Samlenotat vedr. REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner

Tilhører sager:

Aktører:


Udenrigsministeriets følgeskrivelse

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0231/bilag/2/2637755.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022 - 9171 EKN 16. november 2022
SAMLENOTAT
Forslag om ændring af forordning (EU) 1303/2013 i forbindelse med
Europa-Parlamentets vedtagelse af forhandlingsmandat til
REPowerEU-kapitler i nationale genopretningsplaner
Med henblik på møde i Folketingets Europaudvalg den 22. november
2022 vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende dagsordens-
punktet forslag om ændring af forordning (EU) 1303/2013 i forbindelse med
Europa-Parlamentets vedtagelse af forhandlingsmandat til REPowerEU-kapit-
ler i nationale genopretningsplaner, 9_TA(2022)0384, KOM(2022)0231.
Jeppe Kofod
Fungerende udenrigsminister
Offentligt
KOM (2022) 0231 - Bilag 2
Europaudvalget 2022


Samlenotat vedr. REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0231/bilag/2/2637756.pdf

1
SAMLENOTAT
Forslag om ændring af forordning (EU) 1303/2013 i forbindelse med Europa-Parlamentets
vedtagelse af forhandlingsmandat til REPowerEU-kapitler i de nationale genopretningsplaner,
9_TA(2022)0384, KOM(2022)0231
1. Resumé
Europa-Parlamentet har i forbindelse med vedtagelse af sit forhandlingsmandat til forslag om REPowerEU-kapitler i de
nationale genopretningsplaner foreslået at ændre forordning (EU) 1303/2013 med henblik på at kunne omprioritere
endnu ikke-udbetalte midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF), den Europæiske Socialfond
(ESF) og den Europæiske Samhørighedsfond (SF) fra perioden 2014-2020 til at afhjælpe konsekvenserne af de høje
energipriser som følge af krigen i Ukraine. Forslaget indeholder endvidere mulighed for at omprioritere de ikke-udbetalte
midler uden national medfinansiering, dvs. med 100 pct. EU-finansiering. Danmark har tidligere forholdt sig skeptisk
til forslag om 100 pct. EU-finansiering og finder generelt, at strukturfondsmidler bør komplementeres af national finan-
siering, der vurderes at være et vigtigt redskab for at sikre nationalt ejerskab og størst mulig kvalitet i udmøntningen af
strukturfondsmidler. Regeringen kan dog i lyset af krisen støtte forslaget.
2. Baggrund
I lyset af de fortsat høje omkostninger for borgere og virksomheder, som følger af Ruslands angrebs-
krig i Ukraine, har EU-Kommissionen identificeret et behov for at sætte yderligere fart på omstillingen
væk fra russiske fossile energikilder. Denne analyse deles i vid udstrækning af Europa-Parlamentet, der
på den baggrund også ser et behov for yderligere finansiering til REPowerEU-planen. Europa-Parla-
mentets forslag om at ændre forordning 1303/2013, som sigter på at omprioritere ikke-udbetalte struk-
turfondsmidler til finansiering af tiltag under REPowerEU, vil indgå i trilog-drøftelser mellem Rådet,
Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, der forventes afsluttet i december 2022.
3. Formål og indhold
Europa-Parlamentet har i forbindelse med vedtagelse af sit forhandlingsmandat til forslag om REPowe-
rEU-kapitler i de nationale genopretningsplaner foreslået at ændre forordning (EU) 1303/2013 med
henblik på at kunne omprioritere endnu ikke-udbetalte midler fra den Europæiske Fond for Regional-
udvikling (ERDF), den Europæiske Socialfond (ESF) og den Europæiske Samhørighedsfond (SF) fra
perioden 2014-2020 til at afhjælpe konsekvenserne af de høje energipriser som følge af krigen i Ukraine.
Anvendelsen af midlerne skal ifølge forslaget målrettes små- og mellemstore virksomheder, sårbare
husholdninger og fastholdelse af arbejdspladser. Forslaget indeholder endvidere mulighed for at ompri-
oritere de ikke-udbetalte midler uden national medfinansiering, dvs. med 100 pct. EU-finansiering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har udtalt, at medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner udgør et effektivt
redskab i bestræbelserne på at skabe sikkerhed og grøn omstilling. Europa-Parlamentet lægger derud-
over vægt på, at tiltag finansieret af ikke-udbetalte strukturfondsmidler støtter sårbare husholdninger
samt små og mellemstore virksomheder. Disse tiltag bør have tilbagevirkende kraft fra februar 2022 for
at afbøde konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, der har ført til et behov for en accelereret om-
stilling til grøn energi. Europa-Parlamentet ser et behov for øget finansiering til REPowerEU-planen,
hvilket bl.a. foreslås opnået gennem omprioritering af ikke-anvendte strukturfondsmidler fra perioden
2014-2020.
5. Nærhedsprincippet
Da forordningsforslaget alene vedrører ændringer af mulighederne for anvendelse af EU-strukturfonds-
midler, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Offentligt
KOM (2022) 0231 - Bilag 2
Europaudvalget 2022
2
6. Gældende dansk ret
Der forventes ingen ændringer af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-bidrag. Som følge af den fo-
reslåede øgede fleksibilitet samt mulighed for 100 pct. EU-finansiering skønnes det, at de struktur-
fondsmidler for perioden 2014-2020, som ville være blevet annulleret, hvis de ikke havde fundet afløb i
medlemsstaternes strukturfondsprogrammer senest i 2023, med Europa-Parlamentets forslag nu vil
blive udbetalt.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, erhvervsøkonomiske eller beskyttelsesmæssige
konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til Europa-Parlamentets forslag i lyset af høje energipriser i Europa
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har stor forståelse for den meget vanskelige situation, som de stigende energipriser i Europa
samt Ruslands krig i Ukraine har skabt i medlemsstaterne. Fra dansk side støtter man derfor de foreslå-
ede ændringer i forordning (EU) 1303/2013 med henblik på at afhjælpe konsekvenserne. Forslaget
flugter med den hidtidige danske linje, hvor Danmark har udtrykt vilje til at se på bedre anvendelse af
eksisterende midler på EU-budgettet, der kan afbøde konsekvensen af de høje energipriser.
Danmark har tidligere forholdt sig meget skeptisk over for forslag om 100 pct. EU-finansiering, der op-
rindeligt blev vedtaget som en ekstraordinær og midlertidig mulighed i lyset af COVID-19-krisen. Rege-
ringen finder det generelt vigtigt, at strukturfondsmidler komplementeres af national finansiering, der
vurderes at være et vigtigt redskab for at sikre nationalt ejerskab og størst mulig kvalitet i udmøntningen
af strukturfondsmidler.
Regeringen finder, at afledte merudgifter som følge af forslaget, herunder som forlængelse af 100 pct.
EU-finansiering, bør finansieres via omprioritering således, at der ikke pålægges yderligere nationale
byrder i form af øgede EU-bidrag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.