Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.1.2023
COM(2023) 31 final
2023/0008 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæiske befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF)
nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2023) 38 final} - {SWD(2023) 11 final} - {SWD(2023) 12 final} -
{SWD(2023) 13 final} - {SWD(2023) 14 final} - {SWD(2023) 15 final}
Offentligt
KOM (2023) 0031 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Der er behov for rettidige, pålidelige, detaljerede og sammenlignelige europæiske statistikker
til at udvikle og gennemføre politikker og aktiviteter, som er til gavn for EU på de områder,
hvor EU har kompetence, jf. artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Kommissionen overvåger og rapporterer om den demografiske
situation i EU i overensstemmelse med artikel 159 i TEUF. EU-institutionerne har brug for
nøjagtige og sammenlignelige befolkningstal til administrative og proceduremæssige formål,
f.eks. afstemninger i Rådet, som afgøres ved kvalificeret flertal. Disse statistikker giver også
vigtigt input til offentlig forskning ved at skabe indsigt og holde samfundet orienteret om
udviklingen. Der er desuden behov for estimerede befolkningstal til at beregne statistiske
indikatorer pr. indbygger. Befolkningsstatistik giver input til befolkningsfremskrivninger med
henblik på EU's langsigtede økonomiske og budgetmæssige fremskrivninger og EU's
økonomiske, sociale og samhørighedsmæssige politikker mere generelt. Befolkningsstatistik
er noget, som almenheden let kan forholde sig til, fordi det belyser konkrete forhold og
hændelser, som vedkommer den enkelte borger.
I forbindelse med dette initiativ forstås ved "europæiske befolkningsstatistikker" officielle
statistikker på EU-plan over befolkning, demografiske hændelser og migration samt de
forskellige indikatorer, der er baseret på sådanne statistikker. Eurostat har offentliggjort
statistikker på disse områder siden 1960, hvor man indførte den første kortlægning af den
erhvervsaktive befolknings størrelse og struktur i de daværende medlemsstater. Siden da er
befolkningsstatistikkerne hovedsagelig blevet udarbejdet ved at tage resultater fra
befolkningsopgørelser i forbindelse med folketællinger og interpolere mellemliggende
perioder med oplysninger fra folke- og personregistre vedrørende befolkningsforandringer
(dvs. fødsler, dødsfald og migration). Den igangværende overgang fra traditionelle
folketællinger, som udføres i marken, til delvist eller helt registerbaserede folketællinger
minimerer byrden for den brede offentlighed, idet udarbejdelsen af disse statistikker
overvejende baseres på administrative datakilder.
Frem til 2007 indberettede medlemsstaterne alle befolkningsdata frivilligt. Dette førte til
manglende ensartethed, fuldstændighed eller rettidighed, hvilket også fremgår af den seneste
evaluering af situationen1
. Artikel 338 i TEUF pålægger lovgiveren til at vedtage
foranstaltninger til udarbejdelse af officielle statistikker, hvor det er nødvendigt for EU's
politikker. Befolkningsstatistikker baseres nu på en retlig ramme, der blev vedtaget mellem
2007 og 2013. For det første blev der ved forordning (EF) nr. 862/20072
fastsat krav til
migrationsstatistik i overensstemmelse med handlingsplanen for indsamling og analyse af EF-
statistikker på migrationsområdet3
. Forordningens artikel 3 omfatter statistikker over
indvandring til og udvandring fra medlemsstaternes område, herunder befolkningsbevægelser
fra en medlemsstats område til en andens, og befolkningsbevægelser mellem en medlemsstats
og et tredjelands område, statistikker over statsborgerskab og fødeland for personer med
sædvanlig bopæl på medlemsstaternes område samt statistikker over erhvervelse af
1
SWD(2023) 13.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over
migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om
udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).
3
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på fremlæggelse af en
handlingsplan for indsamling og analyse af EF-statistikker på indvandringsområdet (KOM/2003/0179
endelig udg.).
DA 2 DA
statsborgerskab4
. For det andet blev der ved forordning (EF) nr. 763/20085
fastsat fælles
regler for indsendelse hvert tiende år af omfattende data fra folke- og boligtællinger i EU.
Herved sikres det, at der kompileres detaljerede data om forudbestemte demografiske, sociale
og økonomiske karakteristika for personer, familier og husstande samt om nationale,
regionale og lokale boligmæssige karakteristika. Endelig blev der ved forordning (EU)
nr. 1260/20136
fastsat fælles regler for europæiske demografiske data, herunder datakrav for
befolkningsopgørelser og vitale hændelser såsom fødsler og dødsfald. Forordning (EU)
nr. 1260/2013 forpligter også medlemsstaterne til at forsyne Kommissionen (Eurostat) med
harmoniserede data om den samlede befolkning på nationalt plan, som skal anvendes til at
fastsætte stemmevægtningen ved afstemninger i Rådet, som afgøres ved kvalificeret flertal.
Den evaluering, som Kommissionen har foretaget, har vist, at den nuværende retlige ramme
for de tre ovennævnte retsakter generelt har forbedret de europæiske befolkningsstatistikker
betydeligt. EU-merværdien er blevet højnet betydeligt, og alle EU's politiske og institutionelle
behov for befolkningsstatistik er blevet tilgodeset. Evalueringen har imidlertid også afsløret,
at relevans, sammenhæng, ensartethed og sammenlignelighed mellem medlemsstaternes
befolkningsdata og -statistik er mindsket og fortsat mindsker, hvilket har negative
konsekvenser for den beslutningstagning, der baseres på dem. Der er derfor behov for et nyt
retsgrundlag for at skabe en langsigtet ramme for den udvikling, der er nødvendig for en
yderligere harmonisering af de europæiske befolkningsstatistikker. Rammen bør ligeledes
give tilstrækkelig fleksibilitet til bedre at kunne tilpasses skiftende politiske behov og udnytte
de muligheder, der opstår som følge af nye datakilder. Der kan også opstå muligheder for
forvaltningsmæssig forenkling og procesintegrering i stedet for den nuværende fragmenterede
situation på dette område. Dette initiativ indgår derfor i Kommissionens arbejdsprogram for
2022 som et initiativ til målrettet regulering (Refit).
Som det fremgår af evalueringen, er statistiske data om EU's befolkning – herunder
demografiske hændelser og migrationshændelser og oplysninger om familier, husstande og
boligforhold – afgørende for evidensbaseret politikudformning. Statistikker af høj kvalitet for
samtlige medlemsstater er afgørende for mange af EU's politikområder og initiativer. Ud over
de langsigtede anvendelsesområder, der er nævnt ovenfor, er der desuden for fire ud af seks af
Kommissionens prioriteter for 2019-20247
konstateret et klart behov for specifikke
statistikker over EU's befolkning som datagrundlag for deres politikker. Disse fire prioriteter
er: Den europæiske grønne pagt,
Fremme af vores europæiske levevis, Nyt skub i europæisk demokrati og En økonomi, der
tjener alle. Også i de endelige forslag fra konferencen om Europas fremtid8
blev der
konstateret et behov for en styrket EU-indsats for at indsamle sådanne data.
4
Artikel 3 omfatter således statistikker i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007, som vedrører
demografiske begreber for den fastboende befolkning, herunder egne statsborgere, og forandringer
heraf som følge af migrationsstrømme. Disse statistikker udgør – sammen med statistikker i henhold til
forordning (EU) nr. 1260/2013 – et vigtigt element i befolkningssammensætningen. I modsætning hertil
omfatter artikel 4-7 i forordning (EF) nr. 862/2007 statistikker over retlige hændelser i forbindelse med
asyl til og lovlig og irregulær indvandring af tredjelandsstatsborgere.
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger
(EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14).
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske
demografiske statistikker (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39).
7
https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024_da.
8
Europas fremtid: Konferencens plenarforsamling vedtager den endelige pakke med forslag
(pressemeddelelse IP/22/2763), se forslag 15 om den demografiske omstilling, herunder navnlig punkt
10.
DA 3 DA
I evalueringen, som blev bekræftet under høringen af interessenter, blev der desuden
konstateret adskillige alvorlige mangler i den nuværende statistiske ramme, navnlig
utilstrækkelig geografisk og statistisk detaljeringsgrad og manglende rettidighed og
hyppighed i statistikproduktionen. Evalueringens konklusioner blev bekræftet under høringen
af interessenter, som inddrog institutionelle brugere og andre fagprofessionelle brugere på
EU-plan og på andre niveauer. I konsekvensanalysen blev de politiske løsningsmodeller for
dette initiativ vurderet ud fra deres evne til at udbedre disse mangler. Dette lovgivningsforslag
bygger på de detaljerede konklusioner i evalueringen og konsekvensanalysen for at udbedre
disse mangler effektivt og forholdsmæssigt.
For at tilgodese nye statistiske behov begyndte Kommissionen (Eurostat) i 2014 at
modernisere socialstatistikkerne med støtte fra medlemsstaternes nationale statistiske
kontorer. Dette førte til, at der ved forordning (EU) 2019/17009
blev oprettet en fælles retlig
ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på
individniveau, som indsamles gennem stikprøver af personer og husstande. Denne ramme er
afgørende for at skabe et solidt grundlag på europæisk plan for indsamling af data fra
stikprøver. Dette initiativ om europæiske befolkningsstatistikker er det andet centrale element
i denne moderniseringsproces. Tidlig opbakning til initiativet på højt plant inden for det
europæiske statistiske system (ESS) kom til udtryk i Budapestmemorandummet fra 201710
,
som støttede tiltag til fleksibel tilpasning til skiftende behov, yderligere harmonisering af
begreber og definitioner og udvidelse af den årlige dataindsamling, bl.a. med hensyn til
migrationsdata og geografisk detaljeringsgrad.
På grundlag af konklusionerne i evalueringen og konsekvensanalysen indeholder dette
lovgivningsforslag ambitiøse elementer, som skal styrke forbindelserne og den overordnede
ensartethed mellem alle EU's socialstatistikker baseret på personer og husstande. Forslaget
indeholder bestemmelser, som sigter på at udvikle en harmoniseret definition af "befolkning"
baseret på velfunderede statistiske begreber for al statistikproduktion og lette adgangen til
tilgængelige datakilder, der vil forbedre produktionsprocesserne og socialstatistikkernes
overordnede kvalitet. Forslaget indeholder også bestemmelser om i højere grad at tilpasse
befolkningsstatistikker og statistikker over internationale migration til statistikker over
administrative og retlige hændelser i forbindelse med asyl, lovlig og irregulær migration i
henhold til artikel 4, 5, 6 og 7 i forordning (EF) nr. 862/2007.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 338, stk. 1, i TEUF, som også udgør retsgrundlaget for
europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i henhold til den almindelige
lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt
for, at EU kan udøve sin virksomhed. I henhold til artikel 338 skal udarbejdelsen af
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en
fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på
individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L
261I af 14.10.2019, s. 1).
10
https://ec.europa.eu/eurostat/documents/13019146/13237859/FINAL+Budapest+memorandum
.pdf/96a6db89-1395-44a5-8a46-85e8c49d576c.
DA 4 DA
statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig
uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed og må ikke
medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet, myndigheder og offentligheden.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
ESS leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udformet til at tilgodese
behovene hos et stort antal brugere i demokratiske samfund.
Et af de vigtigste kvalitetskriterier, som de europæiske statistiske data skal opfylde, er at være
ensartede og sammenlignelige. Det er særdeles vigtigt, at befolknings- og boligstatistikkerne
er sammenlignelige, i kraft af deres afgørende rolle med hensyn til at støtte evidensbaserede
økonomiske, sociale og samhørighedspolitikker. Medlemsstaterne kan ikke opnå den
fornødne ensartethed og sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme i form af
lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og
kvalitetskrav.
Målet med det foreslåede tiltag kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af medlemsstaterne
hver for sig. Tiltag bliver mere effektive på EU-plan, når de har form af en EU-retsakt, som
sikrer sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af
den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen kan imidlertid godt varetages af
medlemsstaterne.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grund:
Det vil sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de europæiske befolknings- og
boligstatistikker, der er indsamlet og kompileret under anvendelse af ens principper i samtlige
medlemsstater. Det vil ligeledes sikre, at de europæiske befolknings- og boligstatistikker
forbliver relevante og tilpasses, så de svarer til brugernes behov. Forordningen vil gøre
udarbejdelsen af statistikker mere omkostningseffektiv og samtidig respektere de særlige
karakteristika ved medlemsstaternes statistiske systemer.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag til forordning ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet.
• Valg af retsakt
Foreslået retsakt: en forordning.
I betragtning af forslagets formål og indhold er en forordning det mest hensigtsmæssige
instrument. Centrale EU-politikker såsom de økonomiske, sociale og samhørighedspolitiske
politikker afhænger i sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede europæiske
befolknings- og boligstatistikker af høj kvalitet. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som
finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og som således ikke behøver at blive
gennemført i national ret først.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Som led i dette initiativ har Kommissionen evalueret den nuværende retlige ramme for
europæiske befolkningsstatistikker. Denne ramme udgøres af forordning (EF) nr. 763/2008,
DA 5 DA
forordning (EU) nr. 1260/2013 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 862/2007 samt
gennemførelsesbestemmelserne hertil. På plussiden har evalueringen vist, at den nuværende
retlige ramme generelt har forbedret de europæiske befolkningsstatistikker betydeligt. EU-
merværdien er f.eks. blevet højnet betydeligt, og alle EU's politiske/institutionelle aktuelle
behov for befolkningsstatistikker, som var kendt før den foregående intervention (ca. 2005),
er blevet tilgodeset. Den nuværende retlige ramme har imidlertid følgende fire svagheder:
En af svaghederne i den nuværende retlige ramme er, at den ikke fuldt ud sikrer
tilstrækkeligt sammenhængende, sammenlignelige og fuldstændige statistikker.
Selv om rammen har fælles definitioner af centrale statistiske begreber, er der ofte fleksibilitet
med hensyn til, hvordan medlemsstaterne gennemfører dem. Navnlig opererer de med tre
tilladte og begrebsmæssigt forskellige definitioner af befolkningsgrundlaget (sædvanlig
bopæl, registreret bopæl og lovlig bopæl), undertiden med forskellige definitioner for
forskellige datasæt. Dette har mindsket sammenligneligheden og sammenhængen mellem
befolkningsstatistikker fra forskellige medlemsstater på bekostning af dataindsamlingernes
EU-merværdi.
Visse datamangler udbedres i øjeblikket ved hjælp af data, som medlemsstaterne frivilligt
indsender. Dette resulterer i ufuldstændige statistikker på EU-plan, som ikke nødvendigvis
stemmer overens med obligatoriske statistikker. Dermed er de frivillige statistikker mindre
omkostningseffektive med hensyn til deres EU-merværdi, og det er derfor nødvendigt og
magtpåliggende, at de i fremtiden gøres obligatoriske. Frivillig indsamling kan
indledningsvist være nyttig, når man udvikler nye statistikker, men der er behov for et klart
retsgrundlag for deres fulde gennemførelse som officielle europæiske statistikker.
En anden svaghed ved den nuværende retlige ramme er, at den ikke sikrer tilstrækkelig
tilgængelighed af befolkningsdata med hensyn til, hvor rettidigt og hvor hyppigt dataene
offentliggøres.
Den nugældende lovgivning dækker kun årlige demografiske statistikker og
migrationsstatistikker. I henhold til gældende lovgivning skal de fleste årlige datasæt blot
indberettes inden for 12 måneder efter referenceperiodens udløb, og de tiårige tællingsdatasæt
skal blot indberettes inden for 27 måneder efter tællingsårets udgang. Disse hyppigheder og
de tilhørende frister lever ikke op til brugernes forventninger og er også ude af trit med de
nationale statistiske offentliggørelser eller andre internationale statistiske indberetninger i de
fleste medlemsstater. I henhold til gældende lovgivning kan de lovbestemte frister og
hyppigheder ikke skærpes f.eks. for at dække andre flerårige europæiske befolknings- og
boligstatistikker eller hyppigere end årlige befolkningsstatistikker (dvs. at de indsamles mere
end én gang i løbet af et givet år), såsom de befolkningsstatistikker, der for nylig er udviklet
om overdødelighed som følge af covid-19.
Yderligere en svaghed er, at rammen ikke formår at medregne karakteristika og detaljer
vedrørende de emner eller befolkningsgrupper, der i det seneste årti er blevet politisk og
socialt relevante.
Det skyldes, at den nugældende lovgivning fokuserer på databehovene for politiske prioriteter
på det tidspunkt, hvor lovgivningen blev udarbejdet. Men prioriteterne har efterhånden ændret
sig, således at de tilgængelige befolkningsstatistikker ikke længere i tilstrækkelig grad dækker
politisk relevante karakteristika, emner eller befolkningsgrupper. Navnlig vedrører de
mangler, der blev konstateret i høringen af interessenter, karakteristika ved politisk relevante
emner og grupper. Eksempler herpå er boligdata til den europæiske grønne pagt, migranter og
mobilitet i EU, by- og landbefolkning samt sårbare minoritetsgrupper. Der er også mangler
med hensyn til statistikkernes utilstrækkelige geografiske detaljeringsgrad, herunder
DA 6 DA
funktionelle typologier og georefererede data til integrering af byer og landdistrikter og
grænseoverskridende analyser.
Endelig er rammen ikke fleksibel nok til at kunne tilpasses skiftende politiske behov eller
give medlemsstaterne eller EU mulighed for at benytte nye kilder.
Det skyldes, at den nugældende lovgivning mangler fleksibilitet til at kunne tilpasses nye
statistiske behov. Nye datakilder i medlemsstaterne og på EU-plan (navnlig administrative
data, herunder interoperabilitetssystemer og privatejede data) giver potentielle forbedringer
med hensyn til omkostninger og rettidighed, men den nugældende lovgivning støtter ikke
deres indførelse.
Endelig blev der under evalueringen konstateret redundans, der er relevant for Refit,
vedrørende overholdelse, håndhævelse og overvågning. Dette skyldes, at den nugældende
lovgivning er fordelt over tre retsakter, som ikke blev udarbejdet ved samme lejlighed. Den
aktuelle situation, hvor medlemsstaterne udarbejder mange frivillige, men ufuldstændige
datasæt (som er næsten, men ikke helt, fuldstændige på tværs af medlemsstaterne), fører til
betydeligt ringere effektivitet på EU-plan.
• Høringer af interessenter
I høringsstrategien11
blev de centrale interessentprofiler inddelt i tre hovedgrupper
(leverandører af kildedata — f.eks. indehavere af administrative data og andre relevante
datakilder; statistikproducenter — hovedsagelig de nationale statistiske kontorer — og
statistikbrugere) i forbindelse med høringsaktiviteterne. Høringen bestod i offentlige og
målrettede høringer, målrettede workshopper, høringer af ekspertgrupper, interviews med
centrale interessenter og dokumentationsundersøgelser.
Høringen af interessenter inddrog alle de tilsigtede interessentgrupper, undtagen
administrative dataleverandører og medieorganisationer. I betragtning af sagsområdets
tekniske art blev respondenternes medvirken samlet set anset for at være tilstrækkelig til at
understøtte evalueringen sideløbende med konsekvensanalysen af de europæiske
befolkningsstatistikker.
Under høringen blev der bakket op om Kommissionens initiativ, og det blev medgivet, at
forholdene er blevet væsentligt forbedret siden den forrige politiske indsats inden for
statistikker over demografi, international migration og befolkning samt boligtællinger. Der
blev imidlertid også konstateret statistiske mangler og fremkomsten af nye statistiske behov,
som den nuværende retlige ramme ikke kan tilgodese.
Samtlige interessenter bekræftede behovet for at planlægge statistiske forbedringer, selv om
de ikke altid var enige om ambitionsniveauet for sådanne forbedringer. Statistikproducenterne
var noget mere konservative end statistikbrugere om dette spørgsmål.
De statistiske emner, som alle interessentgrupper betragtede som prioriterede emner, var
bedre migrationsstatistikker, større geografisk detaljeringsgrad og mere rettidige og hyppigere
statistikker. Samtlige interessenter medgav, at en harmonisering af befolkningsgrundlaget er
særdeles vigtigt, mens nogle af statistikproducenterne var imod ændringer.
De vigtigste statistiske emner, som producenter og brugere havde divergerende holdninger til,
vedrørte ligestillingsdata samt spørgsmålet om at gøre dataindsamling, som p.t. er frivillig,
obligatorisk. I mindre omfang havde producenterne og brugerne forskellige holdninger til
statistikker over boligforhold, lovbestemt abort og børnedødelighed.
11
SWD(2023) 15; se den faktuelle sammenfattende rapport på Deltag i debatten.
DA 7 DA
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen har med jævne mellemrum anmodet sine relevante ekspertgrupper om at
indhente rådgivning og input om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til evaluering og
konsekvensanalyse. Udvalget for det Europæiske Statistiske System12
er ligeledes blevet holdt
ajour om udviklingen. De tre ekspertgrupper er (register over Kommissionens
ekspertgrupper13
):
– arbejdsgruppen om folke- og boligtællinger (E01544) og dens undergruppe,
taskforcen om fremtiden for folke- og boligtællinger,
– arbejdsgruppen om befolkningsstatistik (E03076),
– de europæiske socialstatistikdirektører (E01552).
Kommissionen foretog evalueringen sideløbende med konsekvensanalysen med støtte fra en
kontrahentundersøgelse, som var foretaget af ICF SA i Belgien. Med henblik på evalueringen
indeholdt støtteundersøgelsen en økonomisk analyse og en analyse ud fra nærhedsprincippet
samt casestudier om befolkningsdefinitioner. Med henblik på konsekvensanalysen indeholdt
undersøgelsen en kvantitativ omkostningsanalyse og metodologisk støtte til at vurdere og
rangordne de politiske løsningsmodeller. Kontrahenten støttede desuden forskellige aktiviteter
under høringen af interessenter, herunder den åbne offentlige høring, den målrettede høring af
de nationale statistiske kontorer og flere tematiske workshopper med specifikke
interessentgrupper.
• Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen af dette initiativ14
, som blev drøftet af Udvalget for Forskriftskontrol på
et formelt møde den 16. marts 2022, fik en positiv udtalelse med forbehold15
. En revideret
udgave af konsekvensanalyserapporten, som afhjalp de mangler, der var blevet konstateret i
udtalelsen, blev godkendt af den tværtjenstlige styringsgruppe på mødet den 16. juni 2022.
Det overordnede mål, der er defineret i konsekvensanalysen, er bedre at tilgodese brugernes
behov og modernisere og forbedre de europæiske befolkningsstatistikkers relevans,
harmonisering og sammenhæng. Dette kan opdeles i fire specifikke mål for at afhjælpe de
ovennævnte svagheder, nemlig at:
1) sikre fuldstændige, sammenhængende og sammenlignelige europæiske
befolkningsstatistikker
2) sikre rettidige og hyppige statistikker for at tilgodese brugernes behov
3) tilvejebringe statistikker, som er tilstrækkeligt omfattende med hensyn til relevante
variabler og tilstrækkeligt detaljerede med hensyn til karakteristika og opdelinger
4) fremme retlige rammer og dataindsamlingsrammer, som er tilstrækkeligt fleksible til
at tilpasse datasæt til skiftende politiske behov og udnytte de muligheder, som nye
datakilder frembyder.
Der er udviklet politiske løsningsmodeller ved at samle detaljerede politiske foranstaltninger
til at nå de specifikke mål ud fra fire karakteristika: harmonisering af statistikker med
hovedfokus på at definere befolkningsgrundlaget, integrering af de statistiske processer,
statistikproduktion samt fleksibilitet i rammen.
12
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009.
13
https://ec.europa.eu/transparency/expert-groups-register/screen/home?lang=da.
14
SWD(2023) 11; SWD(2023) 12.
15
SEC(2023) 38.
DA 8 DA
– Løsningsmodel A er referencescenariet med særskilte statistiske processer, særskilt
lovgivning, begrænset harmonisering af befolkningsdefinitionen og ingen ny
statistikproduktion.
– De vigtigste elementer i løsningsmodel B.1 og B.2 er en opgradering, med stigende
ambitionsniveau, af statistikproduktionen og rammernes fleksibilitet, men kun
begrænset harmonisering af befolkningsgrundlaget.
– Løsningsmodel C.1 og C.2 er identiske med hhv. løsningsmodel B.1 og B.2, med den
ene forskel, at de indeholder et mere ambitiøst forsøg på at harmonisere
befolkningsgrundlaget. Løsningsmodel B.2 og C.2 indebærer en mere omfattende
opgradering af statistikproduktionen og fleksibilitet i rammen end løsningsmodel B.1
og C.1.
– Endelig vil løsningsmodel D.1 og D.2 indebære fuld harmonisering og en omfattende
opgradering af statistikproduktionen samt tilstrækkelig fleksibilitet til, at den
fremtidige udvikling af statistikker kan tilgodese nye behov. Løsningsmodel D.2
indebærer endvidere, at der oprettes et statistisk folkeregister i samtlige
medlemsstater.
Omkostningerne ved alle løsningsmodellerne er blevet kvantificeret så vidt muligt ud fra
følgende kriterier: i) graden af harmonisering af befolkningsgrundlaget, ii) opgradering af
statistikproduktionen og iii) integrering af de statistiske processer i nationale statistiske
folkeregistre. Endelig blev fordelene udspecificeret, men de fleste af dem kunne ikke
kvantificeres på grund af deres ofte indirekte eller spredte karakter og blev derfor vurderet
kvalitativt.
Da der ikke forelå kvantificerede fordele, var det ikke muligt at foretage en direkte
rangordning af løsningsmodellerne. Effektivitetsvurderingen viste imidlertid kvalitativt, at
ingen af løsningsmodellerne er åbenlyst mere omkostningseffektiv end de andre. De giver
snarere stigende fordele (direkte for statistikbrugere og indirekte for samfundet som helhed)
med stigende omkostninger (hovedsagelig for statistikproducenter, dvs. de nationale
statistiske produktionssystemer). Den store forskel mellem statistikproducenter og brugere
afspejler dette, da producenterne fokuserede på omkostningerne, mens brugerne var mere
optaget af fordelene. Vurderingen har imidlertid klart vist, at ambitiøse tiltag for at tilgodese
databehovene i forbindelse med EU's politiske prioriteter indebærer en omkostning i form af
de yderligere ressourcer, som statistikproducenterne behøver, og som er betydelige i forhold
til de nuværende omkostninger under referencescenariet (op til ca. 10 % for løsningsmodel
D.2). Vel at mærke er det kun de mest ambitiøse løsningsmodeller (D.1 og D.2), der
indeholder vidtrækkende foranstaltninger til at tilgodese behovene på centrale EU-
politikområder såsom integrering af byer og landdistrikter, den europæiske grønne pagt og
grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling. Hertil kommer, at det kun er
løsningsmodel D.2, der omfatter statistiske folkeregistre for at gøre statistikproduktionen
mere effektiv og dermed bidrage til at nå de ambitiøse mål for statistikproduktion.
Alt taget i betragtning er den foretrukne løsningsmodel derfor D.2. Det er den mest ambitiøse
med hensyn til statistikproduktion og fleksibilitet i rammen, og den giver det bedste resultat
takket være en tilsvarende ambitiøs forenkling og integrering af systemerne til
statistikproduktion og bæredygtige effektiviseringsfordele på længere sigt. Der er dog fortsat
uafklarede forhold med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og hertil
kommer de betydelige tilpasningsomkostninger, der er forbundet med at oprette interoperable
statistiske folkeregistre i samtlige medlemsstater. Derfor ville en alternativ (konservativ)
tilgang med C.2 som foretrukken løsningsmodel også være rimelig, såfremt der i
løsningsmodel D.2 lægges større vægt på proportionalitets- og effektivitetsproblemer. Dette
DA 9 DA
ville også være mere acceptabelt for statistikproducenterne, da det er disse interessenter, der
primært vil skulle stå for gennemførelsen.
Dette lovgivningsforslags mest markante fravigelser fra konsekvensanalysens foretrukne
løsningsmodeller er det lavere ambitionsniveau for ligestillingsdata og for oprettelsen af
statistiske folkeregistre i medlemsstaterne. Med hensyn til sidstnævnte nævner
konsekvensanalysen ganske vist konkrete betænkeligheder i forhold til
proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet ved at kræve sådanne statistiske
folkeregistre i samtlige medlemsstater. Forslaget følger således i overvejende grad tilgangen i
løsningsmodel C.2 ved at fokusere mere på de aspekter ved de statistiske infrastrukturer, der
vedrører statistikproduktion, uden at specificere proceduremæssige begrænsninger. De hørte
eksperter fra de nationale statistiske kontorer har ligeledes givet udtryk for, at de langt
foretrækker en sådan tilgang, som har fokus på statistikproduktion. Forslaget vil stadig styrke
retsgrundlaget og tilskynde til udvikling af innovative løsninger, som gør det muligt at
udveksle data imellem medlemsstaterne for at tilrette grænseoverskridende kvalitetsproblemer
i forbindelse med EU-borgernes frie bevægelighed. Navnlig støttes teknologier til beskyttelse
af privatlivets fred udtrykkeligt med henblik på, at udvekslingen af data sker i fuld
overensstemmelse med EU's lovgivning om beskyttelse af personoplysninger (se
"Grundlæggende rettigheder" nedenfor).
• Målrettet regulering og forenkling
De foretrukne løsningsmodeller (D.2 eller C.2) vil sandsynligvis skabe et vist manøvrerum for
mulige omkostningsbesparelser af relevans for Refit-systemet som følge af forenkling,
strømlining og integrering af de statistiske processer. Der forventes forenklinger, navnlig med
hensyn til udveksling af data mellem kildedataejere og nationale statistiske kontorer,
lovgivningsmæssige tilpasninger til de nationale statistiske kontorers og Eurostats ændrede
databehov samt procedurer for de nationale statistiske kontorer indberetning af data til
Eurostat. Brugerne vil drage fordel af forenklet og centraliseret adgang til statistikker på
Eurostats websted.
I overensstemmelse med den foretrukne løsningsmodel (C.2) kræves der i dette forslag ikke
statistiske folkeregistre, men derimod styrkes de juridiske og tekniske forudsætninger for
udveksling af data mellem medlemsstaterne. Udveksling af data ved hjælp af moderne
teknologier kan være mere effektive og produktive løsninger til statistisk kvalitetssikring på
længere sigt.
• Grundlæggende rettigheder
I konsekvensanalysen blev der identificeret to hovedkilder til potentielle indirekte virkninger
for de grundlæggende rettigheder. På den ene side gav forskellige interessentgrupper under
høringen af interessenter udtryk for betænkeligheder ved de eventuelle øgede risici med
hensyn til beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med forbedrede og moderniserede
statistiske infrastrukturer, der effektivt forbinder alle former for relevante kilder og muliggør
udveksling af data mellem medlemsstaterne. På den anden side vil øget tilgængelighed og
bedre kvalitet af statistikker over sociale fænomener (herunder bedre data om sårbare
gruppers socioøkonomiske karakteristika eller om årsager til forskelsbehandling) forbedre
politikkerne for grundlæggende rettigheder.
Dette forslag tager hensyn til disse konklusioner ved at foreslå forholdsmæssigt afpassede og
målrettede forbedringer af den relevante statistikproduktion, samtidig med at principperne for
DA 10 DA
— og under hensyntagen til de retlige konsekvenser af — EU-lovgivningen om beskyttelse af
personoplysninger i forordning (EU) 2016/67916
og (EU) 2018/172517
overholdes.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget omfatter ikke finansiering af regelmæssige dataindsamlinger, men indeholder
bestemmelser om EU-medfinansiering af relevante moderniseringstiltag, herunder pilot- og
gennemførlighedsundersøgelser i medlemsstaterne. Kommissionen (Eurostat) forpligter sig
også til at udvikle en sikker infrastruktur til udveksling af data. Endelig vil det være
nødvendigt at øge de menneskelige og operationelle (it-)ressourcer i Kommissionen
(Eurostat) for at håndtere den øgede arbejdsbyrde i forbindelse med regulerings-,
overvågnings- og produktionsaktiviteter, som de væsentligt forbedrede dataindsamlinger vil
afstedkomme.
Forslagets samlede finansielle virkninger er af ubegrænset varighed. De anslåede
budgetmæssige virkninger i de første ti år efter forordningens ikrafttræden fremgår af
finansieringsoversigten.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2023, og
Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger.
Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle EU's medlemsstater uden behov for nogen
gennemførelsesplan.
Medlemsstaterne forventes at begynde at indberette data til Kommissionen i henhold til den
nye forordning i 2026.
I overensstemmelse med konsekvensanalysen vil gennemførelsen af den vedtagne forordning
blive overvåget og evalueret regelmæssigt. Konsekvensanalysen indeholder desuden
overvågningsordninger, herunder forslag til, hvilke indikatorer der skal anvendes.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den foreslåede forordning fastlægger en ny ramme for de europæiske befolknings- og
boligstatistikker. Ved at integrere de nuværende statistikker over demografi, migration og
folketællinger præciseres det, at medlemsstaterne skal indberette statistikker, der dækker 3
områder (demografi, boligforhold, familier og husstande), 11 relaterede emner og 23
detaljerede emner. Disse skal understøttes af artiklerne om forslagets genstand, definitioner,
statistisk population, statistiske enheder, hyppighed og referencetider, datakilder og metoder,
herunder specifikke katalysatorer for genanvendelse af administrative datakilder, statistisk
fortrolighed, kvalitetsspecifikationer, udveksling af data, pilot- og
gennemførlighedsundersøgelser og potentielle finansielle bidrag.
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
DA 11 DA
Som et centralt aspekt af definitionerne har dette forslag til formål at løse et strukturelt
problem i den nugældende lovgivning, som blev konstateret i evalueringen, nemlig den
manglende harmonisering i definitionen af befolkningsgrundlag. Det nye forslag bygger på en
fælles definition af befolkning baseret på det statistiske begreb "sædvanlig bopæl", som
udgangspunkt uden undtagelser. Derudover opfordres der udtrykkeligt til, at videnskabelige
statistiske estimeringsmetoder (såsom "livstegn" eller "andel forblevne tilflyttere") skal give
mulighed for at gennemføre definitionen med udgangspunkt i administrative datakilder. En
harmoniseret befolkningsdefinition, der gennemføres korrekt i samtlige medlemsstater, vil i
høj grad forbedre sammenligneligheden og sammenhængen mellem de europæiske
befolkningsstatistikker i overensstemmelse med de i konsekvensanalysen foretrukne
løsningsmodeller.
De nærmere detaljer i datakravene vil blive præciseret i gennemførelsesretsakter, men den
foreslåede forordning gør det muligt at ændre i listen over detaljerede emner og deres
hyppighed og referencetider ved hjælp af delegerede retsakter. Forslaget giver også mulighed
for at opfylde kommende datakrav med ad hoc-dataindsamlinger. Endelig kræver den
foreslåede forordning, at der iværksættes pilot- og gennemførlighedsundersøgelser, hvor det
er relevant, og der er mulighed for samfinansiering med henblik på yderligere at modernisere
de statistiske produktionssystemer og afprøve nye emner. Disse gennemførelsesbeføjelser og
delegerede beføjelser, som Kommissionen tillægges, samt muligheden for at iværksætte pilot-
/gennemførlighedsundersøgelser foreslås, således at der bevares en vis fleksibilitet i den nye
ramme for at tage hensyn til nye brugerbehov og mulighederne fra nye datakilder i et længere
fremtidsperspektiv.
Desuden beskrives det i artiklen om udveksling af data, hvordan fortrolige data kan udveksles
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/200918
specifikt med
henblik på at udarbejde befolkningsstatistikker. På den ene side har tidligere erfaringer vist, at
der er behov for grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale statistiske kontorer
ved brug af deres individuelle registerdata for effektivt at løse problemer med utilstrækkelig
dækning i forbindelse med EU-borgernes frie bevægelighed. På den anden side begrænser
forordning (EU) 2016/679 strengt udveksling af data i denne forbindelse på grundlag af seks
principper, heriblandt formålsbegrænsning, dataminimering samt integritet og fortrolighed.
For at muliggøre effektiv udveksling af data til kvalitetsformål i overensstemmelse med
forordning (EU) 2016/679 kræver dette forslag afprøvning og anvendelse af teknologier til
beskyttelse af personoplysninger, som i kraft af deres udformning gennemfører
dataminimering. Kommissionen (Eurostat) skal også etablere en sikker infrastruktur for at
lette en sådan udveksling af data, samtidig med at databehandlingens tekniske integritet og
fortrolighed sikres.
Endelig tjener den del af forslaget, der ændrer forordning (EF) nr. 862/2007, tre forskellige
formål:
1) at begrænse dens statistiske anvendelsesområde ved at slette artikel 3, hvis statistiske
emner overføres til den nye ramme for europæiske befolkningsstatistikker
2) at tilføje flere retlige katalysatorer for statistiske myndigheder med hensyn til rettidig
adgang til og genanvendelse af administrative datakilder med henblik på nævnte
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske
statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr.
1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers
Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse
89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program
(EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
DA 12 DA
forordning i overensstemmelse med de udvidede katalysatorer, der tilføjes selve den
foreslåede forordning om europæiske befolkningsstatistikker
3) at sikre, at de lister over lande og områder, der anvendes med henblik på nævnte
forordning, harmoniseres med de lister, der anvendes i den nye ramme for
europæiske befolkningsstatistikker.
For at sikre ensartethed er det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 862/2007 gennem den
foreslåede forordning om europæiske befolkningsstatistikker, fordi statistiske emner vil blive
overført fra den nævnte forordning til den nye ramme for europæiske befolkningsstatistikker.
Der er tungtvejende statistiske og metodologiske årsager til denne tilgang:
– "Migration", som i øjeblikket er omfattet af artikel 3, stk. 1, litra a)-c), i forordning
(EF) nr. 862/2007, henviser til det grundlæggende demografiske begreb at personer
flytter deres bopæl til et andet land, dvs. en del af de befolkningsbevægelser, der
ændrer et lands befolkningssammensætning. Den foreslåede forordning om
europæiske befolkningsstatistikker sigter mod — for første gang nogensinde — at
indføre et samlet, sammenhængende retsgrundlag for alle elementer i
befolkningssammensætningen. Dette bør omfatte alle befolkningsbevægelser,
herunder vitale hændelser (fødsler og dødsfald), men også migrationsstrømme og
opgørelser over migrantbefolkning — dvs. flytning af bopæl fra et land til et andet.
– "Erhvervelse og tab af statsborgerskab", som i øjeblikket er omfattet af artikel 3,
stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 862/2007, er et statistisk emne, der i sagens natur
er tæt forbundet med befolkningssammensætningen, da det supplerer vitale
hændelser med forandringer i antallet af egne statsborgere, der er fastboende hvert
land.
Alle de andre foreslåede ændringer af forordning (EF) nr. 862/2007 (ændring af titlen samt
udeladelse af stykkerne om forslagets genstand i artikel 1 og af definitionerne i artikel 2) er en
konsekvens af forordningens begrænsede anvendelsesområde som følge heraf.
DA 13 DA
2023/0008 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæiske befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF)
nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg19
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget20
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der er behov for europæiske befolknings- og boligstatistikker til at udforme,
gennemføre og evaluere Unionens politikker — navnlig dem, der vedrører
demografiske forandringer og den grønne og den digitale omstilling — og til at
fremme energieffektivitet og økonomisk, social og territorial samhørighed og at nå
målene for bæredygtig udvikling i FN's 2030-dagsorden.
(2) Befolkningsstatistikker er en central fællesnævner for en lang række politiske
indikatorer og anvendes som reference på tværs af de europæiske statistikker, navnlig
med henblik på at tilvejebringe stikprøvegrundlag for at foretage repræsentative
undersøgelser af personer og husstande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/170021
.
(3) Rådet for Økonomi og Finans giver regelmæssigt Udvalget for Økonomisk Politik
mandat til at vurdere de offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed på længere på
grundlag af befolkningsfremskrivninger, som Eurostat udarbejder.
Befolkningsfremskrivningerne anvendes også til politikanalyse i forbindelse med det
europæiske semester. Kommissionen (Eurostat) bør råde over alle de statistikker, der
19
EUT C af , s. .
20
EUT C af , s. .
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en
fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på
individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L
261I af 14.10.2019, s. 1).
DA 14 DA
er nødvendige for at udarbejde og offentliggøre befolkningsfremskrivninger i
overensstemmelse med Unionens informationsbehov.
(4) I henhold til artikel 175, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) skal Kommissionen hvert tredje år aflægge rapport til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om de fremskridt, der
er gjort med hensyn til at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed.
Regionale og lokale data — herunder for forskellige typer af områder såsom
grænseregioner, byer og deres funktionelle byområder, storbyområder, landdistrikter,
bjerg- og øregioner — er nødvendige for udarbejdelsen af disse rapporter og for
regelmæssig overvågning af den demografiske udvikling og mulige fremtidige
demografiske udfordringer i Unionens områder.
(5) Ifølge artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal kvalificeret
flertal blandt Rådets medlemmer bl.a. fastsættes på grundlag af medlemsstaternes
befolkningsstørrelse. Med henblik herpå er medlemsstaterne i henhold til artikel 4,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/201322
i øjeblikket
forpligtet til at forsyne Kommissionen (Eurostat) med data om den samlede befolkning
på nationalt plan.
(6) I 2017 godkendte Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC)
Budapestmemorandummet, hvori det påpeges, at der er behov for årlige statistikker
over befolkningens størrelse og visse sociale, økonomiske og demografiske
karakteristika samt behov for forbedrede migrationsstatistikker. For at overholde
principperne om ligestillingsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling af
borgerne i alle aktiviteter og borgernes individuelle rettigheder, som er nedfældet i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder23
og artikel 10 og 19 i
TEUF, har Unionen brug for pålidelige og sammenlignelige statistikker. Ved
forordning (EU) 2019/1700 blev der fastlagt en ramme for indsamling af data fra
stikprøver, som gør det muligt at indsamle data om ligestilling og
ikkeforskelsbehandling, for så vidt dette er muligt på grundlag af stikprøver, og at
analysere visse aspekter af ligestilling og forskelsbehandling ved at udarbejde
socioøkonomiske indikatorer og oplysninger om erfaringer med forskelsbehandling. I
tillæg hertil foretager Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske
Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder særlige undersøgelser og målrettede
spørgeundersøgelser, som kan give endnu bedre adgang til ligestillingsstatistikker på
EU-plan. Det fremtidige samarbejde og den fremtidige koordinering mellem
medlemsstaterne, Eurostat og disse agenturer bør styrkes for at imødekomme
brugernes stigende efterspørgsel efter pålidelige og omfattende data om ligestilling og
mangfoldighed i Unionen.
(7) For at nå målene i den europæiske grønne pagt og udvikle og evaluere effektive
politikker er der behov for bedre statistikker over husholdningernes energiforbrug og
energieffektivitet, detaljerede geografiske data om befolkningens fordeling samt
tilbundsgående undersøgelser af forholdet mellem befolkning og boligforhold. Covid-
19-pandemien viste, at der er behov for pålidelige, hyppige og rettidige statistikker
over dødsfald i Unionen. Selv om databehovene blev opfyldt med en frivillig
dataindsamling fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat), har Unionen brug
for en passende mekanisme til obligatorisk indsamling af sådanne data inden for det
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske
demografiske statistikker (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39).
23
EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389.
DA 15 DA
europæiske statistiske system (ESS) med den fornødne hyppighed, rettidighed og
detaljeringsgrad.
(8) De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd vedtager hvert tiende år på
anmodning af De Forenede Nationers Statistiske Kommission resolutioner om den
globale folke- og boligtælling og opfordrer FN's medlemsstater til at foretage folke- og
boligtællinger i overensstemmelse med internationale og regionale henstillinger og at
opretholde integriteten, pålideligheden, nøjagtigheden og værdien af resultaterne fra
folke- og boligtællinger. De europæiske befolknings- og boligstatistikker bør tage
hensyn til disse henstillinger.
(9) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/200924
blev der fastlagt
en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker baseret
på fælles statistiske principper. Forordningen fastlægger kvalitetskriterier og henviser
til nødvendigheden af at mindske respondentbyrden og bidrage til at nå det mere
generelle mål om at mindske den administrative byrde. En ny retlig ramme for
europæiske befolknings- og boligstatistikker bør gennemføre de kvalitetskriterier, der
er fastsat i nævnte forordning, og lette mindskningen af byrden ved at indføre effektiv
og produktiv genanvendelse af tilgængelige datakilder, f.eks. administrative data.
(10) Evalueringen af de eksisterende statistikker25
over folke- og boligtællinger i Unionen,
statistikker over internationale migrationsstrømme, opgørelser over migrantbefolkning
og erhvervelse af statsborgerskab samt demografiske karakteristika har vist, at den
nuværende retlige ramme, der omfatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 862/200726
, (EF) nr. 763/200827
og (EU) nr. 1260/2013, har ført til betydelige
generelle forbedringer af statistikkerne i forhold til situationen i 2005, hvor den
nuværende retlige ramme endnu ikke fandt anvendelse. Denne ramme har imidlertid
potentiale for manglende sammenhæng og sammenlignelighed, hvilket bør afhjælpes.
(11) Udviklingen i den demografiske situation og de seneste migrationstendenser har skabt
efterspørgsel efter mere rettidige, hyppigere og mere detaljerede europæiske
statistikker over befolkning, vitale hændelser og boligforhold, herunder detaljerede
oplysninger om emner eller grupper, der i løbet af det seneste årti er blevet politisk og
samfundsmæssigt relevante. Desuden er den eksisterende retlige ramme ikke
tilstrækkelig fleksibel til at kunne tilpasses til udviklingen i de politiske behov og gøre
det muligt at benytte nye kilder på nationalt plan og EU-plan. Derudover har
strukturen i den eksisterende retlige ramme — i form af tre særskilte forordninger,
som er vedtaget på forskellige tidspunkter — ført til en grundlæggende uensartethed
imellem statistikkerne. Endelig, da forordning (EU) nr. 1260/2013 ophører med at
finde anvendelse den 31. august 2028, er der behov for et nyt retsgrundlag for de
demografiske statistikker, der indsamles i henhold til nævnte forordning. Det er
således nødvendigt at erstatte den nuværende retlige ramme med en ny, mere
24
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske
statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr.
1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers
Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse
89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program
(EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
25
SWD(2023)13.
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over
migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om
udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger
(EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14).
DA 16 DA
sammenhængende og fleksibel ramme, som ændrer relevante dele af forordning (EF)
nr. 862/2007 og ophæver forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013.
(12) Artikel 3 i forordning (EF) nr. 862/2007 dækker statistikker over den fastboende
befolknings statsborgerskab og fødeland (opgørelser over migrantbefolkning),
bopælsforandringer mellem lande (internationale migrationsstrømme) samt
erhvervelse af statsborgerskab for den fastboende befolkning, mens de øvrige
statistikker i henhold til nævnte forordning vedrører administrative og retlige
procedurer i forbindelse med indvandringslovgivning og international beskyttelse.
Statistikkerne i henhold til artikel 3 er således tæt forbundne og bør stemme overens
med statistikkerne over den fastboende befolkning og dens demografiske forandringer
i henhold til forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013. For at sikre
grundlæggende sammenhæng bør disse statistikker derfor integreres i et samlet
retsgrundlag, samtidig med at artikel 3 i forordning (EF) nr. 862/2007 bør udgå.
(13) På grund af den hastigt skiftende karakter af visse befolknings- og boligkarakteristika,
navnlig i forbindelse med demografiske fænomener og migrationsfænomener, og det
tilsvarende behov for en hurtig målretning og tilpasning af politikkerne er det
nødvendigt at gøre statistikkerne tilgængelige rettidigt og kort tid efter
referenceperioden. Statistikkernes hyppighed og rettidighed bør derfor skærpes
mærkbart.
(14) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/200328
blev der indført
en kvadratnetbaseret metode til at definere territoriale typologier baseret på
befolkningsfordelingen i kvadratnetceller på 1 × 1 km. Som en midlertidig direkte
statistisk aktion, der ledsager folke- og boligtællingerne i 2021, blev der ved
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/179929
fastsat et paneuropæisk
kvadratnet på 1 × 1 km til folketællingernes hovedresultater. En retlig ramme bør sikre
fortsat formidling af georefererede befolkningsstatistikker baseret på kvadratnet og
udvidelse heraf til også at omfatte boligstatistikker.
(15) Regionale enheder og statistiske kvadratnet bør defineres i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 1059/2003.
(16) De statistiske enheders tema bør i overensstemmelse med bilag III til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF30
anvendes som georeference til
stedbestemmelse.
(17) Den nuværende retlige ramme for europæiske befolknings- og boligstatistikker skal
ajourføres for at sikre, at de statistiske processer, som for øjeblikket er særskilte, bliver
tilstrækkeligt integreret i en fælles ramme, som gør det muligt for ESS at reagere
effektivt på nye informationsbehov i Unionen og tilskynde til statistiske innovationer.
Statistikproduktionen skal forbedres, så den fortsat er relevant i lyset af demografiske,
migrationsmæssige, sociale og økonomiske forandringer i samfundet.
(18) De forbedrede regelmæssige (årlige og hyppigere end årlige) europæiske befolknings-
og boligstatistikker baseret på administrative kilder bør suppleres med oplysninger fra
koordinerede folke- og boligtællinger i Unionen, som foretages hvert tiende år i
28
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en
fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
29
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1799 af 21. november 2018 om oprettelse af en
midlertidig direkte statistisk aktion til formidling af udvalgte variabler vedrørende folke- og
boligtællingen i 2021 geokodet til et 1 × 1 km-kvadratnet (EUT L 296 af 22.11.2018, s. 19).
30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
DA 17 DA
overensstemmelse med FN's principper og henstillinger. Lige så vigtigt er, at folke- og
boligtællinger udgør en enestående mulighed for at synliggøre officielle statistikker,
både hvad angår udførelse og resultater.
(19) Unionens folketællinger bør blive mere omkostningseffektive ved at gøre fuld brug af
det righoldige sæt administrative data, der er tilgængeligt i medlemsstaterne, eller en
kombination af forskellige kilder, bl.a. kilder i forbindelse med tingenes internet (IoT)
og levering af digitale tjenester. De bør også anvendes til at genskabe det
demografiske referencescenarie og omfatte undersøgelser af de administrative
datakilders dækningsgrad.
(20) Medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) bør have bæredygtig adgang til den
bredest mulige vifte af datakilder med henblik på at udarbejde europæiske
befolknings- og boligstatistikker af høj kvalitet og på en omkostningseffektiv måde. I
den forbindelse er det afgørende, at de nationale statistikmyndigheder gives rettidig
adgang og er i stand til straks at anvende de administrative data, der ejes af offentlige
forvaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, jf. artikel 17a i forordning (EF)
nr. 223/2009. Eksempelvis kan statistikker over bygningers energieffektivitet baseres
på administrative data vedrørende udstedelse af energiattester for bygninger i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU31
. De nationale statistiske
kontorer skal også inddrages i beslutninger om udformning og videreudvikling af
relevante administrative datakilder for at sikre, at de kan genanvendes yderligere til
udarbejdelse af officielle statistikker.
(21) I de seneste år er der blevet udviklet omfattende databaser på EU-plan og
interoperabilitetssystemer vedrørende bopæl, vitale hændelser, statsborgerskab samt
migration og grænseoverskridende befolkningsbevægelser, svarende til dem, der er
oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 910/201432
,
(EU) 2018/172433
, (EU) 2019/81734
og (EU) 2019/81835
. De indeholder værdifulde
oplysninger, som kan videreanvendes til udarbejdelse og kvalitetssikring af
europæiske befolknings- og boligstatistikker.
(22) I den forbindelse er det vigtigt at give Kommissionen (Eurostat) mulighed for kun at
videreanvende disse data til statistiske formål under streng overholdelse af reglerne om
databeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i Europa-
31
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige
ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk
identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om
ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
33
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en
fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og
problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018,
s. 1).
34
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme
for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU)
2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse
2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).
35
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme
for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU)
2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
DA 18 DA
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172536
. Dette bør navnlig gælde for de
statistiske data, der er lagret i det centrale register for rapportering og statistik (CRRS)
i overensstemmelse med formålet med CRRS, jf. artikel 39, stk. 1, i forordning (EU)
2019/817 og artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, og i overensstemmelse
med forordningerne om oprettelse af de systemer, hvis statistiske data er lagret i
CRRS. Navnlig i betragtning af, at CRRS skal levere statistiske data og analytisk
rapportering på tværs af systemerne til politikformål, operationelle formål og
datakvalitetsformål, bør Kommissionen (Eurostat) så vidt muligt samarbejde med Den
Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer
inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) med henblik på
at tilvejebringe de nødvendige europæiske statistikker.
(23) Privatejede data kan forbedre de europæiske befolknings- og boligstatistikkers
dækningsgrad, rettidighed og kriseberedskab eller muliggøre statistisk innovation.
Sådanne data har potentiale til at supplere eksisterende demografiske statistikker og
migrationsstatistikker, tilføre statistisk innovation og endda anvendes til udarbejdelse
af tidlige skøn. De nationale statistiske kontorer og andre kompetente nationale
myndigheder samt Kommissionen (Eurostat) bør have adgang til og anvende sådanne
data.
(24) For at sikre de europæiske befolknings- og boligstatistikkers sammenlignelighed på
EU-plan er det afgørende, at fælles befolkningsdefinitioner anvendes og gennemføres
på en harmoniseret måde. For at gennemføre det fælles harmoniserede
befolkningsgrundlag konsekvent, solidt og omkostningseffektivt, samtidig med at der
sikres rettidige resultater, skal der anvendes statistiske metoder og
modelleringsteknikker såsom "livstegn" og "andel forblevne tilflyttere".
(25) Medlemsstaterne bør indberette deres data og metadata elektronisk i et egnet teknisk
format, som stilles til rådighed af Kommissionen. Internationale standarder, såsom
initiativet vedrørende udveksling af statistiske data og metadata (SDMX), og
statistiske eller tekniske standarder, der er videreudviklet i Unionen, såsom metadata-
og valideringsstandarder eller principperne for den europæiske
interoperabilitetsramme, bør anvendes i det omfang, det er relevant for de europæiske
befolknings- og boligstatistikker. ESSC har godkendt ESS-standarder for metadata og
kvalitetsrapporter i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 223/2009.
Disse standarder skal bidrage til harmoniseringen af kvalitetssikring og rapportering i
henhold til denne forordning og bør derfor indføres.
(26) De europæiske befolknings- og boligstatistikker bør opfylde de kvalitetskriterier for
relevans, nøjagtighed, aktualitet og punktlighed, tilgængelighed og klarhed,
sammenlignelighed samt kohærens, der er fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009.
Deres kvalitet bør forbedres i takt med, at Unionens behov udvikler sig. Relevante
resultater af den kvalitetsvurdering, som Kommissionen (Eurostat) har foretaget, bør
være offentligt tilgængelige for statistikbrugerne. Det bør være gratis og let at tilgå
disse statistikker via Kommissionens (Eurostats) databaser på dens websted og i dens
publikationer.
(27) Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder regler om fremsendelse af data fra
medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) og om anvendelse heraf, herunder om
36
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
DA 19 DA
fremsendelse og beskyttelse af fortrolige data. Foranstaltninger, der træffes i medfør af
nærværende forordning, bør sikre, at fortrolige data udelukkende fremsendes og
anvendes til statistiske formål, jf. førnævnte forordnings artikel 21 og 22.
(28) Kommissionen (Eurostat) skal respektere den statistiske fortrolighed af de data, som
medlemsstaterne indberetter i henhold til forordning (EF) nr. 223/2009. Med hensyn
til de befolkningsstatistikker, der indsamles i henhold til denne forordning, bør der
udvikles en harmoniseret tilgang til at sikre europæiske aggregater af høj kvalitet og
undgå offentliggørelse af fortrolige data i statistikproduktion, således at man så vidt
muligt undgår sletning af data.
(29) De datakilder, der er tilgængelige på nationalt plan, formår ikke altid med nøjagtighed
at medregne fænomener i forbindelse med personers frie bevægelighed i Unionen,
personers adgang til grænseoverskridende tjenester vedrørende demografiske vitale
hændelser samt udøvelsen af personers ret til at købe og eje boliger i hele Unionen til
brug som primær bolig, feriebolig og sekundær bolig. Der forekommer desuden
asymmetrier i de bilaterale migrationsstrømme og vanskeligheder med at opgøre
størrelsen på befolkningsgrupper, f.eks. migranter, hjemløse eller statsløse.
Udveksling af data til udarbejdelse af befolknings- og migrationsstatistikker og sikring
af kvaliteten heraf bør derfor styrkes og betragtes som endnu en datakilde. En sådan
styrket udveksling af data kan indbefatte en bred vifte af relevante data — fra data, der
med al tydelighed ikke gør det muligt at identificere statistiske enheder, hverken
direkte eller indirekte, til data, der evt. kan være omfattet af krav om statistisk
fortrolighed. Medlemsstaterne bør i deres egen interesse og i de andre medlemsstaters
interesse deltage i aktiviteter forbundet med udveksling af data, herunder i
pilotprojekter til vurdering af innovative sikre løsninger. Kommissionen (Eurostat) bør
også etablere en sikker infrastruktur for at lette en sådan udveksling af data og
samtidig sikre alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.
(30) Når udveksling af data indebærer behandling af personoplysninger i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67937
eller forordning (EU)
2018/1725, bør principperne om formålsbegrænsning, dataminimering,
opbevaringsbegrænsning samt integritet og fortrolighed anvendes fuldt ud. Navnlig
bør mekanismerne for udveksling af data, som er baseret på teknologier til beskyttelse
af personoplysninger, der er specifikt udformet til at gennemføre disse principper,
foretrækkes frem for direkte indberetning af data.
(31) Der bør kun videregives fortrolige data på grundlag af en anmodning, der begrunder
nødvendigheden af at videregive disse data i overensstemmelse med kapitel V i
forordning (EF) nr. 223/2009.
(32) På længere sigt bør den fælles indsats i det europæiske statistiske system for at
afhjælpe grænseoverskridende statistiske kvalitetsproblemer, såsom dobbelttælling af
EU-borgere, som benytter sig af deres ret til fri bevægelighed, i videst muligt omfang
drage fordel af de fælles digitale identifikatorer, der er fastsat på EU-plan ved
forordning (EU) nr. 910/2014.
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
DA 20 DA
(33) Nærværende forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679, forordning (EU) 2018/1725 eller direktiv 2002/58/EF38
. De nævnte
forordninger finder inden for deres respektive anvendelsesområde anvendelse på
personoplysninger, som behandles i henhold til nærværende forordning.
(34) De europæiske befolknings- og boligstatistikker bør udvikles for at tage hensyn til nye
databehov som følge af skiftende politiske prioriteter samt forandringer i den
demografiske, migrationsmæssige, sociale eller økonomiske situation i Unionen.
Kommissionen (Eurostat) bør foretage pilotundersøgelser, der vurderer
gennemførligheden af de pågældende tilpasninger, hvor det er relevant, og bør tage
hensyn til aspekter såsom omkostninger og administrativ byrde for medlemsstaterne
og tilgængeligheden af passende datakilder.
(35) For at tage hensyn til demografiske, økonomiske og sociale forandringer og den
teknologiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre
listen, beskrivelsen, hyppigheden og referencetidspunkterne for detaljerede emner, der
er omfattet af de europæiske befolknings- og boligstatistikker, at ajourføre
hyppigheden og referencetiderne i bilaget til denne forordning og at præcisere, hvilke
oplysninger medlemsstaterne skal indsende på ad hoc-basis. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen afholder relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder
på ekspertniveau, og at disse høringer afholdes i overensstemmelse med principperne i
den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning39
. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der
beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(36) Unionens finansielle interesser skal beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, heriblandt foranstaltninger vedrørende forebyggelse, påvisning,
korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende
inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og alt efter
omstændighederne vedrørende anvendelse af administrative sanktioner, jf.
finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
883/201340
samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/9541
, (Euratom, EF) nr.
2185/9642
og (EU) 2017/193943
. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse
af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og
(EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser,
herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger
38
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
39
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
40
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
41
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
42
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
43
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
DA 21 DA
svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle
interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er ved forordning (EU)
2017/1939 tillagt beføjelse til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, som
er til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2017/137144
. I overensstemmelse med finansforordningen skal
enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om
beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF,
Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket
samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og
den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i
gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.
(37) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende forordning for så
vidt angår specifikationen af data- og metadatakrav, tekniske formater og procedurer
for indsendelse af data og metadata samt kvalitetsrapporternes indhold og struktur bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201145
.
(38) Hvis gennemførelsen af nærværende forordning eller af delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold hertil, ville kræve omfattende
tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system med henblik på levering af
data med en hyppighed på mindre end ti år, bør Kommissionen i behørigt begrundede
tilfælde og i en begrænset periode kunne indrømme den pågældende medlemsstat
undtagelser.
(39) Målet for denne forordning, nemlig en systematisk udarbejdelse af europæiske
befolknings- og boligstatistikker i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan i kraft af deres ensartethed og sammenlignelighed bedre
nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger med henblik på at nå
dette mål i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(40) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den [xxx].
(41) Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Forslagets genstand
Ved denne forordning fastlægges der en fælles retlig ramme for udvikling, udarbejdelse og
formidling af europæiske statistikker over befolkning og boligforhold.
44
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
45
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 22 DA
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "statsborgerskab": det særlige retlige bånd, der eksisterer mellem en fysisk person og
dennes stat, og som er erhvervet ved fødslen eller gennem naturalisering, uanset om
dette er sket ved erklæring, valg, ægteskab, adoption eller ad anden vej i henhold til
national ret
2) "sædvanlig bopæl": det sted, hvor en person normalt tilbringer sin daglige
hvileperiode, uanset om der forekommer midlertidigt fravær på grund af
fritidsaktiviteter, ferie, besøg hos venner og familie, forretningsrejse, lægebehandling
eller pilgrimsrejser. Det er kun følgende personer, der skal anses for at have
sædvanlig bopæl i et bestemt geografisk område:
a) personer, der har boet på deres sædvanlige bopæl det meste af tiden inden for
de sidste 12 måneder frem til og med referencedatoen, eller
b) personer, der er tilflyttet deres sædvanlige bopæl inden for de sidste 12
måneder frem til og med referencedatoen, og som har til hensigt eller forventes
at opholde sig der det meste af tiden i mindst 12 måneder efter tilflytning
3) "livstegn": enhver oplysning, der indikerer en persons faktiske tilstedeværelse og
sædvanlige bopæl i det pågældende område. Sådanne oplysninger kan være indhentet
fra en passende kilde eller kombination af kilder, f.eks. digitale spor, der leder tilbage
til personen
4) "andel forblevne": den andel af de personer, der er ankommet til det pågældende sted
i et bestemt tidsrum, og som har opholdt sig på samme sted i mindst 12 måneder, i
forhold til det samlede antal personer, der er ankommet til samme sted i samme
tidsrum
5) "international migration": den hændelse, hvorved en person tager sædvanlig bopæl i
en medlemsstat eller et tredjeland efter at have haft sædvanlig bopæl i en anden
medlemsstat eller et andet tredjeland
6) "indvandrer": en person, som i referenceperioden har foretaget international
migration med henblik på at tage ny sædvanlig bopæl i det indberettende land
7) "udvandrer": en person, som i referenceperioden har foretaget international migration
med henblik på at tage ny sædvanlig bopæl uden for det indberettende land, og som
indtil da havde sædvanlig bopæl i det indberettende land
8) "indenrigs migration": den hændelse, hvorved en person skifter sædvanlig bopæl
inden for det indberettende lands område
9) "bolig": et midlertidigt eller permanent byggeri, husly eller indkvarteringssted, hvor
en eller flere personer bor, uanset om det er udformet eller beregnet til menneskelig
beboelse
10) "konventionel bolig": ejendom på et fast sted, som er udformet med henblik på
permanent menneskelig beboelse, men som ikke er beregnet til institutions- eller
kollektivboliger
11) "bygning beregnet til beboelse": et permanent byggeri bestående af en eller flere
konventionelle boliger, eller som er beregnet til institutions- eller kollektivboliger
DA 23 DA
12) "husstand": en gruppe på to eller flere personer, som deler bolig eller andre
specifikke ressourcer, eller en enkeltperson, som ikke indgår i nogen anden husstand
13) "familie": en gruppe på to eller flere personer, som bor i samme husstand, og som er
indbyrdes beslægtede gennem forældreskab eller gennem ægteskab, registreret
partnerskab eller samlivsforhold
14) "administrative registerdata": data, som er genereret af en ikkestatistisk kilde, oftest
et offentligt organ, som ikke har til hovedformål at producere statistik
15) "område": et eller flere datasæt, som dækker specifikke emner
16) "emne": indholdet af de oplysninger, der skal indsamles om de statistiske enheder,
hvor hvert emne dækker en række detaljerede emner
17) "detaljeret emne": det detaljerede indhold af de oplysninger, der skal indsamles om
de statistiske enheder vedrørende et emne, hvor hvert detaljeret emne dækker en eller
flere variabler
18) "datasæt": statistikker i form af en eller flere variabler, der er arrangeret i en
struktureret form
19) "folke- og boligtælling": de detaljerede tiårlige datasæt og metadata, der skal
indsendes i henhold til denne forordning
20) "statistisk enhed": én ud af en gruppe af enheder (dvs. personer, genstande eller
hændelser), om hvilke der indsamles data, og om hvilke der i sidste ende udarbejdes
statistikker
21) "variabel": et karakteristikum ved en statistisk enhed, som kan antage mere end ét
sæt værdier
22) "opdeling": et foruddefineret, diskret sæt af værdier, som er udtømmende og
gensidigt udelukker hinanden, og som kan tildeles variabler, der karakteriserer
statistiske enheder
23) "nationalt niveau": for hele en medlemsstats område
24) "regionalt niveau": NUTS 3-niveau som fastsat i forordning (EF) nr. 1059/2003
25) "lokalt niveau": en lokal administrativ enheds niveau (LAU-niveau) som fastsat i
forordning (EF) nr. 1059/2003
26) "kvadratnetniveau": inden for et statistisk kvadratnet som fastsat i forordning (EF)
nr. 1059/2003
27) "rammer": enhver liste, ethvert materiale eller enhver anordning, som afgrænser og
identificerer elementerne i målpopulationen. Afhængigt af anvendelsen kan en
ramme give adgang til og/eller angive yderligere karakteristika ved elementerne
28) "referencedato": det tidspunkt, som statistikkerne vedrører
29) "referenceperiode": det tidsrum, som statistikkerne over hændelser vedrører
30) "referencetidspunkt": enten referencedato eller referenceperiode, afhængigt af om
statistikkerne vedrører hændelser eller andre statistiske enheder
31) "metadata": oplysninger, der er nødvendige for at kunne bruge og fortolke
statistikker, og som beskriver datasæt på en struktureret måde
32) "forhåndskontrollerede datasæt": datasæt, som er verificeret af medlemsstaterne på
grundlag af vedtagne fælles valideringsregler
DA 24 DA
33) "kvalitetsrapport": en rapport, der formidler oplysninger om kvaliteten af et statistisk
produkt eller en statistisk proces.
Artikel 3
Befolkningsgrundlag
1. Med henblik på denne forordning består befolkningsgrundlaget af alle personer, som
på referencedatoen har deres sædvanlige bopæl i Unionen i en given regional enhed i
en medlemsstat på nationalt, regionalt eller lokalt niveau eller på kvadratnetniveau.
2. Befolkningsgrundlaget omfatter alle personer med sædvanlig bopæl, uanset
statsborgerskab, uanset om personen er eller har været statsløs, og uanset om
personens bopæl eller ophold er lovlig(t) eller tilladt af de relevante myndigheder.
3. Befolkningsgrundlaget omfatter ikke personer, der har deres sædvanlige bopæl uden
for medlemsstatens område, uanset fødeland eller statsborgerskab, og uanset eventuel
familiemæssig, social, økonomisk eller ejendomsmæssig tilknytning, som personen
måtte have til medlemsstaten.
4. For personer uden sædvanlig bopæl angives det sted, hvor de befinder sig på
referencedatoen, som deres sædvanlige bopæl.
5. Medlemsstaterne anvender den definition af sædvanlig bopæl, der er fastsat i denne
forordning, på alle datasæt, der indsendes til Kommissionen (Eurostat) i henhold til
denne forordning, og på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt på
kvadratnetniveau.
6. Ved anvendelsen af definitionen af sædvanlig bopæl anvender medlemsstaterne:
a) en kombination af de datakilder, der er anført i artikel 9, stk. 1
b) estimeringsmetoder som f.eks. "livstegn" for at korrigere for den faktiske
tilstedeværelse på den formodede sædvanlige bopæl i det meste af tiden i de 12
måneder, der slutter på referencedatoen, og "andel forblevne tilflyttere" for at
anslå antallet af personer, der har til hensigt eller forventes at opholde sig et
givet sted det meste af tiden i 12 måneder efter tilflytning.
Artikel 4
Statistiske enheder
Statistikker i henhold til denne forordning udarbejdes for følgende statistiske enheder:
a) personer
b) vitale hændelser
c) familier
d) husstande
e) bygninger beregnet til beboelse, boliger og konventionelle boliger.
Artikel 5
Statistikkrav
1. De europæiske befolknings- og boligstatistikker dækker følgende områder:
a) demografi
DA 25 DA
b) boligforhold
c) familier og husstande.
2. Statistikker inden for de i stk. 1 anførte områder inddeles i datasæt efter de emner og
detaljerede emner, der er anført i bilaget.
3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 17 ved henblik på at ændre listen over de detaljerede
emner i bilaget. De delegerede retsakter vedtages mindst 12 måneder forud for
starten på det relevante referencetidspunkt.
4. Ved udøvelsen af sin beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til denne
artikels stk. 3 sikrer Kommissionen, at disse retsakter ikke pålægger medlemsstaterne
og respondenterne i spørgeundersøgelser en væsentlig og uforholdsmæssigt stor
byrde. Ethvert nyt detaljeret emne vurderes med hensyn til dets gennemførlighed ved
hjælp af pilotundersøgelser, som foretages af Kommissionen (Eurostat) og
medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at præcisere de tekniske
egenskaber ved de datasæt og metadata, der skal indsendes til Kommissionen
(Eurostat). I disse gennemførelsesretsakter skal der, om relevant, angives følgende
tekniske elementer:
a) variablernes titel, tekniske specifikationer og opdelinger
b) detaljerede specifikationer for de statistiske enheder og metadata
c) de statistiske klassifikationer, som skal benyttes
d) indberetningsfrister
e) tekniske formater for indsendelse af datasæt og metadata
f) kvalitetsrapporternes indhold, struktur, hyppighed, betingelser og frister samt
yderligere specifikationer, når det er nødvendigt og berettiget.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18,
stk. 2, mindst 12 måneder forud for starten på det relevante referencetidspunkt,
undtagen for folke- og boligtællinger, for hvilke gennemførelsesretsakterne vedtages
mindst 24 måneder forud for starten på det år, hvor referencedatoen falder.
Artikel 6
Hyppighed og referencetidspunkter
1. Medlemsstaterne udarbejder europæiske befolknings- og boligstatistikker hvert
kvartal, halvårligt, årligt eller flerårligt samt tiårlige folke- og boligtællinger.
2. De årstal, der slutter med "1", er referenceår for den tiårlige folke- og boligtælling.
3. De årstal, der slutter med "1", "5" og "8", er referenceår for flerårige statistikker.
4. Hyppigheden og referencetidspunktet (referenceperiode eller referencedato) for hvert
detaljeret emne er fastsat i bilaget.
5. Den første referencedato, for hvilken der skal indberettes årlige statistikker for
variablen "befolkningsopgørelser", er den 31. december 2025. Det første
referencetidspunkt, for hvilket der skal indberettes andre statistikker i henhold til
denne forordning, er i 2026.
DA 26 DA
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 17 ved henblik på at ændre hyppighederne og
referencetidspunkterne i bilaget.
Artikel 7
Krav til ad hoc-statistik
1. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen (Eurostat) med ad hoc-datasæt
og -metadata.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på
at supplere denne forordning i overensstemmelse med artikel 17 ved at specificere de
datasæt og metadata, der skal leveres af medlemsstaterne på ad hoc-basis, hvis
indsamlingen af yderligere statistikker anses for nødvendig for at imødekomme
yderligere statistiske behov i henhold til denne forordning.
3. Disse delegerede retsakter skal fastsætte følgende:
a) hvilke detaljerede emner der skal indberettes ved indsamling af ad hoc-datasæt,
og begrundelserne for sådanne yderligere statistiske behov
b) referencetidspunkterne.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede delegerede
retsakter med 2027 som første referenceår og med mindst to år mellem hver
indsamling af ad hoc-data.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at præcisere de tekniske
egenskaber ved de i stk. 2 omhandlede ad hoc-datasæt og -metadata. I disse
gennemførelsesretsakter skal der, om relevant, angives følgende tekniske elementer:
a) variablernes titel, tekniske specifikationer og opdelinger
b) detaljerede specifikationer for de statistiske enheder og metadata
c) de statistiske klassifikationer, som skal benyttes
d) indberetningsfrister.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18,
stk. 2, senest 12 måneder forud for starten på det relevante referencetidspunkt.
Artikel 8
Datasæt og metadata, som skal indsendes til Kommissionen
1. Medlemsstaterne indsender forhåndskontrollerede datasæt og metadata i et teknisk
format, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat). Den fælles indgangsportal
anvendes til at indsende datasættene og metadataene til Kommissionen (Eurostat).
2. Når medlemsstaterne offentliggør de statistikker, der kræves i henhold til denne
forordning, på nationalt niveau forud for de frister, der er fastsat i henhold til artikel
5, stk. 5, og artikel 7, stk. 5, indsender de dem til Kommissionen (Eurostat) på
følgende måde:
a) kvartalsvise og halvårlige statistikker senest én arbejdsdag efter den nationale
offentliggørelse
b) årlige statistikker senest tre arbejdsdage efter den nationale offentliggørelse
DA 27 DA
c) flerårlige og tiårlige statistikker senest syv arbejdsdage efter den nationale
offentliggørelse.
3. Medlemsstaterne indsender følgende til Kommissionen (Eurostat):
a) reviderede datasæt og metadata, hvis der foretages en revision, efter
indsendelsen af de datasæt, der kræves i henhold til denne forordning
b) reviderede datasæt og metadata for relevante tidsserier, hvis der foretages en
revision af datasæt, der er indsendt til Kommissionen (Eurostat), inden denne
forordning finder anvendelse.
De reviderede datasæt og metadata indsendes inden for de frister, der er fastsat i
denne artikels stk. 2, og suppleres af kvalitetsrapportering i overensstemmelse med
artikel 12.
Artikel 9
Datakilder og metoder
1. Medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) anvender en eller flere af følgende
datakilder, forudsat at de kan anvendes til at udarbejde statistikker, der opfylder
kvalitetskravene i artikel 12:
a) administrative datakilder
b) statistiske undersøgelser eller andre indsamlinger af statistiske data
c) andre kilder, herunder privatejede data
d) genanvendelse af data, der hidrører fra udveksling af data mellem nationale
statistikmyndigheder og Kommissionen (Eurostat) inden for det europæiske
statistiske system.
2. Medlemsstaterne vurderer og overvåger kvaliteten af de anvendte datakilder,
herunder administrative registerdata og andre relevante kilder.
3. Medlemsstaterne udvikler løbende innovative kilder og metoder og anvender disse til
at forbedre de statistikker, der udarbejdes i henhold til denne forordning, forudsat at
de kan anvendes til at udarbejde statistikker, der opfylder kvalitetskravene i
artikel 12:
4. De statistikker, der udarbejdes i henhold til denne forordning, baseres på statistisk
velfunderede og veldokumenterede metoder, som tager hensyn til internationale
henstillinger og bedste praksis såsom "livstegn", "andel forblevne tilflyttere" og
andre videnskabeligt baserede statistiske estimeringsmetoder, som anvendes til at
beregne befolkningen med sædvanlig bopæl i medlemsstaterne.
5. Efter anmodning af hensyn til vurderingen af den statistiske kvalitet, forelægger
medlemsstaterne Kommissionen (Eurostat) resultaterne af vurderingen af
datakilderne, dokumentationen af metoderne og de nødvendige præciseringer.
Artikel 10
Rettidig adgang til og genanvendelse af administrative data
1. De nationale myndigheder med ansvar for administrative datakilder, der er relevante
for denne forordning, giver tilladelse til at genanvende disse data i tilstrækkelig god
tid og med tilstrækkelig hyppighed til, at statistikkerne kan udarbejdes og indsendes
inden for fristerne og i overensstemmelse med de specifikke kvalitetskrav i henhold
DA 28 DA
til denne forordning. Rettidig adgang til administrative registerdata og de
driftsmæssige bestemmelser herfor skal indgå i de samarbejdsaftaler, der indgås
mellem de pågældende nationale myndigheder og de nationale statistikmyndigheder.
2. Med henblik på denne forordning har Kommissionen (Eurostat) mulighed for, efter
anmodning, rettidigt at tilgå og genanvende relevante data og metadata fra de
databaser og interoperabilitetssystemer, der forvaltes af EU-organer og -agenturer,
bl.a. i henhold til forordning (EU) nr. 910/2014, (EU) 2018/1724, samt statistiske
data, der er lagret i det centrale register for rapportering og statistik (CRRS), i
overensstemmelse med forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 og
forordningerne om oprettelse af de systemer, hvis statistiske data er lagret i CRRS. I
den forbindelse samarbejder Kommissionen (Eurostat) yderligere med de relevante
EU-organer og -agenturer med henblik på at specificere de skræddersyede statistiske
data og metadata, som, hvor det er muligt i henhold til EU-retten, kræves til
europæiske befolknings- og boligstatistikker, de driftsmæssige bestemmelser for
indsendelsen heraf samt de nødvendige ledsagende fysiske og logiske
beskyttelsesforanstaltninger.
Artikel 11
Lister over lande og områder
1. Hvis datasættene omfatter oplysninger, som er opdelt efter lande eller områder,
anvender medlemsstaterne specifikke opdelinger med henblik på nærværende
forordning og forordning (EF) nr. 862/2007.
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som præciserer eller ajourfører de
lister over lande og regionale enheder, der finder anvendelse på opdelinger af
statistikker, som udarbejdes i henhold til denne forordning. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne
forordnings artikel 18, stk. 2. Disse lister præciseres ud fra kriterierne i forordning
(EF) nr. 1059/2003.
3. Gennemførelsesretsakter, som ændrer mere end en tredjedel af opdelingen af
kategorier af lande eller områder, finder tidligst anvendelse 12 måneder efter deres
ikrafttræden.
Artikel 12
Kvalitetskrav og kvalitetsrapporter
1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de
indsendte datasæt og metadata.
2. Medlemsstaterne træffer passende og effektive foranstaltninger for at:
a) gennemføre de regler vedrørende befolkningsgrundlaget, der er fastsat i denne
forordnings artikel 3, på en ensartet måde og uafhængigt af de anvendte
datakilder
b) medregne eller foretage skøn over befolkningsgrupper, der er vanskelige at nå
c) kontrollere fuldstændigheden og nøjagtigheden af den befolkning, der er
omfattet, i overensstemmelse med denne forordnings artikel 3
d) fastlægge rammer, der er egnede til formålet med nærværende forordning og
artikel 12 i forordning (EU) 2019/1700
DA 29 DA
e) undgå eventuelle risici for undertælling eller dobbelttælling som følge af
personers frie bevægelighed i Unionen, personers adgang til
grænseoverskridende tjenesteydelser i forbindelse med vitale hændelser og
personers ret til at foretage grænseoverskridende køb og at eje og bruge boliger
i hele Unionen
f) mindske asymmetrier i migrationsstrømmene
g) forsyne Kommissionen (Eurostat) med alle de data, der er nødvendige for at
sikre, at de offentliggjorte europæiske statistikker er fuldstændige.
3. For første gang senest den 31. marts 2027 og derefter i alle årstal, der slutter med
"0", "3" eller "7" forelægger medlemsstaterne en kvalitetsrapport til Kommissionen
(Eurostat), som beskriver kvaliteten af de indsendte statistikker og de statistiske
processer for de datasæt, der er indsendt i perioden, herunder navnlig de anvendte
datakilder og metoder, anvendelsen af begreberne og definitionerne og de dermed
forbundne mulige virkninger på kvaliteten af de udvalgte datakilder, datarevisioner
og deres årsager og virkninger, kontrolmetoderne for statistisk offentliggørelse samt
en nærmere redegørelse for, hvordan de i stk. 2 anførte kvalitetskriterier er blevet
opfyldt, og hvorvidt de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger har været effektive.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvori den praktiske
tilrettelæggelse for og indholdet af kvalitetsrapporterne fastsættes. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 18, stk. 2.
5. Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen (Eurostat) om alle
relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne
forordning, der kan påvirke kvaliteten af de indsendte statistikker.
6. Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) indsender medlemsstaterne yderligere
afklarende oplysninger, som er nødvendige for at vurdere statistikkernes kvalitet.
Artikel 13
Udveksling af data
1. Data udveksles mellem forskellige medlemsstaters kompetente nationale
myndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen (Eurostat)
udelukkende med henblik på at udvikle og udarbejde de europæiske statistikker, der
er omfattet af denne forordning, og forbedre deres kvalitet.
2. Af hensyn til sikker udveksling af data inden for ESS træffes alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre den fysiske og logiske beskyttelse af data.
Kommissionen (Eurostat) opretter en sikker infrastruktur for at lette udveksling af de
i stk. 1 omhandlede data. De kompetente nationale statistikmyndigheder kan i
henhold til denne forordning anvende denne sikre infrastruktur til at udveksle data til
de i stk. 1 anførte formål.
3. Hvis de pågældende data er fortrolige data, jf. artikel 3, nr. 7), i forordning (EF)
nr. 223/2009, eller personoplysninger, jf. forordning (EU) 2016/679 og (EU)
2018/1725, er det tilladt at videregive sådanne data på frivillig basis, forudsat at:
a) de er genstand for en anmodning, der begrunder nødvendigheden af at
videregive dataene i hvert enkelt tilfælde, navnlig med hensyn til de
kvalitetsspørgsmål, der specifikt skal behandles
DA 30 DA
b) de fortrinsvis er baseret på teknologier til beskyttelse af personoplysninger, der
er specifikt udformet med henblik på at gennemføre principperne i forordning
(EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, navnlig med hensyn til
formålsbegrænsning, dataminimering, opbevaringsbegrænsning, integritet og
fortrolighed
c) videregivelse af dataene ikke er i modstrid med nogen bestemmelser i kapitel V
i forordning (EF) nr. 223/2009.
4. Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne tester og vurderer ved hjælp af
pilotundersøgelser egnetheden af relevante teknologier til beskyttelse af
personoplysninger ved udveksling af data.
5. Hvis pilotundersøgelserne i henhold til denne artikels stk. 4 identificerer effektive og
sikre løsninger til udveksling af data til de i stk. 1 anførte formål, kan Kommissionen
vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter tekniske specifikationer for
udveksling af data og foranstaltninger vedrørende oplysningernes fortrolighed og
sikkerhed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
artikel 18, stk. 2.
Artikel 14
Pilot- og gennemførlighedsundersøgelser
1. Kommissionen (Eurostat) iværksætter, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt
med henblik på denne forordning, pilot- og gennemførlighedsundersøgelser, som
sigter på at:
a) vurdere tilgængeligheden af datakilder og deres kvalitet, herunder af offentligt
og privat ejede data i medlemsstaterne og på EU-plan
b) udvikle og vurdere muligheden for i praksis at gennemføre nye emner,
detaljerede emner, statistiske enheder, variabler og opdelinger heraf
c) udvikle nye metoder og statistiske teknikker for at styrke kvaliteten
d) mindske asymmetrier i migrationsstrømmene
e) afprøve og vurdere egnetheden af relevante teknologier til beskyttelse af
personoplysninger ved sikker udveksling af data inden for ESS i
overensstemmelse med artikel 13, stk. 4.
2. Medlemsstaterne kan deltage i disse undersøgelser men skal sammen med
Kommissionen (Eurostat) sikre, at disse undersøgelser er repræsentative på EU-plan.
3. Resultaterne af disse undersøgelser evalueres af Kommissionen (Eurostat) i
samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen (Eurostat) udarbejder i samarbejde
med medlemsstaterne rapporter om resultaterne af disse undersøgelser.
Artikel 15
Finansiering
1. Der ydes tilskud fra Unionens almindelige budget til de nationale statistiske kontorer
og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 223/2009, til:
DA 31 DA
a) udvikling og gennemførelse af ny(e) eller forbedret/forbedrede datakilder,
metoder, udveksling af data, statistiske enheder, variabler, detaljerede
variabler, variabler og opdeling heraf
b) medlemsstaternes deltagelse i repræsentative pilot- og
gennemførlighedsundersøgelser, jf. denne forordnings artikel 14.
2. Disse finansielle EU-bidrag må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede
omkostninger.
Artikel 16
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvor et tredjeland deltager i aktioner, der finansieres under denne forordning, i kraft af en
afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet
retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Revisionsretten og EPPO de fornødne
rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive
beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage
undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013
Artikel 17
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 6, og
artikel 7, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra
[Publikationskontoret: Indsæt venligst den nøjagtige dato for denne forordnings
ikrafttræden].
3. Den i artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En
afgørelse om spærring bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den
pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af
afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 6, og artikel
7, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort
indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt
til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
DA 32 DA
gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ.
Artikel 18
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for det Statistiske System, der er
nedsat ved artikel 7 i forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 19
Undtagelser
1. Hvis anvendelsen af denne forordning eller de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold dertil, vil kræve omfattende
tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system, kan Kommissionen ved
brug af gennemførelsesretsakter indrømme medlemsstaterne undtagelser for en
periode på højst to år.
2. Når Kommissionen indrømmer undtagelserne, tager den hensyn til
sammenligneligheden af medlemsstaternes statistikker og den rettidige beregning af
de repræsentative og pålidelige europæiske aggregater, der kræves. Når
Kommissionen indrømmer undtagelserne, sikrer den ligeledes, at kravene vedrørende
statistikker, metadata og kvalitet, der er omfattet af denne forordning, og som
tidligere var omfattet af forordning (EU) nr. 1260/2013 eller af artikel 3 i forordning
(EF) nr. 862/2007, videreføres uden afbrydelse.
3. Den pågældende medlemsstat indgiver en behørigt begrundet anmodning om
undtagelse til Kommissionen inden for to måneder efter den pågældende retsakts
ikrafttræden.
4. Kommissionen vedtager de i denne artikels stk. 1 omhandlede
gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 18, stk. 2.
Artikel 20
Ændring af forordning (EF) nr. 862/2007
I forordning (EF) nr. 862/2007 foretages følgende ændringer:
1) Overskriften affattes således: "Forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om
europæiske statistikker over asyl og administrative og retlige procedurer i forbindelse
med indvandringslovgivning og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik over udenlandske arbejdstagere".
2) I artikel 1 udgår litra a) og b).
3) I artikel 2, stk. 1, udgår litra a), b), c), f) og g).
4) Artikel 3 udgår.
5) Følgende indsættes som artikel 9c:
DA 33 DA
"Artikel 9c
Rettidig adgang til og genanvendelse af administrative data
1. De nationale myndigheder med ansvar for administrative datakilder, der er
relevante for denne forordning, giver tilladelse til at genanvende disse data i
tilstrækkelig god tid og med tilstrækkelig hyppighed til, at statistikkerne kan
udarbejdes og indsendes inden for fristerne og i overensstemmelse med de
specifikke kvalitetskrav i henhold til denne forordning. Rettidig adgang til
administrative registerdata og de driftsmæssige bestemmelser herfor skal indgå
i de samarbejdsaftaler, der indgås mellem de pågældende nationale
myndigheder og de nationale statistikmyndigheder.
2. Med henblik på denne forordning har Kommissionen (Eurostat) mulighed for,
efter anmodning, rettidigt at tilgå og genanvende relevante data og metadata fra
de databaser og interoperabilitetssystemer, der forvaltes af EU-organer og -
agenturer, bl.a. i henhold til forordning (EU) nr. 910/2014, (EU) 2018/1724,
samt statistiske data, der er lagret i det centrale register for rapportering og
statistik (CRRS), i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/817 og (EU)
2019/818 og forordningerne om oprettelse af de systemer, hvis statistiske data
er lagret i CRRS. I den forbindelse samarbejder Kommissionen (Eurostat)
yderligere med de relevante EU-organer og -agenturer med henblik på at
specificere de skræddersyede statistiske data og metadata, som, hvor det er
muligt i henhold til EU-retten, kræves til europæiske befolknings- og
boligstatistikker, de driftsmæssige bestemmelser for indsendelsen heraf samt
de nødvendige ledsagende fysiske og logiske beskyttelsesforanstaltninger."
6) Følgende indsættes som artikel 10a:
"Artikel 10a
Lister over lande og områder
De lister over lande og områder, der er omhandlet i artikel 11 i
[Publikationskontoret: indsæt venligst den korrekte henvisning til nærværende
forordning], anvendes ved udarbejdelsen af statistikker i henhold til nærværende
forordning for at sikre sammenlignelighed af lande- og områdespecifikke
oplysninger på tværs af europæiske statistikker. Medlemsstaterne anvender disse
lister for første gang til at udarbejde statistikker, der skal udarbejdes i henhold til
denne forordning, begyndende med de dataindberetninger, der har 2026 som
referenceår."
Artikel 21
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar
2026, uden at det berører de forpligtelser, der er fastsat i disse retsakter, vedrørende
referenceperioder, som helt eller delvist falder før den pågældende dato.
Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende
forordning.
DA 34 DA
Artikel 22
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 35 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
1.4. Mål
1.4.1. Generelt/generelle mål
1.4.2. Specifikt/specifikke mål
1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
1.4.4. Resultatindikatorer
1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan
for iværksættelsen af initiativet
1.5.2. Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele,
retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-
tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger
med andre relevante instrumenter
1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed,
herunder muligheden for omfordeling
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
1.7. Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r),
finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes
omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de
forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og
ved afslutning)
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
DA 36 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og
udgiftspost(er) på budgettet
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Bidrag fra tredjemand
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 37 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske befolknings- og
boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
3403 – Udarbejdelse af statistisk information.
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning46
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Generelt/generelle mål
Det generelle mål med forslaget er bedre at tilgodese brugernes behov og
modernisere og forbedre de europæiske befolkningsstatistikkers relevans,
harmonisering og sammenhæng.
1.4.2. Specifikt/specifikke mål
Det generelle mål er opdelt i fire specifikke mål:
1) at sikre fuldstændige, sammenhængende og sammenlignelige europæiske
befolknings- og boligstatistikker
2) at sikre rettidige og hyppige statistikker for at tilgodese brugernes behov
3) at tilvejebringe statistikker, der er tilstrækkeligt omfattende med hensyn til
relevante variabler og tilstrækkeligt detaljerede med hensyn til karakteristika og
opdelinger
4) at fremme retlige rammer og dataindsamlingsrammer, som er tilstrækkeligt
fleksible til at tilpasse datasæt til skiftende politiske behov og de muligheder, som
nye kilder frembyder.
1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
De forventede resultater er som følger:
— forbedret harmonisering og sammenlignelighed i de europæiske befolknings- og
boligstatistikker takket være anvendelsen af én fælles befolkningsbase og
udviklingen inden for statistisk infrastruktur
46
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 38 DA
— integrerede statistiske processer og undgåelse af dobbeltarbejde og redundans
— forbedret statistikproduktion i form af statistiske variabler, opdeling og territoriale
detaljer i overensstemmelse med de nuværende og kommende politiske og
samfundsmæssige behov
— mere rettidige og hyppigere statistikker
— fleksibilitet i den retlige ramme i forhold til nye databehov.
Forslaget opfylder målene om forenkling under Refit-programmet, navnlig fordi det
strømliner tre forordninger til én enkelt lovgivningsmæssig ramme. Muligheden for
at udveksle data mellem virksomheder og myndigheder med henblik på europæiske
befolkningsstatistikker skaber ikke nogen ny nettobyrde for virksomheder, som ville
være relevante i henhold til "én ind, én ud"-princippet.
1.4.4. Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Resultaterne af den nye retlige ramme for europæiske befolknings- og
boligstatistikker vil blive overvåget og evalueret i forhold til de specifikke mål.
I gennemførelsesfasen af den nye retlige ramme vil Kommissionen (Eurostat) fortsat
afholde regelmæssige ekspertgruppemøder med partnerlandenes nationale statistiske
kontorer i ESS for at drøfte og afklare eventuelle spørgsmål, der måtte opstå, og
fortsætte det mangeårige gode og tætte samarbejde mellem Eurostat og ESS-
partnerne om tekniske og statistiske spørgsmål. Dette omfatter omhyggelig fælles
udarbejdelse af centrale gennemførelsesretsakter, som regulerer kravet om
detaljerede nye statistiske data og metadata, hvilket vil være det springende punkt for
såvel statistikbrugere som stastistikproducenter. Gennemførelsesfasen skal efter
planen afsluttes med en første evaluering med fokus på den nye retlige rammes
gennemførelse, funktion og indledende virkninger. For at indhente tilstrækkelige
oplysninger om resultaterne vil denne evaluering efter planlen blive foretaget inden
for tre til fem år efter den nye retlige rammes ikrafttræden.
Efter overgangen til anvendelsesfasen planlægger Kommissionen (Eurostat) at
evaluere lovgivningens funktion og virkning hvert femte til syvende år.
Listen over mulige centrale resultatindikatorer fremgår af tabel 11 i
konsekvensanalyserapporten (SWD(2023) 11).
Kommissionen (Eurostat) udarbejder fælles europæiske retningslinjer og fastsætter
krav til kvaliteten af indberetninger vedrørende udvikling, udarbejdelse og
formidling af statistikker. De kvalitetsrapporter, som medlemsstaterne skal
udarbejde, skal omfatte specifikke kontroller, der er relevante for denne
dataindsamling. Dette vil sikre kvaliteten af de statistiske data og metadata.
1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Den foreslåede forordning skal skabe en ny ramme for integreret udarbejdelse af
statistikker over befolkning, demografi (inkl. migration), familier, husstande og
boligforhold. De nuværende dataindsamlinger med medlemsstaterne vil blive
harmoniseret, strømlinet, fremskyndet og udvidet for bedre at tilgodese de politiske
DA 39 DA
behov. De planlagte første referencetider for dataindsamlinger under den nye ramme
er i 2026.
For at etablere og gennemføre denne nye ramme som planlagt bør den nye
forordning vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i 2023, således at
gennemførelsesretsakterne om de første dataindsamlinger også kan vedtages inden
udgangen af 2023, dvs. mindst 12 måneder forud for starten på de første
referencetidspunkter.
Indsamlingen af data og metadata for årlige og hyppigere end årlige statistikker
indledes i 2026, mens den første referencetid for en folketælling-lignende tiårlig
dataindsamling under den nye ramme finder sted i 2031.
Endelig vil forslaget forpligte Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne til at
foretage pilotundersøgelser, når det er nødvendigt og forholdsmæssigt for yderligere
at modernisere statistikkerne i henhold til forordningen (vurdering af nye kilder, inkl.
privatejede datakilder og statistiske emner, udvikling af nye metoder og teknikker,
herunder teknologier til beskyttelse af personoplysninger ved sikker udveksling af
data).
1.5.2. Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville
have skabt enkeltvis
De problemer, der blev konstateret i evalueringen, har et reelt anvendelsesområde for
hele EU, som er klart forbundet med mangler i den nuværende EU-lovgivning. Uden
yderligere lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan vil disse problemer vedblive eller
endog forværres. Den nuværende EU-lovgivning vil sandsynligvis fortsat blive
mindre effektiv og produktiv med hensyn til at nå sine mål, da mange medlemsstater
fortsætter med at modernisere på nationalt plan ved at oprette statistiske folkeregistre
og udnytte nye datakilder. Relevansen vil sandsynligvis også mindske yderligere,
idet statistikkerne på EU-plan forventes at afvige yderligere fra brugernes behov med
hensyn til indhold, ønsket hyppighed eller rettidighed. Uden lovgivningsmæssige
tiltag på EU-plan vil de nationale tilgange blive endnu mere forskellige, hvilket vil
føre til mindre sammenlignelige statistikker, hvilket igen risikerer at undergrave
politikudformningen på EU-plan.
Merværdien ved at have fuldstændige og sammenlignelige befolkningsstatistikker og
demografiske statistikker på EU-plan ligger primært i deres betydelige bidrag til at
dække forskellige institutionelle behov og politikområder i EU, som er yderst
relevante for adskillige af Kommissionens politiske prioriteter (f.eks. En økonomi,
der tjener alle, Fremme vores europæiske levevis og Nyt skub i det europæiske
demokrati). Befolkningsstatistikker og demografiske statistikker er ligeledes
nødvendige for at bidrage til udførelsen af EU's forskellige institutionelle opgaver og
procedurer, som fastsat i traktaterne, heriblandt den nationale befolkningsvægtning
til fastsættelse af kvoten på 65 % af EU's samlede befolkning ved afstemning med
kvalificeret flertal i Rådet (artikel 16 i TEU), EU's langsigtede økonomiske og
budgetmæssige fremskrivninger inden for rammerne af det europæiske semester
DA 40 DA
(artikel 121, stk. 6, i TEUF, nærmere beskrevet i forordning (EU) nr. 1175/201147
)
og overvågning af den demografiske situation i EU hvert år (artikel 159 i TEUF).
Disse data danner grundlag for EU's politikker, der henhører under delt kompetence
(f.eks. socialpolitik, økonomisk, social og territorial samhørighed samt området med
frihed, sikkerhed og retfærdighed) og understøttende kompetencer (f.eks. sundhed,
ungdom, civilbeskyttelse og administrativt samarbejde). Befolkningsstatistikker er
rygraden i andre europæiske statistikker (stikprøveundersøgelser og
nationalregnskaber) og anvendes til at beregne indikatorer pr. indbygger. Endelig er
befolkningsstatistikker og demografiske statistikker tillige udformet med henblik på
at tilgodese behovene hos et stort antal brugere, til beslutningstagning på alle
niveauer i EU og til forskning og oplysning af den brede offentlighed.
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Obligatoriske dataindsamlinger med fastlagte fælles regler er afgørende for at sikre
befolkningsstatistikkernes fuldstændighed og rettidighed på EU-plan. Regulering af
frivillige dataindsamlinger med en allerede nu høj grad af fuldstændighed kan føre til
betydelige effekt- og effektiviseringsfordele, idet der kan skabes en betydelig EU-
merværdi ved begrænsede meromkostninger.
Frivillige dataindsamlinger er egnede instrumenter til at afprøve produktionen af nye
emner eller karakteristika og til at fremme de nationale statistiske systemers øgede
kapacitet til at levere sådanne nye data. Der er dog en tendens til, at de bliver
ineffektive over tid, da de løbende produktionsomkostninger i sidste ende ikke
skaber nogen betydelig EU-merværdi med hensyn til fuldstændighed på tværs af
medlemsstaterne.
Vage juridiske definitioner af statistiske emner mindsker kontrollen over den
begrebsmæssige harmonisering og dermed i sidste ende over sammenhæng og
sammenlignelighed over tid. Befolkningsbasiseksemplet har vist, hvordan en
misligholdelsesklausul, der oprindeligt blev indført som en undtagelse med
begrænset anvendelsesområde, er blevet til en ny faktuel standard.
En alt for usmidig retlig ramme forhindrer, at den fortsat vil være relevant over tid.
Denne intervention indtil videre mistet sin relevans temmelig hurtigt, hvilket
begyndte allerede i gennemførelsesperioden på grund af manglende
fleksibilitetsmekanismer til at tilpasse dataindsamlingerne til nye behov eller at
udnytte muligheder som følger af, at nye datakilder er blevet tilgængelige.
1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
Med hensyn til den nuværende flerårige finansielle ramme er forslaget foreneligt
med programmet for det indre marked, der blev oprettet ved forordning (EU)
2021/69048
.
47
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning
og samordning af økonomiske politikker (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12).
48
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program
for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne,
plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked)
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr.
652/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).
DA 41 DA
For så vidt angår EU's statistiklovgivning er forslaget foreneligt med forordning (EF)
nr. 223/2009 om europæiske statistikker. Endvidere er forslaget udformet med
henblik på at integrere forordning (EU) 2019/1700 om oprettelse af en fælles ramme
for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på
individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver og dermed fuldføre moderniseringen
af de europæiske socialstatistikker.
1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
Forslagets finansieringsbehov vil blive dækket af de respektive
finansieringsafgørelser/årlige arbejdsprogrammer for programmet for det indre
marked og det efterfølgende program, der omfatter europæiske statistikker.
DA 42 DA
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
 Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2024,
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)49
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i forvaltningsorganerne
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
49
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 43 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Forslaget vil forpligte medlemsstaterne til at fremlægge kvalitetsrapporter om alle
data og metadata, der indsamles i henhold til forordningen, hvert tredje år fra og med
marts 2027.
Derudover skal Kommissionen (Eurostat) i samarbejde med medlemsstaterne
udarbejde rapporter om resultaterne af eventuelle pilotundersøgelser, der foretages i
henhold til forordningen.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Fordi de forvaltningsmetoder, der er valgt for forslaget, er direkte forvaltning ved
Kommissionen, er de vigtigste risici dem, der er forbundet med forvaltningen af
kontrakter og tilskud.
Eurostats kontrolstrategi fokuserer på tilskudsaftaler og indkøbstransaktioner. Den er
baseret på en risikovurdering og følger principperne om sparsommelighed,
produktivitet og effektivitet. Den skal i) støtte identificering og styring af risici, ii)
fastlægge rammerne for alle typer kontrolaktiviteter vedrørende finansielle
transaktioner inden for Eurostat, iii) støtte til at bringe den konstaterede fejlprocent
for efterfølgende kontrol af tilskudsaftaler op på et acceptabelt niveau og holde den
på et acceptabelt niveau, iv) gøre kontrollen mere effektiv og virkningsfuld og v)
mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og Eurostat.
Med hensyn til indkøb omfatter den forebyggende kontrol (forudgående kontrol)
evaluering af koncentrationsrisikoen i forbindelse med udbudstransaktioner og
efterfølgende kvalitetskontrol.
Med hensyn til tilskud omfatter den forebyggende kontrol (forudgående kontrol)
detektionskontrol (efterfølgende kontrol), periodiske vurderinger af engangsbeløb,
enhedsomkostninger eller faste satser og ad hoc-kontrol.
2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
Kommissionen (Eurostat) har udviklet en kontrolstrategi. Foranstaltningerne og
værktøjerne under denne strategi gælder fuldt ud for indsendelse af statistikker i
henhold til den foreslåede forordning. De typer af ændringer, der indføres ved
strategien, kan reducere risikoen for og bidrage til at forebygge svig. Disse omfatter:
lavere kompleksitet, anvendelse af omkostningseffektive kontrolprocedurer og
gennemførelse af risikobaserede kontroller før og efter. Strategien omfatter også
oplysningsforanstaltninger samt undervisning i forebyggelse af svig.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Kommissionen (Eurostat) har en kontrolstrategi, som primært har til formål at
begrænse risikoen for manglende overholdelse til under væsentlighedskriteriet på
DA 44 DA
2 % i overensstemmelse med de mål for intern kontrol og risikostyring, der er fastsat
i dens statistiske program (programmet for det indre marked i den nuværende FFR).
Alle finansielle transaktioner (og derfor hele budgettet) er underlagt obligatoriske
forhåndskontroller i henhold til finansforordningen.
Kontroller baseret på dybdegående analyser af den underliggende dokumentation
bliver desuden udført på baggrund af en årlig risikoanalyse. Kontrollerne kan dække
4-6 % af det samlede budget, der forvaltes af Eurostat.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Den 30. oktober 2013 vedtog Eurostat sin første strategi til bekæmpelse af svig for
2014-2017 i henhold til Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig af 24. juni
2011 (CAFS). Den nuværende strategi til bekæmpelse af svig dækker perioden 2021-
2024.
Denne strategi opstiller tre operationelle mål: i) styrkelse af eksisterende
foranstaltninger mod svig, ii) bedre integration af procedurer til bekæmpelse af svig i
Eurostats risikostyring og risikoforvaltning samt i revisioner, planlægning,
indberetning og kontrol og iii) styrkelse af Eurostats kapaciteter til og
opmærksomhed på bekæmpelse af svig, der er en del af Kommissionens kultur om
bekæmpelse af svig.
Strategien til bekæmpelse af svig ledsages af en handlingsplan til bekæmpelse af
svig. I løbet af anvendelsesperioden bliver gennemførelsen af strategien til
bekæmpelse af svig kontrolleret to gange om året med rapportering til ledelsen.
Alle potentielle modtagere af tilskud er offentlige organer (nationale statistiske
kontorer og andre nationale myndigheder som defineret i forordning (EF) nr.
223/2009). Derudover tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag. Der er indført
foranstaltninger til kontrol med forvaltningen af tilskud. De tager højde for de
specifikke procedurer for tildeling af tilskud og omfatter en forudgående og
efterfølgende analyse af forvaltningen af tilskud.
Anvendelsen af enhedsomkostninger og faste beløb i overensstemmelse med
finansforordningens artikel 124, stk. 1, nedsætter i betydelig grad risikoen for fejl i
forbindelse med forvaltningen af tilskud og forenkler således forvaltningen af dem.
DA 45 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
 Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB50
fra EFTA-
lande51
fra
kandidatlan
de52
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordnin
gens artikel 21,
stk. 2, litra b)
BGUE-BXXXX-03-020500-C1-ESTAT
OB JA NEJ JA NEJ
 Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
Ingen
JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
50
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
51
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
52
Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA 46 DA
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 1 Det indre marked, forskning og innovation
GD: ESTAT
År
2025
År
2026
År
2027
Efterfølgen
de år
I ALT
Aktionsbevillinger
Budgetpost53
03 02 05
Forpligtelser (1a) 3,889 3,191 1,183 0,000 8,263
Betalinger (2a) 1,296 2,360 2,754 1,853 8,263
Budgetpost
Forpligtelser (1b)
Betalinger (2b)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer54
Budgetpost (3)
Bevillinger I ALT
for DG ESTAT
Forpligtelser =1a+1b+3 3,889 3,191 1,183 0,000 8,263
Betalinger
=2a + 2b
+3
+3
1,296 2,360 2,754 1,853 8,263
53
Ifølge den officielle budgetkontoplan.
54
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
DA 47 DA
 Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4) 3,889 3,191 1,183 0,000 8,263
Betalinger (5) 1,296 2,360 2,754 1,853 8,263
 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE<1>
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+6 3,889 3,191 1,183 0,000 8,263
Betalinger =5+6 1,296 2,360 2,754 1,853 8,263
Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde
 Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede
udgiftsområder)
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder) (6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser =4+6 3,889 3,191 1,183 0,000 8,263
Betalinger =5+6 1,296 2,360 2,754 1,853 8,263
DA 48 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administrationsudgifter"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2025
År
2026
År
2027
Efterfølgende år
I ALT
GD: ESTAT
 Menneskelige ressourcer 3,656 3,656 3,656 0,000 10,968
 Andre administrationsudgifter 0,100 0,100 0,100 0,000 0,300
I ALT GD ESTAT 3,756 3,756 3,756 0,000 11,268
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
3,756 3,756 3,756 0,000 11,268
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2025
År
2026
År
2027
Efterfølgende år I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 7,645 6,947 4,939 0,000 19,531
Betalinger
5,052 6,116 6,510 1,853 19,531
3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
DA 49 DA
Angiv mål og resultater

År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
RESULTATER
Type55 Gnsntl.
omkost-
ninger
Nej
Omkostninger
Nej
Omkostninger
Nej
Omkostninger
Antal
result
ater i
alt
Omkostninger i alt
SPECIFIKT MÅL NR. 156
At sikre fuldstændige, sammenhængende og sammenlignelige europæiske befolknings- og boligstatistikker
— Statistik 0,542 0,713 0,713 0,201 1,627
— Infrastruktur til udveksling af
data
0,235 0,700 0,002 0,002 0,704
Subtotal for specifikt mål nr. 1 1,413 0,715 0,203 2,331
SPECIFIKT MÅL NR. 2
At sikre rettidige og hyppige statistikker for at tilgodese brugernes behov
— Statistik 0,542 0,713 0,713 0,201 1,627
Subtotal for specifikt mål nr. 2 0,713 0,713 0,201 1,627
SPECIFIKT MÅL NR. 3:
At tilvejebringe statistikker, der er tilstrækkeligt omfattende med hensyn til relevante variabler og tilstrækkeligt detaljerede
med hensyn til karakteristika og opdelinger
— Statistik 0,638 0,809 0,809 0,297 1,915
Subtotal for specifikt mål nr. 3 0,809 0,809 0,297 1,915
SPECIFIKT MÅL NR. 4:
At fremme retlige rammer og dataindsamlingsrammer, der er tilstrækkeligt fleksible til at tilpasse datasæt til nye politiske
behov og muligheder, der opstår fra nye kilder
— Pilotundersøgelser 0,288 0,288 0,288 0,288 0,864
55
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
56
Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".
DA 50 DA
— Nye datakilder, metodologi 0,509 0,665 0,665 0,196 1,526
Subtotal for specifikt mål nr. 4 0,953 0,953 0,483 2,389
I ALT 3,889 3,191 1,183 8,263
DA 51 DA
3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer 3,656 3,656 3,656 10,968
Andre administrationsudgifter 0,100 0,100 0,100 0,300
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
3,756 3,756 3,756 11,268
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 757
i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
I ALT 3,756 3,756 3,756 11,268
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som
generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
57
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 52 DA
3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
2025
År
2026
År
2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og
repræsentationskontorer)
20 20 20
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
 Eksternt personale (i årsværk) årsværk)58
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) 6 6 6
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 59
- i hovedsædet
- i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 26 26 26
03 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Metodologisk arbejde med henblik på en forsvarlig gennemførelse af begreber,
definitioner og statistiske metoder
Dataproduktionsarbejde med henblik på modtagelse, behandling, validering og
offentliggørelse af data og metadata
Dataanalyse, publikationer og brugersupport
Reguleringsmæssigt statistisk samarbejde
Internationalt samarbejde om statistik
Eksternt personale IT og andet teknisk arbejde til støtte for dataproduktion og -analyse
58
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere ved delegationerne.
59
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 53 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–  kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om. I
tilfælde af omfattende omlægning gives oplysningerne i form af en exceltabel.
De finansielle behov vil blive dækket af bevillinger til programmet for det indre marked som fastsat i
den finansielle programmering af FFR 2021-2027.
–  kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante
udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i
FFR-forordningen
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale
om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.
–  kræver en revision af FFR
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er
tale om.
3.2.5. Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
n60
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som
nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
I alt
Angiv det organ, der
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
60
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede
første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.
DA 54 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
– Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger61
År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at
vise virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
Artikel …
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
61
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.1.2023
COM(2023) 31 final
ANNEX
BILAG
til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæiske befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF)
nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013
{SEC(2023) 38 final} - {SWD(2023) 11 final} - {SWD(2023) 12 final} -
{SWD(2023) 13 final} - {SWD(2023) 14 final} - {SWD(2023) 15 final}
Offentligt
KOM (2023) 0031 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BILAG
Områder, emner og detaljerede emner med hyppighed og referencetid pr. detaljeret
emne
Område Emne Detaljeret emne Hyppighed
Reference
tid (dato
eller
periode)
Demografi
Befolkningsopgør
elser
Personens grundlæggende karakteristika
6M
30.06.YY
og
31.12.YY
A 31.12.YY
MA 31.12.YY
D 31.12.YY
Personens socioøkonomiske karakteristika
A 31.12.YY
MA 31.12.YY
D 31.12.YY
Fertilitet
Fødsler
Q Måned
A År
Lovlige aborter1
A År
Dødelighed
Dødsfald
Q
Måned,
uge
A År
Dødsfald blandt spædbørn A År
Dødsfald i sent fosterstadie A År
Partnerskaber
Ægteskaber og registrerede partnerskaber A År
Karakteristika ved personer, som indgår
ægteskab eller registreret partnerskab
A År
Skilsmisser og opløste registrerede
partnerskaber
A År
Migration
Indvandrere
Q Måned
A År
Udvandrere A År
Indenrigs migration A År
1
Frivillig oplysning.
DA 2 DA
Område Emne Detaljeret emne Hyppighed
Reference
tid (dato
eller
periode)
Erhvervelse og
fortabelse af
statsborgerskab i
EU's
medlemsstater og
i Unionen
Personer, som har erhvervet
statsborgerskab
A År
Personer, som har fortabt/frasagt sig
statsborgerskab
A År
Boligforhold
Bolig Karakteristika ved bolig D 31.12.YY
Konventionelle
boliger
Bygningernes grundlæggende
karakteristika
MA 31.12.YY
D 31.12.YY
Bygningernes energirelaterede
karakteristika
MA
(A fra 2031
og
fremefter)
31.12.YY
D 31.12.YY
Beboede
konventionelle
boliger
Beboede konventionelle boligers
karakteristika
D 31.12.YY
Anvendelse af beboede konventionelle
boliger
D 31.12.YY
Familier og
husstande
Gruppe Karakteristika ved familier D 31.12.YY
Husstande
Karakteristika ved husstande
A 31.12.YY
MA 31.12.YY
Personens husstandssituation
A 31.12.YY
D 31.12.YY
Forklaring
Hyppighed
Kvartalsvis Q
Halvårligt 6M
Årligt A
Flerårigt (årstal, der slutter med "1", "5", "8") MA
Tiårligt (årstal, der slutter med "1") D
DA 3 DA