Samlenotat vedr. virksomheders due diligence for bæredygtighed, fra erhvervsministeren

20. oktober 2022
NOTAT
Orienteringsnotat til ERU vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 1.
december 2022
Sager til forhandlingsoplæg:
Forhandlingsoplæg om direktivforslag om virksomheders due diligence
for bæredygtighed (CSDDD).
Kommissionen fremsatte 23. februar 2022 et direktivforslag om virksom-
heders due diligence for bæredygtighed og ændring af direktivet om be-
skyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Forslaget
indeholder krav om, at visse store virksomheder skal udføre due diligence-
processer for at identificere, forebygge, afslutte, afbøde og tage ansvar for
potentielle hhv. faktiske negative indvirkninger på menneskerettigheder og
miljø i virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskaber og værdi-
kæder.
For de omfattede finansielle virksomheder er due diligence-processerne
dog mindre omfattende end for de omfattede ikke-finansielle virksomhe-
der. Due diligence-processerne er baseret på eksisterende internationale
principper og retningslinjer fra FN og OECD. Derudover indeholder for-
slaget en forpligtigelse til at forankre ansvaret hos ledelsen for at opsætte
og overvåge due diligence-processerne, samt yderligere pligter til at tage
bæredygtighed med i forretningsmodel og strategi.
De største virksomheder skal desuden lave en klimaplan i henhold til Pa-
risaftalens reduktionsmål, og der skal tages højde for opfyldelsen af denne
plan ved fastsættelsen af ledelsens variable vederlag. Forslaget vil gøre det
muligt for fysiske og juridiske personer at stille de omfattede virksomheder
til ansvar for skader og opnå erstatning ved at anlægge en erstatningssag
ved domstolene.
Formålet med forslaget er at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomheds-
adfærd i de globale værdikæder for at fremme den grønne omstilling og
beskytte menneskerettigheder i og uden for EU.
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 8
Erhvervsudvalget 2022-23
2/3
Regeringen støtter det nye forslag om virksomheders due diligence for bæ-
redygtighed og bakker op om formålet med forslaget. Omstillingen til en
bæredygtig økonomi indebærer, at den private sektor aktivt tager ansvar for
deres påvirkning på samfundet og miljøet, og regeringen finder det vigtigt,
at forslaget bliver ambitiøst, værdiskabende og i høj grad stemmer overens
med de internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og
øvrig relevant EU-lovgivning, herunder bæredygtighedsrapportering, bl.a.
for at undgå dobbeltrapportering.
Regeringen finder det særligt vigtigt, at forslaget afspejler det centrale prin-
cip om en risikobaseret indsats fra OECD’s retningslinjer, således at virk-
somheder kan prioritere mellem evt. forskellige negative indvirkninger og
adressere de mest signifikante risici først.
Det er regeringens opfattelse, at lovpligtig due diligence bedst reguleres på
europæisk niveau, frem for på nationalt niveau, så der sikres klare, fælles
spilleregler og en ensartet håndhævelse på tværs af medlemslandene. En
ambitiøs EU-lov om due diligence skal være med til at sætte standarden
globalt og løfte niveauet for den private sektors bæredygtighed – også uden
for EU’s grænser.
Regeringen er samtidig skeptisk over for en generel regulering af selskabs-
ledelse, som ligger ud over de pligter, der er direkte knyttet til due dili-
gence-forpligtelsen. EU-Kommissionen har ikke umiddelbart godtgjort, at
der er et behov for en generel regulering af selskabsledelsen eller fremvist
dokumentation for, at denne del af forslaget nødvendigvis vil forbedre virk-
somhedernes arbejde med den bæredygtige omstilling og ansvarlige vær-
dikæder, hvorfor referingen arbejder for at denne del udgår.
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget bliver effektivt og skaber en reel
forskel for menneskerettigheder og miljøet, og gevinsterne ved forslaget,
herunder bidraget til den bæredygtige omstilling, står mål med de konse-
kvenser, som direktivet medfører for virksomhederne, skadelidte og hånd-
hævende myndigheder.
Forslaget omfatter virksomheder, herunder finansielle virksomheder, med
mere end 500 ansatte og mere end 150 mio. euro i omsætning, samt virk-
somheder i tre udvalgte risikosektorer med mere end 250 ansatte, mere end
40 mio. euro i omsætning, og hvor mindst 50 pct. af omsætningen var ge-
nereret inden for en eller flere af risikosektorerne. Det skønnes, at ca. 210
danske virksomheder vil blive direkte omfattet af direktivet, heraf 16 finan-
sielle virksomheder.
3/3
For omfattede virksomheder gælder således, at virksomhedens aktiviteter,
samt datterselskabers og etablerede forretningsforbindelsers aktiviteter i
både EU og tredje lande vil være omfattet af reglerne.
Forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og ad-
ministrative byrder, og det er derfor vigtigt, at det bliver så let som muligt
for virksomhederne at efterleve reglerne, og at administrative byrder står
mål med formålet.
Sagen forelægges for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg og
er samtidig på dagsordenen på konkurrenceevnerådsmøde den 1. december
2022.


SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Samlenotat vedr. EU-Kommissionens forslag til direktiv om virksom-
heders due diligence for bæredygtighed og ændring af direktiv
2019/1937, KOM (2022) 71 med henblik på forelæggelse af for-hand-
lingsoplæg for FEU.
Forslag til direktiv om virksomheders due diligence for
bæredygtighed og ændring af direktiv 2019/1937, KOM (2022) 71......... 2
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 8
Erhvervsudvalget 2022-23
2
2
Forslag til direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtig-
hed og ændring af direktiv 2019/1937, KOM (2022) 71
1. Resumé
Kommissionen fremsatte 23. februar 2022 et direktivforslag om virksomhe-
ders due diligence for bæredygtighed og ændring af direktivet om beskyt-
telse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Forslaget in-
deholder krav om, at visse store virksomheder skal udføre due diligence-pro-
cesser for at identificere, forebygge, afslutte, afbøde og tage ansvar for po-
tentielle hhv. faktiske negative indvirkninger på menneskerettigheder og
miljø i virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskaber og værdikæ-
der. For de omfattede finansielle virksomheder er due diligence-proces-
serne dog mindre omfattende end for de omfattede ikke-finansielle virk-
somheder. Due diligence-processerne er baseret på eksisterende internatio-
nale principper og retningslinjer fra FN og OECD. Derudover indeholder
forslaget en forpligtigelse til at forankre ansvaret hos ledelsen for at opsætte
og overvåge due diligence-processerne, samt yderligere pligter til at tage
bæredygtighed med i forretningsmodel og strategi. De største virksomheder
skal desuden lave en klimaplan i henhold til Parisaftalens reduktionsmål, og
der skal tages højde for opfyldelsen af denne plan ved fastsættelsen af ledel-
sens variable vederlag. Forslaget vil gøre det muligt for fysiske og juridiske
personer at stille de omfattede virksomheder til ansvar for skader og opnå
erstatning ved at anlægge en erstatningssag ved domstolene.
Formålet med forslaget er at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomheds-
adfærd i de globale værdikæder for at fremme den grønne omstilling og be-
skytte menneskerettigheder i og uden for EU.
Kommissionens konsekvensanalyse, som ligger bag forslaget, er blevet un-
derkendt to gange, hvormed Kommissionen ikke har fremlagt en kvalitetssik-
ret konsekvensanalyse før forslaget blev fremlagt. Derfor foreligger der bl.a.
ikke på nuværende tidspunkt retvisende skøn for hverken de erhvervsøkono-
miske eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom der er væsentlig uklarhed
om centrale begreber i direktivet. Dette følger ikke den normale procedure,
hvor det forventes, at der foreligger en godkendt konsekvensanalyse fra
Udvalget for Forskriftskontrol og dermed bryder forslaget med den nor-
male procedure for evidensbaseret politikudvikling i EU.
Regeringen bakker op om formålet med det nye forslag om virksomheders
due diligence for bæredygtighed og mener at dette reguleres bedst på EU-
3
3
niveau. Omstillingen til en bæredygtig økonomi indebærer, at den private
sektor aktivt tager ansvar for deres påvirkning på samfundet og miljøet. Re-
geringen mener, at en ”level playing field” for lovpligtig due diligence på
tværs af det indre marked forudsætter klare rammer for ensartet håndhæ-
velse på tværs af EU, og at der derfor fortsat er behov for en afklaring ift.
centrale begreber i forslaget, som fremstår uklare i det fremsatte forslag.
Klare begreber og klarhed om virksomhedernes ansvar er helt grundlæg-
gende for ens implementering på tværs af EU, og for at reglerne bliver hånd-
terbare for virksomhederne, der skal implementere reglerne i deres daglige
arbejde. Regeringen er kritisk over for de artikler i forslaget, der regulerer
selskabsledelse, og kan ikke umiddelbart støtte den generelle regulering af
selskabsledelse der lægges op til med forslaget. Reguleringen lader til at
gå ud over, hvad der nødvendigt for at sikre en forankring af ledelsens
ansvar for due diligence processer og vurderes ikke på nuværende tids-
punkt at være proportional. Regeringen vil undersøge nærmere, hvordan
den foreslået regulering af selskabsledelse vil påvirke den danske model
for selskabsledelse og implikationerne af direktivet for dansk selskabsret.
Forslagets krav til virksomheders due diligence og tilsynsmyndighedernes
håndhævelse heraf forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske og
statsfinansielle konsekvenser, som vil skulle afdækkes nærmere. Regeringen
vil arbejde for at reglerne udformes, så gevinsterne ved forslaget, herunder
bidraget til den bæredygtige omstilling, står mål med de administrative kon-
sekvenser direktivet medfører.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede 23. februar 2022 sit forslag til et direktiv om
virksomheders due diligence for bæredygtighed. Dansk sprogversion blev
modtaget den 28. marts 2022.
Kommissionen begrunder direktivforslaget med, at virksomheders adfærd på
tværs af alle økonomiske sektorer er afgørende for at lykkes med EU’s om-
stilling til en klimaneutral og grøn økonomi i overensstemmelse med den eu-
ropæiske grønne pagt, og for at opfylde FN’s mål for bæredygtig udvikling.
Med forslaget ønsker Kommissionen at fastlægge en horisontal ramme for at
fremme virksomheders respekt for menneskerettigheder og miljø i deres egne
aktiviteter og gennem deres værdikæder. Direktivet skal understøtte og sup-
plere øvrig regulering på bæredygtighedsområdet, bl.a. taksonomiforordnin-
gen og forordningen om virksomheders bæredygtighedsrapportering, og vil
samtidig bidrage til at opfylde EU’s politiske mål på menneskerettighedsom-
rådet og miljøområdet.
Konsekvensanalysen, som ligger bag forslaget, er blevet underkendt to
gange af Kommissionens interne Udvalg for Forskriftskontrol. Udvalget
4
4
skal kvalitetssikre alle Kommissionens konsekvensanalyser, inden nye
lovforslag præsenteres. I det tilfælde at konsekvensanalyser afvises to gang
kræves en godkendelse fra kommissærerne på baggrund af en forelæggelse
fra Kommissionens vicepræsident for interinstitutionelle anliggender og
bedre regulering Maroš Šefčovič. En sådan godkendelse er givet til forslaget
om direktiv for virksomheders due diligence for bæredygtighed, med hen-
visning til, at forslaget er en særlig politisk prioritet. Dette følger dog ikke
den normale procedure, hvor det forventes, at der foreligger en godkendt
konsekvensanalyse fra udvalget og bryder dermed med den normale pro-
cedure for evidensbaseret politikudvikling.
3. Formål og indhold
Overordnet indhold
Forslaget skal fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i de glo-
bale værdikæder med henblik på at styrke den grønne omstilling og beskytte
menneskerettigheder i og uden for EU.
Konkret forpligtes de omfattede virksomheder til at etablere og løbende gen-
nemføre såkaldte due diligence-processer, hvilket vil sige at identificere og
om nødvendigt forebygge, afslutte eller afbøde virksomhedens aktiviteters
potentielle hhv. faktiske negative indvirkninger på menneskerettigheder og
miljøet – ikke kun i egen virksomhed, men i hele værdikæden.
Derudover indeholder forslaget en forpligtigelse til at forankre ansvaret
hos ledelsen for at opsætte og overvåge due diligence-processerne, som
desuden også pålægges yderligere brede pligter til at tage bæredygtighed
med i forretningsmodel og strategi. De største virksomheder skal lave en
plan for bl.a. omstilling til en bæredygtig økonomi, der har særligt fokus
på klimaforandringer. Ved fastsættelsen af ledelsens variable vederlag skal
der tages højde for opfyldelsen af forpligtelserne ifm. planen. Ledelsen
skal, når ledelsen opfylder deres forpligtelse til at handle i virksomhedens
interesse, tage højde for konsekvenser af deres beslutninger ift. bæredyg-
tighed, herunder konsekvenser for menneskerettigheder, klimaforandrin-
ger og miljø, på kort, mellemlang og lang sigt.
Anvendelsesområde
Kommissionen foreslår, at reglerne skal omfatte følgende virksomheder:
1. Virksomheder, herunder finansielle virksomheder1
uanset deres ret-
lige form, som er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats
1
Ved en ”finansiel virksomhed” forstås: kreditinstitut, investeringsselskab, forvalter af
alternative investeringsfonde (FAIF), UCITS-administrationsselskab, forsikringsselskab,
genforsikringsselskab, arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP), alternativ inve-
5
5
lovgivning, og som har et gennemsnitligt antal ansatte på mere end
500 og mere end 150 mio. euro i global nettoomsætning i det seneste
regnskabsår (herefter omtalt som gruppe 1).
2. Virksomheder, herunder finansielle virksomheder, som er etableret
i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har et
gennemsnitligt antal ansatte på mere end 250 ansatte og mere end 40
mio. euro i global nettoomsætning i det seneste regnskabsår, hvoraf
mindst halvdelen af denne omsætning er genereret inden for en eller
flere af følgende sektorer med høj negativ indvirkning relateret til
menneskerettigheder og miljø (herefter omtalt som gruppe 2):
a. Beklædning og fodtøj mv.
b. Landbrug, fødevarer, skovbrug, fiskeri mv.
c. Mineralressourcer, herunder olie, gas og metal
3. Virksomheder, som er etableret i overensstemmelse med et tredje-
lands lovgivning inkl. finansielle virksomheder, og som genererer
mere end 150 mio. euro i nettoomsætning på EU’s indre marked i
regnskabsåret forud for det seneste regnskabsår (herefter omtalt som
gruppe 3).
4. Virksomheder, eks. finansielle virksomheder, som er etableret i
overensstemmelse med et tredjelands lovgivning, og som genererer
mere end 40 mio. euro i nettoomsætning på EU’s indre marked i
regnskabsåret forud for det seneste regnskabsår, hvoraf mindst halv-
delen af denne omsætning er genereret inden for en eller flere af oven-
nævnte sektorer med høj negativ indvirkning relateret til menneske-
rettigheder og miljø (herefter omtalt som gruppe 4).
Virksomheder i gruppe 3 og 4 skal udpege en bemyndiget repræsentant, som
er etableret eller bosiddende i en af de medlemsstater, hvor virksomheden
opererer.
For omfattede virksomheder gælder således, at virksomhedens aktiviteter,
samt datterselskabers og etablerede forretningsforbindelsers aktiviteter i både
EU og tredje lande vil være omfattet af reglerne.
Selvom SMV’er ikke falder inden for anvendelsesområdet, vil de stadig blive
indirekte påvirket af direktivets krav, når de indgår i større virksomheders
værdikæder, idet det at de store virksomheder, der er direkte omfattet af reg-
lerne, vil stille krav videre til deres leverandører. For at undgå, at direktivet
steringsfond (AIF) forvaltet af en FAIF, UCITS, central modpart (CCP), værdipapircen-
tral (CSD), tilladt special purpose vehicle, securitiseringsenheden med særligt formål
(SSPE), forsikringsholdingselskab, betalingsinstitut, udsteder af elektroniske penge,
crowdfundingtjenesteudbyder og kryptoaktivtjenesteudbyder.
6
6
skal medføre uforholdsmæssigt store byrder for SMV’er, foreslår Kommis-
sionen en række understøttende tiltag, bl.a. i form af støtte til kapacitetsop-
bygning, samt krav til, at de store virksomheders krav til underleverandører
skal være rimelige og proportionale.
Due diligence-forpligtelser
Kernen i Kommissionens forslag er, at virksomheder forpligtes til at udføre
en såkaldt due diligence-proces baseret på OECD’s Retningslinjer for Mul-
tinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskeret-
tigheder og Erhvervsliv.
Direktivet stiller ikke krav til, at virksomheder skal garantere, at negative ind-
virkninger aldrig vil finde sted. Derimod er der tale om en forpligtelse ved-
rørende midler, idet virksomheder skal tage passende skridt, der rimeligt kan
forventes at forebygge eller minimere negative indvirkninger i de givne om-
stændigheder i en konkret sag.
I et bilag til direktivforslaget findes en ikke-udtømmende liste over de nega-
tive menneskerettighedsrelaterede og miljømæssige indvirkninger, som virk-
somhederne skal tage hensyn til i udøvelsen af due diligence for bæredygtig-
hed. Det gælder bl.a. brud på internationale menneskerettighedskonventioner
og multilaterale miljøkonventioner.
Due diligence-forpligtelsen gælder hele værdikæden, dvs. både leverandør-
leddet og aftagerleddet. Ifølge Kommissionen sker negative indvirkninger på
menneskerettigheder og miljø særligt i forbindelse med udvinding af råmate-
rialer, produktion, forbrug og bortskaffelse.
Selve due diligence-forpligtelsen er beskrevet i artikel 5-11. Ifølge forslaget
skal de omfattede virksomheder:
1. Integrere due diligence i virksomhedens politikker.
2. Identificere faktiske og potentielle negative indvirkninger.
3. Forebygge og afbøde potentielle negative indvirkninger og standse
(eller minimere) faktiske negative indvirkninger.
4. Etablere en klageadgang.
5. Monitorere effektiviteten af virksomhedens due diligence-tiltag.
6. Kommunikere om virksomhedens due diligence-tiltag.
Som et første trin i due diligence-processen skal virksomheder integrere due
diligence i deres politikker og vedtage en due diligence-politik, der skal op-
dateres årligt, bl.a. med en adfærdskodeks, der beskriver regler og principper,
som virksomhedens ansatte og datterselskaber skal følge.
7
7
I andet trin skal virksomheder identificere de faktiske og potentielle men-
neskeretlige og miljømæssige negative indvirkninger, der måtte opstå i
virksomhedens værdikæde. Risikoanalysen skal bl.a., hvor det er relevant,
inddrage information fra potentielle berørte grupper og andre relevante in-
teressenter.
For visse virksomheder gælder der begrænsede krav. Virksomheder i
gruppe 2 og 4 skal alene identificere de mest alvorlige negative indvirk-
ninger, som er relateret til deres respektive sektorer. Finansielle virksom-
heder, som yder kredit, lån eller andre finansielle tjenester, skal alene fo-
retage risikoanalysen inden de udbyder den finansielle tjeneste, og kun ift.
aktiviteter hos den kunde eller andre virksomheder under samme koncern
som kunden, der modtager tjenesten, og ikke for hele værdikæden. Er kun-
den en SMV, skal den finansielle virksomhed ikke udføre due diligence på
kunden.
I tredje trin af due diligence-processen skal virksomheder forebygge og
afbøde potentielle negative indvirkninger og standse (eller minimere) fak-
tiske negative indvirkninger.
Ved potentielle negative indvirkninger skal virksomheden udvikle og im-
plementere en forebyggende handlingsplan i samråd med berørte interes-
senter, og indhente kontraktlige garantier fra direkte forretningsrelationer
samt afsøge tilsvarende kontraktlige garantier med disses partnere i værdi-
kæden mhp. at sikre overholdelse af virksomhedens adfærdskodeks og den
eventuelle forebyggende handlingsplan.
Ved aktuelle negative indvirkninger skal virksomheden træffe passende
foranstaltninger til at bringe disse til ophør. Hvis dette ikke er muligt, skal
virksomheden træffe foranstaltninger for at minimere omfanget af indvirk-
ningen.
Er det ikke muligt for virksomheden at forebygge eller afbøde potentielle
indvirkninger eller stoppe faktiske negative indvirkninger, skal virksom-
heden foretage nødvendige investeringer, sørge for målrettet og proportio-
nel støtte til de SMV’er, virksomheden har et etableret forretningsforhold
med samt samarbejde med andre parter for at øge virksomhedens mulighed
for at afslutte den negative indvirkning. Derudover kan virksomhederne
afsøge at indgå en kontrakt med en indirekte forretningspartner.
Som en sidste mulighed, bør virksomheden afholde sig fra at indgå nye,
eller udvide eksisterende, forbindelser med den pågældende partner, hvor
indvirkningen har fundet sted.
8
8
Finansielle virksomheder, som yder kredit, lån eller andre tjenesteydelser,
er ikke forpligtet til at opsige kredit-, lånekontrakten eller kontrakter om
andre tjenesteydelser, når dette med rimelighed kan forventes at forårsage
væsentlig skade for den enhed, som tjenesteydelsen leveres til.
Som fjerde trin i due diligence-processen skal virksomhederne give mulig-
hed for, at visse personer og organisationer kan indgive en klage til virksom-
heden, hvis disse har legitime betænkeligheder vedrørende faktiske eller
potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder eller miljøet i
forhold til virksomhedens egne aktiviteter, datterselskabers aktiviteter og
deres værdikæder. Virksomhederne skal derudover etablere en procedure
for at håndtere disse klager, herunder for de tilfælde, hvor virksomheden
vurderer, at en klage er ubegrundet, og informere relevante arbejdstagere
og fagforeninger om disse procedurer.
Klagerne er berettiget til at anmode om passende opfølgning på klagen og
mødes med repræsentanter for virksomheden på et passende niveau for at
drøfte de potentielle eller faktiske negative indvirkninger, som er genstand
for klagen, såfremt der er tale om alvorlige indvirkninger.
Som det femte trin stiller direktivet krav til, at virksomhederne løbende
skal følge op på deres egen, deres datterselskabers og deres etablerede for-
retningsforbindelsers due diligence-indsats for at vurdere, om den er effek-
tiv.
Som det sjette og sidste trin i direktivets due diligence-proces skal virk-
somhederne årligt rapportere om deres due diligence-indsats, inkl. de iden-
tificerede potentielle og faktiske negative indvirkninger, og hvordan de er
håndteret. Virksomheder, der er omfattet af regler om ikke-finansiel rede-
gørelse i medfør af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet), som på nu-
værende tidspunkt er under revision2
forventes at rapportere om deres due
diligence indsats efter dette direktivforslag. Virksomheder, der ikke er om-
fattet af reglerne om ikke-finansiel redegørelse i medfør af direktiv
2013/34/EU, skal derimod rapportere i form af en erklæring på deres hjem-
meside. Indhold og kriterier for erklæringen vil blive defineret af Kommis-
sionen i delegerede retsakter.
2
Kommissionen har fremsat et direktivforslag (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og for-
ordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapporte-
ring), der i dag tale omtales som Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Direktivforslaget ændrer bl.a. i reglerne om ikke-finansiel redegørelse i regnskabsdirek-
tivet, og forslaget er ikke endeligt vedtaget.
9
9
Overstående beskrivelse af trin skal ikke ses som en kronologisk rækkefølge,
som virksomhederne skal følge. De forskellige trin kan godt forekomme side-
løbende.
Klimaplan/vederlag
De største virksomheder (gruppe 1 og gruppe 3) skal vedtage en plan for at
sikre, at virksomhedens forretningsmodel og -strategi er forenelig med om-
stillingen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale
opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen. Planen skal især
identificere i hvilket omfang, at klimaforandringer er en risiko for eller en
påvirkning af virksomhedens aktiviteter, på grundlag af oplysninger, som
med rimelighed er tilgængelige for virksomheden.
Hvis virksomheden har identificeret eller burde have identificeret klimafor-
andringer som en risiko for eller et resultat af virksomhedens aktiviteter, skal
virksomhederne inkludere mål for emissionsreduktion i planen.
Når virksomhederne fastsætter det variable vederlag til ledelsen, skal virk-
somheden tage behørigt hensyn til opfyldelsen af planen mv., hvis det vari-
able vederlag er knyttet til ledelsens bidrag til virksomhedens forretningsstra-
tegi og langsigtede interesser såsom bæredygtighed.
Håndhævelse
Håndhævelse af reglerne i direktivet skal ske via myndighedstilsyn og sa-
ger om civilretligt ansvar skal anlægges ved domstolene, som beskrevet
nedenfor.
Medlemsstaterne skal føre tilsyn med, at virksomhederne overholder deres
due diligence-forpligtelser. I den forbindelse skal fysiske og juridiske per-
soner have ret til at forelægge en begrundet mistanke til den (eller de) ud-
peget tilsynsmyndighed(er), hvis de har grund til at tro, at en virksomhed
ikke lever op til direktivets krav mhp. at myndigheden kan undersøge for-
holdet nærmere. Whistleblower-direktivet finder anvendelse på indberet-
ninger af overtrædelser og yder beskyttelse for personer, der indberetter
sådanne overtrædelser.
I tilfælde af overtrædelser af direktivets krav, kan medlemsstaterne på-
lægge virksomhederne bøder baseret på omsætningen eller udstede pålæg
om at opfylde due diligence-forpligtelsen, fx via forbud og passende for-
anstaltninger. Bøder baseret på virksomhedens omsætning kan pålægges
administrativt eller judicielt. Direktivet giver således mulighed for, at til-
synsmyndigheden tager skridt til sanktioner, hvorefter de kompetente na-
tionale domstole pålægger dem. Direktivet stiller krav om, at beslutninger
om at pålægge sanktioner skal offentliggøres. Virksomheder, der søger om
10
10
offentlig støtte, skal desuden attestere, at de ikke er blevet pålagt sanktioner
for at have overtrådt reglerne i direktivet. For at understøtte ensartet hånd-
hævelse af reglerne på tværs af EU, skal medlemslandenes nationale til-
synsmyndigheder samarbejde og udveksle viden og erfaringer i et europæ-
isk netværk af tilsynsmyndigheder.
Derudover skal medlemsstaterne tilpasse deres civilretlige og processuelle
regler, så det er muligt for ofre at stille virksomheder til ansvar for skader
og opnå erstatning ved at anlægge en civil retssag ved de kompetente nati-
onale domstole. Det civilretlige ansvar vil dække tilfælde, hvor der opstår
skader som kunne være identificeret og undgået eller afbødet med pas-
sende due diligence-foranstaltninger, på grundlag af de nuværende ordnin-
ger om civilretligt ansvar.
For at understøtte virksomhedernes arbejde med due diligence, skal med-
lemsstaterne etablere hjemmesider, platforme eller portaler med informa-
tion og støtte, og medlemslandene kan yde økonomisk støtte til SMV’er
med forbehold for gældende statsstøtteregler. Kommissionen kan supplere
med yderligere understøttende tiltag, fx gennem fælles stakeholder-initia-
tiver. Kommissionen kan også vedtage vejledning om, hvordan virksom-
heder skal opfylde deres due diligence-forpligtelser, til brug for såvel virk-
somheder som tilsynsmyndigheder.
Ledelsesmedlemmernes pligt til at udvise rettidig omhu
Forslaget lægger ud over due diligence-forpligtigelsen op til en generel regu-
lering af ledelsens ansvar, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at når ledel-
sen opfylder deres forpligtelse til at handle i selskabets bedste interesse, skal
de tage højde for konsekvenserne af deres handlinger for bæredygtighedsfor-
hold, herunder, hvor relevant, menneskerettigheder, klimaforandringer og
miljømæssige konsekvenser, herunder på kort, mellem og langt sigt. Formå-
let hermed er at tydeliggøre ledelsens ansvar over for interessenter ud over
aktionærerne. Forslaget lægger op til, at ledelsesmedlemmernes pligt til at
udvise rettidig omhu3
skal gælde for alle de omfattede virksomheder.
Medlemsstaterne skal sikre, at deres nationale regler om overtrædelse af le-
delsens pligter også finder anvendelse på ovenstående pligt.
Ledelsens ansvar for etablering af og tilsyn med due diligence
Det foreslås, at ledelsen i virksomheder i gruppe 1 og 2 skal være ansvarlige
for at etablere og føre tilsyn med due diligence-processerne og især due
diligence-politikken, med behørig hensyntagen til input fra interessenter
3
Rettidig omhu skal ikke forveksles med nødvendig omhu, som er en dansk beskrivelse
af due diligence for bæredygtighed.
11
11
og civilsamfundsorganisationer. Ledelsen skal rapportere til bestyrelsen
herom.
Derudover skal ledelsen også tage skridt til at tilpasse virksomhedens stra-
tegi, så den tager højde for faktiske og potentielle negative indvirkninger,
som er identificeret iht. trin 2 og eventuelle foranstaltninger iht. trin 3.
Gennemførelse
Det foreslås, at medlemsstaterne skal implementere direktivet senest to år ef-
ter direktivets ikrafttrædelse. Kravene skal gælde for de største virksomheder,
dvs. gruppe 1 og gruppe 3, senest 2 år efter direktivets ikrafttrædelse. For
virksomheder i gruppe 2 og gruppe 4 foreslås det, at reglerne først skal gælde
senest 4 år efter direktivets ikrafttrædelse, således at disse lidt mindre virk-
somheder får mere tid til at omstille sig og kan trække på erfaringerne fra de
største virksomheder.
Evaluering
Det foreslås, at direktivet skal evalueres 7 år efter dets ikrafttrædelse, og at
det i den forbindelse skal vurderes, om der er behov for at udvide anvendel-
sesområdet, så flere virksomheder omfattes af kravene, og om der er behov
for at justere listen over sektorer med høj negativ indvirkning på menneske-
rettigheder og miljø samt listen med negative indvirkninger i bilaget. Det skal
desuden vurderes, om selve due diligence-forpligtelsen skal udvides til også
at omfatte negative indvirkninger på klimaet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 17. december 2020 vedtaget en egeninitiativ-
rapport om bæredygtig virksomhedsledelse og den 10. marts 2021 vedtaget
en egeninitiativrapport om virksomheders due diligence og virksomhedsan-
svar.
Af førstnævnte rapport fremgår, at Europa-Parlamentet ønsker et direktiv,
der skal sikre, at der pålægges virksomheders ledelser visse pligter og der-
tilhørende ansvar, hvis disse pligter ikke opfyldes. Det foreslås bl.a., at
virksomheders ledelser ikke alene må have aktionærers kortsigtede økono-
miske interesser for øje, at anvendelsesområdet er de store virksomheder
og evt. SMV’erne, at der skal være en pligt for virksomheder til at infor-
mere og høre relevante interessenter, samt at store virksomheder skal have
rådgivende komitéer med interessentrepræsentanter, og at selskaber, der
modtager statsstøtte eller EU-finansiering, der gennemfører afskedigelser
(det lægges til grund, at der her er tale om masseafskedigelser), kan pålæg-
ges at bevare arbejdspladser og i stedet være tvunget til at justere ledelses-
vederlag og ikke udbetale udbytte eller foretage aktietilbagekøb.
12
12
Af sidstnævnte rapport fremgår, at Europa-Parlamentet ønsker et direktiv,
der skal sikre, at virksomheder opfylder deres forpligtelse til at tage hensyn
til menneskerettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder, miljø, ar-
bejdstagerrettigheder mv., og ikke medvirker til at forårsage skade eller
krænkelser.
Egeninitiativrapporten fra 10. marts 2021 omhandler udelukkende regule-
ringstiltag på due diligence-området. I rapporten skitseres kravene til såvel
virksomheder og myndigheder på et meget overordnet niveau. Det fremgår
overordnet at de skal have processer for due diligence, rapportere om ar-
bejdet med due diligence og inddrage interessenter. Medlemslandene skal
føre kontrol og tilsyn for at sikre, at reglerne overholdes, men det konkre-
tiseres ikke yderligere, hvordan det skal foregå i praksis. I rapporten lægges
der vægt på, at både virksomheder og myndigheder skal involvere stake-
holders tæt. Definitionen af due diligence er i overensstemmelse med FN´s
retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, samt OECD´s retnings-
linjer for multinationale virksomheder. Europa-Parlamentet ønsker, at due
diligence-kravene skal gælde bredt: Alle store virksomheder, børsnoterede
SMV’er og højrisiko SMV’er, og SMV´er der opererer i højrisikozoner bør
omfattes af forslaget – uanset størrelse og uanset om virksomhederne er
etableret i eller uden for EU, så længe de opererer på det indre marked.
Ifm. behandlingen af Kommissionens forslag er det blevet besluttet, at
Retsudvalget (JURI) har kompetencen, hvor Lara Wolters (NL, S&D) er
udpeget som ordfører. Retsudvalget forventes at vedtage deres rapport i
slutningen af marts 2023, og at få den vedtaget i Plenarforsamlingen i maj
2023. Derudover er der udpeget 8 udvalg, der skal give udtalelser til for-
slaget. De første udkast til udtalelser er blevet offentliggjort fra udvalget
for menneskerettigheder og udenrigsudvalget, som foreslår en udvidelse af
anvendelsesområdet samt et stærkere fokus på værdikædetilgangen, en tæt-
tere strømlining med OECD's retningslinjer, og mere transparens og om-
fattende civilretsligt erstatningsansvar. Udvalget for økonomi og valuta har
ligeledes offentliggjort første udkast, som også udvider anvendelsesområ-
det og lægger vægt på værdikædetilgangen, samtidig med at der lægges op
til at skærpe kravene om variable aflønning.
5. Nærhedsprincippet
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 50 og 114. Arti-
kel 114 omhandler det indre marked og artikel 50 omhandler etablerings-
frihed, herunder f.eks. navnlig ” (…) g) i det nødvendige omfang og med
det formål at gøre dem lige byrdefulde at samordne de garantier, som kræ-
ves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, nævnte selskaber til beskyt-
telse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser (…)”. Et ek-
13
13
sempel herpå kan ifølge Europa-Kommissionen være koordinerende for-
anstaltninger vedr. beskyttelse af virksomheders aktionærer og andre inte-
ressenter mhp. en sådan beskyttelse i hele Unionen, hvor forskellene mel-
lem nationale regler er af en sådan art, at de hindrer etableringsfriheden.
Det er muligt at anvende denne bestemmelse, hvis formålet er at forhindre,
at der opstår nuværende eller fremtidige hindringer for etableringsfriheden
som følge af den forskellige udvikling af national lovgivning. Det skal
være sandsynligt, at sådanne forhindringer opstår, og den pågældende for-
anstaltning skal udformes til at forhindre dem.
Efter nærhedsprincippet kan EU kun handle på de områder, der ikke hører
ind under EU’s enekompetence, hvis målene for den påtænkte handling
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regi-
onalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang
eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5 (3) i Traktaten om
Den Europæiske Union (EU-traktaten).
Kommissionens vurdering
Forslaget regulerer iflg. Europa-Kommissionen virksomhedernes forplig-
telser i relation til due diligence om bæredygtighed og dækker samtidig
ledelsens pligter og selskabsledelsessystemer til at gennemføre due dili-
gence.
Forslaget har til formål at forhindre konkurrenceforvridninger og fjerne
hindringer for fri bevægelighed og etableringsfriheden ved at harmonisere
virksomhedernes due diligence forpligtelser og ledelsens pligter relateret
hertil. Det vil føre til ens spilleregler, hvor virksomheder af samme stør-
relse og deres direktører er underlagt samme krav for at integrere bæredyg-
tig selskabsledelse, herunder på lang sigt, og due diligence-foranstaltninger
på tværs af Unionen.
Europa-Kommissionen anfører, at det ikke er sandsynligt, at national lovgiv-
ning på dette område vil være tilstrækkelig og effektiv. Det skyldes bl.a., at
der er behov for lige vilkår og retssikkerhed på tværs af EU for at undgå frag-
mentering i lyset af, at flere medlemsstater allerede har indført forskelligartet
national lovgivning om due diligence og selskabsledelse, og andre overvejer
at gøre det. Desuden er der iflg. Europa-Kommissionen tale om transnatio-
nale værdikæder og transnationale problemer, hvor ét lands indsats kan blive
hæmmet af andre landes manglende indsats.
Europa-Kommissionen berører i forslaget ikke særskilt forholdet til nær-
hedsprincippet i relation til selskabsledelse. Der argumenteres dog for, at
14
14
det er et grundlæggende element i både OECD’s retningslinjer4
og FN’s
vejledende principper5
, at due diligence skal forankres hos, og kommuni-
keres af, den øverste ledelse i virksomheden, hvilket ifølge omtalte ret-
ningslinjer er en forudsætning for, at due diligence-processer kan imple-
menteres effektivt.
Regeringens vurdering
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt. Flere lande har allerede indført lovpligtig due diligence eller er
ved at udarbejde lovgivning, og der er derfor en reel risiko for fragmente-
ring af det indre marked. Det er nødvendigt at lovgive på EU-niveau på
dette område for at sikre funktionen af det indre marked og for retssikker-
heden i hele EU.
Efter regeringens opfattelse, lægges der ud over due diligence-forpligtel-
serne op til en generel regulering af selskabsledelse i artikel 15 og 25, og
derudover er rækkeviden af artikel 26 er uklar. Dette går ifølge regeringen
videre end hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv due diligence
lovgivning, og der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved om dette er i over-
ensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som beskrevet i afsnit 10
om regeringens foreløbige holdning.
6. Gældende dansk ret
OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder
Den danske stat har tilsluttet sig OECD’s retningslinjer for multinationale
virksomheder. I medfør af disse retningslinjer har Danmark oprettet en
mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, der kan
behandle klager vedrørende overtrædelser af OECD’s retningslinjer. Over-
trædelsen skal være begået i Danmark eller af danske offentlige eller pri-
vate virksomheder, myndigheder, organisationer eller deres forretningsfor-
bindelser. Finder Mæglings- og klageinstitutionen, at der er sket overtræ-
delse, kan institutionen alene udtale kritik af den indklagede.
Redegørelse for samfundsansvar
De største danske virksomheder skal i forbindelse med deres årsrapport
redegøre for virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Reglerne følger
af årsregnskabslovens § 99 a og omfatter alle store virksomheder i regn-
skabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D. Finansielle virk-
somheder med over 500 ansatte skal supplere ledelsesberetningen i årsrap-
porten med en redegørelse for samfundsansvar. Virksomhederne er ikke
4
OECD retningslinjer for multinationale virksomheder, Kapitel II – Generelle politikker,
kommentar 7 og 8.
5
FN’s Vejledende Principper om Menneskerettigheder og Erhvervsliv, princip 16 inkl.
dertilhørende kommentar.
15
15
forpligtet til at udarbejde politikker for samfundsansvar (miljøforhold, her-
under reduktion af virksomhedens klimapåvirkning, sociale forhold og per-
sonaleforhold, samt forhold med respekt for menneskerettigheder, antikor-
ruption og bestikkelse), men redegørelsen skal indeholde en klar og be-
grundet forklaring på de områder, hvor virksomheden har valgt ikke at
have en politik.
Redegørelsen skal – for hvert af de fire politikforhold, hvor virksomheden
har politikker – indeholde oplysninger om virksomhedens processer for
due diligence, hvis virksomheden anvender sådanne processer. Virksom-
hederne er ikke pålagt en pligt til at foretage ikke-finansiel due diligence,
men hvis virksomheden anvender sådanne processer, har den pligt til at
oplyse om dem i sin redegørelse. Hvis virksomheden ikke anvender så-
danne processer for et eller flere af de fire politikforhold, er der ikke krav
om, at redegørelsen indeholder oplysninger herom eller en begrundelse
herfor. Det gælder næsten tilsvarende regler for alle børsnoterede finan-
sielle virksomheder uanset størrelse.
Børsnoterede virksomheder, som opfylder årsregnskabslovens størrelses-
krav til store virksomheder, og som samtidig har et gennemsnitligt antal
ansatte i løbet af regnskabsåret på minimum 500, skal i årsrapporten med-
tage oplysninger om virksomhedens bæredygtige aktiviteter i henhold til
taksonomiforordningens artikel 8. Virksomhederne skal endvidere vur-
dere, om de enkelte økonomiske aktiviteter er bæredygtige i henhold til
nærmere bestemte screeningskriterier, samt vurdere om aktiviteterne ikke
væsentligt skader de øvrige miljømål, og om aktiviteterne udøves i over-
ensstemmelse med minimumsgarantierne om menneskerettigheder m.v.,
som er fastsat i taksonomiforordningens artikel 18.
Oplysningerne skal gives i forbindelse med virksomhedens redegørelse for
samfundsansvar efter årsregnskabslovens §§ 99 a og 128 a.
Vederlag
Aflønning af ledelsesmedlemmer er reguleret i lov om aktie- og anparts-
selskaber §§ 138 – 139 c. Reglerne stiller krav om, at børsnoterede selska-
ber skal udarbejde og offentliggøre en vederlagspolitik, som fastsætter
rammen for fast og variabel aflønning af ledelsesmedlemmerne, samt af-
lægge og offentliggøre en vederlagsrapport i overensstemmelse med den
vedtagne vederlagspolitik. Der findes i dag ikke regler om, at der ved fast-
sættelsen af ledelsens variable vederlag skal tages højde for opfyldelsen af
en virksomheds plan for bl.a. omstilling til en bæredygtig økonomi.
Kravene til aflønning samt skriftlige lønpolitikker i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holding-
virksomheder følger af §§ 77 a - § 77 i lov om finansiel virksomhed samt
16
16
bekendtgørelse 2021-06-10 nr. 1242 om lønpolitik og aflønning. Kravene
til aflønning og skriftlige lønpolitikker for de øvrige omfattede finansielle
virksomheder er reguleret i de respektive sektorlove. Desuden skal de fi-
nansielle virksomheder i deres aflønningspolitikker redegøre for, hvordan
disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtig-
hedsrisici, jf. artikel 5 i disclosureforordningen.
Selskabets interesse
Dansk selskabsret indeholder ikke regler om, at når ledelsen opfylder deres
forpligtelse til at handle i selskabets bedste interesse, skal de tage højde for
konsekvenserne af deres handlinger for bæredygtighedsforhold, herunder,
hvor relevant, menneskerettigheder, klimaforandringer og miljømæssige
konsekvenser, herunder på kort, mellem og langt sigt. Det er dog et selskabs-
retligt princip, at ledelsen skal varetage selskabets interesse, og at dette ikke
alene omfatter aktionærernes økonomiske interesser, men også øvrige inte-
ressenters interesser, herunder f.eks. ansatte, leverandører, kreditorer, sam-
fundet mv.
Disclosureforordningen og taksonomiforordningen
Disclosureforordningen og taksonomiforordningen indeholder oplysnings-
forpligtelser om bæredygtighed, hvorimod dette forslag indeholder forplig-
telser vedrørende adfærd.
Hvis finansielle virksomheder tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på ESG-faktorer, skal de finansielle virk-
somheder på deres hjemmeside offentliggøre en erklæring om due dili-
gence politikker med hensyn til disse indvirkninger, jf. artikel 4 i disclo-
sureforordningen. Dette er frivilligt for finansielle virksomheder med un-
der 500 ansatte, hvorimod finansielle virksomheder med over 500 ansatte
skal udarbejde erklæringen.
De finansielle virksomheder, som laver erklæringen, vil i deres prækon-
traktuelle dokumenter også blandt andet skulle oplyse, om og i givet fald
hvordan deres finansielle produkt(er) tager de vigtigste negative indvirk-
ninger på ESG-faktorer i betragtning, jf. artikel 7 i disclosureforordningen.
Desuden indeholder både disclosure- og taksonomiforordningen et princip
om at investeringerne hhv. aktiviteterne ikke må gøre væsentlig skade på
ESG-mål.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
17
17
En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for lovændringer, her-
under ændringer af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder, lov om finansiel virksomhed m.fl. Derudover vil forslaget medføre,
at der skal vedtages en ny hovedlov om virksomheders due diligence-for-
pligtelser.
Vedtagelse af direktivforslaget antages derimod ikke at have lovgivnings-
mæssige konsekvenser for de civilretlige regler i forhold til adgangen til at
søge erstatning og gå til domstolene med en sådan erstatningssag.
Efter de almindelige erstatningsretlige principper forudsætter erstatnings-
ansvar, at der er sket en skade, hvormed der er lidt et økonomisk tab. Der
skal endvidere være et ansvarsgrundlag. I dansk ret er det almindelige er-
statningsansvar culpa. Det betyder, at der indtræder ansvar for skade, som
er forvoldt ved skadevolders uagtsomme eller forsætlige adfærd.
Herudover skal skadevolders adfærd være årsag til skaden (kausalitet), og
skaden skal være en påregnelig følge af adfærden (adækvans).
Hvis der med implementering af direktivet indføres krav for virksomheder
om at udføre due diligence procedurer, vil dette have betydning for vurde-
ringen af ansvarsgrundlaget, hvis undladelse af at udføre disse procedurer
afstedkommer et økonomisk tab.
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet
udpegning eller etablering af en eller flere nationale tilsynsmyndighed(er),
der er ansvarlig for implementeringen af direktivet, vil kræve ressourcer.
Der er tale om nye krav til virksomheder på et område, der hidtil har været
omfattet af internationale, ikke-bindende retningslinjer, og derfor vil der
også være tale om en helt ny type tilsyn.
Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder til-
deles tilstrækkelige beføjelser og ressourcer, hvilket vurderes at indebære
fagspecifik ekspertise samt understøttende IT-løsninger til tilsynsopga-
verne. Derudover vil det kræve ressourcer i forhold til etableringen af det
europæiske netværk for tilsynsførende myndigheder, hvor hvert medlems-
land skal udpege repræsentanter, ligesom tilsynsmyndighederne skal be-
svare henvendelser fra andre tilsynsmyndigheder inden for én måned. Der-
udover vil det kræve ressourcer at behandle klager. Forslaget pålægger
endvidere medlemsstaterne at etablere og drive en dedikeret hjemmeside,
portal eller platform til vejledning og støtte til omfattede virksomheder og
deres forretningsforbindelser.
18
18
Der vil ligeledes opstå en forøgelse af ressourceforbruget hos den eller de
myndigheder, der udpeges til kompetente myndigheder, idet direktivet
medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgaveportefølje, herunder
i forhold til udmøntningen af delegerede retsakter og den kontinuerlige
evaluering af direktivet, der er indbygget i forslaget.
Det fremgår endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal tilpasse deres
regler om civilretligt ansvar, så det er muligt for ofre at stille virksomheder
til ansvar for skader og opnå erstatning ved at anlægge en erstatningssag
ved de kompetente nationale domstole, hvilket vurderes at medføre mer-
udgifter i domstolene i det omfang, der kommer en øget sagstilgang som
følge af forslaget. Omfang såvel de økonomiske konsekvenser for domsto-
lene overordnet set vil skulle afdækkes nærmere.
Det vurderes foreløbigt og med væsentlig usikkerhed, at implementering
af direktivforslaget vil medføre statsfinansielle omkostninger, ekskl. IT, på
ca. 2 mio. kr. i det år, hvor de nye regler træder i kraft for danske virksom-
heder, og herefter ca. 4 mio. kr. årligt, når selve kontrolindsatsen er påbe-
gyndt. Det anslås med væsentlig usikkerhed, at IT-understøttelse af due
diligence-tilsynet vil medføre udgifter på ca. 10-16 mio. kr. i perioden
2025-2030, med efterfølgende varige udgifter til drift og vedligehold på
ca. 1-2 mio. kr. årligt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at medføre væ-
sentlige administrative konsekvenser for de omfattede virksomheder. Det
er særligt selve due diligence-forpligtelserne (artikel 5-11), der forventes
at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette skal dog ses i forhold til
de forventeligt positive økonomiske effekter af at styrke virksomhedernes
og deres ledelsers arbejde med bæredygtighed.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. identifikation af potentielle
hhv. faktiske negative indvirkninger vil variere meget fra virksomhed til
virksomhed, afhængig af de konkrete forhold, såsom virksomhedens stør-
relse, værdikædens kompleksitet og risiciene forbundet med den givne sek-
tor eller aktivitet og det geografiske område, virksomheden opererer i. Ud-
gifter til håndtering af potentielle hhv. faktiske negative indvirkninger, her-
under udbedring af evt. skader, vil afhænge af, hvilke indvirkninger, der
bliver identificeret og handlet på i et givent år.
Samtidig kan harmoniseret lovpligtig due diligence på EU-niveau medføre
færre omkostninger for nogle danske virksomheder, såfremt de alene skal
forholde sig til én samlet lovgivning og ikke forskellige nationale særlove
relateret til området.
19
19
Det vurderes foreløbigt og med væsentlig usikkerhed, at direktivforslaget
medfører løbende erhvervsøkonomiske omkostninger for ca. 300 mio. kr.,
heraf ca. 30 mio. kr. i løbende administrative omkostninger og ca. 270 mio.
kr. i løbende øvrige efterlevelsesomkostninger. Derudover vurderes direk-
tivforslaget at medføre administrative omstillingsomkostninger på ca. 30
mio. kr.
Der er også virksomheder, der vil blive indirekte påvirket af direktivfor-
slaget. Det gælder fx virksomheder, der vil skulle levere information eller
ændre arbejdsgange til de virksomheder, der er direkte omfattet af direk-
tivforslaget. Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser omfat-
ter ikke de virksomheder.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af direktivforslaget forventes at få positive konsekvenser for
menneskerettigheder, miljø og klima både inden for og uden for EU, idet for-
slaget bidrager til bæredygtig udvikling ved at stille krav til virksomheders
due diligence. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelses-
niveauet i Danmark negativt, og det er Kommissionens forventning, at for-
slaget i det lange løb vil give bæredygtige europæiske virksomheder en
konkurrencefordel globalt.
8. Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger
den 16. marts 2022. Der er indkommet høringssvar fra 92-gruppen, Amnesty
International, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv (DE), Dansk Mode & Tekstil (DM&T), Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation (FH), FinansDanmark, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Forsikring og Pen-
sion (F&P), Institut for Menneskerettigheder, Komitéen for God Selskabsle-
delse og Komitéen for God Fondsledelse, Landbrug & Fødevarer, Ledernes
Hovedorganisation, Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virk-
somhedsadfærd (NCP Danmark), Rådet for Samfundsansvar.
Derudover er der indkommet fælles høringssvar fra Dansk Industri, Danske
Rederier og Danske Arkitektvirksomheder, samt Professor, dr.jur., Jesper
Lau Hansen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, og Professor
Steen Thomsen og lektor Therese Sand, Copenhagen Business School, Cen-
ter for Corporate Governance (herefter ”professor, dr.jur., Jesper Lau Han-
sen, KU, og professor Steen Thomsen og lektor Therese Sand, CBS") samt
professor Søren Friis Hansen og lektor, Troels Michael Lijla, CBS LAW,
Copenhagen Business School.
20
20
Generelle bemærkninger
Generelt bakker høringsparterne op om formålet med direktivforslaget og
ser et behov for fælles EU-regler på området, idet de dog hver især frem-
hæver svagheder i forslaget, som de mener, at regeringen bør adressere.
Høringsparternes overordnede kritikpunkter er opsummeret i dette afsnit
og specificeret nærmere i de følgende afsnit.
92-gruppen, Rådet for Samfundsansvar, Dansk Industri, Danske Rederier
og Danske Arkitektvirksomheder, Forsikring og Pension, DM&T, NCP
Danmark, FSR, Finans Danmark og L&F lægger vægt på, at der skal sikres
sammenhæng med øvrig relateret EU-lovgivning. Dansk Erhverv, DM&T,
Finans Danmark og FSR fremhæver behovet for at undgå dobbeltkrav og
dobbeltrapportering, særligt ift. taksonomien for bæredygtige investeringer
og ift. direktivet om bæredygtighedsrapportering.
92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp, Amnesty International og Institut for
Menneskerettigheder mener, at forslaget har væsentlige mangler og gene-
relt bør være mere konsistent med internationale retningslinjer og princip-
per. Forbrugerrådet TÆNK støtter høringssvarene fra Amnesty Internatio-
nal og 92-gruppen i deres helhed.
Dansk Aktionærforening finder, at forslagets indgreb i den almindelige sel-
skabsledelse, det generelle ledelsesansvar og i ledelsens aflønning er uhel-
digt og står i kontrast til Kommissionens øvrige arbejde med fx kapital-
markedsunionen og aktionærrettighedsdirektivet, hvorfor alene due dili-
gence-delen bør gennemføres. Dansk Aktionærforening lægger stor vægt
på nærhedsprincippet og “den danske model” med et aktivt aktionærdemo-
krati mv.
Dansk Erhverv er positivt indstillet over for formålet med due diligence og
at der skabes en europæisk ’level playing field’ på området, men finder at
forslagets nuværende form indebærer en risiko for forskelligartet imple-
mentering i medlemslandene. Finans Danmark bemærker, at brugen af et
direktiv fører til en uensartet implementering og efterlevelse i de enkelte
medlemslande, hvorfor kunne der med fordel argumenteres for et total har-
moniseringskrav.
Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse be-
mærker, at direktivet ikke lægger op til at harmonisere området på tværs af
medlemslande. Det kan føre til, at danske og europæiske virksomheder re-
guleres hårdere end virksomheder uden for EU, hvilket kan have negative
konsekvenser for europæiske virksomheders konkurrenceevne. Komitéen
21
21
for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse og Dansk Indu-
stri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder bemærker, at virk-
somheder uden for EU er omfattet, men det er svært at se, hvordan hånd-
hævelse skal ske over for disse virksomheder i praksis.
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder lægger
afgørende vægt på en afbalanceret EU-tilgang, der tager højde for proportio-
naliteten i, hvad der er realistisk, og hvad virksomheder er i stand til at gøre.
Staters og virksomheders rolle bør ikke blandes, da virksomheder ikke har
mandat eller evne til at løse alle problemer, der opstår som følge af svigtende
eller svagt styrede stater globalt. Forslaget kan utilsigtet medføre, at det bliver
for risikabelt for europæiske virksomheder at handle med virksomheder i
lande uden for EU, der ikke har helt styr på miljø og menneskerettigheder.
Direktivet er i strid med formålet om at skabe en ’level playing field’, efter-
som det ikke lægger op til totalharmonisering i EU.
Dansk Aktionærforening, Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arki-
tektvirksomheder, Finans Danmark, Komitéen for god Fondsledelse og Ko-
mitéen for god Selskabsledelse, Ledernes Hovedorganisation ser positivt på
EU-regulering af due diligence forpligtelser.
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder, Komi-
téen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse og Finans
Danmark bemærker, at forslaget til trods for to afviste konsekvensanalyser
fortsat indeholder generelle regler om selskabsledelse, som ikke har en di-
rekte sammenhæng med due diligence-forpligtelserne. Dansk Industri, Dan-
ske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder opfordrer regeringen til at for-
svare Bedre Regulerings-principperne ved at forholde sig særdeles kritisk til
behov, konsekvenser, proportionalitet og – ikke mindst – nærhedsprincippet
i relation til bestemmelserne om selskabsledelse.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og
lektor Therese Sand, CBS, tilslutter sig Dansk Industri’s m.fl. bemærknin-
ger, og bemærker, at forslagets underkendte del om selskabsledelse har den
alvorlige konsekvens at gøre de øvrige regler om due diligence problema-
tiske i sig selv, da det, der burde være et rent eksternt forhold (krav til
virksomhedens opførsel), nu også angår et indre anliggende (virksomhe-
dens beslutningsproces). Virksomhedernes indre beslutningsproces kan så-
ledes angribes, uanset om virksomheden har foretaget egentlige overtræ-
delser af sine due diligence-forpligtelser, hvilket muliggør useriøse angreb,
og risikoen herfor vil alvorligt lamme selskabsledelsernes risikovillighed
og mulighed for at operere på udenlandske markeder.
22
22
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og
lektor Therese Sand, CBS, bemærker, at initiativets præmisser for regule-
ring af selskabsledelse er forkerte, og at de ikke er underbygget af empiri,
hvormed forslaget er i klar modstrid med principperne for bedre regulering.
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder bemær-
ker, at forslaget skal justeres på en række punkter for at nå sit formål uden at
forringe danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne væsentligt.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at arbejdstagerrettighe-
der og arbejdstagerrepræsentanter bør stå mere centralt i forslaget. FH me-
ner ikke, at forslaget er ambitiøst nok fsva. due diligence-forpligtelsen og
ser en risiko for, at det vil medføre øget bureaukrati uden at skabe reelle
forandringer i værdikæderne.
Dansk Mode & Tekstil (DM&T) ser et akut behov for EU-harmoniseret
lovgivning om due diligence mhp. fælles spilleregler og fælles forståelse
og definitioner for at undgå yderligere fragmentering på området. 92-grup-
pen, Rådet, Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksom-
heder, Forsikring og Pension, DM&T, NCP Danmark, FSR, Finans Dan-
mark og L&F lægger vægt på, at der skal sikres sammenhæng med øvrig
relateret EU-lovgivning. DM&T og FSR fremhæver behovet for at undgå
dobbeltkrav og dobbeltrapportering, særligt ift. taksonomien for bæredyg-
tige investeringer og ift. direktivet om bæredygtighedsrapportering.
Rådet for Samfundsansvar støtter også formålet med forslaget, men mener,
at en række elementer risikerer at svække indfrielse af målene, og at flere
forpligtelser fremstår uklare. Rådet for Samfundsansvar opfordrer regerin-
gen til at arbejde for en høj grad af harmonisering af reglerne, transparens
og ensartet håndhævelse på tværs af medlemslandene.
Dansk Arbejdsgiverforening henviser generelt til høringssvar afgivet af
øvrige erhvervsorganisationer, herunder Dansk Erhverv samt DI med Dan-
ske Arkitektvirksomheder og Danske Rederier.
FSR støtter, at der henvises til de internationale principper, og bemærker,
at forslaget er relevant for både private og offentlige virksomheder.
Forsikring og Pension støtter overordnet intentionerne i forslaget, men ser
imidlertid også en række væsentlige problemer i direktivforslaget.
NCP Danmark støtter formålet med forslaget og anerkender intentionen
om at udbrede de internationale retningslinjer ved hjælp af direktivet. NCP
23
23
Danmark understreger dog, at ingen regler er bedre end deres implemente-
ring, og det er derfor afgørende, at man på forhånd forsøger at forudse
hvilke konsekvenser direktivet, og særligt dets implementering, vil have i
praksis. NCP Danmark fremhæver også, at den nye regulering burde bygge
på de fordele, man kender fra NCP-systemet, herunder mægling som et
alternativ til at løse konflikter mellem parter.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og
lektor Therese Sand, CBS, bemærker, at forslaget i sig selv påvirke EU’s
konkurrenceevne negativt, fordi EU pålægger virksomheder pligter, som
udlandet ikke gør. Dette bør give EU anledning til at overveje, om direkti-
vet er nødvendigt, eller om man kan klare sig med mindre. Derudover be-
mærker de, at direktivforslaget lægger op til at inkorporere en lang række
mellemstatslige aftaler som del af private selskabers forpligtelser. Dette er
uhensigtsmæssigt bl.a. fordi, at international ret er væsensforskellig fra na-
tional ret og traktater er således skrevet på en anden måde end national ret,
der forpligter private.
Professor Søren Friis Hansen og lektor, Troels Michael Lijla, CBS LAW,
Copenhagen Business School tilslutter sig høringssvaret afgivet af Professor,
dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og lektor The-
rese Sand, CBS.
Specifikke bemærkninger
Anvendelsesområde – omfattede virksomheder
92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp, Institut for Menneskerettigheder og
Amnesty International mener, at anvendelsesområdet bør udvides til at
dække alle virksomheder uanset størrelse, i overensstemmelse med de in-
ternationale retningslinjer. 92-gruppen argumenterer for, at det i praksis vil
være vanskeligt for de store virksomheder at efterleve lovkravene, hvis de
mindre virksomheder ikke omfattes. Amnesty International påpeger, at for-
slaget ikke har samme anvendelsesområde som de kommende rapporte-
ringskrav under CSRD, og ønsker som minimum, at også børsnoterede
SMV’er skal omfattes. Også FH foreslår en generel tærskel på 250 medar-
bejdere og finder det betænkeligt, at alle SMV’er er undtaget, uanset om
de indgår i risikable værdikæder.
Dansk Erhverv, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Industri, Danske Rede-
rier og Danske Arkitektvirksomheder finder det positivt, at SMV’er er und-
taget i forslaget. Ledernes Hovedorganisation bemærker, at de foreslåede
SMV-rettede indsatser kan vise sig utilstrækkelige, hvis kravene med tiden
vil øges yderligere, hvorfor det bør skrives ind i forslaget, at indsatserne skal
være proportionale med kravene.
24
24
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder finder, at
den finansielle sektor allerede er omfattende reguleret i forhold til bæredyg-
tighed, hvorfor er der risiko for utilsigtede, uproportionale konsekvenser
for ikke-omfattede virksomheder, herunder SMV’er, uden for den finan-
sielle sektor ved lån/investering m.m., hvilket bør analyseres nærmere.
Amnesty International og 92-gruppen ønsker at omfatte finansielle virk-
somheder på lige fod med øvrige virksomheder.
Både 92-gruppen og Amnesty International mener, at de få udvalgte sek-
torer af særlig risikabel karakter, som lovforslaget har fokus på, ikke er
tilstrækkeligt dækkende. DM&T stiller spørgsmålstegn ved kriterierne for
Kommissionens udvælgelse af sektorer med særligt høj risiko for negative
indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, og bemærker, at der ikke i
forslaget opstilles nogen klar definition på mode- og tekstilbranchen.
DM&T anbefaler, at due diligence-forpligtelserne bør gælde alle brancher
ud fra objektive kriterier om antal ansatte og omsætning.
Dansk Erhverv finder det positivt, at tredjelande er omfattet, men at der
bør være behov for vejledning og støtte til danske SMV’er, da de stadig vil
være indirekte omfattet.
FSR er enig i anvendelsesområdet, men mener at der skal lægges tilsva-
rende krav på offentlige virksomheder.
Dansk Erhverv anbefaler, at det bør være muligt, at koncerner kan foretage
due diligence på vegne af juridiske datterselskaber, der f.eks. er inden for
anvendelsesområdet. Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitekt-
virksomheder ser behov for præciseringer af, hvem i en koncern, som har due
diligence-forpligtigelserne. Datterselskaber inden for scope skal kunne hen-
vise til moderselskabets eller et andet koncernselskabs håndtering af forplig-
telserne i koncernen, når moder-/koncernselskabet er registreret i EU.
Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at vikaransatte bør inkluderes i
opgørelsen af antal ansatte. Dansk Arbejdsgiverforening efterspørger en
klar regel i direktivet, som tillader koncerner at dele ressourcer og have
fælles koncernløsninger.
Anvendelsesområde – omfattede negative indvirkninger
Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv og DM&T anbefaler, at due dili-
gence-forpligtelsen bør begrænses til leverandørleddet. Dansk Erhverv be-
mærker, det uklare begreb ”værdikæde” bør erstattes af leverandørkæde.
Leverandørkæden er det led, virksomhederne har mulighed for at gøre de-
res indflydelse gældende i. Definitionen af forretningsforbindelser bør be-
25
25
grænses til aktører som virksomheden har en kontraktuel relation for der-
med at tage højde for virksomhedens reelle indflydelsessfære. L&F og Le-
dernes Hovedorganisation mener, at det vil være svært for virksomheder at
udføre due diligence i hele værdikæden, og at det kan føre til, at virksomhe-
der trækker sig ud fra visse lande, med et fald i samhandel til følge. L&F og
FSR er bekymret for, at EU-baserede virksomheder fravælger handel med
visse lande ud fra et forsigtighedshensyn. L&F mener, at direktivet alene
bør regulere den ”direkte værdikæde”.
92-gruppen, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder ser
positivt på, at forslaget omfatter hele værdikæden. Forslaget har imidlertid en
række begrænsninger ift. omfanget af due diligence-forpligtelsen, som skaber
usikkerhed og risikerer at hindre en reel værdikædetilgang. DM&T bemær-
ker, at der er behov for incitament til, at virksomhederne engagerer sig direkte
med de lag i leverandørkæden, hvor der er alvorlige risici. Amnesty Interna-
tional lægger vægt på behovet for krav også i forhold til kunderne. Både In-
stitut for Menneskerettigheder, 92-gruppen og Amnesty International og
DM&T finder definitionen af etablerede forretningsforbindelser problema-
tisk og uklar, samt at den ikke findes i de internationale retningslinjer.
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder opfordrer
til, at man sikrer overensstemmelse mellem anerkendte internationale ret-
ningslinjer og anvendelsen af begreber og definitioner i forslaget for at undgå
unødig retlig uklarhed. Dansk Erhverv, Komitéen for god Fondsledelse og
Komitéen for god Selskabsledelse finder, at der er behov for større klarhed
over definitionen af nøglebegreber af hensyn til retssikkerheden og ensartet
håndhævelse. Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabs-
ledelse bemærker, at artikel 7.2 (a) synes meget vidtgående, og i mange til-
fælde vanskelig at opfylde. Den bør udgå, eller begrænses.
Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder, Komi-
téen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker,
at ”Established business relationship” og "value chain" er uklare begreber.
"Established business relationship" bør begrænses til direkte leverandører,
dvs. til ikke også omfatte indirekte leverandører og hele værdikæden, som er
alt for bredt og uden for virksomhedens kontrolsfære.
Finans Danmark bemærker, at forslaget anvender andre definitioner/indi-
katorer på negative indvirkninger end det, der blandt andet ses i udkastet
til regulatoriske standarder under disclosureforordningen, hvilket bør af-
klares. Finans Danmark finder det positivt, at definitionen på ”value chain”
i artikel 3 (g), for så vidt angår finansielle virksomheder, er begrænset til
at omfatte aktiviteter relateret til kunder, der modtager lån, kreditter og an-
dre finansielle services. Finans Danmark antager på den baggrund, at trods
26
26
definitionen af ”Financial Undertaking” i artikel 3(a)(iv) ses at være meget
bred og f.eks. omfatter investment firms og andre virksomheder, så omfat-
ter forslaget efter deres opfattelse ikke investment services men alene fi-
nansierings-/lånesiden. Det ville være hensigtsmæssigt, at dette fremgik
tydeligere af forslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening finder bilaget misvisende og bemærker, at der
mangler en henvisning til, at forenings- og forhandlingsfriheden også omfat-
ter arbejdsgiverne og deres organisationer, og at de ILO-instrumenter, der
henvises til, ikke omfatter strejkeret. FH mener, at forslaget også bør indar-
bejde henvisninger til grundlæggende standarder såsom den europæiske
menneskerettighedserklæring, Europa-Rådets menneskerettighedskonven-
tion, det europæiske sociale charter og EU’s charter for grundlæggende ret-
tigheder.
92-gruppen og Amnesty International ønsker, at klimaforandringer indarbej-
des eksplicit i selve due diligence-forpligtelsen, og at bilaget udvides med
yderligere konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
Derudover efterspørges eksplicitte henvisninger til oprindelige folks rettighe-
der, herunder deres ret til frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC).
92-gruppen ønsker også henvisninger til natur, biodiversitet og dyrevelfærd.
Forsikring og Pension ønsker, at det skal fremgå klart, at forsikringer og
firmapensionsordninger kan og bør tegnes og opretholdes for lovlige virk-
somheder, så virksomheder ikke afskæres fra at tegne helt almindelige er-
hvervsforsikringer og pensionsordninger for medarbejderne alene fordi,
der kan være identificeret potentielle negative påvirkninger af menneske-
rettigheder eller miljø.
Selskabsledelse
92-gruppen finder det positivt, at beslutninger om menneskerettigheder,
miljø og klima skal træffes på direktørniveau, men bemærker, at flere ele-
menter, som EU-Kommissionen tidligere har arbejdet på, er udeladt fra det
endelige forslag. Amnesty International ser positivt på bestemmelserne om
ledelsesansvar, men ønsker ligesom 92-gruppen, at der skal være eksplicitte
konsekvenser for brud på disse forpligtelser. Institut for Menneskerettigheder
fremhæver positivt, at forslaget indeholder en afklaring af ledelsesansvaret,
eftersom de internationale retningslinjer fastslår, at due diligence skal ledsa-
ges af et ledelses- og bestyrelsestilsyn.
Dansk Aktionærforening bemærker, at flere af forslagene kan ses som di-
rekte indgreb i den danske model for selskabsledelse og er problematiske,
idet det bliver muligt at angribe selskabernes interne beslutningsproces.
27
27
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder advarer
kraftigt imod, at EU begynder at regulere det overordnede ledelsesansvar i
danske virksomheder, som er unødvendigt for at opnår formålet. Det kan po-
tentielt få alvorlige negative konsekvenser, fordi det vil skabe en helt unød-
vendig usikkerhed om ledelsesansvaret i danske virksomheder. Det risikerer
at hæmme virksomhedernes beslutningseffektivitet og konkurrenceevne. En
accept af forslaget medfører, at regulering af selskabsledelse i danske virk-
somheder, som i dag er reguleret i Danmark, ville blive overladt til EU. En
udvanding af, at ledelsen i sidste ende fastlægger virksomhedens strategi, po-
litikker mv. er en udvanding af virksomheders selvbestemmelsesret og ejer-
nes ejendomsret. Det er på mange måder uhensigtsmæssigt, hvis eksterne
parter får en juridisk ret til at påvirke ledelsesbeslutninger i virksomheder,
men ikke bærer et juridisk medansvar for konsekvenserne.
Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder, Komitéen
for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker, at
det er uhensigtsmæssigt, at det generelle ledelsesansvar i virksomheder er
forskelligt, blot fordi en virksomhed krydser en bestemt størrelsesgrænse, el-
ler har omsætning inden for bestemte brancher.
Ledernes Hovedorganisation bemærker, forslaget vil være omfattende, og
finder det afgørende, at ledelsesrummet ikke underlægges unødvendige be-
grænsninger. Det uklart, hvor vidtrækkende direktørernes ansvarsbyrde tæn-
kes, og Ledernes Hovedorganisation anbefaler, at det i forslagets artikel 25
og 26 uddybes, hvor mange forpligtelser direktionerne reelt set pålægges.
Dansk Erhverv mener, at der er tale om en ganske stor ændring af ledelses-
ansvaret, og mener, at artikel 25 skal udgå, da der i dansk ret allerede findes
regulering heraf, at det ser ud til at være uafklaret, hvilke konsekvenser artikel
25 har på ledelsesansvaret, og da detailstyring af ledelsesansvaret ikke er
ønskeligt. Den uklare formulering skaber tvivl om rækkevidden, herunder
f.eks. hvordan forskellige situationer skal bedømmes, hvem der kan rejse
krav mv. Der kan opstå risiko for, at beslutningskraften forsinkes og at ledel-
sen undlader at træffe ellers fornuftige, men risikofyldte beslutninger.
Dansk Erhverv mener, at artikel 26 skal udgå, da artiklen er unødvendig, da
handlingerne bliver en naturlig del af direktionens opgave, når virksomheden
ansvarliggøres for de forhold, der fremgår af artikel 7-11.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og
lektor Therese Sand, CBS, bemærker, at artikel 15 og 25 ikke har relevans
for due diligence. Artikel 26 er derudover overflødig, da det automatisk
følger af national selskabsret, at ledelsen er forpligtet til at sikre overhol-
delsen af due diligence-processerne. Begreberne i artikel 26 synes desuden
28
28
at være helt åbne og giver dermed risiko for indblanding i virksomhedens
ledelse fra eksterne ikke-transparente aktører. Bestemmelserne er således
helt unødvendige i relation til due diligence og i strid med nærheds- og
proportionalitetsprincippet i TEU art. 5. Det bemærkes ydermere, at det er
af helt afgørende vigtighed, at art. 15 udgår af direktivforslaget, da artiklen
f.eks. er et direkte indgreb i aktionærernes ejendomsretlige styringsret, her-
under retten til selv at vælge mål og strategi, med klar ekspropriativ karak-
ter at pålægge virksomheden at skulle efterleve politiske målsætninger.
FSR mener, at ledelsesmedlemmers pligter og ansvar bør være op til med-
lemslandene for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Sam-
mensætningen af ledelsens aflønning bør ikke reguleres i direktivet, men
kan det ikke tages ud, bør det flyttes fra art. 15 til art. 25.
Forsikring og Pension opfordrer til, at ansvar, pligter og sanktioner for le-
delsesmedlemmer gøres klarere i direktivet.
Finans Danmark finder, at der med forslaget foretages et unødigt indgreb i
virksomhedernes ledelsesret. Det gælder også i relation til den foreslåede
artikel 25, da ledelsen allerede efter gældende regler er forpligtet til at
handle i virksomhedens interesse. Det er desuden uklart, hvad der skal til,
før en ledelsesbeslutning er ansvarspådragende.
Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse me-
ner, at hele artikel 25 bør udgå. Der bør alene lovgives på medlemslands-
niveau, da dette er mere fleksibelt og i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Indførelse en definition af ”selskabs interesse” kan føre til
uklarheder for ansvaret og ledelsen kan risikere at blive mødt med en ube-
grundede søgsmål. Det kan forringe EU-selskabers konkurrenceevne på
det globale marked, hvilket ikke vil bidrage til en bæredygtig udvikling.
Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse støt-
ter overordnet, at ledelsen skal etablere og føre tilsyn med due diligence-
processen. Pligten i artikel 26 til at inddrage interessenter er dog uklart
formuleret. Komitéerne mener, at kravet om tilpasning af virksomhedens
strategi, er malplaceret, og at der ikke bør stilles enkeltstående krav til virk-
somhedernes strategi.
Selve due diligence-forpligtelsen
Både Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International og 92-gruppen
ser med bekymring på de såkaldte kontraktlige garantier i forslaget. Denne
tilgang giver virksomheder mulighed for blot at tilføje bestemte klausuler i
deres kontrakter med leverandører og at overlade verifikationsprocessen til
29
29
tredjepartsauditører, frem for proaktivt at arbejde med leverandørerne. Insti-
tut for Menneskerettigheder påpeger, at tættere samarbejde og dialog med
forretningspartnere har vist sig mere effektive end adfærdskodeks og certifi-
ceringer i praksis. DM&T ser ligeledes en risiko ved et for ensidigt fokus
på kontrakter og ønsker i stedet, at direktivet fremmer virksomheders fokus
på at udvikle og bruge en fleksibel værktøjskasse af forskellige indsatser.
Amnesty International og DM&T fremhæver også behovet for, at virksom-
heder kritisk vurderer deres indkøbspraksis.
Ift. dokumentation af efterlevelse af reglerne påpeger DM&T, at SMV’er ofte
benytter sig af andre redskaber end audits til at følge op på krav i deres leve-
randørkæde, fx gennem dialog, egne besøg mv. Derfor bør direktivets krav
til dokumentation være proportionelle, situationsbestemte og SMV-venlige.
92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International ønsker, at det
skal fremgå tydeligt, at virksomheder skal inddrage interessenter på en me-
ningsfuld, effektiv og sikker måde på alle stadier af due diligence-processen.
FH ønsker, at forslaget skal indebære en mere aktiv inddragelse af arbejdsta-
gerrepræsentanter og andre interessenter. FH efterspørger desuden en mere
udbygget reference til virksomheders pligt til at sikre genoprejsning for ofre,
særligt i udviklingslande.
Amnesty International finder rapporteringskravene for overfladiske og mener
den bør ske løbende og med en bredere målgruppe end blot investorer.
Fsva. virksomheders egne klagemekanismer anfører Amnesty International,
at ikke kun arbejdere og fagforeninger, men også andre interessenter, skal
informeres om virksomhedernes procedurer til at håndtere klager.
Dansk Arbejdsgiverforening og Finans Danmark mener, at klageprocedu-
rerne i forslaget er vidtgående. Finans Danmark bemærker, at det er uklart,
hvordan ”legitim bekymring” skal fortolkes, hvilket kan medføre en uklar
retstilstand for virksomhederne. Komitéen for god Fondsledelse og Komi-
téen for god Selskabsledelse bemærker, at artikel 9 giver en meget bred kla-
geadgang for ikke direkte berørte, for overtrædelse af artikel 7 og 8 vedr.
”adverse impacts”, hvilket bør undgås. Klageadgangen bør alene tilfalde
dem, der er direkte berørt af ”adverse impact”, og en offentlig myndighed bør
påse, at virksomhederne overholder proceduren. Artikel 9 kan med fordel
ændres til en whistleblowerbestemmelse.
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at forslaget kan være i strid med proce-
durerne på det danske arbejdsmarked og den danske model.
30
30
Finans Danmark bemærker, at undersøgelsespligten vil kunne være omfat-
tende og medføre høje administrative konsekvenser. Derfor bør det f.eks.
tydeliggøres, hvem der har forpligtelsen i koncernkonstruktioner. Den fo-
reslåede artikel 3(g) om due diligence og rækkevidden af værdikæderne
for finansielle virksomheder er for vidtgående, og at bestemmelsen alene
bør omfatte det første led i værdikæden.
Dansk Erhverv opfordrer til, at det ekspliciteres, hvilke krav der vil være
gældende for den årlige redegørelse, samt at der ikke introduceres nye krav
til SMV’er. Dansk Erhverv og FSR bemærker, at fastlæggelse af krav til
en årlig beretning i en proces med udstedelse af delegerede retsakter får en
stor indvirkning på mindre virksomheder, der kan blive negativt berørt af
en kontinuerlig uvished omkring kravene til deres ”annual statement”. For-
sikring og Pension mener, at bemyndigelsen til at udstede guidelines skal
udformes, så den lever op til almindelige krav til niveau-2-regulering (de-
legerede retsakter). Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor
Steen Thomsen og lektor Therese Sand, CBS, advarer imod at overlade den
egentlige regulering ved niveau 2 ved afledte retsakter. FSR opfordrer til,
at kravene bør fastsættes i en mere åben og transparant proces, hvor også
erhvervsorganisationer bliver inddraget. For at undgå dobbeltrapportering
anbefaler Dansk Erhverv, at såfremt virksomheder er omfattet af CSRD,
skal de ikke også underlægges krav om en ’annual statement’. Dansk Er-
hverv er af princip forbeholden over for brug af delegerede retsakter, hvor-
for Europa-Kommissionen i stedet bør komme med specifikke krav til ar-
tikel 11 - herunder hvad der skal stå i et ”annual statement”. FSR foreslår,
at der i direktivforslaget stilles samme krav til erklæringer som i direktiv-
forslaget om bæredygtighedsrapportering.
Bestemmelse om klimaforandring og vederlag
Amnesty International finder den nuværende bestemmelse om klima util-
strækkelig, bl.a. fordi den kun gælder for de allerstørste virksomheder
(gruppe 1). 92-gruppen og Amnesty International ønsker, at forslaget skal
anvise konkrete konsekvenser for brud på forpligtelsen om en klimaom-
stillingsplan, og Amnesty International efterspørger klarhed ift. om myn-
dighederne også kan sanktionere for manglende implementering af en så-
dan plan, og Folkekirkens Nødhjælp mener, at manglende implementering
af klimaplanen skal medføre et erstatningsansvar.
Dansk Erhverv og L&F mener ikke, at ledelsesaflønning bør reguleres på
EU-niveau, og FSR mener, at aflønning bør være op til virksomhederne
selv. Dansk Erhverv mener, at det bør være op til virksomheden selv at
definere hvilke elementer af forretningsplanen, der er så relevante, at man
vælger at aflønne derefter.
31
31
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder mener,
at artikel 15 går videre end due diligence, som betyder, at staten direkte
tiltager sig kontrol med styringen af private virksomheder og er et uaccep-
tabelt brud på grundlæggende principper om, hvem der har ejendoms- og
ledelsesretten i private virksomheder. De foreslåede krav i art. 15, stk. 1 og
2 er uklare, men alligevel juridisk bindende med mulighed for sanktioner
og håndhævelse af en tilsynsmyndighed. Dette er problematisk fra et rets-
sikkerhedsmæssigt synspunkt og kan medføre administrative byrder.
Komitéen for god Selskabsledelse og Komitéen for god Fondsledelse me-
ner, at artikel 15 er overflødig og bør udgå, idet forpligtelserne, går videre
end formålet med direktivet. Andet aktionærrettighedsdirektiv indeholder
allerede regulering af ledelsens vederlag og har allerede haft effekt i danske
selskaber. De KPI’er, der fastlægges for variabel vederlag, omfatter alle-
rede i vidt omfang forretningsmodel og strategi og sustainability.
Ledernes Hovedorganisation er positive overfor, at bæredygtighedsmål
bliver tænkt ind i aflønningen i form af fx bonusordninger. Dog bør målene
skal stå mål med, hvad den enkelte kan påvirke, ligesom løndannelse i al-
mindelighed ikke bør indarbejdes i et direktiv, hvorfor dette bør forblive
på anbefalingsniveau.
Ledernes Hovedorganisation anbefaler, at der i stedet for artikel 15 arbej-
des på, på sigt at indføre en bred, ensartet Co2-afgift i hele EU-regionen.
Forslaget risikerer at have en begrænset virkning på klimaet, så længe det
kun angår den ene procent omfattet af forslaget. Forslaget bør uddybe,
hvordan man tænker at imødekomme mindre virksomheders øgede behov
for eks. klimarapportering og -investeringer, samt øgede behov for viden.
Professor Søren Friis Hansen og lektor, Troels Michael Lijla, CBS LAW,
Copenhagen Business School, bemærker, at aktionærens ejendomsret, som
også aktionærens stemmeret og retten til at udøve indflydelse over selska-
bet, nyder beskyttelse iht. Grundloven, Menneskerettighedskonventionen,
og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Artikel 15 et indgreb i
aktionærens ejendomsret efter Menneskerettighedskonventionen, og det
bør også undersøges, om artikel 15 udgør et ekspropriativt indgreb efter
grundlovens § 73. Derudover vurderes det, at der ikke er hjemmel i Trak-
taterne til at tillægge bestemmelsen i Paris-aftalen direkte virkning.
Forsikring og Pension bemærker, at det er uklart, hvordan en virksomheds
klimaplan skal udformes.
Vejledning mv.
32
32
Dansk Erhverv bemærker, at når der f.eks. indhentes kontraktlige garantier
fra eller indgås en kontrakt med en SMV, skal vilkårene være retfærdige
og rimelige, og der skal være fokus på, at omkostninger fra de store selska-
bers due diligence forpligtigelse ikke væltes over på SMV’erne.
DM&T finder det vigtigt, at de understøttende tiltag for SMV’er priorite-
res, herunder at der laves harmoniserede vejledninger til SMV’er, så det
ikke bliver de store virksomheders ansvar og opgave at definere, hvordan
en SMV skal udføre due diligence.
FSR, Finans Danmark, FH og DM&T efterspørger vejledning til virksom-
hederne, og i den forbindelse fremhæver DM&T og FH harmoniserede vej-
ledninger til SMV’er.
Myndigheders tilsyn
92-gruppen og NCP Danmark påpeger, at det offentlige tilsyn forudsætter
meget klare regler. Amnesty International og NCP Danmark fremhæver, at
tilsynsmyndigheden bør være uafhængig. NCP Danmark påpeger også, at
erfaringerne fra NCP-sager viser, at sagerne kræver meget tid og ressourcer
grundet sagernes kompleksitet.
Forsikring og Pension opfordrer til at bevare de eksisterende rammer for
tilsynet med overholdelse af bæredygtighedsregulering.
Amnesty International mener, at direktivet skal fastlægge et minimumsbe-
løb eller lignende for bøder, og at virksomheder skal udelukkes fra offent-
lige indkøb, hvis de ikke lever op til due diligence-kravene. Amnesty Inter-
national og 92-gruppen efterspørger en ændring af udbudsdirektivet for bedre
at integrere FN’s og OECD’s retningslinjer i offentlige indkøb.
Institut for Menneskerettigheder mener, at der skal skabes en balance, så an-
svaret for at håndhæve reglerne ikke væltes over på civilsamfundet.
Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse be-
mærker, at det i artikel 20 om sanktioner bør gøres klart, hvor langt ned i
kæden, virksomhederne kan gøres ansvarlige. Sanktionerne bør være pro-
portionelle med karakteren af overtrædelsen og ikke omsætningsbestemte,
da dette kan variere på tværs af forskellige virksomhedstyper.
Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder og Komi-
téen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker,
at virksomhederne ikke bør holdes ansvarlige for overtrædelser i virksom-
hedernes leverandørkæder, hvis virksomhederne ikke direkte har forårsa-
33
33
get overtrædelsen, virksomhederne ikke med rimelighed kunne være op-
mærksomme på overtrædelsen, eller når virksomhederne har foretaget nød-
vendige foranstaltninger for at forhindre overtrædelsen.
Civilretligt ansvar
92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International ønsker, at for-
slaget skal tage højde for juridiske udfordringer for ofre, der ønsker at gøre
en virksomhed ansvarlig for skader som følge af mangelfuld due diligence,
fx høje omkostninger, korte tidsfrister, begrænset adgang til beviser, begræn-
set juridisk status og en uforholdsmæssig stor bevisbyrde. 92-gruppen og
Amnesty International mener, at det er for tung en bevisbyrde at løfte for
rettighedshaverne, og de ønsker derfor en mere fair fordeling af bevisbyrden.
Iflg. Amnesty International bør der også sikres finansiel støtte til rettigheds-
havere og mulighed for kollektive søgsmål, samt at juridiske omkostninger i
en sag pålægges den sagsøgte virksomhed, hvis sagsøger vinder sagen.
Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International mener, at der er
en bekymrende mangel på klarhed omkring brugen af kontrakter som et mid-
del til at undgå ansvar. Institut for Menneskerettigheder finder det uklart,
hvilke indvirkninger der vil kunne lede til ansvarspådragelse som følge af
forslagets henvisning til rettigheder og forbud listet i bilagene til direktivet.
Endvidere finder Institut for Menneskerettigheder, at kravet om økonomisk
kompensation ved en konkret krænkelse er for begrænset og ikke lever op til
de internationale retningslinjers forventninger til virksomheders rolle med
hensyn til genoprejsning.
Dansk Erhverv bemærker, at artikel 22 bør beskrives yderligere, herunder
hvis en virksomhed har truffet forebyggende foranstaltninger, er den ikke
nødvendigvis retlig ansvarlig for en evt. negativ påvirkning, der opstår som
følge af aktiviteterne hos en indirekte partner. Spørgsmålet om ansvar, her-
under f.eks. når en virksomhed overholder alle formelle krav, og en kræn-
kelse af menneskerettighederne alligevel finder sted i virksomhedens for-
syningskæde, bør afklares bl.a. af hensyn til retssikkerheden.
Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder mener, at
bestemmelserne om civilretligt ansvar er for uklare og vidtrækkende. Virk-
somhedernes juridiske ansvar bør udelukkende omfatte deres direkte leveran-
dører og ikke hele værdikæden. Artikel 24 om offentlig støtte rejser en række
udfordringer, bl.a. i forhold til retssikkerhed, og er heller ikke er begrænset
til direktivets due diligence forpligtelser.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og
lektor Therese Sand, CBS, fremhæver, at virksomhederne kun bør holdes
34
34
ansvarlige for egne handlinger, som kan tilregnes selskabet ved dets an-
satte. Der bør ikke anvendes objektivt ansvar eller hæftelse for andre aktø-
rers handlinger.
Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse bemær-
ker, at artikel 22 om “civil liability” er formuleret meget uklart og det er van-
skeligt at afgøre, hvornår en virksomhed er ansvarlig, hvilket bør præciseres.
Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder, Komitéen
for God Fondsledelse og Komitéen for God Selskabsledelse bemærker, at
forslaget bør vurderes i forhold til internationale privatretlige regler om lov-
valg og jurisdiktion.
Også NCP Danmark og FSR fremhæver potentielle problemstillinger ved
at give ofre adgang til domstolen. NCP Danmark bemærker, at der kan
være udfordringer knyttet til jurisdiktion, og fare for ”forum shopping”
mht. valg af land og domstol. FSR støtter at bevare OECD’s mæglings-og
klagesystem, og dermed det danske NCP, da det kan være det mest effek-
tive værktøj i tilfælde af en tvist.
L&F mener, at det er uklart, hvordan Kommissionen vil sikre de nationale
myndigheders beføjelser til at tillade evt. kontraktbrud ved overtrædelse af
direktivet, hvis en aftale eksempelvis er indgået med lovvalg i et tredjeland.
L&F bemærker, at det øger sandsynligheden for uberettigede klager til
skade for virksomheders omdømme at lade NGO’er uden reelt indblik eller
forbindelse til en virksomheds værdikæde eller ansatte være klageberetti-
gede. L&F mener, at det er forventeligt, at virksomheder skal lave due di-
ligence i den fulde værdikæde, men at det juridiske ansvar kun bør gælde
den direkte værdikæde.
Forsikring og Pension bemærker, at det er uklart, hvordan virksomheders
civilretlige ansvar hænger sammen med nationale erstatningsregler, hvilket
kan skabe usikkerhed om retstilstanden.
9. Forhandlingssituationen
EU-landene støtter generelt formålet med direktivet, men har givet udtryk
for, at der er en række uklarheder i EU-Kommissionens forslag. Et flertal
af medlemslandene, herunder særligt en række nord- og østeuropæiske
lande og Danmark, har udtrykt sig kritisk over for de artikler, der regulerer
selskabsledelse generelt, og har ønsket dem fjernet. Der pågår fortsat drøf-
telse af, hvorvidt ”etablerede forretningsforbindelser” er det rette koncept
at bruge til at afgrænse de omfattede virksomheders forpligtelser i deres
værdikæder. Flere lande har i den forbindelse udtrykt støtte til at tage en
mere risikobaseret tilgang, der læner sig tættere op ad OECD’s retnings-
35
35
linjer og dermed slette konceptet ”etableret forretningsforbindelser". An-
vendelsesområdet er også fortsat genstand for drøftelser ligesom formatet
for og rækkevidden af det civilretslige erstatningsansvar. Formandskabet
er ambitiøse og går efter at opnå en generel indstilling i december 2022.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om formålet med det nye forslag om virksomheders
due diligence for bæredygtighed. Omstilling til en bæredygtig økonomi inde-
bærer, at den private sektor aktivt tager ansvar for deres indvirkning på sam-
fundet og miljøet. Det er regeringens opfattelse, at lovpligtig due diligence
bedst reguleres på europæisk niveau, frem for på nationalt niveau, så der
sikres klare, fælles spilleregler og en ensartet håndhævelse på tværs af med-
lemslandene. En ambitiøs EU-lov om due diligence skal være med til at sætte
standarden globalt og løfte niveauet for den private sektors bæredygtighed –
også uden for EU’s grænser.
For at opnå dette er det centralt at lovgivningen udformes på en måde der er
håndterbar og klar for de virksomheder, der underlægges lovgivningen, her-
under SMV’er, der indirekte påvirkes af forslaget. Såfremt den europæiske
lovgivning udformes på baggrund af uklare definitioner, og med tvivl om
rækkevidden og omfanget af virksomhedernes ansvar, er der en risiko for
reglerne ikke vil bidrage til en reel omstilling af den private sektor, men alene
vil påføre unødvendige administrative byrder for virksomhederne. Dette vil
hverken være til gavn for evt. skadelidte eller virksomhederne. Det er derfor
en central prioritet for regeringen, at reglerne udformes således, at de bliver
håndterbare og at gevinsterne ved forslaget står mål med de administrative
byrder. For at reglerne skal kunne sætte standarden globalt skal der kunne
fremvises en model, hvor den nødvendige omstilling sikres, samtidig med at
reglerne gøres håndterbare for virksomhederne.
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget bliver ambitiøst, værdiskabende og
i høj grad stemmer overens med den risikobaserede tilgang fra de internatio-
nale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, som indebærer at virk-
somheder udfører due diligence for hele værdikæden, og prioriterer at hånd-
tere de væsentligste og mest sandsynlige negative indvirkninger på menne-
skerettigheder og miljøet, uanset hvor i værdikæden de finder sted.
Regeringen finder det kritisabelt, at forslaget er blevet fremsat uden at der
foreligger en kvalitetssikret konsekvensanalyse for forslaget fra Kommissio-
nens interne Udvalg for Forskriftskontrol, og at Kommissionen på den måde
bryder med den normale procedure for evidensbaseret politikudvikling.
Proportionale regler særligt for virksomheder og myndigheder
36
36
Regeringen finder det positivt, at forslaget er baseret på anerkendte inter-
nationale retningslinjer i form af OECD’s retningslinjer for Multinationale
Selskaber og FN’s Vejledende Principper om Menneskerettigheder og Er-
hvervsliv. Samtidig finder regeringen det centralt, at forslaget indeholder
referencer til oprindelige folks rettigheder, herunder FN’s erklæring om
oprindelige folks rettigheder. Erklæringen adresserer bl.a. oprindelige
folks ret til at beholde traditionelle landområder, udnytte deres ressourcer,
princippet om FPIC (frit, forudgående og informeret samtykke) og retten
til retfærdig kompensation, der alle er relevante for direktivet.
Regeringen mener, at det er en forudsætning for en vellykket og effektiv
due diligence-lov, at forslaget finder den rette balance mellem fleksibilitet
og præcision, og at der skabes gode rammer for reel harmonisering på
tværs af medlemslandene. Mange virksomheder er allerede bekendte med
og arbejder med ovenfornævnte retningslinjer, hvilket vil gøre en imple-
mentering af reglerne mere håndterbare for virksomhederne, der skal im-
plementere due diligence i deres daglige forretning, for skadelidte, for ci-
vilsamfundet og for de nationale myndigheder der skal håndhæve reglerne.
En ensartet implementering og håndhævelse på tværs af EU, er en central
prioritet for regeringen. Derfor bør der være klarhed om de centrale begreber
i direktivet, og Kommissionen bør udgive vejledninger om, hvordan virk-
somheder skal opfylde deres due diligence-forpligtelser, så det bliver klart for
virksomhederne hvad der konkret forventes. Regeringen finder det centralt,
at formålet med forslaget opnås og implementeres, således at gevinsterne ved
forslaget står mål med de væsentlige administrative byrder, der forventes med
forslaget.
Risikobaseret indsats i værdikæden
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget afspejler det centrale princip om
en risikobaseret indsats fra OECD’s retningslinjer, således at virksomheder
kan prioritere mellem evt. forskellige negative indvirkninger og adressere
de mest signifikante risici først. Dette betyder også, at det centrale for re-
geringen er, at virksomhederne i deres due diligence fokuserer der, hvor de
har den største potentielle eller faktiske negative indvirkning, uanset hvor
i deres værdikæde den negative indvirkning finder sted. Regeringen mener
ikke, at den risikobaserede tilgang, der er centralt i OECD’s retningslinjer,
er tilstrækkeligt afspejlet i direktivforslaget, hvor ansvaret for at udøve due
diligence i virksomheders værdikæder er begrænset til ”etableret forret-
ningsforbindelser”. Regeringen mener derfor, at dette koncept om ”etable-
ret forretningsforbindelser” bør udgå.
Regeringen ser en risiko for, at virksomheder alene vil forlade sig på kon-
traktuelle krav til leverandører på bekostning af dialog, tæt samarbejde og
37
37
interessentinddragelse, som iflg. OECD’s retningslinjer er primære værk-
tøjer i en effektiv due diligence-proces. Derfor bør det afsøges, om forsla-
gets bestemmelser om kontraktforhold kan tilpasses eller suppleres med
princippet om en risikobaseret indsats, så det er mere i tråd med OECD’s
retningslinjer.
Ingen generel EU-regulering af selskabsledelse
Regeringen er skeptisk overfor, at der indgår en generel regulering af sel-
skabsledelse og ledelsens pligter i forslaget, som ligger ud over de pligter,
som foreslås som led i due diligence-forpligtelsen. Kommissionen har ikke
umiddelbart godtgjort, at der er et behov for en generel regulering af sel-
skabsledelsen eller fremvist dokumentation for, at denne del af forslaget
nødvendigvis vil forbedre virksomhedernes arbejde med den bæredygtige
omstilling og ansvarlige værdikæder. Dette har regeringen af flere om-
gange gjort Europa-Kommissionen opmærksom på i forbindelse med re-
geringens løbende dialog med Europa-Kommissionen.
Regeringen er positiv overfor, at due diligence-delen af forslaget vil med-
føre, at virksomheder i højere grad strukturerer deres beslutninger ud fra
hvad, der er bæredygtigt, både ift. fx klima og miljø, men også for menne-
skerettigheder og arbejdstagerettigheder. Regeringen mener, at virksomhe-
ders bæredygtighed, vækst og konkurrenceevne ikke er modsætninger,
men hinandens forudsætninger samt at fremtidens mest profitable og suc-
cesfulde virksomheder bør bygge på grundlæggende bæredygtige forret-
ningsmodeller. En bæredygtig omstilling opnås bedst ved, at ledelser i pri-
vate virksomheder selv arbejder strategisk og effektivt med bæredygtig-
hed, hvor virksomhederne kan se, at det er i deres egen interesse at sikre
en bæredygtig forretningsmodel. Regeringen kan derfor ikke på det nuvæ-
rende grundlag støtte en mere generel regulering af selskabsledelse, hver-
ken på europæisk eller nationalt niveau og mener ikke, at det er godtgjort
tilstrækkeligt at forslaget er proportionalt i denne henseende. Regeringen
vil i det videre forløb undersøge nærmere, hvordan den foreslået regulering
af selskabsledelse vil påvirke den danske model for selskabsledelse og
hvad de konkrete implikationer af direktivet vil være for dansk selskabsret.
Anvendelsesområde
Referingen støtter, at virksomheders aktiviteter, herunder datterselskabers
aktiviteter i både EU og tredjelande, vil være omfattet af reglerne.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at starte med at regulere de
største virksomheder. Det støttes ligeledes at det senere, ifm. en evaluering
af lovgivningen vurderes, om anvendelsesområdet bør udvides til også at
omfatte mindre virksomheder. Regeringen afsøger nærmere, om der findes
38
38
mere hensigtsmæssige modeller til at implementere due diligence i værdi-
kæden end Kommissionens forslag om kontraktmæssig kaskadering, og vil
i den sammenhæng vurdere, om det evt. kan være fordelagtigt at strømline
anvendelsesområdet med direktivet for virksomheders bæredygtighedsrap-
portering (CSRD). Dette vil i så fald betyde, at flere virksomheder omfattes
af reglerne.
Regeringen finder, at der er behov for at analysere, hvad konsekvenserne
af forslaget er for virksomhederne i de særlige risikosektorer.
Regeringen støtter, at ikke-EU-virksomheder med en betydelig omsætning
på det indre marked også omfattes af reglerne, med henblik på dels at be-
skytte europæiske virksomheders konkurrenceevne, dels at opnå en større
effekt af lovgivningen. Regeringen støtter ligeledes, at finansielle virksom-
heder er omfattet af forslaget.
Interessentinddragelse
Regeringen finder det vigtigt, at meningsfuld inddragelse af relevante in-
teressenter, herunder bl.a. fagforeninger, kommer til at stå som en helt cen-
tral forpligtelse i forslaget, i tråd med OECD’s retningslinjer. Denne for-
pligtelse bør dog som udgangspunkt være afgrænset til virksomhedens due
diligence-forpligtelse.
Sammenhængende regulering af vederlag
Der foreslås i direktivet en konkret regulering af udformningen af ledelsens
variable vederlag, hvorefter virksomhederne ved fastsættelsen af heraf skal
tage højde for deres plan for at bidrage til Paris-aftalens klimamålsætning.
Denne forpligtelse virker til at gå ud over formålet med nærværende direktiv,
som er at fastlægge regler for virksomhedernes udførelse af due diligence.
Da regeringen finder, at den konkrete udøvelse af selskabsledelse ikke skal
reguleres som en del af dette direktiv, bør reguleringen af vederlag udgå af
forslaget.
Klimahensyn
Regeringen finder det vigtigt, at den private sektor bidrager til den grønne
omstilling, og vil afsøge, hvordan klimahensyn bedst integreres i direkti-
vet, fx ved at gøre virksomheders klimapåvirkning til en del af selve due
diligence-forpligtelsen, fremfor at dette gøres til en særskilt forpligtigelse.
Det er desuden centralt at sikre overensstemmelse med øvrige EU-krav om
klimarelateret rapportering.
Effektiv håndhævelse
39
39
Regeringen støtter direktivets mål om, at skadelidte skal kunne anlægge en
civil retssag ved de kompetente nationale domstole og opnå erstatning, så-
fremt betingelserne herfor efter national ret er opfyldt. Regeringen finder
dog, at der er elementer vedrørende det civilretlige erstatningsansvar, der
giver anledning til tvivl om den nærmere forståelse samt konsekvens. Der
er behov for klarlægning og afgrænsning af en række centrale begreber i
forslaget vedrørende virksomheders juridiske ansvar og mulighederne for
at anlægge sager herom ved domstolene. Ansvaret bør særligt afgrænses
over for andre aktørers selvstændige eller upåregnelige handlinger. Det
skal derudover præciseres, hvad der menes med passende due diligence
foranstaltninger, jf. Artikel 7 og 8. Regeringen vil arbejde for at få afklaret
disse usikkerheder.
Det bemærkes, at lovvalget må løses efter de almindelige lovvalgsregler,
dvs. deliktstatuttet for Danmarks vedkommende.
Regeringen mener samtidig, at det etablerede system af nationale OECD-
kontaktpunkter for ansvarlig virksomhedsadfærd (NCP) skal kunne fun-
gere i samspil med reglerne i direktivforslaget. NCP-systemet repræsente-
rer en anden form for adgang til genoprejsning for skadelidte med mulig-
hed for mægling mellem parterne. Derudover har de nationale kontakt-
punkter ekstraterritorial kompetence, og vil fortsat være tilgængelige for
virksomheder, der ikke omfattes af dette forslag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
19. april 2022.


ERHVERVSMINISTEREN
21. oktober 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering samlenotat og oriente-
ringsnotat vedrørende EU-Kommissionens forslag til direktiv om virksom-
heders due diligence for bæredygtighed og ændring af direktiv 2019/1937,
KOM (2022) 71.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 8
Erhvervsudvalget 2022-23