Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 15. november 2022

Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 15. november 2022
Betænkning og indstilling
om
folketingsvalget den 1. november 2022
I. Indledning
1. Udskrivelse af valg
Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent brev
den 5. oktober 2022 til afholdelse i hele riget tirsdag den
1. november 2022. Ved åbent brev af 9. oktober 2022 er
det i tillæg til det åbne brev af 5. oktober 2022 bestemt, at
det, for så vidt angår valget på Færøerne, overlades til Rigs-
ombudsmanden at fastsætte valgdagen. Rigsombudsmanden
fastsatte herefter valgdagen på Færøerne til mandag den 31.
oktober 2022.
2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til
Prøvelse af Valgene
I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte Folke-
ting sammen tirsdag den 15. november 2022, og Tinget ned-
satte som foreskrevet i Folketingets forretningsordens § 1,
stk. 2, et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af
valgene med Benny Engelbrecht (S) som formand og Peter
Juel-Jensen (V) som næstformand.
Udvalget har derefter i 1 møde gennemgået det modtagne
materiale, jf. nedenfor.
II. Valget i Danmark
1. Lovgrundlaget og udvalgets materiale
Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til Folke-
tinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022.
Udvalget har vedrørende valget i Danmark modtaget føl-
gende materiale, som indenrigs- og boligministeren i hen-
hold til valglovens § 86 skal sende til Folketinget ved dets
sammentræden:
1) De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra opstil-
lingskredsenes valgbestyrelser, jf. lovens § 74, stk. 3.
2) Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes forde-
ling, jf. lovens §§ 76-79.
3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. lovens
§§ 76 og 80-82. Opgørelsen indeholdes i et hæfte med
tabeller over resultatet af folketingsvalget. En særskilt
fortegnelse over de valgte kandidater er ligeledes frem-
sendt.
4) Stedfortræderlisten, jf. lovens §§ 84 og 85.
2. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og
Boligministeriets beregninger og kandidaterne
Endvidere er fremsendt en redegørelse indeholdende de
bemærkninger og korrektioner, som den foretagne gennem-
gang af stemmesedlerne og valgbøgerne har givet ministeri-
et anledning til.
Indenrigs- og boligministeren har fremsendt 26 klager
vedrørende valget.
3. Valghandlingen
Først behandles spørgsmålet om selve valghandlingen og
forskellige problemer hermed.
A. Indenrigs- og Boligministeriets redegørelse for
gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne m.v.
Den gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne, der
er foretaget i forbindelse med den endelige opgørelse af
valget, har givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til
nedenstående bemærkninger om stemmesedlerne (1), valg-
bøgerne (2), kandidatfortegnelserne (3), de ugyldige stem-
mer (4) og brevstemmer, der ikke er taget i betragtning
(5). Endvidere har ministeriet fundet det relevant at oplyse
Folketinget om brevstemmer afgivet på brevstemmemateria-
le til andre valgtyper (6), fejlbehæftede opslag over kandida-
ter ved brevstemmeafgivningen (7), politiets beslaglæggelse
af brevstemmemateriale (8), særlige instruktioner til valg-
bestyrelserne om bedømmelse af brevstemmesedler (9) og
anvendelse af den særlige regel i folketingsvalglovens § 77,
stk. 4 (10).
1. Stemmesedlerne
Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028188
1.1. Regler om stemmesedlers indhold og udformning
De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og ud-
formning er i henhold til § 43, stk. 4, i lov om valg til
Folketinget (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
294 af 7. marts 2022, fastsat i bekendtgørelse nr. 1519 af 14.
december 2017 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg
(herefter stemmeseddelbekendtgørelsen).
Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i én
kolonne. I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et så stort
antal kandidater, at stemmesedlen vil blive uforholdsmæssig
lang, såfremt kandidaternes navne anføres i én kolonne, kan
valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden for
hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner (bekendt-
gørelsens § 10, stk. 1). I så fald skal kolonnerne adskilles
fra hinanden af fede, lodrette streger (bekendtgørelsens §
10, stk. 2), da det er vigtigt at sikre, at de to kolonner er
så skarpt adskilte, at det tilstrækkelig tydeligt fremgår, at
et kryds sat til venstre for midterstregen er et kryds for
kandidaten anført i venstre kolonne og ikke for kandidaten
anført i højre kolonne.
Reglerne om stemmesedlerne er i øvrigt uændrede i for-
hold til de regler, der fandt anvendelse ved folketingsvalget
den 5. juni 2019.
Indenrigs- og Boligministeriet har som ved de foregåen-
de valg ladet fremstille et grafisk forlæg til stemmesedlen
til brug for valgbestyrelserne ved trykning af stemmesedler-
ne. Forlægget og en vejledning hertil har omkostningsfrit
kunnet hentes af valgbestyrelserne på ministeriets valghjem-
meside valg.im.dk.
Indenrigs- og Boligministeriet har den 24. oktober 2022 –
umiddelbart efter at Ankestyrelsen fremsendte fortegnelser-
ne over de opstillede kandidater, opstillingsformer m.v. –
desuden fremsendt en særskilt instruks til valgbestyrelserne
om rækkefølgen og den grafiske opsætning af kandidaterne
på stemmesedlen. I brevet gennemgik ministeriet storkreds
for storkreds, i hvilken fortegnelse valgbestyrelsen skulle
finde den korrekte rækkefølge for de enkelte partiers kan-
didater. Baggrunden herfor var den relativt nye opstillings-
form »prioriteret sideordnet opstilling«, der siden 2018 har
gjort det muligt for partierne at bestemme rækkefølgen af
kandidaterne på stemmesedlen individuelt for hver opstil-
lingskreds. Reglerne herom er ganske komplicerede, og det
var det andet valg, hvor reglerne fandt anvendelse. Hertil
kommer, at der ved valget i 2015 var fejl på mange stemme-
sedler, heraf flere alvorlige fejl. Det var ministeriets ønske
med det nævnte brev – i lighed med det tilsvarende brev ved
valget i 2015 – at medvirke til at nedbringe antallet af fejl på
stemmesedlerne.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden som hidtil stå-
et til rådighed for rådgivning om kandidatrækkefølge m.v.
pr. telefon og e-mail. Ministeriet har forud for valgbesty-
relsernes fremstilling af stemmesedler ved flere lejligheder
indskærpet, at ministeriet skal kontaktes ved den mindste
tvivl om udformningen af stemmesedlerne uanset tidspunk-
tet.
1.2. Udformning af stemmesedler ved folketingsvalget
den 1. november 2022
Valgbestyrelserne for alle på nær tre opstillingskredse har
fået fremstillet stemmesedler med kandidaternes navne i to
kolonner. Således har kun Ballerup-, Svendborg- og Him-
merlandkredsene fremstillet stemmesedler i én kolonne.
Dermed fortsætter den tendens, som kunne observeres ef-
ter folketingsvalgene i 2007, 2011, 2015 og 2019, hvor der
var en betragtelig stigning i antallet af stemmesedler, hvor
kandidaternes navne var opført i to kolonner (henholdsvis
25 i 2007, 26 i 2011, 43 i 2015 og 81 i 2019), i forhold
til folketingsvalget i 2005, hvor det blot var én enkelt
valgbestyrelse, der havde fået fremstillet stemmesedler med
kandidaternes navne i to kolonner. Den store andel af stem-
mesedlerne, der har kandidaterne anført i to kolonner, er
utvivlsomt en følge af valgkredsreformen i 2007, der bl.a.
har medført, at antallet af kandidater i de enkelte nye stor-
kredse (1.014 kandidater i 10 storkredse) generelt er øget
sammenlignet med antallet af kandidater i de tidligere stor-
og amtskredse. I 2005 opstillede 947 kandidater i 17 stor-
og amtskredse. Ved valget den 1. november 2022 har det
imidlertid formentlig også spillet en rolle, at der sammen-
lignet med de foregående valg var et højt antal opstillede
partier (14), hvilket har et samlet højere antal kandidater
som naturlig konsekvens. Således var der som anført 1.014
kandidater opstillet mod 900 ved valget i 2019.
1.3. Fejl ved udformning af stemmesedler
På stemmesedlerne for Sjællands Storkreds, 11. kreds,
Ringsted, er navnet på kandidaten Malene Grandjean for
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti stavet forkert, idet
Grandjean er stavet »Granjean«.
På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 10. kreds,
Fredericia, er kun den opstillede kandidat for Q. Frie Grøn-
ne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti henholdsvis Ø. Enheds-
listen – De Rød-Grønne anført med halvfede typer. Ingen
af kandidaterne for de 12 partier, der opstillede deres kandi-
dater sideordnet, og hvor alle kandidaterne var opstillet i
Fredericiakredsen, var anført med halvfede typer.
Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at det følger
af § 5, stk. 2, i stemmeseddelbekendtgørelsen, at navnet
på den eller de kandidater, der er opstillet i vedkommende
opstillingskreds, skal anføres med halvfede typer.
På stemmesedlerne for Fyns Storkreds, 6. opstillingskreds,
Nyborg, er samtlige kandidater for de 12 partier, der har
anmeldt prioriteret sideordnet opstilling, anført i alfabetisk
rækkefølge i stedet for i den rækkefølge, som partiet havde
anmeldt. Konkret har det indebåret, at rækkefølgen af kandi-
daterne for 11 ud af de 12 partier var forkert, idet partiet
D. Nye Borgerlige havde valgt en prioritering, der svarede
til alfabetisk rækkefølge. Kandidaterne for Q. Frie Grønne,
Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Ø. Enhedslisten – De
Rød-Grønne stod i rigtig rækkefølge, dvs. den rækkefølge,
der fulgte af den partiliste, de to partier havde anmeldt.
Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at det følger
af § 5, stk. 2, i stemmeseddelbekendtgørelsen, at navnet
på den eller de kandidater, der er opstillet i vedkommende
2
opstillingskreds, anføres med halvfede typer øverst og i alfa-
betisk rækkefølge. Har partiet anmeldt prioriteret sideordnet
opstilling, skal de opstillede kandidater dog anføres i den af
partiet prioriterede rækkefølge.
Reglerne om prioriteret sideordnet opstilling giver mulig-
hed for, at et parti kan bestemme en forskellig rækkefølge
af kandidaterne i alle opstillingskredse i en storkreds. Af
denne grund fremstiller og udsender Ankestyrelsen en for-
tegnelse over rækkefølgen af kandidater i hver enkelt opstil-
lingskreds, hvor et eller flere partier har anmeldt prioriteret
sideordnet opstilling. Alle partier på nær Q. Frie Grønne,
Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Ø. Enhedslisten – De
Rød-Grønne havde anmeldt prioriteret sideordnet opstilling i
Nyborgkredsen.
Den forkerte rækkefølge af kandidaterne for 12 ud af 14
partier på stemmesedlen i Nyborgkredsen må betegnes som
alvorlig, men har ikke i valgteknisk henseende betydning for
opgørelsen af de valgte kandidater for de berørte partier på
grundlag af de afgivne personlige stemmer og partistemmer.
Nyborg Kommune har over for Indenrigs- og Boligmini-
steriet oplyst, at kommunen efter at være blevet opmærksom
på fejlen straks udfærdigede nye opslag med den korrekte
rækkefølge af kandidaterne, der blev hængt op i stemme-
rummene i hele kredsen (som også omfatter Kerteminde
Kommune). Der blev også opsat opslag i valglokalerne om,
at der var fejl i rækkefølgen af kandidaterne, og vælgerne
blev gjort opmærksom på fejlen ved udleveringen af stem-
mesedlen.
Indenrigs- og Boligministeriet har gennemgået de person-
lige stemmetal for de kandidater, der skulle have stået øverst
på stemmesedlen for hvert parti (spidskandidaten), for at
vurdere, hvad der skulle til for at kunne ændre på, hvem der
blev valgt, eller placeringen i stedfortræderrækkefølgen, og i
hvilket omfang fejlen i stemmeseddelrækkefølgen kan have
haft betydning for kandidatens stemmetal – og derigennem
kandidatens mulighed for at blive valgt eller for kandidatens
placering i stedfortræderrækkefølgen. Ministeriet har alene
set på stemmetallene for spidskandidaterne, dels som følge
af omfanget af opgaven, dels som følge af det forhold, at det
navnlig er placeringen øverst på stemmesedlen for partiet,
der har betydning for, hvor mange personlige stemmer kan-
didaten opnår.
For A. Socialdemokratiet skulle Lasse Haugaard Peder-
sen have stået øverst, men stod i stedet næstnederst. Lasse
Haugaard Pedersen fik 1.102 personlige stemmer i Nyborg-
kredsen, hvilket var flest af alle partiets kandidater og 302
stemmer flere end Trine Bramsen, der fejlagtigt stod øverst
og fik næstflest personlige stemmer i Nyborgkredsen.
I hele storkredsen fik Lasse Haugaard Pedersen 2.228 per-
sonlige stemmer, hvilket var 109 stemmer færre end Kim
Aas, der med 2.337 personlige stemmer blev valgt til Folke-
tinget på det 6. (og sidste) kredsmandat, som partiet opnåede
i Fyns Storkreds. Lasse Haugaard Pedersen blev 1. stedfor-
træder i Fyns Storkreds. Kim Aas var korrekt anført nederst
på stemmesedlen i Nyborgkredsen i overensstemmelse med
partiets anmeldte rækkefølge – og stod i øvrigt nederst på
stemmesedlen i hele storkredsen bortset fra i Faaborgkred-
sen.
Lasse Haugaard Pedersen fik 25,21 pct. af alle de person-
lige stemmer for Socialdemokratiets kandidater i Nyborg-
kredsen. Til sammenligning fik Lasse Haugaard Pedersen
3,10 pct. af alle de personlige stemmer for Socialdemokrati-
ets kandidater i resten af Fyns Storkreds.
Det kan efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse
ikke udelukkes, at Lasse Haugaard Pedersen ville have op-
nået flere personlige stemmer i Nyborgkredsen ved at være
placeret øverst på stemmesedlen. Det beror imidlertid efter
ministeriets opfattelse på en række antagelser om vælgernes
stemmeadfærd, der har karakter af gisninger, og hvor også
vælgernes øvrige kendskab til en spidskandidats lokale til-
knytning har betydning, f.eks. i kraft af kandidatens bestri-
delse af andre offentlige hverv, kandidatens generelle synlig-
hed i lokalmiljøet og under valgkampen m.v. Hertil kommer,
at vælgerne i Nyborgkredsen efter det oplyste kunne se den
korrekte kandidatrækkefølge på de berigtigende opslag, der
var opsat i alle valglokaler og stemmerum på valgdagen fra
omkring kl. 12.30. Ministeriet kan i den forbindelse konsta-
tere, at Lasse Haugaard Pedersen har opnået en markant
højere andel af de personlige stemmer i Nyborgkredsen end
i de øvrige kredse i Fyns Storkreds.
Der henvises i øvrigt til ministeriets udtalelse af 11. no-
vember 2022 i anledning af valgklage fra Lasse Haugaard
Pedersen, Socialdemokratiet og Venstre.
For B. Radikale Venstre skulle Jan Werner Mathiasen ha-
ve stået øverst, men stod i stedet som nr. 3. Jan Werner
Mathiasen fik 78 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I
hele storkredsen fik han 457 personlige stemmer. Partiet fik
ingen mandater i Fyns Storkreds, og Jan Werner Mathiasen
blev 5. (og sidste) stedfortræder med 78 stemmer færre end
stedfortræder nr. 4.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Jan Werner Mathiasen.
For C. Det Konservative Folkeparti skulle Mai Mercado
have stået øverst, men stod i stedet næstnederst. Mai Mer-
cado fik 492 personlige stemmer i Nyborgkredsen – flest
af alle partiets kandidater. I hele storkredsen fik hun 4.426
personlige stemmer – igen flest af alle partiets kandidater
– og blev valgt til Folketinget på det tillægsmandat, partiet
opnåede i Fyns Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Mai Mercado.
For F. SF – Socialistisk Folkeparti skulle Karsten Hønge
have stået øverst, men stod i stedet som nr. 2. Karsten Høn-
ge fik 574 personlige stemmer i Nyborgkredsen – flest af
alle partiets kandidater. I hele storkredsen fik han 5.215
personlige stemmer – igen flest af alle partiets kandidater
– og blev valgt til Folketinget på det kredsmandat, partiet
opnåede i Fyns Storkreds.
3
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Karsten Hønge.
For I. Liberal Alliance stod Katrine Daugaard øverst, som
hun skulle. Det var kun de øvrige kandidater, der stod i for-
kert rækkefølge. Katrine Daugaard fik flest personlige stem-
mer af alle partiets kandidater i både opstillingskredsen og
storkredsen og blev valgt til Folketinget på det kredsmandat,
partiet opnåede i Fyns Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Katrine Daugaard.
For K. KD – Kristendemokraterne skulle Michelle West
have stået øverst, men stod i stedet næstnederst. Partiet op-
nåede ikke valg til Folketinget, og de enkelte kandidaters
stemmetal er dermed uden betydning for opgørelsen af valg-
et.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Michelle West.
For M. Moderaterne skulle Rosa Eriksen have stået øverst,
men stod i stedet som nr. 2. Rosa Eriksen fik 422 personlige
stemmer i Nyborgkredsen – flest af alle partiets kandidater. I
hele storkredsen fik hun 4.469 personlige stemmer – igen
flest af alle partiets kandidater – og blev valgt til Folketinget
på det kredsmandat, partiet opnåede i Fyns Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Rosa Eriksen.
For O. Dansk Folkeparti skulle Frank Sørensen have stået
øverst, men stod i stedet næstnederst. Frank Sørensen fik
44 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I hele storkredsen
fik han 113 personlige stemmer. Partiet vandt ét mandat i
Fyns Storkreds, og Frank Sørensen blev 6. (og sidste) sted-
fortræder med 9 stemmer færre end stedfortræder nr. 5 og 49
stemmer færre end stedfortræder nr. 4.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Frank Sørensen.
For V. Venstre, Danmarks Liberale Parti skulle Bo Sand-
berg have stået øverst, men stod i stedet nederst. Bo Sand-
berg fik 211 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I hele
storkredsen fik han 313 personlige stemmer. Partiet vandt to
mandater i Fyns Storkreds, og Bo Sandberg blev 5. stedfor-
træder med 134 stemmer færre end stedfortræder nr. 4.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Bo Sandberg.
For Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg skulle
Jens Henrik W. Thulesen Dahl have stået øverst, men stod
i stedet som nr. 2. Jens Henrik W. Thulesen Dahl fik 262
personlige stemmer i Nyborgkredsen – flest af alle partiets
kandidater. I hele storkredsen fik han 2.210 personlige stem-
mer – igen flest af alle partiets kandidater – og blev valgt
til Folketinget på det kredsmandat, partiet opnåede i Fyns
Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Jens Henrik W. Thulesen Dahl.
For Å. Alternativet skulle Marianne Lassen have stået
øverst, men stod i stedet næstnederst. Marianne Lassen fik
11 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I hele storkredsen
fik hun 59 personlige stemmer. Partiet fik ingen mandater
i Fyns Storkreds, og Marianne Lassen blev 10. (og sidste)
stedfortræder med 34 stemmer færre end stedfortræder nr. 9.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Marianne Lassen.
Der henvises i øvrigt til redegørelsen for valgbøgernes
bemærkninger nedenfor i afsnit 2.5 (vedrørende valgbogen
for Nyborgkredsen) samt til ministeriets udtalelse af 11.
november 2022 i anledning af valgklage indgivet af Lasse
Haugaard Pedersen, Socialdemokratiet og Venstre.
1.4. Fejl ved distribution af stemmesedler
Københavns Kommune kontaktede på valgaftenen Inden-
rigs- og Boligministeriet, i anledning af at kommunen i
forbindelse med stemmeoptællingen på valgstedet Nørrebro-
hallen, der ligger i Københavns Storkreds, 5. kreds, Nørre-
bro, havde konstateret, at der blandt stemmesedlerne var
stemmesedler beregnet til Københavns Storkreds, 7. kreds,
Brønshøj. Det er de samme partier og kandidater på de to
kredses stemmesedler, men rækkefølgen af kandidater er
forskellig.
Københavns Kommune har i en udtalelse af 2. november
2022 med bilag redegjort for sagen. I bilaget har kommunen
opgjort fordelingen af stemmer afgivet i 5. kreds på stemme-
sedler beregnet til 7. kreds. Kommunen har i udtalelsen bl.a.
anført følgende:
» …] Da det blev konstateret, kontaktede valgsekretæren
Københavns Kommunes valgsekretariat. På opfordring fra
valgsekretariatet foretog buddet og valgsekretæren en gen-
nemgang af kasserne med stemmesedler modtaget fra tryk-
keriet. Der var modtaget 9.300 stemmesedler svarende til 31
kasser fra trykkeriet. Alle kasser var mærket med »5. Nørre-
brohallen – Nørrebrohallen«.
[…]
Valgsekretariatet traf herefter beslutning om, at optællin-
gen skulle fortsætte, da stemmesedlerne på valgaftenen ale-
ne bliver sorteret og talt på de opstillede partier.
[…]
Valgsekretariatet kontaktede herefter Indenrigs- og Bolig-
ministeriets valgkontor og orienterede om hændelsen.
[…]
I overensstemmelse med valgsekretariatets opfattelse be-
kræftede ministeriets valgkontor telefonisk, at stemmerne
skulle betragtes som afgivet på valgstedet 5. Nørrebrohallen
i 5. opstillingskreds.
Fintællingen
4
Som en konsekvens af hændelsesforløbet på 5. Nørre-
brohallen, 5. opstillingskreds, instruerede Valgsekretariatet
samtlige ledere af holdene på fintællingen den 2. november
til at kontrollere, at alle optalte stemmer er afgivet på kor-
rekte stemmesedler for opstillingskredsen. Der er i forbin-
delse med fintællingen ikke konstateret yderligere stemmer
afgivet på stemmesedler ikke tilhørende den korrekte opstil-
lingskreds.
På fintællingen blev stemmematerialet fra afstemningsste-
det 5. Nørrebrohallen, 5. opstillingskreds gennemgået.
Det blev konstateret, at der er afgivet stemme på 299
stemmesedler tilhørende 7. opstillingskreds, som fordeler
sig på følgende måde:
• 293 gyldige stemmesedler.
• 4 blanke og 2 andre ugyldige stemmesedler, dvs. i alt 6
ugyldige stemmesedler.
[…]
Det kan supplerende oplyses, at der på valgaftenen i 5. op-
stillingskreds i forbindelse med den foreløbige optælling er
registreret 45.334 gyldige stemmer, 534 blanke stemmer og
162 andre ugyldige stemmer, hvilket svarer til i alt 46.030
afgivne stemmer. Der blev i alt afgivet 361.960 stemmer i
Københavns Kommunes 9 opstillingskredse.
Konklusion:
På baggrund af hændelsesforløbet på valgnatten og gen-
nemgangen og kontrollen på fintællingen er det Københavns
Kommunes valgsekretariats vurdering, at der er tale om en
pakningsfejl fra trykkeriet.
Stemmesedler leveres i pakker á 300 stk. Alle pakker le-
veret til afstemningsstedet 5. Nørrebrohallen, 5. opstillings-
kreds var mærket med korrekt afstemningssted. Buddet på
5. Nørrebrohallen konstaterede i forbindelse med kontrolop-
tællingen af stemmesedlerne, som foretages inden stemme-
sedlerne udleveres til valgbordene, at der var to kasser, hvor
der kun var 299 stemmer sedler i kassen fra trykkeriet. Det
formodes, at kassen med stemmesedler fra 7. opstillings-
kreds er én af disse to kasser.
På den baggrund konkluderer valgsekretariatet, at én af
kasserne fra trykkeriet har været mærket forkert således, at
kassen er mærket med stemmesedler til afstemningsstedet
5. Nørrebrohallen, 5. opstillingskreds, men har indeholdt
stemmesedler til 7. opstillingskreds.
Det er Københavns Kommunes valgsekretariats vurdering,
at stemmer afgivet på stemmesedler til 7. opstillingskreds,
men afgivet på afstemningsstedet 5. Nørrebrohallen i 5. op-
stillingskreds skal indgå som stemmer, der er korrekt afgivet
på afstemningsstedet og dermed indgå i valgresultatet.
Denne vurdering blev bekræftet telefonisk på valgaftenen
af Indenrigs- og Boligministeriets valgkontor.
Valgsekretariatet vil på baggrund af hændelsen bede tryk-
keriet af stemmesedlerne om at afgive en skriftlig redegø-
relse for, hvordan en sådan fejl kan opstå. Herudover vil
Københavns Kommune indføre skærpede kontrol af stem-
mematerialet, inden det lægges ud på bordene til de tilfor-
ordnede.«
I et regneark vedlagt kommunens udtalelse har kommunen
opgjort fordelingen af de 299 stemmer afgivet i 5. kreds på
stemmesedler beregnet til 7. kreds samt undersøgt, i hvilket
omfang kandidaternes rækkefølge ville have været en anden,
hvis der var anvendt de korrekte stemmesedler i de 299 til-
fælde. Kommunen har angivet fordelingen af partistemmer
og personlige stemmer for alle partier og kandidater på de
293 stemmesedler, der var gyldige.
Det fremgår af kommunens oversigt, at rækkefølgen af
kandidaterne er forkert for seks partier (A. Socialdemokra-
tiet, B. Radikale Venstre, C. Det Konservative Folkeparti,
O. Dansk Folkeparti, V. Venstre og Ø. Enhedslisten) samt
for de to kandidater uden for partierne i storkredsen.
Det er vanskeligt at udlede noget af så sparsomt et data-
materiale (299), når man skal vurdere betydningen af fejlen,
herunder om det er sandsynligt, at de kandidater, der skulle
have stået øverst på stemmesedlen i de 299 tilfælde, ville
have fået flere personlige stemmer, hvis fejlen ikke havde
været til stede.
De 299 stemmesedler skal ses i forhold til, at der i 5. kreds
i alt er afgivet 46.031 stemmer (ifølge Danmarks Statistiks
officielle opgørelse).
Når man sammenholder det personlige stemmetal for de
kandidater, der skulle have stået øverst på stemmesedlen
i 5. kreds, med de kandidater, der stod øverst i 7. kreds,
ses det, at spidskandidaterne i 5. kreds for de seks partier
i alle tilfælde har fået lige så mange eller flere stemmer
end den kandidat, der stod øverst på de 299 fejlleverede
stemmesedler. I alt blev der afgivet 70 partistemmer og 62
personlige stemmer for de nævnte seks partier, der var berørt
af fejlen. Der blev ikke afgivet nogen stemmer for kandida-
terne uden for partierne på de 299 stemmesedler.
Danmarks Statistik har oplyst, at for samtlige berørte par-
tier var andelen af personlige stemmer for den kandidat,
der skulle have stået øverst på stemmesedlen, på samme
niveau eller højere på afstemningsstedet Nørrebrohallen end
kandidaternes andel af personlige stemmer i hele opstillings-
kredsen.
På den baggrund er det Indenrigs- og Boligministeriets
opfattelse, at der ikke er grund til at tro, at fejlleveringen
af de 299 stemmesedler har haft nævneværdig betydning for
valgopgørelsen.
Indenrigs- og Boligministeriet har i øvrigt noteret sig, at
Københavns Kommune vil indføre skærpet kontrol af stem-
mematerialet, inden det bliver lagt ud på valgbordene til
udlevering til vælgerne.
1.5. Sammenfatning om stemmesedler
Den omtalte fejl i Nyborgkredsen, hvor næsten alle partier
var berørt af fejlen i rækkefølgen af kandidaterne, må efter
Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse betegnes som en
alvorlig fejl.
Indenrigs- og Boligministeriet kan ikke udelukke, at fejlen
har haft betydning for de enkelte kandidaters personlige
stemmetal og som afledt virkning heraf for kandidatudvæl-
gelsen og stedfortræderrækkefølgen.
5
Som det fremgår ovenfor, er det dog Indenrigs- og Bolig-
ministeriets opfattelse, at det konkrete valgresultat, for så
vidt angår den kandidat for Socialdemokratiet, der skulle
have stået øverst på stemmesedlen, ikke med sikkerhed
kan antages være blevet påvirket af fejlen, og, for så vidt
angår de øvrige kandidater, næppe kan antages at være på-
virket. Ministeriet har også noteret sig, at Nyborg og Kerte-
minde Kommuner straks efter at være blevet opmærksom på
fejlen fremstillede nye opslag med den korrekte rækkefølge
af kandidaterne og både ved opslag og ved direkte oplysning
til vælgerne gjorde vælgerne opmærksom på fejlen. Dette
må antages at have begrænset konsekvensen af fejlen bety-
deligt.
For så vidt angår den omtalte leveringsfejl i Københavns
Kommune, er der efter Indenrigs- og Boligministeriets op-
fattelse også tale om en alvorlig fejl, som dog ikke skyldes
manglende omhyggelighed ved fremstilling af stemmesed-
lerne, men efter det oplyste en pakningsfejl hos trykkeri-
et. Fejlen omfattede kun en mindre del af stemmesedlerne.
Indenrigs- og Boligministeriet tilkendegav i forbindelse
med folketingsvalget i 2015, hvor der skete mange og al-
vorlige fejl ved udarbejdelen af stemmesedler, at de skete
fejl ville indgå i ministeriets løbende overvejelser om en
mere hensigtsmæssig vejledning af valgbestyrelserne om
opsætning og fremstilling af stemmesedlerne, herunder med
henblik på at sikre mere ensartede stemmesedler.
Indenrigs- og Boligministeriet oplever, at kommunerne
tager positivt imod ministeriets stemmeseddelforlæg samt
den øvrige konkrete vejledning og instruktion, som mini-
steriet har udsendt vedrørende udformning af stemmesed-
ler. Ministeriet vil fortsat have fokus på tiltag, der kan
nedbringe antallet af fejl og bidrage til mere ensartede stem-
mesedler.
2. Valgbøgerne
Valgbøgerne er gennemgået af Danmarks Statistik for
Indenrigs- og Boligministeriet. Ved gennemgangen af valg-
bøgerne er der i nogle få tilfælde konstateret forskellige
sammentællingsfejl m.v., der alle har kunnet berigtiges efter
telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.
2.1. Indhold, udformning og indsendelse
Alle valgbestyrelser benytter KMD A/S’ valgopgørelses-
system, hvorfra valgbestyrelsen kan udskrive sin valgbog
med bilag.
Alle valgbestyrelser har således via KMD A/S’ valgop-
gørelsessystem elektronisk overført de dele af selve valgbo-
gen, der kan overføres elektronisk, til Danmarks Statistik
sammen med bilaget med opgørelsen pr. afstemningsområde
af personlige stemmer og partistemmer. Valgbestyrelserne
har endvidere indsendt en papirudgave af selve valgbogen
via sikker e-post til både Indenrigs- og Boligministeriet og
Danmarks Statistik. Det nævnte bilag til valgbogen er alene
indsendt elektronisk.
De indsendte eksemplarer af valgbøger på papir har alle
været af tilfredsstillende kvalitet, bortset fra at der for én
valgbogs vedkommende er sket en forskydning af talrækker-
ne i forhold til de respektive kolonner, som tallene burde
figurere under.
Ved kontrollen af, at indholdet af den elektroniske valg-
bog er identisk med indholdet af papirvalgbogen, er det i
alle tilfælde konstateret, at dette var tilfældet.
Det kan endelig tilføjes, at det af valgbøgerne fremgår,
at antallet af afstemningsområder/afstemningssteder siden
folketingsvalget i 2019 er reduceret fra 1.384 til 1.347.
2.2. Fejl og mangler bortset fra fejl vedrørende kandida-
ternes stemmetal
Ved gennemgangen af valgbøgerne blev der i fem valg-
bøger konstateret fejl på side 9 vedrørende ikke rettidigt
modtagne brevstemmer. Tallene angivet i valgbøgerne så
meget høje ud, og de ansvarlige valgbestyrelser meddelte
efter telefonisk henvendelse, at der var tale om fejl. Der blev
i alle tilfælde indsendt en ny korrekt udgave af side 9.
I fem valgbøger blev der konstateret fejl i regnskabet for
ugyldige stemmesedler. I alle tilfælde var feltet vedrørende
ugyldighedsgrunden »Kryds i ordene »Uden for partierne««
udfyldt i valgbogen, hvilket ikke er en mulighed, hvis der
kun er én kandidat uden for partierne. De fem valgbøger er
som følger: I Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, i både Faa-
borg, Ringe og Søllinge, blev ugyldighedsgrunden i stedet
sat i feltet »Kryds uden for partifelterne«. I Fyns Storkreds,
i 2. kreds, Odense Vest, CSV-skolen, og i 3. kreds, Odense
Syd, Rosengårdsskolen, blev der flyttet henholdsvis tre og
fire stemmer til kandidaten uden for partierne, og i 5. kreds,
Middelfart, i både Klinte og Otterup, blev der flyttet en
stemme til kandidaten uden for partierne, således at kandi-
daten uden for partierne, Millah Kongsbach, blev tildelt 9
stemmer mere. I Vestjyllands Storkreds, 3. kreds, Viborg
Vest, i både Frederiks og Viborg, blev der flyttet en stemme
til kandidaten uden for partierne, Karen Predbjørn Klarbæk,
således at hun blev tildelt 2 stemmer mere.
I fire valgbøger var der fejl i stemmeseddelregnska-
bet. Der er i alle fire tilfælde tale om en indtastningsfejl. De
fire valgbøger er som følger: I Sjællands Storkreds, 12.
kreds, Slagelse, Vemmelev, stod antallet af udleverede stem-
mesedler til nul i den elektroniske valgbog. Det er ikke
en fejl, der kan ses i stemmeseddelregnskabet i papirvalgbo-
gen (side 26), men ved rettelse i elektronisk valgbog rettes
»Antal vælgere, der ifølge valglisten havde afgivet stemme,
til sammenligning…«, nederst på side 26. Fejlen er rettet
elektronisk, og der er indsendt ny side 26. I Fyns Storkreds,
1. kreds, Odense Øst, Sct. Hans Skole, var der for få væl-
gere, der ifølge valglisten havde afgivet stemme, i stemme-
seddelregnskabet. Fejlen er rettet elektronisk, og ny side 26
er indsendt. I Sydjyllands Storkreds, 13. kreds, Haderslev
Nord, var der fejl i indtastningen af brevstemmer nedlagt i
stemmekasserne. Fejlen er rettet elektronisk, og ny side 28
er indsendt. I Vestjyllands Storkreds, 10. kreds, Holstebro,
Ulfborg, manglede indtastning af valgbestyrelsens modtagne
og optalte stemmesedler. Fejlen er rettet elektronisk og ny
side 28 indsendt.
I valgbogen fra Sydjyllands Storkreds, 13. kreds, Haders-
lev, afstemningsområde Halk, manglede der 3 personlige
6
stemmer vedrørende Å. Alternativet. Summen af stemmer
på side 44 (stemmer i alt) mangler 3 i forhold til partiets
stemmer i alt på side 26. KMD kontaktede kredsen og gjor-
de opmærksom på fejlen og bad kredsen om at indsende ny
elektronisk valgbog samt ny papirvalgbog.
2.3. Fejl vedrørende kandidaternes stemmetal
Ved den talmæssige revision af valgbogen kan det ikke
kontrolleres, hvorvidt de personlige stemmetal, der er anført
for de enkelte kandidater, er korrekte, herunder at der ikke
er sket ombytning af personlige stemmetal el.lign. Som et
supplement til den talmæssige revision foretager Danmarks
Statistik derfor i et vist omfang en kritisk revision bestående
i, at man sideløbende med den talmæssige revision gennem-
går tallene for de personlige stemmer for at vurdere, om
de forekommer rigtige ud fra kandidaternes placering på
stemmesedlen i den pågældende opstillingskreds, kandida-
tens bopæl m.v. En sådan vurdering er i sagens natur af
overordnet karakter og skal foretages inden for de snævre
tidsrammer, der gælder for valgopgørelsen.
Siden folketingsvalget i 2001 har der ved gennemgangen
af valgbøgerne været anvendt et analyseværktøj (stemmean-
delsafvigelsesindikator), som kan afdække, om der er varia-
tioner i personlige stemmetal, der er atypiske, og som derfor
eventuelt kan være udtryk for, at der er fejl vedrørende de
personlige stemmer.
Der var 29 kredse, der blev gjort opmærksom på, at der
inden for partierne var atypiske variationer i stemmetalle-
ne mellem to eller flere kandidater. Samlet omhandlede be-
mærkningerne 44 partier inden for de 29 kredse. Der var
tre tilfælde, hvor de nærmere undersøgelser medførte, at
opstillingskredsen erkendte, at der var sket ombytning af
stemmetal. Det drejer sig om
1) Fyns Storkreds, 7. kreds, Svendborg, afstemningsstedet
Oure, hvor der var anledning til at undersøge stemmetal
for kandidater for Ø. Enhedslisten, idet Victoria Velásquez
havde fået 1 stemme, og Victoria Bøgh Salo havde fået 24
stemmer, hvilket afviger fra deres stemmetal i hele opstil-
lingskredsen.
2) Sydjyllands Storkreds, 2. kreds, Aabenraa, afstem-
ningsstedet Hovslund, hvor der var anledning til at undersø-
ge stemmetal for kandidater for O. Dansk Folkeparti, idet
Peter Kofod havde fået 0, mens Jon Krongaard havde fået
de 13 stemmer, der var givet til partiet i Hovslund, hvilket
afviger fra deres stemmetal i hele opstillingskredsen.
3) Østjyllands Storkreds, 11. kreds, Hedensted, afstem-
ningsstedet As, hvor der var anledning til at undersøge stem-
metal for kandidater for Æ. Danmarksdemokraterne – Inger
Støjberg, idet Hans Kristian Skibby havde fået 0 stemmer
i dette område, mens Erik Poulsen havde fået 14 stemmer,
hvilket afviger fra deres stemmetal i hele opstillingskredsen.
Dertil var der et tilfælde, hvor kredsen indsendte rettelse
af stemmetal i forbindelse med ombytning af stemmetal
for to kandidater efter Danmarks Statistiks godkendelse af
valgbogen:
4) Vestjyllands Storkreds, 10. kreds, Holstebro, afstem-
ningsstedet Vinderup, hvor der var anledning til at undersø-
ge stemmetal for kandidater for I. Liberal Alliance, idet
Thorbjørn Jacobsen havde fået 0 stemmer i dette område,
mens Mikkel Rentzø havde fået 16 stemmer, hvilket afviger
fra deres stemmetal i hele opstillingskredsen.
I alle fire tilfælde, hvor der blev konstateret fejl, er de
personlige stemmetal blevet rettet, således at de korrekte tal
indgår i valgopgørelsen. Der er indsendt relevante rettelses-
blade til valgbøgerne, og rettelserne er også blevet gennem-
ført i de elektroniske valgbøger.
I alt har otte kandidater fået korrigeret deres stemmetal
som følge af ombytninger af stemmetal, som blev opdaget
i forbindelse med Danmarks Statistiks revision og indberet-
ning af rettelse fra Vestjyllands Storkreds, 10. kreds, Holste-
bro.
For I. Liberal Alliance fik Thorbjørn Jacobsen opjusteret
sit stemmetal med 16 stemmer, mens Mikkel Rentzø fik
nedjusteret sit stemmetal med 16 stemmer.
For O. Dansk Folkeparti fik Peter Kofod opjusteret sit
stemmetal med 13 stemmer, mens Jon Krongaard fik nedju-
steret sit stemmetal med 13 stemmer.
For Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg, fik Hans
Kristian Skibby opjusteret sit stemmetal med 14 stemmer,
mens Erik Poulsen fik nedjusteret sit stemmetal med 14
stemmer.
For Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne fik Victoria
Velásquez opjusteret sit stemmetal med 23 stemmer, mens
Victoria Bøgh Salo fik nedjusteret sit stemmetal med 23
stemmer.
De fundne fejl har i intet tilfælde haft betydning for kandi-
datudvælgelsen eller stedfortræderrækkefølgen.
2.4. Lodtrækninger
I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat,
at indenrigs- og boligministeren foretager lodtrækning i de
tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en
partistemme.
Der var i alt to lodtrækningstilfælde af den type fordelt på
to valgbøger. De pågældende valgbøger er af Danmarks Sta-
tistik berigtiget med lodtrækningens resultat. I intet tilfælde
har lodtrækningens resultat haft betydning for kandidatud-
vælgelsen eller stedfortræderrækkefølgen.
Alle valgbøger indeholdt den foreskrevne markering af, at
der forelå en lodtrækningssituation.
2.5. Bemærkninger i valgbøgerne
2.5.1. Indledning
I 76 valgbøger er der gjort bemærkninger om valgets for-
beredelse, om afstemningens gennemførelse på valgdagen,
om mere væsentlige stemmeforskydninger ved fintællingen
i forhold til optællingen på valgaftenen og om mulige for-
klaringer på uoverensstemmelser i stemmeseddelregnskabet
m.v. 16 valgbøger har ikke bemærkninger.
Blandt de tilførte bemærkninger til valgbøgerne skal In-
denrigs- og Boligministeriet særlig bemærke følgende:
2.5.2. Oplysning om fødselsdato
7
I en række kredse, der fremgår nedenfor (Lolland, Ring-
sted, Assens, Sønderborg og Favrskov), har vælgere kom-
menteret eller protesteret over at skulle oplyse deres fødsels-
dato til valglisteføreren. To steder har vælgere af denne
grund forladt afstemningsstedet uden at stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet kan i den forbindelse oply-
se, at det siden 2013 ved lov nr. 1252 af 18. december
2012 har været et krav, at vælgeren skal oplyse sin fødsels-
dato. Kravet indførtes for at højne sikkerheden af identifi-
kationen af vælgeren. Efter folketingsvalglovens § 47, 4.
pkt., skal valglisteføreren således forlange, at vælgeren giver
oplysning om sin fødselsdato.
Det bemærkes desuden, at antallet af kredse, hvor disse
episoder har fundet sted (5), baseret på oplysningerne i valg-
bøgerne er lidt lavere end niveauet ved valget til Europa-
Parlamentet i 2014 (10), folketingsvalget i 2015 (9), valget
til Europa-Parlamentet i 2019 (6) og folketingsvalget i 2019
(9).
Ved dette valg havde KMD, der trykker valgkortene for
kommunerne, på Indenrigs- og Boligministeriets foranled-
ning påtrykt information om, at vælgeren skal oplyse sin
fødselsdato i forbindelse med afleveringen af valgkortet for
at få udleveret en stemmeseddel. Hensigten hermed var at
sikre, at vælgerne på forhånd var informeret om dette krav,
således at der ville opstå færre episoder herom på valgste-
derne. Baseret på ovenstående tal er det for usikkert at
konkludere, om det virkede efter hensigten, men ministeriet
bemærker, at antallet af episoder er faldet.
2.5.3. Øvrige væsentlige bemærkninger
Valgbøgerne for Københavns Storkreds, 1.-9. kreds, inde-
holder alle på side 4 en bemærkning om, at der var flere
tilfælde af valgagitation med maling/kridt ved indgange til
afstemningssteder. Dette omfattede i alt 26 steder i de 9
opstillingskredse. Graffitiafrensning blev iværksat straks. På
valgdagen kl. 10 modtog man på rådhuset 45 brevstemmer
og kl. 13 202 brevstemmer. Disse for sent indkomne brev-
stemmer var alle fra udlandet. Herudover var der yderligere
3 for sent indkomne brevstemmer. De for sent indkomne
brevstemmer fordelte sig mellem alle 9 opstillingskredse i
Københavns Kommune.
Det bemærkes herved, at ministeriet forud for hvert folke-
tingsvalg instruerer de udenlandske stemmemodtagere, her-
under landets ambassader og konsulater, i vigtigheden af så
hurtigt som muligt at fremsende brevstemmerne, så de kan
være fremme senest kl. 8 på afstemningsdagen.
Valgbøgerne for Københavns Storkreds, 1.-3. kreds, inde-
holder på side 4 en bemærkning om, at der var flere tilfælde
af vælgere, der mødte op på afstemningsstedet med valgkort
til folkeafstemningen 2022.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 1. kreds, Østerbro,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger for-
lod valgstedet med en stemmeseddel og senere kom tilba-
ge. Politiet tilkaldtes, og borgeren blev tilbageholdt. På
et valgsted blev to vælgere tilføjet valglisten efter aftale
med folkeregisteret. Begge var tilflyttet kommunen inden
for tidsfristen. En vælger efterlod en udfyldt stemmeseddel
i en stemmeboks. Vejledninger i stemmebokse blev udskif-
tet, da de var påført politiske budskaber. En politiker øn-
skede at stemme uden at trække forhænget til stemmebok-
sen for. Vedkommende blev bedt om at trække forhænget
for. Vælgere heppede under en politikers stemmeafgivning
og blev bedt om at stoppe.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 2. kreds, Sundby-
vester, indeholder på side 5 bemærkninger om, at et søsken-
depar havde forbyttet valgkort. Det blev opdaget ved scan-
ning, og begge fik mulighed for at stemme. Det samme
gjaldt et ægtepar. En borger bosiddende i Malmø og en
ikkedansk statsborger ønskede at stemme. Dette blev afvist,
da de to personer ikke var optaget på valglisten (ikke havde
valgret).
Valgbogen for Københavns Storkreds, 3. kreds, Indre
by, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger,
der netop var tilflyttet fra en anden kommune, ønskede at
stemme. Vedkommende blev afvist og vejledt om klagemu-
lighed. En borger med adresse i udlandet blev afvist, da
vedkommende ikke var optaget på valglisten. En vælger,
der havde brevstemt, ville stemme igen. Dette blev afvist
efter forevisning af brevstemmen. En lup blev stjålet fra en
handicapstemmeboks på et valgsted omkring kl. 17 og blev
ikke erstattet. En vælger efterspurgte efterfølgende brug af
lup. En vælger havde medbragt ægtefællens valgkort. Fej-
len blev opdaget ved identifikationsspørgsmål. Vælgeren fik
udskrevet erstatningsvalgkort og fik lov til at stemme. Lo-
kaludvalget uddelte materiale ved udgang fra valgsted. De
fik anvist et nyt sted længere væk fra valgstedet.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 4. kreds, Sund-
byøster, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en væl-
ger med funktionsnedsættelse ønskede at afgive stemme i
telt ved afstemningssted. Vælgeren afleverede sundhedskort
til den tilforordnede med henblik på afhentning af stemme-
seddel. Det blev indskærpet over for den tilforordnede, at
fødselsdato i stedet skulle nedskrives. På et valgsted var der
klistret en anmodning om hjælp og kontakt til politi på en
stemmeseddel. Politiet blev kontaktet.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 5. kreds, Nørrebro,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at der var tabt/kastet
maling foran et afstemningssted. Det blev afrenset hurtigt
herefter. En vælger, der ønskede at stemme på valgdagen,
havde brevstemt, og brevstemmen blev forevist. Vælgeren
fik herefter ikke lov til at stemme. En anden vælger blev
spurgt om køn i forbindelse med identifikation, hvilket
vælgeren var utilfreds med. Ministeriet lægger til grund,
at spørgsmålet blev stillet i forbindelse med den identifi-
kation af vælgeren, som valglisteføreren skal foretage, jf.
folketingsvalglovens § 47. Et ønske om at opsætte et oplys-
ningsskilt med vaccineinformation foran et valgsted blev
afvist. Stemmesedler fra anden opstillingskreds var fejlleve-
ret til afstemningsstedet og blev udleveret til vælgere. Det
blev opdaget i forbindelse med optælling efter kl. 20. Det
skyldtes pakningsfejl fra trykkeriet.
Københavns Kommune har i en særskilt udtalelse af 2.
november 2022 redegjort for forløbet vedrørende fejlleve-
8
ring af stemmesedler. Der henvises til omtalen af sagen og
kommunens udtalelse i afsnit 1.4.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 6. kreds, Bispe-
bjerg, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger
ønskede at afgive stemme, efter at valget var afsluttet og
»ringet af«. Dette var ikke muligt. En vælger med funktions-
nedsættelse klagede over, at tilforordnede foran ind- og ud-
gang til afstemningssted besværliggjorde det at køre ned ad
rampe.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 7. kreds, Brønshøj,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger øn-
skede at afgive stemme, men ikke var optaget på valgli-
sten. Vælgeren blev henvist til optagelse på valglisten på
Københavns Rådhus. Et ægtepar ønskede at være i stem-
meboksen samtidig, da den ene skulle afgive stemme. Valg-
styrerne vurderede i den forbindelse, at betingelserne for
udpegning af en personlig hjælper ikke var opfyldt. En ikke-
dansk statsborger blev afvist fra at stemme. En tilforordnet
vælger gav interview foran valgsted om partipolitik. En væl-
ger var utilfreds med røde kuglepenne og blev vejledt om at
bruge andet skriveredskab. Vælgeren afgav herefter stemme.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 8. kreds, Valby, in-
deholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger var util-
freds med røde kuglepenne. Vælgeren stemte med en filtpen
fra handicapstemmeboksen. To vælgere ønskede at stemme,
men havde afgivet brevstemme. Brevstemmerne blev fundet
frem, og vælgerne afgav ikke stemme. En vælger ønskede
at stemme, men havde brevstemt. Der viste sig at være
tale om en fejlregistrering. Brevstemmen blev fjernet efter
aftale med folkeregisteret, og vælgeren afgav stemme. En
vælger ønskede at afgive stemme, men skulle stemme på
rådhuset. Vælgeren blev henvist til det rigtige valgsted.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 9. kreds, Vester-
bro, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger
ønskede at stemme, men havde afgivet brevstemme. Brev-
stemmen blev forevist, og vælgeren afgav ikke stemme. En
vælger oplyste fødselsdato, som ikke svarede til valgkor-
tet. Vælgeren blev bedt om at forevise legitimation, hvilket
vælgeren ikke gjorde og forlod valgstedet. En stemmeseddel
blev beskadiget ved optællingen. Den indgik som en gyldig
stemme. Der var påtegninger i flere stemmebokse, som blev
fjernet. En borger med politisk budskab på tøjet stod foran
valgsted og viste vej. Borgeren blev bedt om at forlade
matriklen. Et kærestepar havde forbyttet valgkort. Det blev
opdaget i forbindelse med indscanning, og begge afgav de-
res stemme.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 10. kreds, Falkoner,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at det på to afstem-
ningssteder blev konstateret, at der var sket en optællings-
fejl i de leverede stemmesedler fra bogtrykkeren, således
at der f.eks. var 49 stemmesedler og ikke 50 stemmesedler
i hvert bundt som angivet. Forvaltningen vil tage kontakt
til bogtrykkeren herom. På et afstemningssted henvendte en
vælger sig kl. ca. 15 og bad om at stemme, men havde
ikke valgkortet med. Af systemet fremgik det, at han tidli-
gere havde stemt. Vælgeren forklarede, at hans hustru ved
en fejl havde søgt at anvende hans valgkort, da hustruen
henvendte sig for at stemme omkring kl. 8. I stedet for
at annullere indskanningen af valgkortet blev der ved en
administrativ fejl trykket »ok« i systemet, men der blev ikke
udleveret stemmeseddel til hustruen, og hun fik ægtefællens
valgkort retur. Vælgeren (ægtefællen) fik derfor udskrevet
nyt valgkort og afgav sin stemme. Hustruen kom senere til
valgstedet med eget valgkort og stemte.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 12. kreds, Tårnby,
indeholder på side 4 bemærkninger om, at Indenrigs- og
Boligministeriet den 26. oktober 2022 blev orienteret om
anvendelse af en fejlagtig fortegnelse over opstillede kandi-
dater ved brevstemmeafgivelse.
Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at Dragør
Kommune den 26. oktober 2022 telefonisk og skriftligt
orienterede Indenrigs- og Boligministeriet om, at der i for-
bindelse med brevstemmeafgivningen var blevet lagt en for-
tegnelse over kandidater i Københavns Storkreds i afstem-
ningsrummet på Borgerservice på rådhuset i Dragør Kom-
mune, hvor de kandidater, der ikke var opstillet i Tårnby-
kredsen, var blevet overstreget i den tro, at man ikke kunne
stemme på dem. Det drejede sig om følgende kandidater:
For Q. Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti: Si-
kandar Siddique, Elise Bjerkrheim, Rajesh Holmen, Sazan
Garmiyani, Daniel Tomicic, Elena Bjerregaard Ryan og Iben
Kirstine Parmann.
For Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne: Pelle Dragsted,
Rosa Lund, Jette Gottlieb, Leila Stockmarr, Ibrahim Benli,
Louis Jacobsen, Anna Berg, Clara Turms, Emil Samaras,
Mette Bloch Hansen og David Rønne.
Uden for partierne: Flemming Blicher og Tom Gillesberg.
Dragør Kommune har oplyst, at fortegnelsen lå fremme i
ca. 45 minutter om formiddagen den 24. oktober 2022, hvor-
efter den blev erstattet af en korrekt fortegnelse over samtli-
ge kandidater. Dragør Kommune har anvendt en tilsvarende
fortegnelse, hvor ovenstående kandidater var overstreget, i
forbindelse med brevstemmeafgivning i vælgernes hjem. In-
gen vælgere, der brevstemte i eget hjem, ønskede dog at se
fortegnelsen.
Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at man kan
stemme på alle kandidater i hele storkredsen, uanset om
kandidat kun stiller op i én eller ikke alle opstillingskredse i
storkredsen.
Dragør Kommune har oplyst, at 23 vælgere brevstemte
på Borgerservice på rådhuset i det tidsrum, hvor den fejlbe-
hæftede fortegnelse over kandidater lå fremme. Kommunen
kontaktede 17 af de 23 vælgere telefonisk og oplyste om
fejlen og om, at vælgerne kunne møde op på rådhuset for
at brevstemme på ny, hvis de ønskede at ændre deres brev-
stemme. Kommunen har oplyst, at ingen af de kontaktede
vælgere umiddelbart ønskede at ændre den afgivne brev-
stemme.
Dragør Kommune har desuden oplyst, at de øvrige 6 væl-
gere modtog et brev i e-Boks med oplysning om den skete
fejl og muligheden for at brevstemme igen.
9
Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at Dra-
gør Kommune ud fra den beskrevne fremgangsmåde i den
konkrete situation har håndteret hændelsen på en forsvarlig
måde, hvilket ministeriet har meddelt kommunen den 1.
november 2022.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 om to andre tilfælde
af anvendelse af fejlbehæftede opslag over kandidater ved
brevstemmeafgivningen.
Valgbogen for Dragørkredsen indeholder på side 4 desu-
den en bemærkning om, at der på Dragørs to valgsteder
blev optaget to vælgere manuelt på valglisten, da Dragør
Kommune havde grundlovsceremoni den 31. oktober 2022,
hvor kommunen bød fire statsborgere velkommen. Der blev
oprettet manuelle valgkort til de fire borgere. Antallet af
vælgere blev rettet i valgbogen.
Valgbogen indeholder endvidere på side 27 en bemærk-
ning om, at der på tre valgsteder ved en fejl er udleveret to
stemmesedler til en vælger. Man formoder, at vælgeren har
taget den ene stemmeseddel med hjem. Derved mangler der
nogle stemmesedler i regnskabet.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 2. kreds,
Lyngby, indeholder på side 4 en bemærkning om, at diffe-
rencen på et afstemningssted formodes at skyldes, at vælge-
ren har taget stemmesedlen med ud af valglokalet.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 3. kreds,
Gladsaxe, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en
vælger stemte med sin kone som personlig hjælper efter dia-
log med valgstyrer om hjælp til afstemning. På et valgsted
havde en vælger stemt med ægtefællens valgkort.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 4. kreds,
Rødovre, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en
vælger var registreret som havende stemt, men påstod ikke
at have stemt. Samtlige valgkort blev gennemgået, men fej-
len kunne ikke findes. Vælger fik ikke lov at stemme. Hun
udtrykte bekymring over situationen og ønskede en efterføl-
gende forklaring, hvilket det ikke kunne garanteres, at hun
fik. Kommunen har supplerende oplyst, at hændelsen efter
aftale med vælgeren blev meldt til ministeriet. Ministeriet
kan oplyse, at ministeriet ikke har modtaget nogen valgkla-
ge fra vælgeren. En vælger klager over, at hans blyantkryds
kunne viskes ud og sættes et andet sted. En søn, der skulle
hjælpe sin mor med stemmeafgivning, blev vred, da valg-
sekretæren gik med ind i stemmeboksen. Han blev bedt om
at tale pænt. Han oplyste, at moderen er dement, og at det
var derfor, han var med i stemmeboksen. På et valgsted blev
vælgerne registreret manuelt fra valgstedets åbning kl. 8
indtil kl. 8.11. Herefter virkede den digitale valgliste, og
de manuelt registrerede valgkort blev indscannet. Der blev
under fintællingen fundet 180 usorterede stemmesedler, der
under grovtællingen var talt som stemmer for Socialdemo-
kratiet. De blev fordelt til de korrekte partier.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 5. kreds,
Hvidovre, indeholder på side 4 en bemærkning om, at der
på alle valgsteder var stemmesedler, hvor der ikke var trykt
kandidater på. Stemmesedlerne er talt med i stemmeseddel-
regnskabet som almindelige stemmesedler, da de indgik i
det samlede antal leverede stemmesedler. Derudover var få
stemmesedler trykt skævt, og et enkelt valgsted havde 98
stemmesedler, hvor der skulle være 100 i et bundt.
Indenrigs- og Boligministeriet har forstået valgbestyrel-
sens bemærkning sådan, at stemmesedlerne uden kandidater
ikke blev anvendt ved valget.
Valgbogen indeholder desuden i et antal bilag til side 5
bemærkninger om, at Hvidovre Nærradio blev mindet om,
at de skulle stå uden for matriklen, og at de kun måtte tale
med vælgere, der var på vej ud, efter de havde stemt. En
vælger ville gerne stemme, i forbindelse med at hun hente-
de sit barn på skolen, men vælgeren hørte til et andet valg-
sted. En ung mand spurgte ind til brugen af røde blyanter
i stemmeboksen. På hans spørgsmål svaredes, at stemmen
ikke blev ugyldig, hvis han benyttede en anden farve skrive-
redskab. En kandidat mødte op og opholdt sig i valglokalet
i ca. 5 min. uden noget ærinde. En vælger ønskede at lave
sin brevstemme om og stemme igen. Hun fik at vide, at
hun kunne have brevstemt igen, men ikke på selve valgda-
gen. En vælger fik at vide, at han havde brevstemt, men
det havde han ikke. Man fandt fejlen og rettede den. En
vælger ønskede at ombytte stemmesedlen ved valgbordet,
men blev afvist, da bordet vidste, at stemmesedlen ville
blive godkendt. Bordet fik efterfølgende at vide, at hvis væl-
geren ønsker at ombytte stemmesedlen, skal de gøre det. En
indsamling forestået af Dansk Folkehjælp fik præcisering af,
hvor indsamleren måtte stå. En vælger kom og afleverede sit
valgkort, men var registreret som havende brevstemt. Valg-
sekretæren fandt brevstemmen frem og konstaterede, at der
stod ukorrekt navn på følgebrevet. Vælgeren fik derfor udle-
veret en stemmeseddel. Brevstemmen noteredes som ikke
taget i betragtning. En vælger forlod et valgsted med stem-
mesedlen i hånden, da han ikke ville skrive med rød bly-
ant. De tilforordnede vælgere fik ikke stoppet ham. Vælge-
ren kom senere på dagen retur med stemmesedlen og lagde
den i stemmekassen. En hylde i et af stemmerummene faldt
ned, men ingen kom til skade. En mand kom til valgbordet
og afleverede sit valgkort, men ville ikke stemme.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 6. kreds,
Brøndby, indeholder på side 5 og i et bilag til side 5 be-
mærkninger om, at der på et valgsted hang skilte med vej-
ledning om stemmeafgivelsen fra folkeafstemningen. Skilte-
ne blev udskiftet kl. 8.45. To skoleelever, der solgte »Lille-
brorlodder« ved indgangen til et valgsted, blev henvist til
at stå uden for matriklen. Fire vælgere afgav vognstemme
i en taxa. En hjemløs vælger, som var registreret i Køben-
havns Kommune, var utilfreds med ikke at kunne stemme
i Brøndby. Et ægtepar havde medbragt valgkort fra folkeaf-
stemningen. Der blev udskrevet nye valgkort til dem. En
vælger havde formodentlig taget sit valgkort med sig, idet
det manglede i valgkortkassen, men vælgeren var korrekt
registreret i valglisten og havde fået udleveret stemmeseddel
og stemt. En vælger afleverede valgkort, og da valgbordet
bad om hans fødselsdag, var det ikke hans. Vælger fik i
første omgang ikke udleveret en stemmeseddel. Efter at ha-
ve legitimeret sig fik han udskrevet nyt valgkort, hvorefter
han blev registreret og fik en stemmeseddel. En vælger kom
10
med valgkort, og valgbordet spurgte om hans fødselsdag,
men inden valgbordet fik svar, var vælgeren gået videre. Det
lykkedes ikke at kalde vælgeren tilbage, og scanning af
valgkortet blev annulleret. På et valgsted blev der nedtaget
seks valgplakater, da de vurderedes at hænge for tæt på
indgangen. En brevstemme (følgebrevet) var kun underskre-
vet med nummer på ansat. Den blev godkendt, da det var
en fængselsansat. En synligt handicappet ung kvinde havde
først fået besked om, at hun ikke kunne stemme med en
anden person i stemmeboksen. Valgstyrerformanden fik talt
med dem om, at det var i orden. En ældre dame kom for at
stemme to gange og blev afvist anden gang. En vælger ville
stemme, men var registreret som havende brevstemt. Brev-
stemmen var afgivet i Frederikshavn med en anden under-
skrift på følgebrevet end vælgerens. Brevstemmen blev ikke
taget i betragtning og blev slettet i valglisten, så vælgeren
kunne stemme.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 7. kreds,
Taastrup, indeholder på side 4 bemærkninger om, at der
på et valgsted var strømnedbrud ca. kl. 10.50-12.00. Der
blev hurtigt sat nødbelysning op, og strømafbrydelsen havde
ikke indvirkning på valgafviklingen. På et valgsted startede
man valghandlingen med manuel valgliste på grund af op-
startsvanskeligheder med den digitale valgliste.
I valgbogen er der på side 5 bemærkninger om, at en bor-
ger fra et plejecenter ikke kunne stemme, da han som følge
af økonomisk værgemål ikke var optaget på valglisten. Mi-
nisteriet lægger til grund, at vedkommende ikke var optaget
på valglisten som følge af en fuldstændig fratagelse af ved-
kommendes retlige handleevne. En vælger havde brevstemt
inden valgdagen. Vælgeren kom for at stemme på valgda-
gen, og ved en fejl blev en stemmeseddel udleveret. Fejlen
blev opdaget og håndteret ved, at brevstemmen ikke blev
taget i betragtning. En vælger forlod stemmestedet med
stemmesedlen og havde lagt en hjemmelavet stemmeseddel
i urnen.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 8. kreds,
Ballerup, indeholder på side 5 bemærkninger om, at et valg-
bord i to tilfælde formentlig er kommet til at give valgkortet
tilbage til vælgeren. En vælger var registreret i den elektro-
niske valgliste som havende stemt 17 min. tidligere. Valg-
kortet lå [ikke; tilføjet af Indenrigs- og Boligministeriet efter
aftale med kredsen] i kassen, og han havde ikke fået udskre-
vet et erstatningsvalgkort. Efter aftale med valgsekretariatet,
der havde undersøgt mulige årsager med KMD, blev hans
stemmeafgivning slettet og hans valgkort scannet, så han
kunne stemme. På et valgsted råbte en borger i valglokalet
»Stem rød blok ind«. En vælger med fuldmagt fra sin ægte-
fælle blev afvist fra at stemme. En vælger havde medbragt
forkert valgkort, der blev scannet og annulleret igen. En
vælger havde valgsted i Næstved og blev afvist.
Valgbogen indeholder på side 27 bemærkninger om, at der
i en stemmekasse blev fundet papir med beskeden »Ud med
Hella Tidemann & ind med en Ko den er lige så Go«. På
et valgsted var der en vietnameser med dansk pas, der ikke
kunne få lov at stemme. Ballerup Kommune har efterfølgen-
de oplyst til Indenrigs- og Boligministeriet, at borgeren i
CPR var registreret som vietnamesisk statsborger, og at hans
danske statsborgerskab i CPR var fortrudt af Fredensborg
Kommune.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Helsing-
ør, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en tilforord-
net vælger udtalte, at valget blot handlede om at stemme
rødt eller blåt. En vælger klagede over denne udtalelse.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 2. kreds, Fredens-
borg, indeholder i et bilag til side 5 bemærkninger om, at
en fremmødt vælger var registreret som havende brevstemt,
hvilket han ikke havde. Brevstemmen blev fundet frem, og
det var ikke vælgerens navn. Fejlen blev opklaret, og vælge-
ren stemte. Den forkert registrerede brevstemme kunne ikke
tages i betragtning, da den var afgivet af en person, der var
udrejst og ikke optaget på valglisten i kommunen. På et
valgsted blev der fjernet en valgplakat fra Venstre, der hang
for tæt på valgstedet. Det blev konstateret, at der var udleve-
ret en stemmeseddel for meget i forhold til antal fremmødte
vælgere. Et ægtepar insisterede på at gå ind i stemmeboksen
sammen og fulgte ikke anvisningen. Man forhindrede ikke
vælgeren i at stemme. På et valgsted blev det opdaget, at der
var sat krydser på alle opslagene i stemmeboksene. Opslage-
ne blev derfor skiftet.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 3. kreds, Hille-
rød, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en politiker
mødte op i partijakke. På anmodning tog han jakken af. En
vælger, der havde stemt med erstatningsvalgkort, mødte op
igen med valgkort og ønskede at stemme igen, hvilket blev
afvist. En vælger, der var flyttet efter fristen, ønskede at
afgive stemme på sit nye valgsted. Dette blev afvist.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 4. kreds, Frede-
rikssund, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en
borger mødte frem og ønskede at stemme. Ved opkald til
folkeregisteret blev det opklaret, at borgeren var umyndig-
gjort og derfor ikke kunne stemme. En vælger var ikke
registreret på valglisten. Der er meldt flytning den 17. okto-
ber 2022. Efter aftale med folkeregisteret tilføjes vælgeren
til valglisten og slettes fra valglisten på Frederiksberg. En
vælger mødte op og ønskede at annullere sin brevstemme
og stemme om. Vælgeren blev vejledt om, at dette ikke
var muligt. På et valgsted var der problemer med netværk
og scanner kl. 9. Valgkort og stemmesedler blev eftertalt
ad flere omgange. Valgstedet kontaktede en vælger og fik
bekræftet, at hun som antaget havde stemt. En vælger mødte
op med mands valgkort, der ved en fejl blev godkendt. Det
er forsøgt rettet op i systemet, men det er usikkert, om det
lykkedes. Mellem kl. 18 og 19 er der udleveret i alt 900
ekstra stemmesedler til tre valgsteder i Frederikssund. Stem-
mesedlerne er hentet i Halsnæs.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 5. kreds, Egedal,
indeholder på side 4 bemærkninger om, at en vælger har
klaget til Indenrigs- og Boligministeriet over et forløb på
afstemningsstedet i Stenløsehallen. Da vælgeren mødte op
for at afgive sin stemme, blev vedkommende afvist, da
den elektroniske valgliste viste, at vælgeren havde stemt. Ef-
terfølgende kunne valgstedet konstatere, at der var udstedt
et erstatningsvalgkort med klagerens persondata. Valgstyrer-
11
formanden gennemgik proceduren for udstedelse af erstat-
ningsvalgkort og fandt denne overholdt. Med hjemmel i
valgloven afviste afstemningsstedet at udlevere en stemme-
seddel til vælgeren. Forløbet er efterfølgende blevet politi-
anmeldt, og de involverede har afgivet forklaring.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker, at ministeriet
ikke ses at have modtaget en klage fra den omhandlede
vælger.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 6. kreds, Ruders-
dal, indeholder på side 5 bemærkninger om, at man på et
valgsted startede med manuel valgliste indtil kl. 8.20, hvor-
efter man overgik til digital valgliste. Ingen vælgere blev
afvist af denne grund. På et andet valgsted brød den digitale
valgliste ned to gange. Første gang kortvarigt, hvor fire væl-
gere forlod valgstedet. Anden gang i 20 minutter, hvor ingen
forlod valgstedet, idet den manuelle valgliste blev taget i
brug.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 1. kreds, Lolland, in-
deholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger, der
havde brevstemt, fik udleveret en stemmeseddel og udfyldte
den i stemmeboksen. Fejlen blev opdaget, inden stemmesed-
len blev lagt i stemmeurnen, og stemmen blev ikke medtaget
i optællingen. En vælger ønskede hverken at oplyse fødsels-
dag eller fremvise id og fik derfor ikke mulighed for at
stemme.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 2. kreds, Guldborg-
sund, indeholder på side 4 en bemærkning om, at folkeregi-
steret fejlagtigt ikke havde kørt »dødeliste« fra den 17. til
den 24. oktober. 29 døde vælgere var derfor ikke fjernet
fra valglisten. De blev fjernet fra valglisterne på de berørte
valgsteder. Ingen af vælgerne havde brevstemt.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 3. kreds, Vordingborg,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en brevstemme,
der ikke kunne tages i betragtning, ved en fejl blev taget
op af yderkuverten og regnet med i brevstemmerne. En
vælger havde medbragt valgkortet fra folkeafstemningen i
juni. En anden vælger kom med ægtefællens valgkort og
ville stemme. Det afvistes. Der blev udfærdiget et erstat-
ningsvalgkort ud fra legitimation, og det blev opdaget, at
vedkommendes valgkort havde været brugt tidligere på dag-
en. Vælgeren oplyste, at ægtefællen var kommet til at bruge
vælgerens valgkort, og vælgeren ville gerne stemme. Efter
aftale med Valgsekretariatet afvistes dette. Vælgerens origi-
nale valgkort er fundet. Om ægtefællen har oplyst vælgerens
fødselsdato, eller om vælgeren har prøvet at stemme to gan-
ge, vides ikke. En tredje vælger blev afvist grundet tidligere
brevstemme.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 4. kreds, Næstved,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger blev
oplyst om, at han var under værgemål og ikke kunne stem-
me. To vælgere blev henvist til andet afstemningssted på
grund af flytning. En vælger havde to valgkort med sit
navn på, men hvor vælgernummeret på det ene tilhørte en
anden vælger (et forkert valg). En vælger mødte på valgsted
og blev henvist til korrekt valgsted. To brevstemmer blev
fejlagtigt taget i betragtning. To vælgere iført partitøj for
Det Konservative Folkeparti kom på valgsted. De stod ved
opslag med kandidater og talte med en anden vælger. Det
var usikkert, om de havde forsøgt at påvirke vælgeren (valg-
agitation). En vælger, der medbragte sin kærestes valgkort,
fik udstedt et erstatningsvalgkort. Kæresten havde tidligere
på dagen stemt og der fået udstedt erstatningsvalgkort. Ca.
30 min. efter konstateres det, at valgkortet ved fejl er udle-
veret til vælgeren sammen med stemmeseddel. To ægtefæl-
ler stemmer med hinandens valgkort. Efter kontrolopkald til
hustruen får manden lov til at stemme. Flere vælgere blev
vildledt af sms med fejloplysning af valgsted.
Indenrigs- og Boligministeriet har efterfølgende fået op-
lyst fra Næstved Kommune, at den sidstnævnte bemærkning
om sms’er refererede til, at Næstved Kommune havde ud-
sendt sms’er med ruteangivelse til vælgerne på et bestemt
valgsted. Nogle få af disse sms’er var modtaget af vælgere,
der hørte til et andet valgsted.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 5. kreds, Faxe, inde-
holder på side 5 bemærkninger om, at en vælger, der blev
afvist på afstemningsstedet, fordi vælgeren havde brevstemt,
efterfølgende anmeldte sagen til politiet. Politiet mødte op
på afstemningsstedet ca. kl. 17.30 og beslaglagde følgebre-
vet fra vælgerens brevstemme som bevismateriale. Der var
en klage over indhentelse af brevstemmer på ældrecenter
hos demente. Der blev modtaget en klage over en kaffe-
vogn opstillet ved valgsted. I to tilfælde blev en brevstem-
me annulleret, fordi det ikke var den vælger, der stod på
følgebrevet og var afkrydset i valglisten, som havde under-
skrevet. En vælger var utilfreds med, at der ikke stod tilfor-
ordnede vælgere klar til at modtage bilstemmer. Vælgeren
havde indtryk af, at flere vælgere så ikke fik stemt.
Stevns Kommune, som indgår i Faxekredsen, har efterføl-
gende over for Indenrigs- og Boligministeriet om episoden
med politiet oplyst, at en vælger, der mødte op på valgda-
gen sammen med en pårørende og gerne ville stemme, blev
afvist, da hun havde brevstemt. Vælgeren fik forevist føl-
gebrevet med underskriften til brevstemmen og genkendte
sin underskrift. Efterfølgende anmeldte vælgeren til politi-
et, at der var forsvundet en stemmeseddel fra Sydstevnshal-
len. Midt- og Vestsjællands Politi mødte op på afstemnings-
stedet og tog følgebrevet med som bevismateriale. Kommu-
nen har efterfølgende undersøgt sagen, og det viste sig, at
vælgeren via hjemmeplejen havde ansøgt om at brevstemme
i eget hjem, og hun havde haft besøg af stemmemodtagere
og afgivet sin stemme i hjemmet som ønsket.
Om politiets beslaglæggelse af brevstemmemateriale hen-
vises til afsnit 8.
Der henvises til Indenrigs- og Boligministeriets udtalelse
af 8. november 2022 vedrørende valgklage indgivet af Karin
Møgelbjerg Guldhammer om opstilling af kaffevogn.
Der henvises endvidere til Indenrigs- og Boligministeriets
udtalelse af 9. november 2022 vedrørende valgklage fra Lo-
ne Buk Jørgensen om brevstemmeafgivning på plejehjem.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 6. kreds, Køge, inde-
holder i et bilag til side 5 bemærkninger om, at flere af
valgstederne oplevede, at uret på computerne gik forkert fra
12
morgenstunden. To valgsteder åbnede først kl. 8.04/8.05 på
grund af it-problemer, og et sted mistede netværket forbin-
delsen i 10 minutter, og man overgik til manuel valgliste i
det tidsrum. På et valgsted mødte en vælger, der havde brev-
stemt, op. Vælgeren blev afvist og udvandrede i protest. En
politiker henvendte sig på et valgsted, fordi der var fjernet
valgplakater. Valgplakaterne kunne ses fra afstemningsloka-
let og hang på skolens matrikel. En vælger, der havde brev-
stemt i eget hjem på et plejecenter, ønskede at stemme på
valgdagen. Hun kunne ikke huske, at hun havde stemt alle-
rede, men accepterede forklaringen. En borger uden dansk
statsborgerskab blev afvist. En vælger, der havde brevstemt,
havde fortrudt og ville gerne afgive en ny stemme. Valg-
sekretæren udleverede en stemmeseddel til vælgeren. Da
vælgeren havde lagt sin stemmeseddel i stemmeurnen, fandt
valgsekretæren yderkuverten og brevstemmen frem. Denne
kan ikke annulleres. Det betyder, at vælgeren har stemt to
gange.
I relation til den sidstnævnte episode bemærker Indenrigs-
og Boligministeriet, at hvis en vælger, der har brevstemt,
ved en fejl – eller fordi der er tvivl om brevstemmen – får
lov at stemme på valgdagen, skal vælgerens brevstemme
tages fra, således at vælgeren ikke stemmer to gange. Af den
årsag skal brevstemmen opbevares i yderkuverten sammen
med følgebrevet, indtil afstemningen er afsluttet, således at
det kan identificeres, hvilken (forseglet) brevstemme der
tilhører vælgeren. Dette følger af folketingsvalglovens § 66,
stk. 1, og af ministeriets vejledning om afholdelse af fol-
ketingsvalg, afsnit 7.3.3. Ministeriet har telefonisk henledt
Køge Kommunes valgansvarliges opmærksomhed på dette.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 7. kreds, Greve, inde-
holder på side 5 bemærkninger om, at en vælger, der har
brevstemt, fik udleveret en stemmeseddel og stemte. Da
det blev opdaget, blev brevstemmen taget fra. En vælger,
der netop havde fået dansk indfødsret, var ikke på valgli-
sten. Vælgeren blev optaget manuelt på valglisten og afgav
derefter sin stemme. En anden vælger mødte op og nægtede
at have brevstemt. Brevstemmen blev fundet frem og taget
fra, og vælgeren afgav sin stemme.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 8. kreds, Roskilde,
indeholder på side 4 en bemærkning om, at man lørdag
den 15. oktober 2022 på brevstemmestedet Cosmos blev
gjort opmærksom på, at man fra 1. salen kunne se ned i
stemmeboksen. Der blev straks lagt et tæppe hen over stem-
meboksen som loft, og mandag den 17. oktober 2022 blev
tæppet udskiftet med et hvidt stykke stof.
På valgdagen modtog valgbestyrelsen en klage over åb-
ningen af valgstedet Jyllinge.
Der henvises herom til Indenrigs- og Boligministeriets
udtalelse af 7. november 2022 i anledning af valgklage fra
Britt Holst Lisbjerg.
I valgbogen er der på side 5 bemærkninger om, at der blev
nedtaget i alt syv valgplakater på tre valgsteder. En vælger
ville stemme uden valgkort, men stod registreret i valgli-
sten som havende stemt med valgkort udstedt på valgsted
(erstatningsvalgkort). Indenrigs- og Boligministeriet afviste
[på baggrund af telefonisk drøftelse med kommunen; mini-
steriets tilføjelse], at vælger kunne stemme, og der blev
givet klagevejledning. En vælger påpegede en manglende
handicap-p-plads. En vælger ønskede at klage til ministeriet
over den måde, hans barn blev bedt om ikke at være med i
stemmeboksen under stemmeafgivningen. Der er modtaget
skriftlig klage. En borger, der er under værgemål og ikke
havde stemmeret, ønskede at stemme, men blev afvist og fik
klagevejledning. På et valgsted blev et gennemsigtigt gardin
ved handicapstemmeboksen udskiftet.
For så vidt angår klagen over tiltalen af en vælgers barn,
henvises til Indenrigs- og Boligministeriets udtalelse af 11.
november 2022 i anledning af valgklage fra Lars Vangslev.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 9. kreds, Holbæk,
indeholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger vil-
le stemme med fremtidsfuldmagt for sin kone. Vælgeren
blev oplyst om, at det ikke var muligt, og fik klagevejled-
ning. Ministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke har modta-
get nogen valgklage i den anledning.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 10. kreds, Roskilde,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger havde
opholdt sig 10 minutter i stemmerummet. En tilforordnet
blev urolig og kontaktede vælgeren, dog uden at trække
gardinet fra. Vælgeren blev vred over at blive forstyrret
i valghandlingen. Den tilforordnede undskyldte. En anden
vælger forlod stemmelokalet med stemmesedlen. Han næg-
tede vredt at aflevere sedlen, og de tilforordnede lod ham gå,
da han havde en truende adfærd. En pårørende var utilfreds
med, at en tilforordnet skulle med ind i stemmerummet. Det
var den pårørende, der havde ønske om, at han skulle hjælpe
den blinde, og ikke den blinde selv.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 11. kreds, Ringsted,
indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at en vælger
ad flere omgange ikke ville oplyse sin fødselsdato med års-
tal. Vælgeren endte dog med at oplyse de ønskede oplysnin-
ger og stemte. I to tilfælde var forældre til ca. 11-årige børn
utilfredse med, at børnene ikke måtte være i stemmeboksen
under afstemningen. En vælger var registreret som havende
brevstemt, men afviste, at det var hans underskrift på følge-
brevet. Underskriften lignede ikke navnet på følgebrevet, og
vælgeren blev også bedt om at lave sin underskrift på et
blankt papir. Vælgeren fik lov at stemme, og brevstemmen
blev registreret som ikke taget i betragtning. I flere tilfælde
mener man, at vælgere har fået udleveret to stemmesedler
eller er gået med en stemmeseddel, hvilket forklarer diffe-
rencen i stemmeseddelregnskabet.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 12. kreds, Slagelse,
indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at en vælger
blev nægtet at stemme, da det fremgik, at hun havde brev-
stemt. Vælgeren afviste, at det var hendes underskrift på føl-
gebrevet til brevstemmen, men forlod afstemningsstedet. Ef-
terfølgende foretog hun politianmeldelse. Politiet mødte op
på valgstedet og ønskede brevstemmen udleveret som be-
vis. Dette blev efter dialog med Indenrigs- og Boligministe-
riet afvist. Borgeren blev kontaktet, og det blev foranstaltet,
at brevstemmen blev registreret som ikke taget i betragt-
ning, og borgeren kunne afgive stemme. Brevstemmen kan
13
fremfindes i det opbevarede valgmateriale med henblik på
eventuel overdragelse til politiet. En anden borger stod ikke
på valglisten. Hun oplyste, at hun manuelt og uden tidsbe-
stilling havde meldt flytning til Danmark fra Belgien på
Borgerservice den 20. oktober 2022 med flyttedato den 14.
oktober 2022. Flytningen var dog ikke registreret i folkere-
gisteret. Al indscannet post og indscannede dokumenter i
kommunens postafdeling og i Borgerservice i dagene efter
den 20. oktober har været gennemgået uden resultat. Det var
ikke muligt at dokumentere eller sandsynliggøre borgerens
påstand om at være tilflyttet rettidigt. Borgeren kunne derfor
ikke stemme. I enkelte tilfælde blev brevstemmer taget fra,
da det blev konstateret, at vælgeren ikke havde brevstemt.
Om politiets ønske om beslaglæggelse af brevstemmema-
teriale henvises til afsnit 8.
I valgbogen er der på side 27 en bemærkning om, at 32
brevstemmer, der blev modtaget af Slagelse Kommune den
28. oktober 2022, ikke indgik i valghandlingen.
Slagelse Kommune har i en redegørelse af 4. november
2022 om sagen til Indenrigs- og Boligministeriet oplyst,
at de berørte 32 brevstemmer indgik og blev datostemplet
i Slagelse Kommune den 28. oktober 2022. Brevstemmer-
ne blev modtaget i kommunens interne postafdeling, der
samme dag lagde brevstemmerne i en samlet kuvert til in-
tern postomdeling. Det fremgik ikke på ydersiden af kuver-
ten, at den indeholdt brevstemmer. På grund af travlhed med
valget var der forsinkelser i den interne postomdeling, og
kuverten med brevstemmer blev først afleveret i Borgerser-
vice, der skulle håndtere brevstemmerne, den 1. november
2022 om eftermiddagen, hvor den blev åbnet den 2. novem-
ber 2022.
Slagelse Kommune har betegnet dette som en særdeles be-
klagelig fejl. Kommunen vil foretage en række justeringer i
arbejdsgange om valg og brevstemmer for at undgå lignende
hændelser i fremtiden, herunder sikre, at brevstemmer, der
lægges samlet i en kuvert til omdeling, tydeligt markeres
som brevstemmer.
Indenrigs- og Boligministeriet er enig med Slagelse Kom-
mune i, at der er tale om en særdeles beklagelig fejl. Mini-
steriet noterer sig de foranstaltninger, kommunen vil træffe
for at undgå lignende hændelser i fremtiden.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 2. kreds, Odense Vest, in-
deholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger mødte
op, men stod registreret som havende brevstemt. Ved under-
søgelse viste det sig, at hans vælgernummer var skrevet på
en anden vælgers brevstemme. Fejlen blev berigtiget, og
vælgeren fik lov at stemme.
I valgbogen er der på side 27 en bemærkning om, at det
blev konstateret, at stemmerne afgivet for Kristendemokra-
terne og Liberal Alliance på et valgsted var blevet byttet
om, så stemmerne til Kristendemokraterne var tildelt Liberal
Alliance og omvendt. Dette blev rettet på fintællingen.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 3. kreds, Odense Syd, in-
deholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger ville
afgive stemme for en anden vælger ved fremvisning af ge-
nerel fuldmagt. Vælgeren kunne ikke selv tilkendegive, at
han ønskede at stemme, eller hvad han ønskede at stemme
på. Ønsket blev afvist.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 4. kreds, Assens, indehol-
der på side 5 en bemærkning om, at en vælger krævede, at
dennes indlagte ægtefælle fik mulighed for at stemme. Det
blev oplyst, at det kun var muligt at stemme ved fysisk
fremmøde på valgdagen. En anden vælger tog barn på 12 år
med i stemmeboksen, selv om valgstyrerne gjorde opmærk-
som på, at dette ikke er tilladt. Et ægtepar gik ind i stemme-
boksen sammen uden at have bedt om hjælp. En vælger ville
ikke oplyse fødselsdato og forlod valgstedet uden at have
afgivet sin stemme.
I valgbogen er der på side 83 en bemærkning om, at
kredsen modtog 15 brevstemmer, efter at valghandlingen var
begyndt. De er registreret som ikkerettidigt indkommet. Ho-
vedparten af de nævnte brevstemmer syntes at komme fra
udlandet.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 6. kreds, Nyborg, indehol-
der på side 4 en bemærkning om, at der var fejl på stemme-
sedlerne. Kandidaterne var oplistet i alfabetisk rækkefølge
og ikke i prioriteret rækkefølge som ønsket af partierne. Der
blev efter telefonisk kontakt med Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet udarbejdet nyt opslag med den korrekte rækkeføl-
ge af kandidaterne til stemmerummene og valglokalerne,
samtidig med at der blev udarbejdet nyt opslag, hvor der
blev gjort opmærksom på fejlen. Der blev endvidere infor-
meret mundtligt til vælgerne på valgstederne om fejlen.
Indenrigs- og Boligministeriet henviser om denne sag til
afsnit 1.3 ovenfor samt til ministeriets udtalelse af 11. no-
vember 2022 i anledning af valgklage fra Socialdemokratiet
og Venstre samt Lasse Hauberg Pedersen.
Valgbogen indeholder på side 5 en bemærkning om, at
man kom til at udlevere en stemmeseddel til en vælger, der
havde brevstemt. Man fjernede derefter brevstemmen.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 7. kreds, Svendborg, inde-
holder på side 5 bemærkninger om, at en vælger gik ind i
stemmeboksen med en anden person. Dette var ikke aftalt
og blev først observeret, da vælgeren er kommet ud af bok-
sen og har lagt stemmesedlen i stemmekassen. En fremmødt
borger var udrejst og kunne ikke stemme. En vælger, der
allerede havde brevstemt, blev afvist. En (anden) brevstem-
me var registreret med forkert vælgernummer. Brevstemmen
blev annulleret, og der blev udleveret stemmeseddel til
vælgeren. To vælgere kom til valgstedet Strynø før kl. 9,
hvor valgstedet åbnede [Strynø er en af de småøer, hvor
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valget først begynder
kl. 9; Indenrigs- og Boligministeriets tilføjelse]. Man hen-
viste til informationen på valgkortet. På et valgsted opdage-
de man, at der var hængt klistermærker (»stem for klima
handling«) op ved indgangsdør og i stemmeboks. En vælger
[der var mødt frem – ministeriets tilføjelse] var registreret
som havende stemt. Valgkortet kunne ikke findes, og derfor
fik vælgeren lov at stemme.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, indehol-
der på side 5 en bemærkning om, at valghandlingen på et
valgsted blev suspenderet fra kl. 14.45 til kl. 15.15. En valg-
14
styrer fik et ildebefindende og kom til skade. Valgstyreren
måtte afhentes af ambulance. Valghandlingen blev genopta-
get hurtigst muligt.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 1. kreds, Sønder-
borg, indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at vælge-
re, der var døde i perioden den 18.-25. oktober 2022, ikke
var blevet slettet i valglisten ved afstemningens begyndel-
se. Fejlen blev rettet i løbet af valgdagen. Politiet var forbi
et valgsted kl. 10.20. En personlig hjælper var utilfreds med
tilstedeværelse af en tilforordnet ved stemmeafgivelsen. En
vælger satte spørgsmålstegn ved retten til at spørge om
fødselsdato og bad om skriftlig dokumentation. En vælger
mødte op kl. 7.30 for at afgive stemme og var utilfreds med
at blive afvist. To vælgere, der havde brevstemt, ville afgive
ny stemme, men blev afvist. På et valgsted var der proble-
mer ved opstart af den digitale valgliste. Afstemningen gik
derfor først i gang kl. 8.06.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 3. kreds, Tønder,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger mød-
te op med valgkort, men var slettet fra valglisten, idet
vedkommende var udrejst til Tyskland den 28. oktober 2022
og derfor ikke havde stemmeret. På et valgsted blev der ved
en fejl udleveret en stemmeseddel for meget, der blev lagt i
stemmekassen. På et valgsted var der ved en fejl en smule
blod på udleverede stemmesedler. Disse stemmesedler er
taget i betragtning, da blodpletter skyldes en valgstyrer og er
påført stemmesedlerne inden afstemning.
Valgbøgerne for Sydjyllands Storkreds, 4. og 5. kreds,
Esbjerg By og Esbjerg Omegn, indeholder begge på side
4 en bemærkning om, at der på stemmesedlerne har været
indsat en afkrydsningsrubrik ud for »Uden for partierne«. To
kandidater var opstillet uden for partierne. Ved fintællingen
blev det konstateret, at der på nogle få stemmesedler var
sat kryds i denne afkrydsningsrubrik alene. De pågældende
stemmesedler blev registreret som ugyldige, jf. § 8 i be-
kendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet ved
folketingsvalg.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 5. kreds, Esbjerg
Omegn, indeholder desuden på side 5 en bemærkning om,
at politiet blev tilkaldt til et valgsted grundet højlydt demon-
stration. Demonstranterne blev bedt om at flytte sig fra sko-
lens areal, ellers ville de blive arresteret. Demonstranterne
flyttede sig, og efter nogen tid blev demonstrationen opløst.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 6. kreds, Varde, in-
deholder på side 5 bemærkninger om, at det blev vurderet
af en valgstyrerformand, at en lokal politiker udøvede valg-
agitation på p-pladsen til afstemningsstedet. Formanden tog
kontakt til politikeren og fik det stoppet. Der blev nedta-
get tre valgplakater i umiddelbar nærhed af p-området til
afstemningsstedet. En vælger mødte op for at stemme, men
havde brevstemt. Vælgeren påstod imidlertid, at han ikke
havde brevstemt, og at underskriften ikke var hans. På grund
af borgerens forklaring vurderede man, at han havde afgivet
brevstemme.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 8. kreds, Vejle
Nord, indeholder på side 4 en bemærkning om, at en vælger
kom med sit valgkort kl. 16.20, men var registreret som
havende stemt. Man fandt valgkortet, der var et erstatnings-
valgkort, frem. Man kan ikke redegøre for årsagen. Vælge-
ren er overbevisende om, at han ikke har stemt. Man vurde-
rer, at der må være sket en fejl tidligere, og vælgeren får
derfor lov at stemme.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 9. kreds, Vejle Syd,
indeholder på side 4 bemærkninger om, at en stemmeseddel
blev revet over ved åbningen af stemmekassen. Den blev
tapet og talt med. På et valgsted besluttede man midt på
dagen, at ind- og udgang ikke længere skulle ske samme
sted. Forud herfor havde flere vælgere udtrykt utilfredshed
hermed.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 11. kreds, Kolding
Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at 18 stem-
mer fra udlandet er indkommet for sent.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 12. kreds, Kolding
Syd, indeholder på side 4 en bemærkning om, at man ved
fintælling fandt, at nogle stemmer på Ø og Å var byttet
om. På et valgsted blev den sidste vælger ikke registreret i
valglisten som havende stemt. En anden borger mødte for
at stemme kl. 19.57, men fremgik ikke af valglisten. Flyt-
tesystemet hos Borgerservice havde nedbrud, og borgeren
fik ikke tilladelse til at stemme. Dagen efter konstaterede
Borgerservice, at borgeren ikke var stemmeberettiget i Kol-
ding Kommune, da borgeren ikke havde anmeldt flytning til
kommunen inden 15.-dagen.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 13. kreds, Haders-
lev, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en væl-
ger med fysisk handicap ønskede hjælp til stemmeafgiv-
ning. Vælgeren ønskede kun hjælp fra ægtefællen, men
valgstedet besluttede fejlagtigt, at der skulle en valgstyrer
med ind i stemmeboksen.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 1. kreds, Aarhus
Syd, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der for-
ud for åbning af valgstedet Frederiksbjerghallerne blev kon-
stateret hærværk på valgstedets mange ruder, idet der var
klistret op mod 100 plakater på ruderne. Alle plakater blev
fjernet inden valgstedets åbning kl. 8.00. Politiet havde til-
syneladende tidligere på døgnet anholdt en borger for hær-
værk.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 2. kreds, Aarhus
Vest, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en væl-
ger blev afbrudt i stemmeafgivelsen, fordi der konstateredes
to personer i stemmerummet. Vælgeren blev oprevet, sam-
menkrøllede sin stemmeseddel og kastede den ud i valgloka-
let. Man talte med vælgeren, der kom tilbage til valglokalet
og fik mulighed for at stemme igen. Vælgeren forlod valg-
lokalet og råbte ukvemsord ud i valglokalet. Politiet kom
umiddelbart efter hændelsen tilfældigt forbi som led i runde-
ring på valgdagen og hørte om hændelsen. Politiet bad om at
få oplyst vælgerens identitet.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 5. kreds, Djurs, in-
deholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger med
valgkort til et andet valgsted måtte afvises. Vælgeren havde
efter kontakt med kommunen fået indtryk af, at det var
15
muligt at stemme på et andet valgsted end hans eget. To
udlandsdanskere blev tilføjet til valglisten og antal stemme-
berettigede opjusteret. De to vælgere havde modtaget brev
fra ministeriet om at stemme i Rønde, men var opført på
valglisten i Viborg. En vælger ville stemme, men var regi-
streret som havende brevstemt. Ved gennemgang af brev-
stemmen blev det bekræftet, at det var en fejlagtigt registre-
ret brevstemme. Brevstemmen var afgivet i Tårnby Kommu-
ne. Brevstemmen blev slettet, og borgeren fik lov at afgive
stemme. To blinde vælgere fik afvist, at hjælp til stemmeaf-
givningen kunne ydes af alene én selvudpeget hjælper. Den
tilforordnede fastholdt i det pågældende tilfælde, at en til-
forordnet skulle hjælpe i stemmeboksen. De pågældende
vælgere afgav herefter stemme med hjælp fra en tilforordnet
og en personlig hjælper. En fremmødt vælger var registreret
som havende brevstemt. Brevstemmen fandtes ikke. Vælge-
ren var registreret med fødselsdato fra anden vælger fra
anden kommune ved fejlleveret brevstemme. Vælgeren fik
lov at stemme.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 7. kreds, Randers
Syd, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger
tilkendegav, at der burde være forhæng foran stemmebok-
sen. På et valgsted blev der fundet et sygesikringskort i en
brevstemme. En vælger bad om hjælp til stemmeafgivelse
af en pårørende. Inden valgstyrersekretæren kom frem til
vælgeren, rev vælgeren stemmesedlen itu og gik.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 8. kreds, Favrskov,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger ved en
fejl fik scannet sin søns valgkort. Fejlen blev opdaget, og
vælgeren fik udskrevet et nyt valgkort og kunne afgive sin
stemme. En vælger nægtede at oplyse fødselsdato. Efter di-
skussion med valgstyrerne indvilligede vælgeren i at oplyse
fødselsdato og kunne derefter afgive sin stemme.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 9. kreds, Skander-
borg, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en væl-
ger havde anmeldt flytning i september 2022, men ved
en fejl fra Odder Kommunes side var flytningen ikke re-
gistreret. Vælgeren var derfor ikke på valglisten i Odder
Kommune, og vælgeren kunne ikke afgive stemme. Klage-
vejledningen er sendt til vælgeren. Ministeriet kan oplyse,
at ministeriet ikke har modtaget nogen valgklage i den an-
ledning. Mellem kl. 19.00 og 19.15 var yderdøren på et
valgsted låst. Det var ikke indtrykket, at vælgere var gået
hjem igen. Dette blev udtrykt af de fremmødte.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 10. kreds, Horsens,
indeholder på side 4, 5 og 27 bemærkninger om, at man
på et afstemningssted måtte klippe to valgplakater ned, idet
de hang for tæt på valgstedet. En pårørende ønskede oplyst,
om hendes demente forældre havde stemt. Det kunne ikke
oplyses på grund af tavshedspligt. På tre valgsteder fandt
man i forbindelse med optællingen to stemmerstedler, som
hang sammen. På et valgsted blev der på fintællingsdagen
flyttet 50 til Ø. Enhedslisten primært fra Q. Frie Grønne.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 11. kreds, Heden-
sted, indeholder på side 27 bemærkninger om, at der på et
afstemningssted var 77 brevstemmer på valgaftenen. Ved
fintællingen dagen efter var 10 af brevstemmerne ikke at
finde. Stemmematerialet fra afstemningsstedet blev gennem-
gået flere gange, og der blev ledt på afstemningsstedet i de
udleverede materialer. Det har ikke været muligt at finde de
10 manglende brevstemmer.
Hedensted Kommune henvendte sig til Indenrigs- og Bo-
ligministeriet om sagen den 3. november 2022 efter afslut-
ningen af fintællingen. Kommunen oplyste, at de 10 for-
svundne brevstemmer var blevet medregnet som stemmer
på M. Moderaterne, fordi man havde været sikker på, at
stemmerne ville blive fundet igen. Det var de imidlertid ikke
blevet.
Indenrigs- og Boligministeriet drøftede sagen telefonisk
med Hedensted Kommune og oplyste, at hvis de pågælden-
de 10 brevstemmer ikke fandtes ved fintællingen, kunne
de ikke indgå i opgørelsen af stemmeafgivningen i kred-
sen. Kredsens valgbog og indberetning af stemmetal måtte
derfor korrigeres. Dette har kredsen efterfølgende gjort.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 1. kreds, Struer,
indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at på to brev-
stemmer havde optællerne påført »antal«. Disse brevstem-
mer er taget i betragtning, hvilket ministeriet forstår således,
at brevstemmerne er bedømt som gyldige. Man modtog en
brevstemme den 31. oktober 2022, der skulle være sendt
til Færøerne. Denne er ikke registreret og ej heller videre-
sendt. Det formodes, at man ved en fejl i et par tilfælde kom
til at tilbagelevere et valgkort til en vælger sammen med
udleveret stemmeseddel. Et valgsted åbnede først 08.03 på
grund af it-problemer.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 2. kreds, Skive, in-
deholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger mødte
op sammen med dement ægtefælle. Vælgeren ville have, at
ægtefællen skulle stemme, og insisterede på at hjælpe. De
tilforordnede afviste at lade ægtefællen stemme, da han ik-
ke kunne tilkendegive, at han ville stemme. Hustruen frem-
viste en fuldmagt, men de tilforordnede fastholdt afvisnin-
gen. Hustruen blev vred og stemte selv. På et andet valgsted
mødte en vælger og blev nægtet at stemme efter vurdering
af den administrative ansvarlige, da vælgeren efter oplys-
ning fra pårørende var dement og ikke kunne oplyse eller
bekræfte fødselsdato, eller at han ønskede hjælp til afgivelse
af stemme. Den pårørende ønskede at klage over, at der ikke
blev givet tilladelse til at stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet henviser til sin udtalelse af
9. november 2022 i anledning af valgklage fra Jonas Hassel-
ager i anledning af den sidstnævnte episode.
Valgbogen indeholder på side 27 en bemærkning om, at
det ved optællingen blev konstateret, at der i den digitale
valgliste ved en fejl var registeret en vælger, der ikke var
mødt på valgstedet og ikke havde stemt. Fejlen var forment-
lig opstået ved manuel indtastning og accept af forkert væl-
gernummer.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 3. kreds, Viborg
Vest, indeholder på side 5 bemærkninger om, at to vælgere,
der var optaget på valglisten, efter aftale med ministeriet
blev slettet og i stedet optaget på valglisten i Syddjurs Kom-
mune. En vælger havde brevstemt, men ønskede alligevel
16
at stemme på valgdagen. Vælgeren blev afvist med henvis-
ning til folketingsvalgloven og blev på forespørgsel vejledt
om klagemulighed. Mellem kl. 16 og 18 var fem til seks
demonstranter (klimaaktivister) til stede ved et valgsted med
skilte og banner med »grønne budskaber«. Demonstranter-
ne opholdt sig på offentligt fortov uden for matriklen. Po-
litiet blev gjort opmærksom på demonstranternes tilstede-
værelse. Sidst på eftermiddagen opstod der ved samme
valgsted trafikale problemer på grund af stort fremmøde
af vælgere. En vælger blev i første omgang afvist, fordi
vedkommende ifølge valglisten havde brevstemt. Da vælge-
ren bestred dette, blev der foretaget kontrol af brevstemmer,
og det blev her konstateret, at der var sket fejlregistrering
i valglisten. Valglisten blev korrigeret, og vælgeren, der hav-
de forladt afstemningsstedet, blev kontaktet om muligheden
for at stemme.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 4. kreds, Viborg
Øst, indeholder på side 6 en bemærkning om, at man
kl. 7.00 på et valgsted konstaterede, at man havde modtaget
1.000 stemmesedler for lidt. De 1.000 stemmesedler blev
efterleveret og modtaget på valgstedet kl. 7.55.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 5. kreds, Silkeborg
Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der
blev fjernet valgplakater på otte afstemningssteder. Et sted
holdt et aflåst tog med partireklamer på. Toget blev flyt-
tet. Et sted holdt en bil med partireklamer. Den blev fjernet
kl. 15.20. På fire afstemningssteder blev forkerte opslag (om
folkeafstemningen) i stemmeboksene konstateret i løbet af
formiddagen. De blev straks skiftet ud. En vælger gled på
en trappe og blev vejledt i at kontakte Silkeborg Kommu-
ne, hvis der var sket skade. Et ægtepar havde byttet rundt
på valgkortene. Det blev opdaget ved anden scanning af
valgkort, og ægteparret fik lov at stemme. En vælger, der
havde brevstemt, fortrød sin brevstemme og mente, at han
var berettiget til at stemme på valgstedet. Ministeriet lægger
til grund, at vælgeren blev afvist. Flere ægtepar ønskede at
stemme sammen. De blev vejledt om, at det ikke kunne lade
sig gøre. En vælger havde brevstemt, men stemmen blev
ikke taget i betragtning på grund af fristen. Vælgeren mødte
op og prøvede, om han kunne stemme. Det lykkedes. Væl-
geren fik forklaret baggrunden for, at brevstemmen ikke
blev taget i betragtning.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 6. kreds, Silkeborg
Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der blev
fjernet valgplakater på fem valgsteder. Et sted stod der en
digital skærm på matriklen. Denne kunne ikke slukkes. På
tre afstemningssteder blev forkerte opslag (om folkeafstem-
ningen) i stemmeboksene konstateret i løbet af formidda-
gen. De blev straks skiftet ud. På et valgsted startede man
med manuel valgliste på grund af netværksproblemer, men
overgik til digital valgliste kl. 8.20. En borger var indrejst
efter skæringsdatoen. Borgeren blev afvist på valgstedet og
accepterede dette. En vælger var blevet fejlagtigt vejledt
i forbindelse med brevstemmeafgivningen. Vælgerens mor
møder op for at stemme på vælgerens vegne og bliver af-
vist. En vælger følger ikke flere instrukser om regler om
børn i stemmeboksen. En anden vælger bakker vælgeren op
og er lidt truende over for valgstyreren.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 7. kreds, Ikast, in-
deholder på side 27 en bemærkning om, at en væsentlig
difference på et valgsted ved den foreløbige optælling blev
korrigeret i forbindelse med fintællingen.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 10. kreds, Holste-
bro, indeholder på side 4 og 6 bemærkninger om, at kommu-
nen den 18. oktober 2022 modtog en henvendelse fra mini-
steriet vedrørende en borgerhenvendelse om hjælp til stem-
meafgivning. Reglerne om hjælp til stemmeafgivning er
ved flere lejligheder gennemgået for personalet i Borgerser-
vice og blev efter ministeriets henvendelse repeteret endnu
engang. Mandag den 24. oktober 2022 var der en henven-
delse om mulighed for at brevstemme i eget hjem. Holste-
bro Kommune havde tidligere fastsat fristen for ansøgning
om at brevstemme i eget hjem til den 21. oktober 2022,
kl. 12. Henvendelsen blev derfor afvist. I forbindelse med
modtagelse af brevstemmer på plejehjem den 27. oktober
2022 blev en stemmeafgivning afbrudt af de tilforordnede,
da en pårørende tilkendegav, hvad vælgeren mentes at ville
stemme. Den 14. oktober 2022 blev det konstateret, at der
i visse tilfælde var anvendt forkert brevstemmemateriale i
Borgerservice i Holstebro. I den forbindelse blev yderkuver-
terne for 287 brevstemmer åbnet for at undersøge omfanget
af problemet. De ni vælgere, der viste sig at have brevstemt
på forkert materiale, har efterfølgende brevstemt igen.
Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at ministeriet
har modtaget en redegørelse fra Holstebro Kommune om
sagen. Der henvises til afsnit 6.1.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 11. kreds, Ring-
købing, indeholder på side 4 bemærkninger om, at der
kl. 16.21 var nedbrud på den digitale valgliste. Den kom op
at køre igen efter ca. 20 minutter. På et valgsted klagede en
vælger over to valgplakater, som hun mente hang upassen-
de og for tæt på afstemningsstedet. Vælgeren forlod stedet
uden at lave en skriftlig klage.
Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 1. kreds, Frede-
rikshavn, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en
valgsekretær på et valgsted blev anmodet om, at der kun-
ne modtages en stemme fra en vælger med akut sygdom i
dennes hjem. Det var vælgerens partner, der anmodede om
dette. Dette blev afvist. En stemmeseddel blev beskadiget
under fintællingen, og fire andre blev ved en fejl påført
den tilforordnedes initialer på bagsiden. Disse fem stemme-
sedler blev bedømt som gyldige stemmer. Efter afslutning
af stemmeoptællingen på valgaftenen er der på et valgsted
(Sæby) konstateret en indberetningsfejl, hvor Æ. Danmarks-
demokraterne – Inger Støjberg har fået Ø. Enhedslisten –
De Rød-Grønnes stemmer og omvendt. Tallene er korrigeret
ved fintællingen.
Indenrigs- og Boligministeriet henviser til ministeriets ud-
talelse af 10. november 2022 i anledning af valgklage fra
Steffen Schmitt Petersen vedrørende indberetningsfejlen.
Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring,
indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger kom
17
kl. 20.07 og ønskede at stemme, men blev afvist. Ministeriet
lægger til grund, at dette skete, efter at afstemningen var
afsluttet.
Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 5. kreds, Himmer-
land, indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at fin-
tællingen blev foretaget om aftenen den 1. november 2022
i Messecenter Vesthimmerland. På et valgsted bemærkede
man, at bukkene på flere af stemmesedlerne var perforere-
de. Disse stemmesedler blev ikke taget i brug.
Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 6. kreds, Mariager-
fjord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger
iført Inger Støjberg-trøje råbte op på et valgsted. Hun blev
bedt om at forlade valgstedet. Hun kom igen og fik lov at
stemme senere på dagen.
Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 7. kreds, Aalborg
Øst, indeholder på side 4 en bemærkning om, at ni vælge-
re ved en fejl havde fået udleveret brevstemmemateriale
til valget til Europa-Parlamentet ved brevstemmeafgivnin-
gen. De berørte vælgere var alle blevet kontaktet via telefon
eller e-boks efter aftale med Indenrigs- og Boligministeri-
et. To af ni meddelte, at de ville afgive deres stemme på
valgdagen, mens de syv resterende brevstemte på ny.
Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at ministeriet
har modtaget en redegørelse fra Aalborg Kommune om sag-
en. Der henvises til afsnit 6.2.
Valgbogen indeholder på side 5 en bemærkning om, at en
stemmeseddel faldt ud af stemmekassen i forbindelse med
afgivelse af vognstemme. Stemmesedlen blev lagt tilbage
øjeblikkeligt, og stemmekassen blev udbedret. Indenrigs- og
Boligministeriet blev orienteret.
Indenrigs- og Boligministeriet kan bekræfte, at ministeriet
på valgdagen blev kontaktet telefonisk af Aalborg Kommu-
ne i anledning af, at en stemmekasse var gået i stykker, da
den var væltet i forbindelse med afgivelse af vognstemme,
og at en stemmeseddel i den forbindelse var faldet ud af
stemmekassen.
Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 8. kreds, Aalborg
Vest, indeholder på side 5 bemærkninger om, at et valgsted
først åbnede kl. 8.20 på grund af problemer med login i
valgsystemet. Under den foreløbige optælling blev der fun-
det en brevstemme fra Vejle i en af stemmekasserne. Denne
indgik ikke i regnskabet.
Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 9. kreds, Aalborg
Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der på et
valgsted blev lagt en tegning i stemmekassen i stedet for en
stemmeseddel, hvilket gav en difference i regnskabet.
3. Kandidatfortegnelserne
Den 24. oktober 2022 sendte Ankestyrelsen til alle kom-
muner en fortegnelse over partier og kandidater opstillet i
den storkreds, som kommunen hører til. Fortegnelserne blev
bl.a. fremsendt til brug for brevstemmeafgivningen. Forteg-
nelserne var udskrevet fra KMD’s valgsystem, hvilket inde-
bar, at de var udformet med et skrifttype, der var svær at
læse, og hvor bogstaverne O og Q var svære at skelne fra
hinanden.
KMD udarbejdede derefter på Indenrigs- og Boligministe-
riets anmodning nye fortegnelser, hvor skrifttypen var ænd-
ret, og hvor teksten fremstod tydeligere. Ministeriet send-
te de nye fortegnelser til kommunerne og bad om, at de
nye fortegnelser blev anvendt ved brevstemmeafgivningen i
kommunen, herunder i vælgernes hjem m.v.
Om konsekvensen af brugen af de oprindelige fortegnelser
for bedømmelsen af brevstemmer afgivet for O. Dansk Fol-
keparti og Q. Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti
henvises til afsnit 9.
Om brugen af forkerte fortegnelser ved brevstemmeafgiv-
ningen i øvrigt henvises til afsnit 7.
Ved dette valg er der i lighed med valget i 2019 ingen
kandidater, der har adresse i udlandet.
4. De ugyldige stemmer
Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 58.871
ugyldige stemmesedler, heraf 46.272 blanke stemmesedler
og 12.599 andre ugyldige stemmesedler.
Ugyldighedsprocenten – ugyldige stemmesedler i procent
af i alt afgivne stemmesedler (3.592.822) – blev 1,64. Ved
folketingsvalget i 2019 var ugyldighedsprocenten 1,06.
Ugyldighedsprocenten for blanke stemmesedler (46.272)
blev 1,29 mod 0,78 ved valget i 2019. Ugyldighedsprocen-
ten for andre ugyldige stemmesedler (12.599) blev 0,35 mod
0,28 ved valget i 2019. Stigningen i andelen af ugyldige
stemmesedler skyldes altså en stigning i både antallet af
blanke stemmesedler og andre ugyldige stemmesedler.
Af de i alt 58.871 ugyldige stemmesedler var 50.720 afgi-
vet på afstemningsstedet (42.554 blanke, 8.166 andre ugyl-
dige), mens 8.151 var ugyldige brevstemmesedler (3.718
blanke, 4.433 andre ugyldige). Målt i forhold til antal stem-
mesedler afgivet på afstemningsstedet (3.240.860) var ugyl-
dighedsprocenten for stemmesedler afgivet på afstemnings-
stedet 1,57. Målt i forhold til antal brevstemmer taget i be-
tragtning (351.962) var ugyldighedsprocenten for brevstem-
mesedler 2,32.
5. Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning
Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 2.930
rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragt-
ning. Ved 2019-valget udgjorde antallet af ikke i betragtning
tagne brevstemmer 3.108. Det kan nævnes, at der er et fald
i antallet af brevstemmer, der ikke kom i betragtning, som
følge af at afsenderen ikke var opført på valglisten. Dem
var der denne gang 645 af mod 709 ved valget i 2019. Der
er ligeledes færre brevstemmer, der ikke kom i betragtning
ved dette valg, som følge af at den foreskrevne fremgangs-
måde ikke har været fulgt (udfyldning, attestation, under-
skrift m.v.), eller at der ikke har været anvendt det brevstem-
memateriale, som indenrigs- og boligministeren har tilveje-
bragt, dvs. typisk fejl, der ikke kan tilskrives den pågælden-
de vælger, men må tilskrives stemmemodtageren. Antallet
er faldet fra 873 i 2019 til 829 i 2022, for så vidt angår
manglende iagttagelse af den foreskrevne fremgangsmåde,
og fra 367 i 2019 til 17 i 2022, for så vidt angår anvendelse
af forkert brevstemmemateriale. Derudover er antallet af
18
brevstemmer, der ikke kom i betragtning, fordi vælgeren
havde afgivet mere end én brevstemme, steget fra 1.043 i
2019 til 1.335 i 2022.
Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i
opgørelsen af antal afgivne stemmer og dermed heller ikke i
opgørelsen af stemmeprocenten.
Ud over de rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke
blev taget i betragtning, var der ifølge valgbøgerne i alt
417 brevstemmer, der blev modtaget på afstemningsstederne
fra afstemningens begyndelse og indtil dens slutning. Disse
brevstemmer blev uåbnede henlagt som ikke rettidigt mod-
tagne og kom ikke i betragtning. Ved sidste folketingsvalg
var dette tal 15, så antallet af ikke rettidigt modtagne brev-
stemmer er altså steget kraftigt.
6. Brevstemmer afgivet på brevstemmemateriale til andre
valgtyper
Indenrigs- og Boligministeriet blev den 14. og den 24.
oktober 2022 kontaktet af henholdsvis Holstebro Kommune
og Aalborg Kommune, i anledning af at de to kommuner
var kommet til at lade vælgere brevstemme på brevstemme-
materiale til kommunalvalg henholdsvis valget til Europa-
Parlamentet. Brevstemmematerialet til de to valg har for
nuværende samme farve som brevstemmemateriale til folke-
tingsvalg.
Det bemærkes, at Indenrigs- og Boligministeriet har fået
fremstillet nyt, orange brevstemmemateriale til folketings-
valg for at undgå risikoen for forveksling med brevstemme-
materialet til kommunalvalg og valget til Europa-Parlamen-
tet. Lageret af blåt brevstemmemateriale til folketingsvalg
bruges dog op, før der sælges af det orange. Der er fortsat en
betragtelig mængde blåt brevstemmemateriale til folketings-
valg på lager.
Det følger af folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 4, at
en brevstemme ikke kan komme i betragtning, hvis der
ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigs-
og boligministeren har tilvejebragt. Dette indebærer også, at
en brevstemme, der er afgivet på brevstemmemateriale til
Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger eller kommunale
og regionale valg, ikke kan komme i betragtning, jf. Nico-
line Nyholm Miller og Jørgen Elklit, Folketingsvalgloven
med kommentarer, 2019, side 432. Dette gælder også, selv
om anvendelsen af forkert brevstemmemateriale beror på en
administrativ fejl.
6.1. Holstebro Kommune
Holstebro Kommune oplyste den 18. oktober 2022 over
for Indenrigs- og Boligministeriet, at medarbejderne efter at
være blevet opmærksom på problemet havde åbnet yderku-
verterne for alle de afgivne brevstemmer, der befandt sig i
Borgerservice, for at konstatere omfanget af brevstemmer
afgivet på forkert brevstemmemateriale. Der var på dette
tidspunkt afgivet i alt 299 brevstemmer på Borgerservice. 12
af disse brevstemmer var sendt til andre kommuner, og
medarbejderne havde dermed åbnet de 287 yderkuverter,
der befandt sig i Borgerservice. Åbningen af yderkuverterne
skete i et afskærmet område uden offentlig adgang. Hvis det
blev konstateret, at der var anvendt det korrekte brevstem-
memateriale, blev følgebrev og urørt stemmeseddelskuvert
straks lagt i en ny yderkuvert, der blev lukket. Der blev
ved gennemgangen fundet ni kuverter med forkert brevstem-
memateriale i. Disse ni kuverter blev lagt til side. Det var
alene yderkuverten, der blev åbnet, og ikke konvolutten med
stemmesedlen.
Holstebro Kommune oplyste nogle dage senere over for
Indenrigs- og Boligministeriet, at kommunen havde haft te-
lefonisk kontakt til 17 ud af de i alt 21 berørte vælgere (de
9 i kommunen og de 12 fra andre kommuner). De sidste
4 vælgere havde modtaget eller ville modtage et brev via
Digital Post. 7 ud af de 9 vælgere, der havde brevstemt på
forkert brevstemmemateriale, havde allerede brevstemt på
ny. Blandt de 12 udenbys vælgere, hvor der kunne være
anvendt forkert brevstemmemateriale, havde 7 oplyst, at de
ville brevstemme igen, og 1 ville undersøge muligheden for
at brevstemme i udlandet, hvor vedkommende nu opholdt
sig. Derudover var 1 henvist til at kontakte ambassaden i
det land, hvor vedkommende nu opholdt sig, og 1 vidste
ikke, om vedkommende kom tilbage til Danmark, inden
brevstemmeafgivningen sluttede.
Indenrigs- og Boligministeriet fandt, at Holstebro Kom-
mune ud fra den beskrevne fremgangsmåde vedrørende åb-
ning af brevstemmeyderkuverter i den konkrete situation
havde håndteret brevstemmerne på en forsvarlig måde, og
ministeriet fandt ikke anledning til at anbefale kommunen
at iværksætte yderligere initiativer end dem, kommunen al-
lerede havde iværksat vedrørende kontakt med de berørte
vælgere.
6.2. Aalborg Kommune
Aalborg Kommune oplyste den 24. oktober 2022 Inden-
rigs- og Boligministeriet om, at der i forbindelse med brev-
stemmeafgivningen på et bibliotek i Aalborg Kommune i
visse tilfælde var udleveret brevstemmemateriale til valget
til Europa-Parlamentet til vælgerne. Kommunen oplyste, at
der var tale om 9-10 brevstemmer ud af de 37 brevstemmer,
som kommunen havde modtaget på biblioteket. Kommunen
kunne ikke konstatere, hvilke af de 37 stemmer der var
afgivet på det forkerte materiale.
På baggrund af det oplyste, hvor der var udsigt til, at
et større antal brevstemmer ikke ville kunne tages i betragt-
ning, og hvor det ikke var muligt at identificere, hvilke
vælgere der var berørt af fejlen, gav Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet telefonisk den 25. oktober 2022 Aalborg Kommune
besked på at åbne yderkuverterne til de 37 brevstemmer
med henblik på identifikation af de berørte vælgere. Mini-
steriet anførte, at der ved denne ekstraordinære åbning af
yderkuverterne skulle medvirke to medarbejdere fra kom-
munen, hvoraf den ene efter ministeriets opfattelse burde
være en chef. Der måtte kun åbnes én yderkuvert ad gangen,
og brevstemmen samt følgebrevet skulle lægges i en ny
yderkuvert, straks efter at man konstaterede, at det korrekte
materiale var brugt. Herefter konstaterede Aalborg Kommu-
ne den 25. oktober 2022, at der var tale om 9 vælgere, der
havde brevstemt på forkert brevstemmemateriale, og hvem
disse vælgere var.
19
Aalborg Kommune oplyste den 25. oktober 2022 over
for Indenrigs- og Boligministeriet, at kommunen havde haft
telefonisk kontakt til 8 ud af de 9 berørte vælgere, og at den
sidste vælger ville modtage et brev via Digital Post. 6 ud
af de 9 berørte vælgere gav udtryk for at ville afgive en ny
brevstemme, og 2 ud af de 9 berørte vælgere gav udtryk for
at ville afgive stemme på valgdagen, hvilket var muligt, da
deres brevstemme ikke kunne tages i betragtning.
Indenrigs- og Boligministeriet fandt ikke anledning til at
anbefale kommunen at iværksætte yderligere initiativer.
7. Fejlbehæftede opslag over kandidater ved brevstem-
meafgivningen
Ankestyrelsen sendte den 24. oktober 2022 de tilgænge-
lige fortegnelser over opstillede kandidater til folketings-
valget til kommunerne til brug for brevstemmeafgivning
og fremstilling af stemmesedler. Én af fortegnelserne skul-
le alene anvendes til fremstilling af stemmesedler, hvilket
fremgik af Ankestyrelsens e-mail. Der var tale om den prio-
riterede fortegnelse, der indeholder rækkefølgen af kandida-
ter på stemmesedlen i hver opstillingskreds for de partier,
der har anmeldt prioriteret sideordnet opstilling. Denne for-
tegnelse indeholder derimod ikke de partier, der opstiller
med partiliste, eller kandidaterne uden for partierne.
I løbet af den 24. oktober 2022 blev Indenrigs- og Bolig-
ministeriet kontaktet i forbindelse med, at Høje-Taastrup og
Frederikssund Kommuner var kommet til at anvende den
prioriterede fortegnelse ved fremstilling af opslag til brug
for brevstemmeafgivningen.
I Høje-Taastrup Kommune var de fejlbehæftede opslag
blevet anvendt i forbindelse med brevstemmeafgivning i
vælgerens eget hjem i 58 tilfælde. Kommunen havde ligele-
des ophængt opslagene på kommunens rådhus til brug for
brevstemmeafgivningen dér.
I Frederikssund Kommune var de fejlbehæftede opslag
blevet anvendt i forbindelse med brevstemmeafgivning på
kommunens rådhus, hvor der i det pågældende tidsrum var
blevet afgivet 60 brevstemmer. Opslaget havde endvidere
været anvendt på biblioteker i et ukendt omfang.
Indenrigs- og Boligministeriet anmodede Høje-Taastrup
og Frederikssund Kommuner om hurtigst muligt at give
besked til de vælgere, der havde afgivet brevstemme på
rådhuset, biblioteker m.v. i det tidsrum, hvor der havde
hængt det fejlbehæftede opslag. Vælgerne skulle vejledes
om muligheden for at brevstemme på ny inden fristen fredag
den 28. oktober 2022, og kommunen skulle vedlægge den
korrekte fortegnelse, således at vælgerne kunne orientere sig
herom.
Indenrigs- og Boligministeriet anmodede ligeledes Høje-
Taastrup Kommune om hurtigst muligt at tage kontakt til de
58 vælgere, der havde brevstemt i eget hjem, med henblik
på at give dem mulighed for på ny at afgive brevstemme i
eget hjem, hvis de ønskede det.
8. Politiets beslaglæggelse af brevstemmemateriale
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 har Indenrigs-
og Boligministeriet fået oplysning om to tilfælde, hvor en
vælger er blevet afvist fra at stemme, fordi vælgeren allere-
de havde brevstemt, og hvor vælgeren eller dennes pårøren-
de reagerede ved at anmelde sagen til politiet, idet vælgeren
eller den pårørende ikke mente, at der var afgivet brevstem-
me. Politiet har i begge tilfælde reageret ved at ville beslag-
lægge følgebrevet til brevstemmen af bevismæssige grunde.
I Faxekredsen mødte politiet op på afstemningsstedet og
beslaglagde følgebrevet fra vælgerens brevstemme som be-
vismateriale. Stevns Kommune har over for Indenrigs- og
Boligministeriet beskrevet forløbet sådan, at vælgeren i for-
bindelse med afvisningen fra at stemme fik forevist følge-
brevet med underskriften til brevstemmen og genkendte sin
underskrift. Kommunens efterfølgende undersøgelse viste,
at vælgeren efter ansøgning havde brevstemt i sit eget hjem.
I Slagelsekredsen mødte politiet op på valgstedet og øn-
skede brevstemmen udleveret som bevis. Slagelse Kommu-
ne kontaktede herefter Indenrigs- og Boligministeriet, der
oplyste, at der ikke måtte fjernes valgmateriale fra valgste-
det. Dette accepterede politiet efter det oplyste. I denne sag
havde vælgeren afvist, at det var hendes underskrift på føl-
gebrevet, og på den baggrund blev brevstemmen fjernet, og
vælgeren fik lov at stemme. Kommunen er i besiddelse af
brevstemmen, der om nødvendigt kan overdrages til politiet.
Indenrigs- og Boligministeriet har ikke tidligere oplevet,
at politiet reagerer på en anmeldelse ved at ville beslag-
lægge valgmateriale fra et valgsted, mens valghandlingen
stadig er i gang. Selv om ministeriet tager mistanke om
snyd med brevstemmer meget alvorligt, er det ministeriets
opfattelse, at det følger af valglovgivningen, at der ikke må
fjernes valgmateriale, herunder brevstemmemateriale, fra et
valgsted, mens valget er i gang. Hvis der fjernes valgmate-
riale, kan det i værste fald have som konsekvens, at en
lovligt afgivet stemme ikke tæller med. Hvis der er behov
for at sikre f.eks. følgebrevet til en brevstemme for at kunne
undersøge det for fingeraftryk, må det aftales med politiet,
hvordan det kan håndteres, uden at stemmen fjernes fra
valgstedet, så længe valget, herunder optællingen af stem-
mer, er i gang. Det kan f.eks. ske, ved at følgebrevet lægges
i en særlig bevispose fra politiet el.lign.
Det er efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse
uhensigtsmæssigt, at politiet uvarslet møder frem på valg-
steder og bortfjerner valgmateriale. Ministeriet agter at gå
i dialog med Rigspolitiet om samspillet mellem valglovgiv-
ningens og retsplejelovens regler, herunder om, hvordan så-
danne situationer kan håndteres, så der både tages hensyn
til valgets integritet og politiets behov for bevissikring. Af
tidsmæssige årsager har ministeriet ikke haft mulighed for
at gå i dialog med Rigspolitiet herom inden afgivelsen af
denne redegørelse.
9. Særlige instruktioner til valgbestyrelserne om bedøm-
melse af brevstemmesedler
I Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9292 af
21. marts 2022 om afholdelse af folketingsvalg er der i
afsnit 9.3.2 redegjort for reglerne om bedømmelse af brev-
stemmer.
20
I forbindelse med valget har Indenrigs- og Boligministeri-
et fundet anledning til såvel generelt over for alle kommu-
ner som konkret over for enkelte kommuner at fremkomme
med supplerende meddelelser om bedømmelse af brevstem-
mesedler som supplement til ministeriets vejledning.
Ved brev af 6. oktober 2022 til alle kommuner meddelte
Indenrigs- og Boligministeriet en række forhold foranlediget
af, at der ved dette valg var fem nye opstillingsberettige-
de partier, hvoraf ét af partierne forventede ikke at stille
op. Ministeriet meddelte:
i. Hvilke uofficielle bogstavbetegnelser for disse partier
der skulle anses for sikre.
ii. Særlige oplysninger om reglerne om modstridende an-
givelser i relation til kandidaters og folketingsmedlemmers
partiskift.
iii. Særlige retningslinjer om bedømmelse af brevstemmer
for Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg, fordi navnet på
partilederen som en del af partinavnet rejser nogle særlige
spørgsmål.
iv. Særlige retningslinjer om bedømmelse af brevstemmer
for Alternativet, i lyset af at partiet Grøn Alliances kandida-
ter opstillede for Alternativet.
Ved brev af 28. oktober 2022 til alle kommuner meddelte
Indenrigs- og Boligministeriet særlige retningslinjer vedrø-
rende bedømmelse af brevstemmer afgivet for O. Dansk
Folkeparti og Q. Frie Grønne, Danmarks Nye Venstre-
fløjsparti. Baggrunden herfor var, at bogstavbetegnelserne O
og Q var svære at skelne fra hinanden på de første fortegnel-
ser over opstillede partier og kandidater, som Ankestyrelsen
udsendte til kommunerne den 24. oktober 2022. Retnings-
linjerne skulle sikre, at det ved bedømmelsen af brevstem-
mer ikke kom vælgeren til skade, hvis vælgeren i tillid til de
ophængte fortegnelser havde fået indtryk af, at Frie Grønne,
Danmarks Nye Venstrefløjsparti havde bogstavbetegnelsen
O. Indenrigs- og Boligministeriet sendte allerede senere på
dagen den 24. oktober 2022 nye fortegnelser, hvor de to
bogstaver lettere kunne skelnes. Der henvises herom til af-
snit 3.
10. Anvendelse af den særlige regel i folketingsvalglovens
§ 77, stk. 4
Ved opgørelsen af folketingsvalg fordeles først kreds-
mandaterne ved hjælp af d’Hondts metode. Derefter fordeles
tillægsmandaterne ved hjælp af største brøks metode.
Fordelingen af de 135 kredsmandater fremgår af tabel 1
i Danmarks Statistiks hæfte »Opgørelse af folketingsvalget
den 1. november 2022«, der er sendt til Folketinget sammen
med denne redegørelse.
Folketingsvalgloven indeholder i § 77 reglerne om forde-
ling af tillægsmandater. Ved fordelingen af tillægsmandater
beregnes først, hvor mange mandater hvert parti er berettiget
til i forhold til sit stemmetal i hele landet. Derefter trækkes
partiets opnåede kredsmandater fra.
I folketingsvalglovens § 77, stk. 4, er der taget højde for
den situation, at et parti har fået flere kredsmandater, end
dets samlede stemmetal på landsplan berettiger til. Denne
situation kan opstå, fordi kredsmandaterne som nævnt for-
deles efter en anden metode end tillægsmandaterne. Stk.
4 fastslår, at hvis den situation opstår, beholder partiet al-
le sine kredsmandater. Derefter beregner man fordelingen
af tillægsmandaterne blandt de øvrige partier. Antallet af
tillægsmandater, der ved denne nye beregning tilfalder de
enkelte partier, beregnes igen som forskellen mellem partiets
samlede mandattal og dets kredsmandater.
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 havde A. So-
cialdemokratiet ved beregningen af tillægsmandater opnået
flere kredsmandater end det samlede antal mandater, som
partiets samlede stemmetal på landsplan berettigede til. I
denne situation følger det således af folketingsvalglovens §
77, stk. 4, at A. Socialdemokratiet beholder de kredsmanda-
ter, partiet har opnået. Partiet kommer derimod ikke i be-
tragtning til tillægsmandater.
Herefter er der foretaget en fornyet beregning af forde-
lingen af tillægsmandater, hvor A. Socialdemokratiet ikke
indgår. Resultatet af fordelingen af tillægsmandater fremgår
af tabel 3 i Danmarks Statistiks hæfte »Opgørelse af folke-
tingsvalget den 1. november 2022«, der er sendt til Folketin-
get sammen med denne redegørelse.
Beregningerne bag fordelingen af tillægsmandaterne er
nærmere beskrevet i det nævnte hæfte.
Det kan oplyses, at denne situation, hvor et parti har opnå-
et flere kredsmandater end det mandattal, som partiets sam-
lede stemmetal på landsplan berettiger til, ikke er forekom-
met siden 1947, og at der siden 1920, bortset fra perioden
mellem 1948 og 1953, har været en bestemmelse i rigsdags-
og folketingsvalglovene om, at et parti kunne beholde sit
eller sine overskydende kredsmandater.
Det kan endvidere oplyses, at man i perioden fra 1920 til
1953 samt siden 1. januar 2007 benyttede d’Hondts metode
(dvs. ved brug af divisorerne 1 – 2 – 3 osv.) ved fordelin-
gen af kredsmandater, mens man i perioden fra 1953 indtil
den 1. januar 2007 benyttede den modificerede Sainte-Lag-
uë-metode (dvs. ved brug af divisorerne 1,4 – 3 – 5 – 7 osv.)
ved fordelingen af kredsmandater.
Pr. 1. januar 2007 gik man ved lov nr. 536 af 8. juni 2006
tilbage til d’Hondts metode ved fordelingen af kredsmanda-
ter, som følge af at de større storkredse, der blev resultatet af
den nye valgkredsinddeling, hverken skulle gøre det lettere
eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gen-
nem opnåelse af et kredsmandat.
Af mulige forklaringer på situationen ved dette valg kan
bl.a. peges på, at A. Socialdemokratiet ved valget blev det
eneste store parti med mere end dobbelt så mange stemmer
som det næststørste parti (V. Venstre, Danmarks Liberale
Parti), og at der samtidig var adskillige partier med nogen-
lunde lige store stemmetal.
11. Underretning af valgbestyrelserne
Alle valgbestyrelser får, når valget er godkendt, tilsendt et
eksemplar af denne redegørelse tillige med oplysning om,
at Betænkning og indstilling fra Udvalget til Prøvelse af
Valgene kan ses på Folketingets hjemmeside.
21
Udvalget tager Indenrigs- og Boligministeriets redegørelse
til efterretning.
Med hensyn til det af ministeriet oplyste om brevstemmer,
der ikke er taget i betragtning, noterer udvalget sig, at det
samlede antal heraf er faldet lidt siden folketingsvalget i
2019.
Udvalget noterer sig dog samtidig, at antallet af brevstem-
mer, der ikke er taget i betragtning, fordi vælgeren havde af-
givet mere end én brevstemme, er steget noget, og at antallet
af brevstemmer, som ikke er kommet i betragtning, fordi
de er blevet henlagt uåbnet som ikke rettidigt modtaget,
er steget betydeligt. Udvalget opfordrer Indenrigs- og Bolig-
ministeriet til at overveje mulige tiltag, som kan modvirke
disse tendenser.
Endelig bemærker udvalget, at der synes at være visse
vanskeligheder med anvendelse af forkert brevstemmemate-
riale, hvilket kan få den virkning, at brevstemmer ikke bliver
taget i betragtning. Udvalget finder det generelt væsentligt,
at proceduren for afgivning af brevstemmer er enkel for
såvel vælgerne som kommunerne. Udvalget opfordrer Inden-
rigs- og Boligministeriet til at overveje udformningen af
brevstemmemateriale og reglerne for anvendelse heraf, så
dette hensyn varetages, og så mulige kilder til fejl minime-
res.
I forlængelse heraf opfordrer udvalget Indenrigs- og Bo-
ligministeriet til at foretage en generel vurdering af kommu-
nernes forudsætninger for at varetage opgaven med håndte-
ring af brevstemmer og at overveje mulige tiltag til styrkelse
heraf, gerne i samarbejde med KL eller andre relevante in-
teressenter. I dette arbejde bør der også indgå overvejelser
om bedre vejledning af vælgerne.
I sammenhæng med samme problemstilling noterer udval-
get sig, at det generelt er en udfordring for kommunerne at
sikre et tilstrækkeligt antal tilforordnede til valg. Udvalget
ser meget positivt på, at visse kommuner udviser nytænk-
ning for at adressere denne problemstilling, og opfordrer
Indenrigs- og Boligministeriet til at indgå i en dialog med
kommunerne om, hvordan gode erfaringer kan deles.
Med hensyn til det oplyste om politiets beslaglæggelse
af valgmateriale i enkelte tilfælde noterer udvalget sig med
tilfredshed, at Indenrigs- og Boligministeriet vil indgå i en
dialog med Rigspolitiet om hensigtsmæssig håndtering af
problemstillingen.
B. Valgklager m.v.
1) Lasse Haugaard Pedersen, kandidat for Socialdemo-
kratiet i Nyborgkredsen, har ved e-mail af 8. november 2022
klaget over fejl i stemmesedlerne i Nyborgkredsen, og 2)
partierne Socialdemokratiet ved partisekretær Lasse Ryberg
og Venstre ved partisekretær Christian Hüttemeier har ved
e-mail af 1. november 2022 sendt til Ankestyrelsen ligeledes
klaget over fejl i stemmesedlerne i Nyborgkredsen.
Indledningsvis bemærkes, at klagerne behandles sam-
let. Endvidere bemærkes, at når der er udskrevet valg til
Folketinget, har Ankestyrelsen bl.a. til opgave at modtage
kandidatanmeldelser, at kontrollere dem og at lave kandidat-
fortegnelser.
Lasse Haugaard Pedersen har i sin klage anført, at han
klager over afholdelsen af Folketingsvalget i Nyborgkredsen
(Fyns Storkreds), da stemmesedlen ikke var udformet kor-
rekt.
Partierne Socialdemokratiet ved partisekretær Lasse Ry-
berg og Venstre ved partisekretær Christian Hüttemeier har
i deres fælles klage bl.a. oplyst, at begge partier i indberet-
ningen til Ankestyrelsen havde angivet, at der skulle anven-
des prioriteret sideordnet opstilling med angivelse af kred-
sens kandidat øverst og de resterende kandidater alfabetisk
herefter. De udleverede stemmesedler i Nyborgkredsen var
imidlertid udformet med kandidaterne angivet i alfabetisk
rækkefølge, uden hensyn til at kredsens kandidat skulle stå
øverst.
Klagerne har videre anført, at den ønskede placering på
stemmesedlen erfaringsmæssigt har en stor betydning for
vælgernes afgivelse af personlige stemmer. Det er således
en fordel for den kandidat, der står øverst, at hente stemmer
i den pågældende kreds, da det historisk signalerer lokal
tilknytning til kredsen og er det første tilgængelige navn.
Endelig har klagerne oplyst, at begge partier havde modta-
get bekræftelser fra Ankestyrelsen, hvor det fremgik, at der
var indleveret en anden prioriteret rækkefølge af kandidater-
ne i Nyborgkredsen end den, som fremgik af de udleverede
stemmesedler i Nyborgkredsen.
Nyborg Kommunes bemærkninger
Nyborg Kommune har i sin udtalelse redegjort for hæn-
delsesforløbet. Det fremgår heraf, at Nyborg Kommunes
sekretariatschef kl. 10.23 modtog et opkald fra Indenrigs- og
Boligministeriets valgansvarlige, der oplyste, at ministeriet
var blevet kontaktet af liste B, der havde konstateret, at
der var fejl i rækkefølgen på stemmesedlen i Nyborgkred-
sen. Kommunen blev bedt om at undersøge, om det var
korrekt.
Nyborg Kommunes sekretariatschef bekræftede, at kandi-
datrækkefølgen var oplistet ud fra den fortegnelse, der var
modtaget fra Ankestyrelsen mandag den 24. oktober 2022,
og dvs. i alfabetisk rækkefølge. Indenrigs- og Boligministe-
riets valgansvarlige oplyste, at kommunen også skulle have
modtaget en prioriteret fortegnelse fra Ankestyrelsen samme
dag. Kommunen oplyste hertil, at kommunen ikke havde
modtaget den prioriterede fortegnelse, men kun havde mod-
taget den første fortegnelse, og det derfor ved en fejl var
den, som stemmesedlen var blevet udfærdiget ud fra. Der
var læst korrektur af stemmesedlen af flere ansatte inden
afsendelse til trykkeri, og desværre var der ingen, der havde
konstateret, at rækkefølgen var alfabetisk.
Det blev aftalt, at ministeriet straks skulle fremsende den
prioriterede fortegnelse pr. e-mail direkte til Nyborg Kom-
munes sekretariatschef, hvorefter kommunen straks skulle få
udarbejdet nye fortegnelser til alle valgsteder i kredsen, som
skulle ophænges i både stemmerum og valglokaler. Samtidig
22
skulle der udarbejdes et særskilt opslag, hvor vælgerne blev
gjort opmærksom på fejlen. Det blev aftalt, at Indenrigs- og
Boligministeriets valgansvarlige skulle modtage information
om det videre forløb i kredsen.
Nyborg Kommune kontaktede derefter Kerteminde Kom-
mune, der blev oplyst om fejlen og vigtigheden af, at de
– så snart filerne blev modtaget pr. e-mail fra Nyborg Kom-
munes sekretariatschef – blev printet og bragt ud til alle
valgsteder. Samtidig blev alle valgsteder instrueret om, at de
skulle sørge for, at vælgerne blev orienteret om fejlen.
Der blev sendt medarbejdere ud til kommunens 13 afstem-
ningssteder med de nye opslag, samtidig med at der blev
sendt e-mail til Kerteminde Kommune om at printe og få
bragt ud til kommunens seks afstemningssteder. Valgbesty-
relsen blev informeret via e-mail. Formanden for kredsen
blev informeret umiddelbart efter første henvendelse fra mi-
nisteriet.
E-mail med ny tilrettet fortegnelse blev kl. 11.22 sendt til
Indenrigs- og Boligministeriets valgansvarlige, der meldte
tilbage pr. e-mail kl. 11.33, at fortegnelsen var tilfredsstillen-
de, men at opslaget skulle tilrettes, jf. tekst, som ministeriet
fremsendte i e-mail. Indenrigs- og Boligministeriets valgan-
svarlige ringede herom kl. 11.45, hvorefter opslaget blev ret-
tet, det tilrettede opslag blev straks sendt ud til valgstederne,
og Kerteminde Kommune blev informeret pr. telefon om,
at der kom en tilrettet tekst, der skulle ud. Det kvitterede
kommunen for.
Den første udgave af teksten på det særskilte opslag var
følgende:
»OBS
Vær opmærksom på, at ved partierne A, B, C, D, F, I,
K, M, O, V, Æ og Å er kandidaterne fejlagtigt oplistet i
alfabetisk orden, og ikke i prioriteret rækkefølge, hvor den
lokale kandidat skulle have være nævnt først. Se korrekt
rækkefølge på opslag i stemmerum.«
Den tilrettede tekst på det særskilte opslag var følgende:
»OBS
Vær opmærksom på, at ved partierne A, B, C, D, F, I,
K, M, O, V, Æ og Å er kandidaterne fejlagtigt oplistet i
alfabetisk rækkefølge og ikke i den prioriterede rækkefølge,
som partiet havde valgt.«
Ca. kl. 12.30 var alle valgsteder opdateret og informeret
om fejlen.
Indenrigs- og Boligministeriets valgansvarlige oplyste
endvidere i telefonen, at ministeriet havde forespurgt An-
kestyrelsen, der havde oplyst, at styrelsen havde sendt de
to fortegnelser til to forskellige sikre e-mailadresser. Den
første fortegnelse (den i alfabetisk orden) var sendt til sik-
kerepost@nyborg.dk, og den anden fortegnelse (den priori-
terede) var sendt til sikkerpost@nyborg.dk. Ankestyrelsen
har oplyst, at styrelsen begge gange havde fået kvittering på,
at sikker e-mail er afsendt.
Indenrigs- og Boligministeriets valgansvarlige havde ved
googlesøgning kunnet fremsøge begge postkasser, dog den
ene kun med få hits. Nyborg Kommunes sekretariatschef
oplyste, at Nyborg Kommune kun havde postkassen sikker-
epost@nyborg.dk, hvilket var den e-mailadresse, som Anke-
styrelsen havde sendt den første fortegnelse til.
Nyborg Kommunes sekretariatschef tog rundt og besøgte
samtlige afstemningssteder i Nyborg Kommune og kunne
ved selvsyn konstatere, at de nye fortegnelser og vejlednin-
gen var opsat, jf. vejledningen fra valgsekretariatet.
Ca. kl. 16 kontaktede Nyborg Kommunes sekretariatschef
pr. telefon Indenrigs- og Boligministeriets valgansvarlige for
at følge op. Ministeriet oplyste, at kommunen havde gjort,
hvad der var muligt, og det blev aftalt, at Nyborg Kommune
skulle udarbejde en redegørelse om hændelsesforløbet til
ministeriet.
Nyborg Kommune har i udtalelsen beklaget den begåede
fejl. Kommunen har anført, at kommunen handlede så hur-
tigt, som det var muligt, efter fejlen blev konstateret. Kom-
munen har videre anført, at kommunen igangsatte de mulige
tiltag for at rette op på fejlen, idet der straks blev opsat
korrekte fortegnelser i alle stemmerum og i valglokaler, alle
valgsteder blev instrueret i at informere vælgerne om fejlen
på valgstederne i forbindelse med valghandlingen, og der
blev informeret ved opslag både i stemmerum og valglokale.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har i anledning af klagen om udarbejdelsen
af kandidatfortegnelser oplyst, at »den store fortegnelse« og
»den prioriterede fortegnelse« den 24. oktober 2022 kl. 9.12
blev fremsendt til e-mailadressen sikkerpost@nyborg.dk,
»fortegnelsen« er sendt til e-mailadressen sikkerepost@ny-
borg.dk. Ankestyrelsen har ikke kunnet sige, hvorfor mate-
rialet var sendt til to forskellige e-mailadresser, men begge
e-mailadresser fremgik som sikre og tunnelkrypterede, når
man sendte e-mail til dem fra Outlook. Hvis de ikke var
det, ville det fremgå, inden mailen blev sendt. Der blev
heller ikke modtaget retursvar om, at e-mailadressen ikke
eksisterede, eller at e-mailen ikke havde kunnet leveres til
modtageren.
Videre har Ankestyrelsen ved e-mail af 4. november 2022
til Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. oplyst, at Statens It
samme dag havde oplyst, at der fra Ankestyrelsens hoved-
mail blev leveret to e-mails til Nyborg Kommunes mailser-
ver den 24. oktober 2022 kl. 9.12 og 9.41, hvor de to e-mails
var afsendt fra Ankestyrelsens hovedmail med henholdsvis
a) den store fortegnelse og den prioriterede fortegnelse og
b) fortegnelsen. Statens It havde oplyst, at der var modtaget
kvitteringer fra Nyborg Kommunes e-mailserver kl. 9.12 og
9.41, som viste, at begge e-mails var modtaget. Derudover
havde Statens It undersøgt, at der ikke var modtaget auto-
svar fra Nyborg Kommune, i et døgn efter at disse e-mail
var leveret.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger om prio-
riteret sideordnet opstilling, Ankestyrelsens kandidatforteg-
nelser og valgbestyrelsens udarbejdelse af stemmesedler
23
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til reglerne om opstillingsformer til
folketingsvalg i folketingsvalglovens §§ 38-41 a.
Af folketingsvalglovens § 38 følger, at kandidater, der
opstiller for et parti, kan være opstillet enten kredsvis eller
sideordnet. Af folketingsvalglovens § 40 fremgår om side-
ordnet opstilling og rækkefølgen, som kandidaterne skal an-
føres i på stemmesedlen, bl.a., at et parti, der har sideordnet
opstilling i en eller flere opstillingskredse, kan anmelde, at
storkredsens kandidater anføres i den af partiet prioriterede
rækkefølge på stemmesedlen (prioriteret sideordnet opstil-
ling).
Indenrigs- og Boligministeriets har i samme forbindelse
henvist til ministeriets vejledning om afholdelse af folke-
tingsvalg, afsnit 6.7.2.1, hvoraf bl.a. fremgår, at anmeldel-
se af prioriteret sideordnet opstilling har den betydning, at
partiet selv kan bestemme rækkefølgen af kandidaterne på
stemmesedlen i de enkelte opstillingskredse inden for den
pågældende storkreds. Det indebærer bl.a., at rækkefølgen
af kandidaterne kan være forskellig i de enkelte opstillings-
kredse i storkredsen.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at parti-
erne anmelder deres valgte opstillingsform til Ankestyrelsen
senest kl. 12 10 dage før valgdagen, jf. folketingsvalglovens
§ 41, stk. 2 og 3. Herefter udarbejder Ankestyrelsen for-
tegnelser over de opstillede kandidater for hver storkreds
efter reglerne i folketingsvalglovens § 42, stk. 1 og 2. An-
kestyrelsen skal således udarbejde en fortegnelse for hver
enkelt opstillingskreds, der angiver rækkefølgen af kandida-
terne for de partier, der har anmeldt prioriteret sideordnet
opstilling. Fortegnelserne sendes straks til valgbestyrelserne
i storkredsen til brug for fremstilling af stemmesedler og
opslag for de enkelte opstillingskredse, jf. folketingsvalglo-
vens § 42, stk. 2. På grundlag af fortegnelserne udarbejder
valgbestyrelsen stemmesedler og opslag til hver enkelt op-
stillingskreds efter reglerne i folketingsvalglovens §§ 43 og
44.
Om tilvejebringelse af stemmesedler og opslag har Inden-
rigs- og Boligministeriet henvist til folketingsvalglovens §
43, hvoraf bl.a. fremgår at valgbestyrelsen tilvejebringer
stemmesedler til brug ved afstemningen i opstillingskredsen
samt opslag. Stemmesedler og opslag udarbejdes på grund-
lag af de fortegnelser over de opstillede kandidater, der er
nævnt i § 42, stk. 1. Stemmesedlen skal indeholde navnene
på samtlige kandidater, der er opstillet i storkredsen. Kandi-
dater, der opstiller for et parti, anføres samlet i et særskilt
felt for det pågældende parti og i den rækkefølge, der er
angivet i § 39, stk. 2, og § 40, stk. 2 og 3.
I samme forbindelse har Indenrigs- og Boligministeriet
henvist til § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om stemmesed-
ler til brug ved folketingsvalg (stemmeseddelbekendtgørel-
sen). Heraf fremgår bl.a., at der under et partis bogstavbe-
tegnelse og navn opføres navnene på de kandidater, som
er opstillet for partiet i storkredsen. Navnet på den eller de
kandidater, der er opstillet i vedkommende opstillingskreds,
anføres med halvfede typer øverst og i alfabetisk rækkefølge
efter efternavn eller mellemnavn, såfremt dette skal anføres
i stedet for efternavn. Har partiet anmeldt prioriteret side-
ordnet opstilling, skal kandidaterne dog anføres i den af
partiet prioriterede rækkefølge.
Ydermere har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til,
at det fremgår af afsnit 6.11.1 i ministeriets vejledning om
afholdelse af folketingsvalg, at valgbestyrelsen sørger for
at få fremstillet stemmesedlerne til brug ved afstemningen
i opstillingskredsen. Valgbestyrelsen skal sørge for, at det
nødvendige antal stemmesedler er afleveret til kommunalbe-
styrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse.
Stemmesedlerne udarbejdes på grundlag af de fortegnelser
over de opstillede kandidater samt fortegnelser over række-
følgen af kandidater for partier, der har anmeldt prioriteret
sideordnet opstilling, som Ankestyrelsen har fremsendt.
Det fremgår udtrykkeligt af dette afsnit i vejledningen, at
Indenrigs- og Boligministeriet opfordrer valgbestyrelserne
til at udvise stor opmærksomhed på nøje korrekturlæsning af
udkast til stemmesedler.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet på
dagen for valgudskrivelsen, den 5. oktober 2022, endvidere
sendte et brev til alle valgbestyrelser om valgbestyrelsens
vigtigste opgaver i forbindelse med fremstilling af stemme-
sedler og opslag m.v. ved folketingsvalget den 1. november
2022. Af brevet, der blev sendt til alle kommuners hoved-
postkasser, herunder kommune@nyborg.dk, fremgik bl.a.
følgende om stemmesedler og opslag:
»Fristen for partiernes meddelelse til Ankestyrelsen om
godkendelse af kandidater samt anmeldelse af opstillings-
form m.v. udløber lørdag den 22. oktober 2022 kl. 12.
Snarest muligt efter udløbet af denne frist og senest man-
dag den 24. oktober 2022 vil valgbestyrelsen fra Ankestyrel-
sen til brug for fremstillingen af stemmesedler og opslag
modtage tre slags fortegnelser:
Den Store Fortegnelse over de opstillede kandidater i stor-
kredsen,
Fortegnelsen over de opstillede kandidater i storkredsen
samt
fortegnelser over prioriterede kandidater i den eller de
opstillingskredse, som henhører under valgbestyrelsen (se
nedenfor).
Fortegnelsen adskiller sig som hidtil fra Den Store Forteg-
nelse ved, at den ikke indeholder andre personlige oplysnin-
ger om kandidaterne end deres stemmeseddelnavne. Den
Store Fortegnelse indeholder herudover oplysning om kan-
didaternes stillingsbetegnelse, fulde navn, bopæl og cpr-
nummer.
Et parti, hvis kandidater er sideordnet opstillet, kan væl-
ge prioriteret sideordnet opstilling, hvor partiet bestemmer
rækkefølgen af alle kandidaterne på stemmesedlen i hver
opstillingskreds. I det tilfælde vil Ankestyrelsen udarbejde
særskilte fortegnelser over rækkefølgen af kandidaterne i
24
den eller de opstillingskredse, hvor denne opstillingsform er
valgt.
Hvis et parti har valgt prioriteret sideordnet opstilling,
skal opstillingskredsens kandidater anføres først i den priori-
terede rækkefølge efterfulgt af øvrige kandidater i storkred-
sen ligeledes i den prioriterede rækkefølge.
[…]
Både Den Store Fortegnelse over opstillede kandidater i
storkredsen og fortegnelserne over prioriterede kandidater
skal anvendes ved udformning af stemmesedler. Af Den
Store Fortegnelse over opstillede kandidater i storkredsen
fremgår, hvilken opstillingsform partierne har anmeldt, samt
i hvilke opstillingskredse inden for storkredsen kandidater-
ne er opstillet. Hvis et parti har anmeldt prioriteret sideord-
net opstilling i en eller flere opstillingskredse inden for
storkredsen, vil anmeldelsen heraf fremgå af Den Store
Fortegnelse over opstillede kandidater i storkredsen. Selve
rækkefølgen af partiets prioriterede kandidater i de enkelte
opstillingskredse vil derimod fremgå af fortegnelserne over
prioriterede kandidater for den eller de pågældende opstil-
lingskredse.
Ministeriet forventer i lighed med folketingsvalget i 2019
at sende nærmere vejledning til valgbestyrelserne om ræk-
kefølgen af kandidater m.v., når fortegnelserne foreligger.
Om fremstilling af stemmesedler og opslag se nærmere
vejledningens afsnit 6.11 samt bilag 3 til vejledningen, der
gengiver bekendtgørelse nr. 1519 af 14. december 2017 om
stemmesedler til brug ved folketingsvalg, og bilag 4 og 5 til
vejledningen, der viser udsnit af fiktive stemmesedler samt
indeholder en forklarende tekst hertil.
[…]
Folketinget har generelt opfordret til, at kommunerne
(valgbestyrelserne) i forbindelse med kommende valg udvi-
ser stor opmærksomhed på nøje korrekturlæsning af udkast
til stemmesedler.
Hvis valgbestyrelsen er det mindste i tvivl om forståelsen
af reglerne, betydningen af bestemte opstillingsformer eller
lignende, skal ministeriet kontaktes for at yde vejledning,
inden stemmesedlerne trykkes. Ministeriet står til rådighed
med vejledning om disse regler også uden for almindelig
kontortid.«
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
ministeriet den 24. oktober 2022, hvor Ankestyrelsen sendte
alle fortegnelser til valgbestyrelserne, også sendte et brev til
alle valgbestyrelser om udarbejdelsen af stemmesedler. Af
brevet, der blev sendt til alle kommuners hovedpostkasser,
herunder kommune@nyborg.dk, fremgik bl.a. følgende om
udarbejdelse af stemmesedler:
»Valgbestyrelsen skal udarbejde stemmesedler på grund-
lag af »Fortegnelsen«, »Den Store Fortegnelse« og »Forteg-
nelsen over prioriterede kandidater«, som valgbestyrelserne
d.d. har modtaget fra Ankestyrelsen.
Indenrigs- og Boligministeriet opfordrer valgbestyrelserne
til at udvise stor opmærksomhed på nøje korrekturlæsning af
udkast til stemmesedler.
Hvis valgbestyrelsen er det mindste i tvivl om rækkeføl-
gen af kandidater på stemmesedlen eller andre forhold i for-
bindelse med udarbejdelse af stemmesedler, skal valgbesty-
relsen tage kontakt til Indenrigs- og Boligministeriet, inden
stemmesedlerne trykkes.
Indenrigs- og Boligministeriet står til rådighed med vej-
ledning om forståelsen af reglerne, betydningen af bestemte
opstillingsformer eller lignende – også uden for almindelig
arbejdstid.
[…]
Nedenfor er beskrevet de forhold, som alle valgbestyrelser
skal være opmærksomme på. Derefter har Indenrigs- og Bo-
ligministeriet beskrevet de forhold, som valgbestyrelserne i
de enkelte kredse skal være opmærksomme på. Inddelingen
er lavet efter storkredse.«
For så vidt angår Fyns Storkreds, fremgik det af brevet,
at alle partier bortset fra Q og Ø havde anmeldt prioriteret
sideordnet opstilling. Kandidaterne for A, B, C, D, F, I, K,
M, O, V, Æ og Å skulle derfor på stemmesedlen stå i den
rækkefølge, der fremgik af »Fortegnelsen over prioriterede
kandidater« for den pågældende opstillingskreds.
Endelig har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at mini-
steriet samme eftermiddag endvidere sendte følgende e-mail
til alle kommuner, herunder til kommune@nyborg.dk:
»Til kommunens valgansvarlige
I de fortegnelser fra KMD᾽s valgsystem, som Ankestyrel-
sen udsendte til kommunerne i formiddags, er der anvendt
en skrifttype og understregning, som gør, at bogstavbeteg-
nelserne O og Q er svære at skelne for partierne Dansk
Folkeparti og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti.
KMD har på Indenrigs- og Boligministeriets anmodning
udformet vedlagte fortegnelser, hvor skrifttypen er ændret,
og hvor teksten fremstår tydeligere. Der er ikke ændret
andet i fortegnelserne. Der vedlægges fortegnelser for alle
landets 10 storkredse.
Kommunen bedes anvende de vedlagte fortegnelser ved
brevstemmeafgivningen i kommunen, herunder i vælgernes
hjem m.v. Vær opmærksom på at anvende den fortegnelse,
som hører til kommunens storkreds.
Ministeriet har i dag modtaget henvendelser fra et par
kommuner, der ved en fejl har anvendt fortegnelsen over
prioriterede kandidater ved brevstemmeafgivningen. Denne
fortegnelse må ikke anvendes ved brevstemmeafgivningen,
da den ikke indeholder alle partier. Fortegnelsen over priori-
terede kandidater skal alene anvendes ved udformningen af
stemmesedler.«
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger om omfan-
get af fejlene i stemmeseddelrækkefølgen og konsekvenserne
heraf
25
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at 12 af de i alt
14 opstillede partier i Nyborgkredsen havde anmeldt priori-
teret sideordnet opstilling. På stemmesedlerne var samtlige
kandidater for de 12 partier, der havde anmeldt prioriteret
sideordnet opstilling, anført i alfabetisk rækkefølge i stedet
for i den rækkefølge, som partiet havde anmeldt. Konkret
har det indebåret, at rækkefølgen af kandidaterne for 11
partier var forkert, idet D. Nye Borgerlige havde valgt en
prioritering, der svarede til alfabetisk rækkefølge. Kandida-
terne for Q. Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti
og Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne stod i rigtig rækkeføl-
ge, dvs. den rækkefølge, der fulgte af den partiliste, de to
partier havde anmeldt.
Indenrigs- og Boligministeriet har videre oplyst, at mi-
nisteriet har gennemgået de personlige stemmetal for de
kandidater, der skulle have stået øverst på stemmesedlen
for hvert parti (spidskandidaten), for at vurdere, hvad der
skulle til for at kunne ændre på, hvem der blev valgt, eller
placeringen i stedfortræderrækkefølgen, og i hvilket omfang
fejlen i stemmeseddelrækkefølgen kan have haft betydning
for kandidatens stemmetal – og derigennem kandidatens
mulighed for at blive valgt eller for kandidatens placering i
stedfortræderrækkefølgen. Ministeriet har alene set på stem-
metallene for spidskandidaterne, dels som følge af omfanget
af opgaven, dels som følge af det forhold, at det navnlig
er placeringen øverst på stemmesedlen for partiet, der har
betydning for, hvor mange personlige stemmer kandidaten
opnår.
Vedrørende de enkelte partiers forhold har Indenrigs- og
Boligministeriet herefter anført følgende:
»For A. Socialdemokratiet skulle klageren Lasse Hau-
gaard Pedersen have stået øverst, men stod i stedet næstne-
derst. Lasse Haugaard Pedersen fik 1.102 personlige stem-
mer i Nyborgkredsen, hvilket var flest af alle partiets kandi-
dater og 302 stemmer flere end Trine Bramsen, der fejlagtigt
stod øverst og fik næstflest personlige stemmer i Nyborg-
kredsen.
I hele storkredsen fik Lasse Haugaard Pedersen 2.228 per-
sonlige stemmer, hvilket var 109 stemmer færre end Kim
Aas, der med 2.337 personlige stemmer blev valgt til Folke-
tinget på det 6. (og sidste) kredsmandat, som partiet opnåede
i Fyns Storkreds. Lasse Haugaard Pedersen blev 1. stedfor-
træder i Fyns Storkreds. Kim Aas var korrekt anført nederst
på stemmesedlen i Nyborgkredsen i overensstemmelse med
partiets anmeldte rækkefølge – og stod i øvrigt nederst på
stemmesedlen i hele storkredsen, bortset fra i Faaborgkred-
sen.
Lasse Haugaard Pedersen fik 25,21 pct. af alle de person-
lige stemmer for Socialdemokratiets kandidater i Nyborg-
kredsen. Til sammenligning fik Lasse Haugaard Pedersen
3,10 pct. af alle de personlige stemmer for Socialdemokrati-
ets kandidater i resten af Fyns Storkreds.
Det kan efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse
ikke udelukkes, at Lasse Haugaard Pedersen ville have op-
nået flere personlige stemmer i Nyborgkredsen ved at være
placeret øverst på stemmesedlen. Det beror imidlertid efter
ministeriets opfattelse på en række antagelser om vælgernes
stemmeadfærd, der har karakter af gisninger, og hvor også
vælgernes øvrige kendskab til en spidskandidats lokale til-
knytning har betydning, f.eks. i kraft af kandidatens bestri-
delse af andre offentlige hverv, kandidatens generelle synlig-
hed i lokalmiljøet og under valgkampen m.v. Hertil kommer,
at vælgerne i Nyborgkredsen efter det oplyste kunne se den
korrekte kandidatrækkefølge på de berigtigende opslag, der
var opsat i alle valglokaler og stemmerum på valgdagen fra
omkring kl. 12.30. Ministeriet kan i den forbindelse konsta-
tere, at Lasse Haugaard Pedersen har opnået en markant
højere andel af de personlige stemmer i Nyborgkredsen end
i de øvrige kredse i Fyns Storkreds.
For B. Radikale Venstre skulle Jan Werner Mathiasen ha-
ve stået øverst, men stod i stedet som nr. 3. Jan Werner
Mathiasen fik 78 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I
hele storkredsen fik han 457 personlige stemmer. Partiet fik
ingen mandater i Fyns Storkreds, og Jan Werner Mathiasen
blev 5. (og sidste) stedfortræder med 78 stemmer færre end
stedfortræder nr. 4.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Jan Werner Mathiasen.
For C. Det Konservative Folkeparti skulle Mai Mercado
have stået øverst, men stod i stedet næstnederst. Mai Mer-
cado fik 492 personlige stemmer i Nyborgkredsen – flest
af alle partiets kandidater. I hele storkredsen fik hun 4.426
personlige stemmer – igen flest af alle partiets kandidater
– og blev valgt til Folketinget på det tillægsmandat, partiet
opnåede i Fyns Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Mai Mercado.
For F. SF – Socialistisk Folkeparti skulle Karsten Hønge
have stået øverst, men stod i stedet som nr. 2. Karsten Høn-
ge fik 574 personlige stemmer i Nyborgkredsen – flest af
alle partiets kandidater. I hele storkredsen fik han 5.215
personlige stemmer – igen flest af alle partiets kandidater
– og blev valgt til Folketinget på det kredsmandat, partiet
opnåede i Fyns Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Karsten Hønge.
For I. Liberal Alliance stod Katrine Daugaard øverst, som
hun skulle. Det var kun de øvrige kandidater, der stod i for-
kert rækkefølge. Katrine Daugaard fik flest personlige stem-
mer af alle partiets kandidater i både opstillingskredsen og
storkredsen og blev valgt til Folketinget på det kredsmandat,
partiet opnåede i Fyns Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Katrine Daugaard.
26
For K. KD – Kristendemokraterne skulle Michelle West
have stået øverst, men stod i stedet næstnederst. Partiet op-
nåede ikke valg til Folketinget, og de enkelte kandidaters
stemmetal er dermed uden betydning for opgørelsen af valg-
et.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Michelle West.
For M. Moderaterne skulle Rosa Eriksen have stået øverst,
men stod i stedet som nr. 2. Rosa Eriksen fik 422 personlige
stemmer i Nyborgkredsen – flest af alle partiets kandidater. I
hele storkredsen fik hun 4.469 personlige stemmer – igen
flest af alle partiets kandidater – og blev valgt til Folketinget
på det kredsmandat, partiet opnåede i Fyns Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Rosa Eriksen.
For O. Dansk Folkeparti skulle Frank Sørensen have stået
øverst, men stod i stedet næstnederst. Frank Sørensen fik
44 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I hele storkredsen
fik han 113 personlige stemmer. Partiet vandt ét mandat i
Fyns Storkreds, og Frank Sørensen blev 6. (og sidste) sted-
fortræder med 9 stemmer færre end stedfortræder nr. 5 og 49
stemmer færre end stedfortræder nr. 4.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Frank Sørensen.
For V. Venstre, Danmarks Liberale Parti skulle Bo Sand-
berg have stået øverst, men stod i stedet nederst. Bo Sand-
berg fik 211 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I hele
storkredsen fik han 313 personlige stemmer. Partiet vandt to
mandater i Fyns Storkreds, og Bo Sandberg blev 5. stedfor-
træder med 134 stemmer færre end stedfortræder nr. 4.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Bo Sandberg.
For Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg skulle
Jens Henrik W. Thulesen Dahl have stået øverst, men stod
i stedet som nr. 2. Jens Henrik W. Thulesen Dahl fik 262
personlige stemmer i Nyborgkredsen – flest af alle partiets
kandidater. I hele storkredsen fik han 2.210 personlige stem-
mer – igen flest af alle partiets kandidater – og blev valgt
til Folketinget på det kredsmandat, partiet opnåede i Fyns
Storkreds.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Jens Henrik W. Thulesen Dahl.
For Å. Alternativet skulle Marianne Lassen have stået
øverst, men stod i stedet næstnederst. Marianne Lassen fik
11 personlige stemmer i Nyborgkredsen. I hele storkredsen
fik hun 59 personlige stemmer. Partiet fik ingen mandater
i Fyns Storkreds, og Marianne Lassen blev 10. (og sidste)
stedfortræder med 34 stemmer færre end stedfortræder nr. 9.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at fejlen
i stemmeseddelrækkefølgen ikke har haft nævneværdig be-
tydning for valgresultatet for Marianne Lassen.«
Indenrigs- og Boligministeriets sammenfatning og vurde-
ring
Til sammenfatning har Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyst, at selv om alle partier og kandidater var anført på stem-
mesedlen i Nyborgkredsen og dermed var fuldt tilgængelige
for vælgernes stemmeafgivning, anser ministeriet det for at
være en alvorlig fejl, at kandidaterne for partierne A, B, C,
F, I, K, M, O, V, Æ og Å ikke var anført i den korrekte
rækkefølge på stemmesedlen i Nyborgkredsen.
Indenrigs- og Boligministeriet har kunnet konstatere, at
Ankestyrelsen har udarbejdet en korrekt prioriteret forteg-
nelse over partierne i Nyborgkredsen, som Ankestyrelsen
har sendt til sikkerpost@nyborg.dk, uden at afsendelsen har
givet Ankestyrelsen anledning til at tro, at valgbestyrelsen i
Nyborg Kommune ikke havde modtaget e-mailen.
På det foreliggende grundlag er det Indenrigs- og Bolig-
ministeriets opfattelse, at den skete fejl beror på valgbesty-
relsen i Nyborg Kommune.
Indenrigs- og Boligministeriet har videre påpeget, at det
som anført fremgår af folketingsvalgloven og den tilhørende
stemmeseddelbekendtgørelse og vejledning om afholdelse
af folketingsvalg, at partier, der har anmeldt prioriteret side-
ordnet opstilling, skal opføres på stemmesedlen i den af par-
tiet anmeldte rækkefølge. Indenrigs- og Boligministeriet har
desuden sendt to breve og en e-mail til kommunerne med
besked om at være særligt opmærksomme på at benytte den
rette kandidatfortegnelse ved fremstillingen af stemmesed-
lerne og med en gennemgang af de enkelte partiers valgte
opstillingsformer specifikt i Fyns Storkreds.
Da valgbestyrelsen i Nyborg Kommune efter det oplyste
ikke modtog den prioriterede fortegnelse fra Ankestyrelsen,
er det Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at kommu-
nen af egen drift burde have reageret på, at den ikke havde
modtaget den nødvendige fortegnelse til udarbejdelsen af
stemmesedler.
Indenrigs- og Boligministeriet har ikke kunnet udelukke,
at fejlen har haft betydning for de enkelte kandidaters per-
sonlige stemmetal og som afledt virkning heraf for kandi-
datudvælgelsen og stedfortræderrækkefølgen.
Ministeriet har i den forbindelse bemærket, at der ved
folketingsvalget den 18. juni 2015 var en fejl i stemmesed-
len i bl.a. Ringkøbingkredsen i Vestjyllands Storkreds, hvor
kandidaten uden for partierne manglede på stemmesedlen,
hvilket betød, at vælgerne i Ringkøbingkredsen på valgda-
gen helt var afskåret fra at stemme på kandidaten. Udvalget
til Prøvelse af Valgene udtalte sin skarpe kritik af fejlen,
men fandt dog ikke grundlag for at indstille til Folketinget at
beslutte, at der skulle afholdes omvalg, eller for i øvrigt at
foretage sig yderligere i anledning af forløbet. Udvalget op-
fordrede på baggrund af sagen generelt til, at kommunerne
27
i forbindelse med kommende valg udviser stor opmærksom-
hed på nøje korrekturlæsning af udkast til stemmesedler.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet
har noteret sig, at Nyborg Kommune har beklaget den be-
gåede fejl, og at kommunen i samråd med ministeriet –
straks efter at kommunen blev opmærksom på fejlen –
igangsatte de mulige tiltag for at rette op på fejlen, idet
der omkring kl. 12.30 var opsat korrekte fortegnelser i alle
stemmerum og valglokaler, ligesom alle valgsteder var ble-
vet instrueret i at informere vælgerne om fejlen.
Indenrigs- og Boligministeriet har tilsluttet sig grundlaget
for kommunens beklagelse og oplyst, at ministeriet forven-
ter, at valgbestyrelsen i Nyborg Kommune træffer de nød-
vendige foranstaltninger til fremover at varetage sine opga-
ver på valgområdet i overensstemmelse med lovgivningen,
således at en lignende fejl ikke sker ved kommende valg.
Udvalget tager det af Nyborg Kommune, Ankestyrelsen
og Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning,
herunder ministeriets opfattelse af, at den skete fejl beror på
valgbestyrelsen.
Udvalget noterer sig i lighed med Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet, at Nyborg Kommune har beklaget den begåede
fejl, og at kommunen i samråd med ministeriet – straks
efter at kommunen blev opmærksom på fejlen – igangsatte
de mulige tiltag for at rette op på fejlen, idet der omkring
kl. 12.30 på valgdagen var opsat korrekte fortegnelser i
alle stemmerum og valglokaler, ligesom alle valgsteder var
blevet instrueret i at informere vælgerne om fejlen.
Udvalget noterer sig imidlertid endvidere, at kommunen
ved to lejligheder op til folketingsvalget er blevet gjort
opmærksom på reglerne om udarbejdelse af stemmesedler
og på vigtigheden af nøje korrekturlæsning af udkast til
stemmesedler, ligesom kommunen ved ministeriets brev af
24. oktober 2022 udtrykkeligt fik oplyst, hvilke partier der
havde anmeldt prioriteret sideordnet opstilling i Fyns Stor-
kreds. Udvalget bemærker i den forbindelse, dels at priori-
teret sideordnet opstilling ved folketingsvalg ikke er et nyt
eller usædvanligt fænomen, dels at det ikke kan udelukkes,
at en manglende indplacering af en kandidat øverst på stem-
mesedlen for et parti kan have betydning for, hvor mange
personlige stemmer kandidaten opnår. Udvalget finder her-
efter, at det i forbindelse med den korrekturlæsning ved flere
medarbejdere, som ifølge det af kommunen oplyste er foreta-
get, og valgbestyrelsens godkendelsesprocedure, burde have
stået klart for valgbestyrelsen, at man var i færd med at god-
kende en stemmeseddel, hvor kandidaterne for 11 af de 14
opstillingsberettigede partier stod i forkert rækkefølge, og at
dette eventuelt kunne få betydning for de enkelte kandidaters
stemmetal. Udvalget finder, at der er tale om en særdeles
alvorlig fejl, og at valgbestyrelsens handlemåde ved udform-
ningen af stemmesedlen har været yderst kritisabel. Udval-
get forventer i lighed med Indenrigs- og Boligministeriet,
at valgbestyrelsen træffer de nødvendige foranstaltninger til
fremover at varetage sine opgaver i overensstemmelse med
lovgivningen.
Ud fra de samme betragtninger, som Indenrigs- og Bolig-
ministeriet har anført med hensyn til de konkrete konsekven-
ser af fejlen, finder udvalget ikke grundlag for yderligere
tiltag fra Folketingets side. Udvalget bemærker dog, at ud-
valget på baggrund af to tilsvarende klager ved folketings-
valget i 2015 over, at en stemmeseddel var udformet alfabe-
tisk og ikke prioriteret sideordnet, generelt opfordrede til,
at kommunerne i forbindelse med kommende valg udviser
stor opmærksomhed på nøje korrekturlæsning af udkast til
stemmesedler. Da der på trods af denne opfordring atter
er konstateret en sådan fejl ved udformningen af en stemme-
seddel ved folketingsvalget den 1. november 2022, skal ud-
valget opfordre Indenrigs- og Boligministeriet til at overveje
muligheden for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at
dette ikke gentager sig.
3) Gradimir Miljkovic, København, har ved e-mail af 2.
november 2022 klaget over folketingsvalget og har bl.a.
anført, at der bør være nyvalg, da han er af den opfattelse,
at der er sket mange fejl ved afholdelsen af folketingsval-
get. Videre har Gradimir Miljkovic anført, at det er udemo-
kratisk, at borgere på bl.a. hospitaler og plejehjem nægtes
adgang til at stemme. Gradimir Miljkovic har endvidere
anført, at der er sket store brud med valglisten på Fyn, og at
børn under 18 år kunne stemme til valget.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen oplyst, at ministeriet har forstået klagen som
en klage over valghandlingen i forbindelse med folketings-
valget, herunder som en klage over, at vælgere, der er ind-
lagt på sygehuse, og vælgere, der bor på plejehjem eller i
andre boformer, ikke kunne stemme. Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet har endvidere forstået Gradimir Miljkovics klage
som en klage over fejl i stemmesedlerne i Nyborgkredsen og
som en klage over, at børn under 18 år kunne stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til, at reglerne
for stemmeafgivning for vælgere, der er indlagt på sygehu-
se, og vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og i
andre nærmere angivne boformer, findes i folketingsvalglo-
vens § 54, stk. 1 og 2, og § 56, stk. 1. Det følger således
af folketingsvalglovens § 54, stk. 1 og 2, at vælgere, der er
indlagt på sygehuse, kan brevstemme på sygehuset, og at
vælgere, der bor eller opholder sig i de i § 54, stk. 2, nr. 1-6,
angivne boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen
eller boligen.
Om stemmer afgivet af børn under 18 år har Indenrigs-
og Boligministeriet henvist til, at det af folketingsvalglovens
§ 1 fremgår, at enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt
18 år og har fast bopæl i riget har valgret til Folketinget,
medmindre vedkommende er umyndig.
Indenrigs- og Boligministeriet har i den forbindelse op-
lyst, at ministeriet ikke er bekendt med hændelser, hvor børn
under 18 år ved en fejl har stemt til folketingsvalget den 1.
november 2022.
For så vidt angår Gradimir Miljkovics klage over fejl i
stemmesedlerne i Nyborgkredsen, har Indenrigs- og Bolig-
ministeriet henvist til ministeriets bemærkninger til klagen
28
fra Socialdemokratiet og Venstre og klagen fra Lasse Hau-
gaard Pedersen over fejl i stemmesedlerne i Nyborgkredsen
ved folketingsvalget den 1. november 2022.
Gradimir Miljkovics klage har herefter ikke givet Inden-
rigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
4) Hans Knudsen, Skovlunde, har ved e-mail af 28. okto-
ber 2022 klaget over den meget mangelfulde og tvetydige
kommunikation fra Ballerup Kommune om muligheden for
at brevstemme. Hans Knudsen har ligeledes klaget over, at
kommunen ikke udviste konduite og gav brevstemmesteder-
ne besked om at holde åbent for afgivelse af brevstemmer
inden for det tidsrum, som kommunen selv havde kommuni-
keret ud.
Hans Knudsen har bl.a. oplyst, at han gerne vil klage
over, at han på grund af fejlagtig og decideret vildledende
information fra Ballerup Kommune er blevet frataget sin
mulighed for at brevstemme. Han skulle arbejde i Jylland på
valgdagen, fra før valgstederne åbnede og frem til og med
onsdag. Han havde derfor planlagt at brevstemme og havde
i den forbindelse orienteret sig grundigt om muligheden for
dette. Han benyttede sig af den information, der fremgik af
kommunens hjemmeside om folketingsvalget. I klagen har
han vedlagt skærmbilleder af informationen. Heraf fremgår
det bl.a., at det er muligt at brevstemme i den betjente
åbningstid på Skovlunde Kulturhus, der om fredagen er
kl. 10-17.
Hans Knudsen har herudover oplyst, at han ankom til
kulturhuset præcis kl. 16.01, hvor han blev afvist af persona-
let. Personalet oplyste, at de havde fået besked fra rådhuset
om at lukke køen kl. 16.00, og at han derfor ikke kunne
brevstemme.
Endvidere har Hans Knudsen anført, at personalet allerede
fra anden side havde fået oplyst, at der var offentliggjort
tvetydige eller fejlagtige informationer om, hvor længe der
var åbent for at brevstemme brevstemmeafgivningen.
Hans Knudsen har henvist til folketingsvalglovens § 56,
hvoraf det fremgår, at brevstemmesteder som minimum skal
holdes åben til kl. 16. Han har derfor anført, at der intet var
til hinder for, at Ballerup Kommune, nu hvor situationen var
opstået kunne have udvist konduite og ladet ham stemme,
specielt når de allerede var opmærksomme på, at de selv
havde offentliggjort fejlagtig information.
Ballerup Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
kommunen kan konstatere, at der ikke i tilstrækkelig grad
er synliggjort på kommunens hjemmeside, at man kunne
brevstemme fredag den 28. oktober 2022 frem til kl. 16.00,
både hvad angår Borgerservice på rådhuset og de øvrige
brevstemmesteder på biblioteker og kulturhuse. Kommunen
har anført, at man med den anvendte formulering om, at det
er muligt alle steder at brevstemme inden for den i øvrigt
gældende åbningstid, ikke kunne forvente, at borgere ville
forstå, at brevstemmeafgivningen fredag den 28. oktober
blev afsluttet kl. 16.00.
Ballerup Kommune har videre oplyst, at kommunens
valgansvarlige på baggrund af denne episode har indskærpet
for det personale, der opdaterer kommunens hjemmeside,
at der ikke fremadrettet må være tvivl om, hvornår der
er adkomst til at brevstemme på alle kommunens lokati-
oner. Ligeledes er der planlagt evalueringsmøder mellem
Borgerservice og de decentrale enheder, der står for at hånd-
tere brevstemmer. Her vil ét af emnerne være at sikre, at der
fremadrettet sker den nødvendige kommunikation til borge-
re om brevstemmeprocessen.
Endvidere har Ballerup Kommune bekræftet, at Skovlun-
de Kulturhus ringede til Borgerservice fredag den 28. okto-
ber og oplyste, at de havde lukket valghandlingen ned, hvor-
efter der kom en borger for at brevstemme kl. 16.03. For-
di kulturhuset havde afsluttet valghandlingen, blev de af
Borgerservice vejledt om, at borgeren skulle afvises. I for-
længelse heraf har kommunen oplyst, at Valgsekretariatet
foranlediget heraf har indskærpet over for Borgerservice,
at brevstemmeafvikling til kl. 16.00 den 28. oktober 2022
var en minimumsbestemmelse. Dermed var der ikke lov-
bestemte krav om, at valghandlingen skulle være afsluttet
kl. 16.00. Af den grund burde borgere, der på dette tidspunkt
stod i kø, ikke være blevet afvist. Valgsekretariatet har der-
for bedt Borgerservice om at sørge for, at der i evalueringen
mellem Borgerservice og de decentrale enheder gøres klart,
at borgere i kø kan stemme, også selvom dagens åbningstid
er overskredet, så længe udstyr til at gennemføre valghand-
lingen er til stede.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
folketingsvalglovens § 56, stk. 2, at der på mindst ét af de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme,
som minimum skal holdes åbent for brevstemmeafgivning
i tidsrummet 9-16 den sidste dag, hvor der kan brevstem-
mes. Der er tale om en minimumsbestemmelse, og der kan
således holdes åbent i længere tid. Ministeriet har endvidere
henvist til afsnit 8.2.3 om åbningstider og annoncering i
ministeriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at Ballerup
Kommune har oplyst, at det ikke i tilstrækkelig grad var
synliggjort på kommunens hjemmeside, at brevstemmeaf-
givningen kun var åben frem til kl. 16.00 fredag den 28.
oktober 2022 i Borgerservice på rådhuset og på de øvrige
brevstemmesteder. Kommunen har desuden bekræftet, at
personalet på Skovlunde Kulturhus blev vejledt af Borger-
service om at afvise en borger, der kom for at brevstemme
kl. 16.03, da kulturhuset på dette tidspunkt havde lukket
valghandlingen ned.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet noteret sig, at
Ballerup Kommune har oplyst, at kommunen internt har
indskærpet, at der fremadrettet ikke må være tvivl om,
hvornår der kan brevstemmes på alle kommunens lokatio-
ner, og at kommunen fremadrettet vil sikre den nødvendige
kommunikation til borgere om brevstemmeprocessen. Kom-
29
munen har videre oplyst, at den internt har indskærpet, at
brevstemmeafgivningen den 28. oktober 2022 ikke skulle
være afsluttet kl. 16, og at vælgere, der på dette tidspunkt
stod i kø for at brevstemme, ikke skulle afvises. Ballerup
Kommune har endelig oplyst, at begge punkter indgår i
kommunens evaluering af valgafholdelsen.
Indenrigs- og Boligministeriet har bemærket, at ministeri-
et finder det beklageligt, at Hans Knudsen blev afvist fra
at brevstemme, da han var mødt op kl. 16.03, idet det af
Ballerup Kommunes hjemmeside fremgik, at åbningstiden
om fredagen var til kl. 17.
Endelig har Indenrigs- og Boligministeriet anført, at Bal-
lerup Kommunes udtalelse herefter ikke giver ministeriet
anledning til bemærkninger, da Ballerup Kommune har er-
kendt, at der i det konkrete tilfælde er sket en fejl, at
kommunen har indskærpet dette internt, og at kommunen
fremadrettet vil have øget fokus på oplysningerne på kom-
munens hjemmeside og på kommunikationen med vælgerne
om brevstemmeprocessen.
Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Boligministeriets ka-
rakteristik af forløbet som beklageligt. Udvalget finder, at
klagerens oplevelse er udtryk for en helt urimelig mangel
på konduite fra Ballerup Kommunes side. Udvalget noterer
sig, at kommunen fremadrettet vil have et øget fokus på
kommunikationen om brevstemmeprocessen. Udvalget skal
i den forbindelse bemærke, at det er af stor vigtighed, at
kommunen kommunikerer klart og præcist til borgerne om
åbningstiderne for alle brevstemmesteder.
5) Lone Buk Jørgensen, Faxe, har ved e-mail af 31. ok-
tober 2022 klaget over forholdene i forbindelse med brev-
stemmeafgivning på demensplejehjemmet Grøndalshusene
i Haslev, hvor Lone Buk Jørgensens ægtefælle bor. Lone
Buk Jørgensen har oplyst, at de valgtilforordnede ankom
til plejehjemmet og spurgte, om nogen ville stemme. Lone
Buk Jørgensens mand svarede bekræftende på dette, men
vidste ifølge Lone Buk Jørgensen ikke, hvad han svarede
på, eller hvad partierne står for. De valgtilforordnede spurgte
ham, hvem han ville stemme på, og da han ikke vidste
dette, begyndte de at opremse bogstaverne for partierne. På
det tidspunkt brød personalet ind og sagde, at han jo også
kunne stemme blankt, hvilket han indvilligede i. Lone Buk
Jørgensen har i sin klage spurgt, hvordan man i det hele
taget kan gå ind i et dementcenter og spørge, om beboerne
vil stemme.
Faxe Kommune har i anledning af klagen bekræftet forlø-
bet og oplyst, at kommunen gennemførte brevstemmeafgiv-
ning på demenscenteret Grøndalshusene efter bekendtgørel-
se nr. 1137 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning
i visse boformer og boliger efter lov om social service og
boliglovgivningen. Kommunen har videre oplyst, at beboer-
ne havde ret til at blive tilbudt at brevstemme i boformen,
idet en vælger dog kun må få personlig bistand til at udfylde
stemmesedlen, hvis vælgeren umiddelbart over for stemme-
modtagerne utvetydigt kan tilkendegive, hvorledes vælgeren
ønsker at stemme, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 6.
Vejledning skal ydes på en måde, hvor stemmemodtagerne
og de personer, der yder personlig bistand, ikke giver vælge-
ren råd eller opfordring, med hensyn til hvorledes vælgeren
skal stemme, jf. folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt.
Stemmeafgivningen skal tilrettelægges således, at stemme-
hemmeligheden bevares. Kommunen har yderligere oplyst,
at kommunen vil sørge for i endnu højere grad at tydeliggø-
re dette over for stemmemodtagere og plejepersonale. Inden
de tilforordnede kører ud for at modtage brevstemmer i væl-
gerens hjem og på plejehjem m.v., gives en grundig fælles
instruktion. De tilforordnede har også modtaget Indenrigs-
og Boligministeriets informationsfolder om hjælp til stem-
meafgivning og Tip en 13’er.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til, at det følger
af grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., og folketingsvalglovens
§ 1, at enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget
og er fyldt 18 år, har valgret til Folketinget, medmindre
vedkommende er umyndiggjort.
Ministeriet har oplyst, at den negative valgretsbetingelse,
at vælgeren ikke må være umyndig, skal forstås således, at
vælgeren ikke må være umyndiggjort ved en fuld fratagelse
af den retlige handleevne. Hvis fratagelsen af den retlige
handleevne er begrænset til alene at angå bestemte aktiver
eller anliggender, er vedkommende fortsat myndig, jf. vær-
gemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., og § 6, stk. 2, 2. pkt. Det
forhold, at en vælger som følge af betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne måtte være tilbudt ophold i en
særligt egnet boform, jf. kapitel 20 i lov om social service,
udelukker således ikke, at vedkommende har valgret til Fol-
ketinget.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til § 54, stk. 2,
nr. 1, § 61, stk. 6, og § 62, stk. 1, i folketingsvalgloven,
hvoraf det bl.a. følger, at vælgere, der opholder sig på et
plejehjem, kan brevstemme på plejehjemmet, at der kun kan
ydes personlig bistand til udfyldning af stemmesedlen, hvis
vælgeren utvetydigt over for den eller dem, der skal yde bi-
standen, kan tilkendegive, hvilket parti eller hvilken kandi-
dat vælgeren ønsker at stemme på, og at stemmemodtagere
og personer, der yder personlig bistand til brevstemmeafgiv-
ningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må
give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til hvilket
parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.
Indenrigs- og Boligministeriet har yderligere henvist til
§ 6, § 16 og § 17, stk. 1, 2 og 3, i bekendtgørelse om brev-
stemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om
social service og boliglovgivningen. Det følger heraf bl.a.,
at stemmemodtagerne om nødvendigt skal vejlede vælgeren
om, hvordan der brevstemmes, herunder om muligheden for
at få hjælp til stemmeafgivningen. Stemmemodtagerne må
ikke uopfordret give vælgeren oplysninger om andet end
om, hvilke partier der er opstillet til folketingsvalget, og
– hvis brevstemmeafgivningen finder sted senere end 10
dage før valgdagen – om de kandidater, der er opstillet til
folketingsvalget i den pågældende storkreds. Dette gælder
også eventuelle personer, der yder bistand til vælgeren.
30
Ministeriet har uddybende henvist til, at det fremgår af
afsnit 8.4.1.1 om brevstemmeafgivning i visse boformer og
boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,
herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem, at
enhver vælger, der bor eller opholder sig i en af de boformer
og boliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om
brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov
om social service og boliglovgivningen, kan brevstemme i
boformen eller boligen.
Om fremgangsmåden fremgår det af vejledningens afsnit
8.4.3, at ved brevstemmeafgivning, som foregår i vælgerens
egen bolig, må pårørende, besøgende eller andre bortset
fra stemmemodtagerne og en eventuel hjælper, vælgeren
har udpeget, ikke være til stede i det lokale, hvor brevstem-
meafgivningen finder sted, medmindre vælgeren udtrykke-
ligt tilkendegiver sit ønske herom. Foregår brevstemmeaf-
givningen ikke i vælgerens egen bolig, men i et særligt
lokale i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed af boligen,
skal stemmeafgivningen tilrettelægges således, at eventuel
personlig bistand til stemmeafgivningen sker uden for høre-
vidde af andre end vælgeren og stemmemodtagerne og/eller
en eventuel personligt udpeget hjælper. Stemmemodtagerne
skal sørge for, at denne regel overholdes.
Endvidere fremgår det af vejledningens afsnit 8.4.3, at
stemmemodtagerne og de personer, der yder personlig bi-
stand, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må gi-
ve en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvorledes
vælgeren skal stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at Faxe
Kommune har oplyst, at kommunen kan bekræfte det hæn-
delsesforløb, der er beskrevet i klagen af 31. oktober 2022.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig,
at Faxe Kommune har redegjort for reglerne for personlig
bistand til stemmeafgivningen og for reglerne for vejledning
af vælgerne i forbindelse med brevstemmeafgivningen samt
for, at brevstemmeafgivningen skal tilrettelægges på en må-
de, så stemmehemmeligheden bevares. Faxe Kommune har
i den forbindelse oplyst, at kommunen vil sørge for i endnu
højere grad at tydeliggøre disse regler over for stemmemod-
tagere og plejepersonale.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet
finder det beklageligt, at plejepersonale uopfordret har op-
lyst klagerens ægtefælle om muligheden for at stemme
blankt.
Faxe Kommunes udtalelse har herefter – henset til, at
kommunen har oplyst, at den fremadrettet vil tydeliggøre
reglerne og fremgangsmåden for brevstemmeafgivningen
over for brevstemmemodtagere og plejepersonale – ikke
givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærk-
ninger.
Udvalget tager det af Faxe Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning, herunder at bebo-
erne på demensplejehjemmet Grøndalshusene havde ret til
at blive tilbudt at brevstemme på plejehjemmet. Udvalget
tilslutter sig, at Indenrigs- og Boligministeriet har fundet
det beklageligt, at plejepersonale uopfordret har oplyst Lone
Buk Jørgensens ægtefælle om muligheden for at stemme
blankt. Udvalget noterer sig, at Faxe Kommune har oplyst,
at kommunen fremadrettet vil tydeliggøre reglerne og frem-
gangsmåden for brevstemmeafgivningen over for brevstem-
memodtagere og plejepersonale.
6) Eva Ahlmann Christiansen, Silkeborg, har den 27.
oktober 2022 klaget over, at kandidatlisten og den i stem-
merummet ophængte vejledning til vælgerne om brevstem-
meafgivning på Borgerservice i Silkeborg Kommune var
skrevet med små bogstaver og derfor var svær at læse. Eva
Ahlmann Christiansen har videre klaget over, at hjælpemid-
lerne ved brevstemmeafgivningen ikke er standard i hvert
stemmerum.
Eva Ahlmann Christiansen har i klagen oplyst, at der
i stemmeboksen var en A4-mappe med kandidatlisten og
en vejledning, som begge var skrevet med små, grå bogsta-
ver. Eva Ahlmann Christiansen har videre oplyst, at hun
grundet begrænset syn havde svært ved at læse materialet,
og at hun ikke vidste, at der var en stemmeboks med hjæl-
pemidler. Eva Ahlmann Christiansen har i den forbindelse
henvist til, at materialet burde være skrevet med tydelige,
store bogstaver, at der burde være hjælpemidler i alle stem-
mebokse, og at hun ikke vil udstilles som handicappet for at
kunne stemme.
Silkeborg Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
der på Borgerservice – som var kommunens største sted for
afgivelse af brevstemmer – var etableret fem stemmebokse
og en handicapvenlig stemmeboks. I den handicapvenlige
stemmeboks var der placeret et CCTV, en indstillelig LED-
lampe, en sort tusch og en lup, der forstørrede fire gange,
som kunne anvendes ved stemmeafgivning.
Videre har Silkeborg Kommunen oplyst, at der flere steder
i Borgerservice, herunder bl.a. på indgangsdøren og ved
den stander, hvor vælgerne skulle trække et nummer, var
ophængt opslag om muligheden for at anvende hjælpemidler
og vejledning om at henvende sig til personalet i tilfælde af
behov for hjælp til at afgive stemme. Herudover stod Inden-
rigs- og Boligministeriets folder »DU KAN FÅ HJÆLP TL
AT SÆTTE DIT X« frit fremme flere steder i Borgerservice.
Silkeborg Kommune har anført, at kommunen har over-
holdt alle krav i bekendtgørelsen om hjælpemidler, der skal
stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Kommunen har
erkendt, at kandidatlisten og vejledningen ikke var skrevet
med særligt store typer, men at kommunen har anvendt den
af ministeriet udsendte vejledning og den af Ankestyrelsen
udsendte kandidatliste dateret den 23. oktober 2022.
Endvidere har Silkeborg Kommune oplyst, at da Eva Ahl-
mann Christiansen henvendte sig til personalet og gav ud-
tryk for, at hun havde svært ved at læse materialet, blev hun
af personalet vejledt om, at der var en særlig stemmeboks,
hvor udstyr til svagtseende allerede stod fremme til brug.
31
Afslutningsvis har Silkeborg Kommune bemærket, at den
handicapvenlige stemmeboks bruges af mange vælgere og
ikke kun svagtseende eller vælgere med andre handicaps, da
boksen er placeret først i rummet ved Borgerservice og er
den stemmeboks, der er nemmest at få øje på, mens man
venter på at blive ekspederet.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet
ved valgudskrivelsen den 5. oktober 2022 sendte et brev til
alle kommuner om stemmeafgivning i kommunerne vedlagt
en vejledning til borgerne om brevstemmeafgivning. Vejled-
ningen var i størrelsen A4, og teksten var skrevet med skrift-
typen Arial, hvor overskriften var i skriftstørrelse 14 og
selve teksten i størrelse 11.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at Anke-
styrelsen den 24. oktober 2022 udsendte fortegnelser over
de opstillede kandidater, som var udskrevet fra KMD’s valg-
system. Da det imidlertid grundet skrifttype og understreg-
ning var svært at skelne bogstaverne O og Q fra hinanden,
udsendte Indenrigs- og Boligministeriet samme dag nye
fortegnelser, som KMD på ministeriets anmodning havde
udformet med en ændret skrifttype. Ministeriet bad kommu-
nerne anvende de nye fortegnelser ved brevstemmeafgivnin-
gen.
Indenrigs- og Boligministeriet har i den forbindelse note-
ret sig, at Silkeborg Kommune har oplyst at have ophængt
vejledningen om brevstemmeafgivningen fra ministeriet,
men at kommunen har ophængt den af Ankestyrelsen frem-
sendte fortegnelse over opstillede kandidater og ikke den
af ministeriet fremsendte fortegnelse, hvor teksten fremstod
tydeligere.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til §§ 2-6 og 8
i bekendtgørelsen om hjælpemidler, der skal stilles til rådig-
hed ved stemmeafgivningen. Ministeriet har oplyst, at det
således følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, og
§ 4, stk. 2, at der på alle de steder i kommunen, hvor enhver
vælger kan brevstemme, skal stilles sorte penne, en lup og
en LED-lampe til rådighed for vælgerne ved brevstemmeaf-
givningen. Af § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, følger det endvidere,
at der på mindst ét af de steder i kommunen, hvor enhver
vælger kan brevstemme, skal stilles et hæve-sænke-bord og
et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed
Circuit Television) til rådighed. Det følger videre af § 8,
stk. 2, at der på hvert af de steder, hvor enhver vælger kan
brevstemme, skal være opslag, der oplyser om muligheden
for at benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til, at
der i afsnit 8.2.5 om afholdelse af folketingsvalg bl.a. frem-
går følgende:
»8.2.5.5. Hjælpemidler ved brevstemmeafgivningen
Kommunalbestyrelsen skal stille hjælpemidler til rådighed
ved brevstemmeafgivningen efter reglerne i bekendtgørelse
nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal
stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.
Vælgeren har også mulighed for at medbringe egne hjæl-
pemidler (f.eks. lup eller særligt skriveredskab) ved brev-
stemmeafgivningen.
[…]
På hvert af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan
brevstemme, skal der være opslag, der oplyser om mulighe-
den for at benytte de hjælpemidler, som stilles til rådighed,
se bekendtgørelsens § 8, stk. 2. Indenrigs- og Boligministe-
riet henstiller, at opslagene placeres synligt for vælgerne ved
ankomsten til brev-stemmestedet eller umiddelbart herefter,
f.eks. ved indgangen.
[…]
8.2.5.6. De fysiske rammer for brevstemmeafgivning
Det vil være hensigtsmæssigt, at der på de steder i kom-
munerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks. på
borgerservicecentrene og lignende, så vidt muligt indrettes
stemmerum, hvor vælgeren kan stemme. Et bord eller en
pult, der står for sig selv, så vælgeren har mulighed for at
afgive sin stemme uden at andre kan se, hvad vælgeren har
stemt, kan dog også bruges.
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, hvis et eller flere
af de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, f.eks. på borgerservicecentrene og lignende, er ind-
rettet således, at lokalerne, herunder evt. stemmerum eller
enkeltstående pulte, er tilgængelige for kørestolsbrugere og
andre stærkt bevægelseshæmmede. Der skal desuden tages
højde for, at det skal være muligt at stille eventuelle hjælpe-
midler til rådighed ved brevstemmeafgivningen i de enkelte
stemmerum, se afsnit 8.2.5.5.
Det vil desuden være hensigtsmæssigt, hvis der på et eller
flere af de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme, for at lette tilgængeligheden for personer med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indrettes et stem-
merum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde
sig samtidig. Stemmerummet skal således have plads til, at
der ud over vælgeren kan opholde sig to stemmemodtagere
eller en stemmemodtager samt en personligt valgt hjælper,
når en vælger har brug for personlig bistand til at afgive
sin stemme, se afsnit 8.2.6. Det særlige stemmerum skal så
vidt muligt være stort nok til, at der er plads til en kørestols-
bruger samt to hjælpere. Brevstemmeafgivning i selve brev-
stemmestedets lokaler må tilrettelægges således, at eventuel
personlig bistand til brevstemmeafgivningen vanskeligt kan
høres af andre end vælgeren selv og den eller de medvir-
kende stemmemodtagere og/eller en eventuel hjælper, som
vælgeren selv har udpeget.«
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at Silkeborg Kommune har oplyst, at kommunen
på Borgerservice har etableret fem stemmerum og et handi-
capvenligt stemmerum. Derudover har kommunen stillet de
hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen, som
kommunen er forpligtet til efter bekendtgørelsen om hjælpe-
midler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen,
32
og kommunen har flere steder ophængt opslag om, at der
var mulighed for at anvende hjælpemidler.
Indenrigs- og Boligministeriet har afsluttende bemærket,
at ministeriet vil lade Eva Ahlmann Christiansens bemærk-
ninger om skriftstørrelsen på den af ministeriet fremsendte
vejledning til vælgerne om brevstemmeafgivning og skrift-
størrelsen på fortegnelsen over opstillede kandidater fra
KMD’s valgsystem indgå i fremtidige overvejelser om af-
holdelse af folketingsvalg.
Silkeborg Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-
denrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Silkeborg Kommune og Indenrigs-
og Boligministeriet oplyste til efterretning og noterer sig,
at Indenrigs- og Boligministeriet vil lade Eva Ahlmann
Christiansens bemærkninger om skriftstørrelsen på den af
ministeriet fremsendte vejledning til vælgerne om brevstem-
meafgivning og skriftstørrelsen på fortegnelsen over opstil-
lede kandidater fra KMD’s valgsystem indgå i fremtidige
overvejelser om afholdelse af folketingsvalg.
7) Lars Johannes Kristensen, Hundstrup, har den 27. ok-
tober 2022 klaget over, at det ikke er muligt elektronisk at
indsamle stillerunderskrifter til kandidater uden for partier-
ne. Lars Johannes Kristensen har oplyst, at Indenrigs- og
Boligministeriet pr. e-mail den 3. juli 2019 har oplyst, at mi-
nisteriet ikke har planer om at gøre indsamling af stillerun-
derskrifter til kandidater uden for partier digital. Problemet
ved dette er ifølge Lars Johannes Kristensen, at indsamling
af stillerunderskrifter i dag sker på en papirblanket, hvor
man skriver sit navn, adresse og personnummer, og at folk
kan komme til at give disse oplysninger til en person, der
blot udgiver sig for at være en kandidat uden for partierne
uden at være det, og som vil bruge oplysningerne til identi-
tetstyveri. Ifølge Lars Johannes Kristensen kan dette bl.a.
ske i de tilfælde, hvor en person underskriver for en, de
ikke kender, fordi de synes, det er demokratisk, at folk kan
stille op uden for partierne. Dette potentielle identitetstyveri
vil ifølge Lars Johannes Kristensen kunne undgås, dersom
indsamling af stillerunderskrifter til kandidater uden for par-
tierne gøres digital.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det bl.a. frem-
går af § 32, stk. 1, og § 33 a, stk. 1, 2 og 4, i folketingsval-
gloven, at en kandidat, der opstiller uden for partierne, skal
anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens
vælgere som stillere.
Kandidatanmeldelser skal indleveres på en formular, der
er godkendt af indenrigs- og boligministeren. Anmeldelsen
skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplys-
ning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og
bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemme-
sedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet
ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt
mindst et fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun
mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at
føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er registreret
i Det Centrale Personregister (CPR), kan anføres på stem-
mesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn,
der er afledt af fornavnet. I anmeldelsen skal endvidere
gives oplysninger om en person (kontaktperson), som Anke-
styrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis
anmeldelsen er mangelfuld. Kandidater, der opstiller uden
for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen
skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og
indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, person-
nummer og bopæl.
Indenrigs- og Boligministeriet har videre oplyst, at mini-
steriet siden folketingsvalget i 2019 har udarbejdet en ny
formular til anmeldelse af kandidater uden for partierne,
herunder en ny blanket til indsamling af stillerunderskrifter,
der er en del af formularen. På de nye blanketter er det
sådan, at hver enkelt stiller for en kandidat uden for partier-
ne underskriver på en side for sig selv. Der er således én
side pr. stiller. Dermed undgås det, at stillere får adgang til
andre stilleres oplysninger. Det kan derimod ikke undgås,
at kandidaten uden for partierne bliver bekendt med oplys-
ningerne på blanketten i forbindelse med indsamlingen. Ved
folketingsvalget i 2019 opstillede 13 kandidater uden for
partierne. Ved folketingsvalget den 1. november 2022 opstil-
lede 16 kandidater uden for partierne.
For så vidt angår sikkerheden om stillernes personnum-
re, har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at stillerun-
derskrifterne afgives på papirblanketter, der ikke kan siges
at udgøre et register, jf. databeskyttelsesforordningens arti-
kel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2. Dette
betyder, at blanketterne ikke er omfattet af databeskyttel-
sesreglerne på det tidspunkt, hvor kandidaterne indsamler
stillerunderskrifter. Oplysningerne bliver først omfattet af
databeskyttelsesreglerne, når Ankestyrelsen modtager oplys-
ningerne og behandler dem elektronisk. Indenrigs- og Bolig-
ministeriet har endelig oplyst, at ministeriet ikke er bekendt
med tilfælde, hvor indsamlingen af stillerunderskrifter er
brugt til identitetstyveri.
Indenrigs- og Boligministeriet har afslutningsvis oplyst, at
henset til at der efter folketingsvalglovens § 32, stk. 1, alene
skal indsamles mellem 150 og 200 stillerunderskrifter, at der
alene er et begrænset antal kandidater uden for partierne,
der stiller op til folketingsvalg, og at hver stiller afgiver sine
oplysninger på sin egen papirblanket, har ministeriet ingen
aktuelle planer om at etablere en digital løsning til brug for
indsamling af stillerunderskrifter for kandidater, der ønsker
at opstille til folketingsvalg uden for partierne. Klagen har
herefter ikke givet ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
8) Sten Andersen, Værløse, har den 1. november 2022 kla-
get over en indsamling af stillerunderskrifter for en kandidat
uden for partierne. Sten Andersen har oplyst, at han klager
over, at Jayseth Lotus Arrose Simonysano efter Sten Ander-
sens opfattelse har snydt med sin personlige opstilling, idet
han, da han indsamlede sine ca. 150 stillerunderskrifter, på
intet tidspunkt fortalte, at han stillede op for Frihedslisten,
33
hvorefter man af hans valgplakater kunne se, at det var
tilfældet. Sten Andersen har videre bemærket, at en del bor-
gere i Værløse nu føler sig snydt, fordi det er ikke en liste,
man vil støtte.
Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at Jayseth Lotus Ar-
rose Simonysano opstillede som kandidat uden for partierne
(løsgænger) i Egedalkredsen i Nordsjællands Storkreds og
ikke som kandidat for Frihedslisten. Partiet Frihedslisten er
efter folketingsvalglovens regler herom ikke opstillingsbe-
rettiget til folketingsvalg og opstillede således ingen kandi-
dater ved folketingsvalget.
Indenrigs- og Boligministeriet har videre oplyst, at reg-
lerne om opstilling af kandidater til folketingsvalg findes
i kapitel 6 i folketingsvalgloven. Det følger af folketings-
valglovens § 32, stk. 1, at anmeldelse af en kandidat uden
for partierne skal ledsages af anbefalinger fra mindst 150 og
højst 200 af opstillingskredsens vælgere som stillere. Hensy-
net bag stillerkravet for kandidater, der opstiller uden for
partierne, er, at kandidaten skal demonstrere en vis opbak-
ning blandt vælgerne i opstillingskredsen. Derfor skal væl-
gerne bo i opstillingskredsen og have valgret. Anmeldelsen
skal være underskrevet af stillerne og indeholde oplysning
om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl, jf.
folketingsvalglovens § 33 a, stk. 4.
Efter folketingsvalglovens § 32 a er det ikke tilladt at yde,
love eller tilbyde formuefordel for at påvirke nogen til at
afgive eller tilbagekalde en stillerunderskrift eller til at und-
lade at afgive eller tilbagekalde en stillerunderskrift. Efter
folketingsvalglovens § 33 a, stk. 1, skal kandidatanmeldelser
indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigs- og
boligministeren. Af den obligatoriske formular til at afgive
en stillerunderskrift for en kandidat uden for partierne, jf.
folketingsvalglovens § 33 a, stk. 4, fremgår – ud over navnet
på opstillingskredsen og storkredsen – den pågældende kan-
didats fulde navn, bopæl, fødselsdato og stilling. Derudover
indeholder valglovgivningen ikke regler for kandidaters ind-
samling og vælgernes afgivelse af stillerunderskrifter.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ud over de
nævnte bestemmelser i folketingsvalglovens § 32 a og § 33
a gælder der således ingen regler om vælgerens grundlag for
at anbefale en kandidat som stiller, herunder om kandidatens
forudgående kommunikation med stillerne. Der findes heller
ingen krav i lovgivningen til budskaberne på kandidaternes
valgplakater eller kampagnemateriale i øvrigt. Det er alene
op til den enkelte vælger at afgøre, hvilke oplysninger om
kandidatens person og politik der skal ligge til grund for
vælgerens beslutning om at give eller undlade at give kandi-
daten en anbefaling som stiller. Der gælder endvidere ingen
regler om, at partier eller kandidater uden for partierne skal
være organiseret på en bestemt måde, herunder at kandida-
ter, der opstiller uden for partierne, ikke må være tilknyttet
politiske partier eller organisationer. Om opgørelsen af valg-
et for partier og kandidater uden for partierne har Indenrigs-
og Boligministeriet henvist til folketingsvalglovens § 76, §
77, stk. 1, § 84, stk. 1, og § 92.
Ved fordelingen af kredsmandater indgår hver kandidat
uden for partierne alene i fordelingen på grundlag af sine
egne personlige stemmer, jf. folketingsvalglovens § 76, stk.
1 og 2. Kandidater uden for partierne deltager endvidere
ikke i fordelingen af tillægsmandater, der alene fordeles
blandt partier, jf. folketingsvalglovens § 77, stk. 1, 1. pkt. En
kandidat uden for partierne, der opnår valg til Folketinget,
vil endvidere ikke have nogen stedfortrædere, da stedfortræ-
derne for kandidater, der er valgt ind i Folketinget for et
parti, udgøres af de af partiets opstillede kandidater, der ikke
opnåede valg til Folketinget, jf. folketingsvalglovens § 84
og § 92. Kandidaterne uden for partierne bliver desuden
ikke anført i valgopgørelsen eller andre steder som repræ-
sentanter for et parti. Kandidater uden for partierne tilhører
således ikke i nogen valgteknisk henseende nogen gruppe
eller noget parti.
Indenrigs- og Boligministeriet har endelig henvist til, at
det følger af bilag 1 til Folketingets forretningsorden, at en
kandidat, der er valgt til Folketinget uden for partierne, ikke
vil blive benævnt med en gruppebetegnelse (et partinavn)
i Folketinget, medmindre vedkommende efterfølgende har
stiftet eller tilsluttet sig et parti, der er opstillingsberettiget
til folketingsvalg, dvs. er anmeldt for indenrigs- og boligmi-
nisteren med et antal vælgererklæringer, der mindst svarer
til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte
folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1.
Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligministe-
riet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
9) Britt Holst Lisbjerg, Jyllinge, har ved e-mail af 1. no-
vember 2022 klaget over, at der ikke skete en fremvisning
af stemmekasserne for de tilstedeværende inden stemmeaf-
givningens begyndelse på afstemningsstedet Jyllingehallen i
Jyllinge.
Britt Holst Lisbjerg har i klagen bl.a. oplyst, at valgsty-
reren kl. 8 erklærede valget for åbent, hvorefter de første
fremmødte fik udleveret deres stemmesedler og afgav deres
stemmer, og at de valgtilforordnede da låste stemmekasser-
ne. Britt Holst Lisbjerg forelagde valgstyreren sin undren
over, at der ikke var sket en fremvisning af stemmekasserne
for de tilstedeværende inden valgets begyndelse. Valgstyre-
ren oplyste, at han havde bedt den første vælger om at
inspicere kasserne, inden de blev lukket. Britt Holst Lisbjerg
oplyste, at hun ved andre valgåbninger havde oplevet, at
stemmekasserne var blevet fremvist for de tilstedeværende,
inden valget gik i gang, hvilket valgstyreren oplyste at man
ikke gjorde på det pågældende afstemningssted.
Valgbestyrelsen i Roskilde Kommune har i anledning af
klagen bl.a. oplyst, at valgstyreren på det pågældende af-
stemningssted kl. 8 erklærede valget for åbent, hvorefter
udlevering af stemmesedlerne begyndte. De første vælgere,
som skulle afgive deres stemme, kontrollerede, at stemme-
kasserne var tomme, hvorefter de tilforordnede låste kasser-
ne med hængelås. De første vælgere lagde derefter deres
34
stemmesedler i kasserne. Samtidig blev den mobile afstem-
ningskasse kontrolleret og lukket.
Valgbestyrelsen har efter anmodning fra Indenrigs- og Bo-
ligministeriet afgivet en supplerende udtalelse og her bl.a.
oplyst, at der minimum var tre vælgere, der konstaterede,
at stemmekasserne var tomme, og overværede, at de blev
lukket. Stemmekasserne blev således ikke fremvist for alle
de tilstedeværende, straks efter at valget blev erklæret for
åbent. Valgbestyrelsen har oplyst, at Roskilde Kommunes
retningslinjer for åbning af valg vil blive præciseret, så det
fremover klart fremgår, at stemmekasserne skal fremvises
for de tilstedeværende i forbindelse med valgets åbning.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til § 45, stk.
2, og § 46, stk. 3, i folketingsvalgloven og oplyst, at det
følger af § 46, stk. 3, at tilforordnede vælgere skal vise de
tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme, før de låses,
og at dette skal ske inden stemmeafgivningens begyndelse.
Indenrigs- og Boligministeriet har vurderet, at fremgangs-
måden på det pågældende afstemningssted – hvor det alene
var de første vælgere, der i forbindelse med deres stemmeaf-
givning og dermed efter stemmeafgivningens begyndelse fik
mulighed for at kontrollere, at stemmekasserne var tomme –
ikke opfylder bestemmelsen i folketingsvalglovens § 46, stk.
3. Ministeriet finder disse forhold beklagelige. Ministeriet
har noteret sig, at Roskilde Kommunes retningslinjer for
åbning af valg vil blive præciseret, og udtalelsen fra kom-
munen har på den baggrund ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget finder det i lighed med Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet beklageligt, at der på det pågældende afstemnings-
sted er sket en begrænset fremvisning af stemmekasserne,
hvormed stemmekasserne alene blev fremvist for de første
vælgere, men ikke for de øvrige fremmødte, og at den be-
grænsede fremvisning først skete efter stemmeafgivelsens
begyndelse. Udvalget noterer sig i lighed med ministeriet,
at Roskilde Kommune vil præcisere sine retningslinjer for
åbning af valg med henblik på at undgå lignende fejl ved
fremtidige valg, således at det sikres, at stemmekasserne
vises frem for de tilstedeværende inden stemmeafgivningens
begyndelse.
10) Lis Mogensen, Stenløse, har klaget over, at hun ikke
kunne afgive sin stemme på valgdagen, da en anden havde
stemt i hendes navn.
Lis Mogensen har i den forbindelse oplyst, at hun mødte
op på valgstedet omkring kl. 12.00 for at afgive sin stemme
men imidlertid ikke kunne få udleveret en stemmeseddel, da
der ved nærmere eftersyn viste sig at være stemt i hendes
navn på en på stedet udleveret erstatningsblanket allerede
omkring kl. 10.30. Lis Mogensen har anført, at det var en
meget ubehagelig oplevelse at få konstateret misbrug i sit
navn, og at hun derfor i samråd med valgstedet anmodede
om at valgstedet indsendte en politianmeldelse om hændel-
sen.
Egedal Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
kommunen anvender programmet KMD – Digitale Valgli-
ster. Kommunen har om forløbet oplyst, at en borger hen-
vendte sig til valgsekretariatet i Stenløse Hallen kl. 10.35, da
hun havde glemt sit valgkort. Personen fremviste ID, højst
sandsynlig i form af et sygesikringsbevis. Det konstatere-
des, at personen var optaget på valglisten, og der udstedtes
herefter et erstatningsvalgkort til en vælger ved navn Lis
Mogensen. Erstatningsvalgkortet blev printet kl. 10.37 og
straks herefter afleverede vælgeren sit erstatningsvalgkort
ved valgbord 3, hvor hun fik en stemmeseddel efter at have
oplyst sin fødselsdato til valglisteføreren.
Egedal Kommune har om det videre forløb oplyst, at Lis
Mogensen mødte på valgstedet med sit originale valgkort
kl. 12.20. Ved scanning af valgkortet fremgik det af syste-
met, at hun allerede havde stemt. Da Lis Mogensen afviste
at have stemt, undersøgte kommunens valgsekretariat sagen
og konstaterede, at Lis Mogensen stod opført som havende
stemt i den digitale valgliste. Det konstateredes samtidig, at
det fysiske erstatningsvalgkort udstedt til Lis Mogensen var
tilstede ved valgbordet. Det aftaltes herefter, at valgsekreta-
riatet ville undersøge sagen nærmere, og at Lis Mogensen
ville komme tilbage senere. Kl. 14.30 kom Lis Mogensen
igen og fremviste sit sygesikringsbevis udstedt i 2014. Ad-
spurgt oplyste Lis Mogensen, at hun havde mistet sin pung
for mange år siden, men at hun ikke havde kendskab til et
eventuelt identitetstyveri. Valgsekretariatet fastholdt, at der
ikke kunne udleveres en stemmeseddel til Lis Mogensen på
det foreliggende grundlag, og Lis Mogensen vejledtes om, at
hun kunne klage til Indenrigs- og Boligministeriet. Samtidig
besluttede kommunen at anmelde forholdet til politiet som
forsøg på valgsvindel.
Under forløbet var Egedal Kommune i kontakt med In-
denrigs- og Boligministeriet og fik rådgivning om kommu-
nens handlemuligheder, når det fremgår af valglisten, at
en vælger har stemt, og vælgeren samtidig afviser at have
stemt. Ministeriet oplyste, at kommunen skulle undersøge,
om procedurerne i det konkrete tilfælde var overholdt, og
om der var andre forhold af betydning for vurderingen, her-
under om Lis Mogensen kunne være blevet udsat for identi-
tetstyveri. Hvis kommunen kunne godtgøre, at procedurerne
ved udstedelse af erstatningsvalgkort var overholdt, og at
der i øvrigt ikke var andre forhold af betydning for vurde-
ringen, var ministeriet umiddelbart enig i, at vælgeren ikke
kunne få udstedt en ny stemmeseddel. Ministeriet anbefale-
de endvidere på det foreliggende grundlag, at kommunen
undlod en politianmeldelse af forholdet.
Egedal Kommune har sammenfattende udtalt, at kommu-
nen på baggrund af drøftelser med Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet under forløbet undersøgte procedurerne for udleve-
ring af erstatningsvalgkort i Stenløse Hallen. Valgsekretaria-
tet i Stenløse Hallen har bekræftet, at procedurerne blev
overholdt, og at alle vælgere, der havde ønsket at få udstedt
et erstatningsvalgkort den 1. november 2022 havde vist id –
enten i form af sygesikringsbevis eller pas.
35
Om regelgrundlaget har Egedal Kommune bemærket, at
der efter valglovens § 47, 3. pkt., udskrives et valgkort,
hvis vælgeren ikke har medbragt sit valgkort. Det følger
af vejledningen til folketingsvalget, at der kan udskrives
erstatningsvalgkort, såfremt en borger fremviser id i form af
kørekort, pas eller sygesikringsbevis.
Egedal Kommune har forstået reglerne således, at der i
en situation, hvor vælgeren fremviser et originalt valgkort,
ikke ville være hjemmel til at udfærdige et nyt valgkort,
hvis der allerede foreligger et erstatningsvalgkort for den
pågældende vælger. Kommunen hverken havde eller har
derfor anledning til at bestride grundlaget for udskrivning
af erstatningsvalgkortet kl. 10.35. Kommunen har på denne
baggrund fastholdt, at det var korrekt at afvise at udlevere
stemmeseddel til Lis Mogensen, da hun mødte for at stem-
me til folketingsvalget.
Endelig har Egedal Kommune bemærket, at der kun er
én borger ved navn Lis Mogensen bosiddende i kommunen,
ligesom der på det pågældende stemmested ikke er borgere
med navne, der umiddelbart kan forveksles med »Lis Mo-
gensen«.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det fremgår af
§ 47 i folketingsvalgloven, at der udskrives et valgkort, hvis
en vælger ikke medbragt valgkort. Valglisteføreren skal for-
lange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato. Væl-
geren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit
navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers iden-
titet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse
af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren
har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en
stemmeseddel til vælgeren.
Om identifikation af vælgeren og afmærkning på valg-
listen har Indenrigs- og Boligministeriet videre oplyst, at
der af afsnit 7.3.1 i vejledning om afholdelse af folketings-
valg fremgår, at vælgere, der har glemt at medbringe deres
valgkort, kan stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de
medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundheds-
kort. Af vejledningens afsnit 7.3.3 fremgår endvidere, at
valglisteføreren, inden stemmesedlen udleveres, må sikre
sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en
vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-
ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren
er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har
stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,
om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-
stemningsstedet.
Om særlige tilfælde, hvor en vælger på valgdagen møder
op for at stemme og nægter at have stemt tidligere på dag-
en, fremgår det af vejledningen, at det kan det vise sig
nødvendigt at undersøge, om en anden vælger ved en fejl
har afleveret den pågældende vælgers valgkort. Kan det
ved nærmere undersøgelse sandsynliggøres, at en vælger
ved en fejl har fået adgang til at stemme med en anden
vælgers valgkort med det resultat, at den retmæssige ejer af
valgkortet dermed i princippet uretmæssigt afskæres fra at
stemme, kan valgstyrerformanden – når omstændighederne
taler for det – give den pågældende vælger uden valgkort
adgang til at stemme alligevel. I givet fald skal der gøres en
bemærkning herom i afstemningsbogen.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeri-
et noteret sig Egedal Kommunes oplysninger om, at kom-
munen har undersøgt procedurerne for udlevering af erstat-
ningsvalgkort på afstemningsstedet i Stenløse Hallen, at
valgsekretariatet i Stenløse Hallen har bekræftet, at procedu-
rerne var overholdt, og at alle vælgere, der har ønsket at
få udstedt et erstatningsvalgkort den 1. november 2022, har
identificeret sig med enten sygesikringsbevis eller pas. Der-
udover har ministeriet noteret sig Egedal Kommunes op-
lysninger om, at kommunen ikke havde anledning til at
bestride grundlaget for udskrivning af erstatningsvalgkortet
kl. 10.35. Ministeriet har endvidere bemærket, at kommunen
videre har oplyst, at der kun er én borger i kommunen ved
navn Lis Mogensen, og at der ikke på det pågældende valg-
sted var tilknyttet vælgere med navne, der kunne forveksles
med dette navn.
Indenrigs- og Boligministeriet har således på det forelig-
gende grundlag vurderet, at Egedal Kommune har godtgjort,
at procedurerne ved udskrivningen af erstatningsvalgkortet
var blevet overholdt, og at der ikke i øvrigt forelå andre
forhold i sagen, der kunne have givet kommunen anledning
til at tro, at en anden vælger havde stemt i Lis Mogensens
navn.
I den forbindelse har Indenrigs- og Boligministeriet be-
mærket, at baggrunden for, at en kommune i tilfælde, hvor
en vælger allerede er afmærket på valglisten, er forpligtet
til at undersøge, om en anden vælger ved en fejl har fået
adgang til at stemme i den pågældende vælgers navn, er, at
det påhviler kommunen at sikre, at en vælger ikke stemmer
to gange ved samme valg.
Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligministe-
riet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Egedal Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning.
11) Lykke Bækdal Rosenvold, Greve, har i brev af 8. no-
vember, som er modtaget af Indenrigs- og Boligministeriet
den 9. november 2022, klaget over, at en anden vælger hav-
de brevstemt i hendes navn og hun derfor i første omgang
blev afvist fra at stemme, da hun mødte op på sit valgsted i
Greve Kommune.
Lykke Bækdal Rosenvold har oplyst, at hun ved fremmø-
de på sit valgsted den 1. november 2022 fik oplyst, at hun
ikke kunne få udleveret stemmesedlen, idet hun på forhånd
havde brevstemt ved Middelfart Kommune. Lykke Bækdal
Rosenvold har anført, at hun var uforstående over for dette,
da hun ikke havde brevstemt. Videre har Lykke Bækdal
Rosenvold oplyst, at kvitteringen for brevstemmen herefter
blev fundet frem, og det blev konstateret, at underskriften på
kvitteringen ikke tilhørte hende. Brevstemmen blev erklæret
ugyldig, og hun fik udleveret sin stemmeseddel.
36
Lykke Bækdal Rosenvold har anført, at situationen er me-
get utryg for hende, og at hun finder det dybt kritisabelt, at
hendes navn kan blive registreret for en brevstemme, som
hun ikke selv har afgivet. Lykke Bækdal Rosenvold har
videre anført, at hun finder det endnu mere kritisabelt, at
hendes navn, adresse og fødselsdato har været udleveret til
en for hende ukendt person.
Middelfart Kommune har i anledning af klagen oplyst,
at Lykke Bækdal Rosenvold ved fremmøde på valgstedet
i Greve Kommune den 1. november 2022 i første omgang
ikke kunne få udleveret en stemmeseddel, idet det var regi-
streret, at hun havde brevstemt inden valgdagen. Valgstyrer-
ne på valgstedet undersøgte, om der kunne være begået en
administrativ fejl el.lign., og da underskriften på følgebrevet
ikke tilhørte Lykke Bækdal Rosenvold, blev det besluttet at
annullere brevstemmen og lade hende afgive sin stemme.
Videre om forløbet har Middelfart Kommune oplyst, at
det af følgebrevet, der er udskrevet fra KMD-valgsystemet,
fremgår, at det er udstedt af Middelfart Kommune den 22.
oktober 2022, og at Lykke Bækdal Rosenvolds navn, adres-
se, fødselsdag og vælgernummer automatisk er påført brev-
et. En vælger har underskrevet brevet på underskriftlinjen
lige over en tekst, hvor det er anført, at underskriften tilhører
Lykke Bækdal Rosenvold. Herudover har en ansat i borger-
service attesteret følgebrevet, herunder at der er forevist
fornøden legitimation.
Middelfart Kommune har oplyst, at kommunen i forhold
til brevstemmeafgivning iagttager følgende procedure: Væl-
geren henvender sig i Borgerservice og afleverer gyldig le-
gitimation, eksempelvis sundhedskort. Vælgerens cpr-num-
mer tastes manuelt ind i valgmodulet i KMD. Følgeseddel
printes. Medarbejderen kontrollerer, at følgeseddel og legi-
timation stemmer overens. Vælgeren får stemmeseddel og
lille kuvert med i stemmelokale, udfylder stemmesedlen og
placerer den i den lille kuvert. Medarbejder beholder følge-
seddel samt legitimation, indtil vælgeren kommer tilbage
til samme medarbejder med stemmesedlen i den lille ku-
vert. Vælger underskriver følgebrevet og erklærer herved, at
pågældende har udfyldt stemmesedlen. Medarbejderen atte-
sterer følgebrevet, hvorefter legitimation tilbageleveres. Ku-
vert indeholdende stemmesedlen lægges i en større kuvert
sammen med følgebrevet, hvorefter kuverten lukkes. Følge-
brevet udleveres ikke til vælgeren. Vælgeren lægger stem-
mesedlen i stemmeurnen.
Videre har Middelfart Kommune anført, at det ikke er
muligt med fuld sikkerhed at rekonstruere, hvordan det fejl-
agtigt er blevet registreret, at Lykke Bækdal Rosenvold har
brevstemt i Middelfart Kommune. Kommunen har i den
anledning anført, at et scenarie kunne være, at en vælger
har anvendt legitimation tilhørende hende. Et andet scenarie
kunne være, at der er sket en beklagelig indtastningsfejl i
forhold til det cpr-nummer, der fremgik af den afleverede
legitimation. Middelfart Kommune har hertil anført, at cpr-
numre indeholder kontrolcifre, hvorfor det i givet fald er
særdeles uheldigt, at der er indsat et forkert validt cpr-num-
mer, og at en sådan indtastningsfejl endvidere alt andet lige
burde være konstateret i forbindelse med kontrol af legiti-
mation og følgeseddel.
Afslutningsvis har Middelfart Kommune oplyst, at kom-
munen har undersøgt, om der skulle forefindes en vælger i
Middelfart Kommune med samme fødselsdag, hvilket imid-
lertid ikke er tilfældet, og at det ikke er muligt at efterspore
den fejlagtige registrering yderligere.
Lykke Bækdal Rosenvold har den 10. november 2022
supplerende til Middelfart Kommunes høringssvar anført,
at hun ikke har fået stjålet id-kort af nogen art, hvorfor
det ikke er sandsynligt, at en anden vælger har anvendt
legitimation tilhørende hende. Lykke Bækdal Rosenvold har
videre anført, at det, som Middelfart Kommune har angivet
som »en beklagelig indtastningsfejl«, er en mere plausibel
årsag til det passerede, men at kommunen i så fald tilsy-
neladende ikke har overholdt den procedure, hvorefter en
medarbejder skal kontrollere, at følgeseddel og legitimation
stemmer overens. Afslutningsvis har Lykke Bækdal Rosen-
vold bemærket, at fejlen har medført, at en anden person
har kunnet afgive en stemme til folketingsvalget på hendes
vegne, og at vedkommendes stemme efterfølgende er blevet
erklæret ugyldig.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til, at reglerne
om brevstemmeafgivning bl.a. fremgår af § 53, § 60, stk. 1,
§ 61, stk. 1, 3 og 7, § 63, § 65, stk. 1, § 66, stk. 1, og § 67 i
folketingsvalgloven.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det fremgår
af folketingsvalglovens § 67, at en vælger, der har afgivet
en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme
på valgdagen. En vælger, der allerede har brevstemt, skal
således afvises fra at stemme på valgdagen.
Om vælgere, der møder op for at stemme på valgdagen,
men er afmærket på valglisten som en vælger, der allerede
har stemt eller brevstemt, har Indenrigs- og Boligministeriet
videre oplyst, at det af afsnit 7.3.3 i vejledning om afhol-
delse af folketingsvalg fremgår, at valglisteføreren, inden
stemmesedlen udleveres, må sikre sig, at vælgeren ikke er
afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har
stemt eller brevstemt, og at afmærkningen på valglisten er
korrekt. Viser det sig, at vælgeren er afmærket på valglisten
som en vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, må
valglisteføreren derfor undersøge, om vælgerens valgkort
eller brevstemme er afleveret til afstemningsstedet.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at det af
samme afsnit i vejledningen fremgår, at i særlige tilfælde,
hvor en vælger på valgdagen møder op for at stemme og
nægter at have brevstemt, uanset at der i vælgerens navn
er afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan
det vise sig nødvendigt at undersøge, om der kan være
begået en administrativ fejl el.lign. Kan det ved nærmere
undersøgelse sandsynliggøres, at en anden vælger har afgi-
vet en brevstemme i vedkommendes navn, kan valgstyrerne
ud fra en konkret vurdering lade vælgeren stemme på valg-
dagen. Det vil især gøre sig gældende i de tilfælde, hvor det
umiddelbart fremgår, at underskriften på følgebrevet ikke
37
tilhører vælgeren, og i de tilfælde, hvor der kan være tvivl
om, at underskriften tilhører vælgeren. Hvis valgstyrerne
lader vælgeren stemme på valgdagen, skal brevstemmen
fjernes og valglisten rettes, og der skal gøres en bemærkning
herom i valgbogen.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at det
fremgår af vejledningens afsnit 8.2.5, at ministeriet ikke
har fastsat nærmere regler om, hvordan afgivning af brev-
stemmer på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan
brevstemme, f.eks. borgerservicecentre og lign., skal fore-
gå. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte efter
folketingsvalglovens regler.
Herudover har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til
vejledningens afsnit 8.2.5.1, hvor ministeriet har indskærpet
vigtigheden af, at de kommunalt ansatte og tilforordnede
vælgere, der skal virke som stemmemodtagere, er tilstræk-
keligt instrueret om proceduren for afgivelse og modtagel-
se af brevstemmer, herunder vigtigheden af, at der udvises
den største omhyggelighed hermed. Stemmemodtagerne bør
være særlig opmærksomme på, at der er anvendt det korrek-
te følgebrev, og at følgebrevet er udfyldt korrekt af både
vælgeren og stemmemodtageren, så tvivlstilfælde ved den
senere gennemgang af brevstemmerne mindskes mest mu-
ligt. Manglende iagttagelse af den foreskrevne fremgangs-
måde kan føre til, at brevstemmen ikke kan tages i betragt-
ning.
Om identifikation af vælgeren og udlevering af brevstem-
memateriale har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til
vejledningens afsnit 8.2.5.2, hvoraf det fremgår, at vælgere,
der ønsker at brevstemme, skal vise den nødvendige legiti-
mation til brevstemmemodtageren, inden brevstemmemate-
rialet udleveres. Vælgerens valgkort kan tjene som identifi-
kation af vælgeren, hvis der ikke i øvrigt er anledning til
tvivl om vælgerens identitet. Benytter vælgeren valgkortet,
skal vælgeren dog, for at vælgeren kan anses for identifice-
ret, oplyse sin fødselsdato, dvs. dag, måned og årstal, eller
fremlægge anden form for id, hvoraf fødselsdatoen fremgår,
over for stemmemodtageren, inden brevstemmematerialet
kan udleveres. Det er alene vælgerens fødselsdato, der skal
oplyses, men ikke cpr-nummeret. Er der tvivl om vælgerens
identitet, skal denne fastslås. Dette skal om nødvendigt ske,
ved at vælgeren fremlægger dokumentation herfor.
Om udfyldning og afgivelse af brevstemme har Indenrigs-
og Boligministeriet henvist til vejledningens afsnit 8.2.5.3,
hvoraf det fremgår, at vælgeren lægger stemmesedlen i kon-
volutten, når vælgeren har udfyldt brevstemmesedlen. Der-
efter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette
i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemme-
afgivningen. Ved attestationen anfører stemmemodtageren
– således som den fortrykte tekst til brug for attestationen
foreskriver – dato, underskrift, stilling og myndighedens
stempel på følgebrevet. Anvendes følgebrevet fra KMD’s
system, skal vælgeren ikke udfylde følgebrevet, da de nød-
vendige oplysninger allerede fremgår af brevet. Vælgeren
skal derfor alene underskrive følgebrevet i overværelse af
stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Ved
udskrivning af følgebreve er det vigtigt, at der udvises
den fornødne omhyggelighed, så det sikres, at følgebrevet
vedrører den korrekte type valg. Vælgeren lægger efter
stemmemodtagernes attestation af stemmeafgivningen kon-
volutten med stemmesedlen samt følgebrevet i yderkuver-
ten og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodta-
geren. Vælgeren udfylder yderkuverten med sit navn, sin
fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemmemodtage-
ren. Hensigten hermed er at højne sikkerheden om valget,
idet det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at det
er en central retssikkerhedsgaranti ved brevstemmeafgivnin-
gen, at vælgeren deltager i hele proceduren ved brevstem-
meafgivningen.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig Lykke Bækdal Rosenvolds oplysninger om, at
det ved nærmere undersøgelse blev konstateret, at en anden
vælger end Lykke Bækdal Rosenvold havde afgivet en brev-
stemme i hendes navn, og at den pågældende brevstemme
derfor blev erklæret ugyldig, hvorefter Lykke Bækdal Ro-
senvold fik udleveret en stemmeseddel, og at Lykke Bækdal
Rosenvold således har haft adgang til at stemme ved folke-
tingsvalget.
Om det forhold, at Middelfart Kommune har modtaget
en brevstemme i Lykke Bækdal Rosenvolds navn fra en
anden vælger end hende, har Indenrigs- og Boligministeriet
bemærket, at det efter folketingsvalglovens regler påhviler
kommunen at sikre sig identiteten på den vælger, der afgiver
brevstemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at Middel-
fart Kommune har anført, at Borgerservice har oplyst, at
der iagttages en fast procedure, og at kommunen selv har
bemærket, at en eventuel indtastningsfejl i forbindelse med
indtastningen af personnummer burde være konstateret i for-
bindelse med kontrol af legitimation og følgeseddel.
Indenrigs- og Boligministeriet har i den anledning erklæ-
ret sig enig i Lykke Bækdal Rosenvolds bemærkninger til
Middelfart Kommunes høringssvar om, at det er uheldigt,
at der formentlig som følge af en administrativ fejl er en
vælger, der har brevstemt i hendes navn, hvilket har betydet,
at denne vælger ikke har afgivet en stemme, der har kun-
net komme i betragtning ved folketingsvalget. Indenrigs- og
Boligministeriet har i den forbindelse anført, at ministeriet
finder dette forhold beklageligt.
Indenrigs- og Boligministeriet har bemærket, at det er
vigtigt, at der udvises den fornødne omhyggelighed, når der
udskrives følgebreve fra KMD’s system, så det bl.a. sikres,
at følgebrevet hører til vælgeren. Det er på den baggrund
ministeriets opfattelse, at kommunen, når der er konstateret
fejl – som i den konkrete sag – i anvendelsen af disse
følgebreve, på ny bør gennemgå procedurerne for brevstem-
meafgivningen og på den baggrund iværksætte eventuelle
nye tiltag, der kan minimere risikoen for lignende fejl ved
fremtidige valghandlinger.
Afslutningsvis har Indenrigs- og Boligministeriet bemær-
ket, at det er ministeriets opfattelse, at den af Middelfart
38
Kommune beskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeaf-
givningen er i overensstemmelse med valglovgivningen,
men at der ikke er noget i vejen for at udlevere følgebrev
til vælgeren sammen med brevstemmematerialet, og at det
kan ikke kræves som en betingelse for at brevstemme, at
vælgeren afleverer sit id under brevstemmeafgivningen.
Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligministe-
riet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Middelfart Kommune og Indenrigs-
og Boligministeriet oplyste til efterretning og tilslutter sig
Indenrigs- og Boligministeriet vurdering af, at det er bekla-
geligt, at en anden vælger har haft adgang til at afgive
en brevstemme i Lykke Bækdal Rosenvolds navn. Udvalget
noterer sig, at den afgivne brevstemme derfor måtte annulle-
res, hvorefter Lykke Bækdal Rosenvold fik afgivet sin stem-
me ved folketingsvalget. Endvidere noterer udvalget sig In-
denrigs- og Boligministeriets bemærkning om, at Middelfart
Kommune på baggrund af fejlen på ny bør gennemgå pro-
cedurerne for brevstemmeafgivningen og på den baggrund
iværksætte eventuelle nye tiltag, der kan minimere risikoen
for lignende fejl ved fremtidige valghandlinger.
12) Liliam Figuereo Ventura, Vordingborg, har ved e-mail
af 3. november 2022 klaget over, at hun blev afvist fra
at stemme på valgdagen, da hun ikke havde medbragt sit
valgkort. Liliam Figuereo Ventura oplyser bl.a., at hun ikke
havde modtaget sit valgkort den 1. november, og at hun
medbragte pas, kørekort og sygesikringskort til valgstedet
Hollænderhaven, men blev afvist, selv om hun gentagne
gange protesterede. Den 2. november ankom hendes valg-
kort med posten.
Vordingborg Kommune har i anledning af klagen oplyst,
at valgstyrerformanden ikke kan genkende situationen. Alle
på valgstedet var orienteret om, at en af valgsekretærerne
eller valgstyrerformanden skulle tilkaldes, hvis der var væl-
gere, der ikke havde valgkort med. Dette var foregået flere
gange i løbet af dagen uden problemer, så kommunen er sik-
ker på, at der ikke er afvist nogen uden valgkort. Valglisten
for Hollænderhaven er blevet undersøgt, og her fremgår det,
at vælgeren ikke har stemt.
Udtalelsen fra Vordingborg Kommune har af ministeriet
været sendt i høring hos Liliam Figuereo Ventura, og dette
har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger fra
Liliam Figuereo Ventura.
Indenrigs- og Boligministeriet har bl.a. oplyst, at det føl-
ger af folketingsvalglovens § 47, at valgret udøves ved
personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal
inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valgliste-
føreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives
et valgkort. Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver
oplysning om sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på
forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis
der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om
fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Deref-
ter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
Indenrigs- og Boligministeriets har endvidere oplyst, at
det af afsnit 7.3.1 i vejledning om afholdelse af folketings-
valg fremgår, at det er en betingelse for at have ret til
at stemme, at vælgeren er optaget på valglisten. Det er
ikke en betingelse for at stemme, at man har medbragt sit
valgkort til stemmeafgivningen. Vælgere, der har glemt at
medbringe deres valgkort, kan stemme på valgdagen uden
valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort,
pas eller sundhedskort. Stemmeafgivning uden valgkort kan
alene ske på det afstemningssted, som vælgerens (seneste)
bopælskommune anviser. Oplysning herom fås ved henven-
delse til den pågældende kommune.
Indenrigs- og Boligministeriets har i forlængelse heraf
oplyst, at det efter ministeriets opfattelse således ikke vil
være i overensstemmelse med valglovgivningen at afvise
en vælger fra at stemme med den begrundelse, at vælgeren
ikke kan fremvise sit valgkort, hvis vælgeren i stedet kan
fremvise fornøden legitimation, f.eks. kørekort, pas eller
sundhedskort.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeri-
et noteret sig, at der, som sagen foreligger oplyst, ikke er
enighed mellem Liliam Figuereo Ventura og Vordingborg
Kommune om sagens faktiske omstændigheder.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere noteret sig,
at Liliam Figuereo Ventura har oplyst, at hun med henvis-
ning til manglende valgkort blev afvist fra at stemme til
folketingsvalget den 1. november 2022 på afstemningsste-
det Hollænderhaven i Vordingborg, på trods af at hun hav-
de medbragt pas, kørekort og sygesikringskort, og at hun
gentagne gange protesterede. Vordingborg Kommune har
oplyst, at Liliam Figuereo Ventura fremgår af valglisten til
afstemningsstedet Hollænderhaven, men at kommunen ikke
kan genkende den situation, som Liliam Figuereo Ventura
har beskrevet. Vordingborg Kommune har endvidere oplyst,
at valgstyrerformanden eller en af valgsekretærerne skulle
tilkaldes, hvis der var vælgere, der ikke havde medbragt
valgkort, og at dette var foregået flere gange uden proble-
mer. Valgstyrerformanden har i den forbindelse oplyst, at
han er sikker på, at han ikke har afvist nogen uden valgkort.
Indenrigs- og Boligministeriet har på den baggrund kon-
stateret, at der i forbindelse med Liliam Figuereo Venturas
klage er bevismæssige spørgsmål, der ikke lader sig afklare
inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning
af sagen. Ministeriet har således ikke mulighed for at gå
nærmere ind i den bevismæssige vurdering af klagens faktu-
elle grundlag.
Vordingborg Kommunes udtalelse har herefter ikke givet
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Vordingborg Kommune og Inden-
rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
13) Jonas Hasselager, Skive, har den 1. november 2022
klaget over, at Skive Kommune nægtede at lade hans far
stemme, da han hverken kunne legitimere sig eller bede om
hjælp til at stemme.
39
På valgstedet blev der udfærdiget en klage, hvoraf det
fremgår, at Jonas Hasselager mødte op på valgstedet Åkjær
sammen med sin far, der blev nægtet at stemme. Begrundel-
sen for afvisningen var, at faren efter oplysninger fra den
pårørende var dement og ikke kunne oplyse eller bekræfte
sin fødselsdato eller oplyse, at han ønskede hjælp til afgivel-
se af stemme.
Skive Kommune har i anledning af klagen oplyst, at væl-
geren mødte op på valgstedet ledsaget af sin søn, Jonas
Hasselager, som holdt vælgerens kort. Adspurgt af den til-
forordnede valglistefører ved valgbordet kunne vælgeren ik-
ke oplyse sin identitet eller fødselsdato. Jonas Hasselager
oplyste, at der var tale om hans far, som var dement.
Skive Kommune har anført, at vælgeren på intet tidspunkt
tilkendegav et ønske om at udnytte sin stemmeret, og at han
heller ikke kunne bekræfte sin fødselsdato eller identitet.
Videre har Skive Kommune oplyst, at Jonas Hasselager
på valgstedet blev oplyst om, at udlevering af stemmeseddel
forudsætter, at valgstedet kan identificere vælgeren, at valg-
listeføreren skal forlange fødselsdatoen oplyst, og at valgste-
det i øvrigt kan anmode om yderligere legitimation ved tvivl
om vælgerens identitet. Skive Kommune har derfor oplyst,
at de afviste at udlevere stemmesedlen til vælgeren, da han
ikke kunne bekræfte sin identitet.
Skive Kommune har endvidere oplyst, at Jonas Hasselager
på den baggrund tydeligt tilkendegav, at han ønskede at kla-
ge over Skive Kommunes vurdering. Jonas Hasselager fik
på valgkontoret igen gennemgået betingelserne for at kunne
stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til grundlovens
§ 29, stk. 1, 1. pkt., og § 1 i folketingsvalgloven, hvor-
af det følger, at enhver har valgret til Folketinget, hvis
vedkommende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har
fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig.
I forlængelse heraf har Indenrigs- og Boligministeriet
oplyst, at den negative valgretsbetingelse om, at vælgeren
ikke må være umyndig, skal forstås således, at vælgeren
ikke må være umyndiggjort ved en fuld fratagelse af den
retlige handleevne. Hvis fratagelsen af den retlige handle-
evne er begrænset til alene at angå bestemte aktiver eller
anliggender, er vedkommende fortsat myndig, jf. nærmere
værgemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., og § 6, stk. 2, 2.
pkt. Det forhold, at en vælger har en betydelig nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne, udelukker således ikke, at
vedkommende har valgret til Folketinget.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til folketings-
valglovens § 47 og afsnit 7.3.1. om identifikation af vælge-
ren og afmærkning på valglisten i vejledningen om afholdel-
se af folketingsvalg.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det således
følger af reglerne i valglovgivningen, at vælgeren inden
stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort til valgliste-
føreren, og at valglisteføreren af hensyn til sikkerheden
omkring identifikationen af vælgeren på valgdagen skal for-
lange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato. Væl-
geren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit
navn og sin bopæl, og hvis der er tvivl om en vælgers iden-
titet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af
dokumentation herfor. Det er således en betingelse for, at
vælgeren kan få udleveret en stemmeseddel, at vælgerens
identitet kan fastslås.
Endvidere har Indenrigs- og Boligministeriets oplyst, at
det er ministeriets opfattelse, at det i hvert fald som ud-
gangspunkt er vælgeren, der skal give oplysning om sin
fødselsdato eller på anden måde legitimere sig over for valg-
listeføreren. Dog vil der ikke være noget i vejen for, at en
vælger legitimerer sig ved hjælp af en tegnsprogstolk eller
i øvrigt får praktisk hjælp i forbindelse med legitimationen,
men der må forudsættes en vis personlig deltagelse fra væl-
gerens side.
Herudover har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at
det fremgår af Skive Kommunes udtalelse, at kommunen
nægtede at udlevere en stemmeseddel til Jonas Hasselagers
far under henvisning til manglende behørig og sikker identi-
fikation af den pågældende vælger.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig kommunens
oplysning om, at vælgeren på forespørgsel herom hverken
mundtligt eller skriftligt kunne oplyse eller bekræfte sin
fødselsdato eller identitet over for valglisteføreren, og at
al kommunikation om vælgeren foregik mellem kommunen
og Jonas Hasselager. Ministeriet har endvidere noteret sig,
at vælgeren under hele forløbet var helt passiv og ikke på
noget tidspunkt tilkendegav et ønske om at stemme, og at
det ikke var muligt at kommunikere med vælgeren.
På den baggrund har Skive Kommunes udtalelse ikke gi-
vet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærknin-
ger.
Udvalget tager det af Skive Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning. Udvalget finder helt
principielt, at det er af central betydning, at borgere med
demens el.lign. – på samme måde som andre borgere med
funktionsnedsættelser – gives den hjælp med hensyn til iden-
tifikation på valgstedet, der er nødvendig for, at de kan
benytte deres stemmeret. Udvalget har ikke mulighed for
at anlægge en bedre bedømmelse af det konkrete tilfælde
end valgmyndighederne. Udvalget finder dog, at sagen viser,
at den generelle problemstilling påkalder sig fornyede over-
vejelser, og opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at
gå videre med dette, eventuelt i samarbejde med relevante
organisationer på området.
14) Karin Møgelbjerg Guldhammer, Haslev, har ved e-
mail af 2. november 2022 klaget over, at der var opstillet
en kaffevogn uden for indgangen til valgstedet ved Baune-
skolen i Faxe Kommune ved folketingsvalget den 1. novem-
ber 2022. Karin Møgelbjerg Guldhammer har bl.a. oplyst,
at hun ikke mener, at det er tilladt at tage fast ophold i
umiddelbar tilslutning til et valgsted, idet man derved har
mulighed for at observere og registrere, hvilke borgere der
kommer og afgiver deres stemme.
40
Faxe Kommune har i anledning af klagen oplyst, at der
på valgdagen i et vist tidsrum stod en kaffevogn ude for-
an valgstedet Dalby Hallen ved Bauneskolen, og at kom-
munen som ejer af matriklen havde givet en tilladelse til
dette. Kommunen har endvidere oplyst, at salget skete uden-
dørs uden for valglokalet, og at det fulgte de samme vilkår,
som kommunen normalt stiller til indsamlinger til humani-
tære organisationer m.v. Vilkårene er, at der ikke må ske
valgagitation eller finde anden form for holdningsmæssig
påvirkning sted, salget må ikke virke forstyrrende på valg-
handlingen eller være til gene for vælgerne, og henstillinger
fra valgstyrerformanden skal følges. Kommunen har i for-
længelse heraf oplyst, at vælgerne ikke blev kontaktet af
indehaveren af kaffevognen, men selv kunne vælge at gå
over til kaffevognen.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
folketingsvalglovens § 50, at valgstyrerne kan bestemme,
at der i stemmelokalet, foruden de personer, der forestår
afstemningen, kun må opholde sig vælgere, og beslutte at
begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordens-
mæssige hensyn kræver det. Derudover skal valgstyrerne
påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden
form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. Spørgsmålet
om, hvorvidt der kan gives tilladelse til at opstille en kaf-
fevogn uden for et valgsted, er derimod ikke reguleret i
valglovgivningen.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at Faxe Kommune har oplyst, at tilladelsen blev
givet med vilkår om, at der ikke måtte ske valgagitation
eller finde anden form for holdningsmæssig påvirkning sted,
at salget ikke måtte virke forstyrrende på valghandlingen
eller være til gene for vælgerne, og at henstillinger fra valg-
styrerformanden skulle følges. Under disse omstændigheder
er det ministeriets opfattelse, at der ikke er noget til hinder
for, at kommunen som ejer af matriklen har givet tilladelse
til opstilling af en kaffevogn udendørs uden for indgangen
til valgstedet.
Faxe Kommunes udtalelse har herefter ikke giver Inden-
rigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Faxe Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning.
15) René Garde Vilsgaard, Svendborg, har den 7. novem-
ber 2022 klaget over, at de skriveredskaber, der var tilgæn-
gelige i stemmerummene i Tåsinge Forsamlingshus i Svend-
borg Kommune, var fedtblyanter, hvis markering kunne væ-
re svær at aflæse på stemmesedlen, og at fedtblyanterne var
røde. René Garde Vilsgaard har oplyst, at han og hans kone
benyttede sig af to forskellige stemmebokse ud af de i alt
tre, der var i stemmelokalet. Hver af disse to stemmebokse
var udstyret med en rød fedtblyant til at afgive krydset med,
og kvaliteten af blyanten var tilmed så dårlig, at krydset var
svært at se efter markeringen.
René Garde Vilsgaard har i sin klage oplyst, at det for ham
er helt uforståeligt, at fedtblyanten var af så ringe kvalitet,
og navnlig, at blyanterne lige præcis var røde – og ikke sorte
eller blå. René Garde Vilsgaard har i sin klage anført, at det-
te folketingsvalg især har været kendetegnet ved, at en stor
procentdel af befolkningen først har besluttet sig for, hvor de
ville sætte deres stemme, når de stod i stemmeboksen, og at
såkaldt nudging har stor indflydelse på mennesker.
René Garde Vilsgaard har supplerende bl.a. anført, at det
var hans oplevelse, at det var svært at læse det røde kryds,
han satte på stemmesedlen, hvorfor han gjorde sig særlig
umage med at gøre krydset tydeligere, da han ikke ønskede,
at hans stemme skulle gå til spilde, og at hvis den røde farve
fremstår mere tydelig, så undrer det ham, at der benyttes blå
kuglepenne ved kommunalvalg. René Garde Vilsgaard har
sluttelig anført, at den røde farve vil være en udfordring, når
selve stemmeoptællingen foregår, hvis en valgtilforordnet er
rød-grøn-farveblind, medmindre der tages højde herfor.
Svendborg Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
kommunen siden kommunal- og regionsvalget i 2017 har
brugt røde blyanter på stort set alle deres afstemningssteder
i forbindelse med valghandlinger. Bevæggrunden var, at der
i forbindelse med valget forinden var blevet givet udtryk for,
at det kunne være svært at læse de sorte blyantskryds, da der
sommetider kom forskellige andre sorte streger på stemme-
sedlerne, og at krydserne kunne være utydelige og svære at
se, hvilket kunne give anledning til tvivl om stemmesedlens
gyldighed. Man havde endvidere tidligere haft problemer
med at læse krydserne på regionsrådsvalgsstemmesedlerne,
som er gule.
Svendborg Kommune har videre oplyst, at man ved dette
valg var blevet bekræftet i, at det var lettere og tydeligere
at se de røde krydser for de personer, som skulle tælle stem-
merne op, og at man inkl. dette folketingsvalg har brugt
røde blyanter ved seks valg, hvor de personer, som tæller
stemmerne op, ved hvert valg har givet udtryk for, at det er
nemmere at se krydserne, når de er røde.
Svendborg Kommune har endelig oplyst, at man ikke har
brugt blå kuglepenne som officielt skriveredskab på afstem-
ningsstederne i forbindelse med kommunal- og regionsråds-
valget, men at der her blev gjort meget ud af, at borgerne
måtte anvende eget skriveredskab, hvilket også var en mu-
lighed ved det netop overståede folketingsvalg.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at kommunalbe-
styrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det
fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum
skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgiv-
ning. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyl-
dig, såfremt den er blank, vælgerens stemme på stemmesed-
len ikke er afmærket med kryds, det ikke med sikkerhed kan
afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for
partierne vælgeren har villet give sin stemme, det må anta-
ges, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller der er givet stemmesedlen et særpræg.
Indenrigs- og Boligministeriet har også henvist til afsnit
7.2.1 i ministeriets vejledning om afholdelse af folketings-
41
valg, hvoraf der bl.a. fremgår følgende om skriveredskaber
ved stemmeafgivningen:
»Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som
fastsat i lovens § 45, stk. 2. Der skal bl.a. være det nødven-
dige udstyr i hvert stemmerum for, at vælgerne kan afgive
deres stemme (skriveplade og blyant eller andet egnet skri-
veredskab). Det fremlagte skriveredskab behøver ikke være
en blyant eller en sort eller blå kuglepen, men må godt have
en mere synlig farve, f.eks. rød, hvis kommunalbestyrelsen
f.eks. måtte vurdere, at det vil gøre afkrydsningen tydeligere
og lette stemmeoptællingen. Det er også tilladt for vælge-
ren at anvende sit eget medbragte skriveredskab. Det er
dog i den forbindelse vigtigt, at vælgeren vejledes om, at
farven eller tykkelsen af skriveredskabet ikke må afvige så
væsentligt fra gængse skriveredskaber, at stemmesedlen kan
bedømmes som værende givet et særpræg, da stemmesedlen
i givet fald vil være ugyldig.«
Om bedømmelse af stemmesedler fremgår bl.a. følgende
af vejledningen:
»Tvivlsomme stemmesedler, herunder blanke stemmesed-
ler og andre stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, sorte-
res fra og gives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne
bedømmer derefter, om stemmesedlerne er gyldige.
[…] Det kan dog være vanskeligt at bedømme en afmærk-
ning af en afkrydsningsrubrik i de tilfælde, hvor rubrikken
er afmærket med et meget gnidret eller fedt kryds. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis det anvendte skriveredskab er en
form for (farve)blyant, der sidst på valgdagen er så nedslidt,
at det er vanskeligt at sætte et tydeligt kryds. I sådanne
tilfælde må valgbestyrelsen foretage en konkret vurdering
af, om afmærkningen er udtryk for, at vælgeren har ønsket at
sætte et kryds. Hvis afkrydsningsrubrikken er afmærket på
en sådan måde, at afmærkningen ikke kan antages at være
udtryk for et kryds – f.eks. fordi rubrikken er helt udfyldt
eller er helt skraveret – skal stemmesedlen bedømmes som
en ugyldig stemme.«
Indenrigs- og Boligministeriet har videre oplyst, at folke-
tingsvalgloven således ikke indeholder nogen angivelse af,
med hvilken farve skriveredskab vælgeren skal sætte sit
kryds på stemmesedlen. Det er efter valglovgivningen ikke
et krav, at der anvendes blyanter eller kuglepenne med en
bestemt skriftfarve, f.eks. sort eller blå, i forbindelse med
stemmeafgivningen, hvis det vurderes, at et skriveredskab
med en anden skriftfarve, som f.eks. rød, vil lette stemme-
optællingen. Der gælder det samme i forhold til kommunal-
og regionalvalg, og der anvendes dermed ikke generelt blå
kuglepenne til dette valg.
For så vidt angår spørgsmålet om tydeligheden af de
pågældende blyanters markering og eventuelle farveblinde
stemmeoptælleres mulighed for at aflæse markeringen, har
Indenrigs- og Boligministeriet bemærket, at optællingen
sker på valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion. Tvivl-
somme stemmesedler sorteres fra og gives til formanden
for valgstyrerne. Valgstyrerne bedømmer herefter, om stem-
mesedlerne er gyldige. Ved stemmesedler, hvor rubrikken
er afmærket med et meget gnidret eller fedt kryds, f.eks.
som følge af et nedslidt skriveredskab, må valgbestyrelsen
foretage en konkret vurdering af, om vælgeren har ønsket
at sætte et kryds. Senest dagen efter at afstemningen har
fundet sted, foretager valgbestyrelsen i opstillingskredsen en
fintælling. Både optællingen på valgaftenen og fintællingen
er offentlig.
Indenrigs- og Boligministeriet har yderligere bemærket,
at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, hvis der anven-
des (farve)blyanter ved stemmeafgivningen, bør sørge for,
at (farve)blyanterne spidses jævnligt i løbet af valgdagen,
således at det i videst muligt omfang undgås, at (farve)bly-
anterne på noget tidspunkt bliver helt nedslidte. Det er desu-
den Indenrigs- og Boligministeriets forståelse, at farveblinde
ser farver som nuancer af grå og derfor vil være i stand
til at foretage optælling. Hvis en konkret person har et
synshandicap, der gør, at de ikke kan identificere kryds, vil
det være valgstyrernes ansvar at sikre, at de ikke foretager
optælling. Svendborg Kommunes udtalelse har herefter ikke
givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærk-
ninger.
Udvalget tager det af Svendborg Kommune og Indenrigs-
og Boligministeriet oplyste til efterretning.
16) Kåre Yndgaard Sørensen, Aarhus, og 17) Louis Ty-
birk, Aarhus, har hver især ved e-mail af 1. november 2022
klaget over valgagitation på henholdsvis valgstedet Hassel-
ager og valgstedet Folkestedet.
Indledningsvis bemærker udvalget, at de to klager behand-
les samlet.
Kåre Yndgaard Sørensen har i sin klage bl.a. anført, at han
på valgstedet i Hasselager blev mødt af valgpropaganda for
Socialdemokratiet inde på selve valgstedet, da der ved siden
af kandidatlisterne lå tatoveringsbilleder med roser på.
Louis Tybirk har i sin klage anført, at der var valgagitation
på valgstedet Folkestedet i Aarhus C. Louis Tybirk har i
klagen oplyst, at han fik et klistermærke, lige inden han gik
ind i stemmeboksen. Han har anført, at han har tre anker ved
klistermærket. For det første er det rødt, hvilket er farven på
den ene politiske blok. For det andet indeholder det roser,
som er et symbol, der også er i Socialdemokratiets logo. For
det tredje er det skrevet bagvendt, plus at to af bogstaverne
står på hovedet, så der står »METS«, hvor det sidste »S«
er på hovedet, så det ligner, at der står »METE«, hvilket
naturligvis leder tankerne hen på statsminister Mette Frede-
riksen. Herudover har Louis Tybirk oplyst, at han også har
hørt om andre valgsteder i Aarhus, hvor mærket har ligget
på bordene.
Aarhus Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
kommunen ved valg de seneste mange år, som led i initiati-
ver for at øge valgdeltagelsen, har fremlagt små vandbasere-
de tatoveringer, som vælgerne og deres børn kan tage med
fra afstemningsstedet for at signalere, at de har stemt, og for
at sætte fokus på, at det er valgdag og dermed demokratiets
festdag. Det har været populært hos mange vælgere i alle
42
aldersgrupper, ikke mindst blandt medfølgende børn. Tato-
veringerne var ved folketingsvalget fremlagt på enkelte af-
stemningssteder, da der var tale om et restoplag.
Om tatoveringernes nærmere udformning har Aarhus
Kommune oplyst, at Teksten på tatoveringerne er henholds-
vis »STEM« og »Jeg har stemt«. Tatoveringerne er udformet
som klassiske »sømandstatoveringer«, og tanken er, at de
skal have et humoristisk retropræg. Teksten »STEM« hen
over hjertet erstatter således teksten »MOR« i de klassiske
tatoveringer.
Aarhus Kommune har anført, at kommunen har haft for
øje, at tekst og motiv ikke må være holdningspåvirkende el-
ler agiterende. Det er således kommunens opfattelse, at tato-
veringerne hverken er holdningspåvirkende eller signalerer
politisk tilhørsforhold til et parti eller en politisk fløj, og at
de dermed ikke er omfattet af reglerne om holdningspåvirk-
ning og agitation. At tatoveringerne indeholder rød farve,
og at det også er muligt at se røde roser i baggrunden,
er en naturlig del af den genre af »sømandstatoveringer«,
de pågældende tatoveringer refererer til, og leder efter kom-
munens opfattelse ikke naturligt tankerne hen på politiske
budskaber eller holdninger.
Endelig har Aarhus Kommune oplyst, at tatoveringerne
typisk ligger frit tilgængelige for vælgerne på valgstederne
afhængigt af valgstedernes indretning. Den konkrete place-
ring af tatoveringerne ved siden af et kandidatopslag på
afstemningsstedet, som klageren påpeger, har efter kommu-
nens opfattelse været uheldig, fordi det for nogle vælgere
muligvis kan virke forvirrende. Kommunen vil derfor tage
initiativ til, at tatoveringerne f.eks. lægges ved udgangsdø-
ren til afstemningsstedet.
Videre har Aarhus Kommune anført, at det ikke er kom-
munens opfattelse, at teksten på tatoveringerne leder tanker-
ne hen på bestemte personnavne eller kan forveksles med
personnavne.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til, at det føl-
ger af folketingsvalglovens § 50, at valgstyrerne påser, at
vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form
for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre
steder i umiddelbar tilknytning hertil. Ministeriet har også
henvist til, at der af afsnit 7.6 i vejledning om afholdelse af
folketingsvalg fremgår følgende:
»Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig på-
virkning er ikke tilladt i valglokalerne m.v.
Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver ud-
sat for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig
påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar
tilknytning hertil, se lovens § 50, 3. pkt.
Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne
ikke bliver udsat for valgagitation, gælder efter bestemmel-
sen også enhver anden form for holdningsmæssig påvirk-
ning. Bestemmelsen er en kodificering af de almindelige
valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de
ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling. For-
buddet mod valgagitation og anden holdningsmæssig på-
virkning af vælgeren indebærer således, at der ikke må ud-
deles materiale eller hænges valgplakater op eller på anden
måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter
eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trap-
per samt efter omstændighederne skolegårde og lignende, se
nedenfor.
Endvidere må materiale, der ganske vist ikke agiterer for
et bestemt synspunkt i forbindelse med aktuelle politiske
spørgsmål eller giver udtryk for en bestemt politisk holdning
eller lignende, men som udsætter vælgeren for holdnings-
mæssige påvirkninger, ikke være fremlagt eller ophængt i
valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknytning her-
til. Heller ikke oplysende materiale om emnerne for valget
eller om aktuelle politiske spørgsmål må være fremlagt eller
ophængt i valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknyt-
ning hertil.
[…]
Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig på-
virkning af vælgeren, uanset mediet hvorved eller måden
hvorpå eller personen hvorfra den holdningsmæssige påvirk-
ning finder sted.
[…]
Der er intet i vejen for, at kommunalbestyrelsen frem mod
valgdagen ved forskellige generelle tiltag som f.eks. annon-
cer, oplysningskampagner o.lign. forsøger at få vælgerne til
at møde frem og stemme på valgdagen. […]«
Indenrigs- og Boligministeriet har i forlængelse heraf op-
lyst, at det altid vil være en konkret vurdering ved det en-
kelte valg og det enkelte valgsted, hvad der udgør valgagita-
tion. I denne vurdering kan det bl.a. indgå, hvilke partier
og kandidater der er opstillet ved valget, og hvordan der er
valgagiteret i forbindelse med valget.
Indenrigs- og Boligministeriet har som eksempler nævnt,
at ministeriet ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet
i 2022 har vurderet, at ukrainske flag udgjorde valgagitation,
og ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015 har
vurderet, at et banner for Red Barnet skulle fjernes fra et
valgsted, da organisationen havde ført en jakampagne.
Endvidere har Indenrigs- og Boligministeriet understreget,
at det ikke regnes som valgagitation, at gardiner, skrivered-
skaber og lign. på et valgsted har en farve, der normalt
forbindes med et bestemt parti.
Efter en helhedsvurdering er det Indenrigs- og Boligmini-
steriets vurdering, at de vandbaserede tatoveringer, der var
til stede på nogle valgsteder i Aarhus Kommune ved dette
folketingsvalg, af nogle vælgere kunne opfattes som valg-
agitation. I sin vurdering har ministeriet navnlig lagt vægt
på, at de vandbaserede tatoveringer var pyntet med røde
roser, der almindeligvis entydigt forbindes med partiet So-
cialdemokratiet. Aarhus Kommune burde herefter ikke have
lagt tatoveringerne på valgstederne ved folketingsvalget den
1. november 2022.
43
Udvalget tager det af Aarhus Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning og noterer sig Inden-
rigs- og Boligministeriets vurdering af, at de vandbaserede
tatoveringer af nogle vælgere kunne opfattes som valgagita-
tion, og at de derfor ikke burde have være lagt frem på
valgstederne.
18) Frank R. Frank, Silkeborg, har den 8. november
2022 klaget over, at han og hans datter skulle sige deres
fødselsdato højt for at få udleveret en stemmeseddel, og
at oplysningen om fødselsdato ikke kunne gives på anden
måde. Frank R. Frank har endvidere klaget over, at valgliste-
føreren på valgstedet udviste en uhøflig og uhensigtsmæssig
adfærd over for dem.
Silkeborg Kommune har beklaget, at Frank R. Frank og
hans datter har haft den beskrevne oplevelse på afstemnings-
stedet i Kragelund, og oplyst, at det er ikke en behandling,
som Silkeborg Kommune ønsker at give nogen vælger, som
møder frem for at afgive sin stemme. Afstemningsstedet
i Kragelund er et af de mindre af kommunens i alt 30 af-
stemningssteder. Der er ca. 950 stemmeberettigede vælgere
knyttet til afstemningsstedet, og bemandingen består af fem
valgstyrere udpeget af de politiske partier i Silkeborg Byråd
og en administrativt udpeget valgsekretær.
Silkeborg Kommune har videre oplyst, at Silkeborg By-
råd har besluttet, at valgstyrerformanden som udgangspunkt
er et medlem af byrådet. Valgstyrerformændene til de 30
afstemningssteder udpeges af gruppeformændene, og det er
ofte de samme igennem mange år. Hvis valgstyrerforman-
den har forfald, så udpeger partiet en ny valgstyrerformand
til det konkrete valg. Den valglistefører, som er nævnt i
klagen, er udpeget af den socialdemokratiske byrådsgruppe
til at være valgstyrerformand i Kragelund. Et hverv, som han
i øvrigt har varetaget i mange år, og som ikke tidligere har
givet anledning til klager eller bemærkninger i afstemnings-
bogen.
Silkeborg Kommune har udarbejdet en vejledning for
valgstyrere og tilforordnede. Når bemandingen på alle af-
stemningssteder er på plads, udsendes indkaldelsen til alle,
og der linkes til vejledningen, som er offentligt tilgængelig
på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Det forudsættes, at
alle valgstyrere og tilforordnede har læst vejledningen. Hvis
der opstår tvivlsspørgsmål, så er valgsekretæren særlig kyn-
dig i regler m.m., og valgsekretæren kan tage kontakt til
valgsekretariatet i Silkeborg Kommune, hvis et problem ik-
ke kan afklares lokalt, herunder ved opslag i udleverede
vejledninger.
Silkeborg Kommune har oplyst, at det er korrekt som
oplyst i klagen, at det fremgår af § 47 i lov om valg til Fol-
ketinget, at valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver
oplysning om sin fødselsdato. Det er endvidere præciseret
i vejledningen, at vælgeren i alle tilfælde skal spørges om
sin fødselsdato. Hvis vælgeren ikke vil sige fødselsdatoen
højt, tilbydes vælgeren i stedet at skrive datoen på bagsi-
den af valgkortet. Der er ikke i den skriftlige vejledning
anført andre muligheder for at oplyse fødselsdatoen, men
valgsekretæren er blevet anmodet om i sin morgeninstruk-
tion til valgstyrere og tilforordnede vælgere at gøre særlig
opmærksom på, at en vælger kan give oplysningerne om sin
fødselsdato på anden måde end ved at udtale datoen højt,
f.eks. ved at fremvise sygesikringsbevis eller andre id-doku-
menter. Der er således ifølge kommunen ingen tvivl om, at
valgstyrerne i Kragelund er blevet instrueret i, at en vælger
skal oplyse sin fødselsdato, for at denne kan kontrolleres i
forhold til oplysningerne i den digitale valgliste, men også at
oplysningen om fødselsdatoen kan gives på en anden måde
end mundtligt.
På baggrund af klagen har Silkeborg Kommune haft kon-
takt til valgsekretæren på afstemningsstedet i Kragelund,
idet den påklagede episode ikke fremgår af afstemningsbo-
gen. Valgsekretæren havde ikke selv direkte overværet epi-
soden, og da Frank R. Frank og hans datter endvidere ikke
på afstemningsstedet havde givet udtryk for at have været
utilfreds med behandlingen, blev der ikke indført noget i
afstemningsbogen.
Silkeborg Kommune har sluttelig beklaget, at Frank
R. Frank og hans datter i det konkrete tilfælde har oplevet
en ukorrekt – og efter det beskrevne meget uhensigtsmæs-
sig – adfærd fra valgstyrerformandens side. Kommunen har
oplyst, at kommunen endvidere tager afstand fra, hvis valg-
styrerformanden skulle have slået ud efter og ramt hånden
på Frank R. Franks datter, og at kommunen på baggrund af
klagen igen vil nævne for valgstyrerformanden, at det er helt
legalt, hvis en vælger ønsker at oplyse sin fødselsdato på
anden vis end verbalt.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at fremgangs-
måden ved identifikation og udlevering af stemmeseddel til
vælgeren følger af § 47 i folketingsvalgloven. Det følger
heraf bl.a., at valglisteføreren skal forlange, at vælgeren gi-
ver oplysning om sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på
forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis
der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om
fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Deref-
ter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
Af Indenrigs- og Boligministeriets vejledning om afhol-
delse af folketingsvalg fremgår det bl.a., at valglisteføreren
skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødsels-
dato (dvs. dag, måned og årstal). Det er alene vælgerens
fødselsdato, der skal oplyses, men ikke cpr-nummeret. Hvis
vælgeren ikke ønsker at sige sin fødselsdato højt, kan oplys-
ningen også gives ved at skrive fødselsdatoen på et stykke
papir eller ved f.eks. at vise sundhedskortet. Dette skal højne
sikkerheden omkring identifikation af vælgeren på valgda-
gen. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel oplyse sit navn
og sin bopæl. Det afgørende er herefter, om den pågældende
vælgers identitet er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed, og
ikke, hvordan identiteten er fastslået. Det er således ikke
afgørende, om identiteten er fastslået ved valgkort og oplys-
ning om fødselsdato, ved legitimation med eller uden billede
eller ved personligt kendskab hos mindst en af de tilstede-
værende myndighedspersoner til den pågældende vælger.
44
Som sagen foreligger oplyst, og da Silkeborg Kommune
ikke har bestridt sagens faktiske omstændigheder, har Inden-
rigs- og Boligministeriet i overensstemmelse med klagen
lagt til grund, at Frank R. Frank og hans datter forsøgte
at oplyse deres fødselsdato på anden måde end mundtligt,
men at de blev afskåret herfra af valglisteføreren, selv om
de skulle have haft mulighed herfor. Som sagen foreligger
oplyst, har Indenrigs- og Boligministeriet endvidere lagt til
grund, at valglisteførerens kommunikation med vælgerne på
valgstedet i forbindelse med episoden ikke er foregået på
en ordentlig måde og i en ordentlig tone. Indenrigs- og Bo-
ligministeriet har i den forbindelse noteret sig, at Silkeborg
Kommune har beklaget, at Frank R. Frank og hans datter
har oplevet en ukorrekt – og efter det beskrevne meget
uhensigtsmæssig – adfærd fra valgstyrerformandens side, og
at Silkeborg Kommune har taget afstand fra, hvis valgstyrer-
formanden skulle have slået ud efter og ramt hånden på
klagerens datter.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere noteret sig, at
Silkeborg Kommune har oplyst, at det fremgår af både kom-
munens skriftlige vejledning og mundtlige instruktion af
valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, at en vælger skal
kunne oplyse sin fødselsdato på en anden måde end mundt-
ligt, og at Silkeborg Kommune har oplyst, at kommunen vil
gøre den pågældende valgstyrerformand opmærksom på, at
vælgere kan oplyse deres fødselsdato på anden måde end
mundtligt. Endelig har ministeriet noteret sig, at Silkeborg
Kommune har oplyst, at kommunen over for den pågælden-
de valgstyrer vil understrege reglerne om fremgangsmåden
for identifikation af vælgere.
Silkeborg Kommunes udtalelse har herefter – henset til
at Silkeborg Kommune har beklaget og taget afstand fra
episoden, at det fremgår af kommunens skriftlige vejledning
og mundtlige instruktion af valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere, at man kan oplyse sin fødselsdato på anden måde
end mundtligt, og at kommunen over for den pågældende
valgstyrer vil understrege reglerne om fremgangsmåden for
identifikation af vælgere – ikke givet Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet anledning til yderligere bemærkninger vedrørende
sagen, ud over at ministeriet kan tilslutte sig grundlaget for
kommunens beklagelse og afstandtagen.
Udvalget tager det af Silkeborg Kommune og Indenrigs-
og Boligministeriet oplyste til efterretning, herunder at kom-
munen har beklaget og taget afstand fra episoden, og at
kommunen vil understrege reglerne for fremgangsmåden for
identifikation af vælgere over for den pågældende valgsty-
rer.
19) Lars Vangslev, Roskilde, har den 1. november 2022
klaget over, at hans datter af en valgtilforordnet blev vist ud
af stemmeboksen på en grov og uhøflig måde. Lars Vangs-
lev har bl.a. oplyst, at den valgtilforordnede undlod at tiltale
ham.
Roskilde Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
alle valgtilforordnede på valgstedet var instrueret i, at der
skulle være en god modtagelse af alle vælgere, og at der
skulle bidrages til, at stemmeafgivningen blev en god op-
levelse. Der blev også instrueret i, at børn var velkomne
i valglokalet, men at de ikke måtte være i stemmeboksen
under stemmeafgivelse, hvis de var så store, at de kunne
alfabetet. Ved indgangen til valglokalet hængte plakaten om
børns tilstedeværelse i valglokalet.
Roskilde Kommune har i forhold til den konkrete klage
oplyst, at valgstyrersekretæren observerede, at en vælger gik
med sin datter, som skønnedes til at være omkring skoleal-
deren. Vælgeren var nået ind i selve stemmeboksen med sin
datter, da valgstyrersekretæren i et venligt toneleje spurg-
te barnet, om hun kunne alfabetet. Barnet svarede ja, og
valgstyrersekretæren sagde, at så måtte hun desværre vente
på den anden side af gardinet, til hendes far havde sat sit
kryds. Inden valgstyrersekretæren færdiggjorde sætningen,
blev vælgeren meget vred og sagde, at han følte det som
en meget ubehagelig situation, at valgstyrersekretæren talte
til hans datter og ikke til ham, og at valgstyrersekretæren
foran hans datter sagde, at hun ikke måtte være der. Han
sagde, at han ønskede at tale med en leder af valgstedet,
og at han ville klage over valgstyrersekretærens opførsel til
Indenrigsministeriet.
Roskilde Kommune har oplyst, at efterfølgende fulgte
valgstyrerformanden og valgstyrersekretæren Lars Vangslev
tilbage til valglokalet, hvor han gik til en stemmeboks og
bad sin datter om at vente på den anden side af boksen.
Roskilde Kommune har endvidere oplyst, at det følger
af folketingsvalglovens § 48, stk. 1, at stemmeafgivningen
sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til ste-
de. Det fremgår endvidere af vejledning om afholdelse af
folketingsvalg, at det er en forudsætning, at børn – som
tillades ophold i stemmerummet ved stemmeafgivningen –
er under den skolepligtige alder og endnu ikke har lært
alfabetet.
Roskilde Kommune har endelig oplyst, at i den forelig-
gende situation blev barnet venligt spurgt af valgstyrerse-
kretæren, om hun kunne alfabetet, hvortil barnet svarede
ja. Barnet blev derfor venligt bedt om at vente uden for
stemmeboksen. Dette er fast praksis på alle valgsteder i Ros-
kilde Kommune, og der hænger på alle valgsteder opslag om
børns overværelse af stemmeafgivningen. Såvel folketings-
valglovens § 48, stk. 1, som retningslinjerne i vejledningen
var således overholdt.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet
har sendt Roskilde Kommunes udtalelse i høring hos Lars
Vangslev, som ikke har svaret på høringen.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
det følger af grundlovens § 31, stk. 1, at Folketingets
medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige
valg. Det følger endvidere af folketingsvalglovens § 48,
stk. 1 og 3, at stemmeafgivningen sker i stemmerummet,
hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen
sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidat-
navn. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder
vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan
45
der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i
stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.
Indenrigs- og Boligministeriet har i forlængelse heraf op-
lyst, at det følger af afsnit 7.13 i vejledning om afholdelse af
folketingsvalg om børn i stemmerummet, at vælgeren skal
være alene i stemmerummet, medmindre vælgeren har brug
for personlig bistand, jf. lovens § 48, stk. 1, og § 49. Inden-
rigs- og Boligministeriet har imidlertid ikke bemærkninger
til, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere tillader, at
mindre børn, der ikke kan efterlades uden opsyn, går med
en forælder ind i stemmerummet og overværer stemmeaf-
givningen. Det er en forudsætning, at børnene er under den
skolepligtige alder og endnu ikke har lært alfabetet. Børn,
der kommer med ind i stemmerummet, må således ikke kun-
ne afkode, hvor forælderen sætter krydset, så de kan bryde
stemmehemmeligheden ved at afsløre over for tredjemand,
hvem forælderen stemte på. Når børnene er for store til
at overvære stemmeafgivningen, vil det være en mulighed,
at valgstyreren eller den tilforordnede vælger i stedet gør
opmærksom på, at det store barn er velkommen til at se på
stemmesedlen og gå med forælderen ind i stemmerummet,
hvorefter barnet går ud og stiller sig på den anden side af
stemmerummet (gardinet) og venter, mens forælderen sæt-
ter krydset. På denne måde kan også børn, der ikke må
overvære stemmeafgivningen, få indblik i, hvordan et valg
forløber. Reglen har til formål at håndhæve det grundlovs-
hjemlede princip om stemmehemmelighed, der ikke kun er
en ret for vælgeren, men som også er en pligt for denne.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at Roskilde Kommune har oplyst, at alle valg-
tilforordnede på afstemningsstedet blev instrueret i, at der
skulle være en god modtagelse af alle vælgere, og at børn
var velkomne i valglokalet, men at de ikke måtte være i
stemmerummet under stemmeafgivelse, hvis de var så store,
at de kunne alfabetet.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere noteret sig, at
Roskilde Kommune har oplyst, at valgstyrersekretæren i det
konkrete tilfælde i et venligt toneleje spurgte barnet, om hun
kunne alfabetet, og, da barnet svarede ja, sagde, at så måtte
hun desværre vente på den anden side af gardinet, til hendes
far havde sat sit kryds.
Indenrigs- og Boligministeriet har endelig noteret sig, at
dette er fast praksis på alle valgsteder i Roskilde Kommu-
ne, og ministeriet finder det ikke kritisabelt med en sådan
praksis, hvor man på valgstederne indledningsvis henvender
sig til barnet og ikke vælgeren, således at barnet har en
oplevelse af at blive anerkendt som person og i sin egen ret.
Indenrigs- og Boligministeriet har i forlængelse heraf til-
føjet, at det, når børnene er for store til at overvære stemme-
afgivningen, vil være en mulighed, at valgstyreren eller den
tilforordnede vælger i stedet gør opmærksom på, at det store
barn er velkommen til at se på stemmesedlen og gå med
forælderen ind i stemmerummet, hvorefter barnet går ud og
stiller sig på den anden side af stemmerummet (gardinet)
og venter, mens forælderen sætter krydset. På denne måde
kan også børn, der ikke må overvære stemmeafgivningen, få
indblik i, hvordan et valg forløber.
Roskilde Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-
denrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Roskilde Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning.
20) Palle Pehrson Frederiksen, Aalborg, har ved e-mail
af 4. november 2022, klaget over, at han blev bedt om at
tage sin cykelhjelm af på afstemningsstedet i Skalborg. Palle
Pehrson Frederiksen har bl.a. oplyst, at han ikke var klar
over, at der var en dresscode på et valgsted, og efterspørger
hjemmelen hertil.
Aalborg Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
valgstedets to valgsekretærer har fået forelagt klagen, at de
to valgsekretærer ikke selv oplevede situationen, og at den
ikke havde været oppe at vende på afstemningsstedet. Kom-
munen har videre oplyst, at der på valgdagen var 7 tilforord-
nede vælgere og 5 valgstyrere. Valgsekretærerne erindrer
ikke, hvem der sad ved bord nr. 2 omkring kl. 09.00, og det
har derfor ikke været muligt at spørge ind til den konkrete
klage.
Aalborg Kommune har bemærket, at der generelt set ikke
er hjemmel til at kræve, at vælgerne skal tage deres cykel-
hjelm af, og at kommunen derfor er ked af, at Palle Pehrson
Frederiksen fik en dårlig oplevelse under folketingsvalget.
Aalborg Kommune har i forlængelse heraf oplyst, at
kommunen ved forberedelsen af valgsekretærerne forud for
valghandlingen gennemgår reglerne på området. Ved kom-
mende valg og afstemninger vil Aalborg Kommune derfor
over for valgpersonalet pointere, at ovennævnte ikke kan
kræves, og at de valgtilforordnede skal orienteres på valg-
dagen inden valgstedernes åbning, således at en gentagelse
forhåbentlig kan undgås.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
folketingsvalglovens § 47, 6. og 7. pkt., at valgret udøves
ved personligt fremmøde på afstemningsstedet, og hvis der
er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om
fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Deref-
ter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
Indenrigs- og Boligministeriet oplyser endvidere, at det
derimod ikke er reguleret i valglovgivningen, om en vælger
må bære cykelhjelm på afstemningsstedet i forbindelse med
stemmeafgivningen. Efter Indenrigs- og Boligministeriets
opfattelse er der således ikke hjemmel i valglovgivningen
til at forlange, at en vælger skal tage sin cykelhjelm af
på afstemningsstedet i forbindelse med stemmeafgivningen,
hvis vælgeren umiddelbart kan identificeres. Ministeriet har
for en god ordens skyld tilføjet, at sagen kan stille sig ander-
ledes i en situation, hvor der er rejst tvivl om en vælgers
identitet, og hvor vælgeren fremlægger dokumentation her-
for i form af billedlegitimation, hvis en eventuel cykelhjelm
vurderes at være til hinder for en reel kontrol heraf.
46
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Aalborg
Kommunes oplysninger om, at kommunen er ked af, at
Palle Pehrson Frederiksen fik en dårlig oplevelse under fol-
ketingsvalget. Ministeriet har endvidere noteret sig Aalborg
Kommunes oplysninger om, at kommunen ved kommende
valg og afstemninger over for valgpersonalet vil fremhæve,
at det ikke kan kræves, at cykelhjelme skal tages af, og at
de tilforordnede vælgere skal orienteres herom på valgdagen
inden valgstedernes åbning med henblik på at undgå en
gentagelse.
Aalborg Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-
denrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning.
21) Anna Kathrine Jensen, København, har ved e-mail af
1. november 2022 klaget over, at der var en hund i afstem-
ningslokalet på valgstedet 1. Nord, Strandvejsskolen. Anna
Kathrine Jensen har oplyst, at en vælger havde sin hund med
i stemmeboksen, og at det, så vidt Anna Kathrine Jensen
kunne se, ikke var en førerhund. Anna Kathrine Jensen har
videre bemærket, at det er mere end dårlig stil at tillade en
hund i stemmelokalet, og at de valgtilforordnede på valgste-
det ikke tog sig af det, da hun påtalte det.
Københavns Kommune har i anledning af klagen oplyst,
at kommunen har indhentet en udtalelse fra valgsekretæren
på Strandvejsskolen. Valgsekretæren har til kommunen op-
lyst, at hun af en valgstyrer blev gjort opmærksom på, at
en vælger havde spurgt, om det var tilladt at medbringe
hunde på valgstedet. Valgsekretæren talte ikke selv med
vælgeren eller overværede episoden, men hun fik ikke op-
fattelsen af, at vælgeren havde fravalgt at stemme grundet
hunden, men at det gjorde vælgeren utryg. Valgsekretæren
kontaktede på den baggrund valgsekretariatet, som oplyste,
at man gerne må medbringe sin hund, medmindre der er helt
særlige forhold omkring indretningen af valgstedet, f.eks.
en særlig sart gulvbelægning, hvilket ikke fandtes at være
tilfældet. Valgsekretæren har videre oplyst, at hun opholdt
sig i afstemningslokalet det meste af dagen, og at mange
vælgere havde hunde med. Valgsekretæren observerede i
løbet af dagen ingen negative episoder med hunde, og det
var således ikke hendes indtryk, at tilstedeværelsen af hunde
gav problemer i forhold til stemmeafgivelsen.
Videre har Københavns Kommune oplyst, at der ikke fin-
des konkrete regler om dyr på afstemningssteder, men at det
er den lokale valgstyrers ansvar at sørge for ro og orden
på afstemningsstedet. Såfremt et dyr måtte give anledning
til forstyrrelse af ro og orden eller hindre valgafviklingen,
herunder en vælgers adgang til at afgive sin stemme, er det
valgstyrerens ansvar at gribe ind og forlange, at dyret bliver
fjernet eller nægtet adgang.
Københavns Kommune har endelig oplyst, at der i kom-
munen er tradition for at tillade vælgere at medbringe hun-
de i snor, når de fysiske forhold tillader det, og at Anna
Kathrine Jensens klage ikke umiddelbart giver kommunen
anledning til at ændre dette. Såfremt en borger ønsker at
afgive sin stemme, uden at der er en hund i lokalet, vil det
kunne løses ved at rette henvendelse til en valgtilforordnet
på valgstedet.
Indenrigs- og Boligministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af § 50 i folketingsvalgloven, at valg-
styrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig
vælgere, der skal afgive stemme, og at valgstyrerne kan
beslutte at begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når
ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne skal endvi-
dere påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller
anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne
eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.
Indenrigs- og Boligministeriet har videre oplyst, at spørgs-
målet om, hvorvidt vælgere må medtage hunde i stemme-
lokalet, ikke er reguleret i valglovgivningen. Det er imid-
lertid valgstyrernes ansvar at sørge for ro og orden på af-
stemningsstedet og således også sikre, at hundes eventuelle
tilstedeværelse sker uden gene eller ulempe for vælgerne
under hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling. Så-
fremt tilstedeværelsen af en hund måtte give anledning til
forstyrrelse af ro og orden eller hindre valgafviklingen, her-
under en vælgers adgang til at afgive sin stemme, ville det
således være valgstyrernes ansvar at gribe ind. Indenrigs- og
Boligministeriet har i den forbindelse bemærket, at det af
Københavns Kommunes udtalelse bl.a. fremgår, at kommu-
nen er fuldt ud opmærksom herpå.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at klagen
ikke indeholder oplysninger om, at den pågældende hund
skulle have givet anledning til konkrete gener eller forstyr-
relse af afviklingen af valghandlingen på afstemningsstedet.
Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligministe-
riet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-
rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
22) Steffen Schmitt Petersen, Vejle, har ved e-mail af 7.
november 2022 klaget over, at der på valgaftenen skete
en fejl i optællingen i Sæby i Nordjyllands Storkreds, der
betød, at Enhedslisten ved en fejl stod til at have modtaget
stemmer, som rettelig var afgivet til Danmarksdemokraterne
– Inger Støjberg. Steffen Schmitt Petersen har desuden kla-
get over, at Enhedslisten, da fejlen blev rettet, i stedet fik et
tillægsmandat i Sydjyllands Storkreds.
Frederikshavn Kommune har i anledning af klagen oplyst,
at stemmerne på liste Æ. Danmarksdemokraterne – Inger
Støjberg i forbindelse med den foreløbige optælling i Sæ-
by om aftenen fejlagtigt blev indberettet under Ø. Enhedsli-
sten – De Rød-Grønne. Det betød, at der blev indberettet
104 stemmer til liste Æ. Danmarksdemokraterne – Inger
Støjberg og 980 stemmer til liste Ø. Enhedslisten – De
Rød-Grønne. Tallene skulle have været lige omvendt, dvs.
980 stemmer til liste Æ. Danmarksdemokraterne – Inger
Støjberg og 104 stemmer til liste Ø. Enhedslisten – De Rød-
Grønne. Fejlen blev rettet i forbindelse med fintællingen
47
dagen efter. Frederikshavn Kommune har endvidere oplyst,
at valgbestyrelsen for Frederikshavnkredsen har noteret føl-
gende i valgbogen: »Valgsted Sæby: Efter indberetningens
afslutning er der konstateret en indberetningsfejl, hvor Æ
har fået Ø᾽s stemmer indberettet og omvendt. Tallene er
korrigeret ved fintællingen.«
Indenrigs- og Boligministeriet har i sine bemærkninger
til klagen henvist til folketingsvalglovens § 68, stk. 1, om
stemmeoptælling på valgaftenen, § 72, stk. 1, og § 73, stk.
1, 2 og 6, om fintælling og indførsel af opgørelser for opstil-
lingskredsen i valgbogen.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til mini-
steriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg, afsnit
9.6.1, 9.6.2.1 og 9.6.3 om fintælling.
Af vejledningens pkt. 9.6.1 fremgår bl.a., at det efter
Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er forudsat i fol-
ketingsvalgloven, at fintællingen, der efter udtrykkelig be-
stemmelse herom i loven skal foretages af valgbestyrelsen,
skal foretages på ét sted for hver opstillingskreds og ikke
på de enkelte afstemningssteder. Formålet hermed er at sik-
re en ensartet bedømmelse af stemmesedlerne, herunder af
spørgsmålet, om en stemmeseddel er en personlig stemme
eller en partistemme. Det indskærpes derfor, at det ikke
er i overensstemmelse med loven at foretage den endelige
fintælling på afstemningsstederne i fortsættelse af den fore-
løbige optælling på valgaftenen. Der er dog ikke efter fol-
ketingsvalgloven noget i vejen for, at der på afstemningsste-
derne på valgaftenen, ud over optællingen af stemmerne på
hvert af partierne og hver kandidat uden for partierne, også
foretages en foreløbig fintælling af de personlige stemmer
for hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert par-
ti. En sådan foreløbig fintælling kan imidlertid ikke træde i
stedet for den fintælling, som valgbestyrelsen skal foretage,
senest dagen efter at afstemningen har fundet sted. En fore-
løbig fintælling skal under alle omstændigheder ske efter
samme regler som den fintælling, valgbestyrelsen skal fore-
tage.
Fintællingen skal ske, senest dagen efter at afstemningen
har fundet sted. Der er ikke noget i vejen for, at den egent-
lige fintælling påbegyndes og eventuelt afsluttes på selve
valgaftenen, når blot fintællingen foretages af valgbestyrel-
sen på ét samlet sted for hver opstillingskreds.
Af vejledningens afsnit 9.6.2 om fremgangsmåden ved
fintællingen fremgår bl.a., at valgbestyrelsen foretager en
ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler
for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lovens
§§ 68, 69 og 74 a, se lovens § 73, stk. 1, 1. pkt. Det vil
sige, at valgbestyrelsen foretager en ny optælling af, hvor
mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for
hver kandidat uden for partierne. Desuden foretager valgbe-
styrelsen en ny optælling af antallet af blanke og ugyldige
stemmesedler. Valgbestyrelsen foretager her den endelige
bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed. Se afsnit 9.2
om stemmeoptælling på afstemningsstedet og afsnit 9.3 om
bedømmelse af stemmesedler.
Derefter opgør valgbestyrelsen det samlede resultat for
hele opstillingskredsen. Valgbestyrelsen opgør således, hvor
mange stemmer der i opstillingskredsen er afgivet for hvert
af partierne og for hver kandidat uden for partierne. Der er i
den forbindelse henvist til lovens § 73, stk. 1, 3. pkt.
Af vejledningens afsnit 9.6.3 om afslutningen på fintællin-
gen fremgår, at når fintællingen er afsluttet, indføres resulta-
tet af valgbestyrelsens fintælling i valgbogen og meddeles
de tilstedeværende. Resultatet af opgørelsen af personlige
stemmer og partistemmer for hvert afstemningsområde ved-
lægges valgbogen som bilag. Der er i den forbindelse hen-
vist til lovens § 73, stk. 6.
Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at det således
følger af folketingsvalglovens § 68, stk. 1, at når afstemnin-
gen er afsluttet på valgdagen kl. 20, tæller valgstyrerne og
de tilforordnede vælgere stemmerne op på afstemningsste-
det. Det følger videre af folketingsvalglovens § 72, stk. 1,
at senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foreta-
ger valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet af
stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). Stem-
mesedlerne bedømmes og optælles således to gange, først
af valgstyrerne og de tilforordnede vælgere på de enkelte
afstemningssteder på valgaftenen, og dernæst samles valg-
bestyrelsen til fintællingen, dvs. til den endelige opgørelse
af resultatet af stemmeafgivningen i hele opstillingskredsen,
på et samlet sted i opstillingskredsen senest dagen efter
valgdagen. Valgbestyrelsens fintælling skal sikre, at stem-
mesedlerne er talt korrekt op.
Indenrigs- og Boligministeriet har herudover henvist til
Nicoline Nyholm Miller og Jørgen Elklit, Folketingsvalglo-
ven med kommentarer, 2019, s. 461. Her fremgår det, at
valgbestyrelsen – ud over at optælle stemmesedlerne igen
for hvert afstemningsområde for sig efter den samme frem-
gangsmåde, som valgstyrerne har fulgt under den foreløbi-
ge optælling på afstemningsstederne på valgaftenen – også
skal tælle resultaterne sammen for hele opstillingskredsen
og tælle de personlige stemmer afgivet for hver kandidat
både for hvert afstemningsområde og samlet for hele opstil-
lingskredsen. Endvidere skal valgbestyrelsen fordele parti-
stemmerne blandt kandidaterne og foretage den endelige be-
dømmelse af de stemmesedler, som valgstyrerne har sorteret
fra som ugyldige.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at den samlede
opgørelse af valget, herunder fordelingen af partiernes til-
lægsmandater på storkredse, foretages på baggrund af resul-
taterne fra fintællingen.
Indenrigs- og Boligministeriet har videre oplyst, at der
fra den foreløbige opgørelse på valgaftenen til den endelige
opgørelse på grundlag af fintællingen normalt sker mindre
stemmeforskydninger, som kan medføre ændringer i valgaf-
tenens mandatfordeling. Ministeriet har bemærket, at den
endelige opgørelse fra Danmarks Statistik over folketings-
valget, der forelå den 8. november 2022, viser, at Enhedsli-
sten fik et tillægsmandat i både Nordjyllands og Sydjyllands
Storkreds.
48
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at valgbe-
styrelsen for Frederikshavnkredsen i valgbogen har noteret,
at der på valgsted Sæby efter indberetningens afslutning er
konstateret en indberetningsfejl, hvor Æ har fået Ø’s stem-
mer indberettet og omvendt, samt at tallene er korrigeret ved
fintællingen.
Indenrigs- og Boligministeriet har videre noteret sig, at
Frederikshavn Kommune i sit høringssvar har oplyst, at
stemmerne på liste Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støj-
berg fejlagtigt blev indberettet under Ø. Enhedslisten – De
Rød-Grønne i forbindelse med den foreløbige optælling i
Sæby på valgaftenen, og at fejlen blev rettet i forbindelse
med fintællingen dagen efter.
Frederikshavn Kommunes udtalelse har herefter ikke givet
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Frederikshavn Kommune og Inden-
rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
23) Anders Laursen, Silkeborg, har ved e-mail af 8. no-
vember 2022 klaget over optællingen af stemmer på valgste-
det Ans.
Anders Laursen har oplyst, at han er kommet til den kon-
klusion, at det vil være mest rigtigt, at de personlige stem-
mer på liste A på valgstedet Ans bør kontrolleres. Anders
Laursen har anført, at han som valgstyreformand mener, at
han har en begrundet tvivl om, at der er sket fejl.
Silkeborg Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
Anders Laursen allerede kl. 15.41 på fintællingsdagen den
2. november 2022 rettede henvendelse til kommunen om-
kring optællingen af personlige stemmer fra Ans. Kommu-
nen har oplyst, at Anders Laursen har skrevet til kommunen,
at det undrer ham overordentlig meget, at Lars Fibæk (liste
A) har fået 71 stemmer, hvorimod Thomas Jensen (liste A)
»kun« har fået 91 stemmer, som det fremgår af oplysninger
fra KMDvalg, og han tror, at der er sket en fejl.
Videre har Silkeborg Kommune oplyst, at Anders Laursen
efter en telefonisk drøftelse frafaldt at gøre mere ved tvivlen
på daværende tidspunkt.
Silkeborg Kommune har oplyst, at de på baggrund af
den nu modtagne valgklage har fremfundet tælleskemaerne
fra Ans, hvor der er to tælleborde. I forlængelse heraf har
kommunen oplyst, at opdelingen af stemmesedler på de
to tælleborde foretages på valgaftenen, hvor alle modtagne
stemmesedler fordeles så ligeligt som muligt på de to tælle-
borde. Alle modtagne brevstemmer placeres på tællebord
1. Når denne fordeling er foretaget, må der ikke længere
flyttes stemmer mellem tællebordene. Ved den foreløbige
optælling på valgaftenen tælles kun listestemmer. De per-
sonlige stemmer optælles først på fintællingsdagen.
Silkeborg Kommune har oplyst, at de personlige stemme-
tal for liste A for de to tælleborde efter fintællingen er
følgende:
Tællebord 1, Socialdemokratiet 112, Lars Fibæk 68, Anders
Andreasen 3, Karin Gaardsted 4, Mogens Jensen 4, Thomas
Jensen 0, Annette Lind 3, Tina Mortensen 1, Mette Niel-
sen 6, Anne Paulin 1, Peter Kempf Pedersen 0, Per Kamp
Stefansen 0, hvilket i alt giver 202. Tællebord 2, Socialde-
mokratiet 148, Lars Fibæk 3, Anders Andreasen 2, Karin
Gaardsted 7, Mogens Jensen 16, Thomas Jensen 91, Annette
Lind 5, Tina Mortensen 1, Mette Nielsen 2, Anne Paulin 2,
Peter Kempf Pedersen 1, Per Kamp Stefansen 0, hvilket i alt
giver 278.
Silkeborg Kommune har supplerende oplyst, at der i alt
i Silkeborg Nordkredsen er registreret følgende samlede
stemmetal for kandidaterne på liste A:
Socialdemokratiet 4.247, Lars Fibæk 129, Anders Andrea-
sen 74, Karin Gaardsted 123, Mogens Jensen 299, Thomas
Jensen 2.207, Annette Lind 103, Tina Mortensen 51, Mette
Nielsen 80, Anne Paulin 56, Peter Kempf Pedersen 5, Per
Kamp Stefansen 1, hvilket i alt giver 7.375.
Om afviklingen af fintællingen har Silkeborg Kommune
oplyst, at fintællingen afvikles i Silkeborg Kommune af i
alt 30 hold á 2 personer. Hvert tællehold skal tælle mindst
to bunker af op til 1.300-1.400 stemmesedler. Begge delta-
gere på tælleholdene skal gennemgå og optælle samtlige
stemmesedler, og de skal kontrollere hinanden, også når
de skriver de optalte stemmer ind på tælleskemaet. Når et
bundt er færdigt, går tælleskemaet videre til indberetning til
valgsystemet i KMD. Indberetningen foretages af andre hold
sammensat af to administrativt udpegede medarbejdere. Der
er ikke nogen mellemliggende logisk kontrol af resultatet fra
tælleholdene.
Silkeborg Kommune har endvidere oplyst, at der ikke i
valgbogen er registreret nogen hændelser på fintællingsda-
gen om uregelmæssigheder i fintællingen.
Silkeborg Kommune har anført, at selv om Thomas Jen-
sen i Ans samlet set har fået flest stemmer af kandidaterne
på liste A, og selv om Lars Fibæk er spidskandidat i Silke-
borg Nord-kredsen, så må kommunen erkende, at det logisk
set er usædvanligt, at der slet ikke er fundet nogen stemmer
til Thomas Jensen ved fintællingen af tællebord 1 i Ans,
men at der er fundet 91 stemmer til Thomas Jensen ved
fintællingen af tællebord 2 i Ans.
Endelig har Silkeborg Kommune derfor anført, at det
desværre ikke kan udelukkes, at der er sket en fejl ved
fintællingen, ved at tælleholdet fejlagtigt er kommet til at
anføre personlige stemmer til Thomas Jensen ud for én af de
andre kandidater på liste A, og at Thomas Jensen derved er
registreret med færre personlige stemmer, end han reelt har
fået i Ans.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til folketings-
valglovens § 72, stk. 1, og § 87, stk. 1 og 3, og oplyst,
at det følger af folketingsvalglovens § 87, stk. 3, at Folke-
tinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet
gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf,
der har været benyttet ved folketingsvalget.
49
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til vej-
ledningen om afholdelse af folketingsvalg, hvor der bl.a.
fremgår følgende om fornyet fintælling:
»9.9.1. Fejl og mangler i valgbogen
Inden valgbestyrelsen sender valgbogen til Danmarks Sta-
tistik og til Indenrigs- og Boligministeriet, skal valgbestyrel-
sen sikre sig, at der ikke er fejl og mangler i valgbogen.
Bliver valgbestyrelsen efter afsendelsen af valgbogen til
Danmarks Statistik og til Indenrigs- og Boligministeriet op-
mærksom på, at der er fejl eller mangler i valgbogen, skal
valgbestyrelsen snarest muligt underrette Danmarks Statistik
og Indenrigs- og Boligministeriet herom. Derudover skal
valgbestyrelsen indsende rettelsesblade til valgbogen til bå-
de Danmarks Statistik og Indenrigs- og Boligministeriet,
hvis det er nødvendigt.
9.9.2. Eventuel fornyet fintælling efter indsendelse af valg-
bogen
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er valgbe-
styrelsen afskåret fra uden særlig anledning at foretage en
fornyet gennemgang af stemmesedlerne, efter at valgbesty-
relsens valgbog er underskrevet og indsendt til Danmarks
Statistik og Indenrigs- og Boligministeriet.
Hvis valgbestyrelsen finder anledning til at foretage en
fornyet fintælling, efter at valgbogen er underskrevet og
indsendt til Danmarks Statistik og Indenrigs- og Boligmini-
steriet, skal Indenrigs- og Boligministeriet i alle tilfælde
kontaktes forud for den nye fintælling.
9.9.3. Anmodninger om fornyet fintælling
Hvis valgbestyrelsen modtager anmodninger om foreta-
gelse af fornyet fintælling, skal sådanne henvendelser be-
tragtes som en klage over valget. Sådanne henvendelser skal
derfor straks videresendes til Indenrigs- og Boligministeriet
med henblik på, at de derefter kan blive behandlet af Folke-
tinget, se lovens § 88. Anmodningen skal betragtes som en
klage over valget, uanset om valgbestyrelsen foretager en
fornyet fintælling på baggrund af anmodningen.
Folketinget kan pålægge valgbestyrelsen at foretage en
fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele
heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget, se lovens
§ 87, stk. 3.«
I anledning af klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
generelt oplyst, at det ikke er usædvanligt at se forholdsvis
store udsving i antallet af stemmer mellem forskellige af-
stemningssteder.
Endvidere har Indenrigs- og Boligministeriet noteret sig,
at optællingen af alle brevstemmer skete ved tællebord 1,
og at der således ikke var sket en fuldstændig tilfældig for-
deling af stemmerne mellem de to tælleborde.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at mini-
steriets gennemgang af valgbøgerne fra Silkeborg Nordkred-
sen ikke har givet grundlag for at antage, at de personlige
stemmetal for Thomas Jensen og Lars Fibæk ikke er opgjort
korrekt. Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at valg-
bestyrelsen i Silkeborg Nordkredsen ikke har haft yderligere
oplysninger til valgbøgerne.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at da ministeri-
et modtog Silkeborg Kommunes udtalelse af 9. november
2022, var fintællingen afsluttet i hele landet, og Danmarks
Statistik havde offentliggjort valgresultatet. Ifølge det of-
fentliggjorte valgresultat blev Thomas Jensen valgt ind for
Socialdemokratiet som det fjerde kredsmandat i Vestjyllands
Storkreds med 5.803 stemmer. Kandidaten, der blev valgt
ind som det tredje kredsmandat for Socialdemokratiet, fik
6.413 stemmer. Lars Fibæk blev nummer fem i stedfortræ-
derrækken for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds
med 233 stemmer. Kandidaten, der blev nummer seks i sted-
fortræderrækken, fik 155 stemmer.
I forlængelse heraf har Indenrigs- og Boligministeriet an-
ført, at hvis man antager, at de 68 stemmer, der er registreret
til Lars Fibæk på tællebord 1, i stedet hørte til Thomas
Jensen, bemærkes det, at 68 flere stemmer ikke ville have
ændret på dette. De omtalte stemmer har således ikke haft
nogen betydning for valgresultatet og de to kandidaters
valg. Herefter giver klagen ikke ministeriet anledning til
bemærkninger.
I tilknytning hertil har Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyst, at hverken Thomas Jensen, Lars Fibæk eller andre
potentielt involverede kandidater har indgivet en klage i
anledning af sagen.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
24) Kenneth Olsen, Gentofte, har klaget over en folke-
tingskandidats tilstedeværelse ved fintællingen i forbindelse
med folketingsvalget. Kenneth Olsen har anført, at kandidat
Magnus Heunicke på dennes offentlige facebookside står
bag ved en stak stemmesedler til det netop overståede folke-
tingsvalg, men at det kun bør være de udpegede valgtilfor-
ordnede, der har adgang til dem, og ikke private personer, ej
heller ministre eller folketingsmedlemmer, idet det er uetisk
og ukorrekt at stå bag ved stemmesedler til et valg med
hemmelig afstemning.
Næstved Kommune har oplyst, at kommunen foretog den
foreløbige optælling af stemmer afgivet ved folketingsvalget
den 1. november 2022 på de 26 afstemningssteder fordelt
i kommunen. Efter at optællingen var foretaget, blev resul-
tatet indberettet til valgsekretariatet, som indberettede det i
KMDValg. Herefter blev stemmematerialet på de 26 afstem-
ningssteder pakket ned og transporteret til Arena Næstved,
hvor det blev opbevaret, indtil fintællingen skulle starte
onsdag den 2. november 2022. Fra modtagelsen af stemme-
materialet i arenaen tirsdag aften og til fintællingen blev
igangsat onsdag morgen, blev stemmematerialet overvåget
af en vagt. Ingen andre havde adgang.
Onsdag morgen kl. 8.00 blev fintællingen igangsat. Inden
dette skete, var arenaens hal II indrettet til fintællingen på
en sådan måde, at stemmeoptællingen var offentlig som
foreskrevet i folketingsvalgloven, men afspærret, så ingen
50
havde direkte adgang til stemmematerialet. Presse og kandi-
dater opholdt sig under hele fintællingen bag afspærringen
uden adgang til stemmesedlerne. Under hele fintællingen
var afspærringen bemandet af en medarbejder fra Næstved
Kommunes valgsekretariat, og der var ingen ud over dem,
som kommunen havde udpeget til at foretage fintællingen,
og den af byrådet nedsatte valgbestyrelse, som foretog god-
kendelsen af de ugyldige stemmer, som fik adgang til fintæl-
lingen.
Næstved Kommune har videre oplyst, at fintællingen blev
afsluttet ca. kl. 14.30, hvorefter resultatet blev indberettet
til KMDValg. Valgsekretariatet gik herefter i gang med ned-
pakningen af stemmematerialet. Først herefter fik kandidat
Magnus Heunicke (A) og Rune Kristensen (C) lov til at
gå bag afspærringen ledsaget af tre medarbejdere fra valg-
sekretariatet og den valgansvarlige på stedet. Til stede i
hal II var også ca. 20 fintællere udpeget fra administratio-
nen. Med Magnus Heunicke, Rune Kristensen, valgsekreta-
riatets medarbejdere og den valgansvarlige på stedet fulgtes
TV2 News.
Ifølge Næstved Kommune varede kandidaternes tilstede-
værelse under den afsluttede fintælling ca. 10 minutter, og
var hele tiden »mandsopdækket« af valgsekretariatet og den
valgansvarlige på stedet. Herefter blev samtlige udefrakom-
mende ledsaget ud bag afspærringen igen. Resten af stem-
mematerialet blev pakket ned og vil frem til godkendelsen
af valget blive opbevaret et forsvarligt sted i kommunen
uden adgang for udefrakommende.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til § 72, stk. 1,
1. og 3. pkt., og § 74 a i folketingsvalgloven, hvoraf det
bl.a. følger, at fintællingen er offentlig, og at en kandidat,
der er opstillet for et parti i storkredsen, ikke kan deltage i
optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for det
pågældende parti, eller deltage i opgørelsen af, hvorledes
de afgivne stemmer for partiet fordeler sig på personlige
stemmer for hver kandidat og partistemmer.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere henvist til
vejledning om afholdelse af folketingsvalg, hvoraf der bl.a.
fremgår følgende om fintællingen og om kandidaters delta-
gelse i opgørelsen af valget:
»9.1.1. Kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen
En kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen, kan
ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er
afgivet for det pågældende parti, se lovens § 74 a, 1. pkt.
Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen af stemmer,
der er afgivet for kandidatens eget parti. Kandidaten, der er
opstillet for ét parti, kan dermed godt deltage i optællingen
af stemmer afgivet for andre partier eller for kandidater
uden for partierne. Hensynet bag bestemmelsen er at undgå,
at kandidaterne bliver udsat for beskyldninger om uregel-
mæssigheder i forbindelse med optælling m.v. af stemmer
for eget parti.
[…] Forbuddet gælder kun optællingen af stemmer (per-
sonlige stemmer og partistemmer), der er afgivet for det
parti, kandidaten er opstillet for. Kandidaten […] kan derfor
godt være med til at sortere de stemmesedler, der er taget
ud af stemmekasserne, i bunker, inden bunkerne senere skal
tælles op for hvert enkelt parti. Kandidaten […] må dog
ikke være med til sorteringen, hvis der tælles stemmer op
samtidig med sorteringen. Forbuddet gælder alene deltagel-
se i optællingen og ikke kontrollen med andres optælling. Er
kandidaten valgstyrer, må kandidaten derfor godt stå for
at kontrollere andres optælling og dermed løfte det ansvar
for, at stemmeoptællingen er korrekt, som er valgstyrernes
opgave.
En kandidat, som også er valgstyrer, må også gerne skri-
ve i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler der er
ugyldige, se lovens § 69, stk. 3, eller skrive resultatet af
stemmeoptællingen i afstemningsbogen og underskrive den,
se lovens § 70. […] En kandidat, der er opstillet for et parti
i storkredsen, må derudover ikke være med til at opgøre,
hvordan de afgivne stemmer for partiet fordeler sig på per-
sonlige stemmer og partistemmer, se lovens § 74 a, 3. pkt.
[…] Opgørelsen af, om der er tale om en personlig stemme
eller partistemme, foretages under ét og ikke særskilt for de
enkelte kandidater. Kandidaten […] må derfor hverken være
med til at tælle sine egne personlige stemmer eller være med
til at tælle personlige stemmer for andre kandidater for det
parti, kandidaten opstiller for. Forbuddet gælder både den
fintælling, som valgbestyrelsen står for senest dagen efter
valget, se lovens § 73, og en eventuel foreløbig fintælling,
som kan ske på afstemningsstederne på valgaftenen, se af-
snit 9.6.1. […]
9.6.1. Rammerne for fintællingen
[…] Fintællingen er offentlig, se lovens § 72, stk. 1, 3.
pkt.
Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lokalet/loka-
lerne, hvor fintællingen foregår, afskærmes på en sådan må-
de, at uvedkommende ikke kan komme til stemmesedlerne,
men offentligheden stadig kan overvære optællingen.«
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
Magnus Heunicke var opstillet for Socialdemokratiet i Sjæl-
lands Storkreds ved folketingsvalget, og at Næstved Kom-
mune telefonisk har bekræftet, at Magnus Heunicke hverken
var valgstyrer eller tilforordnet vælger ved fintællingen.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at Magnus
Heunicke først blev tilladt inden for afskærmningen, efter
at fintællingen var afsluttet, at en kandidat fra et andet
parti og repræsentanter fra pressen i den forbindelse også
blev tilladt inden for afskærmningen, og at medarbejdere i
Næstved Kommunes valgsekretariat førte opsyn med både
kandidaterne og repræsentanterne fra pressen.
Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at uanset at
Magnus Heunicke som kandidat til folketingsvalget ikke
har handlet i strid med forbuddet i folketingsvalglovens §
74 a mod deltagelse i optællingen, idet han ikke deltog i
selve optællingen af stemmerne, og uanset at kommunen
har handlet i overensstemmelse med sin forpligtelse til at
afskærme fintællingen på en sådan måde, at uvedkommende
ikke kunne komme til stemmesedlerne, er det Indenrigs- og
51
Boligministeriets opfattelse, at det er væsentligt for tilliden
til valghandlingen, at det også for udenforstående fremstår
således.
På videoen med Magnus Heunicke, der er optaget foran
en bunke stemmesedler, fremstår det ifølge Indenrigs- og
Boligministeriet ikke klart for udenforstående, om Magnus
Heunicke er under opsyn, idet der kun ses en anden person
et stykke væk i baggrunden. Dette er heller ikke gjort klart i
teksten til videoen, der lyder således:
»Det er meget overvældende at se de her bunker vok-
se. Tusind tak til alle, der har sat jeres X ved mit navn. Er en
følelse, der er svær at beskrive, jeg er først og fremmest rørt
og stolt – og så har jeg en kæmpe lyst til at bevise, at al den
tillid bliver forvaltet med hårdt arbejde og lydhørhed«.
Indenrigs- og Boligministeriet har på den anførte bag-
grund fundet det uhensigtsmæssigt, at Næstved Kommune
har givet Magnus Heunicke lejlighed til at filme så tæt på
stemmesedlerne, uden at det for udenforstående har fremstå-
et klart, at kandidaten var under opsyn, og at fintællingen
var afsluttet. Næstved Kommune kunne derfor med fordel
have påbudt kandidaten at filme fra en større afstand, have
påbudt kandidaten at filme med en valgmedarbejder i bille-
det eller have påbudt kandidaten at gøre det klart i teksten til
filmen, at kandidaten var under opsyn, og at fintællingen var
afsluttet.
Udvalget tager det af Næstved Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet anførte til efterretning.
25) Lars Johannes Kristensen, Hundstrup, har den 23. ok-
tober 2022 klaget over afholdelsen af folketingsvalget den 1.
november 2022. Lars Johannes Kristensens klage omfatter
fire forskellige forhold:
1. Lars Johannes Kristensen mener, at folketingsvalgloven
og folketingsvalget den 1. november 2022 er i strid med
grundloven, idet det er muligt at stemme på politiske partier.
2. Lars Johannes Kristensen mener, at opstillingen af kan-
didater for et opstillingsberettiget parti og kandidater uden
for et parti ikke sker ligeligt, idet kandidater, der opstilles af
et opstillingsberettiget parti, alene skal godkendes af partiet,
mens kandidater, der opstilles uden for et parti, skal have
mindst 150 og højst 200 stillerunderskrifter.
3. Lars Johannes Kristensen mener, at kandidater for et
opstillingsberettiget parti og kandidater uden for partierne
ikke har lige muligheder for at få økonomisk støtte.
4. Lars Johannes Kristensen mener, at en minister efter
udskrivelse af folketingsvalg ikke skal varetage partipolitisk
valgarbejde, idet ministeren under valgkampen skal varetage
sit hverv som minister.
For så vidt angår klagepunkt nr. 1, har Indenrigs- og
Boligministeriet oplyst, at det følger af grundlovens § 31,
stk. 2, at de nærmere regler for valgrettens udøvelse gives
ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation
af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valg-
måden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres
igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmands-
kredse.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til Jens Peter
Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jen-
sen, Dansk Statsret, 3. udg., 2020, hvoraf bl.a. fremgår føl-
gende om forholdstalsvalgmåden og politiske partier:
»Det fremgår af grundlovens § 31, stk. 2, at det overord-
nede krav til valgsystemet er, at »anskuelserne« (partierne)
skal sikres en ligelig repræsentation i Folketinget. Det frem-
går endvidere af bestemmelsen, at der skal anvendes en eller
anden form for forholdstalsvalg (hvilket nærmest er syno-
nymt med kravet om ligelig repræsentation), men grundlo-
ven har ikke lagt sig fast på en bestemt forholdstalsvalgme-
tode. Denne kan altså fastlægges i en almindelig lov.«
I Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael
Hansen Jensen, Grundloven med kommentarer, 2015, frem-
går desuden bl.a. følgende:
»I den forfatningsretlige teori har det været fremført,
at formuleringen af grundlovens § 31, stk. 2 – som ind-
holdsmæssigt er identisk med de tilsvarende bestemmelser
i 1915- og 1920-grundlovene – ikke nødvendigvis skal op-
fattes som en grundlovsfæstelse af forholdstalsvalgmåden,
jf. Peter Germer, 2012, s. 68. Denne opfattelse strider mod
en naturlig sproglig forståelse af grundlovens § 31, stk. 2,
og har heller ikke belæg i forarbejderne til hverken 1915-
grundloven eller 1953-grundloven, jf. Jørgen Albæk Jensen,
2009, s. 375-379.
Ved 1953-valgloven (lov nr. 171 af 31. marts 1953) blev
forholdstalsvalgmåden som hidtil (dvs. siden valgloven af
1920) baseret på en ordning, hvorefter hovedparten af man-
daterne (kredsmandaterne) fordeles mellem partierne og
eventuelle kandidater uden for partierne ved forholdstals-
valg i et antal flermandskredse (stor- og amtskredse, i dag
ti storkredse). En mindre del af mandaterne (tillægsmanda-
terne) fordeles herefter mellem partierne i forhold til deres
stemmetal i hele landet, og således at der ved denne forde-
ling tages hensyn til det samlede antal kredsmandater, de
enkelte partier har opnået. Siden 1953, hvor antallet af man-
dater, der skal vælges i Danmark, blev forhøjet fra 149 til
175, har mandaterne været fordelt på 135 kredsmandater
og 40 tillægsmandater. Den måde, hvorpå forholdstalsvalg-
måden har været ført igennem siden 1953, har sikret en
høj grad af tilnærmelse til en matematisk ligelig eller for-
holdsmæssig mandatfordeling for de partier, der har opnået
stemmer nok til at passere en af de såkaldte spærreregler
eller spærregrænser, der angiver betingelserne for, at et parti
kan deltage i fordelingen af tillægsmandater. […]
Forholdstalsvalgmåden forudsætter ikke blot eksistensen
af politiske partier, men også at disse skal have adgang til at
stille op til valg. Lige siden forholdstalsvalgsmådens indfø-
relse i 1915 har de skiftende valglove indeholdt bestemmel-
ser om betingelserne for, at et politisk parti kan stille op til
valg.«
52
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at politiske par-
tiers adgang til at stille op til valg således efter ministeriets
opfattelse er statsretligt almindeligt anerkendt.
For så vidt angår klagepunkt nr. 2, har Indenrigs- og
Boligministeriet oplyst, at valglovgivningen indeholder reg-
lerne om opstilling af kandidater, der opstiller for et parti
henholdsvis uden for et parti (løsgængere). Det fremgår af
§ 32, stk. 1, i folketingsvalgloven, at en person, der vil an-
melde sig som kandidat til valg i en opstillingskreds, enten
kan opstille som kandidat for et opstillingsberettiget parti
eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil
opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat,
der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150
og højst 200 af opstillingskredsens vælgere som stillere.
Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at det således
har hjemmel i folketingsvalgloven, at kandidater, der opstil-
ler for et parti, alene skal godkendes af partiet, mens kandi-
dater, der opstiller uden for et parti (løsgængere), skal have
mindst 150 og højst 200 stillerunderskrifter.
For så vidt angår klagepunkt nr. 3, har Indenrigs- og Bo-
ligministeriet oplyst, at følgende fremgår af § 2 i partistøtte-
loven:
Ȥ 2. Et parti, der har deltaget i det senest afholdte folke-
tingsvalg, har ret til tilskud til partiets politiske arbejde her
i landet. Tilskuddet udgør årligt 22,30 kr. for hver stemme,
partiet har fået ved valget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. En kandidat, der har opstillet sig uden for partierne
ved det senest afholdte folketingsvalg, har ret til tilskud til
sit politiske arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt
22,30 kr. for hver stemme, kandidaten har fået ved valget, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Der ydes ikke tilskud til partier og kandidater uden
for partierne, der har fået færre end 1.000 stemmer ved
valget.«
Det følger således af partistøttelovens § 2, at partier og
kandidater uden for partierne, der har deltaget i henholds-
vis opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte
folketingsvalg og fået mindst 1.000 stemmer ved valget,
er berettiget til tilskud til partiets henholdsvis kandidatens
politiske arbejde her i landet (partistøtte). Der gælder såle-
des de samme betingelser for partier og løsgængere for at
blive berettiget til partistøtte, ligesom støttebeløbet er det
samme. Der ydes ikke partistøtte til kandidater, der opstiller
for et parti.
Indenrigs- og Boligministeriet har hertil bemærket, at støt-
tebeløbet reguleres årligt ved bekendtgørelse, jf. partistøtte-
lovens § 12 a. Støttebeløbet er 34,75 kr. i 2022, jf. § 2 i
bekendtgørelse om regulering af beløb i partiregnskabsloven
og partistøtteloven i 2022.
For så vidt angår klagepunkt nr. 4, har Indenrigs- og Bo-
ligministeriet oplyst, at følgende fremgår af betænkning nr.
1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand:
»Ministeren varetager som person også funktioner, der
ikke er knyttet til stillingen som minister. En minister vil så-
ledes ofte være fremtrædende medlem af et politisk parti og
i den forbindelse f.eks. have tillidsposter i partiets opgaver
[organer, Indenrigs- og Boligministeriets tilføjelse]. Oftest
er en minister samtidig medlem af Folketinget og vil i løbet
af valgperioden have en række forpligtelser i forhold til
sin valgkreds. Når der er udskrevet valg til Folketinget, vil
ministeren i den forbindelse normalt være involveret i en
personlig kampagne for at blive valgt til det nye Folketing
og ofte tillige i partiets generelle kampagne.
I forhold til udøvelsen af disse funktioner kan ministeren
betegnes som partipolitiker.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at følgende end-
videre fremgår af betænkningen:
»Når der er udskrevet valg til Folketinget, opstår der
spørgsmål om, hvad ministeren selv er berettiget til at gøre
som minister. […]
Er valget – som det er sædvanligt – ikke udskrevet som
følge af et mistillidsvotum, har der udviklet sig en praksis,
hvorefter regeringen – selv om den formelt ikke er et for-
retningsministerium – alligevel udviser tilbageholdenhed i
sager, der indeholder væsentlige politiske beslutninger. Den-
ne tilbageholdenhed omfatter naturligvis ikke sager, der
f.eks. på grund af deres karakter nødvendigvis må ekspede-
res. […]
Efter at der er udskrevet valg til Folketinget, gælder i
øvrigt, at ministeren – dels som følge af, at der kun i mere
begrænset omfang kan udøves ministerfunktioner, dels som
følge af den valgkamp, der vil udspille sig – i praksis i
meget vidt omfang vil beskæftige sig med spørgsmål, som
ikke har den fornødne tilknytning til udøvelsen af funktio-
nen som minister.
Ministeren vil således være orienteret mod mere bredt at
arbejde for at overbevise folketingsvælgerne om, at regerin-
gen bør fortsætte, og ministre, der er opstillet som kandidat
til valget, vil tillige arbejde for selv at blive valgt til det nye
Folketing.«
Det følger ifølge Indenrigs- og Boligministeriet heraf,
at en minister ved udskrivelse af valg til Folketinget er
berettiget til at varetage partipolitisk valgarbejde, mens
vedkommende fortsat varetager hvervet som minister.
De fire klagepunkter har herefter ikke givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
26) Nicolas Guilbert, Frederiksberg, har ved e-mail af
7. november 2022 klaget over fastsættelsen af valgdagen
på Færøerne. Nicolas Guilbert har oplyst, at ændringen af
valgdatoen for Færøerne til den 31. oktober 2022 ved åbent
brev af 9. oktober 2022 efter hans opfattelse ikke er lovlig
efter valglovens § 6, stk. 2, den færøske folketingsvalglovs §
23 og grundlovens 31. Nicolas Guilbert har gjort gældende,
at der kun kan udsendes ét åbent brev ved udskrivning af
folketingsvalg, og at Folketingets partier ikke kan beslutte,
53
at valgdatoen skal ændres, hvorfor der foreligger en afgørel-
se fra den lovgivende magt i en konkret sag, hvilket strider
imod Tvinddommen.
Statsministeriet har i anledning af klagen bl.a. oplyst, at
det ved åbent brev af 5. oktober 2022 efter statsministerens
indstilling blev bestemt, at nyvalg til Folketinget skulle af-
holdes i hele riget tirsdag den 1. november 2022. Umiddel-
bart efter udskrivelsen af valget opstod der spørgsmål om
hensigtsmæssigheden af valgdatoen, for så vidt angår Færø-
erne. Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, rettede
således i første række henvendelse til Rigsombudsmanden
på Færøerne herom. Rigsombudsmandens bekendtgørelse af
datoen for valgets afholdelse på Færøerne afventede herefter
den nærmere afklaring heraf. Lagmanden rettede den 7. ok-
tober 2022 henvendelse til statsminister Mette Frederiksen
med en officiel anmodning om, at datoen for afholdelse af
folketingsvalget på Færøerne blev rykket en dag frem til
den 31. oktober 2022. Det fremgik af brevet fra lagmanden,
at baggrunden for anmodningen var, at den 1. november er
en helt særlig dato på Færøerne, da det er den officielle
mindedag for dem, der døde på havet, og at det for mange
færøske familier er en særlig dag, hvor man i stilhed mindes
dem, som er gået bort.
Statsministeriet har videre bemærket, at Thomas Daniel-
sen, gruppeformand for Venstre, endvidere den 6. oktober
2022 havde rettet henvendelse til statsminister Mette Fre-
deriksen vedrørende ændring af datoen for afholdelse af
folketingsvalget på Færøerne. På ovennævnte baggrund ind-
kaldte indenrigs- og boligministeren den 8. oktober 2022
partiernes gruppeformænd til en åben drøftelse af spørgs-
målet om valgdatoen på Færøerne. Som det også fremgår
af Indenrigs- og Boligministeriets pressemeddelelse herom,
skete dette med henblik på, at reaktionen på anmodningen
fra Færøernes lagmand baserede sig på en bred politisk for-
ankring. Det kunne på mødet konstateres, at der var bred
opbakning blandt Folketingets partier til at ændre datoen
for afholdelsen af folketingsvalget på Færøerne. Det blev
derefter efter statsministerens indstilling ved åbent brev af
9. oktober 2022 i tillæg til det åbne brev af 5. oktober 2022
bestemt, at det, for så vidt angår valget på Færøerne, blev
overladt til Rigsombudsmanden på Færøerne at fastsætte
valgdagen.
Rigsombudsmanden på Færøerne fastsatte herefter ved
bekendtgørelse af 9. oktober 2022 om afholdelse af valg
til Folketinget mandag den 31. oktober 2022, at valg til
Folketinget på Færøerne skulle afholdes mandag den 31.
oktober 2022. Der var således ikke som anført i klagen fra
Nicolas Guilbert tale om, at Folketingets partier besluttede,
at valgdatoen skulle ændres. Ændringen skete således ved
det nævnte tillæg til det åbne brev af 5. oktober 2022 og
Rigsombudsmandens efterfølgende bekendtgørelse af valg-
datoen på Færøerne. Det er Statsministeriets vurdering, at
hverken grundloven eller valglovgivningen er til hinder for
den beskrevne fremgangsmåde.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til grundlovens § 32, stk. 2, hvoraf
bl.a. fremgår, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg
med den virkning, at de bestående folketingsmandater bort-
falder, når nyvalg har fundet sted. Endvidere har ministeriet
henvist til grundlovens § 32, stk. 5, hvoraf fremgår, at der
ved lov kan gives særlige regler om færøske og grønlandske
folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden henvist til fol-
ketingsvalglovens § 6, stk. 2, hvoraf fremgår, at valg til
Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev til afholdelse
samme dag i hele riget, og at det på Færøerne og i Grønland
kan overlades til Rigsombudsmanden at fastsætte en anden
dag for valgets afholdelse.
Videre har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til § 23
og § 24, stk. 1, i lov om folketingsvalg på Færøerne. Af
bestemmelsen i § 23 fremgår, at valg til Folketinget udskri-
ves ved kongeligt åbent brev, og at det ved det kongelige
åbne brev kan overlades til Rigsombudsmanden at fastsætte
en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat
for den øvrige del af riget. Af bestemmelsen i § 24, stk.
1, fremgår, at Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for
valgets afholdelse og samtidig underretter valgbestyrelsen
herom.
Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at bestemmelsen
i § 23, 2. pkt., i lov om folketingsvalg på Færøerne om
fastsættelse af en anden valgdag for Færøerne er formuleret
sådan, at beslutning om en anden valgdag skal træffes i
det åbne brev, hvorved valget udskrives, men der er ikke
noget i ordlyden af bestemmelsen eller bemærkningerne til
bestemmelsen, der taler imod, at man kan foretage en berig-
tigelse af det åbne brev. Bestemmelsens sigte må således
antages alene at være at regulere den form, hvorved valget
udskrives, men ikke de nærmere omstændigheder herved.
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse ligger det
således inden for rammerne af lov om folketingsvalg på
Færøerne ved et senere åbent brev at fastsætte en anden
valgdato for folketingsvalget på Færøerne. Kompetencen til
at fastsætte valgdatoen på Færøerne ligger ifølge grundloven
hos kongen (statsministeren) og kræver ikke nogen form for
politisk flertal eller politisk opbakning. Det er imidlertid ik-
ke i strid med grundloven eller valglovgivningen, at statsmi-
nisteren rådfører sig med Folketinget eller andre. Partiernes
tilslutning til at ændre valgdatoen var således ikke udtryk
for en aftale, der forpligtede statsministeren, men tjente til at
sikre, at partierne faktisk bakkede op om beslutningen.
Indenrigs- og Boligministeriet har i den forbindelse op-
lyst, at Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale
Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Alternativet, Frie Grønne og de to færøske mandater i Fol-
ketinget den 8. oktober 2022 bakkede op om at imødekom-
me ønsket fra Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen,
af 7. oktober 2022 om at flytte valgdagen.
Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligministe-
riet anledning til bemærkninger.
54
Udvalget tager det af Statsministeriet og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning.
4. Indenrigs- og Boligministeriets beregninger og
opgørelser
Det næste, udvalget skal behandle, er spørgsmålet om
godkendelse af de af ministeriet foretagne opgørelser og
beregninger.
Disse har ikke givet udvalget anledning til bemærkninger.
Det fremgår, at der ved valget er afgivet i alt 3.592.822
stemmer, heraf 46.272 blanke og 12.599 andre ugyldige
stemmer. Stemmeprocenten har været 84,2.
5. De valgte kandidater
Det sidste spørgsmål, udvalget skal behandle, er spørgs-
målet om godkendelse af de 175 kandidater, der har opnået
valg. Efter grundlovens § 33 afgør Folketinget selv gyldig-
heden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvor-
vidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
Grundlovens § 30, stk. 1, har følgende ordlyd: »Valgbar til
Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre
vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketin-
get.«
Udvalget har modtaget seks henvendelser fra borgere an-
gående Inger Støjberg.
Søren Lund-Hansen, Munkebo, har anmodet udvalget om
at se på Inger Støjbergs valgbarhed. Søren Lund-Hansen har
bemærket, at det normalt er sådan, at når straffen er udstået,
så er man fri og har betalt for sin forseelse. I denne sag vir-
ker det for Søren Lund-Hansen ikke, som om Inger Støjberg
har forstået og erkendt, at det, hun gjorde, var forkert. Søren
Lund-Hansen har i den forbindelse anført, at Inger Støjberg
tværtimod ved flere lejligheder har udtalt, at hun ville gøre
det samme igen, hvis hun fik muligheden. Ud fra dette har
Søren Lund-Hansen anført, at man må konkludere, at Inger
Støjberg ikke er blevet klogere og ikke har erkendt den fejl,
hun er blevet straffet for, og derfor opfylder Inger Støjberg
ikke kravet, jf. grundlovens § 30, stk. 1. Søren Lund-Han-
sen har derfor bedt Udvalget til Prøvelse af Valgene om
at forestå den nødvendige afstemning blandt Folketingets
medlemmer.
Morten Hendriksen, Odense, har henvendt sig i samme
ærinde. Dette gælder også Vagn Erik Jensen, Svendborg, der
yderligere har spurgt udvalget, hvorfor Folketinget ikke føl-
ger samme regler, som gælder for byråd. Endvidere har Stig
Pehrson, Maribo, efterspurgt en afklaring af, om Inger Støj-
berg igen er valgbar. Mette Lunhart, Borup, har henvendt
sig og anmodet udvalget om at behandle spørgsmålet om
Inger Støjbergs valgbarhed. Senest har Lajla Hjorth, Char-
lottenlund, henvendt sig. Lajla Hjorth har i sin henvendelse
tilsluttet sig indholdet i debatindlæggene »Værdighed« af
Bjørn Jensen, Kongens Lyngby, i Politiken den 4. november
2022, og »Folketingspli« af Niels Christian Sauer, Næstved,
i Politiken den 9. november 2022. Lajla Hjorth har i forlæn-
gelse heraf bl.a. anført, at Inger Støjberg fortsat ikke bør
kunne findes værdig som medlem af Folketinget.
Udvalget finder efter en samlet vurdering, at de 175 kan-
didater valgt i Danmark opfylder grundlovens krav til valg-
barhed.
Fra Karen Ellemann, der har opnået valg for Venstre
i Københavns Omegns Storkreds, har udvalget modtaget
meddelelse om, at hun ikke ønsker at overtage det opnåede
mandat.
III. Valget i Grønland
Udvalget har modtaget en indberetning af 2. november
2022 fra Rigsombudsmanden i Grønland med en foreløbig
opgørelse af valget i Grønland. Det fremgår af denne opgø-
relse, at Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut, og Aaja Chem-
nitz, Inuit Ataqatigiit, må anses for valgt til Folketinget.
Det fremgår, at der har deltaget fem partier. Derudover
var Tillie Martinussen opstillet uden for partierne. Stemme-
procenten var 47,8.
Af de gyldige stemmer er 7.424 afgivet på Siumut, 4.852
på Inuit Ataqatigiit, 3.656 på Demokraatit, 2.416 på Partii
Naleraq, og 720 på Atassut. Tillie Martinussen fik 176 stem-
mer.
Aki-Matilda Høegh-Dam har fået 6.655 stemmer, og Aaja
Chemnitz har fået 4.289 stemmer.
Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger
vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der
er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte
kandidaters valgbarhed.
Udvalget benytter bestemmelsen i § 1, stk. 6, i Folketin-
gets forretningsorden, hvorefter der vedrørende medlemmer
valgt i Grønland kan gøres indstilling til Tinget om god-
kendelse på grundlag af den foreløbige opgørelse. Når det
endelige valgmateriale foreligger, må Folketinget træffe af-
gørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.
IV. Valget på Færøerne
Den 14. november 2022 har indenrigs- og boligministeren
fremsendt valgbog m.v. vedrørende valget på Færøerne.
Det fremgår af materialet, at der har deltaget seks parti-
er. Der blev afgivet i alt 27.374 stemmer. Stemmeprocenten
var 71,3.
Sambandsflokkurin fik 8.205 stemmer, Javnaðarflokkurin
fik 7.672 stemmer, Tjóðveldi fik 4.933 stemmer, Fólkaflok-
kurin fik 4.210 stemmer, Miðflokkurin fik 1.217 stemmer,
og Framsókn fik 936 stemmer.
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin opnåede hver 1
mandat. For Sambandsflokkurin har Anna Falkenberg opnå-
et det største stemmetal i partiet med 2.971 stemmer, og
for Javnaðarflokkurin har Sjúrður Skaale opnået det største
stemmetal i partiet med 3.806 stemmer.
Ifølge opgørelsen er Anna Falkenberg, Sambandsflokkur-
in, og Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin, valgt til Folketin-
55
get. Valgbestyrelsen har derfor udfærdiget valgbreve for An-
na Falkenberg og Sjúrður Skaale.
Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger
vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der
er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte
kandidaters valgbarhed.
V. Udvalgets indstillinger
Der afgives herefter følgende indstillinger:
A. Vedrørende valget i Danmark
Af udvalget:
1) Folketinget godkender det i Danmark den 1. november
2022 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghand-
lingen), de af Indenrigs- og Boligministeriet den 14. novem-
ber 2022 fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg
og de på den omdelte særskilte fortegnelse opførte 175
kandidater som valgte fra og med den 1. november 2022,
dog således at udvalget i medfør § 1, stk. 3, i Folketingets
forretningsorden indstiller, at 1. stedfortræder for Venstre i
Københavns Omegns Storkreds, Kim Valentin, godkendes
som valgt i stedet for Karen Ellemann, der har tilkendegivet,
at hun ikke ønsker at modtage mandatet.
B. Vedrørende valget i Grønland
Af udvalget:
2) Folketinget godkender i henhold til Folketingets forret-
ningsordens § 1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombuds-
manden i Grønland fremsendte foreløbige opgørelse af fol-
ketingsvalget i Grønland den 1. november 2022 Aki-Matilda
Høegh-Dam og Aaja Chemnitz som valgte fra og med den
1. november 2022.
C. Vedrørende valget på Færøerne
Af udvalget:
3) Folketinget godkender det på Færøerne den 31. oktober
2022 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghand-
lingen), den af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og be-
regning over dette valg og Anna Falkenberg og Sjúrður
Skaale som valgte fra og med den 1. november 2022.
Benny Engelbrecht (S) fmd. Annette Lind (S) Jens Joel (S) Mette Gjerskov (S) Kasper Sand Kjær (S)
Anne Paulin (S) Malte Larsen (S) Kirsten Normann Andersen (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Jette Gottlieb (EL)
Christian Friis Bach (RV) Peter Juel-Jensen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Hans Kristian Skibby (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Ole Birk Olesen (LA) Mona Juul (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Pia Kjærsgaard (DF) Kristian Klarskov (M)
Alternativet, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Moderaterne (M) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Alternativet (ALT) 6
Nye Borgerlige (NB) 5
Dansk Folkeparti (DF) 5
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for grupperne (UFG) 1
56