Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

NOTAT
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tl f. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@lbst.dk • www.lbst.dk
Ref. THOMOR
Den 4. august 2022
Jr. Nr. 22-1520-000301
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v.
Et udkasttil forslag til lov om administrationafden fælles landbrugspolitik m.v.hari perioden
fra den 25. april 2022 til den 20. maj 2022 været sendt i høring hos myndigheder og
organisationer m.v.
Derudover har et udkast til lovforslag vedrørende ændring af lov om jordfordeling og offentligt
køb og salg af fast ejendom, som indgår i forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik mv., været sendt i høring hos myndigheder og organisationer i perioden fra
den 1. juni 2022 til den 16. juni 2022.
Udkastene til lovforslag har samtidig været offentliggjort på Høringsportalen.
Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med høringen over forslag til lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v. modtaget en række høringssvar.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Dansk
Arbejdsgiverforening, Arbejdsmiljørådet, Ledernes hovedorganisation – arbejdsmiljørådet,
CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg,Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag: Bæredygtigt
Landbrug, Danske Advokater, Finans Danmark, Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes
Fællesråd.
Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med høringen over lovforslag vedrørende ændring af lov
om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom modtaget høringssvar fra
Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Den Danske Landinspektørforening og
Den danske Dommerforening.
I dette høringsnotat gengives de væsentligste forhold, der rejses i høringssvarene samt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger hertil. Ud over de ændringer af
lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget justeringer af beskrivelsen
af lovforslagets indhold i lovbemærkningerne.
Høringssvar og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger er opstillet i et
skema, som indgår som et bilag til høringsnotatet. Henvisninger til bestemmelserne følger
høringsversionen af lovforslaget og den på tidspunktet gældende ressortdeling mellem
ministerier og styrelser.
./.
Offentligt
L 10 - Bilag 1
Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. 2022-23 (2. samling)


Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@lbst.dk • www.lbst.dk
EU & Projekt + CAP
Ref. THOMOR/MMJ/JADL/
LENDAL
Den 1. september 2022
Høringssvar og bemærkninger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Offentligt
L 10 - Bilag 1
Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. 2022-23 (2. samling)
2
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Generelle bemærk-
ninger
Lovforslagets titel Landbrug & Fø-
devarer
Da lovens anvendelsesområde med § 1, stk. 2 og 3, er bredere
end den fælles landbrugspolitik, foreslår Landbrug & Fødeva-
rer, at lovens titel også afspejler det bredere anvendelsesom-
råde. Et kort og mere mundret kaldenavn kunne være “land-
brugsstøtteloven”, da det er bredere og mere retvisende end
“CAP-loven”. Officielt kunne det fulde navn være: “Lov om
administration af den fælles landbrugspolitik og statsstøtte til
landbrug”/”Lov om administration af støtte til landbrug”.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri noterer sig, at Landbrug
& Fødevarer er af den opfattelse, at
titlen ”Lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v.” ikke er
tilstrækkeligt præcis.
Ministeriet har imidlertid ikke fun-
det anledning til at ændre lovforsla-
gets titel.
Elementer i lov-
forslaget, der ikke
har med EU’s land-
brugspolitik at gøre
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at da hensigten er at lave en ny hovedlov, der skal
være fremtidssikret for en længere årrække ud over næste
programperiode, så virker det unødigt komplicerende, at an-
dre ordninger indgår. Offentliggørelse af kontrolresultater
under smiley-ordningen, der handler om fødevarepolitik, bør
f.eks. udelukkende håndteres i fødevarelovgivningen. Såfremt
den fastholdes i loven, bør bemyndigelsen til offentliggørelse
af kontrolresultater begrænses til udelukkende at omhandle
denne ordning.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det vurderes, at det fortsat er hen-
sigtsmæssigt, at offentliggørelse af
kontrolresultater under smiley-ord-
ningen indgår i forslaget til CAP-lov.
Der er behov for at opretholde en til-
svarende dobbelthjemmel til Smiley-
ordningen, som i dag findes i fødeva-
reloven og landbrugsstøtteloven til
Smiley-ordningen. Dette skyldes, at
Landbrugsstyrelsen og Fødevaresty-
relsen laver fælles kontroller på kva-
litetsnormer og handelsnormer.
Hvis kontrollen kommer til at kon-
centrere sig om forhold, som alene
har ophæng i den ene lov, er der be-
hov for at have en selvstændig hjem-
mel til dette også kaldet en dobbelt-
hjemmel.
Dansk landbrug og
landbrugsstøtte
m.v.
Landbrugsstøtte Bæredygtigt
Landbrug
Mener, at landbrugsstøtten skal tilgå landbruget direkte, så
der undgås en stor administrativ byrde. Når landbrugsstøtten
ikke tilgår landbruget direkte, påvirkes de danske landmænds
konkurrencevilkår i en negativ konkurrenceforvridende ret-
ning.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det er en politisk beslutning, hvor-
dan landbrugsstøtten skal anvendes
i Danmark, og ”Aftale om grøn om-
stilling af dansk landbrug” af 4. ok-
tober 2021 fastlægger udmøntnin-
gen af den danske CAP-plan for
2023-2027.
Dansk landbrugs
klimapåvirkning
Bæredygtigt
Landbrug
Bemærker, at dansk landbrug ifølge en rapport fra World
Ressources Institute placerer sig i toppen med en lav klima-
påvirkning, når det gælder produktion af bl.a. svinekød og
mælkeprodukter. Dette skyldes en meget høj foderudnyttelse,
håndtering af husdyrgødning samt det kølige klima, der pr. kg
fødevare giver en mindre udledning af klimagasser end andre
lande. Dertil kommer, at der ikke er andre lande i Europa,
hvor den effektive N-udnyttelse er højere end i Danmark.
Giver ikke anledning til ændringer.
Bruttoarealmodel Bæredygtigt
Landbrug
Hilser bruttoarealmodellen velkommen, da den er med til at
begrænse den unødige bureaukratiske administration. Dog
bør bruttoarealmodellen føre til, at der oprettes småbiotoper.
Genopdyrkningsretten skal beskyttes. Det skal sikres juridisk,
at småbiotoperne ikke vokser ind i beskyttet natur, f.eks. og
særligt naturbeskyttelseslovens § 3. Derfor bør loven og forar-
bejderne til loven indeholde en veldefineret, klar og præcis
ordning, hvorefter landmanden kan ansøge om, at biotoper
kan genopdyrkes (eller som udgangspunkt friholdes af § 3) i
de tilfælde, hvor småbiotopen er vokset ind i naturbeskyttel-
seslovens § 3.
Giver ikke anledning til ændringer.
Der gøres opmærksom på, at det
fortsat er muligt at anmelde småbio-
toper med genopdyrkningsret til
kommunen, hvor arealet opnår ret
til permanent genopdyrkning, så-
fremt kommunen vurderer, at area-
let ikke allerede er beskyttet efter na-
turbeskyttelseslovens § 3. Det er ikke
muligt at afvige fra denne anmelde-
pligt, da det er kommunen, der har
myndighedsvaretagelsen vedr. § 3-
beskyttelsen.
3
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Bæredygtighed i
land- og skovbrugs-
sektoren
Finans Dan-
mark
Bakker op om tiltag, der har til formål at styrke bæredygtig-
hed i land- og skovbrugssektoren, og finder det positivt, at der
bliver skabt klarhed i reguleringen bag de miljøfremmende
ordninger. Finans Danmark har dog en række bekymringer
ved lovforslagets udformning og omfanget af lovforslagets be-
mærkninger.
Giver ikke anledning til ændringer.
Bemyndigelser
Brede bemyndigel-
ser
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at lovforslaget overlader afgørende beslutninger
om implementering af EU’s landbrugspolitik til fødevaremini-
steren og indenrigsministeren, herunder landbrugsaftalens
gennemførelse. Landbrug & Fødevarer har et generelt ønske
om, at bemyndigelsen er konkret og begrundet. Det fremgår
af lovbemærkningerne, at fødevareministeren og indenrigs-
ministeren også bemyndiges til at etablere og administrere
ordninger, som ikke indeholder statsstøtteelementer. Land-
brug & Fødevarer bemærker, at i disse tilfælde bør bemyndi-
gelsen være begrænset, og der ønskes en yderligere uddyb-
ning af rækkevidden af denne adgang.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri deler Landbrug & Fødeva-
rers opfattelse af, at bemyndigelser
så vidt muligt bør være konkrete og
begrundede. Dog bør bemyndigel-
serne ikke være så konkrete og detal-
jerede, at formålet med at have en
bemyndigelse forspildes.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har foretaget en række ju-
steringer og præciseringer i be-
mærkningerne til lovforslagets §§ 1-
2. Der henvises i øvrigt til lovforsla-
gets pkt. 1.1.
Med lovforslaget samles lovgrundla-
get til supplering af Den Europæiske
Unions forordninger om den fælles
landbrugspolitik m.v. i Danmark i én
lov.
Den nye hovedlov udformes som en
bemyndigelseslov med henblik på, at
der kan fastsættes supplerende reg-
ler med henblik på administrationen
af forordningsgrundlaget for den
fælles landbrugspolitik m.v., herun-
der i nødvendigt omfang også de
gennemførelsesretsakter, der udste-
des i medfør af forordningerne.
Således sikres med lovforslaget
hjemmel til udmøntning af ”Aftale
om grøn omstilling af dansk land-
brug” af 4. oktober 2021. På samme
måde vil lovforslaget kunne bidrage
til udmøntning af fremtidige aftaler
om landbrugspolitikken.
Årsagen til, at loven udformes som
en bemyndigelseslov er at tilgodese
muligheden for at tilpasse dansk ret
til fremtidige ændringer og mulighe-
der i takt med, at disse opstår uden
først at skulle igennem en ny lovgiv-
ningsproces. Dette vil også kunne
være tilfældet i forbindelse med
etablering og administration af ord-
ninger, der ikke indeholder statsstøt-
teelementer.
Det skal endvidere bemærkes, at der
på landbrugsstøtteområdet af oven-
nævnte årsager er tradition for lov-
givning med brede bemyndigelser til
de relevante ministre.
4
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Revisionskritik af
Landbrugsstyrel-
sens forvaltning fra
maj 2021 (kontrol af
bagvedliggende
ejerforhold)
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker i relation til Rigsrevisionens kritik af Landbrugs-
styrelsen fra maj 2021, at støttemodtagere har behov for helt
klare udmeldinger, såfremt denne kritik leder til en ny tilgang
til ansøgning og kontrol af landbrugsstøtte. Der er f.eks. be-
hov for en afklaring af, om bemyndigelsen i lovforslaget inde-
bærer ændringer for landbrugere, der er organiseret i flere
CVR-numre, og for definitionerne af en landbruger, en be-
drift, en støttemodtager, lodsejer, ejer, forpagter, CVR-regi-
streret virksomhed m.m. og deres forpligtelser. Bemærker, at
ændringer potentielt kan fjerne det økonomiske grundlag for
eksisterende bedrifter, og evt. justeringer af Landbrugsstyrel-
sens praksis bør udelukkende gælde fremadrettet og bør led-
sages af konsekvensvurderinger.
Giver ikke anledning til ændringer
Landbrugsstyrelsen har i efteråret
2021 udviklet en model til kontrol af
bagvedliggende ejerforhold og om
fordele er skabt gennem kunstige be-
tingelser (omgåelse).
Kontrolmodellen vil blive videreført
med lovforslaget. Lovforslaget inde-
bærer ikke ændringer i Landbrugs-
styrelsens kontrol for omgåelse.
Kontrolmodellen og de ændringer i
Landbrugsstyrelsens sagsbehand-
ling, som kontrollen indebærer, bli-
ver løbende kommunikeret på Land-
brugsstyrelsens hjemmeside.
Kontrolmodellen er i løbet af 2022
gennemført i praksis for såvel areal-
støtte- som projektstøtteområdet.
Kontrollen omfatter såvel nye an-
søgninger og ansøgninger tilbage i
tid til forældelsesfrist. Regel om om-
gåelse fremgår af eksisterende for-
ordninger og er således ikke et nyt
krav.
Det vil fortsat være muligt for land-
brugere at organisere sig med flere
CVR-numre, så længe denne organi-
sering ikke har haft til formål gen-
nem kunstigt skabte betingelser at
opnå en fordel i støtte (omgåelse).
Bemyndigelser Bæredygtigt
Landbrug
Bemærker, at da der er tale om en hovedlov, der bemyndiger
ministeren til at fastsætte bestemmelser i henhold til loven, er
det overordnet vanskeligt at gennemskue konsekvensen af be-
myndigelsen, idet det ikke ligger klart, hvilke bestemmelser
ministeren vil fastsætte i henhold til loven.
Giver ikke anledning til ændringer
jf. ovenstående.
Panthaverinddra-
gelse
Manglende regler
om panthaverind-
dragelse
Finans Dan-
mark
Finans Danmark finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er
taget højde for inddragelse af panthaver i forbindelse med
lovforslaget. Det bemærkes, at hvis staten kan udbetale kom-
pensation uden om en panthaver med tidligere tinglyste ret-
tigheder med frigørende virkning, tangerer det til et ekspro-
priativt indgreb over for panthaver. Hvis en landbruger ikke
kontakter sit penge- eller realkreditinstitut i forbindelse med
en rådighedsbegrænsende servitut og får udbetalt kompensa-
tion, vil landbrugeren potentielt kunne have misbrugt betin-
gelserne i sin låneaftale.
Øvrige negative konsekvenser er, at et fald i pantets værdi kan
have betydning for det panthavende penge- eller realkreditin-
stitut, der f.eks. kan blive omfattet af reglerne om supple-
rende sikkerhedsstillelse. Dertil kommer, at instituttet kan
være nødsaget til at gennemføre en ny vurdering af ejendom-
mens værdi med betydelige omkostninger for instituttet og
landbrugeren, ikke mindst hvis det fører til en lavere værdi-
ansættelse af ejendommen.
Finans Danmark foreslår indførelse af tilsvarende regler om
panthaverinddragelser, som der i dag findes i vandforsynings-
lovens § 13 d, stk. 3.
Imødekommes delvist.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er enig i, at realkredit- og
pengeinstitutter bør have mulighed
for at varetage deres interesser i for-
hold til pantsikkerheden i forbindelse
med udtagningsindsatsen og andre
arealbaserede indsatser. Lovforsla-
gets bemyndigelsesbestemmelser
rummer mulighed for, at dette kan
tilgodeses i forbindelse med admini-
strationen af ordninger. Mulighe-
derne for dette er præciseret i lovbe-
mærkningerne.
Herudover inviteres Finans Dan-
mark til at deltage i følgegruppen til
den nedsatte ekspertgruppe for ud-
tagning af lavbundsjorder, som er
den del af ”Aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug” af 4. oktober
2021.
Tilskudsordninger
og forvaltningen
5
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Sagsbehandlingsti-
der og muligheder
for tilsyn
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at erfaringen fra den nuværende landbrugspolitik
desværre er, at komplekse regler, IT-udfordringer, lange sags-
behandlingstider og manglende opdateret info på ansøgnings-
tidspunktet fra myndighedernes side har været en stopklods
for gennemførelsen af politiske ambitioner. Der savnes derfor
en bestemmelse i loven, der sikrer rammen for en tilsynsfor-
pligtelse. Dette skal sikre støttemodtagere et sted at gå hen,
hvis sagsbehandlingstiderne trækker ud, hvis myndighederne
ikke opfylder resultatmål, eller hvis ansøgerne bliver ramt af
myndighedsfejl. Ligeledes savnes en plan for forskud/aconto
udbetaling i det tilfælde, hvor IT eller andet fejler. Landbrug
& Fødevarer opfordrer til, at der indføres bestemmelser om
dette i loven.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har noteret sig, at Land-
brug & Fødevarer savner en bestem-
melse i loven, der sikrer rammen for
en tilsynsforpligtelse, samt en plan
for forskud/aconto udbetaling.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri mener imidlertid ikke, at
der skal indsættes bestemmelser i lo-
ven, der fastlægger rammen for en
tilsynsforpligtelse.
Hvad angår en plan for forskud
m.v., indeholder forordningsgrund-
laget regler for anvendelsen af for-
skud i forbindelse med støtteordnin-
ger, jf. forordning (EU) 2021/2116,
art. 44. Der er derfor ikke behov for
en bestemmelse om dette eller en
plan for udbetaling af forskud i lov-
forslaget.
Generelle princip-
per for forvaltning
og kontrol
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det er vigtigt for danske landmænd, at der fast-
sættes nogle generelle principper om administration, kontrol
og udbetaling af landbrugsstøtte i lovbemærkningerne. EU-
reglerne om landbrugsstøtte lægger mere ud til medlemslan-
dene i forhold til blandt andet konditionalitet og kontrol.
Principperne skal både kunne rumme en løbende udvikling
og modernisering af administrationen, herunder udvikling af
nye kontrolformer som satellitbaseret kontrol, men samtidig
er det afgørende, at forskelle i forvaltning af reglerne de en-
kelte medlemslandene imellem ikke må medvirke til retssik-
kerhedsmæssige problemstillinger og fordrejning af konkur-
renceevnen mellem landmænd og virksomheder i forskellige
medlemslande. Landmandens retssikkerhed, proportionali-
tet, vejledning og korrektion samt bagatelgrænser er afgø-
rende.
Giver ikke anledning til ændringer.
Lovforslagets bemærkninger inde-
holder allerede beskrivelse af gene-
relle principper for administration,
kontrol og udbetaling af støtte. F.eks.
er der detaljerede lovbemærkninger
vedrørende kontrol i afsnit 2.5.1. om
kontrol og tilsyn og i afsnit 2.5.3 om
adgang uden retskendelse og politi-
ets bistand i forbindelse hermed.
Dertil kommer de specielle bemærk-
ninger til §§ 13 og 15-17.
Hvad angår Landbrug & Fødevarers
bemærkning vedrørende udvikling
af nye kontrolformer som satellitba-
seret kontrol, så er nye digitale mu-
ligheder og satellitbaseret kontrol
nævnt i lovforslagets afsnit 2.5.1.3.
Med reformen af EU´s landbrugspo-
litik for 2023-2027 bliver der bl.a.
øget fleksibilitet og subsidiaritet for
medlemsstaterne inden for de over-
ordnede rammer i forordnings-
grundlaget. Bl.a. får medlemssta-
terne mere fleksibilitet i forhold til
design af støtteordninger og fastlæg-
gelse af regler for ordningerne og
administration heraf. Dette vil
kunne medføre forskellige regler for
landbrugerne i de forskellige med-
lemsstater.
Udnyttelse af EU-
reglerne
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det er forudsat, at ministrene udnytter de ram-
mer og muligheder, som forordningsgrundlaget giver, når
regler for de enkelte støtteordninger fastsættes.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det er en politisk beslutning, hvor-
dan rammer og muligheder i forord-
ningsgrundlaget skal udnyttes i for-
bindelse med fastlæggelse af regler
for de enkelte støtteordninger. Dette
skal ikke fremgå af lovforslaget.
Klassificeringsud-
valget
6
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Klassificeringskon-
trollen
Landbrug & Fø-
devarer
Ønsker en redegørelse for, om lovforslaget har betydning for
klassificeringsudvalget og klassificeringskontrollen, der i dag
er hjemlet i landbrugsstøtteloven.
[Afventer endelig godkendelse fra
ministeren
Selve klassificeringen af slagte-
kroppe fortsætter som sædvanligt ef-
ter den gældende regulering i EU’s
markedsforordninger.
For at sikre ordningens overens-
stemmelse med EU-reglerne om uaf-
hængig kontrol og den danske stats-
og forvaltningsret, vil der imidlertid
ske ændringer på ordningens frem-
adrettede organisering.]
§ 1
Lovens anvendel-
sesområde
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer mener, at det giver mening at samle
regler for implementering af EU’s fælles landbrugspolitik un-
der en samlet rammelov. Der savnes dog en uddybende rede-
gørelse for, i hvilket omfang og med hvilken begrundelse, at
der med loven kan etableres og administreres ordninger, der
ikke indeholder støtteelementer, og hvilke typer af ordninger
man herunder vil kunne etablere med loven.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har foretaget en række ju-
steringer og præciseringer i be-
mærkningerne til lovforslagets §§ 1-
2.
Med lovforslaget samles lovgrundla-
get til supplering af Den Europæiske
Unions forordninger om den fælles
landbrugspolitik m.v. i Danmark i én
lov. Ligeledes vil der i medfør af lov-
forslaget blive mulighed for at etab-
lere ordningen uden støtteelementer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har vurderet, at dette er
hensigtsmæssigt.
Årsagen til, at loven udformes som
en bemyndigelseslov er at tilgodese
muligheden for at tilpasse dansk ret
til fremtidige ændringer og mulighe-
der i takt med, at disse opstår uden
først at skulle igennem en ny lovgiv-
ningsproces.
Det skal endvidere bemærkes, at der
på landbrugsstøtteområdet af oven-
nævnte årsager er tradition for lov-
givning med brede bemyndigelser til
de relevante ministre.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri bemærker endvidere, at
det er vigtigt, at bemyndigelserne
ikke bliver så konkrete og detalje-
rede, at formålet med at have en be-
myndigelse forspildes.
Afskaffelse af beta-
lingsrettighederne
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det bør fremgå af lovforslaget, at betalingsret-
tighederne afskaffes med virkning fra den 31. december 2022
kl. 23.59.59, da det har afgørende skattemæssig betydning.
2022 og 2023 er to forskellige skatteår.
Giver ikke anledninger til ændrin-
ger.
Betalingsrettighederne afskaffes ikke
med lovforslaget. Det følger direkte
af forordningen, hvornår betalings-
rettighederne ophører, hvis de ikke
videreføres. Det er vurderingen, at
dette i praksis sker den 31. december
2022 kl. 23.59.59.
7
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Afskaffelse af beta-
lingsrettighederne
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det i forbindelse med beslutningen om afskaf-
felse af betalingsrettighederne i aftalen om grøn omstilling af
dansk landbrug blev besluttet at indføre en række afbødende
ordninger, hvilket også bør fremgå af lovbemærkningerne
midt på side 34 (andet afsnit på siden), da det er helt centralt,
at disse afbødende ordninger udmøntes som forventet og af-
talt.
Anfører, at det fremgår af lovbemærkningerne side 34, at af-
skaffelsen af betalingsrettighederne ikke vil udgøre ekspropri-
ation, medmindre en virksomhed i enkelte tilfælde rammes så
økonomisk hårdt, at der er tale om et konkret ekspropriativt
indgreb, og at den endelige afgørelse heraf henhører under
domstolene. Landbrug & Fødevarer bemærker i den hen-
seende, at der i forbindelse med udmøntningen af EU’s land-
brugspolitik ikke er sikret tilstrækkelig økonomisk kompensa-
tion for afskaffelse af betalingsrettighederne til de landmænd,
der bliver meget hårdt ramt af udjævningen af hektarstøtten.
Landbrug & Fødevarer ønsker bl.a., at der sikres økonomisk
kontinuitet ved, at der indføres en krisestøtteordning til de
hårdest ramte landbrug.
Har givet anledning til ændringer.
Landbrugsstyrelsen har foretaget en
fornyet vurdering af spørgsmålet
om ekspropriation ved den forven-
tede afskaffelse af betalingsrettighe-
derne som led i ”Aftale om grøn om-
stilling af dansk landbrug” af 4. ok-
tober 2021. Det er således styrelsens
opfattelse, at afskaffelsen af beta-
lingsrettigheder ikke har karakter af
et indgreb i ejendom, der nyder be-
skyttelse efter grundlovens § 73. Lov-
forslaget er blevet tilpasset i over-
ensstemmelse hermed.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforsla-
get ikke er til hinder for iværksæt-
telse af støtteordninger til afbødning
af økonomiske konsekvenser ved af-
skaffelsen af betalingsrettighederne.
Iværksættelsen af sådanne beror dog
på en politisk beslutning. Adgangen
til sådanne støtteordninger kan i øv-
rigt være begrænset af f.eks. EU's
statsstøtteregler og forordnings-
grundlaget for EU’s fælles land-
brugspolitik.
De forventede støtteordninger for
programperioden 2023-2027 frem-
går af Danmarks strategiske plan
for 2023-2027. Lovforslaget er ble-
vet justeret således, at disse forven-
tede støtteordninger nu fremgår af
bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i § 2.
Nationale støtteord-
ninger, jf. § 1, stk. 2
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det for støttemodtagerne er afgørende, at man
kan få klar besked om regler og vilkår, og at man som almin-
delig ansøger ikke skal forholde sig til, om man får støtte fra
en ordning under den fælles landbrugspolitik, eller om der er
tale om statsstøtte og hvilken slags, hvis man f.eks. etablerer
et minivådområde.
Landbrug & Fødevarer ønsker en redegørelse for, om der vil
være nogen forskel på kommende statsstøtteordninger, der
hjemles i denne lov, og statsstøtteordninger, der er rettet mod
landbrugserhvervet, som har hjemmel andre steder. Det gæl-
der f.eks. i forhold til klageadgang, gebyrpålæggelse, straffe-
bestemmelser m.v.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er optaget af, at også
kommende støtteordninger tilrette-
lægges således, at forudberegnelig-
heden for støttemodtager sikres på
bedst mulig vis.
Lovforslaget bemyndiger ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren inden
for deres respektive områder til at
fastsætte regler om støtte i land-
brugs- og skovbrugssektoren og i
landdistrikter inden for de bevillin-
ger, der afsættes på de årlige finans-
love, og inden for rammen af Den
Europæiske Unions statsstøtteregler.
Det er ikke muligt at opstille en ud-
tømmende liste over kommende na-
tionale ordninger, der vil blive ud-
møntet over de kommende år.
EU’s statsstøtteregler stiller i visse
tilfælde krav til støttemodtageren i
forbindelse med støtten. Det er hen-
sigten, at kommende nationale støt-
teordninger vil bliver ledsaget af vej-
ledninger mv.
Høringssvaret har på den baggrund
ikke givet anledning til justering af
lovforslaget i relation til § 1, stk. 2,
og § 3.
8
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
De minimis-støtte Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer er optaget af, at risikoen for statsstøt-
temodtagere minimeres og bemærker, at Landbrugsstyrelsen
bl.a. har fejladministreret de minimis-støtteloftet i en peri-
ode, hvilket har resulteret i tilbagebetalingskrav til en række
landmænd, der har etableret minivådområder og/eller mål-
rettede efterafgrøder. Bemærker, at det er meget kritisk for
den frivillige indsats, at landmænd på den måde risikerer at
komme i klemme i et kompliceret regelsæt, når de gør en eks-
tra indsats for miljøet.
Bemærker desuden, at det er Landbrug & Fødevarers hold-
ning, at man først og fremmest bør etablere notificerede stats-
støtteordninger på landbrugsområdet, da det er forbundet
med stor risiko for landmænd at indgå i de minimis støtteord-
ninger, hvor det er svært at opnå et overblik over hvilke ord-
ninger, der skal tælle med i forhold til støttelofter.
Landbrug & Fødevarer foreslår desuden, at der i loven skabes
hjemmel til at etablere et register over de minimis-statsstøtte,
jf. de miminis-forordningen 1408/2012, artikel 6, af hensyn
til støttemodtagere og de administrerende myndigheder.
Uden et register er det umuligt at skabe overblik over hvilken
støtte eller økonomiske fordele, der tæller med ved beløbs-
grænser for de minimis-støtte. Landbrug & Fødevarer fore-
slår, at dette igangsættes fremadrettet for alle nye de mi-
nimis-støtteordninger pr. 1. januar 2023.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det er beklageligt, at landbrugere
har oplevet problemer med de mi-
nimis-støtte. Det er dog ikke ministe-
riets vurdering, at der er grundlag
for at fastsætte regler om et de mi-
nimis-register i CAP-loven.
Det er forskelligt fra gang til gang,
hvorvidt en ordning bør notificeres,
gruppefritages eller om der skal an-
vendes de minimis. De minimis an-
vendes oftest, når der ikke er mulig-
hed for at få godkendt statsstøtten af
Kommissionen eller på anden vis
lovliggøre den. I visse tilfælde kan
det også skyldes, at man ønsker at
komme hurtigt i gang med at udbe-
tale støtte.
Klima-lavbundspro-
jekter, jf. § 1, stk. 3
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det er centralt for lodsejerne, at der er en enty-
dig og enkel håndtering af udtagningsindsatsen uafhængigt
af, hvordan ordningerne er finansieret eller hvilken myndig-
hed, der administrerer den. Bemærker, at der savnes begrun-
delse for, hvorfor udtagningsindsatsen er spredt over mange
myndigheder. Der ønskes også en begrundelse for, hvorfor
bemyndigelsen delegeres til et andet ministerium. Desuden
mener Landbrug & Fødevarer, at der bør indføres en klagead-
gang på ordningen, selv om den ikke findes i dag.
Imødekommes delvist.
Lovforslaget sikrer, at der er de for-
nødne hjemler, men regulerer ikke
den nærmere organisering af udtag-
ningsindsatsen.
I forbindelse med den nuværende og
fremtidige lavbundsindsats ønskes
der forskellige ordninger, således at
der er mulighed for at vælge den
ordning, der bedst passer med det
konkrete projekt.
I dag er det Landbrugsstyrelsen, der
forvalter ordninger med EU-midler.
Den nationalt finansierede klima-
lavbundsordning forvaltes af Miljø-
styrelsen.
I forhold til spørgsmålet om klage-
adgang hjemler loven alene en mu-
lighed for, at klageadgangen kan af-
skæres, men afskærer ikke i sig selv
klageadgangen. Det vil således være
i forbindelse med etablering af de
enkelte ordninger med tilhørende be-
kendtgørelser, at det besluttes, om
der skal være klageadgang eller ej.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har noteret sig synspunk-
terne i forhold til klageadgang i for-
bindelse med klima-lavbundsprojek-
ter, som vil indgå i overvejelserne
om fremtidige klima-lavbundsord-
ninger.
På baggrund af høringssvaret er be-
mærkningerne justeret, således at
det alene fremgår, at bemyndigelsen
i § 24 vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om afskæring af klage-
adgang i afgørelser om klima-lav-
bundsprojekter.
§ 2
9
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Bemyndigelser til at
fastsætte regler om
støtteordninger m.v.
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at der flere steder i de
særlige bemærkninger om udmøntningen af den pågældende
bestemmelse (f.eks. til § 2, side 157, og § 3, side 167) står, at
”Det er forventningen, at ministeren i første omgang vil ud-
nytte bemyndigelsen til xx”. Det anføres, at der i lovforslagets
lovbemærkninger bør udtrykkes nogle meget fyldestgørende
principielle afgrænsninger af, hvordan bestemmelsen nær-
mere forudsættes anvendt, og de hensyn, der skal lægges vægt
på ved anvendelse. Det gælder især i forbindelse med hånd-
hævelse og i forhold til de ordninger, der ikke indeholder støt-
teelementer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har justeret og præciseret
bemærkningerne til lovforslagets §§
1-2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
pkt. 1.1.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri skal bemærke, at årsagen
til, at loven udformes som en bemyn-
digelseslov er at tilgodese mulighe-
den for at tilpasse dansk ret til frem-
tidige ændringer og muligheder
uden først at skulle igennem en ny
lovgivningsproces. Dette vil også
kunne blive aktuelt i forbindelse med
ordninger, der ikke indeholder støt-
teelementer.
Det skal endvidere bemærkes, at der
på landbrugsstøtteområdet af oven-
nævnte årsager er tradition for lov-
givning med brede bemyndigelser til
relevante ministre.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri deler Landbrug & Fødeva-
rers opfattelse af, at bemyndigelser
bør indeholde fyldestgørende af-
grænsninger. Dog bør bemyndigel-
serne ikke afgrænses så meget eller
være så konkrete og detaljerede, at
formålet med at have en bemyndi-
gelse forspildes.
Indenrigs- og bolig-
ministerens kompe-
tence
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det fremgår af de særlige bemærkninger på side
154, at lovforslaget indeholder en udvidelse af indenrigs- og
boligministerens kompetence i forhold til gældende ret. Mini-
sterens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse om-
fatte hele forordningsgrundlaget. Det er Landbrug & Fødeva-
rers holdning, at indenrigs- og boligministerens beføjelser bør
begrænses til LAG-indsatsen. En udvidelse af kompetencerne
i forhold til landbrugspolitikken bør træffes konkret og poli-
tisk og ikke udelukkende administrativt, også selvom det står
i bemærkningerne, at det ikke er forventningen, at ministeren
i første omgang vil udnytte bemyndigelsen (s.157).
Tilpasset.
Teksten i det pågældende afsnit og
andre tilsvarende afsnit er opdate-
ret.
10
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Bemyndigelse til
udmøntning af reg-
lerne om konditio-
nalitet m.v., jf. be-
mærkninger til § 2,
stk. 1.
Landbrug & Fø-
devarer
Henviser til lovbemærkningerne på side 44-45 om fødevare-
ministerens bemyndigelse til at sikre den danske udmøntning
af reglerne om konditionalitet, herunder mulighed for at fast-
lægge indholdet af krav for god landbrugs- og miljømæssig
stand og fastlæggelse af administrative sanktioner ved mang-
lende overholdelse. Mener, det bør fremgå af lovbemærknin-
gerne, at udmøntningen af disse regler bør ske efter generelle
principper om, at kravene ikke må forvride konkurrencen
mellem medlemslandene, og at overimplementering af reg-
lerne skal undgås. Dette er også nødvendigt for at sikre en
brugbar baseline for de støtteordninger, der bygger ovenpå
konditionaliteten.
Bemærker, at det bør fremgå af bemærkningerne, at indret-
ningen af det administrative sanktionssystem skal være pro-
portionalt og tage hensyn til, hvordan kravene har været kon-
trolleret. Der er stor forskel på, om der er tale om en stikprø-
vekontrol, hvor sanktionerne forventes at have en vis af-
skrækkende effekt, eller om det er tale om en 100 pct. moni-
toreringskontrol. Her vil det ikke være nødvendigt at sanktio-
nere, da kontrollen allerede har en afskrækkende effekt. End-
videre er det væsentligt, at sanktionssystemet er helhedsori-
enteret og formålsfokuseret, så det sikres, at små ubetydelige
overtrædelser af kravene ikke medfører uforholdsmæssigt
store administrative sanktioner.
Der ønskes en redegørelse for, hvordan regler om krydsover-
ensstemmelse fra den nuværende programperiode vil spille
sammen med de kommende regler for konditionalitet (som
erstatning for krydsoverensstemmelse). Det er afgørende for
Landbrug & Fødevarer, at landmænd ikke underlægges dob-
beltkontrol og dobbelte sanktioner i overgangen mellem to
programperioder.
Giver ikke anledning til ændringer.
Udmøntningen af reglerne om kon-
ditionalitet vil ske på baggrund af
politiske aftaler og beslutninger.
Lovforslaget skal understøtte mulig-
heden for at træffe disse beslutnin-
ger i lovforslaget. Det skal begrun-
des, hvordan man implementerer og
administrerer EU-lovgivning. Dette
er også gældende, når der skal ud-
stedes bekendtgørelser som nærmere
fastlægger den danske udmøntning.
Dette sker også i tråd med CAP-pla-
nen, som forpligter Danmark i rela-
tion til EU.
Det bemærkes, at Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri har til-
føjet § 2, stk. 4 som hjemmelsgrund-
lag for konditionalitet i lovforslagets
bemærkninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er opmærksom på, at
sanktionssystemet skal være propor-
tionalt. Dette følger også direkte af
forordningen. Det indebærer også,
at der skal være forskel på sanktio-
ner ved stikprøver og 100 pct. kon-
trol. Man kan dog ikke undlade at
sanktionere, hvis der er større ure-
gelmæssigheder. Sådanne uregel-
mæssigheder viser, at kontrollen
ikke har en tilstrækkelig afskræk-
kende effekt.
Forordningsgrundlaget indeholder
overgangsbestemmelser vedrørende
anvendelsen af krydsoverensstem-
melse. Jf. forordning (EU)
2021/2116, art. 104, stk. 1, og forslag
til delegeret retsakt om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2021/2116
for så vidt angår det integrerede for-
valtnings- og kontrolsystem og
sanktioner under konditionalitet for
den fælles landbrugspolitik.
Desuden arbejder Landbrugsstyrel-
sen på udkast til bekendtgørelse, der
fastsætter supplerende regler til
krydsoverensstemmelse i det om-
fang, det forsat skal være gældende
fra 2023.
11
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Støtte til unge land-
brugere under søjle
1, jf. bemærkninger
til § 2, stk. 2.
Landbrug & Fø-
devarer
Foreslår, at der under lovbemærkningerne til § 2 på side 161
(afsnit 2) indføres en sætning om, at ministeren har mulighed
for at fastsætte regler om en arealstøtteordning til unge land-
brugere under søjle 1, hvis det på et senere tidspunkt vurderes
relevant at genindføre denne støtte.
Giver ikke anledning til ændringer.
I henhold til § 2 kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri inden
for sit område fastsætte regler og
træffe de beslutninger, der er nød-
vendige for anvendelsen af EU-for-
ordningerne om forhold, der er om-
fattet af lovforslaget. I de specielle
bemærkninger til § 2 er nævnt en
række eksempler på en sådan regel-
fastsættelse, herunder regler i for-
bindelse med etablering af støtteord-
ninger og eksempler herpå. Det er
ikke hensigten, at der skal være en
udtømmende liste af kommende støt-
teordninger, og der skal ikke nævnes
potentielle støtteordninger under
CAP-planen, der ikke er omfattet af
”Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug” af 4. oktober 2021.
Fælles retningslinjer
for støtteordninger i
Søjle 2, jf. bemærk-
ninger til § 2, stk. 2.
Landbrug & Fø-
devarer
Opfordrer til, at der i loven fastlægges nogle fælles og me-
ningsfulde rammer for reglerne for støtteordninger i land-
brugspolitikkens søjle 2, der sikrer en ensartet og konsekvent
håndtering af regler for blandt andet betalingsfrister, bagatel-
grænser, overdragelse af tilsagn med mere, da en uens praksis
har skabt stor usikkerhed for støttemodtagere og deres rådgi-
vere. Det er også afgørende, at bortfald af tilsagn ikke sker på
baggrund af teknikaliteter, og at der er en mulighed for at
rette op på fejl.
Foreslår, at der i bemærkningerne/de særlige bemærkninger
til kapitel 2 indsættes følgende: “Det er forudsat ved fastsæt-
telsen af regler for støtteordninger, at ministrene tilstræber at
fastsætte ensartede principper for støtteordninger i forhold til
de overordnede betingelser, således at der sikres en ensartet
og forudberegnelig behandling af støtteordningerne. Det gæl-
der bl.a. i forhold til frister og fremgangsmåde ved overdra-
gelse af tilsagn, muligheder og frister for ændringer af tilsagn,
betalingsdokumentation og fakturaer, regler for nedsættelse
af støtten i tilfælde af forsinket indsendelse af udbetalingsan-
modning m.m.”
Foreslår desuden, at det besluttes, at projekter finansieret af
landdistriktsprogrammet betragtes som afsluttede, når an-
modning om slutudbetaling indsendes, og ikke først når
Landbrugsstyrelsen udbetaler tilskuddet, da denne tilgang er
med til at forlænge projektforpligtelserne, uden at støttemod-
tager har indflydelse på det.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det er hensigten at fastlægge ensar-
tede regler og principper for en
række elementer i de støtteordnin-
ger, der etableres under søjle 2 fra
2023. Det er p.t. under afklaring,
hvilke elementer i de kommende støt-
teordninger, det vil være muligt at
fastlægge ensartede regler for.
Landbrugsstyrelsen vil overveje
Landbrug & Fødevarers forslag ved-
rørende ændring af det anvendte af-
slutningstidspunkt for projekter, der
er finansieret af landdistriktspro-
grammet.
Bemyndigelse til at
fastsætte regler om
fravigelse af regler i
EU-forordningerne,
jf. § 2, stk. 3.
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det er afgørende, at bemyndigelsen ikke medfø-
rer mulighed for en konkurrenceforvridende implementering
af EU-reglerne.
Giver ikke anledning til ændringer.
Med reformen af EU’s landbrugspo-
litik for 2023-2027 bliver der bl.a.
øget fleksibilitet og subsidiaritet for
medlemsstaterne inden for ram-
merne af den fælles landbrugspoli-
tik. Bl.a. får medlemsstaterne mere
fleksibilitet i forhold til at designe
støtteordninger. Forordningsgrund-
laget for 2023-2027 vil derfor – uan-
set lovforslagets § 2, stk. 3, - kunne
stille landbrugere i forskellige med-
lemsstater forskelligt.
12
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Mulighed for for-
skuds-, a conto- og
rateudbetaling af
støtte, jf. § 2, stk. 4.
Landbrug & Fø-
devarer
Foreslår, at ministrene bemyndiges til at indføre mulighed for
forskuds-, a conto- og rateudbetaling af støtte.
Giver ikke anledning til ændringer.
Forordningsgrundlaget for 2023-
2027 indeholder regler vedrørende
muligheden for at anvende forskuds-
udbetalinger, jf. forordning (EU)
2021/2116, art. 44. Der er derfor ikke
behov for en særskilt bemyndigelse
til dette i lovforslaget.
§ 4
Sanktioner og re-
duktioner
Landbrug & Fø-
devarer
Mener, at der skal indføres klare bagatelgrænser samt ses
bort fra sanktionering, hvis der er tale om beklagelige for-
melle fejl, der ikke har nogen betydning for indhold.
Det fremgår af lovforslaget, at det følger modsætningsvist, at
der skal kræves tilbagebetaling af en uberettiget opnået for-
del, hvis en uregelmæssighed fx skyldes en myndighedsfejl.
Landbrug & Fødevarer mener, at der må være en forældelse
på sådanne situationer.
Det fremgår af lovbemærkningerne på side 106, at det er hen-
sigten i det væsentlige at følge de nuværende sanktionssyste-
mer. Foreslår, at det i bemærkningerne tilføjes, at forvalt-
ningsmyndigheden forpligtes til at sikre, at mulige justeringer
i retning af et endnu mere proportionalt sanktionssystem ud-
nyttes fuldt ud. Dette er også vigtigt i forbindelse med indfø-
relse af øget satellitkontrol. Ved en 100 pct. kontrol er der
ikke længere behov for, at sanktionerne skal have en afskræk-
kende effekt. I den forbindelse er det vigtigt, at der tilrette-
lægges højere bagatelgrænser, så det undgås, at de admini-
strative omkostninger hos både myndigheder og landmænd
ved behandling af overtrædelsen ikke står mål med det støtte-
beløb, som overtrædelsen vedrører. Dette ønskes også tilføjet
under de specifikke bemærkninger på side 170 i lovforslaget.
Kan ikke bakke op om, at der vil kunne fastsættes regler om,
at en senere ejer af et areal, der er udbetalt støtte for, skal til-
bagebetale støtten, selv om støtten ikke er udbetalt til den på-
gældende. Heller ikke selv om det begrænses til den periode,
hvor betingelserne skal være opfyldt. Jf. side 171.
Mener, at det ikke er proportionalt med en støtteordnings for-
mål, hvis der fastsættes regler om fuld tilbagebetaling af
støtte i tilfælde, hvor betingelserne ikke har været opfyldt i et
enkelt af flere på hinanden følgende år. Hvis der fastsættes
regler om tilbagebetaling, er det derfor helt centralt, at dette
gøres under hensyntagen til proportionalitetsprincippet i for-
hold til opfyldelsen af formået med ordningen. Dette foreslås
indført i lovbemærkningerne. Jf. side 171.
Det fremgår af bestemmelsen, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om udelukkelse fra at ansøge støtte “i senere
perioder end den, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt
sted”. Bemærker, at det er uklart, hvem bestemmelsen om
udelukkelse retter sig mod, og hvordan formuleringen “senere
perioder” afgrænses. Bestemmelsen bør præciseres.
§ 4 og bemærkningerne hertil er æn-
dret og præciseret, så det er mere
klart, hvorledes bestemmelsen skal
forstås og anvendes. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri me-
ner dog ikke, at det er uklart, hvem
der kan udelukkes fra at søge støtte.
Dette vil i øvrigt blive fastlagt ved
bekendtgørelse, hvilket også er til-
fældet for afgrænsningen af "senere
perioder".
Den præcise udformning af sankti-
onsreglerne udestår, idet disse fast-
lægges i bekendtgørelser, men der er
krav om proportionalitet, hvorfor
det kan forventes, at der ligesom nu
vil være tilfælde, hvor en uregelmæs-
sighed ikke medfører sanktion. Der
kan endvidere henvises til CAP-pla-
nen, hvor sanktionssystemet er over-
ordnet beskrevet.
Det kan bekræftes, at de relevante
forældelsesregler vil finde anven-
delse, hvor uretmæssig støtte kræves
tilbage. Dette gælder også, når den
manglende overholdelse af støttebe-
tingelserne skyldes en myndigheds-
fejl.
Bemærkningerne er præciseret, så
det fremgår, at det f.eks. vil være
muligt at graduere sanktionen efter
graden af kontrol. Ligeledes fremgår
det, at sanktionerne skal være pro-
portionale.
Det er præciseret i bemærkningerne,
at det kun er i tilfælde, hvor der sker
overdragelse af tilsagn, at der vil
gælde en tilbagebetalingsforplig-
telse.
Det er allerede beskrevet i bemærk-
ningerne, at sanktionsreglerne skal
være proportionale, dette følger
også af det EU-retlige grundlag.
Sanktionsreglerne forudsættes i vidt
omfang at bero på alvor, omfang,
varighed og gentagelse (AOVG) af
uregelmæssigheden. Det kan ikke
udelukkes, at der vil være situatio-
ner, hvor manglende opfyldelse i et
enkelt støtteår vil have en sådan ka-
rakter, at det medfører krav om fuld
tilbagebetaling.
§ 5
13
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Indførelse af for-
rang af servitutter
Finans Dan-
mark
Væsentlig fravigelse af det almindelige prioriteringsprincip i
tinglysningsloven, som har negative konsekvenser for panter-
nes værdi, panthaverne og hele pantesystemet.
Lovforslaget må derfor suppleres med regler, som sikrer, at
den udbetalende myndighed pålægges at undersøge, om der
er panthavere eller andre foranstående rettighedshavere i
tingbogen, og rettighedshaverne i prioritetsorden kan kræve
kompensationen udbetalt, så længe kompensationens værdi
ikke kan anses for at være ubetydelig og uden fare for pante-
sikkerheden.
Bemærker, at den foreslåede inddragelse af panthaver ikke gi-
ver panthaver en vetoret over for indgåelsen af de miljøfrem-
mende ordninger.
Der skal fastsættes klare rammer for udnyttelsen af hjemlen i
lovforslagets bemærkninger, da for en for bred hjemmel vil
kunne udgøre en risiko for långiverne, da ordningerne vil
have en mærkbar indflydelse på pantesikrede ejendommes
anvendelig- og omsættelighed, og dermed også deres værdi.
Endelig vil lovforslaget have negativ indvirkning på den sik-
kerhed der ligger bag det danske realkreditsystem. Realkre-
ditsystemet er finansieret af obligationer, der har en høj sik-
kerhed og klassificering hos de internationale ratingbureauer.
Den høje sikkerhed og klassificering bygger bl.a. på det pante-
retlige system, hvor institutterne kan sikre sin ret ved tinglys-
ning af pant i en ejendom eller et stykke jord. Hvis man indfø-
rer undtagelser, der bryder med det tinglysningsretlige priori-
tetsprincip, er det med til at skabe usikkerhed ved det pante-
retlige system, som det danske realkredit- og långivningssy-
stem bygger på.
Høringssvaret har givet anledning
til ændring af lovforslaget
Formålet med bestemmelsen er at
sikre de betydelige samfundsmæs-
sige interesserer, der ligger i at fast-
holde restriktioner på de arealer, der
er udtaget fra landbrugsdrift af hen-
syn til natur, miljø og klima. For-
rangsbestemmelsen skal styrke sik-
kerheden for, at servitutter med krav
om f.eks. en bestemt driftsform ikke
blev tilsidesat i forbindelse med
tvangsauktioner etc.
På baggrund af høringssvaret er
forslaget om at indføre forrang af
servitutter blevet genovervejet.
Risikoen for tilsidesættelse af servi-
tutter vurderes inden for lovforsla-
gets anvendelsesområde at være re-
lativt lille.
Set i lyset af dette og de anførte kri-
tikpunkter er den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 5, stk. 2 udta-
get af lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til de generelle
bemærkninger ovenfor vedr. pant-
haverinddragelse.
Indførelse af for-
rang for servitutter
Danske Advo-
kater
Finder, at § 5 tilsidesætter de almindelige regler for velerhver-
vede rettigheder, idet den udgør en meget vidtgående undta-
gelse til det tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om
servitutters retsstilling, idet ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri hermed opnår en generel bemyndigelse til at
bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og mil-
jøbeskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst
servitut, som skal respekteres af ejendommens ejer, brugere,
panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder
over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over ejen-
dommen er erhvervet.
Det bemærkes, at dette er en markant undtagelse fra det al-
mindelige prioritetsprincip i tinglysningslovens § 1, hvorefter
tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod senere stif-
tede rettigheder over ejendommen. Dette er efter Danske Ad-
vokaters opfattelse et brud med de grundlæggende rettighe-
der, og en sådan hjemmel vil, som en naturlig konsekvens,
kunne forventes at få betydelige negative konsekvenser for
pantets værdi for såvel nuværende som kommende pantha-
vere samt andre rettighedshavere, hvilket Danske Advokater
antager, at ministeriet har forholdt sig til.
Det anføres, at Danske Advokater ikke er enige i dette, og de
vil derfor henlede opmærksomheden på, hvordan såvel pant-
havere som andre rettighedshavere sikres i andre lignende
sammenhænge, f.eks. i vejlovens § 119, som der eventuelt kan
henvises til i forslagets § 5.
Høringssvaret har givet anledning
til ændring af lovforslaget
Der henvises til ovenstående be-
mærkninger til høringssvar fra Fi-
nans Danmark
14
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Indførelse af for-
rang for servitutter
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at der er tale om en så indgribende fravigelse af
sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at Land-
brug & Fødevarer fortsat er i gang med at søge yderligere af-
klaring med hensyn til afvejning af konsekvenserne for hele
panthaversystemet og dermed landbrugets finansieringsvil-
kår. Forbeholder sig derfor ret til at vende tilbage med uddy-
bende kommentarer til § 5, stk. 2.
Bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at der vil
kunne fastsættes regler om, at en senere ejer af et areal, der er
udbetalt støtte for, skal tilbagebetale støtten, selv om støtten
ikke er udbetalt til den pågældende. Denne nyskabelse er
Landbrug & Fødevarer skeptisk over for.
Landbrug & Fødevarer har i supplerende høringssvar af 8.
juni 2022 anført, at fravigelsen af de sædvanlige prioritets-
principper vil have store konsekvenser i forhold til blandt an-
det værdisættelsen af kulstofrige lavbundsjorde. Det foreslås,
at bestemmelsen fjernes. Landbrug & Fødevarer vurderer, at
en effektiv håndhævelse af servitutter vil kunne ske uden til-
føjelser af § 5, stk. 2.
Høringssvaret har givet anledning
til ændring af lovforslaget.
Der henvises til ovenstående be-
mærkninger til høringssvar fra Fi-
nans Danmark.
§ 6
Tilbudslov og ud-
budsregler
Landbrug & Fø-
devarer
Bakker op om, at man i § 6 fastholder undtagelsen for tilbuds-
lov og udbudsregler, når der gives tilskud efter standardom-
kostninger, da det bidrager til en væsentlig forenkling af støt-
teordningerne.
Giver ikke anledning til ændringer.
§ 8
Støttemodtagers op-
lysningspligt
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at ikke al støtte involverer arealer. Der kan være
givet tilsagn til en jordløs bedrift. Jf. at det fremgår af § 8, at
støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal
omfattet af et tilsagn skal kunne afgive erklæring om, hvor-
vidt betingelserne for støtte er opfyldt. Og det fremgår af stk.
2, at støttemodtageren eller den til enhver tid værende ejer af
det areal er forpligtet til at underrette den relevante minister,
hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Henviser til “støttemodtager eller den til enhver tid værende
ejer af et areal omfattet af et tilsagn” og bemærker, at der sav-
nes en klar definition af henholdsvis landbruger og bedrift
samt Landbrugsstyrelsens administration af bagvedliggende
ejerforhold. Og hvad i de tilfælde, hvor der er flere ejere invol-
veret? Der er brug for en helt klar definition. Bemærker, at
hvis der justeres på definitionerne i forhold til den igangvæ-
rende landbrugspolitik, skal dette tydeligt fremgå og udeluk-
kende virke fremadrettet.
Har givet anledning til ændringer.
Lovbestemmelsen i § 8 og bemærk-
ningerne hertil er ændret.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er enige i, at § 8 ikke skal
være begrænset til arealer. Det bør
gælde alle tilsagn mv. i den periode,
hvor man er underlagt forpligtelser.
Definitionerne vil fremgå bindende
af bekendtgørelser og kan desuden
findes i CAP-planen i vidt omfang.
Ligeledes kan der findes fortolk-
ningsbidrag i både nuværende og
tidligere forordninger. Bemærknin-
gerne til § 8 er opdateret, så der ikke
er tvivl om rækkevidden af bestem-
melsen.
§ 9
Kommunal indbe-
retningspligt
Bæredygtigt
Landbrug
Bemærker, at der skal være økonomisk tidssvarende erstat-
ning ved kommunalt pålagte eller aftalte restriktioner, når an-
dre støtteordninger udelukkes.
Der skal være en processuel sikring af lodsejeres erstatning,
dvs. fuld erstatning. Det bemærkes, at der er en praktisk ud-
fordring ved, at et konkret areal kan være reguleret af BNBO,
§ 3 og måske et helt tredje regelsæt, der har til formål at sikre,
at der ikke anvendes pesticider. Den første udfordring er, at
erstatningsniveauet kan være forskelligt afhængigt af, hvilket
regelsæt et givent areal bliver ramt af først. Den fulde erstat-
ning skal derfor følge det regelsæt, der udløser den højeste er-
statning, og ikke det regelsæt, der først bringes i anvendelse.
Dernæst er der den processuelle udfordring, der består i, at
når kommunen pålægger et konkret BNBO-pålæg, må der
samtidig gælde en underliggende betingelse om, at kommu-
nen skal sikre, at erstatningsniveauet efter regelsæt ligeledes
vurderes. Hvis en sådan vurdering ikke lægges til grund, bli-
ver landmandens retssikkerhed usikker med en lang usikker-
hedsperiode for, om – og i givet fald – hvor stort erstatnings-
niveauet bliver.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har noteret sig Bæredyg-
tigt Landbrugs bemærkninger til § 9
i lovforslaget.
Spørgsmålet om erstatning som
følge af regler om drikkevandsbe-
skyttelse falder uden for regulerings-
området for lovforslaget.
Ministeriet har således ikke fundet
anledning til at foretage ændringer i
bestemmelsen eller bemærknin-
gerne.
15
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Kommunal indbe-
retningspligt
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det er afgørende for støttemodtagere, at de kan
opnå et opdateret og retvisende billede af, hvilke aftaler, der
er indgået på et givent areal, så der er klarhed for ansøgeren
om hvilke arealer, der kan kvalificere til eller er afskåret fra at
søge f.eks. økologisk arealtilskud. Bemærker, at i lyset af an-
tallet af BNBO’er i Danmark er det afgørende, at det er en op-
gave, som myndighederne påtager sig og ikke en opgave, der
pålægges landmanden.
Bemærker, at det er vigtigt, at vandværkerne – både de pri-
vate og kommunale – pålægges indberetningspligten og dra-
ger omsorg for den rette registrering og tinglysning, idet såvel
de frivillige aftaler som forbuddene mod at anvende pestici-
der udspringer af et politisk ønske. Rette registrering og ting-
lysning er også vigtig af hensyn til eventuel kontrol. Bemær-
ker, at det er helt afgørende, at lodsejere uden unødigt ophold
bliver informeret, når kommunen foretager nye indberetning
om restriktioner på arealer til Landbrugsstyrelsen.
Anfører, at det også er afgørende, at den nye indberetnings-
pligt fra kommunerne ikke rokker ved den forenkling, der er
gennemført på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. ja-
nuar 2015. Denne har betydet, at overtrædelser af KO-krav
fundet i forbindelse med andre (nationale) kontrolbesøg ud-
ført af kommunerne m.v. ikke skal indberettes til Landbrugs-
styrelsen – og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen – som
ansvarlig myndighed for krydsoverensstemmelse.
Bemærker, at det i øvrigt er uklart, hvad kommunernes ind-
beretninger kan få af betydning for tilbagebetaling af
støtte/afslag på støtte tilbage i tiden. Det er for Landbrug &
Fødevarer væsentligt, at der ikke administreres bebyrdende
med tilbagevirkende kraft. Efterlyser derfor en præcisering af
udstrækningen af konsekvenserne af bestemmelsen.
Giver ikke anledning til ændringer.
Med den foreslåede bestemmelse er
det kommunerne, der som myndig-
hed skal foretage indberetningen, og
ikke landbrugerne.
Spørgsmålet om rette registrering
og tinglysning af tiltag til drikke-
vandsbeskyttelse falder uden for lov-
forslagets reguleringsområde.
Orientering og inddragelse af lods-
ejere forudsættes foretaget i forbin-
delse med de konkrete restriktioner,
der pålægges ejendomme som led i
drikkevandsbeskyttelse. Set i lyset af
dette vurderes det ikke relevant at
indføre krav om en selvstændig ori-
entering i forbindelse med indrap-
portering fra kommunerne til Land-
brugsstyrelsen.
I forhold til konsekvenserne af ind-
beretningspligten kan der henvises
til, at bemærkningerne præciserer,
at kommunerne også vil skulle ind-
berette rådighedsindskrænkninger,
der er fastlagt inden denne lovs
ikrafttræden.
Dette er nødvendigt, da sådanne rå-
dighedsindskrænkninger kan have
betydning for støtte, der ydes efter
loven, regler fastsat i medfør heraf
eller Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af
dette lovforslag.
I lighed med andre situationer, hvor
der fremkommer nye oplysninger
om faktiske forhold på et areal, vil
oplysninger indberettet fra kommu-
nerne også kunne anvendes i forbin-
delse med administration og kontrol
af eksisterende tilsagn.
§ 10
Oplysningspligt for
andre
Landbrug & Fø-
devarer
Henviser til, at hjemlen til fastsættelse af regler om indberet-
ning af oplysninger bl.a. foreslås udvidet til også at omfatte
støttemodtagere, når dette er nødvendigt for at opfylde indbe-
retningspligten til Kommissionen, og ser dette som en unød-
vendig udvidelse af hjemlen til at fastsætte regler om indbe-
retning.
Bemærker, at af hensyn til den administrative byrde for er-
hvervet er det vigtigt, at hjemlen til at fastsætte regler om ind-
beretning begrænses til kun at være i de entydige tilfælde,
hvor EU-lovgivningen kræver indberetning, og hvor disse op-
lysninger ikke allerede indberettes til andre offentlige myn-
digheder eller til Danmarks Statistik. F.eks. frygter Landbrug
& Fødevarer, at der på sigt vil blive dobbelte krav til indberet-
ning af pesticidforbrug, både igennem landbrugsindberet-
ning.dk og via Fællesskemaet, hvilket vil være en helt uaccep-
tabel ekstra administrativ byrde for landmændene.
Giver ikke anledning til ændringer.
Der påhviler medlemsstaterne en
meget vidtgående indberetningspligt
til Den Europæiske Union. Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri vil uden den foreslåede bestem-
melse kun modtage de nødvendige
oplysninger fra private aktører ad
frivillighedens vej. Bestemmelsen er
derfor nødvendig for at have sikker-
hed for at kunne opfylde Danmarks
EU-retlige forpligtelser.
Det bemærkes, at der netop er fast-
sat et nødvendighedskriterium i be-
stemmelsen, så der kun kan fastsæt-
tes regler om indberetning, hvor
dette er uundgåelig konsekvens af
myndighedernes indberetningspligt
til EU.
§ 11
16
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Betaling for kontrol Landbrug & Fø-
devarer
Finder det afgørende, at ministeriet indretter sig omkost-
ningseffektivt og afsøger muligheder for at nedsætte omkost-
ninger, før man indfører gebyrstigninger. Jf. bemærkningerne
side 57, hvorefter ministeriet har til hensigt at videreføre eksi-
sterende gebyrordninger samt årligt vil vurdere balancen mel-
lem omkostninger og indtægter.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har noteret sig Landbrug
& Fødevarers bemærkninger til lov-
forslagets mulighed for at fastsætte
regler om betaling for omkostninger
ved kontrolopgaver.
Ministeriet har ikke fundet anled-
ning til at foretage ændringer i be-
stemmelsen eller bemærkningerne.
§ 12
17
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Betalingsforpligtel-
ser samt renter ved
manglende rettidig
betaling
Landbrug & Fø-
devarer
Mener ikke, at der skal betales rente, før en administrativ kla-
gesag er afsluttet. Klager bør have opsættende virkning i for-
hold til tilbagebetaling af støtte, som myndighederne vurde-
rer, er uretmæssigt udbetalt. Bemærker, at det er en stor øko-
nomisk byrde at pålægge tilbagebetalingskrav, og hvis det vi-
ser sig, at myndighederne ikke har haft grundlag for at kræve
tilbagebetaling, og klageinstansen ophæver afgørelsen, vil an-
søger have haft en likviditetsmæssig belastning af sin øko-
nomi, som kunne have været undgået. Tilbagebetalingskrav
bør derfor først effektueres, når en administrativ klagesag er
afsluttet.
Bemærker, at der savnes en uddybende begrundelse for, at
man retter krav mod ejer af et areal, hvis ikke støttemodtager
og ejer af areal er den samme person. Jf. side 186, hvor det
fremgår, at der ved betalingsforpligtelser forstås “krav rettet
mod en støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af
det areal, der er omfattet af tilsagn om støtte”. Ønsker også en
redegørelse for, hvordan dette håndteres i forhold til forpag-
tede arealer.
Foreslår desuden, at der skabes hjemmel til at pålægge myn-
digheder at betale renter ved forsinket udbetaling af støtte. I
de tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen begår en fejl og som
følge heraf forsinkes med en udbetaling, bør Landbrugsstyrel-
sen også udbetale støtten og/eller eventuel efterbetaling med
renter.
Mener ikke, at myndighederne skal kunne opkræve renter i de
tilfælde, hvor der finder uretmæssige udbetalinger sted, når
de skyldes myndighedsfejl, jf. side 186. Det fremgår af be-
mærkningerne, at vurderingen af, om støttemodtageren med
rimelighed må kunne forventes at have opdaget fejlen, vil
bero på en konkret vurdering. Bemærker, at det vil være for-
målstjenligt med nogle eksempler fra praksis i bemærknin-
gerne på, hvornår det forekommer – eventuelt givet i svar fra
Kommissionen.
Har givet anledning til ændringer
Bemærkningerne på side 186 er æn-
dret. Det fremgår nu, at det er den
person (juridisk eller fysisk), der har
indgået en tilsagnsforpligtelse, der
til enhver tid er ansvarlig for over-
holdelse af støttebetingelserne. I den
forbindelse er det irrelevant om et
areal er forpagtet, da dette er et pri-
vatretligt forhold. Hvis en tilsagn-
shaver ikke længere råder over et
areal, skal tilsagnet bringes til ende,
eller der skal ske en overdragelse af
tilsagnet.
Det er fast praksis på landbrugsstøt-
teområdet, at klager ikke tillægges
opsættende virkning. Det følger såle-
des også af retspraksis, at hvor inte-
ressen er af rent økonomisk karak-
ter, vil domstolene være tilbagehol-
dende med at tillægge en søgsmål
opsættende virkning. Det er muligt
at anmode rekursmyndigheden om,
at en sag tillægges opsættende virk-
ning, hvorefter der vil blive taget
konkret stilling til sagen.
I de tilfælde, hvor en udbetaling for-
sinkes, er det endvidere fast praksis,
at der ikke tillægges renter. Der sy-
nes ikke at være hensyn, der gør, at
denne praksis bør ændres med CAP-
loven. Det skal nævnes, at domsto-
lene kan pålægge en myndighed at
betale renter af forsinkede udbeta-
linger eller uretmæssig tilbagehol-
delse af støtte, men det bør under
alle omstændigheder bero på en kon-
kret vurdering.
Støtte skal i henhold til art. 59, stk. 5,
i forordning (EU) nr. 2021/2116 til-
bagesøges, selv hvis den manglende
overholdelse af støttebetingelserne
skyldes en myndighedsfejl. Det er
alene spørgsmålet om, hvorvidt der
skal pålægges en sanktion, der er af-
hængig af om støttemodtageren
burde have opdaget fejlen. Der fin-
des ikke mange fortolkningsbidrag
til spørgsmålet om, hvornår en støt-
temodtager burde have opdaget fej-
len, men emnet er berørt i C-684/13.
Det vil som skrevet i bemærknin-
gerne bero på forholdene i den kon-
krete situation.
Der vil ikke blive pålagt rente i den
periode, hvor en støttemodtager
uretmæssigt har rådet over støtte
som følge af en myndighedsfejl. Det
vil først være tilfældet, hvis en støtte-
modtager ikke tilbagebetaler støtten
inden den frist, der er givet, når støt-
ten tilbagesøges.
18
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Tilbagebetalings-
krav, jf. § 12, stk. 3
Landbrug & Fø-
devarer
Henviser til stk. 3, hvorefter tilbagebetalingskrav i forbindelse
med støtte, der både er finansieret af nationale midler og af
EU, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i
EU’s forordninger. Dette drejer sig specifikt om støtte under
EU’s landdistriktsprogram. Bemærker, at det skaber uklar-
hed, at bemærkningerne er indsnævret til alene at omhandle
støtte under EU’s landdistriktsprogram. Spørgsmålet om for-
ældelse er meget væsentligt, og afsnittet bør beskrive foræl-
delsesreglerne mere generelt og fyldestgørende og ikke kun
for landdistriktsordningerne.
Det fremgår af bemærkningerne side 189, at “Det er reglerne i
forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. novem-
ber 2015, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der er sket en
fejlagtig udbetaling af støtte finansieret af Den Europæiske
Union, og hvor fejlen ikke (kursiveret her) beror på en uregel-
mæssighed hos den pågældende støttemodtager.”
Landbrug & Fødevarer ser gerne afsnittet uddybet med ek-
sempler og savner i det hele taget en henvisning til princippet
udtrykt i Kommissionens gennemførelsesforordning
809/2014, af 17. juli 2014, artikel 7, stk. 3, at hvis en uberetti-
get udbetalt støtte beror på en fejl hos myndigheden, gælder
forpligtelsen til tilbagebetaling naturligvis ikke. Anmoder på
den baggrund om at få tilføjet til bemærkningerne, at uberet-
tiget udbetalt støtte ikke tilbagesøges, hvis udbetalingen skyl-
des en fejl begået af den kompetente myndighed eller af en
anden myndighed, og landbrugeren ikke med rimelighed
kunne forventes at have opdaget fejlen, som i øvrigt ofte vil
relatere sig til regelfortolkning af komplekse bagvedliggende
EU-regelsæt.
Giver ikke anledning til ændringer.
§ 12, stk. 3, gælder særligt for land-
distriktsmidlerne, da disse typisk er
finansieret af både EU og medlems-
staten. Det væsentlige i den sam-
menhæng er, at det er EU-retligt re-
guleret og dermed underlagt EU-
regler. Forældelsesregler er kom-
plekse og kan ikke fyldestgørende
beskrives i bemærkningerne. Det væ-
sentlige er således at beskrive, at der
sondres mellem tilfælde, hvor noget
er EU-retligt reguleret eller natio-
nalt reguleret. For fejlagtige udbeta-
ling som følge af myndighedsfejl fin-
der forordning (EU) nr. 809/2014
ikke anvendelse efter 31. december
2022. Her henvises i stedet til art.
59, stk. 5 i forordning (EU) nr.
2021/2116. Her er det relevant, at
der må sondres mellem manglende
overholdelse som følge af myndig-
hedsfejl og fejlagtige udbetalinger.
Sidstnævnte tilfælde er ikke regule-
ret af EU-retten. Det vil ikke være
hensigtsmæssigt at skrive i bemærk-
ningerne, hvor støtte tilbagesøges,
og hvornår den ikke tilbagesøges, da
det vil bero på en konkret vurdering.
Kapitel 6
Kontrol og offentlig-
gørelse af kontrolre-
sultater
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at kapitel 6 om kontrol og offentliggørelse af kon-
trolresultater er et vigtigt afsnit for danske landmænd og fø-
devarevirksomheder. Det skal ses i sammenhæng med de
bagvedliggende EU-regler, og Landbrug & Fødevarer noterer
sig, at der med EU-reglerne lægges langt mere ud til med-
lemslandene på dette punkt. Det er væsentligt, at der med
lovforslaget tages stilling til, hvordan administrationen skal
udmønte denne tildelte bredere ramme nationalt.
Efterlyser nogle principper for en dialogsøgende og helheds-
orienteret kontrol, der har fokus på vejledning og korrektion
frem for fejlfinding og sanktion, og savner desuden proportio-
nalitetsbetragtninger i forbindelse med samspillet med det
administrative sanktionssystem. Hvis et område f.eks. er un-
derlagt en 100 pct. monitoreringskontrol, er der en iboende
præventiv effekt, og der bør i bemærkningerne tilkendegives
en stillingtagen til, hvordan reaktions-/sanktionsniveauet
derfor skal tilpasses i forhold til kontrolmetoden på det på-
gældende område. Jf. også bemærkningerne til lovforslagets §
4 og § 13.
Foreslår, at der knyttes nogle retningslinjer for god myndig-
hedsudøvelse i forbindelse med kontrol. F.eks. at der udtryk-
kes en anerkendelse af, at uanmeldt kontrolbesøg ikke altid
kommer belejligt, men så modsvares af, at myndighederne
skal gøre, hvad de kan for at imødekomme landmandens øn-
sker om f.eks. at vente på en bisidder. Der bør også knyttes
nogle forventningsafstemmende kommentarer til vedrørende
den efter ordlyden meget vidtgående adgang til også at kon-
trollere beboelse og biler. Landbrug & Fødevarer savner også
en nærmere beskrivelse af grænsedragningen mellem pligten
til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage til
selvinkriminering under §§ 15-16.
Bemærker, at der i forbindelse med indførslen af digitale ind-
beretnings- og ansøgningsløsninger for borgere og virksom-
heder ofte er et meget stort fokus på effektivisering og auto-
matiserede afgørelser, men meget lidt fokus på borgere og
virksomheders retssikkerhed, når systemerne fejler.
Giver ikke anledning til ændringer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har noteret sig synspunk-
terne.
Generelt tilrettelægges kontrollen
med udgangspunkt i de gældende
forordningskrav samtidig med ind-
dragelse af øvrige kontrolmæssige
principper, herunder proportionali-
tetsprincipper.
Tilgangen til kontrol i forhold til de
enkelte ordninger og tiltag fremgår
desuden af den kommende CAP-
plan, hvor der i kapitel 7.3 er angivet
nærmere oplysninger om kontrolsy-
stemet og sanktioner.
Derudover fastlægges de nærmere
retningslinjer for kontrol i konkrete
bekendtgørelser og vejledninger.
De kontrollerende myndigheder skal
i forbindelse med udøvelse af deres
beføjelser overholde relevante be-
stemmelser i retssikkerhedsloven,
herunder proportionalitetsprincip-
pet.
§ 13
19
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Tilsyn og kontrol,
opbevaring af oplys-
ninger, jf. § 13, stk.1.
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer mener, at det også skal være muligt for
støttemodtageren at rekvirere et fysisk kontrolbesøg f.eks.
som opfølgning på satellitkontrol, jf. lovbemærkningerne side
64, andet afsnit. Der kan være tilfælde, hvor det vil være nød-
vendigt at besigtige et areal for at konkludere, om støttebetin-
gelserne er overholdt, hvis der eksempelvis er uenighed om,
hvad kontrolresultatet fra satellitkontrollen viser. Dette øn-
skes tilføjet til lovbemærkningerne.
Henviser til lovbemærkningerne på side 64 (tredje afsnit),
hvor det er forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne
anvendes i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store
dele af den fysiske kontrol. Det fremhæves, at den fysiske
kontrol er tidskrævende både for ansøgere og Landbrugssty-
relsen, og at satellitbaseret kontrol derfor vil kunne bidrage til
at nedbringe de erhvervsøkonomiske og administrative om-
kostninger for et offentlige. For Landbrug & Fødevarer er det
helt essentielt, at der lægges vægt på at nedbringe de er-
hvervsøkonomiske omkostninger. Bemærker, at en bevægelse
fra stikprøvekontrol til satellitbaseret kontrol reelt er at gå til
100 pct. kontrol. Dette kan reelt øge landmandens omkost-
ninger meget betydeligt og derfor møde stor modstand i er-
hvervet, medmindre der fastlægges meget klare kriterier for,
hvornår det er meningsfuldt at indføre satellitbaseret kontrol.
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at følgende klare krite-
rier skal indskrives i lovbemærkningerne:
Det er en forudsætning, at satellitbaseret kontrol kun indføres
i tilfælde, hvor det meningsfuldt reducerer den administrative
byrde for erhvervet. Satellitkontrollen skal medføre en væ-
sentlig forøget mulighed for at bruge data til at vejlede land-
manden, og der skal gives mulighed for at rette op på over-
trædelser før det medfører sanktioner. Når der kontrolleres
via satellitdata, skal der sættes væsentligt højere bagatelgræn-
ser, og sanktionsniveauet skal ligge væsentligt lavere, da det
ikke er nødvendigt, at sanktionerne har en afskrækkende ef-
fekt. Desuden skal det sikres, at satellitkontrollen også med-
fører klare fordele for landmanden i form af eksempelvis enk-
lere og mere fleksible regler og mindre datotyranni. Endelig
er det vigtigt, at der som udgangspunkt kun stilles krav om
indsendelse af georefererede billede i tilfælde, hvor satellit-
data indikerer, at der kan være tale om en overtrædelse af
regler eller støttebetingelser. Indsendelse af georefererede bil-
leder må ikke blive et generelt dokumentationsværktøj, da
dette vil øge den administrative byrde for landmanden bety-
deligt.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri skal bemærke, at en rekvi-
reret kontrol alene sker på Land-
brugsstyrelsens initiativ i tilfælde,
hvor nye oplysninger ændrer ved
kontrolgrundlaget for en støttean-
søgning.
Formålet med kontrol er ikke at
opnå enighed om opfyldelsen af en
given støttebetingelse, men at sikre,
at forholdet er tilstrækkeligt oplyst,
så Landbrugsstyrelsens kan træffe
korrekt afgørelse. Det er ikke forene-
ligt med Landbrugsstyrelsens kon-
trolmodel at give landbrugere mu-
lighed for at rekvirere kontroller på
eget initiativ.
Landbrugsstyrelsens ambition er at
nedbringe de erhvervsøkonomiske
konsekvenser og administrative om-
kostninger ved indførelse af den sa-
tellitbaserede kontrol i den nye re-
formperiode. De fleste ordninger vil
indeholde støttebetingelser, der skal
kontrolleres ved kontrol på stedet, og
støttebetingelser, der kan kontrolle-
res ved brug af satellitbilledanalyse.
Indførelsen af et ”arealmonitore-
ringssystem” (AMS) bliver obligato-
risk i den nye reformperiode. Derved
er Landbrugsstyrelsen, grundet be-
stemmelserne i den horisontale for-
ordning, forpligtet til at afrappor-
tere støtteordningernes effekt på
baggrund af opfyldelsen af ordnin-
gernes monitorerbare støttebetingel-
ser og sikre, at der ikke udbetales
støtte til arealer, hvor støttebetingel-
serne ikke er opfyldt. Dette betyder,
at implementering af den satellitba-
serede kontrol ikke kan baseres på
en afvejning af de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser, da Landbrugssty-
relsen er forpligtet til at kontrollere
alle monitorerbare støttebetingelser
ved anvendelse at billeder fra senti-
nel-satelliter eller anden tilsvarende
data.
Det er et forordningsbestemt ele-
ment i AMS’en, at denne skal have et
vejledende element, og at støttemod-
tager har mulighed for at reagere på
overtrædelser af støttebetingelser
ved at tilpasse sin ansøgning. Dette
vil, som ved den nuværende satellit-
baserede kontrol af grundbetaling,
også være tilfældet ved udvidelse af
den satellitbaserede kontrol.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har på den baggrund ikke
fundet anledning til at ændre i be-
stemmelsen eller lovbemærknin-
gerne.
§ 14
20
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Generel bemyndi-
gelse til udstedelse
af påbud og forbud
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at der med lovforslaget indføres en ny påbuds-
kompetence for at sikre, at myndighederne er i besiddelse af
en række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne
også efterleves i praksis. F.eks. muligheden for at kunne ud-
stede forbud og påbud for dermed at sikre, at reglerne over-
holdes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurde-
rer, at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil
kunne blive relevant f.eks. i forbindelse med tilsagn om til-
skud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysi-
ske vandløbsindsatser på landbrugsjorder.
Bemærker, at den nye påbudshjemmel ikke er begrænset her-
til, men reelt kan give bred adgang til at meddele de forbud og
påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven eller af
regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Euro-
pæiske Unions forordninger omfattet af loven. En påbuds-
hjemmel skal være afgrænset, klar og præcis, da anvendelsen
heraf vil være indgribende for adressaten og må have undta-
gelsens karakter.
Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at Landbrugsstyrelsen
allerede er påtaleberettiget i forhold til servitutter, der tingly-
ses. Det nye er, at der nu skydes et ekstra led ind, idet der ska-
bes mulighed for, at myndighederne administrativt kan “gribe
ind” ved at udstede forbud eller påbud, før der bliver tale om
en egentlig civilretlig forfølgning ved domstolene med henblik
på håndhævelse af servitutter. Landbrug & Fødevarer finder
det for vidtgående med en sådan universal bestemmelse, der
ikke efter sin ordlyd er begrænset til situationer, hvor der fo-
religger en servitut, men som kan anvendes bredt til at be-
myndige de forbud og påbud, der er nødvendige for overhol-
delse af loven eller EU-regler omfattet af loven. Hvis nødven-
digheden af denne bestemmelse kan underbygges markant ty-
deligere i forarbejderne, opfordrer Landbrug & Fødevarer til
en præcisering af anvendelsesområdet, idet Landbrugsstyrel-
sen allerede har adgang til at få forholdet bragt i orden ved
overtrædelser af rådighedsindskrænkninger i forbindelse med
tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbunds-
områder m.m.
Henviser til lovbemærkningerne nederst side 193, hvorefter
der også kan opstå behov for at udstede forbud i forbindelse
med overholdelse af GLM-kravene, og bemærker, at der ikke
er nogen nærmere begrundelse i lovbemærkningerne for nød-
vendigheden heraf. Landbrug & Fødevarer er meget uforstå-
ende overfor, hvorfor det skulle være nødvendigt at udstede
forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. GLM-
kravene er en del af en EU-støtteordning, og det er EU’s ret-
ningslinjer for indretningen af sanktionssystemer for konditi-
onalitet, der er gældende, og ikke nationale regler om påbud
og forbud. Ønsker derfor, at denne formulering fjernes fra
lovbemærkningerne.
Imødekommes delvist.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri vurderer, at det er hen-
sigtsmæssigt at introducere en
egentlig hjemmel til at kunne med-
dele påbud og forbud. Disse mulig-
heder vil kunne benyttes også inden
mere vidtgående instrumenter, som
sanktioner tages i brug.
Meddelelse af forbud og påbud kan
give mulig for at forklare, hvilke
handlinger der skal iværksættes eller
standes, for at lovgivningens krav
kan overholdes.
Dertil kommer, at det af hensyn til
proportionalitetsbetragtninger kan
være det hensigtsmæssigt, at der
meddeles et forbud eller påbud, in-
den der skrides til sanktioner, herun-
der bødestraf.
Ydermere ønsker ministeriet med
den foreslåede bestemmelse bl.a. at
ensrette lovgivningen inden for mi-
nisterområdet med henblik på at
skabe en sammenhængende lov-
struktur. I andre af ministeriets love
findes der allerede bestemmelser,
hvorefter der er hjemmel til at ud-
stede forbud og påbud, bl.a. i fødeva-
relovens kapitel 13, plantelovens ka-
pitel 2, dyrlægelovens kapitel 9 og
lov om hold af dyr, kapitel 12.
I forhold til meddelelse af forbud og
påbud i forbindelse med konditiona-
litet er Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri enige i, at for-
muleringen skal fjernes fra lovbe-
mærkningerne.
§ 15
21
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Støttemodtageres
pligt til at give op-
lysninger og myn-
dighedernes mulig-
hed for at tage prø-
ver
Landbrug & Fødevarer savner grundlæggende en nærmere
beskrivelse af grænsedragningen mellem pligten til at med-
virke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage til selvinkri-
minering, jf. retssikkerhedsloven, herunder også ved anven-
delse af selvbetjeningsløsninger.
Landbrug & Fødevarer er umiddelbart uforstående overfor,
hvorfor det kan findes nødvendigt at udtage prøver i forbin-
delse med ordningen for stivelseskartofler. Jf. bemyndigelsen
i § 15, stk. 3. Bemærker, at denne ordning meget let kan kon-
trolleres ved at sammenholde støtteansøgerne med leveran-
dørregistrene hos de virksomheder, der producerer kartoffel-
stivelse. Landbrug & Fødevarer finder det derfor helt unød-
vendigt, at der skabes hjemmel til at udtage prøver af planter,
planteprodukter og andre objekter, jf. lovbemærkningerne på
side 197.
Bemærker, at kontrollen skal baseres på dialog, ansvar og til-
lid mellem myndighed og landmand, og hvis en landmand
f.eks. udtrykker behov for at have sin konsulent til stede, er
det væsentligt, at myndighederne i en dialogbaseret tilgang
viser fleksibilitet. Bemærker, at når myndighederne kommer
på kontrol, skal kontrolløren legitimere sig, og landmanden
skal af myndighederne gøres opmærksom på, at han har ret
til at tilkalde en stedfortræder, der kan deltage på landman-
dens vegne, samt ret til at få hjælp af en konsulent, advokat,
revisor, familiemedlemmer eller andre. Landbrug & Fødeva-
rer gør opmærksom på, at det kan virke overvældende, når
kontrolmyndigheden møder op, ofte med flere repræsentan-
ter, og at fornemmelsen af, at man ikke kan være med overalt
skaber utryghed. Ikke mindst fordi der er tale om kontrol af et
meget omfattende og komplekst regelsæt.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri kan fremhæve, at det i
lovbemærkningerne er anført, at den
foreslåede oplysningspligt vil være
begrænset af retssikkerhedslovens §
10, som regulerer spørgsmålet om
selvinkriminering.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri skal i forhold til den fore-
slåede bestemmelse i § 15, stk. 3,
hvorefter myndigheden kan medtage
eller udtage prøver af planter, plan-
teprodukter og andre objekter mod
kvittering, oplyse, at bestemmelsen
er indsat med det formål at sikre,
myndighederne i forbindelse med
kontrol og sagsbehandling i tvivlstil-
fælde kan udtage prøver.
I den politisk vedtagne ordning om
koblet støtte til arealer med stivelses-
kartofler kan det blive relevant at
udtage en prøve, hvis en kontrollør
på et fysisk besøg på en bedrift er i
tvivl, om der er tale om en godkendt
kartoffelsort. Hvis dette er tilfældet,
er der behov for at udtage en knold-
prøve med henblik på at efterprøve
på et laboratorium, om kartoffelsor-
ten er egnet til fremstilling af kartof-
felstivelse og i øvrigt, om kartoffel-
sorten fremgår af Landbrugsstyrel-
sens positivliste over godkendte kar-
toffelsorter. Denne positivliste vil
komme til at fremgå af en ny be-
kendtgørelse om tilskud til arealer
med stivelseskartofler. Ved en kon-
trol af leverandørregistre vil Land-
brugsstyrelsen ikke med sikkerhed
kunne fastslå, hvad der plantet på
den enkelte mark udtaget til kontrol.
Generelt tilrettelægges kontrollen
med udgangspunkt i de gældende
forordningskrav samtidig med ind-
dragelse af øvrige kontrolmæssige
principper, herunder proportionali-
tetsprincipper.
Tilgangen til kontrol i forhold til de
enkelte ordninger og tiltag fremgår
desuden af den kommende CAP-
plan, hvor der i kapitel 7.3 er angivet
nærmere oplysninger om kontrolsy-
stemet og sanktioner. Derudover
fastlægges de nærmere retningslin-
jer for kontrol i konkrete bekendtgø-
relser og vejledninger.
§ 16
22
Adgang til kontrol Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at med bestemmelsen tildeles myndighederne en
bred adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,
transportmidler og dokumenter uden først at skulle indhente
en retskendelse. Det begrundes i bemærkningerne med, at
myndighedernes adgang uden retskendelse er nødvendig,
fordi der årligt udføres et stort antal kontroller. Det fremgår
også af de særlige bemærkninger, at bestemmelsen om ad-
gang til at foretage kontrol uden retskendelse gennemføres i
overensstemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven,
herunder proportionalitetsprincippet i lovens § 2.
Bemærker, at når en bestemmelse indeholder mulighed for,
at offentlige myndigheder kan skaffe sig adgang til privat
ejendom, kræver det en særlig udførlig begrundelse i lovbe-
mærkningerne om bestemmelsens nødvendighed og nærmere
afgrænsning. Det er derfor nødvendigt med lovgivers kon-
stante fokus på, hvorvidt balancen er den rette mellem hensy-
net til privatlivet og hensynet til kontrol med, om lovgivnin-
gen bliver overholdt.
Henviser til Miljø- og Fødevareministeriets kontrolstrategiar-
bejde i efteråret 2016 og frem, hvor der bl.a. var fokus på,
hvordan kontrollen kan gøres mere smidig og opleves mindre
indgribende. De 10 indsatsområder i Miljø- og Fødevaremini-
steriets rapport om en samlet kontrolstrategi fra efteråret
2017 afspejlede i høj grad arbejdet med at skabe rammerne
for en dialogsøgende, fair og gennemskuelig kontrol. For ek-
sempel er det som indsats 4 beskrevet, at ”et kontrolbesøg får
generelt den største vejledende effekt, når de rette personer er
til stede. Og tilstedeværelsen af de rette mennesker gør typisk
også kontrolopgaven nemmere for myndighederne. Derfor vil
ministeriet fremover så vidt muligt gøre brug af varslede kon-
troller, når en varsling ikke medvirker til at forhindre formå-
let med kontrollen.” Landbrug & Fødevarer savner en afspej-
ling af denne kontrolstrategi i bemærkningerne til dette lov-
forslag, og i det hele taget nogle bemærkninger, der forsikrer
om, at kontrolenheder skal have det rette fokus på, hvad der
er hovedregler, hvad der er undtagelser, og hvad der er pro-
portionalt og nødvendigt.
Landbrug & Fødevarer finder det i særlig grad vidtgående,
når det fremgår af bemærkningerne til § 16, stk. 1, at uan-
meldt kontrol efter omstændighederne vil være den mest ef-
fektive form for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de
fællesskabsretlige bestemmelser om, at medlemslandene ef-
fektivt skal kontrollere overholdelsen af betingelserne for
støtte. Det fremgår endvidere, at det ”tilsigtes, at kontrollen
kan ske uanmeldt, da ”dette i mange tilfælde vil være en for-
udsætning for, at myndighederne kan få et reelt billede af for-
holdene på den pågældende bedrift.”
Landbrug & Fødevarer finder det forkert at opstille et ud-
gangspunkt om uvarslede kontroller, og det er i øvrigt også en
markant stramning i forhold til Miljø- og Fødevareministeri-
ets tilkendegivelser i kontrolstrategien fra 2017. Bemærker
desuden, at både EU-regelgrundlag og den danske retssikker-
hedslov fordrer, at kontrolmyndigheden konkret tager stilling
til, hvorvidt uvarslet kontrol er nødvendigt og proportionelt.
Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at det bør tilføjes i
bemærkningerne til loven, at hvor det fremgår af den bagved-
liggende EU-regel, at kontroller kan varsles ”under forudsæt-
ning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effek-
tivitet”, skal denne ramme udnyttes. Det er i den forbindelse
væsentligt at bemærke, at den danske retssikkerhedslov reelt
indeholder en hovedregel om, at borgere skal underret-
tes/varsles forud for kontrol.
Et kontrolbesøg, hvor landmanden/virksomheden er oriente-
ret på forhånd, er langt bedre udnyttelse af ressourcerne –
både for landmanden/virksomheden og myndighederne. Det
sikrer, at man har kunnet finde det nødvendige materiale
frem på forhånd, og at man har kunnet tilrettelægge arbejdet
så kontrollen bliver til mindre gene og myndighederne und-
går en række forgæves kontrolbesøg fordi landmand/driftsle-
der ikke er hjemme. Desuden vil et varslet besøg styrke land-
mandens retsstilling, fordi han så kan være sikker på at have
Har givet anledning til ændringer i
lovbemærkninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er forpligtet til at føre et
relevant tilsyn for blandt andet at
sikre, at støttemidler er anvendt til
de rette formål.
Generelt tilrettelægges kontrollen
med udgangspunkt i de gældende
forordningskrav samtidig med ind-
dragelse af øvrige kontrolmæssige
principper, herunder proportionali-
tetsprincipper. Der kan henvises til
lovbemærkningerne, hvor det frem-
går, at ”Kontrollen skal gennemføres
under iagttagelse af reglerne i rets-
sikkerhedsloven, herunder retssik-
kerhedslovens § 2, hvis mindre ind-
gribende foranstaltninger ikke er til-
strækkelige, og hvis indgrebet står i
rimeligt forhold til formålet med
indgrebet. De kontrollerende myn-
digheder skal med andre ord sikre,
at fysisk kontrol efter den foreslåede
bestemmelse i § 16, stk. 1, er propor-
tionale.”
Tilgang til kontrol i forhold til de en-
kelte ordninger og tiltag fremgår
desuden af den kommende CAP-
plan, hvor der i kapitel 7.3 er angivet
nærmere oplysninger om kontrolsy-
stemet og sanktioner.
I forhold til spørgsmålet om uan-
meldt kontrol er det fortsat vurde-
ringen, at uanmeldt kontrol kan
være nødvendig for at tilgodese kon-
trolbehovet. På baggrund af hø-
ringssvaret er det i bemærkningerne
blevet præciseret således, at det
fremgår, at uanmeldt kontrol kan
være en forudsætning i stedet for vil
være en forudsætning i mange til-
fælde.
23
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
sin landbrugskonsulent, dyrlæge eller anden relevant person
med som bisidder under kontrolbesøget, hvis dette ønskes.
§ 17
24
Registersamkøring Landbrug & Fø-
devarer
Noterer sig, at myndighederne i lovforslaget udvider gæl-
dende ret fsva. bolig- og indenrigsministerens kompetence
med en bred bemyndigelsesadgang, som muliggør register-
samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed,
herunder om skatteforhold. Ifølge bemærkningerne til denne
bestemmelse er hensigten med denne ændring bl.a. et behov
for at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller inden-
rigs- og boligministeren i forbindelse med tilskudsansøgnin-
ger eller øvrige oplysninger, der indsendes til ministerierne
med oplysninger fra andre myndigheder med henblik på kon-
trol for dobbeltfinansiering samt administrationen af konditi-
onalitet. Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved,
om lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse iagtta-
ger persondatareglerne eller retssikkerhedsloven.
Mener, at det vigtigste i forhold til indsamling, behandling og
samkøring af data er, at alle tænkelige retssikkerhedsmæssige
principper og aspekter iagttages og overholdes, samt at ind-
samlingen alene sker ved konkret mistanke om en begået lov-
overtrædelse. En mere almindelig, erfaringsbaseret fornem-
melse om, at der kan være ”noget galt”, indebærer ikke, at der
foreligger mistanke efter retssikkerhedslovens regler. Den
omstændighed, at en myndighed tidligere har foretaget f.eks.
et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor der blev konstateret
en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, inde-
bærer heller ikke i sig selv, at der forud for et kontrolbesøg i
almindelighed vil være ”rimelig grund” til mistanke om, at
virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til det
tidligere konstaterede forhold.
Efterlyser derfor, at myndighederne uddyber nærmere, hvor-
dan de vil foretage et skøn over relevansen af de oplysninger,
som indsamles m.v., herunder for at sikre, at det rent faktisk
sker med et formål, der er værnet og relevant i forhold til at
håndhæve CAP-loven, samt at der ikke sker en forskelsbe-
handling af virksomheder.
Bemærker, at det er vigtigt, at myndighederne ved register-
samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed,
herunder om skatteforhold, iagttager persondatareglerne. Da
samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgri-
bende behandlingssituation, understreges det, at der ved
denne form for behandling skal være et skærpet fokus på kra-
vene i bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 5 om prin-
cipper for behandling af personoplysninger, herunder prin-
cippet om formålsbestemthed og proportionalitetsprincippet.
Endvidere fordrer princippet om dataminimering, at myndig-
heden før indsamling af personoplysninger har viden om,
hvilke oplysninger der er tilstrækkelige, relevante og nødven-
dige.
Gør desuden opmærksom på, at de enkelte virksomheder ved
samkøring og sammenstilling af data skal oplyses om, hvilke
oplysninger myndighederne indsamler, behandler og samkø-
rer om dem og til hvilket formål i overensstemmelse med da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, jf. databeskyttel-
seslovens § 23, 2. led. Dette gælder, uanset om vedkommende
minister med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3,
fastsætter regler om adgang til at foretage samkøring i kon-
troløjemed. Henviser til Retsudvalgets betænkning af 9. maj
2018 vedrørende lovforslaget til databeskyttelsesloven (L 68),
hvor regeringspartierne og Socialdemokratiet bl.a. anfører, at:
»partierne lægger afgørende vægt på ændringsforslaget frem-
sendt af justitsministeren den 9. februar 2018, som partierne
støtter, og som indebærer, at underretningspligten gælder,
når formålet med bekendtgørelsen er sammenstilling eller
samkøring af personoplysninger i kontroløjemed. Når myn-
digheder kontrollerer borgerne, er der således tale om en ind-
gribende behandlingssituation, og det er derfor vigtigt, at bor-
gerne orienteres om en sådan behandling på forhånd.«
Bemærker, at det desuden er afgørende, at mulighederne for
registersamkøring ikke rokker ved den forenkling, der er sket
på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. januar 2015, der
har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse
med andre (nationale) kontrolbesøg udført af kommunerne
Giver ikke anledning til ændringer i
lovforslaget
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri skal indledningsvis gøre
opmærksom på, at der er tale om et
forslag til en bemyndigelseslov.
Dette betyder, at de konkrete regler,
herunder regler med relevans i for-
hold til databeskyttelsesregler, først
fastsættes senere.
Ved indhentning og udlevering af
oplysninger og sammenstilling af
disse skal reglerne i databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttel-
sesloven iagttages, herunder forord-
ningens artikel 5 om principper for
behandling af personoplysninger,
artikel 6 om lovlig behandling af
personoplysninger og artikel 14 om
oplysningspligt ved personoplysnin-
ger, der er indsamlet hos andre end
den registrerede.
Hverken databeskyttelsesforordnin-
gen eller databeskyttelsesloven fast-
sætter krav om, at tilsynsmyndighe-
dens tilladelse skal indhentes, når
der foretages samkøring af oplys-
ninger i kontroløjemed, eller at der
skal gives information til den regi-
strerede, inden samkøring foretages.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er dog opmærksom på, at
behandling af de modtagne oplys-
ninger skal ske under iagttagelse af
de databeskyttelsesretlige regler,
herunder de grundlæggende princip-
per for behandling af personoplys-
ninger i artikel 5 i databeskyttelses-
forordningen, blandt andet proporti-
onalitetsprincippet. Af forordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra b), frem-
går, at indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og
legitime formål, og at senere be-
handling ikke må være uforenelig
med disse formål.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri lægger endvidere vægt på,
at databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 5 og artikel 6, stk. 4, om prin-
cipper for behandling af personop-
lysninger, herunder proportionali-
tetsprincippet og princippet om for-
målsbegrænsning, yder en tilstræk-
kelig stærk beskyttelse til de registre-
rede samtidig med, at forordningen
sikrer rum for offentlige myndighe-
ders saglige behov for at kunne sam-
køre personoplysninger i kontroløje-
med, når der fastsættes regler om
samkøring, særligt i kontroløjemed.
25
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
m.v. ikke skal indberettes til Landbrugsstyrelsen - og/eller
håndteres af Landbrugsstyrelsen - som ansvarlig myndighed
for krydsoverensstemmelse.
§ 18
26
Offentliggørelse af
kontrolresultater,
navns nævnelse,
klagers opsættende
virkning og generel
adgang til masseop-
lysninger
Landbrug & Fø-
devarer
Mener, at hjemmel til kontrol på fødevareområdet bør tilveje-
bringes andet sted end i CAP-loven, og er skeptisk over for
udvidelsen af bestemmelsen til at omfatte hele lovforslagets
anvendelsesområde.
Noterer sig, at bestemmelsen ifølge lovbemærkningerne på
side 206 ikke vil blive anvendt til offentliggørelse af resultater
af kontrollen med støttemodtageres overholdelse af kriterier
for støtteordninger. Det er vigtigt, at dette princip fastholdes,
og at det heller ikke kompromitteres i forbindelse med opfyl-
delse af krav om indrapportering af data til EU-Kommissio-
nen, f.eks. i forbindelse med det nye arealmonitoreringssy-
stem. Ligeledes er det vigtigt, at det sikres, at kontroldata i
forbindelse med satellitkontrol kun er tilgængelige for ansø-
geren og eventuelle fuldmagtshavere.
Henviser til § 18, stk. 1, hvorefter fødevareministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af
resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af
kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler ud-
stedt i medfør af loven eller af EU’s forordninger om forhold,
der er omfattet af loven. Ministeren foreslås i forslagets § 18,
stk.1, 1. pkt. bemyndiget til at fastsætte regler om, at klage
ikke har opsættende virkning.
Bemærker i forhold til lovændringen, at oplysningerne kan
vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være med
navns nævnelse af fysiske eller juridiske personer. Eftersom
lovforslaget fraviger databeskyttelseslovens § 8, opfordrer
Landbrug & Fødevarer til, at myndighederne i overensstem-
melse med anbefalingerne i 1516/2010 om offentlige myndig-
heders offentliggørelse af kontrolresultater går i dialog med
Datatilsynet omkring offentliggørelsen af de foreslåede oplys-
ninger og drøfter lovforslagets hovedindhold.
Opfordrer desuden til, at der udarbejdes en udførlig admini-
strativ vejledning – i overensstemmelse med retssikkerheds-
og forvaltningsloven – for, hvornår kontrolresultater kan og
ikke kan offentliggøres med navns nævnelse, således der sik-
res en ensartet og gennemskuelig forvaltning uden forskelsbe-
handling. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der
er opmærksomhed omkring, at offentliggørelse af navn kan
forårsage uforholdsmæssig stor skade på landbruger/virk-
somhed i form af stigmatisering, skade på omdømme eller
goodwill, driftstab og lignende. Lovændringen giver desuden
anledning til at understrege, at virksomhedens retssikkerhed
generelt er udfordret af, at klagemulighederne er vanskelige,
og sagsbehandlingstiden for klager er utilfredsstillende. Of-
fentliggørelsen ér afgørelsens retsvirkning; en retsvirkning,
der ikke kan ”trækkes tilbage”, hvis den viser sig at være for-
kert. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at klager over af-
gørelser bør have opsættende virkning på offentliggørelsen.
Giver ikke anledning til ændringer
fsva. kontrol.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri noterer sig Landbrug &
Fødevarers synspunkt om, at hjem-
mel til kontrol på fødevareområdet
bør tilvejebringes et andet sted.
Ministeriet kan oplyse, at Fødevare-
styrelsen i dag anvender hjemlen i
landbrugsstøttelovens § 4 a til at
fastsætte regler om offentliggørelse
med navns nævnelse af resultater
samt art og omfang af sanktioner på
grundlag af kontrol.
Fødevarestyrelsen kontrollerer som
led i fødevarekontrollen en række
handelsnormer for bl.a. frugt og
grønt, som har ophæng i landbrugs-
støtteloven. Den foreslåede bestem-
melsen er derfor nødvendig for at
sikre, at eksempelvis manglende
overholdelse af krav i handelsnor-
merne om oprindelsesmærkning for
frugt i relation til smiley-ordningen
håndteres på samme måde som
manglende overholdelse af krav i fø-
devarelovgivningen om oprindelses-
mærkning for eksempelvis oksekød.
Ministeriet er da også af den opfat-
telse, at det er hensigtsmæssigt at
udvide hjemlen til at omfatte hele
lovforslagets område.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har på baggrund af oven-
stående ikke foretaget ændringer i
eller præciseringer af den foreslåede
bestemmelse eller bemærkningerne
hertil.
Tilsvarende bestemmelser findes i
stort set alle love på ministerområ-
det og sikrer, at forskelle i lovgivnin-
gen ikke vanskeliggør udnyttelsen af
mulighederne for, at flere lovområ-
der kan indgå i samme kontrol. Sær-
ligt i relation til offentliggørelse vi-
ser erfaringer, at forskelle i reglerne
mellem lovområder komplicerer
kontrollen og den efterfølgende ud-
formning af kontrolrapporter, især i
de ikke sjældent forekommende situ-
ationer, hvor samme forhold inde-
bærer overtrædelse af regler på to
eller flere af lovområderne.
Det kan i øvrigt oplyses, at der ud
over smiley-ordningen også er of-
fentliggørelse af foderkontrollen og
af velfærdskontrollen med hunde
(hundesmiley).
Giver anledning ændringer fsva.
klage.
Mht. at hjemmel til at klage ikke har
opsættende virkning på offentliggø-
relse, er det i lovbemærkningerne
præciseret, at denne hjemmel kun vil
blive udnyttet, når det vurderes som
nødvendigt for at opnå formålet med
den enkelte offentliggørelsesordning.
27
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
§ 19
28
Fastsættelse af krav
om digital kommu-
nikation og defini-
tion af rettidig mod-
tagelse.
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer bemærker, at de er interesseret i let-
telser, der kommer deres medlemmer til gode, men er optaget
af, hvordan man sikrer landbrugeres retssikkerhed ved øget
anvendelse af data.
Det anføres, at følgende er væsentligt for Landbrug & Fødeva-
rer:
- At ansøgere, der skal benytte sig af digital forvaltning, sikres
adgang til et sagligt, korrekt og fuldt oplyst og opdateret an-
søgningsgrundlag.
- At det sikres, at borgere og virksomheder ikke kommer i
klemme som følge af IT-problemer.
- At ansøgere får en advarsel, såfremt ansøgningsgrundlaget
er ufuldstændigt på grund af myndighedsfejl eller -forsinkel-
ser.
- At myndighederne forpligtes til at etablere nogle nødproce-
durer for ansøgere, når de kommer i klemme som følge af fejl,
mangler eller andre problemer med ansøgningssystemerne,
herunder får mulighed for at rette op på fejl.
- At myndighederne kan give mulighed for at kommunikere
og indsende ansøgninger skriftligt via brev eller mail, hvis de
IT-systemer, der skal anvendes til kommunikation, er fejlbe-
hæftede.
- At myndighederne forpligtes til at have et beredskab, der
kan sikre flow i sagsbehandlingen så forsinkelser undgås i til-
fælde, hvor it-fejl sætter en stopper for sagsbehandlingen.
- At ansøgerne ikke pålægges ekstraudgifter som følge af fx
IT-problemer eller myndighedsfejl
- At støttemodtagere altid kan få adgang til information om,
hvor deres sag er i systemet. Landbrug & Fødevarer foreslår
konkret, at der indføres et digitalt “track and trace”-system
for alle landbrugsstøttesager
- At ansøgere får en elektronisk advarsel, hvis man er i gang
med at indsende noget der ikke giver mening samt få påmin-
delse, hvis man er tæt på frist eller hvis man ved en fejl ikke
har udfyldt noget.
- At der skabes mulighed for at rette op på formelle fejl, der
ikke har betydning for indhold, og at der som minimum af-
sendes en høring inden evt. bortfald af tilskud.
- At myndighederne i de digitale løsninger stiller et opdateret
og retvisende ansøgningsgrundlag til rådighed for ansøgerne
(Ikke mindst relevant for økologisk arealtilskud og plejegræs-
tilskud, producentskifter, tilsagn, samkøringsproblemer
m.m.)
- At der i Landbrugsstyrelsens IT-systemer eksisterer en vel-
fungerende fuldmagtsløsning, og at det er muligt i visse til-
fælde at afgive fuldmagten via ikke-digital underskrift, f.eks.
for borgere, der er undtaget for offentlig digital kommunika-
tion, ved dødsboer og lignende (idet mange landbrugere væl-
ger at få en professionel rådgiver til at udfylde deres støttean-
søgninger).
Bemærker, at lov om digital post forudsætter, at det er obliga-
torisk for borgere og virksomheder at have en digital post-
kasse til brug for modtagelse af post fra det offentlige, og rets-
virkningen kun gælder post, der er sendt via denne løsning.
Bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger til § 19, at kravet om obligatorisk digital kommunika-
tion er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige ud-
gangspunkt om, at der er formfrihed mellem virksomheder og
borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. An-
fører, at dette stiller skærpede krav til myndighedernes IT-sy-
stemer, herunder Tast-selv, og serverkraft. Det er vigtigt, at
de IT-systemer, som myndighederne stiller til rådighed, er
velafprøvede og gennemtestede før de tages i brug, således at
systemerne virker. Derudover er det vigtigt, at systemerne kø-
rer hurtigt, uden helt eller delvist blokerende fejl og uden
nedbrud – også i spidsbelastningsperioder. I de seneste år og
senest i april 2022 har der konkret være adskillige IT-proble-
mer i forbindelse med EU-ansøgningsrunderne hos Land-
brugsstyrelsen.
Kvitterer for, at lovforslaget tager højde for, at IT-problemer
hos myndigheden ikke kan komme en virksomhed eller bor-
ger til skade, såfremt meddelelsen kommer frem i rimelig tid
efter IT-nedbruddet, men Landbrug & Fødevarer ønsker en
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri noterer sig Landbrug &
Fødevarers bemærkninger til den fo-
reslåede bestemmelse om digital
kommunikation.
Ministeriet er enig med Landbrug &
Fødevarer i, at det er vigtigt, at de it-
systemer, som brugerne møder, skal
være velfungerende, gennemtestede
og brugervenlige.
Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne, vil det blive muligt at fast-
sætte regler om, at enkelte grupper
af landbrugere vil kunne fritages for
didital kommunikation, selvom den
altovervejende hovedregel vil være,
at der kommunikeres digitalt.
Endvidere har Landbrugsstyrelsen
lavet en plan for arbejdet frem mod
åbning af næste års ansøgnings-
runde om arealstøtte. Denne plan
hænger tæt sammen med gennemfø-
relse af it-projektet CAP2020 it re-
gelimplementering, som vedrører it-
opsætning af tilskudsordninger un-
der den fælleseuropæiske landbrugs-
politik i perioden 2023-27.
Der er således et mål at sikre en sta-
bil it-understøttelse i forbindelse
med ansøgningsrunderne, Der kan
imidlertid ske uforudsete ting, som
gør, at der skal laves fejlrettelser un-
der ansøgningsrunderne. Der vil dog
være stort fokus på at holde det på et
absolut minimum. Skulle der allige-
vel opstå problemer, som er til gene
for ansøgere, vil der fortsat kunne
etableres nødprocedurer og wor-
karounds efter behov.
Flere af Landbrug & Fødevarers be-
mærkninger til lovforslagets § 19
vedrører efter Ministeriets for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris opfat-
telse forvaltning og it-løsninger,
hvilket som sådan ligger uden for
lovforslagets område.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har på baggrund af oven-
stående ikke foretaget ændringer i
eller præciseringer af den foreslåede
bestemmelse eller bemærkningerne
hertil.
29
nærmere principiel tilkendegivelse af, at der ikke må skabes
en situation med ”omvendt bevisbyrde”. Landmanden står
naturligvis for at udføre arbejdet på marken, men nu også for
at dokumentere, at det er gjort iom støttereglerne ved f.eks. at
skulle indberette aktivitet på marken med GPS-signeret bil-
leddokumentation. Spørger, hvad der sker ved ustabil inter-
netforbindelse eller gammel Nokia 3110 eller ved fejl på
app’en eller (midlertidige) nedbrud? Det bør i den forbindelse
til enhver tid være muligt at afgive høringssvar på anden vis,
for eksempel ved indsendelse af georefererede billeder via
mail, eller ved at Landbrugsstyrelsen følger op med en fysisk
kontrol. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at man i lovgiv-
ningen kan fastsætte krav om, at ansøgere skal have en smart-
phone for at modtage støtte, jf. lovforslagets side 136.
Det er myndigheden, der stiller et obligatorisk og ufravigeligt
IT-system til rådighed for brugeren. Landbrug & Fødevarer
foreslår på den baggrund, at der fastlægges nogle nærmere
principielle retningslinjer for håndtering ved systemnedbrud
med videre, f.eks. ved at myndigheden hurtigst muligt, og ef-
ter konstatering af eksempelvis IT-systemnedbrud, netværks-
nedbrud, kapacitetsnedgang eller anden misligholdelse af løs-
ningen, offentliggør en faglig nyhed og en opdatering af
driftsstatus. Der bør endvidere stilles krav om, at forvalt-
ningsmyndigheden altid har en plan B for sikring af indsen-
delse af ansøgninger, og for rettidig sagsbehandling og udbe-
taling hvis IT-systemerne fejler.
Dertil anbefaler Landbrug & Fødevarer, at der med lovforsla-
get skal udarbejdes konkrete IT-retningslinjer, som skal sikre
god forvaltningsskik, herunder åbenhed og gennemsigtighed,
og som rækker udover Ombudsmandens generelle forvalt-
ningsretlige krav til offentlige IT-systemer. Disse retningslin-
jer bør udarbejdes på linje med en IT-kontrakt mellem en
kunde (brugeren) og en leverandør (myndigheden) og skal
blandt andet tage højde for kravspecifikationer, hvornår der
foreligger misligholdelse af kravspecifikationerne og dermed
leverancen (IT-systemet) til kunden (brugeren), herunder
f.eks. IT-systemnedbrud, hvor hurtigt myndigheden skal rea-
gere ved IT-systemnedbrud samt indeholde en beredskabs-
plan herfor.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at automatiske afgørelser
kan være til gavn for offentlige myndigheder, idet de kan ef-
fektivisere processer, men de er imidlertid ikke uden ulem-
per. Brugen af automatiske afgørelser kan medføre, at der
træffes forkerte afgørelser, at almene forvaltningsretlige prin-
cipper tilsidesættes og dermed en generel svækkelse af virk-
somhedens retsstilling. Det er eksempelvis vigtigt at bevare
muligheden for at foretage skøn i afgørelserne, og indførsel af
automatisk behandling må ikke være på bekostning af dette.
Understreger i den forbindelse vigtigheden af overholdelse af
persondatareglerne. Efter persondataforordningens artikel
22, har en virksomhed (”den registrerede”) ret til ikke at være
genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk
behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller
på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende virk-
somhed. Bemærker, at det ikke er tilfredsstillende, at virk-
somheden først per efterkrav via klageadgang kan og skal
sikre sin retsstilling, hvilket er en markant fravigelse af de
forvaltningsretlige regler om partshøring. Foreslår i stedet, at
der forinden afgørelsen bliver truffet, sikres reel parthøring
ved anvendelsen af automatiske afgørelser, med mindre det
er ubetænkeligt at træffe afgørelse på det foreliggende grund-
lag, og at disse automatiske afgørelser alene anvendes til be-
slutningsstøtte, samt at der udarbejdes en administrativ vej-
ledning for brugen af automatiske afgørelser, som udstikker
retningslinjer for, hvornår og hvordan virksomheden skal
inddrages, og hvordan parthøring indgår i sagen.
Dertil kommer databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk.
2, litra f og artikel 14, stk. 2, litra g, som fastslår, at virksom-
heden har ret til meningsfulde oplysninger om logikken bag
afgørelsessystemet, herunder en ex ante forklaring, der giver
den registrerede mulighed for at forstå de grundlæggende ele-
menter, som lægges til grund for afgørelsen.
30
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
§ 20
Kundgørelse af
kortværk
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af
tekniske hensyn sker kundgørelse af kort på anden måde end
via Lovtidende. Henset til udviklingen inden for digitalisering
af geografi i lovgivningen finder Landbrug & Fødevarer det –
af hensyn til brugervenligheden og tilgængeligheden – hen-
sigtsmæssigt at fravige kravet om kundgørelse af kortværk i
Lovtidende ved stedbestemmelse med koordinater i en regel,
f.eks. i forbindelse med regulering på land ved fx afgrænsning
af særlige naturbeskyttede områder, landegrænser og ejen-
dom. I en sådan situation er det nødvendigt at få en højoplø-
selig geografi (dvs. stedbestemmelse med stor nøjagtighed)
kundgjort, hvilket er egnet til at kunne styrke retssikkerheden
for den enkelte landmand.
Kvitterer for, at det fremgår af lovforslaget, at der bør gælde
høje krav til sikkerheden omkring den alternative kundgø-
relse, således at der både er høj driftssikkerhed og høj sikker-
hed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk svarende til
de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i elektronisk
form.
Bemærker, at det er afgørende for ansøgere og deres rådgi-
vere, at der er et entydigt, fyldestgørende og opdateret kort-
grundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. Dette
indebærer også, at der er en hurtig og effektiv procedure i for-
hold til opdatering af kortgrundlag og information til støtte-
modtagere herom. Dette kræver bl.a. en effektiv procedure,
såfremt der fx er fejlregistreringer hos fx kommuner eller an-
dre. Desuden bør den kommende digitale platform for disse
kort fungerer gnidningsløst med styrelsens ansøgningssy-
stem.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri noterer sig, at Landbrug
& Fødevarer ikke har indvendigger
mod, at der vil kunne ske kundgø-
relse af kort på en anden måde end
via Lovtidende.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri tager Landbrug & Føde-
varers høringssvar til efterretning,
men har ikke foretaget ændringer i
eller præciseringer af den foreslåede
bestemmelse eller bemærkningerne
hertil.
Kundgørelse af
kortværk
Bæredygtigt
Landbrug
Bemærker, at Bæredygtigt Landbrug som udgangspunkt godt
kan acceptere denne del under betingelse af, at samme krav
til udstedelse af bekendtgørelser m.v. iagttages.
Det anføres, at Miljøstyrelsens nuværende digitale form for
offentliggørelse ikke er praktisk anvendelig set i lyset af land-
mandens og borgernes processer. Data skal udgives i struktu-
reret og normaliseret form med en klar angivelse af adgang
via direkte forespørgsler, så et resultatsæt fås i JSON-format,
og det er at foretrække, at man udvikler det i REST-service.
Det bemærkes, at det nødig skulle være sådan, at det bliver
lettere for ministeriet at udsende massedata, uden at det bli-
ver nemmere for borgeren at tilgå, herunder at give borgeren
mulighed for at lave praktisk anvendelige dataudtræk.
Gør opmærksom på, at reglerne i Aarhus-konventionen skal
være opfyldt. Det betyder, at borgernes adgang til digitale
miljøoplysninger skal være lige så god som myndighedernes
adgang. Dette er ikke ligegyldige teknikaliteter, da borgerne
ikke bør være i digitalt underskud i forhold til myndigheder-
nes adgang, idet borgernes retssikkerhed påvirkes af deres
lige og sikre adgang til datagrundlaget.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri noterer sig, at Bæredyg-
tigt Landbrug kan acceptere, at der
vil kunne ske kundgørelse af kort på
en anden måde end via Lovtidende.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri tager Bæredygtigt Land-
brugs høringssvar til efterretning,
men har ikke foretaget ændringer i
eller præciseringer af den foreslåede
bestemmelse eller bemærkningerne
hertil.
§ 21
Indstillingsudvalg
vedrørende lokale
aktionsgrupper og
lokale udviklings-
strategier
Landdistrikter-
nes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd mener, at indstillingsudvalget
har haft en vigtig funktion i perioden 2014-2020, og ønsker
derfor fortsat at være repræsenteret i indstillingsudvalget for
den kommende periode.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det er positivt, at Landdistrikternes
Fællesråd fortsat ønsker at være re-
præsenteret i indstillingsudvalget.
Det skal dog ikke fremgå af lov-
forslaget, hvem der er repræsenteret
i indstillingsudvalget. Medlemmerne
af udvalget udpeges af Bolig- og
Planstyrelsen i forbindelsen med ar-
bejdet med oprettelse af tilskudsbe-
rettigede lokale aktionsgrupper for
perioden 2023-2027.
31
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Landbrug & Fø-
devarer
Mener, at indstillingsudvalget fortsat skal kunne give indstil-
linger vedrørende konkrete ansøgninger og projekter, og at
bestemmelsen fra den nuværende § 7, stk. 2, i landdistrikts-
fondsloven bør videreføres, da udvalget fortsat har kompeten-
cer til at forholde sig til de konkrete ansøgninger og har viden
om, hvordan de enkelte projekter understøtter den lokale ud-
vikling i landområderne. Desuden ønsker Landbrug & Føde-
varer fortsat at være repræsenteret i indstillingsudvalget.
Giver ikke anledning til ændringer.
§ 21 i lovforslaget vedrører udvalget,
som skal indstille lokale aktions-
gruppers udviklingsstrategier til
godkendelse hos Bolig- og Plansty-
relsen. Indstillingsudvalgets opgave
er dermed alene relateret til oprettel-
sen af tilskudsberettigede lokale ak-
tionsgrupper i perioden 2023-2027.
Det vil som hidtil være bestyrelserne
i de lokale aktionsgrupper, som skal
indstille konkrete ansøgninger om
projekter til Bolig- og Planstyrelsen.
§ 22
Nedsættelse af råd-
givende udvalg om
EU´s landbrugspoli-
tik
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det fortsat er helt afgørende, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri inddrager landbrugserhvervet i
det rådgivende udvalg, da det handler om beslutninger om
EU´s landbrugspolitik og udmøntningen heraf, hvilket også
bør fremgå af lovbemærkningerne.
Bemærker desuden, at den nuværende mulighed for, at der
kan møde en stedfortræder for medlemmerne, bør videreføres
i forretningsordenen.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det vil være ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, der sam-
mensætter det kommende rådgi-
vende udvalg, og sammensætningen
fastlægges i udvalgets forretningsor-
den. Det skal derfor ikke fremgå af
lovbemærkningerne, hvem der vil
være repræsenteret i det kommende
udvalg.
§ 23
Nedsættelse af en
overvågningskomité
Landdistrikter-
nes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at de har et medlem
og en suppleant i det nuværende overvågningsudvalg for
landdistriktsprogrammet, og de ønsker også at være repræ-
senteret i den kommende overvågningskomité for CAP-pla-
nen. De ønsker desuden, at det skal være muligt at deltage
med stedfortrædere, såfremt det vurderes mest hensigtsmæs-
sigt i forhold til det emne/tema, der skal drøftes på mødet.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det falder uden for lovforslaget at
beskrive, hvem der vil være repræ-
senteret i overvågningskomitéen for
CAP-planen, eller hvorvidt det vil
være muligt at deltage med stedfor-
trædere i udvalgets møder.
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det er helt afgørende med reel inddragelse af
landbrugserhvervet i forhold til gennemførelse af den strate-
giske plan, der også er en central del af gennemførelsen af
landbrugsaftalen fra oktober 2021 i Danmark, og at land-
brugserhvervet derfor bør nævnes eksplicit i § 23.
Bemærker, at Landbrug & Fødevarer ønsker minimum 5
pladser i den kommende overvågningskomité for at kunne
dække den brede kreds af emner og ordninger, som CAP-pla-
nen dækker, ligesom Landbrug & Fødevarer ønsker mulighed
for at deltage med stedfortrædere, når særlige emner skal
drøftes. Dette bør fremgå af lovbemærkningerne.
Opfordrer til, at overvågningskomitéen nedsættes hurtigst
muligt, da arbejdet med udmøntningen af den strategiske
plan i Danmark allerede er i fuld gang. Der er ingen grund til
at vente indtil fristen for nedsættelse.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det falder uden for lovforslaget at
beskrive, hvem der vil være repræ-
senteret i overvågningskomitéen for
CAP-planen og med hvor mange re-
præsentanter, eller hvorvidt det vil
være muligt at deltage med stedfor-
trædere.
Overvågningskomitéen skal være
nedsat senest 3 måneder efter Kom-
missionens godkendelse af CAP-pla-
nen.
§ 24
32
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Adgang til klager og
regler for klager og
mulighed for at af-
skære klageadgang.
Landbrug & Fø-
devarer
Henviser til § 24 stk. 2, hvor det fremgår, at de to ministre
kan fastsætte regler om, at klage i særlige tilfælde ikke kan
indbringes for en anden administrativ myndighed. I lovbe-
mærkningerne er det præciseret, at dette særligt vedrører
klima-lavbundsordingen, hvor der heller ikke i dag er klage-
adgang.
Bemærker, at selv om den manglende klageadgang reelt er en
fortsættelse af den nuværende retsstilling, er det et brud med
en væsentlig retsgaranti. Landbrug & Fødevarer savner på
den baggrund en nærmere præcisering af, hvilke særligt, kva-
lificerede samfundsmæssige hensyn der gør sig gældende, og
som vejer tungere end hensynet til landbrugers klageadgang
på dette område. Bemærker desuden, at det er uhensigtsmæs-
sigt at udsondre dette område til en særlig indskrænket rets-
stilling. Opfordrer til, at der generelt for hele lovens område
holdes fast i en klageadgang.
Mener som udgangspunkt, at der skal være lige adgang til at
påklage alle administrative afgørelser, og det ønskes derfor, at
“klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for en anden ad-
ministrativ myndighed” slettes fra lovforslaget. Bemærker, at
hvis der i helt særlige tilfælde skal gives mulighed for at und-
lade klageadgang, er det vigtigt, at disse tilfælde beskrives og
begrundes udførligt i lovforslaget, og at hjemlen til at undlade
klageadgang ikke kan udvides til en bredere anvendelse end
de konkrete tilfælde, der er beskrevet i loven.
Imødekommes delvist.
I forhold til spørgsmålet om klage-
adgang hjemler loven alene en mu-
lighed for, at klageadgangen kan af-
skæres, men afskærer ikke i sig selv
klageadgangen.
Det vil således være i forbindelse
med etablering af de enkelte ordnin-
ger med tilhørende bekendtgørelser,
at det besluttes, om der skal være
klageadgang eller ej.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har noteret sig synspunk-
terne i forhold til klageadgang i for-
bindelse med klima-lavbundsprojek-
ter, som vil indgå i overvejelserne
om fremtidige klima-lavbundsord-
ninger.
På baggrund af høringssvaret er be-
mærkningerne justeret, således at
det alene fremgår, at bemyndigelsen
i § 24 vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om afskæring af klage-
adgang i afgørelser om klima-lav-
bundsprojekter.
§ 25
Adgang til at indgå
aftaler
Landbrug & Fø-
devarer
Henviser til § 25, hvorefter fødevareministeren og indenrigs-
ministeren på deres respektive områder kan indgå de aftaler,
der er nødvendige i forbindelse med administration af denne
lov. Bemærker, at det fremgår af bemærkningerne på side
237, at aftalerne, der forventes indgået med henvisning til
denne bestemmelse, hovedsageligt forventes at omfatte lø-
bende administration og kontrol i forhold til indberetnings-
pligten til EU. Det nævnes i bemærkningerne til § 10 på side
179, at det ikke kan udelukkes, at fremtidig EU-regulering vil
gøre yderligere indberetning fra private aktører påkrævet. Det
fremgår, at indberetningspligten vil blive opfyldt efter samråd
med Danmarks Statistik (side 180). Bemærker, at det er vig-
tigt, at de administrative byrder i forbindelse med indberet-
ning af data holdes på et minimum, men ellers må rammerne
aftales specifikt med de private aktører, der skal involveres.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri noterer sig bemærknin-
gerne fra Landbrug & Fødevarer,
om at det er vigtigt, at de admini-
strative byrder i forbindelse med
indberetning af data holdes på et mi-
nimum.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri tager Landbrug & Føde-
varers høringssvar til efterretning,
men har ikke foretaget ændringer i
eller præciseringer i lovforslagets §
25 eller bemærkningerne hertil.
§ 26
Andre offentlige
myndigheders mu-
lighed for at medfi-
nansiere landdi-
striktsordninger
Landbrug & Fø-
devarer
Mener, at mulighederne for national medfinansiering af det
danske landdistriktsprogram bør udnyttes i langt højere grad
af staten end i dag. Danmark har et – i europæisk sammen-
hæng - relativt begrænset landdistriktsprogram samtidigt
med, at ambitionerne er høje, og den danske regering lægger
sig på den mindst mulige nationale medfinansieringssats.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det er en politisk beslutning, hvor
stor den nationale medfinansiering
til landdistriktsprogrammet skal
være. Dette skal ikke fremgå af lov-
forslaget.
§ 27
33
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Klager til Miljø- og
Fødevareklagenæv-
net og frist for over-
sendelse
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at en hurtig og grundig klagesagsbehandling er
vigtig for Landbrug & Fødevarer, og ønsker, at der opstilles
ambitiøse sagsbehandlingsmål på tværs af første- og andenin-
stansen. Finder det afgørende, at både førsteinstansen og an-
deninstansen afsætter tilstrækkeligt med ressourcer til at be-
handle de indkomne klager. Hvis der i en periode forventes et
større antal klager, må myndighederne øge ressourceforbru-
get, så det sikres, at sagsbehandlingstiden ikke øges.
Mener desuden, at der bør skabes hjemmel i loven til at med-
dele opsættende virkning ved klage i tilskudssager, således at
tilbagebetalingskrav sættes i bero, indtil der er truffet afgø-
relse i klagesag.
Det er desuden af væsentlig betydning for Landbrug & Føde-
varer, hvordan der sikres læring tilbage til førsteinstansen,
når førsteinstansen har truffet forkert afgørelse/når forkert
tendens potentielt viser sig. Bemærker, at der ikke længere er
en andeninstans med en egentlig tilsynsforpligtelse (som tid-
ligere hvor andeninstans-prøvelsen lå i departementet og i
Fødevareministeriets Klagecenter).
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri vurderer, at en oversen-
delsesfrist til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet på to måneder er hensigts-
mæssig og rimelig, når det potentielt
drejer sig om et større antal klager,
der modtages inden for en kort peri-
ode.
Det kan i øvrigt oplyses, at Land-
brugsstyrelsen generelt har fokus på
at sikre læring fra afgørelser fra
Miljø- og Fødevareklagenævnet, der
ikke stadfæster styrelsens afgørelser.
Samtidig finder Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri, at
spørgsmålet om klagers opsættende
virkning fortsat ikke bør reguleres i
denne lov. Spørgsmålet om opsæt-
tende virkning vil således følge af de
almindelige forvaltningsretlige reg-
ler.
Ministeriet noterer sig således Land-
brug & Fødevarers synspunkter,
men har ikke fundet anledning til at
ændre i lovbemærkningerne.
§ 28
34
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Bødestraf og straf-
ansvar
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer vurderer, at der af hensyn til retssik-
kerheden skal være sikkerhed for, at de foreslåede vejledende
bødestørrelser ikke er højere end det, der følger af retsprak-
sis. Overordnet set finder Landbrug & Fødevarer, at de fore-
slåede vejledende bødeniveauer ved overtrædelse af lovforsla-
gets § 28, stk. 1, nr. 1 – 6 og 9 ikke er baseret på fast retsprak-
sis for bøder på området, og at bemærkningerne til straffebe-
stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 23, landdistrikts-
fondslovens § 12 eller skovlovens § 65 ikke indeholder vejle-
dende bødeniveauer.
Bemærker, at på fødevareområdet gælder de vejledende nor-
malbødestørrelser fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december
2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988, hvor-
efter normalbødestørrelsen ’kun’ er:
• 10.000 kr. ved afgivelse af urigtige oplysninger i eksportcer-
tifikater
• 5.000 kr. ved manglende indberetninger, udlevering af op-
lysninger m.v.
• 5.000 kr. ved manglende samarbejde med tilsynsmyndighe-
derne m.v.
• 20.000 kr. ved manglende efterkommelse af vilkår, påbud
og forbud m.v.
Landbrug & Fødevarer konstaterer, at de foreslåede normal-
bødestørrelser for overtrædelse af CAP-lovens § 28 er op til
200 pct. højere end ved tilsvarende overtrædelser på fødeva-
reområdet. Dertil fremgår det direkte af lovforslagets almin-
delige bemærkninger, afsnit 2.13.3.3.3., at den foreslåede nor-
malbødestørrelse ved manglende overholdelse af vilkår, med-
delte forbud eller påbud bør fastsættes i størrelsesordenen
30.000 kr. i lighed med tilsvarende overtrædelser af regler på
fødevareområdet. Dette niveau er imidlertid ca. 33 pct. højere
end ved tilsvarende overtrædelse på fødevareområdet, hvor
normalbødestørrelsen ’kun’ er 20.000 kr.
Landbrug & Fødevarer vurderer derfor, at de foreslåede vejle-
dende bødeniveauer er uforholdsmæssigt høje, idet de ikke
har belæg i fast retspraksis eller eksisterende vejledende bø-
destørrelser og i stedet højest bør være på samme niveau, som
ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet.
Giver ikke anledning til ændringer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri vurderer, at det er hen-
sigtsmæssigt, at bødeniveauer tyde-
liggøres gennem angivelse af nor-
malbøder i lovbemærkningerne.
Dette vil medvirke til, at skabe klar-
hed for både myndigheder samt bor-
gere.
Generelt er der en begrænset rets-
praksis på området, hvorfor de an-
givne normalbøder er fastlagt med
udgangspunkt i lignede områder,
herunder særligt normalbøder på fø-
devareområdet.
Det er korrekt, at det angivne nor-
malbøder er højere end anført i lov
nr. 1549 af 20. december 2006.
Det skal dog påpeges, at der siden
2006 er sket en generel inflation, så-
ledes at bødeniveauet skal være hø-
jere for at have samme sanktionsef-
fekt.
Dertil kommer behovet for, at fast-
sætte vejledende normalbøder i enkle
og afrundede beløb.
Endvidere vurderes det hensigts-
mæssigt med de angivne bødestør-
relser af hensyn til den præventive
effekt.
Det skal desuden fremhæves, at det
fortsat vil bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde
og det angivne bødeniveau vil kunne
fraviges i både op- og nedadgående
retning.
35
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Straf, jf. § 28, stk. 2
og 3.
Landbrug & Fø-
devarer
Henviser til lovforslagets § 28, stk. 2 og 3, hvorefter der gives
mulighed for at fastsætte regler om straf ved bøde for over-
trædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser i regler
fastsat i medfør af loven, og for overtrædelser af bestemmel-
ser fastsat af Den Europæiske Union. Bemærker, at ifølge lov-
bemærkningerne til disse foreslåede bestemmelser (side 247-
248) er årsagen til dette, at der i det nye forordningsgrundlag
i højere grad end tidligere lægges over på medlemsstaterne at
regulere støttemodtagernes forhold, herunder ved at iværk-
sætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag.
Derfor vurderes det i lovbemærkningerne hensigtsmæssigt, at
der kan fastsættes straf for overtrædelser af administrativt
fastsatte bestemmelser og for bestemmelser fastsat af Den
Europæiske Union.
Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at der tilsyneladende
gives hjemmel til udstedelse af bøder for overtrædelser af for-
hold, som allerede vil være reguleret i de sanktionssystemer,
der tilrettelægges som led i implementeringen af EU’s land-
brugspolitik. Det vurderes meget uhensigtsmæssigt, hvis be-
tydningen af dette reelt er, at der i Danmark indføres et dob-
belt sanktionssystem for overtrædelse af EU-krav. Dette vil
være en helt uacceptabel situation. Bemærker, at det derfor er
strengt nødvendigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at
landmændene ikke kan modtage en dobbelt-sanktion for
manglende opfyldelse af støttebetingelser og regler i forbin-
delse med EU’s landbrugspolitik. Alternativt skal § 28 stk. 2
og 3 helt udgå af lovforslaget.
Det er for Landbrug & Fødevarer afgørende, at proportionali-
tetsprincippet nøje iagttages ved udøvelse af skøn over hvil-
ken sanktionsramme, der skal sættes, som ligger hos de natio-
nale myndigheder. Sanktionen må ikke være mere indgri-
bende end nødvendigt, og der skal tages hensyn til overtræ-
delsens art, omfang, grovhed og alvor, graden af skyld, genta-
gelse/flergangsovertrædelse og omfang af evt. skade, hvis no-
gen ved overtrædelsen og evt. opnået eller tilsigtet berigelse.
Bemærker, at det er vigtigt at pointere, at sanktionering ikke
er dikteret af EU-reglerne. Det foreskrives alene, at sanktio-
ner skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen. Derfor er det væsentligt, at
der skabes mulighed for nogle hensigtsmæssige og mere pro-
portionale reaktioner på sådanne overtrædelser.
Bemærkninger tilrettet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri vurderer, at det er et krav,
at der fastsættes regler om sanktio-
ner, og at disse skal være proportio-
nale.
I langt de fleste tilfælde, vil det være
det almindelige administrative sank-
tionssystem, der anvendes i forbin-
delse med uregelmæssigheder. Det
kan dog ikke udelukkes, at der vil
være tilfælde, hvor det vil være nød-
vendigt at anvende bøder.
Der er forbud mod dobbeltstraf i
dansk ret. Der gøres dog opmærk-
som på sagen U2009.1036H, hvoraf
det følger, at en sanktion som følge
af manglende overholdelse af støtte-
betingelser i visse tilfælde kan sup-
pleres af en bøde, uden at dette ud-
gør dobbeltstraf. Det er dog ikke
hensigten at indføre et dobbeltsank-
tionssystem. Hensigten med bestem-
melserne er at videreføre bemyndi-
gelsen i Landbrugsstøttelovens § 24,
således at der gives mulighed for at
anvende bøder, f.eks. ved forhold
hvor der ikke er støtte involveret,
idet det kan udelukke muligheden for
at anvende administrative sanktio-
ner.
Uklarheden i lovforslagets bemærk-
ninger er justeret i overensstem-
melse hermed.
Straf og håndhæ-
velse af servitutter
Bæredygtigt
Landbrug
Bemærker, at med CAP-lovens håndhævelsesregler, særligt
lovforslagets kapitel 10 om ”Straf”, bevæger håndhævelsen sig
fra formuerettens forum og over i det strafferetlige univers.
De nuværende regler lægger op til, at en aftale skal håndhæ-
ves gennem et civilt søgsmål (civilretten), men med den nye
bemyndigelse vil også aftaler, der indgås frivilligt, blive om-
fattet af strafferettens former. Det er en væsentlig ændring af
håndhævelsesformen fra det civilretlige til det strafferetlige,
som begrundes i skønsmæssig fastsat besparelse af det offent-
liges administrative ressourceforbrug.
Bemærker, at et tiltag som CAP-lovens håndhævelsesbestem-
melser derfor kan have den logiske konsekvens, at lodsejere
og andre berørte parter vil være demotiverede til at indgå fri-
villige aftaler fremadrettet, da de ved uagtsom overtrædelse af
en aftales vilkår foruden et erstatningsansvar ligeledes risike-
rer strafferetlig forfølgelse. Bæredygtigt Landbrug kan derfor
ikke tilslutte sig denne ændring.
Giver ikke anledning til ændringer.
Håndhævelse af servitutter vurderes
central for at understøtte formålet
med støtteordningerne, f.eks. for at
sikre opretholdelse af en bestemt til-
stand af et areal.
Det skal bemærkes, at der forud for
håndhævelsen af en servitut vil være
meddelt et forbud eller et påbud, der
gør det muligt for den berørte at til-
passe sig lovgivningens krav.
Ministeriet noterer sig Bæredygtigt
Landbrugs synspunkter, men har
ikke fundet anledning til at ændre i
lovbemærkningerne
§ 29
36
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Udstedelse af bøde-
forlæg efter for-
handling med
Justitsministeren
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer er optaget af landbrugerens retssik-
kerhed og er derfor umiddelbart bekymret for at komme til at
mangle en vurdering fra politi/anklagemyndighed inden et
bødeforlæg udstedes. Dette er særligt relevant, hvor overtræ-
delser også efterfølgende kan medføre konditionalitetsstøtte-
træk, der har væsentlig betydning for landbrugerens generelle
økonomi og i sig selv er en sanktionslignende reaktion.
Giver ikke anledning til ændringer.
Hensigten med bødeforlæg er admi-
nistrativ forenkling. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er
meget opmærksomme på retssikker-
hed og er enige i, at det skal være
helt tydeligt for landbrugeren, at
man kan vælge ikke at antage bø-
den.
Det fremgår i dag af diverse vejled-
ninger, at der er risiko for, at man
både kan få støttetræk og bøde for
f.eks. overtrædelse af krydsoverens-
stemmelsesreglerne. Ministeriet vil
også fremadrettet have stor fokus på
at kommunikere og vejlede om bl.a.
dette.
§ 30
Lov om Landdi-
striktsfonden ophæ-
ves og overgang
etableres.
Landbrug & Fø-
devarer
Det fremgår af § 30, at loven ikke gælder for ansøgninger, der
er indsendt før gældende regler er trådt i kraft. Det er vigtigt
med en smidig overgang og entydige regler i en periode, hvor
en landmand kan have et tilsagn fra den igangværende peri-
ode og modtager grundbetaling fra kommende periode.
Bemærker, at nye oplysninger kun bør kunne anvendes frem-
adrettet og ikke bagudrettet f.eks. i forbindelse med register-
samkøring.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres en overgangs-
ordning for unge landbrugere, der ikke har modtaget 5 års
støtte i den nuværende ordning, og som ikke kan kvalificere
sig til en ny etableringsordning i søjle 2 fra 2023.
Bemærker desuden, at det bør præciseres i bemærkningerne
til § 30, stk. 3 (side 257), at de pågældende bekendtgørelser
ikke ophæves, før alle rettigheder og forpligtelser for ansøgere
under den pågældende bekendtgørelse er ophørt/udløbet.
F.eks. opretholdelsesperioden for tilsagn om tilskud til miljø-
teknologi.
Imødekommes delvist.
Overgangsbestemmelserne er blevet
præciseret og justeret med henblik
på at sikre opretholdelse af nødven-
dige hjemler til ordninger, der vide-
reføres.
”Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug” af 4. oktober 2021 fast-
lægger udmøntningen af den danske
CAP-plan for 2023-2027, og denne
aftale indeholder ikke en overgangs-
ordning for unge landbrugere, der
ikke har modtaget 5 års støtte under
den nuværende ordning i søjle 1, og
som ikke kan kvalificere sig til den
nye ordning ”Etableringsstøtte til
unge landbrugere” fra 2023.
§ 31
Ændring af lov om
miljø- og fødevare-
klagenævnet – und-
tagelse for klagege-
byr
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer bakker op om undtagelsen for klagege-
byr i forhold til skovordninger. Det er positivt, at klager over
afgørelser om tilskud til skov fremover bliver undtaget fra ge-
byr ved klage.
Bemærker i øvrigt, at der synes at være en uoverensstem-
melse i sammenligningstabellen mellem lovforslaget og gæl-
dende formulering i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,
idet § 19, nr. 5, på side 279 i første kolonne, nederste venstre
rubrik angives til at henvise til bl.a. §§ 49-62, men det er ret-
telig §§ 49-72 i den nugældende Miljø- og Fødevareklagelov.
Imødekommes.
Henvisningerne i forhold til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet er
blevet rettet.
§ 32
37
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Ændring af land-
brugsstøtteloven –
Lov om produkti-
ons- og promilleaf-
giftsfondene samt
Fonden for økolo-
gisk landbrug (land-
brugsstøtteloven).
Landbrug & Fø-
devarer
Bemærker, at det er vanskeligt at gennemskue rækkevidden
af formuleringerne på det foreliggende grundlag, som de er
beskrevet i lovforslaget, og Landbrug & Fødevarer efterlyser
således en præcisering af, hvor der mere konkret sker en ud-
videlse af bestemmelsen med henblik på nærmere stillingta-
gen. Det er bl.a. for upræcist at benytte ordet “m.v.” i lovbe-
stemmelsen.
Foreslår, at fortsættelsen af den eksisterende landbrugsstøtte-
lov, der fremover regulerer landbrugets fonde, fremover ikke
længere bærer navnet ”landbrugsstøtteloven” i parentes, da
det vil være misvisende i forhold til lovens fremtidige indhold,
og det vil være misvisende i forhold til, at ”landbrugsstøtte”
fremover reguleres i CAP-loven. Foreslår derfor, at den om-
talte lov i § 32 ændres til “Lov om produktions- og promilleaf-
giftsfondene inden for landbrugssektoren (Landbrugsfondslo-
ven)”, så lovens titel fremover afspejler lovens anvendelses-
område.
Bemærker, at Fonden for økologisk landbrug er en af flere
produktions- og promilleafgiftsfonde, og der vurderes derfor
ikke behov for at denne fond fremhæves frem for andre i lov-
titlen.
Imødekommes delvist.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har genvurderet behovet
for ændringer af landbrugsstøttelo-
ven.
For at sikre tilstrækkelige hjemler til
eksisterende ordninger, der viderefø-
res i de kommende år vurderes det
hensigtsmæssigt at opretholde land-
brugsstøtteloven i sin helhed.
Lovforslaget er derfor blevet juste-
ret, og indeholder ikke længere æn-
dringer af landbrugsstøtteloven.
§ 33
Ændring af driftslo-
ven, jf. § 33, pkt. 1.
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de forslåede ændrin-
ger af driftsloven, men der er yderligere behov for en generel
undtagelse for rydningspligten for lavbundsprojekter, og
Landbrug & Fødevarer foreslår, at arealer, der indgår i brutto-
arealmodellen, GLM8 eller bioordninger, automatisk bør om-
fattes af genopdyrkningsretten.
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de foreslåede æn-
dringer i lov om Drift af landbrugsjorder, der vil gøre det mu-
ligt lovligt at anvende landbrugsjorden til småbiotoper op til 1
ha, samt at sådanne småbiotoper op til 1 ha er fritaget for ryd-
ningspligten.
Bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at man væl-
ger at fastholde en grænse på 1 ha for at sikre, at meget store
arealer ikke varigt skifter karakter ved tilgroning og oprethol-
der en lysåben karakter. Der vil dog være tilfælde, hvor en til-
groning med buske og krat vil kunne være af gavn for biodi-
versiteten, og der bør derfor være mulighed for at fravige
grænsen på 1 ha, hvis hensyn til natur og biodiversitet taler
herfor.
Henviser til side 128 i bemærkningerne, hvor der i 4. afsnit
står: ”Småbiotoper og småplantninger kan ligeledes etableres
aktivt, det vil sige, at jordbrugeren aktivt sår den beplantning,
der er på arealet”. Foreslår, at ”sår” ændres til ”sår eller plan-
ter”. Bemærker, at i langt de fleste tilfælde vil landmanden
benytte sig af muligheden for at plante planter, som kommer
fra en planteskole. Det vil også sikre ham et plantemateriale,
som er egnet til lokaliteten.
Giver ikke anledning til ændringer -
lovbestemmelser.
Driftsloven sikrer hensynet til både
landbrugsdrift og til natur, hvor det
blandt andet skal sikres, at lysåbne
arealer bevares lysåbne uden tilgro-
ning, og at landbrugsarealerne fort-
sat kan dyrkes. En yderligere lem-
pelse af kravet ud over 1 ha vil med-
føre, at flere lysåbne arealer kan gro
til, hvilket kan være til ulempe på de
arealer, der har en stor biodiversi-
tetsmæssig værdi, fordi de bevares
som lysåbne. Der gøres opmærksom
på, at lodsejer fortsat har mulighed
for varigt at ændre arealanvendel-
sen og derved at blive fritaget fra
rydningspligten ved at indsende en
anmeldelse om andre former for na-
tur til kommunen efter § 7, stk. 2,
hvorefter kommunen vil vurdere, om
den ændrede arealanvendelse er i
overensstemmelse med anden lov-
givning.
Giver anledning til ændringer -
sprogbrug:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er enig i Landbrug & Fø-
devarers betragtninger og forslaget
imødekommes derfor, hvorved ”sår”
ændres til ”tilsår eller tilplanter are-
alet med beplantning”.
38
Ændring af driftslo-
ven, jf. § 33, pkt. 2.
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om, at der gives mulig-
hed for at fravige reglerne i lovens §§ 3-7 af hensyn til ejer el-
ler brugers overholdelse af forpligtelser, som den pågældende
er blevet pålagt for at opnå arealbaseret støtte finansieret af
EGFL eller ELFUL. Der bør i den forbindelse i dialog med re-
levante organisationer foretages en analyse af, i hvilke tilfælde
sådanne fravigelser vil være aktuelle, således at de relevante
bestemmelser kan tilpasses de rammer, som lodsejere vil
blive mødt med i forbindelse med gennemførelse af nye be-
stemmelser som følge af den fælles landbrugspolitik fra 2023.
Landbrug & Fødevarer peger desuden på behovet for en gene-
rel fravigelse af bestemmelserne i loven §§ 3 -7 i forbindelse
med arealer, der indgår i projekter med udtagning af kulstof-
holdige lavbundsarealer (klima-lavbunds, lavbunds- eller
vådområdeprojekter). Når et areal udtages og udlægges til
urørt, som det er tilfældet i et lavbundsprojekt, uanset ord-
ning, vil arealet som udgangspunkt blive omfattet af ryd-
ningspligten i Lov om drift af landbrugsjorder, § 5. Det bety-
der, at hvis det ikke er for vådt til at blive slået, så skal det
holdes lysåbnet ved slåning minimum hvert 5. år. For lods-
ejere, der indgår i sådanne projekter med større arealer, kan
der være tale om en stor og byrdefuld forpligtelse, der kan
have betydning for, om lodsejeren ønsker at indgå i et projekt.
Samtidig vil kørsel med maskiner på disse arealer i forbin-
delse med slåning have en negativ klimaeffekt ligesom nyere
forskning i forhold til biodiversitet viser, at opvækst i form af
krat og buske kan have en stor værdi for biodiversiteten.
Det fremgår dog af lov om drift af landbrugsjorder § 7, stk. 1
(jf. § 11 i bekendtgørelse om jordbrugsressourcens anvendelse
til dyrkning og natur), at bestemmelserne i samme lovs §§ 3 -
5, ikke er til hinder for varig ændring i arealanvendelsen til
andre former for natur, når det er i overensstemmelse med
anden lovgivning og med vedtagne og offentliggjorte planer i
henhold til anden lovgivning. Endvidere fremgår det af lov
om drift af landbrugsjorder § 7, stk. 2, at andre former for na-
tur, hvis det indebærer beplantninger over 0,5 ha (der også
omfatter selvsåning), skal anmeldes til kommunen. Bemær-
ker, at der i den forbindelse vil være behov for f.eks. i lovbe-
mærkningerne at bekræfte, at udtagning til lavbundsprojekter
vil være omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 1, og det såle-
des vil være muligt at fravige rydningspligten på arealer, der
indgår i lavbundsprojekter uanset ordning. Der bør endvidere
i loven indføres en generel fravigelse, der fastslår, at arealer,
der indgår i et lavbundsprojekt med tilsagn eller anden form
for aftale, automatisk undtages fra rydningspligten, således at
lodsejer ikke behøver at anmelde en sådan anvendelse til
kommunen, da dette vil betyde en ekstra administrativ byrde
for lodsejerne i forbindelse med medvirken i lavbundsprojek-
ter.
Peger desuden på behovet for, at arealer, der indgår i kom-
mende forpligtelser eller ordninger under den fælles land-
brugspolitik, automatisk omfattes af den permanente genop-
dyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder § 6. Med ud-
møntningen af den fælles landbrugspolitik fra 2023 indføres
flere forskellige ordninger og forpligtelser, der betyder, at are-
aler vokser ind i en mere naturnær tilstand. Dette omfatter fx
bruttoarealmodellen, krav til GLM 8 om småbiotoper samt de
kommende bio-ordninger for biodiversitet. Bemærker, at når
arealer udlægges til natur i længere periode, er der mulighed
for, at de kan vokse ind i en mere naturnær tilstand, der bety-
der at de omfattes af forbud mod driftsændringer jf. Naturbe-
skyttelseslovens § 3. Med bestemmelsen i Lov om drift af
landbrugsjorder § 6 er det muligt efter anmeldelse til kommu-
nen at opnå permanent ret til at genopdyrke arealet, uanset at
arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne
for § 3-beskyttelsen. Bemærker, at det derfor vil være hen-
sigtsmæssigt at indføre en bestemmelse i Lov om drift af
landbrugsjorder, der giver mulighed for, at ovenstående area-
ler som udgangspunkt automatisk bliver omfattet af bestem-
melsen om genopdyrkningsret, således at lodsejere ikke selv
behøver at foretage anmeldelse til kommunen, jf. lov om Drift
af Landbrugsjorder § 6. Dette vil mindske de administrative
byrder for både lodsejer og kommune, og det vil øge incita-
mentet til at indgå i diverse naturordninger.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri henviser til, at bestemmel-
serne i driftslovens §§ 3-5 ikke er til
hinder for varig ændring i arealan-
vendelsen til andre former for natur
end angivet i § 4, når det er i over-
ensstemmelse med anden lovgivning
og med vedtagne og offentliggjorte
planer i henhold til anden lovgiv-
ning, jf. driftslovens § 7, stk. 1. Det
kan eksempelvis være de af Land-
brug & Fødevarer nævnte lavbunds-
projekter, og det fremgår allerede af
bemærkningerne til § 7 i det oprinde-
lige forslaget til driftsloven, at ”be-
stemmelsen fastsætter, at det også er
muligt varigt at ændre anvendelsen
fra jordbrugsmæssige formål til så-
dan natur, for eksempel ændre en
kornmark til en blanding af vand-
huller, krat og vedvarende græs. I
givet fald vil rydningspligten bort-
falde for de beplantede dele af area-
let. Det er imidlertid en forudsæt-
ning, at sådan ny natur er i overens-
stemmelse med anden lovgivning og
med amtsrådets vedtagne og offent-
liggjorte planer”. Landbrug & Føde-
varers bemærkning vedrører drifts-
lovens § 7, som ikke ændres ifm.
fremsættelsen af lovforslaget.
Ministeriet agter ikke at ændre
driftslovens § 7, stk. 2, således at
etablering af andre former for natur
efter stk. 1, som indebærer beplant-
ning over 0,5 ha, ikke længere skal
anmeldes til kommunerne for at
opnå undtagelse fra rydningspligt.
Også her gælder, at driftsloven skal
sikre, at lysåbne arealer bevares lys-
åbne uden tilgroning, og at land-
brugsarealerne fortsat kan dyrkes.
En lempelse af kravet vil medføre, at
flere lysåbne arealer kan gro til,
hvilket kan være til ulempe på de
arealer, der har en stor biodiversi-
tetsmæssig værdi, fordi de bevares
som lysåbne.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri er ikke enig i, at der er be-
hov for, at der for arealer under ord-
ninger under den fælles landbrugs-
politik indføres en automatisk gen-
opdyrkningsret. Det vurderes, at
hensyn til beskyttelse iht. naturbe-
skyttelseslovens § 3 vejer tungere
end de administrative hensyn, som
Landbrug & Fødevarer gør gæl-
dende.
39
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
§ 34
Ændring af lov om
fødevarer
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer kan ikke bakke op om, at lov om føde-
varer ændres til at kunne dække hele lovforslaget. Der bør
udelukkende skabes bemyndigelse til de områder, som var
dækket af den ophævede lov om frø, kartofler og planter, så
der ikke opstår tvivl om rækkevidden af bemyndigelsen til at
opkræve gebyr.
Giver ikke anledning til ændringer.
Med den foreslåede ændring af be-
myndigelsen i fødevarelovens § 45,
stk. 2, vil ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kunne fastsætte
regler om, at betaling for kontrol,
der udføres efter lov om administra-
tionen af den fælles landbrugspolitik
m.v., skal opkræves efter § 45, stk. 2,
når kontrollen indgår som en del af
et overordnet kontrolområde omfat-
tet af denne lov.
Bemyndigelsen forudsættes benyttet
til at fastsætte regler om betaling for
Fødevarestyrelsens kontrol af føde-
virksomheders overholdelse af han-
delsnormerne for frugt og grønt
fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger, jf. lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v.,
når kontrollen er en integreret del af
et overordnet kontrolområde af fø-
devarevirksomheder i detailleddet,
kan opkræves efter fødevareloven.
Anvendelsesområdet er således alle-
rede klart beskrevet i lovbemærknin-
gerne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri tager Landbrug & Føde-
varers høringssvar til efterretning,
men har ikke foretaget ændringer i
eller præciseringer i lovforslagets §
34.
§ 35
40
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Ændring af lov om
planter og plante-
sundhed
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer savner en uddybende forklaring af,
hvorfor betaling for kontrol både skal hjemles i nærværende
lovforslag og i lov om planter og plantesundhed.
Giver ikke anledning til ændringer.
Med den foreslåede bemyndigelse vil
ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kunne fastsætte regler om,
at betaling for kontrol, der udføres
efter lov om administrationen af den
fælles landbrugspolitik m.v., skal op-
kræves efter § 13, stk. 1, når kontrol-
len indgår som en del af et overord-
net kontrolområde omfattet af lov
om planter og plantesundhed m.v.
Det er hensigten at anvende bemyn-
digelsen til at fastsætte regler om, at
betaling for Landbrugsstyrelsens
kontrol med eksportørers overhol-
delse af handelsnormerne for friske
frugter og grøntsager fastsat i Den
Europæiske Unions forordninger,
når denne kontrol er en integreret
del af et overordnet kontrolområde i
forbindelse med eksport til tredje-
lande udenfor Den Europæiske
Union, jf. lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v., kan
opkræves efter lov om planter og
plantesundhed m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri tager Landbrug & Føde-
varers høringssvar til efterretning,
men har ikke foretaget ændringer i
eller præciseringer i lovforslagets §
35.
§ 36
Ændring af lov om
jordfordeling
Landbrug & Fø-
devarer
Landbrug & Fødevarer vurderer, at det er en god løsning at
tillade, at en bredere personkreds med juridisk embedseksa-
men eller tilsvarende juridiske kvalifikationer kan udpeges
som formand eller viceformænd.
At udpegningen foretages af ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri i stedet for retsformanden, finder Landbrug &
Fødevarer kan være en rimelig løsning, når det sikres, at der
er en høj grad af troværdighed forbundet med hvervet som
formand eller viceformand i jordfordelingskommissionerne.
Giver ikke anledning til ændringer.
Ændring af lov om
jordfordeling
Den Danske
Landinspektør-
forening
Overordnet set er DdL enige med forslagsstiller om, at man-
gel på formænd og viceformænd til jordfordelingskommissio-
nerne ikke skal stå i vejen for gennemførelse af jordforde-
lingsarbejder, hvor efterspørgslen efter alt at dømme må for-
udses at stige i fremtiden.
DdL støtter derfor det fremsendte forslag, således at fagper-
soner med de rette juridiske og ejendomsretlige kompetencer
skal kunne udpeges til hvervet som formand og viceformand.
Giver ikke anledning til ændringer.
41
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Den Danske
Dommerfor-
ening
Siden de tidligere jordfordelingslove fra 1940´erne har der
været dommerdeltagelse, når der skulle afsiges kendelse om
jordfordeling. Det fremgår af forarbejderne til den nugæl-
dende jordfordelingslov fra oktober 2012, at det er en betin-
gelse, at formændene og viceformændene skal være dom-
mere, og dette er begrundet i, at de pågældende skal være ga-
rant for jordfordelingskendelserne.
Det er da også med beklagelse, at Dommerforeningen må
konstatere, at det ikke har været muligt at besætte de nuvæ-
rende 6 formænd og viceformænd med udnævnte dommere.
Domstolene er i disse år arbejdsmæssigt og ressourcemæssigt
hårdt trængt, og det har ikke været muligt at finde dommere,
der havde tid til at påtage sig opgaven ved siden af deres sæd-
vanlige dommergerning. Af samme grund kan Dommerfor-
eningen vanskeligt udtale sig imod forslaget.
Dommerforeningen bemærker, at dommere i bemærknin-
gerne til lovudkastet er nævnt først som gruppe som formænd
for kommissionerne, og Dommerforeningen håber da også på
sigt igen at kunne besætte de pågældende hverv.
I den forbindelse skal man henlede opmærksomheden på, at
udpegning af dommere til råd og nævn er reguleret blandt an-
det i retsplejelovens § 47a. Fremgangsmåden er, at Dommer-
foreningen efter opfordring fra hvervgiver indstiller en dom-
mer til hvervet, og at udpegning foretages af vedkommendes
retspræsident.
Dommerforeningen skal foreslå, at dette tydeligt kommer til
at fremgå af bemærkningerne til loven
Imødekommes.
Det er taget til efterretning, at ud-
pegning af dommere er reguleret i
Retsplejelovens § 47, samt at dette
tydeligt vil fremgå af bemærkninger
til loven.
Almindelige bemærkninger
Afsnit 2.8.
Nedsættelse af råd-
givende udvalg
Landbrug & Fø-
devarer
Mener generelt, at det er nyttigt, at Landbrugsstyrelsen har
mulighed for at nedsætte rådgivende udvalg, da det kan bi-
drage til at få faglige input og input fra brugere til de ordnin-
ger, som Landbrugsstyrelsen administrerer.
Ønsker, at det nævnes eksplicit i lovbemærkningerne, at det
både er muligt og nødvendigt at nedsætte udvalg, som rådgi-
ver myndighederne om de digitale løsninger til IT-indberet-
ning og ansøgning om landbrugsstøtte og den løbende admi-
nistration af landbrugsstøtten, om udmøntning af politiske
aftaler m.v. Bemærker, at inddragelse af landbrugere og an-
dre brugere, rådgivere og landbrugets organisationer kan bi-
drage til kvalificering af tilskudsordninger, øge kvaliteten og
forbedre implementering af EU´s landbrugspolitik og andre
støtteordninger i Danmark.
Giver ikke anledning til ændringer.
Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne, er det fremadrettet ikke hen-
sigten at nedsætte rådgivende ud-
valg ved lov, da det ikke kræver sær-
skilt lovhjemmel at nedsætte udvalg,
som alene har en rådgivende funk-
tion.
Som følge heraf tilføjes den foreslå-
ede tekst om nedsættelse af udvalg,
som rådgiver myndighederne om en
række emner ikke i lovbemærknin-
gerne.
Afsnit 5. – 9.
42
Part Høringssvar Bemærkninger fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Lovforslagets kon-
sekvensanalyser
Landbrug og
Fødevarer
Generelt er det Landbrug & Fødevarers erfaring, at jo flere
støtteordninger og jo flere komplekse krav et IT-system skal
kunne håndtere, jo større risiko er der for, at der er IT-fejl, og
at ansøgerne på den baggrund mister overblik og utilsigtet la-
ver fejl i ansøgningerne. Denne risiko øges, når IT-systemet
skal tilpasses alle de nye vedtagne støtteordninger. Derfor
mener Landbrug & Fødevarer, at lovforslaget sandsynligvis vil
medføre flere fejl, særligt i en opstartsperiode.
Landbrug & Fødevarer minder om, at de regler som mini-
strene bemyndiges til at gennemføre i lovforslaget, vil med-
føre betydelige, både administrative og økonomiske konse-
kvenser for støtteansøgerne. Det anerkendes i lovforslaget, at
afskaffelsen af betalingsrettighederne reducerer den admini-
strative byrde, men dette er ikke uden betydelige negative
økonomiske konsekvenser for de landbrugere, der rammes
negativt af udjævningen, selv når initiativerne til afbødning af
de økonomiske konsekvenser er iværksat. Modsat vil en
række nye støtteordninger, GLM-krav og mere komplicerede
regler for støtteberettigede arealer sandsynligvis medvirke til
at øge både de økonomiske omkostninger, herunder efterle-
velsesomkostninger, og den administrative byrde ved at søge
om udbetaling af landbrugsstøtte. Endvidere risikeres det, at
den administrative byrde i forbindelse med øget anvendelse
af satellitkontrol vil være stigende, i særdeleshed hvis der stil-
les krav om væsentligt øget anvendelse af geo-refererede bil-
leder.
Landbrug & Fødevarer mener, at ovennævnte forhold er util-
fredsstillende for erhvervet, og at der bør arbejdes for at ned-
bringe den administrative byrde yderligere. De ovennævnte
forhold bør som minimum fremgå af lovforslaget.
Bemærker, at det bør fremgå tydeligt at lovforslaget, at de
regler, som gennemføres via lovens bemyndigelser, forventes
at have positiv indvirkning på miljø, klima og biodiversitet. Jf.
at det fremgår, at lovforslaget i sig selv ikke har nogen konse-
kvenser for miljø, klima og biodiversitet, og som den eneste
undtagelse vurderes klima-lavbundsprojekterne i § 7, at have
en positiv indvirkning på klimaet. Det er inkonsekvent.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det er udmøntningen af bemyndigel-
serne, der evt. vil medføre admini-
strative eller økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Disse vil blive vurderet ved udstedel-
sen af de relevante bekendtgørelser.
Det skal nævnes, at det ikke forven-
tes at øget brug af satellitkontrol vil
medføre øgede administrative om-
kostninger. Indsendelse af geo-refe-
rerede billeder giver mulighed for at
afgive et høringssvar i tilfælde, hvor
landbrugeren er uenig i resultaterne
fra den satellitbaserede kontrol. Den
satellitbaserede kontrol afvikles i
stedet for en fysisk kontrol af area-
lerne for de støttebetingelser, der de-
fineres som monitorerbare. De ad-
ministrative omkostninger, der er
forbundet med indsendelse af geo-
refererede billeder, står derfor i ste-
det for omkostningerne ved en fysisk
kontrol.
For så vidt angår IT-systemer må
det generelt antages at være korrekt,
at jo mere komplekst et system er,
desto større risiko er der for IT-fejl.
Fra 2025 betragtes en støttebetin-
gelse som monitorerbar, hvis den
kan kontrolleres gennem brug af
geo-refererede billeder. Dette bety-
der, at Landbrugsstyrelsen gradvist
vil blive forpligtet til at indsamle og
analyse geo-refererede billeder, der
dokumenterer opfyldelsen af disse
støttebetingelser. Dette er ikke en
følge af lovforslaget.
For så vidt angår afskaffelsen af be-
talingsrettighederne, skal det næv-
nes, at det er de samlede konsekven-
ser for erhvervet, der skal vurderes.
Når bemyndigelserne bliver anvendt
fremadrettet, vil der indgå en vurde-
ring af indvirkningen på miljø,
klima og biodiversitet. Klima-lav-
bundprojekterne er vurderet, da § 7
særskilt nævner disse og derfor ad-
skiller sig fra de øvrige bemyndigel-
ser i lovforslaget.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 19. december 2022
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og høringssvar, der er indkommet i forbin-
delse med høring over forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring fra den 25. april 2022 til den 20. maj 2022 og har i samme
periode været offentliggjort på Høringsportalen.
Lovforslaget har tidligere været fremsat den 6. oktober 2022.
Jacob Jensen
/
Helle Agerdal Olsen
./.
Offentligt
L 10 - Bilag 1
Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. 2022-23 (2. samling)