Fremsat den 8. december 2022 af Kim Edberg Andersen (NB), Mikkel Bjørn (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Fremsat den 8. december 2022 af Kim Edberg Andersen (NB), Mikkel Bjørn (NB), Peter Seier Christensen (NB),
Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling af mandlige ofre for partnervold
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer,
at mænd får et retskrav på midlertidigt ophold i boformer
efter serviceloven, når de har været udsat for vold, trusler
om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold – i lighed med den ret, kvinder har efter
servicelovens § 109. Mændene skal kunne være ledsaget af
deres børn, og de skal under opholdet modtage den nødven-
dige hjælp, omsorg og støtte, herunder tilbud om psykolog-
hjælp.
Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028198
Bemærkninger til forslaget
Servicelovens § 109 giver kvinder, der har været udsat for
vold, trusler eller en tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold, ret til et midlertidigt ophold i en bo-
form. Kvinderne kan være ledsaget af børn og skal under
opholdet modtage omsorg og støtte. Optagelse i boformen
kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved en henvis-
ning fra offentlige myndigheder.
Servicelovens § 109 omfatter derimod ikke mandlige ofre
for partnervold eller børn i følgeskab med en mand. Efter
gældende ret er der således ikke de samme muligheder for
at sikre mænd og deres børn den samme støtte i forbindelse
med partnervold, som kvinder har efter servicelovens § 109,
og det er et problem.
Som lovgivningen er i dag, kan voldsramte mænd få støtte
efter servicelovens § 110, som slår fast, at kommunalbesty-
relsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til person-
er med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke
kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud
og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Både mænd og kvinder er omfattet af servicelovens
§ 110. Mænd har således en dårligere retsstilling efter ser-
viceloven, når de har været udsat for partnervold, og det
er forslagsstillernes opfattelse, at der er tale om en usaglig
forskelsbehandling.
Den hjælp og støtte, der gives på et mandekrisecenter,
kan på ingen måde sammenlignes med den indsats kvinder,
modtager på et kvindekrisecenter. Derudover fremgår det
ikke direkte af serviceloven, at mændene kan være ledsaget
af deres børn på en boform efter servicelovens § 110, mens
dette er direkte reguleret i servicelovens § 109, stk. 1, i
forhold til kvinder.
Dette beslutningsforslag skal rette op på problemet ved
at ligestille mandlige ofre for partnervold med kvindelige
ofre. En ligestilling mellem mænd og kvinder sikrer en ret
til og mulighed for lige adgang til hjælp i en svær situation,
og at vi som samfund signalerer, at vi tager mandlige ofre
for partnervold seriøst, og at vi som samfund ligestiller den
krise, man oplever, uanset køn.
Det er lidt over et år siden, at Folketinget forkastede et
lignende beslutningsforslag, beslutningsforslag nr. B 148,
folketingsåret 2020-21. Det blev bl.a. begrundet med mang-
lende økonomi og påstande om, at man ville undersøge det
nærmere.
Mere end et år senere kan Nye Borgerlige konstatere, at
der fortsat ikke er sket noget – ud over at vi som samfund
fortsat ignorerer en masse mandlige ofre. Derfor må der et
nyt beslutningsforslag til, så Folketinget igen skal forholde
sig til problemstillingen med manglende hjælp til mandlige
ofre for partnervold. Det fortjener de mandlige partnervolds-
ofre. Det fortjener deres børn. Det fortjener samfundet.
Mandlige ofre for partnervold er udelukket fra hjælp og
støtte alene på grund af deres køn, og det går ud over deres
børn. Det er et problem, at der findes den slags diskrimine-
ring i dansk lovgivning, som på den måde lader mandlige
partnervoldsofre i stikken. Der er ikke sket noget, siden det
seneste beslutningsforslag blev forkastet, og forslagsstillerne
må derfor gøre opmærksom på problemstillingen igen ved at
fremsætte dette beslutningsforslag. Det savner fornuft og ri-
melighed, at mænd og deres børn har en dårligere retsstilling
end kvinder, når der ikke er tvivl om behovet for hjælp og
støtte hos mænd og deres børn.
Mænd er således stillet væsentlig dårligere retssikkerheds-
mæssigt end kvinder, når de oplever tilsvarende trusler, vold
eller overgreb i familie- eller samlivsforhold.
Det kan som eksempel nævnes, at det følger af servicelo-
vens § 109, at kvinder kan indskrives anonymt, mens mænd
ikke har samme mulighed i boformer efter servicelovens §
110.
Kommunen har derudover en særlig rådgivningsforpligtel-
se over for kvinder, der er indskrevet på et kvindekrisecenter
efter servicelovens § 109 (koordinerende rådgivning), mens
der ikke er en tilsvarende forpligtelse over for mænd, der
tager ophold i en boform efter servicelovens § 110. Kvinder
har også ret til 10 timers psykologbehandling, når de tager
ophold på et kvindekrisecenter, hvilket mændene ikke har
ret til efter serviceloven.
Ved ophold i en boform efter servicelovens § 109 er
ledsagende børn til en kvinde ligeledes sikret omsorg og
støtte, herunder psykologbehandling. Det fremgår direkte af
servicelovens § 109, stk. 8. Det samme gør sig desværre
ikke gældende for de børn, som ledsager faderen under et
ophold på et mandekrisecenter. De har ikke et retskrav på
tilsvarende hjælp, støtte og omsorg.
På boformer efter servicelovens § 109 er personalet spe-
cialiseret i arbejdet med vold i nære relationer. Det samme
gør sig ikke nødvendigvis gældende for personalet i en bo-
form efter servicelovens § 110.
Mænd må også ofte rejse længere efter et krisetilbud, og
det kan være afgørende for, om de overhovedet søger et
krisetilbud. Servicelovens § 110 forudsætter, at mændene
både har særlige sociale problemer, at de ikke har eller ikke
kan opholde sig i egen bolig, og at de har behov for botilbud
og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Adgangen for kvinder til en boform efter servicelo-
vens § 109 er enklere, da den udløses ved vold, trusler om
vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold.
Der findes således væsentlig færre relevante tilbud til
mænd, der er udsat for partnervold, og disses børn.
Forslagsstillerne er bekendt med den igangværende for-
søgsordning over en 2-årig periode, som er en del af »Aftale
om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024«, hvor
2
voldsudsatte mænd tilbydes 10 timers psykologhjælp og
deres ledsagende børn tilbydes 4-10 timers psykologhjælp
svarende til den, kvinder og ledsagende børn modtager på et
kvindekrisecenter, men en midlertidig løsning er ikke godt
nok. Vi ved, at der er et reelt behov for, at mænd og deres
børn sikres en tilsvarende hjælp og støtte, og vi behøver
ikke vide mere.
Hvordan et retskrav på hjælp i praksis bedst forvaltes,
er op til myndighederne, men at kønsdiskriminere i adgan-
gen til hjælpen er forkasteligt, og der findes ikke noget
sagligt argument, som kan begrunde den form for diskrimi-
nation. Mænd, der bliver ramt af partnervold, er ofre, lige-
som en kvinde ville være det. Vold er vold. Det er derfor
forslagsstillernes holdning, at ligestillingen ikke er gjort ale-
ne med en forsøgsordning. Vi ved, at mænd og deres børn
har et behov for beskyttelse, når de rammes af partnervold,
og den manglende anerkendelse heraf er ikke andet end et
udtryk for, at man politisk ikke ønsker at ligestille mænd
med kvinder.
Mænd og kvinder bliver udsat for fysisk partnervold i
næsten samme omfang: »Det skønnes, at ca. 24.000 kvinder
i 2021 blev udsat for fysisk partnervold. Dette er mindre
end i 2017 og tidligere år, hvor det skønnede antal varierede
mellem 35.000 i 2005 og 38.000 i 2017. Det skønnes, at ca.
20.000 mænd i 2021 blev udsat for fysisk partnervold. Dette
antal har været stigende fra 7.000 i 2005 til 19.000 i 2017,
og herefter uændret« (»Vold og overgreb i Danmark 2021«,
Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2022, side 7).
Siden 2005 er antallet af voldsudsatte mænd i Danmark
næsten tredoblet. Det viser en undersøgelse af partnervold
og seksuelle krænkelser fra Statens Institut for Folkesund-
hed, der er blevet offentliggjort i 2018 (»Vold og seksuelle
krænkelser«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018,
side 8). I 2005 var tallet 7.000, mens der i 2017 var ca.
19.000 mænd, der blev udsat for fysisk partnervold.
Vold kræver ikke fysisk overlegenhed. Forslagsstillerne
opfordrer til, at Folketingets medlemmer gør sig bekendt
med de konkrete sager, der f.eks. omtales i Mandecentrets
rapport »Under Radaren: Vold mod mænd i nære relationer«
(Mandecentret, 2020).
Der har historisk været et nødvendigt fokus på vold mod
kvinder og børn, mens et tilsvarende fokus på mænd, der
udsættes for vold af en partner, er trådt i baggrunden. Men
nu må det manglende fokus på mænd og deres børn ophø-
re. Mænd har et berettiget krav på ligebehandling, når situa-
tionen med partnervold er sammenlignelig.
Endelig kan det nævnes, at Institut for Menneskerettighe-
der på deres hjemmeside www.menneskeret.dk den 18. no-
vember 2022 i artiklen »Mænd og kvinder bør have samme
ret til krisehjælp efter partnervold« kritiserer, at mænd og
kvinder ikke har den samme ret til krisehjælp efter partner-
vold, og skriver, at loven bør ændres.
Økonomi
Finansieringen kan tilvejebringes ved at dele de allerede
afsatte midler uden kønsdiskrimination. Hvis det ønskes at
tilføre flere midler til området i forbindelse med implemen-
teringen af beslutningsforslaget, kan regeringen indkalde til
forhandlinger om finansieringen.
3
Skriftlig fremsættelse
Kim Edberg Andersen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af
mandlige ofre for partnervold.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4