
går dog i systemunderstøttelsen af Økonomiportalen, som
benyttes til udarbejdelsen af de årlige budgetter.
I § 7 i lov om folkekirkens økonomi reguleres processen
for fastlæggelse af endelige rammer og budgetter efter af-
holdelse af budgetsamrådet. Ifølge bestemmelsens stk. 1-2,
fastsætter provstiudvalget efter budgetsamrådet rammebevil-
ling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekas-
sens anlægsudgifter. Herudover fastsætter provstiudvalget
rammebevillingen for driftsudgifter og bevilling for anlægs-
udgifter for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er
flere menighedsråd.
Ifølge § 7, stk. 3-4, skal menighedsrådene inden for den
af provstiudvalget fastsatte rammebevilling og bevilling til
anlægsudgifter fastsætte budgettet for det kommende regn-
skabsår. Tilsvarende gælder for rammebevillingen og bevil-
lingen til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendom-
me. Menighedsrådene afholder fællesmøde om præsteembe-
dets faste ejendomme, som er et fælles ansvar. Til brug
for fællesmødet indhentes en udtalelse fra præstegårdsudval-
get. På fællesmødet træffes beslutning ved stemmeflertal om
budgetbidraget for præsteembedets faste ejendomme.
§ 7, stk. 5, indeholder en bemyndigelse til, at kirkemi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for
fastsættelse af rammer og om indsendelse af budgetter for
kirkekasserne til provstiudvalget. Kirkeministeren kan dog
ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter
eller om kirkeskattens størrelse.
Som afslutning på budgetprocessen for kirkekasserne re-
gulerer § 7 a i lov om folkekirkens økonomi fastsættelsen af
kirkeskattebeløbet, som skal finansiere budgetterne. Det føl-
ger af § 7 a, at provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet til
kommunens kirkekasser, og at provstiudvalget ved lignings-
beløbets fastsættelse har adgang til at afsætte midler til en
reserve på op til 5 % af ligningsbeløbet.
I de særlige tilfælde, hvor en kommune omfatter flere
provstier eller dele af flere provstier, regulerer §§ 17 c og 17
d, hvem og hvordan kirkeskattebeløbet fastsættes. I kommu-
ner med to eller flere provstier, der hver har 50 % eller mere
af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, eller
hvoraf mindst ét provsti har mere end 20 %, men mindre
end 50 % af deres folkekirkemedlemmer inden for kommu-
nen, fastsættes ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser
og til provstiudvalgskasserne samt fordelingen mellem prov-
stierne af et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1 og 8. I øvrige til-
fælde med flere provstier inden for en kommune fastsættes
ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser og fordelingen
mellem de enkelte kirkekasser af provstiudvalget for det
provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor,
jf. § 17 d, stk. 1.
Den tilsvarende budgetproces for provstiudvalgskasserne
fastlægges i § 17 h, stk. 1-4, i lov om folkekirkens økono-
mi. Ifølge § 17 h, stk. 2, udarbejder provstiudvalget årligt
et budget over provstiudvalgskassens indtægter og udgifter
for det kommende regnskabsår, og ifølge § 17 h, stk. 1 og
3, dækkes provstiudvalgskassens udgifter gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunen, og provstiudvalget
fastsætter ligningsbeløbet. Efter § 17 h, stk. 4, kan kirkemi-
nisteren fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af budget
for provstiudvalgskassen.
Bemyndigelserne i §§ 7, stk. 5, og 17 h, stk. 4, er anvendt
til at fastsætte nærmere regler om de lokale kassers budget-
proces i cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016 om kir-
ke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision
m.v. Cirkulæret fastsætter blandt andet frister for de enkel-
te skridt i budgetprocessen. Cirkulæret fastsætter desuden
17
nærmere regler og bevillingsvilkår for hhv. driftsbevillinger
og anlægsbevillinger. Menighedsrådet disponerer således frit
over driftsbevillinger, mens anvendelse af anlægsbevillinger
forudsætter provstiudvalgets godkendelse af det samlede an-
lægsprojekt. Det er med de nuværende regler ikke muligt at
øremærke driftsbevillinger til bestemte formål eller at gøre
udmøntning betinget af forudgående godkendelse.
3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at der i den tidligere nævnte ana-
lyse fra Statens Analyser og Implementering (SAI) af de
lokale niveauers (menighedsråd og provstier) oplevelse af
rammerne for økonomistyring af de lokale kasser i folkekir-
ken efterlyses større mulighed for en mere effektivt afviklet
budgetproces. Særligt menighedsrådene oplever, at man bru-
ger megen tid på budgetprocessen for det kommende år,
da man allerede starter i marts/april og først er færdige i
december. Det kan for eksempel nogle steder opleves som
unødvendige processkridt, at der skal laves både foreløbige
og endelige rammeudmeldinger og budgetter, ligesom der
kan være forskel på den tidsmæssige placering af dialog
med kommunen om udskrivningsgrundlaget og dermed den
økonomiske sikkerhed for provstiet.
På samme tid udtrykkes der dog også tilfredshed med de
eksisterende procestrin, som giver mulighed for god dialog
om budgetterne i provstiet.
For at imødekomme både ønsket om at kunne effektivi-
sere processen og at fastholde den gode dialog foreslår ar-
bejdsgruppen, at der, efter lokalt ønske, gives mulighed for
tilpasning af budgetprocessen.
Arbejdsgruppen foreslår, at der fremadrettet ikke er et
lovfastsat krav om, at alle menighedsråd og provstiudvalg
skal følge præcis den samme, centralt fastsatte proces. Det
skal fortsat være et krav for alle menighedsråd, at budgettet
for det kommende år skal være vedtaget senest den 31. de-
cember, da der ellers ikke vil være mulighed for at afholde
udgifter efter 1. januar. Ligeledes skal det fortsat være et
krav til alle ligningsområder, at kirkeskattebeløbet skal ind-
meldes til kommunen senest 15. september af hensyn til den
kommunale budgetproces, hvori kommuneskatten og kirke-
skatten fastsættes. Det skal omvendt ikke være et generelt
krav til alle menighedsråd, at de for eksempel skal udarbej-
de et foreløbigt budget inden udmeldingen af de endelige
rammer. Et eventuelt foreløbigt budget kan udarbejdes efter
lokalt skøn.
For at fastholde forankringen af væsentlige beslutninger
om den lokale økonomi i menighedsrådene, finder arbejds-
gruppen, at det eksisterende krav om afholdelse af budget-
samråd med deltagelse af provstiets menighedsråd bør op-
retholdes med henblik på at sikre en inddragende drøftelse
af de overordnede økonomiske vilkår for provstiet i såvel et
kort som et længere perspektiv.
Arbejdsgruppen foreslår, at der i lov om folkekirkens
økonomi indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som giver
mulighed for, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om budgetprocessen. Dette svarer til den bemyndigelse,
kirkeministeren i den nuværende økonomilov har i forhold
til regnskabsprocessen.
Arbejdsgruppen foreslår, at bemyndigelsen skal udmøntes
ved fastsættelse af regler for den lokale budgetproces, som
giver provstiudvalget mulighed for, efter høring af budget-
samrådet, at beslutte og udmelde en tilpasset budgetproces
til menighedsrådene senest i februar måned året før budget-
året. En lokalt tilpasset budgetproces vil dog fortsat skulle
overholde krav om afholdelse af budgetsamråd, frist for ind-
melding af kirkeskattebeløb til kommunen senest 15. sep-
tember og frist for endelig vedtagelse af de lokale budgetter
senest 31. december.
Arbejdsgruppen anfører desuden, at langt de fleste menig-
hedsråd (ca. 80 pct.), selv om der ikke er lovkrav herom,
i praksis anvender muligheden i Økonomiportalen for at be-
skrive målsætninger eller særlige indsatsområder i budget-
tet, enten årligt eller for hele valgperioden.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at udarbejdelsen af
målsætninger spiller en væsentlig rolle i at sikre oplyste,
ansvarlige, transparente og inddragende økonomiske beslut-
ninger i den lokale økonomi. En aktiv formulering af mål-
sætninger spiller desuden en væsentlig rolle for samarbejdet
og relationerne mellem menighedsråd og provstiudvalg.
Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at de tiltag,
som foreslås med henblik på større fleksibilitet og friheds-
grader i den lokale økonomi, kan begrunde, at det til gen-
gæld gøres obligatorisk for alle menighedsråd og provstiud-
valg at udarbejde målsætninger og hvert år indarbejde disse
i budgettet. Et krav om årlig fastlæggelse af målsætninger
vil således bl.a. være hensigtsmæssigt i lyset af, at prov-
stiudvalgene vil kunne operere med en større reserve og
vil kunne træffe beslutninger i løbet af budgetåret til andre
udgifter end uforudsete og uopsættelige udgifter, jf. punkt
3.5.
Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at det bør være
tilladt at gentage de formulerede målsætninger fra år til år,
således at det bliver muligt at lave langsigtede målsætninger,
som overføres mellem årene.
Arbejdsgruppen anfører endvidere, at de eksisterende reg-
ler for kirke- og provstiudvalgskassernes budget som ud-
møntet med hjemmel i lov om folkekirkens økonomi, hvor
forpligtende, øremærkede midler alene kan udmøntes til
anlægsbevillinger, særligt af provstiudvalgene opleves som
hæmmende for god økonomisk prioritering og styring.
Arbejdsgruppen anfører således, at det kan give god me-
ning for provstiudvalgene at imødekomme og prioritere øn-
sker til særlige driftsmæssige projekter af begrænset varig-
hed med øremærkede og tidsbegrænsede bevillinger. Hvis
et menighedsråd modtager en sådan bevilling som en del
af driftsrammen, er der imidlertid ingen kontrol med, at
beløbet anvendes til det aftalte formål, og det er vanskeligt
for såvel de pågældende menighedsråd som provstiudvalget
at bevare overblik over projektøkonomien, da den indgår i
den almindelige driftsøkonomi.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der oprettes en ny be-
villingstype inden for driftsrammen: Projektbevillinger. Pro-
18
jektbevillinger skal anvendes til nærmere bestemte driftsfor-
mål, men et eventuelt overskud skal håndteres på samme
måde som overskud fra anlægsbevillinger og tilfalder så-
ledes ikke automatisk menighedsrådets frie midler, jf. det
særskilte forslag i punkt 3.6. om, at provstiudvalget kan be-
slutte at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger til
provstiets reserve. Arbejdsgruppen foreslår desuden, at der
også skal aflægges særskilt regnskab for projektbevillinger,
svarende til anlægsbevillinger.
Forslaget skal ikke ses som et ønske om at fastlåse en
større del af menighedsrådenes driftsrammer, end der er
praksis for i dag, men som en mulighed for at styrke den
lokale økonomistyring.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overve-
jelser og forslag. Ministeriet bemærker i forbindelse med
arbejdsgruppens forslag om udarbejdelse af flerårige mål-
sætninger i menighedsrådenes budgetter, at det bør være
menighedsrådets ansvar, at målsætningerne efter behov op-
dateres som led i den årlige budgetproces. En uændret vide-
reførelse af tidligere målsætninger forudsætter således en
aktiv stillingtagen.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at ophæve § 4 i lov om fol-
kekirkens økonomi, som vedrører udarbejdelse af foreløbige
rammer og budgetbidrag, samt at gennemskrive og opdatere
§ 7 om fastsættelse af endelige rammer og budgetter og 7
a om fastsættelse af ligningsbeløb. Hensigten er, at §§ 5-7
a fremover fastsætter og samler de grundlæggende pligter
og kompetencer i budgetprocessen for hhv. budgetsamrådet
(§ 5-6), provstiudvalget (§ 7) og menighedsrådene (§ 7 a),
mens den nærmere budgetproces og muligheden for at fore-
tage lokale tilpasninger fastsættes af kirkeministeren med
hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i den foreslåede
ordning. Bestemmelserne i §§ 17 c og 17 d om fastsættelse
af ligningsbeløb i kommuner, der omfatter flere provstier,
samt i § 17 h om provstiudvalgskassens budget opdateres
tilsvarende. Som led i forslaget indføres der desuden mulig-
hed for projektbevillinger som ny bevillingstype samt krav
om udarbejdelse af målsætninger i menighedsrådenes bud-
getter.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, ophæves § 4 i lov om folke-
kirkens økonomi. Ophævelsen indebærer, at der ikke længe-
re er lovkrav om, at provstiudvalget skal udmelde foreløbige
rammer, eller at menighedsrådene skal udarbejde foreløbige
budgetbidrag, som led i den samlede budgetproces. Ophæ-
velsen vil indebære, at kirkeministeren kan fastsætte mere
fleksible regler for budgetprocessen, som muliggør tilpas-
ning til de lokale forhold og ønsker inden for nærmere
fastsatte grundlæggende frister og rammer, jf. nærmere om
udmøntning af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
nedenfor.
Med lovforslagets § 2, nr. 10, nyaffattes § 7 i lov om
folkekirkens økonomi, således at bestemmelsen fastsætter
og samler provstiudvalgets grundlæggende pligter og kom-
petencer i forbindelse med den lokale budgetproces.
Den foreslåede § 7, stk. 1, indeholder provstiudvalgets
grundlæggende ansvar for at fastsætte driftsrammer, anlægs-
bevillinger og projektbevillinger for kirkekasser, selvstændi-
ge juridiske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har
besluttet at flytte kompetencen til at fastsætte rammer og
bevillinger til provstiudvalget, og præsteembedernes faste
ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste
ejendomme.
Projektbevillinger indføres dermed som en ny bevillings-
type i tillæg til driftsramme og anlægsbevillinger. Projekt-
bevillinger benyttes til driftsformål, men er underlagt de
samme bevillingsvilkår som anlægsbevillinger, jf. nedenfor
om udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne i de
foreslåede §§ 7, stk. 6, 7 a, stk. 5 og 6, og 17 h, stk. 4
og 6.
Den foreslåede bestemmelse tager desuden højde for, at
samarbejder mellem menighedsråd kan oprettes som selv-
stændige juridiske enheder. Som udgangspunkt vil rammer
og bevillinger for selvstændige juridiske enheder skulle fast-
sættes af de deltagende menighedsråd i henhold til samar-
bejdsvedtægten, men de deltagende menighedsråd har også
mulighed for at beslutte at flytte kompetencen hertil til prov-
stiudvalget, hvilket den foreslåede bestemmelse tager højde
for.
Forslaget viderefører samtidig den gældende bestemmelse
om, at provstiudvalget fastsætter rammerne for præsteembe-
dernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles
om de faste ejendomme.
Med den foreslåede § 7, stk. 2, fastsætter provstiudvalget
på baggrund af stk. 1 det ligningsbeløb, som skal opkræves
af kommunen. Der er tale om en videreførelse og sproglig
forenkling af den gældende bestemmelse om, at provstiud-
valget som led i den årlige budgetproces fastsætter lignings-
beløbet til kommunens kirkekasser. Med henvisningen til
§ 7, stk. 1, og nyaffatningen af denne tydeliggøres det des-
uden, at ligningsbeløbet også skal tage højde for rammer
og bevillinger til selvstændige juridiske enheder, hvor kom-
petencen til fastsættelse af rammer og bevillinger er flyttet
til provstiudvalget, samt for rammer og bevillinger til præ-
steembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er
fælles om de faste ejendomme. Den foreslåede bestemmelse
fastholder i øvrigt muligheden for, at menighedsrådene på
det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg kan beslutte at
flytte kompetencen til at fastsætte ligningsbeløbet til kom-
munens kirkekasser til et besluttende budgetsamråd, jf. § 5,
stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi.
Med den foreslåede § 7, stk. 6, bemyndiges kirkemini-
steren til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse og
udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projekt-
bevillinger. Den forventede udmøntning heraf gennemgås
nedenfor. Den gældende udtrykkelige bestemmelse om, at
kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af
kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse vide-
reføres som del af bemyndigelsesbestemmelsen.
Med lovforslagets § 2, nr. 11, nyaffattes § 7 a i lov om
folkekirkens økonomi, således at bestemmelsen fastsætter
og samler menighedsrådenes og selvstændige juridiske en-
19
heders grundlæggende pligter og kompetencer i forbindelse
med den lokale budgetproces.
Såvel menighedsråd som selvstændige juridiske enheder
har i overensstemmelse med rammestyringsprincippet ret og
pligt til at fastsætte og disponere sit budget inden for de fast-
satte rammer og bevillinger. Det samme gælder menigheds-
råd, som er fælles om præsteembedernes faste ejendomme,
idet disse menighedsråd træffer beslutning om budgettet ved
stemmeflertal på et fællesmøde, og idet budgettet disponeres
af det menighedsråd, som administrerer budgettet på vegne
af præstegårdsudvalget.
Som noget nyt indføres der med den foreslåede § 7 a, stk.
2, et krav om, at menighedsråd skal udarbejde målsætninger
i budgettet for kirkekasserne.
Den nyaffattede § 7 a indeholder afslutningsvis i stk. 5
og 6 to bemyndigelsesbestemmelser, som vedrører fastsæt-
telse hhv. disponering af budgetterne. Bestemmelserne er
præciseringer af gældende og forudsatte bestemmelser i den
gældende lov om folkekirkens økonomi, som muliggør, at
kirkeministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
bl.a. budgetprocessen. Den forventede udmøntning i forhold
til budgetprocessen gennemgås nedenfor.
Forslagene om at ophæve § 4 og nyaffatte §§ 7 og 7
a i lov om folkekirkens økonomi vedrører bestemmelser i
lovens kapitel 1 a om budgetlægning for kirkekasserne. Med
lovforslaget foretages der tilsvarende justeringer i bestem-
melserne vedrørende budgetlægning i lov om folkekirkens
økonomi kapitel 2 a om provstiudvalg og budgetudvalg.
Med lovforslagets § 2 nr. 18-21 justeres bestemmelserne
i §§ 17 c og 17 d om fastsættelse af ligningsbeløb i kommu-
ner, der omfatter flere provstier. Justeringerne tydeliggør –
i lighed med den foreslåede § 7, stk. 2, jf. ovenfor – at
ligningsbeløbet også skal tage højde for rammer og bevillin-
ger til selvstændige juridiske enheder, hvor kompetencen til
fastsættelse af rammer og bevillinger er flyttet til provstiud-
valget, samt for rammer og bevillinger til præsteembedernes
faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de
faste ejendomme. Justeringerne ændrer ikke på kriterierne
for, hvornår ligningsbeløbet fastsættes af et budgetudvalg (§
17 c) eller af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af
kommunens folkekirkemedlemmer bor (§ 17 d) og heller
ikke på beslutningsprocedurerne i de to tilfælde.
Med lovforslagets § 2, nr. 26-28, justeres bestemmelserne
om budgetprocessen for provstiudvalgskasserne i § 17 h
i lov om folkekirkens økonomi, så de svarer til de foreslå-
ede bestemmelser om budgetprocessen for kirkekasser og
selvstændige juridiske enheder. Provstiudvalget har ligesom
menighedsråd og selvstændige juridiske enheder og i over-
ensstemmelse med rammestyringsprincippet ret og pligt til
at fastsætte og disponere sit budget inden for de fastsatte
rammer og bevillinger. Dette gælder uanset, at provstiudval-
get selv fastsætter sin driftsramme, anlægsbevilling og pro-
jektbevilling som led i den årlige budgetproces.
Med forslaget indføres – ligesom for menighedsrådene
i de foreslåede § 7 a, stk. 5 og 6 – to bemyndigelsesbe-
stemmelser i § 17 h, stk. 4 og 6, som vedrører fastsæt-
telse hhv. disponering af provstiudvalgskassens budget. Be-
stemmelserne er præciseringer af gældende og forudsatte
bestemmelser, som muliggør, at kirkeministeren kan fastsæt-
te nærmere bestemmelser også om fastsættelse og dispone-
ring af provstiudvalgskassens budget som led i budgetpro-
cessen. Den forventede udmøntning i forhold til budgetpro-
cessen gennemgås i det følgende.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelserne i de
foreslåede §§ 7, stk. 6, 7 a, stk. 5 og 6, og 17 h, stk.
4 og 6, skal anvendes til at fastsætte nærmere regler for
bl.a. budgetprocessen for kirkekasser, selvstændige juridiske
enheder og provstiudvalgskasser i en opdateret administrativ
forskrift, herunder med henblik på at gøre budgetprocessen
mere fleksibel for at kunne tilpasses lokale forhold og øn-
sker. Budgetprocessen er i dag fastlagt i cirkulære nr. 10204
af 30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes
budget, regnskab og revision m.v.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det første blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler for udmelding af drifts-
ramme, anlægsbevillinger og projektbevillinger. Der forven-
tes ikke at ske ændringer i forhold til udmelding og bestem-
melser om driftsramme og anlægsbevillinger. Projektbevil-
linger vil skulle anvendes til nærmere bestemte driftsformål,
men et eventuelt overskud vil i modsætning til den almin-
delige driftsramme skulle håndteres på samme måde som
overskud fra anlægsbevillinger. Et eventuelt overskud vil
således ikke automatisk tilfalde menighedsrådets eller en
selvstændig juridisk enheds frie midler, jf. punkt 3.6. om
provstiudvalgets mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs-
og projektbevillinger til provstiets reserve. Der vil også
skulle aflægges særskilt regnskab for projektbevillinger på
samme måde som for anlægsbevillinger.
Provstiudvalget fastsætter således efter afholdelse af bud-
getsamråd eventuelle projektbevillinger, ligesom det er til-
fældet med de øvrige bevillinger. Efter provstiudvalgets
udmelding af driftsramme, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger, fastsætter menighedsråd, selvstændige juridiske
enheder og provstiudvalget selv budgettet for det kommende
regnskabsår.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det andet blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler for budgettets opbyg-
ning og udarbejdelse, herunder den systemmæssige under-
støttelse af aflevering m.v. De nærmere bestemmelser vil
som hidtil indebære, at Kirkeministeriet autoriserer konto-
planerne, som menighedsråd, selvstændige juridiske enheder
og provstiudvalg skal anvende, og fastsætter oversigterne
til budgettet på baggrund heraf. Kirkeministeriet tilstræber
i den forbindelse, at budgetter for menighedsråd, selvstændi-
ge juridiske enheder og provstiudvalg lever op til tilsvarende
krav for gennemsigtighed og åbenhed som for den offentlige
sektor i øvrigt.
Frister for budgetprocessen kan med bemyndigelserne og-
så fastsættes af kirkeministeren. Dette skal særligt give den
ønskede fleksibilitet i budgetprocessen, da kun de helt cen-
trale frister og procestrin fastholdes som obligatoriske for
alle. Det gælder krav om afholdelse af minimum et budget-
samråd i forbindelse med budgetprocessen, indmelding af
20
ligningsbeløb til kommunerne senest den 15. september, og
at der skal foreligge et færdigt og vedtaget budget senest
31. december året før regnskabsåret. Bemyndigelsesbestem-
melsen vil dog også blive anvendt til at fastlægge mere
detaljerede frister i form af en standard budgetproces, som
skal benyttes, hvis ikke provstiudvalget efter høring af me-
nighedsrådene, har fastsat en lokalt tilpasset proces.
Bemyndigelsesbestemmelserne kan for det tredje blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler for tilsynet med budget-
processen. Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske for-
valtning varetages i henhold til § 45 i lov om menighedsråd
af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmel-
ser, der er fastsat herom. Tilsynet er ikke nærmere reguleret
i lov om folkekirkens økonomi, men det vurderes hensigts-
mæssigt at kunne fastsætte nærmere regler om tilsynet med
de lokale kassers budgetproces, herunder i lyset af den fore-
slåede udvidelse af muligheden for at samarbejde mellem
folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer, jf. punkt
3.1.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det fjerde blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler vedrørende præsteem-
bedernes faste ejendomme, herunder vedrørende indhent-
ning af budgetbidrag og budgetønsker fra menighedsråd og
præstegårdsudvalg. De gældende regler tænkes ikke ændret i
forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen.
Endelig vil bemyndigelsesbestemmelserne blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af bud-
getterne. De gældende regler herom tænkes ikke ændret i
forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen.
3.5. Mulighed for etablering af en reserve i provstiud-
valgskassen til brug for tillægsbevillinger
3.5.1. Gældende ret
Ifølge § 4, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi fastsæt-
ter provstiudvalget de foreløbige driftsrammer for kirkekas-
serne i provstiet og meddeler disse til menighedsrådene.
Ifølge § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkekirkens økono-
mi indkalder provstiudvalget en eller to repræsentanter for
hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamråd. Ifølge §
5, stk. 4, kan menighedsrådene på det første budgetsamråds-
møde efter nyvalg til menighedsråd beslutte at flytte kompe-
tence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen
er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Prov-
stiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i
en vedtægt. I § 5, stk. 4, 4. pkt. nr. 1-3, opregnes de kompe-
tencer, som et besluttende budgetsamråd kan overtage fra
provstiudvalget.
Ifølge § 7 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, har
provstiudvalget ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til
at afsætte midler til en reserve på op til 5 % af ligningsbe-
løbet. Ved forbrug af reserven har provstiudvalget det føl-
gende år mulighed for at forhøje ligningen med henblik på
reservens reetablering. Reserven kan anvendes til dækning
af uforudsete udgifter i ligningsområdet. Provstiudvalget
kan af reserven yde et likviditetslån med en løbetid på mak-
simalt 12 måneder. Provstiudvalget fastsætter betingelserne
for likviditetslånet.
I praksis fordeles alle midler, som opkræves i lokal kirke-
skat, én gang om året som led i den ordinære budgetproces
i året før regnskabsåret. Det betyder, at det opkrævede kir-
keskattebeløb fordeles til menighedsråd som drifts- og an-
lægsbevillinger, til provstiudvalget som driftsbevilling, til 5
%-reserven, jf. § 7 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi
og til kommunens mellemregningskonto.
§ 19, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi fastsætter, at
reserven til uforudsete udgifter udbetales til provstiudvalgs-
kassen fra kommunen.
Efter gældende ret er der i løbet af regnskabsåret kun
mulighed for, at provstiudvalget kan bevilge menighedsrå-
dene yderligere midler i form af ekstra bevillinger fra 5
%-reserven. Dette forudsætter, at der er tale om uforudsete
eller uopsættelige udgifter, der ikke kan finansieres ved om-
prioritering inden for menighedsrådets budget. Det eneste
alternativ er, at der kan indgås dialog med kommunen om at
modtage et forskud på det kommende års ligning.
Med lov om forsøg i folkekirken blev et ønske om en me-
re fleksibel mulighed for at udmønte midler i løbet af regn-
skabsåret imødekommet ved, at der blev udbudt et forsøg
med puljer i provstiudvalgskassen. Ifølge de gældende reg-
ler forudsætter oprettelse af puljer, at der oprettes et formelt
samarbejde mellem menighedsrådene og provstiudvalget, og
ved at kompetencen til at træffe beslutninger vedrørende
afgrænsede kirkelige aktiviteter, med dispensation fra Kirke-
ministeriet, delegeres til provstiudvalget.
3.5.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører i sin afsluttende rapport, at det i
praksis har vist sig uhensigtsmæssigt, at der kun kan forde-
les midler i forbindelse med den ordinære budgetproces, da
modellen kun giver provstiudvalget mulighed for at hjælpe
menighedsrådene med uforudsete og uopsættelige udgifter i
løbet af regnskabsåret.
Arbejdsgruppen anfører, at menighedsrådene særligt mø-
der den manglende fleksibilitet i to situationer. Det sker
for det første i forbindelse med projekter, som er opdelt i
flere faser. Hvis der for eksempel til et projekt gennemføres
en foranalyse, som ikke er færdig, når der skal indsendes
ønsker til den ordinære budgetproces, kan menighedsrådene
være tvunget til at vente et år, før et projekt kan bevæge
sig fra foranalyse til egentligt projekt. Dette kan ofte være
tilfældet ved større anlægsprojekter på kirken, hvor det kan
være svært for menighedsrådene at gennemskue projekter-
nes størrelse uden involvering af sagkyndige i forbindelse
med foranalyser m.v.
For det andet giver den nuværende ordning kun i meget
begrænset omfang og kun efter indgåelse af en formel sam-
arbejdsvedtægt, og ofte med dispensation fra Kirkeministe-
riet, mulighed for at tildele midler uden for den ordinære
budgetproces til de bedst egnede projekter inden for et
samarbejdsområde. Denne problemstilling gør sig gældende,
når menighedsråd inden for provstiet er enige om et ind-
satsområde, f.eks. energirenovering, men hvor de konkrete
21
projekter hos menighedsrådene ikke er klar til beslutning og
indbyrdes prioritering, når der skal indsendes ønsker til den
ordinære budgetproces. Her vil provstiudvalgene typisk ger-
ne have mulighed for at vurdere konkrete projekter, inden
der tildeles midler til menighedsrådene, og den manglende
fleksibilitet inden for regnskabsåret kan derfor føre til en
flerårig proces.
Interessen for og evalueringen af forsøg med puljer i
provstiudvalgskassen viser, at der hos såvel menighedsråd
som provstiudvalg er stor opbakning til modeller, der sik-
rer større fleksibilitet i provstierne inden for det enkelte
regnskabsår. Arbejdsgruppen finder imidlertid efter gennem-
gang af evalueringen af forsøg i folkekirken af de udbudte
puljeforsøg samt af den seneste undersøgelse af de lokale
niveauers oplevelse af rammerne for økonomistyringen af
de lokale kasser, at ønsket om en mere fleksibel og løbende
økonomistyring kan imødekommes på en enklere og mindre
bureaukratisk måde end gennem øremærkede puljemidler,
herunder med samarbejdsaftaler og eventuel dispensation fra
Kirkeministeriet.
Arbejdsgruppen foreslår således, at der i provstiudvalgs-
kassen indføres mulighed for at etablere en reserve, som kan
udmøntes i form af tillægsbevillinger i løbet af regnskabs-
året.
Reserven skal således erstatte den nuværende 5 %-reserve,
og arbejdsgruppen foreslår således, at reserven regnskabs-
mæssigt håndteres på samme vis. Reserven skal imidlertid
ikke som den nuværende 5 %-reserve være begrænset til
uforudsete og uopsættelige udgifter, men skal også kunne
anvendes bredt til andre formål. Reserven adskiller sig der-
med også fra puljerne i forsøgsordningen, da puljer kun kan
anvendes til et nærmere defineret formål.
Arbejdsgruppen foreslår, at menighedsrådene på det første
budgetsamråd efter et menighedsrådsvalg kan beslutte, om
der i den årlige budgetproces skal afsættes en reserve. Prov-
stiudvalget tillægges kompetencen til at træffe beslutning
om reservens størrelse samt tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret. Provstiudvalget træffer tilsvarende beslutning
om fordeling af ligningsmidler i dag, men kan som beskre-
vet kun gøre det i forbindelse med den ordinære budgetpro-
ces året før regnskabsåret.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at provstiudvalget, ef-
ter høring af budgetsamrådet, kan beslutte at øremærke dele
af reserven med henblik på anvendelse til særlige formål,
for eksempel grønne initiativer eller diakoni. Hvis der ikke
træffes beslutning om afgrænsning til særlige formål, kan
midlerne anvendes bredt til de formål, som afgrænses af
formålsbestemmelsen i § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
Provstiudvalget kan træffe beslutning om tillægsbevillin-
ger på lovligt indkaldte møder i provstiudvalget.
Hvis menighedsrådene ønsker en reserve, men ikke øn-
sker, at provstiudvalget skal have kompetence til at beslutte
fordelingen, kan menighedsrådene vælge at have beslutten-
de budgetsamråd, jf. § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens
økonomi. Herved flyttes kompetencen til budgetsamrådet,
hvor menighedsrådene vil skulle fastsætte reservens størrel-
se sammen med de øvrige ligningsbeløb til menighedsråde-
ne, og i øvrigt mødes i løbet af året og tage stilling til
ansøgninger om tillægsbevillinger fra reserven.
Hvis menighedsrådene har valgt at have besluttende bud-
getsamråd, bør det i budgetsamrådets forretningsorden fast-
sættes, hvor ofte der afholdes møder, hvor der kan træffes
beslutning om tillægsbevillinger. I begge tilfælde bør der
tages stilling til en evt. ansøgningsprocedure.
Med arbejdsgruppens forslag er det ikke hensigten, at mu-
ligheden for at etablere en reserve og give tillægsbevillinger
i løbet af regnskabsåret skal erstatte den ordinære budget-
proces. Større beslutninger om strategisk retning samt for
eksempel beslutning om større anlægsprojekter bør således
fortsat ske som led i den ordinære budgetproces. Reserven
bør af hensyn til uforudsete udgifter som minimum udgøre 5
% af det samlede ligningsbeløb i provstiet.
Det er i dag ikke muligt for provstiudvalget at tildele mid-
ler fra 5 %-reserven til provstiudvalget, selv ikke i tilfælde
af uforudsete eller uopsættelige udgifter. Det har vist sig
uhensigtsmæssigt, for eksempel i tilfælde hvor et provsti-
kontor uventet skal flyttes, eller provstisekretæren opsiger
sin stilling og skal have udbetalt feriepenge. Arbejdsgrup-
pens forslag om at gøre det muligt for menighedsrådene
uden dispensation at delegere kompetence, opgaver og fi-
nansiering på visse samarbejdsområder til provstiudvalget,
jf. punkt 3.1.2., vil desuden kunne gøre det mere relevant
også at kunne give tillægsbevillinger til provstiudvalget i
løbet af året.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at provstiudvalget
hhv. budgetsamrådet som noget nyt også skal kunne give
tillægsbevilling fra reserven til provstiudvalget i henhold til
den fastsatte procedure i forretningsordenen. I de tilfælde,
hvor provstiudvalget skal tage stilling til en tillægsbevilling
til provstiudvalget selv, foreslår arbejdsgruppen dog, at alle
menighedsråd i provstiet skal høres skriftligt og med en
rimelig frist. Alternativt kan der afholdes et budgetsamråd i
henhold til reglerne herfor.
Kirkeministeriet kan overordnet tilslutte sig arbejdsgrup-
pens overvejelser om oprettelse af en reserve, som ikke er
afgrænset til uforudsete og uopsættelige udgifter, frem for
oprettelse af en eller flere puljer som afprøvet i lov om for-
søg i folkekirken. Lovforslaget indeholder dog visse juste-
ringer i forhold til arbejdsgruppens forslag, herunder i lyset
af modtagne høringssvar til høringsudkastet til lovforslag.
Flere høringssvar har således stillet spørgsmål ved hen-
sigtsmæssigheden af arbejdsgruppens forslag om at ophæve
den eksisterende mulighed for, at provstiudvalget under al-
le omstændigheder kan beslutte at afsætte op til 5 % af
ligningsbeløbet til en reserve. Flere høringssvar har desuden
bemærket, at det er for ufleksibelt, hvis beslutning om at
afsætte en reserve kun kan træffes af budgetsamrådet hvert
4. år umiddelbart efter nyvalg. Kirkeministeriet vurderer på
den baggrund, at provstiudvalgets mulighed for at afsætte
op til 5 % af ligningsbeløbet til en reserve bør fastholdes,
mens budgetsamrådet i stedet gives kompetence til hvert
år at beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen
22
skal fastsættes en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbe-
løbet. For at sikre ensartede retningslinjer for administration
af en afsat reserve, uanset størrelsen, udvides reservens an-
vendelsesområde i alle tilfælde til at omfatte alle kirkelige
aktiviteter i ligningsområdet. Såfremt det ikke ønskes, at
provstiudvalget skal have mulighed for at afsætte en reserve
til dette formål, kan menighedsrådene fortsat vælge at have
besluttende budgetsamråd.
For så vidt angår arbejdsgruppens bemærkning om, at
reserven af hensyn til uforudsete udgifter som minimum bør
udgøre 5 % af det samlede ligningsbeløb i provstiet bemær-
kes det, at der ikke i den eksisterende bestemmelse om 5
%-reserven i § 7 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi er
pligt til at afsætte en sådan reserve, og at den eksisterende
bestemmelse vedrører mulighed for at afsætte op til 5 % af
ligningsbeløbet til en reserve.
Reservens størrelse bør som udgangspunkt sikre, at de
primære disponeringer fortsat sker hos menighedsrådene, og
den største del af ligningsbeløbet bør således som udgangs-
punkt fordeles til menighedsrådene som led i den ordinære
budgetproces. Kirkeministeriet finder dog, at det bør overla-
des til en lokal beslutning, om og hvor stor en reserve der
skal afsættes.
Det bemærkes, at det også vil være muligt at fortsætte
med puljer som samarbejder mellem menighedsråd, jf. sam-
arbejdsreglerne i kapitel 8 i lov om menighedsråd, men be-
hovet vurderes minimalt, hvis det gøres muligt at oprette en
reserve som foreslået i lovforslaget.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, inde-
bærer en nyaffatning af § 7 i lov om folkekirkens økonomi,
som vedrører provstiudvalgets adgang til at afsætte en reser-
ve og om reservens størrelse og anvendelsesområde. Herud-
over foreslås der ændringer i § 5 i lov om folkekirkens
økonomi om budgetsamrådets adgang til at beslutte, om der
skal afsættes en reserve og til at overtage kompetencen fra
provstiudvalget til at fastsætte reservens størrelse.
Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det, at opregningen
af kompetencer, som et besluttende budgetsamråd kan over-
tage fra provstiudvalget i § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens
økonomi, udvides, således at budgetsamrådet også kan over-
tage provstiudvalgets kompetence til at fastsætte størrelse og
udmøntning af reserven.
Med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås det, at det i et nyt
stk. 6 i § 5 i lov om folkekirkens økonomi fastsættes, at
budgetsamrådet hvert år som en del af budgetprocessen kan
beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal
fastsættes en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet,
jf. § 7, stk. 3.
Med nyaffatningen af § 7 i lov om folkekirkens økonomi
fastholdes i bestemmelsens stk. 3 de eksisterende regler om,
at provstiudvalget ved ligningsbeløbets fastsættelse har ad-
gang til at afsætte midler til en reserve på op til 5 % af
ligningsbeløbet, og at provstiudvalget ved forbrug af reser-
ven har mulighed for det følgende år at forhøje ligningen
med henblik på reservens reetablering. Med den foreslåede
ordning gives provstiudvalget desuden adgang til at afsætte
en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet, hvis det
besluttes af budgetsamrådet, jf. § 5, stk. 6.
Med bestemmelsens stk. 4 fastsættes det, at provstiudval-
gets udmøntning af reserven skal ske efter ansøgning fra
menighedsrådene. Uanset om kompetence til udmøntning
af reserven ligger hos provstiudvalget eller budgetsamrådet,
skal der inden for provstiet tages stilling til en ansøgnings-
procedure. Det er provstiudvalgets, henholdsvis budgetsam-
rådets, opgave at sikre, at dette sker.
Med den foreslåede ordning udvides anvendelsesområdet
for reserven desuden til ikke kun at omfatte uforudsete ud-
gifter, men alle kirkelige aktiviteter, jf. §§ 2 og 17 g i lov om
folkekirkens økonomi. Den eksisterende bestemmelse om,
at provstiudvalget af reserven også kan yde et likviditetslån
til menighedsråd med en løbetid på maksimalt 12 måneder,
og at provstiudvalget fastsætter betingelserne for likviditets-
lånet, fastholdes.
Endelig foreslås det med bestemmelsens stk. 5, at prov-
stiudvalget skal sikre høring af menighedsrådene, hvis reser-
ven skal udmøntes til provstiudvalget. Der skal gives en
rimelig svarfrist til menighedsrådene, så det sikres, at me-
nighedsrådene kan nå at behandle anmodningen. Alternativt
kan høringen foregå i forbindelse med et møde i budgetsam-
rådet, hvor menighedsrådenes repræsentanter inden har haft
mulighed for at drøfte anmodningen med deres menigheds-
råd.
Med den foreslåede § 7, stk. 6, bemyndiges kirkeministe-
ren til at kunne fastsætte nærmere regler om fastsættelse
og udmøntning af en reserve. Bemyndigelsen ventes bl.a.
anvendt til at fastsætte nærmere regler for ansøgningsproce-
durer og overførelse af tillægsbevillinger hhv. tilbageførelse
af ubrugte bevillinger, jf. også punkt 3.6.3. om mulighed for
tilbageførelser til reserven af ubrugte anlægs- og projektbe-
villinger.
3.6. Mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs- og pro-
jektmidler og for at foretage central opsparing af an-
lægsmidler
3.6.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om folkekirkens økonomi fastsætter prov-
stiudvalget rammerne for kirkekassens driftsbevilling og
anlægsbevillinger. Efter § 7, stk. 5, kan kirkeministeren
fastsætte nærmere regler om proceduren for fastsættelse af
rammerne.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i cirkulære nr.
10204 af 30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgs-
kassernes budget, regnskab og revision m.v., som blandt
andet fastsætter nærmere regler og bevillingsvilkår for me-
nighedsrådenes driftsbevillinger og anlægsbevillinger. Me-
nighedsrådet disponerer frit over driftsbevillinger, mens an-
lægsbevillinger gives til et nærmere bestemt formål, og an-
vendelsen forudsætter provstiudvalgets godkendelse af det
samlede anlægsprojekt.
Der er i dag i vejledning nr. 10205 af 30. november 2016
om kirke- og provstiudvalgskassernes, budget regnskab og
23
revision m.v. opstillet retningslinjer for håndtering af even-
tuelle ikke anvendte anlægsmidler. Et mindreforbrug som
følge af god anlægsstyring overføres til menighedsrådets
frie midler, mens et mindreforbrug som følge af ændringer
i projektet indgår i en fornyet prioritering i forbindelse med
næste budgetproces. De ikke anvendte midler kan dog ik-
ke, uden provstiudvalgets godkendelse, flyttes fra anlæg til
drift. I flere provstier har man lokalt aftalt, at mindreforbrug
af anlægsmidler indgår til fornyet disponering i ligningsom-
rådet. Det kan dog kun ske i forbindelse med den ordinæ-
re budgetproces, hvilket ofte indebærer et tidsmæssigt lang-
strakt forløb.
Det er i dag ikke muligt at foretage opsparing til menig-
hedsrådene i provstiudvalgskassen. I stedet er der i mange
provstier praksis for, at menighedsråd sparer op til igang-
sættelse af større anlægsprojekter i den enkelte kirkekas-
se. Provstiudvalgets godkendelse af, at et menighedsråds
opsparing til et anlægsprojekt kan igangsættes, er dog ikke
en godkendelse af, at selve anlægsprojektet kan påbegyn-
des. Denne godkendelse gives først, når et samlet projekt og
den samlede økonomi er på plads.
3.6.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at menighedsrådenes opsparing
til anlæg over flere år kan være hensigtsmæssigt, hvor det
ikke på én gang i et år er muligt at afsætte den samlede
økonomi til et anlægsprojekt. De eksisterende regler inde-
bærer dog, at der akkumuleres ofte betydelige opsparinger i
flere forskellige kirkekasser, som de enkelte menighedsråd
har ansvaret for at forvalte. Det kan give udfordringer, da
menighedsrådene ikke har nogen garanti for indeståender
ved en bank eller sparekasses eventuelle konkurs, som det
er tilfældet for privatpersoner. Det er desuden vanskeligt at
forrente midlerne i et svært investeringsmarked, hvor også
almindelige bankkonti giver negative renter.
Arbejdsgruppen anfører på den baggrund, at det samlet
set er uhensigtsmæssigt, at der i kirkekasserne henstår bety-
delige midler, som kunne indgå i en samlet prioritering af
midlerne inden for provstiet. Arbejdsgruppen peger særligt
på akkumulering af videreførte midler for anlægsarbejder,
der er afsluttet, men hvor der ikke er taget stilling til anven-
delsen af mindreforbruget, og på at midlerne fra et overskud
efter et gennemført anlægsprojekt, eller et anlægsprojekt,
som i opsparingsfasen er blevet aflyst, i dag kun kan dispo-
neres på ny i forbindelse med den ordinære budgetproces.
For at styrke den samlede økonomistyring og for at sikre,
at anlægsprojekter m.v. hurtigere kan igangsættes af menig-
hedsråd og provstiudvalg, foreslår arbejdsgruppen derfor, at
det bliver muligt for provstiudvalget at tilbageføre mindre-
forbrug fra afsluttede anlægsbevillinger til provstiudvalgets
reserve, hvorfra de igen kan disponeres. Muligheden for
at tilbageføre midler skal også gælde ved aflyste anlægspro-
jekter, men beslutningen kan i givet fald kun ske med det
berørte menighedsråds tilslutning, da provstiudvalget ikke
egenhændigt bør kunne aflyse et anlægsprojekt, som der
allerede er givet tilsagn om opsparing til.
Arbejdsgruppen foreslår tilsvarende, at mindreforbrug fra
afsluttede eller aflyste projektbevillinger, jf. punkt 3.4.3.,
skal kunne tilbageføres til provstiudvalgets reserve, hvorfra
de igen kan disponeres.
Både for tilbageføring af anlægs- og projektbevillinger
forudsætter tilbageføringen en aktiv beslutning af provstiud-
valget og kan først ske efter, at anlægs- hhv. driftsprojektet
er afsluttet, og der er udarbejdet regnskab.
Arbejdsgruppen foreslår herudover, at man efter lokal be-
slutning kan samle opsparinger til anlægsprojekter i prov-
stiudvalgskassen. Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse,
at opsparing kun bør ske til navngivne projekter, og at der
således ikke er tale om en pulje af midler uden formål, som
henstår i provstiudvalgskassen.
Det er arbejdsgruppens forventning, at en samling af mid-
lerne et sted vil give bedre mulighed for professionel hånd-
tering af midlerne til fordel for alle i ligningsområdet. Prov-
stiudvalget vil fortsat skulle agere i et vanskeligt marked,
men med flere midler åbnes også flere muligheder for inve-
stering. En samling af de opsparede mider vil desuden give
provstiudvalg og menighedsråd et bedre overblik over, hvor
mange penge som henstår fra år til år uden at blive anvendt.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overve-
jelser og forslag.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 2, nr. 11 og 28, tydeliggøres det, at
henholdsvis menighedsråd og provstiudvalget i løbet af året
kan disponere over budgettet inden for de af provstiudvalget
fastsatte driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillin-
ger. Det samme gør sig som noget nyt gældende vedrørende
selvstændige juridiske enheder.
Der indføres med den foreslåede § 7 a, stk. 6, i lov om
folkekirkens økonomi en bemyndigelse til kirkeministeren
til at fastsætte nærmere regler for menighedsråds og selv-
stændige juridiske enheders disponeringsmuligheder inden
for rammerne.
Der indføres tilsvarende med den foreslåede § 17 h, stk. 6,
i lov om folkekirkens økonomi en bemyndigelse til kirkemi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler for provstiudvalgenes
disponeringsmuligheder inden for rammerne.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det første blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler for menighedsråds,
selvstændige juridiske enheders og provstiudvalgs mulighe-
der for løbende at omdisponere i forhold til deres oprinde-
lige budget. Der kan således for eksempel omdisponeres
mellem drift og anlæg i løbet af regnskabsåret. Dispone-
ringsmulighederne omfatter ligeledes disponering vedrøren-
de mindreforbrug, herunder som følge af anlægsarbejde, der
er afsluttet eller aflyst.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det andet blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at
tilbageføre ikke anvendte anlægs- og projektbevillinger. Til-
bageføring skal ske til provstiets reserve og kan herfra an-
vendes til nye formål, jf. punkt 3.5.3.
Tilbageførelsen forudsætter en aktiv beslutning af prov-
stiudvalget og kan først ske efter, at anlægs- hhv. driftspro-
24
jektet er afsluttet, og der er aflagt regnskab. Muligheden for
at tilbageføre midler vil også gælde ved aflyste anlægs- og
driftsprojekter, men beslutningen kan i givet fald kun ske
med de berørtes tilslutning.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det tredje blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at
samle opsparinger fra flere eller alle menighedsråd i prov-
stiudvalgskassen. Selv om midlerne er placeret i provstiud-
valgskassen, kan opsparing kun ske til navngivne projek-
ter. Der vil således ikke kunne ske opsparing af anlægsmid-
ler i provstiudvalgskassen uden nærmere angivne, konkrete
formål. Når anlægsprojekter skal sættes i gang, kan pengene
overføres til menighedsrådene, som herefter bestyrer midler-
ne inden for samme regler som i dag.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det fjerde blive an-
vendt til at fastsætte nærmere regler for delegering af an-
svar for beslutninger m.v., herunder for udarbejdelse af
regnskabsinstruksernes bilag, hvori bl.a. præstens, øvrige
ansattes og menighedsrådsmedlemmernes mulighed for at
disponere over midlerne i kirkekassen eller i selvstændige
juridiske enheder fastsættes.
3.7. Afholdelse af mødeudgifter samt overvejelse vedrø-
rende forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag
3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 23 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkekirkens
økonomi, at stiftsrådet af hensyn til det kirkelige liv kan
træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kir-
kekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Af bestem-
melsens 2. pkt. fremgår det, at bidraget ikke kan overstige
1 pct. af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i
stiftet.
Af § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi følger det
endvidere, at stiftsbidraget anvendes efter stiftsrådets beslut-
ning og kan bruges til kommunikation mellem stiftet, me-
nighedsråd og præster, formidling af kristendom, og udvik-
lingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier,
kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse
af sådanne projekter.
Af § 23 a, stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi fremgår
desuden, at stiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur.
Eftersom § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi
udgør en udtømmende liste over aktiviteter, som kan finan-
sieres af det bindende stiftsbidrag, er der ikke hjemmel til
at finansiere udgifter til diæter og befordringsgodtgørelse
i forbindelse med deltagelse i stiftsrådsmøder af stiftsbidra-
get. Disse udgifter finansieres i dag af stiftsadministratio-
nernes bevillinger fra folkekirkens fællesfond. Dette blev
ikke ændret i forbindelse med indførelsen af permanente
stiftsråd i 2009. Kilden til finansiering af udgifterne til diæ-
ter og befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i
stiftsrådsmøder er således ikke ændret siden etableringen af
stiftsudvalgene for økonomi i 1984. Der er ikke hjemmel til
finansiering af diæter og befordringsgodtgørelse til møder i
stiftsrådenes underudvalg.
Godtgørelse af udgifter til diæter og befordring i forbin-
delse med deltagelse i stiftsrådsmøder sker i henhold til
bekendtgørelse nr. 1427 af 30. november 2016 om diæter
m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budget-
udvalg og stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige deltagere i
synsforretninger.
Det følger af § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens øko-
nomi, at der af provstiudvalgskassen kan afholdes udgifter
til valg af provstiudvalgene og til disses møder, herunder
honorar til formanden, befordringsgodtgørelse og diæter
til de valgte medlemmer samt udvalgenes udgifter til med-
hjælp, kontorartikler m.v. Listen er udtømmende for de mø-
deudgifter, som kan afholdes af provstiudvalgskassen. Hvis
provsten skal afholde møder med provstiets præster, skal
udgiften derfor afholdes af præsternes menighedsråd eller
stiftsadministrationens bevilling.
3.7.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører i sin afsluttende rapport, at der i
praksis er forskel på, hvorledes stiftsrådene i de enkelte stif-
ter vælger at arbejde og herunder særligt at igangsatte fælles
projekter på stiftsplan finansieret af et bindende stiftsbidrag.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at variationen i udnyt-
telsen af muligheden for at opkræve et bindende stiftsbidrag
i vidt omfang må betragtes som et positivt udtryk for, at be-
tydelige forskelle såvel i lokale vilkår som i lokale tilgange
til organiseringen af samarbejder på tværs af niveauer og
geografi kan rummes inden for den samme folkekirke.
Arbejdsgruppen finder, at der kan være grund til at øge
frihedsgraden i forhold til denne lokale beslutning. Arbejds-
gruppen foreslår derfor, at det maksimale bindende stiftsbi-
drag sættes op til 2 % af den lokale ligning.
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der er tale om en
mulighed, og ikke en opfordring til at opkræve et højere
stiftsbidrag. Arbejdsgruppen lægger endvidere vægt på, at
stiftsrådsrepræsentanterne er valgt af menighedsrådene og
kan udskiftes ved næste valg, hvis der er utilfredshed med
fastsættelsen af stiftsbidraget.
Kirkeministeriet vurderer på baggrund af de indkomne
høringssvar, at arbejdsgruppens anbefaling om at indføre
mulighed for at forhøje det bindende stiftsbidrag til 2 % ikke
på nuværende tidspunkt har tilstrækkelig bred støtte i folke-
kirken, idet en stor del af høringssvarene på tværs af alle
stifter var negativt indstillet over for denne ændring. Forsla-
get indgår derfor ikke i nærværende lovforslag.
Arbejdsgruppen finder det i sin afsluttende rapport uhen-
sigtsmæssigt, at stiftsrådsmedlemmer og medlemmer af un-
derudvalg og arbejdsgrupper under stiftsrådet i modsætning
til ordinære stiftsrådsmøder, ikke kan modtage befordrings-
godtgørelse, når der afholdes møder, uanset at der nogle
steder i landet kan være lang transport til møderne.
Da underudvalg og arbejdsgrupper har en væsentlig funk-
tion for stiftsrådets arbejde, foreslår arbejdsgruppen derfor,
at reglerne ændres, så det fremadrettet bliver muligt at ud-
betale befordringsgodtgørelse til møder i udvalg og arbejds-
grupper under stiftsrådet. Da udgiften vil stige i de stifter,
hvor man ønsker at gøre brug af udbetaling af befordrings-
25
godtgørelse til møder i underudvalg og arbejdsgrupper, er
arbejdsgruppen indstillet på, at finansieringen af alle diæter
og befordringsgodtgørelser fremover skal ske af stiftsrådets
midler, dvs. af det bindende stiftsbidrag.
Arbejdsgruppen foreslår konkret, at der foretages en min-
dre ændring af de formål, som stiftsrådet kan finansiere,
således at der til de eksisterende formål – kommunikation,
formidling af kristendom og udviklingsprojekter – tilføjes et
ekstra formål vedrørende mødeudgifter.
Arbejdsgruppen lægger op til, at det er en beslutning for
de enkelte stiftsråd, om muligheden for at udbetale befor-
dringsgodtgørelse skal benyttes i stiftsrådets udvalg og ar-
bejdsgrupper.
Kirkeministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at det kan
forekomme ubegrundet, at visse udgifter ved aktiviteter i
stiftsrådet ikke kan refunderes. Ministeriet finder dog i for-
hold til arbejdsgruppens konkrete anbefalinger, at de nærme-
re regler for udbetaling af diæter og befordringsgodtgørelse
for stiftsrådsmedlemmer bør følge de tilsvarende regler for
provstiudvalgsmedlemmer. Stiftsrådsmedlemmers deltagelse
i formelt nedsatte underudvalg vil på den baggrund berettige
til såvel diæter som befordringsgodtgørelse med henvisning
til bestemmelsen i § 23 a, stk. 6, i lov om folkekirkens
økonomi om, at stiftsrådet selv fastlægger sin udvalgsstruk-
tur. Parallellen til provstiudvalgsmedlemmers adgang til di-
æter og befordringsgodtgørelse indebærer desuden, at be-
slutning om at udbetale godtgørelse ikke overlades til det
enkelte stiftsråd, men fastlægges i bekendtgørelse nr. 1427
af 30. november 2016 om diæter m.v. til medlemmer af
menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd m.v.
samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger.
Kirkeministeriet finder endvidere, at bestemmelsen om
hvilke udgifter som kan afholdes af provstiudvalgskassen,
jf. § 17 g, stk. 2, præciseres, så det tydeligt fremgår, at ud-
gifter til provstiudvalgets og provstens møder kan dækkes af
provstiudvalgskassen. Hensigten er at provstiudvalgskassen
kan finansiere provstiudvalgets og provstens mødevirksom-
hed i provstisammenhæng. Det vurderes uhensigtsmæssigt,
at provsten ikke af egen drift kan indkalde til og afholde ud-
gifter til, møder med provstiets præster eller menighedsråd,
men er afhængig af at andre vil betale for udgifterne i denne
sammenhæng.
Det er i forlængelse heraf tillige Kirkeministeriets vurde-
ring, at bestemmelsen bør udvides til at omfatte provstiud-
valgets kontorhold, og ikke kun kontorartikler m.v. Der er
løbende sket en udvikling i provstiudvalgenes og dermed
provstens og provstisekretærens opgaver. Fra at provstikon-
toret tidligere var et præstekontor med et ekstra skrivebord
til sekretæren, er der i højere grad brug for faciliteter til mø-
der m.v., som kræver større faciliteter. At provstestillingen
nu, i modsætning til tidligere, tilknyttes en bestemt præste-
stilling i tilknytning til et sogn, har fået den betydning, at
der etableres mere faste kontorfaciliteter. Provstiudvalgskas-
sen vil derfor skulle afholde udgifter til mere end kontorar-
tikler alene. Husleje, kontorindretning og forbrug til vand og
varme er udgifter, som også naturligt afholdes af provstiud-
valgskassen.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning, jf. lovforslagets § 2, nr. 33,
indsættes der et nyt nummer i § 23 a, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi, der udvider anvendelsesområdet for
stiftsbidraget til også at omfatte mødeudgifter. Mødeudgifter
dækker i denne sammenhæng over både diæter og transport-
udgifter for mødedeltagerne. Godtgørelserne ydes til delta-
gere i møder i stiftsrådet og dets formelt nedsatte underud-
valg i henhold til § 23 a, stk. 6, i lov om folkekirkens økono-
mi. De nærmere regler herfor fastsættes i bekendtgørelse om
diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg,
budgetudvalg og stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige del-
tagere i synsforretninger.
Med lovforslagets § 2, nr. 23, foreslås det endvidere, at
det i § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi tilføjes,
at der af provstiudvalgskassen kan afholdes udgifter til prov-
stens møder. Herved bliver det muligt for provstiudvalget
af afholde udgifterne til provstens møder med for eksempel
provstiets præster.
Det foreslås yderligere med bestemmelsen, at kontorartik-
ler m.v. ændres til kontorhold. Med ændringen bliver det
tydeligere, at provstiudvalget kan afholde alle typer udgifter
til kontorhold. Udgifter til husleje og varme m.v. vil således
også være omfattet af bestemmelsen.
3.8. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godken-
delse af menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber
3.8.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9 i lov om folkekirkens økonomi, at me-
nighedsrådet årligt aflægger regnskab for kirkekassen. Kir-
keministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets af-
læggelse og revision af regnskabet.
Tilsvarende bestemmelse om, at provstiudvalget årligt af-
lægger regnskab for provstiudvalgskassen, samt at kirkemi-
nisteren fastsætter nærmere regler om aflæggelse af regn-
skaber for provstiudvalgskassen, fremgår af § 17 h, stk. 6, i
lov om folkekirkens økonomi.
De nærmere regler om regnskabets aflæggelse er fastsat
i cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016 om kirke-
og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision
m.v. samt i vejledning nr. 10205 af 30. november 2016
om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og
revision. Regnskabet afleveres ifølge det gældende cirkulæ-
re senest den 1. april året efter regnskabsåret og revideres
herefter frem til den 15. september. Efter endt revision skal
menighedsrådene behandle revisors bemærkninger i erklæ-
ring og protokol, hvorefter regnskabet skal godkendes af
provstiudvalget. Provstiudvalgenes regnskaber følger en til-
svarende proces, men sendes til godkendelse hos stiftsøvrig-
heden.
Først efter godkendelsen af provstiudvalget henholdsvis
stiftsøvrigheden og senest den 1. februar to år efter regn-
skabsåret offentliggøres regnskaberne herefter på sogn.dk og
provsti.dk.
Reglerne indebærer, at menighedsråd og provstiudvalg
26
skal behandle deres eget regnskab på flere møder. Først
godkendes regnskabet i forbindelse med afleveringen. Der-
næst behandles revisionens kommentarer når disse modta-
ges. Og endelig afsluttes behandlingen, når provstiudvalget
henholdsvis stiftsøvrigheden har taget stilling til menigheds-
rådets henholdsvis provstiudvalgets behandling af revisio-
nens og tilsynsmyndighedens bemærkninger.
3.8.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at analysen fra Statens Analyser
og Implementering (SAI) af de lokale niveauers (menig-
hedsråd og provstier) oplevelse af rammerne for økonomi-
styring af de lokale kasser i folkekirken i det store hele
vurderer regnskabsprocessen som velfungerende. Undersø-
gelsen viser dog samtidig en vis frustration over den lang-
trukne regnskabsproces.
Arbejdsgruppen finder dog, at det er vanskeligt at fjerne
alle procestrin for menighedsrådenes og provstiudvalgenes
regnskabsgodkendelse, men foreslår at forkorte og afbureau-
kratisere processen samt fremskynde offentliggørelsen af
regnskabet ved:
– Ophævelse af kravet om provstiudvalgets godkendelse
af menighedsrådets regnskab
– Ophævelse af kravet om stiftsøvrighedens godkendelse
af provstiudvalgets regnskab
– Indførelse af krav om offentliggørelse af regnskaberne
umiddelbart efter aflevering af regnskabet, dvs. inden
revisionsprocessen.
Arbejdsgruppen peger således på, at der ikke sker væsent-
lige ændringer i de afleverede regnskaber mellem 1. april
året efter regnskabsåret og de offentliggjorte regnskaber 1.
februar to år efter regnskabsåret. Hvis revisor finder mindre
fejl, opfordres normalt til at foretage en tilretning som pri-
mopostering i året efter regnskabsåret.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at processen ændres, så-
ledes at regnskabet kan offentliggøres, så snart det er god-
kendt af menighedsrådet eller provstiudvalget. Efterfølgende
lægges revisionserklæringen ud sammen med regnskabet på
sogn.dk og provsti.dk, når denne foreligger.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overve-
jelser og forslag.
Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at den lang-
strakte proces, før de lokale regnskaber kan offentliggøres,
også har betydning for, hvornår konsoliderede tal for folke-
kirkens samlede økonomi kan offentliggøres af Kirkemini-
steriet. Da offentliggørelse af de lokale regnskaber i dag
først sker i februar år to efter regnskabsåret, opleves tallene
af mange som forældede på udgivelsestidspunktet.
3.8.3 Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 2, nr. 16, ændres § 9, stk. 1, i lov
om folkekirkens økonomi, således at bemyndigelsen til kir-
keministeren også omfatter fastsættelse af frister for menig-
hedsrådets aflæggelse af regnskaber og for offentliggørelse
af disse, mens godkendelse af regnskaberne hos provstiud-
valget udgår.
Med lovforslagets § 2, nr. 29, ændres tilsvarende den gæl-
dende § 17 h, stk. 6, som efter lovforslaget bliver § 17 h, stk.
8, således at bemyndigelsen til kirkeministeren også omfat-
ter frister for provstiudvalgenes aflæggelse af regnskaber og
for offentliggørelse af disse samt nærmere regler for tilsyn,
mens godkendelse af regnskaberne hos stiftsøvrigheden ud-
går.
Med ophævelsen af kravet om formel godkendelse af me-
nighedsrådenes og provstiudvalgenes reviderede regnskaber
af henholdsvis provstiudvalget og stiftsøvrigheden fjernes
der et processuelt skridt, der kan anses for overflødigt og
bureaukratisk, og som forsinker offentliggørelsen af konsoli-
derede tal for folkekirkens samlede økonomi.
En ophævelse af kravet om aktiv godkendelse ændrer
ikke på provstiudvalgenes og stiftsøvrighedernes tilsynsfor-
pligtelse med menighedsrådenes (og selvstændige juridiske
enheders) regnskaber henholdsvis provstiudvalgenes regn-
skaber. Tilsynet udøves gennem de løbende budgetopfølg-
ninger, som menighedsrådene (og selvstændige juridiske en-
heder) henholdsvis provstiudvalgene fortsat skal indsende,
samt i forbindelse med revisors afgivelse af revisionserklæ-
ring og protokol. Hvis provstiudvalget eller stiftsøvrigheden
i gennemgangen af revisors bemærkninger observerer kon-
klusioner vedrørende økonomi eller forvaltning, som giver
anledning til bekymring, vil det fortsat være en pligt for til-
synsmyndigheden at reagere. Dette kan og bør ske uafhæn-
gigt af, om et krav om formel godkendelse af regnskaberne
af tilsynsmyndigheden fastholdes i regelsættet.
Bemyndigelsesbestemmelserne tænkes udmøntet i admini-
strative forskrifter svarende til det gældende cirkulære nr.
10204 af 30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgs-
kassernes budget, regnskab og revision m.v. og vejledning
om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og
revision m.v.
Med præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen til og-
så at omfatte frister bliver kirkeministerens bemyndigelse
mere tydelig i forhold til fastsættelsen af frister i regnskabs-
processen, herunder offentliggørelse.
Inden for rammerne af bemyndigelsesbestemmelsen kan
der endvidere fastsættes nærmere regler om, at offentliggø-
relse vil kunne ske automatisk ved aflevering via det folke-
kirkelige it-system, Kirkeportalen. Tilsvarende vil revisions-
erklæringen kunne offentliggøres på en ønsket dato, når den
af provstirevisor er lagt på Kirkeportalen. Menighedsrådene,
selvstændige juridiske enheder og provstiudvalgene vil her-
efter ikke skulle foretage sig yderligere for, at offentliggørel-
sen sker.
3.9. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutnings-
protokol m.v.
3.9.1. Gældende ret
Ifølge § 17 f i lov om folkekirkens økonomi kan kirke-
ministeren fastsætte regler om valg til provstiudvalg, bud-
getudvalgets sammensætning samt om provstiudvalgets og
budgetudvalgets virksomhed. Bemyndigelsen er udmøntet i
cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016 om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.
27
3.9.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen peger på, at selv om der i mange tilfælde
er sammenfald mellem kommunegrænser og provstigrænser
i Danmark, er der en række kommuner, hvor flere provstiud-
valg skal dele den opkrævede kirkeskat. Når et ligningsom-
råde dækker over flere provstier, skal der ofte nedsættes et
budgetudvalg. Budgetudvalget tager stilling til den samlede
økonomi indenfor ligningsområdet, herunder hvor meget der
skal opkræves i kirkeskat samt fordelingen mellem lignings-
områdets provstier. Budgetudvalgenes aktiviteter og beslut-
ninger vedrører således primært fordelingen af den kirkelige
ligning til de underliggende provstier.
En gennemgang af folkekirkens struktur i forhold til lig-
ningsområder og provstiudvalg viser, at en væsentlig del
af folkekirkens lokale kassers økonomi, indledende bliver
prioriteret af et budgetudvalg. Dette skyldes, at en række
af de store byer i Danmark dækker over flere provstier og
dermed har budgetudvalg. Der er i dag ikke krav om, at
dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra provstiudvalgenes
og budgetudvalgenes møder skal offentliggøres, uanset at
dette er udbredt praksis, herunder særligt for provstiudvalg.
Arbejdsgruppen finder, at de beslutninger, der træffes i
provstiudvalg og budgetudvalg, har en sådan betydning for
de lokale kassers økonomi, at der bør stilles udtrykkeligt
krav om offentliggørelse af beslutninger truffet i disse ud-
valg.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overve-
jelser og forslag.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 2, nr. 22, udvides bemyndigelsen i §
17 f i lov om folkekirkens økonomi til også at omfatte fast-
sættelse af regler om beslutningsprotokol og offentliggørelse
m.v.
Den foreslåede bemyndigelse tænkes anvendt til at fast-
sætte regler om, at dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra
provstiudvalgenes og budgetudvalgenes møder skal offent-
liggøres med henblik på at sikre mere åbenhed og gennem-
sigtighed om beslutninger, der vedrører folkekirkens lokale
kasser.
3.10. Ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
3.10.1. Gældende ret
Menighedsrådenes muligheder for at afprøve nye organi-
sationsformer er reguleret i lov nr. 460 af 15. maj 2017 om
forsøg i folkekirken.
Det følger af § 1, at formålet med forsøg er at afprøve
rammerne for organisering af menighedsrådenes opgaver
med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde og skabe
bedre mulighed for, at menighedsrådene kan organisere sig
individuelt.
Med lovens § 2, stk. 1, kan forsøgene fravige den organi-
sering og opgavefordeling, der følger af lov om menigheds-
råd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folke-
kirkens økonomi samt de administrative forskrifter, der er
udstedt i medfør af de nævnte love.
Med lovens § 3, stk. 1, fastsættes kredsen af forsøgsdel-
tagere. Deltagere i forsøg kan således være et eller flere
menighedsråd, eventuelt i samarbejde med provstiudvalg,
biskopper, stiftsøvrigheder eller andre folkekirkelige myn-
digheder, institutioner m.v.
Det følger af § 4, stk. 1, at kirkeministeren hvert år
udbyder en eller flere forsøgsrammer, som menighedsråd
m.v. kan ansøge om at deltage i. Siden lov om forsøg i fol-
kekirken trådte i kraft er der blevet udbudt 11 forsøgsram-
mer om bl.a. formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen,
selvstændig økonomi til samarbejder, mulighed for at flytte
opgaver, ansvar og finansiering til provstiudvalget eller bi-
skoppen/stiftsøvrigheden og om ændret intern organisering i
menighedsrådene. Under forsøgsperioden er der gennemført
forsøg under 6 af de 11 udbudte forsøgsrammer.
Af § 4, stk. 1, følger det endvidere, at forsøgsperioden er
2 år fra iværksættelsestidspunktet. Med § 5 gives der mulig-
hed for, at menighedsrådene, ved forsøgsperiodens udløb,
kan ansøge kirkeministeren om forlængelse af forsøget med
op til 2 år. Ved ændring af lov om forsøg i folkekirken blev
der givet mulighed for, at forsøgsdeltagerne kunne udfase
forsøgene inden udgangen af 2023.
Alle forsøg skal ifølge lovens § 8 evalueres af Folkekir-
kens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Det fremgår at
lovbemærkningerne til lov om forsøg i folkekirkens punkt
2.2., at hensigten er at sikre en central, systematisk erfa-
ringsopsamling, så man får et solidt og bredt grundlag for en
eventuel revision af den kirkelige lovgivning.
Det følger af lovens § 10, at kirkeministeren på baggrund
af evalueringerne tager stilling til om forsøgene skal føre
til en revision af gældende ret. Ifølge § 12, stk. 2, skal kirke-
ministeren fremsætte forslag om revision af loven senest i
folketingsåret 2022-23.
3.10.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen har i sit arbejde inddraget rapporten
”Evaluering af forsøg under Lov om forsøg i folkekirken
2022”. De forslag fra arbejdsgruppen, som ligger til grund
for dette lovforslag, er således vidt omfang udtryk for et
ønske om at implementere relevante erfaringer fra de gen-
nemførte forsøg i den øvrige kirkelige lovgivning. Arbejds-
gruppen har imidlertid ikke forholdt sig specifikt til, om
lov om forsøg i folkekirken skal videreføres eller revideres
i forbindelse med denne lovs revisionsbestemmelse om, at
den skal revideres i Folketingsåret 2022/2023.
Det er Kirkeministeriets vurdering, at lov nr. 460 af 15.
maj 2017 om forsøg i folkekirken pr. 1. januar 2024 har
udtømt sit indhold, da de igangsatte forsøg er ved at blive
udfaset. Loven bør derfor ophæves.
Siden lov om forsøg i folkekirken trådte i kraft har der
som nævnt under gældende ret været udbudt i alt 11 forsøgs-
rammer og gennemført forsøg under seks af de udbudte
forsøgsrammer. De fem forsøgsrammer, som ikke blev søgt
og anvendt af nogen ansøgere var: ”Samarbejde mellem
28
menighedsråd om fælles bygningsadministration og -vedli-
geholdelse om udlicitering af hele eller dele af opgaven til
ekstern leverandør” (forsøg 4), ”Fælles kontaktperson for
flere menighedsråds personale” (forsøg 8), ”Placering af
visse eller alle administrative opgaver og ansvaret herfor
(kompetencen) hos biskoppen/stiftsøvrigheden” (forsøg 9),
”Fælles udvalg med beslutningskompetence på tværs af me-
nighedsråd” (forsøg 10) og ”Samarbejde mellem kontaktper-
soner på tværs af menighedsråd” (forsøg 11).
I forbindelse med udfasningen af forsøgene har Kirkemi-
nisteriet taget højde for, at evalueringen af de seks anvendte
forsøgsrammer har kunnet indgå i Arbejdsgruppen vedr. op-
datering af bestemmelser om de lokale kasser i lov om
folkekirkens økonomi. Dette angår særligt de økonomirela-
terede forsøgsrammer, herunder forsøg med puljer i prov-
stiudvalgskassen og forsøg organiseret som en selvstændig
juridisk enhed.
Med udgangspunkt i evalueringen foreslår arbejdsgrup-
pen, at fem af de anvendte forsøgsrammer implementeres
i lovgivningen som permanente ordninger på forskellig
vis. Det gælder: ”Placering af formålsbestemte puljer i prov-
stiudvalgskassen” (forsøg 1), ”Ændret organisering af sam-
arbejder som selvstændig juridisk enhed” (forsøg 2 og 3)
samt en kombination af de to forsøg ”Samarbejde mellem
menighedsråd, hvor hele eller dele af bygningsadministrati-
onen og -vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen)
og finansieringen heraf placeres i provstiudvalget” (forsøg
5) og ”Placering af visse eller alle administrative opgaver,
ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i prov-
stiudvalget” (forsøg 6).
Arbejdsgruppen foreslår nærmere bestemt, at puljeforsø-
gene ikke implementeres i lovgivningen på samme måde
som i forsøgene, men i en ændret form, hvor puljerne erstat-
tes af en mulighed for at etablere en større reserve i prov-
stiudvalgskassen til disponering i løbet af regnskabsåret, jf.
punkt 3.8.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at muligheden for at
etablere selvstændige juridiske enheder implementeres i lov-
givningen med en mindre ændring til bestemmelserne i lov
om folkekirkens økonomi. Ændringen vedrører, hvem der
fastsætter ligningsbeløbet til den selvstændige juridiske en-
hed, jf. punkt 3.4.
Endelig indgår erfaringerne fra forsøgslovgivningen i
overvejelserne om udvidelse og forenkling af muligheden
for at oprette samarbejder mellem menighedsråd og provsti-
udvalg uden dispensation fra Kirkeministeriet, jf. punkt 3.1.
Ud over disse fem anvendte forsøgsrammer har arbejds-
gruppen drøftet, om forsøg under forsøgsrammen ”Ny orga-
nisering af menighedsrådets arbejde – fra roller til ansvar og
opgaver” (forsøg 7) bør give anledning til ændring af den
kirkelige lovgivning på nuværende tidspunkt. Arbejdsgrup-
pens konkluderer i den forbindelse, at et eventuelt initiativ
vedrørende dette forsøg bør behandles i et evt. fremtidigt
arbejde med opdatering af andre kapitler i lov om menig-
hedsråd end kapitel 8 om samarbejde mellem menighedsråd
m.v.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overve-
jelser og forslag, herunder at erfaringerne fra forsøg under
forsøgsrammen ”Ny organisering af menighedsrådets arbej-
de – fra roller til ansvar og opgaver” (forsøg 7) kan indgå i
et evt. fremtidigt arbejde med opdatering af andre kapitler i
lov om menighedsråd end kapitel 8 om samarbejde mellem
menighedsråd m.v.
3.10.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at lov nr. 460 af 15. maj
20217 om forsøg i folkekirken ophæves den 1. januar
2024. Baggrunden for ophævelsen er, at forsøgene er ved
at blive udfaset og ophører ved udgangen af 2023. Loven er
derfor ikke længere aktuel og bør derfor ophæves af ordens-
mæssige hensyn.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementerings-
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske og
implementeringskonsekvenser for menighedsråd og provsti-
udvalg, idet der dog særligt i de første år må forventes at
skulle anvendes ekstra ressourcer på at oprette nye samar-
bejder inden for rammerne af de beskrevne ændringer, lige-
som det må forventes, at nogle af eksisterende samarbejder,
som er oprettet med dispensation fra Kirkeministeriet, vil
blive tilpasset de nye ordninger.
Kirkeministeriet vurderer, at antallet af ansatte ved prov-
stiudvalgene ventes at stige med indførelse af mulighed
for at ansætte specialiseret arbejdskraft ved delegation af
opgaver fra menighedsrådene til provstiudvalgene. Ideelt vil
delegationen medføre en besparelse hos menighedsrådene. I
det omfang, menighedsrådene fastholder deres nuværende
medarbejdere til andre opgaver, vil det stigende antal ansat-
te hos provstiudvalgene medføre en samlet stigning i de
lokale kassers lønudgifter. Det er dog også forventningen,
at ansættelse af specialiseret arbejdskraft vil kunne medføre
andre besparelser gennem bedre opgaveløsning. Ansættelse
af specialiseret arbejdskraft, f.eks. medarbejdere med byg-
geteknisk kompetence, vil samtidig kunne nedbringe beho-
vet for køb af ydelser fra eksterne rådgivere.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
29
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2022
til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, ADF – Folkekirkens Administrative Fællesskab, Aka-
demikerne, Akademisk Arkitektforening, alle menighedsråd,
alle provstiudvalg, alle biskopper, alle stiftsøvrigheder, alle
stiftsråd, alle stiftscentre, Budgetfølgegruppen vedr. fælles-
fonden, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordeg-
neforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Kirkemusiker
forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den Dan-
ske Præsteforening, DJØF, Erhvervsstyrelsen, Forbundet af
Kirke og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirke-
gårdsledere, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen
af Provstisekretærer, FSR – Danske Revisorer, FUV –
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, HK, Kirkekul-
tur.nu, kirkemusikskolerne, Kommunernes Landsforening
(KL), Kommunikation og sprog, Landsforeningen af Menig-
hedsråd, Magisterforeningen (DM), Medarbejder- og Kom-
petencestyrelsen, Organistforeningen, Provsteforeningen i
Danmark, Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, alle budgetud-
valg og Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har ingen økonomiske kon-
sekvenser for stat, kommuner og regio-
ner. Lovforslaget kan medføre begrænsede
økonomiske konsekvenser for folkekirken.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 42 a, stk. 1, i lov om menighedsråd, at
to eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde
om løsning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i
medfør af § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
Det foreslås at ændre § 42 a, stk. 1, ved at indsætte et 2.
pkt., hvoraf det følger, at samarbejderne kan oprettes som en
selvstændig juridisk enhed, hvis de opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.
Forslaget vil indebære, at samarbejder mellem menigheds-
råd kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed med
et eget regnskab. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 1, hvor kriterierne for oprettelse af et
samarbejde som selvstændig juridisk enhed fremgår.
Formålet er, at et samarbejde med en væsentlig økonomi
kan oprettes med et eget regnskab og derved undgå, at sam-
arbejdets økonomi skal indgå som en del af menighedsrå-
dets regnskab. Samarbejder, der oprettes som selvstændige
30
juridiske enheder, vil endvidere kunne være selvstændig ar-
bejdsgiver med de pligter, der følger heraf.
Det foreslås endvidere at indsætte et 3. pkt., hvoraf det
følger, at selvstændige juridiske enheder ikke kan benytte en
fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.
Muligheden for at oprette et økonomisk omfattende sam-
arbejde som en selvstændig juridisk enhed gælder kun sam-
arbejder mellem menighedsråd efter § 42 a og § 43 i lov om
menighedsråd og kan ikke anvendes ved samarbejder, hvor
der samarbejdes på tværs af folkekirkelige myndighedsni-
veauer, idet der ved disse samarbejder vil ske sammenblan-
ding af kompetencer, hvis provstiudvalget indgår, da prov-
stiudvalget ikke kan føre tilsyn med en selvstændig kasse,
det selv er en del af. Ved samarbejder med øvrige niveauer
vil der være tale om en økonomi sammensat af kilder fra
flere niveauer – henholdsvis stiftsbidrag, den lokale ligning
eller landskirkeskatten, hvilket ligeledes vil skabe tilsynsud-
fordringer.
Forslaget indebærer desuden, at samarbejder, der oprettes
som selvstændige juridiske enheder, ikke kan benytte en
fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a. Dette skyldes, at et samar-
bejde, der oprettes som en selvstændig juridisk enhed, på
en række områder sidestilles med et menighedsråd ved at
få eget regnskab, eget budget, egne ansatte m.v. Det vil
dog fortsat være menighedsrådene, som kan oprette samar-
bejder som selvstændige juridiske enheder, og som dermed
har kompetencen til at ændre eller trække sig fra samarbej-
det. Samarbejder, der er oprettet som selvstændige juridiske
enheder, vil derfor ikke have selvstændig stemmeret i sam-
menhænge, hvor menighedsrådene repræsenterer de lokale
kassers interesser, herunder f.eks. i budgetsamrådet, jf. §§ 5
og 6 i lov om folkekirkens økonomi.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 3, hvor det tilsvarende foreslås, at samarbejder mellem
menighedsråd, der kræver dispensation efter § 43 i lov om
menighedsråd, kan oprettes som en selvstændig juridisk en-
hed med eget regnskab. I begge tilfælde er det en forudsæt-
ning, at samarbejdets omfang udgør minimum 3 årsværk
eller en omsætning på mindst 2 millioner kr. om året, jf. den
foreslåede § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.
Til nr. 2
Til § 42 b
Det følger af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd, at
de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem
menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde
mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to eller fle-
re stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og
mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller
provstiudvalg.
Det følger videre af § 43 b, stk. 2, at den i § 43, stk.
6, nævnte regel om dispensation fra dele af den kirkelige
lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende anvendel-
se på et provstiudvalg eller en stiftsøvrighed, hvis det er
ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i
henholdsvis provstiet eller stiftet.
Menighedsråd og provstiudvalg har efter gældende regler
ikke hjemmel til at oprette samarbejder, uden at disse skal
godkendes og eventuelt have dispensation fra Kirkeministe-
riet.
Det foreslås at indsætte § 42 b, som skal hjemle samarbej-
der mellem menighedsråd og et provstiudvalg uden forudgå-
ende godkendelse af Kirkeministeriet.
Det foreslås i stk. 1, at et eller flere menighedsråd og
provstiudvalg i samme provsti, kan indgå aftale om samar-
bejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1) Fælles
administration, herunder personregistrering og regnskabsop-
gaver. 2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutte-
ringstiltag og HR-rådgivning. 3) Bygningsvedligeholdelse
og drift, herunder præsteboliger. 4) Bygningsteknisk rådgiv-
ning. 5) Skole-kirke-samarbejde. 6) Kommunikation.
Forslaget vil indebære, at der skabes hjemmel til, at et
sådant samarbejde kan oprettes uden Kirkeministeriets god-
kendelse, så længe der samarbejdes om løsning af opgaver
inden for et af de i nr. 1-6 specifikt afgrænsede områder.
Fælles administration, herunder personregistrering og
regnskabsopgaver, kan f.eks. omfatte etablering af en fæl-
les kordegnefunktion, hvor opgaver fra flere menighedsråd
samles et sted. Opgaverne kan omfatte assistance til de kir-
kebogsførende præster, assistance til bogføring, udbetalinger
m.v. samt øvrigt administrativt arbejde.
Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstil-
tag og HR-rådgivning, kan f.eks. omfatte samarbejde om
rekruttering, jobsamtaler, lønforhandling, forhold vedrøren-
de arbejdsmiljø, lønopsætning og udbetaling, sygesamtaler
m.v., hvor opgaver fra flere menighedsråd samles et sted –
evt. ved ansættelse af specialiseret arbejdskraft, som løser
opgaver for flere menighedsråd.
Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger,
kan f.eks. omfatte samarbejde om vedligeholdelsesopgaver,
løbende drift og administration af varmeordninger eller an-
dre opgaver, som forekommer i dagligdagen, når menig-
hedsråd har ansvar for bygninger.
Bygningsteknisk rådgivning kan f.eks. omfatte samarbej-
de om større nybyggerier og vedligeholdelsesarbejder, hvor
bygherre skal indgå i dialog med entreprenører og andre, og
hvor et godt kendskab til byggeteknik, priser m.v. kan være
til fordel for folkekirken.
Skole-kirke-samarbejde omfatter samarbejde med det for-
mål at understøtte formidling af kristendomskundskab i
grundskolen. Folkekirkelige skoletjenester tilrettelægger ty-
pisk undervisningsprojekter i samarbejde med grundskoler i
området på skolernes præmisser, dvs. kundskabsformidlende
og ikke forkyndende. Der er tale om lokalt samarbejde mel-
lem to centrale kulturinstitutioner, hvor folkekirken får børn
og unge i tale, og skolen får en sparringspartner i relation til
nogle af de almenmenneskelige grundspørgsmål.
Kommunikation omfatter samarbejde om f.eks. fælles ud-
arbejdelse af kirkeblade, annoncering i lokalaviser og andre
kommunikationsindsatser – evt. ved ansættelse af fælles
kommunikationsmedarbejdere.
31
Det foreslås i stk. 2, at samarbejdet organiseres ved en
bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og
provstiudvalg.
Forslaget vil indebære en udvidelse af de krav, der følger
af de allerede gældende bestemmelser om samarbejde i ka-
pitel 8 i lov om menighedsråd. Kravet skal imidlertid ses
i lyset af den i stk. 1 foreslåede mulighed for at etablere
samarbejder, uden at disse skal godkendes og eventuelt have
dispensation fra Kirkeministeriet. Kravet følger således Kir-
keministeriets praksis ved godkendelse af samarbejdsved-
tægter for samarbejder på tværs af niveauer i folkekirken,
hvor ministeriet blandt andet lægger vægt på, at der i ved-
tægten er nedsat en bestyrelse. Et krav om en bestyrelse skal
bidrage til at fastholde de samarbejdende parters ansvar og
engagement på begge niveauer.
Ved sammensætningen af bestyrelsen skal menighedsråd
og provstiudvalg dog være opmærksomme på, at provstiud-
valgsmedlemmer efter de almindelige regler for habilitet
kan blive inhabile i provstiudvalget. I tilfælde af inhabilitet
skal de almindelige forvaltningsretlige regler således iagtta-
ges. For at sikre, at provstiudvalget under alle omstændighe-
der forbliver beslutningsdygtigt, må mindre end halvdelen
af provstiudvalgets medlemmer indgå i bestyrelsen for et
bestemt samarbejde. Når menighedsråd og provstiudvalg
opretter samarbejder, fastholdes provstiudvalgets tilsynsfor-
pligtelser uændret, uanset at der indgår provstiudvalgsmed-
lemmer i bestyrelsen.
Et samarbejde efter denne bestemmelse kan også beslutte
at anvende en fællesbestyrelse, hvis en sådan er oprettet i
provstiet, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås i stk. 3, at nærmere bestemmelser om samar-
bejdet optages i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets
hjemmeside.
Forslaget indebærer, at der fastsættes et krav om, at der
skal udarbejdes en vedtægt i lighed med de regler, der gæl-
der om samarbejder i §§ 42 a-43 b. Samarbejder efter den
nye § 42 b kræver ikke Kirkeministeriets godkendelse, men
vedtægten for et sådant samarbejde skal offentliggøres på
det lokale stifts hjemmeside. Med forslaget tillægges der
således også stiftsadministrationen en mindre screeningsop-
gave i forhold til vedtægterne, jf. punkt 3.1.3. i de alminde-
lige bemærkninger, svarende til den screeningsopgave som
stiftsadministrationen allerede udfører for samarbejder efter
§ 42 a.
Det foreslås i stk. 4, at vedtægten skal indeholde oplysnin-
ger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiudvalg der
deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansie-
ringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menigheds-
råds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om
vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet
og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan
rekvireres.
Forslaget følger gældende regler og de krav, der stilles
til vedtægtens indhold i andre samarbejdskonstruktioner i
kapitel 8 i lov om menighedsråd.
Forslaget til § 42 b skal ses som en mulighed for at sam-
arbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om visse
aktiviteter uden forudgående godkendelse af Kirkeministeri-
et. Ønsker menighedsråd og provstiudvalg at samarbejde om
andet, end den nye bestemmelse giver mulighed for, skal de
almindelige regler i § 43 b i lov om menighedsråd følges
som hidtil, og et sådant samarbejde vil skulle godkendes af
Kirkeministeriet.
Til § 42 c
Menighedsråd og provstiudvalg har efter gældende regler
ikke hjemmel til at oprette samarbejder om at delegere kom-
petence, opgaver og finansiering til provstiudvalget.
Det foreslås at indsætte § 42 c i lov om menighedsråd,
som skal hjemle sådanne samarbejder om at delegere kom-
petence, opgaver og finansiering til provstiudvalget.
Det foreslås i stk. 1, at et eller flere menighedsråd og
provstiudvalg i samme provsti, kan indgå aftale om samar-
bejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering
til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende: 1)
Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag
og HR-rådgivning. 2) Bygningsvedligeholdelse og drift, her-
under præsteboliger. 3) Bygningsteknisk rådgivning. 4) Sko-
le-kirke-samarbejde. 5) Kommunikation.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
42 b, hvorefter delegationsmuligheden gælder de samme
fastsatte områder undtagen fælles administration, herunder
personregistrering og regnskabsopgaver, og der henvises i
øvrigt til beskrivelsen til den foreslåede § 42 b, stk. 1.
Det foreslås således at skabe hjemmel til, at sådanne sam-
arbejder kan oprettes uden Kirkeministeriets godkendelse,
så længe der samarbejdes om løsning af opgaver inden for
de i nr. 1-5 specifikt afgrænsede områder.
Det foreslås i stk. 2, at de nærmere bestemmelser om sam-
arbejdet optages i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets
hjemmeside. Der henvises til beskrivelsen af § 42 b, stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at vedtægten skal indeholde oplysnin-
ger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiudvalg der
deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansie-
ringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menigheds-
råds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om
vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet
og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan
rekvireres. Der henvises til beskrivelsen af § 42 b, stk. 4.
Forslaget vil i modsætning til den foreslåede § 42 b ikke
indebære et krav om, at samarbejdet organiseres ved en be-
styrelse, idet provstiudvalget, ved delegation fra menigheds-
rådet i henhold til § 42 c, overtager kompetence, opgaver
og finansiering for samarbejdet, svarende til bestyrelsens
ansvar ved samarbejder efter § 42 b.
Til nr. 3
Det følger af § 43, stk. 1, i lov om menighedsråd, at ud
over de i § 42 a nævnte tilfælde kan to eller flere menig-
hedsråd indgå aftale om samarbejde, der kræver dispensa-
tion fra reglerne i kapitel 1-7 og kapitel 9 i denne lov samt
regler i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens
32
økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
Samarbejdet skal vedrøre løsning af folkekirkelige anliggen-
der.
Det foreslås at ændre § 43, stk. 1, ved at indsætte et 2.
pkt., hvoraf det følger, at samarbejderne kan oprettes som en
selvstændig juridisk enhed, hvis de opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.
Det foreslås endvidere at indsætte et 3. pkt., hvoraf det
følger, at selvstændige juridiske enheder ikke kan benytte en
fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.
Forslaget vil indebære, at samarbejder mellem menigheds-
råd, der kræver dispensation efter § 43 i lov om menig-
hedsråd, kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed
med eget regnskab. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det tilsvarende foreslås, at
samarbejder mellem menighedsråd efter § 42 a i lov om me-
nighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed
med eget regnskab. I begge tilfælde er det en forudsætning,
at samarbejdets omfang udgør minimum 3 årsværk eller en
omsætning på mindst 2 millioner kr. om året, jf. den foreslå-
ede § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.
Formålet er, at et samarbejde med en væsentlig økonomi
kan oprettes med et eget regnskab og derved undgå, at sam-
arbejdets økonomi skal indgå som en del af menighedsrådets
kasse og regnskab. Samarbejder, der oprettes som selvstæn-
dige juridiske enheder, vil endvidere kunne være selvstæn-
dig arbejdsgiver med de pligter, der følger heraf.
Muligheden for at oprette et økonomisk omfattende sam-
arbejde som en selvstændig juridisk enhed vil kun gælde
samarbejder mellem menighedsråd efter § 42 a og § 43 i lov
om menighedsråd. Muligheden kan således ikke anvendes
ved samarbejder, hvor der samarbejdes på tværs af folkekir-
kelige myndighedsniveauer, af hensyn til den tilsynsopgave,
som provstiudvalg har med de selvstændige juridiske enhe-
der.
Det foreslås endvidere at indsætte et 3. pkt., hvoraf det
følger, at selvstændige juridiske enheder ikke kan benytte en
fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.
Forslaget vil indebære, at de samarbejder, der oprettes
som selvstændige juridiske enheder, ikke kan benytte en
fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a. Dette skyldes, at et samar-
bejde, der oprettes som en selvstændig juridisk enhed, på en
række områder sidestilles med et menighedsråd og får eget
regnskab, eget budget, egne ansatte m.v.
Til nr. 4
Det følger af § 43 a i lov om menighedsråd, at flere
menighedsråd i ét provsti kan beslutte at etablere de i § 42
a og § 43 nævnte former for samarbejde med provstiet som
ramme. Beslutning derom skal træffes på budgetsamråd, og
udgifterne til samarbejdet finansieres af provstiudvalgskas-
sen, jf. § 5, stk. 6-7, og § 17 g, stk. 4, i lov om folkekirkens
økonomi.
Det foreslås i § 43 a, 1. pkt., at ændre ordet »etablere« til
»oprette«. Ændringen er alene sproglig og sker for at sikre
ensartet sprogbrug i loven.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 43 a, 2. pkt. til
»§ 5, stk. 6-7«, i lov om folkekirkens økonomi ændres til »§
5, stk. 7 og 9«. Forslaget er en konsekvens af ændringerne i
§ 5 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 2, nr.
6, 7 og 8.
Til nr. 5
Det følger af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd, at
de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem
menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde
mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to eller fle-
re stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og
mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller
provstiudvalg.
Det foreslås at ændre i § 43 b, stk. 1, således at stiftsråde-
ne tilføjes blandt parter, der kan samarbejde efter § 43 b, i
lov om menighedsråd.
Med ændringen i stk. 1, foreslås det, at de i § 43, stk. 1-5,
nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd finder
tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed,
stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrig-
heder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere
provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere
stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.
Forslaget vil indebære, at stiftsrådene gives mulighed for
at samarbejde med andre stiftsråd eller andre kirkelige myn-
digheder, som er nævnt i bestemmelsen. For at stiftsrådene
kan indgå i samarbejder med menighedsråd, provstiudvalg
og stiftsøvrigheder og med andre stiftsråd, skal samarbejdets
formål være i overensstemmelse med de formål, som ligger
inden for de formål som er oplistet i § 23 a, stk. 2, i lov
om folkekirkens økonomi. Forslaget vil gøre det muligt at
sikre større udbredelse af initiativer hvor flere stiftsråd går
sammen, eller sikre større fokus lokalt, hvis stiftsrådet sam-
arbejder med menighedsråd eller provstiudvalg.
Til nr. 6
Det følger af § 43 b, stk. 2, i lov om menighedsråd, at den
i § 43, stk. 6, nævnte regel om dispensation fra dele af den
kirkelige lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende
anvendelse på et provstiudvalg eller en stiftsøvrighed, hvis
det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige
opgaver i henholdsvis provstiet eller stiftet.
Det foreslås at ændre i § 43 b, stk. 2, således, at den i
§ 43, stk. 6, nævnte regel om dispensation fra dele af den
kirkelige lovgivning til et menighedsråd, som tilsvarende
finder anvendelse på et provstiudvalg eller en stiftsøvrighed,
hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige
opgaver i henholdsvis provstiet eller stiftet, også kommer til
at gælde for stiftsråd.
Forslaget vil indebære, at muligheden for dispensation fra
dele af den kirkelige lovgivning også finder anvendelse på
et stiftsråd.
Til nr. 7
33
Kirkeministeren har efter gældende regler ikke hjemmel
til at fastsætte standardmodeller for samarbejdskonstruktio-
ner, idet alle samarbejder efter § 43 b i lov om menighedsråd
i dag skal godkendes af kirkeministeren.
Det foreslås at indsætte § 43 c, hvoraf det følger, at kravet
om godkendelse efter § 43 b ikke gælder, hvis der anvendes
standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som er god-
kendt af kirkeministeren og offentliggjort som en standard-
model på Kirkeministeriets hjemmeside.
Forslaget vil indebære, at kirkeministeren kan fastsætte
standardmodeller for samarbejdskonstruktioner på baggrund
af konkret godkendte samarbejdsvedtægter, som forventes at
kunne være relevante og anvendelige for andre. Såfremt Kir-
keministeriet har godkendt en samarbejdsvedtægt som stan-
dardmodel, vil denne fremover kunne anvendes uden Kirke-
ministeriets forudgående godkendelse til tilsvarende samar-
bejdskonstruktioner. Når Kirkeministeriet har godkendt en
samarbejdsvedtægt som standardmodel, skal dette offentlig-
gøres på Kirkeministeriets hjemmeside.
Formålet med Kirkeministeriets offentliggørelse er at til-
godese en hurtigere og mere tilgængelig proces for parter,
som måtte ønske at oprette et tilsvarende samarbejde. Her-
ved gives der mulighed for at oprette et tilsvarende samar-
bejde uden godkendelse, så længe standardmodellen følges i
sin helhed. Det er således ikke muligt at fravige dele af en
standardmodel, uden at der i så fald vil være tale om et sam-
arbejde efter § 43 b, som skal indsendes via tjenestevejen og
godkendes af Kirkeministeriet.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Der er efter gældende regler ikke hjemmel til at nedsætte
en fællesbestyrelse. Der foreslås indsat et nyt kapitel 8 a
i lov om menighedsråd, med titlen ”Fællesbestyrelse”. Det
foreslås, at der indsættes §§ 44 a-44 d som nye bestemmel-
ser i det foreslåede kapitel, der regulerer fællesbestyrelsens
nedsættelse, sammensætning, tilslutning, virke m.v.
Til § 44 a
Det foreslås at indsætte § 44 a om nedsættelse af en fæl-
lesbestyrelse.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at menighedsrådene i et prov-
sti kan nedsætte en fællesbestyrelse.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådene får mulighed
for at nedsætte en fællesbestyrelse i de provstier, hvor der er
et ønske herom.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis provstiet dækker flere
ligningsområder, kan der nedsættes en fællesbestyrelse for
hvert ligningsområde.
Forslaget vil indebære, at der kan nedsættes en fællesbe-
styrelse i hvert ligningsområde, hvis provstiet dækker flere
ligningsområder. Der er således i nogle tilfælde flere lig-
ningsområder inden for et provsti. Hvis der er væsentlig
forskel på det økonomiske grundlag i det enkelte lignings-
område, kan det i visse tilfælde være relevant at nedsætte en
fællesbestyrelse for hvert ligningsområde for sig.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at hvis der i ligningsområdet
er flere provstier, kan der nedsættes en fællesbestyrelse i
ligningsområdet.
Forslaget vil, uanset § 44 a, stk. 1, 1. pkt., indebære, at
der kan nedsættes en fællesbestyrelse for menighedsrådene
fra flere provstier, hvis der er flere provstier i ligningsområ-
det. Ofte vil samarbejder være organiseret inden for et prov-
sti, men i særlige tilfælde vil det være relevant at organisere
samarbejder, som dækker et helt ligningsområde, således at
flere provstier indgår.
Det foreslås i stk. 2, at fællesbestyrelsen kan tildeles kom-
petence til at træffe beslutninger og administrere alle samar-
bejder inden for provsti eller ligningsområde, som anført i
stk. 1.
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen skal varetage
de opgaver, som bestyrelsen for et samarbejde ellers er
tildelt. I de tilfælde hvor et samarbejde ønsker at benytte
fællesbestyrelsen, træder denne i stedet for en selvstændig
bestyrelse, som ellers ville være nedsat i samarbejdet. Med
de i stk. 1 anførte områder menes de geografiske områder,
som er afgrænset af hhv. et provsti eller et ligningsområde.
Det foreslås i stk. 3, at fællesbestyrelsen skal varetage de
opgaver, som er optaget i vedtægten for et samarbejde.
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen træffer beslut-
ninger og kan tage initiativ i sager og spørgsmål vedrørende
de enkelte samarbejder i henhold til de enkelte samarbejders
vedtægter. For større samarbejder kan der være medarbej-
dere tilknyttet samarbejdet, som forelægger sager til beslut-
ning, mens det for mindre samarbejder i højere grad vil være
fællesbestyrelsen selv, som forbereder, forelægger og tager
beslutning i sagerne. Fællesbestyrelsens opgaver fremgår af
vedtægten for det enkelte samarbejde eller i et tillæg hertil.
Det foreslås i stk. 4, at fællesbestyrelsen selv fastsætter sin
forretningsorden.
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen selv fastsætter
sin forretningsorden. Dette skal ske under hensyntagen til
lokale forhold, herunder antallet af tilsluttede samarbejder. I
forretningsordenen kan der tages stilling til mødefrekvens,
konstituering m.v. og til øvrige forhold som for eksempel
om møderne i fællesbestyrelsen er åbne for offentligheden
og om deltagelse af observatører, hvis det skønnes rele-
vant. Herved gives der frie rammer til at tilpasse fælles-
bestyrelsen de særlige lokale vilkår, som kan variere i de
enkelte provstier og stifter. Af hensyn til menighedsråds og
folkekirkemedlemmers indsigt i arbejdet i fællesbestyrelsen
bør det dog under alle omstændigheder tilstræbes, at dags-
ordener, referater og øvrigt materiale fra fællesbestyrelsens
møder offentliggøres.
Forslaget svarer til tilsvarende bestemmelser for menig-
hedsråd og provstiudvalg, som også selv fastsætter deres
forretningsorden.
Udgifter til afholdelse af møder, for eksempel kaffe og
34
te m.v., afholdes efter lokal aftale af de menighedsråd, som
deltager i samarbejderne.
Til § 44 b
Det foreslås at indsætte § 44 b, om tilslutning til en fælles-
bestyrelse.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at samarbejder mellem menig-
hedsråd eller mellem menighedsråd og provstiudvalg efter
§§ 42 a, 42 b, 43 og 43 b, kan tilslutte sig fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at alle samarbejder mellem menig-
hedsråd eller mellem menighedsråd og provstiudvalg, der
oprettes i medfør af i lov om menighedsråd, kan vælge at til-
slutte sig fællesbestyrelsen. Dette gælder også samarbejder
efter § 43 b, som kræver Kirkeministeriets godkendelse, så
længe der er tale om et samarbejde mellem menighedsråd
og provstiudvalg. Samarbejder organiseret som selvstændig
juridisk enhed kan ikke tilslutte sig fællesbestyrelser.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis et samarbejde tilslutter
sig en fællesbestyrelse, skal der ikke være en særskilt besty-
relse for samarbejdet.
Forslaget vil indebære, at et eksisterende samarbejde, der
vælger at tilslutte sig fællesbestyrelsen, skal nedlægge sin
eksisterende bestyrelse, og at fremtidige samarbejder, der
vælger at tilslutte sig fællesbestyrelsen, ikke skal nedsætte
en bestyrelse, da fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver,
som en selvstændig bestyrelse ellers ville varetage i samar-
bejdet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at tilslutning til fællesbestyrel-
sen skal fremgå af vedtægten for samarbejdet.
Forslaget vil indebære et krav om, at tilslutningen fremgår
af vedtægterne for hvert enkelt samarbejde, som tilslutter sig
fællesbestyrelsen. For allerede eksisterende samarbejder vil
tilslutning til en fællesbestyrelse kræve en vedtægtsændring
eller et tillæg til den eksisterende vedtægt. En tilslutning
til fællesbestyrelsen af samarbejder med allerede godkendte
vedtægter kræver ikke fornyet godkendelse af Kirkeministe-
riet, men alene et tillæg til den godkendte vedtægt.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer pligt for
hverken allerede eksisterende eller fremtidige samarbejder
til at tilslutte sig en fællesbestyrelse.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis der er oprettet fle-
re fællesbestyrelser, jf. § 44 a, stk. 1, skal tilslutningen i
overensstemmelse med et nærhedsprincip i forhold til det
enkelte samarbejdes omfattede menighedsråd ske til en fæl-
lesbestyrelse ud fra følgende prioriterede rækkefølge: 1) En
fællesbestyrelse, som dækker et ligningsområde i et provsti
2) En fællesbestyrelse som dækker et provsti 3) En fællesbe-
styrelse som dækker et ligningsområde med flere provstier.
Der tages med bestemmelsen i § 44 b, stk. 2, højde for, at
der kan oprettes flere fællesbestyrelser, som et samarbejde
kan tilslutte sig. Samarbejder, som ønsker tilslutning til en
fællesbestyrelse, som er oprettet i henhold til den foreslåede
§ 44 a, vil således skulle vælge en fællesbestyrelse, som
dækker et ligningsområde i et provsti, hvis alle de deltagen-
de parter i det pågældende samarbejde er placeret inden for
det pågældende ligningsområde. Hvis dette ikke er tilfældet,
vælges en fællesbestyrelse, som dækker et provsti, hvis alle
de deltagende parter i det pågældende samarbejde i øvrigt
er placeret inden for det pågældende provsti. Og hvis dette
ikke er tilfældet, vælges en fællesbestyrelse som dækker et
ligningsområde med flere provstier. Hvis der ikke er opret-
tet en fællesbestyrelse for det pågældende ligningsområde
med flere provstier, er det ikke muligt for det pågældende
samarbejde at tilslutte sig en fællesbestyrelse. Adgangen til
at tilslutte sig en fællesbestyrelse indebærer således ikke i
sig selv, at et samarbejde kan forlange, at der etableres en
fællesbestyrelse.
Det vil således ikke være valgfrit for menighedsrådene i
samarbejdet, hvilken fællesbestyrelse som samarbejdet skal
underlægges. Dette sker bl.a. for at sikre, at de samarbej-
dende menighedsråd ikke vælger fællesbestyrelse efter hvor
man forventer at få de mest fordelagtige beslutninger. Hvis
menighedsrådene i samarbejdet ikke er tilfredse med de be-
slutninger, som fællesbestyrelsen træffer, vil der fortsat være
mulighed for, at menighedsrådene nedsætter en bestyrelse
for det enkelte samarbejde i stedet.
Den folkekirkelige provstiinddeling gør, at det ikke alle
steder vil være muligt at oprette fællesbestyrelser på alle
niveauer. Mange steder vil der være sammenfald mellem
provsti og ligningsområde, hvorfor der kun vil kunne opret-
tes én fællesbestyrelse, som samarbejderne kan tilknyttes.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det skal fremgå af ved-
tægten for samarbejdet, at samarbejdet til enhver tid kan
udtræde af fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at parterne i et tilsluttet samarbej-
de til enhver tid kan beslutte at udtræde af fællesbestyrelsen,
og understreger dermed, at tilslutningen til fællesbestyrelsen
er frivillig for det enkelte samarbejde. Forslaget fastlægger,
at dette skal fremgå af vedtægten for det enkelte samarbejde.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at en beslutning herom skal
træffes af de samarbejdende parter og meddeles fællesbesty-
relsen.
Forslaget vil indebære, at beslutning om at lade et konkret
samarbejde udtræde af fællesbestyrelsen skal træffes af par-
terne i det pågældende samarbejde, og at det er parternes
ansvar at meddele dette til fællesbestyrelsen. Det er op til
de samarbejdede parter at træffe beslutning om udtræden fra
fællesbestyrelsens administration i så god tid, at overdragel-
se af opgaver m.v. fra fællesbestyrelsen til den nye bestyrel-
se, jf. den foreslåede § 44 b, stk. 4, kan ske forsvarligt. Det
vil for nogle samarbejder være muligt at lade overdragelsen
ske med dags varsel, mens der for andre samarbejder kan
være behov for en længere overgangsperiode.
Det foreslås i stk. 4, at såfremt et samarbejde udtræder
af fællesbestyrelsen, jf. stk. 3, skal der nedsættes en selv-
stændig bestyrelse for det pågældende samarbejde, som skal
fremgå af en revideret vedtægt for samarbejdet.
Forslaget vil indebære, at et samarbejde, der udtræder af
fællesbestyrelsen, har pligt til at nedsætte en selvstændig
bestyrelse i stedet. Dette skal fremgå af en vedtægtsændring
eller et tillæg til vedtægten, hvilket svarer til, hvad der gæl-
der for alle andre ændringer i et samarbejder, som ligeledes
35
vil kræve en justering af vedtægterne. Vedtægterne skal væ-
re opdateret på det tidspunkt, hvor opgaver fra fællesbesty-
relsen overgår til den nye selvstændige bestyrelse.
Til § 44 c
Det foreslås at indsætte § 44 c om valg til fællesbestyrel-
sen.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at provstiudvalget skal sikre,
at der afholdes valg til fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at ansvaret for at sikre, at der
afholdes valg til fællesbestyrelsen, placeres hos provstiud-
valget.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at valget afholdes i forbindel-
se med et budgetsamråd, jf. § 5, stk. 8, 1. pkt., i lov om
folkekirkens økonomi.
Forslaget vil indebære, at valget afholdes i forbindelse
med et budgetsamråd, og at der således ikke skal indkaldes
til et selvstændigt møde, hvor der skal afholdes valg. Der
kan indkaldes til et budgetsamrådsmøde, hvis man ønsker
at afholde valg til fællesbestyrelsen, og der ikke er planlagt
møder i budsamrådet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis der er nedsat en fælles-
bestyrelse, der dækker flere provstier inden for et lignings-
område, skal budgetudvalgets forretningsførende provst sik-
re, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at i de tilfælde, hvor der er flere
provstier inden for et ligningsområde, der har nedsat en fæl-
lesbestyrelse inden for ligningsområdet, placeres ansvaret
for at sikre, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen, hos
den forretningsførende provst i budgetudvalget.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at valget afholdes i forbindel-
se med et budgetudvalgsmøde jf. § 5, stk. 8, 2. pkt., i lov om
folkekirkens økonomi.
Forslaget vil indebære, at valget afholdes i forbindelse
med et budgetudvalgsmøde, og at der således ikke skal
indkaldes til et selvstændigt møde, hvor der skal afholdes
valg. Der kan indkaldes til et budgetudvalgsmøde, hvis man
ønsker at afholde valg til fællesbestyrelsen, og der ikke er
planlagt møder i budgetudvalget.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at valg til fællesbestyrelsen
sker ved simpelt flertal blandt de fremmødte til de i stk. 1 og
2 nævnte møder.
Forslaget vil indebære, at det er de fremmødte mødedelta-
gere, der vælger fællesbestyrelsen. Dette sker ved simpelt
flertal blandt de fremmødte på mødet. Det enkelte budget-
samråd eller budgetudvalg fastsætter selv proceduren for
valg til en fællesbestyrelse, idet der er tale om et lokalt
anliggende. Formålet er at sikre en smidig procedure for
valg til en fællesbestyrelse. For at sikre gennemsigtighed og
åbenhed om proceduren bør denne fremgå af fællesbestyrel-
sens forretningsorden.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at repræsentanterne på bud-
getsamrådet eller budgetudvalgsmødet hver har én stemme.
Forslaget vil indebære, at deltagerne ikke er bundet af et
mandat fra de menighedsråd, de i øvrigt repræsenterer på
budgetsamrådet eller budgetudvalgsmødet.
Menighedsrådene har pligt til at lade sig repræsentere på
budgetsamrådet ligesom provstiet skal være repræsenteret
på budgetudvalgsmøder. Hvis et menighedsråd, uanset år-
sag, ikke er repræsenteret på budgetsamrådet er det ikke
muligt at stemme ved fuldmagt. Det svarer til de gældende
regler ved provstiudvalgsmedlemmers fravær på budgetud-
valgsmøder, hvor der heller ikke kan stemmes ved fuldmagt.
Til § 44 d
Det foreslås at indsætte § 44 d om fællesbestyrelsens sam-
mensætning.
Det foreslås i stk. 1, at fællesbestyrelsen skal bestå af
mindst 5 medlemmer, som er valgbare til et menighedsråd
og ikke undtaget fra valgbarhed i nogen menighedsråd i det
område, som fællesbestyrelsen dækker, jf. § 3 i lov om valg
til menighedsråd, eller som er født medlem af et menigheds-
råd i samme område, jf. § 2 i lov om menighedsråd.
Forslaget vil indebære, at muligheden for at være medlem
af en fællesbestyrelse tager udgangspunkt i de samme reg-
ler, som gælder for valgbarhed og medlemskab af de menig-
hedsråd, som indgår i samarbejder, der kan administreres af
fællesbestyrelsen.
Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare til menigheds-
råd, jf. § 3, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, men
sognepræster og præster, hvis ansættelse i pastoratet har
en varighed af et år eller mere, er fødte medlemmer af et
menighedsråd, jf. § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd, og vil
med forslaget således kunne indgå i en fællesbestyrelse for
samarbejder, hvori det pågældende menighedsråd indgår.
Kirkefunktionærer, der ikke er valgbare til menighedsrå-
det i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested efter
reglerne i lov om valg til menighedsråd, vil således heller
ikke kunne indgå i en fællesbestyrelse for samarbejder,
hvori det pågældende menighedsråd indgår.
Selv om medarbejderen ikke bor i et sogn som det an-
sættende menighedsråd administrerer, er det ikke muligt at
vælges til fællesbestyrelsen, da man ikke må være ansat ved
nogen af de menighedsråd, som indgår i fællesbestyrelsens
dækningsområde.
I lov om menighedsråd reguleres det, at andre præster end
de ovenfor nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som
uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets
betjening, har ret til at deltage uden stemmeret i menigheds-
rådets møder, jf. § 2, stk. 2, i lov om menighedsråd. Tilsva-
rende har en repræsentant for de kirkefunktionærer, der er
ansat eller konstitueret i den eller de menighedsrådskredse,
menighedsrådet omfatter, ret til at deltage uden stemmeret
i menighedsrådets møder, jf. § 3 i lov om menighedsråd. I
forbindelse med valg til en fællesbestyrelse, jf. den foreslåe-
de § 44 c, kan det på den baggrund efter omstændighederne
besluttes at give en repræsentant for disse to grupper obser-
vatørstatus i fællesbestyrelsen.
Det bør under alle omstændigheder tilstræbes at dagsorde-
ner, referater og øvrige materiale fra fællesbestyrelsens mø-
36
der offentliggøres. Hermed sikres hensynet til både menig-
hedsråds og folkekirkemedlemmers indsigt i arbejdet i fæl-
lesbestyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at flertallet i fællesbestyrelsen skal
være læge medlemmer.
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen ikke består af
et flertal af gejstlige medlemmer for at sikre den demokra-
tiske legitimitet. Gejstligheden er en fællesbetegnelse for
præstestanden, og læge medlemmer er således ikke præster,
provster eller biskopper.
Det vil ikke være et krav, at fællesbestyrelsen rummer
medlemmer fra alle de tilsluttede samarbejder eller alle
omfattede menighedsråd, hvilket giver større fleksibilitet i
forhold til sammensætning og størrelse af den enkelte fæl-
lesbestyrelse, herunder i lyset af de lokale forhold.
Det foreslås i stk. 3, at fællesbestyrelsens medlemmer væl-
ges for to år og således, at halvdelen af fællesbestyrelsens
medlemmer er på valg hvert år.
Forslaget vil indebære en fleksibel proces i forhold til
valgene, idet et valg til fællesbestyrelsen kan holdes på et
hvilket som helst tidspunkt, så længe perioden på to år over-
holdes. Der sikres endvidere kontinuitet i fællesbestyrelsen
ved, at halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer er på
valg hvert år. Ved det første valg sikres dette ved, at halvde-
len af medlemmerne kun vælges for et år, mens den anden
halvdel vælges for to år.
Såfremt fællesbestyrelsen består af et ulige antal medlem-
mer, skal det antal medlemmer, der ved det første valg væl-
ges for ét år, rundes op til næste hele, mens det antal, der
ved første valg vælges for to år, rundes ned. Det vil for
en fællesbestyrelse på f.eks. 5 medlemmer betyde, at der til
første valg til fællesbestyrelsen vælges 3 medlemmer for ét
år og 2 medlemmer for to år.
Det vil ikke være en forudsætning for at være medlem
af en fællesbestyrelse, at man samtidig er medlem af et
menighedsråd. Medlemskab af en fællesbestyrelse bortfalder
derfor ikke, hvis et bestyrelsesmedlem inden for den udpe-
gede periode enten bliver eller ophører med at være medlem
af et menighedsråd, medmindre ophør af medlemskab af
et menighedsråd skyldes, at vedkommende ikke længere er
valgbar til et menighedsråd inden for fællesbestyrelsens om-
råde.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om folkekirkens økonomi, at der
ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres
af menighedsrådet.
Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stk. 2 til bestem-
melsen, hvoraf det følger, at et samarbejde mellem flere
menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd
kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget
regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør 1) minimum
3 årsværk eller 2) en omsætning på mindst 2 millioner kr.
om året.
Forslaget vil indebære, at der gives mulighed for, at sam-
arbejder mellem menighedsråd oprettes som selvstændige
juridiske enheder med eget regnskab, eget cvr-nummer og
mulighed for at ansætte medarbejdere. Muligheden for at
oprette samarbejder mellem menighedsråd som en selvstæn-
dig juridisk enhed med eget regnskab skal ses som en und-
tagelse til stk. 1, hvorefter det kun er muligt ved hvert
menighedsråd at oprette én kirkekasse, der bestyres af me-
nighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer i § 42 a, stk. 1, og § 43, stk. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 1 og nr. 3, hvor der indføres mulighed for, at samarbej-
der mellem menighedsråd kan oprettes som en selvstændig
juridisk enhed, såfremt kriterierne, som er fastsat i den fore-
slåede § 1, stk. 2, er opfyldt.
Forslaget vil indebære, at samarbejder, der minimum har
et omfang, som udgør 3 årsværk eller en omsætning på
2 millioner kr. om året, kan oprettes som selvstændige juri-
diske enheder. Den fastsatte mindstestørrelse skal sikre, at
administrative udgifter til oprettelse og drift af nye juridiske
enheder står i et rimeligt forhold til samarbejdets økonomi-
ske omfang. Hensigten er endvidere at sikre, at udgangs-
punktet i § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi ikke
fraviges, medmindre der er tale om et så økonomisk omfat-
tende samarbejde, at det lokalt vurderes hensigtsmæssigt at
adskille det fra det enkelte menighedsråds kirkekasse. Mini-
mumsgrænsen for, hvornår et samarbejde kan oprettes som
en selvstændig juridisk enhed, er fastsat ud fra erfaringerne
fra forsøgsordningerne under lov om forsøg i folkekirken.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 3, hvor-
af det følger, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for en
kirkegård, som bestyres efter § 1, stk. 4, eller § 3 i lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
Forslaget vil medføre, at en kirkegård, der ejes af flere
kirker i fællesskab, på samme vilkår som samarbejder efter
den foreslåede § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi
kan oprettes som selvstændig juridisk enhed. En kirkegård i
fælles ejerskab mellem flere menighedsråd vil oftest have en
stor økonomi, som i givet fald vil kunne holdes adskilt fra
menighedsrådenes regnskaber.
Med forslaget til et nyt stk. 2 og 3 gives der en mulighed,
som de samarbejdende parter kan vælge at benytte sig af
for at lette adskillelsen fra menighedsrådenes egne kasser og
herved sikre gennemsigtighed. Der er således ikke tale om
en obligatorisk ordning.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi, at provstiudvalget fastsætter foreløbige driftsrammer for
kirkekasserne i provstiet og meddeler disse til menighedsrå-
dene. Provstiudvalget kan ved den foreløbige rammefastsæt-
telse reservere et beløb til prioritering i forbindelse med
fastlæggelse af de endelige driftsrammer og anlægsbevillin-
ger.
37
Det følger videre af § 4, stk. 2, at menighedsrådene på
baggrund af de foreløbige driftsrammer udarbejder budget-
bidrag vedrørende driftsrammen samt eventuelle ønsker om
yderligere driftsudgifter og anlægsbevillinger. Budgetbidra-
get skal indeholde angivelse af de stillinger, som budgettet
omfatter.
Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om folkekirkens
økonomi, at hvor der er flere menighedsråd i et pastorat,
udarbejdes budgetbidraget og eventuelle ønsker om yderli-
gere driftsudgifter og bevillinger til anlæg for præsteembe-
dets faste ejendomme på et fællesmøde mellem menigheds-
rådene. Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet
en udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fællesmødet træf-
fes beslutning om budgetbidraget for præsteembedets faste
ejendomme ved stemmeflertal.
I § 4, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi er det fastsat,
at budgetbidrag m.v. som nævnt i stk. 2 og 3 indsendes til
provstiudvalget inden en af provstiudvalget fastsat frist.
Det foreslås at ophæve § 4. Forslaget er begrundet i, at be-
stemmelserne om provstiudvalgets ansvar i budgetprocessen
samles og opdateres i den foreslåede § 7, og at menighedsrå-
denes ansvar i budgetprocessen samles og opdateres i den
foreslåede § 7 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 10 og 11. Formålet
er endvidere med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne
at fastsætte nærmere regler om budgetprocessen, herunder at
gøre budgetprocessen mere fleksibel for at kunne tilpasses
lokale forhold og ønsker.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil være lov-
krav om, at budgetprocessen skal omfatte foreløbige ram-
meudmeldinger fra provstiudvalget samt indsendelse af bud-
getbidrag og -ønsker fra menighedsrådene inden for en af
provstiudvalget fastsat frist.
Reglerne herom vil i stedet blive fastsat med hjemmel
i bemyndigelsesbestemmelserne i de foreslåede §§ 7 og 7
a. Hensigten er bl.a. at muliggøre større fleksibilitet i bud-
getprocessen, da kun de helt centrale frister og procestrin
forventes at blive fastholdt som obligatoriske for alle. Be-
myndigelsesbestemmelserne vil dog også blive anvendt til
at fastlægge mere detaljerede frister i form af en standard
budgetproces, som menighedsråd og selvstændige juridiske
enheder skal benytte, hvis ikke provstiudvalget, efter høring
af menighedsrådene, har fastsat en lokalt tilpasset proces.
Til nr. 3
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økono-
mi, at menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde
efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kompe-
tence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen
er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Prov-
stiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i
en vedtægt. Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets
kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for
udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, jf. § 6, stk.
2, fastsætte de i § 7, stk. 1-2, nævnte rammer og bevillinger,
og fastsætte det i § 7 a, stk. 1-2, nævnte ligningsbeløb til
kommunens kirkekasser, medmindre dette fastsættes af et
budgetudvalg, jf. § 17 c. Ved det besluttende budgetsamråds
fastsættelse af ligningsbeløbet finder § 7, stk. 5, 2. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 4, nr. 2, således at henvis-
ningen til »§ 7, stk. 1-2« ændres til »§ 7, stk. 1«.
Forslaget er en tilpasning som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 7 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 10.
Til nr. 4
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økono-
mi, at menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde
efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kompe-
tence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen
er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Prov-
stiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i
en vedtægt. Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets
kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for
udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, jf. § 6, stk.
2, fastsætte de i § 7, stk. 1-2, nævnte rammer og bevillinger,
og fastsætte det i § 7 a, stk. 1-2, nævnte ligningsbeløb til
kommunens kirkekasser, medmindre dette fastsættes af et
budgetudvalg, jf. § 17 c. Ved det besluttende budgetsamråds
fastsættelse af ligningsbeløbet finder § 7, stk. 5, 2. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 4, nr. 3, således at henvis-
ningen til »§ 7 a, stk. 1-2« ændres til »§ 7, stk. 2« og »§
7, stk. 5, 2. pkt.« ændres til »§ 7, stk. 6, 2. pkt.« og » til
kommunens kirkekasser« udgår.
Forslaget er en tilpasning som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 7 og § 7 a i lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovforslagets § 2, nr. 10 og 11.
Til nr. 5
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økono-
mi, at menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde
efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kompe-
tence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen
er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Prov-
stiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i
en vedtægt. Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets
kompetence til at, fastsætte de overordnede målsætninger
for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, jf. § 6,
stk. 2, fastsætte de i § 7, stk. 1-2, nævnte rammer og bevil-
linger og fastsætte det i § 7 a, stk. 1-2, nævnte ligningsbeløb
til kommunens kirkekasser, medmindre dette fastsættes af et
budgetudvalg, jf. § 17 c. Ved det besluttende budgetsamråds
fastsættelse af ligningsbeløbet finder § 7, stk. 5, 2. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 4, ved at indsætte et nyt nr.
4 om at fastsætte størrelse og udmøntning af reserven, jf. §
7, stk. 3 og 4.
Forslaget vil indebære en udvidelse af de områder, hvor
budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets kompetence.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 10, hvorefter provstiets reserve ikke længere er begræn-
set til at udgøre højst 5 procent af ligningsbeløbet, men fast-
38
sættes af provstiudvalget. Med forslaget kan fastsættelsen af
størrelse og udmøntning fastsættes af budgetsamrådet, hvis
menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde efter ny-
valg til menighedsråd beslutter at flytte kompetencen fra
provstiudvalget til budgetsamrådet.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi,
at budgetsamrådet kan beslutte at overtage provstiudvalgets
kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for
udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, det samlede
ligningsbeløb til kommunens kirkekasser samt fordeling af
ligningsbeløbet mellem kommunens kirkekasser.
Det følger endvidere af § 5, stk. 5, i lov om folkekirkens
økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte, at personalenor-
meringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fast-
lægge retningslinjer for personalenormering. Beslutningen
træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til
menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funkti-
onsperiode.
Det følger videre af § 5, stk. 6, i lov om folkekirkens
økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte at iværksætte sam-
arbejde efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd.
Det foreslås, at der i bestemmelsen, indsættes som nyt stk.
6, hvorefter budgetsamrådet hvert år som en del af budget-
processen kan beslutte, om der skal fastsættes en reserve,
der overstiger 5 % af ligningsbeløbet, jf. § 7, stk. 3.
Herved foreslås det, at det er budgetsamrådet, der beslut-
ter, om der i forbindelse med budgetprocessen skal fastsæt-
tes en reserve i provstiudvalgskassen, som kan anvendes i
løbet af budgetåret. Forslaget vil indebære, at budgetsamrå-
det årligt beslutter, om der skal fastsættes en reserve for det
kommende budgetår, og herved sikres det, at menighedsrå-
dene i budgetsamrådet løbende kan evaluere, om reserven
tjener det ønskede formål. Hvis budgetsamrådet beslutter,
at der skal fastsættes en reserve, der overstiger 5 % af
ligningsbeløbet, fastsætter provstiudvalget reservens præcise
størrelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.7.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi,
at budgetsamrådet kan beslutte at overtage provstiudvalgets
kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for
udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, det samlede
ligningsbeløb til kommunens kirkekasser samt fordeling af
ligningsbeløbet mellem kommunens kirkekasser.
Det følger endvidere af § 5, stk. 5, i lov om folkekirkens
økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte, at personalenor-
meringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fast-
lægge retningslinjer for personalenormering. Beslutningen
træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til
menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funkti-
onsperiode.
Det følger videre af § 5, stk. 6, i lov om folkekirkens
økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte at iværksætte sam-
arbejde efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk.
8, hvorefter budgetsamrådet på menighedsrådenes foranled-
ning nedsætter en fællesbestyrelse til administration af sam-
arbejder, jf. § 44 c i lov om menighedsråd. Er der nedsat
et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes beslutningen i
budgetudvalget.
Forslaget vil indebære, at budgetsamrådet, når menigheds-
rådene har truffet beslutning om, at et samarbejde skal ad-
ministreres af en fællesbestyrelse, nedsætter fællesbestyrel-
sen. Forholdet gør sig gældende, hvis en fællesbestyrelse
ønskes nedsat til administration af samarbejder indenfor
provstiet eller et ligningsområde indenfor provstiet. Hvis
der ønskes nedsat en fællesbestyrelse til administration af
samarbejder på tværs af flere provstier i et ligningsområde,
skal beslutningen om nedsættelse af et sådant træffes af
budgetudvalget.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 8, hvorefter budgetsamrådet kan nedsætte en fællesbesty-
relse.
Til nr. 8
Det følger af § 5, stk. 7, i lov om folkekirkens økonomi,
at når der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ænd-
ret kompetencefordeling, jf. stk. 4-5, eller om etablering af
samarbejde, jf. stk. 6, vægtes det enkelte menighedsråds
stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkel-
te råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på
2/3. Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 6,
ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et
kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samar-
bejdet. Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som
nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 7, som bliver stk. 9, således
at henvisningen til »stk. 6« to steder i bestemmelsen ændres
til »stk. 7«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 2, nr. 6, hvor der tilføjes et nyt stk. 6, i § 5 i
lov om folkekirkens økonomi. Bestemmelsens gældende stk.
6 bliver herefter til stk. 7, hvorefter henvisningerne hertil
justeres.
Til nr. 9
Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkekirkens øko-
nomi, at på budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i
provstiet, ligesom målsætninger for udgifter og ligning set i
et flerårigt perspektiv skal drøftes.
Videre følger det af § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkekir-
kens økonomi, at menighedsrådenes ønsker om nye større
udgiftskrævende opgaver skal drøftes.
Endelig følger det af § 6, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkekir-
39
kens økonomi, at den i 2. pkt. nævnte drøftelse skal ske med
udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag, jf. § 4, stk. 2-3.
Det foreslås, at ophæve § 6, stk. 1, 3. pkt.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere fastsættes be-
stemmelser for, hvordan menighedsrådenes ønsker om nye
større udgiftskrævende opgaver drøftes på budgetsamrådet,
herunder med henvisning til de fremsendte budgetbidrag, jf.
§ 4, stk. 2-3, i lov om folkekirkens økonomi.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 2, hvor bestemmelsen om menighedsrådenes fremsendel-
se af foreløbige budgetbidrag i § 4 foreslås ophævet. Kirke-
ministeren bemyndiges i stedet med forslaget til § 7, stk.
6, i lov om folkekirkens økonomi til at fastsætte de nærme-
re regler om udmelding af driftsramme, anlægsbevillinger,
projektbevillinger og med forslaget til § 7 a, stk. 5, til at
fastsætte nærmere regler om budgetternes fastsættelse, her-
under opbygning, udarbejdelse, indsendelse til provstiudval-
get, og offentliggørelse, samt tilsyn og forhold vedrørende
præsteembedets faste ejendomme, jf. lovforslagets § 2, nr.
10 og 11.
Til nr. 10
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at
efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevil-
ling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekas-
sens anlægsudgifter.
Det følger af § 7, stk. 2, at provstiudvalget fastsætter
rammebevillingen for driftsudgifter og bevilling til anlægs-
udgifter for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er
flere menighedsråd.
Det følger af § 7, stk. 3, at menighedsrådet fastsætter
budgettet for det kommende regnskabsår inden for den af
provstiudvalget fastsatte rammebevilling og bevilling til an-
lægsudgifter og, jf. stk. 1 og 2.
Det følger af § 7, stk. 4, at menighedsrådene fastsætter
budgettet inden for den rammebevilling og bevilling til
anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, som
provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2. Menighedsrådene ind-
henter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårds-
udvalget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbi-
draget for præsteembedets faste ejendomme ved stemme-
flertal.
Det følger af § 7, stk. 5, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om proceduren for fastsættelse af rammer
som nævnt i stk. 1 og 2 og om fastsættelse og indsendelse
til provstiudvalget af budgetter for kirkekasserne. Kirkemi-
nisteren kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekas-
sernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Det følger endvidere af § 7 a, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi, at ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser fast-
sættes af provstiudvalget, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Det følger af § 7 a, stk. 2, at provstiudvalget ved lignings-
beløbets fastsættelse har adgang til at afsætte midler til en
reserve på op til 5 % af ligningsbeløbet. Ved forbrug af
reserven har provstiudvalget det følgende år mulighed for at
forhøje ligningen med henblik på reservens reetablering. Re-
serven kan anvendes til dækning af uforudsete udgifter i
ligningsområdet. Provstiudvalget kan af reserven yde et li-
kviditetslån med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Prov-
stiudvalget fastsætter betingelserne for likviditetslånet.
Det følger endelig af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om fol-
kekirkens økonomi, at ligningsbeløbet til kirkekasserne og
provstiudvalgskasserne samt landskirkeskat pålignes folke-
kirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter
kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune,
dog at den kirkelige ligningsprocent fastsættes med 2 deci-
maler.
Det foreslås at nyaffatte § 7 med henblik på at samle
og opdatere bestemmelserne om provstiudvalgets ansvar i
budgetprocessen for at fastsætte rammer og bevillinger for
de lokale kasser samt for på den baggrund at fastsætte det
ligningsbeløb, som skal opkræves hertil af kommunen. Ny-
affatningen skal ses i sammenhæng med ophævelsen af §
4, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og nyaffatningen af § 7 a, jf.
lovforslagets § 2, nr. 11.
Den foreslåede bestemmelse viderefører grundlæggende
provstiudvalgets ansvar for at fastsætte rammer og bevillin-
ger for kirkekassen og for præsteembedets faste ejendom-
me, hvor der er flere menighedsråd, samt for at fastsætte
ligningsbeløbet for kommunens kirkekasser.
Bestemmelsen tager dog som noget nyt højde for tilfælde,
hvor provstiudvalget også skal fastsætte rammer, bevilling
og ligningsbeløb for selvstændige juridiske enheder, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 1. Herudover indføres der desuden som
noget nyt mulighed for at fastsætte projektbevillinger i til-
læg til driftsramme og anlægsbevillinger.
Det foreslås i stk. 1, at provstiudvalget efter budgetsam-
rådet fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projekt-
bevillinger for kirkekasser, jf. § 1, stk. 1, selvstændige juri-
diske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende me-
nighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættel-
se af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger
til provstiudvalget, og præsteembedernes faste ejendomme,
hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at provstiudvalget fastsætter
driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
kirkekasser, jf. § 1, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at provstiudvalget fastsætter
driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
selvstændige juridiske enheder, jf. den foreslåede § 1, stk.
2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at
flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægs-
bevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget.
Endelig foreslås det i stk. 1, nr. 3, at provstiudvalget fast-
sætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger
for præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget som led i den
årlige budgetproces stadig fastsætter rammebevilling for
driftsudgifter og bevilling til anlægsudgifter for kirkekassen
samt for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er flere
40
menighedsråd, idet der foretages en sproglig forenkling ved
betegnelserne ”driftsramme” og ”anlægsbevilling”.
Med forslaget indføres endvidere som noget nyt mulighed
for, at provstiudvalget kan fastsætte projektbevillinger i til-
læg til driftsramme og anlægsbevillinger.
Projektbevillinger kan anvendes til afgrænsede projekter
f.eks. anskaffelse af nye maskiner eller materielindkøb, som
ikke indgår i et anlægsprojekt, vedligeholdelsesarbejder,
som ikke kan kategoriseres som et anlægsprojekt, eller sær-
lige arrangementer eller projekter som kirkejubilæer m.v.
Med projektbevillinger bliver det muligt at skabe overblik
over de klart definerede og tidsbegrænsede driftsprojekter,
da projekterne kan have stor betydning for økonomien i
kassen.
Ved oprettelse som projektbevilling sikres det, at den del
af bevillingen som er afsat til konkrete projekter holdes
adskilt fra den øvrige drift. Der skal aflægges et særskilt
regnskab for projektet ved projektets afslutning.
Forslaget vil herudover indebære, at provstiudvalget som
led i den årlige budgetproces også fastsætter driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger for selvstændige ju-
ridiske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har be-
sluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget.
Forslaget tager således højde for tilfælde, hvor provstiud-
valget også skal fastsætte rammer, bevilling og ligningsbe-
løb for selvstændige juridiske enheder, jf. lovforslagets §
2, nr. 1. Som udgangspunkt vil driftsramme, anlægsbevillin-
ger og projektbevillinger for en selvstændig juridisk enhed
skulle fastsættes af de deltagende menighedsråd i henhold
til samarbejdsvedtægten, jf. §§ 42 a, stk. 2, og 43, stk. 2,
i lov om menighedsråd. De deltagende menighedsråd finan-
sierer i så fald den selvstændige juridiske enhed ud af de
rammer og bevillinger, som provstiudvalget har fastsat for
de pågældende kirkekasser, jf. den foreslåede bestemmelses
nr. 1. De deltagende menighedsråd har dog mulighed for at
beslutte at flytte kompetencen til at fastsætte driftsramme,
anlægsbevillinger og projektbevillinger for en selvstændig
juridisk enhed til provstiudvalget. Fastsættelsen sker i så
fald med hjemmel i den foreslåede bestemmelses nr. 2.
Det foreslås i stk. 2, at provstiudvalget på baggrund af
stk. 1 fastsætter det ligningsbeløb, som skal opkræves af
kommunen, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget som led i
den årlige budgetproces stadig fastsætter ligningsbeløbet til
kommunens kirkekasser, idet det tydeliggøres, at det samle-
de ligningsbeløb som hidtil også skal tage højde for rammer
og bevillinger til præsteembedernes faste ejendomme, hvor
flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Forslaget vil endvidere indebære, at provstiudvalget ved
fastsættelsen af det samlede ligningsbeløb også skal tage
højde for driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevil-
linger til selvstændige juridiske enheder, jf. lovforslagets §
2, nr. 1, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at
flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægs-
bevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget.
Forslaget vil endelig indebære, at de gældende undtagel-
ser til, hvornår ligningsbeløbet fastsættes af provstiudvalget,
fastholdes uændrede. Det gælder således for det første fort-
sat, at menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde
efter nyvalg kan beslutte at flytte kompetencen til at fastsæt-
te ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser til et beslut-
tende budgetsamråd, jf. § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens
økonomi.
Det gælder for det andet fortsat, at ligningsbeløbet i kom-
muner, der omfatter flere provstier eller dele af flere provsti-
er, enten fastsættes af et budgetudvalg, jf. § 17 c, eller af
provstiudvalget eller budgetsamrådet i det provsti, hvor flest
af kommunens folkekirkemedlemmer bor, jf. § 17 d.
Det foreslås i stk. 3., 1. pkt., at provstiudvalget ved lig-
ningsbeløbets fastsættelse har adgang til at afsætte midler til
en reserve på op til 5 % af ligningsbeløbet.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget som hidtil har
mulighed for at afsætte op til 5 % af ligningsbeløbet til en
reserve. Der er ikke krav om, at provstiudvalget anvender
denne mulighed, ligesom det er op til provstiudvalget, hvor
stort et beløb der afsættes, så længe dette ikke overstiger 5
% af det samlede ligningsbeløb til menighedsråd og provsti-
udvalg.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at provstiudvalget ved forbrug
af reserven det følgende år har mulighed for at forhøje lig-
ningen med henblik på reservens reetablering.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget som hidtil ved
forbrug af reserven har mulighed for at forhøje ligningen for
at reetablere reserven, således at det også i efterfølgende år
er muligt at disponere over en reserve på op til 5 % af lig-
ningsbeløbet. Provstiudvalget skal ved opfyldning af reser-
ven i forbindelse med budgetprocessen tage udgangspunkt i
det af reserven anvendte beløb, samt eventuelle beløb som
med sikkerhed vil blive anvendt fra reserven i den resteren-
de del af året. Beløb som med sikkerhed anvendes, kan
være puljer som altid udloddes, eller beløb, der allerede er
truffet beslutning om at disponere, men som fortsat henstår
på reserven i provstiudvalgskassen. Der kan således ikke
opkræves midler til reserven i forbindelse med fastsættelsen
af kirkeskatten, hvis der alene er tale om en forventning om
forbrug af midler. Der må med andre ord ikke træffes beslut-
ning om opkrævning af kirkeskat til reetablering af reserven
op til 5 %, hvor der er risiko for, at balancen overstiger 5 %.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at provstiudvalget kan afsætte
en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet, hvis det
besluttes af budgetsamrådet, jf. § 5, stk. 6.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget som noget nyt
ved ligningsbeløbets fastsættelse har adgang til at afsætte
midler til en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet,
såfremt dette bliver besluttet af budgetsamrådet. Budget-
samrådet kan således ifølge den foreslåede § 5, stk. 6, hvert
år beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal
fastsættes en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet,
jf. lovforslagets § 2, stk. 6.
Kravet om budgetsamrådsbeslutning som forudsætning
for, at provstiudvalget kan fastsætte en større reserve end
41
5 % af ligningsbeløbet, er begrundet i, at reserven i så fald
vurderes at ville udgøre en væsentlig del af det samlede øko-
nomiske råderum inden for ligningsområdet. Menighedsrå-
dene skal således fortsat råde over tilstrækkelige midler til
at drive den kirkelige virksomhed m.v. Den største del af
ligningsbeløbet bør således prioriteres i forbindelse med den
ordinære budgetproces, og ikke ved udlodning af midler fra
reserven.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at provstiudvalget i løbet
af året efter ansøgning fra menighedsrådene kan bevilge an-
vendelse af reserven til dækning af de i § 2 anførte formål,
herunder til uforudsete udgifter.
Forslaget vil indebære, at anvendelsesområdet for reser-
ven udvides fra alene at omfatte uforudsete udgifter i lig-
ningsområdet til, at reserven kan anvendes til alle kirkelige
formål hos de pågældende menighedsråd som omfattet af §
2 i lov om folkekirkens økonomi.
Forslaget vil endvidere som noget nyt indebære, at reser-
ven i løbet af budgetåret kan udmøntes i form af tillægsbe-
villinger efter ansøgning fra menighedsrådene. Hensigten er
at muliggøre en mere fleksibel og løbende økonomistyring
inden for provstiet, hvilket er en udvidelse i forhold til
den gældende bestemmelse, hvor provstiudvalget alene har
mulighed for at udmønte midler, hvis udgifterne som menig-
hedsrådet søger midler til, er uforudsete og uopsættelige.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at provstiudvalget af reserven
kan yde et likviditetslån til menighedsråd med en løbetid på
maksimalt 12 måneder.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget som hidtil kan
yde et likviditetslån af reserven til menighedsrådene med en
løbetid på maksimalt 12 måneder. Det enkelte menigheds-
råd bør ikke bevilges likviditetslån til driftsformål og må
for eksempel ikke oprette en kassekredit, da det vil være
i modstrid med rammestyringen. I tilfælde af en akut likvi-
ditetskrise viderefører bestemmelsen dog den eksisterende
mulighed for, at provstiudvalget efter ansøgning fra menig-
hedsrådet kan yde et midlertidigt, kortvarigt likviditetslån af
reserven. Det bør indgå i provstiudvalgets vurdering af be-
villingen af et likviditetslån, at menighedsrådet inden for de
kommende 12 måneder skal være i stand til at tilbagebetale
hele lånet.
Muligheden gælder alene for menighedsråd og ikke for
selvstændige juridiske enheder. Menighedsråd, som etable-
rer et samarbejde som en selvstændig juridisk enhed med
eget regnskab, jf. den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, overla-
der dermed ansvaret for økonomi og drift til bestyrelsen
for samarbejdet. Hvis samarbejdet ikke har likviditet til at
afholde udgifter til løn m.v., vil de samarbejdende menig-
hedsråd, som samarbejdets parter, dog være ansvarlige for at
sikre løsning af de opståede problemer. Det er således også
de samarbejdende menighedsråd, og ikke bestyrelsen, som
må etablere lån i reserven, hvis der er et behov.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at provstiudvalget fastsætter
betingelserne for likviditetslånet.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget ved bevilling
af likviditetslån som hidtil skal fastsætte betingelserne for
lånet. Betingelserne kan evt. omfatte rente, tilbagebetalings-
tidspunkt og dokumentation for lånets anvendelse, idet løbe-
tiden dog altid maksimalt må være 12 måneder.
Det foreslås i stk. 5, at provstiudvalget efter høring af me-
nighedsrådene kan anvende reserven til dækning af de i § 17
g i lov om folkekirkens økonomi anførte formål, herunder til
uforudsete udgifter.
Forslaget fastsætter anvendelsesområdet for reserven til
at omfatte de formål, som provstiudvalgskassen kan dække,
dog således at menighedsrådene i givet fald høres først.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget skal sikre hø-
ring af menighedsrådene, hvis reserven skal udmøntes til
aktiviteter, som henhører under eller er delegeret til prov-
stiudvalget. Det er en forudsætning, at provstiudvalget sik-
rer, at menighedsrådene får tid nok til at behandle anmod-
ningen og give et høringssvar. Alternativt kan det besluttes
af provstiudvalget, at høringen kan foregå i forbindelse med
et møde i budgetsamrådet. Her er det dog ligeledes en for-
udsætning, at menighedsrådenes repræsentanter har haft mu-
lighed for forudgående drøftelse af anmodningen med deres
menighedsråd.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at kirkeministeren kan fast-
sætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af drifts-
rammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger, jf. stk. 1,
og om fastsættelse og udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5.
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 7, stk. 5, i
lov om folkekirkens økonomi, videreføres i forslaget som §
7, stk. 6, idet bestemmelsen udvides med mulighed for at
fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmøntning af
en reserve.
Forslaget vil indebære, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om proceduren for fastsættelse af rammer
og bevillinger for kirkekassen og for præsteembedets faste
ejendomme, hvor der er flere menighedsråd, idet det tyde-
liggøres, at bestemmelsen vedrører fastsættelse og udmel-
ding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillin-
ger, og idet dette også omfatter fastsættelse og udmelding
af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menig-
hedsråd har besluttet at flytte kompetencen hertil til prov-
stiudvalget.
Forslaget skal ses i lyset af forslaget om ophævelse af §
4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 2 nr. 2,
samt af forslaget om nyaffatning af § 7 a, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 11. Det er således hensigten at anvende bemyndigel-
sesbestemmelserne i de foreslåede §§ 7, stk. 6, og 7 a, stk.
5, til at fastsætte nærmere regler om budgetprocessen, her-
under for at muliggøre større fleksibilitet. Bemyndigelsesbe-
stemmelserne skal anvendes til at fastlægge mere detaljerede
frister i form af en standard budgetproces, som menigheds-
råd og selvstændige juridiske enheder skal benytte, hvis ikke
provstiudvalget, efter høring af menighedsrådene, har fastsat
en lokalt tilpasset proces.
Forslaget vil som noget nyt omfatte mulighed for, at kir-
keministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse
og udmøntning af en reserve.
42
Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes bestemmelser
vedrørende fastsættelse og udmøntning af en reserve. Fast-
sættelse og udmøntning skal ske efter lokal vurdering inden
for rammerne af den foreslåede § 7, stk. 3-5. I lyset af
det udvidede anvendelsesområde og muligheden for at fast-
sætte en reserve, der overstiger 5 % af ligningsmidlerne,
vurderes det dog hensigtsmæssigt, at kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler vedrørende ansøgning til reserven,
beslutningsprocesser og regnskabsmæssig håndtering.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at kirkeministeren ikke kan
fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter el-
ler om kirkeskattens størrelse.
Forslaget vil indebære, at kirkeministeren som hidtil ikke
kan anvende bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 6, 1. pkt., til
at fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter
eller om kirkeskattens størrelse.
Eftersom det udelukkende er provstiudvalget, der kan fast-
sætte ligningsbeløb, og kirkeministeren ikke kan fastsætte
regler om størrelsen af de lokale udgifter eller af den lokale
ligning eller kirkeskatteprocent, har menighedsråd og selv-
stændige juridiske enheder således heller ikke adgang til at
klage til kirkeministeren over det fastsatte ligningsbeløb el-
ler de økonomiske rammer, som provstiudvalget har fastsat.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 7,
stk. 5, 2. pkt., i lov om folkekirkens økonomi.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.3. og 3.5.3. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af § 4, stk. 1, at provstiudvalget fastsætter fore-
løbige driftsrammer for kirkekasserne i provstiet og medde-
ler disse til menighedsrådene. Provstiudvalget kan ved den
foreløbige rammefastsættelse reservere et beløb til priorite-
ring i forbindelse med fastlæggelse af de endelige driftsram-
mer og anlægsbevillinger.
Det følger af § 4 stk. 2, at menighedsrådene på baggrund
af de foreløbige driftsrammer udarbejder budgetbidrag ved-
rørende driftsrammen samt eventuelle ønsker om yderligere
driftsudgifter og bevillinger til anlæg. Budgetbidraget skal
indeholde angivelse af de stillinger, som budgettet omfatter.
Herudover følger det af § 4, stk. 3, at hvor der er flere
menighedsråd i et pastorat, udarbejdes budgetbidraget og
eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og bevillinger
til anlæg for præsteembedets faste ejendomme på et fælles-
møde mellem menighedsrådene. Menighedsrådene indhen-
ter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårdsud-
valget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget
for præsteembedets faste ejendomme ved stemmeflertal.
Endelig følger det af § 4, stk. 4, at budgetbidrag m.v. som
nævnt i stk. 2 og 3 indsendes til provstiudvalget inden en af
provstiudvalget fastsat frist.
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at
efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevil-
ling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekas-
sens anlægsudgifter.
Det følger af § 7, stk. 2, at provstiudvalget fastsætter
rammebevillingen for driftsudgifter og bevilling til anlægs-
udgifter for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er
flere menighedsråd.
Det følger af § 7, stk. 3, at menighedsrådet fastsætter
budgettet for det kommende regnskabsår inden for den af
provstiudvalget fastsatte rammebevilling og bevilling til an-
lægsudgifter og, jf. stk. 1 og 2.
Det følger af § 7, stk. 4, at menighedsrådene fastsætter
budgettet inden for den rammebevilling og bevilling til
anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, som
provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2. Menighedsrådene ind-
henter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårds-
udvalget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbi-
draget for præsteembedets faste ejendomme ved stemme-
flertal.
Det følger af § 7, stk. 5, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om proceduren for fastsættelse af rammer
som nævnt i stk. 1 og 2 og om fastsættelse og indsendelse
til provstiudvalget af budgetter for kirkekasserne. Kirkemi-
nisteren kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekas-
sernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Det følger endvidere af § 7 a, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi, at ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser fast-
sættes af provstiudvalget, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Det følger af § 7 a, stk. 2, at provstiudvalget ved lignings-
beløbets fastsættelse har adgang til at afsætte midler til en
reserve på op til 5 % af ligningsbeløbet. Ved forbrug af
reserven har provstiudvalget det følgende år mulighed for at
forhøje ligningen med henblik på reservens reetablering. Re-
serven kan anvendes til dækning af uforudsete udgifter i
ligningsområdet. Provstiudvalget kan af reserven yde et li-
kviditetslån med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Prov-
stiudvalget fastsætter betingelserne for likviditetslånet.
Det foreslås at nyaffatte § 7 a med henblik på at samle
og opdatere bestemmelserne om menighedsrådenes ansvar
i budgetprocessen for at fastsætte og disponere budgetterne
inden for den økonomiske ramme, som provstiudvalget har
fastsat. Nyaffatningen skal ses i sammenhæng med den fore-
slåede § 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvor bestemmelserne
om provstiudvalgets ansvar for at fastsætte ligningsbeløbet i
stedet indarbejdes.
Bestemmelsen viderefører grundlæggende menighedsrå-
denes ansvar for at fastsætte budgettet for kirkekassen og
for at fastsætte budgettet for præsteembedets faste ejendom-
me, hvor flere menighedsråd er fælles om præsteembedernes
faste ejendomme, herunder for afholdelse af fællesmøde og
indhentelse af udtalelse fra præstegårdsudvalget.
Det foreslås som noget nyt, at der indføres et krav om, at
menighedsrådet skal udarbejde målsætninger og indarbejde
disse i menighedsrådets budget.
Bestemmelsen indfører desuden som noget nyt, at besty-
relsen for selvstændige juridiske enheder, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1, skal udarbejde et særskilt budget, uanset om de
økonomiske rammer for den selvstændige juridiske enhed er
43
fastsat af de deltagende menighedsråd, eller af provstiudval-
get.
Det foreslås i stk. 1, at menighedsrådet fastsætter og dis-
ponerer sit budget inden for den driftsramme og de anlægs-
bevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har
fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådet fastsætter og
disponerer sit budget inden for den driftsramme og de an-
lægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget
har fastsat. Der er tale om en videreførelse af det eksister-
ende rammestyringsprincip, som har været gældende siden
2003, idet det eksisterende forudsatte krav om, at menig-
hedsrådet disponerer budgettet inden for de fastsatte rammer
tydeliggøres, og idet provstiudvalgets nye mulighed for at
fastsætte projektbevillinger tilføjes, jf. lovforslagets § 2, nr.
10.
Forslaget vil indebære, at projektbevillinger kun må an-
vendes til det formål, som projektbevillingen specificerer. I
lighed med, hvad der gælder for anlægsbevillinger, skal der
aflægges særskilt regnskab for projektbevillinger, og eventu-
elt ubrugte midler vil kunne tilbageføres til provstiudvalgs-
kassen.
I overensstemmelse med rammestyringsprincippet er det
efter provstiudvalgets fastsættelse af driftsramme, anlægs-
og projektbevillinger ikke muligt for menighedsråd at bruge
yderligere midler ud over de rammer, som provstiudvalget
har fastsat. Menighedsråd har dog fortsat adgang til at be-
nytte et eventuelt overskud, som henstår som menighedsrå-
dets frie midler.
Det foreslås i stk. 2, at menighedsrådet udarbejder målsæt-
ninger, som indarbejdes i budgettet, jf. stk. 1.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådene årligt skal ud-
arbejde målsætninger, og at disse skal indarbejdes i budget-
tet. Hensigten er at bidrage til oplyste, ansvarlige, transpa-
rente og inddragende økonomiske beslutninger i den lokale
økonomi.
Målsætningerne opdateres af menighedsrådet efter behov
som led i den årlige budgetproces. En uændret videreførelse
af tidligere målsætninger forudsætter således en aktiv stil-
lingtagen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den gældende § 6
i lov om folkekirkens økonomi, hvor der er fastsat et tilsva-
rende krav om, at provstiudvalget skal udarbejde målsætnin-
ger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv. En
aktiv formulering af målsætninger også fra menighedsråde-
nes side vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæssig
for samarbejdet og relationerne mellem menighedsråd og
provstiudvalg.
Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen for selvstændige juridi-
ske enheder fastsætter og disponerer sit budget inden for den
driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger,
som provstiudvalget har fastsat, jf. den foreslåede § 7, stk.
1, nr. 2, eller som er fastsat af menighedsrådene i henhold til
samarbejdsvedtægten, jf. §§ 42 a, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov
om menighedsråd.
Forslaget vil indebære, at det rammestyringsprincip, som
allerede gælder for menighedsrådene, udstrækkes til også
at gælde for selvstændige juridiske enheder, uanset om de
økonomiske rammer for den selvstændige juridiske enhed er
fastsat af de deltagende menighedsråd, eller af provstiudval-
get.
Som udgangspunkt vil driftsramme, anlægsbevillinger og
projektbevillinger for en selvstændig juridisk enhed således
skulle fastsættes af de deltagende menighedsråd i henhold
til samarbejdsvedtægten, jf. §§ 42 a, stk. 2, og 43, stk. 2, i
lov om menighedsråd. De deltagende menighedsråd har dog
også mulighed for at beslutte at flytte kompetencen til at
fastsætte driftsramme, anlægsbevillinger og projektbevillin-
ger for en selvstændig juridisk enhed til provstiudvalget.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at menighedsråd, som er
fælles om præsteembeders faste ejendomme, fastsætter bud-
gettet for de faste ejendomme inden for den driftsramme og
de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiud-
valget har fastsat, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3.
Forslaget vil indebære, at der fortsat vil gælde et krav om,
at menighedsråd, som er fælles om præsteembeders faste
ejendomme, fastsætter et budget for de faste ejendomme,
og at det sker inden for den økonomiske ramme, som prov-
stiudvalget har fastsat, idet provstiudvalgets nye mulighed
for at fastsætte projektbevillinger, jf. lovforslagets § 2, nr.
10.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at menighedsrådene træffer
beslutning om budgettet ved stemmeflertal på et fællesmø-
de.
Forslaget vil indebære, at menighedsråd, som er fælles
om præsteembedernes faste ejendomme, skal afholde et
fællesmøde, hvor der træffes beslutning om budgettet for
præsteembedets faste ejendomme. Beslutninger træffes på
fællesmødet ved stemmeflertal. Fællesmødet indkaldes i
henhold til bestemmelserne i § 22 i lov om menighedsråd.
Menighedsrådene er som ejere af de fælles ejendomme
ansvarlige for den løbende drift og er derfor også ansvarlige
for budgettet for drift og vedligehold af disse. Hvis der ikke
er enighed om budgettet, træffes der beslutning om budget-
tet ved stemmeflertal på fællesmødet.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at menighedsrådene til brug
for fællesmødet indhenter en udtalelse fra præstegårdsudval-
get.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådene til brug for
fællesmødet skal indhente en udtalelse fra præstegårdsud-
valget. Præstegårdsudvalget har ansvaret for administratio-
nen af ejendommene og skal derfor bidrage til udarbejdelsen
af budgettet.
Præstegårdsudvalget består af menighedsrådsmedlemmer
fra de menighedsråd, som i fællesskab ejer de pågældende
ejendomme, jf. § 18 i lov om menighedsråd.
Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at budgettet disponeres af
det menighedsråd, som administrerer budgettet på vegne af
præstegårdsudvalget.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvem der dis-
44
ponerer budgettet for præsteembedernes faste ejendomme,
hvor flere menighedsråd er fælles om ejendommene. Præste-
gårdsudvalget har ansvaret for administrationen af de fælles
ejendomme, men de økonomiske midler administreres i det
daglige af et af menighedsrådene på vegne af præstegårds-
udvalget. Dette menighedsråd har ansvaret for, at budget-
tet disponeres efter præstegårdsudvalgets beslutninger og i
overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler om dis-
poneringsmuligheder m.v., jf. den foreslåede bestemmelses
stk. 6.
Det foreslås i stk. 5, at kirkeministeren kan fastsætte nær-
mere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning,
udarbejdelse, indsendelse til provstiudvalget og offentliggø-
relse, samt tilsyn og forhold vedrørende præsteembedets fas-
te ejendomme.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om ophæ-
velse af § 4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2, samt forslaget om nyaffatning af § 7, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 10. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng
med forslaget om indførelse af en tilsvarende bemyndigelse
til kirkeministeren i § 17 h, stk. 6, til at fastsætte nærmere
regler om provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden
for rammerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 26.
Forslaget vil indebære, at kirkeministeren kan fastsætte
regler om de i bestemmelsens nævnte budgetters fastsættel-
se, opbygning, udarbejdelse, indsendelse til provstiudvalget
og offentliggørelse, samt tilsyn med budgetprocessen og for-
hold vedrørende præsteembedets faste ejendomme.
Det er således hensigten at anvende bemyndigelsesbe-
stemmelserne i de foreslåede §§ 7, stk. 6, og 7 a, stk. 5, til at
fastsætte nærmere regler om budgetprocessen, herunder for
at muliggøre større fleksibilitet i budgetprocessen, da kun
få centrale frister og procestrin forventes at blive fastholdt
som obligatoriske for alle. Bemyndigelsesbestemmelserne
vil dog også blive anvendt til at fastlægge mere detaljerede
frister i form af en standard budgetproces, som menigheds-
råd og selvstændige juridiske enheder skal benytte, hvis ikke
provstiudvalget, efter høring af menighedsrådene, har fastsat
en lokalt tilpasset proces.
Forslaget vil indebære, at der som hidtil kan fastsættes
nærmere regler om såvel budgetprocessen som om opbyg-
ningen af budgetterne og systemunderstøttelse af den loka-
le budgetproces. De nærmere bestemmelser vil som hidtil
bl.a. indebære, at Kirkeministeriet autoriserer kontoplaner
og fastsætter oversigter til budgettet.
Forslaget vil desuden som noget nyt indebære, at der
kan fastsættes nærmere regler om tilsynet med budgetpro-
cessen. Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvalt-
ning varetages i henhold til § 45 i lov om menighedsråd af
provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser,
der er fastsat herom. I dag er der i cirkulære om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.
fastsat regler om tilsyn med budgetprocessen. Det vurderes
hensigtsmæssigt, at der også fremadrettet i administrative
forskrifter vil kunne fastsættes nærmere regler om tilsynet
med de lokale kassers budgetproces, herunder i lyset af
den foreslåede udvidelse af muligheden for at samarbejde
mellem folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer, jf.
lovforslagets § 1.
Forslaget vil endvidere indebære en tydeliggørelse af,
at der kan fastsættes nærmere regler om budgetprocessen
vedrørende præsteembedernes faste ejendomme. Udgifter til
præsteembedernes faste ejendomme er en del af kirkekas-
sen. Bestemmelsen skal anvendes til at fastsætte nærmere
regler om forhold vedrørende præsteembedernes faste ejen-
domme som led i budgetprocessen. Det gælder særligt ved-
rørende beslutningsprocesserne for budgetlægning for faste
ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste
ejendomme.
Det foreslås i stk. 6, at kirkeministeren kan fastsætte regler
om disponering af budgettet, herunder omdisponering inden
for budgettet og i forhold til provstiudvalgskassen.
Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes nærmere reg-
ler om disponering af budgetterne, herunder omdisponering
inden for budgetterne og i forhold til provstiudvalgskassen.
Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at fastsætte nærme-
re regler i en administrativ forskrift som skal regulere bud-
get, regnskab og revision m.v. og skal bl.a. omfatte mulighe-
derne for løbende at omdisponere i forhold til de oprindelige
budgetter. Der kan således for eksempel omdisponeres fra
drift og anlæg i løbet af regnskabsåret. Disponeringsmulig-
hederne omfatter ligeledes disponering vedrørende mindre-
forbrug, herunder som følge af anlægsarbejde, der er afslut-
tet eller aflyst.
Bemyndigelsen skal endvidere anvendes til at fastsætte
nærmere regler, der skal sikre muligheden for at tilbageføre
ikke anvendte anlægs- og projektbevillinger til provstiets re-
serve med henblik på anvendelse til nye formål. Tilbagefø-
ring vil forudsætte en aktiv beslutning af provstiudvalget og
kan først ske efter, at anlægs- hhv. driftsprojektet er afsluttet,
og der er aflagt regnskab. Muligheden for at tilbageføre
midler vil også gælde ved aflyste anlægs- og driftsprojekter,
men beslutningen kan i givet fald kun ske med de berørtes
tilslutning.
Bemyndigelsen skal herudover anvendes til at fastsætte
regler om muligheden for at samle opsparinger fra flere eller
alle menighedsråd i provstiudvalgskassen. Selv om midlerne
er placeret i provstiudvalgskassen, kan opsparing kun ske til
navngivne projekter. Der vil således ikke kunne ske opspa-
ring af anlægsmidler i provstiudvalgskassen uden nærmere
angivne, konkrete formål. Når anlægsprojekter skal sættes
i gang, kan pengene overføres til menighedsrådene, som
herefter bestyrer midlerne inden for samme regler som i dag.
Endelig skal bemyndigelsen anvendes til at fastsætte reg-
ler om delegering af ansvar for beslutninger m.v., herunder
for udarbejdelse af regnskabsinstruksernes bilag, hvori bl.a.
præstens, øvrige ansattes og menighedsrådsmedlemmernes
mulighed for at disponere over midlerne fastsættes.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.3., 3.5.3. og 3.6.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
45
Det følger af § 7 b i lov om folkekirkens økonomi, at
provstiudvalget påser, at kirkekassernes budget for det kom-
mende regnskabsår er i overensstemmelse med de af prov-
stiudvalget fastsatte rammer og bevillinger, jf. § 7, stk. 1
og 2, ligesom provstiudvalget foretager legalitetskontrol af
budgetterne.
Det foreslås at ændre § 7 b således, at henvisningen til »§
7, stk. 1 og 2« ændres til »§ 7, stk. 1«.
Forslaget er en tilpasning som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 7 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 10.
Til nr. 13
Det følger af § 7 b i lov om folkekirkens økonomi, at
provstiudvalget påser, at kirkekassernes budget for det kom-
mende regnskabsår er i overensstemmelse med de af prov-
stiudvalget fastsatte rammer og bevillinger, jf. § 7, stk. 1
og 2, ligesom provstiudvalget foretager legalitetskontrol af
budgetterne.
Det foreslås, at der i § 7 b indsættes som stk. 2, hvoraf det
følger, at stk. 1 tilsvarende finder anvendelse for selvstæn-
dige juridiske enheder efter § 1, stk. 2 og 3, hvor de delta-
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget skal påse, at
budgettet for selvstændige juridiske enheder, hvor de delta-
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget, er i overensstemmelse med de
af provstiudvalget fastsatte rammer og bevillinger. Forslaget
vil endvidere indebære, at provstiudvalget skal foretage le-
galitetskontrol med budgetterne i de pågældende selvstændi-
ge juridiske enheder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den eksisterende
kontrol med kirkekassernes budget, jf. § 7 b, stk. 1. Prov-
stiudvalgets kontrol indgår som en del af den almindelige
budgetproces for de lokale kasser. Kontrollerne med budget-
tet for selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende
menighedsråd ikke har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget, varetages af de deltagende me-
nighedsråd. Provstiudvalget fastsætter ikke de økonomiske
rammer for disse selvstændige juridiske enheder, og har
derfor heller ikke den nødvendige indsigt til at foretage
kontrollen.
Provstiudvalget vil i henhold til den foreslåede § 9, stk.
1, jf. lovforslaget § 2, nr. 16, skulle føre tilsyn med alle selv-
stændige juridiske enheders aktiviteter samt tilsyn med bud-
getopfølgninger og årsregnskab. Denne tilsynsopgave svarer
til det tilsyn, som provstiudvalget fører med menighedsråde-
ne.
Til nr. 14
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at
regnskabsåret for kirkekassen er kalenderåret.
Det foreslås, at der i § 8 indsættes et stk. 2, hvoraf det
fremgår, at stk. 1 tilsvarende finder anvendelse for selvstæn-
dige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3.
Forslaget vil indebære, at selvstændige juridiske enheder,
jf. den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, uanset om de deltagende
menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fast-
sættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevil-
linger til provstiudvalget eller har fastholdt den hos menig-
hedsrådene selv, benytter kalenderåret som regnskabsår. Det
er således ikke muligt for menighedsrådene at beslutte alter-
native regnskabsperioder.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige
regnskabsprocesser for menighedsråd og provstiudvalg, som
følger kalenderåret, hvilket også er hensigtsmæssigt i for-
hold til den fælles revisionsordning, som benyttes i folkekir-
ken.
Til nr. 15
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi, at menighedsrådet årligt aflægger regnskab for kirkekas-
sen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnska-
bets aflæggelse, om revision og om provstiudvalgets god-
kendelse af regnskabet.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt.,
hvoraf det følger, at selvstændige juridiske enheder, jf. § 1,
stk. 2 og 3, tilsvarende årligt aflægger særskilt regnskab for
enheden.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den gældende § 9,
stk. 1, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi og vil indebæ-
re, at selvstændige juridiske enheder, jf. den foreslåede § 1,
stk. 2 og 3, årligt skal aflægge særskilt regnskab i lighed
med menighedsrådene. De selvstændige juridiske enheder
skal således aflægge særskilt regnskab, og vil følge det
samme årshjul i forhold til regnskabet, som menighedsråde-
ne følger for kirkekassen. Heraf følger også, at provstiudval-
get skal føre tilsyn med regnskabet svarende til det tilsyn,
som føres med kirkekassernes regnskab.
Til nr. 16
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi, at menighedsrådet årligt aflægger regnskab for kirkekas-
sen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnska-
bets aflæggelse, om revision og om provstiudvalgets god-
kendelse af regnskabet.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 2. pkt., der bliver til 3. pkt.,
at formuleringen ændres til, at kirkeministeren fastsætter
nærmere regler om regnskabets aflæggelse og frister herfor,
om revision og om offentliggørelse.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen til kirkeministeren
ændres til at også at omfatte frister for menighedsrådets
aflæggelse af regnskaber og offentliggørelse af disse, mens
kravet om provstiudvalgets godkendelse af regnskaberne ud-
går. Med en præcisering af bestemmelsen til også at omfatte
frister, bliver kirkeministerens bemyndigelse mere tydelig i
forhold til fastsættelsen af afleverings- og revisionsfrister,
som i dag er reguleret i cirkulære om kirke- og provstiud-
46
valgskassernes budget, regnskab og revision m.v. og i vej-
ledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regn-
skab og revision m.v.
Forslaget om at ændre kirkeministerens mulighed for at
fastsætte regler for regnskabets godkendelse forventes ikke
at få betydning for kvaliteten af menighedsrådenes regnska-
ber. Provstiudvalget skal fortsat gennemføre et tilsyn, hvor
gennemgang af regnskab, revisors erklæring samt revisors
protokol skal indgå. Det er således alene den formelle god-
kendelse, som udgår. Hvis provstiudvalget observerer uhen-
sigtsmæssigheder i regnskabet, vil der fortsat være pligt til
at indlede dialog med menighedsrådet, uanset at provstiud-
valget ikke formelt skal godkende regnskabet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
punkt 3.8.3.
Til nr. 17
Det følger af § 9, stk. 2, at provstiudvalget kan tillade
og under særlige omstændigheder bestemme, at der skal
benyttes regnskabskyndig bistand til tilrettelæggelse og af-
læggelse af kirkekassens regnskab samt til foretagelse af
kasseeftersyn.
Med den foreslåede ændring i § 9, stk. 2, ændres formu-
leringen således, at provstiudvalget kan tillade og under
særlige omstændigheder bestemme, at der skal benyttes
regnskabskyndig bistand til tilrettelæggelse og aflæggelse
af regnskaber efter stk. 1 samt til foretagelse af eftersyn.
Med ændringen af § 9, stk. 2, foretages en tilpasning,
af bestemmelsen, således at ordet »kirkekassens« ændres
til »regnskaber efter stk. 1«, så det fremgår, at provstiudval-
gets adgang til at tillade og under særlige omstændigheder
bestemme, at der skal benyttes regnskabskyndig bistand til
regnskabsaflæggelse og kasseeftersyn ikke kun gælder for
kirkekasserne, men også for selvstændige juridiske enheder.
Forslaget vil indebære, at såvel menighedsråd som besty-
relser for selvstændige juridiske enheder, jf. den foreslåede §
1, stk. 2 og 3, kan få tilladelse til eller modtage påbud om at
benytte regnskabskyndig bistand til regnskabsaflæggelse og
kasseeftersyn, hvis provstiudvalget finder det nødvendigt.
Til nr. 18
Det følger af § 17 c, stk. 8, at budgetudvalget fastsætter
det samlede ligningsbeløb til kommunens kirkekasser og til
provstiudvalgskasserne samt ligningsbeløbets fordeling mel-
lem provstierne.
Det foreslås at nyaffatte § 17, c, stk. 8, således at budget-
udvalget fastsætter det samlede ligningsbeløb, som skal op-
kræves af kommunen, samt fordelingen mellem provstierne
for kommunens kirkekasser, selvstændige juridiske enheder,
jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har be-
sluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget,
præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menigheds-
råd er fælles om de faste ejendomme, og provstiudvalgskas-
serne.
Forslaget vil indebære, at det med bestemmelsen fastsæt-
tes, at et budgetudvalg, i de tilfælde hvor den strukturelle
opbygning af provstier og kommuner tilsiger, at der skal
oprettes et sådant, jf. § 17 c, stk.1, skal fastsætte det samlede
ligningsbeløb og efterfølgende beløbets fordeling mellem
provstierne. I fastsættelsen af ligningsbeløbet skal budgetud-
valget tage stilling til beløb til både kommunens kirkekasser,
selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menig-
hedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse
af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til
provstiudvalget, præsteembedernes faste ejendomme, hvor
flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme, samt
provstiudvalgskasserne.
Til nr. 19
Det følger af § 17 d, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi, at i kommuner, der omfatter flere provstier eller dele
af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetud-
valg i medfør af § 17 c, fastsættes det samlede ligningsbeløb
til kommunens kirkekasser og fordelingen mellem de enkel-
te kirkelige kasser af provstiudvalget for det provsti, hvor
flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor. Dette prov-
sti benævnes ligningsprovstiet. Budgetsamrådet i lignings-
provstiet kan i medfør af § 5, stk. 4, beslutte at overtage den
i 1. pkt. nævnte kompetence fra ligningsprovstiet.
Det foreslås, at nyaffatte § 17 d, stk. 1, således at i
kommuner, der omfatter flere provstier, og hvor der ikke
skal nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c, fastsætter
provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens fol-
kekirkemedlemmer bor, det samlede ligningsbeløb som skal
opkræves af kommunen, samt fordelingen mellem kasserne
for kommunens kirkekasser, jf. § 1, stk. 1, selvstændige juri-
diske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menig-
hedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse
af driftsrammer, anlægsbevillinger, og projektbevillinger til
provstiudvalget, og præsteembeders faste ejendomme, hvor
flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
den gældende § 17 d, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.
I bestemmelsen videreføres det, at det provstiudvalg, hvor
flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, fastsætter
kirkeskatten samt fordelingen af ligningsbeløbet mellem kir-
kekasserne i kommunen.
Som noget nyt tilføjes det, at provstivalget ligeledes har
ansvar for at fastsætte ligningsbeløb samt fordeling til selv-
stændige juridiske enheder, jf. den foreslåede § 1, stk. 2 og
3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte
kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevil-
linger, og for præsteembeders faste ejendomme, hvor flere
menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Forslaget vil indebære, at i kommuner, der omfatter flere
provstier eller dele af flere provstier, og hvor der ikke skal
nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c, er kompetencen
til at fastsætte det samlede ligningsbeløb til kommunens kir-
kekasser, selvstændige juridiske enheder, jf. den foreslåede
§ 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har be-
sluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,
anlægsbevillinger, og projektbevillinger til provstiudvalget
47
og præsteembeders faste ejendomme, hvor flere menigheds-
råd er fælles om de faste ejendomme, samt fordelingen af
ligningsbeløbet mellem kasserne placeret hos provstiudval-
get i det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemed-
lemmer bor.
Det gælder fortsat, at budgetsamrådet i det provsti, hvor
flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, suppleret
med repræsentanter for de menighedsråd i kommunen, som
ikke ligger i provstiet jf. bestemmelsens stk. 2, kan vælge at
organisere sig som besluttende budgetsamråd, jf. den fore-
slåede § 5, stk. 4, herunder beslutte at overtage kompetencen
til at fastsætte ligningsbeløb og fordeling mellem kommu-
nens kirkelige kasser.
Til nr. 20
Det følger af § 17 d, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi, at i kommuner, der omfatter flere provstier eller dele
af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetud-
valg i medfør af § 17 c, fastsættes det samlede ligningsbeløb
til kommunens kirkekasser og fordelingen mellem de enkel-
te kirkelige kasser af provstiudvalget for det provsti, hvor
flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor. Dette prov-
sti benævnes ligningsprovstiet. Budgetsamrådet i lignings-
provstiet kan i medfør af § 5, stk. 4, beslutte at overtage den
i 1. pkt. nævnte kompetence fra ligningsprovstiet.
Det følger af § 17 d, stk. 2, i lov om folkekirkens øko-
nomi, at de menighedsråd i kommunen, som ikke ligger
i ligningsprovstiet, har ret til at deltage i budgetsamrådet
i ligningsprovstiet. Disse menighedsråd har samme rettighe-
der og pligter ved budgetsamrådets drøftelser og eventuelle
beslutninger om målsætninger for udgifter og ligning, fast-
sættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og ligningsbeløb
i ligningsområdet som ligningsprovstiets menighedsråd.
Det foreslås i § 17 d, stk. 2, 1. pkt., at »ligger i lignings-
provstiet« ændres til »provstiet, hvor flest af kommunens
folkekirkemedlemmer bor«, og »budgetsamrådet i lignings-
provstiet« ændres til »budgetsamrådet i dette provsti«.
Forslaget indebærer en tilpasning, idet definitionen af et
ligningsprovsti udgår i nyaffatningen af § 17 d, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 19.
Til nr. 21
Det følger af § 17 d, stk. 2, i lov om folkekirkens øko-
nomi, at de menighedsråd i kommunen, som ikke ligger
i ligningsprovstiet, har ret til at deltage i budgetsamrådet
i ligningsprovstiet. Disse menighedsråd har samme rettighe-
der og pligter ved budgetsamrådets drøftelser og eventuelle
beslutninger om målsætninger for udgifter og ligning, fast-
sættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og ligningsbeløb
i ligningsområdet som ligningsprovstiets menighedsråd.
Det foreslås i § 17 d, stk. 2, 2. pkt., at »projektbevillinger«
tilføjes til opremsningen af de emner for budgetsamrådets
drøftelser og eventuelle beslutninger, som menighedsråd i
kommunen, som ikke ligger i ligningsprovstiet, har samme
rettigheder og pligter i forhold til som menighedsråd, der
ligger i ligningsprovstiet, og at »ligningsprovstiets« menig-
hedsråd ændres til »provstiets« menighedsråd.
Forslaget vil indebære en tilpasning idet projektbevillinger
tilføjes til bestemmelsen og skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 10, hvorved kompetencefordelingen
svarer til kompetencefordelingen mellem menighedsråd og
provstiudvalg i øvrige tilfælde.
Forslaget vedrørende ændringen af ligningsprovstiet til
provstiet er en tilpasning, idet definitionen af et lignings-
provsti udgår i nyaffatningen af § 17 d, stk. 1, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 19 og 20.
Til nr. 22
Det følger af § 17 f i lov om folkekirkens økonomi, at kir-
keministeren kan fastsætte regler om valg til provstiudvalg,
budgetudvalgets sammensætning samt om provstiudvalgets
og budgetudvalgets virksomhed.
Det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 17 f til, at kirke-
ministeren også kan fastsætte regler om beslutningsprotokol
og offentliggørelse m.v.
Forslaget vil indebære, at kirkeministeren også kan fast-
sætte regler om beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v.
Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler, der
stiller krav om, at dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra
provstiudvalgenes og budgetudvalgenes møder skal offent-
liggøres og hvordan. Det kan for eksempel ske på prov-
stiernes hjemmesider, provsti.dk eller på folkekirkens intra-
net. Hensigten er at sikre åbenhed og gennemsigtighed om
beslutninger, der vedrører folkekirkens lokale kassers øko-
nomi, uanset om beslutningen træffes på budgetudvalgsmø-
der, provstiudvalgsmøder eller på menighedsrådsmøder. Der
er allerede i dag et krav om offentlighed om materialer fra
menighedsrådsmøder. Ændringen skal således ses som et
ønske om at sidestille budgetudvalg og provstiudvalg med
menighedsråd i forhold til offentlighedens mulighed for ind-
sigt.
Til nr. 23
Det følger af § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens
økonomi, at udgifterne til valg af provstiudvalgene og til
disses møder, herunder honorar til formanden, befordrings-
godtgørelse og diæter til de valgte medlemmer samt udval-
genes udgifter til medhjælp, kontorartikler m.v., udredes
af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere be-
stemmelse.
Det foreslås at ændre § 17 g, stk. 2, således at »disses«
ændres til »udvalgenes og provstens« ligesom »kontorartik-
ler m.v.« ændres til: »kontorhold«.
Forslaget vil indebære, at der af provstiudvalgskassen kan
afholdes udgifter til provstens møder, herunder møder med
provstiets præster. Hertil tydeliggøres det, at provstiudvalgs-
kassen kan afholde udgifter til kontorhold. Med denne æn-
dring tydeliggøres det, at provstiudvalgskassen ikke blot kan
afholde udgifter til kontorartikler, men følger den praksis
som allerede er gældende på området, hvor driften af prov-
48
stikontoret, som for eksempel husleje, varme, indretning
m.v. også kan dækkes.
Til nr. 24
Det følger af § 17 g, stk. 4, at udgifter til samarbejde, jf.
§ 43 a i lov om menighedsråd, udredes af provstiudvalgskas-
sen.
Det foreslås at ændre i § 17 g, stk. 4, således at udgifter
til samarbejder, jf. § 42 c i lov om menighedsråd, tilføjes til
udgifter, som udredes af provstiudvalgskassen.
Forslaget vil indebære, at udgifter til samarbejde, jf. § 43
a i lov om menighedsråd, fortsat udredes af provstiudvalgs-
kassen, og at udgifter til samarbejde, jf. den foreslåede § 42
c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, som noget nyt ligeledes udredes
af provstiudvalgskassen.
Ved indgåelse af samarbejder mellem menighedsråd og
provstiudvalg om at delegere kompetence, opgaver og finan-
siering til provstiudvalget, jf. den foreslåede § 42 c i lov om
menighedsråd, overgår ansvaret for samarbejdets udgifter til
provstiudvalgskassen. En beslutning om at flytte opgaver
og kompetence til provstiudvalget indebærer således også
flytning af ansvaret for finansiering og udgiftsafholdelse
til provstiudvalget. Provstiudvalget fastsætter selv driftsram-
mer, projektbevillinger og anlægsbevillinger til provstiud-
valgskassen som led i den årlige budgetproces, men den
forventede økonomiske ramme bør indgå i drøftelsen ved
indgåelse af samarbejder, jf. den foreslåede § 42 c i lov om
menighedsråd. Provstiudvalgskassens budget bør også indgå
i drøftelserne på budgetsamrådet som en del af den samlede
drøftelse af udgiftsudviklingen i provstiet.
Til nr. 25
Det følger af § 17 g, stk. 4, at udgifter til samarbejde, jf.
§ 43 a i lov om menighedsråd, udredes af provstiudvalgskas-
sen.
Det foreslås, at der i § 17 g, stk. 4, indsættes et 2. pkt.,
således at udgifter til samarbejde, jf. § 42 b i lov om menig-
hedsråd, kan udredes af provstiudvalgskassen.
Forslaget vil indebære, at udgifter til samarbejde, jf. den
foreslåede § 42 b i lov om menighedsråd, jf. lovforslagets §
1, nr. 2, kan udredes af provstiudvalgskassen.
Ved indgåelse af samarbejder mellem menighedsråd og
provstiudvalg, jf. den foreslåede § 42 b i lov om menig-
hedsråd, skal samarbejdsparterne – i form af menighedsråd
og provstiudvalg – træffe beslutning om, hvordan samarbej-
dets udgifter skal udredes. Finansieringen og ansvaret for
at afholde udgifter kan enten placeres hos et af de deltagen-
de menighedsråd eller hos provstiudvalget. Den forventede
økonomiske ramme bør indgå i drøftelsen ved indgåelse
af samarbejder, jf. den foreslåede § 42 b i lov om menig-
hedsråd. I det omfang det besluttes at udrede udgifterne
provstiudvalgskassen, bør provstiudvalgskassens budget og-
så indgå i drøftelserne på budgetsamrådet som en del af den
samlede drøftelse af udgiftsudviklingen i provstiet.
Til nr. 26
Det følger af § 17 h, stk. 1, i lov om folkekirkens øko-
nomi, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem lig-
ning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter
provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner, dæk-
kes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på fol-
kekirkens medlemmer i kommunerne.
Det følger videre af § 17 h, stk. 2, at provstiudvalget udar-
bejder årligt budget over provstiudvalgskassens indtægter og
udgifter for det kommende regnskabsår.
Det foreslås at nyaffatte § 17 h, stk. 2, således at prov-
stiudvalget som led i den årlige budgetproces fastsætter
driftsramme, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet på baggrund
heraf.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget som hidtil, fast-
sætter driftsramme, anlægsbevillinger og projektbevillinger
for provstiudvalgskassen, idet den nye mulighed for at fast-
sætte projektbevillinger tilføjes, jf. også bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 10.
Projektbevillinger må kun anvendes til det formål, som
projektbevillingen specificerer. I lighed med, hvad der gæl-
der for anlægsbevillinger, skal der aflægges særskilt regn-
skab for projektbevillinger, og eventuelt ubrugte midler vil
kunne tilbageføres til provstiudvalgskassen.
Det er provstiudvalget selv, der som hidtil udarbejder bud-
gettet for provstiudvalgskassen. Driftsrammen samt anlægs-
og projektbevillingerne bør drøftes med menighedsrådene
på budgetsamrådet, således at menighedsrådene kan give de-
res holdninger til omfanget af økonomien i provstiudvalgs-
kassen til kende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
punkt 3.4.3.
Til nr. 27
Det følger af § 17 h, stk. 4, at kirkeministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om udarbejdelse af budget for provstiud-
valgskassen.
Det foreslås at nyaffatte § 17 h, stk. 4, således at kirkemi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om budgettets fastsæt-
telse, herunder opbygning, udarbejdelse og offentliggørelse,
samt tilsyn.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
7 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, og indebærer, at
kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdel-
se og offentliggørelse, samt tilsyn for provstiudvalgene på
samme måde som for menighedsrådene. Bemyndigelsen
skal anvendes til at fastsætte nærmere regler herom i et
cirkulære vedrørende bl.a. budget, regnskab og revision,
hvor processen for provstiudvalgets fastsættelse af budgettet
kommer til at svare til den proces, som menighedsrådene
skal gennemføre.
Til nr. 28
Det følger af § 17 h, stk. 5, i lov om folkekirkens øko-
49
nomi, at regnskabsåret for provstiudvalgskassen er kalender-
året.
Det følger endvidere af § 17 h, stk. 6, at provstiudvalget
aflægger årligt regnskab for provstiudvalgskassen. Kirkemi-
nisteren fastsætter nærmere regler om regnskabernes aflæg-
gelse, om revision og om stiftsøvrighedens godkendelse af
regnskaberne.
Det foreslås i § 17 h, at der indsættes et nyt stk. 5, hvor-
af det følger, at provstiudvalget i løbet af året disponerer
budgettet inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger
og projektbevillinger, som er fastsat som led i den årlige
budgetproces, jf. stk. 2.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget kan disponere
sit budget inden for den driftsramme og de anlægsbevillin-
ger og projektbevillinger, som er fastsat i budgetprocessen,
jf. lovforslagets § 2, nr. 26. Princippet er i overensstemmel-
se med rammestyringsprincippet, som har været gældende
siden 2003, hvorefter provstiudvalgets fastsættelse af drifts-
ramme, anlægs- og projektbevillinger ikke kan overskrides
uden fornyet stillingtagen i provstiudvalget. Kompetencen
svarer til provstiudvalgets kompetence ved menighedsråde-
nes overførsel mellem rammerne.
Det foreslås endvidere, at der i § 17 h indsættes et nyt
stk. 6, hvorefter kirkeministeren fastsætter nærmere regler
om provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden for de
fastsatte rammer og bevillinger, jf. stk. 5.
Forslaget vil indebære, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om provstiudvalgenes mulighed for at dispo-
nere og omdisponere midlerne i budgettet. Bemyndigelsen
svarer til bestemmelsen for så vidt angår menighedsråds
disponeringsmuligheder i den foreslåede § 7 a, stk. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 11.
Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at mulighederne for
løbende at omdisponere i forhold til de oprindelige budget-
ter. Der kan således for eksempel omdisponeres fra drift til
anlæg i løbet af regnskabsåret. Disponeringsmulighederne
omfatter ligeledes disponering vedrørende mindreforbrug,
herunder som følge af anlægsarbejde, der er afsluttet eller
aflyst. Bemyndigelsen skal desuden anvendes til at fastsætte
nærmere regler om provstiets menighedsråds mulighed for
at foretage fælles opsparing af midler til anlæg i provstiud-
valgskassen. Bemyndigelsen skal endvidere anvendes til at
fastsætte nærmere regler om muligheden for at tilbageføre
ikke anvendte anlægsmidler til den fælles reserve i prov-
stiudvalgskassen med henblik på anvendelse til nye formål,
jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
punkt 3.6.3. om anvendelsesområdet for bemyndigelsen.
Til nr. 29
Det følger af § 17 h, stk. 6, at provstiudvalget årligt af-
lægger regnskab for provstiudvalgskassen. Kirkeministeren
fastsætter nærmere regler om regnskabernes aflæggelse, om
revision og om stiftsøvrighedens godkendelse af regnskaber-
ne.
Det foreslås at ændre i § 17 h, stk. 6, 2. pkt., der bliver til
stk. 8, 2. pkt., således at kirkeministeren fastsætter nærmere
regler om regnskabets aflæggelse, om frister herfor, om revi-
sion og om offentliggørelse af regnskaberne.
Det forslås med ændringen, at kirkeministeren fastsætter
nærmere regler om regnskabets aflæggelse, om frister her-
for, om revision og om offentliggørelse af regnskaberne.
Forslaget vil indebære, at den gældende bemyndigelse i
§ 17 h, stk. 6, 2. pkt. udvides til også at omfatte frister for
provstiudvalgets aflæggelse af regnskaber og offentliggørel-
se af disse, mens kravet om stiftsøvrighedens godkendelse
af regnskaberne udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring i § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15, hvor der sker en tilsvarende op-
datering af bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nær-
mere regler vedrørende menighedsrådenes regnskaber. Med
præciseringen af bestemmelsen til også at omfatte frister,
bliver kirkeministerens bemyndigelse mere tydelig i forhold
til fastsættelsen af afleverings- og revisionsfrister, som i dag
er reguleret både i cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016
om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og
revision m.v. og i vejledning om kirke- og provstiudvalgs-
kassernes budget, regnskab og revision m.v.
Forslaget om at ændre kirkeministerens mulighed for at
fastsætte regler for regnskabets godkendelse vurderes ik-
ke at få betydning for kvaliteten af provstiudvalgskassens
regnskab. Det er således forventningen at de eksisterende
bestemmelser i cirkulære om kirke- og provstiudvalgskas-
sernes budget, regnskab og revision mv. om stiftsøvrighe-
dens forvaltningstilsyn med provstiudvalgskasserne i løbet
af året videreføres. En gennemgang af provstiudvalgskas-
sernes regnskab, revisors erklæring samt revisors protokol
vil naturligt indgå heri. Det er således alene den formelle
godkendelse af provstiudvalgskassernes regnskab, som ud-
går. Hvis stiftsøvrigheden observerer uhensigtsmæssigheder
i regnskabet, vil der fortsat være pligt til at indlede dialog
med provstiudvalget, uanset at stiftsøvrigheden ikke god-
kender regnskabet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
punkt 3.8.3.
Til nr. 30
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi,
at landskirkeskatten udbetales til det i § 10 nævnte admini-
strative fællesskab og udbetales herfra til biskopperne og
de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fælles-
fonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne bortset fra beløb
til imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2, ud-
betales til vedkommende menighedsråd. Ligningsbeløb til
provstiudvalgskassen og beløb til imødegåelse af uforudsete
udgifter, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til vedkommende provsti-
udvalg.
Det foreslås at ændre § 19, stk. 1, 2. pkt., således at »bort-
set fra beløb til imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a,
stk. 2,« udgår.
Den foreslåede ændring er en tilpasning som følge af den
50
ændrede anvendelsesmulighed af reserven i den foreslåede §
7, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets §
2, nr. 10.
Det foreslås endvidere med ændringen, at det præciseres,
at ligningsbeløb til kirkekasserne udbetales til menighedsrå-
det.
Forslaget vil indebære en mindre justering, som tager høj-
de for, at der ikke længere afsættes midler til en reserve ale-
ne til uforudsete udgifter, men i stedet kan afsættes midler til
en reserve med et bredere anvendelsesområde, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 10. Ligningsbeløbet hertil udbetales som hidtil
ikke til menighedsrådene, men til provstiudvalget. Dette ty-
deliggøres i den foreslåede § 19, stk. 1, 3. pkt., i lov om
folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 2, nr. 31.
Til nr. 31
Det følger af § 19, stk. 1, 3. pkt., at ligningsbeløb til
provstiudvalgskassen og beløb til imødegåelse af uforudsete
udgifter, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til vedkommende provsti-
udvalg.
Det foreslås at ændre § 19, stk. 1, 3. pkt., således at lig-
ningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb afsat til reser-
ven, jf. § 7, stk. 3, udbetales til provstiudvalget.
Forslaget er en tilpasning som følge af den foreslåede § 7,
stk. 4 og 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter provstiud-
valget beslutter anvendelsen af provstiets reserve.
Forslaget vil indebære en mindre tilpasning, som tager
højde for, at der ikke længere afsættes midler til en reserve
alene til uforudsete udgifter, men i stedet kan afsættes mid-
ler til en reserve med et bredere anvendelsesområde, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 10. Ligningsbeløbet vedrørende reserven
udbetales til provstiudvalgskassen, og provstiudvalget træf-
fer beslutning om reservens anvendelse, jf. dog muligheden
for at flytte kompetence til budgetsamrådet jf. den foreslåe-
de ændring i § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 32
Det foreslås med det nye § 19, stk. 1, 4. pkt., at ligningsbe-
løb til selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3,
udbetales direkte til enheden.
Forslaget vil indebære, at kommunen som noget nyt kan
udbetale ligningsbeløb direkte til samarbejder mellem me-
nighedsråd, der er oprettet som selvstændige juridiske enhe-
der, jf. den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, i lov om folkekirkens
økonomi, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 33
Det følger af § 23 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi, at stiftsrådet af hensyn til det kirkelige liv kan træffe be-
slutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne
til finansiering af aktiviteter i stiftet.
Det følger af § 23 a, stk. 2, at bidraget anvendes efter
stiftsrådets beslutning og kan bruges til følgende aktiviteter:
1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præ-
ster. 2) Formidling af kristendom. 3) Udviklingsprojekter
inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og
lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne pro-
jekter.
Det foreslås, at der i § 23 a, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4,
der udvider anvendelsesområdet for stiftsbidraget til også at
omfatte mødeudgifter.
Forslaget vil indebære, at deltagere i møder i stiftsrådet og
dets formelt nedsatte underudvalg i henhold til § 23 a, stk. 6,
kan få dækket deres udgifter til diæter og transport.
Bestemmelsen vil medføre øgede omkostninger for stifts-
rådet til mødeafholdelse, idet udgifter til stiftsrådets møder
hidtil har været afholdt af stiftets bevilling og idet udgifter
til møder i underudvalg hidtil ikke har været dækket.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Menighedsrådenes muligheder for at afprøve nye organi-
sationsformer er reguleret i lov nr. 460 af 15. maj 2017 om
forsøg i folkekirken.
Det foreslås, at lov om forsøg i folkekirken ophæves
den 1. januar 2024. Baggrunden for ophævelsen er, at for-
søgene er ved at blive udfaset og ophører ved udgangen
af 2023. Herudover har Kirkeministeriet i forbindelse med
udfasningen af forsøgene taget højde for, at evalueringen af
disse har kunnet indgå i Arbejdsgruppen vedr. opdatering af
bestemmelserne om de lokale kasser i lov om folkekirkens
økonomi.
Med udgangspunkt i evalueringen indgår erfaringerne fra
fem af de i alt 11 udbudte forsøgsrammer som baggrund
for lovforslagets §§ 1 og 2, mens erfaringerne fra forsøgs-
rammen ”Ny organisering af menighedsrådets arbejde –
fra roller til ansvar og opgaver” (forsøg 7) kan indgå i et
evt. fremtidigt arbejde med opdatering af andre kapitler i
lov om menighedsråd end kapitel 8 om samarbejde mellem
menighedsråd m.v. Der er ikke gennemført forsøg under de
resterende fem udbudte forsøgsrammer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
punkt 3.1., 3.3. og 3.5.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. maj
2023, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 33, vedrørende stiftsråde-
nes mulighed for at finansiere mødeomkostninger af det bin-
dende stiftsbidrag først implementeres den 1. januar 2024,
da stiftsrådene ikke har haft lejlighed til at indarbejde om-
kostningen i budgetterne for 2023. Eventuelle udgifter til
mødeafholdelse vil således fortsat blive afholdt af stiftsad-
ministrationernes bevilling i 2023. Samarbejder oprettet som
selvstændige juridiske enheder i medfør af lov om forsøg i
folkekirken, følger fortsat lovens regler indtil dennes ophæ-
velse den 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 3, at samarbejder oprettet som selvstæn-
dige juridiske enheder i medfør af lov om forsøg i folkekir-
ken, fortsat følger lovens regler indtil dennes ophævelse den
51
1. januar 2024. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at
der frem til ophævelse af lov om forsøg i folkekirken, ikke
opstår modstridende regulering i forhold til de igangværen-
de forsøg.
Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af §§ 7,
stk. 5, og 17 h, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 29. januar 2020, som ændret ved
lov nr. 2068 af 21. december 2020, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §§ 7, stk.
6, 7 a, stk. 5 og 6, og 17 h, stk. 4 og 6, i lov om folkekirkens
økonomi, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 10, 11, 27 og
28.
Det foreslås, at loven ikke omfatter Færøerne og Grøn-
land.
Loven gælder ikke for Grønland, fordi de love, der fore-
slås ændret, ikke gælder for Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Grønland.
Færøerne har i 2007 overtaget samtlige opgaver vedrøren-
de sagsområdet »Folkekirken« og har dermed også overta-
get kompetencen til at fastsætte regler for menighedsråd og
om folkekirkens økonomi.
52
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af
24. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 42 a. To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om
samarbejde om løsning af de opgaver, der finansieres af
kirkekassen i medfør af § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
1. I § 42 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Samarbejderne kan oprettes som en selvstændig juridisk
enhed, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan
ikke benytte en fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.«
2. Efter § 42 a indsættes:
»§ 42 b. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i
samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning
af opgaver vedrørende følgende:
1) Fælles administration, herunder personregistrering og
regnskabsopgaver.
2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutterings-
tiltag og HR-rådgivning.
3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboli-
ger.
4) Bygningsteknisk rådgivning.
5) Skole-kirke-samarbejde.
6) Kommunikation.
Stk. 2. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med
repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalg.
Stk. 3. De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages
i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Stk. 4. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke
menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samar-
bejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samar-
bejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i
samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolk-
ning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor ved-
tægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
§ 42 c. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i
samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om at dele-
gere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudval-
get, når samarbejdet omfatter følgende:
1) Fælles personaleadministration, herunder rekrutterings-
tiltag og HR-rådgivning.
2) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboli-
ger.
3) Bygningsteknisk rådgivning.
4) Skole-kirke-samarbejde.
5) Kommunikation.
53
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages
i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Stk. 3. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke
menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samar-
bejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samar-
bejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i
samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolk-
ning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor ved-
tægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.«
§ 43. Udover de i § 42 a nævnte tilfælde kan to eller
flere menighedsråd indgå aftale om samarbejde, der kræver
dispensation fra reglerne i kapitel 1-7 og kapitel 9 i denne
lov samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m. Samarbejdet skal vedrøre løsning af folkekirke-
lige anliggender.
3. I § 43, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Samarbejderne kan oprettes som selvstændige juridiske
enheder, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan
ikke benytte en fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.«
§ 43 a. Flere menighedsråd i ét provsti kan beslutte at
etablere de i § 42 a og § 43 nævnte former for samarbejde
med provstiet som ramme. Beslutning derom skal træffes på
budgetsamråd, og udgifterne til samarbejdet finansieres af
provstiudvalgskassen, jf. § 5, stk. 6-7, og § 17 g, stk. 4, i lov
om folkekirkens økonomi.
4. I § 43 a, 1. pkt. ændres »etablere« til: »oprette« og i 2.
pkt. ændres »§ 5, stk. 6-7« til: »§ 5, stk. 7 og 9«.
§ 43 b. De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbej-
de mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på
samarbejde mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem
to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiud-
valg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrighe-
der eller provstiudvalg.
5. I § 43 b, stk. 1, indsættes efter »stiftsøvrighed«: », stifts-
råd«, efter »mellem to eller flere stiftsøvrigheder« indsættes:
», mellem to eller flere stiftsråd« og efter »en eller flere
stiftsøvrigheder« indsættes: », stiftsråd«.
§ 43 b. ---
Stk. 2. Den i § 43, stk. 6, nævnte regel om dispensation
fra dele af den kirkelige lovgivning til et menighedsråd
finder tilsvarende anvendelse på et provstiudvalg eller en
stiftsøvrighed, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen
af folkekirkelige opgaver i henholdsvis provstiet eller stiftet.
6. I § 43 b, stk. 2, indsættes efter »provstiudvalg«: », et
stiftsråd«.
7. Efter § 43 b indsættes:
»§ 43 c. Kravet om godkendelse efter § 43 b gælder ikke,
hvis der anvendes standardmodeller for samarbejdskonstruk-
tioner, som er godkendt af kirkeministeren og offentliggjort
som en standardmodel på Kirkeministeriets hjemmeside.«
8. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Fællesbestyrelse
§ 44 a. Menighedsrådene i et provsti kan nedsætte en fæl-
lesbestyrelse. Hvis provstiet dækker flere ligningsområder,
kan der nedsættes en fællesbestyrelse for hvert ligningsom-
råde. Hvis der i ligningsområdet er flere provstier, kan der
nedsættes en fællesbestyrelse for ligningsområdet.
54
Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan tildeles kompetence til at
træffe beslutninger og administrere alle samarbejder inden
for provsti eller ligningsområde, som anført i stk. 1.
Stk. 3. Fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som er
optaget i vedtægten for et samarbejde.
Stk. 4. Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsor-
den.
§ 44 b. Samarbejder mellem menighedsråd eller mellem
menighedsråd og provstiudvalg efter §§ 42 a, 42 b, 43 eller
43 b kan tilslutte sig fællesbestyrelsen. Hvis et samarbejde
tilslutter sig en fællesbestyrelse, skal der ikke være en sær-
skilt bestyrelse for samarbejdet.
Stk. 2. Tilslutning til fællesbestyrelsen skal fremgå af ved-
tægten for samarbejdet. Er der oprettet flere fællesbestyrel-
ser, jf. § 44 a, stk. 1, skal tilslutningen ske til en fællesbesty-
relse ud fra følgende prioriterede rækkefølge:
1) En fællesbestyrelse, som dækker et ligningsområde i et
provsti.
2) En fællesbestyrelse som dækker et provsti.
3) En fællesbestyrelse som dækker et ligningsområde med
flere provstier.
Stk. 3. Det skal fremgå af vedtægten for samarbejdet,
at samarbejdet til enhver tid kan udtræde af fællesbestyrel-
sen. En beslutning herom skal træffes af de samarbejdende
parter og meddeles fællesbestyrelsen.
Stk. 4. Udtræder et samarbejde af fællesbestyrelsen, jf.
stk. 3, skal der nedsættes en selvstændig bestyrelse for det
pågældende samarbejde, som skal fremgå af en revideret
vedtægt for samarbejdet.
§ 44 c. Provstiudvalget skal sikre, at der afholdes valg
til fællesbestyrelsen. Valget afholdes i forbindelse med et
budgetsamråd, jf. § 5, stk. 8, 1. pkt., i lov om folkekirkens
økonomi.
Stk. 2. Er der nedsat en fællesbestyrelse, der dækker flere
provstier inden for et ligningsområde, skal budgetudvalgets
forretningsførende provst sikre, at der afholdes valg til fæl-
lesbestyrelsen. Valget afholdes i forbindelse med et budget-
udvalgsmøde, jf. § 5, stk. 8, 2. pkt., i lov om folkekirkens
økonomi.
Stk. 3. Valg til fællesbestyrelsen sker ved simpelt flertal
blandt de fremmødte til de i stk. 1 og 2 nævnte møder. Re-
præsentanterne på budgetsamrådet eller budgetudvalgsmø-
det har hver én stemme.
§ 44 d. Fællesbestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlem-
mer, som er valgbare til et menighedsråd og ikke undtaget
fra valgbarhed i nogen menighedsråd i det område, som fæl-
lesbestyrelsen dækker, jf. § 3 i lov om valg til menighedsråd,
eller som er født medlem af et menighedsråd i samme områ-
de, jf. § 2 i lov om menighedsråd.
Stk. 2. Flertallet i fællesbestyrelsen skal være læge med-
lemmer.
55
Stk. 3. Fællesbestyrelsens medlemmer vælges for to år og
således, at halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer er på
valg hvert år.«
§ 2
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.
95 af 29. januar 2020, som ændret ved lov nr. 2068 af 21.
december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 1. --- 1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Et samarbejde mellem flere menighedsråd efter
§§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som
en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt
samarbejdets omfang udgør
1) minimum 3 årsværk eller
2) en omsætning på mindst 2 millioner kr. om året.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for en kirke-
gård, som bestyres efter § 1, stk. 4, eller § 3 i lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.«
§ 4. Provstiudvalget fastsætter foreløbige driftsrammer for
kirkekasserne i provstiet og meddeler disse til menighedsrå-
dene. Provstiudvalget kan ved den foreløbige rammefastsæt-
telse reservere et beløb til prioritering i forbindelse med fast-
læggelse af de endelige driftsrammer og anlægsbevillinger.
Stk. 2. Menighedsrådene udarbejder på baggrund af de
foreløbige driftsrammer budgetbidrag vedrørende driftsram-
men samt eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og
bevillinger til anlæg. Budgetbidraget skal indeholde angivel-
se af de stillinger, som budgettet omfatter.
Stk. 3. Hvor der er flere menighedsråd i et pastorat, udar-
bejdes budgetbidraget og eventuelle ønsker om yderligere
driftsudgifter og bevillinger til anlæg for præsteembedets
faste ejendomme på et fællesmøde mellem menighedsråde-
ne. Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet en
udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes
beslutning om budgetbidraget for præsteembedets faste ejen-
domme ved stemmeflertal.
Stk. 4. Budgetbidrag m.v. som nævnt i stk. 2 og 3 indsen-
des til provstiudvalget inden en af provstiudvalget fastsat
frist.
2. § 4 ophæves.
§ 5. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Menighedsrådene kan på det første budgetsamråds‐
møde efter nyvalg til menighedsråd beslutte at flytte kompe-
tence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen
er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Prov-
stiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i
en vedtægt. Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets
kompetence til at:
1) ---
2) Fastsætte de i § 7, stk. 1-2, nævnte rammer og bevillin-
ger.
3. I § 5, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 7, stk. 1-2« til: »§ 7, stk. 1«.
56
3) Fastsætte det i § 7 a, stk. 1-2, nævnte ligningsbeløb
til kommunens kirkekasser, medmindre dette fastsættes af
et budgetudvalg, jf. § 17 c. Ved det besluttende budget‐
samråds fastsættelse af ligningsbeløbet finder § 7, stk. 5, 2.
pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenorme-
ringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge
retningslinier for personalenormering. Beslutningen træffes
på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menig-
hedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperi-
ode.
Stk. 6. Budgetsamrådet kan beslutte at iværksætte samar-
bejde efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd.
Stk. 7. Når der på budgetsamrådet træffes beslutning om
en ændret kompetencefordeling, jf. stk. 4-5, eller om etable-
ring af samarbejde, jf. stk. 6, vægtes det enkelte menigheds-
råds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det
enkelte råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal
på 2/3. Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 6,
ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et
kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samar-
bejdet. Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som
nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal.
Stk. 8. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
afholdelse af budgetsamråd.
4. I § 5, stk. 4, nr. 3, ændres »§ 7 a, stk. 1-2« til: »§ 7, stk.
2«, og »stk. 5, 2. pkt.« ændres til: »stk. 7, 2. pkt.« og » til
kommunens kirkekasser« udgår.
5. I § 5, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Fastsætte størrelse og udmøntning af reserven, jf. § 7,
stk. 3 og 4.«
6. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Budgetsamrådet kan hvert år beslutte, om der i
forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve,
der overstiger 5 % af ligningsbeløbet, jf. § 7, stk. 3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
7. I § 5 indsættes efter stk. 6, som bliver stk. 7, som nyt
stykke:
»Stk. 8. Budgetsamrådet nedsætter på menighedsrådenes
foranledning en fællesbestyrelse til administration af samar-
bejder, jf. § 44 c i lov om menighedsråd. Er der nedsat
et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes beslutningen i
budgetudvalget.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.
8. To steder i § 5, stk. 7, som bliver stk. 9, ændres »stk. 6«
til: »stk. 7«.
§ 6. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold
i provstiet, ligesom målsætninger for udgifter og ligning
set i et flerårigt perspektiv skal drøftes. Endvidere skal me-
nighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opga-
ver drøftes. Den i 2. pkt. nævnte drøftelse skal ske med
udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag, jf. § 4, stk. 2–3.
Stk. 2. ---
9. § 6, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 7. Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget ram-
mebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for
kirkekassens anlægsudgifter.
Stk. 2. Provstiudvalget fastsætter rammebevillingen for
driftsudgifter og bevilling for anlægsudgifter for præsteem-
bedets faste ejendomme, hvor der er flere menighedsråd.
Stk. 3. Menighedsrådet fastsætter inden for den af prov-
stiudvalget fastsatte rammebevilling og bevilling til anlægs‐
udgifter, jf. stk. 1 og 2, budgettet for det kommende regn-
skabsår.
Stk. 4. Menighedsrådene fastsætter budgettet inden for
den rammebevilling og bevillingen til anlægsudgifter for
præsteembedets faste ejendomme, som provstiudvalget har
fastsat, jf. stk. 2. Menighedsrådene indhenter til brug for
fællesmødet en udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fælles‐
mødet træffes beslutning om budgetbidraget for præsteem-
bedets faste ejendomme ved stemmeflertal.
10. § 7 affattes således:
»§ 7. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet
driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
1) kirkekasser, jf. § 1, stk. 1,
2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3,
hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kom-
petencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger
og projektbevillinger til provstiudvalget, og
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Stk. 2. Provstiudvalget fastsætter på baggrund af stk. 1 det
ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, jf. dog § 5,
stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Stk. 3. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættel-
se adgang til at afsætte midler til en reserve på op til 5 % af
ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiudvalget
det følgende år mulighed for at forhøje ligningen med hen-
57
Stk. 5. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
proceduren for fastsættelse af rammer som nævnt i stk. 1
og 2 og om fastsættelse og indsendelse til provstiudvalget af
budgetter for kirkekasserne. Kirkeministeren kan ikke fast‐
sætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller
om kirkeskattens størrelse.
blik på reservens reetablering. Provstiudvalget kan afsætte
en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet, hvis det
besluttes af budgetsamrådet, jf. § 5, stk. 6.
Stk. 4. Provstiudvalget kan efter ansøgning fra menigheds-
rådene bevilge anvendelse af reserven til dækning af de i §
2 anførte formål, herunder til uforudsete udgifter. Provstiud-
valget kan af reserven yde et likviditetslån til menighedsråd
med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget
fastsætter betingelserne for likviditetslånet.
Stk. 5. Provstiudvalget kan efter høring af menighedsråde-
ne anvende reserven til dækning af de i § 17 g anførte
formål, herunder til uforudsete udgifter.
Stk. 6. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillin-
ger og projektbevillinger, jf. stk. 1, og om fastsættelse og
udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5. Kirkeministeren kan
ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter
eller om kirkeskattens størrelse.«
§ 7 a. Ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser fast‐
sættes af provstiudvalget, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Stk. 2. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættel-
se adgang til at afsætte midler til en reserve på op til 5 %
af ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiudval-
get det følgende år mulighed for at forhøje ligningen med
henblik på reservens reetablering. Reserven kan anvendes til
dækning af uforudsete udgifter i ligningsområdet. Provstiud-
valget kan af reserven yde et likviditetslån med en løbetid
på maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget fastsætter betin-
gelserne for likviditetslånet.
11. § 7 a affattes således:
»§ 7 a. Menighedsrådet fastsætter og disponerer sit budget
inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og pro-
jektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk.
1, nr. 1.
Stk. 2. Menighedsrådet udarbejder målsætninger, som ind-
arbejdes i budgettet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsen for selvstændige juridiske enheder fast-
sætter og disponerer sit budget inden for den driftsramme og
de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiud-
valget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller som er fastsat af
menighedsrådene i henhold til samarbejdsvedtægten, jf. §§
42 a, stk. 2, og 43, stk. 2, i lov om menighedsråd.
Stk. 4. Menighedsråd, som er fælles om præsteembeders
faste ejendomme, fastsætter budgettet for de faste ejendom-
me inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og
projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7,
stk. 1, nr. 3. Menighedsrådene træffer beslutning om budget-
tet ved stemmeflertal på et fællesmøde. Til brug for fælles-
mødet indhentes en udtalelse fra præstegårdsudvalget. Bud-
gettet disponeres af det menighedsråd, som administrerer
budgettet på vegne af præstegårdsudvalget.
Stk. 5. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse,
indsendelse til provstiudvalget og offentliggørelse, samt til-
syn og forhold vedrørende præsteembedets faste ejendom-
me.
Stk. 6. Kirkeministeren kan fastsætte regler om dispone-
ring af budgettet, herunder omdisponering inden for budget-
tet og til provstiudvalgskassen.«
§ 7 b. Provstiudvalget påser, at kirkekassernes budget for
det kommende regnskabsår er i overensstemmelse med de af
provstiudvalget fastsatte rammer og bevillinger, jf. § 7, stk.
1 og 2, ligesom provstiudvalget foretager legalitetskontrol af
budgetterne.
12. I § 7 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1 og 2« til: »§ 7, stk. 1«.
13. I § 7 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for selvstæn-
dige juridiske enheder efter § 1, stk. 2 og 3, hvor de delta-
58
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget.«
§ 8. --- 14. I § 8, indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for selvstæn-
dige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3.«
§ 9. Menighedsrådet aflægger årligt regnskab for kirkekas-
sen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnska-
bets aflæggelse, om revision og om provstiudvalgets god-
kendelse af regnskabet.
Stk. 2. Provstiudvalget kan tillade og under særlige om-
stændigheder bestemme, at der skal benyttes regnskabskyn-
dig bistand til tilrettelæggelse og aflæggelse af kirkekassens
regnskab samt til foretagelse af kasseeftersyn.
15. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende aflægger selvstændige juridiske enheder, jf.
§ 1, stk. 2 og 3, årligt særskilt regnskab for enheden.«
16. I § 9, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres », om
revision og om provstiudvalgets godkendelse« til: »og frister
herfor, om revision og om offentliggørelse«.
17. I § 9, stk. 2, ændres »kirkekassens regnskab« til: »regn-
skaber efter stk. 1«.
§ 17 c. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbe-
løb til kommunens kirkekasser og til provstiudvalgskasserne
samt ligningsbeløbets fordeling mellem provstierne.
18. § 17 c, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbe-
løb, som skal opkræves af kommunen, samt fordelingen
mellem provstierne for
1) kommunens kirkekasser,
2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3,
hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kom-
petencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger
og projektbevillinger til provstiudvalget,
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme, og
4) provstiudvalgskasserne.«
§ 17 d. I kommuner, der omfatter flere provstier eller dele
af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetud-
valg i medfør af § 17 c, fastsættes det samlede ligningsbeløb
til kommunens kirkekasser og fordelingen mellem de enkel‐
te kirkelige kasser af provstiudvalget for det provsti, hvor
flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor. Dette prov-
sti benævnes ligningsprovstiet. Budgetsamrådet i lignings‐
provstiet kan i medfør af § 5, stk. 4, beslutte at overtage den
i 1. pkt. nævnte kompetence fra ligningsprovstiet.
Stk. 2. De menighedsråd i kommunen, som ikke ligger
i ligningsprovstiet, har ret til at deltage i budgetsamrådet
i ligningsprovstiet. Disse menighedsråd har samme rettighe-
der og pligter ved budgetsamrådets drøftelser og eventuelle
beslutninger om målsætninger for udgifter og ligning, fast-
sættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og ligningsbeløb
i ligningsområdet som ligningsprovstiets menighedsråd.
19. § 17 d, stk. 1, affattes således:
»I kommuner, der omfatter flere provstier eller dele af
flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetudvalg
i medfør af § 17 c, fastsætter provstiudvalget for det prov-
sti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, det
samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen,
samt fordelingen mellem kasserne for
1) kommunens kirkekasser, jf. § 1, stk. 1,
2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3,
hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kom-
petencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger
og projektbevillinger til provstiudvalget, og
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme.«
20. I § 17 d, stk. 2., 1. pkt., ændres »ligger i ligningsprovsti-
et« til: »ligger i provstiet, hvor flest af kommunens folkekir-
kemedlemmer bor« og »budgetsamrådet i ligningsprovstiet«
ændres til: »budgetsamrådet i dette provsti«.
21. I § 17 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »anlægsbevillin-
ger«: », projektbevillinger«, og »ligningsprovstiets« ændres
til: »provstiets«.
59
§ 17 f. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler
om valg til provstiudvalg, budgetudvalgets sammensætning
samt om provstiudvalgets og budgetudvalgets virksomhed.
22. I § 17 f indsættes efter »virksomhed«: », herunder regler
om beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v«.
§ 17 g. ---
Stk. 2. Udgifterne til valg af provstiudvalgene og til disses
møder, herunder honorar til formanden, befordringsgodtgø-
relse og diæter til de valgte medlemmer samt udvalgenes
udgifter til medhjælp, kontorartikler m.v., udredes af prov-
stiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmel-
se.
Stk. 3. ---
23. I § 17 g, stk. 2, ændres »disses« til: »udvalgenes og
provstens« og », kontorartikler m.v.« ændres til: » og kon-
torhold«.
Stk. 4. Udgifter til samarbejde, jf. § 43 a i lov om menig-
hedsråd, udredes af provstiudvalgskassen.
24. I § 17 g, stk. 4, indsættes efter »samarbejde, jf.«: » § 42 c
eller«.
25. I § 17 g, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Udgifter til samarbejde, jf. § 42 b i lov om menighedsråd,
kan udredes af provstiudvalgskassen.«
§ 17 h. ---
Stk. 2. Provstiudvalget udarbejder årligt budget over prov-
stiudvalgskassens indtægter og udgifter for det kommende
regnskabsår.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
udarbejdelse af budget for provstiudvalgskassen.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Provstiudvalget aflægger årligt regnskab for prov-
stiudvalgskassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
om regnskabernes aflæggelse, om revision og om stiftsøv-
righedens godkendelse af regnskaberne.
26. § 17 h, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Provstiudvalget fastsætter som led i den årlige
budgetproces driftsramme, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger for provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet
på baggrund heraf.«
27. § 17 h, stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse og
offentliggørelse, samt tilsyn.«
28. Efter § 17 h, stk. 4, indsættes som nyt stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Provstiudvalget disponerer i løbet af året budget-
tet inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og
projektbevillinger, som er fastsat som led i den årlige bud-
getproces, jf. stk. 2.
Stk. 6. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden for de fast-
satte rammer og bevillinger, jf. stk. 5.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
29. I § 17 h, stk. 6, 2. pkt., der bliver til stk. 8, 2. pkt.,
ændres »om revision og om stiftsøvrighedens godkendelse
af regnskaberne« til: »om frister herfor, om revision og om
offentliggørelse af regnskaberne«.
§ 19. Landskirkeskatten udbetales til det i § 10 nævnte
administrative fællesskab og udbetales herfra til biskopper-
ne og de institutioner, der helt eller delvist finansieres af
fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne bortset fra be-
løb til imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2,
udbetales til vedkommende menighedsråd. Ligningsbeløb til
provstiudvalgskassen og beløb til imødegåelse af uforudsete
30. I § 19, stk. 1, 2. pkt. udgår »bortset fra beløb til imødegå-
else af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2,«.
31. I § 19, stk. 1, 3. pkt. ændres »til imødegåelse af uforud-
sete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2« til: »afsat til reserven, jf.
§ 7, stk. 3«, og »vedkommende provstiudvalg« ændres til:
»provstiudvalget«.
60
udgifter, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til vedkommende provsti-
udvalg.
32. I § 19, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Ligningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, jf. § 1,
stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at
flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægs-
bevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, udbeta-
les direkte til enheden.«
§ 23 a. ---
Stk. 2. Bidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og
kan bruges til følgende aktiviteter:
1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præ-
ster.
2) Formidling af kristendom.
3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni,
IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til
forberedelse af sådanne projekter.
Stk. 3-6. ---
33. I § 23 a, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) Mødeudgifter.«
61