ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.1.2023
SWD(2023) 12 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske
befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013
{COM(2023) 31 final} - {SEC(2023) 38 final} - {SWD(2023) 11 final} -
{SWD(2023) 13 final} - {SWD(2023) 14 final} - {SWD(2023) 15 final}
Offentligt
KOM (2023) 0031 - SWD-dokument
Europaudvalget 2023
1
Indledning og baggrund
Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) sikrer, at der udarbejdes
sammenlignelige europæiske statistikker af høj kvalitet i overensstemmelse med de statistiske
principper i forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker. De vigtigste
anvendelser af de europæiske statistikker er at tjene til at udforme, gennemføre og overvåge
EU's politikker, og deres vigtigste brugere er EU-institutionerne. Det europæiske statistiske
system er et netværk af partnerskaber mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer.
Eurostats rolle er at gå forrest i harmoniseringen af statistikker i tæt samarbejde med de
nationale statistikmyndigheder, som indsamler data og udarbejder statistikker til nationale og
europæiske formål.
I henhold til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union er enhver statsborger i en
medlemsstat ud over sit nationale statsborgerskab også unionsborger. For at udforme og
gennemføre politikker og aktiviteter, som er til gavn for EU's befolkning og borgere inden for
EU's kompetenceområder som fastsat i artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, har EU-institutionerne brug for fuldstændige, rettidige, pålidelige, detaljerede,
harmoniserede og sammenlignelige europæiske befolkningsstatistikker. Disse statistikker
udgør også rygraden i alle socialstatistikker og er uundværlige for de mere detaljerede årlige
befolkningsskøn, stikprøveundersøgelser, regionale analyser og for udarbejdelse af
befolkningsfremskrivninger.
I forbindelse med dette initiativ1
omfatter de europæiske befolkningsstatistikker: i) officielle
europæiske statistikker over befolkning, demografiske begivenheder og migration2
ii)
statistikker fra folke- og boligtællinger og iii) diverse indikatorer baseret på disse statistikker.
Disse statistikker er i øjeblikket reguleret af tre retsgrundlag, som er udviklet uafhængigt af
hinanden:
- forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international
beskyttelse
- forordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger samt
- forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker.
I denne konsekvensanalyse præsenteres og undersøges syv forskellige politiske
løsningsmodeller med henblik på et forslag fra Kommissionen til en ny samlet moderniseret
retlig ramme for at tilgodese brugernes skiftende behov for befolkningsstatistikker. Da dette
også indebærer potentielle muligheder for forvaltningsmæssig forenkling og procesintegrering
sammenlignet med status quo under de tre ikke-tilpassede retsgrundlag, indgår dette initiativ i
Kommissionens arbejdsprogram for 2022 som et Refit-initiativ3
. Konsekvensanalysen blev
foretaget sideløbende med en evaluering af den nuværende retlige ramme som nævnt ovenfor.
Der blev afholdt én høring af interessenter i forbindelse med konsekvensanalysen og
evalueringen.
1
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12958-Data-collection-European-
statistics-on-population-ESOP-_da.
2
Dog undtagen statistikker over asyl og styret migration.
3
Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering: KOM(2012) 746.
2
Problemafgrænsning
Evalueringen konkluderede, at de tre forordninger har ført til betydelige forbedringer inden
for de europæiske befolkningsstatistikker. Der er imidlertid adskillige mangler og svagheder i
de statistikker, der udarbejdes inden for den nuværende ramme.
Det første problem med den eksisterende retlige ramme er, at de deraf følgende statistikker
ikke er tilstrækkeligt fuldstændige, sammenhængende og sammenlignelige, hvilket kan føre
til suboptimal beslutningstagning. Dette vedrører centrale statistiske definitioner (navnlig
befolkningsgrundlaget for statistikkerne), som er tvetydige, hvilket medfører ringe
sammenhæng og sammenlignelighed.
For det andet er tilgængeligheden af befolkningsdata utilstrækkelig med hensyn til hyppighed
og frister, idet indberetningen af data om forskellige vigtige variabler og opdelinger endnu er
frivillig. Dette er ineffektivt på EU-plan på længere sigt, da det ikke skaber EU-merværdi med
hensyn til fuldstændighed, sammenlignelighed og rettidighed på trods af de omkostninger,
som de fleste medlemsstater afholder i forbindelse med udarbejdelsen af disse statistikker.
For det tredje formår befolkningsstatistikkerne ikke at medregne karakteristika og detaljer om
politisk og samfundsrelevante emner eller grupper. Den nuværende retlige ramme afspejler de
politiske prioriteter, der var gældende, da forordningerne blev vedtaget, men mangler
tilstrækkelig fleksibilitet til, at statistikkerne kan tilpasses, så de kan tilgodese nye prioriteter
såsom EU's grønne pagt, stadigt mere dynamiske befolkningsbevægelser, herunder mobilitet
på EU-plan og regionalt plan, og politikker for ligestilling og ikkeforskelsbehandling.
Endelig gennemgår befolkningsstatistikkerne også en tid med store forandringer, hvor mange
medlemsstater overgår til større brug af administrative data og andre nye kilder. Dette kan
potentielt skabe mulighed for at udarbejde statistikker hyppigere, mere rettidigt og til en
lavere pris. Det er imidlertid ikke muligt inden for den nuværende retlige ramme at drage
fordel af en sådan udvikling.
Evalueringen har vist, at hvis der ikke træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger, vil disse
problemer i fremtiden vedblive eller endog forværres.
Mål
Det generelle mål med dette EU-tiltag er bedre at tilgodese brugernes behov og modernisere
og forbedre de europæiske befolkningsstatistikkers relevans, harmonisering og sammenhæng.
Dette mål kan opdeles i fire specifikke mål for at afhjælpe de ovennævnte svagheder, nemlig
at:
 sikre fuldstændige, sammenhængende og sammenlignelige europæiske
befolkningsstatistikker
 sikre rettidige og hyppige statistikker for at tilgodese brugernes behov
 tilvejebringe statistikker, som er tilstrækkeligt omfattende med hensyn til relevante
variabler og tilstrækkeligt detaljerede med hensyn til karakteristika og opdelinger
 fremme retlige rammer og dataindsamlingsrammer, der er tilstrækkeligt fleksible til at
tilpasse datasæt til nye politiske behov og muligheder, der opstår fra nye kilder.
3
Politiske løsningsmodeller og deres virkninger
Der er udformet politiske løsningsmodeller ved at samle detaljerede politiske foranstaltninger
til at nå de specifikke mål ud fra fire karakteristika i en mulig intervention:
 harmonisering af statistikker med hovedfokus på at definere befolkningsgrundlaget,
 integrering af de statistiske processer,
 statistikproduktion samt
 fleksibilitet i rammen.
Tabel 1 viser de deraf følgende løsningsmodeller, der øger ambitionsniveauet med hensyn til
de fire nævnte karakteristika.
Løsningsmodel A er referencescenariet med særskilte statistiske processer, særskilt
lovgivning, begrænset harmonisering af befolkningsdefinitionen og ingen ny
statistikproduktion.
De vigtigste elementer i løsningsmodel B.1 og B.2 er en opgradering med stigende
ambitionsniveau af statistikproduktionen og rammernes fleksibilitet, men begrænset
harmonisering af befolkningsgrundlaget.
Løsningsmodel C.1 og C.2 er identiske med hhv. løsningsmodel B.1 og B.2, med den ene
forskel, at de indeholder et mere ambitiøst forsøg på at harmonisere befolkningsgrundlaget.
Løsningsmodel B.2 og C.2 giver mulighed for en mere omfattende opgradering af
statistikproduktionen og fleksibilitet i rammen i forhold til løsningsmodel B.1 og C.1.
Tabel 1 — Komparativ ambition for de syv politiske løsningsmodeller med hensyn til de fire vigtigste karakteristika ved
den mulige intervention (skala: ingen ambition "0", ellers "+", "+ +" eller "+ + +").
Politisk løsningsmodel Harmonisering
af statistikker
Integrering
af
processerne
Statistikpr
oduktion
Fleksibilitet
i rammen
A (referencescenarie) — Begrænset
harmonisering, nuværende statistiske
processer og statistikproduktion
0 0 0 0
B.1 — Begrænset harmonisering, forbedrede
statistiske processer, begrænset opgradering af
statistikproduktionen og fleksibiliteten
0 + + +
B.2 — Begrænset harmonisering, forbedrede
statistiske processer, mere omfattende
opgradering af statistikproduktionen og
fleksibiliteten
0 + ++ ++
C.1 — Forbedret harmonisering, forbedrede
statistiske processer, begrænset opgradering af
statistikproduktionen og fleksibiliteten
++ + + +
C.2 — Forbedret harmonisering, forbedrede
statistiske processer, mere omfattende
opgradering af statistikproduktionen og
fleksibiliteten
++ + ++ ++
D.1 — Fuldstændig harmonisering, forbedrede
statistiske processer, omfattende opgradering
af statistikproduktionen og effektiv
fleksibilitet
+++ + +++ +++
D.2 — Fuldstændig harmonisering,
videreudviklede og integrerede statistiske
processer, omfattende opgradering af
statistikproduktionen og effektiv fleksibilitet
+++ +++ +++ +++
4
Endelig vil løsningsmodel D.1 og D.2 indebære fuld harmonisering og en omfattende
opgradering af statistikproduktionen samt tilstrækkelig fleksibilitet til, at den fremtidige
udvikling af statistikker kan tilgodese nye behov. Løsningsmodel D.2 indebærer endvidere, at
der oprettes et statistisk folkeregister i samtlige medlemsstater.
Omkostningerne ved alle løsningsmodellerne er blevet kvantificeret så vidt muligt ud fra
følgende kriterier: i) graden af harmonisering af befolkningsgrundlaget, ii) opgradering af
statistikproduktionen og iii) integrering af de statistiske processer i nationale statistiske
folkeregistre. Endelig blev fordelene specificeret, men de fleste af dem kunne ikke
kvantificeres på grund af deres ofte indirekte eller spredte karakter og blev derfor vurderet
kvalitativt.
Sammenligning mellem den foretrukne løsningsmodel og de øvrige løsningsmodeller
Med mangel på kvantificerede fordele er det ikke muligt at foretage en direkte rangordning af
løsningsmodellerne. Effektivitetsvurderingen viste imidlertid kvalitativt, at ingen af
løsningsmodellerne er åbenlyst mere omkostningseffektiv end de andre. Løsningsmodellerne
giver snarere stigende fordele (direkte for statistikbrugere og indirekte for samfundet som
helhed) med stigende omkostninger (hovedsagelig for statistikproducenter, dvs. de nationale
statistiske produktionssystemer). Den skarpe holdningsmæssige opdeling mellem
statistikproducenter og brugere af statistik afspejler dette mønster, idet producenterne
Tabel 2 — Oversigt over de vigtigste resultater af vurderingen af den foretrukne løsningsmodel D.2 og den alternative
løsningsmodel C.2
Valgfrit: D.2 C.2
Samlet vurdering
Proportionalitetsprincippet Usikker Bestået
Virkningsfuldhed 3,71 2,21
Sammenhæng med EU-målene 4 3
Effektivitet Kan ikke umiddelbart
sammenlignes
Interessenternes synspunkter (hhv. statistikproducenter og brugere) Vidt
forskellige
Mere
sammenfaldende
Anslåede meromkostninger i forhold til referencescenariet (i mio. EUR i 2021)
Nationale statistiske
kontorer
punktvis 50,42 24,41
tilbagevendende hvert tiende år 128,92 52,97
Eurostat punktvis 0. 83 0,48
tilbagevendende hvert tiende år 1,83 0,89
Refit-fordele: Mindsket administrativ byrde gennem...
Fagprofessionelle
brugere
evne til at finde alle nødvendige statistikker på
Eurostats websted
+++ ++
Nationale statistiske
kontorer
forenklede procedurer for indberetning af
statistikker
+++ +
integreret statistikproduktionsproces +++ 0
forbedret brug af administrative og/eller andre
datakilder
+++ ++
lovgivningsmæssige ændringer med henblik på
tilpasning til nye politiske behov
+++ +++
Leverandører af
administrative data
strømlinet udveksling af data med nationale
statistiske kontorer
++ ++
Eurostat lovgivningsmæssige ændringer med henblik på
tilpasning til nye politiske behov
+++ ++
5
fokuserede på omkostninger, mens brugerne prioriterede fordelene. Vurderingen har
imidlertid klart vist, at ambitiøse tiltag for at tilgodese databehovene i forbindelse med EU's
politiske prioriteter indebærer en omkostning i form af de yderligere ressourcer, som
statistikproducenterne behøver, og som er betydelige i forhold til de nuværende
referenceomkostninger (op til ca. 10 % for løsningsmodel D.2). Nærmere betegnet er det kun
de mest ambitiøse løsningsmodeller (D.1 og D.2), der indeholder vidtrækkende
foranstaltninger til at tilgodese behovene på centrale EU-politikområder såsom integrering af
byer og landdistrikter, den europæiske grønne pagt og grundlæggende rettigheder og
ikkeforskelsbehandling. Desuden omfatter løsningsmodel D.2 kun statistiske folkeregistre
som et stærkt middel til at øge produktionseffektiviteten og dermed gøre det lettere at nå de
ambitiøse mål for statistikproduktionen.
Alt taget i betragtning er den foretrukne løsningsmodel derfor D.2. Da den er mest ambitiøs
med hensyn til statistikproduktion og rammernes fleksibilitet, opnår den det bedste resultat
takket være en tilsvarende ambitiøs forenkling og integrering af systemerne til
statistikproduktion og bæredygtige effektiviseringsfordele på længere sigt. Der er dog fortsat
uafklarede forhold med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og hertil
kommer de betydelige tilpasningsomkostninger, der er forbundet med at oprette interoperable
statistiske folkeregistre i samtlige medlemsstater. Derfor ville en alternativ (konservativ)
tilgang med C.2 som foretrukken løsningsmodel også være rimelig, såfremt der i
løsningsmodel D.2 lægges større vægt på proportionalitets- og effektivitetsproblemer. Dette
ville også være mere acceptabelt for statistikproducenterne, da det er disse interessenter, der
primært vil skulle stå for gennemførelsen.
De foretrukne løsningsmodeller (D.2 eller C.2) vil sandsynligvis skabe et vist manøvrerum for
mulige omkostningsbesparelser af relevans for Refit-systemet som følge af forenkling,
strømlining og integrering af de statistiske processer (jf. Tabel 2). Der forventes betydelige
forenklinger med hensyn til udveksling af data mellem kildedataejere og nationale statistiske
kontorer, lovgivningsmæssige tilpasninger til udviklingen i de nationale statistiske kontorers
og Eurostats databehov og dataindberetningsprocedurer fra de nationale statistiske kontorer til
Eurostat. Brugerne vil drage fordel af forenklet og centraliseret adgang til statistikker på
Eurostats websted. Endelig forventes oprettelsen af nationale statistiske folkeregistre i
samtlige medlemsstater at føre til betydelige effektiviseringsfordele på længere sigt.
Konsekvensanalysen anslog stort set de potentielle tilbagevendende omkostningsbesparelser
på EU-plan til op til en halv milliard euro pr. folketællingsrunde.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der vil være en ny byrde for folk, er den eneste
potentielle kilde til sådanne virkninger under den foretrukne løsningsmodel (D.2) den
politiske foranstaltning, der indfører nye metoder til indsamling af ligestillingsdata. Da i det
mindste nogle af disse variabler bør indsamles ved egenerklæring, vil der generelt være behov
for en eller anden form for trinvis direkte interaktion med mennesker. Ved anvendelse af "én
ind, én ud"-princippet viser analysen kun en ubetydelig gradvis respondentbyrde, som derfor
ikke vil skabe nogen væsentlig ny nettobyrde.
Med hensyn til nye omkostninger for virksomheder er den eneste potentielle kilde til sådanne
virkninger under de foretrukne løsningsmodeller (D.2 og C.2) den politiske foranstaltning, der
muliggør udveksling af data mellem virksomheder og myndigheder i forbindelse med
europæiske befolkningsstatistikker. Analysen viste, at en sådan udveksling af data generelt,
herunder for officielle statistikker, ikke skaber nogen ny nettobyrde for virksomheder, som
ville være relevante i henhold til "én ind, én ud"-princippet.
6
Overvågning og evaluering
Resultaterne af en ny ramme for europæiske befolkningsstatistikker vil blive overvåget og
evalueret ved hjælp af de operationelle mål, der er fastsat under hvert af de nævnte specifikke
mål. Med henblik herpå er der opstillet 24 centrale resultatindikatorer, herunder de nuværende
benchmarks og foreløbige mål under referencescenariet, hovedsageligt ved at genbruge eller
tilpasse de indikatorer, der er anvendt i evalueringen. En første evaluering som afslutning på
gennemførelsesfasen er planlagt inden for tre til fem år efter ikrafttrædelsen af den nye retlige
ramme, men med mindst tre hele år med statistikker til rådighed. Efter overgangen til
anvendelsesfasen vil lovgivningens funktion og virkning blive evalueret regelmæssigt hvert
tredje til femte år.