Brev til Folketinget med foreløbig valgbog fra Grønland

Tilhører sager:

Aktører:


    Foreløbig valgbog for Rigsombudsmanden i Grønland ved Folketingsvalget i Grønland 1. november 2022.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uvp/bilag/2/2639222.pdf

    Foreløbig valgbog for folketingsvalget i Grønland
    den 1. november 2022
    i henhold til § 63, jf. § 9, stk. 2, jf. § 60 i lovbekendtgørelse nr. 2241 af 25. november 2021
    om folketingsvalg i Grønland
    Offentligt
    UVP Alm.del - Bilag 2
    Udvalget til Valgs Prøvelse 2022-23 (2. samling)
    Valgets udskrivelse
    Ved Kongeligt Åbent brev af 5. oktober 2022 blev der udskrevet valg til Folketinget til afholdelse
    tirsdag den 1. november 2022.
    Rigsombudsmanden i Grønland blev ved brev af 5. oktober 2022 fra Statsministeriet meddelt, at
    det ved Åbent Brev er bestemt, at nyvalg til Folketinget afholdes i hele riget tirsdag den 1.
    november 2022.
    Bekendtgørelse af valget
    Rigsombudsmanden i Grønland udsendte i anledning af valgets udskrivelse bekendtgørelse af 5.
    oktober 2022 om afholdelse af valg i Grønland til Folketinget den 1. november 2022.
    Rigsombudsmanden i Grønland gjorde samtidig opmærksom på, at kandidatanmeldelser skulle
    være indleveret til en valgbestyrelse senest fredag den 21. oktober 2022 kl. 12.00.
    Bekendtgørelsen blev udsendt på både grønlandsk og dansk.
    Bekendtgørelsen blev straks lagt på rigsombuddets hjemmeside og Facebook-side, og den blev
    sendt til de grønlandske kommuner.
    Bekendtgørelsen blev herudover sendt til avisen Sermitsiaq.AG, og den blev bragt i avisen den 14.
    oktober 2022. Den blev samtidig vist på avisens netavis som en reklame med 50.000 visninger.
    Rigsombuddet fremsendte ligeledes bekendtgørelsen til KNR med anmodning om at bekendtgøre
    valget i deres nyheder.
    Rigsombuddet fremsendte den 5. oktober 2022 også en liste over opstillingsberettigede partier til
    folketingsvalget i Grønland til Indenrigs- og Boligministeriet og Udenrigsministeriet, til brug for
    ophæng på danske ambassader, repræsentationer mv.
    Bekendtgørelsen blev den 6. oktober 2022 sendt til Indenrigs- og Boligministeriet og
    Udenrigsministeriet med henblik på kundgørelse overfor stemmeberettigede til folketingsvalget i
    Grønland med midlertidig ophold uden for Grønland, samt for sygehuse, Kriminalforsorgen og De
    grønlandske huse i Danmark. Bekendtgørelsen blev yderligere sendt til Inatsisartut og Grønlands
    Selvstyre.
    Fortegnelsen over de opstillingsberettigede partier blev samtidig sendt til de grønlandske
    kommuner den 7. oktober 2022 vedhæftet en vejledning omkring brevstemmeafgivning, på både
    dansk og grønlandsk.
    Rigsombuddet fremsendte bekendtgørelse af folketingsvalget i Grønland, liste over
    opstillingsberettigede partier samt vejledning om valget og brevstemmeafgivning til særligt
    bemyndigede stemmemodtagere i Grønland den 7. oktober 2022.
    Den 10. oktober 2022 fremsendte rigsombuddet ligeledes bekendtgørelse af folketingsvalget i
    Grønland, liste over opstillingsberettigede partier samt vejledning om valget og
    brevstemmeafgivning til Kriminalforsorgen i Grønland og Sundhedsstyrelsen i Grønland.
    Rigsombuddet fremsendte den 14. oktober 2022 bekendtgørelse omkring valget, listen over
    opstillingsberettigede partier samt vejledning om brevstemmeafgivning til de grønlandske rederier
    med havgående søfart.
    Opstilling af kandidater
    Før fristen for indgivelse af kandidatanmeldelse var rigsombuddet i kontakt med de 5
    opstillingsberettigede partier til folketingsvalget i Grønland omkring § 29 i lovbekendtgørelse om
    folketingsvalg i Grønland, hvortil partierne inden fristen skal have meddelt rigsombudsmanden
    skriftligt, hvilke kandidater partier kan godkende.
    Rigsombuddet bemærker hertil, at vi kort før fristen den 21. oktober 2022 kl. 12.00 modtog den
    sidste meddelelse fra partierne.
    Rigsombuddet var kl. 12.00 fredag den 21. oktober 2022 i kontakt med de grønlandske kommuner,
    som meddelte, at alene Avannaata Kommunia og Kommuneqarfik Sermsersooq havde modtaget
    kandidatanmeldelser. Avannaata Kommunia havde hertil efter aftale med valgbestyrelsen i
    Kommuneqarfik Sermersooq sendt den indleverede kandidatanmeldelse til dem til deres
    godkendelse.
    Kort efter fristen for indgivelse af kandidatanmeldelser modtog rigsombuddet Kommuneqarfik
    Sermersooqs endelige godkendelse af de opstillede kandidater, samt en meddelelse om, at alle
    anmeldelserne anses for værende gyldige, jf. § 28 i lovbekendtgørelse om folketingsvalg i
    Grønland. De oplyste samtidig, at kandidaten opstillet uden for parti havde 100 godkendte stillere.
    Rigsombuddet har efter modtagelse af de ovenstående indberetninger truffet endelig afgørelse
    om, at de 15 kandidatanmeldelser alle kan godkendes, jf. § 30 i lovbekendtgørelse om
    folketingsvalg i Grønland.
    I henhold til § 31 i lovbekendtgørelse om folketingsvalg i Grønland, bekendtgjorde
    Rigsombudsmanden i Grønland herefter den 21. oktober 2022 de godkendte kandidater og
    udsendte bekendtgørelsen til Indenrigs- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet, de grønlandske
    kommuner, de særligt bemyndigede stemmemodtagere, Grønlands Selvstyre, Grønlands
    Sundhedsvæsen, Kriminalforsorgen og de godkendte kandidater.
    Rigsombuddet fremsendte straks herudover ligeledes bekendtgørelsen til avisen Sermitsiaq.AG,
    hvor den blev bragt i avisen den 28. oktober 2022. Den blev samtidig vist på avisens netavis som
    en reklame med 50.000 visninger. Rigsombuddet fremsendte også bekendtgørelsen til KNR med
    anmodning om at bekendtgøre de opstillede kandidater i deres nyheder.
    Bekendtgørelsen over de opstillede kandidater til folketingsvalget i Grønland blev også straks lagt
    på rigsombuddets hjemmeside og Facebook-side.
    Rigsombuddet fremsendte bekendtgørelsen over de godkendte kandidater til Udenrigsministeriet
    med anmodning om ministeriets fremsendelse af bekendtgørelsen til ambassader,
    repræsentationer mv. i udlandet, hvor Grønland er repræsenteret.
    Rigsombuddet fremsendte yderligere bekendtgørelsen over de godkendte kandidater til
    Rigsombudsmanden på Færøerne den 24. oktober 2022.
    Følgende kandidater blev godkendte:
    Atassut:
    Arnánguak´ Jeremiassen
    Aviaq Kleist
    Demokraatit/Demokraterne:
    Anna Wangenheim
    Justus Hansen
    Inuit Ataqatigiit:
    Aaja Chemnitz
    Arnâránguak´ Inûsugtok´ Rohde
    Aqqalukkuluk Fontain
    Partii Naleraq:
    Hans Enoksen
    Juno Berthelsen
    Kirsten Fencker
    Siumut:
    Aki-Matilda Høegh-Dam
    Elvira Kûitse
    Karina Zeeb
    Markus E. Olsen
    Uden for partierne:
    Tillie Martinussen
    Vejledning af kommunerne
    Rigsombuddet fremsendte den 20. september 2022 et brev til kommunerne i Grønland med
    vejledning omkring et kommende folketingsvalg i henhold til valgmateriale til brug for et
    folketingsvalg. Kommunerne blev vejledt om at optælle valgmateriale fra tidligere folketingsvalg
    samt at bestille ekstra valgmateriale ved rigsombuddet straks.
    Rigsombuddet har herefter løbende været i dialog med kommunerne omkring valgmateriale, indtil
    alle kommunerne kunne meddelelse, at valgmaterialet var modtaget både i kommunen og senere
    på de enkelte valgsteder.
    Siden valgets udskrivelse har rigsombuddet været i tæt og løbende kontakt med de af
    valgbestyrelsernes udpegede valgtilforordnede, også kaldt de valgansvarlige.
    Rigsombuddet videresendte den 7. oktober 2022 Indenrigs- og Boligministeriets vejledning
    omkring brevstemmeafgivning til folketingsvalget i Danmark og på Færøerne og rigsombuddets
    vejledning omkring brevstemmeafgivning til folketingsvalget i Grønland til de grønlandske
    kommuner.
    Den 10. oktober 2022 fremsendte rigsombuddet en generel vejledning til kommunerne omkring
    valgbestyrelens ansvar under valget, herunder de valgansvarliges ansvar i forbindelse med valget,
    valgmaterialet, en uddybning af lovbekendtgørelsens fortegnelse over valgkredse og valgsteder,
    opsummering af vejledning omkring brevstemmeafgivning, vejledning omkring valglisten,
    kommunernes ansvar for at finde en leder af hver valgkreds og valgsted, indgivelse af
    kandidatanmeldelse, afholdelse af prøvevalget, om selve valgdagen, og at rigsombuddet er klar
    med vejledning og kan kontaktes under hele valget.
    Inden afholdelse af prøvevalget tirsdag den 25. oktober 2022 indhentede rigsombuddet
    kontaktoplysninger på alle valgansvarlige i kommunerne. Herunder valgbestyrelserne, de
    valgtilforordnede i kommunerne, afstemningslederne, lederne af valgkredsene, valgbestyrelsernes
    valgindtaster (indtaster af valgresultater i valgsystemet) og valgobservatørerne samt antal
    stemmeberettigede fra hvert afstemningssted til brug for indtastning i valgsystemet.
    Rigsombuddet fremsendte den 21. oktober 2022 en ny orientering om afholdelsen af prøvevalget
    den 25. oktober 2022.
    Dagen før prøvevalget fremsendte rigsombuddet en vejledning til kommunernes valgindtastere og
    valgobservatører med vejledning omkring indtastning af valgresultater i det elektroniske
    valgsystem.
    Efter prøvevalget fremsendte rigsombuddet en opfølgning på prøvevalget til kommunerne samt et
    indberetningsskema til brug for afstemningsledernes notering af valgresultaterne på valgaftenen.
    Den 27. oktober 2022 fremsendte rigsombuddet en kontaktliste til rigsombuddet med mange
    oplistede telefonnumre til brug for valgdagen og valgaftenen, som blev sendt til valgbestyrelserne
    og de valgansvarlige i kommunerne til deres videresendelse rundt i kommunerne.
    Den 28. oktober 2022 blev kommunerne vejledt om at fremsende opdateringer omkring antal
    stemmeberettigede helt indtil valgdagen.
    Inden valget var rigsombuddet ligeledes mundtligt i kontakt med de valgansvarlige i kommunerne
    samt valgindtasterne om at fremsende deres indtastede valgresultater til rigsombuddets endelige
    godkendelse løbende under valgaftenen.
    Spørgsmål modtaget under valget
    Rigsombuddet har modtaget flere henvendelser med spørgsmål om, hvorvidt grønlandske
    studerende i Danmark kan stemme til folketingsvalget i Grønland. Hertil har rigsombuddet vejledt
    om, at grønlandske studerende skal stemme i den valgkreds, hvor de er optaget på valglisten.
    Det skal bemærkes, at rigsombuddet har modtaget færre henvendelser med dette spørgsmål end
    under folketingsvalget i 2019.
    ***
    En vælger bosiddende på Færøerne henvendte sig til rigsombuddet den 7. oktober 2022, idet han
    ønskede at brevstemme til folketingsvalget på Færøerne. Han kunne ikke nå at stemme ved
    kommunen, før han skulle sejle med en trawler, hvorfor rigsombuddet udleverede
    brevstemmematerialet til ham og efterfølgende afleverede det hos kommunen til postafsendelse.
    ***
    Rigsombuddet modtog en henvendelse fra Arktisk Kommando, idet der hos dem var tvivl om, til
    hvilket folketingsvalg udsendte danskere, der er bosat i Grønland, skal stemme.
    Rigsombuddet gav hertil en kort generel vejledning og henviste til Forsvarsministeriets
    personalestyrelse.
    ***
    Rigsombuddet modtog den 14. oktober 2022 en henvendelse fra Polar Seafood Greenland A/S
    omkring deres mulighed for afhentning af brevstemmemateriale ved rigsombuddet til brug for
    brevstemmeafgivning på 4 af deres skibe.
    Brevstemmematerialet til henholdsvis folketingsvalg i Grønland og folketingsvalg på Færøerne
    blev straks pakket ved modtagelse af deres bestilling og efterfølgende afhentet på rigsombuddet.
    ***
    Radiostationen KNR har løbende under valget været i kontakt med rigsombuddet med spørgsmål
    omkring valgets afholdelse, brevstemmeafgivning, antal stemmeberettigede og opstilling som
    kandidat i parti og som kandidat uden for parti.
    ***
    Mellem valgets udskrivelse og fristen for indgivelse af kandidatanmeldelsen vejledt rigsombuddet
    flere omkring lovbekendtgørelsens krav til en kandidat vedrørende opstilling til folketingsvalget,
    når kandidaten opstiller uden for parti.
    ***
    Rigsombuddet blev af Avannaata Kommunia oplyst om, at det ekstra valgmateriale til
    afstemningsstedet Naajaat ikke kunne nå frem inden valgdagen, samt at de havde 29 stk. ubrugt
    stemmemateriale fra tidligere folketingsvalg. I Naajaat var der på valgdagen 35 antal
    stemmeberettigede.
    Rigsombuddet vejledt den valgansvarlige i Avannaata Kommunia om, jf. § 81, stk. 1 i
    lovbekendtgørelse om folketingsvalg i Grønland, at såfremt der blev brug for yderligere 6 stk.
    stemmemateriale, måtte afstemningslederen vejledes om at udfærdige 6 stk. ekstra
    stemmemateriale med tydelig tilkendegivelse af, at stemmematerialet er lavet som
    nødstemmesedler.
    Det skal bemærkes, at der ikke blev brug for nødstemmesedler, og at vælgerne i Naajaat på
    valgdagen i alt afgiv 13 stemmer.
    Valgsystemet
    Rigsombuddet har siden den 21. september 2022 samarbejdet med firmaet KIMIK iT vedrørende
    brug og support af valgsystemet i Grønland.
    Rigsombuddet har forinden indgået aftale med Grønlands Selvstyre, Indenrigsafdelingen, om brug
    af valgsystemet, der er ejet af Indenrigsafdelingen.
    Rigsombuddet har i forbindelse med valget været i kontakt med CFCS i Danmark omkring
    generelle sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget i Grønland.
    Afholdelse af prøvevalg
    Rigsombudsmanden i Grønland afholdte tirsdag den 25. oktober 2022 prøvevalg til test af
    indtastning af resultater i valgsystemet samt hele valgprocessen med afsendelse af valgresultater
    fra afstemningsleder til valgbestyrelse til rigsombuddet. Prøvevalget blev afholdt med stor succes.
    Rigsombuddet har som opfølgning hertil alene bemærket vigtigheden af, at kommunerne efter
    indtastning af valgresultaterne løbende fremsender valgresultaterne til rigsombuddets endelige
    godkendelse af valgresultatet fra de forskellige valgsteder.
    Valgets afholdelse
    På valgdagen modtog rigsombuddet om morgenen en henvendelse fra Avannaata Kommunia om,
    at de ikke havde fået kontakt til tre af valgstederne ude på kysten. Rigsombuddet var løbende i
    kontakt med Avannaata Kommunia, og om eftermiddagen ca. kl. 15.00 oplyste Avannaata
    Kommunia, at man nu havde haft kontakt til alle afstemningslederne, og at alle valgsteder var
    bemandet fra valgets start.
    ***
    Rigsombuddet modtog under valget en henvendelse fra Kommune Kujalleq vedrørende en vælger,
    der var påført valglisten i en forkert by, selvom vedkommende havde boet der længe, og det
    fremgik korrekt af Det Centrale Personregister.
    Rigsombuddet vejledte afstemningslederen om at notere i valgbogen, hvorvidt vælgeren ville blive
    indført på valglisten og slettet af valglisten i den anden by.
    ***
    Om formiddagen ca. kl. 11.00 på valgdagen modtog rigsombuddet med posten en brevstemme
    tilsendt fra en dansk kommune til ”Kommunalbestyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, Box, 3900
    Nuuk”.
    Rigsombuddet erklærede brevstemmen for ugyldig.
    ***
    På valgdagen og valgaftenen modtog rigsombuddet løbende henvendelse fra kommunerne med
    generelle spørgsmål til valgafviklingen.
    ***
    På valgaftenen deltog Grønlands Selvstyres Indenrigsafdeling som valgobservatører.
    ***
    Rigsombuddet bemærker endeligt, at hele valget forløb uden nogen yderligere bemærkninger.
    Valgets foreløbige opgørelse
    Rigsombudsmanden i Grønland foretog en foreløbig opgørelse af valget efter at have modtaget
    alle valgresultater fra valgbestyrelserne, jf. § 58, i lovbekendtgørelse om folketingsvalg i Grønland.
    Rigsombudsmanden afsluttede folketingsvalget i Grønland kl. 23.59 på valgaftenen.
    Indenrigs- og Boligministeriet blev straks herefter underrettet om resultatet af den foreløbige
    opgørelse, jf. § 60, i lovbekendtgørelse om folketingsvalg i Grønland.
    Rigsombudsmanden i Grønland underrettede samtidig Statsministeriet om valgets foreløbige
    resultat.
    Rigsombudsmanden i Grønland sendte yderligere en orientering om valgets foreløbige resultat til
    Inatsisartut, Grønlands Selvstyre, de grønlandske partier, Politimesteren i Grønland, Grønlands
    Landsret, Retten i Grønland og pressen i Grønland.
    Rigsombudsmanden underskrev herefter straks valgbrevene til de to kandidater, der foreløbigt er
    valgt til folketinget, jf. § 59 i lovbekendtgørelse om folketingsvalg i Grønland.
    Kandidaterne blev ligeledes straks kontaktet af rigsombuddet.
    Valgets foreløbige resultat
    Rigsombudsmanden i Grønland skal hermed meddele, at det foreløbige resultat af folketingsvalget
    i Grønland den 1. november 2022 kan sammenfattes således:
    Siumut 7.424 stemmer
    Inuit Ataqatigiit 4.852 stemmer
    Demokraatit/ Demokraterne 3.656 stemmer
    Partii Naleraq 2.416 stemmer
    Atassut 720 stemmer
    Uden for parti 176 stemmer
    Det bemærkes, at den foreløbige opgørelse er foretaget i medfør af § 58, stk. 1, 1. pkt., i
    lovbekendtgørelse om folketingsvalg i Grønland.
    Der var til folketingsvalget i Grønland opstillet 15 kandidater, som fik følgende stemmetal:
    Som det fremgår, fik Siumut flest stemmer ved valget, og Inuit Ataqatigiit fik næstflest stemmer.
    For Siumut fik Aki-Matilda Høegh-Dam flest personlige stemmer og er dermed valgt til Folketinget.
    For Inuit Ataqatigiit fik Aaja Chemnitz flest personlige stemmer og er dermed også valgt til
    Folketinget.
    Til valget var der i alt 41.305 stemmeberettigede, hvoraf 19.734 afgav stemme. Valgdeltagelsen
    var derved på 47,8 %.
    Valgets nærmere detaljer og resultater kan findes på www.valg.gl og www.qinersineq.gl.
    Aki-Matilda Høegh-Dam 6.655 stemmer
    Aaja Chemnitz 4.289 stemmer
    Anna Wangenheim 3.484 stemmer
    Hans Enoksen 1.940 stemmer
    Arnánguak´ Jeremiassen 436 stemmer
    Juno Berthelsen 341 stemmer
    Markus E. Olsen 330 stemmer
    Aviaq Kleist 208 stemmer
    Aqqalukkuluk Fontain 207 stemmer
    Karina Zeeb 179 stemmer
    Tillie Martinussen 176 stemmer
    Arnâránguak´ Inûsugtok´ Rohde 158 stemmer
    Elvira Kûitse 120 stemmer
    Justus Hansen 116 stemmer
    Kirsten Fencker 101 stemmer
    Der foreligger efter min opfattelse ikke på det foreliggende grundlag forhold, der kan have
    betydning for valgets gyldighed og bedømmelsen af den foreløbige opgørelse over folketingsvalget
    i Grønland.
    Vedr. den endelige opgørelse af valget
    Rigsombuddet fremsendte den 2. november 2022 en vejledning til de grønlandske kommuner,
    hvori rigsombuddet takkede for samarbejdet omkring afviklingen af folketingsvalget samt vejledte
    om kommunernes ansvar i henhold til at få fremsendt det anvendte valgmateriale til
    rigsombuddet straks, jf. §§ 61-62 i lovbekendtgørelse om folketingsvalg i Grønland.
    RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND, Nuuk, den 22/11 - 2022.
    Med venlig hilsen
    Julie Præst Wilche
    Rigsombudsmand
    Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
    Indaleeqqap Aqqutaa 3 Tel: +299 321001
    Postboks 1030 Fax: +299 324171
    3900 Nuuk Mail: ro@gl.stm.dk
    www.rigsombudsmanden.gl
    

    Fremsendelse af foreløbig valgbog til Folketinget.docx

    https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uvp/bilag/2/2639221.pdf

    Stormgade 2-6
    1470 København K
    Telefon 72 28 24 00
    im@im.dk
    Folketinget
    lov@ft.dk
    Hermed fremsendes den foreløbige valgbog for folketingsvalget i Grønland den 1. no-
    vember 2022, der er modtaget fra Rigsombudsmanden i Grønland, jf. § 63 i lov om
    folketingsvalg i Grønland (lovbekendtgørelse nr. 2241 af 25. november 2021).
    Stemmetallene i den foreløbige valgbog svarer til stemmetallene i den foreløbige opgø-
    relse af valget, der blev fremsendt til Folketinget den 14. november 2022.
    Med venlig hilsen
    Christian Rabjerg Madsen
    Sagsnr.
    2022 - 5214
    Doknr.
    573747
    Dato
    30-11-2022
    Offentligt
    UVP Alm.del - Bilag 2
    Udvalget til Valgs Prøvelse 2022-23 (2. samling)