Samlenotat vedr. udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 24. november 2022
SAMLENOTAT
Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. december
2022 – vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende udvidelse
og stabiliserings- og associeringsprocessen.
Jeppe Kofod
Fungerende udenrigsminister
Offentligt
KOM (2022) 0528 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (generelle anliggender) den 13. december skal Rådet vedtage rådskonklusioner om udvidelsen på
baggrund af Kommissionens årlige udvidelsespakke. I den forbindelse skal der blandt andet tages stilling til
spørgsmålet om tildeling af kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2022 sin årlige udvidelsespakke. Udvidelsespakken
indeholder dels en meddelelse, der opridser Kommissionens overordnede konklusioner, dels
fremskridtsrapporter for Tyrkiet, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien og Albanien, med
hvem der pågår optagelsesforhandlinger, samt Bosnien-Hercegovina og Kosovo, som endnu
ikke er kandidatlande. Det bemærkes, at udvidelsespakken ikke indeholder fremskridtsrapporter
for Ukraine, Moldova og Georgien, hvoraf de to førstnævnte fik kandidatstatus på mødet i Det
Europæiske Råd den 23. juni 2022, mens sidstnævnte fik et europæisk perspektiv. I meddelelsen
om udvidelsespakken står der, at disse tre lande først vil indgå i Kommissionens regulære
udvidelsespakke for 2023.
Generelt tegnes der i udvidelsespakken et billede af, at der i de fleste lande ikke har været de
store fremskridt at spore siden sidste år. Albanien og Nordmakedonien er de to lande, der har
gjort størst fremskridt i perioden. Også Bosnien-Hercegovina og Kosovo har gjort visse
fremskridt. Derimod har der kun været meget få fremskridt i Montenegro og Serbien og ingen
fremskridt af betydning i Tyrkiet, hvor udviklingen endda på visse områder er forværret. EU’s
udvidelsesforhandlinger med Tyrkiet har formelt har været sat i bero siden 2018.
Kommissionen anbefaler i sin meddelelse, at Bosnien-Hercegovina tildeles kandidatstatus efter
samme model som Ukraine og Moldova i juni 2022, dvs. med en forventning om, at landet
tager en række konkrete reformskridt på især retsstatsområdet.
Bosnien ansøgte om EU-medlemskab i 2016. Kommissionen har i en udtalelse fra 2019 oplistet
fjorten nøgleprioriteter, som Bosnien-Hercegovina skal efterleve ift. landets videre fremdrift i
udvidelsesprocessen, og som skal opfyldes, før landet kan indlede optagelsesforhandlinger.
Kommissionen vurderer, at Bosnien-Hercegovina har gjort visse fremskridt ift. at opfylde disse
prioriteter, men at der stadig udestår en række reformer. Heroverfor står en række geopolitiske
hensyn, som ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine har aktualiseret. Ruslands ageren siden
den 24. februar har understreget, at EU’s nabolande befinder sig i en udsat position, så længe de
ikke er forankret i euro-atlantiske institutionelle strukturer. Det gælder sikkerhedspolitisk for
Ukraine, Georgien og Moldova, som alle aktuelt er truet af Rusland. Det gælder også politisk og
økonomisk for EU’s nabolande på Vestbalkan, som stort set alle er udsat for tredjelandes aktive
påvirkning og forsøg på at øge deres indflydelse.
Offentligt
KOM (2022) 0528 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Disse geopolitiske forhold var en væsentlig del af baggrunden for, at Det Europæiske Råd den
23. juni besluttede at tildele Ukraine og Moldova kandidatstatus og give Georgien et europæisk
perspektiv. Det er de samme geopolitiske hensyn, der ligger bag Kommissionens anbefaling om
tildeling af kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina.
Endelig lægger Kommissionen op til, at der kan åbnes yderligere en gruppering (kaldet ’cluster’)
af forhandlingskapitler med Serbien. Kommissionen vurderer, at Serbien teknisk set opfylder
kriterierne for, at man kan åbne clusteret om konkurrenceevne og vækst.
3. Formål og indhold
Formålet med dagsordenspunktet er at vedtage rådskonklusioner om udvidelsespakken, såfremt
der kan opnås enighed om disse.
Generelt vurderes det, at de enkelte fremskridtsrapporter tegner et retvisende billede af
udviklingen i de pågældende lande. Det kan konstateres, at Bosnien-Hercegovina kun har gjort
begrænsede fremskridt ift. at imødekomme de væsentligste af de 14 nøgleprioriteter, som EU
opstillede i 2019 med henblik på landets videre fremdrift i udvidelsesprocessen.
Kommissionens anbefaling om at tildele (betinget) kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina
begrundes dels med, at lederne af de væsentligste politiske partier i Bosnien har udtrykt vilje til
at gennemføre en række reformer inden for de næste måneder, dels med geopolitiske
overvejelser om behovet for et klarere medlemsskabsperspektiv med henblik på at øge
stabiliteten i landet og cementere dets euroatlantiske forankring i en tid, hvor landet er præget
af indre spændinger og destabiliserende påvirkning fra blandt andet Rusland.
Fsva. spørgsmålet om åbning af et nyt cluster med Serbien kan det konstateres, at Serbien kun
har gjort relativt få reformfremskridt i år, og at landet samtidig er gået markant tilbage ift.
graden af tilnærmelse til EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), idet Serbien bl.a.
ikke har indført sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelse af rådskonklusioner om udvidelsespakken, herunder eventuel beslutning om
tildeling af kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina, indebærer ikke i sig selv statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil dog på sigt blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle
konsekvenser i forbindelse med kandidatlandes optagelse i EU, hvormed de vil tage del i EU’s
politikker på lige fod med de andre medlemslande. Det bemærkes, at Bosnien-Hercegovina
siden 2007 har modtaget førtiltrædelsesbistand fra EU, hvorfor det ikke forventes, at tildeling af
kandidatstatus til landet vil medføre yderligere udgifter for EU.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande ønsker hurtigere fremdrift i udvidelsesprocessen. En anden gruppe
lande fremhæver den meritbaserede tilgang og fastholder, at hastigheden i udvidelsesprocessen
skal bestemmes ud fra landenes reformresultater, herunder implementering af vedtagne
reformer. Samtidig har Ruslands invasion i Ukraine skærpet opmærksomheden om de
geopolitiske udfordringer, der gælder ift. landene på det vestlige Balkan.
Kommissionens anbefaling om at tildele kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina skal ses i lyset
af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2022, hvori det om Bosnien-
Hercegovina lyder, at ”Det Europæiske Råd er rede til at give Bosnien-Hercegovina status som
kandidatland, og med sigte herpå opfordrer det Kommissionen til straks at aflægge rapport til
Rådet om gennemførelsen af de 14 nøgleprioriteter i dens udtalelse med særlig opmærksomhed
på dem, der udgør en væsentlig gruppe reformer, for at Det Europæiske Råd kan træffe
afgørelse om spørgsmålet på et senere tidspunkt”.
På baggrund af de foreløbige tilkendegivelser tegner der sig en betydelig opbakning til
Kommissionens anbefaling om at tildele kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina i lyset af den
geopolitisk situation. Derimod vurderes der ikke at være stor opbakning til Kommissionens
anbefaling om at åbne et nyt forhandlingscluster med Serbien. Det skyldes utilfredshed blandt
en lang række medlemslande – herunder også blandt de mest udvidelsespositive – med Serbiens
manglende tilnærmelse til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Ruslands invasion af
Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan i lyset af den geopolitiske situation som udgangspunkt støtte op om en
beslutning om at tildele Bosnien-Hercegovina kandidatstatus, idet en sådan beslutning samtidig
skal knyttes an til, at landet lever op til en række kriterier.
Regeringen er fortaler for en meritbaseret tilgang til EU’s udvidelse, som sikrer en forsvarlig
håndtering af tiltrædelsesforhandlinger, samt at der anvendes ensartede kriterier over for
ansøgerlande. En meritbaseret forhandlingsproces indebærer, at reformer inden for de mest
fundamentale områder (demokrati, retsstat m.v.) er i centrum og at kandidatlande først kan
opnå medlemskab af EU, når de opfylder alle de nødvendige krav og kriterier. Det betyder
også, at forhandlingernes resultat ikke er givet på forhånd, og at der skal tages hensyn til EU's
evne til at optage nye medlemslande.
EU’s udvidelse bør i øvrigt foregå i overensstemmelse med de principper, som Rådet knæsatte i
den nye metode for udvidelsen fra marts 2020. Det gælder især ift. følgende elementer: 1)
udvidelsesprocessen skal være baseret på en meritbaseret tilgang, 2) det skal være muligt at
skrue processen tilbage, hvis udviklingen tilsiger det (reversibilitet), og 3) der skal større fokus
på den reelle implementering af reformer, særligt inden for de områder, der vedrører
demokratiske institutioner og retsstatsprincipper.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Punktet udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen har senest været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet den 10. december 2021.