Fremsat den 19. december 2022 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 19. december 2022 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019, som
ændret ved lov nr. 2217 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »årene 2019-2022« til: »2019 til 30. juni
2023«.
2. § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som
2. pkt.:
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perio-
den fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr.
skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, jf. dog
stk. 4.«
3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvar-
tal af 2023 kontrollere, om borgerne, som kommunen har
udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at
have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder
betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunal-
bestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borge-
rens sociale frikort.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 4 ændres »en særskilt fælleskommunal it-løsning, som
etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:
»it-løsningen Socialtfrikort.dk«.
5. I § 6, stk. 2, ændres »1. januar« til: »1. juli«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 11 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2022-1637
DH001103
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen fremsætter lovforslaget, der er en genfremsæt-
telse af lovforslag nr. L 47, folketingsåret 2022-23, 1. sam-
ling, (Forslag til Lov om ændring af lov om forsøg med et
socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort
og indførelse af kontrol med sociale frikort)). L 47 blev
fremsat den 6. oktober 2022 af den daværende social- og
ældreminister, men bortfaldt ved folketingsvalget.
Da Folketinget anmodes om hastebehandling af lovforsla-
get, er det tidligere fremsatte lovforslag ændret sådan, at
den foreslåede forlængelse af forsøgsordningen alene vil
gælde i indtil videre 6 måneder i stedet for 2 år. Som kon-
sekvens heraf er den foreslåede regulering med satsregule-
ringsprocenten af beløbsgrænserne for hhv. indtægt på det
sociale frikort og indtægt året før visitation udgået, da denne
regulering ville skulle foretages første gang den 1. januar
2024. Der er ikke foretaget yderligere justeringer ift. det
tidligere fremsatte lovforslag.
Lovforslaget er justeret, da det fremgår af Ansvar for Dan-
mark af december 2022, at hastebehandlede lovforslag skal
genbehandles under normale vilkår senest 6 måneder, efter
hastebehandlingen vedtages.
Partierne (den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Al-
ternativet og Liberal Alliance) bag Aftalen om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet 2021-2024 har afsat midler til at for-
længe forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i
2023-2024. Det er samtidigt aftalt med ovenstående partier
samt KristenDemokraterne at reservere yderligere midler til
forlængelsen i den kommende aftale om udmøntning af re-
serven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2023-2026.
Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt
frikort. I 2020 vedtog Folketinget yderligere lov om ændring
af lov om forsøg med et socialt frikort. Med et socialt frikort
får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis mis-
brug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed
for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette
fradrages i andre offentlige ydelser.
Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte
borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage
i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve
værdi herved i hverdagen.
Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virk-
somheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsat-
te borgere. Det sociale frikort skal således fjerne barrierer
og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet
under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers
livsomstændigheder.
Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden
for det sociale frikort med yderligere 6 måneder fra 1. januar
2023 til 30. juni 2023. Dette vil gøre det muligt at sikre
yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og
virksomheder samt yderligere implementering af ordningen
i landets kommuner.
Det foreslås i forlængelse heraf, at der i første kvartal af
2023 skal foretages kontrol af alle frikort for at sikre, at
borgerne fortsat er i målgruppen, hvormed risikoen for mis-
brug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne
mindskes.
2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 (herefter
socialfrikortsloven), at borgere med særlige sociale proble-
mer i forsøgsperioden 2019-2022 har ret til et socialt frikort,
såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed
for, at borgere kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. ka-
lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,
offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-
ge ydelser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort
i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene
2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2019, 2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr.
skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022. En borger, der har
fået udstedt et socialt frikort i 2022, kan tjene op til 20.000
kr. skattefrit i året 2022.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, at målgruppen for
ordningen er borgere med særlige sociale problemer, der
opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter
afsnit V i lov om social service. Derudover er det et krav, at
borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller
har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det
seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort, jf. §
2, stk. 2, nr. 2. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet
for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12.
februar 2021, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, i lov om forsøg med et
socialt frikort.
Ifølge bemærkningerne til § 2 i lov om forsøg med et so-
cialt frikort er borgere med særlige sociale problemer defi-
neret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. på grund
af hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskelig-
2
heder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med han-
dicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i definitio-
nen, medmindre de har særlige sociale problemer. Målgrup-
pen kan dog omfatte unge i efterværn, jf. § 76 i lov om so-
cial service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022
(herefter serviceloven), hvis kriterierne for socialt frikort i
øvrigt er opfyldt, da disse antages at opfylde betingelserne
for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i servicelo-
ven.
Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøg-
ning fra en borger kan udstede et socialt frikort, jf. § 2 i lov
om forsøg med et socialt frikort. En afgørelse om afslag kan
påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.
Efter de gældende regler skal indtægter på baggrund af et
socialt frikort ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser. Det betyder, at der
ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses bort fra
indtægter på baggrund af et socialt frikort. Der skal tillige
ses bort fra indtægter via det sociale frikort ved vurdering
af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (be-
hovsbestemte enkeltudgifter m.v.) efter kapitel 10 i lov om
aktiv socialpolitik. Formålet er at sikre, at det sociale frikort
supplerer den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.
Det sociale frikort skal således ikke have betydning for bor-
gerens ret til anden hjælp.
Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et
socialt frikort skal indberettes af virksomheden via en sær-
skilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af
et aktieselskab, som KL ejer. Denne it-løsning findes på
www.socialtfrikort.dk og drives af KOMBIT A/S.
Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfat-
tet af 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik, skal
opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for, at
hjælpen ikke bliver nedsat.
Ifølge vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-time-
rsreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik § 11, kan arbejde udført via socialt
frikort tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde. 225-timersreglen indebærer en konkret vur-
dering af personens arbejdsevne, og der er ikke regler for,
at anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen af
personens arbejdsevne. Hvis der skal tages så omfattende
skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære
arbejdsmarked, vil personer dog efter en konkret vurdering
kunne være undtaget fra kravet om 225 timers arbejde som
følge af begrænset arbejdsevne.
Det betyder, at arbejde udført via et socialt frikort skal tælle
med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde,
når betingelserne til arbejdets karakter er opfyldt. Borgeren
skal selv oplyse antal timer og løn til kommunen.
Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter
via dette, kan ikke alene lægges til grund for vurderingen af
personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og
individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til
225-timersreglen og førtidspension.
Det fremgår af § 6 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Pr. 15. december 2022 var 7.559 borgere blevet visiteret til
et socialt frikort. Heraf havde 3.332 borgere anvendt deres
sociale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser
siden ordningens ikrafttræden den 1. januar 2019. Ordnin-
gen har således vundet stor udbredelse i løbet af forsøgspe-
rioden, og tendensen er stigende.
I 2020 gennemførte Ankestyrelsen ”Evaluering af det soci-
ale frikort”. Den viser, at det sociale frikort har en række
gevinster for både borgere og virksomheder, og at samarbej-
det mellem virksomhederne og de borgere, der har anvendt
det sociale frikort, generelt er velfungerende. Flere borgere
fremhæver øget trivsel, både fysisk og mentalt, som en posi-
tiv følge af, at de har anvendt deres sociale frikort i forbin-
delse med en ansættelse. Virksomhederne oplever en stor
værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via beskæftigelse
og ved, at der via frikortet skabes øget kontakt mellem en
marginaliseret samfundsgruppe og virksomheder.
”Evaluering af det sociale frikort 2022”, som Socialstyrelsen
har udarbejdet, tegner det samme billede af, at brugen af det
sociale frikort har positiv betydning for en borgers udvik-
ling. Evalueringen viser, at beskæftigelsen blandt borgere,
der har anvendt deres sociale frikort, er 9 pct. halvandet år
efter visitationstidspunktet, mens det tilsvarende er omkring
4 pct. blandt dem, der ikke har anvendt deres sociale frikort.
Det er derfor Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering,
at der er brug for at forlænge forsøgsperioden.
En forlængelse af forsøgsperioden vil gøre det muligt at
sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt bor-
gere og virksomheder, samt sikre stærkere implementering
af ordningen i landets kommuner.
Det er i forlængelse heraf Social-, Bolig- og Ældreministe-
riets vurdering, at der er behov for at indføre og foretage
kontrol med alle borgere med sociale frikort, så det sikres, at
borgerne fortsat lever op til betingelserne for at modtage et
socialt frikort.
Eftersom sociale frikort ikke ophører automatisk, har alle
borgere, der er blevet visiteret til ordningen i perioden
2019-2022, fortsat deres frikort. En forlængelse af forsøgs-
perioden vil medføre, at alle borgere med et socialt frikort
vil få det forlænget yderligere i første halvår af 2023. Henset
til den tid, der er gået, siden en del af disse borgere fik et
socialt frikort, vil dette medføre en risiko for, at nogle af dis-
se borgere ikke længere er omfattet af målgruppen. Dette er
3
dels i uoverensstemmelse med formålet med ordningen, dels
skaber det forskelsbehandling mellem borgerne, idet nogle
borgere må antages at have adgang til at bruge ordningen,
selvom de ikke længere er i målgruppen.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort for-
længes med 6 måneder. Det vil medføre, at borgere med
særlige sociale problemer også vil kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og
med 30. juni 2023. Borgere, der har været visiteret til et
socialt frikort i 2019-2022, vil få videreført deres frikort og
vil således også kunne tjene op til 20.000 kr. skattefrit via
ordningen i første halvår 2023.
Det foreslås også, at kommunerne vil skulle foretage en
kontrol af alle borgere med et socialt frikort i 1. kvartal af
2023 for at sikre, at de fortsat opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort.
Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle deaktive-
re frikortet for borgere, som ikke længere opfylder betingel-
serne for at få udstedt et socialt frikort. Dette vil skulle gøres
via Socialtfrikort.dk, hvor kommunerne også opretter socia-
le frikort. Kommunerne vil i den forbindelse skulle orientere
borgerne om, at deres sociale frikort er blevet deaktiveret.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et
socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-
rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere
borgerens frikort.
Eftersom der bliver udstedt socialt frikort til visiterede bor-
gere for hele forsøgsperioden, må det antages, at der er
borgere med et socialt frikort, der pga. udvikling i deres
personlige forhold m.v. siden visitationstidspunktet, som kan
være helt tilbage i 2019, ikke længere er omfattet af mål-
gruppen. Kontrollen vil derfor skulle være med til at sikre,
at borgerne fortsat er omfattet af målgruppen for ordningen,
hvormed bl.a. risikoen for misbrug af ordningen og forskels-
behandling mellem borgerne mindskes.
Det foreslås, at der ikke stilles krav til, hvordan kommu-
nerne nærmere organiserer og foretager kontrollen. Dog
anbefales det, at kontrollen gennemføres på en måde, der
er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne,
og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumen-
tation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne
vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kun-
ne gennemføres administrativt via relevante registre.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Dan-
marks indfrielse af FN’s verdensmål om dels at gennemføre
nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-
ninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om at enhver, uan-
set alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion
eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i
sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige
merudgifter.
De samlede offentlige merudgifter skønnes at være i stør-
relsesordenen 11 mio. kr. første halvår 2023. De statslige
udgifter indebærer blandt andet formidling og forankring,
dækning af skattemæssigt mindreprovenu og mindre fradrag
i sociale ydelser og drift af it-løsningen Socialtfrikort.dk. De
kommunale merudgifter skønnes at være i forbindelse med
kommunal visitation, kontrol og klagesagsoplysning. De
kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med
KL. Det sociale frikort har karakter af en skatteudgift og vil
indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.
Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder
forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.
Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hver-
ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-
kvenser for regionerne.
Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-
kvenser i form af visitering og klagesagsbehandling i kom-
munerne og Ankestyrelsen.
For så vidt angår visitation skal kommunerne forholde sig
hertil på samme måde, som de hidtil har gjort det. Det
indebærer, at borgere vil skulle visiteres til det sociale fri-
kort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om
den pågældende er i målgruppen for servicelovens ydelser
og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale proble-
mer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og
beskæftigelse.
Kommunale sagsbehandlere skal således ved behandling af
en borgers ansøgning om et socialt frikort tjekke borgerens
indkomst de forgangne 12 måneder, undersøge om borge-
ren har været under uddannelse i samme periode, og om
vedkommende opfylder opholdskravet for ret til uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpoli-
tik. Dertil skal sagsbehandlerne vurdere, om vedkommende
opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter
afsnit V i lov om social service.
Det forventes, at kommunerne samlet set vil skulle visitere
ca. 1.325 borgere til ordningen fra 1. januar 2023 til 30. juni
2023.
For så vidt angår den foreslåede kontrol af borgere, der har
et socialt frikort, stilles der ikke krav til, hvordan kommu-
nerne organiserer og foretager denne. Kontrollen kan dog
med fordel foretages i forbindelse med kommunernes nor-
male arbejdsgange, der indebærer løbende opfølgning eller
kontrol af modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydel-
4
se m.v. Ligeledes anbefales det, at kontrollen gennemføres
på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende
for kommunerne.
Det forventes, at kommunerne vil skulle kontrollere ca.
7.500 borgere i første kvartal af 2023.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet,
hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges
med lovforslaget, om at lave en forsøgsordning med få reg-
ler og krav til administration for både kommuner, erhvervs-
liv m.v. og borgere.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om
digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes,
at borgerens ansøgning om et socialt frikort vil ske digitalt,
dog med mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til
kommunen. Borgeren får derudover svar på sin ansøgning
via Digital Post. Det forventes samtidig, at kommunernes
behandling af borgerens ansøgning skal ske digitalt via
kommunens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sags-
behandlingen skal ske automatisk for så vidt angår de dele
af afgørelsen, der træffes efter objektive kriterier, herunder
vurderingen af om borgeren lever op til indkomst-, uddan-
nelses- og opholdskravet jf. § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om
forsøg med et socialt frikort. I den forbindelse vil der i nogle
tilfælde ske deling af oplysninger på tværs af kommunale
forvaltninger, herunder fx på tværs af social- og beskæftigel-
sesforvaltninger. Kommunerne vil dermed foretage automa-
tiseret behandling af ansøgninger, dog suppleret af manuel
behandling for så vidt angår kriteriet, om at borgeren skal
være i målgruppen for afsnit V i lov om social service, da
det indebærer et fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i
overensstemmelse med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk
sagsbehandling og genbrug af data.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-
handling henvises til Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,
L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af
personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger
af personoplysninger og leve op til kravene hertil.
Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med prin-
cip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lovforslaget,
www.socialtfrikort.dk, er baseret på allerede eksisterende
offentlig infrastruktur, herunder NemID, MitID, Digital Post
og i nogle kommuners tilfælde Borger.dk. Både kommuner,
virksomheder og borgere, der gør brug af ordningen, skal
anvende NemID eller MitID til at logge ind på Socialtfri-
kort.dk, og borgere, der har ansøgt om et socialt frikort, får
svar på deres ansøgning via Digital Post. I nogle tilfælde er
det ligeledes muligt at ansøge om et socialt frikort via Bor-
ger.dk. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle
borgeres ansøgning om socialt frikort med brug af relevante
offentlige registre, herunder indkomstregistret m.fl., mens
borgerne ikke selv skal angive, om de lever op til målgrup-
pekriterierne for ordningen.
Det sociale frikort er medvirkende til, at socialt udsatte men-
nesker gives bedre muligheder for at deltage i samfundets
arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve øget værdi i
hverdagen. Desuden skal det sociale frikort fjerne barrierer
og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet
under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers
livsomstændigheder.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort,
har lovforslaget ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomhe-
der, der vælger at benytte ordningen og dermed ansætter en
borger via det sociale frikort.
Med lovforslaget videreføres Socialtfrikort.dk, som allerede
er kendt og benyttet af virksomhederne.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-
gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget
af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver
via Socialtfrikort.dk, skal arbejdsgiveren påtage sig de ad-
ministrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lighed
med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgspe-
riode.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgere.
Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan
ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens
ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.
Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019-2022, får auto-
matisk videreført deres sociale frikort i første halvår 2023
og skal derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med
lovændringen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
5
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at
borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpoli-
tik. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. § 11, stk. 10, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag L nr. 47 har i
perioden fra den 30. juni til den 18. august 2022 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø-
rende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårøren-
de for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis-
brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-
gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera-
peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond
(SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA -
Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-
sten, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus for-
bi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS – be-
handlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde,
KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds
Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrise-
centre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Lands-
foreningen LEV Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for
stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsfor-
eningen Bedre Psykiatri, LOS – De private tilbud, Mænde-
nes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer
for Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses Landsor-
ganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt
Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpæ-
dagogernes Landsforbund.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen De samlede offentlige merudgifter skøn-
nes at være i størrelsesordenen 11 mio. kr.
i første halvår 2023.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har administrative konse-
kvenser i form af visitering og klagesags-
behandling i kommunerne og Ankestyrel-
sen.
Lovforslaget lever op til de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen For de virksomheder, der vælger at be-
nytte ordningen og dermed ansætte en
borger via det sociale frikort, vil der væ-
re visse administrative konsekvenser for-
bundet med ansættelsen, herunder i for-
bindelse med indberetning af lønudbeta-
ling til it-løsningen Socialtfrikort.dk på
www.socialtfrikort.dk.
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Borgere, der har haft et socialt frikort i
2019-2022, får automatisk videreført de-
res sociale frikort i første halvår 2023
og skal derfor ikke foretage sig noget
ifm. lovændringen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
6
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden
i årene 2019-2022 har ret til et socialt frikort, såfremt betin-
gelserne i lovens § 2, stk. 2, er opfyldt.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at ”årene
2019-2022” i § 1 ændres til ”2019 til 30. juni 2023”, sådan
at forsøgsordningen vil blive forlænget til også at gælde i
første halvår af 2023.
Forslaget vil medføre, at borgere med særlige sociale pro-
blemer, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, i lov om
forsøg med et socialt frikort, også vil kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og
med 30. juni 2023.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et
socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af
årene 2019 og 2020. Det følger af lovens § 2, stk. 3, 3. pkt.,
at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,
2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert
af årene 2021 og 2022, og efter lovens § 2, stk. 3, 4. pkt.,
kan en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni
2023, er der behov for en bestemmelse, der ligesom oven-
nævnte bestemmelser tilsvarende regulerer muligheden for
at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023.
Med henblik på at forenkle og samle de nævnte bestemmel-
ser med bestemmelser, der regulerer muligheden for at tjene
20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023, foreslås det, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, at § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om for-
søg med et socialt frikort ophæves, og at der i stedet indsæt-
tes et nyt § 2, stk. 3, 2. pkt., der samlet regulerer muligheden
for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden 2019 til 30.
juni 2023, sådan at en borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i perioden fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op
til 20.000 kr. skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni
2023. Herefter vil borgere med særlige sociale problemer,
der opfylder lovens § 2, stk. 2, også kunne visiteres til og
anvende et socialt frikort i første halvår af 2023.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det er ikke reguleret i lov om forsøg med et social frikort,
om kommunerne skal forholde sig til, hvorvidt borgere, som
er visiteret til ordningen med et socialt frikort, fortsat lever
op til betingelserne for at få udstedt et socialt frikort i årene
efter visitationen.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at der i lov
om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt § 2, stk.
4, om, at kommunalbestyrelsen i første kvartal af 2023 skal
kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt socia-
le frikort til, stadig opfylder betingelserne for at få udstedt
et socialt frikort. Indtægt på baggrund af et socialt frikort
skal ikke indgå i beregningen af, om borgeren har haft ar-
bejdsindkomst over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det
seneste år forud for kontrollen.
Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen ori-
entere borgeren og deaktivere borgerens sociale frikort via
Socialtfrikort.dk.
Forslaget vil således medføre, at borgere, der har fået ud-
stedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden med ordnin-
gen med et socialt frikort, skal have frataget deres sociale
frikort, hvis det ved en af kommunens kontroller vurderes,
at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et
socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-
rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere
borgerens frikort.
Kontrollen skal udføres én gang pr. borger i første kvar-
tal af 2023. Her skal kommunerne føre kontrol med al-
le borgere med sociale frikort, der er udstedt i perioden
2019-2022. Kommunerne bør kontrollere de borgere, som
kommunen har udstedt sociale frikort til.
Der stilles ikke krav til, hvordan kommunerne organiserer
og foretager kontrollen. Kontrollen kan dog med fordel fore-
tages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange
7
med løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kon-
tanthjælp, ressourceforløbsydelse mv.
Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en
måde, der er mindst muligt administrativt krævende for
kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om
dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på betingel-
serne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne
at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med socialt frikort, at
indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af
virksomheden til kommunen via en særskilt fælleskommu-
nal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab,
som KL ejer.
Da it-løsningen siden lovens vedtagelse er blevet udviklet
og i dag består af den konkrete it-løsning Socialfrikort.dk
på www.socialtfrikort.dk, foreslås det, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4, at den del af bestemmelsen i § 4 i lov om forsøg
med et socialt frikort, der beskriver it-løsningen ”en særskilt
fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et
aktieselskab, som KL ejer” ændres til ”it-løsningen Social-
tfrikort.dk".
Med forslaget vil den konkrete it-løsning herefter fremgå
direkte af bestemmelsen i loven.
Til nr. 5
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni
2023, vil det være nødvendigt at ændre ophævelsesdatoen i
lov om forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås derfor, at ”1. januar” i lovens § 6, stk. 2, ændres
til ”1. juli”, sådan at loven først ophæves den 1. juli 2023.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at det soci-
ale frikort videreføres i første halvår af 2023 for at sikre
yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og
virksomheder samt yderligere implementering af ordningen
i landets kommuner.
Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1160 af 15. november 2019, som ændret ved lov nr.
2217 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er, at borgere med særlige
sociale problemer i en forsøgsperiode i årene 2019-2022 har
ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er
opfyldt.
1. I § 1 ændres »årene 2019-2022« til: »2019 til 30. juni
2023«.
§ 2. ---
Stk. 2. ---
1) ---
2) --- 2. § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som
3) --- 2. pkt.:
Stk. 3. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår
ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentli-
ge myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsør-
gelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel-
ser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og
2020. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og
2022. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perioden
fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr. skatte-
frit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, jf. dog stk.
4.«
Stk. 4-5. --- 3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvar-
tal af 2023 kontrollere, om borgerne, som kommunen har
udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at
have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder
betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunal-
bestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borge-
rens sociale frikort.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 4. Indtægt på baggrund af det sociale frikort skal ind-
berettes fra virksomheden til kommunen via en særskilt
fælleskommunal IT-løsning, som etableres og drives af et
aktieselskab, som KL ejer.
4. I § 4 ændres »en særskilt fælleskommunal it-løsning, som
etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:
»it-løsningen Socialtfrikort.dk«.
§ 6. ---
Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2023. 5. I § 6, stk. 2, ændres »1. januar« til: »1. juli«.
9