Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2022
COM(2022) 675 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
EU's globale sundhedsstrategi
Bedre sundhed for alle i en verden i forandring
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 3
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2022-23 (2. samling)
1
1. Indledning
Erfaringerne fra de seneste år, navnlig covid-19-pandemien, har som aldrig før understreget, at
sundhed ikke kender grænser: sundhed er et globalt fælles gode. Borgernes velfærd og liv,
samfundenes og økonomiernes velstand og stabilitet samt bæredygtig udvikling generelt afhænger
alle af, at der tages hånd om sundhed ud fra dette perspektiv. Global sundhed er en vigtig søjle i EU's
eksterne politik, en kritisk sektor i geopolitisk henseende og en central del af EU's åbne strategiske
autonomi.
Siden EU's seneste meddelelse fra 2010 om EU's rolle inden for global sundhed1
har
sundhedsudfordringerne udviklet sig hurtigt — i et geopolitisk miljø, der ligeledes ændrer sig hurtigt.
Mere end nogensinde før påvirkes den globale sundhed af den tredobbelte globale krise med
klimaforandringer, biodiversitet og forurening, som især rammer de mest sårbare lande og
mennesker hårdt. Samtidig er der opstået nye muligheder i forbindelse med områder som forskning
eller digitalisering. Der er behov for en robust global sundhedsstrategi ("strategien") for at skabe en
ny, sammenhængende, effektiv og fokuseret politik på verdensplan.
Nu hvor verdens befolkning lige har passeret 8 milliarder, og den forventede levetid stiger globalt,
bør vi prioritere sundhed og trivsel for alle gennem hele livet.
Denne strategi repræsenterer den eksterne dimension af den europæiske sundhedsunion, som
beskytter europæernes trivsel og deres sundhedssystemers modstandsdygtighed, og er et centralt
element i Global Gateway2
, som opbygger ligeværdige partnerskaber med partnerlande baseret på
fælles ansvar og medejerskab.
EU's førende rolle i bekæmpelsen af covid-19-pandemien har vist, at EU kan yde et vigtigt bidrag til
de globale mål med Team Europe-tilgangen3
(jf. tekstboks A). Hovedbudskabet i denne strategi er, at
EU agter at bekræfte sit ansvar og uddybe sit lederskab til fordel for de højeste opnåelige
sundhedsstandarder baseret på grundlæggende værdier såsom solidaritet og lighed og respekt for
menneskerettighederne.
Udfordringerne er betydelige. Der er en massiv uafsluttet dagsorden inden for global sundhed, da
der er sket tilbagegang i mange lande i forhold til bl.a. de universelle sundhedsmål, der er nedfældet
i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende mål (målene for bæredygtig
udvikling)4
: Samlet set har landene kun opnået omkring en fjerdedel af, hvad der er nødvendigt for
at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030. Store infektionssygdomme udgør en tung byrde
for mange lande, og bl.a. høj dødelighed blandt spædbørn og mødre samt underernæring giver
fortsat anledning til bekymring. Samtidig er det vigtigt at håndtere den globale sundhedssikkerhed
hurtigt og omfattende for bedre at kunne forebygge og være mere modstandsdygtig over for
pandemier. Risikoberedskab af høj kvalitet i sundhedssektoren vil have betydelige positive virkninger
for andre nøglesektorers modstandsdygtighed.
1
COM(2010) 128 final af 31.3.2010.
2
https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/stronger-europe-world/global-gateway_da.
3
"Team Europe-tilgangen" henviser til EU-institutionernes og nogle af eller alle medlemsstaternes indsats i
overensstemmelse med deres respektive kompetencer.
4
https://www.un.org/sustainabledevelopment/development-agenda/.
2
Tekstboks A: EU's reaktion på covid-19: lederskab gennem Team Europe-tilgangen
EU spillede en afgørende rolle i den globale reaktion på covid-19-pandemien og ydede solidaritet og effektiv
støtte ved at handle baseret på en Team Europe-tilgang for at hjælpe med at gennemføre den globale
vaccinationskampagne og bekræfte EU's engagement i multilateralisme.
Lederskab: EU var en drivkraft bag vedtagelsen af G20-Romerklæringen5
— de internationalt aftalte principper
for indsatsen til at bekæmpe, forberede sig på, forebygge og reagere på pandemier. Sammen med andre vigtige
globale interessenter spillede EU en ledende rolle i tilrettelæggelsen af den første globale donorkonference mod
covid-19 og i oprettelsen af Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-A), som er et vigtigt redskab til støtte for
udvikling og ligelig fordeling af test, behandlinger og vacciner til lavindkomstlande. Sammen med EU-
medlemsstaterne bidrog EU med over 7 mia. EUR til ACT-A, herunder vaccinesøjlen (COVAX).
Samarbejde: EU har intensiveret sit samarbejde, f.eks. ved at etablere den globalt banebrydende løsning for
EU's digitale covidcertifikat: I oktober 2022 var 49 lande uden for EU forbundet med gatewayen for EU's digitale
covidcertifikat, herunder syv fra det afrikanske kontinent, hvilket gør det til det største sammenkoblede system
af digitale covidcertifikater i verden. Takket være EU's solidaritet iværksatte EU-civilbeskyttelsesmekanismen
flere medicinske nødhjælpshold og leverede medicinsk udstyr og forsyninger6
til tredjelande. EU var et vigtigt
stiftende medlem af COVAX og har øget sin indsats for at samarbejde om behandlinger, diagnostik gennem ACT-
Accelerator, internationale organisationer og forskningsinstitutioner.
Ressourcer: EU samlede sine ressourcer for at maksimere deres indvirkning på reaktionen på covid-19-
pandemien. Siden udbruddet af covid-19-pandemien har EU, EU-medlemsstaterne og de europæiske finansielle
institutioner under Team Europe indtil videre afsat 53,7 mia. EUR til støtte for 140 lande til dækning af
humanitære behov, styrkelse af sundheds-, vand- og sanitetssystemerne og afbødning af pandemiens sociale og
økonomiske konsekvenser. Team Europes arbejdsmetode har vist sig at være effektiv og værdifuld og er blevet
udrullet på tværs af andre globale prioriteter. EU intensiverede forskningen, navnlig fremskridt inden for
vacciner og lægemidler, og skabte et gunstigt miljø for fremstilling og distribution af fire milliarder covid-19-
vaccinedoser både i EU og globalt og støttede yderligere udrulning af vacciner7
. Europa-Kommissionen og EU's
medlemsstater har også hurtigt oprettet en ny europæisk reserve af ressourcer, herunder et lager af medicinske
artikler til at reagere på sundhedskriser8
.
For at bidrage til bedre sundhed for alle i en verden i forandring er der behov for en anden tilgang,
hvor der som det første ses på, , hvad der skal gøres. Med henblik herpå fokuserer strategien på tre
centrale prioriteter.
De to første hovedprioriteter, der går tilbage til de grundlæggende principper, er: investering i alle
menneskers trivsel og opnåelse af universel sundhedsdækning med stærkere sundhedssystemer.
For at nå disse to mål er vi nødt til at ændre vores fokus, da situationen er meget anderledes end i
2010:
- Ud over de traditionelle grundlæggende årsager til dårligt helbred såsom fattigdom og sociale
uligheder skal andre årsager til dårligt helbred håndteres på en integreret måde, såsom
klimaændringer, miljøforringelse, humanitære kriser eller fødevareusikkerhed, der forværres af
kriser som den russiske angrebskrig mod Ukraine. Det er derfor vigtigt at mobilisere en lang
række politikker for at arbejde på en global sundhedsdagsorden.
- Stigende udfordringer såsom antimikrobiel resistens og mental sundhed eller nye udfordringer
i sundheds- og plejesystemerne, herunder ubalancer i arbejdsstyrken og mangel på ressourcer,
skal prioriteres sammen med maksimering af de nye muligheder for sundhed, der tilbydes af
stærke katalysatorer såsom forskning og digitalisering, herunder brugen af kunstig intelligens.
Den tredje centrale prioritet er bekæmpelse af nuværende og fremtidige sundhedstrusler, hvilket
også kræver et nyt fokus. Det kræver større lighed i adgangen til vacciner og andre
5
https://global-health-summit.europa.eu/rome-declaration_en.
6
Se de vigtigste fakta og tal på https://civil-protection-humanitarian-aid.ec.europa.eu/what/civil-
protection/eu-civil-protection-mechanism_en#facts--figures.
7
Se projekt 11 i bilag 1.
8
EU udvikler strategiske reserver til kemiske, biologiske og radionukleare nødsituationer (europa.eu).
3
modforanstaltninger, en "One Health"-tilgang9
, som tager fat på de komplekse forbindelser, der er
mellem mennesker, klima, miljø og dyr, en mere effektiv sygdomsovervågning på verdensplan og
stærkere internationale regler og samarbejdsmekanismer på sundhedsområdet.
Efterhånden som vi ændrer fokus på, hvad vi skal gøre, skal der ske en lige så grundlæggende
ændring af, hvordan vi skal gøre det. Der er ved at opstå en ny global sundhedsorden — og EU skal
bidrage til at forme den gennem et mere strategisk og effektivt engagement.
EU har et enestående potentiale til at fremme internationalt samarbejde. Det er yderst vigtigt at
udvide partnerskaber med en bred vifte af relevante interessenter for at fremme
sundhedssuverænitet med henblik på større modstandsdygtighed og åben strategisk autonomi,
der understøttes af partnernes politiske engagement og ansvar. Vores forbindelser med
internationale partnere skal styres af fælles prioriteter i overensstemmelse med denne strategi.
For at styrke EU's rolle som en stærk og effektiv aktør vil Kommissionen og medlemsstaterne sikre
synergi mellem nationale og europæiske globale sundhedsstrategier og arbejde tættere sammen
end nogensinde i en Team Europe-tilgang med nye mekanismer til bedre koordinering af politikker,
tiltag og finansielle bestræbelser for at maksimere virkningen og handle i fællesskab.
Global ledelse vil kræve et nyt fokus for at opretholde et stærkt og lydhørt multilateralt system med
en Verdenssundhedsorganisation (WHO) i centrum, som er lige så bæredygtigt finansieret, som den
er ansvarlig og effektiv. Der bør skabes konsensus gennem et uddybet samarbejde gennem G7, G20
og andre globale, regionale og bilaterale partnere. EU bør være drivkraften bag den afgørende
proces med at udfylde de eksisterende huller i den globale ledelse, undgå dobbeltarbejde og sikre
sammenhæng i indsatsen. Dette kræver et tæt samarbejde med den private sektor, filantropiske
organisationer, civilsamfundet og andre interessenter for at støtte målene for denne strategi.
Effektiv finansiering er et andet centralt element i strategien. EU og dets medlemsstater er
tilsammen blandt de største bidragydere til global sundhed — hvad enten det drejer sig om globale
varer (finansiering af internationale organisationer og globale sundhedsinitiativer), udviklingsbistand
eller humanitær bistand10
. Ambitionerne i denne strategi vil kræve et stort politisk engagement på
globalt plan og en betydelig ressourceindsats. EU's finansielle bidrag vil følge en ny tilgang, der
omfatter innovativ finansiering, fælles investeringer fra partnere og sammenlægning med andre
internationale aktører, og EU's indflydelse på udformningen af dagsordenen skal matche dets
finansieringsstøtte som forkæmper for global sundhed.
Succes vil naturligvis afhænge af bidraget fra vores partnere, men EU vil påtage sig sit fulde ansvar.
Dette omfatter også forbedring af sundhedsberedskabet og -indsatsen hjemme som led i den
europæiske sundhedsunion, da sundhedsudviklingen i EU påvirker partnere i hele verden og
omvendt. I EU vil der fortsat blive udviklet en universel sundhedsdækning og en stærk EU-ramme for
sundhedssikkerhed ved at gå videre med vigtige initiativer, der er i gang eller under forberedelse.
Disse omfatter den europæiske kræfthandlingsplan11
, lægemiddelstrategien12
og det planlagte
9
OHHLEP giver en fuldstændig definition af One Health på https://www.who.int/news/item/01-12-2021-
tripartite-and-unep-support-ohhlep-s-definition-of-one-health.
I forbindelse med høringen om Europas fremtid foreslog borgerne en One Health-tilgang: "Anlægge en
holistisk tilgang til sundhed, der ud over sygdomme og helbredelse håndterer sundhedskompetencer og
forebyggelse og fremmer en fælles forståelse af de udfordringer, som personer, der er syge eller har et
handicap, står over for, i overensstemmelse med One Health-modellen, som bør understreges som et
horisontalt og grundlæggende princip for alle EU-politikker."
10
Ifølge data fra OECD's Komité for Udviklingsbistand: https://www.oecd.org/dac/development-assistance-
committee/.
11
En kræftplan for Europa | Europa-Kommissionen (europa.eu). Dette støttes af EU's kræftmission (EU-
missionen: Cancer | Europa-Kommissionen (europa.eu).
12
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0761&from=EN.
4
europæiske sundhedsdataområde13
. En mere omfattende bekæmpelse af sundhedstrusler vil være
mulig med gennemførelsen af den nye forordning om grænseoverskridende sundhedstrusler14
, de
styrkede mandater for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det
Europæiske Lægemiddelagentur, arbejdet i den nye Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på
Sundhedsområdet for at forbedre beredskabet og indsatsen inden for medicinske
modforanstaltninger15
og et One Health-netværk til at reagere på alle patogene trusler med
integreret overvågning16
. Bedre levering af sundhedsydelser, åben strategisk autonomi i
sundhedsrelaterede værdikæder og en stærk indsats mod antimikrobiel resistens vil også alle udgøre
et solidt grundlag for en stærk EU-position på verdensplan. Vi vil fortsat støtte medlemsstaterne i
gennemførelsen af sundhedsreformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Og vi vil gennemføre den europæiske grønne pagt17
og navnlig handlingsplanen for nulforurening18
og kemikaliestrategien for bæredygtighed for at bekæmpe de grundlæggende årsager til dårligt
helbred i EU. Alt dette arbejde vil sammen med den nye strategi udgøre et sammenhængende
kontinuum for sundhedsbeskyttelse i EU og resten af verden.
Strategien indeholder en dagsorden frem til 2030. Den opstiller tre politiske prioriteter, fastsætter
tyve vejledende principper for udformningen af den globale sundhed, udstikker konkrete
indsatsområder, der operationaliserer disse principper, og skaber en ny overvågningsramme til
vurdering af effektiviteten og virkningen af EU's politikker og finansiering. Den skitserer, hvad
Kommissionen vil gøre, og hvad den opfordrer medlemsstaterne til at gøre, inden for deres
respektive beføjelser og institutionelle roller som fastsat i traktaterne19
. For at illustrere kommende
foranstaltninger indeholder bilag 1 nogle af de nøgleprojekter, der ligger til grund for denne strategi
på globalt, regionalt og nationalt plan.
Strategien bygger på de vigtige bidrag fra Europa-Parlamentet, de skiftende rådsformandskaber,
civilsamfundets 2020-skyggestrategi for sundhed20
og andre vigtige interessenter, herunder de
input, der blev modtaget under en bred offentlig høring. Denne strategi bør læses sammen med den
første statusrapport om sundhedsberedskabet, der offentliggøres sideløbende hermed21
.
2. EU's globale sundhedsprioriteter
Med strategien bekræftes forpligtelsen til at opfylde målene for bæredygtig udvikling og den
europæiske konsensus om udvikling22
og til navnlig at sætte ind på de områder, der er
hjørnestenene for sundhed. For at sikre succes i disse bestræbelser foreslås en ny tilgang baseret på
nøgleprioriteter.
Kommissionen vil derfor koncentrere sin indsats om tre indbyrdes forbundne prioriteter23
og
opfordre medlemsstaterne til at gøre det samme:
1) Forbedre menneskers sundhed og trivsel gennem hele livet
13
Det europæiske sundhedsdataområde (europa.eu).
14
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/06/23/provisional-agreement-on-new-eu-
law-on-serious-cross-border-threats-to-health/.
15
Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet.
16
Se finansielt projekt 2 i bilag 1.
17
Den europæiske grønne pagt | Europa-Kommissionen (europa.eu).
18
Handlingsplanen for nulforurening (europa.eu).
19
De relevante henvisninger til EU i hele dette dokument skal forstås på denne måde. Det samme gælder for
anvendelsen af udtrykkene "vi" og "vores".
20
https://www.ghadvocates.eu/wp-content/uploads/Global-Health-Strategy.pdf.
21
https://health.ec.europa.eu/health-emergency-preparedness-and-response-hera/key-documents_en.
22
european-consensus-on-development-final-20170626_en.pdf.
23
Disse prioriteter svarer i vid udstrækning til dagsordenen for WHO's tremilliardmål:
https://www.who.int/about/what-we-do/thirteenth-general-programme-of-work-2019---2023.
5
2) Styrke sundhedssystemerne og fremme universel sundhedsdækning
3) Forebygge og bekæmpe sundhedstrusler, herunder pandemier, ved hjælp af en One Health-
tilgang.
2.1. Bedre sundhed og trivsel for mennesker gennem hele livet
EU vil koncentrere sin kollektive styrke og samarbejde med lande om at nå de ambitiøse
sundhedsrelaterede mål for bæredygtig udvikling på globalt plan, navnlig mål 3 (sikre et sundt liv
for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper), mål 5 (opnå ligestilling mellem kønnene) og mål 10
(mindske ulighed i og mellem landene).
Med henblik herpå vil Kommissionen følge de vejledende principper og opfordre medlemsstaterne
til at gøre det samme:
Vejledende princip 1. Prioritere håndteringen af de grundlæggende årsager til dårligt
helbred med særlig vægt på kvinders og pigers rettigheder og på sårbare
befolkningsgrupper og dårligt stillede grupper.
Bestræbelserne på at forbedre sundheden har traditionelt fokuseret på bekæmpelse af specifikke
sygdomme — en kamp, der skal fortsætte. Men uden at tage fat på de grundlæggende årsager til
dårligt helbred, som i første omgang gør mennesker udsat for sygdom, vil det fortsat plage store
dele af befolkningen, navnlig de mest sårbare. Som noget nyt vil strategien derfor prioritere
håndtering af de grundlæggende økonomiske, sociale og miljømæssige årsager til sundhed og
sygdom — herunder fattigdom og forskelsbehandling, alder, ernæring og sund kost, social
beskyttelse, uddannelse, pleje, vand, sanitet og hygiejne og sundhed på arbejdspladsen — og andre
områder såsom forurening af sunde økosystemer eller kontakt med kemikalier og affald samt trusler
mod energiforsyningssikkerheden. Dette vil også kræve en integreret tilgang til "sundhed i alle
politikker" (se afsnit 3).
En tilgang baseret på menneskerettigheder, der ikke lader nogen i stikken, vil blive opretholdt under
hele gennemførelsen af denne strategi. Dette omfatter også et særligt fokus på seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR).
Vejledende princip 2. Forbedre lige adgang til en lang række vigtige sundhedstjenester fra
sundhedsfremme til sygdomsforebyggelse og økonomisk overkommelig
kvalitetsbehandling, rehabilitering og palliativ pleje for at bekæmpe overførbare og
ikkeoverførbare sygdomme.
Robuste folkesundhedsprogrammer er afgørende for sygdomsbekæmpelse, navnlig smitsomme og
oversete tropiske sygdomme, og for håndtering af underliggende risici for ikkeoverførbare
sygdomme. Samtidig er der behov for øget forebyggelse, øgede ressourcer og mere forskning for at
tackle den voksende udfordring med ikkeoverførbare sygdomme og andre sygdomme.
For at udvikle disse to vejledende principper vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Prioritere håndteringen af de grundlæggende økonomiske, sociale og miljømæssige årsager til
dårligt helbred gennem en tilgang baseret på "sundhed i alle politikker".
 Følge en menneskerettighedsbaseret tilgang i hele strategien, idet der lægges særlig vægt på
kvinders, børns og unges behov og rettigheder i overensstemmelse med kønshandlingsplan III24
og handlingsplanen for unge25
, personer med handicap i overensstemmelse med FN's
24
EU's kønshandlingsplan III: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020JC0017.
25
EU's handlingsplan for unge: https://international-partnerships.ec.europa.eu/document/fe1bcd30-58da-
4a37-ab2a-61848789da60_en.
6
konvention om rettigheder for personer med handicap26
samt adgang til sundhed for andre
sårbare grupper såsom LGBTIQ-personer27
, ældre, migranter, flygtninge og internt fordrevne,
også i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og virkningerne af
klimaændringer.
 Fortsætte med at føre an i kampen mod en række overførbare sygdomme, navnlig aids,
tuberkulose, malaria, poliomyelitis, ebolavirussygdom og oversete tropiske sygdomme28
.
Dette omfatter investering sammen med partnerlande og gennem forsknings- og
udviklingsalliancer og globale sundhedsinitiativer såsom den globale fond til bekæmpelse af aids,
tuberkulose og malaria29 30
.
 Hjælpe med at forebygge og håndtere ikkeoverførbare sygdomme, som bliver stadig vigtigere i
en aldrende verden, hvor personer over 65 og over 80 vil udgøre en stadig større del af verdens
befolkning. Vi vil støtte dette via WHO's partnerskab om universel sygesikring31 32
og anlægge
tværsektorielle tilgange, der tager fat på store risikofaktorer såsom stofmisbrug, kost, fysisk
inaktivitet og luftforurening. Dette gælder især for kræft.
 Støtte den øgede udbredelse af vacciner mod børnesygdomme og i stigende grad støtte
voksnes sundhed, bl.a. ved at fortsætte den stærke støtte til Gavi33 34
, vaccinealliancen, der
bidrager til at øge en retfærdig og bæredygtig anvendelse af vacciner.
 Sikre, at der udvikles og anvendes innovative vacciner, behandlinger og diagnosticering af nye,
udbredte eller oversete smitsomme og ikkeoverførbare sygdomme, herunder gennem
finansiering fra Horisont Europa og partnerskabet mellem EU og Afrika om global sundhed og
Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg
(EDCTP3)35
til forskning, kapacitetsopbygning og styrkelse af de lovgivningsmæssige rammer i
Afrika syd for Sahara.
 Styrke støtten til universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder36
med
fokus på kvinder, piger, unge og personer med handicap, herunder gennem udformning af et
Team Europe-initiativ om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Afrika og støtte til
leverandørpartnerskabet under De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA)37
. Dette
omfatter bekæmpelse af kønsbaseret vold, skadelig praksis, varetagelse af uopfyldte behov for
familieplanlægning, forebyggelse af mødredødelighed, der kan undgås, og bekæmpelse af
uligheder mellem kønnene. Arbejdet er afhængigt af at sikre lige adgang til kvalitetstjenester, -
produkter og -oplysninger, herunder via sundhedssystemer, der styrker universel
sundhedsdækning, og ungdomsvenlige tjenester.
26
https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=8376&furtherPubs=yes.
27
Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer (2020-2025) | Europa-Kommissionen (europa.eu).
28
Oversete tropiske sygdomme er en forskelligartet gruppe på 20 sygdomme, der hovedsagelig er
fremherskende i tropiske områder, hvor de for det meste rammer mere end 1 milliarder mennesker, som ofte
lever i fattige samfund. De er "oversete", fordi de næsten er nærmest ikke figurerer på den globale
sundhedsdagsorden.
29
Se projekt 7 i bilag 1.
30
https://www.theglobalfund.org/en/.
31
https://extranet.who.int/uhcpartnership/.
32
Se projekt 8 i bilag 1.
33
Se projekt 9 i bilag 1.
34
https://www.gavi.org/.
35
Se projekt 18 i bilag 1.
36
Under hensyntagen til den europæiske konsensus om udvikling (2017) https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=celex%3A42017Y0630%2801%29.
37
Se projekt 6 i bilag 1.
7
 Støtte sundhed, ernæring, mental sundhed og psykosocial støtte til lokalsamfund under og
efter krisesituationer (naturlige eller menneskeskabte) på måder, der begrænser dødelighed,
sygelighed, handicap og sygdom i forbindelse med humanitære kriser38
.
2.2 Styrke sundhedssystemerne og fremme universel sundhedsdækning
Opnåelse af effektive, modstandsdygtige og tilgængelige sundhedssystemer i alle deres
grundlæggende aspekter (levering af tjenesteydelser, sundhedspersonale,
sundhedsinformationssystemer, adgang til essentielle lægemidler, finansiering og lederskab/styring)
er en central prioritet i strategien. Fremme af universel sundhedsdækning på en retfærdig måde vil
sikre finansiel risikobeskyttelse, adgang til væsentlige sundhedsydelser af høj kvalitet og sikre,
effektive og økonomisk overkommelige essentielle lægemidler og vacciner af høj kvalitet.
Med henblik herpå vil Kommissionen følge de vejledende principper og opfordre medlemsstaterne
til at gøre det samme:
Vejledende princip 3. Forbedre den primære sundhedspleje med indbygget
spidsbelastningskapacitet39 og forbedre den centrale folkesundhedskapacitet for at opfylde
kravene i det internationale sundhedsregulativ40.
Pandemien har vist, hvor vigtigt det er at have en passende tilgængelig medicinsk kapacitet til at
evaluere og pleje en markant øget patientmængde, der udfordrer eller overstiger den normale drift
for sundhedssystemerne. Prioriteringen af dette område i vores arbejde er en ny tilgang og vil have
en vigtig merværdi: Det er den første barriere for spredning af pandemier og andre sundhedstrusler.
Støtte til primær sundhedspleje vil også bidrage til at sikre håndteringen af ikkeoverførbare
sygdomme.
For at udvikle dette vejledende princip vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Samarbejde med partnerlande om at udvide adgangen til en grundlæggende pakke af
sundhedstjenester, der omfatter forebyggelse og pleje, med særligt fokus på fattige og
marginaliserede befolkningsgrupper gennem bilaterale og regionale programmer41
.
Partnerskabet om universel sundhedsdækning under WHO giver mulighed for målrettet teknisk
støtte i 119 lande og går i spidsen med hensyn til at harmonisere de nationale bestræbelser på
at nå de nationale mål for bæredygtig udvikling 3.
 Tilskynde til investeringer i sundhedssystemer ved at indføre målrettede incitamenter og øge
ansvarligheden42
. EU bør overveje at forbedre sundhedssystemerne og folkesundheden som et
centralt aspekt af det internationale samarbejde med partnere, herunder finansiel støtte.
 Styrke de sociale beskyttelsessystemer gennem bilaterale landeprogrammer, navnlig ved at
støtte indførelsen af minimumsregler for social beskyttelse, der omfatter lige adgang til vigtige
sundhedsydelser.
38
Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan,
Sundhed: Generelle retningslinjer, 2014.
39
Dette henviser til et sundhedssystems evne til at forberede sig på og håndtere "voldsomme stigninger"
(pludselige store stigninger) i behandlingsbehovene.
40
Det er de internationalt anerkendte karakteristika, som sundhedssystemerne skal opfylde for at "forebygge,
beskytte mod, kontrollere og yde en folkesundhedsmæssig indsats i forbindelse med international spredning
af sygdomme". Se det internationale sundhedsregulativ (2005), tredje udgave (who.int).
41
Se projekt 20 i bilag 1.
42
Se Kickbusch, Ilona, et al., https://urldefense.com/v3/__https://globalchallenges.org/wp-
content/uploads/2021/12/A-new-understanding-of-global-heath-security-
UPDATED.pdf__;!!DOxrgLBm!FfwKtCBNDEEFdv0Lhhm84mxHTFJ8hsQ0BQMCPJAfrez0deRI_jLni1swaTgq5XZ7EB
HjoJF3f4CdHtU7soD0FII0igpx4g7IYurdHQ$. Donormidler og teknisk bistand vil altid spille en rolle, men
strukturer (bistand, finansiel, politisk og geopolitisk) skal tilskynde til et klart anerkendt nationalt ansvar.
8
 Fremme internationale standarder for medicinsk udstyr og teknologi inden for lægemidler
gennem Kommissionens deltagelse i internationale organisationer og organer og fremme et højt
niveau af kvalitet, effektivitet og sikkerhedsstandarder samt uddannelse i reguleringsspørgsmål
med støtte fra Det Europæiske Lægemiddelagentur og i samarbejde med WHO.
Vejledende princip 4. Fremme digitalisering som en grundlæggende katalysator.
For at udvikle dette vejledende princip vil en digital indsats for global sundhed vise EU's lederskab
og forme den igangværende digitale omstilling på en retfærdig måde43
:
 Håndtere underinvestering i digital sundhed og pleje i lav- og mellemindkomstlande med et
Team Europe-initiativ om digital sundhed, der bygger på de principper, der ligger til grund for
det planlagte europæiske sundhedsdataområde. Dette vil fokusere på at opnå en
transformerende virkning med hensyn til at fremme universel sundhedsdækning, primær
sundhedspleje, pandemiberedskab og -indsats, bedre diagnosticering og personaliseret medicin
og kontinuitet i plejen. Et specifikt eksempel er, hvordan levering af digitale sundheds- og
plejetjenester kan lette adgangen til ekspertise selv på geografisk fjerntliggende steder, f.eks.
gennem m-sundhed (mobil sundhed) og telemedicin. Udviklingen og/eller gennemførelsen af
nationale og regionale strategier såsom de kommende digitale sundhedsstrategier for Den
Afrikanske Union/Afrika vil blive støttet.
 Bygge videre på, at EU er pionerer inden for regulering af sundhedsdata, digitale certifikater,
brug af skyen til datadeling, databeskyttelse samt privatlivets fred. EU vil udnytte potentialet i
sundhedsdata på verdensplan i overensstemmelse med principperne i det planlagte europæiske
sundhedsdataområde og fremme anvendelsen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens,
for at øge deres potentiale til at forbedre diagnosticering og behandlinger på verdensplan.
 Bidrage til at forme det digitale sundhedsøkosystem globalt (regler, normer, standarder,
interoperabilitet) ved at anvende europæiske eksempler og bedste praksis såsom EU's digitale
covidcertifikat og støtte internationale regler, der er forenelige med EU-rammen, samtidig med
at personcentreret forvaltning og beskyttelse af sundhedsdata fremmes.
Vejledende princip 5. Sætte skub i den globale sundhedsforskning for at udvikle de
teknologier og modforanstaltninger, der er nødvendige for at forbedre sundheden.
Forskning er også en vigtig katalysator for bedre sundhed. Ved at udnytte forskningsindsatsen på
verdensplan kan der ske et fremskridt inden for diagnosticering og behandling. Med udgangspunkt i
succesen med covid-19-vacciner vil en forskningsindsats inden for global sundhed skabe forandring
for at sikre, at forskning og innovation er til gavn for mennesker i hele verden.
For at udvikle dette vejledende princip vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Udvide det internationale forsknings- og innovationssamarbejde, gøre forskningsdata så åbne,
standardiserede og interoperable som muligt og fremme formidling og udnyttelse af resultater
som et fælles gode. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Den
samlede tilgang til forskning og innovation" og Rådets respektive konklusioner.
 Støtte forskning fra start til slut ved at skabe et gunstigt forskningsmiljø, der styrker hele
værdikæden fra grundforskning til præklinisk og klinisk forskning for at bygge bro over kløften
mellem generering og implementering af viden og evidens.
 Støtte udformningen af regulering, produktion, indkøb og levering, således at forskning i lav-
og mellemindkomstøkonomier er relevant for lokal produktion af lægemidler og
sundhedsteknologi.
43
Se projekt 3 i bilag 1.
9
 Bidrage til gensidig kapacitetsopbygning gennem partnerskabet mellem EU og Afrika om global
sundhed og Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende
Kliniske Forsøg for at fremme et stadig tættere samarbejde med lav- og
mellemindkomstlande44
.
 Udnytte den industrielle dimension til at styrke den lokale produktionskapacitet og sikre et
effektivt samarbejde mellem offentlige og private aktører.
 Øge støtten til internationale processer, der styrker det videnskabelige grundlag for politiske
tiltag, herunder oprettelse af et videnskabs- og politikpanel om kemikalier, affald og forurening.
Vejledende princip 6. Afhjælpe ubalancer i arbejdsstyrken og fremme færdigheder.
Gennem en indsats for sundhedspersonale vil denne strategi tage fat på både den nødvendige
udvikling af de rette færdigheder og udfordringen med personalemangel. Det kræver en langsigtet,
integreret tilgang med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, samarbejde på tværs af landene og
anerkendelse af, at problemerne er mere akutte for sygepleje- og plejesegmenterne — og rammer
kvinder uforholdsmæssigt hårdt:
 Styrke det internationale samarbejde og overholdelsen af internationale forpligtelser
vedrørende rekruttering, udvikle pålidelig overvågning og dataindsamling om arbejdsstyrken
og dens strømme.
 Fremme gensidigt fordelagtige mobilitetsordninger med partnere i en situation med mangel på
sundhedspersonale, der fremmer cirkulær mobilitet og modvirker hjerneflugt45
, herunder ved at
trække på pakken om færdigheder og talenter, navnlig de kommende talentpartnerskaber med
partnerlande.
 Bistå partnerlandene med at uddanne, rekruttere og sætte sundhedspersonale i arbejde og
sikre deres faglige udvikling gennem passende uddannelse samt
erhvervsuddannelsesprogrammer for hjælpepersonale i partnerskab med andre donorer,
samtidig med at der tages hensyn til behovet for at støtte fastholdelse af kvalificeret
sundhedspersonale. Initiativet Opportunity Driven Vocational Training Team Europe46
vil bidrage
til at analysere behovet for tekniske profiler og hjælpe med at levere den nødvendige
uddannelse.
 Støtte partnerskaber, der arbejder gennem pagten for færdigheder og planen for
sektorspecifikke færdigheder for at øge forståelsen af specifikke færdighedsbehov inden for
sundhed og pleje og udvikle relevante uddannelsesløsninger.
2.3 Forebygge og bekæmpe sundhedstrusler, herunder pandemier, ved hjælp af en One
Health-tilgang
Bekæmpelse af sundhedstrusler er blevet en topprioritet. Verden er på vej ind i det, der meget vel
kan blive en pandemiernes tidsalder47
på grund af den indbyrdes forbundethed i nutidens samfund
og vores samspil med klimaet, miljøet og dyrene. Sundhedstrusler kan være af forskellig oprindelse,
herunder miljøforurening, og kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare (CBRN), hvilket kræver
en samlet tilgang, der omfatter alle farer. I juli 202248
opstillede Kommissionen en liste over de tre
vigtigste grænseoverskridende sundhedstrusler (f.eks. patogener med et højt pandemisk potentiale,
44
Se projekt 12 og 19 i bilag 1.
45
Støttes af projekt 4 i bilag 1.
46
Se under https://europa.eu/capacity4dev/tei-jp-tracker/.
47
Professor Peter Piot, citeret på https://ec.europa.eu/research-and-innovation/en/horizon-magazine/how-
we-prepare-age-pandemics.
48
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_22_4474.
10
CBRN-resistens og antimikrobiel resistens), som skal være retningsgivende for både interne og
eksterne foranstaltninger.
EU lærte hurtigt af pandemien og vedtog en ny forordning om alvorlige grænseoverskridende
sundhedstrusler og forbedrede beredskabet og indsatsen inden for medicinske modforanstaltninger,
navnlig med oprettelsen af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet
(HERA). Med hensyn til sådanne modforanstaltninger skitserer rapporten om sundhedstilstanden,
der fremlægges parallelt med strategien, de robuste foranstaltninger, der er truffet, herunder på
globalt plan.
Indsatsen skal fortsætte, fordi der som understreget af Det Uafhængige Panel for Pandemiberedskab
og -respons stadig skal gøres en stor indsats, inden verden i fællesskab er klar til denne opgave49
.
Strategien vil derfor fortsat tackle den igangværende covid-19-pandemi og dens eftervirkninger og
på grundlag af erfaringerne fra de seneste tre år opbygge en samlet tilgang til at sikre den globale
sundhedssikkerhed.
For at lede denne globale indsats vil Kommissionen følge de vejledende principper og opfordre
medlemsstaterne til at gøre det samme:
Vejledende princip 7. Styrke kapaciteten til forebyggelse, beredskab og indsats og tidlig
påvisning af sundhedstrusler på globalt plan.
Covid-19 har vist betydningen af en solid beredskabs- og indsatskapacitet og tilstrækkelig
finansiering til at redde liv. Pandemien har også vist, at det ville have sparet billioner at bruge
milliarder. Det vil være afgørende at give WHO bæredygtig finansiering og bane vejen for innovative
metoder til at udfylde huller såsom pandemifonden50
, som Kommissionen og nogle EU-
medlemsstater medgrundlagde som store bidragydere.
EU bør fortsat fokusere på at forbedre biosikkerheds- og biosikringsforanstaltningerne i de relevante
institutioner og på at øge offentlighedens bevidsthed og uddanne personale.
For at udvikle disse vejledende principper vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Prioritere sundhedssikkerhed på den globale sundhedsdagsorden, herunder ved at udforme og
gennemføre Team Europe-initiativet med Afrika51
om sundhedssikkerhed ved hjælp af en One
Health-tilgang for at styrke systemer og kapaciteter til bæredygtig og risikobaseret forebyggelse
af, beredskab over for og reaktion på smitsomme og ikkesmitsomme trusler, herunder trusler fra
miljøforurening og antimikrobiel resistens (se også nedenfor under princip 11).
 Støtte regionale og nationale bestræbelser på at styrke lægemiddelsystemerne og
produktionskapaciteten for vacciner og andre medicinske produkter og teknologier for at øge
kvalitet, sikkerhed, lige adgang og suverænitet på sundhedsområdet. Med henblik herpå sætte
skub i det igangværende Team Europe-initiativ om fremstilling af og adgang til vacciner,
lægemidler og sundhedsteknologier i Afrika52
og EU og Latinamerika og Caribien inden for
fremstillings- og sundhedspartnerskabet53
. EU vil investere i en styrkelse af markederne for
sundhedsråvarer og støtte en gennemgående styring af udbuds- og forsyningskæden, herunder
49
Det Uafhængige Panel for Pandemiberedskab og -respons blev oprettet af WHO's generaldirektør som
reaktion på Verdenssundhedsforsamlingens resolution WHA73.1: https://theindependentpanel.org/.
50
https://www.worldbank.org/en/programs/financial-intermediary-fund-for-pandemic-prevention-
preparedness-and-response-ppr-fif.
51
Se projekt 15 i bilag 1.
52
https://europa.eu/capacity4dev/tei-jp-tracker/tei/manufacturing-and-access-vaccines-medicines-and-
health-technology-products-africa.
53
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_3890.
11
gennemsigtighed og overvågning, bl.a. ved hjælp af erhvervsstøttenetværk til at fremme
matchmaking, lette markedsudveksling og dialog mellem industrielle aktører.
 Diversificere og opbygge EU's kapacitet for forsyningskæder for kritisk udstyr og
modforanstaltninger, diagnosticering og behandling med målrettede tiltag for at undgå
forsyningsknaphed og sikre globale leverandører. Dette vil styrke EU's strategiske
modstandsdygtighed og, helt afgørende, øge det globale udbud af modforanstaltninger og
dermed forbedre partnernes adgang til sådanne varer og åbne samarbejdsmuligheder.
 Udvikle kapacitet til tidlig opsporing, forsvarlig og bæredygtig forvaltning af farligt affald og
farlige materialer54
på grundlag af arbejdet under EU's civilbeskyttelsesmekanisme og styrke de
lovgivningsmæssige rammer for biosikkerheds- og biosikringsforanstaltninger i alle relevante
institutioner. EU's ekspertisecentre for CBRN-risikobegrænsning55
og deres aktiviteter i 63
partnerlande bør hjælpe med at bevidstgøre og uddanne personalet.
 Støtte udviklingen af et omfattende humanitært indsatssystem for sygdomsudbrud, der også
omfatter dækning af områder uden for EU, på grundlag af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og
den europæiske humanitære beredskabskapacitet.
 Fortsætte med at støtte gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 228656
om beskyttelse
af civile i væbnede konflikter ved at slå til lyd for overholdelse af den humanitære folkeret og
støtte ansvarliggørelse for angreb på sundhedspersonale og infrastruktur samt kontinuitet i
sundhedspleje og adgang under væbnede konflikter.
 Udvide og styrke europæiske og globale forskningspartnerskaber, herunder netværk for
kliniske forsøg, der kan anvendes til at håndtere nye og fremspirende patogener, for at sikre
rettidig tilgængelighed af effektive medicinske modforanstaltninger.
Vejledende princip 8. Arbejde hen imod en permanent global mekanisme, der fremmer
udviklingen af og lige adgang til vacciner og modforanstaltninger for lav- og
mellemindkomstlande.
En af de vigtigste erfaringer fra covid-19-pandemien er, at lige adgang til medicinske
modforanstaltninger er afgørende for pandemiberedskabet og -indsatsen. Dette kræver en
permanent løsning, der bygger på Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-A), Pandemic Influenza
Preparedness Framework57
og andre relevante erfaringer.
For at effektive medicinske modforanstaltninger hurtigt kan blive tilgængelige, er det nødvendigt
med effektiv overvågning for at identificere patogener tidligt, og effektive forskningsplatforme skal
være klar til at frembringe den nødvendige dokumentation for hurtig udvikling og udrulning,
understøttet af et gunstigt forskningsmiljø med platforme for kliniske forsøg, der hurtigt kan
omstilles til nye sygdomme, og effektive lovgivningsmæssige rammer for gennemførelse af kliniske
forsøg.
Vejledende princip 9. Forhandle en effektiv juridisk bindende pandemiaftale med en One
Health-tilgang og styrke det internationale sundhedsregulativ.
Dette udfylder hullerne i det internationale regelsæt for pandemiberedskab og -reaktion, idet det
pålægger landene og bemyndiger WHO til hurtigt at indberette og undersøge pandemitrusler58
.
Pandemiaftalen bør indeholde konkrete bestemmelser om antimikrobiel resistens59
.
54
Herunder affaldsoverførsler (europa.eu).
55
https://cbrn-risk-mitigation.network.europa.eu/index_en.
56
http://unscr.com/en/resolutions/2286.
57
https://www.who.int/initiatives/pandemic-influenza-preparedness-framework.
58
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/03/03/council-gives-green-light-to-start-
negotiations-on-international-pandemic-treaty/.
12
Vejledende princip 10. Opbygge et robust globalt samarbejdsbaseret overvågningsnet for
bedre at kunne opdage og reagere på patogener.
Strategien støtter oprettelsen af et nyt pålideligt netværk, der undersøger og opdager patogener i
centrale hotspots og ikke blot identificerer trusler, men også rådgiver om, hvilke foranstaltninger der
skal træffes. Dette arbejde vil blive støttet af EU-delegationerne på stedet og supplere G7-initiativet,
der forbinder eksisterende net60
. Det vil omfatte digitalisering og integration af
overvågningssystemer på tværs af spektret for mennesker, dyr og miljø, styrkelse af
laboratoriekapaciteten og kapaciteten til genomisk sekventering samt uddannelse af arbejdskraft.
Vejledende princip 11. Anvende en omfattende One Health-tilgang og intensivere
bekæmpelsen af antimikrobiel resistens.
To kritiske udfordringer er blevet mere presserende i de senere år. Den første vedrører
kompleksiteten og konsekvenserne af samspillet mellem dyr, miljø og mennesker, der kræver en
tværsektoriel, integreret og tværfaglig "One Health"-tilgang. Dette omfatter den øgede risiko for
større pandemiudbrud, navnlig som følge af ændringer i arealanvendelse, miljøforringelse,
komplekse fødevareproduktionssystemer og intensiveret handel og rejser, men også byrden i lav- og
mellemindkomstøkonomier som følge af oversete forureningsrelaterede eller endemiske
sygdomme, hvoraf de fleste kan være zoonotiske, luft-, vand- eller vektorbårne.
Den anden er den tavse pandemi af antimikrobiel resistens (AMR), som WHO har identificeret som
en af de 10 største aktuelle globale sundhedstrusler61
. Antimikrobiel resistens er også en skærpende
faktor under pandemier. Desuden forurener antimikrobielle stoffer miljøet og påvirker
biodiversiteten62
. Lande, institutioner og globale interessenter skal i fællesskab og på omfattende vis
tackle disse udfordringer som en prioritet.
For at udvikle dette vejledende princip vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Intensivere arbejdet med Quadripartite-alliancen, herunder WHO, De Forenede Nationers
Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), Verdensorganisationen for Dyresundhed
(WOAH) og De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) for at gennemføre sin fælles One
Health-handlingsplan.
 Søge "dybtgående forebyggelse"63
— identificere og håndtere trusler, før patogener krydser fra
dyr til mennesker, ikke efter at der er sket udbrud hos mennesker, og styrke kapaciteten til at
forebygge forureningsrelaterede sundhedstrusler
 Kommissionen vil undersøge eksisterende internationale konventioner, der har indflydelse på
potentielle pandemiers "opstrømsforløb", for at undersøge, om deres bestemmelser eller
gennemførelsesplaner kan styrkes for at støtte en One Health-tilgang64
.
59
Se også nedenfor under princip 11.
60
G7-pagten for pandemiberedskab:
https://www.g7germany.de/resource/blob/974430/2042052/2d5b55bcdfc0f1aa46b979566288e9a5/2022-05-
20-pact-for-pandemic-readniness-data.pdf?download=1.
61
https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/antimicrobial-resistance.
62
Se biodiversitetsstrategien (COM(2020) 380), jord til bord-strategien (COM(2020) 381) og handlingsplanen
for nulforurening (COM(2021) 400).
63
https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(21)00948-X/fulltext.
64
Herunder De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, konventionen om den biologiske
mangfoldighed og Nagoyaprotokollen hertil om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig
deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, de Forenede Nationers konvention om
bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika,
protokollen om vand og sundhed til konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende
vandløb og internationale søer samt konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr
og planter.
13
 Arbejde hen imod medtagelse af konkrete bestemmelser om antimikrobiel resistens i
pandemiaftalen.
 Støtte udviklingen af og adgangen til innovative medicinske modforanstaltninger til
bekæmpelse af antimikrobiel resistens, herunder antimikrobielle stoffer, vacciner og
diagnostik65
.
3. En ny intern styring til håndtering af globale sundhedsudfordringer
For at nå denne strategis mål er det nødvendigt med en mere fælles arbejdsmetode i Kommissionen
og med medlemsstaterne og partnerne. Det skyldes, at den globale sundhed i stigende grad formes
af mange forskellige politikker (såsom klima, miljø, energi, ernæring, fødevaresikkerhed, social
beskyttelse, demografi, uddannelse, forskning, humanitær bistand, finans, handel, industripolitik
eller udenrigs- og sikkerhedspolitik), som enten påvirker sundheden eller gør det muligt at løse
sundhedsudfordringer med forskellige agenturer og organer på EU-plan og nationalt plan og
forskellige finansielle institutioner, der er aktivt involveret. Dette kræver en styrket koordinering for
at bidrage til at nå prioriteterne i denne strategi og gennemføre en ægte "sundhed i alle politikker"-
styring — en nyhed i denne strategi.
Vejledende princip 12. Effektivt forbinde alle politikker og foranstaltninger, der har
indvirkning på den globale sundhed i Kommissionen, EU-agenturerne og EU's
finansieringsinstitutioner.
Kommissionen vil fuldt ud integrere globale sundhedshensyn i alle EU's politikområder, der har
indvirkning på den globale sundhed, ved at styrke den interne koordinering, der kortlægger roller og
ansvarsområder, politikker og værktøjer, og hvordan de vil bidrage til at nå prioriteterne i denne
strategi.
Dette omfatter indsatsområder på følgende centrale politikområder:
 Stræbe efter global klimaneutralitet senest i 2050, øge tilpasningskapaciteten og styrke
modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse
med Parisaftalen.
 Fremme en ambitiøs global indsats for at bekæmpe tab af biodiversitet, ulovlig handel med
vilde dyr og planter, luft-, vand- og jordforurening og eksponering for giftige stoffer. Fremme
One Health-tilgangen i den fremtidige globale biodiversitetsramme, der skal vedtages på FN's
biodiversitetskonference (COP15), og i den globale indsats for at bekæmpe ulovlig handel med
vilde dyr og planter for at mindske risikoen for zoonoser. Støtte jordbundens biodiversitet, den
internationale indsats for at reducere luftforureningen og mindske de globale emissioner,
fremme vigtige internationale instrumenter og en global mekanisme til forvaltning af kemikalier
og affald efter 2020, forhandlingerne om et nyt, juridisk bindende instrument til at sætte en
stopper for plastforurening og ambitiøse resultater vedrørende vand og sundhed på FN's
kommende vandkonference i 2023.
 Fremme effektive sundheds- og sikkerhedsstandarder på verdensplan ved fortsat at samarbejde
med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om at støtte integrationen af retten til sikre og
sunde arbejdsvilkår i ILO's ramme for grundlæggende principper og rettigheder på
arbejdspladsen.
 Øge den humanitære bistand og støtte til de regioner og befolkninger, der er mest berørt af
fødevareusikkerhed og høj forekomst af fejlernæring, spore fødevarepriserne og stille lagre til
rådighed for lande i nød som afspejlet i Kommissionens meddelelse fra marts 2022 om
65
Se også under princip 7 og 9.
14
beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed66
og meddelelsen om gødningsstoffer. Vedtage en systemisk tilgang ved at fremskynde
omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem, der kan medføre sundhedsmæssige,
miljømæssige og sociale fordele.
 Mobilisere investeringer i uddannelse for at støtte sundhed på kort og lang sigt i
overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på topmødet om omstilling af uddannelse,
samtidig med at udviklingen i den tidlige barndom, sundhedsuddannelse, seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder og skolemåltider prioriteres gennem EU's programmer med
partnerlande.
 Styrke den humanitære bistand og civilbeskyttelsesoperationer i forbindelse med global
sundhed i nødsituationer og krisesituationer ved at øge
katastrofeberedskabskoordinationscentrets og den europæiske humanitære
beredskabskapacitets operationelle og analytiske kapacitet samt overvågnings- og
kommunikationskapacitet — og ved at sætte flere folkesundhedseksperter ind i kriseområder.
Støtte kapacitetsopbygning inden for katastrofehåndtering med organisationer som ASEAN's
koordinationscenter for humanitær bistand. Styrke tilgængeligheden af sundhedsrelaterede
indsatskapaciteter under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, udvikle nye medicinske kapaciteter
og CBRN-relaterede kapaciteter inden for rammerne af Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje og
RescEU samt styrke samarbejdet med WHO om katastrofeberedskab og fortsætte med at støtte
deres arbejde med udvikling af standarder og klassificeringsprocesser for medicinske
nødhjælpshold, der kan indsættes globalt.
 Få de offentlige og private interessenters adfærd til at arbejde for global sundhed i en række
finansrelaterede foranstaltninger ved at i) fremme en sundhedsfremmende adfærd hos
indenlandske og udenlandske virksomheder ved at medtage sundhedspåvirkninger i EU's direktiv
om ikke-finansiel rapportering67
, ii) samarbejde med internationale finansielle institutioner og
kreditvurderingsbureauer, således at de indarbejder de samme sundhedskriterier i deres
beslutninger, og iii) samarbejde med Den Internationale Valutafond (IMF), således at den
medtager sundhedsinvesteringer i sin regelmæssige vurdering af landenes makroøkonomiske
stabilitet — hvilket tilskynder til investeringer i folkesundhed.
 Sikre, at den internationale handelspolitik virker til gavn for den globale sundhed, så de
internationale forsyningskæder for lægemidler ikke brydes, og så partnerne får gavn af
lægemidler, medicinsk udstyr og tjenesteydelser — styrkelse af sundhedssystemernes
modstandsdygtighed gennem Verdenshandelsorganisationens (WTO) handels- og
sundhedsinitiativ68
og udveksling af erfaringer med WTO-partnere om handelslettelse. Dette
omfatter en årlig statusopgørelse sammen med WTO's partnere over erfaringerne fra pandemien
og overvågning af gennemførelsen af ministerafgørelsen om WTO-aftalen om handelsrelaterede
intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS)69
, der gør det muligt at tillade fremstilling og eksport
af covid-19-vacciner på en hurtig og forenklet måde uden patenthaverens samtykke. Vi vil drøfte
konstruktivt, om denne mekanisme skal udvides til at omfatte covid-19-behandlinger og -
diagnosticering, og om vi skal støtte opskaleringen af produktionskapaciteten for vacciner og
andre produkter i udviklingslandene.
 Ved at støtte den højtstående repræsentant udforme den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
og fremme den fulde gennemførelse af denne politik ved at inddrage sundhed i politiske
66
https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:5391557a-aaa2-11ec-83e1-
01aa75ed71a1.0002.02/DOC_1&format=PDF.
67
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU
for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse
store virksomheder og koncerner (https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014L0095&from=EN).
68
WTO | Ministerkonferencer — WTO's tolvte ministerkonference — Genève Schweiz.
69
https://www.wto.org/english/tratop_e/trips_e/trips_e.htm.
15
dialoger med partnere for at lette det internationale samarbejde. Foranstaltninger udadtil kan
fungere som en vektor for fremme af global sundhed ved at kortlægge eksterne
sikkerhedstrusler. Den globale sundhed bør konsolideres med andre faktorer, der påvirker
sundheden, såsom miljø, migration, demografi eller fødevaresikkerhed. Fremtidige
indsatsområder bør omfatte at: i) støtte oprettelsen af pandemiovervågningsmekanismer i lande
uden for EU, ii) rundsende gensidige oplysninger om partnernes planer om at fremme
udenrigspolitiske og kommercielle mål gennem sundhed, iii) sikre samarbejde med ligesindede
partnere i Genève, New York og resten af verden og iv) sikre forebyggelse af og reaktion på
udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), som kan gøre global sundhed til et
våben. Effektiv kommunikation om EU's indsats på sundhedsområdet har vist sig at være et
meget nyttigt redskab i denne henseende.
 Sikre, at EU-delegationerne spiller en aktiv rolle i gennemførelsen af denne strategi. Under
covid-19-pandemien har EU-delegationerne vist sig at være en effektiv kilde til indsamling af
sundhedsrelaterede oplysninger rundt om i verden og til at kommunikere og formidle om EU's
prioriteter, samtidig med at de har øget den politiske bevidsthed. EU-delegationernes rolle skal
styrkes for at sikre specifik ekspertise inden for sundhedsrelaterede områder af geostrategisk
betydning. Styrkelse af specifik sundhedsekspertise i delegationerne, også gennem
udstationering af eksperter, vil blive undersøgt.
Vejledende princip 13. Skabe bedre forbindelse mellem og koordinere EU's og
medlemsstaternes politikker og foranstaltninger for at tale med én stemme og levere
effektive tiltag på verdensplan.
EU's lederskab har spillet en central rolle i bekæmpelsen af covid-19-pandemien på globalt plan
gennem Team Europe-tilgangen, hvor EU og medlemsstaterne har handlet inden for deres
respektive beføjelser. En styrkelse af dette lederskab er afgørende for at øge virkningen af EU's
bidrag til global sundhed og forme en ny global sundhedsorden baseret på vores grundlæggende
værdier. Der er bred enighed blandt EU's medlemsstater og interessenter om, at dette kræver en
tættere koordinering på praktiske måder, som ikke blot vil respektere de specifikke kompetencer,
men også lette den beslutningstagning, der vil finde sted gennem de etablerede lovbestemte
kanaler.
Med udgangspunkt i idéer fra EU's medlemsstater foreslås det i denne strategi at definere praktiske
metoder til at forbedre koordineringen i 202370
med følgende indsatsområder:
 Sikre synergi mellem de nationale og EU's globale sundhedsstrategier.
 Lette udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem EU og medlemsstaterne i de
mange kontaktpunkter, der beskæftiger sig med global sundhed (Bruxelles, medlemsstaternes
hovedstæder, Genève og New York), med øget sundhedskapacitet og/eller ekspertise inden for
de to sidstnævnte. Dette vil bygge på et igangværende initiativ fra det tjekkiske formandskab for
Rådet for at imødekomme dette behov.
 Indsamle synspunkter fra medlemsstaterne, herunder ved at gennemføre periodiske
undersøgelser af specifikke emner, for at lette udformningen af holdninger.
 Foretage en permanent kortlægning af EU's og medlemsstaternes nøgleforanstaltninger og
finansieringsindsats for at opnå en bedre forståelse af, hvilke foranstaltninger der træffes, og for
at gøre det muligt at knytte midlerne til strategiens prioriteter, idet man om nødvendigt
overvejer at benytte sig af fælles ministermøder på områderne sundhed, finanser,
udenrigsanliggender og udvikling.
70
Med støtte fra EU4Health-projektet 1 i bilag 1.
16
 Styrke den forudgående koordinering med medlemsstaterne, navnlig i fora, hvor ikke alle
medlemsstater deltager direkte (f.eks. G7, G20 og Organisationen for Økonomisk Samarbejde
og Udvikling (OECD)).
 Optrappe EU's koordinering og opbygge allierede for at sikre, at EU er til stede og spiller en
passende rolle som beslutningstager i internationale organisationer.
 Styrke den eksterne kommunikation, der er omfattet af strategien, således at EU's og dets
medlemsstaters indsats får tilstrækkelig anerkendelse, med "Team Europe-tilgangen" som et
varemærke for EU's effektive indsats på sundhedsområdet i overensstemmelse med Global
Gateway-strategien.
4. En ny multilateral styring af den fremvoksende globale sundhedsorden
Siden meddelelsen fra 2010 er der ved at opstå en ny global sundhedsorden: et system i konstant
udvikling med en lang række nye interessenter og initiativer, der omstrukturerer de globale
sundhedsforbindelser i en kompleks geopolitisk kontekst. Covid-19-pandemien har været en
lakmustest af, hvad der er afgørende, hvad der skal ændres, og hvad der mangler for at opnå en
effektiv global sundhedsforvaltning. Kommissionen vil følge de vejledende principper og opfordre
medlemsstaterne til at gøre det samme:
Vejledende princip 14. Støtte en stærkere, effektiv og ansvarlig WHO.
Alle EU27-medlemsstater er medlemmer af WHO, og selv om EU formelt set ikke er medlem af
WHO, har WHO altid fået stabil støtte fra EU, også på tidspunkter, hvor WHO's rolle var på spil.
Covid-19-pandemien har vist, at WHO er den uundværlige hjørnesten i det multilaterale
sundhedssystem — og samtidig har pandemien også afsløret områder med visse mangler. Denne
strategi bør sigte mod at sikre en yderligere styrkelse af WHO's lederskab, effektivitet og
ansvarlighed og mod at tilpasse EU's og WHO's prioriteter.
Følgende indsatsområder vil blive prioriteret:
 Søge formel EU-observatørstatus med fuld medbestemmelsesret som et første skridt i retning
af fuldt medlemskab af WHO.
 Bidrage til at gøre finansieringen af WHO mere bæredygtig i overensstemmelse med
beslutningerne på den 75. Verdenssundhedsforsamling71
senest i 2030-2031.
 Fremme reform af WHO for at styrke dens styring, effektivitet, ansvarlighed og håndhævelse
af regler i overensstemmelse med dens medlemsdrevne karakter.
 Styrke WHO's fokus på sin normative rolle på områder af global relevans, begyndende med et
styrket internationalt sundhedsregulativ og en fremtidig pandemiaftale senest i 2024, og
undersøge andre områder såsom forvaltning af sundhedsdata og arbejdsstyrke.
 Styrke samarbejdet med WHO på centralt og regionalt europæisk plan ved hjælp af ovennævnte
kortlægningsmekanismer for at sikre større overensstemmelse mellem EU's og WHO's
prioriteter. Disse fælles mål vil være retningsgivende for EU's betydelige frivillige bidrag til
WHO. I 2020 og 2021 var Kommissionens frivillige bidrag fjerdestørst samlet set, og EU og dets
medlemsstater tegnede sig for mere end 20 % af WHO's budget og var den største bidragyder72
.
Vejledende princip 15. Styre den nye globale sundhedsforvaltning ved at udfylde huller og
sikre sammenhæng i indsatsen
71
WHA75(8): https://apps.who.int/gb/ebwha/pdf_files/WHA75/A75(8)-en.pdf.
72
Kilde: WHO | Webportal for programbudget. Tilgået den 3. november 2022.
17
Som det igen blev påvist under covid-19-pandemien, skal den globale sundhedsforvaltning (sættet af
institutioner, aktører, regler og finansieringsområder på dette område) styrkes for at sikre i) de
nødvendige mekanismer til at håndtere sundhedsudfordringer, og ii) at mangfoldigheden af organer,
der er aktive inden for global sundhed, er tilstrækkeligt afstemt med henblik på at undgå
dobbeltarbejde og fragmentering, der gør det vanskeligere at reagere effektivt på
sundhedsudfordringer.
På kort sigt har FN-systemet, G7, G20 og OECD bidraget med vigtige initiativer til den globale indsats.
G7-pagten for pandemisk beredskab73
er et godt eksempel — i mangel af et globalt netværk til
overvågning af patogener søger den at forbinde eksisterende delvise netværk. Et andet godt
eksempel er den pandemifond74
, der blev oprettet af G20, og som udfylder umiddelbare
finansieringshuller på globalt, regionalt og nationalt plan.
På længere sigt kræver en robust global sundhedsstyring, at de eksisterende huller udfyldes, og at
sammenhængen sikres. Ud over at det vil blive tilstræbt at nå frem til en pandemiaftale (se afsnit
2.3), vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Arbejde hen imod permanent samarbejde og synergier mellem sundheds- og finanssporene
med en permanent ordning mellem sundheds- og finanspolitikker til effektivt at håndtere trusler
mod den globale sundhed og den globale økonomi på grundlag af arbejdet i G20's fælles
taskforce for sundhed og finansiering. Denne ordning vil vurdere de økonomiske virkninger af
globale sundhedstrusler og sårbarheder og identificere, hvad regeringerne skal gøre for at være
bedre forberedt på en potentiel krise. Den vil også mobilisere de nødvendige finansielle
ressourcer, efter at WHO har erklæret en pandemisk nødsituation, så landene bedre kan
håndtere de deraf følgende økonomiske og sociale virkninger.
 Styrke tilpasningen og koordineringen mellem globale sundhedsinitiativer for at sikre maksimal
effektivitet og udforske permanente løsninger75
, som kan kombinere eller udvide driften af flere
eksisterende sundhedsfonde og fortsat yde vigtig finansiering til deres centrale aktiviteter76
.
 Sikre, at globale sundhedsudfordringer forbliver øverst på den globale dagsorden, og at
topledelsen er strukturelt involveret for at sætte skub i det globale sundhedsarbejde med WHO
i centrum, og for at tage individuelt og kollektivt ansvar. Støtte en struktur, der, hvor det er
nødvendigt, inddrager stats- og regeringscheferne med henblik herpå i forbindelse med
igangværende multilaterale drøftelser.
Vejledende princip 16. Sikre en stærkere EU-rolle i internationale organisationer og
organer.
EU og dets medlemsstater yder betydelige finansielle bidrag i en Team Europe-tilgang til alle centrale
internationale institutioner og globale sundhedsinitiativer. Det er derfor afgørende at sikre, at disse
finansielle bidrag omsættes til passende beslutningsbeføjelser for at nå målene for denne strategi.
Følgende indsatsområder vil blive prioriteret:
73
https://www.g7germany.de/resource/blob/974430/2042058/5651daa321517b089cdccfaffd1e37a1/2022-
05-20-g7-health-ministers-communique-data.pdf.
74
Se projekt 10 i bilag 1.
75
Som foreslået af Lancet-Kommissionen, se https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-
6736(22)01585-9/fulltext.
76
For tre finansieringsvinduer: varer til sygdomsbekæmpelse, pandemiberedskab og -indsats og styrkelse af
det primære sundhedssystem i lav- og mellemindkomstøkonomier.
18
 Sikre en grad af deltagelse og en beslutningstagende rolle i alle institutioner og organer, der
står i et rimeligt forhold til EU's og medlemsstaternes bidrag, for at øge vores gennemslagskraft.
 Overvåge EU's finansielle bidrag til internationale organisationer og agenturer og til initiativer,
og hvordan de støtter EU's prioriteter.
 Udarbejde en plan for yderligere at øge EU's indflydelse inden for en rimelig tidsramme, når
EU's indvirkning i institutioner og organer ikke står i et rimeligt forhold til EU's bidrag, med det
formål at sikre tilpasning.
5. Udvidelse af Unionens strategiske partnerskaber på sundhedsområdet og
omlægning af samarbejdet med forskellige interessenter
De store udfordringer inden for global sundhed i hele verden kræver en udvidelse af vores
partnerskaber, der udnytter EU's enestående potentiale til at fremme internationalt samarbejde.
Kommissionen vil følge de vejledende principper og opfordre medlemsstaterne til at gøre det
samme:
Vejledende princip 17. Udvide partnerskaber baseret på ligeværdighed, medejerskab,
gensidig interesse og strategiske prioriteter.
Formålet med Global Gateway-strategien er at uddybe meningsfulde og gensidigt fordelagtige
partnerskaber med en bred vifte af traditionelle og ikketraditionelle partnere og interessenter.
Sundhed er et centralt element i dette. EU vil fortsat udvikle partnerskaber til støtte for forbedring af
sundheden i hele verden med særlig vægt på lande med svagere sundhedssystemer.
EU's forbindelser med partnere skal være baseret på ejerskab — hvor EU og vores partnere påtager
sig det ansvar, der er afgørende for at opnå suverænitet på sundhedsområdet.
EU's bilaterale partnerskaber vil bygge på det igangværende samarbejde med en lang række
partnere og modparter, herunder nationale sundhedsmyndigheder, offentlige sundhedsinstitutioner
og andre relevante organer. Med henblik på at opnå et meningsfuldt partnerskab vil EU tilskynde
partnerlandene til at påtage sig og opfylde ambitiøse tilsagn om at forebygge sundhedstrusler,
forbedre sundheden og investere i sundhedstjenester for hele deres befolkning, hvilket vil øge de
indenlandske ressourcers engagement i sundhed på lang sigt. Dette omfatter f.eks. fremskridt i
Afrika hen imod det mål, der blev fastsat i Den Afrikanske Unions Abuja-erklæring fra 200177
om at
afsætte mindst 15 % af det årlige budget til forbedring af sundhedssektoren under hensyntagen til
det nødvendige finanspolitiske råderum.
EU udvider partnerskaber på sundhedsområdet på regionalt plan. Regionalisme er vigtig for den
globale sundhed, og regionale aktører spiller en stadig vigtigere rolle. Det vil være afgørende at
uddybe sundhedspartnerskaberne på regionalt plan, herunder i Afrika, Latinamerika og Caribien,
Asien og Stillehavsområdet, og støtte syd-syd-samarbejdet.
Topmødet mellem EU og Den Afrikanske Union i februar 2022 styrkede sundhedspartnerskabet
mellem EU og Afrika, som understøtter fem Team Europe-initiativer med afrikanske partnere78
. EU
er også engageret i partnerskabet mellem EU og Afrika om global sundhed og fællesforetagenet
EDCTP3, som bygger på Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene
vedrørende Kliniske Forsøg, der samler 15 medlemmer fra EU og 21 medlemmer fra Afrika og andre
offentlige og private aktører fra industrien, filantropi eller lande uden for EU og Afrika.
Et regionalt Team Europe-initiativ79
er under udvikling i Latinamerika og Caribien med fokus på 1)
inddragelse af den private sektor, 2) bedre regionale forsyningskæder, handelsintegration og
77
https://au.int/sites/default/files/pages/32894-file-2001-abuja-declaration.pdf.
78
Se projekt 13, 14, 15, 16 og 17 i bilag 1.
79
Se projekt 19 i bilag 1, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_3890.
19
erhvervsklima, 3) styrkelse af lovgivningen, 4) konsolidering af efterspørgslen og fælles indkøb, 5)
videnskabeligt samarbejde, 6) pandemiberedskab og sundhedssikkerhed og 7) andre
sundhedsrelaterede områder (sundhedsdata, digitale og nye teknologier, ikkeoverførbare
sygdomme, sundhedssystemer osv.). Partnerskabet vil støtte de igangværende regionale
bestræbelser, navnlig planen for selvforsyning på sundhedsområdet, som blev godkendt af
Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) i september 2021, og som
indeholder foranstaltninger til at styrke kapaciteten til at fremstille vacciner og lægemidler i
regionen. En vigtig partner vil være Den Panamerikanske Sundhedsorganisation (PAHO/WHO).
I overensstemmelse med sin strategi for samarbejde i Indo-Stillehavsregionen vil EU fortsat
samarbejde med partnerne i Indo-Stillehavsregionen om at styrke deres kapacitet, suverænitet på
sundhedsområdet og pandemiberedskab, navnlig for de mindst udviklede lande i regionen. EU vil
styrke forskningssamarbejdet om overførbare sygdomme inden for rammerne af
forskningsprogrammet Horisont Europa. I overensstemmelse med lægemiddelstrategien vil EU
styrke det multilaterale samarbejde for at sørge for sikre og forskelligartede
lægemiddelsforsyningskæder og sundhedsrelaterede industrielle forsyningskæder for at lette
adgangen til lægemidler og sundhedsprodukter af høj kvalitet. EU vil undersøge mulighederne for
yderligere samarbejde mellem EU og ASEAN, der er forankret i en "One Health-tilgang", og fremme
tættere forbindelser mellem regionale sundhedskapaciteter såsom det nye ASEAN-center for
folkesundhedsmæssige krisesituationer og nye sygdomme (ACPHEED).
EU vil yderligere prioritere modstandsdygtighed på sundhedsområdet i sine nabolande. EU bistår
aktivt sine partnere på Vestbalkan og i nabolandene med at hæve deres sundhedsstandarder og
mindske sandsynligheden for fremtidige grænselukninger som følge af sundhedskriser. EU støtter
kandidatlande og potentielle kandidatlande, herunder Ukraine, Moldova og Georgien, med henblik
på at tilpasse deres sundhedslovgivning til EU's sundhedslovgivning og være i stand til at
gennemføre den. Dette omfatter mobilisering af EU-agenturer (ECDC og EMA) til at støtte dette,
navnlig gennem gennemførelse af gældende EU-ret om grænseoverskridende sundhedstrusler i
overensstemmelse med EU's standarder, uddannelsesprogram for epidemiologi i marken med
henblik på at styrke den nationale offentlige sundhedspersonalekapacitet på tværs af nabolandene
og på Vestbalkan, fremme af One Health-tilgange til antimikrobiel resistens, styrkelse af
overvågningssystemer og mikrobiologisk kapacitet på folkesundhedsområdet og regionalt
samarbejde inden for epidemisk efterretning, risikovurdering, beredskab, indsats og
folkesundhedskrisesituationer.
Partnerne på Vestbalkan og Ukraine blev opfordret til at deltage i Udvalget for Sundhedssikkerhed
som observatører, og hele det vestlige Balkan har undertegnet EU's aftale om fælles indkøb af
medicinske modforanstaltninger.
USA er en vigtig partner inden for global sundhed, hvilket fremgår af USA's og EU's dagsorden for
bekæmpelse af den globale pandemi: "Vaccinating the World, Saving Lives Now, and Building Back
Better Health Security"80
, den administrative ordning med det amerikanske social- og
sundhedsministerium om trusler mod folkesundheden81
, den transatlantiske taskforce om
antimikrobiel resistens82
, EU's og USA's fælles taskforce vedrørende udfordringer i forsyningskæden
for og med fremstilling af covid-19-vacciner83
og koordinering med det amerikanske agentur for
international udvikling. Partnerskabet mellem EU og USA bør udvides til at omfatte et mere
80
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/statement_21_4846.
81
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/STATEMENT_21_4846.
82
Dette er efterfølgende blevet til et plurilateralt initiativ, der omfatter andre partnere (Canada, Norge og Det
Forenede Kongerige).
83
CIPR — Fælles erklæring fra EU og USA om covid-19-taskforcen for fremstillings- og forsyningskæden
(europa.eu).
20
omfattende sæt sundhedsspørgsmål med en taskforce mellem EU og USA om sundhedssamarbejde,
der omfatter sundhedssikkerhed, kræftpolitik og global sundhedsforvaltning.
Et tæt samarbejde med ligesindede partnere og donorer såsom Canada, Japan og Det Forenede
Kongerige om bl.a. spørgsmål som styrkelse af sundhedssystemet, lighed og universel
sundhedsdækning vil fortsat være afgørende for at opbygge multilaterale tilgange til løsning af
globale udfordringer. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
samarbejder med andre centre for sygdomsbekæmpelse i lande uden for EU, herunder USA's centre
for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse.
For at udvikle dette vejledende princip vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 I alle regioner fokusere på de partnere, der har størst behov, og hvor der kan opnås resultater
på stedet, samtidig med at der tages hensyn til særlige udfordringer som f.eks.
konfliktsituationer, og fremme samarbejde, hvor regeringerne tager ansvar og gør støtten mere
effektiv.
 At prioritere sundhed yderligere i sit naboskabsområde og til støtte for kandidatlande og
potentielle kandidatlande, stå sammen med Ukraine og Moldova, hvis sundhedssystemer er
under enormt pres på grund af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og yde omfattende støtte til
genopbygningsindsatsen efter krigen, med modernisering og genopbygning af deres
sundhedssystemer.
 Udnytte EU's styrker med unikke regionale organer (såsom Det Europæiske Center for
Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur
(EMA)), der kan samarbejde med andre regionale initiativer verden over, dele EU's data,
videnskab og viden og drage fordel af ekspertise fra tredjelande. Dette vil styrke samarbejdet
med organer såsom Afrika-centrene for sygdomskontrol og -forebyggelse, det afrikanske
lægemiddelagentur og lignende enheder i naboskabsområdet og programmerne i Latinamerika
og Indo-Stillehavsområdet (såsom det sydøstasiatiske pandemiberedskabs- og
beredskabsprogram, der støtter ASEAN-landene i styrkelsen af den nationale kapacitet til at
bekæmpe covid-19).
Vejledende princip 18. Styrke samarbejdet med centrale globale sundhedsaktører
Nogle globale civilsamfundsorganisationer, filantropiske organisationer, globale
sundhedsinitiativer (såsom Den Globale Fond, Gavi, CEPI m.fl.), andre FN-organer (herunder UNFPA,
UNICEF, UNAIDS), multilaterale udviklingsbanker og private interessenter har større
finansieringsmængder, end mange donorlande yder på egen hånd. Samarbejde med disse
interessenter er afgørende for at sikre koordinering og komplementaritet i indsatsen. Samarbejde
med alle typer civilsamfundsorganisationer (herunder ungdomsorganisationer),
patientorganisationer, arbejdsmarkedets parter, parlamenter og lokalsamfund i bredere forstand er
afgørende for, at EU kan give udtryk for sin støtte til solidaritet og demokrati og sit fokus på åben og
gennemsigtig regeringsførelse og menneskerettigheder. Lige så vigtigt er samarbejde med
lokalsamfund og lokalisering, hvilket kan støtte foranstaltningernes effektivitet. Endelig er den
private sektors rolle central, især inden for medicinalindustrien, bioteknologien og
medicoteknologien og for digitale løsninger, som kan bidrage til at forbedre selvforsyningen.
For at udvikle dette vejledende princip vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Fortsætte med at opbygge stærke partnerskaber med globale sundhedsaktører, der i)
fremmer fælles prioriteter, ii) bidrager til at nå målene for den offentlige sektor, iii) sikrer
ansvarlighed og iv) undgår fragmentering, som kan underminere effektiviteten af den globale
indsats på sundhedsområdet. EU vil støtte disse organisationers bestræbelser på bedre at
koordinere deres indsats, undgå dobbeltarbejde og maksimere deres virkning på stedet. EU vil
21
fortsat slå til lyd for et stærkt samarbejde og fastsætte fælles mål, f.eks. inden for rammerne
af den globale handlingsplan for et sundt liv og trivsel for alle84
.
 Fortsætte støtte til at styrke civilsamfundet som partnere i strategien og menneskers rolle og
stemme med hensyn til at sikre deres egen sundhed, herunder ved at holde regeringer og
sundhedstjenesteydere ansvarlige. EU vil udvide denne støtte til at omfatte
samfundsdeltagelse og -engagement på tværs af sundhedsprocesser. Lokalsamfund er vigtige,
og lokalisering kan bidrage til en effektiv indsats.
 Sikre, at den private sektor og sundhedsindustrien tages behørigt i betragtning og inddrages
i deres forskellige former, herunder produktion af råvarer, levering af tjenesteydelser og
støtte.
6. Finansiering
Covid-19-pandemien gjorde risiciene i forbindelse med underfinansierede sundhedssystemer mere
eksplicitte end nogensinde før. Det har ført til en hidtil uset mobilisering af midler til global sundhed
og øget bevidstheden om betydningen af forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af
forurening og beskyttelse af naturen. Disse finansieringsbestræbelser skal opretholdes og sikre, at de
på behørig vis bidrager til bedre sundhed og trivsel for mennesker, til stærkere sundhedssystemer og
til bekæmpelse af sundhedstrusler på globalt plan.
Kommissionen vil følge de vejledende principper og opfordre medlemsstaterne til at gøre det
samme:
Vejledende princip 19. Øge EU's finansiering af global sundhed med størst mulig virkning
EU og dets medlemsstater bør investere i global sundhed på en forudsigelig og bæredygtig måde,
der står i et rimeligt forhold til behovene og ambitionerne. Det er vigtigt at bemærke, at resultaterne
ikke kun vil afhænge af, hvor meget vi finansierer, men i stigende grad af, hvordan vi finansierer, så
der er behov for en nøjere overvågning af virkningen af EU's finansielle bidrag generelt. Derudover
skal der mobiliseres andre finansieringskilder, herunder partnernes egne bidrag, og der skal også
anvendes nye finansieringsinstrumenter for at matche det høje ambitionsniveau, der er fastsat i
strategien.
For at udvikle dette vejledende princip vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Prioritere global sundhed på tværs af alle relevante EU-budgetfinansieringsprogrammer,
herunder EU4Health-programmet, Horisont Europa, NDICI — et globalt Europa, instrumentet til
førtiltrædelsesbistand og instrumentet for teknisk bistand og informationsudveksling.
Budgetstøtte vil fortsat være en vigtig metode, hvor det er relevant, til at styre nationale
politikker og reformer og sikre en stærk politisk dialog med partnerlandene.
 Opfylde sit tilsagn om finansiering af global sundhed inden for rammerne af den flerårige
finansielle ramme. EU har forpligtet sig til at afsætte mindst 20 % af sin officielle
udviklingsbistand til menneskelig udvikling og social inklusion85
under instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et
globalt Europa). Under NDICI-GE har EU i perioden 2021-2027 indtil videre programmeret over
4,4 mia. EUR86
i tilskud til global sundhed på nationalt, regionalt og globalt plan, hvilket bør
gennemføres på behørig vis i overensstemmelse med denne strategi.
 Søge nye metoder til finansiering med en effektiv Team Europe-tilgang, hvor EU's og
medlemsstaternes ressourcer kan samles for at opnå størst mulig virkning. EU vil slå til lyd for, at
EU's medlemsstater øger finansieringen til global sundhed i overensstemmelse med
prioriteterne i strategien.
84
https://www.who.int/initiatives/sdg3-global-action-plan.
85
european-consensus-on-development-final-20170626_en (5).pdf.
86
Forudsat at der er midler til rådighed i forbindelse med de årlige budgetprocedurer.
22
 Tilskynde til anvendelse af innovative finansielle instrumenter og bygge videre på Den
Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), der letter adgangen til blandet
finansiering og budgetgarantier. Et særligt vindue for menneskelig udvikling under den åbne
EFSD+-arkitektur giver mulighed for at udnytte yderligere investeringer i sundhed. Sammen med
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
agter Kommissionen at udvikle en ramme for global sundhedsfinansiering, der er i
overensstemmelse med vores prioriteter og prioriteterne i vores partnerlande samt begge
bankers respektive mandater. Tilskynde private investorer til at deltage, hvor det er relevant og i
overensstemmelse med EU's prioriteter.
 Prioritere fælles investeringsinitiativer med lokale partnere og samlet finansiering med andre
internationale interessenter. EU skal forme de forskellige fondes og initiativers fremtid ved at stå
i centrum for deres forvaltning og ved at påvirke deres prioriteter, finansielle strømme og
aktioner. EU vil tilskynde til og hjælpe med mobilisering af indenlandske ressourcer i
partnerlandene og effektivitet som den mest bæredygtige kilde til offentlig finansiering.
 Arbejde for øget tilgængelig finansiering for lande gennem multilaterale udviklingsbankers
långivning og for øget bæredygtig finansiering, f.eks. gennem særlige trækningsrettigheder på
långivning for at bidrage til Den Internationale Valutafonds (IMF) fond til fattigdomsbekæmpelse
og vækst og IMF's fond for modstandsdygtighed og bæredygtighed.
 Sammen med medlemsstaterne vil EU fremme nye finansieringsmetoder, herunder låneswaps
eller buy-down af lån for at konvertere gæld til investeringer i reformer af sundhedssystemet og
nye livreddende programmer. Sådanne transaktioner kan fremmes ved hjælp af lån og garantier
på lempelige vilkår i partnerskab med udviklingsfinansieringsinstitutioner for at hjælpe med at
stille offentlige midler til rådighed og tilskynde til reformer af sundhedssystemet. En forøgelse af
indtægterne fra miljøbeskatning har potentiale til at reducere gældsfinansieringen og mobilisere
ressourcer til offentlige sundhedstjenester. Landene bør tilskyndes til så vidt muligt at sikre, at
forurenerne bærer omkostningerne ved deres forurening.
 Diversificere den indenlandske sundhedsfinansiering, støtte sundhedsfinansiering og
systemreformer både i lande og på tværs af globale sundhedsinitiativer og styrke forvaltningen
af de offentlige udgifter.
 Overvåge sundhedsudgifterne til fordel for lav- og mellemindkomstlande (LMIC), navnlig
officiel udviklingsbistand (ODA), tendenser inden for indenlandsk finansiering og anden
donorfinansiering.
7. Kommende tiltag: ansvarlighed gennem overvågning og evaluering
Opfyldelsen af prioriteterne i denne strategi vil kræve en inklusiv og omfattende proces. Den er
afhængig af en vedvarende indsats, der gennemføres i en Team Europe-tilgang, og et stærkt samspil
med partnere i hele verden. Gennemførelsen af denne strategi vil blive styrket betydeligt gennem
effektive partnerskaber med medlemsstater, partnerlande, civilsamfundet, herunder
ungdomsorganisationer, globale og regionale interessenter, internationale finansieringsinstitutioner,
den akademiske verden og den private sektor.
Vejledende princip 20. Vurdere fremskridtene og sikre ansvarligheden i EU's globale
indsats på sundhedsområdet gennem permanent overvågning og vurdering.
For at udvikle dette vejledende princip vil følgende indsatsområder blive prioriteret:
 Gennemførelsen af strategien vil blive overvåget ved hjælp af parametre og nøgleindikatorer,
der vil blive udviklet i 2023 ved hjælp af et EU4Health-projekt, der begynder at overvåge de
foranstaltninger, der gennemføres fra og med 2020. Parametre og indikatorer vil blive direkte
knyttet til foranstaltninger og sundhedsresultater, der er i overensstemmelse med EU's
23
prioriteter, og vil blive gjort offentligt tilgængelige87
. Målet er at vurdere virkningen af vores
tiltag og finansiering og være i stand til at tilpasse efter behov for at nå strategiens ambitioner
og opfylde EU's prioriteter mere bredt.
 Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og også en endelig evaluering af strategiens
gennemførelse i 2030.
 Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet, Rådet og civilsamfundet nøje orienteret om
finansierings- og gennemførelsesfremskridt ved at tilrettelægge regelmæssige udvekslinger på
højt plan og i princippet offentliggøre en rapport hvert andet år. EU vil navnlig være vært for en
struktureret dialog med interessenterne som led i det årlige globale forum for sundhedspolitik
for at drøfte gennemførelsen og foretage de nødvendige tilpasninger.
8. Konklusion
En ambitiøs global sundhedsstrategi er afgørende i en verden, hvor sygdomme ikke kender grænser
— og hvor sundhed er afgørende for at beskytte menneskers trivsel, garantere stabiliteten i
samfundene og skabe bæredygtig udvikling i et komplekst geopolitisk landskab.
Denne strategi, der er forankret i lighed, solidaritet og menneskerettigheder, og som drives af
partnerskabsånden og næres af viljen til at styrke den globale styring, fastsætter tre politiske
prioriteter, opstiller 20 vejledende principper og fastlægger konkrete indsatsområder for at bidrage
til bedre sundhed for alle i en verden i forandring.
Med henblik på 2030 vil denne strategi sigte mod at vende udviklingen og genvinde det tabte
terræn med hensyn til de universelle sundhedsmål i 2030-målene for bæredygtig udvikling ved at
fokusere vores slagkraft på de grundlæggende spørgsmål (styrkelse af sundhedssystemerne,
universel sundhedsdækning, primær sundhedspleje, folkesundhed, sundhedsdeterminanter), tackle
ubalancer i arbejdsstyrken og lægge særlig vægt på kvinder, piger og sårbare personer.
Digitalisering og forskning vil være vigtige katalysatorer og forme den igangværende digitale
omstilling og innovationspotentialet på en retfærdig måde.
Der vil blive opnået et kvantespring inden for sundhedssikkerhed med en permanent mekanisme,
der øger ligheden i udviklingen af og adgangen til værktøjer såsom vacciner, et globalt
overvågningsnetværk, der fuldt ud integrerer One Health-principperne, og robuste internationale
regler, herunder forbedrede foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
EU vil fortsat udvise lederskab inden for global sundhed og forsøge at forme den nye globale
sundhedsorden med et mere effektivt og ansvarligt WHO i centrum, hvor EU har formel
observatørstatus. Afhjælpning af eksisterende mangler i den globale styring med en permanent
forbindelse mellem den globale sundheds- og finansieringsindsats, vedvarende opmærksomhed fra
den toppolitiske ledelses side og effektiv finansiering vil være nye veje fremad. Ved at udnytte de
globale sundhedsaktører og private initiativer til at fremme fælles mål for at bekæmpe
dobbeltarbejde og sikre sammenhæng i indsatsen i det multilaterale sundhedssystem vil det være
muligt at foretage en trinvis ændring for at sikre en bedre sundhedssikkerhed på globalt plan.
Vores internationale partnerskaber vil blive udvidet med det nye Global Gateway-fokus, der er
baseret på vores partneres medejerskab og medansvar for at fremme sundhedssuverænitet, større
modstandsdygtighed og autonomi, hvilket gør det muligt at målrette vores indsats mod de mest
trængende, hvor vores engagement kan få størst effekt, og at levere resultater på vores
sundhedsprioriteter, der matcher EU's bredere interesser.
Vi vil udnytte Team Europe-tilgangen med en reel fælles og stærk stemme, sikre synergi mellem
nationale og globale sundhedsstrategier i EU, mobilisere alle politikker (interne og eksterne) til at
87
Se projekt 5 i bilag 1.
24
arbejde for global sundhed og sikre tæt koordinering med medlemsstaterne, så politisk handling og
finansielle midler er bundet til de nye prioriteter.
Vi vil gøre vores vigtige finansielle bidrag til global sundhed endnu mere virkningsfulde gennem
innovativ finansiering, sammenlægning af finansiering på internationalt plan og medinvestering fra
partnerlande.
Etableringen af et robust og gennemsigtigt overvågningssystem, der kortlægger EU's indsats og
identificerer virkninger med hjælp fra interessenter, vil sikre ansvarlighed i forbindelse med vores
indsats på det afgørende område for global sundhed og maksimere EU's støtte og indflydelse.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, andre europæiske organer,
interessenter og partnere i hele verden til at tilslutte sig vores indsats og omsætte denne ambitiøse
strategi til en realitet og skabe bedre sundhed for alle i en verden i forandring.
25
BILAG 1: Nøgleprojekter
Den ikke-udtømmende liste over projekter i dette bilag understøtter de indsatsområder, der er
nævnt i denne strategi.
Projekter Vejledende
tidsramme
Globale projekter
1. Oprette et koordineringssystem med EU's medlemsstater for at sikre en stærk
EU-stemme og lederskab inden for global sundhed i en Team Europe-tilgang.
Planlagt støtte fra EU4Health.
Andet halvår af
2023
2. Udvide det eksisterende europæiske overvågningsnet for antimikrobiel
resistens til en integreret overvågningsmekanisme, der omfatter alle
patogener. Støttet af EU4Health.
2023-2024
3. Udnytte potentialet i sundhedsdata på verdensplan. Støttet af EU4Health. 2023-2024
4. At fremme gensidigt fordelagtige mobilitetsordninger med partnere,
herunder ved at støtte partnerlande i at uddanne, rekruttere og sætte
sundhedspersonale i arbejde og sikre deres faglige udvikling gennem
uddannelse og erhvervsuddannelsesprogrammer for hjælpepersonale. Støttet
af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa) og EU4Health.
2023-2025
5. Opfølgning, overvågning og evaluering af gennemførelsen af EU's globale
sundhedsstrategi, offentliggørelse af en rapport i princippet hvert andet år,
støtte til løbende dialog og inddragelse af centrale interessenter. Planlagt
støtte fra EU4Health.
2023
6. Støtte FN's Befolkningsfonds leverandørpartnerskab vedrørende
reproduktive sundhedsprodukter og hjælpe med at sætte en stopper for
uopfyldte behov for familieplanlægning og forebyggelig mødredødelighed.
Støttet af NDICI — et globalt Europa (der er givet tilsagn om 45 mio. EUR).
2023-2027
7. Støtte til den globale fond mod aids, tuberkulose og malaria og styrkelse af
sundhedssystemet. Støttet af NDICI — et globalt Europa (der er givet tilsagn
om 715 mio. EUR).
2023-2025
8. Støtte det universelle sundhedsdækningspartnerskab, der administreres af
WHO, med henblik på at fremme universel sundhedsdækning og styrke
sundhedssystemerne i partnerlandene. Støttet af NDICI — et globalt Europa
og nødhjælpsinstrumentet (125 mio. EUR programmeret).
2023-2027
9. Støtte Gavi, vaccinealliancen, for at sikre øget anvendelse af vacciner mod
børnesygdomme og i stigende grad støtte voksnes sundhed (f.eks. ved at give
vaccine mod humant papillomavirus). Støttet af NDICI — et globalt Europa
(der er givet tilsagn om 300 mio. EUR).
2021-2025
10. Støtte til pandemifonden. Støttet af NDICI — et globalt Europa (der er givet
tilsagn om 427 mio. EUR).
2023-2027
11. Støtte udrulningen af covid-19-vacciner i udvalgte lande, der er de mest
undervaccinerede. Støttet af NDICI — et globalt Europa og
nødhjælpsinstrumentet (der er givet tilsagn om 375 mio. EUR).
2023
12. Støtte forskning i og udvikling af vacciner mod nye smitsomme sygdomme,
herunder gennem Coalition for Epidemics Preparedness Innovations (CEPI).
Støttet af Horisont Europa.
2021-2024
Regionale projekter
13. Team Europe-initiativet om fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler
og sundhedsteknologier i Afrika for at styrke lægemiddelsystemerne og,
2021-2027
26
sammen med sundhedsindustrien, den regionale produktionskapacitet. EU-
bidrag støttet af NDICI-GE og andre instrumenter.
14. Team Europe-initiativet til forbedring af seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder i Afrika syd for Sahara, navnlig blandt unge piger og unge kvinder.
EU-bidrag støttet af NDICI-GE.
2022-2027
15. Team Europe-initiativet om bæredygtig sundhedssikkerhed ved hjælp af en
One Health-tilgang i Afrika for at styrke systemer og kapaciteter til
bæredygtig, risikobaseret forebyggelse, beredskab og indsats over for
smitsomme trusler og antimikrobiel resistens. EU-bidrag støttet af NDICI-GE.
2022
16. Team Europe-initiativet til en afrikansk baseret folkesundhedskapacitet
gennem støtte til folkesundhedsinstitutter i Afrika, på nationalt og regionalt
plan og gennem partnerskaber mellem Den Afrikanske Union og EU's
folkesundhedsinstitutter. EU-bidrag støttet af NDICI-GE.
2023
17. Team Europe-initiativet om digital sundhed til styrkelse af sundhedssystemet
og universel sundhedsdækning for at støtte stærke og digitalt understøttede
sundhedssystemer i Afrika. EU-bidrag støttet af NDICI-GE.
2023
18. Støtte fællesforetagendet Global Health EDCTP3 gennem en Team Europe-
tilgang og Team Africa, der skal fremme nye løsninger for at mindske byrden
af smitsomme sygdomme i Afrika syd for Sahara, og imødegå den stigende
trussel fra antimikrobiel resistens og klimakriserelaterede udfordringer i
forbindelse med smitsomme sygdomme. Støttet af Horisont Europa (800
mio. EUR programmeret).
2021-2027
19. Partnerskab mellem EU, Latinamerika og Caribien om fremstilling af vacciner,
lægemidler og sundhedsteknologier og styrkelse af sundhedssystemerne. EU-
bidrag støttet af NDICI-GE.
2022
Bilaterale projekter
20. Støtte til sundhedssystemer og styrkelse af sundhedssystemet i
partnerlande for at forbedre lige adgang til basale sundhedsydelser. Liste over
lande, hvor sundhed prioriteres i NDICI-GE's flerårige vejledende programmer:
Egypten, Tunesien, Libyen, Marokko, Den Demokratiske Republik Congo, Den
Centralafrikanske Republik, Burundi, Kenya, Sydsudan, Sudan, Uganda,
Madagaskar, Etiopien, Zambia, Zimbabwe, Nigeria, Mauretanien, Guinea,
Guinea-Bissau, Mali, Tadsjikistan, Laos, Afghanistan, Iran, Cuba, Palæstina og
Libanon.


Side 1 / 2
Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Høring til EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål: EU´s globale
sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring
Det Etiske Råd takker for ovennævnte strategimateriale fremsendt i høring til
medlemmerne af EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål.
Det følger af høringsmaterialet, at det forventes, at formandskabet for Rådet (red.
Ministerrådet) vil påbegynde arbejdet med at udarbejde et sæt rådskonklusioner
i 2023. Det Etiske Råd fremsender hermed sine bemærkninger til brug for
udarbejdelse af et dansk grund- og nærhedsnotat om strategien.
Covid-19-pandemiens erfaringer, har været med til at understrege, at sundhed
ikke kender grænser. Borgernes velfærd og liv, samfundenes og økonomiernes
velstand og stabilitet samt bæredygtige udvikling generelt, afhænger alle af, at der
tages hånd om sundhed ud fra perspektivet om, at sundhed er et globalt fælles
gode.
Af fremsendte strategimateriale fremgår, at opmærksomheden er rettet mod
hvorledes den globale sundhed påvirkes af den tredobbelte globale krise med
klimaforandringer, biodiversitet og forurening, som især og hårdest rammer de
mest sårbare mennesker og lande. Ligesom opmærksomheden er rettet mod de
nye opståede muligheder i forbindelse med områder som forskning eller
digitalisering. Det følger herefter, at der er behov for en robust global
sundhedsstrategi for at skabe en ny, sammenhængende, effektiv og fokuseret
politik på verdensplan.
Det Etiske Råd betragter umiddelbart initiativet og udarbejdelse af nærværende
fælles strategi som værende et godt tiltag, men der mangler et fokus på de ikke
smitsomme sygdomme. Det Etiske Råd finder det således overraskende, at man
ikke i samme ombæring gør mere ud af udfordringen omkring de ikke-smitsomme
sygdomme (NCD), såsom kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller
lungesygdomme fx KOL. Der er her tale om sygdomme, som vi ser stiger på
Dato: 6. januar 2023
Sagsnr.: 2215449
Dok.nr.: 2515677
Sagsbeh.: ABP.DKETIK
Indenrigs og sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Sum@sum.dk, mcv@sum.dk og amvj@sum.dk
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 3
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2022-23 (2. samling)
Side 2 / 2
verdensplan, og som er årsag til flere dødsfald hvert år, end alle andre sygdomme
tilsammen.
Vi ved at årsagerne har sammenhæng med det 21. århundredes økonomiske
forandringer, hvor flere flytter til byerne, har stillesiddende arbejde (manglende
motion), spiser usundt (fejlernæring) og ryger og drikker for meget (tobak og
alkohol).
Det fremgår af det fremsendte strategiarbejde, at EU agter at bekræfte sit ansvar
og uddybe sit lederskab til fordel for de højeste opnåelige sundhedsstandarder,
og således undrer det meget Det Etiske Råd, hvis ikke strategiarbejdet også skal
søge løsninger ift. disse store trusler for folkesundheden, og derved sætte fokus
på årsagerne hertil og indtænke forebyggelsestiltag samt understøtte tiltagene fx
gennem fælles forbud, markedsstrategier eller afgiftssystemer. En opfordring i
tillæg hertil kunne være at EU’s globale sundhedsstrategi sætter fokus på global
implementering af WHO FCTC.
På vegne af Det Etiske Råd
Med venlig hilsen
Leif Vestergaard Pedersen
Formand