UPV alm. del - svar på spm. 1 om sammenhængen mellem de særlige regler i folketingsvalglovens § 77, stk. 4 og 5 fra indenrigs- og boligministeren.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPV alm. del (Spørgsmål 1)
Aktører:
UPV alm. del - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/upv/spm/1/svar/1915817/2637652.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Udvalg til Prøvelse af Val- gene Svar på spørgsmål fra formand Benny Engelbrecht på udvalgets vegne stillet den 15. november 2022. Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeriet redegøre nærmere for sammenhængen mellem de særlige regler i fol- ketingsvalglovens § 77, stk. 4 og 5?” Svar: Folketingsvalgloven indeholder i § 77 reglerne om fordeling af tillægsmandater. Ved fordelingen af tillægsmandater beregnes først, hvor mange mandater hvert parti er be- rettiget til i forhold til sit stemmetal i hele landet. Derefter trækkes partiets opnåede kredsmandater fra. I folketingsvalglovens § 77, stk. 4, er der taget højde for den situation, at et parti har fået flere kredsmandater, end dets samlede stemmetal på landsplan berettiger til. Denne situation kan opstå, fordi kredsmandaterne fordeles efter en anden metode end tillægsmandaterne. Kredsmandaterne fordeles nemlig efter d’Hondts metode, og til- lægsmandaterne fordeles efter største brøks metode. Stk. 4 fastslår, at, hvis den situa- tion opstår, beholder partiet alle sine kredsmandater. Derefter beregner man fordelin- gen af tillægsmandaterne blandt de øvrige partier. Antallet af tillægsmandater, der ved denne nye beregning tilfalder de enkelte partier, beregnes igen som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets kredsmandater. I den fornyede beregning efter § 77, stk. 4, ses bort fra partier, der har opnået et antal kredsmandater lig med eller større end det samlede mandattal, som de er berettiget til i forhold til deres stemmetal. I bestemmelsen i § 77, stk. 5, er der taget højde for den situation, at et af de partier, der indgår i den fornyede beregning, som efter § 77, stk. 4, skal foretages, hvis et parti har flere kredsmandater, end dets samlede stemmetal på landsplan berettiger til, har op- nået flere mandater end det mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er beret- tiget til. I det tilfælde anvendes den mandatfordeling, som følger af den først foretagne beregning, hvor alle partierne indgik. Med venlig hilsen Christian Rabjerg Madsen Sagsnr. 2022 - 5321 Doknr. 571683 Dato 15-11-2022 Offentligt UPV Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1 Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)