Skriftlig forelæggelse vedr. virksomheders due diligence for bæredygtighed

Tilhører sager:

Aktører:


Skriftlig forelæggelse vedr. virksomheders due diligence for bæredygtighed

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0071/bilag/9/2636210.pdf

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om EU-Kommissionens
forslag til direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtig-
hed (CSDDD)
Denne skriftlige forelæggelse vedrører forhandlingsoplæg om EU-Kommissio-
nens forslag til direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed og
ændring af direktiv 2019/1937, KOM (2022) 71. Forslaget blev fremsat den 23.
februar 2022 og grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Europaudvalget den
19. april 2022. Forslaget er blevet gennemgået og drøftet under det franske for-
mandskab.
Det tjekkiske formandskab har sikret så meget fremdrift i sagen, at forhandlin-
gerne i Rådet er gået ind i sin afsluttende fase, og det tjekkiske formandskab går
nu efter at opnå en generel indstilling ved Konkurrenceevnerådsmødet den 1. de-
cember. Derfor ser regeringen behov for at indhente forhandlingsoplæg nu, på
trods af at der er udskrevet valg. Det vil muliggøre, at regeringen kan forhandle
aktivt på Danmarks vegne og varetage danske interesser bedst muligt i den afslut-
tende fase af Rådets forhandlinger.
Regeringen deler Europa-Kommissionens ambition for forslaget. Den europæiske
økonomi skal omstilles til en ansvarlig og bæredygtig økonomi, som respekterer
både menneskerettigheder og miljøet. Både inden for og uden for EU. Det er det
rette at gøre, både for vores samfund, vores klima, og i særdeleshed for vores
virksomheder, som allerede arbejder ambitiøst med bæredygtighed. De efterspør-
ger klare, fælles regler på området.
For at indfri ambitionerne med forslaget skal den rette balance rammes mellem at
forpligte virksomhederne til at arbejde effektivt med bæredygtighed, og samtidig
undgå, at der skabes mere bureaukrati og papirarbejde hos virksomheder og myn-
digheder, uden at gøre en forskel for mennesker og miljøet.
EU bør for eksempel ikke detailregulere, hvordan virksomheder indretter deres
interne ledelse. Regeringen kan derfor ikke støtte de artikler, der vedrører en ge-
nerel regulering af selskabsledelse. Den øverste ledelses forpligtelse skal afgræn-
ses til alene at omhandle forankringen af due diligence-forpligtigelsen.
Der er meget forskellige juridiske og økonomiske nationale traditioner fsva. sel-
skabsledelse i medlemslandene i EU. En harmonisering af disse regler vil for-
mentlig medføre, at Danmark ikke vil kunne opretholde sit nuværende system.
Hertil kommer, at Kommissionen ikke har godtgjort, at der er et behov for at ge-
nerelt at regulere selskabsledelsen. Når lovgiver lægger et juridisk ansvar på en
virksomhed, bliver det automatisk en del af ledelsens opgaver, at lovgivningen
overholdes. Derfor har regeringen lagt stor vægt på, at forslagets artikler om ge-
nerel regulering af selskabsledelse udgår. Forhandlingerne går i den rigtige ret-
ning i og med artiklerne om ledelsens pligter samt artiklen om aflønning er blevet
26. oktober 2022
Offentligt
KOM (2022) 0071 - Bilag 9
Europaudvalget 2022
2
slettet i formandskabets seneste kompromistekst. Og der arbejdes nu på at finde
en balanceret formulering, der konkret forankrer due diligence forpligtigelsen på
øverste ledelsesniveau.
Der er fortsat en række centrale udeståender, som f.eks. opgørelse af anvendel-
sesområdet, om konceptet “etablerede forretningsforbindelser” skal anvendes, og
om forslaget skal beskæftige sig med værdikæder eller leverandørkæder. Derud-
over er der også fortsat drøftelser om udformningen af den del af direktivet, der
omhandler det civilretslige ansvar.
Der er tale om lovkrav på et helt nyt område, som vil sætte standarden for virk-
somheders arbejde med bæredygtighed, både inden for og uden for EU. Det er
derfor afgørende, at reglerne skruses sammen på en hensigtsmæssig måde fra star-
ten af.
Regeringen lægger på den baggrund op til følgende forhandlingsoplæg, hvortil
der søges Europaudvalgets opbakning:
Regeringen:
- Lægger stor vægt på, at forslaget bliver ambitiøst, værdiskabende og i høj
grad stemmer overens med den risikobaserede tilgang fra de internationale
retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det indebærer, at virksom-
heder udfører due diligence for hele værdikæden, herunder datterselskabers
aktiviteter i EU-lande og tredjelande, og prioriterer at håndtere de væsentlig-
ste og mest sandsynlige negative indvirkninger på menneskerettigheder og
miljøet, uanset.
- Lægger stor vægt på, at forslaget ikke indeholder en generel regulering af
selskabsledelse, som ligger ud over de pligter, som er direkte knyttet til due
diligence-forpligtelsen.
- Lægger stor vægt på, at forslaget bliver effektivt og skaber en reel forskel
for menneskerettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder, og miljøet,
og at gevinsterne ved forslaget, herunder bidraget til den bæredygtige om-
stilling, står mål med de konsekvenser, som direktivet medfører for virksom-
hederne, skadelidte og håndhævende myndigheder.
- Lægger vægt på, at lovgivningen udformes på en måde, der er håndterbar og
tilstrækkeligt klar til at skabe reel harmonisering på tværs af EU – både for
virksomheder, skadelidte og håndhævende myndigheder.
- Lægger vægt på, at klarlægge og afgrænse centrale begreber i forslaget, her-
under vedrørende virksomheders juridiske ansvar og mulighederne for at an-
lægge sager ved domstolene i relation til virksomhedernes arbejde med due
diligence.
- Lægger vægt på, at ikke-EU-virksomheder med en betydelig omsætning på
det indre marked samt finansielle virksomheder også omfattes af reglerne.
- Lægger vægt på, at forslaget indeholder en forpligtelse for virksomheder til
at forholde sig til deres klimapåvirkning.
For en yderligere uddybning af regeringens holdning og baggrund for ovenstå-
ende oplæg, henvises til samlenotatet, oversendt til udvalget den 20. oktober.


Udenrigsministeriets følgeskrivelse

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0071/bilag/9/2636209.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 28. oktober 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Virksomheders due diligence for bæredygtighed
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets skriftlige forelæggelse vedr. forslag til direktiv om virksomhe-
ders due diligence for bæredygtighed og ændring af direktiv 2019/1937,
KOM (2022) 0071.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2022) 0071 - Bilag 9
Europaudvalget 2022


Skriftlig notat vedr mandat til forhandlinger om CSDDD.docx

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0071/bilag/9/2638653.pdf


EMs reviderede skriftlige forelæggelse vedr Due Diligence.docx

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0071/bilag/9/2638656.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 16. november 2022
REVIDERET SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Virksomheders due diligence for bæredygtighed
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets reviderede skriftlige forelæggelse vedr. forslag til direktiv om
virksomheders due diligence for bæredygtighed og ændring af direktiv
2019/1937, KOM (2022) 0071.
Dette er en revideret udgave af den skriftlige forelæggelse, der blev sendt
til Europaudvalget den 28. oktober 2022, da der i den oprindelige version
manglede nogle supplerende sætninger i regeringens forhandlingsoplæg.
Jeppe Kofod
Fungerende udenrigsminister
Offentligt
KOM (2022) 0071 - Bilag 9
Europaudvalget 2022