Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale tidsalder

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 8.12.2022
COM(2022) 701 final
2022/0407 (CNS)
Proposal for a
COUNCIL DIRECTIVE
amending Directive 2006/112/EC as regards VAT rules for the digital age
{SEC(2022) 433 final} - {SWD(2022) 393 final} - {SWD(2022) 394 final}
Offentligt
KOM (2022) 0701 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2022
EN 1 EN
EXPLANATORY MEMORANDUM
1. CONTEXT OF THE PROPOSAL
• Reasons for and objectives of the proposal
Value added tax (VAT) is a major source of revenue in all EU Member States1
. It is also a key
source of financing for the EU budget since 0.3%of VAT collected at national level is
transferred to the EU as own resources, representing 12% of the total EU budget. Despite the
key importance of VAT in budgetary policymaking, the VAT system is hampered by sub-
optimal VAT collection and control methods. It also imposes excessive burdens and
compliance costs.
The revenue loss, known as the ‘VAT gap2
’, delineates the issues caused by sub-optimal VAT
collection and control. Estimated at EUR 93 billion in total for 2020, a significant part of this
loss is due to missing trader intra-Community (MTIC) fraud3
. The VAT gap also includes
revenues lost to domestic VAT fraud and evasion, VAT avoidance, bankruptcies and financial
insolvencies, as well as miscalculations and administrative errors. The VAT system is not
only prone to fraud, but has also become increasingly complex and burdensome for
businesses. In particular, the 30-year-old VAT rules for cross-border trade are not adapted to
doing business in the digital age, thus calling for reflection on how technology can be used to
reduce administrative burdens and related costs for businesses and at the same time fight tax
fraud.
Therefore, in its 2020 Action Plan for fair and simple taxation supporting the recovery4
, the
Commission announced the legislative package ‘VAT rules for the digital age’, which was
also included in the 2022 Commission work programme5
. This proposal is part of this
package, together with a proposal for a Council Regulation amending the Regulation (EU) No
904/2010 as regards the VAT administrative cooperation arrangements needed for the digital
age6
, and the proposal for a Council implementing Regulation amending Council
Implementing Regulation (EU) No 282/2011 as regards information requirements for certain
VAT schemes7
.
Following the announcement of the Commission’s Tax Action Plan, the Council stated that it
“supports the Commission’s suggestion to clarify, simplify and modernise the EU VAT rules”,
“welcomes the initiative announced by the Commission to modernise reporting obligations for
cross-border transactions (…) and the Commission’s intention to examine the need to adapt
1
Eurostat: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Tax_revenue_statistics
2
The VAT Gap is the overall difference between the expected VAT revenue based on VAT legislation
and ancillary regulations and the amount actually collected:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/vat-gap_en
3
Europol: https://www.europol.europa.eu/crime-areas-and-statistics/crime-areas/economic-crime/mtic-
missing-trader-intra-community-fraud
4
COM(2020) 312 final.
5
COM(2021) 645 final (Annex II, Point 20).
6
Please include reference when available.
7
Please include reference when available.
EN 2 EN
the VAT framework to the platform economy”8
. The European Parliament resolutions
generally support initiatives to fight VAT fraud9
. Further, the European Parliament mentioned
its explicit support for the initiative saying it “looks forward to the legislative proposal for
modernising VAT reporting obligations”10
. More recently, the European Parliament adopted a
resolution11
noting the potential for data and digital tools to reduce red tape and simplify
various taxpayer obligations, in particular in the area of VAT returns and recapitulative
statements, (…) and welcoming the Commission's proposal to modernise, simplify and
harmonise VAT requirements, using transaction-based real-time reporting and e-invoicing.
The resolution also emphasises that variances in the Member States’ tax regulations constitute
a cumbersome challenge and, while endorsing the Union One Stop Shop (OSS), the resolution
asks for its scope to be broadened to cover a wider range of services.
This package has three main objectives:
(1) Modernising VAT reporting obligations12, by introducing Digital Reporting
Requirements, which will standardise the information that needs to be submitted by
taxable persons on each transaction to the tax authorities in an electronic format. At
the same time it will impose the use of e-invoicing for cross-border transactions;
(2) Addressing the challenges of the platform economy13, by updating the VAT rules
applicable to the platform economy in order to address the issue of equal treatment,
clarifying the place of supply rules applicable to these transactions and enhancing the
role of the platforms in the collection of VAT when they facilitate the supply of
short-term accommodation rental or passenger transport services; and
(3) Avoiding the need for multiple VAT registrations in the EU and improving the
functioning of the tool implemented to declare and pay the VAT due on distance
sales of goods14
, by introducing Single VAT Registration (SVR). That is, improving
and expanding the existing systems of One-Stop Shop (OSS)/Import One-Stop Shop
(IOSS) and reverse charge in order to minimise the instances for which a taxable
person is required to register in another Member State.
(1) VAT reporting and digital reporting requirements (DRRs)
The VAT Directive dates from the 1970s and, as such, the default reporting
requirements are not digital. This said, the global trend shows a move from
8
Council conclusions on fair and effective taxation in times of recovery, on tax challenges linked to
digitalisation and on tax good governance in the EU and beyond (FISC 226 ECOFIN 1097, doc.
13350/20).
9
European Parliament resolution of 24 November 2016 on towards a definitive VAT system and fighting
VAT fraud (2016/2033(INI)); European Parliament resolution of 4 October 2018 on fighting customs
fraud and protecting EU own resources (2018/2747(RSP)).
10
European Parliament resolution of 16 February 2022 on the implementation of the Sixth VAT
Directive: what is the missing part to reduce the EU VAT gap? (2020/2263(INI)).
11
European Parliament resolution of 10 March 2022 with recommendations to the Commission on fair
and simple taxation supporting the recovery strategy (P9_TA(2022)0082).
12
VAT reporting obligations refer to the obligation of VAT-registered businesses to make periodic
declarations of their transactions to the tax authority to allow monitoring the collection of VAT.
13
In this respect, the term ‘platform economy’ relates to supplies of services made via a platform.
14
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/vat-e-commerce_en
EN 3 EN
traditional VAT compliance towards real-time sharing of transaction-based data with
tax administrations, often based on e-invoicing. The VAT Directive15
represents a
significant barrier towards digitalisation, as Member States need to obtain a
derogation for them to be able to adopt DRRs based on obligatory e-invoicing
requirements.
Even so, by means notably of such a derogation, several Member States have
introduced various types of DRRs, providing information to tax authorities on a
transaction-by-transaction basis. The measures have proven successful in increasing
VAT collection, thanks to the improvements in tax control and the deterrent effect on
non-compliance. The related increase in VAT revenue from 2014 to 2019 is
estimated to be between EUR 19 billion and EUR 28 billion in those Member States
which have introduced DRRs in this period, corresponding to an annual increase of
VAT revenue of between 2.6% and 3.5%16
.
The VAT Directive grants Member States a wide discretion to introduce the
obligations they deem necessary to ensure the correct collection of the tax and to
prevent evasion. Therefore, DRRs vary substantially from one Member State to the
other. They can consist of (i) the transmission of monthly reports of business
transactions, (ii) the real-time submission of invoices, (iii) the real or quasi-real time
transmission of invoice data, or (iv) the submission of tax and accounting data or
VAT records. Other Member States have implemented non-digital tools for reporting
transactions, such as listings which do not provide data at transactional level, but
only provide the values of sales or purchases per customer or supplier (listings of
suppliers and customers). All these requirements are in addition to the requirement to
submit VAT returns.
The scale of the problems caused by the rapid introduction of divergent digital VAT
reporting requirements and the need to act swiftly was confirmed by stakeholders
during the consultation17
. The resulting fragmentation in the regulatory framework
brings additional compliance costs for businesses that operate in different Member
States, and therefore have to comply with varying local requirements, and creates
barriers within the single market. With an increasing number of Member States
15
There is no explicit option available for Member States to introduce mandatory e-invoicing
requirements as a means of ensuring the correct collection of VAT and preventing VAT fraud. The
VAT Directive makes the use of e-invoices subject to their acceptance by the recipient, in Article 232;
this provision cannot be derogated via Article 273, which allows Member States to introduce other
obligations on taxpayers to ensure the correct collection of VAT and to prevent VAT fraud. Hence, if a
Member State wishes to introduce mandatory e-invoicing requirements, it must do so by requesting a
derogation from the Directive under Article 395, which is subject to the unanimous agreement of the
Council based on a proposal from the Commission.
16
To estimate whether DRRs improved VAT compliance, thus reducing the VAT gap and increasing
VAT revenues, an econometric analysis was carried out in the ‘VAT in the Digital Age’ study. The
effects of DRRs are estimated on two dependent variables: the VAT gap and C-efficiency. Full details
of the model specifications and the results are available in Annex 4 of the impact assessment report
accompanying this proposal (Commission staff working document SWD (2022) 393).
17
Summary of the public consultation can be found here: VAT in the digital age (europa.eu).
EN 4 EN
implementing different models of digital reporting obligations18
, the costs of
fragmentation for multinational companies (companies with presence in more than
one Member State)19
are significant. EU-wide they are estimated at about
EUR 1.6 billion annually, of which EUR 1.2 billion are borne by small-scale
multinational companies and EUR 0.4 billion by large-scale multinational
companies20
.
In addition, the current reporting system of intra-Community transactions (referred to
in the VAT Directive as ‘recapitulative statements’21
) does not allow Member States
to effectively tackle VAT fraud linked to these transactions The current
recapitulative statements date from 1993 and have not substantially changed since
then. They are ill-prepared for the digital economy and can hardly be compared to
the much more modern digital reporting systems implemented by some Member
States for domestic transactions.
Among other shortcomings, recapitulative statements only provide aggregated data
for each taxable person, and not transaction-by-transaction data. Moreover they do
not allow data from supplies to be cross-matched with that of acquisitions, as the
VAT Directive leaves the reporting of intra-Community acquisitions optional for
Member States and fewer than half of the Member States have introduced this
obligation. Further, theses data may not be available to tax authorities in other
Member States at the right time, both because of filing frequency because of the time
it takes for local tax authorities to upload data onto the system. These shortcomings
were rightly highlighted by almost two thirds of informed stakeholders responding to
the public consultation who totally or partly agreed that recapitulative statements
would be more effective in fighting intra-EU fraud if data were collected on a
transaction-by-transaction basis and closer to the moment of the transaction.
Any reform of the reporting of cross-border transactions inevitably entails changes to
administrative cooperation and exchange of data between the competent authorities
of the Member States and the VAT Information Exchange System (VIES)22
.
18
Different types of digital reporting requirements are currently in place in several Member States:
clearance e-invoicing (Italy), real-time reporting (Hungary, Spain), SAF-T reporting (Lithuania, Poland,
Portugal), VAT listing (Bulgaria, Croatia, Czechia, Estonia, Latvia, Slovak Republic) and some
Member States publicly announced upcoming reporting requirements (France, Greece, Romania).
19
Based on Eurostat estimates, there are about 210 000 multinational companies (MNCs) in the Union,
85% of which have a local headquarters and the rest being controlled by foreign entities.
20
These mainly result from significant setup costs, especially in countries with more complex DRRs. For
compliance, a small-scale MNC can be expected to invest about EUR 10 000 for SAF-T requirements,
EUR 25 000 for real-time requirements and more than EUR 50 000 in case of e-invoicing. For a large
scale MNC, figures reach up to EUR 50 000 for SAF-T requirements, EUR 200 000 for real-time
requirements and EUR 500 000 for e-invoicing.
21
When a business sells goods or services to a business in another Member State, it is obliged to submit a
recapitulative statement to its Member State detailing the business to whom it has made the supply, and
the total amount of supplies to that business. The information is shared between Member States, and is
used to help ensure compliance.
22
In 1993, with the introduction of the Internal Market, the border controls were abolished and replaced
by reporting obligations of intra-Community supplies in the form of periodical recapitulative statements
for VAT purposes (a recapitulative statement is a simple form submitted on a monthly/quarterly basis
EN 5 EN
These issues will be solved, in relation to the fight against VAT resulting from intra-
Community trade, by introducing a transaction-by-transaction reporting system that
will provide information to Member States in almost real time, in line with the
successful systems several Member States have implemented for domestic
transactions. In relation to the lack of harmonisation of domestic reporting systems,
the issues will be tackled by establishing a common template that those reporting will
have to follow, allowing taxable persons to always report data from electronic
invoices issued according to the European standard set up in Directive 2014/55/EU
on electronic invoicing in public procurement23
.
(2) VAT treatment of the platform economy
The rise of the platform economy business model24
has triggered new problems for
the VAT system. One of these problems is VAT inequality.
Under VAT rules, a taxable person means any person (natural or legal) who,
independently, carries out any economic activity25
. Taxable persons are required to
register for VAT and charge VAT on their sales. However, individuals acting in their
private capacity are not considered as taxable persons. In addition, small enterprises
are exempt from VAT due to a simplification measure relieving them of VAT
administrative obligations.
Until recently, private individuals and exempted small enterprises were not
considered to have any impact on market competition with VAT registered
businesses. But the platform economy has introduced new business models that are
changing this situation.
Private individuals and small businesses can provide their VAT-free services via a
platform and with the economies of scale and network effect26
be in direct
by traders, in addition to their VAT return, to declare goods delivered and services provided to traders
in other Member States, containing the VAT number of the customers and the aggregated value of
supplies per customer during a given period). These recapitulative statements are stored in national
VAT databases. These databases are then connected through an electronic interface called VIES (VAT
Information Exchange System), with the Commission managing the communication links between the
Member States while national VIES applications are developed by the Member States. Tax
administrations access VIES information for control purposes, while economic operators use a module
of VIES, called the ‘VIES-on-the-web’(VoW) to check the validity of their client’s VAT number
registered in the European Union for cross-border transactions on goods or services.
23
Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the Council of 16 April 2014 on electronic
invoicing in public procurement.
24
‘Platform economy’ is used to describe a multi-sided model of transactions, where there are three or
more parties involved. In these transactions, an online platform facilitates the connection between two
or more distinct but interdependent sets of users. In these interactions, one of the parties to the platform
(providers or underlying suppliers) could offer services to the other party (consumer) in return for
monetary consideration. A platform usually charges a fee for the facilitation of the transaction.
25
According to Article 9 of the VAT Directive and its settled case-law the concept of “economic activity”
has a very broad meaning. The concept of “independently” however means that employees are not
treated as taxable persons.
26
The capacity to build networks through which any additional user will enhance the experience of all
existing users; an increased numbers of people or participants improve the value of a good or service.
EN 6 EN
competition with traditional VAT registered suppliers. This means that, for example,
a hotel could be competing with accommodation listings which do not charge VAT
on their services. In Europe the cost of accommodation via a platform can be, on
average, some 8% to 17% cheaper than a regional hotel’s average daily rate27
. The
information provided by the “VAT in the Digital Age”28
study indicates that
(although it varies depending on the type of platform) up to 70% of the total of
underlying suppliers using a platform are not registered for VAT. More than two
thirds of respondents with an opinion on the issue had experienced such distortions
of competition.
The passenger transport and accommodation sectors have been explicitly identified
by the study as sectors in which VAT inequality is at its most apparent (in that the
accommodation platform model competes directly with the hotel sector, and the
passenger transportation platform model competes directly with private taxi firms).
These are also the two largest sectors of the platform economy29
, behind the sale of
goods via platforms (also known as ‘e-commerce’), which has its own rules
regarding the supply of goods.
Another problem area is the lack of clarity on VAT rules that apply to the services
rendered by these platforms and, in particular, to identifying the VAT status of the
underlying supplier.
The taxable status of those providing services through the platform determines the
VAT treatment of the platform facilitation services when the provider is established
in a different Member State to that of the platform. In such a situation, regardless of
whether the provider is a non-taxable person or a taxable person, the platform could
use the One Stop Shop or apply the reverse charge. However, this determination is
not straightforward, as the platforms often lack information they need to assess the
status of the underlying supplier.
In addition, various rules in the VAT Directive applicable to the platform economy
have been applied differently by Member States30
. For example, the facilitation
services charged by the platforms are regarded in some Member States as
electronically supplied services, while in others they are regarded as intermediary
services. Clarification of these rules is needed, as the current divergent application of
EU VAT rules across the Member States can lead to different places of supply being
applied31
, which can subsequently lead to double taxation or non-taxation.
One additional problem area relates to the obligations imposed on the platforms.
27
https://ipropertymanagement.com/research/airbnb-statistics
28
VAT in the Digital Age. Final Report (vol. I – III). Specific Contract No 07 implementing Framework
Contract No TAXUD/2019/CC/150.
29
Having an ecosystem value of EUR 38.2 billion and EUR 43.2 billion per annum
30
Table 25 of the VAT in the Digital Age Study (Part II) shows that 44% of respondents found the
different application of the VAT rules by Member States to be a problem.
31
The place of supply of an electronically supplied service to a non-taxable person is the place where the
customer is established, whereas the place of supply of intermediary services to a non-taxable person is
where the underlying transaction is supplied, which, in the case of services relating to immoveable
property for example, would be where the property is located.
EN 7 EN
Platforms are required to keep certain information32
relating to supplies facilitated by
them and to make this available on request to Member States. However, platforms
are faced with a number of different requirements from Member States regarding the
timeframe and format for this information. Therefore a regularisation is necessary. In
addition, in order to combat fraud platforms need to keep this information and make
it available not only for business to business (B2B) (as it is now) but also for
business to consumer (B2C) supplies.
These issues will be solved by introducing a deemed supplier model, by which
platforms will account for the VAT on the underlying supply where no VAT is
charged by the supplier, thereby ensuring equal treatment between the digital and
off-line sectors of short-term accommodation rental and passenger transport. In
addition, clarifications will be given on the treatment of the facilitation service to
allow for a uniform application of the place of supply rules, and steps will be taken to
harmonise the transmission of information from the platform to the Member States.
(3) VAT registration requirements in the EU
Businesses carrying out transactions taxed in other Member States still face
considerable VAT compliance burdens and costs, which constitute a barrier within
the single market. These are estimated as follows:
 The minimum one-off cost of VAT registration in another Member State is
EUR 1 200.
 The minimum ongoing cost, on a yearly basis, for VAT compliance in another
Member State is EUR 8 000 for an average business and EUR 2 400 for an
SME.
The VAT e-commerce package that entered into application on 1 July 2021 provided,
for the first time, comprehensive VAT legislation dealing with the e-commerce
economy (whereby consumers order, essentially via the internet, directly from
suppliers in other Member States and in non-EU countries). The schemes developed
(or extended) through the e-commerce package have alleviated the registration
burden for businesses carrying out transactions in Member States in which they are
not established, avoiding the need for the VAT registration of suppliers/deemed
suppliers in each Member State of establishment of their customer.
These schemes are known as the One-Stop-Shop (OSS) for supplies to consumers
within the EU and the Import One-Stop-Shop (IOSS) for the importation of small
parcels of consumer goods (where the value does not exceed EUR 150). Specific
VAT provisions and obligations were introduced for ‘platforms’ (introducing the
notion of a ‘deemed supplier’) which have a predominant position in the e-commerce
economy.
The implementation of the OSS and IOSS has proved to be a great success as shown
by the evaluation33
of the e-commerce package. The benefits of the OSS and IOSS
32
Article 242a of the VAT Directive.
33
See point 3 hereafter.
EN 8 EN
for businesses and for the single market was confirmed by Member States in the
Council Conclusions34
of the March 2022 ECOFIN.
However, some supplies of goods and services are not covered by either of these
simplification schemes and instead remain subject to burdensome VAT accounting
requirements in other Member States. These include certain types of supplies of
goods that, even though they may have a cross-border aspect, do not fall within the
definition of intra-EU distance sales of goods. As the IOSS is currently optional, its
capacity to alleviate the need for multiple VAT registrations is limited and the
complexity of the import process is not reduced as far as possible.
An extension of the scope of the OSS and IOSS would ensure a further decrease in
the need for multiple VAT registrations in the EU.
The VAT in the Digital Age proposal is a REFIT initiative that addresses the VAT rules in the
context of rising use of digital technology35
, among both tax authorities and the business
community. The VAT system has not yet fully taken advantage of the opportunities created
by these technological advances. New digital tools and solutions will help tax authorities
tackle the VAT Gap more efficiently while allowing for VAT compliance to be simplified and
reducing associated costs. This initiative thus seeks to further adapt the EU VAT framework
to the digital era.
• Consistency with existing policy provisions in the policy area
This initiative is consistent with the proposal36
tabled in 2018 by the Commission for a
definitive VAT system for the taxation of trade between Member States, which is still being
discussed in Council. This proposal aims to replace the transitional system in force today37
by
treating intra-Community transactions in the same way as domestic ones. VAT would be due
in the Member State of destination of the goods38
at the rate of that Member State but would
be charged and collected by the supplier in its own Member State. The VAT in the Digital
Age initiative has the potential to strengthen both the current and the definitive VAT system.
The VAT e-commerce package was designed to reshape, update and modernise the VAT
system to ensure its relevance and effective application to the new realities of the e-commerce
market. At the same time, the reforms sought to make VAT compliance easier for legitimate
businesses who carry out cross-border online commercial activity by taking a new approach to
tax collection. The main aim was to create a fairer, simpler and more harmonised system of
taxation. This proposal builds on the successful reform of the VAT e-commerce rules by
further reducing the need for non-identified trades to register in the Member State of
34
Council conclusions on the implementation of the VAT e-commerce package, ST 7104/22 of 15 March
2022.
35
2022 Commission Work Programme, Annex II: REFIT initiatives, sub-section "An economy that works
for people" (No 20).
36
COM(2018) 329 final.
37
Under the existing system VAT is not charged on cross-border transactions, contrary to domestic ones,
allowing taxable persons to buy goods free of VAT within the single market, breaking the chain of
fractioned payment and creating an incentive for fraud
38
This system would be extended to services at a later stage.
EN 9 EN
consumption. This will inter alia include an update of the current e-commerce rules
applicable to Small and Medium Enterprises (SMEs) allowing SMEs to benefit from the
simplifications brought by both the new SME39
and existing OSS schemes.
The initiative supports the EU’s sustainable growth strategy40
that refers to better tax
collection, reduction of tax fraud, avoidance and evasion and to the reduction of compliance
costs for business, individuals, and tax administrations. Improving taxation systems to favour
more sustainable and fairer economic activity is also part of the EU’s competitive
sustainability agenda.
• Consistency with other Union policies
The VAT in the Digital Age initiative is linked to the treaty-based goal of establishing a
functional internal market41
and reflects the European Commission’s priorities42
to improve
the business taxation environment in the single market, as well as to tackle differences in tax
rules that can be an obstacle to the deeper integration of the single market. This initiative
seeks to adapt the EU VAT framework to the digital era. Therefore, its objectives are also
consistent with one of the six top priorities of the Commission, ‘A Europe fit for the digital
age’, and its objective to empower businesses to seize the potential of the digital
transformation.
The Commission has set the improvement of tax collection and the reduction of tax fraud,
avoidance and evasion as priorities43
. These two topics are the cornerstone of the initiative.
The initiative also supports the EU’s sustainable growth strategy44
that refers to better tax
collection, reduction of tax fraud, avoidance and evasion and to the reduction of compliance
costs for business, individuals, as well as tax administrations. Improvement of taxation
systems to favour more sustainable and fairer economic activity is also included in the EU’s
competitive sustainability agenda.
The VAT in the Digital Age initiative runs alongside other Commission initiatives relating to
the Digital Economy, such as the recent proposal for a Directive to improve working
39
Council Directive (EU) 2025/285 on the common system of VAT as regards the special scheme for
small enterprises
40
Member States’ recovery and resilience plans envisage a wide set of reforms aimed at improving the
business environment and favouring adoption of digital and green technologies. These reforms are
complemented by important efforts to digitalise tax administrations as a strategic sector of the public
administration. (Annual Sustainable Growth Survey 2022 (COM(2021) 740 final)).
41
Article 3 of Treaty on European Union (TEU).
42
https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/political-guidelines-next-commission_en_0.pdf.
43
Annual Growth Survey 2021 (see page 13) : https://ec.europa.eu/info/system/files/economy-
finance/2022_european_semester_annual_sustainable_growth_survey.pdf.
44
Member States’ recovery and resilience plans envisage a wide set of reforms aimed at improving the
business environment and favouring adoption of digital and green technologies. These reforms are
complemented by important efforts to digitalise tax administrations as a strategic sector of the public
administration. (Annual Sustainable Growth Survey 2022 (COM(2021) 740 final)).
EN 10 EN
conditions of people working through digital labour platforms45
, and the ongoing work
relating to short-term rentals. Under these initiatives the general direction is to make
platforms more accountable and play a greater role in the regulatory framework. This is in in
line with the changes proposed in this Directive for the platform economy where, under
certain circumstances, platforms will be responsible for paying the VAT due instead of small
platform suppliers. This will improve the collection of VAT, as many of these suppliers are
unaware of their potential VAT obligations and would in any case encounter difficulties in
complying with these obligations.
The VAT in the Digital Age initiative also ensures consistency with existing legislation in the
digital area such, as the EU Directive on electronic invoicing in public procurement (B2G)46
.
This Directive aims to facilitate the use of a common European standard on electronic
invoicing across Member States to promote interoperability and convergence at EU level.
This has the potential to reduce obstacles to cross-border trade that arise from the coexistence
of different national legal requirements and technical standards in e-invoicing. The VAT in
the Digital Age initiative provides for this European standard on electronic invoicing to be the
default method for digital VAT reporting requirements purposes.
This initiative is also consistent with the Customs Action Plan47
. Management of e-commerce
is one of the four key areas of action in the Customs Action Plan. As a result, the
improvement of the import one stop shop (IOSS) scheme in this proposal is limited to the
mandatory provision of this scheme for platforms. Any other improvement or extension, such
as the removal of EUR 150 threshold below which this simplification scheme can be used,
will be done in the framework of this customs reform48
.
In the final report of the Conference on the Future of Europe49
citizens call for ‘Harmonizing
and coordinating tax policies within the Member States of the EU in order to prevent tax
evasion and avoidance’, ‘Promoting cooperation between EU Member States to ensure that all
companies in the EU pay their fair share of taxes’. The VAT in the Digital Age initiative is
consistent with these goals.
45
The proposed Directive is expected to bring legal certainty on the employment status of people working
through digital labour platforms, improve their working conditions (including for self-employed people
subject to algorithmic management) and enhance transparency and traceability in platform work,
including in cross-border situations
46
Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the Council of 16 April 2014 on electronic
invoicing in public procurement.
47
Communication from the Commission to the European parliament, the Council and the European
Economic and Social Committee -Taking the Customs Union to the Next Level: a Plan for Action,
Brussels, 28.9.2020 (customs-action-plan-2020_en.pdf (europa.eu)).
48
Commission seeks views on upcoming EU customs reform (europa.eu).
49
Conference on the Future of Europe – Report on the Final Outcome, May 2022, Proposal 16 (1)-(3).
The Conference on the Future of Europe was held between April 2021 and May 2022. It was a unique,
citizen-led exercise of deliberative democracy at the pan-European level, involving thousands of
European citizens as well as political actors, social partners, civil society representatives and key
stakeholders.
EN 11 EN
2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY
• Legal basis
This Directive amends the VAT Directive on the basis of Article 113 of the Treaty on the
Functioning of the European Union. That Article provides that the Council, acting
unanimously in accordance with a special legislative procedure and after consulting the
European Parliament and the Economic and Social Committee, can adopt provisions to
harmonise Member States' rules in the area of indirect taxation.
• Subsidiarity (for non-exclusive competence)
This initiative is consistent with the principle of subsidiarity. Given the need to modify the
VAT Directive, the objectives of this initiative cannot be achieved by the Member States
themselves. Therefore, the Commission, which has responsibility for ensuring the smooth
functioning of the single market and for promoting the general interest of the EU, needs to
propose actions to improve the situation.
In addition, as the main problems at stake - sub-optimal VAT collection and control, and
excessive burdens and compliance costs - are common to all Member States, uncoordinated
fragmented national actions would have the potential to distort intra-EU trade. In the targeted
consultation50
, businesses stated their preference in this regard to have VAT rules applied
uniformly at EU level, rather than having to comply with different reporting or registration
obligations at national level. As with platforms, there are significant distortions of
competition between the on-line and off-line markets in the short-term accommodation rental
and passenger transport sectors, as well as a non-harmonised approach to the place of supply
of the facilitation services. Therefore, the Commission needs to ensure that the VAT rules are
harmonised. Regarding VAT collection and control, the size of the VAT gap and its
persistence over time indicates that national instruments are not sufficient to fight cross-
border fraud, as shown by the estimated levels of MTIC fraud, which can only be fought
efficiently and effectively by coordinated action at EU level. The intra-EU aspect of VAT
fraud therefore requires EU intervention regarding reporting obligations.
• Proportionality
The proposal is consistent with the principle of proportionality and does not go beyond what
is necessary to meet the objectives of the Treaties, in particular the smooth functioning of the
single market.
Proportionality is ensured by the fact that Member States will be able to decide whether or not
to introduce domestic reporting requirements based notably on whether the level of domestic
VAT fraud is an urgent issue for them. The requirement for interoperability or convergence of
national systems with the intra-EU digital reporting is necessary to adopt an EU wide DRR
framework.
50
VAT in the Digital Age. Final Report (vol. IV Consultation Activities). Specific Contract No 07
implementing Framework Contract No TAXUD/2019/CC/150.
EN 12 EN
In the platform economy area, proportionality is ensured by focusing the measure on the
accommodation and passenger transport sectors, where the issue of VAT inequality is most
acute.
Proportionality is furthermore ensured by the fact that the ‘single VAT registration’ pillar of
the initiative does not interfere with national VAT registration processes. Instead, it focusses
on limiting the instances in which a trader who is established outside the Member State of
consumption is required to register for VAT in that Member State.
An EU-wide framework for handling VAT registration is proportionate as it will make the
functioning of the single market more sustainable. Removing the need for multiple
registrations within the EU can, by its very nature, only be achieved with a proposal to amend
the VAT Directive.
• Choice of the instrument
The proposal requires amending Directive 2006/112/EC on the common system of value
added tax (the 'VAT Directive'), Council Implementing Regulation (EU) No 282/2011 laying
down implementing measures for Directive 2006/112/EC on the common system of value
added tax and Council Regulation (EU) No 904/2010 on administrative cooperation and
combating fraud in the field of value added tax.
3. RESULTS OF EX-POST EVALUATIONS, STAKEHOLDER
CONSULTATIONS AND IMPACT ASSESSMENTS
• Ex-post evaluations/fitness checks of existing legislation
The e-commerce package came into application on 1 July 2021 and introduced a number of
amendments to the VAT rules governing the taxation of business-to-consumer (B2C) cross-
border e-commerce activity in the EU. The most noteworthy amendments include the
extension of the scope of the Union and non-Union Mini One Stop Shop (MOSS) schemes;
the abolition of the EUR 22 VAT exemption threshold for imported goods; and the
introduction of the IOSS (Import One-Stop Shop) and special arrangements to support the
collection of VAT on distance sales of imported goods not exceeding EUR 150.
The Commission conducted an ex-post evaluation of the first 6 months of application of the e-
commerce package. The initial results are very encouraging and are testament to the success
of the new measures. In total, in the first 6 months, almost EUR 8 billion of VAT was
collected via the three schemes (Union and non-Union OSS and IOSS). The results of the
evaluation show that approximately EUR 6.8 billion of VAT was collected in the Union One-
Stop Shop and non-Union One-Stop Shop schemes, which equates to at least
EUR 13.6 billion on an annual basis. Furthermore, in the first 6 months, approximately
EUR 2 billion of VAT was collected specifically in relation to imports of low value
consignments with an intrinsic value not exceeding EUR 150, which equates to around
EUR 4 billion on an annual basis. Of the EUR 2 billion of VAT that was collected in relation
to imports of low value goods in the first 6 months, almost EUR 1.1 billion was collected via
the Import One-Stop Shop. The package has met the goal of achieving a fairer and simpler
system of taxation, while protecting Member States’ VAT revenue has been met.
The implementation of the package has also helped to counter VAT fraud. Analysis from
customs data indicates that the top 8 IOSS registered traders accounted for approximately
91% of all transactions declared for import into the EU via the IOSS. This is a very
encouraging statistic as it shows the impact the new ‘deeming’ provision for marketplaces has
EN 13 EN
had on compliance. The proposal therefore envisages the introduction of a deemed supplier
regime in the accommodation and passenger transport sectors in the platform economy.
• Stakeholder consultations
On 6 December 2019, the European Commission’s Directorate-General for Taxation and
Customs (DG TAXUD) organised an event on ‘VAT in the Digital Age’ in Brussels,
Belgium. This event brought stakeholders working in the field of VAT together to reflect on
the opportunities and challenges that new technologies bring in the area of VAT. In particular,
the potential of using advanced technologies was discussed. The seminar also provided a
chance to share recent experiences on how Member States use digital solutions for VAT
reporting, collecting and fraud-detection.
The Commission worked with two expert groups for discussions at technical level: the Group
on the Future of VAT (GFV) and the VAT Expert Group (VEG). Meetings of the GFV
(9 February and 6 May 2022) and of the VEG (29 November 2021 and 10 June 2022) took
place to discuss different issues related to the VAT in the Digital Age initiative. A sub-group
‘VAT aspects of the platform economy’ composed of members of the GFV and the VEG, was
tasked with advising and assisting DG TAXUD by carrying out an in-depth analysis of the
problems related to VAT encountered by the different actors in the platform economy. The
outcome of its work can be found at: 2. GROUP ON THE FUTURE OF VAT (GFV) -
Library (europa.eu).
Two Fiscalis workshops also took place (May and October 2021) to gather feedback from
Member States and stakeholders on the interim report and the draft final report of the ‘VAT in
the Digital Age’ study.
A public consultation was also organised, from 20 January to 5 May 2022, resulting in 193
responses. The consultation sought stakeholders' views on whether the current VAT rules are
suited to the digital age, and on how digital technology can be used to help Member States
fight VAT fraud and to benefit businesses. The consultation report is available on the
initiative’s public consultation page: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-
your-say/initiatives/13186-VAT-in-the-digital-age/public-consultation_en.
Stakeholders agreed there was a disconnect between the old VAT rules and today’s digital
age.
On VAT reporting, the respondents agreed that a DRR could bring benefits and made clear
their preference for an e-invoicing solution that can also be used for their internal processes.
Member States called for more autonomy in deciding on domestic DRR.
On platform economy, stakeholders broadly recognised problems, with more nuanced views
depending on the respondent’s business model. Those that would be impacted (i.e. platforms)
generally rejected the ‘deemed supplier’ provision and expressed their preference for the
status quo.
On VAT registration, stakeholders unanimously agreed that the scope of the OSS/IOSS needs
to be extended. Businesses also asked for the reverse charge to be made mandatory for B2B
supplies by non-established persons. There was also support for making the IOSS mandatory.
EN 14 EN
• Collection and use of expertise
The Commission used the analysis carried out by Economisti Associati S.r.l., for the study
‘VAT in the Digital Age’ (running from October 2020 to March 2022)51
. The final report was
submitted on 1 April 2022.
The study’s aim was first to evaluate the current situation with regard to the digital reporting
requirements, to the VAT treatment of the platform economy; and to the single VAT
registration and the Import One-Stop Shop and secondly, to assess the impacts of a number of
possible policy initiatives in these areas.
• Impact assessment
Examined by the Regulatory Scrutiny Board on 22 June 2022, the impact assessment for the
proposal obtained a positive opinion (Ares(2022)4634471). The Board recommended more
detail be added, to describe better the methodologies used for modelling and to further clarify
the options. The impact assessment was accordingly amended to include Member State and
sectoral perspectives on the platform economy, the econometric analysis/techniques used for
modelling were comprehensively described and the structure of the DRRs linked to the
options was detailed.
Several policy options were analysed in the impact assessment.
 For VAT reporting, the options ranged from a simple recommendation to introduce
an EU DRR and request for data in a specific format, to the introduction of DRR at
both EU and domestic level.
 On the VAT treatment of the platform economy area, the options ranged from
legal clarifications to the introduction of a wide ‘deemed supplier’ provision
applicable to all sales of services via platforms.
 For VAT registration the options related to intra-EU trade (different ranges of OSS
extension and the introduction of a reverse charge for B2B supplies by non-
established persons) and importations of low value consignments (making the IOSS
mandatory for different suppliers, with/without a certain limit and the removal of the
EUR 150 threshold for use of the IOSS).
The analysis revealed that best balance regarding the policy options in terms of effectiveness,
proportionality and subsidiarity would be achieved by combining the introduction of DRRs at
EU level, a ‘deemed supplier’ provision for the short-term accommodation rental and
passenger transport sectors and a combination of broader OSS extension, reverse charge and a
mandatory IOSS for platforms.
Between 2023 and 2032 this approach is expected to bring between EUR 172 billion and EUR
214 billion net benefits, including EUR 51 billion in savings. These savings include:
51
VAT in the Digital Age. Final report (vol. I – III). Specific Contract No 07 implementing Framework
Contract No TAXUD/2019/CC/150.
EN 15 EN
 EUR 41.4 billion from VAT reporting (EUR 11 billion from the removal of old
reporting obligations, EU 24.2 billion reduction of fragmentation costs,
EUR 4.3 billion savings pre-filled VAT returns, and EUR 1.9 billion e-invoicing
benefits);
 EUR 0.5 billion from streamlining and clarifications in platform economy area; and
 EUR 8.7 billion from removing VAT registration obligations. Environmental, social
and business automation benefits, as well as benefits related to the functioning of the
Internal Market (more level-playing field) and tax control efficiency are also
expected.
In line with the sustainable development goals No 8 and 952
, a more efficient and sustainable
VAT system promotes economic growth, while digital reporting supports business automation
and fosters innovation. In line with the ‘digital by default’ principle, the introduction of digital
reporting saves paper invoices and benefits the environment.
The impact assessment and its annexes, the executive summary and the Board’s opinion on
the impact assessment are available at the consultation’s page on “Have your say” portal:
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13186-VAT-in-the-
digital-age_en.
• Regulatory fitness and simplification
This proposal is a REFIT initiative to modernise the current VAT rules and take account of
the opportunities offered by digital technologies53
. The proposal is expected to harmonise
VAT treatment and promote the provision of cross-border supplies in the single market, and
help improve tax collection and therefore ensure sustainable revenues during the recovery
from the COVID-19 pandemic.
The expectation is that companies engaged in cross-border transactions will see a net benefit
from the introduction of the proposal. Overall, the introduction of digital reporting
requirements (DRR) at EU level, the deemed supplier regime and the single VAT registration
(SVR), will support the ‘one in, one out’ principle or even go further, to ‘one in, multiple out’
taking account of the multiple obligations created by national authorities. The overall saving
over the 10-year period between 2023 and 2032 is estimated at EUR 51 billion and the total
implementation cost (for businesses and national administrations) is EUR 13.5 billion in the
same period.
The removal of recapitulative statements as a result of the DRR is expected to bring a net
benefit to companies engaged in cross-border transactions. However, companies that are not
active across borders, (the vast majority of micro and small entities) would incur costs related
to the introduction of a DRR. Those costs could be partly mitigated by the introduction of
additional services at national level, such as the pre-filling of VAT returns. As for the SVR, it
is expected to further reduce the need for multiple registrations in other Member States and
52
https://sdgs.un.org/goals.
53
2022 Commission Work Programme, Annex II: REFIT initiatives, sub-section "An economy that works
for people" (No 20).
EN 16 EN
help reduce administrative burdens and related costs for businesses involved in cross-border
supplies in the single market.
The Fit for Future Platform included the VAT in the Digital Age in its annual work
programme for 2022, recognising its potential for reducing the administrative burden in the
policy field54
. The evidence behind the opinion of this expert group of 5 December 2022 has
been taken into account during the preparation of this proposal.
• Fundamental rights
N/A
4. BUDGETARY IMPLICATIONS
The proposal is expected to increase VAT revenues for Member States. The operational
objectives are set at a VAT gap decrease of up to 4 percentage points compared with 2019
level, baseline included. The estimated overall benefit between 2023 and 2032 including
additional VAT revenue ranges between EUR 172 billion and EUR 214 billion.
5. OTHER ELEMENTS
• Implementation plans and monitoring, evaluation and reporting arrangements
The VAT Committee, an advisory committee on VAT issues in which representatives of all
Member States participate and which is chaired by Commission officials from the Directorate
General Taxation and Customs Union (DG TAXUD), will monitor the implementation of the
VAT in the Digital Age initiative, and discuss and clarify possible interpretation issues
between Member States regarding the new legislation.
The Standing Committee on Administrative Cooperation (SCAC) will deal with all possible
issues regarding administrative co-operation between Member States resulting from the new
provisions covered in this legislative package. In case new legislative developments are
required, the GFV and the VEG may be further consulted.
In addition, the Commission and the Member States will monitor and evaluate whether this
initiative is functioning properly and the extent to which its objectives have been achieved
based on the indicators set out in Section 4 of the impact assessment accompanying this
proposal.
• Explanatory documents (for directives)
The proposal does require explanatory documents on the transposition.
• Detailed explanation of the specific provisions of the proposal
Platforms: Articles 28a, 46a, 135 (3), 136b, 172a, 242a, 306
54
2022_annual_work_programme_-_fit_for_future_platform_en.pdf (europa.eu)
EN 17 EN
A deemed supplier regime will be introduced in the short-term accommodation rental, and
passenger transport sectors of the platform economy (Article 28a). Under this measure, where
the underlying supplier does not charge VAT because they are, for example, a natural person
or they make use of the special scheme for small enterprises, the platform will charge and
account for the VAT on the underlying supply. This will ensure a level playing field between
platforms offering services and other traditional suppliers qualifying as taxable persons, while
not imposing a burden on the underlying suppliers operating through the platform. The
‘deemed supplier’ model is a simplification measure intended to facilitate the collection of
VAT in specific situations. This is typically the case when the intermediary in a transaction
(i.e. the platform) is better placed than the underlying supplier to ensure the collection of the
VAT due on this transaction. The reasons are either because it would be too burdensome for
this underlying supplier to collect the VAT (e.g. when the underlying supplier is a natural
person or a taxable person using special schemes for small enterprises), or because it is more
secure to collect it from this intermediary (when the underlying supplier is not established in
the EU). Further elements relating to the practical application of the measure are in the
accompanying proposal to amend Implementing Regulation (EU) No 282/2011.
In order to prevent abuse, it has been clarified that a transaction for which a platform is the
deemed supplier cannot be included in the special scheme for travel agents (Article 306).
Further, clarifications to the existing VAT legislation in this area have been introduced.
Namely:
 That the facilitation service provided by a platform should be regarded as an
intermediary service (Article 46a). This allows for a uniform application of the place
of supply rules for the facilitation service.
 That the supply by the underlying supplier to the platform shall be VAT exempt
without a deduction right (Article 136b).
 That the provision of short-term accommodation rental shall be regarded as a sector
similar in nature to the hotel sector, and therefore not eligible to be exempt from
VAT (Article 135). This ensures that the deemed supply from the platform to the
final consumer has the same VAT treatment as the provision of services from
traditional hotels to the final consumer.
 That the supply by the platform to the final customer should not impact on the
deduction right of the platform for its activities (Article 172a).
 That, for supplies falling outside the deemed supplier model, the platform will be
obliged to keep the records relating to both business to business (B2B) and business
to consumer (B2C) supplies (Article 242a). Accompanying legislation (the proposal
to amend Regulation (EU) No 904/2010) will standardise how this information is to
be transmitted to the Member States. For supplies falling within the deemed supplier
model, the normal VAT accounting rules will apply.
E-invoicing will be the general rule for the issuance of invoices: Articles 217, 218 and
232
The adaptation of the VAT Directive to the new digital reality requires a change in the
treatment given to electronic invoices. Until now, the VAT Directive has put on an equal
EN 18 EN
footing paper and electronic invoices. Article 232 required that the issuance of electronic
invoices be subject to the acceptance of the recipient. This requirement impeded Member
States from implementing mandatory electronic invoicing that could be used as a basis for an
electronic reporting system. It also slowed down the development of electronic invoices, as
taxable persons could not adapt their invoicing systems to implement full electronic invoicing
because they had to issue paper invoices whenever the recipient did not accept electronic
invoices.
The proposal changes this situation, providing in Article 218 that electronic invoicing will be
the default system for the issuance of invoices. The use of paper invoices will only be possible
in situations where Member States authorise them. This authorisation cannot cover those
cases that are subject to the reporting obligations in Chapter 6 of Title XI, as that would
prevent or create difficulties for the automatic reporting of the data. Taxable persons will
always be allowed to issue electronic invoices according to the European standard. This
standard is the one adopted by the Commission Implementing Decision (EU) 2017/187055
according to the request laid down in Directive 2014/55/EU. The issuance and transmission of
electronic invoices cannot be conditional on a prior authorisation of validation by the tax
authorities of the Member State in order to be sent to the recipient. Several Member States
have been granted a special measure to apply mandatory e-invoicing, where such clearance
systems have been implemented. These systems can only be applied by those Member States
up to 1 January 2028, ensuring the convergence with the EU digital reporting system.
To ensure that taxable persons will not depend on the authorisation of the recipient to issue an
electronic invoice, Article 232 is deleted from the VAT Directive.
Further, the definition of electronic invoice in the VAT Directive is changed to align the
concept with the one in Directive 2014/55/EU on electronic invoicing in public procurement,
which regulates electronic invoicing in B2G transactions. As a result, when referring to
electronic invoices in the VAT Directive, reference will be made to structured electronic
invoices.
Deadline for the issuance of invoices on intra-Community supplies of goods and supplies
of services where the reverse charge applies: Article 222
In the case of exempted intra-Community supplies of goods and for services supplied by non-
established taxable persons subject to the reverse charge, the VAT Directive provides for a
deadline to issue an electronic invoice that could take up to forty-five days from the moment
the chargeable event occurred.
The new reporting system is built under the philosophy of real-time information. Given that
the reporting is based on the issuance of the invoice, such a deadline will delay excessively
the arrival of the information on those supplies to the tax administration. For that reason,
55
Commission Implementing Decision (EU) 2017/1870 of 16 October 2017 on the publication of the
reference of the European standard on electronic invoicing and the list of its syntaxes pursuant to
Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the Council
EN 19 EN
Article 222 sets up a deadline of two days after the chargeable event takes place for the
issuance of invoices in these cases.
Elimination of the possibility to issue summary invoices: Article 223
The aim of the new reporting system is to provide information on transactions in almost real-
time to the tax administrations and foster the use of electronic invoices. The possibility to
issue summary invoices for a calendar month goes against those goals. For that reason, Article
223 is deleted, so there will be no possibility to continue issuing summary invoices.
Content of the invoices: Article 226
The aim of the new reporting system is to provide the necessary information to tax
administrations while minimising the administrative burden for taxable persons. In order to
achieve the latter objective, the reporting system will take advantage of the issuance of an
electronic invoice to automate the process of reporting. However, for this to be possible, it is
necessary to include in the invoice all the information required by the tax administrations for
the reporting obligation.
This is the reason why Article 226 has been changed to ensure the inclusion in the invoice of
all the data that needs to be reported. The data elements added to the content of the invoice are
the identifier of the bank account in which the payment for the invoice will be credited, the
agreed dates and amount of each payment related to a concrete transaction, and, in the case of
an invoice that amends the initial invoice, the identification of that initial invoice.
Elimination of outdated Articles: Article 237
Article 237 provides for an obligation on the Commission to present a report to the European
Parliament and the Council on the impact of the invoicing rules. Given that this obligation has
already been fulfilled56
, there is no reason to keep this Article in the VAT Directive.
Digital reporting system for intra-Community transactions: Articles 262 to 271
One of the objectives of the initiative is to replace the outdated recapitulative statements with
a digital reporting requirements system for intra-Community transactions, which will provide
faster information on a transaction-by-transaction basis and with higher quality. That
information will feed into the risk analysis systems of the Member States to help them counter
the VAT fraud linked with the intra-Community trade, in particular Missing Trader Intra-
Community fraud. For that purpose, Chapter 6 of Title XI, which referred to the recapitulative
statements, refers now to digital reporting requirements, and its new section 1, to digital
reporting requirements for intra-Community transactions.
56
Report from the Commission to the European Parliament and the Council assessing the invoicing rules
of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax (COM(2020)47).
EN 20 EN
The digital reporting requirements for intra-Community transactions will cover the same
transactions that were covered by the recapitulative statements with the exception of the call-
off stocks under the conditions set out in Article 17a, which will cease to exist. For this
reason, the second paragraph of Article 262 is deleted. In addition, supplies of goods and
services subject to the reverse charge mechanism in accordance with Article 194 will also be
included in the recapitulative statements and consequently in the digital reporting
requirements.
Article 263 provides for the main features of the new digital reporting system: the information
has to be transmitted on a transaction-by-transaction basis, the deadline for the transmission
of the data is two working days after the issuance of the invoice, or after the date the invoice
should have been issued in case the taxable person has not complied with their obligation to
issue an invoice, the transmission of the data has to be carried out electronically, and Member
States will provide the means for that transmission. Finally, the information can be submitted
directly by the taxable person or by a third party on their behalf.
The transmission of the data can be done according to the European Standard. Member States
can provide for the transmission of the data from electronic invoices issued under a different
format, as long as they also allow the use of the European Standard. In any case, the data
formats allowed by Member States will have to guarantee the interoperability with the
European standard.
This provision provides flexibility to Member States and taxable persons to use different data
formats for the transmission of the data. However, it provides for at least one standard which
will be accepted by all Member States and therefore allows companies to submit their data on
intra-Community transactions according to the European Standard in any Member State,
without needing to adapt to different reporting systems.
The first paragraph of Article 264 provides for the information that has to be submitted for
each transaction. Basically, this information is the same that had to be submitted in the
recapitulative statements, but detailed for each transaction instead of aggregated by customer.
However, there are new fields that have been added to improve the detection of fraud. These
new fields are the reference to the previous invoice in case of rectification of invoices, the
identification of the bank account into which the payment for the invoice will be credited and
the dates agreed for the payment of the amount of the transaction. With a view to a full
standardization and interoperability, implementing rules shall be adopted by the Commission
to define a common electronic message to this purpose.
Article 266 allowed Member States to request additional data on intra-Community
transactions. This possibility runs counter to the desired harmonisation in this field. For that
reason, this Article is deleted from the VAT Directive, so taxpayers will always submit the
same information when they carry out an intra-Community transaction, irrespective of the
Member State in which the transaction takes place.
Article 268 places an obligation on Member States to collect data from the taxpayers that, in
their territory, make intra-Community acquisitions of goods or transactions treated as such.
The collection of this data was optional for Member States under the recapitulative
statements.
The replacement of the recapitulative statements with a new digital reporting system requires
the modification of certain Articles of the VAT Directive which contained references to the
EN 21 EN
recapitulative statements, to replace them with the reference to the new reporting system. This
is the case with Articles 42, 138a, 262, 265 and 267. Other Articles that regulated aspects of
the recapitulative statements and are no longer necessary with the new reporting system have
been deleted. This is the case with Articles 266, 269, 270 and 271.
Digital reporting system for supplies of goods and services for consideration carried out
within the territory of one Member State: Articles 271a to 273
Apart from replacing the recapitulative statements with a new digital reporting system for
intra-Community transactions, the initiative aims to achieve the harmonization of the existing
and future reporting systems for supplies of goods and services for consideration carried out
within the territory of the Member State, in order to avoid the administrative burden which
this fragmented framework entails for taxable persons operating cross-border. These systems
will align with the digital reporting system designed for intra-Community transactions,
simplifying compliance to taxpayers, which will be able to provide with a common format the
data required for both domestic and intra-Community transactions, in any Member State.
This harmonisation is achieved by the rules included in the new Section 2 of Chapter 6 of
Title XI.
The first paragraph of Article 271a allows Member States to put in place a reporting system
for supplies of goods and services carried out between taxable persons within their territory.
The second paragraph of Article 271a allows Member States to put in place reporting systems
for any other type of transaction. This second paragraph covers for instance, the reporting of
supplies of goods or services carried out by a taxable person to a private individual.
To be noted that Article 271a constitutes an option, but not an obligation for Member States.
However, if they decide to put in place a reporting system according to the first paragraph of
that Article, that is to say a reporting system for transactions between taxable persons within
the territory of their Member State, such a system will have to comply with the features laid
down in Article 271b.
The features of the reporting system in Article 271b are similar to the one designed for intra-
Community transactions: reporting on a transaction-by-transaction basis, transmission of the
data two working days after the issuance of the invoice, or after the date the invoice should
have been issued where the taxable person has not complied with their obligation to issue an
invoice, the possibility of transmitting the data directly by the taxable person or through a
service provider, and the possibility to transmit the data according to the European Standard.
Member States can put at the disposal of taxable persons additional tools to transmit the data.
The objective is, once again, to provide enough flexibility to Member States and taxable
persons to use different methods for the transmission of the data, while providing for at least
one standard which will be accepted by all Member States and therefore allowing companies
to submit their data according to the European Standard in any Member State, without
needing to adapt to different reporting systems.
It will be necessary to verify if the reform of reporting system achieves its objectives of
reducing the VAT gap and reducing the costs for taxable persons derived from the
fragmentation of those systems. For that reason, Article 271c asks the Commission to submit
by March 2033 a report evaluating the results achieved by this reform and, if necessary, a
proposal to overcome the limitations and proposing a further harmonisation of domestic
reporting. This deadline will allow to evaluate the reporting systems once they are fully
EN 22 EN
implemented, account taken that the full adaptation to the harmonised requirements does not
need to take place until 2028.
To achieve the harmonisation of reporting systems it is not enough that the future systems are
implemented according to the features laid down in this initiative. Member States which
already have reporting systems in place for these transactions will have to adapt them to the
features of the harmonised reporting system. For that purpose, the initiative requires that this
adaptation takes place by 2028 at the latest.
Article 273 continues to give Member States freedom to implement these obligations which
they deem necessary to ensure the correct collection of VAT and to prevent evasion.
However, this freedom is limited in relation to reporting obligations, which can only be
implemented according to the provisions of Chapter 6 of Title XI, in relation to the
transactions under their scope.
Single VAT Registration (SVR) and improvements to the existing e-commerce rules and
the margin scheme
Modifications and clarifications to the existing VAT legislation have been introduced as set
out below.
Moving towards the taxation at destination principle and in line with Article 4 of Council
Directive (EU) 2022/542 amending Directives 2006/112/EC and (EU) 2020/285 as regards
VAT rates57
, Article 14(4), point (1)(a), is modified to extend the definition of intra-
Community distance sales of goods to cover second-hand goods, works of art, collectors’
items and antiques. Furthermore, Article 35 is deleted and as such, these supplies are taxed at
the place of destination in line with Article 33 point (a). As a consequence, it allows for the
application of the OSS simplification scheme to declare these distance sales, thereby further
minimising the need to register in the several Member States.
In order to reduce opportunities for VAT avoidance, the new Article 39a provides that the
supplies of works of art and antiques without dispatch or transport (or supplies where the
dispatch or transport of the goods begins and ends in the same Member State) are taxed at the
place where the customer is established, has their permanent address or usually resides.
The application of the deemed supplier rule is extended by the modifications to Article 14a. In
particular, in respect of supplies of goods made within the EU, paragraph 2 is modified to
extend the application of the deemed supplier rule. Under its expanded scope, the deemed
supplier rule will now include all supplies of goods within the EU facilitated by an electronic
interface, irrespective of where the underlying supplier is established and the status of the
purchaser. In addition, a new paragraph 3 is inserted to provide for the application of the
57
Council Directive (EU) 2022/542 of 5 April 2022 amending Directives 2006/112/EC and (EU)
2020/285 as regards rates of value added tax.
EN 23 EN
deemed supplier rule to certain transfers of own goods that are facilitated via an electronic
interface.
The provisions in the VAT Directive pertaining to call-off stock arrangements are amended to
introduce a cut-off date, 31 December 2024, beyond which, no new transfers of stock under
those arrangements can be effected. Article 17a, which governs call-off stock arrangements is
further amended by the insertion of a new paragraph to clarify that the Article will cease to
apply with effect from 31 December 2025. These amendments are introduced to reflect the
fact that the current call-off stock arrangements will no longer be required as the new OSS
simplification scheme for transfers of own goods is comprehensive and encompasses cross-
border movements of goods that are currently covered by call-off stock arrangements.
Article 59c stipulates that there is a EUR 10.000 calendar-based threshold, below which
cross-border supplies of telecommunications, broadcasting and electronic (TBE) services and
intra-Community distance sales of goods, supplied by an EU established supplier who is
established in only one Member State, may remain subject to VAT in the Member State
where that taxable person supplying those TBE services is established, or where those goods
are located at the time their dispatch or transport begins. In addition to cross-border supplies
of TBE services, it is now clarified that only intra-Community distance sales of goods that are
supplied from the Member State where the taxable person is established are included in that
threshold.
The modification in Article 66 helps to clarify the timing of the chargeable event in respect of
supplies under the non-Union OSS and Union OSS simplification schemes.
The new paragraph 1a of Article 143 foresees that an implementing act shall be adopted to
introduce special measures to prevent certain forms of tax evasion or avoidance by better
securing the correct use and verification process of the IOSS VAT identification number of
the supplier or of the intermediary acting on their behalf that is required for the application of
the exemption provided for in point (ca) of Article 143(1).
In order to further minimise the need to register in a Member State where the taxation of a
domestic B2B supply occurs, the modification in Article 194 renders mandatory for the
Member States to accept the application of the reverse charge mechanism where a supplier,
who is not established for VAT purposes in the Member State in which VAT is due, makes
supplies of goods to a person who is identified for VAT in that Member State. This reform
will ensure that, in such circumstances, the supplier who is not identified there, does not have
to register in that Member State. Further, the modification excludes supplies of margin
scheme goods from the mandatory application of the reverse charge mechanism. To ensure
adequate follow-up of the goods, this type of supplies is now to be mentioned in the
recapitulative statement as referred to in Article 262.
As the new OSS simplification scheme for transfers of own goods covers cross-border
movements of goods that are currently covered by call-off stock arrangements, the
modifications in Articles 243(3) and 262(2) remove the provisions in the VAT Directive
pertaining to call-off stock arrangements with effect from 1 January 2026 as they are no
longer required. As already mentioned, a window of 12 months is foreseen so that call-off
stocks arrangements effected on or before 31 December 2024 can be finalised.
EN 24 EN
The modification in Article 359 extends the scope of the non-union OSS to supplies of
services from non-EU business to all non-taxable persons, even if they do not have their
permanent address, nor do they usually reside, in a Member State.
The modification in Article 365 clarifies the time by which amendments can be made to the
relevant VAT returns in the non-Union OSS scheme. Amendments can now be made in the
same return insofar as these amendments take place before the time that the return was
required to be submitted.
For the purpose of the Union OSS scheme, the new paragraphs in Article 369a broaden the
definition of Member State of consumption to include supplies of goods according to Articles
36 (supply of goods with installation or assembly), 37 (supply of goods on board ships,
aircrafts or trains) and 39 (supply of gas, electricity, heating and cooling), and domestic
supplies of goods.
In Article 369b, it is stipulated that, for the above-mentioned types of supplies, the Union
OSS scheme can also be used insofar as these goods are supplied to non-taxable persons (or to
taxable persons or non-taxable legal persons whose intra-Community acquisitions of goods
are not subject to VAT pursuant to Article 3(1) of Directive 2006/112/CE). In addition, the
scheme can also be applied for domestic supplies of margin scheme goods to any other
taxable person supplied under the margin scheme by taxable dealers.
The modification in Article 369g(1) and the new paragraphs amend the content of the Union
OSS return to enable the inclusion of the above-mentioned supplies.
The modification in Article 369g(2) and the new paragraph (2a) clarify the information to be
provided in the Union OSS return in relation to the above-mentioned supplies and indicate
that zero rated and otherwise exempted supplies of goods are covered by the Union OSS and,
therefore, shall also be reported.
The modification in Article 369g(3) indicates that the Union OSS return shall include zero
rated and otherwise exempted supplies of services covered by the special scheme.
The modification in Article 369g(4) clarifies that amendments to VAT returns in the Union
OSS scheme after the time that the return had to be submitted, need to be done in a
subsequent return.
The modification in Article 369j stipulates that deduction is not possible in the VAT return of
the Union OSS scheme but that VAT is to be refunded in accordance with the appropriate
refund system.
The new paragraph in Article 369m makes the use of the IOSS mandatory for electronic
interfaces facilitating as deemed supplier certain distance sales of imported goods.
Article 369p is amended to provide that, before commencing to use the special scheme for
Imports (IOSS), a taxable person or an intermediary appointed on their behalf must indicate to
the Member State of identification the taxable person’s status as a deemed supplier in respect
of distance sales of goods imported into the EU.
The modification in Article 369r and the new paragraphs provide that, if a taxable person fails
to comply with the rules of the IOSS, they will be excluded from the scheme unless the said
EN 25 EN
taxable person is obliged to use this scheme as deemed supplier. If such a deemed supplier
persistently fails to comply with the rules relating to this special scheme, they will incur other
sanctions rather than exclusion from the scheme.
The modification in paragraph 2 of Article 369t clarifies the time by which amendments can
be made to the relevant VAT returns for the IOSS scheme. If amendments are to be made
after the time that the return had to be submitted, these have to be done in a subsequent return.
The modification to Article 369w stipulates that, under the special scheme, VAT is not to be
deducted but to be refunded in accordance with the appropriate refund system.
The new Articles 369xa to 369xk provide for the application of a new scheme specifically
designed to simplify the VAT compliance obligations associated with certain transfers of own
goods.
Article 369xa provides definitions that apply to the new scheme for transfers of own goods.
Capital goods, or goods that do not allow for a full right of deduction in the Member State
where the intra-Community acquisition takes place, are excluded from the special scheme.
Article 369xb defines the scope of the scheme. Any taxable person making transfers of own
goods, as defined in Article 369xa, can register to use this special scheme, in which case all of
their relevant transfers will be covered by the special scheme.
Article 369xc requires taxable persons making use of the scheme to inform their Member
State of identification, by electronic means, in case of commencement, cessation or relevant
changes to their taxable activities covered by this special scheme.
Article 369xd provides that a taxable person using this special scheme shall, for the purpose
of transfers covered by that scheme, be registered in one Member State of identification only.
For the purpose of identification in the special scheme for transfers of own goods, the
Member State of identification shall use the individual VAT identification number already
allocated to the taxable person in respect of their obligations under the internal system.
Article 369xe provides for the circumstances under which taxable persons making use of the
scheme for transfers of own goods shall be excluded from that scheme, including, among
other situations, where they persistently fail to comply with the rules of the scheme or cease
their relevant activities.
Article 369xf stipulates that VAT returns shall be submitted every month by electronic means,
even when no relevant activity has been carried out.
Article 369xg describes the information that the monthly VAT return shall contain and
stipulates that amendments to these returns, after the time that the return had to be submitted,
have to be done in a subsequent return.
Article 369xh sets out the requirements in relation to the currency to be used in the VAT
return.
Article 369xi stipulates that, for transfers of own goods under the scheme, the intra-
Community acquisitions are exempt in the Member State to which the goods are dispatched or
transported.
EN 26 EN
Article 369xj stipulates that deduction is not possible in the above-mentioned VAT return but
that VAT is to be refunded in accordance with the appropriate refund system or deducted as
inputs in the national VAT return of a Member State in circumstances where the taxable
person is already identified for VAT purposes in a Member State in respect of activities not
covered by the special scheme.
Article 369xk sets out the record keeping obligations for taxable persons making use of the
special scheme for transfers of own goods.
EN 27 EN
2022/0407 (CNS)
Proposal for a
COUNCIL DIRECTIVE
amending Directive 2006/112/EC as regards VAT rules for the digital age
THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular
Article 113 thereof,
Having regard to the proposal from the European Commission,
After transmission of the draft legislative act to the national parliaments,
Having regard to the opinion of the European Parliament1
,
Having regard to the opinion of the European Economic and Social Committee2
,
Acting in accordance with a special legislative procedure,
Whereas:
(1) The rise of the digital economy has significantly impacted on the operation of the
Union VAT system, as it is unsuited to the new digital business models, and does not
allow for the full use of the data generated by digitalisation. Council Directive
2006/112/EC3
should be amended to take account of this evolution.
(2) The VAT reporting obligations should be adapted to address the challenges of the
platform economy and to reduce the need for multiple VAT registrations in the Union.
(3) VAT revenue loss, known as the ‘VAT Gap’, was in 2020 estimated at
EUR 93 billion4
in the Union, a significant part of which consists of fraud, in
particular missing trader intra-Community fraud5
, estimated in the range of EUR 40-
60 billion6
. In the final report of the Conference on the Future of Europe citizens call
for ‘Harmonizing and coordinating tax policies within the Member States of the EU in
1
OJ C , , p. .
2
OJ C , , p. .
3
Council Directive 2006/112/EC of 28 November 2006 on the common system of value added tax
(OJ L 347, 11.12.2006, p. 1).
4
The VAT Gap is the overall difference between the expected VAT revenue based on VAT legislation
and ancillary regulations and the amount actually collected:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/vat-gap_en
5
Europol: https://www.europol.europa.eu/crime-areas-and-statistics/crime-areas/economic-crime/mtic-
missing-trader-intra-community-fraud
6
European Court of Auditors:
https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_24/SR_VAT_FRAUD_EN.pdf
EN 28 EN
order to prevent tax evasion and avoidance’, ‘Promoting cooperation between EU
Member States to ensure that all companies in the EU pay their fair share of taxes’.
The VAT in the Digital Age initiative is consistent with these goals.
(4) In order to increase tax collection on cross-border transactions and to end the existing
fragmentation stemming from Member States’ implementation of divergent reporting
systems, rules should be laid down for Union digital reporting requirements. Such
rules should provide information to tax administrations on a transaction-by-transaction
basis, in order to allow cross matching of data, increase the control capabilities of tax
administrations and create a deterrent effect on non-compliance, while reducing
compliance costs for businesses operating in different Member States and eliminating
barriers within the internal market.
(5) To facilitate the automation of the reporting process for both taxable persons and tax
administrations, the transactions to be reported to tax administrations should be
documented electronically. The use of electronic invoicing should become the default
system for issuing invoices. Nevertheless, Member States should be allowed to
authorise other means for domestic supplies. The issuance of electronic invoices by
the supplier and its transmission to the customer should not be conditional on a prior
authorisation or verification by the tax administration.
(6) The definition of an electronic invoice should be aligned with that used in Directive
2014/55/EU of the European Parliament and the Council7
, to achieve standardisation
in the area of VAT reporting.
(7) For the VAT reporting system to be implemented in an efficient manner, it is
necessary that the information reaches the tax administration without delay. Therefore,
the deadline for the issuance of an invoice for cross-border transactions should be set
at 2 working days after the chargeable event has taken place.
(8) The electronic invoice should facilitate the automated transmission to the tax
administration of the data needed for control purposes. For this purpose, the electronic
invoice should contain all the data that have to be later transmitted to the tax
administration.
(9) The implementation of the electronic invoice as the default method for documenting
transactions for VAT purposes would not be possible if the use of the electronic
invoice remains subject to the acceptance by the recipient. Therefore, such an
acceptance should no longer be required for the issuance of electronic invoices.
(10) The Commission has complied with its obligation to present a report to the European
Parliament and the Council on the impact of the invoicing rules applicable from
1 January 2013 and notably on the extent to which they have effectively led to a
decrease in administrative burdens for businesses, as required by Article 237 of
Directive 2006/112/EC. As this obligation has already been fulfilled, it should be
removed from that Directive.
7
Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the Council of 16 April 2014 on electronic
invoicing in public procurement (OJ L 133, 6.5.2014, p. 1).
EN 29 EN
(11) The obligation to submit recapitulative statements for the reporting of intra-
Community transactions should be removed, as the digital reporting requirements for
intra-Community transactions cover, under their scope, the same transactions, but with
faster and more detailed information. The digital reporting requirements cover the
same transactions that the recapitulative statements with the exception of transactions
under call-off stocks arrangements, as referred to in Article 17a of Directive
2006/112/EC, which should be reported through the one-stop-shop (OSS) return.
(12) In order to facilitate for taxable persons the transmission of the invoice data, Member
States should put at the disposal of the taxable persons the necessary means for such
transmission, which should allow that the data is sent by the taxable person directly or
by a third party on that taxable person’s behalf.
(13) Whilst the information to be transmitted through the digital reporting requirements for
intra-Community transactions should be similar to what was transmitted through the
recapitulative statements, it is necessary to request taxable persons to provide
additional data, including bank details and payment amounts, so that tax
administrations can follow not only the goods but also the financial flows.
(14) Placing an unnecessary administrative burden on taxable persons operating in different
Member States should be avoided. Therefore, such taxable persons should be able to
provide the required information to their tax administrations using the European
standard laid down in Commission Implementing Decision (EU) 2017/18708
, which
fulfils the request laid down in Article 3(1) of Directive 2014/55/EU to create an
European standard for the semantic data model of the core elements of an electronic
invoice. Member States should be allowed to provide for additional methods to report
the data that could be easier for certain taxable persons to comply with.
(15) In order to achieve the necessary harmonisation in the reporting of data on intra-
Community transactions, the information to be reported should be the same in all
Member States, without the possibility for Member States to request additional data.
(16) An important element in the fight against VAT fraud related to intra-Community
transactions is to compare the data declared by the supplier with the data declared by
the customer. For that purpose, the person acquiring the goods and the recipient of the
services should be required to report the data on their intra-Community transactions.
(17) Several Member States have put in place divergent reporting requirements for
transactions within their territories, leading to significant administrative burdens for
taxable persons which operate in different Member States, as they need to adapt their
accounting systems to comply with those requirements. In order to avoid the costs
derived from such divergence, the systems implemented in Member States to report
supplies of goods and services for consideration between taxable persons within their
territory should comply with the same features of the system implemented for intra-
Community transactions. Member States should provide for the electronic means for
the transmission of the information and, as is the case for intra-Community
8
Commission Implementing Decision (EU) 2017/1870 of 16 October 2017 on the publication of the
reference of the European standard on electronic invoicing and the list of its syntaxes pursuant to
Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the Council (OJ L 266, 17.10.2017, p. 19).
EN 30 EN
transactions, it should be possible for the taxable person to submit the data in
accordance with the European standard laid down in Implementing Decision (EU)
2017/1870, even though the relevant Member State could provide for additional means
to transmit the data. The data should be allowed to be sent by the taxable person
directly or by a third party on that person’s behalf.
(18) Member States should not be obliged to implement a digital reporting requirement for
supplies of goods and services for consideration between taxable persons within their
territory. However, if they are to implement such a requirement in the future, they
should align it with the digital reporting requirements for intra-Community
transactions. Member States which already have a reporting system for these
transactions in place should adapt such systems to ensure that the data are reported in
accordance with the digital reporting requirements for intra-Community transactions.
(19) In order to evaluate the effectiveness of the digital reporting requirements, the
Commission should prepare an assessment report evaluating the impact of digital
reporting requirements on the reduction of the VAT gap and in the implementation
and compliance costs for taxable persons and tax administrations, in order to verify
whether the system has achieved its objectives or needs further adjustments.
(20) Member States should be able to continue to implement other measures to ensure the
correct collection of VAT and to prevent evasion. However, they should not be able to
impose additional reporting obligations on the transactions that are covered by the
digital reporting requirements.
(21) The platform economy has raised certain difficulties for the application of the VAT
rules -in particular the establishment of the taxable status of the provider of the service
and the level playing field between small and medium-sized enterprises (SMEs) and
other businesses.
(22) The platform economy has led to an unjustified distortion of competition between
supplies performed through online platforms that escape VAT taxation, and supplies
performed in the traditional economy that are subject to VAT. The distortion has been
most acute in the two largest sectors of the platform economy behind e-commerce,
namely the short-term accommodation rental sector and the passenger transport sector.
(23) It is therefore necessary to lay down rules to address the distortions of competition in
the short-term accommodation rental and passenger transport sectors by changing the
role that platforms play in the collection of VAT (becoming the ‘deemed supplier’).
Under this model, platforms should be required to charge VAT where VAT is due but
the underlying supplier does not charge it because they are, for example, a natural
person or a taxable person using the special scheme for small enterprises.
(24) Member States interpret the place of supply of the facilitation service provided by the
platforms to non-taxable persons differently. Therefore it is necessary to clarify this
rule.
(25) Some Member States rely upon Article 135(2) of Directive 2006/112/EC to apply a
VAT exemption to short-term accommodation rental, while others do not. In order to
ensure equal treatment and consistency, whilst continuing to address the distortion of
competition in the accommodation sector, it should be clarified that this exemption
does not apply to short-term accommodation rentals. The criteria used to identify
short-term accommodation rentals, which shall be regarded as having a similar
function to the hotel sector, are only to be applied for the purposes of this Directive
and are without prejudice to the definitions used in other Union legislation. This
EN 31 EN
Directive therefore does not create an EU definition of short-term accommodation
rentals.
(26) In order to avoid that platforms making deemed supplies are inadvertently included in
the special scheme for travel agents, or vice versa, transactions for which the platform
is the deemed supplier should be excluded from that special scheme.
(27) This proposal is without prejudice to the rules laid down by other Union legal acts, in
particular, Regulation (EU) 2022/2065 of the European Parliament and of the Council
of 19 October 2022 on a Single Market For Digital Services and amending
Directive 2000/31/EC (Digital Services Act)9
regulating other aspects of the provision
of services by online platforms, such as obligations applicable to providers of online
platforms allowing consumers to conclude distance contracts with traders.
(28) Council Directives (EU) 2017/245510
and 2019/199511
amended Directive
2006/112/EC as regards the VAT rules governing the taxation of business-to-
consumer cross-border e-commerce activity in the Union. Those amending Directives
reduced distortions of competition, improved administrative cooperation and
introduced a number of simplifications. Whilst the amendments introduced by those
Directives that apply since 1 July 2021 have been largely successful, the need for
certain improvements have nevertheless been identified.
(29) To this end, some existing rules should be clarified. This includes the rule on the
calculation of the EUR 10 000 calendar-based threshold laid down in Article 59c of
Directive 2006/112/EC, below which supplies of telecommunications, broadcasting
and electronic (TBE) services and intra-Community distance sales of goods, supplied
by a Union established supplier established in only one Member State, may remain
subject to VAT in the Member State where that taxable person supplying those TBE
services is established, or where those goods are located at the time their dispatch or
transport begins. Article 59c of Directive 2006/112/EC should be amended to ensure
that only intra-Community distance sales of goods that are supplied from the Member
State where the taxable person is established are included in the calculation of the
EUR 10 000 threshold, but not distance sales made from a stock of goods in another
Member State.
(30) Directive 2006/112/EC should also be amended to clarify that all business-to-
consumer supplies of services, supplied within the Union by taxable persons
established outside the Union, fall within the scope of the special scheme for services
supplied by taxable persons not established within the Community (the non-Union
scheme), and not only supplies of services to Union established customers. Following
9
Regulation (EU) 2022/2065 of the European Parliament and of the Council of 19 October 2022 on a
Single Market For Digital Services and amending Directive 2000/31/EC (Digital Services Act) (OJ L
277, 27.10.2022, p. 1–102)
10
Council Directive (EU) 2017/2455 of 5 December 2017 amending Directive 2006/112/EC and
Directive 2009/132/EC as regards certain value added tax obligations for supplies of services and
distance sales of goods (OJ L 348, 29.12.2017, p. 7).
11
Council Directive (EU) 2019/1995 of 21 November 2019 amending Directive 2006/112/EC as regards
provisions relating to distance sales of goods and certain domestic supplies of goods
EN 32 EN
the introduction of the new rules on VAT rates by Council Directive (EU) 2022/54212
and the foreseen entry into force of the new SME rules13
and in order to cover
exemptions under Article 151 of Directive 2006/112/EC regarding supplies of goods
and services inter alia under diplomatic, consular arrangements and to certain other
international bodies, it is also necessary to broaden the Union OSS scheme under Title
XII, Chapter 6, Section 3 of Directive 2006/112/EC by ensuring that zero-rated and
VAT-exempt supplies fall within the scope of that scheme, such as supplies by small
and medium-enterprises (SMEs). In addition, Directive 2006/112/EC should be
amended to clarify the time by which amendments by the taxable person making use
of the special schemes can be made to the relevant VAT returns across the three
existing simplification schemes; the non-Union OSS, the Union OSS and the Import
OSS (‘IOSS’). This clarification will allow taxable persons registered for the schemes
to make corrections to the relevant VAT returns up to the deadline of submission of
those returns. Finally, the timing of the chargeable event in respect of supplies under
the Union and non-Union OSS simplification schemes should be clearly settled in
order to avoid differences in the application of the rules amongst the Member States.
(31) VAT identification is, in general, required in every Member State where taxable
transactions take place. However, to reduce the instances in which multiple VAT
registrations are required, Directive (EU) 2017/2455 introduced into Directive
2006/112/EC a number of measures to minimise the need for multiple VAT
registrations. In order to further reduce the need for multiple VAT registrations, a
number of extension measures have been identified to support the objective of a single
VAT registration in the Union. Rules should therefore be laid down to provide for
these extension measures.
(32) Amongst other measures, Directive (EU) 2017/2455 extended the scope of the Mini
OSS to become a broader OSS, covering all cross-border supplies of services to non-
taxable persons taking place in the Union and all intra-Community distance sales of
goods. Exceptionally, electronic interfaces, such as marketplaces and platforms, which
become deemed suppliers for certain supplies of goods within the Union can also
declare certain domestic supplies of goods in the Union OSS scheme. To support the
objective of a single VAT registration in the Union, the scope of the Union OSS
scheme should be further expanded to cover other supplies of goods, including
domestic business-to-consumer supplies of goods in the Union by taxable persons who
are not identified for VAT purposes in the Member State of consumption, ensuring
that businesses do not need to register for VAT in each Member State where such
supplies of goods to consumers take place. In addition, the scope of the Union OSS
scheme should be expanded to also include domestic supplies of margin scheme goods
to any person, when those goods are supplied by a taxable person (taxable dealer) who
12
Council Directive (EU) 2022/542 of 5 April 2022 amending Directives 2006/112/EC and (EU)
2020/285 as regards rates of value added tax (OJ L 107, 6.4.2022, p. 1).
13
Council Directive (EU) 2020/285 of 18 February 2020 amending Directive 2006/112/EC on the
common system of value added tax as regards the special scheme for small enterprises and Regulation
(EU) No 904/2010 as regards the administrative cooperation and exchange of information for the
purpose of monitoring the correct application of the special scheme for small enterprises (OJ L 62,
2.3.2020, p. 13).
EN 33 EN
is not identified in the Member State were such supplies of goods take place. This
amendment would allow taxable dealers to benefit from the OSS simplifications, and
allow for the VAT due on those supplies to be declared and paid in one Member State
of identification via the enlarged Union OSS scheme.
(33) VAT is normally charged and accounted for by the supplier of the goods or services.
However, in certain circumstances Member States may provide that, under the reverse
charge mechanism, the recipient of the supply, rather than the supplier, is obliged to
account for the VAT due. To further support the objective of a single VAT registration
in the Union, rules should be laid down for the mandatory application by Member
States of the reverse charge mechanism in situations where a supplier is not
established for VAT purposes in the Member State in which VAT is due. A supplier,
making supplies of goods or services to a person who is identified for VAT in the
Member State where the supply is taxable, should be entitled to apply the reverse
charge. For control purposes, such supplies should be reported in the recapitulative
statement.
(34) Directive (EU) 2017/2455 introduced into Directive 2006/112/EC the liability of
electronic interfaces, such as marketplaces and platforms, when acting as deemed
supplier, where they facilitate certain supplies of goods to consumers in the Union. In
terms of supplies of goods made within the Union, the deemed supplier rule is
currently limited to supplies of goods to non-taxable persons, where those goods are
supplied in the Union by taxable persons not established in the Union. In order to level
the playing field between Union and non-Union traders and minimise the costs of
doing business cross-border within the Union, measures should be adopted to further
reduce the compliance burden for Union sellers that operate via electronic interfaces.
Under its expanded scope, the deemed supplier rule would include all supplies of
goods within the Union facilitated by an electronic interface, irrespective of where the
underlying supplier is established and irrespective of the status of the purchaser.
(35) Directive (EU) 2017/2455 introduced into Directive 2006/112/EC a specific
simplification, the IOSS, which was designed to reduce the VAT compliance burden
associated with the importation of certain low value goods to consumers in the Union.
Accordingly, taxable persons who opt to register for the IOSS do not need to register
for VAT in each Member State in which their eligible imports of goods to consumers
take place. Instead, the VAT due on those supplies can be declared and paid in one
Member State via the IOSS scheme. To further support and enhance VAT compliance
in respect of certain imported goods measures should be adopted to make the use of
the IOSS mandatory for electronic interfaces, such as marketplaces and platforms,
when they facilitate certain imports of goods to consumers in the Union. However,
taxable persons who operate electronic interfaces and who exclusively facilitate
domestic supplies in their Member State of establishment should fall outside the scope
of the measure.
(36) In order to ensure uniform conditions for the implementation of Directive
2006/112/EC, powers should be conferred on the Commission to better secure the
correct use and the verification process of IOSS VAT identification numbers for the
purposes of the exemption provided for in that Directive. This empowerment should
allow the Commission to adopt an implementing act to introduce special measures to
prevent certain forms of tax evasion or avoidance. Such special measures involve,
inter alia, linking the unique consignment number with the IOSS VAT identification
number. Those powers should be exercised in accordance with the examination
procedure referred to in Article 5 of Regulation (EU) No 182/2011 of the European
EN 34 EN
Parliament and of the Council14
and for this purpose the committee should be the one
established by Article 58 of Regulation (EU) No 904/2010 of the European Parliament
and of the Council15
.
(37) The VAT registration of a supplier is required when that supplier is not identified for
VAT in the Member State where VAT is due. In particular, the transfer of a taxable
person's own goods to another Member State for, inter alia, the purposes of that
person’s e-commerce related activity triggers a need to register in the Member States
from and to where the goods are transferred. In congruence with the objective of a
single VAT registration in the Union, the instances in which multiple VAT
registrations are required should be further reduced by providing for the application of
a new scheme in the framework of the OSS schemes, which is specifically designed to
simplify the VAT compliance obligations associated with certain transfers of own
goods.
(38) Directive 2006/112/EC provides for a simplified VAT treatment of goods transferred
under call-off stock arrangements where certain prescribed conditions are met. As the
OSS simplification scheme for transfers of own goods is comprehensive and
encompasses cross-border movements of goods that are currently covered by call-off
stock arrangements under article 17a of that Directive, it is necessary to phase out
these arrangements by including an end date prior to the complete removal of the call-
off stock provisions in Directive 2006/112/EC. Therefore, an end date of 31 December
2024 should be laid down, after which it will no longer be possible to effect any new
call-off stock arrangements. For call-off stock arrangements commencing on or before
31 December 2024, the relevant conditions, including the 12 month time limit for
transferring ownership of those goods to the intended purchaser, should continue to
apply. In parallel with the inclusion of this new end date, a new paragraph should be
inserted in the provisions pertaining to call-off stock arrangements to ensure that those
arrangements will cease to apply on 31 December 2025, as they will no longer be
required after that date.
(39) The margin scheme operates by allowing taxable dealers to pay VAT on the difference
between the sale price and the purchase price of goods covered by the scheme namely
second-hand goods, works of art, collectors' items and antiques. To ensure that the
taxation of those specific supplies occurs in the Member State where the customer is
established, has his or her permanent address or usually resides, Directive
2006/112/EC should be amended to introduce a new place of supply rule. In addition,
Directive 2006/112/EC should be amended to specifically exclude supplies of margin
scheme goods from the mandatory application of the reverse charge mechanism.
However, to support the objective of a single VAT registration in the Union, and to
minimise compliance burdens, taxable dealers that operate under the margin scheme
can opt to register to use the Union OSS scheme to declare and pay the VAT due on
14
Regulation (EU) No 182/2011 of the European Parliament and of the Council of 16 February 2011
laying down the rules and general principles concerning mechanisms for control by Member States of
the Commission’s exercise of implementing powers (OJ L 55, 28.2.2011, p. 13).
15
Council Regulation (EU) No 904/2010 of 7 October 2010 on administrative cooperation and combating
fraud in the field of value added tax (OJ L 268, 12.10.2010, p. 1).
EN 35 EN
certain supplies of margin scheme goods via that scheme, without the need to register
in multiple Member States.
(40) In accordance with the Joint Political Declaration of 28 September 2011 of Member
States and the Commission on explanatory documents16
, Member States have
undertaken to accompany, in justified cases, the notification of their transposition
measures with one or more documents explaining the relationship between the
components of a directive and the corresponding parts of national transposition
instruments. With regard to this Directive, the legislator considers the transmission of
such documents to be justified.
(41) Since the objectives of this Directive, namely bringing the VAT system into the digital
era, cannot sufficiently be achieved by the Member States but can rather, by reason of
the need to harmonise and encourage the use of Digital Reporting Requirements,
improve the VAT treatment of platforms, and reduce the instances in which a business
is required to register in other Member States, be better achieved at Union level, the
Union may adopt measures, in accordance with the principle of subsidiarity as set out
in Article 5 of the Treaty on European Union. In accordance with the principle of
proportionality as set out in that Article, this Directive does not go beyond what is
necessary in order to achieve those objectives.
(42) Directive 2006/112/EC should therefore be amended accordingly,
HAS ADOPTED THIS DIRECTIVE:
Article 1
Amendments to Directive 2006/112/EC with effect from 1 January 2024
Directive 2006/112/EC is amended as follows:
(1) Article 17a is amended as follows:
(a) in paragraph 2, point (a) is replaced by the following:
‘(a) goods are dispatched or transported by a taxable person, or by a third
party on his or her behalf, on or before 31 December 2024, to another
Member State with a view to those goods being supplied there, at a
later stage and after arrival, to another taxable person who is entitled
to take ownership of those goods in accordance with an existing
agreement between both taxable persons;’;
(b) the following paragraph 8 is added:
‘8. This Article shall cease to apply on 31 December 2025.’;
(2) in Title V, Chapter 3a, the heading is replaced by the following:
‘CHAPTER 3a
16
OJ C 369, 17.12.2011, p. 14.
EN 36 EN
Threshold for taxable persons making certain supplies of goods covered by Article 33,
point (a), and certain supplies of services covered by Article 58’;
(3) Article 59c is amended as follows:
(a) in paragraph 1, point (b) is replaced by the following:
‘(b) services are supplied to a non-taxable person who is established, has a
permanent address or usually resides in any Member State other than
the Member State referred to in point (a), or goods are dispatched or
transported from the Member State referred to in point (a) to another
Member State; and’;
(b) paragraph 3 is replaced by the following:
‘3. The Member State referred to in paragraph 1, point (a), shall grant
taxable persons carrying out supplies eligible under that paragraph the right
to opt for the place of supply to be determined in accordance with
Article 33, point (a), and Article 58, which shall, in any event, cover two
calendar years.’;
(4) Article 66 is replaced by the following:
‘Article 66
1. By way of derogation from Articles 63, 64 and 65, Member States may
provide that VAT is to become chargeable in respect of certain transactions or
certain categories of taxable person, at one of the following times:
(a) no later than the time the invoice is issued;
(b) no later than the time the payment is received;
(c) where an invoice is not issued, or is issued late, within a specified time no later
than on expiry of the time-limit for issue of invoices imposed by Member
States pursuant to the second paragraph of Article 222 or where no such time-
limit has been imposed by the Member State, within a specified period from
the date of the chargeable event.
2. The derogation provided for in paragraph 1 shall not apply to the following
supplies:
(a) supplies of services covered by the special scheme as set out in Title XII,
Chapter 6, Section 2 where those supplies are carried out by a taxable person
who is permitted to use that scheme in accordance with Article 359;
(b) supplies covered by the special scheme as set out in Title XII, Chapter 6,
Section 3, where those supplies are carried out by a taxable person who is
permitted to use that scheme in accordance with Article 369b;
(c) supplies of services in respect of which VAT is payable by the customer
pursuant to Article 196;
(d) supplies or transfers of goods referred to in Article 67.’;
(5) in Article 167a, the first paragraph is replaced by the following:
‘Member States may provide, within an optional scheme that the right of
deduction of a taxable person whose VAT solely becomes chargeable in
EN 37 EN
accordance with Article 66(1), point (b), be postponed until the VAT on the goods
or services supplied to that person has been paid to the supplier.’;
(6) Article 217 is replaced by the following:
‘Article 217
For the purposes of this Directive, ‘electronic invoice’ shall mean an invoice that
contains the information required by this Directive, and which has been issued,
transmitted and received in a structured electronic format which allows for its
automatic and electronic processing.’;
(7) Article 218 is replaced by the following:
Article 218
1. For the purposes of this Directive, Member State shall accept documents or
messages on paper or in electronic form as invoices if they meet the conditions laid
down in this Chapter.
2. Member States may impose the obligation to issue electronic invoices. Member
States imposing this obligation shall allow for the issuance of electronic invoices
which comply with the European standard on electronic invoicing and the list of its
syntaxes pursuant to Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the
Council*. The issuance of electronic invoices by taxable persons and their
transmission shall not be subject to a prior mandatory authorisation or verification by
the tax authorities, without prejudice to the special measures authorised under Article
395 and already implemented at the time this Directive enters into force.
*Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the Council of 16 April
2014 on electronic invoicing in public procurement (OJ L 133, 6.5.2014, p. 1).’;
(8) in Article 226, point 7a is replaced by the following:
‘(7a) where the VAT becomes chargeable at the time when the payment is
received in accordance with Article 66(1), point (b), and the right of
deduction arises at the time the deductible tax becomes chargeable, the
mention ‘Cash accounting’;
(9) Article 232 is deleted;
(10) Article 237 is deleted;
(11) Article 359 is replaced by the following:
‘Article 359
Member States shall permit any taxable person not established within the
Community supplying services to a non-taxable person to use this special scheme.
That scheme shall apply to all those services supplied within the Community.’;
(12) in Article 369j, the first paragraph is replaced by the following:
‘The taxable person making use of this special scheme may not, in respect of his
or her taxable activities covered by this special scheme, deduct VAT incurred in
EN 38 EN
the Member States of consumption pursuant to Article 168 of this Directive.
Notwithstanding Article 1, point (1), of Directive 86/560/EEC, Article 2,
point (1), Article 3, and Article 8(1), point (e), of Directive 2008/9/EC, the taxable
person in question shall be refunded in accordance with those Directives.
Article 2(2) and (3) and Article 4(2) of Directive 86/560/EEC shall not apply to
refunds relating to goods covered by this special scheme.’;
(13) in Article 369w, the first paragraph is replaced by the following:
‘The taxable person making use of this special scheme may not, in respect of his
or her taxable activities covered by this special scheme, deduct VAT incurred in
the Member States of consumption pursuant to Article 168 of this Directive.
Notwithstanding Article 1, point (1), of Directive 86/560/EEC and Article 2,
point (1), Article 3, and Article 8(1), point (e), of Directive 2008/9/EC, the taxable
person in question shall be refunded in accordance with those Directives.
Article 2(2) and (3), and Article 4(2) of Directive 86/560/EEC shall not apply to
refunds relating to goods covered by this special scheme.’;
Article 2
Amendments to Directive 2006/112/EC with effect from 1 January 2025
Directive 2006/112/EC is amended as follows:
(1) in Article 14(4), point (1)(a), is replaced by the following:
‘(a) the supply of goods is carried out for a taxable person, or a non-taxable legal
person, whose intra-Community acquisitions of goods are not subject to
VAT pursuant to Article 3(1) or for any other non-taxable person; or the
supply is a supply of second-hand goods, works of art, collectors’ items or
antiques, supplied by a taxable dealer to any other taxable person, where the
goods are subject to VAT in accordance with the special arrangements
provided for in Title XII Chapter 4, Section 2, of this Directive.’;
(2) Article 14a is amended as follows:
(a) paragraph 2 is replaced by the following:
‘2. Where a taxable person facilitates, through the use of an electronic
interface such as a marketplace, platform, portal or similar means, the
supply of goods within the Community by a taxable person, the taxable
person who facilitates the supply shall be deemed to have received and
supplied those goods.’;
(b) the following paragraphs 3 and 4 are added:
‘3. Where a taxable person facilitates, through the use of an electronic
interface such as a marketplace, platform, portal or similar means, the
transfer of goods to another Member State in accordance with Article 17(1)
by a taxable person, other than capital goods as defined by the Member
State to which the goods are dispatched or transported in accordance with
Article 189, point (a), or goods in relation to which there is no full right of
deduction in that Member State, the taxable person who facilitates the
transfer shall be deemed to have received and supplied those goods.
EN 39 EN
4. Where a taxable person established only in one Member State
facilitates through the use of an electronic interface such as a marketplace,
platform, portal or similar means, supplies of goods only in that Member
State without dispatch or transport, or with dispatch or transport which
begins and ends in that Member State, that taxable person shall not be
deemed to have received and supplied those goods.’;
(3) the following Articles 28a is inserted:
‘Article 28a
Notwithstanding Article 28, a taxable person who facilitates, through the use of an
electronic interface such as a platform, portal, or similar means, the supply of
short-term accommodation rental, as referred to in Article 135(3), or passenger
transport, shall be deemed to have received and supplied those services
themselves where the person providing those services is one of the following:
(a) a non-established person who is not identified for VAT purposes in a Member
State;
(b) a non-taxable person;
(c) a taxable person carrying out only supplies of goods or services in respect of
which VAT is not deductible;
(d) a non-taxable legal person;
(e) a taxable person subject to the common flat-rate scheme for farmers;
(f) a taxable person subject to the special scheme for small enterprises.’;
(4) Article 35 is deleted;
(5) in Title V, Chapter 1, the following Section 5 is added:
‘Section 5
Supply of works of art and antiques that are supplied under the special arrangements
for taxable dealers
Article 39a
The place of supply of works of art and antiques that are supplied without
dispatch or transport, or where the dispatch or transport of those goods begins and
ends in the same Member State, and that are supplied in accordance with the
special scheme provided for in Title XII, Chapter 4, Section 2, subsection 1, shall
be the place where the customer is established, has his or her permanent address,
or usually resides.’;
(6) The following Article 46a is inserted:
‘Article 46a
The place of supply of the facilitation service provided to a non-taxable person by a
platform, portal or similar means shall be the place where the underlying transaction
is supplied in accordance with this Directive.
(7) in Article 135, the following paragraph 3 is added:
EN 40 EN
‘3. The uninterrupted rental of accommodation for a maximum of 45 days with
or without the provision of other ancillary services shall be regarded as having a
similar function to the hotel sector.’;
(8) Article 136a is replaced by the following:
‘Article 136a
Where a taxable person is deemed to have received and supplied goods in accordance
with Article 14a(2) or Article 14a(3), Member States shall exempt the supply of
those goods to that taxable person.’;
(9) the following Article 136b is inserted:
‘Article 136b
Where a taxable person is deemed to have received and supplied services in
accordance with Article 28a, Member States shall exempt the supply of those
services to that taxable person.’;
(10) in Article 143, the following paragraph 1a is inserted:
‘1a. For the purposes of the exemption provided for in paragraph 1, point (ca),
the Commission shall adopt an implementing act to introduce special measures to
prevent certain forms of tax evasion or avoidance by, inter alia, linking the unique
consignment number with the corresponding VAT identification number as
referred to in Article 369q.
That implementing act shall be adopted in accordance with the examination procedure
referred to in Article 5 of Regulation (EU) No 182/2011* and for that purpose the
committee shall be the committee established by Article 58 of Regulation (EU)
No 904/2010±.
* Regulation (EU) No 182/2011 of the European Parliament and of the Council of
16 February 2011 laying down the rules and general principles concerning
mechanisms for control by Member States of the Commission’s exercise of
implementing powers (OJ L 55, 28.2.2011, p. 13).
± Council Regulation (EU) No 904/2010 of 7 October 2010 on administrative
cooperation and combating fraud in the field of value added tax (OJ L 268 12.10.2010,
p. 1).’;
(11) the following Article 172a is inserted:
‘Article 172a
Where a taxable person is deemed to have received and supplied services in
accordance with Article 28a, those supplies shall not affect the right of deduction
of that taxable person, regardless of whether the supply is one for which VAT is
deductible or not.’;
(12) Article 194 is replaced by the following:
EN 41 EN
‘Article 194
1. Without prejudice to Articles 195 and 196, where the taxable supply
of goods or services is carried out by a taxable person who is not established
in the Member State in which the VAT is due, Member States shall allow
that the taxable person liable for payment of VAT is the person to whom the
goods or services are supplied if that person is already identified in that
Member State.
2. Paragraph 1 shall not apply to a supply of goods carried out by a
taxable dealer as defined in Article 311(1), point (5), where the goods are
subject to VAT in accordance with the special arrangements provided for in
Section 2 of Chapter 4 of Title XII of this Directive.’;
(13) in Article 222 the first paragraph is replaced by the following:
‘For supplies of goods carried out in accordance with the conditions specified in
Article 138 or for supplies of goods or services for which VAT is payable by the
customer pursuant to Articles 194 and 196, an invoice shall be issued no later than on
the fifteenth day of the month following that in which the chargeable event occurs.’
(14) Article 242a is amended as follows:
(a) the following paragraph 1a is inserted:
‘1a. Where a taxable person facilitates, through the use of an electronic
interface such as a platform, portal or similar means, the supply of short-term
accommodation rental or passenger transport services, and that person is not
considered to have received and supplied those services themselves under
Article 28a, the taxable person who facilitates the supply shall be obliged to
keep records of those supplies.’;
(b) paragraph 2 is replaced by the following:
‘2. The records referred to in paragraphs 1 and 1a must be made available
electronically on request to the Member States concerned.
Those records must be kept for a period of 10 years from the end of the year
during which the transaction was carried out.’;
(15) in Article 262, paragraph 1, point (c) is replaced by the following:
‘(c) the taxable persons, and the non-taxable legal persons identified for VAT
purposes, to whom that taxable person identified for VAT purposes has
supplied goods or services, other than goods or services that are
exempted from VAT in the Member State where the transaction is
taxable, for which the recipient is liable to pay the tax pursuant to
Articles 194 and 196.’;
(16) in Article 306, the following paragraph 3 is added:
‘3. The special scheme referred to in paragraph 1 of this Article shall not apply
to supplies made under Article 28a.’;
(17) in Title XII, the heading of Chapter 6, is replaced by the following:
‘CHAPTER 6
EN 42 EN
Special schemes for taxable persons supplying services to non-taxable persons or
making distance sales of goods, or certain domestic supplies of goods or transfers of own
goods’;
(18) Article 365 is replaced by the following:
‘Article 365
The VAT return shall show the individual VAT identification number for the
application of this special scheme and, for each Member State of consumption in
which VAT is due, the total value, exclusive of VAT, of supplies of services
covered by this special scheme for which the chargeable event has occurred
during the tax period and total amount per rate of the corresponding VAT. The
applicable rates of VAT and the total VAT due must also be indicated on the
return.
Where any amendments to the VAT return are required after the date on which the
return was required to be submitted in accordance with Article 364, such
amendments shall be included in a subsequent return within three years of the date
on which the initial return was required to be submitted pursuant to Article 364.
That subsequent VAT return shall identify the relevant Member State of
consumption, the tax period and the amount of VAT for which any amendments
are required.’;
(19) in Title XII, Chapter 6, the heading of Section 3 is replaced by the following:
‘Section 3
Special scheme for intra-Community distance sales of goods, for certain supplies of
goods within a Member State made by a taxable person not identified for VAT purposes
in that Member State or by electronic interfaces facilitating those supplies and for
services supplied to a non-taxable person by taxable persons established within the
Community but not in the Member State of consumption’;
(20) in Article 369a, point (3) is amended as follows:
(a) point (c) is replaced by the following:
‘(c) in the case of the supply of goods made by a taxable person
facilitating those supplies in accordance with Article 14a(2) where the
dispatch or transport of the goods supplied begins and ends in the
same Member State, where those goods are supplied to a taxable
person or a non-taxable legal person, whose intra-Community
acquisitions of goods are not subject to VAT pursuant to Article 3(1),
or to any other non-taxable person, that Member State;’;
(b) the following points (d) and (e) are added:
‘(d) in the case of the supply of goods in accordance with Articles 36, 37
and 39, where those goods are supplied to a taxable person or a non-
taxable legal person, whose intra-Community acquisitions of goods
are not subject to VAT pursuant to Article 3(1), or to any other non-
taxable person, the Member State in which the supply is deemed to
take place;
(e) in the case of the supply of goods without dispatch or transport of the
goods, or where the dispatch of the goods supplied begins and ends in
the same Member State where those goods are supplied to a taxable
EN 43 EN
person or to a non-taxable legal person whose intra-Community
acquisitions of goods are not subject to VAT pursuant to Article 3(1),
or to any other non-taxable person, that Member State.’;
(21) Article 369b is replaced by the following:
‘Article 369b
Member States shall permit the following taxable persons to use this special
scheme:
(a) a taxable person carrying out intra-Community distance sales of goods;
(b) without prejudice to Article 14a(2), for the purpose of this special scheme, a
taxable person facilitating the supply of goods in accordance with Article
14a(2) without dispatch or transport or where the dispatch of transport begins
and ends in the same Member State, where those goods are supplied to a
taxable person or to a non-taxable legal person, whose intra-Community
acquisitions of goods are not subject to VAT pursuant to Article 3(1), or to any
other non-taxable person.
(c) a taxable person not established in the Member State of consumption supplying
services to a non-taxable person;
(d) a taxable person not identified in the Member State in which the goods are
subject to VAT, supplying goods in accordance with Articles 36, 37 and 39 to a
taxable person or a non-taxable legal person, whose intra-Community
acquisitions of goods are not subject to VAT pursuant to Article 3(1) or to any
other non-taxable person;
(e) a taxable person not identified in the Member State in which the goods are
subject to VAT, supplying goods without dispatch or transport or where the
dispatch begins and ends in the same Member State to either of the following:
(a) a taxable person or a non-taxable legal person, whose intra-Community
acquisitions of goods are not subject to VAT pursuant to Article 3(1) or
to any other non-taxable person;
(b) any other taxable person where the supply is a supply of second-hand
goods, works of art, collectors’ items or antiques, where the goods are
subject to VAT in accordance with the margin scheme provided for in
Articles 312 to 325.
This special scheme applies to all those goods or services supplied in the
Community by the taxable person concerned.’
(22) Article 369g is amended as follows:
(a) paragraph 1 is replaced by the following:
‘1. The VAT return shall show the VAT identification number referred to
in Article 369d and, for each Member State of consumption, the total value
exclusive of VAT, the applicable rates of VAT, where relevant, the total
amount per rate of the corresponding VAT, where relevant, and the total
VAT due in respect of the following supplies covered by this special
scheme for which the chargeable event has occurred during the tax period:
(a) intra-Community distance sales of goods;
EN 44 EN
(b) without prejudice to Article 14a(2), for the purpose of this special
scheme, supplies of goods in accordance with Article 14a(2) where the
dispatch or transport of those goods begins and ends in the same Member
State, where those goods are supplied to a taxable person or a non-
taxable legal person, whose intra-Community acquisitions of goods are
not subject to VAT pursuant to Article 3(1) or to any other non-taxable
person;
(c) supplies of services;
(d) supplies of goods in accordance with Articles 36, 37 and 39, where those
goods are supplied to a taxable person or a non-taxable legal person,
whose intra-Community acquisitions of goods are not subject to VAT
pursuant to Article 3(1) or to any other non-taxable person;
(e) supplies of goods without dispatch or transport, or where the dispatch
begins and ends in the same Member State, where those goods are
supplied to a taxable person or a non-taxable legal person, whose intra-
Community acquisitions of goods are not subject to VAT pursuant to
Article 3(1) or to any other non-taxable person.
The VAT return shall also include amendments relating to previous tax
periods as provided for in paragraph 4 of this Article.’;
(b) paragraph 2 is replaced by the following:
‘2. Where goods are dispatched or transported in or from Member States
other than the Member State of identification, the VAT return shall also
include the total value exclusive of VAT, the applicable rates of VAT,
where relevant, the total amount per rate of the corresponding VAT, where
relevant, and the total VAT due in respect of the following supplies covered
by this special scheme, for each Member State where such goods are
dispatched or transported in or from:
(a) intra-Community distance sales of goods other than those made by a
taxable person in accordance with Article 14a(2);
(b) intra-Community distance sales of goods and supplies of goods where the
dispatch or transport of those goods begins and ends in the same Member
State, made by a taxable person in accordance with Article 14a(2) where
those goods are supplied to a taxable person or a non-taxable legal
person, whose intra-Community acquisitions of goods are not subject to
VAT pursuant to Article 3(1) or to any other non-taxable person;
(c) supplies of goods in accordance with Articles 36, 37 and 39, where those
goods are supplied to a taxable person or a non-taxable legal person,
whose intra-Community acquisitions of goods are not subject to VAT
pursuant to Article 3(1) or to any other non-taxable person;
(d) supplies of goods to a taxable person or a non-taxable legal person,
whose intra-Community acquisitions of goods are not subject to VAT
pursuant to Article 3(1) or to any other non-taxable person, where the
dispatch begins and ends in the same Member State.
In relation to the supplies referred to in point (a), the VAT return shall also
include the individual VAT identification number or the tax reference
EN 45 EN
number allocated by each Member State where such goods are dispatched or
transported from, if available.
In relation to the supplies referred to in point (b), the VAT return shall also
include the individual VAT identification number or the tax reference
number allocated by each Member State where such goods are dispatched or
transported from, if available.
The VAT return shall include the information referred to in this paragraph
broken down by Member State of consumption.’;
(c) the following paragraph 2a is inserted:
‘2a. The requirement to provide the information set out in paragraph 2
shall also apply to supplies of goods without dispatch or transport taking
place in a Member State other than the Member State of identification.’;
(d) paragraph 3 is replaced by the following:
‘3. Where the taxable person supplying services covered by this special
scheme has one or more fixed establishments other than that in the Member
State of identification, from which the services are supplied, the VAT return
shall also include the total value exclusive of VAT, the applicable rates of
VAT, where relevant, the total amount per rate of the corresponding VAT,
where relevant, and the total VAT due of such supplies, for each Member
State in which that person has an establishment, together with the individual
VAT identification number or the tax reference number of that
establishment, broken down by Member State of consumption.’;
(e) paragraph 4 is replaced by the following:
‘4. Where any amendments to the VAT return are required after the date
on which the return was required to be submitted in accordance with
Article 369f, such amendments shall be included in a subsequent return
within 3 years of the date on which the initial return was required to be
submitted pursuant to Article 369f. That subsequent VAT return shall
identify the relevant Member State of consumption, the tax period and the
amount of VAT for which any amendments are required.’;
(23) in Article 369m, the following paragraph 4 is added:
‘4. Notwithstanding paragraph 1, Member States shall require the taxable
person acting as deemed supplier in accordance with Article 14a(1) to use this
special scheme for all his or her distance sales of goods imported from third
territories or third countries.
(24) Article 369p is amended as follows:
(a) in paragraph 1, the following point (e) is added:
‘(e) status as taxable person deemed to have received and supplied
goods in accordance with Article 14a(1).’;
(b) in paragraph 3, the following point (f) is added:
‘(f) status as taxable person deemed to have received and supplied
goods in accordance with Article 14a(1).’;
(25) Article 369r is amended as follows:
EN 46 EN
(a) in paragraph 1, point (d) is replaced by the following:
‘(d) if that taxable person persistently fails to comply with the rules
relating to this special scheme and insofar the use of this scheme is not
obligatory in accordance with Article 369m(4).’,
(b) in paragraph 3, point (d) is replaced by the following:
‘(d) if that taxable person persistently fails to comply with the rules
relating to this special scheme and insofar as the use of this scheme is
not obligatory in accordance with Article 369m(4);’,
(c) a new paragraph 4 is inserted:
‘4. Where the use of the special scheme is obligatory in accordance with
Article 369m(4), Member States of identification shall adopt appropriate
measures, other than deletion from the identification register, where the
taxable person persistently fails to comply with the rules relating to this
special scheme.’;
(26) in Article 369t, paragraph 2 is replaced by the following:
‘2. Where any amendments to the VAT return are required after the date on
which the return was required to be submitted in accordance with Article 369s,
such amendments shall be included in a subsequent return within three years of
the date on which the initial return was required to be submitted pursuant to
Article 369s. That subsequent VAT return shall identify the relevant Member
State of consumption, the tax period and the amount of VAT for which any
amendments are required.’;
(27) in Title XII, Chapter 6, the following Section 5 is added:
‘Section 5
Special scheme for transfers of own goods
Article 369xa
For the purposes of this Section, and without prejudice to other Community
provisions, the following definitions shall apply:
(1) ‘transfer of own goods’ means the transfer of goods to another Member
State in accordance with Article 17(1), including transfers pursuant to
Article 14a(3), and shall not include transfers of capital goods as defined by
the Member State to which the goods are dispatched or transported in
accordance with Article 189(a) or goods in relation to which there is no full
right of deduction in that Member State.
(2) ‘Member State of identification’ means the Member State in the territory of
which the taxable person has established his or her business or, if that
taxable person has not established his or her business in the Community,
where that taxable person has a fixed establishment.
Where a taxable person has not established his or her business in the Community,
but has more than one fixed establishment therein, the Member State of
identification shall be the Member State with a fixed establishment where that
taxable person indicates that he or she will make use of this special scheme. The
EN 47 EN
taxable person shall be bound by that decision for the calendar year concerned and
the two calendar years following.
Where a taxable person has not established his or her business in the Community
and has no fixed establishment therein, the Member State of identification shall be
the Member State in which the dispatch or transport of the goods begins. Where
there is more than one Member State in which the dispatch or transport of the
goods begins, the taxable person shall indicate which of those Member States
shall be the Member State of identification. The taxable person shall be bound by
that decision for the calendar year concerned and the two calendar years
following.
Article 369xb
Member States shall permit any taxable persons making transfers of own goods to
use this special scheme.
This special scheme shall apply to all transfers of own goods carried out by a
taxable person registered for this scheme.
Article 369xc
A taxable person shall state to the Member State of identification when that
taxable person commences and ceases his or her taxable activities covered by this
special scheme, or changes those activities in such a way that that taxable person
no longer meets the conditions necessary for use of this special scheme. That
taxable person shall communicate that information electronically.
Article 369xd
A taxable person making use of this special scheme shall, for the taxable
transactions carried out under this scheme, be identified for VAT purposes in the
Member State of identification only. For that purpose the Member State shall use
the individual VAT identification number already allocated to the taxable person
in respect of his or her obligations under the internal system.
Article 369xe
The Member State of identification shall exclude a taxable person from the special
scheme in any of the following cases:
(a) if that taxable person notifies that he or she no longer carries out transfers of
own goods covered by this special scheme;
(b) if it may otherwise be assumed that that taxable person’s taxable activities
covered by this special scheme have ceased;
(c) if that taxable person no longer meets the conditions necessary for use of this
special scheme;
(d) if that taxable person persistently fails to comply with the rules relating to this
special scheme.
EN 48 EN
Article 369xf
The taxable person making use of this special scheme shall submit by electronic
means to the Member State of identification a VAT return for each month,
whether or not transfers of goods covered by this special scheme have been
carried out. The VAT return shall be submitted by the end of the month following
the end of the tax period covered by the return.
Article 369xg
1. The VAT return shall show the VAT identification number referred to in
Article 369xd and, for each Member State to which goods are dispatched or
transferred, the total value exclusive of VAT of the transfers covered by this
special scheme for which the chargeable event has occurred during the tax period.
The VAT return shall also include amendments relating to previous tax periods as
provided in paragraph 3 of this Article.
2. Where goods are dispatched or transported from Member States other than
the Member State of identification, the VAT return shall also include the total
value exclusive of VAT of the transfers covered by this special scheme, for each
Member State where such goods are dispatched or transported from.
The VAT return shall also include the individual VAT identification number or
the tax reference number allocated by each Member State where such goods are
dispatched or transported from, if available. The VAT return shall include the
information referred to in this paragraph broken down by Member State where the
goods are dispatched or transported to.
3. Where any amendments to the VAT return are required after the date on
which the return was required to be submitted in accordance with Article 369xf,
such amendments shall be included in a subsequent return within three years of
the date on which the initial return was required to be submitted pursuant to
Article 369xf. That subsequent VAT return shall identify the relevant Member
State where the goods are dispatched or transported to, the tax period and the
taxable amount for which any amendments are required.
Article 369xh
1. The VAT return shall be made out in euro.
Member States which have not adopted the euro may require the VAT return to be
made out in their national currency.
If the supplies have been made in other currencies, the taxable person making use
of this special scheme shall, for the purposes of completing the VAT return, use
the exchange rate applying on the last date of the tax period.
2. The conversion shall be made by applying the exchange rates published by
the European Central Bank for that day, or, if there is no publication on that day,
on the next day of publication.
Article 369xi
For the purpose of this special scheme, the intra-Community acquisition of goods
in the Member State where the goods are dispatched or transported to, is exempt.
EN 49 EN
Article 369xj
The taxable person making use of this special scheme may not, in respect of his or
her taxable activities covered by this special scheme, declare in the VAT return of
that scheme the VAT deductible pursuant to Article 168 of this Directive in the
Member States to or from which the goods are dispatched or transported.
Notwithstanding Article 1, point (1), of Directive 86/560/EEC, Article 2,
point (1), Article 3 and Article 8(1), point (e), of Directive 2008/9/EC, the taxable
person in question shall be refunded in accordance with those Directives.
Article 2(2) and (3) and Article 4(2) of Directive 86/560/EEC shall not apply to
refunds relating to goods covered by this special scheme.
If the taxable person making use of this special scheme is required to be registered
in a Member State for activities not covered by this special scheme, he or she shall
deduct VAT incurred in that Member State in respect of goods or services
supplied to him or her in that Member State in the VAT return to be submitted
pursuant to Article 250.
Article 369xk
1. The taxable person making use of this special scheme shall keep records of the
transfers of own goods covered by this special scheme. Those records must be
sufficiently detailed to enable the tax authorities of the Member States from and to
which the good have been dispatched or transported to verify that the VAT return
is correct.
2. The records referred to in paragraph 1 must be made available electronically
on request to the Member State from and to which the goods have been dispatched
or transported and to the Member State of identification.
Those records must be kept for a period of 5 years from 31 December of the year
during which the transfer of own goods was carried out.’.
Article 3
Amendments to Directive 2006/112/EC with effect from 1 January 2026
Directive 2006/112/EC is amended as follows:
(1) in Article 243, paragraph 3 is deleted;
(2) in Article 262, paragraph 2 is deleted;
Article 4
Amendments to Directive 2006/112/EC with effect from 1 January 2028
Directive 2006/112/EC is amended as follows:
(1) in Article 42, point (b) is replaced by the following:
‘(b) the person acquiring the goods has complied with the obligations laid down
in Article 265 relating to the transmission of data on the intra-Community
acquisitions.’;
(2) in Article 138, paragraph 1a is replaced by the following:
EN 50 EN
‘1a. The exemption provided for in paragraph 1 of this Article shall not apply
where the supplier has not complied with the obligation provided for in
Articles 262 and 263 to communicate the data on intra-Community transactions,
or that data transmitted does not contain the correct information concerning the
supply as required under Article 264, unless the supplier can duly justify any
shortcomings to the satisfaction of the competent authorities.’;
(3) Article 218 is replaced by the following:
For the purposes of this Directive, invoices shall be issued in a structured electronic
format. However, Member States may accept documents on paper or other formats as
invoices for transactions not subject to the reporting obligations laid down in Title XI
Chapter 6. Member States shall allow for the issuance of electronic invoices which
comply with the European standard on electronic invoicing and the list of its
syntaxes pursuant to Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the
Council. The issuance of electronic invoices by taxable persons and their
transmission shall not be subject to a prior mandatory authorisation or verification by
the tax authorities.’;
(4) in Article 222, the first paragraph is replaced by the following:
‘For supplies of goods carried out in accordance with the conditions specified in
Article 138 or for supplies of goods or services for which VAT is payable by the
customer pursuant to Articles 194 and 196, an invoice shall be issued no later than 2
working days following the chargeable event.’;
(5) Article 223 is deleted;
(6) In Article 226, the following points (16), (17) and (18) are added:
‘(16)in the case of a corrective invoice, the sequential number which
identifies the corrected invoice, as referred to in point (2);
(17) the IBAN number of the supplier’s bank account to which the
payment for the invoice will be credited. If the IBAN number is not
available, any other identifier which unambiguously identifies the
bank account to which the invoice will be credited;
(18) The date on which the payment of the supply of goods or services is
due or, where partial payments are agreed, the date and amount of
each payment.’;
(7) in Title XI, the heading of Chapter 6 is replaced by the following:
‘CHAPTER 6
Digital reporting requirements’;
(8) in Title XI, Chapter 6 the following heading of Section 1 is inserted:
‘Section 1
Digital reporting requirements for cross-border supplies of goods and services for
consideration made between taxable persons’;
(9) Article 262 is amended as follows:
(a) in paragraph 1, the introductory wording is replaced by the following:
‘Every taxable person identified for VAT purposes shall submit to the
Member State in which that person is established or identified for VAT
EN 51 EN
purposes the following data on each supply and transfer of goods carried out
in accordance with Article 138, on each intra-Community acquisition of
goods in accordance with Article 20 and each supply of a service that is
taxable in a Member State other than that in which the supplier is
established:’;
(10) Article 263 is replaced by the following:
‘Article 263
1. The data referred to in Article 262(1) shall be transmitted for each individual
transaction carried out by the taxable person no later than 2 working days after
issuing the invoice, or after the date the invoice had to be issued where the taxable
person does not comply with the obligation to issue an invoice. The data shall be
transmitted by the taxable person or by a third party on that taxable person’s behalf.
Member States shall provide for the electronic means for submitting such data.
Member States shall allow for the transmission of data from electronic invoices
which comply with the European standard on electronic invoicing and the list of its
syntaxes pursuant to Directive 2014/55/EU of the European Parliament and of the
Council.
Member States may allow for the transmission of the data from electronic invoices
using other data formats which ensure interoperability with the European Standard
on electronic invoicing.
2. The common electronic message for providing the data referred to in paragraph 1
shall be determined in accordance with the procedure provided for in Article 58(2) of
Regulation (EU) No 904/2010.’;
(11) Article 264 is replaced by the following:
‘Article 264
The data transmitted in accordance with Article 263 shall contain all of the
following:
(a) the information referred to in Article 226, points (1) to (4), (6), (8) to (11a),
(16), (17) and (18);
(b) in respect of supplies of goods consisting in transfers to another Member State,
as referred to in Article 138(2), point (c), the total value of the supply,
determined in accordance with Article 76.
(12) Article 265 is replaced by the following:
‘Article 265
In the case of intra-Community acquisitions of goods, as referred to in
Article 42, the taxable person identified for VAT purposes in the Member
State which issued him with the VAT identification number under which
that person made such acquisitions shall set out the following information in
the data to be transmitted:
(a) that person’s VAT identification number in that Member State and
under which the acquisition and subsequent supply of goods were
made;
EN 52 EN
(b) the VAT identification number, in the Member State in which
dispatch or transport of the goods ended, of the person to whom the
subsequent supply was made by the taxable person;
(c) the value, exclusive of VAT, of each supply made by the taxable
person in the Member State in which dispatch or transport of the
goods ended.’;
(13) Article 266 is deleted;
(14) Article 267 is replaced by the following:
‘Article 267
Member States shall take the measures necessary to ensure that persons who, in accordance
with Article 194 or 204, are regarded as liable for payment of VAT, instead of a taxable
person who is not established in their territory, comply with the obligation, laid down in this
Chapter, to submit the data.’;
(15) Article 268 is replaced by the following:
‘Article 268
Member States shall require that taxable persons who, in their territory, make
intra-Community acquisitions of goods, or transactions treated as such pursuant to
Article 21 or 22, submit data on those transactions as provided for in this
Chapter.’;
(16) Articles 269, 270 and 271 are deleted;
(17) in Title XI, Chapter 6, the following Section 2 is inserted:
‘Section 2
Digital reporting requirements for supplies of goods and services for consideration made
between taxable persons within the territory of a Member State
Article 271a
1. Member States may require that taxable persons identified for VAT
purposes in their territory send electronically to their tax authorities data on the
supplies of goods and services made for consideration to other taxable persons
within their territory.
2. Member States may require that taxable persons identified for VAT
purposes in their territory send electronically to their tax authorities data on
taxable transactions other than those referred to in paragraph 1 of this Article and
in Article 262.
Article 271b
Where a Member State requires to send the data pursuant to Article 271a, the
taxable person, or a third party on behalf of the taxable person, shall transmit that
data on a transaction-by-transaction basis by no later than 2 working days after the
invoice is issued, or after the date the invoice had to be issued where the taxable
person does not comply with the obligation to issue an invoice. Member States
shall allow for the transmission of data from electronic invoices which comply
EN 53 EN
with the European standard on electronic invoicing and the list of its syntaxes
pursuant to Directive 2014/55/EU.
Member States may allow for the transmission of the data from electronic
invoices using other data formats.
Article 271c
By 31 March 2033 at the latest the Commission shall, based on the information
provided by Member States, present to the Council a report on the functioning of
the domestic reporting requirements set out in this Section. In that report, the
Commission shall assess the need for further harmonisation measures and shall if
deemed necessary, make an appropriate proposal for such measures.’;
(18) Article 273 is replaced by the following:
‘Article 273
Member States may impose other obligations which they deem necessary to
ensure the correct collection of VAT and to prevent evasion, subject to the
requirement of equal treatment as between domestic transactions and transactions
carried out between Member States by taxable persons and provided that such
obligations do not, in trade between Member States, give rise to formalities
connected with the crossing of borders.
The option under the first paragraph may not be relied upon in order to impose
additional invoicing obligations over and above those laid down in Chapter 3, nor
to implement additional reporting obligations -over and above those laid down in
Title XI, Chapter 6.’;
Article 5
Transposition
1. Member States shall adopt and publish, by 31 December 2023, the laws,
regulations and administrative provisions necessary to comply with Article 1 of this
Directive. They shall immediately inform the Commission thereof.
They shall apply those provisions from 1 January 2024.
When Member States adopt those provisions, they shall contain a reference to this
Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their official
publication. Member States shall determine how such reference is to be made.
2. Member States shall adopt and publish, by 31 December 2024, the laws,
regulations and administrative provisions necessary to comply with Article 2 of this
Directive.
They shall apply those provisions from 1 January 2025.
When Member States adopt those provisions, they shall contain a reference to this
Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their official
publication. Member States shall determine how such reference is to be made.
EN 54 EN
3. Member States shall adopt and publish, by 31 December 2025, the laws,
regulations and administrative provisions necessary to comply with Article 3 of this
Directive.
They shall apply those provisions from 1 January 2026.
When Member States adopt those provisions, they shall contain a reference to this
Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their official
publication. Member States shall determine how such reference is to be made.
4. Member States shall adopt and publish, by 31 December 2027, the laws,
regulations and administrative provisions necessary to comply with Article 4 of this
Directive.
They shall apply these provisions from 1 January 2028.
When Member States adopt those provisions, they shall contain a reference to this
Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their official
publication. Member States shall determine how such reference is to be made.
5. Member States shall communicate to the Commission the text of the main
provisions of national law which they adopt in the field covered by this Directive.
Article 6
Entry into force
This Directive shall enter into force on the twentieth day following that of its publication in
the Official Journal of the European Union.
Article 7
Addressees
This Directive is addressed to the Member States.
Done at Brussels,
For the Council
The President


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.12.2022
COM(2022) 701 final
2022/0407 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale
tidsalder
{SEC(2022) 433 final} - {SWD(2022) 393 final} - {SWD(2022) 394 final}
Offentligt
KOM (2022) 0701 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Merværdiafgift (moms) er en vigtig indtægtskilde i alle EU-medlemsstater1
. Den er også en
vigtig finansieringskilde for EU-budgettet, eftersom 0,3 % af den moms, der opkræves på
nationalt plan, overføres til EU som egne indtægter, hvilket svarer til 12 % af det samlede
EU-budget. På trods af momsens centrale betydning for budgetpolitikken hæmmes
momssystemet af, at metoderne til momsopkrævning og -kontrol ikke er optimale. Dette
medfører desuden uforholdsmæssigt store byrder og overholdelsesomkostninger.
Skatteprovenutabet, der også kaldes "momsgabet"2
, tydeliggør problemerne med mangelfuld
momsopkrævning og -kontrol. En betydelig del af dette tab, der i 2020 blev anslået til i alt
93 mia. EUR, skyldes svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet
(MTIC-svig)3
. Momsgabet omfatter også mistede indtægter som følge af momssvig og -
unddragelse, momsundgåelse, konkurser og finansiel insolvens samt fejlberegninger og
administrative fejl i medlemsstaterne. Momssystemet er ikke kun sårbart over for svig, men er
også blevet stadig mere komplekst og besværligt for virksomhederne. Navnlig er de 30 år
gamle momsregler for grænseoverskridende handel ikke tilpasset den måde, hvorpå der drives
virksomhed i den digitale tidsalder, og det bør derfor overvejes, hvordan teknologi kan
anvendes til at mindske de administrative byrder og de dermed forbundne omkostninger for
virksomheder og til samtidig bekæmpe momssvig.
Derfor meddelte Kommissionen i sin 2020-handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning
til støtte for genopretningsstrategien4
, at den ville fremlægge en lovgivningspakke vedrørende
momsregler for den digitale tidsalder. Pakken indgik også i Kommissionens arbejdsprogram
for 20225
. Nærværende forslag er en del af denne pakke sammen med et forslag til Rådets
forordning om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår de ordninger for
administrativt samarbejde på momsområdet, der er nødvendige i den digitale tidsalder6
, og
forslaget til Rådets gennemførelsesforordning om ændring af Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår oplysningskravene for visse
momsordninger7
.
Efter meddelelsen af Kommissionens skattehandlingsplan erklærede Rådet, at det "støtter
Kommissionens forslag om at præcisere, forenkle og modernisere EU's regler om
1
Eurostat: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Tax_revenue_statistics.
2
Momsgabet er den samlede forskel mellem de momsindtægter, der forventes i henhold til
momslovgivningen og supplerende momsbestemmelser, og det beløb, der reelt opkræves:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/vat-gap_da.
3
Europol: https://www.europol.europa.eu/crime-areas-and-statistics/crime-areas/economic-crime/mtic-
missing-trader-intra-community-fraud.
4
COM(2020) 312 final.
5
COM(2021) 645 final (bilag II, punkt 20).
6
Indsæt henvisning, når den foreligger.
7
Indsæt henvisning, når den foreligger.
DA 2 DA
merværdiafgift (moms)" og "glæder sig over Kommissionens bebudede initiativ om at
modernisere indberetningsforpligtelserne for grænseoverskridende transaktioner (...) og
Kommissionens hensigt om at undersøge behovet for at tilpasse momsreglerne til
platformsøkonomien"8
. Europa-Parlamentet bakker i sine beslutninger generelt op om
initiativer til bekæmpelse af momssvig9
. Herudover gav Europa-Parlamentet sin udtrykkelige
støtte til initiativet med en udtalelse om, at det "ser frem til lovgivningsforslaget om
modernisering af momsindberetningsforpligtelserne"10
. Europa-Parlamentet vedtog for nylig
en beslutning11
, hvori det noterede sig data og digitale værktøjers potentiale med hensyn til at
bekæmpe bureaukrati og forenkle skatteydernes forskellige forpligtelser, navnlig hvad angår
momsangivelser og -oversigter, (...) og påskønnede Kommissionens forslag om at
modernisere, forenkle og harmonisere momskravene ved hjælp af transaktionsbaseret
realtidsindberetning og e-fakturering. I beslutningen understreger Europa-Parlamentet
desuden, at forskellene mellem medlemsstaternes skatteregler udgør en besværlig udfordring,
og samtidig med at det støtter Unionens one-stop-shop (OSS), opfordrer det i beslutningen til
at udvide OSS til at omfatte et større antal tjenester.
Denne pakke har tre overordnede mål:
(1) at modernisere momsindberetningsforpligtelserne12 ved at indføre krav til digital
indberetning, der vil standardisere de oplysninger, som afgiftspligtige personer skal
indsende til skattemyndighederne om hver transaktion i elektronisk format. Dette vil
samtidig kræve, at der i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner
anvendes e-fakturering
(2) at håndtere de udfordringer, der er forbundet med platformsøkonomien13, ved at
ajourføre de momsregler, der gælder for platformsøkonomien, for så vidt angår
spørgsmålet om ligebehandling, præcisere de regler om leveringssted, der gælder for
disse transaktioner, og styrke platformenes rolle i momsopkrævningen, når de
formidler tjenesteydelser vedrørende korttidsudlejning af indkvartering eller
personbefordring
(3) at undgå flere momsregistreringer i EU og forbedre den måde, hvorpå det værktøj,
der anvendes til at angive og betale moms på fjernsalg af varer14
, fungerer, ved at
indføre fælles momsregistrering (SVR), dvs. at forbedre og udvide de eksisterende
8
Rådets konklusioner om retfærdig og effektiv beskatning under genopretningen, om skattemæssige
udfordringer i forbindelse med digitalisering og om god skatteforvaltning i og uden for EU (FISC 226
ECOFIN 1097, dok. 13350/20).
9
Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om vejen mod et endeligt momssystem og
bekæmpelse af momssvig (2016/2033(INI)) og Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2018 om
bekæmpelse af toldsvig og beskyttelse af EU's egne indtægter (2018/2747 (RSP)).
10
Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2022 om gennemførelsen af det sjette momsdirektiv:
Hvad skal der til for at mindske momsgabet i Unionen? (2020/2263(INI)).
11
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 med henstillinger til Kommissionen om en retfærdig
og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (P9_TA(2022)0082).
12
Momsindberetningsforpligtelser vedrører momsregistrerede virksomheders forpligtelse til regelmæssigt
at indberette deres transaktioner til skattemyndighederne for at gøre det muligt at føre tilsyn med
momsopkrævningen.
13
Ved "platformsøkonomi" forstås her levering af tjenesteydelser via en platform.
14
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/vat-e-commerce_en.
DA 3 DA
ordninger med en one-stop-shop (OSS)/import-one-stop-shop (IOSS) og omvendt
betalingspligt for at begrænse de tilfælde, hvor en afgiftspligtig person er forpligtet
til at lade sig registrere i en anden medlemsstat.
(1) Momsindberetning og krav til digital indberetning
Momsdirektivet går tilbage til 1970'erne, og standardindberetningskravene er som
sådan ikke digitale. Når det er sagt, viser der sig generelt en tendens til, at man er
gået fra traditionel overholdelse af momsregler til deling i realtid af
transaktionsbaserede data med skattemyndighederne, ofte på grundlag af e-
fakturering. Momsdirektivet15
udgør en væsentlig hindring for digitalisering, da
medlemsstaterne skal indhente en undtagelse for at kunne vedtage krav til digital
indberetning på grundlag af obligatoriske e-faktureringskrav.
Alligevel har flere medlemsstater, navnlig ved hjælp af en sådan fravigelse, indført
forskellige former for krav til digital indberetning, som giver skattemyndighederne
oplysninger for hver enkelt transaktion. Foranstaltningerne har vist sig at være
velegnede til at øge den opkrævede moms takket være forbedringerne i
afgiftskontrollen og den afskrækkende virkning ved manglende overholdelse. Den
dermed forbundne stigning i momsindtægterne fra 2014 til 2019 anslås til mellem
19 mia. EUR og 28 mia. EUR i de medlemsstater, der i denne periode har indført
krav til digital indberetning, hvilket svarer til en årlig stigning i momsindtægterne på
mellem 2,6 % og 3,5 %16
.
Momsdirektivet giver medlemsstaterne vide skønsbeføjelser til at fastsætte de
forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af
momsen og for at undgå svig. Derfor varierer kravene til digital indberetning meget
fra medlemsstat til medlemsstat. De kan omfatte i) fremsendelse af månedlige
rapporter om handelstransaktioner, ii) indsendelse af fakturaer i realtid,
iii) transmission af fakturadata i realtid eller næsten i realtid eller iv) indsendelse af
skatte- og regnskabsdata eller momsregnskaber. Andre medlemsstater har indført
ikkedigitale værktøjer til indberetning af transaktioner, f.eks. lister uden angivelse af
data på transaktionsniveau, men kun værdien af salg eller køb pr. kunde eller
leverandør (lister over leverandører og kunder). Alle disse krav supplerer kravet om
at indsende momsangivelser.
15
Medlemsstaterne har ingen specifik mulighed for at indføre obligatoriske e-faktureringskrav som et
middel til at sikre en korrekt opkrævning af momsen og forebygge momssvig. Ifølge momsdirektivet
forudsætter anvendelsen af e-fakturaer, at modtageren er indforstået hermed, jf. artikel 232. Denne
bestemmelse kan ikke fraviges ved artikel 273, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte
andre forpligtelser for afgiftspligtige personer med henblik på at sikre en korrekt opkrævning af
momsen og forebygge momssvig. Hvis en medlemsstat derfor ønsker at indføre obligatoriske e-
faktureringskrav, skal den gøre dette ved at anmode om en fravigelse fra direktivet i henhold til
artikel 395, som kræver enstemmighed i Rådet på forslag af Kommissionen.
16
For at vurdere, om krav til digital indberetning forbedrede overholdelsen af momsreglerne og dermed
reducerede momsgabet og øgede momsindtægterne, blev der foretaget en økonometrisk analyse i "VAT
in the Digital Age"-undersøgelsen. Virkningerne af kravene til digital indberetning beregnes ud fra to
afhængige variabler: momsgabet og C-effektiviteten. Nærmere oplysninger om modelspecifikationerne
og resultaterne findes i bilag 4 til den konsekvensanalyserapport, der ledsager dette forslag
(arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — SWD(2022) 393).
DA 4 DA
Omfanget af de problemer, der skyldes den hurtige indførelse af forskellige krav til
digital indberetning af moms, og behovet for at handle hurtigt blev bekræftet af
interessenterne under høringen17
. Den deraf følgende fragmentering af regelsættet
medfører yderligere overholdelsesomkostninger for virksomheder, der opererer i
forskellige medlemsstater og derfor skal opfylde forskellige lokale krav, og skaber
hindringer på det indre marked. Da et stigende antal medlemsstater anvender
forskellige modeller for digitale indberetningsforpligtelser18
, medfører
fragmenteringen betydelige omkostninger for multinationale selskaber (selskaber
med tilstedeværelse i mere end én medlemsstat)19
. På EU-plan anslås disse
omkostninger at udgøre ca. 1,6 mia. EUR om året, hvoraf 1,2 mia. EUR bæres af små
multinationale selskaber og 0,4 mia. EUR af store multinationale selskaber20
.
Desuden giver det nuværende indberetningssystem for transaktioner inden for
Fællesskabet (som i momsdirektivet benævnes "oversigter"21
) ikke medlemsstaterne
mulighed for effektivt at bekæmpe momssvig i forbindelse med disse transaktioner.
De nuværende oversigter går tilbage til 1993 og er siden da ikke blevet ændret
væsentligt. De egner sig dårligt til den digitale økonomi og kan næppe sammenlignes
med de meget mere moderne digitale indberetningssystemer, som nogle
medlemsstater har indført til indenlandske transaktioner.
Blandt andre mangler kan nævnes, at oversigterne kun indeholder aggregerede data
for hver afgiftspligtig person og ikke data for hver enkelt transaktion. Desuden giver
de ikke mulighed for at krydstjekke leveringsoplysninger med oplysninger om
erhvervelser, eftersom medlemsstaterne i henhold til momsdirektivet har valgfrihed
med hensyn til indberetning af erhvervelser inden for Fællesskabet, og mindre end
halvdelen af medlemsstaterne har indført denne forpligtelse. Dertil kommer, at disse
oplysninger muligvis ikke er tilgængelige for skattemyndighederne i andre
medlemsstater på det rette tidspunkt, både på grund af indberetningshyppigheden og
på grund af den tid, det tager for de lokale skattemyndigheder at uploade oplysninger
i systemet. Disse mangler blev med rette fremhævet af næsten to tredjedele af de
interessenter, der deltog i den offentlige høring, og som helt eller delvist var enige i,
at oversigterne ville være mere effektive til at bekæmpe svig inden for EU, hvis der
17
Sammendraget af den offentlige høring kan læses her: Moms i den digitale tidsalder (europa.eu).
18
Der findes i øjeblikket forskellige former for krav til digital indberetning i adskillige medlemsstater,
f.eks. clearance-procedurer for e-fakturering (Italien), indberetning i realtid (Ungarn og Spanien), SAF-
T-indberetning (Litauen, Polen og Portugal), momslister (Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland,
Letland og Slovakiet), og visse medlemsstater har offentligt meddelt kommende krav til indberetning
(Frankrig, Grækenland og Rumænien).
19
Ifølge Eurostat er der i Unionen ca. 210 000 multinationale selskaber, hvoraf 85 % har et lokalt
hovedkvarter og resten kontrolleres af udenlandske enheder.
20
Omkostningerne skyldes hovedsagelig betydelige etableringsomkostninger, især i lande med mere
komplekse krav til digital indberetning. For at overholde momsreglerne kan et lille multinationalt
selskab forvente at skulle investere ca. 10 000 EUR i SAF-T-krav, 25 000 EUR i realtidskrav og mere
end 50 000 EUR i tilfælde af e-fakturering. For et stort multinationalt selskab når tallene op på
50 000 EUR til SAF-T-krav, 200 000 EUR til realtidskrav og 500 000 EUR til e-fakturering.
21
Når en virksomhed sælger varer eller tjenesteydelser til en virksomhed i en anden medlemsstat, er den
forpligtet til at indsende en oversigt til sin medlemsstat med nærmere oplysninger om den virksomhed,
som den har leveret til, og det samlede beløb for leveringerne til den pågældende virksomhed.
Oplysningerne deles medlemsstaterne imellem og anvendes til at sikre overholdelse.
DA 5 DA
blev indsamlet oplysninger for hver enkelt transaktion og tættere på
transaktionstidspunktet.
Enhver reform af indberetningen af grænseoverskridende transaktioner medfører
uundgåeligt ændringer i det administrative samarbejde og udvekslingen af
oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og
momsinformationsudvekslingssystemet (VIES)22
.
Hvad angår bekæmpelse af momssvig ved samhandel inden for Fællesskabet vil de
nævnte problemer blive løst med indførelsen af et system til indberetning af
oplysninger for hver enkelt transaktion, som vil give medlemsstaterne oplysninger
næsten i realtid i overensstemmelse med de velfungerende systemer, som flere
medlemsstater har indført til indenlandske transaktioner. Hvad angår den manglende
harmonisering af nationale indberetningssystemer vil problemerne blive løst med
indførelsen af en fælles skabelon, som skal følges ved disse indberetninger, således
at afgiftspligtige personer altid kan indberette data fra elektroniske fakturaer, der er
udstedt i overensstemmelse med den europæiske standard, der er fastsat i direktiv
2014/55/EU om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud23
.
(2) Momsbehandling af platformsøkonomien
Fremkomsten af platformsøkonomien som forretningsmodel24
har skabt nye
problemer for momssystemet. Et af disse problemer er momsulighed.
I henhold til momsreglerne er en afgiftspligtig person enhver (fysisk eller juridisk)
person, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed25
. Afgiftspligtige personer
22
I 1993 blev grænsekontrollen med indførelsen af det indre marked afskaffet og erstattet af
indberetningsforpligtelser ved leveringer inden for Fællesskabet i form af periodiske momsoversigter
(en oversigt er en simpel formular, som erhvervsdrivende ud over deres momsangivelse indsender
månedligt/kvartalsvis til angivelse af varer og tjenesteydelser leveret til erhvervsdrivende i andre
medlemsstater, med angivelse af kundernes momsnummer og den samlede værdi af leveringerne pr.
kunde i en given periode). Disse oversigter lagres i de nationale momsdatabaser. Disse databaser
forbindes derefter via en elektronisk grænseflade kaldet momsinformationsudvekslingssystemet (VIES),
og Kommissionen forvalter i den forbindelse kommunikationsforbindelserne mellem medlemsstaterne,
mens de nationale VIES-applikationer udvikles af medlemsstaterne. Skattemyndighederne tilgår VIES-
oplysninger med henblik på kontrol, mens erhvervsdrivende anvender et modul i VIES kaldet "VIES-
on-the-web" (VoW) til at kontrollere gyldigheden af det momsnummer, som deres kunder er registreret
under i Den Europæiske Union for så vidt angår grænseoverskridende transaktioner med varer eller
tjenesteydelser.
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i
forbindelse med offentlige udbud.
24
"Platformsøkonomi" bruges til at beskrive en flersidet transaktionsmodel med tre eller flere involverede
parter. Ved disse transaktioner formidler en onlineplatform forbindelsen mellem to eller flere
forskellige, men indbyrdes afhængige brugergrupper. Ved disse interaktioner kan en af platformens
parter (udbydere eller underliggende leverandører) tilbyde tjenesteydelser til den anden part
(forbrugeren) mod betaling af et pengebeløb. En platform opkræver normalt et gebyr for at formidle
transaktionen.
25
I henhold til momsdirektivets artikel 9 og fast retspraksis har begrebet "økonomisk virksomhed" en
meget bred betydning. Begrebet "selvstændigt" betyder imidlertid, at ansatte ikke behandles som
afgiftspligtige personer.
DA 6 DA
skal lade sig momsregistrere og opkræve moms af deres salg. Enkeltpersoner, der
handler som privatpersoner, betragtes imidlertid ikke som afgiftspligtige personer.
Desuden er små virksomheder fritaget for moms som følge af en
forenklingsforanstaltning, der fritager dem for administrative momsforpligtelser.
Indtil for nylig blev privatpersoner og momsfritagne små virksomheder ikke anset for
at påvirke markedskonkurrencen med momsregistrerede virksomheder. Med
platformsøkonomien er der dog indført nye forretningsmodeller, der ændrer denne
situation.
Privatpersoner og små virksomheder kan levere deres momsfrie tjenesteydelser via
en platform og kan med stordriftsfordele og netværkseffekter26
konkurrere direkte
med traditionelle momsregistrerede leverandører. Dette betyder f.eks., at et hotel kan
konkurrere med alternative indkvarteringsmuligheder, hvor der for ydelserne ikke
opkræves moms. I Europa kan udgifterne til indkvartering via en platform i
gennemsnit være mellem 8 % og 17 % lavere end et regionalt hotels gennemsnitlige
pris pr. nat27
. Oplysningerne i "VAT in the Digital Age"-undersøgelsen28
viser, at op
mod 70 % af det samlede antal underliggende leverandører, der anvender en
platform, ikke er momsregistreret (selv om det er forskelligt alt efter platformstypen).
Mere end to tredjedele af de respondenter, der udtalte sig om spørgsmålet, havde
oplevet denne form for konkurrenceforvridning.
I undersøgelsen er sektorerne for personbefordring og indkvartering udtrykkeligt
blevet udpeget som sektorer, hvor momsuligheden er tydeligst (idet
platformsmodellen for indkvartering konkurrerer direkte med hotelsektoren, og
platformsmodellen for personbefordring konkurrerer direkte med private
taxaselskaber). Der er også tale om de to største sektorer i platformsøkonomien29
efter salg af varer via platforme (også kendt som "e-handel"), som har sine egne
regler for levering af varer.
Et andet problemområde er den manglende klarhed om de momsregler, der gælder
for de tjenesteydelser, som leveres via disse platforme, navnlig med hensyn til at
identificere den underliggende leverandørs momsstatus.
Når udbyderen er etableret i en anden medlemsstat end platformens, er
momsbehandlingen af platformsformidlingstjenesterne bestemt af den afgiftspligtige
status for dem, der leverer tjenesteydelserne via platformen. I en sådan situation kan
platformen, uanset om udbyderen er en ikkeafgiftspligtig person eller en
afgiftspligtig person, anvende OSS eller gøre brug af omvendt betalingspligt. Dette
er imidlertid ikke ligetil, da platformene ofte mangler de oplysninger, de har brug for
til at vurdere den underliggende leverandørs status.
26
Muligheden for at opbygge netværk, som vil kunne forbedre alle de eksisterende brugeres erfaringer
yderligere; med et øget antal personer eller deltagere forbedres værdien af en vare eller tjenesteydelse.
27
https://ipropertymanagement.com/research/airbnb-statistics.
28
"VAT in the Digital Age. Final Report (vol. I-III). Specific Contract No 07 implementing Framework
Contract No TAXUD/2019/CC/150".
29
Med en økosystemværdi på 38,2 mia. EUR og 43,2 mia. EUR om året.
DA 7 DA
Desuden er mange af de regler i momsdirektivet, der gælder for
platformsøkonomien, blevet anvendt forskelligt i medlemsstaterne 30
. F.eks. betragtes
de af platformene fakturerede formidlingstjenester i visse medlemsstater som
elektronisk leverede tjenesteydelser, mens de i andre betragtes som tjenesteydelser
leveret via en mellemhandler. Det er nødvendigt at præcisere disse regler, da den i
øjeblikket divergerende anvendelse af EU's momsregler i medlemsstaterne kan føre
til, at der anvendes forskellige leveringssteder31
, hvilket efterfølgende kan føre til
dobbeltbeskatning eller manglende beskatning.
Et yderligere problemområde vedrører de forpligtelser, der pålægges platformene.
Platformene skal opbevare visse oplysninger32
om de leveringer, som de formidler,
og på anmodning stille dem til rådighed for medlemsstaterne. Platformene stilles
imidlertid over for en række forskellige krav fra medlemsstaterne hvad angår
tidsrammen og formatet for disse oplysninger. Det er derfor behov for regulering.
For at bekæmpe svig er platformene desuden nødt til at opbevare disse oplysninger
og stille dem til rådighed ikke alene ved leveringer fra virksomhed til virksomhed
(business to business — B2B) (således som det tilfældet er nu), men også ved
leveringer fra virksomhed til forbruger (business to consumer — B2C).
Disse problemer vil blive løst med indførelsen af en model med en faktisk
leverandør, således at platformene skal betale momsen på den underliggende
levering, såfremt leverandøren ikke opkræver moms, for på den måde at sikre
ligebehandling mellem de digitale og ikkedigitale sektorer for korttidsudlejning af
indkvartering og personbefordring. Desuden vil det blive præciseret, hvordan
formidlingstjenesten behandles, for at muliggøre en ensartet anvendelse af reglerne
om leveringssted, og der vil blive truffet foranstaltninger for at harmonisere
overførslen af oplysninger fra platformen til medlemsstaterne.
(3) Momsregistreringskrav i EU
Virksomheder, der foretager transaktioner, som beskattes i andre medlemsstater,
udsættes stadig for betydelige byrder og omkostninger med hensyn til overholdelse
af momsreglerne, hvilket udgør en hindring på det indre marked. Disse omkostninger
anslås som følger:
 Engangsomkostningerne ved momsregistrering i en anden medlemsstat udgør
mindst 1 200 EUR.
 De årlige løbende omkostninger med henblik på overholdelse af momsreglerne
i en anden medlemsstat udgør mindst 8 000 EUR for en gennemsnitlig
virksomhed og mindst 2 400 EUR for en SMV.
30
Tabel 25 i "VAT in the Digital Age"-undersøgelsen (del II) viser, at 44 % af respondenterne angav, at
medlemsstaternes forskellige anvendelse af momsreglerne var et problem.
31
Leveringsstedet for en elektronisk leveret tjenesteydelse til en ikkeafgiftspligtig person er det sted, hvor
kunden er etableret, mens leveringsstedet for en tjenesteydelse leveret via en mellemhandler til en
ikkeafgiftspligtig person er det sted, hvor den underliggende transaktion foretages, hvilket f.eks. i
tilfælde af tjenesteydelser vedrørende fast ejendom ville være det sted, hvor ejendommen er beliggende.
32
Momsdirektivets artikel 242a.
DA 8 DA
Pakken om moms på e-handel, der trådte i kraft den 1. juli 2021, indeholdt for første
gang omfattende momslovgivning vedrørende e-handelsøkonomien (hvor
forbrugerne, hovedsagelig via internettet, bestiller direkte fra leverandører i andre
medlemsstater og i tredjelande). De ordninger, der er udviklet (eller udvidet) gennem
e-handelspakken, har lettet registreringsbyrden for virksomheder, der foretager
transaktioner i medlemsstater, hvor de ikke er etableret, således at
leverandører/faktiske leverandører ikke skal registrere sig i hver enkelt medlemsstat,
hvor deres kunder er etableret.
Disse ordninger kaldes one-stop-shoppen (OSS) for leveringer til forbrugere i EU og
import-one-stop-shoppen (IOSS) for import af små pakker af forbrugsvarer (hvor
værdien ikke overstiger 150 EUR). Der blev indført særlige momsbestemmelser og -
forpligtelser for "platforme" (med indførelsen af begrebet "person, der anses for
leverandør", dvs. en "faktisk leverandør"), som har en dominerende stilling i e-
handelsøkonomien.
Gennemførelsen af OSS og IOSS har vist sig at være en stor succes, hvilket fremgår
af evalueringen33
af e-handelspakken. Fordelene ved OSS og IOSS for virksomheder
og for det indre marked blev bekræftet af medlemsstaterne i Rådets konklusioner34
fra marts 2022 (Økofinrådet).
Visse leveringer af varer og tjenesteydelser er imidlertid ikke omfattet af nogen af
disse forenklingsordninger og er i stedet stadig underlagt byrdefulde
momsregnskabskrav i andre medlemsstater. Disse omfatter visse former for
leveringer af varer, der, selv om de kan have et grænseoverskridende aspekt, ikke
falder ind under definitionen af fjernsalg af varer inden for EU. Da IOSS i øjeblikket
er valgfri, kan den kun i begrænset omfang afhjælpe behovet for flere
momsregistreringer, og kompleksiteten af importprocessen er ikke forenklet så meget
som muligt.
En udvidelse af anvendelsesområdet for OSS og IOSS vil sikre et yderligere fald i
behovet for flere momsregistreringer i EU.
Forslaget om moms i den digitale tidsalder er et Refitinitiativ med sigte på momsreglerne i
forbindelse med den stigende brug af digital teknologi35
, både blandt skattemyndighederne og
i erhvervslivet. De muligheder, som disse teknologiske fremskridt skaber, udnyttes endnu
ikke fuldt ud i momssystemet. Nye digitale værktøjer og løsninger vil hjælpe
skattemyndighederne med at håndtere momsgabet mere effektivt og samtidig gøre det muligt
at forenkle overholdelsen af momsreglerne og nedbringe de dermed forbundne omkostninger.
Med dette initiativ sigtes der således mod at tilpasse EU's momsramme yderligere til den
digitale tidsalder.
33
Se punkt 3 nedenfor.
34
Rådets konklusioner om gennemførelsen af pakken om moms på e-handel, ST 7104/22 af 15.3.2022.
35
Kommissionens arbejdsprogram for 2022, bilag II: Refitinitiativer, underafsnit "En økonomi, der tjener
alle" (nr. 20).
DA 9 DA
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Initiativet er i overensstemmelse med Kommissionens forslag om et endeligt momssystem for
beskatning af handel mellem medlemsstaterne36
, der blev fremlagt i 2018, og som stadig
drøftes i Rådet. Formålet med dette forslag er at erstatte den gældende overgangsordning37
ved at behandle transaktioner inden for Fællesskabet på samme måde som indenlandske
transaktioner. Momsen skal betales i varernes bestemmelsesmedlemsstat38
med satsen i den
pågældende medlemsstat, men skal pålægges og opkræves af leverandøren i dennes egen
medlemsstat. Initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder har potentiale til at styrke
både det nuværende og det endelige momssystem.
Pakken om moms på e-handel blev udarbejdet med henblik på at omforme, ajourføre og
modernisere momssystemet for at sikre dets relevans og effektive anvendelse på de nye
forhold på markedet for e-handel. Samtidig sigtede reformerne mod at gøre overholdelsen af
momsreglerne lettere for lovlige virksomheder, der udfører grænseoverskridende
kommercielle onlineaktiviteter, ved at anlægge en ny tilgang til skatteopkrævning.
Hovedformålet var at skabe et mere retfærdigt, enklere og mere harmoniseret
beskatningssystem. Dette forslag bygger på den vellykkede reform af momsreglerne for e-
handel ved yderligere at mindske behovet for, at uidentificerede erhvervsdrivende registreres i
forbrugsmedlemsstaten. Dette vil bl.a. omfatte en ajourføring af de nuværende regler for e-
handel, der gælder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og som gør det muligt for
SMV'er at drage fordel af de forenklinger, der følger af både de nye SMV-ordninger39
og de
eksisterende OSS-ordninger.
Initiativet understøtter EU's strategi for bæredygtig vækst40
, som omhandler bedre
skatteopkrævning, mindre skattesvig, -undgåelse og -unddragelse og færre
overholdelsesomkostninger for virksomheder, enkeltpersoner og skatteforvaltninger.
Forbedringen af skattesystemerne med henblik på at fremme mere bæredygtig og retfærdig
økonomisk virksomhed er ligeledes en del af EU's dagsorden for konkurrencedygtig
bæredygtighed.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder er knyttet til det traktatbaserede mål om at
etablere et velfungerende indre marked41
og afspejler Kommissionens prioriteter42
om at
36
COM(2018) 329 final.
37
I henhold til det eksisterende momssystem opkræves der i modsætning til indenlandske transaktioner
ikke moms på grænseoverskridende transaktioner, hvilket giver afgiftspligtige personer mulighed for at
købe momsfrie varer i det indre marked, bryder kæden af betalinger i flere led og skaber incitament til
svig
38
Dette system vil på et senere tidspunkt blive udvidet til at omfatte tjenesteydelser.
39
Rådets direktiv (EU) 2020/285 om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for
små virksomheder.
40
Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner indeholder en lang række reformer, der har til
formål at forbedre erhvervsklimaet og fremme indførelsen af digitale og grønne teknologier. Disse
reformer suppleres af vigtige bestræbelser på at digitalisere skatteforvaltningerne som en strategisk
sektor i den offentlige forvaltning (årlig strategi for bæredygtig vækst 2022 (COM(2021) 740 final)).
41
Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
42
https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/political-guidelines-next-commission_en_0.pdf.
DA 10 DA
forbedre selskabsskattemiljøet i det indre marked og tackle forskelle i skatteregler, der kan
udgøre en hindring for en dybere integration af det indre marked. Med dette initiativ sigtes der
mod at tilpasse EU's momsramme til den digitale tidsalder. Målene i initiativet er derfor også i
overensstemmelse med en af Kommissionens seks topprioriteter, "Et Europa klar til den
digitale tidsalder", og målsætningen om at sætte virksomhederne i stand til at udnytte
potentialet i den digitale omstilling.
Kommissionen har som prioritet sat sig for at forbedre skatteopkrævningen og reducere
skattesvig, -undgåelse og -unddragelse43
. Disse to emner udgør hjørnestenen i initiativet.
Initiativet understøtter også EU's strategi for bæredygtig vækst44
, der omhandler bedre
skatteopkrævning, mindre skattesvig, -undgåelse og -unddragelse og færre
overholdelsesomkostninger for virksomheder, enkeltpersoner og skatteforvaltninger.
Forbedringen af skattesystemerne med henblik på at fremme mere bæredygtig og retfærdig
økonomisk virksomhed indgår ligeledes i EU's dagsorden for konkurrencedygtig
bæredygtighed.
Initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder går hånd i hånd med andre af
Kommissionens initiativer vedrørende den digitale økonomi såsom det nylige forslag til
direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via digitale
arbejdsplatforme45
, og det igangværende arbejde vedrørende korttidsudlejning. Det
overordnede mål i disse initiativer er at gøre platforme mere ansvarlige og få dem til spille en
større rolle i den lovgivningsmæssige ramme. Dette er i overensstemmelse med de ændringer,
der foreslås i dette direktiv for platformsøkonomien, hvor platformene under visse
omstændigheder vil være ansvarlige for at betale den skyldige moms i stedet for små
platformsleverandører. Dette vil forbedre momsopkrævningen, da mange af disse
leverandører ikke er klar over deres potentielle momsforpligtelser og under alle
omstændigheder vil få problemer med at opfylde disse forpligtelser.
Med initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder sikres der også overensstemmelse
med eksisterende lovgivning på det digitale område såsom EU-direktivet om elektronisk
fakturering i forbindelse med offentlige indkøb (B2G)46
. Formålet med dette direktiv er at
lette anvendelsen af en fælles europæisk standard for elektronisk fakturering på tværs af
medlemsstaterne for at fremme interoperabilitet og konvergens på EU-plan. Dette har
potentiale til at begrænse de hindringer for grænseoverskridende handel, der opstår som følge
43
Årlig vækstundersøgelse 2021 (se side 13) : https://ec.europa.eu/info/system/files/economy-
finance/2022_european_semester_annual_sustainable_growth_survey.pdf.
44
Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner indeholder en lang række reformer, der har til
formål at forbedre erhvervsklimaet og fremme indførelsen af digitale og grønne teknologier. Disse
reformer suppleres af vigtige bestræbelser på at digitalisere skatteforvaltningerne som en strategisk
sektor i den offentlige forvaltning (årlig strategi for bæredygtig vækst 2022 (COM(2021) 740 final)).
45
Det foreslåede direktiv forventes at skabe retssikkerhed med hensyn til beskæftigelsesstatus for
personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, forbedre deres arbejdsvilkår (herunder for
selvstændige, der er underlagt algoritmisk styring) og øge gennemsigtigheden og sporbarheden i
platformsarbejde, herunder i grænseoverskridende situationer.
46
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i
forbindelse med offentlige udbud.
DA 11 DA
af, at der findes forskellige nationale lovkrav og tekniske standarder inden for e-fakturering. I
initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder fastsættes denne europæiske standard for
elektronisk fakturering som standardmetoden i forbindelse med krav til digital indberetning af
moms.
Initiativet er også i overensstemmelse med toldhandlingsplanen47
. Forvaltning af e-handel er
et af de fire centrale indsatsområder i toldhandlingsplanen. Som følge heraf begrænses
forbedringen af IOSS-ordningen i dette forslag til den deri fastsatte obligatoriske ordning for
platforme. Enhver anden forbedring eller udvidelse, f.eks. fjernelsen af den tærskel på
150 EUR, under hvilken denne forenklingsordning kan anvendes, vil blive gennemført inden
for rammerne af denne toldreform48
.
I den endelige rapport om konferencen om Europas fremtid49
opfordrer borgerne til
"harmonisering og koordinering af skattepolitikken i EU's medlemsstater for at forhindre
skatteunddragelse og skatteundgåelse" og "fremme af samarbejdet mellem EU's
medlemsstater for at sikre, at alle virksomheder i EU betaler deres rimelige andel af
skatterne". Initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder er i overensstemmelse med
disse mål.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Direktivet ændrer momsdirektivet på grundlag af artikel 113 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde. I henhold til denne artikel kan Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtage bestemmelser om harmonisering af
medlemsstaternes regler vedrørende indirekte skatter.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Initiativet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. I betragtning af behovet for at ændre
momsdirektivet kan målene for dette initiativ ikke opfyldes af medlemsstaterne alene.
Kommissionen, som er ansvarlig for at sikre et velfungerende indre marked og fremme EU's
almene interesser, er derfor nødt til at foreslå foranstaltninger til forbedring af situationen.
Da de største aktuelle problemer — ikkeoptimal momsopkrævning og -kontrol,
uforholdsmæssigt store byrder og overholdelsesomkostninger — er fælles for alle
47
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og det europæiske økonomiske og sociale
udvalg — Handlingsplan for at bringe toldunionen til det næste niveau, Bruxelles, 28.9.2020 (customs-
action-plan-2020_da.pdf (europa.eu)).
48
Kommissionen søger synspunkter om EU's kommende toldreform (europa.eu).
49
Conference on the Future of Europe — Report on the Final Outcome, maj 2022, forslag 16(1)-(3).
Konferencen on Europas fremtid blev afholdt mellem april 2021 og maj 2022. Det var en enestående,
borgerstyret øvelse i samtaledemokrati på paneuropæisk plan med deltagelse af tusindvis af europæiske
borgere samt politiske aktører, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for civilsamfundet og centrale
interesserede parter.
DA 12 DA
medlemsstater, vil ukoordinerede fragmenterede nationale foranstaltninger desuden have
potentiale til at forvride samhandelen inden for EU. I den målrettede høring50
gav
virksomhederne udtryk for, at de i den forbindelse foretrak en ensartet anvendelse af
momsreglerne på EU-plan frem for at skulle overholde forskellige indberetnings- eller
registreringsforpligtelser på nationalt plan. Som det er tilfældet med platforme, er der
betydelig konkurrenceforvridning mellem online- og offlinemarkederne i sektorerne for
korttidsudlejning af indkvartering og personbefordring samt en ikkeharmoniseret tilgang til
leveringsstedet i forbindelse med formidlingstjenester. Kommissionen er derfor nødt til at
sikre en harmonisering af momsreglerne. Hvad angår momsopkrævning og -kontrol tyder
momsgabets størrelse og vedholdenhed over tid på, at de nationale instrumenter ikke er
tilstrækkelige til at bekæmpe grænseoverskridende svig, således som det fremgår af det
anslåede omfang af MTIC-svig, som kun kan bekæmpes effektivt ved en koordineret indsats
på EU-plan. Den EU-interne dimension ved momssvig kræver derfor indgriben fra EU's side
hvad angår indberetningsforpligtelser.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og går ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå målene i traktaterne, navnlig med henblik på et velfungerende indre
marked.
Proportionalitetsprincippet sikres ved, at medlemsstaterne vil kunne beslutte, om de vil
indføre nationale indberetningskrav, navnlig på grundlag af, om omfanget af den
indenlandske momssvig er et presserende spørgsmål for dem. Kravet om interoperabilitet eller
konvergens mellem nationale systemer og digital indberetning inden for EU er nødvendigt for
at vedtage en EU-dækkende ramme for krav til digital indberetning.
For så vidt angår platformsøkonomien sikres proportionalitetsprincippet ved at fokusere
foranstaltningen på sektorerne for indkvartering og personbefordring, hvor spørgsmålet om
momsulighed er mest presserende.
Proportionalitetsprincippet sikres endvidere ved, at initiativets søjle vedrørende den "fælles
momsregistrering" ikke griber ind i de nationale momsregistreringsprocesser. I stedet
fokuseres der på at begrænse de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende, der er etableret uden for
forbrugsmedlemsstaten, forpligtes til at lade sig momsregistrere i den pågældende
medlemsstat.
En EU-dækkende ramme for håndtering af momsregistrering overholder
proportionalitetsprincippet, da den vil gøre det indre marked mere bæredygtigt. I sagens natur
kan fjernelsen af behovet for flere registreringer i EU kun opnås ved at stille forslag om
ændring af momsdirektivet.
50
"VAT in the Digital Age. Final Report (vol. IV Consultation Activities). Specific Contract No 07
implementing Framework Contract No TAXUD/2019/CC/150".
DA 13 DA
• Valg af retsakt
Forslaget kræver en ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
("momsdirektivet"), Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 om foranstaltninger
til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og Rådets
forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig
vedrørende merværdiafgift.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
E-handelspakken trådte i kraft den 1. juli 2021 og medførte en række ændringer af
momsreglerne for beskatning af grænseoverskridende e-handelsaktiviteter mellem
virksomheder og forbrugere (B2C) i EU. De mest bemærkelsesværdige ændringer omfatter
udvidelsen af anvendelsesområdet for EU- og ikke-EU-ordningerne for mini-one-stop-
shoppen (MOSS), afskaffelsen af tærsklen for momsfritagelse på 22 EUR for importerede
varer og indførelsen af IOSS og særlige ordninger til støtte for opkrævningen af moms i
forbindelse med fjernsalg af importerede varer, der ikke overstiger 150 EUR.
Kommissionen gennemførte en efterfølgende evaluering af de første seks måneder med
anvendelsen af e-handelspakken. De første resultater er meget opmuntrende og vidner om de
nye foranstaltningers succes. I de første seks måneder blev der samlet set opkrævet næsten
8 mia. EUR i moms via de tre ordninger (EU-OSS-, ikke-EU-OSS- og IOSS-ordningerne).
Resultaterne af evalueringen viser, at der inden for rammerne af EU-OSS og ikke-EU-OSS-
ordningerne blev opkrævet ca. 6,8 mia. EUR i moms, hvilket svarer til mindst 13,6 mia. EUR
om året. Særligt i forbindelse med import af forsendelser af lav værdi med en reel værdi, der
ikke overstiger 150 EUR, blev der i de første seks måneder opkrævet ca. 2 mia. EUR i moms,
hvilket svarer til ca. 4 mia. EUR om året. Af de 2 mia. EUR i moms, der blev opkrævet i
forbindelse med import af varer af lav værdi i de første seks måneder, blev næsten
1,1 mia. EUR opkrævet via IOSS. Med pakken er målet om at opnå et mere retfærdigt og
enklere beskatningssystem blevet nået samtidig med beskyttelsen af medlemsstaternes
momsindtægter.
Gennemførelsen af pakken har også bidraget til at bekæmpe momssvig. En analyse på
grundlag af tolddata viser, at de otte største IOSS-registrerede erhvervsdrivende tegnede sig
for ca. 91 % af alle transaktioner, der blev angivet til import til EU via IOSS. Dette er meget
opmuntrende statistik, da den viser, hvilken indvirkning den nye markedspladsbestemmelse
om en faktisk leverandør har haft på overholdelsen af momsreglerne. Forslaget indeholder
derfor bestemmelser om indførelse af en ordning med en faktisk leverandør inden for
sektorerne for indkvartering og personbefordring i platformsøkonomien.
• Høringer af interessenter
Den 6. december 2019 afholdt Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og
Toldunion (GD TAXUD) i Bruxelles i Belgien et arrangement om moms i den digitale
tidsalder. Dette arrangement bragte interessenter, der arbejder på momsområdet, sammen for
at drøfte de muligheder og udfordringer, som nye teknologier medfører på momsområdet.
Navnlig potentialet ved at anvende avancerede teknologier blev drøftet. Seminaret gav også
mulighed for at dele nylige erfaringer om, hvordan medlemsstaterne anvender digitale
løsninger til indberetning og opkrævning af moms og afsløring af svig.
DA 14 DA
Kommissionen arbejdede sammen med to ekspertgrupper med henblik på drøftelser på
teknisk plan, nemlig Gruppen vedrørende Momssystemets Fremtid (GFV) og Ekspertgruppen
vedrørende Moms (VEG). Der blev afholdt møder i GFV (9. februar og 6. maj 2022) og i
VEG (29. november 2021 og 10. juni 2022) med henblik på drøftelse af forskellige spørgsmål
om initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder. En undergruppe vedrørende
momsaspekter af platformsøkonomien bestående af medlemmer af GFV og VEG fik til
opgave at rådgive og bistå GD TAXUD ved at foretage en tilbundsgående analyse af de
momsproblemer, som de forskellige aktører i platformsøkonomien støder på. Resultaterne af
dette arbejde kan findes på: 2. GRUPPEN VEDRØRENDE MOMSSYSTEMETS FREMTID
(GFV) — Library (europa.eu).
Der blev også afholdt to Fiscalis-workshopper (maj og oktober 2021) med henblik på
indsamling af feedback fra medlemsstater og interessenter om den foreløbige rapport og
udkastet til endelig rapport om "VAT in the Digital Age"-undersøgelsen.
Der blev også afholdt en offentlig høring fra den 20. januar til den 5. maj 2022, som
resulterede i 193 svar. Høringen havde til formål at indhente interessenternes synspunkter om,
hvorvidt de nuværende momsregler egner sig til den digitale tidsalder, og hvordan digital
teknologi kan anvendes til både at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe momssvig og
gavne virksomhederne. Høringsrapporten findes på webstedet for den offentlige høring om
initiativet: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13186-
VAT-in-the-digital-age/public-consultation_da.
Interessenterne var enige om, at de gamle momsregler ikke var i trit med den nuværende
digitale tidsalder.
Hvad angår momsindberetning var respondenterne enige om, at krav til digital indberetning
kan give fordele, og de gjorde det klart, at de foretrækker en e-faktureringsløsning, der også
kan anvendes i deres interne processer. Medlemsstaterne opfordrede til i højere grad selv at
kunne fastsætte deres nationale krav til digital indberetning.
Hvad angår platformsøkonomien var interessenterne generelt enige om, at der er problemer,
om end synspunkterne varierede alt efter respondentens forretningsmodel. Dem, der ville
blive påvirket (dvs. platformene), afviste generelt bestemmelsen om en "faktisk leverandør"
og foretrak status quo.
Hvad angår momsregistrering var alle interessenterne enige om, at anvendelsesområdet for
OSS/IOSS skal udvides. Virksomhederne anmodede også om at gøre omvendt betalingspligt
obligatorisk ved B2B-leveringer fra ikkeetablerede personer. Der var også opbakning til at
gøre IOSS obligatorisk.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen gjorde brug af den analyse, der blev foretaget af Economisti Associati S.r.l., til
"VAT in the Digital Age"-undersøgelsen (der løb fra oktober 2020 til marts 2022)51
. Den
endelige rapport blev forelagt den 1. april 2022.
51
"VAT in the Digital Age. Final report (vol. I-III). Specific Contract No 07 implementing Framework
Contract No TAXUD/2019/CC/150".
DA 15 DA
Formålet med undersøgelsen var for det første at evaluere den nuværende situation for så vidt
angår krav til digital indberetning, momsbehandling af platformsøkonomien, den fælles
momsregistrering og IOSS og for det andet at vurdere virkningerne af en række mulige
politiske initiativer på disse områder.
• Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen af forslaget blev behandlet af Udvalget for Forskriftskontrol den 22. juni
2022 og fik positiv udtalelse (Ares(2022)4634471). Udvalget anbefalede at tilføje flere
oplysninger for bedre at beskrive metoderne til udarbejdelse af modellen og for yderligere at
præcisere løsningerne. Konsekvensanalysen blev derfor ændret til at omfatte
medlemsstaternes og de enkelte sektorer synspunkter på platformsøkonomien, en udførlig
beskrivelse af den anvendte økonometriske analyse/de anvendte økonometriske teknikker til
udarbejdelse af modellen og en nærmere uddybning af strukturen af de foreslåede krav til
digital indberetning.
Flere politiske løsninger blev analyseret i konsekvensanalysen.
 Hvad angår momsindberetning spændte løsningerne fra en simpel henstilling om at
indføre et EU-krav til digital indberetning og anmode om oplysninger i et specifikt
format til indførelse af krav til digital indberetning på både EU-plan og nationalt
plan.
 Hvad angår momsbehandling af platformsøkonomien spændte løsningerne fra
juridiske præciseringer til indførelse af en bred bestemmelse om en "faktisk
leverandør", der finder anvendelse på alle former for salg af tjenesteydelser via
platforme.
 Hvad angår momsregistrering vedrørte løsningerne handel inden for EU (forskellige
trin for udvidelsen af OSS og indførelse af omvendt betalingspligt for B2B-
leveringer fra ikkeetablerede personer) og import af forsendelser af lav værdi (med
obligatorisk IOSS for forskellige leverandører — med/uden en vis grænse og
fjernelse af tærsklen på 150 EUR for brug af IOSS).
Analysen viste, at den bedste balance vedrørende de politiske løsninger med hensyn til
effektivitet, proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet ville blive opnået ved at
kombinere indførelsen af krav til digital indberetning på EU-plan, en bestemmelse om en
"faktisk leverandør" for sektorerne for korttidsudlejning af indkvartering og personbefordring
og en kombination af en mere omfattende udvidelse af OSS, omvendt betalingspligt og en
obligatorisk IOSS for platforme.
Denne tilgang forventes i perioden 2023-2032 at medføre en nettogevinst på mellem
172 mia. EUR og 214 mia. EUR, herunder besparelser på 51 mia. EUR. Disse besparelser
omfatter:
 41,4 mia. EUR fra momsindberetning (11 mia. EUR ved at fjerne gamle
indberetningsforpligtelser, 24,2 mia. EUR ved at reducere
fragmenteringsomkostninger, besparelser på 4,3 mia. EUR i forhåndsudfyldte
momsangivelser og 1,9 mia. EUR i e-faktureringsgevinster)
 0,5 mia. EUR gennem strømlining og præcisering inden for platformsøkonomien
samt
DA 16 DA
 8,7 mia. EUR ved at fjerne momsregistreringsforpligtelser. Der forventes også
miljømæssige og sociale gevinster, gevinster ved automatisering i virksomheder samt
gevinster med hensyn til det indre markeds funktion (mere lige konkurrencevilkår)
og effektiviteten i skattekontrollen.
Et mere effektivt og bæredygtigt momssystem fremmer i overensstemmelse med verdensmål
nr. 8 og 9 for bæredygtig udvikling52
økonomisk vækst, mens digital indberetning understøtter
virksomhedsautomatisering og fremmer innovation. Med indførelsen af digital indberetning i
overensstemmelse med princippet om "digital betjening som standard" vil der til gavn for
miljøet blive sparet på papirfakturaer.
Konsekvensanalysen og bilagene hertil, resuméet og udvalgets udtalelse om
konsekvensanalysen findes på høringssiden på portalen "Deltag i debatten":
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13186-Moms-i-den-
digitale-tidsalder_da.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget er et Refitinitiativ, der har til formål at modernisere de nuværende momsregler
under hensyntagen til de muligheder, som digitale teknologier giver53
. Forslaget forventes at
harmonisere momsbehandlingen og fremme udbuddet af grænseoverskridende leveringer i det
indre marked og bidrage til at forbedre skatteopkrævningen og dermed sikre bæredygtige
indtægter som led i genopretningen efter covid-19-pandemien.
Virksomheder, der foretager grænseoverskridende transaktioner, forventes at opnå en samlet
gevinst. Overordnet set vil indførelsen af krav til digital indberetning på EU-plan, ordningen
med en faktisk leverandør og den fælles momsregistrering (SVR) understøtte "én ind, én ud"-
princippet eller endda gå videre til et "én ind, flere ud"-princip under hensyntagen til de
mange forpligtelser, som de nationale myndigheder har indført. Den samlede besparelse over
den 10-årige periode 2023-2032 anslås til 51 mia. EUR, og de samlede
gennemførelsesomkostninger (for virksomheder og nationale forvaltninger) beløber sig til
13,5 mia. EUR over samme periode.
Fjernelsen af oversigterne som følge af kravene til digital indberetning forventes at give
virksomheder, der foretager grænseoverskridende transaktioner, en samlet gevinst.
Indførelsen af krav til digital indberetning vil dog medføre omkostninger for virksomheder,
der ikke er aktive på tværs af grænserne (dvs. langt de fleste mikrovirksomheder og små
enheder). Disse omkostninger kan delvist afbødes ved at indføre yderligere tjenesteydelser på
nationalt plan såsom forhåndsudfyldelse af momsangivelser. Hvad angår den fælles
momsregistrering forventes denne at mindske behovet for flere registreringer i andre
medlemsstater yderligere og bidrage til at mindske de administrative byrder og de dermed
forbundne omkostninger for virksomheder, der beskæftiger sig med grænseoverskridende
leveringer på det indre marked.
52
https://sdgs.un.org/goals.
53
Kommissionens arbejdsprogram for 2022, bilag II: Refitinitiativer, underafsnit "En økonomi, der tjener
alle" (nr. 20).
DA 17 DA
Fit for Future-platformen har i sit årlige arbejdsprogram for 2022 medtaget initiativet
vedrørende moms i den digitale tidsalder og anerkendt mulighederne for herved at mindske
den administrative byrde på politikområdet54
. Den dokumentation, der ligger til grund for
denne ekspertgruppes udtalelse af 5. december 2022, er taget i betragtning ved udarbejdelsen
af dette forslag.
• Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget forventes at øge medlemsstaternes momsindtægter. De operationelle mål er fastsat
til et fald i momsgabet på op mod 4 procentpoint i forhold til 2019-niveauet, inklusive
referencescenariet. De anslåede samlede gevinster i perioden 2023-2032, herunder yderligere
momsindtægter, beløber sig til mellem 172 mia. EUR og 214 mia. EUR.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Momsudvalget, der er et rådgivende udvalg for momsspørgsmål, som repræsentanter for alle
medlemsstater deltager i, og som ledes af Kommissionens tjenestemænd fra
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD), vil overvåge
gennemførelsen af initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder og drøfte og afklare
eventuelle fortolkningsspørgsmål mellem medlemsstaterne vedrørende den nye lovgivning.
Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde (SCAC) vil behandle alle mulige
spørgsmål vedrørende administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne som følge af de
nye bestemmelser, der er omfattet af denne lovgivningspakke. Hvis der er behov for ny
lovgivning, kan GFV og VEG høres yderligere.
Desuden vil Kommissionen og medlemsstaterne overvåge og evaluere, om dette initiativ
fungerer korrekt, og i hvilket omfang dets mål er nået ud fra indikatorerne i afsnit 4 i
konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Forslaget kræver forklarende dokumenter om gennemførelsen.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Platforme: Artikel 28a, artikel 46a, artikel 135, stk. 3, artikel 136b, artikel 172a,
artikel 242a og artikel 306
54
2022_annual_work_programme_-_fit_for_future_platform_en.pdf (europa.eu).
DA 18 DA
Inden for sektorerne for korttidsudlejning af indkvartering og personbefordring i
platformsøkonomisektorerne vil der blive indført en ordning med en faktisk leverandør
(artikel 28a). Inden for rammerne af denne foranstaltning opkræver platformen moms på den
underliggende levering, hvis den underliggende leverandør ikke opkræver moms, fordi
vedkommende f.eks. er en fysisk person eller gør brug af særordningen for små virksomheder.
Hermed sikres der lige vilkår mellem platforme, der tilbyder tjenesteydelser, og andre
traditionelle leverandører, der betragtes som afgiftspligtige personer, uden at de
underliggende leverandører, der opererer via platformen, pålægges en byrde. Denne model
med en "faktisk leverandør" er en forenklingsforanstaltning, der skal lette opkrævningen af
moms i særlige situationer. Dette er typisk tilfældet, når formidleren i en transaktion (dvs.
platformen) bedre kan sikre opkrævning af den skyldige moms på den pågældende transaktion
end den underliggende leverandør. Årsagerne hertil er enten, at det ville være for byrdefuldt
for den underliggende leverandør at opkræve momsen (f.eks. når den underliggende
leverandør er en fysisk person eller en afgiftspligtig person, der gør brug af en særordning for
små virksomheder), eller at det er mere sikkert at opkræve momsen hos denne formidler (når
den underliggende leverandør ikke er etableret i EU). I det ledsagende forslag til ændring af
gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 behandles den praktiske anvendelse af
foranstaltningen nærmere.
For at forhindre misbrug er det blevet præciseret, at en transaktion, for hvilken en platform er
den faktiske leverandør, ikke kan være omfattet af særordningen for rejsebureauer
(artikel 306).
Desuden præciseres den eksisterende momslovgivning på dette område, nemlig:
 at den formidlingstjeneste, der leveres af en platform, bør betragtes som en
tjenesteydelse leveret via en mellemhandler (artikel 46a). Dette giver mulighed for
en ensartet anvendelse af reglerne om leveringsstedet for formidlingstjenesten
 at den underliggende leverandørs levering til platformen er momsfritaget uden
fradragsret (artikel 136b)
 at korttidsudlejning af indkvartering skal betragtes som en sektor, der ligner
hotelsektoren, og derfor ikke kan momsfritages (artikel 135). Herved sikres det, at
den tjenesteydelse, som platformen anses for at levere til den endelige forbruger,
behandles på samme måde som tjenesteydelser, som traditionelle hoteller leverer til
den endelige forbruger
 at platformens levering til den endelige forbruger ikke bør påvirke platformens
fradragsret for dens aktiviteter (artikel 172a)
 at platformen i forbindelse med leveringer, der ikke er omfattet af modellen med en
faktisk leverandør, vil være forpligtet til at føre regnskab over både leveringer fra
virksomhed til virksomhed (B2B) og leveringer fra virksomhed og forbruger (B2C)
(artikel 242a). Hvordan disse oplysninger skal fremsendes til medlemsstaterne, vil
blive standardiseret ved ledsagende lovgivning (forslaget om ændring af forordning
(EU) nr. 904/2010). Ved leveringer, der er omfattet af modellen med en faktisk
leverandør, finder de almindelige momsregnskabsregler anvendelse.
DA 19 DA
E-fakturering vil være den generelle regel for udstedelse af fakturaer: Artikel 217, 218
og 232
Tilpasningen af momsdirektivet til den nye digitale virkelighed kræver en ændring i
behandlingen af elektroniske fakturaer. Indtil nu har papirfakturaer og elektroniske fakturaer
været ligestillet i momsdirektivet. I henhold til artikel 232 forudsætter udstedelsen af
elektroniske fakturaer, at modtageren er indforstået hermed. Dette krav forhindrede
medlemsstaterne i at indføre obligatorisk elektronisk fakturering, der kunne anvendes som
grundlag for et elektronisk indberetningssystem. Det bremsede også udviklingen af
elektroniske fakturaer, da afgiftspligtige personer ikke kunne tilpasse deres
faktureringssystemer til fuld elektronisk fakturering, fordi de var nødt til at udstede
papirfakturaer, når modtageren ikke accepterede elektroniske fakturaer.
Med forslaget rettes der op på denne situation, idet det i artikel 218 fastsættes, at elektronisk
fakturering vil være standardsystemet for udstedelse af fakturaer. Det vil kun være muligt at
anvende papirfakturaer i situationer, hvor medlemsstaterne tillader det. Dette må ikke omfatte
de tilfælde, der er underlagt indberetningsforpligtelserne i afsnit XI, kapitel 6, da det vil kunne
forhindre eller vanskeliggøre den automatiske indberetning af data. Afgiftspligtige personer
vil altid kunne udstede elektroniske fakturaer i overensstemmelse med den europæiske
standard. Der er tale om den standard, der blev vedtaget ved Kommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/187055
i overensstemmelse med anmodningen i direktiv
2014/55/EU. Udstedelsen og fremsendelsen af elektroniske fakturaer må ikke være betinget af
en forhåndsgodkendelse fra medlemsstatens skattemyndigheder, for at de kan blive sendt til
modtageren. Flere medlemsstater har fået bevilget en særlig foranstaltning til at anvende
obligatorisk e-fakturering, hvor sådanne clearingsystemer er blevet indført. De pågældende
medlemsstater kan kun anvende disse systemer frem til den 1. januar 2028, således at der
sikres konvergens med EU's digitale indberetningssystem.
For at sikre, at afgiftspligtige personer ikke er afhængige af, at modtageren er indforstået med,
at en faktura udstedes elektronisk, udgår artikel 232 i momsdirektivet.
Desuden ændres definitionen af elektronisk faktura i momsdirektivet for at bringe begrebet i
overensstemmelse med begrebet i direktiv 2014/55/EU om elektronisk fakturering i
forbindelse med offentlige udbud, som regulerer elektronisk fakturering i forbindelse med
B2G-transaktioner. Ved henvisning til elektroniske fakturaer i momsdirektivet vil der derfor
blive henvist til strukturerede elektroniske fakturaer.
Frist for udstedelse af fakturaer på leveringer af varer og tjenesteydelser inden for
Fællesskabet, hvor der gælder omvendt betalingspligt: Artikel 222
For så vidt angår fritagne leveringer af varer inden for Fællesskabet og tjenesteydelser leveret
af ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der er omfattet af omvendt betalingspligt, fastsættes
55
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1870 af 16. oktober 2017 om offentliggørelse af
henvisningen til den europæiske standard for elektronisk fakturering og listen over syntakser i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU.
DA 20 DA
der i momsdirektivet en frist for udstedelse af en elektronisk faktura, der kan vare op til
45 dage fra det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtrådte.
Det nye indberetningssystem bygger på filosofien om oplysninger i realtid. Eftersom
indberetningen er baseret på udstedelsen af fakturaen, vil en sådan frist unødigt forsinke
modtagelsen af oplysningerne om disse leveringer til skattemyndighederne. I disse tilfælde
fastsættes der derfor i artikel 222 en frist på to dage efter afgiftspligtens indtræden for
udstedelse af fakturaer.
Afskaffelse af muligheden for at udstede samlefakturaer: Artikel 223
Formålet med det nye indberetningssystem er at give skatteforvaltningerne oplysninger om
transaktioner i næsten realtid og fremme brugen af elektroniske fakturaer. Muligheden for at
udstede samlefakturaer for en kalendermåned er i strid med disse mål. Derfor udgår
artikel 223, så der ikke vil være mulighed for fortsat at udstede samlefakturaer.
Indhold af fakturaer: Artikel 226
Formålet med det nye indberetningssystem er at give skattemyndighederne de nødvendige
oplysninger og samtidig minimere den administrative byrde for afgiftspligtige personer. For at
opnå sidstnævnte vil indberetningssystemet udnytte udstedelsen af en elektronisk faktura til at
automatisere indberetningsprocessen. For at dette kan lade sig gøre, er det dog nødvendigt på
fakturaen at medtage alle de oplysninger, som skattemyndighederne kræver som led i
indberetningspligten.
Derfor ændres artikel 226 for at sikre, at alle de data, der skal indberettes, medtages på
fakturaen. De dataelementer, der tilføjes indholdet af fakturaen, er nummeret på den
bankkonto, hvor betalingen af fakturaen vil blive krediteret, de aftalte datoer og beløb for hver
betaling i forbindelse med en konkret transaktion, og — i tilfælde af en faktura, der ændrer
den oprindelige faktura — det oprindelige fakturanummer.
Fjernelse af forældede artikler: Artikel 237
I henhold til artikel 237 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om virkningen af faktureringsreglerne. Da denne forpligtelse allerede er opfyldt56
, er
der ingen grund til at bevare denne artikel i momsdirektivet.
System til digital indberetning af transaktioner inden for Fællesskabet: Artikel 262-271
Et af målene i initiativet er at erstatte de forældede oversigter med et system til digital
indberetning af transaktioner inden for Fællesskabet, som for hver enkelt transaktion vil give
hurtigere oplysninger af højere kvalitet. Disse oplysninger vil indgå i medlemsstaternes
risikoanalysesystemer for at hjælpe dem med at bekæmpe momssvig i forbindelse med handel
56
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om vurdering af faktureringsreglerne i
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (COM(2020) 47).
DA 21 DA
inden for Fællesskabet, navnlig svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for
Fællesskabet. Med henblik herpå henvises der i kapitel 6 i afsnit XI, som omhandlede
oversigterne, nu til krav til digital indberetning og i den nye afdeling 1 heri til krav til digital
indberetning af transaktioner inden for Fællesskabet.
Kravene til digital indberetning af transaktioner inden for Fællesskabet vil omfatte de samme
transaktioner, der var omfattet af oversigterne, med undtagelse af konsignationsaftaler på de i
artikel 17a fastsatte betingelser, som ikke længere vil finde anvendelse. Artikel 262, stk. 2,
udgår derfor. Desuden vil leveringer af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ordningen
for omvendt betalingspligt i overensstemmelse med artikel 194, også indgå i oversigterne og
dermed i kravene til digitale indberetning.
Artikel 263 indeholder bestemmelser om de vigtigste elementer i det nye system til digital
indberetning: Oplysningerne skal fremsendes for hver enkelt transaktion, fristen for
fremsendelse af data er to arbejdsdage efter udstedelsen af fakturaen eller to arbejdsdage efter
den dato, hvor fakturaen skulle have været udstedt, hvis den afgiftspligtige person ikke har
opfyldt sin forpligtelse til at udstede en faktura, fremsendelsen af dataene skal ske elektronisk,
og medlemsstaterne stiller midlerne til denne fremsendelse til rådighed. Endelig kan
oplysningerne indgives direkte af den afgiftspligtige person eller af en tredjepart på dennes
vegne.
Dataene kan fremsendes i overensstemmelse med den europæiske standard. Medlemsstaterne
kan fastsætte bestemmelser om fremsendelse af data fra elektroniske fakturaer, der er udstedt i
et andet format, så længe der også er mulighed for at anvende den europæiske standard. Under
alle omstændigheder skal de dataformater, som medlemsstaterne tillader, være interoperable
med den europæiske standard.
Denne bestemmelse giver medlemsstaterne og de afgiftspligtige personer fleksibilitet til at
anvende forskellige dataformater til fremsendelse af data. Med bestemmelsen indføres der
dog mindst én standard, som vil blive accepteret af alle medlemsstater, hvilket giver
virksomheder mulighed for at indsende deres data om transaktioner inden for Fællesskabet i
henhold til den europæiske standard i en hvilken som helst medlemsstat uden at skulle tilpasse
sig forskellige indberetningssystemer.
Artikel 264, stk. 1, fastsætter, hvilke oplysninger der skal indsendes for hver transaktion.
Grundlæggende er disse oplysninger de samme som dem, der skulle angives i oversigterne,
men i stedet for at være aggregeret efter kunde er de angivet for hver transaktion. Der er dog
tilføjet nye felter for bedre at kunne afsløre svig. I disse nye felter henvises der til den
tidligere faktura i tilfælde af berigtigelse af fakturaer, nummeret på den bankkonto, som
betalingen af fakturaen vil blive krediteret, og de aftalte datoer for betaling af
transaktionsbeløbet. Med henblik på fuld standardisering og interoperabilitet vedtager
Kommissionen gennemførelsesbestemmelser for at fastlægge en fælles elektronisk
meddelelse til dette formål.
Artikel 266 gav medlemsstaterne mulighed for at anmode om yderligere oplysninger om
transaktioner inden for Fællesskabet. Denne mulighed er i strid med den ønskede
harmonisering på dette område. Derfor udgår denne artikel af momsdirektivet, således at
afgiftspligtige personer altid indgiver de samme oplysninger, når de foretager en transaktion
inden for Fællesskabet, uanset i hvilken medlemsstat transaktionen finder sted.
DA 22 DA
Artikel 268 pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at indsamle oplysninger fra
afgiftspligtige personer, der på deres område foretager erhvervelser af varer inden for
Fællesskabet eller hermed sidestillede transaktioner. Indsamlingen af disse oplysninger var
frivillig for medlemsstaterne i oversigterne.
Erstatningen af oversigterne med et nyt digitalt indberetningssystem kræver en ændring af
visse artikler i momsdirektivet, som indeholdt henvisninger til oversigterne, for at erstatte
dem med henvisningen til det nye indberetningssystem. Dette er tilfældet for artikel 42, 138a,
262, 265 og 267. Andre artikler, der regulerede aspekter af oversigterne, og som med det nye
indberetningssystem ikke længere er nødvendige, er blevet slettet. Dette er tilfældet for
artikel 266, 269, 270 og 271.
Digitalt indberetningssystem for levering af varer og tjenesteydelser, der foretages mod
vederlag på en medlemsstats område: Artikel 271a-273
Foruden at erstatte oversigterne med et nyt digitalt indberetningssystem for transaktioner
inden for Fællesskabet har initiativet til formål at harmonisere de eksisterende og fremtidige
indberetningssystemer for levering af varer og tjenesteydelser, der foretages mod vederlag på
medlemsstatens område, for at undgå den administrative byrde, som denne fragmenterede
ramme medfører for afgiftspligtige personer, der opererer på tværs af grænserne. Disse
systemer vil være i overensstemmelse med det digitale indberetningssystem, der er udformet
til transaktioner inden for Fællesskabet, hvilket vil forenkle overholdelsen for skatteyderne,
som i et fælles format vil kunne indgive de oplysninger, der kræves for både indenlandske
transaktioner og transaktioner inden for Fællesskabet, i en hvilken som helst medlemsstat.
Denne harmonisering opnås med reglerne i den nye afdeling 2 i afsnit XI, kapitel 6.
Artikel 271a, stk. 1, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre et indberetningssystem for
leveringer af varer og tjenesteydelser, der foretages mellem afgiftspligtige personer på deres
område. Artikel 271a, stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre
indberetningssystemer for enhver anden type transaktion. Dette stk. 2 omhandler f.eks.
indberetning af leveringer af varer eller tjenesteydelser, der foretages af en afgiftspligtig
person til en privatperson.
Det skal bemærkes, at artikel 271a er en mulighed og ikke en forpligtelse for
medlemsstaterne. Hvis de imidlertid beslutter at indføre et indberetningssystem i henhold til
nævnte artikels stk. 1, dvs. et indberetningssystem for transaktioner, der foretages mellem
afgiftspligtige personer på deres medlemsstats område, skal et sådant system opfylde de i
artikel 271b fastsatte krav.
Indberetningssystemet i artikel 271b svarer til det system, der er beregnet til transaktioner
inden for Fællesskabet: indberetning af oplysninger for hver enkelt transaktion, fremsendelse
af oplysninger to arbejdsdage efter udstedelsen af fakturaen eller to arbejdsdage efter den
dato, hvor fakturaen skulle have været udstedt, hvis den afgiftspligtige person ikke har opfyldt
sin forpligtelse til at udstede en faktura, muligheden for, at oplysningerne fremsendes direkte
af den afgiftspligtige person eller gennem en tjenesteyder, og muligheden for at overføre
oplysningerne i overensstemmelse med den europæiske standard. Medlemsstaterne kan stille
yderligere værktøjer til rådighed for afgiftspligtige personer med henblik på overførsel af
oplysningerne. Målet er også her at give medlemsstaterne og de afgiftspligtige personer
tilstrækkelig fleksibilitet til at anvende forskellige metoder til fremsendelse af oplysninger,
samtidig med at der fastsættes mindst én standard, som vil blive accepteret af alle
DA 23 DA
medlemsstater, og som derfor giver virksomhederne mulighed for i en hvilken som helst
medlemsstat at indsende deres oplysninger i overensstemmelse med den europæiske standard
uden at skulle tilpasse sig forskellige indberetningssystemer.
Det vil være nødvendigt at kontrollere, om målene om at mindske momsgabet og reducere de
omkostninger for afgiftspligtige personer, der skyldes fragmenteringen af disse systemer,
opfyldes med reformen af indberetningssystemet. Derfor anmodes Kommissionen i
artikel 271c om senest i marts 2033 at forelægge en rapport med en evaluering af de
resultater, der er opnået med denne reform, og om nødvendigt et forslag til at overvinde
begrænsningerne samt at foreslå yderligere harmonisering af den indenlandske indberetning.
Med denne frist vil det være muligt at evaluere indberetningssystemerne, når de er fuldt
gennemførte, under hensyntagen til, at den fulde tilpasning til de harmoniserede krav først
skal have fundet sted i 2028.
For at opnå harmonisering af indberetningssystemerne er det ikke tilstrækkeligt, at de
fremtidige systemer gennemføres i overensstemmelse med de elementer, der er fastlagt i dette
initiativ. Medlemsstater, der allerede har indført indberetningssystemer for disse
transaktioner, vil skulle tilpasse dem til det harmoniserede indberetningssystems funktioner.
Med henblik herpå skal denne tilpasning ifølge initiativet finde sted senest i 2028.
Artikel 273 giver fortsat medlemsstaterne mulighed for at gennemføre de forpligtelser, som de
skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig.
Denne mulighed er dog begrænset for så vidt angår indberetningsforpligtelser, som kun kan
gennemføres i henhold til bestemmelserne i afsnit XI, kapitel 6, i forbindelse med de deraf
omfattede transaktioner.
Fælles momsregistrering (SVR) og forbedringer af de gældende regler for e-handel og
fortjenstmargenordningen
Den gældende momslovgivning er blevet ændret og præciseret som anført nedenfor.
Som led i overgangen til princippet om beskatning på bestemmelsesstedet og i
overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv (EU) 2022/542 om ændring af direktiv
2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår momssatser57
ændres artikel 14, stk. 4,
nr. 1), litra a), for at udvide definitionen af fjernsalg af varer inden for Fællesskabet til at
omfatte brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Desuden udgår
artikel 35, således at disse leveringer pålægges afgift på bestemmelsesstedet i
overensstemmelse med artikel 33, litra a). Som følge heraf gives der herved mulighed for at
anvende OSS-forenklingsordningen til at anmelde dette fjernsalg og dermed yderligere
minimere behovet for registrering i flere medlemsstater.
57
Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285
for så vidt angår satser for merværdiafgiften.
DA 24 DA
For at mindske mulighederne for momsunddragelse fastsættes det i den nye artikel 39a, at
leveringer af kunstgenstande og antikviteter uden forsendelse eller transport (eller leveringer,
hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes og afsluttes i samme medlemsstat)
pålægges afgift på det sted, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige
opholdssted.
Med ændringen af artikel 14a udvides anvendelsen af reglen om en faktisk leverandør.
Navnlig for så vidt angår leveringer af varer, der foretages inden for EU, ændres stk. 2 for at
udvide anvendelsen af reglen om en faktisk leverandør. Reglen om en faktisk leverandør
udvides nu til også at omfatte alle leveringer af varer inden for EU, der formidles ved hjælp af
en elektronisk grænseflade, uanset hvor den underliggende leverandør er etableret, og uanset
køberens status. Desuden indsættes et nyt stk. 3 for at fastlægge, at reglen om en faktisk
leverandør finder anvendelse på visse overførsler af egne varer, der formidles via en
elektronisk grænseflade.
Momsdirektivets bestemmelser om konsignationsaftaler ændres for at indføre en skæringsdato
den 31. december 2024, hvorefter der ikke kan foretages nye overførsler af lagre i henhold til
disse aftaler. Artikel 17a, som regulerer konsignationsaftaler, ændres yderligere med
indsættelsen af et nyt stykke for at præcisere, at artiklen ophører med at finde anvendelse fra
den 31. december 2025. Disse ændringer foretages for at afspejle, at de nuværende
konsignationsaftaler ikke længere vil være nødvendige, da den nye OSS-forenklingsordning
for overførsel af egne varer er omfattende og dækker grænseoverskridende varebevægelser,
der i øjeblikket er omfattet af konsignationsaftaler.
I artikel 59c fastsættes en kalenderbaseret tærskel på 10 000 EUR, under hvilken
grænseoverskridende leveringer af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og
elektroniske tjenesteydelser (TBE-ydelser) og fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, der
leveres af en leverandør, der er etableret i EU og kun i én medlemsstat, fortsat kan pålægges
moms i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person, der leverer disse TBE-ydelser, er
etableret, eller hvor disse varer befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller
transporten påbegyndes. Ud over grænseoverskridende leveringer af TBE-ydelser præciseres
det nu, at denne tærskel kun omfatter fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, der leveres fra
den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret.
Ændringen i artikel 66 bidrager til at præcisere tidspunktet for afgiftspligtens indtræden i
forbindelse med leveringer inden for rammerne af EU-OSS- og ikke-EU-OSS-
forenklingsordningerne.
Med det nye stk. 1a i artikel 143 fastsættes det, at der skal vedtages en gennemførelsesretsakt
for at indføre særlige foranstaltninger til forebyggelse af visse former for momsunddragelse
eller momsundgåelse ved bedre at sikre korrekt anvendelse og kontrol af det IOSS-
momsregistreringsnummer på leverandøren eller den formidler, der handler på dennes vegne,
som kræves for at kunne anvende fritagelsen i artikel 143, stk. 1, litra ca).
For yderligere at minimere behovet for registrering i en medlemsstat, hvor beskatningen af en
indenlandsk B2B-levering finder sted, gør ændringen af artikel 194 det obligatorisk for
medlemsstaterne at acceptere anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt, når en
leverandør, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, foretager
DA 25 DA
leveringer af varer til en person, der er momsregistreret i den pågældende medlemsstat. Med
denne reform sikres det, at den leverandør, der ikke er momsregistreret dér, under sådanne
omstændigheder ikke behøver at lade sig registrere i den pågældende medlemsstat. Desuden
udelukker ændringen leveringer af varer inden for rammerne af fortjenstmargenordningen fra
den obligatoriske anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt. For at sikre en
passende opfølgning af varerne skal denne type leveringer nu nævnes i oversigten, jf.
artikel 262.
Da den nye OSS-forenklingsordning for overførsler af egne varer omfatter
grænseoverskridende varebevægelser, der i øjeblikket er omfattet af konsignationsaftaler,
fjerner ændringerne i artikel 243, stk. 3, og artikel 262, stk. 2, bestemmelserne i
momsdirektivet vedrørende konsignationsaftaler med virkning fra den 1. januar 2026,
eftersom de ikke længere er nødvendige. Som allerede nævnt fastsættes en frist på
12 måneder, således at konsignationsaftaler, der trådte i kraft den 31. december 2024 eller før,
kan afsluttes.
Med ændringen i artikel 359 udvides anvendelsesområdet for ikke-EU-OSS-ordningen til
også at omfatte levering af tjenesteydelser fra virksomheder uden for EU til alle
ikkeafgiftspligtige personer, selv om de ikke har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i
en medlemsstat.
Med ændringen i artikel 365 præciseres det, hvornår der kan foretages ændringer af de
relevante momsangivelser i ikke-EU-OSS-ordningen. Nu kan der foretages ændringer i den
samme momsangivelse, for så vidt som disse ændringer foretages inden den frist, hvor
momsangivelsen skulle indgives.
Med henblik på EU-OSS-ordningen udvider de nye stykker i artikel 369a definitionen af
forbrugsmedlemsstat til også at omfatte levering af varer i henhold til artikel 36 (levering af
varer med installation eller montering), artikel 37 (levering af varer om bord på skibe, fly eller
tog) og artikel 39 (levering af gas, elektricitet, opvarmning og køling) og indenlandske
leveringer af varer.
I artikel 369b fastsættes det, at EU-OSS-ordningen i forbindelse med ovennævnte former for
leveringer også kan anvendes, hvis disse varer leveres til ikkeafgiftspligtige personer (eller til
afgiftspligtige personer eller ikkeafgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af varer
inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv
2006/112/EF). Desuden kan ordningen også anvendes på indenlandske leveringer af varer
omfattet af fortjenstmargenordningen til enhver anden afgiftspligtig person, når leveringerne
foretages af afgiftspligtige videreforhandlere inden for rammerne af
fortjenstmargenordningen.
Med ændringen i artikel 369g, stk. 1, og de nye stykker ændres indholdet af EU-OSS-
angivelser med det formål at gøre det muligt at medtage ovennævnte leveringer.
Med ændringen i artikel 369g, stk. 2, og det nye stk. 2a præciseres de oplysninger, der skal
medtages i EU-OSS-angivelser i forbindelse med ovennævnte leveringer, og det fastsættes, at
leveringer af varer med nulsats og på anden måde afgiftsfrie varer er omfattet af EU-OSS og
derfor også skal indberettes.
DA 26 DA
Med ændringen i artikel 369g, stk. 3, fastsættes det, at leveringer af tjenesteydelser med
nulsats og på anden måde afgiftsfrie tjenesteydelser, der er omfattet af særordningen, skal
medtages i EU-OSS-angivelser.
Med ændringen i artikel 369g, stk. 4, præciseres det, at ændringer af momsangivelser under
EU-OSS-ordningen efter det tidspunkt, hvor angivelsen skulle have været indgivet, foretages i
en efterfølgende angivelse.
Med ændringen i artikel 369j fastsættes det, at fradrag ikke er muligt i momsangivelsen under
EU-OSS-ordningen, men at momsen skal tilbagebetales i overensstemmelse med den
relevante tilbagebetalingsordning.
Med det nye stykke i artikel 369m bliver brugen af IOSS obligatorisk for elektroniske
grænseflader, der i egenskab af faktisk leverandør formidler visse former for fjernsalg af
importerede varer.
Artikel 369p ændres med henblik på at fastsætte, at en afgiftspligtig person eller en formidler,
der er udpeget på dennes vegne, over for identifikationsmedlemsstaten skal angive den
afgiftspligtige persons status som faktisk leverandør i forbindelse med fjernsalg af varer, der
importeres til EU, inden anvendelsen af IOSS-særordningen.
Med ændringen i artikel 369r og de nye stykker fastsættes det, at hvis en afgiftspligtig person
ikke overholder reglerne i IOSS, udelukkes vedkommende fra ordningen, medmindre den
pågældende afgiftspligtige person er forpligtet til at anvende denne ordning som faktisk
leverandør. Hvis en sådan faktisk leverandør fortsat undlader at overholde reglerne i denne
særordning, pålægges vedkommende andre sanktioner i stedet for at blive udelukket fra
ordningen.
Med ændringen i artikel 369t, stk. 2, præciseres det, hvornår de relevante momsangivelser
under IOSS-ordningen kan ændres. Hvis der skal foretages ændringer efter det tidspunkt, hvor
angivelsen skulle have været indgivet, foretages disse i en efterfølgende angivelse.
Med ændringen i artikel 369w fastsættes det, at momsen i henhold til særordningen ikke skal
fradrages, men tilbagebetales i overensstemmelse med den relevante tilbagebetalingsordning.
De nye artikler 369xa-369xk indeholder bestemmelser om anvendelsen af en ny ordning, der
specifikt har til formål at forenkle forpligtelserne til at overholde momsreglerne i forbindelse
med visse overførsler af egne varer.
Artikel 369xa indeholder definitioner, der finder anvendelse på den nye ordning for overførsel
af egne varer. Kapitalgoder eller varer, der ikke giver fuld fradragsret i den medlemsstat, hvor
erhvervelsen inden for Fællesskabet finder sted, er udelukket fra særordningen.
I artikel 369xb fastsættes ordningens anvendelsesområde. Enhver afgiftspligtig person, der
foretager overførsler af egne varer som defineret i artikel 369xa, kan lade sig registrere med
henblik på at anvende denne særordning, hvorefter alle vedkommendes relevante overførsler
vil være omfattet af særordningen.
I henhold til artikel 369xc skal afgiftspligtige personer, der gør brug af ordningen, underrette
deres identifikationsmedlemsstat elektronisk i tilfælde af indledning, ophør eller relevante
ændringer af deres afgiftspligtige aktiviteter, der er omfattet af denne særordning.
DA 27 DA
I henhold til artikel 369xd skal en afgiftspligtig person, der gør brug af denne særordning, i
forbindelse med overførsler, der er omfattet af denne ordning, kun registreres i én
identifikationsmedlemsstat. Med henblik på identifikation i særordningen for overførsler af
egne varer anvender identifikationsmedlemsstaten det individuelle
momsregistreringsnummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige person af hensyn til
dennes forpligtelser i henhold til den indenlandske ordning.
Artikel 369xe omhandler de omstændigheder, hvorunder afgiftspligtige personer, der gør brug
af ordningen for overførsler af egne varer, udelukkes fra denne ordning, herunder bl.a.
situationer, hvor de vedvarende undlader at overholde ordningens regler eller indstiller deres
relevante aktiviteter.
I henhold til artikel 369xf skal momsangivelser indgives elektronisk hver måned, også selv
om der ikke er udført nogen relevant aktivitet.
I artikel 369xg beskrives de oplysninger, som den månedlige momsangivelse skal indeholde,
og det fastsættes, at ændringer af disse angivelser efter det tidspunkt, hvor angivelsen skulle
have været indgivet, skal foretages i en efterfølgende angivelse.
I artikel 369xh fastsættes kravene med hensyn til den valuta, der skal anvendes i
momsangivelsen.
I henhold til artikel 369xi er erhvervelser inden for Fællesskabet i forbindelse med overførsler
af egne varer under ordningen fritaget i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller
transporteres.
I artikel 369xj fastsættes det, at fradrag ikke er muligt i ovennævnte momsangivelser, men at
momsen skal tilbagebetales i overensstemmelse med den relevante tilbagebetalingsordning
eller fratrækkes som input i en medlemsstats nationale momsangivelse under
omstændigheder, hvor den afgiftspligtige person i forvejen er momsregistreret i en
medlemsstat for så vidt angår aktiviteter, der ikke er omfattet af særordningen.
I artikel 369xk fastsættes der forpligtelser til at føre regnskab for afgiftspligtige personer, som
gør brug af særordningen for overførsler af egne varer.
DA 28 DA
2022/0407 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale
tidsalder
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2
,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Fremkomsten af den digitale økonomi har i væsentlig grad påvirket den måde, hvorpå
Unionens momssystem fungerer, da det ikke er egnet til de nye digitale
forretningsmodeller og ikke giver mulighed for fuldt ud at udnytte de data, der
genereres ved digitalisering. Rådets direktiv 2006/112/EF3
bør ændres for at tage
hensyn til denne udvikling.
(2) Momsindberetningsforpligtelserne bør tilpasses for at imødegå de udfordringer, der er
forbundet med platformsøkonomien, og mindske behovet for flere momsregistreringer
i Unionen.
(3) Tabet af momsindtægter, også kaldet "momsgabet", blev i 2020 anslået til
93 mia. EUR4
i Unionen, hvoraf en betydelig del udgøres af svig, navnlig svig i
forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet5
, anslået til 40-
60 mia. EUR6
. I den endelige rapport om konferencen om Europas fremtid opfordrer
1
EUT C af , s. .
2
EUT C af , s. .
3
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347
af 11.12.2006, s. 1).
4
Momsgabet er den samlede forskel mellem de momsindtægter, der forventes i henhold til
momslovgivningen og supplerende momsbestemmelser, og det beløb, der reelt opkræves:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/vat-gap_da.
5
Europol: https://www.europol.europa.eu/crime-areas-and-statistics/crime-areas/economic-crime/mtic-
missing-trader-intra-community-fraud.
6
Den Europæiske Revisionsret:
https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_24/SR_VAT_FRAUD_DA.pdf.
DA 29 DA
borgerne til "harmonisering og koordinering af skattepolitikken i EU's medlemsstater
for at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse" og "fremme af samarbejdet
mellem EU's medlemsstater for at sikre, at alle virksomheder i EU betaler deres
rimelige andel af skatterne". Initiativet vedrørende moms i den digitale tidsalder er i
overensstemmelse med disse mål.
(4) For at øge skatteopkrævningen i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner
og bringe den nuværende fragmentering, der skyldes medlemsstaternes gennemførelse
af forskellige indberetningssystemer, til ophør bør der fastsættes regler for Unionens
krav til digital indberetning. Sådanne regler bør give skattemyndighederne oplysninger
for hver enkelt transaktion for at gøre det muligt at sammenligne data, øge
skatteforvaltningernes kontrolmuligheder og virke afskrækkende ved manglende
overholdelse af reglerne, samtidig med at overholdelsesomkostningerne for
virksomheder, der opererer i forskellige medlemsstater, reduceres, og hindringer på det
indre marked fjernes.
(5) For at lette automatiseringen af indberetningsprocessen for både afgiftspligtige
personer og skattemyndigheder bør de transaktioner, der skal indberettes til
skattemyndighederne, dokumenteres elektronisk. Brugen af elektronisk fakturering bør
være standardsystemet ved udstedelse af fakturaer. Medlemsstaterne bør dog have
mulighed for at tillade andre midler i forbindelse med indenlandske leveringer.
Leverandørens udstedelse af elektroniske fakturaer og fremsendelsen heraf til kunden
bør ikke være betinget af en forudgående tilladelse eller kontrol fra
skattemyndighedernes side.
(6) Definitionen af en elektronisk faktura bør bringes i overensstemmelse med
definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU7
for at opnå
standardisering inden for momsindberetning.
(7) For at momsindberetningssystemet kan gennemføres på en effektiv måde, er det
nødvendigt, at oplysningerne straks når frem til skattemyndighederne. Fristen for
udstedelse af en faktura i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner bør
derfor fastsættes til to arbejdsdage efter afgiftspligtens indtræden.
(8) Den elektroniske faktura bør lette den automatiske overførsel til skattemyndighederne
af de oplysninger, der er nødvendige med henblik på kontrol. Til dette formål bør den
elektroniske faktura indeholde alle de oplysninger, der senere skal fremsendes til
skattemyndighederne.
(9) Det vil ikke være muligt at gennemføre den elektroniske faktura som standardmetode
til dokumentation af transaktioner i momsmæssig forstand, hvis anvendelsen af den
elektroniske faktura stadig er betinget af, at modtageren er indforstået hermed. Dette
bør derfor ikke længere være en forudsætning for udstedelsen af elektroniske
fakturaer.
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i
forbindelse med offentlige udbud (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 1).
DA 30 DA
(10) Kommissionen har opfyldt sin forpligtelse til at forelægge Europa-Parlamentet og
Rådet en rapport om virkningen af de fra den 1. januar 2013 gældende
faktureringsregler og navnlig om, i hvilket omfang de reelt har ført til en mindskelse af
de administrative byrder for virksomhederne, jf. artikel 237 i direktiv 2006/112/EF.
Eftersom denne forpligtelse allerede er opfyldt, bør den udgå af nævnte direktiv.
(11) Forpligtelsen til at indsende oversigter til indberetning af transaktioner inden for
Fællesskabet bør fjernes, da kravene til digital indberetning for transaktioner inden for
Fællesskabet inden for deres anvendelsesområde dækker de samme transaktioner, men
med hurtigere og mere detaljerede oplysninger. Kravene til digital indberetning
omfatter de samme transaktioner som oversigterne med undtagelse af transaktioner i
henhold til en konsignationsaftale, jf. artikel 17a i direktiv 2006/112/EF, som bør
indberettes via one-stop-shoppen (OSS)-angivelsen.
(12) For at gøre det lettere for afgiftspligtige personer at fremsende fakturaoplysningerne
bør medlemsstaterne stille de nødvendige midler til rådighed for de afgiftspligtige
personer til en sådan fremsendelse, således at oplysningerne kan sendes direkte af den
afgiftspligtige person eller af tredjemand på den pågældende afgiftspligtige persons
vegne.
(13) Selv om de oplysninger, der skal fremsendes gennem kravene til digital indberetning
for transaktioner inden for Fællesskabet, bør svare til dem, der blev fremsendt via
oversigterne, er det nødvendigt at anmode afgiftspligtige personer om at fremlægge
yderligere oplysninger, herunder bankoplysninger og betalingsbeløb, således at
skattemyndighederne ikke blot kan følge varerne, men også de finansielle strømme.
(14) Det bør undgås at pålægge afgiftspligtige personer, der opererer i forskellige
medlemsstater, en unødvendig administrativ byrde. Sådanne afgiftspligtige personer
bør derfor kunne give deres skattemyndigheder de krævede oplysninger ved hjælp af
den europæiske standard, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse
(EU) 2017/18708
, og som opfylder den i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/55/EU
fastlagte anmodning om at udarbejde en europæisk standard for den semantiske
datamodel til kerneelementerne i en elektronisk faktura. Medlemsstaterne bør have
mulighed for at fastsætte yderligere metoder til indberetning af oplysningerne, der kan
være lettere for visse afgiftspligtige personer at overholde.
(15) For at opnå den nødvendige harmonisering i indberetningen af oplysninger om
transaktioner inden for Fællesskabet bør de oplysninger, der skal indberettes, være de
samme i alle medlemsstater, uden at medlemsstaterne gives mulighed for at anmode
om yderligere oplysninger.
(16) Et vigtigt element i bekæmpelsen af momssvig i forbindelse med transaktioner inden
for Fællesskabet er at sammenligne de oplysninger, som leverandøren har angivet,
med de oplysninger, som kunden har angivet. Med henblik herpå bør erhververen af
varerne og modtageren af tjenesteydelserne forpligtes til at indberette oplysninger om
deres transaktioner inden for Fællesskabet.
8
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1870 af 16. oktober 2017 om offentliggørelse af
henvisningen til den europæiske standard for elektronisk fakturering og listen over syntakser i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU (EUT L 266 af 17.10.2017, s. 19).
DA 31 DA
(17) Flere medlemsstater har indført forskellige krav til indberetning for transaktioner på
deres område, hvilket har ført til betydelige administrative byrder for afgiftspligtige
personer, der opererer i forskellige medlemsstater, da de er nødt til at tilpasse deres
regnskabssystemer for at opfylde disse krav. For at undgå omkostninger som følge af
sådanne forskelle bør de ordninger, der anvendes i medlemsstaterne til indberetning af
leveringer af varer og tjenesteydelser mod vederlag mellem afgiftspligtige personer på
deres område, være i overensstemmelse med de samme elementer i det system, der
anvendes til transaktioner inden for Fællesskabet. Medlemsstaterne bør fastsætte
bestemmelser om elektroniske midler til fremsendelse af oplysningerne, og det bør
som med transaktioner inden for Fællesskabet være muligt for den afgiftspligtige
person at indsende dataene i overensstemmelse med den europæiske standard, der er
fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1870, selv om den relevante medlemsstat
kan sørge for yderligere midler til at overføre dataene. Oplysningerne bør kunne
sendes direkte af den afgiftspligtige person eller af en tredjepart på dennes vegne.
(18) Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at gennemføre et digitalt
indberetningskrav for levering af varer og ydelser mod vederlag mellem afgiftspligtige
personer på deres område. Hvis de imidlertid skal gennemføre et sådant krav i
fremtiden, bør de sikre overensstemmelse med kravene til digital indberetning for
transaktioner inden for Fællesskabet. Medlemsstater, der allerede har et
indberetningssystem for disse transaktioner, bør foretage en tilpasning af sådanne
systemer for at sikre, at oplysningerne indberettes i overensstemmelse med kravene til
digital indberetning for transaktioner inden for Fællesskabet.
(19) For at evaluere effektiviteten af kravene til digital indberetning bør Kommissionen
udarbejde en vurderingsrapport, der evaluerer virkningen af krav til digital
indberetning på reduktionen af momsgabet og på gennemførelses- og
overholdelsesomkostningerne for afgiftspligtige personer og skattemyndigheder, for at
kontrollere, om systemet har nået sine mål, eller om der er behov for yderligere
justeringer.
(20) Medlemsstaterne bør fortsat kunne gennemføre andre foranstaltninger for at sikre en
korrekt opkrævning af momsen og undgå svig. De bør dog ikke kunne pålægge
yderligere indberetningsforpligtelser for de transaktioner, der er omfattet af kravene til
digital indberetning.
(21) Platformsøkonomien har givet anledning til visse vanskeligheder med hensyn til
anvendelsen af momsreglerne, navnlig med fastlæggelsen af tjenesteyderens
afgiftsmæssige status og de lige konkurrencevilkår mellem små og mellemstore
virksomheder (SMV'er) og andre virksomheder.
(22) Platformsøkonomien har ført til uberettiget konkurrenceforvridning mellem leveringer
via onlineplatforme, som ikke er momspligtige, og leveringer i den traditionelle
økonomi, der er momspligtige. Forvridningen har været mest udtalt i de to største
sektorer i platformsøkonomien bag e-handel, nemlig sektoren for korttidsudlejning af
indkvartering og sektoren for personbefordring.
(23) Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for at imødegå konkurrenceforvridning i
sektoren for korttidsudlejning af indkvartering og sektoren for personbefordring ved at
ændre den rolle, som platforme spiller i forbindelse med opkrævning af moms (således
at de bliver anset for at være leverandør). Inden for rammerne af denne model bør
platforme pålægges at opkræve moms, når denne skal betales, og den underliggende
leverandør undlader at opkræve den, fordi der f.eks. er tale om en fysisk person eller
en afgiftspligtig person, der anvender særordningen for små virksomheder.
DA 32 DA
(24) Medlemsstaterne fortolker leveringsstedet for den formidlingstjeneste, som
platformene leverer til ikkeafgiftspligtige personer, forskelligt. Det er derfor
nødvendigt at præcisere denne regel.
(25) Nogle medlemsstater anvender artikel 135, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF til at give en
momsfritagelse ved korttidsudlejning af indkvartering, mens andre ikke gør det. For at
sikre ligebehandling og sammenhæng, samtidig med at der fortsat tages hånd om
konkurrenceforvridningen i indkvarteringssektoren, bør det præciseres, at denne
undtagelse ikke finder anvendelse på korttidsudlejning af indkvartering. De kriterier,
der anvendes til at identificere korttidsudlejning af indkvartering, som anses for at
have en funktion svarende til hotelsektoren, skal kun anvendes i forbindelse med dette
direktiv og berører ikke definitionerne i anden EU-lovgivning. Dette direktiv
indeholder derfor ikke en EU-definition af korttidsudlejning af indkvartering.
(26) For at undgå, at platforme, der foretager faktiske leveringer, utilsigtet medtages i
særordningen for rejsebureauer, eller omvendt, bør transaktioner, for hvilke
platformen er faktisk leverandør, udelukkes fra den særordning.
(27) Dette forslag berører ikke de regler, der er fastsat i andre EU-retsakter, navnlig
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et
indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning
om digitale tjenester)9
, der regulerer andre aspekter af onlineplatformes levering af
tjenester, såsom de forpligtelser, der gælder for udbydere af onlineplatforme, der giver
forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende.
(28) Rådets direktiv (EU) 2017/245510
og 2019/199511
ændrede direktiv 2006/112/EF for
så vidt angår momsreglerne for beskatning af grænseoverskridende e-
handelsaktiviteter mellem virksomheder og forbrugere i Unionen. Disse
ændringsdirektiver mindskede konkurrenceforvridningen, forbedrede det
administrative samarbejde og indførte en række forenklinger. Selv om de ændringer,
der blev indført ved direktiverne, og som har været gældende siden den 1. juli 2021, i
vid udstrækning har været vellykkede, er der dog konstateret et behov for visse
forbedringer.
(29) Med henblik herpå bør nogle af de eksisterende regler præciseres. Dette omfatter
reglen om beregning af den kalenderbaserede tærskel på 10 000 EUR, der er fastsat i
artikel 59c i direktiv 2006/112/EF, under hvilken levering af teleydelser, radio- og TV-
spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser og fjernsalg af varer inden for
Fællesskabet, der leveres af en leverandør, der er etableret i Unionen og kun er
etableret i én medlemsstat, fortsat kan pålægges moms i den medlemsstat, hvor den
afgiftspligtige person, der leverer disse ydelser, er etableret, eller hvor disse varer
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for
digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277
af 27.10.2022, s. 1).
10
Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 7).
11
Rådets direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt
angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer
DA 33 DA
befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes.
Artikel 59c i direktiv 2006/112/EF bør ændres for at sikre, at kun fjernsalg af varer
inden for Fællesskabet, der leveres fra den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige
person er etableret, medtages i beregningen af tærsklen på 10 000 EUR, men ikke
fjernsalg fra et varelager i en anden medlemsstat.
(30) Direktiv 2006/112/EF bør også ændres for at præcisere, at alle leveringer af
tjenesteydelser mellem virksomheder og forbrugere, der leveres inden for Unionen af
afgiftspligtige personer, der er etableret uden for Unionen, er omfattet af særordningen
for tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i
Fællesskabet (ikke-EU-ordningen), og ikke kun levering af tjenesteydelser til kunder,
der er etableret i Unionen. Efter indførelsen af de nye regler om momssatser ved
Rådets direktiv (EU) 2022/54212 og den forventede ikrafttræden af nye SMV-regler13
samt for at tage højde for fritagelser efter artikel 151 i direktiv 2006/112/EF
vedrørende levering af varer og ydelser som led i diplomatiske og konsulære
forbindelser og til visse andre internationale organer er det nødvendigt at udvide EU-
OSS-ordningen inden for rammerne af afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv
2006/112/EF ved at sikre, at leveringer, for hvilke der anvendes nulsats eller
momsfritagelse, omfattes af denne ordning, f.eks. leveringer foretaget af små og
mellemstore virksomheder (SMV'er). Desuden bør direktiv 2006/112/EF ændres for at
præcisere, hvornår den afgiftspligtige person, der gør brug af særordningerne, kan
ændre de relevante momsangivelser på tværs af de tre eksisterende
forenklingsordninger, dvs. ikke-EU-OSS, EU-OSS og import-OSS ("IOSS"). Denne
præcisering vil gøre det muligt for afgiftspligtige personer, der er registreret under
ordningerne, at foretage korrektioner af de relevante momsangivelser indtil fristen for
indgivelsen af disse angivelser. Endelig bør tidspunktet for afgiftspligtens indtræden
for så vidt angår leveringer inden for rammerne af forenklingsordningerne EU-OSS og
ikke-EU-OSS fastlægges tydeligt for at undgå forskelle i anvendelsen af reglerne
mellem medlemsstaterne.
(31) Momsregistrering kræves generelt i alle de medlemsstater, hvor afgiftspligtige
transaktioner finder sted. For at mindske antallet af tilfælde, hvor der kræves flere
momsregistreringer, blev der med direktiv (EU) 2017/2455 imidlertid indført en række
foranstaltninger i direktiv 2006/112/EF for at minimere behovet for flere
momsregistreringer. For yderligere at mindske behovet for flere momsregistreringer er
der blevet udpeget en række udvidelsesforanstaltninger til støtte for målet om en fælles
momsregistrering i Unionen. Der bør derfor fastsættes regler for disse
udvidelsesforanstaltninger.
(32) Blandt andre foranstaltninger blev anvendelsesområdet for mini-OSS med direktiv
(EU) 2017/2455 udvidet til at blive en bredere OSS, der omfatter alle
12
Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285
for så vidt angår satser for merværdiafgiften (EUT L 107 af 6.4.2022, s. 1).
13
Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr.
904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at
overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (EUT L 62 af 2.3.2020, s. 13).
DA 34 DA
grænseoverskridende leveringer af tjenesteydelser til ikkeafgiftspligtige personer, der
finder sted i Unionen, og alt fjernsalg af varer inden for Fællesskabet. Undtagelsesvis
kan elektroniske grænseflader såsom markedspladser og platforme, der betragtes som
faktiske leverandører for visse leveringer af varer inden for Unionen, også angive visse
indenlandske leveringer af varer i EU-OSS-ordningen. For at støtte målet om en fælles
momsregistrering i Unionen bør anvendelsesområdet for EU-OSS-ordningen udvides
yderligere til at omfatte andre leveringer af varer, herunder indenlandske leveringer af
varer mellem virksomheder og forbrugere i Unionen foretaget af afgiftspligtige
personer, der ikke er momsregistreret i forbrugsmedlemsstaten, for at sikre, at
virksomhederne ikke behøver at lade sig momsregistrere i hver medlemsstat, hvor
sådanne leveringer af varer til forbrugerne finder sted. Desuden bør
anvendelsesområdet for EU-OSS-ordningen udvides til også at omfatte indenlandske
leveringer af varer under fortjenstmargenordningen til alle personer, når disse varer
leveres af en afgiftspligtig person (afgiftspligtig videreforhandler), som ikke er
registreret i den medlemsstat, hvor sådanne leveringer af varer fandt sted. Dette
ændringsforslag vil gøre det muligt for afgiftspligtige viderehandlere at drage fordel af
OSS-forenklingerne og gøre det muligt at angive og betale den skyldige moms på
disse leveringer i én identifikationsmedlemsstat via den udvidede EU-OSS-ordning.
(33) Momsen opkræves og bogføres normalt af leverandøren af varerne eller
tjenesteydelserne. Medlemsstaterne kan dog under visse omstændigheder fastsætte, at
det er modtageren af leveringen snarere end leverandøren, der i henhold til ordningen
for omvendt betalingspligt er forpligtet til at betale den skyldige moms. For yderligere
at støtte målet om en fælles momsregistrering i Unionen bør der fastsættes regler for
medlemsstaternes obligatoriske anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt i
situationer, hvor en leverandør ikke er etableret med henblik på momsformål i den
medlemsstat, hvor momsen skal betales. En leverandør, der leverer varer eller ydelser
til en person, der er momsregistreret i den medlemsstat, hvor leveringen er
afgiftspligtig, bør have ret til at anvende omvendt betalingspligt. Med henblik på
kontrol bør disse leveringer anføres i oversigten.
(34) Med direktiv (EU) 2017/2455 blev der i direktiv 2006/112/EF indført betalingspligt
for elektroniske grænseflader såsom markedspladser og platforme, når de fungerer
som leverandør, i tilfælde hvor de formidler visse leveringer af varer til forbrugere i
Unionen. For så vidt angår leveringer af varer inden for Unionen er reglen om en
faktisk leverandør i øjeblikket begrænset til levering af varer til ikkeafgiftspligtige
personer, når disse varer leveres i Unionen af afgiftspligtige personer, der ikke er
etableret i Unionen. For at skabe lige vilkår mellem erhvervsdrivende i og uden for
Unionen og minimere omkostningerne ved at drive virksomhed på tværs af grænserne
i Unionen bør der vedtages foranstaltninger for yderligere at mindske regelbyrden for
sælgere i Unionen, der opererer via elektroniske grænseflader. Inden for rammerne af
dens udvidede anvendelsesområde vil reglen om en faktisk leverandør omfatte alle
leveringer af varer inden for Unionen, der formidles ved hjælp af en elektronisk
grænseflade, uanset hvor den underliggende leverandør er etableret, og uanset
køberens status.
(35) Med direktiv (EU) 2017/2455 indførtes en særlig forenkling, IOSS, i direktiv
2006/112/EF, og denne havde til formål at mindske den byrde i forbindelse med
overholdelse af momsreglerne, der er forbundet med import af visse varer af lav værdi
til forbrugerne i Unionen. Afgiftspligtige personer, der vælger at lade sig
momsregistrere til IOSS, behøver derfor ikke at lade sig momsregistrere i hver
medlemsstat, hvor deres heraf omfattede import af varer til forbrugerne finder sted. I
DA 35 DA
stedet kan den moms, der skal betales for disse leveringer, angives og betales i én
medlemsstat via IOSS-ordningen. For yderligere at støtte og øge overholdelsen af
momsreglerne for visse importerede varer bør der vedtages foranstaltninger for at gøre
brugen af IOSS obligatorisk for elektroniske grænseflader såsom markedspladser og
platforme, når de formidler visse former for import af varer til forbrugere i Unionen.
Afgiftspligtige personer, der anvender elektroniske grænseflader og udelukkende
formidler indenlandske leveringer i deres etableringsmedlemsstat, bør dog falde uden
for foranstaltningens anvendelsesområde.
(36) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2006/112/EF bør
Kommissionen tillægges beføjelser til bedre at sikre korrekt anvendelse og kontrol af
IOSS-momsregistreringsnumre med henblik på den fritagelse, der er fastsat i nævnte
direktiv. Denne beføjelse bør give Kommissionen mulighed for at vedtage en
gennemførelsesretsakt for at indføre særlige foranstaltninger til at forhindre visse
former for skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Disse særlige foranstaltninger
omfatter bl.a., at det unikke forsendelsesnummer forbindes med IOSS-
momsregistreringsnummeret. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
undersøgelsesproceduren i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/201114
, og i den forbindelse er udvalget det udvalg, der er nedsat ved artikel 58
i Rådets forordning (EU) nr. 904/201015
.
(37) Momsregistrering af en leverandør er nødvendig, når denne leverandør ikke er
momsregistreret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales. Navnlig medfører
overførslen af en afgiftspligtig persons egne varer til en anden medlemsstat, bl.a. med
henblik på denne persons e-handelsrelaterede virksomhed, et behov for registrering i
de medlemsstater, som varerne overføres fra og til. I overensstemmelse med målet om
en fælles momsregistrering i Unionen bør de tilfælde, hvor der kræves flere
momsregistreringer, reduceres yderligere ved at fastsætte bestemmelser om anvendelse
af en ny ordning inden for rammerne af OSS-ordningerne, der specifikt har til formål
at forenkle overholdelsen af momsreglerne i forbindelse med visse overførsler af egne
varer.
(38) Direktiv 2006/112/EF indeholder bestemmelser om en forenklet momsbehandling af
varer, der overføres inden for rammerne af konsignationsaftaler, når visse betingelser
er opfyldt. Da OSS-forenklingsordningen for overførsel af egne varer er omfattende og
omfatter grænseoverskridende varebevægelser, der i øjeblikket er omfattet af
konsignationsaftaler inden for rammerne af artikel 17a i nævnte direktiv, er det
nødvendigt at udfase disse regler ved at fastlægge en slutdato inden den fuldstændige
fjernelse af konsignationsaftalebestemmelserne i direktiv 2006/112/EF. Der bør derfor
fastsættes en slutdato den 31. december 2024, hvorefter det ikke længere vil være
muligt at gennemføre nye konsignationsaftaler. For konsignationsaftaler, der begynder
den 31. december 2024 eller før, bør de relevante betingelser, herunder fristen på 12
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
15
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse
af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
DA 36 DA
måneder for overdragelse af ejerskabet til disse varer til den påtænkte køber, fortsat
finde anvendelse. Sideløbende med indførelsen af denne nye slutdato bør der indsættes
et nyt stykke i bestemmelserne vedrørende konsignationsaftaler for at sikre, at disse
ordninger ophører med at finde anvendelse den 31. december 2025, da de ikke længere
vil være nødvendige efter denne dato.
(39) Fortjenstmargenordningen gør det muligt for afgiftspligtige videreforhandlere at betale
moms af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen for de varer, der er omfattet af
ordningen, dvs. brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. For
at sikre, at beskatningen af disse specifikke leveringer finder sted i den medlemsstat,
hvor kunden er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, bør direktiv
2006/112/EF ændres for at indføre en ny regel om leveringsstedet. Desuden bør
direktiv 2006/112/EF ændres for specifikt at udelukke levering af varer under
fortjenstmargenordningen fra den obligatoriske anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt. For at understøtte målet om en fælles momsregistrering i Unionen og
minimere regelbyrden kan afgiftspligtige forhandlere, der opererer under
fortjenstmargenordningen, imidlertid vælge at lade sig registrere med henblik på at
anvende Unionens OSS-ordning til at angive og betale den skyldige moms på visse
leveringer af varer under fortjenstmargenordningen, uden at det er nødvendigt at
registrere sig i flere medlemsstater.
(40) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter16
har medlemsstaterne forpligtet sig til
i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af
et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de
tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette
direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(41) Målene for dette direktiv, nemlig at bringe momssystemet ind i den digitale tidsalder,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
behovet for at harmonisere og fremme brugen af krav til digital indberetning, forbedre
momsbehandlingen af platforme og mindske antallet af tilfælde, hvor en virksomhed
er nødt til at registrere sig i andre medlemsstater, bedre nås på EU-plan; Unionen kan
derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål.
(42) Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra den 1. januar 2024
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
16
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA 37 DA
(1) I artikel 17a foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2, litra a), affattes således:
"a) varerne forsendes eller transporteres af en afgiftspligtig person eller af
en tredjemand for dennes regning til en anden medlemsstat den 31.
december 2024 eller før med henblik på levering af disse varer dér, på
et senere tidspunkt og efter deres ankomst, til en anden afgiftspligtig
person, som har ret til at overtage ejerskabet til disse varer i henhold
til en gældende aftale mellem de to afgiftspligtige personer"
(b) Følgende tilføjes som stk. 8:
"8. Denne artikel ophører med at finde anvendelse den 31. december 2025."
(2) I afsnit V, kapitel 3a, affattes overskriften således:
"KAPITEL 3a
Tærskel for afgiftspligtige personer, der leverer visse varer omfattet af artikel 33, litra
a), og visse tjenesteydelser omfattet af artikel 58"
(3) I artikel 59c foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, litra b), affattes således:
"b) tjenesteydelser leveres til en ikkeafgiftspligtig person, der er etableret
eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat
end den medlemsstat, der er omhandlet i litra a), eller varerne
forsendes eller transporteres fra den i litra a) omhandlede medlemsstat
til en anden medlemsstat, og"
(b) Stk. 3 affattes således:
"3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede medlemsstat giver de afgiftspligtige
personer, der foretager leveringer, som kan omfattes af nævnte stykke, ret til
at vælge, at leveringsstedet fastlægges i overensstemmelse med artikel 33,
litra a), og artikel 58, og dette valg skal mindst gælde for en periode på to
kalenderår."
(4) Artikel 66 affattes således:
"Artikel 66
1. Uanset artikel 63, 64 og 65 kan medlemsstaterne bestemme, at afgiften for
visse transaktioner og for visse kategorier af afgiftspligtige personer forfalder på
et af følgende tidspunkter:
(a) senest ved udstedelsen af faktura
(b) senest når vederlaget indgår
(c) såfremt der ikke udstedes faktura, eller såfremt denne udstedes for sent, inden
for en specificeret frist, som senest er ved udløbet af den frist for udstedelse af
fakturaer, der er pålagt af medlemsstaterne i medfør af artikel 222, eller såfremt
en sådan frist ikke er pålagt af medlemsstaten, inden for en specificeret frist fra
datoen for afgiftspligten.
2. Undtagelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende leveringer:
DA 38 DA
(a) leveringer af tjenesteydelser, der er omfattet af særordningen i afsnit XII,
kapitel 6, afdeling 2, når disse leveringer foretages af en afgiftspligtig person,
der har tilladelse til at anvende denne ordning i overensstemmelse med
artikel 359
(b) leveringer, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3,
når disse leveringer foretages af en afgiftspligtig person, der har tilladelse til at
anvende denne ordning i overensstemmelse med artikel 369b
(c) leveringer af tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms af kunden i
medfør af artikel 196
(d) leveringer eller overførsler af varer omhandlet i artikel 67."
(5) Artikel 167a, stk. 1, affattes således:
"Medlemsstaterne kan indføre en valgfri ordning, hvorefter fradragsretten for en
afgiftspligtig person, hvis moms udelukkende forfalder i henhold til artikel 66,
stk. 1, litra b), udskydes, indtil der er betalt moms til leverandøren på de varer
eller ydelser, som den afgiftspligtige person har fået leveret."
(6) Artikel 217 affattes således:
"Artikel 217
I dette direktiv forstås ved "elektronisk faktura" en faktura, der indeholder de i
henhold til dette direktiv krævede oplysninger, og som er udstedt, fremsendt og
modtaget i et struktureret elektronisk format, der muliggør fakturaens automatiske og
elektroniske behandling."
(7) Artikel 218 affattes således:
"Artikel 218
1. Ved anvendelsen af dette direktiv accepterer medlemsstaterne som faktura ethvert
dokument eller enhver meddelelse i papirform eller elektronisk form, der opfylder
betingelserne i dette kapitel.
2. Medlemsstaterne kan pålægge en forpligtelse til at udstede elektroniske fakturaer.
Medlemsstater, der pålægger denne forpligtelse, skal tillade udstedelsen af
elektroniske fakturaer, som overholder den europæiske standard for elektronisk
fakturering og listen over syntakser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/55/EU*. Afgiftspligtige personers udstedelse af elektroniske fakturaer
og fremsendelsen heraf er ikke betinget af en forudgående tilladelse eller kontrol fra
skattemyndighedernes side, jf. dog de særlige foranstaltninger, der er givet tilladelse
til i medfør af artikel 395, og som allerede er gennemført på tidspunktet for dette
direktivs ikrafttræden.
*Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om
elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud (EUT L 133 af 6.5.2014,
s. 1)."
(8) Artikel 226, nr. 7a), affattes således:
DA 39 DA
"7a) i tilfælde af at afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor betalingen
modtages i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra b), og
fradragsretten indtræffer på det tidspunkt, hvor den
fradragsberettigede afgift forfalder, angivelsen kasseregnskab"
(9) Artikel 232 udgår.
(10) Artikel 237 udgår.
(11) Artikel 359 affattes således:
"Artikel 359
Medlemsstaterne tillader enhver afgiftspligtig person, der ikke er etableret i
Fællesskabet, og som leverer tjenesteydelser til en ikkeafgiftspligtig person, at
anvende denne særordning. Ordningen finder anvendelse på alle tjenesteydelser,
der leveres på denne måde inden for Fællesskabet."
(12) Artikel 369j, stk. 1, affattes således:
"En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår
vedkommendes afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning ikke
foretage fradrag af moms opkrævet i forbrugsmedlemsstaten i henhold til dette
direktivs artikel 168. Uanset artikel 1, nr. 1), i direktiv 86/560/EØF og artikel 2,
nr. 1), artikel 3 og artikel 8, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/9/EF får denne
afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte
direktiver. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder
ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med varer, der er omfattet af
denne særordning."
(13) Artikel 369w, stk. 1, affattes således:
"En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår
vedkommendes afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning ikke
foretage fradrag af moms opkrævet i forbrugsmedlemsstaten i henhold til dette
direktivs artikel 168. Uanset artikel 1, nr. 1), i direktiv 86/560/EØF og artikel 2,
nr. 1), artikel 3 og artikel 8, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/9/EF får denne
afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte
direktiver. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder
ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med varer, der er omfattet af
denne særordning."
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra den 1. januar 2025
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 14, stk. 4, nr. 1), litra a), affattes således:
"a) Leveringen af varer finder sted til en afgiftspligtig person eller en
ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden for
Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller til
enhver anden ikkeafgiftspligtig person, eller leveringen er en levering af
brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter foretaget
af en afgiftspligtig videreforhandler til enhver anden afgiftspligtig person,
DA 40 DA
når varerne er momspligtige efter særordningen i afsnit XII, kapitel 4,
afdeling 2, i dette direktiv."
(2) I artikel 14a foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2 affattes således:
"2. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade
såsom en markedsplads, platform eller portal eller tilsvarende midler
formidler levering af varer i Fællesskabet fra en afgiftspligtig person, anses
den afgiftspligtige person, som formidler leveringen, for selv at have
modtaget og leveret disse varer."
(b) Følgende tilføjes som stk. 3 og 4:
"3. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade
såsom en markedsplads, platform eller portal eller tilsvarende midler
formidler en afgiftspligtig persons overførsel af varer til en anden
medlemsstat i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, af andet end
investeringsgoder som defineret i overensstemmelse med artikel 189, litra
a), af den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, eller af
varer, for hvilke der ikke er fuld fradragsret i den pågældende medlemsstat,
anses den afgiftspligtige person, der formidler overførslen, for selv at have
modtaget og leveret disse varer.
4. Når en afgiftspligtig person, der kun er etableret i én medlemsstat, ved
hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform eller
portal eller tilsvarende midler udelukkende formidler leveringer af varer i
den pågældende medlemsstat uden forsendelse eller transport eller med
forsendelse eller transport, der påbegyndes og afsluttes i den pågældende
medlemsstat, anses denne afgiftspligtige person ikke for selv at have
modtaget og leveret disse varer."
(3) Følgende indsættes som artikel 28a:
"Artikel 28a
Uanset artikel 28 anses en afgiftspligtig person, der ved hjælp af en elektronisk
grænseflade såsom en platform, portal eller tilsvarende midler formidler
korttidsudlejning af indkvartering, jf. artikel 135, stk. 3, eller personbefordring,
for selv at have modtaget og leveret disse ydelser, hvis den person, der leverer
disse ydelser, er en af følgende:
a) en ikke-etableret person, der ikke er momsregistreret i en medlemsstat
b) en ikkeafgiftspligtig person
c) en afgiftspligtig person, der udelukkende foretager leveringer af varer eller
ydelser, som der ikke kan fradrages moms for
d) en ikkeafgiftspligtig person
e) en afgiftspligtig person, der er omfattet af den fælles standardsatsordning for
landbrugere
f) en afgiftspligtig person, der er omfattet af ordningen for små virksomheder."
(4) Artikel 35 udgår.
DA 41 DA
(5) I afsnit V, kapitel 1, indsættes følgende som afdeling 5:
"Afdeling 5
Levering af kunstgenstande og antikviteter, der leveres under særordningen for
afgiftspligtige videreforhandlere
Artikel 39a
Når kunstgenstande og antikviteter leveres uden forsendelse eller transport, eller
forsendelsen eller transporten af disse varer påbegyndes og afsluttes i samme
medlemsstat, er leveringstedet dér, hvor kunden er etableret, har sin bopæl eller sit
sædvanlige opholdssted, såfremt varerne leveres i overensstemmelse med
særordningen i afsnit XII, kapitel 4, afdeling 2, underafdeling 1".
(6) Følgende indsættes som artikel 46a:
"Artikel 46a
Leveringsstedet for en formidlingstjeneste, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person
via en platform, portal eller tilsvarende midler, er det sted, hvor den underliggende
transaktion foretages, i overensstemmelse med dette direktiv."
(7) I artikel 135 indsættes følgende som stk. 3:
"3. Uafbrudt udlejning af indkvartering i højst 45 dage med eller uden levering
af tjenesteydelser i tilknytning hertil anses for at have en funktion, der svarer til
hotelsektoren."
(8) Artikel 136a affattes således:
"Artikel 136a
Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varer i
overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2 eller 3, fritager medlemsstaterne leveringen
af disse varer til denne afgiftspligtige person."
(9) Følgende indsættes som artikel 136b:
"Artikel 136b
Når en afgiftspligtig person anses for selv at have modtaget og leveret
tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 28a, fritager medlemsstaterne
leveringen af disse varer til denne afgiftspligtige person."
(10) I artikel 143 indsættes som stk. 1a:
"1a. Med henblik på den fritagelse, der er omhandlet i stk. 1, litra ca), vedtager
Kommissionen en gennemførelsesretsakt for at indføre særlige foranstaltninger til
at forhindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse ved bl.a. at
forbinde det unikke forsendelsesnummer med det tilsvarende
momsregistreringsnummer, som er omhandlet i artikel 369q.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages i overensstemmelse med den
undersøgelsesprocedure, som er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011*,
og med henblik herpå er udvalget det udvalg, der er nedsat ved artikel 58 i forordning
(EU) nr. 904/2010±.
DA 42 DA
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar
2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af
28.2.2011, s. 13).
± Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde
og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1)."
(11) Følgende indsættes som artikel 172a:
"Artikel 172a
Når en afgiftspligtig person anses for selv at have modtaget og leveret
tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 28a, påvirker disse leveringer ikke
den afgiftspligtige persons fradragsret, uanset om der er tale om en levering, der
giver ret til fradrag af moms eller ej."
(12) Artikel 194 affattes således:
"Artikel 194
1. Hvis den afgiftspligtige levering af varer eller ydelser foretages af en
afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen
skal betales, tillader medlemsstaterne, at den afgiftspligtige person, der er
betalingspligtig for momsen, er den person, som varerne eller ydelserne
leveres til, forudsat at vedkommende allerede er registreret i den
pågældende medlemsstat, uden at dette berører artikel 195 og 196.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på levering af varer foretaget af en
afgiftspligtig videreforhandler som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 5), når
varerne er momspligtige efter særordningerne i afsnit XII, kapitel 4, afdeling
2, i dette direktiv."
(13) Artikel 222, stk. 1, affattes således:
"For leveringer af varer, der foretages på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller
for leveringer af varer eller ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af
artikel 194 og 196, skal der udstedes en faktura senest den femtende dag i den
måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftspligten er indtrådt."
(14) I artikel 242a foretages følgende ændringer:
(a) Følgende indsættes som stk. 1a:
"1a. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade
såsom en platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af
korttidsudlejning af indkvartering eller personbefordring, og denne person ikke
anses for selv at have modtaget og leveret disse ydelser efter artikel 28a, er den
afgiftspligtige person, som formidler leveringen, forpligtet til at føre regnskab
over de pågældende leveringer."
(b) Stk. 2 affattes således:
DA 43 DA
"2. De i stk. 1 og 1a omhandlede regnskaber skal efter anmodning gøres
elektronisk tilgængelige for de berørte medlemsstater.
Sådanne regnskaber skal opbevares i en periode på ti år fra udgangen af det år,
hvor en transaktion blev foretaget."
(15) Artikel 262, stk. 1, litra c), affattes således:
"c) de afgiftspligtige personer og de ikkeafgiftspligtige momsregistrerede
juridiske personer, til hvilke den pågældende momsregistrerede
afgiftspligtige person har leveret varer eller ydelser, bortset fra varer eller
ydelser, der er fritaget for moms i den medlemsstat, hvor transaktionen er
afgiftspligtig, for hvilke modtageren skal betale moms i henhold til
artikel 194 og 196."
(16) I artikel 306 indsættes følgende som stk. 3:
"3. Den særordning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, finder ikke
anvendelse på leveringer foretaget inden for rammerne af artikel 28a."
(17) I afsnit XII affattes overskriften til kapitel 6 således:
"KAPITEL 6
Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige
personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse indenlandske leveringer af varer
eller overførsler af egne varer"
(18) Artikel 365 affattes således:
"Artikel 365
Momsangivelsen skal indeholde det individuelle momsregistreringsnummer til
anvendelsen af denne særordning samt for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor
der skal betales moms, den samlede værdi uden moms af de af denne særordning
omfattede leveringer af tjenesteydelser, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i
afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter sats. Også de
gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres i
angivelsen.
Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter den
dato, hvor angivelsen skulle indsendes i overensstemmelse med artikel 364,
medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den
dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i henhold til artikel 364.
Denne efterfølgende momsangivelse skal angive den relevante
forbrugsmedlemsstat, afgiftsperioden og det momsbeløb, der skal ændres."
(19) I afsnit XII, kapitel 6, affattes overskriften til afdeling 3 således:
"Afdeling 3
Særordning for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, for visse leveringer af varer
inden for en medlemsstat foretaget af en afgiftspligtig person, der ikke er
momsregistreret i den pågældende medlemsstat, eller ved hjælp af elektroniske
grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser leveret til en
ikkeafgiftspligtig person af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men
ikke i forbrugsmedlemsstaten"
(20) Artikel 369a, nr. 3), ændres således:
DA 44 DA
(a) Litra c) affattes således:
"c) i tilfælde af levering af varer foretaget af en afgiftspligtig person, der
formidler disse leveringer i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2,
hvis forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes og afsluttes
i den samme medlemsstat, når disse varer leveres til en afgiftspligtig
person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, såfremt dennes
erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i
henhold til artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver anden
ikkeafgiftspligtig person, nævnte medlemsstat"
(b) Følgende indsættes som litra d) og e):
"d) i tilfælde af levering af varer i overensstemmelse med artikel 36, 37
og 39, når disse varer leveres til en afgiftspligtig person eller en
ikkeafgiftspligtig juridisk person, såfremt dennes erhvervelser af varer
inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3,
stk. 1, eller leveres til enhver anden ikkeafgiftspligtig person, den
medlemsstat, hvor leveringen anses for at have fundet sted
e) i tilfælde af levering af varer uden forsendelse eller transport af
varerne, eller hvis forsendelsen af de leverede varer påbegyndes og
afsluttes i den samme medlemsstat, når disse varer leveres til en
afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, såfremt
dennes erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er
momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver
anden ikkeafgiftspligtig person, nævnte medlemsstat"
(21) Artikel 369b affattes således:
"Artikel 369b
Medlemsstaterne tillader følgende afgiftspligtige personer at gøre brug af denne
særordning:
(a) en afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg af varer inden for Fællesskabet
(b) uden at det berører artikel 14a, stk. 2, med henblik på denne særordning en
afgiftspligtig person, der formidler levering af varer i overensstemmelse med
artikel 14a, stk. 2, uden forsendelse eller transport, eller hvor forsendelsen eller
transporten af varerne påbegyndes og afsluttes i den samme medlemsstat, når
disse varer leveres til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk
person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige
i henhold til artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver anden ikkeafgiftspligtig
person
(c) en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som
leverer ydelser til en ikkeafgiftspligtig person.
(d) en afgiftspligtig person, der ikke er registreret i den medlemsstat, hvor varerne
er momspligtige, og som leverer varer i overensstemmelse med artikel 36, 37
og 39 til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis
erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til
artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver anden ikkeafgiftspligtig person
(e) en afgiftspligtig person, der ikke er registreret i den medlemsstat, hvor varerne
er momspligtige, og som leverer varer uden forsendelse eller transport, eller
DA 45 DA
hvor forsendelsen påbegyndes og afsluttes i samme medlemsstat, når dette sker
til en af følgende:
(a) en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis
erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i
henhold til artikel 3, stk. 1, eller til enhver anden ikkeafgiftspligtig
person
(b) enhver anden afgiftspligtig person, såfremt leveringen er en levering af
brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, når
varerne er momspligtige efter fortjenstmargenordningen i artikel 312-
325.
Denne særordning finder anvendelse på alle de varer eller ydelser, der leveres i
Fællesskabet af den pågældende afgiftspligtige person."
(22) I artikel 369g foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1 affattes således:
"1. Momsangivelsen skal indeholde momsregistreringsnummeret
omhandlet i artikel 369d og for hver enkelt forbrugsmedlemsstat den
samlede værdi uden moms, de gældende momssatser, såfremt det er
relevant, det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser, såfremt det
er relevant, og det samlede skyldige afgiftsbeløb for følgende leveringer
omfattet af denne særordning, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i
afgiftsperioden:
(a) fjernsalg af varer inden for Fællesskabet
(b) uden at det berører artikel 14a, stk. 2, med henblik på denne særordning
levering af varer i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2, hvis
forsendelsen eller transporten af disse varer påbegyndes og afsluttes i den
samme medlemsstat, når disse varer leveres til en afgiftspligtig person
eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden
for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller
leveres til enhver anden ikkeafgiftspligtig person
(c) leveringer af ydelser
(d) levering af varer i overensstemmelse med artikel 36, 37 og 39, når disse
varer leveres til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk
person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er
momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver anden
ikkeafgiftspligtig person
(e) levering af varer uden forsendelse eller transport, eller hvis forsendelsen
påbegyndes og afsluttes i den samme medlemsstat, når disse varer leveres
til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis
erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i
henhold til artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver anden
ikkeafgiftspligtig person.
Momsangivelsen skal også indeholde ændringer, som vedrører tidligere
afgiftsperioder, jf. stk. 4."
(b) Stk. 2 affattes således:
DA 46 DA
"2. Hvis varerne forsendes eller transporteres i eller fra andre
medlemsstater end identifikationsmedlemsstaten, skal momsangivelsen også
indeholde den samlede værdi uden moms, de gældende momssatser, såfremt
det er relevant, det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser,
såfremt det er relevant, og det samlede skyldige afgiftsbeløb for følgende
leveringer omfattet af denne særordning for hver enkelt medlemsstat, som
sådanne varer forsendes eller transporteres i eller fra:
(a) fjernsalg af varer inden for Fællesskabet bortset fra sådant salg udført af
en afgiftspligtig person i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2
(b) fjernsalg af varer inden for Fællesskabet og levering af varer, hvis
forsendelsen eller transporten af disse varer påbegyndes og afsluttes i den
samme medlemsstat, dersom fjernsalget foretages af en afgiftspligtig
person i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2, og disse varer leveres
til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis
erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i
henhold til artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver anden
ikkeafgiftspligtig person
(c) levering af varer i overensstemmelse med artikel 36, 37 og 39, når disse
varer leveres til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk
person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er
momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller leveres til enhver anden
ikkeafgiftspligtig person
(d) levering af varer til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig
juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er
momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller til enhver anden
ikkeafgiftspligtig person, når forsendelsen påbegyndes og afsluttes i den
samme medlemsstat.
For de leveringer, der er omhandlet i litra a), skal momsangivelsen også
indeholde det individuelle momsregistreringsnummer eller det
skatteregistreringsnummer, der er tildelt af hver enkelt medlemsstat, som
sådanne varer forsendes eller transporteres fra, hvis et sådant foreligger.
For de leveringer, der er omhandlet i litra b), skal momsangivelsen også
indeholde det individuelle momsregistreringsnummer eller det
skatteregistreringsnummer, der er tildelt af hver enkelt medlemsstat, som
sådanne varer forsendes eller transporteres fra, hvis et sådant foreligger.
Momsangivelsen skal indeholde de i dette stykke omhandlede oplysninger
opdelt efter forbrugsmedlemsstat."
(c) Følgende indsættes som stk. 2a:
"2a. Kravet om at angive de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, finder
også anvendelse på leveringer af varer uden forsendelse eller transport, der
finder sted i en anden medlemsstat end identifikationsmedlemsstaten."
(d) Stk. 3 affattes således:
"3. Når den afgiftspligtige person, der leverer tjenester omfattet af
særordningen, har et eller flere faste forretningssteder i en anden
medlemsstat end identifikationsmedlemsstaten, hvorfra der leveres ydelser,
skal momsangivelsen også indeholde den samlede værdi uden moms, de
DA 47 DA
gældende momssatser, såfremt det er relevant, det samlede tilsvarende
afgiftsbeløb opdelt efter satser, såfremt det er relevant, og det samlede
skyldige afgiftsbeløb for sådanne leveringer for hver medlemsstat, hvor den
pågældende har et forretningssted, tillige med forretningsstedets
momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, fordelt efter
forbrugsmedlemsstat."
(e) Stk. 4 affattes således:
"4. Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen
efter den dato, hvor angivelsen skulle indsendes i overensstemmelse med
artikel 369f, medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest
tre år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i
henhold til artikel 369f. Denne efterfølgende momsangivelse skal angive
den relevante forbrugsmedlemsstat, afgiftsperioden og det momsbeløb, der
skal ændres."
(23) I artikel 369m tilføjes følgende som stk. 4:
"4. Uanset stk. 1 kræver medlemsstaterne, at den afgiftspligtige person, der
handler som faktisk leverandør i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 1,
anvender denne særordning for alt sit fjernsalg af varer indført fra
tredjelandsområder eller tredjelande."
(24) I artikel 369p foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 tilføjes følgende som litra e):
"e) status som afgiftspligtig person, der anses for selv at have
modtaget og leveret varer i overensstemmelse med artikel 14a,
stk. 1."
(b) I stk. 3 tilføjes følgende som litra f):
"f) status som afgiftspligtig person, der anses for selv at have
modtaget og leveret varer i overensstemmelse med artikel 14a,
stk. 1."
(25) I artikel 369r foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, litra d), affattes således:
"d) hvis den afgiftspligtige person gang på gang undlader at følge reglerne
for denne særordning, og for så vidt anvendelsen af denne ordning
ikke er obligatorisk efter artikel 369m, stk. 4."
(b) Stk. 3, litra d), affattes således:
"d) hvis den afgiftspligtige person gang på gang undlader at følge reglerne
for denne særordning, og for så vidt anvendelsen af denne ordning
ikke er obligatorisk i henhold til artikel 369m, stk. 4."
(c) Følgende indsættes som stk. 4:
"4. Hvis anvendelsen af særordningen er obligatorisk i henhold til
artikel 369m, stk. 4, træffer identifikationsmedlemsstaterne andre passende
foranstaltninger end sletning fra identifikationsregistret, hvis den
afgiftspligtige person gang på gang undlader at overholde reglerne for denne
særordning."
DA 48 DA
(26) Artikel 369t, stk. 2, affattes således:
"2. Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter
den dato, hvor angivelsen skulle indsendes i overensstemmelse med artikel 369s,
medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den
dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i henhold til artikel 369s.
Denne efterfølgende momsangivelse skal angive den relevante
forbrugsmedlemsstat, afgiftsperioden og det momsbeløb, der skal ændres."
(27) I afsnit XII, kapitel 6, indsættes følgende som afdeling 5:
"Afdeling 5
Særordning for overførsel af egne varer
Artikel 369xa
I denne afdeling, og uden at det berører andre fællesskabsbestemmelser, forstås
ved:
1) "overførsel af egne varer": overførsel af varer til en anden medlemsstat i
overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, herunder overførsler i henhold til
artikel 14a, stk. 3, hvilket ikke omfatter overførsler af investeringsgoder
som defineret i overensstemmelse med artikel 189, litra a), af den
medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, eller af varer, for
hvilke der ikke er fuld fradragsret i den pågældende medlemsstat
2) "identifikationsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige
person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis
den afgiftspligtige person ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske
virksomhed i Fællesskabet, det sted, hvor den afgiftspligtige person har et
fast forretningssted.
Hvis en afgiftspligtig person ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i
Fællesskabet, men har mere end ét fast forretningssted deri, er
identifikationsmedlemsstaten den medlemsstat med et fast forretningssted, hvor
den afgiftspligtige person angiver at ville gøre brug af denne særordning. Den
afgiftspligtige person er bundet af denne beslutning for det pågældende kalenderår
og de to efterfølgende kalenderår.
Når en afgiftspligtig person ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i
Fællesskabet og ikke har noget fast forretningssted deri, er
identifikationsmedlemsstaten den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten
af varerne påbegyndes. Hvis det er i mere end én medlemsstat, at forsendelsen
eller transporten af varerne påbegyndes, skal den afgiftspligtige person angive,
hvilken af de pågældende medlemsstater der er identifikationsmedlemsstaten. Den
afgiftspligtige person er bundet af denne beslutning for det pågældende kalenderår
og de to efterfølgende kalenderår.
Artikel 369xb
Medlemsstaterne tillader afgiftspligtige personer, der foretager overførsler af egne
varer, at anvende denne særordning.
Denne særordning finder anvendelse på alle overførsler af egne varer, der
foretages af en afgiftspligtig person, der er registreret under denne ordning.
DA 49 DA
Artikel 369xc
En afgiftspligtig person skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde
påbegyndelse og ophør af sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne
særordning eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at den afgiftspligtige
person ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af særordningen. Den
afgiftspligtige person foretager denne anmeldelse elektronisk.
Artikel 369xd
En afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen, skal for så vidt angår
afgiftspligtige transaktioner under denne ordning kun momsregistreres i
identifikationsmedlemsstaten. Til dette formål anvender medlemsstaten det
individuelle momsregistreringsnummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige
person af hensyn til vedkommendes forpligtelser i henhold til den indenlandske
ordning.
Artikel 369xe
Identifikationsmedlemsstaten udelukker en afgiftspligtig person fra særordningen
i følgende tilfælde:
(a) hvis den afgiftspligtige person meddeler, at vedkommende ikke længere
foretager overførsler af egne varer omfattet af denne særordning
(b) hvis det på anden måde kan antages, at den afgiftspligtige persons
afgiftspligtige virksomhed under denne særordning er bragt til ophør
(c) hvis den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at gøre
brug af denne særordning
(d) hvis den afgiftspligtige person gang på gang undlader at følge reglerne for
denne særordning.
Artikel 369xf
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, indsender elektronisk
til identifikationsmedlemsstaten en momsangivelse for hver måned, uanset om der
er foretaget overførsler af varer omfattet af denne særordning. Momsangivelsen
skal indsendes inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den
afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
Artikel 369xg
1. Momsangivelsen skal indeholde det i artikel 369xd nævnte
momsregistreringsnummer og for hver medlemsstat, hvortil varerne forsendes
eller overføres, den samlede værdi uden moms af de af denne særordning
omfattede overførsler, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i afgiftsperioden.
Momsangivelsen skal også indeholde ændringer, som vedrører tidligere
afgiftsperioder, jf. stk. 3.
2. Hvis varerne forsendes eller transporteres fra andre medlemsstater end
identifikationsmedlemsstaten, skal momsangivelsen også indeholde den samlede
værdi uden moms af de af denne særordning omfattede overførsler for hver
medlemsstat, hvor varerne forsendes eller transporteres fra.
DA 50 DA
Momsangivelsen skal også indeholde det individuelle momsregistreringsnummer
eller det skatteregistreringsnummer, der er tildelt af hver enkelt medlemsstat, som
sådanne varer forsendes eller transporteres fra, hvis et sådant foreligger.
Momsangivelsen skal indeholde de i dette stykke omhandlede oplysninger opdelt
efter den medlemsstat, som varerne forsendes eller transporteres til.
3. Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter
den dato, hvor angivelsen skulle indsendes i overensstemmelse med artikel 369xf,
medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den
dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i henhold til artikel 369xf.
Denne efterfølgende momsangivelse skal angive den relevante medlemsstat, som
varerne forsendes eller transporteres til, afgiftsperioden og det afgiftspligtige
beløb, der skal ændres."
Artikel 369xh
1. Momsangivelsen udfærdiges i euro.
Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen
udarbejdes i deres nationale valuta.
Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige
person, som gør brug af denne særordning, valutakursen på den sidste dag i
afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.
2. Omregning sker ved anvendelse af de valutakurser, som Den Europæiske
Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har
været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.
Artikel 369xi
Under denne særordning er erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i den
medlemsstat, hvor varerne forsendes eller transporteres til, fritaget.
Artikel 369xj
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår
vedkommendes afgiftspligtige virksomhed, der er omfattet af særordningen, ikke i
momsangivelsen for ordningen angive den i henhold til artikel 168 i dette direktiv
fradragsberettigede moms i de medlemsstater, hvorfra varerne er forsendt eller
transporteret. Uanset artikel 1, nr. 1), i direktiv 86/560/EØF og artikel 2, nr. 1),
artikel 3 og artikel 8, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/9/EF får denne afgiftspligtige
person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiver. Artikel 2,
stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på
tilbagebetaling i forbindelse med varer, der er omfattet af denne særordning.
Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kræves
registreret i en medlemsstat for virksomhed, der ikke er omfattet af særordningen,
skal vedkommende fradrage moms opkrævet i den pågældende medlemsstat
vedrørende varer eller ydelser, som denne har fået leveret i medlemsstaten, i den
momsangivelse, der skal indgives efter dette direktivs artikel 250.
DA 51 DA
Artikel 369xk
1. En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, skal føre regnskab
over overførsler af egne varer, der er omfattet af denne særordning. Disse
regnskaber skal være tilstrækkeligt detaljerede til, at myndighederne i de
medlemsstater, som varerne er blevet forsendt eller transporteret fra eller til, kan
fastslå, at momsangivelsen er korrekt.
2. De i stk. 1 omhandlede regnskaber skal efter anmodning gøres elektronisk
tilgængelige for den medlemsstat, som varerne er blevet fosendt eller transporteret
fra eller til, og for identifikationsmedlemsstaten.
Disse regnskaber skal opbevares i en periode på fem år fra den 31. december i det
år, hvor overførslen af egne varer blev foretaget."
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra den 1. januar 2026
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
(1) i artikel 243 udgår stk. 3
(2) i artikel 262 udgår stk. 2.
Artikel 4
Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra den 1. januar 2028
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 42, litra b), affattes således:
"b) erhververen har opfyldt forpligtelserne i artikel 265 med hensyn til
overførslen af oplysninger om erhvervelserne inden for Fællesskabet."
(2) Artikel 138, stk. 1a, affattes således:
"1a. Fritagelsen i denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis leverandøren
ikke har overholdt den forpligtelse, der er fastsat i artikel 262 og 263, til at
meddele oplysningerne om transaktioner inden for Fællesskabet, eller de
fremsendte oplysninger ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen,
som krævet i henhold til artikel 264, medmindre leverandøren behørigt kan
begrunde eventuelle mangler over for de kompetente myndigheder."
(3) Artikel 218 affattes således:
"Med henblik på dette direktiv udstedes fakturaerne i et struktureret elektronisk
format. Medlemsstaterne kan dog acceptere dokumenter på papir eller i andre
formater som fakturaer for transaktioner, der ikke er omfattet af
indberetningsforpligtelserne i afsnit XI, kapitel 6. Medlemsstaterne tillader
udstedelsen af elektroniske fakturaer, som overholder den europæiske standard for
elektronisk fakturering og listen over syntakser i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/55/EU. Afgiftspligtige personers udstedelse af elektroniske
fakturaer og fremsendelsen heraf er ikke betinget af en forudgående tilladelse eller
kontrol fra skattemyndighedernes side."
(4) Artikel 222, stk. 1, affattes således:
DA 52 DA
"For leveringer af varer, der foretages på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller
for leveringer af varer eller ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af
artikel 194 og 196, skal der udstedes en faktura senest to arbejdsdage efter
afgiftspligtens indtræden."
(5) Artikel 223 udgår.
(6) I artikel 226 tilføjes som nr. 16), 17) og 18):
"16) hvis der er tale om en korrigerende faktura, det fortløbende nummer,
der identificerer den berigtigede faktura, jf. punkt 2)
17) IBAN-nummeret på leverandørens bankkonto, som betalingen for
fakturaen krediteres. Hvis IBAN-nummeret ikke er tilgængeligt,
enhver anden identifikator, som utvetydigt identificerer den
bankkonto, som fakturaen krediteres
18) Den dato, hvor betalingen af varerne eller ydelserne forfalder, eller,
hvis der er aftalt afdrag, datoen for og størrelsen af hver betaling."
(7) I afsnit XI, kapitel 6, affattes overskriften således:
"KAPITEL 6
Krav til digital indberetning"
(8) I afsnit XI, kapitel 6, indsættes følgende som overskrift til afdeling 1:
"Afdeling 1
Krav til digital indberetning i forbindelse med grænseoverskridende leveringer af varer
og ydelser mod vederlag mellem afgiftspligtige personer"
(9) I artikel 262 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 affattes indledningen således:
"Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal til den medlemsstat, hvor
den pågældende person er etableret eller momsregistreret, indsende følgende
oplysninger om hver levering og overførsel af varer, der er foretaget i
overensstemmelse med artikel 138, om hver erhvervelse af varer inden for
Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 20 og om hver levering af en
tjenesteydelse, der er afgiftspligtig i en anden medlemsstat end den, hvor
leverandøren er etableret:"
(10) Artikel 263 affattes således:
"Artikel 263
1. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 262, stk. 1, fremsendes for hver enkelt
af den afgiftspligtige persons transaktioner senest to arbejdsdage efter udstedelsen af
fakturaen eller to arbejdsdage efter den dato, hvor fakturaen skulle være udstedt, hvis
den afgiftspligtige person ikke overholder forpligtelsen til at udstede en faktura.
Oplysningerne fremsendes af den afgiftspligtige person eller af en tredjepart på den
afgiftspligtige persons vegne. Medlemsstaterne sørger for de elektroniske midler til
indsendelse af sådanne oplysninger.
Medlemsstaterne tillader fremsendelsen af oplysninger fra elektroniske fakturaer,
som overholder den europæiske standard for elektronisk fakturering og listen over
syntakser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU.
DA 53 DA
Medlemsstaterne kan tillade fremsendelsen oplysningerne fra elektroniske fakturaer
ved hjælp af andre dataformater, der sikrer interoperabilitet med den europæiske
standard for elektronisk fakturering.
2. Den ensartede elektroniske meddelelse for indberetning af de oplysninger, der er
omhandlet i stk. 1, fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 904/2010."
(11) Artikel 264 affattes således:
"Artikel 264
De oplysninger, der fremsendes i overensstemmelse med artikel 263, skal indeholde
alle følgende oplysninger:
(a) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 226, nr. 1)-4), 6), 8)-11a), 16), 17) og
18)
(b) for de i artikel 138, stk. 2, litra c), omhandlede leveringer af varer bestående af
overførsel til en anden medlemsstat det samlede beløb for leveringen fastsat i
overensstemmelse med artikel 76."
(12) Artikel 265 affattes således:
"Artikel 265
I tilfælde af erhvervelser af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i
artikel 42 skal den afgiftspligtige person, der er momsregistreret i den
medlemsstat, som har tildelt vedkommende det momsregistreringsnummer,
hvorunder den pågældende har erhvervet varerne, angive følgende i de
oplysninger, der skal fremsendes:
a) vedkommendes momsregistreringsnummer i medlemsstaten,
hvorunder erhvervelsen og den efterfølgende levering af varer er
foretaget
b) momsregistreringsnummeret for modtageren af den afgiftspligtige
persons efterfølgende levering i den medlemsstat, hvor forsendelsen
eller transporten afsluttes
c) værdien uden moms af hver levering, som den afgiftspligtige person
har foretaget i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af
varerne afsluttes."
(13) Artikel 266 udgår.
(14) Artikel 267 affattes således:
"Artikel 267
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, som i
henhold til artikel 194 eller 204 betragtes som betalingspligtige for momsen i stedet for en
afgiftspligtig person, der ikke er etableret på deres område, opfylder den i dette kapitel
omhandlede forpligtelse til at indgive oplysninger."
(15) Artikel 268 affattes således:
DA 54 DA
"Artikel 268
Medlemsstaterne kræver, at afgiftspligtige personer, der på deres område foretager
erhvervelser af varer inden for Fællesskabet samt hermed sidestillede
transaktioner omhandlet i artikel 21 og 22, indgiver oplysninger om disse
transaktioner som omhandlet i dette kapitel."
(16) Artikel 269, 270 og 271 udgår.
(17) I afsnit XI, kapitel 6, indsættes følgende som afdeling 2:
"Afdeling 2
Krav til digital indberetning i forbindelse med levering af varer og ydelser mod vederlag
mellem afgiftspligtige personer på en medlemsstats område
Artikel 271a
1. Medlemsstaterne kan kræve, at afgiftspligtige personer, der er
momsregistreret på deres område, elektronisk sender deres skattemyndigheder
oplysninger om leveringen af varer og ydelser mod vederlag til andre
afgiftspligtige personer på deres område.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at afgiftspligtige personer, der er
momsregistreret på deres område, elektronisk sender deres skattemyndigheder
oplysninger om afgiftspligtige transaktioner ud over dem, som nævnes i denne
artikels stk. 1 og i artikel 262.
Artikel 271b
Hvis en medlemsstat kræver, at oplysningerne fremsendes i henhold til
artikel 271a, skal den afgiftspligtige person eller en tredjepart på vegne af den
afgiftspligtige person fremsende oplysningerne for hver enkelt transaktion senest
to arbejdsdage efter udstedelsen af fakturaen eller to arbejdsdage efter den dato,
hvor fakturaen skulle være udstedt, hvis den afgiftspligtige person ikke overholder
forpligtelsen til at udstede en faktura. Medlemsstaterne tillader fremsendelsen af
oplysninger fra elektroniske fakturaer, som overholder den europæiske standard
for elektronisk fakturering og listen over syntakser i henhold til direktiv
2014/55/EU.
Medlemsstaterne kan tillade fremsendelse af oplysninger fra elektroniske
fakturaer ved hjælp af andre dataformater.
Artikel 271c
Senest den 31. marts 2033 forelægger Kommissionen på grundlag af
oplysningerne fra medlemsstaterne Rådet en rapport om, hvordan kravene til
national indberetning, der er fastsat i denne afdeling, fungerer. I denne rapport
skal Kommissionen vurdere behovet for yderligere
harmoniseringsforanstaltninger og om nødvendigt fremsætte et passende forslag
til sådanne foranstaltninger."
(18) Artikel 273 affattes således:
DA 55 DA
"Artikel 273
Medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for
at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig, forudsat at der
sker ligebehandling af indenlandske transaktioner og transaktioner mellem
medlemsstaterne foretaget af afgiftspligtige personer, og såfremt disse
forpligtelser ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til
formaliteter ved grænsepassagen.
Muligheden i stk. 1 kan ikke anvendes til at pålægge yderligere
faktureringsforpligtelser ud over dem, der er fastsat i kapitel 3, eller til at indføre
yderligere indberetningsforpligtelser ud over dem, der er fastsat i afsnit XI, kapitel
6."
Artikel 5
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2023 de love
og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1. De
underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2024.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2024 de love
og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 2.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2025.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2025 de love
og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 3.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2026.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
4. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2027 de love
og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 4.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2028.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
5. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
DA 56 DA
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand