L 7 - svar på spm. 4 om, hvorfor vi skal hastelovgive på et område, hvor det ikke engang er sikkert, at Europa-Kommissionen vil godkende statsstøttemodellen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Theresa Scavenius
Svar på KEF L7 spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l7/spm/4/svar/1918338/2641393.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 21. december 2022 J nr. 2022 - 230 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: www.kefm.dk Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi- anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor- syning, lov om Energinet og lov om elforsyning Christiansborg 1240 København K Udvalget har i brev af 20. december 2022 stillet mig følgende spørgsmål 4 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scave- nius (ALT). Spørgsmål 4 Kan ministeren uddybe begrundelsen for, hvorfor vi skal hastelovgive på et område, hvor det ikke engang er sikkert, at Europa-Kommissionen vil godkende statsstøtte- modellen? Og kan ministeren uddybe begrundelsen for, hvorfor vi fra dansk side går i gang med første fase af CCUS-puljen uden godkendelse hos Europa-Kommissio- nen? Svar CCS i Danmark følger en ambitiøs tidsplan, som blev besluttet med Aftale af 14. december 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om ”En køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂ - Anden del af en samlet CCS-strategi.” For at indfri ambitionerne inden for den givne tidsramme har det været nødvendigt at igangsætte udbudsprocessen for første fase af CCUS-puljen, som sker med forhandling med tilbudsgiverne, parallelt med drøftelser om ordningen med Europa-Kommissionen. Der er i udbudsmaterialet til udbud af første fase af CCUS-puljen således bl.a. taget forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støt- temodellen, som kan afvige fra lovforslagets beskrivelse af støttemodellen. Ordningen er efter dialog med Europa-Kommissionen blevet formelt anmeldt til Eu- ropa-Kommissionen d. 22. november 2022. Energistyrelsen forventer, at Kommissionens endelige beslutning vil foreligge i ja- nuar 2023. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt L 7 - endeligt svar på spørgsmål 4 fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)