L 7 - svar på spm. 8 om indførelse af negative afgifter på den biogene udledning af CO2, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Svar på KEF L7 spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l7/spm/8/svar/1918347/2641410.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 21. december 2022 J nr. 2022 - 230 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: www.kefm.dk Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi- anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor- syning, lov om Energinet og lov om elforsyning Christiansborg 1240 København K Udvalget har i brev af 20. december 2022 stillet mig følgende spørgsmål 8 til Lov- forslag L 7, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sø- ren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 8 I høringsnotatet står der, at ARC anfører, »at der bør indføres negative afgifter på den biogene udledning af CO2. Kombineret med den kommende afgift på fossilt CO2 vil det sikre den mest omkostningseffektive incitamentsstruktur til at investere i CO2- fangst.« Hvad er ministerens holdning til dette forslag? Svar Der skal være en tilskyndelse til at tage CO2 ud af atmosfæren gennem negative udledninger. Som del af “Aftale om grøn skattereform for industri mv” blev der afsat en pulje til fangst og lagring af CO2 (CCS). Tilskuddet gives til fangst og lagring af fossile og biogene kilder. Dermed gives en tilskyndelse til såkaldte negative udled- ninger fra fx fangst og lagring af CO2 fra biogene kilder (biogas, biomasse og biogent affald). Tilskuddet til negative udledninger kan ses som en slags ”negativ afgift” og skal ses i sammenhæng med, at negative udledninger indgår i 70 pct.- målet på samme måde som reduktion af positive udledninger. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt L 7 - endeligt svar på spørgsmål 8 fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
Notat - CCUS-puljer midlertidig lagring og naturlige kilder.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l7/spm/8/svar/1918347/2641411.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet CCUS-puljer: midlertidig lagring og naturlige kilder 20. december 2022 Der er på baggrund af 1. lovbehandling den 20. december 2022 af forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser) spurgt ind til designet af støtteudbud for CCUS-puljer og naturlige kilder til CO2-lagring. Svar: CCUS puljer støtter permanent geologisk lagring af CO₂ CCUS-puljerne skal jf. de politiske aftaler herom sikre markante reduktioner til Danmarks klimaregnskab i 2025 og 2030. Undersøgelser har godtgjort, at kun per- manent geologisk lagring af CO₂ opfylder de politiske aftalers mål om lagringseffekt i 2025 og 2030, hvilket er årsagen til, at de puljer der får hjemmel med Lovforslag 7, er afgrænset til permanent geologisk lagring af CO₂. Energistyrelsen har i forbindelse med CCUS-puljernes design og udmøntning un- dersøgt og vurderet, at klimaeffekten ved naturlige kulstofoptag er usikker og uan- selig på kortere sigt. For andre midlertidige lagringsformer, fx teknologisk lagring af kulstof i byggematerialer, peges der på, at IPCCs retningslinjer ikke giver mulig- hed for at medregne denne form for kulstoflagring i Danmarks udledningsopgø- relse til FN. Med CCS-køreplanen af 14. december 2021 blev det aftalt at arbejde for at fremme negative emissioner gennem udvikling af et fælleseuropæisk certifikationssystem for CO₂-optag. EU-Kommissionen har den 30. november 2022 fremlagt et forslag til dette certifikationssystem, der bl.a. sigter mod at udvikle metoder til bestemmelse af lagringseffekt og tidshorisont fra naturlige kulstofoptag samt midlertidig lagring af kulstof i fx byggematerialer. Der vil i de kommende år blive samarbejdet interna- tionalt om at undersøge, hvordan andre former for CO₂-optag kan udvikles og op- gøres. Regeringen vil løbende følge udviklingen for naturligt kulstofoptag og midlertidige lagringsformer og vurdere, om teknologisk udvikling og eventuelt nye opgørelses- retningslinjer gør det muligt at udvide anvendelsesområdet for CCUS-puljerne. Offentligt L 7 - endeligt svar på spørgsmål 8 fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)