Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til Folketingets Kirkeudvalg
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l18/bilag/1/2651264.pdf
Hermed fremsendes høringsnotat, resumé af høringsnotat og høringssvarene vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folke- kirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder, øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomi- styring m.v. og ophævelse af lov om forsøg i folkekirken). Lovforslaget fremsættes den 25. januar 2023. Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 7. juli 2022 til den 18. august 2022. Med venlig hilsen Louise Schack Elholm Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 264615 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 25. januar 2023 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Offentligt L 18 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l18/bilag/1/2651265.pdf
Notat Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til hø- ringssvarene vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken I perioden fra den 7. juli til den 18. august 2022 har et udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (herefter benævnt høringsudkastet) været i høring hos: ADF – Det Administrative Fællesskab, Budgetfølgegruppen vedr. fællesfonden, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegnsforening, Danmarks Provsteforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Sam- fund, Organistforeningen, Den Danske Præsteforening, Erhvervsstyrelsen, Er- hvervsministeriet, Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Forbundet af Kirke og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårdsle- dere, Dansk Kirkemusiker Forening, Foreningen af Danske Revisorer, Provsti- revisorerne, Foreningen af Provstisekretærer, FSR – Danske Revisorer, FUV – Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Kirkekultur.nu, kirkemusiksko- lerne, Landsforeningen af Menighedsråd, Økonomistyrelsen, Organistforenin- gen, Rigsrevisionen, samtlige menighedsråd, samtlige biskopper, samtlige provstirevisorer, samtlige provstiudvalg, samtlige stiftsråd, samtlige stiftsøv- righeder, samtlige budgetudvalg, alle stiftscentre, HK, Akademisk Arkitektfor- ening, Magisterforeningen (DM), DJØF, Dansk Journalistforbund, Kommunika- tion og sprog, Akademikerne, Kommunernes Landsforening (KL) og 3F. Kirkeministeriet har modtaget 238 høringssvar fra i alt 8 høringsparter. De indkomne høringssvar er fordelt på følgende høringsparter: Menighedsråd (143 høringssvar): Bjerringbro menighedsråd, Hald-Kærby me- nighedsråd, Hylleholt menighedsråd, Øster Lindet menighedsråd, Grøndalslund menighedsråd, Sankt Johannes menighedsråd, Vindinge menighedsråd, Ærø menighedsråd, Errindlev-Olstrup-Tågerup menighedsråd, Bislev menigheds- råd, Karlebo menighedsråd, Sunds menighedsråd, Engesvang menighedsråd, Hvilsom menighedsråd, Kollerup-Fjerritslev menighedsråd, Kingo-Samuel me- nighedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menig- hedsråd, Vester Assels menighedsråd, Hinge menighedsråd, Kastelskirkens me- nighedsråd, Humlebæk menighedsråd, Agerbæk menighedsråd, Søborggård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Nørre Tranders menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby me- nighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rødovre menighedsråd, Møllevangs- kirkens menighedsråd, Tønder menighedsråd, Jerne menighedsråd, Simmelkær menighedsråd, Vester Starups menighedsråd, Filip menighedsråd, Sønder Tranders menighedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Fensmark menig- hedsråd, Tulstrup-Faurholt menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Bellahøj- Utterslev menighedsråd, Bevtoft menighedsråd, Roskilde Domsogns menig- Dato: 15. september 2022 Akt nr. 264615 Sagsbehandler Johanne Schilling Offentligt L 18 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling) Notat Side 2 Akt nr. 261327 hedsråd, Skødstrup menighedsråd, Havnelev menighedsråd, Skjern menigheds- råd, Sjørslev-Almind-Lysgård menighedsråd, Ejby menighedsråd, Orte menig- hedsråd, Tandslet menighedsråd, Helligånds menighedsråd, Fårup-Sabro me- nighedsråd, Glamsbjerg menighedsråd, Borup menighedsråd, Emdrup menig- hedsråd, Ulkebøl menighedsråd, Thurø menighedsråd, Skt. Markus menigheds- råd (Frederiksberg), Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Greve me- nighedsråd, Frederiksværk-Vinderød menighedsråd, Himmelev menighedsråd, Islebjerg menighedsråd, Davids menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Grene menighedsråd, Hadsten menighedsråd, Odder menighedsråd, Bagsværd menig- hedsråd, Ilskov menighedsråd, Uldum-Langskov menighedsråd, Sct. Hans me- nighedsråd, Langå-Øksendrup-Svindinge menighedsråd, Struer menighedsråd, Skejby-Lisbjerg menighedsråd, Tjæreby-Sdr. Bjerge-Venslev menighedsråd, Egebæksvang menighedsråd, Kasted menighedsråd, Sankt Knuds menigheds- råd, Budolfi menighedsråd, Torsted menighedsråd, Solvang menighedsråd, Adslev-Blegind-Hørning menighedsråd, Rungsted menighedsråd, Sankt Pauls menighedsråd, Fjelstrup menighedsråd, Hans Egede menighedsråd, Brande menighedsråd, Nykøbing Mors menighedsråd, Marie Magdalene Koeds menig- hedsråd, Frederiksborg Slots menighedsråd, Mørke menighedsråd, Broholm menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Stensby menighedsråd, Sankt Hans menighedsråd, Bispebjerg menighedsråd, Verninge menighedsråd, Vær- løse menighedsråd, Handbjerg-Ryde menighedsråd, Højby menighedsråd, Taa- strup Nykirke menighedsråd, Sthens Kirke menighedsråd, Varde menigheds- råd, Reerslev menighedsråd, Hee menighedsråd, Nøvling-Vildbjerg-Timring- Tiphede menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Buddinge me- nighedsråd, Raklev menighedsråd, Lindevang menighedsråd, Pedersborg me- nighedsråd, Tarm menighedsråd, Gellerup menighedsråd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Sundby Kirke menighedsråd, Ringsted menighedsråd, Lyngby menighedsråd, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Ikast menighedsråd, Aarhus Domsogns menighedsråd, Benløse menighedsråd, Ve- sterbro menighedsråd, Stenløse menighedsråd, Mesinge-Viby menighedsråd, Nustrup menighedsråd, Ubberud-Ravnebjerg menighedsråd, Gjellerup menig- hedsråd, Valby menighedsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Virum me- nighedsråd, Ringkøbing menighedsråd, Taksigelseskirkens og Lundehus me- nighedsråd, Egeris menighedsråd, Tune menighedsråd, Gørding-Bur-Vemb me- nighedsråd, Åby menighedsråd Biskopper i folkekirken (4 høringssvar): Biskoppen over Aalborg Stift, Biskop- pen over Roskilde Stift, Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift Stiftsøvrigheder (3 høringssvar): Stiftsøvrigheden over Roskilde Stift, Stiftsøv- righeden over Aarhus Stift, Helsingør stiftsøvrighed Stiftsråd (10 høringssvar): Haderslev stiftsråd, Aarhus stiftsråd, Roskilde stifts- råd, Aalborg stiftsråd, Helsingør stiftsråd, Lolland-Falsters stiftsråd, Fyens stiftsråd, Københavns stiftsråd, Ribe stiftsråd, Viborg stiftsråd Provsti- og budgetudvalg (56 høringssvar): Aarhus domprovstiudvalg, Stege- Vordingborg provstiudvalg; Ringkøbing provstiudvalg, Hjørring Fælles provsti- Notat Side 3 Akt nr. 261327 udvalg, Holstebro provstiudvalg, Vejle provstiudvalg, Aarhus Vestre provstiud- valg, Assens provstiudvalg, Hillerød provstiudvalg, Høje Taastrup provstiud- valg, Viborg domprovstiudvalg, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Varde prov- stiudvalg, Frederiksberg provstiudvalg, Sønderborg provstiudvalg, Randers Søndre provstiudvalg, Odder provstiudvalg, Hedensted provstiudvalg, Maribo domprovstiudvalg, Rudersdal provstiudvalg, Frederikshavn provstiudvalg, Tryggevælde provstiudvalg, Frederiksværk provstiudvalg, Gentofte provstiud- valg, Aalborg Budolfi provstiudvalg, Falster provstiudvalg, Viborg Østre prov- stiudvalg, Fredericia provstiudvalg (og Kirkernes Hus), Kolding provstiudvalg, Slagelse provstiudvalg, Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Randers Nordre provstiudvalg, Favrskov provstiudvalg, Ikast-Brande provstiudvalg, Aarhus Søndre provstiudvalg, Skanderborg provstiudvalg, Svendborg provstiudvalg, Silkeborg provstiudvalg, Syddjurs provstiudvalg, Herning Nordre provstiud- valg, Herning Søndre provstiudvalg, Vesthimmerlands provstiudvalg, Odsher- red provstiudvalg, Haderslev domprovstiudvalg, Amagerland provstiudvalg, Næstved provstiudvalg, Morsø provstiudvalg, Sankt Knuds provstiudvalg, Vor Frue-Vesterbro provstiudvalg, Amagerbro provstiudvalg, Aarhus Nordre prov- stiudvalg, Holmens og Østerbro provstiudvalg, Frederikssund provstiudvalg, Brønderslev provstiudvalg, Budgetudvalget for København, Kongens Lyngby provstiudvalg Organisationer m.v. (13 høringssvar): Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, For- eningen af Provstisekretærer, Landsforeningen af Menighedsråd, Organistfor- eningen, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Kirkekasserer Vest, Folkekirkens Administrative Fællesskab (AdF), Kirkekultur.nu, Danmarks Kordegneforening, Provsteforeningen i Danmark, Akademikerne, CO10 – Centralorganisationen af 2010 Offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v. (3 høringssvar): Erhvervsmi- nisteriet, Rigsrevisionen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Valgte medlemmer som ikke taler på vegne af hele rådet (6 høringssvar): Jens Erik Krabbe (kasserer i Slangerup menighedsråd), Inger Bidstrup (formand Risbjerg menighedsråd), Karen Klint (formand Bredballe menighedsråd), Johnny Win- ther Holbech (formand Rønne menighedsråd), Kirsten Lund Larsen (formand Brønshøj menighedsråd), Arne Hjort Nielsen (Vesterbro menighedsråd) 1. Generel opbakning til lovforslaget Der er tale om et omfattende høringsmateriale med mange forslag til lovæn- dringer, som har været sendt i offentlig høring. Derfor er høringssvarene også komplekse og flere støtter nogle af høringsudkastets forslag og kritiserer an- dre. Det er langt fra alle høringssvar, der udtaler sig om alle dele af høringsudkastet. Derfor summer optællingerne af for og imod under de enkelte forslag heller ikke op til det samlede antal modtagne høringssvar. Nogle udtaler sig kun om et enkelt forslag i høringsudkastet, mens andre gennemgår hele høringsudka- stet punkt for punkt. Der er nogle få, som har suppleret deres høringssvar med øvrige ønsker, end de emner som høringsudkastet beskæftiger sig med. Endelig Notat Side 4 Akt nr. 261327 er der fremsendt høringssvar med generelle overvejelser og refleksioner, som ikke erklærer sig specifikt for eller imod nogle dele af høringsudkastet. Kirkeministeriet har udvalgt bemærkninger fra nogle høringssvar for at illu- strere de holdninger og begrundelser, som høringsparterne har givet. På grund af mængden af høringssvar, har det ikke været muligt at inkludere samtlige be- mærkninger fra alle høringssvar, men det samlede materiale vil blive inddraget både i processen med forberedelse af dette lovforslag og i Kirkeministeriets vi- dere arbejde med at styrke, udvikle og forbedre rammerne for folkekirkens lo- kale niveauer. Høringssvarene er talt sammen under de enkelte forslag, idet høringssvar som er for eller imod alle, eller næsten alle, elementer i høringsudkastet, er sam- mentalt i en kategori for sig selv. 7 høringsparter har ingen bemærkninger til høringsudkastet: Erhvervsministe- riet, Rigsrevisionen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Havnelev menig- hedsråd, Stiftsøvrigheden over Aarhus Stift, Amagerland provstiudvalg og Vi- borg stiftsråd. 44 høringsparter er for alt, bortset fra forhøjelsen af det maksimale bindende stiftsbidrag: Høje Taastrup provstiudvalg, Bellahøj-Utterslev menighedsråd, Roskilde Domsogns menighedsråd, Skjern menighedsråd, Randers Søndre provstiudvalg, Emdrup menighedsråd, Greve menighedsråd, Frederiksværk- Vinderød menighedsråd, Maribo domprovstiudvalg, Grene menighedsråd, Sct. Hans menighedsråd, Tryggevælde provstiudvalg, Frederiksværk provstiudvalg, Falster provstiudvalg, Viborg Østre provstiudvalg, Bispebjerg menighedsråd, Ikast-Brande provstiudvalg, Sthens Kirke menighedsråd, Aalborg stiftsråd, Syddjurs provstiudvalg, Raklev menighedsråd, Herning Nordre provstiudvalg, Herning Søndre provstiudvalg, Odsherred provstiudvalg, Ikast menighedsråd, Benløse menighedsråd, Amagerbro provstiudvalg, Gjellerup menighedsråd, Brønderslev provstiudvalg, Egeris menighedsråd. Herunder 14 høringsparter der tilslutter sig Landsforeningens høringssvar: Vindinge menighedsråd, Kingo-Samuel menighedsråd, Ilskov menighedsråd, Uldum-Langskov menig- hedsråd, Struer menighedsråd, Budolfi menighedsråd, Adslev-Blegind-Hørning menighedsråd, Marie Magdalene Koeds menighedsråd, Johnny Winther Hol- bech (formand Rønne menighedsråd), Handbjerg-Ryde menighedsråd, Tarm menighedsråd, Sundby Kirke menighedsråd, Ubberud-Ravnebjerg menigheds- råd, Gørding-Bur-Vemb menighedsråd 47 høringspart er for alt i høringsudkastet: Hillerød provstiudvalg, Budgetud- valget for København, Frederiksberg provstiudvalg, Sønderborg provstiudvalg, Skødstrup menighedsråd, Odder provstiudvalg, Roskilde stiftsråd, Glamsbjerg menighedsråd, Borup menighedsråd, Thurø menighedsråd, Himmelev menig- hedsråd, Islebjerg menighedsråd, Rudersdal provstiudvalg, Davids menigheds- råd, Hadsten menighedsråd, Langå-Øksendrup-Svindinge menighedsråd, Gen- Notat Side 5 Akt nr. 261327 tofte provstiudvalg, Skejby-Lisbjerg menighedsråd, Aalborg Budolfi provstiud- valg, Sankt Pauls menighedsråd, Fredericia provstiudvalg (og Kirkernes Hus), Kolding provstiudvalg, Kirsten Lund Larsen (formand Brønshøj menigheds- råd), Sankt Hans menighedsråd, Randers Nordre provstiudvalg, Favrskov prov- stiudvalg, Højby menighedsråd, Aarhus Søndre provstiudvalg, Kirkekasserer Vest, Svendborg provstiudvalg, Silkeborg provstiudvalg, Helsingør stiftsøvrig- hed, Helsingør stiftsråd, Lindevang menighedsråd, Biskoppen over Lolland- Falsters Stift, Folkekirkens Administrative Fællesskab (AdF), Vesthimmerlands provstiudvalg, Fyens stiftsråd, Morsø provstiudvalg, Vesterbro menighedsråd, Københavns stiftsråd, Stenløse menighedsråd, Mesinge-Viby menighedsråd, Vor Frue-Vesterbro provstiudvalg, Holmens og Østerbro provstiudvalg, Frede- rikssund provstiudvalg og Provsteforeningen i Danmark. 4 høringsparter er imod alt i høringsudkastet: Bevtoft menighedsråd, Tjæreby- Sdr. Bjerge-Venslev menighedsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Taksi- gelseskirkens og Lundehus menighedsråd. Bemærkninger for høringsudkastet generelt Søborggård og Haralds menighedsråd støtter i alt væsentligt de foreslåede æn- dringer med den begrundelse, at forslagene vil gøre det lettere at samarbejde om de lokale opgaver og forbedre den lokale økonomistyring. Skt. Nikolai menighedsråd har noteret sig, at lovforslagene tager udgangspunkt i, at menighedsrådet som altovervejende hovedregel har ansvaret og beslut- ningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Og at det grundlæggende regelsæt for økonomistyringen af de lokale kasser fastholdes. Humlebæk menighedsråd bemærker i sit høringssvar, at det er vigtigt, at lov- forslaget gør det meget klart, at der er tale om frivillige muligheder for at skabe øget lokal fleksibilitet. Det er også vigtigt med en præcisering i formuleringen af, at de af menighedsråd og provstiudvalg trufne valg i denne henseende er rever- sible. Det er afgørende, at administrationen af de nye muligheder bliver enkel. Bramdrup menighedsråd hilser ud fra et overordnet synspunkt enhver ændring til gunst for et frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provsti velkom- ment. Især når det balancerer et hårfint hensyn af beslutningskompetencen mel- lem de to instanser. Et hensyn der afspejler de til enhver tid gældende mulighe- der indenfor menighedsrådslovens organisatoriske struktur. Vær og Nebel menighedsråd tilslutter sig fuldt ud hensigten med de foreslåede ændringer, som rådet vurderer giver større lokal fleksibilitet og mulighed for samarbejde. Rådet hilser det også velkommen, at færre sager efter forslaget skal over Kirkeministeriets bord. Notat Side 6 Akt nr. 261327 Grøndalslund menighedsråd er overordnet positivt stemt for forslaget, men be- mærker, at man ønsker at menighedsråd fortsat har vetoret i forhold til delta- gelse i samarbejder, og at man ikke ønsker at der flyttes midler fra kirkekas- serne. Tønder menighedsråd bemærker, at det kan være udmærket at forenkle og sy- stematisere processerne i bl.a. budgetproceduren i folkekirken. Menighedsråde- nes indflydelse på budget må ikke forringes. Det er positivt med øget samarbejde i de enkelte provstier, der skal dog respekteres forskelligheder i de enkelte sogne pga. størrelse, geografi, demografi etc. Aarhus Nordre provstiudvalg bemærker, at menighedsråd i stigende grad kalder på fælles løsninger. Provstiudvalget oplever, at der bliver kaldt på fælles løsnin- ger i forbindelse med den grønne omstilling, bistand til menighedsrådene i deres hverv som arbejdsgivere, initiativer rettet mod nydanskere, samarbejder med andre organisationer om diakoni osv. Det er krævende opgaver, hvor udvalget hører fra flere og flere menighedsråd, at de ønsker disse løst i fællesskab. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd bifalder de to generelle hensigter i ændrin- gen af loven, nemlig udvidelsen og forenklingen af muligheden for at samar- bejde på tværs af niveauer og geografi såvel som øget transparens og fleksibili- tet i den lokale økonomistyring. Foreningen af provstisekretærer er overvejende positivt indstillet overfor de lovændringer der foreslås, idet nogle arbejdsgange lettes, og problemstillinger, i forhold til tidligere fastlåste bevillinger en gang årligt, nu gøres mere fleksibelt for den overordnede økonomistyring i provstierne. Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at foreningen i en årrække har arbejdet for at styrke og fastholde menighedsrådenes ansvar for folkekirkens lokale økonomi. Menighedsrådene er valgt af folkekirkens kirkes- kattebetalende medlemmer, og vælger et provstiudvalg, som på menighedernes vegne sikrer økonomisk prioritering og styring. En række af de foreslåede æn- dringer vil bidrage hertil. Bemærkninger imod høringsudkastet generelt Hylleholt menighedsråd bemærker overordnet til det samlede lovforslag, at de mener, der er en fare for, at menighedsrådene vil få mindre handlefrihed, idet provstiet får større magtbeføjelser. Menighedsrådet ser desuden en fare for, at tilbageføring af ubrugte anlægs- og projektmidler vil resultere i færre frie mid- ler i kirkekassen. Menighedsrådet mener ikke, at der er økonomisk rum til at hæve stiftsbidraget, medmindre der sker en kompensation fra centralt hold. Menighedsrådet mener, at det er en god idé at ansætte flere specialister, men at dette tiltag med fordel kunne betragtes i et landsdækkende perspektiv og ikke (kun) i stifterne. Endelig gav menighedsrådet udtryk for, at der ikke bør ske yderligere centralisering, og at det er essentielt, at lovændringen ikke medfører øget uoverskuelighed og bureaukrati. Sankt Johannes menighedsråd bemærker overordnet til forslaget, at enhver for- lægning af handlemuligheder til anden myndighed end det lokale valgte menig- hedsråd betragtes som en udvanding af lokaldemokratiets kompetencer. Notat Side 7 Akt nr. 261327 Ærø menighedsråd kan ikke acceptere nogen forslag, som betyder, at menig- hedsrådene må afgive selvbestemmelse og give provstiudvalgene større kompe- tence. Hinge menighedsråd ønsker ikke at afgive kompetence til provsti eller stift med den begrundelse, at mindre selvbestemmelse giver mindre engagement lokalt. Rådet ønsker heller ikke at regler bliver mere komplicerede, men ønsker regler og bestemmelser forenklet. Biskoppen over Aalborg Stift bemærker, at der bør foretages en dybere reflek- sion over lovens betydning for den folkekirkelige struktur og ordning. Hvad be- tyder det for folkekirkestrukturen og folkekirkens legitimitet, at man får mulig- hed for at flytte magten fra menighedsrådene til fællesbestyrelser og også for provstierne? Hvad betyder dette for provstierne/provstiudvalgene? Der bør fo- retages en gennemtænkning af tilsynet. Hvis provstiudvalgene får udvidede be- føjelser, bør stifternes tilsyn tilsvarende udvides i forhold til provstierne og provstiudvalgene; eksempelvis omkring præstegårdene. Biskoppen over Ribe Stift bemærker, at folkekirken skal være tæt på sine med- lemmer. Det er helt afgørende for sammenhængen mellem folk og kirke. Det er gennem præst og menighedsråd, at det enkelte menneske og lokalsamfundet møder folkekirken. Derfor er det afgørende, at der netop her er saft og kraft til at udfolde folkekirken lokalt. Hvis ikke vil folkekirken miste sin legitimitet. Ud- gangspunktet for forslagene i høringsudkastet er et forsøg på at imødekomme nogle af de praktiske udfordringer, som menighedsrådene oplever. Der peges flere steder på, at det naturligvis er op til det enkelte menighedsråd, provstiud- valg og stiftsråd, om de vil gøre brug af de muligheder, der lægges op til i lov- forslaget. Biskoppen efterlyser en refleksion over, hvilke strukturelle udfor- dringer, de nævnte forslag kan medføre. En af de umiddelbare konsekvenser af forslagene er, at såvel kompetencen og økonomien flyttes fra menighedsråd til provstiudvalg og stiftsråd. Det betyder, at lovforslaget vil være med til at un- derstøtte en central ændring af den folkekirkelige struktur uagtet, at det lokalt kommer til at hvile på det enkelte menighedsråds beslutning om at flytte øko- nomi og kompetence. Organistforeningen finder overordnet, at folkekirken ikke har behov for en øget kompleksitet, hvad angår organisationsopbygning, struktur og ledelse. Snarere tværtimod. Det må derfor forventes, at der med de påtænkte lovændringer (med de muligheder det giver for at fælles bestyrelser, samarbejder, selvstændige ju- ridiske enheder og ansættelse af specialiserede kompetencer) som minimum følger klar vejledning og rammesætning fra Kirkeministeriet om: offentliggø- relse af vedtægter og tilsyn hermed, arbejdsmiljøforhold, ansættelsesforhold, medarbejderrepræsentation, overenskomstforhold m.fl. For at undgå konflikter ifm. samarbejder ml. menighedsråd (og andre) er det afgørende nødvendigt at få statueret, at medarbejderen har de samme rettigheder – bl.a. vedr. medarbej- derrepræsentation og medarbejderinddragelse – som ansatte ved et menigheds- råd. Danmarks Kirketjenerforening mener generelt, at det er bekymrende at se prov- stierne blive tillagt mere magt og flere kompetencer. Folkekirken er en stærk forankret enhed i lokalsamfundet, og de som ved bedst om den lokale kirke er Notat Side 8 Akt nr. 261327 den lokale menighed. Selvom der lægges op til forenkling af måden, hvorpå en kirke kan drives, så vil beslutningerne komme til at ligge hos færre personer, hvilket skader det lokale samfund. Der bør i stedet for ske en lempelse af nuvæ- rende regler på det administrative område, som gør at lægfolk kan administrere lovgivningen. Et samarbejde hen over sognene vil give god fornuft. Blandt andet samarbejde om økonomi generelt vil kunne skabe plads til mere kirke i hverda- gen, fordi ressourcerne bruges på det, som de oprindeligt var tiltænkt. CO10 – Centralorganisationen af 2010 bemærker, at medarbejdernes retsstil- ling ved oprettelse og ophævelse af samarbejder bør være mere tydelig. Det bør inden gennemførelse af lovforslaget sikres, at det står klart for menigheds- rådene, provstiudvalgene, nye juridiske enheder m.fl., hvilke regler der gælder, og således at medarbejderne sikres entydighed ift. deres arbejdsgiver. Hvor der oprettes samarbejde om de oplistede opgaver, bør der være myndighedstilsyn med samarbejdets opgaveløsning. Så længe der ikke etableres whistleblower- ordning, samarbejdsudvalg og eksisterer en tillidsrepræsentantstruktur, som man kender fra det øvrige arbejdsmarked, der kan bidrage til at sikre et godt og tillidsfuldt lokalt samarbejde til gavn for både løsningen af opgaverne og med- arbejdernes trivsel, får en lempelse af reglerne for samarbejde eller delegering af kompetencer betydning for placering af de ansattes arbejdsopgaver og even- tuelt også arbejdsplads, for ledelse- og instruktionsbeføjelser og medarbejder- nes trivsel mv. Derfor er CO10 uenige i, at der ikke er behov for at fastsætte særlige regler om tilsyn, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Kirkeministeriets overvejelser vedr. de ansættelsesretlige konsekvenser af for- slagene i høringsudkastet Kirkeministeriet noterer sig de faglige organisationers generelle bekymringer vedrørende medarbejdernes retsstilling i forbindelse med mulighederne for simplere at oprette samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg uden Kirkeministeriets dispensation samt oprettelse af fællesbestyrelse og selvstæn- dige juridiske enheder. Det er imidlertid ikke intentionen med lovforslaget, at der skal ske ændring af de ansattes retsstilling i forhold til deres ansættelse. Der kan dog ske udskiftning af arbejdsgiverenheden/myndigheden. Tilsynsbestemmelser fastsættes i de nye formuleringer i lov om folkekirkens økonomi, ligesom de allerede findes i cirkulære om kirke- og provstiudvalgs- kassernes budget, regnskab og revision. Der er således ikke risiko for, at man ender i en situation uden tilsyn. Endelig skal det nævnes, at det ikke er den folkekirkelige lovgivning, som fast- sætter regler om korrekte ansættelsesaftaler, virksomhedsoverdragelsesord- ning mv. Det følger af øvrig lovgivning, som fortsat vil gælde. Det er Kirkeministeriets forventning, at den øgede professionalisering af sam- arbejderne, vil kunne medføre en professionalisering af arbejdsgiverkompeten- cen, således at medarbejdernes bekymringer vedrørende små menighedsråd uden konkrete kompetencer indenfor det ansættelsesretlige m.v. bedre kan imødekommes. Notat Side 9 Akt nr. 261327 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi Der er 64 høringssvar, der tilslutter sig samtlige forslag til udvidelse og forenk- ling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. De 47 støtter samtlige forslag i høringsudkastet. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget. De resterende høringsparter er: Øster Lindet menighedsråd, Stege-Vording- borg provstiudvalg, Sunds menighedsråd, Engesvang menighedsråd, Folkekir- kens Mellemkirkelige Råd, Nørre Tranders menighedsråd, Foreningen af prov- stisekretærer, Aarhus Nordre provstiudvalg, Jerne menighedsråd, Simmelkær menighedsråd, Vejle provstiudvalg, Aarhus Vestre provstiudvalg, Assens prov- stiudvalg, Frederikshavn provstiudvalg, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Sankt Knuds provstiudvalg, Tune menighedsråd Der er 12 høringsparter, som er imod samtlige forslag til udvidelse og forenk- ling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. De 4 er imod samtlige forslag i høringsudkastet. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget. De resterende høringsparter er: Sankt Johannes menighedsråd, Ærø menig- hedsråd, Biskoppen over Aalborg Stift, Skt. Markus menighedsråd (Frederiks- berg), Egebæksvang menighedsråd, Værløse menighedsråd, Sønder Årslev me- nighedsråd og Brabrand menighedsråd. Nedenfor gennemgås bemærkningerne fra høringssvarene opdelt på bemærk- ninger for henholdsvis imod forslagene. Temaet vedrørende udvidelse og for- enkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi afsluttes med nogle generelle betragtninger indsamlet i høringssvarene. Bemærkninger for forslagene vedr. samarbejde generelt Hald-Kærby menighedsråd bemærker, at det alt overvejende er positivt at give mulighed for en mindre bureaukratisk opbygning af større organisationer i samarbejde med provstiudvalget til løsning af konkrete driftsopgaver, som kræver specifikke kompetencer. Karlebo menighedsråd bemærker, at lovforslagets udvidelser af samarbejdsfor- mer inden for de eksisterende pastorat- og sognegrænser anses for at give me- nighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd bedre muligheder for at løse deres re- spektive opgaver. Menighedsrådet ved Kastelskirken bakker principielt op om forslagene til udvi- delse og forenkling af muligheden for samarbejde mellem provsti og sogne. Det gør rådet i anerkendelse af, at det i mange sogne er vanskeligt at mønstre de fornødne faglige kompetencer, for eksempel med hensyn til regnskab og HR. Notat Side 10 Akt nr. 261327 Men rådet udtrykker samtidig bekymring over tendensen til, at store dele af det lokale ansvar på sogneniveau flyttes til provstierne. Den lettere adgang til at oprette fælles administration, fælles ansættelser og fælles bestyrelser inde- bærer en risiko for, at provstiet irreversibelt styrkes på bekostning af sognet. Nørre Tranders menighedsråd bemærker, at særligt mulighederne for at sam- arbejde med andre menighedsråd inden for et provsti og for at delegere opga- ver til provstiudvalget, kan forventes at medføre mere kompetent opgaveløs- ning, administrativ lettelse for menighedsråd og bedre udnyttelse af de menne- skelige og økonomiske ressourcer. Skt. Nikolai menighedsråd støtter, at provstiudvalget får øgede muligheder for at understøtte samarbejder mellem menighedsrådene, idet det dog fortsat er det enkelte menighedsråd, som beslutter, om man vil deltage i et samarbejde. Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd mener, at de fleste forslag gene- relt giver gode muligheder for et konstruktivt samarbejde mellem menigheds- råd og mellem menighedsråd og provstiudvalg. Der vil i de kommende år være behov for øget samarbejde, idet de økonomiske rammer nødvendiggør dette. Aarhus Nordre provstiudvalg bemærker i sit høringssvar, at provstiudvalget oplever, at der kommer stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder på fælles løsninger. Her kaldes der tilsvarende på nye muligheder og åbninger for netop at betjene det lokale niveau bedst muligt og gøre det mindre bøvlet at være menighedsrådsmedlem. Ikke mindst oplever provstiudvalget, at man som menighedsråd ønsker at bidrage til, at folkekirken lokalt må være relevant og nærværende, og at det derfor giver god mening at gøre det enklere at løse op- gaverne i fællesskab. Provstiudvalget oplever, at der bliver kaldt på fælles løs- ninger i forbindelse med den grønne omstilling, håndholdt bistand til menig- hedsrådene i deres hverv som arbejdsgivere, initiativer rettet mod nydanskere, samarbejder med andre organisationer om diakoni osv. Det er krævende opga- ver, hvor udvalget hører fra flere og flere menighedsråd, at de ønsker disse løst i fællesskab. Det vil være afgørende, at der på det lokale niveau bliver mulighed for at understøtte opgaveløsningen med mere smidige rammer og stabsfunkti- oner, så menighedsrådene oplever, at opgaverne kan håndteres og engagemen- tet ikke slides ned. Kongens Lyngby provstiudvalg bemærker, at mange af forslagene kan gøre det lettere at indgå samarbejder mellem sognene og mellem sognene og provstiud- valgene. Udvalget konstaterer, at der alle steder lægges op til, at samarbejderne er frivillige. Dette er meget vigtigt, da det fortsat må være en hjørnesten i folke- kirkens organisering, at menighedsråd og provstiudvalg har ret til selvbestem- melse. Provsteforeningen i Danmark bemærker i sit høringssvar, at forslagene vil give bedre rammer for helhedsperspektiv, da det bliver lettere at samarbejde på tværs af forskellige niveauer. Provsteforeningen lægger vægt på, at det er frivil- ligt for et menighedsråd at indgå i et givent samarbejde, og at et menighedsråd igen kan trække sig fra et samarbejde. Således skabes der muligheder for dem, der ønsker et givent samarbejde, mens andre er frie til at bevare status quo. Notat Side 11 Akt nr. 261327 Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at en række af for- slagene vil give nye muligheder for frugtbart samarbejde især mellem menig- hedsråd og provstiudvalg. Det er positivt med en udvidet fleksibilitet, som i hø- jere grad vil imødekomme den store forskellighed i provstiernes vilkår. Der er tale om muligheder, som man lokalt skal afgøre, om man vil benytte. Det er af- gørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i processerne, så også et evt. mindretal blandt menighedsrådene bliver hørt og inkluderet. Bemærkninger imod forslagene vedr. samarbejde generelt Værløse menighedsråd skriver i deres høringssvar, at folkekirkens konstruk- tion er i alvorlig risiko, når reglerne for menighedsrådenes beslutningsrum ud- vandes. Rådet mener, at det bør overvejes grundigt hver gang, den beslutning tages. Der er givet sogne, hvor det vil give mening, men det bør ikke hænge på en beslutning i et enkelt menighedsråd, men bør ske ved dispensation i Kirke- ministeriet eller ved godkendelse efter et nyt menighedsrådsvalg. Det må og skal vurderes fra sag til sag. Brabrand menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at rådet mener, at mulighed for dispensation stadig skal ligge hos Kirkeministeriet, som minimum for alle aftaler, der medfører overførsel af midler fra menighedsråd til provstiudvalg. Det skal kun i særlige tilfælde, som ved etablering af fælles regnskabsenhed, være muligt at få dispensation. Det skal ikke være muligt at få dispensation til for eksempel fælles bygningsvedligeholdelse og -drift, herun- der præsteboliger. Hvis man fjerner dette fra menighedsrådene, fjernes en væ- sentlig opgave fra menighedsrådene. Menighedsrådene kan altid hyre professi- onel assistance, hvis man i menighedsrådet mangler viden. Hvis det overlades til provstiet at iværksætte forskellige samarbejder, vil det ramme de menig- hedsråd, der selv klarer alle opgaverne, ikke mindst økonomisk. 2.1. Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem folkekirke- lige myndigheder på tværs af niveauer og geografi Der er 164 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni- veauer og geografi De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov- stiudvalg, Hvilsom menighedsråd, Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blids- trup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Vester Assels menig- hedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Kastelskirkens menighedsråd, Søborg- gård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Sct. Nico- lai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Holstebro provstiudvalg, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rødovre menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd, Bi- spebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af Menighedsråd, Varde Notat Side 12 Akt nr. 261327 provstiudvalg, Filip menighedsråd, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Tulstrup-Faurholt menighedsråd, Tingbjerg menigheds- råd, Orte menighedsråd, Tandslet menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Inger Bidstrup (formand Risbjerg menighedsråd), Sankt Knuds menighedsråd, Sol- vang menighedsråd, Rungsted menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd, Stensby menighedsråd, Varde me- nighedsråd, Reerslev menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vild- bjerg-Timring-Tiphede menighedsråd, Buddinge menighedsråd, Lolland-Fal- stersLolland-Falsters stiftsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Doms- ogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Næstved provstiudvalg, Valby menighedsråd, Ribe stiftsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg, Virum me- nighedsråd, Ringkøbing menighedsråd. Der er 20 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. sam- arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke- kirken på tværs af niveauer og geografi. De resterende høringsparter er: Arne Hjort Nielsen (Vesterbro menighedsråd), Humlebæk menighedsråd, Fensmark menighedsråd, Danmarks Kirketjenerfor- ening, Broholm menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Verninge me- nighedsråd og Ringsted menighedsråd. Bemærkninger for udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder Øster Lindet menighedsråd skriver i sit høringssvar, at det er positivt, at prov- stiet kan bistå menighedsrådet med fælles administration og ikke mindst byg- ningsvedligeholdelse og –drift samt byggeteknisk rådgivning uden, der skal sø- ges dispensation herfor hos KM. Der bruges megen tid på regnskabs- og lønop- gaver, og jo mere menighedsrådene kan aflastes her, jo mere tid kan der bruges på den primære opgave i MR. Ved større ombygningsopgaver er der behov for ekspertviden, som ikke normalt findes i menighedsråd. Skal den købes udefra, er det dyrt og kan være vanskelig at styre. Det er dog vigtigt, at menighedsråd fortsat har ansvar og kompetence til at drive kirken. Derfor er samarbejdsved- tægterne vigtige. Sunds menighedsråd hilser det velkomment, at opgaver uden krav om dispen- sation kan uddelegeres fra menighedsråd til provsti, så som administrative op- gaver, personaleadministration og bygningsvedligehold samt skole-kirkesam- arbejde. Menighedsrådet ser frem til at anvende denne mulighed, da disse op- gaver fylder utrolig meget på menighedsrådsmøderne, og rådet gerne vil bruge mere tid på kirkens liv og vækst. Det er rådets klare opfattelse, at disse opgaver kunne løses mere effektivt centralt. Notat Side 13 Akt nr. 261327 Øster Assels-Blidstrup menighedsråd støtter de foreslåede tiltag, som efter rå- dets opfattelse vil legitimere en hel del af de samarbejder, som allerede p.t. på- går, ligesom tiltagene vil lette fremtidige samarbejder. De hidtil krævede besty- relser har blot været ”papirtigre” uden reel betydning. Rådet støtter endvidere oprettelsen af standardmodeller for samarbejder på tværs. I de mere tyndtbe- folkede områder i Danmark er det en stor fordel, at fx et provsti let og ubesvæ- ret kan etablere samarbejder med naboprovstierne. Vester Assels menighedsråd går ind for at smidiggøre arbejdsgange og ser gerne unyttigt bureaukrati fjernet. Rådet ser fælles administration, regnskabs- opgaver, bygningsteknisk rådgivning, skole-kirke samarbejde, kommunikation og indhentning af tilbud på varer og tjenesteydelser som oplagte samarbejds- opgaver. Rådet bemærker endvidere, at forslaget vedrørende mulighed for, at stiftsråd med dispensation kan indgå i samarbejder er sympatisk, eftersom samfundet løbende forandrer sig, og det kan give mening at indføre denne dis- pensationsmulighed. Søborggård og Haralds menighedsråd mener, at det er unødigt begrænsende, hvis muligheder for at delegere opgaver til provstiudvalget uden dispensation kun gælder indenfor ligningsområdet. Det vil ifølge rådet betyde, at provstier, der omfatter flere ligningsområder vil skulle etablere flere adskilte samarbej- der. Skt. Nikolai menighedsråd støtter forslaget om, at Kirkeministeriet kan opstille standardmodeller for samarbejder. Menighedsrådet mener, at der bør udarbej- des udførlige opgave- og servicebeskrivelser for samarbejder, således at det klart fremgår, hvilke opgaver, der løses i samarbejdet, og hvilke opgaver, me- nighedsrådet fortsat har ansvaret for. Det bør også klart fremgå, hvilken ser- vice – fx tidsfrister for besvarelser af forespørgsler, åbningstider for telefon og lignende – som “samarbejdet” varetager. Rådet ønsker, at det sikres, at de me- nighedsråd, som deltager i et samarbejde ikke opnår en økonomisk fordel frem for de menighedsråd, som ikke deltager i samarbejder. Udgifter, som medgår til etablering af og løbende drift af samarbejder bør således alene finansieres af de deltagende menighedsråd og ikke af fx provstiudvalgets kasse. Møllevangskirkens menighedsråd har selv deltaget i samarbejder omkring fæl- les administration (bogføringskontor) samt fælles præstegårds-administration. Rådet er glade for begge samarbejder og mener, den slags samarbejde er med til at frigøre kræfter til andre områder af menighedsrådsarbejdet, herunder ar- bejdet for kirkens liv og vækst. Det er derfor med glæde, rådet ser, at forslaget lægger op til, at det stadig skal være muligt at samarbejde bl.a. om de områder af administration. Rådet tror også, at det vil føles som en forenkling, at den slags samarbejde ifølge forslaget ikke længere skal godkendes i Kirkeministe- riet. Omkring samarbejder om præstegårds-administration mener rådet, det bør overvejes, hvorvidt alt hvad vedrører præsteboliger med fordel kunne overdrages til et samarbejde (altså også forsikringer, rengøring af tjenstlige lo- kaler, tv-pakker osv.). Vi finder, at det dels vil give en større ensartet standard, samt dels vil skabe en større armslængde mellem præst og menighedsråd ift. standard af ydelser. En armslængde rådet finder godt for samarbejdet. Notat Side 14 Akt nr. 261327 Ringkøbing provstiudvalg støtter i deres høringssvar forslaget med den be- grundelse, at det vil betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsråde- nes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår. Hjørring Fælles provstiudvalg er for forslaget med den begrundelse, at det vil lette arbejdsgangen. Frederiksværk provstiudvalg bemærker, at det bør være et ufravigeligt krav, at delegeringen sker på grundlag af menighedsrådenes ønsker, som efterfølgende skal godkendes af provstiudvalget, inden det kan iværksættes. De enkelte me- nighedsråd bør ikke kunne pålægge provstiudvalget en ekstra byrde, uden den- nes godkendelse. Haderslev stiftsråd bifalder muligheden for at indgå i samarbejder med andre stiftsråd og andre folkekirkelige myndigheder. Foreningen af provstisekretærer er positiv overfor ophævelsen af krav om di- spensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra me- nighedsråd til provstiudvalg, da det imødeses, at dette tiltag vil gøre det nem- mere at få samarbejder igangsat og funktionsduelige indenfor en rimelig tid og arbejdsmængde. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (MKR) anbefaler en tilføjelse om samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg omkring tværkulturelt, økumenisk, og inter-religiøst arbejde, da MKR ser dette som en kirkelig kerneopgave på linje med skole-kirke-samarbejde og kommunikation. Det er i dag i høj grad frie ind- samlede midler, som anvendes lokalt på disse områder, idet der hersker stor usikkerhed om, hvordan lokale menighedsråd må og kan disponere lignings- midler i forhold til disse vigtige kirkelige arbejdsområder. Lovrevisionen og den efterfølgende revision af vejledninger bør derfor give klart lovgrundlag og klar vejledning på disse områder, som tager sigte på kirkelige forhold, der ræk- ker ud over sognegrænsen. MKR bifalder ændringen og muligheden for, at stiftsråd kan indgå i samarbejde med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøv- righed, er fra MKR perspektiv et vigtigt skridt, som forbinder de forskellige ni- veauer i folkekirkens økumeniske samarbejde – det lokale, provstiet, stiftet og det nationale niveau. CO10 – Centralorganisationen af 2010 skriver i sit høringssvar, at såfremt der (ny)ansættes medarbejdere ved provstiudvalget, samarbejdende menigheds- råd eller nye juridiske enheder mv. til at løse opgaver, der i dag løses af tjene- stemandsansatte under CO10s område eller er omfattet af dækningsområderne i CO10s overenskomster og organisationsaftaler, forudsætter CO10, at ansæt- telsen sker i henhold til gældende tjenestemandsaftaler og overenskomstvilkår, herunder cirkulærer udstedt efter forhandling med centralorganisationen. Provsteforeningen i Danmark skriver i sit høringssvar, at undersøgelser og er- faringerne fra forsøgslovgivningen peger på, at mange menighedsråd ønsker at blive fritaget for visse opgaver, da de finder, at mængden af opgaver er inadæ- kvat med et råd af frivillige menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er positivt med større lo- kal selvbestemmelse og mindre bureaukrati. Forslaget om at ophæve kravet Notat Side 15 Akt nr. 261327 om dispensation stiller krav om stor lokal opmærksomhed på tilsyn og habili- tet. Muligheden for at indgå samarbejder uden dispensation bør også gælde for hele provstier, som omfatter flere ligningsområder. Kravene til vedtægten for samarbejder bør også omfatte, hvordan et menighedsråd kan træde ud af sam- arbejdet. Bemærkninger imod udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder Kollerup-Fjerritslev menighedsråd udtrykker bekymring for, at man ved at flytte kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg/budgetsamråd, vil gøre det endnu mere besværligt – specielt i de mindre sogne – at finde nye medlem- mer til menighedsrådene. Menighedsrådet mener også, at ansvarligheden for, at de enkelte sogne bliver vedligeholdt på alle måder bliver mindre. Humlebæk menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at dispensationskravet sikrer en vis grad af styring og kvalitetskontrol af uddele- geringsintentionerne i et provsti. Derfor bør dispensationskravet opretholdes som i dag og uden undtagelser ift. nuværende praksis. Rådet støtter oprettelsen af standardmodeller for samarbejde og stiftsrådets mulighed for at samarbejde med andre. Nørre Tranders menighedsråd ønsker at provstiudvalg forpligtes på at rede- gøre for igangværende samarbejder og herunder fordeling af økonomiske res- sourcer på det årlige budgetsamråd, når disse selv indgår i samarbejder med og/eller overtager kompetencer fra menighedsråd. Orte menighedsråd er imod forslaget om at lade stiftsråd samarbejde med an- dre stiftsråd. Danmarks Kirketjenerforening mener, at med den tilladelse, som fremstilles i loven, vil provstiet stille og roligt over år have tilladelse til at overtage persona- leadministration i sognene, vel og mærke ved oprettelse af en bestyrelse. Dan- marks Kirketjenerforening mener ikke det bør være muligt at oprette en besty- relse uden, at der også oprettes adgang for minimum én og gerne flere persona- lerepræsentationer i samme bestyrelse. Ved at overføre personaleadministra- tion til provstiet mener Danmarks Kirketjenerforening, at den ansatte udsættes for manglende daglig kontakt til den rette person, og dermed endnu mere manglende professionel ledelse, fordi det ikke nødvendigvis vil være en person med kendskab til lokalsamfundet, som besvarer henvendelsen. Kirkeministeriets overvejelser vedr. udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer og geo- grafi Kirkeministeriet kan af de indsendte høringssvar konstatere, at der generelt er opbakning til ændrede muligheder for lettere at kunne samarbejde på tværs af niveauer og geografi i folkekirken. Der er særligt i de høringssvar som er positive overfor forslaget fokus på at det bliver administrativt lettere at indgå samarbejder, ligesom det vil kunne aflaste Notat Side 16 Akt nr. 261327 menighedsrådene i forhold til opgaver, som lettere og bedre løses på andet ni- veau. Kirkeministeriet noterer sig dog også, at et mindretal er bekymrede for udvik- lingen, hvor en større del af opgaveporteføljen placeres hos provstiudvalget. Det anføres bl.a., at det på sigt vil kunne få konsekvenser for den folkekirkelige struktur. Endelig fremsættes fra flere menighedsråd bekymring over, om me- nighedsråd kan blive tvunget ind i samarbejder, som man ikke ønsker at indgå i. Det er efter høringen fortsat Kirkeministeriets indstilling, at de foreslåede reg- ler vedtages og implementeres. Det er væsentligt for Kirkeministeriets vurde- ring, at det er en mulighed der åbnes for at samarbejde. Hvis provstiudvalg eller menighedsråd ikke ønsker at samarbejde, kan de ikke tvinges til at deltage. In- gen menighedsråd eller provstiudvalg, vil derfor uden eget ønske om foran- dring tvinges med i en udvikling, som ikke ønskes. Nogle kommentarer i høringssvarene relaterer sig til hvilke arbejdsområder, der kan samarbejdes om – herunder høringssvaret fra Det Mellemkirkelige Råd. I forhold til hvilke samarbejder der er gjort mulige på tværs af niveauer og geografi uden dispensation, er de indarbejdede arbejdsområder foreslået på baggrund af det forarbejde der er sket i arbejdsgruppen, som har fremlagt for- slag til justeringer af rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi. Arbejdsgruppens indstilling til ændring er blandt andet sket på baggrund af de erfaringer som er opsamlet i forbindelse med samarbejder under forsøgslov- givningen. Endelig indgår det i oplistningen, at der er taget højde for, at prov- sten eller provstiudvalget har tilsynsopgaver i forbindelse med nogle aktivite- ter, som derfor ikke bør indgå i samarbejder med provstiudvalget. Kirkeministeriet finder derfor ikke anledning til for nuværende at tilføje yderli- gere arbejdsområder til de samarbejder, som der ikke skal søges dispensation til. Der er generelt opbakning til, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministe- riet, kan indgå i samarbejder med menighedsråd m.fl. og med hinanden. Det er herefter ikke Kirkeministeriets vurdering, at der skal ske ændringer det udkast, som er udsendt i høring. 2.2. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse Der er 150 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni- veauer og geografi Notat Side 17 Akt nr. 261327 De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov- stiudvalg, Karlebo menighedsråd, Hvilsom menighedsråd, Øster Assels-Blids- trup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Vester Assels menig- hedsråd, Kastelskirkens menighedsråd, Humlebæk menighedsråd, Søborggård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Sct. Nicolai me- nighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Holstebro prov- stiudvalg, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menig- hedsråd, Rødovre menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd, Bispe- bjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af Menighedsråd, Rødovre- Hvidovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Hel- singe menighedsråd, Bagsværd menighedsråd, Inger Bidstrup (formand Ris- bjerg menighedsråd), Solvang menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd, Varde menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Buddinge menighedsråd, Lolland-FalstersLolland-Falsters stifts- råd, Pedersborg menighedsråd, Ribe stiftsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg, Ringkøbing menighedsråd. Der er 32 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. Sam- arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke- kirken på tværs af niveauer og geografi. De resterende høringsparter er: Aarhus domprovstiudvalg, Arne Hjort Nielsen (Vesterbro menighedsråd), Kollerup-Fjerritslev menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Agerbæk menighedsråd, Vester Starups menighedsråd, Varde provstiudvalg, Fensmark menighedsråd, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Broholm menighedsråd, Klovborg-Tyrs- ting menighedsråd, Verninge menighedsråd, Reerslev menighedsråd, Hee me- nighedsråd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Ringsted menighedsråd, Næstved provstiudvalg og Nustrup menighedsråd. Bemærkninger for mulighed for oprettelse af fællesbestyrelse Øster Assels-Blidstrup menighedsråd støtter denne anbefaling, idet det dog er rådets opfattelse, at man bør overveje at gøre bestemmelsen i økonomiloven bredere, således at den ikke kun kommer til at omfatte ansættelse af medarbej- dere til løsning af opgaver delegeret fra menighedsrådene, idet det er rådets opfattelse, at provstiudvalgene på sigt kan få behov for andre typer af medar- bejdere. Humlebæk menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det vil kunne begrænse bureaukratiet og omkostningerne knyttet til de samarbejder, løsningen er relevant for. Søborggård og Haralds menighedsråd mener, at det er unødigt begrænsende, hvis muligheder for at oprette en fællesbestyrelse for samarbejder kun gælder Notat Side 18 Akt nr. 261327 indenfor ligningsområdet. Det vil ifølge rådet betyde, at provstier, der omfatter flere ligningsområder, vil skulle etablere flere adskilte fællesbestyrelser. Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at det er positivt, at mødeomfanget redu- ceres, da ikke der ikke er så mange bestyrelsespladser. Omvendt fjerner det graden af lokal indflydelse. Indflydelse kan dog skabes ved god kommunikation og dialog fra fællesbestyrelse til menighedsrådene. Møllevangskirkens menighedsråd støtter muligheden i forslaget om at kunne lave en samlet bestyrelse for flere samarbejder. Der vil være samarbejder, hvor det er oplagt, og andre hvor det ikke er, men muligheden er god at have. CO10 – Centralorganisationen af 2010 bemærker, at cirkulærerne om tillidsre- præsentantordninger forudsættes at gælde også ved samarbejdende menig- hedsråd og provstiudvalg eller nye juridiske enheder mv., medmindre disse samarbejder får et personalemæssigt omfang, hvor den statslige tillidsrepræ- sentantaftale bør gælde. Foreningen af provstisekretærer er positive overfor muligheden for at etablere en fællesbestyrelse for samarbejder. Det anses dog for uhensigtsmæssigt, hvis det i lovændringen bliver bestemt, at der skal nedsættes en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde. Flere mindre samarbejder går på tværs i provstiet og kan derfor også krydse ligningsområder. Her vil det være uhensigtsmæssigt, at der skal etableres flere fællesbestyrelser for det samme samarbejde i flere lig- ningsområder i et provsti. Foreningen af provstisekretærer vil derfor gerne sikre, at teksten fra bemærkningerne blive en del af lovteksten: ”…. Og hvor det kan være relevant at etablere en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde for sig”. Således at det bliver op til det lokale provsti/menighedsråd at definere, om det er relevant med flere fællesbestyrelser eller ej. Provsteforeningen i Danmark støtter forslaget med den begrundelse, at det er uhensigtsmæssigt at ethvert nyt samarbejde kræver en ny bestyrelse. Provste- foreningen erfarer, at det i større provstier med mange samarbejder kan være svært at finde menighedsrådsmedlemmer til de mange bestyrelser. Det kan be- tyde, at man undlader at lave en formel ramme om et samarbejde. Eller undla- der at gå i gang med en relevant opgave, fordi man ikke kan finde medlemmer til endnu en bestyrelse. Derfor støtter Provsteforeningen, at der skabes en mu- lighed for en fællesbestyrelse for flere samarbejder. Provsteforeningen forven- ter fortsat, at mange samarbejder vil organisere sig med egen bestyrelse. Også her lægges der vægt på, at det er en mulighed, der kan benyttes i de provstier, hvor sognene ønsker det, samt at fællesbestyrelsen kan fratrædes af ethvert samarbejde, der måtte ønske det. Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at det er positivt at give lokal mulighed for at nedsætte færre bestyrelser. Det fremgår, at det er menighedsrådene, der kan nedsætte en fællesbestyrelse, men hvordan træffes beslutning om at nedsætte en fællesbestyrelse? I provstier, hvor der opstår fæl- lesbestyrelser med en række indholdstunge samarbejder, er der risiko for uklarhed om den overordnede opgavefordeling mellem provstiudvalget og fæl- lesbestyrelsen. Muligheden bør også gælde for hele provstier, som omfatter flere ligningsområder. Landsforeningen finder ikke behov for at afholde valg til Notat Side 19 Akt nr. 261327 fællesbestyrelsen hvert år. Det fremgår ikke, hvem der er valgbare til en fælles- bestyrelse ud over de læge medlemmer. Præster i provstiet bør også kunne vælges. Reglerne om valgret og valgbarhed bør generelt overvejes, herunder at der ikke skal være valgret alene ved fremmøde til de nævnte offentlige møder, og om der er behov for en bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte praktiske regler for valget. Landsforeningen er betænkelige ved, at valget i store ligningsområder kan ske i budgetudvalgene. Bemærkninger imod mulighed for oprettelse af fællesbestyrelse Arne Hjort Nielsen (Vesterbro menighedsråd) mener, at en fællesbestyrelse bør omfatte repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle samarbej- der. Sankt Johannes menighedsråd skriver i deres høringssvar, at lokaldemokratiet ikke bliver serviceret og forstærket, hvis der åbnes for muligheden for at cen- tralisere bestyrelsens beføjelser og samkøre disse i fælles enheder. Det er en centralisering, som i menighedsrådets optik ophæver lokaldemokratiets beret- tigelse. Agerbæk menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at en fæl- lesbestyrelse risikerer at få en magtposition, således at menighedsrådene bli- ver tilsidesat. Bagsværd menighedsråd bemærker, at præster bør kunne vælges til fællesbe- styrelserne. Hjørring Fælles provstiudvalg er imod dette forslag med den begrundelse, at det giver en risiko for centralisering. Stofmængden vil desuden blive for stor. Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg bemærker, at det kan være problematisk for den demokratiske legitimitet vedr. valget til fællesbestyrelser for et lig- ningsområde, at der ikke er fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan valget skal offentliggøres og afholdes. Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti skriver i sit høringssvar, at der er en frygt for at en fællesbestyrelse vil kunne skævvride magtfordelingen i provstiet og blive en konkurrent til provstiudvalget. Hvis der er en overlapning af medlem- skab mellem fællesbestyrelsen og provstiudvalget, vil der blive tale om en me- get stor magtkoncentration i provstiet. Provstiudvalget er derfor imod oprettel- sen af en mulighed for fællesbestyrelser for samarbejder. Danmarks Kirketjenerforening har den holdning, at der skal mindst være én person fra sognet i fællesbestyrelsen for, at det lokale behov kan sættes på dagsordenen. Herudover skal der være medarbejderrepræsentation fra mini- mum én af kirkens faglige organisationer valgt af de ansatte. Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) skriver i sit høringssvar, at folkekir- kens organisation, kommunikations- og ledelsesstruktur i forvejen er kompli- ceret, og etablering af forpligtende samarbejder mellem niveauer eller under fællesbestyrelser vil medvirke til øget kompleksitet. DOKS finder det bekym- Notat Side 20 Akt nr. 261327 rende, hvis der flyttes beslutninger af betydning for den enkelte kirke, menig- hed, menighedsråd og ansatte så langt væk fra kirken, at kirken ikke er repræ- senteret i den konkrete beslutningsproces. Kirkeministeriets overvejelser vedr. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbesty- relse Kirkeministeriet konstaterer på baggrund af de modtagne høringssvar, at der generelt er opbakning til, at der etableres mulighed for at oprette fællesbesty- relser som alternativ til at have en bestyrelse for hvert samarbejde. I forhold til de høringssvar som ikke er positive overfor ideen om at oprette fællesbestyrelser, er det en vigtig pointe, at det er frivilligt, om det ønskes at oprette fællesbestyrelser, ligesom det er frivilligt for menighedsrådene bag de enkelte samarbejder, om de ønsker, at samarbejdet skal administreres af fæl- lesbestyrelsen. Hvis der er ønske om at have egen bestyrelse, vil dette således fortsat være hovedreglen. Der er tillige udtrykt bekymring for opgavedelingen mellem fællesbestyrelsen og provstiudvalget. Der er ikke nogen kobling mellem de to organer. Der kan være personoverlap, men i udgangspunktet skal provstiudvalget behandle de samarbejder, som fællesbestyrelsen administrerer på samme måde, som det var tilfældet, hvis det havde været en selvstændig bestyrelse for et enkelt sam- arbejde. Der vil således være samme regler i forhold til med eventuel inhabili- tet, som det er tilfældet i øvrige sager, hvor menighedsråd eller samarbejder er i dialog med provstiudvalget. Det fremføres af flere af de faglige organisationer, at ansættelsesforholdene for medarbejdere ansat i samarbejdet skal være klare og tydelige – herunder hvor man er ansat, og hvem der er ansvarlig for ansættelsen. Der henvises bl.a. til forhold vedrørende arbejdsmiljø. Dette gør sig særligt gældende ved anven- delse af fællesbestyrelser, hvor administrationen placeres i den fælles besty- relse for flere samarbejder. Kirkeministeriet kan i relation til dette oplyse, at det ikke ændrer på vilkårene for ansættelsen, at samarbejdet administreres af en fællesbestyrelse. Relatio- nen til menighedsråd og forhold vedrørende ansættelsen afviger således ikke fra de allerede kendte samarbejder, og hvorledes disse håndteres. Endelig udtrykker flere faglige organisationer bekymring for en forskydning af beslutningsbeføjelser fra menighedsråd, hvor der er lovkrav om medarbejder- repræsentation med observatørstatus samt igangværende overvejelser om etablering af samarbejdsudvalg, til fællesbestyrelser og bestyrelser for samar- bejder i øvrigt, hvor der ikke gælder sådanne regler. Nogle af de faglige organi- sationer ønsker på den baggrund obligatorisk medarbejderrepræsentation i fællesbestyrelser. Kirkeministeriet bemærker hertil, at der i de eksisterende regler ikke er krav til, hvem der kan indgå i bestyrelser for samarbejder mellem menighedsråd. Høringen giver dog anledning til at præcisere lovforslaget, således at reglerne herfor tager udgangspunkt i de samme regler, som gælder for valgbarhed og Notat Side 21 Akt nr. 261327 medlemskab af de menighedsråd, som indgår i samarbejder, der kan admini- streres af fællesbestyrelsen. Det betyder, at alle, der er valgbare til et menig- hedsråd, samt præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd, kan væl- ges til en fællesbestyrelse for samarbejder, hvori menighedsrådet indgår. Kir- kefunktionærer, som er ansat ved et menighedsråd, er ikke valgbare til dette menighedsråd, og vil således heller ikke kunne indgå i en fæl-lesbestyrelse for samarbejder, hvori menighedsrådet indgår. Det bemærkes dog samtidig i lov- bemærkningerne, at det i lyset af andre præsters og kirkefunktionærers obser- vatørstatus i menighedsrådet efter omstændighederne kan besluttes at give en repræsentant for disse to grupper observatørstatus i fællesbestyrelsen. Det be- mærkes endvidere, at det under alle omstændigheder bør tilstræbes, at dagsor- dener, referater og øvrigt materiale fra fællesbestyrelsens møder offentliggø- res. Øvrige forhold vedrørende medarbejdere administreres, som det er tilfæl- det under de gældende regler. Endelig opleves det i flere høringssvar uklart, hvordan valg til fællesbestyrel- sen skal håndteres i provstiet eller af budgetudvalget – herunder Landsforenin- gen af Menighedsråd, som foreslår, at der gives en bemyndigelse til Kirkemini- steren til at fastsætte nærmere regler. Landsforeningen af Menighedsråd skri- ver hertil, at præster også bør kunne vælges til fællesbestyrelsen. Kirkeministeriet tager disse bemærkninger til efterretning, og tydeliggør i lov- forslagets bemærkninger intentionerne i forhold til valg til fællesbestyrelsen. Der vil herefter også i implementeringsfasen bliver vejledt om hvorledes valg skal foretages, hvis der oprettes en fællesbestyrelse. Kirkeministeriet vurderer samlet på baggrund af de indkomne høringsforslag, at det er en god mulighed for folkekirkens menighedsråd at kunne tilslutte ad- ministrationen af samarbejderne til en fællesbestyrelse. Anvendelse af fællesbestyrelsen er en frivillig mulighed, så oprettelsen af en fællesbestyrelse får ikke betydning for samarbejder, som ikke ønsker tilslut- ning. Kirkeministeriet foretager således alene redaktionelle ændringer i lovforslaget for at tydeliggøre valgbarhed, valgprocedure, krav til indkaldelse til valg samt offentliggørelse m.v. Endelig tydeliggøres det på baggrund af høringen, hvilken fællesbestyrelse et samarbejde tilknyttes, hvis der er oprettet flere fællesbesty- relser, som geografisk dækker det område, som et samarbejde fungerer inden- for. 2.3. Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau Der er 158 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni- veauer og geografi. Notat Side 22 Akt nr. 261327 De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov- stiudvalg, Karlebo menighedsråd, Hvilsom menighedsråd, Øster Assels-Blids- trup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Vester Assels menig- hedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Kastelskirkens menighedsråd, Humle- bæk menighedsråd, Søborggård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisse- rup menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bol- bro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Holstebro provstiudvalg, Borup- Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rødovre menighedsråd, Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af Menig- hedsråd, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Tulstrup-Faurholt menighedsråd, Danmarks Kirketjenerforening, Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menig- hedsråd, Korning menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Sankt Knuds menighedsråd, Solvang menighedsråd, Rungsted menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Varde menighedsråd, Reerslev menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vildbjerg-Tim- ring-Tiphede menighedsråd, Buddinge menighedsråd, Pedersborg menigheds- råd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Næst- ved provstiudvalg, Ringkøbing menighedsråd Der er 21 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. sam- arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke- kirken på tværs af niveauer og geografi. De resterende høringsparter er: Hinge menighedsråd, Varde provstiudvalg, Fensmark menighedsråd, Ulkebøl menighedsråd, Torsted menighedsråd, Ver- ninge menighedsråd, Hee menighedsråd, Ringsted menighedsråd og Ribe stifts- råd. Bemærkninger for mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau Sunds menighedsråd bemærker, at det fungerer godt med ansatte specialister på provstiniveau, og rådet ser frem til meget mere konsulentbistand fra prov- stiet. Vester Assels menighedsråd finder, at der er et klart behov for at ansætte speci- aliserede medarbejdere på provstiniveau. Især indenfor bygningsrådgivning og vedligeholdelse vil det være oplagt, fremfor at det enkelte menighedsråd skal indhente kompetencer udefra. Let tilgængelig adgang til konsulenter på ar- bejdsmarkedsområdet eftersom menighedsrådene i deres arbejdsgiverrolle ofte stilles overfor fagretslige spørgsmål. I spørgsmål om fælles kommunika- tion, mediehåndtering og krisestyring vil det være oplagt at have et beredskab at trække på. Notat Side 23 Akt nr. 261327 Humlebæk menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det er hen- sigtsmæssigt, at der er lovhjemmel til, at provstiet inden for nogle rammer kan ansætte specialister til at tage sig af tværgående opgaver i provstiets sogne. Menighedsrådet ser det dog som en forudsætning, at specialisten er uvildig i sin rådgivning af de enkelte sogne og ikke er ledelsesmæssigt underlagt provsti eller provstiudvalg. Agerbæk menighedsråd bemærker, at det er hensigtsmæssigt at give mulighed for ansættelse af medarbejdere med specialiserede kompetencer, såfremt der er tale om ansatte med menighedsrådene som arbejdsgiver, således at de be- tragtes som menighedsrådene egne konsulenter. Bolbro menighedsråd lægger vægt på, at der ikke skal oprettes unødvendige stillinger, ligesom der skal tages højde for, om der allerede eksisterer tilsva- rende stillinger i stiftet. Bramdrup menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det er me- get relevant, når det kniber med den relevante kompetence rundt omkring i de enkelte menighedsråd, f.eks. indenfor HR – regnskab – diakoni – mm. Rådet har gode erfaringer med HR-konsulenter på både stiftsplan og provstiplan. Vær og Nebel menighedsråd finder det er positivt, at provstierne får øgede mu- ligheder for at ansætte specialister, i det omfang at disses kompetencer stilles gratis til rådighed for menighedsrådene. Specielt vurderer rådet, at der er be- hov for byggesagkyndige specialister. Foreningen af provstisekretærer bemærker, at det er vigtigt, at ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau er begrænset af opgaver forbun- det med et etableret samarbejde mellem menighedsråd eller opgaver, hvor kompetence er givet fra menighedsråd til provstiudvalg eksempelvis HR-opga- ver, bygningsopgaver mv. Foreningen ønsker ikke, at der åbnes fuldstændig frit op for ansættelser i provstiet udenom sekretærfunktionen. Det er foreningens holdning, at det også i fremtiden er provstisekretæren, der i videst muligt om- fang understøtter og udfører opgaver for provst og provstiudvalg. Ansættelse af flere sekretærer i provstiet eller samarbejde mellem provstier vil derfor være en bedre løsning på sigt. Danmarks Kirketjenerforening mener det giver god mening at samarbejde om de ting, som ikke behøver et lokalt kendskab blandt andet økonomi. Provstiet vil sagtens kunne ansætte en økonomimedarbejder, som udfører regnskabet for det enkelte menighedsråd eller flere, akkurat som det praktiseres mange steder i den nuværende lovgivning dog ansat af et lokalt menighedsråd. CO10 - Centralorganisationen af 2010 skriver i sit høringssvar, at i det omfang, det er relevant at ansætte yderligere specialiserede kompetencer, henledes op- mærksomheden på, at en lang række opgaver ved overførsel til eller oprettelse ved provstiudvalget fortsat udgør opgaver omfattet af overenskomster og afta- ler indgået mellem Kirkeministeriet og CO10, uanset om det måtte være på et mere specialiseret niveau. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Kir- keministeriet i forlængelse af lovforslaget og under inddragelse af bl.a. rele- vante arbejdsmarkedsparter vil tage initiativ til at gennemgå den nærmere procedure for ansættelse af konsulenter af flere menighedsråd i fællesskab, Notat Side 24 Akt nr. 261327 herunder i provstiudvalget med henblik på at lette adgangen til at ansætte kon- sulenter så meget som muligt og med henblik på at gøre processen så enkel og decentral som mulig. CO10 ser frem til at blive inddraget i dette arbejde. Provsteforeningen i Danmark skriver i sit høringssvar, at det er nødvendigt at tilføre ressourcer i form af specialiserede konsulenter, såfremt opgaver flyttes fra menighedsråd til provstiudvalg. I mere end 10 år har betænkninger peget på, at provstiet er en tilpas og relevant ramme og geografisk enhed for helheds- tænkning, næring af omverdensinteresse samt opgaveløsninger, der krydser sognegrænser. Derfor er det organisatorisk rettidig omhu at lade ressourcer følge med opgaverne. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget er en logisk følge af muligheden for at delegere opgaver til provstiudvalget og gælder kun, når der er tale om en sådan delegation. Den nuværende proces for ansættelser på prov- stiniveau, inkl. behandling i HR-gruppen, bør fastholdes. Landsforeningen ser ikke behov for en høringsret til biskoppen. Bemærkninger imod mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau Hvilsom menighedsråd bemærker, at finansieringen af ansatte på provstini- veau ikke er tilstrækkeligt beskrevet i forslaget. Sankt Johannes menighedsråd giver i deres høringssvar udtryk for, at speciali- ster bør ansættes i menighedsrådene eller indkøbes som konsulentydelser af samme. Hinge menighedsråd ser ikke et stort behov for ansættelse af specialister på provstiplan, men bemærker til gengæld, at det er nødvendigt på stiftsplan. Varde provstiudvalg bemærker, at alle ansatte skal have menighedsråd som ar- bejdsgiver. Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau Kirkeministeriet konstaterer i de indkomne høringssvar stor opbakning til til- passe lov om folkekirkens økonomi, således at der ikke længere skal indhentes dispensation fra økonomilovens bestemmelser vedrørende udgifter i provsti- udvalgskassen for at ansætte specialiserede kompetencer i regi af provstiud- valget. Kirkeministeriet finder ikke anledning til at foretage ændringer i udkastet til lovforslaget, idet de menighedsråd, som ikke ønsker, at der ansættes specialise- rede kompetencer i regi af provstiudvalget, har mulighed for at undlade at del- tage i samarbejder, hvor der delegeres opgaver til provstiet. Dermed vil menig- hedsrådene fortsat selv skulle løse pågældende opgave. Som det fremgår af lovforslaget, er det intentionen, at Kirkeministeriet sam- men med relevante parter, herunder HR-gruppen, vil igangsætte en proces, Notat Side 25 Akt nr. 261327 hvor der ses nærmere på at gøre de øvrige dele af ansættelsesprocessen let- tere, hvis der lokalt ønskes ansættelse af specialiserede kompetencer i regi af provstiudvalget. I denne proces skal der, som Landsforeningen af Menigheds- råd ønsker, ske afklaring af HR-gruppens og biskoppernes involvering i proces- sen. Kirkeministeriet noterer sig i denne forbindelse, at de faglige organisatio- ner gerne deltager i drøftelser af dette. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker til ændringen af lov om folkekir- kens økonomi § 17 g, hvor muligheden for at afholde udgifter til aflønning af ansatte, som løser opgaver på delegation fra menighedsråd, indføres sammen med en opdateret bestemmelse om, at der af provstiudvalgskassen kan afhol- des udgifter til provstens møder med bl.a. provstiets præster, at udgifter til så- vel aflønning som mødeaktiviteter skal ind gå i budgetprocessen på lige fod med øvrige udgifter. Kirkeministeriet deler denne opfattelse. 2.4. Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed Der er 151 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni- veauer og geografi. De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov- stiudvalg, Karlebo menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Kastels- kirkens menighedsråd, Humlebæk menighedsråd, Søborggård og Haralds me- nighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Holstebro provstiudvalg, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rødovre menighedsråd, Bispebjerg-Brønshøj provsti- udvalg, Landsforeningen af Menighedsråd, Varde provstiudvalg, Rødovre-Hvid- ovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Fensmark menighedsråd, Ejby menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Inger Bidstrup (formand Risbjerg me- nighedsråd), Rungsted menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd, Varde menighedsråd, Reerslev menig- hedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Buddinge menighedsråd, Lolland-Falsters stiftsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Ha- derslev domprovstiudvalg, Ringsted menighedsråd, Næstved provstiudvalg og Ribe stiftsråd. Der er 18 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. sam- arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke- kirken på tværs af niveauer og geografi. Notat Side 26 Akt nr. 261327 De resterende høringsparter er: Vester Assels menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Danmarks Kirketjenerforening, Orte menighedsråd, Dansk Orga- nist og Kantor Samfund (DOKS) og Klovborg-Tyrsting menighedsråd. Bemærkninger for mulighed for at oprette samarbejder som selvstændig juri- disk enhed Humlebæk menighedsråd støtter forslaget, men foreslår, at de foreslåede mini- mumsgrænser suppleres med et krav om en planlagt varighed på mindst 3 år. Ringsted menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det sikrer større fleksibilitet. Helligånds menighedsråd, Fårup-Sabros menighedsråd, Borup menighedsråd, Tryggevælde provstiudvalg, Kasted menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Kirkekasserer Vest, Buddinge menighedsråd, Gellerup menighedsråd, Næstved provstiudvalg, Lyngby menighedsråd, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd og Åby menighedsråd be- mærker, at lovforslagets minimumskrav for etablering af selvstændige juridi- ske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for re- striktive og for høje. Foreningen af provstisekretærer er positive overfor muligheden for oprettelse af selvstændige juridiske enheder. Der er dog en problematik i selve betingel- serne. De fleste skoletjenester, som med fordel kan være en selvstændig juri- disk enhed, vil ikke kunne matche kravet om 4 årsværk og i nogle tilfælde hel- ler ikke den økonomiske ramme på 3 millioner kroner. Det samme kan gælde andre samarbejder f.eks. mindre samarbejder omkring samlet kirkegårdsdrift på landsbykirkegårde. Bestyrelsen foreslår derfor, at minimumskravene gen- vurderes, eller at der åbnes for mulighed for dispensation. Provsteforeningen i Danmark udtrykker forståelse for de forbehold, der har været mod at oprette samarbejder som selvstændige enheder. Provsteforenin- gen støtter dog forslaget, fordi det i praksis har vist sig, at mange menigheds- råd finder det særdeles kompliceret og uigennemskueligt at skulle huse store samarbejder i et menighedsråd ligning/budget. Provsteforeningen vurderer derfor, at det fremmer transparens og mulighed for god ledelse, at større sam- arbejder kan være selvstændige juridiske enheder. Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at det er positivt, at forsøgsordningen permanentgøres, og modellen støttes. Også minimumsstør- relsen finder Landsforeningen passende. Det er væsentligt, at kirkekasserne og de store samarbejder behandles ligeværdigt på budgetsamrådene. Bemærkninger imod mulighed for at oprette samarbejder som selvstændig ju- ridisk enhed Sankt Johannes menighedsråd kan ikke støtte forslaget med den begrundelse, at det åbner op for en kompetenceglidning fra lokale menighedsråd til etable- rede fagområder, som udvirker en glidning af budgetmidler fra de enkelte sogne og over i større fagområder. Notat Side 27 Akt nr. 261327 Vester Assels menighedsråd er imod forslaget med den begrundelse, at rådet finder, at det vil skabe mere bureaukrati og medføre flere udgifter til revision. Skejby-Lisbjerg menighedsråd bemærker, at det ikke indgår i lovforslaget, at medarbejdere skal være repræsenteret i bestyrelser med selvstændige cvr.nr., tilsvarende som det fremgår af MR-lovens § 3, stk. 1. Hjørring Fælles provstiudvalg bemærker, at dette rører ved den grundlæg- gende organisering af folkekirkens økonomi, at den er forankret lokalt i sog- nene. Danmarks Kirketjenerforening mener også her, at der skal tilføjes en medarbej- derrepræsentation for at sikre den ansattes mulighed for at arbejde under ord- nede forhold. Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) bemærker, at ophævelse af et sam- arbejde etableret som juridisk enhed kan give nogle særlige problemstillinger på det ansættelsesretlige område. DOKS kommenterer videre, at forslaget ikke tager stilling til medarbejderinddragelse/medarbejderrepræsentantfunktionen i forbindelse med etablering af samarbejde som en selvstændig juridisk enhed. Det betyder reelt at medarbejderrepræsentant-funktionen mister sin værdi. Det bemærkes i den forbindelse, at statens samarbejdsaftale ikke er gældende i folkekirken. Samlet set er DOKS meget betænkelig ved, at der etableres mulig- hed for at etablere samarbejder som juridisk enhed, uden at de fornødne afkla- ringer og rammer er etableret. Som faglig organisation er det for os en forud- sætning, at der er entydighed omkring ledelsesbeføjelse, ret og pligt til at for- handle og indgå aftale, og ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er ikke vores opfat- telse, at denne tydelighed er til stede i lovforslagets mulighed for at etablere ju- ridisk selvstændige enheder. Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed Det fremføres af flere af de faglige organisationer, at ansættelsesforholdene for medarbejdere ansat i samarbejde organiseret som en selvstændige juridisk en- hed skal være klare og tydelige – herunder hvor man er ansat, og hvem der er ansvarlig for ansættelsen. Der henvises bl.a. til forhold vedrørende arbejds- miljø, ligesom Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) sætter særligt fokus på, at medarbejdernes rettigheder skal sikres ved nedlæggelse af samarbejder organiseret som selvstændige juridiske enheder. Kirkeministeriet kan i relation til dette oplyse, at det ikke ændrer på vilkårene for ansættelsen, at samarbejdet administreres som selvstændig juridisk enhed, idet det dog er korrekt, at arbejdsgiveren i dette tilfælde bliver den juridiske enhed, og ikke et menighedsråd. Modellen er allerede kendt fra kirkegårde ud- skilt efter § 3 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og dermed ikke tilfører en ny problemstilling. Relationen til menighedsråd og forhold ved- rørende ansættelsen afviger således ikke fra de allerede kendte konstruktioner, og hvorledes disse håndteres. Notat Side 28 Akt nr. 261327 Det fremføres endvidere fra de faglige organisationer, at der bør indsættes en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for samarbejder organiseret som selv- stændig juridisk enhed. Kirkeministeriet er ikke af den opfattelse, at der skal være en medarbejderre- præsentant i fællesbestyrelsen. Fællesbestyrelsen sammensættes af medlem- mer som er valgbare til menighedsråd, idet det er menighedsrådenes forhold som varetages. Det vil dog være en opgave for fællesbestyrelsen, at sikre god dialog med medarbejderne i de samarbejder som fællesbestyrelsen administre- rer. Endelig kan Kirkeministeriet oplyse, at det ikke for nuværende er praksis for, at der indsættes medarbejderrepræsentanter i samarbejders bestyrelser. Øvrige forhold vedrørende medarbejdere administreres, som det er tilfældet under den eksisterende lovgivning. Forslaget er foreslået implementeret i lovgivningen på baggrund af de forsøg, der er gennemført som del af lov om forsøg i folkekirken. Der har været stor til- fredshed med forsøgene, hvor der har været mulighed for at oprette samarbej- der som selvstændige juridiske enheder. I forhold til de udbudte forsøg, er det i lovforslaget foreslået, at samarbejdernes økonomi skal være større end i forsøgene. For at sikre et godt beslutnings- grundlag i forbindelse med gennemførslen af forsøgene var grænsen for at kunne deltage sat lavt i forhold til antallet af ansatte og økonomi. I lovforslaget er der således fastsat en minimumsstørrelse for samarbejdet på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr. for at kunne oprette samarbejdet som en selvstæn- dig juridisk enhed. Dette er en fordobling af såvel årsværk som økonomi i for- hold til forsøgene. Der er i høringssvarene fra flere sider gjort opmærksom på, at kravene er ble- vet for høje. Erfaringerne fra forsøgene, samt opbakningen i en væsentlig stor del af de ind- komne høringssvar gør, at Kirkeministeriet ikke finder anledning til at ændre lovforslaget vedrørende muligheden for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed, idet kravet til minimums- størrelse dog ændres til at være 3 årsværk eller en omsætning på 2 mio. kr. 2.5. Forhøjelse af grænsen for det bindende stiftsbidrag og afholdelse af møde- omkostninger Der er 68 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter alle forslag i høringsudkastet, og de der støtter alle forslag vedr. samarbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. De resterende høringsparter er: Vester Assels menighedsråd, Haderslev stifts- råd, Rungsted menighedsråd og Valby menighedsråd. Notat Side 29 Akt nr. 261327 Der er 133 høringsparter der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, de der er for alt undtagen forhøjelsen af grænsen for det maksimale stiftsbidrag, samt de der er imod alle forslag vedr. samarbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbak- ning til lovforslaget og afsnit 2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Hylleholt menig- hedsråd, Bjerringbro menighedsråd, Aarhus domprovstiudvalg, Ringkøbing provstiudvalg, Sankt Johannes menighedsråd, Vindinge menighedsråd, Errind- lev-Olstrup-Tågerup menighedsråd, Karlebo menighedsråd, Hvilsom menig- hedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Hinge menighedsråd, Kastelskirkens menighedsråd, Humlebæk menighedsråd, Agerbæk menighedsråd, Søborggård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby- Kisserup menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Holstebro provstiudvalg, Bo- rup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rød- ovre menighedsråd, Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af Menighedsråd, Vester Starups menighedsråd, Varde provstiudvalg, Filip menig- hedsråd, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Danmarks Kirketjenerforening, Tingbjerg menighedsråd, Viborg domprovsti- udvalg, Sjørslev-Almind-Lysgård menighedsråd, Ejby menighedsråd, Orte me- nighedsråd, Aarhus stiftsråd, Tandslet menighedsråd, Hedensted provstiud- valg, Ulkebøl menighedsråd, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Jens Erik Krabbe (kasserer i Slangerup menighedsråd), Helsinge menighedsråd, Bagsværd menighedsråd, Torsted menighedsråd, Solvang menighedsråd, Karen Klint (formand Bredballe menighedsråd), Fjelstrup menighedsråd, Hans Egede menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Frede- riksborg Slots menighedsråd, Mørke menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menig- hedsråd, Stensby menighedsråd, Verninge menighedsråd, Taastrup Nykirke menighedsråd, Varde menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Hee menig- hedsråd, Buddinge menighedsråd, Lolland-Falsters stiftsråd, Pedersborg me- nighedsråd, Kirkekultur.nu, Haderslev Domsognsmenighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Ringsted menighedsråd, Næstved provstiudvalg, Aarhus Domsogns menighedsråd, Nustrup menighedsråd, Ribe stiftsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg, Virum menighedsråd Bemærkninger for forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag Sunds menighedsråd støtter en forhøjelse af stiftsbidraget med den begrun- delse, at stiftet udfører mange opgaver, der kommer de enkelte menighedsråd til gode. Øster Assels-Blidstrup menighedsråd ser ikke et klart behov for at forhøje det maksimale bidrag, men er opmærksom på, at det er en lokal afgørelse, hvor stort bidraget skal være inden for rammerne. Til gengæld er rådet tilhænger af, at der ydes befordringsgodtgørelse til alle frivillige, der deltager i arbejdsgrup- per og underudvalg under hensyntagen til de meget store afstande, som f.eks. Aalborg Stift dækker. Notat Side 30 Akt nr. 261327 Vester Assels menighedsråds synspunkt er, at det er meget forskelligt, hvad stiftsbidraget andrager i de enkelte stifter. Der opkræves fra 0,4% til det maksi- male på 1%. Stiftsbidraget fastsættes som en lokal beslutning. Det er helt rime- ligt, at der udbetales kørselsgodtgørelse til underudvalg og arbejdsgrupper nedsat af stiftsrådet. Hvis denne udgift ikke kan dækkes af det hidtidige stiftsbi- drag, må rammen forhøjes, så udgiften kan dækkes. Tune menighedsråd skriver i sit høringsbrev, at der bør gives mulighed for et højere stiftsbidrag end bare 2%. Det er ifølge rådet stiv og fantasiløs planøko- nomi at fastsætte en ”one-size-fit-all”, når man tænker på stiftsrådenes meget forskellige størrelser og forhold fra Lolland-Falsters i den ende af skalaen til Helsingør og København i den anden. I Roskilde Stift er der for eksempel hen- vendelser om midler fra mange grupper og interessenter, som udfører opgaver, som hverken menighedsråd eller provstier er i stand til at løse. Samtidig skal stiftsbidraget altså stadig fastsættes ved beslutning i stiftsrådet. Kan man ikke have tillid til, at stiftsrådenes virke er både seriøst og demokratisk? Haderslev stiftsråd bakker op om forslaget om muligheden for at hæve det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Stiftsrådet har ikke aktuelt et behov for et stiftsbidrag af denne størrelse, men bakker op om muligheden. Stiftsrådet i Ha- derslev Stift har i flere år efterspurgt muligheden for at tildele diæter og befor- dringsgodtgørelse til stiftsrådsmedlemmer og stiftsudvalg, der indgår i kon- krete udvalgsopgaver, som stiftsrådet iværksætter. Ligeledes mener rådet, at især formandsopgaven bør honoreres på samme måde, som mulighederne er til stede vedr. formandsopgaverne m.fl. i menighedsråd og provstiudvalg. Rådet noterer sig med tilfredshed, at alle diæter og befordringsgodtgørelse fremover skal finansieres af stiftsrådets midler. Bemærkninger imod forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag Vindinge menighedsråd ønsker ikke, at det bliver muligt at forhøje det maksi- male stiftsbidrag og begrunder dette med, at forslaget rummer oplæg til endnu mere administration og centralisering, samt at menighedsråd og provstier i de kommende år bliver ekstraordinært presset på økonomien pga. højere udgifter til energi og beslutninger om at bidrage til den grønne omstilling. Errindlev-Olstrup-Tågerup menighedsråd finder det uhensigtsmæssigt at hæve det maksimale stiftsbidrag. Dette begrundes med, at der de seneste år er flyttet udgifter fra folkekirkens fællesfond til de lokale kirkekasser. Menighedsrådet finder således, at lovforslaget flytter flere udgifter fra folkekirkens fællesfond til kirkekasserne, idet diæter og befordringsgodtgørelse fremover skal betales af stiftsbidraget mod hidtil af stiftsadministrationernes bevilling fra folkekir- kens fællesfond. En forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag flytter penge fra de lokale kirkekasser. Dermed reduceres de penge, der er til at fremme det kirke- lige liv på menighedsrådsniveau, og dette ønsker Errindlev-Olstrup-Tågerup menighedsråd ikke. Karlebo menighedsråd skriver i deres høringssvar, at det forekommer heftigt at fordoble det maksimale stiftsbidrag i en situation, hvor folkekirkens samlede Notat Side 31 Akt nr. 261327 råderum er tæt på at være stationært. Det betyder, at menighedsrådets råde- rum bliver tilsvarende formindsket. Det foreslås derfor, at det maksimale stifts- bidrag i stedet forhøjes fra 1,0% til 1,4%. Hvilsom menighedsråd bemærker, at det ikke er rimeligt at hæve det maksi- male stiftsbidrag, da det enkelte menighedsråd er presset på økonomi, og det derfor ikke er hensigtsmæssigt at overføre flere midler til kirkens øverste lag. Selvfølgelig skal befordringsgodtgørelse kunne honoreres, men det er ikke et vægtigt argument for at øge fra 1 til 2 %. I stedet bør pengene blive i menig- hedsråd og provstier, som kan skabe og øge samarbejder. Gørlev-Bakkendrup menighedsråd kan ikke gå ind for en ændring i stiftsbidra- get i den foreslåede størrelse, idet det alene i Roskilde Stift vil medføre mulig- hed for forhøjelse af stiftsbidraget med mere end 8 mio. kr. Det er således, at økonomien for de fleste menighedsråd er ganske stram, derfor vil et dræn i de lokale midler af denne størrelsesorden ramme hårdt i det enkelte menigheds- råd. Kastelskirkens menighedsråd støtter ikke muligheden for at forhøje stiftsbidra- get til 2 %, før dette emne har været genstand for en separat drøftelse. Humlebæk menighedsråd skriver i deres høringssvar, at det maksimale stiftsbi- drag ikke må løftes til 2 %, fordi stiftsrådene uden problemer kan løse deres opgaver inden for den eksisterende ramme på 1 %. Rådet mener, at et højere stiftsbidrag end det eksisterende vil være uhensigtsmæssigt, idet mange prov- stier og sogne er presset på økonomien. Søborggård og Haralds menighedsråd er betænkelige ved forslaget om at give stiftsrådet mulighed for at forhøje det maksimale stiftsbidrag til 2 % af den lo- kale ligning. Rådet anerkender, at der er behov for tilstrækkeligt med midler i stiftsrådet til at løse relevante opgaver, der ikke bedre kan løses i sogn eller provsti. Rådet kan dog frygte, at det vil føre til et øget pres for at øge antallet af stiftskonsulenter, uden at der kommer en diskussion af menighedsrådenes re- elle behov, herunder af muligheden for at aflaste den lokale opgavevaretagelse. Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at stiftsbidraget i Haderslev Stift i 2022 er på 0,60 %. Der er altså et betydeligt større råderum indenfor den nuvæ- rende grænse. Hvis stiftet ønskede 2,0 %, ville det for Sct. Nicolai sogn betyde en reduktion af driftsmidlerne på ca. kr. 86.000 i 2022-tal. Rådet kan derfor ikke støtte dette forslag. Skt. Nikolai menighedsråd kan ikke støtte, at det maksimale stiftsbidrag bliver hævet fra 1% til 2 %. Det vil betyde, at sognets økonomiske ramme kan blive reduceret med op til 110.000 kr. Rådet har forståelse for, at stifterne vil synlig- gøre folkekirken gennem centrale initiativer i de kommende år og kan derfor støtte en rimelig stigning i stiftsbidraget, men langt fra med 100%. Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at bidraget i Roskilde Stift i 2023 er 0,66% - så rådet ser ikke be- hovet for at øge mulighed for stiftsbidrag med 100%. Orte menighedsråd er imod forslaget om at hæve det maksimale stiftsbidrag, men for forslaget om at lade stiftsbidraget finansiere befordringsgodtgørelse. Notat Side 32 Akt nr. 261327 Vær og Nebel menighedsråd støtter ikke forslaget om en 100% forhøjelse af stiftsbidraget med den begrundelse, at rådet ikke synes, at rapporten argumen- terer godt nok for det. Rådet kan dog støtte en mindre forøgelse af stiftsbidra- get. Rødovre menighedsråd er imod forslaget om forhøjelsen af stiftsbidraget fra 1% til 2%. En eventuel forhøjelse skal dokumenteres grundigt fra stiftets side, og man skal holde sig for øje, at det er penge, der vil gå fra det lokale arbejde. Det kan godt være, man synes et stift kan handle med større vægt, men hvis ikke det er forankret i rådene og støttes af disse, vil det ikke få den forventede effekt. Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti går ikke ind for mulighed for forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag. I deres høringssvar begrundes dette med, at forhø- jelsen vil skulle finansieres af midler, der ellers ville kunne bruges til kirkelige aktiviteter i sognene. Hjørring Fælles provstiudvalg er negativt stemt for dette forslag og ønsker at fastholde 1% i stiftsbidrag. En forhøjelse ville dræne kirkekasserne yderligere. Opgaverne skal løses ude i sognene. Udvalget finder det af stor betydning, at folkekirken er så lokalt forankret som muligt. Holstebro provstiudvalg har betænkeligheder ved at forøge den maksimale grænse for stiftsbidraget fra max. 1% til max. 2%, da der let vil ske en stigning helt op til den maksimale grænse. Holstebro provstiudvalgs holdning er, at de lokale ligningsmidler anvendes til lokalt kirkeligt arbejde i sogne og provsti. Holstebro provstiudvalg understøtter, at diæter og befordringsgodtgørelse til stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag. Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg er af den opfattelse, at det ikke er hensigts- mæssigt at forhøje det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Som det er nu, er kontakten mellem stiftsråd og menighedsråd samt den demokratiske legitimi- tet i højere grad sikret. Biskoppen over Aalborg Stift bemærker, at forhøjelsen af stiftsbidraget bør gennemtænkes i en større helhed, hvor både folkekirkens sognestruktur samt stifternes ulighed i forhold til ligningsgrundlag tages i betragtning. Danmarks Kirketjenerforening bemærker, at med forslaget vil den lokale kirke kun få færre penge til at udføre lokalt arbejde, og dermed er det brugeren af kirken, der får en oplevelse af en fattig kirke, som ikke kan imødekomme efter- spørgslen af service fra brugerne ved diverse handlinger. Den administrative del i folkekirken fylder allerede for meget, og med forslaget vil det kun betyde endnu flere penge til administration og færre penge til ”kirke” for menigheden. Landsforeningen af Menighedsråd er imod forslaget med den begrundelse, at der er behov for, at stiftsrådet får et bedre overblik over stiftets samlede res- sourcer som grundlag for at fastsætte størrelsen på det bindende stiftsbidrag. Notat Side 33 Akt nr. 261327 Kirkeministeriets overvejelser vedr. forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag Der er i de indkomne høringssvar en væsentlig overvægt at høringssvar, som ikke ønsker, at det bliver muligt at forhøje det bindende stiftsbidrag til 2 %. Af de kritiske høringssvar kommer mange fra menighedsråd. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at stiftsbidraget ikke har fået en tilstrækkelig be- handling i arbejdsgruppen, som har lavet grundlaget for det lovforslag, som har været sendt i høring, og at forslaget i øvrigt ligger udenfor kommissoriet. Der- for støtter Landsforeningen af Menighedsråd ikke forslaget. Idet midlerne til en forhøjelse af stiftsbidraget skal finansieres af den lokale lig- ning, finder Kirkeministeriet ikke, at det er formålstjentligt, at gå videre med et forslag om mulighed for forhøjelse af det bindende stiftsbidrag, som møder så markant modstand i folkekirken. Det er dog Kirkeministeriets vurdering, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at udvide de formål som stiftsrådet kan finansiere, således at der til de eksiste- rende formål – kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojek- ter – tilføjes et ekstra formål vedrørende mødeudgifter. Med denne tilføjelse, bliver det muligt for stiftsrådene at afholde udgifter til transportgodtgørelse samt diæter til stiftsrådets møde – henholdsvis ordinære som underarbejds- grupper og udvalg. 2.6 Kirkeministeriets generelle overvejelser vedr. udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi Der er i de indkomne høringssvar en række bemærkninger, som har generel karakter for de forslag, som vedrører udvidelse og forenkling af samarbejds- muligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. Bemærkningerne har overordnet tre overskrifter: ”Den folkekirkelige struktur”, ”Frivillighed og gennemskuelighed og ”Ansættelsesret og medarbejderrepræsentation”. Den folkekirkelige struktur Der lægges generelt blandt folkekirkens frivillige og ansatte (fra menigheds- rådsmedlemmer til biskopper) stor vægt på, at kirken skal være nærværende og lokal. Flere reflekterer i deres høringssvar over, hvilken betydning imple- mentering af høringsudkastets forslag vil have, både for de ansatte, menighe- den og de frivillige, og for den folkekirkelige struktur og dens evne til at møde mennesker lokalt og rekruttere frivillige til råd og udvalg. Nogle ser de mange administrative styringsopgaver som en byrde og en hin- dring for det egentlige lokale og kirkelige arbejde. De så gerne disse ”ramme- sættende” opgaver flyttet eller centraliseret, så de nære kræfter kunne bruges på indholdet i stedet. Andre har den modsatte opfattelse og frygter, at hvis den formelle/praktiske beslutningskompetence og ”magt”, økonomien og rammesætningen flyttes, så mister de lokale frivillige interessen, hvilket skader indholdet og kirkens evne til at være en lokal tilstedeværelse med ”fingeren på pulsen”. Notat Side 34 Akt nr. 261327 Kirkeministeriet noterer sig disse bemærkninger. Med erfaringerne fra for- søgsordningerne, hvor det fremgår, at man i de deltagende provstier har fundet en god balance mellem det lokale i menighedsrådet og fælles i provstiudvalget, samt de input organisationerne har givet i arbejdsgruppen, som har dannet grundlag for lovforslaget, finder Kirkeministeriet fortsat, at lovforslaget gene- relt imødekommer ønsker og løser problemstillinger, som menighedsråd gene- relt i folkekirken ønsker, at der findes løsninger på. Frivillighed og gennemskuelighed Flere høringsparter – især menighedsråd – bemærker specifikt, at samarbejder ikke må påtvinges menighedsråd, samt at menighedsråd altid skal have mulig- hed for at trække sig fra samarbejder igen. Kirkeministeriet lægger i den forbindelse stor vægt på, at høringsudkastet ikke lægger op til nogen ændring på dette område: Det vil fortsat være menigheds- rådets beslutning, om man ønsker at indgå og forblive i et samarbejde (uanset om dette er med andre menighedsråd, provstiudvalg eller andre). Samarbej- dernes vedtægter skal desuden adressere opløsning af samarbejdet – ligesom det kan være en mulighed at indsætte særlige bestemmelser i vedtægterne om, hvordan et enkelt menighedsråd udtræder, mens resten fortsætter. På samme måde er lægger Kirkeministeriet vægt på, at der alene gives mulig- hed for at delegere opgaver til provstiudvalget. Selv når opgaven er delegeret til provstiudvalget, vil menighedsrådet have det endelige ansvar for, at opga- verne løses. Menighedsrådet skal derfor også have fuld indsigt i, hvordan prov- stiudvalget løser den delegerede opgave. Såfremt det ønskes, kan opgaven til enhver tid tages tilbage til menighedsrådet igen. Ansættelsesret og medarbejderrepræsentation Flere faglige organisationer bemærker generelt, at der skal sikres medarbejder- repræsentation i alle samarbejder. Det gælder bl.a. CO10, kirkekultur.nu og Kor- degneforeningen. Danmarks Kordegneforening bemærker, at idet der bliver yderligere mulighe- der for samarbejder på flere niveauer, er det er vigtigt, at der fortsat er tryghed i ansættelser, og at det er tydeligt og gennemsigtigt, hvem der er ansættelses- myndighed og dermed har ledelsesretten og instruktionsbeføjelser. Det er også yderst magtpåliggende, at opgaver og ansættelsesvilkår i forhold til nuværende respektive overenskomster, organisationsaftaler og protokollater respekteres og opretholdes. Kirkeministeriet bemærker hertil, at det ikke er intentionen, at der skal ændres i de gældende vilkår for medarbejderne hos folkekirkens menighedsråd, sam- arbejder eller provstiudvalg. Som nævnt under afsnit 2.2 giver disse bemærk- ninger efter Kirkeministeriets opfattelse anledning til præciseringer i lovforsla- get. Notat Side 35 Akt nr. 261327 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Der er 118 høringsparter, der tilslutter sig samtlige forslag til øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. 47 høringsparter støtter samtlige forslag i høringsudkastet, og 44 støtter samtlige forslag bortset fra forhøjelsen af det maksimale bindende stiftsbidrag. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Gene- rel opbakning til lovforslaget. De resterende høringsparter er: Øster Lindet menighedsråd, Stege-Vording- borg provstiudvalg, Ringkøbing provstiudvalg, Sunds menighedsråd, Enges- vang menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Folkekirkens Mellem- kirkelige Råd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Nørre Tranders menig- hedsråd, Foreningen af provstisekretærer, Holstebro provstiudvalg, Aarhus Nordre provstiudvalg, Vær og Nebel menighedsråd, Søborggård og Haralds me- nighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Jerne menighedsråd, Simmel- kær menighedsråd, Varde provstiudvalg, Vejle provstiudvalg, Aarhus Vestre provstiudvalg, Assens provstiudvalg, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Skt. Markus menighedsråd (Frederiksberg), Solvang menighedsråd, Rungsted me- nighedsråd, Lolland-Falsters stiftsråd og Ribe stiftsråd. Der er 7 høringsparter, som er imod samtlige forslag til øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De 4 er imod samtlige forslag i hø- ringsudkastet. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforsla- get. De resterende høringsparter er: Ærø menighedsråd, Biskoppen over Aalborg Stift og Klovborg-Tyrsting menighedsråd. Bemærkninger for forslag vedr. økonomi generelt Nørre Tranders menighedsråd vurderer anbefalingerne som positive for en fleksibel tilrettelæggelse af opgaveløsning og økonomistyring lokalt i menig- hedsråd og provsti. Skt. Nikolai menighedsråd finder, at der ud over tiltagene i høringsudkastet er behov for at udvikle skemamaterialet, der stilles til rådighed for menighedsrå- dene. Det drejer sig om mulighederne for at kvalificere økonomistyringen gen- nem skema for bevillingsoversigt og autoriserede skemaer for de kvartalsvise budgetopfølgninger. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er positivt, at de rejste for- slag vil give større lokal fleksibilitet i økonomistyringen. Landsforeningen note- rer sig positivt, at forslagene ikke reducerer menighedsrådenes selvstændige beslutningskompetence indenfor den udmeldte driftsramme og den givne an- lægsbevilling. Forslagene vil øge behovet for lokalt tilpasset vejledning og råd- givning af menighedsrådene, da der i mindre grad kan henvises til det lands- dækkende regelsæt. Flere af forslagene bygger på den præmis, at provstiet er den økonomiske grundenhed i folkekirken, og at kirkeskattemidlerne er fælles midler i provstiet/ligningsområdet, indtil de er fordelt til menighedsrådene. En præmis, som Landsforeningen tilslutter sig. Notat Side 36 Akt nr. 261327 3.1. Krav om målsætninger i budgettet Der er 145 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi er medtalt her. De- res navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Vester Assels menig- hedsråd, Humlebæk menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai me- nighedsråd, Bolbro menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd, Dan- marks Kirketjenerforening, Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, He- densted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Hel- singe menighedsråd, Egebæksvang menighedsråd, Sankt Knuds menighedsråd, Nykøbing Mors menighedsråd, Frederiksborg Slots menighedsråd, Varde me- nighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Næstved provstiudvalg, Sønder Års- lev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Sankt Knuds provstiudvalg og Nu- strup menighedsråd. Der er 13 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko- nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty- ring. De resterende høringsparter er: Hvilsom menighedsråd, Hjørring Fælles prov- stiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg, Gu- dumholm-Lillevorde menighedsråd, Tune menighedsråd Bemærkninger for krav om målsætninger i budgettet Øster Assels-Blidstrup menighedsråd bemærker, at denne anbefaling både på kort og især på længere sigt vil medvirke til at iværksætte en langt større grad af projektorienteret økonomistyring, både i de enkelte menighedsråd og i prov- stiet. Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at rådet i mange år har anført sognets målsætninger på forsiden af budgettet. Det giver menighedsrådet anledning til at fokusere sit arbejde. Målsætninger styrker kvaliteten i arbejdet. Møllevangskirkens menighedsråd støtter forslaget om, at menighedsrådet fremover skal skrive visioner ind i det endelige budget. Det har menighedsrå- dene i rådets provsti længe gjort, og rådet finder, at det er helt rigtig, både for at skabe gennemsigtighed i kirkens økonomi, og som målbar parameter for me- nighedsrådet ift. at have opfyldt målene. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (MKR) bifalder krav om beskrivelse af mål- sætninger i budgettet. MKR finder dette er et vigtigt redskab for at strategisk udvikle det lokale menighedsliv og for at fastholde opmærksomheden på de Notat Side 37 Akt nr. 261327 områder, som har at gøre med international solidaritet, mission, kirkeligt mi- grantarbejde, og kirkernes samfundsmæssige engagement. Danmarks Kirketjenerforening mener det giver gode muligheder, når menig- hedsrådet udfærdiger målsætninger i budgettet for at vise, at menighedsrådet og dets ansatte er en levende del af folkekirken. Det giver tryghed for menig- hedsrådet, den ansatte og brugeren af kirken at vide i hvilken retning, der skal arbejdes i en kommende periode. Provsteforeningen i Danmark støtter forslaget med den begrundelse, at det vil tydeliggøre, at budgettet skal være funderet på målsætning og klar prioritering. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at anvendt rigtigt er målsætnin- ger en mulighed for at tale om økonomisk prioritering uden at bruge tal. Det kan øge muligheden for at engagere menighedsrådene i den økonomiske prio- ritering. Det er positivt at gøre det til et krav, idet Landsforeningen af Menig- hedsråd dog ønsker en metode tilsvarende det nuværende skema i budgettet. Bemærkninger imod krav om målsætninger i budgettet Hvilsom menighedsråd bemærker, at det fortsat skal være frivilligt at formu- lere en budgetmålsætning. Det er i menighedsrådets optik pseudoarbejde at have krav om at formulere en budgetmålsætning, når den samme alligevel kan bruges år efter år. Det er i små sogne nogle få tusinde kroner, som kan ’priorite- res’ anderledes. Det langt største beløb går til løn, drift og vedligehold. Hjørring Fælles provstiudvalg mener, at det er bedst, at det er på frivillig basis og op til menighedsrådet. Provstiudvalget opfordrer menighedsrådene til at ar- bejde med målsætninger. Kirkeministeriets overvejelser vedr. krav om målsætninger i budgettet Kirkeministeriet finder det positivt, at der er opbakning til, at der i forbindelse med udarbejdelse af budgetterne arbejdes med målsætninger hos menigheds- rådene. Høringen giver således ikke anledning til ændringer. 3.2. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for til- lægsbevillinger Der er 144 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De resterende høringsparter er: Hvilsom menighedsråd, Hjørring Fælles prov- stiudvalg, Humlebæk menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menig- hedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Danmarks Kirketjenerforening, Ting- bjerg menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg Notat Side 38 Akt nr. 261327 Sankt Knuds menighedsråd, Fjelstrup menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Frederiksborg Slots menighedsråd, Varde me- nighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Pedersborg menigheds- råd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Næst- ved provstiudvalg, Sankt Knuds provstiudvalg, Nustrup menighedsråd, Tune menighedsråd Der er 24 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko- nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty- ring. De resterende høringsparter er: Hylletoft menighedsråd, Sankt Johannes me- nighedsråd, Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Viborg domprovstiudvalg, Tandslet menighedsråd, He- densted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Ege- bæksvang menighedsråd, Mørke menighedsråd, Værløse menighedsråd, Ring- sted menighedsråd, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand menighedsråd og Aarhus Domsogns menighedsråd. Bemærkninger for mulighed for etablering af reserve Sunds menighedsråd bifalder muligheden for, at der kan afsættes reserver til tillægsbevillinger bl.a. til grøn omstilling og lignende. Menighedsrådet bemær- ker, at det dog stadig er nødvendigt med en pulje til uforudsete udgifter. Vester Assels menighedsråd er indstillet på, at der skal være mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen, men ønsker ikke at afskaffe 5% midlerne. En pulje vil være hensigtsmæssig til eksempelvis grøn omstilling, heri indgår også at der skal etableres ladestandere til elbiler på kirkernes par- keringspladser i løbet af tre år. En puljes størrelse bør besluttes hvert år i et budgetsamråd. Eftersom den teknologiske udvikling foregår kontinuerligt, og der kan opstå nye presserende opgaver. Humlebæk menighedsråd støtter forslaget, men bemærker, at der ikke skal være tale om en blivende ordning, men en reserve som besluttes for én valgpe- riode ad gangen som midlertidig erstatning for 5 % midlerne. Nørre Tranders menighedsråd anfører i sit høringssvar, at kompetencen til at fastsætte reservens størrelse skal ligge hos menighedsrådene og besluttes på budgetsamråd, eller at der skal fastsættes et maksimum for %-del af det sam- lede ligningsbeløb i provstiet, hvis kompetencen ligger hos provstiudvalget. Skt. Nikolai menighedsråd støtter muligheden for, at provstiet kan afsætte en reserve til tillægsbevillinger, men det er rådets opfattelse, at formålsbestem- melsen er beskrevet meget løst og ukonkret. Da disse reserver alt andet lige ta- ges ud af den samlede økonomiske ramme, så vil der være en risiko for, at ram- mebevillingerne til de enkelte menighedsråd udhules. Notat Side 39 Akt nr. 261327 Vær og Nebel menighedsråd støtter forslaget om, at provstiudvalget kan af- sætte en reserve til tillægsbevillinger med den begrundelse, at det vil lette mange ting i dagligdagen. Forslaget repræsenterer dog også en risiko for, at der sker en kompetenceglidning fra menighedsrådet til provstiudvalget. Dette for- hold bør lokalt være til obligatorisk drøftelse på de årlige budgetsamråd. Ringkøbing provstiudvalg støtter i deres høringssvar forslaget med den be- grundelse, at det vil betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsråde- nes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår. Aarhus Nordre provstiudvalg støtter forslaget om en reserve, som kan udmøn- tes løbende i budgetåret. Det synes afgørende, at det stadig er provstiudvalget, der tager ansvaret for udmøntningen. Foreningen af provstisekretærer er positive overfor indførelse af en reserve, der kan bruges bredere end den nuværende 5 % pulje. Det vil give en større smidighed for provstiudvalget og for menighedsråd i løbet af et regnskabsår. Provsteforeningen i Danmark bemærker, at forslaget vil skabe større fleksibili- tet i løbet af året. Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at forslaget er et godt alternativ til oprettelse af puljer i provstierne. Tillægsbevillinger kan dække det samme behov som puljer og kan gøres mere gennemskueligt end en række af puljer med forskellige formål. Tillægsbevillinger kan medvirke til en mere fleksibel økonomistyring. Det er væsentligt, at det er op til menighedsrå- dene i det enkelte provsti om og i hvor høj grad, muligheden skal benyttes. Både beslutningen om at afsætte en reserve og reservens størrelse bør træffes på budgetsamrådet. Beslutningen bør kunne træffes på ethvert budgetsamråd i valgperioden. Tillægsbevillinger vil give provstiudvalget en betydelig større indflydelse på prioriteringerne i de enkelte menighedsråd end hidtil. Der bør være en stor åbenhed om efter hvilke principper, der ydes tillægsbevillinger i det enkelte provsti. Det anføres, at menighedsrådene kan beslutte at have be- sluttende budgetsamråd, som dermed får kompetencen til at yde tillægsbevil- linger. Bemærkninger imod mulighed for etablering af reserve Sankt Johannes menighedsråd bemærker i deres høringssvar, at 5 % midlerne ønskes afskaffet for at komme tættere på, at sognene selv administrerer de midler, som er sognenes fra oprindelsen. Yderligere finder menighedsrådet, at både reserver og 5 % midler lægger et ekstra lag af beslutningsmæssig infra- struktur ovenpå en i forvejen kompliceret ramme for budgethåndtering. Karlebo menighedsråd bemærker, at det er relevant at have en vis mindretals- beskyttelse i provstiudvalget, da en forhøjelse uden loft vil udhule det enkelte menighedsråds driftsramme tilsvarende. Derfor foreslås, at det maksimale be- løb provstiudvalget kan afsætte til uforudsete udgifter forhøjes fra 5% til 7% af ligningsgrundlaget, og at beløbet kan anvendes til såvel uforudsete som øvrige drifts- og anlægsudgifter. Notat Side 40 Akt nr. 261327 Øster Assels-Blidstrup menighedsråd finder, at denne anbefaling indeholder en beskrivelse, som virker ekstremt bureaukratisk og unødigt kompleks. Det er glimrende at have en reserve til tillægsbevillinger, men ifølge beskrivelsen (så- ledes som rådet har forstået denne) skal denne træde i stedet for 5%-midlerne, som der til stadighed vil være et stort behov for. Herudover er bestemmelsen om, at der skal træffes beslutning om reserven på første budgetsamråd efter et menighedsrådsvalg, særdeles uhensigtsmæssig. På dette budgetsamråd delta- ger mange nyvalgte, som ikke har nogen indsigt i økonomistyringen i hverken menighedsråd eller provsti. Hvis man endelig vil begrænse beslutningen til kun at foregå 1 gang hvert 4. år, så bør det være ved 2. budgetsamråd efter et me- nighedsrådsvalg, så menighedsrådsmedlemmerne har haft en chance for at sætte sig ind i deres arbejde. Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at tillægsbevillinger vil give provstiudval- gene langt større indflydelse på prioriteringerne i sognene. Der er tale om et kompetenceskred fra menighedsrådene til provstiudvalgene, som reducerer den lokale, folkelige motivation i menighedsrådene. Rådet mener, at hvis for- slaget gennemføres, vil det kræve, at der på hvert års budgetsamråd træffes be- slutning om reservemidlernes størrelse og de principper, hvorefter midlerne fordeles. Desuden bør der forud for budgetsamrådet udsendes en skriftlig be- retning fra provstiudvalget om reservemidlernes forbrug og tildeling i henhold til de besluttede principper i det foregående år. Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd og Korning menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at det er helt afgørende, at nuvæ- rende praksis, hvor budgetsamrådet disponerer puljemidler til 5%, anlæg, kir- kegårde, energi og kirkeliv, kan fortsætte. Puljerne oprettes ikke til øremær- kede projekter. Det er vigtigt, at der ikke stilles krav om øremærkning af midler til f.eks. fremtidige anlægsopgaver, som ikke er kendte på tidspunktet for be- slutning i budgetsamrådet. Et medlem af Aarhus stiftsråd er imod oprettelse af mulighed for reserve. De øvrige har ingen bemærkninger. Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger Der er fra folkekirkens menighedsråd og provstiudvalg generelt opbakning til, at der etableres mulighed for at oprette en reserve, som kan anvendes bredere end til uforudsete og uopsættelige udgifter. Nogle bemærkninger imod forslaget lægger vægt på, at man ikke ønsker at af- skaffe provstiudvalgets adgang til under alle omstændigheder at kunne afsætte en reserve på 5 %. Andre bemærkninger imod forslaget relaterer sig primært til menighedsråde- nes mulighed for at få indsigt samt mulighed for at påvirke reservens størrelse. Det angives således bl.a., at menighedsrådene grundigt bør orienteres om re- servens anvendelse, ligesom menighedsrådene bør have indflydelse på, hvor mange midler som fordeles i den ordinære budgetproces, og hvor mange som sættes i reserven. Notat Side 41 Akt nr. 261327 Det anføres tillige, at det ikke er tilstrækkeligt, at man på budgetsamrådet kun tager stilling hvert fjerde år til behovet for en reserve. Der bør tages stilling hvert år. Endelig gøres der i høringssvarene opmærksom på, at provstiudvalget får udvi- det sine kompetencer, hvis provstiudvalget alene skal træffe beslutning om re- servens anvendelse. Derfor foreslås det, at menighedsrådene skal have mulig- hed for at have besluttende budgetsamråd vedrørende reservens anvendelse. Kirkeministeriet vurderer på den baggrund, at høringen giver anledning til at ændre lovforslaget, således at provstiudvalgets mulighed for under alle om- stændigheder at afsætte op til 5 % af ligningsbeløbet til en reserve fastholdes, mens budgetsamrådet i stedet gives kompetence til hvert år at beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbeløbet. For at sikre ensartede retningslinjer for administration af en afsat reserve, uanset størrelsen, udvides reservens anvendelsesområde i alle tilfælde til at omfatte alle kirkelige aktiviteter i ligningsområdet. Såfremt det ikke ønskes, at provstiudvalget skal have mulighed for at afsætte en reserve til dette formål, kan menighedsrådene fortsat vælge at have besluttende budget- samråd. Det er Kirkeministeriets forventning, at det i udmøntningen af regler vedrø- rende budget og regnskab for menighedsråd og provstiudvalg, vil blive sikret, at der i regnskabet oplyses, hvordan reserven er anvendt. Det vil også blive en del af budgetprocessen, at reservens størrelse samt forventede anvendelse be- lyses. 3.3. Mulighed for vedtagelse af visse lokale tilpasninger, herunder gennemsig- tighed vedr. projektbevillinger, til den lokale budgetproces Der er 145 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Hjørring Fælles prov- stiudvalg, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bramdrup me- nighedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Fensmark menighedsråd, Tul- strup-Faurholt menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Hel- singe menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg, Sankt Knuds menighedsråd, Torsted menighedsråd, Værløse menighedsråd, Varde menighedsråd, Skander- borg provstiudvalg, Hee menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Buddinge menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Ringsted menighedsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg, Virum menighedsråd Der er 20 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko- nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til Notat Side 42 Akt nr. 261327 lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty- ring. De resterende høringsparter er: Aarhus domprovstiudvalg, Hylletoft menig- hedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Egebæksvang menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Sønder Års- lev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Sankt Knuds provstiudvalg, Tune menighedsråd Bemærkninger for mulighed for lokale tilpasninger til budgetprocessen, herun- der projektbevillinger. Humlebæk menighedsråd støtter muligheden for projektbevillinger og øget fleksibilitet og forkortelse af processen for budgetlægning. Ved først at udarbej- det budgettet, når ligningen kendes, og budgetlægningen dermed ligger tættere på budgetåret, opnås mere aktuelle og realistiske budgetter, ligesom arbejds- byrden lettes væsentligt. Søborggård og Haralds menighedsråd bemærker, at der vil være behov for en klar definition af projektbevillinger for at adskille disse fra anlægsbevillinger og driftsbevillinger i den lokale budgetproces. Sct. Nicolai menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det giver meget mere råderum i budgetprocessen, hvor der bliver bedre tilpasning af til- bud og andre udgifter, som bliver mere aktuelle. Bolbro menighedsråd støtter forslaget om oprettelse af mulighed for projekt- bevillinger, men er imod oprettelsen af andre muligheder for lokal tilpasning til budgetprocessen. Vær og Nebel menighedsråd bemærker, at det er positivt, at provstiudvalget fremover skal kunne yde projektbevillinger indenfor driftsrammen. Forslaget repræsenterer dog også en risiko for, at der sker en kompetenceglidning fra menighedsrådet til provstiudvalget. Dette forhold bør lokalt være til obligato- risk drøftelse på de årlige budgetsamråd. Foreningen af provstisekretærer er principielt positiv overfor forslaget. Men jo flere ”lokale løsninger” jo vanskeligere kan undervisning og mentorfunktionen blive, når en ny sekretær ansættes. Samtidig ønskes åbnet en muligheden for, at menighedsråd og provstiudvalg kan aflægge et budget, hvor udgifter og ind- tægter kan periodiseres hen over året. Dette understøtter den tekniske løsning ikke i dag. Såfremt denne mulighed var til stede, vil den løbende regnskabsaf- læggelse være mere tydelig og kræve mindre forklaringer året igennem. Provsteforeningen i Danmark støtter, at der indføres en budgetmodel, så der kan gives projektbevillinger til et bestemt midlertidigt driftsformål. Med pro- jektbevillinger vil transparens og overblik fremmes, så det er tydeligt, at disse penge er øremærket til et bestemt formål. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at muligheden for projektbevil- linger vil kunne reducere den uhensigtsmæssige brug af anlægsbevillinger til driftsformål, der ses eksempler på. Muligheden for en kortere og mere fleksibel Notat Side 43 Akt nr. 261327 budgetproces kan medføre en positiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg. Det er væsentligt, som det også anføres i rapporten, at mulig- heden for projektbevillinger ikke medfører en fastlåsning af en større del af menighedsrådenes driftsrammer, end der er praksis for i dag. Det er væsent- ligt, at provstiudvalget indenfor den foreslåede mere fleksible ramme påtager sig ansvaret for at tilrettelægge en budgetproces, som er hensigtsmæssig for menighedsrådene. Bemærkninger imod mulighed for lokale tilpasninger til budgetprocessen, her- under projektbevillinger Sankt Johannes menighedsråd mener ikke, at yderligere en kategori (projekt- bevillinger) inden for budgetterminologien vil føre til klarhed. Til gengæld ef- terspørger menighedsrådet modernisering og digitalisering af budget- og regn- skabsprocesserne, således at man slipper af med papirbilag. Endelig ser menig- hedsrådet positivt på muligheden for at fravælge den del af budgetprocessen, som omhandler de foreløbige rammer. Øster Assels-Blidstrup menighedsråd finder denne anbefaling bekymrende, idet den let – hvis den sættes i værk – kan medføre øget bureaukrati, øget tids- forbrug og øgede udgifter, især i de små menighedsråd, hvor det formentlig vil kræve professionel bistand at udarbejde disse projektregnskaber. Rådet finder forslaget om mulighed for lokale tilpasninger uigennemskuelig. Vester Assels menighedsråd finder den hidtidige årlige driftsramme som et ud- mærket styringsredskab i det enkelte menighedsråd. Særlige projektregnska- ber vil vel kræve yderlige regnskabsmæssige tiltag. Når et anlægsprojekt er færdiggjort, bliver der udfærdiget er regnskab for det. Rådet mener derfor ikke at der er behov for en mulighed for projektbevilling. Rådet finder overordnet, at budgetprocessen fungerer. Rådet er dog åbent over for, at der bliver mulig- hed for lokalt at vedtage en anden proces, som er tilpasset lokale forhold. Ringsted menighedsråd er imod projektbevillinger, da det indebærer en stor ri- siko for flytning af kompetence fra menighedsråd til provstierne. Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for vedtagelse af visse lokale til- pasninger, herunder gennemsigtig vedr. projektbevillinger, til den lokale bud- getproces De indsendte høringssvar viser generelt stor opbakning til en mere fleksibel budgetproces, som kan påvirkes lokalt. Kirkeministeriet vil fortsat sikre, at der findes en standard budgetproces, som de provstier, som ikke vedtager sin egen proces, kan benytte. Bl.a. Foreningen af Provstisekretærer gør opmærksom på, at lokale ordninger vil gøre det vanskeligere at rådgive, understøtte og hjælpe menighedsråd og provstiudvalg, når der vedtages lokale processer. Kirkeministeriet er enig i denne betragtning, men finder, at fordelene ved en budgetproces, som er til- passet lokale forhold, opvejer de negative aspekter. Notat Side 44 Akt nr. 261327 De mest kritiske høringssvar vedrører muligheden for projektbevillinger, som opfattes bureaukratiske, ligesom det frygtes, at de vil kunne medføre en kom- petenceglidning fra menighedsråd til provstiudvalg, hvor provstiudvalget får større kontrol med menighedsrådenes driftsramme. Intentionen med lovforslaget er ikke, at provstiudvalget skal binde en større del af menighedsrådenes rammer, end det allerede sker, men at det bliver tyde- ligere for alle, hvis der indenfor rammerne, er midler som er tidsbegrænsede og på forhånd er aftalt disponeret til særlige formål. Praksis er i dag, at mid- lerne, selv om det er drift, placeres som anlægsmidler, eller at der, selv om det ikke ligger indenfor den nuværende økonomilovs rammer, indgås aftaler mel- lem provstiudvalg og menighedsråd om anvendelse af dele af driftsrammen til bestemte anskaffelser eller projekter. Det er derfor Kirkeministeriets opfattelse, at der med forslaget skabes større åbenhed om anvendelsen af menighedsrådenes driftsmidler, og særligt hvor meget af midlerne, som menighedsrådene reelt selv disponerer. Kirkeministeriet ser i øvrigt ingen hindringer for, at provstiudvalg måtte vælge ikke at fastsætte beløb til projektbevillinger, men blot lade driftsbevillinger til projekter indgå i den almindelige driftsramme. Kirkeministeriet foreslår herefter, at der ikke foretages ændringer i det ud- sendte udkast til lovforslag. 3.4. Mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægs- og projektmidler og mulig- hed for at foretage central opsparing af anlægsmidler Der er 142 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Vester Assels menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Agerbæk menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Fre- deriks Kirkes menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, He- densted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Frede- rikshavn provstiudvalg, Egebæksvang menighedsråd, Sankt Knuds menigheds- råd, Nykøbing Mors menighedsråd, Varde menighedsråd, Skanderborg provsti- udvalg, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Næstved provstiudvalg, Sankt Knuds provstiudvalg, Nustrup menighedsråd, Tune menighedsråd Der er 18 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko- nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty- ring. Notat Side 45 Akt nr. 261327 De resterende høringsparter er: Hylletoft menighedsråd, Kollerup-Fjerritslev menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Værløse menighedsråd, Taastrup Ny- kirke menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Domsognsmenig- hedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand menighedsråd og Aarhus Domsogns menighedsråd. Bemærkninger for mulighed for tilbageførelse af ubrugte midler og central op- sparing Øster Assels-Blidstrup menighedsråd støtter forslaget. Efter rådets opfattelse burde det være muligt for provstiudvalget at anvende disse midler til uforud- sete, store projekter, i stedet for, at de blot skal stå ”i venteposition”. Vester Assels menighedsråd finder, at der kan være gode grunde til, at et an- lægsprojekt bliver forsinket, såsom håndværkermangel. Så der er behov for en vis fleksibilitet. Anlægsprojekter kan strække sig over flere år, og når en ansøg- ningsprocedure både involverer stifter og andre kirkelige myndigheder kan sagsgangen blive langstrakt. Så hvis midler skal tilbageføres, bør der tages hen- syn til ovennævnte synspunkter. Rådet kan tilslutte sig forslaget om mulighed for central opsparing af anlægsmidler. Humlebæk menighedsråd støtter forslaget vedr. mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægs- og projektmidler, men finder det uhensigtsmæssigt at give mulighed for central opsparing med den begrundelse, at det i visse provstier kan bidrage til at fratage menighedsrådet dets status som selvstændig juridisk enhed med selvstændig økonomi og ledelse. Agerbæk menighedsråd kommenterer, at det er et super forslag med at lade anlægsopsparingen blive i provstiet. Rådet har et par års erfaring med det som en forsøgsordning og har kun ønske om, at den ordning bliver gjort permanent. Ringkøbing provstiudvalg støtter i deres høringssvar forslaget med den be- grundelse, at det vil betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsråde- nes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår. Foreningen af provstisekretærer støtter forslaget om mulighed for tilbageførsel med den begrundelse, at der ligger mange uforbrugte midler, nogle gange i mange år, som med dette forslag kan anvendes andre steder, hvor der er behov. Samlet set vil det give en bedre økonomistyring og være til gavn for sognene på længere sigt. Foreningen foreslår, at kirkeministeren, i bemyndigelsen til at fastsætte regler for disponering og omdisponering, stadig fastholder, at der ikke kan omdisponeres mellem drift, anlæg og projektbevillinger uden provsti- udvalgets godkendelse. Foreningen støtter forslaget om mulighed for central opsparing, men bemærker i den forbindelse, at det giver endnu en opgave til provstisekretæren. Provsteforeningen i Danmark skriver i sit høringssvar, at forslaget vil fremme et helhedsperspektiv, så der kan flyttes rundt på pengene, såfremt et bevilget anlæg ikke bliver realiseret. Notat Side 46 Akt nr. 261327 Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er god økonomistyring, at ikke anvendte midler tilbageføres. Muligheden for central opsparing af anlægs- midler giver mulighed for en mere effektiv likviditetsstyring. Angående opspa- ring af anlægsmidler er det væsentligt, at der i provstiudvalgene arbejdes med stor gennemsigtighed, så der opbygges tillid til, at opsparingen kommer det til- tænkte menighedsråd til gode. Bemærkninger imod mulighed for tilbageførelse af ubrugte midler og central opsparing Kollerup-Fjerritslev menighedsråd er meget betænkelige ved at give provstiud- valget mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægs- og projektbevillinger til provstiets reserver. Menighedsrådet mener ikke, det vil fremme menighedsrå- denes incitament til at foretage besparelser. Haderslev domprovstiudvalg bemærker, at de nuværende regler ved mindre- forbrug af anlægsmidler fungerer tilfredsstillende, idet de kan overføres til frie midler og dermed kan ligningsbeløbet til drift reduceres i kommende budget. Denne ordning understøtter den vigtige samtale om provstiets samlede budget, så det bliver tydeligt, at midlerne i et provsti er ”fælles.” Et medlem af Aarhus stiftsråd er imod mulighed for lokal tilpasning af budget- processen. De øvrige har ingen bemærkninger. Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for tilbageførelse af ubrugte midler og central opsparing Kirkeministeriet ser i høringssvarene opbakning til at gøre håndteringen af ubrugte anlægsmidler lettere samt give mulighed for central opsparing af an- lægsmidler. Forslagene opleves som lovliggørelse af eksisterende praksis i flere provstier, og af andre provstier som en smidiggørelse af en praksis, som efter de gældende regler kun har kunnet gennemføre i forbindelse med den ordi- nære budgetproces. Kirkeministeriet er enig med de menighedsråd, som gør opmærksom på, at an- lægsprojekter kan blive forsinkede, og at en forsinkelse ikke må medføre, at provstiet tager de resterende anlægsmidler. Man vil fortsat kunne tilbageføre midler som en del af den ordinære regnskabs- og budgetproces, men nu bliver det muligt at gøre dette løbende. Kirkeministeriet foreslår, at der ikke foretages ændringer i udkastet til lov- forslaget. 3.5. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menigheds- råds og provstiudvalgets regnskaber Der er 151 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her. Notat Side 47 Akt nr. 261327 Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De resterende høringsparter er: Sankt Johannes menighedsråd, Karlebo menig- hedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Vester Assels menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Humlebæk menighedsråd, Sct. Nicolai menig- hedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Fensmark menighedsråd, Tulstrup-Faurholt menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løs- ning menighedsråd, Korning menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Frederiks- havn provstiudvalg, Egebæksvang menighedsråd, Torsted menighedsråd, Ny- købing Mors menighedsråd, Verninge menighedsråd, Værløse menighedsråd, Hee menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Buddinge menig- hedsråd, Pedersborg menighedsråd, Ringsted menighedsråd, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg, Virum menighedsråd Der er 16 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko- nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty- ring. De resterende høringsparter er: Bolbro menighedsråd, Bagsværd menigheds- råd, Sankt Knuds menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Haderslev Doms- ogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Sankt Knuds provstiudvalg, Aarhus Domsogns menighedsråd, Tune menighedsråd Bemærkninger for ophævelse af krav om godkendelse af regnskab Vester Assels menighedsråd kan tilslutte sig dette forslag, da det fremmer aktu- aliteten med en tidligere offentlighed i forvaltningen uden unødige forsinkel- ser. Tilsynet svækkes ikke. Sct. Nicolai menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at forslaget er med til at styrke menighedsrådets egen kompetence og beslutningsdygtighed. Tidligere offentliggørelse den 1. april er positivt og afkorter processen. Foreningen af provstisekretærer er positiv overfor forslaget, særligt da regn- skaber bliver hurtigere tilgængelige og derfor relevante og brugbare. Der øn- skes mulighed for, at der via Økonomiportalen kan trækkes regnskabstal både på formål og art samtidig. Ligeledes at der kan trækkes relevante tal fra inde- værende år fra økonomiportalen til understøttelse af menighedsrådenes kvar- talsrapport, som p.t. ikke er fyldestgørende for et ordentligt tilsyn. Forbedres muligheden for et ordentlig tilsyn i løbet af året, er den procesmæssige godken- delse af regnskabet overflødig. Provsteforeningen i Danmark støtter forslaget med den begrundelse, at det vil fjerne en godkendelsesprocesdure, der ikke tilfører nogen værdi. Samtidig vil Notat Side 48 Akt nr. 261327 det fremme en hurtigere offentliggørelse og dermed gøre processen mere transparent. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget kan medføre en posi- tiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg. Landsforeningen af Menighedsråd har den opfattelse, at provstiudvalgets tilsyn udøves gennem budgetopfølgninger og revisors revisionserklæring og protokol, og ikke gen- nem godkendelsen af regnskabet. Bemærkninger imod ophævelse af krav om godkendelse af regnskab Randers Søndre provstiudvalg og Randers Nordre provstiudvalg bemærker, at det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre menighedsrådenes regnskaber alle- rede den 1. april. Provstiudvalg bør have mulighed for at bede om rettelser for at sikre et retvisende regnskab, hvorfor fristen bør sættes til den 15. september i stedet (umiddelbart efter revision). Et medlem af Aarhus stiftsråd er imod ophævelsen af krav om tilsynsmyndig- hedens godkendelse af regnskabet. De øvrige har ingen bemærkninger. Kirkeministeriets overvejelser vedr. ophævelse af krav om godkendelse af regnskab Af de indkomne høringssvar fremgår det alt overvejende, at såvel menigheds- råd og provstiudvalg opfatter ændringen som en afbureaukratisering og en let- telse i såvel menighedsråds- som provstiudvalgsarbejdet. Der ses også de fleste steder positivt på, at menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber of- fentliggøres tidligere. Kirkeministeriet foreslår, at der ikke foretages ændringer i forhold til det lov- udkast, som har været sendt i høring. I forhold til fristen for offentliggørelse af regnskaberne, er det Kirkeministeri- ets forventning, at et opdateret cirkulære om kirke- og provstiudvalgskasser- nes budget, regnskab og revision m.v., sendes i høring inden det træder i kraft. Her vil der skulle tages stilling til endeligt tidspunkt for offentliggørelse. 3.6. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Der er 148 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Vester Assels menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Humlebæk menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Ejby menighedsråd, Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning Notat Side 49 Akt nr. 261327 menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg, Ege- bæksvang menighedsråd, Nykøbing Mors menighedsråd, Frederiksborg Slots menighedsråd, Værløse menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Gudum- holm-Lillevorde menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Doms- ogns menighedsråd, Haderslev somprovstiudvalg, Sønder Årslev menigheds- råd, Brabrand menighedsråd, Sankt Knuds provstiudvalg, Nustrup menigheds- råd, Tune menighedsråd Der er 7 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko- nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1. Generel opbakning til lovforslaget og afsnit 3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty- ring. Bemærkninger for krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd støtter forslaget og bemærker, at der bør fastsættes en frist for offentliggørelse af dagsordener og referater (f.eks. senest et fast antal dage efter et møde). Sct. Nicolai menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at kravet til offentlighed og transparens for provstiudvalgene, herunder budgetudvalgsmø- der, bør være på niveau med menighedsrådene, ikke mindst i lyset af den større frihed provstiudvalgene tillægges med lovforslaget. Alle møder, der er offentlige, bør være planlagte og kendte af offentligheden. Dagsorden og referat med angivelse af, hvorledes hver enkelt har stemt ved sagernes afgørelse, of- fentliggøres. Provsteforeningen skriver i sit høringssvar, at forslaget ligger i naturlig forlæn- gelse af lovkravet om offentliggørelse af menighedsrådenes dagsorden mv. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at der er stort behov for en større gennemsigtighed, og at de anførte forslag er ukonkrete. Landsforeningen foreslår et krav om offentliggørelse af sammensætningen af budgetudvalget, of- fentliggørelse af konstituering i provsti- og budgetudvalg, registrering af kon- stituering i provstiudvalg og budgetudvalg, offentliggørelse af provsti- og bud- getudvalgs mødeplaner, offentliggørelse af information om provstiernes og lig- ningsområdets økonomi. Endvidere bemærker Landsforeningen af Menigheds- råd, at fællesbestyrelser bør omfattes af de samme krav om offentlighed, som gælder for provstiudvalg og budgetudvalg. Kirkeministeriets overvejelser vedr. krav om offentliggørelse af dagsorden, be- slutningsprotokol m.v. for provstiudvalg og budgetudvalg Kirkeministeriets vurdering er, at opdateringen af reglerne for dette punkts vedkommende for de fleste er en stadfæstelse af den praksis, som allerede eksi- sterer. Der er således kommet meget få høringssvar, som ikke kan støtte forsla- get, og der er ikke angivet særligere årsager til den manglende opbakning. Notat Side 50 Akt nr. 261327 Jf. Landsforeningen af Menighedsråds ønske om omfanget af krav til gennem- sigtighed, vil Kirkeministeriet bringe disse forslag ind i arbejdet med at opda- tere bekendtgørelse om provstiudvalgenes og budgetudvalgenes virksomhed. Denne bekendtgørelse vil blive sendt i høring inden den træder i kraft. Kirkeministeriet foreslår, at der ikke ændres i det udkast til opdateret lovgiv- ning, som har været sendt i høring, idet der dog i lovforslagets bemærkninger indskrives en opfordring til, at fællesbestyrelser har åbenhed om sit arbejde på samme måde som budgetudvalg og provstiudvalg jf. Landsforeningen af Menig- hedsråds bemærkning. Denne opfordring vil blive gentaget i Kirkeministeriets vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. Kirkeministeriet generelle overvejelse vedrørende øget transparens og fleksi- bilitet i den lokale økonomistyring Kirkeministeriet har i gennemgangen af de indkomne høringssvar noteret sig ønsker og ideer til udviklingen af den systemunderstøttelse, som menighedsrå- dene har i dag. For de dele som Kirkeministeriets administrerer, vil disse ideer indgå i det kommende arbejde med folkekirkens lokale økonomi. Dette arbejde er forankret i Lokaløkonomigruppen, hvor Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Foreningen af Provstisekretærer, Kordegneforeningen og stiftskontorcheferne er repræsenteret. Hertil skal lægges forslag, som vedrører regnskabssystemet, som Kirkeministeriet ikke ejer. Disse forslag vil løbende blive videreformidlet til EG Brandsoft, som leverer regnskabssystem til de fle- ste menighedsråd. 4. Øvrige synspunkter 29 høringsparter skriver, at det i høringsperioden fra 7. juli til 18. august ikke har været muligt at afholde ordinære råds-/udvalgsmøder. Disse høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Øster Lindet menighedsråd, Ringkøbing provstiudvalg, Engesvang menighedsråd, Hvilsom menighedsråd, Nørre Tranders menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Jerne menigheds- råd, Slangerup menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Hadsten menighedsråd, Inger Bidstrup (formand Risbjerg menighedsråd), Sct. Hans menighedsråd, Rungsted menighedsråd, Fjelstrup menighedsråd, Hans Egede menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Johnny Winther Holbech (formand Rønne menigheds- råd), Kirsten Lund Larsen (formand Brønshøj menighedsråd), Hee menigheds- råd, Helsingør stiftsråd, Raklev menighedsråd, Vesterbro menighedsråd, Kø- benhavns stiftsråd, Vor Frue-Vesterbro provstiudvalg, Valby menighedsråd, Vi- borg stiftsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Egeris menighedsråd Andre bemærker at høringsudkastet har været drøftet på ekstraordinært ind- kaldte møder. Notat Side 51 Akt nr. 261327 Flere høringssvar udtrykker utilfredshed med høringsfristens varighed og pla- cering. Kirkeministeriet har derudover modtaget klager over, at høringsfristen er for kort fra 20 høringsparter. Disse høringsparter er: Landsforeningen af Menighedsråd, Staby menigheds- råd, Gladsaxe menighedsråd, Avedøre menighedsråd, Odder provstiudvalg, Nørre Snede og Hampen menighedsråd, Gørding-Bur-Vemb menighedsråd, Ringkøbing menighedsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Ødsted-Jerlev menighedsråd, Ruds-Vedby menighedsråd, Skælskør-Eggeslevmagle menig- hedsråd, Ny Sogn og Gl. Sogn menighedsråd, Dyrup menighedsråd, Støvring-Sø- rup-Gravlev menighedsråd, Ribe Domsogns menighedsråd, Nørrebro provsti- udvalg, Kerte menighedsråd, Glostrup menighedsråd og Vejle provstiudvalg. I forhold til høringsfristen og periodens placering, har Kirkeministeriet den 17. august 2022 sendt svar til Landsforeningen af Menighedsråd vedrørende Landsforeningens henvendelse til Kirkeministeren om høringsperiode og frist. Svaret er også delt med alle menighedsråd og provstiudvalg på folkekirkens intranet (DAP). Kirkeministeriet har nøje undersøgt muligheden for at færdiggøre arbejdsgrup- pens arbejde tidligere eller for at flytte eller forlænge den efterfølgende hø- ringsperiode. Men det har desværre ikke været muligt. Af hensyn til den proces, som lovforslaget skal gennemgå efter høringen og in- den fremsættelse og behandling i Folketinget, har det ikke været muligt at flytte høringsfristen til et senere tidspunkt uden at påvirke muligheden for, at de nye regler kan træde i kraft til brug for de lokale kassers budgetproces for 2024. Den lokale budgetproces indledes allerede i marts 2023, og det er vigtigt at være opmærksom på, at der også efter lovforslagets ikrafttrædelse vil være behov for betydelige ændringer i cirkulærer og bekendtgørelser i medfør af lovgivningen, ligesom en række it-systemer, som understøtter de økonomiske processer, vil skulle opdateres. En udsættelse af høringsperioden vil desuden påvirke muligheden for at vide- reføre visse ordninger og organiseringer af det lokale menighedsrådsarbejde, som er etableret under forsøgslovgivningen. Hjemlen til at opretholde de etab- lerede lokale forsøg gælder alene til udgangen af 2023. Implementering og fremtidigt ressourcetræk Nogle høringssvar forholder sig til behovet for ressourcer i forbindelse med im- plementeringen af den opdaterede lovgivning. Roskilde stiftsråd vurderer, at den administrative merbelastning ved etablering af en række nye spilleregler kan blive ganske stor i en overgangsperiode og næppe bør undervurderes. Derudover kan der blive tale om et generelt øget udgiftspres, fordi et udvidet personaleforbrug i provstier og samarbejder ikke uden videre kan modsvares af mindre personaleforbrug i sognene. Det skyldes manglende delelighed i personaleforbruget pga. få medarbejdere i mange af de mindre sogne. Notat Side 52 Akt nr. 261327 Gentofte provstiudvalg skriver i sit høringssvar, at det er afgørende for imple- menteringen af de nye muligheder, at de kommunikeres ud til menighedsråd og provstiudvalg på en let forståelig måde, så de ikke bidrager yderligere til kompleksiteten. Det kunne understøttes af møder på stiftsniveau, hvor mulig- hederne præsenteres og drøftes. Kirkeministeriet anerkender, at det vil kræve ressourcer at implementere de nye regler, hvis de nye muligheder skal blive en succes. Det er dog vigtigt at holde for øje, at det er nye muligheder som åbnes for menighedsråd og provsti- udvalg. Der er således tid til at lade ønsket om at benytte mulighederne vokse frem nedefra i organisationen. Kirkeministeriet noterer bemærkningerne om, at der skal benyttes ressourcer på at implementere. Forslag til Kirkeministeriets kontinuerlige arbejde med at forbedre rammerne for de lokale kasser Haderslev domprovstiudvalg opfordrer til, at der opfølgende (efter lovforsla- get) igangsættes et udvalgsarbejde, hvor hovedvægten ligger på en justering af de nuværende økonomiredskaber med særlig opmærksomhed på rapportering til det enkelte menighedsråd. Især balanceposterne er vanskelige at formidle. Dette udvalgsarbejde vil sandsynligvis ikke medføre lovændringer, og medlem- merne kunne med fordel være dygtige regnskabsførere, dygtige valgte kasse- rere, dygtige provstisekretærer på det økonomiske område. Vesterbro menighedsråd og Holmens og Østerbro provstiudvalg ønsker, at det bliver muligt for folkekirkens lokale kasser at låne penge af hinanden. Engesvang menighedsråd støtter de ændringer, der lægges op til i lovforslaget, men kommenterer at det ikke ændrer væsentligt på de problemer menigheds- rådene oplever. Det kirkelige liv skal fortsat forankres lokalt, som det anbefales i rapporten, der ligger til grund for lovforslaget. Men det administrative ansvar er ikke grundlaget for det kirkelige liv. Man kan fortsat udvikle et kirkeliv med gudstjenester, undervisning, mission og diakoni uden at have ansvar for over- ordnede økonomiske rammer, bygningsvedligeholdelse, kirkegårdsdrift og per- sonaleansvar. Det er sådan set ligegyldigt, hvilken myndighed, der bevilger rammerne. Der er ingen grund til, at de mennesker, der gerne vil arbejde med at udvikle det kirkelige liv, også er de samme mennesker, der skal administrere ressourcerne og mange andre opgaver som kirkegårdsdrift og bygningsvedlige- holdelse. Det er derfor menighedsrådet anbefaling, at så mange administrative opgaver og ansvar som muligt lægges op på et andet niveau. Der er tydeligvis mange aktører i folkekirken, der ønsker at fastholde den magt, der er ligger i at have administrative ansvar og opgaver. Det er godt, at de har den interesse og det overskud. Men det er ikke rimeligt, at de påtvinger andre, der ikke har de interesser og overskud, til at stå med samme administrative ansvar og opgaver i de menigheder, hvor man har valgt at yde et frivilligt arbejde af hensyn til det lokale kirkelige liv. Ikke alle sogne har økonomisk grundlag for at ansætte en kordegn, og ansættelse af en kordegn flytter heller ikke ansvaret, som fortsat ligger hos de menighedsrådsmedlemmer, der hverken har kompetencer, evner eller interesser for de administrative opgaver. Det er godt, at der nu lægges op Notat Side 53 Akt nr. 261327 til en lettere adgang til at etablere samarbejde med andre sogne. Men det kræ- ver fortsat, at nogle vil samarbejde. Nørre Tranders menighedsråd ønsker, at forslaget udvides med en ændring af kap. 2 og 3 (bl.a. § 9 § 17) i lov om menighedsråd, så det bliver muligt for det enkelte menighedsråd at fordele ansvar og opgaver, som det passer bedst til lo- kale forhold. Nørre Tranders menighedsråd har deltaget i forsøg med ”Bestyrel- sesmodellen med arbejdende udvalg” og har gode erfaringer med modellen, hvor kirkeværgefunktionen indgår i det stående kirke- og kirkegårdsudvalg. I forhold til de ønsker som er fremsat af Haderslev Domsogns menighedsråd, Vesterbro menighedsråd, Engesvangs menighedsråd og Nørre Tranders menig- hedsråd og de øvrige høringsparter, er det opmærksomhedspunkter som Kirke- ministeriet vil være opmærksomme på i det kommende arbejde med folkekir- kens lokale økonomi. I arbejdet op til fremsættelsen af dette lovforslag, har Kirkeministeriet allerede opsamlet mange gode forslag og ideer, som vil blive taget med ind i Lokaløkono- migruppen. Det vil i denne gruppe blive drøftet, hvordan vi i fællesskab bedst kommer videre med de mange væsentlige punkter og ideer. Afsluttende bemærkninger Kirkeministeriet kvitterer for det store arbejde som særligt menighedsråd, provstiudvalg og de folkekirkelige organisationer har lagt i at læse, drøfte og kommentere på høringsudkastet. Kirkeministeriet anerkender, at tidspunktet for høringen var udfordrende. Det er derfor et udtryk for det store engagement hos folkekirkens frivillige og an- satte at der, sommerferien til trods, er kommet 239 høringssvar. Indholdet af disse høringssvar vidner ligeledes om levende og reflekterende råd, udvalg og organisationer, som både har visioner for udvikling af folkekir- ken og vilje til at bevare institutionen som en værdifuld del af det danske sam- fund. Kirkeministeriet takker for bidragene til denne proces og vil også i det daglige arbejde med at udvikle og forbedre rammer inddrage de mange bemærkninger, forslag og betragtninger, som høringssvarene indeholder.
Samlet Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l18/bilag/1/2651266.pdf
Adslev, blegind og Hørnings Menighedsråd Høringssvar 10 Agerbæk Menighedsråd Høringssvar 11 Akademikernes Høringssvar 12 Amagerbro Provsti Høringssvar 13 Amagerland Provsti Høringssvar 14 Assens Provsti Høringssvar 24 Ny økonomilov 2022 - Bagsv svar 25 Brevpapir med logo 30 Benløse Menighedsråd Høringssvar 31 Bevtofte Menighedsråd Høringssvar 32 Bislev Menighedsråd Høringssvar 33 Bispebjerg Sogns Menighedsråd Høringssvar 34 Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar 35 Bjerringbro Menighedsråd Høringssvar 38 Bolbro Menighedsråd Høringssvar 39 Borup Menighedsråd Høringssvar 41 Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd Høringssvar 43 Brabrand Menighedsråd Høringssvar 44 Bramdrup Menighedsråd Høringssvar 47 Brande Menighedsråd Høringssvar 49 Bredballe Menighedsråd Høringssvar 51 Broholm Menighedsråd Høringssvar 52 Brønderslev Provsti Høringssvar 54 Microsoft Word - Høringssvar_Brønshøj.docx 55 Buddinge Menighedsråd Høringssvar 56 Budolfi Menighedsråd Høringssvar 57 Brev med CO10-logo 63 Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar 69 Danmarks Kordegneforening Høringssvar 72 Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar 73 Offentligt L 18 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling) Davids Sogn Menighedsråd Høringssvar 76 Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar 78 Egeris Menighedsråd Høringssvar 81 Ejby Menighedsråd Høringssvar 83 Emdrup Menighedsråd Høringssvar 84 Engevang Menighedsråd Høringssvar 86 Erhversministeriet Høringssvar 90 Errindlev-Olstrup-Tågerup Menighedsråd Høringssvar 93 Falster Provstiudvalg Høringssvar 94 Favrskov Provsti Høringssvar 97 Fensmark Menighedsråd Høringssvar 98 Filip Sogns Menighedsråd Høringssvar 101 Fjelstrup Sogns Menighedsråd Høringssvar 102 Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Høringssvar 104 Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar 106 Fredericia Provsti og Kirkernes Hus Høringssvar 109 Frederiks Kirke (Marmorkirken) Menighedsråd Høringssvar 110 Frederiksberg Provstiudvalg Høringssvar 111 Frederiksborg Slotssogn Menighedsråd Høringssvar 112 Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar 113 Frederikssund Provsti Høringssvar 118 Frederiksværk Provsti Høringssvar 120 Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd Høringssvar 122 Fyens Stiftsråd Menighedsråd Høringssvar 124 Fårup-sabro Menighedsråd Høringssvar 126 Gellerup Menighedsråd Høringssvar 128 Gentofte Provstiudvalg Høringssvar 129 Gjellerup Menighedsråd Høringssvar 131 Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar 134 Grene Menighedsråd Høringssvar 137 Den 2 139 Greve Menighedsråd Høringssvar 140 Grøndalslund Menighedsråd Høringssvar 141 Gudumholm Lillevorde Menighedsråd Høringssvar 142 Gørding-Bur-Vemb Menighedsråd Høringssvar 143 Skannet billede 144 Haderslev Domprovsti Høringssvar 145 Haderslev Domsogn Menighedsråd Høringssvar 149 Haderslev Stiftsråd Høringssvar 150 Hadsten Menighedsråd Høringssvar 152 Hald-Kærby Menighedsråd Høringssvar 153 Hans Egedes Menighedsråd Høringssvar 154 Havnelev Menighedsråd Høringssvar 155 Microsoft Word - Høringssvar lovforslag 2022.docx 157 Hee Menighedsråd Høringssvar 158 Microsoft Word - Høringssvar fra Helligåndskirken 17 aug 2022 161 Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar 162 Helsingør Stiftsråd Høringssvar 165 Helsingør Stiftsøvrighed Høringssvar 166 Herning Nordre & Søndr Provstiudvalg Høringssvar 168 Hillerød Provsti Høringssvar 169 Himmelev Menighedsråd Høringssvar 172 Hinge Menighedsråd Høringssvar 176 Hjørring Fælles Provstiudvalg Høringssvar 178 Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar 179 Holstebro Provstiudvalgs Høringssvar 182 Humlebæk Menighedsråd Høringssvar 184 Hvilsom Menighedsråd Høringssvar 188 Hylleholt Menighedsråd Høringssvar 189 Højby Menighedsråd Høringssvar 191 Høje Taastrup Provsti Høringssvar 192 Høje Taastrup Provstiudvalg Høringssvar 193 Høringssvar Ikast menighesrå d aug 2022 194 Ikast-Brande Provsti Høringssvar 196 Ilskov Menighedsråd Høringssvar 198 Islebjergs Menighedsråd Høringssvar 200 Jerne Menighedsråd Høringssvar 202 Karlebo Menighedsråd Høringssvar 203 Kasted Menighedsråd Høringssvar 204 Kastelskirken Menighedsråd Høringssvar 206 Kingo-Samuel Sogns Menighedsråd Høringssvar 207 Kirkekasserer Vest Høringssvar 208 Kirkekultur.nu Høringssvar 213 Klovborg-Tyrsting Menighedsråd Høringssvar 215 Kolding provsti Høringssvar 217 Kollerup-Fjerritslev Menighedsråd Høringssvar 219 Kongens Lyngby Provstiudvalg Høringssvar 220 Københavns Kommunes Budgetudvalg Høringssvar 222 Københavns Stiftsråd Høringssvar 223 Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar - Tilbagetrækning af sætning 225 Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 227 Brev 237 Langå-Øksendrup-Svindinge Menighedsråd Høringssvar 240 Lindevang Menighedsråd Høringssvar 241 Lolland-Falster Stift & AdF Høringssvar 242 Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar 244 Lyngby Sogn Menighedsråd Høringssvar 247 220814 Høringssvar 249 Maribo Domprovsti Provstiudvalg Høringssvar 250 Marie Magdalene Koeds Sognes Menighedsråd Høringssvar 252 Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar 253 Mesinge-Viby Menighedsråd Høringssvar 256 Nykøbing Mors, den 21 257 Møllevangenskirkens Menighedsråd Høringssvar 258 Mørke Menighedsråd Høringssvar 259 Nustrup Menighedsråd Høringssvar 261 Arbejdsbeskrivelse/opgaver for sognemedhjælper Anita Christian- sen 264 Næstved Provsti Høringssvar 266 Nørre Tranders Menighedsråd Høringssvar 270 Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede Menighedsråd Høringssvar 271 Odder Menighedsråd Høringssvar 272 Odder Provstiudvalg Høringssvar 273 Odsherred Provstiudvalg Høringssvar 275 Organistforeningen Høringssvar 279 Orte Menighedsråd Høringssvar 281 Pedersborg Menighedsråd Høringssvar 283 Provstiforeningen Høringssvar 284 Raklen Menighedsråd Høringssvar 287 Randers Nordre Provsti Høringssvar 288 Randers Søndre Provsti Høringssvar 289 Ribe Stift Høringssvar 290 Ribe Stiftsråds Høringssvar 293 Rigsrevisionen Høringssvar 294 Ringkøbing Menighedsråd Høringssvar 297 Ringkøbing Provsti Høringssvar 298 Ineo+754_ringsted_sogn-20220818153710 299 "[Klik her og skriv modtager]" 301 Bemærkninger til lovforslag om folkekirkens økonomi 302 Roskilde Stift Høringssvar 303 Roskilde Stiftsråd Høringssvar 304 Rudersdal Provstiudvalg Høringssvar 309 Rungsted Menighedsråd Høringssvar 311 Ryde og Handbjerg Menighedsråd Høringssvar 313 Rødovre Menighedsråd Høringssvar 314 Rødovre-Hvidovre Provsti Høringssvar 315 Rønne Sogns Menighedsråd Høringssvar 316 Sankt Hans Sogn Menighedsråd Høringssvar 317 Sankt Johannes Sogns Menighedsråd Høringssvar 319 Sankt Knuds Provsti Høringssvar 321 Sankt Knuds Sogns Menighedsråd Høringssvar 323 Sankt Markus Menighedsråd Høringssvar 325 Sankt Pauls Kirkes Menighedsråd Høringssvar 326 Sct. Hans Menighedsråd Høringssvar 328 220810 Høringssvar 329 Silkeborg Provsti Høringssvar 331 Simmelkjær Menighedsråd Høringssvar 332 Sjørslev-Almind-Lysgård Menighedsråd Høringssvar 333 Skanderborg Provstiudvalg Høringssvar 334 Skejby-Lisbjerg Menighedsråd Høringssvar 336 Skjern Menighedsråd Høringssvar 337 Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 338 Skt. Nikolai Sogn Menighedsråd Høringssvar 345 Skødstrup Menighedsråd Høringssvar 347 Slagelse Provsti Høringssvar 349 Slangerup Menighedsråd Høringssvar 353 Solvang Menighedsråd Høringssvar 354 Stege-Vordingborg Provsti Høringssvar 356 Stenløse, den 28 357 Stensby Menighedsråd Høringssvar 358 Fr 359 Struer Menighedsråd Høringssvar 360 Sundby Menighedsråd Høringssvar 361 Sunds Menighedsråd Høringssvar 362 Svendborg Provstiudvalg Høringssvar 364 Syddjurs Provsti Høringssvar 365 Søborggård-Haralds Sognes Menighedsråd Høringssvar 366 Sønder Tranders Menighedsråd Høringssvar 367 Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar 369 Sønderborg Provstiudvalg høringssvar tilføjelse 372 Sønderborg Provstiudvalg Høringssvar 374 Saaby-Kisserup Menighedsråd Høringssvar 375 Microsoft Word - HøringssvarMRLundehusAldersro2022.docx 377 Tandslet Menighedsråd Høringssvar 378 Tarm Menighedsråd Høringssvar 380 Thurø Menighedsråd Høringssvar 381 Tingbjerg Menighedsråd Høringssvar 383 Tjæreby-Sdr. Bjerge-Venslev Menighedsråd Høringssvar 384 Torsted Menighedsråd Høringssvar 385 Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar 386 Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar 392 Tune Menighedsråd Høringssvar 395 Tønder Menighedsråd Høringssvar 397 Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar 398 Ubberud-Ravnebjerg Menighedsråd Høringssvar 401 Uldum Langskov Menighedsråd Høringssvar 402 Microsoft Word - Betænkninger fra Ulkebøl Menighedsråd til ændringer i økonomiloven 404 Valby Sogn Høringssvar 405 Adresse 407 Varde Provsti Høringssvar 410 Vejle Provstiudvalg Høringssvar 413 Verninge Kirkes Menighedsråd Høringssvar 414 Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar 416 Vester Starup Menighedsråd Høringssvar 419 Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen 421 Vesterbro Sogn Menighedsråd Høringssvar 425 Vesthimmerlands Provsti 426 Viborg Domprovsti Høringssvar 427 Viborg Stiftsråd Høringssvar 428 Viborg Østre Provsti Høringssvar 429 Vindinge Menighedsråd Høringssvar 430 Virum Menighedsråd Høringssvar 432 Vor Frue-Vesterbro Provstiudvalg Høringssvar 434 Vær og Nebel Sognes Menighedsråd Høringssvar 435 Værløse Menighedsråd Høringssvar 436 Ærø Menighedsråd Høringssvar 438 Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar 440 Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar 443 Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar 446 Aalborg Stift Høringssvar 450 Aalborg Stiftsråd Høringssvar 453 Aarhus Domprovsti Høringssvar 454 Aarhus Domsogn Høringssvar 456 Aarhus Nordre Provsti Høringssvar 461 Aarhus Stift Høringssvar bilag 463 Aarhus Stift Høringssvar 476 Aarhus Stiftsråd Høringssvar 477 Århus Søndre Provsti Høringssvar 490 Aarhus Vestre Provsti Høringssvar 493 Adslev, blegind og Hørnings Menighedsråd Høringssvar 10 Kirkeministeriet km@km.dk Agerbæk, den 11. August 2022 Høring over lov om ændring af lov menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Agerbæk Menighedsråd i Varde Provsti har følgende betænkninger. Side 3 1.2 Vi kunne være betænkelig om en bestyrelse kunne gå hen og få en magtposition, således at menighedsrådene bliver tilsidesat Side 3 1.3 En god mulighed for ansættelse af medarbejder med specialiserede kompetencer, men vi ser dem som ansatte i menighedsrådene og med som arbejdsgiver, således at de betragtes menighedsrådene egne konsulenter. Side 4 1.6 Menighedsrådet ser ingen grund til en forhøjelse af stiftsbidrag. Side 7 2.5 Super forslag med at lade anlægsopsparingen blive i Provstiet. Det har i Varde Provsti nu i et par år kørt som en forsøgsordning og vi har kun ønske om at den ordning og i dens udformning bliver gjort permanent. Tidspunktet, og den korte hørings periode er ubelejligt for mange menighedsråd, vi holder normalt ikke møder i sommerferie perioden. Med venlig hilsen Agerbæk Menighedsråd Formand Ruth Nielsen Agerbæk Menighedsråd Høringssvar 11 Den 16. august 2022 Sagsnr. S-2022-893 Dok.nr. D-2022-46884 bel/mab AKADEMIKERNE THE DANISH CONFEDERATION OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS Nørre Voldgade 106, 1. sal DK – 1358 København K. T +45 3369 4040 E ac@ac.dk W www.ac.dk Akademikernes bemærkninger til høring af udkast til for- slag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Akademikerne har fra Kirkeministeriet modtaget høring af udkast til for- slag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, og skal i den anledning henvise til høringssvar fra Bestyrelsen for Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) samt Den danske Præsteforening. Med venlig hilsen Berit Ellegaard D: 25789391 E: bel@ac.dk Kirkeministeriet KM F2.: 236126 km@km.dk Akademikernes Høringssvar 12 PROVSTIUDVALGET Stanleys Gaard St. Søndervoldstræde 2. 1. sal 1419 København K.- 1 Christianshavn, den 18. august 2022 Til Kirkeministeriet - Sendt med e-post d.d.: km@km.dk Vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 sendt udkastet til høring. Amagerbro Provstiudvalg finder det som udgangspunkt positivt, at det gøres mere fleksibelt at gennemføre en række fælles initiativer uden at det kræver dispensation fra Kirkeministeriet. Det er dog af afgørende betydning for provstiudvalget, at de foreslåede justeringer af reglerne ikke skaber mulighed for at et menighedsråd skal afgive kompetence til bl.a. provstiudvalg mod menighedsrådets eget ønske. Provstiudvalget kan også støtte at de foreslåede ændringer på provstiudvalgets område, således at der bl.a. kan etableres en reserve i provstiudvalgets kasse for ekstrabevillinger, der ikke skyldes uforudsete udgifter, skabes mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og at der etableres mulighed for at kunne tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger. Et flertal i provstiudvalget kan dog ikke støtte den foreslåede forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 pct. til 2. pct. Flertallet ønsker ikke at stiftsrådet uden inddragelse af provstiudvalg og menighedsråd direkte skal have mulighed for at disponere over en større andel af den kirkelige ligning. Det bemærkes, at stiftsrådet allerede efter de gældende regler i samarbejde med provstiudvalg og menighedsråd har mulighed for at igangsætte initiativer selvom udgifterne hertil ikke kan dækkes at det gældende stiftsbidrag. Det kræver blot at stiftsrådet indgår i en dialog med provstiudvalg og menighedsråd herom, og at der i fællesskab opnås enighed om projektet. Der er ikke grundlag for at ændre herved ved en forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag. På provstiudvalgets vegne Jakob Riis - formand Amagerbro Provsti Høringssvar 13 Kastrup 18. august 2022 Kirkeministeriet Frederiksholmskanal 21 1220 København K Pr. email: kirkeministeriet@km.dk Hoslagt høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022. Høringssvaret afgives af nedennævnte menighedsråd i Amagerland Provsti: - Kastrup Sogns Menighedsråd - Korsvejen Sogns Menighedsråd - Skelgård Sogns Menighedsråd - Tårnby Sogns Menighedsråd beliggende i Tårnby Kommune og af: - Dragør Sogns Menighedsråd - Store Magleby Sogns Menighedsråd beliggende i Dragør Kommune samt af - Provstiudvalget ved Amagerland Provsti. Med venlig hilsen Stine Johanna Paulsen Ramati Provstisekretær Amagerland Provsti Høringssvar 14 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [1] Ændringsforslagets § 1 som vedrører Lov om menighedsråd: Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar 1 Efter § 42 a, stk. 1, indsættes som nyt punktum: De etablerede samarbejder efter 1. pkt., kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan ikke benytte en fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a. Høringssvar: Ingen bemærkninger 2 Efter § 42 a indsættes en ny § 42 b: Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme ligningsområde, kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver m.v. 2) Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. 3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk rådgivning, 5) Skole-kirke-samarbejde, 6) Kommunikation. Stk. 2. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalg. Stk. 3. De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside. Stk. 4. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiudvalg, der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres. Høringssvar: Ingen bemærkninger til det indholdsmæssige, men det anbefales: 1) at det overvejes at indføre en dispensationsmulighed for de 22 provstier, som omfatter flere ligningsområder Dispensationen skal give disse provstier mulighed for at etablere samarbejder som omfatter enheder fra forskellige ligningsområder. Det bemærkes hertil, at adgangen til at trække sig ud af et samarbejde sikrer, at sådanne samarbejder kan opløses såfremt der måtte forekomme uligevægt i forhold til ligningsmidlerne. 2) at det sprogligt tydeliggøres, at der er tale om et samarbejde om en opgaveløsning hvor kompetencen fortsat ligger hos de deltagende menighedsråd. Efter § 42 a indsættes en ny § 42 c: Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme ligningsområde, kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende: 1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver m.v. Høringssvar: Ingen bemærkninger til det indholdsmæssige, men det anbefales, 1) at det overvejes at indføre en dispensationsmulighed for de 22 provstier, som omfatter flere ligningsområder Dispensationen skal give disse provstier mulighed for at etablere samarbejder som Amagerland Provsti Høringssvar 15 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [2] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar 2) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger, 3) Bygningsteknisk rådgivning, 4) Skole-kirke-samarbejde, 5) Kommunikation. Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside. Stk. 3. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiudvalg, der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres. omfatter enheder fra forskellige ligningsområder. Det bemærkes hertil, at adgangen til at trække sig ud af et samarbejde sikrer, at sådanne samarbejder kan opløses såfremt der måtte forekomme uligevægt i forhold til ligningsmidlerne. 2) at det sprogligt tydeliggøres, at der er tale om et samarbejde hvor kompetence, opgaver og finansiering delegeres til provstiudvalget. 3 Efter § 43, stk. 1, indsættes som nyt punktum: De etablerede samarbejder efter 1. pkt., kan etableres som selvstændige juridiske enheder, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan ikke benytte en fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a. Høringssvar: Ingen bemærkninger 4 I § 43 a ændres § 5, stk. 6-7 til: § 5, stk. 7 og 9 Høringssvar: Ingen bemærkninger 5 § 43 b affattes således: De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg. Stk. 2. Den i § 43, stk. 6, nævnte regel om dispensation fra dele af den kirkelige lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på et provstiudvalg, et stiftsråd eller en stiftsøvrighed, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i henholdsvis provstiet eller stiftet. Høringssvar: Ingen bemærkninger 6 Efter § 43 b indsættes: Høringssvar: Amagerland Provsti Høringssvar 16 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [3] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar § 43 c. Kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, der er omfattet af § 43 b. Ingen bemærkninger Efter § 44 indsættes: Kapitel 8 a Fællesbestyrelse Høringssvar: Ingen bemærkninger til det indholdsmæssige, det anbefales dog at det præciseres om en fællesbestyrelse må omfatte flere ligningsområder i provstier, som er beliggende i mere end én kommune. § 44 a. Menighedsrådene i et provsti kan nedsætte en fællesbestyrelse. Hvis provstiet dækker flere ligningsområder, kan der oprettes en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde. Hvis der i ligningsområdet er flere provstier, kan der oprettes en fællesbestyrelse for ligningsområdet. Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan tildeles kompetence til at træffe beslutninger og administrere alle samarbejder inden for de i stk. 1 anførte områder. Stk. 3. Fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som bestyrelsen for et samarbejde er tildelt, og som er optaget i vedtægten for et samarbejde. Stk. 4. Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Se bemærkninger og høringssvar ovenfor. § 44 b. Provstiudvalget skal sikre, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen. Valget afholdes i forbindelse med et budgetsamråd, jf. § 5, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi. Stk. 2. Er der flere provstier inden for et ligningsområde, der har nedsat en fællesbestyrelse inden for ligningsområdet, skal budgetudvalgets forretningsførende provst sikre, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen. Valget afholdes i forbindelse med et budgetudvalgsmøde. Stk. 3. Valg til fællesbestyrelsen sker ved simpelt flertal blandt de fremmødte til de i stk. 1 og 2 nævnte møder. Se bemærkninger og høringssvar ovenfor. § 44 c. Ved indgåelse af aftale om samarbejde mellem menighedsråd eller mellem menighedsråd og provstiudvalg efter §§ 42 a, 42 b, § 43, § 43 b, kan samarbejdet tilslutte sig fællesbestyrelsen. Ved tilslutning af et samarbejde til fællesbestyrelsen, skal der Se bemærkninger og høringssvar ovenfor. Amagerland Provsti Høringssvar 17 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [4] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar ikke nedsættes en særskilt bestyrelse for samarbejdet. Stk. 2. Tilslutning til fællesbestyrelsen skal fremgå af vedtægten for samarbejdet. Stk. 3. Det skal af vedtægten fremgå, at samarbejdet til enhver tid kan udtræde af fællesbestyrelsen. En beslutning herom skal være truffet af de samarbejdende parter og skal meddeles til fællesbestyrelsen. Stk. 4. Såfremt et samarbejde er udtrådt af fællesbestyrelsen jf. stk. 3, skal der nedsættes en selvstændig bestyrelse for det eksisterende samarbejde, som skal fremgå af vedtægten. § 44 d. Fællesbestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, som er valgbare til et menighedsråd i ligningsområdet. Såfremt der etableres en fællesbestyrelse for hvert provsti i et ligningsområde, skal medlemmerne være valgbare til et menighedsråd inden for provstiet. Stk. 2. Flertallet i fællesbestyrelsen skal være læge medlemmer. Fællesbestyrelsen behøver ikke at have repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle samarbejder. Stk. 3. Fællesbestyrelsens medlemmer vælges for to år og etableres således, at halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer er på valg hvert år. Se bemærkninger og høringssvar ovenfor. Ændringsforslagets § 2 som vedrører Lov om folkekirkens økonomi: 1 I § 1 indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. Hvis flere menighedsråd indgår i et samarbejde, jf. §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd, kan samarbejdet oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør: 1) Minimum 4 årsværk, eller 2) en omsætning på mindst 3 millioner kr. om året. Stk. 3. En kirkegård som bestyres efter § 1, stk. 4, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. kan på samme vilkår som nævnt i stk. 2 etableres som en selvstændig juridisk enhed. Høringssvar: Ingen bemærkninger, det anbefales dog at præcisere om bestemmelsen kan omfatte et samarbejde om kirkegårdsdrift mellem menighedsråd, som ikke er beliggende i samme ligningsområde. Amagerland Provsti Høringssvar 18 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [5] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar 2 § 4 affattes således: § 4. Menighedsrådet udarbejder årligt et budget for kirkekassen på baggrund af provstiudvalgets udmelding af driftsramme, anlægsramme og projektbevilling. Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for udmelding af driftsramme, anlægsramme og projektbevilling, budgettets opbygning og udarbejdelse herunder frister, tilsyn, forhold vedr. præsteembedets faste ejendomme og offentliggørelse. Høringssvar: Ingen bemærkninger 3 I § 5, stk. 4, nr. 3 ændres »1-2« til: 1-3 og 5, 2. pkt. til: 6, 2. pkt. og der indsættes som nr. 4: 4) Fastsætte størrelse og udmøntning af reserven, jf. § 7 a, stk. 2 og 3. Høringssvar: Ingen bemærkninger 4 I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Stk. 6. Budgetsamrådet skal beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, jf. § 7 a, stk. 2. Stk. 6 bliver herefter stk. 7. Høringssvar: Ingen bemærkninger 5 I § 5 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: Stk. 8. Budgetsamrådet kan beslutte at nedsætte en fællesbestyrelse til administration af samarbejder efter § 44 b i lov om menighedsråd. Er der nedsat et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes beslutningen i budgetudvalget. Stk. 7 og 8 bliver herefter til stk. 9 og 10. Høringssvar: Ingen bemærkninger 6 § 6, stk. 1, 3. pkt. ophæves. Høringssvar: Ingen bemærkninger 7 § 7 affattes således: § 7. Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevilling for kirkekassens og selvstændige juridiske enheders driftsudgifter, bevilling til anlægsudgifter og projektbevillinger. Stk. 2. Provstiudvalget fastsætter rammebevillingen for driftsudgifter, bevilling til anlægsudgifter og projektbevillinger for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er flere menighedsråd. Stk. 3. Menighedsrådet fastsætter inden for den af provstiudvalget fastsatte rammebevilling, bevilling til anlægsudgifter Høringssvar: Ingen bemærkninger Amagerland Provsti Høringssvar 19 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [6] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar og projektbevillinger, jf. stk. 1 og 2, budgettet for det kommende regnskabsår. Stk. 4. Menighedsrådene fastsætter budgettet inden for den rammebevilling, bevillingen til anlægsudgifter og projektbevillinger for præsteembedets faste ejendomme, som provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2. Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget for præsteembedets faste ejendomme ved stemmeflertal. Stk. 5. Som en del af budgetprocessen udarbejder menighedsrådene målsætninger som indarbejdes i menighedsrådenes endelige budget. Stk. 6. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for fastsættelse af rammer som nævnt i stk. 1 og 2 og om fastsættelse og indsendelse til provstiudvalget af budgetter for kirkekasserne. Kirkeministeren kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse. 8 7 a affattes således: § 7 a. Ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser og selvstændige juridiske enheder fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d. Stk. 2. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at fastsætte størrelsen af en reserve, jf. § 5, stk. 6. Stk. 3. Provstiudvalget kan bevilge anvendelse af reserven til dækning af de i § 2 anførte formål, efter ansøgning fra menighedsrådene, herunder til uforudsete udgifter. Provstiudvalget kan af reserven yde et likviditetslån til menighedsråd med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget fastsætter betingelserne for likviditetslånet. Stk. 4. Provstiudvalget kan efter høring af menighedsrådene anvende reserven til dækning af de i § 17 g, stk. 2 anførte formål, herunder uforudsete udgifter. Høringssvar: Ingen bemærkninger Amagerland Provsti Høringssvar 20 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [7] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar 9 Efter § 7 b indsættes: § 7 c. Menighedsrådet disponerer i løbet af året budgettet inden for de af provstiudvalget udmeldte driftsrammer, anlægsrammer og projektbevillinger. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for menighedsrådenes disponeringsmuligheder inden for rammerne, jf. 1. pkt. Høringssvar: Ingen bemærkninger 10 § 9, stk. 1 affattes således: Menighedsrådet aflægger årligt regnskab for kirkekassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse og frister herfor, om revision og om offentliggørelse af regnskabet. Høringssvar: Ingen bemærkninger, idet det dog forudsættes, at forslaget om at offentliggøre regnskabet umiddelbart efter afleveringen 1. april hviler på den forudsætning, at der er viden om, at der i praksis kun sker ubetydelige ændringer fra afleveringen indtil revisionspåtegningen foreligger. Det anbefales, at der udarbejdes vejledninger som præciserer hvilke sanktionsmuligheder PU og stiftet har såfremt et tilsyn viser at ligningsmidlerne i en kasse ikke er anvendt som forudsat eller på anden måde i uoverensstemmelse med lov om folkekirkens økonomi. 11 § 17 f indsættes efter »virksomhed«: , herunder regler om beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v. Høringssvar: Ingen bemærkninger 12 § 17 g, stk. 2 affattes således: Stk. 2. Udgifter til valg af provstiudvalgene samt udgifter til udvalgenes aktiviteter og provstens møder, herunder honorar til provstiudvalgsformanden, befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte medlemmer, kontorhold, medhjælp og aflønning af ansatte, som løser opgaver på delegation fra menighedsråd, udredes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse. Høringssvar: Ingen bemærkninger 13 § 17 h affattes således: 17 h. Provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne. Stk. 2. Provstiudvalget udarbejder årligt et budget for provstiudvalgskassen på Høringssvar: Ingen bemærkninger Amagerland Provsti Høringssvar 21 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [8] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar baggrund af den fastsatte driftsramme, anlægsramme og projektbevilling. Stk. 3. Ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 17 c, stk. 8. Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for budgettets opbygning og udarbejdelse herunder frister, tilsyn og offentliggørelse. Stk. 5. Provstiudvalget disponerer i løbet af året budgettet inden for den fastsatte driftsramme, anlægsramme og projektbevilling. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden for rammerne, jf. 1. pkt. Stk. 6. Regnskabsåret for provstiudvalgskassen er kalenderåret. Stk. 7. Provstiudvalget aflægger årligt regnskab for provstiudvalgskassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse, om frister herfor, om revision og om offentliggørelse af regnskaberne. 14 § 19, stk. 1, affattes således: § 19. Landskirkeskatten udbetales til det i § 10 nævnte administrative fællesskab og udbetales herfra til biskopperne og de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne udbetales til menighedsrådet. Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb afsat til reserven, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til provstiudvalget. Ligningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, jf. § 1 stk. 2 og 3, udbetales direkte til enheden. Høringssvar: Ingen bemærkninger 15 I § 23 a, stk. 1, 2. pkt. ændres »1« til: 2 og efter stk. 2. nr. 3 indsættes: 4) Mødeudgifter. Høringssvar: Ingen bemærkninger Ændringsforslagets § 3 som vedrører Lov om forsøg i folkekirken: § 3 Lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken ophæves den 1. januar 2024. Høringssvar: Ingen bemærkninger Amagerland Provsti Høringssvar 22 Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022 [9] Nr. Ændringsforslagets tekst Menighedsrådenes og provstiudvalgets høringssvar Ændringsforslagets § 4 og 5 som vedrører lovforslaget selv: § 4 Loven træder i kraft den 1. marts 2023. [Stk. 2. eventuelle overgangsregler vil blive implementeret her] Høringssvar: Ingen bemærkninger, dog anbefales det at overgangsreglerne udformes således at den nye ordning, med en reserve, der iflg. pkt. 8 kan anvendes til alle formål, kan iværksættes fra budgetåret 2024, såfremt loven træder i kraft i marts 2023 § 5 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Høringssvar: Ingen bemærkninger Amagerland Provsti Høringssvar 23 Referat Assens Provsti – Møder 09.08.2022 Provstiudvalgsmøde på provstikontoret - d. 09-08-2022 kl. 17:00 til 20:00 Deltagere: Sven Gorm Nielsen, Hans Peder Søgaard Christiansen, Leni Ulla Hansen, Inge Lise Hansen, Bodil Vestergaard Madsen, Vibeke Busse Andersen, Vivi Arnoldus, Ole Hyldegaard Hansen Afbud: Trine Juhlert Hermann, Bjarne Lehmann Gadebusch Mødepunkt Referat 12 - Lovforslag om økonomiloven Kirkeministeriets arbejdsgruppe opfordre provstiudvalg til at indsende høringssvar om lovforslag vedr. ændringer i økonomiloven. Sager: Kirkeministeriet - Provsteforening - Økonomiloven (2022 - 20595) Bilag: VS Opfordring til at afgive høringssvar til lovforslag om økonomiloven Assens Provstiudvalg er godt tilfredse med tiltagene/ ændringerne i økonomiloven. Den kort tidsfrist for høringssvar er ikke tilfredsstillende. Provstiudvalget indgiver høringssvar. Assens Provsti Høringssvar 24 Bagsværd Kirke Mandag den 15. August 2022 Høring af forslag til ny økonomilov Høringsfristen for dette lovforslag er helt urimeligt henlagt til en periode i sommerferien. På den anden side er lovforslaget resultat af fl ere års arbejde og baseret på et nært samarbejde med menighedsrådenes landsforening, Præsteforeningen, biskopper og stiftsadministrationer. Lovændringerne vil for den uindviede sikkert være svære at forstå, da de handler om formål, bemyndigelser, procedurer og kompetence i og imellem tre niveauer i folkekirken. Der er tale om et lovforslag, som udvider provstiers og budgetsamråds kompetencer til at skabe nye organisationer - juridiske enheder eller fællesbestyrelser - og inddrage nye kompetencer -fx i kommunikation og bygningsrådgivning for grøn omstilling - samt få fl ere budgetmæssige muligheder og fl eksibilitet. Initiativerne skal komme fra menighedsrådene. Provstiudvalg og stiftsråd får fl ere organisatoriske og økonomiske muligheder. Kirkeministeriet følger i stort den forberedende arbejdsgruppes anbefalinger men tilføjer vigtigheden af o ff entlighed omkring de nye muligheder, som lægges ud til stift, provsti og de samarbejdende menighedsråd. Men forholder forslaget sig til de problematikker, vi har oplevet i Bagsværd? I stedet for en gennemgang af lovforslaget, som det er fremlagt, tænker vi, at det er bedre at se på, hvorvidt forslaget imødekommer kendte problemer. Hvilke er de væsentlige administrative og økonomiske problematikker, som vi er stødt på i Bagsværd? Herunder nævnes problematikker, som vi siden 2009 økonomiloven er stødt på i menighedsrådets arbejde over årene siden. Det skal nævnes, at det er en forkortet udgave af alle de væsentlige problematikker, som menighedsrådet har behandlet i tiden siden 2009: 1) En kontoplan, som gør det vanskeligt at få overblik over mange projekter, fordi opstillingen kun tillader opregning af anlægsprojekter, mens de mange mellemstore reparations- og bygningsopgaver forsvinder i generelle arter og i brede formål, som ikke giver oplysning om disse projekter. Et standard regnskabsark fra KM (Kirkeministeriet) i et regneark har alene fokuseret på anlæg og har derfor ikke afhjulpet manglen på et værktøj til at administrere et mangfold af bygningsopgaver. 2) Omlægning af IT, tænk på FLØS, som viste en total mangel på respekt for menighedsrådenes administrations- og regnskabsarbejde. Det er nu nogle år siden, men det var en meget fejlbehæftet lønsystem, som blev presset ned over menighedsrådene. Med store ekstraudgifter som resultat - og disse kunne ikke fi nansieres ved budgetprocessen for de var uforudsete og samtidig ikke en art, der kan begrunde brug af 5% midler, fordi det er løn til regnskabsmedarbejderne. Vi kendte ikke fejlomfanget på forhånd men det var års arbejde med at afvente fejlrettelser og tilpasninger af systemet. Eftersom FLØS skal i udbud igen om et par år, kan det tænkes at samme helt urimelige problematik vil gentage sig. Generelt bliver omlægning og igangsætning af IT systemer behandlet stedmoderligt i menighedsrådet, trods deres store administrative konsekvenser, fordi ind fl ydelsen er stort set fraværende. Siden er fl ere systemer leveret med mangelfuld brugergrænse fl ade og nye procedurer, som skal læres. Bagsværd Menighedsråd Høringssvar 25 Bagsværd Kirke Mandag den 15. August 2022 3) Kirkens kommunikation er blevet væsentlig for de mange forskellige aktiviteter, der fi nder sted i kirken. Kirken er så meget mere end søndagens faste højmesse, som ikke kræver megen introduktion, når den foregår som forventet af menigheden. Men de mange nye gudstjenester, aktiviteter og projekter kræver nye former og medier til kommunikation. Beherskelse af disse kræver nye kompetencer. Nye kompetencer, som ikke er indtænkt i de overenskomster, som gælder for folkekirken, og som er bindende for menighedsrådet! 4) Omlægning af ferieåret som blev fulgt af krav om henlæggelse af en fremtidig ekstraordinær ferieforpligtelse kunne ikke umiddelbart fi nansieres eller placeres i budgetmaterialet. Sammenfaldet med corona-nedlukninger medførte tilfældigvis samtidig en del besparelser, der kunne anvendes til feriehensættelserne. Lovændringer kommer førend redskaberne til at følge dem er på plads. 5) Hvordan kan vi dokumentere en grøn omlægning i måden, vi er kirke og i driften af kirken? Der er intet i den nuværende økonomilov, som tillader at begrunde extraudgifter til klimahensyn og biodiversitet. Det falder ikke ind under, hvad det er tilladt kirken at bruge penge på. 6) Større menighedsråd, budgetter og projekter giver anledning til større krav til økonomistyring og regnskabsopfølgning, hvilket fører til ønske om at tilknytte økonomisk uddannede medarbejdere. De falder ikke ind under folkekirkens overenskomster i dag. Samtidig med at ansvaret for økonomien i kirken bliver større og værktøjerne mere komplicerede (ny FLØS) må kompetencerne løftes, hvilket rammerne ikke giver mulighed for. 7) Ved salg af en præstegård og køb af en ny skulle handlerne tinglyses - det var en fuldstændig absurd proces, hvor hverken stift eller kirkeministerium kunne anvise løsninger, som virkede i praksis. Det kostede ekstraudgifter til advokat, en forsinkelse af handlens afslutning og deraf følgende krav om merbetaling fra sælger således, at kirkekassen mistede titusinder af kroner. Uklarhed om “ejerforhold”og “ejerkreds” med henvisning til nyere banklovgivning var iværksat for at forhindre hvidvaskning, etc. Imidlertid var de forhold ikke afklaret hvad angik ejerforholdene for menighedsråd og kirke. Som nævnt er disse forhold ikke en udtømmende liste over problematikker, som menighedsrådet gerne ser ikke gentager sig i en eller anden form. At få redskaber til at behandle sådanne problematikker håber vi at fi nde i den nye økonomilov. Kirkeministeriets regler for kirkerne under pandemien er ikke trukket frem som eksempel på krisestyring og risicihåndtering. Det er et kapitel for sig og kan hævdes at ligge uden for økonomilovens område. Hvilke bidrag giver forslagene i den ny økonomilov (DNØ) til at undgå eller for at kunne behandle ovenstående eller tilsvarende problemer e ff ektivt i fremtiden? I det følgende kommenteres hver af de 7 punkter ud fra forslaget til en ny økonomilov. Ad 1) Den ny økonomilov (DNØ) har ikke forslag om ændringer til kontoplanen. Imidlertid er det nævnt, at der skal være bedre muligheder for projektstyring i kraft af en ny organisering - men det Bagsværd Menighedsråd Høringssvar 26 Bagsværd Kirke Mandag den 15. August 2022 gælder alene for samarbejdende menighedsråd og/eller med provstiet - og det er ikke klart om kontoplanen kan justeres eller ej til de nye opgaver. DNØ tager ikke hånd om de mange bygningsopgaver, som ikke er “anlæg”. Ad 2) DNØ indeholder intet om IT systemer og deres betydning for administration og økonomistyring. Således er der ikke indtænkt hverken redskab, organisation eller procedure for IT systemers tilretning, tilpasning og rettelser desuagtet, at de er meget væsentlige administrative redskaber. Ad 3) Nye kompetencer bliver efterspurgt i mange kirker. DNØ har udvidet listen over opgaver som menighedsrådene kan varetage i samarbejde indbyrdes og/eller med provstiet. Herunder kommunikation. Konsekvent er det imidlertid ikke at tillade nye kompetencer alene i samarbejdskonstellationer. Der bør samtidig lægges vægt på at forankre aktiviteterne i kirkerne med menighedsrådenes ansvar, hvorfor de også hver især bør få adgang til at anska ff e sig nye kompetencer til fx kommunikation og den grønne omstilling. Ad 4) DNØ forholder sig ikke til problematikker om administration under ufuldkomne regler og rammeændringer. DNØ har kun lidt forståelse for risikohåndtering, idet det alene er nævnt, at regler for afvikling eller udtræden af et samarbejde skal fremgå af enhver samarbejdsvedtægt. Kon fl ikthåndtering og ledelse i samarbejdsorganisationen er ikke behandlet. Ad 5) Selvom adskillelige rapporter har inddraget klimatilpasning og biodiversitet så er DNØ uden eksplicit henvisning til nye krav til kompetencer og formålsangivelser på disse områder i menighedsrådene. Der er muligheder for at samarbejde om grønomstilling men forankringen heraf i menighedsrådene fremgår ikke. Ad 6) Menighedsrådene får ikke adgang til at ansætte nye kompetencer til løsning af ovenfor omtalte nye opgaver. De nye kompetencer er forbeholdt provsti og samarbejdsorganisationer. DNØ vægter dermed rådgivning over handling! Det er menighedsrådene, som handler - bortset fra at kirkegårdene kan være selvstændige organisationer ved siden af menighedsrådene - og DNØ burde derfor ikke se bort fra behovet for lokalt at administrere “grønne tilbud”, “kommunikation”, HR-opgaver, m.v. DNØ ser disse opgaver alene i tilknytning til samarbejdsorganisation. Forankringen - hvor udførelsen fi nder sted - er fortsat i de enkelte kirker og dermed er ansvaret også forvaltet i de lokale menighedsråd. Ad 7) Når ny lovgivning kommer på banen er menighedsrådene helt afhængige af Kirkeministeriets udmeldinger. Uklarheder eller helt manglende vejledninger giver administrative problemer. Disse kan foranledige ekstra udgifter. Dette blev erfaret under pandemien. Med introduktion af nye samarbejdsorganisationer introduceres nye ledelsesopgaver og nye risici. Derfor bør det gøres klart, hvorvidt nye ejerforhold rykker på relationen til tinglysning, bank, forsikring, skat og en række serviceaftaler, fx tele. Endvidere vil det være at foretrække, at ledelses- og ansvarsforhold også blev trukket klarere frem end det nu er tilfældet, eftersom en vedtægt i sig selv ikke kan sikre ledelse og styring. I de nye ejerforhold er der ikke henvist til kendte eksisterende selskabsformer. Selvom der ikke kan gives entydige retningslinjer, vil en vejledning om de her nævnte vilkår være af stor betydning for at undgå fejl og forebygge risici ved de nye konstruktioner. Bagsværd Menighedsråd Høringssvar 27 Bagsværd Kirke Mandag den 15. August 2022 Konklusioner DNØ har som fokus at åbne op for en lettere adgang til at samarbejde imellem menighedsråd og med provstiudvalget. Når dette er sagt kunne fl ere af indvendinger ovenfor afvises med henvisning til at formålet med DNØ har været begrænset til muliggøre de nævnte samarbejdsmuligheder. Men derved overses at adgange til samarbejde om nye opgaver i nye organisationsformer ikke kan fi nde sted uden “afsmitning” på menighedsrådene. Derfor er der en mangelfuld behandling af menighedsrådenes status i forhold til følgende ændringer for menighedsråd: • at ansætte og lede medarbejdere med nye kompetencer under relevante overenskomster; • at disponere kirkekassen med formålsbegrundelse i grøn omstilling, klimatilpasning m.v.; • at få redskaber til at styre opgaver som er større end drift men ikke er anlæg, hvilket formentlig bliver relevant i mange tilfælde for de nye opgaver, hvor opfølgning økonomisk og målemæssigt bliver nødvendigt; • at menighedsråd kan begrunde tillægsbevillingsansøgninger med de a fl edte problematikker, som nye samarbejdsorganisationer kan give anledning til, herunder ny formålsopfølgning (grøn omstilling), nye efteruddannelseskurser (ny overenskomst), ny ledelsesopgaver i forholdet mellem menighedsrådet og samarbejdsorganisationen. • at afklare ejer-, ledelses- og ansvarforhold for nye juridiske enheder som (fortrinsvis) består af valgte medlemmer fra menighedsråd og provstiudvalg i forhold til bank, folkekirkens forsikringer, skat, serviceaftaler og tinglysning. Hvilke selskabsformer påtænkes? DNØ introducerer lettelse af muligheder for oprettelse af fællesbestyrelser. Det kan menigheds- rådet tilslutte sig. Hvad angår nye juridiske enheder har menighedsrådet udtrykt forbehold på grund af manglende afklaring af en række væsentlige forhold, som allerede nævnt herover. I DNØ indføjes en ny grænse for størrelsen af stiftsbidraget, idet dette sættes til 2% i stedet for nuværende 1% af kirkeskattens ligningsmidler. Menighedsrådet kan tilslutte sig dette med henvisning til udgifter til udvalgsmedlemmers transport og godtgørelse, som ikke tidligere var hjelmet i økonomiloven. Ligeledes kan der ske et fortsat løft i opgavevaretagelsen i stiftet. Hvad angår budget- og regnskabsprocedurer har menighedsrådet taget ændringerne til efterretning, men ønsker at tilføje at o ff entliggørelse af årsregnskabet ikke bør kunne fi nde sted førend revisionen er afholdt og godkendt. Andet forekommer unødvendigt risikofyldt. Med venlig hilsen P.m.v. Mogens Kühn Pedersen Fmd. Bagsværd Sogns Menighedsråd *) Tilføjelser: I §44d står der at valgbare borgere til et menighedsråd i provstiet kan vælges til fælles- bestyrelsen. Bagsværd Menighedsråd Høringssvar 28 Bagsværd Kirke Mandag den 15. August 2022 Vi studsede over brug af ordet ’valgbare’ i forbindelse med fællesbestyrelser. Der står ikke, at medlemmerne af fællesbestyrelsen skal være valgt til et menighedsråd, men at de skal være valgbare. Betyder det, at man kan sætte folk i fællesbestyrelsen, som hverken er medlemmer af eller suppleanter til et menighedsråd? Og hvad med præster? De er ikke valgbare til menighedsråd (jf. lov om valg til menighedsråd § 3, stk. 2), men der står i lovudkastet, at ” fl ertallet i fællesbestyrelsen skal være læge medlemmer”, hvilket tyder på, at præster godt må vælges. Kunne valgforsamlingen til valg af provstimedlemmer benyttes - her er der opdeling i lægfolk og præster - som sikrer en relevant repræsentation? Kravet om formulering af formål (strategi) for hvert budgetår som del af DNØ kan virke som et urimeligt krav, hvis en kirke kæmper med et meget lille budget, hvor kun det mest nødvendige kan realiseres. Hvor der er overskud af ressourcer, er det en anden sag. Hvorfor gøre det til et lovkrav? Bagsværd Menighedsråd Høringssvar 29 Kirkeministeriet km@km.dk Bellahøj den 16. august 2022 Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Indledningsvis skal Bellahøj-Utterslev sogns menighedsråd bemærke den korte høringsperiode, som ikke sikrer en optimal behandling fra menighedsrådet, da menighedsrådet ikke har fastlagte møder i juli måned, og derfor kun vanskeligt kan træde sammen i sommerferieperioden. Generelt kan Bellahøj-Utterslev sogns menighedsråd tilslutter sig lovforslaget. Det vil kunne medvirke til at samarbejdet i folkekirken – også på tværs af niveauer og geografi – bliver mere smidigt. Vi er positive overfor at Kirkeministeriets godkendelse og evt. dispensation fremover kan indhentes i færre tilfælde. En række af forslagene giver betydelige muligheder for at menighedsrådet kan vælge at tildele provstiudvalg yderligere ansvar og kompetence. Det er afgørende, at der er legitime bag sådanne beslutninger og gennemsigtighed i processen. Vedr. forslaget om forhøjelse af stiftsbidraget fra 1 til 2% bør det afvente en afklaring af stiftsrådets indflydelse og rolle i forhold til stiftsadministrationen. Indtil dette foreligger, kan man benytte de1 eksisterende og foreslåede muligheder for samarbejde til løsning af nye opgaver. På vegne af Menighedsrådet Bellahøj-Utterslev sogn Lis Lynge, formand Bellahøj-Utterslev Menighedsråd Høringssvar 30 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal Benløse18.8.2022 Høringssvar Kirkeministeriet nedsatte primo 2022 en arbejdsgruppe der fik som opgave at se på behovet for justeringer af rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi. Arbejdsgruppens afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale økonomi blev af Kirkeministeriet offentliggjort 7.juli 2022 med høringsfrist 18.8.22. En periode, hvor menighedsrådsarbejdet holdt pause for sommeren. Benløse Menighedsråd har på møde 11. august 2022 godkendt nedennævnte høringssvar. Menighedsrådet ser generelt positivt på arbejdsgruppens forslag men ønsker at fastholde menighedsrådets ansvar for kirkekassens økonomi. Hvilket betyder, at der i de ændringer der måtte forekomme fremadrettet, fortsat tages hensyn til de enkelte ændringers legitimitet, gennemskuelighed og transparens. Et par områder knytter vi følgende bemærkninger til: 3.1.6 Forhøjelse af det maximale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2 %. Kan vi ikke tiltræde, idet en forøgelse af stifts bidraget vil fragå provstiudvalgets ramme og dermed de enkelte menighedsråds muligheder for lokalt at sætte præg på det diakonale og på kirkelivet. 3.2.2. Mulighed for at etablere reservepulje i provstiudvalgskassen til brug for tillægs bevillinger Hvor kommer finansieringen til denne pulje fra? Er det midlerne i den eksisterende 5% pulje der anvendes, og vil arbejdet med de enkelte tillægsbevillinger give provstiudvalgene betydelig større indflydelse på de enkelte menighedsråds ønsker/ dispositioner end tidligere? PMV. Inger Glerup. Formand Benløse Menighedsråd Høringssvar 31 Skrydstrup & Bevtoft pastorat Bevtoft & Skrydstrup sognes kirkekontor, Ribevej 51, 6500 Vojens, E-mail: dorje@km.dk Bevtoft menighedsråd Ved formand Erling Due Pedersen Hyrup den 16 aug. 2022 Til Kirkeministeriet. Høringssvar fra Bevtoft Menighedsråd over forslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Bevtoft menighedsråds konklusion af forslag om ændring af lov med mere. Er vi kommet frem til at det ikke bliver mindre udfordrende eller mindre tidskrævende at være menighedsrådsmedlem. Vi er meget skuffede over dette arbejde som er fremlagt, vil man have frivillige til at sidde i menighedsråd er det en klar ommer. I øvrigt tilslutter vi os høringssvar fra Haderslev Domprovsti. Med venlig hilsen Bevtoft Menighedsråd Erling Due Pedersen Bevtofte Menighedsråd Høringssvar 32 Holmager d. 26. juli 2022. Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Bislev menighedsråd (8342) Aalborg Vestre Provsti har i møde 14. juni vedtaget at foreslå lovændringen udsat et år, så forslaget kan få en ordentlig demokratisk behandling og komme til debat, ikke alene i menighedsrådsregi, men også generelt hos alle folkekirkemedlemmer der har interesse i den folkekirkelige struktur, som det til syvende og sidst handler om. Med venlig hilsen Bislev Menighedsråd v. form. Christen Kristensen Dette høringssvar er sendt til: kontor@menighedsraad.dk km@km.dk Bislev Menighedsråd Høringssvar 33 Bispebjerg Sogns Menighedsråd Høringssvar 34 Brevdato 10-08-2022 Afsender Bispebjerg-Brønshøj Provsti (bispebjerg- broenshoej.provsti@km.dk) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Identifikationsnummer 239909 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Aktdokument Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) ATT32193 Udskrevet 31. aug 2022 Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar 35 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Bispebjerg-Brønshøj Provsti (bispebjerg-broenshoej.provsti@km.dk) Titel: Høringssvar fra Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2: 1999930) E-mailtitel: Sendt: 10-08-2022 13:13 Bilag: ATT32193; Høringssvar fra Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Indledningsvist skal Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg bemærke den korte høringsperiode, som ikke sikrer en optimal behandling fra menighedsråd og provstiudvalg, som kun vanskeligt kan træde sammen i sommerferieperioden. A) Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg tilslutter sig forslagene, der gør samarbejder i folkekirken – også på tværs af niveauer og geografi – mere smidigt ved, at det i færre tilfælde skal til kirkeministeriets godkendelse og dispensation, og ved at der kan oprettes selvstændige juridiske enheder, så at samarbejdet ikke som nu nødvendigvis skal tilknyttes et menighedsråd, samt at det gøres muligt for provstiudvalget at ansætte de kompetencer, der findes nødvendige til opgaveløsning i provstiet. Dog vurderer Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg, at det kan være problematisk for den demokratiske legitimitet vedr. valget til fællesbestyrelser for et ligningsområde, at der ikke er fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan valget skal offentliggøres og afholdes. Endvidere er Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at forhøje det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Som det er nu, er kontakten mellem stiftsråd og menighedsråd samt den demokratiske legitimitet i højere grad sikret. Desuden har dette tema ikke været en del af arbejdsgruppens kommissorium. B) Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg tilslutter sig desuden de ændringer, der vedrører tema II: øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring, herunder at budgetsamrådet kan beslutte, at der skal fastsættes en reserve, men mener dog, at reservens størrelse ligeledes skal fastsættes af budgetsamrådet. På Provstiudvalgets vegne Johanne Haastrup Johanne Haastrup Bispebjerg-Brønshøj Provsti -- AKT 239909 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar 36 Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'ATT32193'. -- AKT 239909 -- BILAG 2 -- [ ATT32193 ] -- Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar 37 Bjerringbro Menighedsråd Høringssvar 38 Til Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet. Hermed afgiver Bolbro menighedsråd høringssvar på lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken: 3.1.1: Rådet tilslutter sig kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg. 3.1.2: Rådet tilslutter sig udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en fællesbestyrelse. 3.1.3: Rådet tilslutter sig udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. Der lægges vægt på, at der ikke oprettes unødvendige stillinger eller allerede eksisterer tilsvarende stillinger i stiftet. 3.1.4: Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for, at samarbejdet mellem menighedsråd af en vis størrelse kan oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer m.v.. 3.1.5: Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder. 3.1.6: Rådet tilslutter sig ikke forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 %. 3.1.7: Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder. 3.2: 3.2.1: Rådet tilslutter sig indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige indsatsområdet i budgettet. 3.2.2: Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. 3.2.3: Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg. 3.2.4: Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve. 3.2.5: Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen. Bolbro Menighedsråd Høringssvar 39 3.2.6: Rådet tilslutter sig ikke indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces. 3.2.7: Rådet tilslutter sig ikke ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. 3.2.8: Rådet tilslutter sig indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Bolbro Menighedsråd Høringssvar 40 Borup Menighedsråd Høringssvar 41 Borup Menighedsråd Høringssvar 42 7. august 2022 Fremsendt via e-mail Kirkeministeriet Høringssvar over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd skal hermed fremkomme med følgende kommentarer til Kirkeministeriets lovforslag: Generelt anser vi det for problematisk, at der sendes forslag i høring i sommerferien. Det er vigtigt af hensyn til fastholdelsen af myndige lægfolk, at Kirkeministeriet giver de lokale myndigheder mulighed for at behandle lovforslag seriøst. Høringsfristen er urimelig kort. Tema I: Generelt giver de fleste forslag gode muligheder for et konstruktivt samarbejde mellem menighedsråd og mellem menighedsråd og provstiudvalg. Der vil i de kommende år være behov for øget samarbejde, idet de økonomiske rammer nødvendiggør dette. Vi er enige i forslagene 1.1-1.5 og 1.7. Vi er uenige i 1.6 vedrørende en forhøjelse af stiftsbidrag fra 1-2%. I Roskilde Stift er bidraget i 2023 0,66% - så vi kan ikke se behovet for at øge mulighed for stiftsbidrag med 100%. Er der i det enkelte Stift behov for større rammer kan Kirkeministeren eventuelt ansøges herom. Tema II: Vi er enige i alle forslag. I forsøgslovgivningen var der mulighed for at menighedsrådet kunne delegere opgaver og ansvar til ansatte. Dette ses ikke som en mulighed længere, hvilket vi er ærgerlige over. Det må være menighedsrådet som beslutter egen organisering herunder graden af delegering til ansatte. På vegne af Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd. Med venlig hilsen Henning Simoni Formand Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd Høringssvar 43 Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. De tre forslag til ændring af lovene medfører alle at der fjernes kompetence og økonomi fra menighedsrådene. Forslagene øger provstiernes magt og indflydelse på bekostning af menighedsrådene. Vi mener at sognene er grundstenene i Folkekirken. Deres økonomi skal ikke beskæres men styrkes. Vi har ikke brug for at provstier og stiftsråd tiltager sig mere magt og økonomi på sognenes bekostning. Folkekirken har ikke brug for centralisering. 1.1 Vi syntes at mulighed for dispensation stadig skal ligge hos Kirkeministeriet, som minimum for alle aftaler der medfører overførsel af midler fra menighedsråd til provstiudvalg. Det skal kun i særlige tilfælde, som ved etablering af fælles regnskabsenhed, være muligt at få dispensation. Det skal ikke være muligt at få dispensation til for eksempel fælles bygningsvedligeholdelse og - drift, herunder præsteboliger. Hvis man fjerner dette fra menighedsrådene, fjernes en væsentlig opgave fra menighedsrådene. Menighedsrådene kan altid hyre professionel assistance, hvis man i menighedsrådet mangler viden. Hvis det overlades til provstiet at iværksætte forskellige samarbejder vil det ramme de menighedsråd der selv klarer alle opgaverne, ikke mindst økonomisk. 1.2 Forslaget om mulighed for nedsættelse af fællesbestyrelse i provstiet er en svækkelse af demokratiet. Et indirekte valg til en fællesbestyrelse udelukker de menighedsråd, der ikke kommer i bestyrelsen for indflydelse. Vi finder det betænkeligt at flere udgifter kan afholdes af provstiudvalgskasse. Hvis det enkelte menighedsråd ikke selv mærker den økonomiske konsekvens af deres samarbejde, fjernes motivationen til at være ansvarlig når det betales af PU kassen. 1.3 Ansættelser på provstiniveau skal holdes på et minimum og ser det derfor som fornuftigt at dette fortsat vil kræve dispensation fra kirkeministeriet. De fleste opgaver der vil kunne give anledning til sådanne ansættelser, vil i de fleste tilfælde kunne løses ved brug af konsulenter. 1.4 ” Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning.” Brabrand Menighedsråd Høringssvar 44 1.5 Vi finder ikke der er grund til at stiftsrådet skal kunne samarbejde med andre folkekirkelige myndigheder. 1.6 Vi er ikke tilhænger af mulighed for at forhøje stiftsbidraget til 2%. Menighedsrådene skal ikke beskæres økonomisk for at stiftsrådene kan få øget deres bevillinger til et arbejde som ingen kender eller har gavn af. 1.7 Vi støtter ikke muligheden for indførsel af en standardmodel for samarbejdskonstruktioner. 2.1 Det giver god mening at arbejde med målsætninger til understøttelse af budgetønsker. 2.2 Vi er imod at etablere en reserve i PU-kassen som Provstiudvalget kan bestyre uden at de enkelte projekter skal godkendes af budgetsamrådet. Vi ønsker at fastholde de nuværende 5% midler til uforudsete udgifter. Forslaget vil styrke provstiudvalget kompetence på økonomi og indhold på bekostning af de enkelte menighedsråd. 2.3 Se vores svar på 2.2 2.4 Da vi er i mod at etablere en reserve i PU-kasse, skal der heller ikke kunne tilbageføres midler til denne. 2.5 Det er vel meget fornuftigt 2.6 Budgetprocessen er en central del af samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. Vi ser en stor værdi at denne proces er centralt fastsat. Hermed kan tiden bruges på arbejder med budgetterne og ikke på at diskutere processen. Brabrand Menighedsråd Høringssvar 45 2.7 Fornuftigt forslag som vi godt kan støtte 2.8 Fornuftigt at øge gennemsigtigheden af provstiet arbejde Til afslutning vil vi gerne bemærke at vi finder det uanstændigt med denne korte høringsproces. Dette er ikke fremmende for vores demokrati. På Brabrand menighedsråds vegne Sogn nr. 8128 Per Gisselø Næstformand for menighedsrådet Brabrand Menighedsråd Høringssvar 46 BRAMDRUP SOGN Menighedsrådet, Kirkely 15, 6000 Kolding Bramdrup den 10.8.2022 Til Kirkeministeriet Emne: Ændringer i økonomiloven – høringssvar Ud fra et overordnet synspunkt hilser vi enhver ændring til gunst for et frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provsti velkomment. Især når det balancerer et hårfint hensyn af beslutnings kompetencen mellem de to instanser. Et hensyn der afspejler de til enhver tid gældende muligheder indenfor menighedsrådslovens organisatoriske struktur. Konkret betyder det, at vi hilser flg forslag velkomne: Mulighed for at provstiudvalget kan yde projektbevillinger indenfor driftsrammen Ophævelse af krav om dispensation fra KM ved delegering af opgave/kompetence fra MR til provstiudvalg. Særdeles positivt. Større mulighed for at ansætte specialister i provstiet. Meget relevant da vi ofte hører, det kniber med den relevante kompetence rundt omkring i de enkelte MR. F.eks. indenfor HR – regnskab – diakoni – mm. Hos os har vi ganske fin erfaring på HR området, hvor vi har adgang til to HR konsulenter. En heltids på stiftsplan og en deltids på provstiplan. Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler fra provstiet. F.eks. på områder som vedligeholdelse – kalkning – ansættelse af kordegn. Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces vil være meget velkommen. Derimod vil vi være stærkt betænkelige ved et forslag om forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Med den aktuelle viden vi har om konsekvenserne heraf er vi imod. Venlig hilsen Bramdrup menighedsråd Kolding provsti Jens Christensen Formand Bramdrup Menighedsråd Høringssvar 47 BRAMDRUP SOGN Menighedsrådet, Kirkely 15, 6000 Kolding Bramdrup Menighedsråd Høringssvar 48 Brevdato 17-08-2022 Afsender Brande Sogns Menighedsråd (7974) (7974@SOGN.DK) Sendt af 7974@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Brande Menighedsråd vedr. høringssvar Identifikationsnummer 241103 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter høringssvar Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 01. sep 2022 Brande Menighedsråd Høringssvar 49 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Brande Sogns Menighedsråd (7974) (7974@SOGN.DK) Titel: høringssvar Sendt: 17-08-2022 17:42 Brande Menighedsråd har i sit møde d. 17/8 drøftet udkastet "Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken". Menighedsrådet tager udkastet til efterretning, men vil dog gerne opfordre til, at de tiltag, der lægger op til øget centralisering, fjernes fra udkastet. Venlig hilsen Ejgil Jessen Hansen Formand for Brande Menighedsråd -- AKT 241103 -- BILAG 1 -- [ høringssvar ] -- Brande Menighedsråd Høringssvar 50 Bredballe Menighedsråd Høringssvar 51 Brevdato 17-08-2022 Afsender Broholm Sogns Menighedsråd (9118) (9118@SOGN.DK) Sendt af 9118@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Broholm Menighedsråd Vedr. høringssvar Identifikationsnummer 241109 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Vedr. høringssvar Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 01. sep 2022 Broholm Menighedsråd Høringssvar 52 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Broholm Sogns Menighedsråd (9118) (9118@SOGN.DK) Titel: Vedr. høringssvar Sendt: 17-08-2022 19:45 Til Kirkeministeriet. Høringssvar ang. forslag til ændring af den lokale økonomistyring. Broholm Menighedsråd (Assens Provsti, Fyns stift) fifinder det nødvendigt, at gøre indsigelse til den korte høringsperiode, hvor det ydermere udsendes i feriemåneden, hvor menighedsrådet, som de fleste, holder sommerferie. I forslaget har vi især været opmærksom på: - Vores indtryk er, at dialogen mellem menighedsråd og provsti fungerer - ligeså tilsynet med dette. Vi opfordrer ikke til, at der kommer tiltag, hvor arbejdet flyttes fra frivillige til lønnede langt væk fra sognet. - Vi ønsker og arbejder for, at gøre administration så enkel som muligt - Vi har fokus på kirkens liv og vækst. Fælles bestyrelse er vi ikke tilhængere af, da det vil fjerne lokal interesse. I Assens Provsti er der ansat en skole- kirke medarbejder, som vi kan benytte os af, hvis vi har brug for det. Der er mulighed for professionel sparring i forhold til regnskab og personalepleje, hvilket vi finder tilstrækkeligt. I Broholm Menighedsråd har vi en velfungerende kasserer og ekstern veluddannet regnskabsfører. Vores ønske kunne dog være et lettere tilgængeligt regnskabssystem. Slutteligt vil vi gerne bemærke, at vi i menighedsrådet har et vedvarende og skærpet opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Med venlig hilsen På vegne af Broholm Menighedsråd Formand Bodil Vestergaard Madsen og Næstformand Jesper Skov -- AKT 241109 -- BILAG 1 -- [ Vedr. høringssvar ] -- Broholm Menighedsråd Høringssvar 53 Formand Anders B. Hummelmose, tlf. 40 33 99 57, mail anders@hummelmose.com Provst Lise Lundgreen, tlf. 51 44 00 78, mail llun@km.dk Provstisekretær Erik Villy Rasmussen, tlf. 24 25 00 78, mail evr@km.dk Brønderslev Provsti Knudsgade 125, 9700 Brønderslev. Tlf. 24 25 00 78, mail broenderslev.provsti@km.dk Hjemmeside: www.broenderslevprovsti.dk Facebook: https://www.facebook.com/Broenderslevprovsti/ Brønderslev den 17. august 2022 Kirkeministeriet Mail: km@km.dk Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. (Gode rammer) Brønderslev Provsti har med stor interesse gennemset ændringsforslag fra arbejdsgruppen vedr. ovenstående. Vi ser med tilfredshed, at der lægges op en lempelse og forbedring af mulighederne for samarbejde mellem menighedsrådene og med provstiet, og kan derfor kun anbefale at forslagene bliver gjort permanente. Vi synes generelt det er godt at samarbejde, da vi ofte kan gøre det bedre i fælleskab, men det er vigtigt at det er frivilligt om man vil deltage. I Aalborg Stift udnyttes muligheden for et stiftsbidrag på 1% ikke. Derfor synes vi ikke der er behov for en forhøjelse af stiftsbidraget til 2 %, da de enkelte provstier ikke har mulighed for at melde fra eller til i de fælles opgaver, samt menighedsråd og provstier ikke er med til at drøfte prioriteringerne i stiftsrådene. I stedet for en forhøjelse af stiftsbidraget kunne man styrke muligheden for samarbejdet om fælles opgaver mellem menighedsråd, provsti og Stift. Vi kunne også foreslå, at der blev set på mulighederne for placering af anlægsfonde. Vi mener, provstiudvalgene skal have fri adgang til at anlægge sådanne fonde (naturligvis vedtaget på et budgetsamråd) og uden anden kontrol end sædvanlig revisionskontrol. Ligeledes bør provstierne har mulighed for, at opsparing kan placeres i Kapitalforvaltningen på samme måde som stifterne kan. Vi må desværre konstatere, at den nuværende budgetmodel lader meget tilbage at ønske. Det er uhørt med en budgetmodel hvor det ikke er muligt at lave en periodisering, i det mindste kvartalsvis og gerne månedsvis. Budgetopfølgning med det nuværende system er desværre ikke optimal, og vi vil opfodre jer til at se på dette. Endelig kan vi opfordre til, at de nævnte emner overført til lokaløkonomigruppens drøftelse gennemføres. Med venlig hilsen Brønderslev Provsti Anders B. Hummelmose Brønderslev Provsti Høringssvar 54 Formanden Brønshøj Sogns Menighedsråd Præstegårds Allé 25 2700 Brønshøj T: 40 40 00 25 M: mail@kirstenlundlarsen.dk Brønshøj, d. 17. august 2022 Vedr.: Akt nr. 236089 Høringssvar fra Brønshøj Sogns Menighedsråd vedr lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. På menighedsrådets vegne takker jeg for muligheden for at afgive høringssvar. Men må dog samtidig bemærke, at det ikke er tilfredsstillende med så kort en høringsfrist hen over en sommerferieperiode, som i praksis har gjort det umuligt for menighedsrådet at drøfte og tage stilling til de foreslåede lovændringer. Jeg må således nøjes med at konstatere, at hensigten med de foreslåede lovændringer virker fornuftig, især hvad angår minimering af emner, der kræver godkendelse og dispensation fra Kirkeministeriet. Vi kan også kun hilse enhver smidiggørelse af regler og øget fleksibilitet i den lokale økonomistyring velkommen. Med venlig hilsen Brønshøj Sogns Menighedsråd Kirsten Lund Larsen Formand Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Brønshøj Menighedsråd Høringssvar 55 Buddinge sogns menighedsråd 17. august 2022 Til kirkeministeriet Høring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi Buddinge sogns menighedsråd ønsker at komme med følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer: Vi støtter: • Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg. • Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejdsinitiativ har sin egen bestyrelse. Fællesbestyrelser bør kunne nedsættes for provstier, og ikke blot ligningsområder. • Større mulighed for at ansætte specialister i provstiet. • Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler direkte fra provstiet. Vi foreslår dog at minimumsstørrelsen bliver 2 årsværk eller en omsætning på 1.5 mio kr., hvilket vil gøre det langt nemmere at igangsætte sådanne samarbejder. Vi foreslår at man gør det meget klart hvilke muligheder, der er for ledelse af, honorering af ledelse, samt om der er særlige krav om tilsyn/afrapportering for disse samarbejder. • Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces. Desuden gør vi opmærskom på at vi IKKE støtter forslaget for øget stiftsbidrag. Vi anerkender, at der er behov for tilstrækkeligt med midler i stiftsrådet til at løse relevante opgaver, der ikke bedre kan løses i sogn eller provsti. Men vi ønsker ikke det øgede pres for at flytte midler ud af ligningsområdernes økonomi. Desuden bør der først ske en afdækning af at der er reelle behov for at stiftsrådene aflaster den lokale opgavevaretagelse. På menighedsrådests vegne Lene Offersgaard Formand Buddinge Menighedsråd Høringssvar 56 Side 1 af 6 Budolfi Sogns Menighedsråd Folkekirkens Hus ⚫ Gammeltorv 4 ⚫ 9000 Aalborg Aalborg Domkirke d. 17. august 2022 Høringssvar til ændring af lov ”Lov om folkekirkens økonomi” på vegne af Budolfi Menighedsråd. Budolfi Menighedsråd har modtaget nedenstående til høring fra Landsforeningen af Menighedsråd; · Informationsskrivelse fra Landsforeningen af Menighedsråd · Skrivelse fra Kirkeministeriet til høringsparterne · Liste over høringsparter · Udkast til Lovforslag med kommentarer, bemærkninger, rettelser og endeligt udkast. · Foreløbigt udkast til høringssvar fra Landsforeningen af Menighedsråd. På ordinært menighedsrådsmøde i Budolfi Menighedsråd tirsdag, den 16. august 2022, er nedenstående høringssvar blevet debatteret og enstemmigt godkendt. Høringssvar fra Budolfi Menighedsråd indsendes dermed til Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd. Med venlig hilsen På vegne af Budolfi Menighedsråd Jette Engelbreth Formand Budolfi Menighedsråd Høringssvar 57 Side 2 af 6 Budolfi Sogns Menighedsråd Folkekirkens Hus ⚫ Gammeltorv 4 ⚫ 9000 Aalborg Høringssvar til ændring af lov ”Lov om folkekirkens økonomi” på vegne af Budolfi Menighedsråd. Generelt. Budolfi Menighedsråd udtaler, at vi overordnet er enige i Landsforeningen af Menighedsråds høringssvar. Især bemærkes muligheden for menighedsrådenes kan vælge at tildele provstiudvalgene yderligere ansvar og kompetence. Vi er enige i, at der må være legitimitet bag disse beslutninger og transparens i processen. Der skal m.a.o. være en gennemskuelighed i proces og indhold, der tilsikrer de enkelte menighedsråd i provstiet kan forstå proces og indhold. Dette skyldes også, at menighedsrådene og provstierne er forskellige i størrelse, omfang, indhold, økonomi og entusiasme blandt Folkekirkens medlemmer. Budolfi menighedsråd støtter derfor en ændring af valgformen til provstiudvalg. Forslagene giver gode muligheder for samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg – og ikke mindst en efterspurgt fleksibilitet, der følger anbefalinger og behov fra opdrag fra Kirkeministeriets kampagne fra 2016 ”Bort med bøvlet”. 3.1 – Forenkling af samarbejdet. Budolfi Menighedsråd udtaler, at vi er helt enige i, at loven skal ændres med permanent lovgivning frem for forsøg. Folkekirken er en integreret del af civilsamfundet i det nye årtusinde, hvor menigheden er mere mobil. Dette fører til behov for tiltag opstår på tværs af sognegrænser, nogle gange provstigrænser. Menighedsrådet har i flere perioder været direkte involveret i mange tiltag under forsøgsordningen, og der er opsamlet mange positive erfaringer i forsøgene. Budolfi Menighedsråd Høringssvar 58 Side 3 af 6 Budolfi Sogns Menighedsråd Folkekirkens Hus ⚫ Gammeltorv 4 ⚫ 9000 Aalborg Tiltagene har vist et behov for en mere enkel og fleksibel tilgang til nye tiltag, men selvsagt under det ansvar og lovgivning, der skal tilsikre gennemskuelighed og styring af Folkekirkens samlede aktiviteter. Tilsvarende kan nævnes tiltag på tværs af menighedsrådene i provstiet omkring samarbejde vedrørende bygninger, økonomi mm. Af samme årsag må ændring af loven give større lokal selvbestemmelse og forenkle strukturer og dermed bureaukratiet. 3.2 – Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder indenfor et provsti eller ligningsområde i en fællesbestyrelse Budolfi Menighedsråd har bl.a. været meget involveret i projektet om Folkekirkens Hus i Aalborg, som har vist en af vejene frem for nye projekter og tiltag til at fremme dialog, samvær og aktiviteter med menigheden i bred forstand. Et tiltag som dette kunne ikke realiseres uden mulighederne i forsøgsordningen. Vi støtter derfor, at ordning med Folkekirkens Hus gøres permanent. 3.3 – Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provsti niveau. Det er overensstemmelse hermed, at man udvider muligheden for at organisere samarbejde og ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, og delegering af arbejdsopgaver til provstiudvalg med henblik på mere økonomisk fleksibilitet. Budolfi Menighedsråd har bl.a. ansvar for en række præsteboliger, en domkirke og den indvendige vedligeholdelse af en klosterkirke. Opsamlede erfaringer fra styring og faglig indsigt omkring opgaver, sager og projekter vedrørende bygnings vedligeholdelse og renovering, bygnings tilstand vurdering og initiativer til udbedring samt jura har vist behov for specialiseret kompetencer i provsti, hvorfor samarbejde herom blandt menighedsråd/provstiudvalg giver god mening. I forbindelse med de omfattende skader på Budolfi domkirke ved omlægningen af Budolfi Plads havde det været ønskeligt med en fælles konsulenttjeneste, som kunne afklare ansvarsforholdet og erstatningsmulighederne. Budolfi Menighedsråd Høringssvar 59 Side 4 af 6 Budolfi Sogns Menighedsråd Folkekirkens Hus ⚫ Gammeltorv 4 ⚫ 9000 Aalborg 3.4 – Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed. Her følger Budolfi Menighedsråd kommentarer og bemærkninger under punkt 3.2. Vi er enige i at ordningen og model skal gøres permanent. Oprettelse af selvstændige juridiske enheder kræver ressourcer og fokus, hvorfor vi er enige i krav til minimumsstørrelse på samarbejdet på minimum 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio kr om året. 3.5 – Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af menighedsråd, og har ikke yderligere bemærkninger. 3.6 – Krav om målsætninger i budgettet. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring indledende bemærkninger til høringssvar fra Landsforeningen af menighedsråd – især den grundlæggende præmis i samspillet om kirkeskattemidlerne: at disse er fælles midler i provsti/ligningsområde, indtil de er fordelt til menighedsrådene. Budolfi Menighedsråd anvender målsætninger i budget. De anvendes som styringsmiddel til prioritering og transparens i menighedsrådet og overfor menigheden og som supplement til tallene. Budolfi Menighedsråd Høringssvar 60 Side 5 af 6 Budolfi Sogns Menighedsråd Folkekirkens Hus ⚫ Gammeltorv 4 ⚫ 9000 Aalborg 3.7 – Mulighed for etablering af reserve i provstiudvalgskasserne til brug for tillægsbevillinger. Forslaget er en godt alternativ til oprettelse af puljer i provstierne. Tillægsbevillinger kan dække det samme behov som puljer og kan gøres mere gennemskueligt end en række af puljer med forskellige formål. Tillægsbevillinger kan medvirke til en mere fleksibel økonomistyring. Tillægsbevillinger er et instrument til at reducere behovet for, at hvert enkelt menighedsråd sparer op til særlige initiativer og uforudsete driftsomkostninger. Det er vigtigt med transparens og åbenhed herom overfor alle menighedsråd i provstiet, og der skal arbejdes aktivt for at opbygge en høj grad af tillid til, at provstiets fælles økonomi kommer til undsætning, hvis der opstår særlige behov. Beslutning herom træffes af menighedsrådene ved budget samråd i det enkelte provsti. 3.8 – Større fleksibilitet i den lokale budgetproces. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger. 3.9 – Mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs – og projektmidler og for at foretage central opsparing af anlægsmidler. Budolfi Menighedsråd har gentagne gange været udfordret på grund af uforudsete omkostninger til bygninger eller særlige hændelser. Generelt følger forslaget principperne ”åbenhed i forvaltning” og ”god forretningsskik”, der anvendes i civilsamfundet. Det er et oplæg til god administrativ ledelse, økonomistyring og likviditetsstyring. Forslaget vil give mulighed for anvendelse af anlægsbevillinger i enkeltsager og medvirke til at undgå at trække på bevillinger til driftsformål. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger. Budolfi Menighedsråd Høringssvar 61 Side 6 af 6 Budolfi Sogns Menighedsråd Folkekirkens Hus ⚫ Gammeltorv 4 ⚫ 9000 Aalborg 3.10 – Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger. 3.11 – Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Det er Budolfi Menighedsråds opfattelse, at vi efterlever tanken og ånden i lovforslaget. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring åbenhed og offentliggørelse. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger. 3.12 – Ophævelse af lov om forsøg i Folkekirken. Som anført ovenfor støtter Budolfi menighedsråd dette forslag- Budolfi Menighedsråd har ingen kommentarer eller bemærkninger til de øvrige bilag. Budolfi Menighedsråd Høringssvar 62 1 Kirkeministeriet Km@km.dk 17. august 2022 22-00301 10.01. IS/IS Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd mfl. CO10 – Centralorganisationen af 2010 er den 15. august 2022 blevet opmærksom på, at Kirkeministeriet har udsendt høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd mfl. med høringsfrist den 18. august 2022. Imidlertid er CO10 - og de øvrige centralorganisationer bortset fra Akademikerne - ikke blevet hørt. CO10 finder den manglende høring kritisabel henset til, at CO10 er centralorganisation for tjenestemandsansatte kordegne, organister og kirkegårdsle- dere m.fl., og at CO10 er overenskomstpart i såvel organistoverenskomsten som orga- nisationsaftalen for kordegne, sognemedhjælpere og kirkemusikere, og henset til, at udkastet til lovforslag indeholder bestemmelser af væsentlig interesse for såvel tjene- stemænd som overenskomstansatte kirkefunktionærer omfattet af CO10s forhand- lings- og aftaleret, navnlig for så vidt angår forslagets bestemmelser og bemærkninger om muligheder for samarbejde om fælles administration, fælles personaleadministra- tion, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning mv., skole-kirke-samarbejde og kommuni- kation, der kan flytte arbejdsopgaver, og har betydning i forhold til menighedsråde- nes personale. Til høringsbrevet bemærkes: 1.1. Ophævelse af krav om dispensation fr Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg 1.2. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i ste- det for, at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Hvor der oprettes samarbejde om de oplistede opgaver, bør der være myndighedstil- syn med samarbejdets opgaveløsning. Så længe der ikke etableres whistleblowerord- ning, samarbejdsudvalg og eksisterer en tillidsrepræsentantstruktur, som man kender fra det øvrige arbejdsmarked, der kan bidrage til at sikre et godt og tillidsfuldt lokalt Niels Hemmingsens Gade 10, 4. 1153 København K Telefon 33 76 86 96 www.co10.dk co10@skaf-net.dk Sikker e-mail: sikkerco10@skaf-net.dk CVR-nr: 47016312 Centralorganisationen af 2010 Høringssvar 63 2 samarbejde til gavn for både løsningen af opgaverne og medarbejdernes trivsel, får en lempelse af reglerne for samarbejde eller delegering af kompetencer betydning for placering af de ansattes arbejdsopgaver og eventuelt også arbejdsplads, for ledelse- og instruktionsbeføjelser og medarbejdernes trivsel mv. Derfor er CO10 uenige i arbejds- gruppens vurdering af, at der ikke er behov for at fastsætte særlige regler om tilsyn, jf. bemærkningerne til lovforslaget s. 16. Et tilsyn kan bidrage til at sikre, at de samarbej- der, som oprettes i medfør af lov om menighedsråd, udøver ledelsesretten i.o.m. gæl- dende lovgivning og overenskomster mv. og tager arbejdsmiljøet alvorligt. CO10 forudsætter, at der ved oprettelse af samarbejde mellem menighedsråd og prov- stiudvalg vil ske en overførsel af aktuelt ansatte medarbejdere efter principperne i virksomhedsoverdragelsesloven til det nye samarbejde. Lovforslaget nævner ikke tjenestemandsansatte eller tjenestemandslignende ansatte kirkefunktionærer, og mangler overvejelser om disse ansattes retlige forhold. For så vidt angår tjenestemandsansatte, er det uklart, om ansættelseskompetencen kan flyttes, når der er oprettet frilister, og om der er tale om en udvidelse af tjenesteman- dens ansættelsesområde efter tjenestemandslovens § 42. Og i bekræftende fald, hvad er tilbagefaldsmuligheden, i det tilfælde, hvor samarbejdet opløses. Vil tjenesteman- den i givet fald kunne betragte ophævelsen af et samarbejde som en stillingsnedlæg- gelse? CO10 forudsætter, jf. voldgiftskendelse herom, at andre medarbejdere ved et samar- bejde ml. menighedsråd og provsti i tilfælde af ophævelse af samarbejdet, fortsætter i deres stilling med ansættelse ved de respektive arbejdsgivere. CO10 forudsætter, at overenskomstmæssige rettigheder og pligter ikke udhules som følge af etablering af samarbejder eller nye juridiske enheder på tværs af menigheds- råd og provstiudvalg. Såfremt der (ny)ansættes medarbejdere ved provstiudvalget, samarbejdende menig- hedsråd eller nye juridiske enheder mv. til at løse opgaver, der i dag løses af tjeneste- mandsansatte under CO10s område eller er omfattet af dækningsområderne i CO10s overenskomster og organisationsaftaler, forudsætter CO10, at ansættelsen sker i hen- hold til gældende tjenestemandsaftaler og overenskomstvilkår, herunder cirkulærer udstedt efter forhandling med centralorganisationen. I forhold til de gældende regler om samarbejde, jf. bekendtgørelse nr. 1080 af 26/09/2014 om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsen- tant i menighedsrådene, vil den tilsyneladende ubegrænsede mulighed for menig- hedsrådene til at delegere sin kompetence over for personalet til et fælles udvalg, en fælles bestyrelse eller andre former for samarbejde kunne gøre samarbejdet via med- arbejdermøder og medarbejderrepræsentant illusorisk. Dette står i kontrast til pkt. Centralorganisationen af 2010 Høringssvar 64 3 IV.1., Folkekirken, i forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg. CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen drøfter i forlængelse af CFU-forliget ved OK21 i øjeblikket mulighederne for etablering af samarbejdsudvalg ved menig- hedsrådene. CO10 har en forventning om at drøftelserne bærer frugt - ikke mindst i lyset af de mange udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, som vil kunne reduce- res gennem medarbejderinddragelse og dialog mellem ledelse og medarbejderrepræ- sentanter. Muligheden for at etablere flere og større samarbejder mellem menigheds- råd og provstiudvalg indebærer antageligt, at den enkelte arbejdsplads får langt flere ansatte end sædvanligt ved et enkelt menighedsråd. På den baggrund bør der også her etableres egentlige samarbejdsudvalg eller andre strukturer for samarbejde mel- lem arbejdsgiver og medarbejderrepræsentanter for forskellige personalegrupper, der tilgodeser hensynene i aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten. I modsat fald er det vigtigt at bevare medarbejderrepræsentantordningerne og udvide dem proportionelt, sådan at der kan vælges flere en 1 medarbejderrepræsentant ved større arbejdspladser. CO10 fortsætter gerne dialogen herom med Kirkeministeriet og/eller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det er vigtigt, at det er klart, hvem der har ledelseskompetence og instruktionsbeføjel- sen for medarbejderne ved oprettelse af et samarbejde eller fællesbestyrelse. Lov- forslaget synes ikke at adressere dette. Jf. i øvrigt bemærkninger til lovforslaget ne- denfor. Kan samarbejderne og nye juridiske enheder mv. fx indgå aftaler om rammetid og lønindplacering eller tillæg med de forhandlingsberettigede organisationer? Cirkulærerne om tillidsrepræsentantordninger forudsættes at gælde også ved samar- bejdende menighedsråd og provstiudvalg eller nye juridiske enheder mv., medmindre disse samarbejder får et personalemæssigt omfang, hvor den statslige tillidsrepræsen- tantaftale bør gælde. 1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på prov- stiniveau, når samarbejdet indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. Det kan eventuelt være relevant at ansætte specialiserede kompetencer ved kompe- tence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. CO10 forudsætter, at ved delegering af kompetencer- og opgavedelegering samar- bejde mellem menighedsråd og provstiudvalg vil ske en overførsel af aktuelt ansatte medarbejdere efter principperne i virksomhedsoverdragelsesloven. I det omfang, det er relevant at ansætte yderligere specialiserede kompetencer henle- des opmærksomheden på, at en lang række opgaver ved overførsel til eller oprettelse Centralorganisationen af 2010 Høringssvar 65 4 ved provstiudvalget fortsat udgør opgaver omfattet af overenskomster og aftaler ind- gået mellem Kirkeministeriet og CO10, uanset om det måtte være på et mere speciali- seret niveau. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Kirkeministeriet i forlængelse af lov- forslaget og under inddragelse af bl.a. relevante arbejdsmarkedsparter vil tage initia- tiv til at gennemgå den nærmere procedure for ansættelse af konsulenter af flere me- nighedsråd i fællesskab, herunder i provstiudvalget med henblik på at lette adgangen til at ansætte konsulenter så meget som muligt og med henblik på at gøre processen så enkel og decentral som mulig. CO10 ser frem til at blive inddraget i dette arbejde. 1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige enheder Der henvises til bemærkningerne til pkt. 1.1 – 1.3. 1.5. Indførelse af mulighed for, at stiftsråd efter dispensation fra Kirkeministe- riet kan indgå samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 1.1 – 1.3. Desuden rejser der sig et spørgsmål: Hvis der indgås samarbejde mellem fx stifter og menighedsråd – hvordan opretholdes så de overenskomstmæssige niveauer for for- handlinger af løn og afskedssager, så der ikke bliver sammenfald mellem myndighed og rekursmyndighed? I dag starter en forhandling i menighedsrådet og kan viderefø- res ved stiftet, såfremt der ikke opnås enighed. Opnås der heller ikke her enighed kan sagen videreføres til Kirkeministeriet eller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det synes uforeneligt med intentionerne om 3 niveauer for at få en forligsmæssig løs- ning af tvister, at stiftet kan have en dobbeltrolle som 1. og 2. instans. Mange menighedsråd har udfordringer med at håndtere både den kollektive og indi- viduelle ansættelsesret og mange menighedsråd har vanskeligt ved at håndtere ledel- sesopgaven og sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det ville være ønskvær- digt, om den folkekirkelige struktur og lov om menighedsråd kunne skabe nogle ram- mer, der sikrer medarbejdernes retsstilling, inddragelse og arbejdsmiljø. Som led i sikringen heraf synes der at være behov for, at stifterne kan være tilsyns- myndighed også i relation til personalerelaterede emner. Hvordan kan rollen som tilsynsmyndighed etableres eller opretholdes, hvis der ind- gås samarbejde mellem stift og menighedsråd? Kan denne tilsynsmyndighed i givet fald overføres til Kirkeministeriet? Til udkastet til lovforslag bemærkes: Til forslaget (i § 1, nr. 1-7) henvises til ovenstående bemærkninger samt følgende: Centralorganisationen af 2010 Høringssvar 66 5 I den gældende lov om menighedsråd § 43 skal samarbejde vedrøre folkekirkelige an- liggender. CO10 noterer, at det ifølge § 43 b fortsat gør sig gældende. I forhold til indholdet i vedtægten for et samarbejde bør denne endvidere omfatte reg- ler for at sikre, at kompetencen for en samarbejdende enhed fastsættes detaljeret og udtømmende. Det vil være af afgørende betydning for såvel de deltagende menig- hedsråd som for det personale, som i større eller mindre grad bliver underlagt en an- den myndighed end menighedsrådet. Dette behov forstærkes af, at lovforslaget ikke ses at indeholde nogen begrænsning af de kompetencer, som menighedsrådene kan tillægge de samarbejdende enheder i for- hold til personalet. Dette forhold rejser endvidere en række spørgsmål, som lovforslaget ikke ses at for- holde sig til: • Hvordan afgrænses kompetencen mellem den samarbejdende enhed og de delta- gende menighedsråds kontaktpersoner? • Tilkommer instruktionsbeføjelsen vedkommende menighedsråds kontaktperson eller formanden for eller et medlem samarbejdet/fællesbestyrelsen, eller kan in- struktionsbeføjelsen være delt mellem flere personer? • Hvordan skal en kirkefunktionær forholde sig, såfremt vedkommende modtager divergerende instrukser fra henholdsvis menighedsrådet og samarbejdet? • Kan et samarbejde tillægges kompetence til inden ansættelsen at aftale rammetid med en deltidsansat kirkefunktionær? • Kan et samarbejde tillægges kompetence til at aftale intervalløn eller tillæg med vedkommende forhandlingsberettigede organisation? • Kan et menighedsråd afslå at afholde den årlige medarbejderudviklingssamtale, jf. cirkulære nr. 9550 af 30/9 2010 om medarbejderudviklingssamtaler og kompeten- ceudvikling for kirke- og kirkegårdsfunktionærer m.v., med henvisning til, at me- nighedsrådet har afgivet sin kompetence til et samarbejde? • Hvem kan påklage indholdet i vedtægten, og hvem kan påklage en samarbejdende enhed eventuelle overskridelse af sin kompetence? Hvortil kan der klages? • Hvem er ansvarlig for gennemførelse af APV og overholdelse af andre arbejdsmil- jømæssige bestemmelser? Centralorganisationen af 2010 Høringssvar 67 6 • Er en samarbejdende enhed og medlemmer af et fælles udvalg/fælles bestyrelse underlagt § 46 i lov om menighedsråd? I forslagets § 1, nr. 12, lægges op til, at en række udgifter kan udredes af provstiud- valgskassen efter kirkeministeriets nærmere bestemmelse. CO10 skal opfordre Kirkeministeriet til at tilvejebringe tilsvarende lovgivning for at muliggøre oprettelsen af reelle tillidsrepræsentanter i folkekirken, hvor udgifter, som måtte være forbundet hermed kan udredes af provstiudvalgskassen i stedet for at be- laste det enkelte menighedsråd. Sammenfattende Medarbejdernes retsstilling ved oprettelse og ophævelse af samarbejder bør være mere tydelig. Det bør inden gennemførelse af lovforslaget sikres, at det står klart for menighedsrådene, provstiudvalgene, nye juridiske enheder m.fl., hvilke regler der gælder, og således at medarbejderne sikres entydighed ift. deres arbejdsgiver. CO10 tager på baggrund af den korte tid til at afgive bemærkninger forbehold for eventuelle fejl og mangler i høringssvaret. Med venlig hilsen Inge Stokholm Centralorganisationen af 2010 Høringssvar 68 Høringssvar fra Danmarks Kirketjenerforening til ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken” Tak for muligheden til at være med i høringen over Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Generelt om høringen: Det er desværre meget kritisabelt, at en høring af den størrelse og med den betydning som den kan få i fremtiden, udsendes primo juli og afsluttes medio august. Det er under al kritik, og desværre med en forsnævret respekt for den store flok af frivillige samt ansatte, som vil den Danske Folkekirke det bedste, at Kirkeministeriet har benyttet sig af til dels en meget kort periode og til dels tidspunktet for en høring af den kaliber. Danmarks Kirketjenerforening mener generelt det også er bekymrende at se provstierne blive tillagt mere magt og flere kompetencer. Folkekirken er en stærk forankret enhed i lokalsamfundet, og de som ved bedst om den lokale kirke er den lokale menighed. Selvom der lægges op til forenkling af måden hvorpå en kirke kan drives, så vil beslutningerne komme til at ligge hos færre personer, hvilket skader det lokale samfund. Der bør i stedet for ske en lempelse af nuværende regler på det administrative område, som gør at lægfolk kan administrere lovgivningen. Et samarbejde hen over sognene vil give god fornuft. Blandt andet samarbejde om økonomi generelt vil kunne skabe plads til mere kirke i hverdagen fordi ressourcerne bruges på det, som de oprindeligt var tiltænkt. Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi Punkt 1.1 – Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg Danmarks Kirketjenerforening mener at provstiet tilføres kompetencer som til dels er gældende i dag ved dispensation. Med den tilladelse som fremstilles i loven, vil provstiet stille og roligt over år have tilladelse til at overtage personaleadministration i sognene, vel og mærke ved oprettelse af en bestyrelse. Danmarks Kirketjenerforening mener ikke det bør være muligt at oprette en bestyrelse uden at der også oprettes adgang for minimum én og gerne flere personalerepræsentationer i samme bestyrelse. Ved at overføre personaleadministration til provstiet mener Danmarks Kirketjenerforening, at den ansatte udsættes for manglende daglig kontakt til den rette person, og dermed endnu mere manglende professionel ledelse, fordi det ikke nødvendigvis vil være en person med kendskab til lokalsamfundet, som besvarer henvendelsen. Punkt 1.2: Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Danmarks Kirketjenerforening har den holdning, at der skal mindst være én person fra sognet i fællesbestyrelsen for at det lokale behov kan sættes på dagsordenen. Herudover skal der være medarbejderrepræsentation fra minimum én af kirkens faglige organisationer valgt af de ansatte. Medarbejderen er og bliver en ressource i den lokale kirke, som ikke bør nedprioriteres til et nulpunkt for den daglige udførelse af medarbejderens funktion i respekt for de mange besøgende der kommer i kirken, Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar 69 ved for eksempel gudstjenester, vielser og bisættelse/begravelses handlinger plus alle øvrige handlinger som udføres. Punkt 1.3: Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget Danmarks Kirketjenerforening mener det giver god mening at samarbejde om de ting, som ikke behøver et lokalt kendskab blandt andet økonomi. Provstiet vil sagtens kunne ansætte en økonomimedarbejder, som udfører regnskabet for det enkelte menighedsråd eller flere, akkurat som det praktiseres mange steder i den nuværende lovgivning dog ansat af et lokalt menighedsråd. Danmarks Kirketjenerforening mener i høj grad at det samtidig vil give god mening, at provstiet bliver udpeget til at kompensere Tillidsrepræsentanter for deres ydelser og transport fremfor det sogn som Tillidsrepræsentanten er ansat i. Muligheden for at indføre det behov er til stede, så også Folkekirken kan få en fleksibel Tillidsrepræsentant-ordning i lighed med det øvrige arbejdsmarked. Punkt 1.4: Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Danmarks Kirketjenerforening mener også her, at der skal tilføjes en medarbejderrepræsentation for at sikre den ansattes mulighed for at arbejde under ordnede forhold. Punkt 1.5: Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Danmarks Kirketjenerforening mener at der også i stiftsråd skal være mulighed for en medarbejderrepræsentation, der kan synliggøre de problemstillinger, som kan opstå under den overordnede planlægning. Gode ideer kommer ofte fra personer, som arbejder med oplevelsen tæt inde på livet. Punkt 1.6: Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Danmarks Kirketjenerforening mener, at hvis den nuværende ordning bibeholdes med mange frivillige som håndterer de forskellige opgaver, vil det ikke være nødvendigt at hæve procentsatsen på stiftsbidraget til det administrative område. Med forslaget vil den lokale kirke kun få færre penge til at udføre lokalt arbejde, og dermed er det brugeren af kirken, der får en oplevelse af en fattig kirke, som ikke kan imødekomme efterspørgslen af service fra brugerne ved diverse handlinger. Den administrative del i Folkekirken fylder allerede for meget, og med forslaget vil det kun betyde endnu flere penge til administration og færre penge til ”kirke” for menigheden. Punkt 1.7: Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder. Danmarks Kirketjenerforening mener, at der i dette forslag igen skal tages hensyn til medarbejderne som kan blive inddraget. Danmarks Kirketjenerforening vil altid opfordre til at medarbejderne inddrages i det omfang det er muligt og nødvendigt for at få den bedste ”folke”-kirke, der er til gavn for alle brugere. Tema 2: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Punkt 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet. Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar 70 Danmarks Kirketjenerforening mener det giver gode muligheder, når menighedsrådet udfærdiger målsætninger i budgettet for at vise at menighedsrådet og dets ansatte er en levende del af Folkekirken. Det giver tryghed for menighedsrådet, den ansatte og brugeren af kirken, at vide i hvilken retning der skal arbejdes i en kommende periode. Målsætningen kan fremlægges ved blandt andet nyansættelser og dermed synliggøre den samlede profil. Punkt 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Danmarks Kirketjenerforening mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at der bliver oprettet en pulje til Tillidsrepræsentant-ordningen som fungerer i Folkekirken, og som kan og skal forventes udbygget i kommende år. Ordningen bør være betalt af provstiet for ikke at belaste den enkelte kirkes økonomi, hvor den tillidsvalgte er ansat. Den tillidsvalgte er for Danmarks Kirketjenerforenings område valgt for hele stiftet, og dermed kunne det også være en omkostning som stiftet afholder. Folkekirken skal løftes op til at være en moderne anerkendt arbejdsplads, hvor den kan sammenlignes med det øvrige arbejdsmarked med ordnede forhold for Tillidsrepræsentanter og søgnehelligdags godtgørelse. Punkt 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg Ingen kommentarer Punkt 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve Ingen kommentarer Punkt 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Ingen kommentarer Punkt 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Ingen kommentarer Punkt 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Ingen kommentarer Punkt 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Ingen kommentarer På vegne af Danmarks Kirketjenerforening Formand Gert Rhinstrøm Schmidt Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar 71 Henrik Højen, Margrethesvej 43, 8600 Silkeborg Mobil 21697305 E-mail: heh@kordegn.dk Kirkeministeriet km@km.dk Vejle, den 18. august 2022 Bemærkninger til udkast til forsalg til lov om ændringer af lov om menighedsråd m.fl Hermed følger generelle bemærkninger: Danmarks Kordegneforening kan fuldt ud tilslutte sig bemærkningerne fra CO 10 Idet der bliver yderligere muligheder for samarbejder på flere niveauer er det er vigtigt for os, at der fortsat er tryghed i ansættelser og at det er tydeligt og gennemsigtigt hvem der er ansættelsesmyndighed og dermed har ledelsesretten og instruktionsbeføjelser. Det er også yderst magtpålæggende, at opgaver og ansættelsesvilkår i forhold til nuværende respektive overenskomster, organisationsaftaler og protokollater respekteres og opretholdes. I forbindelse med nye samarbejder/tiltag/forslag om projektpuljebevillinger, er det vigtigt for regnskabsførerne, at der er de nødvendige kontoplaner til rådighed og at de er gennemarbejdede og overskuelige. I forhold til forslag om oprettelse af fællesbestyrelser og i det hele tager nuværende nedsatte udvalg, opfordres der til, at en eller flere kirkefunktionærer også bliver repræsenteret. Med venlig hilsen Henrik Højen Formand for Danmarks Kordegneforening Sekretariatet Worsaaesgade 10, st. 7100 Vejle dk@kordegn.dk Tlf. 75 84 11 19 www.kordegn.dk Danmarks Kordegneforening Høringssvar 72 DOKS – Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K Tlf. 33 79 16 85 - doks@doks.dk - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København København den 16.08.2022 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Akt. nr.: 236089) Bestyrelsen for dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har gennemgået de udsendte lovforslag, og DOKS har på den baggrund følgende bemærkninger til udvalgte dele af den udsendte høring: Høringsfrist DOKS finder det problematisk og kritisabelt at så vigtig lovgivning udsendes til høring hen over ferieperioden. Det gør det uhyre vanskeligt at samle de forskellige kompetencer, der kan kvalificere et høringssvar, og værdifulde input kan dermed gå tabt. Samarbejder som selvstændig juridisk enhed DOKS forstår lovforslaget således, at ved at oprette et samarbejde som en selvstændig juridisk enhed kan allerede ansatte flyttes til en ny arbejdsgiver. I bemærkningerne til lovforslaget henvises konkret til oprettelse af samarbejder om drift af kirkegårde som selvstændig juridisk enhed, men konsekvensen af lovforslaget vil være, at menighedsråd også kan etablere samarbejder som vedrører kirkernes drift og betjening. Det rejser en række principielle spørgsmål, som ikke er adresseret i lovforslaget/bemærkningerne. Det drejer sig bl. a. om følgende.: • Overdragelse af medarbejdere må skulle ske efter virksomhedsoverdragelsesloven, idet en overdragelse efter DOKS’ opfattelse ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen. • Uagtet, at lov om menighedsråd § 42 a stk. 3 tilsiger, at der i vedtægten skal anføres vilkår for ophævelse af samarbejde, så har en ophævelse af et samarbejde etableret som juridisk enhed nogle helt særlige problemstillinger. Dette gælder ikke mindst på det ansættelsesretlige område. • Der er ikke taget stilling til medarbejderinddragelse/medarbejderrepræsentantfunktionen i forbindelse med etablering af samarbejde som en selvstændig juridisk enhed. Det betyder reelt at medarbejderrepræsentant-funktionen mister sin værdi. Det bemærkes i den forbindelse, at statens samarbejdsaftale ikke er gældende i folkekirken. Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar 73 DOKS – Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K Tlf. 33 79 16 85 - doks@doks.dk - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10 • Under folkekirkens arbejdsmiljøråd har en lille arbejdsgruppe igennem længere tid arbejdet med spørgsmålet om placeringen af arbejdsmiljøansvaret i visse situationer, uden at man har kunne finde frem til enighed herom. Ved et samarbejde som selvstændig juridisk enighed opstår der et akut behov for en afklaring heraf, da man i arbejdsmiljøanliggender som ansat, arbejdsmiljørepræsentant eller faglig organisation kommer til at skulle forholde sig til tre niveauer som hver især kan være ansvarsbærende i den konkrete situation: Den juridiske enhed, det lokale menighedsråd og præsten. De nævnte områder er blot nogle af de forhold, på det ansættelsesretlige område menighedsråd skal tage stilling til, hvis man vil indgå i et samarbejde, der er en selvstændig juridisk enhed, Det er DOKS’ opfattelse at der er et stort vejledningsbehov for menighedsråd i sådanne tilfælde. Menighedsråd vil sjældent af sig selv være i stand til at gennemskue de komplicerede sammenhænge og juridiske forudsætninger der skal være opfyldt for at indgå i et samarbejde. Det er desværre ikke DOKS’ oplevelse, at sådanne vejledninger hurtigt bliver tilvejebragt i folkekirken, når ny lovgivning vedtages. Det er tillige DOKS’ opfattelse, at man i lovforslaget eller i bemærkninger til lovforslaget bør adressere nogle af de nævnte problemstillinger. Samlet set er DOKS meget betænkelig ved, at der etableres mulighed for at etablere samarbejder som juridisk enhed, uden at de fornødne afklaringer og rammer er etableret. En sådan mulighed fremstår som en hybrid for menighedsråd, der ikke kan leve med egentlige sognesammenlægninger, men det skaber ikke en tydeligere organisation. Som faglig organisation er det for os en forudsætning, at der er entydighed omkring ledelsesbeføjelse, ret og pligt til at forhandle og indgå aftale, og ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er ikke vores opfattelse, at denne tydelighed er til stede i lovforslagets mulighed for at etablere juridisk selvstændige enheder. Såfremt menighedsråd ønsker at samarbejde på det ansættelsesmæssige område for så vidt angår kirkernes betjening, bør de henvises til de muligheder der rummes inden for overenskomsterne eller ved at etablere sognesammenlægninger, Såfremt lovforslaget primært sigter imod samarbejder omkring drift af kirkegårde, bør lovforslaget afgrænses hertil. Muligheden for at etablere samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder samt muligheden for at samle administration af flere samarbejder under en fællesbestyrelse Folkekirkens organisation, kommunikations- og ledelsesstruktur er i forvejen kompliceret, og etablering af forpligtende samarbejder mellem niveauer eller under fællesbestyrelser vil medvirke til øget kompleksitet. Afhængig af, hvad samarbejdet omhandler, kan det gøre forholdene yderligere grumset. DOKS finder det bekymrende, hvis der flyttes beslutninger af betydning for den enkelte kirke, menighed, menighedsråd og ansatte så langt væk fra kirken, at kirken ikke er repræsenteret i den konkrete beslutningsproces. Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar 74 DOKS – Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K Tlf. 33 79 16 85 - doks@doks.dk - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10 Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau DOKS har principielt ingen indvendinger imod forslaget, og anerkender behovet for at professionel understøttelse af menighedsrådenes beslutninger. Men fokus for et provstiudvalg og fokus for menighedsrådet er ikke altid enslydende, og det giver udfordringer, hvis den faglige understøttelse ensidigt er fokuseret på økonomi og besparelser, mens menighedsrådets vision har et bredere perspektiv. Dette gælder ikke mindst i forhold til HR konsulenter. Det må derfor anses for afgørende at der etableres de fornødne rammer til at ansætte personer med de nødvendige kompetencer, der formår at sætte sig ind i menighedsrådenes visioner og behov, og arbejdspladsens dynamik. Generelle betragtninger DOKS er ikke modstander af samarbejde mellem menighedsråd eller mellem folkekirkens forskellige niveauer. Men det udsendte udkast til lovforslag kan virke som et forsøg på at lappe på nogle af de udfordringer folkekirken har, uden at gå ind i en mere strukturel diskussion. Men forslaget skaber mulighed for, at der etableres løsninger som er meget lokalt bestemte, og efter vores forventning, af meget svingende kvalitet. Vi er betænkelige ved udsigten til, at forskellige samarbejder kan skabe øget uklarhed omkring de ansattes vilkår og arbejdsopgaver. Det er overordnet vores opfattelse, at hvis menighedsråd ønsker at samarbejde omkring ansættelser, udover de muligheder der følger af overenskomsterne, så må vejen være at sammenlægge sogne. Hvis det er opfattelsen at der er opgaver der skal løses på et andet niveau end hidtil, så må det åbne for en strukturel drøftelse heraf. P. f. v. Bjørn Arberg Sekretariatsleder Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar 75 Brevdato 15-08-2022 Afsender Jan Möllerström (janmol53@gmail.com) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Menighedsrådet i Davids Sogn vedr. Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, m.m. Identifikationsnummer 240552 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, m.m. Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Davids Sogn Menighedsråd Høringssvar 76 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Jan Möllerström (janmol53@gmail.com) Titel: Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, m.m. Sendt: 15-08-2022 13:53 Kære ... Menighedsrådet i Davids Sogn har på sit seneste menighedsrådsmøde diskuteret ovennævnte lovforslag. Det var almindelig tilslutning til de foreslåede ændringer af lovene og vi fandt ikke anledning til at bemærke noget. På menighedsrådets vegne Jan Möllerström kasserer -- AKT 240552 -- BILAG 1 -- [ Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, m.m. ] -- Davids Sogn Menighedsråd Høringssvar 77 Høringssvar sendes til Kirkeministeriet på km@km.dk (og kontor@menighedsraad.dk) Høringspartner: Egebæksvang sogns menighedsråd (Helsingør Domprovsti) Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Forslag: I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Generelt høringssvar til forslagene I & II: Forslagene giver angiveligt større lokal frihed og fleksibilitet, men regelapparatets omfang og kompleksitet øges til stor skade for lægfolket i menighedsrådene En række af forslagene giver angiveligt mulighed for et frugtbart samarbejde mellem menighedsrådet(-ene) og provstiudvalget, men dette er helt sikkert betinget af et fuldt udviklet og velfungerende demokrati i provstiudvalget En række af forslagene giver givetvis en stor risiko for en progressiv overførsel af kompetence og økonomisk indflydelse fra menighedsrådene til provstiudvalgene Øget transparens og fleksibilitet er der vel intet menighedsråd, der kan have indvendinger mod, men usikkerhed om konsekvenserne af forandringer af lokal økonomi og lokal økonomisk administration er ”dræbende” i en tid, hvor der i menighedsrådene hersker stor usikkerhed, om budgetterne holder i en tid med hidtil usete prisstigninger på energi og materialer Ad I: 1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg Vi kan ikke tilslutte os forslaget 1.2. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Vi kan ikke tilslutte os forslaget 1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget Vi kan ikke tilslutte os forslaget 1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Vi kan ikke tilslutte os forslaget 1.5. indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Vi kan tilslutte os forslaget 1.6. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar 78 Vi kan ikke tilslutte os forslaget. Vi er imod, at der flyttes økonomisk indflydelse til stiftsrådene og at diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag. 1.7. Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer ét eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og /eller stiftsøvrigheder Vi kan ikke tilslutte os forslaget Ad II: 2.1. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet Vi kan tilslutte os forslaget. Vi synes, at det er relevant og givtigt at menighedsrådene udarbejder årlige målsætninger i budgettet og flerårige for større projekter (større drifts- eller anlægsopgaver) 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Vi kan ikke tilslutte os forslaget. Vi er imod, at provstiudvalget tillægges kompetencen til at træffe beslutning om reservens størrelse idet det giver risiko for glidning af kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg. Vi er for, at begrænsningen på anvendelse af de nuværende 5 %- midler helt eller delvis ophæves. 2.3. Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg Vi kan ikke tilslutte os forslaget. De foreslåede projektbevillinger som udmeldes af provstiudvalget til menighedsrådet, kan være midler, der i dag er en del af menighedsrådets frie driftsramme. 2.4. Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve Vi kan tilslutte os forslaget. Vi mener dog, at det tilbageførte ubrugte beløb, med skyldigt hensyn til brug af lokale administrative ressourcer, skal være større end et af provstiudvalget besluttet minimumsbeløb på kr. 10.000. 2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Vi kan tilslutte os forslaget under forudsætning af, at renter/udbytte af indestående beløb tilfalder den lokale kirkekasse. 2.6. Mulighed for at vedtage tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Vi kan ikke tilslutte os forslaget fordi vi mener, at forslaget vil indebære en risiko for en mere lukket proces. 2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Vi kan tilslutte os forslaget 2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Vi kan tilslutte os forslaget Espergærde 17-08-2022 Espergærde 17-08-2022 Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar 79 Knud Rosted, menighedsrådsformand & kasserer i Frederiksborg distriktsforening knud.rosted@stofanet.dk Kim B. Petersen, daglig leder i Egebæksvang Kirke kbp@egebaeksvangkirke.dk Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar 80 Skive, 16. august 2022. Høringssvar: Gode rammer for folkekirkens lokale kasser. Vi vil indlede med at skrive at vi ikke finder det passende at udsende et Høringssvar som skal behandles efter menighedsrådet har holdt sit møde den 21. juni og inden vi igen skal mødes den 30. august. Det er ikke at yde respekt for de frivillige i mr. og de ansatte. Det er for øvrigt heller ikke at yde respekt for det udvalg, som har arbejdet med Høringen, at det bliver hastet igennem. Svaret er derfor ikke behandlet demokratisk men udarbejdet af 3 frivillige medlemmer, som har brugt noget af deres ferie på at læse dette for os, ret tunge stof. Vi vil dog komme med nogle generelle betragtninger. Det er vigtigt at arbejdet i menighedsråd ikke bliver så besværligt, så alm. folkekirke medlemmer ikke kan forstå, hvad det handler om. Konsekvensen kan blive, at alt for mange stopper efter 1 periode i rådet. Det er en skam! Alt for mange ord og lange rapporter er trættende. Det er ikke derfor de fleste vil gøre en indsats for den lokale folkekirke. Vi ser det derfor som noget positivt, at meningen med denne rapport er at forenkle noget af arbejdet. Vi har allerede et samarbejde under forsøgsordningen om kirkegårdsdrift i Egeris og Skive sogne. Det glæder os at dette bliver ophøjet til lov. At budget og regnskabsprocessen forenkles og bliver kortere er en god ide, selvom vi, som nu, kan nå at omprioritere lidt. Menighedsrådet Egeris Sogn 7800 Skive e-postadresse: 9085@SOGN.DK Egeris Menighedsråd Høringssvar 81 Vi går ikke ind for at forhøje Stiftbidraget fra 1 – 2 %. Vi finder, at det er i orden at udbetale befordringsgodtgørelse til Stiftrådets medlemmer men ikke at udbetale diæter. Menighedsrådet skriver allerede nu en meget kort beskrivelse /målsætning i budgettet om hvad vi begynder på af nye tiltag i sognet og hvad vi fortsætter med. Vi håber det fortsætter på dette plan. Det må være logisk at Provstiudvalget skal tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler til provstiets reserve. Vi er for øvrigt enige i mange af arbejdsgruppens anbefalinger. På vegne af Egeris menighedsråd Kirsten Yde Formand Egeris Menighedsråd Høringssvar 82 Ejby Menighedsråds (4623 L. Skensved) svar på afsluttende rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser (Kirkeministeriet – Juni 2022). Ejby Menighedsråd støtter offentlighed omkring provstiudvalgenes og stiftsrådenes virksomhed mht. mødeplaner, konstituering, budgetter, stemmeafgivning og åbne referater – helt svarende til, hvad gælder for menighedsrådene. Formandskabet i provstiudvalget bør ikke varetages af provsten, men af et menighedsrådsmedlem. Hermed undgås sammenblanding af forskellige interesser. Ejby menighedsråd ser en betydelig udfordring – særligt for de mindre sogne (som er de fleste) – i at grundlaget for driften af de lokale enheder er udfordret betydeligt. Det bør overvejes, for at sikre den folkelige forankring lokalt – at der sker sammenlægninger af sogne til eks med 10.000 folkekirkemedlemmer. F.eks. for dette lokalområdets vedkommende i alt 3 – 4 sogne. Her vil der blive skabt mulighed for en langt mere effektiv drift - som f.eks. de grønne områder, bygningsvedligeholdelse /fast ejendom, administrative spørgsmål osv. – og der vil forventeligt ske en styrkelse af den politiske funktion. Man vil – om man så må sige – i højere grad professionalisere folkekirkens drift lokalt. Og arbejdsmiljøet vil formentlig i mange tilfælde blive forbedret. Dette for at undgå en stadig styrkelse af provstiernes og stifternes administrationer til skade for decentraliseringen (”specialiserede kompetencer”). Ejby Sogn støtter under alle omstændigheder, at samarbejdet mellem menighedsråd kan medføre selvstændige juridiske enheder mv. – f.eks. for de grønne områder, bygningsfunktionerne og de administrative arbejdsopgaver. Forhøjelse af stiftsbidraget – hvor 1 – 2% reduktion faktisk betyder noget for et mindre sogn - kan ikke anbefales, idet det vil medføre en yderligere centralisering. Vi ved fra kommunesammenlægningerne, at der bør etableres større selvstændige driftsbærende enheder i sognene – dvs. med et vist befolkningsunderlag. Herved undgås behovet for styrkelse af provstierne og stifternes administrationer. Erfaringerne fra HR-området taler deres eget sprog. Ejby Menighedsråd Høringssvar 83 www.emdrupkirke.dk | emdrup.sogn@km.dk | 39 67 56 18 | Ved Vigen 7-9, 2400 København NV Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K København den 14. august 2022 Emdrup Kirkes høringssvar til ”Forslag til lov om ændringer af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken” Emdrup Kirke støtter overordnet set forslaget om større forenkling og fleksibilitet i den folkekirkelige økonomi og etableringen af samarbejder om folkekirkelige opgaver. Der er imidlertid elementer i forslaget, som vi gerne ser præciseret eller ændret. 1. I lovforslagets § 1 stk. 2 (§ 42 b og c i lov om menighedsråd) står der, at et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme ligningsområde, kan indgå aftale om løsning af en række opgaver samt delegere kompetence til provstiudvalget. Præcisering: Det bør præciseres, at det enkelte menighedsråd selv skal beslutte, hvorvidt de vil indtræde i et samarbejde (herunder delegere kompetencer) om konkrete opgaver, som et eller flere provstiudvalg i et ligningsområde indgår aftale om. Beslutter et menighedsråd sig for ikke at indgå i et sådant samarbejde, skal det ved tildeling af ligningsmidler desuden sikres, at de opgaver, det drejer sig om fx personaleadministration og bygningsvedligeholdelse, kan varetages af det pågældende menighedsråd. Begrundelse: En sådan præcisering vil sikre fleksibilitet, høj grad af frivillighed og lokal selvbestemmelse. Forhold som kan være afgørende for at kunne rekruttere og fastholde engagerede menighedsrådsmedlemmer. 2. Af lovforslagets § 2 stk. 7 om fællesbestyrelse fremgår det, at når flere provstier inden for et ligningsområde har nedsat en fællesbestyrelse inden for ligningsområdet, skal valget afholdes i forbindelse med et budgetudvalgsmøde. Præcisering: Der bør udarbejdes konkrete retningslinjer for, hvordan et valg til fællesbestyrelse inden for et ligningsområde skal foregå. Begrundelse: Kirkeministeriet kan fastsætte nærmere regler om budgetudvalgets virksomhed og i henhold til lovforslaget herunder også regler om beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v. Der er imidlertid endnu ingen krav til offentliggørelse af budgetudvalgets dagsorden, beslutningsprotokol, sammensætning og konstituering. Det bevirker, at budgetudvalgets arbejde er præget af manglende gennemsigtighed. Retningslinjer for valg af fællesbestyrelse for et ligningsområde er derfor nødvendige for at sikre den demokratiske legitimitet. Dernæst er der et generelt behov for at få fastsat krav til budgetudvalgets virksomhed. 3. Af lovforslagets § 2 stk. 4 fremgår det, at budgetsamrådet skal beslutte, om der skal fastsættes en reserve, men ikke størrelsen af denne reserve. Reservens størrelse skal således fastsættes af provstiudvalget jf. forslagets § 2 stk. 8. Emdrup Menighedsråd Høringssvar 84 Ændring: Budgetsamrådet skal både beslutte om, der skal være en reserve og fastsætte reservens størrelse. Begrundelse: Reserven skal hentes ud af de eksisterende ligningsmidler. Størrelsen af reserven har derfor stor indvirkning på menighedsrådenes budgetter. Placering af beslutningen om reservens størrelse på et budgetsamråd vil give større gennemsigtighed og engagement af menighedsrådene i den økonomiske prioritering. 4. Lovforslagets § 2 stk. 15 foreslår en forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Ændring: Vi støtter ikke dette forslag. Begrundelse: En forhøjelse af stiftsbidraget medfører færre ligningsmidler på provsti- og menighedsrådsniveau. For at fremme den demokratiske legitimitet og sikre et tættere samarbejde mellem stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd bør yderligere afsættelse af ligningsmidler til stiftsrådets aktiviteter ske gennem etablering af samarbejdsprojekter. Desuden ligger temaet uden for arbejdsgruppens kommissorium. Slutteligt vil vi bemærke den uheldige placering af lovforslagets høringsperiode midt i højsæsonen for afholdes af sommerferier. Med venlig hilsen Margrethe Winther-Nielsen Menighedsrådsformand i Emdrup Kirke 61 71 79 29 formand@emdrupkirke.dk Emdrup Menighedsråd Høringssvar 85 Brevdato 03-08-2022 Afsender Hans Jørgen Hansen (hansh@skovvandrer.dk) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Engesvang sogn, Hans Jørgen Hansen, høringssvar om ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens økonomi og samarbejde Identifikationsnummer 238974 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter høringssvar om ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens økonomi og samarbejde Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Engevang Menighedsråd Høringssvar 86 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Hans Jørgen Hansen (hansh@skovvandrer.dk) Titel: høringssvar om ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens økonomi og samarbejde Sendt: 03-08-2022 13:29 Herunder er indsat mit høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Vores menighedsråd har desværre ikke haft mulighed for at mødes siden forslaget blev sendt i høring, så derfor har jeg selv formuleret svaret. Men jeg kan love, at temaerne ofte har været drøftet, når der bliver sagt, at nu gider vi ikke det her menighedsrådsarbejde mere. -- Med venlig hilsen Hans Jørgen Hansen Gran Allé 26B DK-7442 Engesvang 2257 3280 hansh@skovvandrer.dk Kulturens Venner i Engesvang Engesvang Kirke Kommentarer til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Jeg kan som mangeårigt menighedsrådsmedlem kun bakke op om de ændringer i lovgivningen om menighedsråd, der lægges op til lovforslaget og den rapport, der ligger bag. Men jeg synes ikke, det væsentligt ændrer på de problemer, jeg gennem årene har følt. Efter min mening, skal der andre grundlæggende ændringer til, for at jeg fortsat har lyst til at være frivillig i Folkekirken. Det kirkelige liv skal fortsat forankres lokalt, som det anbefales i rapporten, der ligger til grund for lovforslaget. Man kan selvfølgelig diskutere definitionerne i en tid, hvor menighedsbegrebet er i opbrud: Vi er på vej væk fra, at mennesker knytter sig til en menighed af geografiske grunde. I stedet søger man menighed (bilen er opfundet), hvor man føler sig hjemme – et meningsfællesskab. Det fællesskab kan defineres af en præst, der tiltaler en særlig gruppe, eller det kan defineres mere eller mindre ubevidst af et menighedsråd, der udvikler en særlig profil for den pågældende menighed. Hver enkelt kirke vil have en menighed, og det kirkelige liv skal fortsat være forankret i menighed og kirke. Men det administrative ansvar er ikke grundlaget for det kirkelige liv. Man kan fortsat udvikle et kirkeliv med gudstjenester, undervisning, mission og diakoni uden at have ansvar for overordnede økonomiske rammer, bygningsvedligeholdelse, kirkegårdsdrift og personaleansvar. -- AKT 238974 -- BILAG 1 -- [ høringssvar om ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens økonomi og samarbejde ] -- Engevang Menighedsråd Høringssvar 87 Et menighedsråd, der kun har til opgave at udvikle det kirkelige liv, kan – akkurat som det sker i dag – udtrykke sine økonomiske og personalemæssige behov for at kunne løse den opgave. Det er sådan set ligegyldigt, hvilken myndighed, der bevilger rammerne, og allerede i dag er provstiudvalgene ret klare – i hvert fald det provstiudvalg, vi er underlagt – i deres udmeldinger om, hvordan de mener, driftsrammerne skal benyttes. Der er ingen grund til, at de mennesker, der gerne vil arbejde med at udvikle det kirkelige liv, også er de samme mennesker, der skal administrere ressourcerne plus så mange andre opgaver som kirkegårdsdrift og bygningsvedligeholdelse. Og som det netop udtrykkes i rapportens side 14, er der øget kompleksitet i samfundets almene regler, forventninger til ensartethed og effektiv administration herunder brug af it- systemer, samt åbenhed og transparens i forhold til økonomiske dispositioner. Det stiller så store krav, at de færreste menighedsrådsmedlemmer kan leve op til dem. I hvert fald tapper det så store kræfter hos det enkelte menighedsrådsmedlem, at der ikke er kræfter tilbage til det, som er det egentlige, nemlig at udvikle det kirkelige liv. Derfor kan jeg kun opfordre til, at så mange administrative opgaver og ansvar som muligt lægges op på et andet niveau. Der er tydeligvis mange aktører i folkekirken, der ønsker at fastholde den magt, der er ligger i at have administrative ansvar og opgaver. Det er godt, at de har den interesse og det overskud. Men det er ikke rimeligt, at de påtvinger vi andre, der ikke har de interesser og overskud, til at stå med samme administrative ansvar og opgaver i de menigheder, hvor vi har valgt at yde et frivilligt arbejde af hensyn til det lokale kirkelige liv. Jeg bliver af og til mødt med argumentet med, at vi som lokalt menighedsråd bare kan købe os til at få løst administrative opgaver ved at ansætte en kordegn. For det første er der jo ikke økonomisk grundlag for at ansætte en kordegn i et landsogn. For det andet ligger ansvaret fortsat hos de menighedsrådsmedlemmer, der hverken har kompetencer, evner eller interesser for de opgaver. Og ansvaret for at sætte sig ind i den stadig voksende uoverskuelige mængde af regler, ligger fortsat som en tung og aktivitetsdæmpende dyne på vore skuldre. Så bliver jeg ofte opfordret til at søge samarbejde med andre menighedsråd. Ja, gerne. Og det er godt, at der nu lægges op til en lettere adgang til at etablere samarbejde. Men det kræver fortsat, at nogle vil samarbejde. Store og velhavende sogne, måske endda med repræsentanter i provstiudvalget, og som derfor har lettere ved at tale deres kirkers sag i forhold til økonomiske rammer, behøver ikke at tage hensyn til de mindre landsogne. De har måske en velfungerende kirkegård og en god medarbejderstab, så hvorfor skulle de være interesseret i at overtage opgaver fra et lille nabosogn? Jeg ved godt, at mange vil være i mod, men jeg ville foretrække, at man en gang for alle flyttede administrative opgaver over på et andet niveau end lokale menighedsråd. Det kan være provstier, eller det kan være dele af provstier. Der er tydeligvis mange, der gerne vil arbejde med de her opgaver, men så laver vi vel bare procedurer, der sikrer, at de vælges demokratisk af de folkevalgte menighedsråd, der vælges af de mennesker, som er knyttet til de enkelte kirker/menigheder. Akkurat som vi vælger provstiudvalg og repræsentanter til stiftsråd i dag. Jeg vil gerne påtage mig frivillige opgaver i min menighed med forkyndelse, undervisning, diakon og mission. Men jeg har ikke forudsætningerne for regnskabsaflæggelse, personaleledelse, kirkegårdsdrift og bygningsvedligeholdelse. Men det sidste tager så meget af min tid og mine kræfter, at jeg ikke har overskud til at udføre det, jeg gerne vil, og det jeg Engevang Menighedsråd Høringssvar 88 over for medlemmer i menigheden har lovet at arbejde for. Folkekirken bliver en dårligere kirke for folket, når så mange mennesker uden forudsætninger tvinges til at bruge kræfter på opgaver, som nogle andre få ressourcestærke personer gerne vil udføre. Så lad dem dog. Også på vegne af vi andre, der gerne vil bruge vores kræfter på at være kirke frem for at være myndighed. Med venlig hilsen Hans Jørgen Hansen (konstitueret menighedsrådsformand) Engevang Menighedsråd Høringssvar 89 Brevdato 20-07-2022 Afsender DEP Høringer (hoeringer@em.dk) - Erhvervsministeriet Modtagere Johanne Schilling (Sagsbehandler - Sag, KM Økonomi og sekretariat) Akttitel Fra Erhvervsministeriet vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Identifikationsnummer 237799 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter EMs høringssvar Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2. 236126) (EM Id nr. 521807) Udkast til lovforslag til høring 7. juli Høringsliste vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Høringsbrev vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Erhversministeriet Høringssvar 90 Til: Johanne Schilling (JOHS@km.dk) Cc: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: DEP Høringer (hoeringer@em.dk) Titel: EMs høringssvar: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (EM Id nr.: 521807) E-mailtitel: EMs høringssvar: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126) (EM Id nr.: 521807) Sendt: 20-07-2022 13:01 Bilag: Udkast til lovforslag til høring 7. juli.pdf; Høringsliste vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.pdf; Høringsbrev vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.pdf; Til Kirkeministeriet Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring. Det noteres, at høringen er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: Erhvervsstyrelsen. Med venlig hilsen NIELS ASLAK KORKEANIEMI-LEHTONEN (EM-DEP) Direktionssekretær DEP Høringer Slotsholmsgade 10-12 1216 København K hoeringer@em.dk Tlf. 33 92 33 50 Mobil +45 91 33 70 27 EAN 5798000026001 Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik. Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig. Fra: Johanne Schilling <JOHS@km.dk> Sendt: 7. juli 2022 16:29 Til: Fyens Stift <KMFYN@KM.DK>; Haderslev Stift <KMHAD@KM.DK>; Helsingør Stift <KMHEL@KM.DK>; Københavns Stift <KMKBH@KM.DK>; Lolland-Falsters Stift <LFSTIFT@KM.DK>; Ribe Stift <KMRIB@KM.DK>; Roskilde Stift <KMROS@KM.DK>; Viborg Stift <KMVIB@KM.DK>; Aalborg Stift <KMAAL@KM.DK>; Aarhus Stift <KMAAR@KM.DK>; Landsforeningen af menighedsråd <kontor@menighedsraad.dk>; Provsteforeningen <abb@KM.DK>; Den Danske Præsteforening <ddp@praesteforening.dk>; Danmarks Kirketjenerforening <formand@kirketjener.dk>; Danmarks Kordegneforening <dk@kordegn.dk>; formand@kirkemusiker.dk; Dansk Organist og Kantor Samfund <doks@doks.dk>; Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte <kontor@fakk.dk>; Foreningen af Danske Kirkegårdsledere <kontor@danskekirkegaarde.dk>; Provstisekretærforeningen <lopa@km.dk>; Kirkekultur <mail@kirkekultur.nu>; Organistforeningen <kontakt@organist.org>; fdr@fdr.dk; fsr@fsr.dk; -- AKT 237799 -- BILAG 1 -- [ EMs høringssvar Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændrin… -- Erhversministeriet Høringssvar 91 rr@rigsrevisionen.dk; Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <em@em.dk>; Finansministeriets postkasse <fm@fm.dk>; Økonomistyrelsen <oes@oes.dk>; Folkekirkens Administrative Fællesskab <adf@km.dk>; Løgumkloster Kirkemusikskole <LKMS@KM.DK>; Sjællands Kirkemusikskole <SJKMS@KM.DK>; Vestervig Kirkemusikskole <VVKMS@KM.DK>; FUV <fuv@km.dk>; mail@arkitektforeningen.dk; djoef@djoef.dk; dj@journalistforbundet.dk; info@kommunikationogsprog.dk; ac@ac.dk; rso@pwc.dk; plu@bdo.dk; jens.peter.rasmussen@pwc.com; Tommy.Christensen@pwc.com; Morten.Elbaek.jensen@pwc.com; jrs@pwc.dk; kristian.k.Jensen@pwc.com; henning.tonder.olesen@pwc.com; Henriette Nielsen (DK) <henriette.nielsen@pwc.com>; kim.vorret@pwc.com; spn@bdo.dk; IUA@bdo.dk; mette.juel.ousen@pwc.com; SFP@bdo.dk; sus@bdo.dk; pbb@bdo.dk; Kristina Ørbæk Larsen <klr@bdo.dk>; Sabah Khan (DK) <sabah.khan@pwc.com>; jesper.randall.petersen@pwc.com; jorgen.sorensen@pwc.com; Henrik Lange <hel@rigsrevisionen.dk>; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <medst@medst.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk> Cc: £Lovkvalitetskontoret (951s08) <Lovkvalitetskontoret@jm.dk> Emne: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126) Til høringsparterne Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Med venlig hilsen Johanne Schilling Fuldmægtig Kirkeministeriet / Økonomikontoret Erhversministeriet Høringssvar 92 Til Kirkeministeriet km@km.dk Errindlev, den 30. juli 2022 Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Bemærkning til forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%: Menighedsrådet finder det uhensigtsmæssigt at hæve det maksimale stiftsbidrag til 2%. Der er i de seneste år flyttet udgifter fra folkekirkens fællesfond til de lokale kirkekasser. Lovforslaget flytter udgifter fra folkekirkens fællesfond, idet diæter og befordringsgodtgørelse fremover skal betales af stiftsbidraget mod hidtil af stiftsadministrationernes bevilling fra folkekirkens fællesfond. En forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag flytter penge fra de lokale kirkekasser. Igen reduceres de penge, der er til at fremme det kirkelige liv på menighedsråds niveau, og dette ønsker vi ikke. Med venlig hilsen Errindlev-Olstrup-Tågerup Sogn, Maribo Domprovsti, Lolland-Falster Stift Birgitte Flensburg Formand Errindlev-Olstrup-Tågerup Menighedsråd Høringssvar 93 Høringssvar, Falster provstiudvalg 16. august 2022 side 1 Høringssvar fra Falster Provstiudvalg På høring over Lov om ændring af Lov om Menighedsråd mv, 7. juli 2022 I anledning af udsendelsen af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekir- kens økonomi og lov om forsøg i folkekirken 7. juli 2022 med høringsfrist 18. august 2022, har Provstiudvalget for Falster Provsti i møde 16. august 2022 besluttet at fremkomme med følgende bemærkninger: Vedr. Tema 1, udvidelse og forenkling mv: Tilslutning til hovedsigtet Udvalget hilser det velkomment, at der med ændringsforslagene lægges op til afskaffelsen af unødigt og forældet bureaukrati, således med ophævelse af krav om dispensation fra kirkeministeriet ved delegering af kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg, med indførelse af mulighed for at nedsætte fællesbesty- relse for alle samarbejder i provstiet, for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau, samt for oprettelse af juridiske enheder. Forbehold Ansættelser i provstierne, Opgaver udenfor delegation Udvalget ønsker udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer (høringsbrevets 1.3) Det er udvalget opfattelse, at der med formuleringen i lovforslaget ikke tages hensyn til et stigende behov for, at ansatte ved provstierne løser opgaver, der efter deres natur ikke er delegeret fra menighedsrådene, således fx økonomistyring. Det foreslås derfor, at teksten ændres, fx som nedenfor (lovforslagets side 6, ne- derst): § 17 g, stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Udgifter til valg af provstiudvalgene samt udgifter til udvalgenes akti- viteter og provstens møder, herunder honorar til provstiudvalgsformanden, befordringsgodtgørelse og diæ- ter til de valgte medlemmer, kontorhold, medhjælp og aflønning af ansatte, som løser opgaver på delegation fra menighedsråd, udredes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.« Obligatorisk høring af biskoppen Arbejdsgruppens forslag (omtalt side 25 i udkastet) om obligatorisk høring af biskoppen inden ansættelse kan provstiudvalget ikke tilslutte sig. Det vil være en unødig bureaukratisering. Provstiudvalgene er en selvstændig forvaltningsmyndighed. Dets beslutninger, herunder om ansættelse af konsulenter, skal ikke underkastes andre myndigheders velvilje. Koordination i fornødent omfang kan sikres gennem løbende dialog. Stiftsbidrag, forhøjelse og hjemmel Udvalget kan ikke støtte forslaget om forhøjelse af maksimum for det bindende stiftsbidrag fra 1% - 2% og hjemmel til at afholde diæter og befordringsudgifter af stiftsbidraget. En forhøjelse og ændring af hjemlen vil flytte yderligere ligningsmidler fra menighedsrådene og bidrage til en uheldig centraliseringstendens. Provstiudvalget ønsker § 23a uændret kan således ikke tilslutte sig den fore- slåede ændring (lovforslagets § 2, 15). Falster Provstiudvalg Høringssvar 94 Høringssvar, Falster provstiudvalg 16. august 2022 side 2 Vedr. Tema 2, Øget transparens og fleksibilitet mv Administration af økonomiske midler Udvalget vil se med tilfredshed på indførelse af krav om målsætninger i budgettet, og på etableringen af en reserve til tillægsbevillinger, projektbevillinger og mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægsmidler til provstikassen, samt central opsparing. Forbehold Budgetsamrådets rolle i oprettelsen af reserve og central opsparing Etableringen af en provstireserve skal efter udvalgets opfattelse i lighed med gældende forhold vedr. 5 %- reserven være en ubetinget mulighed. Som forslaget er formuleret, giver det mulighed for, at et budgetsamråd helt kan forhindre oprettelsen af en reserve, og provstiudvalget kan således være ringere stillet, end tilfældet er i dag, hvor oprettelsen af 5%- puljen ikke kræver vedtagelse i budgetsamråd. Følgende i forslagets § 2 nr. 4 (side 5, øverst) skal derfor udgå: »Stk. 6. Budgetsamrådet skal beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, jf. § 7 a, stk. 2.« Oprettelse heraf skal altså ikke, som foreslået i udkastet, hjemles i økonomilovens § 7 jf. § 5 stk. 6, men alene i § 7, således: Stk. 2. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at fastsætte størrelsen af en reserve, jf. § 5, stk. 6. Tilsvarende for muligheden for at foretage central opsparing Lokal tilpasning, tilsyn og offentliggørelse Udtalelse vedr. nytteværdien af ændringerne Provstiudvalget har ingen indvendinger imod lokale tilpasninger af budgetprocessen eller ophævelse af tilsy- nets godkendelse. Værdien heraf forekommer dog tvivlsom; budgetprocessens frist for indmelding til kom- munen senest 15. september ændres ikke; dette er uhensigtsmæssig idet kommunalbestyrelsens beslutning om selvbudgettering hhv. statsgaranti, der kan have store konsekvenser for kirkekassernes budget, ligger efter denne dato. Ophævelsen af godkendelse af regnskaber må anses for symbolpolitik, al den stund, at tilsynet med regnskaberne vil skulle følge en uændret procedure. Udvalget har ingen bemærkninger til indførelse af krav om offentliggørelse af budget- og provstiudvalgs dags- ordner mv. * Falster Provstiudvalg Høringssvar 95 Høringssvar, Falster provstiudvalg 16. august 2022 side 3 Menighedsrådsloven, bestemmelser vedr. beslutningsprotokol (§25) Ændring vedr. underskrift af protokol efter møder er ønskelig På den givne foranledning henledes opmærksomheden på § 25 i lov om menighedsråd, der fastlægger, at menighedsrådets beslutninger indføres i en protokol, der underskrives ved mødets afslutning mv. Dette er efter udvalgets opfattelse altmodisch ikke optimalt: Fortrykte protokoller anvendes næppe mere. Derimod er det almindelig praksis, at mødereferatet efterfølgende udarbejdes elektronisk, fx i F2, og derefter udsen- des til deltagerne, som på et efterfølgende møde underskriver en udskrift af referatet. Dette giver mulighed for at udarbejde mere præcise og detaljerede referater, og er desuden en praksis, der anvendes i mange andre bestyrelsessammenhænge. Provstiudvalget skal anbefale, at bestemmelsen ændres svarende til denne praksis. På vegne af provstiudvalget for Falster Provsti Michael Fagerlund Provst Falster Provstiudvalg Høringssvar 96 Favrskov Provstiudvalgs høringssvar af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Favrskov Provstiudvalg finder at tankerne i den nye økonomistyring er til glæde og gavn for både provsti og menighedsråd og kan give muligheder for samarbejder på tværs af menighedsråd, provstier og stifter, som vi ikke på samme måde har haft mulighed for tidligere. Vi forventer at gennemførelsen af lovforslaget vil mindske bureaukratiet, og oplever også, at gennemførelsen vil gøre, at vi på den måde møder den folkekirkelige virkelighed anno 2022, hvor der samarbejdes på kryds og tværs. Og det gør ansættelser af særlige fagligheder, fx i provstiet, langt mere smidigt. Favrskov Provsti er et økonomisk stærkt provsti, og vi ser lovændringen værende til stor gavn for fællesskabet i provstiet. Vi kan således tilslutte os lovforslaget om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. 15. august 2022 Frank Iversen Formand Favrskov Provstiudvalg Favrskov Provsti Høringssvar 97 Brevdato 12-08-2022 Afsender Fensmark Sogns Menighedsråd (7516) (7516@SOGN.DK) Sendt af 7516@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Fensmark Sogn vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 240375 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Fensmark Menighedsråd Høringssvar 98 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Fensmark Sogns Menighedsråd (7516) (7516@SOGN.DK) Titel: Høringssvar Sendt: 12-08-2022 23:34 Udkast til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. Fra Fensmark Sogn Muligheder for at afsætte en reserve til tillægsbevillinger i stedet for 5% midlerne Man skal være opmærksom på, ikke at flytte for meget kompetence over til provstiudvalget, hvis reserven bliver for stor. Mulighed for at provstiudvalget kan yde projektbevillinger indenfor driftsrammen Man skal sikre sig, at projekter ikke bliver så store, så den generelle driftsramme bliver udhulet. Ophævelse af krav om dispensation…… Vi finder det væsentligt, at der på alle de nævnte områder holdes fast i, at det lokale menighedsråd er det besluttende organ, da den nødvendige viden om de lokale forhold findes her. Vi foreslår, at kirkeministeriet delegerer kompetencen til at dispensere til provstierne i stedet. Det vil tilføre provstierne viden til styrkelse af deres tilsynsopgaver. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder…….. Vi finder det væsentligt at bevare de enkelte menighedsråds indflydelse og vi anbefaler at der for større samarbejder udpeges en person fra hver menighedsråd i en form for repræsentantskab og at dette repræsentantskab vælger en bestyrelse på fem personer med flertal af læge medlemmer. Ad større muligheder for at ansætte specialister i provstiet. Der bør sikres muligheder for, at få andre aktører til at varetage de tunge dele af administrationen af personaleområdet og det økonomiske område. Men det er vores holdning, at personaleledelsen og økonomistyringen til fulde skal forblive tæt på de ansatte, derfor i Menighedsrådene. For bygningsområdet kan vi se en fordel ved, at flere sogne samarbejdet med provstiet om tilsyn med bygningsvedligeholdelsen. Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR nummer og modtage midler direkte fra provstiet— Det sikrer større fleksibilitet, der dog ikke alene skal gælde for samarbejder i provstierne, men også omfatte allerede eksisterende og fremtidige administrative samarbejder, som betales af de enkelte menighedsråd. Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces: Fensmark Sogns menighedsråd ser positivt på de foreslåede ændringer for en mere fleksibel budgetproces. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Kan ikke tilslutte os forslaget om at forhøje det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Vi ønsker ikke at afgive kompetence til stiftsrådene på dette område. Fensmark Sogns menighedsråd har ikke yderligere kommentarer til lovforslagene. -- AKT 240375 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] -- Fensmark Menighedsråd Høringssvar 99 På Fensmark Sogns Vegne Stefan Andreas Bodholdt Formand Fensmark Menighedsråd Høringssvar 100 (Udkast til høringssvar) Kirkeministeriet e-mail: km@km.dk Vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 sendt udkastet til høring. Det har på grund af sommerferie ikke været muligt at behandle lovforslaget ved et fysisk møde, men lovforslaget er behandlet ved at udkastet til høringssvar er rundsendt til menighedsrådet i Filips Sogn til kommentering før afsendelsen. Menighedsrådet finder det som udgangspunkt positivt, at det gøres mere fleksibelt at gennemføre en række fælles initiativer uden at det kræver dispensation fra Kirkeministeriet. Det er dog af afgørende betydning for menighedsrådet, at de foreslåede justeringer af reglerne ikke skaber mulighed for at et menighedsråd skal afgive kompetence til bl.a. provstiudvalg mod menighedsrådets eget ønske. Menighedsrådet kan dog ikke støtte den foreslåede forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 pct. til 2. pct. Vi ønsker ikke at stiftsrådet uden inddragelse af provstiudvalg og menighedsråd direkte skal have mulighed for at disponere over en større andel af den kirkelige ligning. Det bemærkes, at stiftsrådet allerede efter de gældende regler i samarbejde med provstiudvalg og menighedsråd har mulighed for at igangsætte initiativer selvom udgifterne hertil ikke kan dækkes at det gældende stiftsbidrag. Det kræver blot at stiftsrådet indgår i en dialog med provstiudvalg og menighedsråd herom, og at der i fællesskab opnås enighed om projektet. Der er ikke grundlag for at ændre herved ved en forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag. På menighedsrådets vegne Jens William Grav Formand for Filip Sogns Menighedsråd Filip Sogns Menighedsråd Høringssvar 101 Brevdato 17-08-2022 Afsender Lone Nielsen (formand.fjelstrupmr@hotmail.com) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Fjelstrup Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 241092 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 01. sep 2022 Fjelstrup Sogns Menighedsråd Høringssvar 102 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Peter Rasmussen (peterrasmussen@bbsyd.dk), Ejgil Jessen (famjessen@hotmail.com), Johan From (from- dk@mail.tele.dk), Doddy Møller (doddymoeller@gmail.com), Tanja Freese (tatiana.m.hansen@gmail.com), Freddy Johansen (freddy0446@hotmail.com), Else Marie Birk (embirk@mail.tele.dk), Susanne Madsen (SM@KM.DK), Krista Revsbech (jensogkrista@gmail.com), Laila Weitling (fjelstrupkirke@gmail.com) Fra: Lone Nielsen (formand.fjelstrupmr@hotmail.com) Titel: Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Sendt: 17-08-2022 16:19 Eftersom høringssvaret skal indsendes i en periode, hvor menighedsrådet holder sommerferie, så har det ikke været muligt at behandle lovforslaget på et menighedsrådsmøde. På sidste menighedsrådsmøde inden sommerferien blev det besluttet at behandle lovforslaget på førstkommende menighedsrådsmøde ultimo august. Nedenstående er derfor med forbehold for menighedsrådets behandling af høringssvaret på dette møde. Der henvises til numrene i lovforslaget: 3.5. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag Vi ønsker ikke at stiftsbidraget skal forhøjes til 2% mod nuværende 1%. 3.6. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige indsatsområder i budgettet I udarbejdelse af budgettet indgår allerede målsætninger, så det forudsætter, at langsigtede målsætninger kan overføres fra år til år. 3.7. Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Det vil være en fordel, hvis 5%-puljen erstattes af en reserve, som kan anvendes til andet end pludselig opståede udgifter. Ovenstående er de punkter, som jeg som formand finder mest presserende at skulle optræde i vores høringssvar. Skulle der komme yderligere kommentarer fra det øvrige menighedsråd, så vil disse blive indsendt umiddelbart efter menighedsrådsmødet, selvom de ikke måtte blive taget til efterretning i lovforslagets behandling. Med venlig hilsen Lone Nielsen Formand for Fjelstrup menighedsråd Fjelstrup Nørrevej 109 6100 Haderslev Tlf. 26660610 -- AKT 241092 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi … -- Fjelstrup Sogns Menighedsråd Høringssvar 103 1 Høringssvar på ’Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken’ 10. august 2022 Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (MKR) bifalder de to generelle hensigter i ændringen af loven, nemlig udvidelsen og forenklingen af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi såvel som øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Desuden efterlyser Folkekirkens Mellemkirkelige Råd klar økonomivejledning i forhold til lokale menighedsråds muligheder for at samarbejde med andre menigheder, på provstiniveau og med frie kirkelige organisationer i forhold til en række områder indenfor international økumeni, solidaritet, mission, diakoni, undervisning og børnearbejde. Følgende bemærkninger refererer til høringsbrevets nummerering: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi: • 1.1 – MKR anbefaler en tilføjelse om samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg omkring tværkulturelt, økumenisk, og interreligiøst arbejde, da MKR ser dette som en kirkelig kerneopgave på linje med skole-kirke-samarbejde og kommunikation. • 1.3 – MKR bifalder muligheden for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau uden at skulle søge dispensation fra Kirkeministeriet, fx i forhold til kirkeligt migrantarbejde og lokale økumeniske tiltag. • 1.5 – MKR bifalder ændringen og muligheden for at stiftsråd kan indgå i samarbejde med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed er fra MKR perspektiv et vigtigt skridt, som forbinder de forskellige niveauer i folkekirkens økumeniske samarbejde – det lokale, provstiet, stiftet og det nationale niveau. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring: • 2.1 – MKR bifalder krav om beskrivelse af målsætninger i budgettet. MKR finder dette er et vigtigt redskab for at strategisk udvikle det lokale menighedsliv, og for at fastholde opmærksomheden på de områder som har at gøre med international solidaritet, mission, kirkeligt migrantarbejde, og kirkernes samfundsmæssige engagement. o De fleste menighedsråd udarbejder hvert år aktivt menighedens egen indsamlingsliste, og kobler gerne indsamlingsformål med de visioner og mål, som menigheden i øvrigt søger at udleve. Det samme bør være tilfældet i forhold til budgettering af lokale ligningsmidler. Det vil give mulighed for at vurdere ressourceforbrug i forhold til helhedsmålsætning. Generel bemærkning: • Det vil i forbindelse med lovændringen være ønskeligt med en klar vejledning i forhold til de områder som lokale menigheder ønsker at engagere sig i for at styrke den lokale menigheds liv og vækst, herunder menighedernes tjeneste for andre gennem deling af ressourcer i og udenfor sognet. En række mellemkirkelige arbejdsområder bliver ubetydelige uden sådanne muligheder, og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Høringssvar 104 2 det kan ikke forventes at frie kirkelige organisationer udfylder de huller, hvor folkekirken med gældende regelsæt er restriktive indenfor økumeni, tværkulturelt arbejde, religionsmøde og international solidaritet. En vejledning skal beskrive hvordan lokale menighedsråd må disponere ligningsmidler i forhold til følgende områder: o Kirkeligt integrationsarbejde o Kirkeligt børne- og ungdomsarbejde o Lokalt økumenisk samarbejde o Samarbejde omkring dåbsoplæring af konvertitter o Samarbejde om kirkers civilsamfundsmæssige roller o Samarbejde omkring religionsmøde o Internationale venskabsmenigheder o Internationalt kirkeligt udviklingsarbejde og rettighedsarbejde o Internationalt kirkeligt missionsarbejde og menighedsarbejde Det som kendetegner lokale menigheders indsats på disse områder, er en høj grad af samarbejde på tværs af niveauer og geografiske områder – både med andre folkekirkelige menigheder, på provstiniveau og med frie kirkelige organisationer og internationalt med andre kirkesamfund. Sammen med disse løfter lokale menigheder opgaver indenfor undervisning, mission og diakoni. Mens sognefuldmagten fra 2003 principielt giver menighedsråd stor dispositionsfrihed, er der i indarbejdet praksis restriktioner, som er uhensigtsmæssige og ude af trit med folkekirkemedlemmernes forventninger til kirkens prioriteringer: Medlemmerne prioriterer hjælp til syge og socialt udsatte (80%), deltagelse i internationalt hjælpearbejde (64%) såvel som samarbejde med andre kirkesamfund (53%) som vigtige folkekirkelige opgaver når der skal prioriteres midler (FUV-rapport Religiøsitet og forholdet til folkekirken, 2020, s. 124). Det er i dag i høj grad frie indsamlede midler, som anvendes lokalt på disse områder, idet der hersker stor usikkerhed om hvordan lokale menighedsråd må og kan disponere ligningsmidler i forhold til disse vigtige kirkelige arbejdsområder. MKR finder det vigtigt, at en folkekirkelig praksis omkring ressourceforbrug ikke afviger for meget fra medlemmernes forventninger. Lovgivning og vejledning må derfor forholde sig til at 2/3 af medlemmerne finder deltagelse i internationalt hjælpearbejde vigtigt, og at over ½ ser økumenisk samarbejde som vigtigt. Lovrevisionen og den efterfølgende revision af vejledninger bør derfor give klart lovgrundlag og klar vejledning på disse områder, som tager sigte på kirkelige forhold, der rækker ud over sognegrænsen. På vegne af Det Mellemkirkelige Råd Jonas Adelin Jørgensen, akademisk medarbejder jaj@interchurch.dk Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Høringssvar 105 FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER 1 Til Kirkeministeriet 11. august2022. Høringssvar vedr. Høring over lov om ændringaf lov om menighedsråd,lovom folkekirkensøkonomi og lov om forsøg i folkekirken. Bestyrelsenforforeningenaf provstisekretærerhardrøftetudkast til ændringenaf ovenståendelove på bestyrelsensmøde den10.august2022, og bestyrelsenfremsender derfornedenståendekommentarertil udkastet. Bestyrelsensgenerelleoverordnede holdningerpositiv,overforde lovændringerderforeslås,idet nogle arbejdsgange lettes, ogproblemstillinger, i forholdtil tidligere fastlåste bevillinger engangårligt,nugøres mere fleksibeltfordenoverordnede økonomistyringi provstierne. Nedenforerknyttetkommentarertil udvalgte områderi udkastet. 1.1.Ophævelse afkrav om dispensationfraKirkeministerietveddelegeringafopgaver/kompetence fra menighedsrådtil provstiudvalg. Bestyrelsen er positiveoverforophævelsen af krav omdispensation, da detimødeses,atdettetiltag vil gøre det nemmereat få samarbejderigangsatog funktionsdueligeindenforen rimelig tid og arbejdsmængde. 1.2.Mulighedforat nedsætte enfællesbestyrelseforalle/flere samarbejderi provstiet i stedetfor at hvert samarbejde har sinegenbestyrelse. Bestyrelsen er positiveoverformuligheden foratetablere en fællesbestyrelse forsamarbejder.Deter forståeligt, atsamarbejder,dereren selvstændig juridiskenhed, ikke kan være en del af en fælles bestyrelse. Det ansesdog foruhensigtsmæssigt, hvisdeti lovændringen bliverbestemt,at der skal nedsættesen fællesbestyrelsefor hvertligningsområde.Fleremindresamarbejdergårpå tværsi provstietog kan derfor også krydseligningsområder.Hervil det være uhensigtsmæssigt,atderskal etableres flere fællesbestyrelser fordet sammesamarbejdeiflere ligningsområderiet provsti.Vivil derforgernesikre, at teksten fra bemærkningernebliveen del af lovteksten:”…. Og hvordetkan være relevant atetablere en fællesbestyrelsefor hvertligningsområdeforsig”.Såledesat detbliver op til det lokale provsti/menighedsråd atdefinere omdet er relevant med flere fællesbestyrelsereller ej. 1.3.Udvidelse afmulighedenforat ansætte specialiserede kompetencerpåprovstiniveau,når et samarbejde indebærerkompetence- elleropgavedelegeringtil provstiudvalget. For bestyrelsen er detvigtigt, atdet pointeres,at ansættelseaf specialiserede kompetencerpå provstiniveau erbegrænsetaf opgaverforbundetmed etetableret samarbejdemellemmenighedsråd eller opgaver,hvorkompetenceergivetfra menighedsråd til provstiudvalg eksempelvisHR-opgaver, bygningsopgavermv. Bestyrelsen har i forbindelsemed udarbejdelseaf kompetenceprofilforprovstisekretærertidligereudtrykt sin bekymring omdannelseaf et A og et B hold på provstikontoret. Viciterer fra voresnotattil udarbejdelse af kompetenceprofilen: ” Udviklingenpåområdetskaberdoglidtopmærksomhedi bestyrelsen,idetvi muligvis,i fremtiden,vil se et A og et B holdblandtprovstimedarbejdere.De somskal sidde medrugbrødsopgaversomjournalisering, Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar 106 FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER 2 bogføring,mødeforplejningm.v.,ogkonsulenterogspecialistersomfårlovtil at arbejde med økonomistyring, udviklingsarbejdeo.lign. Samtidigsesogså,at deransættesflere AC´ere,hvormedvi ogsålønmæssigtrisikereratopleve etA oget B hold(omendflere højtuddannede oghøjtlønnedeogsåkan trække detsamlede feltoplønmæssigt). Bestyrelsenvil arbejde for,at sekretæren (HK´eren) kompetenceudvikles/styrkestil atbidrage i provstiet meddet,somefterspørges. Bestyrelsenvil arbejde foratfremme forståelsenoganerkendelsenaf provstisekretærensomden generalist,derhar fingerenpåpulsenhele vejenrundti provstietssogne,pastoraterogregnskaber. Provstisekretærenskendskabtil provstietsanliggendererenormt,ogderer hos provstisekretærenet samletoverblikogetkæmpe potentiale forprovstogprovstiudvalg. Samtidigskal vi være bevidstom,atdervil være grænserforopgavemængde ogspredningaf kompleksiteteni opgaverne.Atudvideprovstiernemedflereogflere specialistererikke nødvendigvis løsningen.Deteri hvertfaldenløsningmedindbyggederisici,idetstørre specialiseringoguddelegeringaf opgaverkanbetyde etforringetsamletoverblik.Mendereret dilemma,ogløsningenharvi ikke. Men somtidligere nævtvil bestyrelsensfokusvære provstisekretæren i centrumsomdenveluddannede generalist.” Set i lysetaf ovenståendeervi,somogså Kirkeministeriet giver udtrykfor,tilbageholdendemed,atder åbnesfuldstændig fritop foransættelser i provstiet udenomsekretærfunktionen. Deter bestyrelsens holdning,atdet også i fremtiden er provstisekretæren,deri vides muligtomfang understøtterog udfører opgaverforprovstog provstiudvalg.Deter bestyrelsensopfattelse,atansættelseaf flere sekretæreri provstieteller samarbejdemellemprovstiervil være en bedre løsning på sigt. 1.4.Mulighedfor,at større samarbejderkan oprettessom selvstændige juridiskeenheder. Bestyrelsen er positiveoverformuligheden foroprettelseaf selvstændigejuridiskeenheder.Der er dog en problematiki selve betingelserne.De fleste Skoletjenester,sommed fordelkan være en selvstændig juridisk enhed, vil ikke kunnematchekravetom4 årsværkog i nogletilfælde heller ikke den økonomiskerammepå 3. millioner kroner. Det sammekan gælde andresamarbejder f.eks.mindresamarbejderomkring samlet kirkegårdsdriftpå landsbykirkegårde. Bestyrelsen foreslårderfor,at minimumskravenegenvurdereseller,at der åbnesformulighed fordispensation. 2.1 Indførelse afkrav om, at provstiudvalgog menighedsrådskal formulere målsætningeri budgettet. Bestyrelsen kan tilslutte sig ovenstående,somalleredei dag brugesfleresteder. 2.2. Mulighedforat etablere enreserve i provstiudvalgskassentil brug for tillægsbevillingeri løbetaf regnskabsåret. Bestyrelsen er positiveoverforindførelseaf en reserve,der kan brugesbredereend den nuværende5 % pulje.Det vil give en størresmidighed forprovstiudvalgetog formenighedsråd iløbet af et regnskabsår. 2.3 Mulighedforat udmelde projektbevillingertil menighedsrådogprovstiudvalg Bestyrelsen bakkerop om muligheden. 2.4. Mulighedenfor,at provstiudvalgetkan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillingerfra menighedsrådene til provstietsreserve. Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar 107 FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER 3 Bestyrelsen bakkerop om muligheden,idetvi kan se, at der ligger mangeuforbrugtemidler,noglegangei mangeår,somved ovenståendemulighed kan dækker”huller”i økonomien andresteder.Samletset vil det give en bedreøkonomistyring og væretil gavn forsognenepå længere sigt. Vi vil tillade os atforeslå,at Kirkeministeren,i bemyndigelsetil at fastsætteregler fordisponering og omdisponering, stadig fastholder,atderikke kan omdisponeresmellemdrift,anlæg og projektbevillinger uden provstiudvalgetsgodkendelse. 2.5. Mulighedforat foretage central opsparing af anlægsmidleri provstiudvalgskassen. Bestyrelsen er positiveoverformuligheden og delergrundlagetforinitiativet jf.også punkt2.4 hvordet opleves,atder ligger storesummerrundtomkring i kirkekasserne.Dog vil bestyrelsen gøreopmærksompå, at muligheden samtidig giverendnu en opgavetil provstisekretæren og derforhenvisetil besvarelsen af punkt1.3. specifikt om ansættelseaf flere sekretærer/eller samarbejdemellemprovstier. 2.6 Mulighedforat vedtage lokale tilpasningertil dencentralt fastsatte budgetproces. Bestyrelsen er principielt positiveoverforforslaget.Men jo flere ”lokale løsninger”jo vanskeligerekan undervisning og mentorfunktionen blive,nåren ny sekretæransættes. Vi er selvfølgelig godtklarover,at der allerede idag er en storforskellighed fra provstitil provsti,vi vil bare pointere,at detgiver udfordringer. Samtidig ønskes åbneten muligheden for,at menighedsråd og provstiudvalg kan aflæggeetbudget,hvor udgifterog indtægterkan periodiseres hen overåret. Dette understøtterden tekniskeløsning ikke i dag. Såfremtdennemulighed vartil stede,vil den løbenderegnskabsaflæggelseværemeretydelig og kræve mindreforklaringeråret igennem. 2.7. Ophævelse afkrav om tilsynsmyndighedensgodkendelse afmenighedsrådsogprovstiudvalgs regnskaber,samt hurtigere offentliggørelse. Bestyrelsen er positiveoverforforslaget,særligtda regnskaberbliverhurtigere tilgængelige og derfor relevanteog brugbare. Der ønskesmulighed for, at der via økonomiportalen kan trækkes regnskabstalbådepå formålog art samtidig.Ligeledes atder kan trækkes relevantetal fra indeværende årfra økonomiportalen til understøttelseaf menighedsrådeneskvartalsrapport,somp.t.ikkeerfyldestgørendeforetordentligttilsyn. Disse løsningerer p.t.ikke tilgængelige, og der skalske en teknisktilretning. Forbedresmuligheden foretordentlig tilsyn i løbet af året, er den procesmæssigegodkendelseaf regnskabetoverflødig. 2.8. Indførelse afkrav om offentliggørelse afprovstiudvalgsogbudgetudvalgsdagsorden, beslutningsprotokol m.v. Bestyrelsen bakkerop om forslaget,derallerede praktiseresmangesteder. Bestyrelsenvil afslutningsvis takke forinddragelseni arbejdsgrupper,interview m.v.gennemprocessen. På bestyrelsenvegne Lone Paepke Formand Foreningenaf Provstisekretærer Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar 108 Fredericia Provsti og Kirkernes Hus Høringssvar 109 Høringssvar fra Frederiks Kirke til ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken” vedr. ”I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 foretages følgende ændringer:” Menighedsrådet bemærker indledningsvist, at vi finder det beklageligt, at fristen for at afgive høringssvar er ekstremt kort, og der er sommerferie næsten hele frist- perioden. Kommissoriet til arbejdsgruppen, der har arbejdet med problemområderne, der har ført til lovforslaget vedr. folkekirkens økonomi, er yderst relevant, idet der er åbenlyst behov for at afdække og lovgive efterfølgende på erfaringerne fra lovgivningen 2009 samt følge op på erfaringer fra de igangværende forsøg, sat i gang 2017, om de evt. skal udmøntes i ny lovgivning. Vi finder, at Arbejdsgruppens anbefalinger og overvejelser næsten alle er relevante, og vi vurderer, at hvis de anbefalinger føres til handling via lovgivning, vil det være positivt for folkekirken og samarbejdet omkring den. Vi hilser velkommen at dagsordner, referat og beslutningsprotokoller fra provsti- og budgetudvalg skal offentliggøres. Budgetprocesserne er svære at gennemskue, men det lyder som om, at forslaget er til at gøre det enklere. De få negative opmærksomhedspunkter, vi har, er 1) Forslaget vedr. forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% -2% kan vi ikke tilslutte os, da det ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium. 2) Vedrørende punkt -- nr 3.2.2 i rapporten og § 7 stk 5 i lovforslaget …. Vi mener ikke, der skal være krav om målformuleringer. Vi foreslår i stedet følgende formulering: ”I forbindelse med budgetprocessen formulerer menighedsrådet de vigtigste fremtidige større opgaver for kirken, herunder særlige indsatsområder i budgettet”. 12. august 2022 Menighedsrådet ved Marmorkirken / Frederiks Kirke Bente Dahl, formand Frederiks Kirke (Marmorkirken) Menighedsråd Høringssvar 110 Frederiksberg Provsti Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg 23 43 03 84 / frederiksberg.provsti@km.dk www.folkekirken-frederiksberg.dk Frederiksberg Provsti d. 16. august 2022 Til kirkeministeriet Emne: Høringssvar Ref: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Provstiudvalget for Frederiksberg Provsti har følgende bemærkninger: 1. Ordningen virker som en forbedring og smidiggørelse af gældende lov. Provstiudvalget kan derfor tilslutte sig høringsforslaget. 2. En høringsfrist på under 8 uger midt i en sommerferie er helt uacceptabelt. Specielt med tanke på at størsteparten af de personer, som skal forholde sig til høringsmaterialet er frivillige medlemmer af menighedsråd og provstiudvalg. På vegne af Frederiksberg Provstiudvalg Provstiudvalgsformand Karsten Bundgaard Frederiksberg Provstiudvalg Høringssvar 111 Frederiksborg Slotskirke Formanden Kirsten Carstensen, Solvej 9, 3400 Hillerød, mob. tlf. 4020 1170, mail: kc@kirstenfys.dk Side 1 Hillerød 12. august 2022 . Høringssvar vedr. ændring i Lov om menighedsråd jfr. lovbekendtgørelse nr 771 af 24.juni 2013 Frederiksborg Slotssogn har med stort udbytte udnyttet en del af de muligheder der blev givet i prøve perioden. Vi har således indgået samarbejde med andre menighedsråd i Hillerød Provsti vedr. fælles kirke og regnskabskontor Folkekirkens Skoletjeneste for Hillerød og Allerød kommune For os er det meget vigtigt, at loven forsat giver hjemmel til disse samarbejder, efter prøveperiodens udløb. Vi ønsker ikke, at det bindende stiftsbidrag hæves fra 1 til 2 %. Vedr. budgetlægning. Vi påfører allerede budget ønsket et formål, det finder vi er vigtigt. 5 % midlerne er afgørende for at redde situationer, der ikke kan budget lægges. Hvis der indføres en reserve i provstiudvalgskassen, bliver det en form for udvidelse og en af erstatning af diverse puljer, det finder vi er positivt. Vi mener det er en selvfølge, at der er den samme offentlighed omkring provsti udvalg og dets konstituering, som der er omkring menighedsråd. venlig hilsen Kirsten Carstensen formand Frederiksborg Slotssogn Menighedsråd Høringssvar 112 1 Høringssvar fra Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar fra Frederikshavn Provstiudvalg om forslag fra ”Arbejdsgruppen vedr. opdatering af bestemmelser om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi” (Kirkeministeriet, juni 2022) I slutningen af 2021 blev nedsat denne arbejdsgruppe af Kirkeministeriet, som har sendt deres forslag i offentlig høring i perioden 7. juli til 18. august 2022. Frederikshavn Provstiudvalg har drøftet forslaget på sit møde den 13. august 2022. Hermed fremsendes Provstiudvalgets kommentarer: Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger I. Samarbejder på tværs af niveauer og geografi 3.1.1. Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg I forslaget bliver nævnt, at der under forsøgslovgivningen blev indført en flytning af tilsynspligten til et andet provstiudvalg, men det virkede ikke i praksis, hvilket ikke overrasker os. Frederikshavn Provstiudvalg er enige med arbejdsgruppen i, at det må være forsvarligt at menighedsråd kan beslutte at delegere visse af deres opgaver til provstiudvalget. Og at det må være tilstrækkeligt ”at indføre en pligt til at orientere stiftet om samarbejder, hvor provstiudvalget indgår eller hvor kompetencer delegeres til provstiudvalget” (s. 17). Frederikshavn Provstiudvalg er endvidere enige med arbejdsgruppen i, at kravet om dispensation ophæves ved samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg om f.eks.: Fælles administration, bygningsvedligehold og -rådgivning, skole-kirke-samarbejde og kommunikation. Ligeledes at menighedsråd uden dispensation kan delegere til provstiudvalg opgaver ifm. personaleadministration, bygningsvedligehold og -rådgivning, skole-kirke-samarbejde og kommunikation. 3.1.2. Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der nedsættes en fællesbestyrelse Forslaget er, at det er op til deltagerne i en konkret samarbejdskonstruktion at beslutte, om de ønsker at benytte en fællesbestyrelse for samarbejder, eller en særskilt bestyrelse for hvert konkrete samarbejde. Samarbejder menighedsråd i et provsti f.eks. om både skole-kirke-konsulent og bygningsvedligehold af præsteboliger vil det være en klar fordel med særskilte bestyrelser, idet medlemmer da forventes at være mere dedikerede til det specielle arbejdsfelt. Men Frederikshavn Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar 113 2 Provstiudvalg er enige i, at det kan være svært at rekruttere til alle poster, hvorfor en fællesbestyrelse bør være en mulighed. Frederikshavn Provstiudvalg er endvidere enige i, at en fællesbestyrelse skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf et flertal skal være læge medlemmer, valgbare til et menighedsråd i ligningsområdet. Provstiudvalget er også opmærksom på, at PU-medlemmer kan blive inhabile, hvorfor mindre end halvdelen af PUs-medlemmer bør indgå i en evt. fællesbestyrelse. Valg til en fællesbestyrelse vil naturligt kunne ske på budgetsamrådet. 3.1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- og opgavedelegering til provstiudvalget Først bemærker Frederikshavn Provstiudvalg at beskrivelsen i rapporten af en provstisekretærs arbejde nærmer sig en karikatur. Vor provstisekretær bruger f.eks. ikke mange sekunder om året på ”indkøb af kontorartikler” (!) Til gengæld bruger provstisekretæren en meget stor del af sin arbejdsdag på selvstændig sagsbehandling af byggesager og andre af provstiudvalgets løbende sager. Men Frederikshavn Provstiudvalg er enige i forslaget om at udvide muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau ved samarbejder, der medfører opgavedelegation til provstiudvalget. Ligeledes at der er brug for en opdatering af §17g i Økonomiloven, så den også omfatter ansættelse af medarbejdere til løsning af opgaver delegeret fra menighedsrådene, således at dispensationsansøgninger til Kirkeministeriet undgås jf. den i medierne omtalte sagsbehandlingstid i ministeriet, der truer med at kvæle ethvert nyt, lokalt initiativ. Adgangen til at ansætte konsulenter i provstiet bør være så bred, enkelt og decentral som muligt. Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at en sådan mulighed indebærer risiko for en yderligere professionalisering af folkekirken med et stigende udgiftspres til følge. At proceduren derfor bør omfatte ”høring af biskoppen” kan være værn mod et regulært ansættelsesboom i et Stift. Økonomisk mådehold en anden mulighed. En tredje mulighed er principielle diskussioner i provstiet, om de opgaver, man ønsker at samle i provstiet, kan komme til at medføre en kønsmæssig skævvridning af menighedsrådet, hvis man som foreslået samler ”de hårde ting” i provstiet ledet af en faguddannet, mens menighedsrådets funktioner fremover da samler sig mest om ”de bløde” opgaver? 3.1.4. Indførelse af mulighed for, at samarbejder mellem menighedsråd af en vis størrelse kan oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer m.v. Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at muligheden for at oprette samarbejder mellem menighedsråd som selvstændige juridiske enheder skal opretholdes (f.eks. med kirkeadministration eller kirkegårdsdrift). Vi er også enige i, at minimumsstørrelsen for et sådant samarbejde må være minimum 4 årsværk eller en omsætning på mindst 3 mio. kroner. Om Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar 114 3 samarbejdet modtager ligning via de deltagende menighedsråd eller direkte fra provstiudvalgets samlede fordeling er ikke for os afgørende. Begge modeller må kunne komme til at fungere. 3.1.5. Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at Stiftsråd tilføjes listen over folkekirkelige myndigheder, der kan indgå samarbejder med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder. 3.1.6. forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% Frederikshavn Provstiudvalg finder, at der, som det nævnes, er ”betydelige forskellige såvel i lokale vilkår som i lokale tilgange til organiseringen af samarbejdet” i folkekirken. Og vi finder det vigtigt, at det fastholdes, at den optimale præcise størrelse af det bindende stiftsbidrag bør fastholdes som en lokal beslutning. Hvis det fastholdes, kunne en forhøjelse fra 1 til 2% være en mulighed. Frederikshavn provstiudvalg finder det også uhensigtsmæssigt, når vi bor i et Stift med store afstande, at det ikke er muligt at give medlemmer af underudvalg og arbejdsgrupper under Stiftsrådet befordringsgodtgørelse. Det må være det enkelte Stiftsråd, der beslutter muligheden for befordringsgodtgørelse til udvalg og arbejdsgrupper. Og finder pengene i deres eksisterende budget. 3.1.7. Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner Frederikshavn Provstiudvalg har ingen indvendinger imod, at der i lov om folkekirkens økonomi indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som giver mulighed for, at kirkeministeren kan fastlægge standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, der involverer flere parter i det folkekirkelige landskab og som løser problemstillinger relevante for større geografiske områder. II. Øget transparens og fleksibilitet 3.2.1. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. indsatsområder i budgettet Indtil nu har menighedsråd på frivillig basis kunnet vælge at udarbejde målsætninger. 80% anvender muligheden. Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at målsætninger og sætninger om indsatsområder kan medvirke til at sikre transparens. Vi er dog i tvivl om hvorfor de sidste 20% af menighedsrådene ikke gør det? En forklaring kunne være, at det at lave ”målsætninger” er en måde at omgås verdenen på, som er typisk for folk med mellemlange og videregående uddannelser. Det kan derfor gøre det endnu sværere at rekruttere til menighedsråd i Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar 115 4 yderområderne, hvis dette gøres til et krav. Vi er enige i, i fald det vedtages, at det bør være tilladt at gentage de formulerede målsætninger fra år til år. 3.2.2. Indførelse af mulighed for at etablere en reserve provstiudvalget til brug for tilllægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Frederikshavn Provstiudvalg er meget enige i dette forslag. En sådan ”reserve” vil skabe et bedre flow i et provstiudvalgs arbejde og samarbejde med menighedsrådene. Det har vi erfaring med ifm. vores ”Anlægspulje” oprettet efter lov om menighedsråd §43a. 3.2.3. Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg Frederikshavn Provstiudvalg har ingen indvendinger mod forslaget. 3.2.4. Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve Frederikshavn Provstiudvalg støtter dette forslag. Vi har selv god erfaring med det ifm. vores ”Anlægspulje”. En tilbageføring sikrer bedre, at pengene kommer ”ud at arbejde” til gavn for folkekirken. 3.2.5. Indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Frederikshavn Provstiudvalg støtter, at der etableres en mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen. 3.2.6. Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Frederikshavn Provstiudvalg bemærker, at der i rapporten fra SAI udtrykkes ”tilfredshed med de eksisterende processer”, også selv om menighedsrådene bruger rigtig megen tid på budgetprocessen. Men vi er enige i, at der i lov om folkekirkens økonomi kan indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som giver mulighed for, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om budgetprocessen, der kan give mulighed for en lokalt tilpasset budgetproces. 3.2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedernes godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber Frederikshavn Provstiudvalg støtter forslagene om; 1) ophævelse af kravet om PUs formelle godkendelse af menighedsrådenes regnskab, 2) Stiftsøvrighedens ophævelse af provstiudvalgets regnskab og 3) indførelse af krav om offentliggørelse af regnskaberne umiddelbart efter aflevering og før revisionsprocessen. Provstiudvalget er enige i, at ”hvis provstiudvalget eller stiftsøvrigheden i gennemgangen af revisors bemærkninger observerer konklusioner vedrørende økonomi eller forvaltning, som giver Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar 116 5 anledning til bekymring”, er det selvfølgelig tilsynsmyndighedens opgave straks at reagere. Men det kræver netop ikke, at regnskabet inden formelt er godkendt af samme tilsynsmyndighed. 3.2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsordenener og beslutningsprotokoller Frederikshavn Provstiudvalg har ingen indvendinger med indførelsen af krav om at offentliggørelse af dagsordener og beslutningsprotokoller, i det vi allerede gør det på www.provsti.dk III. Afsluttende Afsluttende vil Frederikshavn Provstiudvalg udtrykke, at forslagene fra arbejdsgruppen kan være med til at skabe bedre rammer for økonomistyringen af folkekirkens lokale kasser. Alle forslag, der kan være med at forenkle og frisætte rammerne for menighedsrådene økonomiforvaltning og samarbejde bør overvejse og prøves gennemført. Vi er enige i, ansvaret for at løse de fleste kirkelige og administrative opgaver fortsat bør ligge i menighedsrådene. Og der bliver ikke rykket afgørende ved det med arbejdsgruppens forslag. Arbejdsgruppen udtrykker side 15: ”Det er således ikke hensigten med en lempelse af reglerne for samarbejder mellem menighedsråd inden for et provsti, hvor provstiudvalget deltager, at dette skal føre til en forøgelse af det samlede udgiftsniveau for de lokale kasser”. Men hvis man, som det foreslås, ansætter specialiserede kompetencer på provstiniveau, f.eks. en ingeniør eller bygningskonstruktør til bygningsvedligehold og -drift af præstegårde, vil det på den korte bane medføre større markant lønudgifter i provstierne. Til gengæld er det sandsynligt at udgifter på vedligehold af folkekirkens mange præstegårde på den længere bane falder betragteligt. Med venlige hilsener Linda Steengaard Viggo Ernst Thomsen Formand for provstiudvalget Forretningsfører og provst Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar 117 Brevdato 19-08-2022 Afsender Eskil Simmelsgaard Dickmeiss (Domprovst-provst, Frederikssund Provsti) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Frederikssund Provsti vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 241533 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om MR (STPR F2 2013134) Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Frederikssund Provsti Høringssvar 118 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Eskil Simmelsgaard Dickmeiss (ESDI@KM.DK) Titel: Høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om MR (STPR F2: 2013134) Sendt: 19-08-2022 10:47 Til Kirkeministeriet Idet jeg beklager overskrivelse af fristen, indsendes høringssvar fra Frederikssund Provstiudvalg. Frederikssund Provstiudvalg har glædet sig over at læse udkastet til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Det glæder især Frederikssund Provstiudvalg, at der lægges op til forenkling af muligheden for samarbejder i folkekirkens provstier at der lægges op til mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau at der lægges op til mulighed for etablering af en reserve i PU-kassen til brug for tillægsbevillinger at der lægges op til tilbageføring og central opsparing af anlægsmidler Med venlig hilsen Eskil S. Dickmeiss Provst, Frederikssund Provsti Formand for Provstiudvalget Tlf. 2345 1829 -- AKT 241533 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om MR (STPR F2 2013134) ] -- Frederikssund Provsti Høringssvar 119 Kirkeministeriet Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Efter gennemlæsning af materialet kan vi sige, at vi overvejende er positivt indstillet, overfor de forslåede ændringer. Primært i forhold til bedre og mere smidige muligheder for samarbejde, som ikke er betinget af Ministeriets ventetider, samt mere fleksible budgetprocesser. Dette vil således lette og forberede, processen omkring etablering af samarbejder på tværs af de enkelte sogne og samarbejder hvor Provstiet indgår i et tværgående samarbejde. Vi har dog et par punkter, hvor vi ønsker en opstramning af lovforslaget. (nummeret iflg. ministeriets høringsbrev): TEMA 1 1.1. Delegering af kompetencer fra MR til Provstiet Bem.: Det bør være et ufravigeligt krav, at delegeringen sker på grundlag af Menighedsrådenes ønsker, som efterfølgende skal godkendes af Provstiet, inden det kan iværksættes. De enkelte sogne kan ikke pålægge Provstiet en ekstra byrde, uden dennes godkendelse. Dersom Provstiet påtager sig ekstra byrder, i forhold til nuværende setup f.eks ved, at regnskabssektionen overtages for visse sogne, skal der ligge en klar model for hvordan det sikres, at Provstiet bevarer sin habilitet i forhold til regnskaberne i de berørte sogne. Provstiet kan ikke både være udførende og kontrollerende instans. Dersom Provstiet påtager at varetage f.eks Byggesager for enkelte sogne, skal det klart fremgå af loven hvordan det sikres, at Provstiet bevarer deres habilitet, idet Provstiet bliver den instans der både uddeler anlægsmidler og samtidig forestår gennemførelsen af byggesagen. Igen risikere Provstiet at påtage sig en dobbelt rolle der kan give anledning til inhabilitet. 1.3 Ansættelser med kompetencer i Provstiet Bem.: Hvis det er nødvendigt, i forbindelse med delegering eller samarbejder, at ansætte personale i Provstiet med særlige kompetencer, skal disse ansættelser som grundregel være udgiftsneutrale. Forstået på den måde, at der skal opnås besparelser af samme størrelse i Menighedsrådenes samlede budgetter, Det er dog optil det enkelte Provsti om denne regel skal følges, da der ofte vil være overgangsperioder hvor dette ikke er muligt. Helsinge, den 15. august 2022 Provstiudvalget Frederiksværk Provsti Frederiksborgvej 4, st. 3200 Helsinge Tlf. 4839 1599 frederiksvaerk.provsti@km.dk Frederiksværk Provsti Høringssvar 120 Provstiudvalget side 2 1.6. Stiftsbidrag fra 1% til 2% Med hensyn til øget stiftsbidrag, er vi dog ikke enige i, at dette er en god model. Vi anerkender behovet for at Stiftet kan udføre flere opgaver i forhold til præsterne, men det bør være Provsten for det enkelte Provsti der varetager denne opgave, for det enkelte Provsti. Et øget stiftsbidrag skal derfor følges af et budgetforslag, der skal godkendes i de enkelte Provstier. 1% er for vores vedkommende omkring kr 750.000 der ikke umiddelbart kan tages ud af ligningen, uden tilsvarende besparelser på andre områder. TEMA 2 2.2. Etablering af reserver i Provstiet til tillægsbevillinger m.v. Bem.: En overordentlig fornuftig forordning, som vil øge den økonomiske fleksibilitet, til gavn for både Menighedsråd og Provsti. Imidlertid forekommer der at være forskellige forslag til varigheden af en vedtagelse, på det årlige budgetsamråd. Der bør være en øvre grænse, f.eks. 4 år. 2.7. Ophævelse af tilsynsmyndighedsgodkendelse af regnskaber m.v. Bem.: Velbegrundet forslag, men ud over de tilsynsmuligheder der i øvrigt er, så henvises der til, at tilsyn kan udføres på betryggende vis via kvartalsrapporterne. Med venlig hilsen Mikael Juul Erthmann Formand for Frederiksværk provstiudvalg Frederiksværk Provsti Høringssvar 121 1 Høringssvar til Kirkeministeriet fra menighedsrådet ved Frederiksværk- Vinderød kirkerne i Frederiksværk Provsti, Helsingør Stift Indledning Menighedsrådet (MR) ved Frederiksværk-Vinderød kirker har på sit møde, onsdag d. 10. august 2022, drøftet den afsluttende rapport vedr. ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” (sendt i høring fra Kirkeministeriet i perioden 07. juli til 18. august 2022) og afgiver hermed følgende høringssvar: MR har noteret sig, at ”forslag, som indebærer væsentlige ændringer i folkekirkens styre, eller som vedrører andre niveauer i folkekirken end de lokale niveauer, ligger uden for arbejdsgruppens mandat” (side 7 i rapporten). MR havde gerne set et større perspektiv i arbejdsgruppens kommissorium, og håber på og opfordrer til, at der snarest iværksættes et lignende initiativ til, at der ses på og arbejdes med et grundigt eftersyn af øvrige administrative arbejdsgange i den danske folkekirke, herunder den to- strengede ledelsesstruktur, således, at der kan åbnes for en modernisering af arbejdsgange, som i dag er hæmmende for en tidssvarende udvikling i folkekirken. Bemærkninger til selve rapporten Set ud fra arbejdsgruppens kommissorium, er MR generelt positiv over for arbejdsgruppens forslag, og har derudover følgende bemærkninger: I en række af forslagene gives der betydelige muligheder for, at menighedsrådene kan vælge at lægge yderligere ansvar og kompetencer op til Provstiudvalgene (PU). Hvis et menighedsråd vælger dette, er det af afgørende betydning, at der bliver åbenhed og gennemsigtighed i de beslutninger, der i givet fald bliver truffet, og at processerne bliver tydelige og gennemskuelige. Derfor støtter MR forslaget fra Landsforeningen af Menighedsråd i Danmark (herefter kaldet: LFM) om, at der skal arbejdes med en ændring af valgformen til PU. MR ønsker positivt at fremhæve de forslag, hvori der gives mulighed for ophævelse af dispensationskrav, lettere adgang til at etablere samarbejder på tværs og forenkling af budget- og regnskabsprocedurer. MR lægger vægt på, at der i forslag 3.2.2, kan indføres besluttende budgetsamråd i forb.m. mulig afsættelse af reserve i provstiet. Denne mulighed ser MR som klart den bedste for at sikre, at det ikke kun er PU, som kan beslutte anvendelse mm. af reserven. Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd Høringssvar 122 2 MR er ikke enig i forslaget om mulighed for at forhøje stiftsbidraget til 2%. MR støtter LFM i, at dette skal ses i sammenhæng med en nærmere afklaring af stiftsrådets indflydelse og rolle generelt. Med venlig hilsen, på MR’s vegne, Pia Brunse, formand for MR. Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd Høringssvar 123 1 Fyens Stifts høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. 18. august 2022 Til Kirkeministeriet Stiftsrådet på Fyn har via skriftlig høring af rådets medlemmer følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Stiftsrådet på Fyn kan overordnet set tilslutte sig ændringsforslagene. Stiftsrådet finder det især positivt, at der gives mulighed for at stiftsbidraget kan øges op til 2 pct. I den forbindelse ønskes det dog, at kravet om målsætninger for budget også kommer til at gælde stiftsrådene. Endvidere finder stiftsrådet det positivt, at der gives mulighed for etablering af pulje til tillægsbevillinger og krav om offentliggørelse af PU-dagsorden og beslutningsprotokol. Endelig finder stiftsrådet det positivt, at der generelt er fokus på at mindske bureaukratiet ved samarbejde på tværs i folkekirken. Stiftsrådet har samlet følgende bemærkninger til 2 konkrete forslag: Ad. 1.4 i høringsbrevet – stiftsrådet er positiv overfor forslaget men sætter spørgsmålstegn ved om 4 årsværk og en omsætning på kr. 3 mio. er for lav en minimumsramme? Ad 2.6 i høringsbrevet vedr. mulighed for at vedtage lokale tilpasninger i den centralt fastsatte budgetproces – stiftsrådet har umiddelbart svært ved at se, hvad der vindes ved forslaget og har en bekymring i forhold til overskuelighed på tværs – herunder også i vejledningssammenhæng. Stiftsrådet finder det afslutningsvist nødvendigt at henlede opmærksomheden på at ændringerne, hvis de bruges imod hensigten, rummer en risiko for centralisering af økonomi, projekter og personale i provstierne, der vil kunne indskrænke/udvande menighedsrådenes kompetence- og virkefelt. To stiftsrådsmedlemmer har derudover indsendt hver deres nedenstående kommentarer som supplement til Fyens Stiftsråds høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2: 1995352). Med venlig hilsen Mikael Krarup Formand for stiftsrådet i Fyens stift Fyens Stiftsråd Menighedsråd Høringssvar 124 2 Supplerende kommentarer fra to stiftsrådsmedlemmer, Fyens Stift, der har indsendt hver deres nedenstående kommentarer som supplement til Fyens Stiftsråds høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2: 1995352). Et medlem udtrykker beklagelse over den meget korte høringsperiode (7. juli til 18. august), netop i den primære sommerferieperiode. Dette er ikke befordrende for den demokratiske proces i folkekirkens virke. Samme medlem savner ikke en målsætning for Stiftsrådets budget. En sådan målsætning kan få et stift til af fremstå for snævert, så der ikke er rum og plads for den bredde, som folkekirken repræsenterer. Et andet medlem har følgende kommentarer til enkelte punkter i ministeriets udkast: 1. Vedr. mulighed for oprettelse af juridisk selvstændig enhed med en minimumsgrænse på 4 årsværk / 3. mio. i omsætning. Vil anbefale at en minimumsgrænse frafaldes, da det formodes, at menighedsråd/enkelte partnere vægter fordele og ulemper op imod hinanden. 2. Vedr. Provstiudvalgets mulighed for at kunne tilbageføre allerede lignede anlægsmidler. At tilbageføre lignede kirkeskattemidler kan vel være problematisk. Det kan muligvis også virke ind på de enkelte menighedsråds incitament til at vægte økonomien højt i budgetstyringen ifm. Anlæg. 3. Vedr. forslaget om indførelse af ”projektbevilling”. Det er et fint forslag, men er det ikke en mulighed at tydeliggøre rammerne for anlægsbevillingen, eller ændre betegnelsen anlægsbevilling til den bredere dækkende: ”projektbevilling”, der både kan rumme en projektansættelse o.lign. der har med drift at gøre og et byggeprojekt på kirkens bygninger og kirkegårde, som jo også er et ”projekt” i sig selv. Med venlig hilsen Mikael Krarup Formand for stiftsrådet i Fyens stift Fyens Stiftsråd Menighedsråd Høringssvar 125 Brevdato 17-08-2022 Afsender Christian Erikstrup (Provstiudvalgsmedlem, Aarhus Vestre Provstiudvalg) Sendt af CE206@outlook.com Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Menighedsrådet i Fårup-Sabro vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 241026 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Fwd Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster! Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Fårup-sabro Menighedsråd Høringssvar 126 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Pedersen Tommy (tpedersen@gmail.com), Niels (niels@kirkekasserervest.dk) Fra: Christian Erikstrup (ce206@outlook.com) Titel: Fwd: Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster! Sendt: 17-08-2022 13:56 Kirkeministeriet Århus 17. august 2022 Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. (Sendt til km@km.dk) Høringssvar fra Fårup-Sabro Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. Fårup-Sabro Sogn vil hermed komme med bemærkninger til lovforslagets punkt 1.4, Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder: Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning. Med venlig hilsen På menighedsrådets vegne Christian Erikstrup Menighedsrådsformand, Fårup-Sabro -- AKT 241026 -- BILAG 1 -- [ Fwd Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster! ] -- Fårup-sabro Menighedsråd Høringssvar 127 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Rasmus Bach Ottosen (rasmus@o2sn.dk) Titel: Høringssvar fra Gellerup Sogn 18. august 2022 Sendt: 18-08-2022 14:11 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. (Sendt til km@km.dk) Aarhus, 18. august 2022 Høringssvar fra Gellerup Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. Gellerup Sogn vil hermed komme med bemærkninger til lovforslagets punkt 1.4, Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder: Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning. Med venlig hilsen Rasmus Bach Ottosen, Menighedsrådsformand Rasmus Bach Ottosen Menighedsrådsformand Gellerup Kirke +45 22 47 57 63 rasmus@o2sn.dk Følg Gellerup Kirke på facebook her Gellerup Menighedsråd Høringssvar 128 Gentofte Provstiudvalg Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1015 København K Gentofte, den 15. august 2022 Afsluttende rapport om gode rammer for folkekirkens lokale kasser Vi har med interesse læst den udsendte rapport om forbedrede rammer for folkekirkens lokale økonomistyring. Indledningsvis må vi på det kraftigste protestere mod høringsfristen, og det tidspunkt høringen gennemføres på. Ved at gennemføre høringen på et tidspunkt, hvor en egentlig drøftelse i menighedsråd og provstiudvalg er umulig, underminerer man i praksis det folkekirkelige demokrati. Vi ønsker, at ministeriet tager initiativ til at forhindre gentagelser af denne art. Når det er sagt, så kan vi i alt væsentligt tilslutte os rapportens forslag. De forbedrede muligheder adresserer et antal af de problemer, vi tidligere har påpeget over for ministeriet. Vi lægger afgørende vægt på, at de forbedrede muligheder ikke resulterer i mere komplekse regler. Hvis det også i fremtiden skal være muligt at rekruttere læge medlemmer til menighedsråd og provstiudvalg, så må regelforenkling være et hovedmål. Enkle regler er ikke i modstrid med ønsket om effektiv styring – snarere tværtimod. Vi kan således tilslutte os rapportens formulering af målsætningen: ”… at forenkle og frisætte rammerne for menighedsrådenes økonomiforvaltning og samarbejde uden at det går ud over kvaliteten i den økonomiske forvaltning.” Derudover ser vi det som afgørende for implementeringen af de nye muligheder, at de kommunikeres ud til menighedsråd og provstiudvalg på en let forståelig måde, så de ikke bidrager yderligere til kompleksiteten. Det kunne understøttes af møder på stiftsniveau, hvor mulighederne præsenteres og drøftes. Et stadig mere kompliceret samfund fører til stigende kompleksitet i folkekirkens, menighedsrådenes og provstiudvalgenes opgaver og kalder på stigende samarbejde på mange fronter. Vi kan tilslutte os, at det overordnede mål må være at gøre det muligt at lette menighedsrådenes arbejde – ikke at mindske deres indflydelse. Bemærkninger til enkelte af de fremsatte forslag med henvisning til arbejdsgruppens rapport: 3.1.2 Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder Vi ser det som en oplagt mulighed at etablere fællesbestyrelser på tværs af samarbejder men også, at det er afgørende med de to-årige valg til en sådan fællesbestyrelse. Med kun 5 medlemmer bør det sikres, at alle deltagende menighedsråd er repræsenteret over en given periode. 3.1.3 Mulighed for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau Vi ser et klart behov for på denne måde at aflaste menighedsrådenes nøglepersoner og ønsker at ansættelsesvilkår og aflønning omgærdes med mindst muligt administrativt omsvøb. 3.1.4 Mulighed for at samarbejder af en vis størrelse kan være selvstændige enheder Vi støtter denne mulighed. Vi har et eksempel på, at et velfungerende korsamarbejde blev tvunget ind under provstikassen med en masse bøvl for frivillige bestyrelsesmedlemmer, Gentofte Provstiudvalg Høringssvar 129 provstisekretær og provstiudvalg til følge. Dertil kommer en klar forringelse af det økonomiske overblik. 3.1.6 Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% Vi støtter forslaget om et loft på 2 % under forudsætning af at mærkbare ændringer i stiftsbidraget først gennemføres efter at stiftsrådet har gennemført en høring af forslaget i stiftets provstier. 3.1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner Det vil være hensigtsmæssigt at øge mulighederne for samarbejde på tværs af de folkekirkelige niveauer og geografiske grænser, således at f.eks provstier kan samarbejde om opgaveløsninger vedrørende HR-opgaver, bygningsadministration etc.. 3.2.1 Indførelse af krav om målsætninger i budgettet Vi tilslutter os intentionen, men det skal være tydeligt, hvordan man arbejder med målsætninger og særlige indsatsområder, sådan at det faktisk bliver til gavn for menighedsrådene og ikke endnu en opgave, man ikke kan se meningen med. 3.2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til tillægsbevillinger Der er et klart behov for denne mulighed. I betragtning af de helt specielle forhold i disse år, hvor udgifter til energi og anlæg viser tocifrede stigningstakter er 5 % puljerne aldeles utilstrækkelige. Man bør derfor overveje mulighed for dispensation på dette område – allerede i den igangværende budgetprocedure. 3.2.4 og 3.2.5 Mulighed for central styring af anlægsmidler Vi støtter forslagene og ser et klart potentiale for bedre styring og ressourceudnyttelse. 3.2.6 Mulighed for lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Vi tilslutter os forslaget. Den detaljerede maskinstyring via DAP’en af de enkelte trin i processen har medført unødig meget bureaukrati og bør derfor fjernes. 3.2.7 Fjernelse af den endelige godkendelse af regnskaberne Vi tilslutter os forslaget, da dette afsluttende trin erfaringsmæssigt ikke tilfører nogen kvalitet til det endelige resultat. Vi tilslutter os også tanken om at offentliggøre regnskaberne umiddelbart efter afleveringen. 3.2.8 Krav om offentliggørelse af provstiudvalgets beslutningsprotokol Forslaget løser et ikke-eksisterende problem: Alle interesserede modtager allerede i dag protokollen. Der er ikke nogen stor efterspørgsel fra anden side, men den administrative belastning er yderst begrænset. Med venlig hilsen Jens Bache Yvonne Alstrup Formand for provstiudvalget Provst Gentofte Provstiudvalg Høringssvar 130 Gjellerup Menighedsråd · e-mail: 8799@sogn.dk · www.gjellerupkirke.dk Side 1 af 3 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Mail: km@km.dk Gjellerup, den 18. august 2022 Vedr.: Akt nr.: 236089 - Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Med henvisning til brev af 7. juli 2022 fremsender vi hermed følgende høringssvar: 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg Vi støtter dette forslag, da det forenkler processen ved indgåelse af aftale om samarbejde/overdragelse af opgaver. Provstiudvalg og menighedsråd bør have bemyndigelse til at indgå disse aftaler, da de har det bedste kendskab til lokalområdet. 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Vi støtter forslaget. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget Vi støtter forslaget. Vi har erfaret, at den nuværende bestemmelse med krav om dispensationsansøgning til Kirkeministeriet medfører en lang periode fra en medarbejder (f.eks. HR-konsulent) er fratrådt og til stillingsopslaget for ny medarbejder kan opslås. På grund af lang sagsbehandlingstid hos Kirkeministeriet. Når budgetsamrådet har godkendt ansættelsen af medarbejder/specialist bør provstiudvalget have kompetence/bemyndigelse til fremadrettet at gennemføre ansættelser uden unødig bureaukrati. 1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Vi støtter forslaget. Gjellerup Menighedsråd Høringssvar 131 Gjellerup Menighedsråd · Kirkekontor: Kirkebyvej 15, 7400 Herning · 9711 6088 e-mail: 8799@sogn.dk · www.gjellerupkirke.dk Side 2 af 3 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Vi støtter forslaget. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Vi har ikke tilstrækkelig viden om behovet for forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag til 2%. 1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder Vi støtter forslaget, da vi vurderer, at det er en forenkling af det nuværende bureaukrati. 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet Vi støtter forslaget. 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Vi støtter forslaget. Vi anser det for en bedre løsning, at der kan etableres en reserve i provstiudvalgskassen, som menighedsrådene kan søge midler fra. Fremfor at hvert enkelt menighedsråd foretager ’opsparing’ til et fremtidigt ønske og dermed binder midler til formål, som måske ikke bliver gennemført. Dermed kan vi undgå, at der ligger ubrugte midler i kirkekasserne. 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg Vi støtter forslaget. 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve Vi støtter forslaget. 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Vi støtter forslaget. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Vi støtter forslaget. Gjellerup Menighedsråd Høringssvar 132 Gjellerup Menighedsråd · Kirkekontor: Kirkebyvej 15, 7400 Herning · 9711 6088 e-mail: 8799@sogn.dk · www.gjellerupkirke.dk Side 3 af 3 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Vi støtter forslaget. 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v Vi støtter forslaget. Dette høringssvar er godkendt på menighedsrådsmøde dags dato. Med venlig hilsen Henrik Kristoffersen Formand Gjellerup Menighedsråd E-mail: 8799@sogn.dk Gjellerup Menighedsråd Høringssvar 133 1. Udkast Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Fra Glamsbjerg Sogn (Assens provsti, Fyens Stift). Indledningsvis er vi enige i, at der hvor den gældende lovgivning sætter nogle uhensigtsmæssige begrænsninger i hverdagen, kan det være en god ide at ”slække” tøjlerne lidt. Vi er til gengæld bekymrede for, at en glidning af ressourcerne fra menighedsrådene (herefter kaldt MR) til provstiudvalgene (herefter kaldt PU), med deraf følgende færre midler til at drive et godt lokalt forankret kirkeliv for, kan medføre en negativ effekt. I en række af forslagene etableres der forskellige samarbejder på PU-niveau, som det i de fleste forhold ikke vil være muligt for det enkelte MR, og det kan være udmærket i flere tilfælde, men samtidig trækker det midler fra MR´ne. 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet (herefter kaldt KM) ved delegering af opgaver/kompetence fra MR til PU Kan vi tilslutte os, idet det tydeligt i udkast til lovændring tydeligt fremgår, hvorledes et sådant samarbejde skal etableres. 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Kan vi tilslutte os med samme begrundelse som under punkt 1.1 anført. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på PU-niveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til PU Finder vi også er en udmærket ide, men som nævnt i indledningen, kan de samme penge kun anvendes én gang, og dermed er der mindre til PU. Vi kan være bekymrede, hvis nogle medlemmer i et enkelt PU vil ansætte eller udpege flere specialister, kan det medføre centralisering i PU-området. Hvis der f. eks. skal ansættes fælles regnskabsfører/kasserer eller fælles PersonSag, skal det enkelte MR have mulighed for at fravælge dette. Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar 134 Ansættelse af specialister må med fordel kunne koordineres mellem flere stifter. 1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Såfremt der er oplagte fordele i form af mere rationel art, besparelser og forenklet administration, kan vi tilslutte os forslaget, men med samme betænkelighed, at pengene kun kan bruges én gang. 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Kan vi tilslutte os, men er det nødvendigt at lovgive herom. Kan det blot ikke slettes i den gældende lov ? 1.6 Ingen bemærkninger. 1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere PU`er, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere MR´er, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder Kan vi tilslutte os. 2.1 Indførelse af krav om, at PU og MR skal formulere målsætninger i budgettet. Kan vi tilslutte os. Fornuftigt med langsigtet planlægning. 2.2 Mulighed for at etablere en reserve i PU-kassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Kan vi tilslutte os. 2.3 Indførelse af mulighed for at indmelde projektbevillinger til MR og Pu Kan vi tilslutte os. 2.4 Mulighed for, at PU kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra MR til til PU´s reserve Kan vi tilslutte os. Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar 135 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i PU-udvalgskassen Godt forslag, som vi kan tilslutte os. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Kan vi tilslutte os. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af MR´s og PU´s regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse God forenklet afbureaukritiserings proces. 2.8 Indførelse af offentliggørelse af PU´s og budgetudvalgs dagsorden krav om, beslutningsprotokol m.v. Kan vi tilslutte os. Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar 136 G R E N E S O G N Billund, den 9. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar fra Grene Menighedsråd om styring af folkekirkens lokale økonomi. Indledningsvis vil menighedsrådet gerne give udtryk for vores frustrationer over, at Kirkeministeriet endnu engang sender et lovforslag til høring midt i en ferieperiode. Det er urimelige arbejdsvilkår at byde landets menighedsråd og umuliggør en grundig indsigt og drøftelse af et vigtigt emne. Generelle bemærkninger. I Grene Provsti har vi gennem mange år brugt Brande-modellen med besluttende budgetsamråd til økonomistyring. Den giver indsigt, gennemskuelighed, forståelse og sammenhold med de øvrige menighedsråd inden for provstiet. Lovforslagets anliggende med at styrke en forenkling og skabe større fleksibilitet i menighedsrådsarbejdet og på den måde give menighedsrådet bedre arbejdsvilkår, mener vi er meget tiltrængt. Også forenkling af samarbejdsmuligheder hilser vi velkomment. Bemærkninger til udvidelse og forenkling af tværgående samarbejde Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse for flere samarbejder kan lette udfordringen med at rekruttere medlemmer til forskellige bestyrelser. I det omfang der lokalt gøres brug af muligheden, opstår der imidlertid en risiko for, at indflydelsen på centrale kirkelige opgaver som regnskabsføring, personaleledelse, kommunikation m.m. mister sin lokale forankring. Det kræver, at legitimiteten og gennemsigtigheden styrkes i sådan et samarbejde. Muligheden for at forhøje det bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% kan utvivlsomt styrke aktiviteter på stiftsniveau. Men det vil ske på bekostning af lokale aktiviteter og samarbejder. Vi kan derfor på ingen måde støtte en forhøjelse af det bindende stiftsbidrag. Grene Menighedsråd Høringssvar 137 Øget transparens og fleksibilitet i økonomistyringen Muligheden for at etablere en reserve til tillægsbevillinger til erstatning for 5%-midlerne kan give større smidighed. Det vil imidlertid let blive en pulje, der kan ende med at indskrænke sognenes lokale økonomi og handlemulig- heder. Det samme vil kunne ske vedrørende muligheden for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen. Det vil måske give bedre muligheder for at styre økonomien i forhold til anlægsudgifter, men det vil også fratage noget engagement og ejerskab hos menighedsrådene. Det er i lovforslaget uklart, hvordan tilsynet med årsregnskaber og kvartals- regnskaber skal foregå i fremtiden. Kravet om tilsynsmyndighedens godkendelse af regnskaberne fjernes, men der sættes ikke et nyt krav i stedet. Med venlig hilsen Grene Menighedsråd Else Marie Madsen Formand Grene Menighedsråd Høringssvar 138 Grindsted, den 10. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar fra Grene Provstiudvalg til lovforslag om styring af folkekirkens lokale økonomi Grene Provstiudvalg har desværre ikke haft mulighed for at drøfte det fremsendte lovforslag på grund af den korte høringsfrist hen over sommerferien. Nærværende høringssvar er derfor sendt uden at have været drøftet og behandlet på et provstiudvalgsmøde. I forlængelse af dette noteres det, at Kirkeministeriet beklager den korte frist. Beklagelsen ændrer imidlertid ikke på det faktum, at en kort høringsfrist hen over en ferieperiode generelt umuliggør brede drøftelser og folkeligt forankrede høringssvar. Generelle bemærkninger Menighedsrådene har fået større og stadig mere krævende opgaver. Dette kombineres mange steder ofte med en større forventning til rådsmedlemmer om aktiv deltagelse i menighedsrådsarbejdet, i bestyrelser og udvalg samt i provsti- og stiftsarrangementer. Lovforslagets anliggende med at styrke forenkling og skabe større fleksibilitet i menighedsrådsarbejdet kan således give menighedsrådets medlemmer bedre arbejdsvilkår, hvilket vi finder meget tiltrængt. Bemærkninger til udvidelse og forenkling af tværgående samarbejde • Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse for flere samarbejder kan lette udfordringen med at rekruttere til forskellige bestyrelser. I det omfang der lokalt gøres brug af muligheden for fællesbestyrelse for flere samarbejder opstår der imidlertid en risiko for at indflydelsen på udførelsen af centrale kirkelige opgaver som regnskabsføring, personaleledelse, kommunikation m.m. centraliseres yderligere og dermed mister sin lokale forankring i menighedsrådet. Der bør derfor arbejdes på at styrke legitimiteten og gennemsigtigheden i fællesbestyrelsernes arbejde. • Muligheden for at forhøje det bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% kan utvivlsomt styrke aktiviteter på stiftsniveau. Det sker blot på bekostning af lokale aktiviteter og lokale samarbejder, hvilket vi finder meget bekymrende. Øget transparens og fleksibilitet i økonomistyringen • Muligheden for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af året kan give større smidighed. I praksis vil det imidlertid let blive en pulje, der i sidste ende indskrænker sognenes lokale økonomi og lokale handlemuligheder. Det samme kan til en vis grad også siges om muligheden for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen. Det giver muligvis bedre muligheder for at styre økonomien i forhold til anlægsudgifter, men det fratager til gengæld noget engagement og ejerskab fra de lokale aktører i anlægsfasen. • Det er i lovforslaget uklart hvordan tilsynet med årsregnskaber og kvartalsregnskaber skal ske i fremtiden. Kravet om tilsynsmyndighedens godkendelse af regnskaberne fjernes, men der sættes ikke et nyt krav i stedet. Med venlig hilsen på provstiudvalgets vegne Peter Hjorth Fredensborg Provst og formand for Grene Provstiudvalg Grene Provsti Høringssvar 139 Greve 15. august 2022 Greve sogns menighedsråds svar vedrørende: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Lovforslaget indeholder to temaer: I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Greve sogns menighedsråd hilser forslagene til forenkling, øget transparens og fleksibilitet velkommen. Dog vil Greve sogn menighedsråd gøre indsigelse mod pkt. 1.6 om forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %. Greve sogns menighedsråd finder ikke, at der er begrundelse for og nytte af anvendelse af disse midler til stiftsrådets aktiviteter inden for stiftet vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende. Greve sogns menighedsråd finder det ligeledes ubegrundet, at ændre hjemlen så diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag, da dækning af disse udgifter vil bidrage til formindskede finansielle muligheder for menighedsrådenes arbejde. Med venlig hilsen Niels Såby Høst Formand for Greve sogns menighedsråd Greve Menighedsråd Høringssvar 140 Grandalslund Kirke Tirnv.j 350, 2610 Rrdovro Ttf. 3670 7400 grolndal.lund.!o9n@km.dk wvnrr.gro€ndal!lund.dl G r0ndalslund 05.07.2022 H6ringssvar vedr. Opdatering af bestemmelser om de lokale kasser i lov om folkekirkens 6konomi Pi baggrund af Afsluttende ropport vedr. Gode rommer for folkekirkens lokole kosser fremsendes hermed horingssvar fra Grondalslund kirke: GrOndalslund Sogns Menighedsrid beklager den uhensigtsmessige hOringsfrist vedr. forslag til andringer af den lokale 6konomistyring, som falder sammen med Menighedsridets SOmmerpause. Konsekvensen er at Gr6ndalslund Sogns Menighedsrid ikke har mulighed for at behandle sagen tilfredsstillende pi et MenighedsridsmOde. P6 baggrund af mail fra Landsforeningen af Menighedsrid udtaler Grpndalslund Sogns Menighedsrid, at Menighedsridet iprincippet sympatiserer med tanken om afbu reaukratisering, men finder at der er en rekke forhold i forlengelse af forslagene som ikke er tilstrakkelig belyst: Hvordan traffes beslutninger om samarbejder? Kan et Menighedsrid blive tvunget ud i et samarbejde som man ikke Onsker eller har hvert Menighedsrid vetoret iforhold til de en kelte forslag? Hvordan forstis ordet "delegere"? Er det Menighedsridene som tager initiativ til samarbejder og delegere myndigheden fra sig eller kommer initiativerne oppe fra Stiftsrid og Provstiudvalg? Hvordan er okonomien iforslagene? Vil der blive taget midler fra kirkekasserne? Formand for GrOndalslund Sogns Menighedsr6d Til Kirkem inisteriet Grondalslund Sogns Menighedsrid Onsker at Menighedsr6dene har vetoret iforhold til deltagelse i samarbejder og at kirkekasserne ikke tommes yderligere. Med venlig hilsen kk Grøndalslund Menighedsråd Høringssvar 141 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Mogens Kaiser (mogenskaiser49@gmail.com) Titel: Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd akt.: 236089 Sendt: 18-08-2022 09:30 "Bemærkninger til lovforslag om ændring af af lov om menighedsråd, jvf. Aktnr.:236089." Gennemgående finder vi i Gudumholm Lillevorde Pastorats Menighedsråd de foreslåede ændringer til loven for gode og velbegrundede med henblik på at skabe bedre og forenklede muligheder for samarbejde mellem menighedsråd og provstier og med henblik på at skabe en bedre transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Kun på eet punkt har vi bemærkninger. Det anføres i punkt 2.1 at der bør indføres et krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet, hvor det hidtil har været frivilligt, men at 80 % allerede anvender muligheden. I praksis vil målsætningerne blive gentaget år for år, for de fleste af dem, der anvender muligheden, og at indføre et krav om at de skal indføres giver derfor ikke megen mening efter vore opfattelse. I et enkelt afvigende år eller hvor et projekt ønskes gennemført kan der indføres en målsætning for budgettet generelt eller for projektet specifikt som hidtil i henhold til den frivillige ordning. Venlig hilsen Gudumholm Lillevorde Pastorats menighedsråd" Mogens Kaiser Gudumholm Lillevorde Menighedsråd Høringssvar 142 Vemb den 18. august 2022 Forslag til ændringer af den lokale økonomistyring. Vi har først på sommeren gjort opmærksom på det meget problematiske i, at man laver en høringsrunde hen over en sommer, hvor vi som bekendt i Danmark holder sommerferie. Vi tilslutter os fuldt ud Landsforeningen af Menighedsråds brev til høringssvar og det tilhørende bilag, som uddyber brevet. Både beslutningen om at afsætte en reserve og om størrelsesniveauet bør træffes på budgetsamråd. Beslutningen bør kunne træffes på ethvert budgetsamråd i valgperioden og være gældende fx resten af valgperioden, eller indtil andet besluttes. Det er afgørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i processerne, så budgetsamrådets beslutning ikke opleves som en glidning af kompetence fra menighedsrådene til provstiudvalget. Det ligger os meget på sinde, at vi i menighedsrådene har råderet og indflydelse på vores egne sogne. Nærhed er en vigtig del af vores arbejde. Derfor er vores modstand mod, at stiftet skal modtage 2% bidrag i stedet for 1% også stor. Vi kan ikke mærke stiftet og fornemmer ingen opbakning derfra. Med venlig hilsen Jane Thorsen Kassér På vegne af Gørding - Bur - Vemb Sognes menighedsråds vegne Gørding-Bur-Vemb Menighedsråd Høringssvar 143 Gørlev-Bakkendrup Menighedsråd Høringssvar 144 Haderslev d. 18. august 2022 Kirkeministeriet. Høringssvar fra Haderslev Domprovsti over forslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Indledning: Kirkeministeriet skriver i udkastet til lovforslag (s. 9): ”Et gennemgående resultat af de gennemførte undersøgelser og kampagner i forhold til menighedsrådenes oplevelse af reglerne er, at en del menighedsrådsmedlemmer finder de administrative opgaver vedr. økonomi udfordrende og tidskrævende.” Det er også vores erfaring, og det fører til frustration blandt menighedsrådsmedlemmer. På den baggrund finder vi det skuffende, at et så omfattende arbejde med en lovpakke, kun i meget ringe grad omhandler dette centrale problem. Der er gode elementer i forslaget, men desværre også elementer der lægger endnu flere lag ind i den samlede økonomidel. Vi havde håbet, at hovedvægten i arbejdet havde ligget i det daglige menighedsrådsarbejde forstået på den måde, at budgetlægning, rapportering og regnskabsaflæggelse blev mere forståeligt for det almindeligt interesserede menighedsrådsmedlem. Hvis budget, kvartalsrapporter og regnskab skal være anvendelige redskaber i det lokale kirkeliv, er det en forudsætning at det kan forklares, overskues og forstås på en enkel måde. Vi havde forventet, at udvalget i højere grad havde fremlagt forslag til en styrkelse af den lokale gennemsigtighed ud fra udvalgets kommissorium: ” Bestemmelserne om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi var i 2009 genstand for væsentlige ændringer. Siden disse ændringer er der kun foretaget mindre justeringer af bestemmelserne. Det vurderes, at der er behov for at afdække, om bestemmelserne med fordel kan opdateres i lyset af erfaringerne siden 2009, herunder i lyset af de igangværende forsøg i folkekirken, som udløber med udgangen af 2023.” Det virker som om, at de forholdsvis få forsøg har fyldt meget. SAI rapporteringen følger også hvad vi ser som en typisk ”trend” i centraladministrationen med at foreslå forandringer (som ønsket af et mindretal) i stedet for at bruge mere energi på at forbedre (hvor hovedparten finder det nuværende tilfredsstillende). Det kan undre, at de mange forslag til en tydeligere brug af eksisterende redskaber ikke er medtaget i dette materiale (f.eks.: ”Man kan udvikle standardrapporter, som understøtter den lokale styring – f.eks. med udgangspunkt i artskontoplanen eller lokale dimensioner” (SAI rapportering marts 22 s.4)). Vi vil opfordre til, at der opfølgende igangsættes et udvalgsarbejde, hvor hovedvægten ligger på en justering af de nuværende økonomiredskaber med særlig opmærksomhed på rapportering til det enkelte menighedsråd. Vi oplever at især balanceposterne er vanskelige at formidle. Dette udvalgsarbejde vil sandsynligvis ikke medføre lovændringer, og medlemmerne kunne med fordel være dygtige regnskabsførere, dygtige valgte kasserere, dygtige provstisekretærer på det økonomiske område. Haderslev Domprovsti har kvalificerede kandidater på alle områder. Overordnet: Vi har i vores læsning af forslaget haft stor fokus på følgende: - At vi først og fremmest skal anvende de redskaber, som allerede er til stede frem for at ”opfinde” nye. - At vi søger at gøre administrationen så enkel som mulig - At vi ikke tilskynder til en proces hvor arbejdet flyttes fra frivillige til lønnede. - At fokus hele tiden er det lokale kirkeliv Haderslev Domprovsti Høringssvar 145 - Vi oplever en god og frugtbar samtale mellem menighedsråd og provsti, og tilsyn forstås i den sammenhæng Det betyder, at vi stiller spørgsmål om det er hensigtsmæssigt at tilskynde til at oprette flere stillinger på provstiplan til administration. Reformen i 2009 resulterede i, at ”køkkenbordskassereren” blev erstattet af personale med de nødvendige kompetencer – og dermed en betragtelig forøgelse af administrationen, som påvirker den lokale økonomi. Vi må erkende, at det i lyset af samfundsudviklingen ikke er muligt at ”rulle tilbage” fra en formåls – art kontoplan, men så skal der satses mere målbevidst på at anvende regnskabssystemets gode muligheder (eksempelvis rapporter, ensartede systemer, projektregnskab indeholdt i årsregnskabet, osv.). Vi oplever i vores daglige kommunikation med menighedsråd, at samtalen omkring økonomi og i særlig grad budgetlægningen og regnskab er et vigtigt redskab til refleksion omkring, hvordan det enkelte menighedsråd ønsker at være kirke. Derfor tror vi ikke, at det er fremmende, hvis tilknytningspunkterne og samtalepunkterne mellem menighedsråd og provsti reduceres. På dette punkt er det vigtigt med et godt samspil og forskellige kompetencer mellem provst og provstisekretær. Budgetlægning hos menighedsråd rummer netop både målsætninger og meget konkrete og ofte tekniske spørgsmål. Begge kompetencer skal være til stede i et provsti, og det stiller krav til provstisekretæren om en grundlæggende regnskabsforståelse. Vi afviser ikke, at det måske på nogle punkter kan være hensigtsmæssigt med puljer på provstiniveau, men vi oplever ikke, at det hører til de store spørgsmål på menighedsrådsniveau. Og vi er aldeles uforstående over for at opfinde nye bevillingsbegreber. Det vil blot øge problemerne i stedet for at bidrage til løsninger. Menighedsrådsmedlemmer vælges for en periode på 4 år. Med de mange opgaver et menighedsråd skal løse, er de først ved at få et overblik, når perioden nærmer sig sin afslutning. Stiller store krav om tilgængelighed for hjælp, og her vil provstiet i de fleste tilfælde være første station. Kommentarer omkring de enkelte elementer (der henvises til numrene i lovforslaget): 3.1: Samarbejde: Vi tilslutter os forslaget om at ophæve kravet om dispensation ved organisering af samarbejder og delegering af kompetencer. Det er afgørende, at samarbejder fortsat er baseret på frivillighed og at der er klare vedtægter – herunder tydelighed omkring spørgsmål om inhabilitet. 3.2: Fællesbestyrelse: Vi mener ikke, at der bør etableres mulighed for fællesbestyrelse af to grunde: - Et samarbejde fortjener en bestyrelse som har fuldt fokus på netop dette samarbejdes indhold. - Det kan friste til at være et ”overmenighedsråd” på en række felter 3.3: Mulighed for at ansætte specialiseret personale Vi kan tilslutte os forslaget, selv om vores provsti ind til nu har fundet det tilfredsstillende med at anvende de dygtige konsulenter (energi og klimakonsulent, kirkegårdskonsulent, m.m.). Det er vigtigt, at der etableres en ordning med høring i stiftet, idet det altid er en fristelse at bygge flere ”søjler” op i folkekirken. Vi vil gerne fremhæve samarbejdsmodellerne frem for løsninger inden for det enkelte lag i folkekirken. 3.4: Samarbejder som selvstændig juridisk enhed. Haderslev Domprovsti Høringssvar 146 Vi kan tilslutte os forslaget 3.5. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag Vi finder, at den nuværende grænse på 1 % er tilstrækkelig. Der er brug for pengene i sognene. 3.6: Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige indsatsområder i budgettet. Vores erfaring er, at der allerede arbejdes med formulerede målsætninger og indsatsområder på provstiniveau og menighedsrådsniveau. I den forbindelse prøver vi på provstiniveau at pege på sammenhængen mellem målsætninger og budget – herunder også de mere langsigtede satsninger. 3.7: Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Vi ser meget positivt på, at lovgivningen omkring 5% midlerne kunne blive lettet således puljen kan dække andet end pludselig opståede udgifter. Med en mulig åbning for at anvende 5% midler til andet end pludselig opstående udgifter vil øvrige puljer og reserver være overflødige. Med vedtagelse af beløbsstørrelsen ved budgetlægningen vil provstiudvalget have besluttet dækning af eventuelle indsatsområder for det pågældende budgetår. 3.8: Større fleksibilitet i den lokale budgetproces: Vi vil anbefale, at de nuværende faste datoer fælles for hele landet bibeholdes. Det giver mulighed for fælles orientering f.eks. i Landsforeningens blad. Budgetprocessen fordrer, at det enkelte menighedsråd forholder sig til ønsker og planer og udmønter det i et forslag til budgetbidrag. Det medfører endvidere gode samtaler mellem provsti og menighedsråd, og derved understøttes betydningen af målsætninger i budgettet. Disse samtaler er en vigtig del af det daglige tilsyn, og dermed ligger vægten af tilsyn på vejledning og mindre på kontrol. Høringsbrevet punkt 2.3 Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg (beskrives i udkast til lovforslag s. 41f.) Vi vil meget kraftigt argumentere imod, at der indføres en ny bevillingstype, projektbevilling. Der er begreber nok at koncentrere sig om. Det vil øge forvirringen i menighedsrådene og dermed forstærke det centrale problem. Det vil forventeligt være meget få menighedsråd, som vil ønske en projektbevilling, og så skal alle landets resterende menighedsråd døje med en endnu mere kompliceret budgetlægning. Hvis menighedsrådet søger en forhøjelse af driftsrammen i bilag 5 (med eventuelle beløb anført for de kommende to år) kan dette fungere, og vi slipper for endnu et begreb. Regnskabsmæssigt kan regnskabssystemet håndtere dette (følge konteringsvejledningen med tilføjelse af en dimension således der kan trækkes regnskabsrapport samt vedlægges eventuelt biregnskab for indsatsområdet ifm. revision eller budgetsamråd.) 3.9 Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og foretage central opsparing. Vi finder, at de nuværende regler ved mindre forbrug af anlægsmidler fungerer tilfredsstillende, idet de kan overføres til frie midler og dermed kan ligningsbeløbet til drift reduceres i kommende budget. Denne ordning understøtter den vigtige samtale om provstiets samlede budget, så det bliver tydeligt, at midlerne i et provsti er ”fælles.” Haderslev Domprovsti Høringssvar 147 Det kan være hensigtsmæssigt, at det er muligt at lave en central opsparing. For Haderslev Domprovsti er det dog kun en teoretisk mulighed, men vi vil gerne give andre provstier mulighed for at spare op, eksempelvis til bygning af en kirke. 3.10 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. Af analysen fremgår, at menighedsrådene vurderer regnskabsprocessen som velfungerende. Vi mener ikke vi kan ophæve kravet om provstiudvalgets godkendelse af menighedsrådets regnskab med følgende begrundelse: Ved godkendelse af menighedsrådets regnskaber godkender provstiudvalget (også) menighedsrådet resultatdisponering herunder disponeringen af frie midler. Provstiudvalget bruger godkendelse af menighedsrådets resultatdisponering som en del af budgetlægningen til næste års budgetter. Vi er enige i, at provstiudvalget har løbende tilsyn ved behandlingen af kvartalsrapporter. Samtidig kan vi tilføje, at provstiudvalget følger nøje med i konklusionerne i revisionsprotokollerne, og vores kommunikation med menighedsrådet er tilsyn som ofte i følgeskab med vejledning. I denne samtale er det afgørende at høre menighedsrådets egen stillingtagen. Vi oplever denne proces som vigtig i forhold til de mange offentlige midler, som folkekirken anvender. Vi er enige i, at der meget sjældent åbnes regnskaber efter afleveringen. Hvis offentliggørelsens tidspunkt udelukkende handler om adgang til data kan det undersøges om ministeriet kan få data adgang til regnskabssystemet som provstierne har. Dermed kan data udtrækkes allerede efter afleveringen i systemet. Har landets provstirevisorer en holdning til dette? 3.11 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Naturligt forslag og vigtigt med åbenhed. Afslutning: Fungerer vores ”økonomisystem” lokalt i de enkelte menighedsråd? Er det forståeligt, logisk, gennemskueligt, så det er et godt redskab til at styrke det kirkelige liv? Det er de afgørende spørgsmål. Uden en god lokal forståelse og korrekt brug af eksempelvis fordelingen af løn er centralt udtrukne tal ikke pålidelige på nogen måde. Der er gode forslag, som understøtter det lokale arbejde med økonomi, og der er desværre også forslag, som gør det lokale arbejde endnu mere kompliceret. Efter vores mening mangler stadig det mest virkningsfulde, nemlig en tilpasning og konkretisering af det nuværende system. Med venlig hilsen Haderslev Domprovsti Erik Høgh Torben Hjul Andersen Formand Domprovst. Haderslev Domprovsti Høringssvar 148 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København Haderslev, d. 14. august 2022 Høringssvar fra Haderslev Domsogn til forslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Vi ønsker som udgangspunkt en lov, der er gennemskuelig også for læge medlemmer og som i hverdagen opleves nemmere end de nuværende love og regler. Vi henviser til høringssvar fra Haderslev Domprovsti, hvor der netop påpeges: Vi skal bruge redskaber, der er kendte, og ikke opfinde nye. Administrationen skal gøres så enkel som muligt. De frivillige skal stadig spille en stor rolle. Der er fokus er på det lokale kirkeliv. Der tilskyndes til et godt samarbejde mellem provsti og sogn. Vi har i vores sogn et formaliseret samarbejde med nabosogn om drift af kirkegårdene. Her er kirkegårdsbestyrelsen nedsat af medlemmer fra de to menighedsråd og er tildelt stor selvstændighed. Vi ønsker ikke at stiftbidraget øges, det vil betyde at midlerne forsvinder lokalt, og i vores tilfælde er der tale om mange penge i budgettet. Vi ser meget positivt på, at lovgivningen omkring 5% midlerne ændres, således at brugen af disse penge kan bruges bredere end pludselige opståede behov. Med hensyn til budgetproces ønsker vi at bibevare faste datoer for hele landet, med de fordele dette har, hvor der fx kan sendes påmindelser ud fra centralt hold. Vi deler vort provstis synspunkter omkring uforbrugte midler. Dette fungerer i hverdagen. Vi finder det hensigtsmæssigt, at vort budget, kvartalsrapporter mm. godkendes i provstiet; det giver os en sikkerhed i, at tingene foregår rigtigt. På vegne af Haderslev Domsogn Paul Erik Brodersen Menighedsrådsformand Haderslev Domsogn Menighedsråd Høringssvar 149 H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k Til Kirkeministeriet Den 15/8-2022 Sagsnr. 2022 - 22254 Akt. nr. 2004341 Høringssvar fra Haderslev Stiftsråd til Kirkeministeriets forslag til ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Haderslev Stiftsråd har følgende kommentarer til lovforslagene: Stiftsrådets kommentarer til den lange række af lovforslag begrænser sig udelukkende til de ændringer, der er foreslået vedr. stiftsrådsarbejdet. Vi udtaler og forholder os altså ikke om de mange ændringsforslag, der ikke direkte har med stiftsrådet at gøre, uagtet at vi på en række punkter bifalder de omtalte ændringsfor- slag. 1.5. Det samlede stiftsråd i Haderslev bifalder muligheden for at indgå i samarbejder med andre stiftsråd og andre folkekirkelige myndigheder som foreslået i menighedsrådslovens § 43. 1.6. Et stort flertal af stiftsrådets medlemmer bakker op om forslaget om muligheden for at hæve det bundne stiftsbidrag fra 1% til 2%. Vi får, så vidt vi kan se, ikke brug for så drastiske stigninger hos os foreløbig, men vi bakker op om muligheden, idet forslaget jo netop ikke er et ”skal-forslag” men et ”kan-forslag”. Et mindretal på to medlemmer kan ikke gå ind for at hæve muligheden for det bundne stiftsbidrag til 2%. 1.6. Stiftsrådet i Haderslev har i flere år efterspurgt muligheden for at tildele diæter og befordringsgodtgørelse til stiftsrådsmedlemmer og stiftsudvalg, der indgår i konkrete udvalgsopgaver, som stiftsrådet iværksætter. Ligeledes mener vi, at især formandsopgaven bør honoreres på samme måde, som mulighederne er til stede vedr. formandsopgaverne m.fl. i menighedsråd og provstiudvalg. Vi ser derfor frem til, at den tilhørende bekendtgørelse 1427 af 30. november 2016 om diæter m.v. Haderslev Stiftsråd Høringssvar 150 H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k tilrettes lovændringerne. Vi noterer os med tilfredshed, at alle diæter og befordringsgodtgørelse fremover skal finansieres af stiftsrådets midler. På stiftsrådets vegne. Per Søgaard Formand Haderslev Stiftsråd Høringssvar 151 Hadsten, 15. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar vedrørende rapport og lovforsalg om rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi Hadsten Menighedsråd har ikke planlagt møde før efter udløbet af høringsfristen 18. august 2022. Rådet har derfor ikke mulighed for en ordentlig drøftelse af materialet. Hadsten menighedsråd er overordnet positiv over for arbejdsgruppens rapport og det deraf følgende lovforslag. Det er godt, at der gives øgede muligheder for at udvide og forenkle det lokale samarbejde og gøre det mere fleksibelt. I Favrskov Provsti har vi allerede et udmærket samarbejde mellem provsti og menighedsråd omkring økonomien. Når menighedsrådene uddelegerer opgaver til provstiudvalgene, er det vigtigt fremover at sikre, at den overordnede beslutningskompetence bevares hos menighedsrådene. På vegne af Hadsten Menighedsråd, Karen Marie Nielsen, formand Hadsten Menighedsråd Høringssvar 152 Menighedsrådet Hald-Kærbysogn Haldvej 8A,Hald 8983 GjerlevJ Til kirkeministeriet Frederiksholmkanal 21 1220 KøbenhavnK Att.:Johanne Schelling Høringssvar vedr. Lovforslag om folkekirkensøkonomi. Høringsperiodensfristermegetkort,ogdet har ikke væretmuligtathave emnetmedsompunktpået menighedsrådsmøde,hvorforsvareterudarbejdetaf undertegnedeogvendtmedetpar af menighedsrådsmedlemmerne. Eftergrundiggennemlæsningaf lovforslagetsamtudkasttil høringssvarfraLandsforeningenaf Menighedsrådharjegfølgende kommentarer. Det eralt overvejendepositivtatgive mulighedforenmindre bureaukratiskopbygningaf større organisationeri samarbejdemedprovstiudvalgettil løsningaf konkrete driftsopgaver,somkræver specifikkekompetencer. Vi bakkersåledesopomLandsforeningensoplægtil høringssvarforsåvidtangår alle de organisatoriske aspekter. Ét specifiktelementi lovforslagetforholdervi os ogsåkritisk til, nemligatstiftsrådene skulle kunnehæve stiftsbidragetegenhændigtfra1 til 2%. Økonomieni de lokale menighedsrådoplevesi forvejensom særdelesstram,ogderkan ikke udenkompensationafgivesyderligere midlertil stiftetsaktiviteter. Med venlighilsen Birthe Kristensen Formand Hald-KærbySogn Hald-Kærby Menighedsråd Høringssvar 153 Hans Egedes Sogns Menighedsråd Grønlands Torv 6 9210 Aalborg SØ Tlf.: 98 14 00 84 Hjemmeside: www.hansegede.dk Aalborg den 17. august 2022 Til Kirkeministeren og Kirkeministeriet Vedrørende forslag til ændringer af den lokale økonomistyring. Grundet den meget korte høringsfrist og placeringen hen over sommerferien, har menighedsrådet ikke haft mulighed for at afholde møde om sagen. Vi ville ønske, at ministeren og ministeriet i højere grad tog hensyn til det folkekirkelige demokrati og udviste respekt for, at de fleste menighedsrådsmedlemmer fra midt juni til midt august holder en velfortjent sommerferie fra arbejdet i menighedsrådene. Økonomiloven er grundlæggende for virket i folkekirken og er meget omfattende - hvilket gør den manglende mulighed for reelt at sætte sig ind i materialet, og få tid til at drøfte det lokalt, meget beklageligt. Vi vil bede ministeren og kirkeministeriet lytte til Landsforeningen af Menighedsråd, som vi er sikre på, vil varetage vores interesser på bedste vis i denne sag, når der ikke kan gives tid til en lokal demokratisk behandling af sagen. Vi ønsker dog (med undtagelse af kontaktpersonen) at afgive følgende overordnede bemærkninger: - En række af forslagene giver betydelige muligheder for, at menighedsrådene kan vælge at tildele provstiudvalgene yderlige ansvar og kompetence. Det er afgørende, at der er legitimitet bag sådanne beslutninger og transparens i processerne samt at der gives mulighed for, at menighedsrådet også kan tilbagekalde ansvar og kompetencer. - I forhold til tillægsbevillinger og særlige puljer bør sådanne beslutninger træffes på budgetsamråd og med respekt for, hvis ikke alle menighedsråd ønsker at være med. - I forhold til at give stiftsrådet mulighed for at forhøje stiftsbidraget, støtter vi ikke dette forslag, da vi ønsker, at pengene skal blive lokalt ved menighedsrådet, som så frivilligt kan indgå i samarbejder via provstiet. Venligst Menighedsrådsformand Inge Kjær Andersen Næstformand Nadine Svane Kasserer Allan Størner Kontaktperson Søren Ulrik Hans Egedes Menighedsråd Høringssvar 154 Brevdato 17-08-2022 Afsender grethehove@gmail.com Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Havnelev Menighedsraad vedr. Høring over lov om ændring Identifikationsnummer 240950 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høring over lov om ændring.... Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Havnelev Menighedsråd Høringssvar 155 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: grethehove@gmail.com (grethehove@gmail.com) Titel: Høring over lov om ændring.... Sendt: 17-08-2022 10:40 Vedr.: Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd…. Menighedsrådet for Havnelev Kirke, Stevns, har på menighedsrådsmødet den 16.08.22. drøftet det tilsendte materiale og har ingen kommentarer. Bedste hilsner Grethe Hove Havnelev Menighedsraad v/ Grethe Hove, Formand Boestoftevej 26 4673 Rødvig Stevns Tlf.: 25 21 32 17 -- AKT 240950 -- BILAG 1 -- [ Høring over lov om ændring.... ] -- Havnelev Menighedsråd Høringssvar 156 Hedensted Provsti 13. august 2022 Høringssvar fra Hedensted Provstiudvalg til ændring af lovene om menighedsråd, folkekirkens økonomi og forsøg i folkekirken Hedensted Provstiudvalg har følgende bemærkninger til lovforslagene til ændring af lovene om menighedsråd, folkekirkens økonomi og forsøg i folkekirken. Overordnet vil forslagene bidrage til en tiltrængt afbureaukratisering og til en mere kvalificeret økonomistyring i menighedsråd og provstiudvalg gennem forenkling og fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet og samspillet mellem menighedsråd og provstiudvalg i de enkelte provstier. Lovændringer vil kunne bidrage til at få større værdi af ligningsmidlerne – undgå silotænkning uden hensyn til helheden. Det er meget positivt, at der gives øget frihed i lovgivningen, således at ikke alle menighedsråd og provstiudvalg skal tilrettelægge arbejdet på nøjagtig samme måde uden hensyn til sognenes og provstiernes forskellighed befolkningsmæssigt og strukturelt. For Hedensted Provsti er det helt afgørende, at nuværende praksis, hvor budgetsamrådet disponerer puljemidler til 5%, anlæg, kirkegårde, energi og kirkeliv, kan fortsætte. Puljerne oprettes ikke til øremærkede projekter. Det er vigtigt, at der ikke stilles krav om øremærkning af midler til f.eks. fremtidige anlægsopgaver, som ikke er kendte på tidspunktet for beslutning i budgetsamrådet. Provstiudvalget disponerer efter ansøgning midler til de forskellig formål. Det har givet mulighed for hurtig reaktion på opstående behov. Der er i Hedensted Provsti ikke længere menighedsråd, som har gæld eller stifter gæld ved anlægsopgaver, som finansieres af puljemidler. Den nuværende praksis med, at to præstegårde/embedsboliger i Hedensted Provsti administreres af provstiudvalget, ønskes ligeledes videreført, da det har givet de pågældende menighedsråd en mærkbar administrativ lettelse. Ved lempelse af muligheder for decentrale ansættelser er det ønskeligt, at der ikke indføres centrale bindinger på stillingskategorier. Lokale ansættelser af specialister må i øvrigt ikke føre til øget forbrug af kirkeskattemidler. Provstiudvalget kan ikke bakke op om den foreslåede forhøjelse af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1% til 2%, idet ligningsmidlerne i forvejen er knappe til dækning af sognenes behov for drift og udvikling af kirkelivet. Med venlig hilsen - på vegne af Anders Dalgaard Kst. provst Verner Rud Nielsen Tlf. 40 80 32 34 Hedensted Provstiudvalg Høringssvar 157 Høringssvar Fra Hee Menighedsråd har vi, trods det meget dårlige tidspunkt for at udarbejde et høringssvar, da menighedsrådet ikke havde planlagt et ordinært møde i august måned, udarbejdet en høringssvar. Vores samarbejde omkring dette høringssvar er derfor foregået vi mails. Vi har følgende kommentarer: (skrevet med fed) »§ 42 b. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme ligningsområde, kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver. Det er positivt, at der fastsættes en bestemmelse vedrørende mulighed for samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres med en bestyrelse. Det er vigtigt, at der ikke ændres på den eksisterende sognestruktur, men at samarbejdet kan være en hjælp for det lokale menighedsråd. Der må ikke forekomme en nednormering/ansvarsfratagelse for det enkelte menighedsråd. § 44 a. Menighedsrådene i et provsti kan nedsætte en fællesbestyrelse. Hvis provstiet dækker flere ligningsområder, kan der oprettes en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde. Hvis der i ligningsområdet er flere provstier, kan der oprettes en fællesbestyrelse for ligningsområdet. Er det i alles interesse, at der etableres fællesbestyrelser, hvor alle menighedsråd ikke er repræsenteret? 3.3. Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau Med henblik på at nyttiggøre den foreslåede finansieringsbestemmelse i praksis, foreslår arbejdsgruppen desuden, at Kirkeministeriet indleder en proces med henblik på at lette adgangen til at ansætte konsulenter m.v. i provstierne mest mulig, herunder særligt i forhold til ansættelse af HR-konsulenter og/eller byggesagkyndige, som p.t. vurderes at være de mest efterspurgte stillingskategorier på provstiniveau. Om dette er nødvendigt at gøre på provstiniveau, kan vi være lidt tvivlende overfor, især hvis man forventer, at det skal være fuldtidsstillinger. Måske ville det være bedre at samle ekspertisen på stiftsniveau i stedet for især her i Vestjylland, hvor der ikke er så mange kirker i hvert provsti. Alternativt kan man ansætte på mindre tid i hvert provsti. 3.5. Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det maksimale bindende stiftsbidrag sættes op til 2 % af den lokale ligning. Dette kan vi kun gå ind for, hvis det medfører, at de forskellige menighedsråd kan få flere gratis ydelser fra stifterne herunder konsulentbistand. Det er utilfredsstillende hvis stiftsrådsmedlemmer og medlemmer af underudvalg og arbejdsgrupper under stiftsrådet i modsætning til ordinære stiftsrådsmøder, ikke kan modtage befordringsgodtgørelse, når der afholdes møder, uanset at der nogle steder i landet kan være lang transport til møderne. Hee Menighedsråd Høringssvar 158 3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger Arbejdsgruppen foreslår derfor, at provstiudvalget hhv. budgetsamrådet som noget nyt også skal kunne give tillægsbevilling fra reserven til provstiudvalget i henhold til den fastsatte procedure i forretningsordenen. I de tilfælde, hvor provstiudvalget skal tage stilling til en tillægsbevilling til provstiudvalget selv, foreslår arbejdsgruppen dog, at alle menighedsråd i provstiet skal høres skriftligt og med en rimelig frist. Alternativt kan der afholdes et budgetsamråd i henhold til reglerne herfor. Det er vigtigt at alle menighedsråd bliver hørt i sådanne tilfælde og gerne skriftligt. 3.8. Større fleksibilitet i den lokale budgetproces Arbejdsgruppen foreslår, at der fremadrettet ikke er et lovfastsat krav om, at alle menighedsråd og provstiudvalg skal følge præcis den samme, centralt fastsatte proces. Det skal fortsat være et krav for alle menighedsråd, at budgettet for det kommende år skal være vedtaget senest den 31. december, da der ellers ikke være mulighed for at afholde udgifter efter 1. januar. Dette vil være en lettelse for alle, hvis budgettet ”bare” skal være klart d. 31. december, således at man også i løbet af efteråret kan komme med ønsker til det kommende års budget. s. 47 3.10. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber Arbejdsgruppen finder dog, at det er vanskeligt at fjerne alle procestrin for menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskabsgodkendelse, men foreslår at forkorte og afbureaukratisere processen samt fremskynde offentliggørelsen af regnskabet ved: - Ophævelse af kravet om provstiudvalgets godkendelse af menighedsrådets regnskab - Ophævelse af kravet om stiftsøvrighedens godkendelse af provstiudvalgets regnskab - Indførelse af krav om offentliggørelse af regnskaberne umiddelbart efter aflevering af regnskabet, dvs. inden revisionsprocessen. Det vil være en fordel for alle, hvis man bliver færdigt med regnskabsgodkendelsen på kortere tid. Det vil gøre kassererens arbejde mindre stressende. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes at have begrænsede implementeringskonsekvenser for menighedsråd og provstiudvalg, idet der dog særligt i de første år må forventes at skulle anvendes ekstra ressourcer på at etablere nye samarbejder inden for rammerne af de beskrevne ændringer, ligesom det må forventes, at nogle af eksisterende samarbejder, som er oprettet med dispensation fra Kirkeministeriet, vil blive tilpasset de nye ordninger. Kirkeministeriet vurderer, at antallet af ansatte ved provstiudvalgene kan ventes at stige med indførelse af mulighed for at ansætte specialiseret arbejdskraft ved delegation af opgaver fra menighedsrådene til provstiudvalgene. Ideelt vil delegationen medføre en besparelse hos menighedsrådene. I det omfang, menighedsrådene fastholder deres nuværende medarbejdere til andre opgaver, vil det stigende antal ansatte hos provstiudvalgene medføre en samlet stigning i de lokale kassers lønudgifter. Det er dog også forventningen, at ansættelse af specialiseret arbejdskraft vil kunne medføre andre besparelser Hee Menighedsråd Høringssvar 159 gennem bedre opgaveløsning. Ansættelse af specialiseret arbejdskraft, f.eks. medarbejdere med byggeteknisk kompetence, vil samtidig kunne nedbringe behovet for køb af ydelser fra eksterne rådgivere. Vi må håbe, at ansættelse af specialiseret arbejdskraft ikke vil gøre det dyrere for det enkelt menighedsråd, men som tidligere nævnt, bør man måske tænke i, at flere provstier kan deles om den specialiserede arbejdskraft. Hee Menighedsråd Formand: Anne Katrine Damgaard Nielsen Næstformand: Lars Kristoffersen Kirkeværke: Bente Susgård Madsen KASSERER: Karen Kirstine Holm Pedersen KONTAKTPERSON: Bent Rindom Menighedsrådsmedlem: Anne-Marie Meller Hee Menighedsråd Høringssvar 160 Formanden, Erik Berre Eriksen, erik@berre.com Kirkeministeriet Århus 17. august 2022 Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. (Sendt til km@km.dk) Høringssvar fra Helligåndskirken, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. Helligåndskirken vil hermed komme med bemærkninger til lovforslagets punkt 1.4, Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder: Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning. Med venlig hilsen På menighedsrådets vegne Erik Berre Eriksen Menighedsrådsformand Helligånds Sogns Menighedsråd (9090) Tlf. +45 86 15 18 88 Erik Berre Eriksen Februarvej 32 8210 Aarhus V. erik@berre.com Tlf. +45 21 60 43 40 Helligånds Sogns Menighedsråd Høringssvar 161 Helsinge Sogn Kontor: Kirkegade 3, 3200 Helsinge Mail: 7434@sogn.dk Menighedsrådsformand: Allan Thomsen 15. august 2022 Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Om Helsinge Sogn Helsinge Sogn er det største sogn i Gribskov Kommune med 6.435 folkekirkemedlem- mer pr. 1. januar 2022. Generelle bemærkninger til høringsprocessen Vi finder ikke høringsprocessen tilfredsstillende. Af hensyn til den demokratiske proces bør høringsperioden forlænges med 1-2 måneder. Kirkeministeriet har valgt at lægge høringen i sommerperioden, hvor der ikke afholdes menighedsrådsmøder. Det har såle- des ikke været muligt at drøfte lovforslagene i det samlede menighedsråd, og hørings- svaret afgives derfor af formanden, næstformanden, kirkeværgen og den valgte kasse- rer på vegne af Helsinge Sogns menighedsråd. Generelle bemærkninger til lovforslagene Generelt forekommer forslagene relevante og fornuftige og må forventes at kunne lette en række tunge og bureaukratiske forretningsgange. Vi har noteret os, at det i indstil- lingsmaterialet fremhæves, at ændringerne er båret af et ønske om at fastholde menig- hedsrådene som det bærende element i folkekirken, samt at afbalancere økonomien på det nuværende niveau. Vi mener dog, at der er elementer i lovforslaget, der ikke lever helt op til dette, se bemærkningerne nedenfor. Bemærkninger til ændringerne i lov om menighedsråd Forslagets § 1, nr. 2 (§ 42 b og 42 c, stk. 1): Forslaget om delegering af opgaver og kompetencer fra menighedsrådene til provstiet berører noget meget grundlæggende omkring fordelingen af ansvar på lokalt og centralt Til Kirkeministeriet Sendt pr. mail til km@km.dk Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar 162 2 niveau. Vi er ikke modstander af forslaget som sådan, men finder det overordentlig vig- tigt, at der er en stor grad af beskyttelse af det enkelte menighedsråds rettigheder. Det skal være et ufravigeligt krav, at delegeringen sker på grundlag af menighedsrådenes ønsker. Det skal samtidig sikres, at det er meget grundigt beskrevet i loven eller ved- tægterne, hvordan det enkelte menighedsråd er stillet i forhold til at træde ud af et sam- arbejde igen. Hvis det ikke kan indarbejdes i selve loven, mener vi som minimum, at Kir- keministeriet skal udarbejde en grundig vejledning om udarbejdelse af vedtægter, her- under om udtrædelse af et samarbejde, eller at der fastsættes standardmodeller på samme måde, som det er foreslået i den nye § 43 c. Bemærkninger til ændringerne i lov om folkekirkens økonomi Forslagets § 2, nr. 3, 4, 8 og 14 (§ 5, stk. 4, § 7 a og § 19, stk. 1): Vi kan tilslutte os en ordning med etablering af en reserve i provstiet til tillægsbevillinger m.v. Vi vurderer, at det vil øge den økonomiske fleksibilitet til gavn for både menigheds- råd og provsti. Forslagets § 2, nr. 9 og 13 (§ 7 c og § 17 h): Det fremgår af lovbemærkningerne, at de nye bemyndigelsesbestemmelser bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at samle opsparinger fra flere eller alle menighedsråd i provstiudvalgskassen. Vi kan ikke tilslutte os, at bemyndigelsesbestemmelsen anvendes på denne måde. I Frederiksværk Provsti er muligheden for opsparing af midler til kommende anlægsopga- ver afskaffet for mange år siden, hvilket på ingen måde har givet problemer. Det handler blot om solidarisk planlægning og styring. En opsparingsordning vil øge de i forvejen alt for mange ”passive” midler, der henstår ubenyttet, og synes derfor også at være i mod- strid med intentionen i forslaget om mulighed at etablere en reserve i provstiudvalget til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. I denne sammenhæng er det ligegyl- digt, om opsparingen sker i menighedsrådene eller i provstiet. Forslagets § 2, nr. 10 (§ 9, stk. 1): Vi kan grundlæggende tilslutte os forslaget om ophævelse af tilsynsmyndighedsgodken- delse af regnskaber m.v. gennem en ændret anvendelse af bemyndigelsesbestemmel- sen. Vi mener, at forslaget kan underbygges yderligere med, at tilsyn også kan udføres på betryggende vis via kvartalsrapporterne. Man kan i den forbindelse dog overveje en opstramning af kravene til rapporteringen, f.eks. omkring periodisering af driftsomkost- ninger og indtægter. Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar 163 3 Forslagets § 2, nr. 12 (§ 17 g, stk. 2): Hvis det er nødvendigt i forbindelse med delegering eller samarbejder at ansætte perso- nale i provstiet med særlige kompetencer, er det vores opfattelse, at disse ansættelser skal være udgiftsneutrale, forstået på den måde, at der skal opnås besparelser af samme størrelse i menighedsrådenes samlede budgetter. Vi foreslår derfor, at dette for- hold præciseres i loven eller lovbemærkningerne og/eller i forbindelse med en udmønt- ning af ministerens hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser. Forslagets § 2, nr. 15 (§ 23 a, stk.1): Vi kan ikke tilslutte os ændringen, der indebærer, at stiftsbidraget kan forhøjes fra de nuværende højst 1 % til højst 2 %. Vi mener ikke, det er godtgjort, at udgifter til møde- aktiviteter i stiftsregi ikke kan findes gennem besparelser på andre områder i stifternes økonomi. De lokale sogne har i årevis været underkastet besparelser på driftsrammen, og hvis der skal tilgå stifterne flere ligningsmidler, betyder det, at et tilsvarende beløb skal tages fra ligningsmidler til sognene til skade for det lokale kirkeliv. Med venlig hilsen Allan Thomsen Formand Helsinge Sogns Menighedsråd Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar 164 Helsingør Stift Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk Sagsnr. 2022 - 22285- Kirkeministeriet KM@km.dk Til Kirkeministeriet, Jeg skal hermed afgive svar på høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Helsingør Stiftsråd har i tidligere henvendelse om ønsker til ændring i økonomiloven m.v. foreslået en række ændringer, som jeg med tilfredshed kan se, er med i den nu foreslåede ændring i lovgivningen. Rådet har ikke været samlet efter det nu fremsendte udkast til lovændringer er fremkommet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at stiftsrådene ikke kan få muligheds for en mere konkret drøftelse inden der skal afgives høringssvar. Det er dog min opfattelse på baggrund at de tidligere drøftelser i rådet forud for fremsendelse af tidligere nævnte henvendelse og skriftlige bemærkninger fra rådets medlemmer til det konkrete høringsmateriale, at det ud fra stiftsrådets arbejdsopgaver er ændringer, vi kan tilslutte os. Der har i den offentlige debat været mange, der har talt imod forhøjelsen af loftet for det bindende stiftsbidrag. Helsingør Stiftsråd finder en forhøjelse af loftet hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring, vil det enkelte stiftsråd stadig politisk skulle forsvare det bindende stiftsbidrags niveau. Venlig hilsen Søren Ødum Nielsen formand for Helsingør Stiftsråd 18. august 2022 Helsingør Stiftsråd Høringssvar 165 Helsingør Stift Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk Sagsnr. 2022 - 22285- Kirkeministeriet KM@km.dk Til Kirkeministeriet, Helsingør Stiftsøvrighed kvitterer hermed for det gennemarbejdede høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Helt overordnet hilser Stiftsøvrigheden lovforslaget velkommen og kan tilslutte sig intentionen om at udvide og smidiggøre mulighederne for tværgående samarbejder. Stiftsøvrigheden har særligt noteret sig, at finansieringen af befordringsgodtgørelse og diæter i forbindelse med stiftsrådsmøder rykkes fra stiftsadministrationens bevilling til, at det finansieres af det bindende stiftsbidrag. Lovteknisk sker dette ved, at ”mødeudgifter” anføres som et nyt punkt 4 i Lov om Folkekirkens økonomi § 23a, stk. 2. Denne ændring giver desuden hjemmel til, at medlemmer af underudvalg under et stiftsråd kan modtage diæter og befordringsgodtgørelse. Stiftsøvrigheden ser med tilfredshed på denne ændring. Der må dog i denne forbindelse bemærkes, at mødeudgifterne ikke er de eneste udgifter, der påhviler stiftsadministrationen i forbindelse med stiftsrådets drift. Da der i 2021 var afstemningsvalg til præsterepræsentanterne i Helsingør Stiftsråd, bar stiftsadministrationen en ikke ubetydelig udgift til afholdelsen af dette valg. Det ses ikke, at der med det foreslåede gives Dato 15. august 2022 Helsingør Stiftsøvrighed Høringssvar 166 Helsingør Stift Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk Side 2 hjemmel til, at det bindende stiftsbidrag kan anvendes på denne slags udgifter. Det er derfor Helsingør Stiftsøvrigheds opfattelse, at der ved fastsættelse af stiftsadministrationernes bevilling fra fællesfonden stadig skal tages hensyn til, at stiftsadministrationerne fortsat vil løfte udgifter fra stiftsrådene, som der ikke er hjemmel til at finansiere over det bindende stiftsbidrag. Stiftsøvrigheden støtter muligheden for en forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%. Venlig hilsen Biskop Peter Birch og stiftamtmand Henrik Horster Helsingør Stiftsøvrighed Høringssvar 167 Herning Nordre Provsti Herning Søndre Provsti FOLKEKIRKEN GI. Kirkevej 33 7400 Herning Herning, den 18.08.2022 Til Kirkeministeriet Vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Provstiudvalget i Herning har behandlet ovenstående lovudkast på provstiudvalgsmødet den 16.08.2022. Provstiudvalget er generelt meget positive overfor de lovændringer, der foreslås i udkastet. Udvalget vurderer at lovudkastet vil medføre forenkling og større fleksibilitet i samarbejde mellem menighedsråd, provsti og stift. Endvidere er provstiudvalget meget positive overfor den øgede fleksibilitet i den lokale økonomistyring, som forslaget rummer. Provstiudvalget har dog følgende bemærkninger: 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedeleRering til provstiudvalget Det er meget positivt, at det forenkles at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau. Dog er provstiudvalget kritisk overfor, at Kirkeministeriet fortsat skal godkende ansættelsen, hvis et provstiudvalg ønsker at ansætte en specialiseret medarbejder, der ikke er omfattet af de overenskomstmæssige organisationsaftaler for folkekirken, l herningprovstierne har vi eksempelvis oplevet, at det har været en unødig tung proces at få lov at ansætte en medarbejder efter AC-overenskomst som HR-konsulent. Vi har oplevet en meget lang sagsbehandlingstid på den type ansøgning, hvilket har medført at menighedsrådene i en lang periode måtte undvære den personalefaglige hjælp, som de er afhængige af at modtage fra provstiet. Skal provstiudvalgene have lov at ansætte specialiserede kompetencer indenfor f.eks. HR, byggeteknisk rådgivning og kommunikation må feltet af overenskomstmæssige organisationsaftaler også udvides. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra l % til 2 % Provstiudvalget indstiller til, at det maksimale stiftsbidrag ikke hæves fra l % til 2 %, men i stedet hæves maksimalt til 1,5 %. Med venlig hilsen på provstiudvalgets vegne Carsten Hoffm^nn Provst Herning Provstikontor-GI. Kirkevej 33, 7400 Herning Herning Nordre & Søndr Provstiudvalg Høringssvar 168 Brevdato 16-08-2022 Afsender Jørgen Christensen (Domprovst-provst, Hillerød Provsti) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Hillerød Provsti vedr. høringssvar Identifikationsnummer 240776 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter høringssvar fra Hillerød Provsti Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Hillerød Provsti Høringssvar 169 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Hillerød Provsti (hilleroed.provsti@km.dk) Fra: Jørgen Christensen (JFC@KM.DK) Titel: høringssvar fra Hillerød Provsti Sendt: 16-08-2022 13:54 Høringssvar fra Hillerød Provstiudvalg vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Provstiudvalget i Hillerød Provsti hilser generelt dette forslag velkomment, flere af elementerne i lovslaget løser problematikker, som vi i en årrække har arbejdet på at få forenklet og lempet. PU takker derfor for, at der er blevet lyttet til os. Nedenfor vil vi kort kommentere de enkelte elementer i lovforslaget. 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg. PU er meget positive overfor denne forenkling og lempelse, der vil lette arbejdet betydeligt. 1. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse. PU hilser denne ændring velkommen, dog synes det unødvendigt og uhensigtsmæssigt, at der SKAL etableres flere fællesbestyrelser, hvis et samarbejde dækker flere ligningsområder. Det kan selvfølgelig lokalt være ønsket at vælge dette, men det bør ikke være tvungent. 2. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. PU er positive overfor denne mulighed. Dog bør Provstisekretærens generalistfunktioner ikke udhules. Provstisekretæren er og skal fortsat være krumtappen på provstikontoret. 3. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder. PU er meget glade for denne ændring, dog anser vi grænsen ved 4 årsværk og 3 millioner i budget værende for høj. Hillerød Provstis kirke-skole-tjeneste har f.eks. kun 2 årsværk, og provstiets mindste kirkegårdssamarbejde vil også blive ramt af denne grænse. Vi foreslår derfor, at grænsen sænkes til 1 million eller fjernes helt, så det alene lokalt afgøres, om man ønsker at oprette en selvstændig juridisk enhed. 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet. Det burde være en selvfølge allerede nu. 2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Allerede nu, hvor energipriserne er gået amok, har PU drøftet, hvordan vi kan skabe en reserve i 2023 til at afbøde energikrisens virkninger. Så det er bestemt en god ide. 2.3 Mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg En velkommen ændring, der vil betyde, at pengene er låst til projektet i lighed med reglerne for anlægsmidler. 2.4. Muligheden for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve. En længe ønsket ændring, der lovliggør en praksis, vi har anvendt i Hillerød Provst i årevis efter en fælles overenskomst med menighedsrådene. Samtidig bør det præciseres, at det kræver PU’s godkendelse, hvis et menighedsråd ønsker at flytte midler mellem drift, anlæg og projektbevillinger. 2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen. Det er en oplagt ændring, der vil muliggøre, at det undgås, at store summer i årevis ligger ”sovende” i -- AKT 240776 -- BILAG 1 -- [ høringssvar fra Hillerød Provsti ] -- Hillerød Provsti Høringssvar 170 menighedsrådenes kasser. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces. PU er positive overfor dette forslag, men har i realiteten ingen problemer med de gældende fælles frister, der også rummer mulighed for lokale særordninger. 2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse. At få regnskaber offentliggjort hurtigt vil være en klar forbedring. PU er dog nervøse for, om muligheden for at føre tilsyn med menighedsrådenes regnskaber og budgetoverholdelse forringes. Hvis tilsynet skal kunne udføres, må PU få mulighed for at få indseende i kvartalsrapporter etc. via økonomiportalen. 2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. PU bakker op om dette forslag. Med venlig hilsen På provstiudvalgets vegne Formand for PU i Hillerød Provsti Jørgen Christensen Sognepræst i Frederiksborg Slotskirke Provst i Hillerød Provsti 4824 9060 Hillerød Provsti Høringssvar 171 Himmelev Menighedsråd Høringssvar 172 Himmelev Menighedsråd Høringssvar 173 Himmelev Menighedsråd Høringssvar 174 Himmelev Menighedsråd Høringssvar 175 Brevdato 09-08-2022 Afsender Hanne og Jan Bitsch (hjbitsch@gmail.com) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Hinge Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar, lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring Identifikationsnummer 239661 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Hinge Menighedsråd Høringssvar 176 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Landsforeningen af Menighedsråd (redaktion@menighedsraad.dk) Fra: Hanne og Jan Bitsch (hjbitsch@gmail.com) Titel: Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring Sendt: 09-08-2022 12:46 Til kirkeministeriet Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring: Kommentarer fra Hinge menighedsråd: Vi ønsker ikke at afgive kompetence ift. provsti eller stift. Derfor er vi også imod, at bevillingerne øges fra menighedsrådenes ligningsbeløb til provsti og stift. Jo mindre selvbestemmelse - desto mindre engagement lokalt! Vi ønsker absolut ikke, at reglerne bliver mere komplicerede i fremtiden. Der er tværtimod behov for, at forenkle regler og bestemmelser. Måske behøver man ikke at ansætte specialister på provstiplan. Men på stiftsplan er det nødvendigt. Endelig er det uhensigtsmæssigt for demokratiet, at det lige er i sommerferien, menighedsrådene skal arbejde med et høringssvar. Fristen for svar burde rykkes til september. Venlig hilsen formand for Hinge Menighedsråd Hanne B. Bitsch Långawten 50 8620 Kjellerup mail: hjbitsch@gmail.com tlf. 61338376 -- AKT 239661 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring ] -- Hinge Menighedsråd Høringssvar 177 Hjørring, d. 9. august 2022 Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi 1.1: Provstiudvalget finder det positivt, og det vil lette arbejdsgangen. 1.2: Dette finder vi ikke brugbart i vores sammenhæng men ser en risiko for centralisering. Stofmængden vil desuden blive for stor. 1.3: Der er for nuværende ikke et behov, men det giver mening at have muligheden. 1.4: Det rører ved den grundlæggende organisering af folkekirkens økonomi, at den er forankret lokalt i sognene. 1.5: Ingen bemærkninger 1.6: Dette er vi negativt stemt for og ønsker at fastholde 1% i stiftsbidrag. Det dræner kirkekasserne yderligere. Opgaverne skal løses ude i sognene. Vi finder det af stor betydning, at folkekirken er så lokalt forankret som muligt. 1.7: Godt med en standardmodel. Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring 2.1: Vi mener, at det er bedst, at det er på frivillig basis og op til menighedsrådet. Provstiudvalget opfordrer menighedsrådene til at arbejde med målsætninger. 2.2: Vi er tilfredse med at muligheden er der men ved ikke, om vi pt. vil gøre brug af den. 2.3: Dette ser vi som en positiv mulighed. 2.4: Vi er tilfredse med at muligheden er der men ved ikke, om vi pt. vil gøre brug af den. 2.5: Det er godt, at muligheden er der. 2.6: Ingen bemærkninger. 2.7: Dette er en unødvendig ændring og giver ikke mening i forhold til kvartalsrapporter, da det vil være den samme arbejdsproces som nu. Mht. offentliggørelse af regnskab er det fint af hensyn til offentlighedens interesse. Mht. budgetlægningen vil vi gerne fortsætte med den nuværende praksis. 2.8: Det ændrer ikke på den nuværende praksis. Hjørring Fælles Provstiudvalg Hjørring Fælles Provstiudvalg Høringssvar 178 Holmens & Østerbro Provsti Nyhavn 22, 1. sal, 1051 Kbh. K mail: holmens-oesterbro.pr@km.dk Den 10. august 2022 Høringssvar fra Holmens og Østerbro Provstiudvalg vedr. forslag om Folkekirkens økonomi. Provstiudvalget vil indledningsvist bemærke, at vi finder det beklageligt, at fristen for at afgive høringssvar er ekstremt kort, særligt i betragtning af, at det er sommerferieperioden, hvor der ikke er fastlagt møder. Forenkling af samarbejdsmuligheder HØPs Provstiudvalg bakker op om den udvidelse og forenkling af samarbejdsmulighederne på tværs i folkekirken forslagene giver. Særligt ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg. Udvidelsen af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget, vil efter udvalgets opfattelse smidiggøre arbejdet på tværs af sogne. Disse samarbejder styrker fagligheden og letter også provstiudvalgenes arbejde. Administrative fællesskaber er efter vores opfattelse vejen frem. Processen med at få dispensation og få godkendt vedtægter kan til tider tage op til to år, og forhaler derfor samarbejdet. Her kan man overveje nogle standardvedtægter og - modeller for samarbejdet, det vil kunne strømline arbejdet på landsplan og spare tid og ressourcer. Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar 179 Regler for økonomistyring Den hidtidige budgetproces opfattes af menighedsrådene som ufleksibel. Derfor er muligheden for at etablere en reserve, som kan udmøntes i form af tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret (i stedet for de nuværende 5 %-midler), der ikke er begrænset til uforudsete og uopsættelige udgifter efter vores oplevelser ved behandlingen af ansøgninger og anlægsønsker, en god idé. Også den nye type af projektbevillinger til driftsmæssige projekter af begrænset varighed med øremærkede og tidsbegrænsede bevillinger er HØP’s Provstiudvalg positiv overfor. Indførelse af muligheden for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces, mener udvalget er en god ide. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber er ligeledes en velkommen afbureaukratisering. (Offentliggørelse, sker i dag i februar år to efter regnskabsåret). At regnskabet kan offentliggøres, så snart det er godkendt af menighedsrådet eller provstiudvalget er med til at sikre større transparens. Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve og muligheden for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen er et velkomment og vigtigt fremskridt. Det virker som et hul i lovgivningen, at der ikke i dag, er lovmæssig mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægsmidler. Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Stiftsbidraget fra de lokale kasser beløber sig på op til 1 % af den lokale ligning, i Københavns Stift er det fastsat til 1%. Bidraget kan anvendes af stiftsrådet til aktiviteter inden for stiftet vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende. Det er Provstiudvalgets holdning, at fastsættelsen bør fastholdes som en lokal beslutning, og at det maksimale bindende stiftsbidrag udgør 2% af den lokale ligning. Betænkeligheder Udvalget kan konstatere, at en række opgaver, herunder muligheden for delegering til Provstiudvalget og tilsyn, ikke mindst tilsynet med samarbejder mellem menighedsråd, der etableres som selvstændige juridiske enheder, der skal varetages af provstiudvalget, vil kunne tilføje provstiudvalg og -sekretariater øgede administrative byrder. I de seneste år er der administrativt lagt til provstisekretariaternes opgaver, og man bør være opmærksom på, at arbejdet eventuelt ikke vil kunne løses inden for de hidtidige driftsrammer. Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar 180 Udvalget savner i forslaget en mulighed for, at sogne kan låne penge af hinanden. Dette giver i vores optik logisk mening, nogle sogne har opsparede og hensatte midler, der henstår ubrugte og uproduktive i en årrække. HØP’s Provstiudvalg kan kun finde gode argumenter for at åbne op for denne mulighed. P.u.v. Erik Ross Pedersen Formand for Provstiudvalget for Holmens og Østerbro Provsti Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar 181 HOLSTEBRO PROVSTI Til Kirkeministeriet, Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Hermed Holstebro provstiudvalgs høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022. Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi. 1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 1.2. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 1.5. Indførelse af mulighed for, at Stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 1.6. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Holstebro provstiudvalg har betænkeligheder ved at forøge den maksimale grænse for stiftsbidraget fra max. 1% til max. 2%, da der let vil ske en stigning helt op til den maksimale grænse. Holstebro provstiudvalgs holdning er, at de lokale ligningsmidler anvendes til lokalt kirkeligt arbejde i sogne og provsti. Holstebro Provstiudvalgs Høringssvar 182 Holstebro provstiudvalg understøtter, at diæter og befordringsgodtgørelse til stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag. 1.7. Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. Tema II: Øget Transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring 2.1. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 2.3. Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 2.4. Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projekt- bevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgs- kassen. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 2.6. Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. 2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget. Med venlig hilsen på Holstebro provstiudvalgs vegne Niels Arne Christensen provst Holstebro Provstiudvalgs Høringssvar 183 Humlebæk Menighedsråd Høringssvar 184 Humlebæk Menighedsråd Høringssvar 185 Humlebæk Menighedsråd Høringssvar 186 Humlebæk Menighedsråd Høringssvar 187 Til Kirkeministeriet km@km.dk Hvilsom 21. juli 2022 Høringssvar angående akt. nr. 236089 Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Nedenfor er givet kommentarer til udvalgte punkter i høringsbrev (brevets nummerering) 1.1 Det er et godt forslag, at det enkelte sogn selv kan vælge om det vil deltage i samarbejder eller ej. 1.2 Det er et godt forslag at give mulighed for fællesbestyrelse for et eller flere samarbejder. Det er desuden et godt forslag, at det enkelte menighedsråd ikke behøver at have en repræsentant i fællesbestyrelsen, men kan uddelegere opgaven og blot holde sig orienteret om fællesbestyrelsens arbejde. 1.3 Det er et godt forslag at give mulighed for at ansætte kompetencer på provstiniveau, som kan aflaste/hjælpe det enkelte menighedsråd. Et kritikpunkt er, at det ikke er beskrevet tydeligt, hvordan disse kompetencer skal finansieres. Skal det enkelte menighedsråd give en fast pris for at bruge denne ansatte kompetence, eller er det finansieret gennem en generelt større bevilling til provstiet fra den samlede pose kirkeskat? Forestiller man sig projektansættelser eller faste ansættelser så det er en ’fast udgift’? Med andre ord: hvordan kan det enkelte menighedsråd sikre sig, at vi får ’noget for pengene’ og ikke bare ender med en øget lønudgift? 1.6 Forslag om at øge stiftsbidrag fra 1% til 2 % er ikke rimelig, da det enkelte menighedsråd er presset på økonomi, og derfor ser vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at overføre flere midler til kirkens øverste lag. Selvfølgelig skal befordringsgodtgørelse kunne honoreres, men det er ikke et vægtigt argument for at øge fra 1 til 2 %. I stedet bør pengene blive i menighedsråd og provstier, som kan skabe og øge samarbejder. 2.1 Det skal fortsat være frivilligt at formulere en budgetmålsætning. Det er pseudoarbejde at have krav om at formulere en budgetmålsætning, når den samme alligevel kan bruges år efter år. Det er i små sogne nogle få tusinde kroner, som kan ’prioriteres’ anderledes. Det langt største beløb går til løn, drift og vedligehold. 2.2 Det er et godt forslag at udvide 5%-midlerne til også at være en reserve til andet end uforudsete udgifter, som menighedsrådene kan ansøge om (fx til de nævnte udgifter til forundersøgelser). Budgetsamrådet kan passende bruges som beslutningsforum for reservens størrelse. Venlig hilsen Majbrith Borg Andersen, formand for Hvilsom Menighedsråd (?På vegne af Hvilsom Menighedsråd?) Hvilsom Menighedsråd Høringssvar 188 Hylleholt Menighedsrådden26. juli 2022 HØRINGSSVAR PÅ KIRKEMINISTERIETS LOVFORSLAG OM FOLKEKIRKENS BUDGETLÆGNING OG SAMARBEJDE UDSENDTDEN 7. JULI 2022. Hylleholt Menighedsrådhar i sit ekstraordinære møde den 25. juli 2022 behandlet det af Kirkeministerietudsendteomkring ny lovgivning om budgetlægning og samarbejde og kan herefter udtale følgende: Der er åbenlys fare for, at Menighedsrådene får mindre handlefrihed. Provstiet får større magtbeføjelser. Dettegælder både i forholdtil punkterne om ”Mulighedfor at afsætte enreserve til tillægsbevillinger”og ”Mulighedfor at provstiudvalget kanyde projektbevillinger indenfor driftsrammen”. Dertil kommer, at der også gives provstiet mulighedfor at tilbageføre ubrugte anlægsmidler og mulighedfor at opspare anlægsmidler i provstiudvalgskassen. De enkelte menighedsråds mulighedfor at spare op til nye anlæg, større vedligehold og anskaffelser bliver hermed kraftigt reduceret. De frie midler kan hermed blive beskåret. Hylleholt Menighedsråd er imod, at Stiftsbidraget hævesfra1% - 2%. Medmindre Kirkenfår tilført flere midler fracentralt hold, vil den samlede ramme blive beskåret tilsvarende og Stiftet vil fåmere økonomisk magt. Det er en god idé at ansætte specialister. Manmå nok erkende, at det ikke i alle tilfælde er muligt, at ethvert provsti og stift kanansætte sine egne specialister. Derfor vil det efteralt at dømme være mere hensigtsmæssigt at betragte og vurdere denne problemstilling på landsplan. Hylleholt Menighedsråd Høringssvar 189 Lovgrundlaget giver envis mulighedfor et godt samarbejde mellem menighedsrådog provsti. For at dette skal lykkes, er det vigtig at ligeværdighed og tydelighed er de bærende elementer, ligesomman anerkender betydningenaf et lokalt engagement, dadet ellers vil medføre fremmedgørelseog mindske lystentil at deltage i arbejdet omkring Kirken. Hylleholt Menighedsråd advarer moden yderligere centralisering. Derudover er det bydende nødvendigt, at denkommende lov ikke bidrager til øget uoverskuelighed og bureaukrati. På vegne af Hylleholt Menighedsråd, Jens Jørgen Balle Knudsen, formand. Hylleholt Menighedsråd Høringssvar 190 Høringssvar i forbindelse med lovforslag om folkekirkens økonomi! På vegne af Højby Menighedsråd svarer formand Lotte Marnow og sognepræst Carsten Andreassen: Grundlæggende er vi yderst tilfredse med lovforslaget. Det er tydeligt, at ministeriet har lyttet til de mange, gode erfaringer, der er samlet gennem de seneste år. Tak for det. Dog er det yderst utilfredsstillende, at lovforslaget er sendt i høring midt sommer, hvor vi ikke har menighedsrådsmøder. Ad 1.1: Vi finder det klogt, at regnskabsopgaverne er udelukket fra anden halvdel af forslaget, så provstiudvalget ikke kan overtage regnskabsopgaver fuldt ud. Det kan give anledning til for megen centrering af magten. Desuden sætter vi pris på, at menighedsrådene ikke pålægges at uddelegere ansvar, men at muligheden bliver langt lettere. Ad 1.2: Yderst fornuftigt forslag Ad 1.3: Forslaget giver mening. Blot undrer vi os over, hvorvidt præster er inkluderet i ”specialiserede kompetencer”. Desuden er der en – i vore øjne – upræcis brug af ordet ”høres”. Hvilken kompetence ligger der i at blive hørt? Er det bare en orientering eller er det en slags vetoret? Hvori ligger forskellen på, at biskoppen ”høres”, mens HR-gruppen blot ”orienteres”? Ad 1.4-1.7: Vi støtter alle lovforslag Ad 2.1 Da vores provst for en del år siden opfordrede kraftigt til, at menighedsrådene i provstiet opstillede målsætninger for arbejdet i sognene, udarbejdede vi lokalt vore egne visioner. Siden har de været en værdifuld målestok for arbejdet i menighedsrådet – også når vi lægger budget. Vi kan derfor fuldt ud bakke op omkring målsætningsarbejdet forud for budgetlæsning. Ad 2.2 + 2.3 + 2.5: Vi er i tvivl om, hvorvidt vi ude i menighedsrådene mister overblikket, hvis vi fremover skal arbejde både med 5%-midler, en reserve og projektbevillinger. Det virker forvirrende, selv om tanken uden tvivl er fornuftig. Dertil kommer i 2.5 ideen om at kunne lave centrale opsparinger. Det kan nemt ende med for mange puljeordninger. Vi opfordrer derfor til, at ministeriet overvejer en forenkling. Ad 2.6: Forslaget har vi igennem en del år haft glæde af allerede. Vi har kun én budgetproces om året. Det betyder i praksis, at vi springer det foreløbige budget over. Det fungerer rigtig glimrende. Vi står dog uforstående overfor, at provstiudvalget alene fastsætter en alternativ budgetproces, og at menighedsrådene blot ”høres”. Vi ser gerne, at menighedsrådene på budgetsamrådet beslutter en evt. alternativ budgetproces. Endnu engang tak for mange fine lovforslag. Med venlig hilsen Lotte Marnow og Carsten Andreassen Højby Menighedsråd Høringssvar 191 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Høje Taastrup Provsti (hoejetaastrup.provsti@km.dk), Jakob Schilling (JAKSC@km.dk), tinehvidbergpedersen@gmail.com (tinehvidbergpedersen@gmail.com) Fra: Reerslev Sogns Menighedsråd (7196) (7196@SOGN.DK) Titel: Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd m.v. Sendt: 18-08-2022 10:16 Høringssvar fra Reerslev Sogns menighedsråd, Hedehusene-Reerslev pastorat, Høje-Taastrup provsti, Helsingør Stift. Pkt. 1.4: Reerslev Sogns menighedsråd (MR) ser med glæde på muligheden for oprettelse af samarbejder som selvstændige juridiske enheder. Dog er det MR’s opfattelse, at der er stor risiko for at menighedsrådenes kompetencer udhules, hvis ikke det er et krav, at alle menighedsråd er repræsenteret i bestyrelsen. Mange af de andre punkter er allerede i brug i Høje Taastrup Provsti på forsøgsbasis, med gode resultater. MR er tilfredse med at se 1.1 ”Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg”, da MR på sigt kunne ønske etablering af en fælles personaleadministration til hjælp for mindre sognes arbejde. Der er så mange regler nu, at det er svært for de folkevalgte medlemmer at sætte sig ind i alt, bl.a. ferieregler, arbejdstidsregler o.l. Det er efter MR's opfattelse bydende nødvendigt at stræbe hen imod en professionalisering af personaleadministrationen. På vegne af Reerslev Sogns Menighedsråd Gert Herzberg, formand c.c. Høje-Taastrup provsti Sognepræst (kb) Jakob Schilling Menighedsrådsformand Tine Hvidberg Pedersen, Hedehusene Sogn. Høje Taastrup Provsti Høringssvar 192 Provstikontoret Rugvænget 21 C, 2630 Taastrup. Tlf. 43 71 66 28. hoejetaastrup.provsti@km.dk ma & fr 9-13 samt ti & to 10-14. onsdag lukket. www.hoejetaastrupprovsti.dk Provst Søren Nolsøe Sankt Bendts Alle 18, 2630 Taastrup. Tlf. 43 71 88 18. sins@km.dk Til Kirkeministeriet, Provstiudvalget for Høje Taastrup Provsti har med interesse modtaget udkastet til forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Provstiudvalget hilser den øgede fleksibilitet og de nye muligheder velkomne og finder det positivt, at de foreslåede ændringer primært er lagt frem som nye muligheder og ikke som nye krav til menighedsråd og provstiudvalg. Provstiudvalget kan dog ikke tilslutte sig forslaget (høringsbrevets punkt 1.6) om forhøjelse af loftet for bindende stiftsbidrag. Høje Taastrup Provsti, den 16. august 2022 Med venlig hilsen Søren Nolsøe provst Høje Taastrup Provstiudvalg Høringssvar 193 Til Kirkeministeriet Høringssvar vedrørende udkast 0l lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Ikast menighedsråd har på sit møde 17. august drø9et det :l høring fremsendte udkast. Vis skal indledningsvis bemærke, at der med den snævre :dsfrist beklageligvis ikke har været lejlighed :l dyberegående drø9elser af lovforslaget. Ikast menighedsråd har på de givne præmisser disse bemærkninger :l udkast :l lovforslag: • Formuleringen af lovforslaget er bygget på et grundigt udvalgsarbejde, hvori et bredt sammensat panel af interessenter med indsigt i og erfaring med folkekirkelige anliggender har deltaget. DeGe i sig selv gør os rimeligt trygge ved udspillet. • De overordnede linjer i lovforslaget vurderer vi som posi:ve forandringer. Blandt andet lægges op :l enklere procedurer ved etablering af samarbejder mellem menighedsråd og mellem menighedsråd og provs:. DeGe hilses meget velkomment. Det samme gælder for udsigten :l færre/enklere godkendelsesprocedurer på kvartalsrapporter, Kernelse af krav om foreløbigt budget mm. • Muligheden for delegering af opgaveløsning fra menighedsråd :l provs:udvalg vil kunne trække i retning af en professionalisering af visse opgaver, der i øjeblikket må løses af frivillige, ikke-professionelle lægfolk i menighedsråd. Der kan i deGe dog være en risiko for udtynding af det enkelte menighedsråds selvbestemmelsesret og autonomi. DeGe må man være bevidste om og have sig for øje, når samarbejder mellem provs: og menighedsråd etableres. • Det ses som posi:vt, at der centralt nok udformes samarbejdsskabeloner, men at der sam:digt åbnes for fleksibilitet i valg af samarbejdsformer, så det bliver muligt lokalt at finde løsninger, der :lgodeser lokale ønsker og behov – herunder at fastholde etablere ordninger og metoder, hvis deGe ønskes. • Adgangen :l at opkræve større s:9sbidrag kan forekomme betænkeligt, da overførsel af flere midler :l s:9srådet reducerer provs:ets og de :lhørende sognes økonomiske handlemuligheder – altså en yderligere udtynding af det lokale selvstyre i provs: og sogne. • Interessant og hensigtsmæssigt, at der åbnes for projektbevillinger e9er samme skabelon som anlægsbevillinger. • Etablering af en reserve i provs:udvalgskassen og overførsel af mindre-forbrug fra projekter og anlæg :l denne vil give provs:et flere handlemuligheder i løbet af budgetåret, hvilket må være posi:vt. Ved provs:ets samling af menighedsråds opsparing :l anlægsprojekter vil øremærkning af midlerne :l det enkelte projekt og sogn være væsentlig – så ejerskabet :l det enkelte menighedsråds midler fastholdes og synliggøres. Venlig hilsen Hans Gjørup Formand Ikast Menighedsråd Ikast Menighedsråd Høringssvar 194 Ikast Menighedsråd Høringssvar 195 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Ikast-Brande Provsti (ikast-brande.provsti@km.dk) Fra: Poul Erik Knudsen (PEKN@KM.DK) Titel: Høringssvar til Afsluttende rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser Sendt: 18-08-2022 08:56 Til Kirkeministeriet. Høringssvar til Afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale kasser Provstiudvalget i Ikast-Brande Provsti har behandlet det udsendte forslag om nye gode rammer for folkekirkens lokale kasser på seneste møde i provstiudvalget. Vi er enige i den analyse af problemstillingerne, som ligger til grund for forslaget og som bl.a. sker på baggrund af nedenstående; Menighedsrådene har fået større og stadig mere krævende opgaver. Dels er kravene til forvaltning og administration blevet større og mere komplicerede, og dels er der forventning om at man som menighedsrådsmedlem deltager aktivt i såvel menighedsrådsarbejdet, fælles menighedsrådsarbejdet (såfremt man indgår i et pastorat), bestyrelser og udvalg for samarbejder på tværs mellem menighedsråd, samt provstiarrangementer og det der sker i stift og nationalt. Forslaget tilgodeser efter vores overbevisning menighedsrådsmedlemmer bedre arbejdsbetingelser ved at: • samarbejde i pastorater som udgangspunkt er tilladt • smidigere beslutningsproces i pastorater • at menighedsråd og provstiudvalg i et provsti kan nedsætte en bestyrelse der varetager flere slags samarbejde, så man har mulighed for at have færre bestyrelser. • at menighedsråd kan vælge valgbare ind i bestyrelser for tværgående arbejde • udgifter for provstiudvalgskassen beskrives Motivationen er overordnet set at styrke og udbygge det nære demokrati i folkekirken, således at det understøtter det kirkeliv, der allerede foregår i sognene og de samarbejder der er etableret på tværs i folkekirken. Hertil kommer, at hvor stadig flere og komplekse problemstillinger tager dagsordenen lokalt, er det i højere grad provstiet som ramme, der skal forholde sig til disse problemstillinger. I provstiudvalgene oplever vi, at vi får stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder på fælles løsninger og at provstiudvalget tager ansvaret for samme og har ressourcerne til at løfte opgaverne. Den grønne omstilling, vigende medlemstal, indsatser rettet mod nydanskere, samarbejder med andre organisationer etc. er ofte krævende opgaver, som mange menighedsråd er optaget af, mere oplagt skal løses i fællesskab. Det vil være afgørende, at der på det lokale niveau meget lettere, mindre omstændeligt og hurtigere bliver mulighed for at understøtte opgaveløsningen med mere smidige rammer og stabsfunktioner, så menighedsrådene oplever at opgaverne kan håndteres og engagementet ikke slides ned i tunge konstruktioner, hvor det ofte er vanskeligt at rekruttere nye menighedsrådsmedlemmer til flere nye bestyrelser. Således mener vi, at forslagene her ikke alene flugter med den virkelighed vi møder, men også med div. forsøgsrammer og evaluering af samme. En enkelt reservation i forhold til det udsendte materiale. Provstiudvalget kan ikke gå ind for den foreslåede mulighed for forhøjelse af det bindende stiftsbidrag fra 1% til 2 %. Vi mener det er væsentlig at beholde midlerne tættere på menighedsrådene. Ikast-Brande Provsti Høringssvar 196 Vi kan derfor tilslutte os de øvrige forslag og ønsker dem gennemført så hurtigt som muligt. Med venlig hilsen Ikast-Brande Provstiudvalg v. formand Poul Erik Knudsen Ikast-Brande Provsti Høringssvar 197 Brevdato 15-08-2022 Afsender Ilskov Sogns Menighedsråd (8801) (8801@SOGN.DK) Sendt af 8801@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Ilskov Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 240572 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Ilskov Menighedsråd Høringssvar 198 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: kontor@menighedsråd.dk (kontor@menighedsråd.dk) Fra: Ilskov Sogns Menighedsråd (8801) (8801@SOGN.DK) Titel: Høringssvar Sendt: 15-08-2022 14:46 Ilskov Menighedsråd har gennemgået og drøftet det fremsendte forslag - Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, der er sendt i høring Ilskov menighedsråd har, på baggrund af de allerede udsendte bemærkninger fra Landsforeningen af Menighedsråd, besluttet at støtte op om det høringssvar, der fremsendes fra Landsforeningen. Der er således ikke yderligere bemærkninger fra Ilskov menighedsråd til forslaget. Venlig hilsen Annie Noes Formand Ilskov Menighedsråd Tlf. 20410912 mail: annienoes@icloud.com -- AKT 240572 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] -- Ilskov Menighedsråd Høringssvar 199 Brevdato 15-08-2022 Afsender Islebjerg Sogns Menighedsråd (9113) (9113@SOGN.DK) Sendt af 9113@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Islebjerg Sogns Menighedsråd vedr. "Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken" Identifikationsnummer 240522 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Akt nr. 236089 - Høringssvar fra Islebjerg Sogns Menighedsråd vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Islebjergs Menighedsråd Høringssvar 200 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Islebjerg Sogns Menighedsråd (9113) (9113@SOGN.DK) Titel: Akt nr.: 236089 - Høringssvar fra Islebjerg Sogns Menighedsråd vedr. "Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken" Sendt: 15-08-2022 12:09 Til rette vedkommende hos Kirkeministeriet. Islebjerg Sogns Menighedsråd i Frederikssund har drøftet " Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken" på et menighedsrådsmøde den 11. august 2022. Islebjerg Sogns Menighedsråd har følgende kommentarer til høringen: Menighedsrådet kan helt tilslutte sig intentionerne i lovforslagene. Menighedsrådet finder indskrænkningen af det i forvejen lille økonomiske råderum ved bl.a. forhøjelse af Stiftsbidraget fra 1% til 2% problematisk. Med venlig hilsen På vegne af Islebjerg Sogns Menighedsråd Tine Birksholm Sejersen, kordegn og sekretær for Islebjerg Sogns Menighedsråd -- AKT 240522 -- BILAG 1 -- [ Akt nr. 236089 - Høringssvar fra Islebjerg Sogns Menighedsråd vedr. Høring over lov o… -- Islebjergs Menighedsråd Høringssvar 201 Jerne Sogns Menighedsråd · Jerne Sognehus · Møllebakken 2 · 6705 Esbjerg Ø Telefon 76 10 46 30 · Email 8908@sogn.dk · Web www.jernekirke.dk Side 1 af 1 August 2022 Til Kirkeministeriet km@km.dk Høringssvar fra Jerne Sogns Menighedsråd vedrørende forslag til ændringer i den lokale økonomistyring Jerne Sogns Menighedsråd har til høring fået tilsendt ”Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken)”. På grund af sommerferien har menighedsrådet ikke haft mulighed for at samles for at udarbejde et høringssvar inden høringsfristens udløb. Derfor er dette høringssvar udarbejdet af to af rådets medlemmer. Vi er overordnet positive overfor forslagene. Vi har ingen indsigelser – heller ikke mod enkelt punkter i lovforslaget. Med venlig hilsen På vegne af Jerne Sogns Menighedsråd Annemette Hauschildt formand for menighedsrådet Jerne Menighedsråd Høringssvar 202 KARLEBO MENIGHEDSRÅD 1. august 2022 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Mail km@km.dk Med skrivelse af 7. juli 2022 har ministeriet udsendt høring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. I den anledning afgiver Karlebo Menighedsråd følgende høringssvar: Tilslutning til det overordnede tema I. Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi. Af de 7 forslag under dette tema tages alene afstand fra forslag I.6. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Udkastets §2. Punkt 15. §23a, stk. 1, 2 pkt. Det forekommer heftigt at fordoble maksimum i en situation, hvor folkekirkens samlede råderum er tæt på at være stationært. Det betyder, at menighedsrådets råderum bliver tilsvarende formindsket. Derfor foreslås, at det maksimale stiftsbidrag i stedet forhøjes fra 1,0% til 1,4%. Tilslutning til det overordnede tema II. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Af de 8 forslag under dette tema tages alene afstand fra forslag II.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Udkastets §2. Punkt 8. §7a, stk. 2. Det forekommer relevant at have en vis mindretalsbeskyttelse i provstiudvalget, da en forhøjelse uden loft vil udhule det enkelte menighedsråds driftsramme tilsvarende. Derfor foreslås, at det maksimale beløb provstiudvalget kan afsætte til uforudsete udgifter forhøjes fra 5% til 7% af ligningsgrundlaget og at beløbet kan anvendes til såvel uforudsete som øvrige drifts- og anlægsudgifter. Karlebo Menighedsråd har ikke deltaget i de forsøg i folkekirken, som forsøgsloven har givet mulighed for. Baggrunden er primært at sognet over en årrække er vokset fra at være et landsogn med en lille befolkning og menighed til et forstadssogn med 20.000 indbyggere og 12.000 medlemmer af folkekirken, og derfor har haft gode muligheder for selv at arbejde for menighedens liv og vækst. Menighedsrådet har samtidig været glad for at kunne deltage i samarbejde med andre menighedsråd om tilbud om kor og skoletjeneste. De fortsatte erhvervs- og befolkningsmæssige ændringer i Danmark påvirker folkekirkens vilkår. Mulighederne for pastorats- og sognejusteringer såvel som lovforslagets udvidelser af samarbejdsformer inden for de eksisterende pastorats- og sognegrænser anses for at give menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd bedre muligheder for at løse deres respektive opgaver. Landsforeningen af Menighedsråd er orienteret ved kopi af dette høringssvar. Med venlig hilsen p.v.a. Karlebo Menighedsråd Ellen Ladhøj formand Karlebo Menighedsråd Høringssvar 203 Brevdato 17-08-2022 Afsender Arne Bach Anthonsen (aan@dukamail.dk) Modtagere Niels (niels@kirkekasserervest.dk); KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Kasted Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 241045 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter VS Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster! Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 01. sep 2022 Kasted Menighedsråd Høringssvar 204 Til: Niels (niels@kirkekasserervest.dk), KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Arne Bach Anthonsen (aan@dukamail.dk) Titel: VS: Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster! Sendt: 17-08-2022 14:24 Hermed sender Kasted sogn, sit høringssvar. Vh. Arne B. Antonsen Meningrådsformand Kasted sogn -----Original Besked----- Fra: Niels Sendt: 17. august 2022 14:19:31 Til: Arne Bach Anthonsen Emne: VS: Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster! Kirkeministeriet Århus 17. august 2022 Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. (Sendt til km@km.dk) Høringssvar fra Kasted Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. Kasted Sogn vil hermed komme med bemærkninger til lovforslagets punkt 1.4, Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder: Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning. Med venlig hilsen På menighedsrådets vegne Arne Bach Antonsen Menighedsrådsformand -- AKT 241045 -- BILAG 1 -- [ VS Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster! ] -- Kasted Menighedsråd Høringssvar 205 Menighedsrådet ved Kastelskirken 10. august 2022 Høringssvar til ændring af Lovbekendtgørelse nr. 771 Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i Folkekirken. (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i Folkekirken) Menighedsrådet ved Kastelskirken bakker principielt op om forslagene til udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejde mellem provsti og sogne. Det gør vi i anerkendelse af, at det i mange sogne er vanskeligt at mønstre de fornødne faglige kompetencer, for eksempel med hensyn til regnskab og HR. Men vi udtrykker samtidig bekymring over tendensen til, at store dele af det lokale ansvar på sogneniveau flyttes til provstierne. Den lettere adgang til at oprette fælles administration, fælles ansættelser og fælles bestyrelser indebærer en risiko for at provstiet irreversibelt styrkes på bekostning af sognet. I vores provsti, Holmens og Østerbro provsti, hvor der både er ansat en økonomimedarbejder og en HR-medarbejder, ser vi både fordelene og ulemperne. Hvor det på den ene side tilfører nødvendige faglige kompetencer, som sognene kan trække på, indebærer det på den anden side også en fare for, at forståelsen for de lokale forhold forringes og den demokratiske forankring i sognet svækkes. Kommentar til: Tema 1.6 om forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Her er menighedsrådet på linje med Landsforeningen af Menighedråd, og støtter ikke muligheden for at forhøje stiftsbidraget til 2%, før dette emne har været genstand for en separat drøftelse. Med venlig hilsen Bo Heide-Ottosen Formand Kastelskirken Menighedsråd Høringssvar 206 Kingo-Samuel Sogn Kirkekontoret, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N Tlf. 35 83 46 63 – www.kingosamuel.dk Nørrebro, den 4. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar på Forslag til ændringer af folkekirkens lokale økonomistyring, jf. Rapporten ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” Menighedsrådsmødet (MR) i Kingo-Samuel Sogn, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N., behandlede på menighedsrådsmøde den 21. juni 2022 den foreløbige udmelding vedr. ændringer i den lokale økonomistyring. Det affødte følgende respons: 1) MR rejste kritik af den korte svarfrist for høringen. Sommerferieperioden med ingen MR-møder i Kingo- Samuel Sogn umuliggør en grundig og nødvendig drøftelse i MR. 2) På baggrund af den foreløbige udmelding er MR enig i de opmærksomhedspunkter, som Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse har anført: Landsforeningen af Menighedsråd - bestyrelsens opmærksomhedspunkter (medio juni): • Muligheden for at afsætte en reserve til tillægsbevillinger giver risiko for glidning af kompetence fra menighedsrådene til provstiudvalgene. Vi skal finde den rette balance. • De foreslåede projektbevillinger, som tildeles af provstiudvalgene, kan være midler, der i dag er en del af menighedsrådenes frie driftsramme. • Ved at hæve loftet over stiftsbidraget åbnes der mulighed for at flytte økonomisk indflydelse til stiftsrådene. • En række af forslagene giver nye muligheder for frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg. For at det kan virke efter hensigten, er det afgørende, at der findes et velfungerende demokrati i det enkelte provsti. • De rejste forslag giver lokal fleksibilitet, men det kan næppe undgås, at reglerne vil blive mere komplicerede. • Vi skal overveje den måde, ansættelsen af specialister i provstierne, koordineres på. Der kan være behov for en koordinering på landsplan og ikke alene på stiftsplan. På vegne af menighedsrådet i Kingo-Samuel Sogn R.C.R. Ankerstjerne Rønneberg, formand Kingo-Samuel Sogns Menighedsråd Høringssvar 207 Kirkeministeriet Århus 18. august 2022 Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. (Sendt til km@km.dk) Høringssvar fra Kirkekasserer Vest, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. Kirkekasserer Vest har, via DAP, set invitationen til at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag, og vil hermed komme med vores bemærkninger hertil. Kirkekasserer Vest Kirkekasserer Vest blev etableret i 2008 af 4 sogne, og efterfølgende er samarbejdet blevet udvidet med flere sogne. Samarbejdet er baseret på vedtægter indgået med de enkelte deltagende sogne og der er etableret en bestyrelse, der er udpeget og repræsenteret med 1 medlem fra hvert menighedsråd i samarbejdet. Kirkekasserer Vest har i dag, via det løbende samarbejde med de deltagende sogne, fået stor indsigt i sognenes behov, og delt viden om sognenes administrative opgaver, it-systemer, kompetencer og arbejds- og beslutningsprocesser. Samarbejdet har bl.a. bidraget til, at der er skabt øget interesse for økonomiområdet generelt og herunder prioritering og styringen heraf. Der er arbejdet fokuseret på videreudvikling af sognenes visions- og målsætningsarbejde og beskrivelsen heraf i budgetterne. Ligeledes er der arbejdet med opfølgning og afrapportering heraf i regnskaberne. Samarbejdet omfatter i dag 12 sogne i provstiet og forvaltningen af de deltagende sognes drifts- og anlægsligningsmidler udgør ca. 65 mio. kr. Kirkekasserer Vest vil indledningsvis gerne udtrykke en overordnet generel anerkendelse for lovforslaget og perspektiverne heri. Og for de mange nye muligheder for fleksibilitet og mulighederne heri, for nytænkning og videreudvikling af rammerne for folkekirkens, provstiudvalgenes og menighedsrådenes organisering af det daglige arbejde. Kirkekasserer Vest Høringssvar 208 Kirkekasserer Vest har følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets del vedrørende ”Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som selvstændig juridisk enhed”: Kirkekasserer Vest har fuld forståelse for behovet for fastsættelsen af minimumsbestemmelser/-størrelser for hvor små samarbejder, der bør/kan etableres og oprettes som selvstændige juridiske enheder – og dermed hensynet til ikke at øge Folkekirkens administrative udgifter unødigt. Omvendt er det vigtigt, at lovforslaget samtidig sikrer et fremadrettet råderum for, og fremmer mulighederne for, fortsat nyetablering og videreførelse af mindre tværgående samarbejder mellem sogne. De senere års udvikling med etableringen af sådanne lokale samarbejder er, jf. Kirkeministeriets afsluttende rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser, af juni 2022, en succeshistorie. Ligeledes viser resultatet af forsøgsordningerne 1, 2 og 3 også villigheden til i endnu højere grad at samarbejde om opgaveløsning og prioritering til fordel for alle menighedsråd indenfor et provsti (side 44). o Nuværende formulering af §2, stk. 2 i lovforslaget: I forslaget er der angivet følgende 2 forudsætninger/krav for samarbejdets etablering: Minimum 4 årsværk, eller En omsætning på mindst 3 millioner kr. om året Kirkekasserer Vests forslag til ny formulering af §2, stk. 2: Minimum 2 årsværk, eller En juridisk enheds omsætning/driftsligning på mindst 1,5 millioner kr., eller En samlet forvaltning af ligningsmidler (drifts- og anlægsmidler) for samarbejdets sogne på minimum xx millioner kr. (f.eks. 25 mio. kr.), eller Forvaltning af minimum x sogne (f.eks. 4 sogne) Endvidere kunne det overvejes at formulere nogle maksimumforudsætninger for den juridisk enheds størrelse, f.eks. må maksimalt omfattet xx sogne osv. Supplerende bemærkninger til de foreslåede ændrede forudsætninger: Ad. Minimum 2 årsværk: Et fastsat ressourcekrav, vil umiddelbart have den udfordring, at dette/ressourcerne (normtid, overtid, merarbejde, timeansatte, konsulenter mm.) vil kunne ændres over tid, fra år til år, i forbindelse med evt. ekstra opgaver, gennemførte effektiviseringstiltag, effekt af øget digitalisering, et sogns evt. indtræden og/eller udtræden af samarbejdet mm. Ligeledes vil der være behov for fastsættelse af ”hvilke ressourcer/hvad der skal tælles med” i ressourceopgørelsen og hvor ofte dette skal opgøres? Det fremgår ikke klart af lovforslaget hvilke konsekven- ser, og hvad der vil skulle foretages, hvis normeringen (kortvarigt eller permanent) kommer under kravet på 4 årsværk. Kirkekasserer Vest vil på den baggrund fraråde ressourcekravet som forudsætning, men vil, hvis kravet fastholdes, så konkret anbefale et minimum på 2 årsværk. Kirkekasserer Vest Høringssvar 209 Ad. En omsætning på mindst 1,5 millioner kr. om året: Den selvstændige juridiske enheds årlige omsætning (årlige driftsligning) vil ligeledes kunne ændres fra år til år, dels på baggrund af ressourceforholdene nævnt ovenfor, dels på baggrund af sognenes/bestyrelsens og budgetsamrådets fastsættelse af evt. ekstraopgaver mm. og dermed ligningen/omsætningen for det enkelte år. Hvis minimumskravet fastholdes i lovforslaget, vil Kirkekasserer Vest her anbefale en minimumsomsætning i niveauet 1,5 mio. kr., svarende til 3-4 ansatte. Ad. En samlet forvaltning af ligningsmidler (drifts- og anlægsmidler) for samarbejdets sogne på minimum xx millioner kr.: En selvstændig juridisk enhed med en samlet forvaltningsportefølje af en betydelig størrelse, f.eks. 25 mio. kr., bør have en berettigelse, da enheden derved vil have en størrelse og volumen, der kan bidrage med viden, innovation og synergier til videreudvikling af økonomiarbejdet, -rapporteringen og -styringen i folkekirken, i provsti-regi og sognenes daglige arbejde med overblik over økonomien, ressourcerne, processerne og organiseringen mm. Ad. Forvaltning af minimum x sogne: Forvaltningen af et minimums antal sogne, f.eks. 4 sogne, bør have en berettigelse, da det derved fremadrettet vil kunne blive muligt at etablere og samle nye lokale faglige samarbejder/selvstændige juridiske enheder med øget faglig fokus, faglig specialisering og volumen på opgaverne. Og dermed understøtte mulighederne for at nye samarbejder vil kunne etableres og ”komme i gang” med tværgående samarbejder, videndeling og professionelle miljøer – og uden, at samarbejdet fra start har mange ansatte og/eller stor omsætning. Denne mulighed vil også understøtte ressourcefleksibiliteten i sognene, hvis der i fremtiden skulle blive rekrutteringsproblemer for sognenes rekruttering af deltidsansatte (med få timer) til administrative opgaver. Ligeledes vil sådanne enheder aktivt kunne bidrage til rekruttering og fastholdelse af menighedsrådsmedlemmer, der ikke har lyst til at bruge tid på, og påtage sig, administrationsopgaver, herunder at skulle sætte sig ind i regnskabslovgivningen, momsregler, løn- og overenskomstforhold, forskellige it-systemer, revision og deadlines mm. Men som i stedet for har lyst til at fokusere og bruge tiden på sognets videreudvikling, det kirkelige liv og sognets forskellige aktiviteter. Ad. Eventuelt nogle maksimumforudsætninger for den juridisk enheds størrelse, f.eks. må maksimalt omfattet xx sogne. Denne problemstilling er formentlig ikke højaktuel p.t., men vil måske kunne blive det i fremtiden. Formålet med en maksimum- størrelse skulle være at imødegå en fremtidig konsolidering – og dermed etableringen af få store enheder med monopol på opgaverne. Og dermed i høj grad vil kunne fastsætte ambitionsniveauet for udviklingstiltag, tilgængelighed, serviceniveau og fastsættelse af prisen på opgaverne. Andet: Lovforslaget synes umiddelbart at mangle beskrivelse af – og bestemmelser og forslag til – hvordan håndteringen af de eksisterende samarbejder, der har eksisteret i mange år, og som måske kommer ”i klemme” i forhold til de nye forudsætninger og krav mm. skal løses. Herunder eventuelle muligheder for legitimering/godkendelse af eksisterende samarbejder, eventuelle overgangsordninger og/eller dispensationsordninger (midlertidige og/eller permanente). Kirkekasserer Vest Høringssvar 210 Afslutningsvis vil Kirkekasserer Vest benytte lejligheden til at foreslå følgende, som ikke umiddelbart har noget med lovforslaget at gøre – men dog vurderes vigtig og vurderes at kunne bidrage positivt til at understøtte intentionerne i lovforslaget. Og dermed videreudvikling og professionalisering af økonomiarbejdet i Folkekirken: at Kirkeministeriet indleder en proces med henblik på at få forbedret de eksisterende regnskabs- og økonomisystemer (Brandsoft), herunder etableringen af et fremtidigt samlet professionelt, og fuldt integreret, budget-, regnskabs- og økonomisystem, der professionelt kan understøtte arbejdsprocesserne, den løbende økonomistyring og budgetopfølgningen mm. i sognene. Der mangler i dag systemunderstøttet automatisk genereret ledelsesinformation i form af dashboard-funktionalitet, adgang til udvalgte nøgletal (inkl. historiske nøgletal), samt mulighed for (intern og ekstern) benchmark i systemets standardrapporter. Finans- og likviditetsstyrings- funktionalitet, og rapportering herpå, mangler også i systemet. Som et eksempel, er den nuværende rapportering, baseret på kvartals- rapporterne, en alt for forenklet måde at fremstille sognenes økonomi på i forhold til den løbende økonomistyring, da indtægter og omkostningsforbrug vægtes i forhold til et lineært forbrug på 25% pr. kvartal – set i forhold til budgettet, der et årsbudget-tal uden periodisering. Ovennævnte er eksempler, som aktuelt vurderes at være de mest efterspurgte funktioner blandt Kirkekasserer Vests bestyrelsesmedlemmer. At Kirkeministeriet indstifter en årlig ”Regnskabspris”, med det formål at øge interessen på området, og dermed (evt. sammen med revisionen) får udpeget og kommunikeret eksempler på gode regnskaber, der repræsenterer de informationer og indhold man gerne vil fremme (f.eks. regnskabets kommentering, opfølgning på visioner, beskrivelse af årets begivenheder, gode eksempler på bi-regnskaber, enkel fremstilling af værdipapir/legater, afrapportering på gennemførte projekter og anlægs-opgaver mm.). Nærværende høringssvar er tilgået Kirkekasserer Vests bestyrelsesmedlemmer (de deltagende sognes kasserer) samt de deltagende sognes menighedsrådsformænd. Det har, qua den korte høringsfrist her i sommerferieperioden, desværre ikke været muligt af få Kirkekasserer Vests høringssvar formelt behandlet på et bestyrelsesmøde. Hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af ovenstående, kan Kirkekasserer Vest, ved bestyrelsesformand Poul Langagergaard kontaktes på tlf. 6166 1242 eller Niels Nielsen på telefon 8733 1487. Kirkekasserer Vest Høringssvar 211 For god ordens skyld, bedes modtagelsen af nærværende høringssvar bekræftet. Med venlig hilsen Kirkekasserer Vest _____________________ ________________________ Niels Nielsen Poul Langagergaard Daglig leder Bestyrelsesformand Kirkekasserer Vest Høringssvar 212 Fagforeningen for kirke- og kulturmedarbejdere Kirkekultur.nu Toftegårdsvej 77 7000 Fredericia Telefon 2365 1378 Mail mail@kirkekultur.nu Høringssvar fra fagforeningen Kirkekultur.nu Emne: Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Kirkekultur.nu takker for lejligheden til at udtale sig. Vi har arbejdet med de to temaer og har flg. bemærkninger: TEMA 1: UDVIDELSE OG FORENKLING AF MULIGHEDEN FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF NIVEAUER OG GEOGRAFI 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra KM ved delegering af opgaver/kompetence fra MR til PU Kirkekultur.nu foreslår, at det tilføjes, at når MR opretter et permanent samarbejde og/eller uddelegerer opgaver, skal de sikre medarbejderrepræsentation på alle niveauer. 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for, at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Kirkekultur.nu foreslår, at det tilføjes, at når der nedsættes en fællesbestyrelse, skal kirkefunktionærerne i provstiet være repræsenteret. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget Ingen kommentarer. 1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Ingen kommentarer. 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Ingen kommentarer. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Kirkekultur.nu er ikke interesseret i denne forhøjelse. 1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder Kirkekultur.nu foreslår, at der i alle samarbejdskonstruktioner sikres medarbejderrepræsentation. TEMA 2: ØGET TRANSPARENS OG FLEKSIBILITET I DEN LOKALE ØKONOMISTYRING Ingen kommentarer. Kirkekultur.nu Høringssvar 213 Med venlig hilsen på vegne af Kirkekultur.nu Kirkekultur.nu Høringssvar 214 Klovborg-Tyrsting 17. august 2022 Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 1220 København K Høringssvar til Kirkeministeriet Vedrørende høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, - fremsendt d. 7. juli 2022. Vi har i Klovborg-Tyrsting menighedsråd modtaget ovennævnte forslag til lov om ændring af eksisterende lov, og vi beklager meget dels den korte høringsfrist dels perioden, som høringen strækker sig over, en sommerferie, hvor ingen af rådsmedlemmerne er hjemme og hvor læsning, drøftelse og udfærdigelse af svar derfor ikke kan udføres på ansvarlig vis. Netop fordi vi ikke er faguddannede jurister eller har en lignende uddannelse er der brug for mere tid til at sætte sig ind i høringsforslaget og gennemskue konsekvenserne for vore sognes vedkommende. Vi anmoder udtrykkeligt om forlængelse af svarfristen. Foreløbigt overblik og kritik: Ud fra et hurtigt blik på høringsforslaget forekommer det os, at ændringerne åbner for og kan være første skridt til at fremmedgøre det lokale nærdemokrati i menighedsrådet. I stedet for det lokale kendskab til et sogns historie, traditioner, opgang og nedgang, styrker og svagheder kan det medføre at magten - økonomi og selvstændige bestyrelser med eget CVR- nu flyttes over i en centraliseret struktur: enten provstiudvalg eller særskilte bestyrelser. Det ser ud, som om lovændringen har sammenhæng med et ønske om et fastere greb, d.v.s. en mere centralt styret folkekirke, hvor magten i en række tilfælde kan forskydes fra det lokale menighedsråd til det centrale provstiudvalg, forbundet med en overflytning af magt til bestyrelser, der refererer til provstiet fremfor til det lokale menighedsråd. Dette vil igen indebære en svækkelse af det lokale menighedsråd med dets nære kendskab til eget sogn, til sognets særlige styrker og særlige vanskeligheder. Dette er et endog meget væsentligt punkt, som vi betoner vil kunne reducere de enkelte sognes frie og særlige identitet, og som dermed vil tromle sognenes medlemmer. I høringen omtales ”en række forsøg”. Hvori disse forsøg grunder, og hvad de dækker over, har vi intet kendskab til. Vi er på vores side ikke blevet bedt om en redegørelse for vores menighedsråds situation, hvor der er en eksisterende kompetence og dygtighed. Det er uklart, hvor disse forsøg forholder sig til en velfungerende virkelighed i sognene. I vore sogne har vi for eksempel: samarbejde med den lokale skole, hvor menighedsrådet aflønner en diakonimedarbejder til at tage sig af de svageste elever 10 timer ugentligt, - et samarbejde mellem skolen og menighedsrådet i skolens undervisningstid; samarbejde med Klovborg-Tyrsting Menighedsråd Høringssvar 215 det lokale plejehjem om gudstjenester og frivillige; lokalt kirkeligt samarbejde med fritidsorganisationer for børn; lokale frivillige, der arbejder med herboende ukrainere. På provstiplan er der allerede nu under gældende lov samarbejde omkring diakonipræst samt personalekonsulent, hvilket funderer udmærket. Faren for, at folkekirkens hierarkiske struktur vil tromle græsrødderne på sogneniveau, er indlysende. Af positive tiltag i høringsforslaget kan ses muligheden af ansættelse af specialister, der vil kunne støtte i menighedsrådsarbejdet med deres ekspertise: HR-konsulenter og byggesagkyndige. Igen kan der dog være forhold her, vi ikke har fået gennemtænkt. Slutteligt vil vi fremhæve, at vi stadig ikke kan overskue høringsforslagets fulde konsekvenser, og vi beder derfor om udsættelse af svarfristen, så vi kan nå at foretage mere udførlige drøftelser. I en tid, hvor græsrøddernes arbejde på demokratisk niveau i stigende grad svækkes, er det ikke tilrådeligt at gennemføre beslutninger fra oven i Folkekirke og Kirkeministerium. Vi er bekendt med at en forlængelse af høringsfristen vil medføre at loven ikke vil kunne vedtages i indeværende år, hvilket vi dog ikke ser, kan anderkendes som et væsentligt argument for denne hastebehandling. Med venlig hilsen På menighedsrådet vegne, Vagn Hougaard Sørensen Formand for Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Viborg og Aarhus stifter. Kirsten Birgitte Juul Sognepræst i Klovborg-Tyrsting sogne, Viborg og Århus stifter Klovborg-Tyrsting Menighedsråd Høringssvar 216 Provst Grete Wigh-Poulsen Ejlersvej 6, 6000 Kolding Tlf. 7631 2300 / 2167 9276 Mail: gwp@km.dk www.koldingprovsti.dk Kolding d.17.aug. 2022 Til Kirkeministeriet Høring over lovændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkes økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Kolding provstiudvalg har på møde i dag behandlet de tilsendte lovforslag. Provstiudvalget bifalder, at sigtet med det lovforberedende arbejde har været en lettelse i menighedsrådenes administrative arbejde samt en forenkling af reglerne omkring samarbejder i provstierne. Vi ser det ikke mindst med muligheden for at etablere særskilte juridiske enheder ved store samarbejder og dermed muligheden for at ligne direkte til et sådant samarbejde. Som provstiudvalg i et provsti med mange samarbejdsprojekter, ser vi det som et positivt tiltag at indføre muligheden for at danne fællesbestyrelse for flere samarbejdsprojekter. Vi er enige i, at det vil fremme visse samarbejdsområder, at de kunne ligge direkte under provstiudvalget. Ligeledes vil en åbning for flere ansættelser i provstiet svare på ønsker fra menighedsrådene om, at provstiet kan yde professionel bistand f.eks. på HR-området, uden at der skal oprettes et samarbejdsprojekt med vedtægter og bestyrelse. Provstiudvalget kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag. Kolding provsti Høringssvar 217 Provst Grete Wigh-Poulsen Ejlersvej 6, 6000 Kolding Tlf. 7631 2300 / 2167 9276 Mail: gwp@km.dk www.koldingprovsti.dk Kolding provsti Høringssvar 218 Bemærkninger og synspunkter i forbindelse med høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. 1. Vi er overordnet positive overfor muligheden for, at man kan indgå forpligtende samarbejde på tværs af sognene. Vi er dog imod, at man på budgetsamråd i provstiet får mulighed for at tvinge sogne til at indgå forpligtende samarbejde. 2. Vi frygter også, at nedsættelse af bestyrelser til at varetage specifikke opgaver i provstiet vil medføre et større bureaukrati. 3. Vi frygter ligeledes, at man ved at flytte kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg/budgetsamråd, vil gøre det endnu mere besværligt – specielt i de mindre sogne – at finde nye medlemmer til menighedsrådene. Samtidig mener vi også, at ansvarligheden for, at de enkelte sogne bliver vedligeholdt på alle måder bliver mindre. 4. Vi er meget betænkelige ved at give provstiudvalget mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægs- og projektbevillinger til provstiets reserver. Vi mener ikke det vil fremme menighedsrådenes incitament til at foretage besparelser. Ovenstående udarbejdet på menighedsrådsmøde onsdag, den 3. august 2022.08.03 Kollerup-Fjerritslev Sogns Menighedsråd Kresten Jensen Formand Kollerup-Fjerritslev Menighedsråd Høringssvar 219 Kirkeministeriet km@km.dk Den 18. august 2022 Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken På vegne af provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti fremsendes hermed bemærkninger til loven. Indledningsvis vil provstiudvalget gerne udtrykke sin utilfredshed med tidspunktet for høringen. Det er meget uhensigtsmæssigt, at perioden ligger hen over sommeren, hvor provstiudvalget ikke har mulighed for at mødes. Det betyder, at det har været vanskeligt at foretage en grundig og dybdegående behandling af materialet. Overordnet kan vi konstatere, at mange af forslagene kan gøre det lettere at indgå samarbejder mellem sognene og mellem sognene og provstiudvalgene. Vi konstaterer, at der alle steder lægges op til, at samarbejderne er frivillige. Dette er meget vigtigt, da det fortsat må være en hjørnesten i folkekirkens organisering, at menighedsråd og provstiudvalg har ret til selvbestemmelse. Ved flytning af for mange opgaver til provstiudvalget og/eller samarbejder under provstiet risikerer man dog en udvanding af det lokale engagement. En centralisering af nogle af de administrative opgaver kan på den ene side lette den administrative byrde for menighedsrådene og give plads til, at de kan beskæftige sig mere med selve livet i kirken, men på den anden side kan det også betyde en ændring i hvem, der er interesseret i at deltage i menighedsrådsarbejdet. Det er vigtigt, at der ikke sker en tvungen flytning af opgaver/ansvar fra menighedsråd til provstiudvalg. Men muligheden for frivilligt samarbejde uden for mange bureaukratiske udfordringer hilses velkommen. Det gælder især emner som drift af præsteboliger, bygningstilsyn og økonomifunktion. Endvidere kan det nogle steder give mening af samle kontorfunktioner. Det er dog meget vigtigt, at der er en decentral styring af økonomi og de væsentlige funktioner i forbindelse med kirkens drift, da det fortsat må være en hjørnesten i folkekirkens organisering, at menighedsråd og provstiudvalg har ret til selvbestemmelse. Kongens Lyngby Provstiudvalg Høringssvar 220 Det foreslås, at stiftsbidraget hæves fra højst 1% til højst 2%. Dette betyder en flytning af midler fra det lokale (menighedsråd/provstiudvalg) til stiftet, hvor pengene anvendes til formål, som hverken menighedsrådene eller provstiudvalgene har direkte indflydelse på. Dermed bliver der færre midler til den lokale drift af kirkerne og deres aktiviteter, medmindre man vil hæve kirkeskatteprocenten. Dette forslag kan vi derfor ikke støtte. Ligeledes gives der mulighed for, at provstiudvalgene kan afsætte en reserve til tillægsbevillinger. Der kan siges både for og imod denne mulighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der også her er risiko for at kompetencer flyttes væk fra menighedsrådene til provstiudvalgene. Ligeledes vil provstiudvalgene i højere grad blive inddraget i den daglige drift af kirkerne. Man bør i den forbindelse evt. overveje en ændring i den måde valget af provstiudvalgsmedlemmer finder sted, således at den bliver mere inddragende end den nuværende ordning. Det er positivt, at der vil blive taget initiativer til at forenkle både budgetproces og regnskabsaflæggelse, herunder at fjerne provstiudvalgets godkendelse af menighedsrådenes regnskaber. Godkendelsen er i dag af mere formel karakter og uden reel indsigelsesmulighed og det må derfor hilses velkommen at den fjernes. Især da tilsynsforpligtelsen ikke ændres. Der lægges i forslaget op til, at det er muligt at flytte flere opgaver til samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, ligesom der lægges op til muligheden for at provstiudvalget kan bestyre reserve til tillægsbevilling, projektbevillinger, overskudslikviditet mv. Dette vil stille større krav til provstiudvalgsmedlemmerne og måske ændre på hvilke personer, der har lyst til at beskæftige sig med arbejdet i et provstiudvalg. Det vil ligeledes stille større krav til provsten som forretningsfører for provstiudvalget og medarbejdere på provstikontoret. Der vil ske en glidning af opgaver fra menighedsråd til provstiudvalg, hvilket vil ændre karakteren af menighedsrådsarbejdet. Vi håber, at disse overordnede kommentarer må blive brugt i det videre arbejde. Det havde været hensigtsmæssigt om høringsperioden havde ligget udenfor sommerferien, således at det havde været muligt at komme med et mere gennemarbejdet høringssvar. Venlig hilsen På vegne af provstiudvalget ved Kgs. Lyngby Provsti Uni Isenstein Nielsen fomand Kongens Lyngby Provstiudvalg Høringssvar 221 Det kirkelige budgetudvalg for provstierne i Københavns kommune Budgetudvalget i København Ålekistevej 91 2720 Vanløse bukbh@km.dk Formand: Karen-Marie Olesen bsformand@gmail.com Budgetprovst: Finn Vejlgaard fv@km.dk Kirkeministeriet km@km.dk Vanløse, den 16. august 2022 Budgetudvalget i København bakker op om forslag til ændringer i økonomiloven vedr. budgetudvalg. Budgetudvalget ser gerne mere smidige samarbejdsformer, større økonomisk fleksibilitet og mulighed for at tilføre ressourcer til provstiet/provstiudvalget. Med venlig hilsen Karen-Marie Olesen Formand Københavns Kommunes Budgetudvalg Høringssvar 222 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Københavns Stift (KMKBH@KM.DK) Fra: Jens Andersen (jens.andersen@ft.dk) Titel: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Sendt: 18-08-2022 21:26 Bemærkninger fra Københavns Stiftsråd vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Stiftsrådet har ikke holdt møde i høringsperioden, men rådet har tidligere drøftet de dele af økonomiloven, som har med stiftsrådets virksomhed at gøre, og rådets medlemmer har tilsluttet sig følgende bemærkninger til de udsendte udkast til lovforslag. Stiftsrådet kan støtte alle de ændringer, som er forslået. De bidrager samlet set til større fleksibilitet og bedre samarbejdsmuligheder på tværs af folkekirken. Stiftsrådet påskønner, at der med udkastet åbnes for, at det bindende stiftsbidrag kan hæves op til 2 pct. Denne ændring gør det lettere at samarbejde på stiftsniveau om fælles projekter, og det betyder, at stiftsrådet bedre kan fremme det kirkelige liv i stiftet. Stiftsrådet vil foreslå, at listen over udgifter, som kan dækkes af det bindende stiftsbidrag bliver endnu mere rummelig, end der lægges op til i udkastet. Det kunne f.eks. være ved at tilføje ”understøttelse af menighedsrådenes arbejde og kirkelige aktiviteter på tværs i stiftet” i § 23a stk. 2. Endelig vil stiftsrådet foreslå, at der bliver skabt hjemmel til at stiftsrådsformænd kan honoreres på lige fod med formænd i menighedsråd, provstiudvalg og budgetudvalg. Stiftsrådet noterer også med tilfredshed, at der skabes hjemmel til at stiftsrådet kan indgå i samarbejde med andre folkekirkelige instanser. Med venlig hilsen Jens Andersen formand Til: Alle stifter (Distributionsliste) Fra: Johanne Schilling (JOHS@km.dk) Titel: Fra KM vedr. videresendelse af høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236132) E- mailtitel: Sendt: 07-07-2022 16:32 Til alle stifter I bedes videreformidle vedlagte høringsmateriale til jeres stiftsråd, biskopper og stiftscentre. Med venlig hilsen Johanne Schilling Fuldmægtig Kirkeministeriet / Økonomikontoret Til: Alle stifter (Distributionsliste), Landsforeningen af menighedsråd (kontor@menighedsraad.dk), Provsteforeningen (abb@KM.DK), Den Danske Præsteforening (ddp@praesteforening.dk), Danmarks Kirketjenerforening (formand@kirketjener.dk), Danmarks Kordegneforening (dk@kordegn.dk), formand@kirkemusiker.dk (formand@kirkemusiker.dk), Dansk Organist og Kantor Samfund (doks@doks.dk), Forbundet af Kirke- og Københavns Stiftsråd Høringssvar 223 Kirkegårdsansatte (kontor@fakk.dk), Foreningen af Danske Kirkegårdsledere (kontor@danskekirkegaarde.dk), Provstisekretærforeningen (lopa@km.dk), Kirkekultur (mail@kirkekultur.nu), Organistforeningen (kontakt@organist.org), fdr@fdr.dk (fdr@fdr.dk), fsr@fsr.dk (fsr@fsr.dk), rr@rigsrevisionen.dk (rr@rigsrevisionen.dk), 3F (3f@3f.dk), Erhvervsministeriet (em@em.dk), Finansministeriet (fm@fm.dk), Økonomistyrelsen (oes@oes.dk), Folkekirkens Administrative Fællesskab (adf@km.dk), Løgumkloster Kirkemusikskole (LKMS@KM.DK), Sjællands Kirkemusikskole (SJKMS@KM.DK), Vestervig Kirkemusikskole (VVKMS@KM.DK), FUV (fuv@km.dk), mail@arkitektforeningen.dk (mail@arkitektforeningen.dk), djoef@djoef.dk (djoef@djoef.dk), dj@journalistforbundet.dk (dj@journalistforbundet.dk), info@kommunikationogsprog.dk (info@kommunikationogsprog.dk), ac@ac.dk (ac@ac.dk), rso@pwc.dk (rso@pwc.dk), plu@bdo.dk (plu@bdo.dk), jens.peter.rasmussen@pwc.com (jens.peter.rasmussen@pwc.com), Tommy.Christensen@pwc.com (Tommy.Christensen@pwc.com), Morten.Elbaek.jensen@pwc.com (Morten.Elbaek.jensen@pwc.com), jrs@pwc.dk (jrs@pwc.dk), kristian.k.Jensen@pwc.com (kristian.k.Jensen@pwc.com), henning.tonder.olesen@pwc.com (henning.tonder.olesen@pwc.com), Henriette Nielsen (DK) (henriette.nielsen@pwc.com), kim.vorret@pwc.com (kim.vorret@pwc.com), spn@bdo.dk (spn@bdo.dk), IUA@bdo.dk (IUA@bdo.dk), mette.juel.ousen@pwc.com (mette.juel.ousen@pwc.com), SFP@bdo.dk (SFP@bdo.dk), sus@bdo.dk (sus@bdo.dk), pbb@bdo.dk (pbb@bdo.dk), Kristina Ørbæk Larsen (klr@bdo.dk), Sabah Khan (DK) (sabah.khan@pwc.com), jesper.randall.petersen@pwc.com (jesper.randall.petersen@pwc.com), jorgen.sorensen@pwc.com (jorgen.sorensen@pwc.com), Henrik Lange (hel@rigsrevisionen.dk), erst@erst.dk (erst@erst.dk), medst@medst.dk (medst@medst.dk), Justitsministeriet (jm@jm.dk) Cc: lovkvalitetskontoret@jm.dk (lovkvalitetskontoret@jm.dk) Fra: Johanne Schilling (JOHS@km.dk) Titel: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Sendt: 07-07-2022 16:28 Til høringsparterne Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Med venlig hilsen Johanne Schilling Fuldmægtig Kirkeministeriet / Økonomikontoret Københavns Stiftsråd Høringssvar 224 Til: Jacob Øllgaard-Nicolajsen (JAO@KM.DK) Cc: Søren Abildgaard (sa@menighedsraad.dk), Hans-Henrik Nielsen (hhnie@outlook.com), Lene Horsbøl Toft (lht@menighedsraad.dk) Fra: Flemming Vium Nielsen (FVN@menighedsraad.dk) Titel: SV: Vedr. jeres høringssvar omkring reserven Sendt: 29-08-2022 12:53 Kære Jacob Udvalget har haft en grundig drøftelse af spørgsmålet om budgetsamrådets kompetence ift. fastsættelsen af en reserve til tillægsbevillinger. Vi har besluttet, at vi trækker følgende sætning tilbage fra vores høringssvar: ”Vi foreslår, at man bør kunne beslutte, at budgetsamrådet skal have besluttende kompetence alene over tillægsbevillinger” Dermed står følgende tilbage som vores holdning: ”Både beslutningen om at afsætte en reserve og reservens størrelse bør træffes på budgetsamrådet. Beslutningen bør kunne træffes på ethvert budgetsamråd i valgperioden.” Vend endelig tilbage, hvis det giver anledning til spørgsmål. Mvh Flemming Flemming Vium Nielsen Politisk chef Damvej 17-19, 8471 Sabro Tlf. 8732 2133 Mob. 6122 6782 Fra: Flemming Vium Nielsen Sendt: 29. august 2022 08:39 Til: Jacob Øllgaard-Nicolajsen <JAO@KM.DK> Emne: SV: Vedr. jeres høringssvar omkring reserven Kære Jacob Vi har det på som det første på udvalgsmødet i dag kl. 11.30. Du hører fra mig straks vi har en afklaring. Jeg fik ikke nævnt i telefonen, at det er mig, der har været pennefører på høringssvaret, og du skal endelig vende tilbage, hvis I har andre spørgsmål eller bemærkninger. Mvh Flemming Flemming Vium Nielsen Politisk chef Damvej 17-19, 8471 Sabro Tlf. 8732 2133 Mob. 6122 6782 Fra: Jacob Øllgaard-Nicolajsen <JAO@KM.DK> Sendt: 26. august 2022 14:42 Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar - Tilbagetrækning af sætning 225 Til: Flemming Vium Nielsen <FVN@menighedsraad.dk> Emne: Vedr. jeres høringssvar omkring reserven Kære Flemming Det er fint, hvis I vender retur på mandag om jeres tilgang til reserven. Gerne så tidligt som muligt, så vi kan nå at indarbejde. I er velkommen til at ringe eller skrive direkte til mig, så står jeg klar til at tage imod. Hans-Henrik eller du er selvfølgelig også velkommen til at give lyd, hvis I vil vende noget inden mødet. Med venlig hilsen Jacob Ølgaard-Nicolajsen Chefkonsulent Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar - Tilbagetrækning af sætning 226 1 Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Bilag til Landsforeningen af Menighedsråds høringssvar med bemærkninger til de enkelte forslag. Afsnit i lovbemærk- ningerne Forslag Afsnit i hørings- brev Lovforslag Opbakning Opmærksomhed 3.1 Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer og geografi 1.1 1.5 1.7 § 1, nr. 2 § 1, nr. 5 § 1, nr. 6 Det er positivt med større lokal selvbestemmelse og mindre bureaukrati Vi ingen bemærkninger til overvejelsen om at gøre det til en pligt at orientere stiftet om samarbejder, hvor provstiet indgår. Vi støtter forslaget om at også stiftsråd skal kunne indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder, da der kan være behov for, at initiativer finansieret af det bindende stiftsbidrag kan indgå i sådanne samarbejder. Forslaget om standardmodeller vil give mulighed for at undgå at udarbejde og behandle dispensationsansøgninger. Forslaget om at ophæve kravet om dispensation stiller krav om stor lokal opmærksomhed på tilsyn og habilitet. Muligheden for at indgå samarbejder uden dispensation bør også gælde for hele provstier, som omfatter flere ligningsområder. Kravene til vedtægten for samarbejder (§ 42 b., stk. 4) bør også omfatte, hvordan et menighedsråd kan træde ud af samarbejdet. Så længe stiftsrådet ikke har større indsigt i og indflydelse på stiftets samlede ressourcer, bør forholdet mellem stiftsrådet og stiftsadministrationen klarlægges f.eks. ved at stiftsadministration og stiftsråd får hvert sit CVR-nummer. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 227 2 3.2 Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse 1.2 § 1, nr. 7 § 2, nr. 5 Det er positivt at give lokal mulighed for at nedsætte færre bestyrelser. Det fremgår, at det er menighedsrådene, der kan nedsætte en fællesbestyrelse, men hvordan træffes beslutning om at nedsætte en fællesbestyrelse? I provstier, hvor der opstår fællesbestyrelser med en række indholdstunge samarbejder, er der risiko for uklarhed om den overordnede opgavefordeling mellem provstiudvalget og fællesbestyrelsen. Muligheden bør også gælde for hele provstier, som omfatter flere ligningsområder. Vi finder ikke behov for at afholde valg til fællesbestyrelsen hvert år. Det fremgår ikke, hvem der er valgbare til en fællesbestyrelse ud over de læge medlemmer. Præster i provstiet bør også kunne vælges. Reglerne om valgret og valgbarhed bør generelt overvejes, herunder at der ikke skal være valgret alene ved fremmøde til de nævnte offentlige møder og om der er behov for en bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte praktiske regler for valget. Vi er betænkelige ved at valget i store ligningsområder kan ske i budgetudvalgene. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 228 3 3.3 Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau 1.3 § 2, nr. 12 Forslaget er en logisk følge af muligheden for at delegere opgaver til provstiudvalget og gælder kun, når der er tale om en sådan delegation. Den nuværende proces for ansættelser på provstiniveau, inkl. behandling i HR- gruppen, bør fastholdes. Vi ser ikke behov for en høringsret til biskoppen. Arbejdsprocessen i HR- gruppen kan effektiviseres, så den ikke bliver en unødig barriere i ansættelsesforløbet. Der er behov for afklaring af finansieringen af sådanne samarbejder. I forbindelse med en opdatering af økonomilovens § 17g anføres, at provsten skal have mulighed for at afholde mødeudgifter i forbindelse med møder med provstiets præster. Vi forudsætter, at det skal indgå i den normale budgetproces. 3.4 Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som selvstændig juridisk enhed 1.4 § 1, nr. 1 § 1, nr. 3 § 2, nr. 1 § 2, nr. 7 § 2, nr. 8 Det er positivt, at forsøgsordningen permanentgøres, og modellen støttes. Også minimumsstørrelsen finder vi passende. Når muligheden for at bevilge midler direkte til bykirkegårdene blev afskaffet i 2000’erne skete det fordi der var opstået en praksis med, at kirkegårdene først blev tildelt midler, hvorefter menighedsrådene kunne ’dele resten’. Det er væsentligt, at kirkekasserne og de store samarbejder behandles ligeværdigt på budgetsamrådene. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 229 4 3.5 Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag 1.6 § 2, nr. 15 Vi kan ikke støtte en forhøjelse af grænsen. Forslaget falder udenfor arbejdsgruppens kommissorium. Andre forslag vedrørende stiftsrådene er ikke inddraget i arbejdet under henvisning til kommissoriet, herunder en ændret valgform. Der er behov for, at stiftsrådet får et bedre overblik over stiftets samlede ressourcer som grundlag for at fastsætte størrelsen på det bindende stiftsbidrag. Vi har tidligere fremsendt konkret forslag herom til Kirkeministeriet jfr. bilag 1. Indtil der foreligger en afklaring af stiftsrådets indflydelse og rolle i forhold til stiftsadministrationen kan man benytte de eksisterende og foreslåede muligheder for samarbejde til løsning af nye opgaver. 3.6 Krav om målsætninger i budget 2.1 § 2, nr. 7 Anvendt rigtigt er målsætninger en mulighed for at tale om økonomisk prioritering uden at bruge tal. Det kan øge muligheden for at engagere menighedsrådene i den økonomiske prioritering. Det er positivt at gøre det til et krav. Vi forudsætter, at det er en videreførelse af den nuværende form, hvor målsætningen anføres på forsiden af budgettet. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 230 5 3.7 Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger 2.2 § 2, nr. 3 § 2, nr. 4 § 2, nr. 8 Forslaget er en godt alternativ til oprettelse af puljer i provstierne. Tillægsbevillinger kan dække det samme behov som puljer og kan gøres mere gennemskueligt end en række af puljer med forskellige formål. Tillægsbevillinger kan medvirke til en mere fleksibel økonomistyring. Det er væsentligt, at det er op til menighedsrådene i det enkelte provsti om og i hvor høj grad muligheden skal benyttes. Reserven kan i praksis kun finansieres ved at reducere driftsrammerne og anlægsbevillinger til menighedsrådene samt midlerne i den nuværende 5%- reserve. Dette bør fremgå klart, når forslaget lægges frem på et budgetsamråd. Både beslutningen om at afsætte en reserve og reservens størrelse bør træffes på budgetsamrådet. Beslutningen bør kunne træffes på ethvert budgetsamråd i valgperioden. Tillægsbevillinger er et instrument til at reducere behovet for at hvert enkelt menighedsråd sparer op til særlige initiativer og uforudsete driftsomkostninger. Der bør være åbenhed om det, hvis dette er målet, og der bør arbejdes aktivt for at opbygge en høj grad af tillid til, at provstiets fælles økonomi kommer til undsætning, hvis der opstår behov. Tillægsbevillinger vil give provstiudvalget en betydelig større indflydelse på prioriteringerne i de enkelte menighedsråd end hidtil. Der bør være en stor åbenhed om, efter hvilke principper der ydes tillægsbevillinger i det enkelte provsti. Det er afgørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 231 6 processerne, så budgetsamrådets beslutning ikke opleves som en glidning af kompetence fra menighedsrådene til provstiudvalget. Vi forudsætter, at store projekter (f.eks. det anførte eksempel med et forprojekt) fortsat finansieres over det ordinære budget. Det anføres, at menighedsrådene kan beslutte at have besluttende budgetsamråd, som dermed får kompetencen til at yde tillægsbevillinger. Vi foreslår, at man bør kunne beslutte, at budgetsamrådet skal have besluttende kompetence alene over tillægsbevillinger. 3.8 Mulighed for vedtagelse af visse lokale tilpasninger, herunder gennemsigtighed vedr. projektbevillinger, til den lokale budgetproces 2.3 2.6 § 2, nr. 2 § 2, nr. 7 § 2, nr. 13 (bemyndigelse) Muligheden for projektbevillinger vil kunne reducere den uhensigtsmæssige brug af anlægsbevillinger til driftsformål, der ses eksempler på. Muligheden for en kortere og mere fleksibel budgetproces kan medføre en positiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg. Det er væsentligt, som det også anføres i rapporten, at muligheden for projektbevillinger ikke medfører en fastlåsning af en større del af menighedsrådenes driftsrammer, end der er praksis for i dag. Dette må reguleres i den lokale demokratiske praksis på budgetsamråd og ved valg til provstiudvalg. Det er væsentligt, at provstiudvalget indenfor den foreslåede mere fleksible ramme påtager sig ansvaret for at tilrettelægge en budgetproces, som er hensigtsmæssig for menighedsrådene. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 232 7 3.9 Mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægs- og projektmidler og mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler 2.4 2.5 § 2, nr. 4 (bemyndigelse) § 2, nr. 13 Det er god økonomistyring, at ikke anvendte midler tilbageføres. Muligheden for central opsparing af anlægsmidler giver mulighed for en mere effektiv likviditetsstyring. Det er væsentligt, som det også anføres i rapporten, at provstiudvalget ikke får kompetence til at aflyse et anlægsprojekt. Der kan være mange grunde til at et projekt trækker i langdrag. Angående opsparing er anlægsmidler er det væsentligt, at der i provstiudvalgene arbejdes med stor gennemsigtighed, så der opbygges tillid til, at opsparingen kommer det tiltænkte menighedsråd til gode. 3.10 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber 2.7 § 2, nr. 10 Forslaget kan medføre en positiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg. Det er positivt, at rapporten fastslår, at provstiudvalgets tilsyn udøves gennem budgetopfølgninger og revisors revisionserklæring og protokol. Og ikke gennem godkendelsen af regnskabet. Her tænkes bl.a. på provsternes og provstisekretærernes nylige ønske om dybere adgang til/indsigt i menighedsrådenes budgetter og konteringer. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 233 8 3.11 Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol mv. 2.8 § 2, nr. 11 (bemyndigelse) Der er et stort behov for en større gennemsigtighed. De anførte forslag er ukonkrete. Vi foreslår (som vi tidligere har foreslået overfor Kirkeministeriet), at følgende bliver et krav: - Offentliggørelse af sammensætningen af budgetudvalget - Offentliggørelse af konstituering i provsti- og budgetudvalg - Registrering af konstituering i provstiudvalg og budgetudvalg - Offentliggørelse af provsti- og budgetudvalgs mødeplaner - Offentliggørelse af information om provstiernes og ligningsområdets økonomi Forslagene er indsat som bilag 2. Fællesbestyrelser bør omfattes af de samme krav om offentlighed, som gælder for provstiudvalg og budgetudvalg. 3.12 Ophævelse af lov om forsøg i folkekirken § 3 Vi kan støtte, at loven ophæves. 17. august 2022 Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 234 9 Bilag 1: Lovpakken af november 2019, side 16 vedr. Samlet prioritering af stiftets ressourcer Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 235 10 Bilag 2: Lovpakken af november 2019, side 23 vedr. Gennemsigtighed omkring provstiudvalg og budgetudvalg: Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag 236 17. august 2022 Landsforeningen af Menighedsråd Damvej 17-19 8471 Sabro Tlf.: 8732 2133 CVR: 1393 7516 www.menighedsraad.dk kontor@menighedsraad.dk Kirkeministeriet km@km.dk Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Landsforeningen af Menighedsråd har i en årrække arbejdet for at styrke og fastholde menighedsrå- denes ansvar for folkekirkens lokale økonomi. Menighedsrådene er valgt af folkekirkens kirkeskattebe- talende medlemmer, og vælger et provstiudvalg, som på menighedernes vegne sikrer økonomisk prio- ritering og styring. En række af de foreslåede ændringer vil bidrage hertil. En række af forslagene berører imidlertid opgavefordelingen mellem menighedsråd og provstiudvalg, som optager menighedsrådene og lokalt kan give anledning til debat. Derfor er det et problem, at hø- ringen er sket hen over sommeren fra den 7. juli til den 18. august. Vi havde stærkt opfordret kirkemi- nisteren til at give en længere høringsperiode for at give menighedsråd og provstiudvalg reel mulighed for at drøfte forslagene på møder. Landsforeningen har følgende generelle bemærkninger til lovforslaget og til forslagets to temaer, som er anført i høringsbrevet. Vores bemærkninger til de enkelte forslag er vedlagt som bilag. Generelt til lovforslaget: Provstierne er forskellige og har meget forskellige vilkår. Derfor er princippet om fleksibilitet nødven- digt. En række af forslagene giver betydelige muligheder for menighedsrådene kan vælge at tildele provsti- udvalgene yderlige ansvar og kompetence. Det er afgørende, at der er legitimitet bag sådanne beslut- ninger og transparens i processerne. Af samme grund foreslår vi en ændring af valgformen til provstiudvalg. Det vil være en væsentlig for- udsætning for at sikre et velfungerende samtaledemokrati på provstiniveau. Vi går ud fra som anført, at ændring af valgformen til valg af provstiudvalg og stiftsråd tages op i forbindelse med den varslede revision af menighedsrådsloven. Vi har også noteret os en forventning om, at de positive erfaringer fra de forsøg, som i henhold til lov om forsøg i folkekirken er gennemført vedrørende fleksibilitet i menig- hedsrådets organisering af arbejdet (forsøgsramme 7) vil indgå i en bredere revision af menigheds- rådsloven, som vi har udtrykt ønske om. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar 237 2/3 Vi havde gerne set, at også Landsforeningens forslag om styrke stiftsrådenes indsigt i stiftets samlede ressourcer som grundlag for fastsættelsen af det bindende stiftsbidrag var blevet imødekommet. Vedrørende udmøntningen må vi som ved tidligere lejligheder gøre gældende, at der – som anerkendt af Kirkeministeriet - ikke er tale om et over-/underordnelsesforhold mellem Kirkeministeriet på den ene side og menighedsråd og provstiudvalg på den anden, og at sidstnævnte derfor retteligt ikke kan regu- leres ved anvendelse af cirkulærer. Vi noterer os en fortsat anvendelse af begrebet stiftsøvrighed i situationer, hvor betydningen i praksis er stiftsadministrationen. Det har hidtil været vores forståelse med Kirkeministeriet, at begrebet stifts- øvrighed skal skrives ud af lovgivningen, når der er anledning til det. Der er under alle omstændighe- der behov for en begrebsafklaring. Det er positivt med permanent lovgivning frem for forsøg. Vi kan støtte, at forsøgsloven ophæves. Generelt til tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af ni- veauer og geografi En række af forslagene vil give nye muligheder for frugtbart samarbejde især mellem menighedsråd og provstiudvalg. Det er positivt med en udvidet fleksibilitet, som i højere grad vil imødekomme den store forskellighed i provstiernes vilkår. Der er tale om muligheder, som man lokalt skal afgøre, om man vil benytte. Det er afgørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i processerne, så også et evt. mindretal blandt menig- hedsrådene bliver hørt og inkluderet. Der er behov for tydelig skelnen mellem henholdsvis flytning og delegation af kompetence. I en række af forslagene er der tale om delegation, men f.eks. muligheden for at give tillægsbevillinger på driften reelt er en flytning af kompetence fra menighedsrådet til provstiudvalget, fordi provstiudvalget får kom- petence over midler, som menighedsrådet hidtil har haft kompetence over. Mulighederne skal følge op på forsøgene og angiveligt reducere behovet for dispensationer fra Kirke- ministeriet. For at kunne vurdere behovet og potentialet savnes overblik over hidtil udstedte dispensa- tioner. Det er i HR-gruppen aftalt at foretage en evaluering af givne dispensationer. I udmøntningen af forslagene lokalt må der rettes betydelig opmærksomhed på tilsyn, habilitet og provstens rolle som provstiudvalgsmedlem, forretningsfører og daglig leder. Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar 238 3/3 Generelt til tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Det er væsentligt med en øget transparens, især vedr. budgetudvalgene. Det styrker legitimitet og det bidrager til menighedsrådenes engagement i den lokale økonomiske prioritering og kirkeskatteniveau. Det er positivt, at de rejste forslag vil give større lokal fleksibilitet i økonomistyringen. Vi noterer os positivt, at forslagene ikke reducerer menighedsrådenes selvstændige beslutningskom- petence indenfor den udmeldte driftsramme og den givne anlægsbevilling. For en række af forslagene er det afgørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i processerne. Forslagene vil øge behovet for lokalt tilpasset vejledning og rådgivning af menighedsrådene, da der i mindre grad kan henvises til det landsdækkende regelsæt. Flere af forslagene bygger på den præmis, at provstiet er den økonomiske grundenhed i folkekirken, og at kirkeskattemidlerne er fælles midler i provstiet/ligningsområdet indtil de er fordelt til menigheds- rådene. En præmis, som vi tilslutter os. Denne forståelse er udbredt i forskellig grad i de enkelte provstier og i nogle provstier kan der være behov for at fremme dialogen herom. Vores bemærkninger til de enkelte forslag fremgår af vedlagte bilag. Med venlig hilsen Søren Abildgaard Bilag: Bemærkninger til de enkelte forslag Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar 239 Langå-Øksendrup- Svindinge Menighedsråd Rygårdsvej 7, Langå, 5874 Hesselager 16-08.2022. Til Kirkeministeriet. Fra Langå, Øksendrup, Svindinge sognes menighedsråd. Høringssvar til Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Vi har kortvarigt drøftet de udsendte lovforslag og kommentarer. Generelt synes der at være mange gode fornyelser der kan give mange forfriskende muligheder i menighedsrådenes arbejde. Men som et lille landsogn, føler vi en vis frygt for at blive overtromlet af de større bysogn i vores provsti og stift. Der synes at være en god bremse i dette lovforslag, men det er alligevel den overvejende følelse i menighedsrådet. P.g.a. tidsfristen og sommerferie m.m. har vi ikke mulighed for en mere dybtgående kommentar nu. Venlig hilsen Jes Drost Nissen, formand for menighedsrådet Langå-Øksendrup-Svindinge Menighedsråd Høringssvar 240 Bemærkninger fra Lindevang Sogns menighedsråd. Frederiksberg Provsti, Københavns Stift, vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Menighedsrådet har ikke holdt møde i høringsperioden, og har kun kunnet læse, hvad der er udsendt fra Kirkeministeriet. Derfor er rådet blevet hørt pr. mail. Menighedsrådet kan støtte alle de ændringer, som foreslås. De bidrager samlet set til større fleksibilitet og kan være med til at skabe samarbejdsmuligheder på tværs af folkekirken. Menighedsrådet påskønner særligt, at der i udkastet åbnes for, at det bindende stiftsbidrag kan hæves op til 2 pct. Denne ændring øger vores muligheder for at samarbejde sognene imellem med stiftet. I dag er det nødvendigt at have fælles projekter på stiftsniveau, hvis man skal sikre og fremme kirkens liv og vækst fremover. Derfor kunne det også gøres mere tydeligt i lovteksten, at det øgede bidrag der dækkes af det bindende stiftsbidrag, blev mere åbent, end det der lægges op til i udkastet. Menighedsrådet har noteret, at Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer ikke går ind for at øge stiftsbidraget. På det område er vi meget uenige med Landsforeningen. Med venlig hilsen Menighedsrådet for Lindevang Sogns Ved /Ingeborg Ilkjær Formand Lindevang Menighedsråd Høringssvar 241 Kirkeministeriet Dato: 18. august 2022 Økonomikontoret Aktnr.: 2008794 Att. Johanne Schilling Sagsbehandler: lekra Sendt med e-post. Stiftsøvrigheden Høringssvar fra Lolland-Falsters Stift, inkl. AdF, til forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Svar til Tema I om udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi: Helt overordnet bifalder vi, at der skabes mulighed for nemmere tilgang til samarbejder på tværs af folkekirkens parter. Generelt finder vi også, at det er en god idé at øge mulighederne for samarbejde mellem menighedsråd m.fl. på administrative områder, hvor vi kan se, at kravene til specialiserede kompetencer er stigende. Vi vil dog gøre opmærksom på, at når disse samarbejder etableres på områder, hvor stiftsadministrationerne i dag har kompetencen, som f.eks. området for HR- rådgivning, så vil etablering af samarbejder på provstiniveau, der bevirker ansættelse af flere/nye konsulenter, gøre det mere komplekst at fastholde en fælles og ensartet rådgivning på tværs af landet. I forvejen bruger stifterne ressourcer på løbende koordinering og opkvalificering af medarbejdere med specialistkompetencer, og med en mere udbredt ansættelsesgrad i provstierne vil det skabe et yderligere behov for koordinering af rådgivningens indhold mellem stiftsadministration og de etablerede samarbejder. Det vil øge udgiftspresset i folkekirken generelt, udover de øgede udgifter til aflønning af nye medarbejdere, typisk i provstierne. Vi ser også en fare for en yderligere skævvridning på tværs af landet, bundet i de økonomiske vilkår. Intentionen om at give muligheder, der passer til de lokale behov, vil mere realistisk handle om, hvor den lokale økonomi tillader nye ansættelser, og dermed blot øge forskellen i hvad ressourcestærke provstier kan formå ift. mindre ressourcestærke provstier. Der lægges i forslaget op til, at provstierne skal høre biskoppen inden ansættelse af konsulenter m.v. (og efterfølgende orientere HR-gruppen). Vi foreslår i stedet, at oprettelse af personalekonsulentstillinger og nye typer stillinger i provstierne skal godkendes af biskoppen, der har ansvaret for og tilsynet med helheden i stiftet. Herved sikres, at menighedsråd, provstier og stift får en dialog om en hensigtsmæssig stillingsstrukturudvikling i provstierne enkeltvis og i provstierne samlet set og i stiftet. Det ser vi ikke på samme måde sikret ved den foreslåede model. Den dispensationsmulighed der i dag er for at ansætte personalekonsulenter, foreslår vi under alle omstændigheder overdraget fra Kirkeministeriet til stifterne. Det vil lette sagsbehandlingen i Kirkeministeriet og desuden har stifterne kendskab til de lokale forhold og behov. Forinden ansøgning skal en påtænkt ansættelse fortsat først godkendes på et budgetsamråd. Lolland-Falster Stift & AdF Høringssvar 242 Svar til Tema II om øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring: Det er positivt, at der foreslås en styrkelse af transparens og fleksibilitet i budgetproceduren gennem budgetmålsætninger, mulighed for etablering af reserver til tillægsbevillinger, indførelse af projektbevillinger, samt tilbageførsel af mindre forbrug på provstiudvalgskassen m.m. Styrkelsen af fleksibiliteten komplicerer samtidig stiftsøvrighedens tilsyn med regnskaberne, herunder hvis der opstår konflikter lokalt om reservernes størrelse. I den forbindelse kan det være ønskeligt med vejledende retningslinjer. Med venlig hilsen Marianne Gaarden Biskop over Lolland-Falsters Stift Lolland-Falster Stift & AdF Høringssvar 243 Kirkeministeriet Dato: 18. august 2022 Økonomikontoret Dok.nr.: 2009657 Att. Johanne Schilling Sagsbehandler: lekra Sendt med e-post Stiftsrådet Høringssvar fra Lolland-Falsters Stiftsråd til forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Svar til Tema I om udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi: Pkt. 1.1: Overordnet set kan stiftsrådet tilslutte sig forslaget. Der kan overvejes en overgangsbestemmelse eller i hvert fald en tydeliggørelse i lovteksten af, at eksisterende samarbejde ikke berøres af de nye muligheder, men kan fortsætte uhindret. OBS: Der må være en fejl i ordlyden i høringsbrevet, i øverste bullet på side 3 om delegering af opgaver uden dispensation fra Kirkeministeriet. Her må ”Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.v.” retteligt skulle udskiftes med ”Fælles administration, herunder personregistrering, regnskabsopgaver m.v.”, for at det stemmer overens med indholdet i § 42 c om delegering af opgaver og kompetencer. Samme fejl går igen på side 16 i lovforslagets bemærkninger, i den nederst række bullets. På side 58 i lovforslaget, under Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, står således om § 42 c: Forslaget skal ses i sammenhæng med den nye § 42 b, hvorefter delegationsmuligheden gælder de samme fastsatte områder undtagen fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. og der henvises til beskrivelsen af § 42 b, stk. 1 jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Pkt. 1.2: Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget. Pkt. 1.3: Dette forslag undlader stiftsrådet at besvare, da der er divergerende holdninger blandt stiftsrådet medlemmer. Pkt. 1.4: Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget, som giver større gennemsigtighed. Pkt. 1.5: Stiftsrådet finder, at samarbejder skal fremmes og ikke kræve dispensation fra Kirkeministeriet. Samarbejder bør være en ubetinget ret, hvor samarbejdsaftaler kan sendes til orientering til Kirkeministeriet. Det bør hjemles direkte i loven. Det bør ligeledes ikke være en betingelse at anvende de foreslåede skabeloner. Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar 244 Pkt. 1.6: Stiftsrådet er imod forslaget, da så mange af ligningsmidlerne som muligt skal komme menighedsrådene til gode. Midlerne skal være der, hvor det er muligt at fremme kirkelivet og det er i menighedsrådet. Stiftsrådet er også imod, at diæter og befordringsgodtgørelse skal afholdes af det bindende stiftsbidrag. Finansieringen bør i stedet ske fra fællesfonden. Samtidig ønsker stiftsrådet, at adgangen til diæter og befordringsgodtgørelse udvides til også at gælde medlemmer i underudvalg (og ikke kun de mellemkirkelige stiftsudvalg). Pkt. 1.7: Stiftsrådet kan støtte indførelsen af standardmodeller, men det skal være som vejledende redskaber, der ikke indskrænker kirkemyndighedernes mulighed for samarbejde. Modellerne må ikke begrænse muligheden for lokalt at indrette sig hensigtsmæssigt. Derudover skal Kirkeministeriets (lange) sagsbehandlingstid også tages i betragtning. Svar til Tema II om øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring: Pkt. 2.1: Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget. Pkt. 2.2: Stiftsrådet ønsker at bevare 5 %-midlerne under deres nuværende form og administration. Men derudover støttes muligheden for, at budgetsamrådet på årligt møde kan afsætte reserver udover 5 %-midlerne. Pkt. 2.3: Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget. Pkt. 2.4: Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget. Pkt. 2.5: Som mulighederne for investering er i dag, så giver det for nuværende ikke rigtig mening. Det er dog fint at have muligheden og på sigt vil det måske give værdi. Dermed kan stiftsrådet tilslutte sig forslaget. Pkt. 2.6: Stiftsrådet er tilfredse med den nuværende budgetprocesmodel, men hvis der skal ske en ændring, så bør datoen for kommunernes fastsættelse af udskrivningsgrundlag medtænkes således, at grundlaget er offentliggjort før fristen for aflevering. Muligheden for at undlade aflevering af foreløbigt budget vurderes ikke vigtig. Det er fornuftigt, at det er provstiudvalget, der kan vælge at fastsætte en eventuel alternativ budgetproces, efter inddragelse af menighedsrådene. Pkt. 2.7: Det vil være godt med en fremrykning af offentliggørelsen af regnskaberne, for at skabe overblik hurtigere. Til gengæld finder stiftsrådet, at forslaget om at ophæve tilsynsmyndighedernes godkendelse af kvartalsrapporter- og regnskaber ikke giver nogen reel værdi, idet tilsynet fortsat skal varetages. Pkt. 2.8: Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget. Stiftsrådet anerkender, at Kirkeministeriet og den nedsatte arbejdsgruppe har lagt et stort arbejde i forslaget. Der er tale om væsentlige lovændringer i et omfattende og grundigt beskrevet materiale. Derfor er det urimeligt at give så kort en høringsfrist hen over en ferieperiode. Det må være muligt for Kirkeministeriet at planlægge et sådan arbejde mere hensigtsmæssigt, så høringsberettigede får rimelige arbejdsvilkår i så vigtigt et arbejde. Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar 245 På vegne af Lolland-Falsters Stiftsråd Susanne Møller Stiftsrådsformand Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar 246 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Niels (niels@kirkekasserervest.dk), Annette (a.jonassen@hotmail.com) Fra: Helen Rosager (helen.rosager@gmail.com) Titel: Høringssvar - Lovforslag Sendt: 18-08-2022 18:35 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Den 18. august 2022 Høringssvar fra Lyngby Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken. Lyngby Sogn vil hermed komme med bemærkninger til lovforslagets punkt 1.4, Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder: Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning. Med venlig hilsen På menighedsrådets vegne Helen Rosager Menighedsrådsformand Lyngby Sogn 8220 Brabrand Lyngby Sogn Menighedsråd Høringssvar 247 Lyngby Sogn Menighedsråd Høringssvar 248 Mandag d. 15. august 2022 Høringssvar fra Løsning og Korning menighedsråd til ændring af lovene om menighedsråd, folkekirkens økonomi og forsøg i folkekirken Menighedsrådene i Løsning og Korning pastorat ønsker med dette høringssvar at bakke op om det høringssvar, som er indsendt fra Hedensted Provstiudvalg lørdag d. 13. august 2022. Vi kan som menighedsråd i Hedensted Provsti tilslutte os den udlægning og de indvendinger, som provstiudvalget giver udtryk for i deres høringssvar og vi har derfor ikke noget at tilføje. På vegne af Løsning og Korning Menighedsråd Jacob Honoré Broberg Formand for Løsning Menighedsråd Tlf: 26 85 16 84 Fridtjof Stidsen Formand for Korning Menighedsråd Tlf: 75 67 35 51 Løsning og Korning menighedsråd • Vestergade 42A • 8723 Løsning Tlf. 75 79 00 14 • lkkirker.dk Løsning og Korning Menighedsråd Høringssvar 249 Maribo Domprovsti Maribo, den 15. august 2022 Provstiudvalget Domprovstegården Klostergade 35 4930 Maribo Tlf.: 54 78 06 86 · · e-post: maribo.domprovsti@km.dk Tlf. 30 24 97 80 Domprovst Anne Reiter . . email: abre@km.dk – fredag er fridag Til kirkeministeriet km@km.dk Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Bemærkning til § 42 c. I selve lovforslaget nævnes ”Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m.” ikke. På side 16 fremgår det, at arbejdsgruppen foreslår at fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. bliver en del af de opgaver der kan delegeres til provstiudvalget. I følgebrevet til høringsmaterialet på side 3 fremgår det at fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. er en del af forslaget. Personaleadministration er en opgave som det kan være udfordrende for menighedsrådene at løfte fagligt. Det er derfor en rigtig god ide, at den opgave er omfattet af § 42 c, og vi anbefaler, at det kommer med i loven. Bemærkning til forhøjelse af stiftsbidraget Provstiudvalget finder det ikke nødvendigt at hæve det maksimale stiftsbidrag til 2%. En forhøjelse af det maksimale stiftsbidraget flytter penge fra de lokale kirkekasser. Derved reduceres de penge der er til at det kirkelige liv på det lokale niveau. Bemærkning til mulighed for ansættelse af specialiserede konsulenter. Under 3.3.3 på side 26 fremgår det, at der skal søges godkendelse af oprettelse af stillinger som ikke er omfattet af de overenskomstmæssige organisationsaftaler. I Maribo Domprovsti deltager vi i Forsøgsramme 5 vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele eller dele af bygningsadministrationen og –vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen) og finansieringen heraf placeres i provstiudvalget. Provstiudvalget har i forsøgsperioden ansvar for pasning af 7 kirker med tilhørende bygninger på kirkegården (kapel, graverbygning, maskinhus m.m.) og 5 præstegårde. Der har været behov for at ansætte en person til varetagelse af opgaven. Det er ikke et fuldtidsjob. Der er ingen fast arbejdstid. Det kræver, at den ansatte har mulighed for at have kontakt med arkitekter og diverse håndværkere når de har arbejdstid både telefonisk og ved tilstedeværelse ved de bygninger vi har ansvar for. Den ansatte skal have stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid. Samtidig er det en vigtig for løsning af opgaven, at den person der er ansat, har en faglig viden og erfaring med lignende opgaver. Vores første ansatte var selvstændig murer med et større firma, vores nuværende ansatte er partner i arkitektfirma. Blot for at gøre opmærksom på, at ansættelse af en person med specialiserede kompetencer ikke nødvendigvis passer ind i en organisationsaftale. Maribo Domprovsti Provstiudvalg Høringssvar 250 Maribo Domprovsti – side 2 af 2 Bemærkning i øvrigt I Lolland-Falster stift ligger Domkirken i Maribo Domprovsti i Lolland kommune. Domkirken betyder ekstra udgifter til arrangementer der afholdes på vegne af hele stiftet. Nogle udgifter kan direkte henføres til disse aktiviteter, andre udgifter kan det være vanskeligt direkte at henføre. Maribo Domprovsti er det af stiftes provstier der har færrest indbyggere og medlemmer af folkekirken. Lige som Lolland kommune har færre indbyggere end Guldborgsund kommune. Derfor foreslår vi, at der åbnes en mulighed for, at der kan overføres økonomiske midler til dækning af domkirkeudgifterne mellem provstierne. Med venlig hilsen Maribo Domprovstiudvalg Susanne Nielsen Formand Maribo Domprovsti Provstiudvalg Høringssvar 251 Marie Magdalene Koeds Sognes Menighedsråd Høringssvar 252 Brevdato 10-08-2022 Afsender LS - Ledelsessekretariatet (LS@medst.dk) Modtagere Johanne Schilling (Sagsbehandler - Sag, KM Økonomi og sekretariat) Akttitel Fra MEDST - høringssvar Identifikationsnummer 239911 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter SV Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2. 236126) Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar 253 Til: Johanne Schilling (JOHS@km.dk) Fra: LS - Ledelsessekretariatet (LS@medst.dk) Titel: SV: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken E-mailtitel: SV: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126) Sendt: 10-08-2022 10:33 Kære Johanne Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Christoffer Thomsen Ledelsessekretær Ledelsessekretariatet chtho@medst.dk Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Landgreven 4, 1301 København K www.medst.dk Fra: Johanne Schilling <JOHS@km.dk> Sendt: 7. juli 2022 16:29 Til: Fyens Stift <KMFYN@KM.DK>; Haderslev Stift <KMHAD@KM.DK>; Helsingør Stift <KMHEL@KM.DK>; Københavns Stift <KMKBH@KM.DK>; Lolland-Falsters Stift <LFSTIFT@KM.DK>; Ribe Stift <KMRIB@KM.DK>; Roskilde Stift <KMROS@KM.DK>; Viborg Stift <KMVIB@KM.DK>; Aalborg Stift <KMAAL@KM.DK>; Aarhus Stift <KMAAR@KM.DK>; Landsforeningen af menighedsråd <kontor@menighedsraad.dk>; Provsteforeningen <abb@KM.DK>; Den Danske Præsteforening <ddp@praesteforening.dk>; Danmarks Kirketjenerforening <formand@kirketjener.dk>; Danmarks Kordegneforening <dk@kordegn.dk>; formand@kirkemusiker.dk; Dansk Organist og Kantor Samfund <doks@doks.dk>; Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte <kontor@fakk.dk>; Foreningen af Danske Kirkegårdsledere <kontor@danskekirkegaarde.dk>; Provstisekretærforeningen <lopa@km.dk>; Kirkekultur <mail@kirkekultur.nu>; Organistforeningen <kontakt@organist.org>; fdr@fdr.dk; fsr@fsr.dk; rr@rigsrevisionen.dk; Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <em@em.dk>; Finansministeriets postkasse <fm@fm.dk>; Økonomistyrelsen <oes@oes.dk>; Folkekirkens Administrative Fællesskab <adf@km.dk>; Løgumkloster Kirkemusikskole <LKMS@KM.DK>; Sjællands Kirkemusikskole <SJKMS@KM.DK>; Vestervig Kirkemusikskole <VVKMS@KM.DK>; FUV <fuv@km.dk>; mail@arkitektforeningen.dk; djoef@djoef.dk; dj@journalistforbundet.dk; info@kommunikationogsprog.dk; ac@ac.dk; rso@pwc.dk; plu@bdo.dk; jens.peter.rasmussen@pwc.com; Tommy.Christensen@pwc.com; Morten.Elbaek.jensen@pwc.com; jrs@pwc.dk; kristian.k.Jensen@pwc.com; henning.tonder.olesen@pwc.com; Henriette Nielsen (DK) <henriette.nielsen@pwc.com>; kim.vorret@pwc.com; spn@bdo.dk; IUA@bdo.dk; mette.juel.ousen@pwc.com; SFP@bdo.dk; sus@bdo.dk; pbb@bdo.dk; Kristina Ørbæk Larsen <klr@bdo.dk>; Sabah Khan (DK) <sabah.khan@pwc.com>; jesper.randall.petersen@pwc.com; jorgen.sorensen@pwc.com; Henrik Lange <hel@rigsrevisionen.dk>; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <medst@medst.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk> Cc: £Lovkvalitetskontoret (951s08) <Lovkvalitetskontoret@jm.dk> Emne: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om -- AKT 239911 -- BILAG 1 -- [ SV Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om me… -- Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar 254 folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126) Til høringsparterne Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Med venlig hilsen Johanne Schilling Fuldmægtig Kirkeministeriet / Økonomikontoret Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar 255 Høringssvar ifb. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken – akt nr.: 236089 Viby, den 18. august 2022 Mesinge-Viby Menighedsråd vil gerne bakke op om arbejdsgruppens forslag til ændringer af lov om menighedsråd og folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Vi synes, at der er arbejdet godt med forslagene og håber, at arbejdet munder ud i et nyt lovforslag. Her er et eksempel fra vores eget sogneliv: Vi har gennem ca. 15 år haft et sognesamarbejde med 3 menighedsråd, 4-5 præster og 6 kirker. Vi har f.eks en fælles personalekonsulent og samtidig beholdt vores kontaktperson i menighedsrådet og her er det forskelligt, hvordan de 3 menighedsråd har deres snitflader i forhold til personalekonsulenten; men det fungerer virkelig godt – både i forhold til kirkens personale og som sparring til den interne kontaktperson. Mesinge-Viby Menighedsråd kan derfor kun anbefale en forenklet praksis i forhold til samarbejder på tværs af sogne/provstier og en forenklet praksis omkring økonomien i folkekirken. Det kan medvirke til, at flere sogne får lyst til at samarbejde og få glæde af den synergieffekt et sådan samarbejde kan give. Herudover ville en forenkling af regler og transparens i folkekirkens økonomi måske også medvirke til en øget rekruttering til valg af menighedsråd, som er med til at sikre demokratiet i folke-kirken. Venlig hilsen P.M.V. Jette Dirksen, Formand Mesinge-Viby Menighedsråd. Mesinge-Viby Menighedsråd Høringssvar 256 Nykøbing Mors, den 18-08-2022 Provst Mette Moesgaard Jørgensen, Kirkegade 2,1., 7900 Nykøbing Mors 97 72 20 30 / 23 41 14 84 - E-mail Morsoe.provsti@km.dk / MEMJ@km.DK Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Morsø Provstiudvalg har behandlet ovenstående lovforslag på sit ordinære møde den 18.august 2022. I Morsø Provsti er der ca. 16.500 medlemmer, 33 kirker, 32 sogne og 23 kirkekasser. Provstiudvalget kan som udgangspunkt tilslutte sig lovforslaget, da vi mener det giver mere tidssvarende og fleksible rammer for kirkelivet i sogn, provsti og stift. De sidste år har menighedsrådene fået både større og mere krævende opgaver. Menighedsrådene oplever, at kravene til forvaltning og administration bliver større og mere omfattende/komplicerede. Det enkelte menighedsrådsmedlem må afsætte mere tid til arbejdet, da det forventes, at man udover eget menighedsråd, også at deltage i fælles menighedsrådsmøder i pastoratet, bestyrelsesarbejde for div. samarbejdsaftaler mellem sogne og pastorater samt møder og udvalgsarbejde i provsti og stift. I Provstiudvalget oplever vi, at vi får stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder på fælles løsninger og at Provstiudvalget tager ansvaret og har ressourcerne til at løfte opgaverne. Udvalgsarbejdet samt efterfølgende lovforslag ser vi som et skridt på vejen mod bedre arbejdsbetingelser for menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer. Samtidig understreger vi, at beslutningskompetencen, til at indgå i et samarbejde, er hos det enkelte menighedsråd. Vi hilser velkommen, at samarbejdet kan foregå på tværs af provstier og med Stiftsrådet, samt at Stiftsrådet kan indgå i samarbejde med andre folkekirkelige myndigheder og har mulighed for, lokalt, at hæve Stiftsbidraget med op til 2%. Ligeledes ser vi en fordel (og større gennemsigtighed i); at • samarbejde i pastorater som udgangspunkt er tilladt • der åbnes for smidigere beslutningsproces i pastorater • menighedsråd og provstiudvalg i et provsti kan nedsætte en bestyrelse der varetager flere slags samarbejde, så man har mulighed for at have færre bestyrelser. • udgifter for provstiudvalgskassen beskrives. Herunder f.eks. at • der gives mulighed for at etablere en reserve i PUKassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret • samt mulighed for at tilbageføre mindreforbrug fra afsluttede anlægs- og projektbevillinger til provstiets reserve • muligheden for at ansætte kvalificerede medarbejdere på provstiniveau Med venlig hilsen Morsø Provstiudvalg v. Mette Moesgaard Jørgensen Morsø Provstiudvalg Høringssvar 257 Kirkekontoret Møllevangs Allé 49 - 8210 Århus V. - Tlf. 8615 8154 - www.moellevangskirken.dk moellevang.sogn@km.dk - Kontortid mandag til fredag kl. 10 - 13, torsdag tillige kl. 15 - 17 Til Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 18. juli 2022 Høringssvar vedrørende ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Møllevangskirkens menighedsråd skal takke for muligheden for at afgive høringssvar. Samtidig vil vi gerne fremføre, at den korte svarfrist sammenholdt med, at det er udsendt i sommerferieperioden er uheldigt. Det har været mellem to møder, hvorfor brevet er godkendt af menighedsrådet pr. E-mail. Det er ikke optimalt. Møllevangskirken har selv deltaget i samarbejder omkring fælles administration (bogføringskontor) samt fælles præstegårds-administration. Vi er glade for begge samarbejder og mener, den slags samarbejde er nød til at frigøre kræfter til andre områder af menighedsrådsarbejdet, herunder arbejdet for kirkens liv og vækst. Det er derfor med glæde, vi ser, at forslaget lægger op til, at det stadig skal være muligt at samarbejde bl.a. om de områder af administration. Vi tror også, at det ville føles som en forenkling, at den slags samarbejde ifølge forslaget ikke længere skal godkendes i kirkeministeriet. Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning. Omkring samarbejder om præstegårds-administration mener vi, det bør overvejes, hvorvidt alt hvad vedrører præsteboliger med fordel kunne overdrages til et samarbejde (altså også forsikringer, rengøring af tjeneste lige lokaler, tv-pakker osv.). Vi finder, at det dels vil give en større ensartet standard, samt dels vil skabe en større armslængde mellem præst og menighedsråd ift. standard af ydelser. En armslængde vi finder godt for samarbejdet. I forslaget lægges der op til, at menighedsrådet fremover skal skrive visioner ind i det endelige budget. Det har menighedsrådene i vores provsti længe gjort, og vi finder, at det er helt rigtig, både for at skabe gennemsigtighed i kirkens økonomi, og som målbar parameter for menighedsrådet ift. at have opfyldt målene. Muligheden i forslaget om at kunne lave en samlet bestyrelse for flere samarbejder finder vi godt. Der vil være samarbejder, hvor det er oplagt, og andre hvor det ikke er, men muligheden er god at have. På Møllevangskirkens menighedsråds vegne Peter Rask Michael Pedersen Formand Næstformand Møllevangenskirkens Menighedsråd Høringssvar 258 Mørke Menighedsråd Mørke 15-08-2022 Vedrørende: Høringssvar i forbindelse med forslag til ændring af den lokale økonomistyring. Vi har i Mørke Menighedsråd modtaget skrivelsen ”Forslag til ændring af den lokale økonomistyring” fra Landsforeningen Af Menighedsråd til høring i menighedsrådet. Forslaget er modtaget i menighedsrådet i forbindelse med indkaldelse til Landsforeningens årsmøde på Nyborg Strand 10. til 12. juni 2022. Forslaget er i høring i menighedsrådene i Danmark, med en deadline den 18-08-2022. I Mørke menighedsråd ser vi os nødsaget til at protestere over denne forcerede høringsproces hen over sommeren, hvor alle medlemmer af rådet er på ferie. Det vil sige at vi som menighedsråd ikke får den nødvendige tid til at debattere disse vigtige og meget afgørende forslag, som i fremtiden kan få vidtgående konsekvenser for den måde, som menighedsrådet i fremtiden har mulighed for at arbejde med den lokale økonomistyring på. Ad. Mulighed for at afsætte en reserve til tillægsbevillingerne. Som situationen er i dag, så fungerer ordningen med 5% midlerne efter Mørke Menighedsråd godt, som en meget fleksibel ordning. I Mørke Menighedsråd ser vi det som en øget centralisering af den økonomiske styring fra provstiet, til skade for det lokale demokrati. Altså en glidning af kompetencen fra det lokale menighedsråd til provstiet. I Mørke mener vi at den nuværende ordning fungerer godt, dog kunne det som nævnt I forslaget være en god ide, hvis midlerne kunne anvendes mere bredt. Ad. Mulighed for at provstiudvalget kan yde projektbevillinger inden for driftsrammen. I Mørke Menighedsråd mener vi at der er en fare for at disse projektbevillinger, kan gå ind og inddrage midler som i dag allerede er frie. Det at der kan laves en opsparing af ubrugte anlægsmidler, støtter vi i Mørke, men da midlerne allerede er givet til det lokale menighedsråd, mener vi at det er menighedsrådskasserne der skal have kontrollen over disse midler og ikke i provstiets kassen. Dette vil efter vores mening give en øget økonomisk fleksibilitet og midlerne bliver i det lokale sogn. Ad. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg. I Mørke menighedsråd mener vi at dette forslag vil give både menighedsrådet og provstiudvalget en øget grad af selvbestemmelse, men det kræver et velfungerende lokalt demokrati. Mørke Menighedsråd Høringssvar 259 Ad. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for hvert samarbejdsinitiativ har sin egen bestyrelse. Umiddelbart synes vi i Mørke at dette virker som en god mulighed for at styrke samarbejdet imellem sognene og provstiet. Det kan dog give udfordringer for provstier med mange sogne, at der er en begrænsning på antallet af medlemmer i fællesbestyrelsen på 5. Vi tænker at små sogne hurtig kan komme til at trække det korte strå i den sammenhæng og at der så alligevel bliver en centraliseret styring fra provstiet, til skade for nærdemokratiet. Ad. Større mulighed for ansættelse af specialister i provstiet. I Mørke mener vi at det er fint med at der bliver lovhjemmel til muligheden for at kunne ansætte specialister i provstiet. Det er naturligvis MEGET vigtigt at der kigges på økonomi, så ansættelser kan foregå INDEN for provstiets økonomisk ramme, så at de enkelte sogne ikke kommer til at lide økonomisk på grund af eventuelle ansættelser i provstiet. Vi mener i Mørke at der HVER gang en eventuel ansættelse i provstiet kan komme på tale, at der bliver vurderet på Cost/Benifit og om det måske var bedre at bruge konsulenter i en tidsbegrænset periode. Ad. Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler direkte fra provstiet. I Mørke mener vi at denne mulighed er god, hvis der er større, samarbejder blandt sognene i provstiet. Ad. Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces. I Mørke menighedsråd mener vi at en kortere og mere fleksibel proces, både med hensyn til budget og regnskab, er en god ting og derfor er vi positive for dette punkt. Ad. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %. I Mørke menighedsråd er vi direkte imod en fordobling af stiftsbidraget og vi mener at de penge der betales, i kirkeskat i de enkelte sogne skal blive der. I Mørke er vi et forholdsvis lille sogn og vil derfor blive tynget mere på en i forvejen presset økonomi. I disse tider, med energipriser på himmelflugt og stigende priser på alle vare og håndværker ydelser, er det vigtigere at der i stedet bliver tilført sognene midler til at imødegå den nuværende situation. Efter vores mening burde der kigges på provstiernes økonomi, så kirkeskatten i stedet bruges til vedligeholdelse af kirker og bygninger, som er meget tiltrængt. I Mørke menighedsråd mener vi helt klart at de skattekroner som er betalt i sognet, skal brugs i sognet, mest muligt. Mørke Menighedsråd Høringssvar 260 Nustrup den 16. aug. 2022 Høringssvar fra Nustrup Menighedsråd 3.2. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse Svar Der bør ikke lægges flere organisatoriske lag på i den kirkelig organisation, så der bliver endnu længere fra kirkeministeriet til menigheden, og beslutningsprocesser kommer endnu længere væk fra det enkelte medlem i menigheden. En fællesbestyrelse vil kunne føles som et overmenighedsråd. Nustrup menighedsråd er enig i, at der er mange funktioner, som kan være svære at overskue, hvis man er ny i menighedsrådet, eller fordi det ligger uden for ens egen viden og kompetence. Men ved at nedsætte en fællesbestyrelse og lade menighedsrådet afgive ansvar for økonomi, driftsledelse, personaleledelse, bygningsvedligeholdelse m.m. vil det betyde, at det enkelte menighedsråd afgiver styring af egen økonomi, drift, personaleledelse, bygningsvedligehold, drift af mark og skov m.m. og det kan blive svært at rekruttere nye medlemmer til menighedsrådet, samt bevare en lokale forankring. Der bør derfor i højere grad være mulighed for, at menighedsrådet kan få uddannet sine menighedsrådsmedlemmer, så de får den nødvendige viden og kompetencer til at kunne varetage opgaverne i menighedsrådet. Desuden skal det gode samarbejde mellem provstiudvalg/ provst og de enkelte menighedsråd udbygges/bevares, så de enkelte medlemmer og menighedsråd kan råd og vejledning forhold til økonomi, regnskab, personaleledelse, bygningsvedligeholdelse m.m. Med et mindre ansvar vil det blive svært at rekruttere medlemmer til et menighedsråd, og det vil også kunne smitte af på interessen for det lokale kirkeliv, og det vil betyde at nærhedsprincippet kan risikere at forsvinde med en fælles bestyrelse, og det vil kunne skade interessen for forkyndelsen i det enkelte sogn. 2.2. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring 3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger Svar Nustrup Menighedsråd Høringssvar 261 Nustrup menighedsråd er enig i at beskrevne målsætninger i budgettet er en god mulighed for at tale om økonomisk prioritering uden at bruge tal. Det øger muligheden for at engagere menighedsrådene i den økonomiske prioritering, det som man ofte lader sig vælge til. Men vil i øvrigt godt tilslutte at nuværende budgetlægning og regnskabsregler som er fra 2009, de fungerer tilfredsstillende, og der er ikke brug for nye regler på det område lige nu, det vil skabe større forvirring. 3.5. Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag Nustrup Menighedsråd kan ikke tilslutte sig en forhøjelse af stiftsbidraget, da er er rigelig brug for pengene ude i sognet. 3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger Svar På spørgsmålet om hvordan der skal bevilliges økonomiske tillæg til driften, mener Nustrup menighedsråd, at dette skal aftales lokalt mellem provstiudvalg og de tilhørende menighedsråd. Og størrelsen af reserven, hvorfra der skal bevilliges tillægsbevillinger til driften skal aftales til budgetsamråd, da de kun kan tages fra det enkelte menighedsråds økonomi. Der bør også træffes en aftale om, hvorvidt der kan spares op i det enkelte menighedsråd eller menighedsrådet kun skal have midler til drift, det er aftaler, som skal træffes med det lokale provstiudvalg og samtlige menighedsråd i provstiet på budget samrådsmøde. 3.11. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgets dagsorden og beslutningsprotokol m.v. Der skal selvfølgelig være fuld åbenhed i forhold til dagsorden, referater m.m. På vegne af Nustrup Menighedsråd Ulla Bram Den 18.auag. 2022 Nustrup Menighedsråd Høringssvar 262 Nustrup Menighedsråd Høringssvar 263 Nykøbing Mors Menighedsråd Nykøbing Mors, den 17/8-22 Til Kirkeministeriet – km@km.dk Svar på høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Nykøbing Mors Menighedsråd kan som udgangspunkt tilslutte sig lovforslaget. Det vil give mulighed for nye samarbejder – og dermed mere fleksible ramme for samarbejder. Det er vigtigt for os, at sikre nærhed og ejerskab for den lokale kirke/sogn. Beslutninger om overdragelse af kompetencer, økonomi og deltagelse i samarbejder skal derfor fastholdes lokalt i menighedsrådene. Nykøbing Mors Menighedsråd har følgende bemærkninger til udkast til forslag om div. ændringer og de deri indeholdte anbefalinger. • Det er vigtigt, at beslutningskompetencer – herunder også over rådets budget/økonomien – bibeholdes hos det enkelte menighedsråd. Herunder at tilbageførslen af mindreforbrug sker i samarbejde med menighedsrådene. • Det skal være op til det enkelte menighedsråd at tage beslutning om deltagelse i et samarbejde. • Der er vigtigt for os, at der gives mulighed for samarbejder. Det er meget vigtigt for os, at det ikke er beslutninger, som kan tages i stiftsråd og provstiudvalg, som pålægger et menighedsråd deltagelse. • Vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at etablering af evt. reserve i provstiudvalgskassen skal træffes på første budgetsamråd efter et menighedsrådsvalg. Der kan være mange nye medlemmer i rådene, som derfor naturlig ikke kan forventes, at have opnået indsigt i forholdene til det første budgetsamråd. • Beslutning om reservens størrelse og fordeling bør træffes på budgetsamrådet – og dermed af menighedsrådene – og ikke i provstiudvalget. Det er vigtigt, at der ikke gives mulighed for, at reserven bliver af en størrelse, som kommer til at påvirke menighedsrådene budget/økonomi negativt. Nykøbing Mors Menighedsråd Høringssvar 264 Nykøbing Mors Menighedsråd • Muligheden for forhøjelse af det bindende stiftsbidrag mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Vi mener ikke, at der skal gives mulighed for at flytte yderligere økonomi til stiftsrådene. Det er i sognene arbejdet primært skal foregå, og derfor er det i sognene den de økonomiske ressourcer skal være. • Der bliver større og mere komplekse opgaver for de frivillige i menighedsrådene. Derfor kan vi tilslutte os forslaget om mulighed for at ansætte kvalificerede medarbejder på provstiniveau. • Vi kan ikke se, hvor og hvordan ændringer i den centralt fastsatte budgetproces skal give forenkling mm Med venlig hilsen f. Nykøbing Mors Menighedsråd Karsten Konradsen formand Nykøbing Mors Menighedsråd Høringssvar 265 Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 1 af 4 Generelt imødeser vi bestræbelserne på at udvide og forenkle samarbejdsmuligheder og øget fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Provstiudvalget i Næstved har valgt kun at kommentere på de forhold, vi gerne ser justeret eller har uddybende kommentarer til. Provstiudvalget beklager at denne væsentlige høring blev lagt i sommerferien, hvor det har været vanskeligt at samle provstiets udvalgsmedlemmer. Provstiudvalget ville gerne have haft bedre muligheder for at udarbejde det høringssvar, vi finder vigtigt. Tema: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra MR til PU Overordnet set imødeser provstiudvalget de nye lempeligere regler for indgåelse af samarbejder. 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Provstiudvalget forudser, at det kan være vanskeligt at finde kandidater til fællesbestyrelsen, hvis et muligt bestyrelsesmedlem ikke brænder for det hele. Bestyrelsen nedsættes af frivillige, som i forvejen yder en stor frivillig indsats for folkekirken, deres arbejde drives af interesse. At indgå i en bestyrelse for et samarbejde, man ikke interesserer sig meget for eller har særlig indsigt i, kan få medlemmer til at undlade at stille op til valg, selvom bestyrelsen også har ansvar for et samarbejde, vedkommende har kompetencer indenfor. Der er behov for en klar definering af bestyrelsens kompetencer i forhold til provstiudvalgets. Det bør fastsættes om det kun er de 1-2 indkaldte deltagere på budgetsamråd der har stemmeret når der afholdes valg til fællesbestyrelsen på budgetsamrådet. I forslaget står, at bestyrelsen vælges ved simpelt flertal blandt de fremmødte. Da valget holdes på et budgetsamråd, hvor til der er offentlig adgang, bør det præciseres at kun de indkaldte kan stemme. Fællesbestyrelsen bør kunne afvise at optage et samarbejde 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, Generelt er der stor opbakning til at KM ser på muligheden for at provstiudvalget kan understøtte og ansætte specialiserede kompetencer, og at ansættelser kan ske så decentralt og gnidningsfrie som muligt. Provstiudvalget oplever, at menighedsråd efterspørger rådgivning og mulighed for at overdrage opgaver til provstiudvalget i forbindelse med HR-opgaver, arbejdsmiljøsager og større byggeprojekter. Med de rette medarbejdere og den rette normering kan provstiet undervise og rådgive MR i lokalt tilpassede forløb. Vi oplever i Næstved provsti, at dette øger kvaliteten af menighedsrådenes arbejde og Næstved Provsti Høringssvar 266 Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 2 af 4 styrker arbejdsglæden for rådsmedlemmerne og kirkens ansatte. Det er muligt at forebygge konflikter ved at tilbyde forløb i menighedsrådet om f.eks. god kommunikation. Muligheden for lokal rådgivning og for at overdrager opgaver til provstiet vil øge muligheden for at rekruttere til menighedsråd. Provstiudvalget ser intet behov for at biskoppen får høringsret i forhold til provstikontorets lokale ansatte. 1.4 Mulighed for at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Provstiudvalget ønsker en lempelse af kravene f.eks. beløbsgrænse til 1 mio. kr. eller 2 årsværk. Dette vil gøre det muligt for f.eks. skoletjenester og kalkningssamarbejder at blive en del af ordningen. Provstiudvalget foreslår at formålsvejledningen ændres, så den lægger op til at f.eks. større kirkegårdes regnskaber ikke kun bogføres på formål 4. 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra KM, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Ingen bemærkninger 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2% Provstiudvalget kan ikke støtte forslaget. Generelt udnyttes muligheden for 1% ikke, i mange stifter vil det ikke være økonomisk muligt at flytte flere penge fra de lokale kirker til stiftet. Alene København og Roskilde Stift har benyttet muligheden for at hæve det bindende stiftsbidrag til 1%. I Roskilde stift skete dette for at finansiere himmelske dage. Her flyttede man lokale midler til en stor fælles event, som kun i ringe grad involverede menighedsrådene fra de fjernere provstier. Muligheden for at øge stiftsbidraget til 2% for at finansiere store fælles projektor uden at spørge eller involvere menighedsrådene i stiftet, vil fjerne ejerskab og interesse. Den lokale kirkeskat skal i så stort omfang som muligt henføres til det enkelte sogn. 1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller involverer et eller flere MR, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder Ingen bemærkninger Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet Provstiudvalget kan støtte forslaget. Næstved Provsti Høringssvar 267 Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 3 af 4 Det er indlysende at budgettet bør afspejle provstiudvalgs og menighedsråds vision og strategi. Dette sker i praksis ikke ofte, da mange menighedsråd i praksis ikke arbejder strategisk efter formulerede mål. Med den rette kompetenceudvikling – understøttet af provstiudvalget, bør denne måde at arbejde på udbredes. 2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Provstiudvalget støtter forslaget om at etablere en reserve i provstiudvalgskassen under forudsætning af, at dette ikke udelukker den nuværende mulighed for at oprette puljer for strategisk langsigtede anlægsprojekter af større økonomisk størrelse. Provstiudvalgets kompetence til at beslutte reservens størrelse er vigtig for at sikre provstiudvalgets mulighed for at arbejde strategisk langsigtet. 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at dispensation til en anlægspulje, således at store anlægsbevillinger også kan bevilges f.eks. i marts måned. Provstiudvalget har meget gode erfaringer med nuværende anlægspulje, som samtlige menighedsråd i provstiet har tilsluttet sig. Puljen sikrer, at større anlægsarbejder kan gennemføres hurtigt. Puljen letter menighedsrådenes budgetproces og sikrer at anlægsarbejder kan gennemføres med kort tidshorisont. Puljen sikrer, at der ikke henstår mange mindre eller større opsparinger i de lokale kirkekasser, som anvendes (ulovligt) til andre formål eller henstår, fordi menighedsrådet ikke har de menneskelige ressourcer til at gennemføre et tidligere bevilliget projekt. Puljen sikrer at pengene fordeles efter prioritering og ikke fordi et overbudgetteret projekt, pludselig gav et menighedsråd mulighed for at tilkøbe noget mindre nødvendigt vurderet ud fra et helhedssyn. Et argument for puljer er, at PU har mulighed for at understøtte f.eks. istandsættelser af præstegårde. På denne måde kan det sikres, at nødvendige arbejder gennemføres i prioriteret rækkefølge ifølge et helhedssyn, og ikke i forhold til om der er et ressourcestærkt menighedsråd. 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve Provstiudvalget skal alene kunne kræve ubenyttede anlægsmidler retur, hvis projektet ikke kan gennemføres eller kun kan gennemføres med en meromkostning. På denne måde kan det undgås, at der henstår beholdninger af større anlægsmidler i årevis. Provstiudvalget alene bør kunne aflyse projekter der med tiden viser sig ikke gennemførlige af frednings- eller økonomiske hensyn, således at der ikke henstår opsparede midler til et aflyst projekt i en lokal kirkekasse. Projekter kan vise sig at blive langt dyrere end forudset, hvilket kan betyde at provstiudvalget ikke har økonomisk mulighed for at gennemføre projektet. Andre uopsættelige projekter i provstiet kan ændre provstiudvalgets prioritering af anlæg. Provstiudvalget bør i disse tilfælde have mulighed for alene at føre pengene tilbage til fællesskabet i provstiet. Menighedsrådets menneskelige ressourcer eller beslutning kan ændre sig over tid, hvilket kan betyde, at et projekt udskydes på ubestemt tid eller helt aflyses. I sådanne tilfælde bør provstiudvalget kunne tilbageføre midlerne til provstiets fællesskab. Næstved Provsti Høringssvar 268 Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 4 af 4 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Provstiudvalget kan tilslutte sig forslaget. Forslaget bør understøttes af mulighed for at midlerne opspares som stiftsmidler, således at midlerne kan investeres af professionelle investeringsrådgivere, sådan som ”Stiftsmidlerne” kan blive det. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Ingen bemærkninger 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Tilsyn bør understøttes af bedre redskaber til budget-/kvartalsopfølgning. Mulighed for at udtrække regnskab- og budget data på formål/artskonti niveau. Og ikke som nu, kun hver for sig. 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Ingen bemærkninger Undladelsen af mulighed for at kunne oprette puljer: Provstiudvalget indstiller til at det også med den nye lovgivning bliver muligt for provstiudvalget at oprette puljer uden dispensation. Selv med den foreslåede etablering af reserve i PUK kassen og mulighed for projektbevillinger, savnes muligheden for at kunne oprette puljer uden dispensation, inden for en udmeldt ramme/skabelon. Vi anmoder om, at det også bliver en mulighed i fremtidens lovgivning. Man kan frygte, at det vil blive vanskeligt at opnå dispensation, hvis ikke muligheden er omfattet at de foreslåede ændringer. Næstved Provsti Høringssvar 269 Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken fra Nørre Tranders menighedsråd Høringsfrist Indledningsvis gør vi opmærksom på, at vi finder det meget uheldigt, at høring om et så vigtigt emne som folkekirkens lokale kasser sendes til høring i sommerperioden, hvor der ikke er planlagt menighedsråds- møder. Nedenstående høringssvar er derfor udarbejdet af formand og næstformand uden forudgående drøftelse i menighedsrådet. Høringssvaret er udarbejdet med udgangspunkt i ”Afsluttende rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”, der sammen med høringssvaret vil blive sat på dagsordenen til orientering på førstkommende menighedsrådsmøde. Tema I: Udvidelse og forenkling af mulighederne for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi Nørre Tranders menighedsråd kan overordnet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger. Dette gælder især for at samarbejde med andre menighedsråd inden for et provsti og for at delegere opgaver til provstiudvalget, da det kan forventes at medføre mere kompetent opgaveløsning, administrativ lettelse for menighedsråd og bedre udnyttelse af de menneskelige og økonomiske ressourcer. Vedr. pkt. 1.1 anbefaler vi, at der i stedet for særlige regler for tilsyn indføres krav om, at provstiudvalget forpligtes på at redegøre for igangværende samarbejder og herunder fordeling af økonomiske ressourcer på det årlige budgetsamråd, når disse selv indgår i samarbejder med og/eller overtager kompetencer fra menighedsråd. Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Nørre Tranders menighedsråd kan overordnet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger. Vedr. pkt. 2.2 anbefaler vi, at kompetencen til at fastsætte reservens størrelse skal ligge hos menighedsrådene og besluttes på budgetsamråd eller at der skal fastsættes et maximum for %-del af det samlede ligningsbeløb i provstiet, hvis kompetencen ligger hos provstiudvalget. Generelt Nørre Tranders menighedsråd vurderer anbefalingerne som positive for en fleksibel tilrettelæggelse af opgaveløsning og økonomistyring lokalt i menighedsråd og provsti. Vi anser det samtidigt for væsentligt: - at beslutningskompetencen så vidt muligt fastholdes i menighedsrådene, og at det enkelte menighedsråd frivilligt og aktivt tager stilling, når der afgives kompetence til provstiudvalg. - at der er fokus på åbne og demokratiske processer, når der udarbejdes samarbejdsvedtægter og prioriteres økonomiske ressourcer, samt på tilsynsmyndighed og habilitet. Forsøgsramme 7: Ny organisering af menighedsrådets arbejde – fra roller til ansvar og opgaver Nørre Tranders menighedsråd har deltaget i forsøg med ”Bestyrelsesmodellen med arbejdende udvalg” og har gode erfaringer med modellen, hvor kirkeværgefunktionen indgår i det stående kirke- og kirkegårds- udvalg. Vi undrer os derfor, når vi konstaterer, at der i forslag til ændring af lov om menighedsråd ikke indgår erfaringer fra forsøgsramme 7. Vi anbefaler, at der ændres i lov om menighedsråd i kap. 2 og 3 (bl.a. § 9 § 17), så det bliver muligt for det enkelte menighedsråd at fordele ansvar og opgaver, som det passer bedst til lokale forhold. På vegne af Nørre Tranders menighedsråd Erik Rasmussen Ingelise Pedersen formand næstformand 9. august 2022 Nørre Tranders Menighedsråd Høringssvar 270 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Tove Søgaard (tove.sogaard@gmail.com) Titel: Høringssvar Sendt: 18-08-2022 10:28 Menighedsrådene for Nøvling, Vildbjerg og Timring/Tiphede har følgende kommentarer: I Det ses som positivt at der gives mulighed for øget samarbejde på tværs af niveauer og geografi. Det er altid vigtigt at have de bedste kompetencer på rette sted, derfor skal der være en mulighed for at ansætte specialister. Oprettelsen af stilling bør derfor også omfatte de stillinger som ikke er omfatte de overenskomstmæssige organisationsaftaler. Som minimum skal det gælde, når der er tale om en ansættelse i en allerede godkendt stilling. Andre besværlige procedurer forlænger ansættelsesprocesser unødvendigt. II Krav om formulering af målsætning er godt. Enhver organisation skal kende sit mål - derfor også folkekirken. Etablering af reserve i provstiet giver en øget fleksibilitet i forhold til uforudsete udgifter. Det forventes at praksis fra anvendelse af 5% midler vil være at genfinde i anvendelse af reserven. Med venlig hilsen Tove Søgaard Birkmosevej 49, Timring 7480 Vildbjerg Tlf.: 3066 4084 Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede Menighedsråd Høringssvar 271 Odder Menighedsråd Høringssvar 272 Odder Provsti, Kirkesti 5, 8300 Odder Tlf.: 8654 0196 E-mail: odder.provsti@km.dk Til Kirkeministeriet km@km Høringssvar fra Odder Provstiudvalg vedr. forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Odder Provstiudvalg kan anbefale de foreslåede ændringer til menighedsråds- og økonomilov for folkekirken. Odder Provsti har siden 2011 formidlet mange samarbejder mellem menighedsrådene og mellem menighedsråd og provstiudvalg. Flere samarbejdsaftaler har også involveret Odder Provsti og et par naboprovstier. Her kan nævnes følgende eksempler på samarbejdsaftaler: • Samarbejder om kirkegårdsdrift • Beregning af gravstedstakster • Sikring af gravsten • Energimærkning af kirker og præstegårde • Udvikling af kirkegårdene • Fælles regnskabskontor • Fælles personalekonsulent • Samarbejde om arbejdsmiljø, herunder arbejdspladsvurdering • Kommunikation forud for menighedsrådsvalg • Kommunikation om folkekirkens grønne tiltag • Skole-kirke-samarbejde Vi er netop nu ved at sagsbehandle et ønske fra menighedsrådene om at samarbejde om vedligeholdelse af nogle af præstegårdene i provstiet. Allerede i 2011 indsendte vi et forslag til ministeriet om en ”paraply-vedtægt”, for at de mindre, ofte tidsbegrænsede samarbejder, kunne koble sig på én overordnet vedtægt, og overflødige administrative led kunne undgås. Det udsendte forslag om ændringer til menighedsråds- og økonomiloven vil i høj grad gøre det lettere at imødekomme de mange forskellige behov for samarbejder, der er opstået og fremadrettet formodentlig fortsat vil opstå. Følgende forslag vil i høj grad lette arbejdet for os: • Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- og opgavedelegering • Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse som administrerer flere samarbejder • Muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau • Muligheden for, at samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Odder Provstiudvalg Høringssvar 273 • Omdannelsen af 5%-midlerne til en ”reserve i provstiudvalgskassen” Følgende forslag ser vi som hensigtsmæssige, om end vi foreløbig ikke har projekter på vej, som vil blive mulige med de foreslåede ændringer: • Mulighed for samarbejder med stiftsrådet • Forslag om forhøjelse af det bindende stiftsrådsbidrag • Indførelse af standardmodeller for samarbejdskonstruktioner Forslagene om øget transparens i form af offentliggørelse af dagsordener, beslutningsprotokoller og formulerede målsætninger mm vil efter vores opfattelse være legitime og hensigtsmæssige. Odder Provstiudvalg Den 17. august 2022 Med venlig hilsen P.u.v. Jens Peter Petersen Formand Odder Provstiudvalg Høringssvar 274 Odsherred Provstiudvalg Høringssvar 275 Odsherred Provstiudvalg Høringssvar 276 Odsherred Provstiudvalg Høringssvar 277 Odsherred Provstiudvalg Høringssvar 278 www.organistforeningen.dk Til Kirkeministeriet km@km.dk 18. august 2022 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Akt. nr.: 236089) Hermed fremsendes Organistforeningens bemærkninger over dele af det fremsendte høringsmateriale. Organistforeningen kan tilslutte sig CO10’s høringssvar og finder i øvrigt anledning til at fremhæve følgende: Organistforeningen finder det urimeligt, at der udsendes en høring i en ferieperiode hen over sommeren. Det er klart, at tidspunktet for høringen ikke giver mulighed for – for hverken menighedsråd, fagforeninger og andre høringsparter – at opnå indsigt i de påtænkte lovændringer, bearbejde disse og afgive et kvalificeret høringssvar. Organistforeningen finder overordnet, at folkekirken ikke har behov for en øget kompleksitet hvad angår organisationsopbygning, struktur og ledelse. Snarere tværtimod. Det må derfor forventes, at der med de påtænkte lovændringer (med de muligheder det giver for at fælles bestyrelser, samarbejder, selvstændige juridiske enheder og ansættelse af specialiserede kompetencer) som minimum følger klar vejledning og rammesætning fra Kirkeministeriet om: offentliggørelse af vedtægter og tilsyn hermed, arbejdsmiljøforhold, ansættelsesforhold, medarbejderrepræsentation, overenskomstforhold m.fl. Organistforeningen ser standardmodeller som nævnt under punkt 1.7 som en måde hvorpå et samarbejde kunne indrammes, såfremt standardmodellen fuldt ud håndterede de problemstillinger som CO10 og Organistforeningen adresserer. Det er desværre Organistforeningens oplevelse at menighedsråd har svært ved at administrere og håndtere samarbejder mellem menighedsråd. Det ses bl.a. ved at samarbejderne hæver konfliktniveauet. En sædvanlig problemstilling er, at det menighedsråd som har afgivet ledelseskompetence i et samarbejde, fortsat insisterer på at instruere organisten i arbejdet og i arbejdstilrettelæggelsen, og derved bringer medarbejderen i urimelig og svær situation mellem to eller flere menighedsråd. Når samarbejdet forventeligt indbefatter flere myndighedsniveauer og på tværs af endnu flere menighedsråd, er det vores bekymring at denne og tilsvarende problemstillinger eskaleres. Det er derfor afgørende nødvendigt at få statueret, at medarbejderen har de samme rettigheder – bl.a. vedr. medarbejderrepræsentation og medarbejderinddragelse – som ansatte ved et menighedsråd. Organistforeningen Høringssvar 279 www.organistforeningen.dk Organistforeningen ser positivt på, at menighedsrådene understøttes kompetent og dygtigt – hvad enten det vedrører byggesager, IT eller HR eller noget helt fjerde. Organistforeningen forventer at det sker med behørig respekt for menighedsrådenes beslutningskompetence, autonomi og forskellighed. På Organistforeningens vegne Med venlig hilsen Louis Torp Sekretariatsleder Organistforeningen Organistforeningen Høringssvar 280 Til Kirkeministeriet Høringssvar fra Orte menighedsråd i Assens provsti vedr. ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”. En fælles bestyrelse for diverse samarbejder, ser for os ud som en mulig løsning. Det er dog vigtigt at flere forskellige MR bliver repræsenteret i en sådan bestyrelse, så ingen MR føler sig ”tromlet” ned. Vi tilslutter os den nævnte udskiftning af halvdelen af bestyrelsen hvert andet år. Ligeledes mener vi at standardmodeller for samarbejdskonstruktioner vil være en god ting og forhåbentlig lette processerne. Det er for os et ønske at MR kan uddelegere kompetencer, opgaver og finansiering af div. Samarbejder til provstiudvalget. Det skal ikke nødvendigvis kun være PU som bestemmer, men måske en slags økonomiudvalg, hvor både store og små MR kasser er repræsenteret. Vi ønsker ikke at samarbejder organiseres som selvstændig juridisk myndighed, da der vel så skal udføres særskilte regnskaber, hvilket ”bare” giver flere arbejdsopgaver = administration og revisionsudgifter. Procedure for ansættelse af konsulenter i provstierne SKAL gøres så enkel og decentral som muligt. Dog bør der foreligge noget om lønningers størrelse, som på andre medarbejdergrupper, så de ansættelses ansvarlige kan søge relevant information. Vi ser det som problematisk hvis flere stiftsråd skal samarbejde. Hvordan skal det finansieres? Det er fint med samarbejde mellem stifter, provstier og MR, men det må ikke påvirke økonomien. Vi skal hele tiden huske at det ikke er alle dele af landet der har råd til nogen som helst stigninger i den daglige drift. Derfor er vi også yderst skeptiske over den foreslåede forhøjelse af stiftsbidraget. Vi mener ikke stiftsbidraget bør forhøjes, da man mange steder i de landlige dele af landet, har meget lang transporttid, til et evt. arrangement som et stift vil holde. Derfor bliver det højest sandsynligt de samme nærmest bosiddende MR medlemmer, der vil deltage i eventuelle arrangementer. Vi har også set at stiftsmidler bruges på at sende enkeltpersoner til udlandet til forelæsninger og lignende. Det kommer ikke hovedparten af stiftets sogne til gavn og nytte. Derfor mener vi at 1% til stiftsmidler er ok. Også til at dække kørselsomkostninger som nævnt. Vedr. økonomi og styring heraf håber vi processerne kan lettes væsentligt. Nu er det uhyre langtrukkent at lave både budget og regnskab. Desuden er regnskaberne ret svære at overskue for de fleste. Der mangles det der var i det tidligere system, hvor man kunne se direkte hvad graver, organist m.fl. fik i løn. Nu skal man lede for at finde disse oplysninger, og det er den slags der er let at forstå for ”almindelige” MR medlemmer. De konkrete forslag 3.2.1 til 3.2.8 tilslutter vi os. Reserven i PU kassen til tillægsbevillinger, er vi dog lidt spændte på hvordan i vil udforme? Og hvad skal procentsatsen være? Og om den bliver åben som en ”ladeport” til brug. Anlægsmidler i PU kassen er rigtig godt. De ligger ofte i en MR kasse i årevis, mens opsparing og godkendelser trækker udførelsen af arbejderne i langdrag. En samlet anlægspulje vil muliggøre opstart af mindre projekter langt hurtigere, og måske kan stiftslån dermed undgås i flere situationer? Det vil være lettest hvis der fra centralt hold udstikkes rammer for afholdelse af antal møder hvis besluttende budgetsamråd vælges. Orte Menighedsråd Høringssvar 281 Hvis PU kassen skal have mulighed for at få af tillægsbevillings puljen, og alle MR skal høres skriftligt, forsvinder hele det smarte ved det. Det bliver MEGET bureaukratisk, og i praksis vil der gå mange måneder før svar vil foreligge. Projektbevillinger kan blive et godt redskab, men hvordan det vil figurere i regnskabet og om det vil besværliggøre regnskabsforståelsen for MR medlemmer, vil vel kun tiden vise. Tilbageførsel af anlægsmidler og projektbevillinger bør være en helt naturlig ting. Vil det sige at hvis et MR i dag får penge fra fonde og kirkeistandsættelsesordningen, så kan de beholde pengene, selvom provstiet har skulle ”lægge penge ud” for at få arbejdet udført? Det er vel ikke helt i orden overfor de andre sogne i et provsti? Så meget gerne en tilbagebetalingsordning til PU kassen. Til sidst vil vi se frem til en væsentlig forkortet og forenklet budget- og regnskabsprocedure. Det lyder dog som et dumt tidspunkt at skulle afholde et budgetsamråd senest i februar, for at kunne beslutte en tilpasset budgetproces. Kan det ikke være på det afsluttende budgetsamråd ultimo august primo september i et år? Ellers forsvinder en del af den arbejdsmæssige besparelse, hvis MR skal indkaldes og mødes tidlig forår! På Orte menighedsråds vegne Formand Elsebeth Buhl Hededam Orte Menighedsråd Høringssvar 282 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Pedersborg Sogns Menighedsråd (7384) (7384@SOGN.DK) Titel: Høringssvar vedr lov om ændring .. Sendt: 18-08-2022 13:13 Hej Høringssvar vedr: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Vi siger Ok til punkterne 1.1-1.5, 1.7, 2.1-2.3, 2.5-2.8. Og nej tak til punkterne 1.6 og 2.4: 1.6 Hvis der skal sættes yderligere midler af til udviklingsprojekter indenfor undervisning, kommunikation, formidling, IT, diakoni og kirkemusik, må det ske efter behov i enten sogn eller provsti og i form af samarbejde mellem relevante sogne og/eller provstier. Vi får mere ud af den ekstra 1% ved at holde det lokalt og med mulighed for egen deltagelse. 2.4 Reguleringen af evt overskud sker pt efter dialog med provstiudvalget. Vi ser ingen grund til at provstiudvalget af egen drift kan tilbageføre overskudsmidler. Med venlig hilsen Pedersborg menighedsråd Kirkevænget 2b 4180 Sorø Morten Vibe Hansen Pedersborg Menighedsråd Høringssvar 283 Provstiforeningen Høringssvar 284 Provstiforeningen Høringssvar 285 Provstiforeningen Høringssvar 286 Raklev Sogns Kirkekontor Raklev Skillevej I . 4400 Kalundborg Telefon 59 56 25 19 7269@soga.dk Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 L22}København K 18.08.2022 Raklev menighedsråd har følgende kortfattede kommentarer til Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Da lovforslaget er sendt i høring i sommerferien, har menighedsrådet ikke har haft mulighed for at træde sammen og gennemarbejde udkastet. Vi skal på det kraftigste pointere det uheldige i en høringsfrist hen over en sommerferie. I meget brede overskrifter kan vi udtrykke vores accept til Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaverlkompetence fra menighedsråd til provstiudvalg. Vi er mere betænkelige ved stiftsrådenes mulighed for at opkræve op til2 % i stiftsbidrag. Det vil jo betyde, at økonomien forringes i det enkelte råd/provsti. Raklev menighedsråd 18.8.2022 Raklev menighedsråd Raklen Menighedsråd Høringssvar 287 RANDERS NORDRE PROVSTIUDVALG Parkboulevarden 17, 8900 Randers Tlf. 8712 4120. – Tlf. 8712 4121. E-Mail: randersnordre.provsti@km.dk Randers, den 18. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Provstiudvalget i Randers Nordre provsti har på møde d. 16. august 2022 drøftet udkast til ændring af ovenstående love. I forlængelse heraf fremsendes hermed provstiudvalgets kommentarer. Overordnet set bakker udvalget op om ændringsforslagene, idet vi ser det som vigtige skridt henimod at forenkle sagsgange, sikre mere tidssvarende rammer og smidige samarbejdsformer - i særdeleshed for og mellem menighedsråd men også på tværs af niveauerne i folkekirken. Helt overordnet mener vi, at ændringerne afspejler virkelighedens behov og derfor kan medvirke til at give bedre rammer for det folkekirkelige arbejde. Dog vil vi gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i, at forslaget om offentliggørelse af regnskaberne pr. 1. april ikke følger revisors frist for revision pr. 15. september. Således bortfalder menighedsrådenes mulighed for at rette til for eventuelle fejl, som revisionen hidtil har haft mulighed for at ”fange” forud for den endelige offentliggørelse. I forlængelse heraf opfordrer vi til, at man overvejer muligheden af at udskyde datoen for offentliggørelse af regnskaberne, så den følger umiddelbart efter frist for revision den 15. september. På vegne af Randers Nordre provstiudvalg Med venlig hilsen Per Bøje Rasmussen Ingelise Strandgaard Provstiudvalgsformand Provst Randers Nordre Provsti Høringssvar 288 Randers Søndre Provsti Høringssvar 289 Korsbrødregade 7,6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk Sagsnummer: 2022 - 21168 Aktid.: 1993212 Sagsbeh.: ELTAG Til Kirkeministeriet Ribe, den 18. august 2022 Høringsvar Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Jeg har læst Kirkeministeriets ”Afsluttende rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens økonomi” og forslaget til lovændringer og har en række bemærkninger. Overordnet er jeg enig i behovet for at skabe et bedre mulighed for samarbejde såvel på samme som på tværs af de folkekirkelige niveauer og er glad for, at man fastholder menighedsrådenes, provstiudvalgenes og stiftsrådenes selvstændige kompetence til at beslutte, om de vil indgå i samarbejder. Jeg er ligeledes enig i at lovforslaget har fundet gode løsninger på konkrete lokale problemstillinger knyttet til folkekirkens lokale økonomi. Generelle overvejelser Indledningsvist har jeg nogle generelle overvejelser, der knytter sig til lovforslagene. Udfordring af den folkekirkelige struktur Folkekirken skal som medlemsorganisation være tæt på sine medlemmer. Det er helt afgørende for sammenhængen mellem folk og kirke. Det er er gennem præst og menighedsråd, at det enkelte menneske og lokalsamfundet møder folkekirken. Derfor er det afgørende at der netop her er saft og kraft til at udfolde folkekirken lokalt. Hvis ikke vil folkekirken miste sin legitimitet. Udgangspunktet for forslagene er et forsøg på at imødekomme nogle af de praktiske udfordringer som menighedsrådene oplever. Der peges flere steder på jf. ovenstående, at det naturligvis er op til det enkelte menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd om de vil gøre brug af de muligheder, der lægges op til i lovforslaget. Jeg mangler imidlertid en refleksion over, hvilke strukturelle udfordringer de nævnte forslag kan medføre. En af de umiddelbare konsekvenser af forslagene er, at såvel kompetencen og økonomien flyttes fra menighedsråd til provstiudvalg og stiftsråd. Det betyder, at lovforslaget vil være med til at understøtte en central ændring af den folkekirkelige struktur uagtet at det lokalt kommer til at hvile på det enkelte menighedsråds beslutning om at flytte økonomi og kompetence. Ribe Stift Høringssvar 290 Korsbrødregade 7,6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk Stiftets del af opgavevaretagelsen er ikke indtænkt konkret. I det daglige indgår stiftet som en central samarbejdspart og dialogpartner med både provstier og menighedsråd. F.eks. vil stiftet være en mere oplagt samarbejdspart i ved ansættelse af en HR- konsulent i de tilfælde hvor HR-konsulenten skal dække flere provstier. Præsteboliger Ansvaret for præsteboliger er ikke nævnt i oplægget, men placeringen af præsteboliger spiller en central rolle både for præstens mulighed for at betjene menigheden og for at blive en del af lokalsamfundet, ligesom det spiller en rolle i rekrutteringen af præster. Endelig er det vigtigt at præsteboligerne fordeles hensigtsmæssigt i hele stiftet. Jeg er derfor af den opfattelse, at kompetencen til at beslutte hvor præsteboligen skal placeres, bør flyttes til biskoppen. Flytning af opgaver til provstiniveau flytter kompetencen fra menighedsrådene – også selv om det sker frivilligt. Ansættelse af specialiserede konsulenter i provstierne øger udgiftspresset Det er rigtigt set, at ansættelse af nye typer fagligheder i provstierne vil medføre et udgiftspres. Jeg tror imidlertid ikke, at den psykologiske faktor, at biskoppen skal høres og orientering af HR- gruppen, vil dæmme op for antallet af ansættelser, men vil i værste fald være med til at legitimere lønniveau og antallet af ansættelser. Det er min vurdering, at der også skal reguleres på f.eks. antallet i hvert provsti. Samarbejder oprettet som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer Der vil være administrative fordele ved at etablere selvstændige juridiske enheder, men adskillelse fra kirken, kan mindske forståelsen af det særlige ved den folkekirkelige arbejdsplads, man indgår i. F.eks. som ansat på en kirkegård er det vigtigt at man ikke kun forstår sig selv som ansat som gartner, men at man forstår sig som del af en kirkegård med de religiøse ritualer, som her finder sted. Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% Der er lagt op til, at man fremadrettet kan hæve det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Det afspejler et behov i især befolkningsrige stifter, hvor sognestrukturen måske ikke står helt så stærkt. Det er, som det også fremgår af forslaget, naturligvis helt op til hvert enkelt stiftsråd at fastlægge procentsatsen, men det kan have følgende utilsigtede konsekvenser: 1) Det understreger bevægelsen i hele lovforslaget, hvor flere kompetencer og dermed flere økonomiske midler flyttes fra menighedsråd til provstiudvalg og her til stiftsråd. Den kirkelige organisering, hvor sammenhæng mellem menighedsråd, præst og medlem bliver udfordret jf. mine generelle betragtninger. 2) Det øger de i forvejen store geografiske og økonomiske forskelle, der er mellem de rige stifter og de knapt så rige stifter og dermed også mellem de rige og knapt så rige stiftsråd. Det vil ikke betyde alverden at hæve procenten i de rige stifter, mens det ikke vil være muligt i stift, som Ribe, hvor pengene er forholdsvis få og det meste går til drift og vedligehold af mange gamle romanske kirker. F.eks. i det pastorat, hvor jeg selv begyndte som sognepræst, der vil være i det ene sogn med to kirker være lille knap 700.000 kr. i årlig Ribe Stift Høringssvar 291 Korsbrødregade 7,6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk ligning til dækning af det kirkelige liv, kirkegårdene og pasning af to kirker. Her kan vi ikke som stiftsråd tillade os at hæve stiftsrådsbidraget nævneværdigt. Der er brug for en refleksion over, hvad forslaget gør ved den folkekirkelige struktur både i forhold til forholdet mellem sogn-provsti og stift samt i forhold til stifterne indbyrdes – dvs. folkekirken her i landet. 3) Der følger et incitament i den udvidede ramme, til at hente flere penge fra det lokale niveau. Ændring i anvendelsesmulighederne for det bindende stiftsbidrag Jeg er naturligvis enig i forslaget om at udgifter til stiftsrådsmedlemmernes befordring og diæter kan ske via det bindende stiftsbidrag, men jeg havde også gerne set en mulighed for at kunne finansiere eller medfinansiere drift af kirkelige aktiviteter og ansættelse af personer, der understøtter menighedsrådenes aktiviteter. Ribe Stift Høringssvar 292 Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk Sagsnummer: 2022 - 980 Aktid.: 2012161 Sagsbeh.: ELTAG Til Kirkeministeriet Ribe, den 18. august 2022 Høringsvar fra Ribe Stiftsråd Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Stiftsrådet i Ribe bifalder, at der skabes gode muligheder for samarbejde på tværs og sammen. Ribe stift består af mange mindre sogne og pastorater. Der er en særlig identitet hvert sted, men der er samtidig brug for samarbejdsmuligheder. Langt hen giver forslagene sendt til høring gode muligheder. Dog finder vi, som biskop i Ribe stift anfører, at der er grund til yderligere refleksion og eftertænksomhed i forhold til, hvad de foreslåede ændringer vil medføre for den kirkelige struktur. Det ligger os på sinde, at det enkelte menighedsråd har ansvar for økonomi og f.eks. ansættelser. Vi har forståelse for, at der visse steder kan være brug for specialiserede konsulenter, men vi er samtidig bekymret for udgiftspresset og finder det vigtigt at evt. yderligere ansættelser sker i en meget tæt dialog med stiftet. At give stiftsrådene mulighed for at hæve stiftsbidraget med op til 2%, mener vi vil rykke på den grundsten, at folkekirken skal være lokalt forankret – at kompetencen skal være der, hvor medlemmerne er. Det vil sende et signal til menighedsrådene om at flytte kompetence, ligesom det vil kunne udfordre nogle menighedsråd økonomisk. Dermed rykker man ved en centralt kirkepolitiske grundsten, som både kan være med til at svække stiftsrådenes legitimitet og som er med til at øge de geografiske forskelle, mellem land og by. Det er derfor Ribe Stiftsråds holdning, at muligheden for at udskrive et på op til 1% af ligningen skal fastholdes. Med venlig hilsen Lars Hansson stiftsrådsformand Ribe Stiftsråds Høringssvar 293 Brevdato 11-08-2022 Afsender 19kontor@rigsrevisionen.dk - Rigsrevisionen Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Rigsrevisionen vedr. Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Identifikationsnummer 240039 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2. 236126) Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Rigsrevisionen Høringssvar 294 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk (19kontor@rigsrevisionen.dk) Titel: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken E-mailtitel: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126) Sendt: 11-08-2022 08:32 Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken i høring. Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver. Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen. Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere. Med venlig hilsen Mette E. Matthiasen Specialkonsulent Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf.+45 33 92 84 00 Dir.+45 33 92 85 73 mem@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her Fra: Johanne Schilling <JOHS@km.dk> Sendt: 7. juli 2022 16:29 Til: Fyens Stift <KMFYN@KM.DK>; Haderslev Stift <KMHAD@KM.DK>; Helsingør Stift <KMHEL@KM.DK>; Københavns Stift <KMKBH@KM.DK>; Lolland-Falsters Stift <LFSTIFT@KM.DK>; Ribe Stift <KMRIB@KM.DK>; Roskilde Stift <KMROS@KM.DK>; Viborg Stift <KMVIB@KM.DK>; Aalborg Stift <KMAAL@KM.DK>; Aarhus Stift <KMAAR@KM.DK>; Landsforeningen af menighedsråd <kontor@menighedsraad.dk>; Provsteforeningen <abb@KM.DK>; Den Danske Præsteforening <ddp@praesteforening.dk>; Danmarks Kirketjenerforening <formand@kirketjener.dk>; Danmarks Kordegneforening <dk@kordegn.dk>; formand@kirkemusiker.dk; Dansk Organist og Kantor Samfund <doks@doks.dk>; Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte <kontor@fakk.dk>; Foreningen af Danske Kirkegårdsledere <kontor@danskekirkegaarde.dk>; Provstisekretærforeningen <lopa@km.dk>; Kirkekultur <mail@kirkekultur.nu>; Organistforeningen <kontakt@organist.org>; fdr@fdr.dk; fsr@fsr.dk; rr <rr@rigsrevisionen.dk>; 3F <3f@3f.dk>; Erhvervsministeriet <em@em.dk>; Finansministeriet <fm@fm.dk>; Økonomistyrelsen <oes@oes.dk>; Folkekirkens Administrative Fællesskab <adf@km.dk>; Løgumkloster Kirkemusikskole <LKMS@KM.DK>; Sjællands Kirkemusikskole <SJKMS@KM.DK>; Vestervig Kirkemusikskole <VVKMS@KM.DK>; FUV <fuv@km.dk>; mail@arkitektforeningen.dk; djoef@djoef.dk; dj@journalistforbundet.dk; info@kommunikationogsprog.dk; ac@ac.dk; rso@pwc.dk; plu@bdo.dk; jens.peter.rasmussen@pwc.com; Tommy.Christensen@pwc.com; Morten.Elbaek.jensen@pwc.com; jrs@pwc.dk; kristian.k.Jensen@pwc.com; -- AKT 240039 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om … -- Rigsrevisionen Høringssvar 295 henning.tonder.olesen@pwc.com; Henriette Nielsen (DK) <henriette.nielsen@pwc.com>; kim.vorret@pwc.com; spn@bdo.dk; IUA@bdo.dk; mette.juel.ousen@pwc.com; SFP@bdo.dk; sus@bdo.dk; pbb@bdo.dk; Kristina Ørbæk Larsen <klr@bdo.dk>; Sabah Khan (DK) <sabah.khan@pwc.com>; jesper.randall.petersen@pwc.com; jorgen.sorensen@pwc.com; Henrik Lange <hel@rigsrevisionen.dk>; erst@erst.dk; medst@medst.dk; Justitsministeriet <jm@jm.dk> Cc: lovkvalitetskontoret@jm.dk Emne: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126) Til høringsparterne Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Med venlig hilsen Johanne Schilling Fuldmægtig Kirkeministeriet / Økonomikontoret Rigsrevisionen Høringssvar 296 Ringkøbing, den 26. august 2022 Til Kirkeministeriet. I forlængelse af Ringkøbing Menighedsråds mail af 21. juli 2022 vedrørende høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken har menighedsrådet drøftet de fremsendte lovforslag. Det er menighedsrådets opfattelse, at der er en række positive tiltag i lovforslagene, især i forbindelse med forenkling af samarbejder på tværs mellem menighedsråd og med provstiudvalg. Det er magtpåliggende for menighedsrådet for Ringkøbing at fremhæve, at det enkelte menighedsråd er og fortsat skal være en væsentlig krumtap i den danske folkekirke. Det vil bl.a. sige, at alle ændringer skal sikre øget indflydelse og medbestemmelse for det enkelte menighedsråd. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at de enkelte menighedsråd ikke er selvstændige øer, men også skal være en del af et fællesskab, der rækker udover det enkelte menighedsråd. Dette allerede af den grund at de enkelte menighedsråd ikke i alle situationer kan være økonomisk selvbærende. Dette fællesskab skal fungere i den rette balance mellem menighedsråd og fællesskab. At sikre den rette balance kræver et frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg og dermed et velfungerende demokrati i det enkelte provsti, hvilket betyder, at alle parter udviser vilje til at indgå i denne demokratiske proces og er villige til at medvirke til at finde den rette balance mellem det enkelte menighedsråd og fællesskabet. En af forudsætningerne herfor er en stor åbenhed i hele processen, herunder gennemsigtighed i materialer, begrundelser, diskussioner m.m. Ringkøbing Menighedsråd savner sådanne refleksioner afspejlet i lovforslagene, ligesom vi savner refleksioner, der afspejler, hvorledes lovforslagene kan komme til at ændre den kirkelige struktur. Da høringsfristen ligger hen over en sommerferie periode har det ikke været muligt for menighedsrådet at drøfte lovforslagene før nu, men vi håber, at vores synspunkter vil blive medtaget på trods af den lidt sene fremsendelse. Med venlig hilsen Lars Hansson Formand for Ringkøbing Menighedsråd Ringkøbing Menighedsråd Høringssvar 297 Høringssvar vedrørende lovforslag om Folkekirkens økonomilov Ringkøbing provstiudvalg har ikke holdt møder i høringsperioden, og derfor har vi beklageligvis ikke samlet kunnet drøfte den udsendte rapport med forslag til ændringer af Lov om Folkekirkens økonomi. Høringssvaret her er derfor kun fremsendt af undertegnede provstiudvalgsformand Vagn Vestergaard Gravesen og provst Margrethe Koch. Vi finder overordnet, at der er gode og særdeles tiltrængte forslag i rapporten. Især kan vi tilslutte os forslagene om 1.Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg 2.Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret 3.Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve Alle tre forslag, vurderer vi, ville betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsrådenes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår. Til gengæld ser vi en fare for en centralisering og forskydning af penge og dermed også magt ”opad” i systemet i forslaget om at give mulighed for at forhøje det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%. Det forslag kan vi derfor ikke støtte. Venlig hilsen Vagn Vestergaard Gravesen, provstiudvalgsformand, og Margrethe Koch, provst, Ringkøbing provsti Ringkøbing Provsti Høringssvar 298 Ringsted Sogns Menighedsråd Høringssvar 299 Ringsted Sogns Menighedsråd Høringssvar 300 Hvidovre, den 15. august 2022 Til Kirkeministeriet km@km.dk Høringssvar over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens øko- nomi og lov om forsøg i folkekirken. Kirkeministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af den lokale økonomistyring i hø- ring på et tidspunkt, hvor de fleste holder ferie, og hvor mange menighedsråd ikke har mø- der. Jeg skal på det kraftigste opponere mod tidspunktet for høringen og den korte hørings- frist. Formålet er vel at få et kvalificeret bidrag til forslagets indvirkning på rådenes arbejde i dagligdagen. Når det er sagt, er der mange gode træk i forslaget 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opga- ver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg. 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse. 1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder. I Risbjerg Sogns Menighedsråd har vi ikke haft mulighed for på et møde at behandle lov- forslaget, så det er undertegnedes bidrag til et høringssvar. Med venlig hilsen Inger Bidstrup Formand for Risbjerg Sogns Menighedsråd Risbjerg Menighedsråd Høringssvar 301 Sendt til mail: km@km.dk Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Roskilde Domsogn Domkirkestræde 10 4000 Roskilde Tlf.: 46 35 16 24 Roskilde Domkirke Opført på Verdensarv- listen i 1995 post@roskildedomkirke.dk www.roskildedomkirke.dk CVR nr.: 21 69 92 17 Bemærkninger til forslag til ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Roskilde Domsogns Menighedsråd er generelt positiv over for de foreslåede ændringer og kan støtte de fleste af dem. Roskilde Domsogns Menighedsråd kan især støtte de administrative lettelser, større fleksibilitet i budgetlægningen, og øgede muligheder for og lettelse af samarbejder. I lov om folkekirkens økonomi, § 23 a, stk. 1, 2. pkt. foreslås det at fordoble det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder. Dette forslag kan Roskilde Domsogns Menighedsråd ikke støtte. En af grundpillerne i den danske folkekirke er det lokalt forankrede demokrati. Forslaget om forhøjelsen til 2 % er i strid med denne grundpille, da forslaget vil være med til at centralisere beslutninger. Hvis der i nogle stifter måtte være behov for af afholde aktiviteter, der ikke kan holdes indenfor den maksimale ramme på 1 %, så bør sådanne aktiviteter - i overens- stemmelse med folkekirkens lokale demokrati - finansieres via samarbejder mellem stifter og provstier. Derved kan der opnås det samme og det lokale demokrati kan bevares. Det bemærkes i den forbindelse, at andre dele af lovforslaget går ud på at lette sådanne samarbejder mellem stifter og provstier. Det er derfor Roskilde Domsogns Menighedsråds opfattelse, at der ikke er behov for en forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag. Kopi sendt til Landsforeningen for Menighedsråd. Venlig hilsen Anne Rosendal Bjarne Hald Formand Kasserer Roskilde 17.08.2022 Roskilde Domsogns Menighedsråd Høringssvar 302 Roskilde Stift E-mail kmros@km.dk Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920 4000 Roskilde, d. 17. august 2022 Akt nr.: 2009022 /TSD Kirkeministeriet Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken – Kirkeministeriets akt.nr. 236089 – Høringssvar fra biskoppen over Roskilde Stift og Roskilde Stiftsøvrighed Med Kirkeministeriets brev af 7. juli 2022 har vi modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken med høringsfrist den 18. august 2022. Biskoppen og stiftsøvrigheden tilslutter sig høringssvaret fra stiftsrådet i Roskilde Stift. På biskoppens vegne Med venlig hilsen Tine Dreier fuldmægtig Roskilde Stift Høringssvar 303 Roskilde Stift E-mail kmros@km.dk Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920 4000 Roskilde, d. 17. august 2022 1 Akt nr.: 2001464 /TSD Kirkeministeriet Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken – Kirkeministeriets akt.nr. 236089 – Høringssvar fra Stiftsrådet i Roskilde Stift Med Kirkeministeriets brev af 7. juli 2022 har vi har med henblik på høringssvar modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken samt rapport ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” udarbejdet af Kirkeministeriets arbejdsgruppe. Fristen for at indsende høringssvar er den 18. august 2022. Generelt finder vi de stillede forslag fra arbejdsgruppen og de foreslående lovændringer som ganske fornuftige moderniseringer af regelsættet for kirkernes kasser. Også ros til det meget grundige materiale, som indgår i høringsmaterialet. Vi har følgende bemærkninger: Høringsperioden Vi finder det problematisk, at der sendes lovforslag i høring i sommerferien. Hvis man i et demokratisk samfund gerne vil have myndige lægfolk, bør man som stat give menighedsrådene, provstiudvalgene og stiftsrådene mulighed for at behandle lovforslaget seriøst. Fordi høringsperioden er lagt i sommerferieperioden, har det ikke været muligt at drøfte stiftsrådets høringssvar på et stiftsrådsmøde. Samarbejder Der lægges op til liberalisering af adgangen til at indgå samarbejder omkring løsning af en række lokale, kirkelige opgaver mellem menighedsråd og mellem menighedsråd og provstiudvalg. Samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg kan ske ved delegation af opgavekompetence fra menighedsråd til provstiudvalg eller ved en samarbejdsmodel, hvor samarbejdet organiseres med en bestyrelse med repræsentanter fra menighedsråd og provstiudvalg. Helt overordnet må det ses som en forbedring, at opgaver, som menighedsråd har svært ved at løfte selv, og hvor der kan opnås samdriftsfordele, vil kunne organiseres i samarbejder. Ved etablering af samarbejder er det vigtigt, at de processer, der skal samarbejdes om, beskrives klart, og at det i beskrivelsen tydeliggøres, hvem der har ansvaret for de enkelte elementer i processen. Herved står det også klart, hvem der træffer beslutning om f.eks. anvendelse af kirkekassens midler, og hvordan beslutningen tilføjes kompetence. Roskilde Stiftsråd Høringssvar 304 2 Ved et samarbejde om f.eks. fælles regnskabsføring er det afgørende, at det præciseres, om samarbejdet består i ydelse af faglig støtte til bogføring og betalinger, aflæggelse af årsregnskab mv., eller om der også er tildelt kompetence til at beslutte og iværksætte handlinger, der påfører kirkekassen udgifter. Hvis ikke disse forhold er beskrevet tilstrækkelig stringent, er der en risiko for, at der over tid opbygges et netværk (spindelvæv om man vil) af forskellige måske ikke tilstrækkeligt gennemtænkte samarbejdsstrukturer mellem menighedsråd og mellem menighedsråd og provstiudvalg. Dette kan skabe en situation, hvor det enkelte menighedsråd kan få vanskeligheder ved at overskue de aktiviteter og den medfølgende økonomi, som vedrører deres sogn. Det risikerer i sidste ende at medføre ansvarsforflygtigelse i menighedsrådene, hvis man der oplever ikke længere at have tilstrækkelig indflydelse på og indsigt i opgaveløsning og pengeforbrug. Det er som bekendt centralt, at indflydelse (magt) og ansvar hænger sammen. Dette udfordres, når der er tale om delt ansvar mellem kirkekasser og samarbejder. Der kan således ses at være et behov for at præcisere reglerne for menighedsrådsmedlemmers ansvar, jf. menighedsrådslovens §§ 46-48 samt Juridisk Responsum” Menighedsrådsmedlemmers erstatningsansvar” (Erik Werlauf mv) Der ses i samme forbindelse at være behov for rammer eller vejledninger for, hvorledes samarbejder, herunder vedtægter, bør sættes op, således at en uheldig udvikling i samarbejdsstrukturer og ansvarsfordeling forebygges. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Kirkeministeriet først efterfølgende, når der foreligger samarbejdsvedtægter, udformer de i den nye § 43c i menighedsrådsloven omtalte standardmodeller for samarbejdsvedtægter. I den udstrækning provstiudvalgene involveres i sognenes lokale opgaveløsninger, skaber det også en uklarhed omkring provstiudvalgenes tilsynsforpligtigelser, som arbejdsgruppens rapport påpeger. Bemærkningerne i lovforslaget virker også noget diffuse. Det burde her i stedet overvejes at flytte de af samarbejderne berørte dele af provstiudvalgenes tilsyn over til stiftsøvrigheden. Det betyder naturligvis i sidste ende en styrkelse af stiftsøvrighedens tilsyn. Konklusion vedr. samarbejder Stiftsrådet ser positivt på de nye lempeligere regler for indgåelse af samarbejder. Det er imidlertid helt afgørende, at der på forhånd fra Kirkeministeries side opstilles vejledninger og skabeloner for etablering af samarbejdsmodeller (vedtægter mv.). Dette skal forebygge en uheldig og uigennemtænkt udvikling, hvor der opstår uklarheder og tvister om kompetencefordeling og ansvarsfordeling imellem samarbejderne og de lokale kirkekasser. Desuden bør der være større klarhed omkring provstiudvalgenes tilsynsforpligtelse i situationer, hvor provstiudvalgene indgår i samarbejder eller overtager opgaver fra sognene, herunder om stiftsøvrighederne bør få adkomst til en større del af tilsynet. Økonomistyring I arbejdsgruppens rapport (bilag 2) omtales de ændringer i økonomistyringen, der er sket siden 2009. Blandt andet nævnes, at formålsopdelingen af udgifter i regnskab og budget har medvirket til øget transparens. Det er vores erfaring at formålsopdelingen ikke har den store betydning for økonomistyringen. Grunden er, at udgiftsfordelingen på formål sker på grundlag af estimerede fordelingsnøgler. Dvs. den udgift, man ser på et formål, er meget afhængig af den valgte nøgle. Det er således ikke muligt at gennemføre prioritering af ressourcerne på dette usikre grundlag. I praksis gennemføres økonomistyringen således med udgangspunkt i artskontoplanen og personaleoversigterne suppleret med budgetanalyser af specifikke aktiviteter. Roskilde Stiftsråd Høringssvar 305 3 Det foreslås som nyt stk. 5 i økonomiloven § 7, at der indarbejdes målsætninger for sognenes og provstiernes budgetter. Det bør præciseres, hvor eksplicitte disse målsætninger skal affattes. Jo mere generisk de formuleres, jo mindre operationel værdi har de. Man kan også have sin tvivl om, hvilken nytte det har, at hvert eneste menighedsråd og provsti skal formulere (”opfinde”) deres egne budgetmålsætninger. Konklusion vedr. økonomistyring Stiftsrådet er af den opfattelse, at den gældende formålsopdeling af kirkekassernes udgifter bygger på estimerede og temmelig arbitrære fordelingsnøgler. Den er i praksis uden værdi for økonomistyringen og bør kunne afskaffes. Derudover er det svært at se nytten af, at hvert sogn og provsti hver især skal opstille egne budgetmålsætninger, som alligevel ikke kan gøres operationelle. Stiftsbidrag Stiftsrådet kan støtte forslaget om, at der gives mulighed for at forhøje stiftsbidraget fra 1 til 2 pct. Med udvidelse af rammerne for udskrivning af bindende stiftsbidrag til stiftsrådet kan der imidlertid være et øget behov for, at de lavere kirkelige niveauer får bedre indsigt i de aktiviteter, som finansieres via stiftsmidlerne, således at der undgås redundans i forhold til de aktiviteter, disse niveauer forestår. Større transparens vil kunne forebygge overlap i opgaveudførelse og merudgifter. I forslag til ændring af økonomiloven indføjes en ny bestemmelse i § 23a om, at stiftsbidraget kan finansiere mødeudgifter. De nærmere regler vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Der lægges op til, at også underudvalg under stiftsrådet kan få dækket mødeudgifter. Konklusion vedr. Stiftsbidrag Stiftsrådet kan tilslutte sig den forhøjede max. ramme for stiftsbidrag, som giver stiftsrådene større finansiel fleksibilitet, og finder det positivt, at der skabes hjemmel til at medlemmer af stiftsrådets underudvalg kan få diæter og kan få dækket kørsel til udvalgsmøder. Budgetsamråd Ændringen i økonomilovens § 5 med et punkt 6 (der bliver til nyt punkt 7) betyder, at der bliver mulighed for at oprette en bevillingsreserve i provstiudvalgsregi. Det fastlægges, at det er budgetsamrådet, der på sit første møde efter et nyvalg skal træffe beslutning herom på samme måde, som provstiudvalget allerede med de nuværende regler kan få tillagt kompetence til at fastsætte personalenormering, jf. det nuværende stk. 5 (som bliver til nyt stk.6). Umiddelbart forekommer reglen om, at man først kan beslutte reserven mv. efter et nyvalg til menighedsrådet at være en noget ufleksibel model. Der synes ikke at være særlig grund til, at man skal vente til efter et nyvalg i november 2024. I stedet burde beslutning kunne træffes løbende efter behov i de enkelte provstier. Kirkeministeren må kunne fastlægge de praktiske bestemmelser herfor, jf. den eksisterende lovhjemmel til at regelsætte budgetsamråd i nuværende stk. 8 (som bliver nyt stk.10). Konklusion vedr. budgetsamråd Stiftsrådet kan tilslutte sig, at budgetsamrådet kan beslutte, at der kan oprettes en bevillingsreserve i provstiudvalgsregi, men mener ikke, at der er grund til at dette først kan ske efter et nyvalg i (november 2024). Roskilde Stiftsråd Høringssvar 306 4 Økonomiske konsekvenser På sd. 53 i lovbemærkningerne afsnit 4 omtales lovforslagets økonomiske konsekvenser. Det nævnes at lovgivningen det første år kan medføre øget ressourceforbrug som følge af etableringen af samarbejder m.m. Det er vores vurdering, at den administrative merbelastning ved etablering af en række nye spilleregler kan blive ganske stor i en overgangsperiode og næppe bør undervurderes. Derudover kan der blive tale om et generelt øget udgiftspres, fordi et udvidet personaleforbrug i provstier og samarbejder ikke uden videre kan modsvares af mindre personaleforbrug i sognene. Det skyldes manglende delelighed i personaleforbruget pga. få medarbejdere i mange af de mindre sogne. Der kan på denne baggrund blive brug for, at provstiudvalgene går aktivt ind med rådgivning af sognene med hensyn til tilpasning af deres ressourceforbrug, således at det fulde udbytte af stordrift og kompetenceløft opnås. Det forudsætter, at provstierne får tilført de fornødne analytiske redskaber, som gør det muligt at løfte denne opgave. Konklusion vedr. økonomiske konsekvenser Stiftsrådet kan være bekymret for den administrative merbelastning og udgifterne herved i den overgangsperiode, som følger af etableringen af samarbejder og mulige opgaveflytninger til provstiudvalgene. Det er afgørende for opnåelse af det fulde udbytte af stordrift, at provstierne får etableret det fornødne analytiske beredskab til at kunne vejlede sognene med at tilpasse deres ressourceforbrug til de ændrede forhold. Andre forhold I forslag til ændring af økonomiloven i § 4 og § 7 bemyndiges Kirkeministeren til at udmelde nærmere regler for en række forhold vedrørende budgetter, disponeringsmuligheder, godtgørelser mv. Disse regler vil givetvis være afgørende for den praktiske udmøntning af den nye lovgivning. Det vil være ønskeligt, at reglerne fremkommer i god tid inden 1.marts, og at der bliver mulighed for at kommentere på dem, inden de låses fast. Til menighedsrådslovens § 43 bliver foreslået en tilføjelse qua nyt punktum, der omhandler selvstændige juridiske enheder. Der henvises her alene til samarbejder i stk. 1, der kræver dispensation. Mangler der ikke en henvisning, hvorved samarbejder i.h.t. den nye § 42b også kan blive omfattet af muligheden for selvstændige juridiske enheder? I bemærkninger til lovforslaget punkt 3.8 (sd.9) er teksten uforståelig. Desuden er den heller ikke afstemt med overskriften på punkt 3.8 sd.38. Konklusion vedr. andre forhold Stiftsrådet skal anbefale, at de nærmere regler vedr. budgetter, disponeringsmuligheder, godtgørelser mv., som Kirkeministeriet bemyndiges til at udmelde, fastlægges i god tid, inden reglerne træder i kraft, og at der forinden bliver mulighed for at kommentere herpå, inden de låses fast. Med venlig hilsen Stiftsrådet i Roskilde Stift Formand for stiftsrådet Roskilde Stiftsråd Høringssvar 307 5 Kopi til: Øvrige stiftsråd Roskilde Stiftsråd Høringssvar 308 Brevdato 15-08-2022 Afsender Rudersdal Provsti (rudersdal.provsti@km.dk) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Rudersdal Provstiudvalg vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 240524 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Aktdokument Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Rudersdal Provstiudvalg Høringssvar 309 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Anne Minor Christensen (amc@glholtekirke.dk), Carl Christian Fischer Trollo - Høsterkøb (christian@trollo.dk), John Theil Münster (dsl195813@vip.cybercity.dk), Karen-Anke Tørring - Søllerød (karenanke@gmail.com), Rikke Bjerregaard Bertelsen (rbb@km.dk), Carsten Erichsen - Nærum (erichsen.naerum@gmail.com), Dorte Vogth Hansen - Birkerød (dovh.dh@gmail.com), Einar Bolt - Vedbæk (einarbolt@gmail.com), Peter Gerlach Hansen (peter@gerlach-hansen.dk), Sven Larsen - NYH (sven.larsen@mail.dk), Søren Jenstrup - Bistrup (bule800@me.com), vos.formand@gmail.com (vos.formand@gmail.com) Fra: Rudersdal Provsti (rudersdal.provsti@km.dk) Titel: Høringssvar vedr. lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken (STPR F2: 2005010) E-mailtitel: Sendt: 15-08-2022 12:13 Rudersdal Provstiudvalg har modtaget høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, udsendt den 7. juli 2022, Akt nr.: 236089,og skal i den anledning udtale følgende: Provstiudvalget kan med tilfredshed tilslutte sig de foreslåede lovændringer, der har til formål at etablere øget organisatorisk og administrativ/økonomisk fleksibilitet til gavn for menighedsråds og provstiudvalgs bestræbelser på at tilvejebringe de bedst mulige vilkår for sognenes og menighedsrådenes understøttelse af Folkekirkens forkyndelse. En række muligheder for samarbejde på tværs af organisatoriske grænser åbnes uden at forudgående ministeriel godkendelse som hidtil skal indhentes, og menighedsråd og provstiudvalg, der ikke ønsker at drage nytte af disse muligheder bevarer muligheden for at fortsætte som hidtil. Provstiudvalget imødeser efter vedtagelsen af lovændringerne supplerende regler for etablering af tillægsbevillingsreserven, der træder i stedet for fem-pct.-puljen, der falder væk. Samt for etablering af projektbevillinger på anlægsområdet. Provstiudvalget bemærker dog, at udgiften til kalkninger af kirker er af en sådan størrelsesorden og opgaven af en sådan kompleksitet, når det gælder middelalderkirker med kalkmalerier, at kalkning fortsat må betragtes som en anlægsopgave og ikke en driftsopgave. Provstiudvalget kan bifalde, at proceduren for regnskaber forkortes for dermed at sikre offentligheden hurtigere adgang til regnskaberne. Med venlig hilsen for Rudersdal Provstiudvalg John Theil Münster og Marianne Telling Provstiudvalgsformand Provst -- AKT 240524 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Rudersdal Provstiudvalg Høringssvar 310 Rungsted Menighedsråd Høringssvar 311 Rungsted Menighedsråd Høringssvar 312 Til Kirkeministeriet. Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om Folkekirkens økonomi og lov om forsøg i Folkekirken af 7.juli 2022. Ryde og Handbjerg Menighedsråd er fælles om nedenstående høringssvar: Vi vil gerne bakke op om Landsforeningens samt Holstebro Provstis høringssvar. Derudover vil vi påpege følgende: Vi vil gerne overordnet pege på vigtigheden af kirkens lokale forankring omkring menighed og menighedsråd. Skal kirken leve er det særdeles vigtigt, at man lokalt har reel indflydelse på kirkens mange forskellige anliggender. Det er yderst vigtigt, at de økonomiske midler til stadighed er forankret omkring menighedsrådet, - og at der ikke konstant skal spørges om lov i Provsti og Stift. Som det er nu, er mange arbejdsgange besværliggjort af, - at der skal spørges i Stift og Provsti. Det er vigtigt for kirkens liv, at tillid bliver et nøgleord. Tillid til, at man lokalt kan forvalte den vigtige kulturarv, som vores kirke er. Tillid til, at kirkens liv nu engang er noget, man er fælles om lokalt, - uden den tillid, vil der ikke komme et lokalt engagement i kirkens liv. Kirkens liv skal bestemmes lokalt, - hvis menigheden føler, at det alligevel er bestemt et andet sted, så er der ikke grund til, at de skal engagere sig. Med håbet om et godt resultat, der vil sikre den folkelige opbakning til vores Folkekirke. På vegne af Handbjerg Menighedsråd v/formand Karen Rossel Ryde Menighedsråd v/formand Ole Strelow Lund Ryde og Handbjerg Menighedsråd Høringssvar 313 Menighedsrådet, Kirkesvinget 3, 2610 Rødovre. Telefon 36700205. Den 8. august 2022. Høringssvar om ændringer af den lokale økonomistyring. Kirkeministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af den lokale økonomistyring i høring på et tidspunkt, hvor det må være kendt at de fleste har ferie og at langt de fleste menighedsråd sjældent har møder i juli, derfor skal jeg på det kraftigste opponere mod tidspunktet for høringen. Formålet er vel at få et kvalificeret bidrag til forslagets indvirkning på rådenes arbejde i dagligdagen og derfor synes valg af høringsfrist at tilsidesætte en sådan behandling. Når det er sagt er der mange gode træk i forslaget i at få gjort de gældende regler for bl. a samarbejde råd og provstier imellem mere enkle. Det har tidligere været præget af at den ministerielle behandlingstid ikke har været imponerende. At der ikke skal søges dispensation vil være en fordel. Om en pulje hedder 5% midler eller en fælles anlægspulje i provstiet gør vel ikke den store forskel. Det kan være en fordel at undgå lokale opsparinger, så ligger ubrugte i årevis til man har nok, men at lade det ligge centralt i provstiet kræver en musketer ed blandt de sogne der er i ligningsområdet og med eventuelt nye medlemmer i provstiudvalget hver 4. år kan dette blive en udfordring. På et punkt må jeg dog være direkte imod forslaget – nemlig omkring forhøjelsen af stift bidraget fra 1% til 2%. En eventuel forhøjelse skal dokumenteres grundigt fra stiftets side og man skal holde sig for øje at det er penge der vil gå fra det lokale arbejde. Det kan godt være man synes et stift kan handle med større vægt, men hvis ikke det er forankret i rådene og støttes af disse, vil det ikke få den forventede effekt. Med venlig hilsen Inger Holst, formand for Rødovre sogn. Rødovre Menighedsråd Høringssvar 314 Kirkeministeriet km@km.dk Den 9. august 2022. Høringssvar om ændringer af den lokale økonomistyring. Kirkeministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af den lokale økonomistyring i høring på et tidspunkt, hvor det må være kendt, at de fleste har ferie og at langt de fleste provstiudvalg sjældent har møder i juli. Derfor skal jeg på det kraftigste opponere mod tidspunktet for høringen. Formålet er vel at få et kvalificeret bidrag til forslagets indvirkning på udvalgenes arbejde i dagligdagen og derfor synes valg af høringsfrist, at tilsidesætte en sådan behandling. Når det er sagt er der mange gode træk i forslaget, i at få gjort de gældende regler for bl. a samarbejde råd og provstier imellem mere enkle. Det har tidligere været præget af at den ministerielle behandlingstid ikke har været imponerende. At der ikke skal søges dispensation vil være en fordel. Om en pulje hedder 5% midler eller en fælles anlægspulje i provstiet gør vel ikke den store forskel. Det kan være en fordel at undgå lokale opsparinger, som ligger ubrugte i årevis til man har nok, men at lade det ligge centralt i provstiet vil kræve en mere detaljeret styring og med mulighed for nye medlemmer i provstiudvalget hver 4. år kan dette blive en udfordring. På et punkt må jeg dog være direkte imod forslaget – nemlig omkring forhøjelsen af stift bidraget fra 1% til 2%. En eventuel forhøjelse skal dokumenteres grundigt fra stiftets side og man skal holde sig for øje, at det er penge, der vil gå fra det lokale arbejde. Det kan godt være man synes et stift kan handle med større vægt, men hvis ikke det er forankret i råd og provstier og støttes af disse, vil det ikke få den forventede effekt. Med venlig hilsen Inger Holst, formand for provstiudvalget i Rødovre-Hvidovre provsti Rødovre-Hvidovre Provsti Høringssvar 315 RØNNE SOGN MENIGHEDSRÅDET Formand Johnny Winther Holbech Møllegade 16, 3700 Rønne. Tlf. 30 18 19 02. jowiho16@outlook.dk Rønne, den 17. august 2022 Kirkeministeriet Høring over forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Rønne Menighedsråd har ikke haft lejlighed til at behandle et høringssvar inden for høringsperioden. Som formand vil jeg imidlertid hermed tilkendegive tilslutning til det af Landsforeningen af Menighedsråd d.d. indsendte høringssvar. Med venlig hilsen Johnny Winther Holbech Menighedsrådsformand Rønne Sogns Menighedsråd Høringssvar 316 Menighedsrådet for Sankt Hans Sogn tirsdag d. 16. august 2022 Sankt Knuds Provsti, Fyens Stift Odense, Danmark Sankt Hans Kirke, CVR: 5857-8916 Sankt Hans Plads 1, DK-5000 Odense HØRINGSSVAR HØRING OVER LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MENIGHEDSRÅD, LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG LOV OM FORSØG I FOLKEKIRKEN Fru Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen KM@km.dk Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 DK- 1220 København Kære fru Kirkeminister, Hermed fremsendes høringssvar angående udkast til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Menighedsrådet for Sankt Hans Sogn, Fyens Stift, (eftf. blot rådet) vil først og fremmest takke for ministeriets brev á 7. jul. d.å. Som det beskrives i udkastet, har lovforslaget primært til formål at øge gennemsigtigheden og fleksibiliteten i styringen af folkekirkens økonomi, samt øge muligheden for såvel horisontalt som vertikalt samarbejde i folkekirken blandt menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheden. I lyset heraf vil rådet gerne pointere de dele af udkastet til lovforslaget, som rådet finder særligt prisværdige. Rådet finder det anerkendelsesværdigt, at arbejdsgruppen genkender og fastslår den altovervejende hovedregel, at menighedsrådene har ansvaret forog beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalg som udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Det er således menighedsrådets klare opfattelse, at en kompetenceafgivelse til provstiudvalget skal være den klare undtagelse frem for reglen. Endvidere anerkender rådet arbejdsgruppens følgeslutning, at der i folkekirken er en efterspørgsel på mindre bureaukrati, mere fleksibilitet og en bedre gennemsigtighed. Rådet bifalder arbejdsgruppens indsats for at realisere denne efterspørgsel. I lyset af den nuværende (og inden for nærmeste fremtid forventede) makroøkonomiske situation, ser rådet klare fordele ved at oprette en provstireserve – og særligt muligheden for at tilbageføre ubrugte projektbevillinger til provstireserven. Ligeledes, finder rådet det særligt prisværdigt, at man, ved at indføre et krav om offentliggørelse af budget- og provstiudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v., vil øge transparensen i styringen af folkekirkens økonomi. Rådet bemærker sig dog følgende ved udkastet til lovændringen: I | Re styring af folkekirkens økonomi Med den foreslåede nye ordlyd i lov om folkekirkens økonomi § 7a, stk. 2 får provstiudvalget friere rammer for at fastsætte størrelsen på provstireserven. Dette, frygter rådet, ville kunne føre til en væsentlig forøgelse af folkekirkens udgiftspres. Ligeledes, frygtes det, at også den fordoblede maksimumsats for stiftsbidraget som fastsættes i lovens § 23a, stk. 1, 2. pkt., ville kunne føre til en væsentlig forøgelse af folkekirkens udgiftspres. Et konkret eksempel herpå ses i Balle Sogn1. Desuden erklærer rådet sig enig i Landsforeningen for Menighedsråds vurdering af, at en forøgelse af stiftsbidraget ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium2. Rådet er enig med Landsforeningen i, at beslutningen om at afsætte en reserve samt fastsættelsen af dennes størrelse, som det beskrives i den foreslåede nye ordlyd i lovens § 5, stk. 4, nr. 4, bør træffes på budgetsamrådet. Således foreslår rådet, at den i udkastet til lovforslaget fremhævede ordning, hvor beslutningen i udgangspunktet ligger hos provstiudvalget og siden kan ’flyttes’ til budgetsamrådet, vrangvendes, således at beslutningen i udgangspunktet ligger hos budgetsamrådet, og, såfremt det anses for bedst hvad end af nødvendighed eller belejlighed, siden kan ’flyttes’ til provstiudvalget. II | Re kompetenceafgivning fra et menighedsråd til et provstiudvalg Rådet finder det nødvendigt at få udspecificeret, hvorledes og under hvilke omstændigheder et menighedsråd kan få tilbageført sin beslutningskompetence. Endvidere, finder rådet det potentielt problematisk, at provstiudvalget, som i almindelighed har til opgave at føre tilsyn med menighedsrådene, når disse eksekverer deres beslutningskompetence, ved kompetenceafgivelse således bliver sin egen tilsynsførende. Således, finder menighedsrådet det anbefalingsværdigt, at der i lovforslaget eller dets forarbejder indarbejdes en klar optegnelse på, hvem, som bliver provstiudvalgets tilsynsførende re de af menighedsrådene overdragede beslutningskompetencer. Desuden, bemærker rådet, at der ved kompetenceafgivelse til provstiudvalg kan forekomme en centralisering og magtkonsolidering. Rådet foreslår således, at man, i stedet for at ophæve kravet om, at der ved sådanne kompetenceafgivelse skal søges dispensation ved Kirkeministeriet, forsimpler processen, gør den mere overskuelig for provstiudvalgene samt evt., hvor det findes nødvendigt, udvider de nuværende muligheder for kompetenceafgivelse. Således, i overensstemmelse med rådets bekymring ex supra, sikrer man, at der føres tilsyn til gavn for gennemsigtigheden i folkekirkens økonomistyring og folkekirkemedlemmernes retssikkerhed. 1 Jakobsen, T. E. (10. august 2022). Menighedsrådsformand: Den lokale økonomi bliver mindre bid for bid . Kirke.dk, afsn.: En forøgelse er ikke en herregård, og så alligevel 2Landsforeningens for Menighedsråd. (7. juli 2022). Hentet fra menighedsraad.dk: www.menighedsraad.dk/nyheder/2022/lovforslag-er-nu-i-horing/ Sankt Hans Sogn Menighedsråd Høringssvar 317 Høringssvar angående udkast til lov om ændring af lov om menighedsråd m.fl. tirsdag d. 16. august 2022 Odense, Danmark HØRINGSSVAR HØRING OVER LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MENIGHEDSRÅD, LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG LOV OM FORSØG I FOLKEKIRKEN III | Re fællesbestyrelsesordningen Ved dannelsen af en fællesbestyrelse har rådet den bekymring, at man i nogle provstier risikerer, at ét eller flere menighedsråd vil føle sig presset til at deltage i samarbejder, som de egentlig ikke er interesseret i. I den anledning, har rådet udtænkt særligt to konkrete scenaria: a) Idét et menighedsråd, ved ikke at deltage i en fællesbestyrelse, vil opleve eksklusion fra provstiudvalget eller de øvrige menighedsråd i provstiet i samarbejder og anliggender, som ligger uden for fællesbestyrelsens behandlingsgrundlag. b) Idét et menighedsråd, ved ikke at deltage i en fællesbestyrelse, vil opleve, at et provstiudvalg favoriserer de i fællesbestyrelsen deltagende parter (særligt mhp. finansiering). Således, vil rådet opfordre Kirkeministeriet til at væreopmærksom på risikoen for, atfrivilligheden, angående deltagelse i en fællesbestyrelse, om end den er en de jure frivillighed, kan være en de facto ufrivillighed. IV | Bemærkninger i øvrigt Rådet undrer sig over, at der tilsyneladende i den foreslåede ordlyd til lov om menighedsråds § 42c, stk. 3, ikke fremgår noget krav om, at der af vedtægten skal fremstå bestemmelser for, hvem, der kan ændre i vedtægten, samt hvornår og hvordan, dette kan ske. I al øvrighed, finder rådet det kritisabelt, at høringen ligger hen over sommerferien med høringsfrist per 18. aug. d.å. Det bør være ministeriet og arbejdsgruppen alment kendt, at de fleste menighedsråd, til trods for et stort arbejdspres på andre tidspunkter af året, netop i sommerferien sjældent holder møder, hvorfor mange menighedsråd ikke har haft mulighed for at drøfte udkastet til lovforslaget uden at skulle ty til at afholde et ekstraordinært menighedsrådsmøde (hvilket potentielt medfører lav mødetilslutning). Afslutningsvist, vil rådet endnu en gang bifalde såvel arbejdsgruppens som ministeriets ihærdighed på at sikre en mere dynamisk arbejdsgang i folkekirken samt højere transparens i styringen af folkekirkens økonomi. Har Kirkeministeren yderligere spørgsmål eller kommentarer, må Kirkeministeren endelig kontakte rådet ved analog fremsending af post til dette brevs afsenderadresse eller ved automatisk fremsending til heidilaustenmunk@gmail.com. Rådet håber, at dette høringssvar vil bidrage til den videre behandling af lovforslaget. På vegne menighedsrådet for Sankt Hans Sogn, Sankt Knuds Provsti, Fyens Stift forretningsudvalget ledet af menighedsrådsformand Heidi Munk Sankt Hans Sogn Menighedsråd Høringssvar 318 Sankt Johannes Sogns Menighedsråd Høringssvar 319 Sankt Johannes Sogns Menighedsråd Høringssvar 320 Folkekirkens Hus Frue Kirkestræde 14 5000 Odense C. Tlf. 65 48 70 00 E-post: odensesanktknuds.provsti@km.dk Den 18. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Odense Sankt Knuds Provstiudvalg har drøftet ovenstående på provstiudvalgsmøde d. 18.08.2022. Provstiudvalget stiller sig generelt positivt overfor de foreslåede ændringer af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Provstiet mener overordnet, at af de stillede forslag, vil kunne give en bedre økonomisk forvaltning, herunder en bedre økonomisk fleksibilitet til gavn for både sognene og provstierne. Provstiudvalget har dog følgende forbehold: 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces. Provstiudvalget har forbehold over for dette forslag, da den nuværende budgetproces sikrer en ensartet proces på tværs af de forskellige provstier. Provstiudvalget har også forbehold overfor muligheden, helt at fravige afleveringen af et foreløbigt budget, da det vil vanskeliggøre den økonomiske forvaltning. Hvis punktet gøres til lov, er det vigtigt, som også beskrevet i høringssvaret, at det kun er provstiudvalget, der kan tage beslutningen om hvordan processen skal foregå. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsrådets og provstiudvalgets regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse. Provstiudvalget har forbehold over for, at kvartalsrapporter og regnskaber ikke længere skal godkendes på provstiudvalgsmøderne. Provstiudvalget mener, at denne del af processen er nødvendig. Både kvartalsrapporter og regnskaber vil under alle omstændigheder skulle behandles på provstiudvalgsmøderne for at sikre et korrekt tilsyn. Derfor giver det efter provstiudvalget overbevisning ikke mening at fjerne godkendelsesdelen. Sankt Knuds Provsti Høringssvar 321 Folkekirkens Hus Frue Kirkestræde 14 5000 Odense C. Tlf. 65 48 70 00 E-post: odensesanktknuds.provsti@km.dk Provstiudvalget har forbehold overfor, at menighedsråd kan offentliggøre regnskaber før provstiudvalgets og revisionens godkendelse. Det vil efter provstiudvalgets overbevisning kunne skabe uønskede situationer, hvis provstiudvalget eller revisionen ikke er enige i det af menighedsrådets offentliggjort regnskab. På vegne af Odense Sankt Knuds Provstiudvalg Med venlig hilsen Regina Ljung Provst for Odense Sankt Knuds Provsti Domprovst over Fyens Stift Sankt Knuds Provsti Høringssvar 322 Sankt Knuds sogns menighedsråd Odense august 2022 Eva Pilgaard Haue Formand Til Kirkeministeriet Høringssvar til: Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Sankt Knuds Sogns menighedsråd er generelt positive over for de forenklinger og muligheder lovforslaget giver i forbindelse med samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. Vi har nedenfor anført kommentarer til nogle af punkterne: Oprettelse og forenkling af samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg. • Menighedsrådet er generelt positive over for mulighederne for at etablere yderligere samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalget. Vi kan se mange muligheder for primært delegering af kompetence, hvorimod en egentlig flytning af kompetencen som f.eks. i forbindelse med tillægsbevillinger på driften er mere bekymrende, fordi menighedsrådene derved fratages indflydelse på egne midler. Øget mulighed for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når det er hensigtsmæssigt i forhold til samarbejdernes kompetence- og opgavedelegering • Delegerer man opgaver til provstiniveau er det logisk og nødvendigt at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet • Det opfatter vi som en selvfølge. Det er vigtigt at kunne drøfte prioriteringer og ikke kun tal både på provstiniveau og i menighedsrådene Mulighed for at etablere reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af året • Principielt et det en god ide, men pengene kan jo kun komme fra en reducering af driftsrammen, anlægsbevillingerne og 5%-reserven. Det bør derfor hvert år fremgå tydeligt, hvad etablering af en reserve vil betyde for de normale bevillinger, ligesom det er en beslutning, der bør tages hvert år f.eks. ved budgetsamrådet. Sankt Knuds Sogns Menighedsråd Høringssvar 323 Mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg • Principielt er vi enige, men kan frygte, at det vil betyde en større fastlåsning af menighedsrådets driftsramme. Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs-og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve • Principielt er vi enige, men der må sættes en tidsramme for, hvornår man dømmer anlægsmidler som ubrugte. Nogle anlægsprojekter kan ikke altid gennemføres i et projektår af årsager, som menighedsrådet ikke har indflydelse på. • Der må aldrig tilbagebetales penge uden en dialog først mellem provstiudvalg og menighedsråd Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen • Det er vi positive over for, forudsat at pengene kan frigives umiddelbart, når det er påkrævet. Forslag om ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber • Vi ønsker, at provstiet fortsat skal godkende menighedsrådenes regnskaber. Med venlig hilsen Sankt Knuds Sogns menighedsråd Eva Haue Formand Sankt Knuds Sogns Menighedsråd Høringssvar 324 Frederiksberg den 14. august 2022 Høringssvar fra Sankt Markus Kirke, Frederiksberg I lovforslaget opereres med to hovedtemaer, og vi opdeler derfor vore kommentarer tilsvarende. Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi Vi er enige i, at der er behov for samarbejde, og at dette behov sandsynligvis vil stige fremover. Vi ser også gerne, at samarbejdet forenkles. På menighedsrådsniveau er det samarbejdet med andre sogne og samarbejdet med provstiet, der fylder - og samarbejdet med andre sogne sker i øvrigt ofte i provsti-regi. Når der etableres et samarbejde, vil det almindeligvis også kræve økonomiske midler, og det vil sandsynligvis ofte ske ved overflytning af midler fra sognene til provstiet. Hvis samarbejdet kræver særlige kompetencer, vil de sandsynligvis også blive placeret i provstiet. Hvis midler og kompetencer således flyttes til eller opbygges i provstiet, flyttes der også magt og indflydelse fra sognene til provstiet. Samtidig fornemmer vi, at når først midler og kompetence er flyttet, kan det blive vanskeligt at gå den modsatte vej. Hvis man desuden etablerer fællesbestyrelse for flere samarbejder i provstiet uden krav om, at alle deltagende menighedsråd er repræsenteret, vil det svække den lokale forankring i sognene. Samlet set forudser vi, at disse forhold vil føre til en begrænsning i det enkelte menighedsråds råderum, og det bekymrer os. Forhøjelsen af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % giver anledning til en tilsvarende bekymring for overflytning af midler og dermed magt. Og så vil vi gerne påpege, at den foreslåede forhøjelse faktisk er en fordobling (100 % stigning), hvilket vi finder helt urimeligt. Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Vi er tilhængere af øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring, og vi ser ikke væsentlige problemer i de forslag, der er fremsat. Vi ser dog med en smule bekymring på de udvidede muligheder for at opsamle puljer i provstiet. På vegne af Sankt Markus sogns menighedsråd Lars Otto Kjær Nielsen Thorvaldsensvej 27, 1.th. 1871 Frederiksberg C Tlf. 2177 1483 Menighedsrådsformand Sankt Markus Menighedsråd Høringssvar 325 Høringssvar fra Sankt Pauls Kirkes menighedsråd vedr. forslag om Folkekirkens økonomi. Menighedsrådet vil indledningsvist bemærke, at vi finder det beklageligt, at fristen for at afgive høringssvar er ekstremt kort, særligt i betragtning af, at det er sommerferieperioden, hvor der ikke er fastlagt møder. Forenkling af samarbejdsmuligheder Menighedsrådet bakker op om den udvidelse og forenkling af samarbejdsmulighederne på tværs i folkekirken forslagene giver. Særligt ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg. Udvidelsen af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget, vil efter menighedsrådets opfattelse smidiggøre arbejdet på tværs af sogne. Disse samarbejder styrker fagligheden og letter også provstiudvalgenes arbejde. Administrative fællesskaber er efter vores opfattelse vejen frem. Processen med at få dispensation og få godkendt vedtægter kan til tider tage op til to år, og forhaler derfor samarbejdet. Her kan man overveje nogle standardvedtægter og -modeller for samarbejdet, det vil kunne strømline arbejdet på landsplan og spare tid og ressourcer. Regler for økonomistyring Den hidtidige budgetproces opfattes af menighedsrådene som ufleksibel. Derfor er muligheden for at etablere en reserve, som kan udmøntes i form af tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret (i stedet for de nuværende 5 %-midler), der ikke er begrænset til uforudsete og uopsættelige udgifter efter vores oplevelser ved behandlingen af ansøgninger og anlægsønsker, en god idé. Også den nye type af projektbevillinger til driftsmæssige projekter af begrænset varighed med øremærkede og tidsbegrænsede bevillinger er menighedsrådet positiv overfor. Indførelse af muligheden for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces, mener menighedsrådet er en god ide. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber er ligeledes en velkommen SANKT PAULS KIRKE GERNERSGADE 33 1319 KØBENHAVN K TELEFON: 31 11 17 45 ti -fr. kl. 10-12 till. efter aftale www.sanktpauls.dk sktpauls.sognkoebenhavn@km.dk København d. 17. august 2022 Sankt Pauls Kirkes Menighedsråd Høringssvar 326 afbureaukratisering. (Offentliggørelse, sker i dag i februar år to efter regnskabsåret). At regnskabet kan offentliggøres, så snart det er godkendt af menighedsrådet eller provstiudvalget er med til at sikre større transparens. Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve og muligheden for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen er et velkomment og vigtigt fremskridt. Det virker som et hul i lovgivningen, at der ikke i dag, er lovmæssig mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægsmidler. Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Stiftsbidraget fra de lokale kasser beløber sig på op til 1 % af den lokale ligning, i Københavns Stift er det fastsat til 1%. Bidraget kan anvendes af stiftsrådet til aktiviteter inden for stiftet vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende. Det er menighedsrådets holdning, at fastsættelsen bør fastholdes som en lokal beslutning, og at det maksimale bindende stiftsbidrag udgør 2% af den lokale ligning. Betænkeligheder Menighedsrådet kan konstatere, at en række opgaver, herunder muligheden for delegering til Provstiudvalget og tilsyn, ikke mindst tilsynet med samarbejder mellem menighedsråd, der etableres som selvstændige juridiske enheder, der skal varetages af provstiudvalget, vil kunne tilføje provstiudvalg og -sekretariater øgede administrative byrder. I de seneste år er der administrativt lagt til provstisekretariaternes opgaver, og man bør være opmærksom på, at arbejdet eventuelt ikke vil kunne løses inden for de hidtidige driftsrammer. Menighedsrådet savner i forslaget en mulighed for, at sogne kan låne penge af hinanden. Dette giver i vores optik logisk mening, nogle sogne har opsparede og hensatte midler, der henstår ubrugte og uproduktive i en årrække. Menighedsrådet kan kun finde gode argumenter for at åbne op for denne mulighed. På Sankt Pauls Kirkes menighedsråds vegne Erik Ross Pedersen Formand for menighedsrådet Sankt Pauls Kirkes Menighedsråd Høringssvar 327 Høringssvar i forbindelse med ændring af Lov om folkekirkens økonomi fra Sct. Hans MR i Hjørring Vi gør opmærksom på, at provstiudvalget består af valgte lægfolk, der har en almindelig skolegang og derved kan have vanskeligheder ved at begå sig i det akademiske sprog, som kommer til udtryk i den afsluttende rapport. Vi kan også fuldt ud tilslutte os Landsforeningen af Menighedsråds udtalelse om, at MR ikke holder møde fra medio juni til 18. august. Vi finder materialet og den afsluttende rapport særdeles vanskeligt at sammenholde med hovedindholdet – det medsendte tillæg udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd. Økonomiudvalget i Sct. Hans MR har været samlet, da det inden for den givne tidsfrist var umuligt at samle hele menighedsrådet, og kan komme med følgende høringssvar, som dog ikke omhandler alle ændringer. Sct. Hans MR ser positivt på de fleste af de nye tiltag, som er nævnt i rapporten og beskrivelsen af lovforslagets hovedindhold. Det er fint, at der gives tilladelse til at foretage investeringer/nye tiltag uden at skulle søge dispensation i provsti/stift, herunder også samarbejde om f.eks. regnskabsfunktion og personaleadministration for flere MR og provsti. Vi ser også meget positivt på, at der er mulighed for at ansætte byggesagkyndige, der kan hjælpe/vejlede/styre byggerier og ombygninger i de forskellige MR. Mange MR har ikke medlemmer, der kan/ønsker at styre sådanne ny- eller ombygninger. Det vil være godt, hvis MR kan få hjælp til dette, og det vil også kunne give en mere ens linje og et større retfærdighedsprincip i provstiet. Det vil også være en god idé, hvis PU både har en pulje til 5%-ansøgninger og til pludseligt opståede anlægsønsker. Det vil give en mere smidig arbejdsgang og ikke mindst en hurtigere bevilling med deraf kortere ventetid på sagens godkendelse. Vi tænker i det hele taget, at de nye forslag er med til at lette arbejdet for de enkelte MR angående økonomi, samt at gøre det mere ens i de forskellige sogne under samme provst. Vi ønsker dog ikke at stiftsbidraget skal hæves til 2 % - er meget tilfredse, som det er nu. Venlig hilsen Sct. Hans MR, Hjørring v/ Susanne Rævdal, formand E-mail: susanne@spejdernet.dk Sct. Hans Menighedsråd Høringssvar 328 Vejle, 10. august 2022 Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken På vegne af menighedsrådet for Sct. Nicolai Sogn, Vejle, der på sit ordinære møde den 10. august 2022 har behandlet sagen, afgiver jeg her vores høringssvar til Kirkeministeriet. Helheden Lovforslagets sigte: • I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi • II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Vi kan bifalde begge hensigter. Detaljer Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Positivt at mødeomfanget reduceres, da ikke der ikke er så mange bestyrelsespladser. Omvendt fjerner det graden af lokal indflydelse. Indflydelse kan dog skabes ved god kommunikation og dialog fra fællesbestyrelse til menighedsrådene. 1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Positivt at modellen opnår permanent status og at det berettiger til en selvstændig juridisk enhed. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Haderslev Stift har et bidrag i 2022 på 0,60 %. Der er altså et betydeligt større råderum indenfor den nuværende grænse. Forestillede vi os, at stiftet ønskede 2,0 %, ville det for vores sogn betyde en reduktion af driftsmidlerne på ca. kr. 86.000 i 2022-tal. Vi kan derfor ikke støtte dette forslag. Ét medlem i rådet afgav dissens. Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet. Sct. Nicolai Sogns Menighedsråd Høringssvar 329 Vi har gennem flere år anført sognets målsætninger på forsiden af budgettet. Det giver menighedsrådet anledning til at fokusere sit arbejde. Målsætninger styrker kvaliteten i arbejdet. 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Reservemidlerne finansieres ved at reducere sognenes driftstilskud (og/eller anlægsbevillinger). Tillægsbevillinger vil give provstiudvalgene langt større indflydelse på prioriteringerne i sognene. Der er tale om et kompetenceskred fra menighedsrådene til provstiudvalgene, som reducerer den lokale, folkelige motivation i menighedsrådene. Gennemføres forslaget vil det kræve, at der på hvert års budgetsamråd besluttes reservemidlernes størrelse og de principper, hvorefter midlerne fordeles. Desuden bør der forud for budgetsamrådet udsendes en skriftlig beretning fra provstiudvalget om reservemidlernes forbrug og tildeling i henhold til de besluttede principper i det foregående år. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centrale fastsatte budgetproces Allerede nu skal vi først aflevere budget den 15. november, men fremover vil der være krav om, at alle menighedsråd har vedtaget budget senest den 31. december. Det giver meget mere råderum i budgetprocessen, hvor der bliver bedre tilpasning af tilbud, og andre udgifter, som bliver mere aktuelle. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedernes godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Positivt at provstiudvalget ikke længere skal godkende regnskab. Forslaget er med til at styrke menighedsrådets egen kompetence og beslutningsdygtighed. Tidligere offentliggørelse, den 1. april er positivt og afkorter processen. 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Kravet til offentlighed og transparens for provstiudvalgene, herunder budgetudvalgsmøder, bør være på niveau med menighedsrådene, ikke mindst i lyset af den større frihed provstiudvalgene tillægges med lovforslaget. Alle møder, der er offentlige, bør være planlagte og kendte af offentligheden. Dagsorden og referat med angivelse af, hvorledes hver enkelt har stemt ved sagernes afgørelse, offentliggøres. På menighedsrådets vegne Christian Møller Menighedsrådsformand Sct. Nicolai Sogns Menighedsråd Høringssvar 330 Silkeborg Provsti ____________________________________________________________________ ____________________________________________________________________ Rådhusgade 2 B, 2. sal tv. 8600 Silkeborg E-mail: silkeborg.provsti@km.dk – tlf. 86 86 95 59 Hjemmeside: http://provsti.dk/silkeborg/ Til Kirkeministeriet Silkeborg d. 18. august 2022 Høringssvar vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Provstiudvalget i Silkeborg Provsti har på Provstiudvalgsmøde d. 17. august 2022 drøftet høringsforslaget. Vi er i provstiudvalget positive overfor ændringen og hilser det velkomment, at der bliver arbejdet med at tilpasse loven, således at økonomistyringen og samarbejder bliver mere fleksible. Vi har dog en enkelt bekymring eller overvejelse til punkt 1.2. – muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse for flere/alle samarbejder. Hvorledes tænkes forholdet mellem Provstiudvalget og denne fællesbestyrelse? Og hvordan sikres dialogen mellem menighedsråd, Provstiudvalg og bestyrelse? Derudover er provstiudvalget forundret over at Kirkeministeriet vælger at sende loven i høringen hen over sommerferien. Det gør det vanskeligt at behandle høringsforslaget grundigt. På vegne af Silkeborg provstiudvalg. Venlig hilsen Silkeborg Provsti Jakob Nissen Bent Braüner provst formand Silkeborg Provsti Høringssvar 331 Høringssvar fra Simmelkær menighedsråd vedr. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Simmelkær den 11. ugust 2022 Til Kirkeministeriet! Simmelkær menighedsråd vil gerne udtrykke stor tilfredshed med de ændringer af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, der kommer til udtryk i det udsendte lovforslag. Simmelkær menighedsråd hører hjemme i Herning Provstierne. Her har en stor del af ændringerne i lovforslaget igennem en årrække været praksis på forsøgsbasis. Specielt har forvaltningen af provstiets økonomiske midler og funktionen med en HR-konsulent fungeret meget tilfredsstillende. Med venlig hilsen Kirsten Sneftrup Formand i Simmelkær menighedsråd Simmelkjær Menighedsråd Høringssvar 332 Sjørslev, Almind, Lysgård Menighedsråd Adelvej 3, Sjørslev 8620 Kjellerup 16. august 2022 Til Kirkeministeriet. Høringssvar vedrørende ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” Vi har i menighedsrådet drøftet den afsluttende rapport vedrørende Gode rammer for folkekirkens lokale kasser. Vi er enige om følgende kommentarer: • Stiftsbidraget skal maksimalt være 1% • Vi ønsker ikke en standardiseret fordelingsmodel af ligningsmidler. Fordelingen af ligningsmidler bør foregå efter en tæt dialog mellem provstiudvalg og menighedsråd ellers vil det være uhensigtsmæssigt for kirkens liv og vækst. • Vi ønsker en normalisering af momsregler Vi har allerede i flere år arbejdet med samarbejde mellem sogne. Med venlig hilsen På menighedsrådets vegne Ingerlise T. Rasmussen Formand Sjørslev-Almind-Lysgård Menighedsråd Høringssvar 333 ________________________________________________________________________________________________ KM hovedpostkasse km@km.dk Skanderborg d. 18. august 2022 LDN/pjka Sag 2022 - 24054 Fra Skanderborg Provstiudvalg med bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Skanderborg Provstiudvalg har på sit møde den 17. august behandlet det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Indledningsvist vil Provstiudvalget gerne benytte lejligheden til at takke arbejdsgruppen for sit store arbejde med at forberede en lovgivning, som vil formindske bureaukratiet og give menighedsråd og provstiudvalg større fleksibilitet i deres daglige arbejde samt bedre mulighed for at udvikle livet i sognene. Skanderborg Provstiudvalg vil gerne komme med følgende kommentarer: Pkt. 1.1 Kirkegårdsdrift er et oplagt sted for samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg, og sådanne samarbejder bør også kunne etableres uden dispensation. Pkt. 1.4 Minimumsstørrelsen på nye særskilte kasser er under henvisning til de administrative omkostninger sat meget højt. Dette vurderes at være en unødvendig barriere for meget nyttigt samarbejde. I Skanderborg Provsti findes der allerede under forsøgslovgivningen et kirkegårdssamarbejde med en årlig driftsramme på ca. 2,3 mio. kr. Pkt. 1.6 Provstiudvalget har ikke oplevet, at Stiftsrådet har manglet midler, og der kan derfor umiddelbart ikke ses nogen begrundelse for at forhøje stiftsbidraget til 2%. Pkt. 2.7 Provstiudvalget kan tilslutte sig, at menighedsrådenes regnskaber bør kunne offentliggøres tidligere, end det er tilfældet i dag, men mener ikke, at det kan ske, før revisor har godkendt regnskabet; det vil sige, at regnskabet kan offentliggøres d. 15. september. Provstiudvalget mener samtidigt, at deres godkendelse af menighedsrådenes regnskaber er nært forbundet med tilsynsforpligtigelsen, og denne procedure bør derfor Skanderborg Provstiudvalg Høringssvar 334 ________________________________________________________________________________________________ bevares. Til gengæld kan Provstiudvalget fuldt ud støtte, at det ikke skal godkende menighedsrådenes kvartalsrapporter. Med venlig hilsen Skanderborg Provstiudvalg p.u.v. Laura Gylden-Damgaard Provst Skanderborg Provstiudvalg Høringssvar 335 Skejby-Lisbjerg menighedsråd Lisbjergvej 15A, Lisbjerg, 8200 Aarhus N 1 Til Kirkeministeriet Høringssvar på Forslag til ændringer af folkekirkens lokale økonomistyring, jf. Rapporten ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” Menighedsrådsmødet (MR) i Skejby-Lisbjerg sogne, Lisbjergvej 15A, 8200 Aarhus N, behandlede på menighedsrådsmøde den 11. august 2022 den foreløbige udmelding vedr. ændringer i den lokale økonomistyring. Det affødte følgende høringssvar: • Grundet sommerperioden hvor MR ikke træder sammen, har den korte svarfrist for høringen umuliggjort en grundig drøftelse i MR. Dette er på ingen måde tilfredsstillende. • Den forbedrede mulighed for samarbejde MR imellem ser vi meget positivt på, så længe der er gennemsigtige processer for hvordan disse aftaler indgås og afvikles, gerne standardmodeller. Denne mulighed vil give mere frihed til de enkelte MR. • Ansættelse af specialister er en stor gevinst, da sjældent er muligt at ansætte en specialist i et enkelt sogn. Også her skal der være gennemsigtighed. • Den kommende lov må ikke resultere i øget uoverskuelighed og bureaukrati. • Der er for os at se 2 huller i lovforslaget: o Det ligger ikke i forslaget, at en organisation som skal varetage personregistrering, skal have en kbf. sognepræst i bestyrelsen. Ansvaret for personregistrering ligger hos kbf. præster. o Det ligger ikke i lovforslaget, at medarbejdere skal være repræsenteret i bestyrelser med selvstændige cvr.nr., tilsvarende som det fremgår af MR-lovens § 3, stk. 1. På vegne af Skejby-Lisbjerg Menighedsråd Heidi Maul Jars Formand Skejby-Lisbjerg Menighedsråd Høringssvar 336 Skjern sogns menighedsråd Formand Jørgen Christian Pedersen jcp@raehr.dk · Tlf. 61 55 12 71 Skjern Kirke · Fredensgade 9 · 6900 Skjern · skjernkirke.dk Kirkeministriet 17.08.2022 Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Generelt synes vi rigtig godt om de fremsendte forslag. Menighedsrådet Skjern Sogn har følgende bemærkninger: 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2% Vi er imod en forhøjelse af stiftsbidraget. 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet. Vi forudsætter, at det er en videreførelse af den nuværende form, hvor målsætningen anføres på forsiden af budgettet. Hvis målsætninger skal erstatte tal, er det jo væsentligt at gøre sig klart, målsætninger skal være målbare. Med venlig hilsen Skjern Menighedsråd Høringssvar 337 1 Skt. Markus Sogns Menighedsråd, Skt. Markus Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C 18. august 2022 Kirkeministeriet att. kontaktperson Jacob Øllgaard-Nicolajsen km@km.dk Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring mv. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken) Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 udsendt høringsbrev og diverse bilag vedr. ovenævnte lovforslag med svarfrist den 18. august 2022. Pga. ferie afholdes der ikke menighedsrådsmøder hen over sommeren, og menighedsrådsmedlemmerne har derfor ikke haft mulighed for at udøve deres demokratiske ret til i fællesskab at drøfte lovforslaget og formulere et rettidigt høringssvar. Under hensyn hertil har jeg som formand med henvisning til lov om menighedsråd § 31, stk. 2 udformet nedenstående høringssvar på menighedsrådets vegne. Høringssvaret tager udgangspunkt i høringsbrevets systematik med henvisning til almindelige bemærkninger og konkrete pargraffer i lovforslaget. Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveau og geografi 1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/ kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg Med de foreslåede nye bestemmelser i lov om menighedsråd § 42 b vil der uden dispensation kunne indgås aftale om samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om løsning af opgaver inden for menighedsrådenes kerneområder så som personregistrering/regnskabsopgaver, personaleadministration, bygningsadministration mv., hvortil kommer skole-kirke-samarbejde og kommunikation. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalg. I de tilhørende vedtægter vil der som hidtil for aftaler efter § 43 b kunne ske overdragelse af kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget. Med de foreslåede nye bestemmelser i menighedsloven § 42 c vil der uden dispensation direkte og uden en bestyrelses mellemkomst kunne indgås aftale mellem menighedsråd og provstiudvalg om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget inden for de ovenfor under § Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 338 2 42 b nævnte områder bortset fra personregistrering og regnskabsopgaver mv. ( En sætternisse har vist været på spil i udkast til lovforslaget og byttet om på ”Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver m.v.” og ”Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HT-rådgivning m.m.” m.v.”) Når henses til, at provstiudvalget ifølge den grundlæggende folkekirkelige ordning i al væsentlighed er en tilsynsmyndighed og som sådan uden nogen som helst selvstændig materiel kompetence inden for menighedsrådenes administrative kerneområder og i øvrigt ikke i forhold til menighedsråd repræsenterer særlig viden herom, må lovforslagets insisteren på overdragelse af opgaver/kompetence og finansiering fra menighedsråd til provstiudvalg vække undren. I almindelige bemærkninger understreges med henvisning til arbejdsgruppens afsluttende rapport, at det ikke er tanken at ændre på den eksisterende sognestruktur, at forankringen af det lokale kirkelige liv i menighedsrådene bør fastholdes, at langt de fleste beslutninger i folkekirken stadig vil skulle træffes i menighedsrådene. Endvidere påpeges det, at der med de to nye ordninger i henhold is § 42 b og § 42 c lægges op til, at alle samarbejder foregår på frivilligt grundlag , og at udenforstående menighedsråd ikke kan tvinges ind i et samarbejde. Hertil skal bemærkes, at et netværk af samarbejder på kryds og tværs mellem menighedsråd og provstiudvalg næppe kan undgå at udviske sognegrænser, ligesom direkte eller indirekte delegation af kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget uundgåeligt vil medføre svækkelse i forankringen af det lokale kirkelige liv i menighedsrådene. Med lovforslagets åbenlyse opfordring til deltagelse i samarbejder, hvor der direkte eller indirekte overdrages opgaver/kompetencer/ finansiering til provstiudvalget kan det på længere sigt være svært at fastholde forestillingen om selvbestemmelse i menighedsrådene. Den i almindelige bemærkninger gentagne gange fremhævede frivillighed er i alle tilfælde problematisk, og hvis den ikke garanteres af fritagelse for deltagelse i finansiering, slet og ret illusorisk. 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet/ ligningsområdet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse, jf. foreslåede nye bestemmelser herom i lov om menighedsråd § 44 a – d Efter disse nye bestemmelser behøver menighedsråd og provstiudvalg ikke længere bekymre sig om at skulle stille medlemmer til bestyrelser for de samarbejder, de måtte deltage i, idet det vil kunne besluttes at nedsætte en fællesbestyrelse, som de enkelte samarbejder kan tilslutte sig. Medlemmer til fællesbestyrelser vælges af de fremmødte på budgetsamråd/budgetudvalgsmøde blandt de på mødet opstillede kandidater, der ikke behøver at være medlem af menighedsråd i provstiet/ligningsområdet, idet de blot skal være valgbare hertil. En sådan fjern bestyrelse stemmer ikke ganske med Kirkeministeriets betragtninger om, at et krav om bestyrelser skal fastholde de samarbejdende parters rolle og engagement (almindelige bemærkninger side 18, Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 339 3 tredjesidste afsnit). Begrundelserne for fællesbestyrelser skulle angiveligt være, at menighedsrådsmedlemmer og provstimedlemmer er travle folk, og det derfor kan være vanskeligt at skaffe medlemmer til alle enkelte bestyrelser, samt at der i fællesbestyrelserne vil kunne opbygges særlige kompetencer til gavn for fællesskabet. Sidstnævnte er næppe troligt, da fællesbestyrelser skal dække mange forskelligartede samarbejder, og medlemmerne er på valg hvert andet år. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget Menighedsrådet finder det betænkeligt at ophæve krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau. Ansættelse af specialkompetencer indgår i f.eks. samarbejdsaftaler vedr. personaleadministration og byggeteknisk rådgivning. Ansættelse af en HR-konsulent vil som oftest være ganske overflødig, da menighedsrådene kan få god og gratis hjælp vedr. ansættelsesforhold på stiftet og i menighedsrådsforeningen. Ligeledes med byggeteknisk rådgivning, som menighedsrådene kan få hos deres byggesagkyndige og hos stiftets bygningskonsulenter og evt. som konsulentbistand hos arkitekt/ ingeniør. Ansættelse af en konsulent på provstiniveau vil således som oftest medføre en helt unødvendig udgift for de samarbejdende menighedsråd og for provstiet som helhed. Der bør derfor snarere indføres skærpede krav for dispensation, der kun bør gives, når der dokumenteres særlige forhold. 1.4 Mulighed for at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Menighedsrådet finder den foreslåede konstruktion af samarbejder, der organiseres som en selvstændig juridisk enhed for problematisk. I stedet for ”bevillingsmodellen”(hvor samarbejdet modtager sin finansiering via de deltagende menighedsråd), som i evalueringen af forsøgsordningerne har fået positive tilbagemeldinger som administrativt tilgængelig, og som fastholder kontrollen med midlerne i menighedsrådet, har man på trods af begrænset datagrundlag fra forsøgsordningen valgt ”budgetsamrådsmodellen”( hvor samarbejdet modtager ligningsbeløb direkte fra provstiudvalget på lige fod med menighedsråd som led i den ordinære budgetproces), hvor de deltagende menighedsråd er frakoblet kontrol med midlerne. Da provstiudvalget således herigennem får udstrakt kompetence til at bevilge øremærkede driftsmidler, sker der en kraftig forrykning af kompetenceforholdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i samarbejder med andre kirkelige myndigheder Stiftsøvrigheder et er allerede at finde på listen i menighedsrådsloven § 43 b over de folkekirkelige myndigheder, der efter dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå samarbejdsaftaler med Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 340 4 hinanden på kryds og tværs, og der ses således ikke at være saglig begrundelse for at tilføje listen endnu en stiftsmyndighed i form af stiftsråd og dermed gøre samarbejdsmulighederne endnu mere uoverskuelige. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Menighedsrådet finder ingen som helst saglig begrundelse for overførsel af yderligere ligningsmidler til stiftet til brug for bl.a. afholdelse af udgifter til stiftsrådsmedlemmers mødedeltagelse i form af diæter og befordringsgodtgørelse. Derimod finder menighedsrådet det på sin plads at foreslå, at det gives mulighed for at yde menighedsrådsmedlemmer diæter for deltagelse i ordinære menighedsrådsmøder som en beskeden anerkendelse af den megen tid og de mange kræfter, de lægger i menighedsrådene, der danner grundlaget for folkekirkens virke. 1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer flere menighedsråd og/eller stiftsråd, eller som involverer et eller flere menighedsråd samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder Menighedsrådet har sympati for, at der udvikles gennemskuelige standardmodeller inden for afgrænsede kategorier af samarbejde mellem niveauer og mellem niveauer på kryds og tværs, men finder ikke, at anvendelse heraf bør medføre bortfald af krav om dispensation. Tema 11: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet Menighedsrådet har ikke indvendinger mod krav om udarbejdelse af målsætninger i budgettet som led i den almindelige budgetproces. Derimod finder menighedsrådet det på ingen måde ønskværdigt, at provstiudvalgene ud fra disse målsætninger i løbet af året skulle kunne uddele tillægsbevillinger til dækning af andre udgifter end uforudsete og uopsættelige udgifter. 2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Menighedsrådet må på det mest indstændige afvise mulighed for etablering af en reservepulje i provstiudvalgskassen, hvis størrelse besluttes af provstiudvalget, og hvoraf der efter provstiudvalgets frie skøn i løbet af regnskabsåret kan uddeles øremærkede bevillinger til formål, der falder uden for uforudsete og uopsættelige udgifter. Ordningen forrykker kompetence- Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 341 5 forholdet mellem provstiudvalg og menighedsråd, idet den vil betyde en alvorlig svækkelse af i menighedsrådenes ret til selvstændigt at prioritere blandt driftsformål. Menighedsrådet skal anbefale, at de eksisterende 5 % ordning bibeholdes. 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg Med indførelse af projektbevillinger får provstiudvalget kompetence til at udmelde bevillinger til øremærkede driftsformål. Projektbevillingerne foreslås administreret efter samme regler som anlægsmidler. Ordningen skulle ikke medføre, at flere af menighedsrådenes midler fastlåses af provstiudvalget, idet den blot legaliserer en hidtil anvendt ulovlig praksis i form af ”lokale regler” og maskering af driftsbevillinger som anlægsbevillinger. Den foreslåede ordning må på det mest indstændige afvises, da den repræsenterer et indgribende indhug i menighedsrådenes grundlæggende ret til selvbestemmelse med hensyn til prioritering mellem driftsformål, hvorved den i betydelig grad ændrer på kompetenceforholdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. Det anbefales, at eksisterende ordning om udmelding af midlertidig driftsramme som beskrevet i Vejledning nr. 10205 af 30. november 2016 punkt 4.2.2 næstsidste afsnit bibeholdes. 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs – og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reservemidler Menighedsrådet finder ikke saglig begrundelse for at oprette en reservepulje jf. ovenfor under punkt 2.2. og skal anbefale, at ordningen som beskrevet i retningslinjer cirkulære nr. 10204 af 30. november 2026 bibeholdes (almindelige bemærkninger side 44 sidste afsnit). 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Menighedsrådet har ikke principielle indvendinger mod, at der kan ske opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen , men skal foreslå, at ordningen gøres frivillig. Hvis der ikke sker egentlig opsparing til et anlæg gennem flere år, men bevillingen gives ad én gang i anlægsåret evt. året forinden, går menighedsrådet ud fra, at bevillingen udbetales månedsvis i løbet af bevillingsåret som hidtil. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Menighedsrådet finder, at en centralt fastsat budgetproces bør fastholdes, da den giver størst sikkerhed for forudsigelighed og gennemskuelighed. Alternativt kunne det lægges ud til Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 342 6 menighedsrådene på budgetsamråd at træffe beslutning med kvalificeret flertal om en lokal ordning. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse. Ingen bemærkninger. 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol mv. Ingen bemærkninger. Sammenfatning De forslåede nye regler i Tema I om samarbejder sigter mod i princippet ad frivillighedens vej at samle kompetence, opgaver og finansiering inden for menighedsrådenes administrative kerneområder hos provstiudvalget. Tema II om øget transparen og fleksibilitet i den lokale økonomistyring for folkekirken flytter ved lov i betydelig omfang kompetence til at prioritere mellem driftsformål. Hvis det foreliggende forslag vedtages, er der grund til at befrygte, at der om føje år ikke længere findes selvstyrende sognekirker, men blot afdelingskirker under provstiets ubestridte ledelse. Menighedsrådet skal derfor opfordre til, at det foreliggende forslag opgives, og at der nedsættes et nyt udvalg, der har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan den lokale sognekirke kan styrkes, og provstiudvalg og stifter kan fastholdes på deres tilsynsopgaver. Med venlig hilsen Benedicte Baumgarten formand for menighedsrådet Sendt cc til Kirkepolitisk Udvalg. Kirkepolitiske ordførere. Menighedsrådsforeningen Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 343 7 Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar 344 Holbæk, 10. august2022 Høringssvarfra Skt.Nikolai sogni Holbæktil Kirkeministerietslovforslag Kirkeministeriethari brevaf 7. juli 2022 fremsendtforslagtil lovomændringaf lovommenighedsråd,lov om folkekirkensøkonomioglovomforsøgi folkekirkeni høringmedsvarfristden18. august2022. MenighedsrådetvedSkt.Nikolaisogni Holbækharnoteretsig,atlovforslagenetagerudgangspunkti,at menighedsrådetsomaltovervejendehovedregel haransvaretogbeslutningskompetencentil atløse langt de fleste kirkeligeogadministrativeopgaver,mensprovstiudvalgogstiftsøvrighedensomudgangspunkt alene varetagerentilsynsforpligtelse i forholdtil menighedsrådenesopgavevaretagelse.Ogatdet grundlæggende regelsætforøkonomistyringenaf de lokale kasserfastholdes. De 15 forslagerinddelti totemaer: Tema 1: Udvidelse ogforenklingaf mulighedenforatsamarbejde påtværsaf niveaueroggeografi Tema 2: Øgettransparensog flexibiliteti denlokaleøkonomistyring. Lovforslagene (tema1) læggersåledesoptil til etøgetsamarbejde mellemmenighedsrådenei provstiet, idetdetdog fortsater detenkelte menighedsråd,sombeslutterommanvil deltage i etsamarbejde. MenighedsrådetvedSkt.Nikolaisogni Holbækkanpådenne baggrundstøtte: - at Provstiet/-udvalgetfårøgede mulighederforatunderstøtte samarbejdermellem menighedsrådene - at Provstietfårmulighedforatansætte specialister - at der skabesmulighedforetableringaf bestyrelserforsamarbejderomkringflereopgaver - at der skabesmulighedforatalle menighedsrådikke errepræsentereti bestyrelsen - at samarbejderkanetableressomselvstændige juridiske enheder - at der opstillesstandardmodellerforsamarbejder. Dog finderMenighedsrådetforSkt.Nikolai sogni Holbæk,atderudarbejdesudførlige opgave- og servicebeskrivelserforde omhandlede samarbejder,såledesatdetklartfremgår,hvilke opgaver,derløsesi samarbejdet,oghvilkeopgaver,menighedsrådetfortsat haransvaretfor.Det bør ogsåklart fremgå,hvilken service – fx tidsfristerforbesvarelseraf forespørgsler,åbningstiderfortelefonoglignende –som “samarbejdet”varetager. Endvidere finderMenighedsrådetforSkt.Nikolaisogni Holbæk,atde menighedsråd,somdeltageri et samarbejde ikke opnårenøkonomiskfordelfremforde menighedsråd,somikke deltageri samarbejder. Med andre ord at de udgifter,sommedgårtil etableringaf ogløbende driftaf samarbejderalene finansieresaf de deltagende menighedsrådogikke af fx Provstiudvalgetskasse. MenighedsrådetvedSkt.Nikolaisogni Holbækkanderimodikke støtte,atdetmaksimale stiftsbidragbliver hævetfra1% til 2 %. Detvil betyde,atvoresøkonomiskeramme kanblive reduceretmedoptil 110.000 kr. Da vi kanhave en visforståelse for,atstifterne vilsynliggørefolkekirkengennemcentraleinitiativeri de kommende år,såkan vi støtte en rimeligstigningi stiftsbidraget,menlangtframed100%. Lovforslagene (tema2) læggerendvidere optil,atderskeren forenkling,større gennemsigtighedogstørre frihedi budgetlægningsprocessenogregnskabsprocedureni de enkelte menighedsråd. MenighedsrådetvedSktNikolai sogni Holbækkanderforstøtte: - at der somledi budgetlægningsprocessenskal udarbejdesmålsætningerogindsatsområder Skt. Nikolai Sogn Menighedsråd Høringssvar 345 - at det enkelte menighedsrådfårfrihedtil attilrettelægge budgetlægningeni forholdtil de lokale udfordringerogmuligheder - at der kan meddelesprojektbevillinger - at man ophævertilsynsmyndighedernesgodkendelse af regnskaber MenighedsrådetvedSkt.Nikolaisogni Holbækfinder,atderer behovforat udvikle skemamaterialet,der stillestil rådighedformenighedsrådene.Detdrejersigommulighederneforatkvalificere økonomistyringengennemskemaforbevillingsoversigtogautoriserede skemaerforde kvartalsvise budgetopfølgninger. MenighedsrådetvedSkt.Nikolaisogni Holbækkantilsluttesigmulighedenfor,atProvstietkanafsætte en reserve til tillægsbevillinger,mendetervoresopfattelse,atformålsbestemmelsenerbeskrevetmegetløst og ukonkret.Dadisse reserveraltandetlige tagesudaf densamlede økonomiskeramme,såvil dervære enrisikofor,at rammebevillingerne til de enkelte menighedsrådudhules. MenighedsrådetvedSkt.Nikolaisogni Holbækhargodkendtdette høringssvarpåsitmøde den9. august 2022. Med venlighilsen Bjarne BrissonFritzbøger Formand Skt.Nikolai Menighedsråd, Kirkestræde 9, 4300 Holbæk Mail: Bjarnefritzboger@hotmail.com . Skt. Nikolai Sogn Menighedsråd Høringssvar 346 Brevdato 17-08-2022 Afsender Birgit Svenningsen (bis@au.dk) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Skødstrup Menighedsråd vedr. Høring over lovforslag om folkekirkens økonomi Identifikationsnummer 240925 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høring over lovforslag om folkekirkens økonomi Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Skødstrup Menighedsråd Høringssvar 347 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Landsforeningen af menighedsråd (kontor@menighedsraad.dk) Fra: Birgit Svenningsen (bis@au.dk) Titel: Høring over lovforslag om folkekirkens økonomi Sendt: 17-08-2022 09:04 Skødstrup Menighedsråd, nærmere betegnet kasserer Hans-Georg Christensen og undertegnede, har nærlæst det modtagne lovforslag om folkekirkens økonomi og har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget. En enkelt bemærkning er dog, at vi finder, at der er flere positive justeringer i udkastet. På vegne af Skødstrup Menighedsråd Birgit Svenningsen Hans-Georg Christensen Formand Kasserer -- AKT 240925 -- BILAG 1 -- [ Høring over lovforslag om folkekirkens økonomi ] -- Skødstrup Menighedsråd Høringssvar 348 Slagelse Provsti Høringssvar 349 Slagelse Provsti Høringssvar 350 Slagelse Provsti Høringssvar 351 Slagelse Provsti Høringssvar 352 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Jacob Øllgaard-Nicolajsen (JAO@KM.DK), Landsforeningen af menighedsråd (kontor@menighedsraad.dk) Fra: Jens Erik Leegaard Krabbe (jekrabbe@icloud.com) Titel: Høringssvar: Afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale kasser Sendt: 14-08-2022 21:39 Da det ikke har været muligt at samle Slangerup menighedsråd i høringsperioden, er det ikke muligt at give Slangerup menighedsråds svar. Som kasserer i Slangerup menighedsråd har jeg gennemlæst rapporten og kan som enkeltperson tilslutte mig menighedsrådsforeningens bekymring om at lade stiftsbidraget stige fra 1 til 2 %. Desuden er jeg af den opfattelse, at der ikke må fragå økonomiske ressourcer fra det lokalforankrede arbejde. Fællesprojekter inden for provstierne bør fortsat finansieres af menighedsrådenes ramme og dermed være synlig i de enkelte menighedsråds regnskaber. Med venlig hilsen Jens Erik Krabbe Kasserer i Slangerup menighedsråd Sendt fra min iPad Slangerup Menighedsråd Høringssvar 353 Høringssvar angående Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Fra Solvang Sogns Menighedsråd Først vil vi udtrykke vores skuffelse over at en sådan høring, med mulighed for stor indgriben i kirkens arbejde, foregår over sommerferien hvor et menighedsråd normalt ikke har møder. Vi har på vores møde i juni besluttet at kasserer og formand kunne indsende et høringssvar på rådets vegne. Det er blevet godkendt af rådets forretningsudvalg. Vi har besvaret ud fra nummereringen i høringsbrevet. Ad 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5 Går vi ind for indholdet. Omkring 1.3 (Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget) ser vi lokalt at det kunne være en mulighed med en HR-medarbejder tilknyttet provstiet. Det ville gøre det nemmere hvis der hurtigst muligt kom en overenskomst og protokollater til denne type stilling. Ad 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Vi finder at kirke skal drives lokalt. Samtidigt er der ting der gøres bedst i fællesskab. Vi finder at kirken først og fremmest er den lokale menighed og at arbejde på stiftsplan ofte ikke virker til at høre sammen med lokalt arbejde. At øge andelen af midler til dette arbejde vil være at fjerne dem fra den lokalekirke. Københavns Stift er derudover delt geografisk, hvilket betyder at man skal passe på med at lave aktiviteter der mest gavner København og ikke Bornholm. Desuden findes den demokratiske adgang til stiftsudvalg fjern, med et enkelt medlem fra hvert provsti. Provstisamarbejder sikrere i højere grad lokal forankring. Ad 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet. Vi har ikke noget at indvende her. Ad 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Vi finder at det er et godt forslag. Dog ville det måske være en god ide at sætte en minimumsgrænse på hvor meget der er til uforudsigelige udgifter og på den anden side. Solvang Menighedsråd Høringssvar 354 Ad 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg Er en god ide hvis det holdes lokalt i provstiudvalg og ikke ligesom anlæg i Københavns Kommune kommer op i Budgetudvalg. Det bør være den lokale løsning. Ad 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve Det bør være efter dialog mellem menighedsråd og provsti. Det er dog problematisk at et råd ikke på nogen måde belønnes for at have fundet en billigere løsning. Det kan jo nogen gange været fordi man har brugt de lokalt ansatte til at løse noget af opgaven. Ad 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Vi går ind for forslaget, men det bør udvides med en mulighed for at kunne bruge opsparingen til lån til uforudsete udgifter. Ad 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Det bør fremgå at der ikke må sættes strammere frister overfor menighedsrådene. Ad 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Det vil gøre processen nemmere. Der bør nok tilføjes et felt til menighedsrådets kommentarer til revisionens erklæring og at begge dele først offentliggøres når rådet har behandlet erklæringen. Ad 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Vi tilslutter os Landsforening af Menighedsråds forslag. Dog mangler der en tilføjelse af samarbejders dagsordner og protokoler/referater. Vi kan ellers tilslutte os svaret fra Landsforeningen af Menighedsråd På Solvang Sogns menighedsråds vegne Jan Friberg og Nanette Zahrtmann kasserer og formand 16. august 2022 Solvang Menighedsråd Høringssvar 355 Vordingborg den 15. juli 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Ved møde den 14. juli 2022 har repræsentanter fra Stege-Vordingborg Provstiudvalg gennemgået og behandlet ”Udkast til lovforslag til høring 7. juli”. Provstiudvalget ser positivt på de forenklede og udvidede samarbejdsmuligheder lovforslaget lægger op til, og provstiudvalget finder det ligeledes positivt med en større grad af fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Provstiudvalget har ingen yderligere bemærkninger. På vegne af STEGE-VORDINGBORG PROVSTIUDVALG Med venlig hilsen Mette Dilling Rasmussen Provstisekretær Stege-Vordingborg Provsti Høringssvar 356 Stenløse Menighedsråd v/Flemming Enghave, Formand Egedalsvej 17 Tlf.: 27 53 50 52 3670 Veksø E-mail: flemmingenghave@gmail.com Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Stenløse den 18. august 2022 Høringssvar angående forslag til ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken På menighedsrådsmøde dags dato, har Stenløse menighedsråd gennemgået de fremlagte forslag til ændringer i ovennævnte. Vi skal på baggrund af denne baggrund fremkomme med denne bemærkning: De samlede forslag ser fornuftige ud, og Stenløse menighedsråd har ingen be- mærkninger, men kan tilslutte sig at der ved disse ændringer gives øget fleksi- bilitet til at etablere samarbejder, både i forhold til menighedsråd, provstier og stifter, samt at der i det hele taget gives rammer for at der lokalt kan indgås samarbejder i større regi. Med venlig hilsen Flemming Enghave Stenløse Menighedsråd Høringssvar 357 Stensby Menighedsråd Høringssvar 358 Menighedsrådet Sognepræst kbf. Karin Christiansen Løntoften 55 3070 Snekkersten tlf.: 23 23 34 28 Sognepræst Mette Enevold Magnolievej 2 3000 Helsingøt tlf.: 45 87 85 82 Formand for menighedsrådet Otto Rühl Sprydet 81 3070 Snekkersten tlf.: 29 91 28 51 Kordegn Kirsten Ejlerskov Japp Sthens Kirke 3000 Helsingør tlf 49 22 29 51 Helsingør, den 6. september 2022 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Menighedsrådet ved Sthens Kirke, Helsingør Domprovsti, skal først udtrykke vores store utilfredshed med den korte frist for høringssvar. Vi har ikke normalt møder indenfor den periode, hvor der skule svares. Vi ser positivt på muligheden for samarbejde på tværs af myndighedsniveauer og geografiske grænser bør udvides og forenkles, herunder særligt inden for rammerne af provstiet. Vi opfatter mange af forslagene som yderst fornuftige regelforenklinger. Vi tager dog skarpt afstand fra forslaget om forhøjelse af det maximale bindende stiftsbidrag fra 1 til 2 procent, idet disse penge i sidste ende tager fra de enkelte sogn – og mange sogne i forvejen har en meget stram økonomi. Vi ser ligeledes positivt på de 8 forslag til lovændringer, der skal sikre øget åbenhed om økonomi og struktur i folkekirken. Også dette med opstilling af klare målsætninger for budgettet er særdeles positivt. Med venlig hilsen Otto Rühl Formand for Menighedsrådet ved Sthens Kirke Sthens Kirke Menighedsråd Høringssvar 359 Struer Kirke Høringssvar Folkekirkens økonomi og samarbejde 1 / 1 Hoeringssvar_A EK 2022-08-15 Høringssvar Det er ikke i orden at bede om et høringssvar med så kort frist hen over en sommerferie. Det er en mødefri periode og menighedsrådene træffer beslutninger på møder. Menighedsrådsmedlemmerne er frivillige og ulønnede, men derfor kan man godt have respekt for deres arbejde. Der er anført gode grunde til den korte frist, men det bliver ikke bedre af at materialet var lovet til medio juni, men var først tilgængelig primo juli. Når det er så vigtigt at få ændringerne gennemført i den kommende folketingsperiode, så ville det have fremmet processen, at materialet var udsendt primo juni. 1 Indhold Til selve indholdet er vi enige med Landsforeningen af Menighedsråds foreløbige svar (vedhæftet). Struer Menighedsråd Høringssvar 360 Sundby 18. august 2022 Høringssvar vedr Ændring af lov om menighedsrådenenes økonomi Sundby Kirkes menighedsråd har besluttet at følge landsforeningen af menighedsråds opfattelse af lovændringerne – dvs overvejende positivt stem, dog med undtagelse af 2%- bidraget. Besluttet på Sundby Kirkes Menighedsrådsmøde 17. august 2022 Med venlig hilsen Lise Damkjær Menighedsrådsformand Sundby Menighedsråd Høringssvar 361 Sunds Kirke Sunds Kirke og Sognegård – Nørrevang 45, 7451 Sunds – Tlf.: 5164 7640 www.sundskirke.dk – 8800@sogn.dk Sunds den 2. august 2022 Kære Kirkeministerium Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K Høringssvar vedrørende forslag til ændringertil den lokale økonomi Tak for jeres udkast til udkast til ændringer i den lokale økonomilov på baggrund af arbejdsgruppes arbejde. Vi hilser meget velkommen, at der bliver udsigt til en forenkling af mulighederne for samarbejde på tværs af niveauer og geografi Vi hilser ligeledes velkommen, at opgaver uden krav om dispensation kan uddelegeres fra menighedsråd til provsti, så somadministrative opgaver, personaleadministration og bygningsvedligehold samt skole-kirkesamarbejde. Det vil vi helt sikkert benytte os af, da, da disse opgaver fylder utrolig meget på menighedsrådsmøderne, og vi vil gerne bruge mere tid på Kirkens liv og vækst. Vi mener helt klart, ar disse opgaver kunne løses mere effektivt centralt. Vi har allerede ansat specialister i vores provsti, bl.a. en HR-konsulent, og vi synes det fungerer godt og ser frem til meget mere konsulentbistand fra provstiet. Vi hilser også velkommen, at der kan afsættes reserver til tillægsbevillinger bl.a. til grøn omstilling og lignende. Det er dog stadig nødvendigt med en pulje til uforudsete udgifter, da der hele tiden opstår situationer, man ikke kunne have forudset Vi ser også gerne en mere fleksibel budgetproces. Vi vil ikke modsætte os en forhøjelse af stiftsbidraget, da stiftet udfører mange opgaver, der kommer de enkelte menighedsråd til gode. Vi er i det hele taget positive over for lovforslaget. Med venlig hilsen på vegne af Sunds kirkes menighedsråd Inger Christensen menighedsrådsformand Sunds Menighedsråd Høringssvar 362 Sunds Kirke Sunds Kirke og Sognegård – Nørrevang 45, 7451 Sunds – Tlf.: 5164 7640 www.sundskirke.dk – 8800@sogn.dk Sunds Menighedsråd Høringssvar 363 SVENDBORG PROVSTI Svendborg Provsti, Egensevej 15, 5700 Svendborg Tlf. 62 22 50 37 / web: svendborgprovsti.dk / mail: svendborg.provsti@km.dk Svendborg, d. 18. august 2022 Høringssvar vedr. nyt lovforslag for Lov om Folkekirkens Økonomi Svendborg Provstiudvalg har ved møde d. 10. august haft en drøftelse vedrørende lovforslag om Lov om Folkekirkens økonomi. Vi er i provstiudvalget enige om, at lovforslaget indeholder flere forbedringer, som vi gerne vil bakke op om ved at indsende dette høringssvar. Vi ser i Lovforslaget en øget fleksibilitet og flere nye, gode redskaber for et provstiudvalg i forhold til styringen af den lokale økonomi: Både mulighederne for at lægge en reserve til side, for at samle opsparinger centralt samt for hente overskydende anlægsmidler tilbage til fællesskabet er store forbedringer. Ligeledes imødekommer den nye form for bevilling, projektbevillinger, et aktuelt behov. Samtidig hilser vi mulighederne for nemmere at lave samarbejder og ansættelser i fællesskab velkomne. Det giver provstiudvalget nye redskaber til at støtte menighedsrådene i provstiet i opgaverne omkring især personale/HR samt omkring bygninger/byggesager, der af menighedsråd opleves som tunge af løfte. På vegne af Svendborg Provstiudvalg Bente Holdgaard, provst Svendborg Provstiudvalg Høringssvar 364 Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirken og lov om forsøg i folkekirken Nedenstående bemærkninger er udarbejdet på baggrund af den afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale kasser (akt nr. 232085 udsendt fra Kirkeministeriet juni 2022) Generelt bør regler ikke være for stramme, men give mulighed for tilpasning til lokale behov. Derfor er det meget positivt, at der er forslag om …. mulighed for samarbejde … og mulighed for lokal tilrettelæggelse og organisering af arbejdet, fx vedr. puljer. Bemærkninger til konkrete forslag fra arbejdsgruppen: Side 13 ff.: Pkt. 3.1 Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi er et godt forslag. Side 18 nederst og side 19 øverst: Pkt. 3.1.2: Valg til fælles bestyrelse hvert år med en valgperiode på 2 år. Det er ofte rigtigt, at det kan være svært at finde nogle, der vil være kandidat til bestyrelser, nævn og råd. Men det er også vigtigt at huske, at det tager mere end 1-2 år at ”komme ind i arbejdet” og få et grundigt kendskab til arbejdsområdet. Side 23: Pkt. 3.1.6 Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 %. Det er væsentligt, at provstiernes økonomi ikke bliver for anstrengt. Der er meget stor forskel på, hvor stort udskrivningsgrundlaget er for de enkelte provstier. Den lokale kirkeskat bør komme de lokale folkekirkemedlemmer til gode i det lokale arbejde. Side 35 - 37: Tilpasset budget- og regnskabsproces Er en rigtig god ide, som vil give fleksibilitet og åbenhed. Syddjurs Provstiudvalg 18. august 2022 v/ Fmd. Annelise A. Udsen (audsen@fiber.dk) Syddjurs Provsti Høringssvar 365 Søborggård og Haralds sognes menighedsråd 10. august 2022 Til Kirkeministeriet Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Søborggård og Haralds sognes menighedsråd kan i alt væsentligt tilslutte sig de foreslåede ændringer af lovgivningen. De vil gøre det lettere at samarbejde om de lokale opgaver og forbedre den lokale økonomistyring. Vi ønsker dog at komme med enkelte bemærkninger og forslag til yderligere forbedringer. Ad forslag 1.1 og 1.2 Det er en unødig begrænsning, at muligheden for at etablere samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg og for at delegere opgaver til provstiudvalget uden dispensation samt at nedsætte fællesbestyrelser er begrænset til ligningsområdet. Det betyder, at provstier, der omfatter flere ligningsområder vil skulle etablere flere adskilte samarbejder og/eller bestyrelser. I eksempelvis Gladsaxe- Herlev provsti er der en langvarig tradition for at etablere samarbejder på tværs af de to ligningsområder. Ad forslag 1.6 Vi er betænkelige ved forslaget om at give stiftsrådet mulighed for at forhøje det maksimale stiftsbidrag til 2 % af den lokale ligning. Vi anerkender, at der er behov for tilstrækkeligt med midler i stiftsrådet til at løse relevante opgaver, der ikke bedre kan løses i sogn eller provsti. Vi kan dog frygte, at det vil føre til et øget pres for at øge antallet af stiftskonsulenter, uden at der kommer en diskussion af menighedsrådenes reelle behov, herunder af muligheden for at aflaste den lokale opgavevaretagelse. Ad forslag 2.3 Der vil være behov for en klar definition af projektbevillinger for at adskille disse fra anlægsbevillinger og driftsbevillinger i den lokale budgetproces. På menighedsrådets vegne Søren Abildgaard formand Søborggård-Haralds Sognes Menighedsråd Høringssvar 366 Side 1 af 2 Kirkeministeriet Frederiksholm Kanal 21 1220 København K Sønder Tranders Sogn, den 12. august 2022 Vedr. lovforslag om Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Udtalelse fra Sønder Tranders Sogn vedr. ændring af lov om menighedsråd (24.juni 2013) Den danske folkekirke er under forandring. Vi er på vej mod en centralisering og går i retning af det, vi kan kalde en “provstikirke”. Det er ret åbenbart, at provstiet tager sig af mere og mere. En af årsagerne til denne udvikling er, at vi har fået en række dygtige og meget velkvalificerede provster. Desuden er provstiudvalgene blevet mere aktive. Folkekirken har jo hidtil været karakteriseret ved, at menighedsrådene har været grundstenen i folkekirken. Er det så godt, at provstiudvalget måske bliver den bærende enhed i folkekirkestrukturen? Svaret på dette spørgsmål er, at det afhænger meget af, hvordan og hvor meget provstiet fremover vil tage sig af og blande sig i. For os at se afhænger svaret af en fornuftig deling af “arbejdsopgaverne”. Der er nogle opgaver, som skal blive hos menighedsrådene, men der er andre opgaver som bedst løses af provstiudvalget. Sønder Tranders Menighedsråd Høringssvar 367 Side 2 af 2 Følgende opgaver skal forblive i menighedsrådenes regi: - det kirkelige - det kulturelle - mission (herunder undervisning) - diakoni Medens følgende opgaver bedst løses af provstiet eller i et samarbejde mellem flere sogne og/eller i et samarbejde mellem provsti og menighedsråd: - økonomi - administration - bygninger - kirkegårde Den større indflydelse til provstiudvalget bør have som konsekvens, at alle menighedsråd i provstiet får indflydelse på valg af provst (direkte eller indirekte) Med venlig hilsen Bent Jansson Formand Sønder Tranders Sogns Menighedsråd Mail: 8370@sogn.dk Sønder Tranders Menighedsråd Høringssvar 368 Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. De tre forslag til ændring af lovene medfører alle at der fjernes kompetence og økonomi fra menighedsrådene. Forslagene øger provstiernes magt og indflydelse på bekostning af menighedsrådene. Vi mener at sognene er grundstenene i Folkekirken. Deres økonomi skal ikke beskæres men styrkes. Vi har ikke brug for at provstier og stiftsråd tiltager sig mere magt og økonomi på sognenes bekostning. Folkekirken har ikke brug for centralisering. 1.1 Vi syntes at mulighed for dispensation stadig skal ligge hos Kirkeministeriet, som minimum for alle aftaler der medfører overførsel af midler fra menighedsråd til provstiudvalg. Det skal kun i særlige tilfælde, som ved etablering af fælles regnskabsenhed, være muligt at få dispensation. Det skal ikke være muligt at få dispensation til for eksempel fælles bygningsvedligeholdelse og - drift, herunder præsteboliger. Hvis man fjerner dette fra menighedsrådene, fjernes en væsentlig opgave fra menighedsrådene. Menighedsrådene kan altid hyre professionel assistance, hvis man i menighedsrådet mangler viden. Hvis det overlades til provstiet at iværksætte forskellige samarbejder vil det ramme de menighedsråd der selv klarer alle opgaverne, ikke mindst økonomisk. 1.2 Forslaget om mulighed for nedsættelse af fællesbestyrelse i provstiet er en svækkelse af demokratiet. Et indirekte valg til en fællesbestyrelse udelukker de menighedsråd, der ikke kommer i bestyrelsen for indflydelse. Vi finder det betænkeligt at flere udgifter kan afholdes af provstiudvalgskasse. Hvis det enkelte menighedsråd ikke selv mærker den økonomiske konsekvens af deres samarbejde, fjernes motivationen til at være ansvarlig når det betales af PU kassen. 1.3 Ansættelser på provstiniveau skal holdes på et minimum og ser det derfor som fornuftigt at dette fortsat vil kræve dispensation fra kirkeministeriet. De fleste opgaver der vil kunne give anledning til sådanne ansættelser, vil i de fleste tilfælde kunne løses ved brug af konsulenter. 1.4 ” Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning.” Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar 369 1.5 Vi finder ikke der er grund til at stiftsrådet skal kunne samarbejde med andre folkekirkelige myndigheder. 1.6 Vi er ikke tilhænger af mulighed for at forhøje stiftsbidraget til 2%. Menighedsrådene skal ikke beskæres økonomisk for at stiftsrådene kan få øget deres bevillinger til et arbejde som ingen kender eller har gavn af. 1.7 Vi støtter ikke muligheden for indførsel af en standardmodel for samarbejdskonstruktioner. 2.1 Det giver god mening at arbejde med målsætninger til understøttelse af budgetønsker. 2.2 Vi er imod at etablere en reserve i PU-kassen som Provstiudvalget kan bestyre uden at de enkelte projekter skal godkendes af budgetsamrådet. Vi ønsker at fastholde de nuværende 5% midler til uforudsete udgifter. Forslaget vil styrke provstiudvalget kompetence på økonomi og indhold på bekostning af de enkelte menighedsråd. 2.3 Se vores svar på 2.2 2.4 Da vi er i mod at etablere en reserve i PU-kasse, skal der heller ikke kunne tilbageføres midler til denne. 2.5 Det er vel meget fornuftigt 2.6 Budgetprocessen er en central del af samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. Vi ser en stor værdi at denne proces er centralt fastsat. Hermed kan tiden bruges på arbejder med budgetterne og ikke på at diskutere processen. Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar 370 2.7 Fornuftigt forslag som vi godt kan støtte 2.8 Fornuftigt at øge gennemsigtigheden af provstiet arbejde Til afslutning vil vi gerne bemærke at vi finder det uanstændigt med denne korte høringsproces. Dette er ikke fremmende for vores demokrati. På Sønder Årslev menighedsråds vegne Sogn nr. 8129 Nils Holm-Nielsen Formand for menighedsrådet Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar 371 Brevdato 17-08-2022 Afsender Jens Falck Sørensen (Provstiudvalgsmedlem, Sønderborg Provstiudvalg) Sendt af metajens@bbsyd.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Sønderborg Provstiudvalg vedr. høringssvar Identifikationsnummer 241118 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter SV Akt nr. 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 01. sep 2022 Sønderborg Provstiudvalg høringssvar tilføjelse 372 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Sønderborg Provsti (soenderborg.provsti@km.dk) Fra: Jens Falck Sørensen (metajens@bbsyd.dk) Titel: SV: Akt nr.: 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi Sendt: 17-08-2022 21:43 Tilføjelse til Sønderborg Provstiudvalgs høringssvar. Ejler Skjerning, valg læg medlem af provstiudvalget, kan således ikke tilslutte sig Sønderborg Provstiudvalgs høringssvar. Baggrunden er den korte høringsfrist som har forhindret en behandling af ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken”, på et ordinært Provstiudvalgsmøde. Med venlig hilsen Jens F. Sørensen Formand Sønderborg Provstiudvalg. Fra: metajens@bbsyd.dk <metajens@bbsyd.dk> Sendt: 16. august 2022 21:54 Til: 'km@km.dk' <km@km.dk> Cc: 'Sønderborg Provsti' <soenderborg.provsti@KM.DK> Emne: Akt nr.: 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi Vedhæftet høringssvar fra Sønderborg Provstiudvalg Med venlig hilsen Jens F. Sørensen Formand Sønderborg Provstiudvalg -- AKT 241118 -- BILAG 1 -- [ SV Akt nr. 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi ] -- Sønderborg Provstiudvalg høringssvar tilføjelse 373 Østergade 19 st.tv. | 6400 Sønderborg Mail: soenderborg.provsti@km.dk | sønderborgprovsti.dk Kirkeministeriet Dato: 16.08.2022 Frederiksholms Kanal 21 1015 København K Akt nr.: 236089 Høringssvar om ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken”. Sønderborg Provstiudvalg er positiv overfor de ændringer der lægges op til omkring ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken”. Provstiudvalget kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger og specielt positivt er: - Muligheden for etablering af en reserve som afløser for puljeordninger og 5% midler - Anvendelse af projektbevillinger, der kan tilknyttes større vedligeholdelsesopgaver og bogføres over flere regnskabsåret. - Muligheden for samarbejde mellem menighedsråd og samarbejde mellem menighedsråd og provstiet. Der ligger en lille bekymring i, at de udvidelser af muligheder der lægges op til, vil blive begrænset af cirkulære og vejledninger og derved vanskeliggøre eller fjerne den fleksibilitet der lægges op til i de beskrevne ændringer. På vegne af Sønderborg Provstiudvalg. Jens F. Sørensen Formand for Sønderborg Provstiudvalg Sønderborg Provstiudvalg Høringssvar 374 Brevdato 10-08-2022 Afsender Kirke Saaby-Kisserup Sogns Menighedsråd (7175) (7175@SOGN.DK) Sendt af 7175@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Identifikationsnummer 239822 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Saaby-Kisserup Menighedsråd Høringssvar 375 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Kirke Saaby-Kisserup Sogns Menighedsråd (7175) (7175@SOGN.DK) Titel: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Sendt: 10-08-2022 09:32 Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd har følgende bemærkninger til lovforslagene: Menighedsrådet anbefaler de foreslåede ændringer, dog med følgende bemærkninger. Tema I punkt 1.6: Vi kan ikke tilslutte os en forhøjelse af stiftsbidraget. Tema II punkt 2.8: Der bør fastsættes en tidsfrist for provstiudvalgets offentliggørelse af dagsordener og referater, fx at et referat skal være offentligt tilgængeligt senest x dage efter et møde. Venlig hilsen på menighedsrådets vegne Judith Nielsen, sekretær -- AKT 239822 -- BILAG 1 -- [ Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og l… -- Saaby-Kisserup Menighedsråd Høringssvar 376 Aldersro-Lundehus pastorat København, den 17. august 2022 Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Menighedsrådene i Lundehus Kirke og Taksigelseskirken i Aldersro-Lundehus pastorat (herefter MR Aldersro-Lundehus) har følgende bemærkninger til lovforslaget: Mens MR Aldersro-Lundehus anerkender, at flere elementer kan være relevante for nogle menighedsråd, synes lovforslaget imidlertid i hovedtræk at foreslå generel flytning eller/og delegation af beslutningskompetence til provstiudvalgene. Dette finder vi ikke hensigtsmæssigt. I den sammenhæng er MR Aldersro-Lundehus af den opfattelse, at majoriteten af lovforslagets indhold rokker ved det fundamentale princip i den danske folkekirke om, at råderum og beslutningskompetence i videst mulige omfang ligger hos menighedsrådene og dermed der, hvor det aktuelle, daglige, værdiskabende arbejde finder sted. Derudover opstår der ved uddelegering eller/og flytning af beslutningskompetencen fra menighedsrådene, betydelig risiko for, at det engagement og den motivation, som rekruttering af medlemmer til menighedsrådene afhænger af, vil falde kraftigt, såfremt rådene oplever fratagelse af beslutningskompetence og manøvrefrihed til fordel for hvad der umiddelbart forekommer at være en højere grad af centralisering. Af de samme principielle grunde støtter MR Aldersro-Lundehus ikke forslaget om at muliggøre en forhøjelse af stiftsbidrag til 2%. MR Aldersro-Lundehus er således af det synspunkt, at lovforslaget i sin nuværende form kræver ændringer. Som minimum bør det sikres at repræsentation og transparens i provstiudvalgenes og stiftsrådets arbejder forbedres, hvis intentionen om at lægge flere opgaver og binde flere midler til stiftsråd og provstiudvalg bliver ført ud i livet. Samtidig mener vi, at en mere demokratisk proces med høringstid i en periode, hvor menighedsrådene reelt mødes – lovteknisk gennemgang og behandlingstid i Folketinget desuagtet – er nødvendig i arbejdet med så principielle ændringsforslag som nærværende. Med venlig hilsen Menighedsrådene, Lundehus Kirke og Taksigelseskirken, Aldersro-Lundehus pastorat Taksigelseskirken & Lundehus Menighedsråd Høringssvar 377 Brevdato 17-08-2022 Afsender Keld Abrahamsen (keld3003@gmail.com) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Tandslet Menighedsråd vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 240992 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar Akt. nr. 236089 Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Tandslet Menighedsråd Høringssvar 378 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Keld Abrahamsen (keld3003@gmail.com) Titel: Høringssvar Akt. nr.: 236089 Sendt: 17-08-2022 13:10 Høring om ændringer i økonomiloven, udkast i juli 2022 Vi har med tilfredshed konstateret de forslag i oplægget, som øger mulighederne for udvidet samarbejde menighedsrådene imellem med mindre involvering fra provsti og stift. Vi er er kritiske over for, at der overføres kompetencer fra MR til provstiudvalg og stift - f.eks. ydelse af tillægsbevillinger på driften. En sådan ændring i menighedsrådets muligheder vil klart være en nedprioritering af menighedsrådets plads i "aktørrækken" og vil dermed uvægerligt medføre en udhuling af menighedsrådets opgaver. Dette vil, set i vores optik, medføre to ting: Dels risiko for en manglende lokal forankring af menighedsrådets arbejde og dels en risiko for endnu større vanskeligheder med at rekruttere nye medlemmer til menighedsrådene ud fra devisen "alt er jo alligevel besluttet ovenfra". Vi er imod en forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%. Til sidst vil vi gerne udtale vores kritik af den hurtige tilbagemeldingsfrist på akt nr. 236089 midt i en sommerferieperiode. Vi finder det urimeligt med så kort en frist at bede om høringssvar på så omfattende et materiale, der omhandler et spørgsmål, der både for kirken og menighedsrådene er af allerstørste vigtighed. Med venlig hilsen Tandslet Menighedsråd Tandslet Sogn 6470 Sydals Inger Plauborg, formand Keld Abrahamsen, kasserer -- AKT 240992 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar Akt. nr. 236089 ] -- Tandslet Menighedsråd Høringssvar 379 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: kirsten Kolby (kirstenkolby@gmail.com) Titel: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Sendt: 18-08-2022 09:00 Tarm menighedsråd har flg. kommentar til ovennævnte Det må gerne være nemmere at lave samarbejder mellem menighedsråd. Specielt at mindre sogne kan gå sammen om administrativ hjælp. Det skal ikke være hverken provsti eller stift, som påtager sig opgaven. Side 1 Høringsfrist 18. august 2022 Det kan være en fællesbestyrelse valgt af de menighedsråd, der indgår i samarbejdet. Det er vigtigt, at der er legitimitet og transparens. og ellers tilslutter vi os Landsforeningens høringssvar. Det er beklageligt, at der ikke var mere tid til at gennemgå det på en ordentlig måde med menighedsrådet. Vi har været ferieramt, så ikke alle har kunnet deltage. Venlig hilsen Tarm menighedsråd Kirsten Kolby formand Tarm Menighedsråd Høringssvar 380 Brevdato 14-08-2022 Afsender Thurø Sogns Menighedsråd (7689) (7689@SOGN.DK) Sendt af 7689@sogn.dk Modtagere Landsforeningen af menighedsråd (kontor@menighedsraad.dk) Akttitel Fra Thurø menighedsråd vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 240411 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar vedrørende ændringer i økonomiloven. Thurø menighedsråd. Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Thurø Menighedsråd Høringssvar 381 Til: Landsforeningen af menighedsråd (kontor@menighedsraad.dk) Cc: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Thurø Sogns Menighedsråd (7689) (7689@SOGN.DK) Titel: Høringssvar vedrørende ændringer i økonomiloven. Thurø menighedsråd. Sendt: 14-08-2022 19:48 Thurø den 14. august 2022. Til Landsforeningen af menighedsråd. Vedrørende ændringer i økonomiloven: Thurø menighedsråd har læst kirkeministeriets forslag til ændring af økonomiloven, og giver hermed vores høringssvar: "Thurø menighedsråd anerkender, at der i lokale sogne kan være behov for øget fleksibilitet med hensyn til økonomistyring, forenkling af samarbejdet på tværs af niveauer og geografi og hjælp til udførelse af stabsfunktioner. Såfremt Landsforeningen med sit fortsatte arbejde vil sikre, at hvert sogn bevarer deres integritet og lader menighedsrådene nå deres egne mål ubetinget, vil Thurø menighedsråd forholde sig positivt til lovforslagene. Thurø menighedsråd ønsker, at alle sogne og menighedsråd i landet har de bedst mulige vilkår som arbejdsgivere for kirkens personale, at de kan kan sikre en ordentlig vedligeholdelse af kirkens bygninger og give den lokale pastor de bedst mulige rammer for at kunne lyse Guds ord..!" --oOo-- Med venlig hilsen Thurø menighedsråd Jens S. Madsen -- AKT 240411 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedrørende ændringer i økonomiloven. Thurø menighedsråd. ] -- Thurø Menighedsråd Høringssvar 382 Tingbjerg kirke Langhusvej 1 2700 Brønshøj Telefon: 51850525 E-mail: tingbjerg.sogn@km.dk Kontortid: Tirs-fre 10-13, Tirsdag tillige 16-18 TINGBJERG SOGN 16. august 2022 Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Menighedsrådet bifalder følgende forslag til ændringer: - Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg. - Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. - Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet. - Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. - Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg. - Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve. - Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces. - Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse. - Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Menighedsrådet gør indsigelse mod følgende forslag til ændringer: - Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Til de ikke nævnte punkter, har menighedsrådet intet specifikt at bemærke. Derudover påpeger menighedsrådet at høringsrundens tidsmæssige placering er uhensigtsmæssig, da mange menighedsråd holder sommerferie og ikke har mulighed for at holde møde præcis i samme periode hvor høringsforslaget skulle gennemgås. Tingbjerg Menighedsråd Høringssvar 383 TjaEreby den. 16 august 2022 Til Kirkeministeriet TjaEreby Sdr. Bjerge og Venslev sogn menighedsrad har ikke haft Mulighed for at behandle lovforslaget pa grund af sommerferie. Derfor kan vi ikke godkende lovforslaget. Med Venlig Hilsen Formand Uffe Vincentz Schi¢tt % ,#z# Tjæreby-Sdr. Bjerge-Venslev Menighedsråd Høringssvar 384 Til Kirkeministeriet km@km.dk 17. august 2022 Torsted Angående høringssvar til Gode rammer for folkekirkens lokale kasser Hermed fremsendes høringssvar fra Torsted menighedsråd i Torsted sogn til Akt nr. 232085 – Gode rammer for folkekirkens lokale kasser. Torsted menighedsråd mener det er meget vigtigt at fastholde mest mulig selvbestemmelse ude i de enkelte menighedsråd. Set i lyset at et menighedsråd er dem som har fingeren på pulsen for hvad som er til gavn for sognets beborere, samt at det forbliver attraktivt at sidde som folkevalgt i et menighedsråd. • Vores holdning er at der skal være så meget decentral styring som muligt ude i de enkelte menighedsråd. Således at magten ikke flyttes over i provstiudvalget. • Vi mener det er vigtigt at det nye regelgrundlag bliver så simplet som muligt. • Vi bakker op omkring et konstruktivt samarbejde mellem menighedsrådene og prostiudvalget. Det er afgørende at der er et sundt demokrati i det enkelte provsti. • Vi mener ikke administration bare må vokse i provstiudvalget (flere ansatte) – Støtter at nyoprettede stillinger skal godkendes af biskoppen. • Vi bakker op om en fleksibel budgetproces og kortere regnskabsproces. • Vi mener ikke stiftsbidraget skal fordobles til stiftsrådene. Med venlig hilsen Torsted sogns menighedsråd Thomas Jørgensen, formand Torsted Menighedsråd Høringssvar 385 Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 1 af 6 Høring af lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken – Kirkeministeriets akt. nr. 236089 – Høringssvar fra Tryggevælde Provstiudvalg. Kirkeministeriet har ved brev af 7. juli (!) 2022 fremsendt udkast til lovændringer – jævnfør ovenfor. Herudover tillige rapporten ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” (egen fremhævelse). Høringsfristen er fastsat til 18. august (!) 2022. Generelle bemærkninger. Tryggevælde Provsti kan – med enkelte bemærkninger - anbefale hovedparten af de ændringsforslag, som er sendt i høring. Nedenfor kommenteres alene på forhold, som efter Provstiudvalgets opfattelse kunne bidrage til at de varslede ændringer i endnu højere grad kan understøtte en nutidig, vedkommende og relevant folkekirke i det 21.-århundrede. Provstiudvalget noterer sig i øvrigt at ændringsforslagene rummer såvel økonomiske som organisatoriske elementer, hvilket i sagens natur medfører at forslaget ikke alene handler om ressourcer, men også helt grundlæggende om folkekirkens organisation, når det kommer til opgave- og ansvarsplaceringen i hierarkiet. Om høringsproces- og periode. Folkekirken er demokratisk funderet. Den besluttede høringsproces og i særdeleshed høringsperiodens placering (midt i sommerferien) synes at overse – eller bevidst tilsidesætte - dette faktum. Det kan kun opfattes som skadeligt for folkekirkens anseelse og tilslutningen til samme, at de lokale menigheders repræsentanter og dermed det menige medlem af folkekirken de facto sættes uden for indflydelse, når større ændringer gennemsættes. Den forståelse for og forankring af de foreslåede ændringer, som er afgørende for en succesfuld implementering sættes over styr, hvorved ændringerne i værste fald bliver meningsløse og uden effekt. Såfremt andre hensyn sættes over nærhedsprincippet, skal provstiudvalget kraftig opfordre til, en transparent lovproces og en efterfølgende målrettet indsats for at sikre forståelse for ændringernes hensigt og formål og den efterfølgende implementering. Om det overordnede formål med ændringerne. Det er i mødet imellem kirken, menigheden og menighedens medlemmer folkekirken manifesterer sin berettigelse. Enhver rammesætning og lovgivning bør derfor understøtte og styrke relevansen af dette møde. Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar 386 Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 2 af 6 Det indebærer, at der skal skelnes skarpt imellem rammer/regler og indhold når disse lovændringer vurderes og kommenteres. Enhver ændring i vilkårene for folkekirkelivet i Danmark bør have som sit mål at styrke grundlaget og rammerne for Folkekirkens virke som åndeligt fællesskab i Danmark og derigennem tilslutningen til kirken som det faste holdepunkt i det 21.-århundrede. Der bør med andre ord skabes endnu bedre forudsætninger for at møde menigheden meningsfyldt og lokalt. Det taler helt grundlæggende imod centralisering og for decentralisering, så folkekirken kan leve i den virkelighed, som det enkelte sogn er udtryk for. Folkekirkens ressourcer – såvel økonomiske og fysiske som menneskelige – bør prioriteres og anvendes på en måde, der fremmer tilslutningen og styrker Folkekirkens position og anseelse på sogne, provsti, stift og lands niveau. Rammevilkårene for det lokale kirkeliv bør derfor fastsættes, så menighedsrådene i tæt samspil med menigheden kan skabe en nærværende og relevant folkekirke, som ikke kun er til stede i bevidstheden når store livsbegivenheder finder sted. Det kræver en klar sammenhæng imellem ressourcer, opgaver og ansvar, så menighedsrådene ikke pålægges og påføres opgaver, ansvar og bureaukrati, som fjerner fokus fra det væsentlige (indholdet) – kirken og kristendommen som den trygge ramme for og anker-punkt i menneskelivet. Det kræver tillige fleksible – men enkle, målrettede og afstemte – vilkår for det daglige kirkeliv. Alt i bestræbelsen på at skabe overensstemmelse imellem de værdier og prioriteter, som på sogneniveau bedst tjener og understøtte det fælles formål; En folkekirke i pagt med tiden og dens menighed. De foreslåede ændringer skaber bedre vilkår for kirkelivet – uden at nå helt i mål. Folkekirkens demokratiske konstruktion kan – under de rette omstændigheder og vilkår – bidrage til at sikre ”en kirke i samklang med sin tid”. Demokratiet er omvendt ikke i sig selv en garanti for, at de ressourcer, der stilles til rådighed for folkekirken, i tilstrækkelig grad anvendes på en måde, der tjener kirkens bedste. Ikke mindst af hensyn til de ansatte i folkekirken, men også kirkens samlede virke – vil det for de fleste være helt indlysende, at nogle opgaver og det medfølgende ansvar bør varetages med den fornødne indsigt, viden og ekspertise. Den ”vilkårlighed”, som naturligt følger af demokratiet, er ikke en garanti for en ubureaukratisk, effektiv og professionel varetagelse af kirkens liv. Det kommer lejlighedsvis bl.a. til udtryk i form af utilfredsstillende arbejdsvilkår for de ansatte og beslutninger som skader folkekirkens omdømme. Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar 387 Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 3 af 6 Tema: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra MR til PU Provstiudvalget støtter ophævelsen af dispensationskravet, idet det kunne overvejes, definitivt at flytte opgaver, der kræver særlige kompetencer, til varetagelse i Provstiudvalgets regi. 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Forslaget opleves som en tiltrængt forenkling og afbureaukratisering. Da budgetsamråd er offentlige møder, bør det præciseres, at det kun er medlemmer af et menighedsråd, der kan stemme. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau Generelt sættes der pris på, at der åbnes mulighed for at provstiudvalget kan understøtte og ansætte, specialiserede kompetencer. Dette det tilfælde, at man endnu ikke ønsker ved lov direkte at henføre opgaver, der kræver specialkompetencer til varetagelse på provstiniveau. Risikoen for udgiftspres forekommer i vidt omfang at modsvares helt eller mere til af det faglige kvalitetsløft som folkekirken så smerteligt savner, og som de rette kompetencer vil være udtryk og garanti for. Det synes derfor mere sandsynligt, at der opnås en betydelig effektivitetsgevinst end det modsatte. Det anses ikke fornødent at biskoppen tildeles høringsret. Ansættelseskompetencen bør fuldt og helt placeres decentralt, med henblik på at effektivisere og afbureaukratisere ansættelsesprocessen. Organisationsaftalen bør ikke skabe unødige barrierer, men understøtte tilvejebringelsen af de kompetencer, som Folkekirken lokalt har brug for. 1.4 Mulighed for at større samarbejde kan oprettes som selvstændige juridiske enheder Den valgte omsætningsgrænse og kravet om antal årsværk vil umiddelbart være til hinder for, at mindre provstier kan benytte sig af muligheden. Det skønnes uhensigtsmæssigt, og vil forhindre at opgaver kan starte i det små og vokse sig større. Der bør som minimum statueres en dispensationsmulighed i forhold til de anførte grænser og krav. Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar 388 Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 4 af 6 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra KM, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Provstiudvalget kan støtte et bredere og mere fleksibelt samarbejde imellem alle folkekirkelige enheder og myndigheder – også på tværs af hierarkiske og organisatoriske/administrative grænser. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2% Forslaget bør ikke fremmes for nærværende, da det falder uden for kommissoriet. Ifald forslaget fremmes, bør forhøjelse alene kunne finde sted efter aftale med stiftets provstiudvalg, da folkekirkens ressourcer til enhver tid bør anvendes så lokalt og tæt på menighederne og disses medlemmer som muligt (nærhedsprincippet). 1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller involverer et eller flere MR, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder. Vi vil klart anbefale at man arbejder med fleksible modeller fremfor standardisering, da det vurderes at være en illusion og unødigt begrænsende, at standardisere ethvert fremtidigt samarbejde. Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet Et naturligt krav med henblik på at sikre bedst mulig ressourceprioritering og udnyttelse. 2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Etablering af en reserve må ikke udelukke den nuværende mulighed for at oprette puljer for store strategiske langsigtede anlægsprojekter. Provstiudvalgets kompetence til at beslutte reservens størrelse er vigtig, og provstiudvalget alene bør kunne aflyse projekter, der ikke er gennemførlige, således at det ikke henstår opsparede midler. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at oprette en anlægspulje, således at store anlægsbevillinger også kan bevilges f.eks. i marts måned. Man kan sikre at prioriteringen af nødvendige arbejder gennemføres når behovet er der. Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar 389 Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 5 af 6 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg Med de fornødne krav til projektbeskrivelser/evaluering og regnskabsaflæggelse kan en sådan pulje i bedste fald medvirke til at fremme folkekirkens interesser på lokalt niveau. 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve En åbenlys løsning på problemstillingen er at anlægs- og projektbevillinger alene kommer til udbetaling ved, at provstiet overfør beløb til kirkekasserne efter attesterede og anviste fakturaer fra menighedsrådet. Hermed vil behovet for tilbageførsel være elimineret, da anlægs- og projektsummer fortsat er placeret i provstiudvalgets kasse, hvilket tillige forbedrer muligheden for en aktiv forvaltning og et afkast af midlerne. 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Der henvises til svarene under 2.2 og 2.4. Provstiudvalget investeringsmuligheder bør følge mulighederne for stiftsmidlerne. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Provstiudvalget bifalder muligheden for at kunne tilrettelægge en lokal, smidig, ubureaukratisk og meningsfuld budgetproces. Den nuværende proces er svær at gøre meningsfyldt for menighedsrådene. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Provstiudvalget støtter ophævelse af godkendelseskravet, da værdien af godkendelsen synes tvivlsom eller illusorisk. Hvis det løbende tilsyn derimod skal have værdi, er der behov for langt bedre redskaber og rapporteringer. 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Forekommer at være helt naturligt og bedst overensstemmende med folkekirkens rolle i det danske samfund. Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar 390 Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Side 6 af 6 Hermed skal provstiudvalget foreløbig indlade sagen i håbet og forventningen om, at de endelige ændringer og den forestående lovproces lader sig inspirere af de erfaringer og synspunkter, som kommer til udtryk fra de aktører i folkekirken, som i det virkelige liv skal underlægges reglerne og har ”fingeren på pulsen”. Der synes med andre ord behov for at mere teoretiske betragtninger og modeller forankres i den virkelighed, hvori de skal virke og gøre gavn. Kun når de folkekirkelige aktiviteter er rodfæstede lokalt og på sogneniveau giver de mening for folkekirkens medlemmer. Enhver afstand fra og divergens imellem det praksisnære og det fjerne teoretiske bureaukrati skaber fremmedgørelse og afmagt og er til ulempe for vor fælles folkekirke og opbakningen til den. Med venlig hilsen Provstiudvalget for Tryggevælde Provsti På udvalgets vegne Morten Vive Formand. Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar 391 Brevdato 13-08-2022 Afsender Tulstrup-Faurholt Sogns Menighedsråd (9211) (9211@SOGN.DK) Sendt af 9211@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Tulstrup-Faurholt Sogn vedr. høringssvar Identifikationsnummer 240379 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Akt nr. 236089 Høringssvar fra Tulstrup-Faurholt Sogn Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar 392 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Tulstrup-Faurholt Sogns Menighedsråd (9211) (9211@SOGN.DK) Titel: Akt nr.: 236089 Høringssvar fra Tulstrup-Faurholt Sogn Sendt: 13-08-2022 07:55 Att.: Kirkeministeret Med henvisning til Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken sender vi hermed vores svar Vi har allerede vendt disse tanker i Ikast-Brande provsti. Som det fremgår af nedenstående udklip af vores mail sendt til de øvrige i Ikast-Brande provsti d. 07.11.2021 har vi her gjort opmærksom på vores udfordringer ifm. MR-arbejdet. Vi har dog lige et par tilføjelser: At kirkesyn overdragelse til en bygningssagkyndig i provstiet. At forenkle regnsskabsprocessen og afskaffe foreløbige budgetter. At ressourcerne i provstiet fordeles efter samme fordelingsnøgle så vi som et lille MR-råd på 5 personer også får tildelt fx. sekretærhjælp og hjælp til udfærdigelse af flyers osv. -- AKT 240379 -- BILAG 1 -- [ Akt nr. 236089 Høringssvar fra Tulstrup-Faurholt Sogn ] -- Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar 393 Venligst bekræft at I har modtaget vores høringsvar og det er sendt til den mail korrekte adresse. Tak Med venlig hilsen Tulstrup-Faurholt menighedsråd Formand: Agnete Fenger Kasserer: Jette Hedegaard Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar 394 Til: Kirkeministeriet Fra: Formanden for Tune Sogns Menighedsråd Har på grund af høringsfrister i løbet af sommerferien ikke været behandlet i menighedsrådet. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken jf. Kirkeministeriets skrivelse af 7. juli 2022. Lovforslaget har to overordnede temaer dels om forbedrede muligheder for samarbejde dels øget transparens/fleksibilitet i lokal økonomistyring. Gennemgående er der tale om meget positive og tiltrængte forbedringer af rammevilkårene for folkekirkens økonomiske virke. Bemærkninger specifikt Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi Forslag 1.1 og 1.2 vil efter en indkøringsperiode, der naturligvis kræver ekstra ressourcer, kunne en give betydelig lettelse af menighedsrådenes arbejdsbyrde, som er alt for stor. 1.3 er en helt nødvendig konsekvens af 1.1 og 1.2, men proceduren for ansættelser af konsulenter bør virkelig være så enkel og decentral som overhovedet mulig. Man skal naturligvis også undgå, at ministeriel godkendelse af stillinger, der ikke er omfattet af overenskomstmæssige aftaler, ikke bliver en de facto eksklusiv aftale. 1.4 er uundgåelig i og med, at der under forsøgsordninger allerede er etableret meget store samarbejder, eksempelvis KirkeAdministration, der er regnskabsfører for ca. 65 kirker fordelt ud over de tre stifter på Sjælland. Derudover er det urimeligt ressourcekrævende og juridisk betænkeligt at inkorporere så store samarbejder som bi regnskab til et enkelt menighedsråds regnskab. 1.5 er bestemt en forbedring, men jeg kan ikke se begrundelsen for, at Kirkeministeriet skal give dispensation, når først listen over mulige samarbejdspartnere blandt andre folkekirkelige myndigheder foreligger. 1.6 bør give mulighed for et højere stiftsbidrag end bare 2%. Det er stiv og fantasiløs planøkonomi at fastsætte en ”one-size-fit-all”, når man tænker på stiftsrådenes meget forskellige størrelser og forhold fra Lolland-Falster i den ende af skalaen til Helsingør og København i den anden. I Roskilde Stift er der for eksempel henvendelser om midler fra mange grupper og interessenter, som udfører opgaver, som hverken menighedsråd eller provstier er i stand til at løse. Samtidig skal stiftsbidraget altså stadig fastsættes ved beslutning i stiftsrådet. Kan man ikke have tillid til, at stiftsrådenes virke er både seriøst og demokratisk? 1.7 vil medføre en tiltrængt ensretning på tværs i den kirkelige administration og lette etablering af samarbejder Tune Menighedsråd Høringssvar 395 Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Forslag 2.1 er et underligt restriktivt (om end lille) skridt, men det bør være op til menighedsrådene selv om de vil formulere deres målsætninger uanset, hvor det tilrådeligt og gavnligt, der ellers måtte være. 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 vil bestemt lette de nuværende administrativt tunge og ufleksible budget, bevillings- og opsparingsprocesser. 2.6 og 2.7 bør måske tages ud af lovforslaget og fremsættes senere sammen med en revision af tilsynet med provstiudvalg og menighedsråd. Forslagene under tema 1 gør i højere grad provstiet til mulig aktør samtidig med, at rollen som tilsynsmyndighed alt andet lige er uændret. 2.8 forekommer helt naturlig – ingen bemærkninger. Formand for Tune Sogns Menighedsråd Mogens Slot Nielsen Tune Menighedsråd Høringssvar 396 Tønder den 10. august 2022 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Udtalelse vedr. lovforslag om Folkekirkens økonomi Tønder Sogns menighedsråd, forsamlet til møde tirsdag d. 9. august 2022, udtaler: Menighedsrådet må kritisere den korte svarfrist på et så vigtigt område. Hastværk er lastværk! Menighedsrådet ønsker en mere demokratisk proces med tid til fordybelse i det vigtige emne, inden der afgives udtalelse. Kirkeministeriet kunne evt. fortsat give dispensation for forsøgsordningen. Menighedsrådet har studeret forslagene til ændringer og har flg. korte bemærkninger: • Det kan være udmærket at forenkle og systematisere processerne i bl.a. budgetproceduren i Folkekirken. Menighedsrådenes indflydelse på budget må ikke forringes. • Det er positivt med øget samarbejde i de enkelte provstier, der skal dog respekteres forskelligheder i de enkelte sogne pga. størrelse, geografi, demografi etc. Med venlig hilsen Torben Frederiksen Formand Tønder Sogns menighedsråd Tønder Kristkirke Kirkens Kontor Kirkepladsen 2 DK-6270 Tønder Tlf. 74 72 20 80 Fax. 74 72 20 82 E-mail: toender.sogn@km.dk Kontortid: Mandag-fredag: 10.00-13.00 Tønder Menighedsråd Høringssvar 397 Bemærkninger til høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. I nedenfor anførte er gengivet bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale, som er udsendt til høringspartnere i forhold til udarbejdet høringsliste, Kirkeministeriet den 7. juli 2022. Bemærkningerne er anført i samme numeriske orden med henvisning til side og afsnit som det er gengivet i høringsmaterialet. Side 2 pkt. 1.1: Her kan det anføres at såfremt Menighedsråd og Provstiudvalg opretter samarbejder, der organiseres med en bestyrelse, bør dette indberettes til Kirkeministeriet så snart der er opnået enighed. En kopi af den underskrevne samarbejdsaftale bør tilgå Kirkeministeriet ligesom den indgåede samarbejdsaftale skal genforhandles én gang årligt hvor den også kan ophæves. Bygningsvedligeholdelse bør dog ikke være en del af samarbejdsaftalemomenterne. Dette skal ses i lyset af at hvert enkelt Menighedsråd har den største føling og det største lokale kendskab til løbende vedligeholdelse af bygninger. Derudover må det lægges til grund at Provstiudvalget ville skulle vurdere økonomisk mest fordelagtig hvilket vil føre til en dårligere vedligeholdelsesgrad end det for nuværende er tilfældet, da Menighedsråd kan ageret langt hurtigere end et provstiudvalg. En samarbejdsrelation mellem Menighedsråd og Provstiudvalg bør aldrig være en permanent foranstaltning men bør alene have en varighed af ét kalenderår. Forud for en samarbejdsaftale indgås skal der foreligge klare økonomiske mål og ansvarsfordelinger, afgørelser af uenigheder, hvem der fører tilsyn m.m. Nye medlemmer kan optages én gang årligt. Sluttelig bør der foreligge vilkår for ophævelse af samarbejdet med angivelse af en nøgle for fordeling af økonomi ved ophævelse. Side 3 pkt. 1.2 Generelt er der her tale om en centralisering af magten der tilflydes provstiudvalget. Med tiltaget ønsker man at reducere antallet af valgte medlemmer til Menighedsrådene. Det kan synes som et glimrende tiltag såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig opstillingsparate frivillige der er villige til at lade sig vælge for en periode på 4 år til Menighedsrådet. En fællesbestyrelse bør derfor alene være en mulighed såfremt der ikke kan opnås nok folkevalgte til menighedsrådet. For ikke at gøre denne tilstand statisk bør en fællesbestyrelsen alene have en varighed på maks. 4 år, som er den samme varighed som en Menighedsperiode har. Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar 398 Grundlæggende kan det anføres at man ved at etablere fælles bestyrelser, fjerner den lokale forankring i Menighedsrådene hvorved det bliver langt mere vanskeligt for den enkelte kirke at træffe egne valg for det lokale sogn. Tiltaget kan være vanskeligt at gennemføre ved landsbykirker og simplificeres måske mere ved bykirker. Side 3 pkt. 1.3 Ansættelse af konsulenter på provstiudvalgsniveau synes vanskelig at gennemskue. Menighedsrådene pålægges at bruge de ansatte konsulenter, hvilket reducerer muligheden for at konkurrence udsætte ydelser for at afprøve markedsprisen for en ydelse. Provstiudvalget bør dog kunne have mulighed for at nedsætte en udbudsekspert der kan rådgive Menighedsrådene ved indhentning af tilbud i forhold til at konkurrence udsætte offentlige opgaver. Menighedsrådene kan så købe denne specielle ydelse af provstiudvalget. Provstiudvalget bør søge sine udgifter dækket til dels af konsulenthonorar og til dels ved at finansiere dette ved at betalingsbidraget fra Menighedsrådene øges med 0,15% Side 4 pkt. 1.6 Heri foreslås det at stiftsrådene vil få mulighed for at opkræve bindende stiftsbidrag op til 2%. Forhøjelsen begrundes med en øget aktivitet vedr. kommunikation, formidling af kristendom, udviklingsprojekter indenfor undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lign. Hertil følger nedenfor anførte bemærkninger: Mange Kirker/kirkegårde står overfor store økonomiske udgifter i forb. Med vedligehold, udvikling, tiltrækning af menigheden, omstillingen til grøn kirke, åbne kirkerum, udbredelsen af kristendommen via leg og forståelse, tiltrækning af nye og fastholdelse af nye og gamle medlemmer samt udvikling af den moderne kirke til at kunne rumme alle mennesker med en kristen tro. Alle disse emner er fokusemner som alle kirker, Menighedsråd samt provstiudvalg kæmper med. Formidlingen af kristendommen finder dens forankring i den lokale præst og den lokale kirke. Arbejdet med diakonien er dybt forankret i det lokale menighedsråd og den lokale kirke, da det er her særlig udsatte mennesker, finder samhørighed og føler medmenneskelighed. Der er uden formål at stiftsrådet skal arbejde med lokalt forankret arbejde som især omfatter særlig udsatte mennesker. Det samme gør sig gældende for kirkemusikken, her er det den lokalt ansatte organist der har det største og det dybeste kendskab til hvilken musik der finder forankring i menigheden. Kirkemusik bør fremadrettet indeholde en større mangfoldighed til at kunne rumme og udvikle sig i takt med forandringen af menigheden, herunder især en foryngelse af de lokale Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar 399 brugere af kirken. Stiftsrådet har ikke det fornødne kendskab og midlerne vil blive fejlforbrugt. En øget udgift til stiftet, vil medføre at arbejdsområderne som Menighedsrådene har fokus på svækkes og vanskeliggøres. Stiftsbidraget bør fastholdes på 1% med at Kirkeministeriet øger deres bidrag til stiftet med 1%. Man kan også overveje om en større selvbestemmelse bør lægges ud til menighedsrådene, herunder især de økonomiske dispositioner. Det bør overvejes om budgetplanlægning bør simplificeres for menighedsrådene således at processen herfor gøres mere transparent. Side 6 pkt. 2.4 Menighedsrådene skal fortsat kunne beholde ubrugte midler som de er blevet tildelt. Dette begrundes med at det ikke er en myndighedsopgave for provstiudvalget at håndtere anlægsopgaver i Menighedsråd regi. Der kan være flere årsager til at midler ikke anvendes i det år de er bevilliget, herunder kan det eks. være problematisk at få leveret materialer, rekvirere håndværkere eller gennemføre projekter grundet manglende ekspertise. Sluttelig kan det også være en mulighed for et Menighedsråd, at det budgetterede er blevet billigere end oprindelig og derved har Menighedsrådet kunne spare penge i forhold til anlægget. Menighedsrådet bør have mulighed for at spare disse penge op. Er der spørgsmål til ovenfor anførte, er I velkommen til at rette henvendelse på kf@kfmiljo.dk eller på tlf: 2639 7825. Med venlig hilsen Karen Feddersen Medlem af Menighedsrådet, Taastrup Nykirke Torben E. Hansen Formand for Menighedsrådet, Taastrup Nykirke Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar 400 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Morten Hendriksen (mohen85@gmail.com) Titel: Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Sendt: 18-08-2022 22:40 Ubberud og Ravnebjerg menighedsråd er generelt positive overfor ændringsforslagene og imødeser den øgede fleksibilitet som ændringsforslagene muliggør. Ubberud og Ravnebjerg menighedsråd bakke op om høringssvaret fra Landsforeningen af menighedsråd. På vegne af Ubberud og Ravnebjerg menighedsråd Morten Kruse Hendriksen Formand Ubberud-Ravnebjerg Menighedsråd Høringssvar 401 Brevdato 15-08-2022 Afsender Uldum-Langskov Sognes Menighedsråd (7900) (7900@SOGN.DK) Sendt af 7900@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Uldum Langskov Menighedsråd vedr. høringssvar Identifikationsnummer 240607 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Uldum Langskov Menighedsråd Høringssvar 402 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Uldum-Langskov Sognes Menighedsråd (7900) (7900@SOGN.DK) Titel: Høringssvar Sendt: 15-08-2022 20:04 Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Vi ser overordnet et godt, stort og tværgående fælles arbejde, som ligger forud for lovforslaget. Vedr. de enkelte forslag er vores holdninger og overvejelser helt i tråd med Landsforeningens kommentarer, vi henviser derfor til Landsforeningens svar som vi tilslutter os. Med venlig hilsen Anne Marie Winther, formand pva. Uldum Langskov Menighedsråd. -- AKT 240607 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] -- Uldum Langskov Menighedsråd Høringssvar 403 Betænkninger fra Ulkebøl Menighedsråd til ændringer i økonomiloven. Forslag: 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % I dag har stiftsrådene mulighed for at opkræve et bindende stiftsbidrag på maksimum 1 % af den lokale ligning. Med forslaget sættes det maksimale bindende stiftsbidrag op til 2 % af den lokale ligning. Bidraget fastsættes som hidtil ved beslutning på et stiftsrådsmøde og kan anvendes af stiftsrådet til aktiviteter inden for stiftet vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og Akt nr.: 236089 Side 5 udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende. Samtidig ændres hjemlen så diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag Kommentar: Som alle andre, har kirken i dag en meget anstrengt økonomi, grundet de høje priser, og som det er meldt ud, vil det tildelte budget for 2023, være det samme for 2022. Vi frygter derfor, at selvom det hedder det maksimale bidrag på 2%, vil denne øvre grænse også blive udnyttet, hvilket vil udhule kirkekassen endnu mere, og at aflysning af mange aktiviteter vil blive resultatet. Forslag: 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. Kommentar: I dag anvendes et meget stort antal af eksterne specialiserede konsulenter, og mange gange unødigt ved simplere projekter, hvilket belaster en projektøkonomi med en ganske stor procentdel. Hvis ikke der ændres i proceduren for håndtering af projekter, er ansættelse af specialiserede kompetencer allerede på provstiniveau en yderligere fordyrelse, da man må gå ud fra at lønningerne skal afholdes af kirkekassen indirekte. På vegne af Ulkebøl Menighedsråd Stine Ellesgaard Formand for Menighedsrådet, Ulkebøl Kirke Ulkebøl Menighedsråd Høringssvar 404 Brevdato 19-08-2022 Afsender Morten Bangsgaard (bangsgaardprivat@hotmail.com) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Valby Sogn vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 241537 Versionsnummer 2 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Høringssvar - Valby Sogn. Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Valby Sogn Høringssvar 405 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Morten Bangsgaard (bangsgaardprivat@hotmail.com) Titel: Høringssvar - Valby Sogn. Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Sendt: 19-08-2022 10:53 Valby Sogn har ikke afholdt møde i høringsperioden, men har med interesse læst de dele af forslaget, som vil fremme mere samarbejde på tværs af et stift. Der er ikke taget stilling til de øvrige dele af lovforslaget. I den forbindelse ønsker Valby Sogn at tilkendegive positiv støtte til, at det bindende stiftsbidrag kan hæves op til 2 pct. Ændringen vil gøre det lettere at samarbejde på stiftsniveau om fælles projekter, og vil betyde bedre mulighed for at fremme det kirkelige liv i stiftet. Valby Sogns menighedsråd vil opfordre til, at man i det endelige lovforslag udvider listen over udgifter, som kan dækkes af det bindende stiftsbidrag blev endnu mere rummelig, end der lægges op til i udkastet. Valby Sogn der gerne, at samarbejde mellem menighedsråd på tværs af stiftet fremmes, hvilket vil kunne muliggøres med en tilføjelse til punkter i lov om folkekirkens økonomi § 23 a, stk. 2 at "understøttelse af menighedsrådenes arbejde og kirkelige aktiviteter på tværs i stiftet" Med venlig hilsen Valby Sogn Kathrine Hyldgaard Petersen, formand og Morten Bangsgaard, medlem -- AKT 241537 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Valby Sogn. Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menigh… -- Valby Sogn Høringssvar 406 Menighedsrådet Kirkens Hus e-mail: menighedsraad@varde-kirke.dk Kirkepladsen 4, 6800 Varde www.varde-kirke.dk Tlf. +45 75 22 26 32 Til kirkeministeriet Via e-mail: km@km.dk Varde 18. august 2022. Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Vores høringssvar angives med reference til høringsbrevet af 7. juli 2022: Svar vedr. 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg: Det er godt med samarbejde. Fint at der ikke længere skal søges dispensation, så længe beslutningen tages af menighedsrådene på budgetsamråd. Svar vedr. 1.2: Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse: Det kan give mening at kunne nedsætte en fællesbestyrelse for samarbejder, så længe beslutningen tages af menighedsrådene på budgetsamråd. Dog er der en væsentlig bekymring for at en sådan fællesbestyrelse kan gå hen og få en meget magtfuld position i provstiet/ligningsområdet og blive meget toneangivende på bekostning af de enkelte menighedsråds mulighed for at tage stilling til sagerne. Svar vedr. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau: God ide med større mulighed for at ansætte specialister på specifikke fagområder i provstiet. Varde Menighedsråd Høringssvar 407 Menighedsrådet Kirkens Hus e-mail: menighedsraad@varde-kirke.dk Kirkepladsen 4, 6800 Varde www.varde-kirke.dk Tlf. +45 75 22 26 32 Svar vedr. 1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder: Såfremt det kan forenkle administrationen, giver det god mening, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer. Svar vedr. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Synes ikke det vil være en god idé at forhøje stiftsbidrag fra 1% til 2%, da det flytter midlerne væk fra menighedsrådene. Svar vedr. 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet: Det anvendes allerede og er et fornuftigt input til prioritering af opgaverne herunder anlægsopgaverne på provsti niveau. Derfor ok. Svar vedr. 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret: Reserve til tillægsbevillinger er ok, hvis ikke den bliver for stor. Vi er dog bekymret for at der ryger for meget bestemmelse i de enkelte sager fra menighedsrådet over til provstiet. Svar vedr. 2,3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg samt vedr. 2,5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen: Den fungerende ordning i Varde Provsti med anlægspuljen fungerer godt, og derfor anbefaler vi dette. Vi er dog bekymret for at projektbevillinger giver for meget bestemmelse fra menighedsrådet over til provstiet. Svar vedr. 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve Bør alene gælde for de fælles puljer der opspares centralt i provstiet, ikke for øvrige bevillinger. Varde Menighedsråd Høringssvar 408 Menighedsrådet Kirkens Hus e-mail: menighedsraad@varde-kirke.dk Kirkepladsen 4, 6800 Varde www.varde-kirke.dk Tlf. +45 75 22 26 32 Svar vedr. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces: Fint at undlade de foreløbige budgetter, da forudsætningerne for at lægge budgettet vil være mere præcise senere på året. Svar vedr. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse: OK at regnskabet offentliggøres, når det er godkendt af menighedsrådet. Sammenfatning: Fra Varde Sogns menighedsråd ser vi en stor fordel i et godt provstisamarbejde - det giver mere professionalisme i de enkelte fagområder - så længe beslutningen tages af menighedsrådene. Det bør nemlig undgås at de enkelte menighedsråd får mindre mulighed for at tage beslutninger, men alligevel beholder samme ansvar. Med venlig hilsen Varde Sogns Menighedsråd Karen Vendler Peter Christensen Menighedsrådsformand Kasserer Varde Menighedsråd Høringssvar 409 VARDE PROVSTI Varde provsti, Roustvej 50, 6800 Varde Kontoret er åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra 9.00 til 15.00. Tlf. 21 52 22 52. e-mail varde.provsti@km.dk Sagsnummer: 2022 - 21273 Aktid.: 2002480 Sagsbeh.: ISKN Kirkeministeriet E-mail: km@km.dk Dato: 12. august 2022 Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken fra provstiudvalget i Varde, august 2022 Generelt finder vi, at der er mange gode tiltag og forbedringer af den nuværende lovgivning i det foreliggende lovforslag. Der er dog også noget i forslaget, vi finder problematisk. Det konkretiseres i vores bemærkninger nedenfor. Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.2: Det foreslås, at diverse samarbejder mellem menighedsråd inden for samme provsti eller ligningsområde kan ledes af en ’fællesbestyrelse’, som samarbejderne kan tilslutte sig efter ønske og også udtræde af efter ønske. Det er en besnærende tanke, at en sådan fællesbestyrelse kan påtage sig ledelsen af alskens samarbejder og dermed aflaste de enkelte menighedsråd i alt det bestyrelsesarbejde, der i øjeblikket kræves til ledelse af de forskellige menighedsrådssamarbejder. Vi finder dog, at en fællesbestyrelse let kan komme til at stå meget alene derved, at interessen for de pågældende samarbejder daler i de involverede menighedsråd. Fællesbestyrelsens medlemmer vil få et stort og tidkrævende arbejde og vil blive næsten professionelle ’kirkeledere’, som kan risikere at mangle sparring med de enkelte menighedsråd. Fællesbestyrelsen kan gå hen og få en meget magtfuld position i provstiet/ligningsområdet og blive meget toneangivende på bekostning af de enkelte menighedsråds mulighed for at tage stilling til sagerne. Er det først sket, at en fællesbestyrelse har fået en sådan magtposition, vil det ikke være let at komme tilbage til ’normalen’ og give de enkelte menighedsråd deres egen stemme igen. Alt i alt frygter vi, at konstruktionen med en fællesbestyrelse vil udvande samarbejdernes forankring i menighedsrådene. Varde Provsti Høringssvar 410 VARDE PROVSTI Varde provsti, Roustvej 50, 6800 Varde Kontoret er åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra 9.00 til 15.00. Tlf. 21 52 22 52. e-mail varde.provsti@km.dk Sagsnummer: 2022 - 21273 Aktid.: 2002480 Sagsbeh.: ISKN Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.3: Vi ser det som en god mulighed, at det vil kunne blive muligt at ansætte medarbejdere med specialiserede kompetencer på provstiniveau således, at disse medarbejdere aflønnes af provstiudvalgskassen. Det er dog vigtigt, at f.eks. personalekonsulenter eller byggetekniske rådgivere ansættes med menighedsrådene som arbejdsgivere, sådan at menighedsrådene betragter disse medarbejdere som menighedsrådets ’egne’ konsulenter, og ikke som provstiudvalgets forlængede arm. Vi håber, at det vil blive gjort klart i den endelige udformning af loven – evt. med krav om en bestyrelse for de enkelte stillinger. Det fremgår af bemærkningerne, at det skal være obligatorisk at høre biskoppen og HR-gruppen, før man skrider til oprettelse af denne form for stillinger. Vi vil gerne spørge: skal biskoppen og/eller HR-gruppen have vetoret i forhold til stillingens eventuelle oprettelse? Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.5: Det foreslås, at det bliver muligt at forhøje stiftsbidraget fra 1% til 2% af den lokale ligning til kirkekasserne i ligningsområderne i stiftet. Vi finder, at 1% må være tilstrækkeligt, og at der ikke er behov for en forhøjelse. Derimod ser vi et meget akut behov for, at stiftsadministrationerne fritages for det nuværende krav om en årlig besparelse på 2%. Vi vil foreslå, at man i stedet fjerner dette sparekrav. Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.7 og 3.9: Vi finder det positivt, at 5%-puljen ifl. lovforslaget også skal kunne anvendes til tillægsbevillinger til provstiudvalget i påkommende tilfælde. Det er også positivt, at man foreslår en pulje til opsparing af anlægsmidler. Udformningen af forslaget om puljer finder vi dog uhensigtsmæssig. Som det fremgår af lovforslaget, kan menighedsrådenes anlægsarbejder finansieres både via en ’reservepulje’ og via en ’anlægspulje’. Anlægspuljen må ifølge forslaget kun anvendes til forudbestemte projekter, og der må kun ske opsparing til navngivne anlægsprojekter. Vi vil gerne foreslå, at anlægspuljen ændres til den form, som vi her i Varde Provsti har arbejdet med under forsøgslovgivningen. Varde Provsti Høringssvar 411 VARDE PROVSTI Varde provsti, Roustvej 50, 6800 Varde Kontoret er åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra 9.00 til 15.00. Tlf. 21 52 22 52. e-mail varde.provsti@km.dk Sagsnummer: 2022 - 21273 Aktid.: 2002480 Sagsbeh.: ISKN Anlægspuljen i Varde Provsti er grundlagt i et samarbejde, som alle menighedsråd har tilsluttet sig, og som både de og provstiudvalget er meget glade for. Her sker opsparing til alle anlæg, og puljens samlede størrelse bliver besluttet på budgetsamrådet ud fra de ønsker, menighedsrådene har fremsat. Størrelsen af den enkelte anlægsbevilling fastsættes i forbindelse med godkendelse af det endelige projekt, budget og finansieringsplan for hver enkelt anlægsopgave. Denne form for anlægspulje kan netop imødekomme det ønske om en større fleksibilitet, som er beskrevet under pkt. 3.7.2. i bemærkningerne til lovforslaget. Forundersøgelser og skitseprojekter, der går forud for det endelige projekt, finansieres af anlægspuljen, og når det endelige projekt foreligger, finansieres dette også af anlægspuljen. Den samlede udgift til anlægsprojekt (forundersøgelser, skitseprojekt og selve projektet) finansieres af den samme pulje og optræder derfor i det samme puljeregnskab. Ligeledes kan f.eks. en samlet indsats i forhold til energirenovering af bygninger, der typisk løber over flere budgetår, finansieres af anlægspuljen. Anlægspuljen finansierer såvel små som store anlægsopgaver i menighedsrådene. Udbetalingen kan evt. foregå som à conto-udbetalinger undervejs i anlæggets udførelse, og først når den endelige udgift til anlægsprojektet kendes, afsluttes udbetalingen. Det forhindrer, at der skal tilbageføres anlægsmidler fra menighedsrådenes kasser til anlægspuljen. Vi savner en begrundelse for, at man i lovforslaget ønsker at begrænse fleksibiliteten i anlægspuljen, mens man samtidig vil lade forundersøgelser, skitseprojekter og fælles tiltag i provstiet finansiere af en anden pulje. Vi har meget gode erfaringer med den form for anlægspulje, som vi har forsøgt os med i Varde Provsti. Med venlig hilsen på provstiudvalgets vegne, Lise Hindsholm provst Varde Provsti Høringssvar 412 Dato:12. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar til lovforslag om økonomiloven Vejle Provstiudvalg bakker op om dette lovforslag, som vi mener vil give mere tidssvarende og fleksible rammer for kirkelivet. Vi tror lovforslaget vil give mulighed for mere smidige samarbejdsformer og en øget økonomisk fleksibilitet i diverse samarbejder. Med venlig hilsen John Skodsborg Formand For Vejle Provstiudvalg Vejle Provstiudvalg Høringssvar 413 Verninge den 16.august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar vedr. lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Udsendt i høring den 7. juli 2022. Verninge Menighedsråd, Assens provsti, Fyens Stift vil indledningsvis anføre at vi finder den korte svarfrist helt uacceptabel. Mange menighedsråd har ikke møder i den pågældende periode hen over sommeren, og der har således ikke været mulighed for at drøfte ændringerne hverken i de enkelte menighedsråd eller med andre menighedsråd. Da det drejer sig om et omfangsrigt lovmateriale, har vi valgt kun at kommentere på udvalgte dele af lovforslaget. Kommentarer til lovforslagene: § 42 b . Forslag om at opgaver som regnskab, personalesager , bygningsvedligeholdelse , skolekirke, kommunikation m.m. kan overgå til provstiudvalg eller samarbejder mellem menighedsråd. Langt de fleste menighedsråd har en regnskabsfører, men har selv ansvar for økonomien. Det vurderes at de nuværende ordninger er fuldt tilfredsstillende og at menighedsrådet inden for de rammer, der gives af provstierne selv styrer deres økonomi. Forenklede regnskabsaflæggelsesprocedurer hilses velkommen, således at der ikke hvert kvartal skal indberettes, og at årsregnskabet ikke er et år gammelt, når det offentliggøres. Et mere overskueligt regnskabssystem kunne ønskes. I mange provstier er der ansat HR konsulenter, der bistår menighedsrådene i forbindelse med ansættelser, lønforhold m.m. Dette er udmærkede ordninger, hvor det enkelte menighedsråd frit vælger hvilke opgaver de vil have assistance til. F.eks. ansættelsesprocedurer og lønaftaler. Den daglige ledelse bør vedblive i menighedsrådene. Kontaktpersonen har her en særlig rolle, og det er vigtigt at der er gode kurser til denne vigtige funktion. I menighedsrådene søger man ofte at vælge personer til denne post, der har ledelseserfaring/personaleledelse fra deres civile liv. Bygningsvedligeholdelse. Menighedsrådene sætter en ære i at kirke, præstegårde og kirkegårde er i ordentlig stand. Ikke mindst vedligeholdelse af de middelalderlige kirker prioriteres højt. I flere menighedsråd sidder der håndværkere, arkitekter, museumsansatte o.s.v. der har godt styr på denne opgave. Endelig er der i alle menighedsråd tilknyttet en bygningssagkyndig, ligesom der i provstiet er tilknyttet en arkitekt eller anden bygningssagkyndig, der deltager i alle provstisyn. Disse ordninger synes at fungere fint. Når det drejer sig om kirkerne samarbejdes der med Nationalmuseet, et samarbejde der er Verninge Kirkes Menighedsråd Høringssvar 414 mange års erfaringer med. De fredede bygninger sorterer under Slots-og Kulturstyrelsen, som der samarbejdes med omkring flere præstegårde. Mange ikke fredede, men bevaringsværdige ældre præstegårde bør dog have mere opmærksomhed, og der foreslås regionale temadage for præstegårdsudvalgene omkring byggeskik, materialer og stilhistorie. Skolekirkesamarbejde er de fleste steder overladt til professionelle formidlere i et eller flere provstier, så det er allerede en fællesopgave. § 42 c Som menighedsråd finder vi at overdragelse til et provstiudvalg af de vigtige opgaver ikke vil tilføje mere professionalisme, da de er lige så meget amatører som menighedsrådsmedlemmerne. Der vil kun være tale om centralisering. Det fremgår ikke hvordan de menighedsråd der står udenfor ordningen er stillet, kan de tvinges ind ?? Fællesbestyrelse for flere menighedsråd kan ikke anbefales, hvis der vælges personer uden for menighedsrådene. Det forudses at der vil opstå ansvarsoverlab og uigennemsigtighed. Dette kan ikke anbefales. Samarbejder mellem menighedsråd om udvalgte arbejdsopgaver kunne være en god ide, ikke mindst i meget små sogne. En fordobling af tilskuddet til Stiftsrådene fra 1-2 procent af ligningsmidlerne synes også at være alt for højt. Stifterne har en god økonomi, så det må finansieres derfra. Efter en samlet vurdering fornemmes der et ønske fra Kirkeministeriet om en centralisering af menighedsrådenes opgaver, og henlæggelse af flere kompetencer til provstier og professionelle. Det lokale demokrati er af overordnet stor betydning for Folkekirken, hvis menighedsrådenes ansvarsområder reduceres, vil ønsket om at sidde i rådene med stor sandsynlighed falde betragteligt. Der foregår et kæmpe frivilligt arbejde, som det vil være meget vanskeligt at se professionaliseret. Det menighedsrådene ønsker er gode kurser og muligheden for at konsultere dygtige eksperter, der er ansat i provstier og stifter. Menighedsrådene og den lokale forankring bør opretholdes som en uundværlig del af Folkekirken. Verninge Menighedsråd Assens Provsti Fyens Stift Ellen Warring Formand Verninge Kirkes Menighedsråd Høringssvar 415 Vester Assels Sogns Menighedsråd V. Fmd. Gunhild Olesen Møller Strædet 38. 7990 Øster Assels. Mors E-mail: gunhildom@gmail.com Vester Assels 8.august 2022 Til Kirkeministeriet – km@km.dk CC. Landsforeningen af Menighedsråd -kontor@menighedsraad.dk Høringssvar vedr. akt. Nr. 232085 – Gode rammer for folkekirkens lokale kasser Svaret er behandlet på det ordinære menighedsrådsmøde den 8. august 2022. Distriktsforeningerne er ikke nævnt i høringen. Vi har det overordnede synspunkt at sognene er forankret lokalt og vi bør overveje nøje, når vi centraliserer funktioner og økonomi, hvilke konsekvenser det får på kort eller langt sigt. Vi synes også at det er en mangel ved høringen, at der ikke er reserveret plads til at det enkelte menighedsråd får mulighed for at svare ud over de i forvejen definerede kategorier. Ad 3.1.1.Ophævelse af kravat om dispensation ved samarbejder med kompetence og opgavedelegering mellem menighedsråd og provsti. Rådet går ind for at smidiggøre arbejdsgange og ser gerne unyttigt bureaukrati fjernet. Oplagte samarbejdsrelationer er fælles administration, regnskabsopgaver, bygningsteknisk rådgivning, skole-kirke samarbejde, kommunikation, indhentning af tilbud på varer og tjenesteydelser. Ad 3.1.2. Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en fællesbestyrelse. Rådet kan tilslutte sig anbefalingen. Det sker for indeværende i et vist omfang i Morsø Provsti. Ad 3.1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserende kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. Rådet finder at der er helt klart et behov for at ansætte specialiserede medarbejdere på provstiniveau. Især indenfor bygningsrådgivning og vedligeholdelse vil det være oplagt, fremfor at det enkelte menighedsråd skal indhente kompetencer udefra. Let tilgængelig afgang til konsulenter på arbejdsmarkedsområdet eftersom menighedsrådene i deres arbejdsgiverrolle ofte stilles overfor fagretslige spørgsmål. I spørgsmål om fælles kommunikation, mediehåndtering og krisestyring vil det være oplagt at have et beredskab at trække på. Ad 3.1.4. Indførelse med mulighed for at samarbejde mellem menighedsråd af en vis størrelse kan oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer mv. Rådet finder at det vil skabe mere bureaukrati og medføre flere udgifter til revision. Ad 3.1.5. Indførelse med mulighed for at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder. Rådet finder ideen sympatisk eftersom samfundet løbende forandrer sig og det kan give mening at indføre denne dispensationsmulighed. Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar 416 Ad 3.1.6. Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%. Rådets synspunkt er at det er meget forskellig hvad stiftsbidraget andrager i de enkelte stifter. Der opkræves fra 0,4% til det maksimale på 1%. Stiftsbidraget fastsættes som en lokal beslutning. Det er helt rimeligt at der udbetales kørselsgodtgørelse til underudvalg og arbejdsgrupper nedsat af stiftsrådet. Hvis denne udgift ikke kan dækkes af det hidtidige stiftsbidrag, må rammen forhøjes så udgiften kan dækkes. 3.1.7. Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og /eller stiftsøvrigheder. Rådet kan gå ind for denne anbefaling. Da der kan opstå situationer hvor det er hensigtsmæssigt at samarbejde på tværs at stifter og andre geografiske afgrænsninger. Et godt eksempel er den grønne omstilling. 3.2.1. Indførelse af krav om at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige indsatsområder i budgettet. Rådet finder at der kan være en god idé eftersom de fleste menighedsråd allerede har målsætninger indskrevet i deres budget. 3.2.2. Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Rådet er indstillet på at der skal være mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen, men ønsker ikke at afskaffe 5% midlerne. En pulje vil være hensigtsmæssig til eksempelvis grøn omstilling, heri indgår også at der skal etableres ladestandere til elbiler på kirkernes parkeringspladser i løbet af tre år. Der vil sikkert være en vis forskel på hvornår den enkelte kirke forventer/formår at opfylde dette krav. En puljes størrelse bør besluttes hvert år i et budgetsamråd. Eftersom den teknologiske udvikling foregår kontinuerlig og der kan opstå nye presserende opgaver. Ligeledes kan det også være vanskeligt for menighedsrådene at vide om projekter kan gennemføres i en tid med håndværkermangel og kraftig inflation. 3.2.3. Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg Rådet finder den hidtidige årlige driftsramme som et udmærket styringsredskab i det enkelte menighedsråd. Særlige projekt regnskaber vil vel kræve yderlig regnskabsmæssige tiltag. Når et anlægsprojekt er færdiggjort, bliver der udfærdiget er regnskab for det. 3.2.4. Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve. Rådet finder at der kan være gode grunde til at et anlægsprojekt bliver forsinket, såsom håndværker mangel. Så der er behov for en vis fleksibilitet. Anlægsprojekter kan strække sig over flere år og når en ansøgningsprocedure både involverer stifter og andre kirkelige myndigheder kan sagsgangen blive langstrakt. Så hvis midler skal tilbageføres bør der tages hensyn til ovennævnte synspunkter. 3.2.5. Indførelse af mulighed for at foretage centralopsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. 3.2.6. Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar 417 Rådet finder overordnet at budgetprocessen fungerer. Rådet er dog åbent over for et der bliver mulighed for lokalt at vedtage en anden proces som er tilpasset lokale forhold, men indenfor rammerne af de ministerielt udstukne retningslinjer og Økonomiloven. 3.2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndigheden godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling da det fremmer aktualiteten med en tidligere offentlighed i forvaltningen uden unødige forsinkelser. Tilsynet svækkes ikke. 3.2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. Venlig hilsen Vester Assels Sogns Menighedsråd På rådets vegne Formand Gunhild Olesen Møller Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar 418 Brevdato 12-08-2022 Afsender Vester Starup Sogns Menighedsråd (8898) (8898@SOGN.DK) Sendt af 8898@sogn.dk Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra V. Starup Sogns Menighedsråd vedr. Folkekirkens økonomi i høring Identifikationsnummer 240229 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Folkekirkens økonomi i høring Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Vester Starup Menighedsråd Høringssvar 419 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Fra: Vester Starup Sogns Menighedsråd (8898) (8898@SOGN.DK) Titel: Folkekirkens økonomi i høring Sendt: 12-08-2022 09:03 Hej Johanne Schilling Vi har gået punkterne igennem i V. Starup menighedsråd. Så vores høringssvar er: 1.2 Menighedsrådet mener, at den nuværende ordning sikrer størst muligt demokratisk gennemsigtighed og medindflydelse til det enkelte menighedsråd. 1.6 Menighedsrådet ønsker, at fastholde de nuværende 1 procent og at stiftet i stedet fritages for de årlige 2 procents besparelser. 2.5 Menighedsrådet har gode erfaringer med denne ordning fra arbejdet i Varde provsti. Og ønsker, at ordningen skal gøres permanent. Med venlig hilsen Hanne Madsen V. Starup menighedsråd -- AKT 240229 -- BILAG 1 -- [ Folkekirkens økonomi i høring ] -- Vester Starup Menighedsråd Høringssvar 420 13-07-2022 Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7 1 Bemærkninger og forslag til: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Bemærkning til: Side 2 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg ”Under den eksisterende lovgivning kræves der dispensation fra Kirkeministeriet for at oprette samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, bl.a. hvor der: • nedsættes en fælles bestyrelse, • hvor der ansættes medarbejdere ved provstiudvalget, • hvor provsten udpeges som kontaktperson, eller • hvor samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen Med forslaget vil man fremadrettet uden dispensation kunne oprette samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres med en bestyrelse, når samarbejdet omfatter: • Fælles administration, herunder personregistrering, regnskabsopgaver m.v. • Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.v. • Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger • Bygningsteknisk rådgivning • Skole-kirke-samarbejde • Kommunikation Med forslaget vil følgende opgaver kunne delegeres fuldt ud til provstiudvalget uden at dette kræver dispensation fra Kirkeministeriet: Side 3 • Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.v. • Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger • Bygningsteknisk rådgivning • Skole-kirke-samarbejde • Kommunikation” Til ovenstående fremtrukne punkter anbefaler jeg Kirkeministeriet, Stiftet/Provstiet og LM/Menig- hedsrådene interesserer sig for Skole-Kirke-samarbejdet. Dejlige neutrale størrelser er eks. regning, matematik, historiekundskab og sport. Anderledes forholder det sig når vi kommer ind på religion. Årsplanerne for skolerne er spændende og fine. Ingen problemer. Men nærlæses det medfølgende materiale, fra visse gæsteforfattere, får man et andet indtryk når det gælder Kristendommen og Islam. En sarkastisk fortolkning af nadveren er beskrevet i ”Kend Kirken”. Et projekt med teaterforestillingen ”Sorrig og Glæde”, FSKF 2021 af cand.theol. Mogens Lindhardt. Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen 421 13-07-2022 Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7 2 Fra kapitlet side 12: Fra det fælles til det hellige, afsnit side 13. ”Når nadveren kan give anledning til kirketugt og til interkonfessionelle overvejelser de kristne sam- fund imellem over hvilke kættere man kan spise sammen med, så skyldes det, at nadveren er social: når han, som har spist og drukket, rejser sig og går ned igen, skal han nemlig accepteres som en, der har syndernes forladelse, og det er dette sociale aspekt, der undertiden stiller kirketugtens spørgsmål om, hvorvidt man skal være sammenspist med hvem som helst.” citat slut. Skulle jeg som barn undervises ud fra ovenstående tekst tror jeg nok min moder ville komme og slå i katederet. Der skal ikke stilles spørgsmål om kirketugt: Vi er kristne - ganske enkelt. Og må jeg bede om kammer- tonen. Endvidere kan jeg ikke anbefale kristne børn undervises sammen med muslimske børn. Undervisnin- gen, ud fra FSKF Årsplans materiale, skøjter hen over og forbi betændte områder i Koranen, f.eks. sura 5 vers 17: ”Vantro er de, der siger: »Gud er Messias, Marias søn«, og Sura 9 vers 5: ”»Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side. . .« Kristus er ikke andre, Kristus er Guds Søn, men sådan ser muslimer ikke på det. De ser kun Kristus som profet der kommer i anden række. Det er for så vidt forståeligt skolen passerer de krigeriske sura. Fædrene fra begge poler ville dukke op og forstyrre undervisningen. Derimod havde det været på sin plads havde vort lands første konfirme- ret Islam, inden vi artigt overlader valpladsen til Satan selv, gerne havde det været forinden denne fæl- lesundervisning mellem vore to forskellige opfattelser af Kærligheden og Livet. Her fejler Kongeriget Danmark ved Regeringen, Folketinget, Folkekirken ved Kirkeministeriet, Stif- terne og sidst, men ikke mindst - os på gulvet. Kunne vi forsøge at indhente det forsømte! Islam står i dag, som har religionen overtaget folkekirkens plads som hovedreligionen i Danmark, uden vi kristne har stillet krav til Islam. Lad dem rense deres Koran så det fremgår muslimer respekte- rer kristnes tro på GUD SØN OG HELLIGÅND. Nu sætter kirkeministeriet en Høring i spil om mere samarbejde mellem forvaltningerne i Stift, Provsti og menighedsråd. Det kan være en god ting, når bare vi ikke glemmer vort ansvar og med hvem. Må Jer der får de store lønninger gå i front for vor Kirke og Kultur, eller træd tilbage og lad en dygti- gere og modigere kristen ætling overtage styringen til gavn for vort dejlige land. Side 3 1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse ”Der vil ikke være krav om, at fællesbestyrelsen, omfatter repræsentanter for alle deltagende menig- hedsråd i alle samarbejder, - - -.” Denne formulering! Hvorledes skal den forstås? Det kan forstås som det står, men så er det ikke en fællesbestyrelse. Omvendt behøver de deltagende menighedsråd ikke være repræsenteret i fællesbe- styrelsen jvf. følgende citat: ”ift. hvis der oprettes særskilte bestyrelser for hvert samarbejde.” Anbefaling: En fællesbestyrelse bør omfatte repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle samarbejder, have fingeren på pulsen, og fornemme hvorledes samarbejdet spænder af. Handler anbefalingen: Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen 422 13-07-2022 Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7 3 ”kraftigt reducere antallet af bestyrelsespladser” om Grøden under loftsbjælken? Fællesbestyrelsen og de særskilte bestyrelser har vel repræsentanter fra alle de deltagende menighedsråd i samarbejdet. Bemærkning til: Side 4 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkemi- nisteriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder ”Under gældende lovgivning kan stiftsråd ikke indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder (heller ikke andre stiftsråd).” ”Forslaget vil give mulighed for at stiftsrådet kan indgå i samarbejder, idet stifts- råd tilføjes listen over folkekirkelige myndigheder, som efter dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder.” (!) Inhabilitet: En formand for et menighedsråd som også sidder i stiftsråd må anses for værende inhabil i sager som modgår menighedsrådets holdninger. Med den nye høring over lov om ændring af lov, afsnit 1.5, finder jeg det betænkeligt for Vesterbro Sogn bliver forslaget om ændringer vedtaget, medmindre der i samme ombæring stilles betingelser til medlemskab af stiftsrådet i København Stift. . Inhabilitet er mit første ord der melder sig, især med menighedsrådets nuværende vedtægter, hvor menighedsrådets forretningsudvalg med den nuværende vedtægtsordning har fået udvidede beføjel- ser af et flertal i menighedsrådet. Både menighedsrådet og dettes forretningsudvalgs formand vareta- ges af samme person. Yderligere sidder formanden tilsvarende som medlem og formand for stiftsrådet i Københavns Stift. Med disse topposter, al ære værd, kan formanden for menighedsrådet i Vesterbro Sogn, afhængigt af resultatet i den kommende Høring, meget let overskride grænsen for værende habil i et udvidet samarbejde med andre folkekirkelige myndigheder, herunder Stifterne, modgår forman- den menighedsrådets holdninger. Hvor meget skal et menighedsråd forære væk af sit ansvar for sognet før det mister sit mandat. Svaret ligger i vedtægten og fortolkningen heraf. Derfor er det nødvendigt med regler for vedtægter. Reglen er: Det valgte menighedsråd og kun menighedsrådet har ansvaret for forvaltningen af sognet. Et forretningsudvalgs reference skal ikke være en overtagelse af menighedsrådets forvaltningsbeføjel- ser. Forretningsudvalget, det forberedende udvalg, er menighedsrådets arbejdsredskab. Forslag til regler for vedtægter: Et menighedsrådsmedlem i et sognefællesskab, som Vesterbro Sogn/Folkekirken Vesterbro, bør ikke samtidigt kunne være formand for 1. menighedsrådet, 2. forretningsudvalget, med (nuværende) udvi- dede og fortolkelige beføjelser, og 3. tilmed et stiftsråd hvor en høring lægger op til at bringe forman- den i yderligere afstand til menighedsrådet. Dette kan meget let give en uheldig drejning for Folkekir- kens forvaltnings- og ansvarsområder. Spørgsmål om forståelse: Side 8 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menig- Hedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen 423 13-07-2022 Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7 4 ”Efter de gældende regler skal provstiudvalget godkende menighedsrådenes kvartalsrapporter og regnskaber. På tilsvarende vis skal stiftsøvrigheden god kende regnskaberne fra provstiudvalgene.” Med dette forslag skal menighedsråds og provstiudvalgs kvartalsrapporter og regnskaber ikke længere godkendes. Det understreges, at det kun er godkendel- sen af regnskabet som fjernes. Der vil således fortsat skulle føres tilsyn med me- nighedsråd og provstiudvalg – dette tilsyn bør omfatte regnskabet. Er denne forståelse korrekt: Med dette forslag skal menighedsråds og provstiudvalgs kvartalsrapporter og regnskaber ikke længere godkendes. Det understreges, at det kun er godkendel- sen af kvartalsrapporten som fjernes. Der vil således fortsat skulle føres tilsyn med me- nighedsråd og provstiudvalg – dette tilsyn bør omfatte regnskabet. Godkendelsen er i virkeligheden kun en bekræftelse af, at tilsynet med det afle- verede regnskab er gennemført, og forslaget fjerner således bare et bureaukra- tisk led i regnskabsprocessen. Med venlig hilsen Arne Hjort Nielsen Medlem af Menighedsrådet Vesterbro Sogn/Folkekirken Vesterbro Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen 424 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Vesterbro Sogns Menighedsråd (9185) (9185@SOGN.DK) Fra: Jens Andersen (jens.andersen@ft.dk) Titel: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Sendt: 18-08-2022 21:32 Bemærkninger fra Vesterbro Sogns Menighedsråd udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Menighedsrådet har ikke holdt møde i høringsperioden, men et flertal af rådets medlemmer på 22 medlemmer har skriftligt tilsluttet sig dette høringssvar. Et medlem, Arne Hjort Nielsen kan ikke tilslutte sig og har allerede selv indsendt sine bemærkninger. De sidste 12 medlemmer af rådet har ikke givet deres menig til kende. Vi kan tilslutte os alle de foreslåede ændringer, som bidrager til smidiggørelse og letter samarbejdet på tværs i folkekirken. Vi savner endnu en ændring, nemlig at der åbnes for at menighedsråd inden for et ligningsområde med provstiudvalgets godkendelse kan låne penge af hinanden. Der vil typisk være tale om lån fra anlægsopsparing eller kortvarige likviditetslån. Det er uhensigtsmæssigt at menighedsråd skal betale bankrenter for kortvarige lån eller garantier, samtidig med at andre menighedsråd kan være i den situation, at de skal betale negative renter af deres opsparing. Derfor vil vi opfordre Kirkeministeriet til at sådanne lån tillades. Venlige hilsner Jens Andersen Menighedsrådsformand Vesterbro Sogn Menighedsråd Høringssvar 425 Tlf. 40 48 25 10 www.vesthimmerlandsprovsti.dk E-mail: vesthimmerlands.provsti@km.dk 1 Vesthimmerlands Provsti Provstikontoret Kirkepladsen 6 9600 Aars. Aars d. 18. august 2022 Til: Kirkeministeriet. Vedr. Høringssvar til Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Provstiudvalget for Vesthimmerlands Provsti, Viborg stift hilser lovforslagene velkomne. Provstiudvalget har dog bemærkninger til forslaget: 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Mulighed for at oprette en reserve i provstiudvalgskassen har længe været efterlyst af menighedsrådene i provstiet, derfor hilses forslaget velkommen. Provstiudvalget finder det problematisk, at der kun åbnes op for denne mulighed på det første Budgetsamråd efter valg af menighedsråd. Dels vil der på dette møde være mange nye menighedsrådsmedlemmer, som endnu ikke er fuldt fortrolig med budgetproceduren og derved kan have svært ved at overskue, hvad de stemmer ja til og endnu vigtigere, så er det det afgående provstiudvalgs sidste budgetsamråd. Det nye provstiudvalg har ikke mulighed for at foreslå reserve på deres første 3 budgetsamråd. Dette skyldes at valg til provstiudvalg afholdes året efter valg til menighedsråd. Provstiudvalget indstiller derfor mulighed for at afsætte en reserve på hver eneste budgetsamråd. Med venlig hilsen Vesthimmerlands Provstiudvalg P.PU.V. Provst Hanne Petersen Vesthimmerlands Provstiudvalg Høringssvar 426 Viborg Domprovsti & provstiudvalg Sct. Leonis Stræde 1A 8800 Viborg Tlf.: 86 46 76 86 E-mail: Viborg.domprovsti@km.dk Viborg, den 16. august 2022 Til Kirkeministeriet Høringssvar vedrørende Gode rammer for folkekirkens lokale kasser Viborg Domprovsti har drøftet ”Arbejdsgruppen vedrørende opdatering af bestemmelser om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi”s afsluttende rapport vedrørende Gode rammer for folkekirkens lokale kasser. Der er i provstiudvalget enighed om: • Stiftsbidraget skal fastholdes på maksimalt 1%. • Der er ikke behov for en oprettelse af en reservepulje til tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Ordningen med maksimalt 5% af den samlede ligning til provstiudvalgenes rådighedsbeløb fungerer fint og ønskes bibeholdt. • Der ønskes en standardisering af momssatser. • Tildeling af ligningsmidler skal forsat kunne differentieres efter en tæt dialog mellem provstiudvalget og det enkelte menighedsråd. En standard fordelingsmodel for kirkekasserne er ikke mulig at udarbejde, da der er lokale forskelle, som er historisk betingede af bygningsmasse, ansattes opgaver samt øvrige særlige kendetegn ved sognene. Viborg Domprovsti har siden 2015 givet bevillinger på baggrund af en tæt dialog med menighedsrådene og med henblik på at støtte deres ambitioner og det almindelige kirkelige liv i sognene. Hvert år inden sognene skal indsende budget holdes et møde mellem hele menighedsrådet og hele provstiudvalget, hvor regnskabet fra det foregående år drøftes med henblik på en dialog om behov og ønsker til det kommende års budget. Den model kunne andre provstier med fordel benytte. En standardiseret fordelingsmodel vil være ødelæggende og uhensigtsmæssigt for kirkens liv og vækst. I Viborg Domprovsti gør vi allerede brug af mange af de forslag der stilles, idet vi gennem en lang periode allerede har haft fokus på Gode rammer for folkekirkens lokale kasser. Med venlig hilsen På provstiudvalgets vegne Thomas Frank Domprovst Viborg Domprovsti Høringssvar 427 Viborg Stiftsøvrighed • Bispegården • Domkirkestræde 1 • 8800 Viborg Telefon 86 62 09 11 • E-mail kmvib@km.dk • www.viborgstift.dk Viborg, den 18. august 2022 Akt nr. 2007402 BAB/meni Kirkeministeriet km@km.dk Att.: fuldmægtig Johanne Schilling Høringssvar fra Viborg Stiftsråd på høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Viborg Stiftsråd har modtaget høringsbrev af 7. juli 2022 med høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken – Kirkeministeriets akt.nr. 236089. Der har blandt Viborg Stiftsråds medlemmer været foretaget en skriftlig høring og det kan på den baggrund oplyses, at Viborg Stiftsråd ikke har nogle bemærkninger hertil. Viborg Stiftsråd er dermed indforstået med, at grænsen for Det Bindende Stiftsbidrag sættes til 2%. For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at det er meget uheldigt, at der sendes et lovforslag i høring med en høringsfrist, der ikke giver Stiftsrådet mulighed for at kunne drøftet høringen og træffe beslutning på baggrund af et fælles møde i Stiftsrådet. Med venlig hilsen Carlo Nørby Hald Stiftsrådsformand Viborg Stiftsråd Kopi til alle Stiftsråd Viborg Stiftsråd Høringssvar 428 Høringssvar fra Viborg østre Provsti på Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken) lndledningsvist skal det bemærkes, at fremsendelse af lovforslag til høring i en periode, hvor der normalt ikke holdes møder i folkekirkens demokratisk valgte organer (menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd) kan undre og kan tolkes som manglende respekt for de seriøse drøftelser, der pågår i disse organer. Når det er sagt, ser provstiudvalget generelt positivt på lovforslaget, og vi glæder os over de udvidelser og forenklinger af samarbejdsmulighederne og den øget transparens og fleksibilitet vedr, den lokale økonomistyring, som forslaget er udtryk for. Vi foretager i det følgende enkelte nedslag i ændringsforslaget, som vi særligt finder relevante: Vedr. ændring af lov om menighedsråd: § 42 b og c. Vi bakker op om forenklingen af samarbejder menighedsråd og provstiudvalg imellem, og vi glæder os over de nye muligheder, der kommer til udtryk i lovforslaget. De forbedrede muligheder for at ansætte personale i provstierne, der kan understøtte sognenes kirkelige liv, bakker vi op om. § 43 b og c. Som ovenfor i relation til stiftsøvrighed og stiftsråd. § 44 Vi ser positivt på de nye muligheder for at administrere samarbejder. Men vi er betænkelige ved, at valg til Fællesbestyrelser henlægges til budgetsamrådet. Det rummer en risiko for, at budgetsamrådet bliver overlæsset og flytter fokus fra det visionære arbejde for provstiet som helhed. Vedr, ændring af lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 og 5 Vi tilslutter os muligheden for at fastsætte en reserve. Dette vil give en højere grad af økonomisk fleksibilitet og vil gøre samarbejdet med menighedsrådene smidigere. § 23 a. Provstiudvalget er betænkelig ved forslaget om mulighed for fordobling af det bindende stiftsbidrag fra i til 2 %. Det vil reducere sognenes økonomi og centralisere folkekirkens opgaveløsning. Med ovenstående bemærkninger in mente vil det fremsendte lovforslag give bedre muligheder for på en tidssvarende måde at løse den folkekirkelige opgave. På vegne af provstiudvalget i Viborg Østre Provsti, Bjerringbro d. 17.8.22. Anders Jensen/ Formand Viborg Østre Provsti Høringssvar 429 Brevdato 12-07-2022 Afsender Knud Bjørn (KNUB@ramboll.dk) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Vindinge Menighedsråd vedr. Høringssvar Identifikationsnummer 236874 Versionsnummer 1 Ansvarlig Jacob Øllgaard-Nicolajsen Vedlagte dokumenter Høringssvar, akt. nr. 236089 Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Vindinge Menighedsråd Høringssvar 430 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Landsforeningen af menighedsråd (kontor@menighedsraad.dk) Fra: Knud Bjørn (KNUB@ramboll.dk) Titel: Høringssvar, akt. nr. 236089 Sendt: 12-07-2022 14:24 Til Kirkeministeriet. På menighedsrådets vegne tilslutter vi os Landsforeningens høringssvar – navnlig bemærkninger til pkt. 1.6 (forhøjelse af stiftsbidrag). BEGRUNDELSER: - Forslaget rummer oplæg til endnu mere administration og centralisering. - Menighedsråd og provstier bliver i de kommende år blive ekstraordinært presset på økonomien pga. højere udgifter til energi og beslutninger om at bidrage til den grønne omstilling. Med venlig hilsen Knud Bjørn, fm. for Vindinge menighedsråd Senior ingeniør Byggeri, Fyn D +45 5161 5862 M +45 51615862 knub@ramboll.dk -- AKT 236874 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar, akt. nr. 236089 ] -- Vindinge Menighedsråd Høringssvar 431 Menighedsrådsformand: Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum Tel: 20 83 28 30 E-mail: uni@unis.dk Virum den 18. august 2022 Kirkeministeriet km@km.dk Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken På vegne af menighedsrådet ved Virum Kirke fremsendes hermed bemærkninger til loven. Indledningsvist vil menighedsrådet gerne udtrykke sin utilfredshed med tidspunktet for høringen. Det er meget uhensigtsmæssigt, at perioden ligger hen over sommeren, hvor menighedsrådet ikke har haft mulighed for at mødes. Det betyder, at det har været vanskeligt at foretage en grundig og dybdegående behandling af det udsendte materiale. Overordnet kan vi konstatere, at mange af forslagene vil gøre det lettere at indgå samarbejder mellem sognene og mellem sognene og provstiudvalgene. Ved flytning af for mange opgaver til provstiudvalget og/eller samarbejder under provstiet risikerer man dog en udvanding af det lokale engagement. En centralisering af nogle af de administrative opgaver kan på den ene side lette den administrative byrde for menighedsrådet og give plads til, at menighedsrådet kan beskæftige sig mere med selve livet i kirken, men på den anden side kan det også betyde en ændring i hvem, der er interesseret i at deltage i menighedsrådsarbejdet. Det er vigtigt, at der ikke sker en tvungen flytning af opgaver/ansvar fra menighedsråd til provstiudvalg. Men muligheden for frivilligt samarbejde uden for mange bureaukratiske udfordringer hilses velkommen. Det gælder især områder som drift af præsteboliger, bygningstilsyn og økonomifunktion. Endvidere kan det nogle steder give mening af samle kontorfunktioner. Det er dog meget vigtigt, at der er en decentral styring af økonomi og de væsentlige funktioner i forbindelse med kirkens drift, da det fortsat må være en hjørnesten i folkekirkens organisering, at menighedsråd har ret til selvbestemmelse. Det foreslås, at stiftsbidraget hæves fra højst 1% til højst 2%. Dette betyder en flytning af penge fra kirkekasserne til formål, som menighedsrådene ikke har direkte indflydelse på. Dermed bliver der færre midler til den lokale drift af kirkerne og deres aktiviteter, medmindre man vil hæve kirkeskatteprocenten. Dette forslag kan vi derfor ikke støtte. Der er i forvejen sket en flytning af udgifter fra centrale funktioner til de Virum Kirke Virum Menighedsråd Høringssvar 432 Menighedsrådsformand: Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum Tel: 20 83 28 30 E-mail: uni@unis.dk lokale kirkekasser uden økonomisk kompensation. Som eksempel kan nævnes forsikringsbidraget. Ligeledes gives der mulighed for, at provstiudvalgene kan afsætte en reserve til tillægsbevillinger. Der kan siges både for og imod denne mulighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der også her er risiko for, at kompetencer og selvbestemmelse flyttes væk fra menighedsrådene og til provstiudvalgene. Det er positivt, at der vil blive taget initiativer til at forenkle både budgetproces og regnskabsaflæggelse. De formelle processer er i dag meget tidskrævende for menighedsrådene. Vi håber, at disse overordnede kommentarer må blive brugt i det videre arbejde. Det havde været hensigtsmæssigt om høringsperioden havde ligget udenfor sommerferien, således at det havde været muligt at komme med et mere gennemarbejdet høringssvar. Venlig hilsen På vegne af menighedsrådet ved Virum Kirke Uni Isenstein Nielsen formand Virum Menighedsråd Høringssvar 433 Vor Frue-Vesterbro Provsti Fiolstræde, 18. august 2022 Kirkeministeriet KM@KM.DK Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Provstiudvalget for Vor Frue Vesterbro Provsti har modtaget forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken i høring, og takker for muligheden for at afgive høringssvar. Indledningsvis bemærkes det, at forslaget er behandlet af udvalget på e-mail grundet sommerferie og høringsfristen. Provstiudvalget hilser overordnet forslaget velkomment, og finder det positivt at mulighederne for indgåelse af samarbejder på tværs af sogne og provstier styrkes. Ligesom provstiudvalget finder regelforenklingen omkring godkendelse af kvartalsrapporter positivt. Samtidig støtter provstiudvalget muligheden for at styrke den administrative understøttelse af menighedsrådet på provstiniveau, samt muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægsmidler og adgangen til at afsætte en reserve ud over de hidtil kendte 5% midler. I den forbindelse er provstiudvalget særligt opmærksom på, at budgetsamrådets rolle ikke må underkendes, og anbefaler derfor at budgetsamrådenes funktion indgår med samme vægtning ved udmøntningen af lovforslaget, som det gør i dag. På provstiudvalgets vegne Peter Sindal Lundsberg Formand for provstiudvalget Vor Frue-Vesterbro Provsti Vor Frue-Vesterbro Provstiudvalg Høringssvar 434 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K km@km.dk Horsens den 9. august 2022 Høringssvar vedr: Gode rammer for folkekirkens lokale kasser Forretningsudvalget i Vær og Nebel Sogne har drøftet rapporten ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”. På den baggrund har vi nedennævnte bemærkninger. Vi gør dog opmærksom på, at den meget korte svarfrist har umuliggjort en behandling i Vær og Nebel sognes menighedsråd. Vi tilslutter os fuldt ud hensigten med de foreslåede ændringer som vi vurderer giver større lokal fleksibilitet og mulighed for samarbejde. Vi hilser det også velkommen, at færre sager efter forslaget skal over Kirkeministeriets bord. Vi synes det er positivt, at provstiudvalget fremover skal kunne yde projektbevillinger indenfor driftsrammen ligesom forslaget om at provstiudvalget kan afsætte en reserve til tillægsbevillinger vil lette mange ting i dagligdagen. Forslagene repræsenterer dog også en risiko for, at der sker en kompetenceglidning fra menighedsrådet til provstiudvalget. Dette forhold bør lokalt være til obligatorisk drøftelse på de årlige budgetsamråd. Vi synes det er positivt, at provstierne får øgede muligheder for at ansætte specialister, i det omfang at disses kompetencer stilles gratis til rådighed for menighedsrådene. Specielt vurderer vi, at der er behov for byggesagkyndige specialister. Forslaget om en 100% forhøjelse af stiftsbidraget synes vi ikke rapporten argumenterer godt nok for. Vi kan dog støtte en mindre forøgelse af stiftsbidraget. Med venlig hilsen Vær og Nebel sognes forretningsudvalg Torben Busk formand for menighedsrådet Vær og Nebel Sognes Menighedsråd Høringssvar 435 Værløse Menighedsråd Hanne Mølgaard 14.08.22. 1 Svar på Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Overordnede kommentarer til Høring om forslag til ændringer til den lokale økonomistyring Overordnet, finder vi det meget bekymrende at kirkeministeriet ønsker at centralisere beslutningsmyndigheden hos provstierne og nedsætte menighedsrådenes beslutningskompetencer. Navnlig, når det tænkes gennemført som samlet løsning uden hensyn til de forskellige sognes forskelligheder. I et sogn med meget lille råderum, og en svindende befolkning vil det muligvis være en fornuftig strategi, men i mere ’levende’ sogne som f.eks. vores, vil det medføre at kirken rykker ’længere væk’ fra menighederne, hvilket kan medføre fremmedgørelse – og efterfølgende medlemsfald. Derudover finder vi det helt uacceptabelt og ikke fremmende for den demokratiske proces, at et så væsentligt høringssvar indkaldes i sommerferien med så kort varsel. Det vidner om manglende respekt for Menighedsrådets arbejde, der ligger i at svare kvalificeret på komplekse forslag. Menighedsråd er sammensat af frivillige, som ikke kan underlægges samme stramme tidsregler, som man kan i forhold til offentligt ansatte. Mødeplanen er fastlagt 1 år i forvejen og herunder er sommerferien fastlagt. Man kunne få den tanke at Ministeriet med den tidsplan ikke ønsker en reel høring, og det er i hvert tilfælde ikke demokratisk. Bemærkninger til de specifikke forslag Vedr: p.1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg. Folkekirkens konstruktion er i alvorlig risiko, når reglerne for menighedsrådenes beslutningsrum udvandes. Vi mener det bør overvejes grundigt hver gang den beslutning tages. Der er givet Sogne, hvor det vil give mening, men det bør ikke hænge på en beslutning i et enkelt menighedsråd men bør ske ved dispensation i kirkeministeriet eller ved godkendelse efter et nyt menighedsrådsvalg. Det må og skal vurderes fra sag til sag. Vedr: p.1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejdsinitiativ har sin egen bestyrelse Der skal sikres pladser i forhold til sognenes størrelse i en fælles bestyrelse fra de involverede menighedsråd. Vedr: p.1.3 Større mulighed for at ansætte specialister i provstiet Vi mener ikke at der skal ansættes specialister i Provstierne. Vi har allerede har specialisthjælp i stiftet og i Landsforeningen af Menighedsråd. Vedr: p.1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler direkte fra provstiet Vi er grundlæggende imod en standardbestemmelse, som bliver ens for alle. Bestyrelserne for samarbejdet skal organisatorisk til enhver tid være under de involverede Menighedsråd. Vedr: p.1.5 Mulighed for samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder. Forslaget åbner muligheden for at beslutninger rykkes yderligere væk fra de lokale menigheder. Sammen Værløse Menighedsråd Høringssvar 436 Værløse Menighedsråd Hanne Mølgaard 14.08.22. 2 med de øvrige centraliseringsønsker er det selvsagt demotiverende for lokal indflydelse. Vedr: p.1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Vi mener ikke stiftsbidraget skal kunne forhøjes uden begrundelse og enighed mellem Menighedsråd of Provstier om, hvad forhøjelsen skal bruges til. Vedr: p.1.7 Standardmodeller for samarbejdskonstruktioner. Vi henviser til svaret under pkt. 1.5 Vedr: p.2.2 Reserve til tillægsbevillinger i Provsti Vi har svært ved at se, hvad forslaget kan, som ikke kan løses med 5% middel ordningerne. Punktet er derfor ikke relevant. Vedr: p.2.3 Mulighed for at provstiudvalg kan yde projektbevillinger indenfor driftsrammen Det giver provstiet mulighed for at tilbageføre allerede givne anlægsbevillinger. Det er en alvorlig skærpelse i forhold til menighedsrådenes muligheder, fordi projekter ofte trækker ud – bl.a. pga. krav fra stat, kommune og nationalmuseet. Og det vil gøre den økonomiske grund der ligger for aftalte projekter usikker, så det bliver meget svært for os at lave aftaler med de virksomheder og håndværkere, der anvendes til projektgennemførsel. Vedr. p.2.5 central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Forslaget ses som et forslag til yderligere centralisering. Den konstruktion er vi derfor imod. Vedr. p.2.6 Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces Vi kan tilslutte os en kortere budgetplanlægningsperiode. Der går mange ressourcer til budgetplanlægning på et alt for tidligt tidspunkt, som det ser ud i dag. Det skal dog ikke afhænge af de enkelte Provstiudvalg men være generelt gældende for alle menighedsråd. Vedr. p. 2.7 Ophævelse af tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. Enig. Vedr. p.2.8 Enig Med venlig hilsen PMV Hanne Mølgaard Formand for Værløse Menighedsråd. Værløse Menighedsråd Høringssvar 437 Brevdato 14-07-2022 Afsender Ærø Menighedsråd (7714) (7714@SOGN.DK) Sendt af 7714@sogn.dk Modtagere KM Styrelse (2.kt@km.dk) Akttitel Fra Ærø Menighedsråd vedr. Forslag til ændring af den lokale økonomistyring. Identifikationsnummer 237227 Versionsnummer 2 Ansvarlig Jacob Øllgaard-Nicolajsen Vedlagte dokumenter Forslag til ændring af den lokale økonomistyring. Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Ærø Menighedsråd Høringssvar 438 Til: KM Styrelse (2.kt@km.dk) Fra: Ærø Menighedsråd (7714) (7714@SOGN.DK) Titel: Forslag til ændring af den lokale økonomistyring. Sendt: 14-07-2022 15:52 Menighedsrådene er blevet bedt om at komme med udtalelse om overstående forslag. Forslaget blev forelagt os på delegeretmøde juni den 10-11 2022. Man var på mødet enige om, at det var en meget kort høringsperiode, vi havde. Det er sommertid og menighedsrådene holder, som alle andre, ferie pt. Ærø Menighedsråd havde sit sidste møde inden ferien den 21. juni, hvor forslaget var til diskussion. Det blev afvist, bla. fordi vi mente, at der ikke havde været tid nok til at sætte sig ind i det forelagte materiale. Nogle af forslagene går ud på, menighedsrådene må afgive en del selvbestemmelse og give provstiudvalgene større kompetence og det kan vi ikke acceptere. Bestyrelsen er opmærksom på det problem, skrives der. På Ærø er vi et menighedsråd, men 6 sogne. På grund af denne konstruktion, kan vi ikke vælge folk til provstiudvalget fra menighedsrådets egne rækker. Det ville være formålsløst, da de valgte alle ville være inhabile Vores provstiudvalg består derfor at 4 valgte medlemmer uden for rådet plus en præst. Sidstnævnte er også inhabil, men kirkeministeriet insisterede på, at der skulle være en præst fra Menighedsrådet med i provstiudvalget. Med venlig hilsen og på Ærø Menighedsråds vegne Kirsten Svane, formand. -- AKT 237227 -- BILAG 1 -- [ Forslag til ændring af den lokale økonomistyring. ] -- Ærø Menighedsråd Høringssvar 439 Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd v/formand Kirsten Sanders Asselsvej 169 7990 Øster Assels Øster Assels 3. august 2022 Kirkeministeriet – km@km.dk Cc Morsø Provsti – morsoeprovsti@km.dk Landsforeningen af Menighedsråd – kontor@menighedsraad.dk Svar på høring vedr. akt. Nr. 232085 – Gode rammer for folkekirkens lokale kasser Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd har på sit ordinære møde den 3. august 2022 behandlet den fremsendte rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser og de deri indeholdte anbefalinger. Det skal bemærkes, at menighedsrådene på Mors er meget små, oftest kun 5 medlemmer, hvorfor rådets svar nødvendigvis afspejler dette forhold. Nedenfor er anført rådets kommentarer til de enkelte anbefalinger. Ad 3.1.1 – Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg Rådet er enig i de foreslåede tiltag, som efter rådets opfattelse vil legitimere en hel del af de samarbejder, som allerede p.t. pågår, ligesom tiltagene vil lette fremtidige samarbejder. De hidtil krævede bestyrelser har blot været ”papirtigre” uden reel betydning. Ad 3.1.2 – Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en fællesbestyrelse Rådet kan fuldt ud tilslutte sig denne anbefaling, idet den allerede praktiseres i Morsø Provsti. Ad 3.1.3 – Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling, idet det dog er rådets opfattelse, at man bør overveje at gøre bestemmelsen i økonomiloven bredere, således at den ikke kun kommer til at omfatte ansættelse af medarbejdere til løsning af opgaver delegeret fra menighedsrådene, idet det er rådets opfattelse, at provstiudvalgene på sigt kan få behov for andre typer af medarbejdere. 3.1.4 – Indførelse af mulighed for samarbejder mellem menighedsråd af en vis størrelse Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar 440 Dette er ikke relevant for vort menighedsråd. 3.1.5 – Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Ingen kommentarer. 3.1.6 – Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% Rådet er usikker på behovet for at forhøje det maksimale bidrag, men er opmærksom på, at det er en lokal afgørelse, hvor stort bidraget skal være inden for rammerne. Til gengæld er rådet tilhænger af, at der ydes befordringsgodtgørelse til alle frivillige, der deltager i arbejdsgrupper og underudvalg under hensyntagen til de meget store afstande, som fx Aalborg Stift dækker. 3.1.7 – Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg m.v. Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. I de mere tyndtbefolkede områder i Danmark er det en stor fordel, at fx et provsti let og ubesværet kan etablere samarbejder med naboprovstierne, således som det allerede foregår i vores område. 3.2.1 – Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige indsatsområder i budgettet Det er rådets opfattelse, at denne anbefaling både på kort og især på længere sigt vil medvirke til at iværksætte en langt større grad af projektorienteret økonomistyring, både i de enkelte menighedsråd og i provstiet. 3.2.2 – Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret Rådet finder, at denne anbefaling indeholder en beskrivelse, som virker ekstremt bureaukratisk og unødigt kompleks. Det er glimrende at have en reserve til tillægsbevillinger, men ifølge beskrivelsen (således som rådet har forstået denne) skal denne træde i stedet for 5%-midlerne, som der til stadighed vil være et stort behov for. Herudover er bestemmelsen om, at der skal træffes beslutning om reserven på første budgetsamråd efter et menighedsrådsvalg, særdeles uhensigtsmæssig. På dette budgetsamråd deltager mange nyvalgte, som ikke har nogen indsigt i økonomistyringen i hverken menighedsråd eller provsti. Hvis man endelig vil begrænse beslutningen til kun at foregå 1 gang hvert 4. år, så bør det være ved 2. budgetsamråd efter et menighedsrådsvalg, så menighedsrådsmedlemmerne har haft en chance for at sætte sig ind i deres arbejde. 3.2.3 – Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg Rådet finder denne anbefaling bekymrende, idet den let – hvis den sættes i værk – kan medføre øget bureaukrati, øget tidsforbrug og øgede udgifter, især i de små menighedsråd, hvor det formentlig vil kræve professionel bistand at udarbejde disse projektregnskaber. 3.2.4 – Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. 3.2.5 – Indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar 441 Det er nok at stikke hånden i en hvepserede, men efter rådets opfattelse burde det være muligt for provstiudvalget at anvende disse midler til uforudsete, store projekter, i stedet for at de blot skal stå ”i venteposition”. Jeg er sikker på, at økonomistyringen i provstiudvalget fuldt ud kan styre dette, især da det anlægsprojekt, der er i mølposen jo først skal godkendes endeligt i provstiet og stiftet, før det kan igangsættes. 3.2.6 – Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Ingen kommentarer (Teksten nærmest uforståelig). 3.2.7 – Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. 3.2.8 – Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. Med venlig hilsen Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd På rådets vegne Kirsten Sanders formand Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar 442 Øster Lindet Sogns Menighedsråd v/Henning Jensen, Landboelsgade 4, Øster Lindet, 6630 Rødding tlf.: 40175277 – henningjensen812@gmail.com Øster Lindet den 18. juli 2022 Med den korte tidsfrist til høringssvar har vi valgt at lade formanden svare på me- nighedsrådets vegne. 1.1 Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence eller opgavedele- gering mellem menighedsråd og provstiudvalg Svar: Det er positivt at provstiet kan bistå menighedsrådet med fælles administration (personregi- strering og regnskabsopgaver) og ikke mindst bygningsvedligeholdelse og –drift samt byggeteknisk rådgivning uden der skal søges dispensation herfor hos KM. Vi bruge megen tid på regnskabs- og lønopgaver og jo mere vi kan aflastes her, jo mere tid kan vi bruge på andre primære opgave i MR. Ved større ombygningsopgave er der behov for ekspertviden, som ikke normalt findes i MR. Skal den købes udefra er det dyrt og kan være vanskelig at styre. Det er dog vigtigt at MR fortsat har ansvar og kompetence til at drive kirken. Derfor er samarbejdsvedtægterne vigtige. 1.2 Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en fællesbestyrelse Svar: Jeg har lidt svært ved at se konsekvensen af dette. Men en forenkling på området kan være nyttigt. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget Svar: god ide at ansætte eksperter i provstiet, som kan bruges til special-opgaver, hvis der er be- hov for det. 1.4 Indførelse af mulighed for, at samarbejder mellem menighedsråd af en vis størrelse kan op- rettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer m.v. Svar: lyder som en god ide i større sogne. 1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder Svar: lyder som en god ide. 1.6 Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Svar: God ide. Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar 443 Øster Lindet Sogns Menighedsråd v/Henning Jensen, Landboelsgade 4, Øster Lindet, 6630 Rødding tlf.: 40175277 – henningjensen812@gmail.com 1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder Svar: god ide 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige indsatsområder i budgettet Svar: god ide 2.2 Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægs- bevillinger i løbet af regnskabsåret Svar: god ide 2.3 Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg Svar: god ide 2.4 Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projekt- midler fra menighedsrådene til provstiets reserve Svar: helt rimeligt forslag 2.5 Indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskas- sen Svar: helt rimeligt forslag 2.6 Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte bud- getproces Svar: budgetprocessen er ret tung i dag. Det vil være fint hvis den kan blødes lidt op. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiud- valgs regnskaber Svar: Også processen om regnskabsgodkendelser er ret tung i dag. Det vil være fint hvis den kan gøres enklere. 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, be- slutningsprotokol m.v. Svar: jeg synes det er rimeligt at de offentliggøres. Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar 444 Øster Lindet Sogns Menighedsråd v/Henning Jensen, Landboelsgade 4, Øster Lindet, 6630 Rødding tlf.: 40175277 – henningjensen812@gmail.com Med venlig hilsen Øster Lindet Sogns Menighedsråd (8953) Henning Jensen Formand for menighedsrådet. Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar 445 August 2022 Høringssvar til ændring af ”Lov om folkekirkens økonomi” på vegne af Budolfi Provstiudvalg. Med venlig hilsen På vegne af Budolfi Provstiudvalg Peter Stilling Formand Kommentarer generelt. Budolfi Provstiudvalg ser gode muligheder i lovforslaget for at øge/forbedre/udvikle: - Mulighed for mere kompetence og ansvar uddelegeret til menighedsråd og provstiudvalget, så de i samarbejde kan udvikle projekter til gavn og glæde både lokalt, regionalt og måske endda på landsplan. - Bedre mulighed for at øge den overskuelighed, der allerede er i samarbejdet mellem MR og PU ved forenkling af beslutningsprocesser, hvilket samtidig giver en tidsmæssig reducering. 1.1 Forenkling af samarbejdet. Budolfi Provstiudvalg ser gerne at loven giver mulighed for at oprette fællesskaber for: Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar 446 - Mere fællesadministration, f.eks. fælles regnskabsføring, personregistrering m.m. - Fælles personaleadministration, rådgivning m.m. - Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger, så nuværende forsøgsordning bliver en del af loven. - Byggeteknisk rådgivning. - Skole-kirkesamarbejde. - Kommunikation. Provstiudvalget ser også gerne, at ovennævnte kan uddelegeres fra menighedsråd til provstiudvalget. Samt at samarbejdet også omfatter mulighed for at flere provstier kan lave fællesskaber på ovennævnte områder. 1.2 Mulighed for fælles bestyrelser. Det er vigtigt, at flere menighedsråd og/eller provstier kan oprette fælles bestyrelser for større projekter, som kan have deres egen økonomi. Et eksempel her er Folkekirken Hus i Aalborg, der i dag er under forsøgsordningen. 1.3 Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau. Provstiudvalget, der jo er valgt af medlemmer af menighedsrådene, bør kunne ansætte personer med de kompetencer, der er nødvendige for at få hverdagen til at fungere bedst muligt i sognene. Provstiudvalget ser ikke et behov for høring/kontrol på stiftsniveau. 1.4 Mulighed for at oprette visse samarbejder. Se bemærkninger under 1.2 om Folkekirkens Hus, som er et samarbejde, hvor det er flere provstier, der samarbejder. I dag foregår samarbejdet under forsøgsordningen, men det bør være lovbestemt som en mulighed med fælles bestyrelse og egen økonomi. 1.5 Ingen kommentarer. Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar 447 1.6 Forhøjelse af stiftsbidraget. Provstiudvalget betragter en stigning i det bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% som en mulighed for centralisering. Provstiudvalget er af den opfattelse, at decentralisering og et lokalt engagement og deraf medfølgende ansvarlighed, er det der giver folkekirken dens bedste betingelser for at udfolde sig i de enkelte sogne. Provstiudvalget mener, at nye samarbejder, er mulige i stiftsregi – dog med evt. nødvendig økonomi leveret af provstierne. Det vil samtidig give mulighed for en demokratisk dialog og proces, som kan tage hensyn til provstiernes forskellighed. Provstiudvalget kan dog acceptere lovudkastets forslag om 2%, da beslutningen om stiftsbidragets størrelse stadig ligger i stiftsrådet, som har flertal valgt af provstierne. 1.7 Indførelse af standardmodeller. Provstiudvalget støtter indførelsen af standardmodeller. 2.1 Krav om målsætninger. Budolfi provsti bruger allerede målsætninger i økonomien, både hvad angår anlægsprojekter og driftsmæssige tiltag. Hvis det skal gøres obligatorisk, er det vigtigt, at udmøntningen er både enkelt og overskueligt. 2.2 Etablering af reserver i provstiudvalgskassen. Provstiudvalget støtter lovforslaget med dets intentioner. 2.3 Mulighed for at udmelde projektbevillinger. Provstiudvalget støtter lovforslaget med det intentioner. Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar 448 2.4 Tilbageføring af ubrugte midler. Provstiudvalget ser ikke et problem på området, men kan fint støtte lovforslaget og dets intentioner. 2.5 Central opsparing. Budolfi provstiudvalg, mener generelt, at penge skal arbejde og ikke ligge ”i venteposition”. Men det kræver, som vi praktiserer, en meget store åbenhed mellem provstiets menighedsråd, så alle er klar over prioriteringerne og hvorfor. Det er muligt med vores kun ti store sogne. Men vi kan godt støtte lovforslaget og dets intentioner. 2.6 Centralt fastsatte budgetprocesser. Provstiudvalget støtter lovforslaget med dets intentioner. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedernes godkendelse af MR’s og PU’s regnskaber. Provstiudvalget støtter lovforslaget og dets intentioner. 2.8 Offentliggørelse af dagsordner, beslutninger m.m. Provstiudvalget er af opfattelse, at vi allerede lever op til intentionerne om offentliggørelse, så vi kan støtte lovforslaget og dets intentioner. Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar 449 Thulebakken 1 . 9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88 www.aalborg.stift.dk - E-post: kmaal@km.dk Sag nr. 2022 - 22193 / Akt. nr. 2003265 TRR/AKLN Dato: 16. august 2022 Til Kirkeministeriet Hermed afgives høringssvar på ”Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken”, dat. 7. juni 2022. Allerførst vil jeg gerne kvittere for arbejdet, dels for initiativet til at ville forenkle arbejdsgange, og dels for ønsket om at styrke samarbejdet i folkekirken. Det kan ske på flere måder, og lovforslagets er en af dem. Jeg savner dog i såvel lovens bemærkninger som i det medfølgende høringsbrev en refleksion i forhold til de foreslåedes ændringer dels kirkesynet, dels den nye lovs betydning for den nuværende folkekirkestruktur. Det er klart, at mange af forslagene er muligheder, som man kan gøre brug af, hvis man vil. Ikke desto mindre rummer disse muligheder et særligt syn på hvad folkekirken er. Et syn, der adskiller sig en del fra tanken om en folkekirke med sognene som udgangspunkt og fundament. Folkekirken skal være lokal, for at være folkekirke. Lovforslaget synes at trække i den ikke-lokale retning. Folkekirken bygger på sognene, og loven synes at flytte magten i folkekirken væk fra menighedsrådene og sognene, og dermed op ad i organisationen. Det skal man være opmærksom på. Det handler dels om hvad et sogn er, men også om hvad et provsti er. Folkekirken har tre besluttende lag: menighedsrådet, provstiets budgetsamråd og stiftsrådet. Provstiudvalget er et udvalg under budgetsamrådet. Derfor kan det være betænkeligt at udvide provstiet på bekostning af de andre råd; særligt menighedsrådenes kompetence. Fællesbestyrelser Ovennævnte finder til dels udtryk i muligheden for at oprette fællesbestyrelser for en række samarbejder. Allerede nu har vi en række bestyrelser for eksempelvis skole-tjeneste, personalekonsulenter o.l. Disse bygger på en samarbejdsaftale mellem menighedsrådene, og fastholder derved menighedsrådene som den afgørende instans. Det samarbejde fungerer og arbejdet med samarbejdsaftaler er afklarende for menighedsrådenes kompetencer. Samarbejdsaftaler sikrer, at magten Aalborg Stift Høringssvar 450 2 ligger i menighedsrådene. Dette brydes i lovudkastet ved at medlemmerne af fællesbestyrelsen (mindst 5) alene skal være valgbare, men ikke nødvendigvis valgte medlemmer af menighedsråd. Dette bør i givet fald ændres til, at det er medlemmer af provstiets menighedsråd, der kan have sæde i fællesbestyrelsen altså for at opnå forankring i det enkelte råd. Ligeledes mangles et repræsentantskab for fællesbestyrelsen. Der vælges en bestyrelse på budgetsamrådet, men et egentligt repræsentantskab ville i givet fald være at foretrække for at sikre en større demokratisk repræsentation. Som en parallel kan det anføres, at provstiudvalg heller ikke vælges på budgetsamråd. Ansættelse i provstiet I forlængelse af dette findes forslaget om at kunne ansætte andre end provstisekretæren på provstiniveau. Endnu gang løfter man magten op ad i organisationen. Hvad er provstiudvalgets legitimitet til at foretage denne ansættelse? Hvorfor flytte ansættelsen ud af menighedsrådene (via samarbejdsaftalen) og ind i provstiet? En fastholdelse af samarbejdsaftalen fastholder menighedsrådene som folkekirkens krumtap. I det nye forslag bliver det provstiudvalgene, der ellers grundlæggende, som det er nu, er en ramme om menighedsrådenes penge og et lovpligtigt tilsyn. Tilsyn Samtidig skal det bemærkes, at når man løfter magten op ad, så bør tilsynet følge med. Hvis provstierne eksempelvis skal administrere bygninger (præstegårde) i stedet formenighedsrådene, så bør stifternes tilsyn udvides til at omfatte disse områder da det også handler om f.eks. rekruttering af præster i form af ordentlige præstegårde. Stifterne bør således have samme tilsyn og indsigelselsesmulighed overfor provstierne, som provstierne for nuværende har overfor menighedsrådene. Der savnes således generelt en drøftelse af stiftets tilsyn og evt. udvidede tilsyn, hvis provstiet får yderligere beføjelser. Stiftsbidrag Endelig en bemærkning om forhøjelsen af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %. Ved dette forslag kan man løfte flere midler ud af sognene. Dette er selvfølgelig en afgørelse, der ligger i det enkelte stiftsråd. I den forbindelse bør man dog være opmærksom på uligheden mellem stifter. En procent i udskrivning giver f.eks. vidt forskelligt provenu i Helsingør Stift og i Aalborg Stift. Derfor vil der være forskel på, når stifterne bidrager med eksempelvis kr. 100.000 til et samarbejde mellem stifterne, da dette beløb vil tælle forholdsvis forskelligt i hvert stifts provenu. En forhøjelse af stiftsbidraget vil således kunne skævvride folkekirken yderligere på landsplan, og egentlig også vanskeliggøre samarbejde, selvom intensionen er den modsatte, da de midler som stilles til rådighed ved en forhøjelse af stiftsbidraget, vil være forholdsvis forskellige stifterne imellem i forhold til deres respektive ligningsgrundlag. Aalborg Stift Høringssvar 451 3 Konklusion: • Der bør foretages en dybere refleksion over lovens betydning for den folkekirkelige struktur og ordning. Hvad betyder det for folkekirkestrukturen og folkekirkens legitimitet, at man får mulighed for at flytte magten fra menighedsrådene til fællesbestyrelser og også for provstierne? Hvad betyder dette for provstierne/provstiudvalgene? • Der bør foretages en gennemtænkning af tilsynet. Hvis provstiudvalgene får udvidede beføjelser, bør stifternes tilsyn tilsvarende udvides i forhold til provstierne provstiudvalgene; eksempelvis omkring præstegårdene. • Forhøjelsen af stiftsbidraget bør gennemtænkes i en større helhed, hvor både folkekirkens sognestruktur samt stifternes ulighed i forhold til ligningsgrundlag tages i betragtning. Venlig hilsen Thomas Reinholdt Rasmussen biskop Aalborg Stift Høringssvar 452 AALBORG STIFT Stiftsrådet Sag nr. 2022 - 22193 / Akt. nr. 2010025 Thulebakken 1 . 9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88 . Fax: 98 18 80 68 www.aalborg.stift.dk – E-post: kmaal@km.dk KK/PEBN Dato: 18. august 2022 Kirkeministeriet (via mail) Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 fremsendt høringsmateriale med udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, med frist for indsendelse af høringssvar den 18. august 2022. Aalborg Stiftsråd har følgende bemærkninger: Det bindende stiftsbidrag Aalborg Stiftsråd er fortaler for at fastholde grænsen for det bindende stiftsbidrag til maksimalt 1 % af den lokale ligning, som det er for nuværende. Stiftsrådet finder det vigtigt, at der ikke sker centralisering af forholdene, hvilket stiftsrådet vurderer, at et øget stiftsbidrag på op til 2 % af den lokale ligning kan medføre. Stiftsrådet er tilhængere af, at beslutningerne så vidt muligt skal tages, der hvor påvirkningen vil være. Høringsperioden Stiftsrådet finder det meget uhensigtsmæssigt, at denne høring er foregået i sommerferien og på et tidspunkt, hvor stiftsrådene ikke har haft mulighed for at mødes og drøfte høringsmaterialet indgående. Stiftsrådet vil derfor gerne opfordre til, at Kirkeministeriet en anden gang ikke foretager sådanne høringer i sommerferien. Ligeledes vil stiftsrådet opfordre ministeriet til, at selve høringsperioden i fremtiden bliver længere, så der sikres den fornødne tid til at behandle materialet med omhyggelighed. Herudover har Aalborg Stiftsråd ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer. Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til Aalborg Stiftsadministration. Med venlig hilsen Karsten Konradsen Formand for Aalborg Stiftsråd Aalborg Stiftsråd Høringssvar 453 Aarhus Domprovsti 16. juli 2022 Høringssvar fra provstiudvalget i Aarhus Domprovsti vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti har følgende kommentarer til høringen: Generelt er det et godt forslag, der bringer arbejdet i provstier og menighedsråd op på et tidssvarende niveau. Meget af det arbejde, der i dag er en realitet mange steder, vil blive enklere, og provstiudvalget hilser derved lovforslaget velkomment. Provstiudvalget har dog enkelte bemærkninger til lovforslaget: 1.2: Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti bakker ikke op om en sådan ”super-bestyrelse”. Frygten er, at denne bestyrelse vil kunne skævvride magtfordelingen i provstiet, og blive en konkurrent til provstiudvalget. Er der en overlapning af medlemskab mellem fællesbestyrelsen og provstiudvalget, vil der blive tale om en meget stor magtkoncentration i provstiet. Vi ønsker altså ikke, at der bliver mulighed for en fællesbestyrelse for samarbejder i provstiet. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % Provstiudvalget går ikke ind for mulighed for forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag. Dette skyldes, at forhøjelsen vil skulle finansieres af midler, der ellers ville kunne være blevet brug i sognene til anlæg eller drift. Vi frygter, at det vil kunne ramme den kirkelige aktivitet i sognene. Vi ønsker altså at fastholde den nuværende maksimumsgrænse for stiftsbidragene på 1%. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces Provstiudvalget mener ikke, at det vil være en lettelse i vores arbejde, at vi kan vedtage lokale tilpasninger i budgetprocessen. Det er et gode både for os og for sognene, at vi har helt faste datoer Aarhus Domprovsti Høringssvar 454 at forholde os til, så ingen er i tvivl om hvornår eller hvorfor, vi gør, hvad vi gør. Vi ønsker altså at fastholde de nuværende, centralt fastsatte datoer i budgetprocessen. Med tak for arbejdet for et i øvrigt godt lovforslag og med venlig hilsen p.v.a. Aarhus Domprovstiudvalg Gerda N. Jessen, Domprovst og formand for provstiudvalget i Aarhus Domprovsti Aarhus Domprovsti Høringssvar 455 MENIGHEDSRÅDET Kannikegade 12, 2., 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 20 54 00, mail: aarhusdom.sogn@km.dk, www.aarhusdomkirke.dk Side 1 af 5 Fremsendt d.d. pr. mailadresse: km@km.dk Kirkeministeriet Aarhus, den 18. august 2022 Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Vedr.: Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken I anledning af det fremsendte lovforslag finder menighedsrådet det overordnet relevant at bemærke følgende: Menighedsrådet har med betydelig tilfredshed noteret, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at mest muligt og herunder også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne fortsat skal træffes lokalt i menighedsrådene. Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for de valgte medlemmer af menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder, at det skal være muligt for det enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor man er valgt til menighedsrådet. Samlet kan det give anledning til bekymring, om disse interesserede og frivillige menighedsrådsmedlemmer fortsat vil være villige til at yde den ofte ikke helt ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem menighedsråd og f.eks. provstiudvalg forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette sker på bekostning af en helt (sogne-)lokal beslutningskraft – og evne. I anledning af det fremsendte lovforslag finder menighedsrådet det relevant konkret at bemærke følgende: Aarhus Domsogn Høringssvar 456 Side 2 af 5 1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag Den foreslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 % vil have en mærkbar negativ økonomisk effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at fastsætte en mindre maksimalgrænse på f.eks. 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en ”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til stiftsrådet i 2025, således at et afgående stiftsråds beslutning om forhøjelse dels kunne prøves i forbindelse med valget til det nye stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd. 2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet til at beslutte, om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven. Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 %, jf. lov om folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvre grænse og kan således principielt være 100 %. Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med, at det er Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske beslutninger skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende over for menighedsrådene. Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede reserve træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte demokratisk valg. Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til budgetsamrådet, således at budgetsamrådet beslutter, både om der skal være en reserve og evt. størrelse heraf. Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås, at der alene ved det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet gives menighedsrådene mulighed for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af tidligere års beslutning, og tilmed en beslutning, der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre erfarent menighedsråd. Aarhus Domsogn Høringssvar 457 Side 3 af 5 Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer, hvor der efter lov om valg til menighedsrådet § 34a er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4 år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2 år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et budgetsamråd om etablering af en reserve. Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig bekymring for, om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg er hensigtsmæssig. For at skabe en passende balance kunne det overvejes, at der på hvert årlige budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf, samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af (fordelings- ) kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos provstiudvalget. Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes hvert andet år. I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og provstiudvalget i øvrigt foretager fordelingen og administrationen af den kirkelige ligning på en måde, menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af ovenstående vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe beslutning om et besluttende budgetsamråd. 3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces Menighedsrådet kan klart anbefale og tilslutter sig, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen, således at der, uanset indførelsen af en vis frihedsgrad fortsat vil være minimumskrav til gennemførelsen af budgetprocessen. Alternativet hertil vil være, at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed, hvis der i landets 107 provstier afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen. Aarhus Domsogn Høringssvar 458 Side 4 af 5 4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing af anlægsmidler Menighedsrådet kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om, at indeståendet - i tilfælde af konkurs af menighedsrådets pengeinstitut - ikke er omfattet af samme regler som for privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville det være mere hensigtsmæssigt at samle opsparingen i provstiudvalgskassen. Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument redundant. Desuden forekommer det særdeles sjældent, at et pengeinstitut reelt går konkurs. Det anbefales, at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik på investering af ledige kapital. Det anbefales tillige, at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på budgetsamrådet. 5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds- og provstiudvalgs- regnskaber Menighedsrådet finder, at validiteten af et regnskab er særdeles afhængig af en uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen vil i særdeles bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet. Menighedsrådet kan tilslutte sig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder ikke, at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere tværtimod! Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering (SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte, finder, at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt svært tilgængelig. Menighedsrådet anbefaler, at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer, som SAIs analyse viser, Aarhus Domsogn Høringssvar 459 Side 5 af 5 overgår til en budget- og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort set alle andre dele af det omkringværende samfund. Det anbefales således, at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres budget- og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der med en tilpasning vil kunne vise samme budget- og regnskabsoplysninger. Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR - danske revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model. I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli i året efter regnskabsåret. Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget - hvilket arbejdet ofte foregår i februar og marts måneder, for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til provstiudvalget - vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af øvrige regnskaber, der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven. Netop Årsregnskabslovens model, grundlæggende metoder og opbygning er væsentligt mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt væsentligt forhøje informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige budgetter og regnskaber. Menighedsrådet har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold. Aarhus Domkirke Sonja M. Nyborg Therkelsen Menighedsrådsformand tlf. 2231 5377 www.aarhusdomkirke.dk Aarhus Domsogn Høringssvar 460 Brevdato 11-08-2022 Afsender Aarhus Nordre Provsti (aarhusnordre.provsti@km.dk) Modtagere KM hovedpostkasse (km@km.dk) Akttitel Fra Aarhus Nordre Provsti vedr. høringssvar over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Identifikationsnummer 240126 Versionsnummer 1 Ansvarlig Johanne Schilling Vedlagte dokumenter Til Kirkeministeriet Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2 2001733) Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 31. aug 2022 Aarhus Nordre Provsti Høringssvar 461 Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk) Cc: Helle Sørensen (hs.ms.soerensen@gmail.com) Fra: Aarhus Nordre Provsti (aarhusnordre.provsti@km.dk) Titel: Til Kirkeministeriet: Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2: 2001733) Sendt: 11-08-2022 13:36 Til Kirkeministeriet I provstiudvalget oplever vi, at vi får stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder på fælles løsninger. Her kaldes der tilsvarende på nye muligheder og åbninger for netop at betjene det lokale niveau bedst muligt og gøre det mindre bøvlet at være menighedsrådsmedlem. Ikke mindst oplever vi, at man som menighedsråd ønsker at bidrage til at folkekirken lokalt må være relevant og nærværende, og at det derfor giver god mening at gøre det enklere at løse opgaverne i fællesskab. Vi oplever, at der bliver kaldt på fælles løsninger i forbindelse med den grønne omstilling, håndholdt bistand til menighedsrådene i deres hverv som arbejdsgivere, initiativer rettet mod nydanskere, samarbejder med andre organisationer om diakoni osv. Det er krævende opgaver, hvor vi hører fra flere og flere menighedsråd, at de ønsker disse løst i fællesskab. Det vil være afgørende, at der på det lokale niveau bliver mulighed for at understøtte opgaveløsningen med mere smidige rammer og stabsfunktioner, så menighedsrådene oplever, at opgaverne kan håndteres og engagementet ikke slides ned. Hertil byder vi en mere fleksibel budgetproces velkommen, med mulighed for at tilbageholde en reserve, som kan udmøntes løbende i budgetåret. Det synes afgørende, at det stadig er provstiudvalget, der tager ansvaret for udmøntningen, som netop er til glæde for de menighedsråd, der tager beslutninger i forhold til opgaver, der ikke i dag flugter den stive budgetproces vi har. Justeringerne i lov om den lokale økonomi kan vi således tilslutte os Med venlig hilsen På provstiudvalgets vegne Formand Helle Sørensen Aarhus Nordre Provsti -- AKT 240126 -- BILAG 1 -- [ Til Kirkeministeriet Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menigheds… -- Aarhus Nordre Provsti Høringssvar 462 Brevdato 30-07-2022 Afsender Ole Juel (Ole.Juel@outlook.dk) Modtagere Aarhus Stift (KMAAR@KM.DK) Akttitel Fra Ole Juel bemærkninger til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Identifikationsnummer 1988975 Versionsnummer 1 Ansvarlig Ulrika Guldbæk Adams Vedlagte dokumenter Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022 Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022 Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 08. aug 2022 Aarhus Stift Høringssvar bilag 463 Til: Aarhus Stift (KMAAR@KM.DK) Cc: Ole Juel (Ole.Juel@outlook.dk) Fra: Ole Juel (Ole.Juel@outlook.dk) Titel: Sv: Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Sendt: 30-07-2022 18:34 Bilag: Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.pdf; Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.docx; Til Aarhus Stift Vedr.: Bemærkninger til høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd m.fl. af 7. juli 2022. Med henvisning til nedenstående tillader jeg mig at vende tilbage med mine bemærkninger - vedhæftes i pdf- og wordformat. Jeg finder desuden anledning til at bemærke, at det må formodes at lovforslag med evt. justeringer indgår i Regeringens lovpakke for Kirkeministeriets resortområde i forbindelse med Folketingets åbning 4. oktober 2022, og at evt. udskrivelse af nyvalg til Folketinget, kan få betydning for lovforslagets opretholdelse og evt. vedtagelse. Venlig hilsen Ole Juel Fra: Aarhus Stift <KMAAR@KM.DK> Sendt: 8. juli 2022 08:38 Til: 'bettina@rykirke.dk' <bettina@rykirke.dk>; 'sus.dalsgaard@gmail.com' <sus.dalsgaard@gmail.com>; 'Ole.Juel@Outlook.dk' <Ole.Juel@Outlook.dk>; 'swcfdf@gmail.com' <swcfdf@gmail.com>; 'ingekruhoffer@gmail.com' <ingekruhoffer@gmail.com>; 'bjl@os.dk' <bjl@os.dk>; 'per@perboje.dk' <per@perboje.dk>; 'mail@broadbridge.dk' <mail@broadbridge.dk>; karin.skouboe@primanet.dk <karin.skouboe@primanet.dk>; 'thorlyk@icloud.com' <thorlyk@icloud.com>; 'Sten.boye@3f.dk' <Sten.boye@3f.dk>; tej@ballesogn.dk <tej@ballesogn.dk>; 'ann@anndahy.dk' <ann@anndahy.dk>; 'ilse@kyndesgaard.dk' <ilse@kyndesgaard.dk>; Gerda Kirstine Neergaard Jessen <GNJ@KM.DK>; Henrik Wigh- Poulsen <HWPO@KM.DK> Cc: Jette Margrethe Madsen <JMM@KM.DK>; Ulrika Guldbæk Adams <UGA@km.dk>; Birgitte Quorning <BQ@KM.DK>; Aarhus Stift <KMAAR@KM.DK> Emne: Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Kære medlemmer af stiftsrådet i Aarhus Stift Der er nu kommet ”høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i -- AKT 1988975 -- BILAG 1 -- [ Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget … -- Aarhus Stift Høringssvar bilag 464 folkekirken”. Lovforslaget kan I finde her Høring af lovforslag om Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken (kirkenettet.dk) Stiftsrådet er høringspart til lovforslaget og der er høringsfrist til den 18. august 2022. Det betyder, at vi ikke kan nå at drøfte forslaget på et stiftsrådsmøde, da vores næste møde er den 25. august 2022. Jeg skal derfor anmode jer om, at sende eventuelle bemærkninger til lovforslaget til stiftet på kmaar@km.dk senest fredag den 12. august 2022 kl. 12, da vi så her fra sekretariatets side vil lave høringssvar til Kirkeministeriet. I ønskes alle en god sommer. Med venlig hilsen Jette Madsen stiftskontorchef Tlf. 8734 5102 | jmm@km.dk Dalgas Avenue 46 | 8000 Aarhus C | Tlf. 8614 5100 kmaar@km.dk | www.arhusstift.dk Vores håndtering af persondata | Persondata | aarhusstift.dk Aarhus Stift Høringssvar bilag 465 Den 30. juli 2022 Til Aarhus Stift Att. Stiftskontorchef Jette Madsen Vedr.: Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende: Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat skal træffes lokalt i menighedsrådene. Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger træffes i menighedsrådene. Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne. -- AKT 1988975 -- BILAG 2 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … -- Aarhus Stift Høringssvar bilag 466 I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende: 1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag. Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en ”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd. 2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger. Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven. Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således principielt være 100 %. Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor menighedsrådene. Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte demokratisk valg. Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve og evt. størrelse heraf. Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre erfaren menighedsråd. Aarhus Stift Høringssvar bilag 467 Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4 år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2 år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et budgetsamråd om etablering af en reserve. Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig. For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf, samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af (fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos provstiudvalget. Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes hvert andet år. I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe beslutning om et besluttende budgetsamråd. 3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces. Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til gennemførelsen af budgetprocessen. Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed, hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen. Aarhus Stift Høringssvar bilag 468 4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing af anlægsmidler. Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen. Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument redundant. Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs. Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik på investering af ledige kapital. Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på budgetsamrådet. 5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet. Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere tværtimod! Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering (SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte, finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt svært tilgængelig. Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle andre dele af det omkringværende samfund. Aarhus Stift Høringssvar bilag 469 Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger. Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model. I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli i året efter regnskabsåret. Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven. Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige budgetter og regnskaber. Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold. Venlig hilsen Ole Juel Aarhus Stift Høringssvar bilag 470 Den 30. juli 2022 Til Aarhus Stift Att. Stiftskontorchef Jette Madsen Vedr.: Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende: Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat skal træffes lokalt i menighedsrådene. Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger træffes i menighedsrådene. Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne. -- AKT 1988975 -- BILAG 3 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … -- Aarhus Stift Høringssvar bilag 471 I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende: 1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag. Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en ”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd. 2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger. Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven. Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således principielt være 100 %. Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor menighedsrådene. Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte demokratisk valg. Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve og evt. størrelse heraf. Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre erfaren menighedsråd. Aarhus Stift Høringssvar bilag 472 Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4 år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2 år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et budgetsamråd om etablering af en reserve. Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig. For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf, samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af (fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos provstiudvalget. Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes hvert andet år. I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe beslutning om et besluttende budgetsamråd. 3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces. Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til gennemførelsen af budgetprocessen. Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed, hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen. Aarhus Stift Høringssvar bilag 473 4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing af anlægsmidler. Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen. Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument redundant. Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs. Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik på investering af ledige kapital. Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på budgetsamrådet. 5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet. Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere tværtimod! Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering (SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte, finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt svært tilgængelig. Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle andre dele af det omkringværende samfund. Aarhus Stift Høringssvar bilag 474 Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger. Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model. I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli i året efter regnskabsåret. Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven. Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige budgetter og regnskaber. Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold. Venlig hilsen Ole Juel Aarhus Stift Høringssvar bilag 475 Telefon: 8614 5100 │ kmaar@km.dk │ www.aarhusstift.dk Ean nr. 5798 0008 18736 │ CVR nr. 39902613 Side 1 af 1 AARHUS STIFT Dalgas Avenue 46 8000 Aarhus C Til kirkeministeriet Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Stiftsrådet i Aarhus Stift har den 8. juli 2022 modtaget høring om ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken”. Flertallet af stiftsrådets medlemmer har ingen bemærkninger til lovforslaget. Enkelte medlemmer udtrykker forbehold mod forslaget om mulighed for forhøjelse af det bindende stiftsbidrag fra 1 procent til 2 procent. ./. Aarhus Stift har modtaget bemærkninger fra et af stiftsrådets medlemmer. Bemærkningerne er vedhæftet dette brev til kirkeministeriets videre behandling. Pga. den korte høringsfrist er høringen sendt via mail til stiftsrådets medlemmer med anmodning om eventuelle bemærkninger. Sluttet påpeger stiftsrådet over for kirkeministeriet, at det er uacceptabelt med den korte tidsfrist for høringen samt dens placering hen over sommerferien. På stiftsrådets vegne. Med venlig hilsen Ulrika Guldbæk Adams AC-fuldmægtig Den │ Akt.id. │ Sagsnr. │ Ansvarlig │ 17. august 2022 1996436 2022 - 22207 UGA Aarhus Stift Høringssvar 476 Brevdato 30-07-2022 Afsender Ole Juel (Ole.Juel@outlook.dk) Modtagere Aarhus Stift (KMAAR@KM.DK) Akttitel Fra Ole Juel bemærkninger til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Identifikationsnummer 1988975 Versionsnummer 1 Ansvarlig Ulrika Guldbæk Adams Vedlagte dokumenter Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022 Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022 Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 08. aug 2022 Aarhus Stiftsråd Høringssvar 477 Til: Aarhus Stift (KMAAR@KM.DK) Cc: Ole Juel (Ole.Juel@outlook.dk) Fra: Ole Juel (Ole.Juel@outlook.dk) Titel: Sv: Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Sendt: 30-07-2022 18:34 Bilag: Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.pdf; Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.docx; Til Aarhus Stift Vedr.: Bemærkninger til høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd m.fl. af 7. juli 2022. Med henvisning til nedenstående tillader jeg mig at vende tilbage med mine bemærkninger - vedhæftes i pdf- og wordformat. Jeg finder desuden anledning til at bemærke, at det må formodes at lovforslag med evt. justeringer indgår i Regeringens lovpakke for Kirkeministeriets resortområde i forbindelse med Folketingets åbning 4. oktober 2022, og at evt. udskrivelse af nyvalg til Folketinget, kan få betydning for lovforslagets opretholdelse og evt. vedtagelse. Venlig hilsen Ole Juel Fra: Aarhus Stift <KMAAR@KM.DK> Sendt: 8. juli 2022 08:38 Til: 'bettina@rykirke.dk' <bettina@rykirke.dk>; 'sus.dalsgaard@gmail.com' <sus.dalsgaard@gmail.com>; 'Ole.Juel@Outlook.dk' <Ole.Juel@Outlook.dk>; 'swcfdf@gmail.com' <swcfdf@gmail.com>; 'ingekruhoffer@gmail.com' <ingekruhoffer@gmail.com>; 'bjl@os.dk' <bjl@os.dk>; 'per@perboje.dk' <per@perboje.dk>; 'mail@broadbridge.dk' <mail@broadbridge.dk>; karin.skouboe@primanet.dk <karin.skouboe@primanet.dk>; 'thorlyk@icloud.com' <thorlyk@icloud.com>; 'Sten.boye@3f.dk' <Sten.boye@3f.dk>; tej@ballesogn.dk <tej@ballesogn.dk>; 'ann@anndahy.dk' <ann@anndahy.dk>; 'ilse@kyndesgaard.dk' <ilse@kyndesgaard.dk>; Gerda Kirstine Neergaard Jessen <GNJ@KM.DK>; Henrik Wigh- Poulsen <HWPO@KM.DK> Cc: Jette Margrethe Madsen <JMM@KM.DK>; Ulrika Guldbæk Adams <UGA@km.dk>; Birgitte Quorning <BQ@KM.DK>; Aarhus Stift <KMAAR@KM.DK> Emne: Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken Kære medlemmer af stiftsrådet i Aarhus Stift Der er nu kommet ”høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i -- AKT 1988975 -- BILAG 1 -- [ Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget … -- Aarhus Stiftsråd Høringssvar 478 folkekirken”. Lovforslaget kan I finde her Høring af lovforslag om Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken (kirkenettet.dk) Stiftsrådet er høringspart til lovforslaget og der er høringsfrist til den 18. august 2022. Det betyder, at vi ikke kan nå at drøfte forslaget på et stiftsrådsmøde, da vores næste møde er den 25. august 2022. Jeg skal derfor anmode jer om, at sende eventuelle bemærkninger til lovforslaget til stiftet på kmaar@km.dk senest fredag den 12. august 2022 kl. 12, da vi så her fra sekretariatets side vil lave høringssvar til Kirkeministeriet. I ønskes alle en god sommer. Med venlig hilsen Jette Madsen stiftskontorchef Tlf. 8734 5102 | jmm@km.dk Dalgas Avenue 46 | 8000 Aarhus C | Tlf. 8614 5100 kmaar@km.dk | www.arhusstift.dk Vores håndtering af persondata | Persondata | aarhusstift.dk Aarhus Stiftsråd Høringssvar 479 Den 30. juli 2022 Til Aarhus Stift Att. Stiftskontorchef Jette Madsen Vedr.: Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende: Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat skal træffes lokalt i menighedsrådene. Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger træffes i menighedsrådene. Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne. -- AKT 1988975 -- BILAG 2 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … -- Aarhus Stiftsråd Høringssvar 480 I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende: 1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag. Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en ”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd. 2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger. Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven. Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således principielt være 100 %. Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor menighedsrådene. Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte demokratisk valg. Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve og evt. størrelse heraf. Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre erfaren menighedsråd. Aarhus Stiftsråd Høringssvar 481 Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4 år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2 år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et budgetsamråd om etablering af en reserve. Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig. For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf, samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af (fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos provstiudvalget. Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes hvert andet år. I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe beslutning om et besluttende budgetsamråd. 3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces. Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til gennemførelsen af budgetprocessen. Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed, hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen. Aarhus Stiftsråd Høringssvar 482 4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing af anlægsmidler. Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen. Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument redundant. Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs. Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik på investering af ledige kapital. Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på budgetsamrådet. 5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet. Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere tværtimod! Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering (SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte, finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt svært tilgængelig. Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle andre dele af det omkringværende samfund. Aarhus Stiftsråd Høringssvar 483 Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger. Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model. I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli i året efter regnskabsåret. Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven. Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige budgetter og regnskaber. Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold. Venlig hilsen Ole Juel Aarhus Stiftsråd Høringssvar 484 Den 30. juli 2022 Til Aarhus Stift Att. Stiftskontorchef Jette Madsen Vedr.: Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende: Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat skal træffes lokalt i menighedsrådene. Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger træffes i menighedsrådene. Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne. -- AKT 1988975 -- BILAG 3 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … -- Aarhus Stiftsråd Høringssvar 485 I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende: 1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag. Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en ”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd. 2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger. Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven. Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således principielt være 100 %. Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor menighedsrådene. Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte demokratisk valg. Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve og evt. størrelse heraf. Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre erfaren menighedsråd. Aarhus Stiftsråd Høringssvar 486 Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4 år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2 år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et budgetsamråd om etablering af en reserve. Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig. For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf, samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af (fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos provstiudvalget. Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes hvert andet år. I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe beslutning om et besluttende budgetsamråd. 3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces. Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til gennemførelsen af budgetprocessen. Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed, hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen. Aarhus Stiftsråd Høringssvar 487 4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing af anlægsmidler. Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen. Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument redundant. Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs. Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik på investering af ledige kapital. Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på budgetsamrådet. 5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet. Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere tværtimod! Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering (SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte, finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt svært tilgængelig. Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle andre dele af det omkringværende samfund. Aarhus Stiftsråd Høringssvar 488 Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger. Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model. I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli i året efter regnskabsåret. Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven. Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige budgetter og regnskaber. Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold. Venlig hilsen Ole Juel Aarhus Stiftsråd Høringssvar 489 Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg – 86 27 77 30 – E-mail: aarhussoendre.provsti@km.dk Til: Kirkeministeriet (km@km.dk) Holme, 17-08-22 JMBN/mhm Vedr.: Høringssvar til lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. Århus Søndre Provstiudvalg har på sit møde den 17. august 2022 behandlet høringsbrevet, der er udsendt 7. juli 2022 og skal hermed afgive høringssvar. Provstiudvalget kan i de store linjer tilslutte sig de gode og konstruktive høringsforslag, som på mange måder svarer til det, som forsøgslovgivningen har givet os mulighed for at praktisere de senere år gennem fælles samarbejder og puljer. Særligt vores fælles anlægspulje og puljemidler til omlægning af nye gravstedsformer på kirkegårdene, grønne tiltag og andre lokale udviklingsprojekter er blevet en uundværlig del af menighedsrådenes og provstiudvalgets fælles administration. Ligesom de fælles ansættelser med bistand til personaleforhold, bygninger, kirkegårde, sociale forhold og kommunikation er blevet en vigtig del af menighedsrådenes hverdag og drift. Det er vores klare overbevisning, at det vil være alt for tungt at administrere en koordinering af disse ansættelser på landsplan. Dette gøres bedst lokalt i de enkelte provstier eller i samarbejde på tværs af provstierne. Det er forhold, der i mange tilfælde ikke ville kunne løses af menighedsrådenes frie driftsramme i hvert enkelt sogn, heller ikke hvis disse rammer blev forøget, da sammenhængen er for lille til at svare på de store fælles spørgsmål. Alt i alt kan vi konkludere, at disse fælles puljer og samarbejder har hjulpet menighedsrådene med at opfylde de store krav - både som offentlig forvaltning og folkets forventning til en tidssvarende kirke i spændvidden mellem tradition og fornyelse. Tillægsbevillinger indenfor vores nuværende anlægsramme har hjulpet mange menighedsråd, når lokale projekter er blevet dyrere, end de har budgetteret. Århus Søndre Provsti Høringssvar 490 Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg – 86 27 77 30 – E-mail: aarhussoendre.provsti@km.dk Særlige bemærkninger til enkelte punkter 1. Forslag om nedsættelse af fælles bestyrelse for alle/flere samarbejder: Det vil lette den lokale administration meget ikke at være underlagt de nuværende stramme krav om vedtægter for hvert enkelt samarbejde. Men en fælles bestyrelse for alle samarbejder kalder på følgende overvejelser særlig i store provstier med flere samarbejder: - Forholdet mellem denne bestyrelse og provstiudvalget? - Snitflader både hvad angår indflydelse økonomisk og indholdsmæssigt? - Kan der opstå kamp om, hvor det giver mest indflydelse at blive valgt ind, så provstiudvalget kun sidder tilbage med stramme tilsynsopgaver vedrørende økonomi og drift? - Gør det rekruttering til provstiudvalg vanskeligere i praksis, da det vil trække ressourcerne mod en sådan bestyrelse? - Og hvordan sikres dialogen med menighedsrådene, provstiudvalget og en ny, samlet bestyrelse? - Det kan minimere det enkelte bestyrelsesmedlems kompetencer og interesser indenfor et bestemt felt som økonomi, personale, det grønne, bygninger, diakoni og undervisning, hvis alt er under en hat. Lovgivningen bør derfor tydeliggøre, at det er frivilligt for det enkelte provsti - hvor mange samarbejder man ønsker at varetage indenfor hver enkel bestyrelse. Tidsmæssigt vil det selvfølgelig være mere overskueligt med fælles bestyrelser, da vi også hos os mærker, at det kan være svært at rekruttere til de mange bestyrelser, der kræves for nuværende. 2. Antal menighedsrådsmedlemmers deltagelse i budgetsamråd Provstiudvalget har som økonomiske myndighed en omfattende beslutningskompetence. Af hensyn til gennemsigtigheden i budgetprocessen og provstiudvalgets demokratiske legitimitet mener provstiudvalget derfor, at antallet af lovpligtige deltagere fra menighedsrådene i budgetsamråd bør udvides fra 1-2 deltagere til 2-4 deltagere. På denne måde udvides inddragelsen af menighedsrådene, og budgetsamrådet bliver bedre repræsentativt sammensat, så det fortsat er praktisk gennemførligt. 3. Valg af præsterepræsentant til provstiudvalget Provstiudvalget er af den opfattelse, at de nuværende regler for valg af repræsentant blandt provstiets præster til provstiudvalget bør ændres således, at præsterne indstiller en repræsentant, der herefter vælges på samme måde som de læge medlemmer. Forslaget indebærer dermed, at Århus Søndre Provsti Høringssvar 491 Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg – 86 27 77 30 – E-mail: aarhussoendre.provsti@km.dk menighedsrådsmedlemmer får stemmeret til såvel valg af læge medlemmer som præsterepræsentant til provstiudvalget. 4. Diakonisamarbejder bør kunne oprettes uden dispensation Provstiudvalget opfatter samarbejde om diakoni på linje med øvrige nævnte samarbejder såsom skole-kirke-samarbejde og kommunikation, hvorfor samarbejder om diakoni bør kunne oprettes med bestyrelse og uden dispensation. 5. Mulighed for afholdelse af udgifter til fælles provstimøder fra PU-Kassen Økonomiloven bør give tydelig hjemmel til, at PU-kassen kan afholde udgifter til fælles erfa-, udviklings- og samarbejdsmøder i provstiet samt fælles præstekurser og -konventer, da sådanne aktiviteter er helt naturlige og nødvendige, hvor provstiet faciliterer udvikling og samarbejde mellem sognene. På vegne af Århus Søndre Provstiudvalg Århus den 17. august 2022 ___________________ Formand Lars Thruesen ____________________ Næstformand og provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen Århus Søndre Provsti Høringssvar 492 AARHUS VESTRE PROVSTI Provstiudvalget Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tel. 8625 1861 www.aavp.dk aarhusvestre.provsti@km.dk www.fiaav.dk AAVP - Høringssvar om den lokale økonomi – august 2022 Side 1 af 3 Høringssvar til lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. Aarhus Vestre Provstiudvalg støtter fuldt ud de erklærede målsætninger med de fremlagte lovforslag. Ligeledes støtter vi alt væsentligt de konkrete forslag, men håber meget, at nedenstående mangler i forhold til målsætningerne vil blive tilgodeset i de endelige lovforslag. Vi fremlægger herunder de to for vigtigste mangler i forhold til de erklærede målsætninger, og kommenterer derefter de enkelte temaer, struktureret efter temaerne i høringsbrevet. 1. I lov om Folkekirkens økonomi § 5, stk 1, bør ordlyden ændres til, at ”Provstiudvalget indkalder 3-5 repræsentanter for hvert menighedsråd til budgetsamråd.” Begrundelse: Som provstiets øverste organ med omfattende beslutningskompetence er det vigtigt både af hensyn til transparens og demokratisk legitimitet, at organet er så bredt og repræsentativt sammensat som praktisk muligt. Her er den nuværende regel med kun 1-2 repræsentanter kontraproduktiv med en alt for snæver og lukket beslutningskreds. Vores skøn er, at 3-5 repræsentanter for hvert menighedsråd er de rette ydergrænser at sætte for at sikre transparens og demokratisk legitimitet samtidig i alle provstier kunne afholde mødet med et deltagerantal, så det er praktisk gennemførligt. 2. I lov om Folkekirkens økonomi § 17 a, bør stk. 1 ændres til ”…1 repræsentant valgt blandt provstiets præster.” Samtidig bør reglerne for valg af læge repræsentanter og præsterepræsentant ændres, så enten A) alle MR-medlemmer har stemmeret ved begge valg eller B) kun læge kan stemme på læge og præster kun på præster. Vi foretrækker absolut A), fordi det væsentlige ved præsterepræsentanten er de særlige indsigter og kompetencer, som denne bringer ind i provstiudvalgets arbejde og selv deltager i på lige fod med de læge repræsentanter, mens B) mere vil lægge op til en rolle som en slags tillidsrepræsentant for præsterne. At præsterne i dag kan stemme ved begge valg og læge medlemmer af menighedsrådene kun ved den ene er demokratisk helt forkert. Bemærkninger til de enkelte temaer i høringsbrevet: 1. Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi 1.1.Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg A) Også samarbejder om diakoni bør i lighed med skole-kirke-samarbejde og kommunikation kunne oprettes med bestyrelse og uden dispensation. Faktisk kunne det med god grund gælde alle fire hovedformål for Folkekirken: forkyndelse, undervisning, diakoni og mission. Aarhus Vestre Provsti Høringssvar 493 AARHUS VESTRE PROVSTI Provstiudvalget Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tel. 8625 1861 www.aavp.dk aarhusvestre.provsti@km.dk www.fiaav.dk AAVP - Høringssvar om den lokale økonomi – august 2022 Side 2 af 3 B) Samarbejder om bygningsvedligehold og drift, herunder præsteboliger: Det bør specificeres i lovgivningen, at provsten ikke kan indgå i en sådan bestyrelse eller arbejdsudvalg. Begrundelse: Provsten skal kunne udøve uafhængigt og ligeligt tilsyn på alle bygninger. Dette forringes markant, hvis provsten her får en dobbeltrolle, og at indsætte en provst fra et andet provsti rejser vil ud over de praktiske udfordringer i en sådan ordning også åbne for, at tilsynet kan blive udøvet forskelligt. 1.2.Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse: Glimrende! 1.3 Mulighed for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau: Tiltrængt! A) Jfr. sidste afsnit i høringsbrevet: Økonomiloven bør specificere, at PU-kassen kan afholde udgifter til fælles erfa-, udviklings- og samarbejdsmøder i provstiet samt fælles præstekurser og konventer. Begrundelse: Disse aktiviteter er helt naturlige og nødvendige for, at provstiet kan virke som katalysator for udvikling og samarbejde mellem sognene, hvorfor de bør være klart hjemlede. 1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder: Minimumsgrænsen på 4 årsværk eller 3 millioner kroner forekommer yderst besynderlig, når vi har selvstændige kirkekasser med ½ million i årlig omsætning! Minimumsgrænsen bør helt slettes. 1.5: Fint! 1.6: Fint! 1.7. Standardmodeller for samarbejdskonstruktioner mellem organer på forskellige niveauer: Vi støtter forslaget, MEN i høringsbrevet beskrives kun samarbejder mellem provstiudvalg og stiftsråd/stiftsøvrigheder hhv. menighedsråd og stiftsråd/stiftsøvrigheder. Der bør absolut også åbnes for sådanne samarbejdskonstruktioner mellem provstiudvalg og menighedsråd. Som eksempel på et sådant samarbejde kan nævnes Ungdomskirken i Aarhus, der blev etableret som et samarbejde mellem fire provstiudvalg og menighedsrådet i Aarhus Domsogn. 2.1. Krav om formulering af målsætninger i budgetter: Helt enige! 2.2. Reserve til brug for tillægsbevillinger: Vi støtter fuldt ud den fremlagte model, og glæder os selv at udforske den i praksis. 2.3. Mulighed for projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg: Forslaget er fremragende, og vil meget fremme og styrke mulighederne for ved fælles beslut- ning at investere i lokale udviklingsprojekter. Bemærkning/forslag: I Aarhus Vestre har vi i praksis allerede gjort noget, der minder – i form af øget driftsbevilling, der ikke formelt, men reelt var til særligt formål og på indstilling af PU godkendt på budgetsamråd. I sådanne tilfælde har budgetsamrådet også betinget sig en tilbagerapportering til samrådet om midlernes anvendelse og med hvilke resultater. 2.4. Mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger: Enige! 2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i PUK: Enige! Aarhus Vestre Provsti Høringssvar 494 AARHUS VESTRE PROVSTI Provstiudvalget Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tel. 8625 1861 www.aavp.dk aarhusvestre.provsti@km.dk www.fiaav.dk AAVP - Høringssvar om den lokale økonomi – august 2022 Side 3 af 3 2.6. Mulighed for at foretage lokale tilpasninger af budgetproces: Enige! 2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndigheds godkendelse af MRs og PUs regnskaber: Enige! 2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af PU og Budgetudvalgs dagsordener og beslutningsprotokoller: Enige! Ovenstående høringssvar vedtaget på Aarhus Vestre Provstiudvalgs møde 12. august 2022.08.11 Med venlig hilsen p.u.v. Esben Andersen, provst Aarhus Vestre Provsti Høringssvar 495
Resume af høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsø-10351157
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l18/bilag/1/2651268.pdf
Notat Resume af høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken Kirkeministeriet har modtaget i alt 238 høringssvar, herunder 143 fra menig- hedsråd, 56 fra provstiudvalg og budgetudvalg, 17 fra høringsparter på stiftsni- veau og 13 fra andre organisationer, herunder faglige organisationer. Generelt om høringssvarene: Langt de fleste høringssvar er positive over for de foreslåede ændringer. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker således, at forslagene vil bidrage til at styrke og fastholde menighedsrådenes ansvar for folkekirkens lokale øko- nomi, samt provstiudvalgenes økonomiske prioritering og styring. Landsfor- eningen skriver i sit høringssvar, at en række af forslagene vil give nye mulig- heder for frugtbart samarbejde især mellem menighedsråd og provstiudvalg. Det er positivt med en udvidet fleksibilitet, som i højere grad vil imødekomme den store forskellighed i provstiernes vilkår. Der er tale om muligheder, som man lokalt skal afgøre, om man vil benytte. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er positivt med større lokal selvbestemmelse og mindre bu- reaukrati i oprettelsen af samarbejder. Det er ligeledes positivt, at de rejste for- slag vil give større lokal fleksibilitet i økonomistyringen. Tillægsbevillinger kan dække det samme behov som puljer og kan gøres mere gennemskueligt end en række af puljer med forskellige formål. Muligheden for en kortere og mere flek- sibel budgetproces kan medføre en positiv administrativ lettelse for menig- hedsråd og provstiudvalg. Provsteforeningen skriver i sit høringssvar, at forslagene vil give bedre rammer for helhedsperspektiv, da det bliver lettere at samarbejde på tværs af forskel- lige niveauer. Provsteforeningen lægger vægt på, at det er frivilligt for et me- nighedsråd at indgå i et givent samarbejde, og at et menighedsråd igen kan trække sig fra et samarbejde. Således skabes der muligheder for dem, der øn- sker et givent samarbejde, mens andre er frie til at bevare status quo. Provste- foreningen vurderer, at det fremmer transparens og mulighed for god ledelse, at større samarbejder kan være selvstændige juridiske enheder. Mange menighedsråd og provstiudvalg tilslutter sig disse betragtninger og be- mærker bl.a., at forslagene vil gøre det lettere at samarbejde om de lokale op- gaver og forbedre den lokale økonomistyring, samt at arbejdsgange lettes, og problemstillinger, i forhold til tidligere fastlåste bevillinger en gang årligt, nu gøres mere fleksibelt for den overordnede økonomistyring i provstierne. Et mindre antal høringssvar udtrykker bekymring for, at lovforslaget åbner større mulighed for at flytte opgaver, økonomi og beføjelser til fra sogne- til provstiniveau, herunder bl.a. ved muligheden for at oprette samarbejder og budgetreserver i provstiregi, samt ved at muliggøre ansættelse af specialiseret arbejdskraft på provstiniveau, hvis menighedsrådene beslutter at flytte opga- ver. Det anføres bl.a., at dette på sigt kan få konsekvenser for den folkekirkelige struktur og kirkens status som lokal og decentral. Nogle ser heri også en risiko Dato: 15. september 2022 Akt nr. 264615 Sagsbehandler Johanne Schilling Offentligt L 18 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling) Notat Side 2 Akt nr. 261327 for, at det bliver sværere at rekruttere medlemmer til menighedsrådene, lige- som der peges på en risiko for, at muligheden for at ansætte specialiseret ar- bejdskraft i provstiet på sigt vil være udgiftsdrivende. Selvom de fleste høringssvar meget gerne ser forenklede og fleksible regn- skabs- og budgetprocesser, udtrykker nogle svar en vis bekymring for, at mu- ligheden for lokale, selvvalgte løsninger vil skabe forvirring og besværliggøre rådgivningsopgaven for provstisekretærer og regnskabsførere. Konkrete ønsker fra høringssvarene: I det følgende beskrives de væsentligste bemærkninger fra høringen vedrø- rende de enkelte forslag inden for lovforslagets to temaer: Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at sam- arbejde på tværs af niveauer og geografi Forslag 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer og geografi Forslaget vil, for udvalgte opgaver, fjerne kravet om, at der skal søges dispensa- tion hos Kirkeministeriet, før menighedsråd kan få lov til at delegere nogle be- stemte af deres opgaver til provstiudvalget. Der vil fortsat være opgaver, som ikke kan flyttes uden dispensation, men processen bliver hurtigere og mindre bureaukratisk for nogle af de opgaver, som erfaringsmæssigt oftest ønskes flyt- tet (f.eks. personaleadministration og bygningsvedligeholdelse). Adgangen til samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om administration (herun- der regnskabsopgaver) bliver også lettet. Alle samarbejder skal, ligesom i dag, udarbejde vedtægter. Stiftet har ansvar for at føre tilsyn med disse. 164 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at det vil forenkle og smidiggøre arbejdsgangen – særligt ved oprettelse af nye samarbejder. For de menighedsråd som ønsker det, giver det også mulig- hed for at uddelegere administrative opgaver, og dermed frigøre tid til arbejdet med kirkens liv. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget fjer- ner bureaukrati og giver mere lokal selvbestemmelse, hvilket selvfølgelig også stiller krav om lokalt ansvar og tilsyn. 20 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at Kirkeministeriets sagsbehandling i forbindelse med dispensations- ansøgninger sikrer en vis kvalitetskontrol. Der er en bekymring for, at de admi- nistrative opgaver vil centraliseres i provstiudvalgene og at dette vil skade rekrutteringsmulighederne til menighedsrådene og lokalkendskabet til det daglige arbejde, som eks. kirketjenere leverer i sognene. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer. Notat Side 3 Akt nr. 261327 Forslag 2: Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse Forslaget vil give menighedsråd mulighed for at vælge at lægge flere forskellige samarbejder ind under én fælles bestyrelse. Der skal udarbejdes vedtægter, som tydeliggør bl.a. hvordan samarbejder under fællesbestyrelsen kan nedlæg- ges eller menighedsråd / samarbejder kan vælge at træde ud igen. Oprettelse af en fællesbestyrelse kan nogle steder kraftigt reducere antallet af bestyrelsespo- ster, som skal besættes, hvilket kan lette arbejdspresset for de valgte menig- hedsrådsmedlemmer. 150 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at muligheden for at oprette en fællesbestyrelse vil reducere bureaukratiet og omkostningerne ved samarbejder. Mødeomfanget reduceres, hvilket kan muliggøre samarbejder, hvor det før har været svært at finde bestyrelsesmed- lemmer nok. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er positivt, at man får mulighed for at reducere antallet af bestyrelser, der hvor det ønskes. 32 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at bestyrelser for samarbejder bør omfatte repræsentanter for alle deltagende menighedsråd, at en fællesbestyrelse risikerer at få en magtposi- tion, således at menighedsrådene bliver tilsidesat og risikerer at blive en kon- kurrent til provstiudvalget. Endelig udtrykker flere faglige organisationer be- kymring for en forskydning af beslutningsbeføjelser fra menighedsråd, hvor der er lovkrav om medarbejderrepræsentation med observatørstatus samt igangværende overvejelser om etablering af samarbejdsudvalg, til fællesbesty- relser og bestyrelser for samarbejder i øvrigt, hvor der ikke gælder sådanne regler. Nogle af de faglige organisationer ønsker på den baggrund obligatorisk medarbejderrepræsentation i fællesbestyrelser. Kirkeministeriets overvejelser: Der er i de eksisterende regler ikke krav til, hvem der kan indgå i bestyrelser for samarbejder mellem menighedsråd. Hø- ringen giver anledning til at præcisere lovforslaget, således at reglerne herfor tager udgangspunkt i de samme regler, som gælder for valgbarhed og medlem- skab af de menighedsråd, som indgår i samarbejder, der kan administreres af fællesbestyrelsen. Det betyder, at alle, der er valgbare til et menighedsråd, samt præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd, kan vælges til en fælles- bestyrelse for samarbejder, hvori menighedsrådet indgår. Kirkefunktionærer, som er ansat ved et menighedsråd, er ikke valgbare til dette menighedsråd, og vil således heller ikke kunne indgå i en fællesbestyrelse for samarbejder, hvori menighedsrådet indgår. Det bemærkes dog samtidig i lovbemærkningerne, at det i lyset af andre præsters og kirkefunktionærers observatørstatus i menig- hedsrådet efter omstændighederne kan besluttes at give en repræsentant for disse to grupper observatørstatus i fællesbestyrelsen. Det bemærkes endvi- dere, at det under alle omstændigheder bør tilstræbes, at dagsordener, refera- ter og øvrigt materiale fra fællesbestyrelsens møder offentliggøres. Endelig ty- deliggøres det på baggrund af høringen, hvilken fællesbestyrelse et samarbejde tilknyttes, hvis der er oprettet flere fællesbestyrelser, som geografisk dækker det område, som et samarbejde fungerer indenfor. Notat Side 4 Akt nr. 261327 Forslag 3: Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau Under den gældende lovgivning kan provstiudvalget kun ansætte en provstise- kretær. Alt andet kræver dispensation fra Kirkeministeriet. Forslaget vil gøre det muligt at afholde udgifter til ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau uden at skulle søge dispensation fra Kirkeministeriet, såfremt ansættelsen sker med henblik på løsning af opgaver, som er delegeret fra me- nighedsrådene, jf. reglerne herom. 158 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at menighedsrådene har stor glæde af konsulentbistand fra provstiet, og Danmarks Provsteforening bemærker, at det er nødvendigt at tilføre ressour- cer i form af specialiserede konsulenter, såfremt opgaver flyttes fra menigheds- råd til provstiudvalg. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget er en logisk følge af muligheden for at delegere opgaver til provstiudvalget og gælder kun, når der er tale om en sådan delegation. Netop denne afgrænsning er også vigtig for provstisekretærernes støtte til forslaget. 21 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at nogle menighedsråd foretrækker selv at ansætte eller købe konsu- lentydelser, således at det er menighedsrådene, som er den formelle arbejdsgi- ver. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer. Forslag 4: Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menigheds- råd som en selvstændig juridisk enhed Forslaget vil gøre det muligt at oprette samarbejder af en vis størrelse som selv- stændige juridiske enheder med egen økonomi, hvilket mange menighedsråd under forsøgsordningen oplevede gav et godt overblik over økonomien og orga- niseringen. For at reducere de administrative omkostninger ved oprettelse af nye enheder indeholder høringsudkastet en minimumsgrænse på 4 årsværk el- ler en omsætning på 3 mio. kr. 151 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at muligheden for at oprette et særskilt regnskab gør det enklere og mere overskueligt at samarbejde om store opgaver. Det påpeges dog i mange hø- ringssvar, at den foreslåede minimumsgrænse er for høj. 18 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at det bryder med princippet om ét regnskab for hvert menighedsråd, og at det repræsenterer en kompetenceglidning væk fra menighedsrådene. Kirkeministeriets overvejelser: Kirkeministeriet foreslår, at minimumsgrænsen ændres til 3 årsværk eller en omsætning på 2 mio. kr. Forslag 5: Forhøjelse af grænsen for det bindende stiftsbidrag og afhol- delse af mødeomkostninger Forslaget øger det maksimale bindende stiftsbidrag til 2 % af den lokale lig- ning. I dag har stiftsrådene mulighed for at opkræve et bindende stiftsbidrag på Notat Side 5 Akt nr. 261327 maksimum 1 % af den lokale ligning. Samtidig foreslås det at etablere hjemmel til, at diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag. 68 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at stiftsrådets arbejde kommer alle menighedsråd til gode, og at det fortsat er op til stiftsrådet (som består af lokale repræsentanter), hvor stort et bidrag der skal opkræves. 133 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget læg- ger vægt på, at det er en stor (potentiel) forøgelse af det bindende stiftsbidrag, som, hvis den udnyttes, vil reducere de midler, som menighedsrådene har til rådighed. Det påpeges endvidere at kun få stiftsråd i dag opkræver det maksi- male bidrag på 1 %, hvorfor det var svært for høringsparterne, at se nødven- digheden af en så betydelig forøgelse af det maksimale stiftsbidrag. Kun få høringsparter har indvendinger mod at diæter og befordringsgodtgø- relse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag. Kirkeministeriets overvejelser: Forslaget om at øge det maksimale stiftsbidrag vurderes at skulle udgå i lyset af den relativt udbredte skepsis. Det maksimale stiftsbidrag forbliver således på 1 % af den lokale ligning. Høringen giver ikke anledning til at ændre i forslaget om, at stiftsråd kan afholde udgifter til trans- portgodtgørelser og diæter. Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring Forslag 6: Menighedsråd og provstiudvalg skal opstille målsætninger for deres arbejde ifm. budgetlægning Forslaget gør det obligatorisk at angive målsætninger for arbejdet i menigheds- råd og provstiudvalg ifm. udarbejdelsen af budgettet. De fleste gør det allerede, men ved at gøre det til et krav kommer de sidste med. Derudover giver det sog- nets øvrige medlemmer indsigt i, hvad menighedsrådet arbejder for. 145 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at målsætninger styrker kvaliteten i arbejdet, skaber gennemsigtighed i kir- kens økonomi og er et godt redskab til strategisk udvikling. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at anvendt rigtigt er målsætninger en mulighed for at tale om økonomisk prioritering uden at bruge tal. Det kan øge muligheden for at engagere menighedsrådene i den økonomiske prioritering. 13 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at angivelse af målsætninger bør forblive valgfrit. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer. Forslag 7: Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger Notat Side 6 Akt nr. 261327 Forslaget gør det muligt at afsætte en del af den lokale ligning til en reserve, som efter ansøgning fra menighedsrådene kan anvendes til alle kirkelige aktivi- teter i løbet af året. Det vil give større fleksibilitet ift. den eksisterende proces, hvor alle midler skal udmøntes i budgetlægningen inden året begynder, på nær en reserve på maksimalt 5 % af ligningsbeløbet, som alene kan anvendes til uforudsete og uopsættelige udgifter. Beslutning om oprettelse af reserven kan iflg. høringsudkastet kun træffes af budgetsamrådet (dvs. menighedsrådene i provstiet) på det første møde efter nyvalg. Provstiudvalget beslutter herefter, hvor stor reserven skal være og udmønter eventuelle tillægsbevillinger efter ansøgning fra menighedsrådene. Hvis menighedsrådene vil bestemme reservens størrelse og fordeling, kan de vælge at organisere sig som et besluttende budgetsamråd i henhold til de alle- rede gældende regler. Ifølge høringsudkastet erstatter muligheden for at beslutte en reserve den eksi- sterende mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageholde 5 % af den lokale ligning til uforudsete udgifter. 144 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at muligheden for tillægsbevillinger vil være en smidiggørelse og stor let- telse i menighedsrådenes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår. Det er en fleksibilitet, som mange har efterspurgt. 24 høringsparter støtter ikke forslaget. Nogle bemærkninger imod forslaget lægger vægt på, at man ikke ønsker at afskaffe provstiudvalgets adgang til un- der alle omstændigheder at kunne afsætte en reserve på 5 %. Andre bemærk- ninger imod forslaget finder, at det bør være menighedsrådene, som beslutter reservens størrelse. Endelig bemærker flere høringssvar, at det er for ufleksi- belt, hvis beslutningen kun kan træffes hvert 4. år, når der er et nyvalgt budget- samråd. Særligt fordi nyvalgte medlemmer kan have svært ved at gennemskue konsekvensen af en sådan beslutning på deres første møde. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver anledning til at ændre lovforsla- get, således at provstiudvalgets mulighed for under alle omstændigheder at af- sætte op til 5 % af ligningsbeløbet til en reserve fastholdes, mens budgetsamrå- det i stedet gives kompetence til hvert år at beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbelø- bet. For at sikre ensartede retningslinjer for administration af en afsat reserve, uanset størrelsen, udvides reservens anvendelsesområde i alle tilfælde til at omfatte alle kirkelige aktiviteter i ligningsområdet. Såfremt det ikke ønskes, at provstiudvalget skal have mulighed for at afsætte en reserve til dette formål, kan menighedsrådene fortsat vælge at have besluttende budgetsamråd. Forslag 8: Mulighed for vedtagelse af visse lokale tilpasninger, herunder gennemsigtighed vedr. projektbevillinger, til den lokale budgetproces Med forslaget bliver det muligt for provstiudvalget at udmelde projektbevillin- ger til menighedsråd og provstiudvalg. Projektbevillinger skal anvendes til nærmere bestemte driftsformål. I dag håndteres dette behov vha. lokale regler Notat Side 7 Akt nr. 261327 som leder til forvirring, eller ved at driftsbevillinger (fejlagtigt) gives som an- læg. Forslaget giver endvidere mulighed for, at provstiudvalget kan vælge at fast- sætte en alternativ budgetproces, så menighedsrådene eksempelvis kan slippe for at forholde sig til foreløbige rammer, inden den reelle budgetlægning be- gynder. En centralt fastsat budgetproces vil dog fortsat gælde for de provstiud- valg, der ikke aktivt vælger noget andet. 145 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at en kortere budgetproces giver mere aktuelle og realistiske budgetter, li- gesom arbejdsbyrden lettes væsentligt. Provsteforeningen bemærker, at pro- jektbevillinger til et bestemt midlertidigt driftsformål vil fremme transparens og overblik. Landsforeningen af Menighedsråd anfører, at muligheden for en kortere og mere fleksibel budgetproces kan medføre en positiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg. 20 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at endnu en bevillingstype (projektbevilling) ikke øger klarheden og indebærer en risiko for, at provstiet fastlåser driftsmidler, som menighedsrå- dene frit burde kunne disponere over. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer. Forslag 9: Mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægs- og projektmid- ler og mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler Forslaget gør det muligt for provstiudvalget at tilbageføre mindreforbrug fra afsluttede anlægs- og projektbevillinger hos menighedsrådene til provstiets re- serve. Herfra kan de disponeres til nye projekter. Forslaget giver endvidere mulighed for, at man efter lokal beslutning i budgetsamrådet kan samle an- lægsopsparinger centralt i provstiudvalgskassen. Forslaget er udarbejdet med den hensigt at lette arbejdet med administration af opsparingerne. 142 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at erfaringer fra forsøgsordning viser, at central opsparing fungerer godt. Foreningen af provstisekretærer støtter forslaget om mulighed for tilbageførsel med den begrundelse, at der ligger mange uforbrugte midler, nogle gange i mange år, som med dette forslag kan anvendes andre steder, hvor der er behov. Samlet set vil det give en bedre økonomistyring og være til gavn for sognene. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er god økonomistyring, at ikke anvendte midler tilbageføres. Muligheden for central opsparing af anlægs- midler giver mulighed for en mere effektiv likviditetsstyring. 18 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at muligheden for at provstiudvalget kan tilbagekalde ubrugte anlægs- og projektbevillinger til provstiets reserver ikke vil fremme menighedsrådenes incitament til at foretage besparelser. Samt at de nuværende regler fint under- støtter den vigtige samtale om provstiets samlede budget. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer. Notat Side 8 Akt nr. 261327 Forslag 10: Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber Forslaget fjerner kravet om, at provstiudvalget skal godkende menighedsråde- nes kvartalsrapporter og regnskaber. Der vil således fortsat skulle føres tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg, herunder med regnskabet. Det fremgår af lovbemærkningerne i høringsudkastet, at Kirkeministeriet forventer at udstede et opdateret cirkulære om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v., således at offentliggørelsen af menighedsrådenes og provsti- udvalgenes regnskaber fremadrettet sker umiddelbart efter 1. april, hvor regn- skabet skal være godkendt af menighedsrådet. I dag skal offentliggørelse senest ske den 1. februar to år efter regnskabsåret. 151 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at det markant styrker aktualiteten af det offentliggjorte regnskab, at det bliver tilgængeligt året efter og ikke to år efter det regnskabsår det vedrører. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget kan medføre en posi- tiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg. 16 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger vægt på, at det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre menighedsrådenes regn- skaber allerede den 1. april. Provstiudvalg bør have mulighed for at bede om rettelser for at sikre et retvisende regnskab. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer. I forhold til fristen for offentliggørelse af regnskaberne er det Kirkeministeriets forventning, at et opdateret cirkulære om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v., sendes i høring, inden det træder i kraft. Her vil der skulle tages stilling til endeligt tidspunkt for offentliggørelse. Forslag 11: Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v. Forslaget giver kirkeministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke materialer og oplysninger provstiudvalg og budgetudvalg skal offentliggøre. Den foreslåede bemyndigelse tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra provstiudvalgenes og budgetudvalge- nes møder skal offentliggøres med henblik på at sikre mere åbenhed og gen- nemsigtighed om beslutninger, der vedrører folkekirkens lokale kasser. 148 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt på, at kravet til offentlighed og transparens for provstiudvalgene, herunder budgetudvalgsmøder, bør være på niveau med menighedsrådene. 7 høringsparter støtter ikke forslaget. Der var ikke i høringssvarene angivet særlige årsager til ikke at støtte forslaget. Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer.