FOU alm. del - svar på spm. 331 om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten” inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, fra forsvarsministereren

Side 1 af 36
MIDTVEJSEVALUERING AF FORLIGSINITIATIV F21
VÆRNEPLIGTEN
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Forsvarsudvalget 2021-22
Side 2 af 36
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Resumé og mulige tiltag ............................................................................. 3
2. Indledning................................................................................................. 8
3. Evalueringens formål og opbygning .............................................................10
3.1 Evalueringsarbejdets organisering .....................................................11
4. Metode ....................................................................................................12
4.1 Data ..............................................................................................12
4.2 Analysemodel .................................................................................13
5. DATAGRUNDLAG og analyse.......................................................................14
5.1 Datagrundlag..................................................................................14
5.2 Delanalyse 1 – Længde, Indhold, Tilrettelæggelse ...............................23
5.3 Delanalyse 2 – antal værnepligtige til henholdsvis Rekruttering og
Totalforsvarsstyrken..............................................................................27
6. Konklusion og mulige tiltag ........................................................................29
7. Perspektivering.........................................................................................33
8. Afslutning ................................................................................................34
9. Referencer ...............................................................................................35
Bilag 1 - Myndighedsanalyser .........................................................................36
Anneks A – Hjemmeværnskommandoen ......................................................36
Anneks B – Beredskabsstyrelsen.................................................................36
Anneks C – Hærkommandoen.....................................................................36
Anneks D – Søværnskommandoen ..............................................................36
Anneks E – Flyverkommandoen ..................................................................36
Anneks F – Besvarelser til arbejdsspørgsmål ................................................36
Bilag 2 – Følgegruppens bemærkninger ...........................................................36
Side 3 af 36
1. RESUMÉ OG MULIGE TILTAG
Værnepligten er for de fleste det første møde med Forsvaret og Beredskabsstyrel-
sen. Værnepligten udgør også den største rekrutteringsplatform til de videre ud-
dannelser, jobs og karriereveje indenfor Forsvarsministeriets ressort. I værnepligten
skabes indtryk, opfattelser og meninger om Forsvar og Beredskab som organisati-
on, institution og arbejdsplads. Både historie, tradition og kultur indvirker på den
enkeltes holdning til tjenestetiden i uniform.
Værnepligten er Forsvarets og Beredskabsstyrelsens spejl og vindue til de omgiven-
de samfund. Det er især gennem værnepligten, at den generelle samfundsopfattel-
se af de uniformerede og deres opgaveløsning har sit udspring. Derfor er det afgø-
rende, at værnepligten repræsenterer den moderne, mangfoldige og attraktive ar-
bejdsplads, som Forsvaret og Beredskabsstyrelsen er, og til enhver tid tilstræber at
være. Gennem værnepligten rekrutteres kommende medarbejdere til Forsvaret og
Beredskabsstyrelsen. Derudover udgør de værnepligtige i Beredskabsstyrelsen det
manuelle niveau i Beredskabsstyrelsens operative beredskab.
For at sikre, at værnepligten hele tiden lever op til dette, og derigennem leverer
den kompetencegivende grunduddannelse, som er tilstrækkelig for løsning af opga-
verne samt for videre uddannelse og ansættelse, skal værnepligten evalueres. Der
er således gennemført midtvejsevaluering af værnepligtsområdet som besluttet i
Forsvarsforliget 2018-2023 af 28. januar 2018. Det fremgår af forligsteksten, at
”…der gennemføres en midtvejsevaluering af værnepligten i forligsperioden med
fokus på, om antallet af værnepligtige skal fastholdes eller forøges.”
Evalueringsarbejdet har været organiseret i en arbejdsgruppe og en styregruppe
bestående af Forsvarsministeriets departement, Forsvarskommandoen, Hjemme-
værnskommandoen, Beredskabsstyrelsen samt Forsvarsministeriets Personalesty-
relse.
Evalueringen er gennemført fra februar til september 2021, og omfatter både For-
svarets og Beredskabsstyrelsens værnepligtsuddannelser. Formålet med evaluerin-
gen er at besvare følgende tre spørgsmål:
1) Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte Forsvarets,
Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløsning og rekrutteringsbehov?
2) Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte opbygning af
Totalforsvarsstyrken?
3) Hvordan kan værnepligtens målsætninger - også fremover - fremmes ved ek-
sempelvis at justere på følgende parametre i værnepligten; Værnepligtens
længde, indhold og tilrettelæggelse, herunder:
o Geografi
o Mangfoldighed og inklusion
o Teknisk faglærte værnepligtige
o Minimering af fysiske skader blandt værnepligtige
Evalueringen har taget afsæt i en dataindsamling, hvor en række arbejdsspørgsmål
har været styrende for indsamling af data. Data er blevet kortlagt for at skabe
overblik over, samt afdække, tendenser om de værnepligtiges valg og værnepligt-
Side 4 af 36
uddannelsens gennemførelse i de forskellige værn. Data er blevet analyseret og
vurderet, hvorefter konklusioner og anbefalinger er uddraget.
Rapportens konklusioner bygger på eksisterende datagrundlag. Med henblik at an-
skue potentielle ændringer på værnepligtsområdet, som ikke direkte kan henføres
til rapportens databaserede konklusioner, er rapporten suppleret med et perspekti-
veringsafsnit.
På baggrund af første og anden delanalyse, opsummeres og konkluderes der føl-
gende:
- Spørgsmål 1: Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte
forsvarets, hjemmeværnets og beredskabsstyrelsens opgaveløsning og rekrutte-
ringsbehov?
Antallet af værnepligtige er kvantitativt passende i de tre værn i Forsvaret. Bered-
skabsstyrelsen er udfordret i forbindelse med de specialiserede opgaver samt til
tider i forhold til den indsatsmæssige robusthed ved de ekstraordinært langvarige
og mandskabskrævende opgaver. Beredskabsstyrelsen har således behov for en
styrkelse af det manuelle niveau, hvorfor det anbefales, at det undersøges nærme-
re, om det skal ske ved et øget antal værnepligtige og/eller ved bemanding af et
konstabelniveau (U100).
- Spørgsmål 2: Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte
opbygning af Totalforsvarsstyrken?
Antallet af værnepligtige er tilstrækkeligt. Hjemmeværnskommandoen har dog
identificeret en indholdsmæssig problematik vedrørende Søværnets Basisuddannel-
ses totalforsvarsmodul. Der foretages nødvendige justeringer i Søværnets basisud-
dannelse for at tilgodese de efterspurgte kompetencer ved en eventuel mobilisering
af de værnepligtige.
Evalueringen tager alene udgangspunkt i uddannelse til det manuelle niveau i Total-
forsvaret og reserven. Behovet for en uddannelse til føringsstrukturen fx ved gen-
indførelse af værnepligtig befalingsmandsuddannelse til sergent- og eventuelt offi-
cersniveauet kan derfor ikke afspejles på baggrund af rapportens datagrundlag,
hvorfor dette behov er afspejlet i rapportens perspektiveringsafsnit (punkt 7).
- Spørgsmål 3: Hvordan kan værnepligtens målsætninger - også fremover -
fremmes ved eksempelvis at justere på følgende parametre i værnepligten;
Værnepligtens længde, indhold og tilrettelæggelse, herunder:
o Geografi
o Mangfoldighed og inklusion
o Teknisk faglærte værnepligtige
o Minimering af fysiske skader blandt værnepligtige
Behandlingen af spørgsmål 3 har resulteret i identificering af 13 mulige tiltag på
værnepligtsområdet. Nogle af tiltagene vurderes at kunne implementeres umiddel-
bart, mens andre vil kræve nærmere analyse. Der er i arbejdet ikke fundet grund-
lag for at anbefale en ændring af varigheden af den nuværende firemåneders gene-
relle værnepligt i hverken Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.
Side 5 af 36
Nedenfor er de mulige tiltag listet i henhold til de ovenstående fire kategorier; geo-
grafi, mangfoldighed, teknisk faglærte og fysiske skader. De mulige tiltag er uddra-
get på baggrund af analysen i punkt 5 og samlet som konklusioner i rapportens
punkt 6.
Tiltag i forhold til geografi:
1. At sessionsvejledningen på Forsvarets Dag styrkes og systematiseres mod en
mere ensrettet vejledning og målrettet rekruttering til Forsvarets uddannelser
efter værnepligten. Vejledningen bør ske under hensyntagen til frivillighed og
den enkeltes ønsker.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
2. At Hæren prioriterer geografisk nærhed med henblik på at styrke fastholdelse
efter endt værnepligt.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
Tiltag i forhold til mangfoldighed og inklusion:
3. At ensrette mænd og kvinders pligter og rettigheder ved indgåelse af aftale
om værnepligt, således at ligestillingen mellem kønnene understøttes.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
4. At den fysiske belastning i forbindelse med værnepligten lettes, for at ned-
bringe skadesfrekvensen blandt kvindelige værnepligtige. Behovet er identifi-
ceret i forbindelse med delanalysen vedrørende mangfoldighed, men er også
fremkommet i delanalysen vedrørende fysiske skader.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
5. At udrustningsgenstande til værnepligtige forefindes og udleveres i rette stør-
relser, for at forebygge fysiske skader blandt værnepligtige. Behovet er identi-
ficeret i forbindelse med delanalysen vedrørende mangfoldighed, men er også
fremkommet i delanalysen vedrørende fysiske skader.
Tiltaget kan umiddelbart implementeres.
Tiltag i forhold til tekniske faglærte:
6. At muligheden for at etablere et konstabelniveau, U100, i Beredskabsstyrelsen
undersøges nærmere. Dette med henblik på, at skabe rekrutteringsmuligheder
for faglærte værnepligtige i Beredskabsstyrelsen samt til løsning af specialist-
opgaver.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
7. At udvide ordningen ”Særligt motiveret” ved Forsvarsministeriets Personale-
styrelse for at skabe incitament for faglærte til at melde sig til værnepligtsud-
dannelsen.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
8. At registrere uddannelsesmæssig baggrund på de optagede værnepligtige på
Forsvarets Dag med henblik på at målrette rekrutteringsindsatsen.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
Side 6 af 36
Tiltag i forhold til fysiske skader:
9. At undersøge om værnepligtsuddannelsen kan justeres, således at den fysiske
belastning udjævnes, hvilket vil optimere tiden til restitution og dermed styrke
skadesforebyggelse. Undersøgelsen ses udarbejdet med støtte fra Center for
Militær Fysisk Træning.
Tiltaget kan umiddelbart implementeres.
10. At styrke vejledningen om den fysiske belastning til kommende værnepligtige
med henblik på at forebygge fysiske skader.
Tiltaget kan umiddelbart implementeres.
11. At monitorere udviklingen i andelen af egnede blandt ungdomsårgangene til
Forsvarets Dag for at sikre et passende egnethedskrav til værnepligten.
Tiltaget kan umiddelbart implementeres.
12. At Forsvarsministeriets Personalestyrelse alene designerer kommende værne-
pligtige til Søværnet, som helbredsmæssigt opfylder kravene til blåt bevis.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering idet Forsvarsministeriets
Personalestyrelse ikke har denne kapacitet på nuværende tidspunkt.
13. At værnepligtstiden ved Den Kongelige Livgarde forlænges fra de nuværende
8 måneder til 12 måneder. Dette med henblik på dels at nedbringe skaderne
blandt de værnepligtige og dels opnå en bedre balance mellem uddannelsesti-
den/-mål og de øgede operative opgaver.
Tiltaget kan forventeligt implementeres fra 2023, men vil skulle analyseres
nærmere, idet analysen skal afklare og fastlægge indkaldelsestidspunkt,
sammenhæng til øvrige uddannelser (internt i Forsvaret, eksterne og civile)
samt af hensyn til kapacitetsudfordringer indenfor etablissement og kadrer i
forbindelse med overgangen mellem de to modeller.
Styregruppen har fundet det relevant at fremhæve følgende perspektiver i relation
til mulige fremtidige behov og ændringer i værnepligten, som ikke har kunnet udle-
des direkte af rapportens analyser.
Mangfoldighed og ligestilling
Forsvaret ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads, der afspejler befolknings-
sammensætningen i samfundet. Et skridt i den retning kan være at gøre det obliga-
torisk for alle unge, uanset køn, at møde op på Forsvarets dag. Herved vil job- og
karrieremulighederne i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen blive synlige tidligt i de
unges karriere og uddannelsesvalg.
Anvendelse og Indhentning af sundhedsoplysninger
Den nuværende afprøvning ved Forsvarets dag indeholder mulighed for indhentning
af sundhedsoplysninger på den enkelte unge. Skader, der er opstået mellem For-
svarets dag og starten på værnepligten, eller forhold, der bevirker, at den enkelte
unge ikke vil kunne opnå ”Blåt bevis” i søværnet vil dog ikke blive identificeret i
forbindelse med gennemgang ved Forsvarets dag. Derfor kan den nuværende model
for sundhedstjek genovervejes. For eksempel kan egnede værnepligtige til søvær-
net indkaldes til gennemgang af ”Blåt bevis” inden værnepligtsuddannelsen påbe-
gyndes. For øvrige værnepligtige til Hæren og Flyvevåbnet kan der overvejes en
model, hvor den værnepligtige ”genindkaldes” til sundhedstjek før uddannelses-
start, hvis fx perioden siden Forsvarets dag overstiger 12 måneder.
Side 7 af 36
Føringsstruktur i Totalforsvarstyrken
Værnepligtsuddannelse udgør fundamentet for videre job- og karrieremuligheder på
primært manuelt niveau i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Varetagelse af stillin-
ger i befalingsmandskadren i uddannelsesstrukturen, eller i føringsstrukturen i To-
talforsvarsstyrken understøttes derimod ikke af den nuværende værnepligtsmodel.
Ved opbygning af et større forsvar kan der opstå behov for, at særligt førings- og
uddannelsesstrukturen bemandes af værnepligtige befalingsmænd – sergenter og
officerer, hvorfor sådanne uddannelsesretninger bør overvejes genindført.
Nærværende evalueringsrapport er godkendt af styrelser repræsenteret i styre-
gruppen. Ovennævnte tiltag på værnepligtsområdet er sendt til departementet med
henblik på videre behandling af udvalgte anbefalinger og eventuelle politiske drøf-
telser.
Side 8 af 36
2. INDLEDNING
Jævnfør Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023 af 28. januar 2018 gennemføres en
midtvejsevaluering af værnepligten i forligsperioden med fokus på om antallet af
værnepligtige skal fastholdes eller forøges.1
Nærværende rapport er resultatet af
denne evaluering.
Evalueringens resultater skal anvendes til at vurdere, hvorvidt det øgede antal vær-
nepligtige stemmer overens med Forsvarets og Beredskabsstyrelsens behov for re-
kruttering, samt opbygningen af Totalforsvarsstyrken. Endvidere skal evalueringen
danne grundlag for forberedelse og oplæg til næste forligsaftale, som forventes at
træde i kraft fra 2024.
Udgangspunktet for denne midtvejsevaluering ses af nedenstående uddrag fra Afta-
le på Forsvarsområdet 2018-2023:
”Med aftalen bevares og styrkes værnepligten og antallet af værnepligtige øges
med op til 500 årligt. […] Der skal således indkaldes flere værnepligtige til Den
Kongelige Livgarde, værnepligtige til den nye brigades mobiliseringskompagnier,
der aftjener værnepligt i otte måneder, og flere værnepligtige til det statslige red-
ningsberedskab.
Den grundlæggende værnepligtsperiode på fire måneder fastholdes og målrettes
mod de forventede opgaver. Efter endt tjeneste hjemsendes de værnepligtige i
enheder. Der vil være behov for, at de i en periode på fem år har pligt til at gøre
tjeneste yderligere seks måneder i Totalforsvarsstyrken.
Værnepligten bevares og sikrer, at Forsvarets behov for værnepligtige kan imøde-
kommes. I dag melder ca. 98 pct. af de værnepligtige sig frivilligt. […] Partierne er
enige om at rekrutteringsindsatsen skal intensiveres, hvis andelen af værnepligti-
ge, der melder sig frivilligt, falder.”
For at forstå konteksten for indeværende forligsaftale om værnepligtens størrelse
og formål, redegøres der herunder kort for det opgavespektrum som forsvaret og
beredskabet2
har befundet sig i de sidste 20 år. Fra forligsteksten i forsvarsforliget
2000-2004 fremgår det således:
”Vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reak-
tionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes.”
I samme periode havde Beredskabsstyrelsen to aftaler om beredskab som blandt
andet fokuserede på en ”yderligere forskydning fra traditionelle civilforsvarsopgaver
(krigsmæssigt beredskab) til fredstidsopgaver, herunder også beredskabet ved stør-
re hændelser…”.
Dette betød blandt andet en halvering af mobiliseringsstyrken og en reduktion af
antallet af værnepligtige fra 1.400 til 750. I forligsaftalen fra 2003-2006 blev den
1
Termen ”værnepligtig” bruges i denne sammenhæng synonymt om mænd og
kvinder uagtet, at værnepligtige kvinder er ansat på kontrakt, og mænd er pligtige.
2
Det skal bemærkes af Beredskabsstyrelsen først blev omfattet af forsvarsforliget
fra 2018.
Side 9 af 36
tremåneders værnepligtsuddannelse desuden afskaffet med begrundelsen, at ”så
kortvarig en uddannelse er mindre anvendelig i beredskabet”.
I forligsteksten fra 2005-2009 for Forsvaret fortsatte retningen væk fra traditionel
mobilisering og territorialforsvar hen mod krisestyring og et deployerbart forsvar:
”I den nuværende situation har andre dele af den traditionelle uddannelse af vær-
nepligtige til territorialforsvaret mistet en stor del af sin relevans, …”
Tendensen fortsatte i forligsteksten for Forsvaret 2010-2014:
”Forsvaret gennemgår i den forbindelse og i lyset af fraværet af en konventionel
trussel mod dansk territorium en omfattende transformation fra et traditionelt mo-
biliseringsforsvar til et moderne deployerbart forsvar.”
Beredskabsstyrelsen havde i perioden 2004-2010 to aftaler, der begge videreførte
antallet af værnepligtige på 750. Med aftalen 2007-2010 blev den sidste del af mo-
biliseringsberedskabet nedlagt samtidig med at et ”øget behov for international op-
gaveløsning” blev italesat. Beredskabsstyrelsen skiftede i 2004 fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriets ressort.
Fra 2010-2014 har Beredskabsstyrelsen to tekniske forlængelser. Aftalen for 2012
reducerer antallet af værnepligtige fra 750 til 690, og aftalen i 2013/2014 reducerer
yderligere antallet af værnepligtige til 420, men ændrer også tjenestetiden fra seks
til ni måneder. Aftalen 2013/2014 indeholder et ønske om et beredskab som er
”dimensioneret netop tilstrækkeligt”. Beredskabsstyrelsen bliver en del af forsvars-
forliget 2018-2023, hvor antallet af værnepligtige øges til 545.
Forsvarsforliget 2013-2017 blev
suppleret af et arktisk fokus. I in-
deværende forlig beskrives den
nationale opgave som central. Her
fremgår det, at opgaveløsningen i
relation til den nationale sikkerhed
styrkes, herunder cybersikkerhed,
støtte til Politiet samt antiterrorbe-
redskab.
Fokus har således ændret sig i takt
med at opgaverne har fået et nati-
onalt præg, hvor tidligere fokus
primært var rettet mod en international kontekst. Værnepligten er også mærket af
ændringen.
Det ses blandt andet ved oprettelsen af den ti-måneders cyberværnepligt i 2019,
samt ved opstilling af mobiliseringskompagnier til 1. Brigade i Hæren gennem en
ottemåneders værnepligt:
”[…] og derfor fokuseres værnepligten i højere grad på de kompetencer, der er
brug for i tilfælde af mobilisering.”
Side 10 af 36
Totalforsvarsstyrken har været gennemgående i forligsteksterne siden aftalen for
2005-2009. For Beredskabsstyrelsen er antallet af værnepligtige reduceret gennem
årene fra ca. 1.400 til nu at være på ca. 545.
Værnepligten er løbende justeret i takt med det politiske fokus og skrift i med For-
svarets og beredskabsstyrelsens operative opgaver. Dette kommer blandt andet til
udtryk i antallet af værnepligtige og i værnepligtens varighed.
Aktuelt gennemfører Beredskabsstyrelsen værnepligt på fem tjenestesteder i landet
med ni måneders varighed.
Den firemånedlige værnepligt er i dag den generelle basisuddannelse i Forsvarets
tre værn. Basisuddannelsen i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet gennemføres på 12
forskellige tjenestesteder. Hertil lægges specialtjenesterne den Kongelige Livgarde i
Hæren, hvor værnepligten har en varighed af otte måneder, Hesteskadronen i Hæ-
ren har en varighed af 12 måneder samt kongeskibet Dannebrog i Søværnet som
har en varighed af ni måneder.
Endvidere findes den nyoprettede cyberværnepligt på 10 måneder, hvis første fire
måneder gennemføres i et af Forsvarets tre værn, og de sidste seks ved Hærens
føringsstøtteregiment. Den nyeste værnepligtsform er ovennævnte mobiliserings-
kompagni, som er påbegyndt i 2021, i Hæren.
3. EVALUERINGENS FORMÅL OG OPBYGNING
Formålet med evalueringen er at undersøge om antallet af værnepligtige er til-
strækkeligt i forhold til rekruttering og den operative opgaveløsning i henholdsvis
Beredskabsstyrelsen, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt til opbygning af To-
talforsvarsstyrken.
Herunder er der foretaget en vurdering af, om antallet af værnepligtige samlet set
understøtter Forsvarets opbygningstakt jævnfør forligsaftale 2018-2023.
Endvidere er formålet at undersøge, hvorledes rekrutteringen til og fra værnepligten
kan fremmes og kvalificeres fremover. Til brug for dette sekundære formål, er der
arbejdet ud fra en definition af værnepligtens målsætninger, som;
1) at kunne opstille til Totalforsvarsstyrken jævnfør Forsvarsforlig 2018-2023
2) at være rekrutteringsgrundlag for Forsvarets, Hjemmeværnets og Bered-
skabsstyrelsens opgaveløsning, herunder kapacitetsopbygning
Således gennemføres evalueringen både via en kvantitativ (antal værnepligtige)
samt en kvalitativ (analyse af rekrutteringen) tilgang. Til undersøgelserne er der
udarbejdet tre spørgsmål, som evaluering besvarer:
1. Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte Forsvarets,
Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløsning og rekrutteringsbe-
hov?
2. Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte opbygning
af Totalforsvarsstyrken?
Side 11 af 36
3. Hvordan kan værnepligtens målsætninger -også fremover - fremmes ved ek-
sempelvis at justere på følgende parametre i værnepligten; værnepligtens
længde, indhold og tilrettelæggelse, herunder:
o Geografi
o Mangfoldighed og inklusion
o Teknisk faglærte værnepligtige
o Minimering af fysiske skader blandt værnepligtige
De fire parametre er valgt ud fra aktuelle og kendte problemstillinger og antagelser.
Hensigten er at øge viden og kendskab til problemstillingerne med henblik på at
identificere eventuelle fremmende tiltag. Rekrutteringsevnen fra værnepligten til
forsvarets og beredskabets faste stillinger er analyseret gennem de fire parametre,
og ikke som begreb i sig selv.
Geografi: Det er en udbredt antagelse, at distancen mellem bopæl og tjenestested
indvirker på rekruttering og fastholdelse således at kortere afstand øger potentialet
for rekruttering og øget fastholdelse. Forholdet ønskes belyst, uden der lægges op
til at kompromittere retten til frit at vælge tjenestested.
Mangfoldighed og inklusion: Defineres i denne sammenhæng alene som kvinder,
idet etnicitet, seksualitet og religion ikke registreres. Forhold vedrørende værneplig-
tige fra rigsfællesskabet er derfor ikke omfattet af denne rapport.
Andelen af kvinder i værnepligten har været støt stigende de seneste år, og udgør i
2021 gennemsnitligt 27 %3
. Ønsket om flere kvindelige værnepligtige bunder i be-
stræbelsen på en til stadighed mere mangfoldig arbejdsplads og tilgang til opgave-
løsningen, samt en bedre afspejling af det omgivende samfunds naturlige og ligelige
kønsfordeling. Ud af Forsvarets og Beredskabsstyrelsens uniformerede fastansatte
er der kun ca. 10 % kvinder. Derfor ønskes det undersøgt, hvorfor kvinder ikke re-
krutteres videre i samme grad som mænd.
Teknisk faglærte4
: Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har behov for en mangfoldig
medarbejdermasse både i bredden (M/U100, M/U200 og M/U300) og dybden (fag-
lærte, specialister m.m.). Initiativer i rammen af værnepligten skal derfor hele tiden
have for øje at styrke hvervning til og fastholdelse af en mangfoldig arbejdsplads.
Fysiske skader: Værnepligtige og særligt kvindelig værnepligtige skades hyppigere
end fastansat personel. Det vurderes problematisk, at værnepligten, som er den
primære rekrutteringsplatform, samtidig også er den farligste. Det harmonerer ikke
med ønsket om at efterlade et indtryk hos de værnepligtige af Forsvarsministeriets
koncern som en professionel arbejdsplads og attraktiv karrierevej.
3.1 Evalueringsarbejdets organisering
Evalueringsarbejdet har været organiseret og ledet af en styregruppe og en ar-
bejdsgruppe med repræsentanter fra:
3
Andelen af kvinder i værnepligten forventes at ligge på 27 % i 2021. Dette tal er
højere end normalt hvilket vurderes at være en følge af COVID-19 situationen. An-
delen af kvinder vurderes at blive ca. 23 % i 2022.
4
Der tænkes særligt på faglærte med håndværksteknisk, mekanisk eller maskinel
baggrund (sort svendebrev)
Side 12 af 36
Styregruppe Arbejdsgruppe
Forsvarsministeriets Departement Forsvarsministeriets Departement
Forsvarskommandoens Udviklings- og
Planlægningsstab
Forsvarskommandoens Udviklings- og
Planlægningsstab
Hærkommandoen Hærkommandoen
Søværnskommandoen Søværnskommandoen
Flyverkommandoen Flyverkommandoen
Forsvarsministeriets Personalestyrelse Arktisk Kommando
Hjemmeværnskommandoen Specialoperationskommandoen
Beredskabsstyrelsen Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Hjemmeværnskommandoen
Beredskabsstyrelsen
Chefen for Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen har varetaget formand-
skabet i styregruppen. Chefen for Strategisk HR-sektion i Planlægningsafdelingen i
Forsvarskommandoen har varetaget formandskabet i arbejdsgruppen.
Følgegruppe
Tilknyttet arbejdet er der en følgegruppe5
. Formålet hermed er at inddrage og ori-
entere de faglige organisationer og Værnepligtsrådet om status i arbejdet mv. På
møder i følgegruppen er værnepligtsuddannelsen generelt samt evalueringens tre
spørgsmål blevet drøftet. Det har resulteret i perspektiver og udsagn, som er blevet
inddraget i både styre- og arbejdsgruppens diskussioner. Det understreges, at føl-
gegruppens udsagn ikke har været en del af analysen, men har bidraget til evalue-
ringsarbejdet med perspektiver og forslag.
4. METODE
Til at opfylde evalueringens formål er der anvendt en metode, som tilgodeser, at
værnene er forskellige i størrelse og organisation. Samtidig har metodevalget sik-
ret, at evalueringens resultater kan sammenlignes på tværs af myndighederne, idet
der er ræsonneret og analyseret ud fra samme vilkår.
Fremgangsmetoden for arbejdsgruppen har således været struktureret i tre pro-
cestrin:
1. Indsamling af data
2. Analyse
3. Uddragning af konklusioner og anbefalinger om
a. Antal værnepligtige,
b. Opbygningen af totalforsvarsstyrken samt
c. Justeringer af værnepligtens længde indhold samt tilrettelæggelse
4.1 Data
Til at indsamle relevant data er der opstillet 28 arbejdsspørgsmål. Spørgsmålene
har sikret indsamling af relevant data i overensstemmelse med evalueringens for-
mål. De 28 arbejdsspørgsmål er grupperet i følgende emner:
o Antallet af værnepligtige
o Opbygningen af Totalforsvarsstyrken
o Geografi
o Mangfoldighed & Inklusion
o Teknisk faglærte
o Fysiske skader
5
Følgruppen har bestået af Værnepligtsrådet, Beredskabsstyrelsens talspersonel,
samt de faglige organisationer CS og HKKF.
Side 13 af 36
Selvom evalueringen alene omhandler værnepligtige i indeværende forlig 2018-
2023, er data i de tilfælde hvor det har været muligt og relevant, indsamlet op til
15 år tilbage i tiden,. Dette er gjort for at supplere data, og tilføre analysen et stør-
re overblik og kvalificering. Derudover består data af eksisterende rapporter og sta-
tistikker fra koncernen; bl.a. Værnepligtsrådets værnepligtsrapporter, samt Center
For Arbejdsmiljøs ulykkesrapporter.
I forbindelse med dataindsamlingen er væsensforskellen mellem Forsvaret og Be-
redskabsstyrelsen kommet til udtryk ved, at nogle arbejdsspørgsmål ikke har fundet
anvendelse på Beredskabsstyrelsen, men har været møntet alene på Forsvaret6
. En
del af arbejdsspørgsmålene har også fordret, at den enkelte myndighed selv har
tilvejebragt data eller lavet statistik på baggrund af tilgængeligt data.
Ligeledes er flere forhold påvirket af, at kun Hæren og Beredskabsstyrelsen har fle-
re end ét tjenestested med værnepligtige. Det betyder, at datagrundlaget fremstår
delvist ujævnt i forhold til, hvor meget data der har været tilgængelig om hvert
værn.
Det har ikke været muligt at besvare samtlige arbejdsspørgsmål. Det har betydet,
at nogle arbejdsspørgsmål er udgået, og andre er indsnævret i deres formulering.
Ligeledes er der undervejs i dataindsamlingen opstået behov for at identificere til-
lægsspørgsmål.
Det har været en generel udfordring at fremstille eller -skaffe data opgjort på værn,
køn og geografi. Data har i andre sammenhænge kun været tilgængelig for en kor-
tere periode på to-tre år, hvormed validiteten af den præsenterede statistik er re-
duceret markant. Datagrundlaget har derfor ikke skabt det forventede grundlag for
at dokumentere direkte sammenhænge mellem flere af parametrene.
4.2 Analysemodel
De enkelte myndigheder og værn omfattet af evalueringen (Beredskabsstyrelsen,
Hjemmeværnskommandoen, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet) er forskellige i både
størrelse, opgave og organisation. Derfor har myndighederne gennemført indsam-
ling af data og analyse selvstændigt. Tilgængelig data har endvidere varieret i
mængde og kvalitet for de respektive myndigheder, hvilket også har talt for paral-
lelle analyser. De enkelte myndigheders analyse fremgår af Bilag 1.
6
Her tænkes f.eks. på Totalforsvarsstyrken samt rekruttering mellem værn.
Side 14 af 36
5. DATAGRUNDLAG OG ANALYSE
I det følgende gennemgås et sammendrag af det data som er indhentet via arbejds-
spørgsmålene. Arbejdsspørgsmål som er udgået i løbet af dataindsamling eller ana-
lyse er udeladt i det følgende.
5.1 Datagrundlag
Nedenstående figur illustrerer værnepligtens geografiske udbredelse, varighed og
værnsspecifikke retning.
Figur 1: Kort over typer af værnepligt, antal, værn, tjenestesteder og længde for
henholdsvis. august 2017 og 2021.
Den nuværende forligsaftale 2018-2023 fastlægger følgende fordeling og antal:
- Det årlige indtag af værnepligtige til Forsvaret forøges med ca. 500 værnepligtige til
i alt ca. 4.700 værnepligtige pr. kalenderår.
- Der indkaldes årligt ca. 100 værnepligtige til Flyvevåbnet og ca. 100 værnepligtige
til Søværnet.
- Særtjenesterne værende Vagtkompagniet, Hesteskadronen og Kongeskibet beman-
des uændret med værnepligtige. Hertil anvendes et årligt indtag på ca. 1.200 vær-
nepligtige.
- Ca. 300 personer skal årligt gennemføre en 8 måneders værnepligtsuddannelse i
Forsvaret med henblik på at kunne indgå i den nye brigades mobiliseringskompagni-
er.
Værnepligts-
enheder
Værnepligtige pr. år
2017:
Beredskabsstyrelsen (9mdr) 420
Hæren (4mdr) 2.998
Søværnet (4mdr) 100
Flyvevåbnet (4mdr) 100
Livgarden (8mdr) 882
Kongeskibet (9mdr) 39
Hesteskadronen (12mdr) 88
Mobilisering (8mdr) 0
Cyber (10mdr) 0
I alt for 2017: 4.627
2021:
Beredskabsstyrelsen (9mdr) 545
Hæren (4mdr) 2.878
Søværnet (4mdr) 170
Flyvevåbnet (4mdr) 215
Livgarden (8mdr) 1.140
Kongeskibet (9mdr) 39
Hesteskadronen (12mdr) 88
Mobilisering (8mdr) 130
Cyber (10mdr) 30
I alt for 2021: 5.235
Side 15 af 36
- Ca. 3.200 personer skal årligt gennemføre en 4 måneders værnepligtsuddannelse
(basisuddannelse) i Forsvaret.
- Ca. 545 personer skal årligt gennemføre en 9 måneders værnepligtsuddannelse
(redningsspecialistuddannelsen) i Beredskabsstyrelsen samt varetage det manuelle
niveau i det operative opgavesæt.
Fordelingen divergerer lidt i forhold til de aktuelle tal i Figur 1. Dette skyldes, at der
siden er foretaget justeringer, herunder et ekstra vagthold til Den Kongelige Livgar-
de, samt at der grundet COVID-19 særligt er indkaldt øvrige ca. 100 værnepligtige i
2021.
Figur 2: Fordeling af værnepligtige i 2021.
Fordelingen af værnepligtige mellem Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet sker ud fra
en balancering af de tre værns og Forsvarskommandoens ønsker. Denne fordeling
justeres årligt.
For Beredskabsstyrelsens vedkommende er der ikke udskrevet tvangsindkaldelser
siden 2012. Alle værnepligtige mænd i Forsvaret har ligeledes påtaget sig pligten
frivilligt siden 2010. Ventetiden på at blive værnepligtig er i dag varierende fra få
måneder til op til to år. Der spores en tendens til at værnepligtsholdene i Østdan-
mark (Slagelse, Vordingborg, Høvelte og Rønne) hurtigere bliver fyldt.
5.1.1 GEOGRAFI
Nr. Arbejdsspørgsmål
5 Der ønskes et grafisk kort over tjenesteder og værnepligtiges bopæle
7 Der ønskes et grafisk kort, der viser de fastansattes bopæl i forhold til tje-
nestesteder
8 Hvor mange værnepligtige fra Hæren skifter regiment eller værn, når de
søger videre?
8A Hvor mange værnepligtige fra Hæren og Flyvevåbnet har efterfølgende søgt
ansættelse i Søværnet?
8B Hvor mange værnepligtige fra Søværnet og Flyvevåbnet har efterfølgende
søgt ansættelse i Hæren?
8C Hvor mange værnepligtige fra Hæren og Søværnet har efterfølgende søgt
Hæren
55%
Søværnet
3%
Flyvevåbnet
4%
Beredskabsstyr
elsen
10%
Livgarden
22%
Kongeskibet
1%
Hesteeskadron
en
2%
Cyber-
værnepligtige
1%
Mobiliseringsv
ærnepligtige
2%
Side 16 af 36
ansættelse i Flyvevåbnet?
10 Hvorledes foregår valg af tjenestested til session?
12 Reguleres fordelingen og antallet af værnepligtige ud fra hvilke tjenesteste-
der der har mere eller mindre kapacitetsopbygning/operativ opgaveløsning?
Ovenstående arbejdsspørgsmål omhandler den første parameter; geografi. Der er i
alt 16 tjenestesteder i Danmark, hvor man kan aftjene sin værnepligt. Til Forsvarets
Dag kan de kommende værnepligtige frit vælge tjenested ud fra, hvornår der er
plads. Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyser, at de fleste selv vælger tjene-
stested, og ved tvivl vejledes de.
Det er en udbredt opfattelse, at fastholdelse af personel generelt er stærkere, jo
tættere bopælen og tjenestestedet er på hinanden. I regi af F21 har det derfor væ-
ret et ønske at afdække, hvorvidt der er mønstre eller tendenser i hvorledes valg af
tjenestested afgøres af de kommende værnepligtige. Eftersom Søværnet og Flyve-
våbnet kun har ét geografisk tjenested hver, er ønsket rettet mod Beredskabssty-
relsen og Hæren.
Figur 4: Gennemsnitlig fordeling af værnepligtige på Hærens tjenestesteder, som
bor i samme region, som tjenestestedets placering, i perioden 2014-2021.
Dataindhentningen har vist, at de kommende værnepligtiges valg af tjenested til
Forsvarets Dag sker ud fra flere forskellige begrundelser, herunder interesse, anbe-
faling fra venner og familie eller fremtidsmuligheder. Der er således ikke grundlag
for at udpege én styrende faktor for valget. Overordnet er der heller ingen variatio-
ner i de to køns begrundelser for valg af tjenestested.
For Hæren, som er største aftager af værnepligtige, viser en gennemgang af bo-
pælsdata for værnepligtige, at tjenestederne generelt modtager over 40 % fra egen
region. Værnepligtsundersøgelsen fra 2019-2020 beskriver, at ca. 20 % vælger
deres tjenestested fordi det var tæt på, mens 7-8 % valgte tjenestested fordi det
var langt væk.
Gennemgangen har endvidere vist, at Flyvevåbnet - trods tjenestested i Midtjylland
– har en lille overvægt af værnepligtige fra Sjælland og øerne, hvilket adskiller sig
fra tendensen i Hæren, hvor knap halvdelen har bopæl i samme region som tjene-
stestedet.
Side 17 af 36
Ovennævnte bakkes op af følgegruppen, som har nævnt, at afstanden til tjeneste-
stedet er mindre afgørende, når man er værnepligtig. Det får først en betydning,
når man søger en uddannelse eller en stilling, og pendling bliver mere permanent.7
I Hæren, sker overgangen fra
værnepligtig til reaktionsstyrke-
elev (HRU) typisk i samme en-
hed og derfor samme geografi.
Hæren bekræfter tendensen,
men påpeger samtidig at gen-
nemsnitligt 10 % af de færdige
HRU-elever opnår ansættelse
andetsteds end ved det oprinde-
lige tjenestested.
Analysen har endvidere under-
søgt hvorledes kommende vær-
nepligtige vejledes i forhold til
valg af tjenestested ved Forsvarets Dag. Såfremt den enkelte er i tvivl, tilbydes der
vejledning Vejledningen er dog ikke systematiseret, og der eksisterer ikke en sam-
let politik eller strategi for sessionsvejledningen på Forsvarets Dag.
5.1.2 MANGFOLDIGHED
Mangfoldighedsafsnittet er opdelt i flere underafsnit. Indledningsvist er der udarbej-
det et generelt afsnit, der søger at besvare de nedenfor anførte arbejdsspørgsmål.
Efterfølgende er mangfoldighedsafsnittet yderligere beskrevet på de enkelte værn,
idet der er forskel værnene imellem.
13 Hvordan har kønsfordelingen blandt værnepligtige udviklet sig over tid? (15
år?)
14 Hvor er kvindelige værnepligtige fordelt på tjenestesteder?
15 Hvor mange kvinder hhv. mænd afgår før tid?
16 Af hvilke årsager afgår kvinder hhv. mænd?
17 Hvor mange kvinder rekrutteres videre fra værnepligten?
Kønsfordelingen blandt værnepligtige er målt gennem flere år, og viser en støt stig-
ning fra 2,4 % kvinder i 2004 til forventet ca. 23 % i 2022. Stigningen i andelen af
kvinder er et resultat af en målrettet indsats rettet mod mangfoldighed, og et ønske
om øgning af andelen af kvinder.
Ser man nærmere på fordelingen af den stigende andel af kvinder blandt værne-
pligtige ses det, at kvinder fordeles nogenlunde jævnt på tjenestederne. Undtagel-
sen er Hesteskadronen, hvor ca. 80 % af de værnepligtige er kvinder. Der kan dog
fra tjenestested til tjenestested være store forskelle, som til dels afhænger af antal-
let af ledige pladser.
Ses der på Forsvarsministeriets Personalestyrelses statistik over kvinder, der er
afgået i utide fra værnepligten, ligger den procentvise andel på ca. 15-20 % af
kvinderne8
. Det er væsentligt højere end efterkassationsstatistikken for mænd, som
7
Ref. 7
8
Søværnet har den laveste afgang af kvinder; gennemsnitligt 12 %
Side 18 af 36
ligger stabilt på 10-12 %. Kvindelige værnepligtiges kontraktvilkår giver mulighed
for at opsige aftalen om værnepligtstjeneste. Dette vurderes i sig selv at være en
anledning til det højere frafald hos kvinder. Andre årsager til kvinders afgang fra
værnepligtsen gives i blandt andet Center For Arbejdsmiljøs ulykkesrapport fra
2019, hvor fysiske skader er undersøgt. Her fremgår en signifikant sammenhæng
med kvinders markant større skadesfrekvens.
Primo 2021 blev det indskærpet, at opsigelsesvarslet på kvindernes kontrakt skal
overholdes (2 uger indenfor prøveperioden og 30 dage efter prøveperioden), idet
praksis flere steder havde udviklet sig til, at kvinder der opsagde sin kontrakt, ville
blive afviklet fra tjenesten umiddelbart efter. Formålet med indskærpelsen er såle-
des, at overholdelsen af opsigelsesvarslet vil holde kvinderne i tjenesten, og derved
fjerne muligheden for en hurtig afvikling, og dermed incitamentet for spontane, ikke
gennemtænkte opsigelser. Derudover har værnepligtige i Beredskabsstyrelsen ope-
rativ tjeneste, hvorfor et frafald med kort varsel blandt kvinderne påvirker den ope-
rative robusthed, og øger kollegers vagtbelastning.
Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har evalueret indskærpelsen af opsigelsesvarslet,
og resultatet er enslydende på tværs af de tre værn; med mindre kvinden er fysisk
skadet eller af andre mere personlige årsager ikke kan fortsætte værnepligtsuddan-
nelsen, er den kvindelige værnepligtige holdt i tjeneste gennem de to-fire ugers
opsigelsesvarsel.
Erfaringen viser, at fast-
holdelse af opsigelsesvar-
sel, og dermed en afgåen-
de og demotiveret person i
tjenesten, påvirker de øv-
rige værnepligtige nega-
tivt. For Beredskabsstyrel-
sen er opsigelsesvarslet
afgørende, idet de værne-
pligtige udgør den operati-
ve styrke, hvorfor Bered-
skabsstyrelsen er sårbar
overfor dag-til-dag-
opsigelser.
Følgegruppen har belyst en problematik omkring kvinders kontraktforhold og prak-
tiseringen af opsigelsen, herunder at der nogle steder kan udvises en praksis, der
kan opfattes som et pres til selv at sige op. På baggrund af dette vil Forsvaret ind-
skærpe gældende regler omkring kontraktophør og opsigelse.
Såfremt kvinders kontrakt var uopsigelig, vurderes det dels at medføre en højere
andel som gennemfører værnepligten, dels forventeligt øge graden af mental forbe-
redelse, da kontrakten ikke kan opsiges, og værnepligten derfor må gennemføres.
Dette vil samtidig styrke fortællingen om kvinder som en naturlig del af Forsvaret,
når basisuddannelsen gennemføres på ens vilkår.
Jf. Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023 er frivillighed centralt for gennemførelse
af værnepligten. Samtidigt inviteres kvinder kun til Forsvarets Dag mens mænds
deltagelse i Forsvarets Dag er obligatorisk.
Side 19 af 36
Med henblik på at synliggøre Beredskabsstyrelsens og Forsvarets job og karriere-
muligheder tildigt for kvinder kan en ændring af nuværende lovgivning vedrørende
deltagelse på Forsvarets dag medvirke til, at flere kvinder bliver inspireret og deref-
ter søger ansættelse i Forsvaret.
En sådan udvidelse vil skulle afdækkes nærmere, førend eventuelt beslutning til-
trædes.
I det følgende gennemgås de værnsspecifikke forhold vedr. mangfoldighed og re-
kruttering.
Beredskabsstyrelsen
I Beredskabsstyrelsen er der i perioden 2015 til 2021 gennemsnitligt rekrutteret ca.
20 % kvinder til sergentuddannelsen. I 2021 var andelen af kvindelige værnepligti-
ge i ca. 21 %, og der er således sammenfald i forholdet mellem kvinder og mænd,
der fortsætter i Beredskabsstyrelsen efter værnepligten. Beredskabsstyrelsen møn-
strede i 2020 ca. 10 % fastansatte, uniformerede kvinder.
Hæren
I hæren rekrutteres der mellem 20-35 % kvinder til sergentuddannelsen og ca.
15% kvinder til Hærens reaktionsstyrkeuddannelse. Antallet af kvinder der afgår fra
disse videreuddannelser er op til 40%, hvilket er betydeligt højere end blandt
mændene, hvor afgangen fra uddannelserne er omkring 15%.
Figur 5: I Hæren er det i gennemsnit ca. 15 % af kvinderne, som hverves til reakti-
onsstyrkeuddannelsen.
Den - relativt set - højere afgang fra uddannelserne understreger behovet for inci-
tamenter rettet mod en bedre rekruttering og fastholdelse af særligt kvinderne på
Forsvarets uddannelser. Tilbage i 2012 påpegede en værnepligtsrapport, at værne-
pligtens fysiske pres vedbliver at være en årsag til den høje afgang blandt kvinder.9
Der arbejdes derfor allerede målrettet med mentorordninger for at sikre den bedst
mulige rekruttering samt fastholdelse af kvinder i Hæren.10
9
Ref.15
10
Ref. 23
Rekruttering af kvinder fra Hæren til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse
(HRU) ud af det samlede optag (gns. fra 2018-20)
Samlet antal pr. år i gns. 709
Antal kvinder rekrutteret pr. år i gns. 113
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
Hvervning til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) 2018-20
Side 20 af 36
Søværnet
Søværnet har gennem de seneste fem år er rekrutteret over 40 % af egne værne-
pligtige til stillinger i Søværnet. Kønsfordelingen mellem disse er henholdsvis ca. 55
% mænd og 45 % kvinder. Årsagen til den høje rekrutteringsprocent sammenlignet
med Hæren skal primært forstås strukturelt ud fra Hærens langt større antal vær-
nepligtige i forhold til det antal Hæren har behov for at rekruttere. Søværnet der-
imod har et langt mindre antal værnepligtige og et forholdsvis større behov for re-
kruttering fra dette antal.
Figur 6: I Søværnet har 45 % af de kvindelige med værneret har indgået kontrakt
efter endt værnepligt.
Et andet aspekt i forhold til Hæren og Flyvevåbnet er tilrettelæggelsen af uddannel-
sen. I Søværnets basisuddannelse indgår et sejladsmodul. Sejladsmodulet finder
sted på en operativ indsat enhed fortrinsvist i Nordatlanten. Her indgår de værne-
pligtige som overtallige i besætningen og får mulighed for læring, samt indsigt i et
praksisnært miljø i relation til de funktioner der rekrutteres til. Dette læringsrum
skaber direkte indblik i den operative opgaveløsning, og dermed optimale mulighe-
der for hvervning.
Flyvevåbnet
Ses der på andelen af kvinder der rekrutteres til videre uddannelse fra værneplig-
ten, så udgør kvinders andel i Flyvevåbnet gennemsnitligt 16 %. Den fastansatte
uniformerede andel af kvinder i Flyvevåbnet har de seneste år bevæget sig fra ca. 5
% til knap 10 %.
Figur 8: Andel af fastansatte mænd og kvinder i Hæren og Flyvevåbnet fra 2000-
2020.
Samlet set kan der konstateres forskellighed i værnenes rekruttering og fastholdel-
se af værnepligtige på de videregående uddannelser. Således må i tillæg til oven-
Kvinder der
tegner
kontrakt
45%
55%
Kvinder med værneret i
Søværnet, der tegner…
0%
50%
100%
Udvikling af andel M/K i Hæren
og Flyvevåbnet fra 2000 - 2020
Andel kvinder samlet
set i uniform i Hæren
og Flyvevåbnet fra
2000-2020
Side 21 af 36
nævnte afsnit fastslås at værnenes størrelse og rekrutteringsbehov udgør en struk-
turel forskel i, hvorledes kønssammensætningen ser ud.
Dertil kan det ikke udelukkes, at værnene appellerer forskelligt til mænd og kvinder
eksempelvis er Hærens og Flyvevåbnets værnepligtsuddannelse præget af fysik og
udendørsaktiviteter, hvorimod Søværnets er mere teknisk og mindre fysisk kræ-
vende.
5.1.3 TEKNISK FAGLÆRTE
18 Registreres uddannelsesbaggrund på værnepligtige?
19 Hvor stor en andel af værnepligtige har en teknisk faglært baggrund?
20 På hvilke tjenesteder er de værnepligtige med teknisk faglært baggrund?
21 Anvendes viden om teknisk faglært baggrund ved den værnepligtige til brug
for rekruttering af den værnepligtige til den faste struktur? Har det en effekt?
Forsvarsministeriets Personalestyrelse registrerer ikke fagkoder på Forsvarets Dag
eller uddannelsesmæssig baggrund, medmindre de kommende værnepligtige selv
oplyser det. Endvidere er de fleste faglærte heller ikke færdiguddannede på tids-
punktet for Forsvarets Dag, hvorfor en fuld registrering af uddannelsesbaggrund på
Forsvarets Dag – for faglærte – ikke vil give et retvisende billede af kompetencer
blandt kommende værnepligtige. Der kan være flere år mellem en værnepligtiges
deltagelse på Forsvarets Dag og første mødedag på tjenestestedet. Derfor registre-
rer nogle af værnene selv de værnepligtiges uddannelsesmæssige baggrund.
I Beredskabsstyrelsen registreres de værnepligtiges kompetencer lokalt, idet de
anvendes til eksempelvis stort kørekort eller anden teknisk kompetence. Der eksi-
sterer ikke et manuelt konstabelniveau, hvorfor rekrutteringsplatformen i Bered-
skabsstyrelsen alene er til er befalingsmand eller officer. Det skal bemærkes, at der
i beredskabsloven er hjemmel til etablering af et operativt konstabelniveau. Derud-
over er det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 aftalt, at Bered-
skabsstyrelsen kan ansætte konstabler på samme vilkår som Forsvaret. På nuvæ-
rende tidspunkt er der ikke ressourcer i Beredskabsstyrelsen til etablering og be-
manding af et operativt konstabelniveau.
Hæren registrerer faglærte uddannelser på baggrund af de værnepligtiges oplysnin-
ger. Indsamlingen og indtastningen foregår manuelt, og datakvaliteten er derfor
svingede og ikke nødvendigvis systematisk. Generelt er de teknisk faglærte i Hæren
jævnt fordelt på tjenestestederne. Regimenter med højere grad af faglige profiler
(støttetropper) tiltrækker derfor ikke faglærte mere end andre.
Knap 90 % af værnepligtige kvinder i Hæren er studenter, mens andelen af teknisk
faglærte kvinder er lavere end landsgennemsnittet. Hos mændene er 16 % enten
faglærte, eller har folkeskolens afgangsprøve. Ligesom i samfundet generelt er der
også en uddannelsesmæssig forskel blandt mænd og kvinder, og at mangfoldighed
og faglig profil ikke nødvendigvis skal rekrutteres fra samme segment.
Dette peger på, at en stigende andel af kvindelige værnepligtige kan udfordre øn-
sket om en bedre rekruttering af værnepligtige med en faglært uddannelse til en
karriere i Forsvaret.
Side 22 af 36
Søværnet anvender samme praksis som hæren, dog med fokus på personer med
tekniske svendebreve, bagere, kokke samt eventuelt en maritim uddannelsesmæs-
sig baggrund.
Beredskabsstyrelsen ind-
samler også viden om ud-
dannelsesmæssig bag-
grund på delingsniveau
med henblik på at inddra-
ge faglærte værnepligtiges
kompetencer i uddannel-
sen og den operative op-
gaveløsning.
Flyvevåbnet registrerer
ikke manuelt teknisk fag-
lærte, men værnepligtiges
uddannelsesmæssige bag-
grund herunder svende-
brev, som registreres i
DeMars i forbindelse med indtastning af værnepligtiges personlige oplysning forud
for første mødedag. Flyvevåbnet anvender ikke viden om teknisk faglært baggrund
blandt værnepligtige til brug for uddannelsen. I rekrutteringsøjemed søges værne-
pligtige med relevant teknisk faglært baggrund rekrutteret til relevante ledige stil-
linger.
5.1.4 FYSISKE SKADER
22 Hvordan er fysiske ulykker og skader blandt værnepligtige fordelt på
værn/tjenestested/køn?
23 Hvilke typer skader?
24 Hvornår i værnepligtsuddannelsen opstår skader?
25 Hvordan har andelen af m/k der bliver erklæret uegnet på session, udviklet
sig over tid? - Og hvor stor er andelen af hhv. fysiske og psykiske årsager
hertil?
Forsvarsministeriets Center For Arbejdsmiljøs ulykkesrapport fra 2019 leverer et
godt overblik over data om fysiske skader. Heraf ses det, at kvinder skades omtrent
dobbelt så ofte som mænd, til trods for, at værnepligtsundersøgelsen viser, at kvin-
derne i højere grad end mænd forbereder sig fysisk.
Dette peger på, at trods et generelt højere uddannelsesniveau og bedre forberedel-
se, udgør basisuddannelsens fysiske belastning fortsat den største udfordring for
kvinder. Samme slutning fremgår af Værnepligtsrapporten 2012.
Skadestyperne er typisk overbelastningsskader, og er den primære årsag til både
mænd og kvinders afgang fra værnepligten i utide. I forhold til på hvilke tjeneste-
steder skaderne opstår, kan der ikke siges noget signifikant, men det kan dog kon-
stateres, at Søværnet konsekvent har færre fysiske skader for både mænd og kvin-
der. Det stemmer overens med, at Søværnet har en mindre fysisk betonet værne-
pligtsuddannelse end de øvrige værn, hvorfor fysisk overbelastning ikke indtræffer
nær så ofte.
Side 23 af 36
Generelt opstår fysiske skader løbende gennem hele uddannelsen, men særligt i
opstarten af uddannelsen er der flere skader, der resulterer i afgang. Det tyder dog
på, at det er skader der enten ikke er opdaget, eller er opstået siden screeningen
på Forsvarets Dag. Dette indikerer, at værnepligtige ikke oplyser skader enten til
Forsvarets Dag, eller når værnepligten starter, idet den enkelte ikke ønsker en ef-
terkassation eller udskydelse af værnepligten indtil man er skadesfri igen.
Forsvarsministeriets Center For Arbejdsmiljø har i sin rapport peget på at manglen-
de erfaring blandt nyuddannede sergenter i Hærens uddannelsesbataljoner er en
medvirkende årsag til omfanget af arbejdsskader.11
Hærkommandoen er derfor lø-
bende i dialog med Hærens sergentskole omkring fokus på belastningsstyring i ud-
dannelsen.
Beredskabsstyrelsen indleder ofte genoptræning fremfor efterkassation til en skadet
værnepligtig. Dette gøres på grund af den længere tjenestetid og den operative
forpligtigelse i Beredskabsstyrelsen. Herved undgås en del efterkassationer og tidlig
hjemsendelse af værnepligtige.
Endvidere har Beredskabsstyrelsen indledt et samarbejde med Forsvarets Center for
Militær fysisk Træning, for at undersøge den fysiske belastning samt en mulig juste-
ring af denne.
Ses der generelt på ungdomsårgangene som Forsvarsministeriets Personalestyrelse
har gennem sessionsafprøvning, og udviklingen i egnede og uegnede, kan det ud-
drages at andelen af de sessionsafprøvede, som erklæres egnede er dalende. En
forklaring kan være, at antallet af psykiske diagnoser er stigende, hvilket som ud-
gangspunkt medfører, at vedkommende erklæres uegnet til værnepligtstjeneste. En
anden forklaring kan være fysiske livstilssygdomme såsom fedme, der medfører for
stor risiko for skadespådragelse i værnepligtsuddannelsen, og derfor erklæres ueg-
net.12
5.2 Delanalyse 1 – Længde, Indhold, Tilrettelæggelse
På baggrund af kortlægningen er data i delanalysen blevet holdt op mod værneplig-
tens længde, indhold og tilrettelæggelse. Eftersom der er flere forskellige typer af
værnepligtsuddannelser, vil der i det følgende skelnes mellem værnene og de re-
spektive værnepligtsuddannelser.
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen yder efter beredskabsloven assistance til andre myndigheder
med beredskabsansvar (eks. det kommunale redningsberedskab, politiet, Fødevare-
styrelsen eller regionerne). Assistancerne vedrører opgaver, der kræver specialud-
dannet personel eller specialmateriel samt langvarige eller mandskabskrævende
opgaver.
Der kan således være tale om kemikalieuheld, terrorhændelser, alvorlige klima-
hændelser som oversvømmelser eller storme, storbrande, smitsomme husdyrsyg-
domme og senest COVID-19-pandemien. Beredskabsstyrelsen etablerede desuden
indkvartering i bygninger og telte under migrantkrisen i 2015-16. Beredskabsstyrel-
11
Ref. 21
12
Ref. 6
Side 24 af 36
sen har i disse situationer mulighed for at deployere mandskab og materiel på
tværs af landet.
Beredskabsstyrelsen råder over en
lang række landsdækkende speci-
alkapaciteter f.eks. HazMat (haza-
rdous materials), droner, kraner,
fartøjer mv. og dertilhørende
kompetencer.
Beredskabsstyrelsens værnepligti-
ge varetager stort set alle de ope-
rative opgaver på manuelt niveau,
da der endnu ikke findes et kon-
stabelniveau (U100). Det betyder,
at visse af specialistopgaverne på
manuelt niveau primært varetages
af befalingsmænd, sekundært af
officerer.
På samme måde som Forsvaret
gennemgår Beredskabsstyrelsen
en teknologisk udvikling og bliver
derfor til stadighed tilført nyt nød-
vendigt materiel til løsning af den
øget kompleksitet i opgaveporte-
føljen. Kombinationen af flere nye
opgaver og nyt materiel medfører
et øget krav om uddannelse og
vedligeholdende træning på især
manuelt specialistniveau.
Udviklingen af Beredskabsstyrelsens opgaver i forbindelse med blandt andet klima-
hændelser samt andre myndigheders anvendelse af Beredskabsstyrelsens kapacite-
ter og kompetencer på specialistområde viser et øget behov for personelressourcer
på manuelt niveau. Behovet vil kunne løses med etableringen af et U100-niveau,
som vil styrke både robustheden og specialistområde og/eller et øget optag af vær-
nepligtige, som vil styrke robustheden.
Længden af værnepligten i Beredskabsstyrelsen er ni måneder og blev forlænget fra
seks måneder i 2013, med henblik på, at uddannelsen skulle understøtte opgave-
sættets øgede kompleksitet og omfang. Værnepligtsuddannelsen vurderes og juste-
res løbende, således at de værnepligtige til stadighed kan løse Beredskabsstyrel-
sens operative opgaver på manuelt niveau.
Hæren
Hæren har det bredeste udvalg af værnepligtsuddannelser, varierende fra fire til 12
måneders tjeneste og ved 11 forskellige garnisoner. Forsvarsministeriets Personale-
styrelse rekrutterer blandt frivillige til samtlige uddannelser på tværs af geografi.
Det vurderes derfor, at længde har mindre betydning end interesse for valget af
tjenestested for både mænd og kvinder.
Side 25 af 36
Vedrørende indhold og tilrettelæggelse af værnepligtsuddannelserne, er de første
fire måneders basisuddannelse generelt ens opbygget, uanset tjenestested. Der-
næst overgås der for specialtjenesterne, værende Cyber, Hesteskadronen og Den
Kongelige Livgarde, til den videre uddannelse og gavntjeneste.
Forsvarsministeriets Center For Arbejdsmiljø har i deres rapport fra 2019 valgt at
medtage det tidsmæssige pres under basisuddannelsen som et opmærksomheds-
punkt. Flere af rapportens respondenter tilkendegiver, at der ofte ikke er tilstrække-
lig tid mellem aktiviteter til at restituere, hvormed det fysiske pres på de værneplig-
tige stiger og dermed også risikoen for ulykker og skader.13
Eftersom tjenestelængde ikke synes at være afgørende for valg af tjenestested, kan
ændring af basisuddannelsens længde være en mulig justering til at reducere ar-
bejdsbelastning med henblik på færre arbejdsskader som følge af overbelastning.
Den anden mulighed for at opnå en generelt kortere arbejdsdag er en justering af
indholdet og sekvenseringen.
Særligt ved Den Kongelige Livgarde er uddannelsestiden presset efter, at der stilles
beredskab til støtte for Politiet i en rotationsordning med de tre øvrige vagthold.
Dette har gjort uddannelsen under de første fire måneders værnepligt mere kom-
pleks, og skabt behov for at oprette det 4. vagthold.
Det er Hærkommandoens vurdering, at en justering af værnepligtstiden ved Den
Kongelige Livgarde fra nuværende otte til 12 måneder vil skabe en langt bedre ba-
lance mellem de krævede uddannelsesmål og tiden til rådighed, ligesom det vil fo-
rebygge skader under den meget intensive uddannelse.
En eventuel overgang til 12 måneders værnepligt ved Den Kongelige Livgarde vil
reducere antallet af årlige indkaldelser fra tre til to, ligesom antallet af værnepligti-
ge ved den Kongelige Livgarde vil blive reduceret med ca. 400 årligt.
Søværnet
Vedrørende indhold og
tilrettelæggelse har Sø-
værnet den laveste ska-
desfrekvens blandt værne-
pligtige og samtidig den
laveste afgang af kvinder.
Det indikerer en sammen-
hæng til den fysiske be-
lastning, som også er lave-
re end ved de øvrige vær-
nepligtsuddannelser.
Søværnets værnepligtsud-
dannelser indeholder sejladsmoduler, hvilket kræver at de værnepligtige helbreds-
mæssigt opfylder kravene til Blåt Bevis, da de ellers ikke må deltage i sejladsen på
Søværnets enheder.
13
Ref. 21
Side 26 af 36
Ved at gennemføre Blåt Bevis undersøgelse forud for indtræden på værnepligtsud-
dannelsen undgås det, at nogle unge starter på uddannelsen uden efterfølgende at
kunne tilbydes fastansættelse i Søværnet.
For Søværnskommandoen har kort afstand mellem bopæl og tjenestested ikke
samme betydning for fastholdelsespotentiale, eftersom tjenestens vilkår typisk for-
deler sig over længere arbejds- og frihedsperioder, grundet sejlads. Derfor ses der
ikke incitament for, at værnepligtige fremover fordeles til Søværnet ud fra afstan-
den mellem tjenestested og bopæl.
Søværnskommandoen har ikke fundet anledning til at justere på værnepligtsuddan-
nelsernes længder på henholdsvis fire og ni måneder. Der ses en relativ lav fre-
kvens af fysiske skader, hvorfor Søværnskommandoen ikke på denne baggrund har
fundet anledning til at justere i indholdet og tilrettelæggelsen. Vedrørende totalfor-
svarsmodulet i indholdet af basisuddannelsen, ses der dog behov for ændringer, ud
fra Hjemmeværnskommandoens analyse. Forholdet udfoldes i delanalyse 1 anført i
pkt. 5.3 under spørgsmål 2 vedrørende Totalforsvarsstyrken.
Flyvevåbnet
For de værnepligtige, der ikke har forberedt sig fysisk til værnepligten, opleves det
at de primært i starten af uddannelsen får overbelastningsskader, som dog aftager i
takt med, at kroppen tilvendes aktivitetsniveauet. Dette indikerer, at værnepligten
enten kan være tilrettelagt forkert i forhold til til fysiske aktiviteter og belastning,
eller generelt ikke møder det gennemsnitlige fysiske niveau, hos de værnepligtige.
Det opleves yderligere, at flere værnepligtige møder op med en fysik, herunder
skadeshistorik, der ikke er forenelig med tjenesten som værnepligtig og derfor må
afgå tidligt i uddannelsesforløbet, på samme vis som Hæren erfarer.
På baggrund af skadeshistorik, har Flyverkommandoen ikke fundet anledning til at
justere på værnepligtens længde eller indhold. Der vil fortsat være behov for en vis
fysisk belastning under uddannelsen, for at tilsikre at de værnepligtige der rekrutte-
res til vide tjeneste også har en robusthed og brugbarhed tilsvarende tjenestens
natur.
Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnskommandoen har identificeret en diskrepans mellem indholdet af
Søværnets værnepligtsuddannelse, og det forventede kompetenceniveau hos de
værnepligtige ved en mobilisering. Totalforsvarsmodulet i Søværnets værnepligts-
uddannelse har kun i begrænset omfang fokus på den forventede opgave, som skal
løses ved en given mobilisering i regi af Marinehjemmeværnet. Der foretages min-
dre justeringer i Søværnets basisuddannelse for at tilgodese de efterspurgte kom-
petencer ved en eventuel mobilisering af de værnepligtige.
Side 27 af 36
5.3 Delanalyse 2 – antal værnepligtige til henholdsvis Rekruttering og To-
talforsvarsstyrken
Spørgsmål 1 - Antal
Nr. Arbejdsspørgsmål
1 Har hhv. Beredskabsstyrelsen, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet hver især
det ønskede antal værnepligtige set ud fra det vurderede behov til opgave-
løsning?
I forhold til første spørgsmål, påpeger Beredskabsstyrelsen at styrelsen er udfordret
i forbindelse med de specialiserede opgaver samt til tider i forhold til den indsats-
mæssige robusthed ved de særligt langvarige og mandskabskrævende opgaver.
Beredskabsstyrelsen har således behov for en styrkelse af det manuelle niveau,
hvorfor det anbefales, at det undersøges nærmere, om det skal ske ved et øget
antal værnepligtige og/eller etablering af et konstabelniveau (U100).
Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har svaret bekræftende på, at antallet af værne-
pligtige er tilstrækkeligt.
Beredskabsstyrelsens, Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets besvarelser er formule-
ret med afsæt i kortlægningen, samt; ”as is” i den aktuelle situation, hvor både in-
deværende forligsaftale og Covid-19 har spillet ind. Såfremt Forsvaret skal opbygge
nye kapaciteter, løse flere opgaver eller hvis afgangen fra Forsvaret overstiger de
nuværende prognoser, skal ovenstående konklusion genbesøges og analyseres ud
fra en ny kontekst.
Spørgsmål 2 - Totalforsvarsstyrken
2 Har Hjemmeværnskommandoen nok registrerede til at opbygge Totalfor-
svarsstyrken?
2A Hvilke forligsinitiativer/bestemmelser/love/business cases etc. udgør grund-
laget, og er styrende, for værnepligtsuddannelsens sammensætning i hhv.
Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet?
2B Der ønskes en generisk beskrivelse af de nuværende værnepligtsuddannelser
ift. den operative opgaveløsning.
2C Hvilke krav er der til værnepligtsuddannelsens indhold, ud fra behovet til
opbygningen af totalforsvarstyrkens?
Ovenstående arbejdsspørgsmål omhandler evalueringens Spørgsmål 2; opbygnin-
gen af Totalforsvarsstyrken.
Hjemmeværnskommandoen har opgaven at opbygge Totalforsvarsstyrken i samar-
bejde med Forsvarsministeriets Personalestyrelse og værnene. Hjemmeværnskom-
mandoen har således analyseret de tre værnepligtsuddannende værns14
uddannel-
sesindhold i forhold til en eventuel mobilisering af Totalforsvarsstyrken.
14
Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Beredskabsstyrelsen uddanner ikke til totalfor-
svaret, men har sin egen personelreserve.
Side 28 af 36
Totalforsvarstyrken opbygges til ca. 12.700 soldater, inklusive førere, som udgør
700 mand. Alle 12.700 vil kunne mobiliseres samtidigt i katastrofetilfælde. 5.700 vil
kunne indsættes samtidigt til
løsning af bevogtnings- og
sikringsopgaver i tilfælde af
ekstraordinære forhold eller
krig jf. lov om forsvarets per-
sonel.
Da indtaget af værnepligtige i
Forsvaret er på ca. 4.500 på
årlig basis, viser en bereg-
ning, at der inden udgangen
af 2022 vil være opbygget til
de fornødne 12.000 soldater
for herefter at stagnere ift.
soldater, som tilskrives i To-
talforsvarsarkivet sammenholdt med de 5-årige forpligtigelser der udløber.
Analysen har alene fokuseret på opbygningen til det manuelle niveau i Totalforsva-
ret idet udgangspunktet har været værnepligtsuddannelsen. Opbygningen af fø-
ringsstrukturen med befalingsmænd og officerer er derfor ikke afspejlet i rapporten,
idet der ikke gennemføres uddannelser for værnepligtige befalingsmænd og office-
rer. En fremtidig genimplementering af sådanne uddannelser vurderes at kunne
bidrage til bemanding af den nødvendige føringsstruktur i Totalforsvaret.
Side 29 af 36
6. KONKLUSION OG MULIGE TILTAG
På baggrund af første og anden delanalyse opsummeres og konkluderes der i det
følgende på evalueringens spørgsmål. Konklusionerne og anbefalinger er opdelt i de
tre hovedspørgsmål, inklusiv de fire parametre, om geografi, mangfoldighed, tek-
nisk faglærte og fysiske skader, hvor der indenfor hver også gives anbefalinger til
værnepligtens længde, indhold og tilrettelæggelse.
- Spørgsmål 1 - Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte
Forsvarets, Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløsning og rekrut-
teringsbehov?
Aktuelt er antallet af værnepligtige kvantitativt passende i de tre værn, hvorimod
Beredskabsstyrelsen er udfordret i forbindelse med de specialiserede opgaver samt
til tider i forhold til den indsatsmæssige robusthed ved de særligt langvarige og
mandskabskrævende opgaver. Beredskabsstyrelsen har således behov for en styr-
kelse af det manuelle niveau, hvorfor det anbefales, at det undersøges nærmere,
om det skal ske ved et øget antal værnepligtige og/eller etablering af et konstabel-
niveau (U100).
Hjemmeværnskommandoen har identificeret en indholdsmæssig problematik vedrø-
rende Søværnets Basisuddannelses totalforsvarsmodul. Der foretages nødvendige
justeringer i Søværnets basisuddannelse, som tilgodeser de efterspurgte kompeten-
cer ved en eventuel mobilisering af de værnepligtige.
- Spørgsmål 2 - Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte
opbygning af Totalforsvarsstyrken?
Antallet af værnepligtige er tilstrækkeligt til opbygning af det manuelle niveau i To-
talforsvaret.
Opbygningen af føringsstrukturen er ikke belyst i rapporten, idet der ikke gennem-
føres uddannelser for værnepligtige befalingsmænd og officerer på nuværende tids-
punkt. En genindførelse af disse værnepligtsuddannelser bør overvejes.
- Spørgsmål 3 - Hvordan kan værnepligtens målsætninger - også fremover -
fremmes ved eksempelvis at justere på følgende parametre i værnepligten;
Værnepligtens længde, indhold og tilrettelæggelse?
Geografi
Det kan konkluderes, at geografi ikke spiller stor en rolle for de værnepligtige selv,
indtil de rekrutteres videre til en uddannelse. Set fra arbejdsgivers perspektiv bør
det gives prioritet, at den værnepligtiges bopæl er i nærheden af tjenestestedet for
at understøtte rekrutteringspotentiale.
Dette er dog ikke gældende for Søværnet idet tjenestens vilkår typisk fordeler sig
over længere arbejds- og frihedsperioder, grundet sejlads. Afstanden mellem bopæl
og tjenestested udviskes derfor, idet medarbejderen ikke skal rejse til og fra tjene-
stestedet så ofte.
Det anbefales, at:
- Sessionsvejledningen på Forsvarets Dag styrkes og systematiseres mod en
mere ensrettet vejledning og målrettet rekruttering til Forsvarets uddannel-
ser efter værnepligten. Vejledningen bør ske under hensyntagen til frivillig-
Side 30 af 36
hed og den enkeltes ønsker. Tiltaget skal analyseres nærmere før implemen-
tering.
- Hæren prioriterer geografisk nærhed i forbindelse med optagelseskriterier til
konstabel- og sergentuddannelser, for at styrke fastholdelse efter endt vær-
nepligt. Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
Mangfoldighed og Inklusion
Det kan konkluderes, at andelen af kvinder i værnepligten er stigende. Denne ud-
vikling ønskes forstærket for at understøtte en stadig mere mangfoldig arbejds-
plads.
Det kan konkluderes, at kvinder skades og afgår fra værnepligten næsten dobbelt
så ofte som mænd. Ændres der ikke på denne tendens, må et større frafald af vær-
nepligtige kvinder forventes. Dette peger både i retning af, at den fysiske belastning
for nuværende er for høj, eller at værnepligtsuddannelsen er for kort til at nå det
krævede fysiske niveau.
Kvinders afgang fra værnepligten vurderes endvidere at være forårsaget af mulig-
heden for opsigelse af kontrakten om værnepligtstjeneste. Dette kombineret med
opsigelsesvarselet på to uger indenfor prøveperioden og 30 dage her, stiller kvin-
derne i en anden situation end mænd, hvilket kan resultere i dels forskelsbehand-
ling, dels negativ påvirkning af de resterende værnepligtige på tjenestestedet.
Samlet set bevirker disse faktorer en større afgang for kvinder, og dermed et mind-
sket rekrutteringspotentiale.
Såfremt kvinders deltagelse på Forsvarets Dag blev gjort obligatorisk, ville oplys-
ningsniveauet sikres på et højt niveau blandt kvinder, hvilket potentielt kan styrke
en fremtidig, mangfoldig, tilslutning til værnepligtstjenesten.
Det anbefales, at:
- Understøtte ligestillingen mellem kønnene ved at ensrette mænd og kvinders
pligter og rettigheder ved indgåelse af aftale om værnepligt. Tiltaget skal
behandles før implementering.
- Nedbringe skadesfrekvensen blandt kvindelige værnepligtige ved at lette den
fysiske belastning i forbindelse med værnepligten. Behovet er identificeret i
forbindelse med delanalysen vedrørende mangfoldighed, men er også frem-
kommet i delanalysen vedrørende fysiske skader. Tiltaget skal analyseres
nærmere før implementering.
- Forebygge fysiske skader blandt værnepligtige ved at sikre, at udrustnings-
genstande til værnepligtige forefindes og udleveres i rette størrelser. Beho-
vet er identificeret i forbindelse med delanalysen vedrørende mangfoldighed,
men er også fremkommet i delanalysen vedrørende fysiske skader. Tiltaget
kan umiddelbart implementeres.
Teknisk faglærte
På nuværende tidspunkt registreres og opgøres der ikke centralt data og statistik
om værnepligtiges uddannelsesbaggrund. Idet alle værn ser faglærte som en efter-
tragtet personelgruppe, samt at nogle selv registrerer uddannelsesmæssig bag-
Side 31 af 36
grund til brug for tjenesten, kan det konkluderes, at der generelt er et ønske om, at
kende de værnepligtiges kompetencer forud for første mødedag i værnepligten.
Det bør ovevejes, hvorledes man ønsker at anvendeviden om uddannelsesmæssig
baggrund hos værnepligtige. Endvidere har kortlægningen vist, at både værneplig-
tige og ansatte i Beredskabsstyrelsen efterspørger et manuelt niveau i Beredskabs-
styrelsen.
Det anbefales, at:
- At bemande et konstabelniveau, U100, i Beredskabsstyrelsen. Dette med
henblik på, at skabe rekrutteringsmuligheder for faglærte værnepligtige i Be-
redskabsstyrelsen samt til løsning af specialistopgaver.
- Udvide ordningen ”særligt motiveret” ved Forsvarsministeriets Personalesty-
relse for at skabe incitament for faglærte til at melde sig til værnepligtsud-
dannelsen. Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering.
- Registrere uddannelsesmæssig baggrund på værnepligtige, ved Forsvarets
Dag og/eller tjenestestederne for at målrette rekrutteringsindsatsen. Tiltaget
skal analyseres nærmere før implementering.
Fysiske skader
Det kan konkluderes, at værnepligtige skades oftere end fastansatte, og at kvinder
skades dobbelt så hyppigt som mænd. Eftersom de fleste værnepligtige forbereder
sig fysisk til værnepligtstjeneste, men fortsat pådrager sig overbelastningsskader,
vurderes det, at sekvenseringen af uddannelsen fortsat medfører en meget høj be-
lastning ofte med skader til følge.
Det skal dog anføres, at skadesfrekvensen er markant højere for de værnepligtige,
som har den laveste forberedelsesgrad samt er i dårlig fysisk form ved start af vær-
nepligten (ca. 1/3 af alle værnepligtige). Det anbefales derfor at indskærpe vigtig-
heden af forberedelsen til tjenesten for de nye og kommende værnepligtige på For-
svarets dag samt forud for mødedagen.
Såfremt længden/uddannelsestiden øges i forhold til den nuværende firemåneders
værnepligt, vil det forventeligt påvirke skadesstatistik og afgang fra basisuddannel-
sen positivt. Omvendt vil en længere indkaldelsesperiode have stor indvirkning på
værnenes personelressourcer, uddannelseskadrer, materiel med videre.
Det kan konkluderes, at andelen af egnede på en ungdomsårgang til Forsvarets Dag
mindskes. Der stilles i dag ikke øvrige adgangskrav til værnepligten, end den hel-
bredsmæssige godkendelse, beståelse af intelligensprøve samt mulighed for ude-
lukkelse ved domme over 30 dages fængsel.
Eftersom værnepligtige i dag er frivillige,15
og at der findes nok egnede til værne-
pligtstjenesten, ses der for nuværende ikke anledning til justeringer. Dog bør det
noteres, at såfremt den aktuelle tendens fortsættes, kan det få konsekvenser for
rekrutteringspotentialet, idet segmentet også er attraktivt for andre uddannelser
eksempelvis Politiet.
15
Mænd påtager sig pligten og kan efter fortrydelsesfristen ikke længere opsige
aftalen.
Side 32 af 36
I ét scenarie bør man forholde sig til, hvorvidt kravene til værnepligtstjeneste skal
evalueres i fremtiden, herunder en stillingtagen til at sætte adgangskrav, eller ned-
justere på helbredskravene, for at imødekomme ungdomsårgangene.
Det anbefales, at:
- Undersøge om værnepligtsuddannelsen kan sekvenseres efter fysisk belast-
ning i blokke, for derved at optimere tiden til restitution og dermed styrke
skadesforebyggelse. Undersøgelsen bør foretages med støtte fra Center for
Militær Fysisk Træning. Tiltaget kan umiddelbart implementeres.
- Styrke vejledningen om den fysiske belastning til kommende værnepligtige
med henblik på at forebygge fysiske skader. Tiltaget kan umiddelbart im-
plementeres.
- Monitorerer udviklingen i andelen af egnede blandt ungdomsårgangene til
Forsvarets Dag for at sikre et passende egnethedskrav til værnepligten. Til-
taget kan umiddelbart implementeres.
- Forsvarsministeriets Personalestyrelse alene designerer kommende værne-
pligtige til Søværnet, som helbredsmæssigt opfylder kravene til blåt bevis.
Tiltaget skal analyseres nærmere før implementering, idet Forsvarsministeri-
ets Personalestyrelse ikke har denne kapacitet på nuværende tidspunkt.
- Forlænge værnepligtstiden ved Den Kongelige Livgarde gennem en smidig
overgang fra nuværende 8 måneder til 12 måneder, hvilket vil optimere ba-
lancen mellem uddannelsesmål og tiden til rådighed. Forlængelsen af vær-
nepligtsiden vil tillige reducere den fysiske belastning under uddannelsen og
vil dermed forebygge skader blandt de værnepligtige. Tiltaget kan forvente-
ligt implementeres fra 2023, men vil skulle analyseres nærmere, idet analy-
sen skal afklare og fastlægge indkaldelsestidspunkt, sammenhæng til øvrige
uddannelser (internt i Forsvaret, eksterne og civile) samt af hensyn til kapa-
citetsudfordringer indenfor etablissement og kadrer i forbindelse med over-
gangen mellem de to modeller.
Generelt
Analysen har afdækket, at der kun i ringe omfang har været adgang til nøgletal for
hvervning, arbejdsskader og afgang fra uddannelse. Det vil styrke den strategiske
forståelse for værnepligtsområdet, hvis der fremover, med støtte fra Forsvarsmini-
steriets Personalestyrelse, bliver genereret statistiske nøgletal for ansøgning til
værnepligten samt Forsvarets og Beredskabsstyrelsens uddannelser.
Dette vil give et empirisk grundlag for at vurdere og justere på værnepligten, under
hensyntagen til mangfoldighed, faglært arbejdskraft samt rekrutterings- og fasthol-
delsesgrad. Endvidere vil opgørelser af skadesstatistik på tjenestested og køn, samt
afgang fra uddannelser med angivelse af årsag fordelt på køn og tjenestested kunne
bidrage betydeligt til et mere nuanceret og retvisende billede.
Side 33 af 36
7. PERSPEKTIVERING
Som det fremgår af metodeafsnittet tager rapporten afsæt i eksisterende data-
grundlag og nuværende værnepligtsmodel. Nuancer og perspektiver, der kan være
relevante i en eventuel fremtidig ændring af værnepligtsuddannelsen eller rekrutte-
ringsgrundlaget til værnepligten vil derfor ikke nødvendigvis kunne udledes af rap-
portens datagrundlag og konklusioner. Styregruppen har derfor fundet det relevant
at fremhæve følgende perspektiver i relation til mulige fremtidige behov og ændrin-
ger i værnepligten.
Mangfoldighed og ligestilling
Forsvaret ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads, der afspejler befolknings-
sammensætningen i samfundet. Herudover ønsker Forsvaret, at der er ligestilling
blandt kønnene uanset om det handler om vilkår og rammer for gennemførelse af
værnepligten eller indkaldelse til aftjening af denne.
Vejen til et job i Forsvaret går ofte via værnepligten. Det er derfor essentielt at
langt flere kvinder bliver inspireret til at gennemføre værnepligten og efterfølgende
rekrutteres videre til Forsvarets faste stillinger.
Et skridt i den retning kan være at gøre det obligatorisk for alle unge, uanset køn,
at møde op på Forsvarets dag. Herved vil job- og karrieremulighederne i Forsvaret
og Beredskabsstyrelsen blive synlige tidligt i de unges karriere og uddannelsesvalg.
Anvendelse og Indhentning af sundhedsoplysninger
Den nuværende afprøvning ved Forsvarets dag indeholder mulighed for indhentning
af sundhedsoplysninger på den enkelte unge. Skader, der vil forhindre gennemfø-
relse af værnepligten eller dokumenterede psykiske lidelser/diagnoser, indgår såle-
des allerede i den samlede vurdering af den enkeltes egnethed.
Skader, der er opstået mellem Forsvarets dag og starten på værnepligten, eller for-
hold, der bevirker, at den enkelte unge ikke vil kunne opnå ”Blåt bevis” i søværnet
vil dog ikke blive identificeret i forbindelse med gennemgang ved Forsvarets dag.
For at sikre at et værnepligtsforløb er en god oplevelse for såvel den enkelte som
for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, bør den nuværende model for sundhedstjek
genovervejes. Specifikt for værnepligtige til Søværnet kan modellen udvides til, at
de frivillige og egnede indkaldes til gennemgang af ”Blåt bevis” inden værnepligts-
uddannelsen påbegyndes. For øvrige værnepligtige til Hæren og Flyvevåbnet kan
der blandt andet overvejes en model, hvor den værnepligtige ”genindkaldes” til
sundhedstjek før uddannelsesstart, hvis fx perioden siden Forsvarets dag overstiger
12 måneder.
Føringsstruktur i Totalforsvarsstyrken
Værnepligtsuddannelse udgør fundamentet for videre job- og karrieremuligheder på
primært manuelt niveau i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Varetagelse af stillin-
ger i befalingsmandskadren i uddannelsesstrukturen, eller i føringsstrukturen i To-
talforsvarsstyrken understøttes derimod ikke af den nuværende værnepligtsmodel.
Ved opbygning af et større forsvar kan der opstå behov for, at særligt førings- og
uddannelsesstrukturen bemandes af værnepligtige befalingsmænd – sergenter og
officerer, hvorfor sådanne uddannelsesretninger bør overvejes genindført.
Side 34 af 36
8. AFSLUTNING
Nærværende evalueringsrapport har givet et indblik i værnepligtens aktuelle til-
stand for så vidt angår antal, uddannelsesindhold samt aktuelle problematikker.
Evalueringen giver imidlertid også materiale til, at Beredskabsstyrelsen, Hjemme-
værnskommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse samt Forsvaret kan
iværksætte interne analyser af den aktuelle tilrettelæggelse og gennemførelse af
værnepligten. Evalueringen har afdækket og dokumenteret flere antagelser om
værnepligtige og rekruttering, hvilket er et godt fundament til videre arbejde der-
med.
Der er i arbejdet ikke fundet grundlag for at anbefale en ændring af varigheden af
den nuværende firemåneders generelle værnepligt i hverken Hæren, Søværnet eller
Flyvevåbnet.
Særligt har evalueringen vist, at der ikke eksisterer den ønskede datakvalitet- og
mængde i forhold til at vurdere og konkludere værnepligtiges (og fastansattes)
præferencer, valg samt personelvandringer og -fluktueringer over tid. Det vurderes,
at en generel styrkelse af dataindsamling og monitorering af både værnepligtige og
fastansatte, vil give en langt bedre indsigt og forudsigelse i både rekrutterings- og
fastholdelsesperspektiv.
Side 35 af 36
9. REFERENCER
Nedenstående er anvendte referencer i evalueringen.
Samtlige referencer er journaliseret i WorkZone (FKO).
Ref. 1: Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023
Ref. 2: Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017
Ref. 3: Aftale på Forsvarsområdet 2010-2014
Ref. 4: Aftale på Forsvarsområdet 2005-2009
Ref. 5: Aftale på Forsvarsområdet 2000-2004
Ref. 6: Ark med arbejdsspørgsmål og –svar
Ref. 7: Referat af følgegruppemøde 1
Ref. 8: Referat af følgegruppemøde 2
Ref. 9: Værnepligtsundersøgelsen 2018
Ref. 10: Værnepligtsundersøgelsen start aug 2019
Ref. 11: Værnepligtsundersøgelsen slut aug 2019
Ref. 12: Værnepligtsundersøgelsen start feb 2020
Ref. 13: Værnepligtsundersøgelsen start aug 2020
Ref. 14: Værnepligtsundersøgelsen slut aug 2020
Ref. 15: Værnepligtsrapporten 2012
Ref. 16: Hjemmeværnets BC for F27
Ref. 17: FLV uddannelsesordning
Ref. 18: BRS redningsspecialistuddannelse
Ref. 19: SVN basisuddannelsesordning
Ref. 20: HRN HBU oversigt
Ref. 21: Forsvarets Center for Arbejdsmiljø rapport II december 2019
Side 36 af 36
BILAG 1 - MYNDIGHEDSANALYSER
Anneks A – Hjemmeværnskommandoen
Anneks B – Beredskabsstyrelsen
Anneks C – Hærkommandoen
Anneks D – Søværnskommandoen
Anneks E – Flyverkommandoen
Anneks F – Besvarelser til arbejdsspørgsmål
BILAG 2 – FØLGEGRUPPENS BEMÆRKNINGER


Side 1 af 3
Annex til Midtvejsevaluering af værnepligten udarbejdet af Hjemmeværnskommandoen.
Med afsæt i opgaven er der to forhold, der er styringsinteressante for Hjemmeværns-
kommandoen ift. Midtvejsevaluering af værnepligten. Dette Annex afdækker spørgsmål 2 og
spørgsmål 26c.
Registrering af menige soldater til Totalforsvarsstyrken.
Spørgsmål 2: Opbygges der nok registrerede menige soldater til at opbygge Total-
forsvarsstyrken?
Er der nok personer, som gennemfører basisuddannelsen og dermed efter endt
hjemsendelse kan stå til rådighed i Totalforsvarsarkivet.
Det er oplyst af Værnepligts- og Rekrutteringsafdelingen ved FPS, at indtaget af
værnepligtige er ca. 4.500 på årlig basis. Under værnepligten er der et estimeret frafald på
ca. 10-12 %. Ved hjemsendelse vælger ca. 20 % at tegne kontrakt med Forsvaret. En
beregning ud fra dette grove estimat viser derved, at der årligt vil tilgå ca. 3.168 soldater til
Totalforsvarsstyrken.
Et estimat for styrketallet ved udgangen af årene fremover beregnet ud fra Total-
forsvarsstyrken pr. 4. februar 2021 ser derfor således ud:
Pr. 4. februar 2021: 7.563 fordelt på de tre værn ses af nedenstående oversigt.
At der ikke er afgang fra styrken i 2022, skyldes overgangen fra 3 års til 5 års forpligtelse.
Sidste soldater med 3 års forpligtelse afgår fra Totalforsvarsstyrken ultimo juli 2021.
Med afsæt i ovenstående tal kan det konkluderes, at styrketallet dækker behovet ved en
potentiel mobilisering af op til 26 Totalforsvarsunderafdelinger i 2024 (5000 soldater) og
2000 soldater til katastrofeindsats. Fra 2025 skal der derudover kunne mobiliseres 5000
soldater i tilfælde at katastrofer (7000 soldater). Men de estimerede styrketal vurderes, at
den samlede styrke af uddannede, er tilstrækkelig til at honorere kravet på 12.000 soldater.
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Forsvarsudvalget 2021-22
Side 2 af 3
Indholdet i basisuddannelsen vs. forventede opgaver ved en mobilisering.
Spørgsmål 26c: Understøtter basisuddannelsens indhold forventede opgaver ved en
mobilisering?
Totalforsvarstyrken opbygges til ca. 12.700 soldater, inklusive førere som udgør 700 mand,
der alle vil kunne indsættes til katastrofehjælp og lignende, der er organiserede, uddannede
og udrustede til at løse militære bevogtnings- og sikringsopgaver i krise og krig.
Ved mobilisering skal der gennemføres restuddannelse af Totalforsvarsstyrken i regi af
Hjemmeværnet med en estimeret uddannelsestid på ca. 98 timer, som forventes at kunne
gennemføres inden for 10 dage. For søværnets personel forventes en lidt længere
restuddannelses tid, idet personellet efter at have erhvervet enkeltmandskompetencer
sidemandsoplæres sammen med enheder fra Marinehjemmeværnet.
I det efterfølgende holdes eksisterende uddannelsesordninger, uddannelsesbeskrivelser og
læringsplaner op mod de forventede opgaver ved en mobilisering.
Hæren:
Hærens basisuddannelse indeholder udover den grundlæggende militærtjeneste,
våbentjeneste og skyttetjeneste et relevant modul omhandlende bevogtningsuddannelse
herunder i øvelsesperspektiv. Dette modul ækvivalerer tilsvarende bevogtningsuddannelse
for frivillige menige i Hjemmeværnets struktur modtager. Derudover er der fokus på BSO og
KSTL, som er meget relevante emner set fra Hjemmeværnets perspektiv.
Hærens basisuddannelse vurderes med en restuddannelse på ca. 10 dages varighed forud
for indsættelse i de forventede operative opgaver, at være dækkende ift. Hjemmeværnets
behov.
Søværnet:
Søværnets basisuddannelse er opdelt i et grundmodul, totalforsvarsmodul og sejladsmodul.
Totalforsvarsmodulet er estimeret til at vare ca. 6 uger. Totalforsvarsmodulet har kun i
beskedent omfang fokus på den forventede opgave, som skal løses ved en given
mobilisering i regi af Marinehjemmeværnet. De menige vil blive ført af førere fra
Marinehjemmeværnet idet der ikke er tilknyttet nogen reservister, som føringskadre.
Enheden forventes at skulle føres af Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection
underafdelinger, hvorfor det er kompetencer inden for dette område som efterspørges. På
Søværnets basisuddannelse vurderes kun 1-2 uger af de i alt 6 uger relevant, hvorfor
uddannelsens indhold bør genovervejes i samarbejde mellem Søværnet,
Hjemmeværnskommandoen og Marinehjemmeværnet.
Søværnets basisuddannelse vurderes med en restuddannelse på ca. 10 dages varighed,
hvoraf den sidste uge er sidemandsoplæring med frivillige fra Marinehjemmeværnet, ikke at
være dækkende ift. Hjemmeværnets behov, hvorfor Søværnskommandoen,
Hjemmeværnskommandoen og Marinehjemmeværnet i samarbejde bør kigge på indholdet af
basisuddannelsen og sammenholde dette mod den forventede restuddannelse forud for den
forventede operative opgaveløsning ved en mobilisering.
Flyvevåbnet:
Flyvevåbnets basisuddannelse er opdelt i Grundlæggende Militær Uddannelse (ca. 7 uger) og
Totalforsvars- & Gruppe Uddannelse (ca. 9 uger). Formålet med totalforsvarsuddannelsen
er, at skabe grundlæggende færdigheder, der ruster den enkelte soldat, til løsning af
befalede opgaver i uvant miljø, individuel og i grupperamme. Modulet vil endvidere skabe
Side 3 af 3
grundlag for den enkelte soldat, således at denne, ved modulets afslutning, er i stand til at
løse simple pålagte opgaver i totalforsvaret, som f.eks. afspærring, eftersøgning,
bevogtning, brand, miljø og redning.
Flyvevåbnets basisuddannelse vurderes med en restuddannelse på ca. 10 dages varighed
forud for indsættelse i de forventede operative opgaver, at være netop dækkende ift.
Hjemmeværnets behov ved en mobilisering.


Side 1 af 1
Dato: 5. oktober 2022
Enhed: THK
Sagsnr.: 2022/006859
Dok.nr.: 446174
Bilag: 8
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen (V) har den 9. september
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 331, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 331:
Vil ministeren tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten”
inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen?
Svar:
Vedlagt fremsendes rapporten ”Midtvejsevaluering af forligsinitiativ F21
værnepligten” inkl. alle bilag.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Forsvarsudvalget 2021-22