Fremsat den 19. december 2022 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 19. december 2022 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden
(Deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter)
§ 1
I lov nr. 527 af 28. maj 2014 om Nordsøenheden og
Nordsøfonden foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »§ 8«: »og § 23 y« og efter
»gas«: »samt involvering i enhver form for CO2-lagringsak-
tiviteter«.
2. I § 7, stk. 1, indsættes efter »kulbrinter«: »og den statslige
deltagelse i licenser vedrørende CO2-lagring og dertil relate-
rede aktiviteter«.
3. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Nordsøfonden kan oprette datterselskaber, erhver-
ve ejerandele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaf-
taler og lignende i Danmark og i udlandet.«
4. I § 8 indsættes efter »tariffer«: »samt indtægter fra sin
andel af CO2-lagringsaktiviteterne«.
5. Efter § 10 indsættes i kapitel 3:
»§ 10 a. Staten indtræder i Nordsøfondens og dennes dat-
terselskabers rettigheder og forpligtelser i det omfang, deres
respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkeli-
ge. Erhvervsministeren kan i forbindelse med statens del-
tagelse i kulbrinte- og CO2-lagringsaktiviteter stille garanti
for Nordsøfondens aktiviteter.«
6. § 12, stk. 2, ophæves.
7. I § 13 indsættes efter »olie- og gasområdet«: »og CO2-
lagringsaktiviteterne«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslag nr. L 6 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Nordsøfonden, j.nr. 22/00020
CQ002326
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Som opfølgning på ”Aftale mellem regeringen (Socialde-
mokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folke-
parti, Liberal Alliance og Alternativet om Rammevilkår for
CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-
strategi” af 21. juni 2022 foreslås det med lovforslaget at
skabe hjemmel til, at Nordsøfonden kan deltage i licenser og
aktiviteter vedrørende lagring af CO2 i Danmark.
Aftalen fastlægger en række centrale rammevilkår for
CO2-lagring i Danmark med henblik på at understøtte ud-
viklingen af CO2-fangst, -transport og -lagring i Danmark.
Det forventes, at der fremadrettet vil være en stigende
efterspørgsel efter CO2-lagringskapacitet i Nordeuropa, og
her kan den danske undergrund komme til at bidrage væ-
sentligt til de danske og europæiske klimamål. For at staten
får del i eventuelt kommende gevinster ved CO2-lagring, vil
staten indgå som medejer af licenser til dansk CO2-lagring.
Konstruktionen med delt ejerskab mellem staten og pri-
vate aktører kendes i dag fra Nordsøfondens deltagelse i li-
censerne til kulbrinteindvinding (olie- og gasaktiviteter). Et
statsligt medejerskab vil samtidig udgøre en risikoafdæk-
ning for de private aktører.
Aftalepartierne er enige om, at staten som udgangspunkt
indgår med et ejerskab af licenserne til alle danske CO2-lag-
re. Statens ejerskabsandel vil være fastsat til 20 pct. i forbin-
delse med de kommende licenser, der udbydes til CO2-lag-
ring i eksisterende olie- og gasområder i Nordsøen.
Vilkår for CO2-lagringslicensernes brug eller overtagel-
se af infrastrukturen i de eksisterende olie- og gaslicenser
med relaterede rettigheder og forpligtelser skal håndteres
kontraktuelt mellem ejerkredsen af olie- og gaslicenserne og
CO2-lagringslicenserne.
Et statsligt minoritetsejerskab vil understøtte, at CO2-lag-
ring vil foregå på markedsbaserede vilkår i overensstemmel-
se med den samlede strategi for fangst, transport og lagring
af CO2 (CCS-strategien). Den statslige ejerandel fastsættes i
forbindelse med udbud af lagringslicenser og kan derfor æn-
dres i forbindelse med senere udbud. Aftalekredsen er enig
om at samles i 2023 efter første udbud af lagringslicenser
i Nordsøen og evaluere, om statens deltagelse i fremtidige
licenser eventuelt bør være højere.
Aftalepartierne er enige om, at det statslige ejerskab vare-
tages af Nordsøfonden, der vurderes at have de relevante
kompetencer til at indgå i CO2-lagring og varetage statens
interesser fra deres erfaringer med medejerskab af olie- og
gaslicenser. Dette vil kræve, at Nordsøfonden får den nød-
vendige hjemmel til at deltage i CO2-lagringsprojekter.
Nordsøfonden vil skulle investere i CO2-lagringsprojekter
inden for egen ramme.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Nordsøfonden og den tilknyttede administrationsenhed,
Nordsøenheden, blev etableret ved lov i 2005. Nordsø-
fonden ejes 100 pct. af den danske stat (erhvervsministe-
ren). Nordsøfonden varetager statsdeltagelsen og opgaver
relateret hertil i kulbrintelicenser tildelt i medfør af under-
grundsloven med det formål at skabe størst mulig værdi for
staten ved dens aktiviteter.
Nordsøenheden blev ved lov i 2014 omdannet til en selv-
stændig offentlig virksomhed (SOV) med egen bestyrelse,
som sammen med direktøren varetager de forretningsmæssi-
ge beslutninger. Erhvervsministeren udpeger medlemmerne
til bestyrelsen.
Nordsøfonden er blevet indplaceret som statsdeltager i
alle kulbrintelicenser tildelt siden 2005. Nordsøfonden er
endvidere medio 2012 indtrådt som statsdeltager i Dansk
Undergrunds Consortium (DUC) som følge af Nordsøafta-
len fra 2003.
Nordsøfonden agerer som et kommercielt selskab og ind-
går i partnerskaberne med samme rettigheder og forpligtel-
ser som de private selskaber. Nordsøfonden og de private
selskaber har en formel indflydelse i licensen svarende til
deres forholdsmæssige andel af licensen. Nordsøfonden er
således medejer af de fleste produktionsanlæg i Nordsøen,
der er relateret til olie- og gasaktiviteter.
Samarbejdet i licenserne organiseres som joint ventures
for at udnytte de forskellige selskabers styrke og for at redu-
cere selskabernes risiko. Der udpeges en operatør, som står
for den praktiske gennemførelse af aktiviteterne i licensen.
Fonden afholder udgifter knyttet til statens deltagelse i
kulbrintelicenserne og oppebærer indtægter fra salg af olie
og gas samt fra tariffer fra infrastruktur i de licenser, som
fonden har ejerandele i. Nordsøfonden har adgang til statsli-
ge genudlån for at sikre en effektiv finansiering.
Overskud fra statsdeltagelsen anvendes først til at dække
Nordsøfondens løbende investeringsudgifter mv., dernæst
til renter og afdrag på genudlån og udgifter til Nordsøenhe-
den. Overskudslikviditet overføres herefter til statskassen
som udbytte.
2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den ovenfor skit-
serede model for Nordsøfondens deltagelse i kulbrintelicen-
ser, jf. afsnit 2.1. om gældende ret, også vil kunne anvendes
i forbindelse med Nordsøfondens deltagelse i licenser til
CO2-lagring og dertil relaterede aktiviteter. Nordsøfonden
2
samarbejder allerede med de nuværende kulbrinteaktører i
Nordsøen, og besidder kompetencer og indsigt i de geolog-
iske forhold for hele det danske område samt er medejer af
de fleste produktionsanlæg i Nordsøen, som forventes gen-
anvendt i forbindelse med fremtidige aktiviteter i relation til
CO2-lagring. Nordsøfonden vil også på længere sigt kunne
spille en vigtig rolle i forbindelse med ejerskab og overvåg-
ning af det lagrede CO2.
Nordsøfonden vil med sin deltagelse blive en gennemgå-
ende aktør i forbindelse med transport og lagring af CO2
i Danmark og dermed være med til at sikre staten indsigt
og indflydelse i en vigtig samfundsaktivitet. Nordsøfondens
deltagelse er endvidere et effektivt middel til teknisk og
økonomisk at få medindflydelse på tilrettelæggelsen af akti-
viteterne. Samtidig vil Nordsøfondens deltagelse kunne væ-
re et middel til at opnå, at der i Danmark opbygges den
størst mulige statslige viden på området, som kan bidrage
til at sikre, at geologisk lagring af CO2 sker på den for
samfundet mest hensigtsmæssige måde.
Nordsøfondens deltagelse i CO2-lagringslicenserne er her-
udover et vigtigt led i at sikre det danske samfund en
andel i det økonomiske afkast fra ressourcerne i undergrun-
den. Statsdeltagelsen skal således varetages på en måde,
der sikrer den bedst mulige forvaltning af den danske under-
grund og den størst mulige værdiskabelse for det danske
samfund.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er nødven-
digt med et konkret hjemmelsgrundlag for Nordsøfondens
deltagelse i fremtidige CO2-lagringslicenser, hvilket er bag-
grunden for den foreslåede ændring af loven om Nordsøen-
heden og Nordsøfonden. De nuværende vedtægter for hen-
holdsvis Nordsøenheden og Nordsøfonden vil ligeledes bli-
ve revideret, så de også omfatter CO2-lagringsaktiviteter.
2.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning betyder, at Nordsøfonden skal del-
tage i alle danske CO2-lagringslicenser både offshore, near-
shore og onshore med et ejerskab, der som udgangspunkt er
fastsat til 20 pct. Nordsøfonden skal således deltage i alle
CO2-lagringslicenser både på land og til vands.
Det følger af den politiske aftale af 21. juni 2022, at
en fuldskala licens for CO2-lagring i Stenlille skal gives
på markedsmæssige vilkår og i et åbent udbud, som også
private aktører kan deltage i. Nordsøfonden vil således også
blive indplaceret i en sådan licens.
Nordsøfonden vil endvidere, hvis dette vurderes relevant
af Nordsøfonden og de ansøgende selskaber, kunne deltage
i tilladelser meddelt i henhold til undergrundsloven til geo-
logisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer (demonstrations- og pilotprojekter).
Samarbejdet mellem de private aktører og Nordsøfonden
vil som i kulbrintelicenser blive reguleret i en samarbejds-
aftale, der forhandles mellem Nordsøfonden og de private
selskaber, og efterfølgende godkendes af Energistyrelsen.
Nordsøfonden skal fortsat udøve et aktivt ejerskab af de
licenser, som Nordsøenheden administrerer. Nordsøenheden
skal således på fondens vegne udøve de stemmerettigheder
og andre rettigheder, som deltagere i licenserne generelt
har. Det forudsætter, at Nordsøenheden har de ressourcer
og kompetencer, der anses nødvendige for, at ejerskabet
kan udøves betryggende i forhold til statens interesser. Der
vurderes at være synergi imellem Nordsøfondens nuværende
aktiviteter og kommende CO2-lagringsaktiviteter, og aktivi-
tetsudvidelsen forventes derfor til en start at kunne hånd-
teres med den eksisterende organisation.
Størsteparten af Nordsøfondens CO2-relaterede udgifter
vil være udgifter i CO2-lagringslicenserne, som besluttes i
medfør af beslutningsprocedurerne i de enkelte licenser, og
hvor Nordsøfonden i henhold til samarbejdsaftalerne kun
kan sige nej til udgifterne i få tilfælde. Derudover vil der
være udgifter, som er uundgåelige for virksomheden, her-
under Nordsøfondens udgifter til CO2-transport (herunder
rørført og med skib), mellemlagring samt forsikringer.
Nordsøfonden vil i medfør af den foreslåede § 8 kunne
oppebære indtægter fra sin andel af CO2-lagringsaktiviteter-
ne, herunder fra salg af sin andel af CO2-lagerkapaciteten,
fra aftag af CO2 til lagring, fra tariffer for brug af infrastruk-
tur samt fra CO2-transport (herunder rørført og med skib) og
mellemlagring.
På grund af behovet for en effektiv finansiering af fondens
udgifter vil det fortsat være hensigtsmæssigt at lade finan-
sieringen ske ved statslige genudlån. Vilkårene for genud-
lånsfinansiering fastsættes af finansministeren. Nordsøenhe-
den har ansvaret for Nordsøfondens låntagning. De genud-
lån, som Nordsøfonden kan benytte, fremgår af National-
bankens oversigter. Nordsøenheden påser, at der sker en
styring af risici i relation til låneporteføljen. Endvidere påser
enheden, at der er overensstemmelse mellem lånoptagelsen
og det fastlagte lånebehov.
Den nuværende likviditetsstyring beskrevet i § 9 foreslås
videreført således, at statsdeltagelse i CO2-lagringsaktivi-
teter også bliver omfattet af den nuværende likviditetssty-
ring. Overskudslikviditeten fra fondens aktiviteter skal der-
for i prioriteret rækkefølge først anvendes til at dække alle
fondens udgifter vedrørende statsdeltagelsen i kulbrinteakti-
viteter og CO2-lagringsaktiviteter, herunder administrations-
omkostningerne. Renter og afdrag på Nordsøfondens lån
skal endvidere afholdes, før overskudslikviditet overføres til
statskassen som udbytte.
Det forventes, at fonden i en årrække vil have et netto-
finansieringsbehov til nye CO2-lagringslicenser, som helt
eller delvist kan dækkes af nettoindtægter fra kulbrinteli-
censerne. Senere forventes indtægter fra CO2-lagringsaktivi-
teter at bidrage med indtægter til Nordsøfonden. Alene den
del af finansieringsbehovet, der ikke kan dækkes af fondens
løbende indtægter, vil kunne dækkes gennem statslige gen-
udlån.
Nordsøfonden indgår i partnerskaberne med samme ret-
tigheder og forpligtelser som private selskaber, og fonden
3
skal derfor kunne stille garantier, der svarer til dem, pri-
vate selskaber stiller. På finansloven er der i dag stillet
to statsgarantier. Den ene garanti vedrører Nordsøfondens
nedlukningsforpligtelse, og den anden statsgaranti vedrører
Nordsøfondens øvrige forpligtelser i Dansk Undergrunds
Consortium. Garantierne dokumenterer, at Nordsøfonden er
i stand til at opfylde sine forpligtelser i licenserne.
Det foreslås, at staten tilkendegiver, at den har til hensigt
at dække alle Nordsøfondens forpligtelser i forbindelse med
statsdeltagelse i både kulbrinte- og CO2-lagringsaktiviteter,
såfremt der ikke er tilstrækkeligt kapitalberedskab i Nordsø-
fonden.
Likviditetsstyringen i Nordsøfonden indebærer som be-
skrevet ovenfor, at der over tid ikke opbygges reserver i
fonden til dækning af fremtidige udgifter.
På den baggrund foreslås det, at staten stiller garantier
for, at den har til hensigt at dække alle dens forpligtelser
i forbindelse med statsdeltagelsen i både kulbrinte- og CO2-
lagringsaktiviteter, såfremt der ikke er tilstrækkeligt kapital-
beredskab i Nordsøfonden. Erhvervsministeren kan i forbin-
delse med statens deltagelse i kulbrinte- og CO2-lagringsak-
tiviteter stille garanti for Nordsøfondens aktiviteter.
Nordsøfonden har i dag mulighed for at foretage visse
porteføljejusteringer med henblik på at opnå den størst mu-
lige værdi fra statsdeltagelsen. Nordsøfonden kan blandt
andet øge sin andel som led i en forkøbsrets-, mindretals-
aktivitets- eller nabolicensprocedure. Disse muligheder for
at foretage porteføljejusteringer foreslås videreført til også
at gælde for CO2-lagringslicenserne. Procedurerne vil blive
nærmere beskrevet i Nordsøfondens vedtægter.
I medfør af nabolicensproceduren kan Nordsøfonden i dag
erhverve andele i olie- og gaslicenser, der grænser op til
olie- og gaslicenser, som Nordsøfonden allerede deltager
i. Det foreslås at udvide proceduren, så den også kan anven-
des i tilfælde, hvor anlæg i en olie- og gaslicens med fordel
kan anvendes i en CO2-lagringslicens, også selvom licenser-
ne ikke er tilgrænsende. Det vil fortsat være et krav, at
en sådan erhvervelse kræver erhvervsministerens godkend-
else, og at den nye licens skal erhverves til markedsprisen,
ligesom Nordsøfonden ikke må opnå urimelige konkurren-
cemæssige fordele i forhold til eventuelt andre interesserede
selskaber. Proceduren vil blive nærmere beskrevet i Nordsø-
fondens vedtægter.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Statslig deltagelse i CO2-lagringslicenser kan bidrage til
at fremme udviklingen af sikker og miljømæssig forsvar-
lig lagring af CO2 i undergrunden. Lovforslaget understøt-
ter dermed Danmarks grønne omstilling, vejen mod 70
pct. reduktionsmålet i 2030 og målet om klimaneutralitet
i 2050. Dette vurderes at være væsentligt og relevant i for-
hold til opfyldelse af FN’s verdensmål 13: Klimaindsats,
og vurderes at understøtte opfyldelse af delmål 13.2: Tiltag
mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker,
strategier og planlægning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Nordsøfonden skal afholde alle omkostninger knyttet til
statens deltagelse i aktiviteterne i forbindelse med lagring af
CO2. Omkostningerne vil afhænge af antallet af nye licenser
og den konkrete udformning heraf.
Nordsøfonden vil endvidere oppebære indtægter fra akti-
viteterne i forbindelse med lagring af CO2.
Der foreligger pt. ikke et nærmere skøn for Nordsøenhe-
dens udgifter i forbindelse med administration af statsdelta-
gelsen i CO2-lagringsaktiviteter. Udgifterne forventes dog
afhængigt af omfanget af aktiviteter at kunne afholdes inden
for det nuværende loft for Nordsøenhedens administrations-
udgifter, som er fastsat i tekstanmærkning nr. 124 på finans-
loven for 2022 på § 8. Erhvervsministeriet. Udgifterne ved-
rører administrationsudgifter til statsdeltagelsen, herunder
personaleomkostninger og udgifter drevet af aktiviteter, der
finder sted i og omkring licenserne.
De foreslåede ændringer forventes ikke at have admini-
strative og IT-relaterede omstillings- eller driftskonsekvens-
er, og der vil ikke være behov for IT-mæssig udvikling eller
ændring af eksisterende systemer.
Lovforslaget forventes herudover heller ikke at have im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige, herunder for
kommuner og regioner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke re-
levante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Nordsøfondens deltagelse i CO2-lagringsaktiviteterne vil
medføre, at erhvervslivets økonomiske risiko ved at delta-
ge i licenserne reduceres samtidig med, at erhvervslivets
forventede nettoindtjening ved at deltage i licenserne redu-
ceres.
Lovforslaget vil ikke i sig selv have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vil ikke have efterlevelseskonsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke direkte klimaeffekter, men Nordsø-
fondens deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter vil bidrage til
at fremme udviklingen af lagring af CO2 i undergrunden i
Danmark. Effekten vil afhænge af aktivitetsniveauet.
Lovforslaget understøtter dermed Danmarks grønne om-
stilling, vejen mod 70 pct. reduktionsmålet i 2030 og målet
om klimaneutralitet i 2050.
4
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
CO2-lagringsaktiviteter kan have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
Miljøpåvirkningerne af den konkrete CO2-lagringsaktivi-
tet kan blandt andet stamme fra geofysiske og geotekniske
undersøgelser i området såsom f.eks. seismiske undersøgel-
ser, etablering af anlæg samt fra øget trafik i form af
øget skibstrafik, skibstransport af CO2, helikopteraktivitet
og lignende. Det kan ikke udelukkes, at nogle aktiviteter,
særligt aktiviteter offshore, kan have både lokale og grænse-
overskridende miljøpåvirkninger, f.eks. ift. undervandsstøj
ved f.eks. geofysiske undersøgelser, ligesom der vil kun-
ne forekomme udledninger i forbindelse med etablering af
brønde. Hvis den geologiske lagring af CO2 foretages i
eksisterende olie- og gasanlæg, vil der kunne forekomme
reduceret miljøpåvirkning. Ved etablering af anlæg på land
kan miljøpåvirkningerne ydermere stamme fra etablering
af anlæg og injektionsboringer, såfremt eksisterende anlæg
ikke benyttes, øget trafik i form af øget lastvogns- og/eller
togtransport samt rørledningstransport af CO2 og lignende.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er miljømyndig-
hed på havet for så vidt angår CO2-lagringsprojekter.
Det bemærkes, at det er Miljøstyrelsen eller kommunerne,
afhængig af hvem der er bygherre, der er ansvarlig miljø-
myndighed for konkrete CO2-lagringsprojekter på land, her-
under vurdering ift. naturbeskyttelsesdirektiverne og i givet
fald miljøvurderingsloven.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, da geologisk
lagring af CO2 er reguleret i CCS-direktivet. Der er dog
ikke i CCS-direktivet en nærmere regulering af den statslige
deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter.
Det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om man
vil tillade geologisk lagring af CO2, jf. CCS-direktivets be-
tragtning nr. 19 og artikel 4, stk. 1.
Nordsøfondens deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter vil
blive afholdt og gennemført på en sådan måde, at statsstøtte-
reglerne overholdes.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni
til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Aker Carbon Captu-
re, Ankenævnet på Energiområdet, Ankestyrelsen, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Beredskabssty-
relsen, Beskæftigelsesministeriet, Biofos A/S, Biogas Dan-
mark, Blue Water Shipping, Centrica Energy Trading A/S
(NEAS Energy A/S), CO-industri, Concito, Crossbridge
Energy, Dan Unity, Dana Petroleum Denmark B·V., Danish
Cable Protection Committee, Danish Offshore Gas Systems
A/S (DOGS), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Natio-
nalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tek-
niske Universitet (DTU), Danoil, Dansk Affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gaslager, Dansk Industri,
Dansk Metal, Dansk Offshore, Dansk Ornitologisk Fore-
ning, Danske Maritime, Danske Rederier, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), De frie
Energiselskaber, Departementet for Mineralske Råstoffer,
Drivkraft Danmark, DTU Aqua, DØRS – De Økonomiske
Råds sekretariat, E·ON Danmark A/S, Energiklagenævnet,
Energinet, Energistyrelsen, Energy Cluster Denmark, Er-
hvervsstyrelsen, Evida, Finansministeriet, Forsvarskomman-
doen, Forsvarsministeriet, Forsyningstilsynet, Geodatasty-
relsen, GEUS, Green Power Denmark, Greenpeace, HOF-
OR A/S, Indenrigs- og Boligministeriet, INEOS, In-forse,
Justitsministeriet, KL (Kommunernes Landsforening), Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kyst-
direktoratet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Le-
vende Hav, Maersk Drilling, Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri, Moderniseringsstyrelsen, Natur-
styrelsen, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima,
Nord Stream, Noreco, Rambøll, Rigsrevisionen, Shell/DCC
Energi, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Slots- og
Kulturstyrelsen, Statsministeriet, Swedegas, Søfartsstyrel-
sen, TotalEnergies, Transportministeriet, Udenrigsministeri-
et, Verdens Skove, Wintershall DEA, Wintershall Noordzee,
WWF, Ørsted og Aalborg Portland A/S.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/
hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Nordsøfonden skal afholde alle omkost-
ninger knyttet til statens deltagelse i akti-
viteterne i forbindelse med lagring af CO2.
Nordsøfonden vil oppebære indtægter fra
aktiviteterne i forbindelse med lagring af
CO2.
5
Der foreligger pt. ikke et nærmere skøn
for Nordsøenhedens udgifter i forbindel-
se med administration af statsdeltagelsen
i CO2-lagringsaktiviteter. Udgifterne for-
ventes dog afhængigt af omfanget af ak-
tiviteter at kunne afholdes inden for det
nuværende loft for Nordsøenhedens admi-
nistrationsudgifter, som er fastsat i tekstan-
mærkning nr. 124 på finansloven for 2022
på § 8. Erhvervsministeriet. Udgifterne
vedrører administrationsudgifter til stats-
deltagelsen, herunder personaleomkostnin-
ger og udgifter drevet af aktiviteter, der
finder sted i og omkring licenserne.
Staten afholder nedlukningsforpligtelser,
og derfor kan det afhængigt af aktivitetsni-
veauet på sigt betyde, at staten på finanslo-
ven skal afsætte yderligere midler – end de
tidligere afsatte 8 mia. kr. – til Nordsøfon-
dens nedlukningsforpligtelser.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Nordsøfondens deltagelse i CO2-lagrings-
aktiviteterne vil medføre, at erhvervslivets
økonomiske risiko ved at deltage i licens-
erne reduceres.
Nordsøfondens deltagelse i CO2-lagrings-
aktiviteterne vil medføre, at erhvervslivets
forventede nettoindtjening ved at deltage i
licenserne reduceres.
Lovforslaget vil ikke have efterlevelses-
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke direkte klimaeffekt-
er, men Nordsøfondens deltagelse i CO2-
lagringsaktiviteter vil bidrage til at fremme
udviklingen af lagring af CO2 i undergrun-
den i Danmark. Effekten vil afhænge af
aktivitetsniveauet.
Lovforslaget understøtter dermed Dan-
marks grønne omstilling, vejen mod 70
pct. reduktionsmålet i 2030 og målet om
klimaneutralitet i 2050.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen CO2-lagringsaktiviteter kan have miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, da geologisk lagring af CO2 er reguleret i
CCS-direktivet.
Det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om man vil tillade geologisk lagring af
CO2, jf. CCS-direktivets betragtning nr. 19 og artikel 4, stk. 1.
6
Nordsøfondens deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter vil blive afholdt og gennemført på en
sådan måde, at statsstøttereglerne overholdes.
Er i strid med de principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 8 i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, at det kan fastsættes som et vilkår i en olie- og
gaslicens, at staten eller et af staten ejet selskab indtræder i
den af licensen omfattede virksomhed. Inden for rammerne
af § 8 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund har
Nordsøenheden i dag til formål at skabe den størst mulige
værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforsk-
ning og produktion af olie og gas i Danmark, jf. § 2, stk.
1. Nordsøenheden har således til opgave at sikre statens
interesser ved licensgruppernes beslutninger om forhold af
betydning for fremtidige indtægter og udgifter.
Det følger af § 23 y i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, at licenser til efterforskning og anvendelse af
undergrunden til geologisk lagring af CO2 kan meddeles
til staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne
vilkår.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte en henvisning til
§ 23 y i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og
efter ”gas” at indsætte ”samt involvering i enhver form for
CO2-lagringsaktiviteter”.
De foreslåede ændringer vil medføre, at Nordsøenheden
også får til formål inden for rammerne af § 23 y i lov om
anvendelse af Danmarks undergrund at skabe den størst mu-
lige værdi for staten af Nordsøfondens involvering i enhver
form for CO2-lagringsaktiviteter i Danmark.
Til nr. 2
Det følger af § 7, at Nordsøfondens opgave er at varetage
den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter.
Det foreslås at udvide Nordsøfondens opgaver i § 7, stk. 1,
med statslig deltagelse i licenser vedrørende CO2-lagring og
dertil relaterede aktiviteter.
Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, udvides Nord-
søfondens formål og opgaver til også at omfatte deltagelse i
CO2-lagringslicenser og i aktiviteter i tilknytning hertil. Ved
lagringsaktiviteter forstås samtlige aktiviteter forbundet med
lagring af enhver form for CO2, herunder transport, proces-
sering, mellemlagring, lagring og handel med CO2 samt
handel og andre handlinger relateret til enhver form for
fremtidige kommercielle forhold knyttet til sådanne aktivite-
ter. Det er forventningen, at Nordsøfonden primært vil blive
involveret i transport og lagring af CO2, men der er ikke
noget til hinder for, at Nordsøfonden også kan deltage i
andre lagringsaktiviteter, hvor disse udgør en integreret del
af den samlede løsning.
Nordsøfonden skal deltage i alle danske CO2-lagringsli-
censer både offshore, nearshore og onshore med et ejerskab,
der som udgangspunkt er fastsat til 20 pct. Nordsøfonden vil
således deltage i alle CO2-lagringslicenser både på land og
til vands.
Nordsøfondens ejerandel fastsættes i forbindelse med ud-
bud af lagringslicenser og kan derfor ændres i forbindelse
med senere udbud.
Til nr. 3
Nordsøfonden har ikke i dag mulighed for at oprette
datterselskaber eller erhverve ejerandele i andre virksom-
heder. Da markedet og værdikæden for CO2-lagringsaktivi-
teter endnu ikke er modent, kan der blive behov for, at
Nordsøfonden indtræder i konstruktioner relevant for det
specifikke projekt.
Det foreslås at indsætte et nyt § 7, stk. 4. Ifølge det
foreslåede stk. 4 kan Nordsøfonden oprette datterselskaber,
erhverve ejerandele i andre virksomheder og indgå samar-
bejdsaftaler og lignende i Danmark og i udlandet.
Nordsøfonden vil efter det foreslåede § 7, stk. 4, kunne
oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksom-
heder og indtræde i forpligtende samarbejder. Dette gælder
i såvel Danmark som i udlandet. Nordsøfonden vil f.eks.
på samme vis, som det er tilfældet i ”Northern Lights” pro-
jektet i Norge, kunne etablere en selvstændig virksomhed
sammen med de øvrige partnere i projektet for at drive, helt
eller delvist, dele af CO2-lagringsaktiviteterne. Såvel Nord-
søfonden som datterselskaber heraf vil kunne blive medejer
af eller indgå joint venture aftaler med andre virksomheder,
ligesom de vil kunne anvende underentreprenører, alt i for-
bindelse med udøvelsen af deres virksomhed.
Til nr. 4
Det følger af § 8, at Nordsøfonden oppebærer indtægter
fra salget af sin andel af olie- og gasproduktionen og tariffer.
Det foreslås i § 8 at indsætte, at Nordsøfonden også oppe-
bærer indtægter fra sin andel af CO2-lagringsaktiviteterne.
Med den foreslåede ændring af § 8 skabes der hjemmel
til, at Nordsøfonden afhængig af de konkrete projekter også
7
kan oppebære indtægter fra blandt andet salg af sin andel
af lagerkapaciteten, fra aftag af CO2 til lagring, fra tariffer
for brug af infrastruktur samt fra CO2-transport (herunder
rørført og med skib) og mellemlagring.
Til nr. 5
Nordsøfonden har to statsgarantier på finansloven, der
dækker henholdsvis nedlukning af olie- og gasaktiviteter
og drifts- og investeringsudgifter i forbindelse med olie- og
gasindvinding i DUC i tilfælde af utilstrækkelige indtægter
fra olie- og gasaktiviteterne.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 10 a, hvorefter staten
indtræder i Nordsøfondens og dennes datterselskabers rettig-
heder og forpligtelser i det omfang, deres respektive egen-
kapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Erhvervsmini-
steren kan i forbindelse med statens deltagelse i kulbrinte-
og CO2-lagringsaktiviteter stille garanti for Nordsøfondens
aktiviteter.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 a følger, at staten
indtræder i Nordsøfondens og dennes dattervirksomheders
forpligtelser, i det omfang fondens egenkapital og hensæt-
telser ikke er tilstrækkelige. Det følger samtidig, at staten,
i givet fald, kan indtræde i samtlige rettigheder og forplig-
telser i et eller flere kontraktforhold, hvis det måtte blive
nødvendigt.
Nordsøfonden indgår i partnerskaberne med samme rettig-
heder og forpligtelser som private selskaber, og fonden skal
derfor kunne stille garantier, der svarer til dem, de private
selskaber stiller. Med den foreslåede bestemmelse følger, at
staten tilkendegiver, at den har til hensigt at dække alle dens
forpligtelser i forbindelse med statsdeltagelse i både kulbrin-
te- og CO2-lagringsaktiviteter, såfremt Nordsøfondens egen-
kapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.
Likviditetsstyringen i Nordsøfonden indebærer, at der
over tid ikke opbygges reserver i fonden til dækning af
fremtidige udgifter.
Med den foreslåede bestemmelse indskrives hjemlerne til
statsgarantierne direkte i lov om Nordsøenheden og Nordsø-
fonden.
Til nr. 6
Da Nordsøenheden blev omdannet til en selvstændig
offentlig virksomhed i 2014, var der én tjenestemand an-
sat. § 12, stk. 2, fastsætter de nærmere forhold omkring
overflytningen af tjenestemanden til den selvstændige of-
fentlige virksomhed.
Det foreslås, at § 12, stk. 2, ophæves.
Ophævelsen af bestemmelsen betyder, at der ikke kan
nyansættes på tjenestemandsvilkår i Nordsøenheden.
Til nr. 7
Med henblik på at sikre, at statens samlede ekspertise
udnyttes bedst muligt, har Nordsøenheden i medfør af § 13
mulighed for at trække på eksisterende statslig ekspertise
inden for olie- og gasområdet, ligesom Nordsøenheden
vederlagsfrit kan rekvirere eksisterende oplysninger om
Danmarks undergrund hos Energistyrelsen og De Nationa-
le Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,
GEUS.
Det foreslås i § 13 at inkludere CO2-lagringsaktiviteter.
Med den foreslåede ændring af § 13 udvides Nordsøen-
hedens frie adgang til viden og data til også at omfatte
CO2-lagringsområdet.
Nordsøenheden vil fortsat skulle refundere de udgifter,
herunder lønudgifter, Energistyrelsen og GEUS vil få i
den forbindelse. Det vil sige, at dersom enheden rekvirerer
vurderinger m.v. fra Energistyrelsen eller GEUS, der ikke
allerede eksisterer eller alligevel ville blive tilvejebragt, vil
der skulle ske en refusion af udgifterne efter de gældende
timetakster. Nordsøenheden skal således ikke betale for vur-
deringer m.v., Energistyrelsen eller GEUS har udarbejdet til
egen brug.
Nordsøenheden vil således fortsat vederlagsfrit kunne re-
kvirere oplysninger om Danmarks undergrund hos Energi-
styrelsen og GEUS til brug for varetagelsen af statsdeltagel-
sen. Begrundelsen for den vederlagsfri rekvirering er, at
staten i forvejen er i besiddelse af sådanne oplysninger. Ret-
tighedshavere til licenser efter undergrundsloven indsender
således i forvejen prøver og andre oplysninger, der tilveje-
bringes under udøvelse af virksomhed omfattet af loven,
til Energistyrelsen og GEUS uden vederlag. Nordsøenheden
kan rekvirere disse oplysninger om undergrunden både i
forbindelse med områder den selv administrerer statsdelta-
gelsen i, som øvrige områder. Nordsøenheden skal ikke,
bortset fra håndteringsomkostninger, betale for at få adgang
til oplysningerne.
Til § 2
Loven træder efter den foreslåede bestemmelse i kraft den
1. januar 2023.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, idet hoved-
loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, jf. § 18 i lov
om Nordsøenheden og Nordsøfonden.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 527 af 28. maj 2014 om Nordsøenheden og Nord-
søfonden foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk.1. Inden for rammerne af § 8 i lov om anvendelse
af Danmarks undergrund har Nordsøenheden til formål at
skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens
deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas i
Danmark.
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »§ 8«: »og § 23 y« og efter
»gas«: »samt involvering i enhver form for CO2-lagringsak-
tiviteter«.
§ 7. ---
Stk.1. Nordsøfonden er en offentlig fond, der varetager
den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter.
2. I § 7, stk. 1, indsættes efter »kulbrinter«: »og den statslige
deltagelse i licenser vedrørende CO2-lagring og dertil relate-
rede aktiviteter«.
§ 7. --- 3. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Nordsøfonden kan oprette datterselskaber, erhver-
ve ejerandele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaf-
taler og lignende i Danmark og i udlandet.«
§ 8. Nordsøfonden oppebærer indtægter fra salget af sin
andel af olie- og gasproduktionen og tariffer.
4. I § 8 indsættes efter »tariffer«: »samt indtægter fra sin
andel af CO2-lagringsaktiviteterne«.
5. Efter § 10 indsættes i kapitel 3 som § 10 a:
»§ 10 a. Staten indtræder i Nordsøfondens og dennes dat-
terselskabers rettigheder og forpligtelser i det omfang, deres
respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkeli-
ge. Erhvervsministeren kan i forbindelse med statens del-
tagelse i kulbrinte- og CO2-lagringsaktiviteter stille garanti
for Nordsøfondens aktiviteter.«
§ 12. ---
Stk.2. Tjenestemænd i Nordsøenheden er omfattet af tje-
nestemandslovgivningen, og virksomheden betaler de af fi-
nansministeren fastsatte bidrag til dækning af statens pensi-
onsudgifter.
6. § 12, stk. 2, ophæves.
§ 13. Nordsøenheden kan anvende statslig ekspertise in-
den for olie- og gasområdet, herunder vederlagsfrit rekvire-
re eksisterende oplysninger om Danmarks undergrund hos
Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland, GEUS.
7. I § 13 indsættes efter »olie- og gasområdet«: »og CO2-
lagringsaktiviteterne«.
9