Samlenotat samt skriftlig forelæggelse vedr. forslagspakke om makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
2 2022-45 EKN 16. november 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE SAMT SAMLENOTAT
Forslagspakke om makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini-
steriets skriftlige forelæggelse samt samlenotat vedr. forslagspakke om
makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023.
Jeppe Kofod
Fungerende udenrigsminister
Offentligt
KOM (2022) 0595 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


14. november 2022
Samlenotat om forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i
2023
KOM(2022)595, KOM(2022)596, KOM(2022)597
1. Resume
Kommissionen fremlagde 9. november 2022 en pakke med forslag til en ramme for EU’s kort-
sigtede finansielle støtte til Ukraine i 2023 (MFA+), der skal bidrage til at holde hånden under
de ukrainske offentlig finanser og den makrofinansielle stabilitet i lyset af Ukraines fortsat store
finansieringsbehov i 2023 på skønnet 3-4 mia. euro pr. måned.
Kommissionens forslagspakke indeholder 1) et nyt instrument mhp. makrofinansiel assistance til
Ukraine i 2023 (MFA+), 2) en ændring af MFF-forordningen, der åbner for, at EU-budgettets
indtægtsloft også kan garantere for finansiel støtte til Ukraine i 2023 (anvendelsen af indtægtsloftet
er pt. begrænset til EU-landene) og 3) en ændring af EU’s finansforordning, mhp. at finansiel
støtte til Ukraine kan ydes via Kommissionens generelle lånestrategi.
Kommissionen lægger op til, at EU i 2023 yder kortsigtet makrofinansiel assistance til Ukraine
i form af nye garanterede lån på 18 mia. euro. Lånene ydes på meget favorable vilkår med lang
løbetid (op til 35 år og afdrag begyndende efter 10 år) samt subsidiering af Ukraines rente- og
administrationsudgifter til lånet finansieret af EU-landene i form af bilaterale bidrag til og med
foreløbigt 2027. Efter vedtaget forslag ventes Kommissionen at udarbejde bidragsaftaler med de
enkelte EU-lande vedr. finansiering af rente- og administrationsudgifter. Kommissionen bemærker,
at Ukraines finansieringsomkostninger efter 2027 også finansieres af EU-landene via bilaterale
bidrag eller under EU’s langsigtede budgetter (MFF) efter 2027.
Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det skønnes med bety-
delig usikkerhed, at Danmark vil skulle bidrage med bilaterale bidrag på ca. 100 mio. kr. årligt
til finansiering af Ukraines rente- og administrationsudgifter fra 2024 og foreløbigt til 2027. De
nye lån på 18 mia. euro garanteres under EU-budgettets indtægtsloft (headroom), hvormed Dan-
mark i sidste ende garanterer for ca. 3,3 mia. kr. frem til lånenes udløb, eller indtil lånene er
tilbagebetalt.
Givet sagens hastende karakter forventes Rådet (GAC) 18. november 2022 som A- punkt at
godkende et udkast til fælles brev til Europa-Parlamentet vedr. forslagspakken til makrofinansiel
assistance til Ukraine i 2023, hvori Rådet ventes at ville tilkendegive en principaftale om hele
forslagspakken samt anmode om Parlamentets stillingtagen 21.-24. november 2022. Rådet ventes
at drøfte forslagspakken på ECOFIN 6. december 2022 mhp. vedtagelse.
Regeringen støtter fortsat, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til
Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Regeringen kan generelt støtte
Kommissionens forslag om finansiel støtte til Ukraine i 2023 på 18 mia. euro via etablering af et
Offentligt
KOM (2022) 0595 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2 af 8
nyt instrument, herunder at støtten ydes i form af lån på meget favorable vilkår. Det vurderes
hensigtsmæssigt, at lån garanteres under headroom frem for nye bilaterale garantier, der kan sikre
en hurtigere udmøntning af støtte, idet det vurderes centralt, at den nødvendige justering af MFF-
forordningen for brug af headroom begrænses til det nærværende forslag om støtte til Ukraine i
2023 på 18 mia. euro. Det vurderes vigtigt, at de statsfinansielle konsekvenser af forslaget be-
grænses mest muligt, herunder at EU-budgettet særligt på sigt betaler en så stor andel af rente- og
administrationsudgifterne som muligt mhp. at mindske behov for direkte danske bidrag.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 9. november 2022 sin forslagspakke med en ramme for
EU’s finansielle støtte til Ukraine i 2023 (MFA+) på 18 mia. euro i lån på meget
favorable vilkår. Støtten skal bidrage til at holde hånden under de ukrainske offent-
lige finanser og den makrofinansielle stabilitet i landet i lyset af Ruslands invasion,
og det fortsat store finansieringsbehov, som af IMF vurderes at udgøre omkring 3-
4 mia. euro om måneden i 2023.
Forslaget skal ses i lyset af Det Europæiske Råds (DER) konklusioner af 21.-22.
oktober 2022, hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge, og Rådet til at
arbejde på, en mere strukturel løsning for EU’s videre finansielle støtte til Ukraine
i 2023.
Forslaget skal endvidere ses i lyset af DER’s tilsagn fra maj 2022 om, at EU vil yde
finansiel støtte til Ukraine i 2022 på op til 9 mia. euro. Rådet vedtog 12. juli og 20.
september 2022 MFA-lån på favorable vilkår for 6 mia. euro understøttet af sepa-
rate nationale garantier fra EU-landene. Med Kommissionens forslag inkluderes de
resterende 3 mia. euro af DER-tilsagnet for 2022 i den samlede foreslåede pakke
for 2023.
Kommissionens forslagspakke af 9. november består af et forslag til et nyt instru-
ment til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 (MFA+) samt ændringsforslag
til hhv. forordningen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 og
forordningen om finansielle regler vedr. EU-budgettet (finansforordningen).
Forslag til MFA+ er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 212, mens ændringsfor-
slag til finansforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 322(1). Begge
forslag skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
Ændringsforslag til MFF-forordningen for 2021-2027 er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 312, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parla-
mentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.
3. Formål og indhold
Rådet (GAC) ventes 18. november 2022 at godkende et udkast til fælles brev til
Europa-Parlamentet vedr. forslagspakken til makrofinansiel assistance til Ukraine i
Side 3 af 8
2023, hvori Rådet ventes at ville tilkendegive en principaftale om hele forslagspak-
ken før Parlamentets stillingtagen 21.-24. november 2022.
Brevet skal ses i lyset af, at Kommissionen og det tjekkiske EU-formandskab lægger
op til hurtig vedtagelse af forslagspakken aht. at kunne udbetale første del af den
finansielle støtte til Ukraine allerede i januar 2023. Forslagspakken ventes hhv. god-
kendt og vedtaget i Europa-Parlamentet i forbindelse med plenarmødet 21.-24. no-
vember 2022. Rådet ventes at drøfte forslagspakken på ECOFIN 6. december 2022
mhp. vedtagelse.
Nedenstående er et prioriteret uddrag af Kommissionens forslagspakke.
Forslag til nyt instrument til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 (MFA+)
Kommissionens forslag til nyt instrument til EU’s makrofinansielle assistance til
Ukraine i 2023 (MFA+) lægger op til oprettelse af en ramme til en struktureret og
omkostningseffektiv tilgang til at yde kortsigtet finansiel støtte til Ukraine i form af
nye garanterede lån på meget favorable vilkår med lang løbetid på op mod 35 år og
subsidiering af renterne på lånet. Kommissionen lægger op til lånestøtte i 2023 på i
alt 18 mia. euro (1,5 mia. euro om måneden), hvilket svarer til en væsentlig andel af
IMF’s skøn for Ukraines finansieringsbehov i 2023 på 3-4 mia. euro om måneden.
Lånene til Ukraine under MFA+ stilles til rådighed i 2023 med mulighed for udbe-
taling indtil 31. marts 2024. Kommissionen foreslår, at lånene ydes i form af gen-
udlån med en løbetid på maksimalt 35 år og med afdragsfrihed i de første 10 år frem
til 2033. Ved genudlån udsteder Kommissionen obligationer på kapitalmarkederne
eller låner fra finansielle institutioner på vegne af EU, hvor provenuet fra de op-
tagne lån videreformidles som lån til Ukraine.
Lån til Ukraine vil være påhæftet rente- og administrationsudgifter, som Kommis-
sionen foreslår finansieret af EU-lande i form af bilaterale bidrag til og med forelø-
bigt udgangen af EU’s indeværende langsigtede budget (MFF) i 2027. De bilaterale
bidrag, der kanaliseres som eksterne formålsbestemte indtægter, vil skulle ydes af
hvert EU-land svarende til landets respektive andel af EU’s BNI. Efter vedtaget
forslag ventes Kommissionen at udarbejde en bidragsaftale med de enkelte EU-
lande vedr. finansiering af rente- og administrationsudgifter.
Kommission bemærker, at rente- og administrationsudgifter også bør finansieres af
EU-lande i form af bilaterale bidrag efter 2027, såfremt de ikke håndteres via frem-
tidige MFF’er. Hertil forslår Kommissionen, at EU-lande samt tredjelande og -par-
ter frivilligt kan yde yderligere bilaterale bidrag, der vil kunne anvendes til at finan-
siere aktiviteter til fordel for Ukraine, som fx under EU-budgetinstrumentet til na-
boskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).
Side 4 af 8
Betingelser ved MFA-lånet
Lånene i 2023 på op mod 18 mia. euro under MFA+ vil være betinget af efterlevel-
sen af nærmere økonomisk-politiske betingelser, der fastlægges i et aftalememoran-
dum, ligesom ved tidligere MFA-lån. Kommissionen vil i samarbejde med de ukra-
inske myndigheder udarbejde et aftalememorandum, der fastlægger de nærmere be-
tingelser for udbetalingen af lånet. Ifølge Kommission vil fokus for betingelserne
være på styrkelse af retsstatsprincippet, god regeringsførelse, anti-svig, antikorrup-
tion og reformer for at sikre den makroøkonomiske stabilitet, idet der tages højde
for den nuværende situation i Ukraine. Man forventer, at der inkluderes en midt-
vejsevaluering mhp. at kunne justere betingelserne om nødvendigt. Aftalememo-
randummet aftales mellem EU og Ukraine, når forslagspakken om støtte til Ukraine
i 2023 er vedtaget.
Risici ved MFA+-lån
Kommissionen vurderer, at der er en række især finansielle og politiske risici for-
bundet med det foreslåede lån på 18 mia. euro til Ukraine. En særlig risiko relaterer
sig til fortsættelsen af Ruslands krig i Ukraine, som kan have yderligere negative
makroøkonomiske konsekvenser for Ukraine. Det vil kunne resultere i, at Ukraine
ikke er i stand til at servicere sine gældforpligtelser over for EU.
Kommissionen peger endvidere på, at der er en risiko for, at der kan foregå svig
med midlerne som følge af bl.a. manglende kvalitet i den ukrainske forvaltning og
de tilstedeværende kontrol- og revisionsmekanismer i landet. Kommissionen vil
derfor bl.a. sikre, at låneaftalen omfatter bestemmelser om inspektion, forebyggelse
af svig, revisionskontrol og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption.
Assistancen vil desuden være underlagt kontrol- og revisionsprocedurer under
Kommissionens ansvar, herunder ved hjælp fra det Europæiske Kontor for Be-
kæmpelse af Svig (OLAF).
Ændringsforslag til forordningen om EU’s langsigtede budget (MFF) for 2021-2027.
Kommissionen foreslår, at lånene til Ukraine i 2023 under MFA+ garanteres af EU-
budgettets headroom, som angiver forskellen mellem loftet for årlige betalinger fra
EU-landene til EU-budgettet (1,4 pct. af EU’s BNI) og de årlige udgiftslofter for
EU-budgettet (ca. 1 pct. af EU’s BNI). Headroom udgør således en stående garan-
tistillelse fra EU-landene pba. landenes BNI-andele, og kan i dag kun anvendes til
finansiel støtte til EU-lande, ikke tredjelande. Kommissionen har derfor fremsat et
ændringsforslag til forordningen for EU's langsigtede budget (MFF) 2021-2027,
hvormed headroom undtagelsesvis kan benyttes til at garantere lån for finansiel
støtte til Ukraine i 2023 og 2024 og dermed lånene under det nye MFA+-instru-
ment.
Ved at garantere lånene til Ukraine under EU-budgettets headroom undgås nye bi-
laterale garantier, som var nødvendige for at gennemføre MFA-lånene til Ukraine i
2022 for 6 mia. euro. Dansk andel af den samlede garantistillelse via headroom for
lånene i 2023 på 18 mia. euro vil udgøre ca. 3,3 mia. kr. frem til lånenes udløb, eller
indtil lånene er tilbagebetalt.
Side 5 af 8
Ændringsforslag til finansforordningen
Kommissionen har endvidere fremsat et ændringsforslag til reglerne for EU-bud-
gettet, finansforordningen, så lån optaget af Kommissionen på vegne af EU mhp.
genudlån til tredjelande som fx Ukraine vil kunne optages som en del af Kommis-
sionens samlede og generelle lånestrategi og -forvaltning for bl.a. EU’s genopret-
ningsfond (NGEU). Til forskel fra tidligere MFA, hvor Kommissionen har optaget
lån, der direkte afspejler størrelsen af genudlånet til MFA-modtagerlandet, vil æn-
dringen ifølge Kommissionen bidrage til en mere fleksibel og effektiv ramme for
Kommissionens samlede låneoptagelse, hvilket bl.a. vil bidrage til bedre lånemulig-
heder og alt andet lige bidrage til lavere finansieringsomkostninger.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes at vedtage hhv. godkende Kommissionens forslags-
pakke i forbindelse med plenarmødet 21.-24. november 2022.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at tilstrækkelig makrofinansiel assistance til Ukraine på kort
sigt ikke kan sikres af EU-landene alene og bedst vurderes sikret via multilaterale
tiltag og koordination i EU.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Efter vedtagelse af forslaget vil der skulle tages stilling til, om dansk tilslutning til
en bidragsaftale med Kommissionen vedr. finansiering af rente- og administrations-
udgifter kræver et forudgående samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19,
stk. 1.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Kommissionen lægger op til, at rente- og administrationsudgifterne til lånene til
Ukraine under MFA+ finansieres af EU-landene i form af bilaterale bidrag frem til
foreløbigt 2027 pba. samme BNI-fordelingsnøgle som ved finansieringen af EU’s
budget. Kommissionen skønner med betydelig usikkerhed de årlige udgifter hertil
til ca. 630 mio. euro fra 2024, hvoraf Danmark skønnes at skulle bidrage med et
bilateralt bidrag på ca. 100 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til foreløbigt 2027. Det
understreges, at skønnet er behæftet med usikkerhed, herunder sfa. usikkerhed om
de faktiske renteniveauer samt konkret udformning af bidragsaftalen mellem Kom-
missionen og Danmark.
Side 6 af 8
Med forslaget lægges videre op til, at lånene til Ukraine under MFA+ garanteres
under EU-budgettets indtægtsloft (headroom), som EU-landene indirekte garanterer
for. Eventuel manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånene under MFA+ vil have
yderligere statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Danmark finansierer ca. 2
pct. af udgifterne på EU's budget. Ved forslaget til lån til Ukraine under MFA+ på
i alt 18 mia. euro garanterer Danmark således i sidste ende for ca. 3,3 mia. kr. frem
til lånenes udløb, eller indtil lånene er tilbagebetalt.
Det bemærkes, at Ukraine af OECD opgøres som et ”nedre mellemindkomst” land.
Nationale udgifter til Ukraine vurderes af Kommissionen derfor at kunne opgøres
som udviklingsbistand i henhold til OECD’s regler.
Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes
inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestem-
melser herom.
Regeringen vil efter Rådets og Parlamentets vedtagelse af forslagspakken søge til-
slutning i Folketingets Finansudvalg til finansiering af Ukraines rente- og admini-
strationsudgifter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Et nyt lån på meget favorable vilkår til Ukraine via MFA+-instrumentet forventes
at have betydelige positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Ukraine, idet
finansiel støtte vil bidrage til at dække det finansieringsbehov, som er opstået i Ukra-
ine som følge af Ruslands invasion af Ukraine, herunder understøtte Ukraines op-
fyldelse af internationale betalingsforpligtelser samt finansiere opretholdelse af
grundlæggende offentlige tjenester, lønninger mv. Lånene via MFA+ ventes på læn-
gere sigt at kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøkonomiske, finansielle
og politiske stabilitet. Forslagene forventes på den baggrund at have afledte positive
samfundsøkonomiske effekter for EU-landene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være bred opbakning fra EU-landene til Kommissionens forslags-
pakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 på 18 mia. euro.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en ledende rolle i for-
hold til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning
på lang sigt. Det er vigtigt, at EU opfylder DER’s opfordring fra oktober 2022 om,
at der etableres en strategisk løsning på, hvordan EU effektivt kan opnå enighed
Side 7 af 8
om løbende kortsigtet finansiel støtte til Ukraine til håndtering af det forventede
finansieringsbehov i 2023.
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslagspakke om makrofinansiel
assistance til Ukraine i 2023, herunder Kommissionens forslag om, at EU yder nye
lån til Ukraine i 2023 for samlet 18 mia. euro på favorable vilkår i forhold til løbetid
og subsidiering af Ukraines rentebetalinger. Rentesubsidieringen vil bidrage til at
lette de finansielle omkostninger for Ukraine, mens de lange løbetider på lånet kan
give Ukraine bedre mulighed for genopbygning og tilbagevenden til økonomisk
vækst, før lånene skal tilbagebetales fra og med 2033.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt med en model primært bestående af lån ga-
ranteret af EU-budgettets indtægtsloft (headroom), der vurderes at kunne sikre en
hurtig udmøntning af EU’s finansielle støtte til Ukraine i det nødvendige omfang.
Regeringen finder det centralt, at den nødvendige justering af MFF-forordningen
for brug af EU-budgettets indtægtsloft afgrænses til det nærværende forslag om
MFA+ til Ukraine. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til en ændring af
finansforordningen mhp. at sikre en mere fleksibel og effektiv ramme til låneopta-
gelse, der alt andet lige vil bidrage til lavere finansieringsomkostninger.
Fsva. de bilaterale bidrag fra EU-landene finder regeringen, at der bør sikres en fair
fordelingsnøgle. Danmark kan derfor støtte Kommissionens forslag om at anvende
samme BNI-baserede finansieringsnøgle som ved finansieringen af EU’s budget.
Det vurderes dog vigtigt, at EU-budgettet særligt på sigt betaler en så stor andel af
rente- og administrationsudgifterne som muligt mhp. at mindske behov for direkte
danske bidrag.
Regeringen finder, at de konkrete betingelser for lån under MFA+ til Ukraine skal
fastlægges i et aftalememorandum, hvor de ukrainske myndigheder forpligter sig til
at leve op til relevante økonomiske og politiske betingelser for låneudbetalingen.
Regeringen finder, at betingelserne bør afspejle den akutte situation, som Ukraine
står i, og derfor primært bør fokusere på tiltag, der realistisk vil kunne gennemføres.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Kommissionens forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i
2023 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sag om de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder
forventningerne til Kommissionens forslag til en ramme for EU’s kortsigtede fi-
nansielle støtte til Ukraine i 2023 på omkring 18 mia. euro, blev forelagt skriftligt til
Folketinget til orientering forud for ECOFIN 8. november 2022.
For så vidt angår de seneste MFA-lån til Ukraine i 2022 forelagdes sagen om MFA-
lån på 1 mia. euro Folketingets Europaudvalg til orientering 8. juli 2022 forud for
ECOFIN-mødet 12. juli 2022. Folketingets Europaudvalg orienteredes skriftligt 7.
september 2022 om den ventede fælles erklæring fra EU’s finansministre om støtte
Side 8 af 8
til Kommissionens forslag om nyt MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, understøttet
af nationale garantier. Sagen forelagdes til orientering under ’siden sidst’ 8. septem-
ber 2022 forud for det ekstraordinære Rådsmøde (energi) 9. september 2022 og
skriftligt til forhandlingsoplæg 9. september 2022.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Til Folketingets partier
Christiansborg
15. november 2022
Skriftlig forelæggelse af forslagspakke om makrofinansiel
assistance til Ukraine i 2023
Denne skriftlige forelæggelse vedrører forhandlingsoplæg til Kommissionens for-
slagspakke om ny makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023, der er et punkt på
Rådsmødet (generelle anliggender) den 18. november 2022.
Der henvises i øvrigt til samlenotatet, som oversendes sammen med den skriftlige
forelæggelse.
Forslagspakke om makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
Kommissionen fremlagde 9. november 2022 en pakke med forslag til en ramme for
EU’s kortsigtede finansielle støtte til Ukraine i 2023, der skal bidrage til at holde
hånden under de ukrainske offentlig finanser og den makrofinansielle stabilitet i
lyset af Ukraines fortsat store finansieringsbehov i 2023 på skønnet 3-4 mia. euro
om måneden.
Kommissionens forslagspakke indeholder 3 forslag: 1) et nyt instrument mhp. ma-
krofinansiel assistance til Ukraine i 2023, 2) en ændring af MFF-forordningen så
finansiel støtte til Ukraine kan garanteres under EU-budgettets indtægtsloft (pt. be-
grænset til EU-landene) og 3) en ændring af EU-budgettets regler (finansforordningen)
mhp. at finansiel støtte til tredjelande kan ydes via den generelle lånestrategi i Kom-
missionen og dermed sikre øget fleksibilitet og lavere finansieringsomkostninger.
Forslaget skal bl.a. ses i lyset af Det Europæisk Råds (DER) konklusioner af 21.-22.
oktober 2022, hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge, og Rådet til at
arbejde på, en strukturel løsning for EU’s videre finansielle støtte til Ukraine i 2023.
Forslaget skal også ses i lyset af, at DER i maj 2022 gav tilsagn om finansiel støtte
til Ukraine i 2022 på op til 9 mia. euro. Heraf vedtog Rådet i september 2022 ma-
krofinansielle lån (MFA) for 6 mia. euro, som skal understøttes af nationale garan-
tier fra EU-landene for samlet 3,66 mia. euro. Danmark skal i den forbindelse stille
en ny statsgaranti for ca. 641,5 mio. kr. Sagen om MFA-lån på 6 mia. euro i 2022
forelagdes Folketingets Europaudvalg skriftligt til forhandlingsoplæg 9. september
2022.
Kommissionens nye forslag lægger op til, at EU i 2023 yder kortsigtet makrofinan-
siel assistance til Ukraine i form af nye garanterede lån på 18 mia. euro. Forslaget
Offentligt
KOM (2022) 0595 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2 af 3
inkluderer de resterende 3 mia. euro af de 9 mia. euro i DER-tilsagnet for 2022 i
den samlede foreslåede pakke for 2023.
Lånene ydes på meget favorable vilkår med lang løbetid samt subsidiering af Ukra-
ines rente- og administrationsudgifter til lånet finansieret af EU-landene i form af
bilaterale bidrag pba. BNI-andele til og med foreløbigt 2027. Efter vedtagelse af
forslagene ventes Kommissionen at udarbejde bidragsaftaler med EU-landene vedr.
finansiering af rente- og administrationsudgifter. Efter vedtagelse af forslaget vil der
skulle tages stilling til, om dansk tilslutning til en bidragsaftale med Kommissionen
vedr. finansiering af rente- og administrationsudgifter kræver et forudgående sam-
tykke fra Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1.
Lånene til Ukraine i 2023 stilles til rådighed med mulighed for udbetaling indtil 31.
marts 2024. Kommissionen foreslår lånene til Ukraine ydet i form af genudlån med
en løbetid på maksimalt 35 år og med afdragsfrihed i de første 10 år frem til 2033.
De nye lån på 18 mia. euro foreslås garanteret under EU-budgettets indtægtsloft
(headroom), som angiver forskellen mellem loftet for årlige betalinger fra EU-landene
til EU-budgettet (1,4 pct. af EU’s BNI) og de årlige udgiftslofter for EU-budgettet
(ca. 1 pct. af EU’s BNI). Indtægtsloftet anvendes således til en stående garantistil-
lelse fra EU-landene pba. landenes BNI-andele. Indtægtsloftet kan i dag kun anven-
des til at garantere finansiel støtte til EU-lande, ikke tredjelande. Kommissionen har
derfor fremsat et ændringsforslag til forordningen for EU's langsigtede budget
(MFF) 2021-2027, hvormed headroom undtagelsesvis kan benyttes mhp. at garan-
tere lån den foreslåede kortsigtede finansielle støtte til Ukraine.
Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det skøn-
nes med betydelig usikkerhed, at Danmark vil skulle bidrage med bilaterale bidrag
på ca. 100 mio. kr. årligt fra 2024 til finansiering af Ukraines rente- og administrati-
onsudgifter. Dertil kommer, at eventuel manglende ukrainsk tilbagebetaling af lå-
nene vil have yderligere statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Danmark fi-
nansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved forslaget til lån til Ukraine på
i alt 18 mia. euro garanterer Danmark således i sidste ende for ca. 3,3 mia. kr. frem
til lånenes udløb, eller indtil lånene er tilbagebetalt.
Det bemærkes, at udgifter til Ukraine vurderes at kunne opgøres som udviklings-
bistand i henhold til OECD’s regler.
Regeringen vil efter Rådets og Parlamentets vedtagelse af forslagspakken søge til-
slutning i Folketingets Finansudvalg til den danske andel af finansieringen af Ukra-
ines rente- og administrationsudgifter.
Regeringen støtter fortsat, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk
assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Rege-
ringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om finansiel støtte til Ukraine i
Side 3 af 3
2023 på 18 mia. euro via etablering af et nyt instrument, herunder at støtten ydes i
form af lån på meget favorable vilkår.
Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt, at lånene garanteres under EU-budgettets
indtægtsloft frem for ved nye bilaterale garantier. Det kan sikre en hurtigere ud-
møntning af støtte, idet det vurderes centralt, at den nødvendige justering af MFF-
forordningen mhp. brug af indtægtsloftet som basis for garanti begrænses til kort-
sigtet, finansiel støtte til Ukraine.
Regeringen vurderer endvidere, at det er vigtigt, at de statsfinansielle konsekvenser
af forslaget begrænses mest muligt, herunder at EU-budgettet på sigt betaler en så
stor andel af renteudgifterne som muligt mhp. at mindske behovet for direkte dan-
ske bidrag.
Situationen i Ukraine er yderst alvorlig, og der ventes bred støtte blandt EU-landene
til Kommissionens forslagspakke om makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
på 18 mia. euro.
Givet sagens hastende karakter forventes Rådet (generelle anliggender) 18. novem-
ber 2022 at godkende et udkast til fælles brev til Europa-Parlamentet vedr. forslags-
pakken til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023, hvori Rådet ventes at ville
tilkendegive en principaftale om hele forslagspakken samt anmode om Parlamen-
tets stillingtagen 21.-24. november 2022. Efterfølgende ventes forslagspakken drøf-
tet på ECOFIN 6. december 2022 mhp. vedtagelse.
Der anmodes således om mandat til, at man fra dansk side kan tilslutte sig det kom-
promisforslag, der kan opnås enighed om, idet man:
- støtter Kommissionens forslag til en strategisk ramme for løbende makro-
finansiel støtte til Ukraine i 2023;
- støtter, at EU’s finansielle støtte til Ukraine i 2023 sker gennem nye lån
garanteret under EU-budgettets indtægtsloft på lempelige lånevilkår mhp.
at sikre hurtig og effektiv udmøntning af støtte i det nødvendige omfang;
- lægger stor vægt på, at en teknisk justering af MFF-forordningen målrettes
forslagets formål om kortsigtet, finansiel støtte til Ukraine;
- lægger vægt på, at en så stor andel af renteudgifterne som muligt over tid
betales via EU-budgettet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Fungerende finansminister