Betænkning afgivet den 21/12-22

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 8

    https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l8/bilag/6/2641873.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
    drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning den 21.
    december 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov
    om elforsyning
    (Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)
    [af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
    1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT)
    indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
    forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
    offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer
    til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således
    at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
    behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der
    skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
    vedtages ved 3. behandling.
    2. Ændringsforslag
    Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 13 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    3. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget tilslutter sig lov-
    forslaget. Enhedslisten har i spørgsmål 7 spurgt til, om der
    et lovforslag på vej, der vedrører direkte linjer mellem VE-
    anlæg og brintanlæg, borgerenergifælleskaber, geografisk
    differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering
    m.v. I svaret på spørgsmål 7 fremgår historikken om flere
    høringer af et sådan lovforslag i 2022, og at der udestår af-
    klaring om fremsættelse af lovforslaget. Enhedslisten finder
    det vigtigt, at det afklares, hvilke rammevilkår der gælder
    for direkte linjer mellem et VE-anlæg og et brintanlæg og
    vilkår for borgerenergifællesskaber. Enhedslisten forventer,
    at partierne bag henholdsvis aftalen om udvikling og frem-
    me af brint og grønne brændstoffer (power-to-x-strategi) og
    klimaaftalen for energi og industri hurtigt bliver indkaldt for
    at drøfte, hvilke overvejelser der foregår i Klima-, Energi-
    og Forsyningsministeriet.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udval-
    get:
    Til § 1
    1) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 2, stk. 1,
    ændres »dog stk. 2,« til: »dog stk.«
    [Lovteknisk ændring]
    2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 2, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 24« til: »§ 6, nr. 26«.«
    [Lovteknisk ændring]
    3) I nr. 7 ændres »3. pkt.« til: »2. pkt.«
    [Lovteknisk ændring]
    Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028251
    Offentligt
    L 8 - Bilag 6
    fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
    4) Nr. 10-15 udgår, og i stedet indsættes:
    »02. I § 6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
    »3) Brint af behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet, som
    injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system
    eller i klynger.«
    Nr. 3-13 bliver herefter nr. 4-14.
    03. I § 6 indsættes efter nr. 13, der bliver nr. 14, som nyt
    nummer:
    »15) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssyste-
    mer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af
    denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af
    et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke
    væsentlig grad.«
    Nr. 14-26 bliver herefter nr. 16-28.
    04. I § 6, nr. 25, der bliver nr. 27, udgår »for et transmis-
    sionsselskab«.
    05. I § 6 indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 28, som nyt
    nummer:
    »29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person,
    der varetager dele af et transmissionsselskabs opga-
    ver.«
    Nr. 27-29 bliver herefter nr. 30-32.
    06. I § 6 indsættes efter nr. 29, der bliver nr. 32, som nyt
    nummer:
    »33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk
    person, der ejer et transmissionssystem.«
    Nr. 30 bliver herefter nr. 34.
    07. § 6 affattes således:
    »§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
    1) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomas-
    se. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas,
    der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk
    materiale under iltfrie forhold.
    2) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, af-
    fald og restprodukter af biologisk oprindelse fra land-
    brug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra
    skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra
    akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald,
    herunder industriaffald og kommunalt affald af biolo-
    gisk oprindelse.
    3) Brint af behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet,
    som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et
    system eller i klynger.
    4) Direkte ledning: En gasrørledning, der supplerer det
    sammenkoblede system.
    5) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet
    i distributionssystemer med lavt tryk.
    6) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk per-
    son, der varetager distribution og er ansvarlig for drif-
    ten og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering
    og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at
    distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en
    rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.
    7) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhøren-
    de nødvendige anlæg til transport af gas med behørig
    gaskvalitet, men ikke bygasnet.
    8) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug.
    9) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder
    af flydende gas (LNG), til kunder.
    10) Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles
    ved anvendelse af vedvarende energikilder som defi-
    neret i lov om fremme af vedvarende energi.
    11) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person,
    der varetager forsyning med gas.
    12) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der
    varetager mindst én af følgende funktioner: Produk-
    tion, transmission, distribution, forsyning, køb eller
    oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig
    for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelses-
    mæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner,
    men ikke er forbruger.
    13) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige
    for adgang til og drift af et transmissions- eller distri-
    butionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder
    mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til
    injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der
    udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, så-
    ledes at de kan udføre deres hverv.
    14) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas
    til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsfor-
    brug.
    15) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssyste-
    mer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af
    denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af
    et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke
    væsentlig grad.
    16) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber
    gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.
    17) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og
    som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den
    del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bort-
    set fra den del, der benyttes til produktionsformål, og
    bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt
    transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres
    hverv.
    18) Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der
    varetager oplagringsfunktionen.
    19) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i
    gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke
    faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber,
    således at de kan udføre deres hverv.
    20) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flyden-
    degørelse af gas eller import, losning og forgasning af
    LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidi-
    ge lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasnings-
    processen og den efterfølgende levering til transmis-
    sionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler,
    der benyttes til oplagring.
    2
    21) LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der
    varetager funktionen med at gøre gas flydende eller
    med at importere, losse og forgasse LNG.
    22) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende
    krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og
    transporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.
    23) Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og tilknyttet
    behandlingsanlæg på land, der drives samlet.
    24) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller et-
    hvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt
    som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller
    anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne
    anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal
    eller en endelig kystlandingsterminal.
    25) Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyr-
    des forbundne.
    26) System: Alle transmissionssystemer, distributionssy-
    stemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes
    eller drives af et gasselskab, herunder linepack og sel-
    skabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede facilite-
    ter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige
    for at give adgang til transmission, distribution og
    LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for
    hinanden ved brug af balanceringszoner og sammen-
    koblingspunkter.
    27) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver, der indbefat-
    ter det overordnede ansvar for at varetage opgaver
    vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv ud-
    nyttelse af et sammenhængende system.
    28) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der
    forsyner eller forsynes fra et system.
    29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person,
    der varetager dele af et transmissionsselskabs opga-
    ver.
    30) Transmission: Transport af gas gennem transmissions-
    systemer, der hovedsagelig består af højtryksrørled-
    ninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den
    del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anven-
    des i forbindelse med lokal distribution af gas, med
    henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsy-
    ning.
    31) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk
    person, der varetager transmission og er ansvarlig for
    driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering
    og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at
    transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en
    rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.
    32) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med til-
    hørende nødvendige anlæg til transport af gas med
    behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.
    33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk
    person, der ejer et transmissionssystem.
    34) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget op-
    graderet biogas.««
    [Lovteknisk ændring]
    5) I det under nr. 24 foreslåede § 10, stk. 3, ændres »af
    Energinet, eller« til: »af Energinet eller«.
    [Lovteknisk ændring]
    6) Nr. 29 affattes således:
    »29. I § 10 b, stk. 4 og stk 5, 1. pkt., indsættes efter »trans-
    missionsselskab«: », en transmissionssystemejer eller en sy-
    stemoperatør«.«
    [Lovteknisk ændring]
    7) Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:
    »08. I § 12, stk. 1, indsættes efter »transmissionsselskab«: »,
    en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.«
    [Lovteknisk ændring]
    8) I nr. 41 ændres »transmissionsselskabet, eller transmis-
    sionsselskabet og systemoperatøren,« til: »transmissionssel-
    skabet, transmissionssystemejeren, systemoperatøren og«.
    [Lovteknisk ændring]
    9) Nr. 60 og 61 udgår, og i stedet indsættes:
    »09. Efter kapitel 6 a indsættes:
    »Kapitel 6 b
    Udbud af pristillæg
    § 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil-
    læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
    energikilder, der leveres til gassystemet.
    Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-
    de udbud i perioden 2022-2030.««
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 6
    10) Stk. 1 affattes således:
    »Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog
    stk. 2 og 3.«
    [Lovteknisk ændring]
    11) Stk. 2 affattes således:
    »Stk. 2. § 1, nr. 07 og 71, træder i kraft den 1. april 2023.«
    [Lovteknisk ændring]
    12) Stk. 3 udgår.
    Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
    [Lovteknisk ændring]
    13) Stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
    ter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 09.«
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at den foreslåede indsættelse af en henvis-
    ning til § 2, stk. 2, 5 og 7, i den foreslåede ændring af § 2,
    stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 3, ændres, så henvisningen til §
    2, stk. 2, i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 3, udgår.
    3
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at henvisningen til § 6, nr. 24, i den gæl-
    dende § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, ændres til en
    henvisning til § 6, nr. 26.
    Henvisningen er ved en fejl ikke blevet indarbejdet i lov-
    forslaget. Det foreslåede er således en konsekvensrettelse,
    som følge af at der foreslås indsat nye bestemmelser i § 6 i
    lov om gasforsyning, der rykker de gældende numre i § 6, jf.
    det fremsatte lovforslags § 1, nr. 10-15.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 3
    Det foreslås, at henvisningen til ændringen af § 35 a, stk.
    2, 3. pkt., ændres til § 35 a, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets §
    1, nr. 7.
    Henvisningen er ved en fejl blevet indsat til § 35 a, stk. 2,
    3. pkt.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 4
    Med det fremsatte lovforslags § 1, nr. 10-15, foreslås en
    række ændringer af § 6, herunder ophævelser og nyindsæt-
    telser. Det fremsatte lovforslag indeholder forskellige ikraft-
    trædelsesdatoer, henholdsvis den 1. januar 2023 og den 1.
    april 2023.
    Der er konstateret lovtekniske fejl som følge af såvel
    ændringerne og de forskellige ikrafttrædelsesdatoer.
    Det foreslås derfor at lade det fremsatte lovforslags § 1,
    nr. 10-15, udgå, og i stedet indsætte nye numre.
    Ændringsforslagets nr. 02-06 vil indeholde ændringer til
    § 6 i lov om gasforsyning, som skal træde i kraft den 1.
    januar 2023.
    Ændringsforslagets nr. 07 vil nyaffatte § 6, som bestem-
    melsen ifølge det fremsatte lovforslag vil se ud pr. 1. april
    2023.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 5
    Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 24, ændres, som
    følge af at der fremgik en kommateringsfejl i ordlyden af det
    foreslåede.
    Det foreslåede er en konsekvensrettelse til korrekt kom-
    matering.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 29, nyaffattes, som
    følge af at der er konstateret behov for en anden sproglig
    ordlyd af bestemmelserne, der ikke passer med § 12, stk. 1.
    Den ændrede udformning af nr. 29 er en konsekvens af,
    at ordet »eller« ikke vil harmonere med udformningen af §
    12, stk. 1, i lov om gasforsyning.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 7
    Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer, hvor der
    ændres i § 12, stk. 1.
    Det foreslåede er en konsekvens af, at ændringen af §
    12, stk. 1, ikke længere fremgår af lovforslagets § 1, nr.
    29, jf. ændringsforslag nr. 6. Det foreslåede vil sikre, at
    opremsningen i § 12, stk. 1, ikke ordlydsmæssigt indeholder
    ordet eller, men »og«.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 8
    Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 41, ændres, som
    følge af at der er konstateret en lovteknisk fejl i lovforsla-
    gets § 1, nr. 41. Flere steder i lovforslaget indsættes eller
    ændres omtalen af transmissionsselskab til varianter med
    transmissionssystemejer og systemoperatør. Dette er ved en
    fejl ikke indeholdt i lovforslagets § 1, nr. 41.
    Det foreslåede er en konsekvensrettelse, som følge af at
    der ved udformningen af lovforslagets § 1, nr. 41, har været
    indeholdt en lovteknisk fejl.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 9
    Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, udgår, og
    at der i stedet indsættes et nyt nummer.
    Der er konstateret en lovteknisk fejl i forbindelse med
    udformningen af lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, der ikke
    skulle være delt op i to selvstændige numre.
    Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
    den konstaterede lovtekniske fejl.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 10
    Med det fremsatte lovforslags § 6, stk. 1, foreslås, at
    lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk.
    2 og 3.
    Det foreslås, at lovforslagets § 6, stk. 1, nyaffattes.
    Det foreslåede er en konsekvens af, at lovforslagets § 6,
    stk. 3, udgår som følge af ændringerne i lovforslagets § 1,
    nr. 10-15, jf. ændringsforslag nr. 4.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 11
    Med det fremsatte lovforslags § 6, stk. 2, foreslås, at
    lovforslagets § 1, nr. 11 og 71, skal træde i kraft den 1. april
    2023.
    Det foreslås, at § 6, stk. 2, nyaffattes.
    Det foreslåede er en konsekvens af, at lovforslagets § 1,
    nr. 11, udgår, jf. ændringsforslag nr. 4, og ændringsforslaget
    indeholder et nyt nummer 07, der i stedet bør træde i kraft
    den 1. april 2023.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 12
    Med det fremsatte lovforslags § 6, stk. 3, foreslås, at
    lovforslagets § 1, nr. 13, i lov om gasforsyning, som affattes
    ved lovforslagets § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. april 2023.
    Det foreslås, at § 6, stk. 3, udgår.
    Det foreslåede er en konsekvens af, at lovforslagets § 1,
    nr. 12, udgår, jf. ændringsforslag nr. 4, og ændringsforslaget
    indeholder et nyt nummer 07, der i stedet bør træde i kraft
    den 1. april 2023.
    4
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    Til nr. 13
    Med det fremsatte lovforslags § 6, stk. 4, foreslås, at
    lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, træder i kraft, når klima-,
    energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
    ikrafttrædelsen.
    Ændringsforslaget indeholder ændringer til lovforslagets
    § 1, nr. 60 og 61, der udgår, og erstattes af ændringsforsla-
    gets nye nummer 09.
    Det foreslåede er af lovteknisk karakter.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2022 og
    var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget
    vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
    effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag
    til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet
    og lov om elforsyning.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    To særskilte udkast til lovforslaget har inden fremsættel-
    se været sendt i høring, og klima-, energi- og forsynings-
    ministeren sendte henholdsvis den 8. juli 2022 og den 2.
    september 2022 disse udkast til udvalget, jf. (folketingsåret
    2021-22) KEF alm. del – bilag 429 og 469. Den 17. de-
    cember 2022 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til
    klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarel-
    se, som ministeren har besvaret.
    Anne Paulin (S) Anders Kronborg (S) Bjarne Laustsen (S) Ida Auken (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Malte Larsen (S)
    Per Husted (S) Annette Lind (S) Kim Valentin (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Linea Søgaard-Lidell (V)
    Lars Christian Lilleholt (V) Karin Liltorp (M) Monika Rubin (M) Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD)
    Steffen W. Frølund (LA) Carsten Bach (LA) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Peter Seier Christensen (NB)
    Nick Zimmermann (DF) Karsten Filsø (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
    Samira Nawa (RV) fmd. Theresa Scavenius (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Moderaterne (M) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Alternativet (ALT) 6
    Nye Borgerlige (NB) 5
    Dansk Folkeparti (DF) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    5