Skriftlig fremsættelse (19. december 2022)

Tilhører sager:

Aktører:


    DH1104

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l11/20222_l11_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (19. december 2022)
    Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et
    socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort
    og indførelse af kontrol med sociale frikort)
    (Lovforslag nr. L 11)
    Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 47,
    som blev fremsat den 6. oktober 2022 af den daværende
    regering, men bortfaldt ved folketingsvalget.
    Da der er tale om hastebehandling, er det tidligere frem-
    satte lovforslag justeret, så det gælder 6 måneder i stedet
    for 2 år. Som konsekvens heraf er den foreslåede regule-
    ring med satsreguleringsprocenten af beløbsgrænserne for
    hhv. indtægt på det sociale frikort og indtægt året før visi-
    tation udgået, da reguleringen ville skulle foretages første
    gang den 1. januar 2024. Der er ikke foretaget yderligere
    justeringer ift. det tidligere fremsatte lovforslag.
    Lovforslaget ønskes hastebehandlet af hensyn til de so-
    cialt udsatte borgere, som benytter sig af det sociale frikort i
    dag. En udskydelse af lovikrafttræden vil medføre, at socialt
    udsatte borgere, i modsætning til tidligere udmeldinger, vil
    stå uden et socialt frikort fra 1. januar 2023. For de udsatte
    borgere, som er opmærksomme på ordningens udløb, vil
    det forventeligt have betydning for deres i forvejen skrøbe-
    lige tilknytning til arbejdsfællesskabet. Henset til tidligere
    udmeldinger må det også forventes, at der vil være særligt
    udsatte borgere, som ikke vil være opmærksomme på ord-
    ningens ophør. Der vurderes derfor at være betydelig risiko
    for, at særligt udsatte borgere som følge heraf vil opleve at
    komme i klemme i systemet.
    Partierne bag ”Aftale om udmøntning af reserven til for-
    anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområ-
    det 2021-2024” (S, V, DF, RV, SF, EL, K, ALT, LA) og
    Kristendemokraterne indgik i april 2022 en aftale om at
    videreføre det sociale frikort i 2023-2024. Et lovforslag, der
    skulle udmønte denne aftale, blev af den tidligere regering
    fremsat den 6. oktober 2022, men bortfaldt ved folketings-
    valget.
    Lovforslaget har derfor til formål at sikre, at de mest
    udsatte borgere i samfundet også kan få et socialt frikort i
    første halvår af 2023, hvilket er med til at understøtte bor-
    gernes muligheder for at deltage i og bidrage til samfundets
    arbejdsfællesskaber og derigennem opleve øget trivsel og
    værdi i hverdagen.
    Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det intentio-
    nen, at det sociale frikort skal forlænges og forbedres, og
    regeringen vil derfor se nærmere på videreførelsen af ord-
    ningen i det nye år. Af hensyn til, at socialt udsatte borgere
    ikke skal komme til at stå uden et socialt frikort fra 1.
    januar 2023, forlænges frikortet med dette lovforslag i første
    omgang i 6 måneder.
    Det foreslås med lovforslaget, at der i første kvartal af
    2023 følges op på, om borgere, der har fået et socialt frikort
    i perioden 2019-2022, stadig lever op til kriterierne for at
    blive visiteret til ordningen. På den måde vil eventuel mis-
    brug af ordningen eller forskelsbehandling mellem borgerne
    mindskes.
    Ordningen med et socialt frikort er først og fremmest en
    social indsats, der giver socialt udsatte borgere mulighed
    for at arbejde på egne præmisser under fleksible vilkår i
    ordinære ansættelser – og på den måde være en del af ar-
    bejdsfællesskabet uden at betale skat af deres indkomst på
    op til 20.000 kr. årligt, eller få fradrag i indkomstafhængige
    offentlige ydelser. Hensigten med ordningen er desuden at
    tilskynde virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at
    engagere udsatte borgere.
    Siden forsøgsperiodens start i 2019 er over 7.500 person-
    er blevet visiteret til ordningen, og mere end 3.300 har haft
    en eller flere ansættelser med brug af frikortet.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 11 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2022-1637
    DH001104