Fremsat den 5. januar 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28263

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b13/20222_b13_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. januar 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M),
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF),
    Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB),
    Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, som pludseligt og
    tragisk mister mor eller far (borgerforslag)
    Det vil gøre en stor forskel, hvis der eksisterer et sorgbe-
    redskab, som kommer på hjemmebesøg, når hjemmeboende
    børn pludseligt mister en mor eller far.
    Det skal være et tilbud om rådgivning, støtte og informa-
    tion, ikke fordi alle har brug for det, men fordi alle i den
    situation bør have muligheden og bør vide, hvor de kan gå
    hen, hvis de har brug for hjælp eller gode råd til den akutte
    sorgfase for børn.
    Forslaget om et sorgberedskab rettet mod familier, hvor
    mor eller far pludseligt dør, er fremsat for at sikre bedre
    og lettere tilgængelig støtte, vejledning og information til
    efterladte forældre, for at de kan støtte og hjælpe egne børn i
    sorg bedst muligt.
    Step 1: Tilbud om besøg af en sorgrådgiver inden for et
    døgn efter ulykken/dødsfaldet
    Under dette besøg udleveres information og enkle go-
    de råd til, hvordan man som forælder bedst tilgår børns
    sorg. Voksne i sorg kan have svært ved at tage information
    ind, så det er vigtigt, at al information formidles på en enkel
    og direkte måde – og også på skrift. Informationen skal også
    være tilgængelig online, så den voksne i sorg kan tilgå infor-
    mationen på et hvilket som helst tidspunkt. Materialet skal
    indeholde et overblik over usunde/alvorlige sorgreaktioner,
    og hvordan man kan håndtere dem, samt en liste over psy-
    kologer og grupper og anden relevant kontaktinformation i
    lokalområdet.
    Dernæst handler det om, hvorvidt den efterladte forælder
    er gearet til den kommende tid og hverdagen, herunder hen-
    te og aflevere i institution, udføre praktiske gøremål m.v.,
    og om familien har et netværk, som kan støde til, eller
    om sorgrådgiveren skal hjælpe med kontakt til kommunale
    muligheder for støtte og hjælp.
    Step 2: Opfølgende besøg 2 måneder efter
    Formålet med dette besøg er at tale om barnets sorg og
    vejlede forældre i at tilgå børns sorg på en god måde. Hvis
    der er behov for yderligere støtte, er der også en mulighed
    for at etablere det.
    Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028263
    Bemærkninger til forslaget
    Det kan have alvorlige indvirkninger på børns trivsel,
    mentale sundhed og sociale relationer, hvis ikke de voksne
    omkring barnet er i stand til at varetage barnets sorg. Des-
    værre er det på nuværende tidspunkt meget individuelt, hvil-
    ken støtte og rådgivning den efterladte forælder får, og hvil-
    ken viden forælderen har tilgængelig eller kan overskue at
    opsøge, for sandheden er, at når man som forælder selv står
    i sorg til halsen, kan de mindste handlinger være svære. Ek-
    sempelvis er at google »børn i sorg«, »krisehjælp« eller
    »psykolog i lokalområdet« næsten en uoverstigelig handling
    i den akutte sorgfase.
    I december 2020 blev borgerforslagets hovedstillers virke-
    lighed forandret for evigt. Alt faldt fra hinanden. Hovedstil-
    lers mand og hendes børns far døde pludseligt. Som mor
    stod hun i chok, i sorg, med sin datter på 3 år i hånden og
    endnu en i vente i maven. Deres hjem var fuldt af afmagt,
    frygt og sorg. Lynhurtigt var det også fuldt af mennesker
    – ambulancereddere, læge og politi. Hovedstillers mand og
    pigernes far blev konstateret død.
    Med stor omsorg bad lægen familien køre til det nærmeste
    hospital for at møde en krisepsykolog. Men der var ingen
    krisepsykolog – ingen mental rådgivning. Der var kun en
    simpel fysisk undersøgelse af hovedstillers datter. Derefter
    sendte de dem hjem.
    De havde familie og venner, som kunne slå ring om dem,
    men det er ikke givet. Og hvis ikke de skulle have kørt til
    hospitalet for at møde et tilbud, som ikke eksisterede, hvad
    så?
    Det er formentligt de færreste forældre, som i den situa-
    tion kan tænke klart. På nuværende tidspunkt findes der
    ikke en standardprocedure for at gribe børn og voksne i
    lignede situationer. Hovedstiller har personligt svært ved at
    forstille sig, at nogen forælder i den situation kan samle sig
    og lave aftensmad, læse godnathistorie, putte og fortsætte
    virkeligheden. Og vigtigst – hvilke behov har et lille barn,
    som netop har mistet en forælder? Hvad er godt at gøre, og
    hvilke reaktioner skal vi være opmærksomme på?
    Det kan være svært at finde vej til vejledning og rådgiv-
    ning, og desværre er det tilfældigt, hvilken hjælp forældre
    med børn, som uventet har mistet en forælder, får. Børn har
    brug for voksne, som er rustet til at tale med dem og tilgå
    deres sorg på en god måde.
    Ens forælderevner er ikke intakte, når man er i akut sorg
    og chok. På en måde kan man sige, at børn, som oplever
    pludseligt tab af mor eller far, er emotionelt forældreløse i
    en periode. Den ene forælder er død, den anden er langtfra
    den forælder, vedkommende plejer at være. Og hvordan er
    det med børn og sorg eller børn i sorg? Hvordan er sunde
    og normale reaktioner på en unormal situation? Og hvordan
    håndterer man usunde reaktioner?
    Hovedstiller har erfaret, at deres situation desværre ikke
    er enestående, at der er tydelige udfordringer på det her om-
    råde, hvilket betyder, at barnets sorg, bearbejdelse, trivsel og
    sociale relationer kan afhænge af, hvilke ressourcer de har
    omkring sig. Det er en ulighed på baggrund af en situation,
    som kan opstå alle steder, i alle samfundslag, alle familier
    og alle hjem.
    Om fremsættelsen i Folketinget
    Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
    et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
    det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
    at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
    Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Anna-Sofie Bü-
    low Wahlgreen, Gentofte, som hovedstiller med Søren Lu-
    cas Wahlgreen, Jammerbugt, Camilla Pedersen, København,
    og Anne Hinge, Køge, som medstillere.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
    vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
    påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
    gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
    melse med intentionerne bag ordningen.
    Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
    forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
    (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl
    Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA):
    Vi tillader os herved at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om sorgberedskab til
    familier med hjemmeboende børn, som pludseligt og tragisk
    mister mor eller far (borgerforslag).
    (Beslutningsforslag nr. B 13)
    Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
    satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
    gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
    som beslutningsforslag i Folketinget.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne
    på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordnin-
    gen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at
    borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overens-
    stemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerfor-
    slag. Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for,
    at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
    3