MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand+)

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0597/forslag/1917271/2640004.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 12.12.2022
    COM(2022) 738 final
    2022/0371 (COD)
    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
    i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    vedrørende
    Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023
    (makrofinansiel bistand+)
    Offentligt
    KOM (2022) 0597 - Ændret forslag
    Europaudvalget 2022
    DA 1 DA
    2022/0371 (COD)
    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
    i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    vedrørende
    Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023
    (makrofinansiel bistand+)
    1. BAGGRUND
    Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet
    (dokument COM (2022) 597 final — 2022/0371 COD):
    9.11.2022.
    Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: 24.11.2022.
    Rådets holdning vedtaget: 10.12.2022.
    2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG
    Kommissionens forslag havde til formål at fastlægge en struktureret og effektiv tilgang til
    Unionens finansielle støtte til Ukraine i 2023.
    For at sikre et sundt finansielt grundlag foreslog Kommissionen, at lån til Ukraine skulle
    understøttes af en garanti fra den såkaldte "buffer", dvs. det budgetmæssige råderum over
    lofterne i den flerårige finansielle ramme (FFR) op til de grænser, der er omhandlet i artikel 3,
    stk. 1 og 2, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions
    egne indtægter. Dette blev ledsaget af et parallelt forslag om ændring af forordning (EU,
    Euratom) 2020/20931
    (ændring af FFR-forordningen) med henblik på at gøre det muligt at
    behandle eventualforpligtelser som følge af finansiel bistand, der er stillet til rådighed for
    Ukraine i 2023, og hvor eventuelle udbetalinger er gennemført inden den 31. marts 2024, på
    samme måde som finansiel bistand til medlemsstaterne, dvs. med mulighed for at mobilisere
    garantien for finansiel bistand til Ukraine ud over FFR-lofterne.
    3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING
    Det parallelle forslag til en ændring af FFR-forordningen, der gør det muligt at garantere
    optagelse af lån til fordel for Ukraine via anvendelse af bufferen, er endnu ikke blevet
    vedtaget. Rådet foreslår derfor en alternativ budgetmæssig dækning af lånet gennem frivillige
    garantier fra medlemsstaterne. Samtidig vil budgetdækning gennem bufferen blive mulig fra
    den dato, hvor ændringen af FFR-forordningen eller dens efterfølger efter at være blevet
    1
    Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17.
    december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027
    (COM/2022/595 final).
    DA 2 DA
    vedtaget finder anvendelse.
    Kommissionen støtter indførelsen af disse regler som et bæredygtigt budgetgrundlag, der
    muliggør en gradvis udbetaling af op til 18 000 000 000 EUR i makrofinansiel bistand+-lån til
    Ukraine i forbindelse med ikrafttrædelsen af garantiaftalerne mellem Kommissionen og
    medlemsstaterne.
    4. KONKLUSION
    Kommissionen accepterer Rådets førstebehandlingsholdning.