29. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Bilag 28)
Aktører:
Brev til KEF-udvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/kef/bilag/28/2636219.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 31. oktober 2022 J nr. 2022-82 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K 29. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden Vedlagt findes 29. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Offentligt KEF Alm.del - Bilag 28 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23
29. orientering af KEF-udvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/kef/bilag/28/2636220.pdf
Side 1/7 Ministeren Dato 31. oktober 2022 J nr. 2022-82 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2805 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K 29. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark. I forhold til sidste uge, er orienteringen særligt opdateret med nye informationer om elforsyning (fortsat drift af kernekraftværker i Tyskland), Ørsteds køb af 8 TW af Baltic Pipes frie kapacitet, samt om Energistyrelsens anbefaling om at sænke beredskabsniveauet i energisektoren. Derudover er figurerne og data i de øvrige afsnit blevet opdateret. Energistyrelsen har anbefalet Energinet at sænke beredskabsniveauet i el- og gassektorerne et niveau til GUL. Beredskabsniveauet blev hævet til næsthøjeste niveau, ORANGE, den 27. september som følge af lækagerne i Østersøen. An- befalingen om at sænke til GUL, sker på baggrund af en samlet betragtning om trusselsbilledet. Beredskabsniveauet holdes dog fortsat forhøjet i forhold til en normalsituation. Gasforsyningen Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet. De seneste ugers fald i gasprisen på det europæiske marked indikerer endvi- dere, at markedsaktørernes forsyningsbekymringer er aftaget. Imidlertid er det stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig. Ørsted offentliggjorde d. 27. oktober 2022, at selskabet køber 8 TW af Baltic Pipes frie kapacitet fra d. 1. januar 2023 til d. 1. april 2024. I pressemeddelelsen understreger Ørsted bl.a. selv, at de med aftalen har gas nok til at kunne dække deres kunders gasforbrug både denne og næste vinter, og at de har mulighed for at fylde gas på de danske gaslagre hen over sommeren. Offentligt KEF Alm.del - Bilag 28 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 Side 2/7 Figur 1. Gaslagerbeholdning Kilde: Energinet (26. oktober 2022) Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld- ning. De danske gaslagre er nu 99-100 pct. fyldte. Danmark har derudover en biogas- produktion. Energistyrelsen forventer, at den danske biogasproduktion i 2022 vil svare til ca. 29 pct. af det årlige danske forbrug. I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra Tyskland, er der med den nuværende lagerfyldning tilstrækkeligt gas til at dække det danske og svenske forbrug i ca. tre normale vintermåneder under forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det bemærkes, at der er tale om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er en integreret del af det liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen på danske lagre ikke nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet fungerer, handles gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og prisen højest. Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (store virksomheder), kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospitaler) forsynes læn- gere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som bl.a. påvirkes af de aktuelle priser og temperaturforhold. De øvrige EU-lande har generelt også fyldt sine gaslagre op. Den gennemsnit- lige gaslagrefyldning på tværs af EU-landene er ca. 93 pct. Heriblandt er Tysk- lands gaslagre oppe på at være ca. 97 pct. fyldt. Hollands lagre er ca. 93 pct. fyldt, mens Frankrig pt. i lighed med Danmark har 99-100 pct. fyldning. Energistyrelsen følger udviklingen tæt. Side 3/7 Olieforsyningen Olieforsyningen til Danmark er fortsat stabil. På europæisk plan er importen fra Rusland begyndt at falde for både råolie og olieprodukter, forud for EU-sanktio- nerne som træder i kraft 5. december 2022 for råolie og den 5. februar 2023 for olieprodukter. I forbindelse med sanktionerne kan der ske prisstigninger. OPEC+ har indgået en aftale om at reducere olieproduktionen fra november 2022 til udgangen af 2023, hvilket også kan lede til yderlige prisstigninger. Yder- lig produktionsnedskalering kan komme fra Rusland i december. Russiske em- bedsmænd har ifølge IEA truet med at skære ned i olieproduktionen for at op- veje den negative virkning af EU-embargoen. Derudover kan omfattende kon- verteringer til olie i andre energisektorer også presse oliemarkedet. Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Danmark, i over- ensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til 81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug i 2021. Hertil kommer beholdninger i oliesel- skabernes egne kommercielle olielagre. Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt. Elforsyningen Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. I et hovedscenarie er det stadig forventningen, at der ikke vil være afbrud af for- brugere den kommende vinter som følge af effektmangel (utilstrækkelig elpro- duktion til at imødekomme efterspørgslen). I Tyskland er der truffet beslutning om, at tre kernekraftværker, som aktuelt er i drift, fortsætter indtil 15. april 2023. Så længe markedsdeling over grænserne fungerer, så vil dette også have en positiv betydning for Danmark. Der er imidlertid stadig betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kom- mende vintre, ligesom vejrforhold vil have stor betydning for, om der vil være til- strækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere omstændigheder er der forhøjet ri- siko for, at der kan opstå effektmangel som følge af begrænsninger i gasforsy- ningerne til Europa. Herunder såfremt vinteren samtidig bliver koldere end nor- malt, vi får lange vindstille perioder, begrænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraftværker i ind- og udland. Den 1. oktober 2022 blev det meldt ud, at regeringen, med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, vil udskyde lukningen af tre kraftværker af hensyn til elforsyningssikkerheden. På den baggrund har Energistyrelsen genoptaget be- handlingen af de tre konkrete sager. Som led i sagsbehandlingen vil Energisty- relsen kunne tilbagekalde tilladelse til lukning, og Energistyrelsen vil kunne ud- arbejde en ny tilladelse, hvor lukningen midlertidigt er udskudt indtil sommeren 2024. Side 4/7 Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa- get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt, som alle relateres til fx skader og reparationer af elnettet. Energistyrelsen følger udviklingen tæt. Forsyning med træpiller På baggrund af de seneste meldinger fra branchen vurderer Energistyrelsen, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes en generel mangel på træpiller i in- deværende fyringssæson. En kold vinter vil dog have betydning for brændsels- forbruget, og potentielt også forsyningssituationen. Branchen beretter om, at der i de seneste uger er blevet lavet aftaler om nye le- verancer fra det nordamerikanske marked. Privat forsyning med træpiller Energistyrelsen overvåger løbende situationen og er i tæt dialog med importø- rerne, og vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være en mangel i 2022. Bl.a. forventes den midlertidige lempelse af bæredygtighedskravene at bi- drage til, at importørerne har lettere ved at indkøbe træpiller. Kollektiv forsyning med træpiller Energistyrelsen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes at opstå mangel i fyrringssæsonen 22/23. Som følge af branden på Studstrupværkets blok 3 er der træpiller, der vil overgå til andre anlæg. Det reducerede forbrug på Studstrupværket kan således have en positiv indvirkning i den øvrige kollektive forsyning. Energipriser Prisen på gas er fortsat faldet og er kommet under prisniveauet på samme tids- punkt sidste år. Elprisen er fortsat volatil og er for nuværende nogenlunde på ni- veau som samme periode sidste år. Prisen for olie er fortsat højere sammenlig- net med de seneste år. Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2019- 2022, jf. figur 2, 3 og 4. Side 5/7 Figur 2. Udvikling i gasprisen Figur 3. Udvikling i olieprisen Figur 4. Udvikling i elprisen Prisen på træpiller Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller. Selvom forskellige brancheaktører generelt ikke er nervøse ift. forsyningen lige nu, så opleves der fortsat meget høje priser. Det vurderes, at private forbrugere pt. oplever en prisstigning på omkring 2-3 gange prisen sidste år. Det er således sandsynligt, at nogle husstande vil opleve de højere priser som en barriere for at anskaffe træpiller. Side 6/7 Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller. Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas, olie, el og træpiller tæt. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Side 7/7 Bilag 1. Den generelle situation for diverse forsyningsformer