Grund- og nærhedsnotat om forslag til afgørelse om et europæisk år for færdigheder (2023)

NO T AT
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens
forslag til afgørelse om et europæisk år for
færdigheder (2023)
10. november 2022
J.nr.
CAIJ
Kirstine Johanne Vestergaard
Wichmand/ TLO
KOM-nr. (2022) 526 final
Nyt notat
1. Resumé
I forlængelse af kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens til-
stand har Europa-Kommissionen den 12. oktober 2022 fremsat forslag til en fælles
afgørelse for Europa-Parlamentet og Rådet om at gøre 2023 til Europæisk år for
Færdigheder. Rådsbeslutningen forventes først endeligt vedtaget primo 2023.
Forslaget skal sætte rammerne for det kommende Europæiske Færdighedsår. I for-
slaget er der lagt op til en række forskelligartede aktiviteter på europæisk, natio-
nalt, regionalt og lokalt plan, samt samarbejde på internationalt niveau. Kommis-
sionen vil være ansvarlig for koordinering af aktiviteter på EU-plan, mens med-
lemsstaterne er ansvarlige på nationalt plan. Forslaget stiller ikke krav om nye na-
tionale aktiviteter.
Forslaget forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Regeringen finder det overordnet positivt, at et europæisk år for færdigheder i
2023 kan sætte fokus på erhvervsuddannelsers grundlæggende betydning bl.a. for
den grønne omstilling samt ift. manglen på kvalificeret arbejdskraft i mange sekto-
rer. Samtidigt er det positivt, at der er fokus på at implementere de mange forskel-
lige elementer, der på EU-plan er drøftet og henstillet til medlemslandene om at
arbejde hen imod på området for efter og videreuddannelse og livslang læring.
For regeringen er det vigtigt at fremhæve, at uddannelse er national kompetence,
så eventuelle nationale tiltag på uddannelsesområdet er op til medlemsstaterne at
beslutte. Endeligt er det vigtigt at tænke social dialog og samarbejde med relevant
aktører ind, herunder i lyset af arbejdsmarkedets parters vigtige rolle i forhold til
erhvervsuddannelserne og den danske model for efter- og videreuddannelse.
Generelt finder regeringen det væsentligt, at der er tilstrækkelig med tid til plan-
lægning og koordination af fælles indsatser, så man kan sikre den bedst mulige ef-
fekt af de forskellige europæiske år.
2. Baggrund
Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 149 om tilskyndelsesforanstaltninger på
beskæftigelsesområdet i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Offentligt
KOM (2022) 0526 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
2
(TEUF)1
. Ifølge Kommissionen skal forslaget understøtte art. 145 i TEUF om en
samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkva-
lificeret og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomi-
ske forandringer. Dansk sprogversion er modtaget den 20. oktober 2022.
Rådsbeslutningen forventes endelig vedtaget i begyndelsen af 2023.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at sætte rammerne for det kommende Europæiske Færdig-
hedsår i 2023. Målet med Det Europæiske Færdighedsår er at fremme en tanke-
gang med hensyn til omskoling og opkvalificering og derved styrke konkurrence-
evnen for europæiske virksomheder, herunder i forhold til den digitale og grønne
omstilling på en social retfærdig og rummelig måde. Aktiviteterne skal især
fremme politikker og investeringer i efter- og videreuddannelse, så ingen er ladt til-
bage, samt adressere manglen på kvalificeret arbejdskraft.
I forslaget lægges der op til en række aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt
og lokalt plan samt evt. partnerlande, herunder:
• Konferencer og lignende med fokus på politikskabelse om adgangen til efter-
og videreuddannelse samt opkvalificering;
• Arbejdsgrupper og tekniske møder til erfaringsudveksling, guidelines mv.;
• Initiativer målrettet borgere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, offentlige
institutioner, uddannelsesudbydere m.fl. til fremme af uddannelsesmuligheder;
• Informationskampagner, dialog med interessenter og netværk, herunder gen-
nem online platforme;
• Fremme og udvikling af digitale værktøjer;
• Fremme af programmer og finansieringsmuligheder henvendt til involverende
aktører i design, formidling og gennemførelse af efter- og videreuddannelses-
og opkvalificeringsmuligheder.
Kommissionen vil være ansvarlig for koordineringen på EU-plan, mens medlems-
staterne er ansvarlige for tilrettelæggelsen på nationalt plan. Kommissionen fore-
slår udpegning af nationale koordinatorer, der skal sikre koordinering på nationalt
plan og indgå i koordinationen på EU-plan. Det forventes, at ordningen vil tilgo-
dese nationale hensyn og tillade fleksibilitet på tværs af medlemslandene.
Der er lagt op til internationalt samarbejde, hvor Kommissionen i løbet af året vil
samarbejde med tredjelande og kompetente internationale organisationer, særligt
OECD, UNESCO og ILO.
1
Art. 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omhandler initiati-
ver, som tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer, og som
skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder
og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter. Disse foranstaltninger indebærer
ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
3
Kommissionen foreslår, at Det Europæiske Færdighedsår implementeres inden for
EU-budgettets eksisterende budgetgrænser, og Kommissionen foreslår ca. 9,3 mio.
euro allokeret til aktiviteterne på EU-plan (ca. 70 mio. DKK). Kommissionen fore-
slår midlerne finansieret via Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+, nærmere be-
stemt uforbrugte REACT-EU midler).
Senest den 31. december 2024 skal Kommissionen forelægge en evalueringsrap-
port for Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet indgår i beslutningsprocessen (TEUF 294). Der foreligger
endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
I Kommissionens forslag anføres det, at målene for forslaget ikke i tilstrækkelig
grad kan opnås af medlemsstaterne, men bedre nås på EU-plan, herunder gennem
erfaringsudveksling. I tillæg kan nationale aktiviteter gennem initiativet nyde større
opmærksomhed og synlighed både inden for og uden for Unionen. Det er regerin-
gens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet.
Forslaget forventes herunder ikke at påvirke EU’s budgetramme, inkl. dansk EU-
bidrag.
For nationalt plan har Kommissionen oplyst, at der ikke er krav til medlemslandene
om at planlægge særskilte nye initiativer i relation til Året. Nationale aktiviteter
kan bygge på allerede planlagte eller løbende aktiviteter samt politiske tiltag. Året
er tænkt som en katalysator for at øge synlighed, synergi og opmærksomhed om-
kring efter- og videreuddannelse.
8. Høring
Forslaget blev den 13. oktober 2022 sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget
for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold og EU-specialudvalget under Børne- og
Undervisningsministeriet for Uddannelse og Ungdom. Der indkom følgende hø-
ringssvar, som er gengivet i hovedtræk:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
FH støtter Kommissionens ambition om at sætte fokus på at styrke europæernes
færdigheder. Det afgørende for at fremtidssikre de europæiske samfund, at bor-
gerne har de rette færdigheder. For eksempel kan en bæredygtig grøn og digital
4
omstilling kun gennemføres, hvis lønmodtagerne har de nødvendige færdigheder
og kompetencer.
FH foreslår, at man i den forbindelse særligt fremhæver behovet for at styrke er-
hvervsuddannelserne og styrke voksen- og efteruddannelserne, herunder også de
erhvervsrettede.
Det er ligeledes vigtigt at styrke de digitale kundskaber i EU. Det er en forudsæt-
ning for, at alle unge har mulighed for at deltage i uddannelse. Det er også en for-
udsætning for opkvalificering og omskoling i løbet af arbejdslivet og for, at alle har
mulighed for at deltage i det digitale samfund.
For så vidt angår Kommissionens forslag om at tiltrække borgere fra tredjelande
med de rette færdigheder bemærker FH, at der i Danmark og resten af EU allerede
eksisterer gode muligheder for at tiltrække arbejdskraft blandt de mere end 13 mio.
ledige europæere, hvis de har de rette kompetencer. Disse ordninger bør derfor ikke
udvides.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Det er for DA positivt, at Kommissionen sætter fokus på udfordringen med rele-
vante kvalifikationer via det europæiske år for færdigheder 2023. Der er allerede
nu store udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft, og udfordringen for-
ventes at stige i takt med, at den grønne og digitale omstilling tager fart.
Der er behov for at forbedre og fremtidssikre uddannelses- og erhvervsuddannel-
sessystemerne og forbedre systemet for omskoling og opkvalificering af arbejdsta-
gere. Det er også afgørende at sikre de relevante færdigheder for at den grønne og
digitale omstilling såvel som andre strukturelle udviklinger kan finde sted.
Virksomhedernes adgang til effektiv opkvalificering af den eksisterende arbejds-
styrke er afgørende. En løbende og hurtig opdatering af medarbejderes kompeten-
cer er betinget af et voksen- og efteruddannelsessystem, der løbende kan klæde ar-
bejdsstyrken på med relevante kompetencer fx i forbindelse med den grønne og di-
gitale omstilling i takt med arbejdsmarkedets efterspørgsel. Derfor finder DA det
positivt, at Kommissionen støtter en modernisering af efteruddannelsessystemet
(VET).
Det er vigtigt, at der sættes fokus på at styrke motivationen for videreuddannelse
blandt voksne med et lavere kvalifikationsniveau og samtidig sikre deres adgang til
relevant og attraktiv videreuddannelse og opkvalificering.
Digitale færdigheder er både en drivkraft og en forudsætning
Danske Regioner
Danske Regioner støtter kommissionens forslag om, at 2023 bliver et European
Year of Skills og forslagets mål om, at der skal arbejdes for at sætte gang i mere
livslang læring.
5
Danske Regioner vil i den forbindelse særligt rette opmærksomheden mod de
unge. Uddannelse er nøglen, der kan ruste de unge til fremtidens udfordringer
og bidrage til en bæredygtig udvikling, så EU udvikler sig grønt, innovativt og
med muligheder for alle.
Danske Regioner vil i forhold til målsætningen om at tiltrække personer fra
tredjeland fremhæve, at der særligt skal gøres mere for at tiltrække udenlandsk
arbejdskraft til vores sundhedsvæsen. Sagsbehandlingstiden for autorisationer
til sundhedspersonale fra tredjelande skal bl.a. nedbringes, og der bør være et
’fast track’ for de specialer og faggrupper, hvor behovet er størst. Dette er en
del af Danske Regioners plan for at få kortere ventelister i sundhedsvæsenet.
Medarbejder- og kompetencestyrelsen
MEDST ønsker at tilkendegive, at nedslagspunkterne i baggrunden for European
Year of Skills 2023 er relevante for det danske arbejdsmarked. MEDST kan bakke
op om at fokus på kompetenceudvikling er vigtigt.
Lederne
Ledernes Hovedorganisation er generelt positive over for, at Kommissionen vil
sætte fokus på færdigheder i 2023. Det er afgørende, at arbejdsstyrken har de rette
kompetencer for at kunne drive den grønne og digitale omstilling. Livslang læring
er i stigende grad afgørende, fordi omstillingen på arbejdsmarkedet ændres i større
omfang og i højere tempo. Derfor har alle behov for adgang til et kompetenceløft
gennem hele arbejdslivet.
Ledernes Hovedorganisation finder det desuden positivt, at der kommer fokus på
udsatte unge. I Danmark er der ca. 42.000 unge i alderen 15 til 24 år, som hverken
er under uddannelse eller i job. Uddannelse eller mere efteruddannelse er dog ikke
altid svaret for de grupper, som har haft dårlige oplevelser med uddannelsessyste-
met.
Der har i mange år været fokus på, at få flere kvinder ind på STEM-uddannelserne,
og det skal der fortsat være, så de fremtidige teknologiske løsninger afspejler hele
samfundet. Dog mener Ledernes Hovedorganisation også, at der bør være mere fo-
kus på, at få flere mænd ind i omsorgssektoren, også for at gøre op med det køns-
opdelte arbejdsmarked. Det gælder også tilrettelæggelsen og identiteten af de en-
kelte uddannelser, så de appellerer til en større diversitet i søgningen til uddannel-
serne.
Den europæiske arbejdsstyrke er ikke tilstrækkelig til at løse hverken de kortsig-
tede eller langsigtede behov for arbejdskraft inden for EU. Ledernes Hovedorgani-
sation støtter derfor tiltag, der kan styrke tilgangen af personer fra tredjelande, som
har de kompetencer og kvalifikationer, der er brug for i EU.
6
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
DUF er overordnet positive omkring forslaget om et europæisk år for færdigheder,
og finder det særligt positivt at der sættes fokus på inklusion og på at fremme delta-
gelsen af underrepræsenterede grupper.
DUF ønsker, at der bliver lagt fokus på unges trivsel og mental sundhed i de initia-
tiver i løbet af året, som fokuserer på unges beskæftigelse.
DUF ønsker, at det europæiske år for færdigheder sætter fokus på mangel af kvin-
der i STEM. Her bør det understreges, at civilsamfundet kan spille en stor rolle i at
få flere kvinder i STEM-fagene.
Hvis der oprettes offentlige tilgængelige puljer for finansiering af projekter under
året, anbefaler DUF, at disse målrettes grupper, som normalt ikke har adgang til
disse finansieringsmuligheder. Særligt anbefaler DUF, at erfaringer fra ungepuljen
fra det europæiske ungdomsår tages i betragtning, samt at disse eventuelle nye pul-
jer kommer ud til flere aktører.
Til sidst bemærkes det, at unge skal spille en central rolle i designet og implemen-
teringen af initiativer i det europæiske år for færdigheder.
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG)
DEG bakker op om ’European Year of Skills 2023’ og finder det positivt, at kom-
missionen vil anvende året 2023 til bl.a. at sætte fokus på, hvordan grund- og efter-
uddannelsessystemet kan understøtte erhvervelsen af de kompetencer, som særligt
små- og mellemstore virksomheder efterspørger.
Behovet for, at både faglærte og ufaglærte løbende bliver opkvalificeret ift. viden
og kvalifikationer, bliver kun større i takt med den grønne og digitale omstilling.
Slutteligt mangler ca. 1 mio. danskere basale digitale kompetencer. Derfor finder
DEG det også positivt, at kommissionens forslag til et ’European Year of Skills’
indeholder et stærkt fokus på den digitale og grønne omstilling.
I Danmark arbejdes der allerede med, hvordan uddannelsessystemet kan omstilles i
en retning, så det i højere grad klæder elever, kursister, lærlinge og studerende på
til en mere bæredygtig udvikling.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt at være bred opbakning til forslaget blandt EU’s medlems-
lande. Det kan dog forventes, at flere medlemslande vil give udtryk for, at der skal
tages højde for national kompetence på området.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det overordnet positivt, at et europæisk år for færdigheder i 2023
kan sætte fokus på erhvervsuddannelsers grundlæggende betydning bl.a. for den
grønne omstilling samt ift. manglen på kvalificeret arbejdskraft i mange sektorer.
Samtidigt er det positivt, at der er fokus på at implementere de mange forskellige
elementer, der på EU-plan er drøftet og henstillet til medlemslandene om at arbejde
hen imod på området for efter og videreuddannelse og livslang læring.
7
Regeringen finder det væsentligt, at der er tilstrækkelig med tid til planlægning og
koordination af fælles indsatser, så man kan sikre den bedst mulige effekt af de for-
skellige europæiske år.
For regeringen er det vigtigt at fremhæve, at uddannelse er national kompetence, så
eventuelle nationale tiltag på uddannelsesområdet er op til medlemsstaterne at be-
slutte. Endeligt er det vigtigt at tænke social dialog og samarbejde med relevant ak-
tører ind, herunder i lyset af arbejdsmarkedets parters vigtige rolle i forhold til er-
hvervsuddannelserne og den danske model for efter- og videreuddannelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 17. november 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Afgørelse om et europæisk år for færdigheder (2023)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel-
sesministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens for-
slag til afgørelse om et europæisk år for færdigheder (2023), KOM (2022)
0526.
Jeppe Kofod
Fungerende udenrigsminister
Offentligt
KOM (2022) 0526 - Bilag 1
Europaudvalget 2022