L 8 - svar på spm. 4 om, hvilke tekniske forhold ministeren lægger til grund for følgende sætning: »Som teknologi anses carbon capture and storage (CCS) for at have stort potentiale til at imødekomme klimaudfordringerne«, fra klima-, energi- og forsyning
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Theresa Scavenius
L8 Spm 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l8/spm/4/svar/1918349/2641415.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 21. december 2022 J nr. 2022 - 3973 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: www.kefm.dk Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi- anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor- syning, lov om Energinet og lov om elforsyning Christiansborg 1240 København K Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi- anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor- syning, lov om Energinet og lov om elforsyning har i brev af 20. december stillet mig følgende spørgsmål 4 til L8, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT). Spørgsmål 4 Hvilke tekniske forhold lægger ministeren til grund for følgende sætning: »Som tek- nologi anses carbon capture and storage (CCS) for at have stort potentiale til at imødekomme klimaudfordringerne« (s. 22 i bemærkningerne til lovforslaget)? Tek- nologien er omdiskuteret og kontroversiel. Er der nogle succesfulde CSS-projekter, som vi kan lægge til grund for, at det er muligt, at vi kan nå de danske klimamål med denne slags teknologi? Det nævnes f.eks. også, at markedet er under udvik- ling, at den samlede værdikæde ikke er velafprøvet i Danmark, og at virksomhe- derne kan blive udfordrede. Svar Både FN’s klimapanel (IPCC), Det Internationale Energiagentur (IEA) og Klimarå- det fastslår, at CCS er et centralt virkemiddel for at afbøde klimaforandringerne. I IPCCs sjette hovedrapport er CCS fx en essentiel klimateknologi til at nedbringe koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Teknologien har et stort potentiale for CO2-reduktioner i Danmark. Energistyrelsens punktkildeanalyse vurderer, at fangstpotentialet fra punktkilder i 2040 udgør 4,5-9 mio. ton. Derudover er dele af den danske undergrund særdeles velegnet til lagring af CO2. CO2-fangst og lagring finder allerede sted flere steder i verden – blandt andet i Norge, hvor man har lagret CO2 siden 1997. I Danmark anvendes fangstteknolo- gien fx til at separere CO2 på mere end 50 biogasanlæg for at opgradere biogas til gasnettet. Det er korrekt, at den samlede værdikæde ikke er velafprøvet i Danmark. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt L 8 - endeligt svar på spørgsmål 4 fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)