Fremsat den 19. december 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 19. december 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om el-
forsyning
(regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)
§ 1
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.
februar 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 466 af 18.
maj 2011, § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, § 3 i lov
nr. 883 af 12. maj 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18.
maj 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gasforsyning«: »,
herunder brintforsyning,«.
2. § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »oplagring af gas«: », herun-
der brint,«, og efter »transporteres i systemet« indsættes: »,
jf. dog stk. 2, 5 og 7«.
4. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »opstrømsanlæg«: »,
klynger«.
5. I § 2, stk. 4, ændres »transmissionssystem« til: »transmis-
sionssystemer«.
6. I § 2, stk. 5, indsættes efter »at«: »klynger,«.
7. I § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, og § 35 a, stk. 2,
3. pkt. og stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskaber,«:
» eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.
8. I § 2, stk. 7, ændres »transmissionsselskaber med anlæg,
der har tilslutning til det danske transmissionssystem« til:
»transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske
gassystem«.
9. Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens be-
stemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har til-
slutning til det danske gassystem, når anlægget primært er
etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og
øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager-
og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsynin-
gen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Dan-
mark, herunder om forholdet mellem juridiske personer om-
fattet af denne lov.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om etablering og udbygning af brintforsynin-
gen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur
til brintforsyning.«
10. I § 6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Brint af behørig kvalitet: Brint i behørig kvalitet, som
injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system
eller i klynger.«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
11. § 6, nr. 9, ophæves.
12. I § 6 indsættes efter nr. 12, som nye numre:
»13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas
til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsfor-
brug.
14) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssyste-
mer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af
denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af
et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke
væsentlig grad«.
Nr. 13-26 bliver herefter nr. 15-28.
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2021- 15965
DB000614
13. I § 6, nr. 25, der bliver nr. 27, udgår »for et transmissi-
onsselskab«.
14. I § 6 indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 28, som nyt
nummer:
»29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager dele af et transmissionsselskabs opga-
ver.«
Nr. 27-29 bliver herefter nr. 30-32.
15. I § 6 indsættes efter nr. 29, der bliver nr. 32, som nyt
nummer:
»33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk
person, der ejer et transmissionssystem.«
Nr. 30 bliver herefter nr. 34.
16. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Transmissionsselska-
bernes«: », eller transmissionssystemejernes og systemope-
ratørernes,«.
17. I § 9, stk. 2, ændres »Transmissions-,« til: »Transmis-
sionsselskabers, eller transmissionssystemejeres og system-
operatørers,«.
18. § 9, stk. 3, ophæves.
19. Efter § 9 indsættes i kapitel 2:
»§ 9 a. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser
skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge:
1) Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssy-
stemejernes og systemoperatørernes, nødvendige om-
kostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt
efter regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver
vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkost-
ninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.
2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, disse er pålagt i regler fastsat
efter § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed
efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat
efter § 2, stk. 5.
3) Lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dæk-
ning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i
medfør af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat efter
§ 2, stk. 5.
Stk. 2. Transmissionsselskabernes, herunder transmissi-
onssystemejernes og systemoperatørenes, og distributions-
og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger på-
hviler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser,
og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.
§ 9 b. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for
gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem
forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer,
andelshaver eller ejer.«
20. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »LNG-virksom-
hed«: », herunder virksomhed i klynger,« og efter »§ 28«
indsættes: », jf. dog stk. 3«.
21. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
22. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »område«: », eller
for en klynge«.
23. I § 10, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »år«: », dog ikke for
klynger«.
24. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Virksomhed, der varetages af Energinet, eller
Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2
og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
25. I § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk.
2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt.,
ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, eller
transmissionssystemejere og systemoperatører,«.
26. I § 10 b, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 40, stk. 2, indsættes ef-
ter »Transmissionsselskaber«: », eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører,«.
27. I § 10 b, stk. 2, indsættes efter »transmissionsselskab«:
», eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.
28. I § 10 b, stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskab,«:
»eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør,«.
29. I § 10 b, stk. 4, og stk. 5, og § 12, stk. 1, indsættes efter
»transmissionsselskab«: », eller en transmissionssystemejer
og en systemoperatør,«.
30. I § 10 b, stk. 4, og § 35 a, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt.,
indsættes efter »transmissionsselskabet«: », eller transmissi-
onssystemejeren og systemoperatøren,«.
31. I § 10 b, stk. 6, og § 23, stk. 3, indsættes efter »trans-
missionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere og sy-
stemoperatører«.
32. I § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 38, stk. 1-2, ændres »trans-
missions-« til: »transmissionsselskaber, eller transmissions-
systemejere og systemoperatører,«.
33. § 11, stk. 4, ophæves.
34. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »distributionssystem« til:
»distributionssystemer«.
35. I § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5,
§ 20 a, stk. 1 og 2, § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk.
6 og § 45 b, stk. 1, indsættes efter »transmissionsselskaber«:
», eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.
36. § 12, stk. 4, ophæves.
37. I § 12, a, stk. 1, udgår »ved udførelsen af sine opgaver
som transmissionsselskab«.
2
38. To steder i § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionssy-
stem« til: »transmissionssystemer«.
39. I §14 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk.
1.«
40. I § 15, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »transmissionsselska-
bers«: », eller systemoperatørers,«.
41. To steder i § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissions-,«
til: »transmissionsselskabet, eller transmissionsselskabet og
systemoperatøren,«.
42. I § 20, stk. 3, 1. pkt., ændres »flere distributionssystem«
til: »flere distributionssystemer«.
43. I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »distributionssystem« til:
»distributionssystemer«.
44. I § 20 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »transmissionssel-
skabernes«: », eller transmissionssystemejernes og system-
operatørernes,«.
45. I § 22 a, stk. 1, indsættes efter »periode«: », jf. dog stk.
4«.
46. I § 22 a, stk. 2, indsættes efter »indgå«: », jf. dog stk. 4«.
47. I § 22 a, stk. 3, indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk.
4«.
48. I § 22 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for brintinfra-
struktur.«
49. I § 28 b, stk. 3, ændres »transmissions-,« til: »transmis-
sionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en system-
operatør,«.
50. I § 30 a, stk. 1, ændres »transmissionsvirksomhed,
samt« til: »transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægs-
virksomhed, samt«, og »transmissionsvirksomhed efter«
ændres til: »transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed ef-
ter«.
51. I § 30 a, stk. 2, ændres »§ 30 c« til: »stk. 5«.
52. I § 30 a, stk. 3, ændres »0,26 mio. kr.« til: »0,46 mio.
kr.«, og »0,03 mio. kr.« ændres til: »0,08 mio. kr.«.
53. I § 30 a, stk. 4, indsættes efter »selskabernes«: »net og«.
54. I § 30 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Energinet og denne virksomheds helejede datter-
selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet,
der driver lagervirksomhed, og selskaber, der driver distri-
butionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb
til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af
omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i
medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af
omkostningerne på kategorier af selskaber.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
55. I § 30 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1, 2, 5 og 6«.
56. §§ 30 b og 30 c, ophæves.
57. I § 34, stk. 8, ændres »distributionssystem« til: »et distri-
butionssystem«.
58. I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr.
1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og
stk. 7, nr. 1, indsættes efter »transmissionsselskabet,«: »eller
transmissionssystemejeren og systemoperatøren,«.
59. I § 35 a, stk. 7, indsættes efter »transmissionsselskabet«:
», eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.
60. Overskriften til kapitel 6 b affattes således:
»Kapitel 6 b
Udbud af pristillæg«
61. Efter § 35 j indsættes:
Ȥ 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil-
læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, der leveres til gassystemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-
de udbud i perioden 2022-2030.«
62. Overskriften før § 36 ophæves.
63. Før § 36 a indsættes som overskrift i kapitel 7:
»Gasselskabernes priser og betingelser«
64. I § 36 a, stk. 1, ændres »transmissions-,« til: »transmissi-
onsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemope-
ratører,«.
65. I § 36 a, stk. 4, ændres »distributionsnet« til: »distributi-
onssystemer«.
66. I § 37 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, nr. 4, ændres
»transmissionsselskaber« til: »transmissionssystemejer eller
systemoperatør«.
67. I § 37 d, stk. 3, ændres »transmissionsselskabets« til:
»transmissionssystemejerens eller systemoperatørens«.
68. § 37 d, stk. 5, ophæves.
69. I § 37 e, stk. 1, ændres »Transmissionsselskaber kan i
forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virk-
somhed« til: »Systemoperatøren kan«.
3
70. I § 37 f, stk. 1, ændres »Transmissionsselskaber«
til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«, »sel-
skabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opgaver,
der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelate-
rede opgaver,«.
71. Før overskriften før § 40 indsættes:
»§ 39 a. En gasleverandør skal udføre informationsaktivi-
teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene
for alle forbrugergrupper, herunder informere om hushold-
ningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten
efter § 7 c.
Stk. 2. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid
findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran-
dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran-
dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette
disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.
Stk. 3. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve-
randørens forbrugere.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran-
dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele
påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om
hurtigst muligt at berigtige forholdet.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.
1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører-
nes generelle informationspligt over for markedet og oplys-
ningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.
§ 39 b. Afbryder distributionsselskabet eller transmissi-
onsselskabet, eller transmissionssystemejeren og systemope-
ratøren, sin ydelse til en gasleverandør på grund af mang-
lende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser
for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet,
overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gas-
leverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter pro-
ceduren i § 39 c.
Stk. 2. Bliver en gasleverandør taget under rekonstruk-
tions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller
kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributi-
onsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres,
overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gas-
leverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter pro-
ceduren i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den
manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.
Stk. 3. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt
og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind-
ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren
fortsætter sin virksomhed.
§ 39 c. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til-
kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at
overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,
der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even-
tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,
som de pågældende gasleverandører er parate til at overtage,
og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et
forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000
m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende
for et kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres
tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel-
se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er
indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.
Stk. 2. Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et
forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi-
ceres.
Stk. 3. Ophører en gasleverandør med at levere gas som
følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller
2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold
gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på
de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse
efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte
aftagenumre.
Stk. 4. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op-
hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at
der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.
Stk. 5. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med-
delelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre
gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen
skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en
begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til
regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris
fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Stk. 6. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren
i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan
opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en
måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden
forbrugerens accept.
Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift
inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve-
ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte
leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er
givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet op-
hold slutmåling på de berørte aftagenumre.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påby-
de den eller de største gasleverandører regnet efter antal
aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår
et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt
i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har
modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til
at dække behovet.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder
fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældig-
hedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mel-
lem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleve-
randørernes tilkendegivelser efter stk. 1.
§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.
6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest
den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et
relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.
3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen-
de kalenderår.
4
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1
offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i
§ 42 d.
Stk. 3. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt
skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de til-
læg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det
relevante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes,
så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkost-
ninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1,
gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. og moms i henhold til momsloven.«
72. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Distributionsselskaberne og handelsselskaberne
betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dæk-
ning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter
§ 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvde-
len af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne
og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den
mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net
til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over mål-
inger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i det
foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede
beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos han-
delsselskaberne i forhold til den mængde gas, som handels-
selskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund
af opgørelser over målinger af forbrug afgas i det foregåen-
de kalenderår.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
73. I § 44, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 1«: »og 2«, og »jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog
stk. 4«
74. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionssystem« til:
»transmissionssystemer, distributionssystemer«, og efter »§§
13« indsættes: », 14 a«.
75. I § 55, stk. 1, ændres »transmissionsanlæg« til: »trans-
missionssystemer, herunder klynger,«.
76. I § 55, stk. 3, ændres »distributionsanlæg« til: »distribu-
tionssystemer, herunder klynger,«.
§ 2
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5.
august 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Energinet varetager en sammenhængende og helheds-
orienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om
elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov
om gasforsyning, og driver systemansvarlig virksomhed,
eltransmissionsvirksomhed samt gastransmissionsvirksom-
hed.«
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende
CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.«
3. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »gastransmissionssy-
stemet«: », herunder for klynger,«.
4. I § 8, stk. 1, ændres »udpeger« til: »nedsætter«.
5. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger for-
manden og fastsætter formandens vederlag.«
6. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om interessentforummets udpegning,
sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder af-
holdelse af udgifter i forbindelse dermed.«
7. I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »gasopstrømsanlægs-
virksomhed,«: »for CO2-transportnet og CO2-lagringslokali-
teter«.
8. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »gasopstrømsanlæg«:
», CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.
9. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gasopstrømsanlægs-
virksomhed«: », CO2-transportnet og CO2-lagringslokalite-
ter«.
§ 3
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.
maj 2021, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 883 af 12. maj
2021, § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 1 i lov nr. 2605
af 28. december 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 71 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Regnskabet skal være opdelt i forhold til elektricitetsrelate-
rede og gasrelaterede aktiviteter.«
§ 4
I lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov
om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra
vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet
biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder,
udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre
produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af den
økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og
reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner
med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet
ved selskabsudskillelse m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 13, ophæves.
2. § 1, nr. 76, ophæves
3. § 1, nr. 90, ophæves.
5
4. § 10, stk. 4, affattes således:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8.«
§ 5
I lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring
af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for
Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer
og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter
regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76,
stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov
om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr.
10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestem-
melserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil
gældende regler finder anvendelse indtil klima-, energi og
forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen
efter 1. pkt.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 11, og § 1, nr. 71 træder i kraft den 1. april
2023.
Stk. 3. § 6, nr. 13 i lov om gasforsyning, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. april 2023.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 60 og 61.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 5, § 30 b og §
30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 30 a, stk.
6 og 7 i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs §
1, nr. 54.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Brint
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3 Ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. CO2
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Justering af gebyrreglerne
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Kommunal modregning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Rådgivende interessentforum for Energinet
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Hovedformålet med lovforslaget er bl.a. at skabe rammer
for etablering af en brintinfrastruktur, der skal understøtte
en grøn omstilling og fremme udviklingen af Power-to-X
(PtX). Den økonomiske regulering af Energinet justeres,
7
for at Energinet kan samle systemansvar for gas og el, og
for at der kan fastsættes indtægtsrammer for transmissions-
systemejeren og systemoperatøren. Derudover gives mulig-
hed for at ændre virkningstidspunktet for Energinets over-
gang fra hvile-i-sig-selv-regulering til indtægtsrammeregu-
lering. Derudover vil forslaget bl.a. give Energinet hjemmel
til at etablere et CO2-lager for at få mere viden om CO2-lag-
ring i dansk undergrund.
Lovforslagets del om at etablere rammerne for regulering
af brint påbegynder udmøntningen af dele af aftalen om Ud-
vikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-af-
talen) mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Alternativet af 15. marts 2022.
For det første foreslås det, at reguleringen af brint overord-
net følger Europa-Kommissionens forslag til fælles regler
for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint
(COM(2021) 803 final), hvor brint tager udgangspunkt i
den gældende regulering af metangasmarkedet (gasdirekti-
vet). Der lægges derfor op til at brint reguleres i lov om
gasforsyning, men også at der vil være behov for eventu-
elle opdateringer, når EU-reglerne om brintinfrastruktur er
på plads. Reguleringen af brint vil dog også som udgangs-
punkt bygge på kommende politiske aftaler om brint. For
at igangsætte brint foreslås en smidig regulatorisk ramme
for udviklingen af brintinfrastruktur i Danmark, ved at gøre
brug af den eksisterende regulering i lov om gasforsyning
kombineret med mulighed for undtagelser.
For det andet foreslås det, at omorganiseringen inden for
Energinets koncern indarbejdes i lov om gasforsyning. Om-
organiseringen betyder, at systemansvarlig virksomhed for
gas og el bliver samlet i ét selskab, hvorfor der er behov for
en teknisk opdeling af Energinets opgaver efter lov om gas-
forsyning gennem indførelse af begreber, som kan rumme
omorganiseringen. Baggrunden for den del af lovforslaget,
som omhandler omorganisering af Energinet, er, at Energi-
net i 2021 har foretaget en selskabsretlig omorganisering,
som er godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren
under forudsætning af, at de nødvendige lovændringer træ-
der i kraft.
For det tredje foreslås det at ændre den økonomiske regule-
ring af Energinet. Baggrunden er for det første Energinets
seneste omorganisering, hvor transmissions- og systeman-
svarsopgaver på gasområdet, som hidtil har været samlet i et
fælles selskab, blev opdelt, således at systemansvarlig virk-
somhed på gas- og elområdet blev samlet i ét selskab. Der
foreslås derfor en opdeling af transmissions- og systeman-
svarsopgaver på gasområdet i lov om gasforsyning, således
at transmissionssystemejeren og systemoperatøren kan regu-
leres med hver sin indtægtsramme. Det forudsættes tillige,
at systemoperatøren på gasområdet og den, der varetager sy-
stemansvarlig virksomhed på elområdet, reguleres med hver
sin indtægtsramme. For det andet er der behov for at ændre
virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-
selv-regulering til en indtægtsrammeregulering for at sikre
tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af
reguleringen, blandt andet som følge af Energinets omorga-
nisering.
Lovforslagets del om CO2-lagring følger op på klimaaftalen
for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (Socialdemokra-
tiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Liberal Alliance og Alternativet), hvor det blev besluttet,
at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i ind-
frielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Ligeledes danner
principaftalen om En køreplan for lagring af CO2 af 30.
juni 2021 og aftale om En køreplan for fangst, transport
og lagring af CO2 af 14. december 2021 baggrund for
lovforslagets del om CO2-lagring. Lovforslaget påbegynder
udmøntningen af dele af aftalen om Rammevilkår for CO2-
lagring i Danmark af 21. juni 2022.
For det fjerde foreslås det, at lov om Energinet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, ændres, således at
Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel
til at varetage lagring af CO2 i Danmark på lige fod med an-
dre CO2-lageraktører. Området omkring Stenlille, hvor Gas
Storage Denmark ejer et gaslager, er et oplagt sted at starte
med at undersøge potentielle lagringslokaliteter i den danske
undergrund på land. Der er godt kendskab til undergrunden,
og der er kommunikation med kommunen og borgerne i
området grundet Gas Storage Denmarks næsten 30 år lange
erfaring med at drive gaslager i området. Det forudsætter
imidlertid, at lov om Energinet ændres, således at Energinet
og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel til at
varetage disse aktiviteter. Med løsningen vil der ikke blive
åbnet generelt for, at Energinet kan varetage transport af
CO2. Det er forventningen, at der kan blive behov for yder-
ligere regulering af CO2-transport i Danmark.
For det femte foreslås det, at bestemmelserne om geby-
rer for myndighedsbehandling justeres. Det drejer sig om
myndighedsbetaling som Energinet og selskaber, der driver
transmissionsvirksomhed, LNG-virksomhed, lagervirksom-
hed eller distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler til
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstil-
synet til dækning af omkostninger til blandt andet tilsyn
og tilladelser. Endvidere foreslås justering af gebyrsatser-
ne i gebyrbestemmelserne. Justeringerne bygger på balance-
ring, ensretning og nye tilsynsopgaver med for eksempel
opstrømsanlæg i forbindelse med Baltic Pipe-projektet og
brint.
For det sjette foreslås det, at tidspunktet for ophævelsen af
bestemmelsen om kommunal modregning i lov om gasfor-
syning udsættes, da der udestår udlodning til de tidligere
ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN Gasnet
P/S. Det foreslås endvidere, at genindføre gebyrbetalingen
for tilsynet med kommunal modregning, da Forsyningstilsy-
net ikke har haft mulighed for at afslutte opgaven, som
8
tilsynet forudså, da gebyrbestemmelsen blev ophævet med
den seneste ændring af gasforsyningsloven i lov nr. 923 om
ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love af 18. maj 2021
med virkning fra 1. januar 2022 (herefter kaldet lov nr. 923
af 18. maj 2021).
For det syvende foreslås det at ændre reglerne for det råd-
givende interessentforum for Energinet (herefter benævnt
interessentforum), hvorefter udpegningsgrundlaget for med-
lemmer i interessentforummet ændres, og at de nærmere
regler for interessentforummets udpegning, sammensætning,
virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter
i forbindelse dermed fastsættes i en bekendtgørelse.
2. Lovforslagets baggrund
Baggrunden for hovedformålet med lovforslaget er målsæt-
ning om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i lov om
klima, hensynet til at skabe de overordnede rammer for
etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, og at give
Energinet hjemmel til at etablere et CO2-lager for at få mere
viden om CO2-lagring i dansk undergrund.
Den 15. marts 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet PtX-aftalen. Vejen mod et grønt
samfund skal bl.a. ske gennem direkte elektrificering og
indirekte elektrificering via PtX. PtX kan bidrage til et in-
tegreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres i
energisystemet på en måde, der understøtter og supplerer
eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas og fjernvar-
me. PtX-teknologi gør det muligt at producere brændstoffer
og kemikalier, der kan erstatte fossile produkter i en række
svært omstillelige sektorer som bl.a. søfart, luftfart, landbru-
get, dele af industrien og dele af den tunge vejtransport. Af-
talepartierne er bl.a. enige om, at der skal skabes de nødven-
dige rammer for, at det i Danmark er muligt at etablere en
brintinfrastruktur til transport af brint i rør og til lagring
i undergrunden. De er også enige om, at det er en vigtig
prioritering, at de to gasinfrastrukturselskaber, Energinet og
Evida, gives mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur.
Danmark har i dag ikke en dedikeret rørbunden brintinfra-
struktur til transport og lagring af brint. Lovforslaget er med
til at skabe de overordnede rammer for etablering af rørbun-
den brintinfrastruktur på et tidspunkt, hvor EU-reglerne ikke
er på plads endnu, men samtidig også sådan at reguleringen
ikke står i vejen for hurtig udvikling af brintinfrastruktur.
Lovforslagets del om ændring af den økonomiske regulering
af Energinet følger op på Energinets omorganisering og for-
slag til ændring af virkningstidspunktet. Energinet har siden
sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regule-
ring. Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211
af 29. december 2020, til en indtægtsrammeregulering. Bag-
grunden for lovforslagets del om ændring af den økonomi-
ske regulering af Energinet er at etablere hjemmel til, at der
efter den selskabsmæssige spaltning af transmissionsselska-
bet kan fastsættes indtægtsrammer for henholdsvis transmis-
sionssystemejeren eller systemoperatøren, og at ministeren
kan fastsætte virkningstidspunktet for overgangen til en ind-
tægtsrammeregulering i en bekendtgørelse.
Baggrunden for lovforslagets del om CO2-lagring er kli-
maaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (So-
cialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet), hvor det blev
besluttet, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig
brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Ligeledes
danner principaftalen om En køreplan for lagring af CO2
af 30. juni 2021 og aftale om En køreplan for fangst, trans-
port og lagring af CO2 af 14. december 2021 baggrund for
lovforslagets del om CO2-lagring. Lovforslaget påbegynder
udmøntningen af dele af aftalen om Rammevilkår for CO2-
lagring i Danmark af 21. juni 2022, hvor aftalepartierne
er enige om, at Gas Storage Denmark (GSD) får lov til
at arbejde med forberedelserne af et pilotlager for CO2 i
Stenlille. Det foreslås derfor, at Energinet og derigennem
Gas Storage Denmark får hjemmel hertil, og til at etablere
nye rørledninger til CO2-transport nødvendigt herfor. Pilot-
projektet forventes at bibringe viden om lagring af CO2
i undergrunden, der stilles til rådighed for andre CO2-aktø-
rer. Pilotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markeds-
mæssige vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i
et åbent udbud, som også private aktører kan deltage i. Der
vil ikke blive åbnet generelt for, at Energinet kan varetage
transport af CO2.
For så vidt angår lovforslagets del om ændring af reglerne
for interessentforummet har der siden Energinets etablering
ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 været udpeget et
interessentforum. Interessentforummet har til formål at un-
derstøtte driften og afgive udtalelser til ledelsen af Energi-
net om virksomhedens overordnede strategier og planer. I
henhold til Energinets vedtægter varetager de sekretaria-
tsfunktionen for interessentforummet. Interessentforummet
skal repræsentere de relevante aktører i el- og gassektoren,
herunder for eksempel netvirksomheder, el- og varmeprodu-
center, handelsselskaber og forbrugere. Interessentforummet
skal give indsigt i forbruger- og samfundsmæssige forhold,
energiplanlægning, forskning og udvikling samt miljø- og
klimaspørgsmål.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Brint
3.1.1. Gældende ret
Lov om gasforsynings overordnede formål er at regulere
det danske gassystem og den metanbaserede gas, der flyder
herigennem.
Foruden direkte regulering af infrastrukturen reguleres i
9
nogle tilfælde også forhold på gasmarkedet. Det vil sige, at
loven også regulerer visse forhold uden for selve infrastruk-
turen i gassystemet, og dermed den bestemte kvalitet, som
gassen i infrastrukturen skal leve op til for at være omfattet
af lovens kerneanvendelsesområde i § 2, stk. 1. I andre til-
fælde regulerer loven også forhold helt uden for det danske
gassystem med tilsvarende andre gaskvaliteter, jf. lovens §
2, stk. 2. Der er tale om enkelte forhold i tilstødende typer
infrastruktur med anden gaskvalitet eller enkelte forhold for
brint, der end ikke injiceres i infrastruktur, men i stedet
transporteres på eksempelvis lastbil.
Det afgørende er imidlertid, at lov om gasforsyning er ud-
tryk for en regulering af metanbaseret brændbar gas i en
rørført infrastruktur i én bestemt kvalitet. Denne kvalitets-
standard kan i princippet i dag omfatte brint, men gør det på
nuværende tidspunkt ikke.
Lovens overordnede politiske formål fremgår af § 1, stk. 1,
hvor det angives, at formålet er at sikre, at landets gasforsy-
ning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med
hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø,
forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtel-
ser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal in-
den for denne målsætning give forbrugere adgang til billig
gas.
Inden for denne ramme fremgår det af § 1, stk. 2, at loven
særligt skal fremme en bæredygtig energianvendelse, herun-
der ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse
af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på marke-
der for handel med gas.
Disse overordnede formål med reguleringen af det danske
gassystem og den type gas, der transporteres gennem det,
kan udvides jf. de foreslåede ændringer nedenfor, sådan at
andre typer gas også omfattes.
Lov om gasforsyning regulerer konkret i dag metanbaseret
gas i behørig kvalitet. Det betyder, at noget gas falder uden
for lovens kerneanvendelsesområde – det er blandt andet by-
gas og ikkeopgraderet biogas. Begge gaskvaliteter matcher
ikke den kvalitet, der kræves for, at lov om gasforsyning
regulerer forholdene. I stedet indeholder lov om gasforsy-
ning for disse gaskvaliteter alene enkelte bestemmelser, og
lov om gasforsyning regulerer dermed som hovedregel ikke
disse gasarter og deres tilhørende infrastruktur.
Lovens hovedregel og hovedanvendelsesområde fremgår af
§ 2, stk. 1 i lov om gasforsyning, hvorefter loven finder
anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas
i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering
af flydende gas (LNG) i systemet, og på vedvarende ener-
gikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i
systemet.
Aktiviteterne inden for loven skal varetages i henhold til
lovens bevillingssystem, som fremgår af § 10 i lov om
gasforsyning. Det fremgår således af § 10, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og
LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan
gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.
Dette er det danske gassystem med tilhørende bevillingssy-
stem, og der er tale om én bestemt type gaskvalitet.
Ved gas inde i gassystemet forstås en blanding af brændbare
gasser i overvejende grad metan, mindre dele propan, butan,
etan med videre. Dette kaldes for gaskvaliteten, men beteg-
nes af historiske årsager regulatorisk i regi af gassikkerheds-
loven som naturgaskvaliteten. Naturgaskvaliteten defineres
ved, at lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer
(gassikkerhedsloven) fastsætter den tekniske kvalitet for
gassen i gassystemet, jf. de almindelige bemærkninger til
punkt 3.1.1., jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som
fremsat, side 13-14. Gaskvaliteten omfatter ikke på nuvæ-
rende tidspunkt en procentvis iblanding af brint, men kan i
princippet komme til det.
Undtagelsen til hovedanvendelsesområdet fremgår af § 2,
stk. 2. Ifølge bemærkningerne til punkt 3.5.1. supplerer §
2, stk. 2, lovens udgangspunkt i § 2, stk. 1, ved på enkel-
te områder også at regulere andet og mere end kun infra-
strukturen og infrastrukturselskaberne inden for det danske
gassystem, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som
fremsat, 35-37. Det vil sige blandt andet mindre forhold i
forhold til bygasnettet, visse forhold på markedet for gas
og endda visse forhold om brint, der ikke injiceres eller på
anden måde er relevant for gassystemet.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven også
finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med
gas og visse kundeforhold. Det vil sige markedet for den
gas, der transporteres gennem det danske gassystem, og som
lever op til den kvalitet, som gassikkerhedsloven fastsætter.
Det fremgår også af lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven
endvidere finder anvendelse på opstrømsanlæg og visse for-
hold vedrørende bygasnet. Det vil sige på tilstødende infra-
struktur, hvor gaskvaliteten ikke svarer til den kvalitet, som
gassikkerhedsloven fastsætter, og dermed infrastruktur, som
i udgangspunktet ellers ikke er omfattet af lov om gasforsy-
ning – men alligevel i enkelte tilfælde alligevel reguleres af
loven.
Endelig fremgår det af lovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven
derudover også finder anvendelse på brint fra vedvarende
energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet,
for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Det vil sige,
at loven på ét enkelt konkret punkt regulerer rene brintfor-
hold, når eller hvis der skal udstedes oprindelsesgarantier
for vedvarende brint, der dog ikke bliver injiceret eller trans-
porteret i gassystemet.
Selvom lovens klare udgangspunkt er regulering af det dan-
ske gassystem med den dertilhørende standard for gaskvali-
tet, der ikke omfatter brint, ville lovens regler kunne omfatte
brint, hvis standarden for gaskvaliteten blev ændret.
For det første vil transport af brint være reguleret gennem de
10
eksisterende bestemmelserne i lov om gasforsyning, såfremt
standarden for gaskvaliteten ændres til accept af en procent-
vis andel brint.
For det andet fremgår det som nævnt af § 36, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om gasforsyning, at med henblik på at garantere oprin-
delsen af gas fra vedvarende energikilder udsteder klima-,
energi- og forsyningsministeren efter anmodning oprindel-
sesgarantier. Det vil sige, at hvis en ændring af gaskvalite-
ten medfører en procentdel brint i gassystemet, vil reglerne
om udstedelse af oprindelsesgarantier for vedvarende ener-
gikilder, der transporteres i gassystemet, også omfatte denne
brint – såfremt den pågældende brint vil være kategoriseret
som vedvarende energi.
For det tredje fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om
gasforsyning, at loven også finder anvendelse på brint fra
vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporte-
res i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter
lovens § 36. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.2.1.-3.2.3,
jf. Folketingstidende 2020-21, A, L148 som fremsat, side
17-21, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter an-
modning udstede oprindelsesgarantier for brint, der produ-
ceres, men som ikke injiceres i gassystemet. Det vil sige
oprindelsesgarantier for brint, der eksempelvis transporteres
på lastbil eller på anden vis transporteres uden for gassyste-
met.
Lov om gasforsyning regulerer dermed brint i visse sam-
menhænge i dag. Der er dog tale om undtagelser til lovens
udgangspunkt i § 2, stk. 1. Transport af ren brint i rør er
derimod entydigt ikke omfattet af lov om gasforsyning. Ale-
ne ovenstående gældende regler om regulering af brint ved
iblanding i gassen i infrastrukturen som følge af tilpasnin-
ger i standarden for gaskvalitet, herunder følgevirkningen af
reglerne om oprindelsesgarantier i loven, samt reglerne om
oprindelsesgarantier for brint, der ikke injiceres og transpor-
teres i infrastruktur, omfatter brint.
Foruden gældende ret om lov om gasforsynings formål og
anvendelsesområde og undtagelsesvis regulering af brint
ovenfor indeholder loven også en række bestemmelser om
undtagelse for hele eller dele af loven i § 2, stk. 3-7, jf.
straks om stk. 5 og stk. 7 nedenfor.
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre
anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af
loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmel-
ser. Ifølge bemærkningerne til § 2 har undtagelsen været til-
tænkt til mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i lo-
ven samt transmissionsforbindelsen fra Danmark til Sverige
over Dragør, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte
6558. Bestemmelsen er således alene i praksis anvendt i
forhold til Energistyrelsens undtagelse af transmissionsfor-
bindelsen over Dragør af 20. december 2002.
Det fremgår endvidere af § 2, stk. 7, i lov om gasforsyning,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at
transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det
danske transmissionssystem, helt eller delvis kan undtages
fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret
med henblik på transport af gas til andre lande. Ifølge be-
mærkningerne er en eventuel dispensation betinget af, at
gastransmissionsselskabets anlæg drives i overensstemmel-
se med bestemmelserne i gasdirektivet, gasforordningen og
gasforsyningssikkerhedsforordningen for den del af infra-
strukturen, der er omfattet af det geografiske anvendelses-
område for lov om naturgasforsyning, jf. Folketingstidende
2017-18, A, L38 som fremsat, side 11. Bestemmelsen er ale-
ne i praksis anvendt i forhold til Energistyrelsens undtagelse
for polske Gaz-System i forhold til deres ejerskab og drift
af Baltic Pipe-projektet på dansk område, og iagttager hen-
synet til at undgå unødig dobbeltregulering, når selskabet i
forvejen er underlagt enslydende bestemmelser i Polen af
28. november 2018.
Endelig fremgår det af § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsy-
ning, at større nye anlæg i gasinfrastrukturen efter ansøg-
ning til Forsyningstilsynet helt eller delvis kan undtages
fra bestemmelserne i §§ 10 b (ejermæssig adskillelse for
transmissionsselskaber), 18-21 (tredjepartsadgang, gennem-
sigtighed i priser, forhandlet adgang til lagerfaciliteter og
linepack, samt forhandlet adgang til opstrømsanlæg), 36 a
(prisgennemsigtighed) og 41 (Forsyningstilsynets mulighed
for påbud om ændring af priser og betingelser) for en be-
stemt periode.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Brint som ny energiform nyder stor interesse. Der er således
både på EU-niveau og nationalt en interesse i at fremme an-
vendelsen af brint. Enten som selvstændig energiforsyning
og/eller som byggesten i forædlede produkter som syntetisk
brændstof. Det fremgår eksempelvis af PtX-aftalen, at par-
tierne er enige om, at Danmark skal sigte efter at bygge
4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. I relation til denne
målsætning lægger partierne vægt på, at brint skal dokumen-
teres som vedvarende ved at være produceret med strøm
fra vedvarende energikilder og efterleve EU-regler på områ-
det. Partierne er enige i, at tydelige og fælles europæiske
regler er nødvendige for et velfungerende marked for PtX
i Danmark og EU, hvilket forventes at være til fordel for
danske PtX-aktører.
Det fremgår af PtX-aftalen, at aftalepartierne er enige om, at
der skal skabes de nødvendige rammer for, at det i Danmark
er muligt at etablere en brintinfrastruktur til transport af
brint i rør og til lagring i undergrunden. Partierne noterer
sig, at en brintinfrastruktur kan gøre det lettere for danske
og internationale virksomheder at producere og anvende
PtX lokalt, regionalt og nationalt samt eventuelt eksportere
brint til udlandet, hvis der viser sig et marked for det. Afta-
lepartierne er enige om, at brintinfrastruktur til vores nabo-
lande, herunder Tyskland, kan understøtte Danmarks mulig-
heder for at bidrage til dekarbonisering på europæisk plan,
og at det i den forbindelse er en vigtig prioritering, at de to
11
statslige gasinfrastrukturselskaber, Energinet og Evida, gives
mulighed for at eje og drive sådan brintinfrastruktur.
Som opfølgning på PtX-aftalen skal der således først og
fremmest skabes de nødvendige rammer for etablering af
brintinfrastruktur i Danmark. Samtidig har Europa-Kom-
missionen fremlagt forslag til nye regler til at dekarboni-
sere gasmarkederne, fremme brint og reducere metanlæka-
ger. Europa-Kommissionens forslag indeholder forslag til
regler om brintinfrastruktur, der dels vil blive indarbejdet
i det eksisterende gasdirektiv, og dels i høj grad vil være
inspireret af og/eller afspejle reglerne fra det eksisterende
gasmarked (også dele fra elmarkedet). Ved implementering,
engang efter vedtagelse, vil der dermed blive skabt faste
rammer for en dansk brintsektor gennem regulering af brint-
infrastrukturen.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der imidlertid er en tidsmæssig udfordring i at forhandle
og sikre fælleseuropæiske regler samtidig med at fremme
den nationale dagsorden om en dansk brintsektor. EU-lov-
givning vurderes alt andet lige at komme for sent i tid i
forhold til behovet for regulering af et dansk brintmarked
under udvikling. Det vil sige, at der er tale om en afvejning
af hensynet til klar og utvetydelig implementeringsarbejde,
når EU-reglerne engang er på plads, over for hensynet til
her og nu at fastlægge rammer for en fremspirende dansk
brintsektor – og dermed fjerne i hvert fald nogle usikker-
hedselementer. Der lægges dermed op til, at brint reguleres
i lov om gasforsyning, men det anerkendes også, at der vil
være behov for eventuelle opdateringer, når EU-reglerne om
brintinfrastruktur er på plads.
Der er i den forbindelse lagt vægt på, at andre medlemssta-
ter i EU, i nogle tilfælde allerede i dag, har en væsentlig
brintproduktion og brintforbrug og dermed brintregulering
i én eller anden grad. Det stiller alt andet lige Danmark i
en ugunstig position, hvis en mulig dansk brintsektor skal
afvente EU-regulering. Dette parallelt med at andre med-
lemsstater i henhold til deres nationale regler kan fortsætte
og udbygge førerpositionen i brintsektoren.
Når Europa-Kommissionen i sit forslag i høj grad vil tage
afsæt i de eksisterende gasregler, er det også Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at det er mest naturligt
at lade lov om gasforsyning udvide til også at omfatte brint-
infrastruktur. Lovens overordnede formål og systematik med
regulering af transport i rør og lagring af brændbar gas
vurderes at ville være det samme overordnede behov, som
en dansk brintsektor har brug for.
Som PtX-aftalen tilsiger, vil lovens bevillingssystem kunne
sikre, at blandt andet de to statslige aktører Energinet og
Evida eller tredjeparter, kan eje og drive dele af den forven-
tede brintinfrastruktur. Dette forhold forventes behandlet i
kommende politiske forhandlinger om brintområdet.
Særligt for Energinets forhold bemærkes, at hjemmelsfor-
holdene skal sikres eksplicit gennem hjemmelsangivelse i
lov om Energinet, men håndteres også gennem Energinets
undtagelse i forhold til krav om bevilling (en del af bevil-
lingssystemet i lov om gasforsyning).
Begge selskaber, eller tredjeparter, vil i forhold til at fremme
brintsektoren i Danmark gennem eksempelvis markedsdia-
log have brug for rammer til at beregne mulige projekters
forretningsgrundlag. Sådanne rammer yder sektorregulering
som eksempelvis lov om gasforsyning og lov om elforsy-
ning. Det vil der også være brug for i en dansk brintsektor,
som PtX-aftalen tilsiger i forhold til at efterleve (kommen-
de) EU-regler på området. Med andre ord har infrastruktur-
selskaber brug for spilleregler at agere efter, og de potenti-
elle brintproducenter og brintkunder har også brug for at
kende til rammerne for deres kommende investeringer. Det
er dog også væsentligt at fremhæve, at indarbejdelsen af
brint i lov om gasforsyning ikke vil foruddiskontere eventu-
elle politiske ønsker til eksempelvis de statslige selskaber,
Energinet og Evida. Deres interne rollefordeling i forhold
til brintinfrastruktur vil kunne implementeres dels gennem
lovens bevillingssystem og/eller dels gennem den foreslåede
bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte regler om forholdet mellem juridiske personer
og deres forpligtelser omfattet af loven, jf. straks nedenfor
om smidighed.
Lov om gasforsyning er en veludviklet og moden regule-
ring af infrastruktur og en (metanbaseret) gasbranche, som
er og har været etableret gennem lang tid. Regulering af
rørbunden brint vil derimod være et nyt fænomen i dansk
sammenhæng – og vil kunne støde på udfordringer ved fuld-
stændig anvendelse af lov om gasforsynings regler. Der er
dog ikke på nuværende tidspunkt overblik over eller klarhed
om, hvilke regler der vil optræde som regulatoriske barrie-
rer. Det må også formodes, at når de forventede kommende
EU-regler om brint er trådt i kraft, vil brintreglerne skulle
følge de hidtidige gasregler, også selvom der ganske givet
vil være særlige brintforhold, der skal tages højde for på
EU-niveau. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriets samlede vurdering, at dansk brintregulering mest
hensigtsmæssigt gennemføres ved en generel udvidelse af
lov om gasforsyning til også at omfatte ren brint.
Det vurderes dog også nødvendigt med smidighed i lovgiv-
ningen, da lov om gasforsyning netop er udtryk for en meget
moden regulering af et veletableret gasmarked.
Det er således også Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets vurdering, at hensynet mellem på den ene side at sikre
dansk brintregulering, men samtidig ikke at lægge unødige
barrierer i vejen sikres ved at betragte lovens anvendelse på
ren brint som en rammeregulering.
Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets op-
fattelse, at det vil være hensigtsmæssigt med dels en række
konkrete undtagelser fra lovens regler og dels mulighed for
at fastsætte nærmere regler for sådanne undtagelser. Gen-
nem en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til at undtage for hele eller dele af lovens regler vil
12
brintinfrastrukturselskaberne kunne finde og påvise eventu-
elle regulatoriske barrierer sammen med blandt andet brint-
producenter og -kunder. Det bør være op til en konkret vur-
dering, om hensynet til lempeligere regulering modsvares af
det eller de tungtvejende hensyn, som en given regel i lov
om gasforsyning er udtryk for. Det vil sige, om undtagelsen
er nødvendig af hensyn til at fremme brintprojekterne.
Det er også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur-
dering, at der med tiden vil kunne fastsættes mere generelle
regler om sådanne undtagelser. Det gælder alene, hvis der
skulle tegne sig et mønster i forhold til kommende ønsker
om undtagelser fra lovens regler. Det vil dog være op til
brintinfrastrukturselskaberne i samarbejde med den fremti-
dige brintsektor at belyse og søge om undtagelse for de reg-
ler i lov om gasforsyning, der vil optræde som regulatoriske
barrierer.
Den del af PtX-aftalen, som har fokus på at prioritere ek-
sport af brint, vil der også kunne blive indrømmet undtagel-
ser for. Det kan navnlig være nødvendigt rent økonomisk
eller for at facilitere ensartede regler for den grænseover-
skridende handel med brint med nabolande – igen inden
EU-lovgivningen vil være på plads til at håndtere særligt de
grænseoverskridende forhold på det indre marked.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Overordnet set foreslås brint indarbejdet i lov om gasforsy-
ning ved, at dér hvor der i dag står ordet gas, skal der
læses både metanbaseret gas og brintgas. Dermed vil lovens
formål, systematik og bestemmelser finde anvendelse på
transport og lagring af ren brint. Ved indarbejdelse af brint
i lov om gasforsyning vil der med andre ord ske genbrug
af eksisterende regler – men nu også for ren brint. Det gør
sig blandt andet gældende for lovens regler om energiplan-
lægning for infrastruktur, energifaglig godkendelse af infra-
strukturprojekter og lovens bevillingssystem. Med sådanne
regler vil den til enhver tid siddende klima-, energi- og for-
syningsminister kunne sikre en hensigtsmæssig planlægning
af, hvor (brint)infrastruktur udrulles i Danmark, og hvordan
sådanne projekter fremmes gennem eksempelvis adgang til
ekspropriation. Lovens bevillingssystem vil derudover også
sikre, at alene parter med den fornødne sagkundskab og
økonomiske baggrund vil kunne få bevilling til at drive
brintinfrastruktur i Danmark, blandt andet så der ikke søges
gennemført konkurrerende rørføring til unødig gene af bor-
gerne.
Det foreslås konkret i forhold til lovens formålsbestemmel-
se, at der i § 1, i lov om gasforsyning, indsættes sætningen
herunder brint, hvorefter det vil fremgå, at lovens formål
også er at sikre, at brintforsyning etableres, tilrettelægges og
gennemføres i Danmark.
Den foreslåede ændring af lovens formålsbestemmelse vil
medføre, at lovens formål udvides til også at omhandle
brintforsyning. Dermed vil hensynet bag reguleringen af
(metan)gasmarkedet også overordnet skulle finde anvendel-
se på (brint)gasmarkedet, jf. dog forslag til undtagelser ne-
denfor om ændringer til lovens § 2, stk. 2, stk. 5 og stk. 7.
Det foreslås konkret, at lovens hovedregel i forhold til an-
vendelsesområdet i § 2, stk. 1, tilsvarende udvides til også
at omfatte ren brint. Det foreslås konkret gennemført i § 2,
stk. 1, i lov om gasforsyning, ved at der efter sætningen
oplagring af gas, indsættes sætningen herunder brint.
Den foreslåede ændring af lovens bestemmelse om anven-
delsesområdet vil medføre, at ved betegnelsen »gas« frem-
adrettet skal forstås som metanbaseret- og ren brintgas. Der-
med vil lovens bestemmelser også i udgangspunktet finde
anvendelse på rene brintforhold – og ikke alene metanbase-
ret infrastruktur.
I forhold til lovens bevillingssystem i § 10, bemærkes at den
foreslåede indarbejdelse af brint i loven ikke vil ændre på
omfanget af de gældende bevillinger, der dermed ikke auto-
matisk udvides med nærværende lovforslag. Der vil skulle
søges om bevilling til brintaktiviteter, hvilket geografisk kan
begrænse sig til det foreslåede nye begreb, en klynge, frem
for mere generelle områder.
Udvidelsen af anvendelsesområdet i § 2, stk. 1, har også
betydning for undtagelserne i § 2, stk. 2. Det foreslåede vil
således også medføre, at undtagelsesbestemmelsen i lovens
§ 2, stk. 2, i lov om gasforsyning, også vil omfatte ren
brint. Det vil sige, at lovens anvendelsesområde ud over
hovedreglen i § 2, stk. 1, også på visse områder vil omfatte
regler om blandt andet handel og kundeforhold vedrørende
brint. Dette vil være ligesom § 2, stk. 2, i dag angiver, at
loven på visse områder for metanbaseret gas i dag regulerer
andre forhold end for infrastrukturen alene.
Der foreslås indført hjemmel til, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan træffe afgørelse om undtagelse i for-
hold til lovens veludviklede og modne regler, når de skal
anvendes på et opstartsmarked for brint. Der vil være tale
om konkret afgørelsesvirksomhed i de enkelte tilfælde. Und-
tagelser til den generelle regulering vil særligt skulle sik-
re, at der i første omgang kan etableres brintprojekter og
brintinfrastruktur. Disse kan sidenhen blive forbundet enten
direkte med hinanden eller gennem mere overordnet infra-
struktur. Sådanne projekter vil blive omtalt som klynger,
uden der dermed foruddiskonteres en bestemt udvikling i
den danske brintsektor.
Konkret foreslås brintopstartsprojekter at kunne søge om
undtagelse ud fra en begrundelse om, at der er tale om
klynger – som er et nyt begreb i lov om gasforsyning. Be-
grebet, klynger, er et nyt begreb, som skal anvendes til af-
grænsning af adgangen til undtagelser, og foruddiskonterer
ikke i sig selv, hvordan den kommende danske brintsektor
skal udvikles. Ved begrebet klynger forstås enten transmissi-
onssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller la-
gerfaciliteter, der ikke er et sammenkoblet system. Status
som klynge ophører ikke nødvendigvis ved, at der eksem-
pelvis sammenkobles to klynger. Der er med andre ord ikke
13
nødvendigvis tale om et sammenkoblet system i et sådan
tilfælde. Hvornår der er tale om et sammenkoblet system
vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden
at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede
klynger.
Opstartsforhold vedrørende transport og lagring af ren brint
skal forstås som situationer, hvor brintproducenter og brint-
kunder eksempelvis har brug for at indgå indbyrdes aftale
om køb og salg af brint samt aftaler om fast prissætning. Ef-
tersom det foreslås at udvide lov om gasforsynings anven-
delsesområde til også at omfatte rene brintrør, vil transpor-
ten af brinten mellem producent og kunde være omfattet af
loven. Det kan i den forbindelse vise sig at være en væsent-
lig hindring at stille krav om eksempelvis tredjepartsadgang,
reservation af kapacitet til korte kontrakter, ikkebindende
aftaler om prissætningen af brinten med videre - i hvert
fald i en indledende, tidsbegrænset fase. Hensynet forventes
derfor først og fremmest at være på at få etableret infra-
strukturen og få igangsat opskaleringen af brintforsyningen i
Danmark.
Det anerkendes dermed, at de eksisterende regler funderet
på konkurrenceforhold om for eksempelvis tredjepartsad-
gang, tarifregulering med mere kan vise sig at være en
regulatorisk barriere, som i sig selv principielt vil kunne
modarbejde det foreslåede nye hensyn i loven § 1, om at
brintforsyning søges etableret i Danmark.
Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for undta-
gelse vil skulle anvendes indskrænkende således, at det ale-
ne i nødvendigt begrundede tilfælde vil være relevant med
en undtagelse for lovens bestemmelser, sådan som det ek-
sempelvis er tilfældet med undtagelser efter lovens § 22 a og
bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019 om undtagel-
se for større nye anlæg i (natur)gasinfrastrukturen. Idet der
med PtX-aftalen grundlæggende er ønske om at efterleve
(kommende) EU-regler på området, hvor aftalepartierne er
enige i, at tydelige og fælles europæiske regler er nødvendig
for et velfungerende marked for PtX i Danmark og EU, hvil-
ket forventes at være til fordel for danske PtX-aktører. Der
ønskes med andre ord en liberaliseret sektor, hvilket Euro-
pa-Kommissionens forslag til en fjerde gaspakke er udtryk
for. Hovedreglen for en dansk brintsektor bør derfor fra
start være lovens fulde reguleringsmæssige pakke. Undta-
gelsesmulighederne vil automatisk udløbe tidsmæssigt, og
den ikkesammenkoblede brintinfrastruktur bør forbindes na-
tionalt og internationalt, hvis der skal etableres en egentlig
brintsektor i Danmark. Når sådanne forhold indtræder, vil
der umiddelbart ikke længere kunne opretholdes undtagelser
fra de grundlæggende konkurrenceretlige regler, som lov om
gasforsyning ellers er udtryk for. Det bemærkes dog også, at
den endelige udformning af Europa-Kommissionens fjerde
gaspakke udestår.
Ovenstående foreslås gennemført ved, at der i § 2, stk.
2, i lov om gasforsyning, indsættes det nye begreb, klyn-
ger. Dermed vil der i tiden, inden der vil være et egentlig
sammenkoblet dansk (brint)gassystem også være regulering
af de såkaldte brintklynger. Smidigheden sikres ved, at § 2,
stk. 5, i lov om gasforsyning, foreslås udvidet ved også her
at indsætte det nye begreb, klynger. Det foreslås, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at indrømme
undtagelser for hele eller dele af lovens bestemmelser, når
der er tale om en såkaldt brintklynge.
Principielt vil den udvidede undtagelsesbestemmelse også
kunne finde anvendelse på eksisterende forhold inden for
(metan)gassektoren. Men udvidelsen af undtagelsesmulighe-
den med brug af begrebet, klynger, er særlig tiltænkt op-
startsforhold vedrørende rene brintrør. Dette vil sikre de
nødvendige rammer for brintinfrastruktur i Danmark uden at
skabe regulatoriske barrierer.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 2, stk. 5,
i lov om gasforsyning, vil være rettet mod infrastruktursel-
skaberne. Det vil sige, at ansøgninger efter § 2, stk. 5, i
lov om gasforsyning vil skulle indsendes af ejeren af brint-
infrastrukturen, der binder kunder, producenter m.v. sam-
men. Det vil være op til infrastrukturejeren af dokumentere,
påvise og begrunde, hvorfor der skal indrømmes undtagelse
fra lovens hovedregler. Det vil også være op til infrastruk-
turejeren at redegøre for, hvilke bestemmelser der søges
undtagelse fra. En sådan undtageles vil påvirke kunder og
producenter m.v. i det konkrete projekt – men også potenti-
elt fremtidige producenter og kunder m.v., som måtte ønske
at koble sig på brintklyngen.
Ikke alle typer brintrør vil dog nødvendigvis kunne klassi-
ficeres som klynger – og disse vil derfor kunne risikere
ikke at modtage den nødvendige smidighed, som der ellers
lægges op til i det foreslåede. Eksempelvis vurderes det
usandsynligt, at grænseoverskridende rør til primært eksport
vil kunne klassificeres som klynger. Derfor foreslås det og-
så for at sidestille alle opstartsprojekter, at den gældende
bemyndigelse til at træffe afgørelse om hel eller delvis und-
tagelse for lovens regler i § 2, stk. 7, udvides. Konkret
foreslås en sproglig forenkling samtidig med en udvidelse
af undtagelsesmuligheden. Dette sker ved i § 2, stk. 7, at
ændre sætningen transmissionsselskaber med anlæg, der har
tilslutning til det danske transmissionssystem til transmissi-
onssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at der om
nødvendigt også kan indrømmes undtagelse for transmissi-
onssystemer, der anlægges (eller konverteres til brint) med
henblik på primært at transportere brint til andre lande – det
vil sige i praksis rør til hovedsageligt eksport.
Da der ikke findes EU-regler om transport af ren brint end-
nu, og overholdelse af EU-regler er en betingelse for undta-
geles efter den gældende § 2, stk. 7, indbefatter det foreslåe-
de også, at den gældende undtagelsesmulighed i § 2, stk. 7,
vil blive udvidet ved, at undtagelser efter bestemmelsen ikke
længere udelukkende betinges af overholdelse af EU-regule-
ring. Det vurderes, at udvidelsen vil finde anvendelse for
brint, så længe der ikke eksisterer EU-regulering herom. Når
der findes EU-regler for et givent forhold omfattet af § 2,
14
stk. 7, er overholdelse af disse fortsat en forudsætning for
eventuelle undtagelser.
Den foreslåede ændring supplerer dermed den foreslåede
undtagelsesmulighed i § 2, stk. 5, men for brintinfrastruktur
som ikke kan betegnes som klynger. Det vil tilsvarende også
her være op til infrastrukturejeren at dokumentere, påvise og
begrunde, hvorfor der skal indrømmes undtagelse fra lovens
hovedregler. Det vil også være op til infrastrukturejeren at
redegøre for, hvilke bestemmelser der søges om undtagelse
fra. En sådan undtagelse vil påvirke kunder og producenter
m.v. i det konkrete projekt – men også potentielt fremtidige
producenter og kunder m.v., som måtte ønske at koble sig på
det pågældende transmissionssystem.
Endelig foreslås der indsat en ny generel bemyndigelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren i § 2 a, i lov om
gasforsyning. Den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, skal
således hovedsageligt kunne anvendes til at fastsætte gene-
relle regler om hel eller delvis undtagelse for brintforsynin-
gen. Bemyndigelsen forventes udnyttet, såfremt der eksem-
pelvis gennem afgørelse om undtagelse efter § 2, stk. 5
og stk. 7, opstår en mere fast praksis. Bemyndigelsen skal
også herudover også kunne implementere eventuelt aftale-
indhold fra kommende politiske aftaler om brint i Danmark
om rollefordelingen i den danske brintsektor samt sikre, at
energiplanlægningen kan gennemføres for brint.
Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 1, i lov om gasforsyning,
vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte
regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmel-
ser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning
til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret
med henblik på transport af gas til andre lande, og øvri-
ge transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og
LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om generelle undtagel-
ser fra lovens regler for såvel klynger og transmissionssyste-
mer anlagt primært med henblik på transport af gas til andre
lande. Det foreslåede vil således supplere de foreslåede be-
myndigelser om mulighed for undtagelse for henholdsvis
klynger efter § 2, stk. 5, og transmissionssystemer anlagt
primært med henblik på transport af gas til andre lande efter
§ 2, stk. 7.
Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ge-
nerelle undtagelser for lovens regler for eventuel brintinfra-
struktur, der ikke ellers vil kunne blive indrømmet undtagel-
se efter § 2, stk. 5 og stk. 7. Det foreslåede vil således
supplere de foreslåede bemyndigelser ved at medtage even-
tuel brintinfrastruktur, som ikke måtte være klynger, eller
transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gas-
system, og som er anlagt primært med henblik på transport
af gas til andre lande. Denne del af bemyndigelsen forventes
at blive udnyttet ved eventuel implementering af mulige
kommende politiske aftaler på brintområdet.
Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 2, i lov om gasforsyning,
vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte
regler om organiseringen af brintforsyningen i Danmark,
herunder om forholdet mellem juridiske personer og deres
forpligtelser omfattet af denne lov.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om infrastruk-
turselskabers indbyrdes forhold og opgavevaretagelse for
brint efter denne lov. Bemyndigelsen forventes at kunne
blive udnyttet ved eventuel implementering af mulige kom-
mende politiske aftaler på brintområdet, herunder hvilke el-
ler hvilket selskab der vil drive systemansvarlig virksomhed
i Danmark for brintsektoren. Bemyndigelsen vil ikke kunne
anvendes til at erstatte lovens bevillingssystem i forhold
til eksempelvis vilkår og designtryk og trykgrænser, men
er tiltænkt en mere generel fastlæggelse af organiseringen
af brintsektoren i Danmark, skulle der vise sig behov for
fastsættelse af regler herfor.
Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 3, i lov om gasforsyning,
vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte
regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, her-
under konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brint-
forsyning.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om energiplan-
lægningen for brint. Det foreslåede vil således supplere be-
stemmelser som §§ 13 og 14 a i lov om gasforsyning og
§ 4 i lov om Energinet, hvorefter klima-, energi- og forsy-
ningsministeren netop har til opgave at påse den generelle
energifaglige udvikling af og planlægning for gassektoren.
Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kon-
vertering af hidtidig gasinfrastruktur til brint. Det foreslåede
vil således supplere bestemmelser som §§ 13 og 14 a i lov
om gasforsyning og § 4 i lov om Energinet for så vidt angår
væsentlige ændringer af infrastrukturen. Eventuel konverte-
ring af den eksisterende gasinfrastruktur til brint vil være en
væsentlig ændring, som kræver godkendelse efter de respek-
tive bestemmelser.
3.2. Introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, at loven
finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring
af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder hånd-
tering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra
vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og
transporteres i systemet.
Lov om gasforsyning finder med andre ord anvendelse på
blandt andet aktiviteten transmission af gas inden for lovens
anvendelsesområde.
15
Det fremgår af § 6, nr. 28, i lov om gasforsyning, at et
transmissionsselskab er enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager transmission og er ansvarlig for driften, ved-
ligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af
selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet
på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter
transmission af gas.
Bestemmelsen er en næsten ordret implementering af den
tilsvarende bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for
det indre marked for naturgas og om ophævelse af direk-
tiv 2003/55/EF (herefter gasdirektivet) art. 2, nr. 4, om de-
finitionen af en transmissionssystemoperatør (TSO i popu-
lær omtale/transmissionsselskab i den danske gennemførte
form).
Dermed indeholder lov om gasforsyning på samme måde
som EU-reguleringen én samlet opgaveportefølje for én ju-
ridisk person, der varetager transmission af gas – transmissi-
onsselskaber - der i gasdirektivet hedder en transmissionssy-
stemoperatør.
Herudover indeholder lov om gasforsyning en række kon-
krete detailforpligtelser for selskaber omfattet af loven, her-
under for transmissionsselskaber.
Det fremgår eksempelvis af § 11, stk. 1, i lov om gasfor-
syning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber
skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med
tilhørende ydelser i egne systemer, herunder 1) opretholde
den fysiske balance i systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 6 og
7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7, 2) stille fornøden transportka-
pacitet til rådighed, 3) sikre måling af levering og aftag af
gas i systemet og 4) give systembrugerne og sammenkoble-
de selskaber de nødvendige oplysninger om måling af gas,
der transporteres gennem systemet.
Det fremgår eksempelvis endvidere af § 12, stk. 1, i lov om
gasforsyning, at et transmissionsselskab skal 1) i fornødent
omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgrade-
ringsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystemer
og forbrugere, 2) sikre kvaliteten af den gas, der leveres
fra transmissionssystemet, 3) varetage opgaver vedrørende
forsyningssikkerheden i Danmark, 4) samarbejde med andre
transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med hen-
blik på en effektiv udveksling af gas, 5) udarbejde planer
for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, 6) sikre
den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selska-
bets transmissionssystem, 7) sikre, at der er økonomiske
incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i
selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf.
§§ 20 og 36 a, og 8) anvende gennemsigtige, ikkediskrimi-
nerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den
nødvendige energi, det anvender til at udføre sit hverv.
Indholdet af §§ 11, stk. 1 og 12, stk. 1, i lov om gasforsy-
ning, er med andre ord udtryk for eksempler på konkretise-
ring af indholdet og omfanget af opgaverne for et transmis-
sionsselskab med én samlet opgaveportefølje, jf. definitio-
nen heraf i § 6, nr. 28 (og art. 2, nr. 4, i gasdirektivet),
bortset fra § 12, stk. 1, nr. 3, jf. straks nedenfor.
Herudover indeholder lov om gasforsyning også en defini-
tion af systemansvarlig virksomhed.
Det fremgår af § 6, nr. 25, i lov om gasforsyning, at syste-
mansvarlig virksomhed defineres som opgaver for et trans-
missionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for
at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en
effektiv udnyttelse af et sammenhængende system. Ifølge
de almindelige bemærkninger til pkt. 3.1.3.1. er systeman-
svarlig virksomhed i lov om gasforsyning andet og mere
end dét, et transmissionsselskab foretager sig, navnlig dét
der handler om at sikre det sammenhængende system og
opgaver vedrørende det samlede gasmarked, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 19-20.
Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal ved ud-
førelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage
til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for
følgende: 1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk.
2. 2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Systemansvarlig virksomhed er med andre ord opgavevare-
tagelsen i forhold til en helhedsorienteret og samlet planlæg-
gende tilgang for gasmarkedet, som konkret varetages af
landets transmissionsselskab.
Begrebet systemoperatør findes også i lov om gasforsyning,
og begrebet er til en vis grad synonym med systemansvarlig
virksomhed.
Det fremgår således af den gældende bestemmelse i § 11,
stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingsha-
vere er pålagt efter stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel
overføres til en systemoperatør.
Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i §
12, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingsha-
veren er pålagt efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst et års varsel
overføres til en systemoperatør.
Ifølge bemærkningerne til § 11, stk. 4 og § 12, stk. 4 har
bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemope-
ratør til formål at varetage det overordnede systemansvar
blandt andet i forhold til balancering (sikre de nødvendige
gasmængder er til rådighed for opretholdelsen af systemba-
lancen), sikring af gaskvaliteten, varetagelse af forsynings-
sikkerheden, samarbejde med henblik på en effektiv udveks-
ling af gas, udarbejde planer for det fremtidige behov for
transmissionskapacitet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg
A, spalte 6563-6565. Imidlertid bemærkes det, at den dan-
ske gassektor ikke var liberaliseret på det tidspunkt, hvor
bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemope-
ratør blev udfærdiget – og der var ikke gennemført ejermæs-
16
sig adskillelse mellem på den ene side transmission af gas
og på den anden side handel og produktion af energi. På
daværende tidspunkt blev den overordnede danske gasinfra-
struktur, transmissionssystemet, gaslagrene og opstrømsrør-
ledningsnettet ejet og drevet af det daværende statslige sel-
skab, DONG. Selskabet har altid været engageret i handel
med og produktion af energi. Først med oprettelsen af Ener-
ginet med lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet
Danmark, blev der faciliteret mulighed for, at ejerskabet
over den overordnede gasinfrastruktur, transmissionssyste-
met, kunne adskilles fra produktion og handel med ener-
gi. Dermed har baggrunden for bestemmelserne i § 11, stk.
4 og § 12, stk. 4, været, at der kunne opstå behov for udpeg-
ning af en uafhængig systemoperatør, når eller hvis der ikke
ville blive gennemført ejermæssig adskillelse mellem trans-
mission af gas og handel og produktion af energi. Dette blev
der blev brug for, da ejermæssig adskillelse blev gennemført
med oprettelsen af Energinet. Ifølge bemærkningerne til § 1,
nr. 44, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat,
side 73-75, har transmissionsselskabet kontinuerligt vareta-
get opgaver af systemansvarlignende karaktér, men uden der
har været tale om eller brug for udpegning af en uafhængig
systemoperatør, forstået i relation til reglerne i gasdirektivets
kapitel 4 om uafhængige systemoperatører.
Det fremgår af § 30, stk. 2, i lov om gasforsyning, at
bevillingshavere til distributions-, transmissions-, lager- og
LNG-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gen-
nemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Hvilket vil
sige, at selskaber omfattet af loven, også Energinet på trods
af at Energinet ikke er bevillingspligtigt, jf. § 10, stk. 1, 2.
pkt., i lov om gasforsyning, skal eje og drive den relevante
infrastruktur – transmissions-, distributions-, lager- og/eller
LNG-systemer.
Det fremgår af § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde kan
give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2. Ifølge de almin-
delige bemærkningerne pkt. 3.1.3.1., jf. Folketingstidende
2020-21, A, L171 som fremsat, side 19, er anvendelsesom-
rådet for § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, fortsat begræn-
set til særlige tilfælde med operatørmodeller som eksempel-
vis situationer, hvor et stykke transmissionsinfrastruktur af
hensyn til driftsøkonomi bør drives som distributionsinfra-
struktur. Her vil der i givet fald være tale om brug af den
såkaldte operatørmodel, selvom der ikke findes formelle
lovfæstede betegnelser for henholdsvis operatøren eller den
tilbageværende infrastrukturejer og dens eventuelle residua-
le opgaver.
Det bemærkes, at en operatørmodel generelt omfatter fle-
re forskellige forhold, forskellige selskabskonstruktioner og
forskellige bagvedliggende hensyn.
Fra gasdirektivet kendes udpegning af en uafhængig system-
operatør for transmissionsselskaber, der ikke er ejermæssigt
adskilt. Det vil sige at situationen i §§ 11, stk. 4 og 12, stk.
4, har været tiltænkt. Reglerne i gasdirektivet findes i kapitel
4, i art. 14 om uafhængige systemoperatører og reglerne om
ejermæssig adskillelse findes i art. 9. Hensynet er hér at
sikre, at interesserne fra selskaber, der er engageret i handel
med og produktion af energi, ikke påvirker driften og be-
slutningerne vedrørende monopolinfrastrukturen – transmis-
sionsselskabernes almindelige virksomhedsførelse. I stedet
for at gennemføre en ejermæssig adskillelse kan der således
udpeges en uafhængig systemoperatør under en række nær-
mere omstændigheder. § 30, stk. 3, ville i sådanne tilfælde
kunne anvendes, selvom det ikke er relevant i Danmark
længere, da der er gennemført fuld ejermæssig adskillelse
for landets transmissionsselskab, Energinet.
Ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1., jf. Folke-
tingstidende 2020-21, A, L171 som fremsat, side 19, er en
operatørmodel dog også de tilfælde, hvor der udpeges en
anden operatør end ejeren af infrastrukturen.
En sådan model kan være hensigtsmæssig, hvis der eksem-
pelvis af hensyn til driftsoptimering af gassystemet bør ske
en nedskalering af noget transmissionsinfrastruktur til drift
som distributionsinfrastruktur – men uden at ændre på ejer-
skabet. Der vil således være tale om forskellige selskaber
i forskellige koncerner, der henholdsvis driver og ejer samt
eventuelt udfører mindre ikkevæsentlige opgaver som vedli-
gehold. Her er hensynet bag en sådan operatørmodel ikke et
spørgsmål om ejermæssig adskillelse, men et spørgsmål om
optimering af driften af gassystemet i henhold til de grænser,
der er mellem transmission og distribution.
3.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser
Energinet har foretaget en omstrukturering, som er godkendt
af klima-, energi- og forsyningsministeren under forudsæt-
ning af, at de nødvendige lovændringer træder i kraft.
Omstruktureringen af Energinet sammenlægger grundlæg-
gende det, som Energinet betegner som det fælles systeman-
svar for gas og el i ét selskab, og udskiller ejerskabet og
mindre dele af driften af gastransmissionsinfrastrukturen i ét
andet selskab inden for Energinet-koncernen.
Opgaverne i Energinets selskab, Energinet Systemansvar
A/S, indeholder for så vidt angår gasdelen, dele af transmis-
sionsselskabers opgaver (blandt andet dele af §§ 11 og 12
i lov om gasforsyning) kombineret med de opgaver, som
betegnes som systemansvarlig virksomhed (§ 12 a i lov om
gasforsyning).
Ejerskabet over aktiverne (infrastrukturen m.v.) og de tilba-
geværende dele af transmissionsselskabers opgaver (blandt
andet resterende dele af §§ 11 og 12 i lov om gasforsyning)
varetages i Energinets selskab, Energinet Gastransmission
A/S.
Grundlæggende foretager Energinet således en opdeling af
transmissionsselskabet, der ifølge lov om gasforsyning (i
EU-retten transmissionssystemoperatøren) er ét selskab med
én opgaveportefølje i to selskabsdele (Energinet System-
ansvar A/S og Energinet Gastransmission A/S). Selskabet
Energinet Systemansvar A/S kombineres herudover med de
17
ekstraopgaver som i gassektoren betegnes som systeman-
svarlig virksomhed (dét der ligger ud over det, som et trans-
missionsselskab foretager sig inden for egen transmissions-
infrastruktur).
En sådan model genfindes ikke i lov om gasforsyning i dag,
hvorfor det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering er nødvendigt med ændringer i lov om gasforsy-
ning.
Af hensyn til at sikre en robust og fremtidssikret regule-
ring har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet derfor
overvejet, om lov om gasforsyning skulle tilpasses til at
stemme overens med Energinets aktuelle selskabsstruktur
og interne opgavefordeling. Den tilgang vil minde om lov
om elforsynings opbygning, der generelt er søsterlov til lov
om gasforsyning. Det er dog Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering, at en gasspecifik løsning vil være
bedre. Dette er af hensyn til to forhold. Først og fremmest er
der et hensyn at tage til andre landes transmissionsselskaber
(transmissionssystemoperatører). Der er principielt to andre
transmissionsselskaber, som er omfattet af lov om gasforsy-
ning. Selvom der er indrømmet konkrete undtagelser for sel-
skaberne, ville en ophævelse af undtagelserne efterlade disse
transmissionsselskaber med en dansk, national regulering,
som ikke ville afspejle den grundlæggende fælles EU-retli-
ge opbygning, systematik og opgaveomfang. For det andet
vurderes det mindre sikkert, om en sådan grundlæggende
omskrivning af lov om gasforsyning i forhold til Energinets
konkrete, aktuelle koncernorganisering ville være tilstræk-
kelig robust og fremtidssikret. Ud fra disse hensyn er det
samlet set fundet mest hensigtsmæssigt at fremsætte forslag
om en model, der på den ene side kan rumme Energinets ak-
tuelle og fremtidige omstruktureringer og på den anden side
ihukommer systematikken og den tekstnære gennemførsel af
EU-reglerne på gasområdet, sådan som det er tilfældet med
gældende ret.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 6 i lov om gasforsyning, indsættes to
nye definitioner.
Først og fremmest foreslås indsat en definition af en system-
operatør, som er virksomhed, der omfatter dele transmissi-
onsselskabers opgaver. En systemoperatør kan også udøve
systemansvarlig virksomhed. Herudover foreslås en defini-
tion af en transmissionssystemejer, som omfatter ejerskab
over transmissionssystemer. Transmissionssystemejeren kan
også varetage ikkevæsentlige dele af et transmissionssel-
skabs opgaver.
Samtidig foreslås de to nye begreber generelt indsat de ste-
der i loven, hvor der i dag anvendes betegnelsen transmissi-
onsselskaber. Det gældende princip om, at loven indeholder
regler om og forpligtelser for transmissionsselskaber ændres
dermed ikke. I stedet foreslås netop indsat muligheden for
opdeling i henholdsvis transmissionssystemejer og system-
operatør som en undtagelse til én juridisk person, transmis-
sionsselskabet. Dermed åbnes der mere eksplicit op for, at et
transmissionsselskabs opgaver kan varetages af to juridiske
personer i stedet for én juridisk person. Dette vil også være
tilfældet, når der er tale om koncernforbundne selskaber,
og ikke alene når der er tale om ejermæssig adskillelse
– som ellers har været det traditionelle fokus for brug af
systemoperatør- og systemejerbegreberne i gasdirektivet og
ved §§ 11, stk. 4 og 12, stk. 4, i loven. Det foreslåede vil
således medføre, at opgaver, som i loven fortsat samlet vare-
tages af ét transmissionsselskab, principielt som en afvigelse
fra udgangspunktet, kan deles op og varetages af henholds-
vis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Det
foreslåede vil således medføre, at omstruktureringer inden
for en koncern får en lovfæstet begrebsbetegnelse i lov om
gasforsyning, hvilket ikke har været tilfældet før. Herved
bliver koncerninterne operatørmodeller således reguleret af
loven. Denne anvendelse af begrebet systemoperatør er der-
med anderledes end den hidtidige på trods af de umiddelbart
enslydende begreber systemoperatør for så vidt angår §§
11, stk. 4, og 12, stk. 4. Disse bestemmelser foreslås også
ophævet, da bestemmelserne dels ikke længere er relevante
på grund af en gennemført ejermæssig adskillelse af landets
transmissionsselskab, og dels indholdsmæssigt er anderledes
end den foreslåede brug af begrebet systemoperatør.
De foreslåede nye definitioner vil ikke i sig selv medføre
ændringer i forhold til kravet om ejermæssig adskillelse,
og de vil således ikke i sig selv åbne op for sammenblan-
ding af ejerskabsformer mellem ellers ejermæssigt adskilte
transmissionsselskaber og handels- og produktionsvirksom-
heder. Det vil sige, at der ikke åbnes yderligere op for ek-
sempelvis samejerskab over infrastruktur mellem koncerner
som eksempelvis Energinet og tredjeparter. Dette da kravet,
om at selskaber skal eje og drive infrastrukturen, jf. § 30,
stk. 2, i lov om gasforsyning, fortsat består. Undtagelsen
hertil, jf. § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fortsat alene
i særlige tilfælde finde anvendelse. Vægtningen mellem ho-
vedreglen i § 30, stk. 2, og undtagelsen i § 30, stk. 3, ændres
med andre ord ikke.
De foreslåede nye definitioner vil endvidere ikke i sig selv
medføre ændrede krav om bevilling i henhold til lovens be-
villingssystem, da der i forhold til udfordringerne med Ener-
ginets omstrukturering og gældende ret inden for lov om
gasforsyning, alene er tale om en koncernintern omstruktu-
rering.
3.3 Ændring af den økonomiske regulering på baggrund
af Energinets omorganisering
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 37 d, i lov gasforsyning, at priser for
ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstem-
melse med en indtægtsramme i stedet for at være underlagt
hvile-i-sig-selv-regulering.
Bestemmelsen regulerer den økonomiske regulering for
transmissionsselskaber, med mindre den konkrete virksom-
18
hed er undtaget i § 37 d, stk. 5, i lov om gasforsyning, hvori
det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksom-
hed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil
være undtaget fra stk. 1, eller er konkret undtaget efter § 2,
stk. 4–7. Det vil sige henholdsvis opgaver for transmissions-
selskaber efter lovens § 12, og systemansvarlig virksomhed
efter lovens § 12 a. Den økonomiske regulering på gasområ-
det fastsættes med en indtægtsramme, der rummer alle disse
opgaver.
En indtægtsramme består overordnet set af en omkostnings-
ramme og en forrentningsramme. Dertil kommer justeringer
af indtægtsrammen, eksempelvis i form af effektiviserings-
krav.
Begrebet transmissionsselskaber er defineret i § 6, nr. 28, i
lov om gasforsyning. Efter denne bestemmelse kan det ikke
udelukkes, at transmissionsselskaber kan varetage andre op-
gaver, end hvad der omfattet § 6, nr. 28, hvilket bl.a. er kom-
met til udtryk ved, at det nationale transmissionsselskab,
Energinet Gas TSO A/S, også varetager systemansvarlig
virksomhed på gasområdet, jf. lovens § 12 a, og definitionen
i § 2, nr. 25.
Transmissionsforbindelser til og fra udlandet eller infra-
struktur, som i medfør af § 2, stk. 5 og 7, konkret er
undtaget af lov om gasforsyning, vil ikke være omfattet af
den økonomiske regulering efter § 37 d, i lov om gasforsy-
ning. Det drejer sig om transmissionsforbindelser på dansk
område, som ejes eller drives af et udenlandsk transmissi-
onsselskab, og som primært er etableret med henblik på
transport af gas til andre lande. Dette betyder, at det kun er
det helejede transmissionsselskab under Energinet, som er
omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at det alene er den
danskejede transmissionsdel af Baltic Pipe-projektet, som
omfattes af den økonomiske regulering af Energinet.
§ 37 d fastslår, at det er Forsyningstilsynet, som årligt fast-
sætter indtægtsrammen for transmissionsselskaber med hen-
blik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af
aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital. De
omkostninger, som omfattes af bestemmelsen, er omkostnin-
ger til drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber
har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger der
omfattes af indtægtsrammen.
Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme
måde som indregning af nødvendige omkostninger. Det
vil sige, at med omkostninger ved en effektiv drift forstås
omkostninger, som transmissionsselskaber afholder ud fra
driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde
en effektiv drift. Omkostninger, der indeholder et identifice-
ret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er indhentet,
er omfattet af begrebet effektiv drift. De omfattede omkost-
ninger fremgår af omkostningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4,
nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift
kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale,
skal ses i sammenhæng med § 37 d, stk. 4, nr. 4 og
5, hvorefter effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsram-
men. Det identificerede effektiviseringspotentiale indhentes
derfor gradvist via effektiviseringskrav.
Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde
et beløb til forrentning af den investerede kapital for de om-
fattede aktiviteter. Den samlede forrentningsramme fremgår
af afgørelse om indtægtsrammen, jf. § 37 d, stk. 2.
Efter bestemmelsen udgør indtægtsrammen, jf. stk. 1, det
højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved ind-
tægter fra drift af aktiviteterne. Bestemmelsen medfører, at
indtægtsrammen udgør et loft over de indtægter, som trans-
missionsselskaber kan oppebære. I forhold til indtægter om-
fatter begrebet, drift af aktiviteterne, alle de aktiviteter, som
transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor
Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
indtægter der omfattes af indtægtsrammen. Transmissions-
selskaber er således underlagt en samlet indtægtsramme,
hvor såvel indtægter vedrørende opgaver for transmissions-
selskaber i henhold til § 12, og opgaver i relation til syste-
mansvarlig virksomhed efter § 12 a, indgår i den samlede
indtægtsramme.
Indtægtsrammen fastsættes endvidere med udgangspunkt i
en reguleringsperiode. Med reguleringsperiode menes en af-
grænset periode, hvor de overordnede rammer for det øko-
nomiske råderum for transmissionsselskaber i vidt omfang
er kendt på forhånd og justeres i mindre grad.
Efter bestemmelsen skal en indtægtsramme fastsættes på
baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsram-
me, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4,
nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4,
nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2. Omkostningsrammen fastsætter
et samlet beløb for de omkostninger, som transmissionssel-
skaber får dækket som en del af indtægtsrammen, og rum-
mer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af
driftsmæssige afskrivninger. Forrentningsrammen sikrer, at
transmissionsselskabet, får mulighed for at opkræve en risi-
kobaseret forrentning, og forrentningsrammen består af et
forrentningsgrundlag multipliceret med en forrentningssats.
Bestemmelsen i 37 d, stk. 4, medfører, at Forsyningstilsy-
net har bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden
af reguleringsperioden.
Bestemmelsen er ikke udtømmende og medfører bl.a., at
Forsyningstilsynet efter stk. 4, nr. 1 - 6, skal fastsætte regler
om, hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af ind-
tægtsrammen, og hvordan de indgår heri, om pristalsregule-
ring og om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæs-
sigt indgår og bogføres i andre selskaber. Forsyningstilsynet
skal ligeledes fastsætte regler om, hvad omkostningsram-
men indeholder, under hvilke forudsætninger den fastsættes,
hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen,
og at justering sker ved tillæg til omkostningsrammen efter
19
ansøgning til Forsyningstilsynet eller efter metode fastsat
i bekendtgørelse. Yderligere fastsætter Forsyningstilsynet
regler om, hvilke aktiver der er omfattet af forrentningsram-
men, og hvordan forrentningsrammen skal udformes. For-
rentningsrammen sikrer, at transmissionsselskabet får mulig-
hed for at opkræve en risikobaseret forrentning. Hertil kom-
mer, at Forsyningstilsynet skal fastsætte effektiviseringskrav
for transmissionsselskaber. Med effektiviseringskrav menes
det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af
et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.
Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle
effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav
forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes
ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet
eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effekti-
viseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af
effektiviseringspotentialerne i transmissionsselskabet.
Bestemmelsen medfører endvidere, at Forsyningstilsynet
skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der er omfattet af
forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal
udformes, ligesom Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvordan differencer håndteres i indtægtsrammen, hvad der
skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.
Efter bestemmelsens stk. 5, kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætte regler om, at gasopstrømsrørled-
ningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt
eller delvis vil være undtaget fra stk. 1.
Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december
2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning
og lov om naturgasforsyning, at § 37 d, som trådte i kraft 1.
januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.
Det fremgår af § 37 e, i lov om gasforsyning, at transmissi-
onsselskaber i forbindelse med aktiviteter relateret til syste-
mansvarlig virksomhed kan ansøge Forsyningstilsynet om
tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markeds-
udvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvik-
ling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologi-
udvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikil-
der. Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for
ansøgning til Forsyningstilsynet, og det er Forsyningstilsy-
net, som fastsætter regler om, hvordan meromkostninger vil
indgå i indtægtsrammen, herunder om frister for ansøgning.
Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december
2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning
og lov om natur-gasforsyning, at § 37 e, som trådte i kraft 1.
januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.
Det fremgår af § 37 f, i lov gasforsyning, at transmissions-
selskaber omfattet af indtægtsrammereguleringen i § 37 d
skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregn-
skaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet, som
herefter offentliggør reguleringsregnskaberne. Offentliggø-
relse af reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget
der kan opkræves hos forbrugerne og giver derudover øget
transparens. Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nær-
mere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad
der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan re-
guleringsregnskaber skal indsendes til tilsynet, og om frister
for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.
Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december
2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning
og lov om natur-gasforsyning, at § 37 f, som trådte i kraft 1.
januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
er nødvendigt med lovændringer for, at reguleringen kan
rumme omorganiseringen af Energinet, hvor der etableres
et datterselskab, hvor systemansvar på gas- og elområdet
er samlet i et selskab. I modsat fald vurderes det, at system-
operatøren for gas ikke er omfattet af indtægtsrammeregule-
ringen, hvilket vurderes ikke at være hensigtsmæssigt. Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil
være hensigtsmæssigt med indtægtsrammer for henholdsvis
transmissionssystemejer eller systemoperatør på gasområ-
det, hvilket de foreslåede ændringer vil kunne rumme.
Samtidig vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
at der er behov for at ændre i reglerne om regnskab for at
undgå krydssubsidiering, når bl.a. systemansvar er samlet i
et selskab for gas og el.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, om
der var behov for en forretningsplan for systemoperatøren i
lov om gasforsyning i tråd med gældende § 71 a i lov om
elforsyning, hvoraf det fremgår, at forretningsplanen skal
beskrive systemansvarlig virksomheds aktiviteter og skal
sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine
opgaver ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer, mens
der samtidig er en større gennemsigtighed om selskabets
aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført. Det er dog
vurderet, at systemoperatørens opgaver på gasområdet er
væsentligt mindre end på elområdet, hvorfor det ikke er fun-
det hensigtsmæssigt at indføre krav om en forretningsplan
på gasområdet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der
er behov for at ophæve § 37 d, stk. 5, hvori det fremgår,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed om gasop-
strømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være undtaget
fra stk. 1. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at gas-
opstrømsrørledningsnetvirksomhed om gasopstrømsanlægs-
virksomhed helt eller delvis kan undtages fra stk. 1, vurde-
res at være overflødig, da § 37 d regulerer transmissionssel-
skabers økonomiske forhold. Ifølge bemærkningerne til § 6,
nr. 19, jf. Folketingstidende 2020-21, L, L171 som fremsat,
side 35-39, er opstrømsrørledningsanlæg ikke en del af sy-
stemet, og derfor falder reguleringen af økonomiske forhold
herom helt uden for anvendelsesområdet for § 37 d.
20
Efter gældende § 37 e i lov om gasforsyning kan transmis-
sionsselskaber i forbindelse med opgaver relateret til syste-
mansvarlig virksomhed ansøge Forsyningstilsynet om tillæg
til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvik-
ling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling
af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvik-
ling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Der
skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsy-
ningstilsynet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har
vurderet, at denne mulighed er tilstrækkelig på gasområdet,
når henses til omfanget af systemoperatørens opgaver på
gasområdet. Det vil dog være nødvendigt med en begrebs-
ændring, således at bestemmelsen vil stemme overens med
forslaget om en ny definition for systemoperatør, se nærme-
re herom i afsnit 3.2.
Endelig vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
at der er behov for at kunne give mulighed for at ændre virk-
ningstidspunktet, således at det er ministeren, som fastsætter
tidspunktet for virkningstidspunktet for indtægtsrammeregu-
leringen. Der er behov for at udskyde virkningstidspunktet
for systemoperatøren på gasområdet og for systemansvarlig
virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Baggrunden
for dette er, at det som følge af Energinets omorganisering er
nødvendigt for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæs-
sig implementering af indtægtsrammereguleringen.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 37 d i lov om gasforsyning, etableres
hjemmel til, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte reg-
ler om, at transmissionssystemejeren eller systemoperatøren
kan reguleres med hver sin indtægtsramme.
Det foreslåede vil medføre en begrebsændring i § 37 d,
stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 4, nr. 4, hvorefter begrebet trans-
missionsselskaber ændres til transmissionssystemejer eller
systemoperatør. Ligeledes ændres begrebet i § 37 d, stk. 3,
så transmissionsselskabets ændres til begreberne transmissi-
onssystemejerens eller systemoperatørens.
Det foreslås ligeledes, at § 37 d, stk. 5, ophæves.
Den foreslåede ophævelse, vil ikke medføre materielle æn-
dringer, idet aktiviteter knyttet til opstrømsrørledningsanlæg
allerede falder uden for økonomisk regulering af transmissi-
onsselskabers forhold, og da sådanne aktiviteter måtte blive
varetaget af transmissionsselskaber, der i forvejen er for-
pligtede til at holde aktiviteterne regnskabsmæssigt adskilt,
jf. § 12 i lov om Energinet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 37 e, stk. 1, ændrer »trans-
missionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret
til systemansvarlig virksomhed« til »systemoperatøren kan«.
Den foreslåede ændring i § 37 e, stk. 1, hænger sammen
med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre
ændringer i det materielle indhold, men vil alene sikre en
ensartet begrebsanvendelse.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 37 f, stk. 1,
i lov om gasforsyning, ændrer »Transmissionsselskaber«
til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«, »sel-
skabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opgaver,
der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelate-
rede opgaver,«.
De foreslåede ændringer i § 37 f, stk. 1, hænger sammen
med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre
ændringer i det materielle indhold, men vil alene sikre en
ensartet begrebsanvendelse.
Endelig foreslås, at der i § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29.
december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om
elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af for-
målsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for
Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regule-
ring af Energinet m.v.) foretages en ændring, hvorefter det
vil være ministeren, som vil fastsætte tidspunktet for virk-
ningstidspunktet for overgangen fra hvile-i-sig-regulering til
en indtægtsrammeregulering.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der sikres tilstræk-
kelig tid til en hensigtsmæssig implementering af den nye
økonomiske regulering.
3.4. CO2
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet
varetager gastransmissionsvirksomhed på gasområdet. Ener-
ginet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager-, og
gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed
og kan varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyt-
tet separationsvirksomhed. Energinet har dertil opgaver på
elområdet, herunder eltransmissionsvirksomhed, og opgaven
som systemansvarlig virksomhed.
CO2-lagring er ikke omfattet af Energinets opgaver i dag,
og der er derfor ikke hjemmel til, at Energinet kan varetage
CO2-lagringsopgaver.
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som senest
ændret ved lov nr. 803 af 7. juni 2022, er visse regler for
tilladelse til etablering af CO2-lagre fastsat, herunder hjem-
mel til at fastsætte vilkår for tilladelser, jf. kapitel 6, 6 a
og 6 b. Hermed er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid og om æn-
dring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, herefter CCS-
direktivet, implementeret. CCS står for carbon capture and
storage. Dertil gælder regler om statslig deltagelse i CO2-
lagringstilladelser i kapitel 6 c i lov om anvendelse af Dan-
marks undergrund.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser over for
21
Energinet fremgår bl.a. af § 5 i lov om Energinet. Det
fremgår af § 5, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrøren-
de Energinets anliggender. Det fremgår videre af § 5, stk.
3, at Energinet fastsætter vedtægter for Energinets heleje-
de datterselskaber, og at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren skal godkende vedtægterne for Energinets helejede
datterselskaber og ændringer heraf. Det fremgår yderligere
af § 5, stk. 5, at Energinet skal orientere klima-, energi-
og forsyningsministeren om væsentlige forhold vedrørende
Energinets virksomhed.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Der eksisterer ikke danske CO2-lagre, men private aktører
har annonceret planer om etablering af CO2-lagre fra 2025
og frem. Som teknologi anses carbon capture and storage
(CCS) for at have stort potentiale til at imødekomme kli-
maudfordringerne. Med aftalerne bag CCS-strategien fra
2021, Finansloven 2022 og Grøn skattereform for industri
mv. fra 2022 skønnes det, at der kan realiseres 3,2 millioner
ton CO2-reduktioner i 2030. Energistyrelsen vil derfor i år
udbyde de første CCS-lagringstilladelser samt gennemføre
første udbud af puljen til fangst, anvendelse og lagring af
CO2 (CCUS-puljen), der skal støtte fangst, transport og lag-
ring af CO2. Disse udbud er en opfølgning på aftalen om
En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14.
december 2021.
Som følge af politisk aftale om Rammevilkår for CO2-lag-
ring i Danmark af 21. juni 2022 skal Energinet kunne enga-
gere sig i et pilotprojekt vedrørende CO2-lagring i Stenlil-
le. Energinets datterselskab Gas Storage Denmark (GSD)
har i samarbejde med GEUS påbegyndt analyser af under-
grunden i området ved Stenlille med henblik på at tilve-
jebringe viden, som kan anvendes ved fremtidige danske
lagringsprojekter. Det forventes, at der kan etableres et pilot-
projekt for CO2-lagring ved Stenlille, der kan bidrage med
viden om CO2-lagring i den danske undergrund og samtidig
understøtte, at der tidligt kan lagres CO2 i den danske under-
grund. Det følger af den politiske aftale, at aftalepartierne
er enige om, at Gas Storage Denmark får lov til at arbejde
med forberedelserne af et pilotlager for CO2 i Stenlille. Pi-
lotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige
vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent
udbud, som også private aktører kan deltage i.
Da lov om Energinet ikke indeholder hjemmel til, at Ener-
ginet kan varetage CO2-lagringsopgaver, er det nødvendigt
at ændre loven for, at Energinets datterselskab, Gas Storage
Denmark, kan gå videre med at etablere et pilotprojekt for et
CO2-lager på land og for at kunne indgå i de aktiviteter, der
med rimelighed kan forventes af en lageroperatør.
Det er forventningen, at der kan blive behov for yderligere
regulering af CO2-transport i Danmark.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 2, stk. 2, i lov om
Energinet, hvorefter Energinet kan varetage opgaver vedrø-
rende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter ud over
de opgaver, der i øvrigt følger af loven. CO2-transportnet
dækker alene over transport af CO2 hen til CO2-lagringslo-
kaliteten.
Det foreslåede vil medføre, at Energinet vil kunne varetage
opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringsloka-
liteter.
Det foreslåede vil ikke medføre, at Energinet vil kunne va-
retage rørført transport af CO2 ud over den transport, der
kan ske til lagringslokaliteten ifølge lov om anvendelse af
Danmarks undergrund.
Det forudsættes i første omgang, at Energinet alene iværk-
sætter projektet vedrørende CO2-lagring ved Stenlille, der
er aftalt i den politiske aftale af 21. juni 2022. Dette pro-
jekt involverer korte rørledninger til at transportere CO₂
fra et anlæg, der modtager CO2 fra forventeligt lastbiler,
til injektionsbrønden. Der vil være mulighed for, at selska-
bet på sigt kan udvikle eller deltage i andre projekter om
CO2-transportnet og CO2-lagring, men det vil i så fald
skulle ske efter forudgående dialog med klima-, energi-
og forsyningsministeren. Det forudsættes, at alle Energinets
projekter om CO2-transportnet og CO₂-lagring, herunder
også pilotprojektet i Stenlille, er væsentlige forhold, som
Energinet skal orientere ministeren om i medfør af § 5,
stk. 5, i lov om Energinet, hvilket betyder, at ministeren
vil kunne træffe beslutning om, at projekterne kræver mi-
nistergodkendelse. Eventuelle større ændringer af pilotpro-
jektet vedrørende CO2-lagring ved Stenlille, f.eks. i form
af mere omfattende rørledninger rørledninger eller markant
øgede lagringsmængder og driftsperiode end beskrevet i den
nuværende projektbeskrivelse, vil ligeledes skulle ske efter
forudgående dialog med klima-, energi- og forsyningsmini-
steren. Samtidig forudsættes det, at ministeren i medfør af §
5, stk. 1, vil anmode Energinet om at ændre sine vedtægter
for Gas Storage Denmark i overensstemmelse hermed. Det
bemærkes, at vedtægterne tillige skal godkendes af ministe-
ren, jf. § 5, stk. 3 i lov om Energinet.
Med ændringen får Energinet hjemmel til at varetage opga-
ver vedrørende CO₂-lagre, som er underlagt de gældende
regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Det vil
sige, at Energinets opgavevaretagelse vedrørende CO₂-lagre
ikke reguleres i lov om gasforsyning.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke tager stilling
til om Gas Storage Denmark på sigt skal drive eller indgå i
samarbejder om yderligere CO₂-lagre.
Det foreslås herudover at ændre reglerne om regnskabsfø-
ring og konsolidering i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og i § 13, stk.
1, 2. pkt., i lov om Energinet, således at CO2-transportnet og
22
CO2-lagringslokaliteter vil indgå på linje med de gældende
regler om olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet sepa-
rationsvirksomhed.
Det foreslåede vil medføre, at disse regler vil gælde for
CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter, herunder at der
skal ske regnskabsadskillelse, at indtægterne vil skulle spe-
cificeres, og at overskud alene vil kunne anvendes til konso-
lidering.
3.5 Justering af gebyrbestemmelser
3.5.1. Gældende ret
§§ 30 a, 30 b og 30 c i lov om gasforsyning vedrører
gebyrbetaling for tilsyn i henhold til loven. § 14 a i lov
om gasforsyning vedrører tilladelse til etablering af nye dis-
tributionssystemer og væsentlige ændringer i eksisterende
distributionssystemer. §§ 13, stk. 2, 16, stk. 2 og 17, stk.
4 i lov om gasforsyning vedrører betaling for myndigheds-
behandling af tilladelse i henhold til transmissionssystemet,
LNG-faciliteter og direkte linjer for etablering og for trans-
missionssystemets vedkommende også væsentlige ændrin-
ger. De relevante bestemmelser uddybes nedenfor.
Det fremgår af § 30 a i lov om gasforsyning, at Energinet og
denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirk-
somhed samt selskaber der driver transmissionsvirksomhed
efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-,
energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostnin-
ger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. Det samme
gør sig gældende for Energinet og denne virksomheds hel-
ejede selskaber, der driver distributionsvirksomhed, samt
selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling,
jf. § 30 a stk. 2. I lov om gasforsyning § 30 a, stk. 3, er
fastsat de beløb som opkræves efter § 30 a, stk. 1 og 2,
til henholdsvis 0,26 mio. kr. for stk. 1 og 0,03 mio. kr.
for stk. 2. Gebyrbetaling efter § 30 a dækker, udover Energi-
styrelsens almindelige sektortilsyn, også tilsyn i forbindelse
med Energistyrelsens tilsyn med det almene beredskab og
it-beredskab på transmissionsniveau.
Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning,
at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det frem-
tidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling,
som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til
udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmis-
sionsselskaber i Danmark. Klima-, energi- og forsyningsmi-
nisterens behandling af planen efter § 14, stk. 1, nr. 5, be-
tragtes som tilsyn efter § 30, stk. 1, og dermed omfattet af
gebyrreglerne i § 30 a, stk. 2.
Det fremgår af § 30 b i lov om gasforsyning, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling
til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet med
ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med be-
villing til lager- og LNG-virksomhed samt med virksomhed,
som Energinet og denne virksomheds helejede datterselska-
ber i medfør af § 2 og 3, i lov om Energinet, udøver efter
lov om gasforsyning udover gastransmissions- og distributi-
onsvirksomhed.
Der fremgår af § 30 c i lov om gasforsyning, et krav om,
at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber
i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver
distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der dri-
ver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal
betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter
regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6,
i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det almene
beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder. Endvi-
dere følger det af § 30 c, stk. 2, at klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndiges til at fastsætte størrelsen af
beløb efter stk. 1, herunder fordelingen af omkostningerne
på kategorier af selskaber.
Det fremgår af § 14 a i lov om gasforsyning, at etablering
af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i be-
stående distributionssystemer, der falder uden for forhold
omfattet af lov om varmeforsyning, kun kan foretages efter
forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren. Der er ikke fastsat nogen regler om betaling for
myndighedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af
tilladelse.
Det fremgår af § 13, stk. 2 i lov om gasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbe-
handling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 13, stk. 1,
vedrører tilladelse til etablering af nye transmissionssystem
og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystem.
Det fremgår af § 16, stk. 2 i lov om gasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbe-
handling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 16, stk. 1,
vedrører tilladelse til etablering af LNG-faciliteter.
Det fremgår af § 17, stk. 4 i lov om gasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbe-
handling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 17, stk. 1,
vedrører tilladelse til anlæg af direkte ledninger.
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Over tid har gebyrbestemmelserne vedrørende tilsyn i hen-
hold til lov om gasforsyning § 30, stk. 1, udviklet sig til
§§ 30 a, 30 b og 30 c. Der er således tale om en sammen-
sat regulering i tre forskellige bestemmelser, hvilket gør, at
reglerne fremstår uigennemsigtige og unødvendigt komplek-
se. Ud fra en betragtning om gennemsigthed af reglerne
vil det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur-
dering være hensigtsmæssigt at samle disse bestemmelser i
én bestemmelse.
23
I forbindelse med Baltic Pipe-projeketet har Energinet fået
opstrømsanlægsaktiviteter på land. Nærmere bestemt iland-
føringen af opstrømsrørledningsnettet ved Houstrup Strand
i Vestjylland, hvor den norske gas fra Europipe II føres
til Nybro Gasbehandlingsanlæg, hvor gassen endelig kan be-
handles og sidenhen injiceres i det danske gassystem. Ener-
gistyrelsen skal i medfør af lov om gasforsynings § 30,
stk. 1, føre tilsyn med Energinets aktiviteter. Det er derfor
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der
er behov for hjemmel til, at der kan kræves gebyrbetaling
for disse aktiviteter. Samtidig vurderer Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at det også er nødvendigt at opregule-
re gebyrsatsen i § 30 a, stk. 3, for at sikre betaling for de nye
tilsynsopgaver med opstrømsanlægsaktiviteter på land.
Kravet om, at et distributionsselskab skal udarbejde planer
for det fremtidige behov for distributionskapacitet og sy-
stemudvikling, blev tilføjet med lov L 171, lov om ændring
af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og forskellige andre love, der blev vedtaget i første
halvår af 2021. Evida har for først gang i foråret 2022
fremsendt sin plan i henhold til lov om gasforsynings § 14,
stk. 1, nr. 5 til udtalelse hos Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet. Det bemærkes. at den myndighedsbehandling,
der foretages i forbindelse med planen, har karakter af sek-
tortilsyn. Med dette lovforslag vurderer Klima- Energi- og
Forsyningsministeriet, at gebyrsatserne i § 30 a, stk. 3 bør
tilpasses så det sikres, at der også kan opkræves betaling
for tilsyn med planen efter § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om
gasforsyning, herunder myndighedens udtalelse om indhol-
det, Evidas offentliggørelse og at Evida stiller planen til
rådighed for transmissionsselskaber i Danmark.
For § 14 a, der vedrører myndighedsgodkendelse af etable-
ring og væsentlige ændringer af distributionssystemer, eksi-
sterer der ikke i dag hjemmel til, at der kan opkræves ge-
byrbetaling for myndighedsbehandlingen. Der eksisterer dog
gebyrbetalingsbestemmelser i andre lignende bestemmelser
i lov om gasforsyning, herunder § 13, stk. 2 vedrørende
transmissionssystemer, § 16, stk. 2 vedrørende LNG-facili-
teter og § 17, stk. 4 vedrørende direkte ledninger. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at det er
hensigtsmæssigt at ensrette gebyrreglerne, således at der
også kan kræves gebyrbetaling for myndighedsbehandling
i forbindelse med tilladelse i henhold til § 14 a. Dermed sik-
res en ligebehandling mellem de forskellige bestemmelser.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at §§ 30 b og 30 c ophæves. Det bemærkes
hertil, at det materielle indhold af de to bestemmelser vide-
reføres med de foreslåede ændringer af § 30 a, der dog
foreslås forsimplet.
Det foreslås, at det indskrives i loven, at der kan kræves ge-
byrbetaling for Energinets opstrømsanlægsaktiviter på land,
jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 50.
Det foreslås, at gebyrsatserne i § 30 a, stk. 3 tilpasses dels
for at udligne ubalance i gebyrsatserne, som efter budget-
vejledningen skal tilstræbes udlignet inden for maksimalt
4 år og dels for at tage højde for nye tilsynsopgaver med
brint. Det foreslås, at beløbet, der kan opkræves efter § 30,
stk. 1, ændres fra 0,26 mio. kr. årligt til 0,46 mio. kr. årligt
til dækning af sektortilsyn med Energinet, og at beløbet, der
kan opkræves efter § 30, stk. 2, ændres fra 0,03 mio. kr.
årligt til 0,08 mio. kr. årligt til dækning af sektortilsyn med
gasdistribution.
Det foreslås, at der i § 14 a, indsættes et nyt stk. 4, der vil
indeholde hjemmel til, at der kan opkræves gebyrbetaling
for myndighedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse
af tilladelse til etablering og væsentlige ændringer af gasdi-
stributionssystemet, som også forventes at omfatte det frem-
tidig brintområde.
3.6. Kommunal modregning
3.6.1. Gældende ret
Den 1. juni 2017 indgik den tidligere regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stem-
meaftalen om Fremtidig organisering af gasdistribution, der
handlede om konsolidering af gasdistributionssektoren. I
forlængelse af stemmeaftalen blev de to fælleskommunale
gasdistributionsselskaber købt af Energinet. Sammen med
det tidligere DONG gasdistributionsselskab, der blev købt
af Energinet i 2016, er de tre selskaber samlet under det
fælles moderselskab, Evida. Energinet overdrog ultimo 2020
Evida inklusiv distributionsselskaberne til Finansministeri-
et, jf. Finansudvalgets godkendelse heraf den 3. december
2020, aktstykke 23 i Folketingstidende, Tillæg E, samlingen
2020-2021.
Efter først Energinets og siden Finansministeriets overtagel-
se af Evida ultimo 2020 er der ikke længere kommunal
eje af gasdistributionsselskaberne. Bestemmelsen om kom-
munal modregning blev derfor ophævet med den seneste
ændring af gasforsyningsloven i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Ifølge den ophævede bestemmelse i lov om gasforsyning
skulle en kommune i forbindelse med modtagelse af udde-
linger fra og vederlag ved afståelse af gasselskaber opgøre
størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og
nettoprovenuet ved uddeling eller afståelsen. Dette skulle
indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsy-
ningstilsynet, som herefter traf afgørelse om, hvorvidt opgø-
relsen og rådighedsdatoen kunne godkendes med henblik på,
at Forsyningstilsynet senest den 1. maj hvert år gav Inden-
rigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det
beløb, som en kommune havde opnået i nettoprovenu ved
uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen. Indenrigs-
og Boligministeriet reducerede herefter kommunens statstil-
skud med forrentning efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Efter aftale med Forsyningstilsynet og af hensyn til even-
tuelle klagesager fik ophævelsen først virkning fra den 1.
24
januar 2023 med den seneste ændring af gasforsyningslo-
ven, og den tilhørende gebyrbestemmelse til dækning af
Forsyningstilsynets omkostninger ved opgaven ophævedes
samtidig med virkning fra den 1. januar 2022. Det har
imidlertid vist sig, at likvidationen af NGF Nature Energy
og HMN Gasnet P/S har taget længere tid end, det var
forudsat ved denne lovændring. Forsyningstilsynet oplyser i
den henseende, at sagerne vedrørende NGF Nature Energy
er endelig afsluttet. Derimod oplyser Forsyningstilsynet, at
de tidligere ejerkommuner i HMN Gasnet P/S i sommeren
2021 modtog en fælles udlodning på knap 500 mio. kr. Det
er kun en lille procentdel af de enkelte kommuner, der har
indberettet deres andel af denne udlodning til Forsyningstil-
synet. Forsyningstilsynet har herudover ikke kendskab til,
hvornår likvidationen af HMN Gasnet P/S vil finde sted,
som kan danne grundlag for de sidste udlodninger til de
tidligere ejerkommuner.
3.6.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommu-
nal modregning skal udsættes, og den tilhørende gebyrbe-
stemmelse til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger
ved opgaven skal genindføres, da der ifølge Forsyningstilsy-
net er forsinkelser i kommunernes indberetninger som følge
af overdragelsen af distributionsselskaberne.
Forsyningstilsynet oplyser, at tilsynet i 2021 har truffet af-
gørelse om udlodninger til 8 kommuner i forbindelse med
salget af NGF Nature Energy og om udlodninger til 57 kom-
muner i forbindelse med salget af HMN Gasnet P/S med et
samlet nettoprovenu på ca. 1,25 mia. kr.
Ydermere tilføjer Forsyningstilsynet, at der er et behov for,
at reglerne i § 44, stk. 2 om gebyrbetaling til Forsyningstil-
synet, bliver genindført, da de tidligere ejerkommuner af
HMN Gasnet P/S i løbet af 2022 er forpligtet til at foreta-
ge en indberetning af udlodningerne modtaget i sommeren
2021 på knap 500 mio. kr. jf. § 35. Der er tillige brug for
at genindføre hjemlen, fordi at der udestår udlodning til de
tidligere ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN
Gasnet P/S.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 44, stk. 2, i lov om gasforsyning
indsætte bestemmelse om, at distributionsselskaberne og
handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsynings-
tilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til
opgaver efter § 35 om kommunal modregning. Det samlede
beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvdelen af det samlede
beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos
distributionsselskaberne i forhold til den mængde gas, som
er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Dan-
mark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug
af gas i selskabernes bevillingsområder i det foregående
kalenderår. Den anden halvdel af det samlede beløb betales
af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne
i forhold til den mængde gas, som handelsselskaberne har
leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser
over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.
Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaberne og
handelsselskaberne vil komme til at betale for Forsyningstil-
synets omkostninger til opgaver efter § 35 om kommunal
modregning. Bestemmelsen i § 35 om kommunal modreg-
ning blev ophævet med den seneste ændring af gasforsy-
ningsloven i lov nr. 923 af 18. maj 2021 med virkning fra 1.
januar 2023.
Det foreslås i § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring
af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og forskellige andre love, at ændre tidspunktet for
ophævelse af § 35 i lov om gasforsyning ændres, således
at tidspunktet herfor fastsættes af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
Det foreslåede vil medføre, at sagerne vedrørende NGF Na-
ture Energy og HMN Gasnet P/S kan afsluttes inden en
ophævelse af bestemmelsen vil ske. Det forudsættes, at For-
syningstilsynet meddeler Energistyrelsen og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, når sagerne er afsluttede i Forsynings-
tilsynet.
3.7. Rådgivende interessentforum for Energinet
3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om Energinet, at klima-,
energi- og forsyningsministeren udpeger et rådgivende in-
teressentforum. De enkelte medlemmer af interessentforum-
met udpeges efter indstilling fra en række organisationer
fastsat som indstillingsberettigede af ministeren.
Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af
interessenter i Energinets virksomhed, holde møde mindst
en gang årligt og afgive udtalelser til ledelsen af Energinet
om virksomhedens overordnede strategier og planer med
henblik på at understøtte driften af Energinet, jf. § 8, stk.
2-4.
3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
væsentligste er, hvilke organisationer der kan udpege med-
lemmer af interessentforummet. Derfor vurderes det, at det
vil være hensigtsmæssigt, at det ikke er klima-, energi-
og forsyningsministeren, som udpeger interessentforummet,
men at ministeren alene nedsætter det ved at udpege repræ-
senterede organisationer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
er tilstrækkeligt, at det er ministeren, som beslutter hvilke
organisationer, der er udpegningsberettigede igennem den
foreslåede bemyndigelse i § 8, stk. 5, i lov om Energinet, og
ikke hvilke individuelle medlemmer, der deltager i interes-
sentforummet. Dog vurderer Klima-, Energi- og Forsynings-
25
ministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at det fortsat
er ministeren, som udpeger formanden og fastsætter forman-
dens vederlag. Da der er tale om et interessentforum for
Energinet, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at det vil være hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres, at
Energinet afholder udgifterne til interessentforummet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudo-
ver, at det er mest hensigtsmæssigt, at de overordnede
rammer for interessentforummet fastsættes i lovgivningen,
mens de mere detaljerede regler fastsættes i en bekendtgø-
relse. Dette muliggør en mere fleksibel og dynamisk lovgiv-
ning ved, at de nærmere regler fastsættes i en bekendtgørel-
se.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre ordet »udpeger« til »nedsætter« i §
8, stk. 1, i lov om Energinet. Baggrunden for dette er, at
der ønskes en ændring i udpegningsgrundlaget. Det foreslås
endvidere, at indsætte et 2. pkt., hvoraf det vil fremgå, at det
er ministeren, som udpeger formanden og fastsætter forman-
dens vederlag.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil udpege formanden og fastsætte for-
mandens vederlag. Baggrunden for dette er, at det vurdere-
res hensigtsmæssigt, at ministeren har styringen i forhold til,
hvem der skal være formand for interessentforummet.
For at sikre et reduceret ressourceforbrug, en mere smidig
procedure og et mere dynamisk interessentforum med flek-
sibilitet er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at udpegningsgrundlaget bør ændres, så ministe-
ren ikke udpeger de enkelte medlemmer af interessentfor-
ummet. Derfor foreslås at indsætte et stk. 5, hvorefter kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om interessentforummets udpegning, sam-
mensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdel-
se af udgifter i forbindelse dermed.
Ministeren vil ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndi-
gelse bl.a. kunne fastsætte, hvilke organisationer der skal
udpege medlemmer og suppleanter til interessentforrummet,
samt at det er Energinet, som afholder udgifterne til interes-
sentforummet.
Ministeren vil med det foreslåede ikke udpege de enkel-
te medlemmer. De foreslåede ændringer er en afbureau-
kratisering af processen for udpegning af interessentforum-
met. Samtidig er det hensigten, at modellen skal sikre en
vis armslængde i forhold til ministeren, som derved ikke har
nogen indflydelse på de konkrete udpegninger af medlem-
merne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for Energistyrel-
sen og Forsyningstilsynet som følge af forventet øget myn-
dighedsbehandling i Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet og Forsyningstilsynet.
Både lovforslagets del om regulering af brint og delen om
kommunal modregning medfører nye eller genindsættelse af
opgaver for myndighederne; Energistyrelsen og Forsynings-
tilsynet. De relevante myndigheders sagsbehandling foreslås
finansieret enten gennem gebyrfinansiering eller gennem
rammebevillingerne.
Lovforslagets del om indarbejdelse af brint i lov om gasfor-
syning medfører økonomiske konsekvenser for det offentli-
ge. Der vil være tale om regulering af rørbunden brint, som
ikke tidligere har været reguleret. Da reglerne om rørbun-
den brint foreslås indarbejdet i lov om gasforsyning, vil de
samme myndigheder som på gasområdet i dag være forplig-
tet efter reglerne.
Det vil sige først og fremmest Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet (Energistyrelsen for så vidt angår lov om
gasforsyning), Forsyningstilsynet, som uafhængig national
regulerende myndighed, og Energiklagenævnet.
For så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vil ministeriets budgetramme blive belastet af, at gassekto-
ren udvides til også at omfatte brintrør. Det betyder bl.a., at
Energistyrelsen på vegne af klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren forventes at ville varetage sektortilsynet for dansk
brintinfrastruktur. Dette på linje med sektortilsynet for den
eksisterende gassektor.
Omfanget af tilsynet er ukendt, da der ikke findes brintinfra-
struktur i dag. Reglerne foreslås dog i forventning om, at der
vil blive etableret dansk brintinfrastruktur i én eller anden
grad.
Energistyrelsens tilsyn med en fremvoksende brint(gas)sek-
tor finansieres til at starte med i gennem grundbeløbsop-
krævning fra sektoren, ligesom det forholder sig for den
eksisterende gassektor. Det vil sige med den foreslåede
forhøjelse af gebyrsatsterme i § 30 a, er der indregnet min-
dre omkostninger til Energistyrelsens tilsyn med brintakti-
viteter. Efterfølgende forventes det, at Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet vil foretage en evaluering af, om om-
kostninger, gebyrsatser og ressourcebehov vedrørende den
foreslåede forhøjelse af gebyrsatsen for brintaktiviteterne er
dækkende.
Derudover forventes det, at Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets budgetramme belastes af myndighedsopgaver
som følge af, at der indføres en hjemmel til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
undtagelser og regler om infrastrukturselskabers indbyrdes
forhold og opgavevaretagelse for brint efter lov om gasfor-
syning samt planlægningen af brintinfrastruktur. Det samme
gælder mulig myndighedsbehandling forbundet med tilla-
delser til ny etablering eller væsentlige ændringer af dis-
tributionssystemet i henhold til § 14 a i lov om gasforsy-
ning. Betalingen for myndighedsbehandlingen forudsættes
at ske ved opkrævning af et nyt timebaseret gebyr på bag-
26
grund af timer benyttet til myndighedsbehandlingen. Med
betydelig usikkerhed forventes få ansøgninger og dermed
en mindre timebaseret finansiering på ca. 0,1 mio. kr. til
disser myndighedsbehandlinger. Gebyrbetalingen vil ramme
en kommende brintsektor.
Energiklagenævnet er generel klageinstans for afgørelser
truffet efter lov om gasforsyning. Med lovforslagets del om
indarbejdelse af brint i lov om gasforsyning vil Energikla-
genævnet også blive klageinstans på samme måde som i
dag for (metan)gasområdet. Energiklagenævnets eventuelle
omkostninger vedrørende brintklager finansieres ved over-
førsler pr. sag fra Energistyrelsen på baggrund af mængden
af klagesager vedrørende brintsager i 2023-2024, da der
er usikkerhed om mængden af klagesager som følge af lov-
forslaget. Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsy-
ningsministeriet forventes i 2024 at gennemføre en evalue-
ring af omkostninger og ressourcebehov til behandling af
brintsager med henblik på permanent fastsættelse af overfør-
sel fra Energistyrelsen til Energiklagenævnet.
For så vidt angår Forsyningstilsynet gebyrfinansieres alle
opgaver, jf. § 11 i lov om Forsyningstilsynet, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 690 af d. 8 juni 2018, jf. § 44, stk. 1, i medfør
af lov om gasforsyning. Gebyret opkræves i første omgang
hos de relevante infrastrukturselskaber, men opkrævningen
påvirker ultimativt erhvervslivet gennem øget tarifbetaling.
Lovforslaget indeholder begrænsede merforpligtelser for
Forsyningstilsynet. For så vidt der vil være tale om metode-
godkendelse for infrastrukturselskabernes tarifprincipper, vil
der være tale om en belastning af Forsyningstilsynets bud-
get. Imidlertid forventes der i høj grad at blive tale om brug
af ansøgning om undtagelse fra reglerne i lov om gasforsy-
ning, hvilket formentlig også vil sige undtagelse for krav
om metodeanmeldelse til Forsyningstilsynet. Dette forventes
dog ikke umiddelbart for Energinet på (brint)transmissions-
niveau.
Tilsvarende vil der også være begrænsede merforpligtelser
for en række andre opgaver for Forsyningstilsynet om ek-
sempelvis certificering af ejermæssig adskillelse, tilsyn med
de vilkår og betingelser infrastrukturselskaberne fastlægger
for brug af deres infrastruktur. Forsyningstilsynets omkost-
ninger til tilsyn med brint forventes til at starte med afholdt
inden for gældende ramme ved at tilsyn kan opkræve geby-
rindtægter for fremtidige brintaktiviteter og har mulighed
for at fordele det på brint ligesom det fordeles på el-, varme-
og gasområdet.
Forsyningstilsynet omkostninger og ressourcebehov til til-
syn med brint forventes tillige at blive evalueret i 2024
i forhold til, om de tildelte midler vurderes tilstrækkelige
samt som forventet opfølgning på de kommende politiske
aftaler om brint, der vil tage udgangspunkt i et oplæg fra
regeringen i 2022 om ejerskab, drift og finansiering m.v.,
jf. aftalen om Udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (Power-to-X-aftalen) mellem regeringen (So-
cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra marts 2022.
Lovforslagets del om justering af gebyrer medfører økono-
miske konsekvenser for det offentlige på grund af de nævnte
nye opgaver vedrørende tilsyn og myndighedsbehandling.
På grund af balancering af omkostninger og indtægter for
gebyrsatserne henover en årrække, tilvækst af nye opgaver
med lovforslaget og ensretning af gebyrordningerne i gas-
forsyningsloven, foreslås Energistyrelsens grundbeløb § 30
a forhøjet til 0,46 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til dæk-
ning af sektortilsyn med Energinet og helejede datterselska-
ber.
På grund af balancering af omkostninger og indtægter for
gebyrsatserne henover en årrække, nye opgaver og ensret-
ning Energistyrelsens grundbeløb § 30 a forhøjet til 0,08
mio. kr. årligt fra 2023 og frem til dækning af sektortilsyn
med gasdistribution (Evida).
I lovforslagets del om kommunal modregning foreslås det,
at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommu-
nal modregning i lov om gasforsyning udsættes. Det med-
fører, at Forsyningstilsynet forsat har myndighedsopgaver i
relation til kommunal modregning.
I lovforslagets del om kommunal modregning foreslås det
at genindføre et gebyr på 0,2 mio. kr. til dækning af For-
syningstilsynets opgaver i relation til kommunal modreg-
ning. Den tidligere gældende bestemmelse herom blev op-
hævet med den seneste ændring af lov om gasforsyning i lov
nr. 923 af 18. maj 2021, med virkning fra 1. januar 2022.
Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være
0,6 mio. kr. i 2023, 0,6 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. i 2025
og frem.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
grundlæggende iagttaget med de gældende § 44 b i lov om
gasforsyning, § 92 b i lov om elforsyning og § 19 a i lov
om energinet. Det følger heraf, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation
om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser
fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold
omfattet af loven, skal ske digitalt.
Lovforslagets del om brintregulering vurderes at tilgodese,
at de eksisterende gasmyndigheder også får til opgave at
føre tilsyn med et opstartsmarked af brint.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre
økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører positive konsekvenser for erhvervsli-
vet og forventes at medføre begrænsede negative økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
27
De negative erhvervsøkonomiske konsekvenser relaterer sig
til de foreslåede øgede myndighedsbetalinger i afsnit 4 om
økonomiske konsekvenser for det offentlige. De øgede om-
kostninger forventes overvæltet til gaskunderne og fremtidi-
ge brintkunder.
De positive effekter forventes at komme fra lovforslagets
del om regulering af brint som giver mulighed for etable-
ring af brintinfrastruktur i Danmark. Det forventes at påvir-
ke potentielle brintaktører, som er involveret i etablering
og udviklingen af brintinfrastruktur. Det kunne være entre-
prenører, leverandører af udstyr og rådgivere, der leverer
ydelser i forbindelse med opstart af brintmarkedet, samt for
elproducenter i forbindelse med drift af produktion af brint
ved elektrolyse. Etablering af brintinfrastruktur forventes at
være en primær drivende faktor for, at der etableres elektro-
lyseanlæg i Danmark i stor skala, og at dansk erhvervsliv
kan producere grønt brint til afsætning til markeder, der
efterspørger grønt brint i mængder langt over, hvad der kan
produceres i Danmark.
Der forventes også positive konsekvenser for potentielle
fremtidige brintkunder, som får mulighed for at købe, benyt-
te og få transporteret brint.
Lovforslagets del om indarbejdelse af brint i lov om gasfor-
syning giver de overordnede regulatoriske rammer og en
ramme for at undersøge og opstarte udviklingen af et fremti-
digt brintmarked inkl. at foretage markedsundersøgelser for
at blive klogere på et fremtidigt brintmarked. På baggrund
af lovforslaget vil fremtidige brintinfrastrukturselskaber i
en udviklings- og undersøgelsesperiode kunne anvende res-
sourcer på brint. Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske
konsekvenser ift. selve etableringen af brintinfrastrukturen,
idet det vil skulle ske som følge af politisk stillingtagen i
politisk aftale samt bevillings og tilladelsessystemet i lov
om gasforsyning.
Lovforslagets del om omorganisering af Energinet forventes
ikke at medføre et merforbrug for Energinet til at imple-
mentere og administrere lovforslagets del om økonomisk
regulering af Energinet. De foreslåede ændringer skyldes
alene en omorganisering af Energinet og behovet for en
delvis udskydelse af virkningstidspunktet for indtægtsram-
mereguleringen. Det vil sige, at der foreslås en udskydel-
se af virkningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen
for systemoperatøren på gasområdet og for systemansvarlig
virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Frem til virk-
ningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen vil system-
operatøren på gasområdet og systemansvarlig virksomhed,
herunder Datahub, på elområdet, være omfattet af hvile-i-
sig-reguleringen. Idet hvile-i-sig-selv-reguleringen fasthol-
des, og virkningstidspunktet derved forventes udskydes for
indtægtsrammereguleringen til 1. januar 2024, for så vidt
angår systemoperatøren på gasområdet og for systemansvar-
lig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet, vil det
derfor ikke have nogle økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets del om interessentforummet for Energinet vil
medføre, at erhvervslivet vil have en større indflydelse på
sammensætningen af interessentforummet. Dog er det vur-
deret, at det er alene vil have en begrænset positiv effekt,
hvorfor de administrative konsekvenser ikke er kvantificeret
nærmere, da det vurderes at være under en bagatelgrænse.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at udgifter
til interessentforummet afholdes af Energinet. Med lovfor-
slaget tydeliggøres, at udgifterne til det rådgivende interes-
sentforum afholdes af Energinet. Det vurderes, at udgifterne
er marginale.
I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering
er det vurderet, at lovforslagets del om regulering af brint
vurderes at være relevant for flere af principperne om agil
erhvervsrettet regulering. Muligheden for at søge om tilla-
delse til etablering af brintinfrastruktur vurderes at under-
støtte muligheden for at igangsatte overvejelser om nye for-
retningsmodeller og projekter vedrørende rene brintrør (ny
forsyningssektor). Brintreguleringen forventes at indeholde
mulighed for at søge om undtagelser fra reglerne i lov om
gasforsyning. Det giver mulighed for at blive undtaget for
regler, som kan være begrænsende i et opstartsmarked.
Den foreslåede brintregulering vil give mulighed for at følge
med i den teknologiske udvikling, da lovforslaget påbegyn-
der implementering af PtX-aftalen, hvor det er besluttet,
at der skal etableres brintinfrastruktur i Danmark. En under-
støttende infrastruktur vil muliggøre, at X’et (brinten) kan
transporteres til betalingsvillige kunder, uagtet deres behov
(kemiske produkter, elproduktion m.v.). Derudover tager
brintreguleringen udgangspunkt i EU’s forslag til gas- og
brintpakke. Det giver erhvervslivet bedre mulighed for at
kende rammevilkårene og evt. færre lovmæssige justeringer
som følge af implementering af vedtaget europæisk lovgiv-
ning.
Lovforslagets del om omorganisering af Energinet tager høj-
de for Energinets nye organisering, som bl.a. har fokus på
samspil mellem el- og gasområdet. Det giver mulighed for
en helhedstænkning og synergi for gas og el, og kan give
Energinet nye forretningsmuligheder i forbindelse med den
grønne omstilling.
I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering
er det vurderet i forhold til lovforslagets del om gebyrbe-
stemmelser, at princippet om helhedstænkende regulering er
begrænset relevant.
Lovforslagets del om justering af gebyrbestemmelser har
bl.a. til formål at forenkle og samle de eksisterende gebyr-
bestemmelser i færre bestemmelser. Endvidere ensrettes og-
så, hvornår der kan kræves gebyrbetaling for myndigheds-
behandling til tilladelse af etablering af nye systemer og
væsentlige ændringer i eksisterende systemer på henholdsvis
transmissions- og distributionsniveau.
Lovforslaget giver hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan udstede bekendtgørelser, som indebæ-
28
rer administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovfor-
slaget vurderes alene vil medføre administrative og øvrige
efterlevelseskonsekvenser på under 4 mio. kr. årligt, og der
vil derfor ikke ske en yderligere kvalificering af de admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til, dels at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan godkende etablering af
brintinfrastrukturprojekter, og til dels at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan tillade igangsættelsen af ekspro-
priation for så vidt angår disse godkendte infrastrukturpro-
jekter.
Principielt indeholder lovforslaget dermed en mulighed for,
at borgere vil kunne blive berørt af nye ekspropriationsfor-
hold i forbindelse med evt. udførelse af disse nye brintinfra-
strukturprojekter, hvilket vil medføre øgede administrative
konsekvenser for borgerne.
Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke har admini-
strative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.
Lovforslaget forventes dog at være medvirkende til at opfyl-
de dele af klimaaftalen af 22. juni 2020 om regeringens
mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sam-
menlignet med 1990 samt at opnå klimaneutralitet i senest
2050, da lovforslaget åbner op for muligheden for at etable-
re brintinfrastruktur.
Vejen mod et grønt samfund skal bl.a. ske gennem direkte
elektrificering og indirekte elektrificering via PtX. PtX kan
bidrage til et integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX
integreres i energisystemet på en måde, der understøtter
og supplerer eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas
og fjernvarme. Brinten kan transporteres over lange afstan-
de. Herved vil en dansk brintproduktion, såfremt der viser
sig et marked herfor, kunne eksporteres til f.eks. Tyskland,
der forventes at blive nettoimportører af brint, og Benelux-
landene.
Lovforslaget forventes endvidere at være medvirkende til
opfyldelse af dele af klimaaftalen af 22. juni 2020 om re-
geringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i
2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimaneutralitet
i senest 2050 ved at understøtte udviklingen af CCS i Dan-
mark.
Energinets datterselskab Gas Storage Denmark vil efter det
foreslåede kunne etablere et pilotprojekt for et CO2-lager på
land ved selskabets eksisterende gaslager ved Stenlille på
Sjælland og dermed bidrage til udvikling af CCS i Danmark
ved at bibringe viden om lagring af CO2 i undergrunden,
der stilles til rådighed for andre CO2-aktører. Pilotprojektet
i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige vilkår, og
der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent udbud, som
også private aktører kan deltage i.
Det vurderes, at de øvrige dele af lovforslaget ikke har di-
rekte klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser. Lovforslaget indebærer i sig selv ikke etablering
af ny brintinfrastruktur eller ændring af reglerne om vurde-
ring af miljø- eller naturmæssige konsekvenser ved etable-
ring af ny brintinfrastruktur. Eventuelle tilladelser til kon-
krete projekter truffet med hjemmel i lovforslaget vil kunne
medføre negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremlagt
forslag til en lovgivningspakke vedrørende i særlig grad
et revideret direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det
indre marked for naturgas (gasdirektiv), og en revideret for-
ordning 2009/715/EF om betingelserne for adgang til natur-
gastransmissionsnet (gasforordningen) om adgang til natur-
gastransmissionsnet. Lovgivningspakken indeholder blandt
andet forslag til regler om brintinfrastruktur. De foreslåede
regler om brintinfrastruktur foreslås indarbejdet i det eksi-
sterende gasdirektiv og lader sig i høj grad inspirere af
disse regler. Imidlertid er EU-retsakterne ikke vedtaget end-
sige forhandlet endnu. Nærværende lovforslag gennemfører
derfor ikke EU-regulering, men omvendt har indholdet af
dette lovforslag en så tæt sammenhæng med de kommende
EU-regler på brintområdet, at forholdet bør fremhæves.
Når Europa-Kommissionens forslag til reviderede regler på
gasområdet, inklusive brint, er vedtaget, vil de skulle imple-
menteres i dansk ret. Det forventes, at implementeringen vil
blive væsentligt forenklet efter vedtagelsen af nærværende
lovforslag. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan blive
behov for nye eller ændrede regler.
Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke indeholder
EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets del om regulering af brint, om-
organisering af Energinet, økonomiske regulering af Energi-
net, CO2-lagring, dele af kommunal modregning og rådgi-
vende interessentforum for Energinet har i perioden fra den
8. juli 2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos
nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Et udkast
til lovforslagets del om justering af gebyrbestemmelserne
og dele af kommunal modregning har i perioden fra den 2.
september til den 11. september været sendt i kortere høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, Affald Var-
me Aarhus, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Better Energy, Bio-
29
fos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brintbranchen, Brunata, Bygningssagkyndi-
ge & Energikonsulenter, C4 – Carbon Capture Cluster Co-
penhagen, Center for Electric Power and Energy (DTU),
Center for Electric Power and Energy (DTU), CO-indu-
stri, Concito, Crossbridge Energy Fredericia, Dana Petrole-
um, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affalds-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byg-
geri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk Industri (DI), Dansk Methanolforening, Dansk Orni-
tologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Transport og
Logistik (DLTL), Dansk Transport og Logistik (DLTL),
Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Dan-
ske Regioner, Danske Tegl, DCC Energi Naturgas, De frie
Energiselskaber, DENFO, Danske Energiforbrugere, Driv-
kraft Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, Energi Dan-
mark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energi-
forum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster,
European Energy, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, For-
brugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Slut-
brugere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederiksberg Forsy-
ning, FSE, GAFSAM, Gaz-system, Green Power Denmark,
Greenpeace, Havarikommissionen for Offshore Olie- og
Gasaktiviteter, HOFOR A/S, Ineos Danmark, Ingeniørfor-
eningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, KlimaEnergi
A/S, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,
Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Nationalt
Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Na-
ture Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Ener-
girådgivning ApS, Nordsøenheden, Noreco, Norlys, NRGi
Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Ra-
dius Elnet A/S, Rambøll, Ren Energi Oplysning (REO),
Rådet for grøn omstilling, SEAS-NVE, Siemens Gamesa,
SMVdanmark, Spirit Energy, TEKNIQ Arbejdsgiverne, To-
tal S. A., TREFOR/EWII, Vattenfall A/S, Vedvarende Ener-
gi, Verdens Skove, Vestforbrænding, WWF Verdensnatur-
fonden, Ældre Sagen, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aal-
borg Universitet og 92-Gruppen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen 0,4 mio. kr. i 2023, 0,4 mio. kr. i 2024 og
fremover på grund af balancering og nye
myndighedsopgaver for Energistyrelsen, som
vil blive gebyrfinansieret.
0,2 mio. kr. i 2023, 0,2 mio. kr. i 2024 og
fremover pga. genindførelse af gebyr til For-
syningstilsynets opgave vedrørende kommu-
nal modregning.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget forventes at fremme mulighe-
derne for at etablere brintproduktionsanlæg
og efter tilladelse enten nyetablering eller
konvertering af metangasinfrastruktur til
brintinfrastruktur. Dette forventes at med-
føre positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Forsyningstilsynet og Energistyrelsen vil få
øgede omkostninger, som vil blive dækket af
de gebyrer, som opkræves på gasområdet og
det fremtidige brintområde til finansiering af
Forsyningstilsynets og Energistyrelsens myn-
dighedsaktivitet.
De øgede omkostninger forventes overvæltet
til gaskunderne og fremtidige brintkunder.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Gebyrreglerne og regler om betaling for
visse former for myndighedsbehandling
bliver ensrettet og forsimplet, hvilket frem-
mer en mere gennemsigtig regulering.
Under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget indeholder mulighed for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at tillade
igangsættelse af ekspropriation vedrørende
brintinfrastruktur, som vil kunne påvirke bor-
gerne.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
30
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Lovforslaget indebærer ikke i sig selv eta-
blering af ny brintinfrastruktur eller ændring
af reglerne om vurdering af miljø- eller na-
turmæssige konsekvenser ved etablering af
ny brintinfrastruktur. Eventuelle tilladelser til
konkrete projekter truffet med hjemmel i lov-
forslaget vil kunne medføre miljø- og natur-
mæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Nærværende lovforslag gennemfører ikke EU-regulering, men har en tæt sammenhæng
med kommende EU-regler på brintområdet.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om gasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets
gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstem-
melse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøko-
nomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retli-
ge forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning,
at indsætte »herunder brintforsyning« efter ordet »gasforsy-
ning«.
Det foreslåede vil medføre, at brintforsyning vil fremgå af
lovens formålsbestemmelse. Det foreslåede vil medføre, at
lovens formål fremadrettet generelt også vil finde anvendel-
se på brintforsyning, som er en brændbar gasart, og som
dermed på linje med lovens hidtidige formål i forhold til
metanbaseret gas vil blive omfattet af samme formål. Det
foreslåede vil således understøtte den foreslåede udvidelse
af lovens anvendelsesområde ved at udvide lovens formål til
også at omfatte brint.
Det foreslåede vil medføre, at betegnelsen brintforsyning
vil blive anvendt på samme måde som betegnelsen gasforsy-
ning. Det vil sige forsyningsbetegnelsen vil blive anvendt
på samme måde for brint, som ved det, der hidtil har været
forstået som gasforsyning. Det bemærkes i den forbindelse,
at begrebet forsyning i loven anvendes på linje med den al-
mindelige sproglige forståelse, hvor forsyning blandt andet
omfatter ydelser i form af at overdrage, levere, føre eller
på anden vis transportere - her - brændbar gas. Dette står
i modsætning til definitionen af forsyning i lovens § 6, nr.
8, som er implementeringen af en EU-retlig definition for
handel med energi.
Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger til punkt
3.1 om brint.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets gas-
forsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse
med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige for-
pligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven
skal inden for denne målsætning give forbrugere adgang
til billig gas. Ifølge de almindelige bemærkninger skal bil-
lig gas sikres ved gradvist at indføre konkurrence på mar-
kedet for handel med gas og effektivitetsfremmende pris-
regulering, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte
6548. Der er gennemført fri konkurrence på gasmarkedet
i Danmark jf. blandt andet frit leverandørvalg i henhold
til § 7, og ejermæssig adskillelse mellem på den ene side
transmissionsselskaber og på den anden side handels- og
produktionsselskaber for energi i medfør af § 10 b.
Det foreslås, at § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at det ikke længere vil fremgå
af lovens formål, at loven inden for målsætningerne i §
1, stk. 1, 1. pkt., skal sikre forbrugere adgang til billig
gas. Det foreslåede vil således medføre, at lovens formål
ikke længere vil være at sikre lavest mulig pris for gassek-
torens kunder. § 1, stk. 1, 2. pkt. vurderes ikke længere at
kunne opretholdes blandt andet som følge af, at dels er be-
stemmelsens materielle, oprindelige formål: fri konkurrence
(liberalisering), gennemført, og dels som følge af, at der
blandt andet med Energiaftalen 2020 er taget væsentlige
fordyrende politiske skridt for de resterende gaskunder, når
eller hvis landets husholdninger ikke længere vil forbruge
gas. Dermed vil det foreslåede på en mere retvisende måde
gengive, at lovens formål ikke i sig selv er at sikre billig gas
til gaskunderne (gasforbrugerne).
Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere i sig selv
skal tages hensyn til at sikre billigst mulig gas, da dette
vanskeligt længere er foreneligt med de aktuelle politiske
tiltag, der i væsentlig grad medfører øgede omkostninger for
gassystemet.
31
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at loven finder anvendelse på transmis-
sion, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt
i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i
systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk
og sikkert injiceres og transporteres i systemet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1.
pkt., at loven også finder anvendelse på visse forhold ved-
rørende handel med gas og visse kundeforhold. Endvidere
fremgår det af § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven også finder
anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende
bygasnet. Endelig fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven
derudover også finder anvendelse på brint fra vedvarende
energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet,
for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Ifølge de
almindelige bemærkningerne angiver § 2, stk. 2, således
områder, hvor loven også finder anvendelse, selvom aktivi-
teterne ikke fuldt ud er underlagt reguleringen i henhold til
udgangspunktet i § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21,
A, L 171 som fremsat, side 35-37.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at
mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er om-
fattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens
bestemmelser. Ifølge de specielle bemærkninger har undta-
gelsen været tænkt til at undtage mindre eller atypiske anlæg
fra bestemmelser i loven samt transmissionsforbindelsen
fra Danmark til Sverige over Dragør, jf. Folketingstidende
1999-00, tillæg A, spalte 6558. Bestemmelsen er alene an-
vendt i forhold til transmissionsforbindelsen over Dragør, jf.
Energistyrelsens afgørelse om dispensation fra den danske
lov om naturgasforsyning af 20. december 2002.
Det foreslås i § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, at der efter
sætningen »oplagring af gas« indsættes »herunder brint«, og
at der efter sætningen »transporteres i systemet« indsættes
henvisningen »jf. dog stk. 2 og 5«.
Den foreslåede tilføjelse af brint i § 2, stk. 1, vil medføre, at
brint fremgår af bestemmelsen om lovens anvendelsesområ-
de. Ændringen vil således udvide lovens anvendelsesområde
til også at omhandle transmission, distribution og oplagring
(transport gennem infrastruktur) af brint. Brint betragtes i
den forbindelse som en brændbar gas på linje med den me-
tanbaseret gas, der hidtil har været omfattet af loven som
den eneste gasart. Ændringen vil medføre, at hvor loven in-
deholder regler om transport af gas og andre regler om gas-
forhold, så vil disse regler også gælde for brint. Det betyder
også, at lovens gældende bestemmelser om transmissions-,
distributions-, lager- og LNG-selskaber også vil gælde for
brint. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
punkt 3.1 om brint.
Den foreslåede henvisning i § 2, stk. 1, til bestemmelsens
stk. 2, 5 og 7 vil medføre, at lovens hovedbestemmelse
om anvendelsesområdet vil indeholde en henvisning til de
væsentligste undtagelser, der er reguleret i § 2, stk. 2-7. Det
foreslåede er af ordensmæssig karaktér.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at loven finder anvendelse på trans-
mission, distribution og oplagring af gas i systemet som
nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas
(LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der
teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet. Ved
systemet forstås det sammenkoblede danske gassystem.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt.,
at loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende
handel med gas og visse kundeforhold. Endvidere fremgår
det af § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven også finder anvendelse på
opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet. Ende-
lig fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven derudover
også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder,
som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt
angår oprindelsesgarantier efter § 36. Ifølge de almindelige
bemærkninger angiver § 2, stk. 2, således områder, hvor lo-
ven også finder anvendelse, selvom aktiviteterne ikke fuldt
ud er underlagt reguleringen i henhold til udgangspunktet
i § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som
fremsat, side 35-37.
Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at
efter ordet »opstrømsanlæg« indsættes »klynger«.
Det foreslåede vil medføre brug af et nyt begreb inden for
lov om gasforsyning, klynger som defineres i § 6 nr. 14, jf.
nærværende § 1, nr. 12. Klynger skal forstås som transmis-
sionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller
lagerfaciliteter omfattet af lov om gasforsyning, men som
ikke er en sammenkoblet del af systemet. Ændringen vil
medføre, at de forhold, der er omfattet af lovens § 2, stk.
2, det vil sige det supplerende anvendelsesområde til § 2,
stk. 1, også vil finde anvendelse på klynger. Det vil med
andre ord sige, at lovens regler om visse forhold vedrørende
handel med gas og visse kundeforhold samt lovens § 36 om
oprindelsesgarantier for brint fra vedvarende energikilder,
som ikke injiceres og transporteres i systemet, også vil fin-
de anvendelse, hvis sådanne forhold vil gøre sig gældende
inden for klynger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, i lov
om gasforsyning, at loven ikke finder anvendelse på trans-
missionssystem på søterritoriet, i den eksklusive økonomi-
ske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har
tilslutning til det danske gassystem.
Det foreslås i § 2, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ordet
»transmissionssystem« ændres til »transmissionssystemer«.
Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-
32
stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-
tal. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov
nr. 923 af 18. maj 2021, ved en fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-
ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, i
lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfatten-
de aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis
skal undtages fra lovens bestemmelser. Ifølge de specielle
bemærkninger til § 2 har undtagelsen været tiltænkt til at
undtage mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i lo-
ven samt transmissionsforbindelsen fra Danmark til Sverige
over Dragør, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spal-
te 6558. Bestemmelsen er således alene anvendt i forhold
til undtagelse af transmissionsforbindelsen over Dragør, jf.
Energistyrelsens afgørelse om dispensation fra den danske
lov om naturgasforsyning af 20. december 2002. I henhold
til gældende praksis kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren opstille en række betingelser og vilkår for undtagel-
sen, hvilket dog ikke fremgår eksplicit.
Det foreslås i § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, at der efter
ordet »anlæg« indsættes ordet »klynger«.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen i § 2, stk. 5,
udvides til at omfatte klynger. Klynger skal forstås som
transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-facilite-
ter eller lagerfaciliteter omfattet af lov om gasforsyning,
men som ikke er en sammenkoblet del af systemet. Klima-,
energi- og forsyningsministeren vil med det foreslåede kun-
ne undtage klynger helt eller delvist fra lovens bestemmel-
ser. Det vil sige, at undtagelsen rettes mod transmissions-,
distributions-, og lagerselskaber, som er de infrastruktursel-
skaber, der kan etablere klynger. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil således principielt kunne undtage klyn-
ger fra alle lovens bestemmelser. Relevante selskaber vil
i ansøgningen skulle begrunde behovet for undtagelse fra
dele af lovens regler. Det forventes, at der primært vil blive
tale om undtagelse fra for eksempel bestemmelserne om
ejermæssig adskillelse (§§ 10 b-c), infrastrukturforpligtelser
(§§ 11, 12, 14 og 15), beredskabsforhold (§§ 15 a-b), tredje-
partsadgang (§ 18), offentliggørelse af priser og tariffer (§
20 og § 20 a), bestemmelser for bevillinger (§§ 28, 28 a-c),
metodegodkendelse af tariffer (§ 36 a) og bestemmerne om
prisforhold (§§ 37-41).
Undtagelsesmuligheden vil skulle anvendes indskrænkende
således, at det alene i nødvendigt begrundede tilfælde vil
være relevant med en undtagelse for lovens bestemmelser,
sådan som det eksempelvis er tilfældet med undtagelser
efter lovens § 22 a og bekendtgørelse nr. 1411 af 16. decem-
ber 2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gas-
infrastrukturen. Det forventes, at særligt klynger, der har
til formål at transportere brint, vil blive helt eller delvist
undtaget fra lovens bestemmelser, da klyngerne vil være i
en økonomisk sårbar opstartsfase. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil således med bestemmelsen kunne træffe
afgørelse om undtagelse for hele eller dele af lovens bestem-
melser. En sådan afgørelse vil skulle være begrænset i tid og
eventuelt af overholdelse af en række vilkår. Eksempelvis
som ved afvejningen mellem hovedreglen i lovens § 18, stk.
1, om tredjepartsadgang over for tilfælde, hvor der alligevel
kan nægtes tredjepartsadgang i lovens § 18, stk. 3. Det kan
endvidere være vilkår om ændrede forhold, hvis klyngen
forbindes med gassystemet eller andre brintklynger og der-
ved vil blive betragtet som et sammenkoblet system, hvis
det mindre anlæg forøger sin kapacitet i en sådan grad, at
der er tale om ændrede forhold, eller hvis tredjeparter ønsker
tilslutning, men nægtes adgang, selvom der ville kunne væ-
re sket fysisk, rentabel udvidelse af kapaciteten. I sådanne
tilfælde vil afgørelsen om undtagelse kunne tilbagekaldes ud
fra en konkret vurdering.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1 om brint.
Til nr. 7
Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-
melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse
med mulighed for undtagelse for transmissionsselskaber og
i relationen mellem distributionsselskaber og transmissions-
selskaber, jf. nedenfor.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov
om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke
har direkte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller
delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1,
nr. 4, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal
samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre in-
frastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv
udveksling af gas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 6,
i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab i samarbej-
de med transmissionsselskaber, herunder den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, skal sikre den sikkerhedsmæs-
sigt forsvarlige fysiske balance i selskabets distributionssy-
stem.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsyning fra
det sammenkoblede system, skal distributions- og transmis-
sionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderings-
anlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas i behørig
kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne el-
ler transmissionssystemet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2,
3. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller trans-
33
missionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af
tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissi-
onsselskaber, før der træffes afgørelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 3,
i lov om gasforsyning, at forvaltningsloven gælder for distri-
butions- og transmissionsselskaber, i det omfang de træffer
afgørelse efter stk. 2.
Det foreslås i § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, og § 35 a,
stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, at der efter ordet »transmissionssel-
skaber,« indsættes sætningen »eller transmissionssystemeje-
re og systemoperatører,«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 2, stk. 6, § 14, stk.
1, nr. 4 og 6, § 35 a, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, i lov om
gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være
selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-
mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet
transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-
system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers
opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers
opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig
virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,
der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-
selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 2, stk. 6,
om at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestem-
me, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte
indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis skal
undtages fra lovens bestemmelser, også vil gælde for trans-
missionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr.
4, om at et distributionsselskab skal samarbejde med trans-
missionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i
Danmark med henblik på en effektiv udveksling af gas, også
vil gælde i forhold til transmissionssystemejere og system-
operatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 6,
om at et distributionsselskab i samarbejde med transmissi-
onsselskaber, herunder den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, skal sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige
fysiske balance i selskabets distributionssystem, også vil
gælde i forhold til transmissionssystemejere og systemope-
ratører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 3.
pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet skal i
fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med an-
dre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes
afgørelse, også vil gælde for transmissionssystemejere og
systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 3, om at
forvaltningsloven gælder for distributions- og transmissions-
selskaber, i det omfang de træffer afgørelse efter stk. 2, også
vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 7, i lov
om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan bestemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der
har tilslutning til det danske transmissionssystem, helt eller
delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget
primært er etableret med henblik på transport af gas til andre
lande. Ifølge bemærkningerne er en eventuel dispensation
betinget af, at gastransmissionsselskabets anlæg drives i
overensstemmelse med bestemmelserne i gasdirektivet, gas-
forordningen og gasforsyningssikkerhedsforordningen for
den del af ledningen, der er omfattet af det geografiske
anvendelsesområde for lov om naturgasforsyning, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, A, L38 som fremsat, side 11. Det
vil sige, at det er en betingelse for anvendelse af undtagel-
sesordningen, at EU-reglerne overholdes. Bestemmelsen er
således alene anvendt i forhold til Energistyrelsens undta-
gelse for polske Gaz-System i forhold til ejerskab og drift
af Baltic Pipe-projektet på dansk område, jf. Energistyrel-
sens afgørelse af 28. november 2018 om afgørelse vedrøren-
de undtagelse fra naturgasforsyningsloven. Afgørelsen blev
truffet under blandt andet hensyntagen til at undgå unødig
dobbeltregulering, når selskabet i forvejen er underlagt ens-
lydende bestemmelser i Polen.
Det foreslås i § 2, stk. 7, i lov om gasforsyning, at sætningen
»transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til
det danske transmissionssystem« ændres til »transmissions-
systemer, der har tilslutning til det danske gassystem«.
Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig anderledes
udformning, men samtidig vil ordningen om undtagelse og-
så blive udvidet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil
kunne bestemme, at transmissionssystemer, der har tilslut-
ning til det danske gassystem, helt eller delvis kan undtages
fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret
med henblik på transport af gas til andre lande. Det vil sige
i praksis rør til hovedsageligt eksport. Som følge af den
foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at
omfatte brint, vil relevante (brint)transmissionssystemer og-
så kunne undtages helt eller delvist fra lovens bestemmelser,
når anlægget primært er etableret med henblik på transport
af gas (brint) til andre lande. Den foreslåede udvidelse af
anvendelsesområdet vil dermed medføre, at den gældende
undtagelsesmulighed efter § 2, stk. 7, udvides til også at om-
fatte brint. I forhold til det gældende krav om overholdelse
af EU-regulering for opnåelse af undtagelse, vil der imidler-
tid ikke nødvendigvis være EU-regler at overholde, fordi der
endnu ikke findes EU-regler om brintinfrastruktur. Dermed
34
vil der ikke kunne stilles vilkår om, at EU-reglerne skal
overholdes for at få indrømmet undtagelse fra hele eller dele
af loven. Den foreslåede ændring vil medføre, at så længe
der ikke eksisterer EU-regulering herom, vil dette ikke kun-
ne stilles som et vilkår i forbindelse med indrømmelse af
undtagelse. Der vil med andre ord alene kunne stilles krav
om overholdelse af EU-regler, hvis der måtte findes sådanne
for den relevante infrastruktur. Hvis der ikke findes sådanne,
vil brinttransmissionsforbindelser, der er anlagt primært med
henblik på transport af gas til andre lande også kunne opnå
hel eller delvis undtagelse fra lovens regler.
Når eller hvis der gennemføres EU-regulering, som vil regu-
lere sådanne brintforbindelser, som der ellers er indrømmet
undtagelse for, vil der skulle tages stilling til retsstillingen
for så vidt angår eventuelt indrømmede undtagelser. Hertil
vil ministerens vilkår i forbindelse med indrømmelse af und-
tagelse være relevante. I sådanne tilfælde vil afgørelsen om
undtagelse kunne tilbagekaldes ud fra en konkret vurdering.
Den foreslåede ændring supplerer den foreslåede undtagel-
sesmulighed i § 2, stk. 5, og gælder for større transmissions-
forbindelser, som ikke vil kunne betegnes som klynger. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1
om brint.
Til nr. 9
Der fremgår ikke af lov om gasforsyning en bemyndigelse
til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
generelle regler om undtagelse for lovens regler.
Imidlertid indeholder lov om gasforsyning en række bemyn-
digelser til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastætte regler om infrastrukturselskabers indbyrdes opgaver
og forhold.
Det følger således af § 11, stk. 2, i lov om gasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder
regler om afgrænsning af opgaverne. Det vil sige en bemyn-
digelse for ministeren til at fastætte regler om transmissions-
og distributionsselskabers fællesopgaver efter § 11, stk. 1.
Det følger af § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder
regler om afgrænsning af opgaverne, jf. dog § 23 a. Det vil
sige en bemyndigelse i forhold til transmissionsselskabers
opgaver efter § 12, stk. 1.
Det følger af § 12 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter
stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer
og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til
systemet. Det vil sige en bemyndigelse til ministeren til at
fastsætte regler om sammenhængen mellem den, der vareta-
ger systemansvarlig virksomhed efter § 12 a, stk. 1-3, og
forholdet til andre infrastrukturselskaber i gassektoren.
Det følger af § 14, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder
regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne
flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves
særskilt gebyr, regler om virksomhedernes opgaver og mål
for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller
enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation,
indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af
nærmere angivne fællesomkostninger. Det vil sige en be-
myndigelse i forhold til distributionsselskabers opgaver efter
§ 14, stk. 1.
Tilsvarende indeholder lov om gasforsyning også bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-
sætte regler om infrastrukturselskabernes energiplanlægning
ud fra den nuværende rollefordeling mellem infrastruktur-
selskaberne i gassektoren i dag.
Det følger således af § 14 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om bestemmelser i stk. 1 og 2, herunder hvilke
distributionssystemer der er omfattet af kravet om tilladelse
efter stk. 1, og samspillet med forhold omfattet af § 13 i lov
om gasforsyning eller § 4 i lov om Energinet.
Det følger af § 4, stk. 9, i lov om Energinet, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler
om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godken-
delse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om:
1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udvik-
lingsplan. 2) Inddragelse af offentligheden i forbindelse med
udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan. 3) Hvilke
projekter og indmeldelser af projekter til EU der kræver
godkendelse efter stk. 3. 4) Krav til ansøgning om godken-
delse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og
indhold.
Det foreslås at indsætte en ny § 2 a.
Det foreslås i § 2 a, stk. 1, at »klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis und-
tagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissions-
systemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når
anlægget primært er etableret med henblik på transport af
gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distri-
butionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som
en del af brintforsyningen.«
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om generelle undta-
gelser for lovens regler for såvel klynger, mindre anlæg
og mindre omfattende aktiviteter og transmissionssystemer
anlagt primært med henblik på transport af gas til andre
lande. Den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, vil eksempelvis
kunne anvendes til at fastsætte generelle regler om eventuel-
le undtagelser, såfremt der med § 2, stk. 5 og stk. 7, opstår
en mere fast praksis for undtagelser, eller eksempelvis hvis
der ved eventuelt politisk aftaleindhold vil blive fastsæt
35
nærmere krav og regler til eventuelle undtagelser. Det vil
sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive
bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår der er ret til
undtagelse, og hvornår der ikke er. Eksempelvis i forhold
til hvis klynger forbindes med hinanden, og derved måske
bliver et sammenkoblet system, hvis den relevante infra-
struktur forøger sin kapacitet i en sådan grad, at der er tale
om ændrede forhold i forhold til det forudsatte ved status
som klynge, hvis tredjeparter ønsker tilslutning, men nægtes
adgang, selvom der ville kunne være sket fysisk, rentabel
udvidelse af kapaciteten, eller hvis der indføres EU-regler,
som med passende varsel medfører behov for tilbagekaldel-
se af undtagelsen.
Det foreslåede vil således supplere de foreslåede bemyndi-
gelser om mulighed for undtagelse for henholdsvis klynger
efter § 2, stk. 5, og transmissionssystemer anlagt primært
med henblik på transport af gas til andre lande efter § 2, stk.
7.
Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gene-
relle undtagelser for lovens regler for øvrige transmissions-
systemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter,
der indgår som en del af brintforsyningen. Det vil sige,
hvis brintinfrastruktur ikke kan betegnes som mindre an-
læg og mindre omfattende aktiviteter, eller som klynger, el-
ler som (brint)transmissionssystemer, der anlægges primært
med henblik på transport af gas til andre lande, så vil klima-,
energi- og forsyningsministeren også hér kunne fastsætte
tilsvarende generelle regler om undtagelse fra lovens reg-
ler. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår der
er ret til undtagelse, og hvornår der ikke er. Det vil sige,
at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyn-
diget til at fastsætte regler om, hvornår der er ret til undta-
gelse, og hvornår der ikke er. Eksempelvis i forhold til hvis
klynger forbindes med hinanden, og derved måske bliver
et sammenkoblet system, hvis den relevante infrastruktur
forøger sin kapacitet i en sådan grad, at der er tale om
ændrede forhold i forhold til det forudsatte ved status som
klynge, hvis tredjeparter ønsker tilslutning, men nægtes ad-
gang, selvom der ville kunne være sket fysisk, rentabel ud-
videlse af kapaciteten, eller hvis der indføres EU-regler, som
med passende varsel medfører behov for tilbagekaldelse af
undtagelsen.
Det foreslås i § 2 a, stk. 2, at »klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om organiseringen af
brintforsyningen i Danmark, herunder om forholdet mellem
juridiske personer omfattet af denne lov.«
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om infrastruk-
turselskabers organisering, deres indbyrdes forhold og opga-
vevaretagelse for brint efter denne lov. Det foreslåede vil
kunne finde anvendelse ved udmøntning af kommende po-
litiske forhandlinger om organiseringen af den kommende
brintsektor, herunder hvilket selskab der vil varetage syste-
mansvarlig virksomhed i Danmark for brintsektoren.
Det foreslås i § 2 a, stk. 3, at »klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om etablering og udbygning
af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende
gasinfrastruktur til brintforsyning.«
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om energiplan-
lægningen for brint. Det vil sige, at som udgangspunkt vil
lovens eksisterende bemyndigelser i § 14 a, stk. 3, i lov
om gasforsyning, og § 4, stk. 9, i lov om Energinet, blive
anvendt. Bemyndigelsen er tiltænkt anvendt, hvis eksempel-
vis regler fastsat i medfør af § 4, stk. 9, i lov om Energinet
om den langsigtede udviklingsplan skal gælde for andre end
Energinet. Særligt forventes ministeren at kunne anvende
bemyndigelsen, hvis ministeren efter de bestemmelser om
energiplanlægning i henholdsvis § 14 a, stk. 3, i lov om gas-
forsyning, og § 4, stk. 9, i lov om Energinet, ikke kan sikre
planlægningen tilstrækkeligt. Eksempelvis hvis kommende
politiske aftaler enten indbefatter en anden rollefordeling
mellem Energinet og Evida end den gældende i gassektoren
i dag, eller hvis der vil blive tale om (brint)transmissionssel-
skaber, som ikke er Energinet, og derfor vil skulle planlægge
(brint)transmissionsinfrastrukturen efter § 13 i lov om gas-
forsyning. Det foreslåede vil derfor være et supplement til §
13 og § 14 a, i lov om gasforsyning, og § 4 i lov om Energi-
net, i forhold til at klima-, energi- og forsyningsministeren
har til opgave at påse den generelle energifaglige udvikling
af energisektoren på gassiden.
Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i § 13, stk.
1, og 14 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, og § 4, stk. 1, i
lov om Energinet, anvender begrebet væsentlige ændringer,
hvilket i forhold til brintinfrastruktur indbefatter krav om
godkendelse af en konvertering (væsentlig ændring). Det
foreslåede vil således også medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
sådanne forhold vedrørende væsentlige ændringer, konverte-
ring, af hidtidig gasinfrastruktur til brint. Det foreslåede vil
således også hér supplere bestemmelser som §§ 13 og 14
a og § 4 i lov om Energinet for så vidt angår væsentlige
ændringer af infrastrukturen, som konvertering af den meta-
nbaseret infrastruktur til brintbaseret vil være.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1 om brint for formål og baggrund.
Til nr. 10
Begrebet brint fremgår ikke af lov om gasforsyning og regu-
leres derfor som udgangspunkt ikke, andet end hvis brinten
injiceres og sammenblandes med gassen i det eksisterende
gassystem, hvilket alene er muligt, hvis reglerne for gaskva-
litet i medfør af lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstal-
lationer ændres. Herudover reguleres brint også af loven,
hvis der er behov for udstedelse af oprindelsesgarantier for
36
brint, der ikke injiceres og transporteres i gassystemet, jf. §
36, i lov om gasforsyning.
Det foreslås i § 6, nr. 3, i lov om gasforsyning, at indsætte
en ny definition, hvorefter brint i behørig kvalitet defineres
som »gas i behørig kvalitet, som injiceres og transporteres
teknisk og sikkert i systemet eller i klynger«.
Baggrunden for det foreslåede er, at lovens generelle anven-
delsesområde foreslås udvidet til også at omfatte transport
af ren brint. Det vil sige brint, der i ren form transporteres
gennem et system eller i klynger. Der henvises i øvrigt til
de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for en
nærmere gennemgang af formål og baggrund.
Det foreslåede vil medføre, at det af definitionerne i lov
om gasforsyning vil fremgå, at brint i en bestemt kvalitet
vil være defineret og vil blive omtalt som gas. Ved behørig
kvalitet forstås den brintkvalitet, der fastsættes i regler, der
forventes udstedt i medfør af § 5, stk. 1, nr. 5, i lov nr. 62
af 30. januar 2018 om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallati-
oner og gasmateriel. Den behørige kvalitet vil således på til-
svarende vis som ved spørgsmålet om behørig kvalitet af de
hidtil metanbaserede brændbare gasarter reguleret af loven
følge anvisningerne og reglerne fastsat af Sikkerhedsstyrel-
sen, som er kompetent myndighed på forhold vedrørende
gaskvaliteter. Det bemærkes, at der forventes fastsat regler
om brintkvalitet af en høj renhed, så der ikke vil opstå usik-
kerheder om grænseoverskridende handel på et kommende
brintmarked.
Til nr. 11
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 9, i lov
om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab defineres
som et forsyningsselskab med pligt til at forsyne forbrugere
og potentielle forbrugere i områder, der i henhold til varme-
forsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre,
som er eller bliver tilsluttet distributionssystemerne eller
transmissionssystemet.
Det foreslås, at definitionen i § 6, nr. 9, i lov om gasforsy-
ning, ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4
om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18.
maj 2021.
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 5, i lov
om naturgasforsyning, at en forbruger er defineret som en
kunde, som køber naturgas til eget forbrug. Kunde er selv-
stændigt defineret som enhver fysisk eller juridisk person,
som køber naturgas med henblik på videresalg eller eget
forbrug, jf. § 6, nr. 9, i lov om gasforsyning. Det gældende
forbrugerbegreb i loven dækker således både private forbru-
gere (fysiske personer) og erhvervsvirksomheder (juridiske
personer), som køber gas til at dække deres forbrug i hjem-
met eller i virksomheden.
Der er ikke i gældende ret en definition, som dækker den
kategori af forbrugere, som leveringspligten i § 7 c, i medfør
af § 1, nr. 18 i lov n. 923 af 18. maj 2021, vil skulle gælde
for.
Det foreslås i § 6, nr. 13, i lov om gasforsyning, at en
husholdningsforbruger defineres som »en forbruger, der kø-
ber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsfor-
brug«.
Formålet med at indføre definitionen er at få en forbrugerde-
finition, som er dækkende for den kategori af forbrugere,
som den foreslåede leveringspligt for detailmarkedet for gas
vil skulle gælde for. Den foreslåede definition vil supplere
den gældende definition af forbruger i § 6, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den
vedtagne indførsel af en leveringspligt, jf. § 1, nr. 18, i
lov nr. 923 af 18. maj 2021, vil komme til at gælde for
forbrugere, som bruger gas til beboelsesformål, og for min-
dre forbrug af gas til erhvervsmæssig virksomhed, men hvor
det erhvervsmæssige forbrug ikke er adskilt fra forbruget til
beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Der
tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjem-
me, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed.
Det bemærkes, at begrebet husholdningsforbruger allerede
er indført i lov om elforsyning i forbindelse med indførelsen
af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye
definition er således også at harmonisere forbrugerbegrebet
for el og gas.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4
om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18.
maj 2021.
Til § 6, nr. 14
Begrebet klynger fremgår ikke af lov om gasforsyning.
Det foreslås, at der efter § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning,
indsættes en ny definition, hvorefter klynger defineres som
»transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-facili-
teter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som
ikke er en sammenkoblet del af systemet«.
Det foreslåede vil medføre, at der i loven fremgår en defini-
tion af, hvad der skal forstås ved det generelle nye begreb,
klynger. Ved begrebet klynger forstås transmissionssyste-
mer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfacili-
teter, der ikke er et sammenkoblet system. Den foreslåede
definition betyder ikke, at der ved eksempelvis sammenkob-
ling af to klynger automatisk er tale om et sammenkoblet
system. Hvornår der er tale om et sammenkoblet system
vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden
at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede
klynger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
37
3.1 om brint for en nærmere forklaring om formål og bag-
grund.
Til nr. 13
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 25, i lov
om gasforsyning, at systemansvarlig virksomhed defineres
som opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det
overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende for-
syningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammen-
hængende system. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.1.3. og
til § 1, nr. 44 om § 12 a i lov om gasforsyning, fremgår
det, at systemansvarlig virksomhed varetages af Energinet
Gas TSO A/S, som er landets gastransmissionsselskab, jf.
Folketingstidende 2020-21, L171 som fremsat, side 16-20
og 73-75.
Det foreslås i § 6, nr. 25, i lov om gasforsyning, at sætnin-
gen »for et transmissionsselskab« udgår.
Det foreslåede ændring har til formål at tilpasse loven til den
gennemførte omorganisering af Energinet, hvor transmissi-
onsselskabers opgaver efter § 12 i lov om gasforsyning,
er blevet opdelt og håndteret af forskellige koncerninterne
selskaber, herunder at et af disse selskaber også forestår
opgaverne som systemansvarlig virksomhed i henhold til §
12 a.
Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med lovfor-
slagets indhold om Energinets omorganisering. Der henvises
i øvrigt de almindelige bemærkninger til punkt 3.2. om in-
troduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør for
en nærmere forklaring om formål og baggrund.
Det foreslåede vil medføre, at dels at den eksplicitte be-
nævnelse af et transmissionsselskab ikke længere vil frem-
gå af definitionen, og dels at systemansvarlig virksomhed
principielt ikke er begrænset til varetagelse hos transmissi-
onsselskaber. Det foreslåede vil ikke medføre materielle æn-
dringer, da det fortsat vil være datterselskaber til Energinet
Selvstændig Offentlig Virksomhed, der forestår opgaverne
om systemansvarlig virksomhed.
I forhold til lovforslagets del om brintregulering, herunder
betydningen af systemansvarlig virksomhed for brint, henvi-
ses der til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint
for en nærmere forklaring om formål og baggrund.
Til nr. 14
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov
om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan beslutte, at opgaver, som bevillingshavere er pålagt efter
stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel overføres til en system-
operatør.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, i lov
om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt
efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst 1 års varsel overføres til en
systemoperatør.
Der er ikke i gældende ret en bestemmelse, der definerer be-
grebet systemoperatør. Begrebet anvendes indforstået i lov
om gasforsyning. Ifølge bemærkningerne til §§ 11 og 12 har
bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemope-
ratør til formål at varetage det overordnede systemansvar,
blandt andet i forhold til balancering (sikre at de nødvendige
gasmængder er til rådighed for opretholdelsen af systemba-
lancen), sikring af gaskvaliteten, varetagelse af forsynings-
sikkerheden, samarbejde med henblik på en effektiv udveks-
ling af gas og udarbejde planer for det fremtidige behov for
transmissionskapacitet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg
A, spalte 6563-6565.
Det foreslås i § 6, nr. 30, i lov om gasforsyning, at definere
systemoperatør som virksomhed, der omfatter dele af trans-
missionsselskabers opgaver.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet systemoperatør
fremadrettet i lov om gasforsyning skal forstås som en
betegnelse for opdeling af dele af transmissionsselskabers
opgaver, der ellers fremgår som én samlet opgaveporteføl-
je. Det vil sige eksempelvis opgaver i henhold til § 11, stk.
1 og § 12, stk. 1, hvor opgaverne fremadrettet kan varetages
af selskaber, der ikke kan betegnes som transmissionsselska-
ber, men som henholdsvis en systemoperatør og en trans-
missionssystemejer. Systemoperatøren kan herudover også
udøve systemansvarlig virksomhed, jf. § 6, nr. 25, jf. § 12 a,
i lov om gasforsyning.
Det forudsættes, at opgaver i relation til disponering over
behov for ændringer i transmissionssystemer er at betragte
som opgaver, som varetages af systemoperatøren. Det vil si-
ge opgaven med eksempelvis at stille fornøden transportka-
pacitet til rådighed, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i praksis besluttes,
begrundes og disponeres over og af en systemoperatør, men
anlægges og drives af en transmissionssystemejer.
Det forudsættes, at opgaver i relation til nødforsyning, jf.
§ 12 a, stk. 1, nr. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, er at betragte
som opgaver, som varetages af systemoperatøren. Med nød-
forsyning menes som udgangspunkt opgaver i relation til en
nødforsyningssituation, hvor det ikke er muligt at tilfreds-
stille efterspørgslen på gas med forsyninger fra Nordsøen,
markedsaktørers lagrede gas og/eller forsyningerne fra ud-
landet. En sådan situation kan opstå, hvis der er brud på
opstrømsrørledningsanlæg, transmissionssystemer til og fra
udlandet, udfald fra gaslagrene, eller hvis produktionen fra
de danske felter i Nordsøen falder ud. En gaskrise i udlandet
vil også kunne føre til en nødsituation i Danmark.
Med hensyn til opgaver i forbindelse med balancering, jf. §
11, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, er disse tillige
at betragte som opgaver, som varetages af systemoperatø-
ren. Ifølge de almindelige bemærkninger til punkt 2.2., skal
der ved gasbalancering forstås, opgaven som udgangspunkt
påhviler systembrugerne, der dermed er ansvarlige for at
38
opretholde gasbalancen, jf. Folketingstidende 2019-20, A,
L 17 som fremsat, side 5-7. Dette gør de ved at balancere
mængden af gas, som de tager ud af systemet, med, hvor
meget de fører ind. Når gasdøgnet er slut, skal systembru-
gerne, som er i ubalance, købe eller sælge sig tilbage i
balance. Transmissionsselskabers opgaver i forhold til gas-
balancering er at skabe balance ved anvendelse af en balan-
cemodel. Denne opgave forudsættes varetaget af en system-
operatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør for en nærmere forklaring om modellen.
Det bemærkes afslutningsvist, at begrebet har en tæt relation
til den bagvedliggende EU-regulering, selvom begrebet ind-
holdsmæssigt dækker over mere end alene situationen med
behov for udpegning af en uafhængig systemoperatør. Det
følger af gasdirektivets art. 14, at der kan udpeges uafhæn-
gige systemoperatører i visse tilfælde, når transmissionssy-
stemoperatøren (transmissionsselskabet) er vertikalt integre-
ret med produktion af og handel med energi. Transmissions-
selskabernes (TSO’ernes) opgaver i henhold til direktivet vil
hér blive håndteret af den uafhængige systemoperatør, mens
systemejeren vil være tilbage uden mulighed for påvirkning
af den uafhængige systemoperatør. Denne model i gasdirek-
tivet omtaler transmissionsniveau, men forudsættes at kunne
finde generel anvendelse for blandt andet fremtidige krav
om ejermæssig adskillelse på distributionsniveau. Det fore-
slåede begreb, transmissionssystemejer, har således sprog-
ligt en forbindelse til gasdirektivet, men dækker indholds-
mæssigt over en generel operatørmodel på transmissionsni-
veau uden et selvstændigt ophæng til spørgsmålet om ejer-
mæssig adskillelse eller ej.
Til nr. 15
Transmissionssystemejer fremgår ikke i dag af lov om gas-
forsyning.
Det foreslås i § 6, nr. 35, i lov om gasforsyning, at define-
re transmissionssystemejer som enhver fysisk eller juridisk
person, der ejer et transmissionssystem.
Det foreslåede vil medføre, at transmissionssystemejer
fremadrettet indarbejdes og vil fremgå af lov om gasforsy-
ning som et nyt begreb til brug for opdeling af transmissi-
onsselskabers opgaver, der ellers fremgår som én samlet op-
gaveportefølje. Det vil sige, at ejerskabet over infrastruktu-
ren tilfalder transmissionssystemejeren, men denne kan også
varetage ikkevæsentlige dele af et transmissionsselskabs op-
gaver. Det vil sige eksempelvis opgaver i henhold til § 11,
stk. 1 og § 12, stk. 1, hvor opgaverne fremadrettet kan vare-
tages af selskaber, der ikke kan betegnes som transmissions-
selskaber, men som henholdsvis en transmissionssystemejer
og en systemoperatør. Det foreslåede vil materielt skulle un-
derstøtte det foreslåede om indarbejdelsen og ændringen af
systemoperatørbegrebet. Med det foreslåede vil en transmis-
sionssystemejer være betegnelsen for en juridisk person, der
har ejerskabet over transmissionssystemet samt eventuelt
den residuale ikkevæsentlige opgavemængde fra transmissi-
onsselskabers opgaver som eksempelvis vedligeholdelsesar-
bejder. Begrebet vil alene kunne finde anvendelse, hvis der
samtidig også er en systemoperatør, der varetager de rester-
ende opgaver for et transmissionsselskab.
Det forudsættes, at opgaver i relation til drift og vedligehold
er at betragte som opgaver, som varetages af transmissions-
systemejeren. Det vil sige, at opgaven med eksempelvis at
stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. § 11, stk.
1, nr. 2, i praksis anlægges og drives af en transmissions-
systemejer, mens disponeringen over, om der er brug for
yderligere transportkapacitet, forudsættes varetaget af en sy-
stemoperatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion til transmissionssystemejer og system-
operatør for en nærmere forklaring om formål og baggrund.
Det bemærkes afslutningsvist, at begrebet har en tæt relation
til den bagvedliggende EU-regulering, selvom begrebet ind-
holdsmæssigt dækker over mere end alene situationen med
behov for udpegning af en uafhængig systemoperatør. Det
følger af gasdirektivets art. 14, at der kan udpeges uafhæn-
gige systemoperatører i visse tilfælde, når transmissionssy-
stemoperatøren (transmissionsselskabet) er vertikalt integre-
ret med produktion af og handel med energi. Transmissions-
selskabernes (TSO’ernes) opgaver i henhold til direktivet vil
hér blive håndteret af den uafhængige systemoperatør, mens
systemejeren vil være tilbage uden mulighed for påvirkning
af den uafhængige systemoperatør. Denne model i gasdirek-
tivet omtaler transmissionsniveau, men forudsættes at kunne
finde generel anvendelse for blandt andet fremtidige krav
om ejermæssig adskillelse på distributionsniveau. Det fore-
slåede begreb, transmissionssystemejer, har således sprog-
ligt en forbindelse til gasdirektivet, men dækker indholds-
mæssigt over en generel operatørmodel på transmissionsni-
veau uden et selvstændigt ophæng til spørgsmålet om ejer-
mæssig adskillelse eller ej.
Til nr. 16
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr.
1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskabernes nød-
vendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er
pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1,
nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed,
skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede
system.
Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at der
efter ordet transmissionsselskabernes indsættes sætningen
»eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes«.
Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssysteme-
jernes og systemoperatørernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne
i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte
39
opgaver vedrørende gassikkerhed, vil skulle afholdes af alle
forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system.
Det bemærkes, at ændringen er en nødvendighed som føl-
ge af Energinets omorganisering, og at ændringen således
skal sikre, at de nødvendige omkostninger vil blive dækket
af forbrugerne, selv om transmissionsselskabet er opdelt i
en transmissionssystemejer og systemoperatør. En transmis-
sionssystemejer og en systemoperatør vil således kunne op-
kræve de samme omkostninger efter § 9, stk. 1, nr. 1, som et
transmissionsselskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 17
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager-
og forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de sy-
stembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves
gennem det enkelte selskabs tariffer.
Det foreslås i § 9, stk. 2, i lov om gasforsyning, at ændre or-
det »transmissions-« til sætningen »transmissionsselskaber,
eller transmissionssystemejeres og systemoperatørers,«.
Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssystemejer-
nes og systemoperatørernes øvrige omkostninger påhviler de
systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræ-
vers gennem det enkelte selskabs tariffer.
Det bemærkes, at ændringen er en nødvendighed som følge
af Energinets omorganisering, og at ændringen således skal
sikre, at de nødvendige omkostninger vil blive dækket af
forbrugerne, selv om transmissionsselskabet er opdelt i en
transmissionssystemejer og systemoperatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 18
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov
om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal
betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kunde-
forhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om
forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.
Det foreslås at ophæve § 9, stk. 3, i lov om gasforsyning.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt at lade rettigheder for
kunder som forbrugere fremgå selvstændigt af loven frem
for som et stykke i relation til en bestemmelse om omkost-
ninger for offentlige forpligtelser, som kunderne i gassyste-
met generelt skal afholde. Dermed lægges der vægt på, at
rettigheden for et direkte kundeforhold omfatter andet og
mere end alene omkostninger for offentlige forpligtelser,
navnlig generelt omkostninger til transport af den købte gas
og selve de købte gasmængder.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det foreslås
at indsætte en selvstændig bestemmelse, § 9 b, der indholds-
mæssigt er svarerende til § 9, stk. 3.
Til nr. 19
Der findes ikke regler om kunders afholdelse af offentlige
forpligtelser, når der er tale om systemer, der ikke er sam-
menkoblet, som eksempelvis klynger.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov
om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal
betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kunde-
forhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om
forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Ifølge bemærk-
ningerne er § 9, er stk. 3, en videreførelse af § 20, stk. 6, i
den dagældende lov om varmeforsyning, jf. Folketingstiden-
de 1999-00, tillæg A, spalte 6562.
Det følger af § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2066 af 16. november 2021, at hvor
det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug
af varmt vand, damp eller gas, bortset fra naturgas ske i et
direkte kundeforhold mellem forbrugere og det kollektive
forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelsha-
ver eller ejer.
Den foreslåede § 9 a er ny.
Det foreslås i § 9 a, stk. 1, nr. 1, at »følgende omkostninger
til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere til-
sluttet en klynge: transmissionsselskabernes, transmissions-
systemejernes eller systemoperatørnes nødvendige omkost-
ninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler
fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassik-
kerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat
efter § 2, stk. 5.«
Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge
eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik på
transport af gas til andre lande vil skulle afholde en række
omkostninger. Omkostningerne omfatter på linje med den
gældende § 9, stk. 1, nr. 1, der gælder for kunder tilsluttet
gassystemet, forhold på transmissionsniveau for gassikker-
hed, men som er afholdt af kunder, som er tilsluttet infra-
struktur, der har opnået undtagelse efter den foreslåede §
2, stk. 5 eller § 2, stk. 7. Herudover vil omkostningerne
kunne omfatte en række konkrete forpligtelser, som måtte
være nødvendige, og som følger af, at der er tale om en
klynge. Her vil der særligt være tale om balanceringsfor-
pligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastrukturejer
aktivt sørger for balancering. Inden for gassystemet håndte-
res balancering mere passivt af infrastrukturselskabet ved
at fastlægge økonomiske incitamenter til at sikre, at system-
brugerne opretholder balancen uden nødvendige indgreb, jf.
§ 12, stk. 1, nr. 6 og 7. Det vil sige, at det forudses, at der
kan blive behov for at pålægge et mere aktivt balancerings-
40
ansvar hos infrastrukturselskaber ved undtagelser efter § 2,
stk. 5, hvilket de pågældende kunder vil skulle afholde som
offentlige forpligtelser, også undertiden kendt som såkaldte
systemydelser. Endelig vil den foreslåede henvisning til den
foreslåede bemyndigelse i § 2 a medføre, at hvis klima-,
energi- og forsyningsministeren i medfør af § 2 a fastsætter
mere generelle regler om eksempelvis balancering for klyn-
ger, så vil også sådanne omkostninger skulle afholdes af de
pågældende relevante systembrugere i en klynge.
Det foreslås i § 9 a, stk. 1, nr. 2, at »følgende omkostninger
til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere til-
sluttet en klynge: distributionsselskabernes nødvendige om-
kostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter
regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrørende
gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår
fastsat efter § 2, stk. 5.«
Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge
eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik
på transport af gas til andre lande vil skulle afholde en
række omkostninger. Omkostningerne omfatter på linje med
den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, der gælder for kunder
tilsluttet gassystemet, forhold på distributionsniveau for gas-
sikkerhed, men som er afholdt af kunder, som er tilsluttet
infrastruktur, der har opnået undtagelse efter den foreslåede
§ 2, stk. 5. Herudover vil omkostningerne kunne omfatte en
række, konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige,
og som følger af, at der er tale om en klynge. Her vil der
særligt være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan
være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balan-
cering. Inden for gassystemet håndteres balancering mere
passivt af infrastrukturselskabet ved at fastlægge økonomi-
ske incitamenter til at sikre, at systembrugerne opretholder
balancen uden nødvendige indgreb, jf. § 14, stk. 1, nr. 6 og
7. Det vil sige, at det forudses, at der kan blive behov for at
pålægge et mere aktivt balanceringsansvar hos infrastruktur-
selskaber ved undtagelser efter § 2, stk. 5, hvilket de pågæl-
dende kunder vil skulle afholde som offentlige forpligtelser,
også undertiden kendt som såkaldte systemydelser. Endelig
vil den foreslåede henvisning til den foreslåede bemyndigel-
se i § 2 a medføre, at hvis klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren i medfør af § 2 a fastsætter mere generelle regler
om eksempelvis balancering for klynger, så vil også sådanne
omkostninger skulle afholdes af de pågældende, relevante
systembruger i en klynge.
Det foreslås i § 9 a, stk. 1, nr. 3, at »følgende omkostninger
til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere
tilsluttet en klynge: lagerselskabernes nødvendige omkost-
ninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler
fastsat i medfør af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat
efter § 2, stk. 5.«
Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge
eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik
på transport af gas til andre lande vil skulle afholde en
række omkostninger på linje med kunder tilsluttet gassyste-
met. Herudover vil omkostningerne kunne omfatte en ræk-
ke, konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige, og
som følger af, at der er tale om en klynge. Her vil der
særligt være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan
være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balance-
ring. Endelig vil den foreslåede henvisning til den foreslåe-
de bemyndigelse i § 2 a medføre, at hvis klima-, energi-
og forsyningsministeren i medfør af § 2 a fastsætter mere
generelle regler om eksempelvis balancering for klynger, så
vil også sådanne omkostninger skulle afholdes af de pågæl-
dende, relevante systembruger i en klynge.
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, at »transmissionsselskabernes,
herunder transmissionssystemejernes og systemoperatører-
nes, og distributions- og lagerselskabernes øvrige omkost-
ninger for klynger påhviler de systembrugere, der modtager
selskabernes ydelser, og opkræves gennem det enkelte sel-
skabs tariffer.«
Det foreslåede vil medføre, at omkostninger transmissions-
selskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatø-
rer, og distributionsselskaber og lagerselskabers øvrige om-
kostninger relateret til klynger, vil påhvile de systembruge-
re, der modtager selskabernes ydelser, og opkræves gennem
det enkelte selskabs tariffer. Øvrige omkostninger vil kunne
omfatte en række konkrete forpligtelser, som måtte være
nødvendige, og som vil følge af, at der er tale om en
klynge. Her forventes det særligt at være tale om balancer-
ingsforpligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastruk-
turejer aktivt sørger for balanceringen. Inden for gassyste-
met håndteres balancering mere passivt af infrastruktursel-
skabet ved at fastlægge økonomiske incitamenter til at sikre,
at systembrugerne opretholder balancen uden nødvendige
indgreb, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 og 7,
og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7. Det vil sige, at det forudses,
at der kan blive behov for at indrømme et mere aktivt ba-
lanceringsansvar hos infrastrukturselskaber ved undtagelser
efter § 2, stk. 5, til hvilke de pågældende, relevante kunder
(systembrugere) vil skulle afholde omkostningerne som of-
fentlige forpligtelser, også undertiden kendt som såkaldte
systemydelser.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med også den fore-
slåede bemyndigelse i § 2 a, som indbefatter, at skulle kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætte mere generel-
le regler om eksempelvis balancering for klynger eller andet
omfattet af bemyndigelsen, vil også sådanne eventuelle af-
ledte, nødvendige omkostninger skulle afholdes af de pågæl-
dende, relevante systembruger i en klynge, jf. den foreslåede
§ 9 a, stk. 2.
Til § 9 b
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov
om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal
betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kunde-
forhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om
forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, er ny.
41
Det foreslås, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal be-
talingen for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundefor-
hold mellem forbruger og gasselskab, uanset om forbruge-
ren er lejer, andelshaver eller ejer.
Det foreslåede vil medføre, at hvor det er teknisk gennem-
førligt, skal betalingen for gas ske efter målt forbrug i et
direkte kundeforhold mellem forbruger og gasselskab, uan-
set om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.
Det foreslåede vil medføre, at gaskunden, forbrugeren, for
så vidt muligt vil have ret til et direkte kundeforhold med
gasselskabet, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver
eller ejer. Rettigheden vil ikke være ubetinget, da eksempel-
vis værelser inde i én lejlighed kan lejes ud, hvorved det
ikke vil være teknisk muligt at have et direkte kundeforhold
mellem forbrugeren og gasselskabet. En lejer af én lejlighed
vil derimod have ret til et direkte kundeforhold med det rele-
vante gasselskab og vil dermed ikke skulle være afhængig
af ejers kundeforhold til et relevant gasselskab. Dermed er
det en forudsætning, at det er muligt at afbryde forsyningen
til den enkelte enhed, uden at afbrydelsen berører andre
forbrugere lokalt.
Den foreslåede bestemmelse er en følge af, at § 9, stk. 3,
foreslås ophævet på grund af, det vurderes mest hensigts-
mæssigt at lade rettigheder for kunder som forbrugere frem-
gå selvstændigt af loven frem for som et stykke i relation
til en bestemmelse om omkostninger for offentlige forplig-
telser, som kunderne i gassystemet generelt skal afholde
(§ 9). Dermed lægges der vægt på, at rettigheden for et
direkte kundeforhold omfatter andet og mere end alene om-
kostninger for offentlige forpligtelser, navnlig generelt om-
kostninger til transport af den købte gas og selve de købte
gasmængder.
Det foreslåede vil indholdsmæssigt svare til § 9, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.
Til nr. 20
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1.
pkt. i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-,
lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling,
der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning,
at efter ordet »LNG-virksomhed« indsættes sætningen »her-
under virksomhed i klynger«, og efter »§ 28« indsættes
henvisningen »jf. dog stk. 3«.
Det foreslåede vil medføre, at lovens bevillingskrav til at
drive transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksom-
hed også vil finde anvendelse i forhold til klynger. Som
det fremgår af den foreslåede definition af klynger, skal
der ved begrebet klynger forstås enten transmissionssyste-
mer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfacili-
teter, der ikke er et sammenkoblet system. Den foreslåede
definition betyder ikke, at der ved eksempelvis sammenkob-
ling af to klynger automatisk er tale om et sammenkoblet
system. Hvornår, der er tale om et sammenkoblet system,
vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden
at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede
klynger.
Det foreslåede om klynger vil medføre, at der også kan
udstedes bevilling til klynger. Den foreslåede indarbejdelse
af det nye begreb, klynger, samt indarbejdelsen af brint i lo-
ven vil ikke ændre på omfanget af de gældende bevillinger,
der dermed ikke automatisk udvides med nærværende lov-
forslag. Der vil skulle søges om bevilling til brintaktiviteter,
hvilket geografisk kan begrænse sig til en klynge frem for
mere generelle områder - hvilket er formålet med den fore-
slåede indsættelse af sætningen herunder klynger. Det fore-
slåede vil således have til formål at klargøre, at kravet om
bevilling også finder anvendelse ved klynger, uagtet om en
klynge måtte udspringe af virksomhed over transmissions-,
distributions-, lager- eller LNG-infrastruktur. Hvorvidt der
vil blive udstedt bevillinger til klynger, eller der i stedet vil
blive udstedt mere generelle bevillingsområder til eksempel-
vis at drive brintdistribution, vil afhænge af den kommende
udvikling på brintmarkedet i Danmark, herunder eventuelle
politiske aftaler herom.
Den foreslåede henvisning til stk. 3, vil medføre, at der i §
10, stk. 1, vil fremgå en henvisning til bestemmelsens stk.
3. Det foreslåede er en følge af, at § 10, stk. 1, 2. pkt.,
om Energinets undtagelse fra kravet om bevilling, foreslås
ophævet, men dog samtidig indsat som et selvstændigt nyt
stykke.
Til nr. 21
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1,
1.pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributi-
ons-, lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevil-
ling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i §
28.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2.
pkt., i lov om gasforsyning, at virksomhed, der varetages
af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøves dog
uden bevilling.
Det foreslås, at § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at undtagelsen for Energinet
til bevillingskrav i § 10, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., ophæ-
ves. Det foreslåede vil dog ikke medføre, at der indføres
krav om bevilling for Energinets aktiviteter, men skal ses i
sammenhæng med det foreslåede om indarbejdelse af Ener-
ginets undtagelse herfor i bestemmelsens § 10, stk. 3. Det
foreslåede er dermed af hensyn til en anden strukturering af
bestemmelsen om bevillinger i lov om gasforsyning, hvoref-
ter der fremadrettet vil være et klart udgangspunkt om krav
42
om bevilling, men med efterfølgende nærmere angivelser og
eventuelle undtagelser i de følgende stykker.
Til nr. 22
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2,
1. pkt., i lov om gasforsyning, at bevilling meddeles af
klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere af-
grænset område. Ved et nærmere afgrænset område forstås,
at de tidligere kommunale og regionale distributionsselska-
ber havde bevilling til bestemte områder i Danmark, mens
Evida, der er opstået som følge af statsligt opkøb af den tid-
ligere kommunale distributionsinfrastruktur (konsolidering
af gasdistributionssektoren), har en konkret bevilling til gas-
distributionsvirksomhed i Danmark, hvor der i dag er gas-
distributionsinfrastruktur. Bevillingsområdet er blevet udvi-
det i forbindelse med projektet om Gas til Lolland og Fals-
ter. Formuleringen om et nærmere afgrænset område skal
med andre ord forstås som vejledende, hvorved eventuel
områdeafgrænsning afhænger af de konkrete omstændighe-
der i forhold til eksempelvis infrastrukturens udstrækning.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
der efter ordet »område« indsættes »eller for en klynge«.
Det foreslåede vil medføre, at et nærmere afgrænset område,
som anført i § 10, stk. 2, 1. pkt., også vil omfatte det nye
begreb, klynger. Det foreslåede vil ikke medføre materielle
ændringer, da krav om bevilling til brintaktivitet følger af
den gældende § 10 inklusive den dertilhørende mulighed
for områdeafgrænsning. Det foreslåede vil med andre ord
ikke medføre materielle ændringer i forhold til kravet om
bevilling, der fortsat er lovens udgangspunkt. Det vil sige, at
den foreslåede indarbejdelse af det nye begreb, klynger, ikke
vil ændre på, at gældende bevillinger ikke automatisk udvi-
des med nærværende lovforslag, men der vil skulle søges
om bevilling til brintaktiviteter, hvilket geografisk vil kunne
begrænse sig til en klynge frem for mere generelle områder.
Til nr. 23
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov
om gasforsyning, at bevilling meddeles af klima-, energi-
og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område,
og at bevilling gives for mindst 20 år. Ifølge bemærkninger-
ne til § 10 gives bevillingerne for mindst 20 år, således
at bevillingshaveren vil kunne påregne at have bevilling
for en periode, der er tilstrækkelig til, at investeringerne
afholdt i begyndelsen af bevillingsperioden som minimum
kan afskrives, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte
6562-6563.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at
der efter ordet »år« indsættes, »dog ikke for klynger«.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke vil gælde en mini-
mumsperiode på 20 år for bevilling til klynger. Bevillings-
perioden for klynger vil skulle fastsættes efter almindelige
offentligretlige regler mellem ansøger og myndighed om
proportionaliteten mellem bevillingstilladelse og den fore-
tagne investerings afskrivningsmuligheder. Det vil sige, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle give mu-
lighed for, at bevillingshaveren kan foretage afskrivninger
for foretagne investeringer og også tage højde for den mu-
lige EU-retlige begrænsning i, at der med Europa-Kommis-
sionens forslag til en gas- og brintmarkedspakke af 15. de-
cember 2022, hvor der for indeværende er udsigt til stop i år
2030 for generelle undtagelser til eksempelvis klynger. Det
vil sige, at uden der i øvrigt vil kunne støttes ret på forslag
fra Europa-Kommissionen, vil formålet med den foreslåede
tidsmæssige undtagelse for klynger være at sikre, at der
ikke indrettes forretningsgrundlag, som forlader sig på en
20-årig bevillingsperiode, fordi der i forbindelse med even-
tuelle undtagelser for sådanne klynger vil blive stillet vilkår
og betingelser, som vil kunne brydes af modtageren af en
sådan undtagelse. Det lægges dermed til grund, at der i for-
bindelse med ansøgning om undtagelse efter § 2, stk. 5, og
dertilhørende stillede vilkår og betingelser, ikke automatisk
vil være en garanti for en bevillingsperiode på 20 år, hvis
eksempelvis betingelserne for den udstedte undtagelse vil
blive brudt, og der ikke som følge af eksempelvis senere
gennemførte EU-regler om brintmarkedet kan indrømmes
fornyede generelle undtagelser for hele eller dele af lovens
regler.
Herudover bemærkes det, at det foreslåede med andre ord
ikke vil medføre materielle ændringer i forhold til kravet om
særskilt bevilling for brintaktiviteter, der fortsat er lovens
udgangspunkt. Det vil sige, at den foreslåede indarbejdelse
af det nye begreb, klynger, ikke vil ændre på, at gældende
bevillinger ikke automatisk udvides med nærværende lov-
forslag, men der vil skulle søges om bevilling til brintaktivi-
teter. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
punkt. 3.1 om undtagelsesmuligheder og punkt 9 om forhol-
det til EU-retten.
Til nr. 25
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og
LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan
gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28. Virksom-
hed, der varetages af Energinet eller virksomhedens helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energi-
net udøves dog uden bevilling.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om Energinet, at Energinet varetager efter reglerne
i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning
og med baggrund i en sammenhængende og helhedsoriente-
ret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmis-
sionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 3.
pkt., i lov om Energinet, at endvidere kan Energinet varetage
gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed.
43
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i
lov om Energinet, at Energinet efter godkendelse fra klima-,
energi- og forsyningsministeren kan oprette helejede datter-
selskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre
selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler
og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.
Det foreslås i § 10, stk. 3, i lov om gasforsyning, at »virk-
somhed, der varetages af Energinet, eller Energinets heleje-
de datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet, udøves uden bevilling«.
Det foreslåede vil medføre, at virksomhed i henhold til lov
om gasforsyning, der varetages af Energinet, Energinets hel-
ejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov
om Energinet, udøves uden bevilling. Det vil sige, at Energi-
net uden bevilling vil kunne drive gastransmissionsvirksom-
hed, gasdistributions-, gaslager-, gasoprstrømsrørlednings-
og gasopstrømsanlægsvirksomhed. Det foreslåede vil såle-
des fortsætte princippet om, at Energinet ikke skal have be-
villing til at drive virksomhed efter de respektive sektorlove,
idet vilkårene for virksomheden mest hensigtsmæssigt fast-
lægges via mere specifikke styringsmidler over for virksom-
heden i lov om Energinet, jf. de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 2, om § 2 i lov om Energinet, jf. Folketingstidende
2004-05, tillæg A, side 2397-2398.
Det foreslåede vil også medføre, at Energinet uden bevilling
og efter godkendelse kan oprette helejede datterselskaber,
eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og
indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udø-
velsen af sin virksomhed.
Det bemærkes i forbindelse med hjemmelsangivelserne i lov
om Energinet, at Energinets anvendelse og dermed udnyttel-
se af hjemmelsbeføjelser i henhold til lov om Energinet, er
betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens godken-
delse i henhold til § 2, stk. 3 og 4 i lov om Energinet. Til-
svarende gælder i forhold til Energinets mulighed for at
organisere selskabets aktiviteter mest hensigtsmæssigt, der
tilsvarende også kræver godkendelse af ministeren, jf. de
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2., jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 178 som fremsat, side 9.
Det foreslåede vil med andre ord medføre, at det tidligere
indhold i lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., der foreslås ophæ-
vet, i stedet indholdsmæssigt vil fremgå af et selvstændigt
stykke til bestemmelsen om bevillinger i § 10, i lov om
gasforsyning. Det foreslåede ophævelse af § 10, stk. 1, 2.
pkt. sammenholdt med nærværende, er af hensyn til en
anden strukturering af bestemmelsen om bevillinger i lov
om gasforsyning, hvorefter der fremadrettet vil være et klart
udgangspunkt om krav om bevilling, men med efterfølgende
nærmere angivelser og eventuelle undtagelser i de følgende
stykker. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer, da Energinet fortsat vil være undtaget fra krav
om bevilling i lov om gasforsyning. Den foreslåede lettere
ændret ordlyd i forhold til § 10, stk. 1, 2. pkt., vil heller ikke
medføre materielle ændringer, men er af sprogligs karaktér.
Til nr. 25
Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-
melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med
opremsning, jf. nedenfor.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, 1. pkt., i
lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager-
og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger syste-
met i forsyningsområdet i fornødent omfang.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 3, i lov
om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og
LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til
stk. 1, i en række tilfælde omfattet af nr. 1-3.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 2.
pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-
og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser
for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssy-
stemer samt LNG-faciliteter efter § 18.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 2, i lov
om gasforsyning, at transmissions-, distributions- og LNG-
selskaber skal give ansøgere om benyttelse af transmissions-
systemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter
§ 18 adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, LNG-
og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og
23, og Energinet eller denne virksomheds helejede datter-
virksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal
til Forsyningstilsynet anmelde en række forhold omfattet af
nr. 1-5.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, la-
ger- og LNG-selskaber skal meddele andre transmissions-,
distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplys-
ninger til at sikre, at transport og oplagring af gas kan foregå
på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift
af det sammenkoblede system.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager-
og LNG-selskaber skal give brugerne af systemet de oplys-
ninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og
sikre effektiv udnyttelse af systemet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og
LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme
oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres
virksomhed, fortroligt og forhindre at oplysninger om egne
aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige,
bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. dog stk.
2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 46, stk. 3,
44
1. pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributi-
ons-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med
det pågældende selskabs eller tilknyttede eller associerede
selskabers køb og salg af gas misbruge oplysninger, som
de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller
forhandling om adgang til systemet.
Det foreslås i § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2.
pkt., stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1 og
3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at ordet »transmissions-,«
ændres til sætningen »transmissionsselskaber, eller transmis-
sionssystemejere og systemoperatører,«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 a, 1. pkt., § 18,
stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk.
1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, vil
fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæs-
sigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en
systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og sy-
stemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmis-
sionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fy-
sisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem,
og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opga-
ver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager dele af transmissionsselskabers opga-
ver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virk-
somhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der
ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionssel-
skaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissi-
onssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 10 a, 1. pkt., om
at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber
vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsom-
rådet i fornødent omfang, også vil gælde for transmissions-
systemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 18, stk. 3, om at
transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber kan
nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, i en række
tilfælde omfattet af nr. 1-3, også vil gælde for transmissions-
systemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 20, stk. 1, 2. pkt.,
om at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal
offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af trans-
missionssystemer og distributionssystemer samt LNG-facili-
teter efter § 18, også vil gælde for transmissionssystemejere
og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 20, stk. 2, om at
transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal give
ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distri-
butionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18 adgang til
benyttelse af disse hurtigst muligt, også vil gælde for trans-
missionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 40, stk. 1, om at
transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtige
selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 23, og Energinet eller
denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der vareta-
ger distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet an-
melde en række forhold omfattet af nr. 1-5, også vil gælde
for transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 45 a, stk. 1, om
at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber
skal meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og
LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at
transport og oplagring af gas kan foregå på en måde, der
er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammen-
koblede system, også vil gælde for transmissionssystemejere
og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 45 a, stk. 2, om at
transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal
give brugerne af systemet de oplysninger, der er nødvendige
for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af
systemet, også vil gælde for transmissionssystemejere og
systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 46, stk. 1, om at
transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal
behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de
modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt
og forhindre at oplysninger om egne aktiviteter, som kan
være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på
en diskriminerende måde, jf. dog stk. 2, også vil gælde for
transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 46, stk. 3, 1. pkt.,
om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selska-
ber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs
eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af
gas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i
forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang
til systemet, også vil gælde for transmissionssystemejere og
systemoperatører.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 26
Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-
melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forhold til en
række konkrete opgaveangivelser, jf. nedenfor.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber skal efter
reglerne i stk. 2-6 være ejermæssigt adskilt fra produktions-
og handelsaktiviteter.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber og distributi-
onsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport
af gas med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder en
række nærmere forhold omfattet af nr. 1-4.
45
Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber skal til For-
syningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger
efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved
fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37
d.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 1, § 11,
stk. 1, og § 40, stk. 2, i lov om gasforsyning, vil fremgå,
at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt
i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemope-
ratør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemopera-
tør optræde som alternativ til ét samlet transmissionssel-
skab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk el-
ler juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som
kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved
systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og
som herudover også kan udøve systemansvarlig virksom-
hed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der
ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionssel-
skaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissi-
onssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 1, om
at transmissionsselskaber skal efter reglerne i stk. 2-6 være
ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter,
også vil gælde for transmissionssystemejere og systemope-
ratører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 11, stk. 1, om at
transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre
en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende
ydelser i egne systemer, herunder en række nærmere forhold
omfattet af nr. 1-4, også vil gælde for transmissionssystem-
ejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 40, stk. 2, om at
transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde
regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets
nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet
med indtægtsrammer nævnt i § 37 d, også vil gælde for
transmissionssystemejere og systemoperatører.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 27
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 2,
i lov om gasforsyning, at den, der direkte eller indirekte,
alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et gas-
produktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandels-
selskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller
sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et
transmissionsselskab.
Det foreslås i § 10 b, stk. 2, i lov om gasforsyning, at
der efter ordet »transmissionsselskab« indsættes sætningen
»eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 2, i lov om
gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være
selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-
mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet
transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-
system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers
opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers
opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig
virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,
der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-
selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 2 om, at
den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med an-
dre, udøver kontrol over et gasproduktions-, gasforsynings-,
elproduktions- eller elhandelsselskab, må ikke samtidig di-
rekte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve
kontrol eller rettigheder over et transmissionsselskab, også
vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemopera-
tør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 28
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 3,
i lov om gasforsyning, at den, der direkte eller indirekte,
alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et trans-
missionsselskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte,
alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettighe-
der over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions-
eller elhandelsselskab.
Det foreslås i § 10 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, at
der efter ordet »transmissionsselskab« indsættes sætningen
»eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 3, i lov om
gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være
selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-
mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet
transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-
system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers
opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers
opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig
virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,
der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-
46
selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 3 om,
at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med
andre, udøver kontrol over et transmissionsselskab, må ikke
samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med
andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasprodukti-
ons-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab,
også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og
en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille en
transmissionssystemejer og en systemoperatør med et trans-
missionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 29
Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-
melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med
regler for transmissionsselskabers organisering og opgaver
for samme, jf. nedenfor.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 4,
i lov om gasforsyning, at den, der har ret til at udpege
medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for
et transmissionsselskab eller andre organer, som repræsente-
rer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte
eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol
eller rettigheder over et gasproduktions- eller gasforsynings-
selskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk.
5, i lov om gasforsyning, at et medlem af tilsynsrådet, be-
styrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab må
ikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktio-
nen for et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab. Det
samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere
selskaberne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at et transmissionsselskab skal i fornødent
omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgrade-
ringsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystem og
forbrugere, sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres
fra eller til transmissionssystemet, varetage opgaver vedrø-
rende forsyningssikkerheden i Danmark, samarbejde med
andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande
med henblik på en effektiv udveksling af gas, udarbejde
planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet,
sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i
selskabets transmissionssystem, sikre, at der er økonomiske
incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen
i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6,
jf. §§ 20 og 36 a, og anvende gennemsigtige, ikkediskrimi-
nerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den
nødvendige energi, det anvender til at udføre sit hverv.
Det foreslås i § 10 b, stk. 4 og 5, og § 12, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskab«
indsættes sætningen »eller en transmissionssystemejer og en
systemoperatør«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 4 og 5, og
§ 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissi-
onsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis
en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed
vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som
alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmis-
sionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person,
der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele
af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør for-
stås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele
af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også
kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil
således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning
varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af
henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 4 om,
at den der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet,
bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab, el-
ler en transmissionssystemejer og en systemoperatør, eller
andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet ju-
ridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte alene eller
sammen med andre, udøve kontrol over rettigheder over
et gasproduktions- er gasforsyningsselskab, også vil gælde
i forhold til ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet,
bestyrelsen eller direktionen for en transmissionssystemejer
og en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille
en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et
transmissionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 4.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 5 om, at
et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et
transmissionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en
systemoperatør, må ikke være medlem af tilsynsrådet, besty-
relsen eller direktionen for et gasproduktions- eller gasforsy-
ningsselskab, og at det samme gælder for andre organer,
som måtte repræsentere selskaberne, som er nævnt i 1. pkt.,
juridisk, også gælder i forhold til en transmissionssystemejer
og en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille
en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et
transmissionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 5.
Det foreslåede vil medføre, at også en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør er forpligtet til samlet at va-
retage de samme opgaver, som et transmissionsselskab er
forpligtet til efter § 12, stk. 1. Det foreslåede vil således
sidestille en transmissionssystemejer og en systemoperatør
med et transmissionsselskab i henhold til § 12, stk. 1. Den
nærmere fordeling af opgaverne mellem transmissionssyste-
mejer og systemoperatør afhænger af den opdeling, som et
transmissionsselskab har gennemgået.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
47
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 30
Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-
melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med
opremsning, jf. nedenfor.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 4,
i lov om gasforsyning, at den, der har ret til at udpege
medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for
et transmissionsselskab eller andre organer, som repræsente-
rer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte
eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kon-
trol eller rettigheder over et gasproduktions-, eller gasforsy-
ningsselskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsynet fra
det sammenkoblede system, skal distributions- og transmis-
sionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderings-
anlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig
kvaltiet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne el-
ler transmissionssystemet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 1.
pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmis-
sionsselskabet fastlægger tilslutningspunktet efter drøftelse
med ejeren af opgraderingsanlægget og ud fra en økonomisk
vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen og
de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgrade-
rede biogas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2,
2. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller trans-
missionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af
tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissi-
onsselskaber, før der træffes afgørelse.
Det foreslås i § 10 b, stk. 4, og § 35 a, stk. 2, 1. pkt. og
2. pkt., i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmis-
sionsselskabet« indsættes sætningen »eller transmissionssy-
stemejeren og systemoperatøren«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 4, og §
35 a, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om gasforsyning, vil
fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæs-
sigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en
systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og sy-
stemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmis-
sionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fy-
sisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem,
og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opga-
ver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager dele af transmissionsselskabers opga-
ver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virk-
somhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der
ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionssel-
skaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissi-
onssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 4, om
at den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet,
bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab el-
ler andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet
juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller
sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et
gasproduktions-, eller gasforsyningsselskab, også vil gælde
for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 1.
pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet fast-
lægger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af op-
graderingsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af
de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende
driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas,
også vil gælde for en transmissionssystemejer og en system-
operatør.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 2.
pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet skal i
fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med an-
dre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes
afgørelse, også vil gælde for en transmissionssystemejer og
en systemoperatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 31
Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestem-
melser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse
med regler om ejermæssig adskillelse og bemyndigelse til at
pålægge transmissionsselskaber at fastsætte tekniske krav og
standarder for tilslutning, jf. nedenfor.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 6, i
lov om gasforsyning, at selskaber, der varetager gasproduk-
tions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller
indirekte overtage kontrollen med eller udøve rettigheder
over ejermæssigt adskilte transmissionsselskaber.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 23, stk. 3, i lov
om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte
forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav og stan-
darder for tilslutning samt krav for benytteles af systemet
skal fastsættes af transmissionsselskaber.
Det foreslås i § 10 b, stk. 6, og § 23, stk. 3, i lov om
gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskaber«
indsættes sætningen »herunder transmissionssystemejere og
systemoperatører«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 6, og §
23, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissi-
48
onsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis
en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed
vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som
alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmis-
sionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person,
der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele
af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør for-
stås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele
af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også
kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil
således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning
varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af
henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 6 om, at
selskaber, der varetager gasproduktions- eller gasforsynings-
virksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kon-
trollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte
transmissionsselskaber, også vil gælde for en transmissions-
systemejer og en systemoperatør.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 23, stk. 3
om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder
bestemme, at visse tekniske krav og standarder for tilslut-
ning til samt krav for benyttelse af systemet skal fastsættes
af transmissionsselskaber, også vil gælde i forhold til en
transmissionssystemejer og en systemoperatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 32
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3,
1. pkt., i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan beslutte, at transmissions- og distribu-
tionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og
udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, miljø-
forbedringer og sikkerhed ved gasanvendelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at priser og betingelser for ydelser fra
transmissions- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at
der ikke diskrimineres mellem systembrugere.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, i lov
om gasforsyning, at ved fastsættelse af priser for ydelser fra
transmissions- og LNG-selskaber skal der tages hensyn til
selskabernes omkostninger og til, at der skal kunne opnås
et rimeligt afkast af den i selskaberne investerede kapital,
jf. dog § 37 d, for så vidt angår transmissionsvirksomhed
udført af Energinet.
Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 38, stk. 1-2, at ordet
»transmissions-« ændres til sætningen »transmissionsselska-
ber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 11, stk. 3, og § 38,
stk. 1-2, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissions-
selskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis
en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed
vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som
alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmis-
sionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person,
der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele
af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør for-
stås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele
af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også
kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil
således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning
varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af
henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 11, stk. 3 om,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at
transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal
iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv
energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved gas-
anvendelse, også vil gælde for en transmissionssystemejer
og en systemoperatør.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 38, stk. 1 om, at
priser og betingelser for ydelser fra transmissions- og LNG-
selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres
mellem systembrugere, også vil gælde i forhold til en trans-
missionssystemejer og en systemoperatør.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 38, stk. 2 om, at
ved fastsættelse af priser for ydelser fra transmissions- og
LNG-selskaber skal der tages hensyn til selskabernes om-
kostninger og til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast
af den i selskaberne investerede kapital, jf. dog § 37 d, for
så vidt angår transmissionsvirksomhed udført af Energinet,
også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en
systemoperatør, der måtte være en anden end Energinet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 33
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov
om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt
efter stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel overføres til
en systemoperatør. Opgaver efter § 11, stk. 1, vedrører trans-
missionsselskaber og distributionsselskabers forpligtelse til
at opretholde den fysiske balance i systemet.
Det foreslås, at § 11, stk. 4, i lov om gasforsyning, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere vil være
mulighed for med et års varsel at overføre opgaver fra
transmissionsselskaber og distributionsselskaber til en uaf-
hængig systemoperatør. Det foreslåede er en konsekvens af,
at dels er bestemmelserne ikke længere relevante, og dels
49
foreslås systemoperatørbegrebet generelt anvendt anderledes
fremadrettet i loven.
Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2. om
introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.
Til nr. 34
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1,
i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab i fornødent
omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgra-
deringsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystem og
forbrugere.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at
distributionssystem ændres til distributionssystemer.
Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-
stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-
tal. Distributionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 3, i lov
nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasfor-
syning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love, ved en fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-
ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 35
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr.
4, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab skal
samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og
i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 b, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at Energinet eller denne virksomheds
helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med an-
dre landes transmissionsselskaber efter klima-, energi- og
forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer
af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at
medvirke til en effektiv udveksling af gas mellem landene
som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr.
3, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal bistå
transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsynings-
sikkerheden.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 5,
i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal udar-
bejde planer for det fremtidige behov for distributionskapa-
citet og systemudvikling, som indsendes til klima-, energi-
og forsyningsministeren til udtalelse, offentliggøres og stil-
les til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 1,
1. pkt., i lov om gasforsyning, at adgang til lagerfaciliteter,
linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og
transmissionsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved
auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskri-
minerende kriterier.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 2,
1. pkt., i lov om gasforsyning, at lager- og transmissions-
selskaber offentliggør en gang om året deres kommercielle
hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre
hjælpefunktioner.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsyning fra
det sammenkoblede system, skal distributions- og transmis-
sionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderings-
anlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig
kvaltiet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne el-
ler transmissionssystemet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 5,
i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionssel-
skaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslut-
ning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger,
herunder em rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og
behandling af ansøgningen om tilslutning, et detaljeret skøn
over de samlede omkostninger for tilslutningen og de løben-
de driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede bio-
gas, og en rimelig og vejledende tidsplan for tilslutningen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 b, i lov
om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber
kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der
ønskes injiceret i distributions- eller transmissionssystemet,
leveres ved et givet gastryk og en given brændværdi.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 d, stk. 6, 1.
pkt., i lov om gasforsyning, at for så vidt angår tillæg, der
ydes efter § 35 g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og
transmissionsselskaber mængden af den opgraderede biogas,
der leveres til det sammenkoblede system til klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 b, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at gasleverandører skal sørge for,
at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrak-
ter med engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og
LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsy-
ningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Euro-
pa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen
af deres opgaver.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1,
nr. 3 og 5, § 20 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 35 a,
stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk. 6, 1. pkt., og § 45 b, stk. 1,
at der efter ordet »transmissionsselskaber« indsættes sætnin-
gen »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b,
stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5, § 20 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
1. pkt., § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk. 6, 1. pkt., og
§ 45 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmis-
sionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholds-
50
vis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Der-
med vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde
som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved trans-
missionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk per-
son, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage
dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør
forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele
af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også
kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil
således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning
varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af
henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 12, stk. 1, nr. 4,
om at et transmissionsselskab skal samarbejde med andre
transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med hen-
blik på en effektiv udveksling af gas, også vil gælde for
transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 12 b, stk. 1, om
at Energinet eller denne virksomheds helejede datterselska-
ber kan som led i samarbejdet med andre landes transmissi-
onsselskaber efter klima-, energi- og forsyningsministerens
godkendelse indtræde som medejer af selskaber med be-
grænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv
udveksling af gas mellem landene som nævnt i § 12, stk.
1, nr. 4, også vil gælde for transmissionssystemejere og
systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 3, om
at et distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber
med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, også vil
gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 5, om
at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det frem-
tidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling,
som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til
udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmis-
sionsselskaber i Danmark, også vil gælde for transmissions-
systemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20 a, stk. 1, 1. pkt.,
om at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpe-
funktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber ved
forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objekti-
ve, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, også vil
gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20 a, stk. 2, 1.
pkt., om at lager- og transmissionsselskaber offentliggør en
gang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til
lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner, også vil
gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 1, om at
i områder, som er forsyning fra det sammenkoblede system,
skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmod-
ning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til
opgradering af biogas til behørig kvaltiet (opgraderingsan-
læg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet,
også vil gælde for transmissionssystemejere og systemope-
ratører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 5, om at
distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at give
enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg,
alle nødvendige oplysninger, herunder em rimelig og nøjag-
tig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen
om tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkost-
ninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger
ved tilførslen af den opgraderede biogas, og en rimelig
og vejledende tidsplan for tilslutningen, også vil gælde for
transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 b, om at dis-
tributions- og transmissionsselskaber kan fastsætte nødven-
dige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret
i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et
givet gastryk og en given brændværdi, også vil gælde for
transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 d, stk. 6, 1.
pkt., om at for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35
g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og transmissionssel-
skaber mængden af den opgraderede biogas, der leveres til
det sammenkoblede system til klima-, energi- og forsynings-
ministeren, også vil gælde for transmissionssystemejere og
systemoperatører.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 45 b, stk. 1, om
at gasleverandører skal sørge for, at relevante data om al-
le transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder,
transmissionsselskaber og lager- og LNG-selskaber om le-
vering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i
mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver,
også vil gælde for transmissionssystemejere og systemope-
ratører.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 36
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, i lov
om gasforsyning, klima-, energi- og forsyningsministeren
kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt
efter stk. 1, nr. 2-7, med mindst 1 års varsel overføres til en
systemoperatør. Opgaver i § 12, stk. 1, vedrører transmissi-
onsselskabers opgaver.
Det foreslås, at § 12, stk. 4, i lov om gasforsyning, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere vil være
mulighed for med et års varsel at overføre opgaver fra
transmissionsselskaber og distributionsselskaber til en uaf-
hængig systemoperatør. Det foreslåede er en konsekvens af,
at dels er bestemmelserne ikke længere relevante, og dels
51
foreslås systemoperatørbegrebet generelt anvendt anderledes
fremadrettet i loven.
Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2. om
introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.
Til nr. 37
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, ved udførelsen af sine opgaver som transmissi-
onsselskab skal bidrage til at sikre, at der skabes bedst mu-
lige betingelser for følgende: 1) Konkurrence på markeder
for gas, jf. § 1, stk. 2. 2) Forsyningssikkerhed i Danmark,
jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.1.3.
og til § 1, nr. 44, om § 12 a i lov om gasforsyning, vareta-
ges systemansvarlig virksomhed af Energinet Gas TSO A/S,
som er landets gastransmissionsselskab, jf. Folketingstiden-
de 2020-21, L171 som fremsat, side 16-20 og 73-75.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at
sætningen »ved udførelsen af sine opgaver som transmissi-
onsselskab« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af den af Energinet gen-
nemførte omorganisering, hvor transmissionsselskabers op-
gaver efter § 12 i lov om gasforsyning, er blevet opdelt og
håndteret af forskellige koncerninterne selskaber, herunder
at et af disse selskaber også forestår opgaverne som syste-
mansvarlig virksomhed i henhold til § 12 a.
Det foreslåede vil medføre, at sætningen med henvisning til
opgavevaretagelse af transmissionsselskaber udgår i § 12 a,
stk. 1. Det vil medføre, at varetagelsen af systemansvarlig
virksomhed ikke længere er bundet til en juridisk person
benævnt som transmissionsselskab. Det foreslåede vil ikke
medføre materielle ændringer, da det fortsat vil være datter-
selskaber til Energinet Selvstændig Offentlig Virksomhed,
der forestår opgaverne om systemansvarlig virksomhed. Det
vil sige, at det i stedet for datterselskabet gastransmissions-
selskabet vil være det relevante datterselskab, som er gassy-
stemoperatør, der vil varetage opgaverne om systemansvar-
lig virksomhed for gassektoren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør for formål og baggrund.
Det bemærkes i forhold til lovforslagets del om brintregule-
ring, at der også forventes at skulle være en systemansvarlig
virksomhed. Da der ikke eksisterer en brintsektor endnu,
vil det foreslåede ikke i sig selv tage stilling til hvem og
hvilke selskaber, der skal være systemansvarlig virksomhed
for brintsektoren, der navnlig også foreslås reguleret af lov
om gasforsyning. Det vil sige, at der ikke med nærværende
ordlydsændring af § 12 a, stk. 1, tages stilling eksplicit
eller implicit til, hvem der skal varetage systemansvarlig
virksomhed på (brint)gas. Der henvises i øvrigt til de almin-
delige bemærkninger punkt 3.1. om brint for en nærmere
forklaring om formål og baggrund herom.
Til nr. 38
Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, 1.
pkt., i lov om gasforsyning, at etablering af nye transmissi-
onssystem og væsentlige ændringer i bestående transmissi-
onssystem kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra
klima-, energi-og forsyningsministeren.
Det foreslås i § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
ordet »transmissionssystem« to steder ændres til »transmis-
sionssystemer«.
Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-
stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-
tal. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov
nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasfor-
syning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love, ved en fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-
ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 39
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14 a i lov om
gasforsyning, at etablering af nye distributionssystemer og
væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der
falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning,
kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Der findes ikke regler om betaling i forbindelse med myn-
dighedsbehandling efter § 14 a
Den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 4 er ny.
Det foreslås i § 14 a, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af
omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med
tilladelse efter § 14 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger punkt 3.5 om justering af gebyr-
reglerne for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets over-
vejelser angående den foreslåede model, herunder spejling
af reglerne for gebyrbetaling af myndighedsbehandling på
andre områder.
Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil kunne fastsæt-
te regler om, at der kan kræves gebyrbetaling for myndig-
hedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af tilladelse
til etablering af nye distributionssystemer og væsentlige æn-
dringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for
forhold omfattet af varmeforsyningsloven efter § 14 a.
De regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil
kunne fastsætte efter den foreslåede § 14 a, stk. 4, vil bl.a.
kunne angå beregningen af gebyrets størrelse. Gebyret vil
alene skulle dække de faktiske omkostninger i forbindelse
med behandling af tilladelser. Det vil sige antallet af timer,
som myndigheden vil bruge på sagsbehandling i forbindelse
med meddelelse af tilladelser i henhold til lov om gasforsy-
52
ning § 14, samt eventuelle omkostninger til indhentning af
ekspertbistand eller af mere teknisk karakter. Reglerne vil
dermed også kunne fastsætte en konkret timetakst.
Til nr. 40
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 3,
i lov om gasforsyning, at et lagerselskab skal stille nødven-
dig lagerkapacitet til rådighed for transmissionsselskabers
varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver.
Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning,
at der efter ordet »transmissionsselskabers« indsættes »eller
systemoperatørers«.
Det foreslåede vil medføre, at lagerselskaber også skal stille
nødvendig lagerkapacitet til rådighed for systemoperatørers
varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver, når
transmissionsselskaber er opdelt i henholdsvis en transmissi-
onssystemejer og systemoperatør. Det forudsættes, at opga-
ver om forsyningssikkerhed alene vil være en opgave, som
kan varetages af en systemoperatør.
Det bemærkes, at ændringen er en følge af Energinets omor-
ganisering og skal således sikre, at den nødvendige lagerka-
pacitet vil være til rådighed, selvom transmissionsselskabet
er opdelt i en transmissionssystemejer og systemoperatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 41
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1,
1.pkt., i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for be-
nyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer
samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmis-
sions-, distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af trans-
missions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.
Det foreslås to steder i § 20, stk. 1, 1. pkt., at ændre ordet
»transmissions-« til sætningen »transmissionsselskabet, eller
transmissionsselskabet og systemoperatøren«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 20, stk. 1, 1. pkt., i
lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber
kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmis-
sionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ
til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssyste-
mejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et
transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmis-
sionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver
fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmis-
sionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udø-
ve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således
medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning vare-
tages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af
henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20, stk. 1 om, at
priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer
og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der
udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-selskabet,
fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selska-
bet, jf. kapitel 7, også vil gælde i forhold til en transmissi-
onssystemejer og en systemoperatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 42 og 43
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1.
pkt., i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for be-
nyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer
samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissi-
ons-, distributions-, og LNG-selskabet, fastsættes af trans-
missions-, distributions-, eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3,
i lov om gasforsyning, at ved transport af gas gennem
flere distributionssystem med henblik på forsyning af en
forbruger betales alene for transport svarende til tarifferne
for transport i det distributionssystem, som forbrugeren er
tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes
aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionssy-
stem gassen transporteres igennem.
Det foreslås i § 20, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning,
at sætningen »flere distributionssystem« ændres til »flere
distributionssystemer«, og i § 20, stk. 3, 2. pkt., i lov om
gasforsyning, ændres ordet »distributionssystem« til »distri-
butionssystemer«.
Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssy-
stem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i en-
tal. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov
nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasfor-
syning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love, ved en fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-
ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 44
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at lager- og transmissionsselskaber en
gang om året offentliggør deres kommercielle hovedvilkår
for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunk-
tioner. Inden fastsættelse af hovedvilkårene høres lager- og
transmissionsselskabernes brugere herom.
Det foreslås at ændre i § 20 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om
gasforsyning, således at der efter ordet »transmissionssel-
skabernes« indsættes »eller transmissionssystemejernes og
systemoperatørernes«.
53
Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssystemejer-
nes og systemoperatørernes brugere skal høres inden fast-
sættelse af hovedvilkårene for adgang til lagerfaciliteter,
linepack og andre hjælpefunktioner.
Det bemærkes, at ændringen er en følge af Energinets om-
organisering og skal således sikre, at de relevante brugere
fortsat høres inden fastsættelse af hovedvilkår, selvom trans-
missionsselskabet er opdelt i en transmissionssystemejer og
systemoperatør. En transmissionssystemejer og systemope-
ratør vil således være forpligtet på samme måde som et
transmissionsselskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 45
Det følger af den gældende bestemmelse I § 22 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastruk-
turen kan efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller
delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og
41 for en bestemt periode.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 3,
i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter regler om det i stk. 1 nævnte forhold, som
er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december
2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfra-
strukturen
Det foreslås i § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at der
efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk.
4.«
Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 1, i lov
om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det
foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk.
4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 1, ikke vil finde
anvendelse for brintinfrastruktur.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1 om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.
Til nr. 46
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal
være selskabsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvis system
infrastrukturen vil indgå.
Det foreslås i § 22 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at der
efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk.
4.«
Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 2, i lov
om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det
foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk.
4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 2, ikke vil finde
anvendelse for brintinfrastruktur.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.
Til nr. 47
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastruk-
turen kan efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller
delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og
41 for en bestemt periode.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 3,
i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter regler om det i stk. 1 nævnte forhold, som
er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december
2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfra-
strukturen
Det foreslås i § 22 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at der
efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk.
4.«
Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 3, i lov
om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det
foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk.
4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 3, ikke vil finde
anvendelse for brintinfrastruktur.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.
Til nr. 48
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastruktu-
ren efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis
kan undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og
41 for en bestem periode.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber efter regler-
ne i stk. 2-6 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions-
og handelsaktiviteter.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod betaling at få
adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk
nødvendigt for at yde en effektiv systemadgang, lagre, line-
pack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at priser og betingelser for benyttelse af
transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-
faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissions-, distribu-
tions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distri-
butions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissions-,
54
distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer
og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og
distributionssystemer samt LNG-faciliteter.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at adgang til lagerfaciliteter, linepack
og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissi-
onsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved auktion,
baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende
kriterer. Bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Dan-
mark og al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissi-
onssystemet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 21, i lov
om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg
fastsætter regler for adgang til opstrømsrørledningsnet og
opstrømsanlæg, herunder faciliteter, som yder tekniske tje-
nester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele
af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produkti-
onsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, i lov
om gasforsyning, at priser og betingelser for anvendelse af
transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-
faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions-, og
LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er god-
kendt af Forsyningstilsynet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 41, stk. 1, i lov
om gasforsyning, at hvis Forsyningstilsynet finder, at priser
og betingelser må anses for at være i strid med bestemmel-
serne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af
priser og betingelser.
Det foreslås, at indsætte et nyt stykke i § 22 a i lov om
gasforsyning, hvorefter »stk. 1-3 ikke finder anvendelse for
brintinfrastruktur«.
Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet i § 22 a, stk.
4, vil fremgå, at bestemmelsen og fastsatte regler i medfør af
bestemmelsen ikke vil finde anvendelse for brintinfrastruk-
tur. Det foreslåede vil således medføre, at brintinfrastruktur
ikke kan opnå undtagelse for de pågældende regler i medfør
af § 22 a, stk. 1, og efter regler fastsat i medfør af bemyn-
digelsen i § 22 a, stk. 3, hvorfor der heller ikke gælder
et krav om selskabsmæssig adskillelse efter § 22 a, stk.
2. Derimod er sådan potentiel undtagelse for samme regler
omfattet af den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi-
og forsyningsministeren til at træffe afgørelse om undtagelse
for hele eller dele af lovens regler for klynger efter § 2, stk.
5, og for transmissionssystemer anlagt primært med henblik
på transport af gas til andre lande efter § 2, stk. 7.
Det foreslåede vil ikke i sig selv medføre materielle æn-
dringer, da der ikke findes regler om Forsyningstilsynets
mulighed for a træffe afgørelse om undtagelse for brintinfra-
struktur i forhold til bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36
a og 41. Det foreslåede vil medføre, at selvom det foreslås
generelt at indarbejde brint i lov om gasforsyning, vil Forsy-
ningstilsynets mulighed for at træffe afgørelse om undtagel-
se efter § 22 a, ikke blive gennemført for brintinfrastruktur,
da muligheden herfor vil være omfattet af bemyndigelserne
for klima-, energi- og forsyningsministeren i § 2, stk. 5 og 7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1 om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.
Til nr. 49
Det følger af den gældende bestemmelse i § 28 b, stk. 3,
i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre,
at ledelsen i et transmissions-, distributions- eller lagersel-
skab kan handle uafhængigt af kommercielle interesser.
Det foreslås i § 28 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, at
ordet »transmissions-« ændres til sætningen »transmissions-
selskab, eller en transmissionssystemejer og en systemope-
ratør«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 28 b, stk. 3, i lov om
gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være
selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-
mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet
transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-
system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers
opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers
opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig
virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,
der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-
selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 28 b, stk. 3
om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et
transmissions-, distributions- eller lagerselskab kan handle
uafhængigt af kommercielle interesser, også vil gælde for en
transmissionssystemejer og en systemoperatør.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 50
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at Energinet og denne virksomheds
helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov
om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed, samt sel-
skaber, der driver transmissionsvirksomhed efter bevilling,
halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med
selskaberne efter § 30, stk. 1.
55
Der er på nuværende tidspunkt ikke andre end Energinet,
der driver gastransmission i Danmark.
Tilsynsopgavens karakter kan omfatte tilsyn med en ræk-
ke forhold, herunder tilsyn med varetagelse af forsynings-
sikkerhed, vurdering af behov for transportkapacitet og
behandling og vurdering af nødvendige planer, rapporter,
mødevirksomhed mv, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L
40 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Ener-
ginet.dk og lov om varmeforsyning som fremsat, s. 22.
Tilsynsopgaven vedrører endvidere Energistyrelsens tilsyn
med Energinets almene beredskab og it-beredskab, jf. Folke-
tingstidende 2018-2019, A, L 178 om ændring af lov om
Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
som fremsat, s. 35.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 b, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-
taling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet
med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med
bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med virksom-
hed, som Energinet og denne virksomheds helejede datter-
selskaber i medfør af § 2 og 3, i lov om Energinet, udøver
efter lov om gasforsyning ud over gastransmissions- og dis-
tributionsvirksomhed.
Efter gældende ret er gebyrbetaling for tilsyn med LNG- og
lagervirksomhed omfattet af 30 b.
Det foreslås at ændre § 30 a, stk. 1, således at transmissi-
onsvirksomhed ændres til transmissionsvirksomhed eller op-
strømsanlægsvirksomhed, og transmissionsvirksomhed efter
bevilling ændres til transmissions- LNG- eller lagervirksom-
hed.
Det foreslåede vil medføre, at finansiering for tilsyn med
Energinets opstrømsanlægsvirksomhed samt selskaber, der
efter bevilling driver LNG- og lagervirksomhed vil blive
omfattet af gebyrfinansieringen i § 30 a, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at finansieringen af tilsyn med Ener-
ginet opstrømsaktiviteter på land blliver omfattet af § 30 a,
stk. 1.
Til nr. 51
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 2,
i lov om gasforsyning, at Energinet og denne virksomheds
helejede selskaber, der driver distributionsvirksomhed, samt
selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling,
halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn efter
lovens § 30, stk. 1, med den virksomhed, som Energinet
og Energinets helejede datterselskaber udfører i henhold til
loven, og med de øvrige selskabers overholdelse af vikårene
i deres bevillinger, jf. dog § 30 c.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.5 om justering af gebyrreglerne for en beskrivelse af den
gældende § 30 c i lov om gasforsyning.
Det foreslås, at § 30 a, stk. 2, ændres således, at der i stedet
for henvisningen til § 30 c indsættes en henvisning til stk. 5.
Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåe-
de ophævelse af § 30 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, og at
denne bestemmelses materielle indehold foreslås videreført i
§ 30 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 og 55.
Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændrin-
ger.
Til nr. 52
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 3, i
lov om gasforsyning, at de beløb, som opkræves efter stk. 1
og 2, fastsættes til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr.
Beløbene opkræves hos Energinet og denne virksomheds
helejede datterselskaber, der driver transmissionsvirksom-
hed og distributionsvirksomhed og andre selskaber med be-
villing hertil. Beløbet betales halvårligt til Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til
tilsyn med selskaberne.
Det foreslås at ændre beløbene i § 30 a, stk. 3, fra 0,26 mio.
kr. til 0,46 mio. kr. årligt og fra 0,03 mio. kr. til 0,08 mio. kr.
årligt.
Det foreslåede vil medføre, at de fastsatte beløb i § 30 a, stk.
3, fastsættes til henholdsvis 0,46 mio. kr. og 0,08 mio. kr.
for at tilstræbe balance mellem omkostninger og indtægter
for gebyrerne henover en årrække, jf. lovforslagets alminde-
lige bemærkninger punkt 3.5, og at disse gebyrsatser nu
også kan omfatte betaling for nye tilsyn, der ikke tidligere
var omfattet af gebyrsatsen. Der er tale om klima-, energi-
og forsyningsministerens tilsyn med Energinets opstrømsan-
lægsaktiviteter på land, og der er tale om tilsyn med gas-
distributionsselskabers planer i henhold til lov om gasforsy-
nings § 14, stk. 1, nr. 5. Endelig er der tale om klima-,
energi- og forsyningsministerens nye sektortilsyn med brint,
jf. bestemmelsen i § 30, stk. 1, i lov om gasforsyning. Et
sektor tilsyn som i lyset af den foreslåede ordning med udvi-
delsen af loven til også at omfatte brint, tilsvarende vil blive
udvidet. Der henvises øvrigt til de almindelige bemærknin-
ger punkt 3.5 om justering af gebyrreglerne.
De foreslåede ændringer af gebyrsatserne vil medføre, at de
omkostninger, som Energinet og bevillingspligtige selskaber
skal betale til myndighederne, vil stige.
Til nr. 53
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4,
i lov om gasforsyning, at det samlede beløb efter stk. 1
og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og
fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde af
gas, som er transporteret gennem selskabernes systemer til
56
forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger
af forbrug af gas i det foregående kalenderår.
Gas, som distributionsselskaberne transporterer til andre dis-
tributionsselskaber, eller som eksporteres ud af landet, med-
regnes ikke i opgørelsen over transporteret gas til forbrug i
Danmark. Formålet med denne fordeling er, at det sikres, at
distributionstarifferne belastes ens i alle dele af landet. For-
delingen baseres på det foregående års forbrug, idet det er
det senest kendte forbrug på tidspunktet for beregning af
fordelingen ved indmeldingen til finansloven. Ved en even-
tuel konsolidering af distributionsselskaber anvendes selska-
bernes sammenlagte forbrug, jf. Folketingstidende 2017-18,
A, L 40 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme
af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om
Energinet.dk og lov om varmeforsyning som fremsat, side
22 som ændret ved betænkning ved L40, B, S. 2-3.
Det foreslås, at der i § 30 a, stk. 4, efter ordet selskabernes
indsættes ordene »net og«.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen vil omhandle
gas, der transporteres igennem både selskabernes net og
systemer.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, stk. 1, nr. 50, hvor det foreslås, at opstrøms-
anlægsvirksomhed vil skulle være omfattet af § 30 a. Op-
strømsanlægsvirksomhed er omfattet af begrebet opstrøms-
rørledningsnet, jf. lov om gasforsyning § 6, stk. 1, nr. 21
og 22. Opstrømsanlægsvirksomhed er dermed omfattet af
begrebet net og ikke system, hvilket nødvendiggør den fore-
slåede ændring. Om den terminologiske sondring mellem
net og system i gasforsyningsloven se Folketingstidende
2020-21, A, L171 om ændring af lov om naturgasforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre
love.
Til nr. 54
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 1, at
Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver
distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der dri-
ver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal
betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter
regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk.
6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det al-
mene beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder,
jf. Folketingstidende 2018-19, A, L78 om ændring af lov om
Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning,
side 35.
Lagervirksomhed drives i dag i et datterselskab til Energi-
net. Energinet driver ikke i dag distributionsvirksomhed på
gasområdet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 2, 1.
pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges
til at fastsætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om
fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.
Der følger af § 10 i bekendtgørelse om betaling for
myndighedsbehandling i Energistyrelsen, BEK nr. 1460 af
25/06/2021, udstedt i medfør af den gældende § 30 c, stk.
2, en fastsættelse af gebyrkategorierne, herunder gebyrernes
størrelse og fordelingen af omkostningerne på kategorier af
selskaber.
Det foreslås, at der i § 30 a indsættes, efter stk. 4, som nyt
stk. 5, hvoraf det fremgår, at Energinet og denne virksom-
heds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3,
i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirk-
somhed, og selskaber, der driver distributionsvirksomhed
efter bevilling, betaler et halvårligt beløb til Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til
tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15
a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.
Det foreslås endvidere, at der i § 30 a indsættes, efter det
foreslåede stk. 5, som nyt stk. 6, hvoraf det fremgår, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætter størrelsen af
beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af omkostningerne
på kategorier af selskaber.
Det foreslåede vil medføre, at indholdet af § 30 c, stk. 1
rykkes op i den foreslåede § 30 a, stk. 5. Det skyldes et
ønske om at samle og forsimple gebyrbestemmelserne og at
gøre dem mere overskuelige. Der foreslås ingen materielle
ændringer i omhandlende gebyrbestemmelse og den foreslå-
ede § 30 a, stk. 5 skal derfor forstås som den gældende § 30
c, stk. 1.
Det foreslåede i § 30 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, vil
dermed medføre at der, som i den gældende § 30 c, fastsæt-
tes krav om, at Energinet og denne virksomheds helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Ener-
ginet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, samt
selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling,
halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med
selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og
§ 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet
med det almene beredskab og it-beredskabet hos disse virk-
somheder, som i dag udføres i henhold til bekendtgørelse
om naturgasberedskab og bekendtgørelse om it-beredskab.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at indholdet af § 30
c, stk. 2, 1. pkt. rykkes op i den foreslåede § 30 a, stk. 6,
1. pkt. Det skyldes et ønske om at samle og forsimple ge-
byrbestemmelserne og at gøre dem mere overskuelige. Der
foreslås ingen materielle ændringer i omhandlende gebyrbe-
stemmelse og den foreslåede § 30 a, stk. 6 skal derfor for-
stås som den gældende § 30 c, stk. 2, 1. pkt. Den gældende §
30 c, stk. 2, 2. pkt. vil være omfattet af den foreslåede § 30
a, stk. 7.
Energistyrelsen vil, som med den gældende § 30 c, stk.
2, kunne justere gebyrerne, så de afspejler antallet og stør-
57
relsen af de virksomheder i sektorerne, der føres tilsyn
med. Der vil således være en fuld omkostningsdækning
for Energistyrelsen, hvilket betyder, at udgifterne forbundet
med tilsynet modsvares af de samlede opkrævninger. Ord-
ningen vil dermed hvile i sig selv. Dette vil også sikre, at
princippet om proportionalitet mellem den ydelse, som virk-
somheden får, og det gebyr der opkræves herfor, overholdes,
jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 178 om ændring af
lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgas-
forsyning som fremsat, s. 35-36.
Til nr. 55
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a stk. 5, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkost-
ningerne efter stk. 1 og 2. Den gældende bestemmelse i § 30
a, stk. 1 vedrører gebyrbetaling for tilsyn på transmissions-
niveau. Den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 2 vedrører
gebyrbetaling for tilsyn på distributionsniveau.
Den gældende § 30 c, stk. 2, 2. pkt., vedrører klima-, energi-
og forsyningsministerens mulighed for at fastsætte nærmere
regler om betaling og opkrævning af beløb, efter den gæl-
dende § 30 c, stk. 1.
Det foreslås at indsætte en henvisning til den foreslåede stk.
5 og 6 i stk. 5, der bliver stk. 7.
Det foreslåede skal ses i henhold til den foreslåede ændring
i lov om gasforsyning, således at det materielle indehold af
den gældende § 30 c indarbejdes i § 30 a. Ændringen er
udelukkende et udtryk for en forenkling af gebyrreglerne i
lov om gasforsyning, og forslaget medfører ingen materiel
ændring af retstillingen i forhold til den gældende § 30 c,
stk. 2, 2. pkt. Således vil bemyndigelsen i den gældende
§ 30 c, stk. 2, 2. pkt. med forslaget blive indeholdt i den
foreslåede § 30 a, stk. 7.
Til nr. 56
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 b, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-
taling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet
med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber
med bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med virk-
somhed, som Energinet og denne virksomheds helejede dat-
terselskaber i medfør af §§ 2 og 3, i lov om Energinet,
udøver efter lov om gasforsyning udover gastransmissions-
og distributionsvirksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 1,
at der fastsættes et krav om, at Energinet og denne virksom-
heds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3,
i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirk-
somhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed
efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostnin-
ger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af
§ 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det
vil sige tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet
hos disse virksomheder, jf. Folketingstidende 2018-19, A,
L78 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og
lov om naturgasforsyning, side 35.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 30
c, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyn-
diges til at fastsætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder
fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber, jf.
Folketingstidende 2018-19, A, L78 om ændring af lov om
Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning,
side 35.
Det foreslås, at §§ 30 b og 30 c ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det i lovfor-
slagets § 1, nr. 54, foreslås at indføre det materielle indhold
af den gældende §§ 30 b og 30 c i § 30 a.
Til nr. 57
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at et distributionssystem, som ejes
af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber,
der ejer sådanne systemer (distributionsandele), udelukken-
de kan afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståel-
ser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig
underretning herom til Energinet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 8, i
lov om gasforsyning, at i mangel af enighed fastsættes pris-
og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til distributi-
onssystem efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter
reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af
kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksations-
kommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
kendelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslås i § 34, stk. 8, i lov om gasforsyning, at ordet
»distributionssystem« ændres til »et distributionssystem«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring af ordet distribu-
tionssystem fra ubestemt til bestemt form. Distributionssy-
stem er indsat i ubestemt form ved § 1, nr. 3, i lov nr. 923 af
18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love,
ved en fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-
ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 58
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4, 2.
pkt., i lov om gasforsyning, at øvrige omkostninger, herun-
der til etablering og ændringer, afholdes af distributionssel-
skabet, hvis omkostningerne vedrører distributionssystemet,
eller af transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrø-
rer transmissionssystemet.
58
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 6,
3. pkt., i lov om gasforsyning, at klage indgives til distribu-
tions- eller transmissionsselskabet, der inden 4 uger efter
modtagelsen videresender klagen til tilsynet med en udtalel-
se og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 7,
nr. 1, i lov om gasforsyning, at for opgraderet biogas, som
leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes
et sammenkoblet system og begynder at levere opgraderet
biogas til et sammenkoblet system efter d. 1. januar 2020,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn
om pristillæg efter stk. 1 og 2, når der senest den 8. febru-
ar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget
til opgradering af biogas i form af investering i etablering
af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslut-
ning af opgraderingsanlægget til distributionssystemerne el-
ler transmissionssystemet med distributions- eller transmis-
sionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 2,
nr. 1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af §
35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, og
hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system
senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1 nævnte
kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller trans-
missionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 3, nr.
1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af § 35 g,
stk. 5, der ikke er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor
der ikke er påbegyndt levering til et sammenkoblet system
senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegyn-
der levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar
2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den
mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et
sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning
af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er
indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgrade-
ringsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet,
jf. § 35 a, stk. 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 4, nr.
1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af § 35 g,
stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, hvor der er
påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den
8. februar 2019, og hvor der senest den 8. februar 2019 er
foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget
til opgradering af biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte
kapacitet som den mindste af følgende værdier, jf. dog stk.
5: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som
fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg
til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8.
februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-
tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 7,
nr. 1, i lov om gasforsyning, at For anlæg omfattet af §
35 g, stk. 7, som idriftsættes og påbegynder levering til et
sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, fastlægges
den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende
værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system,
som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg
til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8.
februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-
tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
Det foreslås i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk.
7, nr. 1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk.
6, og stk. 7, nr. 1, at der efter ordet »transmissionsselskabet«
indsættes sætningen »eller transmissionssystemejeren og sy-
stemoperatøren«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 35 a, stk. 4, 2. pkt.,
stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr. 1, § 35 h, stk. 2, nr. 1,
stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og stk. 7, nr. 1, i lov om
gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være
selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-
mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet
transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-
system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers
opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers
opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig
virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,
der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-
selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 4, 2.
pkt., om at øvrige omkostninger, herunder til etablering og
ændringer, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkost-
ningerne vedrører distributionssystemet, eller af transmissi-
onsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissions-
systemet, også vil gælde for en transmissionssystemejer og
en systemoperatør
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 6, 3. pkt.,
om at klage indgives til distributions- eller transmissions-
selskabet, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender
klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der
har ligget til grund for afgørelsen, også vil gælde for en
transmissionssystemejer og en systemoperatør
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 g, stk. 7, nr. 1,
om at for opgraderet biogas, som leveres til et sammenkob-
let system fra anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system
og begynder at levere opgraderet biogas til et sammenkob-
let system efter d. 1. januar 2020, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk.
1 og 2, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en
irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas i
form af investering i etablering af opgraderingsanlægget el-
59
ler indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlæg-
get til distributionssystemerne eller transmissionssystemet
med distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a,
stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en
systemoperatør
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 2, nr. 1,
om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat
til opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering
til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fast-
lægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af
følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkob-
let system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgra-
deringsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået
senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsan-
lægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35
a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og
en systemoperatør
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 3, nr.
1, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er
idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbe-
gyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. fe-
bruar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et
sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges
den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende
værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system,
som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg
til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1.
januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-
tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2,
også vil gælde for en transmissionssystemejer og en system-
operatør
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 35 h, stk. 4, nr.
1, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er
idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbe-
gyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. fe-
bruar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et
sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges
den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende
værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system,
som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg
til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1.
januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og dis-
tributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2,
også vil gælde for en transmissionssystemejer og en system-
operatør
Det foreslåede vil medføre at reglen i § 35 h, stk. 6, om
at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til
opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til
et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og
hvor der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irrever-
sibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af
biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den
mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5: Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller trans-
missionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en
transmissionssystemejer og en systemoperatør
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 7, nr.
1, om at For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 7, som idrift-
sættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system
efter den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte
kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller trans-
missionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en
transmissionssystemejer og en systemoperatør
Til nr. 59
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 7,
i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderings-
anlægs tilslutning til distributionssystemerne eller transmis-
sionssystemet, herunder nærmere regler om fordelingen af
omkostninger ved tilslutning og ved at være tilsluttet distri-
butionssystemerne eller transmissionssystemet mellem eje-
ren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmis-
sionsselskabet.
Det foreslås i § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at
der efter ordet »transmissionsselskabet« indsættes sætningen
»eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 35 a, stk. 7, i lov om
gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være
selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-
mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet
transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-
system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers
opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers
opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig
virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,
der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-
selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 35 a, stk. 7
om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til dis-
tributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder
nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslut-
ning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller
transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlæg-
get og distributions- eller transmissionsselskabet, også vil
gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en system-
operatør.
60
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 60 og 61
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 6 b, i lov
om gasforsyning, at kapitlet omhandler midlertidig fravigel-
se af frister og betingelser som følge af covid-19. Kapitlet er
ophævet pr. 1. marts 2021, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 546 af 28.
april 2020.
Lov om gasforsyning indeholder regler om udbud af pristil-
læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder i kapitel 6 c i § 35 k, jf. § 1. nr. 76 i lov nr. 923
af 18. maj 2021, med ikrafttrædelse ved klima-, energi- og
forsyningsministerens fastsættelse, jf. § 10, stk. 6 i samme
lov. Imidlertid følger det også af § 3, nr. 7 i lov nr. 883 af 12.
maj 2021 blev der indsat et nyt kapitel 6 c med genoptagelse
af § 36 om oprindelsesgaranti for gas for vedvarende energi-
kilder, med ikrafttrædelse den 30. juni 2021. Dermed vil der
være tale om en fejl i kapitelnummereringen, når reglerne
om pristillæg i henhold til § 1, nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj
2021 bliver sat i kraft.
Det foreslås at nyaffatte overskriften til kapitel 6 b ændres
til udbud af pristillæg
Det foreslåede vil ændre overskriften til det ophævede kapi-
tel 6 b i loven, sådan der ikke vil opstå fejl med kapitelnum-
mereringen. Det foreslåede vil således genoptage kapitel 6
b, dog med andet materielt indhold.
Det foreslås at indsætte § 35 k i kapitel 6 b, hvorefter det
fremgår, at denne bestemmelse vil omhandle udbud af pris-
tillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, der leveres til gassystemet. Ligeledes vil det
med det foreslåede stk. 2 fremgå, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, så-
fremt ministeren afholder udbud i perioden, vil fastsætte
betingelser for pristillæg i kommende udbudsmateriale, ind-
gå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere
kontrakterne og udbetale pristillæg i overensstemmelse med
disse. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil afholde ét eller flere
udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra
vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.
Andre gasser fra vedvarende energikilder omfatter eksem-
pelvis metanisering af rå biogas eller kuldioxid fra et opgra-
deringsanlæg, hvor der tilføres brint produceret ved elektro-
lyse eller katalyse. Nærmere krav til gaskvalitet og teknolo-
gier til produktion af andre gasser fra vedvarende energikil‐
der vil fremgå af udbudsvilkårene, som tilrettelægges ud fra
forligskredsens beslutning om udmøntning af midlerne fra
Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bestemme, hvor
mange udbud der afholdes hvert år i perioden 2022-2030,
samt hvornår disse afholdes inden for den angivne perio-
de. Ministeren vil ikke være forpligtet til at holde udbud
i hele perioden, og vil have mulighed for at afholde et
eller flere udbud i ét år og ikke at holde udbud i et andet
år. På baggrund af de modtagne tilbud vil klima-, energi-
og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende
tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristil-
læg på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder
således også hjemmel til accept af indkomne tilbud i den ud-
strækning disse efterlever vilkårene i udbudsmaterialet samt
til den efterfølgende udbetaling af pristillæg til de vindende
projekter.
Det fremgår af Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020,
at der er afsat en økonomisk ramme til udbud af pristillæg
til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi‐
kilder, som er stigende fra 200 mio. kr. i 2024 til 678 mio.
kr. i 2030 (2020-priser), hvor der er fuld indfasning. Støtten
gives i 20 år til de enkelte anlæg.
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder udgør statsstøtte, jf. EUF-Trak-
tatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene af pristillæg for op-
graderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikil‐
der forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til mil-
jøbeskyttelse og energi 2014-2020. Udbuddene skal stats‐
støtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før
ministeren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har
forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode til udgangen
af 2021. Når og i det omfang Europa-Kommissionen god-
kender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter
blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med de
vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal
ske og være i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-
dende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.
I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet vil gælde
for etablering af nye anlæg i form af kapacitetsudvidelser
i tilknytning til eksisterende anlæg eller på fabriksnye an‐
læg. Der stilles blandt andet krav om, at støtten har tilskyn-
delsesvirkning. Det betyder, at projekter, der deltager i ud‐
buddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder, ikke må være påbegyndt. Det
indebærer, at arbejdet med fysisk etablering på anlægspro-
jektet må ikke være påbegyndt, eller der må ikke være ind-
gået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investerin-
gen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.
Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år
regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget har påbegyndt leve-
ring til gassystemet. Det forventes, at udbudsbetingelserne
vil indeholde regler om, at de anlæg, der producerer opgra-
deret biogas eller andre gasser fra vedvarende energikilder,
og som er omfattet af et vindende tilbud, skal have påbe-
gyndt levering inden for en nærmere fastsat periode regnet
fra tidspunktet for underskrivelse af kontrakten. Desuden vil
61
det i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et
vindende tilbud, ikke modtager anden form for støtte. Denne
betingelse skal være med til at sikre en ikkediskriminerende
udbudsprocedure.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas
og andre gasser fra vedvarende energikilder.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4
om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18.
maj 2021.
Til nr. 62
Det følger af den gældende overskrift før § 36, i lov om
gasforsyning, at bestemmelsen omhandler gasselskabernes
priser og betingelser. Ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 79,
blev overskriften ændret med henblik på opdatering af ord-
lyden for så vidt angår den generelle ændring fra naturgas
til gas, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat,
side 92. Materielt omhandler § 36 dog oprindelsesgarantier
for gas fra vedvarende energikilder.
Det foreslås at ophæve overskriften før § 36, i lov om gas-
forsyning.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 36, i lov om gasforsy-
ning, med § 3, nr. 7 i L 883 af 12. maj 2021, blev genoptaget
og indarbejdet i et nyt kapitel med andet materielt indhold
end gasselskabernes priser og betingelser. Herved fik den
ændrede ordlyd af overskriften før § 36 en lovteknisk for-
kert placering, hvilket er en klar lovteknisk fejl.
Det foreslåede vil således ophæve den misvisende og lov-
teknisk forkert placerede overskrift før § 36. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 63
Der er ingen overskrift før § 36 a, i lov om gasforsyning.
Det foreslås, at der før § 36 a, i lov om gasforsyning, som
overskrift indsættes »gasselskabernes priser og betingelser«.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 36, i lov om gasforsy-
ning, med § 3, nr. 7 i L 883 af 12. maj 2021, blev genoptaget
og indarbejdet i et nyt kapitel med andet materielt indhold
end gasselskabernes priser og betingelser. Herved fik den
ændrede ordlyd af overskriften før § 36 en lovteknisk for-
kert placering, som burde være før § 36 a, når § 36 blev
genoptaget og indarbejdet i et nyt kapitel, hvilket er en klar
lovteknisk fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der for så vidt angår bestem-
melserne i §§ 36 a – 39 vil fremgå en overskrift, som angi-
ver det materielle indhold af bestemmelserne, gasselskaber-
nes priser og betingelser. Det foreslåede vil ikke medføre
materielle ændringer.
Til nr. 64
Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for anvendel-
se af transmissionssystemer og distributionssystemer samt
LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions-
og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er god-
kendt af Forsyningstilsynet.
Det foreslås i § 36 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at ordet
»transmissions-« ændres til sætningen »transmissionsselska-
ber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 36 a, stk. 1, i lov om
gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være
selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssyste-
mejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet
transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissions-
system, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers
opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers
opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig
virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver,
der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissions-
selskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmis-
sionssystemejer og en systemejer.
Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 36 a, stk. 1, om,
at priser og betingelser for anvendelse af transmissionssyste-
mer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsæt-
tes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter
offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsy-
net, også vil gælde for transmissionssystemejere og system-
operatører.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 65
Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, stk. 4, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdra-
gelse af distributionsnet til et statsligt selskab.
Det foreslås i § 36 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ordet
»distributionsnet« ændres til »distributionssystemer«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring af ordet distribu-
tionsnet til distributionssystemer. § 36, stk. 4, er indsat med
brug af begrebet distributionsnet ved § 1, nr. 79 i lov nr. 923
af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre
love, ved en fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-
62
ne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 66
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at priser for ydelser fra transmissions-
selskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægts-
ramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen
for transmissionsselskaber med henblik på dækning af om-
kostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrent-
ning af den investerede kapital.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 4,
nr. 4, i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet fastsætter
nærmere regler om beregning og justering af indtægtsram-
men og om længden af reguleringsperioden, herunder regler
om fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssel-
skaber.
Det foreslås, at § 37 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, nr. 4,
ændrer »transmissionsselskaber« til: »transmissionssysteme-
jer eller systemoperatør«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »transmissionssel-
skaber« tre steder ændres til: »transmissionssystemejer el-
ler systemoperatør«, således at der gives mulighed for at
fastsætte indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og
systemoperatøren.
Gældende ret giver alene hjemmel til én indtægtsramme
for transmissionsselskaber og med den foreslåede ændring
sikres således en adskillelse af opgaverne i indtægtsramme-
reguleringen.
Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at Forsy-
ningstilsynet vil kunne fastsætte regler om beregning og
justering af indtægtsrammer for henholdsvis transmissions-
systemejeren eller systemoperatøren, og fastsætte regler om,
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder
for indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt ind-
går og bogføres i andre selskaber.
Det forventes, at udgangspunktet for reguleringsperioden
vil være fire år for transmissionssystemejeren og to år for
systemoperatøren. Dog forudsættes det, at Forsyningstilsy-
net ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter reg-
ler om, at reguleringsperiodens længde også for transmis-
sionssystemejeren kan fastsættes til to år. På denne måde
sikres, at der tages hensyn til den forventede udvikling i
omkostningerne i forbindelse med midlertidig nedlukning af
Tyrafeltet og etablering af Baltic Pipe-projektet, som finder
sted samtidig med reguleringens ikrafttræden. Forsyningstil-
synet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved at
udnytte bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning,
eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige
effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivi-
tetsniveau. Årsagen til, at systemoperatøren vil have en kor-
tere reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år, er, at
systemoperatøren, inden for nærmeste årrække forventes at
opleve en betydelig udvikling i omkostningsbasen som følge
af den grønne omstilling. En reguleringsperiode på fire år
vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige
omkostninger for systemoperatøren. Derudover er det hen-
sigtsmæssigt, at der er samme reguleringsperioder for gas og
el i systemansvar, dvs. at begge aktiviteter reguleres ved to-
årige reguleringsperioder. Generelt reduceres den økonomi-
ske risiko ved to-årige reguleringsperioder og finansierings-
omkostningerne indtil rekalibrering. Systemoperatøren har
en begrænset egenkapital, hvilket også taler for en kortere
reguleringsperiode.
Det forudsættes, at indtægtsrammerne som udgangspunkt
vil omfatte alle indtægter fra opgaver for henholdsvis trans-
missionssystemejeren og systemoperatøren. Eksempelvis
vil gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrøms-
anlægsvirksomhed ikke være en del af indtægtsrammeregu-
leringen, da det ikke er at betragte som en opgave for hver-
ken transmissionssystemejeren eller systemoperatøren.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere
regler om, hvilke opgaver, som er omfattet af definitioner-
ne transmissionssystemejer og systemoperatør. Ved opgaver
som varetages af transmissionssystemejeren, vil der som
udgangspunkt primært forstås tekniske og anlægsmæssige
aktiviteter og dertil hørende design og sikkerhed, herunder
indkøb og kontraktstyring. Ved opgaver som varetages af
systemoperatør, vil der som udgangspunkt forstås system-
planlægning, gasmarkedsudvikling, driftsudvikling og kon-
trolcenter.
Ovennævnte er ikke udtømmende og er alene eksemp-
ler. Reglerne skal fastsættes i overensstemmelse med defini-
tionerne af transmissionssystemejer og systemoperatør, som
foreslået i § 6 nr. 29 og § 6 nr. 33, jf. lovforslagets § 1, nr. 14
og 15 og ovennævnte skal fortolkes i overensstemmelse med
disse definitioner. Det er i sidste instans Forsyningstilsynet,
som træffer afgørelse omkring den rette fordeling mellem
indtægtsrammerne i forhold til opgaverne.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at
systemoperatøren i ekstraordinære tilfælde kan ansøge om
en begrænsning af opnået underskud ved tillæg til omkost-
ningsrammen.
Underskuddet kan begrænses, såfremt Forsyningstilsynet
vurderer, at underskuddet vil have væsentlige samfundsøko-
nomiske konsekvenser, eksempelvis hvis systemoperatøren
har brugt ressourcer i en sådan grad, at systemoperatøren
efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine op-
gaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den
endelige model for håndtering af underskud.
Endelig forudsættes det, at Energinet fastsætter en forde-
lingsnøgle i forhold til eventuelle fælles udgifter og indtæg-
ter for henholdsvis transmissionssystemejer og systemopera-
tør og for henholdsvis gas og el. Denne fordelingsnøgle
vurderer Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelsen
af de konkrete indtægtsrammer.
63
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsy-
ningstilsynet vil fastsætte nærmere regler om fastsættelse af
effektiviseringskrav for transmissionssystemejeren eller sy-
stemoperatøren. Med effektiviseringskrav menes det beløb,
som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af For-
syningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektivise-
ringskrav. Dog vil omkostninger til systemydelser være und-
taget for effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirke-
lige omkostninger.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ikke fastsætter nær-
mere krav om effektivisering for så vidt angår opgaver i
relation til nødforsyning og balancering. Det forudsættes,
at udgifter i relation til opgaver i forbindelse med nødforsy-
ning og balancering vil være ikke påvirkelige omkostninger.
Vedrørende øvrige opgaver for systemydelser, eksempelvis
nødforsyning, og balancering, som varetages af systemope-
ratøren, forudsættes Forsyningstilsynet ved fastsættelse af
effektiviseringskrav, at tage særligt hensyn til den samfunds-
økonomiske rolle, samt en hensigtsmæssig afvejning mel-
lem samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fokus over
for systemoperatøren.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at transmissionssystemejeren, kan opnå overskud via eks-
traordinære effektiviseringsgevinster, såfremt transmissions-
systemejeren er mere effektiv end forudsat i indtægtsram-
men. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsoli-
dering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet. Det forudsæt-
tes videre, at systemoperatøren, ikke kan opnå et overskud
ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund
af Energinets omorganisering.
Til nr. 67
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 3,
i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet kan indhente
uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af ind-
tægtsrammen for transmissionsselskabets regning.
Det foreslås, at § 37 d, stk. 3, ændres således, at »transmissi-
onsselskabets« ændres til: »transmissionssystemejerens eller
systemoperatørens«.
Det foreslåede, hænger sammen med den foreslåede æn-
dring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i praksis,
idet det stadig er samme aktiviteter i Energinet, som der er
tale om. Bestemmelsen medfører således alene en ensartet
begrebsanvendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund
af Energinets omorganisering.
Til nr. 68
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 5,
i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørlednings-
netvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller
delvis vil være undtaget fra stk. 1. Baggrunden for bestem-
melsen er, at kunne undtage gasopstrømsrørledningsnetvirk-
somhed og gasopstrømsanlægsvirksomheds indtægtsramme-
regulering i tilfælde af at transmissionsselskaber i fremti-
den vil have gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrøms-
anlægsvirksomhed, herunder bl.a. pga. Baltic Pipe-projetet.
Det foreslås, at § 37 d, stk. 5, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen ophæves. Op-
hævelse af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at
det tillige foreslås, at ændre »transmissionsselskaber« til:
»transmissionssystemejer eller systemoperatør« i § 37 d, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. § 37 d, stk. 5, vil herefter ik-
ke længere være relevant, da begreberne gasopstrømsrørled-
ningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed ikke
vil være omfattet af de foreslåede begreber transmissionssy-
stemejer og systemoperatør i § 37 d. Det vil sige, at der
ikke er behov for at fastsætte nærmere regler om undtagelse
fra stk. 1, da gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gas-
opstrømsanlægsvirksomhed ikke er omfattet af stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund
af Energinets omorganisering.
Til nr. 69
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 e, stk. 1, i
lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindelse
med aktiviteter relateret til systemoperatøren, kan ansøge
Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for merom-
kostninger til markedsudvikling, systemudvikling, system-
driftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i for-
bindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra
vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offent-
ligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.
Det foreslås, at § 37 e, stk. 1, ændres fra »Transmissions-
selskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til syste-
mansvarlig virksomhed« til: »Systemoperatøren kan«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet transmissionsselska-
ber vil blive ændret til systemoperatøren, og hænger således
sammen med den foreslåede ændring i § 37 d. Ændringen
vil ikke medføre ændringer i praksis, idet det stadig er
samme aktiviteter i Energinet, som der er tale om. Bestem-
melsen medfører således alene en ensartet begrebsanvendel-
se.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
64
det foreslås, at ændre »transmissionsselskaber« til: »trans-
missionssystemejer eller systemoperatør« i § 37 d, stk. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 66. På baggrund deraf foreslås en
tilsvarende ændring, således at det fremgår, at det alene vil
være systemoperatøren, som skal kunne søge om tillæg til
indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 e.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund
af Energinets omorganisering.
Til nr. 70
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 f, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber omfattet
af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige re-
guleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsynings-
tilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnska-
berne.
Det foreslås, at § 37 f, stk. 1, ændrer »Transmissionsselska-
ber« til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«,
»selskabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opga-
ver, der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gas-
relaterede opgaver,«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet transmissionsselska-
ber vil blive ændret til transmissionssystemejer eller system-
operatør, at begrebet aktivitet vil blive ændret til opgaver, og
at reguleringsregnskaberne vil skulle være opdelt i forhold
til aktiviteter, som er henholdsvis elektricitetsrelaterede og
gasrelaterede aktiviteter.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med baggrunden
for den foreslåede ændring, hvorefter Energinet vil samle
systemansvar for gas og el i ét samlet datterselskab. Efter
omorganiseringen vil der for det første være behov for at
begrebet transmissionsselskaber ændres til transmissionssy-
stemejer eller systemoperatør og for det andet behov for,
at der i reguleringsregnskaber holdes aktiviteter adskilt i
forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter
for at undgå krydssubsidiering. Med den foreslåede ændring
vil disse behov blive tilgodeset.
Det foreslåede, hænger sammen med den foreslåede æn-
dring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i praksis,
idet det stadig er samme aktiviteter i Energinet, som der er
tale om. Bestemmelsen medfører således alene en ensartet
begrebsanvendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
i 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund
af Energinets omorganisering.
Til nr. 71
Til § 39 a
I den gældende lov om gasforsyning er der ikke selvstændi-
ge bestemmelser, der pålægger gasleverandører en generel
pligt til at sikre gennemsigtighed om markedsforhold eller
andre informationspligter.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 a i lov
om gasforsyning, at klima-, energi, og forsyningsministe-
ren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasle-
verandører og distributionsselskaber til at sikre en række
grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med afta-
ler mellem forbrugere og disse virksomheder. Med hjemmel
i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov om gasforsyning
i er der udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005
om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer,
rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, stk. 1,
at gasselskaber som minimum skal offentliggøre priser og
vilkår på egne hjemmesider på en tydelige, sammenlignelig
og tilgængelig måde.
Pligten til at bidrage til fuld gennemsigtighed i detailmarke-
det for gas vil være en central forpligtelse for gasleverandø-
rerne i et frit gasmarked, som lovforslaget foreslår indført
med den foreslåede ophævelse af forsyningspligt-regulerin-
gen og indførelsen af en leveringspligt for gasleverandører-
ne. Det foreslås derfor, at lov om gasforsyning får bestem-
melser, der fastlægger centrale informationsforpligtelser og
forpligtelser til at offentliggøre og indberette relevante pro-
duktinformationer til prisportalen for gasmarkedet.
Det foreslås i § 39 a, stk. 1, at en gasleverandør skal udfø-
re informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om
markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder in-
formere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold
til leveringspligten efter § 7 c, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af
18. maj 2021.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-
rerne vil få et generelt ansvar for at sikre gennemsigtighed
om markedsforholdene for alle grupper af forbrugere. Gasle-
verandørerne får ansvar for at sikre, at leverandørernes egne
hjemmesider, prisportalen for gasmarkedet og evt. andre in-
formationskilder til enhver tid er opdaterede med korrekte
og relevante oplysninger, herunder oplysninger om forbru-
gernes rettigheder i forhold til leveringspligten efter § 7 c, jf.
§ 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Det foreslås i § 39 a, stk. 2, 1. pkt., at en gasleverandør
skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte
oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder
priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kommer
til at fremgå eksplicit af hovedloven, at gasleverandører vil
skulle oplyse om priser og vilkår for alle deres produkter på
virksomhedens egen hjemmeside. Under begrebet relevante
oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale
om en fast pris for en periode eller en variabel pris, opsigel-
sesperiode, information om rabatter, særlige introduktions-
tilbud og andre vilkår for forbrugerne, herunder oplysning
om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller
en rabat ophører. Det vil efter omstændighederne også være
65
relevant at oplyse, om der er tale om produkter, som er
baseret på gas fra vedvarende energikilder.
Det foreslås i § 39 a, stk. 2, 2. pkt., at gasleverandøren tillige
skal indberette disse oplysninger til den prisportal, som er
nævnt i § 42 d, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-
rerne også skal indberette alle relevante oplysninger til pris-
portalen for gasmarkedet. Alt efter den konkrete udformning
af prisportalen for gas vil gasleverandører evt. skulle levere
yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrø-
rende et gasprodukts miljøkategori, gasproduktets risikopro-
fil eller evt. supplerende ydelser til gasproduktet.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er indsat en bestem-
melse i lovens § 42 d, stk. 4, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af
18. maj 2021, hvorefter Forsyningstilsynet vil blive bemyn-
diget til at fastsætte nærmere regler om bl.a. gasleverandø-
rernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, at en gasleverandør skal behand-
le klager fra leverandørens forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det bliver frem-
hævet på lovs niveau, at en gasleverandør har pligt til at
behandle klager fra leverandørens kunder. Bestemmelsen
skal bl.a. forstås i lyset af, at en privat forbruger kun kan
få behandlet en civilretlig klage over sin energivirksomhed
(gasleverandør) hos det uafhængige klagenævn på energio-
mrådet, Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugeren
først har klaget skriftligt til sin energivirksomhed (gasleve-
randør) uden at få sit påståede krav opfyldt. Hvis energivirk-
somheden (gasleverandøren) ikke har svaret på forbrugerens
skriftlige henvendelse inden 30 kalenderdage, anses denne
klagebetingelse for opfyldt. Dette fremgår af § 12, stk. 1, nr.
1, i Ankenævnets vedtægter.
Det foreslås i § 39 a, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet
fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at det vil blive kon-
trolleret, om gasleverandører tilbyder gasprodukter uden at
offentliggøre dem eller indberette dem til prisportalen for
gasmarkedet – f.eks. for at omgå leveringspligten i § 7 c,
stk. 1, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Desuden
vil det kunne skade konkurrencen og troværdigheden til gas-
markedet, hvis forbrugerne ikke har mulighed for at se og
forstå alle de gasprodukter, der tilbydes, eller hvis offentlig-
gjorte og indberettede priser og vilkår er mangelfulde eller
ukorrekte.
Det foreslås i § 39 a, stk. 4, 2. pkt., at Forsyningstilsynet kan
meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder
stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstil-
synet skal føre tilsyn med, at gasleverandører overholder
kravene i stk. 1-3. Kravene er væsentlige for et velfungeren-
de gasmarked, og de skal derfor til enhver tid overholdes
af gasleverandørerne. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en
gasleverandør ikke overholder kravene, vil Forsyningstilsy-
net kunne give et meddele til leverandøren om at bringe
forholdet i orden hurtigst muligt. Hvis en gasleverandør ikke
efterkommer et påbud, kan forholdet straffes med bøde efter
§ 49, stk. 1, nr. 6 i lov om gasforsyning, hvorefter undladel-
se af at efterkomme et påbud efter loven om at bringe et
forhold i orden straffes med bøde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 5, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk.
1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
blive bemyndiget til at sætte mere specifikke krav til, hvor-
dan gasleverandører skal leve op de centrale krav om at
sikre gennemsigtighed og offentliggøre oplysninger om gas-
produkter på prisportalen for gasmarkedet. Der kunne f.eks.
blive tale om at stille nye krav i forbindelse med, at det
danske gasmarked skal omstille sig til en fremtid baseret
på gasser fra vedvarende energikilder og en øget integration
med elmarkedet.
Til § 39 b
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal
i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbru-
gere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden
leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om
et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.
Det vil sige, at forbrugere automatisk bliver overført til
forsyningspligtproduktet, hvis deres aftale med en anden
gasleverandør (end den forsyningspligtige leverandør) eller
aftale om et andet gasprodukt ophører. Dette gælder uanset
årsagen til, at leveringsaftalen ophører.
Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder
foreslås ophævet, vil der være behov for at sikre gasforsy-
ningen til de forbrugere, som mister deres gasleverandør
uden egen skyld. Dette vil typisk kunne ske, hvis en gasle-
verandør går konkurs.
Det foreslås i § 39 b, stk. 1, at hvis et distributionsselskab
eller et transmissionsselskab, eller en transmissionssysteme-
jer og en systemoperatør, afbryder sin ydelse til en gasleve-
randør på grund af manglende overholdelse af selskabets
offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions-
eller distributionssystemet, så overfører distributionsselska-
bet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til
andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.
Med bestemmelsen foreslås det, som en konsekvens af den
foreslåede afskaffelse af forsyningspligten, at ændre proce-
duren for at overflytte forbrugere, hvis deres gasleverandør
misligholder sine forpligtelser over for transmissionsselska-
bet eller distributionsselskabet i en så kvalificeret grad, at
gasleverandøren mister retten til at transportere gas gennem
66
gassystemet. Forpligtelserne følger af offentliggjorte betin-
gelser for anvendelse af hhv. transmissionssystemet (Reg-
ler for Gastransport) og distributionssystemet (Regler for
Gasdistribution), som er baseret på metoder og vilkår for
adgang, som Forsyningstilsynet har godkendt efter § 36 a i
lov om gasforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle gasleverandø-
rens kunder. Når ordningen med særlige forsyningspligtige
virksomheder ophæves, vil der være behov for at sikre leve-
ring af gas til forbrugerne, hvis deres gasleverandør mislig-
holder sine forpligtelser over for distributionsselskabet eller
transmissionsselskabet og mister retten til at levere gas til
sine gaskunder. Bestemmelsen vil medføre, at gasforbruger-
ne automatisk blive overført til et produkt hos en anden
kommerciel gasleverandør, som bliver reguleret i en over-
gangsperiode efter proceduren i den foreslåede § 39 c.
Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af forsla-
get. De vil fortsat modtage gas, men deres afregning vil ske
efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og
vilkårene for produktet vil blive reguleret i en overgangspe-
riode på 3 måneder, jf. forslagene til § 39 c, stk. 6, og § 39
d.
Det foreslås i § 39 b, stk. 2, at hvis en gasleverandør bli-
ver taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling,
og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge
derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens
virksomhed videreføres, så overfører distributionsselskabet
uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre
gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således at det
først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes
en undskyldelig fejl.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en
gasleverandørs forbrugere fortsat vil få leveret gas i tilfælde
af gasleverandørens rekonstruktions- eller konkursbehand-
ling – i et marked, hvor der ikke længere er nogen forsy-
ningspligtig gasleverandør, som de berørte forbrugere auto-
matisk kan blive overført til. Bestemmelsen vil fastsætte en
ny procedure, som finder anvendelse, når en gasleverandør
går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne i en
overgangsperiode automatisk vil blive overført til et regule-
ret produkt hos en anden kommerciel gasleverandør efter
proceduren i forslaget til § 39 d. Forbrugernes forsynings-
sikkerhed berøres således ikke af forslaget. De vil fortsat
modtage gas, men deres afregning vil ske efter prisen for
det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for
produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måne-
der, jf. forslaget til § 39 c, stk. 6, og § 39 d. Med »uden
forsinkelse« menes, at distributionsselskabet skal fremskyn-
de opgaven i en sådan grad, at der på det næstkommende
afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed om, hvem
gasforbrugerne skal afregne til under hensyntagen til, at der
skal beregnes rimelig tid til at identificere de relevante afta-
genumre, gennemføre fordelingen og give meddelelse til de
berørte gasleverandører om de gennemførte leverandørskift
efter proceduren i forslaget til § 39 c. For at undgå, at
forbrugere bliver overført fejlagtigt, skal distributionsselska-
bet dog først sikre sig, at den manglende meddelelse ikke
skyldes en undskyldelig fejl hos rekonstruktør eller kurator.
Det foreslås i § 39 b, stk. 3, at rekonstruktør eller kurator
hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbe-
handlingens indledning skal meddele distributionsselskabet,
om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rekonstruktør
eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter insolvens-
behandlingens indledning skal meddele distributionsselska-
bet, om gasleverandørens virksomhed videreføres. Formålet
hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos distri-
butionsselskabet samtidig med, at rekonstruktør eller kurator
gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal
drives videre.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke fratage rekonstruktør
eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre
eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver. Be-
stemmelsen forpligter således rekonstruktør eller kurator til
inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt
bebyrdende aftaler (eller visse aftaler) med forbrugerne skal
videreføres efter konkurslovens § 12 o, eller om boet skal
indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes,
at rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til distributi-
onsselskabet straks efter det er besluttet, om virksomheden
skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.
Til § 39 c
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal
i bevillingsområdet mod betaling skal levere naturgas til
forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge
en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis
leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gas-
leverandør er ophørt. Forsyningspligten kan således også
indtræde i situationer, hvor gasleverandøren f.eks. ophører
med at levere gas til forbrugere på grund af gasleverandø-
rens konkurs.
Der er indført en generel leveringspligt for alle gasleveran-
dører, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Den
ordningen vil skulle erstatte den nuværende ordning med
forsyningspligt, således at der ikke i fremtiden vil være gas-
leverandører med forsyningspligt, som vil kunne overtage
leveringen af gas til de forbrugere, som mister deres hidtidi-
ge gasleverandør - f.eks. hvis gasleverandøren går konkurs.
Den foreslåede § 39 c har således til formål at sikre fortsat
forsyning til forbrugere, som pludseligt mister deres gasle-
verandør, og at sikre, hvem der skal modtage betalingen for
gasforbruget i situationer, hvor en gasleverandør pludseligt
ophører. I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed kunne
forventes, at forbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om
levering af gas, inden den aftalemæssige levering af gas
67
fra deres hidtidige gasleverandør ophører. Derfor tildeles
forbrugerne efter forslaget automatisk et gasprodukt hos
en anden gasleverandør. Med bestemmelsen foreslås det, at
forbrugere, som mister deres gasleverandør, bliver overført
til andre gasleverandører via en fordelingsnøgle, som Ener-
gistyrelsen udvikler, og som distributionsselskabet admini-
strerer. Ved fordelingsnøglen fordeles forbrugerne ligeligt
mellem de gasleverandører, som har tilkendegivet deres in-
teresse for at overtage leveringen til de berørte forbrugere.
Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at distributionsselskabet
en gang om året indhenter tilkendegivelser fra gasleverandø-
rerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre
ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk.
1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det
maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleve-
randører er parat til at overtage til, og med angivelse af, om
der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000
m3 gas om året eller på 300.000 m3 gas om året og derover.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-
rerne én gang årligt på distributionsselskabets anmodning
vil skulle tilkendegive, om de er parat til at overtage et antal
forbrugere, og i så fald det maksimale antal aftagenumre,
de ønsker at overtage. Hermed giver forslaget også mindre
gasleverandører mulighed for at melde sig til fordelingsord-
ningen. Gasleverandørerne vil endvidere skulle oplyse, om
de vil overtage alle kategorier af forbrugere eller kun for-
brugere med et årligt forbrug på op til 300.000 m3 eller
forbrug på 300.000 m3 og derover. Dette vil skulle sikre,
at gasleverandører, som har specialiseret sig i enten store
eller små kunder, ikke bliver udelukket fra at tilmelde sig
fordelingsordningen.
Gasleverandørerne vil skulle komme med deres tilkendegi-
velser i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres,
at gasleverandørerne vil kende prisen på det produkt, som
de skal tilbyde forbrugerne efter den foreslåede§ 39 d om
fastsættelse af pris.
Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at tilkendegivelsen er
gældende for et kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleveran-
dørs tilkendegivelse vil gælde for det følgende kalender-
år. Med en ordning, der gælder for et kalenderår ad gangen,
vil gasleverandørerne regelmæssigt få mulighed for at vur-
dere, om de kan overtage et antal forbrugere og hvor mange
forbrugere, de i givet fald kan overtage.
Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 3. pkt., at gasleverandørerne
dog kan trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke
er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller
2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en
anden gasleverandør.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilkendegivel-
sen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre gasle-
verandøren trækker den tilbage. Gasleverandøren kan efter
forslaget ikke trække tilkendegivelsen tilbage, hvis der er
indtrådt en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk.
1-2. Endvidere kan en gasleverandører ikke trække sin til-
melding tilbage, hvis en anden gasleverandør har indgivet
konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en
stor sandsynlighed for, at denne virksomhed vil gå konkurs
inden for den nærmeste fremtid. Når der indtræder en hæn-
delse, som igangsætter fordelingen af forbrugerne, er der
behov for at kunne være sikker på, at distributionsselskabet
uden forsinkelse kan fordele kunderne til gasleverandørerne.
Derfor bør virksomheder ikke kunne framelde sig forde-
lingsordningen efter indtræden af en hændelse, der er nævnt
i § 39 b, stk. 1-2.
Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at distributionsselskabet sikrer,
at forbrugere med et forbrug på 300.000 m3 gas om året og
derover kan identificeres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel-
skabet umiddelbart skal kunne identificere forbrugere med
et gasforbrug på 300.000 m3 eller derover. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at fordelingen af forbrugere med
at årligt forbrug på henholdsvis over/under 300.000 m3 vil
kunne gennemføres hurtigt af distributionsselskabet, hvis en
hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, indtræder. Det
bemærkes, at grænsen på 300.000 m3 udgør grænsen mel-
lem timeaflæste målersteder og ikketimeaflæste målersteder
i det danske distributionssystem.
Det foreslås i § 39 c, stk. 3, 1. pkt., at ophører en gasleve-
randør med at levere gas som følge af en hændelse, der er
nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, så identificerer distributionssel-
skabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere
og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er
kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte en
procedure for de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og
2. Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil
skulle identificere de relevante forbrugere og fordele dem
efter fordelingsnøglen til de gasleverandører, der et tilmeldt
ordningen. De aftagenumre, som tilhører samme forbruger,
skal således tildeles samme gasleverandør og ikke fordeles
på flere. Herefter giver distributionsselskabet meddelelse
til de enkelte gasleverandører om de aftagenumre, de skal
overtage.
Det foreslås i § 39 c, stk. 3. 2. pkt., at gasleverandørerne
ikke kan afvise de tildelte aftagenumre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-
rerne hverken helt eller delvist kan afvise de forbruger, som
de får tildelt. Det må forventes, at nogle af de berørte forbru-
gere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil
skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af
fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold
for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.
68
Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at distributionsselskabet uden
ugrundet ophold meddeler de gasleverandører, der skal over-
tage aftagenumre, at der er gennemført et leverandørskift
efter stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel-
skabet uden ugrundet ophold vil skulle informere gasleve-
randørerne om de leverandørskift, der er foretaget. Formålet
med bestemmelsen er således at sikre gasleverandørernes
mulighed for at reagere hurtigt over for forbrugerne
Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 1. pkt., at gasleverandøren
uden ugrundet ophold giver meddelelse til hver enkelt af de
forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt
efter stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø-
rerne skal informere de forbrugere, som de overtager gen-
nem fordelingsordningen, om leverandørskiftet. Meddelel-
sen skal ske ved individuel kommunikation uden ugrundet
ophold.
Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 2. pkt., at meddelelsen skal
indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en be-
grundelse for at leveringen af gas er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til
regler udstedt efter § 7 a i lov om gasforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren vil
skulle oplyses om navnet på den gasleverandør, som vil
skulle levere gassen i fremtiden, og begrundelsen for, at
forbrugeren er overført til denne gasleverandør. forbrugeren
vil samtidig skulle oplyses om, hvilken af de situationer, der
er nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, som
har udløst flytningen. Gasleverandøren vil samtidig skulle
fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter
§ 7 a i lov om gasforsyning.
Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 3. pkt., at aftalens bindingsperio-
de og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperio-
den vil skulle fastsættes i medfør af stk. 6, og prisen vil
skulle fastsættes efter § 39 d. Det bemærkes, at varslingsreg-
lerne i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af naturgas indebærer, at det
vil skulle fremgå af kommunikationen, hvis gasleverandøren
ønsker at ændre prisen eller øvrige vilkår efter udløbet af
den bindingsperiode på 3 måneder, som fremgår af forslaget
til stk. 6.
Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 1. pkt., at leveringsaftalen
er bindende for gasleverandøren i tre måneder fra overtagel-
sestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1
måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperio-
den for gasleverandørerne vil være tre måneder fra overta-
gelsestidspunktet, mens den for forbrugerne vil være løben-
de måned plus en måned. Efter udløbet af de tre måneder vil
gasleverandørernes leveringspligt skulle fortsætte i forhold
til husholdningsforbrugerne. Hvis gasleverandøren skulle
ønske at lade produkterne fortsætte ud over perioden på
tre måneder, vil de være at betragte som standardprodukter,
der vil skulle fremgå af leverandørens hjemmeside og den
prisportal, som er nævnt den foreslåede § 42 d, jf. § 1, nr. 94
i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Hvis gasleverandøren vælger, at produkterne alene skal gæl-
de i de nævnte tre måneder, indebærer varslingsreglerne i
bekendtgørelsen om forbrugeraftaler, jf. ovenfor, at dette
vil skulle fremgå af kommunikationen. Det vil også skulle
fremgå af kommunikationen, hvad pris og vilkår ændres til
efter udløbet af de tre måneder. For at sikre, at proceduren
kan gennemføres uden forsinkelse og uden afbrud af forsy-
ningen, vil leveringsaftalen være bindende uden forbruge-
rens accept. Endvidere skal gasleverandøren have sikkerhed
for at få betaling for den gas, leverandøren leverer.
Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 2. pkt., at leveringsaftalen er
bindende uden forbrugerens accept.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er tale
om en aftale, som indgås mellem forbrugeren og gasleveran-
døren, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for gas-
leverandøren til at forsyne forbrugeren. Det vurderes derfor,
at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag
i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven
således ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbin-
delse til lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven. Der
vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse for
forbrugere, der overføres til et nyt gasprodukt. For at give
forbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet gaspro-
dukt eller en anden gasleverandør, foreslås det, at produktet
højst må have et opsigelsesvarsel for forbrugerne på løbende
måned plus en måned.
Det foreslås i § 39 c, stk. 7, at er der for et aftagenummer
aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter
stk. 3, så udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tids-
punktet for det aftalte leverandørskift.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastlægge,
hvordan forbrugerne og gasleverandørerne vil være stillet
i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk.
3, er indgået aftale mellem en forbruger og en anden gasle-
verandør om leverandørskift.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den aftale,
forbrugeren har indgået med en anden gasleverandør, re-
spekteres, således at leverandørskiftet sker på det aftalte
tidspunkt. Det vil kunne indebære, at forbrugeren vil være
bundet i en kortere periode end bestemt i stk. 6. Ved selve
fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn
til evt. aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt længe
før leverandørskiftet skal ske. Der vil derfor være indbygget
en mindre usikkerhed for de deltagende gasleverandører om
bindingsperioden for de omfattede aftagenumre.
Det foreslås i § 39 c, stk. 8, at når meddelelse om leveran-
69
dørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselska-
bet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagen-
umre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel-
skabet vil skulle indhente måledata fra de berørte aftagen-
umre uden ugrundet ophold, således at der kan laves en
slutafregning for aftagenumrene. Det er som udgangspunkt
forbrugeren, som skal aflæse og indberette målerdata til dis-
tributionsselskabet - evt. efter anmodning herom. Distributi-
onsselskabet kan foretage aflæsning i tilfælde af manglende
indberetning.
Det foreslås i § 39 c, stk. 9, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører
regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører,
hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse,
der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet
ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter
stk. 1 til at dække behovet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der
vil kunne tages højde for den situation, hvor gasleverandø-
rerne i en konkret fordelingssituation ikke kommer med
tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville overtage
aftagenumre. Det forventes ikke, at situationen vil indtræde i
praksis, men teoretisk vil den kunne indtræde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan påbyde konkrete gasleverandø-
rer at indtræde som leverandør, således at forsyningssikker-
heden opretholdes for alle berørte forbrugere, hvis gasleve-
randørerne ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkende-
givelser om at ville overtage aftagenumre. Påbuddet vil ske
til den eller de største af de gasleverandører, som ikke er
tilmeldt ordningen. Hvis det heller ikke dækker behovet,
vil den største af de tilbageværende gasleverandører blive
pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket. I
disse tilfælde vil stk. 3-7 og § 39 d finde anvendelse, således
at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde som
de øvrige produkter, som forbrugere kan blive overført til
efter § 39 d.
Det foreslås i § 39 c, stk. 10, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen
af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle,
der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling
af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under
hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om fordeling af aftagenumre efter § 39 c i en bekendt-
gørelse, herunder en fordelingsnøgle, der sikrer, at aftagen-
umre fordeles ligeligt ud fra et tilfældighedsprincip under
hensyn til gasleverandørernes ønsker til tildelingen, jf. stk.
1.
Til § 39 d
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i
lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal
i bevillingsområdet mod betaling levere gas til forbrugere,
som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden gas-
leverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale
om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er
ophørt.
Forsyningspligten er udtryk for forbrugerbeskyttelse, idet
forsyningspligtig gas leveres til en reguleret pris, som For-
syningstilsynet løbende kontrollerer.
Da forsyningspligten er ophævet, jf. jf. § 1, nr. 18 i lov nr.
923 af 18. maj 2021., er det klima-, energi- og forsynings-
ministerens vurdering, at der stadig vil være behov for at
beskytte forbrugerne, hvis de uden egen skyld mister deres
gasleverandør. Beskyttelsen vil bestå i, at den pris, som for-
brugeren vil skulle betale for det gasprodukt, de i så fald vil
modtage fra en alternativ leverandør, jf. forslaget til § 39 c,
vil være en pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte
med udgangspunkt i markedsprisen – og ikke en pris, som
gasleverandørerne selv fastsætter.
Det foreslås i § 39 d, stk. 1, at for aftagenumre, der afta-
ger gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter
Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris,
som svarer til prisen på et relevant gasprodukt og et tillæg,
som fastsættes efter stk. 3. Den fastsatte pris og tillægget er
gældende for det følgende kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at prisen
på det gasprodukt, som forbrugere vil få tildelt efter den
foreslåede procedure i § 39 c, bliver fastsat så markedsnært
som muligt.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net vil få til opgave at fastsætte prisen og et tillæg til prisen
på et gasprodukt, som Forsyningstilsynet vil skulle vælge
på baggrund af tilsynets indgående kendskab til gasmarke-
det. Det relevante gasprodukt kunne eksempelvis være et
relevant spotprodukt fra en likvid gasbørs.
Den pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte for det
gasprodukt, som er omtalt i § 39 c, vil blive fastsat én gang
årligt og senest den 1. december, således at tillægget er
kendt når gasleverandørerne skal tilkendegive deres interes-
se for at deltage i fordelingsordningen efter den foreslåede §
39 c. Prisen og tillægget vil skulle gælde for det efterfølgen-
de kalenderår.
Tillægget skal være et bruttotillæg, som også skal dække ek-
sempelvis balanceringsomkostninger og øvrige omkostnin-
ger. Tillægget omfatter efter forslaget endvidere distributi-
onstariffer, omkostninger til offentlige serviceforpligtelser
(PSO-betalinger) efter § 9 i lov om gasforsyning, diverse
gasafgifter og moms. Dermed viderefaktureres gasleveran-
dørens omkostninger til disse poster uændret til forbrugerne
som en del af den samlede pris for gasproduktet.
Det foreslås i § 39 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet skal sikre,
70
at prisen og til efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal
for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle
sikre, at den samlede gaspris offentliggøres på den prisportal
for gaspriser, som er nævnt i den foreslåede § 42 d, jf. § 1,
nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Dette er bl.a. afgørende
for, at forbrugerne kan få kendskab til disse priser.
Det skal tydeligt fremgå af prisportalen, hvad forbrugerens
samlede pris bliver inklusiv distributionstariffer, betalinger
til offentlige serviceforpligtelser, gasafgifter og moms.
Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 1. pkt., at tillægget til prisen på
det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse
med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gas-
markedet i forhold til det relevante gasprodukt.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at til-
lægget vil være rimeligt for både gasleverandørerne og de
berørte forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tillægget vil
skulle fastsættes, således at det er udtryk for niveauet for de
tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes
på gasmarkedet i forhold til det valgte gasprodukt. Dette
kan eksempelvis ske ved, at Forsyningstilsynet estimerer
et tillæg, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem
den gennemsnitlige pris på prisportalen for gas og den gen-
nemsnitlige spotpris på en relevant gasbørs over en given
periode.
Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 2. pkt., at tillægget endvidere
skal fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, beta-
ling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af
§ 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas
og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.
Bestemmelsen vil medføre, at tillægget også vil skulle inde-
holde forskellige omkostninger, som skal afholdes uanset
hvad. Det er f.eks. omkostninger til distribution, offentlige
serviceforpligtelser og energiafgifter.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.4.2. i Folketingstidende
2020-21, A, L 171 som fremsat, side 32-33.
Til nr. 72
Efter gældende ret kan Forsyningstilsynet ikke få dækket
sine omkostninger til opgaver udført efter lovens § 35.
Det foreslås, at der i § 44 indsættes et stk. 2, hvorefter dis-
tributionsselskaberne, som kommunerne har overdraget til
staten (Finansministeret), og handelsselskaberne halvårligt
skal betale et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af
Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.
Med den gældende § 10, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj
2021, blev § 44, stk. 2 ophævet. Det foreslåede stk. 2 er
enslydende med det ophævede stk. 2, jf. dog nedenfor. Der
er ikke hermed tiltænkt ændringer i anvendelsen heraf. Det
foreslåede er en konsekvens af, at det med lovforslagets
§ 4, nr. 4 foreslås, at tidspunktet for ophævelsen af § 35
fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det samlede beløb, som distributionsselskaberne og han-
delsselskaberne halvårligt skal betale, fastsættes til 0,2 mio.
kr. Beløbet reguleres ikke årligt i forhold til det generelle
pris- og lønindeks, som det var tilfældet tidligere for denne
opgave. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der er en række faktorer, der kan drive æn-
dringer i omkostningerne forbundet med de gebyrbelagte
områder, og at udviklingen i priser og lønninger ikke er
en enestående eller afgørende faktor i forhold til gebyrets
størrelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at gebyrer-
ne fremadrettet tilstræbes balanceret ud fra de generelle
retningslinjer beskrevet i Finansministeriets budgetvejled-
ning. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributi-
onsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i
forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem
selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af op-
gørelser over målinger af forbrug af gas i selskabernes bevil-
lingsområder i det foregående kalenderår. Halvdelen af det
samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves
hos handelsselskaberne i forhold til den mængde gas, som
handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på
baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det
foregående kalenderår.
Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber og han-
delsselskaber skal betale et halvårligt beløb til Forsyningstil-
synet, indtil Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter den
gældende § 35 er ophørt. Betalingen vil kunne opkræves
fra alle distributions- og handelsselskaber i branchen. De
tidligere kommunalt ejede selskaber skal såleds ikke betale
højere omkostninger end de øvrige distributionsselskaber el-
ler konkurrerende handelsselskaber. Opgavens omfang for-
ventes at falde sideløbende med, at de sidste sager afsluttes i
Forsyningstilsynet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.6 om kommunal modregning.
Til nr. 73
Det følger af § 44, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkræv-
ning af beløb til dækning af omkostningerne efter § 44, stk.
1, jf. dog stk. 3.
Det foreslås, at der til henvisningen i § 44, stk. 2, 1. pkt., der
bliver til § 44, stk. 3, 1. pkt., tilføjes en henvisning til stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 72.
Det foreslås endvidere, at »jf. dog stk. 3« i § 44, stk. 2, 1.
pkt., der bliver til § 44, stk. 3, 1. pkt., ændres til »jf. dog stk.
4«
Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede indsættel-
se af et nyt stk. 2 i § 44, jf. lovforslagets § 1, nr. 72 og den
deraf følgende rykning af det gældende stk. 2 og 3.
71
Det foreslåede vil medføre, at Forsyningstilsynet tillige vil
skulle fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb
til dækning af omkostningerne efter § 44, stk. 2, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 72.
Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
punkt 3.6 om kommunal modregning.
Til nr. 74
Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1,
nr. 2, i lov om gasforsyning, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der etablerer transmissionssystem, LNG-facilitet eller direk-
te ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse.
Det foreslås i § 49, stk. 1, nr. 2, at ændre ordet »transmis-
sionssystem« til »transmissionssystemer, distributionssyste-
mer«, og efter henvisningen til §§ 13« indsættes en henvis-
ning til § »14 a«.
Der er tale om en lovteknisk ændring af ordet transmissions-
system fra ental til flertal. Transmissionssystem er indsat i
ental ved § 1, nr. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ved en fejl.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på den-
ne fejl. Det foreslåede vil således ikke i denne sammenhæng
medføre materielle ændringer.
Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet også vil være
mulighed for straf for etablering af distributionssystemer
efter § 14 a, i lov om gasforsyning, på linje med straf for
etablering af henholdsvis transmissionssystemer, LNG-faci-
liteter eller direkte ledninger uden forudgående tilladelse.
Til nr. 75
Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at til etablering og drift af de nød-
vendige transmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ifølge
bemærkningerne til punkt 2.3 omfatter ekspropriation efter
bestemmelsen både erhvervelse af ejendomsret, endelige el-
ler midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller
midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettighe-
der, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejen-
dom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anven-
delse for ekspropriation efter § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 5, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 17.
Det foreslås i § 55, stk. 1, i lov om gasforsyning, at ordet
»transmissionsanlæg« ændres til sætningen »transmissions-
systemer, herunder klynger«.
Det foreslåede vil medføre, at terminologien i lov om gas-
forsyning vil blive mere ensartet ved at transmissionsanlæg
ændres til transmissionssystemer. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre materielle ændringer for eksisterende me-
tan(transmissionssystemer) omfattet af bestemmelsen, da
der i relation til bestemmelsen i § 55, stk. 1, skal forstås
det samme ved transmissionsanlæg som ved transmissions-
systemer.
Herudover vil den foreslåede ændring også give anledning
til, når brint foreslås indarbejdet på linje med anden gas
omfattet af loven, at der også herved vil ske en udvidelse
af adgangen til ekspropriation efter § 55, stk. 1. Det fore-
slåede vil således fremadrettet også kunne anvendes til eks-
propriation for (brint)transmissionssystemer. For så vidt an-
går omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede
udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendoms-
ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger
og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser
i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder
over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 1,
jf. § 55, stk. 5.
Endelig bemærkes det, at den foreslåede tilføjelse af ordet,
klynger, vil betyde, at klynger på transmissionsniveau vil
kunne opnå tilladelse til iværksættelse af ekspropriation. For
så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen, vil
den foreslåede udvidelse som hidtil omfatte både erhver-
velse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådigheds-
indskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser
eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og
andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår
af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom, som finder anvendelse for ekspropriation efter
§ 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 5.
Til nr. 76
Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3, i
lov om gasforsyning, at til etablering og drift af de nødven-
dige distributionsanlæg i henhold til § 14 a, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det,
tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast
ejendom. Ifølge bemærkningerne er anvendelsesområdet be-
grænset til tilfælde omfattet af § 14 a, og ekspropriation
efter bestemmelsen omfatter både erhvervelse af ejendoms-
ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger
og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser
i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder
over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
jf. Folketingstidende 2020-21, A, L171 som fremsat side
112-113.
Det foreslås i § 55, stk. 3, i lov om gasforsyning, at ordet
»distributionsanlæg« ændres til sætningen »distributionssy-
stemer, herunder klynger«.
Det foreslåede vil medføre, at terminologien i lov om gas-
forsyning vil blive mere ensartet ved at distributionsanlæg
ændres til distributionssystemer. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre materielle ændringer for eksisterende me-
72
tan(distributionssystemer) omfattet af bestemmelsen, da der
i relation til bestemmelsen i § 55, stk. 3, skal forstås det
samme ved distributionssystemer som ved distributionsan-
læg, herunder i forhold til etableringen af de distributionssy-
stemer eller ændringer heraf, der falder uden for lov om
varmeforsynings anvendelse, og dermed har skulle godken-
des efter lov om gasforsynings § 14 a, såfremt ændringerne
har været væsentlige.
Herudover vil den foreslåede ændring også give anledning
til, når brint foreslås indarbejdet på linje med anden gas
omfattet af loven, at der også herved vil ske en udvidelse
af adgangen til ekspropriation efter § 55, stk. 3. Det foreslå-
ede vil således fremadrettet også kunne anvendes til ekspro-
priation for (brint)distributionssystemer. For så vidt angår
omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede
udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendoms-
ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger
og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser
i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder
over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 3,
jf. § 55, stk. 5.
Endelig vil den foreslåede tilføjelse af ordet, klynger, med-
føre, at klynger på distributionsniveau vil kunne opnå tilla-
delse til iværksættelse af ekspropriation. For så vidt angår
omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede
udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendoms-
ret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger
og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser
i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder
over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 3,
jf. § 55, stk. 5.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1.
pkt., i lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i lov
om Energinet samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og
med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret
planlægning varetager systemansvarlig virksomhed, eltrans-
missionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.
Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Ener-
ginet, sådan at »Energinet varetager en sammenhængende
og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov,
i lov om elforsyning, lov om femme af vedvarende energi
og lov om gasforsyning, og driver systemansvarlig virksom-
hed, eltransmissionsvirksomhed samt gastransmissionsvirk-
somhed.«
Det foreslåede vil medføre en lettere sproglig læsning af be-
stemmelsen og dens indhold, og at Energinets overordnede
formål rykkes frem i bestemmelsen, sådan det tydeliggøres,
at Energinets primære formål er at varetage en sammenhæn-
gende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i lov
om Energinet, lov om elforsyning, lov om fremme af vedva-
rende energi og lov om gasforsyning.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at det tydeliggøres,
at Energinet i henhold til relevant sektorlovgivning i hen-
holdsvis lov om elforsyning og lov om gasforsyning, driver
systemansvarlig virksomhed inden for begge sektorer og og-
så henholdsvis eltransmissionsvirksomhed og gastransmissi-
onsvirksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at syste-
mansvarlig virksomhed og transmissionsvirksomhed inden
for henholdsvis lov om elforsyning, jf. § 28, jf. § 5, nr. 17
og nr. 20, og inden for lov om gasforsyning, jf. § 12 a, jf.
§ 12, jf. § 11, jf. § 6, nr. 25 og 28, fremgår nærmere af
sektorloven.
Det bemærkes, at det foreslåede vil skulle ses i sammen-
hæng med, at eftersom brint foreslås indarbejdet i lov om
gasforsyning på linje med metanbaseret gas, vil Energinet
også kunne forestå transmission af brint og systemansvarlig
virksomhed for så vidt angår brint. For så vidt angår sy-
stemansvarlig virksomhed for det kommende brintmarked,
gælder dog, at der endnu ikke er taget stilling til, hvem
der skal varetage denne opgave, hvorfor det foreslåede og-
så vil medføre, at der i medfør af den foreslåede bemyndi-
gelse i § 2 a, i lov om gasforsyning, vil kunne fastsættes
regler herom. Energinet vil således alene kunne varetage
systemansvarlig virksomhed for brint, såfremt eventuelle
kommende politiske forhandlinger designerer Energinet som
systemansvarlig virksomhed på også brintområdet som på
henholdsvis el- og gasområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1 om brint for formål og baggrund.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i
lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i denne lov
samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og lov om gasforsyning og med baggrund
i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning
varetager systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirk-
somhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere vareta-
ger Energinet administrative opgaver vedrørende miljøven-
lig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administra-
tive opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i
medfør af lov om gasforsyning, administrative opgaver ved-
rørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme
af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-
stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-
strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg
fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-
ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig
73
kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil
knyttet separationsvirksomhed.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at der efter 3. pkt. som nyt punktum
indsættes, at Energinet endvidere kan varetage opgaver ved-
rørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
Det foreslåede vil medføre, at Energinet vil kunne varetage
opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringsloka-
liteter. CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter skal for-
stås på samme måde, som de er defineret i undergrundslo-
vens § 23 e. Bestemmelserne vedrørende CO2-transportnet
og CO2-lagringslokaliteter følger af de særlige bestemmel-
ser om lagring af CO2 på 100 kt eller derover, lagring af
CO2 på under 100 kt til andre formål end forskning, udvik-
ling eller afprøvning af nye produkter og processer, anden
lagring end lagring af CO2 og anvendelse af undergrunden
til andre formål end indvinding af råstoffer i kapitel 6, de
særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 og rør-
ført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring af
CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer i kapitel 6
a, de særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2
på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer i kapitel 6 b og de
særlige bestemmelser om statslig deltagelse i CO2-lagrings-
tilladelser i kapitel 6 c i undergrundsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1533 af 16. december 2019 om anvendelse af
Danmarks undergrund, som senest ændret ved lov nr. 803 af
7. juni 2022.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.4 om CO2.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i
lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsig-
tet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over ud-
viklingsbehovene for eltransmissionsnettet og gastransmissi-
onssystemet på både kort og lang sigt samt planlagte og
mulige løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelsen
af den langsigtede udviklingsplan ske inddragelse af offent-
ligheden. Energinet skal offentliggøre den langsigtede ud-
viklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi-
og forsyningsministeren til orientering.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at der
efter ordet »gastransmissionssystemet« indsættes »herunder
for klynger«.
Det foreslåede vil medføre, at Energinet som udgangspunkt
vil være ansvarlig for at forestå den samlede langsigtede ud-
viklingsplan for el- og gasområdet som hidtil, men vil også
kunne være det for så vidt angår brint. Begrebet klynger
referer til den foreslåede definition heraf i lov om gasforsy-
ning.
Det bemærkes, at det foreslåede vil skulle ses i sammen-
hæng med, at eftersom brint foreslås indarbejdet i lov om
gasforsyning på linje med metanbaseret gas, vil Energinet
også kunne forestå transmission af brint og systemansvarlig
virksomhed for så vidt angår brint. For så vidt angår sy-
stemansvarlig virksomhed for det kommende brintmarked,
gælder dog, at der endnu ikke er taget stilling til, hvem
der skal varetage denne opgave, hvorfor det foreslåede og-
så vil medføre, at der i medfør af den foreslåede bemyndi-
gelse i § 2 a, i lov om gasforsyning, vil kunne fastsættes
regler herom. Energinet vil således alene kunne varetage
systemansvarlig virksomhed for brint, såfremt eventuelle
kommende politiske forhandlinger designerer Energinet som
systemansvarlig virksomhed på også brintområdet som på
henholdsvis el- og gasområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1 om brint for formål og baggrund.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i
lov om Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren
udpeger et rådgivende interessentforum.
Det foreslås at ændre i § 8, stk. 1, i lov om Energinet,
hvorefter »udpeger« ændres til: »nedsætter«.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil nedsætte et rådgivende interessentforum. Ved
den foreslåede ændring af stk. 1, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren vil nedsætte et interessentforum,
vil der ikke fremover være krav omkring, at det er mini-
steren, som skal udpege alle medlemmer i interessentforum-
met. Baggrunden for dette er, at der foreslås en ændring
af udpegningsgrundlaget ved udnyttelsen af den foreslåede
bemyndigelse i § 8, stk. 5, hvorefter det er de enkelte orga-
nisationer, som udpeger medlemmerne for interessentforum-
met. Det vil sige, at med den foreslåede ændring i § 8,
stk. 1, i lov om Energinet, vil ministeren ved lov nedsætte
interessentforummet.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre yderligere ændrin-
ger af det materielle indhold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.
Til nr. 5
Der findes ikke i gældende ret regler om udpegning af
formanden for interessentforummet eller fastsættelse af for-
mandens vederlag. Retningslinjer for udpegningen af for-
manden og fastlæggelse af vederlag til formanden er fastlagt
i Energinets vedtægter.
Det foreslås at indsætte i § 8, stk. 1, et nyt 2. pkt., i lov om
Energinet, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.
Det foreslåede vil medføre, at ministeren kan udpege for-
74
manden. Ministerens udpegning af formanden vil ske frit og
ikke kun i forhold til de personer, som er udpeget som med-
lemmer af organisationer ved udnyttelsen af den foreslåede
bemyndigelse i § 8, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.
Vederlagets størrelse vil blive fastsat under hensyn til hver-
vets art og arbejdets omfang.
Det bemærkes, at øvrige medlemmer ikke modtager veder-
lag, men er berettiget til godtgørelse for afholdte rejseom-
kostninger efter statens til enhver tid gældende regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.
Til nr. 6
Der findes ikke i gældende ret regler om, at Energinet er
sekretariat for interessentforummet eller at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om in-
teressentforummet. Retningslinjer for interessentforummets
sammensætning er fastlagt i Energinets vedtægter.
Det foreslås at indsætte i 8 et nyt stk. 5, i lov om Energinet,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om interessentforummets udpegning, sam-
mensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdel-
se af udgifter i forbindelse dermed.
Den foreslåede nye bestemmelse vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil få en generel bemyn-
digelse til at fastsætte nærmere regler om interessentfor-
ummets udpegning, sammensætning, virke og sekretaria-
tsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse der-
med. Denne bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der vur-
deres at være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om i
relation til interessentforummet.
Det forventes, at ministeren ved udmøntning af bemyndigel-
sen vil fastlægge, hvilke organisationer, som er del af inte-
ressentforummet, og som derved kan udpege medlemmer til
interessentforummet.
Det forventes ved udmøntning af bemyndigelsen, at med-
lemmerne udpeges for en 4-årig periode, dog første gang
frem til 2025. Det forventes, at der ved første udmøntning
af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om mulighed
for indtræden og udtræden af medlemmer inden for udpeg-
ningsperioden samt genudpegning.
Det forventes, at ministeren ved første udmøntning af be-
myndigelsen vil fastsætte nærmere regler om interessentfor-
ummets sammensætning, herunder at interessentforummet
vil repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets
virksomhed. De enkelte organisationer udpeger selv med-
lemmer til interessentforummet. Interessentforummet vil be-
stå af en formand og 20-30 medlemmer og suppleanter.
Det forventes, at ministeren ved første udmøntning af be-
myndigelsen vil fastsætte nærmere regler om sekretariatsbi-
stand, hvorefter Energinet vil varetage sekretariatet. Det
forventes videre, at ministeren ved første udmøntning af be-
myndigelsen vil fastsætte nærmere regler om interessentfor-
ummets udgifter, hvorefter Energinet afholder udgifterne,
herunder vederlag til formanden, medlemmers godtgørelse
for afholdte rejseomkostninger, udgifter til sekretariat efter
den foreslåede nye § 8, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr.
1, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber
i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå for-
skelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvrid-
ning skal føre separate regnskaber for hver af deres elektrici-
tetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder drift af
systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-,
lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirk-
somhed, og for deres olierørlednings- og separationsaktivi-
teter.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, at indsætte »for CO2-trans-
portnet og CO2-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsan-
lægsvirksomhed,«.
Det foreslåede vil medføre, at der vil skulle føres separa-
te regnskaber for CO2-transportnet og CO2-lagringslokalite-
ter. CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter skal forstås
på samme måde, som de er defineret i undergrundslovens
§ 23 e. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Energinet
efter lovforslagets § 2, nr. 2, vil få hjemmel til at varetage
opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringsloka-
liteter. Den foreslåede ændring har til formål at udvide kra-
vet til regnskabsmæssig adskillelse således, at også disse
aktiviteter, der hverken er elektricitets- eller gasrelaterede,
vil blive underlagt kravet om regnskabsmæssig adskillelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.4 om CO2.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1,
nr. 2, at Energinet og virksomhedens helejede dattersel-
skaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren-
ceforvridning skal specificere indtægter fra ejerskab af el-
transmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssyste-
mer, gasdistributionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrøms-
rørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og
separationsfaciliteter.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, at indsætte », CO2-transport-
net og CO2-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsanlæg«.
Det foreslåede vil medføre, at indtægter fra ejerskab af CO2-
75
transportnet og CO2-lagringslokaliteter vil skulle specifice-
res i Energinets og virksomhedens helejede datterselskabers
interne regnskabsføring. CO2-transportnet og CO2-lagrings-
lokaliteter skal forstås på samme måde, som de er defineret
i undergrundslovens § 23 e. Ændringen skal ses i sammen-
hæng med, at Energinet med lovforslagets § 2, nr. 2, får
hjemmel til at varetage opgaver vedrørende CO2-transport-
net og CO2-lagringslokaliteter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.4 om CO2.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1,
2. pkt., at Energinets overskud fra lager-, gasopstrømsrør-
lednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørled-
nings- og separationsvirksomhed alene kan anvendes til
konsolidering, jf. dog stk. 4. Det følger af § 13, stk. 4, at
klima-, energi- og forsyningsministeren efter forelæggelse
for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte særlige
regler om anvendelse af overskud fra virksomhed, der er
nævnt i stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. pkt., at indsætte », CO2-trans-
portnet og CO2-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsan-
lægsvirksomhed«.
Det foreslåede vil medføre, at Energinets overskud vedrø-
rende CO2-transportnet og CO2-lagringslokalitetet alene vil
kunne anvendes til konsolidering.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.4 om CO2.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 71 b, stk. 1, i lov om elforsyning, at den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar-
lig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årli-
ge reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter
til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør regu-
leringsregnskaberne.
Det foreslås at der i § 71 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum: »Regnskabet skal være opdelt i forhold til
elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.«
Det foreslåede vil medføre, at reguleringsregnskaberne vil
skulle være opdelt i forhold til aktiviteter, som er henholds-
vis elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at Energinet
har samlet systemansvar for gas og el i ét samlet dattersel-
skab. For at undgå krydssubsidiering mellem gas og el er
der behov for, at der i reguleringsregnskaber holdes aktivite-
ter adskilt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelatere-
de aktiviteter. Med den foreslåede ændring vil dette behov
blive imødekommet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund
af Energinets omorganisering.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 6, i lov om gasforsyning, at loven indeholder
en række definitioner. § 6 i lov om gasforsyning er dog
samlet nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. april 2023, jf.
§ 1, nr. 13, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 923 af 18. maj 2021,
hvilket ikke lovteknisk vil kunne omfatte de foreslåede nye
definitioner med nærværende lovforslag, der til dels foreslås
ikraftsat den 1. januar 2023.
Det foreslås derfor at § 1, nr. 13, i lov nr. 923 af 18. maj
2021, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 13, i lov nr. 923 af
18. maj 2021, ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt
angår vedtagne definitioner i medfør af lov nr. 923 af 18.
maj 2021 til ikrafttrædelse 1. april 2023, foreslås disse ind-
sat med nærværende lovforslag samtidig med nærværende
lovforslags forslag om indsættelsen af nye definitioner her-
udover til ikrafttrædelse den 1. januar 2023, jf. nærværende
§ 1, nr. 10-15, jf. § 6, stk. 1, 2 og 3.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, nr. 76. i lov
nr. 923 af 18. maj 2021, at der efter kapitel 6 b i lov om
gasforsyning, indsættes et nyt kapitel 6 c inklusive en ny §
35 k. § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, træder i
kraft, når klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 923 af 18.
maj 2021.
Imidlertid følger dog allerede af gældende ret i lov om gas-
forsyning, at der findes et kapitel 6 c, hvorfor der vil være
tale om en fejl i kapitelnummereringen, når reglerne om
pristillæg i henhold til § 1, nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj
2021 bliver sat i kraft.
Det foreslås derfor at § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18. maj
2021, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18.
maj 2021 ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt angår
de allerede vedtagne bestemmelser, foreslås disse genindsat
med nærværende lovforslag, dog i en kapitelnummerisk kor-
rekt rækkefølge, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 60 og
61, og med ikrafttrædelse når klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter tidspunktet, jf. § 6, stk. 4.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, nr. 90, i
76
lov nr. 923 af 18. maj 2021, at der indsættes en række nye
bestemmelser i forbindelse med ophævelse af forsynings-
pligten og indførslen af en leveringspligt med ikrafttrædelse
den 1. april 2023. Imidlertid foreslås med nærværende lov-
forslag indarbejdet begreberne systemoperatør og transmis-
sionssystemejer, hvilket påvirker udformningen af § 39 b,
som affattet ved § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Det foreslås at § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021,
ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af
18. maj 2021 ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt
angår nærværende lovforslags del om indarbejdelse af sy-
stemoperatør og transmissionssystemejer, foreslås ordlyden
indarbejdet i § 39 b, som affattet ved § 1, nr. 90, i lov nr. 923
af 18. maj 2021, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 71. jf. §
6, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og system-
operatør.
Til nr. 4
Det følger af § 10, stk. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at
§ 1, nr. 66 og 106, og § 8 vil blive ophævet den 1. januar
2023. Nævnte bestemmelser i § 1, nr. 66 og 106, fastlægger
ifølge gasforsyningsloven en pligt for kommunerne til at
indberette uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele
i gasselskaber samt bøde for overtrædelse heraf. Bestemmel-
sen i nævnte § 8 henviser til hjemmelen i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, hvorefter sta-
tens årlige tilskud til kommunerne kan reduceres som fælge
af nævnte uddelinger og vederlag.
Det foreslås at affatte § 10, stk. 4, således, at tidspunktet
for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8 fastsættes af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 35 og § 49,
stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, samt § 15, stk. 6, i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
ikke vil blive ophævet den 1. januar 2023, og at tidspunktet
for ophævelse vil blive fastsat af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren. De kommuner, der mangler at indberette
deres andel i udlodningen fra HMN Gasnet P/S, vil således
fortsat være omfattet af § 35 og § 49, stk. 1, nr. 5, i lov
om gasforsyning, samt af § 15, stk. 6, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte tidspunktet for ophævelsen af § 35 i lov om
gasforsyning, når de tidligere ejerkommuner i HMN Gasnet
P/S har indberettet deres modtagne udlodninger fra HMN
Gasnet P/S til Forsyningstilsynet. Det forudsættes, at For-
syningstilsynet vil give Energistyrelsen og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet meddelelse om udlodningerne, når de
tidligere ejerkommuner har indberettet dette. Det bemærkes,
at den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 1 nr. 72, hvorefter distributionsselskaberne og handelssel-
skaberne halvårligt betaler et beløb til Forsyningstilsynet
til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver
efter § 35 i lov om gasforsyning, fortsat vil gælde, uanset
om ministeren måtte fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen
af § 1, nr. 66 og 106 og § 8. Der vil skulle tages nærme-
re stilling hertil i forbindelse med klima-, energi- og forsy-
ningsministerens fastsættelse af tidspunktet for ophævelse af
§ 1, nr. 66 og 106, og § 8.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
punkt 3.6 om kommunal modregning.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020
om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov
om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for
Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer
og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.), at
§§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og §
40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 9-12, har virkning for indtægtsrammer
fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1,
nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af
6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18.
maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov
nr. 738 af 30. maj 2020, samt i §§ 37 d og 40 i lov om
naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar
2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og §
2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, finder anvendelse til og med
2022. Det følger således af gældende ret, at den økonomiske
regulering af Energinet har virkning for indtægtsrammer fra
2023.
Det foreslås at affatte § 4, stk. 6, således at det er klima-,
energi og forsyningsministeren, som vil fastsætte regler om
tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76, stk. 1,
nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs §
2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov
om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr.
10-13. Ministeren vil herunder kunne fastsætte, at dele af
bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter. De
hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virk-
ningen efter 1. pkt.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi og forsynings-
ministeren vil fastsætte regler om tidspunktet for virkningen
af den økonomiske regulering af Energinet.
Det forudsættes, at klima-, energi og forsyningsministeren
fastsætter regler om tidspunktet for virkningen for transmis-
sionssystemejeren og systemoperatøren på gasområdet, og
for den der varetager transmissionsvirksomhed og systeman-
svarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Det
forventes endvidere, at klima-, energi og forsyningsmini-
77
steren fastsætter regler om, at indtægtsrammereguleringen
skal have virkning for transmissionssystemejer på gasom-
rådet, og for den der varetager transmissionsvirksomhed
på elområdet fra 1. januar 2023, og for den der varetager
systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområ-
det og for systemoperatøren på gasområdet, fra 1. januar
2024. Med hensyn til virkningstidspunktet for overgangen
til en indtægtsrammeregulering for den der varetager syste-
mansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet og
for systemoperatøren på gasområdet kan det dog ikke ude-
lukkes, at virkningstidspunktet bliver senere end 1. januar
2024 for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig im-
plementering af indtægtsrammereguleringen.
Indtil ikrafttrædelsen af virkningstidspunktet vil Energinet
være underlagt hvile i sig-selv-princippet.
Til § 6
Det foreslås i § 6 stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2023.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at § 1, nr. 11, og § 1, nr. 71 træder i
kraft den 1. april 2023.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelserne om ophævel-
se af definitionen af forsyningspligt, indsættelsen af en ny
definitionen af husholdningsforbruger som § 6, nr. 13 i lov
om gasforsyning, og indsættelsen af en række forbrugerbe-
stemmelser (§§ 39 a-d i lov om gasforsyning), træder i kraft
den 1. april 2023.
Det foreslåede vil således medføre, at bestemmelsernes
ikrafttræden vil følge datoen for ikrafttrædelse den 1. april
2023 for den vedtagne ordning om ophævelse af forsynings-
pligten og indførelsen af en leveringspligt, som vedtaget ved
§ 1, nr. 13 og 16 og §§ 7 c og 7 d i lov om gasforsyning som
affattet ved § 1, nr. 18 og § 1, nr. 26, 56, 80, 88, 90-92, 100
og 105 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvor dog § 1, nr. 13,
16 og 90 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 foreslås ophævet med
dette lovforslags § 4, nr. 1-2 og 4.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at § 6, nr. 13 i lov om gasforsyning,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1.
april 2023.
Bestemmelsen vil medføre, at § 6, nr. 13, i lov om gasforsy-
ning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, vil træde i kraft
den 1. april 2023.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 60
og 61.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af den
foreslåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 6 b og fore-
slåede indsættelse af § 35 k. Det foreslåede vil medføre,
at lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, vil kunne sættes i kraft
samtidig med § 2, nr. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Det foreslåede vil således medføre, at bestemmelserne om
udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030, der er be-
tinget af, at udbuddet godkendes af Europa-Kommissionen,
kan fastsættes af ministeren, og indholdsmæssigt vil blive
indsat i lov om gasforsyning med korrekt kapitelnummere-
ring. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer
i forhold til den allerede vedtagne ordning i § 1, nr. 76 og
§ 2, nr. 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvor dog § 1, nr.
76 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 foreslås ophævet med dette
lovforslags § 4, nr. 3.
Det foreslås i § 6, stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 30 a,
stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft
indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i
medfør af § 30 a, stk. 6 og 7 i lov om gasforsyning som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 54.
Bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for
myndighedsbetaling i Energistyrelsen, er udstedt i bl.a. § 30
a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning.
Bestemmelsen vil medføre, at det sikres at bekendtgørelsen
udstedt i medfør af den gældende § 30 a, stk. 5, § 30 b og
§ 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, der foreslås ophævet
og, for så vidt angår § 30 a, stk. 5, rykker til stk. 7, ikke
bortfalder, men er gældende indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af andre regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hoved-
lovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
78
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.
februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj
2011, § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, § 3 i lov nr.
883 af 12. maj 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18.
maj 2021, foretages følgende ændringer
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning
tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hen-
synet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, for-
brugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser
vedrørende forsyningsikkerheden i EU.
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gasforsyning«: »,
herunder brintforsyning,«.
Stk. 2. ---
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning
tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hen-
synet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, for-
brugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser
vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal inden
for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig gas.
2. § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. ---
§ 2. Loven finder anvendelse på transmission, distribution
og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24,
herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og
på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert
injiceres og transporteres i systemet.
3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »oplagring af gas«: », herun-
der brint,«, og efter »transporteres i systemet« indsættes: »,
jf. dog stk. 2, 5 og 7«.
Stk. 2-7. ---
§ 2. ---
Stk. 2. Loven finder også anvendelse på visse forhold ved-
rørende handel med gas og visse kundeforhold. Loven finder
endvidere anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold
vedrørende bygasnet. Loven finder derudover også anven-
delse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres
og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesga-
rantier efter § 36.
4. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »opstrømsanlæg«: »,
klynger«.
Stk. 3-7. ---
§ 2. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på transmissionssy-
stem på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og
på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning
til det danske gassystem.
5. I § 2, stk. 4, ændres »transmissionssystem« til: »transmis-
sionssystemer«.
Stk. 5-7. ---
§ 2. ---
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
stemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter,
6. I § 2, stk. 5, indsættes efter »at«: »klynger,«.
79
som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra
lovens bestemmelser.
Stk. 6-7. ---
§ 2. ---
Stk. 3-4. ---
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
stemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har di-
rekte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis
skal undtages fra lovens bestemmelser.
7. I § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, og § 35 a, stk. 2,
3. pkt. og stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskaber,«:
» eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.
Stk. 7. ---
§ 2. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
stemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der har til-
slutning til det danske transmissionssystem, helt eller delvis
kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært
er etableret med henblik på transport af gas til andre lande.
8. I § 2, stk. 7, ændres »transmissionsselskaber med anlæg,
der har tilslutning til det danske transmissionssystem« til:
»transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske
gassystem«.
9. Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens be-
stemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har til-
slutning til det danske gassystem, når anlægget primært er
etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og
øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager-
og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsynin-
gen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Dan-
mark, herunder om forholdet mellem juridiske personer om-
fattet af denne lov.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen,
herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til
brintforsyning.«
10. I § 6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Brint af behørig kvalitet: Brint i behørig kvalitet, som
injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system
eller i klynger.«
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
1) -8) ---
9) Forsyningspligtigt selskab: Forsyningsselskab med pligt
til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områ-
der, der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til
naturgasforsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet
distributionssystemerne eller transmissionssystemet.
11. § 6, nr. 9, ophæves.
10)-30) ---
12. I § 6 indsættes efter nr. 12, som nye numre:
»13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til
eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.
14) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer,
LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne
lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et sy-
80
stem. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsent-
lig grad«.
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
1)-24) ---
25) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissi-
onsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at
varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og
en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.
13. I § 6, nr. 25, der bliver nr. 27, udgår »for et transmissi-
onsselskab«.
26)-30) ---
14. I § 6 indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 28, som nyt
nummer:
»29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver.«
15. I § 6 indsættes efter nr. 29, der bliver nr. 32, som nyt
nummer:
»33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk
person, der ejer et transmissionssystem.«
§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal
afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede sy-
stem:
1) Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmel-
serne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt
pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed.
16. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Transmissionsselska-
bernes«: », eller transmissionssystemejernes og systemope-
ratørernes,«.
2) ---
Stk. 2-3. ---
§ 9. ---
Stk. 2. Transmissions-, distributions-, lager- og forsynings-
selskabers øvrige omkostninger påhviler de systembrugere,
der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det
enkelte selskabs tariffer.
17. I § 9, stk. 2, ændres »Transmissions-,« til: »Transmis-
sionsselskabers, eller transmissionssystemejeres og system-
operatørers,«.
Stk. 3. ---
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 3. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for
gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem
forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er
lejer, andelshaver eller ejer.
18. § 9, stk. 3, ophæves.
19. Efter § 9 indsættes i kapitel 2:
»§ 9 a. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser
skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge:
1) Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssyste-
mejernes og systemoperatørernes, nødvendige omkost-
ninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter
regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrø-
rende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger til
dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.
2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, disse er pålagt i regler fastsat
efter § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed
81
efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat efter
§ 2, stk. 5.
3) Lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dækning
af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør
af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat efter § 2, stk.
5.
Stk. 2. Transmissionsselskabernes, herunder transmissi-
onssystemejernes og systemoperatørenes, og distributions-
og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger påhvi-
ler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser, og
opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.
§ 9 b. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for
gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem
forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer, an-
delshaver eller ejer.«
§ 10. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virk-
somhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til
selskaber, som opfylder kravene i § 28. Virksomhed, der
varetages af Energinet eller virksomhedens helejede datter-
selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet
udøves dog uden bevilling.
20. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »LNG-virksomhed«:
», herunder virksomhed i klynger,« og efter »§ 28« indsæt-
tes: », jf. dog stk. 3«.
Stk. 2-3. ---
§ 10. ---
Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed
kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber,
som opfylder kravene i § 28. Virksomhed, der varetages
af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøves dog
uden bevilling.
21. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2-3. ---
§ 10. ---
Stk. 2. Bevilling meddeles af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling
gives for mindst 20 år.
22. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »område«: », eller
for en klynge«.
Stk. 3. ---
§ 10. …
Stk. 2. Bevilling meddeles af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling
gives for mindst 20 år.
23. I § 10, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »år«: », dog ikke for
klynger«.
Stk. 3. ---
24. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Virksomhed, der varetages af Energinet, eller
Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2
og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling.«
§ 10 a. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-sel-
skaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsy-
ningsområdet i fornødent omfang. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
25. I § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk.
2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt.,
ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, eller
transmissionssystemejere og systemoperatører,«.
82
25. I § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk.
2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt.,
ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, eller
transmissionssystemejere og systemoperatører,«.
26. I § 10 b, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 40, stk. 2, indsættes efter
»Transmissionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere
og systemoperatører,«.
Stk. 2-6. ---
§ 10 b. ---
Stk. 2. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sam-
men med andre, udøver kontrol over et gasproduktions-,
gasforsynings, elproduktions- eller elhandelsselskab, må ik-
ke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med
andre, udøve kontrol eller rettigheder over et transmissions-
selskab.
27. I § 10 b, stk. 2, indsættes efter »transmissionsselskab«:
», eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.
Stk. 3-6. ---
§ 10 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen
med andre, udøver kontrol over et transmissionsselskab, må
ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen
med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gaspro-
duktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelssel-
skab.
28. I § 10 b, stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskab,«:
»eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør,«.
Stk. 4-6. ---
§ 10 b. ---
Stk. 2 -3. ---
Stk. 4. Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsyns-
rådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionssel-
skab eller andre organer, som repræsenterer transmissions-
selskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte,
alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettighe-
der over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab.
29. I § 10 b, stk. 4, og stk. 5, og § 12, stk. 1, indsættes efter
»transmissionsselskab«: », eller en transmissionssystemejer
og en systemoperatør,«.
Stk. 5 -6. ---
§ 10 b. ---
Stk. 2 -3. ---
Stk. 4. Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsyns-
rådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionssel-
skab eller andre organer, som repræsenterer transmissions-
selskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte,
alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettighe-
der over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab.
30. I § 10 b, stk. 4, og § 35 a, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt.,
indsættes efter »transmissionsselskabet«: », eller transmissi-
onssystemejeren og systemoperatøren,«.
Stk. 5 -6. ---
§ 10 b. ---
Stk. 2 -5. ---
Stk. 6. Selskaber, der varetager gasproduktions- eller gas-
forsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte over-
tage kontrollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt
adskilte transmissionsselskaber
31. I § 10 b, stk. 6, og § 23, stk. 3, indsættes efter »trans-
missionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere og sy-
stemoperatører«.
§ 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber
skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med
tilhørende ydelser i egne systemer, herunder
32. I § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 38, stk. 1-2, ændres »trans-
missions-« til: »transmissionsselskaber, eller transmissions-
systemejere og systemoperatører,«.
83
1) opretholde den fysiske balance i systemet, jf. dog § 12,
stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7,
2) stille fornøden transportkapacitet til rådighed,
3) sikre måling af levering og aftag af gas i systemet og
4) give systembrugerne og sammenkoblede selskaber nød-
vendige oplysninger om måling af gas, der transporteres
gennem systemet.
Stk. 2-4. ---
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslut-
te, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1,
nr. 1, med mindst et års varsel overføres til en systemopera-
tør.
33. § 11, stk. 4, ophæves.
Stk. 5. ---
§ 12. Et transmissionsselskab skal
1) I fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af bio-
gas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distribu-
tionssystem og forbrugere
34. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »distributionssystem« til:
»distributionssystemer«.
2)-8) ---
Stk. 2-4. ---
§ 12. Et transmissionsselskab skal
1)-3) ---
4) samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark
og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling
af gas,
35. I § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5,
§ 20 a, stk. 1 og 2, § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk. 6
og § 45 b, stk. 1, indsættes efter »transmissionsselskaber«: »,
eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.
5)-8) ---
Stk. 2-4. ---
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslut-
te, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1,
nr. 2-7, med mindst 1 års varsel overføres til en systemope-
ratør.
36. § 12, stk. 4, ophæves.
§ 12 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionssel-
skab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betin-
gelser for følgende:
37. I § 12, a, stk. 1, udgår »ved udførelsen af sine opgaver
som transmissionsselskab«.
1)-2) ---
Stk. 2-4. ---
§ 13. Etablering af nye transmissionssystem og væsentlige
ændringer i bestående transmissionssystem kan kun foreta-
ges efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
38. To steder i § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionssy-
stem« til: »transmissionssystemer«.
Stk. 2-3. ---
§ 13. Etablering af nye transmissionssystem og væsentlige
ændringer i bestående transmissionssystem kan kun foreta-
ges efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
Stk. 2-3. ---
84
39. I §14 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk.
1.«
§ 15. Et lagerselskab skal
1) -2) ---
3) stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for trans-
missionsselskabers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr.
3, nævnte opgaver.
40. I § 15, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »transmissionsselska-
bers«: », eller systemoperatørers,«.
Stk. 2. ---
§ 20. Priser og betingelser for benyttelse af transmissions-
systemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter
§ 18, der udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-
selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller
LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissions-, distributions-
og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser
for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssy-
stemer samt LNG-faciliteter efter § 18.
41. To steder i § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissions-,«
til: »transmissionsselskabet, eller transmissionsselskabet og
systemoperatøren,«.
Stk. 2-4. ---
§ 20. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved transport af gas gennem flere distributionssy-
stem med henblik på forsyning af en forbruger betales alene
for transport svarende til tarifferne for transport i det distri-
butionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra
transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distri-
butionsselskaber, hvis distributionssystem gassen transporte-
res igennem.
42. I § 20, stk. 3, 1. pkt., ændres »flere distributionssystem«
til: »flere distributionssystemer«.
Stk. 4. ---
§ 20. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved transport af gas gennem flere distributionssy-
stem med henblik på forsyning af en forbruger betales alene
for transport svarende til tarifferne for transport i det distri-
butionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra
transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distri-
butionsselskaber, hvis distributionssystem gassen transporte-
res igennem.
43. I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »distributionssystem« til:
»distributionssystemer«.
Stk. 4. ---
§ 20 a. Adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjæl-
pefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber
ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på ob-
jektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Be-
stemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al
linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet.
44. I § 20 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »transmissionssel-
skabernes«: », eller transmissionssystemejernes og system-
operatørernes,«.
Stk.2-3. ---
§ 22 a. Større nye anlæg i gasinfrastrukturen kan efter
ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis undtages
45. I § 22 a, stk. 1, indsættes efter »periode«: », jf. dog stk.
4«.
85
fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og 41 for en
bestemt periode.
§ 22 a. ---
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal være selska-
bsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvis system infrastruktu-
ren vil indgå.
46. I § 22 a, stk. 2, indsættes efter »indgå«: », jf. dog stk. 4«.
Stk. 3. ---
§ 22 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
47. I § 22 a, stk. 3, indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk.
4«.
48. I § 22 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for brintinfrastruk-
tur.«
§ 28 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et
transmissions-, distributions- eller lagerselskab kan handle
uafhængigt af kommercielle interesser.
49. I § 28 b, stk. 3, ændres »transmissions-,« til: »transmis-
sionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en system-
operatør,«.
§ 30 a. Energinet og denne virksomheds helejede datter-
selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der
driver transmissionsvirksomhed, samt selskaber, der driver
transmissionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt
et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dæk-
ning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30,
stk. 1.
50. I § 30 a, stk. 1, ændres »transmissionsvirksomhed, samt«
til: »transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksom-
hed, samt«, og »transmissionsvirksomhed efter« ændres til:
»transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed efter«.
Stk. 2-5. ---
§ 30 a. ---
Stk. 2. Energinet og denne virksomheds helejede dattersel-
skaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der
driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver
distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et
beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dæk-
ning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30,
stk. 1, jf. dog § 30 c.
51. I § 30 a, stk. 2, ændres »§ 30 c« til: »stk. 5«.
Stk. 3-5. ---
§ 30 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsættes til 0,26
mio. kr., og beløb, som opkræves efter stk. 2, fastsættes til
0,03 mio. kr.
52. I § 30 a, stk. 3, ændres »0,26 mio. kr.« til: »0,46 mio.
kr.«, og »0,03 mio. kr.« ændres til: »0,08 mio. kr.«.
Stk. 4-5. ---
§ 30 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos
de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selska-
berne i forhold til den mængde gas, som er transporteret
53. I § 30 a, stk. 4, indsættes efter »selskabernes«: »net og«.
86
gennem selskabernes systemer til forbrug i Danmark, på
baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det
foregående kalenderår.
Stk. 5. ---
54. I § 30 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Energinet og denne virksomheds helejede datter-
selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet,
der driver lagervirksomhed, og selskaber, der driver distribu-
tionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb
til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af
omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i
medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af
omkostningerne på kategorier af selskaber.«
§ 30 a. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning
af omkostningerne efter stk. 1 og 2.
55. I § 30 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1, 2, 5 og 6«.
§ 30 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved
opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk.
1, med selskaber med bevilling til lager- og LNG-virksom-
hed samt med den virksomhed, som Energinet og denne
virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk.
2 og 3, i lov om Energinet udøver efter denne lov ud over
transmissions- og distributionsvirksomhed, jf. dog § 30 c.
56. §§ 30 b og 30 c, ophæves.
§ 30 c. Energinet og denne virksomheds helejede datter-
selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der
driver distributions- eller lagervirksomhed, og selskaber, der
driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halv-
årligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter
regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af
omkostningerne på kategorier af selskaber. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.
§ 34. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvil-
kår for overtagelse af ejerskab til distributionssystem efter
stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapi-
tel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-
de fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris-
og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal
være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt
den pågældende.
57. I § 34, stk. 8, ændres »distributionssystem« til: »et distri-
butionssystem«.
Stk. 9. ---
87
§ 35 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de di-
rekte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen
til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterføl-
gende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede
biogas. Øvrige omkostninger, herunder til etablering og æn-
dringer, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostnin-
gerne vedrører distributionssystemet, eller af transmissions-
selskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssyste-
met.
58. I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr.
1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og
stk. 7, nr. 1, indsættes efter »transmissionsselskabet,«: »eller
transmissionssystemejeren og systemoperatøren,«.
Stk. 5-7. ---
§ 35 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning
til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, her-
under nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved
tilslutning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne
eller transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderings-
anlægget og distributions- eller transmissionsselskabet.
59. I § 35 a, stk. 7, indsættes efter »transmissionsselskabet«:
», eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.
60. Overskriften til kapitel 6 b affattes således:
»Kapitel 6 b
Udbud af pristillæg«
61. Efter § 35 j indsættes:
Ȥ 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil-
læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, der leveres til gassystemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-
de udbud i perioden 2022-2030.«.
Gasselskabernes priser og betingelser 62. Overskriften før § 36 ophæves.
63. Før § 36 a indsættes som overskrift i kapitel 7:
»Gasselskabernes priser og betingelser«.
64. I § 36 a, stk. 1, ændres »transmissions-,« til: »transmissi-
onsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemope-
ratører,«.
§ 36 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser
ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.
65. I § 36 a, stk. 4, ændres »distributionsnet« til: »distributi-
onssystemer«.
§ 37 d. Priser for ydelser fra transmissionsselskaber fast-
sættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsy-
ningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmis-
sionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger
ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den
investerede kapital.
66. I § 37 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, nr. 4, ændres
»transmissionsselskaber« til: »transmissionssystemejer eller
systemoperatør«.
88
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt
i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag-
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3,
og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og §
37 e, stk. 2.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for trans-
missionsselskabets regning.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af
reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder
regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herun-
der om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæs-
sigt indgår og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herun-
der om frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herun-
der om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om bereg-
ning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for
ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskri-
delse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssel-
skaber.
Stk. 5. ---
§ 37 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for trans-
missionsselskabets regning.
67. I § 37 d, stk. 3, ændres »transmissionsselskabets« til:
»transmissionssystemejerens eller systemoperatørens«.
Stk. 4-5. ---
§ 37 d. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed
om gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være
undtaget fra stk. 1.
68. § 37 d, stk. 5, ophæves.
§ 37 e. Transmissionsselskaber kan i forbindelse med
aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed ansøge
Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for merom-
kostninger til markedsudvikling, systemudvikling, system-
driftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i for-
bindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra
vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offent-
ligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.
69. I § 37 e, stk. 1, ændres »Transmissionsselskaber kan i
forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virk-
somhed« til: »Systemoperatøren kan«.
Stk. 2. ---
§ 37 f. Transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal ud-
arbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber
70. I § 37 f, stk. 1, ændres »Transmissionsselskaber«
til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«, »sel-
89
for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsynings-
tilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
skabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opgaver,
der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelate-
rede opgaver,«.
Stk. 2. ---
71. Før overskriften før § 40 indsættes:
»§ 39 a. En gasleverandør skal udføre informationsaktivi-
teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for
alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdnings-
forbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter §
7 c.
Stk. 2. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid
findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran-
dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran-
dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette
disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.
Stk. 3. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve-
randørens forbrugere.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran-
dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele
påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om
hurtigst muligt at berigtige forholdet.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.
1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører-
nes generelle informationspligt over for markedet og oplys-
ningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.
§ 39 b. Afbryder distributionsselskabet eller transmissi-
onsselskabet, eller transmissionssystemejeren og systemope-
ratøren, sin ydelse til en gasleverandør på grund af mang-
lende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser
for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet,
overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gas-
leverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter pro-
ceduren i § 39 c.
Stk. 2. Bliver en gasleverandør taget under rekonstrukti-
ons- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller ku-
rator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionssel-
skabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfø-
rer distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleveran-
dørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren
i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglen-
de meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.
Stk. 3. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt
og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind-
ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren
fortsætter sin virksomhed.
§ 39 c. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til-
kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at
overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,
der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even-
tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,
som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage,
og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et
forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000
m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende
90
for 1 kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres
tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel-
se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er
indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.
Stk. 2. Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et
forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi-
ceres.
Stk. 3. Ophører en gasleverandør med at levere gas som
følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller
2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold
gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på
de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse
efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte
aftagenumre.
Stk. 4. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op-
hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at
der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.
Stk. 5. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med-
delelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre
gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen
skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en
begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til
regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris
fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Stk. 6. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i
3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan
opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en
måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden
forbrugerens accept.
Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift
inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve-
ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte
leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er
givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet op-
hold slutmåling på de berørte aftagenumre.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påby-
de den eller de største gasleverandører regnet efter antal
aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår
et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt
i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har
modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til
at dække behovet.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fast-
læggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældigheds-
princip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de
tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandører-
nes tilkendegivelser efter stk. 1.
§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.
6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest
den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et
relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.
3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen-
de kalenderår.
91
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1
offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i
§ 42 d.
Stk. 3. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal
fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg,
som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det rele-
vante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det
kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til
offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i
henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms
i henhold til momsloven.«
§ 44. --- 72. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter
stk. 1, jf. dog stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
»Stk. 2. Distributionsselskaberne og handelsselskaberne
betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dæk-
ning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter
§ 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvde-
len af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne
og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den
mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net
til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over mål-
inger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i
det foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede
beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos han-
delsselskaberne i forhold til den mængde gas, som handels-
selskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund
af opgørelser over målinger af forbrug afgas i det foregåen-
de kalenderår.«
Stk. 3. ---
§ 44. ---
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter
stk. 1, jf. dog stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
73. I § 44, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 1«: »og 2«, og »jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog
stk. 4«.
Stk. 3. ---
§ 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
74. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionssystem« til:
»transmissionssystemer, distributionssystemer«, og efter »§§
13« indsættes: », 14 a«.
1) . ---
2) etablerer transmissionssystem, LNG-faciliteter eller di-
rekte ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse,
3)-8). ---
Stk. 2-3. ---
§ 55. Til etablering og drift af de nødvendige transmissi-
onsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når
almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom.
75. I § 55, stk. 1, ændres »transmissionsanlæg« til: »trans-
missionssystemer, herunder klynger,«.
Stk. 2-6. ---
§ 2
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5.
august 2022 foretages følgende ændringer:
§ 2. --- 1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
92
Stk. 2. Energinet varetager efter reglerne i denne lov
samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme
af vedvarende energi og lov om gasforsyning og med bag-
grund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlæg-
ning systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksom-
hed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager
Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig
elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administrative
opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i med-
før af lov om gasforsyning, administrative opgaver vedrø-
rende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme
af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-
stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-
strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg
fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-
ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig
kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil
knyttet separationsvirksomhed.
»Energinet varetager en sammenhængende og helhedsorien-
teret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om elforsy-
ning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gas-
forsyning, herunder driver systemansvarlig virksomhed, el-
transmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.«
Stk. 3-6. ---
§ 2. --- 2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
Stk. 2. Energinet varetager efter reglerne i denne lov
samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme
af vedvarende energi og lov om gasforsyning og med bag-
grund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlæg-
ning systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksom-
hed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager
Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig
elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administrative
opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i med-
før af lov om gasforsyning, administrative opgaver vedrø-
rende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme
af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-
stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-
strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg
fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-
ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig
kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil
knyttet separationsvirksomhed.
»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende
CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.«
Stk. 3-6. ---
§ 4. ---
Stk. 2. Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklings-
plan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene
for eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet på bå-
de kort og lang sigt samt planlagte og mulige løsninger. …
3. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »gastransmissionssy-
stemet«: », herunder for klynger,«.
Stk. 3-9. ---
§ 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger et
rådgivende interessentforum.
4. I § 8, stk. 1, ændres »udpeger« til: »nedsætter«.
Stk. 2-4. ---
93
§ 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger et
rådgivende interessentforum.
5. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger forman-
den og fastsætter formandens vederlag.«
Stk. 2-4. ---
6. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om interessentforummets udpegning, sam-
mensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdel-
se af udgifter i forbindelse dermed.«
§ 12. Energinet og virksomhedens helejede datterselska-
ber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren-
ceforvridning
1) føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsre-
laterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder drift af sy-
stemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-,
lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægs-
virksomhed, og for deres olierørlednings- og separations-
aktiviteter, og
7. I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »gasopstrømsanlægs-
virksomhed,«: »for CO2-transportnet og CO2-lagringslokali-
teter«.
2)---
Stk. 2-4. ---
§ 12. Energinet og virksomhedens helejede datterselska-
ber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren-
ceforvridning
1) ---
2) specificere indtægter fra ejerskab af eltransmissionsnet,
eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdistribu-
tionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørlednings-
net og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separa-
tionsfaciliteter.
8. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »gasopstrømsanlæg«:
», CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.
Stk. 2-4. ---
§ 13. Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1 og
3, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og
gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konso-
lidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og se-
parationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering,
jf. dog stk. 4. Overskud fra gasdistributionsvirksomhed kan
anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om
gasforsyning.
9. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gasopstrømsanlægs-
virksomhed«: », CO2-transportnet og CO2-lagringslokalite-
ter«.
Stk. 2-4. ---
§ 3
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.
maj 2021, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 2605 af 28.
december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 71 b. Den, der varetager transmissionsvirksomhed el-
ler systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og
indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes
1. I § 71 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Regnskabet skal være opdelt i forhold til elektricitetsrelate-
rede og gasrelaterede aktiviteter.«
94
aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offent-
liggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2. ---
§ 4
I lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om
naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende
energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og
andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til
produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektri-
citet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering
af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarke-
det og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til
egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)
foretages føl-gende ændring:
13. § 6 affattes således: 1. § 1, nr. 13, ophæves
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
1) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomas-
se. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der
dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale
under iltfrie forhold.
2) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald
og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug,
herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug
og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur
og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder indu-
striaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.
3) Direkte ledning: En gasrørledning, der supplerer det sam-
menkoblede system.
4) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i
distributionssystemer med lavt tryk.
5) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager distribution og er ansvarlig for driften og
vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og æn-
dring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distribu-
tionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig
efterspørgsel efter distribution af gas.
6) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende
nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gas-
kvalitet, men ikke bygasnet.
7) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug.
8) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af
flydende gas (LNG), til kunder.
9) Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved
anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i
lov om fremme af vedvarende energi.
10) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager forsyning med gas.
11) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der va-
retager mindst én af følgende funktioner: Produktion,
transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring
af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kom-
mercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opga-
95
ver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er for-
bruger.
12) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for
adgang til og drift af et transmissions- eller distributions-
system, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdeba-
lancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering
af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende
er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan
udføre deres hverv.
13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til
eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.
14) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber
gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.
15) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og
som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del
af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra
den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra
faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissions-
selskaber, således at de kan udføre deres hverv.
16) Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager oplagringsfunktionen.
17) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i gastrans-
missions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter,
der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de
kan udføre deres hverv.
18) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydende-
gørelse af gas eller import, losning og forgasning af
LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige
lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsproces-
sen og den efterfølgende levering til transmissionssyste-
met, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes
til oplagring.
19) LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med
at importere, losse og forgasse LNG.
20) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende
krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og trans-
porteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.
21) Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og tilknyttet
behandlingsanlæg på land, der drives samlet.
22) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert
net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del
af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til
at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et be-
handlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig
kystlandingsterminal.
23) Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes
forbundne.
24) System: Alle transmissionssystemer, distributionssyste-
mer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller
drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets
eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som le-
verer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give
adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte
dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af
balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.
96
25) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissi-
onsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at
varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og
en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.
26) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der
forsyner eller forsynes fra et system.
27) Transmission: Transport af gas gennem transmissionssy-
stemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger,
bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højt-
ryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindel-
se med lokal distribution af gas, med henblik på levering
af gas til kunder, men ikke forsyning.
28) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk per-
son, der varetager transmission og er ansvarlig for drif-
ten, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og
ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at trans-
missionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig
efterspørgsel efter transmission af gas.
29) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhø-
rende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig
gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.
30) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget op-
graderet biogas.«
76. Efter kapitel 6 b indsættes: 2. § 1, nr. 76, ophæves
»Kapitel 6 c
Udbud af pristillæg
§ 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg
for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi-
kilder, der leveres til gassystemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-
de udbud i perioden 2022-2030.«
90. Før overskriften før § 40 indsættes: 3. § 1, nr. 90, ophæves.
»§ 39 a. En gasleverandør skal udføre informationsaktivi-
teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for
alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdnings-
forbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter §
7 c.
Stk. 2. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid
findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran-
dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran-
dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette
disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.
Stk. 3. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve-
randørens forbrugere.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran-
dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele
påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om
hurtigst muligt at berigtige forholdet.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.
1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører-
nes generelle informationspligt over for markedet og oplys-
ningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.
97
§ 39 b. Afbryder distributionsselskabet eller transmissi-
onsselskabet sin ydelse til en gasleverandør på grund af
manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betin-
gelser for anvendelse af transmissions- eller distributions-
systemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse
denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører
efter proceduren i § 39 c.
Stk. 2. Bliver en gasleverandør taget under rekonstrukti-
ons- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller ku-
rator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionssel-
skabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfø-
rer distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleveran-
dørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren
i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglen-
de meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.
Stk. 3. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt
og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind-
ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren
fortsætter sin virksomhed.
§ 39 c. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til-
kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at
overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,
der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even-
tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,
som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage,
og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et
forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000
m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende
for 1 kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres
tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel-
se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er
indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.
Stk. 2. Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et
forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi-
ceres.
Stk. 3. Ophører en gasleverandør med at levere gas som
følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller
2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold
gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på
de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse
efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte
aftagenumre.
Stk. 4. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op-
hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at
der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.
Stk. 5. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med-
delelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre
gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen
skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en
begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til
regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris
fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Stk. 6. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i
3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan
opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en
98
måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden
forbrugerens accept.
Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift
inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve-
ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte
leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er
givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet op-
hold slutmåling på de berørte aftagenumre.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påby-
de den eller de største gasleverandører regnet efter antal
aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår
et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt
i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har
modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til
at dække behovet.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fast-
læggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældigheds-
princip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de
tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandører-
nes tilkendegivelser efter stk. 1.
§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.
6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest
den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et
relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.
3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen-
de kalenderår.
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1
offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i
§ 42 d.
Stk. 3. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal
fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg,
som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det rele-
vante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det
kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til
offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i
henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms
i henhold til momsloven.«
§ 10. ---
Stk. 2-3. --- 4. § 10, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. § 1, nr. 66 og 106, og § 8 træder i kraft den 1.
januar 2023.
»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8.«
Stk. 5-8. ---
§ 5
I lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om
Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
(Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transpa-
rent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet
økonomisk regulering af Energinet m.v.) foretages følgende
ændring:
§ 4. ---
99
Stk. 2-5. --- 1. § 4, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elfor-
syning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37
d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13, har virkning for ind-
tægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og §
76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 119 af 6. februar 2020, og i §§ 37 d og 40 i lov om
naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar
2020, finder anvendelse til og med 2022.
»Stk. 6. Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter
regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76,
stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov
om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr.
10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestem-
melserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil
gældende regler finder anvendelse indtil klima-, energi og
forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen
efter 1. pkt.«
Stk. 7. ---
100