KOM (2022) 0204 - svar på spm. 1 om konsekvensanalyse vedr. den såkaldte fortrydelsesknap i forbindelse med aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


JMs besvarelse af spm. 1 ad KOM (2022) 0204.docx

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0204/spm/1/svar/1921772/2647156.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 13. januar 2023
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe-
riets besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2022) 0204 af 19. december
2022 vedrørende aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjern-
salg.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0204 - endeligt svar på spørgsmål 1
Europaudvalget 2022


Besvarelse af spørgsmål nr. 1 EUU.docx

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0204/spm/1/svar/1921772/2647155.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 KOM (2022) 0204 fra Folketingets Euro-
paudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til KOM (2022) 0204, som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december
2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Folketinget
Europaudvalget
Dato: 13. januar 2023
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-
schinsky
Sagsnr.: 2022-0032/06-0185
Dok.: 2676292
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
KOM (2022) 0204 - endeligt svar på spørgsmål 1
Europaudvalget 2022
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1 til KOM (2022) 0204 fra Folketingets Europaudvalg:
”Vil regeringen i forbindelse med forhandlingerne om forord-
ningsforslag vedr. aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået
ved fjernsalg arbejde for, at der udarbejdes en konsekvensana-
lyse vedr. den såkaldte fortrydelsesknap, der undersøger (1) om
det er proportionalt både at kræve en obligatorisk standardfor-
trydelsesformular og en obligatorisk fortrydelsesknap, når det
samtidig er muligt at fortryde købet på en hvilken som helst an-
den måde; (2) hvordan man rent praktisk opretholder en lettil-
gængelig, individualiseret fortrydelsesknap i de 14 dage fortry-
delsesretten løber, og hvilke omkostninger det vil have for de
erhvervsdrivende, sammenholdt med omkostningerne for de er-
hvervsdrivende ved de nuværende krav til en obligatorisk stan-
dardfortrydelsesformular; og (3) hvilken af de to potentielt ob-
ligatoriske fortrydelsesmuligheder, der er mest fordelagtig for
forbrugerne.”
Svar:
1. Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 et direktivforslag om ændring
af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydel-
ser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF.
På baggrund af forhandlinger i Rådets arbejdsgruppe om forbrugerbeskyt-
telse og information fremlagde det daværende tjekkiske formandskab den 8.
december 2022 et kompromisforslag. Med kompromisforslaget foreslås det,
at der i direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder (forbrugerrettigheds-
direktivet) indsættes en ny artikel 11a om en fortrydelsesknap i fjernsalgs-
aftaler indgået gennem online grænseflader. Som en væsentlig ændring sam-
menlignet med Kommissionens forslag vil den foreslåede bestemmelse
finde anvendelse i alle fjernsalgsaftaler indgået gennem online grænsefla-
der, som er omfattet af direktivet. Med kompromisforslaget er bestemmel-
sen om en fortrydelsesknap således ikke begrænset til at finde anvendelse i
aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg.
Der kan desuden henvises til samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår af-
taler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse
af direktiv 2002/65/EF, som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 14. december 2022.
Side 3/3
Det bemærkes, at Kommissionens har udarbejdet en konsekvensanalyse,
som ledsagede forslaget af 11. maj 2022. Der er i konsekvensanalysen dog
ikke taget højde for forslaget om at udvide anvendelsesområdet for fortry-
delsesknappen til andre fjernsalgsaftaler end aftaler om finansielle tjeneste-
ydelser som foreslået i kompromisforslaget af 8. december 2022.
2. Som det fremgår af samlenotatet, støtter regeringen intentionen om en
mere simpel adgang til at gøre brug af fortrydelsesretten ved hjælp af en
fortrydelsesknap, idet det dog bemærkes, at konsekvenserne af, at fortrydel-
sesknappens anvendelsesområde foreslås udvidet til at gælde alle fjernsalgs-
aftaler indgået gennem online grænseflader, ikke er undersøgt nærmere.
Regeringen vil derfor – i overensstemmelse med forhandlingsmandatet fra
Folketinget – arbejde for, at der er en vis fleksibilitet i anvendelsen af be-
stemmelsen, således at det er valgfrit for medlemsstaterne, om bestemmel-
sen skal finde anvendelse for aftaler, som ikke omhandler finansielle tjene-
steydelser. Det vil i så fald være op til de enkelte medlemsstater at beslutte,
om bestemmelsens anvendelsesområde skal udvides til også at finde anven-
delse for aftaler, som ikke omhandler finansielle tjenesteydelser, og hvor
konsekvenserne af at indføre en fortrydelsesknap ikke er undersøgt nær-
mere. Regeringen vil desuden rejse synspunktet om den manglende konse-
kvensanalyse under forhandlingerne af forslaget.