Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Fremsat den 19. december 2022 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019, som
ændret ved lov nr. 2217 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »årene 2019-2022« til: »2019 til 30. juni
2023«.
2. § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som
2. pkt.:
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perio-
den fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr.
skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, jf. dog
stk. 4.«
3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvar-
tal af 2023 kontrollere, om borgerne, som kommunen har
udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at
have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder
betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunal-
bestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borge-
rens sociale frikort.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 4 ændres »en særskilt fælleskommunal it-løsning, som
etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:
»it-løsningen Socialtfrikort.dk«.
5. I § 6, stk. 2, ændres »1. januar« til: »1. juli«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 11 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2022-1637
DH001103
Offentligt
L 11 - Bilag 2
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen fremsætter lovforslaget, der er en genfremsæt-
telse af lovforslag nr. L 47, folketingsåret 2022-23, 1. sam-
ling, (Forslag til Lov om ændring af lov om forsøg med et
socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort
og indførelse af kontrol med sociale frikort)). L 47 blev
fremsat den 6. oktober 2022 af den daværende social- og
ældreminister, men bortfaldt ved folketingsvalget.
Da Folketinget anmodes om hastebehandling af lovforsla-
get, er det tidligere fremsatte lovforslag ændret sådan, at
den foreslåede forlængelse af forsøgsordningen alene vil
gælde i indtil videre 6 måneder i stedet for 2 år. Som kon-
sekvens heraf er den foreslåede regulering med satsregule-
ringsprocenten af beløbsgrænserne for hhv. indtægt på det
sociale frikort og indtægt året før visitation udgået, da denne
regulering ville skulle foretages første gang den 1. januar
2024. Der er ikke foretaget yderligere justeringer ift. det
tidligere fremsatte lovforslag.
Lovforslaget er justeret, da det fremgår af Ansvar for Dan-
mark af december 2022, at hastebehandlede lovforslag skal
genbehandles under normale vilkår senest 6 måneder, efter
hastebehandlingen vedtages.
Partierne (den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Al-
ternativet og Liberal Alliance) bag Aftalen om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet 2021-2024 har afsat midler til at for-
længe forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i
2023-2024. Det er samtidigt aftalt med ovenstående partier
samt KristenDemokraterne at reservere yderligere midler til
forlængelsen i den kommende aftale om udmøntning af re-
serven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2023-2026.
Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt
frikort. I 2020 vedtog Folketinget yderligere lov om ændring
af lov om forsøg med et socialt frikort. Med et socialt frikort
får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis mis-
brug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed
for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette
fradrages i andre offentlige ydelser.
Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte
borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage
i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve
værdi herved i hverdagen.
Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virk-
somheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsat-
te borgere. Det sociale frikort skal således fjerne barrierer
og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet
under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers
livsomstændigheder.
Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden
for det sociale frikort med yderligere 6 måneder fra 1. januar
2023 til 30. juni 2023. Dette vil gøre det muligt at sikre
yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og
virksomheder samt yderligere implementering af ordningen
i landets kommuner.
Det foreslås i forlængelse heraf, at der i første kvartal af
2023 skal foretages kontrol af alle frikort for at sikre, at
borgerne fortsat er i målgruppen, hvormed risikoen for mis-
brug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne
mindskes.
2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 (herefter
socialfrikortsloven), at borgere med særlige sociale proble-
mer i forsøgsperioden 2019-2022 har ret til et socialt frikort,
såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed
for, at borgere kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. ka-
lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,
offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-
ge ydelser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort
i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene
2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2019, 2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr.
skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022. En borger, der har
fået udstedt et socialt frikort i 2022, kan tjene op til 20.000
kr. skattefrit i året 2022.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, at målgruppen for
ordningen er borgere med særlige sociale problemer, der
opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter
afsnit V i lov om social service. Derudover er det et krav, at
borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller
har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det
seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort, jf. §
2, stk. 2, nr. 2. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet
for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12.
februar 2021, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, i lov om forsøg med et
socialt frikort.
Ifølge bemærkningerne til § 2 i lov om forsøg med et so-
cialt frikort er borgere med særlige sociale problemer defi-
neret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. på grund
af hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskelig-
2
heder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med han-
dicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i definitio-
nen, medmindre de har særlige sociale problemer. Målgrup-
pen kan dog omfatte unge i efterværn, jf. § 76 i lov om so-
cial service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022
(herefter serviceloven), hvis kriterierne for socialt frikort i
øvrigt er opfyldt, da disse antages at opfylde betingelserne
for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i servicelo-
ven.
Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøg-
ning fra en borger kan udstede et socialt frikort, jf. § 2 i lov
om forsøg med et socialt frikort. En afgørelse om afslag kan
påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.
Efter de gældende regler skal indtægter på baggrund af et
socialt frikort ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser. Det betyder, at der
ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses bort fra
indtægter på baggrund af et socialt frikort. Der skal tillige
ses bort fra indtægter via det sociale frikort ved vurdering
af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (be-
hovsbestemte enkeltudgifter m.v.) efter kapitel 10 i lov om
aktiv socialpolitik. Formålet er at sikre, at det sociale frikort
supplerer den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.
Det sociale frikort skal således ikke have betydning for bor-
gerens ret til anden hjælp.
Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et
socialt frikort skal indberettes af virksomheden via en sær-
skilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af
et aktieselskab, som KL ejer. Denne it-løsning findes på
www.socialtfrikort.dk og drives af KOMBIT A/S.
Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfat-
tet af 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik, skal
opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for, at
hjælpen ikke bliver nedsat.
Ifølge vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-time-
rsreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik § 11, kan arbejde udført via socialt
frikort tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde. 225-timersreglen indebærer en konkret vur-
dering af personens arbejdsevne, og der er ikke regler for,
at anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen af
personens arbejdsevne. Hvis der skal tages så omfattende
skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære
arbejdsmarked, vil personer dog efter en konkret vurdering
kunne være undtaget fra kravet om 225 timers arbejde som
følge af begrænset arbejdsevne.
Det betyder, at arbejde udført via et socialt frikort skal tælle
med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde,
når betingelserne til arbejdets karakter er opfyldt. Borgeren
skal selv oplyse antal timer og løn til kommunen.
Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter
via dette, kan ikke alene lægges til grund for vurderingen af
personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og
individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til
225-timersreglen og førtidspension.
Det fremgår af § 6 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Pr. 15. december 2022 var 7.559 borgere blevet visiteret til
et socialt frikort. Heraf havde 3.332 borgere anvendt deres
sociale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser
siden ordningens ikrafttræden den 1. januar 2019. Ordnin-
gen har således vundet stor udbredelse i løbet af forsøgspe-
rioden, og tendensen er stigende.
I 2020 gennemførte Ankestyrelsen ”Evaluering af det soci-
ale frikort”. Den viser, at det sociale frikort har en række
gevinster for både borgere og virksomheder, og at samarbej-
det mellem virksomhederne og de borgere, der har anvendt
det sociale frikort, generelt er velfungerende. Flere borgere
fremhæver øget trivsel, både fysisk og mentalt, som en posi-
tiv følge af, at de har anvendt deres sociale frikort i forbin-
delse med en ansættelse. Virksomhederne oplever en stor
værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via beskæftigelse
og ved, at der via frikortet skabes øget kontakt mellem en
marginaliseret samfundsgruppe og virksomheder.
”Evaluering af det sociale frikort 2022”, som Socialstyrelsen
har udarbejdet, tegner det samme billede af, at brugen af det
sociale frikort har positiv betydning for en borgers udvik-
ling. Evalueringen viser, at beskæftigelsen blandt borgere,
der har anvendt deres sociale frikort, er 9 pct. halvandet år
efter visitationstidspunktet, mens det tilsvarende er omkring
4 pct. blandt dem, der ikke har anvendt deres sociale frikort.
Det er derfor Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering,
at der er brug for at forlænge forsøgsperioden.
En forlængelse af forsøgsperioden vil gøre det muligt at
sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt bor-
gere og virksomheder, samt sikre stærkere implementering
af ordningen i landets kommuner.
Det er i forlængelse heraf Social-, Bolig- og Ældreministe-
riets vurdering, at der er behov for at indføre og foretage
kontrol med alle borgere med sociale frikort, så det sikres, at
borgerne fortsat lever op til betingelserne for at modtage et
socialt frikort.
Eftersom sociale frikort ikke ophører automatisk, har alle
borgere, der er blevet visiteret til ordningen i perioden
2019-2022, fortsat deres frikort. En forlængelse af forsøgs-
perioden vil medføre, at alle borgere med et socialt frikort
vil få det forlænget yderligere i første halvår af 2023. Henset
til den tid, der er gået, siden en del af disse borgere fik et
socialt frikort, vil dette medføre en risiko for, at nogle af dis-
se borgere ikke længere er omfattet af målgruppen. Dette er
3
dels i uoverensstemmelse med formålet med ordningen, dels
skaber det forskelsbehandling mellem borgerne, idet nogle
borgere må antages at have adgang til at bruge ordningen,
selvom de ikke længere er i målgruppen.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort for-
længes med 6 måneder. Det vil medføre, at borgere med
særlige sociale problemer også vil kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og
med 30. juni 2023. Borgere, der har været visiteret til et
socialt frikort i 2019-2022, vil få videreført deres frikort og
vil således også kunne tjene op til 20.000 kr. skattefrit via
ordningen i første halvår 2023.
Det foreslås også, at kommunerne vil skulle foretage en
kontrol af alle borgere med et socialt frikort i 1. kvartal af
2023 for at sikre, at de fortsat opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort.
Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle deaktive-
re frikortet for borgere, som ikke længere opfylder betingel-
serne for at få udstedt et socialt frikort. Dette vil skulle gøres
via Socialtfrikort.dk, hvor kommunerne også opretter socia-
le frikort. Kommunerne vil i den forbindelse skulle orientere
borgerne om, at deres sociale frikort er blevet deaktiveret.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et
socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-
rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere
borgerens frikort.
Eftersom der bliver udstedt socialt frikort til visiterede bor-
gere for hele forsøgsperioden, må det antages, at der er
borgere med et socialt frikort, der pga. udvikling i deres
personlige forhold m.v. siden visitationstidspunktet, som kan
være helt tilbage i 2019, ikke længere er omfattet af mål-
gruppen. Kontrollen vil derfor skulle være med til at sikre,
at borgerne fortsat er omfattet af målgruppen for ordningen,
hvormed bl.a. risikoen for misbrug af ordningen og forskels-
behandling mellem borgerne mindskes.
Det foreslås, at der ikke stilles krav til, hvordan kommu-
nerne nærmere organiserer og foretager kontrollen. Dog
anbefales det, at kontrollen gennemføres på en måde, der
er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne,
og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumen-
tation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne
vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kun-
ne gennemføres administrativt via relevante registre.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Dan-
marks indfrielse af FN’s verdensmål om dels at gennemføre
nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-
ninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om at enhver, uan-
set alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion
eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i
sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige
merudgifter.
De samlede offentlige merudgifter skønnes at være i stør-
relsesordenen 11 mio. kr. første halvår 2023. De statslige
udgifter indebærer blandt andet formidling og forankring,
dækning af skattemæssigt mindreprovenu og mindre fradrag
i sociale ydelser og drift af it-løsningen Socialtfrikort.dk. De
kommunale merudgifter skønnes at være i forbindelse med
kommunal visitation, kontrol og klagesagsoplysning. De
kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med
KL. Det sociale frikort har karakter af en skatteudgift og vil
indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.
Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder
forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.
Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hver-
ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-
kvenser for regionerne.
Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-
kvenser i form af visitering og klagesagsbehandling i kom-
munerne og Ankestyrelsen.
For så vidt angår visitation skal kommunerne forholde sig
hertil på samme måde, som de hidtil har gjort det. Det
indebærer, at borgere vil skulle visiteres til det sociale fri-
kort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om
den pågældende er i målgruppen for servicelovens ydelser
og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale proble-
mer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og
beskæftigelse.
Kommunale sagsbehandlere skal således ved behandling af
en borgers ansøgning om et socialt frikort tjekke borgerens
indkomst de forgangne 12 måneder, undersøge om borge-
ren har været under uddannelse i samme periode, og om
vedkommende opfylder opholdskravet for ret til uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpoli-
tik. Dertil skal sagsbehandlerne vurdere, om vedkommende
opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter
afsnit V i lov om social service.
Det forventes, at kommunerne samlet set vil skulle visitere
ca. 1.325 borgere til ordningen fra 1. januar 2023 til 30. juni
2023.
For så vidt angår den foreslåede kontrol af borgere, der har
et socialt frikort, stilles der ikke krav til, hvordan kommu-
nerne organiserer og foretager denne. Kontrollen kan dog
med fordel foretages i forbindelse med kommunernes nor-
male arbejdsgange, der indebærer løbende opfølgning eller
kontrol af modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydel-
4
se m.v. Ligeledes anbefales det, at kontrollen gennemføres
på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende
for kommunerne.
Det forventes, at kommunerne vil skulle kontrollere ca.
7.500 borgere i første kvartal af 2023.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet,
hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges
med lovforslaget, om at lave en forsøgsordning med få reg-
ler og krav til administration for både kommuner, erhvervs-
liv m.v. og borgere.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om
digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes,
at borgerens ansøgning om et socialt frikort vil ske digitalt,
dog med mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til
kommunen. Borgeren får derudover svar på sin ansøgning
via Digital Post. Det forventes samtidig, at kommunernes
behandling af borgerens ansøgning skal ske digitalt via
kommunens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sags-
behandlingen skal ske automatisk for så vidt angår de dele
af afgørelsen, der træffes efter objektive kriterier, herunder
vurderingen af om borgeren lever op til indkomst-, uddan-
nelses- og opholdskravet jf. § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om
forsøg med et socialt frikort. I den forbindelse vil der i nogle
tilfælde ske deling af oplysninger på tværs af kommunale
forvaltninger, herunder fx på tværs af social- og beskæftigel-
sesforvaltninger. Kommunerne vil dermed foretage automa-
tiseret behandling af ansøgninger, dog suppleret af manuel
behandling for så vidt angår kriteriet, om at borgeren skal
være i målgruppen for afsnit V i lov om social service, da
det indebærer et fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i
overensstemmelse med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk
sagsbehandling og genbrug af data.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-
handling henvises til Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,
L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af
personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger
af personoplysninger og leve op til kravene hertil.
Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med prin-
cip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lovforslaget,
www.socialtfrikort.dk, er baseret på allerede eksisterende
offentlig infrastruktur, herunder NemID, MitID, Digital Post
og i nogle kommuners tilfælde Borger.dk. Både kommuner,
virksomheder og borgere, der gør brug af ordningen, skal
anvende NemID eller MitID til at logge ind på Socialtfri-
kort.dk, og borgere, der har ansøgt om et socialt frikort, får
svar på deres ansøgning via Digital Post. I nogle tilfælde er
det ligeledes muligt at ansøge om et socialt frikort via Bor-
ger.dk. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle
borgeres ansøgning om socialt frikort med brug af relevante
offentlige registre, herunder indkomstregistret m.fl., mens
borgerne ikke selv skal angive, om de lever op til målgrup-
pekriterierne for ordningen.
Det sociale frikort er medvirkende til, at socialt udsatte men-
nesker gives bedre muligheder for at deltage i samfundets
arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve øget værdi i
hverdagen. Desuden skal det sociale frikort fjerne barrierer
og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet
under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers
livsomstændigheder.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort,
har lovforslaget ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomhe-
der, der vælger at benytte ordningen og dermed ansætter en
borger via det sociale frikort.
Med lovforslaget videreføres Socialtfrikort.dk, som allerede
er kendt og benyttet af virksomhederne.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-
gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget
af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver
via Socialtfrikort.dk, skal arbejdsgiveren påtage sig de ad-
ministrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lighed
med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgspe-
riode.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgere.
Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan
ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens
ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.
Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019-2022, får auto-
matisk videreført deres sociale frikort i første halvår 2023
og skal derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med
lovændringen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
5
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at
borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpoli-
tik. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. § 11, stk. 10, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag L nr. 47 har i
perioden fra den 30. juni til den 18. august 2022 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø-
rende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårøren-
de for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis-
brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-
gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera-
peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond
(SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA -
Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-
sten, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus for-
bi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS – be-
handlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde,
KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds
Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrise-
centre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Lands-
foreningen LEV Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for
stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsfor-
eningen Bedre Psykiatri, LOS – De private tilbud, Mænde-
nes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer
for Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses Landsor-
ganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt
Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpæ-
dagogernes Landsforbund.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen De samlede offentlige merudgifter skøn-
nes at være i størrelsesordenen 11 mio. kr.
i første halvår 2023.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har administrative konse-
kvenser i form af visitering og klagesags-
behandling i kommunerne og Ankestyrel-
sen.
Lovforslaget lever op til de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen For de virksomheder, der vælger at be-
nytte ordningen og dermed ansætte en
borger via det sociale frikort, vil der væ-
re visse administrative konsekvenser for-
bundet med ansættelsen, herunder i for-
bindelse med indberetning af lønudbeta-
ling til it-løsningen Socialtfrikort.dk på
www.socialtfrikort.dk.
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Borgere, der har haft et socialt frikort i
2019-2022, får automatisk videreført de-
res sociale frikort i første halvår 2023
og skal derfor ikke foretage sig noget
ifm. lovændringen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
6
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden
i årene 2019-2022 har ret til et socialt frikort, såfremt betin-
gelserne i lovens § 2, stk. 2, er opfyldt.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at ”årene
2019-2022” i § 1 ændres til ”2019 til 30. juni 2023”, sådan
at forsøgsordningen vil blive forlænget til også at gælde i
første halvår af 2023.
Forslaget vil medføre, at borgere med særlige sociale pro-
blemer, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, i lov om
forsøg med et socialt frikort, også vil kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og
med 30. juni 2023.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et
socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af
årene 2019 og 2020. Det følger af lovens § 2, stk. 3, 3. pkt.,
at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,
2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert
af årene 2021 og 2022, og efter lovens § 2, stk. 3, 4. pkt.,
kan en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni
2023, er der behov for en bestemmelse, der ligesom oven-
nævnte bestemmelser tilsvarende regulerer muligheden for
at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023.
Med henblik på at forenkle og samle de nævnte bestemmel-
ser med bestemmelser, der regulerer muligheden for at tjene
20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023, foreslås det, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, at § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om for-
søg med et socialt frikort ophæves, og at der i stedet indsæt-
tes et nyt § 2, stk. 3, 2. pkt., der samlet regulerer muligheden
for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden 2019 til 30.
juni 2023, sådan at en borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i perioden fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op
til 20.000 kr. skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni
2023. Herefter vil borgere med særlige sociale problemer,
der opfylder lovens § 2, stk. 2, også kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i første halvår af 2023.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det er ikke reguleret i lov om forsøg med et social frikort,
om kommunerne skal forholde sig til, hvorvidt borgere, som
er visiteret til ordningen med et socialt frikort, fortsat lever
op til betingelserne for at få udstedt et socialt frikort i årene
efter visitationen.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at der i lov
om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt § 2, stk.
4, om, at kommunalbestyrelsen i første kvartal af 2023 skal
kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt socia-
le frikort til, stadig opfylder betingelserne for at få udstedt
et socialt frikort. Indtægt på baggrund af et socialt frikort
skal ikke indgå i beregningen af, om borgeren har haft ar-
bejdsindkomst over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det
seneste år forud for kontrollen.
Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen ori-
entere borgeren og deaktivere borgerens sociale frikort via
Socialtfrikort.dk.
Forslaget vil således medføre, at borgere, der har fået ud-
stedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden med ordnin-
gen med et socialt frikort, skal have frataget deres sociale
frikort, hvis det ved en af kommunens kontroller vurderes,
at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et
socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-
rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere
borgerens frikort.
Kontrollen skal udføres én gang pr. borger i første kvar-
tal af 2023. Her skal kommunerne føre kontrol med al-
le borgere med sociale frikort, der er udstedt i perioden
2019-2022. Kommunerne bør kontrollere de borgere, som
kommunen har udstedt sociale frikort til.
Der stilles ikke krav til, hvordan kommunerne organiserer
og foretager kontrollen. Kontrollen kan dog med fordel fore-
tages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange
7
med løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kon-
tanthjælp, ressourceforløbsydelse mv.
Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en
måde, der er mindst muligt administrativt krævende for
kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om
dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på betingel-
serne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne
at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med socialt frikort, at
indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af
virksomheden til kommunen via en særskilt fælleskommu-
nal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab,
som KL ejer.
Da it-løsningen siden lovens vedtagelse er blevet udviklet
og i dag består af den konkrete it-løsning Socialfrikort.dk
på www.socialtfrikort.dk, foreslås det, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4, at den del af bestemmelsen i § 4 i lov om forsøg
med et socialt frikort, der beskriver it-løsningen ”en særskilt
fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et
aktieselskab, som KL ejer” ændres til ”it-løsningen Social-
tfrikort.dk".
Med forslaget vil den konkrete it-løsning herefter fremgå
direkte af bestemmelsen i loven.
Til nr. 5
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni
2023, vil det være nødvendigt at ændre ophævelsesdatoen i
lov om forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås derfor, at ”1. januar” i lovens § 6, stk. 2, ændres
til ”1. juli”, sådan at loven først ophæves den 1. juli 2023.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at det soci-
ale frikort videreføres i første halvår af 2023 for at sikre
yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og
virksomheder samt yderligere implementering af ordningen
i landets kommuner.
Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1160 af 15. november 2019, som ændret ved lov nr.
2217 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er, at borgere med særlige
sociale problemer i en forsøgsperiode i årene 2019-2022 har
ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er
opfyldt.
1. I § 1 ændres »årene 2019-2022« til: »2019 til 30. juni
2023«.
§ 2. ---
Stk. 2. ---
1) ---
2) --- 2. § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som
3) --- 2. pkt.:
Stk. 3. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår
ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentli-
ge myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsør-
gelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel-
ser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og
2020. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og
2022. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perioden
fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr. skatte-
frit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, jf. dog stk.
4.«
Stk. 4-5. --- 3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvar-
tal af 2023 kontrollere, om borgerne, som kommunen har
udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at
have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder
betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunal-
bestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borge-
rens sociale frikort.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 4. Indtægt på baggrund af det sociale frikort skal ind-
berettes fra virksomheden til kommunen via en særskilt
fælleskommunal IT-løsning, som etableres og drives af et
aktieselskab, som KL ejer.
4. I § 4 ændres »en særskilt fælleskommunal it-løsning, som
etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:
»it-løsningen Socialtfrikort.dk«.
§ 6. ---
Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2023. 5. I § 6, stk. 2, ændres »1. januar« til: »1. juli«.
9


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Ad hoc-udvalget til
behandling af L 11 (lovforslag
om socialt frikort)
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets ad hoc-udvalget
til behandling af L 11 (lovforslag om socialt frikort) om forslag til lov om
ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (forlængelse af forsøg med et
socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort).
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 47, som blev fremsat
den 6. oktober 2022 af den tidligere regering, men bortfaldt ved
folketingsvalget.
Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 47 har i perioden fra den 30.
juni til den 18. august 2022 været sendt i høring hos centrale myndigheder og
organisationer på området.
Der er ikke foretaget ændringer i høringsnotatet, som er udarbejdet på
baggrund af tidligere lovforslag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og Boligminister
Sagsnr.
2022 - 1637
Doknr.
614390
Dato
19-12-2022
Offentligt
L 11 - Bilag 2
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)


1
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale
frikort)
1. Hørte myndigheder og organisationer
3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boli-
ger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforenin-
gen til pårørende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmisbru-
gere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for Rusmid-
delforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporgani-
sationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklings-
fond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde,
Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD – Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-
sten, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus forbi, In-
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbru-
gere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL,
Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV Landsfor-
eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af
væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforenin-
gen Bedre Psykiatri, LOS – De private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor,
Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde Kors Rådet for Socialt Udsatte, Sam-
menslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses
Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum,
Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpædagogernes Landsforbund.
Herudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar fra følgende høringsparter:
Brugernes Akademi, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Gadejuristen,
Gadens Stemmer, KFUKs Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Mændenes
Hjem, Reden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisa-
tion og Stenbroens Jurister.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Sagsnr.
2022 - 1637
Doknr.
604923
Dato
09-09-2022
Offentligt
L 11 - Bilag 2
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
2
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforsla-
get i forhold til det udkast, der har været i høring:
1. Det er tydeliggjort i lovteksten og bemærkningerne, at der alene skal
gennemføres kontrol af visiterede borgere én gang i 2023 og én gang i
2024.
2. Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, at kommunerne opfordres til at
gennemføre kontrollen på en måde, der er mindst muligt administrativt
krævende, og som kræver et minimum af dokumentation fra borgerne.
3. Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, at kommunerne ikke skal med-
regne indkomst, som borgerne har optjent gennem brug af deres sociale
frikort, når de vurderer, om borgerne lever op til indtægtskravet på mak-
simalt 10.000 kr. i løbet af de seneste 12 måneder.
4. Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, at kommunerne, såfremt en
borger igen opfylder betingelserne for at få et socialt frikort og udtrykker
ønske herom, har mulighed for at genaktivere frikort, der er blevet deak-
tiveret i forbindelse med kommunens kontrol.
Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk
karakter på baggrund af høringssvarene.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1 Længde af forsøgsperioden – permanent ordning
Dansk Socialrådgiverforening støtter forslaget om at videreføre ordningen med
et socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, da det vil
udrydde enhver tvivl om ordningens fremtid.
Gadens Stemmer støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt
frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent for at sikre kontinuitet
i de udviklingsprocesser, som ordningen bidrager positivt til for mennesker i ud-
satte positioner.
Gadejuristen støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt frikort,
men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent i lyset af de positive evalue-
ringer af ordningen.
Stenbroens Jurister støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt
frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, da ordningen har po-
sitive effekter for brugere af det sociale frikort.
Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden støtter forslaget om at videre-
føre ordningen med et socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort per-
manent, da det vurderes hensigtsmæssigt ift. udviklingen af nye og mere per-
manente jobmuligheder, samt for kommuner og private aktørers arbejde med
ordningen – i sidste ende til gavn for målgruppen.
Rådet for Socialt Udsatte støtter forslaget om at videreføre ordningen med et
socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, bl.a. for at øge
incitamenterne i kommunerne til implementering af lovgivningen.
Kirkens Korshær støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt fri-
kort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, da det skaber unødven-
dig usikkerhed i målgruppen og blandt virksomheder, at ordningen fortsat er en
tidsbegrænset forsøgsordning.
3
SAND - De Hjemløses Landsorganisation støtter forslaget om at videreføre ord-
ningen med et socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,
som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-
tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte
midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-
2024.
En permanentgørelse af ordningen med et socialt frikort kræver, at et flertal i
Folketinget ønsker at afsætte midler hertil.
Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.2 Kontrol af visiterede borgere
Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at det ikke er formålstjenstligt at bruge
ressourcer på at gennemføre kontrol, da de vurderer, at de fleste borgere stadig
er i målgruppen, og at kommunerne bør bruge ressourcer på opgaver såsom at
afklare og rehabilitere syge borgere.
Det anbefales, at der først tages stilling til spørgsmålet om opfølgning på borgere
med socialt frikort i forbindelse med en evt. permanentgørelse af ordningen.
Gadens Stemmer opfordrer til, at lovforslaget justeres, så kommunerne ikke skal
genvurdere borgere med sociale frikort, da de mener, at genvurderingen vil
sende udsatte mennesker, der for måske første gang i deres liv er i stand til at
varetage arbejdsopgaver, tilbage til deres udgangspunkt før frikortet, hvor deres
primære indtægtskilde var sexsalg eller kriminalitet.
Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden vurderer, at det ikke er hensigts-
mæssigt, hvis borgere fremadrettet kan få deaktiveret deres frikort efter en peri-
ode med ordinært arbejde, fordi målgruppen for ordningen er i stor risiko for at
miste et potentielt opnået ordinært arbejde og blive ”sendt tilbage” på social de-
route.
Det foreslås, at borgere, der har fået deaktiveret deres sociale frikort, kan få dette
genaktiveret, hvis de igen lever op til betingelserne for ordningen og ansøger
herom.
Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden opfordrer desuden til, at lov-
forslaget ændres, så borgere genvisiteres til ordningen for en toårig periode.
Dvs. at borgere, der har fået udstedt deres sociale frikort i 2019-2022, bliver
genvisiteret til 2023-2024, såfremt de opfylder betingelserne for ordningen under
kommunernes kontrol i første kvartal af 2023, mens der ikke gennemføres kon-
trol i 2024.
KL foreslår, at kommunernes kontrolopgave gøres administrativ, hvormed den
enkelte borger med socialt frikort årligt vurderes ud fra objektive kriterier, fx be-
skæftigelse og uddannelse, og ikke gennem en kontrolsamtale. Dette vurderes
at belaste samarbejdsrelationen mellem borger og kommune mindst muligt.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet er opmærksom på hensynet til, at kontrol af om bor-
gere fortsat lever op til målgruppekriterierne for ordningen ikke skal være en bar-
riere for, at så mange udsatte borgere i målgruppen for ordningen som muligt
kan benytte sig af et socialt frikort. Dog er det et væsentligt hensyn, at det sociale
4
frikort netop anvendes af den tiltænkte målgruppe, og at ordningen således vir-
ker efter hensigten.
Evalueringen af det sociale frikort 2022, gennemført af Socialstyrelsen i foråret
2022, viste, at ca. 40 pct. af borgerne, der blev visiteret til ordningen i 2019 eller
2020, modtog en eller flere sociale foranstaltninger, som fremgår af nationale
registre, i året for visitation til frikortet. Samtidig viser evalueringen, at 9 pct. af
de borgere, der har anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en ansæt-
telse, er i beskæftigelse halvandet år efter, de blev visiteret til ordningen. Tilsva-
rende er 10 pct. overgået til fleksjob, og 2 pct. overgået til SU. Resultaterne in-
dikerer, at nogle borgere, som er visiteret til et frikort i perioden 2019-2022 må
forventes ikke længere at være i målgruppen.
For at sikre, at det sociale frikort fungerer efter hensigten og hjælper udsatte
borgere i den tiltænkte målgruppe, er det nødvendigt at sikre, at borgere, som er
visiteret til et socialt frikort i tidligere år, fortsat er i målgruppen for ordningen.
Opfølgningen har til formål at sikre, så, at der ikke bliver skabt forskelsbehand-
ling mellem borgerne, idet nogle borgere må antages at have adgang til at bruge
ordningen, selvom de ikke længere er i målgruppen. Ministeriet vil løbende følge
med i udviklingen i antallet af visiterede borgere.
Social- og Ældreministeriet ønsker samtidig at sikre, at opfølgningen på, om vi-
siterede borgere stadig lever op til betingelserne for at modtage et socialt frikort,
skal være så administrativt smidig for kommunerne og lidt bebyrdende for bor-
gerne som muligt, samt at flest muligt borgere i målgruppen får gavn af ordnin-
gen.
Social- og Ældreministeriet har på den baggrund foretaget præciseringer i lov-
forslaget jf. pkt. 3.
4.3 Forhøjet beløbsgrænse
Gadens Stemmer anbefaler, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. årligt hæves til
mellem 40.000 kr. og 50.000 kr. årligt, da den nuværende beløbsgrænse opleves
som for lav, fordi borgere, der arbejder hos Gadens Stemmer, opbruger deres
frikort i løbet af ca. fem måneder. Det vurderes, at en øget beløbsgrænse vil
bidrage til borgernes kontinuerlige tilknytning til arbejdsmarkedet.
Gadejuristen anbefaler, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. årligt hæves, da de bor-
gere, der når beløbsgrænsen i løbet af året, savner deres frijob og mangler det i
deres hverdag – både noget at stå op til, struktur i hverdagen, arbejdsfællesska-
bet mv.
Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden anbefaler, at beløbsgrænsen på
20.000 kr. årligt hæves til mellem 40.000 kr., da det sociale frikort opleves som
en stabiliserende faktor for borgerne, og det derfor også har konsekvenser for
borgernes trivsel og selvopfattelse, når de ikke længere kan bruge deres sociale
frikort.
SAND - De Hjemløses Landsorganisation anbefaler, at beløbsgrænsen på
20.000 kr. årligt hæves.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,
som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-
tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte
midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-
2024.
5
Det er en del af aftalen, at videreførelsen af det sociale frikort sker med udgangs-
punkt i den nuværende ordning, hvormed de gældende vilkår for ordningen vi-
dereføres med få justeringer. Dette gælder også for beløbsgrænsen.
Det bemærkes i øvrigt, at der med Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med
plads til børnene er indgået aftale om at indføre et lempeligere indkomstfradrag
for personer med de laveste indkomster. Formålet er at give borgere i kontant-
hjælpssystemet bedre muligheder for at forbedre deres økonomiske situation,
alt imens de øger deres chancer for at få et fast arbejde.
Den nye indkomstfradragsmodel vil således gøre det muligt for personer i kon-
tanthjælpssystemet med socialt frikort at fastholde tilknytningen til arbejdsmar-
kedet gennem fortsat at arbejde, uden at lønnen bliver fradraget i deres ydelse,
selv efter de har opbrugt deres sociale frikort.
Social- og Ældreministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre
i lovforslaget.
4.4 Regulering af beløbsgrænse
Dansk Socialrådgiverforening støtter forslaget om at regulere beløbsgrænsen
efter satsreguleringsprocenten, men anbefaler, at reguleringen sker med afsæt
i 2019-niveauet (da loven trådte i kraft).
Stenbroens Jurister støtter forslaget om at regulere beløbsgrænsen efter sats-
reguleringsprocenten, men anbefaler, at reguleringen sker med afsæt i 2019-
niveauet (da loven trådte i kraft) og allerede iværksættes pr. 1. januar 2023.
Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden støtter forslaget om at regulere
beløbsgrænsen efter satsreguleringsprocenten, men anbefaler, at reguleringen
sker med afsæt i 2019-niveauet (da loven trådte i kraft) og allerede iværksættes
pr. 1. januar 2023.
KL støtter forslaget om at regulere beløbsgrænsen efter satsreguleringsprocen-
ten.
SAND - De Hjemløses Landsorganisation ser positivt på, at beløbsgrænsen re-
guleres over tid.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,
som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-
tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte
midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-
2024.
Det er en del af aftalen, at videreførelsen af det sociale frikort sker med udgangs-
punkt i den nuværende ordning, hvormed de gældende vilkår for ordningen vi-
dereføres med få justeringer. Dette gælder også for beløbsgrænsen, som såle-
des udelukkende vil blive reguleret fremadrettet.
Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.5 Øget udbredelse og implementeringsunderstøttelse
Gadejuristen anbefaler, at der afsættes midler gennem fx reserven til foranstalt-
ninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet til at udbrede kendska-
bet til ordningen blandt potentielle arbejdsgivere yderligere.
6
Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden anbefaler, at der tilføres offent-
lige midler til en praksisnær implementering af ordningen, herunder til civilsam-
fundsorganisationer og de sociale aktører, der er tættest på målgruppen, så de
kan arbejde med at skabe frijobs og hjælpe med at fastholde borgere i arbejde.
Midlerne skal desuden bruges til at skabe en decentral og tværgående imple-
menteringsmodel, hvor NGO’er, virksomheder og målgruppen i højere grad sam-
arbejder om at skabe jobs til borgere med socialt frikort, da det vurderes, at de
fleste borgere har brug for støtte for at få gavn af ordningen.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at der afsættes midler til en øget implemen-
teringsindsats, herunder til at udbrede viden om socialt frikort, dér hvor borgerne
er (fx på væresteder), til at hjælpe borgerne i job, til at opsøge og hjælpe virk-
somheder mv.
KL anbefaler, at man ved forlængelsen af forsøgsperioden tager højde for nogle
af de udfordringer, der har vist sig ved ordningen igennem forsøgsperioden, her-
under særligt de udfordringer der ligger i at sikre, at borgere med sociale frikort
anvender deres frikort gennem arbejde.
Derudover anbefaler KL, at man inddrager civilsamfundet i at hjælpe borgere
med at afklare muligheder og finde jobs, samt håndterer de administrative udfor-
dringer, som nogle virksomheder oplever ifm. lønudbetaling.
Kirkens Korshær anbefaler en mere smidig og barrierefri adgang til ordningen,
da det vurderes at kunne bidrage til større udbredelse af brugen af det sociale
frikort.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,
som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-
tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte
midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-
2024.
Der er i forbindelse med aftalen afsat 1 mio. kr. særskilt til formidling og foran-
kring af ordningen i hhv. 2023 og 2024.
Høringsparterne er velkomne til at bidrage med idéer til arbejdet og henvises
fremover til Socialstyrelsen, der varetager implementeringsindsatsen. Hørings-
svarene vil desuden blive videreformidlet til Socialstyrelsen.
Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.6 Øvrige bemærkninger
4.6.1 Tydeliggørelse af, at det sociale frikort ikke er en beskæftigelsesind-
sats
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at det tydeliggøres i lovgivningen, at det
sociale frikort ikke er en beskæftigelsesindsats, at brug af ordningen ikke må
have betydning for borgerens ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offent-
lige sociale ydelser skal ses bort fra indtægter på baggrund af et socialt frikort.
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at den foreslåede formulering ”Det forhold,
at en person har et socialt frikort og indtægter via dette, kan ikke alene lægges
til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der skal foretages en
konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-timers-
reglen og førtidspension” kan misforstås og skabe usikkerhed blandt borgerne.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
7
Det fremgår af lovbemærkningerne til forslag til lov om forsøg med socialt frikort,
at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra indtægt på
baggrund af et socialt frikort; at der skal ses bort fra indtægt med det sociale
frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om behovsbestemte enkelt-
ydelser efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik; at det sociale frikort ikke skal
have betydning for borgerens ret til anden hjælp, samt at formålet med ordningen
er, at det sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.
Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
Social- og Ældreministeriet vil dog undersøge, hvorvidt ovenstående kan tyde-
liggøres i vejledningsmaterialet til ordningen.
4.6.2 Konkrete mål som forudsætning for permanentgørelse
Stenbroens Jurister anbefaler, at der opstilles nogle konkrete mål for udbredel-
sen af socialt frikort, der ved opnåelse kan sikre permanentgørelse af ordningen,
samt at det indskrives i lovforslaget, hvordan man vil opnå en stærkere imple-
mentering af ordningen, end man har i dag.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,
som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-
tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte
midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-
2024.
En permanentgørelse af ordningen med et socialt frikort kræver, at et flertal i
Folketinget ønsker at afsætte midler hertil. Det er således ikke muligt for Social-
og Ældreministeriet at opstille mål, der kan sikre en permanentgørelse.
Der er i forbindelse med aftalen afsat 1 mio. kr. særskilt til formidling og foran-
kring af ordningen i hhv. 2023 og 2024, hvilket skal bidrage til yderligere udbre-
delse og implementering af ordningen.
Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.6.3 Afsnit om 225-timersreglen fjernes
KL anbefaler, at afsnittet i lovforslaget omhandlende 225-timersreglen fjernes og
overføres til lov om aktiv beskæftigelsespolitik, idet afsnittet alene er relevant for
kommunerne i forbindelse med opgørelse af arbejdstimer – ikke i forbindelse
med udbetaling under frikortet.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
I lovforslaget præciseres sammenhængen mellem timer, der optjenes på det so-
ciale frikort, og timer, der tæller med i opgørelsen af ordinært og ustøttet arbejde
efter 225-timersreglen. Det fremgår desuden af lovforslaget, at det forhold, at en
person har et socialt frikort og har indtægter via dette, ikke alene kan lægges
grund til for vurderingen af en persons arbejdsevne efter 225-timersreglen.
Beskrivelsen indgår i lovforslaget, da det har været et ønske fra en række aktø-
rer, at snitfladerne til øvrig lovgivning, herunder sammenhængen mellem det so-
ciale frikort og 225-timersreglen blev præciseret. Det omfatter også en præcise-
ring af, at indtægter, der optjenes skattefrit med det sociale frikort, kan tælle med
i opgørelsen af de 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.


1
Notits om hastebehandling af lovforslag om forlængelse
af forsøg med et socialt frikort
Formål
Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden for det sociale frikort
med seks måneder fra 1. januar til 30. juni 2023. Partierne bag ”Aftale om ud-
møntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedsområdet 2021-2024” (S, V, DF, RV, SF, EL, K, ALT, LA) og Kristendemo-
kraterne indgik i april 2022 en aftale om at videreføre det sociale frikort i 2023-
2024. Et lovforslag, der skulle understøtte denne aftale, blev af den tidligere re-
gering fremsat den 6. oktober 2022, men bortfaldt ved folketingsvalget.
Lovforslaget ønskes hastebehandlet af hensyn til de socialt udsatte borgere,
som benytter det sociale frikort i dag. En udskydelse af lovens ikrafttræden vil
medføre en reduceret disponibel indkomst i perioden for en i forvejen udsat bor-
gergruppe. For de borgere, der er opmærksomme på ordningens ophør, vil det
derudover forventeligt have betydning for deres i forvejen skrøbelige tilknytning
til arbejdsfællesskabet, idet det kan betyde, at mange af dem vil stoppe med at
arbejde.
Henset til tidligere udmeldinger i forbindelse med aftaleindgåelsen må det også
forventes, at der vil være særligt udsatte borgere, som ikke vil være opmærk-
somme på ordningens ophør og derfor vil opleve at komme i klemme i systemet,
idet de vil fortsætte med at arbejde i troen om, at de anvender et socialt frikort
og dermed forventer en højere disponibel indkomst.
Dette kan potentielt afføde væsentlig kritik fra organisationerne på området.
Dette skal særligt ses i lyset af, at de negative konsekvenser for en særligt sår-
bar målgruppe skyldes hensyn til lovbehandlingsprocesser.
Indhold
Det sociale frikort giver mennesker, der er særligt socialt udsatte, mulighed for
at tjene op mod 20.000 kr. årligt uden at betale skat af indtægten eller få fradra-
get denne i indkomstafhængige offentlige ydelser. Ordningen er et forsøg, og
den nuværende forsøgsperiode udløber med udgangen af 2022.
Ordningen foreslås videreført yderligere seks måneder fra 1. januar til 30. juni
2023 med enkelte justeringer, herunder at der i årets første kvartal foretages
kontrol af alle borgere med sociale frikort for at sikre, at borgerne fortsat er i
målgruppen for ordningen.
Da der er tale om hastebehandling, er det tidligere fremsatte lovforslag justeret,
så det gælder seks måneder i stedet for to år, svarende til en solnedgangsklausul
på 6 måneder. Som konsekvens heraf er den foreslåede regulering af beløbs-
grænserne for hhv. indtægt på det sociale frikort og indtægt året før visitation
udgået, da reguleringen skulle foretages 1. januar 2024. Der er ikke foretaget
yderligere justeringer ift. det tidligere fremsatte lovforslag.
Det bemærkes, at der er afsat 13,5 mio. kr. i 2023 og 10 mio. kr. i 2024 til for-
længelse af ordningen i 2023-2024. Videreførelsen fra 1. januar til 30. juni 2023
skønnes at medføre udgifter for ca. 11 mio. kr. i 2023 og være udgiftsneutral i
2024. Ønskes den foreslåede ordning forlænget ud over de forudsatte seks
måneder til at gælde i 2023-2024, vil der være merudgifter i størrelsesordenen
Enhed
Mål, Data og Incita-
menter
Sagsnr.
2022 - 1637
Dato
15-12.2022
Offentligt
L 11 - Bilag 2
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
2
5,5 mio. kr. i forbundet hermed. Merudgifterne kan søges finansieret ifm. ud-
møntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2023-26.
Ekstern høring
Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag har i perioden fra den 30. juni til
den 18. august 2022 været i offentlig høring. De modtagne høringssvar er over-
ordnet positive, idet der er stor opbakning til det sociale frikort. Der er på bag-
grund af høringen foretaget mindre justeringer i lovforslaget, herunder hoved-
sageligt i lovbemærkningerne. Justeringerne har ikke betydning for ordningens
indhold. Der er desuden foretaget ændringer som følge af, at forlængelsen kun
gælder 6 måneder.


1
Att.: Social- og Ældreministeriet
smab@sm.dk
Dato: 17. August 2022.
,
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med vores svar på
høring over forslaget til forlængelse af forsøgsordningen med det sociale frikort.
Forlængelse af loven
Der er et enormt potentiale i det sociale frikort, og vi hilser i høj grad forlængelsen af loven i 2023-2024
velkommen, således at den ikke ophører med udgangen af 2022.
Via projektet Socialt Frikort Vesterbro (SFV) har Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi kun
erfaringer, der underbygger den positive værdi i lov om det sociale frikort. SFV er støttet af Velux Fonden,
og projektet har siden 2019 arbejdet fokuseret og systematisk med at udvikle og afprøve praksisnære
metoder til at skabe varige ‘frijobs’ via det sociale frikort - med bæredygtighed og stabilitet for øje.
Formålet med projektet er at bidrage til trivsel i hverdagen. Og samtidigt øge mulighederne for at deltage i
samfundets fællesskaber - for en gruppe mennesker, der lever meget udsatte liv, og for hvem der ingen
andre relevante beskæftigelsestiltag er. Desuden er formålet at bidrage til vidensdeling om praksisnære
erfaringer med det sociale frikort blandt kommuner og virksomheder. Dette med henblik på at øge
mulighederne for at udvikle nye og mere permanente jobmuligheder i et stadig nyt arbejdsfelt.
I projektperioden har 216 udsatte borgere fået det sociale frikort, og vi har skabt over 5500 enkeltstående
frijobs (ét såkaldt ‘frijob’ er lig med alt fra en halv time til fem times arbejde à 100 kr. i timen). Det er vores
klare anbefaling, at lov om socialt frikort bliver gjort permanent og kombineret med midler til en
praksisnær implementering, udvikling af frijobs m.v. En permanent lov vil i sig selv være befordrende for
vores arbejde med at få etableret samarbejdsaftaler omkring frijobs med hhv. kommuner og private
aktører. Støttetiltagene skal bidrage til at udvikle et samarbejde, og de rette arbejdsopgaver, som både
virksomheder, kommuner - og målgruppen ‘frijobberne’ kan få udbytte af.
Midler til praksisnær implementering
De resultater, som SFV har opnået siden maj 2019, ville ikke være nået uden fondsstøtten, samt den
økonomiske investering, som både Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi dagligt supplerer med i
form af frijobs inhouse. Fondsmidlerne har sikret, at projektteamet i SFV har kunnet sikre den praktiske
implementering, dvs. sagsbehandling og administration. Dertil jobskabelse af en bred vifte af forskellige
typer af frijobs samt følgeskab og relationsarbejdet, der støtter og fastholder målgruppen i at arbejde via
det sociale frikort.
Offentligt
L 11 - Bilag 2
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
2
Den målgruppe som SFV arbejder med lever typisk meget udsatte liv med mange udfordringer, og hvis de
nogensinde har haft kontakt til det etablerede arbejdsmarked, kan det ligge mere end 30 år tilbage.
Hovedparten af de borgere, som vi har visiteret til - og som har arbejdet med det sociale frikort via
projektet, er svært stofafhængige og/eller sindslidende. For størstedelen vil det således ikke være realistisk
at tilgå frikortsarbejde, hvis de selvstændigt og aktivt skulle opsøge virksomheder. Størstedelen af vores
borgere har brug for støtte og følgeskab i velkendte relationer, for at få gavn af ordningen.
SFV anbefaler derfor dels en decentral visitationsmodel, som Ankestyrelsen også omtaler i deres evaluering
af det sociale frikort fra 2020, og dels en decentral og tværgående implementeringsmodel, hvor NGO’er,
virksomheder og målgruppen samarbejder. Et samarbejde der tilføres offentlige midler til den praksisnære
implementering og herunder den løbende administration, og den praktisk effektuering af de jobs, der
udvikles til borgere med det sociale frikort.
Vores erfaringer vidner om, at der er både motivation og interesse i private virksomheder i forhold til at
ansætte udsatte borgere på det sociale frikort. Men det kræver tid og investeringer at opdyrke et helt nyt
job-lag i virksomhederne, samt fastholde frijobberne i arbejde. Vi vurderer, at det er en afgørende
forudsætning, for udbredelsen af det sociale frikort i den enkelte kommune, at der tilføres midler til
civilsamfundsorganisationer og de sociale aktører, der er tættest på målgruppen. Den decentrale
visitationsmodel skal således også indeholde midler til den praksisnære implementering – herunder
sagsbehandling, administration, jobskabelse, følgeskab, relationsarbejde m.v.
Beløbsregulering
Det er positivt, at man med lovforslaget vil indføre en regulering af lovens beløbsgrænser efter
satsreguleringsprocenten. Det vil betyde, at personer med et socialt frikort kan tjene et par hundrede
kroner mere i 2024, end de kan i dag. Det er positivt, men frem for, at reguleringen skal ske med afsæt i
2023-niveau, så forekommer det mere hensigtsmæssigt at regulere med afsæt i 2019-niveauet, da loven
trådte i kraft. Havde man de seneste år reguleret beløbsgrænsen for indtjening efter
satsreguleringsprocenten, ville personer med et socialt frikort nu kunne tjene mere end 21.000 kr. om året.
Vi opfordrer til, at regulering sker med afsæt i 2019-niveau, og at reguleringen iværksættes allerede fra 1.
januar 2023.
Mulighed for en højere beløbsgrænse
Beløbsgrænsen på de 20.000 kr. er for nogle borgere med det sociale frikort i underkanten. Dette vil ikke
ændre sig synderligt med satsreguleringen. For disse borgere er frijobs en stabiliserende faktor i
tilværelsen. Frikortet har en afkriminaliserende effekt og giver følelsen af at skabe værdi og bidrage positivt
til fællesskabet og egen livsførelse. Men disse borgere har opbrugt deres frikort på 20.000 kr. efter
eksempelvis 6-9 måneder, og har således ikke mulighed for at arbejde i regi af det sociale frikort resten af
året. Det har store konsekvenser for deres trivsel og den selvopfattelse. Vi anbefaler derfor, at
beløbsgrænsen sættes op til 40.000 kr. Eller at det som minimum er muligt for den enkelte frijobber at
ansøge om en højere beløbsgrænse.
3
Visitering/genvisitering for to år af gangen
I lovforslagets § 1, nr. 5 forslås det, at der indsættes et nyt § 2, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen i første
kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig
opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.
Jf. SFV´s flerårige erfaringer og indgående arbejde med det sociale frikort vurderer vi, at det ikke er
hensigtsmæssigt, hvis en borger får deaktiveret sit sociale frikort, fordi vedkommende har haft en
enkeltstående positiv periode med en smule arbejde på ordinære vilkår, og måske har tjent grænsebeløbet
på 10.000 kr. Vi ved, at der er en risiko for, at vores målgruppe kan ’falde tilbage’, og kan miste sit ordinære
arbejde. I denne situation kan netop det sociale frikort afhjælpe en social deroute, og fortsat give borgeren
en tro på, at denne kan tilføre værdi til eget liv og samfundet ved at arbejde.
Vi opfordrer således til dels at lovforslaget ændres til, at borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort
for en toårig periode. Det vil sige, at de borgere, der har fået udstedt et socialt frikort i løbet af
forsøgsperioden 2019-2022, bliver genvisiteret til perioden 2023-2024, såfremt at de opfylder
betingelserne under kommunens kontrol i første kvartal af 2023. De borgere der får udstedt et socialt
frikort i løbet af 2023 eller som bliver genvisiteret i 2023, vil således ikke indgå i kommunens kontrol i første
kvartal 2024.
Desuden opfordrer vi til, at der sker en tilføjelse til lovforslaget, om muligheden for at borgeren, der har
fået deaktiveret sit sociale frikort i forbindelse med kommunens kontrol, kan ansøge kommunen om at få
gen-aktiveret sit sociale frikort, hvis borgeren igen opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort
inden for samme år, hvor kortet blev deaktiveret.
’Frijobberne’ siger:
Som supplement til ovenstående svar, har vi herunder sammensat nogle enkeltstående uddrag af
frijobbernes hverdagserfaringer med frikortet i praksis. De sætter ord på den livgivende og kriminalitets-
reducerende betydning, at denne sociale beskæftigelsesmulighed bidrager med.
I en rundspørge angiver 100 procent af frijobberne, at de oplever øget trivsel og øget grad af livsmestring,
når de arbejder. Og også fra et fagligt synspunkt oplever vi mennesker, der sover bedre om natten, har øget
motivation til egenomsorg i form af fx sårpleje og behandling af skader og sygdomme og er bedre i stand til
at drømme om fremtiden. Vores erfaringer viser, at det er lettere at træffe gode valg for sig selv, når man
har noget at stå op til, og efter mange års nederlag pludselig oplever, at man også kan bidrage med noget.
“Man kommer som udgangspunkt ud af sin lejlighed og møder andre mennesker. Derudover hjælper
arbejdet på det sociale frikort med at mindske angst og depression, fordi det giver selvværd og mindsker
ensomheden. Man føler sig ikke helt så håbløs og uduelig, når man udretter noget.”
”..og et stort plus er, at man er fri for at stjæle i butikkerne, fordi man har mulighed for at få penge på
lommen på anden vis. ”Mens man arbejder, har man også meget nemmere ved at holde sig fra stofferne.
De lokker ikke så meget, når der er noget at give sig til. Og kroppen slapper af på en anden måde efter en
dags arbejde.” Egentlig var de ekstra penge den største motivation, da vi startede med at arbejde på frikort,
men i den tid vi har været tilknyttet, har mange af os også trappet ned på sidemisbrug. Og det allerbedste:
4
fået et netværk af mennesker. Vi ville alle ønske, at frijobs blev mere udbredt – både i København og andre
steder. Os og rigtig mange andre ønsker derfor en vedvarende og evig løsning omkring det sociale frikort.”
”Vi håber også, beløbsgrænsen bliver sat op, så man kan arbejde et par timer om ugen hver uge, uden at
løbe tør. Hvis beløbet eksempelvis kunne være 40.000 kr. årligt eller 50.000 kr., i stedet for de nuværende
20.000 kr., så kunne det række til, at man kunne tage forefaldende arbejde hele året ud. Det kunne også
være fedt, hvis flere virksomheder kunne være en del af det sociale frikort. Ellers har vi på mange måder
allerede fået ønskerne opfyldt. Vi arbejder i nogle virksomheder, der ved, at vi arbejder godt, og de kan
regne med os. Det betyder alt. Kort og godt, frikortet er et mirakel for os og dem ligesom os.”
[Mini, Christina, Line, René P., Camilla, Jamie, Murat og Anni, frijobbere under alias]
Side 1 af 1
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om socialt frikort
Med lovforslaget foreslås det at forlænge forsøgsperioden for det sociale
frikort til 2023 og 2024, hvilket er finansieret af ssa-reserven. Samtidig
foreslås det at beløbs- og indtægtsgrænsen årligt reguleres med
satsreguleringsprocenten, således at værdien af ordningen ikke udhules
over tid. Og det foreslås, at kommunerne skal foretage en kontrol af alle
borgere, der er visiteret til socialt frikort.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er positivt bliver forlænget
igen, idet det sociale frikort er en værdifuld social indsats, der har vist
gode resultater. Den bedste løsning ville imidlertid være at indgå en bred
aftale i Folketinget om at permanentgøre det sociale frikort, da det én gang
for alle vil udrydde enhver tvivl om ordningens fremtid.
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om den foreslåede regulering af
indtægts- og beløbsgrænsen, og mener at der bør reguleres fra 2019 og
frem.
Dansk Socialrådgiverforening vurderer ikke, at det er formålstjenstligt at
bruge ressourcer på en kontrol af, om de 7500 borgere i 2023 og 9000
borgere i 2024, der er visiteret til socialt frikort, nu stadig er i målgruppen.
For det første vil de fleste formentlig stadig være i målgruppen, for det
andet er der stadig tale om en midlertidig ordning, og det virker mere
relevant at tage stilling til spørgsmålet om opfølgning i forbindelse med en
permanentgørelse. For det tredje er situationen i kommunerne, at der ikke
er nok tid til at varetage sagsbehandlingen for sårbare borgere, og
ressourcerne kunne derfor bruges mere meningsfuldt på fx at afklare og
rehabilitere syge og udsatte på kontanthjælpsydelser.
Mads Bilstrup
Formand, Dansk Socialrådgiverforening
Høringssvar
Dato 18. august 2022
1
Sarah Maria Brandt
Fra: fsd@socialchefforeningen.dk
Sendt: 5. juli 2022 09:21
Til: Sarah Maria Brandt
Emne: Re: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt
frikort (SM Id nr.: 589901)
Til rette vedkommende
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for
muligheden for at afgive høringssvar. FSD støtter forslaget, og har ikke yderligere bemærkninger.
Mvh
Amra Muratovic
FSD Sekretariatet
Sarah Maria Brandt skrev den 30.06.2022 14:06:
Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter
Se vedlagte høringsbrev vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg
med et socialt frikort.
Høringen fremgår desuden på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66609
Frist for høringssvar er torsdag den 18. august 2022.
De bedste hilsner
Sarah Maria Brandt
Fuldmægtig
Kontor for Mål, Data & Incitamenter
Mobil: 41 85 13 90
Mail: smab@sm.dk
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
2
www.sm.dk
The Street Lawyers
Værnedamsvej 7A, 1. sal
1819 Frederiksberg C
Tlf. 33310075
kontakt@gadejuristen.dk
www.gadejuristen.dk
CVR: 25048482
Att. Social- og Ældreministeriet
Email: smab@sm.dk
18. august 2022
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
For os i Gadejuristen – efter at have været med helt fra Krølle, trods massive helbredsudfordringer og
svære øvrige problemstillinger, tilbage i 2012-13 fortalte os, at han gerne ville kunne arbejde lidt på sine
gode dage, bare en time eller to, hvorefter vi bistod ham med videreudvikling af idéen og med at få den
viderebragt til det politiske niveau via Liberal Alliance – har det været overordentligt glædeligt at følge
ordningens betydning for den enkelte frijobber, som et tydeligt væsentligt socialpolitisk redskab til at
bedre egen tilværelse. Også på den baggrund er det selvsagt glædeligt, at man vil sørge for, at ordningen
fortsætter, men fremfor at lægge op til endnu en tidsbegrænset forlængelse af ordningen, havde vi dog
håbet, at det nu var tid til at permanentgøre det sociale frikort, dette også de positive evalueringer taget
i betragtning.
Vi håber også, at Folketingets partier vil overveje at hæve det årlige beløb der må tjenes på det sociale
frikort. Dette ikke så meget begrundet i, at mange når loftet, hvilket jo ikke er tilfældet, men de der gør
inden året er omme, særligt når det sker måneder før, beskriver nu frijobberiet som noget man savner
og mangler i sin hverdag. Dette både i forhold til at have noget at stå op til, den struktur det sociale
frikort byder på, arbejdsfællesskabet, oplevet reduceret behov for at bruge stof og også økonomisk.
Dertil hører vi desværre jævnligt om vanskeligheder med at finde frijobs nok, også hvor ordningen er
bedre etableret, men især fra yderområder af landet, hvorfor det forekommer hensigtsmæssigt, hvis
man eksempelvis i forbindelse med forhandlinger om udmøntning af reserven vil overveje mulighederne
for at tage skridt til at udbrede kendskabet til ordningen hos potentielle arbejdsgivere og gerne også
andre mulige foranstaltninger der vil kunne fremme at flere vil kunne arbejde mere.
Med venlig hilsen
Gadejuristen
Til Social og ældreministeriet.
Gadens Stemmer takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Høring over udkast til forslag
til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort.
Gadens Stemmer støtter formålet med lovforslaget om at forlænge ordningen for det sociale frikort i
yderligere 2 år.
Det vil dog være at foretrække at Socialt frikort bliver permanentgjort for at sikre kontinuitet i de
udviklingsprocesser, vi oplever ordningen med det Sociale frikort, bidrager positivt til, for mennesker i
udsatte positioner. En permanentgørelse vil også give virksomheder og organisationer, der påtager sig et
socialt ansvar ved at udvikle forretningsmodeller, og arbejdsopgaver der er indrettet specifikt til
målgruppen, sikkerhed for at det fortsat er muligt at tiltrække den vigtige arbejdskraft.
Forhøjelse af beløbsgrænsen
En guide i Gadens Stemmer har i gennemsnit 2 byvandringer om ugen, hvilket betyder, at det for de fleste
kun er muligt at arbejde ca. 5 måneder om året før end at frikortet er brugt op.
De udsatte mennesker vi i Gadens Stemmer ansætter som guider, bruger arbejdet som stabiliserende
faktor i tilværelsen, og de har behov for, og stor gavn af den kontinuerlige tilknytning til en rummelig
meningsgivende arbejdsplads året rundt for at sikre den gode proces de er i.
Beløbsgrænsen på de 20.000 kroner oplever vi i Gadens Stemmer derfor er for lav.
Derfor anbefaler vi at beløbsgrænsen hæves til mellem 40.000, - og 50.000, - årligt.
Muligheden med frikortet har vist sig at være en effektiv social indsats som den var tænkt. Stabilisering og
reducering af misbrug, forhøjet selvværd, øget livskvalitet, stabilitet i boligsituation, kriminalitetsstop er
bare nogle af de positive effekter vi er vidne til her i Gadens stemmer. Der er dog stadig tale om mennesker
som har brug for en understøttende social indsats og som er tilknyttet forskellige sociale indsatser uden om
Gaden Stemmer.
Derfor er det vigtigt at man fortsat sørger for at udvikle frikortet, så det følger med den progression der
finder sted og ikke indsætter barriere ind for at ” fange de få” der falder udenfor målgruppen.
Genvurdering til socialt frikort
Et element i lovforslaget, som vil virke imod hensigten, er den årlige genvurdering.
Fratager man målgruppen muligheden for at oppebære frikortet i et nyt år fordi de året forinden har tjent
(og betalt skat af) af en ekstraindtjening på mere end 10.000 kr. rammer man forbi målet. Man risikerer at
sende de udsatte mennesker der måske for første gang i deres liv er i stand til at varetage nogle
arbejdsopgaver udviklet til dem, tilbage hvor de startede, og derfor igen skal skaffe sig et økonomisk
råderum på anden vis via sexsalg, kriminalitet, gæld osv.
Hvis logikken er, at har man tjent 10.000 årligt udover frikortet (penge som man også har betalt skat af), så
har man ikke længere brug for den indsats som det sociale frikort tilbyder, tager man i vores erfaring fejl.
Hvis man udover de 20.000 man har været i stand til at tjene på frikortet, formår yderligere at tjene 10.000
eller lidt derover, er det i vores erfaring et udtryk for den nødvendighed det er fortsat at være tilknyttet det
meningsgivende arbejde og sikre sig et økonomisk råderum. I dette forslag vil det i stedet blive straffet
således at man det følgende år ikke engang kan oppebære det sociale frikort.
En sådan sanktion vil føre til at mange i målgruppen i stedet vil forbedre deres økonomi ved fx kriminalitet,
sexsalg og stofsalg. Ligeledes vil de miste de bevisligt positive effekter der er ved at være tilknyttet en
arbejdsplads; reduceret misbrug, øget selvværd, struktur og holdepunkt i hverdagen og glæden ved at være
god til noget og få anerkendelse og løn for det.
Vi håber derfor at Folketinget i den afsluttende lovbehandling vil tage vores høringssvar med i en justering
af beløbsgrænsen og/eller et bortfald af den indtægtsgrænse der nu er foreslået for at oppebære det
sociale frikort.
Vi vedlægger et typisk eksempel på hvad det betyder for en socialt udsat borger med socialt frikort, som
arbejder hos os, hvis borgeren pga. en indtjening over 10.000 udover frikortet det følgende år ikke længere
er berettiget til socialt frikort.
Mange hilsner
Vickie Bak Laursen
Leder – Gadens Stemmer
Til: Nanna Julie Jørgensen (NAJJ@sm.dk)
Fra: Sarah Maria Brandt (smab@sm.dk)
Titel: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
E-mailtitel: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (SM Id nr.: 589901)
Sendt: 18-08-2022 10:07
Fra: Pernille Kjær Jessen <pkj@kfukssocialearbejde.dk>
Dato: 17. august 2022 kl. 11.33.55 CEST
Til: Sarah Maria Brandt <smab@sm.dk>
Cc: Ann-Sofie Bech von Hielmcrone <abh@kfuksa.dk>, Mads Andersen Høg <mah@reden.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (SM Id nr.:
589901)
Kære Sarah Maria Brandt
KFUKs Sociale Arbejde indsender ikke selv høringssvar vedr. nedenstående, men vi støtter op om høringssvar
indsendt af Reden København, Mændenes Hjem og Brugernes Akademi
Med venlig hilsen
Pernille Kjær Jessen
Fra: Sarah Maria Brandt <smab@sm.dk>
Sendt: 30. juni 2022 14:06
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (SM Id nr.:
589901)
Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter
Se vedlagte høringsbrev vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg
med et socialt frikort.
Høringen fremgår desuden på
høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66609
Frist for høringssvar er torsdag den 18. august 2022.
De bedste hilsner
Sarah Maria Brandt
Fuldmægtig
Kontor for Mål, Data & Incitamenter
Mobil: 41 85 13 90
Mail: smab@sm.dk
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
www.sm.dk
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Social- og Ældreministeriet
smab@sm.dk
København, 17. august 2022
Høringssvar vedrørende:
Lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Kirkens Korshær er tilhængere af det sociale frikort. Der er borgere i Danmark, der har haft glæde
af ordningen med det sociale frikort, og vi har brugere, der har været rigtig glade for det.
Vi mener, at alle mennesker fortjener muligheden for at blive en del af fællesskaber, og det sociale
frikort handler om at blive en del af et fællesskab. Det sociale frikort modvirker således ensomhed
og isolation. Men det giver også mennesker kompetencer og mening i hverdagen. Det kan vi kun
bakke op om.
Det er Kirkens Korshærs håb, at potentialet for ordningen i endnu højere grad bliver udfoldet med
den midlertidige forlængelse.
Gør ordningen permanent
Dog er vi ærgerlige over, at ordningen ikke gøres fast, men midlertidigt forlænges. Det skaber
unødvendig usikkerhed og betyder, at hverken borgere i målgruppen eller virksomhederne, der skal
ansætte, kender fremtiden for ordningen.
Det er vores overbevisning, at en permanent ordning vil have positiv indvirkning på kommunernes
prioritering af det sociale frikort.
Derfor skal der også lyde en klar opfordring til at gøre det sociale frikort permanent.
Administrative udfordringer
Ordningen har i hele sin levetid været forbundet med ’administrativt bøvl’
– både for den enkelte borger og for arbejdsgivere. En mere smidig og
barrierefri adgang til ordningen vil utvivlsomt bidrage til, at flere får
øjnene op for det sociale frikort – til glæde og gavn for alle.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Dato: 18. august 2022
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3241549
E-mail: MOE@kl.dk
Direkte: 3370 3908
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Høringssvar fra KL til forslag om Lov om ændring af
lov om forsøg med socialt frikort
Social- og Ældreministeriet har sendt udkast til forslag til lov om ændring af
lov om forsøg med et socialt frikort i høring. Lovændringen træder i kraft 1.
januar 2023.
Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden for
høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil frem-
sende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har være politisk be-
handlet.
KL tager desuden forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforsla-
get.
Med lovforslaget forlænges forsøgsordningen med det sociale frikort med
yderligere to år. Ordningen foreslås videreført med enkelte justeringer, her-
under at beløbsgrænsen fremadrettet reguleres, så værdien af ordningen
ikke udhules over tid. Derudover foreslås det, at kommunerne én gang årligt
foretager kontrol af alle frikort for at sikre, at borgerne fortsat er i målgrup-
pen, hvormed risikoen for misbrug af ordningen og forskelsbehandling mel-
lem borgernes mindskes.
KL bakker op om, at beløbsgrænse og indtægtsgrænse årligt reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om satsreguleringsprocent.
Kommuner pålægges med lovforslaget en ny kontrolopgave, hvor de skal
sikre, at borgere som tidligere er tildelt et socialt frikort, forsat lever op til be-
tingelserne for at blive visiteret til et socialt frikort. Kontrollen skal gennemfø-
res i første kvartal i hhv. 2023 og 2024. Det forventes på baggrund af opgø-
relser, at kommunerne i 2023 skal kontrollere ca. 7.500 borgere samt knap
9.000 i 2024. Opgaven med at vurdere, hvorvidt en borger er i målgruppen
for et socialt frikort, beror på en konkret individuel vurdering af mange fakto-
rer hos borgeren. Med mindre bureaukrati for øje, og med hensyn til den en-
kelte borgers tid, så forslår KL, at kommunernes kontrolopgave gøres admi-
nistrativ, hvormed den enkelte borger med et socialt frikort årligt vurderes ud
fra objektive kriterier, fx ved at undersøge om den pågældende borger er i
beskæftigelse eller uddannelse mv. Hermed vil den til tider skrøbelig samar-
bejdsrelation til en udsat målgruppe heller ikke bliver belastet unødigt i form
af yderligere kontrolsamtaler med den enkelte.
KL pointerer, at afsnit omhandlende 225-timersreglen er relevante for kom-
munerne i forbindelse med opgørelse af arbejdstimer. Afsnittene er ikke rele-
vante for udbetaling under frikortet. Afsnittene bør derfor indgå i aktivloven.
KL gør yderligere opmærksom på, at en forlængelse af det sociale frikort bør
tage højde for de udfordringer, der har vist sig siden ordningen trådte i kraft.
Dato: 18. august 2022
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3241549
E-mail: MOE@kl.dk
Direkte: 3370 3908
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
Det gælder særligt de udfordringer, der ligger i at sikre, at borgere med tildelt
frikort også får anvendt frikortet i job.
Det drejer sig dels om at inddrage civilsamfundet i at hjælpe borgerne med
at afklare muligheder og finde job under det sociale frikort. Derudover hand-
ler det fortsat om de administrative udfordringer, som virksomheder (offent-
lige og private) oplever med kompliceret lønudbetaling. Det er afgørende, at
der findes tværministerielle og tværsektorielle løsninger på disse udfordrin-
ger.
e post@udsatte.dk w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL FORLÆNGELSE AF FORSØG MED ET
SOCIALT FRIKORT
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget om midlertidig forlængelse
af det sociale frikort. Rådet anbefaler, at forlængelsesperioden bruges til at forberede en permanent
ordning for det sociale frikort, som kan træde i kraft i god tid inden forlængelsesperiodens udløb.
Rådet anbefaler, at en permanent ordning for det sociale frikort tager højde for understående
bemærkninger.
Rådet har nedenstående bemærkninger til forslaget:
Rådet anbefaler, at det sociale frikort gøres permanent
Socialt frikort har som ordning vist sig at have en løfteevne for grupper af socialt udsatte og betyder,
at de får mere ud af andre sociale indsatser, de er visiteret til. Simpelthen fordi de får troen på, at
de er velkomne i fællesskabet. På den måde virker succesen fra det sociale frikort som en
løftestang for social progression. Det har krævet et stort arbejde, at få det sociale frikort ordentligt
i gang og ikke alle kommuner har fået implementeret det lige godt. For de socialt udsatte
mennesker, som er blevet støttet i at anvende det sociale frikort, har det betydet en meget stor
forbedring af livskvaliteten. Derfor er det værd at investere i. Gøres frikortet permanent, øges
incitamenterne i kommunerne til implementering af ordningen.
Rådet anbefaler, at det tydeliggøres, at det sociale frikort ikke er en beskæftigelsesindsats
og ikke må påvirke modtagerens ret til anden hjælp
Det er vigtigt at holde fokus på, at det sociale frikort er en social indsats – ikke en
beskæftigelsesindsats. At tænke det sociale frikort som endnu et værktøj i
beskæftigelsesindsatsens værktøjskasse ødelægger intentionen om, at frikortet skal være et frirum
for de mest socialt udsatte fra den sædvanlige logik om ret og pligt. Hvis de gode erfaringer med
at tjene penge, føle sig værdifuld og som en del af fællesskabet leder til, at nogle frijobbere får så
meget struktur på deres liv, at de er klar til noget mere forpligtende, er det kun godt.
Det er vigtigt, at det tydeliggøres i lovgivningen, at det sociale frikort ikke må have betydning for
borgerens ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses bort fra
indtægter på baggrund af et socialt frikort. I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at det at have
et socialt frikort og indtægter via dette, ikke alene kan lægges til grund for vurderingen af personens
arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i
forhold til 225-timersreglen og førtidspension.
Rådet for Socialt Udsatte
18-08-2022
e post@udsatte.dk w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
2
Rådet anbefaler, at det tydeligøres i lovgivningen, at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke
hverken kontanthjælp, fritagelse fra 225-timers reglen, eller indstilling til førtidspension mv..
Formuleringen i bemærkningerne i dag kan misforstås og skabe utryghed blandt brugere af frikortet,
da der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt arbejde på frikort med tiden vil medføre yderligere krav
til arbejdsevne mv.. Det er igen vigtigt at understrege, at arbejde på et socialt frikort ikke kan
sammenlignes med ordinært arbejde, og ikke har til hovedformål at udvikle frijobbernes
arbejdsevne.
Rådet anbefaler bedre implementeringsunderstøttelse
Det anbefales, at der afsættes midler til at implementere ordningen i kommunerne. På trods af at
brugen i kommunerne er stigende, er der stadig mange kommuner, der ikke er kommet rigtigt i
gang med ordningen og hvor borgere har meget svært ved at finde frem til, hvor de skal henvende
sig i kommunen, hvis de ønsker et socialt frikort.
Der er et stort potentiale i at udbrede både viden om og brugen af ordningen i kommunerne, samt
at dele de gode erfaringer, der indtil nu er indsamlet omkring brugen af socialt frikort. En
implementeringsunderstøttende indsats kunne sætte fokus på at skabe bedre oplysning om
mulighederne for socialt frikort, der hvor borgerne er (fx i samarbejde med væresteder e.l.), bedre
håndholdt hjælp til at finde et frijob, bedre opsøgende arbejde og hjælp til virksomheder, samt flere
frijobs i kommunen.
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Med venlig hilsen
SAND – De hjemløses landsorganisation
Social- og ældreministeriet
smab@sm.dk
København 17. august 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med
et socialt frikort
SAND – De Hjemløses Landsorganisation fremsender hermed høringssvar
til ovenstående lovforslag.
Det sociale frikort er en god mulighed for hjemløse til at få en lille fod
indenfor på arbejdsmarkedet og deltage i arbejdsfællesskabet. Det giver
selvværd og noget at stå op til. Og det giver mulighed for at supplere de
evigt dalende overførselsindkomster, de fleste ”frikortere” får.
Det er positivt at beløbsgrænsen hæves i takt med inflationen. Vi kunne
godt tænke os at den blev hævet endnu mere.
Vi savner et motiverende element i forslaget, der kan få arbejdsgivere –
offentlige og private – til at gøre mere for at udbyde flere småjobs. Det vil
give flere udsatte borgere mulighed for at få et arbejdsfællesskab og at
tjene penge. Men vigtigst af alt; det vil blive opfattet som en udstrakt hånd til
de udsatte borgere, der føler sig svigtet af myndighederne og af samfundet
generelt.
Tildelingen af frikortet er et godt socialpolitisk værktøj, kommunerne kan
bruge til at forbedre livskvaliteten for udsatte borgere. Men for at det skal
have effekt, skal der være mulighed for at bruge det i praksis.
En forlængelse af frikortet er godt, men permanent ordning bør være målet.
Vi henviser i øvrigt til vores høringssvar fra november 2020, hvor det
relevante ministerium sendte et lignende lovforslag i høring.
http://sandudvalg.dk/side/sands-h%C3%B8ringssvar
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
kontakt@stenbroensjurister.dk
stenbroensjurister.dk
Til Social- og Ældreministeriet
Sendes per mail til smab@sm.dk
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt
frikort
Stenbroens Jurister har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Forlængelsen af ordningen med socialt frikort
Stenbroens Jurister synes helt overordnet, at det er positivt at forlænge ordningen med socialt
frikort, så loven ikke ophæves ved udgangen af 2022. Ligesom det er fremgået af de forskellige
evalueringer, ser vi i Stenbroens Jurister også positive effekter for brugere af det sociale frikort.
Af samme grund så vi også helst at ordningen nu blev gjort permanent fremfor blot endnu en
forlængelse.
I Stenbroens Jurister hæfter vi os ved bemærkningerne i lovforslaget om, at der er brug for en
forlængelse for blandt andet at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt brugere
og virksomheder samt sikre stærkere implementering i landets kommuner. Det fremgår
imidlertid ikke klart af lovforslagets bemærkninger, hvilke oplysninger der mangler eller hvilken
udbredelse der vil være tilstrækkelig for at gøre ordningen med socialt frikort permanent. Det
fremgår heller ikke klart af lovforslaget, hvordan man under forlængelsen vil opnå en stærkere
implementering end den der hidtil er opnået ved den oprindelige forsøgslov og den første
toårige forlængelse.
Tværtimod må det efter vores opfattelse tages i betragtning, at de gentagne korte forlængelser
af lovens gyldighed i sig selv kan udgøre en barriere for at sikre yderligere udbredelse af
ordningen og stærkere implementering i kommunerne. Stenbroens Jurister anbefaler derfor,
at lovgiver sætter mere konkrete mål for, hvad man ønsker at opnå under den nye forlængelse,
således at man inden udløbet af forlængelsen i 2024 har mulighed for at tage stilling til
ordningens fremtid og derved undgå at skulle ud i endnu en forlængelse.
12. august 2022
Jnr. V-56
FS
2 / 2
Den foreslåede beløbsregulering
Det er overordnet positivt, at man med lovforslagets § 1, nr. 6, vil indføre en regulering af lovens
beløbsgrænser efter satsreguleringsprocenten, for at ordningen ikke udhules over tid. Det
undrer os, at man vælger at indføre en langsigtet regulering, som efter lovforslaget alene vil
blive benyttet én enkelt gang, d. 1. januar 2024. Svarer procentsatsen nogenlunde til de seneste
år, vil det dog betyde, at personer med et socialt frikort kan tjene et par hundrede kroner mere
i 2024, end de kan i dag. Det er selvfølgelig positivt og støttes af Stenbroens Jurister.
Det undrer os mere, at reguleringen skal ske med afsæt i 2023-niveau. Når formålet er at undgå
udhuling af ordningens beløbsgrænser, forekommer det mere naturligt at regulere med afsæt
i 2019-niveauet, da loven trådte i kraft. Havde man de seneste år reguleret beløbsgrænsen for
indtjening efter satsreguleringsprocenten ville personer med et socialt frikort nu kunne tjene
mere end 21.000 kroner om året.
År Satsreguleringsprocent Regnestykket Ny sats
2019 - - 20.000 kr.
2020 2,0 1,02 x 20.000 20.400 kr.
2021 2,0 1,02 x 20.400 20.808 kr.
2022 1,2 1,012 x 20.808 21.058 kr.
Udvikling, hvis reguleringen var indført med loven fra 2019
Der er således allerede sket en betydelig udhuling, som man ikke råder bod på med lovforslaget.
For at opfylde lovforslagets formål, anbefaler Stenbroens Jurister derfor, at den foreslåede
regulering sker med afsæt i 2019-niveau og at reguleringen iværksættes allerede fra 1. januar
2023.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos