Fremsat den 19. december 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 19. december 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
(Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser)
§ 1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1.
oktober 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 5.
oktober 2022, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af-
holde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og
lagring af CO2.
§ 7 b. En kommune, der deltager i CO2-fangst, kan i
forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling
af støtte efter § 7 a, og i det omfang det er en forudsætning
for kontraktindgåelsen med staten, forpligte sig økonomisk i
forhold til
1) gennemførelse af den CO2-fangst, kommunen deltager
i, og
2) gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af
den opsamlede CO2, der varetages af en tredjepart.
Stk. 2. Kommunens beslutning om at forpligte sig økono-
misk, jf. stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen i et
møde.«
2. I § 20, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte
anden klageadgang i forbindelse med udbud efter § 7 a.«
3. I § 20, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»Energiklagenævn«:
»eller den anden klageinstans, hvis der er fastsat en sådan
i medfør af 2. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2022-1590
DB000612
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Hjemmel til kommuners økonomiske forpligtelser i forbindelse med kontraktindgåelse om tildeling af støtte til
fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Gældende ret i varmeforsyningsloven
2.2.1.2. Gældende ret i elforsyningsloven
2.2.1.3. Gældende ret i miljøbeskyttelsesloven
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget skal understøtte formålet med klimaloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021, hvorved
Danmark bl.a. har forpligtet sig til at reducere udledningen
af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i
1990 og til at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.
Lovforslaget gennemfører dele af Klimaaftale for Energi og
Industri m.v. 2020, som blev indgået mellem den daværen-
de regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet
den 22. juni 2020 (herefter benævnt Klimaaftalen 2020).
Med Klimaaftalen 2020 blev aftaleparterne enige om at af-
sætte 16 mia. kr. til »en teknologineutral, markedsbaseret
pulje, der skal bidrage til at fremme teknologien og levere
drivhusgasreduktioner« med henblik på at opnå en skønnet
CO2-reduktionseffekt på 0,4 mio. ton i 2025 og 0,9 mio.
ton i 2030 (herefter CCUS-puljen; CCUS står for Carbon
Capture, Utilisation and Storage, på dansk: CO2-fangst, an-
vendelse og lagring).
Samme aftaleparter indgik efterfølgende den 14. december
2021 Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring
af CO2, der udgør anden del af en samlet CCS-strategi
(herefter benævnt ”Anden del af CCS-strategien”), hvori de
nærmere principper for udmøntningen og realiseringen af
de aftalte reduktioner blev fastlagt. Ifølge aftalen vil model-
len skulle understøtte, at omkostninger til CCUS ikke må
overvæltes på varme- og affaldskunderne, og samtidig skal
modellen understøtte en grøn, effektiv og sikker forsynings-
sektor.
Samme aftaleparter indgik desuden den 21. juni 2022 Aftale
om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark som opfølgning
på Danmarks CCS-strategi. Af denne aftale fremgår det,
at aftaleparterne bakker op om, at de kommunale affaldsfor-
brændings- og biomasseanlæg skal have mulighed for at
forpligte sig for alle led i værdikæden, så de kan søge første
fase af CCUS-puljen. Værdikæden forstås som omfattende
fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2. Teknologien
til CCS er velkendt, men der findes ikke fuldskala-CCS-pro-
jekter i Danmark endnu, ligesom der ikke er demonstreret en
samlet værdikæde for CCS i Danmark.
Den politiske aftale indebærer, at der skal etableres hjemmel
til, at kommunale anlæg og deres kommunale ejere i forbin-
delse med statslig støtte til CCUS kan påtage sig forpligtel-
ser over for staten med henblik på at skabe sikkerhed for, at
CO2-reduktionerne gennem fangst, transport, anvendelse og
lagring af CO2 opnås.
2
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst, trans-
port, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmøntning
af CCUS-puljen og eventuelle fremtidige puljer, der støtter
fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2.
Det foreslås desuden at muliggøre, at en kommune, der del-
tager i CO2-fangst, vil kunne forpligte sig økonomisk over
for staten for gennemførelse af fangst, transport, anvendelse
og lagring af CO2 med henblik på, at kommunalt ejede
virksomheder kan indgå kontrakt med staten om tildeling af
støtte fra første fase af CCUS-puljen og eventuelle fremtidi-
ge puljer, der støtter fangst, transport, anvendelse og lagring
af CO2.
Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne, herunder den
kommunalt ejede virksomhed, får mulighed for at hæfte
økonomisk for hele værdikæden, hvilket er en forudsætning
for at kunne indgå en kontrakt med staten om tildeling af
støtte fra første fase af CCUS-puljen. Dermed vil lovforsla-
get give mulighed for, at kommuner kan påtage sig en øko-
nomisk risiko ved at etablere fangst af CO2 samt forpligte
sig økonomisk for transport, anvendelse og lagring af CO2
foretaget af en tredjepart.
Forslaget lægger op til, at det vil være den enkelte kommu-
nalt ejede virksomhed, som indgår kontrakten med staten,
men det vil være kommunens – og i sidste ende kommunens
borgere – som vil hæfte økonomisk.
Lovforslaget muliggør dermed udmøntning af CCUS-puljen
på 16 mia. kr. gennem udbud, jf. Klimaaftalen 2020. Lov-
forslaget muliggør samtidig udmøntning af eventuelle frem-
tidige puljer målrettet CCUS gennem udbud. Lovforslaget
muliggør endvidere, at kommunalt ejede el- og varmeforsy-
ningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændings- og biom-
asseanlæg, kan deltage i de foreslåede udbud.
Forslaget lægger desuden op til, at en kommunes beslutning
om at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en kom-
munalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten om
støtte til CCUS skal træffes af kommunalbestyrelsen i et
møde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at ud-
vikling af dansk fangst, transport, anvendelse og lagring af
CO2 potentielt kan føre til udvikling af nye grønne arbejds-
pladser i forbindelse med udvikling af hele eller dele af
CCUS-værdikæden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til udbud af støtte til fangst, transport,
anvendelse og lagring af CO2
2.1.1. Gældende ret
Der findes i gældende dansk ret ikke en klar lovhjemmel
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde
udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af
CO2.
Aktstykke nr. 336, som opfører tekstanmærkning nr. 135
ad 29.25.19 til § 29 på finansloven for 2022, indeholder
materiel hjemmel til at udmønte CCUS-puljer. Eksempelvis
vil indgåelse af en støttekontrakt med en vindende byder
i CCUS-puljens første fase således kunne foregå med mate-
riel hjemmel i dette aktstykke. Denne materielle hjemmel
ophører dermed ved udgangen af 2022.
Derudover kan det nævnes, at ved lov nr. 1388 af 5. oktober
2022 blev § 7 i denne lov nyaffattet, og § 7, stk. 1, 1. pkt.,
indebærer herefter, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finans-
love, gives hjemmel til at yde støtte til aktiviteter til opfyl-
delse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser,
evalueringer og rådgivning. Bestemmelsen giver inden for
bevillinger fastsat på finansloven ministeren mulighed for
via bekendtgørelse, jf. stk. 3, at etablere støtteordninger in-
den for lovens formål til den nævnte støttemodtagerkreds
og til de nævnte typer af aktiviteter. Finansloven skal i den
forbindelse forstås bredt som tillige omfattende tillægsbevil-
linger, reservationsbevillinger m.v.
Der er dog på nuværende tidspunkt ikke udmøntet en be-
kendtgørelse, som indeholder et materielt regelgrundlag for
udmøntning af udbud af støtte til fangst, transport, lagring
og anvendelse af CO2.
Derudover kan der i henhold til lov om et Energiteknologisk
Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs
DK-programmet, jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august
2019 (herefter benævnt EUDP-loven) ydes støtte til fortrins-
vis udviklings- og demonstrationsprojekter med henblik på
at understøtte markedsintroduktion af ny energiteknologi.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
For at implementere beslutningen fra Klimaaftalen 2020 om
at etablere en teknologineutral, markedsbaseret pulje, der
skal bidrage til at fremme CCUS-teknologien og levere driv-
husgasreduktioner frem mod 2030 og efter, er der behov for
at indføre en klar lovhjemmel til at afholde udbud af sådan
støtte.
Med klimaloven blev der vedtaget mål om, at Danmark
skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70
pct. og blive et klimaneutralt samfund senest i 2050 med
Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale tem-
peraturstigning til 1,5 grader celsius for øje.
FN’s klimapanel (herefter benævnt IPCC) vurderer f.eks.,
at fangst og lagring af CO2 er nødvendig for at kunne
opnå Parisaftalens målsætninger. IPCC, Det Internationale
Energiagentur og Klimarådet har desuden fastslået, at fangst
og lagring af CO2 er et centralt virkemiddel for at afbøde
klimaforandringerne og mindske CO2-udledninger.
3
For at realisere klimalovens målsætninger besluttede den da-
værende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-
listen, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet med Klimaaftalen 2020 at investere massivt i
løsninger, der kan indfange CO2 fra f.eks. skorstene for der-
efter at pumpe den ned i undergrunden (CCS) eller genan-
vende den til f.eks. grønne brændsler (CCU). Aftaleparterne
traf med Klimaaftalen 2020 beslutning om at afsætte 16 mia.
kr. til en teknologineutral og markedsbaseret pulje (CCUS-
puljen) til støtte til at indfange, transportere og lagre CO2
med henblik på at opnå en skønnet CO2-reduktionseffekt på
0,4 mio. ton i 2025 og 0,9 mio. ton i 2030.
Samme aftaleparter indgik efterfølgende ”Anden del af
CCS-strategien”, hvori de nærmere principper for udmønt-
ningen af CCUS-puljen og realiseringen af de aftalte reduk-
tioner blev fastlagt.
Med initiativerne i Klimaaftalen 2020 og ”Anden del af
CCS-strategien” tages der således samlet set et markant
skridt på vejen mod etableringen af en fuldskala-CCUS-
værdikæde i Danmark, samt mod realiseringen af klimalo-
vens målsætninger.
Den med lovforslaget foreslåede bestemmelse om, at mini-
steren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, an-
vendelse og lagring af CO2 skal således desuden bidrage
til at understøtte dele af formålet med klimaloven, Klimaaf-
talen 2020, Principaftalen af 30. juni 2021 om en køreplan
for lagring af CO2, Første del af en samlet CCS-strategi,
Aftalen af 14. december 2021 om en køreplan for fangst,
transport og lagring af CO2, Anden del af en samlet CCS-
strategi samt Aftalen af 21. juni 2022 om rammevilkår for
CO2-lagring i Danmark som opfølgning på Danmarks CCS-
strategi.
I overensstemmelse hermed finder Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet det desuden hensigtsmæssigt, at bestem-
melsen til brug for udmøntning af CCUS-puljen udformes
bredt, således at bestemmelsen tillige kan anvendes ved
eventuelle fremtidige energipolitiske initiativer om udbud af
støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden. Dermed kan
udmøntningen af disse initiativer hurtigst muligt udmøntes
i den form og med de støtteinstrumenter, som det konkrete
initiativ tilsiger, og dermed hurtigere bidrage til realiserin-
gen af klimalovens målsætninger.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget gives klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i henhold til den foreslåede § 7 a, jf. lovforslagets §
1, nr. 1, mulighed for at afholde udbud af støtte til fangst,
transport, anvendelse og lagring af CO2. Den foreslåede
bestemmelse er som beskrevet ovenfor udformet, så bestem-
melsen ligeledes vil kunne anvendes til eventuelle fremtidi-
ge udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden
inden for lovens formål.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at ud-
møntning af CCUS-puljen vil understøtte udviklingen af en
dansk værdikæde for fangst, transport og lagring af CO2, der
kan føre til udvikling af nye grønne arbejdspladser i forbin-
delse med lagring af CO2 og dermed understøtte overgangen
væk fra arbejdspladser i olie- og gasbranchen.
2.2. Hjemmel til kommuners økonomiske forpligtelser i
forbindelse med kontraktindgåelse om tildeling af støtte
til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
2.2.1. Gældende ret
Der er efter gældende dansk ret ikke mulighed for, at kom-
muner kan påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse
med kontraktindgåelse med staten om tildeling af støtte til
fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2. I forbindel-
se med det igangværende udbud af CCUS-puljen er der be-
hov for, at vinderen skal stille en række økonomiske garanti-
er og hæftelser som en forudsætning for at kunne indgå en
kontrakt med staten. Det forventes, at der også i forbindelse
med fremtidige energipolitiske initiativer om udbud af støtte
til hele eller dele af CCUS-værdikæden vil blive krævet
af vinderen af udbuddet at stille med sådanne garantier og
hæftelser. For at sikre, at kommunalt ejede anlæg vil kunne
deltage i det igangværende og eventuelle fremtidige udbud,
er der behov for en klar lovhjemmel til, at kommuner kan
påtage sig sådanne økonomiske forpligtelser i forbindelse
med en eventuel kontrakt med staten.
Der er heller ikke gældende regler om, hvordan beslutninger
om at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse med
et kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med sta-
ten om støtte til CCUS skal træffes, herunder om beslutning
f.eks. skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.
De kommunalt ejede anlæg, der forventes at ansøge det
igangværende udbud og eventuelle fremtidige udbud om
hele eller dele af CCUS-værdikæden, er omfattet af enten
lov om varmeforsyning eller lov om elforsyning, jf. afsnit
2.2.1.1. og 2.2.1.2. om gældende ret.
2.2.1.1. Gældende ret i lov om varmeforsyning
Der er ikke hjemmel i lov om varmeforsyning for en kom-
mune til at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindel-
se med tildeling af statslig støtte med henblik på at sikre
gennemførelse af CO2-reduktioner gennem CO2-fangst som
tilknyttet virksomhed og efterfølgende transport, anvendelse
og lagring af den opfangede CO2.
Dette redegøres der for i de nedenstående afsnit.
Efter gældende regler i § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsy-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021,
kan kommunen med henblik på varmeforsyning i kommu-
nen bl.a. alene eller sammen med andre kommuner eller
private virksomheder varetage virksomhed omfattet af §
2, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det indebærer bl.a.,
4
at kommunen kan varetage kollektiv varmeforsyning. Kol-
lektiv varmeforsyning fremgår af § 2 i lov om varmeforsy-
ning og dækker over bl.a. varmeproduktionsanlæg, herunder
affaldsforbrændingsanlæg og biomasseanlæg, når formålet
med anlægget er at levere energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand.
Efter gældende regler i § 2 f, stk. 1, i lov om varmefor-
syning, kan en kommune, der varetager eller deltager i
virksomhed nævnt i § 2 b, varetage eller deltage i anden
virksomhed, som har nær tilknytning hertil.
Efter gældende regler i § 2 g, stk. 1, i lov om varmeforsy-
ning, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte
nærmere regler om kriterierne i §§ 2 b-2 f for kommuners
varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyt-
tet virksomhed og for garantistillelse. Denne bemyndigelse
er udmøntet ved bekendtgørelse om kommuners deltagelse i
anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed
efter varmeforsyningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 2.
juni 2022.
Det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om til-
knyttet virksomhed, at de generelle betingelser i lov om
varmeforsyning for tilknyttet virksomhed er opfyldt. Navn-
lig skal den tilknyttede virksomhed ske på kommercielle
vilkår og i særskilt regnskab samt have et væsentligt mindre
arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksom-
heden som nærmere specificeret i bekendtgørelsen.
Et kommunalt ejet selskab, der varetager CO2-fangst som
tilknyttet virksomhed, skal som udgangspunkt være selska-
bsmæssigt adskilt fra den hovedvirksomhed, den udspringer
af og skal ske i et selskab med begrænset ansvar, men
kan dog ved tilknyttet virksomhed af meget begrænset om-
fang bibeholde den tilknyttede virksomhed i hovedvirksom-
heden. Den tilknyttede virksomhed skal også i disse tilfælde
ske på kommercielle vilkår og i særskilt regnskab.
Af bekendtgørelsens § 2 fremgår det, hvilke former for
tilknyttet virksomhed til virksomhed omfattet af lov om
varmeforsyning, kommunen bl.a. kan deltage i. Det fremgår
af bekendtgørelsens § 2, nr. 5, at dette omfatter deltagelse
i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med varmeprodukti-
ons- og kraftvarmeproduktionsanlæg omfattet af egen virk-
somhed, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, herunder
etablering af anlæg til opsamling, oprensning og komprime-
ring af CO2 samt nødvendig infrastruktur i forbindelse her-
med.
Hjemlen til at varetage CO2-fangstvirksomhed omfatter i
forlængelse heraf indgåelse af kontrakter med andre, ikke-
kommunalt ejede virksomheder med henblik på at skille
sig af med den indfangede CO2. Hjemlen omfatter derimod
ikke muligheden for en kommune til selv at udføre de ef-
terfølgende aktiviteter omfattende transport, lagring og an-
vendelse af CO2 og dermed heller ikke muligheden for en
kommune til på nogen måde at engagere sig økonomisk
i disse aktiviteter. CO2-fangstvirksomheden vil dog kunne
skille sig af med den indfangede CO2 på lovlig vis.
Det fremgår videre af § 2 f, stk. 4, i lov om varmeforsyning,
at en kommune ikke kan yde tilskud til eller stille garanti for
tilknyttet virksomhed omfattet af stk. 1.
Det er således i dag ikke muligt for en kommune, som
varetager kollektiv varmeforsyning, jf. § 2 b, stk. 1, at yde
tilskud eller stille garanti eller påtage sig andre økonomi-
ske forpligtelser relateret til tilknyttet virksomhed, herunder
CO2-fangst, idet rammerne for kommunal deltagelse i kol-
lektiv varmeforsyning og virksomhed i nær tilknytning her-
til er udtømmende reguleret i lov om varmeforsyning med
tilhørende bekendtgørelsesudmøntning.
Uden for disse rammer er det i dag ikke muligt for en
kommune, som varetager kollektiv varmeforsyning, jf. §
2 b, herunder i fælleskommunale selskaber, at påtage sig
andre økonomiske forpligtelser relateret til CO2-fangst. Der
er således ikke hjemmel for en kommune til at påtage sig
økonomiske forpligtelser i forbindelse med tildeling af stats-
lig støtte med henblik på at sikre gennemførelse af CO2-re-
duktioner gennem CO2-fangst som tilknyttet virksomhed og
efterfølgende transport, anvendelse og lagring af den opfan-
gede CO2.
Kapitel 4 i lov om varmeforsyning indeholder prisregule-
ringen af fjernvarmesektoren. Prisreguleringen indebærer,
at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige
omkostninger. De regulerede varmeforsyningsvirksomheder
kan i varmeprisen indregne nødvendige udgifter til bl.a.
energi, andre driftsomkostninger og administration. Det er
Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn med var-
mepriserne afgør, hvilke udgifter og omkostninger der må
anses for nødvendige, og som derfor kan indregnes i priser-
ne. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk.
4, i lov om varmeforsyning. Prisreguleringen for fjernvar-
mesektoren finder anvendelse for hovedvirksomheden, men
derimod ikke for tilknyttet virksomhed, som skal ske på
kommercielle vilkår, jf. ovenfor.
2.2.1.2. Gældende ret i lov om elforsyning
Der er ikke hjemmel i lov om elforsyning for en kommune
til at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse med
tildeling af statslig støtte med henblik på at sikre gennemfø-
relse af CO2-reduktioner gennem CO2-fangst som tilknyttet
virksomhed og efterfølgende transport, anvendelse og lag-
ring af den opfangede CO2.
Dette redegøres der for i de nedenstående afsnit.
Efter gældende regler i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om el-
forsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021,
kan en kommune deltage i selskaber med begrænset ansvar,
som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1,
i lov om elforsyning. Det fremgår af lovens § 2, stk. 1,
at det gælder produktion, transport, handel og levering af
5
elektricitet samt aggregering og energilagring. Kommunen
kan også varetage elproduktion ved afbrænding af affald i
kommunen, dvs. uden selskabsdannelse, jf. § 4, stk. 1, 1.
pkt., i lov om elforsyning. Hjemlen omfatter muligheden for
kommunen til at varetage elproduktion ved forbrænding af
affald i fælleskommunale selskaber godkendt i medfør af §
60 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
47 af 15. januar 2019.
Efter gældende regler i § 4, stk. 2, i lov om elforsyning,
kan en kommune deltage i anden virksomhed, som har nær
tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, i lov
om elforsyning, som kommunen varetager eller deltager
i. Denne virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår
i selskaber med begrænset ansvar, jf. § 4, stk. 3, i lov om
elforsyning.
Efter gældende regler i § 4, stk. 4, i lov om elforsyning,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler
vedrørende den tilknyttede virksomhed omfattet af stk. 2,
herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regn-
skabs- og forretningsmæssige forhold. Dette er bl.a. udmøn-
tet ved bekendtgørelse om kommuners og Energinets delta-
gelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres
hovedvirksomhed efter elforsyningsloven, jf. bekendtgørelse
nr. 1133 af 27. november 2008. Det fremgår af ændringsbe-
kendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022 til denne bekendtgørel-
se, at en kommune som tilknyttet virksomhed kan deltage
i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med elproduktionsan-
læg omfattet af egen hovedvirksomhed, herunder etablering
af anlæg til opsamling, oprensning og komprimering af CO2
samt nødvendig infrastruktur i forbindelse hermed.
Hjemlen til at varetage CO2-fangstvirksomhed omfatter i
forlængelse heraf indgåelse af kontrakter med andre, ikke-
kommunalt ejede virksomheder med henblik på at skille sig
af med den indfangede CO2. Hjemlen omfatter derimod ikke
muligheden for en kommune til selv at udføre eller deltage
i udførelsen af de efterfølgende aktiviteter omfattende trans-
port, anvendelse og lagring af CO2, og dermed heller ikke
muligheden for en kommune til på nogen måde at engagere
sig økonomisk i disse aktiviteter. CO2-fangstvirksomheden
kan dog skille sig af med den indfangede CO2 på lovlig vis.
Det er endvidere en forudsætning for, at en aktivitet kan
anses som tilknyttet og dermed hjemlet i lov om elforsy-
ning, at de generelle betingelser i lov om elforsyning for
varetagelse af tilknyttet virksomhed er opfyldt. Der henvises
til bemærkninger til bestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov om
elforsyning, jf. forslag til lov om ændring af elforsyning, lov
om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om
Energinet.dk, L 108 af 12. marts 2008, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, side 3397 og 3998. Heraf
fremgår navnligt, at den tilknyttede virksomhed skal have
et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang
end hovedvirksomheden. Dette krav fremgår også af § 1,
nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008. Det
er ifølge § 4, stk. 3, i lov om elforsyning også et krav, at
tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i
selskaber med begrænset ansvar.
Det gældende regelsæt indebærer, at en kommune under
iagttagelse af navnlig statsstøttereglerne kan investere i til-
knyttet virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 4, stk.
2, og optage lån i forbindelse med investeringen eller garan-
tere for optagelse af lån af det kommunalt ejede selskab, der
varetager aktiviteten. Statsstøttereglerne kræver, at investe-
ring i og drift af aktiviteterne sker på kommercielle vilkår,
og kommunen skal agere som en privat markedsinvestor,
der søger et normalt udbytte, jf. bemærkninger til § 4, stk.
3, jf. lovforslag L 108, jf. Folketingstidende 2007-2008 (2.
samling), tillæg A, side 3999.
Det er således efter gældende ret alene muligt for en kom-
mune at investere i, yde lån eller stille garanti for optagelse
af lån for den del af CO2-fangstvirksomhed, som kommunen
har hjemmel til at deltage i som tilknyttet virksomhed til el-
produktion, jf. ovennævnte bekendtgørelse. Dvs. at kommu-
nens økonomiske engagement er begrænset til finansierin-
gen af de nødvendige anlæg i forbindelse med den tilknyt-
tede virksomhed og driften af den tilknyttede virksomhed,
CO2-fangsten, herunder overdragelsen af den indfangede
CO2 til andre, ikke kommunalt ejede virksomheder med
henblik på bortskaffelse, jf. ovenfor. Uden for disse rammer
er det i dag ikke muligt for en kommune, som varetager
elproduktion, jf. elforsyningslovens § 4 b, stk. 1, herunder i
fælleskommunale selskaber, at påtage sig andre økonomiske
forpligtelser relateret til CO2-fangst. Der er således ikke
hjemmel for en kommune til at påtage sig økonomiske for-
pligtelser i forbindelse med tildeling af statslig støtte med
henblik på at sikre gennemførelse af CO2-reduktioner gen-
nem CO2-fangst som tilknyttet virksomhed. Der er heller
ikke hjemmel for en kommune til at påtage sig sådanne
økonomiske forpligtelser for den efterfølgende transport, an-
vendelse og lagring af den opfangede CO2.
En virksomhed, der producerer elektricitet ved afbrænding
af affald, skal i medfør af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning
i sin helhed økonomisk hvile i sig selv. Princippet betyder,
at over- eller underskud fra elproduktion, der sælges på de
konkurrenceudsatte markeder, skal indgå i beregningen af
affaldsbehandlingsprisen/affaldsgebyret og i varmepriserne.
2.2.1.3. Gældende ret i miljøbeskyttelsesloven
§ 48 i lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022 om mil-
jøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) bestemmer, at kom-
munerne skal fastsætte affaldsgebyrer, og opregner de udgif-
ter, som gebyrerne skal dække. Der er to grundlæggende
principper for fastsættelsen af affaldsgebyrer. Det ene er
forureneren-betaler-princippet, jf. miljøbeskyttelseslovens §
4, stk. 4. Princippet, der har karakter af et overordnet ad-
ministrationsprincip, indebærer, at affaldsbortskaffelsen som
udgangspunkt skal betales af den pågældende affaldsprodu-
cent selv og normalt ikke af andre affaldsproducenter eller
af skatteyderne.
6
Det andet grundlæggende princip for gebyrfastsættelse er
hvile-i-sig-selv-princippet, jf. bemærkninger til § 47 i for-
slag til lov om miljøbeskyttelse, L 74 af 23. januar 1991,
jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), tillæg A, spalte
1564. Det indebærer som udgangspunkt, at de kommunale
affaldsgebyrer, som bl.a. også skal dække udgifter til be-
handling af affald, skal være omkostningsægte, dvs. afspejle
de faktiske udgifter forbundet med ydelsen.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Alternativet og Libe-
ral Alliance besluttede med ”Anden del af CCS-strategien”,
at kommunalt ejede affaldsforbrændings- og biomasseanlæg
kan deltage i konkrete aktiviteter som CO2-fangst. Det
fremgår af aftalen, at kommunale aktører skal have en
klar hjemmel til at etablere og drive CO2-fangstanlæg på
affaldsforbrændings- og biomasseanlæg. Derudover beslut-
tede aftaleparterne, at en model for kommunal deltagelse i
konkrete CCUS-aktiviteter skal understøtte, at omkostninger
til CCUS ikke må overvæltes på varme- og affaldskunder-
ne. De samme aftaleparter indgik den 21. juni 2022 Aftale
om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark som opfølgning
på Danmarks CCS-strategi. Aftaleparterne var enige om, at
CO2-fangst på kommunale anlæg skal ske som tilknyttet
virksomhed på kommercielle vilkår i udskilte selskaber med
begrænset hæftelse, dvs. aktie- eller anpartsselskaber. Der-
udover fremgår det af aftalen, at de kommunale affaldsfor-
brændings- og biomasseanlæg skal have mulighed for at
forpligte sig for alle led i værdikæden, så de kan søge første
fase af CCUS-puljen.
I overensstemmelse hermed finder Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet således, at der bør etableres hjemmel til,
at kommuner kan påtage sig de økonomiske forpligtelser,
som er nødvendige i forbindelse med, at en kommunalt ejet
virksomhed indgår kontrakt med staten om statslig støtte
til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2, samlet
kaldet hele værdikæden. Den foreslåede hjemmel er ikke
begrænset til affaldsforbrændings- og biomasseanlæg.
Det forudsættes således, at det vil være en kommunalt ejet
virksomhed, der i givet fald vil indgå den kontrakt med sta-
ten om tildeling af støtte, som er forudsætningen for at an-
vende den foreslåede hjemmel til at påtage sig økonomiske
forpligtelser. Det vil dreje sig om de kommunalt ejede virk-
somheder, der i medfør af anden lovgivning har hjemmel
til CO2-fangst, herunder tilknyttet virksomhed, som udsprin-
ger af f.eks. affaldsforbrændings- og biomasseanlæg. For en
beskrivelse af den kommunale hjemmel til at deltage i CO2-
fangst henvises til beskrivelsen af gældende ret ovenfor i
afsnit 2.2.1.
Kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser i forbin-
delse med statslig støtte til fangst, transport, anvendelse og
lagring af CO2 vil afhænge af den konkrete udmøntning
af de enkelte støtteordninger. Det skyldes, at disse økonomi-
ske forpligtelser skal bidrage til at sikre, at vinderen eller
vinderne af udbuddene af støtte kan garantere, at de CO2-
reduktioner, der er indgået kontrakt omkring, opnås. Disse
økonomiske forpligtelser kan derfor variere alt efter omfan-
get af CO2-reduktioner, der forudsættes i de enkelte støtte-
ordninger.
I forbindelse med det igangværende udbud af første del af
CCUS-puljen vil en række af disse økonomiske forpligtelser
fremgå af den kontrakt, der indgås med vinderen af udbud-
det.
Eksempelvis vil det i første fase af CCUS-puljen blive
fastsat, at kontrakten omfatter hele værdikæden i form af
fangst, transport og lagring af CO2, hvilket er en følge af,
at støtten ydes pr. ton lagret CO2. Den eller de vindende
virksomheder, som kontrakten indgås med, er derfor kon-
traktuelt forpligtet over for staten for alle led i værdikæden,
herunder for eventuelle underleverandørers ydelser, uanset
om den enkelte virksomhed selv står for udførelsen af op-
gaven. Dette ville også gælde, hvis ydelserne måtte blive
leveret af forskellige deltagere i et konsortium som følge af
et sædvanligt krav, der vil fremgå af kontrakten med staten,
om at konsortiedeltagere hæfter solidarisk for kontraktens
gennemførelse. Eventuelle underleverandører vil ikke være
direkte forpligtede over for staten, og underleverandøren
hæfter ikke for forpligtelser, der varetages af andre led i
kæden.
Kontrakten vil således indebære, at den eller de vindende
virksomheder vil komme til at hæfte for hele værdikæden i
form af fangst, transport og lagring af den mængde CO2, der
indgås kontrakt om.
Endvidere vil der i første fase af CCUS-puljen eksempelvis
også være et krav i kontrakten om solidarisk hæftelse for
kontraktens opfyldelse (lagringen af CO2), hvis den virk-
somhed, som byder på kontrakten med staten om tildeling af
støtte, i relation til opfyldelsen af minimumskrav om økono-
misk og finansiel kapacitet baserer sig på en anden virksom-
heds økonomiske og finansielle formåen (en såkaldt støtten-
de enhed). Virksomheden, der efter udbud bliver statens
kontraktpart, og den pågældende støttende virksomhed vil
herefter i kraft af kontrakten hæfte solidarisk for kontraktens
gennemførelse. Den situation kan f.eks. opstå, hvis en kom-
munalt ejet virksomhed, der lovligt udøver CO2-fangst som
tilknyttet virksomhed, baserer sig på f.eks. en kommunalt
ejet affaldsforbrændingsvirksomhed i relation til opfyldelsen
af minimumskrav om økonomisk og finansiel kapacitet.
Et yderligere eksempel på en økonomisk forpligtelse en
kommune vil skulle påtage sig i forbindelse med kontrak-
tindgåelse vedrørende støtte fra første del af CCUS-puljen,
relaterer sig til, at vinderen eller vinderne af udbuddet vil
kunne overdrage sine forpligtelser og rettigheder under kon-
trakten i sin helhed til en anden virksomhed. Der vil væ-
7
re tale om en virksomhed, som er koncernforbundet med
vinderen, og som er etableret med det formål at gennemfø-
re kontrakten, f.eks. et selskab, som skal udføre lovlig til-
knyttet virksomhed ved CO2-fangst. En sådan overdragelse
forudsætter bl.a., at vinderen i forbindelse med kontraktind-
gåelse med staten påtager sig solidarisk hæftelse med det
selskab, som kontrakten overdrages til.
Med henblik på at sikre økonomisk sikkerhed for staten
under kontraktperioden indeholder udbudsmaterialet for
første del af CCUS-puljen endvidere krav om garantistillel-
se, ligesom der som led i opfyldelse af kontrakten, eventuelt
ved optagelse af lån eller udstedelse af bankgaranti, kan væ-
re behov for, at den vindende virksomhed stiller garanti for
opfyldelse af kontrakten og for betaling af alle krav under
kontrakten. Dette er således også et eksempel på, hvilke
økonomiske forpligtelser en kommune vil skulle påtage sig
i forbindelse med kontraktindgåelse vedrørende støtte fra
første del af CCUS-puljen.
Kontrakten om tildeling af støtte i medfør af første fase af
CCUS-puljen vil samlet betyde, at staten vil kunne rejse
krav mod vinderen eller vinderne af støtten, såfremt betin-
gelserne i kontrakten ikke opfyldes. Staten vil som følge af
kontrakten også kunne rejse krav mod andre virksomheder,
der hæfter solidarisk med vinderen eller vinderne eller har
stillet garanti for opfyldelse af kontrakten.
Det vil således betyde, at staten vil kunne rejse krav mod en
kommune, som har påtaget sig de økonomiske forpligtelser,
som fremgår af den kontrakt, som den vindende kommunalt
ejede virksomhed indgår med staten om tildeling af støtte.
Kontraktens vilkår vil være genstand for forhandling under
udbudsprocessen, og det er ikke givet, at alle vilkår vil være
de samme for efterfølgende tildelingsprocesser.
Med ”Anden del af CCS-strategien” er det besluttet, at og-
så kommunalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder,
herunder bl.a. affaldsforbrændingsvirksomheder, skal kunne
byde på og vinde udbud af statslig støtte til fangst, transport,
anvendelse og lagring af CO2.
Under de nuværende regler anses det ikke muligt for kom-
munalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder som po-
tentielle bydere ved udbud af statslig støtte til fangst, trans-
port, anvendelse og lagring af CO2, at kunne leve op til de
krav til økonomiske forpligtelser, der vil blive stillet i for-
bindelse med kontraktindgåelse med staten om tildelingen af
støtte. Dette skyldes, at de virksomheder, det drejer sig om,
er underlagt særlig regulering af priserne, jf. afsnit 2.2.1.
ovenfor om gældende ret, hvilket indebærer restriktioner af,
hvilke omkostninger der kan overvæltes på de tilsluttede
forbrugere. Det betyder, at forsyningsvirksomheder, som er
omfattet af prisreguleringerne, ikke kan finansiere de økono-
miske forpligtelser, som vil blive krævet i forbindelse med
kontraktindgåelsen med staten, ved varmeprisen og affalds-
taksten samt særligt for en affaldsforbrændingsvirksomhed
med elproduktion ved et eventuelt eloverskud.
For at muliggøre, at kommunalt ejede el- og varmeforsy-
ningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændingsvirksom-
heder, for så vidt de lovligt varetager eller deltager i CO2-
fangst som tilknyttet virksomhed, skal kunne indgå kontrakt
med staten om tildeling af statslig støtte til fangst, trans-
port, anvendelse og lagring af CO2, finder Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet det hensigtsmæssigt og i overens-
stemmelse med den politiske aftale at udvide muligheden
for kommuners lovlige økonomiske engagement i tilknyttet
virksomhed i form af CO2-fangst. Dette har til formål at gø-
re det muligt, at ejerkommuner til forsyningsvirksomheder
omfattet af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning
vil kunne påtage sig de økonomiske forpligtelser, som er
nødvendige i forbindelse med disse virksomheders kontrak-
tindgåelse med staten om statslig støtte til fangst, transport
og lagring af CO2.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet finder det desuden
hensigtsmæssigt, at kommunens beslutning om at udnytte
adgangen til at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en
kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten
om støtte til CCUS træffes af kommunalbestyrelsen i et mø-
de. Dette skyldes, at der henset til størrelsesordenen af den
økonomiske forpligtelse er tale om en beslutning af en sådan
betydning, at det forudsætter politisk behandling. Dette skal
særligt ses i lyset af, at det ultimativt vil være kommunens
borgere, som ville skulle hæfte for forpligtelsen, samtidig
med de risici, der i øvrigt følger af karakteren af deltagelsen
i CCUS-aktiviteter, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.3. neden-
for.
2.2.3. Den foreslåede ordning
På den baggrund foreslås det, at en kommune, der deltager i
CO2-fangst, i forbindelse med kontraktindgåelse med staten
om tildeling af støtte, den foreslåede § 7 a, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1, og i det omfang det er en forudsætning
for kontraktindgåelsen med staten, vil kunne forpligte sig
økonomisk i forhold til gennemførelse af den CO2-fangst,
kommunen deltager i, samt i forhold til gennemførelse af
transport og lagring eller anvendelse af den opsamlede CO2,
der varetages af en tredjepart. Det vil med forslaget være en
forudsætning for, at en kommune kan påtage sig de foreslåe-
de økonomiske forpligtelser, at det sker til opfyldelse af de
økonomiske forpligtelser, som kommunen er forpligtet til at
påtage sig i forbindelse med kontraktindgåelse med staten
om tildeling af statslige støttemidler til fangst, transport,
anvendelse og lagring af CO2.
Med forslaget vil de kommuner, som lovligt deltager i CO2-
fangst og helt eller delvist ejer en virksomhed, der indgår
kontrakt med staten om tildeling af støtte til fangst, trans-
port, anvendelse og lagring af CO2, få hjemmel til at for-
pligte sig økonomisk. Det vil medføre, at alle økonomiske
forpligtelser, som vil være en forudsætning for indgåelse af
kontrakten med staten, vil blive overvæltet på den eller de
kommuner, som ejer den virksomhed, som indgår kontrak-
8
ten med staten, og som har forpligtet sig økonomisk i med-
før af den foreslåede bestemmelse. Forslaget omfatter også
muligheden for den kommunalt ejede virksomhed til at ind-
gå kontrakten med staten og dermed kontraktuelt påtage sig
de økonomiske forpligtelser, der følger heraf. Kommunalt
ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder som potentielle
bydere ved udbud af statslig støtte til fangst, transport, an-
vendelse og lagring af CO2 vil dog ikke kunne leve op til de
krav til økonomiske forpligtelser, der vil blive stillet i for-
bindelse med kontraktindgåelse med staten om tildelingen af
støtte. Dette skyldes, at de virksomheder, det drejer sig om,
er underlagt særlig regulering af priserne, jf. afsnit 2.2.1.
ovenfor om gældende ret, hvilket indebærer restriktioner af,
hvilke omkostninger der kan overvæltes på de tilsluttede
forbrugere. For reelt at sikre, at en kommunalt ejet virksom-
hed kan blive statens kontraktpart, omfatter forslaget derfor
også muligheden for, at kommunerne selvstændigt påtager
sig de økonomiske forpligtelser forbundet hermed.
Det vil indebære, at de økonomiske forpligtelser, som den
kommunalt ejede virksomhed vil være forpligtet til at påtage
sig i medfør af kontrakten, vil komme til at påhvile ejerkom-
munen eller ejerkommunerne bag virksomheden og dermed
i sidste ende den eller disse kommuners borgere.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give hjemmel til, at
en kommune kan forpligte sig økonomisk som beskrevet, i
forbindelse med at en virksomhed, som kommunen helt eller
delvist ejer, og som lovligt varetager CO2-fangst som til-
knyttet virksomhed, indgår kontrakt med staten om tildeling
af støtte. Med hjemlen vil en sådan kommune kunne påtage
sig økonomiske forpligtelser til at sikre gennemførelse af
CO2-fangst, transport, anvendelse og lagring.
Det er ikke med den foreslåede bestemmelse reguleret, om
alle ejerkommuner vil skulle påtage sig den økonomiske
forpligtelse som beskrevet, eller om alle ejerkommuner vil
skulle være enige i at påtage sig de økonomiske forpligtel-
ser.
Det vil med forslaget til bestemmelsen være en forudsæt-
ning for, at en kommune kan påtage sig den eller de øko-
nomiske forpligtelser over for staten, at det sker som opfyl-
delse af de økonomiske forpligtelser, som den kommunalt
ejede virksomhed skal påtage sig i forbindelse med kontrak-
tindgåelse med staten om tildeling af statslige støttemidler
til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2.
For kommuner, der varetager kollektiv varmeforsyning, jf. §
2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, eller elproduktion ved
forbrænding af affald, jf. § 4, stk. 1, i lov om elforsyning,
vil det med forslaget – i modsætning til i dag – være muligt
at forpligte sig økonomisk for gennemførelse af CO2-fangst
i virksomheder, der varetager denne aktivitet som tilknyttet
virksomhed.
Det vil endvidere være muligt for en kommune at forpligte
sig økonomisk for gennemførelse af transport, lagring eller
anvendelse af CO2, der varetages af en tredjepart, dvs. af
andre virksomheder end den kommunalt ejede virksomhed,
der varetager CO2-fangsten.
De foreslåede bestemmelser vil ikke indebære, at kommu-
nen får hjemmel til at udføre opgaverne med transport, lag-
ring eller anvendelse af CO2, heller ikke gennem kommu-
nalt ejede virksomheder. Hjemlen retter sig derimod mod, at
den eller de kommuner, som deltager i en virksomhed, der
varetager CO2-fangst, skal kunne forpligte sig økonomisk,
således at forpligtelserne påhviler den eller de kommuner,
som ejer den virksomhed, som indgår kontrakt med staten
om tildeling af støtte, jf. den foreslåede § 7 a, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1.
Forslaget vil indebære en udvidelse af kommunens mulig-
hed for økonomisk at engagere sig i CO2-fangst som tilknyt-
tet virksomhed. Udvidelsen vil bestå i, at en kommune vil
kunne påtage sig økonomiske forpligtelser for at sikre gen-
nemførelse af CO2-fangsten samt i forhold til gennemførelse
af transport, anvendelse og lagring af den indfangede CO2,
der varetages af tredjepart. Den foreslåede udvidelse vil så-
ledes afvige fra nuværende regler om kommuners mulighed
for at engagere sig økonomisk i aktiviteter som tilknyttet
virksomhed.
Rækkevidden af de økonomiske forpligtelser, som en kom-
mune med lovforslaget vil få hjemmel til at påtage sig,
vil afhænge af de forpligtelser, som den kommunalt ejede
virksomhed vil skulle påtage sig i forbindelse med kontrak-
tindgåelse med staten om tildeling af statslige støttemidler
til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2. Dermed
vil de afhænge af, hvordan staten i den konkrete udmøntning
af støttetildelingen vælger at kræve sikkerhed for, at de
forventede reduktioner sker. Det kunne eksempelvis være
garantistillelser såvel direkte over for staten som for private
kreditinstitutioners garantier eller lån, solidariske hæftelser,
f.eks. for samarbejdsparters levering eller lignende.
For så vidt angår de konkrete forpligtelser i forbindelse med
den første fase af CCUS-puljen henvises til beskrivelsen
ovenfor i punkt 2.2.2.
Det skal understreges, at der ved senere udbud af midler
til støtte af fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
vil kunne være tale om andre økonomiske forpligtelser end
de i punkt 2.2.2. beskrevne og de eksempler, som er listet
ovenfor.
Muligheden vil være begrænset til at gælde, hvor det sker
til opfyldelse af de forpligtelser, som en kommunalt ejet
virksomhed, som på lovlig vis deltager i eller varetager
CO2-fangst, påtager sig som led i kontraktindgåelse med
staten om tildeling af statslige støttemidler til fangst, trans-
port, anvendelse og lagring af CO2.
Der ændres med forslaget ikke ved, at kommuner ikke kan
yde tilskud til eller garantere for øvrig tilknyttet virksom-
hed, jf. den gældende § 2 f, stk. 4, i lov om varmeforsy-
9
ning. Kommuner kan fortsat heller ikke påtage sig økonomi-
ske forpligtelser med henblik på at sikre gennemførelse af
øvrige aktiviteter, som kommunen har hjemmel til at delta-
ge i som tilknyttet virksomhed til kollektiv varmeforsyning
eller elproduktion, herunder elproduktion ved forbrænding
af affald som hovedvirksomhed. Kommuner kan heller ikke
påtage sig økonomiske forpligtelser med henblik på at sikre
gennemførelse af fangst, transport, anvendelse og lagring
af CO2 i kommunalt ejede selskaber, der lovligt deltager i
eller varetager CO2-fangst, men ikke har indgået kontrakt
med staten om tildeling af statslige støttemidler til CO2-
fangsten. Dermed vil den foreslåede ordning alene udvide
muligheden for økonomiske forpligtelser i de tilfælde, hvor
en virksomhed har indgået kontrakten med staten.
Udvidede økonomiske forpligtelser for kommunerne i for-
bindelse med CCUS vil indebære en økonomisk risiko for
kommunens borgere samtidig med, at fangst, transport, an-
vendelse og lagring er en ny aktivitet for kommunen på et
område, der spiller ind på tværs af de forskellige forsynings-
lovgivninger. Idet de økonomiske forpligtelser over for sta-
ten i hvert fald i første fase af CCUS-puljen som minimum
vil være solidariske forpligtelser med de aftaleparter, som
den kommunalt ejede virksomhed indgår aftaler om trans-
port og lagring med, vil det betyde, at kommunen vil kom-
me til at påtage sig risikoen for ikke blot den CO2-fangst,
som den kommunalt ejede virksomhed varetager, men også
risikoen for, at de virksomheder, der skal stå for transport,
lagring eller anvendelse lever op til deres forpligtelser. Det
kunne f.eks. være i tilfælde af en konkurs hos de virksomhe-
der, der skal stå for transport, lagring eller anvendelse.
I og med, at en kommune forpligter sig økonomisk for en
kommunalt ejet virksomhed, der vinder udbud og indgår
kontrakt med staten om tildeling af støtte for gennemførel-
se af CO2-reduktioner gennem CO2-fangst, -transport, -an-
vendelse og -lagring, vil kommunen kunne blive mødt af
økonomiske krav, hvis den vindende virksomhed, der vare-
tager eller deltager i CO2-fangsten, eller tredjepart, dvs. en
ikke-kommunalt ejet virksomhed, der varetager CO2-trans-
port, lagring eller anvendelse, ikke lever op til den indgåede
kontrakt. Et sådant økonomisk krav vil i sidste ende skulle
betales af kommunens borgere.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets forventning, at den enkelte budgiver
vil forsøge at placere ansvaret for de enkelte led i værdikæ-
den i de kontrakter, som budgiveren vil indgå med deres
samarbejdsparter eller underleverandør(er) af transport- og
lagerydelser. Dette forventes at begrænse den risiko, som
kommunerne i forbindelse med en kommunalt ejet virksom-
heds kontraktunderskrivelse med staten vil påtage sig. Den-
ne risikoafdækning vil imidlertid afhænge af, at samarbejds-
parterne eller underleverandørerne kan leve op til de bag-
vedliggende aftaler, som indgås med den kommunalt ejede
virksomhed. Såfremt de ikke kan det, vil ansvaret hvile på
de øvrige forpligtede over for staten og dermed også kom-
munen eller kommunerne.
I lyset af, at markedet for fangst, transport, anvendelse og
lagring af CO2 er under udvikling, og den samlede værdikæ-
de ikke er velafprøvet i Danmark, vil den eller de vindende
virksomheder kunne være udfordret af at finde alternativer
i tilfælde af, at deres eksisterende samarbejdspartnere eller
underleverandører ikke kan leve op til de indgåede forplig-
telser.
De foreslåede regler ændrer ikke på, at virksomheder, her-
under kommunalt ejede, omfattet af § 20, stk. 1, i lov
om varmeforsyning fortsat alene kan indregne nødvendige
omkostninger i varmeprisen. Forsyningstilsynet fører tilsyn
med, at varmeprisen fastsættes i overensstemmelse med §
20, stk. 1, og at den er rimelig. Hertil kommer, at det følger
af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, at virksomheder, som
producerer elektricitet ved forbrænding af affald, økonomisk
skal hvile i sig selv.
Det foreslås endvidere, at kommunens beslutning om at
forpligte sig økonomisk, jf. forslaget til § 7 b, stk. 1, skal
træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. det forslåede
stk. 2.
Forslagets formål er at sikre, at beslutninger i medfør af for-
slaget til § 7 b, stk. 1, behandles politisk i kommunen. Dette
skal særligt ses i lyset af størrelsesordenen af den økonomi-
ske forpligtelse, som kommunens borgere ultimativt ville
skulle hæfte for, samtidig med de risici, der i øvrigt følger af
karakteren af deltagelsen i CCUS-aktiviteter, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til forslaget til § 7 b, i lovforslagets §
1, nr. 1, og de specielle bemærkninger hertil.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at have direkte positive konsekvenser
for opnåelse af FN’s verdensmål 13 om klimaindsats.
Lovforslaget medfører i sig selv ikke igangsættelse af kon-
krete initiativer til reduktion af Danmarks drivhusgasudled-
ninger, men indeholder en bestemmelse om, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan udmønte CCUS-puljer ved
udbud. Bestemmelsen om, at ministeren kan udbyde støtte
til CCUS, er udformet således, at reglerne tillige kan anven-
des ved udmøntning af eventuelle fremtidige energipolitiske
initiativer om udbud af støtte til fangst, transport, anvendel-
se og lagring af CO2.
Udmøntningen af puljer i medfør af den nye bestemmelse
vil således bidrage til at nedbringe CO2-udledningen og der-
med til opnåelse af Danmarks 70 pct.-målsætning i 2030,
hvorefter Danmark skal reducere sine drivhusgasudlednin-
ger med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og derved
afbøde klimaforandringerne. Dertil kan lovforslaget bidrage
til at øge ambitionerne globalt samt inspirere og påvirke
andre landes udbygning af CCUS.
Lovforslaget understøtter dermed Danmarks grønne omstil-
ling, vejen mod 70 pct. reduktionsmålet i 2030 og målet om
klimaneutralitet i 2050.
10
Lovforslaget vil bidrage til at fremme udviklingen af CCUS
i Danmark.
Lovforslaget har således direkte positive konsekvenser for
opnåelse af FN’s verdensmål 13 om klimaindsats.
Lovforslaget vurderes at være væsentligt og relevant i for-
hold til verdensmål 13 om klimaindsats og vurderes at un-
derstøtte opfyldelse af delmål 13.2. om, at tiltag mod klima-
forandringer skal integreres i nationale politikker, strategier
og planlægning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes overordnet at have negative økonomi-
ske konsekvenser for staten i form af implementeringskon-
sekvenser forbundet med administrationen af udbud.
Med Klimaaftalen 2020 er der forudsat finansieret 16 mia.
kr. over finansloven til CCUS-puljen, som følger: 202 mio.
kr. i 2024, 406 mio. kr. i 2025, 406 mio. kr. i 2026, 626
mio. kr. i 2027 og 626 mio. kr. i 2028 samt 815 mio. kr.
i 2029 og frem (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt
afgiftstab). Disse omkostninger er således forbundet med
Klimaaftalen 2020 og følger ikke af dette lovforslag.
Lovforslaget forventes at medføre negative implemente-
ringskonsekvenser for staten i forbindelse med Energistyrel-
sens arbejde med afholdelse af CCUS-udbud og administra-
tion ifm. tilsyn og udbetaling af støtte til vindende tilbudsgi-
vere i henhold til de indgåede kontrakter. De øgede admini-
strative omkostninger herved finansieres inden for Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets eksisterende rammer, idet
administrationen afholdes over de i Klimaaftalen 2020 afsat-
te beløb.
Særligt for den foreslåede § 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
om, at kommuner kan forpligte sig økonomisk, vurderes det
potentielt at have økonomiske konsekvenser for kommuner,
da de får hjemmel til at forpligte sig økonomisk ud over de
gældende muligheder, når det er en forudsætning for at kun-
ne indgå kontrakt med en statslig myndighed om tildeling af
statslige støttemidler til CCUS. Lovforslaget indebærer alt-
så, at kommunernes mulighed for at forpligte sig økonomisk
for tilknyttet virksomhed i form af CO2-fangst udvides.
Staten vil i medfør af den indgåede kontrakt kunne rejse
krav mod modtageren af støtten, såfremt de aftalte reduktio-
ner ikke opnås. Hvis en kommune forpligter sig økonomisk
for et kommunalt ejet anlæg, der indgår kontrakt med staten
om tildeling af støtte til CCUS, vil kommunen og dermed i
sidste ende kommunens borgere kunne blive mødt af økono-
miske krav, hvis det pågældende anlæg ikke lever op til den
indgåede kontrakt.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets forventning, at den enkelte bud-
giver vil forsøge at placere ansvaret for de enkelte led i
værdikæden ved de pågældende led i de kontrakter, som de
kommer til at indgår med deres samarbejdsparter eller un-
derleverandør(er) af transport- og lagerydelser. Dette forven-
tes at begrænse den risiko, som kommunerne i forbindelse
med kontraktunderskrivelsen vil skulle påtage sig. Samtidig
er området stadig under udvikling, idet en samlet værdikæ-
de for fangst, transport og lagring af CO2 endnu ikke er
velafprøvet i Danmark i fuld skala. Herudover vil området
være nyt for kommuner såvel som for samarbejdsparter. Det
bidrager til at øge den risiko, som kommunerne i medfør af
den foreslåede § 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil komme
til påtage sig ved anvendelse af bestemmelsen.
Denne risikoafdækning vil desuden afhænge af, at sam-
arbejdsparterne eller underleverandørerne kan leve op til
de aftaler, som indgås med den kommunalt ejede virksom-
hed. Såfremt de ikke kan det, vil ansvaret hvile på de øvrige
forpligtede over for staten og dermed også kommunen eller
kommunerne.
I lyset af, at markedet for fangst, transport, anvendelse og
lagring af CO2 er under udvikling og den samlede værdikæ-
de ikke er velafprøvet i Danmark, vil den eller de vindende
virksomheder kunne være udfordret af at finde alternativer
i tilfælde af, at deres eksisterende samarbejdspartnere ikke
kan leve op til de indgåede forpligtelser.
Forslaget er en hjemmel for kommunerne, og de enkelte
kommuner vil selv kunne vælge, hvorvidt de udnytter hjem-
len og påtager sig – og deres borgere – en potentiel økono-
misk risiko.
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have implemente-
ringskonsekvenser for regioner og kommuner. Regioner be-
røres ikke af lovforslaget.
Forslaget vurderes ikke at have øvrige administrative og
IT-relaterede omstillings- eller driftskonsekvenser, og der vil
ikke være behov for IT-mæssig udvikling eller ændring af
eksisterende systemer. Lovforslaget overholder principperne
for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse
med afholdelse af udbuddet for CCUS-puljen forventes at
være positive. Således er en sidegevinst ved lovforslagets
bestemmelse om udmøntning af CCUS-puljen forventet un-
derstøttelse af grønne danske arbejdspladser med et tekno-
logineutralt og markedsbaseret fokus ved etablering af en
CCUS-værdikæde. Etablering af CCUS-værdikæde vil for-
ventelig have en positiv effekt på leverandører og serviceud-
bydere til værdikæden.
Lovforslaget kan have positive erhvervsøkonomiske konse-
kvenser for den eller de virksomheder, der vinder udbud-
det. Vindere af udbuddet opnår støtte til fangst af CO2.
Der vurderes ikke at være væsentlige administrative omstil-
lingsomkostninger eller løbende omkostninger i forbindel-
11
se med lovforslaget. Ligeledes vurderes der ikke at være
væsentlige øvrige efterlevelseskonsekvenser forbundet med
lovforslaget.
Udbuddet af CCUS-puljen forventes afholdt i to faser, såle-
des at første fase forventes udbudt i 2022/23 og anden fase
forventes udbudt i 2023/24.
De administrative omkostninger vil alene påvirke de virk-
somheder, som vælger at deltage i udbuddet.
Det er frivilligt at deltage i udbuddene. De virksomheder el-
ler konsortier, der deltager i udbuddene vil have administra-
tive omkostninger ved at deltage i udbuddene. Alle bydere
skal udarbejde tilbudsmateriale, og vindere af udbuddene vil
derudover opleve administrative omkostninger i forbindelse
med indgåelse af den kontrakt, som skal udmønte resultatet
af udbuddet, herunder vedrørende opfyldelse af vilkår i kon-
trakten.
Det forventes, at de administrative omkostninger vil være
under 4 mio. kr. årligt.
Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring er ikke relevant for lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
Lovforslaget vurderes at indebære en økonomisk risiko for
borgere i kommuner, der påtager sig de økonomiske forplig-
telser som forslaget til § 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
giver kommunerne mulighed for. I og med, at en kommu-
ne under udnyttelsen af muligheden i § 7 b forpligter sig
økonomisk for en kommunalt ejet virksomhed, der vinder
udbud og indgår kontrakt med staten om tildeling af støtte
for gennemførelse af CO2-reduktioner gennem CO2-fangst,
-transport, -anvendelse og -lagring, vil kommunen kunne
blive mødt af økonomiske krav, hvis den vindende virksom-
hed, der varetager eller deltager i CO2-fangsten, eller tredje-
part, dvs. en ikke-kommunalt ejet virksomhed, der varetager
CO2-transport, -lagring eller -anvendelse, ikke lever op til
den indgåede kontrakt. Et sådant økonomisk krav vil i sidste
ende skulle betales af kommunens borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vil have positive klimamæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støt-
te til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 samt
hjemmel til, at kommuner under særlige betingelser kan
forpligte sig økonomisk for hele CCUS-værdikæden.
Lovforslaget skal bl.a. udmønte den CCUS-pulje, der i for-
bindelse med Klimaaftalen 2020 blev vurderet til at bidrage
til den grønne omstilling med en CO2-reduktionseffekt på
0,4 mio. ton CO2 i 2025 og 0,9 mio. ton CO2 i 2030.
Udmøntningen af puljen har endvidere til formål at bidra-
ge til etableringen af en hel CCUS-værdikæde, som først
og fremmest vil have betydning for det danske CO2-regn-
skab. Det bemærkes, at der også i forbindelse af etablering
af en CCUS-værdikæde vil ske CO2-udledninger.
Ved vurderingen af de klimamæssige konsekvenser vurderes
effekten samlet set at ville ske som en reduktion på de
nationale udledninger forbundet med udmøntning af CCUS-
puljen, som således vil have positive klimamæssige konse-
kvenser.
Den positive klimaeffekt og indvirkning på klimaet anses
for at være en vigtig del i reduktionen af CO2-udledningen
og dermed indfrielsen af klimalovens målsætninger.
Hvis ministeren derudover vælger at udnytte bestemmelsen
til eventuelle yderligere fremtidige udbud af støtte til hele
eller dele af værdikæden til CCUS, vil det tillige have posi-
tive klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vil i sig selv ikke have nogen positive eller
negative konsekvenser for miljø og natur, da eventuelle kon-
sekvenser vil afhænge af de konkrete projekter, der opnår
støtte.
Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil kunne afholde udbud af støtte til fangst, trans-
port, anvendelse og lagring af CO2, herunder bl.a. til ud-
møntning af CCUS-puljen, samt en hjemmel til, at kommu-
ner under særlige betingelser kan forpligte sig økonomisk
for hele CCUS-værdikæden.
I det omfang ministeren udnytter bestemmelsen til at afhol-
de udbud, vil det medføre, at den vindende tilbudsgivers
eller de vindende tilbudsgiveres aktiviteter i form af konkre-
te projekter kan have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst,
transport, anvendelse og lagring af CO2.
Hjemlen etableres i første omgang for at tilvejebringe
grundlag for udmøntning af CCUS-puljen, men er udformet
således, at bestemmelsen tillige kan anvendes ved udmønt-
ning af eventuelle fremtidige energipolitiske initiativer om
udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden.
Støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
udgør statsstøtte i EUF artikel 107, stk. 1’s forstand.
Udbud af første fase af CCUS-puljen afholdes i 2022/23
12
med hjemmel i tekstanmærkning nr. 135, ad § 29.25.19, på
finansloven for finansåret 2022.
Udbuddet af første fase af CCUS-puljen er tilrettelagt i
overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslin-
jer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi fra
2022 (2022/C 80/01) og skal anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen.
Støttemodellen for udbud af første fase af CCUS-puljen er
anmeldt til Europa-Kommissionen.
Da udbuddet af første fase af CCUS-puljen afholdes forin-
den Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, afhol-
des udbuddet med forbehold for Europa-Kommissionens
godkendelse af støttemodellen, herunder med forbehold for
eventuelle betingelser, som vil følge af Europa-Kommis-
sionens statsstøttegodkendelse.
Afholdelse af udbuddet, kontrakten med den vindende til-
budsgiver og udbetaling af støtte m.v. skal overholde EU’s
statsstøtteregler og de betingelser, som vil følge af Europa-
Kommissionens statsstøttegodkendelse.
Der tages således bl.a. forbehold for, at Europa-Kommissio-
nen kan stille vilkår i forhold til indretning af støttemodellen
og udbudsbetingelserne, som vil afvige fra lovforslagets og
udbudsmaterialets beskrivelse af støttemodellen.
Tildeling af støtte i form af kontraktindgåelse med den
vindende tilbudsgiver kan først gennemføres, når og i det
omfang Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
Det forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse fore-
ligger ultimo 2022 eller primo 2023.
Eventuelle fremtidige udbud af støtte til fangst, transport,
anvendelse og lagring CO2 skal tilrettelægges i overens-
stemmelse med de til enhver gældende statsstøtteregler.
Med lovforslaget foreslås endvidere en mulighed for, at
kommuner under særlige betingelser kan forpligte sig øko-
nomisk for hele værdikæden, selvom kommunerne kun kan
deltage i selve CO2-fangsten. Det vil være kommunens an-
svar at sikre overholdelsen af de til enhver tid gældende
statsstøtteregler i forbindelse med den eller de økonomiske
forpligtelser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til forslag til lov om fremme af udfasning af
fossile brændsler, reduktion af udledningen af CO2 og an-
dre drivhusgasser har i perioden fra den 7. juli til den 18.
august 2022 været sendt i høring. Ifm. det lovforberedende
arbejde efter høringen er det fundet hensigtsmæssigt i stedet
at gennemføre bestemmelserne ved et forslag til ændring af
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktioner.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. modtog lov-
forslaget i høring:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Anke-
nævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Assens Kommune,
Ballerup Kommune, Billund Kommune, Billund Vand A/S,
Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law,
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Kom-
mune, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små-
og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryg-
geriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommu-
ne, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byg-
gecentrum, Byggeskadefonden, Center for Electric Power
and Energy (DTU), Cerius, Clean Energy Invest ApS, CO-
industri, Concito, Copenhagen Merchants, COWI, CTR, Da-
na Petroleum Denmark B. V., DANAK (Den Danske Akkre-
diterings- og Metrologifond), Danish Cable Protection Com-
mittee, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sports-
fiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Da-
noil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities
Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk Industri, Dansk Kontor/afdeling Biotek, Dansk Mil-
jøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Sportsdyk-
ker Forbund, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,
DANSKE ARK, Danske Halmleverandører, Danske Mari-
time, Danske Mediedistributører, Danske Tegl, Danske Re-
derier, Danske Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet, De Frie
Energiselskaber, Debra – Energibranchen, Decentral Ener-
gi, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energifor-
brugere, Dommerfuldmægtigforeningen, Dragør Kommune,
Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU –
Myndighedsbetjening, DTU Aqua, E. ON Danmark A/S,
EA Energianalyse, Egedal Kommune, Energi Danmark,
Energi Fyn, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Dan-
mark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutnin-
gen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster,
Eniig, Equinor, Esbjerg Kommune, European Energy, Euro-
wind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fæl-
les Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune,
Faxe Kommune, Finansrådet, Realkreditforeningen og Re-
alkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden
Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), For-
eningen af fabrikanter og importører af elektriske hushold-
ningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske
13
Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Fors A/S, Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune, Fre-
dericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg
Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-
mune, Frederikssund Kommune, Friluftsrådet, FSR danske
revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune,
Gaia Solar/ Solaropti/ Sunfactor, Gentofte Kommune, Gen-
tofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kommune, Glo-
strup Kommune, Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve
Kommune, Gribskov Kommune, GTS (Godkendt Teknolo-
gisk Service), Guldborgsund Kommune, Haderslev Kom-
mune, Halsnæs Kommune, Havarikommissionen, Havari-
kommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Heden-
sted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune,
Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kom-
mune, Hjørring Kommune, HOFOR A/S, HOFOR el og
varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Hol-
bæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune,
Hulgaard Advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup
Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune,
Ineos Danmark, INEOS E&P (Norge) Petroleum DK A/S,
INEOS E&P (Petroleum) Denmark ApS, Inforse, Ingeniør-
foreningen i Danmark (IDA), Instituttet for Produktudvik-
ling (IPU), Intelligent Energi, Ishøj Kommune, IT-Branchen,
Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kertemin-
de Kommune, Kjærgaard A/S, KL (Kommunernes Lands-
forening), KlimaEnergi A/S, Kolding Kommune, Kredsl-
øb, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Kø-
ge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,
Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Levende
Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Lan-
geland Kommune, LCA Center, Lejre Kommune, Lemvig
Kommune, Lolland Kommune, Lundsby Biogas, Lyngby-
Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kom-
mune, Middelfart Kommune, Middelgrundens Vindmølle-
laug, MOE Rådgivende ingeniører, Morsø Kommune, Maa-
bjerg Energy Center – MEC, Nature Energy, NEAS Energy
A/S, NEAS Energy A/S, Neptune Energy ApS, Netvarme,
NGF Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, No-
gat B. V., Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nor-
disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Noreco
Olie- og Gasudvinding Danmark B. V., NRGi Renewables
A/S, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kom-
mune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Offshore
Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark,
ONE-Dyas Denmark ApS, Oxfam IBIS, Petrogas E&P UK
Limited, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien SEAS-
NVE, Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Re-
el Energi Oplysning, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ring-
sted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,
Rødovre Kommune, Rådet for Grøn Omstilling, Samsø
Kommune, Siemens Gamesa, Silkeborg Kommune, Skan-
derborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,
SMV Danmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi
Danmark A/S, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Statens
ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Struer Kommu-
ne, Svendborg Kommune, Swedegas, Syd Energi (SE),
Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEK-
NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommu-
ne, Total Denmark ASW, Filial af Total Denmark ASW,
INC., USA, Total E&P Danmark A/S, Total S. A., TRE-
FOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommu-
ne, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpe-
fabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Ve-
jen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Spildevand, VEKS,
VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branche-
forening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind Sy-
stems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune,
Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Wind Denmark,
Wind Estate A/S, Wintershall DEA International GmbH,
Wintershall Noordzee B. V., WWF Verdensnaturfonden,
Ældresagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ør-
sted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikoncern, Aalborg
Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, År-
hus Kommune og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes i medfør af den forslåe-
de § 7 a at have økonomiske konsekvenser for
staten ifm. udmøntning af CCUS-puljen. Her-
udover kan der være økonomiske konsekven-
ser for staten, såfremt bestemmelsen benyttes
til at iværksætte udbud af eventuelle fremtidi-
ge CCUS-puljer. Konsekvenserne for staten
kan rummes inden for rammen af Klimaafta-
len 2020.
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at ha-
ve økonomiske konsekvenser for regioner og
kommuner.
14
Den foreslåede § 7 b vurderes potentielt at ha-
ve økonomiske konsekvenser for kommuner,
da det udvider kommunernes mulighed for at
påtage sig økonomiske forpligtelser til sikring
af gennemførelse af CO2-fangst, -transport,
-anvendelse og -lagring.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have
implementeringskonsekvenser for regioner og
kommuner.
For staten vil der være administrative konse-
kvenser forbundet med at skulle administrere
udbud i medfør af den foreslåede § 7 a. Kon-
sekvenserne for staten kan rummes inden for
rammerne af Klimaaftalen 2020.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vil have positive erhvervs-
økonomiske konsekvenser for de virksom-
hed, der vinder udbuddene af første og an-
den fase af CCUS-puljen. Den vindende
tilbudsgiver af udbuddet af første fase op-
når støtte til fangst, transport og lagring af
CO2.
Etablering af CCUS-værdikæde vil forven-
telig have en positiv effekt på leverandører
og serviceudbydere til værdikæden.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen De administrative omkostninger vil alene på-
virke de virksomheder, som vælger at deltage
i udbuddet i form af udarbejdelse af tilbuds-
materiale.
Vindere af udbuddet vil endvidere få admini-
strative omkostninger i forbindelse med den
efterfølgende håndtering af den kontrakt, som
skal indgås, herunder vedrørende opfyldelse
af vilkår i kontrakten.
Det forventes, at de administrative omkost-
ninger vil være under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget vurderes at indebære en økono-
misk risiko for borgere i kommuner, der på-
tager sig de økonomiske forpligtelser, som
forslaget til § 7 b, stk. 1, giver kommunerne
mulighed for. I og med, at en kommune under
udnyttelsen af muligheden i § 7 b, stk. 1, for-
pligter sig økonomisk for en kommunalt ejet
virksomhed, der vinder udbud og indgår kon-
trakt med staten om tildeling af støtte for gen-
nemførelse af CO2-reduktioner gennem CO2-
fangst, -transport, -anvendelse og -lagring, vil
kommunen kunne blive mødt af økonomiske
krav, hvis den vindende virksomhed, der vare-
tager eller deltager i CO2-fangsten, eller tred-
jepart, dvs. en ikke-kommunalt ejet virksom-
hed, der varetager CO2-transport, -lagring el-
ler -anvendelse, ikke lever op til den indgåede
15
kontrakt. Et sådant økonomisk krav vil i sids-
te ende skulle betales af kommunens borgere.
Klimamæssige konsekvenser Den foreslåede bestemmelse skal udgøre
den materielle hjemmel til udmøntning af
CCUS-puljen, der i forbindelse med Kli-
maaftalen 2020 blev vurderet til at bidrage
til den grønne omstilling med en CO2-re-
duktionseffekt på 0,4 mio. ton CO2 i 2025
og 0,9 mio. ton CO2 i 2030.
Ved vurderingen af de klimamæssige kon-
sekvenser vurderes effekten samlet set at
ville ske som en reduktion på de nationale
udledninger forbundet med udmøntning af
CCUS-puljen, som således vil have positi-
ve klimamæssige konsekvenser.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde
udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2.
Udbuddet af første fase af CCUS-puljen er tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi fra 2022
(2022/C 80/01) og skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen.
Støttemodellen for udbud af første fase af CCUS-puljen er anmeldt til Europa-Kommissi-
onen.
Da udbuddet af første fase af CCUS-puljen afholdes forinden Europa-Kommissionens
godkendelse foreligger, afholdes udbuddet med forbehold for Europa-Kommissionens
godkendelse af støttemodellen, herunder med forbehold for eventuelle betingelser, som
vil følge af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.
Tildeling af støtte i form af kontraktindgåelse med den vindende tilbudsgiver kan først
gennemføres, når og i det omfang Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
Det forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse foreligger ultimo 2022 eller primo
2023.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 7 a
Arbejdet med udmøntning af CCUS-puljer foregår i 2022
med materiel hjemmel i aktstykke nr. 336, som opfører
tekstanmærkning nr. 135 ad 29.25.19 til § 29 på finansloven
for 2022. Denne materielle hjemmel ophører således ved
udgangen af 2022.
Der findes i gældende dansk ret ikke en klar lovhjemmel
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde
udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af
CO2.
Det foreslås at indsætte en ny § 7 a i loven, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte
til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2.
16
Den foreslåede ordning vil indebære, at der kan afholdes
udbud af støtte til hhv. virksomhed med fangst, virksomhed
med transport, virksomhed med anvendelse eller virksom-
hed med lagring af CO2, særskilt eller i kombinationer be-
stående af én eller flere af de fire typer virksomhed, dvs. til
hele eller dele af værdikæden.
Ved afholdelse af udbud forstås også at fastsætte nærmere
kriterier, vilkår, betingelser og lignende i forbindelse med
afholdelsen af udbuddet, herunder vedrørende administrati-
ve og processuelle forhold for udbuddet. Der er tale om fast-
sættelse af konkrete kriterier, vilkår, betingelser og lignende
for de enkelte udbud og ikke regler herom.
Der vil eksempelvis kunne være tale om fastsættelse af kri-
terier for, hvilke projekter der kan søge støtte i et udbud
omfattet af ordningen, betingelser vedrørende støttemodta-
gerens tekniske og finansielle kapacitet og vilkår, der skal
sikre, at projekter indrettes miljø- og sikkerhedsmæssigt for-
svarligt.
Der vil også kunne være tale om, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan afgrænse, hvilke juridiske eller fysiske
personer, der kan søge støtte i et udbud omfattet af ordnin-
gen. Eksempelvis er ansøgerfeltet for første fase af CCUS-
puljen afgrænset til, at kun affaldsforbrændinger, varme-
og elektricitetsværker eller andre, der primært anvender ik-
ke-fossile brændsler, samt andre energiproducerende værker,
hvis primære produktion ikke er varme, elektricitet eller
begge, kan opnå støtte.
I den forbindelse vil der også kunne indgå krav om eksem-
pelvis garantistillelse eller krav for kommunale ansøgere
om, at ejerkommuner påtager sig økonomiske forpligtelser.
Der vil også kunne være tale om kriterier om eksempelvis
ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, forudsætninger og betin-
gelser for støtte, f.eks. at støtten gives pr. reduceret ton CO2,
at støtten justeres for udviklingen i CO2-afgifter herunder
eventuelle andre tilskud (f.eks. til negative udledninger),
som kan modregnes i støttebeløbet, og at støtten justeres for
udviklingen i CO2-kvotepriser.
Bestemmelsen rummer også hjemmel til at foretage proces-
suelle skridt vedr. udbuddet, såsom eksempelvis indgåelse af
udbudskontrakter, ændringer af vilkår for udbudskontrakter,
helt eller delvist bortfald eller ophævelse af udbudskontrak-
ter, udbetaling af støtte, krav om tilbagebetaling af støtte
og renter, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og
kontrol.
Med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten
giver bestemmelsen også mulighed for at fastsætte krite-
rier om, at der ikke vil kunne tildeles støtte fra CCUS-
puljer, medmindre den givne ordning er forenelig med
EU’s statsstøtteregler, herunder at Europa-Kommissionen
har godkendt ordningen og eventuelt fastsat vilkår.
På baggrund af udbuddene vil klima-, energi- og forsynings-
ministeren kunne indgå kontrakter med vindende tilbudsgi-
vere, administrere kontrakterne og efterfølgende udbetale
støtte på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indehol-
der således også hjemmel til accept af indkomne bud og
udbetaling af støtte.
Det følger af lovens § 19, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet in-
stitution til at udøve beføjelser i medfør af loven på ministe-
rens vegne. Administrationen af ordningen vil således være
delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14,
i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energi-
styrelsens opgaver og beføjelser.
Udbuddene vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Eu-
ropa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima,
miljøbeskyttelse og energi fra 2022 (2022/C 80/01) og skal
statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen, i det omfang
de er omfattet af disse retningslinjer.
Det forventes, at de betingelser, der stilles i udbuddene,
vil have en overordnet hensigt om at opnå klimaambitioner
gennem CO2-reduktioner og en vis sikkerhed for realisering
af de projekter, der vinder.
For så vidt angår udbud af første fase af CCUS-puljen vil
udbuddet blive tilrettelagt, så støtten rettes mod fangstopera-
tøren, der så indgår kommercielle aftaler med en transportør
og en lageroperatør.
Det forventes, at udbud af anden fase af CCUS-puljen vil
blive tilrettelagt på baggrund af erfaringer fra udbuddet af
første fase og under hensyn til eventuelle markedsudviklin-
ger i hele værdikæden.
Det forventes, at støtten for første fase af CCUS-puljen ud-
betales som driftsstøtte indeholdt omkostninger til afskriv-
ninger. Støtten forventes som udgangspunkt udbetalt i 20 år
fra 2025.
Støtten fra CCUS-puljen forventes i både første og anden
fase udbetalt efter en model, hvor der kan tages højde for
udsving i EU-kvoteprisen, eventuelle fremtidige CO2-skat-
ter eller afgifter og under hensyntagen til udviklingen i om-
kostningsniveauet. Modellen tilrettelægges, så det sikres, at
der ikke sker overkompensation.
Det forventes, at udbudsbetingelserne bl.a. vil indeholde
krav om eksempelvis idriftsættelse af CO2-fangstanlægget
i 2025, krav om fangst og lagring af minimum 0,4 mio.
ton CO2 fra 2026 og krav til, at lagring af CO2 i un-
dergrunden skal overholde kravene i direktiv 2009/31/EF
om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rå-
dets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (CCS-direkti-
vet) som implementeret i medlemsstaterne. Endvidere vil
det i udbuddet blive forudsat, at anlæg, der indgår i et
vindende tilbud, ikke modtager anden støtte til de samme
17
støtteberettigede omkostninger. Denne betingelse skal være
med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbuddene. For CCUS-puljens første fase er
betingelserne allerede offentliggjort.
Støtte i medfør af CCUS-puljen (såvel første som anden fa-
se) udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF,
og skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissio-
nen. Afholdelse af udbuddene, kontrakten med vindende
tilbudsgiver og udbetaling af støtte m.v. skal overholde EU’s
statsstøtteregler og de betingelser, som vil følge af Europa-
Kommissionens statsstøttegodkendelse. Der er i udbudsma-
terialet til udbud af første fase af CCUS-puljen således bl.a.
taget forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vil-
kår i forhold til indretning af støttemodellen, som kan afvige
fra lovforlagets beskrivelse af støttemodellen.
Tildeling af støtte til den vindende tilbudsgiver kan først
ske, når og i det omfang Europa-Kommissionens statsstøtte-
godkendelse foreligger. Der henvises til afsnit 9 om forhol-
det til EU-retten.
Den foreslåede bestemmelse forventes udover at kunne an-
vendes til afholdelse af udbud af første og anden fase af
CCUS-puljen ligeledes at kunne anvendes til eventuelle
fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdi-
kæden inden for lovens formål.
Eventuelle fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af
CCUS-værdikæden vil tillige skulle tilrettelægges i overens-
stemmelse med de til enhver tid gældende fælleseuropæiske
statsstøtteregler.
Information om udbuddene vil fremgå af Energistyrelsens
hjemmeside, og der vil blive udsendt en nyhed om udbud-
det. Selve proceduren for tildeling af støtte vil skulle være
gennemsigtig, hvilket vil medføre en vis grad af offentlig-
hed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse
med udbudsprocessen og valg af tilbud.
Indgåelse af støttekontrakter omfattet af den foreslåede § 7
a, vil udgøre tilsagn om støtte i retlig forstand. Det bemær-
kes derfor, at tilsagn om støtte omfattet af ordningen vil
være omfattet af bl.a. lovens §§ 9, 21 og 22, der indeholder
nærmere regler om tilsyn og kontrol, meddelelse af oplys-
ninger og straf.
I forbindelse med udbud af støtte efter § 7 a, vil tilsagnet om
støtte, i det omfang der anvendes en udbudsform tilsvarende
den, der anvendes i den første fase af CCUS-puljen, bestå
i indgåelse af en støttekontrakt med en tilbudsgiver. Sådan
indgåelse af en støttekontrakt har karakter af en privatretlig
disposition uden for forvaltningslovens område.
Der må imidlertid forudsættes forinden sådan kontrak-
tindgåelse at være taget en tildelingsbeslutning om, hvil-
ken tilbudsgiver, staten ønsker at indgå en støttekontrakt
med. Denne tildelingsbeslutning vil have karakter af en af-
gørelse i forvaltningslovens forstand. Det følger af lovens §
20, at en sådan afgørelse som udgangspunkt kan påklages til
Energiklagenævnet.
Dette skal dog ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, hvor det foreslås
at ændre lovens § 20, stk. 1, således at ministeren i forbin-
delse med udbud efter den foreslåede § 7 a kan fastsætte
klageadgang til en anden klageinstans end Energiklagenæv-
net. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således i
medfør af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.
2 og 3, i forbindelse med udbud efter den foreslåede § 7
a kunne fravige lovens udgangspunkt om klageadgang til
Energiklagenævnet ved at fastsætte en anden klageadgang i
udbudsbetingelserne.
I første fase af CCUS-puljen fremgår det således af betingel-
serne for udbuddet, at der er fastsat klageadgang til Klagen-
ævnet for Udbud. Ved fremtidige udbud efter den foreslåede
§ 7 a vil der tilsvarende kunne fastsættes anden klageadgang
end Energiklagenævnet i udbudsbetingelserne.
For at en anden klageadgang skal være gældende for et
udbud efter den foreslåede § 7 a, skal den således fastsættes
konkret i udbudsbetingelserne for det konkrete udbud.
Det bemærkes desuden, at udbudsbetingelser for første og
anden fase af CCUS-puljen forventes at kunne fastsættes i
medfør af § 7 a, og der forventes derfor ikke fastsat nærmere
regler vedr. disse udbud i medfør af § 21, stk. 2-4.
§ 7 b
Efter gældende regler i §§ 2 b-f i lov om varmeforsyning
er det ikke muligt for en kommune, der varetager kollektiv
varmeforsyning, jf. § 2 b, stk. 1, at yde tilskud til eller stille
garanti for tilknyttet virksomhed, som kommunen lovligt
deltager i, herunder CO2-fangstvirksomhed.
Efter gældende regler i § 4, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning
er det alene muligt for en kommune, der varetager eller del-
tager i elproduktionsvirksomhed, herunder ved forbrænding
af affald, i henhold til § 4, stk. 1, at investere i, yde lån til
eller stille garanti for optagelse af lån i et kommunalt ejet
selskab, som varetager CO2-fangst som tilknyttet virksom-
hed.
Efter gældende regler i § 2, nr. 5, i bekendtgørelse om kom-
muners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknyt-
ning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, og § 3, nr.
3, i bekendtgørelse om kommuners og Energinets deltagel-
se i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres
hovedvirksomhed efter elforsyningsloven, har kommunen
hjemmel til at deltage i virksomheder, der varetager CO2-
fangst som tilknyttet virksomhed, og dermed også at indgå
aftaler med og betale andre, ikke-kommunale aktører for at
skille sig af med CO2, herunder overdrage den indfangede
CO2 med henblik på transport og lagring eller anvendelse.
18
Af reglerne om tilknyttet virksomhed følger også, at tilknyt-
tet virksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selskaber
med begrænset ansvar. Desuden skal den tilknyttede virk-
somhed have en væsentlig mindre arbejdsmæssig og økono-
misk omfang end hovedvirksomheden, som nærmere speci-
ficeret i bekendtgørelserne.
På varmeområdet skal en virksomhed, der varetager tilknyt-
tet virksomhed og dermed CO2-fangst, som udgangspunkt
være selskabsmæssigt adskilt, men kan dog ved tilknyttet
virksomhed af meget begrænset omfang bibeholde den til-
knyttede virksomhed i hovedvirksomheden. Den tilknyttede
virksomhed skal også i disse tilfælde ske på kommerciel-
le vilkår og i særskilt regnskab. På elområdet kan den til-
knyttede virksomhed varetages i samme virksomhed som
hovedvirksomheden, dvs. elproduktionsvirksomheden, på
kommercielle vilkår og regnskabsmæssigt adskilt. Det kræ-
ver dog, at hovedvirksomheden drives i et selskab med be-
grænset ansvar.
Der er heller ikke gældende regler om, hvordan beslutninger
om at påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse med
en kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med sta-
ten om støtte til CCUS skal træffes, herunder om beslutning
f.eks. skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.
Der henvises til punkt 2.2.1. i de almindelige bemærknin-
ger om beskrivelse af gældende ret på varmeforsynings-
og elforsyningsområderne, samt for affaldsforbrænding
vedr. takstfastsættelse.
Det følger af den foreslåede § 7 b, at en kommune, der
deltager i CO2-fangst, i forbindelse med kontraktindgåelse
med staten om tildeling af støtte, jf. den foreslåede § 7
a, og i det omfang, det er en forudsætning for kontraktind-
gåelsen med staten, kan forpligte sig økonomisk i forhold
til gennemførelse af den CO2-fangst, kommunen deltager
i, samt i forhold til gennemførelse af transport og lagring
eller anvendelse af den opsamlede CO2, der varetages af en
tredjepart.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 7 a og bemærknin-
gerne hertil.
Forslaget til § 7 b, stk. 1, indebærer en udvidelse af kom-
munernes mulighed for økonomisk at engagere sig i CO2-
fangst som tilknyttet virksomhed til kollektiv varmeforsy-
ning, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, eller elpro-
duktion, herunder ved forbrænding af affald, jf. § 4, stk.
1 og 2, i lov om elforsyning. Udvidelsen vil bestå i, at
en kommune, herunder en kommunalt ejet virksomhed, vil
kunne påtage sig økonomiske forpligtelser for at sikre gen-
nemførelse af CO2-fangsten samt gennemførelse af transport
og lagring eller anvendelse af den indfangede CO2, der
varetages af tredjepart, som kommunen eller kommunerne
indgår kontrakt med. Mens det vil være den kommunalt
ejede virksomhed, der vil indgå kontrakten med staten, vil
de heraf følgende økonomiske forpligtelser dog i sidste en-
de påhvile kommunen, hvis denne udnytter den foreslåede
hjemmel.
Den konkrete rækkevidde af de økonomiske forpligtelser,
som en kommune med lovforslaget vil få hjemmel til at
påtage sig, vil afhænge af de forpligtelser, som den kommu-
nalt ejede virksomhed vil skulle påtage sig i forbindelse
med kontraktindgåelse med staten om tildeling af statslige
støttemidler til fangst, transport, anvendelse og lagring af
CO2. Der henvises til beskrivelsen i punkt 2.2.2. i de almin-
delige bemærkninger af de betingelser, som en vinder af
første fase af CCUS-puljen skal acceptere ved kontraktun-
derskrivelse med staten om modtagelse af CCUS-støtte. Det
skal dog understreges, at der ved senere udbud af midler
til støtte af fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
vil kunne være tale om andre økonomiske forpligtelser end
de i punkt 2.2.2. beskrevne. Det kunne eksempelvis være
garantistillelser såvel direkte over for staten som for private
kreditinstitutioners garantier eller lån, solidariske hæftelser
f.eks. for samarbejdsparters levering eller lignende.
Det afgørende vil være, at indgåelsen af kontrakt med staten
om tildeling af midler forudsætter, at en kommunalt ejet
virksomhed, der lovligt deltager i CO2-fangst, og i forlæn-
gelse heraf ejerkommunen eller ejerkommunerne, påtager
sig den eller de økonomiske forpligtelser.
Det vil med forslaget til bestemmelsen være en forudsæt-
ning for indgåelse af de udvidede økonomiske forpligtelser,
at det sker til opfyldelse af de forpligtelser, som en kom-
munalt ejet virksomhed skal påtage sig i forbindelse med
kontraktindgåelse med staten om tildeling af statslige støtte-
midler til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2.
En kommune vil på baggrund af denne forudsætning fortsat
ikke kunne yde tilskud til eller garantere for øvrig tilknyttet
virksomhed, jf. den gældende § 2 f, stk. 4, i lov om varme-
forsyning. En kommune vil fortsat heller ikke kunne påtage
sig økonomiske forpligtelser med henblik på at sikre gen-
nemførelse af øvrige aktiviteter, som kommunen har hjem-
mel til at deltage i som tilknyttet virksomhed til kollektiv
varmeforsyning eller elproduktion, herunder elproduktion
ved forbrænding af affald som hovedvirksomhed. En kom-
mune vil heller ikke kunne påtage sig økonomiske forplig-
telser med henblik på at sikre gennemførelse af CO2-fangst
i kommunalt ejede selskaber, der lovligt deltager i eller vare-
tager CO2-fangst, men ikke har indgået kontrakt med staten
om tildeling af statslige støttemidler til CO2-fangsten.
De foreslåede bestemmelser vil ikke indebære, at kommu-
nen får hjemmel til at udføre opgaverne med transport, lag-
ring eller anvendelse af CO2.
Uanset organiseringen af den virksomhed, der indgår kon-
trakt med staten om tildeling af statslige støttemidler til
fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 og dermed
påtager sig de økonomiske forpligtelser til sikring af gen-
nemførelse af fangst, transport, anvendelse og lagring af
19
CO2, vil den ultimative hæftelse for indfrielse af disse øko-
nomiske forpligtelser i medfør af den foreslåede bestemmel-
se påhvile den eller de kommuner, som deltager i den virk-
somhed, der indgår kontrakten med staten om tildeling af
støtte i medfør af den foreslåede § 7 a, og som har påtaget
sig forpligtelsen.
Det skal dog understreges, at den foreslåede bestemmelse
alene er en hjemmel til, at en kommune kan forpligte sig
økonomisk i forbindelse med, at en virksomhed, som kom-
munen helt eller delvist ejer, eventuelt i fællesskab med
andre kommuner indgår kontrakt med staten om tildeling
af støtte. Det er ikke med den foreslåede bestemmelse regu-
leret, om alle ejerkommuner vil skulle påtage sig den øko-
nomiske forpligtelse som beskrevet, eller om alle ejerkom-
muner vil skulle være enige i at påtage sig de økonomiske
forpligtelser.
De udvidede økonomiske forpligtelser, som kommunerne vil
få hjemmel til at påtage sig i forbindelse med CCUS vil
indebære en økonomisk risiko for de berørte kommuners
borgere samtidig med, at fangst, transport, anvendelse og
lagring af CO2 for såvel kommuner som deres samarbejdsp-
arter er en ny aktivitet, der spiller ind på tværs af de forskel-
lige forsyningslovgivninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets forventning, at den eller de vindende
virksomheder af udbuddet vil søge at placere ansvaret for
de enkelte led i værdikæden (transport, lagring eller anven-
delse) ved de pågældende led i de kontrakter, som vinderen
indgår med deres samarbejdsparter eller underleverandør(er)
af transport- og lager- eller anvendelsesydelser. Dette for-
ventes at begrænse den risiko, som kommunerne påtager sig.
I modsat retning trækker dog, at markedet for CCUS endnu
er under udvikling og vil være ukendt for kommuner såvel
som samarbejdsparter og underleverandører. Dermed vil den
risiko, som en kommune vil påtage sig ved udnyttelse af den
foreslåede bestemmelse, i et vist omfang være ukendt for
kommunen.
Den foreslåede § 7 b, stk. 1, ændrer ikke på, at virksomhe-
der, herunder kommunalt ejede, omfattet af § 20, stk. 1, i lov
om varmeforsyning fortsat alene kan indregne nødvendige
omkostninger i varmeprisen. Forsyningstilsynet fører tilsyn
med, at varmeprisen fastsættes i overensstemmelse med §
20, stk. 1, og at den er rimelig. Hertil kommer, at det følger
af § 75, stk. 3, i elforsyningsloven, at virksomheder, som
producerer elektricitet ved forbrænding af affald, økonomisk
skal hvile i sig selv. Der ændres med lovforslaget ikke her-
på.
Det bemærkes, at de økonomiske forpligtelser, som en kom-
mune med forslaget vil få hjemmel til at påtage sig, ikke
udgør en ny aktivitet som omtalt i § 23 m, stk. 1, i lov
om varmeforsyning og § 37 a, stk. 1, i lov om elforsyning,
hvorfor der ikke vil være krav om at søge om tilladelse
i forbindelse med indgåelse af kontrakten med staten, der
indeholder forpligtelserne.
Det bemærkes endelig, at tilsynet med, at tilknyttet virk-
somhed varetages i overensstemmelse med el- og varmefor-
syningslovene og relevante regler fastsat i medfør heraf,
varetages af sektormyndighederne. Forsyningstilsynet fører,
jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, endvidere tilsyn
med, om der i varmeprisen indregnes urimelige omkostnin-
ger eller omkostninger i strid med prisreguleringen. Herud-
over varetages det almindelige tilsyn med kommuner og
kommunale fællesskaber af Ankestyrelsen i medfør af den
kommunale styrelseslov.
Det foreslås i § 7 b, stk. 2, at kommunens beslutning om at
forpligte sig økonomisk, jf. forslaget til stk. 1, skal træffes af
kommunalbestyrelsen i et møde.
Forslaget skal sikre, at beslutninger i medfør af forslag til
§ 7 b, stk. 1, behandles politisk i kommunen. Dette skal
særligt ses i lyset af størrelsesordenen af den økonomiske
forpligtelse, som kommunens borgere ultimativt ville skul-
le hæfte for, samtidig med de risici, der i øvrigt følger af
karakteren af deltagelsen i CCUS-aktiviteter, jf. ovenfor og
afsnit 2.2.3. i de specielle bemærkninger.
Forslaget indebærer, at beslutninger om at udnytte adgangen
til at påtage sig økonomiske forpligter, jf. forslaget til stk. 1,
ikke kan uddelegeres til andre kommunale organer.
Forslaget har den konsekvens, at der ved lov foretages en
indskrænkning af kommunalbestyrelsens adgang til delega-
tion inden for den kommunale organisation.
Til nr. 2
Efter lovens § 20, stk. 1, 1. pkt., behandler Energiklagenæv-
net klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør
af loven.
Det foreslås, at der efter § 20, stk. 1, 1. pkt., indsættes et
nyt 2. pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte anden klage-
adgang i forbindelse med udbud efter § 7 a. § 20, stk. 1, 2.
pkt., bliver herefter § 20, stk. 1, 3. pkt.
Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren i forbin-
delse med afholdelse af udbud efter den foreslåede § 7 a vil
kunne fastsætte klageadgang til andre instanser end Energik-
lagenævnet. Såfremt ministeren ikke benytter sig at denne
mulighed, vil Energiklagenævnet være klageinstans.
Fastsættelse af anden klageadgang vil i givet fald skulle ske
i udbudsbetingelserne for et konkret udbud efter § 7 a.
Eksempelvis er der i udbudsbekendtgørelsen for første fase
af CCUS-puljen fastsat klageadgang til Klagenævnet for
Udbud. Ved udbudsbekendtgørelsen forstås ikke en bekendt-
gørelse udstedt i medfør af lov, men bekendtgørelsen af
udbuddet som er notificeret i EU-Supply, og som udgør
bindende vilkår for udbuddet. Det medfører, at eksempel-
20
vis tildelingsbeslutningen i første fase af CCUS-puljen om,
hvem staten ønsker at indgå en støttekontrakt med, vil kunne
påklages til Klagenævnet for Udbud.
Da den foreslåede § 7 a indebærer en bred adgang til at
designe udbud af støtte konkret, alt efter hvilken del af
CCUS-værdikæden (fangst, transport, anvendelse og lagring
af CO2) de skal rettes mod, vil ministeren, alt efter hvordan
disse støtteordninger indrettes, kunne fastsætte den mest eg-
nede klageinstans for udbuddene.
Den foreslåede ordning indebærer, at Energiklagenævnet
som udgangspunkt vil være klageinstans for eksempelvis
tildelingsbeslutninger i forbindelse med udbud omfattet af
den foreslåede § 7 a, men at ministeren konkret i forbindel-
se med sådanne udbud vil kunne fastsætte klageadgangen
til den klageinstans, som mest hensigtsmæssigt vil kunne
behandle klager over udbuddet.
For at en anden klageadgang end Energiklagenævnet skal
være gældende for et udbud efter den foreslåede § 7 a, skal
den således fastsættes konkret i udbudsbetingelserne for det
konkrete udbud.
Til nr. 3
Efter lovens § 20, stk. 1, 2. pkt., kan klima-, energi- og
forsyningsministerens afgørelser ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn.
Det foreslås i § 20, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., efter
»Energiklagenævn« at indsætte: »eller den anden klagein-
stans, hvis der er fastsat en sådan i medfør af 2. pkt.«
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 2, hvorefter ministeren konkret vil kunne fastsætte an-
den klageadgang end Energiklagenævnet i forbindelse med
udbud efter den foreslåede § 7 a.
Den foreslåede ændring vil indebære, at såfremt ministeren
har fastsat en anden klageinstans for et udbud omfattet af
den foreslåede § 7 a, så kan ministerens afgørelser i form
af eksempelvis en tildelingsbeslutning i forbindelse med ud-
buddet ikke indbringes for anden administrativ myndighed
end den, ministeren har fastsat.
For at en anden klageadgang end Energiklagenævnet skal
være gældende for et udbud efter den nye § 7 a, skal den
således fastsættes konkret i udbudsbetingelserne for det kon-
krete udbud.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023 med
henblik på at sikre overensstemmelse med princippet om
fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovgivning med erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
Ændringsloven gælder ikke og kan ikke sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, fordi lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion ikke gælder eller
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 25.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober
2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 5. oktober 2022,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-
de udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring
af CO2.
§ 7 b. En kommune, der deltager i CO2-fangst, kan i
forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling
af støtte efter § 7 a, og i det omfang, det er en forudsætning
for kontraktindgåelsen med staten, forpligte sig økonomisk i
forhold til
1) gennemførelse af den CO2-fangst, kommunen deltager i
2) gennemførelse af transport anvendelse eller lagring af den
opsamlede CO2, der varetages af en tredjepart.
Stk. 2. Kommunens beslutning om at forpligte sig økono-
misk, jf. stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen i et
møde.«
§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven
og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima-, energi-
og forsyningsministerens afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklage-
nævn.
2. I § 20, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte an-
den klageadgang i forbindelse med udbud efter § 7 a.«
3. I § 20, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»Energiklagenævn«:
»eller den anden klageinstans, hvis der er fastsat en sådan i
medfør af 2. pkt.«
22