Kopi af brev fra NOAH m.fl. til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om fremtidens fødevareproduktion

Tilhører sager:

Aktører:


    Nyt brev til fødevareministeren 27. oktober 2022.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/mof/bilag/39/2636121.pdf

    Vedr. Opfølgning af vores tidligere brev af 14. september 2022
    om EU's Agri-møde for landbrugs- og fødevareministre den
    16. september 2022
    København 27. oktober 2022
    Til fødevareminister Rasmus Prehn,
    DE FLESTE DANSKERE ved, at det går skidt med det danske landbrug. NOAH har for nyligt
    udsendt en rapport, der viser, at Danmark er i gang med en fortsættelse af det naturødelæggende
    industrielle landbrug for økonomisk vækst. (1)
    Alligevel har regeringen i sine seneste udtalelser på et EU-møde for landbrugsministre og
    fødevareministre den 16. september 2022 (2) om fremtidens fødevareproduktion, uddelegeret en
    betydelig del af landbrugets fremtid til Novozymes og Novo Nordisk Fonden, der er i direkte
    modstrid med mange af de intentioner, der ligger i Danmarks bestræbelser om at omstille vores
    landbrug og fødevareproduktion til en bæredygtig produktion.
    Udtalelserne betyder nemlig, at man i praksis har identificeret vores fremtidige fødevareproduktion
    som såkaldt ’evolution i landbruget’ – defineret efter Novo Nordisk Fondens normer. At regeringen
    har accepteret denne reduktion af begrebet bæredygtig fødevareproduktion, er svært at forstå. (3, 4)
    Vi kan læse i diskussionspapiret fra det nævnte landbrugsmøde (2), at der generelt på EU-niveau
    lægges op til, at lovgivning om de nye GMO-metoder bør være ”smidigere”, idet de nye metoder
    påstået netop skulle udgøre ”bæredygtig løsninger”. Men den danske fødevareministeren bakkede
    blot op om dette, og udtalte endvidere nogle vendinger om, at vi skal anvende bioteknologi som
    løsningerne - herunder nye GMO-metoder (udtalelserne findes øverst på næste side).
    I forbindelse med landbrugsmødet den 16. september 2022 stillede det tjekkiske formandskab
    følgende spørgsmål til diskussion mellem ministrene (2, sidste side):
    • ”Med hensyn til de nuværende og fremtidige udfordringer (klimaændringer, krig osv.)
    Hvordan koordineres der bedre inden for EU og på verdensplan for at opnå større synergi og
    effektivitet i alle tiltag for at sikre global fødevaresikkerhed?
    • I aktiviteter der overvejes i forbindelse med udvikling af en mere bæredygtig
    fødevareforsyning fokuseres der ofte på at nedsætte dyrkningsintensiteten. Hvad vil brug af
    nye teknologier og forædlingsteknikker kunne bidrage med i forhold til at opnå et mere
    bæredygtige fødevaresystemer?”
    Offentligt
    MOF Alm.del - Bilag 39
    Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23
    Den danske fødevareministers svar til de to spørgsmål:
    ”Der er behov for at sikre fri handel. Fødevarerestriktioner vil skabe enorme problemer for verdens
    fattigste. Vi er også nødt til at fokusere på innovation. På mellemlang og lang sigt ser DK meget
    frem til EU-kommissionens forslag om nye genomiske teknikker.* Også behov for at opskalere
    løsninger for at reducere metan-emissioner og bedre udnyttelse af gylle. Tror også på bioraffinering
    af græs som ny kilde til planteprotein.”
    * Note til udtalelsen: EU-Kommissionen vil deregulere de nye GMO-metoder. (4)
    Har fødevareministeren hjemmel til at give grønt lys til at deregulere de nye GMO-metoder i
    Danmark?
    Vi er en gruppe af bekymrede organisationer i Danmark, der de sidste 4 år har skrevet til de
    siddende fødevareministre om de store og reelle risici, der er ved de nye GMO-metoder, samt om de
    problematikker, der er i forbindelse med at deregulere de nye GMO-metoder til anvendelse i
    landbruget, således at de får status som ikke-gmo. Vi er bekymrede over om vores fødevareminister
    er i gang med at deregulere de nye GMO-metoder. (5)
    Vi er opmærksomme på, at fødevareministeren det seneste år har drejet sig over mod
    bioteknologivirksomhedernes holdninger til GMO, via vores skriftlige henvendelser til ham. Som vi
    har beskrevet til fødevareministeren, har bioteknologivirksomhederne et forklaringsproblem
    omkring hvordan de vil sikre, at der ikke sker spredning af GMO'er i naturen, samt manglende data
    om plantesundhed og patenter på deres afgrøder. De har også et forklaringsproblem, når de kalder
    deres GMO-afgrøder for forædling. Det har ingenting med forædling at gøre. (6)
    Vi vil meget gerne høre fødevareministeren om han har læst vores mange henvendelser om
    problematikkerne ved de nye GMO'er? Hvilke dialoger har fødevareministeren haft, som har ført
    ham frem til at udtale disse ting på EU-mødet den 16. september 2022?
    Vi kan umuligt tro, at hvis han vidste hvad vores samfund har at gøre med, ville bakke op om bl.a.
    Novozymes og Novo Nordisk Fondens ønsker om at deregulere de nye GMO-metoder til
    anvendelse i det åbne system. (7) Novozymes har siden 2013 været i globalt samarbejde 'BioAg
    Alliance' med MONSANTO Bayer. (8)
    Når det gælder fremtidens landbrug synes fødevareministeren ikke at have indtænkt de globale mål
    om jordens og miljøets sundhed samt social og økonomisk lighed. (9)
    Vi håber derfor på, at møde fødevareministeren snarest, den nuværende eller eventuelt nye minister.
    Mvh.
    Signe Schrøder, Landsforeningen Praktisk Økologi
    Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory
    Simon Von Siebenthal, Frøsamlerne
    Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
    June Rebekka Bresson, Miljøbevægelsen NOAH
    Referencer:
    1) Rapport fra NOAH. Fødevarekrisen er drevet af finansspekulation frem for mangel på mad - og
    ”løsningerne” skader miljø og klima, 3. oktober 2022:
    https://noah.dk/nyheder/foedevarekrisen-er-drevet-af-finansspekulation-frem-mangel-paa-mad-og-
    loesningerne-skader
    2) Discussion paper_Informal Meeting_CZ. (De 2 spm. er på sidste side). Vedhæftet i e-mailen.
    3) Arbejdsprogram for EU-Kommissionen om 'deregulering' på side 18, initiativ 4, oktober 2022:
    https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/cwp_2023.pdf
    4) Artikel i Altinget, 25. oktober 2022
    https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/foedevareminister-landbruget-kommer-til-at-vige-for-
    mere-natur-og-groen-energi?
    5) Implementering af Barroso direktivet, Danmark 2015:
    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32015L0412&from=EN
    6) Fælleserklæring fra 56 videnskabsmænd fra hele verden, oktober 2022:
    https://docs.google.com/document/d/1bTXTWZwwDHfReRaiA4Kt25Jfrqab4iNyAlLAsEGTPR4/e
    dit
    7) Artikel i Berlingske om Novo Nordisk Fonden, 12. april 2022:
    https://www.berlingske.dk/virksomheder/novo-nordisk-fonden-aabner-kontroversiel-debat-saadan-
    skal
    8) Novozymes, Monsanto og Bayer, 2013 og 2019:
    - https://www.dr.dk/nyheder/penge/novozymes-indgaar-milliardaftale-med-monsanto
    - https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/novozymes-og-bioag-fortsaetter-med-bayer-som-
    noglepartner
    9) UNEPs guide om bæredygtigt landbrug, 17. juni 2021:
    https://www.unep.org/news-and-stories/story/beginners-guide-sustainable-farming
    10) Rapport om at de nye GMO'er ikke reducerer pesticider i landbruget, 14. maj 2022:
    https://noah.dk/sites/default/files/2022-05/23-FoEE-GMO-pesticides-briefing-DK-rhr.pdf
    11) Ny rapport fra den grønne del af EU-parlamentet om myterne ved de nye GMO-metoder:
    https://www.greens-efa.eu/en/article/document/gene-editing-myths-and-reality
    12) Information om Aim4Climate, december 2021:
    https://noah.dk/nyheder/kritik-af-regeringens-stoette-til-aim-climate
    Baggrund
    De nye GMO-metoder har vist sig at være risikable, og senest er der kommet yderligere data om
    risici, samt en understregning af, at man ikke kan benævne de nye GMO-metoder som forædling.
    Det er GMO-metoder skabt i laboratorier på linje med de ”gamle” transgenetiske GMO-metoder,
    der ikke respekterer planternes naturlige selektion af egenskaber. (6) GMO-afgrøder er ikke
    bæredygtige, da de ofte medfører et større brug af kemiske pesticider. (10, 11)
    Hvis Danmark går den vej, går vi en langt mere usikker vej for hele vores landbrug. Med det mener
    vi blandt andet, at der vil komme patenter på såsæd og afgrøder, således at landmanden skal til at
    købe alt såsæd og ikke kan udvikle og bytte det med andre landmænd. Der vil ske magtforskydelse i
    landbruget, en forskydning væk fra den selvstændige landmand og forbrugernes mulighed for at
    vælge over mod de største bioteknologivirksomheder, da de kommer til at eje patentet. Derudover
    vil hverken myndigheder, landmænd eller almindelige mennesker kunne få adgang til data om den
    mad vi spiser, da gennemsigtigheden i fødevareproduktionen forsvinder med øget patentering;
    virksomhederne kan forlange, at de ikke ønsker at dele data med offentligheden. Det er et stort
    demokratisk problem. (10, 11, 12)
    For naturen er en deregulering af de nye GMO'er eller en ændring af Udsætningsdirektivet af yderst
    alvorlig karakter. Hvis vi gør som fødevareministeren og EU-Kommissionen ønsker, vil der kunne
    ske genetisk forurening af naturlige vilde plantearter – og der vil ikke være mulighed for at
    bestandene kan genetableres. Vi risikerer at få spredt GMO-arvemateriale i naturen til skade for
    biodiversiteten. Danmarks natur er allerede under alvorligt pres, men en deregulering af GMO-
    metoder fra Udsætningsdirektivet er endnu et skridt ud af en bioteknologisk vej, som vi
    overhovedet ingen kontrol har med. Både spredning i naturen, men også innovation af nye afgrøder
    kan vi risikere at tabe ud af vores hænder. Det vil sige, at vi i værste fald kan risikere ikke at have
    styr på, hvilke afgrøder der udvikles i fremtiden og hvem der skal kontrollere GMO-landbrug, fordi
    det biotekvirksomhederne ejer patentet. Bioteknologivirksomhederne har ikke almenvellets
    interesse i at risikovurdere afgrøderne og sørge for at monitorere for sporbarhed, da det ikke giver
    kortsigtet provenu. Der bør således oprettes et ”forureneren betaler princip” for enhver virksomhed,
    som laver tilsigtet eller utilsigtet skade på naturen, og Danmark må være med til at sikre, at der
    udvikles de nødvendige detektionsredskaber. En af konsekvenserne af en deregulering af de nye
    GMO-metoder, bl.a. CRISPR, bliver, at vi ikke længere vil kunne dyrke økologisk eller GMO-frit
    konventionelt landbrug i Danmark. (10, 11, 12)
    

    Discussion paper_Informal Meeting_CZ.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/mof/bilag/39/2636122.pdf

    Offentligt
    MOF Alm.del - Bilag 39
    Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23
    ➢
    ➢