L 7 - svar på spm. 1 om, hvilke dele af lovforslaget der ikke har været i høring, og om en begrundelse for det, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. (Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. (Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Theresa Scavenius
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Theresa Scavenius
Svar på KEF L7 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l7/spm/1/svar/1918356/2641431.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 21. december 2022 J nr. 2022 - 230 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: www.kefm.dk Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi- anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor- syning, lov om Energinet og lov om elforsyning Christiansborg 1240 København K Udvalget har i brev af 20. december 2022 stillet mig følgende spørgsmål 1 vedrø- rende L 7, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra The- resa Scavenius (ALT). Spørgsmål 1 I L 7 – bilag 1 er i en notits nævnt, at forslaget om at kommunens beslutning om at påtage sig økonomiske forpligtelser skal træffes af kommunalbestyrelsen, ikke har været i høring. Det forekommer at være meget relevant at have hørt kommunerne om netop det, så vil ministeren redegøre uddybende for, hvilke dele af lovforslaget der ikke har været i høring og endvidere give en begrundelse? Svar Som det fremgår af bilag 1, så har lovforslaget været i ekstern høring i perioden 7. juli - 18. august 2022. Forslaget om, at kommunens beslutning om at påtage sig økonomiske forpligtelser skal træffes af kommunalbestyrelsen, har ikke været i høring. Ministeriet er først i forbindelse med dialog med Indenrigs- og Boligministeriet efter høringen og under regeringsdannelsen blevet opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt at inklu- dere dette i lovforslaget. Forslaget indebærer, at beslutningen om kommunernes hæftelse ikke kan delegeres til andre kommunale organer (et såkaldt delegationsforbud). Det er naturligt, at det er kommunalbestyrelsen, som har kontrol med kommunernes økonomi, og dermed træffer en sådan beslutning, da det i sidste ende kan blive borgerne, der hæfter øko- nomisk. Dette skal særligt ses i lyset af størrelsesordenen af de økonomiske forpligtelse, der følger af deltagelsen i CCUS-aktiviteter. I forlængelse heraf skal jeg understrege, at forslaget ikke hindrer kommunens mulig- hed for at påtage sig de fornødne økonomiske forpligtelser i forbindelse med kon- traktindgåelse med staten om tildeling af støtte vedrørende CCUS, men alene hvem i kommunen, der skal træffe disse beslutninger. Offentligt L 7 - endeligt svar på spørgsmål 1 fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling) Side 2/2 Med venlig hilsen Lars Aagaard