Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om luftkvaliteten og renere luft i Europa (omarbejdning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2022
COM(2022) 542 final/2
2022/0347 (COD)
This document corrects COM(2022) 542 final.
Concerns all languages versions.
Formatting adjustments which do not affect the substance of the text.
The text shall read as follows:
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om luftkvaliteten og renere luft i Europa
(omarbejdning)
{SEC(2022) 542} - {SWD(2022) 345, 542, 545}
Offentligt
KOM (2022) 0542 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Ren luft er afgørende for menneskers sundhed og for at bevare miljøet. Der er opnået store
forbedringer i luftkvaliteten i Den Europæiske Union (EU) i de seneste tre årtier takket være
en fælles indsats fra EU og de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne
for at mindske de negative virkninger af luftforurening1
. Omkring 300 000 for tidlige dødsfald
om året (sammenlignet med op til 1 millioner om året i begyndelsen af 1990'erne) og et
betydeligt antal ikkeoverførbare sygdomme såsom astma, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft
tilskrives dog stadig luftforurening (og især partikler, nitrogendioxid og ozon)23
.
Luftforurening er fortsat den største miljømæssige årsag til for tidlig død i EU. Den påvirker i
uforholdsmæssig grad sårbare grupper såsom børn, ældre og personer med allerede
eksisterende forhold samt socioøkonomisk dårligt stillede grupper4
. Der er også stadig flere
tegn på, at luftforurening kan være forbundet med ændringer i nervesystemet, f.eks. demens5
.
Desuden er luftforurening en trussel mod miljøet pga. forsuring, eutrofiering og ozonskader,
hvilket skader skove, økosystemer og afgrøder. Eutrofiering fra deposition af kvælstof
overstiger de kritiske belastninger i to tredjedele af økosystemområderne i hele EU med
betydelig indvirkning på biodiversiteten6
. Dette forureningspres kan forværre situationer med
kvælstofoverskud som følge af vandforurening.
I november 2019 offentliggjorde Kommissionen sin kvalitetskontrol af direktiverne om
luftkvalitet (direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF)7
. Den konkluderede, at direktiverne har
været delvist effektive med hensyn til at forbedre luftkvaliteten og nå
luftkvalitetsstandarderne, men at ikke alle deres mål er blevet opfyldt til dato.
I december 2019 forpligtede Europa-Kommissionen sig i den europæiske grønne pagt8
til at
forbedre luftkvaliteten yderligere og til i højere grad at tilpasse EU's luftkvalitetsstandarder til
Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) anbefalinger. WHO's anbefalinger blev senest
revideret i september 20219
og underkastes periodisk videnskabelig gennemgang, typisk hvert
10. år. Dette mål om en tættere tilpasning til de seneste videnskabelige resultater blev
bekræftet i handlingsplanen for nulforurening10
, der omfatter en vision for 2050 om at
reducere luft- (og vand- og jordforureningen) til niveauer, der ikke længere anses for at være
skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer, og som respekterer de grænser, som
1
Se f.eks.: Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2018, Luftkvaliteten i Europa — 2018-rapporten.
Medianestimatet for alle tilgængelige datasæt pegede på 445 000 for tidlige dødsfald i Europa pr. år i 2015
sammenlignet med en situation 25 år tidligere, hvor medianværdien var 960 000 dødsfald om året i 1990.
2
Som anført af WHO har "overførbare sygdomme, også kendt som kroniske sygdomme, tendens til at være af
lang varighed og skyldes en kombination af genetiske, fysiologiske, miljømæssige og adfærdsmæssige
faktorer. Ikkeoverførbare sygdomme rammer i uforholdsmæssig høj grad mennesker i lav- og
mellemindkomstlande, hvor mere end tre fjerdedele af de globale dødsfald (31.4 mio.) af de ikke-overførbare
sygdomme forekommer."
3
Se f.eks.: Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2021, Luftkvaliteten i Europa — 2021-rapporten.
4
Se f.eks. EEA (2018): Ulige eksponering og ulige virkninger: social sårbarhed over for luftforurening, støj og
ekstreme temperaturer i Europa.
5
United States Environmental Protection Agency (2022). Integrated Science Assessment for Particulate
Matter; Supplement to the 2019 Integrated Science Assessment for Particulate Matter.
6
Se f.eks. "Second Clean Air Outlook", (COM(2021) 3).
7
Direktiv 2004/107/EF om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og
direktiv 2008/50/EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa, som ændret ved Kommissionens direktiv (EU)
2015/1480.
8
COM(2019) 640.
9
WHO, 2021, WHO's globale luftkvalitetsretningslinjer..
10
COM(2021) 400.
DA 2 DA
vores planet kan håndtere, hvorved der skabes et giftfrit miljø. Derudover blev der indført
2030 mål, hvoraf to blev indført i luften: at reducere de sundhedsmæssige virkninger af
luftforurening (for tidlige dødsfald) med mere end 55 % og andelen af EU's økosystemer,
hvor luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %. Strengere luftkvalitetsstandarder vil også
bidrage til målene i den europæiske kræfthandlingsplan11
. Kommissionen meddelte også i den
europæiske grønne pagt, at den ville styrke overvågningen, modelleringen og planlægningen
af luftkvaliteten.
Den russiske militære aggression mod Ukraine, der startede i februar 2022, fik EU's ledere til
at blive enige om behovet for hurtigst muligt at fremskynde omstillingen til ren
energiproduktion med henblik på at mindske EU's afhængighed af gas og andre fossile
brændstoffer, der importeres fra Rusland. Den 18. maj 2022 blev der vedtaget en ambitiøs
RePowerEU-pakke af foranstaltninger, der bl.a. har til formål at hjælpe medlemsstaterne med
at fremskynde udbredelsen af vedvarende energiproduktion. Hvis denne pakke gennemføres
hurtigt som beskrevet i Kommissionens meddelelse12
, kan den have betydelige sidegevinster
set ud fra et luftforureningsperspektiv.
Direktiverne om luftkvalitet er en del af en omfattende politisk ramme for ren luft, der bygger
på tre hovedsøjler. Den første består af selve direktiverne om luftkvalitet, der fastsætter
kvalitetsstandarder for koncentrationsniveauer for 12 luftforurenende stoffer. Det andet er
direktivet om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-
direktivet), som hver medlemsstat forpligter sig til at reducere emissionerne af de vigtigste
luftforurenende stoffer og deres prækursorer i EU for at opnå en fælles reduktion af
grænseoverskridende forurening13
. Hertil kommer internationale bestræbelser, navnlig
gennem UNECE-konventionen om luftforurening, på at reducere grænseoverskridende
emissioner fra lande uden for EU14
. Den tredje søjle består af lovgivning, der fastsætter
emissionsstandarder for vigtige luftforureningskilder, såsom vejtransportkøretøjer,
boligopvarmningsanlæg og industrianlæg15
.
Mængden af forurening fra sådanne kilder påvirkes også af andre politikker, der påvirker
vigtige aktiviteter og sektorer på områder som transport, industri, energi og klima samt
landbrug. En række af disse politiske tiltag er del af nylige initiativer inden for rammerne af
den europæiske grønne pagt, f.eks. handlingsplanen for nulforurening, den europæiske
klimalovgivning16
og Fit for 5517
-pakken med initiativer vedrørende energieffektivitet og
vedvarende energi, metanstrategien18
, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet19
, den
11
COM(2021) 44. Kræfthandlingsplanen bekræfter behovet for at reducere luftforureningen, som bl.a.
forårsager lungekræft. Planen indeholder også et lovgivningsforslag i 2022 om yderligere at reducere
arbejdstagernes eksponering for asbest, se COM(2022) 489.
12
COM(2022) 230.
13
Se direktiv 2016/2284/EU.
14
Det skal bemærkes, at emissioner af luftforurenende stoffer fra lande uden for EU også spiller en rolle for
baggrundsforureningen i EU. UNECE's konvention om luftforurening kan spille en central rolle med hensyn
til at reducere disse emissioner samt kapacitetsopbygning og anden støtte fra EU i forbindelse med
tiltrædelsesprocessen, navnlig for landene på Vestbalkan.
15
Herunder direktiv 2010/75/EU (om industrielle emissioner), (EU) 2015/2193 (om mellemstore
fyringsanlæg), 98/70/EF (om brændstofkvalitet), (EU) 2016/802 (om svovlindhold i flydende brændstoffer),
2009/125/EF (om miljøvenligt design) samt forordning (EU) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (om
emissionsstandarder for køretøjer), forordning (EU) 2016/427, (EU) 2016/646 og (EU) 2017/1154 (om
emissioner ved faktisk kørsel) og forordning (EU) 2016/1628 (om mobile ikke-vejgående maskiner).
16
Forordning (EU) 2021/1119.
17
COM(2021) 550.
18
COM(2020) 663.
19
COM(2020) 789, herunder Kommissionens tilsagn om at iværksætte en særlig undersøgelse i 2023, som vil
kortlægge og præcisere, hvilke digitale og tekniske løsninger der vil være til rådighed for at muliggøre mere
DA 3 DA
hertil relaterede nye mobilitetsramme fra 202120
, biodiversitetsstrategien21
og jord til bord-
initiativet22
. Desuden forventes der betydelige reduktioner af forurenende emissioner fra biler,
varevogne, lastbiler og busser som følge af vedtagelsen og gennemførelsen af det kommende
Euro 7-forslag (jf. PLAN/2020/6308).
Revisionen af direktiverne om luftkvalitet vil samle direktiverne i et og samme direktiv og
søge at:
 bedre tilpasning af EU's luftkvalitetsstandarder til WHO's anbefalinger
 yderligere forbedring af de lovgivningsmæssige rammer (f.eks. i forbindelse med
sanktioner og offentlig information)
 bedre støtte til de lokale myndigheder i bestræbelserne på at opnå renere luft ved at styrke
overvågningen, modelleringen og planerne for luftkvaliteten.
Konsekvensanalysen viser, at fordelene ved den foreslåede revision for samfundet langt
opvejer omkostningerne. De vigtigste forventede fordele vedrører sundhed (herunder nedsat
dødelighed og sygelighed, reducerede sundhedsudgifter, reduceret fravær fra arbejdet på
grund af sygdom og øget produktivitet på arbejdspladsen) og miljøet (herunder mindre tab af
ozonrelateret høstudbytte).
1.1. Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette initiativ er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 og en nøgleaktion i
handlingsplanen for nulforurening. Ligesom alle initiativer under den europæiske grønne pagt
har den til formål at sikre, at målene nås på den mest effektive og mindst byrdefulde måde og
overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Forslaget bidrager til at gennemføre
ambitionen om nulforurening og målene i handlingsplanen for nulforurening for at beskytte
sundheden og miljøet. Mange politikker og prioriteter i den europæiske grønne pagt er
relevante for en vellykket gennemførelse af forslaget og kan drage fordel af det øgede
ambitionsniveau i det foreslåede direktiv. Det omfatter bl.a.:
 Klimaloven og Fit for 55-pakken med deres øgede klimaambitioner vil fremme
udbredelsen af lav- eller nulemissionsteknologier med sidegevinster for luftkvaliteten
(såsom ikkebrændbare vedvarende energikilder, energieffektivitetsforanstaltninger og
elektrisk mobilitet). Forslagene om øgede ambitioner omfatter et øget ambitionsniveau for
EU's emissionshandelssystem (ETS), et øget ambitionsniveau i EU's forordning om
indsatsfordeling og strengere præstationsnormer for CO2-emissioner for biler og
varevogne, der kræver, at alle nyregistrerede biler og varevogne skal være
nulemissionskøretøjer fra 2035. Strengere luftkvalitetsstandarder i henhold til dette forslag
vil medføre sidegevinster for klimaet i form af reducerede drivhusgasemissioner, navnlig
CO2-emissioner, fra forbrænding af fossile brændstoffer og reduktion af sodpartikler (BC),
en kortlivet klimaforløber (SLCF).
 REPowerEU foreslår foranstaltninger til hurtigt at mindske Europas afhængighed af
russiske fossile brændstoffer, herunder en samlet reduktion af energiforbruget,
effektive og brugervenlige adgangsbegrænsningsordninger for bykøretøjer, herunder lavemissionszoner,
samtidig med at nærhedsprincippet overholdes (se også COM(2021) 811).
20
COM(2021) 811.
21
COM(2020) 380.
22
COM(2020) 381.
DA 4 DA
diversificering af energiimporten, erstatning af fossile brændstoffer og fremskyndelse af
omstillingen til vedvarende energi inden for elproduktion, industri, bygninger og transport
samt intelligente investeringer. Fremskyndelse af disse tiltag kan også gavne luftkvaliteten.
 Øget anvendelse af ikkebrændbare vedvarende energikilder vil mindske afhængigheden af
fossile brændstoffer og dermed emissionerne af luftforurenende stoffer og dermed forbedre
luftkvaliteten. Initiativer til fremme af vedvarende energikilder omfatter forslaget fra 2021
om at revidere direktivet om vedvarende energi (RED II)23
, som indeholder mere ambitiøse
2030-mål, samt Kommissionens meddelelse fra 2022 om RePower EU med fokus på
fremrykning af investeringer i vedvarende energi, navnlig solenergi og vindenergi, og i
varmepumper, som alle også er gavnlige for luftkvaliteten.
 Øgede ambitioner om energieffektivitet og indførelse af et bindende EU-
energieffektivitetsmål gennem forslaget om et revideret direktiv om energieffektivitet24
vil
mindske energibehovet generelt, herunder af fossile brændstoffer, og dermed reducere
emissionerne af luftforurenende stoffer og dermed forbedre luftkvaliteten.
 Tiltag under strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og den dermed forbundne
nye ramme for mobilitet i byerne fra 2021, der støtter overgangen til lavere emissioner og
offentlig transport, vil medføre positive sidegevinster for luftkvaliteten. Nogle
foranstaltninger af særlig relevans for luftkvaliteten omfatter strengere standarder for
emissioner af luftforurenende stoffer fra køretøjer med forbrændingsmotor (i det
kommende Euro 7-forslag)25
. forslaget til forordning om infrastruktur for alternative
brændstoffer26
: der er behov for et omfattende net af opladnings- og
optankningsinfrastruktur for at lette den øgede udbredelse af vedvarende og kulstoffattige
brændstoffer, herunder e-mobilitet, hvilket vil medføre betydelige sidegevinster for
luftkvaliteten. forslagene til ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime omfatter
foranstaltninger, der fremmer renere brændstoffer med potentiale til at reducere
luftforurenende emissioner og forbedre luftkvaliteten i nærheden af havne og lufthavne ved
at kræve anvendelse af landstrøm eller nulemissionsenergi ved kaj til specifikke skibstyper
og bæredygtige flybrændstoffer i luftfartøjer. Til gengæld udløser direktiverne om
luftkvalitet en øget indsats i byområder for at bevæge sig i retning af
lavemissionsmobilitet, indførelse af lavemissionszoner, øget udbredelse af offentlig
transport og aktiv mobilitet for at nå grænseværdierne.
 En grønnere fælles landbrugspolitik og jord til bord-strategien kan bidrage til at reducere
ammoniakemissionerne fra landbruget, f.eks. ved at fremme foranstaltninger til reduktion
af ammoniak via strategiske planer under den fælles landbrugspolitik eller forbedre
næringsstofforvaltningen.
 Strengere luftkvalitetsstandarder i henhold til dette forslag vil bidrage til at beskytte
mangfoldighed i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien, mens politikker, der
forbedrer økosystemernes sundhed, såsom den foreslåede naturgenopretningslov, også kan
bidrage til aspekter vedrørende ren luft.
23
COM(2021) 557 final
24
COM(2021) 558 final
25
COM(2022), Europæiske emissionsstandarder for køretøjer — Euro 7 for personbiler, varevogne, lastbiler og
busser (tilgået 4.8.2022).
26
COM(2021) 559 final
DA 5 DA
1.2. Retsgrundlag
Retsgrundlaget for EU's indsats vedrørende luftkvalitet er artikel 191 og 192 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om miljø. Disse artikler giver EU beføjelse
til at handle for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed
og fremme foranstaltninger på internationalt plan til løsning af regionale og globale
miljøproblemer. Det samme retsgrundlag ligger til grund for de nuværende direktiver om
luftkvalitet. Da der er tale om et område med delt kompetence mellem EU og
medlemsstaterne, skal EU's indsats respektere nærhedsprincippet.
1.3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Målene med dette initiativ kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes alene på nationalt plan. Dette
skyldes for det første luftforureningens grænseoverskridende karakter: modelberegninger og
målinger af luftforurening viser uden nogen tvivl, at forurening der udsendes i en medlemsstat
bidrager til den forurening, der måles i andre medlemsstater27
. Når luftforurenende stoffer
udledes eller dannes i atmosfæren, kan de transporteres over tusinder af kilometer. Omfanget
af det foreliggende spørgsmål kræver en indsats på EU-plan for at sikre, at alle medlemsstater
træffer foranstaltninger til at mindske risiciene for befolkningen i de enkelte medlemsstater.
For det andet kræver TEUF politikker, der sigter mod et højt beskyttelsesniveau under
hensyntagen til de forskellige situationer i EU28
. De eksisterende direktiver fastsætter
minimumsstandarder for luftkvalitet i hele EU, men overlader valget af foranstaltninger til
medlemsstaterne, så de kan tilpasse disse foranstaltninger til særlige nationale, regionale og
lokale forhold. Dette princip bibeholdes i det foreslåede direktiv, som vil samle de to
eksisterende luftkvalitetsdirektiver i ét.
For det tredje skal der sikres retfærdighed og lighed med hensyn til de økonomiske
konsekvenser af foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening og den luftkvalitet, som
mennesker i hele EU oplever.
1.4. Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager:
 samler to direktiver og konsoliderer og forenkler bestemmelserne i de eksisterende
direktiver i ét;
 overlader detaljerne vedrørende gennemførelsen til de medlemsstater, der kender nationale,
regionale og lokale forhold og derfor bedre kan vælge de mest omkostningseffektive
foranstaltninger til at nå luftkvalitetsstandarderne;
 giver betydelige sundhedsmæssige og økonomiske fordele, som forventes klart at opveje
omkostningerne ved de foranstaltninger, der skal træffes
 kræver en mere præcis vurdering af luftkvaliteten gennem specifikke overvågnings- og
modelkrav, som kan forventes at fremme mere målrettede og omkostningseffektive
foranstaltninger til overholdelse af luftkvalitetsstandarderne.
27
Se f.eks. JRC's Urban PM2,5 Atlas, som analyserer kilderne til forurening med fine partikler i 150 byer i EU.
28
Artikel 191, stk. 2. i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
DA 6 DA
1.5. Reguleringsmiddel/reguleringsform
Det foreslåede instrument er som tidligere et direktiv. Andre midler ville ikke være
hensigtsmæssige, da forslaget går ud på at fortsætte med at fastsætte mål på EU-plan, men
overlade valget af foranstaltninger til overholdelse af reglerne til medlemsstaterne, som kan
tilpasse disse foranstaltninger til de forskellige nationale, regionale og lokale forhold, dvs.
tage hensyn til de forskelligartede og særlige forhold i de forskellige situationer i EU.
Kontinuitet i valget af instrument gør det også lettere at samle og forenkle de to eksisterende
direktiver i et enkelt instrument.
2. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
2.1. Evaluering/kvalitetskontrol og relaterede udtalelser fra Udvalget for
Forskriftskontrol
Kvalitetskontrollen af direktiverne om luftkvalitet29
viste, at de havde været retningsgivende
for oprettelsen af en repræsentativ overvågning af luftkvaliteten af høj kvalitet, fastsat klare
luftkvalitetsstandarder og lettet udvekslingen af pålidelige, objektive og sammenlignelige
oplysninger om luftkvalitet, herunder oplysninger til en bredere offentlighed. De havde været
mindre vellykkede med hensyn til at sikre, at der blev truffet tilstrækkelige foranstaltninger til
at opfylde luftkvalitetsstandarderne og holde overskridelsernes varighed så kort som muligt.
Ikke desto mindre viste den foreliggende dokumentation, at direktiverne om luftkvalitet havde
bidraget til en nedadgående tendens i luftforureningen og reduceret antallet og omfanget af
overskridelser. Konklusionen var i lyset af denne delvise opfyldelse, at direktiverne om
luftkvalitet i det store og hele havde været egnede til formålet — samtidig med at der blev
peget på muligheder for forbedringer i de eksisterende rammer for at opnå god luftkvalitet i
hele EU. Det fremgik af kvalitetskontrollen, at yderligere vejledning eller klarere krav i selve
direktiverne om luftkvalitet kunne bidrage til at gøre overvågning, modellering og
bestemmelserne om planer og foranstaltninger mere effektive.
Det blev konstateret, at luftkvalitetsstandarderne havde været medvirkende til at nedbringe
koncentrationerne og reducere overskridelsesniveauerne. Ikke desto mindre er EU's
luftkvalitetsstandarder ikke fuldt ud i overensstemmelse med veletablerede
sundhedsanbefalinger30
, og der har været og er fortsat betydelige forsinkelser med hensyn til
at træffe passende og effektive foranstaltninger til at opfylde luftkvalitetsstandarderne.
Generelt blev overvågningsnettet fundet at være i overensstemmelse med bestemmelserne i de
eksisterende direktiver om luftkvalitet og sikre, at der foreligger pålidelige og repræsentative
luftkvalitetsdata. Det blev dog bemærket, at kriterierne for overvågning giver for meget
spillerum og skaber en vis tvetydighed for de relevante myndigheder.
Efter anbefalinger fra Udvalget for Forskriftskontrol gav kvalitetskontrollen yderligere
præciseringer på flere områder, herunder forskelle mellem EU's luftkvalitetsstandarder og
WHO's anbefalinger, luftkvalitetstendenser og -overvågning, lovgivningens effektivitet med
hensyn til at nå luftkvalitetsstandarder, feedback fra interessenter og offentlighedens
opfattelse af luftkvaliteten.
29
SWD(2019) 427.
30
WHO's luftkvalitetsretningslinjer er siden blevet revideret i 2021.
DA 7 DA
2.2. Høringer af interesserede parter
Interessenthøringen havde til formål at indsamle understøttende oplysninger, data, viden og
synspunkter fra en bred vifte af interessenter, at give input til de forskellige politiske
løsningsmodeller for revision af direktiverne om luftkvalitet og at hjælpe med at vurdere
gennemførligheden af deres gennemførelse.
Den åbne offentlige høring varede i 12 uger som et onlinespørgeskema med 13 indledende
og 31 specifikke spørgsmål på EU-undersøgelsesværktøjet. Spørgeskemaet omfattede
spørgsmål, der skulle behandles i konsekvensanalysen, og indsamlede indledende synspunkter
om ambitionsniveauet og de potentielle virkninger af visse muligheder for revision af
direktiverne om luftkvalitet. Der blev modtaget i alt 934 svar, og der blev indsendt 116
holdningsdokumenter. Åbne spørgsmål modtaget mellem 11 og 406 individuelle svar — i
gennemsnit 124. Svarene kom fra 23 forskellige medlemsstater.
Den målrettede undersøgelse blev offentliggjort om EU-undersøgelsen i to dele (del 1 om
politikområde 1 "luftkvalitetsstandarder" den 13. december 2021 og del 2 om politikområde 2
og 3 "Forvaltning; overvågning, modellering og luftkvalitetsplaner "den 13. januar 2022),
begge med frist for bidrag den 11. februar 2022. I den målrettede undersøgelse blev der
indhentet dybdegående synspunkter fra organisationer med interesse i eller samarbejde med
EU's regler om luftkvalitet. Undersøgelsen blev derfor sendt ud til målrettede interessenter,
herunder relevante myndigheder på forskellige forvaltningsniveauer, organisationer i den
private sektor, akademikere og civilsamfundsorganisationer i alle EU's medlemsstater. Del 1
af den målrettede interessentundersøgelse modtog i alt 139 svar fra 24 medlemsstater. Del 2
af undersøgelsen modtog 93 svar fra 22 medlemsstater.
Det første møde med interessenter fandt sted den 23. september 2021 med deltagelse af 315
eksterne deltagere, enten på stedet eller online, fra 27 medlemsstater. Formålet med det første
møde med interessenter var at indhente synspunkter om de mangler, der er konstateret i de
nuværende direktiver om luftkvalitet, samt om ambitionsniveauet for den reviderede
lovgivning.
Det andet møde for interessenter den 4. april 2022 havde 257 eksterne deltagere fra 23
medlemsstater, enten på stedet eller online. Formålet med mødet var at indsamle feedback fra
interessenter med henblik på færdiggørelsen af konsekvensanalysen.
Der blev gennemført målrettede interviews for at supplere de øvrige høringsaktiviteter,
navnlig med repræsentanter for regionale og nationale offentlige myndigheder,
civilsamfundsorganisationer og forskning i den akademiske verden. Hovedformålet med
interviewene var at udfylde de resterende informationshuller, der blev konstateret i
forbindelse med evalueringen af den målrettede interessentundersøgelse. Interviewene
fokuserede derfor på politikområde 2, navnlig gennemførligheden, gennemførelsesmidlerne
og virkningerne af de forskellige løsningsmodeller, der blev overvejet.
I konsekvensanalysen blev der desuden taget hensyn til: 30 ad hoc-bidrag
(holdningsdokumenter, videnskabelige undersøgelser og andre dokumenter) fra 25 forskellige
interessenter drøftelser på det tredje EU-forum for ren luft den 18.-19. november 2021
feedback på den indledende konsekvensanalyse fra 63 interessenter fra 12 medlemsstater og
Fit for Future-platformens udtalelse om lovgivning om luftkvalitet.
Desuden viste rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid, at
borgerne kræver en indsats for at mindske luftforureningen31
.
31
Konferencen om Europas fremtid. Rapport om det endelige resultat, https://europa.eu/!3k9WY6.
DA 8 DA
2.3. Indhentning og brug af ekspertbistand
Under udarbejdelsen af dette forslag har følgende sagkundskabsfelter været inddraget: 1)
analyse af forbindelserne mellem luftforurening og menneskers sundhed, 2) vurdering af
sundhedsvirkninger, herunder monetær kvantificering, 4) estimering af økosystemernes
virkninger, 5) makroøkonomisk modellering og 6) ekspertise i vurdering og styring af
luftkvalitet.
Denne ekspertise er hovedsagelig blevet indsamlet gennem tjenesteydelseskontrakter og
tilskudsaftaler med bl.a. WHO, Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter
og forskellige konsulenter. Alle rapporter fra eksperter og kontrakter er rutinemæssigt blevet
uploadet til internettet med henblik på offentlig distribution.
2.4. Konsekvensanalyse og udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol
Konsekvensanalysen analyserede 19 politiske løsningsmodeller (herunder 69 politiske
foranstaltninger) for at afhjælpe de mangler, der er konstateret i de nuværende
luftkvalitetsdirektiver vedrørende miljø og sundhed, forvaltning og håndhævelse, overvågning
og vurdering samt information og kommunikation.
Hver af disse politiske løsningsmodeller blev vurderet med hensyn til deres miljømæssige,
sociale og økonomiske konsekvenser, deres overensstemmelse med andre politiske prioriteter
og deres forventede forhold mellem fordele og omkostninger.
Den foretrukne politikpakke er beskrevet nedenfor.
1. luftkvalitetsstandarder,
A. fastsættelse af klare EU-luftkvalitetsstandarder, defineret som grænseværdier for
2030, baseret på et politisk valg mellem politiske løsningsmodeller "fuld
tilpasning" (I-1), "tættere tilpasning" (I-2) og "delvis tilpasning" (I-3) med et
begrænset antal midlertidige undtagelser, hvor disse klart er berettigede
B. at pege på et perspektiv for perioden efter 2030 med henblik på fuld tilpasning til
WHO's retningslinjer for luftkvalitet fra 2021, samtidig med at man er på vej mod
tilpasning til WHO's fremtidige retningslinjer for at opnå visionen om
nulforurening senest i 2050
c. en regelmæssig revisionsmekanisme for at sikre, at den seneste videnskabelige
forståelse af luftkvalitet danner grundlag for fremtidige beslutninger.
2. Forvaltning og håndhævelse
a. ajourføring af minimumskravene til luftkvalitetsplaner
b. at indføre grænseværdier for luftforurenende stoffer, der i øjeblikket er underlagt
målværdier, for at muliggøre en mere effektiv reduktion af koncentrationerne af
disse forurenende stoffer
c. yderligere præcisering af, hvordan overskridelser af luftkvalitetsstandarderne skal
løses, hvordan de forebygges på forhånd, og hvornår luftkvalitetsplaner skal
ajourføres
d. yderligere at definere, hvilken type foranstaltninger de kompetente myndigheder
skal træffe for at holde overskridelsesperioderne så korte som muligt, og udvide
bestemmelserne om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af
luftkvalitetsstandarderne
DA 9 DA
e. styrkelse af medlemsstaternes forpligtelser til at samarbejde, når
grænseoverskridende forurening forårsager overtrædelser af
luftkvalitetsstandarderne
f. forbedring af direktivernes håndhævelse gennem nye bestemmelser om adgang til
domstolsprøvelse og erstatning og en skærpet bestemmelse om sanktioner.
3. Vurdering af luftkvaliteten
a. Yderligere forbedring, forenkling og i nogen grad udvidelse af overvågningen og
vurderingen af luftkvaliteten, herunder
i. overvågning af forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring
ii. begrænsning af flytning af prøvetagningssteder for luftkvalitet til dem, hvor
grænseværdierne er blevet overholdt i mindst tre år
iii. yderligere præcisering og strømlining af kriterierne for placering af
prøvetagningssteder
iv. ajourføring af den maksimalt tilladte måleusikkerhed i overensstemmelse med
de foreslåede strengere luftkvalitetsstandarder.
b. bedre udnyttelse af modeller for luftkvalitet
i. at afsløre overtrædelser af luftkvalitetsstandarderne, at informere om
luftkvalitetsplaner og placering af prøvetagningssteder
ii. Forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af modeller for luftkvalitet.
4. Om offentlig information om luftkvalitet
a. Hurtig rapportering om alle tilgængelige ajourførte luftkvalitetsmålinger for vigtige
forurenende stoffer og gøre oplysningerne tilgængelige for borgerne med et
luftkvalitetsindeks
b. Underretning af offentligheden om mulige sundhedsmæssige virkninger og
anbefaling af adfærd, når luftkvalitetsstandarderne overtrædes.
Samlet set forventes de vigtigste fordele at komme i form af nedsat dødelighed og
sygelighed, færre sundhedsudgifter, mindre tab af ozonrelateret høstudbytte, mindre fravær
fra arbejde på grund af sygdom og øget produktivitet på arbejdspladsen.
De politiske løsningsmodeller vedrørende forskellige niveauer af tilpasning til WHO's
retningslinjer for luftkvalitet har miljømæssige, økonomiske, sociale og sundhedsmæssige
konsekvenser. Alle tre af disse muligheder, dvs. "fuld tilpasning" (I-1), "tættere tilpasning" (I-
2) og "delvis tilpasning" (I-3), vil medføre betydelige sundheds- og miljøfordele — om end i
varierende grad. For alle tre politiske løsningsmodeller viser konsekvensanalysen imidlertid,
at fordelene for samfundet langt opvejer omkostningerne.
De årlige omkostninger og fordele er beregnet for 2030 som et centralt skøn, da det er det år,
hvor størstedelen af de nye luftkvalitetsstandarder skal nås for første gang. Der vil allerede
opstå modvirkningsomkostninger i de foregående år for at sikre, at de nye standarder blev
opfyldt i 2030, men efter 2030 vil de sandsynligvis falde, da de engangsinvesteringer, der er
nødvendige for at nå målene, allerede er foretaget.
Løsningsmodel I-3 ("delvis tilpasning" til WHO's luftkvalitetsretningslinjer fra 2021 inden
2030) har det højeste forhold mellem fordele og omkostninger (mellem 10: 1 og 28: 1). De
fleste prøvetagningssteder for luftkvalitet i EU kan forventes at opfylde de tilsvarende
luftkvalitetsstandarder med en begrænset ekstra indsats. I henhold til det centrale skøn beløber
DA 10 DA
nettofordelene sig til mere end 29 mia. EUR sammenlignet med de tilsvarende omkostninger
til afbødningsforanstaltninger på 3.3 mia. EUR i 2030.
Med hensyn til løsningsmodel I-2 ("tættere tilpasning" til WHO's luftkvalitetsretningslinjer
fra 2021 inden 2030) forventes forholdet mellem fordele og omkostninger at være lidt lavere
(mellem 7.5: 1 og 21: 1). Nogle 6 % af prøvetagningsstederne forventes ikke at opfylde de
tilsvarende luftkvalitetsstandarder uden en yderligere indsats på lokalt plan (eller kan have
behov for fristforlængelser eller undtagelser). Ifølge det centrale skøn beløber nettofordelene
sig til mere end 36 mia. EUR, dvs. 25 % mere end løsningsmodel I-3. De tilsvarende samlede
afbødningsforanstaltninger og de dermed forbundne administrative omkostninger anslås til
5.7 mia. EUR i 2030.
Under løsningsmodel I-1 ("fuld tilpasning" til WHO's luftkvalitetsretningslinjer fra 2021
inden 2030) er forholdet mellem fordele og omkostninger også fortsat betydeligt positivt
(mellem 6: 1 og 18: 1). 71 % af prøvetagningsstederne forventes imidlertid ikke at opfylde de
tilsvarende luftkvalitetsstandarder uden en yderligere indsats på lokalt plan (og i mange af
disse tilfælde ville det slet ikke være muligt at opfylde disse standarder med kun teknisk
gennemførlige reduktioner). Ifølge det centrale skøn beløber nettofordelene sig til mere end
38 mia. EUR, dvs. 5 % mere end løsningsmodel I-2. De tilsvarende
modvirkningsomkostninger anslås til 7 mia. EUR i 2030.
De administrative omkostninger anslås til mellem 75 mio. EUR og 106 mio. EUR om året i
2030. Dette omfatter udgifter til udarbejdelse af luftkvalitetsplaner, luftkvalitetsvurderinger
og yderligere prøvetagningssteder. Navnlig forventes omkostningerne til udarbejdelse af
luftkvalitetsplaner at falde over tid, da de løser overskridelser af luftkvaliteten og gør sig selv
overflødige. Tilsvarende bliver kravene til luftkvalitetsvurderingsordningen mindre strenge,
efterhånden som luftkvaliteten forbedres, med et forventet fald i omkostningerne i forbindelse
med overvågning af luftkvaliteten — ovenstående skøn, herunder engangsinvesteringer, er
dog blevet beregnet på årsbasis i beregningerne. Bemærk, at alle disse omkostninger afholdes
af de offentlige myndigheder.
Det er vigtigt at bemærke, at direktiverne om luftkvalitet ikke pålægger forbrugere og
virksomheder nogen direkte administrative omkostninger. De potentielle omkostninger
for dem skyldes hovedsagelig foranstaltninger truffet af medlemsstaternes myndigheder for at
opfylde de luftkvalitetsstandarder, der er fastsat i direktiverne. Disse er en del af de samlede
modvirknings- og tilpasningsomkostninger, der er nævnt ovenfor.
Den foreslåede sammenlægning af de nuværende direktiver om luftkvalitet, 2008/50/EF og
2004/107/EF, i et enkelt direktiv forventes at mindske den administrative byrde for de
offentlige myndigheder, navnlig de relevante myndigheder i medlemsstaterne, ved at forenkle
reglerne, øge sammenhængen og klarheden og gøre gennemførelsen mere effektiv.
Konsekvensanalysen kontrollerede også overensstemmelsen med klimapolitikken, navnlig
den europæiske klimalov. I betragtning af de mange fælles kilder til drivhusgasemissioner og
forurenende emissioner vil den foreslåede revision af EU's luftkvalitetsstandarder understøtte
klimamålene, da foranstaltninger til at opnå ren luft også vil føre til reduktioner af
drivhusgasemissionerne.
De vurderede virkninger af forslaget på luftkvaliteten er også i overensstemmelse med
handlingsplanen for nulforurening, navnlig 2030-målet om at reducere luftforureningens
sundhedsmæssige virkninger (for tidlige dødsfald) med mere end 55 %, og 2050-visionen i
handlingsplanen om at reducere luft-, vand- og jordforureningen til niveauer, der ikke længere
anses for at være sundhedsskadelige. Der er også vigtige synergier med politikker, der
behandler forurenende emissioner ved kilden, og som også er en del af handlingsplanen. Dette
DA 11 DA
vedrører f.eks. det nylige forslag til revision af direktivet om industrielle emissioner og det
kommende forslag til Euro 7-emissionsstandarder for vejkøretøjer, som vil støtte opnåelsen af
strengere luftkvalitetsstandarder.
Efter udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol blev konsekvensanalysen suppleret med
yderligere analyser og præciseringer af (1) samspillet mellem forslaget og andre initiativer
såsom virkningen af den foreslåede revision af direktivet om industrielle emissioner, (2) de
forskellige parametre, der blev analyseret for forskellige politiske løsningsmodeller, herunder
deres respektive gennemførlighed, og (3) årsagerne til de problemer, der blev konstateret i
forbindelse med gennemførelsen af de nuværende direktiver om luftkvalitet.
Sideløbende med den konsekvensanalyse, der er foretaget i forbindelse med dette forslag, er
der blevet gennemført en bredere analyse af sammenhængen med ren luft og dens
fremtidsudsigter, som vil blive offentliggjort som en regelmæssig rapport om perspektiverne
for ren luft32
og som led i overvågnings- og prognoserapporten om nulforurening, der er
planlagt til udgangen af 2022. Det tredje perspektiv for ren luft vil supplere den analyse, der
er foretaget i forbindelse med konsekvensanalysen med henblik på revision af direktiverne, og
kaste lys over yderligere elementer såsom: de regionale virkninger af de foranstaltninger, der
foreslås i REPowerEU-pakken om ren luft den positive udsigt til at nå 2030-målene om
nulforurening i henhold til den foretrukne politiske pakke til revision af direktiverne og
virkningen af at medtage ikke-teknologiske (f.eks. kost-) foranstaltninger på
fremskrivningerne af ren luft for 2030. Disse virkninger supplerer eventuelle større
langsigtede positive virkninger.
2.5. Målrettet regulering og forenkling
I lyset af dagsordenen for bedre regulering (og REFIT-programmet) foreslår Kommissionen
at samle direktiv 2008/50/EF og direktiv 2004/107/EF i ét direktiv, der regulerer alle
relevante luftforurenende stoffer.
Da direktiv 2008/50/EF blev vedtaget, erstattede det en række retsakter: Rådets direktiv
96/62/EF om vurdering og styring af luftkvalitet, Rådets direktiv 99/30/EF om
luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly
i luften, direktiv 2000/69/EF om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften,
direktiv 2002/3/EF om luftens indhold af ozon og Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar
1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle
stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne. De blev samlet i et enkelt direktiv af
hensyn til klarheden, forenklingen og den administrative effektivitet. På daværende tidspunkt
fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet også, at det bør overvejes at sammenlægge direktiv
2004/107/EF med direktiv 2008/50/EF, når der er indhøstet tilstrækkelige erfaringer med
gennemførelsen af direktiv 2004/107/EF.
Efter mere end ti års sideløbende gennemførelse af direktiv 2008/50/EF og direktiv
2004/107/EF giver revisionen af direktiverne om luftkvalitet mulighed for at indarbejde den
seneste videnskabelige viden og de seneste erfaringer med gennemførelsen ved at samle dem i
et enkelt direktiv. Dette vil konsolidere lovgivningen om luftkvalitet og samtidig forenkle de
regler, der gælder for de relevante myndigheder, forbedre den overordnede sammenhæng og
klarhed og dermed gøre gennemførelsen mere effektiv.
Forslaget strømliner og forenkler også en række bestemmelser, navnlig vedrørende
overvågning af luftkvaliteten af forskellige luftforurenende stoffer, typer af
32
Tidligere udgaver af perspektiverne for ren luft findes på https://europa.eu/!Q7XXWT.
DA 12 DA
luftkvalitetsnormer for disse forurenende stoffer og de krav, der følger heraf, såsom
udarbejdelse af luftkvalitetsplaner.
Forslagene i Fit for Future-platformens udtalelse af 12. november 2021 om "lovgivning om
luftkvalitet"33
blev behandlet i hele konsekvensanalysen, herunder f.eks. anbefalinger
vedrørende luftkvalitetsstandarder, gennemførelse, overvågning, sammenlægning af de
eksisterende direktiver i ét, sammenhæng med relaterede politikker.
2.6. Grundlæggende rettigheder
Det foreslåede direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette forslag
har til formål at undgå, forebygge og mindske luftforureningens skadelige virkninger på
menneskers sundhed og miljøet i overensstemmelse med artikel 191, stk. 1, i TEUF.
Direktivet sigter navnlig mod at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau og bedre
miljøkvalitet i EU’s politik i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som
fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det
konkretiserer også forpligtelsen til at beskytte retten til livet og til den enkeltes integritet, der
er fastsat i chartrets artikel 2 og 3.
Det bidrager med detaljerede bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse,
erstatning og sanktioner også til adgangen til effektive retsmidler og domstolsprøvelse som
fastsat i chartrets artikel 47 i forbindelse med beskyttelse af menneskers sundhed.
3. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Finansieringsoversigten vedrørende de budgetmæssige virkninger og de menneskelige og
administrative ressourcer, der er nødvendige for dette forslag, er indarbejdet i
finansieringsoversigten for nulforureningspakken, der fremlægges som en del af forslaget til
revision af listerne over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand.
Forslaget vil få budgetmæssige virkninger for Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter
(JRC) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med hensyn til de nødvendige menneskelige
og administrative ressourcer.
Kommissionens gennemførelses- og håndhævelsesarbejdsbyrde vil stige en smule som følge
af optagelsen af nye standarder og flere stoffer, der skal overvåges, og behovet for at revidere
og ajourføre eksisterende retningslinjer og gennemførelsesafgørelser samt udkast til nye
vejledninger.
Kommissionen vil desuden have behov for øget støtte fra JRC for at styrke overvågningen af
luftkvaliteten og gennemførelsen af modellering. Dette vil navnlig omfatte udarbejdelse af
retningslinjer, ledelse af to centrale ekspertnetværk og udarbejdelse af standarder for
overvågning og modellering af luftkvaliteten i samarbejde med Den Europæiske
Standardiseringsorganisation (CEN). Denne videnskabelige støtte vil blive opnået gennem
iværksættelse af administrative ordninger.
EEA vil få en øget arbejdsbyrde som følge af: behovet for at udvide infrastruktur og
understøtte kontinuerlig rapportering, hvilket vil blive udvidet til at omfatte luftforurenende
stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, samt forpligtelser til reduktion af
33
COM(2022), Fit for Future-platformens udtalelsereference: 2021/SBGR1/04
DA 13 DA
gennemsnitlige eksponeringer, som omfatter de forurenende stoffer som PM2,5 og NO2
behovet for at udvide indberetningsinfrastrukturen for ajourførte oplysninger fra yderligere
prøvetagningssteder, modeldata og luftkvalitetsplaner behovet for at øge støtten til solide
vurderinger af de indberettede luftkvalitetsdata og behovet for at styrke forbindelserne mellem
analyse og støtte til politikker vedrørende luftforurening, klimaændringer, menneskers
sundhed og økosystemernes sundhed. Dette vil kræve et nyt fuldtidsækvivalent personale og
to omrokeringer ud over det nuværende team af EØS-kolleger, der allerede støtter EU's politik
for ren luft.
4. ANDRE FORHOLD
Den nuværende ramme, der er fastlagt i direktiverne om luftkvalitet, tilbyder allerede
repræsentativ overvågning af luftkvaliteten af høj kvalitet, som det fremgår af
kvalitetskontrollen af direktiverne. I hele EU har medlemsstaterne oprettet et netværk til
overvågning af luftkvaliteten med ca. 16 000 prøvetagningssteder for specifikke forurenende
stoffer (hvoraf mange er grupperet på mere end 4 000 overvågningsstationer), og
prøveudtagningen er baseret på fælles kriterier, der er fastlagt i direktiverne. Generelt er
overvågningsnettet i vid udstrækning i overensstemmelse med direktiverne og sikrer, at der
foreligger pålidelige og repræsentative luftkvalitetsdata. Overvågningsrammen vil blive
yderligere forbedret med dette forslag, som forklaret nærmere nedenfor.
De eksisterende bestemmelser om rapportering, der er fastsat i Kommissionens afgørelse
2011/850, har ligget til grund for udviklingen af et effektivt digitalt e-indberetningssystem,
som EEA er vært for34
. Desuden omfatter dette forslag overvågning af forurenende stoffer,
der giver anledning til stigende bekymring. Dette vil gøre det muligt at observere flere
luftforurenende stoffer, for hvilke der endnu ikke findes nogen harmoniseret EU-dækkende
luftkvalitetsovervågning.
Forbedringer af luftkvalitetsovervågnings-, modellerings- og vurderingsordninger er også en
del af dette forslag. De vil give yderligere sammenlignelige og objektive oplysninger, der gør
det muligt regelmæssigt at overvåge og evaluere udviklingen i luftkvaliteten i EU. Sammen
med mere præcise krav til oplysninger, der skal indgå i luftkvalitetsplanerne, som fastsat i
dette forslag, vil dette gøre det muligt løbende at overvåge effektiviteten af specifikke (ofte
lokale) luftkvalitetsforanstaltninger. Klarere specifikke krav til offentlig information vil gøre
det lettere og hurtigere for offentligheden at få adgang til resultaterne af overvågningen og
evalueringen af luftkvalitetsdata og relaterede politiske tiltag.
Alt dette vil med fordel danne grundlag for fremtidige evalueringer af et revideret direktiv om
luftkvalitet.
5. NÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I
FORSLAGET
Ændringerne i forslaget om sammenlægning af de nuværende luftkvalitetsdirektiver
(2008/50/EF og 2004/107/EF) har til formål at konsolidere og forenkle lovgivningen.
Følgende forklaringer fokuserer på ændringer i forhold til de nuværende direktiver.
Nummereringen af de nævnte artikler svarer til forslaget.
34
Se også kvalitetskontrol af overvågning og rapportering inden for miljøpolitik,SWD(2017) 230 final.
DA 14 DA
Artikel 1 indfører 2050-målet om nulforurening for luftkvaliteten for at sikre, at luftkvaliteten
inden 2050 forbedres på en sådan måde, at forureningen ikke længere anses for at være
skadelig for menneskers sundhed og miljøet.
Artikel 3 indeholder bestemmelser om en regelmæssig gennemgang af den videnskabelige
dokumentation for at kontrollere, om de gældende luftkvalitetsnormer stadig er tilstrækkelige
til at beskytte menneskers sundhed og miljøet, og om yderligere luftforurenende stoffer bør
reguleres. Revisionen vil danne grundlag for udarbejdelsen af planer for tilpasning til WHO's
luftkvalitetsretningslinjer senest i 2050 baseret på en regelmæssig revisionsmekanisme for at
tage hensyn til den seneste videnskabelige forståelse.
Artikel 4 indeholder ajourføringer og nye definitioner af elementer, der ændres eller tilføjes i
direktivet.
I henhold til artikel 5 skal medlemsstaterne sikre nøjagtigheden af modelansøgninger med
henblik på at muliggøre øget brug af modeller til vurdering af luftkvaliteten og bedre
anvendelse af modellerne.
Artikel 7 forenkler reglerne for vurderingstærskler. Tærsklerne ligger til grund for, hvilke
teknikker til vurdering af luftkvaliteten der bør anvendes på forskellige forureningsniveauer.
Forslaget erstatter den nuværende nedre og øvre tærskel med en enkelt vurderingstærskel pr.
forurenende stof.
Artikel 8 sikrer, at luftkvaliteten overvåges ved hjælp af faste prøvetagningssteder, når
luftforureningsniveauerne overstiger WHO's anbefalinger. Hvis grænseværdierne eller
målværdien for ozon i dette direktiv overskrides, skal luftkvaliteten også vurderes ved
modelberegninger. Modellering vil også bidrage til at påvise eventuelle yderligere steder,
hvor grænseværdierne eller målværdien for ozon overskrides. Formålet er at gøre brug af
fremskridtene inden for modelleringsapplikationer som rettesnor for effektive, målrettede og
omkostningseffektive luftkvalitetsforanstaltninger med henblik på at bringe overtrædelser af
luftkvalitetsstandarderne til ophør så hurtigt som muligt.
Artikel 9 ajourfører og præciserer reglerne for antallet og placeringen af prøvetagningssteder,
herunder strengere regler for flytning af prøvetagningssteder. De reviderede regler samler og
forenkler også kravene til prøvetagningssteder for forskellige luftforurenende stoffer og
luftkvalitetsstandarder, som i øjeblikket er spredt ud over direktiverne.
Artikel 10 indfører overvågning af supersteder og regulerer deres antal og beliggenhed. Disse
overvågningssupersteder kombinerer flere prøvetagningssteder for at indsamle langsigtede
data om luftforurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv, samt om luftforurenende
stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, og andre relevante parametre. En
kombination af flere prøvetagningssteder i et supersted i stedet for at placere dem separat kan
i nogle tilfælde spare omkostninger. Indførelse af yderligere prøvetagningssteder for
uregulerede luftforurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, såsom
ultrafine partikler (UFP), sodpartikler (BC), ammoniak (NH3) eller partikeloxidative
potentiale, vil understøtte den videnskabelige forståelse af deres indvirkning på sundhed og
miljø. Hvor det er relevant, kan medlemsstaterne oprette fælles overvågningssupersteder,
hvilket kan reducere omkostningerne.
I artikel 11 præciseres datakvalitetsmålene for måling af luftkvaliteten, og der indføres
kvalitetsmålsætninger for modellering. Der tilføjes et nyt krav om, at alle data skal indberettes
og anvendes til overensstemmelsesvurderinger, selv om de ikke opfylder datakvalitetsmålene.
Bestemmelserne om vurdering af ozon integreres med bestemmelser om vurdering af andre
forurenende stoffer for at forenkle og strømline bestemmelserne.
DA 15 DA
Artikel 12 samler de eksisterende krav om at holde luftforureningsniveauerne under
grænseværdierne og indfører nye krav til gennemsnitlige eksponeringskoncentrationer.
Artikel 13 tilpasser EU's luftkvalitetsstandarder bedre til WHO's anbefalinger fra 2021 under
hensyntagen til gennemførlighed og omkostningseffektivitet, der er analyseret i den
konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag. Derudover indføres der grænseværdier for alle
luftforurenende stoffer, der i øjeblikket er omfattet af målværdier, undtagen for ozon (O3).
Erfaringerne med de nuværende direktiver viser, at dette vil øge effektiviteten med hensyn til
at nedbringe koncentrationerne af luftforurenende stoffer. Ozon er undtaget fra denne ændring
på grund af de komplekse egenskaber ved dens dannelse i atmosfæren, hvilket komplicerer
opgaven med at vurdere, om det er muligt at overholde strenge grænseværdier. De reviderede
grænse- og målværdier vil træde i kraft i 2030, idet behovet for hurtig forbedring afvejes mod
behovet for at sikre tilstrækkelig gennemførelsestid og for koordinering med centrale
relaterede politikker, der vil give resultater i 2030, såsom Fit for 55-pakken af politikker til
modvirkning af klimaændringer. For at bringe EU ind på en kurs, der vil sætte det i stand til at
realisere visionen om nulforurening af luften i 2050, indføres der en ny bestemmelse, der
kræver en reduktion af befolkningens gennemsnitlige eksponering for fine partikler (PM2,5)
og nitrogendioxid (NO2) på regionalt plan (NUTS 1-regionale enheder) i retning af de
niveauer, der anbefales af WHO. Dette supplerer forpligtelsen til at overholde de grænse- og
målværdier, der gælder i luftkvalitetszoner. For at præge politikken for ren luft på EU-plan
skal medlemsstaterne hurtigt underrette Kommissionen, hvis de indfører strengere
luftkvalitetsstandarder end EU-standarderne.
Artikel 14 forkortes, da kravene til prøvetagningssteder er de samme som i artikel 7.
Indholdet af flere artikler (tidligere og 18 i direktiv 2008/50/EF) om luftkvalitetsstandarder og
relaterede krav til fine partikler (PM2,5) og ozon (O3) er integreret med standarderne for andre
forurenende stoffer i, 12 og 23, og kravene vedrørende prøvetagningssteder er indarbejdet i
artikel 7.
Artikel 15 indfører ud over de eksisterende varslingstærskler for nitrogendioxid (NO2) og
svovldioxid (SO2) varslingstærskler for kortsigtet måling af spidsforurening med partikler
(PM10 and PM2.5), på grund af partikelforureningens betydelige sundhedsmæssige
konsekvenser.
Artikel 16 udvider reglerne om fradrag af bidrag fra naturlige kilder til overskridelser af
luftkvalitetsstandarderne for at dække overskridelser af de gennemsnitlige forpligtelser til
reduktion af eksponering. Luftforurening fra naturlige kilder såsom saharansk støv kan ikke
påvirkes af luftkvalitetsstyring. Dette er grunden til, at artikel 19 og 20 sikrer, at
overskridelser af luftkvaliteten som følge af disse kilder ikke betragtes som manglende
overholdelse af luftkvalitetsstandarder, herunder forpligtelser til at reducere den
gennemsnitlige eksponering, og ikke som krav om luftkvalitetsplaner.
Artikel 17 om sand- og saltspredning om vinteren udvides til at omfatte partikler (PM2,5).
Sand- og saltspredning om vinteren er vigtig for trafiksikkerheden, selv om resuspension af
partikler fra disse foranstaltninger også kan bidrage til luftforurening med partikler af
forskellig størrelse. Overskridelser af luftkvaliteten, der udelukkende skyldes disse kilder, vil
ikke medføre et krav om at udarbejde luftkvalitetsplaner i henhold til artikel 19.
Artikel 18 om udskydelse af frister for at nå grænseværdier for partikler (PM10 og PM2,5) og
nitrogendioxid (NO2) fastsætter yderligere forudsætninger for udskydelse med henblik på øge
effektiviteten af de luftkvalitetsforanstaltninger, der træffes for at overholde grænseværdierne.
Luftkvalitetsplanerne skal f.eks. skitsere, hvordan der vil blive søgt yderligere finansiering for
at opnå hurtigere overholdelse, og hvordan offentligheden vil blive informeret om
DA 16 DA
konsekvenserne af udsættelsen for menneskers sundhed og miljøet. Desuden vil det kun være
muligt at udsætte opfyldelsen af en grænseværdi, hvis forpligtelsen til at reducere den
gennemsnitlige eksponering for det pågældende luftforurenende stof er blevet overholdt i
mindst 3 år, inden udsættelsen begynder. Dette skal sikre, at der kun gives udsættelse i
tilfælde af lokale overskridelser af grænseværdierne på grund af lokalitetsspecifikke forhold,
og at de ikke anvendes til at forsinke lokale, regionale eller nationale
luftkvalitetsforanstaltninger, hvad enten det er i forbindelse med lokale, regionale eller
nationale foranstaltninger.
Artikel 19 øger effektiviteten af luftkvalitetsplaner for at sikre overholdelse af
luftkvalitetsstandarderne så hurtigt som muligt. Dette opnås ved a) at kræve, at der udarbejdes
luftkvalitetsplaner, inden luftkvalitetsnormerne træder i kraft i tilfælde af manglende
overholdelse før 2030, b) at præcisere, at luftkvalitetsplanerne skal sigte mod at holde
overskridelsesperioden så kort som muligt og under alle omstændigheder ikke længere end 3
år for grænseværdier, og c) at kræve regelmæssige ajourføringer af luftkvalitetsplaner, hvis de
ikke opfylder kravene.
Luftkvalitetsplaner gøres obligatoriske, når grænseværdierne, målværdien for ozon eller
forpligtelserne til reduktion af gennemsnitlig eksponering overskrides. Planerne vil også være
obligatoriske, når det forventes, at disse standarder vil blive overskredet. Dette vil bidrage til
at sikre, at overskridelsesperioderne holdes så korte som muligt. Det vil også fremme
synergier mellem forvaltning af forskellige luftforurenende stoffer og mellem foranstaltninger
til opnåelse af forskellige standarder. For eksempel vil foranstaltninger, der træffes for at
opfylde forpligtelsen til reduktion af den gennemsnitlige eksponering for partikler (PM2,5)
også støtte opnåelsen af grænseværdien for PM2,5.
En endelig ændring vil kræve, at luftkvalitetsplanerne analyserer risikoen for overskridelse af
varslingstærskelværdierne. Dette vil føre til større integration af kortsigtede handlingsplaner
— som er nødvendige for at håndtere overskridelser af varslingstærskelværdierne — med
mere langsigtede handlingsplaner, ressourcebesparelser og forbedring af de trufne
foranstaltninger.
I henhold til artikel 20 skal medlemsstaterne påvise, hvorfor en kortsigtet handlingsplan ikke
vil være effektiv, hvis de beslutter ikke at vedtage en, selv om der er risiko for, at
ozonvarslingstærskelværdien overskrides. Artiklen gør også offentlig høring om kortsigtede
handlingsplaner obligatorisk for at sikre, at der tages hensyn til alle relevante oplysninger ved
udformningen af dem.
Artikel 21 præciserer og styrker ordningerne for samarbejde mellem medlemsstaterne med
henblik på at imødegå overtrædelser af luftkvalitetsstandarderne som følge af
grænseoverskridende luftforurening, navnlig med krav om hurtig udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaterne og med Kommissionen.
Artikel 22 forbedrer offentlighedens bevidsthed om luftforurening ved at forpligte
medlemsstaterne til at udarbejde et luftkvalitetsindeks med opdateringer af luftkvaliteten hver
time for de mest skadelige luftforurenende stoffer.
I artikel 23 fastsættes det, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter om
rapportering af oplysninger om luftkvalitetsdata og -forvaltning. Disse
gennemførelsesretsakter vil blive bragt i overensstemmelse med det reviderede direktiv.
Artikel 27 fastsætter detaljerede bestemmelser for at sikre adgang til klage og
domstolsprøvelse for dem, der ønsker at anfægte gennemførelsen af dette direktiv, f.eks. når
der ikke er udarbejdet en luftkvalitetsplan på trods af overskridelser af de relevante
luftkvalitetsstandarder.
DA 17 DA
Artikel 28 har til formål at indføre en effektiv ret for mennesker til at få erstatning i tilfælde
af hel eller delvis skade på deres helbred som følge af en overtrædelse af regler om
grænseværdier, luftkvalitetsplaner, kortsigtede handlingsplaner eller i forbindelse med
grænseoverskridende forurening. De berørte personer har ret til at kræve og opnå erstatning
for denne skade. Dette omfatter muligheden for kollektive søgsmål.
Artikel 29 ændres for at præcisere, hvordan medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er
effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for dem,
der overtræder de foranstaltninger, der er vedtaget i medlemsstaten for at gennemføre dette
direktiv, herunder økonomiske sanktioner med afskrækkende virkning, uden at dette berører
direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet35
.
Bilag I, sammenholdt med artikel 13 og 15, samler luftkvalitetsnormer for forskellige
forurenende stoffer og fastsætter: a) nye grænseværdier med henblik på beskyttelse af
menneskers sundhed b) opdaterede målværdier og langsigtede målsætninger for ozon c) nye
varslingstærskelværdier for partikler (PM10 og PM2,5) og d) forpligtelser til reduktion af den
gennemsnitlige eksponering for partikler (PM2,5) og nitrogendioxid (NO2) mod en forpligtelse
til reduktion af den gennemsnitlige eksponeringskoncentration på niveau med WHO's
anbefalinger.
Bilag II fastsætter vurderingstærsklerne for overvågning og modellering af luftkvaliteten.
Bilag III, sammenholdt med artikel 9, forenkler kriterierne for fastsættelse af
minimumsantallet af prøvetagningssteder til fast måling og samler disse kriterier for alle
luftforurenende stoffer, der er underlagt forskellige luftkvalitetsstandarder (grænseværdier,
målværdi for ozon, krav om gennemsnitlig reduktion af eksponering, varslingstærskelværdier
og kritiske niveauer).
Bilag IV indeholder kriterier for placeringen af prøvetagningssteder for alle luftforurenende
stoffer, der er underlagt forskellige luftkvalitetsstandarder.
Bilag V ajourfører og styrker datakvalitets- og usikkerhedskravene til faste og vejledende
luftkvalitetsmålinger, modeller og objektive skøn for at sikre en præcis vurdering i lyset af de
foreslåede strengere luftkvalitetsstandarder og tekniske fremskridt siden vedtagelsen af de
eksisterende direktiver.
Bilag VI ajourfører reglerne for de metoder, der skal anvendes til at vurdere
koncentrationerne af forskellige forurenende stoffer i luften og til at vurdere, hvor hurtigt
visse forurenende stoffer tilføres økosystemerne.
Bilag VII indfører overvågning af ultrafine partikler (UFP) på steder, hvor der er
sandsynlighed for høje koncentrationer af UFP, f.eks. i eller tæt på lufthavne, havne, veje,
industrianlæg eller boligopvarmning. Sammen med oplysningerne fra overvågningen af UFP-
baggrundskoncentrationer ved overvågning af supersteder, jf. artikel 10, vil dette bidrage til at
forstå de forskellige kilders bidrag til UFP-koncentrationerne. Bilag VII ajourfører også listen
over flygtige organiske forbindelser (VOC), der anbefales til målinger, der har til formål at
forbedre forståelsen af ozondannelse og -forvaltning.
Bilag VIII, sammenholdt med artikel 19, samler krav til luftkvalitetsplaner, der omhandler
overskridelser af grænseværdierne, målværdien for ozon og forpligtelserne til at reducere den
35
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af
miljøet EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28. Kommissionen vedtog et forslag den 15. december 2021 om
erstatning af direktiv 2008/99/EF: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til
indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv
2008/99/EF (COM (2021) 851 final).
DA 18 DA
gennemsnitlige eksponering. Strømlining af disse krav vil skabe synergier mellem håndtering
af forskellige luftforurenende stoffer og opnåelse af forskellige luftkvalitetsstandarder. Bilag
VIII kræver også, at luftkvalitetsplanerne indeholder en mere præcis analyse af de forventede
virkninger af luftkvalitetsforanstaltninger. Dette vil bidrage til at gøre luftkvalitetsplanerne
mere effektive.
Bilag IX forbedrer de oplysninger om luftkvaliteten, der skal gives til offentligheden,
herunder obligatoriske opdateringer på timebasis om faste målinger af centrale
luftforurenende stoffer samt ajourførte modelleringsresultater, såfremt sådanne foreligger.
DA 1 DA
 2008/50 (tilpasset)
2022/0347 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om luftkvaliteten og renere luft i Europa
(omarbejdning)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten  om Den Europæiske Unions funktionsmåde  om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel  192  175,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg36
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget37
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
 nyt
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF38
og 2008/50/EF39
er blevet
ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktiverne af
klarhedshensyn omarbejdes.
(2) I december 2019 fremlagde Europa-Kommissionen i sin meddelelse "Den europæiske
grønne pagt"40
en ambitiøs køreplan for at omdanne Unionen til et retfærdigt og
velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig
økonomi, der har til formål at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og
beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger.
Specifikt med hensyn til ren luft forpligtede EU sig med den europæiske grønne pagt
til yderligere at forbedre luftkvaliteten og til i højere grad at tilpasse EU's
luftkvalitetsnormer til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) anbefalinger. Med
36
EUT C […] af […], s. […].
37
EUT C […] af […], s. […].
38
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium,
kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 023 af 26.1.2005, s. 3).
39
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i
Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).
40
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne
pagt (COM(2019) 640 final).
DA 2 DA
pagten bebudedes også en styrkelse af bestemmelserne om overvågning, modellering
og planlægning af luftkvaliteten.
(3) I maj 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse om en handlingsplan for
nulforurening41
, der bl.a. behandler forureningsaspekter af den europæiske grønne pagt
og indeholder yderligere forpligtelser for EU til senest i 2030 at reducere
luftforureningens sundhedsvirkninger med mere end 55 % og økosystemer i EU, hvor
luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %.
(4) Handlingsplanen for nulforurening indeholder også en vision for 2050, hvor
luftforureningen reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være
sundhedsskadelige og skadelige for de naturlige økosystemer. Med henblik herpå bør
der anvendes en trinvis tilgang til fastsættelse af nuværende og fremtidige EU-
luftkvalitetsnormer, fastsættelse af mellemliggende luftkvalitetsnormer for 2030 og
derefter og udvikling af et perspektiv for tilpasning til WHO's retningslinjer for
luftkvalitet senest i 2050 på grundlag af en regelmæssig revisionsmekanisme for at
tage hensyn til den seneste videnskabelige viden. I betragtning af sammenhængen
mellem forureningsreduktion og dekarbonisering bør det langsigtede mål om at nå
ambitionen om nulforurening forfølges sideløbende med en reduktion af
drivhusgasemissioner som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/111942
.
(5) Når medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer de
relevante foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at nå målet om
nulforurening for luftforurening, bør de følge forsigtighedsprincippet og princippet
om, at forureneren betaler, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, og princippet i den europæiske grønne pagt om ikke at gøre skade. De
bør bl.a. tage hensyn til: den forbedrede luftkvalitets bidrag til folkesundheden,
miljøkvaliteten, borgernes velfærd, samfundets velstand, beskæftigelsen og
økonomiens konkurrenceevne; energiomstillingen, øget energisikkerhed og
bekæmpelsen af energifattigdom, fødevaresikkerhed; fødevaresikkerhed og
prisoverkommelighed; udvikling af bæredygtige og intelligente mobilitets- og
transportløsninger; virkningen af adfærdsændringer; retfærdighed og solidaritet
mellem og i medlemsstaterne i lyset af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold,
såsom de særlige forhold for øer, og behovet for konvergens over tid; behovet for, at
omstillingen bliver fair og socialt retfærdig ved hjælp af passende
uddannelsesprogrammer; den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige viden,
navnlig de resultater, der er indberettet af WHO; behovet for at integrere risici i
forbindelse med luftforurening i investerings- og planlægningsbeslutninger;
omkostningseffektivitet og teknologineutralitet med hensyn til at opnå reduktioner af
luftforurenende emissioner; udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det
miljømæssige ambitionsniveau.
(6) Det ottende generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030, der blev vedtaget ved
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 den 6. april 202243
, fastsætter
41
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle – EU-handlingsplan: "Mod
nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).
42
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af
rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU)
2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
43
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).
DA 3 DA
målet om at opnå et ugiftigt miljø, der beskytter menneskers, dyrs og økosystemers
sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og negative virkninger, og fastsætter med
henblik herpå, at der er behov for yderligere forbedring af overvågningsmetoderne,
bedre oplysning af offentligheden og adgang til klage og domstolsprøvelse. Dette er
retningsgivende for de mål, der er fastsat i dette direktiv.
(7) Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå den videnskabelige dokumentation
vedrørende forurenende stoffer, deres indvirkning på menneskers sundhed og miljøet
og den teknologiske udvikling. På grundlag af gennemgangen bør Kommissionen
vurdere, om de gældende luftkvalitetsnormer stadig er egnede til at nå målene i dette
direktiv. Den første revision bør foretages senest den 31. december 2028 for at
vurdere, om det er nødvendigt at ajourføre luftkvalitetsnormerne på grundlag af de
seneste videnskabelige oplysninger.
 2008/50, betragtning 5
(tilpasset)
(8) Der bør anlægges en fælles tilgang til vurdering af luftkvalitet efter  ved hjælp
af  fælles vurderingskriterier. Når luftkvaliteten vurderes, bør der tages hensyn til
størrelsen af de befolkninger og økosystemer, der udsættes for luftforurening. Derfor
bør hver medlemsstats område inddeles i zoner og bymæssige områder efter
befolkningstæthed.
 2008/50, betragtning 14
(tilpasset)
 nyt
(9) Der bør være pligt til at foretage faste målinger i zoner og bymæssige områder, hvor
de langsigtede målsætninger for ozon eller vurderingstærsklerne for øvrige
forurenende stoffer er overskredet. Information fra faste målinger kan suppleres af
modelberegninger og/eller indikative målinger, således at koncentrationernes
geografiske fordeling kan udledes af punktdata.  Foruden information fra faste
målinger gør modelleringsprogrammer og indikative målinger det muligt at udlede
koncentrationernes geografiske fordeling af punktdata.  Anvendelsen af
 sådanne  supplerende vurderingsteknikker bør også gøre det muligt at reducere
det krævede minimumsantal af faste prøvetagningssteder.  i zoner, hvor
vurderingstærsklerne er overskredet. I zoner, hvor grænseværdierne eller
målværdierne er overskredet, bør både faste målinger og modelleringsprogrammer
være obligatoriske. Der bør også foretages yderligere overvågning af
baggrundskoncentrationer og deposition af forurenende stoffer i luften med henblik på
en bedre forståelse af forureningsniveauerne og spredningen .
 2008/50, betragtning 6
(tilpasset)
 nyt
(10) Om muligt Der børbør der anvendes modelberegninger  modelleringsprogrammer 
, således at koncentrationernes geografiske fordeling kan udledes af punktdata  , og
med henblik på at opdage overtrædelser af luftkvalitetsnormer og bidrage til
DA 4 DA
luftkvalitetsplaner og placeringen af prøvetagningssteder  . Dette vil kunne tjene
som grundlag for beregningen af den kollektive eksponering hos befolkningen i det
pågældende område.
(11)  Ud over de krav til overvågning af luftkvaliteten, der er fastsat i dette direktiv,
opfordres medlemsstaterne til med henblik på overvågning at udnytte
informationsprodukter og supplerende værktøjer (f.eks. regelmæssige evaluerings- og
kvalitetsvurderingsrapporter, politiske onlineapplikationer), som leveres af
jordobservationskomponenten i EU's rumprogram, navnlig Copernicustjenesten til
overvågning af atmosfæren (CAMS). 
 nyt
(12) Det er vigtigt, at forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring,
såsom ultrafine partikler, sodpartikler og elementært kulstof samt ammoniak og
partikeloxidative potentiale, overvåges for at støtte den videnskabelige forståelse af
deres virkninger på sundhed og miljø som anbefalet af WHO.
 2008/50, betragtning 8
(tilpasset)
 nyt
(13) Der bør foretages detaljerede målinger af fine partikler på landlokaliteter for bedre at
forstå denne forurenings virkninger og udarbejde hensigtsmæssige foranstaltninger.
Sådanne målinger bør foretages på en måde, der er i overensstemmelse med dem, der
udføres som led i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af
luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), der er oprettet ved
 FN’s økonomiske kommission for Europas (UNECE's) 
konventionkonventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande,
som er godkendt ved Rådets afgørelse 81/462/EØF af 11. juni 198144
 , og
protokollerne hertil, herunder protokollen fra 1999 angående reduktion af forsuring,
eutrofiering og ozon ved jordoverfladen, som blev revideret i 2012  .
 2008/50, betragtning 7
(tilpasset)
(14) For at sikre, at de indsamlede oplysninger om luftforurening er tilstrækkelig
repræsentative og sammenlignelige for hele  Unionen  Fællesskabet, er det
vigtigt, at der anvendes standardiserede måleteknikker og fælles kriterier for
målestationers antal og placering til vurdering af luftkvaliteten. Der kan anvendes
andre teknikker end målinger til at vurdere luftkvaliteten, og derfor er det nødvendigt
at fastlægge kriterier for sådanne teknikkers anvendelse og nødvendige nøjagtighed.
 2004/107, betragtning 12
 nyt
(15) Standardiserede nøjagtige måleteknikker og ens kriterier for placering af målestationer
er vigtige for vurdering af luftkvaliteten, da de indhentede oplysninger derved bliver
44
Rådets afgørelse 81/462/EØF af 11. juni 1981 om indgåelse af konventionen om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande (EFT L 171 af 27.6.1981, s. 11).
DA 5 DA
sammenlignelige over hele Fællesskabet. Det anerkendes, at det er vigtigt at fastlægge
referencemålemetoder. Kommissionen har allerede givet mandat til udarbejdelse af
CEN-standarder for måling af  polycyklisk aromatisk kulbrinte og for evaluering af
ydeevnen for sensorsystemer til bestemmelse af koncentrationer af forurenende
luftarter og partikler i luften  de bestanddele i luften, for hvilke der fastsættes
målværdier (arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren), og for deposition af
tungmetaller med henblik på hurtig udformning og vedtagelse. Når der ikke findes
CEN-standardmetoder, bør brugen af internationale eller nationale
standardreferencemålemetoder tillades.
 2008/50, betragtning 2
(tilpasset)
 nyt
(16) For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at
bekæmpe emissionerne af forurenende stoffer ved kilden og at identificere og
gennemføre de mest effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og
nationalt plan samt på  EU-plan  fællesskabsplan  , navnlig med hensyn til
emissioner fra landbrug, industri, transport og energiproduktion  . Derfor bør
emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller reduceres, og
der bør fastsættes hensigtsmæssige  standarder  mål for luftkvaliteten under
hensyntagen til Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og
programmer.
 2004/107, betragtning 3
(tilpasset)
 nyt
(17) Forskningen har vist, at  svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler,
bly, benzen, carbonmonoxid,  arsen, cadmium, nikkel,og visse polycykliske
aromatiske kulbrinter  og ozon  er  har væsentlige negative virkninger på
menneskers sundhed  genotoksiske og kræftfremkaldende for mennesker, og at der
ikke kan fastsættes nogen tærskelværdi, hvorunder disse stoffer ikke frembyder nogen
risiko for menneskers sundhed. Virkningerne for menneskers sundhed og miljøet
indtræffer via tilstedeværelsen i luften og via deposition. I nogle bestemte områder er
det ikke omkostningseffektivt at nå ned på sådanne koncentrationer i luften af arsen,
cadmium, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, at der ikke er nogen
signifikant risiko for menneskers sundhed.
 2004/107, betragtning 11
(tilpasset)
 nyt
(18) Virkningerne af  bly,  arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske
aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed, herunder via fødekæden, og for miljøet
som helhed, fremkommer  også  via koncentrationer i luften og via deposition.
Der bør tages hensyn til akkumuleringen af disse stoffer i jorden og til beskyttelse af
grundvandet. For at gøre revurderingen af direktivet i 2010 lettere bør Kommissionen
og medlemsstaterne tilskynde til forskning i virkningerne af arsen, cadmium, kviksølv,
DA 6 DA
nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed og miljøet, især
via deposition.
 nyt
(19) Befolkningens gennemsnitlige eksponering for de forurenende stoffer med størst,
dokumenteret virkning på menneskers sundhed, dvs. partikler (PM2.5) og
nitrogendioxid (NO2), bør reduceres på grundlag af WHO's anbefalinger. Med henblik
herpå bør der ud over grænseværdier indføres en forpligtelse til at reducere den
gennemsnitlige eksponering for disse forurenende stoffer.
 2004/107, betragtning 4
 nyt
(20)  Kvalitetskontrollen af direktiverne om luftkvalitet (direktiv 2004/107/EF og
2008/50/EF)45
har vist, at grænseværdier er mere effektive med hensyn til at nedbringe
koncentrationerne af forurenende stoffer end målværdier.  Med henblik på at
minimere luftbåren arsens, cadmiums, nikkels og polycykliske aromatiske kulbrinters
skadelige virkninger for menneskers sundhed — med særlig vægt på følsomme
befolkningsgrupper  sårbare grupper og  — og for miljøet som helhed, skal der
fastsættes målværdier  grænseværdier   for koncentrationer af svovldioxid,
nitrogendioxid, partikler, bly, benzen, carbonmonoxid, arsen, cadmium, nikkel og
polycykliske aromatiske kulbrinter i luften , der så vidt muligt skal nås.
Benzo[a]pyren skal benyttes som markør for den kræftfremkaldende risiko ved
polycykliske aromatiske kulbrinter i luften.
 nyt
(21) For at give medlemsstaterne mulighed for at forberede sig på de reviderede
luftkvalitetsnormer, der er fastsat i dette direktiv, og for at sikre retlig kontinuitet bør
grænseværdierne i en overgangsperiode være de samme som dem, der er fastsat i de
ophævede direktiver, indtil de nye grænseværdier begynder at finde anvendelse.
 2008/50, betragtning 13
(tilpasset)
 nyt
(22) Ozon er et grænseoverskridende forurenende stof, der dannes i luften fra emissioner af
primære forurenende stoffer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/2284/EU46
2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse
luftforurenende stoffer47
. Fremskridtene med hensyn til at nå luftkvalitetsmålene og de
langsigtede målsætninger for ozon i nærværende direktiv bør bestemmes ud fra de mål
og  tilsagn om emissionsreduktion  emissionslofter, der er fastsat i direktiv
2016/2284/EU2001/81/EF, og, når det er hensigtsmæssigt, ved gennemførelse af
45
Kvalitetskontrol af direktiverne om luftkvalitet af 28. november 2019 (SWD(2019) 427 final).
46
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. december 2016 om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om
ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
47
EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af
20.12.2006, s. 368).
DA 7 DA
 omkostningseffektive planer og  luftkvalitetsplaner, som fastsat i nærværende
direktiv.
 2008/50, betragtning 12
(tilpasset)
 nyt
(23) De eksisterende målværdier  Målværdier for ozon  og langsigtede målsætninger
for at sikre effektiv beskyttelse mod ozonpåvirkningens skadelige virkninger på
menneskers sundhed, plantevæksten og økosystemer bør ikke ændres  bør opdateres
i betragtning af WHO's seneste anbefalinger  .
(24) Der bør fastsættes en varslingstærskelværdi  for svovldioxid, nitrogendioxid,
partikler (PM10 og PM2.5) og ozon  og en informationstærskelværdi for ozon med
henblik på beskyttelse af henholdsvis befolkningen i almindelighed og særlig
 sårbare og  følsomme grupper heraf for korte eksponeringer af høje
ozonkoncentrationer. Disse tærskelværdier bør udløse formidling af oplysninger til
offentligheden om risikoen for ozonpåvirkning og, når det er hensigtsmæssigt,
gennemførelse af kortsigtede foranstaltninger med henblik på at reducere
ozonniveauerne  forureningsniveauerne  , hvor varslingstærskelværdien
overskrides.
 2004/107, betragtning 7
(tilpasset)
(25) I overensstemmelse med traktatens artikel  193  176 kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger vedrørende arsen,
cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, forudsat at de er
forenelige med traktaten og meddeles til Kommissionen.
 2008/50, betragtning 9
 nyt
(26) Luftkvalitetens tilstand bør opretholdes, hvor den allerede er god, eller forbedres i
andre tilfælde. Når  luftkvalitetsnormerne  luftkvalitetsmålene i dette direktiv ikke
er nået  ikke er nået eller er i risiko for ikke at blive nået , bør medlemsstaterne
 omgående  skride ind, således at grænseværdierne  , forpligtelserne til
reduktion af den gennemsnitlige eksponering og de kritiske niveauer overholdes, og
målværdierne  for ozon  og de langsigtede målsætninger så vidt muligt nås.
 2004/107, betragtning 9
(27) Kviksølv er et stof, der er meget farligt for menneskers sundhed og miljøet. Det
forekommer overalt i miljøet og kan i formen methylkviksølv ophobes i organismer og
især koncentreres i organismer højere oppe i fødekæden. Kviksølv, der udledes i
atmosfæren, kan transporteres over store afstande.
DA 8 DA
 2004/107, betragtning 10
(tilpasset)
 nyt
(28) Kommissionen vil i 2005 fremlægge en sammenhængende strategi med
foranstaltninger til  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/85248
sigter mod  beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod udledning af
kviksølv på grundlag af en livscyklustilgang og under hensyntagen til produktion,
brug, affaldsbehandling og emissioner. Kommissionen bør i den forbindelse overveje
alle passende foranstaltninger med henblik på at reducere kviksølvmængden i
økosystemer på land og til vands og dermed den orale indtagelse af kviksølv via føden
samt undgå kviksølv i visse produkter.  Bestemmelser om overvågning af kviksølv i
dette direktiv supplerer og bidrager til nævnte forordning. 
 2008/50, betragtning 10
 nyt
(29) Risikoen for vegetation og naturlige økosystemer fra luftforurening er størst på de
steder, der ligger uden for bymæssige områder. Vurdering af sådanne risici og af, at
kritiske niveauer overholdes med henblik på beskyttelse af vegetationen bør derfor
koncentreres om områder uden for bymæssig bebyggelse.  Vurderingen bør tage
højde for og supplere krav i henhold til Directive 2016/2284/EU om at måle
luftforureningens virkninger for land- og vandøkosystemer og aflægge rapport om
disse virkninger. 
 2008/50, betragtning 15
(tilpasset)
 nyt
(30) Bidrag fra naturlige kilder kan vurderes, men ikke styres. Hvor det med tilstrækkelig
sikkerhed kan fastslås, at naturlige kilder bidrager til forurenende stoffer i luften, og
hvor overskridelser helt eller delvis kan henføres til disse naturlige bidrag, kan disse
derfor på de i nærværende direktiv fastsatte betingelser fraregnes ved vurderingen af,
om luftkvaliteten opfylder grænseværdierne  og forpligtelserne til reduktion af den
gennemsnitlige eksponering  . Overskridelser af det partikulære stof PM10-
grænseværdier for partikulære stoffer som følge af sand- eller saltspredning på vejene
om vinteren kan også fraregnes ved vurderingen af, om luftkvaliteten opfylder
grænseværdierne, forudsat at der er truffet rimelige foranstaltninger til at nedsætte
koncentrationerne.
 2008/50, betragtning 16
(31) For zoner og bymæssige områder med særligt vanskelige betingelser bør det være
muligt at forlænge fristen for overholdelse af grænseværdierne for luftkvaliteten i
tilfælde, hvor der trods gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger til
bekæmpelse af forureningen er akutte problemer med overholdelse i specifikke zoner
og bymæssige områder. En udsættelse for en zone eller et bymæssigt område bør
48
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).
DA 9 DA
ledsages af en overordnet plan, der skal vurderes af Kommissionen, for at sikre
overholdelse inden den forlængede frists udløb. Det er vigtigt at disponere over de
nødvendige fællesskabsforanstaltninger, der afspejler det ambitionsniveau, som er
valgt i temastrategien for luftforurening, med henblik på at reducere emissioner ved
kilden, for at opnå en effektiv reduktion af emissionerne inden for den tidsfrist, der er
fastsat i dette direktiv for opfyldelse af grænseværdierne, og der bør tages hensyn
hertil, når anmodninger om udsættelse af fristen for opfyldelse af bestemmelserne
vurderes.
 2008/50, betragtning 18
 nyt
(32) Der bør udarbejdes luftkvalitetsplaner for zoner og bymæssige områder, hvor luftens
koncentrationer af forurenende stoffer overskrider de relevante luftkvalitetsmålværdier
eller -grænseværdier  luftkvalitetssgrænseværdier, målværdier for ozon eller
forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering  plus eventuelle
midlertidige tolerancemargener, når det er relevant. Luftforurenende stoffer udgår fra
mange forskellige kilder og aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem
forskellige politikker bør sådanne luftkvalitetsplaner om muligt være
sammenhængende med og integreres i planer og programmer, der er udarbejdet i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 75/2010, 2001/80/EF af
23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store
fyringsanlæg4950
, (EU) 2016/2284direktiv 2001/81/EF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern
støj5152
. Der vil også blive taget fuldt hensyn til de luftkvalitetsmål, som opstilles i
dette direktiv, når der gives tilladelse til industrivirksomhed i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret
forebyggelse og bekæmpelse af forurening53
.
 nyt
(33) Der bør også udarbejdes luftkvalitetsplaner forud for 2030, hvis der er risiko for, at
medlemsstaterne ikke vil nå grænseværdierne eller målværdien for ozon inden denne
dato for at sikre, at niveauerne af forurenende stoffer reduceres tilsvarende.
 2008/50, betragtning 19
 nyt
(34) Der bør udarbejdes handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der skal
træffes på kort sigt, når der er risiko for overskridelse af en eller flere
varslingstærskelværdier, for at mindske denne risiko og begrænse varigheden heraf.
Når risikoen gælder en eller flere grænseværdier eller målværdier, kan
49
EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.
50
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 75/2010 af 24. november 2010 om integreret
forebyggelse og bekæmpelse af forurening (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)
(EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
51
EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.
52
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern
støj (EUT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
53
EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
DA 10 DA
medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede
handlingsplaner. Med hensyn til ozon bør sådanne kortsigtede handlingsplaner tage
hensyn til bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2004/279/EF af 19. marts
2004 om vejledning i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/3/EF om luftens indhold af ozon.
 2008/50, betragtning 20
 nyt
(35) Medlemsstaterne bør rådføre sig med hinanden  samarbejde  , hvis niveauet for et
forurenende stof overskrider eller kan forventes at overskride de relevante
luftkvalitetsmålsætninger  en grænseværdi, en målværdi for ozon, en forpligtelse til
reduktion af den gennemsnitlige eksponering  plus, når det er relevant, den tilladte
tolerancemargen eller i givet fald eller en
varslingstærskelsværdivarslingstærskelværdien som følge af betydelig forurening med
oprindelse i en anden medlemsstat. På grund af den grænseoverskridende
beskaffenhed af forurenende stoffer, såsom ozon og partikler, kan der være behov for
samordning mellem nabomedlemsstater i forbindelse med udarbejdelse og
gennemførelse af luftkvalitetsplaner og kortsigtede handlingsplaner og i forbindelse
med underretning af offentligheden. Når det er relevant, bør medlemsstaterne fortsætte
samarbejdet med tredjelande, idet især kandidatlande bør inddrages på et tidligt
tidspunkt.  Kommissionen oplyses om og rettidigt indbydes til at deltage i et sådant
samarbejde. 
 2008/50, betragtning 21
 nyt
(36) Det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen indsamler, udveksler og
formidler oplysninger om luftkvalitet for at få et bedre kendskab til virkningerne af
luftforureningen og anlægge en formålstjenlig politik. Ajourførte oplysninger om
luftens koncentration af alle regulerede forurenende stoffer  samt luftkvalitetsplaner
og kortsigtede handlingsplaner  bør ligeledes være lettilgængelige for
offentligheden.
 2008/50, betragtning 22
 nyt
(37)  Oplysninger om koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer
bør sendes til Kommissionen som grundlag for regelmæssige rapporter.  For at gøre
behandlingen og sammenligningen af oplysninger om luftkvalitet lettere, bør data tilgå
Kommissionen i standardiseret form.
 2008/50, betragtning 23
(38) Det er nødvendigt at tilpasse procedurerne for meddelelse, vurdering og rapportering
af luftkvalitetsdata, så det bliver muligt at anvende elektroniske midler og internettet
som de vigtigste redskaber til at stille oplysninger til rådighed, og så procedurerne er i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af
DA 11 DA
14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i
Fællesskabet (Inspire)54
.
 2008/50, betragtning 24
(39) Der bør være mulighed for at tilpasse de kriterier og teknikker, der anvendes til
vurdering af luftkvaliteten, til den videnskabelige og tekniske udvikling og dertil
tilpasse de oplysninger, der skal indberettes.
 nyt
(40) Som præciseret i Domstolens praksis55
kan medlemsstaterne ikke begrænse
søgsmålskompetencen til at anfægte en afgørelse truffet af en offentlig myndighed til
de medlemmer af den berørte offentlighed, der har deltaget i den forudgående
administrative procedure for vedtagelse af den pågældende afgørelse. Som det også
fremgår af Domstolens praksis56
, kræver effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse
på miljøområdet og effektive retsmidler bl.a., at offentligheden har ret til at anmode
domstolen eller et kompetent uafhængigt og upartisk organ om at træffe foreløbige
forholdsregler for at forebygge en given forurening. Det bør derfor præciseres, at
søgsmålskompetencen ikke bør gøres betinget af den rolle, som medlemmet af den
berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne i henhold til
dette direktiv. Desuden bør enhver prøvelsesprocedure være rimelig, afbalanceret,
hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til
rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende.
 2008/50, betragtning 30
 nyt
(41) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Direktivet sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt
miljøbeskyttelsesniveau og bedre miljøkvalitet i EU’s politikker i overensstemmelse
med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder.  Hvis der er sket skade på
menneskers sundhed som følge af en overtrædelse af dette direktivs artikel 19, 20 eller
21, bør medlemsstaterne sikre, at de personer, der er berørt af sådanne overtrædelser,
kan kræve og opnå erstatning for skaden fra den relevante kompetente myndighed. De
regler om erstatning, adgang til klage og domstolsprøvelse og sanktioner, der er fastsat
i dette direktiv, har til formål at undgå, forebygge og mindske luftforureningens
skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet i overensstemmelse med
artikel 191, stk. 1, i TEUF. De tilsigter således at integrere et højt
miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten i Unionens politikker i
overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i chartrets
artikel 37 og konkretiserer forpligtelsen til at beskytte retten til livet og til respekt for
54
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
55
Sag C-826/18, Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. januar 2021, LB m.fl. mod College van
burgemeester en wethouders van de gemeente Echt-Susteren, præmis 58 og 59.
56
Sag C-416/10, Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2013, Jozef Križan m.fl. mod Slovenská
inšpekcia životného prostredia, præmis 109.
DA 12 DA
menneskets integritet som fastsat i chartrets artikel 2 og 3. Dette bidrager også til
retten til adgang til effektive retsmidler som fastsat i chartrets artikel 47 i forbindelse
med beskyttelse af menneskers sundhed. 
 2008/50, betragtning 28
(tilpasset)
Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning bør begrænses til de
bestemmelser, der udgør en indholdsmæssig ændring sammenlignet med de tidligere
direktiver.
 2008/50, betragtning 29
(tilpasset)
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning57
tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at
udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser
overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
 nyt
(42) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af medlemsstaternes krav om
fremsendelse af oplysninger og rapportering om luftkvalitet i henhold til dette direktiv
bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår i) fastsættelse
af regler vedrørende de oplysninger om luftkvalitet, som medlemsstaterne skal stille til
rådighed for Kommissionen, samt tidsplaner for meddelelse af disse oplysninger og ii)
strømlining af den måde, hvorpå dataene indberettes, og gensidig udveksling af
oplysninger og data fra individuelle og netværk af prøvetagningssteder, der måler
luftforurening i medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201158
.
(43) For at sikre, at dette direktiv fortsat opfylder sine mål, navnlig at undgå, forebygge og
begrænse luftforureningens skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet,
bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt
angår ændring af bilagene til dette direktiv for at tage hensyn til den tekniske og
videnskabelige udvikling vedrørende luftforurenende stoffer, vurderingen og
forvaltningen heraf, stoffernes indvirkning på menneskers sundhed og miljøet samt
passende oplysning af offentligheden. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne
i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning59
. For at sikre
lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der
beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
57
EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
58
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
59
EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
DA 13 DA
(44) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de
tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede,
følger af de tidligere direktiver.
(45) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til
den i bilag I, del B, angivne frist for gennemførelse i national ret af direktiverne.
 2004/107, betragtning 1
(tilpasset)
Med udgangspunkt i principperne i traktatens artikel 175, stk. 3, er det i sjette
miljøhandlingsprogram, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1600/2002/EF60
, fastslået, at det er nødvendigt at reducere forureningen til et niveau, der har
de mindst mulige skadevirkninger for menneskers sundhed — med særlig vægt på følsomme
befolkningsgrupper — og for miljøet som helhed, at forbedre overvågningen og vurderingen
af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende stoffer, og at give oplysninger til
offentligheden.
 2004/107, betragtning 2
(tilpasset)
Ifølge artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og
styring af luftkvalitet61
skal Kommissionen forelægge forslag til regulering af de forurenende
stoffer, der er opført i bilag I til direktivet, under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 3 og 4
i samme artikel.
 2004/107, betragtning 5
Målværdierne vil ikke kræve foranstaltninger, der indebærer uforholdsmæssigt store
omkostninger. Hvad industrianlæg angår, vil målværdierne ikke medføre andre
foranstaltninger end anvendelse af BAT (den bedste tilgængelige teknik) som krævet i Rådets
direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening62
, og de vil i hvert fald ikke føre til lukning af anlæg. Derimod forudsætter de, at
medlemsstaterne træffer alle omkostningseffektive emissionsbekæmpende foranstaltninger i
de relevante sektorer.
 2004/107, betragtning 6
Målværdierne i dette direktiv skal ikke betragtes som miljøkvalitetskrav som defineret i
artikel 2, stk. 7, i direktiv 96/61/EF, hvis artikel 10 kræver strengere betingelser end dem, der
kan opnås ved anvendelsen af BAT.
60
EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
61
EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
62
EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
DA 14 DA
 2004/107, betragtning 8
Hvor koncentrationerne overskrider bestemte vurderingstærskler, bør overvågning af arsen,
cadmium, nikkel og benzo[a]pyren være obligatorisk. Anvendes der supplerende midler til
vurdering af koncentrationen, kan det krævede antal prøveudtagningssteder for faste målinger
nedsættes. Der forudses yderligere overvågning af baggrundskoncentrationerne i luften og af
baggrundsdepositionen.
 2004/107, betragtning 13
Oplysninger om koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer bør
sendes til Kommissionen som grundlag for regelmæssige rapporter.
 2004/107, betragtning 14
Offentligheden bør have let adgang til ajourførte oplysninger om koncentrationer i luften og
deposition af de regulerede forurenende stoffer.
 2004/107, betragtning 15
Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af dette
direktivs bestemmelser, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
 2004/107, betragtning 16
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen63
.
 2004/107, betragtning 17
Ændringer, der er nødvendige for tilpasning af dette direktiv til den videnskabelige og
tekniske udvikling, bør udelukkende vedrøre kriterier og teknikker til vurdering af
koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer eller detaljerne i, hvorledes
oplysningerne sendes til Kommissionen. De bør hverken direkte eller indirekte bevirke nogen
ændring af målværdierne —
 2008/50, betragtning 1
(tilpasset)
I sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 200264
, blev det fastslået, at det er nødvendigt at
reducere forureningen til et niveau, hvor der er færrest mulige skadevirkninger på menneskers
sundhed, med særlig vægt på de mest sårbare befolkningsgrupper, og miljøet som helhed, at
63
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
64
EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
DA 15 DA
forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende
stoffer, og at informere offentligheden.
 2008/50, betragtning 2
For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at bekæmpe
emissionerne af forurenende stoffer ved kilden og at identificere og gennemføre de mest
effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og nationalt plan samt på
fællesskabsplan. Derfor bør emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås,
forebygges eller reduceres, og der bør fastsættes hensigtsmæssige mål for luftkvaliteten under
hensyntagen til Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer.
 2008/50, betragtning 3
(tilpasset)
Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet65
,
Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften66
, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i
luften67
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens
indhold af ozon68
og Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en
gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler
luftforureningen i medlemsstaterne69
bør i væsentlig grad revideres for at indarbejde de
seneste sundhedsmæssige og videnskabelige fremskridt og medlemsstaternes erfaringer. Af
hensyn til klarhed, forenkling og administrativ effektivitet er det derfor hensigtsmæssigt at
erstatte disse fem retsakter med et enkelt direktiv og om fornødent med
gennemførelsesforanstaltninger.
 2008/50, betragtning 4
(tilpasset)
Når der er høstet tilstrækkelig erfaring med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og
polycykliske aromatiske kulbrinter i luften70
kan det overvejes at samle bestemmelserne deri
med bestemmelserne i nærværende direktiv.
 2008/50, betragtning 11
Fine partikler (PM2,5) har væsentlige negative virkninger på menneskers sundhed. Der er
desuden endnu ikke identificeret nogen nedre tærskel, under hvilken PM2,5 ikke udgør en
risiko. Dette forurenende stof bør derfor ikke reguleres på samme måde som de andre
65
EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
66
EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/744/EF (EFT L 278 af
23.10.2001, s. 35).
67
EFT L 313 af 13.12.2000, s. 12.
68
EFT L 67 af 9.3.2002, s. 14.
69
EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/752/EF (EFT L 282 af
26.10.2001, s. 69).
70
EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.
DA 16 DA
luftforurenende stoffer. Tilgangen dertil bør sigte mod en generel reduktion af
koncentrationerne i bybaggrunden for at sikre, at store dele af befolkningen nyder godt af en
forbedret luftkvalitet. For imidlertid at sikre et minimum af sundhedsbeskyttelse overalt bør
tilgangen kombineres med en grænseværdi efter en indledende forudgående målværdi.
 2008/50, betragtning 17
Alle berørte institutioner bør på behørig vis prioritere en undersøgelse af de nødvendige
fællesskabsforanstaltninger til at reducere emissioner ved kilden, navnlig foranstaltninger til
at forbedre effektiviteten af fællesskabslovgivningen om emissioner fra industrien, til at
begrænse udstødningsemissioner fra motorer i tunge køretøjer, til yderligere at reducere
medlemsstaternes nationale emissionslofter for vigtige forurenende stoffer og emissioner i
forbindelse med påfyldning af brændstof til benzinbiler på servicestationer, og til at mindske
svovlindholdet i brændstoffer, herunder i skibsbrændstoffer.
 2008/50, betragtning 18
Der bør udarbejdes luftkvalitetsplaner for zoner og bymæssige områder, hvor luftens
koncentrationer af forurenende stoffer overskrider de relevante luftkvalitetsmålværdier eller -
grænseværdier plus eventuelle midlertidige tolerancemargener, når det er relevant.
Luftforurenende stoffer udgår fra mange forskellige kilder og aktiviteter. For at sikre
overensstemmelse mellem forskellige politikker bør sådanne luftkvalitetsplaner om muligt
være sammenhængende med og integreres i planer og programmer, der er udarbejdet i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning
af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg71
, direktiv 2001/81/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af
ekstern støj72
. Der vil også blive taget fuldt hensyn til de luftkvalitetsmål, som opstilles i dette
direktiv, når der gives tilladelse til industrivirksomhed i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening73
.
 2008/50, betragtning 25
(tilpasset)
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan
derfor på grund af den grænseoverskridende karakter af luftforurenende stoffer bedre nås på
fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål.
 2008/50, betragtning 26
Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i
dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
71
EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.
72
EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.
73
EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
DA 17 DA
 2008/50, betragtning 27
(tilpasset)
Visse bestemmelser i de retsakter, der ophæves ved dette direktiv, bør forblive i kraft for at
sikre videreførelsen af de nuværende luftkvalitetsgrænseværdier for nitrogendioxid, indtil de
erstattes af andre fra den 1. januar 2010, sikre videreførelsen af bestemmelserne om
rapportering af luftkvaliteten, indtil der vedtages nye gennemførelsesforanstaltninger, og sikre
videreførelsen af forpligtelserne til foreløbig vurdering af luftkvalitet i henhold til direktiv
2004/107/EF.
 2008/50, betragtning 31
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen74
.
 2008/50, betragtning 32
Kommissionen bør tillægges beføjelse til at ændre bilag I-VI, VIII-X og XV. Da der er tale
om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
 2008/50, betragtning 33
(tilpasset)
Gennemførelsesbestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nødvendige
bybaggrundsmålinger er foretaget i god tid, så indikatoren for gennemsnitlig eksponering kan
fastsættes, for at sikre, at kravene i forbindelse med vurderingen af det nationale mål for
reduktion af eksponering og beregningen af indikatoren for gennemsnitlig eksponering
overholdes —
74
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
DA 18 DA
 2008/50
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
 2004/107
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at:
a) fastsætte en målværdi for koncentrationen af arsen, cadmium, nikkel og
benzo[a]pyren i luften med henblik på at undgå, imødegå eller mindske arsens,
cadmiums, nikkels og polycykliske aromatiske kulbrinters skadelige virkninger for
menneskers sundhed og miljøet som helhed
b) sikre, at luftkvaliteten, hvad angår arsen, cadmium, nikkel og polycykliske
aromatiske kulbrinter, bevares, hvor den er god, og forbedres i andre tilfælde
c) fastsætte fælles metoder og kriterier for vurdering af koncentrationer af arsen,
cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og
depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske
kulbrinter
d) sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige oplysninger om koncentrationer af
arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og
om depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske
kulbrinter, og at offentligheden får adgang til dem.
 nyt
Artikel 1
Formål
1. I dette direktiv fastsættes et mål om nulforurening for luftkvaliteten, således at
luftkvaliteten i Unionen gradvist forbedres til niveauer, der ikke længere anses for at
være skadelige for menneskers sundhed og naturlige økosystemer som defineret på
baggrund af videnskabelig dokumentation, hvilket bidrager til et giftfrit miljø senest i
2050.
2. Dette direktiv fastsætter mellemliggende grænseværdier, målværdier, forpligtelser til
reduktion af den gennemsnitlige eksponering, mål for gennemsnitlig
eksponeringskoncentration, kritiske niveauer, informationstærskelværdier,
varslingstærskelværdier og langsigtede målsætninger ("luftkvalitetsnormer"), som
DA 19 DA
skal opfyldes senest i 2030 og revideres regelmæssigt derefter i overensstemmelse
med artikel 3.
3. Desuden bidrager dette direktiv til at opnå: Unionens mål for forureningsreduktion,
biodiversitet og økosystemer i overensstemmelse med det ottende
miljøhandlingsprogram, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU)
2022/59175
.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 2
 Formål 
Dette direktiv fastsætter  følgende  foranstaltninger med henblik på:
5.  foranstaltninger til at definere og fastsætte  at definere og fastsætte mål for
luftkvaliteten med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på
menneskers sundhed og på miljøet som helhed
6.  foranstaltninger til at fastsætte fælles metoder og kriterier med henblik på vurdering
af  at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og
kriterier
7.  foranstaltninger til at overvåge  at skaffe oplysninger om luftkvaliteten , som hjælp
til at bekæmpe luftforurening og gener og overvåge langsigtede tendenser og forbedringer
som resultat af  virkninger af  medlemsstaternes og Fællesskabets  Unionens og
medlemsstaternes  foranstaltninger  med hensyn til luftkvalitet 
8.  foranstaltninger til  at sikre, at oplysningerne om luftkvaliteten er tilgængelige for
offentligheden
9.  foranstaltninger til  at bevare luftkvaliteten, hvor den er god, og forbedre den i
andre tilfælde
10.  foranstaltninger til  at fremme et øget samarbejde mellem medlemsstaterne om at
reducere luftforureningen.
 nyt
Artikel 3
Regelmæssig revision
1. Senest den 31. december 2028 og derefter hvert femte år og oftere, hvis væsentlige
nye videnskabelige resultater peger på behovet herfor, gennemgår Kommissionen den
videnskabelige dokumentation vedrørende luftforurenende stoffer og deres indvirkning på
menneskers sundhed og miljøet, som er relevant for at nå målet i artikel 1, og forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater.
2. Ved revisionen vurderes det, om gældende luftkvalitetsnormer stadig er egnede til at
nå målet om at undgå, forebygge eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed
og miljøet, og om yderligere luftforurenende stoffer bør være omfattet.
75
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22.
DA 20 DA
Med henblik på at nå målene i artikel 1 vurderes det i forbindelse med revisionen, om der er
behov for at revidere dette direktiv med henblik på at sikre overensstemmelse med
Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) luftkvalitetsretningslinjer og de seneste
videnskabelige oplysninger.
I forbindelse med revisionen tager Kommissionen bl.a. hensyn til følgende:
(a) de seneste videnskabelige oplysninger fra WHO og andre relevante organisationer
(b) den teknologiske udvikling, der påvirker luftkvaliteten, og vurderingen heraf
(c) luftkvalitetssituationer og dermed forbundne indvirkninger på menneskers sundhed
og miljøet i medlemsstaterne
(d) de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af nationale foranstaltninger og EU-
reduktionsforanstaltninger for forurenende stoffer og forbedring af luftkvaliteten.
3. Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen med at gennemføre revisionen.
4. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt som følge af revisionen, forelægger
den et forslag til revision af luftkvalitetsnormerne eller til dækning af andre luftforurenende
stoffer.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 42
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
(1) "luft": udeluft i troposfæren, undtagen på arbejdspladser, som defineret i
 artikel 2 i Rådets  direktiv 89/654/EØF76
, hvor bestemmelser om
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder anvendelse, og hvor
befolkningen ikke regelmæssigt har adgang
(2) "forurenende stof": et stof i luften, som kan have skadelige virkninger på
menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed
(3) "niveau": koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på
overflader inden for en given tid
 2004/107 (tilpasset)
Artikel 2
Definitioner
76
Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
(EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF
(EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).
DA 21 DA
I dette direktiv anvendes definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/62/EF, undtagen definitionen
af "målværdi".
Desuden forstås ved:
a) "målværdi" : en koncentration i luften, der er fastsat i den hensigt at undgå,
forebygge eller reducere de skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet
som helhed mest muligt, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en bestemt periode
(4) b) "samlet deposition eller bulkdeposition": den samlede masse af forurenende
stoffer, der overføres fra atmosfæren til overflader  , som f.eks.  (f.eks.
jord, vegetation, vand, og bygninger osv.) i et bestemt område inden for en
bestemt tid
 2008/50 (tilpasset)
(5) 18)"PM10": de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som
defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10 EN 12341
med 50 % effektiv afskæring ved 10 μm aerodynamisk diameter
(6) 19)"PM2,5": de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som
defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5 EN 14907
med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 μm aerodynamisk diameter
(7) 24)"nitrogenoxider": summen af blandingsforholdet i volumen (ppbv) af
nitrogenmonoxid (nitrogenoxid) og nitrogendioxid, udtrykt som enheder af
massekoncentration af nitrogendioxid (μg/m3
)
 2004/107 (tilpasset)
c) "øvre vurderingstærskel" : et niveau specificeret i bilag II, hvorunder der kan
anvendes en kombination af målinger og modelleringsteknikker til at vurdere
luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/62/EF
d) "nedre vurderingstærskel" : et niveau specificeret i bilag II, hvorunder vurderingen
af luftkvaliteten kan baseres udelukkende på modelleringsteknikker eller objektiv
estimering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i direktiv 96/62/EF
e) "faste målinger" : målinger, der finder sted på faste steder, enten kontinuerligt
eller ved stikprøver, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF
(8) f)"arsen", "cadmium", "nikkel" og "benzo[a]pyren": det samlede indhold af
disse stoffer og forbindelser i PM10-fraktionen
g) "PM10" : de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i
EN 12341 med 50 % effektiv afskæring ved 10 μm aerodynamisk diameter
(9) h)"polycykliske aromatiske kulbrinter": organiske forbindelser, der består af
mindst to kondenserede aromatiske ringe og kun indeholder carbon og
hydrogen
(10) i)"kviksølv på dampform i alt": dampe af frit kviksølv (Hg0
) og reaktivt
kviksølv på dampform, dvs. vandopløselige kviksølvforbindelser med et så højt
damptryk, at de kan eksistere i gasfase.
DA 22 DA
 2008/50 (tilpasset)
(11) 27)"flygtige organiske forbindelser" (VOC): organiske forbindelser fra
antropogene og biogene kilder, bortset fra methan, som kan danne fotokemiske
oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys
(12) 28)"ozonprækursorer": stoffer, der bidrager til dannelse af ozon ved
jordoverfladen, og hvoraf nogle er opført på listen i bilag X.
 nyt
(13) "sodpartikler" (BC): ækvivalente sodpartikler (eBC), opnået ved hjælp af
optiske metoder
(14) "ultrafine partikler" (UFP): partikelantalkoncentrationer i cm³ for et
størrelsesområde med en nedre grænse på ≤ 10 nm og for et størrelsesområde
uden en begrænset øvre grænse
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
(15) 16)"zone": en del af en medlemsstats område, som den pågældende
medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvalitet
(16) 17)"bymæssigt område": en zone, der er et byområde med en befolkning på
mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250 000 indbyggere
eller derunder, med en befolkningstæthed pr. km2
, som medlemsstaterne
fastsætter
(17) 4)"vurdering": en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af
niveauer
(18) 12)"øvre vurderingstærskel": et  det  niveau, under hvilket der kan
anvendes en kombination af faste målinger og modelberegninger og/eller
indikative målinger  der bestemmer den krævede vurderingsordning  til at
vurdere luftkvaliteten
13. "nedre vurderingstærskel": et niveau, under hvilket det er tilstrækkeligt at
anvende modelberegning eller teknikker til objektiv estimering for at vurdere
luftkvaliteten
(19) 25)"faste målinger": målinger, der foretages på  prøvetagningssteder 
stationære målestationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver  på faste
steder i mindst ét kalenderår til bestemmelse af niveauerne i
overensstemmelse med de relevante datakvalitetsmålsætninger
(20) 26)"indikative målinger": målinger, der opfylder lempeligere datakvalitetsmål
end faste målinger
 nyt
(21) "objektiv estimering": en vurderingsmetode til at opnå kvantitative eller
kvalitative oplysninger om koncentrationen af eller depositionsniveauet for et
DA 23 DA
forurenende stof gennem ekspertvurderinger, som kan omfatte anvendelse af
statistiske værktøjer, fjernmåling og lokale sensorer
(22) "geografisk repræsentativitet": en vurderingsmetode, hvor de
luftkvalitetsparametre, der observeres på et prøvetagningssted, er
repræsentative for et udtrykkeligt afgrænset geografisk område, i det omfang
luftkvalitetsparametrene inden for det pågældende område ikke afviger mere
end en foruddefineret tolerancetærskel fra de parametre, der er observeret på
prøvetagningsstedet
 2008/50 (tilpasset)
(23) 23) "bybaggrundsstationer": steder i byområder, hvor niveauerne er
repræsentative for den almene bybefolknings eksponering
 nyt
(24) "landbaggrundsstationer": steder i landområder med lav befolkningstæthed,
hvor niveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings eksponering
(25) "overvågningssupersite": en overvågningsstation ved en bybaggrunds- eller et
landbaggrundsstation, der kombinerer flere prøvetagningssteder med henblik
på indsamling af langsigtede data om flere forurenende stoffer
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
(26) 5)"grænseværdi": et niveau, der  ikke må overskrides, og som fastsættes
på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte
de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed,
som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er
nået
(27) 9)"målværdi  for ozon ": et niveau, der fastsættes  på et videnskabeligt
grundlag for at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger  fra
ozon på menneskers sundhed og/eller for miljøet som helhed, og som så vidt
muligt skal  overholdes  nås i løbet af en given periode
(28) 20)"indikator for gennemsnitlig eksponering": et gennemsnitsniveau, der er
fastsat på grundlag af målinger på bybaggrundsstationer på hele en
medlemsstats område,  i regionale enheder på NUTS 1-niveau som beskrevet
i forordning (EC) nr. 1059/2003, eller, hvis der ikke er noget byområde i den
regionale enhed, på landbaggrundsstationer,  og som afspejler befolkningens
eksponering. Den; benyttes til beregning af  kontrol af, om  det nationale
mål for  forpligtelsen til reduktion af  den gennemsnitlige 
eksponering og forpligtelsen vedrørende  målet for den
gennemsnitlige eksponeringskoncentration  for den regionale enhed er
opfyldt 
(29) 22)"nationalt mål for  forpligtelse til  reduktion af  den
gennemsnitlige  eksponering": en procentvis reduktion af den gennemsnitlige
eksponering af en medlemsstats befolkning,  udtrykt som en indikator for
gennemsnitlig eksponering   for en regional enhed på NUTS 1-niveau som
DA 24 DA
beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003
77
, der fastsættes for referenceåret med henblik på at begrænse de skadelige
virkninger på menneskers sundhed, og som så vidt muligt skal nås over en
given periode
(30) 21)"forpligtelse vedrørende  mål for   den gennemsnitlige 
eksponeringskoncentration": et niveau, der fastsættes på grundlag af for
indikatoren for gennemsnitlig eksponering  , der skal nås,  med henblik
på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som skal
nås i løbet af en given periode
(31) 6)"kritisk niveau": et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag, og
over hvilket der kan optræde direkte skadelige virkninger på visse receptorer,
såsom træer, andre planter eller naturlige økosystemer, men ikke på mennesker
(32) 11)"informationstærskelværdi": et niveau, over hvilket der er en
sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for særlig følsomme
befolkningsgrupper  og sårbare grupper , og hvor det er nødvendigt
øjeblikkeligt at give relevante oplysninger
(33) 10)"varslingstærskelværdi": et niveau, som i tilfælde af overskridelse
indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning af
befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe
foranstaltninger
7. "tolerancemargen": den procentdel af grænseværdien, som denne værdi må
overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i dette
direktiv
(34) 14)"langsigtet målsætning": det niveau, der skal nås på lang sigt med henblik
på effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, medmindre det ikke
kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger
(35) 15)"bidrag fra naturlige kilder": emissioner af forurenende stoffer, som
hverken direkte eller indirekte skyldes menneskelige aktiviteter, herunder
naturbegivenheder så som vulkanudbrud, seismisk aktivitet, geotermisk
aktivitet, naturbrande, storme, støvregn fra havet eller atmosfærisk ophvirvling
af partikler eller transport af naturlige partikler fra tørre områder
(36) 8)"luftkvalitetsplaner": planer, hvori der fastsættes foranstaltninger med
henblik på at nå  overholde  grænseværdier, eller målværdier  for
ozon   eller forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige
eksponering 
 nyt
(37) "kortsigtede handlingsplaner": planer, hvori der er fastsat nødforanstaltninger,
der skal træffes på kort sigt for at mindske den umiddelbare risiko for eller
reducere varigheden af overskridelsen af varslingstærskelværdier
(38) "den berørte offentlighed": den del af offentligheden, der er berørt eller kan
blive berørt af overskridelser af luftkvalitetsnormerne, eller som har en
interesse i beslutningsprocedurerne i forbindelse med gennemførelsen af
77
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles
nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
DA 25 DA
forpligtelserne i henhold til dette direktiv, herunder ikkestatslige
organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed
eller miljøet, og som opfylder alle krav i henhold til national lovgivning
(39) "følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper": befolkningsgrupper, der er
mere sårbare over for eksponering for luftforurening end den gennemsnitlige
befolkning, fordi de har en højere følsomhed eller en lavere tærskel for
sundhedsmæssige virkninger eller har en nedsat evne til at beskytte sig selv.
 2008/50
Artikel 53
Ansvarsområder
Medlemsstaterne udpeger på egnede niveauer de kompetente myndigheder og organer, der har
ansvaret for:
a) at vurdere luftkvaliteten
b) at godkende målesystemer (metoder, apparater, netværk og laboratorier)
c) at sikre målingernes nøjagtighed
 nyt
d) at sikre modelleringsprogrammers nøjagtighed
 2008/50 (tilpasset)
ed) at analysere vurderingsmetoder
fe) at foretage koordinering på deres område, hvis Kommissionen tilrettelægger
fællesskabs  EU-  programmer til kvalitetssikring
gf) at samarbejde med andre medlemsstater og Kommissionen.
 nyt
h) at udarbejde luftkvalitetsplaner
i) at udarbejde kortsigtede handlingsplaner.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Hvor det er relevant, skal de kompetente myndigheder og organer opfylde kravene i bilag I,
del C.
Artikel 64
Fastlæggelse af zoner og bymæssige områder
Medlemsstaterne fastlægger zoner og bymæssige områder på hele deres område  , herunder,
hvis det er relevant med henblik på udarbejdelse af luftkvalitetsplaner og forvaltning af
DA 26 DA
luftkvaliteten, på bymæssigt områdeniveau . Luftkvalitetsvurdering og -styring
gennemføres i alle zoner og bymæssige områder.
KAPITEL II
VURDERING AF LUFTKVALITETEN  OG DEPOSITION 
AFDELING 1
Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og netrogenoxider,
partikler, bly, benzen og carbonmonoxid
Artikel 7 5
Vurderingsordning
1. Med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og
PM2,5), bly, benzen, og carbonmonoxid  , arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren og
ozon i luften  gælder de øvre og nedre vurderingstærskler, der er anført i bilag II, del A.
Alle zoner og bymæssige områder klassificeres i forhold til disse vurderingstærskler.
2.  Medlemsstaterne reviderer  Dden i stk. 1 omhandlede klassificering revideres
mindst hvert femte år efter fremgangsmåden i  dette stykke  bilag II, del B.
Klassificeringer revideres dog oftere, hvis der sker væsentlige ændringer i aktiviteter, der er
relevante for luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogendioxid  og  eller, hvis det
er relevant, nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen, eller carbonmonoxid  ,
arsen, cadmium, nikkel, benzo(a)pyren eller ozon  .
B. Bestemmelse af overskridelser af den øvre og den nedre vurderingstærskel
Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel vurderingstærsklerne bestemmes på
grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige
oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i
mindst tre enkelte år ud af de foregående fem år.
Hvis der foreligger mindre end fem års data  for mindre end fem år , kan
medlemsstaterne kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de
steder, der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er
opnået med oplysninger fra emissionsfortegnelser og modelberegninger, for at bestemme
overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel vurderingstærsklerne.
Artikel 86
Vurderingskriterier
1. Medlemsstaterne vurderer luftkvaliteten med hensyn til de i artikel 75 omhandlede
forurenende stoffer i alle deres zoner og bymæssige områder i overensstemmelse med
kriterierne i stk. 2, 3, og 4  -6  og i overensstemmelse med kriterierne i bilag IVIII.
2. I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som
omhandlet i stk. 1, overskrider den øvre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende
stoffer, anvendes der faste målinger for at vurdere luftkvaliteten. De faste målinger kan
DA 27 DA
suppleres med modelberegninger  modelleringsprogrammer  og/eller indikative målinger
for at  vurdere luftkvaliteten og  give passende oplysninger om den geografiske fordeling
af luftkvaliteten  luftforurenende stoffer   og om de faste målingers geografiske
repræsentativitet  .
3. I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som
omhandlet i stk. 1 ligger under den øvre vurderingstærskel  overskrider en grænseværdi ,
der er fastsat for disse forurenende stoffer  i tabel 1 i bilag I, afsnit 1, eller en målværdi for
ozon, der er fastsat i bilag I, afsnit 2  , kan der anvendes  der   foruden faste
målinger  en kombination af faste målinger og modelberegninger
 modelleringsprogrammer  og/eller indikative målinger for at vurdere luftkvaliteten.
 nyt
Modelleringsprogrammerne giver også oplysninger om den geografiske fordeling af
forurenende stoffer og om de faste målingers geografiske repræsentativitet.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
4. I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som
omhandlet i stk. 1 ligger under den nedre vurderingstærskel, der er fastsat for disse
forurenende stoffer, er det tilstrækkeligt at anvende modelberegninger
 modelleringsprogrammer, indikative målinger,  eller teknikker til objektiv estimering
 eller en kombination heraf  for at vurdere luftkvaliteten.
 nyt
5. Hvis modelberegninger viser, at en grænseværdi eller en målværdi for ozon er overskredet i
en zone, der er ikke er omfattet af faste målinger, anvendes yderligere faste eller indikative
målinger i mindst et kalenderår, efter at overskridelsen blev registreret, for at vurdere
koncentrationsniveauet for det pågældende forurenende stof.
 2004/107
 nyt
Artikel 4
Vurdering af koncentrationer i luften og deposition
1. Luftkvaliteten med hensyn til arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren vurderes af
medlemsstaterne på hele deres område.
2. I henhold til kriterierne i stk. 7 er måling obligatorisk i følgende zoner:
a) zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger mellem den øvre og den
nedre vurderingstærskel, og
b) andre zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne overstiger den øvre
vurderingstærskel.
Disse målinger kan suppleres med modelleringsteknikker for at give et tilstrækkeligt
informationsniveau for så vidt angår luftkvaliteten.
DA 28 DA
3. En kombination af målinger som omhandlet i bilag IV, afsnit I, bl.a. indikative
målinger, og modelleringsteknikker kan anvendes til at vurdere luftkvaliteten i zoner og
bymæssige områder, hvor niveauerne over en repræsentativ periode ligger mellem den øvre
og den nedre vurderingstærskel, jf. bilag II, afsnit II.
4. I zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger under den nedre
vurderingstærskel, der fastsættes jf. bilag II, afsnit II, skal det være muligt udelukkende at
anvende modelleringsteknikker eller objektiv estimering til vurdering af niveauerne.
5. Når forurenende stoffer skal måles, skal målingerne finde sted på faste steder, enten
kontinuerligt eller ved stikprøver. Antallet af målinger skal være tilstrækkelig stort til, at
niveauerne kan fastslås.
6. De øvre og nedre vurderingstærskler for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i
luften er dem, der er anført i bilag II, afsnit I. Klassificeringen af de enkelte zoner og
bymæssige områder med henblik på anvendelsen af denne artikel skal revurderes mindst hvert
femte år efter proceduren i dette direktivs bilag II, afsnit II. Klassificeringen revurderes før i
tilfælde af betydelige ændringer i de aktiviteter, der er relevante for koncentrationerne af
arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften.
7. Kriterierne for placering af prøveudtagningssteder for måling af arsen, cadmium,
nikkel og benzo[a]pyren i luften med henblik på at vurdere, om målværdierne er overholdt, er
angivet i bilag III, afsnit I og II. I bilag III, afsnit IV, er der anført det mindste antal
prøveudtagningssteder for faste målinger af koncentrationer af hvert forurenende stof, og
disse steder placeres i hver enkelt zone og hvert enkelt bymæssigt område, hvor måling er
påkrævet, hvis faste målinger er den eneste kilde til data om koncentrationerne der.
68. Medlemsstaterne overvåger andre relevante polycykliske aromatiske kulbrinter på et
mindre antal målesteder  prøvetagningssteder  med henblik på at vurdere bidraget i luften
fra benzo[a]pyren. Disse forbindelser skal mindst omfatte følgende: Disse forbindelser skal
mindst omfatte følgende: benzo[a]anthracen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen,
benzo[k]fluoranthen, indeno[1,2,3-cd]pyren og dibenzo[a,h]anthracen. Overvågningsstederne
 Prøvetagningsstederne  for disse polycykliske aromatiske kulbrinter placeres sammen
med  prøvetagningsstederne  prøveudtagningsstederne for benzo[a]pyren og vælges på en
sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag III,
afsnit I, II og III, finder anvendelse.
 nyt
7. Ud over den overvågning, der kræves i henhold til artikel 10, overvåger medlemsstaterne,
hvis det er relevant, niveauer for ultrafine partikler i overensstemmelse med bilag III,
punkt D, og bilag VII, afsnit 3.
 2008/50
5. Ud over de vurderinger, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, foretages der målinger på
landlokaliteter i omgivelser, der ikke ligger i nærheden af væsentlige luftforureningskilder,
med henblik på som minimum at give oplysninger om den samlede massekoncentration og
koncentrationens kemiske sammensætning med hensyn til fine partikler (PM2,5) som et
årsgennemsnit, og disse målinger gennemføres under følgende betingelser:
a) der oprettes et prøvetagningssted for hver 100 000 km2
DA 29 DA
b) hver medlemsstat opretter mindst en målestation eller kan efter aftale med
nabomedlemsstater oprette en eller flere fælles målestationer, der dækker de
relevante nabozoner for at opnå den nødvendige rumlige opløsning
c) når det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med
overvågningsstrategien og måleprogrammet i samarbejdsprogrammet for
overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i
Europa (EMEP)
d) bilag I, del A og C, finder anvendelse med hensyn til
datakvalitetsmålsætningerne for målinger af massekoncentrationen af partikler, og
bilag IV finder anvendelse i sin helhed.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke målemetoder der anvendes til måling af
den kemiske sammensætning af fine partikler (PM2,5).
 219/2009 artikel 1 og afsnit 3.8
i bilaget (tilpasset)
9. Uanset koncentrationsniveauet bør der placeres et baggrundsprøveudtagningssted for hver
100 000 km2 til indikativ måling i luften af arsen, cadmium, nikkel, kviksølv på dampform i
alt, benzo(a)pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i stk. 8 samt
den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel, benzo(a)pyren og de øvrige
polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i stk. 8. Hver medlemsstat opretter mindst én
målestation. Medlemsstaterne kan dog efter aftale og i overensstemmelse med retningslinjer,
der fastlægges efter forskriftsproceduren i artikel 6, stk. 2, oprette en eller flere fælles
målestationer, der dækker nabozoner i medlemsstater, der støder op til hinanden, for at opnå
den nødvendige rumlige opløsning. Det anbefales også at måle partikler og divalent kviksølv
på dampform. Når det er hensigtsmæssigt, bør overvågningen koordineres med EMEP's
(samarbejdsprogram for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over
store afstande i Europa) overvågningsstrategi og måleprogram. Prøveudtagningsstederne for
disse forurenende stoffer placeres på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske
variationer og langtidstendenser. Bilag III, afsnit I, II og III, finder anvendelse.
 2004/107
 nyt
8.10. Brug af bioindikatorer kan komme på tale  skal overvejes , hvor
økosystempåvirkningens regionale mønstre skal vurderes  , herunder i overensstemmelse
med den overvågning, der foretages i henhold til direktiv (EU) 2016/2284  .
11. For zoner og bymæssige områder, hvor oplysningerne fra faste målestationer
suppleres med oplysninger fra andre kilder, f.eks. emissionsregistre, indikative målemetoder
og luftkvalitetsmodellering, skal antallet af faste målestationer, der oprettes, og de andre
teknikkers rumlige opløsning være tilstrækkelig til, at koncentrationerne af luftforurenende
stoffer kan fastslås i overensstemmelse med bilag III, afsnit I, og bilag IV, afsnit I.
12. Datakvalitetsmålsætningerne fastlægges i bilag IV, afsnit I. Hvis der benyttes
luftkvalitetsmodeller til vurderingen, finder bilag IV, afsnit II, anvendelse.
13. Referencemetoder for prøveudtagning og analyse af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel
og polycykliske aromatiske kulbrinter er fastsat i bilag V, afsnit I, II og III. Bilag V, afsnit IV,
indeholder referenceteknikker for måling af den samlede deposition af arsen, cadmium,
DA 30 DA
kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, og bilag V, afsnit V, indeholder
referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet, når sådanne teknikker findes.
14. Medlemsstaterne underretter senest på datoen i artikel 10 Kommissionen om, hvilke
metoder der anvendes til den foreløbige vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, nr.
1, litra d), i direktiv 96/62/EF.
 219/2009 artikel 1 og afsnit 3.8
i bilaget
15. Eventuelle ændringer med henblik på at tilpasse bestemmelserne i denne artikel og i
bilag II, afsnit II, og i bilag III, IV og V til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages
af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk.
3. De må ikke medføre nogen direkte eller indirekte ændringer af målværdierne.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 97
Prøvetagningssted
1. Placeringen af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og
nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen, og carbonmonoxid  , arsen, cadmium,
nikkel og benzo[a]pyren  i luften bestemmes  i overensstemmelse med  efter
kriterierne i bilag IVIII.
 Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes i overensstemmelse med
kriterierne i bilag IV. 
2. I alle zoner og bymæssige områder, hvor  niveauet af forurenende stoffer
overskrider den vurderingstærskel, der er anført i bilag II  de faste målinger er eneste
informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder for hvert
relevant forurenende stof ikke være mindre end mindsteantallet af prøvetagningssteder som
specificeret i bilagIIIV, del Apunkt A og C, tabel 3 og 4.
3. For zoner og bymæssige områder,  hvor niveauet af forurenende stoffer overskrider
den relevante vurderingstærskel som anført i bilag II, men ikke de tilsvarende grænseværdier
som anført i bilag I, afsnit 1, tabel 1, målværdier for ozon som anført i bilag I, afsnit 2, eller
kritiske niveauer som anført i bilag I, afsnit 3  hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for
faste målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger,
kan det samlede antal  mindstetallet af  prøvetagningssteder i bilag V, del A, dog
reduceres med op til 50 %  i overensstemmelse med bilag III, punkt A og C , hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a) de supplerende metoder  ud over de oplysninger, som de faste
prøvetagningssteder giver,  giver  de indikative målinger og
modelberegningerne  tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en
vurdering af luftkvaliteten med hensyn til grænseværdier  , målværdier for ozon,
kritiske niveauer, informationstærskelværdier og  eller varslingstærskelværdier og
gives relevante oplysninger til offentligheden
DA 31 DA
b) antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders  indikative målingers
og modelberegningsmetodernes  rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at
koncentrationen af det pågældende forurenende stof kan bestemmes i
overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilagVI, del
punkt A og B, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne
 kravene  i bilagVI, punkt Ddel B.
 nyt
c) antallet af indikative målinger er det samme som antallet af faste målinger, der
udskiftes, og de vejledende målinger har en varighed på mindst to måneder pr.
kalenderår
d) med hensyn til ozon måles nitrogendioxid ved alle resterende prøvetagningssteder,
hvor der måles ozon, med undtagelse af landbaggrundsstationer for så vidt angår
vurdering af ozon som omhandlet i bilag IV, del B.
4. Et eller flere prøvetagningssteder, der er tilpasset overvågningsmålsætningen i bilag VII,
afsnit 2, punkt A, skal installeres på en medlemsstats område for at levere data om
koncentrationerne af de ozonprækursorer, der er opført i nævnte afsnit, punkt B, på steder, der
er fastlagt i overensstemmelse med nævnte afsnit, punkt C.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
5.4. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilagIVIII, at fordelingenden
fordeling og antallet af prøvetagningssteder, som  , der anvendes til at beregne 
indikatoren  indikatorerne  for gennemsnitlig eksponering for PM2,5  og NO2,  er
fastsat på grundlag af, i tilstrækkeligt omfang afspejler den almene befolknings eksponering.
Antallet af prøvetagningssteder må ikke være mindre end det, der fremkommer ved
anvendelse af bilagIIIV, punktdel B.
6. For så vidt angår grænseværdier  og målværdier for ozon  tages der hensyn til
resultaterne fra modelberegninger  modelleringsprogrammer  og/eller indikative målinger
ved vurdering af luftkvaliteten.
 nyt
7. Prøvetagningssteder, hvor der inden for de foregående tre år er registreret
overskridelser af en grænseværdi i bilag I, punkt 1, må ikke flyttes, medmindre det er
nødvendigt at flytte på grund af særlige omstændigheder, herunder fysisk udvikling.
Flytning af prøvetagningssteder skal ske inden for deres geografiske
repræsentativitetsområde og baseres på modelresultater.
 2008/50
4. Medlemsstaternes anvendelse af kriterierne for udvælgelse af prøvetagningssteder
overvåges af Kommissionen med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af disse
kriterier overalt i EU.
DA 32 DA
 nyt
Artikel 10
Overvågning af supersites
1. Hver medlemsstat opretter mindst ét overvågningssupersite pr. 10 mio. indbyggere på
en bybaggrundsstation. Medlemsstater med under 10 mio. indbyggere skal oprette mindst ét
overvågningssupersite på en bybaggrundsstation.
Hver medlemsstat opretter mindst ét overvågningssupersite pr. 100 000 km2
på en
bybaggrundsstation. Medlemsstater, hvis område er mindre end 100 000 km2
opretter mindst
ét overvågningssupersite på en bybaggrundsstation.
2. Placeringen af overvågningssupersites bestemmes for bybaggrundsstationer og
landbaggrundsstationer i overensstemmelse med bilag IV, punkt B.
3. Alle prøvetagningssteder, der opfylder kravene i bilag IV, punkt B og C, og som er
installeret i overvågningssupersites, kan tages i betragtning med henblik på at opfylde kravene
til minimumsantallet af prøvetagningssteder for de relevante forurenende stoffer, jf. bilag III.
4. En medlemsstat kan efter aftale med en eller flere nabomedlemsstater oprette et eller
flere fælles overvågningssupersites for at opfylde kravene i stk. 1. Dette berører ikke hver
medlemsstats forpligtelse til at oprette mindst et overvågningssupersite på en
bybaggrundsstation og et overvågningssupersite på en landbaggrundsstation.
5. Målinger ved alle overvågningssupersites på bybaggrundsstationer skal omfatte faste
eller indikative målinger af størrelsesfordelingen af ultrafine partikler og oxidativt
partikelpotentiale.
6. Målinger ved alle overvågningssupersites på bybaggrundsstationer og
landbaggrundsstationer skal som minimum omfatte følgende:
a) faste målinger af partikler (PM10 og PM2.5), nitrogendioxid (NO2), ozon (O3),
sodpartikler (BC), ammoniak (NH3) and og ultrafine partikler (UFP)
b) faste eller indikative målinger af fine partikler (PM2.5) med henblik på som minimum
at opnå oplysninger om deres samlede massekoncentration og deres kemiske
artssammensætning på årsbasis i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1
C) faste eller indikative målinger af arsen, cadmium, nikkel, kviksølv på dampform i alt,
benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i
artikel 8, stk. 6, samt den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel,
benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel
8, stk. 6., uanset koncentrationsniveauet.
7. Målinger af partikler og gasformigt divalent kviksølv kan også foretages på
overvågningssupersites på bybaggrundsstationer og landbaggrundsstationer.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
8.(c) Nårnår det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med
overvågningsstrategien og måleprogrammet i samarbejdsprogrammet for overvågning og
vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP)  ,
DA 33 DA
Aerosol, Clouds and Trace Gases Research Infrastructure (ACTRIS) og overvågningen af
virkningerne af luftforurening i henhold til direktiv (EU) 2016/2284  .
Artikel11 8
Referencemålemetoder  og datakvalitetsmålsætninger 
1. Medlemsstaterne anvender de referencemålemetoder og kriterier, der er anført i
bilag VI, del A og C punkt A og C.
2. Der kan  imidlertid  anvendes andre målemetoder på de betingelser, der er
fastsat i bilag VI, punktdel B, C, D og E.
 nyt
2. Luftkvalitetsdata skal opfylde de datakvalitetsmålsætninger, der er fastsat i bilag V.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
AFDELING 2
Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til ozon
Artikel 9
Vurderingskriterier
1. Hvis ozonkoncentrationerne i en zone eller et bymæssigt område har overskredet de
langsigtede målsætninger i bilag VII, del C, i et hvilket som helst år i den foregående
femårige måleperiode, skal der tages faste målinger.
2. Hvis der foreligger data for mindre end fem år, kan medlemsstaterne for at bestemme,
om de langsigtede målsætninger omhandlet i stk. 1 er blevet overskredet i de pågældende fem
år, kombinere resultaterne fra målekampagner af kort varighed, der blev gennemført på de
tidspunkter og de steder, hvor niveauerne kan ventes at være højest, med resultater opnået fra
emissionsfortegnelser og modelberegninger.
Artikel 10
Prøvetagningssted
1. Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes efter kriterierne i
bilag VIII.
2. Prøvetagningsstederne for faste målinger af ozon i de zoner og bymæssige områder,
hvor måling er den eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må ikke være færre
end det mindsteantal prøvetagningssteder, der er anført i bilag IX, del A.
3. For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste
målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan
det samlede antal prøvetagningssteder i bilag IX, del A, nedsættes, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
DA 34 DA
a) de supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan
foretages en vurdering af luftkvaliteten, for så vidt angår målværdier, langsigtede
målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier
b) antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er
tilstrækkeligt til, at ozonkoncentrationen kan bestemmes i overensstemmelse med de
datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag I, del A, og gør det muligt for
vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne i bilag I, del B
c) antallet af prøvetagningssteder i zoner og bymæssige områder svarer til mindst
et prøvetagningssted pr. to mio. indbyggere eller et prøvetagningssted pr. 50000 km2
, alt efter
hvad der giver det største antal prøvetagningssteder, men der skal være mindst et
prøvetagningssted i hver zone eller hvert bymæssige område
d) nitrogendioxid måles ved alle resterende prøvetagningssteder med undtagelse
af baggrundsstationer i landdistrikter som nævnt i bilag VIII, del A.
Der tages hensyn til resultaterne fra modelberegninger og/eller indikative målinger i
forbindelse med vurderingen af luftkvalitet, for så vidt angår målværdier.
5. I zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationerne hvert år i den foregående
femårige måleperiode har været lavere end de langsigtede målsætninger, fastsættes antallet af
prøvetagningssteder for faste målinger i overensstemmelse med bilag IX, del B.
6. Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område installeres og drives mindst et
prøvetagningssted til indsamling af data om koncentrationerne af ozonprækursorerne i
bilag X. Hver medlemsstat vælger antallet og placeringen af de stationer, hvor
ozonprækursorerne skal måles, under hensyntagen til målsætningerne og metoderne i bilag X.
Artikel 11
Referencemålemetoder
1. Medlemsstaterne anvender referencemetoden for måling af ozon i bilag VI, del A,
punkt 8. Der kan anvendes andre målemetoder på de vilkår, der er fastsat i bilag VI, del B.
2. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, hvilke metoder den anvender til
prøvetagning og måling af VOC som anført i bilag X.
KAPITEL III
LUFTKVALITETSSTYRING
Artikel 12
Krav, hvor niveauerne er lavere end grænseværdierne  , målværdien for ozon og
målene for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration, men over
vurderingstærsklerne 
1. I zoner og bymæssige områder, hvor indholdet af svovldioxid, nitrogendioxid,  partikler
(  PM10, og PM2,5), bly, benzen, og carbonmonoxid  , arsen, cadmium, nikkel og
benzo[a]pyren  i luften ligger under de respektive grænseværdier i bilag I, afsnit 1 bilag XI
og XIV, holder medlemsstaterne niveauet af disse stoffer under grænseværdierne og
bestræber sig på at bevare den bedste luftkvalitet, der er forenelig med bæredygtig udvikling.
DA 35 DA
Artikel 18
Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne opfylder de
langsigtede målsætninger
2. I zoner og bymæssige områder, hvor ozonniveauet  er under målværdien for ozon 
opfylder de langsigtede målsætninger, opretholder medlemsstaterne  træffer
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at holde disse niveauer under målværdien
for ozon og bestræber sig på at nå de langsigtede mål i bilag I, afsnit 2 , i det omfang
faktorer såsom ozonforureningens grænseoverskridende karakter og de meteorologiske
forhold tillader det,  og forudsat at de nødvendige foranstaltninger ikke medfører
uforholdsmæssige omkostninger.  dette niveau under de langsigtede målsætninger.
 nyt
3. I regionale enheder på NUTS 1-niveau som beskrevet i forordning (EF) nr. 1059/2003,
hvor indikatorerne for gennemsnitlig eksponering for PM2.5 og NO2 ligger under den
respektive værdi for målene for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration for disse
forurenende stoffer som fastsat i bilag I, punkt 5, opretholder medlemsstaterne niveauerne for
disse forurenende stoffer under målene for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
4.  Medlemsstaterne   bestræber sig på at opnå og  bevare r ved hjælp af rimelige
foranstaltninger den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling,
samt et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed  i overensstemmelse
med WHO's retningslinjer for luftkvalitet og under de vurderingstærskler, der er fastsat i
bilag II .
Artikel 13
Grænseværdier  ,målværdier for ozon  og  forpligtelse til reduktion af den
gennemsnitlige eksponering  varslingstærskelværdier til beskyttelse af menneskers
sundhed
1. Medlemsstaterne sikrer, at luftens indhold af svovldioxid,  nitrogendioxid, partikler
(  PM10,  og PM2.5),  bly  , benzen,  og carbonmonoxid  , arsen, cadmium, nikkel
og benzo[a]pyren  i deres zoner og bymæssige områder ikke overskrider grænseværdierne i
bilag IXI, afsnit 1.
Med hensyn til nitrogendioxid og benzen må grænseværdierne i bilag XI ikke overskrides fra
de datoer, der er fastsat deri.
Artikel 17
Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne overskrider
målværdierne og de langsigtede målsætninger
2.1..  Hvad angår ozon   sikrer medlemsstaterne ved at træffe  Medlemsstaterne
træffer — for så vidt det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne
foranstaltninger for at sikre, at  niveauerne i hele zonen ikke overskrider  målværdierne
DA 36 DA
 for ozon  og de langsigtede målsætninger nås  som fastsat i bilag I, afsnit 2,
punkt B  .
Artikel 15
Nationalt mål for reduktion af eksponering for PM2,5 til beskyttelse af menneskers
sundhed
31. Medlemsstaterne  sikrer, at  træffer — for så vidt det ikke medfører
uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at nå det nationale mål
for reduktion af eksponering for PM2,5,  forpligtelsen til reduktion af den gennemsnitlige
eksponering   for PM2.5 og NO2, der er fastsat i  bilag I, afsnit 5, punkt B,  bilag
XIV, del B,  er opfyldt i deres regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvis målene for
gennemsnitlig eksponeringskoncentration i bilag I, afsnit 5, punkt C, er overskredet.  senest
på det deri fastsatte år.
4. Vurderingen af, om disse krav  stykke 1, 2 og 3  er overholdt, foretages i
overensstemmelse med bilag IV bilag III.
5. Indikatoren  Indikatorerne  for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 ansættes i
overensstemmelse med bilag I, afsnit 5, punkt Abilag XIV, del A.
6.  Fristen for at nå grænseværdierne  Tolerancemarginen i bilag I,XI afsnit 1, tabel 1,
finder anvendelse  kan udskydes  i overensstemmelse med artikel 1822, stk. 3, og artikel
23, stk. 1.
 nyt
7. De medlemsstater, der indfører strengere luftkvalitetsnormer i overensstemmelse med
artikel 193 i TEUF, meddeler disse til Kommissionen senest tre måned efter deres vedtagelse.
Meddelelsen skal ledsages af en forklaring af, hvordan luftkvalitetsnormerne er blevet
udarbejdet, og hvilke videnskabelige oplysninger der er anvendt.
 2008/50 (tilpasset)
Artikel 14
Kritiske niveauer  for beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer 
1. Medlemsstaterne sikrer overholdelse af de kritiske niveauer i bilag I,XIII afsnit 3, som
vurderet i overensstemmelse med bilag IVIII, delpunkt A.
2. Hvor faste målinger er eneste kilde til informationer til vurdering af luftkvaliteten, må
antallet af prøvetagningssteder ikke være mindre end det mindsteantal, der er anført i bilag V,
del C. Hvor disse informationer suppleres af indikative målinger eller modelberegninger, kan
mindsteantallet af prøvetagningssteder reduceres med op til 50 %, så længe de anslåede
koncentrationer af det pågældende forurenende stof kan fastslås i overensstemmelse med
datakvalitetsmålsætningerne i bilag I, del A.
DA 37 DA
 2004/107
Artikel 3
Målværdier
1. Fra den 31. december 2012 træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger,
som ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger, til at sikre, at koncentrationen af
arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, der anvendes som markør for kræftrisikoen ved
polycykliske aromatiske kulbrinter i luften, som vurderet i overensstemmelse med artikel 4,
ikke overskrider den målværdi, der er fastsat i bilag I.
2. Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor arsen-,
cadmium-, nikkel- og benzo[a]pyrenniveauet er under de respektive målværdier.
Medlemsstaterne fastholder i disse zoner og bymæssige områder niveauet for disse
forurenende stoffer under målværdien og tilstræber at bevare den bedste luftkvalitet, der er
forenelig med bæredygtig udvikling.
3. Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor
målværdierne i bilag I overskrides.
For disse zoner og bymæssige områder præciserer medlemsstaterne, hvilke steder
overskridelserne forekommer, og hvilke kilder der medvirker til overskridelserne. De
pågældende steder godtgør medlemsstaterne, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger,
der ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger og er specifikt rettet mod de
vigtigste forureningskilder for at nå målværdierne. For industrianlæg, der er omfattet af
direktiv 96/61/EF, indebærer dette anvendelse af BAT som defineret i artikel 2, nr. 11, i
nævnte direktiv.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 16
PM2,5-målværdi og grænseværdi for beskyttelse af menneskers sundhed
1. Medlemsstaterne træffer — for så vidt at det ikke medfører uforholdsmæssigt store
udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at luftens PM2,5-koncentrationer ikke
overstiger målværdien i bilag XIV, del D, fra den deri fastsatte dato.
2. Medlemsstaterne sikrer, at luftens PM2,5-koncentrationer ikke overskrider
grænseværdien i bilag XIV, del E, i nogen af deres zoner eller bymæssige områder fra den
deri fastsatte dato. Vurderingen af, om dette krav er opfyldt, foretages i overensstemmelse
med bilag III.
3. Tolerancemarginen i bilag XIV, del E, finder anvendelse i overensstemmelse med
artikel 23, stk. 1.
Artikel 1519
Foranstaltninger, der skal træffes, hvis  Overskridelse af informations- eller
varslingstærskelværdien overskrides
DA 38 DA
12. Varslingstærskelværdierne for luftens koncentrationer af svovldioxid, og nitrogendioxid
 og partikler (PM10 og PM2.5)  er fastsat i bilag IXII, del , afsnit 4, punkt A.
 nyt
2. Varslingstærsklen og informationstærsklen for ozon er fastsat i bilag I, afsnit 4, punkt B.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
3. Hvis informationstærskelværdien eller nogen af varslingstærskelværdierne i bilag XII
 en varslingstærskel eller nogen af de informationstærskler, der er fastsat i bilag I,
afsnit 4, overskrides, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at
informere offentligheden  senest inden for få timer gennem forskellige medie- og
kommunikationskanaler og ved at sikre bred offentlig tilgængelighed  gennem radio,
fjernsyn, aviser eller internettet.
 nyt
4. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden gives oplysninger om faktiske eller forudsagte
overskridelser af en varslings- eller informationstærskel hurtigst muligt i overensstemmelse
med bilag IX, punkt 2 og 3.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 1620
Bidrag fra naturlige kilder
1. Medlemsstaterne sender for et givent år Kommissionen fortegnelser over  kan for et
givent år udpege: 
a)- zoner og bymæssige områder, hvor overskridelser af grænseværdier for et
givent forurenende stof kan henføres til naturlige kilder, og 
 nyt
b) regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvor overskridelser af det niveau, der er
bestemt af forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering, kan
henføres til naturlige kilder.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
2. Medlemsstaterne forelægger  Kommissionen fortegnelser over zoner og regionale
enheder på NUTS 1-niveau som omhandlet i stk. 1 sammen med oplysninger om
koncentrationer af og kilder til samt bevis for, at overskridelserne kan henføres til naturlige
kilder.
DA 39 DA
32. Hvis Kommissionen er blevet informeret om en overskridelse, der kan henføres til
naturlige kilder i overensstemmelse med stk. 21, anses den pågældende overskridelse ikke for
en overskridelse i henhold til dette direktiv.
3. Senest den 11. juni 2010 offentliggør Kommissionen retningslinjer for påvisning og
fraregning af overskridelser, der kan henføres til naturlige kilder.
Artikel 1721
Overskridelser som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren
1. Medlemsstaterne kan  for et givent år  udpege zoner eller bymæssige områder,
hvor grænseværdierne for PM10 overskrides i luften, der skyldes ophvirvling af partikler som
følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.
2. Medlemsstaterne  giver  sender Kommissionen en liste over sådanne zoner
 som omhandlet i stk. 1  eller bymæssige områder sammen med oplysninger om de der
 i zonerne  forekommende PM10-koncentrationer og PM10-kilder.
3. Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27,
vedlægger de  Medlemsstaterne forelægger også  fornøden dokumentation til at
godtgøre, at eventuelle overskridelser skyldes ophvirvlede partikler, og at der er truffet
rimelige foranstaltninger til at mindske koncentrationerne.
34. I tilfælde af zoner eller bymæssige områder som omhandlet i stk. 1 skal
medlemsstaterne kun opstille luftkvalitetsplaner i henhold til artikel 1923, hvis
overskridelserne kan tilskrives andre PM10-kilder end sand- eller saltspredning på vejene om
vinteren, jf. dog artikel 1620.
5. Senest den 11. juni 2010 offentliggør Kommissionen retningslinjer for fastsættelse af
bidrag, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene
om vinteren.
Artikel 1822
Udsættelse af frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende visse
grænseværdier
1. Hvis overholdelse af grænseværdierne for  partikler (PM10 og PM2.5) eller 
nitrogendioxid eller benzen i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås
inden for  fristen  fristerne i bilag IXI, afsnit 1, tabel 1  på grund af
lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, orografiske grænseforhold, ugunstige
klimaforhold eller grænseoverskridende bidrag  kan en medlemsstat udsætte disse frister
 fristen en gang  med højst fem år for den pågældende zone eller det pågældende
bymæssige område, på betingelse af  hvis følgende betingelser er opfyldt: 
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
(e) der er opstilletopstilles en luftkvalitetsplan i overensstemmelse med artikel 19,
stk. 4,23  som opfylder kravene i artikel 19, stk. 5-7´,  for den zone eller det
bymæssige område, udsættelsesperioden skulle gælde for
(f) en sådan luftkvalitetsplan luftkvalitetsplanen  i litra a)  skal suppleres med de
oplysninger, der er opført på listen i bilag VIIIXV, del B, over de pågældende
DA 40 DA
forurenende stoffer, og påvise  påviser  ,  hvordan perioder med
overskridelse af grænseværdierne vil blive holdt så korte som muligt  hvordan
grænseværdierne nås inden den nye frist.
 nyt
(g) luftkvalitetsplanen i litra a) beskriver, hvordan offentligheden og navnlig følsomme
befolkningsgrupper og sårbare grupper vil blive oplyst om udsættelsens
konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet
(h) luftkvalitetsplanen i litra a) beskriver, hvordan traditionel finansiering, herunder
gennem relevante nationale programmer og EU-finansieringsprogrammer, vil blive
mobiliseret for at fremskynde forbedringen af luftkvaliteten i den zone, som
udsættelsen vil gælde for
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
2. Hvis overholdelse af grænseværdierne for PM10 som anført i bilag XI i en given zone
eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås på grund af lokalitetsspecifikke
spredningsegenskaber, ugunstige klimaforhold eller grænseoverskridende bidrag, fritages
medlemsstaten fra forpligtelsen til at anvende de pågældende grænseværdier indtil den
11. juni 2011, forudsat at betingelserne i stk. 1 opfyldes, og at medlemsstaten godtgør, at der
på nationalt, regionalt og lokalt plan er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at
overholde fristerne.
3. Når en medlemsstat anvender stk. 1 eller 2, sikrer den, at grænseværdien for hvert
forurenende stof ikke overskrides med mere end den højeste tolerancemargen, der er fastsat i
bilag XI for hvert af de forurenende stoffer.
24. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvor stk. 1 eller stk. 2 efter deres
opfattelse finder anvendelse, og fremsender de i stk. 1 omhandlede luftkvalitetsplaner,
herunder  og  alle relevante oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan
vurdere, hvorvidt  begrundelsen for udsættelsen og  de pågældende betingelser
 betingelserne i nævnte stykke  er opfyldt. Ved vurderingen tager Kommissionen
hensyn til forventede virkninger på luftkvaliteten i medlemsstaterne, på nuværende tidspunkt
og i fremtiden, forventede virkninger af foranstaltninger, som er truffet af medlemsstaterne og
Fællesskabet samt forventede virkninger af nuværende fællesskabsforanstaltninger
 foranstaltninger på EU-plan  og planlagte fællesskabsforanstaltninger, som
Kommissionen vil stille forslag om.
Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden ni måneder efter modtagelsen af den
pågældende meddelelse, anses de relevante betingelser for anvendelse af stk. 1 eller 2 for at
være opfyldt.
Hvis der gøres indsigelse, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at tilpasse eller
forelægge nye luftkvalitetsplaner.
DA 41 DA
KAPITEL IV
PLANER
Artikel 1923
Luftkvalitetsplaner
1. Hvis niveauet af forurenende stoffer i luften i bestemte zoner eller bymæssige områder
overskrider en grænseværdi , der er fastsat i bilag I, afsnit 1,  eller en målværdi samt
eventuelle relevante tolerancemargener herfor i det konkrete tilfælde, sørger medlemsstaterne
for at opstille  opstiller medlemsstaterne  luftkvalitetsplaner for de pågældende zoner og
bymæssige områder  hurtigst muligt og senest to år efter det kalenderår, hvori der blev
registreret en overskridelse af en grænseværdi. I disse luftkvalitetsplaner fastsættes
hensigtsmæssige foranstaltninger  for at nå den pågældende grænseværdi eller målværdi i
bilag XI og XIV.  og holde overskridelsesperioden så kort som muligt, i alle tilfælde ikke
længere end tre år fra udgangen af det kalenderår, hvori den første overskridelse blev
registreret. 
 nyt
Hvis grænseværdierne fortsat er overskredet i det tredje kalenderår efter udarbejdelsen af
luftkvalitetsplanen, ajourfører medlemsstaterne luftkvalitetsplanen og foranstaltningerne deri
og træffer yderligere og mere effektive foranstaltninger i det efterfølgende kalenderår for at
holde overskridelsesperioden så kort som muligt.
2. Hvis niveauerne af forurenende stoffer i luften i en given regional enhed på NUTS 1-niveau
overstiger målværdien for ozon i bilag I, afsnit 2, udarbejder medlemsstaterne
luftkvalitetsplaner for disse regionale enheder på NUTS 1-niveau hurtigst muligt og senest to
år efter det kalenderår, hvor overskridelsen af målværdien for ozon blev registreret.
Luftkvalitetsplanerne skal indeholde passende foranstaltninger med henblik på at nå
målværdien for ozon og holde overskridelsesperioden så kort som muligt.
Hvis der fortsat forekommer overskridelser af målværdien for ozon i det femte kalenderår
efter udarbejdelsen af luftkvalitetsplanen i den relevante regionale enhed NUTS 1-niveau,
ajourfører medlemsstaterne luftkvalitetsplanen og foranstaltningerne deri og træffer yderligere
og mere effektive foranstaltninger i det efterfølgende kalenderår for at holde
overskridelsesperioden så kort som muligt.
For regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvor målværdien for ozon er overskredet, sikrer
medlemsstaterne, at det relevante nationale program for bekæmpelse af luftforurening, der er
udarbejdet i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2016/2284, indeholder foranstaltninger til
afhjælpning af disse overskridelser.
3. Hvis forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering i bilag I, afsnit 5, er
overskredet i en given regional enhed på NUTS 1-niveau, udarbejder medlemsstaterne
luftkvalitetsplaner for disse regionale enheder på NUTS 1-niveau hurtigst muligt og senest to
år efter det kalenderår, hvor overskridelsen af forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige
eksponering blev registreret. Luftkvalitetsplanerne skal indeholde passende foranstaltninger
til at opfylde forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering og holde
overskridelsesperioden så kort som muligt.
DA 42 DA
Hvis der fortsat forekommer overskridelser af forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige
eksponering i det femte kalenderår efter udarbejdelsen af luftkvalitetsplanen, ajourfører
medlemsstaterne luftkvalitetsplanen og foranstaltningerne deri og træffer yderligere og mere
effektive foranstaltninger i det efterfølgende kalenderår for at holde overskridelsesperioden så
kort som muligt.
4. Hvis niveauerne af forurenende stoffer fra [insert year 2 years after entry into force of this
Directive] og indtil den 31. december 2029 i en zone eller en regional enhed på NUTS 1-
niveau ligger over en grænseværdi, der skal nås senest den 1. januar 2030, jf. bilag I, afsnit 1,
tabel 1, udarbejder medlemsstaterne en luftkvalitetsplan for det pågældende forurenende stof
så hurtigt som muligt og senest to år efter det kalenderår, hvor overskridelsen af
grænseværdierne eller målværdien for ozon blev registreret med henblik på at nå de
respektive grænseværdier eller målværdier for ozon inden udløbet af fristen for opfyldelse.
Hvis medlemsstaterne for det samme forurenende stof skal udarbejde en luftkvalitetsplan i
overensstemmelse med dette stykke samt en luftkvalitetsplan i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 1, kan de udarbejde en kombineret luftkvalitetsplan i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 5, 6 og 7, og give oplysninger om de forventede virkninger af
foranstaltningerne til overholdelse for hver grænseværdi, som planen vedrører, som krævet i
bilag VIII, punkt 5 og 6. En sådan kombineret luftkvalitetsplan skal indeholde passende
foranstaltninger til at nå alle relaterede grænseværdier og holde alle overskridelsesperioder så
korte som muligt.
5. Luftkvalitetsplanerne skal mindst indeholde følgende oplysninger:
(i) de oplysninger, der er anført i bilag VIII, punkt A, punkt 1-6
(j) hvis det er relevant, de oplysninger, der er anført i bilag VIII, punkt A, punkt 7 og 8
(k) hvis det er relevant, oplysninger om de bekæmpelsesforanstaltninger, der er anført i
bilag VIII, punkt B, punkt 2.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
 Medlemsstaterne skal overveje at medtage de i artikel 20, stk. 2, omhandlede
foranstaltninger og  Luftkvalitetsplaner kan desuden omfatte specifikke foranstaltninger,
der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper  og sårbare grupper  ,
herunder børn  , i deres luftkvalitetsplaner  .
 nyt
Med hensyn til det pågældende forurenende stof vurderer medlemsstaterne i forbindelse med
udarbejdelsen af luftkvalitetsplanerne risikoen for overskridelse af den pågældende
varslingstærskel. Hvis det er relevant, anvendes denne analyse til at udarbejde kortsigtede
handlingsplaner.
DA 43 DA
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Hvis der skal  indføres  udarbejdes eller iværksættes luftkvalitetsplaner for flere
forurenende stoffer  eller luftkvalitetsnormer  , udarbejder og iværksætter
 indfører  medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, samlede luftkvalitetsplaner,
der omfatter alle de pågældende forurenende stoffer  og luftkvalitetsnormer  .
2. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt, at deres luftkvalitetsplaner er i
overensstemmelse overensstemmelse med andre planer, der kræves i henhold til direktiv
2001/80/EFEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU78
, direktiv (EU) 2016/2284,
direktiv 2001/81/EF og direktiv 2002/49/EF  , samt i henhold til klima-, energi-, transport-
og landbrugslovgivning  .
 nyt
6. Medlemsstaterne hører offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/35/EF79
og de kompetente myndigheder, som på grund af deres ansvar
på området luftforurening og luftkvalitet sandsynligvis vil blive berørt af gennemførelsen af
luftkvalitetsplanerne, om udkast til luftkvalitetsplaner og eventuelle væsentlige ajourføringer
af luftkvalitetsplaner, inden de færdiggøres.
Ved udarbejdelsen af luftkvalitetsplaner sikrer medlemsstaterne, at interessenter, hvis
aktiviteter bidrager til situationen med overskridelse, opfordres til at foreslå foranstaltninger,
som de kan træffe for at bidrage til at bringe overskridelserne til ophør, og at ikkestatslige
organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der
repræsenterer følsomme befolkningsgruppers og sårbare gruppers interesser, andre relevante
sundhedsorganer og de relevante erhvervssammenslutninger har mulighed for at deltage i
disse høringer.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
7. Disse planer  Luftkvalitetsplanerne  meddeles  Kommissionen senest to måneder
efter deres vedtagelse  omgående Kommissionen, dog senest to år efter udløbet af det år,
den første overskridelse blev registreret.
Artikel 2024
Kortsigtede handlingsplaner
1. Hvis der i en zone eller et bymæssigt område er risiko for, at niveauet af forurenende
stoffer vil overskride en eller flere varslingstærskelværdier i bilag IXII, afsnit 4, opstiller
medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt,  kortsigtede  handlingsplaner med
angivelse af de  nød foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt for at mindske denne
78
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner
(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
79
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig
deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om
ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).
DA 44 DA
risiko eller begrænse varigheden af den pågældende overskridelse. Hvis denne risiko gælder
en eller flere grænseværdier eller målværdier i bilag VII, XI og XIV, kan medlemsstaterne,
når det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede handlingsplaner.
Hvor der imidlertid er risiko vedrørende varslingstærskelværdien for ozon, opstiller
medlemsstaterne kun  kan medlemsstaterne undlade at opstille  en kortsigtet
handlingsplan, når der under hensyn til nationale geografiske, meteorologiske og økonomiske
forhold efter deres mening  ikke  er væsentlige muligheder for at mindske risikoen for,
varigheden eller alvoren af en sådan overskridelse. Når medlemsstaterne opstiller en sådan
kortsigtet handlingsplan, tager de hensyn til beslutning 2004/279/EF.
2.  Når medlemsstaterne opstiller de  De kortsigtede planer i stk. 1, kan  de 
under hensyn til sagens konkrete omstændigheder omfatte effektive foranstaltninger til at
regulere og om nødvendigt  midlertidigt  indstille visse aktiviteter, som bidrager til
risikoen for overskridelse af de respektive grænse- eller målværdier eller
varslingstærskelværdier.  Afhængigt af de vigtigste forureningskilders andel af den
overskridelse, der skal afhjælpes, tages der i handlingsplanerne hensyn til  Disse
handlingsplaner kan omfatte foranstaltninger vedrørende  transport  motortrafik,
anlægsarbejder, skibe ved kaj, og brug af industrianlæg  industriinstallationer  eller -
produkter samt  brug af produkter og  private varmeanlæg. Specifikke foranstaltninger,
der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper  og sårbare grupper  ,
herunder børn, inden for rammerne af disse planer kan også overvejes.
 nyt
3. Medlemsstaterne hører offentligheden i overensstemmelse med direktiv 2003/35/EF og de
kompetente myndigheder, som i kraft af deres specifikke ansvarsområder inden for
luftforurening og luftkvalitet må forventes at blive berørt af gennemførelsen af den
kortsigtede handlingsplan, om udkast til kortsigtede handlingsplaner og eventuelle væsentlige
ajourføringer heraf, inden disse planer færdiggøres.
 2008/50
 nyt
43. Når medlemsstaterne har udarbejdet en kortsigtet handlingsplan, giver de
offentligheden og relevante organisationer, såsom miljøorganisationer,
forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers  og
sårbare gruppers  interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og de relevante
erhvervsorganisationer adgang til såvel resultaterne af deres undersøgelser om
gennemførligheden og indholdet af de enkelte kortsigtede handlingsplaner som oplysninger
om gennemførelsen af disse planer.
 nyt
5. Medlemsstaterne meddeler kortsigtede handlingsplaner til Kommissionen senest to
måneder efter deres vedtagelse.
DA 45 DA
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
4. Første gang inden den 11. juni 2010 og derefter med regelmæssige mellemrum
offentliggør Kommissionen eksempler på bedste praksis med hensyn til opstilling af
kortsigtede handlingsplaner, herunder eksempler på bedste praksis for beskyttelse af
følsomme befokningsgrupper, herunder børn.
Artikel 2125
Grænseoverskridende luftforurening
1. Hvis en  grænseoverskridende overførsel af luftforurening fra en eller flere
medlemsstater bidrager betydeligt til overskridelse i en anden medlemsstat af en 
varslingstærskelværdi, en grænseværdi, elleren målværdi for ozon   eller en
forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering , samt en eventuel
tolerancemargin eller en langsigtet målsætning overskrides på grund af betydelig
grænseoverskridende overførsel af luftforurenende stoffer eller deres prækursorer,
 underretter denne medlemsstat de medlemsstater, hvorfra forureningen stammer, og
Kommissionen herom. 
De berørte medlemsstater samarbejder om atsamarbejder de berørte medlemsstater og
opstiller  kortlægge kilderne til luftforureningen og udpege afhjælpende foranstaltninger og
udarbejder  om nødvendigt fælles aktiviteter såsom udarbejdelse af fælles eller
koordinerede luftkvalitetsplaner i medfør af artikel 1923 for at fjerne sådanne overskridelser
ved hjælp af hensigtsmæssige, men rimelige foranstaltninger.
 nyt
Medlemsstaterne svarer hinanden rettidigt og senest tre måneder efter at være blevet
underrettet af en anden medlemsstat i overensstemmelse med først afsnit.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
2. Kommissionen skal  underrettes om og  opfordres til at deltage og bistå i det
samarbejde, der er omhandlet i  denne artikels  stk. 1. Om nødvendigt overvejer
Kommissionen under hensyntagen til de rapporter, der er udarbejdet i medfør af artikel 119 i
direktiv (EU) 2016/2284 2001/81/EF, om der bør træffes yderligere foranstaltninger på
fællesskabsplan  EU-plan  for at mindske emissionen af prækursorer, der forårsager
grænseoverskridende forurening.
3. Hvis det er relevant i medfør af artikel 2024, udarbejder og iværksætter
medlemsstaterne fælles kortsigtede handlingsplaner for nabozoner i andre medlemsstater.
Medlemsstaterne sikrer, at nabozoner i andre medlemsstater, som har udarbejdet kortsigtede
handlingsplaner, modtager alle relevante oplysninger  om de kortsigtede handlingsplaner
uden unødigt ophold  .
4. Hvis informations- eller varslingstærskelværdierne overskrides i zoner eller
bymæssige områder tæt ved nationale grænser, informeres de kompetente myndigheder i de
berørte nabomedlemsstater  om overskridelsen  så hurtigt som muligt. Disse
oplysninger stilles ligeledes til rådighed for offentligheden.
DA 46 DA
5. I forbindelse med udarbejdelsen af planer i henhold til stk. 1 og 3, og når
offentligheden underrettes i henhold til stk. 4, bestræber medlemsstaterne sig, når det findes
hensigtsmæssigt, på at fortsætte samarbejdet med tredjelande, og navnlig med kandidatlande.
KAPITEL V
OPLYSNINGER OG RAPPORTERING
Artikel 2226
Oplysninger til offentligheden
1. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden og relevante organisationer såsom
miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme
befolkningsgruppers  og sårbare gruppers  interesser, andre relevante sundhedsrelaterede
organer og relevante erhvervsorganisationer i tilstrækkeligt omfang og i god tid informeres
om følgende:
(l) luftkvaliteten i overensstemmelse med bilag IX, punkt 1 og 3XVI
 2008/50
 nyt
(m) beslutninger om udsættelse i henhold til artikel 1822, stk. 1
c) undtagelser i henhold til artikel 22, stk. 2
(n) d) luftkvalitetsplaner som omhandlet i artikel 1922, stk. 1, og artikel 23, samt de i
artikel 17, stk. 2, omhandlede programmer.
 nyt
(o) kortsigtede handlingsplaner som omhandlet i artikel 20
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
(p) 2. Medlemsstaterne giver offentligheden adgang til årsberetninger for alle de
forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.
Årsberetningerne skal indeholde en sammenfatning af de niveauer, der
overskrider grænseværdier, målværdier, langsigtede målsætninger samt
informations- og varslingstærskelværdier for de relevante
gennemsnitberegningsperioder. Disse oplysninger kombineres med en
sammenfattende vurdering af disse overskridelsers virkninger  virkningerne
af overskridelser af grænseværdier, målværdier for ozon, forpligtelser til
reduktion af den gennemsnitlige eksponering, informations- og
varslingstærskler i en sammenfattende vurdering  . Årsberetningerne kan
 De sammenfattende vurderinger skal  efter omstændighederne indeholde
yderligere oplysninger og vurderinger om beskyttelse af skove samt
DA 47 DA
oplysninger om andre forurenende stoffer,  der er omfattet af artikel 10 og
bilag VII.  som dette direktiv indeholder overvågningsbestemmelser om,
såsom udvalgte ikke-regulerede ozonprækursorer, jf. bilag X, del B.
 nyt
2. Medlemsstaterne indfører et luftkvalitetsindeks, der omfatter svovldioxid, nitrogendioxid,
partikler (PM10 og PM2.5) og ozon, gør det tilgængeligt via en offentlig kilde med
opdateringer på timebasis. Luftkvalitetsindekset tager hensyn til WHO's anbefalinger og
bygger på Det Europæiske Miljøagenturs luftkvalitetsindekser på europæisk plan.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
3. Medlemsstaterne bekendtgør, hvilke kompetente myndigheder eller organer der er udpeget
til at varetage opgaverne i artikel 53.
4. Oplysningerne  i denne artikel  stilles gratis til rådighed  for offentligheden 
gennem lettilgængelige medier  og kommunikationskanaler , herunder internettet eller
andre egnede telekommunikationsmidler, og tager hensyn til bestemmelserne i  i
overensstemmelse med  direktiv 2007/2/EF  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/2/EF80
og (EU)2019/102481
 .
 2004/107
Artikel 7
Oplysninger til offentligheden
1. Medlemsstaterne sikrer, at klare og forståelige oplysninger om koncentrationerne i
luften af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske
aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, samt om depositionen af arsen,
cadmium, kviksølv, nikkel og benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter,
der er nævnt i artikel 4, stk. 8, er tilgængelige og rutinemæssigt stilles til rådighed for
offentligheden og for relevante organisationer såsom miljøorganisationer,
forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers
interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer.
2. Blandt oplysningerne anføres også eventuelle årlige overskridelser af de målværdier
for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, der er fastsat i bilag I. Det angives, hvorfor og
på hvilket sted overskridelserne er forekommet. Det angives, hvorfor og på hvilket sted
overskridelserne er forekommet. Der skal også gives en kort vurdering vedrørende
målværdien og passende oplysninger med hensyn til virkninger for sundheden og for miljøet.
Der gives oplysning om eventuelle foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 3, til de
organisationer, der er omhandlet i stk. 1.
80
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
81
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
DA 48 DA
3. Oplysningerne stilles til rådighed via f.eks. internettet, pressen og andre
lettilgængelige medier.
Artikel 5
Indgivelse af oplysninger og rapportering
1. For så vidt angår de zoner og bymæssige områder, hvor blot én af målværdierne i
bilag I overskrides, indgiver medlemsstaterne nedenstående oplysninger til Kommissionen:
a) en liste over de pågældende zoner og bymæssige områder
b) områderne med overskridelser
c) de vurderede koncentrationsværdier
d) årsagerne til overskridelse, navnlig hvilke kilder der medvirker dertil
e) den befolkning, der udsættes for en sådan overskridelse.
Medlemsstaterne indberetter desuden alle data, der er vurderet i overensstemmelse med
artikel 4, medmindre de allerede er indberettet i henhold til Rådets beslutning 97/101/EF af
27. januar 1997 om gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle
stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne82
.
Oplysningerne indberettes for hvert kalenderår, senest den 30. september i det følgende år,
første gang for det kalenderår, der følger 15. februar 2007.
2. Ud over de oplysninger, der er foreskrevet i stk. 1, indberetter medlemsstaterne
eventuelle målinger, der er foretaget i medfør af artikel 3.
3. Kommissionen sikrer, at alle oplysninger, der er fremsendt i medfør af stk. 1,
omgående stilles til rådighed for offentligheden på passende måde, f.eks. via internettet,
pressen og andre lettilgængelige medier.
 219/2009 artikel 1 og afsnit 3.8
i bilaget
4. Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 6, stk. 2, de nærmere
detaljer om, hvorledes de i stk. 1 i denne artikel krævede oplysninger skal indgives.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 2327
Fremsendelse af oplysninger og rapportering
1. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen får adgang til oplysningerne om
luftkvaliteten inden for den krævede tidsfrist  i overensstemmelse de i stk. 5 nævnte
gennemførelsesretsakter og uanset overholdelsen af de datakvalitetsmål, der er fastsat i
82
EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14. Ændret ved Kommissionens afgørelse 2001/752/EF (EFT L 282 af
26.10.2001, s. 69).
DA 49 DA
bilag V  som fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 28, stk.
2.
2. Med det særlige formål at vurdere, om grænseværdierne  , målværdierne for ozon,
forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering  og de kritiske niveauer er
overholdt og målværdierne er nået, skal sådanne oplysninger oplysningerne  i stk. 1 
under alle omstændigheder gøres tilgængelige for Kommissionen senest  fire  ni måneder
efter udgangen af hvert år og indeholde angivelse af:
a) de ændringer, der det pågældende år er foretaget i fortegnelsen og
afgrænsningen af zoner og bymæssige områder som fastsat i artikel 64  eller
regionale enheder på NUTS 1-niveau 
b) fortegnelsen over zoner og bymæssige områder  og regionale enheder på
NUTS 1-niveau samt niveauerne for de vurderede forurenende stoffer. For zoner, 
hvor niveauet med hensyn til et eller flere forurenende stoffer ligger højere end
grænseværdierne plus den eventuelle tolerancemargin, eller højere end målværdier
eller kritiske værdier,  samt for regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvor
niveauet for et eller flere forurenende stoffer er højere end grænseværdierne eller
forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering:  , og for disse
zoner og bymæssige områder:
i) de vurderede niveauer og om fornødent de datoer og perioder, hvor
sådanne niveauer blev observeret
ii) hvis det er hensigtsmæssigt en vurdering af bidragene fra naturlige
kilder og fra ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på
vejene om vinteren til de vurderede niveauer, som er opgivet til Kommissionen
i henhold til artikel 16 og 17 20 og 21.
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på de oplysninger, der indsamles fra begyndelsen af det
andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet
i artikel 28, stk. 2.
3. Medlemsstaterne tilsender på et foreløbigt grundlag  rapporterer i overensstemmelse
med stk. 1 til  Kommissionen oplysninger om de registrerede niveauer og varigheden af de
perioder, hvor varslings- eller informationstærskelværdierne blev overskredet.
 nyt
4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger, der er anført i bilag IV, punkt
D, senest tre måneder efter at være blevet anmodet herom.
5. Kommissionen vedtager i givet fald ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger,
der:
a) præciserer de yderligere oplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed i
henhold til denne artikel samt tidsfristerne for meddelelse af disse oplysninger
b) udpeger metoder til strømlining af den måde, hvorpå data indberettes, og den
gensidige udveksling af oplysninger og data fra netværk og individuelle
prøvetagningssteder, der måler luftforurening i medlemsstaterne.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.
DA 50 DA
KAPITEL VI
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
 2008/50 (tilpasset)
Artikel 2428
Gennemførelsesforanstaltninger  Ændringer af bilag 
 nyt
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 25 om ændring af bilag II-IX for at tage hensyn til den tekniske og den
videnskabelige udvikling vedrørende vurdering af luftkvaliteten, oplysninger, der skal indgå i
luftkvalitetsplaner, og oplysninger til offentligheden.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, nemlig bilag I-
VI, bilag VIII-X og bilag XV, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 29,
stk. 3.
Ændringerne må imidlertid ikke indebære en direkte eller indirekte ændring af følgende:
a) grænseværdierne,  målværdierne for ozon   og langsigtede mål 
målene for reduktion af eksponering, de kritiske niveauer, målværdierne, informations- eller
 og varslingstærskelværdierne  , forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige
eksponering og målene for gennemsnitlig eksponeringskoncentration  eller de langsigtede
målsætninger i bilag IVII og bilag XI-XIV,
b) fristerne for overensstemmelse med parametrene i litra a).
2. Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 29, stk. 2, hvilke
yderligere oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i henhold til artikel 27 samt
tidsfristerne for meddelelse af disse oplysninger.
Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 29, stk. 2, ligeledes, hvordan
rapporteringsmåden for data og den gensidige udveksling af oplysninger og data fra netværker
og de enkelte stationer, der måler luftforurening i medlemsstaterne, kan strømlines.
3. Kommissionen opstiller retningslinjer for aftaler om oprettelse af fælles målestationer,
jf. artikel 6, stk. 5.
4. Kommissionen offentliggør retningslinjer for påvisning af ækvivalens, jf. bilag VI, del
B.
DA 51 DA
 nyt
Artikel 25
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen
for en ubegrænset periode fra [date of entry into force of this Directive].
3. Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er
i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 2629
Udvalg Udvalgsprocedure 
1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "luftkvalitetsudvalget".  Dette udvalg er
et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF
 artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011  , jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
DA 52 DA
 2004/107
Artikel 6
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12, stk. 2, i direktiv
96/62/EF.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
 219/2009 artikel 1 og afsnit 3.8
i bilaget
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1–4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
 nyt
KAPITEL VII
ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE, ERSTATNING OG
SANKTIONER
Artikel 27
Adgang til klage og domstolsprøvelse
1. Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres nationale lovgivning, at
medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet
uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse vedrørende luftkvalitetsplaner, jf.
artikel 19, og kortsigtede handlingsplaner, jf. artikel 20, når en af følgende betingelser er
opfyldt:
a) offentligheden forstået som én eller flere fysiske eller juridiske personer og i
overensstemmelse med national lovgivning eller praksis disses foreninger,
organisationer eller grupper har en tilstrækkelig interesse
b) offentligheden gør gældende, at en rettighed er krænket, såfremt dette er en
forudsætning i henhold til medlemsstatens gældende lovgivning.
Medlemsstaterne fastlægger, hvad der udgør en tilstrækkelig interesse og krænkelse af en
rettighed i overensstemmelse med målet om at give offentligheden bred adgang til klage og
domstolsprøvelse.
Enhver ikkestatslig organisations interesse anses for tilstrækkelig med henblik på stk. 1, litra
a), hvis organisationen er del af den berørte offentlighed. Sådanne organisationer anses også
for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).
DA 53 DA
2. Adgang til at deltage i klageproceduren er ikke betinget af den rolle, som den berørte
offentlighed spillede i en deltagelsesfase af beslutningsprocedurerne i forbindelse med
artikel 19 eller 20.
3. Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og
stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor
dette findes passende.
4. Denne artikel forhindrer ikke medlemsstaterne i at kræve en forudgående klageprocedure
ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national
lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan
indbringes for domstolene.
5. Medlemsstaterne sikrer, at der stilles praktiske oplysninger til rådighed for offentligheden
om den adgang til klage og domstolsprøvelse, der er omhandlet i denne artikel.
Artikel 28
Erstatning for skader på menneskers sundhed
1. Medlemsstaterne sikrer, at fysiske personer, der lider sundhedsmæssig skade som følge af
de kompetente myndigheders overtrædelse af dette direktivs artikel 19, stk. 1-4, artikel 20,
stk. 1 og 2, artikel 21, stk. 1, andet afsnit, og artikel 21, stk. 3, har ret til erstatning i henhold
til denne artikel.
2. Medlemsstaterne sikrer, at ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme
beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og som opfylder alle krav i henhold til
national lovgivning, har mulighed for at repræsentere fysiske personer som omhandler i stk. 1
og anlægge kollektive erstatningssøgsmål. Kravene i artikel 10 og artikel 12, stk. 1, i direktiv
(EU) 2020/1828 finder tilsvarende anvendelse på sådanne kollektive søgsmål.
3. Medlemsstaterne sikrer, at et erstatningskrav for en overtrædelse kun kan rejses én gang af
en fysisk person som omhandlet i stk. 1 og af de ikke-statslige organisationer, der
repræsenterer den person som omhandlet i stk. 2. Medlemsstaterne fastsætter regler for at
sikre, at de berørte personer ikke modtager erstatning mere end én gang for samme sag mod
den samme kompetente myndighed.
4. Hvis et erstatningskrav underbygges af beviser, der viser, at den overtrædelse, der er
omhandlet i stk. 1, er den mest sandsynlige forklaring på, at den pågældende person har lidt
skade, formodes årsagsforbindelsen mellem overtrædelsen og skadens indtræden.
Den indklagede offentlige myndighed skal kunne afkræfte denne formodning. Den indklagede
har navnlig ret til at anfægte relevansen af de beviser, som den fysiske person har fremført, og
troværdigheden af den fremførte forklaring.
5. Medlemsstaterne sikrer, at nationale regler og procedurer vedrørende erstatningskrav,
herunder bevisbyrde, udformes og anvendes på en sådan måde, at de ikke gør det umuligt
eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til erstatning for skade, jf. stk. 1.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede forældelsesfrister for anlæggelse af
erstatningssøgsmål er mindst fem år. Sådanne frister begynder ikke at løbe, før overtrædelsen
er ophørt, og den person, der kræver erstatning, ved eller med rimelighed kan forventes at
vide, at vedkommende har lidt skade som følge af en overtrædelse som omhandlet i stk. 1.
DA 54 DA
 2004/107 (tilpasset)
Artikel 9
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal finde anvendelse ved overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der udstedes i henhold til dette direktiv, og træffer alle de
foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre gennemførelsen af dem. Sanktionerne skal
være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 2930
Sanktioner
 1. Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/99/EF83
,  fastsætter medlemsstaterneMedlemsstaterne fastsætter
bestemmelser om sanktioner for  fysiske og juridiske personers  overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og  sørger for, at disse
regler er gennemført.  træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen
heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne og have
afskrækkende virkning.  Medlemsstaterne giver uden unødigt ophold Kommissionen
meddelelse om disse regler og eventuelle ændringer heraf. 
 nyt
2. De i stk. 1 omhandlede sanktioner omfatter bøder, der står i et rimeligt forhold til den
overtrædende juridiske persons omsætning eller fysiske persons indkomst. Bødernes størrelse
beregnes på en sådan måde, at det sikres, at de reelt fratager den person, der er ansvarlig for
overtrædelsen, de økonomiske fordele, der er opnået ved overtrædelsen. I tilfælde af en
overtrædelse begået af en juridisk person skal sådanne bøder stå i et rimeligt forhold til den
juridiske persons årlige omsætning i den pågældende medlemsstat, under hensyntagen til bl.a.
de særlige forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede sanktioner tager behørigt hensyn til
følgende forhold, alt efter hvad der er relevant:
a) overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed
b) overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter
c) befolkningen, herunder følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper, eller
det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til målet om at opnå et
højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet
d) om overtrædelsen er begået én eller gentagne gange.
83
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse
af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
DA 55 DA
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
KAPITEL VIII
UDVALGSBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 3031
Ophævelse og overgangsbestemmelser
1. Direktiv 96/62/EF, 1999/30/EF, 2000/69/EF og 2002/3/EF  2004/107/EF og
2008/50/EF, som ændret ved de i bilag X, del A, oplistede direktiver,  ophæves med
virkning fra den  [insert date 1 day after end of transposition deadline]  11. juni 2010,
uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til frister for gennemførelse i
national ret eller anvendelse af direktiverne  de direktiver, der er anført i bilag X, del B 
.
Fra den 11. juni 2008 gælder dog følgende:
a) I direktiv 96/62/EØF affattes artikel 12, stk. 1, således:
"1. Bestemmelserne om fremsendelse af de oplysninger, der skal gives i henhold
til artikel 11, vedtages efter proceduren i stk. 3.«
b) I direktiv 1999/30/EF udgår artikel 7, stk. 7, fodnote 1 i bilag VIII, punkt I, og
punkt VI i bilag IX.
c) I direktiv 2000/69/EF udgår artikel 5, stk. 7, og punkt III i bilag VII.
d) I direktiv 2002/3/EF udgår artikel 9, stk. 5, og punkt II i bilag VIII.
2. Uanset stk. 1, første afsnit, finder følgende artikler fortsat anvendelse:
a) artikel 5 i direktiv 96/62/EF indtil den 31. december 2010
b) artikel 11, stk. 1, i direktiv 96/62/EF og artikel 10, stk. 1, 2 og 3, i direktiv
2002/3/EF indtil udgangen af andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af
gennemførelsesforanstaltningerne i nærværende direktivs artikel 28, stk. 2
c) artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 1999/30/EF indtil den 31. december 2009.
23. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende
direktiv og læses i overensstemmelse med den i bilag XIXVII anførte sammenligningstabel.
4. Beslutning 97/101/EF ophæves med virkning fra udgangen af andet kalenderår efter
ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i dette direktivs artikel 28, stk. 2.
Dog udgår artikel 7, tredje, fjerde og femte led, i beslutning 97/101/EF med virkning fra den
11. juni 2008.
 2004/107 (tilpasset)
Artikel 8
Beretning og revurdering
DA 56 DA
1. Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og
Rådet en beretning
a) om erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv
b) især om resultaterne af den seneste videnskabelige forskning i virkningerne for
menneskers sundhed med særlig vægt på følsomme befolkningsgrupper og for miljøet som
helhed, af udsættelse for arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske
kulbrinter, samt
c) om den teknologiske udvikling, herunder de fremskridt, der er gjort inden for
metoder til måling og vurdering i øvrigt af koncentrationer af disse forurenende stoffer i
luften og deposition deraf.
2. I den i stk. 1 omhandlede beretning lægges der vægt på følgende:
a) den aktuelle luftkvalitet samt tendenser og fremskrivninger til 2015 og senere
b) mulighederne for yderligere reduktion af forurenende emissioner fra alle
relevante kilder og de eventuelle fordele ved at indføre grænseværdier med henblik på at
mindske risikoen for menneskers sundhed for de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag I,
under hensyntagen til teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet samt den
eventuelle væsentlige yderligere sundheds- og miljøbeskyttelse, som dette ville indebære
c) sammenhængen mellem forurenende stoffer og mulighederne for kombinerede
strategier for forbedring af luftkvaliteten i Fællesskabet og dertil knyttede mål
d) aktuelle og fremtidige behov for informering af offentligheden og
informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen
e) erfaringer med anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne, især de
betingelser, som målingerne er udført under, jf. bilag III
f) sekundære økonomiske fordele for miljø og sundhed ved at reducere
emissionerne af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, i det
omfang disse kan vurderes
g) hensigtsmæssigheden af den partikelstørrelsesfraktion, der anvendes til
prøveudtagning på baggrund af de generelle krav til måling af partikler
h) benzo[a]pyrens egnethed som markør for polycykliske aromatiske kulbrinters
samlede kræftfremkaldende aktivitet under hensyntagen til de polycykliske aromatiske
kulbrinter, der overvejende forekommer på gasform, såsom fluoranthen.
I lyset af den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling undersøger Kommissionen
også virkningerne af arsen, cadmium og nikkel for menneskers sundhed med henblik på at
kvantificere disse stoffers genotoksiske carcinogenicitet. På baggrund af de foranstaltninger,
der vedtages i henhold til kviksølvstrategien, skal Kommissionen også overveje, om
yderligere tiltag for kviksølv vil være hensigtsmæssige under hensyntagen til teknisk
gennemførlighed og omkostningseffektivitet samt den eventuelle væsentlige yderligere
sundheds- og miljøbeskyttelse, som dette ville indebære.
3. Med henblik på at bringe koncentrationerne i luften ned på et niveau, der vil reducere
de skadelige virkninger for menneskers sundhed yderligere og medføre et højt
beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, kan den i stk. 1 omhandlede beretning under
hensyntagen til, om yderligere tiltag er teknisk gennemførlige og omkostningseffektive,
eventuelt ledsages af forslag til ændring af dette direktiv under særlig hensyntagen til de
resultater, der er opnået i overensstemmelse med stk. 2. Desuden overvejer Kommissionen en
DA 57 DA
eventuel regulering af depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og specifikke
polycykliske aromatiske kulbrinter.
 2008/50 (tilpasset)
Artikel 32
Revision
1. Kommissionen reviderer i 2013 bestemmelserne vedrørende PM2,5 og, hvis det er
hensigtsmæssigt, andre forurenende stoffer og forelægger et forslag for Europa-Parlamentet
og Rådet.
Med hensyn til PM2,5 foretages revisionen med henblik på at indføre en retligt bindende
national forpligtelse til reduktion af eksponering til erstatning for det nationale mål for
reduktion af eksponering og revidere den forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration,
der er fastsat i artikel 15, bl.a. under hensyn til følgende elementer:
– — de seneste videnskabelige oplysninger fra WHO og andre relevante organisationer
– — medlemsstaternes luftkvalitetsforhold og muligheder for reduktion
– — revisionen af direktiv 2001/81/EF
– ― fremskridtene med gennemførelsen af Fællesskabets reduktionsforanstaltninger for
luftforurenende stoffer.
2. Kommissionen tager hensyn til muligheden for at indføre en mere ambitiøs
grænseværdi for PM2,5, reviderer den vejledende PM2,5-grænseværdi for anden fase og
overvejer at bekræfte eller ændre den værdi.
3. Som led i revisionen udarbejder Kommissionen også en rapport om erfaringerne med
og nødvendigheden af overvågningen af PM10 og PM2,5 under hensyn til de tekniske
fremskridt med automatiske måleteknikker. Hvis det er hensigtsmæssigt, foreslås der nye
referencemetoder for måling af PM10 og PM2,5.
 2004/107
Artikel 10
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv inden den 15. februar 2007. De underretter straks Kommissionen
herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
DA 58 DA
 2008/50 (tilpasset)
 nyt
Artikel 31 33
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv  artikel 1, 2 og 3, artikel 4, punkt 2, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22,
24-30, 36-37, 38 og 39, artikel 5-12, artikel 13, stk. 1, 2, 3, 6 og 7, artikel 15, artikel 16, stk. 1
og 2, artikel 17-21, artikel 22, stk. 1, 2 og 4, artikel 23-29 og bilag I-IX   inden den
[insert date : two years after entry into force] inden den 11. juni 2010. .
Bestemmelserne  Foranstaltningerne   i dette stykke  skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning.  De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og
administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder
som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.  De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser
 foranstaltninger , som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3234
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på  tyvendedagen efter  dagen for offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
 nyt
Artikel 4, stk. 1, 3-12, Artikel 4, stk. 15, 17, 20, 23 og 31-35, Artikel 13, stk. 4 og 5,
Artikel 14, Artikel 16, stk. 3, og Artikel 22, stk. 3, anvendes fra den [the day after the date in
the first subparagraph of Article 31(1)].
 2008/50
Artikel 3335
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2022
COM(2022) 542 final
ANNEXES 1 to 11
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om luftkvaliteten og renere luft i Europa (omarbejdning)
{SEC(2022) 542 final} - {SWD(2022) 345 final} - {SWD(2022) 542 final} -
{SWD(2022) 545 final}
Offentligt
KOM (2022) 0542 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
 nyt
BILAG I
LUFTKVALITETSNORMER
AFDELING 1 — GRÆNSEVÆRDIER MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE AF
MENNESKERS SUNDHED
Tabel 1 — Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, der skal være
nået pr. 1. januar 2030
Midlingstid Grænseværdi
PM2,5
1 dag 25 μg/m3
må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår
Kalenderår 10 µg/m³
PM10
1 dag 45 μg/m3
må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår
Kalenderår 20 μg/m3
Nitrogendioxid (NO2)
1 time 200 μg/m3
må ikke overskrides mere end én gang pr. kalenderår
1 dag 50 µg/m3
må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår
Kalenderår 20 μg/m3
Svovldioxid (SO2)
1 time 350 μg/m3
må ikke overskrides mere end én gang pr. kalenderår
1 dag 50 μg/m3
må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår
Kalenderår 20 μg/m3
Benzen
Kalenderår 3,4 μg/m3
Carbonmonoxid (CO)
Daglig maksimal
8-
timersmiddelværdi
10 mg/m3
DA 2 DA
(1)
1 dag 4 mg/m3
må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår
Bly (Pb)
Kalenderår 0,5 μg/m3
Arsen (As)
Kalenderår 6,0 ng/m³
Cadmium (Cd)
Kalenderår 5,0 ng/m³
Nikkel (Ni)
Kalenderår 20 ng/m³
Benzo[a]pyren
Kalenderår 1,0 ng/m³
(1) Den maksimale daglige 8-timers-gennemsnitskoncentrationen udvælges ved, at et gennemsnit på 8 timer i
sammenhæng, som udregnes på grundlag af data indsamlet og ajourført hver time, undersøges. Hvert 8-
timers-gennemsnit, der er udregnet på denne måde, anføres for den dag, udregningen slutter, dvs. at den
første udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til
kl. 01.00 den pågældende dag; og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være
perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.
Tabel 2 — Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, der skal være
nået pr. [INSERT TRANSPOSITION DEADLINE]
Midlingstid Grænseværdi
PM2,5
Kalenderår 25 µg/m³
PM10
1 dag 50 μg/m3
må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår
Kalenderår 40 μg/m3
Nitrogendioxid (NO2)
1 time 200 μg/m3
må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår
Kalenderår 40 μg/m3
DA 3 DA
Svovldioxid (SO2)
1 time 350 μg/m3
må ikke overskrides mere end 24 gange pr. kalenderår
1 dag 125 μg/m3
må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår
Benzen
Kalenderår 5 μg/m3
Carbonmonoxid (CO)
Daglig maksimal
8-
timersmiddelværdi
(1)
10 mg/m3
Bly (Pb)
Kalenderår 0,5 μg/m3
Arsen (As)
Kalenderår 6,0 ng/m³
Cadmium (Cd)
Kalenderår 5,0 ng/m³
Nikkel (Ni)
Kalenderår 20 ng/m³
Benzo[a]pyren
Kalenderår 1,0 ng/m³
(1) Den maksimale daglige 8-timers-gennemsnitskoncentrationen udvælges ved, at et gennemsnit på 8 timer i
sammenhæng, som udregnes på grundlag af data indsamlet og ajourført hver time, undersøges. Hvert 8-
timers-gennemsnit, der er udregnet på denne måde, anføres for den dag, udregningen slutter, dvs. at den
første udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til
kl. 01.00 den pågældende dag; og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være
perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.
DA 4 DA
AFDELING 2 — MÅLVÆRDIER FOR OZON OG LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER
FOR OMRÅDER
A. Definitioner og kriterier
"Akkumuleret ozonkoncentration over en tærskelværdi på 40 milliardtedele (ppb)"
(AOT40), udtrykt i "(μg/m3
) × timer", forstås som summen af forskellen mellem 1-
timeskoncentrationer over 80 μg/m3
(= 40 ppb) og 80 μg/m3
i et givet tidsrum, alene på
basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 08 og 20 CET (centraleuropæisk tid).
B. Målværdier for ozon
Mål Midlingstid Målværdi
Beskyttelse af
menneskers
sundhed
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi (1)
120 μg/m3
må ikke
overskrides i over
18 dage pr.
kalenderår, målt
som gennemsnit
over 3 år (2)
Miljøbeskyttelse Maj til juli AOT40 (beregnet
ud fra 1-
timesværdier)
18 000 μg/m3
× t.,
målt som
gennemsnit over 5
år (2)
(1) Den maksimale daglige 8-timers-gennemsnitskoncentrationen udvælges ved, at et gennemsnit på 8
timer i sammenhæng, som udregnes på grundlag af data indsamlet og ajourført hver time,
undersøges. Hvert 8-timers-gennemsnit, der er udregnet på denne måde, anføres for den dag,
udregningen slutter, dvs. at den første udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden
fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag; og den sidste beregningsperiode
for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.
(2) Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt
af årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med
målværdierne:
— for målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed: kvalitetssikrede data for 1 år
— for målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år
C. Langsigtede målsætninger for ozon (O3)
Mål Midlingstid Langsigtede målsætninger
Beskyttelse af
menneskers
sundhed
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
inden for 1
kalenderår
100 μg/m3 (1)
Beskyttelse af
plantevæksten
Maj til juli AOT40 (beregnet
ud fra 1-
timesværdier)
6 000 μg/m3
× t.
DA 5 DA
(1) 99. percentil (dvs. 3 dages overskridelse pr. år).
AFDELING 3 — KRITISKE NIVEAUER FOR BESKYTTELSE AF PLANTEVÆKSTEN
OG NATURLIGE ØKOSYSTEMER
Midlingstid Kritisk niveau
Svovldioxid (SO2)
Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts) 20 μg/m3
Nitrogenoxider (NOx)
Kalenderår 30 μg/m3
NOx
AFDELING 4 — INFORMATIONS- OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER
A. Varslingstærskler for andre stoffer end ozon
Måles over tre på hinanden følgende timer for svovldioxid og nitrogendioxid og over tre
på hinanden følgende dage for PM10 og PM2.5 på steder, der er repræsentative for
luftkvaliteten på mindst 100 km2
eller et helt område, alt efter hvilken der er mindst.
Forurenende stof Varslingstærskel
Svovldioxid (SO2) 500 μg/m3
Nitrogendioxid (NO2) 400 μg/m3
PM2,5 50 μg/m3
PM10 90 μg/m3
B. Informations- og varslingstærskelværdier for ozon
Formål Midlingstid Tærskel
Oplysninger 1 time 180 μg/m3
Varsling 1 time (1)
240 μg/m3
(1) Med henblik på gennemførelse af artikel 20 skal overskridelse af tærskelværdien måles eller
forudsiges i tre på hinanden følgende timer.
DA 6 DA
AFDELING 5 — FORPLIGTELSE TIL REDUKTION AF DEN GENNEMSNITLIGE
EKSPONERING FOR PM2.5 OG NO2
A. Indikatoren for gennemsnitlig eksponering
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering i μg/m3
(AEI) ansættes på grundlag af
målinger af bybaggrunden i regionale regioner på NUTS 1-niveau på hele
medlemsstatens område. Indikatoren er for det pågældende forurenende stof den årlige
middelkoncentration over 3 rullende kalenderår taget som gennemsnit for alle
prøvetagningssteder etableret i overensstemmelse med bilag III, punkt B, i hver regional
enhed på NUTS 1-niveau. AEI for et bestemt år er middelkoncentrationen i samme år og
de foregående to år.
Hvis medlemsstaterne konstaterer overskridelser, der kan tilskrives naturlige kilder,
fratrækkes bidrag fra naturlige kilder før beregningen af AEI.
AEI anvendes til at undersøge, om forpligtelsen til reduktion af den gennemsnitlige
eksponering er opfyldt.
B. Forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering
Fra 2030 må AEI ikke overstige et niveau, der:
– for PM2.5 er 25 % lavere, end AEI var ti år tidligere, medmindre det ikke er højere
end målet for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration for PM2.5 som
fastsat i afdeling C
– for NO2 er 25 % lavere, end AEI var ti år tidligere, medmindre det ikke er højere
end målet for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration for NO2 som fastsat
i afdeling C.
C. Mål for gennemsnitlig eksponeringskoncentration
Målet for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration er følgende AEI-niveau.
Forurenende stof Mål for gennemsnitlig eksponeringskoncentration
PM2,5 AEI = 5 µg/m3
NO2 AEI = 10 µg/m3
DA 7 DA
BILAG II
VURDERINGSTÆRSKLER
AFDELING 1 — VURDERINGSTÆRSKLER MED HENBLIK PÅ
SUNDHEDSBESKYTTELSE
Forurenende stof Vurderingstærskel (årlig middelværdi, medmindre andet er
angivet)
PM2,5 5 µg/m3
PM10 15 µg/m3
Nitrogendioxid (NO2) 10 µg/m3
Svovldioxid (SO2) 40 µg/m³ (24-timersmiddelværdi)(1)
Benzen 1,7 µg/m3
Carbonmonoxid (CO) 4 mg/m³ (24-timersmiddelværdi)(1)
Bly (Pb) 0,25 µg/m3
Arsen (As) 3,0 ng/m3
Cadmium (Cd) 2,5 ng/m3
Nikkel (Ni) 10 ng/m3
Benzo[a]pyren 0,12 ng/m3
Ozon (O3) 100 µg/m3
(maksimale 8-timersmiddelværdi)(1)
(1) 99. percentil (dvs. 3 dages overskridelse pr. år).
AFDELING 2 — VURDERINGSTÆRSKLER FOR BESKYTTELSE AF
PLANTEVÆKSTEN OG NATURLIGE ØKOSYSTEMER
Forurenende stof Vurderingstærskel (årlig middelværdi, medmindre andet er
angivet)
Svovldioxid (SO2) 8 μg/m3
(gennemsnit mellem 1. oktober og 31. marts)
Nitrogenoxider (NOx) 19,5 μg/m3
DA 8 DA
BILAG III
MINDSTE ANTAL PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FASTE MÅLINGER
A. Det mindste antal prøvetagningssteder for faste målinger til vurdering af
overholdelsen af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed, målværdier for
ozon, langsigtede målsætninger og informations- og varslingstærskelværdier
1. Diffuse kilder
Tabel 1 — Mindste antal prøvetagningssteder for faste målinger til vurdering af
overholdelsen af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed og
varslingstærskelværdier i områder, hvor faste målinger er den eneste informationskilde (alle
forurenende stoffer undtagen ozon)
Befolkning i
området (1 000)
Mindste antal prøvetagningssteder, hvis koncentrationerne
overstiger vurderingstærsklen
NO2,
SO2,
CO,
benzen
I alt
PM (1)
Minimum
PM10
Minimum
PM2,5
Pb, Cd,
As, Ni
i PM10
Benzo[a]
pyren i
PM10
0-249 2 4 2 2 1 1
250-499 2 4 2 2 1 1
500-749 2 4 2 2 1 1
750-999 3 4 2 2 2 2
1 000-1 499 4 6 2 2 2 2
1 500-1 999 5 7 3 3 2 2
2 000-2 749 6 8 3 3 2 3
2 750-3 749 7 10 4 4 2 3
3 750-4 749 8 11 4 4 3 4
4 750-5 999 9 13 5 5 4 5
6 000+ 10 15 5 5 5 5
(1) Antallet af prøvetagningssteder for PM2.5 og NO2 i bybaggrundsstationer i bymæssige områder må ikke
overstige kravene i punkt B.
DA 9 DA
Tabel 2 — Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger til vurdering af overholdelsen
af målværdier for ozon, langsigtede målsætninger og informations- og
varslingstærskelværdier, hvor sådanne målinger er den eneste informationskilde (kun ozon)
Befolkning
(1 000)
Mindste antal prøvetagningssteder, hvis antallet af
prøvetagningssteder reduceres med op til 50 % (1)
< 250 1
< 500 2
< 1 000 2
< 1 500 3
< 2 000 4
< 2 750 5
< 3 750 6
≥ 3 750 1 yderligere prøvetagningssted pr. 2 mio. indbyggere
(1) Mindst ét prøvetagningssted i områder, hvor befolkningen må forventes at blive eksponeret for de højeste
koncentrationer af ozon. I bymæssige områder skal mindst 50 % af prøvetagningsstederne ligge i
forstæderne.
DA 10 DA
Tabel 3 — Mindste antal prøvetagningssteder for faste målinger til vurdering af
overholdelsen af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed og
varslingstærskelværdier i områder, hvor der gælder en reduktion på 50 % af sådanne
målinger (alle forurenende stoffer undtagen ozon)
Befolkning i
området (1 000)
Mindste antal prøvetagningssteder, hvis antallet af
prøvetagningssteder reduceres med op til 50 %
NO2,
SO2,
CO,
benzen
I alt
PM (1)
Minimum
PM10
Minimum
PM2,5
Pb, Cd,
As, Ni
i PM10
Benzo[a]
pyren i
PM10
0-249 1 2 1 1 1 1
250-499 1 2 1 1 1 1
500-749 1 2 1 1 1 1
750-999 2 2 1 1 1 1
1 000-1 499 2 3 1 1 1 1
1 500-1 999 3 4 2 2 1 1
2 000-2 749 3 4 2 2 1 2
2 750-3 749 4 5 2 2 1 2
3 750-4 749 4 6 2 2 2 2
4 750-5 999 5 7 3 3 2 3
6 000+ 5 8 3 3 3 3
(1) Antallet af prøvetagningssteder for PM2.5 og NO2 i bybaggrundsstationer i bymæssige områder må ikke
overstige kravene i punkt B.
DA 11 DA
Tabel 4 — Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på vurdering af
overholdelsen af målværdier for ozon, langsigtede målsætninger og informations- og
varslingstærskelværdier, hvor der gælder en reduktion på 50 % af sådanne målinger (kun
ozon)
Befolkning i området
(1 000)
Mindste antal prøvetagningssteder, hvis antallet af
prøvetagningssteder reduceres med op til 50 % (1)
< 250 1
< 500 1
< 1 000 1
< 1 500 2
< 2 000 2
< 2 750 3
< 3 750 3
≥ 3 750 1 yderligere prøvetagningssted pr. 4 mio. indbyggere
(1) Mindst ét prøvetagningssted i områder, hvor befolkningen må forventes at blive eksponeret for de højeste
koncentrationer af ozon. I bymæssige områder skal mindst 50 % af prøvetagningsstederne ligge i
forstæderne.
For hvert område skal det mindste antal prøvetagningssteder for faste målinger, der er
fastsat i tabellerne i dette punkt, omfatte mindst 1 baggrundsprøvetagningssted og et
prøvetagningssted i området med de højeste koncentrationer i henhold til bilag IV,
punkt B, forudsat at dette ikke øger antallet af prøvetagningssteder. For nitrogendioxid,
partikler, benzen og carbonmonoxid skal dette omfatte mindst ét prøvetagningssteder
med fokus på måling af bidrag fra transportemissioner. I de tilfælde, hvor der kun kræves
ét prøvetagningssted, skal dette dog ligge i det område med de højeste koncentrationer,
som befolkningen sandsynligvis vil blive direkte eller indirekte eksponeret for.
For hvert område må det samlede antal prøvetagningssteder i bybaggrundsstationer og
det samlede antal prøvetagningssteder i de områder, hvor de højeste koncentrationer
forekommer, for nitrogendioxid, partikler, benzen og carbonmonoxid ikke afvige med en
faktor på mere end 2. Antallet af prøvetagningssteder i bybaggrundsstationer for PM2.5 og
nitrogendioxid må ikke overstige kravene i punkt B.
2. Punktkilder
Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af
prøvetagningssteder for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de
sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle
eksponering. Prøvetagningsstederne skal placeres således, at anvendelsen af BAT (bedste
tilgængelige teknik) som defineret i direktiv 2010/75/EU kan overvåges.
DA 12 DA
B. Mindste antal prøvetagningssteder til fast måling med henblik på vurdering af
opfyldelsen af forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering for PM25 og
NO til beskyttelse af menneskers sundhed
Til dette formål indrettes for både PM2.5 og for NO2 ét prøvetagningssted pr. NUTS 1-
region som beskrevet i forordning (EF) nr. 1059/2003 og mindst ét prøvetagningssted pr.
million indbyggere for bymæssige områder med mere end 100 000 indbyggere. Disse
prøvetagningssteder kan være sammenfaldende med prøvetagningsstederne i punkt A.
C. Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på vurdering af
overholdelsen af kritiske niveauer og langsigtede målsætninger for ozon
1. Kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer
Hvis de maksimale koncentrationer
overstiger de kritiske niveauer
1 prøvetagningssted pr. 20 000 km2
Hvis de maksimale koncentrationer
overskrider vurderingstærsklen
1 prøvetagningssted pr. 40 000 km2
I ø-zoner beregnes antallet af prøvetagningssteder til faste målinger under hensyntagen til
de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og plantevækstens potentielle
eksponering.
2. Langsigtet målsætning om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet for ozon
For baggrundsmålinger i landområder sikrer medlemsstaterne mindst ét
prøvetagningssted pr. 50 000 km2
gennemsnitligt over alle zoner pr. land. I komplekst
terræn anbefales ét prøvetagningssted pr. 25 000 km2
.
D. Mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af ultrafine partikler i tilfælde
af høje koncentrationer
Ultrafine partikler skal ud over andre luftforurenende stoffer overvåges på udvalgte
steder. Prøvetagningssteder til overvågning af ultrafine partikler skal, hvor det er
relevant, falde sammen med prøvetagningssteder for partikler eller nitrogendioxid som
omhandlet i punkt A og placeres i overensstemmelse med bilag VII, punkt 3. Til dette
formål skal der etableres mindst ét prøvetagningssted pr. 5 millioner indbyggere på et
sted, hvor der er sandsynlighed for høje koncentrationer af UFP. Medlemsstater med
under 5 millioner indbyggere skal etablere mindst ét fast prøvetagningssted på et sted,
hvor der er sandsynlighed for høje koncentrationer af UFP.
Overvågning af supersteder ved by- eller landbaggrundsstationer, der er oprettet i
overensstemmelse med artikel 10, medtages ikke med henblik på at opfylde de krav til
minimumsantallet af prøvetagningssteder for UFP, der er fastsat her.
DA 13 DA
BILAG IV
VURDERING AF LUFTKVALITETEN
OG PLACERING AF PRØVETAGNINGSSTEDER
A. Generelt
Luftkvaliteten vurderes i alle zoner som følger:
1. Luftkvaliteten vurderes på alle steder med undtagelse af dem, der er anført i punkt 2.
Punkt B og C finder anvendelse på prøvetagningsstedernes placering. Principperne i
punkt B og C finder også anvendelse, i det omfang de tjener til at udpege de specifikke
steder, for hvilke koncentrationerne af de relevante forurenende stoffer fastsættes, og
hvor luftkvaliteten vurderes ved hjælp af indikative målinger eller modellering.
2. På følgende lokaliteter skal det ikke vurderes, om grænseværdierne med henblik på
beskyttelse af menneskers sundhed er overholdt:
a) enhver lokalitet inden for et område, som offentligheden ikke har adgang til,
og hvor der ikke er nogen permanent beboelse
b) i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, på fabriks- eller industriområder, som
alle relevante forskrifter om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder
anvendelse på
c) kørebaner samt midterrabatter, undtagen hvor fodgængere normalt har adgang
til midterrabatten.
B. Overordnet placering af prøvetagningssteder
1. Oplysninger
Ved placeringen af prøvetagningssteder tages der hensyn til nationale
kvadratnetsaggregerede data for emissioner, der er indberettet i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/22841
, og emissionsdata, der er indberettet i
det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer.
2. Beskyttelse af menneskers sundhed
a) Prøvetagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål anbringes således, at der kan
opnås oplysninger om følgende:
i) koncentrationsniveauerne i områder i zoner, hvor befolkningen antages at blive
direkte eller indirekte udsat for de største koncentrationer i løbet af et tidsrum, som er
signifikant i forhold til grænseværdiens (-værdiernes) midlingstid
ii) koncentrationsniveauer i andre områder i zoner, som er repræsentative for den
eksponering, befolkningen udsættes for
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om
ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
DA 14 DA
iii) for arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter den
deposition, der repræsenterer befolkningens indirekte eksponering gennem
fødekæden
b) prøvetagningssteder placeres generelt således, at det undgås at måle mikromiljøer i
umiddelbare nærhed af prøvetagningsstedet, hvilket indebærer, at et
prøvetagningssted, når det er muligt, skal placeres således, at prøverne er
repræsentative for luftkvaliteten i et gadesegment med en længde på mindst 100 m på
steder, hvor bidraget fra vejtrafikken måles, og på mindst 250 m × 250 m på steder,
hvor bidraget fra industriområder eller andre kilder såsom havne eller lufthavne
måles
c) bybaggrundsstationer placeres således, at forureningsniveauet omfatter det samlede
bidrag fra alle kilder, som prøvetagningsstedet er placeret i vindretningen af.
Forureningsniveauet må ikke være domineret af en enkelt større forureningskilde,
medmindre denne situation er typisk for et større bymæssigt område.
Prøvetagningssteder skal normalt være repræsentative for adskillige
kvadratkilometer.
d) hvis formålet er at måle bidrag fra boligopvarmning, etableres mindst ét
prøvetagningssted i den fremherskende vindretning af disse kilder
e) hvis formålet er at vurdere baggrundsniveauet i et landområde, må prøvetagningsstedet
ikke være påvirket af by- eller industriområder i nærheden, dvs. områder mindre end
fem km væk
f) hvis der vurderes bidrag fra industrikilder, havne eller lufthavne, placeres mindst ét
prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i vindretningen af kilden. Hvis
baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres endnu et prøvetagningssted i den
fremherskende vindretning. Prøvetagningsstederne placeres, således at anvendelsen
af BAT kan overvåges.
g) prøvetagningssteder skal så vidt muligt også være repræsentative for tilsvarende
steder, som ikke ligger i umiddelbar nærhed af prøvetagningsstederne. I de zoner,
hvor niveauet af luftforurenende stoffer ligger over vurderingstærsklen, skal det
område, som hvert prøvetagningssted er repræsentativt for, være klart defineret. Hele
zonen skal være dækket af de forskellige repræsentativitetsområder, der er fastlagt
for hvert prøvetagningssted
h) der tages hensyn til, at der kan være behov for at placere prøvetagningssteder på øer,
hvis dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed
i) prøvetagningssteder, der måler arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske
aromatiske kulbrinter, skal så vidt muligt placeres sammen med prøvetagningssteder
for PM10.
Ved fastlæggelsen af det geografiske repræsentationsområde tages følgende tilknyttede
karakteristika i betragtning:
a) det geografiske område kan omfatte områder, der ikke støder op til hinanden, men skal
i sin udstrækning være begrænset af grænserne for den pågældende luftkvalitetszone
b) hvis der vurderes ved hjælp af modellering, anvendes et egnet modelleringssystem og
modellerede koncentrationer på stationsstedet for at forhindre, at systematiske
skævheder i modelmålingerne forvrider vurderingen
DA 15 DA
c) andre parametre end absolutte koncentrationer kan tages i betragtning (f.eks.
percentiler)
d) toleranceniveauerne og eventuelle afskæringer for de forskellige forurenende stoffer
variere afhængigt af stationens karakteristika
e) det årlige gennemsnit af den observerede koncentration af forurenende stoffer
anvendes som luftkvalitetsparameter for et bestemt år.
3. Beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer
Prøvetagningssteder til beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer skal
placeres mere end 20 km fra byområder og mere end 5 km fra andre bebyggede områder,
industriområder eller motorveje eller større veje med trafiktællinger på over 50 000
køretøjer om dagen, hvilket indebærer, at prøvetagningsstederne skal placeres således, at
luftprøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst
1 000 km2
. Medlemsstaterne kan under hensyn til de geografiske forhold eller
mulighederne for at beskytte særligt sårbare områder placere prøvetagningssteder inden
for en kortere afstand eller regne dem for repræsentative for luftkvaliteten i et mindre
udbredt område.
Der skal tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.
4. Yderligere kriterier for prøvetagningssteder for ozon
Følgende gælder for faste og indikative målinger:
Type af
prøvetagningssted
Formål med
målingen
Repræsenta
tivitet (1)
Kriterier for placering på
makroplan
Bybaggrundsstationer
til vurdering af ozon
Beskyttelse af
menneskers sundhed:
at vurdere
bybefolkningens
eksponering for ozon,
dvs. dér hvor
befolkningstætheden
og
ozonkoncentrationen
er relativt høj og
repræsentativ for den
eksponering, som
hele befolkningen
udsættes for
1 til
10 km2
Fjernt fra påvirkning fra lokale
emissioner, som f.eks. trafik,
tankstationer osv.
Uafskærmede steder, hvor
koncentrationerne er stærkt
blandede.
Steder som f.eks. bolig- og
forretningsområder i byer,
parker (ikke i nærheden af
træer), brede gader eller pladser
med meget begrænset eller
ingen trafik, åbne områder, som
f.eks. uddannelsessteder, sports-
eller rekreationsanlæg.
Forstadssteder til
vurdering af ozon
Beskyttelse af
menneskers sundhed
og af plantevæksten:
at vurdere de højeste
ozonniveauer, som
10 til
100 km2
I en vis afstand fra områder med
de største emissioner, i den (de)
fremherskende vindretning(er)
under forhold, der er gunstige
for ozondannelse
DA 16 DA
befolkningen og
plantevæksten i
byområdets
yderkanter antages at
blive direkte eller
indirekte eksponeret
for.
hvor befolkningen, følsomme
afgrøder eller naturlige
økosystemer i et bymæssigt
områdes yderkanter er
eksponeret for høje
ozonniveauer
om nødvendigt også
prøvetagningssteder i
forstadsområder i vindretningen
fra området med de største
emissioner til bestemmelse af de
regionale baggrundsniveauer for
ozon.
Steder i landområder
til vurdering af ozon
Beskyttelse af
menneskers sundhed
og af plantevæksten:
for at vurdere
befolkningens,
afgrøders og de
naturlige
økosystemers
eksponering for
ozonkoncentrationer i
subregional målestok.
Subregional
e niveauer
(100 til
1 000 km2
)
Prøvetagningsstederne kan
placeres i små beboelser og/eller
områder med naturlige
økosystemer, skove eller
afgrøder
der er repræsentative for
ozonkoncentrationen, uden
påvirkning fra nærliggende
lokale emissioner som f.eks.
industriområder og veje
i åbne områder, men ikke på
toppen af højere bjerge.
Landbaggrundsstation
er til vurdering af
ozon
Beskyttelse af
menneskers sundhed
og af plantevæksten:
for at vurdere
afgrøders og naturlige
økosystemers
eksponering for
ozonkoncentrationer i
regional målestok så
vel som
befolkningens
eksponering.
Regionalt/na
tionalt/
kontinentalt
niveau
(1 000 til
10 000 km2
)
Prøvetagningssteder placeret i
områder med lavere
befolkningstæthed, f.eks. med
naturlige økosystemer og skove,
i en afstand på mindst 20 km fra
by- og industriområder og langt
fra lokale emissioner
undgåelse af lokaliteter med
lokalt forstærket skabelse af
jordnære inversionsbetingelser,
også høje bjergtoppe
kystområder med stærke lokale
døgnvariationer i
vindforholdene anbefales ikke.
(1) Prøvetagningssteder skal så vidt muligt være repræsentative for tilsvarende steder, som ikke ligger i umiddelbar
nærhed af prøvetagningsstederne.
DA 17 DA
Placeringen af prøvetagningssteder for landområder og landbaggrundsstationer til
vurdering af ozon koordineres, hvis det er relevant, med overvågningskravene i
Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/20062
.
C. Individuel placering af prøvetagningssteder
Følgende skal så vidt muligt opfyldes:
a) strømningen omkring prøvetagningsstedets indtag skal være fri (almindeligvis i en bue
på mindst 270° eller for prøvetagningssteder ved bygningslinjen mindst 180°) uden
hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af indtaget (mindst 1,5 m fra
bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og for prøvetagningssteder for
luftkvaliteten ved bygningslinjen mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning)
b) generelt skal prøvetagningsstedets indtag være mellem 0,5 m (indåndingszonen) og
4 m over jorden. En højere placering (op til 8 m) kan være hensigtsmæssig, hvis
prøvetagningsstedet er repræsentativt for et stort område (en baggrundsstation), eller
under andre særlige omstændigheder; eventuelle undtagelser skal dokumenteres fuldt
ud
c) prøvetagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder, således at
direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften, og som offentligheden
ikke antages at være eksponeret for, undgås
d) prøvetagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften
undgås
e) ved måling af alle forurenende stoffer skal prøvetagningsindtag være mindst 25 m fra
udkanten af større kryds og højst 10 m fra kantstenen; i dette litra forstås ved
"kantsten" den linje, der adskiller motoriseret trafik fra andre områder, og ved "større
kryds" et kryds, der afbryder trafikstrømmen og medfører fluktuerende emissioner
(stop&go) i forhold til resten af vejen
f) for depositionsmålinger på landbaggrundsstationer finder EMEP's retningslinjer og
kriterier anvendelse, så vidt det er praktisk muligt
g) for ozonmåling sikrer medlemsstaterne, at prøvetagningsstedet er placeret langt væk
fra kilder såsom industriovne og forbrændingsanlæg og mere end 10 m fra den
nærmeste vej, idet afstanden øges efter trafikintensiteten.
Følgende faktorer kan ligeledes tages i betragtning:
a) interfererende kilder
b) sikkerhed
c) adgang
d) adgang til elkraft og telefonforbindelser
e) stedets synlighed i forhold til omgivelserne
2
Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/2006 af 7. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i
Fællesskabet (EUT L 334 af 30.11.2006, s. 1).
DA 18 DA
f) offentlighedens og operatørernes sikkerhed
g) ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer
h) plankrav.
D. Valg af sted, gennemgang og dokumentation
1. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for vurdering af luftkvaliteten i alle
zoner, dokumenterer placeringsprocedurerne på fyldestgørende vis og registrerer
oplysninger til støtte for nettets udformning og valget af alle overvågningssteder.
Overvågningsnettets udformning skal som minimum understøttes af enten
modellering eller indikative målinger.
2. Dokumentationen skal omfatte placeringen af prøvetagningsstederne i form af
geografiske koordinater og detaljerede kort og skal indeholde oplysninger om den
geografiske repræsentativitet af alle prøvetagningssteder.
3. Dokumentationen skal omfatte enhver afvigelse fra kriterierne for individuel
placering, de underliggende årsager hertil og den sandsynlige indvirkning på de målte
niveauer.
4. Hvis der anvendes indikative målinger, modellering, objektiv estimering eller en
kombination heraf i en zone, skal dokumentationen indeholde nærmere oplysninger
om disse metoder og oplysninger om, hvordan kriterierne i artikel 9, stk. 3, er opfyldt.
5. Hvis der anvendes indikative målinger, modellering eller objektiv estimering,
anvender de kompetente myndigheder kvadratnetsaggregerede data, der er indberettet
i henhold til direktiv (EU) 2016/2284, og emissionsoplysninger, der er indberettet i
henhold til direktiv 2010/75/EU.
6. For ozonmåling undersøger og fortolker medlemsstaterne overvågningsdataene på
behørig vis på baggrund af de meteorologiske og fotokemiske processer, der påvirker
de ozonkoncentrationer, som måles ved en given målestation.
7. Hvis det er relevant, skal listen over ozonprækursorer, det med målingen tilstræbte
mål og de metoder, der anvendes til at udtage og måle prøver, indgå i
dokumentationen.
8. Hvis det er relevant, skal oplysninger om de målemetoder, der er anvendt til måling af
den kemiske sammensætning af PM2,5, også indgå i dokumentationen.
9. Mindst hvert femte år tages udvælgelseskriterierne, netudformningen og de
overvågningssteder, der er fastlagt af de kompetente myndigheder i lyset af kravene i
dette bilag, op til revision for at sikre, at de fortsat er gyldige og optimale. Revisionen
skal som minimum understøttes af enten modellering eller indikative målinger.
10. Dokumentationen ajourføres efter hver revision og andre relevante ændringer af
overvågningsnettet og offentliggøres via passende kommunikationskanaler.
DA 19 DA
BILAG V
DATAKVALITETSMÅL
A. Usikkerhed i forbindelse med målinger og modeller til vurdering af luftkvaliteten
1. Usikkerhed i forbindelse med måling og modellering af langsigtede middelkoncentrationer
(årlig middelværdi)
Luftforurenende
stof
Maksimal usikkerhed i
forbindelse med faste
målinger
Maksimal usikkerhed i
forbindelse med
indikative målinger (1)
Maksimalt forhold
mellem
usikkerheden i
forbindelse med
modellering og
objektiv estimering
og usikkerheden i
forbindelse med
faste målinger
Absolut
værdi
Relativ
værdi
Absolut
værdi
Relativ
værdi
Maksimalt forhold
PM2,5 3,0 µg/m3
30 % 4,0 µg/m3
40 % 1,7
PM10 4,0 µg/m3
20 % 6,0 µg/m3
30 % 1,3
NO2 / NOx 6,0 µg/m3
30 % 8,0 µg/m3
40 % 1,4
Benzen 0,75 µg/m3
25 % 1,2 µg/m3
35 % 1,7
Bly 0,125 µg/m3
25 % 0,175 µg/m3
35 % 1,7
Arsen 2,4 ng/m3
40 % 3,0 ng/m3
50 % 1,1
Cadmium 2,0 ng/m3
40 % 2,5 ng/m3
50 % 1,1
Nikkel 8,0 ng/m3
40 % 10,0 ng/m3
50 % 1,1
Benzo[a]pyren 0,5 ng/m3
50 % 0,6 ng/m3
60 % 1,1
(1) Når der anvendes indikative målinger til andre formål end overensstemmelsesvurdering, f.eks., men ikke
kun, udformning eller revision af overvågningsnettet eller modelkalibrering eller -validering, kan
usikkerheden være den for modelleringsprogammer fastsatte.
DA 20 DA
2. Usikkerhed i forbindelse med måling og modellering af kortsigtede middelkoncentrationer
Luftforurenende
stof
Maksimal usikkerhed i
forbindelse med faste
målinger
Maksimal usikkerhed
i forbindelse med
indikative målinger (1)
Maksimalt forhold
mellem usikkerheden
i forbindelse med
modellering og
objektiv estimering
og usikkerheden i
forbindelse med faste
målinger
Absolut
værdi
Relativ
værdi
Absolut
værdi
Relativ
værdi
Maksimalt forhold
PM2,5 (24-
timerværdi)
6,3 µg/m3
25 % 8,8 µg/m3
35 %
2,5
PM10 (24-
timerværdi)
11,3 µg/m3
25 % 22,5 µg/m3
50 %
2,2
NO2 (dagsværdi) 7,5 µg/m3
15 % 12,5 µg/m3
25 % 3,2
NO2 (timeværdi) 30 µg/m3
15 % 50 µg/m3
25 % 3,2
SO2 (dagsværdi) 7,5 µg/m3
15 % 12,5 µg/m3
25 % 3,2
SO2 (timeværdi) 52,5 µg/m3
15 % 87,5 µg/m3
25 % 3,2
CO (24-
timersværdi)
0,6 mg/m3
15 % 1,0 mg/m3
25 %
3,2
CO (8-
timersværdi)
1,0 mg/m3
10 % 2,0 mg/m3
20 %
4,9
Ozon
(spidsbelastnings
periode):
usikkerhed ved
8-timersværdier
10,5 µg/m3
15 % 17,5 µg/m3
25 % 1,7
Ozon (8-
timersmiddelvær
di)
18 µg/m3
15 % 30 µg/m3
25 %
2,2
(1) Når der anvendes indikative målinger til andre formål end overensstemmelsesvurdering, f.eks., men ikke kun,
udformning eller revision af overvågningsnettet eller modelkalibrering eller -validering, kan usikkerheden være
den for modelleringsprogammer fastsatte.
Usikkerheden i forbindelse med vurderingsmetodernes målinger (udtrykt ved en
pålidelighedsmargen på 95 %) beregnes i overensstemmelse med den respektive EN-
standard for hvert forurenende stof. For metoder, hvor der ikke findes nogen standard,
vurderes metodens usikkerhed i overensstemmelse med principperne fra Joint Committee
DA 21 DA
for Guidance in Metrology (JCGM) 100:2008 "Evaluation of Measurement data — Guide
to the Expression of Uness in Measurement" og metoden i ISO 5725:1998, del 5. For
indikative målinger beregnes usikkerheden i overensstemmelse med retningslinjerne for
påvisning af ækvivalens, jf. bilag VI, punkt B.
Procentsatserne for usikkerhed i tabellerne i denne afdeling gælder for alle grænseværdier
(og målværdien for ozon), der beregnes ved simpel gennemsnitsberegning af individuelle
målinger såsom middelværdier på time-, dags- eller årsbasis uden hensyntagen til den
yderligere usikkerhed i forbindelse med beregningen af antallet af overskridelser.
Usikkerheden fortolkes som gældende i området med den relevante grænseværdi (eller
målværdi ved ozon). Usikkerhedsberegningen finder ikke anvendelse på AOT40 og
værdier, der dækker mere end ét år, mere end en station (f.eks. AEI) eller mere end én
komponent. Den finder heller ikke anvendelse på informationstærskelværdier,
varslingstærskelværdier og kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten og naturlige
økosystemer.
Usikkerheden i de måledata, der anvendes til vurdering af luftkvaliteten, må ikke
overstige den absolutte værdi eller den relative værdi udtrykt i denne afdeling.
Den maksimale usikkerhed i forbindelse med modellering fastsættes som usikkerheden i
forbindelse med faste målinger ganget med det relevante maksimumforhold.
Kvalitetsmålet for modellering (dvs. en modelleringskvalitetsindikator, der er mindre end
eller lig med 1) verificeres på mindst 90 % af de tilgængelige overvågningspunkter i hele
det pågældende vurderingsområde og hele den betragtede periode. Ved et givet
overvågningspunkt beregnes modelleringskvalitetsindikatoren som forholdet mellem
middelkvadratafvigelsen(-erne) mellem modelleringsresultaterne og målingerne over
kvadratroden af den eller de kvadratiske summer af modellerings- og måleusikkerhederne
i en hel vurderingsperiode. Det bemærkes, at summen falder til en enkelt værdi, når
årsmiddelværdierne tages i betragtning. Alle faste målinger, der opfylder
datakvalitetsmålsætningerne (dvs. usikkerhed i forbindelse med måling og målingernes
datadækning som specificeret i henholdsvis afdeling A og B i dette bilag), og som
foretages i modelleringsvurderingsområdet, anvendes til at vurdere usikkerheden i
forbindelse med modellering. Det bemærkes, at det maksimale forhold fortolkes som
gældende for hele koncentrationsområdet.
For kortsigtede middelkoncentrationer er den maksimale usikkerhed i de måledata, der
anvendes til at vurdere modelleringskvalitetsmålet, den absolutte usikkerhed, der er
beregnet ved hjælp af den relative værdi anført i denne afdeling, og som ligger over
grænseværdien, og denne falder lineært fra den absolutte værdi ved grænseværdien til en
tærskel ved nulkoncentration3
. Både kortsigtede og langsigtede
modelleringskvalitetsmålsætninger skal opfyldes.
Til modellering af årlige gennemsnitskoncentrationer af benzen, bly, arsen, cadmium,
nikkel og benzo[a]pyren må den maksimale usikkerhed af de måledata, der anvendes til
vurdering af kvalitetsmålet for modellering, ikke overstige den relative værdi udtrykt i
dette afsnit.
Til modellering af årlige middelkoncentrationer af PM2,5, PM10 og nitrogendioxid må den
maksimale usikkerhed af de måledata, der anvendes til vurdering af kvalitetsmålet for
3
Tærsklen fastsættes til 4, 3, 10, 3 og 5 ug/m3
for henholdsvis PM10, PM2,5, O3, NO2 og SO2 og 0,5
mg/m3
for CO. Disse værdier repræsenterer den seneste viden og skal ajourføres regelmæssigt for at
afspejle den seneste udvikling, mindst hver femte år.
DA 22 DA
modellering, ikke overstige den absolutte værdi eller den relative værdi udtrykt i denne
afdeling.
Hvis der benyttes en luftkvalitetsmodel til vurdering, skal der anføres referencer til
beskrivelser af modellen og oplysninger om beregningen af
modelleringskvalitetsmålsætningerne.
Usikkerheden i forbindelse med objektiv estimering må ikke overstige usikkerheden ved
indikative målinger med mere end det gældende maksimum og må ikke overstige 85 %.
Usikkerheden i forbindelse med objektiv estimering defineres som de målte og beregnede
koncentrationsniveauers maksimale afvigelse i den pågældende periode i forhold til
grænseværdien (eller målværdien for ozon) uden hensyn til tidsforløb.
DA 23 DA
B. Datadækning i forbindelse med måling med henblik på vurdering af luftkvaliteten
"Datadækning" henviser til den andel af måleperioden, for hvilken der foreligger gyldige
måledata, udtrykt i procent.
Luftforurenende stof
Mindste datadækning
Faste målinger Indikative målinger
Årlige
middelv
ærdier
1-timers-, 8-
timers- eller
24-timers-
middelværdier
(1)
Årlige
middelv
ærdier
1-timers-, 8-
timers- eller 24-
timers-
middelværdier
(1)
SO2, NO2/NOx, CO og O3 85 % (2
) 75 % (3
) 13 % 50 % (4
)
PM10 og PM2,5 85 % 75 % 13 % 50 %
Benzen 85 % — 13 % —
Benzo[a] pyren, polycykliske
aromatiske kulbrinter (PAH)
og kviksølv på dampform i
alt
30 % — 13 % —
As, Cd, Ni og Pb 45 % — 13 % —
BC, ammoniak (NH3), UFP
og partikelstørrelse og
antalsmæssig fordeling af
UFP
80 % — 13 % —
Samlet deposition — — 30 % —
(1) For O3 og CO kræver beregningen af "den maksimale daglige 8-timersmiddelværdi" for en given dag mindst
75 % af de løbende 8-timersgennemsnitsværdier (dvs. 18 ottetimersgennemsnitsværdier pr. dag).
(2) For O3 skal mindstekravene til datadækning opfyldes både for hele kalenderåret og for perioderne april-
september og oktober-marts.
Vurderingen af AOT40 for mindstekrav til datadækning for ozon skal opfyldes i den periode, der er fastsat
for beregning af AOT40-værdien.
(3) Medlemsstaterne kan til vurderingen af årlige middelværdier gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for
kontinuerlige målinger, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, inklusive den
usikkerhed, der skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder kvalitetsmålene i tabellen, og at tidsdækningen
er større end mindstetidsdækningen for indikative målinger. Prøvetagninger, der foretages i form af
stikprøver, skal være jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne. Den usikkerhed,
der skyldes stikprøvemåling, kan bestemmes ved hjælp af proceduren i ISO 11222 (2002) "Air Quality —
Determination of the Uncertainty of the Time Average of Air Quality Measurements".
(4) For O3 gælder minimumsdatadækningen for perioden april-september (der kræves ingen kriterier for
minimumsdatadækning i vinterperioden).
DA 24 DA
Faste målinger af SO2, NO2, CO, O3, PM10 og PM2,5 og benzen foretages kontinuerligt i
hele kalenderåret.
I de øvrige tilfælde fordeles målingerne jævnt over kalenderåret (eller over perioden
april-september for indikative målinger af O3). For at opfylde disse krav og sikre, at
eventuelle tab af data ikke skævvrider resultaterne, skal mindstekravene til datadækning
opfyldes for bestemte perioder (kvartal, måned, hverdag) i hele året, afhængigt af det
forurenende stof og målemetoden/-hyppigheden.
Medlemsstaterne kan til vurderingen af årlige middelværdier ved hjælp af indikative
målinger gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger, hvis de kan
godtgøre, at usikkerheden, inklusive den usikkerhed, der skyldes
stikprøvemålingsmetoden, opfylder de krævede kvalitetsmål og mindstetidsdækningen
for indikative målinger. Sådanne stikprøver skal være jævnt fordelt over hele året for at
undgå skævvridning af resultaterne. Den usikkerhed, der skyldes stikprøvemåling, kan
bestemmes ved hjælp af proceduren i ISO 11222 (2002) "Air Quality — Determination
of the Uncertainty of the Time Average of Air Quality Measurements".
Kravene til mindste datadækning omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig
justering eller normal vedligeholdelse af måleudstyret. En sådan vedligeholdelse må ikke
finde sted i spidsbelastningsperioder for forurening.
Til måling af benzo[a]pyren og andre polycykliske aromatiske kulbrinter kræves der
prøveudtagning over 24 timer. Individuelle prøver, der er udtaget over en periode på op
til en måned, kan kombineres og analyseres som en sammensat prøve, hvis metoden
sikrer, at prøverne er stabile for den pågældende periode. De tre congener
benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen og benzo[k]fluoranthen kan være vanskelige at
opløse analytisk. I sådanne tilfælde kan de indberettes samlet. Prøveudtagningen skal
være ligeligt fordelt over ugedagene og over hele året. Til måling af depositionen
anbefales månedlige eller ugentlige prøver over hele året.
Bestemmelserne om individuelle prøvetagninger gælder ligeledes for arsen, cadmium,
nikkel og kviksølv på dampform i alt. Desuden er delstikprøveudvælgelse på PM10-filtre
af metaller med henblik på senere analyse tilladt, når det godtgøres, at delstikprøven er
repræsentativ, og detektionsfølsomheden ikke kompromitteres i forhold til de relevante
datakvalitetsmålsætninger. Som et alternativ til daglig prøvetagning tillades ugentlig
prøvetagning af metaller i PM10, forudsat at dataindsamlingens karakteristika ikke
kompromitteres.
Medlemsstaterne må anvende våd prøveudtagning alene i stedet for bulkprøveudtagning,
hvis de kan godtgøre, at forskellen mellem dem er under 10 %. Depositionen angives
generelt i μg/m2
pr. dag.
C. Metoder til vurdering af overholdelsen af statistiske parametre og estimering af
samme for at tage højde for lav datadækning eller betydelige datatab
Der foretages en vurdering af overholdelsen af den relevante grænseværdi og målværdi
for ozon, uanset om datakvalitetsmålene er nået, forudsat at de foreliggende data giver
mulighed for en endelig vurdering. I tilfælde, der vedrører kortsigtede grænseværdier og
målværdier for ozon, kan målinger, der kun dækker en brøkdel af kalenderåret, og som
ikke har leveret tilstrækkelige gyldige data som krævet i punkt B, stadig udgøre
manglende overholdelse. Hvis dette er tilfældet, og der ikke er klare grunde til at betvivle
kvaliteten af de indhentede gyldige data, betragtes dette som en overskridelse af grænse-
eller målværdien og indberettes som sådan.
DA 25 DA
D. Resultater af luftkvalitetsvurdering
Følgende oplysninger skal indsamles for zoner, hvor der anvendes
luftkvalitetsmodellering eller objektiv estimering:
(a) en beskrivelse af vurderingsaktiviteterne
(b) de anvendte metoder, med henvisninger til metodebeskrivelser
(c) data- og oplysningskilder
(d) en beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed, og navnlig en beskrivelse af
udstrækningen af alle områder eller, hvis det er relevant, alle vejlængder i en zone,
hvor koncentrationerne overstiger en grænseværdi, en målværdi for ozon eller en
langsigtet målsætning, og af alle områder, hvor koncentrationerne overstiger
vurderingstærsklen
(e) befolkningsgrupper, som potentielt udsættes for koncentrationer, som overskrider en
grænseværdi for beskyttelse af menneskers sundhed.
E. Kvalitetssikring af luftkvalitetsvurderinger: datavalidering
1. For at sikre nøjagtige målinger og overholdelse af de datakvalitetsmålsætninger, som
er beskrevet i punkt A, sørger de relevante kompetente myndigheder og organer, som er
udpeget i henhold til artikel 5, for at sikre, at:
(a) alle målinger foretaget i forbindelse med vurdering af luftkvalitet i henhold til
artikel 8 kan spores i overensstemmelse med kravene i den harmoniserede standard
for prøvnings- og kalibreringslaboratorier
(b) institutioner, som driver prøvetagningsnet og individuelle prøvetagningssteder, har et
anerkendt kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolsystem, som omfatter regelmæssig
vedligeholdelse, der løbende garanterer måleudstyrets nøjagtighed. Det pågældende
nationale referencelaboratorium reviderer kvalitetsstyringssystemet efter behov og
mindst hvert femte år
(c) der etableres en procedure for kvalitetssikring/kvalitetskontrol af indsamling og
indberetning af data, og at de organisationer, som er udpeget til at varetage denne
opgave, aktivt deltager i tilsvarende kvalitetssikringsprogrammer for Unionen
(d) de nationale referencelaboratorier udpeges af relevante kompetente myndigheder eller
organer udpeget i henhold til dette direktivs artikel 5 og akkrediteres for så vidt angår
de referencemetoder, der henvises til i dette direktivs bilag VI — som minimum for
forurenende stoffer, hvis koncentration overstiger vurderingstærsklen — i henhold til
den relevante harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier, for
hvilken en henvisning er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i henhold
til artikel 2, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/20084
vedrørende kravene til akkreditering og markedsovervågning. Disse laboratorier står
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
DA 26 DA
også for samordningen på det nationale område af de kvalitetssikringsprogrammer for
Unionen, som tilrettelægges af Kommissionens Fælles Forskningscenter, og de står
desuden for samordningen på nationalt plan af anvendelsen af referencemetoder og
ækvivalenspåvisning for andre metoder end referencemetoder. Nationale
referencelaboratorier, der tilrettelægger indbyrdes sammenlignende undersøgelser på
nationalt plan, akkrediteres i henhold til den relevante harmoniserede standard for
præstationsprøvninger.
(e) de nationale referencelaboratorier mindst hvert tredje år deltager i de EU-dækkende
kvalitetssikringsprogrammer, der tilrettelægges af Det Fælles Forskningscenter, som
minimum for så vidt angår de forurenende stoffer, for hvilke koncentrationerne ligger
over vurderingstærsklen. Deltagelse for så vidt angår andre forurenende stoffer
anbefales. Giver denne deltagelse utilfredsstillende resultater, godtgør det nationale
laboratorium ved næste deltagelse i de indbyrdes sammenlignende undersøgelser, at
der er truffet passende afhjælpende foranstaltninger, og forelægger en rapport for Det
Fælles Forskningscenter herom
(f) de nationale referencelaboratorier støtter arbejdet, der udføres af det europæiske
netværk af nationale referencelaboratorier, der er oprettet af Kommissionens Fælles
Forskningscenter
(g) det europæiske netværk af nationale referencelaboratorier er ansvarligt for den
regelmæssige revision, mindst hvert femte år, af de måleusikkerheder, der er anført i
de to første kolonner i tabel 1 og 2 i dette bilag, og efterfølgende forslag til eventuelle
nødvendige ændringer til Kommissionen.
2. Alle data, der indberettes i henhold til artikel 23, anses for at være validerede,
undtagen data, der er mærket som midlertidige.
F. Fremme af harmoniserede tilgange til luftkvalitetsmodellering
1. For at fremme og støtte de kompetente myndigheders harmoniserede anvendelse af
videnskabeligt baserede tilgange til luftkvalitetsmodellering med vægt på
modelleringsprogrammer sikrer de relevante kompetente myndigheder og organer, der er
udpeget i henhold til artikel 5, følgende:
a) at de udpegede referenceinstitutioner deltager i det europæiske
luftkvalitetsmodelleringsnetværk, der er oprettet af Kommissionens Fælles
Forskningscenter
b) at bedste praksis inden for luftkvalitetsmodellering, som udpeget af netværket ved
videnskabelig konsensus, medtages i relevante luftkvalitetsmodelleringsprogrammer
med henblik på at opfylde retlige krav i henhold til EU-lovgivningen, uden at dette
berører modeltilpasninger, der er nødvendige af særlige omstændigheder
c) at kvaliteten af de relevante luftkvalitetsmodelleringsprogrammer regelmæssigt
kontrolleres og forbedres gennem sammenlignende undersøgelser, der tilrettelægges
af Kommissionens Fælles Forskningscenter
d) at det europæiske luftkvalitetsmodelleringsnetværk er ansvarligt for den
regelmæssige revision, mindst hvert femte år, af det måleusikkerhedsforhold, der er
anført i de to første kolonner i tabel 1 og 2 i dette bilag, og efterfølgende forslag til
eventuelle nødvendige ændringer til Kommissionen.
DA 27 DA
DA 28 DA
BILAG VI
REFERENCEMETODER TIL VURDERING AF KONCENTRATIONER I LUFTEN
OG DEPOSITIONEN
A. Referencemetoder til vurdering af koncentrationerne af svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen,
carbonmonoxid, arsen, cadmium, kviksølv, nikkel, polycykliske aromatiske kulbrinter,
ozon og andre forurenende stoffer i luften og depositionerne heraf
1. Referencemetode til måling af svovldioxid i luften
Referencemetoden til måling af svovldioxid er den, der er beskrevet i EN 14212:2012
"Ambient air — Standard method for the measurement of the concentration of sulphur
dioxide by ultraviolet fluorescence".
2. Referencemetode til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider i luften
Referencemetoden til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider er den, der er beskrevet i
EN 14211:2012 "Ambient air — Standard method for the measurement of the
concentration of nitrogen dioxide and nitrogen monoxide by chemiluminescence".
3. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM10 i luften
Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10 er den metode, der er beskrevet i
EN 12341:2014 "Ambient Air — Standard gravimetric measurement method for the
determination of the PM10 or PM2.5 mass concentration of suspended particulate matter".
4. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM2,5 i luften
Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5 er den metode, der er beskrevet i
EN 12341:2014 "Ambient Air — Standard gravimetric measurement method for the
determination of the PM10 or PM2.5 mass concentration of suspended particulate matter".
5. Referencemetode til prøvetagning og måling af bly, arsen, cadmium og nikkel i
luften
Referencemetoden til prøvetagning af bly, arsen, cadmium og nikkel er den metode, der er
beskrevet i EN 12341:2014 "Ambient Air — Standard gravimetric measurement method
for the determination of the PM10 or PM2.5 mass concentration of suspended particulate
matter". Referencemetoden til måling af bly, arsen, cadmium og nikkel er den metode, der
er beskrevet i EN 14902:2005 "Standard method for measurement of Pb/Cd/As/Ni in the
PM10 fraction of suspended particulate matter".
6. Referencemetode til prøvetagning og måling af benzen i luften
Referencemetoden til prøvetagning og måling af benzen er den metode, der er beskrevet i
EN 14662:2005, del 1 (2005), 2 (2005) og 3 (2016) "Ambient air quality — Standard
method for measurement of benzene concentrations".
7. Referencemetode til måling af carbonmonoxid i luften
Referencemetoden til måling af carbonmonoxid er den metode, der er beskrevet i
EN 14626:2012 "Ambient air — Standard method for the measurement of the
concentration of carbon monoxide by non-dispersive infrared spectroscopy".
DA 29 DA
8. Referencemetode til prøvetagning og måling af polycykliske aromatiske kulbrinter
i luften
Referencemetoden til prøvetagning af polycykliske aromatiske kulbrinter er den metode,
der er beskrevet i EN 12341:2014 "Ambient Air — Standard gravimetric measurement
method for the determination of the PM10 or PM2.5 mass concentration of suspended
particulate matter". Referencemetoden til måling af benzo[a]pyren i luften er den metode,
der er beskrevet i EN 15549:2008 "Air quality — Standard method for the measurement
of concentration of benzo[a]pyrene in ambient air". Så længe der ikke foreligger en CEN-
standardmetode for de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 8,
stk. 6, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder eller ISO-metoder som
f.eks. ISO-standard 12884.
9. Referencemetode til prøvetagning og måling af kviksølv i luften
Referencemetoden til måling af koncentrationen af kviksølv på dampform i alt i luften er
den metode, der er beskrevet i EN 15852:2010 "Ambient air quality — Standard method
for the determination of total gaseous mercury".
10. Referencemetode for prøvetagning og analyse af depositionen af arsen, cadmium,
kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af arsen, cadmium og nikkel er den
metode, der er beskrevet i EN 15841:2009 "Ambient air quality — Standard method for
determination of arsenic, cadmium, lead and nickel in atmospheric deposition".
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af kviksølv er den metode, der er
beskrevet i EN 15853:2010 "Ambient air quality — Standard method for determination of
mercury deposition".
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af benzo[a]pyren og de øvrige
polycykliske kulbrinter, der er nævnt i artikel 8, stk. 6, er den metode, der er beskrevet i
EN 15980:2011 "Air quality - Determination of the deposition of benz[a]anthracene,
benzo[b]fluoranthene, benzo[j]fluoranthene, benzo[k]fluoranthene, benzo[a]pyrene,
dibenz[a,h]anthracene and indeno[1,2,3-cd]pyrene".
11. Referencemetode til måling af ozon i luften
Referencemetoden til måling af ozon er den metode, der er beskrevet i EN 14625:2012
"Ambient air — Standard method for the measurement of the concentration of ozone by
ultraviolet photometry".
12. Referencemetode til prøvetagning og måling af flygtige organiske forbindelser,
der er ozonprækursorer, i luften
I mangel af en standardmetode fra Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN)
til prøvetagning og måling af flygtige organiske forbindelser, der er ozonprækursorer i
luften, bortset fra benzen, kan medlemsstaterne vælge de prøveudtagnings- og
målemetoder, de anvender, i overensstemmelse med bilag V og under hensyntagen til de
målemål, der er fastsat i bilag VII, afsnit 2, punkt A.
13. Referencemetode til prøvetagning og måling af elementært kulstof og organisk
kulstof i luften
Referencemetoden til prøvetagning af elementært kulstof og organisk kulstof er den
metode, der er beskrevet i EN 12341:2014 "Ambient Air — Standard gravimetric
measurement method for the determination of the PM10 or PM2.5 mass concentration of
suspended particulate matter". Referencemetoden til måling af elementært kulstof og
DA 30 DA
organisk kulstof i luften er den metode, der er beskrevet i EN 16909:2017 "Ambient air —
Measurement of elemental carbon (EC) and organic carbon (OC) collected on filters".
14. Referencemetode til prøvetagning og måling af NO3
-
, SO4²-
, Cl-
, NH4
+
, Na+
, K+
,
Mg²+
, Ca²+
i PM2,5 i luften
Referencemetoden til prøvetagning af elementært kulstof og organisk kulstof er den
metode, der er beskrevet i EN 12341:2014 "Ambient Air — Standard gravimetric
measurement method for the determination of the PM10 or PM2.5 mass concentration of
suspended particulate matter". Referencemetoden for måling af NO3
-
, SO4²-
, Cl-
, NH4
+
,
Na+
, K+
, Mg²+
, Ca²+
i PM2,5 i luften er den metoden, der er beskrevet i EN 16913:2017
"Ambient air — Standard method for measurement of NO3
-
, SO4²-
, Cl-
, NH4
+
, Na+
, K+
,
Mg²+
, Ca²+
in PM2.5 as deposited on filters’".
B. Påvisning af ækvivalens
1. Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende
medlemsstat kan påvise, vil give resultater, der svarer til metoderne nævnt i punkt A,
eller, for så vidt angår partikler, enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat
kan påvise, står i et konsistent forhold til referencemetoden. I så fald skal de resultater,
der er opnået ved denne anden metode, korrigeres, så der opnås resultater, der svarer til
dem, der ville være opnået ved anvendelse af referencemetoden.
2. Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne at udarbejde og forelægge en rapport om
ækvivalenspåvisningen, jf. punkt 1.
3. Ved vurdering af, om rapporten i punkt 2 kan godtages, henviser Kommissionen til
sine retningslinjer for ækvivalenspåvisning. Hvis medlemsstaterne har anvendt
midlertidige faktorer med henblik på en tilnærmet ækvivalens, skal denne ækvivalens
bekræftes eller ændres med henvisning til disse retningslinjer.
4. Medlemsstaterne sikrer, hvis det er hensigtsmæssigt, at korrektionen også anvendes
med tilbagevirkende kraft på tidligere målinger, så der sikres en bedre
datasammenlignelighed.
C. Standardisering
Gasformige forurenende stoffer skal standardiseres ved en temperatur på 293 K og et
atmosfærisk tryk på 101,3 kPa. For partikler og stoffer, som skal analyseres i partikler
(herunder bly, arsen, cadmium og benzo[a]pyren), henviser prøvetagningsvolumen til de
omgivende forhold for så vidt angår temperatur og atmosfærisk tryk på målingsdatoen.
Ved godtgørelsen af, at udstyr opfylder præstationskravene i de referencemetoder, der er
nævnt i punkt A i dette bilag, skal de kompetente myndigheder og organer, der er udpeget
i henhold til artikel 5, acceptere afprøvningsrapporter udstedt i andre medlemsstater,
forudsat at prøvningslaboratorierne er akkrediteret for så vidt angår den relevante
harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier.
Udførlige afprøvningsrapporter og alle resultaterne af prøvningen skal stilles til rådighed
for andre kompetente myndigheder eller deres udpegede organer. Afprøvningsrapporter
skal godtgøre, at udstyret opfylder alle de præstationskrav, som udstyret er allerede blevet
afprøvet og typegodkendt til i en anden medlemsstat, også i tilfælde hvor visse
miljømæssige og lokale betingelser er specifikke for en medlemsstat og ligger uden for
disse betingelser.
DA 31 DA
D. Gensidig anerkendelse af data
Ved godtgørelsen af, at udstyr opfylder præstationskravene i de referencemetoder, der er
nævnt i punkt A i dette bilag, skal de kompetente myndigheder og organer, der er udpeget
i henhold til artikel 5, acceptere afprøvningsrapporter udstedt i andre medlemsstater,
forudsat at prøvningslaboratorierne er akkrediteret for så vidt angår den relevante
harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier.
Udførlige afprøvningsrapporter og alle resultaterne af prøvningen skal stilles til rådighed
for andre kompetente myndigheder eller deres udpegede organer. Afprøvningsrapporter
skal godtgøre, at udstyret opfylder alle de præstationskrav, som udstyret er allerede blevet
afprøvet og typegodkendt til i en anden medlemsstat, også i tilfælde hvor visse
miljømæssige og lokale betingelser er specifikke for en medlemsstat og ligger uden for
disse betingelser.
E. Referencemodelleringsprogrammer for luftkvalitet
Hvis der ikke forefindes en CEN-standard for modellering af kvalitetsmålsætninger, kan
medlemsstaterne vælge, hvilket modelleringsprogram de anvender, i overensstemmelse
med bilag V, afdeling F.
DA 32 DA
BILAG VII
OVERVÅGNING AF MASSEKONCENTRATIONEN OG DEN KEMISKE
SAMMENSÆTNING AF PM2,5, OZONPRÆKURSORER OG ULTRAFINE
PARTIKLER
AFDELING 1 — MÅLING AF MASSEKONCENTRATIONEN OG DEN KEMISKE
SAMMENSÆTNING AF PM2,5
A. Formål
Det vigtigste formål med disse målinger er at tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger om
baggrundskoncentrationer i by- og landbaggrundsstationer. Disse oplysninger er væsentlige i
forbindelse med bedømmelse af de højere koncentrationsniveauer i mere forurenede områder
(f.eks. bybaggrund, industriområder, trafikerede områder), vurdering af et eventuelt bidrag fra
forurenende stoffer, som transporteres over lange afstande, som støtte til
kildedifferentieringsanalyser, og i forbindelse med viden om specifikke forurenende stoffer
som f.eks. partikler. Det er desuden væsentligt i forbindelse med den hyppige brug af
modelberegninger også for byområder.
B. Stoffer
Målinger af PM2.5 skal mindst omfatte den samlede massekoncentration og koncentrationer af
passende forbindelser, som beskriver den kemiske sammensætning. Som minimum skal de
kemiske stoffer på nedenstående liste være medtaget.
SO4
2–
Na+
NH4
+
Ca2+
elementært kulstof
NO3
–
K+
Cl–
Mg2+
organisk kulstof
C. Placering af målestationer
Der gennemføres målinger i by- og landbaggrundsstationer i overensstemmelse med bilag IV.
AFDELING 2 — MÅLING AF OZONPRÆKURSORER
A. Formål
Hovedformålet med målinger af ozonprækursorer er at analysere deres udvikling,
kontrollere, om emissionsreduktionsstrategierne er effektive, og om
emissionsopgørelserne er korrekte, styrke forståelsen af, hvordan ozon dannes, og
prækursorerne spredes, og hvordan fotokemiske modeller anvendes, samt afdække
emissionskilderne til den observerede forurening.
B. Stoffer
Måling af ozonprækursorer skal mindst omfatte nitrogenoxider (NO and NO2) og
relevante flygtige organiske forbindelser (VOC). Udvælgelsen af de specifikke
forbindelser, der skal måles, suppleret med andre relevante forbindelser, afhænger af det
tilstræbte mål.
DA 33 DA
a) Medlemsstaterne kan anvende den metode, som de anser for egnet til det
tilstræbte mål
b) referencemetoden i bilag VI gælder for nitrogendioxid og nitrogenoxider
c) der anvendes af CEN standardiserede metoder, hvis sådanne foreligger.
Nedenfor findes en liste over flygtige organiske forbindelser, der anbefales målt:
Kemisk
familie
Stof
Trivialnavn IUPAC-navn Formel CAS-nr.
Alkoholer
Methanol Methanol CH4O 67-56-1
Ethanol Ethanol C2H6O 64-17-5
Aldehyd
Formaldehyd Methanal CH2O 50-00-0
Acetaldehyd Ethanal C2H4O 75-07-0
Methacrolein 2-methylprop-2-enal C4H6O 78-85-3
Alkyner Acetylen Ethyn C2H2 74-86-2
Alkaner
Ethan Ethan C2H6 74-84-0
Propan Propan C3H8 74-98-6
n-Butan Butan C4H10 106-97-8
i-Butan 2-methylpropan C4H10 75-28-5
n-Pentan Pentan C5H12 109-66-0
i-Pentan 2-methylbutan C5H12 78-78-4
n-Hexan Hexan C6H14 110-54-3
i-Hexan 2-methylpentan C6H14 107-83-5
n-Heptan Heptan C7H16 142-82-5
n-Octan Octan C8H18 111-65-9
i-Octan 2,2,4-trimethylpentan C8H18 540-84-1
Alkener
Ethylen Ethen C2H4 75-21-8
Propen/propylen Propen C3H6 115-07-1
1,3-Butadien Buta-1,3-dien C4H6 106-99-0
1-Buten But-1-en C4H8 106-98-9
trans-2-Buten (E)-but-2-en C4H8 624-64-6
DA 34 DA
cis-2-Buten (Z)-but-2-en C4H8 590-18-1
1-Penten Pent-1-en C5H10 109-67-1
2-Penten
(Z)-Pent-2-en
C5H10
627-20-3
(cis-2
penten)
(E)-Pent-2-e 646-04-8
(trans-2
penten)
Aromatiske
kulbrinter
Benzen Benzen C6H6 71-43-2
Toluen/methylbenzen Toluen C7H8 108-88-3
Ethylbenzen Ethylbenzen C8H10 100-41-4
m + p-Xylen
1,3-dimethylbenzen
(m-Xylen)
C8H10
108-38-3
(m-Xylen)
1,4-dimethylbenzen
(p-Xylen)
106-42-3
(p-Xylen)
o-Xilen
1,2-dimethylbenzen
(o-Xylen)
C8H10
95-47-6
1,2,4-trimethylbenzen 1,2,4-trimethylbenzen C9H12 95-63-6
1,2,3-trimethylbenzen 1,2,3-trimethylbenzen C9H12 526-73-8
1,3,5-trimethylbenzen 1,3,5-trimethylbenzen C9H12 108-67-8
Ketoner
Aceton Propan-2-on C3H6O 67-64-1
Methylethylketon Butan-2-on C4H8O 78-93-3
Methylvinylketon 3-buten-2-on C4H6O 78-94-4
Terpener
Isopren 2-methylbut-1,3-dien C5H8 78-79-5
p-Cymen
1-methyl-4-(1-
methylethyl)benzen
C10H14 99-87-6
Limonen
1-methyl-4-(1-
methylethenyl)-cyclohexen
C10H16 138-86-3
-Myrcen
7-methyl-3-methylen-1,6-
octadien
C10H16 123-35-3
-Pinen
2,6,6-trimethyl-
bicyclo[3.1.1]hept-2-en
C10H16 80-56-8
-Pinen
6,6-dimethyl-2-methyl-
enebicyclo[3.1.1]heptan
C10H16 127-91-3
Camphen
2,2-dimethyl-3-methyl-
enebicyclo[2.2.1]heptan
C10H16 79-92-5
DA 35 DA
3
-Caren
3,7,7-trimethyl-
bicyclo[4.1.0]hept-3-en
C10H16 13466-78-9
1,8-cineol
1,3,3-trimethyl2-
thiabicyclo[2.2.2]octan
C10H18O 470-82-6
C. Placering af målestationer
Der gennemføres målinger ved prøvetagningssteder, der er etableret i overensstemmelse
med kravene i dette direktiv, og som betragtes som hensigtsmæssige med hensyn til
overvågningsmålsætningerne i denne afdeling, punkt A.
AFDELING 3 — MÅLING AF ULTRAFINE PARTIKLER (UFP)
A. Formål
Formålet med disse målinger er at tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger på steder, hvor
der forekommer høje koncentrationer af UFP, som hovedsagelig påvirkes af kilder fra
luft-, vand- eller vejtransport (f.eks. lufthavne, havne og veje), industrianlæg eller
boligopvarmning. Oplysningerne skal være egnede til, at forhøjede niveauer af UFP-
koncentrationer fra disse kilder kan vurderes.
B. Stoffer
UFP.
C. Placering af målestationer
Prøvetagningssteder etableres i overensstemmelse med bilag IV og V på et sted, hvor der
er sandsynlighed for høje UFP-koncentrationer, og i hovedvindretningen.
DA 36 DA
BILAG VIII
OPLYSNINGER, SOM SKAL VÆRE OMFATTET AF LUFTKVALITETSPLANER
TIL FORBEDRING AF LUFTKVALITETEN
A. Oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 19, stk. 5
1. Geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted
(a) region
(b) by (kort)
(c) prøvetagningssted(er) (kort og geografiske koordinater).
2. Generelle oplysninger
(a) zonetype (by-, industri- eller landområde) eller karakteristika for den regionale
enhed på NUTS 1-niveau (herunder by-, industri- eller landområde)
(b) estimeret forurenet areal (i km2
) og eksponeret befolkning
(c) koncentrationer eller indikator for gennemsnitlig eksponering for det relevante
forurenende stof observeret mindst fem år forud for overskridelsen
3. Ansvarlige myndigheder
Navne og adresser på de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelse
og gennemførelse af luftkvalitetsplaner.
4. Forureningens oprindelse under hensyntagen til rapporteringen i henhold til direktiv
(EU) 2016/2284 og oplysningerne i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening
(a) liste over væsentligste kilder til forureningsemissionen
(b) samlet mængde emissioner fra disse kilder (ton/år)
(c) vurdering af emissionsniveauet (f.eks. byniveau, regionalt niveau eller
nationalt plan og grænseoverskridende bidrag)
(d) kildefordeling efter relevante sektorer, der bidrager til overskridelsen, i det
nationale program for bekæmpelse af luftforurening.
5. Forventede virkninger af foranstaltninger til opnåelse af overensstemmelse senest 3 år
efter vedtagelsen af luftkvalitetsplanen
(a) forventet kvantitativ koncentrationsreduktion (i µg/m³) på hvert
prøvetagningssted, der overskrider grænseværdierne, målværdien for ozon eller
den gennemsnitlige eksponeringsindikator i tilfælde af en overskridelse af
forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering, som følge af de
foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 6
(b) anslået overholdelsesår pr. luftforurenende stof, der er omfattet af
luftkvalitetsplanen, under hensyntagen til de foranstaltninger, der er omhandlet
i punkt 6.
DA 37 DA
6. Bilag 1: Nærmere oplysninger om foranstaltninger til reduktion af luftforureningen, jf.
punkt 5
(a) en liste over og en beskrivelse af alle foranstaltninger, der er fastsat i
luftkvalitetsplanen, herunder angivelse af den kompetente myndighed, der er
ansvarlig for gennemførelsen
(b) en kvantificering af emissionsreduktionen (i ton/år) for hver foranstaltning, jf.
litra a)
(c) en tidsplan for gennemførelsen af hver foranstaltning og de ansvarlige aktører
(d) et estimat over koncentrationsreduktionen som følge af hver enkelt
luftkvalitetsforanstaltning i forhold til den pågældende overskridelse
(e) en liste over oplysninger (herunder modellerings- og vurderingsresultater af
foranstaltningerne) med henblik på at opfylde den pågældende
luftkvalitetsnorm i overensstemmelse med bilag I.
7. Bilag 2: Yderligere baggrundsinformation
(a) relevante klimadata
(b) topografiske data
(c) oplysninger om typer af målgrupper, som gør det nødvendigt at beskytte
området (hvis relevant)
(d) en liste over og en beskrivelse af alle yderligere foranstaltninger, som får fuld
indvirkning på koncentrationerne af forurenende stoffer i luften om tre år eller
mere.
8. Bilag 3: Evaluering af foranstaltninger (i tilfælde af ajourføring af en luftkvalitetsplan)
(a) en vurdering af tidsplanen for foranstaltninger fra den tidligere luftkvalitetsplan
(b) et estimat af indvirkningen af foranstaltninger fra den tidligere luftkvalitetsplan
på emissionsreduktionen og koncentrationerne af forurenende stoffer.
B. Vejledende liste over foranstaltninger til modvirkning af luftforurening
1. Oplysninger om status for gennemførelsen af de direktiver, der er omhandlet i
artikel 14, stk. 3, litra b), i direktiv (EU) 2016/2284.
2. Oplysninger om alle foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som er
overvejet på lokalt, regionalt eller nationalt plan for at opfylde luftkvalitetsmålsætningerne,
herunder:
(a) nedbringelse af emissioner fra stationære kilder ved at sikre, at forurenende
små og mellemstore stationære forbrændingskilder (herunder til biomasse)
forsynes med emissionsbegrænsende udstyr eller udskiftes, og at bygningers
energieffektivitet forbedres
DA 38 DA
(b) nedbringelse af emissioner fra køretøjer ved hjælp af montering af
emissionsfrie drivaggregater og emissionsbegrænsende udstyr. Økonomiske
incitamenter til at fremskynde udbredelsen skal tages i betragtning
(c) offentlige myndigheders indkøb, i tråd med håndbogen om grønnere offentlige
indkøb, af nulemissionskøretøjer, -brændstof og -forbrændingsudstyr, med
henblik på at mindske emissionerne
(d) foranstaltninger til begrænsning af emissionerne fra transport ved hjælp af
trafikplanlægning og -styring (herunder højere takster i myldretiden,
differentierede parkeringsafgifter eller andre økonomiske incitamenter samt
indførelse af adgangsbegrænsningsordninger for køretøjer i byer, herunder
lavemissionszoner)
(e) foranstaltninger til fremme af overgangen til mindre forurenende former for
transport
(f) foranstaltninger til fremme af overgangen til nulemissionskøretøjer og -
ikkevejgående maskineri til både private og erhvervsmæssige formål
(g) foranstaltninger til at sikre lavemissionsbrændstof fortrinsret i små,
mellemstore og store stationære og mobile kilder
(h) foranstaltninger til reduktion af luftforureningen fra industrielle kilder i
henhold til direktiv 2010/75/EU og gennem anvendelse af økonomiske
instrumenter såsom skatter, afgifter og emissionshandel, samtidig med at der
tages hensyn til særlige forhold for SMV'er
(i) foranstaltninger til beskyttelse af børns eller andre sårbare befolkningsgruppers
sundhed.
DA 39 DA
BILAG IX
OPLYSNINGER TIL BORGERNE
1. Medlemsstaterne skal som minimum forelægge følgende oplysninger:
(a) opdaterede timedata pr. prøvetagningssted for svovldioxid, nitrogendioxid,
partikler (PM10 og PM2,5), carbonmonoxid og ozon. Dette gælder for
oplysninger fra alle prøvetagningssteder, som der foreligger opdaterede
oplysninger fra, og som minimum for oplysninger fra minimumsantallet af
prøvetagningssteder, jf. bilag III. Opdaterede oplysninger på baggrund af
modellering skal også forelægges, hvis sådanne forefindes
(b) målte koncentrationer af alle forurenende stoffer efter de relevante perioder
som fastsat i bilag I
(c) oplysninger om konstaterede overskridelser af enhver grænseværdi, eller
målværdi for ozon og manglende overholdelse af forpligtelsen til reduktion af
den gennemsnitlige eksponering, herunder som minimum:
i) sted eller område for overskridelsen
ii) begyndelsestidspunkt for og varighed af overskridelsen
iii) i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelsen til reduktion af
den gennemsnitlige eksponering den målte koncentration sammenholdt
med luftkvalitetsnormerne eller indikatoren for gennemsnitlig
eksponering
(d) oplysninger om sundhed og plantevækst, herunder som minimum:
i) luftforureningens indvirkning på befolkningens sundhed
ii) luftforureningens indvirkning på sårbare gruppers sundhed
iii) beskrivelse af sandsynlige symptomer
iv) anbefalede forholdsregler
v) angivelse af, hvor der kan findes yderligere oplysninger
(e) oplysninger om forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af forureningen
og/eller eksponering for den; angivelse af sektorer med de vigtigste kilder,
anbefalede forholdsregler til at nedbringe emissionerne
(f) oplysninger om målekampagner eller lignende aktiviteter og deres resultater,
hvis de gennemføres.
2. Medlemsstaterne sørger for, at offentligheden får rettidige oplysninger om faktiske eller
forudsagte overskridelser af varslingstærskler eller informationstærskler. Oplysningerne
skal mindst omfatte:
a) oplysninger om observerede overskridelser:
– sted eller område for overskridelsen
– type tærskelværdi, der er overskredet (for underretning eller
varsling)
– begyndelsestidspunkt for overskridelsen og dennes varighed
DA 40 DA
– højeste 1-timeskoncentration og desuden højeste 8-
timersmiddelkoncentration, hvis der er tale om ozon
b) prognose for den følgende eftermiddag/dag(e):
– geografisk område for de forventede overskridelser af
informationstærskelværdien og/eller varslingstærskelværdien
– forventede ændringer i forureningen (forbedring, stabilisering eller
forværring) samt årsagerne til ændringerne
c) oplysninger om den berørte befolkningsgruppe, mulige sundhedsvirkninger og
anbefalet adfærd
– oplysninger om risikoudsatte befolkningsgrupper
– beskrivelse af sandsynlige symptomer
– anbefalede forholdsregler, den berørte befolkning bør træffe
– angivelse af, hvor der kan fås yderligere oplysninger
d) oplysninger om forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af forureningen
og/eller eksponering for den, angivelse af sektorer med de vigtigste kilder,
anbefalede forholdsregler til at nedbringe emissionerne
e) i forbindelse med forudsagte overskridelser tager medlemsstaterne skridt til at
sikre, at der offentliggøres så nøjagtige oplysninger, som det er praktisk muligt.
3. Hvis der forekommer en overskridelse, eller hvis der er risiko for overskridelse af
grænseværdier, målværdier for ozon, forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige
eksponering, varslingstærskelværdier eller informationstærskelværdier, sikrer
medlemsstaterne, at de oplysninger, der er omhandlet i dette bilag, også formidles til
offentligheden.
DA 41 DA
BILAG X
Del A
Ophævede direktiver med oversigter over ændringer
(jf. artikel 30)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/107/EF
(EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
219/2009
(EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109)
kun bilagets punkt 3.8
Kommissionens direktiv (EU) 2015/1480
(EUT L 226 af 29.8.2015, s. 4)
kun artikel 1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/50/EF
(EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1)
Kommissionens direktiv (EU) 2015/1480
(EUT L 226 af 29.8.2015, s. 4)
kun artikel 2
Del B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 30)
Direktiv Gennemførelsesfrist
2004/107/EF 15. februar 2007
2008/50/EF 11. juni 2010
(EU) 2015/1480 31. december 2016
_____________
DA 42 DA
BILAG XI
SAMMENLIGNINGSTABEL
Dette direktiv Direktiv 2008/50/EF Direktiv 2004/107/EF
Artikel 1 — —
Artikel 2 Artikel 1 Artikel 1
Artikel 3 Artikel 32 Artikel 8
Artikel 4 Artikel 2 Artikel 2
Artikel 5 Artikel 3 —
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4, stk. 1
Artikel 7 Artikel 5 og artikel 9, stk. 2 Artikel 4, stk. 2, 3 og 6
Artikel 8 Artikel 6 og artikel 9, stk. 1 Artikel 4, stk. 1-5, 8 og 10
Artikel 9 Artikel 7 og 10 Artikel 4, stk. 7 og 11
Artikel 10 — Artikel 4, stk. 9
Artikel 11 Artikel 8 og 11 Artikel 4, stk. 12 og 13
Artikel 12 Artikel 12, artikel 17, stk. 1
og 3, og artikel 18
Artikel 3, stk. 2
Artikel 13 Artikel 13, 15 og artikel 17,
stk. 1
Artikel 3, stk. 1 og 3
Artikel 14 Artikel 14 —
Artikel 15 Artikel 19 —
Artikel 16 Artikel 20 —
Artikel 17 Artikel 21 —
Artikel 18 Artikel 22
Artikel 19 Artikel 17, stk. 2, og
artikel 23
Artikel 3, stk. 3
Artikel 20 Artikel 24 —
Artikel 21 Artikel 25 —
DA 43 DA
Artikel 22 Artikel 26 Artikel 7
Artikel 23 Artikel 27 Artikel 5
Artikel 24 Artikel 28 Artikel 4, stk. 15
Artikel 25 — —
Artikel 26 Artikel 29 Artikel 6
Artikel 27 — —
Artikel 28 — —
Artikel 29 Artikel 30 Artikel 9
Artikel 30 Artikel 31 —
Artikel 31 — —
Artikel 32 Artikel 33 Artikel 10
Artikel 33 Artikel 34 Artikel 11
Artikel 34 Artikel 35 Artikel 12
 2004/107
BILAG IV
Datakvalitetsmål og krav til luftkvalitetsmodeller
I. DATAKVALITETSMÅL
Følgende datakvalitetsmål er givet som vejledning til kvalitetssikring.
 2015/1480, artikel 1 og bilag I,
punkt 1), litra a)
benzo[a]pyren Arsen,
cadmium og
nikkel
Andre polycykliske
aromatiske kulbrinter end
benzo[a]pyren, kviksølv
på dampform i alt
Samlet
depositi
on
— Usikkerhed
Faste og indikative
målinger
50 % 40 % 50 % 70 %
DA 44 DA
Modellering 60 % 60 % 60 % 60 %
— Mindste
dataregistrering
90 % 90 % 90 % 90 %
— Mindste
tidsdækning
Faste målinger5
33 % 50 %
Indikative
målinger67
14 % 14 % 14 % 33 %
 2004/107/EF
1 2015/1480, artikel 1 og bilag I,
punkt 1), litra b)
Usikkerheden (udtrykt ved et konfidensniveau på 95 %) ved de metoder, der benyttes til
vurdering af koncentrationer i luften, vurderes i overensstemmelse med principperne i CEN's
»Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement« (ENV 13005-1999), ISO 5725-
metoden (1994) og retningslinjerne i »CEN Report Air Quality — Approach to uncertainty
estimation for ambient air reference measurement methods (CR 14377:2002E)«.
Usikkerhedsprocenterne er angivet for individuelle målinger, som er beregnet som et
gennemsnit over typiske prøveudtagningstidsrum for et 95 %-konfidensinterval.
Usikkerheden i forbindelse med målingerne bør fortolkes som gældende i området omkring
den relevante målværdi. Faste og indikative målinger skal fordeles jævnt over året for at
undgå fordrejede resultater.
Kravene til mindste dataregistrering og tidsdækning omfatter ikke datatab, der skyldes
regelmæssig kalibrering eller normal vedligeholdelse af apparaturet. Til måling af
benzo[a]pyren og andre polycykliske aromatiske kulbrinter kræves der prøveudtagning over
et helt døgn. Individuelle prøver, der er udtaget over en periode på op til en måned, kan med
omhu kombineres og analyseres som en sammensat prøve, hvis metoden sikrer, at prøverne er
stabile for den pågældende periode. De tre congener benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen
og benzo[k]fluoranthen kan være vanskelige at opløse analytisk. I sådanne tilfælde kan de
indberettes samlet.1 ---  Prøveudtagningen skal være ligeligt fordelt over ugedagene og
over hele året. Til måling af depositionen anbefales månedlige eller ugentlige prøver over hele
året.
5
Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klimaforhold og menneskeskabt aktivitet.
6
Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klimaforhold og menneskeskabt aktivitet.
7
Indikative målinger er målinger, der foretages med nedsat frekvens, men som opfylder de andre
datakvalitetsmål.
DA 45 DA
 2015/1480, artikel 1 og bilag I,
punkt 1), litra c)
Bestemmelserne om individuelle prøver i det foregående afsnit gælder ligeledes for arsen,
cadmium, nikkel og kviksølv på dampform i alt. Desuden er delstikprøveudvælgelse på PM10-
filtre af metaller med henblik på senere analyse tilladt, når det godtgøres, at delstikprøven er
repræsentativ, og detektionsfølsomheden ikke kompromitteres i forhold til de relevante
datakvalitetsmålsætninger. Som et alternativ til daglig prøvetagning tillades ugentlig
prøvetagning af metaller i PM10, forudsat at dataindsamlingens karakteristika ikke
kompromitteres.
 2004/107/EF
Medlemsstaterne må anvende våd prøveudtagning alene i stedet for bulkprøveudtagning, hvis
de kan godtgøre, at forskellen mellem dem er under 10 %. Depositionen bør generelt angives i
μg/m2
pr. dag.
Medlemsstaterne kan anvende en lavere mindste tidsdækning end den, der er angivet i
tabellen, dog ikke lavere end 14 % for faste målinger og 6 % for indikative målinger, hvis de
kan godtgøre, at den udvidede usikkerhed på 95 % for det årlige gennemsnit, beregnet ud fra
datakvalitetsmålsætningerne i tabellen i henhold til ISO 11222:2002 — »Determination of the
uncertainty of the time average of air quality measurements«, opfyldes.
II. KRAV TIL LUFTKVALITETSMODELLER
Hvis der benyttes en luftkvalitetsmodel til vurdering, skal der anføres referencer til
beskrivelser af modellen og oplysninger om usikkerheden. Usikkerheden for modellering
defineres som den maksimale afvigelse mellem de målte og de beregnede
koncentrationsniveauer over et helt år uden hensyntagen til, hvornår måleresultaterne er
registreret.
III. KRAV TIL OBJEKTIV ESTIMERING
Når der anvendes objektiv estimering, må usikkerheden ikke være større end 100 %.
IV. STANDARDISERING
For stoffer, der skal analyseres i PM10-fraktionen, refererer prøveudtagningsmængden til
omgivelsesbetingelserne.
DA 46 DA
 2004/107
BILAG V
Referencemetoder til vurdering af koncentrationer i luften og depositionen
 2015/1480, artikel 1 og bilag I,
punkt 2)
I. REFERENCEMETODE TIL PRØVETAGNING OG ANALYSE AF ARSEN, CADMIUM OG NIKKEL
I LUFTEN
Referencemetoden til prøvetagning af arsen, cadmium og nikkel i luften er beskrevet i EN
12341:2014. Referencemetoden til måling af arsen, cadmium og nikkel er beskrevet i EN
14902:2005 »Luftkvalitet i udeluft — Standardmetode til måling af Pb, Cd, As og Ni i PM10-
fraktionen i svævestøv«.
Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, hvis de kan påvise, at disse giver resultater,
som svarer til den ovennævnte metode.
II. REFERENCEMETODE TIL PRØVETAGNING OG ANALYSE AF POLYCYKLISKE AROMATISKE
KULBRINTER I LUFTEN
Referencemetoden til prøvetagning af polycykliske aromatiske kulbrinter i udeluft er
beskrevet i EN 12341:2014. Referencemetoden til måling af ozon er beskrevet i EN
15549:2008 »Luftundersøgelse — Standardmetode til måling af koncentrationen af
benzo[a]pyren i udeluft«. Så længe der ikke foreligger en CEN-standardmetode for de øvrige
polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, kan medlemsstaterne
benytte nationale standardmetoder eller ISO-metoder som f.eks. ISO-standard 12884.
Medlemsstaterne kan også benytte en anden metode, hvis de kan påvise, at denne giver
resultater, som svarer til den ovennævnte metode.
III. REFERENCEMETODE TIL PRØVETAGNING OG ANALYSE AF KVIKSØLV I LUFTEN
Referencemetoden til måling af koncentrationen af kviksølv på dampform i alt i udeluft er
beskrevet i EN 15852:2010 »Luftkvalitet — Standardmetode til bestemmelse af totalt
gasformigt kviksølv«.
Medlemsstaterne kan også benytte en anden metode, hvis de kan påvise, at denne giver
resultater, som svarer til den ovennævnte metode.
IV. REFERENCEMETODE FOR PRØVETAGNING OG ANALYSE AF DEPOSITIONEN AF ARSEN,
CADMIUM, KVIKSØLV, NIKKEL OG POLYCYKLISKE AROMATISKE KULBRINTER
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af arsen, cadmium og nikkel er beskrevet i
EN 15841:2009 »Luftkvalitet — Standardmetode til bestemmelse af arsen, cadmium, bly og
nikkel i atmosfærisk deposition«.
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af kviksølv er beskrevet i EN 15853:2010
»Luftkvalitet — Standardmetode til bestemmelse af deposition af kviksølv«.
DA 47 DA
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af benzo[a]pyren og de øvrige
polycykliske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, er beskrevet i EN 15980:2011
»Luftkvalitet. Bestemmelse af depositionen af benz[a]anthracen, benzo[b]fluoranthen,
benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen, benzo[a]pyren, dibenz[a,h]anthracen og
indeno[1,2,3-cd]pyren«.
 219/2009, artikel 1 og bilaget,
punkt 3.8
V. REFERENCEMODELLERINGSTEKNIKKER FOR LUFTKVALITET
Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet kan ikke angives på nuværende tidspunkt.
Kommissionen kan foretage ændringer for at tilpasse dette punkt til den videnskabelige og
tekniske udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk.
3.
DA 48 DA
 2008/50
BILAG I
DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER
A. DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER FOR VURDERING AF LUFTKVALITET
Svovldioxid,
nitrogendioxid,
nitrogenoxider og
carbonmonoxid
Benzen Partikler
(PM10/PM2,5) og
bly
Ozon og
dermed
forbundet NO
og NO2
Faste målinger8
Usikkerhed 15 % 25 % 25 % 15 %
Mindste
dataregistrering
90 % 90 % 90 % 90 % i
sommermåne
derne
75 % i
vintermånede
rne
Mindste
tidsdækning:
—
bybaggru
nd og trafikerede
områder
— 35 %9
— —
—
industrio
mråder
— 90 % — —
Indikative
målinger
8
Medlemsstaterne kan gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger for benzen, bly
og partikler, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, inklusive den usikkerhed,
der skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder kvalitetsmålet på 25 %, og at tidsdækningen er større
end mindstetidsdækningen for vejledende målinger. Prøvetagninger, der foretages i form af stikprøver,
skal være jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne. Den usikkerhed, der
skyldes stikprøvemåling, kan bestemmes ved hjælp af proceduren i ISO 11222 (2002) »Air Quality —
Determination of the Uncertainty of the Time Average of Air Quality Measurements«. Hvis der bruges
stikprøvemålinger til at vurdere kravene til grænseværdien for PM 10, bør 90,4-percentilen (som skal
være mindre end eller lig med 50 μg/m3
) vurderes i stedet for antallet af overskridelser, som er yderst
afhængigt af datadækningen.
9
Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klima- og trafikforhold.
DA 49 DA
Usikkerhed 25 % 30 % 50 % 30 %
Mindste
dataregistrering
90 % 90 % 90 % 90 %
Mindste
tidsdækning
14 %10
14 %11
14 %12
> 10 % i
sommermåne
derne
Modelberegnings
usikkerhed:
Timegennemsnit 50 % — — 50 %
8-timers-
gennemsnit
50 % — — 50 %
Dagligt
gennemsnit
50 % — endnu ikke fastlagt —
Årligt
gennemsnit
30 % 50 % 50 % —
Objektiv
estimering
Usikkerhed 75 % 100 % 100 % 75 %
Vurderingsmetodernes usikkerhed (udtrykt ved en pålidelighedsmargen på 95 %) evalueres i
overensstemmelse med principperne i CEN’s »Guide to the Expression of Uncertainty in
Measurement« (ENV 13005-1999), ISO 5725-metoden (1994) og retningslinjerne i CEN-
rapporten »Air Quality — Approach to Uncertainty Estimation for Ambient Air Reference
Measurement Methods« (CR 14377:2002E). Procentsatserne for usikkerheden i ovenstående
skema gælder individuelle målinger beregnet som gennemsnit i det pågældende tidsrum i
forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) med en pålidelighedsmargen på 95 %.
Usikkerheden i forbindelse med de faste målinger bør fortolkes som gældende i området
omkring den relevante grænseværdi (eller målværdi ved ozon).
Usikkerheden i forbindelse med modelberegning defineres som de målte og beregnede
koncentrationsniveauers maksimale afvigelse for 90 % af de individuelle
overvågningspunkter i den pågældende periode i forhold til grænseværdien (eller målværdien
ved ozon) uden hensyn til tidsforløb. Usikkerheden i forbindelse med modelberegning
fortolkes som gældende i forbindelse med den relevante grænseværdi (eller målværdi ved
ozon). De faste målinger, der skal vælges til sammenligning med resultaterne af
modelberegningen, skal være repræsentative for den målestok, der anvendes ved
modelberegningen.
10
En vilkårlig måling om ugen jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
11
Måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
12
En vilkårlig måling om ugen jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
DA 50 DA
Usikkerheden i forbindelse med objektiv estimering defineres som de målte og beregnede
koncentrationsniveauers maksimale afvigelse i den pågældende periode i forhold til
grænseværdien (eller målværdien ved ozon) uden hensyn til tidsforløb.
Kravene til mindste dataregistrering og mindste tidsdækning omfatter ikke datatab, som
skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af måleudstyret.
B. RESULTATER AF LUFTKVALITETSVURDERING
Følgende oplysninger indsamles for zoner og bymæssige områder, hvor der benyttes andre
kilder end måling, for at supplere måleresultater eller som eneste middel til
luftkvalitetsvurdering:
– en beskrivelse af vurderingsaktiviteterne
– de anvendte metoder, med henvisninger til metodebeskrivelser
– data- og oplysningskilder
– en beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed, og navnlig en beskrivelse
af udstrækningen af alle områder eller, hvis det er relevant, alle vejlængder i en zone
eller et bymæssigt område, hvor koncentrationerne overstiger en grænseværdi, en
målværdi eller en langsigtet målsætning plus eventuelt gældende tolerancemargen,
og af alle områder, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre
vurderingstærskel
– befolkningsgrupper, som potentielt udsættes for koncentrationer, som overskrider en
grænseværdi for beskyttelse af menneskers sundhed.
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 1)
C. KVALITETSSIKRING AF LUFTKVALITETSVURDERINGER: DATAVALIDERING
1. For at sikre nøjagtige målinger og overholdelse af de datakvalitetsmålsætninger, som
er beskrevet i del A, sørger de relevante kompetente myndigheder og organer, som er udpeget
i henhold til artikel 3, for at sikre, at:
i) alle målinger foretaget i forbindelse med vurdering af luftkvalitet i henhold til
artikel 6 og 9 kan spores i overensstemmelse med kravene i den harmoniserede
standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier
ii) institutioner, som driver prøvetagningsnet og individuelle
prøvetagningsstationer, har et anerkendt kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolsystem,
som omfatter regelmæssig vedligeholdelse, der løbende garanterer måleudstyrets
nøjagtighed. Det pågældende nationale referencelaboratorium reviderer
kvalitetsstyringssystemet efter behov og mindst hvert femte år
iii) der etableres en procedure for kvalitetssikring/kvalitetskontrol af indsamling
og indberetning af data, og at de institutioner, som er udpeget til at varetage denne
opgave, aktivt deltager i tilsvarende kvalitetssikringsprogrammer for Unionen
iv) de nationale referencelaboratorier udpeges af relevante kompetente
myndigheder eller organer udpeget i henhold til artikel 3 og akkrediteres for så vidt
angår de referencemetoder, der henvises til i bilag VI — som minimum for
forurenende stoffer, hvis koncentration overstiger den nedre vurderingstærskel — i
DA 51 DA
henhold til den relevante harmoniserede standard for prøvnings- og
kalibreringslaboratorier, for hvilken en henvisning er offentliggjort i Den Europæiske
Unions Tidende i henhold til artikel 2, nr. 9), i forordning (EF) nr. 765/2008
vedrørende kravene til akkreditering og markedsovervågning. Disse laboratorier står
også for samordningen på det nationale område af de kvalitetssikringsprogrammer
for Unionen, som tilrettelægges af Kommissionens Fælles Forskningscenter, og de
står desuden for samordningen på nationalt plan af anvendelsen af referencemetoder
og ækvivalenspåvisning for andre metoder end referencemetoder. Nationale
referencelaboratorier, der tilrettelægger indbyrdes sammenlignende undersøgelser på
nationalt plan, bør også kunne akkrediteres i henhold til den relevante harmoniserede
standard for præstationsprøvninger.
v) de nationale referencelaboratorier mindst hvert tredje år deltager i de
kvalitetssikringsprogrammer for Unionen, som tilrettelægges af Kommissionens
Fælles Forskningscenter. Giver denne deltagelse utilfredsstillende resultater, bør det
nationale laboratorium ved næste deltagelse i de indbyrdes sammenlignende
undersøgelser godtgøre, at der er truffet passende afhjælpende foranstaltninger, og
forelægge en rapport for Det Fælles Forskningscenter herom.
vi) de nationale referencelaboratorier støtter arbejdet, der udføres af det
europæiske netværk af nationale referencelaboratorier, der er oprettet af
Kommissionen.
2. Alle data, der indberettes i henhold til artikel 27, anses for at være validerede,
undtagen data, der er mærket som midlertidige.
DA 52 DA
 2008/50/EF
BILAG II
Bestemmelse af krav til vurdering af koncentrationerne i luften af svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og
carbonmonoxid i en zone eller et bymæssigt område
A. ØVRE OG NEDRE VURDERINGSTÆRSKEL
Der anvendes følgende øvre og nedre tærskler:
1. Svovldioxid
Sundhedsbeskyttelse Beskyttelse af
plantevæksten
Øvre
vurderingstærsk
el
60 % af døgngrænseværdien (75 μg/m3
, må ikke
overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår)
60 % af det kritiske
vinterniveau
(12 μg/m3
)
Nedre
vurderingstærsk
el
40 % af døgngrænseværdien (50 μg/m3
, må ikke
overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår)
40 % af det kritiske
vinterniveau
(8 μg/m3
)
2. Nitrogendioxid og nitrogenoxider
Timegrænseværdi for
sundhedsbeskyttelse
(NO2)
Årsgrænseværdi for
sundhedsbeskyttelse
(NO2)
Det kritiske årsniveau for
beskyttelse af
plantevæksten og
naturlige økosystemer
(NOx)
Øvre
vurderingstæ
rskel
70 % af grænseværdien
(140 μg/m3
, må ikke
overskrides mere end 18
gange pr. kalenderår)
80 % af
grænseværdien
(32 μg/m3
)
80 % af det kritiske
niveau (24 μg/m3
)
Nedre
vurderingstæ
rskel
70 % af grænseværdien
(100 μg/m3
, må ikke
overskrides mere end 18
gange pr. kalenderår)
65 % af
grænseværdien
(26 μg/m3
)
65 % af det kritiske
niveau (19,5 μg/m3
)
DA 53 DA
3. Partikler (PM10/PM2,5)
Døgngennemsnit PM10 Årsgennemsnit
PM10
Årsgennemsnit
PM2,5
13
Øvre
vurderingstærsk
el
70 % af grænseværdien (35 μg/m3
,
må ikke overskrides mere end 35
gange pr. kalenderår)
70 % af
grænseværdien
(28 μg/m3
)
70 % af
grænseværdien
(17 μg/m3
)
Nedre
vurderingstærsk
el
70 % af grænseværdien (25 μg/m3
,
må ikke overskrides mere end 35
gange pr. kalenderår)
50 % af
grænseværdien
(20 μg/m3
)
50 % af
grænseværdien
(12 μg/m3
)
4. Bly
Årsgennemsnit
Øvre vurderingstærskel 70 % af grænseværdien
(0,35 μg/m3
)
Nedre vurderingstærskel 50 % af grænseværdien
(0,25 μg/m3
)
5. Benzen
Årsgennemsnit
Øvre vurderingstærskel 70 % af grænseværdien
(3,5 μg/m3
)
Nedre vurderingstærskel 40 % af grænseværdien
(2 μg/m3
)
6. Carbonmonoxid
8-timers-gennemsnit
Øvre vurderingstærskel 70 % af grænseværdien (7
mg/m3
)
Nedre vurderingstærskel 50 % af grænseværdien (5
mg/m3
)
13
Den øvre vurderingstærskel og den nedre vurderingstærskel for PM2,5 gælder ikke for de målinger, der
tjener til vurdering af, om målet for reduktion af eksponering for PM2,5 med henblik på
sundhedsbeskyttelse er opfyldt.
DA 54 DA
 2008/50/EF
BILAG III
Vurdering af luftkvaliteten og placering af prøvetagningssteder til måling af
svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og
carbonmonoxid i luften
A. GENERELT
Luftkvaliteten vurderes i alle zoner og bymæssige områder efter følgende kriterier:
1. Luftkvaliteten vurderes på alle lokaliteter undtagen dem, der er opført i punkt 2, efter
kriterierne i del B og C med henblik på at udpege prøvetagningssteder til faste målinger.
Principperne i del B og C finder også anvendelse, for så vidt de tjener til at udpege de
specifikke lokaliteter, hvor koncentrationen af de relevante forurenende stoffer fastsættes, og
hvor luftkvaliteten vurderes ved hjælp af indikative målinger eller modelberegning.
2. På følgende lokaliteter skal det ikke vurderes, om grænseværdierne med henblik på
beskyttelse af menneskers sundhed er overholdt:
a) enhver lokalitet inden for et område, som offentligheden ikke har adgang til,
og hvor der ikke er nogen permanent beboelse
b) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, på fabriksområder eller i
industrianlæg, som alle relevante forskrifter om sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen finder anvendelse på
c) kørebaner samt midterrabatter, undtagen hvor fodgængere normalt har adgang
til midterrabatten.
B. OVERORDNET PLACERING AF PRØVETAGNINGSSTEDER
1. Beskyttelse af menneskers sundhed
a) Prøvetagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål anbringes således, at der
kan opnås oplysninger om følgende:
– de steder i zoner eller bymæssige områder, hvor befolkningen antages at blive
direkte eller indirekte eksponeret for de største koncentrationer i løbet af et
tidsrum, som er signifikant i forhold til grænseværdiernes midlingstid
– niveauer i andre områder i zoner og bymæssige områder, som er repræsentative
for den eksponering, befolkningen udsættes for.
b) Prøvetagningssteder placeres således, at det undgås at måle meget små
mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed, hvilket indebærer, at et prøvetagningssted
skal placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et
gadesegment med en længde på mindst 100 m på trafikerede steder, og på mindst
250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt.
c) Bybaggrundsstationer placeres således, at forureningsniveauet omfatter det
samlede bidrag fra alle kilder, som stationen er placeret i vindretningen af.
Forureningsniveauet bør ikke være domineret af en enkelt større forureningskilde,
medmindre denne situation er typisk for et større bymæssigt område.
Prøvetagningssteder skal normalt være repræsentative for adskillige
kvadratkilometer.
DA 55 DA
d) Hvor formålet er at vurdere baggrundsniveauet i et landområde, må
prøvetagningsstedet ikke være påvirket af bymæssige områder eller industriområder i
nærheden, dvs. områder mindre end fem km væk.
e) Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét
prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i vindretningen i forhold til kilden.
Hvor baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et
prøvetagningssted i den mest almindelige vindretning.
f) Prøvetagningssteder skal så vidt muligt også være repræsentative for
tilsvarende lokaliteter, som ikke ligger i deres umiddelbare nærhed.
g) Der tages hensyn til, at det kan være nødvendigt at anbringe
prøvetagningssteder på øer, hvor dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen.
2. Beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer
Prøvetagningssteder til beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer skal placeres
mere end 20 km fra bymæssige områder og mere end 5 km fra andre bebyggede områder,
industrianlæg eller motorveje eller større veje med trafiktællinger på over 50000 køretøjer om
dagen, hvilket indebærer, at prøvetagningsstederne skal placeres således, at luftprøverne er
repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 1000 km2
. Medlemsstaterne
kan under hensyn til de geografiske forhold eller mulighederne for at beskytte særligt sårbare
områder placere prøvetagningssteder inden for en kortere afstand eller regne dem for
repræsentative for luftkvaliteten i et mindre udbredt område.
Der skal tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.
C. INDIVIDUEL PLACERING AF PRØVETAGNINGSSTEDER
Følgende skal så vidt muligt opfyldes:
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 2), litra a)
– strømningen omkring prøvetagningsindtaget skal være fri (almindeligvis i en bue på
mindst 270° eller 180° for prøvetagningssteder ved bygningslinjen) uden hindringer,
der påvirker luftstrømmen i nærheden af indtaget (normalt nogle meter fra
bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste
bygning i tilfælde af prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved
bygningslinjen).
– generelt skal indtaget for prøvetagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen)
og 4 m over jorden. En højere placering kan også være hensigtsmæssig, hvis
målestedet er repræsentativt for et stort område, og eventuelle fravigelser bør
dokumenteres på fyldestgørende vis
 2008/50/EF
– prøvetagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder for at
undgå direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften
– prøvetagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften
undgås
DA 56 DA
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 2), litra a)
– ved måling af alle forurenende stoffer skal trafikorienterede prøvetagningsindtag
befinde sig mindst 25 m fra udkanten af større kryds, og højst 10 m fra
fortovskanten. Et »større kryds« i denne forbindelse er et kryds, der afbryder
trafikstrømmen og medfører fluktuerende emissioner (stop&go) i forhold til resten af
vejen.
 2008/50/EF
Følgende faktorer kan ligeledes tages i betragtning:
– forstyrrende kilder
– sikkerhed
– adgangsforhold
– adgang til elkraft og telefonforbindelser
– stedets synlighed i forhold til omgivelserne
– offentlighedens og operatørernes sikkerhed
– ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer
– plankrav.
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 2), litra a)
Enhver fravigelse af kriterierne i dette punkt dokumenteres fyldestgørende gennem
procedurerne i del D.
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 2), litra b)
D. DOKUMENTATION FOR OG GENOVERVEJELSE AF DEN VALGTE PLACERING
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for vurdering af luftkvalitet i alle zoner og
byområder, dokumenterer placeringsprocedurerne på fyldestgørende vis og registrerer
oplysninger til støtte for nettets udformning og valgt placering af alle overvågningsstationer.
Dokumentationen skal omfatte retningsvisende fotografier af omgivelserne omkring
overvågningsstationer og detaljerede kort. Anvendes supplerende metoder i en zone eller et
bymæssigt område, skal dokumentationen indeholde nærmere oplysninger om disse metoder
og oplysninger om, hvordan kriterierne i artikel 7, stk. 3, er opfyldt. Dokumentationen skal
ajourføres efter behov og gennemgås mindst hvert 5. år for at sikre, at udvælgelseskriterierne,
nettets udformning og placeringen af overvågningsstationer forbliver gyldige og optimal i
tidens løb. Dokumentationen skal forelægges Kommissionen senest 3 måneder, efter at der er
anmodet herom.
DA 57 DA
 2008/50
BILAG IV
MÅLINGER PÅ BAGGRUNDSSTATIONER I LANDOMRÅDER UDEN HENSYN TIL
KONCENTRATION
A. Formål
Det vigtigste formål med sådanne målinger er at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger til
rådighed om baggrundskoncentrationer. Disse oplysninger er væsentlige i forbindelse med
bedømmelse af de højere koncentrationsniveauer i mere forurenede områder (f.eks.
bybaggrund, industriområder, trafikerede områder), vurdering af et eventuelt bidrag fra
luftforurenende stoffer, som transporteres over lange afstande, som støtte til
kildedifferentieringsanalyser, og i forbindelse med viden om specifikke forurenende stoffer
som f.eks. partikler. Det er desuden væsentligt i forbindelse med den hyppige brug af
modelberegninger også for byområder.
B. Stoffer
Målinger af PM2.5 skal mindst omfatte den samlede massekoncentration og koncentrationer af
passende forbindelser, som beskriver den kemiske sammensætning. Som minimum skal de
kemiske stoffer på nedenstående liste være medtaget.
SO4
2–
Na+
NH4
+
Ca2+
elementært kulstof
NO3
–
K+
Cl–
Mg2+
organisk kulstof
C. Placering af målestationer
Der bør navnlig gennemføres målinger i landdistrikters baggrundsområder i
overensstemmelse med bilag III, del A, B og C.
DA 58 DA
 2008/50
BILAG V
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af
koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler
(PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid
A. Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere
overholdelse af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed og tærskelværdier for
forureningsvarsling i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er den eneste
informationskilde
1. Diffuse kilder
Befolkning i det
bymæssige område
eller zonen
(1 000)
Hvis de største koncentrationer
overskrider den øvre
vurderingstærskel14
Hvis de største koncentrationer
ligger mellem den øvre og den
nedre vurderingstærskel
Forurenende
stoffer
undtagen PM
PM15
(summen af
PM10 og
PM2,5)
Forurenende
stoffer undtagen
PM
PM16
(summen
af PM10 og
PM2,5)
0-249 1 2 1 1
250-499 2 3 1 2
500-749 2 3 1 2
750-999 3 4 1 2
1000-1499 4 6 2 3
1500-1999 5 7 2 3
14
For nitrogendioxid, partikler, benzen og carbonmonoxid: Der skal være mindst en station til måling af
bybaggrund og en trafikorienteret station, forudsat at dette ikke øger antallet af prøvetagningssteder. For
disse forurenende stoffer må forskellen mellem det samlede antal bybaggrundsstationer og det samlede
antal trafikorienterede stationer i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, ikke være mere
end faktor 2. Prøvetagningssteder, hvor grænseværdien for PM10 er blevet overskredet inden for de
sidste tre år, opretholdes, medmindre det er nødvendigt at flytte dem på grund af særlige
omstændigheder, navnlig fysisk planlægning og udvikling.
15
Hvis PM2,5 og PM10 måles i overensstemmelse med artikel 8 på samme overvågningsstation, formodes
målingerne at være foretaget på to særskilte prøvetagningssteder. Forskellen mellem det samlede antal
prøvetagningssteder for PM2,5 og PM10 i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, må
ikke være mere end faktor 2, og antallet af prøvetagningssteder for PM2,5 i bymæssige områders
bybaggrund og bebyggede byområder skal opfylde kravene i bilag V, del B.
16
Hvis PM2,5 og PM10 måles i overensstemmelse med artikel 8 på samme overvågningsstation, formodes
målingerne at være foretaget på to særskilte prøvetagningssteder. Forskellen mellem det samlede antal
prøvetagningssteder for PM2,5 og PM10 i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, må
ikke være mere end faktor 2, og antallet af prøvetagningssteder for PM2,5 i bymæssige områders
bybaggrund og bebyggede byområder skal opfylde kravene i bilag V, del B.
DA 59 DA
2000-2749 6 8 3 4
2750-3749 7 10 3 4
3750-4749 8 11 3 6
4750-5999 9 13 4 6
≥ 6 000 10 15 4 7
2. Punktkilder
Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af prøvetagningssteder
for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre
for luftforurening og befolkningens potentielle eksponering.
B. Mindste antal prøvetagningssteder til fast måling med henblik på at vurdere opfyldelse
af målet for reduktion af eksponering for PM2,5 til beskyttelse af menneskers sundhed
Til dette formål indrettes ét prøvetagningssted pr. million indbyggere for bymæssige områder
og andre byområder med mere end 100000 indbyggere. Disse prøvetagningssteder kan være
sammenfaldende med prøvetagningsstederne i del A.
C. Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere
overholdelse af kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten i zoner, der ikke er
bymæssige områder
Hvis de største koncentrationer
overskrider den øvre vurderingstærskel
Hvis de største koncentrationer ligger mellem
den øvre og den nedre vurderingstærskel
1 station for hver 20 000 km2
1 station for hver 40 000 km2
I ø-zoner beregnes antallet af prøvetagningssteder til faste målinger under hensyntagen til de
sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og plantevækstens potentielle eksponering.
DA 60 DA
 2008/50/EF
BILAG VI
Referencemetoder til vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og
nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen, carbonmonoxid og ozon
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 3), litra a)
A. REFERENCEMETODER TIL VURDERING AF KONCENTRATIONERNE AF SVOVLDIOXID,
NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER (PM10 OG PM2,5), BLY,
BENZEN, CARBONMONOXID OG OZON
1. Referencemetode til måling af svovldioxid
Referencemetoden til måling af svovldioxid er den, der er beskrevet i EN 14212:2012
»Luftkvalitet i udeluft — Standardmetode til måling af koncentration af svovldioxid ved UV-
fluorescens«.
2. Referencemetode til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider
Referencemetoden til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider er den, der er beskrevet i
EN 14211:2012 »Luftkvalitet i udeluft — Standardmetode til måling af koncentration af
nitrogendioxid og nitrogenmonoxid ved kemiluminescens«.
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 3), litra a), ændret ved
berigtigelse, EUT L 072 af
14.3.2019, s. 141
3. Referencemetode til prøvetagning og måling af bly
Referencemetoden til prøvetagning af bly er den, der er beskrevet i dette bilags del A,
punkt 4. Referencemetoden til måling af bly er beskrevet i EN 14902:2005 »Standard method
for measurement of Pb/Cd/As/Ni in the PM10 fraction of suspended particulate matter«.
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 3), litra a)
4. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM10
Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10 er den, der er beskrevet i EN
12341:2014 »Luftkvalitet — Gravimetrisk standardmålemetode til bestemmelse af PM10 eller
PM2,5-massekoncentrationen i svævestøv«.
5. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM2,5
Referencemetoden til prøvetagning og måling af 2,5 er den, der er beskrevet i EN 12341:2014
»Luftkvalitet — Gravimetrisk standardmålemetode til bestemmelse af PM10 eller PM2,5-
massekoncentrationen i svævestøv«.
DA 61 DA
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 3), litra a), ændret ved
berigtigelse, EUT L 072 af
14.3.2019, s. 141
6. Referencemetode til prøvetagning og måling af benzen
Referencemetoden til måling af benzen er den, der er beskrevet i EN 14662:2005, del 1, 2
og 3 »Ambient air quality — Standard method for measurement of benzene concentrations«.
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 3), litra a)
7. Referencemetode til måling af carbonmonoxid
Referencemetoden til måling af carbonmonoxid er den, der er beskrevet i EN 14626:2012
»Luftkvalitet — Standardmetode til måling af koncentrationen af kulilte ved ikke-spredende
infrarød spektroskopi«.
8. Referencemetode til måling af ozon
Referencemetoden til måling af ozon er den, der er beskrevet i EN 14625:2012 »Luftkvalitet i
udeluft — Standardmetode til måling af koncentration af ozon ved ultraviolet fotometri«.
 2008/50/EF
B. PÅVISNING AF ÆKVIVALENS
1. Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende
medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til metoderne nævnt under del A, eller,
for så vidt angår partikler, enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan
påvise står i et konsistent forhold til referencemetoden. I så fald skal de resultater, der er
opnået ved denne metode, korrigeres, så den giver resultater, som svarer til dem, der ville
være opnået ved anvendelse af referencemetoden.
2. Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne at udarbejde og forelægge en rapport
om ækvivalenspåvisningen i henhold til punkt 1.
3. Ved vurdering af, om den i punkt 2 nævnte rapport kan godtages, refererer
Kommissionen til sin vejledning for ækvivalenspåvisning (offentliggøres). Hvis
medlemsstaterne har anvendt midlertidige faktorer med henblik på en tilnærmet ækvivalens,
skal disse faktorer bekræftes og/eller ændres med henvisning til Kommissionens vejledning.
4. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at korrektionen også
anvendes med tilbagevirkende kraft på tidligere målinger, så der sikres en bedre
datasammenlignelighed.
C. STANDARDISERING
Gasformige forurenende stoffer skal standardiseres ved en temperatur på 293 K og et
atmosfærisk tryk på 101,3 kPa. For partikler og stoffer, som skal analyseres i partikler (f.eks.
bly), henviser prøvetagningsvolumen til de omgivende forhold for så vidt angår temperatur og
atmosfærisk tryk på målingsdatoen.
DA 62 DA
E. GENSIDIG ANERKENDELSE AF DATA
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 3), litra c)
Ved godtgørelsen af, at udstyr opfylder præstationskravene i de referencemetoder, der er
nævnt i del A i dette bilag, skal de kompetente myndigheder og organer, der er udpeget i
henhold til artikel 3, acceptere afprøvningsrapporter udstedt i andre medlemsstater, forudsat at
prøvningslaboratorierne er akkrediteret for så vidt angår den relevante harmoniserede
standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier.
Udførlige afprøvningsrapporter og alle resultaterne af prøvningen skal stilles til rådighed for
andre kompetente myndigheder eller deres udpegede organer. Afprøvningsrapporter skal
godtgøre, at udstyret opfylder alle de præstationskrav, som udstyret er allerede blevet afprøvet
og typegodkendt til i en anden medlemsstat, også i tilfælde hvor visse miljømæssige og lokale
betingelser er specifikke for en medlemsstat og ligger uden for disse betingelser.
DA 63 DA
 2008/50/EF
BILAG VII
MÅLVÆRDIER OG LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER FOR OZON
A. DEFINITIONER OG KRITERIER
1. Definitioner
Med AOT40 (udtrykt i μg/m3
· h) menes summen af forskellen mellem 1-
timeskoncentrationer over 80 μg/m3
(40 milliardtedele (ppb)) og 80 μg/m3
i et givet tidsrum,
alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 8 og 20 CET (centraleuropæisk tid).
2. Kriterier
Følgende kriterier anvendes til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning
af data og beregning af statistiske parametre:
Parameter Krævet andel af gyldige data
1-timesværdier 75 % (dvs. 45 minutter)
8-timersværdier 75 % af værdierne (dvs. 6 timer)
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi ud fra 1-
timesbaserede rullende 8-
timersværdier
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier
(dvs. 18 middelværdier a 8 timer/dag)
AOT40 90 % af 1-timesværdierne over det tidsrum, der er fastsat i
forbindelse med beregningen af værdien for AOT4017
Årsgennemsnit 75 % af 1-timesværdierne i sommermånederne (april til
september) og 75 % i vintermånederne (januar til marts,
oktober til december), hver for sig
Antal overskridelser og
maksimale værdier pr. måned
90 % af de daglige maksimale 8-timersmiddelværdier (27
disponible daglige værdier pr. måned)
90 % af 1-timesværdierne mellem kl. 8:00 og 20:00 CET
17
Hvis ikke samtlige målte data er tilgængelige, anvendes følgende faktor til beregning
af AOT40-værdierne:
AOT40vurderet = AOT40målt × størst muligt antal timer (*)
antal målte 1-timesværdier
(*) Antal timer inden for den tidsperiode, som gælder efter AOT40-definitionen (dvs. kl.
08:00-20:00 CET hvert år i tidsrummet 1. maj til 31. juli for beskyttelse af plantevækst og
hvert år i tidsrummet 1. april til 30. september for beskyttelse af skove).
DA 64 DA
Antal overskridelser og
maksimale værdier pr. år
5 ud af 6 måneder i sommerhalvåret (april-september)
B. MÅLVÆRDIER
Mål Midlingstid Målværdi Frist for
overholdelse af
målværdien18
Beskyttelse af
menneskers
sundhed
Daglig maksimal
8-
timersmiddelvær
di19
120 μg/m3
må ikke overskrides i
over 25 dage pr. kalenderår, målt
som gennemsnit over 3 år20
1.1.2010
Beskyttelse af
plantevæksten
Maj til juli AOT40 (beregnet ud fra 1-
timesværdier)
18000 μg/m3
· h, målt som
gennemsnit over 5 år21
1.1.2010
C. LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER
Mål Midlingstid Langsigtet mål Frist for
overholdelse af det
18
Overensstemmelsen med målværdierne vil blive vurderet på denne dato, dvs. at 2010 bliver det første
år, hvor dataene anvendes til at beregne overensstemmelsen i de følgende 3 eller 5 år, hvis det er
hensigtsmæssigt.
19
Den daglige maksimale 8-timers koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8 timers
gennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers gennemsnit,
der er beregnet på denne måde, anføres for den dag, beregningen slutter, dvs. at den første
beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til
kl. 01.00 den pågældende dag, og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være
perioden kl. 16:00-24:00 den pågældende dag.
20
Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt af
årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med målværdierne:
– for målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed: kvalitetssikrede data for 1 år
– for målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år.
–
21
Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt af
årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med målværdierne:
– for målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed: kvalitetssikrede data for 1 år
– for målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år.
–
DA 65 DA
langsigtede mål
Beskyttelse af
menneskers
sundhed
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi inden
for 1 kalenderår
120 μg/m3
ikke fastlagt
Beskyttelse af
plantevæksten
Maj til juli AOT40 (beregnet ud
fra 1-timesværdier) 6
000 μg/m3
· h
ikke fastlagt
DA 66 DA
 2008/50
BILAG VIII
Kriterier for klassificering og placering af prøvetagningssteder til vurdering af
ozonkoncentrationen
Følgende betingelser gælder for faste målinger:
A. OVERORDNEDE PLACERINGSKRITERIER
Type
station
Formål med
målingen
Repræsentativitet22
Generelle
placeringskriterier
By Beskyttelse af
menneskers
sundhed:
at vurdere
bybefolkningens
eksponering for
ozon, dvs. dér
hvor
befolkningstæthed
en og
ozonkoncentration
en er relativt høj
og repræsentativ
for den
eksponering, som
hele befolkningen
udsættes for
Nogle få km2
Fjernt fra påvirkning fra
lokale emissioner, som
f.eks. trafik, tankstationer
osv.
Uafskærmede steder,
hvor koncentrationerne
er stærkt blandede.
Steder som f.eks. bolig-
og forretningsområder i
byer, parker (ikke i
nærheden af træer), brede
gader eller pladser med
meget begrænset eller
ingen trafik, åbne
områder, som f.eks.
uddannelsessteder,
sports- eller
rekreationsanlæg.
Forstad Beskyttelse af
menneskers
sundhed og af
plantevæksten:
at vurdere
befolkningens og
plantevækstens
eksponering i det
bymæssige
områdes
yderkanter, hvor
der forekommer
de højeste
Et tocifret antal km2
I en vis afstand fra
områder med de største
emissioner, i den (de)
fremherskende
vindretning(er) under
forhold, der er gunstige
for ozondannelse.
Dér, hvor befolkning,
følsomme afgrøder eller
naturlige økosystemer i
et bymæssigt områdes
yderkanter er eksponeret
for høje ozonniveauer.
22
Prøvetagningsstederne bør så vidt muligt være repræsentative for lignende steder i ikke umiddelbar
nærhed.
DA 67 DA
ozonniveauer, som
befolkningen og
plantevæksten må
antages at kunne
blive udsat for,
enten indirekte
eller direkte
I nødvendigt omfang:
også visse
forstadsstationer, som
ikke placeres i
vindretningen fra
området med de største
emissioner, til
bestemmelse af de
regionale
baggrundsniveauer for
ozon.
Landdistrikt Beskyttelse af
menneskers
sundhed og af
plantevæksten:
at vurdere
befolkningens,
afgrødernes og de
naturlige
økosystemers
eksponering for
ozonkoncentration
er i subregional
målestok
Subregionale niveauer
(nogle hundrede km2
)
Stationerne kan placeres i
små beboelser og/eller
områder med naturlige
økosystemer, skove eller
afgrøder.
Repræsentative for
ozonkoncentrationen,
uden påvirkning fra
nærliggende lokale
emissioner som f.eks.
industrianlæg og veje.
I åbne områder, men ikke
på toppen af højere
bjerge
Baggrund
landdistrikt
Beskyttelse af
plantevæksten og
menneskers
sundhed:
at vurdere
afgrøders og
naturlige
økosystemers
eksponering for
ozonkoncentration
er i regional
målestok så vel
som befolkningens
eksponering.
Regionalt/nationalt/
kontinentalt niveau
(1 000 til 10 000 km2
)
Station placeret i
områder med lavere
befolkningstæthed, f.eks.
med naturlige
økosystemer, skove, i en
afstand på mindst 20 km
fra by- og
industriområder og langt
fra lokale emissioner.
Undgå lokaliteter med
lokalt forstærket skabelse
af jordnære
inversionsbetingelser,
også høje bjergtoppe.
Kystområder med stærke
lokale døgnvariationer i
vindforholdene anbefales
ikke.
For stationer i landdistrikter og for baggrundskoncentrationen i landdistrikter skal der i givet
fald overvejes en samordning med overvågningskravene i Kommissionens forordning (EF)
DA 68 DA
nr. 1737/2006 af 7. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af
miljøvekselvirkninger i Fællesskabet23
.
B. INDIVIDUEL PLACERING
Så vidt muligt følges den procedure for individuel placering, der er fastlagt i bilag III, del C,
og det sikres også, at prøvetagerens indtag er placeret fjernt fra kilder som f.eks.
røgemissioner fra industriovne og forbrændingsanlæg og over 10 m fra den nærmeste vej, jo
fjernere, jo tættere trafikken er.
C. DOKUMENTATION FOR OG GENOVERVEJELSE AF DEN VALGTE PLACERING
Proceduren i bilag III, del D, følges, idet overvågningsdataene undersøges og fortolkes
korrekt på baggrund af de meteorologiske og fotokemiske processer, der påvirker de
ozonkoncentrationer, som måles ved en given målestation.
23
EUT L 334 af 30.11.2006, s. 1.
DA 69 DA
 2008/50/EF
BILAG IX
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af
ozonkoncentrationen
 2015/1480, artikel 2 og bilag II,
punkt 4)
A. MINDSTE ANTAL PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FASTE MÅLINGER AF
OZONKONCENTRATIONEN
Mindste antal prøvetagningssteder til faste kontinuerlige målinger til vurdering af
luftkvalitetens overensstemmelse med målværdier, langsigtede målsætninger og informations-
og varslingstærskelværdier, hvor sådanne målinger er eneste informationskilde.
Befolkning (×
1000)
Bymæssigt område24
Andre zoner25
Baggrund landdistrikt
< 250 1 1 station pr. 50 000 km2
gennemsnitligt over alle
zoner pr. land26
< 500 1 2
< 1000 2 2
< 1500 3 3
< 2000 3 4
< 2750 4 5
< 3750 5 6
> 3 750 1 yderligere station pr.
2 mio. indbyggere
1 yderligere station
pr. 2 mio.
indbyggere
24
Mindst 1 station i områder, hvor befolkningen må forventes at blive eksponeret for de højeste
koncentrationer af ozon. I bymæssige områder bør mindst 50 % af stationerne befinde sig i forstæderne.
25
Mindst 1 station i områder, hvor befolkningen må forventes at blive eksponeret for de højeste
koncentrationer af ozon. I bymæssige områder bør mindst 50 % af stationerne befinde sig i forstæderne.
26
Der anbefales 1 station pr. 25 000 km2
i komplekst terræn.
DA 70 DA
 2008/50/EF
B. MINDSTE ANTAL PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FASTE MÅLINGER I ZONER OG
BYMÆSSIGE OMRÅDER, DER OPFYLDER DE LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER
Antallet af prøvetagningssteder for ozon skal, kombineret med andre midler til supplerende
vurdering, som f.eks. modelberegning af luftkvaliteten og sideløbende
nitrogendioxidmålinger, være tilstrækkeligt stort til, at udviklingstendensen i
ozonforureningen kan undersøges og overholdelsen af de langsigtede målsætninger
kontrolleres. Antallet af stationer placeret i bymæssige områder eller andre zoner kan
reduceres til én tredjedel af det antal, der er angivet i del A. Hvor oplysninger fra stationære
målestationer er den eneste informationskilde, bør der bevares mindst 1 overvågningsstation.
Hvis dette i zoner, hvor der foretages supplerende vurdering, resulterer i, at der i en zone ikke
længere er nogen målestation, skal man gennem samordning med antallet af stationer i
nabozoner sikre passende måling af ozonkoncentrationerne i forhold til de langsigtede
målsætninger. Antallet af stationer til måling af baggrundskoncentrationer i landdistrikter bør
være 1 pr. 100 000 km2
.
DA 71 DA
 2008/50
BILAG X
MÅLINGER AF OZONPRÆKURSORER
A. FORMÅL
Hovedformålet med sådanne målinger er at analysere udviklingstendensen i
ozonprækursorerne, at kontrollere, om emissionsreduktionsstrategierne er effektive og om
emissionsopgørelserne er korrekte, og at identificere emissionskilderne til observeret
forurening.
Et yderligere formål er at forbedre forståelsen af processerne for ozondannelse og
spredningen af prækursorer såvel som at fremme anvendelsen af fotokemiske modeller.
B. STOFFER
Måling af ozonprækursorer skal mindst omfatte nitrogenoxider (NO and NO2) og relevante
flygtige organiske forbindelser (VOC). Nedenfor findes en liste over flygtige organiske
forbindelser, der anbefales målt:
1-Buten Isopren Ethylbenzen
Ethan trans-2-Buten n-Hexan m + p-Xylen
Ethylen cis-2-Buten i-Hexan o-Xilen
Acetylen 1,3-Butadien n-Heptan 1,2,4-trimethylbenzen
Propan n-Pentan n-Octan 1,2,3-trimethylbenzen
Propen i-Pentan i-Octan 1,3,5-trimethylbenzen
n-Butan 1-Penten Benzen Formaldehyd
i-Butan 2-Penten Toluen Hydrocarboner i alt, bortset fra
methan
C. PLACERING AF MÅLESTATIONER
Der gennemføres navnlig målinger i by- eller forstadsområder ved overvågningsstationer, der
er etableret i overensstemmelse med kravene i nærværende direktiv, og som betragtes som
hensigtsmæssige i forhold til overvågningsmålsætningerne i del A.
DA 72 DA
 2008/50
BILAG XI
GRÆNSEVÆRDIER MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE AF MENNESKERS
SUNDHED
A. KRITERIER
Med forbehold af bilag I anvendes følgende kriterier til kontrol af dataenes validitet i
forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske parametre:
Parameter Krævet andel af gyldige data
1-timesværdier 75 % (dvs. 45 minutter)
8-timersværdier 75 % af værdierne (dvs. 6 timer)
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier
(dvs. 18 middelværdier a 8 timer/dag)
24-timersværdier 75 % af timemiddelværdierne (dvs. mindst 18-timersværdier)
Årsgennemsnit 90 % af 1-timesværdierne eller (hvis ikke tilgængelige) 24-
timersværdier over et år27
B. GRÆNSEVÆRDIER
Midlingstid Grænseværdi Tolerancemargen Frist for
overholdelse af
grænseværdi
Svovldioxid
1 time 350 μg/m3
, må ikke
overskrides mere
end 24 gange pr.
kalenderår
150 μg/m3
(43 %) —28
1 døgn 125 μg/m3
, må ikke
overskrides mere
end 3 gange pr.
kalenderår
Ingen —29
27
Kravene til beregningen af årsgennemsnit omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering
eller normal vedligeholdelse af måleudstyret.
28
Allerede gældende fra 1. januar 2005.
29
Allerede gældende fra 1. januar 2005.
DA 73 DA
Nitrogendioxi
d
1 time 200 μg/m3
, må ikke
overskrides mere
end 18 gange pr.
kalenderår
50 % pr. 19. juli 1999, som
lineært reduceres med lige store
procentsatser, første gang den
1. januar 2001 og derefter hver
12. måned, så margenen er 0 %
den 1. januar 2010
1. januar 2010
Kalenderår 40 μg/m3
50 % pr. 19. juli 1999, som
lineært reduceres med lige store
procentsatser, første gang den
1. januar 2001 og derefter hver
12. måned, så margenen er 0 %
den 1. januar 2010
1. januar 2010
Benzen
Kalenderår 5 μg/m3
5 μg/m3
(100 %) pr. 13.
december 2000, som den 1.
januar 2006 og derefter hver 12.
måned reduceres med 1 μg/m3
,
så margen er 0 % den 1. januar
2010
1. januar 2010
Carbonmonoxi
d
Daglig
maksimal 8-
timersmiddelv
ærdi30
10 mg/m3
60 % —31
Bly
Kalenderår 0,5 μg/m332
100 % —33
30
Den daglige maksimale 8-timers-koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8-
timersgennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers-
gennemsnit, der er beregnet på denne måde, anføres for den dag, beregningen slutter, dvs. at den første
beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til
kl. 01.00 den pågældende dag, og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være
perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.
31
Allerede gældende fra 1. januar 2005.
32
Allerede gældende fra 1. januar 2005. Grænseværdien skal først nås inden den 1. januar 2010 i
umiddelbar nærhed af specifikke industrikilder, der er beliggende på steder, der er forurenet af årtiers
industrielle aktiviteter. I sådanne tilfælde vil grænseværdien indtil 1. januar 2010 være 1,0 μg/m3
. Det
område, hvor der gælder højere grænseværdier, skal ikke gå ud over 1000 m fra specifikke kilder.
33
Allerede gældende fra 1. januar 2005. Grænseværdien skal først nås inden den 1. januar 2010 i
umiddelbar nærhed af specifikke industrikilder, der er beliggende på steder, der er forurenet af årtiers
DA 74 DA
PM10
1 døgn 50 μg/m3
, må ikke
overskrides mere
end 35 gange pr.
kalenderår
50 % —34
Kalenderår 40 μg/m3
20 % —35
industrielle aktiviteter. I sådanne tilfælde vil grænseværdien indtil 1. januar 2010 være 1,0 μg/m3
. Det
område, hvor der gælder højere grænseværdier, skal ikke gå ud over 1000 m fra specifikke kilder.
34
Allerede gældende fra 1. januar 2005.
35
Allerede gældende fra 1. januar 2005.
DA 75 DA
 2008/50/EF
BILAG XII
INFORMATIONS- OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER
A. VARSLINGSTÆRSKLER FOR ANDRE STOFFER END OZON
Måles over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten
over mindst 100 km2
eller en hel zone eller et helt bymæssigt område, idet det mindste
anvendes.
Forurenende stof Varslingstærske
l
Svovldioxid 500 μg/m3
Nitrogendioxid 400 μg/m3
B. INFORMATIONS- OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER FOR OZON
Formål Midlingstid Tærskel
Oplysninger 1 time 180 μg/m3
Varsling 1 time36
240 μg/m3
36
Med henblik på gennemførelse af artikel 24 skal overskridelse af tærskelværdien måles eller forudsiges
i tre på hinanden følgende timer.
DA 76 DA
 2008/50
BILAG XIII
KRITISKE NIVEAUER FOR BESKYTTELSE AF PLANTEVÆKSTEN
Midlingstid Kritisk niveau Tolerancemargen
Svovldioxid
Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts) 20 μg/m3
Ingen
Nitrogenoxider
Kalenderår 30 μg/m3
NOx Ingen
DA 77 DA
 2008/50/EF
BILAG XIV
NATIONALT MÅL FOR REDUKTION AF EKSPONERING, MÅLVÆRDI OG
GRÆNSEVÆRDI FOR PM2,5
A. INDIKATOREN FOR GENNEMSNITLIG EKSPONERING
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering i μg/m3
(AEI) ansættes på grundlag af målinger af
bybaggrund i zoner og bymæssige områder på hele medlemsstatens område. Indikatoren bør
være den årlige middelkoncentration over 3 rullende kalenderår taget som gennemsnit for alle
prøvetagningssteder, der etableres jf. bilag V, del B. AEI for referenceåret 2010 er
middelkoncentrationen for årene 2008, 2009 og 2010.
Såfremt der ikke foreligger data for 2008, kan medlemsstaterne dog anvende
middelkoncentrationen for årene 2009 og 2010 eller middelkoncentrationen for årene 2009,
2010 og 2011. Medlemsstater, der gør brug af disse muligheder, meddeler deres beslutninger
til Kommissionen senest den 11. september 2008.
AEI skal for 2020 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som
gennemsnit for alle disse prøvetagningssteder i årene 2018, 2019 og 2020. AEI anvendes til at
undersøge, om målet for den nationale reduktion af eksponering er nået.
AEI skal for 2015 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som
gennemsnit for alle disse prøvetagningssteder i årene 2013, 2014 og 2015. AEI anvendes til at
undersøge, om målet for den nationale reduktion af eksponering er nået.
B. NATIONALT MÅL FOR REDUKTION AF EKSPONERING
Mål for reduktion af eksponering i forhold til AEI
2010
Frist for overholdelse af målet for
reduktion af eksponering
Udgangskoncentrati
on i μg/m3
Reduktionsmål i procent 2020
≤ 8,5 0 %
> 8,5-< 13 10 %
= 13-< 18 15 %
= 18-< 22 20 %
≥ 22 Alle passende foranstaltninger
for at opnå 18 μg/m3
Hvis AEI i referenceåret er 8,5 μg/m3
eller derunder, sættes målet for reduktion af
eksponering til nul. Målet for reduktion sættes også til nul i de tilfælde, hvor AEI når et
niveau på 8,5 g/m3
på et hvilket som helst tidspunkt mellem 2010 og 2020 og bevares på eller
under dette niveau.
DA 78 DA
C. FORPLIGTELSE VEDRØRENDE EKSPONERINGSKONCENTRATION
Forpligtelse vedrørende
eksponeringskoncentration
Frist for overholdelse af forpligtelsesværdien
20 μg/m3
2015
D. MÅLVÆRDI
Midlingstid Målværdi Frist for overholdelse af målværdien
Kalenderår 25 μg/m3
1. januar 2010
E. GRÆNSEVÆRDI
Midlingstid Grænsevær
di
Tolerancemargen Frist for
overholdelse af
grænseværdi
FASE 1
Kalenderår 25 μg/m3
20 % den 11. juni 2008, som reduceres
med lige store årlige procentsatser, første
gang den næstfølgende 1. januar og
derefter hver 12. måned, så margenen er
0 % den 1. januar 2015
1. januar 2015
FASE 237
Kalenderår 20 μg/m3
1. januar 2020
37
Fase 2 — den vejledende grænseværdi revideres af Kommissionen i 2013 på grundlag af yderligere
oplysninger om sundheds- og miljøvirkninger, teknisk gennemførlighed og erfaringer med målværdien i
medlemsstaterne.
DA 79 DA
 2008/50
BILAG XV
Oplysninger, som skal være omfattet af de lokale, regionale eller nationale
luftkvalitetsplaner til forbedring af luftkvaliteten
A. OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES I HENHOLD TIL ARTIKEL 23
(LUFTKVALITETSPLANER)
1. Geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted
a) region
b) by (kort)
c) målestation (kort, geografiske koordinater).
2. Generelle oplysninger
a) zonens art (by, industriområde eller landdistrikt)
b) skønnet forurenet areal (km2
og eksponeret befolkning
c) relevante klimadata
d) relevante topografiske data
e) tilstrækkelige oplysninger om typer af målgrupper, som gør det nødvendigt at
beskytte området.
3. Ansvarlige myndigheder
Navne og adresser på personer, som er ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af planer
til forbedring af luftkvaliteten.
4. Forureningens art og vurdering af forureningen
a) koncentrationer, som er iagttaget tidligere år (inden afhjælpende
foranstaltninger er iværksat)
b) koncentrationer, der er målt siden projektets start
c) teknikker, der er anvendt til vurderingen.
5. Forureningens oprindelse
a) liste over væsentligste kilder til forureningsemissionen (kort)
b) samlet mængde emissioner fra disse kilder (tons/år)
c) oplysninger om forurening importeret fra andre områder.
6. Analyse af situationen
a) udførlige oplysninger om faktorer, som bidrager til overskridelsen (f.eks.
transport, herunder grænseoverskridende transport, dannelse af sekundære
forurenende stoffer i atmosfæren)
b) udførlige oplysninger om mulige foranstaltninger til forbedring af
luftkvaliteten.
DA 80 DA
7. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten,
som fandtes inden den 11. juni 2008, dvs.:
a) lokale, regionale, nationale, internationale foranstaltninger
b) virkninger, som er iagttaget i forbindelse med foranstaltningerne.
8. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter, som er vedtaget med henblik
på begrænsning af forurening efter dette direktivs ikrafttræden:
a) opregning og beskrivelse af alle foranstaltninger, som er planlagt i forbindelse
med projektet
b) tidsplan for gennemførelsen
c) skøn over den planlagte forbedring af luftkvaliteten og af den tid, som skønnes
at være nødvendig for at nå kvalitetsmålsætningerne.
9. Oplysninger om de foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som
skal gennemføres på langt sigt
10. Liste over publikationer, dokumenter og andre værker osv., som anvendes for
at supplere de oplysninger, der kræves i henhold til dette bilag
B. OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES I HENHOLD TIL ARTIKEL 22, STK. 1
1. Alle oplysninger, som er anført i del A.
2. Oplysninger om status for gennemførelsen af følgende direktiver:
1. Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af
emissioner fra motorkøretøjer38
2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om
forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved
benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer39
3. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening40
4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod
emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i
mobile ikke-vejgående maskiner41
5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om
kvaliteten af benzin og dieselolie42
6. Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen
af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i
visse aktiviteter og anlæg43
38
EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).
39
EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003,
s. 1).
40
EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
41
EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.
42
EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
DA 81 DA
7. Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af
svovlindholdet i visse flydende brændstoffer44
8. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om
forbrænding af affald45
9. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg
10. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om
nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer
11. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om
begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af
organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til
autoreparationslakering46
12. Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2005/33/EF af 6. juli 2005 om ændring
af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer47
13. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF af 28. september 2005 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod
emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding
til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med
styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof48
14. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om
energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester49
.
3. Oplysninger om alle foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som er
overvejet på det relevante lokale, regionale eller nationale plan for at opfylde
luftkvalitetsmålsætningerne, herunder:
a) nedbringelse af emissioner fra stationære kilder ved at sikre, at forurenende
små og mellemstore stationære forbrændingskilder (herunder til biomasse) forsynes
med emissionsbegrænsende udstyr eller udskiftes
b) nedbringelse af emissioner fra køretøjer ved hjælp af montering af
emissionsbegrænsende udstyr. Det bør overvejes at anvende økonomiske
incitamenter til at fremskynde udbredelsen
c) grønne indkøb hos offentlige myndigheder, i tråd med håndbogen om grønnere
offentlige indkøb, i forbindelse med indkøb af køretøjer, brændstof og
forbrændingsudstyr, så emissioner mindskes, herunder indkøb af:
– nye køretøjer, bl.a. køretøjer med lave emissionsværdier
– transporttjenester med mere miljøvenlige køretøjer
43
EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF
(EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87).
44
EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/33/EF
(EUT L 191 af 22.7.2005, s. 59).
45
EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
46
EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.
47
EUT L 191 af 22.7.2005, s. 59.
48
EUT L 275 af 20.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 715/2007(EUT L 171 af
29.6.2007, s. 1).
49
EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
DA 82 DA
– stationære forbrændingskilder med lave emissioner
– lavemissionsbrændstof til stationære og mobile kilder
d) metoder til at begrænse emissioner fra transport ved hjælp af trafikplanlægning
og -styring (herunder højere takster i myldretiden, diffentierede parkeringsafgifter
eller andre økonomiske incitamenter, indførelse af »lavemissionszoner«)
e) metoder til at fremme et skifte af transportmåder til mindre forurenende måder
f) foranstaltninger for at sikre, at der anvendes lavemissionsbrændstof i små,
mellemstore og store stationære og mobile kilder
g) foranstaltninger til at begrænse luftforureningen ved hjælp af
godkendelsesordningen i direktiv 2008/1/EF, på grundlag af de nationale planer i
henhold til direktiv 2001/80/EF og ved hjælp af økonomiske instrumenter som
skatter, afgifter eller emissionshandel
h) hvor det er relevant, foranstaltninger til beskyttelse af børns eller andre sårbare
befolkningsgruppers sundhed.
DA 83 DA
 2008/50/EF
BILAG XVI
OPLYSNINGER TIL BORGERNE
1. Medlemsstaterne sørger for offentliggørelse af ajourførte oplysninger om
koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.
2. Koncentrationerne i luften forelægges som gennemsnitsværdier jf. de relevante
midlingstider, der er fastsat i bilag VII og bilag XI-XIV. Oplysningerne skal mindst angive de
niveauer, der overskrider luftkvalitetsmålsætninger, herunder grænseværdier, målværdier,
informations- og varslingstærskelværdier og langsigtede målsætninger for de regulerede
forurenende stoffer. De skal også omfatte en kortfattet vurdering vedrørende
luftkvalitetsmålsætningerne og passende oplysninger med hensyn til virkninger på sundheden
eller, i givet fald, plantevæksten.
3. Oplysningerne om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid, partikler
(i det mindste PM10), ozon og carbonmonoxid opdateres mindst én gang om dagen og, hvor
det er muligt, ajourføres oplysningerne hver time. Oplysninger om koncentrationerne af bly
og benzen i form af en gennemsnitlig værdi for de seneste 12 måneder ajourføres hver tredje
måned eller hver måned, hvor det er muligt.
4. Medlemsstaterne sørger for, at offentligheden får rettidige oplysninger om faktiske
eller forudsagte overskridelser af varslingstærskler eller informationstærskler. Oplysningerne
skal mindst omfatte:
a) oplysninger om observerede overskridelser:
– sted eller område for overskridelsen
– type tærskelværdi, der er overskredet (for underretning eller varsling)
– begyndelsestidspunkt for overskridelsen og dennes varighed
– højeste 1-timeskoncentration og desuden højeste 8-timersmiddelkoncentration,
hvis der er tale om ozon
b) prognose for den følgende eftermiddag/dag(e):
– geografisk område for de forventede overskridelser af
informationstærskelværdien og/eller varslingstærskelværdien
– forventede ændringer i forureningen (forbedring, stabilisering eller forværring)
samt årsagerne til ændringerne
c) oplysninger om den berørte befolkningsgruppe, mulige sundhedsvirkninger og
anbefalet adfærd
– oplysninger om risikoudsatte befolkningsgrupper
– beskrivelse af sandsynlige symptomer
– anbefalede forholdsregler, den berørte befolkning bør træffe
– angivelse af, hvor der kan fås yderligere oplysninger
d) oplysninger om forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af forureningen
og/eller eksponering for den, angivelse af sektorer med de vigtigste kilder,
anbefalede forholdsregler til at nedbringe emissionerne
DA 84 DA
e) i forbindelse med forudsagte overskridelser tager medlemsstaterne skridt til at
sikre, at der offentliggøres så nøjagtige oplysninger, som det er praktisk muligt.
DA 85 DA
 2008/50 (tilpasset)
BILAG XVII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Dette direktiv Direktiv
96/62/EF
Direktiv
1999/30/EF
Direktiv
2000/69/EF
Direktiv
2002/3/EF
Artikel 1 Artikel 1 Artikel 1 Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2, nr. 1)-5) Artikel 2,
nr. 1)-5)
— — —
Artikel 2, nr. 6)
og 7)
— — — —
Artikel 2, nr. 8) Artikel 2, nr. 8) Artikel 2, nr. 7) — —
Artikel 2, nr. 9) Artikel 2, nr. 6) — — Artikel 2,
nr. 9)
Artikel 2, nr. 10) Artikel 2, nr. 7) Artikel 2, nr. 6) — Artikel 2,
nr. 11)
Artikel 2, nr. 11) — — — Artikel 2,
nr. 12)
Artikel 2, nr. 12)
og 13)
— Artikel 2, nr. 13)
og 14)
Artikel 2,
litra a) og b)
—
Artikel 2, nr. 14) — — — Artikel 2,
nr. 10)
Artikel 2, nr. 15)
og 16)
Artikel 2, nr. 9)
og 10)
Artikel 2, nr. 8)
og 9)
— Artikel 2,
nr. 7) og 8)
Artikel 2, nr. 17)
og 18)
— Artikel 2, nr. 11)
og 12)
— —
Artikel 2, nr. 19)-
23)
— — — —
Artikel 2, nr. 24) — Artikel 2, nr. 10) — —
Artikel 2, nr. 25)
og 26)
Artikel 6, nr. 5) — — —
Artikel 2, nr. 27) — — — Artikel 2,
nr. 13)
Artikel 2, nr. 28) — — — Artikel 2,
DA 86 DA
nr. 3)
Artikel 3, med
undtagelse af stk. 1,
litra f)
Artikel 3 — — —
Artikel 3, stk. 1,
litra f)
— — — —
Artikel 4 Artikel 2, nr. 9)
og 10),
artikel 6, stk. 1
— — —
Artikel 5 — Artikel 7, nr. 1) Artikel 5, nr. 1) —
Artikel 6, stk. 1-4 Artikel 6,
stk. 1-4
— — —
Artikel 6, nr. 5) — — — —
Artikel 7 — Artikel 7, stk. 2
og 3, med
ændringer
Artikel 5, stk. 2
og 3, med
ændringer
—
Artikel 8 — Artikel 7, nr. 5) Artikel 5, nr. 5) —
Artikel 9 — — — Artikel 9,
stk. 1, første
og andet afsnit
Artikel 10 — — — Artikel 9,
stk. 1, 2 og 3,
med ændringer
Artikel 11, nr. 1) — — — Artikel 9,
nr. 4)
Artikel 11, nr. 2) — — — —
Artikel 12 Artikel 9 — — —
Artikel 13, nr. 1) — Artikel 3, stk. 1,
artikel 4, stk. 1,
artikel 5, stk. 1,
og artikel 6
Artikel 3,
stk. 1, og
artikel 4
—
Artikel 13, nr. 2) — Artikel 3, stk. 2,
og artikel 4, stk. 2
— —
Artikel 13, nr. 3) — Artikel 5, nr. 5) — —
Artikel 14 — Artikel 3, stk. 1, — —
DA 87 DA
og artikel 4,
stk. 1, med
ændringer
Artikel 15 — — — —
Artikel 16 — — — —
Artikel 17, nr. 1) — — — Artikel 3,
stk. 1, og
artikel 4, stk. 1
Artikel 17, nr. 2) — — — Artikel 3,
nr. 2) og 3)
Artikel 17, nr. 3) — — — Artikel 4,
nr. 2)
Artikel 18 — — — Artikel 5
Artikel 19 Artikel 10 med
ændringer
Artikel 8, nr. 3) — Artikel 6 med
ændringer
Artikel 20 — Artikel 3, stk. 4,
og artikel 5,
stk. 4, med
ændringer
— —
Artikel 21 — — — —
Artikel 22 — — — —
Artikel 23 Artikel 8,
stk. 1, 2 og 4,
med ændringer
— — —
Artikel 24 Artikel 7,
stk. 3, med
ændringer
— — Artikel 7 med
ændringer
Artikel 25 Artikel 8,
stk. 5, med
ændringer
— — Artikel 8 med
ændringer
Artikel 26 — Artikel 8 med
ændringer
Artikel 7 med
ændringer
Artikel 6 med
ændringer
Artikel 27 Artikel 11 med
ændringer
Artikel 5, stk. 2,
andet afsnit
— Artikel 10 med
ændringer
Artikel 28, nr. 1) Artikel 12,
stk. 1, med
— — —
DA 88 DA
ændringer
Artikel 28, nr. 2) Artikel 11 med
ændringer
— — —
Artikel 28, nr. 3) — — — —
Artikel 28, nr. 4) — Bilag IX med
ændringer
— —
Artikel 29 Artikel 12,
nr. 2)
— — —
Artikel 30 — Artikel 11 Artikel 9 Artikel 14
Artikel 31 — — — —
Artikel 32 — — — —
Artikel 33 Artikel 13 Artikel 12 Artikel 10 Artikel 15
Artikel 34 Artikel 14 Artikel 13 Artikel 11 Artikel 17
Artikel 35 Artikel 15 Artikel 14 Artikel 12 Artikel 18
Bilag I — Bilag VIII med
ændringer
Bilag VI Bilag VII
Bilag II — Bilag V med
ændringer
Bilag III —
Bilag III — Bilag VI Bilag IV —
Bilag IV — — — —
Bilag V — Bilag VII med
ændringer
Bilag V —
Bilag VI — Bilag IX med
ændringer
Bilag VII Bilag VIII
Bilag VII — — — Bilag I,
bilag III, del II
Bilag VIII — — — Bilag IV
Bilag IX — — — Bilag V
Bilag X — — — Bilag VI
Bilag XI — Bilag I, del I,
bilag II, del I, og
bilag III (med
Bilag I, bilag II —
DA 89 DA
ændringer);
bilag IV
(uændret)
Bilag XII — Bilag I, del II,
bilag II, del II
— Bilag II, del I
Bilag XIII — Bilag I, del I,
bilag II, del I
— —
Bilag XIV — — — —
Bilag XV, del A Bilag IV — — —
Bilag XV, del B — — — —
Bilag XVI — Artikel 8 Artikel 7 Artikel 6 med
ændringer