Fremsat den 13. december 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 13. december 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser frem
mod 2030
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juni 2023 at udarbejde en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og
energibesparelser i Danmark frem mod 2030. Strategien skal indeholde klare mål og tidsfrister for opfyldelse af målene.
Beslutningsforslag nr. B 7 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028203
Bemærkninger til forslaget
Baggrund og formål
Enhedslisten foreslår, at regeringen udarbejder en ambi-
tiøs strategi for energieffektiviseringer og -besparelser. Stra-
tegien skal indeholde klare mål og tidsfrister for opfyldelse
af målene. Vi skal spare på energien og bruge energien
effektivt, og den grønneste energi er den, vi ikke bruger. Det
er godt for klimaet, samfundsøkonomien og velfærden.
Siden vedtagelsen af klimaloven i 2019 er der lavet en
lang række aftaler, der skal bidrage til at indfri klimalovens
reduktionsmål på 70 pct. i 2030 og delmål i 2025.
Der er indgået aftaler om mere vedvarende energi og ud-
fasning af den fossile energi og afsat betydelige midler til
udvikling af nye teknologier som pyrolyse, CCS (carbon
capture and storage) og power-to-x (»Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020« af 22. juni 2020, »Rammevilkår for
CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-
strategi« af 21. juni 2022, »En køreplan for lagring af CO2
– Første del af en samlet CCS-strategi« af 30. juni 2021
og »Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer
(Power-to-X strategi)« af 15. marts 2022).
Der er desuden igangsat processer og taget beslutninger
om elektrificering, bæredygtigt byggeri, CO2-afgifter, en
solcellestrategi og nye samarbejder med kommuner for at
sikre store arealer, hvor den vedvarende energi kan udbyg-
ges markant, så vedvarende energi på land firedobles inden
2030 (»Udmøntning af pulje til bæredygtigt byggeri« af 31.
maj 2021, »En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til
understøttelse af den grønne omstilling og elektrificering« af
4. juni 2021, »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug«
af 4. oktober 2021, »Grøn skattereform for industri mv.«
af 24. juni 2022, »Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 – Et grønnere og sikrere Danmark« af 25. juni 2022
og vedtagelse af beslutningsforslag B 160 om forslag til
folketingsbeslutning om en strategi og plan for udbygning af
solceller frem mod 2030. Der henvises til www.folketingsti-
dende.dk, Folketingstidende 2021-22, tillæg A, B 160 som
fremsat, tillæg B, betænkning over B 160, tillæg C, B 160
som vedtaget, og tillæg F, møde 103, kl. 11:20, og møde
122, kl. 13:26).
Den alvorlige og usikre sikkerhedspolitiske situation efter
Ruslands angreb på Ukraine og den fortsatte krig har med-
ført stigende energipriser og usikkerhed om energiforsynin-
gen.
Det Internationale Energiagentur (IEA) afholdt i Sønder-
borg i juni sin syvende årlige globale konference om ener-
gieffektivitet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var
medarrangør. Alligevel var tiltag om energieffektiviseringer
til at overse i regeringens udspil »Danmark kan mere II«
fra april 2022. Der er ellers et stort klimamæssigt, økono-
misk og forsyningssikkerhedsmæssigt potentiale. Den sene-
ste rapport fra IEA (»Energy Efficiency 2022«, IEA, de-
cember 2022) viser, at med energikrisen og inflationen står
husholdninger og virksomheder med store økonomiske ud-
fordringer. Samtidig er forbedret energieffektivitet i bygnin-
ger, industri og transport en af de mest effektive måder at
spare penge på, mindske drivhusgasudledningerne og opnå
uafhængighed af russisk gas. IEA vurderer, at de sidste 20
års energieffektiviseringer allerede har sikret besparelser for
IEA-lande på ca. 680 mia. dollars i 2022. Vi må derfor
fortsætte arbejdet med at sikre ambitiøse energibesparelser
og -effektiviseringer.
EU’s nuværende krav og forventede fremtidige krav til ener-
gieffektivitet og -besparelser
Europa-Kommissionen har i udspillet »RePowerEU« hæ-
vet målet for energibesparelser i 2030 til 13 pct. fra 9-pro-
centsmålet fra »Klar til 55«-pakken.
Det er desuden planlagt at hæve den årlige energisparefor-
pligtelse fra de nuværende 0,8 pct. til mindst 1,5 pct. for
alle EU-lande i perioden 2024-30, og at 3 pct. af offentlige
bygninger energirenoveres årligt.
Europa-Parlamentet har i september stemt for et samlet
EU-mål om 40 pct. energieffektivisering i 2030 (»Kæmpe
flertal i EU-Parlamentet bakker op om strammere krav
til energieffektivisering«, altinget.dk, den 14. september
2022). Danmark støtter disse mål, men uden nye initiativer
er Danmark langt fra selv at leve op til målene.
En ambitiøs strategi
Med de styrkepositioner, Danmark har inden for vinde-
nergi, fjernvarme, energistyring og borgerinddragelse, bør
energieffektiviseringerne og -besparelserne i strategien fast-
lægges på et højere niveau, end hvad EU kræver.
Det er ikke nok at øge den vedvarende energi, elektrificere
og udvikle nye løsninger. Energibesparelser og -effektivise-
ringer er oftest blevet overset i de politisk aftaler, men har
et meget stort potentiale, både når vi skal nå klimamål, sikre
forsyningssikkerheden og spare på energiudgifterne. Beslut-
ningsforslaget gælder for el- og varmeforbruget. Energifor-
bruget for transportsektoren er det også vigtigt at få reduce-
ret, men det indgår ikke i dette beslutningsforslag.
Den grønne tænketank CONCITO og mange andre aktø-
rer har i debatindlæg og kronikker efterlyst og opfordret
til, at regeringen og Folketinget vedtager en energieffekti-
viseringsstrategi (»Concito: Danmark mangler en strategi
for energieffektivisering«, altinget.dk, den 16. juni 2022,
»Hvornår opdager danske politikere potentialet i energibe-
sparelser? «, pro.ing.dk, den 1. september 2022, og »Dan-
mark kunne blive en grøn ledestjerne for resten af verden,
men der er altså noget vej endnu«, berlingske.dk, den 29.
november 2022). Tak for opfordringen.
I en ambitiøs strategi bør der f.eks. indgå mål for energi-
forbruget i 2030, der som minimum flugter med de skrap-
pere krav, som følger af EU og ændringerne i energieffekti-
vitetsdirektivet og direktivet for bygningers energimæssige
ydeevne. Det gælder også energieffektivisering som natio-
nalt mål, som kan udmøntes i mål fordelt på eksempelvis
husholdninger, virksomheder og industrien. Det er naturlig-
2
vis vigtigt, at der anvises en vej og milepæle for, hvordan
målene skal nås.
Det er desuden relevant, at det indgår i strategien, hvordan
vi med sektorkobling bedre kan udnytte overskudsvarmen
fra datacentre og industriproduktion, og hvordan digitalise-
ring kan bidrage til at spare på energiforbruget, eksempelvis
ved at kunne overvåge og hermed styre energiforbruget i
realtid.
Det bør også være en del af strategien at undersøge, hvor-
dan vi med eksisterende puljer og fonde bedst muligt kan
understøtte energieffektiviseringer og -besparelser. Her kun-
ne bygningspuljen og erhvervspuljen m.fl. være relevante.
Via aftalen om varmehjælp blev der sikret 250 mio. kr. til
omstilling, heraf 25 mio. kr. til en energisparekampagne,
som blev afviklet i 2022 (»Delaftale om disponering af
midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af
sort varme« af 23. maj 2022). En strategi for energibespa-
relser og -effektiviseringer bør indeholde en evaluering af
kampagnen og forslag til, hvilke nye kampagner, der bør la-
ves. Ligeledes bør erfaringer fra energispareindsatsen i kom-
muner, boligforeninger, energiselskaber og Energistyrelsen
m.fl. indgå som en del af grundlaget for strategien.
Med en ambitiøs indsats for at styrke energieffektivise-
ringer og -besparelser får vi bedre mulighed for at nå de
danske klimamål og medvirke til at leve op til Parisafta-
len. Samtidig sikrer vi bedre forsyningssikkerhed og kom-
mer tættere på at være selvforsynende med energi.
Finansiering
Selve udarbejdelsen af en ambitiøs strategi for energief-
fektiviseringer og -besparelser frem mod 2030 med klare
mål og tidsfrister er en del af ministeriets almindelige arbej-
de og foreslås holdt inden for den eksisterende driftsbevil-
ling. Som en del af selve strategien kan ministeriet foreslå
eventuelle nødvendige finansieringsbehov for at kunne gen-
nemføre de konkrete tiltag.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en ambitiøs strategi
for energieffektiviseringer og energibesparelser frem mod
2030.
(Beslutningsforslag nr. B 7)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4