Den Europæiske Revisionsrets årsberetning

EN
2021
Vores revision - kort fortalt
Introduktion til
Den Europæiske Revisionsrets
årsberetninger for 2021
DA
Offentligt
FIU Alm.del - Bilag 6
Finansudvalget 2022-23
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022
Printed in Luxembourg
Print ISBN 978-92-847-8469-1 doi:10.2865/948403 QJ-07-22-618-DA-C
PDF ISBN 978-92-847-8493-6 doi:10.2865/52509 QJ-07-22-618-DA-N
HTML ISBN 978-92-847-8513-1 doi:10.2865/071 QJ-07-22-618-DA-Q
DA
2021
Vores revision - kort fortalt
Introduktion til
Den Europæiske Revisionsrets
årsberetninger for 2021
3
Indhold
Formandens forord 4
Samlede resultater 6
Væsentlige konstateringer 6
Hvad vi reviderede 8
Hvad var tallene i 2021? 8
Hvor kommer pengene fra? 8
Hvad bruges pengene til? 9
Hvad dækkede vi? 10
Hvad vi konstaterede 11
Vores revisionserklæring 11
EU-regnskabet giver et retvisende billede 12
Vi afgiver en blank erklæring om indtægterne 12
Vi afgiver en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter 12
Vi afgav en blank erklæring om den første betaling under genopretnings- og
resiliensfaciliteten 16
Et nærmere blik på vores resultater 19
Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning 19
Indtægter 27
Det indre marked, innovation og det digitale område 30
Samhørighed, resiliens og værdier 33
Naturressourcer 38
Migration og grænseforvaltning 43
Sikkerhed og forsvar 43
Naboområder og verden 46
Europæisk offentlig forvaltning 50
Genopretnings- og resiliensfaciliteten 53
De europæiske udviklingsfonde 56
Baggrundsoplysninger 60
Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde 60
4
Formandens forord
Vores årsberetning for regnskabsåret 2021 er den første i den nye programmeringsperiode
2021-2027. I 2021 udgjorde covid-19-pandemien fortsat en stor belastning for Den Europæiske
Union og dens medlemsstater. Som Den Europæiske Unions eksterne revisor har vi på trods af de
fortsatte driftsmæssige problemer som følge af covid-19-krisen gjort alt i vores magt for fortsat at
udføre effektiv offentlig revision i EU.
Vi konkluderer som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's
finansielle stilling. Vi afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab
for 2021. Indtægterne i 2021 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.
EU har iværksat initiativet "NextGenerationEU" (NGEU) - en genopretningspakke med supplerende
midler baseret på gældsværdipapirer - som tilbyder finansiering ud over de traditionelle
budgetmidler, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. Genopretnings-
og resiliensfaciliteten tegner sig for ca. 90 % NGEU-finansieringen.
Vi afgiver to særskilte erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i 2021: én
om det traditionelle EU-budget og én om genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Fejlforekomsten i EU-budgettets udgifter for 2021 anslår vi til 3,0 % (2020: 2,7 %).
I 2021 omfattede udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten enkeltbetalingen til en
medlemsstat (Spanien). Vi er af den opfattelse, at et af de 52 delmål, der var omfattet af den
spanske betalingsanmodning, ikke var nået. Efter vores opfattelse er den relaterede fejl ikke
væsentlig. Vi baserede vores vurdering på betalingsbetingelsen, dvs. at delmål og mål var nået på
tilfredsstillende vis. Overholdelse af EU-regler og nationale regler indgår ikke i vurderingen af den
formelle rigtighed.
Inden for de vigtige dele af EU's budgetudgifter, som vi giver en specifik vurdering af, er
fejlforekomsten væsentlig for "Det indre marked, innovation og det digitale område" og
"Samhørighed, resiliens og værdier". Vi konstaterer på grundlag af vores test af transaktioner og
andet bevis fra kontrolsystemet, at fejlforekomsten for "Naturressourcer" er tæt på
væsentlighedstærsklen. Vores resultater indikerer også, at fejlforekomsten ikke var væsentlig for
de direkte betalinger, som repræsenterer 68 % af udgifterne under dette FFR-udgiftsområde, og at
den samlet set var væsentlig for de udgiftsområder, vi havde udpeget som værende i højere risiko
(udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats). For så vidt
angår "Europæisk offentlig forvaltning" ligger fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen.
5
Ved vores revision af EU's indtægter og udgifter har vi i adskillige år skelnet mellem
budgetområder, hvor vi anser risiciene med hensyn til lovlighed og formel rigtighed for at være
høje, og budgetområder, hvor vi anser dem for at være lave. På grund af EU-budgettets
sammensætning og udvikling over tid er andelen af udgifter med høj risiko i den reviderede
population steget yderligere i forhold til de foregående år og udgør ca. 63 % af vores 2021-
revisionspopulation (2020: 59 %). Vi anslår fejlforekomsten i denne type udgifter til 4,7 %
(2020: 4,0 %). På denne baggrund afgiver vi en afkræftende erklæring om udgifterne.
Den anslåede fejlforekomst for udgifter med lav risiko, som tegnede sig for de resterende ca. 37 %
(2020: 41 %) i vores revisionspopulation lå under vores væsentlighedstærskel på 2 %.
Eventualforpligtelser med en risiko for EU-budgettet steg med 146,0 milliarder euro (111 %) i 2021,
fra 131,9 milliarder euro til 277,9 milliarder euro. Dette skyldtes hovedsagelig, at der i 2021 blev
udstedt obligationer for 91,0 milliarder euro til at finansiere NGEU, og en stigning på 50,2 milliarder
euro i lånebeløbet til det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for
arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) til medlemsstaterne. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har
også bidraget til denne stigning som følge af garantier, som EU har stillet for at dække lån til
tredjelande.
På denne baggrund er det vigtigere end nogensinde, at EU's finanser forvaltes på en forsvarlig og
effektiv måde. Det lægger et øget ansvar på såvel Kommissionen som medlemsstaterne, men også
på os i Den Europæiske Revisionsret.
Klaus-Heiner LEHNE
Formand for Den Europæiske Revisionsret
6
Samlede resultater
Væsentlige konstateringer
Sammendrag af revisionserklæringen for 2021
Vi afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab for 2021.
Vi afgiver også en blank erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af 2021-
indtægterne.
For 2021 afgiver vi to særskilte erklæringer om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed:
‐ Der afgives en afkræftende erklæring om EU-budgetudgifternes lovlighed og formelle
rigtighed.
‐ Der afgives en blank erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne
under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
o Vi konkluderer, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling.
o Indtægterne i 2021 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst. Vi giver
flere oplysninger om grundlaget for vores erklæring om indtægterne i "Vores
revisionserklæring".
o Genopretnings- og resiliensfaciliteten er det centrale element i NextGenerationEU (NGEU).
Det er et midlertidigt instrument, som følger en anden gennemførelsesmodel end EU's
budgetudgifter under udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR). I modsætning
til EU's budgetudgifter, som er baseret på godtgørelse af omkostninger og/eller overholdelse
af betingelser, betales medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten for at nå
forudfastsatte delmål eller mål. For 2021 afgiver vi derfor særskilte erklæringer om EU's
budgetudgifter og udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
o Den samlede anslåede fejlforekomst i EU's budgetudgifter var væsentlig, nemlig 3,0 %
(2020: 2,7 %).
o I vores risikovurdering karakteriserer vi de EU-udgifter, hvor støttemodtagerne ofte skal følge
komplekse regler, når de indsender anmodninger om godtgørelse af de omkostninger, de har
afholdt, som udgifter med høj risiko. Andelen af udgifter med høj risiko i vores
revisionspopulation steg yderligere og var væsentlig, da den lå på 63,2 % (2020: 59 %). I år
anslår vi fejlforekomsten til 4,7 % (2020: 4,0 %) i denne del af vores revisionspopulation. Som i
de to foregående år er denne fejl væsentlig og gennemgribende, og vi afgiver en afkræftende
erklæring om EU's budgetudgifter.
7
o I 2021 omfattede udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten enkeltbetalingen til
en medlemsstat (Spanien). Vi er af den opfattelse, at et af de 52 delmål, der var omfattet af
den spanske betalingsanmodning, ikke var nået på tilfredsstillende vis. Efter vores opfattelse
er den relaterede fejl ikke væsentlig. Vi giver flere oplysninger om grundlaget for vores
erklæring om udgifterne under resiliens- og genopretningsfaciliteten i "Vores
revisionserklæring".
o Vi sendte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 15 sager (2020: seks sager)
med mistanke om svig, som vi havde konstateret i 2021, hvilket allerede har ført til, at OLAF
har indledt fem undersøgelser. Vi sendte samtidig Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
en af disse sager samt endnu en sag, som vi var stødt på i 2021.
o Kommissionen sammenfatter centrale oplysninger om sin interne kontrol og finansielle
forvaltning i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Begrænsningerne i
Kommissionens og medlemsstaternes efterfølgende kontrol på FFR-udgiftsområderne "Det
indre marked, innovation og det digitale område", "Samhørighed, resiliens og værdier" og
"Naboområder og verden" påvirker den risiko ved betalingen, der fremgår af den årlige
forvaltnings- og effektivitetsrapport, og dermed robustheden af Kommissionens
risikovurdering.
o Rapporteringen om finansielle korrektioner og inddrivelser i den årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport er blevet bedre i forhold til sidste år, men præsentationen af
"korrektioner af tidligere betalinger" (5,6 milliarder euro) kan føre til misforståelser, da de
forebyggende foranstaltninger, der indgår i dette beløb, ikke vedrører tidligere betalinger
eller godkendte udgifter. Desuden kan medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger ikke
direkte tilskrives Kommissionen.
o Kommissionen giver i forvaltnings- og effektivitetsrapporten ingen detaljer om den
meddelelse, der blev sendt til Ungarn under "den generelle ordning med konditionalitet", og
om, hvordan den kan påvirke de pågældende udgifters formelle rigtighed.
o Ved udgangen af 2021 udgjorde de uindfriede forpligtelser i alt 341,6 milliarder euro, hvoraf
251,7 milliarder euro vedrørte EU-budgettet, og 89,9 milliarder euro vedrørte NGEU. EU-
budgettets uindfriede forpligtelser faldt betydeligt fra et historisk højdepunkt på
303,2 milliarder euro ved udgangen af 2020, hovedsagelig på grund af forsinkelser i
gennemførelsen af fonde med delt forvaltning under FFR for 2021-2027.
o EU-budgettets samlede eksponering for eventualforpligtelser steg med 146,0 milliarder euro
(111 %) i 2021, fra 131,9 milliarder euro til 277,9 milliarder euro. Dette skyldtes hovedsagelig,
at der i 2021 blev udstedt obligationer for 91,0 milliarder euro til at finansiere NGEU, og en
stigning på 50,2 milliarder euro i lånebeløbet til det europæiske instrument for midlertidig
støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) til
medlemsstaterne. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også bidraget til denne stigning
som følge af garantier, som EU har stillet for at dække lån til tredjelande.
Årsberetningen for 2021 om EU-budgettet og årsberetningen for 2021 om 8., 9., 10.
og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores
websted (eca.europa.eu).
8
Hvad vi reviderede
Hvad var tallene i 2021?
Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for et mere langsigtet budget, der
er vedtaget for en flerårig periode (kaldet "den flerårige finansielle ramme" eller FFR). I 2021 beløb
EU's budgetudgifter sig til i alt 181,5 milliarder euro, svarende til 2,4 % af EU-medlemsstaternes
samlede offentlige udgifter og 1,3 % af deres bruttonationalindkomst.
I maj 2020 vedtog Rådet for Den Europæiske Union NGEU, et midlertidigt instrument, der blev
oprettet som reaktion på de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien, og som
finansieres gennem udstedelse af obligationer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten tegner sig for
ca. 90 % NGEU-finansieringen. I 2021 udgjorde udgifterne til ikketilbagebetalingspligtig støtte
under genopretnings- og resiliensfaciliteten (tilskud) 46,5 milliarder euro.
Under hensyntagen til udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten udgjorde
betalingerne fra EU i 2021 i alt 228,0 milliarder euro.
Hvor kommer pengene fra?
De samlede indtægter for 2021 var på 239,6 milliarder euro. Hovedparten af EU-budgettet
finansieres via beløb, som medlemsstaterne bidrager med på grundlag af deres
bruttonationalindkomst (115,8 milliarder euro). Blandt de øvrige kilder kan nævnes told
(19,0 milliarder euro), et bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har
opkrævet (17,9 milliarder euro), et bidrag baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, som
blev indført i 2021 (5,9 milliarder euro) og andre indtægter (5,7 milliarder euro).
De ekstra indtægter beløb sig til 75,3 milliarder euro i 2021, herunder 55,5 milliarder euro i
eksterne formålsbestemte indtægter til budgetgarantier, lånoptagelse og långarantier (NGEU) og
19,8 milliarder euro i bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer.
9
Hvad bruges pengene til?
EU-budgettets penge bruges på en bred vifte af områder, f.eks. til:
o skabelse af økonomisk udvikling i strukturelt svage regioner
o fremme af innovation og forskning
o støtte til transportinfrastrukturprojekter
o kurser for arbejdsløse
o støtte til landbrug og fremme af biodiversitet
o bekæmpelse af klimaændringer
o grænseforvaltning
o bistand til nabolande og udviklingslande.
Ca. tre fjerdedele af budgettet anvendes under såkaldt "delt forvaltning". Under denne
budgetgennemførelsesmetode fordeler medlemsstaterne midlerne, udvælger projekter og
forvalter EU's udgifter, mens Kommissionen har det endelige ansvar. Dette er f.eks. tilfældet med
"Naturressourcer og miljø" og "Samhørighed, resiliens og værdier".
Udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal finansiere investeringer og reformer på
politikområder, som er relevante for hele EU, og som er opdelt i seks søjler (jf. figur 1).
Figur 1 - De seks søjler
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
Medlemsstaterne redegør på forhånd for disse reformer og investeringer i deres nationale
genopretnings- og resiliensplaner, og Kommissionen betaler dem for at nå de tilhørende delmål
og mål.
Grøn omstilling Digital
omstilling
Intelligent,
bæredygtigog
inklusiv vækst
Social og
territorial
samhørighed
Sundhed og
økonomisk,
social og
institutionel
resiliens
Politikker for
den kommende
generation,
børn og unge
10
Hvad dækkede vi?
Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter og undersøger, om årsregnskabet er rigtigt, og om
de underliggende indtægts- og udgiftstransaktioner er gennemført under overholdelse af EU-
reglerne og de nationale regler. Vi undersøger udgifterne på det tidspunkt, hvor de endelige
modtagere af EU-midler har iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger - eller, for så vidt angår
udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor medlemsstaterne anmoder om
betaling for opnåelse af deres forudfastsatte delmål og mål - samt på det tidspunkt, hvor
Kommissionen har godkendt disse udgifter. I praksis betyder dette, at vores revisionspopulation af
transaktioner omfatter mellemliggende og endelige betalinger. Vi undersøgte ikke forskud udbetalt
i 2021, medmindre de også blev afregnet i løbet af året.
Vores revisionspopulation for 2021 var på i alt 154,3 milliarder euro. Vi havde særskilte
revisionspopulationer for EU's budgetudgifter (142,8 milliarder euro) og udgifterne under
genopretnings-og resiliensfaciliteten (11,5 milliarder euro) for at understøtte vores respektive
erklæringer (jf. figur 2).
Figur 2 - Revisionspopulation 2021
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
I år tegnede "Naturressourcer og miljø" sig for den største del af vores revisionspopulation for EU's
budgetudgifter (39,7 %), fulgt af "Samhørighed, resiliens og værdier" (33,5 %) og "Det indre
marked, innovation og det digitale område" (10,0 %).
Revisionspopulationen for genopretnings- og resiliensfaciliteten omfattede enkeltbetalingen
(11,5 milliarder euro) til en medlemsstat (Spanien) i 2021.
(milliarder euro)
Sikkerhed og forsvar
0,6 (0,4 %)
Europæisk offentlig forvaltning
10,7 (7,5 %)
Særlige
instrumenter
0,1 (0,1 %)
Migration og
grænseforvaltning
2,6 (1,8 %)
Samhørighed,
resiliens og værdier
47,9 (33,5 %)
Naturressourcer
og miljø
56,6 (39,7 %)
Det indre marked,
innovation og det
digitale område
14,3 (10,0 %)
142,8
milliarder
euro
Naboområder og
verden
10,0 (7,0 %)
11,5
milliarder
euro
EU-budgettet
142,8 milliarder euro
Genopretnings- og resiliensfaciliteten
11,5 milliarder euro
11
På grund af covid-19-rejserestriktionerne blev vi i de fleste tilfælde fortsat forhindret i at foretage
kontrol på stedet. Vi gennemførte derfor størstedelen af vores arbejde som skrivebordskontrol og
ved at interviewe den reviderede enheds medarbejdere på afstand. Manglende kontrol på stedet
kan øge risikoen for, at visse fejl ikke opdages, men den dokumentation, vi indhentede hos vores
reviderede enheder, gjorde det muligt for os at færdiggøre vores arbejde og drage konklusioner om
det.
Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode i afsnittet Baggrundsoplysninger.
Hvad vi konstaterede
Vores revisionserklæring
I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
afgiver vi en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om
rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.
Erklæringen er et centralt element i vores årsberetning.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, som gennemføres og
finansieres på en måde, der adskiller sig markant fra EU's budgetudgifter. Modtagere af støtte
under EU's budgetudgifter betales for at have iværksat visse aktiviteter eller godtgøres afholdte
omkostninger, men under genopretnings- og resiliensfaciliteten betales medlemsstaterne for en
tilfredsstillende opnåelse af forudfastsatte delmål eller mål. Vi afgiver derfor to særskilte
erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne: én om EU's budgetudgifter og
én om udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Betalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten er baseret på en tilfredsstillende opnåelse
af forudfastsatte delmål eller mål, og derfor undersøgte vi, om Kommissionen havde indsamlet
tilstrækkelig og passende dokumentation til at vurdere opfyldelsen af denne betingelse.
Overholdelse af andre EU-regler og nationale regler indgår ikke i denne vurdering.
For så vidt angår den del af indtægterne, som udgøres af de traditionelle egne indtægter, er der er
risiko for, at importører enten ikke anmelder toldafgifter eller anmelder dem fejlagtigt til de
nationale toldmyndigheder. De faktisk opkrævede importafgifter vil derfor være lavere, end de
teoretisk burde have været. Denne forskel kaldes "toldgabet". De unddragne beløb registreres ikke
i medlemsstaternes TEI-regnskabssystemer og er ikke omfattet af vores revisionserklæring om
indtægterne.
12
EU-regnskabet giver et retvisende billede
EU's regnskab for 2021 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder
for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle resultater i
regnskabsåret samt af EU's aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.
Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed, som vi har gjort det hvert år
siden 2007.
I EU's balance er der opført et passiv vedrørende pensioner og andre personaleydelser, som steg
yderligere, og beløber sig til 122,5 milliarder euro pr. udgangen af 2021 (2020: 116 milliarder euro).
Den yderligere stigning i dette skøn skyldes hovedsagelig et fald i den nominelle diskonteringssats.
Den 1. februar 2020 ophørte Det Forenede Kongerige med at være en EU-medlemsstat. På
balancetidspunktet viste EU's regnskab et nettotilgodehavende hos Det Forenede Kongerige på
41,8 milliarder euro (2020: 47,5 milliarder euro) baseret på de gensidige forpligtelser, der er fastsat
i udtrædelsesaftalen. Dette fald skyldes hovedsagelig de betalinger, der blev modtaget fra Det
Forenede Kongerige i 2021 i overensstemmelse med betingelserne i udtrædelsesaftalen.
Vi vurderede effekten af Ruslands invasion på lån og tilskud til Ukraine i EU's regnskab og
konstaterede, at der er taget passende hensyn til den, og at der er givet oplysninger om den i
overensstemmelse med kravene i regnskabsreglerne.
Vi afgiver en blank erklæring om indtægterne
Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst.
Vi afgiver en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter
Vi definerer en fejl som et beløb, der ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet. Fejl opstår,
når midler ikke anvendes i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og dermed ikke i
overensstemmelse med, hvad Rådet og Europa-Parlamentet ønskede, da de vedtog lovgivningen,
eller når de ikke anvendes i overensstemmelse med specifikke nationale regler.
For EU's budgetudgifter anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 2,2 % og 3,8 %. Midtpunktet i
dette interval, der førhen kaldtes "den mest sandsynlige fejlforekomst", er steget i forhold til sidste
år, fra 2,7 % til 3,0 % (jf. figur 3).
13
Figur 3 - Anslået fejlforekomst for EU's budgetudgifter (2017-2021)
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
0 %
2 %
4 %
6 %
95 %
konfidensinterval
Øvre fejlgrænse
Revisionsrettens beregning af den anslåede fejlforekomst
Nedre fejlgrænse
Væsentligheds-
tærskel 2,0 %
2017 2018 2019 2020 2021
3,4 %
2,4 %
1,4 %
3,4 %
2,6 %
1,8 %
3,6 %
2,7 %
1,8 %
3,8 %
3,0 %
2,2 %
3,6 %
2,7 %
1,8 %
47 %
Revisionspopulation (milliarder euro)
100,2
120,6 126,1
147,8 142,8
Høj risiko
Lav risiko
51 % 53 % 59 % 63 %
53 % 49 % 47 % 41 % 37 %
14
Over halvdelen af vores revisionspopulation er igen væsentlig fejlbehæftet
I 2021 konstaterede vi igen, at den måde, udgifter blev afholdt på, havde betydning for risikoen for
fejl. Vi skelner i denne forbindelse mellem omkostningsgodtgørelse og rettighedsbetalinger
(jf. tekstboksen nedenfor).
Hvad er omkostningsgodtgørelse og rettighedsbetalinger?
EU's budgetudgifter er kendetegnet ved to typer udgifter med forskellige risikomønstre:
‐ omkostningsgodtgørelser, hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende
støtteberettigede aktiviteter (der er underlagt komplekse regler): f.eks.
forskningsprojekter (under "Det indre marked, innovation og det digitale område"),
investeringer i regionaludvikling og landdistriktsudvikling ("Samhørighed, resiliens og
værdier" og "Naturressourcer og miljø") og udviklingsbistandsprojekter ("Naboområder
og verden"). Vi anser denne type udgifter for at være forbundet med høj risiko
‐ rettighedsbetalinger, som er baseret på, at støttemodtagerne opfylder bestemte
(mindre komplekse) betingelser: f.eks. betalinger vedrørende studie- og
forskningsstipendier (under "Det indre marked, innovation og det digitale område"),
direkte støtte til landbrugere ("Naturressourcer og miljø") samt lønninger og pensioner
til EU-ansatte ("Europæisk offentlig forvaltning"). Vi anser denne type udgifter for at
være forbundet med lav risiko.
De mest almindelige fejl, vi konstaterede i udgifterne med høj risiko på de største FFR-
udgiftsområder, var:
o Ikkestøtteberettigede omkostninger og projekter, overtrædelser af reglerne for det indre
marked (især manglende overholdelse af reglerne om statsstøtte), manglende væsentlig
dokumentation og manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud under
"Samhørighed, resiliens og værdier".
o Støttemodtagere, projekter eller udgifter, der ikke er støtteberettigede, administrative fejl og
manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug er de hyppigst
konstaterede fejl på udgiftsområderne udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger,
miljø, klimaindsats og fiskeri, som tilsammen udgør ca. 33 % af de samlede udgifter under
"Naturressourcer og miljø".
o Ikkestøtteberettigede direkte personaleomkostninger og andre direkte omkostninger er de
vigtigste kilder til fejl i forskningsudgifterne (Horisont 2020 og det syvende rammeprogram
under "Det indre marked, innovation og det digitale område"). Alvorlige overtrædelser af
reglerne for offentlige udbud og andre ikkestøtteberettigede direkte omkostninger er de
hyppigst konstaterede fejl i andre programmer og aktiviteter (hovedsagelig Connecting
Europe-faciliteten).
o Ikkeafholdte udgifter, ikkestøtteberettigede omkostninger, manglende væsentlig
dokumentation og fejl i offentlige udbud under "Naboområder og verden".
15
I 2021 steg udgifterne med høj risiko yderligere i forhold til de foregående år, og de udgør nu
næsten to tredjedele af vores revisionspopulation, dvs. 63,2 % (2020: 59 %). Den anslåede
fejlforekomst i udgifterne med høj risiko er 4,7 % (2020: 4,0 %).
Udgifterne med lav risiko tegnede sig for de resterende 36,8 % af vores revisionspopulation
(2020: 41 %) og omfattede hovedsagelig rettighedsbetalinger. Den anslåede fejlforekomst i denne
del af populationen ligger under vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf. figur 4).
Figur 4 - Fejlforekomsterne afspejler risikoniveauet
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
I figur 5 sammenlignes vores skøn over fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem
2017 og 2021. Der gives flere oplysninger om resultaterne i afsnittet Et nærmere blik på vores
resultater og i de relevante kapitler i vores årsberetning for 2021.
Væsentlighedstærskel 2 %
Udgifter med høj risiko
Udgifter med lav risiko
52,7 milliarder
euro
36,8 % af vores
revisionspopulation
90,1 milliard
euro
63,2 % af vores
revisionspopulation
Anslået fejlforekomst
4,7 %
Uden væsentlig
fejlforekomst
16
Figur 5 - Vores skøn over fejlforekomster for udvalgte EU-
budgetudgiftsområder (2017-2021)
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
Vi afgav en blank erklæring om den første betaling under genopretnings-
og resiliensfaciliteten
I 2021 omfattede vores arbejde for første gang lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne
under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vores revisionspopulation omfattede den eneste
udbetaling i 2021, en betaling til Spanien, og afregningen af den tilhørende forfinansiering. Den
spanske betalingsanmodning omfattede 52 delmål, som Spanien betragtede som nået. Det beløb,
der i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse skulle udbetales til Spanien, udgjorde
11,5 milliarder euro.
Vi baserede vores vurdering på betalingsbetingelsen om, at de delmål og mål, der var angivet i
Rådets gennemførelsesafgørelse, skulle være blevet nået på tilfredsstillende vis. Det samlede
revisionsbevis, som vi indhentede gennem vores arbejde, indikerer, at et af de 52 delmål, der var
tilknyttet den første udbetaling til Spanien, ikke var nået. Kommissionen har endnu ikke fastlagt en
metode til kvantificering af effekten af, at et delmål eller et mål ikke nås. Efter vores opfattelse er
fejlen ikke væsentlig. Andre svagheder, vi konstaterede i Kommissionens arbejde vedrørende
vurdering af delmål, omhandler de utilstrækkeligt robuste kriterier for det yderligere delmål
vedrørende kontrol og utilstrækkelig dokumentation af Kommissionens arbejde, hvilket dog ikke
påvirker vurderingen af, om et specifikt delmål er nået.
4,2 %
2,0 %
4,2 %
3,9 %
2017 2018 2019 2020 2021
Det indre marked,
innovation og det
digitale område
Samhørighed,
resiliens og værdier
4,4 %
3,0 %
5,0 %
4,4 %
3,5 %
3,6 %
2,4 %
2,4 %
1,9 %
2,0 %
1,8 %*
Naturressourcer
og miljø
* Vi konstaterer, at
fejlforekomsten for 2021
ligger tæt på
væsentlighedstærsklen.
17
Sammenligning af vores og Kommissionens skøn over fejlforekomsten
Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som kommissærkollegiet er ansvarligt for,
sammenfatter centrale oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter om intern kontrol og
økonomisk forvaltning. Den omfatter risikoen ved betalingen, som er Kommissionens skøn over det
beløb, der er blevet udbetalt uden at være i overensstemmelse med de gældende regler.
Kommissionens samlede 2021-skøn over risikoen ved betalingen er på 1,9 %. Dette er under vores
væsentlighedstærskel (2,0 %) og vores skøn over fejlforekomsten (3,0 %) for EU's budgetudgifter.
I lighed med vores skøn over fejlforekomsten omfatter Kommissionens skøn ikke udgifter under
genopretnings- og resiliensfaciliteten, for hvilken den oplyser kontrolresultaterne særskilt baseret
på en kvalitativ vurdering. Derudover indeholder den årlige aktivitetsrapport for hvert af
Kommissionens generaldirektorater (GD'er) en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at
han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at
transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. I den forbindelse foretager
alle GD'er skøn over risikoen ved betalingen i deres udgifter, undtagen udgifterne under
genopretnings- og resiliensfaciliteten, for hvilke Kommissionen vurderer kontrolresultaterne
baseret på en kombination af resultaterne fra medlemsstaterne og dens egne revisioner og
kontroller.
For hvert enkelt FFR-udgiftsområde, hvor vi giver en specifik vurdering, har vi sammenlignet
Kommissionens 2021-skøn over risikoen ved betalingen med vores anslåede fejlforekomst.
Sammenligningen viser, at Kommissionens risiko ved betalingen er lavere end vores skøn over
fejlforekomsten for "Det indre marked, innovation og det digitale område" og "Samhørighed,
resiliens og værdier". For så vidt angår "Naturressourcer og miljø" er Kommissionens skøn over
risikoen ved betalingen (1,8 %) i overensstemmelse med vores skøn.
Kommissionen præsenterer i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport sin samlede
risikovurdering af de årlige udgifter for 2021 med henblik på at identificere og fokusere indsatsen
på højrisikoområder. Kommissionen anslår risikoen til at være lav for 55 % af udgifterne, mellemhøj
for 23 % og høj for 22 %. Vores revisionsarbejde afslørede begrænsninger i Kommissionens
efterfølgende arbejde, som tilsammen påvirker robustheden af Kommissionens risikovurdering.
Vi fulgte også op på vores bemærkning fra sidste år om, at den måde, hvorpå Kommissionen
præsenterer faktiske finansielle korrektioner og inddrivelser i sin årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport, er kompleks og ikke altid klar. Vi konstaterede, at Kommissionens revision af
sin rapportering har medført forbedringer. Vi er imidlertid også af den opfattelse, at
præsentationen af "korrektioner af tidligere betalinger" (5 620 millioner euro) og den tilhørende
procentdel af relevante udgifter (3,3 %) ikke er dækkende og kan give anledning til misforståelser.
Den omfatter forebyggende foranstaltninger, som ikke vedrører tidligere betalinger eller
godkendte udgifter. Desuden kan medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger ikke direkte
tilskrives Kommissionen.
Vi bemærker, at Kommissionen i sin forvaltnings- og effektivitetsrapport rapporterer, at den sendte
en første meddelelse til Ungarn i april 2022 under den "generelle ordning med konditionalitet".
Dette udløste den procedure, som kan føre til foranstaltninger mod en medlemsstat for
tilsidesættelse af retsstatsprincippet. Forvaltnings- og effektivitetsrapporten giver imidlertid ingen
detaljer om meddelelsen eller om, hvordan den kan påvirke de pågældende udgifters formelle
rigtighed.
18
Vi sendte sager, hvor der var mistanke om svig, til OLAF og EPPO
Vi har samarbejdet med OLAF i mange år og med EPPO, siden den indledte sine aktiviteter i juni
2021. Vi sendte OLAF 15 sager (2020: seks sager) med mistanke om svig, som vi havde konstateret i
forbindelse med vores revisionsarbejde i 2021, hvilket allerede har ført til, at OLAF har indledt fem
undersøgelser. Vi sendte samtidig EPPO en af disse sager samt endnu en sag, som vi var stødt på
under vores revisionsarbejde i 2021. I marts 2022 besluttede vi at begynde at sende sager med
mistanke om svig samtidig til både OLAF og EPPO, hvor det var relevant.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i
kapitel 1 og 10 i vores årsberetning for 2021. Årsberetningen i sin helhed kan findes på
vores websted (eca.europa.eu).
19
Et nærmere blik på vores resultater
Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning
Budgettets gennemførelse og anvendelse i 2021
Budgetgennemførelsen var lav for forpligtelser, men høj for betalinger
FFR-forordningen fastsætter maksimumsbeløb for hvert af de syv år i FFR. Disse lofter finder
anvendelse på nye finansielle forpligtelser for EU (forpligtelsesbevillinger) og på betalinger, der kan
foretages over EU-budgettet (betalingsbevillinger). Jf. figur 6.
Figur 6 - Budgetgennemførelsen i 2021
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
166,1
164,3
2,0
2,6
163,6
113,4
166,1
163,5
0 50 100 150
(milliarder euro)
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser Ændringsbudgetter
Oprindeligt budget
Udnyttelse
Betalinger Ændringsbudgetter
Oprindeligt budget
Udnyttelse
FFR-loft
20
I løbet af 2021 blev der indgået forpligtelser for i alt 113,4 milliarder euro: kun 68 % af det samlede
disponible beløb (166,8 milliarder euro). Denne andel er usædvanligt lav, endnu lavere end i 2014,
som var det første år af den forrige FFR (77 %). I 2021 bremsede forsinkelser i forbindelse med
vedtagelsen af sektorforordninger iværksættelsen af nye programmer, navnlig for de otte fonde
med delt forvaltning under forordningen om fælles bestemmelser. Kun 2 % af det disponible beløb
i forpligtelsesbevillinger til disse otte fonde med delt forvaltning blev udnyttet.
I 2021 var FFR-loftet for betalingsbevillinger på 166,1 milliard euro, og det disponible beløb til
betalinger i det endelige budget var på 168,0 milliarder euro. De faktiske betalinger beløb sig til i alt
163,6 milliarder euro (97 %) af de disponible betalingsbevillinger. Under hensyntagen til
supplerende betalinger på 62,6 milliarder euro fra formålsbestemte indtægter (navnlig tilskud
under genopretnings- og resiliensfaciliteten) og 1,8 milliarder euro i form af fremførsler fra 2020
udgjorde betalingerne i 2021 i alt 228,0 milliarder euro.
Absorptionsgraden steg for de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020
I løbet af 2021 fortsatte medlemsstaterne med at absorbere midler fra de europæiske struktur- og
investeringsfonde (ESI-fondene) fra FFR-perioden 2014-2020. Ved udgangen af 2021 udgjorde de
samlede kumulative betalinger til operationelle programmer under ESI-fondene for 2014-2020
331,1 milliard euro ud af et samlet beløb på 492 milliarder euro (67 %). De resterende
160,9 milliarder euro skal udbetales og den ikkeudbetalte del frigøres ved programmernes
afslutning, dvs. før udgangen af 2025, på nær ELFUL, som først vil blive afsluttet i 2027. Dette beløb
udgør størstedelen af EU-budgettets 251,7 milliarder euro i uindfriede forpligtelser ved udgangen
af 2021.
Som figur 7 viser, er der stor variation i medlemsstaternes kumulerede absorption af midler fra ESI-
fondene.
21
Figur 7 - Absorption af midler fra ESI-fondene (eksklusive NGEU-
ressourcer), 2014-2020
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
754
962
233
1 117
6 798
44
2 342
23 360
6 659
7 078
6 335
1 223
1 843
1 875
5 184
1 328
​
10 857
3 506
11 726
18 326
16 367
1 161
882
4 252
13 584
752
375
6 794
5 187
81 %
79 %
76 %
76 %
75 %
74 %
74 %
74 %
73 %
73 %
73 %
71 %
70 %
68 %
68 %
68 %
67 %
66 %
63 %
62 %
62 %
62 %
61 %
61 %
60 %
59 %
58 %
57 %
57 %
54 %
19 %
21 %
24 %
24 %
25 %
26 %
26 %
26 %
27 %
27 %
27 %
29 %
30 %
32 %
32 %
32 %
33 %
34 %
37 %
38 %
38 %
38 %
39 %
39 %
40 %
41 %
42 %
43 %
43 %
46 %
Irland
Finland
Cypern
Estland
Portugal
Luxembourg
Litauen
Polen
Den Tjekkiske Republik
Ungarn
Grækenland
Slovenien
Østrig
Letland
Det Forenede Kongerige
Sverige
EU i alt
Frankrig
Flere lande
Tyskland
Italien
Spanien
Belgien
Nederlandene
Bulgarien
Rumænien
Danmark
Malta
Slovakiet
Kroatien
160 905
Millioner euro
endnu ikke absorberet
Procentdel
endnu ikke absorberet
22
Gennemførelsen af NGEU startede i 2021
Det midlertidige NGEU-instrument startede i juni 2021 med ikrafttrædelsen af den nye afgørelse
om egne indtægter, der tillader den tilhørende låntagning. Ved udgangen af 2021 udgjorde de
forpligtede NGEU-midler 143,5 milliarder euro. Forfinansiering og betalinger udgjorde mere end
53,6 milliarder euro. Jf. figur 8 for yderligere oplysninger.
Figur 8 - NGEU-gennemførelse
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
0,0
0,0
0,2
0,1
0,0
2,1
4,9
0,1
1,8
1,7
2,4
0,0
15,4
24,0
2,1
5,4
6,1
8,1
10,9
19,2
31,5
0 10 20 30
EU-civilbeskyttelsesmekanismen (rescEU)
Horisont Europa
InvestEU-fonden
Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
Fonden for Retfærdig Omstilling
Den Europæiske Socialfond (ESF)
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU)
Samlet beløb i forpligtelsesbevillinger 2021-2023
Forpligtelser indgået i 2021
Betalinger afholdt i 2021
NGEU-tilskud til EU-programmer
46,4
98,0
338,0
0 100 200 300 400
Tilskud under genopretnings- og
resiliensfaciliteten (inkl. instrumentet for
teknisk støtte)
Genopretnings- og resiliensfaciliteten - tilskud (milliarder euro)
23
De uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet og NGEU nåede et rekordhøjt beløb på
341,6 milliarder euro
Ved udgangen af 2021 udgjorde de uindfriede forpligtelser i alt 341,6 milliarder euro, hvoraf
251,7 milliarder euro vedrørte EU-budgettet, og 89,9 milliarder euro vedrørte NGEU. EU-budgettets
uindfriede forpligtelser faldt betydeligt fra et historisk højdepunkt på 303,2 milliarder euro ved
udgangen af 2020, hovedsagelig på grund af forsinkelser i påbegyndelsen af gennemførelsen af
fonde med delt forvaltning under FFR for 2021-2027. De samlede uindfriede forpligtelser nåede
dog sammen med de uindfriede forpligtelser under NGEU et rekordstort beløb. Figur 9 viser de
samlede uindfriede forpligtelser fra både EU-budgettet og NGEU ved udgangen af 2021, opdelt
efter oprindelsesår.
Figur 9 - Uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2021 efter
oprindelsesår
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
Kommissionen forventer, at uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet vil nå 317 milliarder euro i
2027, dvs. 14 milliarder euro mere end de 303,2 milliarder euro ved udgangen af 2020. Denne lille
stigning skyldes hovedsagelig den mindre forskel mellem forpligtelsesbevillinger og
betalingsbevillinger i FFR for 2021-2027.
11,9 14,2
27,2
54,9
82,8
60,8
89,9
0
50
100
150
2016 og
tidligere
2017 2018 2019 2020 2021
Uindfriede forpligtelser
fra EU-budgettet
(milliarder euro)
Uindfriede forpligtelser
fra NGEU
24
Forvaltningsomkostningerne for finansielle instrumenter varierer
Vi så også på de afholdte forvaltningsomkostninger på medlemsstatsniveau i forhold til de samlede
betalinger, herunder national medfinansiering til finansielle instrumenter. Vi konstaterede, at
forvaltningsomkostningerne udgjorde 3,6 % af de samlede betalinger til finansielle instrumenter
inden for rammerne af FFR for 2014-2020. Dette er imidlertid et gennemsnit, og det reelle tal
varierer kraftigt mellem medlemsstaterne. I Sverige udgjorde forvaltningsomkostningerne f.eks.
mere end 10 % af de samlede betalinger til finansielle instrumenter. I Østrig og Belgien var der
derimod slet ingen forvaltningsomkostninger forbundet med finansielle instrumenter (jf. figur 10).
Figur 10 - Forvaltningsomkostninger i forhold til de samlede betalinger til
finansielle instrumenter inden for rammerne af FFR for 2014-2020 ved
udgangen af 2020
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 %
Sverige
Tyskland
Nederlandene
Estland
Letland
Det Forenede Kongerige
Malta
Slovakiet
Rumænien
Spanien
Frankrig
Finland
Bulgarien
Polen
Gennemsnit
Ungarn
Litauen
Portugal
Slovenien
Cypern
Tjekkiet
Kroatien
Italien
Grækenland
Østrig
Belgien
25
De største risici og udfordringer for EU-budgettet i de kommende år
EU-budgettets samlede eksponering steg i 2021, hovedsagelig på grund af indførelsen af NGEU-
instrumentet
EU budgettets samlede eksponering for eventualforpligtelser steg fra 131,9 milliarder euro i 2020
til 277,9 milliarder euro i 2021. De to hovedårsager til denne betydelige stigning var indførelsen af
NGEU og stigningen i de lånebeløb, der blev stillet til rådighed under SURE (jf. figur 11).
Figur 11 - EU-budgettets samlede eksponering ved udgangen af 2021,
fordelt på kategorier
(*) EIB-lån - medlemsstaterne: 0,6 milliarder euro, betalingsbalancelån: 0,2 milliarder euro, Euratom-lån -
medlemsstaterne: 0,1 milliard euro, differencen i forhold til det samlede beløb skyldes afrunding.
(**) Garanti under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD): 0,5 milliarder euro, Euratom-lån -
ikkemedlemslande: 0,3 milliarder euro og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) under
NDICI: 0,2 milliarder euro.
Kilde: Den Europæiske Revisionsret.
91,0
NextGenerationEU
(NGEU)
89,7
SURE-lån
47,3
Lån under den
europæiske
finansielle
stabiliserings-
mekanisme
0,8 Andet*
1,0 Andet**
7,5
Makrofinansiel
bistand i form af lån
20,3
EIB-lån - eksternt
lånemandat
20,4
Garanti under
Den Europæiske Fond for
Strategiske Investeringer
(milliarder euro)
Dækket af:
EU-budgettet
den fælles
hensættelsesfond
228,8
49,1
I alt 277,9
26
Ruslands angrebskrig mod Ukraine øger risiciene for EU-budgettet
EU mobiliserer sit budget og tilføjer yderligere fleksibilitet som reaktion på Ruslands angrebskrig
mod Ukraine. Dette vil øge EU's budgetmæssige behov og medføre en øget risiko for, at der opstår
eventualforpligtelser. Ved udgangen af 2021 havde Ukraine uindfriede lån med en nominel værdi af
4,7 milliarder euro under programmet for makrofinansiel bistand og Euratomprogrammet.
Desuden har Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ydet lån til en værdi af 2,1 milliard euro til
Ukraine, lån, der understøttes af EU-garantier.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o underretter budgetmyndigheden om de faktorer, der bidrager til udviklingen i de uindfriede
forpligtelser, og træffer hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på gradvis at reducere
de uindfriede forpligtelser på lang sigt
o nøje overvåger den stigende risiko for, at der opstår eventualforpligtelser for EU-budgettet i
forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og om nødvendigt griber ind for at sikre,
at de risikobegrænsende værktøjer fortsat har tilstrækkelig kapacitet.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den
budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for
2021.
27
Indtægter
239,6 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Vores revision omfattede EU-budgettets indtægtsside, som finansierer EU's udgifter. Vi undersøgte
en række centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af
indtægtstransaktioner.
De BNI-baserede bidrag fra medlemsstaterne tegnede sig for 48,2 % af EU's indtægter i 2021, mens
de egne indtægter fra merværdiafgiften (moms) tegnede sig for 7,5 %. Disse bidrag beregnes på
grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.
De traditionelle egne indtægter - told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder
opkræver på vegne af EU - udgjorde yderligere 7,9 % af EU's indtægter.
De egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald udgør 2,5 % af EU's indtægter.
De blev indført i 2021 og beregnes ved at anvende en ensartet sats på vægten af ikkegenanvendt
plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat.
Eksterne formålsbestemte indtægter - hovedsagelig beløb lånt med henblik på at yde
medlemsstaterne ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte inden for rammerne af NGEU - tegner
sig for 23,2 % af EU's indtægter.
Der findes også andre EU-indtægtskilder. De væsentligste af disse er bidrag og tilbagebetalinger
forbundet med EU-aftaler og -programmer (8,3 % af EU's indtægter) såsom indtægter vedrørende
den efterprøvende regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL og tredjelandes bidrag til EU-
programmer og -aktiviteter.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
Var området væsentlig fejlbehæftet?
239,6 milliarder euro Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2021 og 2020
Forebyggende og korrigerende foranstaltninger
De indtægtsrelaterede systemer, som vi undersøgte, var generelt effektive. Vi konstaterede dog, at
de centrale interne TEI-kontroller, som vi vurderede i visse medlemsstater, og Kommissionens
procedurer for forvaltning af momsforbehold og udestående TEI-punkter kun var delvis effektive
som følge af vedvarende svagheder.
Vi konstaterede også, at gennemførelsen af flere af de foranstaltninger i Kommissionens
toldhandlingsplan, der bidrager til at mindske toldgabet, var blevet forsinket. Denne svaghed
påvirker ikke vores revisionserklæring om indtægterne, da den ikke vedrører de transaktioner, der
ligger til grund for regnskabet, men den skaber en risiko for, at de traditionelle egne indtægter er
ufuldstændige.
28
Der forekommer stadig vedvarende svagheder i de nationale kontrolsystemer vedrørende
udarbejdelsen af TEI-opgørelser. I det særlige tilfælde med Italien har vi allerede sat
spørgsmålstegn ved pålideligheden af de italienske TEI-opgørelser siden 2011, hovedsagelig på
grund af forsinkelser med hensyn til at ajourføre opgørelsen over endnu ikke opkrævede
toldafgifter med inddrivelsesoplysninger.
Vi konstaterede også, at antallet af momsforbehold og udestående TEI-punkter er faldet, men der
er fortsat svagheder i forvaltningen af dem. For så vidt angår momsforbehold skyldtes dette, at
Kommissionen ikke anvendte en ensartet tilgang til fastsættelse af frister for medlemsstaternes
beregning og gennemførelse af efterfølgende finansielle korrektioner af deres momsbaserede egne
indtægter. Med hensyn til udestående TEI-punkter havde Kommissionen ajourført sin procedure
for behandling af resultaterne af TEI-inspektioner. Den indførte dog ikke et system for opstilling af
medlemsstaternes mangler i prioriteret rækkefølge eller frister for opfølgende foranstaltninger
baseret på medlemsstaternes svar.
Endvidere konstaterede vi forsinkelser i Kommissionens foranstaltninger til forbedring af TEI-
risikostyringen og mindskelse af toldgabet. Vores gennemgang af Kommissionens gennemførelse af
toldhandlingsplanen viste, at der var gjort utilstrækkelige fremskridt med en række
foranstaltninger.
Kommissionens arbejde med at ophæve BNI-forbehold var påvirket af forsinkelser fra de berørte
medlemsstaters side. Disse forsinkelser vedrørte levering af BNI-oversigter til Kommissionen under
den nye BNI-kontrolcyklus for 2020-2024 og adressering af de transaktionsspecifikke BNI-
forbehold, der blev taget under den foregående kontrolcyklus for 2016-2019.
For sjette år i træk har Kommissionens GD BUDG i sin årlige aktivitetsrapport opretholdt
forbeholdet om, at de traditionelle egne indtægter, der er overført til EU-budgettet, er unøjagtige,
fordi tekstiler og sko importeret fra Kina er blevet værdiansat for lavt i perioden 2011-2017.
Forbeholdet blev første gang taget i 2016, da de TEI-tab, der kunne tilskrives Det Forenede
Kongerige, blev kvantificeret til 2,1 milliard euro, og det blev siden udvidet til at omfatte andre
medlemsstater i 2018, uden kvantificering. Yderligere 2,1 milliard euro i renter blev også bogført i
Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab for 2021. Den 8. maj 2022 konkluderede Den
Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til EU-retten for så vidt angår egne indtægter. EU-Domstolen godkendte
Kommissionens metode til kvantificering af TEI-tab på grundlag af statistiske data. Den forkastede
imidlertid delvis Kommissionens beregning og gav vejledning i, hvordan beløbet skulle
genberegnes. Kommissionen er begyndt at analysere dommen, og hvordan den indvirker på dens
beregninger.
29
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o træffer de nødvendige foranstaltninger (herunder i relevante tilfælde indleder
traktatbrudssager) for at sikre, at Italien afhjælper sine længerevarende svagheder inden for
TEI-regnskabsføring. Disse foranstaltninger bør sigte mod at rette op på de vedvarende
uoverensstemmelser, der påvirker pålideligheden af landets opgørelser over opkrævede og
endnu ikke opkrævede afgifter
o gennemgår sine procedurer for forvaltning af momsforbehold med henblik på at fastsætte
mere harmoniserede og strammere frister for de nationale myndigheder og gøre sin
opfølgning og ophævelse af forbehold mere effektiv
o forbedrer vurderingen af finansielle risici vedrørende traditionelle egne indtægter ved at
gennemføre de relevante foranstaltninger i toldhandlingsplanen rettidigt.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's indtægter kan findes i
kapitel 3 i vores årsberetning for 2021.
30
Det indre marked, innovation og det digitale område
I alt: 18,5 milliarder euro
Hvad vi reviderede
De programmer, der finansieres under FFR-udgiftsområde 1 "Det indre marked, innovation og det
digitale område", er forskelligartede og har til formål at finansiere EU-investeringer, der bidrager til
forskning og innovation, udvikling af transeuropæiske transportnet, kommunikation, energi, digital
omstilling og det indre marked og rumpolitik. Det vigtigste program inden for forskning og
innovation er fortsat Horisont 2020. FFR-udgiftsområdet omfatter også store infrastrukturprojekter
under Connecting Europe-faciliteten og rumprogrammerne (Galileo, EGNOS og Copernicus). Det
omfatter desuden InvestEU-Fonden, som sigter mod at mobilisere offentlige og private
investeringer via en EU-budgetgaranti, som støtter gennemførelsespartnernes investeringer.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til
14,3 milliarder euro. Hovedparten af disse udgifter blev forvaltet direkte af Kommissionen.
Kommissionen yder forskud til offentlige eller private støttemodtagere efter underskrivelse af en
tilskudsaftale og godtgør under gennemførelsen af de finansierede projekter en del af de samlede
omkostninger, som støttemodtagerne anmelder, idet den fratrækker de udbetalte forskud.
Rumprogrammerne forvaltes generelt indirekte på grundlag af delegationsaftaler indgået mellem
Kommissionen og særlige gennemførelsesorganer (såsom Den Europæiske Rumorganisation). De
finansielle instrumenter under InvestEU gennemføres primært af EIB eller Den Europæiske
Investeringsfond, som igen anvender finansielle formidlere.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
14,3 milliarder euro Ja 4,4 % (2020: 3,9 %)
Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Det indre marked, innovation og det digitale
område" er væsentlig.
I 2021 var 55 (42 %) af de 130 transaktioner, vi undersøgte, behæftet med fejl.
Udgifter under Horisont 2020 og RP7 er fortsat et højrisikoområde og en væsentlig kilde til de fejl,
vi opdager. Vi fandt kvantificerbare fejl i relation til ikkestøtteberettigede omkostninger i 29 af
stikprøvens 87 transaktioner vedrørende forskning og innovation. De tegner sig for 45 % af den
anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde i 2021.
Med hensyn til andre programmer og aktiviteter fandt vi kvantificerbare fejl i ni af stikprøvens
43 transaktioner. Dette omfattede tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med udbud, bygge-
og anlægsarbejder, hvis udgifter blev anmeldt og godtgjort to gange, godtgørelse af omkostninger,
som der ikke findes bestemmelser om i rammeaftalen, samt finansiering af et ikkestøtteberettiget
aktiv.
31
Reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020 er fortsat komplekse trods
bestræbelserne på forenkling, og beregningen af disse omkostninger er stadig en væsentlig kilde til
fejl i omkostningsanmeldelserne. 29 transaktioner i vores stikprøve af transaktioner vedrørende
forskning var behæftet med kvantificerbare fejl, og i 26 af dem, dvs. over 89 %, var der anmeldt og
godtgjort ikkestøtteberettigede personaleomkostninger.
Eksempel: Omkostninger, som på grund af manglende
tidsregistreringer ikke var støtteberettigede
Vores gennemgang af de personaleomkostninger, som en SMV havde anmeldt, afslørede, at
der ikke forelå tidsregistreringer eller alternativ dokumentation for et stort antal af de timer,
som to medarbejdere havde faktureret projektet. På grundlag af vores analyse af
timesedlerne for resten af de medarbejdere, vi undersøgte, konstaterede vi desuden, at en
medarbejder havde anmeldt 225 timer i forbindelse med projektet, men at der ikke var
registreret nogen timer i timesedlerne, og at der for to andre medarbejderes vedkommende
var anmeldt timer, mens de havde været på årlig ferie. Samlet set var 1 277 timer (50 %) af de
2 550 timer, vi undersøgte, ikke støtteberettigede.
De revisorer, som støttemodtagerne indgår kontrakt med ved afslutningen af et projekt, udsteder
regnskabsattester, som skal hjælpe Kommissionen med at kontrollere, om omkostningerne
anmeldt i regnskaberne er støtteberettigede. Vi har gentagne gange rapporteret om svagheder i
disse attester. I år konstaterede vi, at syv af de 12 påviselige kvantificerbare fejl hverken var blevet
opdaget af de revisorer, der udstedte attesterne, eller af Kommissionen.
Gennemgang af IT-systemerne for forskningstilskud
I 2020 gennemgik vi eGrants-platformen, som er Kommissionens interne IT-løsning til forvaltning af
tilskud og eksperter. Den integrerer de systemer, som anvendes under hele processen, dvs. fra
udarbejdelsen af arbejdsprogrammer og indkaldelser til forvaltning af tilskudsworkflowet.
På grundlag af vores begrænsede gennemgang konstaterede vi, at systemerne er godt integreret i
IT-miljøet. Støttemodtagernes regnskabssystemer og rapporteringssystem er - i overensstemmelse
med det aktuelle retsgrundlag - imidlertid ikke forbundet. Kommissionen er i besiddelse af de
generelle finansielle data om projekter, som kræves i henhold til dens kontrolramme, og
regnskabsoplysninger om supplerende kontroller eller revisioner stilles til rådighed efter
anmodning. Det betyder, at det ikke er muligt at foretage omfattende automatiske kontroller.
Kommissionens rapportering om formel rigtighed
Med hensyn til Horisont 2020 rapporterede GD for Forskning og Innovation (GD RTD) en forventet
repræsentativ fejlfrekvens på 2,3 % og en restfejlfrekvens, hvor der er taget hensyn til korrigerende
foranstaltninger, på 1,7 % for alle GD'er og andre EU-organer, der forvalter EU's forskningsudgifter.
De underliggende efterfølgende revisioner udføres af GD RTD's fælles revisionstjeneste eller af
eksterne kontrahenter på GD'ets vegne.
Da 2021 var Horisont Europas første gennemførelsesår, var det kun et meget begrænset antal
betalinger, der var blevet gennemført (kun forfinansiering i GD RTD). GD RTD rapporterede derfor
ikke en konstateret fejlfrekvens for Horisont Europa i 2021.
32
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o kraftigt tilskynder til anvendelse af "Personnel Costs Wizard" (tilgængelig på
deltagerportalen) og navnlig til, at dette værktøj anvendes af visse kategorier af
støttemodtagere, som er mere tilbøjelige til at begå fejl, såsom SMV'er og nytilkomne (både
hvad angår tilskud fra Horisont 2020 og Horisont Europa)
o udarbejder vejledning til støttemodtagerne om de specifikke forskelle på Horisont Europa og
Horisont 2020 og lignende programmer, idet der fokuseres på støtteberettigelsesaspekter
o med hensyn til Horisont 2020 forbedrer de eksisterende forudgående kontroller med henblik
på at identificere og eliminere eventuelle uberettigede personaleomkostningsjusteringer,
som støttemodtagerne indgiver efter genberegning af timesatser
o forbedrer vejledningen til de uafhængige revisorer, som støttemodtagerne engagerer til at
udstede regnskabsattester, for at mindske det store antal svagheder, vi konstaterede i vores
revisioner af disse attester
o med henblik på det næste forskningsprogram og i overensstemmelse med udviklingen i
driftsbehovene undersøger, om det er muligt at udvide funktionerne i eGrants-platformen, så
de omfatter risikovurdering og automatiske kontroller, f.eks. ved at udnytte andre
tilgængelige datakilder til, i digitalt format, at levere supplerende centrale data til
underbygning af, at reglerne er overholdt.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Det
indre marked, innovation og det digitale område" kan findes i kapitel 4 i vores
årsberetning for 2021.
33
Samhørighed, resiliens og værdier
I alt: 80,1 milliard euro
Hvad vi reviderede
Udgifterne under dette udgiftsområde er fokuseret på at mindske udviklingsforskelle mellem de
forskellige medlemsstater og regioner i EU (underudgiftsområde 2a) og på aktioner, der skal støtte
og beskytte EU's værdier og gøre EU mere modstandsdygtig over for nuværende og fremtidige
udfordringer (underudgiftsområde 2b). Med hensyn til underudgiftsområde 2a (økonomisk, social
og territorial samhørighed) kanaliseres finansieringen gennem Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Connecting
Europe-faciliteten (CEF). For så vidt angår underudgiftsområde 2b (resiliens og værdier) afholdes
udgifterne gennem programmer som Erasmus+, en række mindre ordninger og specifikke
instrumenter, der er oprettet som reaktion på covid-19-pandemien.
Fondene vedrørende samhørighedspolitikken (EFRU, Samhørighedsfonden og ESF) tegner sig for
størstedelen af udgifterne, og Kommissionen og medlemsstaterne forvalter i fællesskab fondene.
EU medfinansierer flerårige operationelle programmer (OP'er), hvorigennem der ydes finansiering
til projekter. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO)
ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og Generaldirektoratet for
Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har ansvaret
for ESF. EU-finansiering til programmer, der ikke er under delt forvaltning, forvaltes enten direkte
af Kommissionens GD'er eller indirekte med støtte fra partnerorganisationer eller andre
myndigheder.
Vi reviderer udgifterne, når Kommissionen har godkendt dem. I forbindelse med årsberetningen for
2021 reviderede vi udgifter for 47,9 milliarder euro på dette område, hvoraf 44 milliarder euro
vedrørte udgifter under underudgiftsområde 2a, og 3,9 milliarder euro vedrørte udgifter under
underudgiftsområde 2b (2020: 48,4 milliarder euro i alt). I overensstemmelse med vores
revisionsmetode inkluderede dette beløb 40,8 milliarder euro i udgifter fra tidligere år under
underudgiftsområde 2a, som Kommissionen havde godkendt eller afregnet i 2021.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
47,9 milliarder euro Ja 3,6 % (2020: 3,5 %)
Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten for FFR-udgiftsområde 2 er væsentlig.
I 2021 testede vi 243 transaktioner. Vi identificerede og kvantificerede 30 fejl, som alle vedrørte
underudgiftsområde 2a. Under hensyntagen til de 56 fejl, som revisionsmyndighederne allerede
havde konstateret, og de korrektioner, som medlemsstaternes programmyndigheder havde
anvendt (til en samlet værdi af 458 millioner euro for begge programmeringsperioder), anslår vi
fejlforekomsten til 3,6 %. Den anslåede fejlforekomst for underudgiftsområde 2a alene er 4,1 %.
34
Ikkestøtteberettigede projekter og omkostninger, overtrædelser af reglerne for det indre marked
(navnlig manglende overholdelse af statsstøttereglerne) og manglende væsentlig dokumentation
bidrog mest til den anslåede fejlforekomst. Det største bidrag til den anslåede fejlforekomst er
ringe beslutningstagning på forvaltningsmyndighedsniveau, f.eks. når forvaltningsmyndighederne
godkender ikkestøtteberettigede projekter eller ulovlig statsstøtte. Vi har også bemærket, at
revisionsmyndighederne rapporterer forholdsvis lave niveauer af denne fejltype.
Antallet og effekten af de opdagede fejl viser, at den eksisterende kontrol endnu ikke i tilstrækkelig
grad afbøder den høje iboende risiko for fejl på dette område. Dette vedrører navnlig
forvaltningsmyndigheder og bemyndigede organer, hvis verificeringer til dels stadig er ineffektive
med hensyn til at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne
anmelder.
Eksempel: Ingen kontrol af deltagerstatus
I Frankrig blev deltagernes status som personer, der hverken var i beskæftigelse eller under
uddannelse, kun kontrolleret på grundlag af egenerklæringer i to projekter under
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
I et af de pågældende ESF-programmer kunne støttemodtageren ikke fremlægge nogen
uafhængig dokumentation for, at deltagerne ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse
(NEET). Vi anmodede Kommissionen og de nationale myndigheder om at foretage
supplerende kontroller med henblik på at fastlægge deltagernes status. Denne kontrol viste,
at ni ud af 37 deltagere rent faktisk var i beskæftigelse og således ikke var berettiget til EU-
støtte.
I Spanien konstaterede vi, at tre ud af fire operationer i vores stikprøve vedrørende
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, ikke var berettiget til EU-finansiering, National lovgivning
om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kræver, at NEET'er skal være registreret i den nationale
ordning for ungdomsgarantien. Denne registrering giver NEET'erne adgang til en række
støtteydelser, men danner også grundlaget for at kontrollere, at de opfylder NEET-kravene. I
tre af de reviderede operationer blev NEET'erne registreret med tilbagevirkende kraft i den
nationale ordning. Registreringen med tilbagevirkende kraft gjorde det umuligt at kontrollere,
om de var støtteberettigede og hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse. Frem for
alt betyder det, at NEET'er ikke nyder godt af alle de supplerende ydelser, der er til rådighed
under de to ordninger.
Forenklede omkostningsmuligheder
Forenklede omkostningsmuligheder har potentiale til at reducere støttemodtagernes
administrative arbejdsbyrde og fejl. I år konstaterede vi fejl vedrørende anvendelsen af forenklede
omkostningsmuligheder i fire transaktioner i én medlemsstat. I Irland konstaterede vi, at de beløb,
der blev godtgjort af medlemsstaten til støttemodtagerne, og de beløb, der blev godtgjort af
Kommissionen til medlemsstaten, var baseret på forskellige former for støtte. Støttemodtageren
blev godtgjort på grundlag af de faktiske omkostninger, mens EU-finansieringen var baseret på de
forenklede omkostningsmuligheder. Denne tilgang var heller ikke i overensstemmelse med de
forskriftsmæssige krav vedrørende forenklede omkostningsmuligheder.
35
Specifikke svagheder i forbindelse med udbud, som påvirker transaktioner vedrørende direkte
forvaltning
I april 2020 aktiverede Kommissionen nødhjælpsinstrumentet (ESI) og udsendte en meddelelse,
hvori den forklarede, hvilke muligheder der var til rådighed inden for offentlige udbud med hensyn
til at behandle spørgsmål vedrørende covid-19-krisen. Syv af de 18 transaktioner i vores stikprøve
for underudgiftsområde 2b vedrørte betalinger foretaget under ESI i 2021. I forbindelse med disse
transaktioner konstaterede vi, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt havde kontrolleret, om de
finansielle betingelser i de forhåndsaftaler, den havde indgået med producenter om indkøb af
covid-19-vaccinedoser, var blevet opfyldt i forbindelse med betalingen af kontrahenter. Vi
konstaterede også svagheder i forbindelse med indkøb af tjenesteydelser og varer under ESI, men
vi kvantificerede ikke disse fejl, da vi i alle tilfælde undersøgte den ekstraordinære karakter af den
pandemirelaterede direkte kontraktindgåelse.
Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde
Revisionsmyndighederne udgør "anden forsvarslinje" i sikkerheds- og kontrolrammen for
udgifterne. De udtager stikprøver, hvor de kontrollerer den formelle rigtighed af de udgifter, som
forvaltningsmyndighederne anmelder til Kommissionen. Med dette arbejde skal de sikre, at
restfejlfrekvenserne ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %. I år foretog vi en vurdering af
23 ud af 116 revisionsmyndigheders arbejde i 19 medlemsstater og Det Forenede Kongerige.
Vores arbejde har ikke til formål at drage konklusioner om korrektheden af de restfejlfrekvenser,
som revisionsmyndighederne har indberettet som sådan, men vi konstaterede fejl, som de ikke
havde opdaget. Vores arbejde vedrørende dette års stikprøve viste, at restfejlfrekvensen lå over
2 % i 12 af de 31 sikkerhedspakker (svarende til 39 % af udgifterne i stikprøven), idet vi også tog
hensyn til de yderligere fejl, der blev opdaget efter Kommissionens verificeringer.
Siden 2017 har vi undersøgt en årlig stikprøve af sikkerhedspakker. I den periode har vi
gennemgået 69 sikkerhedspakker i 24 medlemsstater og Det Forenede Kongerige mindst én gang,
hvilket hvert år svarer til mellem 34 % og 62 % af de attesterede udgifter i årsregnskaberne. Under
hensyntagen til Kommissionens justeringer og vores egne revisionsresultater har 37 af disse pakker
(54 %) haft restfejlfrekvenser på over 2 % i mindst ét af årene. De 37 pakker har konsekvent tegnet
sig for mindst 39 % af udgifterne i vores stikprøve. Dette viser, i hvilket omfang
revisionsmyndighederne ukorrekt rapporterer restfejlfrekvenser, der ligger under
væsentlighedstærsklen på 2 %.
GD REGIO's og GD EMPL's rapportering om samhørighedsudgifternes formelle rigtighed
De årlige aktivitetsrapporter er GD'ernes vigtigste redskab til rapportering af, om de har høj grad af
sikkerhed for, at medlemsstaternes kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed.
De årlige aktivitetsrapporter angiver også en fejlfrekvens som nøgleresultatindikator for formel
rigtighed. GD REGIO rapporterede en nøgleresultatindikator på 1,9 % og en "maksimumsfrekvens"
på 2,5 %. GD EMPL rapporterede en nøgleresultatindikator på 1,7 % og en maksimumsfejlfrekvens
på 2,4 %. I sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2021 brugte Kommissionen disse
fejlfrekvenser til at give oplysninger om formel rigtighed. Den rapporterede en samlet risiko ved
betalingen på mellem 1,8 % og 2,5 % for FFR-underudgiftsområde 2a vedrørende samhørighed og
på mellem 1,7 % og 2,2 % for FFR-udgiftsområde 2 som helhed.
36
I 2021 offentliggjorde vi en særberetning, hvor vi gav flere oplysninger om relevansen,
pålideligheden og ensartetheden af de årlige fejlfrekvenser vedrørende samhørighedsudgifterne,
der rapporteres om i de årlige aktivitetsrapporter og den årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport. Beretningen bekræftede de konklusioner, vi i de sidste fire år har draget i
vores årsberetning. Vi konstaterede, at Kommissionen angiver en anslået minimumsfejlfrekvens,
der ikke er endelig (på OP-niveau, i de årlige aktivitetsrapporter og i den årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport), og at skrivebordsgennemgange har begrænset værdi med hensyn til at
bekræfte gyldigheden af de samlede restfejlfrekvenser, som rapporteres af
revisionsmyndighederne.
Som reaktion på vores anbefalinger har Kommissionen revideret sin metode til beregning af
maksimumsfejlfrekvenser. Den anvender nu navnlig et "tillæg" for ikkereviderede OP'er, som er
baseret på de fejlfrekvenser, som den samme revisionsmyndighed har rapporteret for andre OP'er,
eller en fast sats, hvis revisionsmyndigheden endnu ikke er blevet revideret. Kommissionen
foretager dog ikke disse justeringer i de OP'er, der er blevet revideret i tidligere regnskabsår, og
baserer sig fortsat på sine skrivebordsgennemgange for disse OP'er (som har iboende
begrænsninger sammenlignet med juridisk-kritiske revisioner). Endvidere kan tillægsniveauet være
utilstrækkeligt til, at der tages højde for de fejl, som Kommissionen ikke har opdaget under sine
juridisk-kritiske revisioner.
Procedure til beskyttelse af retsstatsprincippet
I april 2022 sendte Kommissionen en skriftlig meddelelse til Ungarn vedrørende påståede
tilsidesættelser af retsstatsprincippet. For at gøre dette skal Kommissionen have rimelige grunde til
at antage, at disse tilsidesættelser påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige
økonomiske forvaltning af EU-budgettet eller EU's finansielle interesser. I deres årlige
aktivitetsrapporter for 2021 henviste hverken GD EMPL eller GD REGIO til denne igangværende
procedure eller til, hvordan den kan påvirke den sikkerhed, som Kommissionen kan opnå fra
Ungarns kontrol- og sikkerhedssystem.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o gentager de krav, der er knyttet til godtgørelsen af støttemodtagere, over for de
forvaltningsmyndigheder, der anvender en anden metode end de forenklede
omkostningsmuligheder, som anvendes til beregning af betalinger til medlemsstaterne fra
EU-budgettet, under særlig hensyntagen til den situation, der i år blev opdaget i et irsk
operationelt program under ESF
o i forbindelse med operationelle programmer, der er baseret på eksisterende nationale
ordninger, sikrer, at den gennemførte operation bidrager effektivt til programmålene, under
særlig hensyntagen til den situation, der i år blev opdaget i tilknytning til de NEET'er, der
deltog i de spanske operationelle programmer under ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
o over for programmyndighederne gentager, at de skal bekræfte deltagernes NEET-status, før
de indgiver udgiftsanmeldelser for programmer under ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
fra perioden 2014-2020. Disse kontroller af støtteberettigelsen bør gennemføres på grundlag
af pålidelige og verificerede kilder, under særlig hensyntagen til den situation, der i år blev
opdaget i et fransk og et irsk operationelt program under
ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
37
o kontrollerer, at producenter af covid-19-vacciner overholder betingelserne i
forhåndsindkøbsaftalerne, navnlig med hensyn til skøn over produktionsomkostninger,
brugen af forskudsbetaling og, hvor det er relevant, bestemmelser om forbud mod
fortjeneste, og træffer korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt
o over for revisionsmyndighederne gentager, at de i henhold til den retlige ramme skal sikre et
revisionsspor, som Kommissionen kan anvende til at kontrollere, at deres
stikprøveprocedurer er uafhængige, objektive og uden forudindtaget holdning
o i sine årlige aktivitetsrapporter fremlægger oplysninger om igangværende
retsstatsprocedurer mod medlemsstater og om, hvordan disse kan påvirke den sikkerhed,
som Kommissionen kan opnå om udgifternes formelle rigtighed fra sikkerheds- og
kontrolsystemerne i de berørte lande.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Samhørighed, resiliens og værdier" kan findes i kapitel 5 i vores årsberetning for 2021.
38
Naturressourcer
I alt: 56,8 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU's
udgifter til miljø og klimaindsats.
Den fælles landbrugspolitik tegner sig for 97 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Dens
tre generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:
o bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i
landbruget og prisstabilitet
o bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af
drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
o afbalanceret territorial udvikling.
Den fælles landbrugspolitiks udgifter via Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) hører
under to brede kategorier:
o direkte betalinger til landbrugerne, som finansieres fuldt ud over EU-budgettet
o markedsforanstaltninger på landbrugsområdet, som også finansieres fuldt ud over EU-
budgettet, bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne,
herunder salgsfremstød.
Derudover støtter den fælles landbrugspolitik strategier og projekter for udvikling af landdistrikter
via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Dette FFR-udgiftsområde dækker også EU's udgifter til hav- og fiskeripolitikken og dele af de EU-
udgifter til miljø og klimaindsats, som omfatter EHFF- og Life-programmerne.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til
56,6 milliarder euro.
Kommissionen deler forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med medlemsstaterne.
39
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
56,6 milliarder euro
Tæt på
væsentlighedstærsklen
1,8 % (2020: 2,0 %)
Baseret på de fejl, vi kvantificerede, og andet bevis fra kontrolsystemet konstaterer vi, at
fejlforekomsten for "Naturressourcer" er tæt på væsentlighedstærsklen.
Som i de foregående år viser vores resultater, at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte
betalinger, som hovedsagelig er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal og udgør 67 % af
udgifterne under "Naturressourcer". Vores resultater som helhed indikerer derimod, at der er en
væsentlig fejlforekomst på de resterende områder (udvikling af landdistrikter,
markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats), som udgør 33 % af udgifterne under dette
FFR-udgiftsområde.
Direkte betalinger til landbrugere: et effektivt kontrolsystem
Det vigtigste redskab til forvaltning af direkte betalinger er det integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS). IFKS har medvirket til at
nedbringe fejlforekomsten i de direkte betalinger, og især LPIS har ydet et væsentligt bidrag.
I de 84 direkte betalingstransaktioner, vi testede, konstaterede vi kun tre mindre kvantificerbare
fejl, som skyldtes, at landbrugerne satte det støtteberettigede landbrugsareal for højt.
Kontrol i form af monitorering
Siden 2018 har betalingsorganerne i medlemsstaterne kunnet udføre "kontrol i form af
monitorering". Denne tilgang bruger automatiserede processer baseret på Sentinel-satellitdata
under EU's Copernicus-program til at kontrollere, om visse regler for den fælles landbrugspolitik
overholdes. Hvis alle støtteberettigelseskriterier under en given betalingsordning kan evalueres fra
rummet, kan betalingsorganerne overvåge hele populationen af støttemodtagere på afstand.
Kontrol i form af monitorering kan bruges til at advare landbrugerne om potentiel manglende
overholdelse af reglerne for enkeltbetalingsordningen på ethvert tidspunkt i vækstsæsonen. Dette
giver landbrugerne flere muligheder for at korrigere deres støtteansøgninger, inden de
færdiggøres.
Gennem vores arbejde undersøgte vi gennemførelsen af kontrol i form af monitorering i Spanien og
Italien. Spanien har siden 2019 gennemført en sådan kontrol for direkte betalinger. Nogle regioner
har udvidet denne kontrol til et stigende antal foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. I
Italien vedrørte denne kontrol kun direkte betalinger, men Italien har til hensigt at udvide
kontrollen til visse foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.
Kommissionen har forpligtet sig til at yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen
af kontrol i form af monitorering. Ved udgangen af 2021 udgjorde arealer, der var knyttet til de
vigtigste ordninger for direkte støtte (grundbetalinger og generelle arealbetalinger) og underlagt
kontrol i form af monitorering, 13,1 %.
40
Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats: højere risiko
for fejl
I forhold til de direkte betalinger er disse udgiftsområder underlagt komplekse
støtteberettigelsesbetingelser, hvilket øger risikoen for fejl.
Af de 104 transaktioner, som vi testede, vedrørende udvikling af landdistrikter, var 90 ikke
behæftet med fejl. Af de 13 tilfælde, hvor vi konstaterede og kvantificerede fejl, havde fem af dem
en indvirkning på over 20 %. I ét tilfælde konstaterede vi problemer med manglende overholdelse
uden nogen finansiel indvirkning.
Eksempel på manglende opfyldelse af støtteberettigelsesbetingelse
vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug
I Polen modtog en landbruger støtte under foranstaltning 10 vedrørende udvikling af
landdistrikter "Miljø- og klimavenligt landbrug". Landbrugeren anmeldte tre parceller under
foranstaltningen og skulle overholde flere forpligtelser:
‐ slå de anmeldte arealer én gang mellem den 15. juni og 30. september
‐ lade 15-20 % af to af parcellerne være uslåede
‐ indsamle eller lægge den slåede biomasse i baller inden for to uger efter slåningen.
Vi konstaterede, at de fleste af de data, der var registreret i støttemodtagerens
bedriftsregister, ikke afspejlede den faktiske landbrugsaktivitet. Ved hjælp af dokumentation
fra Sentinel-satellitbilleder kunne vi fastslå, at:
‐ én parcel slet ikke blev slået
‐ én af de parceller, der skulle være forblevet delvist uslået, var slået helt
‐ slåningsdatoen for to parceller var forskellig fra den dato, landbrugeren havde
registreret, hvilket fik os til at konkludere, at den slåede biomasse blev indsamlet eller
lagt i baller mere end to uger efter slåningen.
I betragtning af de sanktioner, der er fastsat i de nationale regler, medførte disse tilfælde af
manglende overholdelse en fejl på 57 % i den reviderede betaling.
Markedsforanstaltningerne på landbrugsområdet omfatter et antal forskellige ordninger, der er
underlagt mange forskellige støtteberettigelsesbetingelser. Vi testede 14 transaktioner og fandt
fire tilfælde, hvor betalingsorganerne havde godtgjort ikkestøtteberettigede omkostninger. Alle fire
fejl var under 20 %.
Der gælder også mange forskellige udvælgelseskriterier og støtteberettigelseskrav for projekter
inden for fiskeri, miljø og klimaindsats. Blandt de fire transaktioner under direkte forvaltning, som
vi undersøgte, fandt vi ingen fejl. For så vidt angår seks andre transaktioner under delt forvaltning
konstaterede vi tre kvantificerede fejl, herunder én over 20 %, som skyldtes en ukorrekt beregning
af støtteberettigede omkostninger.
41
Overensstemmelseskontrol
For regnskabsåret 2021 undersøgte vi kvaliteten af og overensstemmelsen mellem
medlemsstaternes kontrolstatistikker og de betalingsdata, der blev rapporteret til Kommissionen.
Samlet set konstaterede vi, at betalingsorganernes systemer beregnede støttebetalingerne på en
pålidelig måde og tog korrekt hensyn til justeringer som følge af kontroldataene.
Foranstaltning 21
Hovedformålet med foranstaltning 21 ("Ekstraordinær, midlertidig støtte til landbrugere og SMV'er,
der er særlig hårdt ramt af covid-19-krisen") var at afhjælpe likviditetsproblemer for landbrugere
og små og mellemstore virksomheder, der blev ramt af covid-19-krisen. Vi undersøgte
gennemførelsen af foranstaltningen i fire medlemsstater. Vi identificerede et begrænset antal
tilfælde, hvor støttemodtagere, der ikke opfyldte kriterierne for støtte, modtog midler.
Betalingsorganerne kunne have forhindret dette, hvis de havde anvendt IFKS-systemet i stedet for
Excel-ark.
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters (GD AGRI's) rapportering om
den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik
Direktøren for hvert betalingsorgan sender GD AGRI en årlig forvaltningserklæring om
effektiviteten af organets forvaltnings- og kontrolsystemer og om dets udgifters lovlighed og
formelle rigtighed. Desuden rapporterer medlemsstaterne årligt om deres administrative kontrol
og kontrol på stedet ("kontrolstatistikker").
For at give yderligere sikkerhed har godkendelsesorganerne siden 2015 skullet afgive en årlig
udtalelse for hvert betalingsorgan om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, som
medlemsstaterne har anmodet om at få godtgjort.
GD AGRI anvender de fejlfrekvenser, der er indberettet via kontrolstatistikkerne, og foretager
justeringer baseret på resultaterne af godkendelsesorganernes revisioner og sine egne revisioner af
betalingsorganernes systemer og udgifter med henblik på at beregne "risikoen ved betalingen". Det
anslog risikoen ved betalingen i 2021 til ca. 1,8 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som
helhed. GD AGRI anslog en risiko ved betalingen (justeret fejlfrekvens) på ca. 1,4 % for direkte
betalinger, 2,9 % for udvikling af landdistrikter og 2,1 % for markedsforanstaltninger.
42
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o med henblik på fra 2023 at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af
arealovervågningssystemet på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af "kontrol i form af
monitorering" letter udvekslingen af bedste praksis, når det gælder medlemsstaternes brug af
nye teknologier til kontrol af betalingerne under den fælles landbrugspolitik
o udfører revisioner og sikrer overvågning og evaluering for at bekræfte, at finansieringen
under foranstaltning 21 er blevet behørigt målrettet mod støtteberettigede støttemodtagere
med likviditetsproblemer, som bringer kontinuiteten i deres landbrugs- eller
forretningsaktiviteter i fare.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Naturressourcer" kan findes i kapitel 6 i vores årsberetning for 2021.
43
Migration og grænseforvaltning
Sikkerhed og forsvar
I alt: 3,2 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker vedrørende migration og grænseforvaltning
(FFR-udgiftsområde 4) samt sikkerhed og forsvar (FFR-udgiftsområde 5). Vi rapporterer om disse
udgiftsområder i et fælles kapitel, da de tilsvarende udgifter i den foregående FFR-periode primært
blev budgetteret og registreret under et enkelt udgiftsområde, FFR-udgiftsområde 3 "Sikkerhed og
medborgerskab".
For så vidt angår udgiftsområde 4 "Migration og grænseforvaltning" vedrørte de fleste udgifter
afslutningen af projekter og ordninger fra den tidligere programmeringsperiode (2014-2020) under
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed - instrumentet for
grænseforvaltning og visa (ISF-IGFV).
Formålet med disse to fonde er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene og
tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl- og indvandringsspørgsmål (AMIF) samt at sikre et højt
sikkerhedsniveau i EU og samtidig lette lovlig rejseaktivitet via et ensartet og højt niveau af kontrol
ved de ydre grænser og en effektiv behandling af Schengenvisa (ISF-IGFV). Forvaltningen var
overvejende delt mellem Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender
(GD HOME) og medlemsstaterne.
Et andet vigtigt udgiftsområde under udgiftsområde 4 er finansieringen af tre decentrale agenturer
(Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning (Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af
Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)), der
deltager aktivt i gennemførelsen af EU's nøgleprioriteter inden for migration og grænseforvaltning.
Vi rapporterer særskilt om EU-agenturernes udgifter i vores særlige årsberetninger og i det årlige
sammenfattende dokument "Revisionen af EU's agenturer - kort fortalt".
For 2021 udgjorde vores revisionspopulation for FFR-udgiftsområde 4 2,6 milliarder euro.
Med hensyn til FFR-udgiftsområde 5 "Sikkerhed og forsvar" omfatter komponenten vedrørende
"sikkerhed" afslutningen af finansiering fra politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed
for 2014-2020, finansiering til nuklear nedlukning (EU's finansielle støtte til nedlukning af
kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet) og finansiering til tre decentrale EU-agenturer
på sikkerhedsområdet (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
(EMCDDA), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den
Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)). Komponenten
vedrørende "forsvar" omfatter Den Europæiske Forsvarsfond, som støtter samarbejdsbaserede
forsvarsprojekter på alle forsknings- og udviklingsstadier.
For 2021 udgjorde vores revisionspopulation for FFR-udgiftsområde 5 0,6 milliarder euro.
44
Hvad vi konstaterede
I 2021 undersøgte vi en stikprøve på 28 transaktioner. Denne stikprøve bidrog til den samlede
revisionserklæring, men var ikke repræsentativ for FFR-udgiftsområde 4 og 5. Vi kan derfor ikke
give en anslået fejlforekomst for disse FFR-udgiftsområder.
Af de 28 transaktioner, vi undersøgte, var ni (32 %) behæftet med fejl. Vi kvantificerede seks fejl,
som havde en effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Vi konstaterede også seks
tilfælde af manglende overholdelse af de retlige og finansielle bestemmelser, men uden nogen
finansiel effekt på EU-budgettet.
Eksempel: Indkøb af ikkestøtteberettigede køretøjstyper
Vi reviderede et projekt under ISF's politiinstrument under delt forvaltning med Bulgarien.
Projektet blev gennemført af et ministerium og bestod i indkøb af 18 nye terrængående
køretøjer.
Vi udtog tilfældigt en stikprøve på ti køretøjer, der var indkøbt under projektet, med henblik
på detaljeret kontrol. Vi konstaterede, at kun fem af disse køretøjer faldt ind under
definitionen af terrængående køretøjer i direktiv 2007/46/EF. Vi anså derfor 50 % af
projektomkostningerne for at være ikkestøtteberettigede udgifter. Desuden var registret over
brug af køretøjer ikke tilstrækkeligt detaljeret til at godtgøre, at de indkøbte køretøjer
udelukkende blev anvendt i forbindelse med projektet.
Vores gennemgang af det arbejde, der blev udført af tre revisionsmyndigheder viste, at de havde
udviklet og gennemført detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne rapportere om
deres arbejde i den årlige kontrolrapport, de fremlægger for Kommissionen. Vi konstaterede
imidlertid mangler i deres revisionsarbejde og rapportering.
Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger
Vi gennemgik den årlige aktivitetsrapport fra GD HOME og fandt ikke nogen oplysninger, der kunne
være i strid med vores revisionsresultater. Da vores kontrol af 25 transaktioner kun vedrører en lille
del af transaktionerne under GD HOME's ansvar, kan vi ikke ud fra resultaterne af vores
revisionsarbejde efterprøve rigtigheden af GD'ets forvaltningserklæring.
45
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o giver yderligere vejledning til modtagere af EU-foranstaltninger og -nødhjælp og til de
myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelsen af finansiering fra
GD HOME, om, hvordan de skal overholde:
a) reglerne for indsamling af relevant dokumentation, der kan fremlægges i tilfælde af
kontrol eller revision
b) forpligtelsen til at følge de nationale regler for offentlige udbud, når de indkøber varer
eller tjenesteydelser
o foretager mere målrettet forudgående kontrol af udgifters støtteberettigelse, navnlig i
tilfælde af nødhjælp, med særligt fokus på de potentielle risici i forbindelse med:
a) udgiftstype (f.eks. udbud)
b) støttemodtagertype (f.eks. støttemodtagere med begrænset eller ingen erfaring med
EU-finansiering).
I den forbindelse bør Kommissionen tage højde for, at anvendelsen af revisionsattester til
støtte for støttemodtagernes betalingsanmodninger har begrænsninger.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Migration og grænseforvaltning/Sikkerhed og forsvar" kan findes i kapitel 7 i vores
årsberetning for 2021.
46
Naboområder og verden
I alt: 10,9 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde dækker udgifter til alle eksterne foranstaltninger, der finansieres over EU-
budgettet (med undtagelse af de europæiske udviklingsfonde). Politikkerne har til formål at
fastholde og fremme EU's værdier, principper og grundlæggende interesser på verdensplan og
bidrage til at fremme multilateralisme og stærkere partnerskaber med tredjelande samt at støtte
modtagerlandes vedtagelse og gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for tilpasning til
EU's værdier med henblik på medlemskab, og dermed bidrage til deres stabilitet, sikkerhed og
velstand.
Betalingerne udbetales i mere end 150 lande ved hjælp af en række forskellige instrumenter og
støtteordninger såsom kontrakter vedrørende bygge- og
anlægsarbejder/vareindkøb/tjenesteydelser, tilskud, speciallån, lånegarantier og finansiel bistand,
budgetstøtte og andre specifikke former for budgettilskud.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til
10 milliarder euro.
Hvad vi konstaterede
Vi reviderede en stikprøve på 67 transaktioner, der bidrog til vores samlede revisionserklæring,
men ikke var repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde. Vi kan derfor ikke anslå
fejlforekomsten for dette FFR-udgiftsområde.
Af de 67 transaktioner, vi undersøgte, var 32 (48 %) behæftet med fejl. Trods den begrænsede
stikprøvestørrelse bekræfter resultaterne af vores revision, at risikoen for fejl på dette FFR-
udgiftsområde er høj. Vi kvantificerede 24 fejl, som havde en effekt på de beløb, der blev afholdt
over EU-budgettet. De mest almindelige fejlkategorier var ikkeafholdte udgifter,
ikkestøtteberettigede omkostninger, manglende dokumentation og fejl i forbindelse med offentlige
udbud.
47
Eksempel: Ikkeafholdte udgifter
GD NEAR
Vi reviderede de udgifter, som en international organisation for ligestilling mellem kønnene og
styrkelse af kvinders indflydelse og status under en bidragsaftale havde anmeldt vedrørende
en foranstaltning med sigte på at udfordre kønsstereotyper i landene i det østlige partnerskab.
Ifølge bidragsaftalen anslås foranstaltningens samlede omkostninger til 7,9 millioner euro med
et EU-bidrag på op til 7 millioner euro.
I de første 12 måneder af den treårige gennemførelsesperiode indberettede
støttemodtageren 2,2 millioner euro i afholdte udgifter, som Kommissionen godkendte. Vi
undersøgte dokumentationen og konstaterede, at de støtteberettigede udgifter kun beløb sig
til 1,2 millioner euro. Den internationale organisation havde fejlagtigt indberettet
977 434 euro som afholdte udgifter. Den havde indgået forpligtelser for dette beløb, men den
havde endnu ikke brugt det. Kommissionen havde derfor fejlagtigt afregnet 44 % af det
reviderede beløb.
Transaktioner vedrørende budgetstøtte og projekter gennemført af internationale organisationer
under den "teoretiske tilgang" (hvor bidrag fra Kommissionen til multidonorprojekter samles med
bidrag fra andre donorer og ikke øremærkes til specifikke identificerbare udgiftsposter) var mindre
udsat for fejl. I 2021 konstaterede vi én fejl på hvert af disse udgiftsområder.
Som i de foregående år gav nogle internationale organisationer kun begrænset adgang til
dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet format), så vi ikke kunne tage kopier af dem. Disse forhold
hindrede planlægningen og udførelsen af vores revision og førte til forsinkelser i vores arbejde. Selv
om Kommissionen har intensiveret sin kommunikation med de internationale organisationer, har vi
fortsat problemer med at indhente den nødvendige dokumentation.
GD NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen
I 2021 fik Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) udført
sin syvende undersøgelse af restfejlfrekvensen af en ekstern kontrahent. Formålet med denne
undersøgelse er at anslå frekvensen af de fejl, der ikke blev opdaget i alle GD NEAR's
forvaltningskontroller til forebyggelse, opdagelse og korrektion af sådanne fejl på tværs af hele dets
ansvarsområde, med henblik på at drage konklusioner om effektiviteten af disse kontroller.
Undersøgelsen er ikke en erklæringsopgave eller en revision.
Som i de foregående år anslog kontrahenten en samlet restfejlfrekvens for GD NEAR, der lå under
Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 % (2021: 1,05 %, 2020: 1,36 %).
I tidligere års årsregnskaber har vi beskrevet, at disse undersøgelser har begrænsninger, som kan
bidrage til, at restfejlfrekvensen undervurderes.
48
Gamle kontrakter til en samlet værdi af 389 millioner euro, som blev afsluttet i løbet af
referenceperioden, og GD NEAR's tematiske tilskudsaftaler, der beløb sig til 50 millioner euro, blev
udelukket fra 2021-undersøgelsen af restfejlfrekvensen. Med 439 millioner euro tegner de to
ovennævnte typer kontrakter sig tilsammen for ca. 20 % af GD NEAR's portefølje af afsluttede
kontrakter på 2,27 milliarder euro. Vi konstaterer således, at den andel, der permanent udelukkes
fra undersøgelserne af restfejlfrekvensen, er betydelig - navnlig i betragtning af, at den endelige
stikprøvepopulation for den samlede (GD-afledte) fejlfrekvens har en værdi på 1,7 milliarder euro -
og at dette kan medføre, at fejl ikke opdages. Udelukkelsen af disse kontrakter udgør en
begrænsning, som GD NEAR ikke oplyste i sin årlige aktivitetsrapport for 2021.
Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger
GD ECHO's generaldirektør erklærede på grundlag af den lavt anslåede restfejlfrekvens, at GD'ets
finansielle eksponering var under væsentlighedstærsklen på 2 %. Da kun en lille del af vores
kontroller vedrører transaktioner under GD ECHO's ansvar, kan vi ikke ud fra resultaterne af vores
arbejde efterprøve rigtigheden af denne erklæring.
Covid-19-pandemien og politiske kriser har bragt leveringen af humanitær bistand i fare, da de har
begrænset eller forhindret adgangen til mennesker, der er ramt af humanitære kriser. Denne risiko
vedrører ikke kun vurderingen af humanitære behov, men også leveringen af bistanden som sådan
samt de relaterede kontroller.
49
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o træffer passende foranstaltninger til at sikre, at alle forpligtelser eller forskudsbetalinger, der
af støttemodtagere anmeldes som afholdte omkostninger, fratrækkes før betaling eller
afregning
o styrker kontrollen i forbindelse med udarbejdelse af finansieringsaftaler vedrørende
budgetstøtteoperationer med henblik på at fastsætte klare betingelser i
finansieringsaftalerne med hensyn til overførsel af midler til likviditetskontoen i
modtagerlandets centralbank og den gældende vekselkurs; disse skal være i
overensstemmelse med retningslinjerne for budgetstøtte
o oplyser om typen og værdien af de kontrakter, der udelukkes fra undersøgelsen af
restfejlfrekvensen i den årlige aktivitetsrapport for 2022 og fremtidige årlige
aktivitetsrapporter.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Naboområder og verden" kan findes i kapitel 8 i vores årsberetning for 2021.
50
Europæisk offentlig forvaltning
I alt: 10,7 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU's institutioner og organer: Europa-
Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions
Domstol (EU-Domstolen), Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU),
Det Europæiske Regionsudvalg (CdR), Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS).
I 2021 brugte institutionerne og organerne i alt 10,7 milliarder euro på administration. Dette beløb
omfatter udgifter til menneskelige ressourcer og pensioner (ca. 68 % af det samlede beløb),
bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi.
En ekstern revisor undersøger vores egne regnskaber. Hvert år offentliggør vi revisorens erklæring
og beretningen i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
Var området væsentlig fejlbehæftet?
10,7 milliarder euro Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2021 og 2020
I 2021 undersøgte vi udvalgte overvågnings- og kontrolsystemer hos Tjenesten for EU's Optræden
Udadtil. Vi undersøgte også 60 transaktioner.
Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen.
Vi konstaterede ingen specifikke forhold vedrørende Rådet for Den Europæiske Union,
Den Europæiske Unions Domstol, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske
Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse. Vores eksterne revisor rapporterede ingen specifikke forhold på grundlag af sit
arbejde.
51
Europa-Parlamentet
Vi konstaterede to kvantificerbare fejl i Europa-Parlamentets betalinger. Den ene vedrørte en
mindre overbetaling i forbindelse med IT-tjenester på grund af en ukorrekt anvendelse af
kontraktvilkår. Den anden vedrørte en betaling fra Europa-Parlamentet til en europæisk politisk
gruppe. Europa-Parlamentets interne regler for offentlige udbud er i strid med finansforordningen,
da de begrænser konkurrencen. Vi konstaterede, at den politiske gruppe ikke fulgte de interne
regler fuldt ud, da den ikke indhentede et tilstrækkeligt antal tilbud og ikke behørigt
dokumenterede, hvilke kriterier den anvendte til at tildele kontrakten.
Herudover undersøgte vi en betaling på 74,9 millioner euro vedrørende købet af en bygning i
Bruxelles. Vi bemærkede, at bygningen var 30 % dyrere pr. kvadratmeter end den anden bygning,
der blev taget i betragtning af Parlamentet, og at tildelingskriterierne i væsentlig grad reducerede
den betydning, prisen havde som grundlag for købsbeslutningen, og dermed gjorde det
usandsynligt, at andre tilbud ville blive accepteret.
Europa-Kommissionen
Vi konstaterede én kvantificerbar fejl i Kommissionens betalinger, som vedrørte et mindre,
ukorrekt fradrag i pensionsudbetalingerne. Vi bemærkede endvidere, at Kommissionen midlertidigt
havde suspenderet en del af kontrollen af pensionsrettigheder på grund af covid-19-pandemien.
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
Vi konstaterede to kvantificerbare fejl i EU-Udenrigstjenestens betalinger. Den ene vedrørte en
manglende underliggende kontrakt om tjenesteydelser, der blev indkøbt af en EU-delegation. Den
anden vedrørte tillæg udbetalt til en ansat, som ikke havde anmeldt nylige ændringer i sin
personlige situation.
Vi undersøgte endvidere EU-delegationernes indkøbsprocedurer og lokale ansættelsesprocedurer.
EU-Udenrigstjenesten forbedrede indkøbsprocessen, men vi konstaterede stadig en række
svagheder. I halvdelen af de indkøbsprocedurer, vi undersøgte, konstaterede vi nogle mangler med
hensyn til EU-delegationernes anvendelse af reglerne for offentlige udbud. Vi konstaterede også
visse svagheder i alle de ansættelsesprocedurer for lokalt ansatte, som vi undersøgte. Disse forhold
kan have hæmmet gennemsigtigheden i ansættelsesprocessen, udvælgelsen af de bedste ansøgere
og ligebehandlingen.
52
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler følgende:
o Europa-Parlamentets administration bør revidere sine retningslinjer for de politiske gruppers
anvendelse af reglerne for offentlige udbud, og den bør foreslå Parlamentets Præsidium, at
disse regler revideres, så de stemmer bedre overens med finansforordningen. Den bør
forbedre overvågningen af anvendelsen af disse regler.
o EU-Udenrigstjenesten bør træffe passende foranstaltninger såsom forbedring af uddannelse,
retningslinjer og modeller, så det sikres, at EU-delegationerne anvender udbudsreglerne.
o EU-Udenrigstjenesten bør forbedre sin uddannelse og vejledning vedrørende EU-
delegationers ansættelsesprocedurer for lokalt ansatte for at sikre overholdelsen af
principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. Den bør også styrke sit tilsyn med, at
EU-delegationerne dokumenterer de relevante trin i ansættelsesprocessen.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Europæisk offentlig forvaltning" kan findes i kapitel 9 i vores årsberetning for 2021.
53
Genopretnings- og resiliensfaciliteten
I alt: 46,4 milliarder euro
Hvad vi reviderede
I 2021 omfattede vores arbejde for første gang en enkeltbetaling til Spanien fra genopretnings- og
resiliensfaciliteten. Faciliteten er den vigtigste komponent i NGEU-pakken, som har til formål at
støtte genopretningen efter konsekvenserne af covid-19-krisen. Genopretnings- og
resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, som gennemføres og finansieres på en måde, der
adskiller sig markant fra budgetudgifterne under FFR'erne. I modsætning til EU's budgetudgifter,
som er baseret på godtgørelse af omkostninger og/eller overholdelse af betingelser, betales
medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten for at nå forudfastsatte delmål eller
mål.
Vores revisionspopulation omfattede den eneste udbetaling i 2021, en betaling til Spanien, og
afregningen af den tilhørende forfinansiering.
Den spanske anmodning om betaling (af 11. november 2021) omfattede 52 delmål, som Spanien
rapporterede som værende nået. Det beløb, der blev udbetalt til Spanien, udgjorde
11,5 milliarder euro. Kommissionen vedtog sin positive foreløbige vurdering den 3. december 2021
og godkendte, efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Rådets Økonomiske og Finansielle
Udvalg, udbetalingen i sin gennemførelsesafgørelse af 22. december 2021. Den udbetalte
10 milliarder euro til Spanien den 27. december 2021 og afregnede samtidig forfinansieringen på
1,5 milliarder euro.
Resultaterne af vores arbejde danner grundlag for vores 2021-erklæring om den formelle rigtighed
af udgifterne under faciliteten.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores revision Var området væsentlig fejlbehæftet?
11,5 milliarder euro Nej
Vores revision omfattede den formelle rigtighed af betalingen til Spanien fra genopretnings- og
resiliensfaciliteten. Vi baserede vores vurdering på betalingsbetingelsen om, at de delmål og mål,
der var fastlagt i Rådets gennemførelsesafgørelse, var nået på tilfredsstillende vis. Derfor
undersøgte vi, om Kommissionen havde indsamlet tilstrækkelig og passende dokumentation til
støtte for sin vurdering af den tilfredsstillende opnåelse af de 52 delmål, der var omfattet af den
spanske betalingsanmodning. Overholdelse af andre EU-regler og nationale regler indgår ikke i
denne vurdering.
Det samlede revisionsbevis, som vi indhentede gennem vores arbejde, indikerer, at ét af de
52 delmål, der var tilknyttet den første udbetaling til Spanien, ikke var nået på tilfredsstillende vis.
Kommissionen har endnu ikke fastlagt en metode til kvantificering af effekten af, at et delmål eller
et mål ikke nås. Efter vores opfattelse er fejlen ikke væsentlig.
54
Delmål 395 "Ændringer af selskabsskat i 2021"
Beskrivelse af delmål 395 (reform C28.R8) i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse
(s. 244):
"Ikrafttrædelsen af de ændringer, der blev indført med finansloven for 2021, og
udviklingsforordningerne vedrørende selskabsskat med henblik på at øge
selskabsskatteindtægterne."
Beskrivelse af reform 8 (C28.R8) - Kortsigtet vedtagelse af skatteforanstaltninger inden for
selskabsskat - i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse (s. 241):
"Reformen skal ændre selskabsskatteloven for at øge denne afgifts bidrag til støtte for de
offentlige udgifter, samtidig med at der indføres forenklinger af fritagelserne og fradragene
for at sikre en minimumssats på 15 % for skatteyderne. På den anden side nedsættes
fritagelsen for udbytte og kapitalgevinster, der opstår som følge af deres kapitalandele i
datterselskaber, både hjemmehørende og ikkehjemmehørende på spansk område, med 5 %.
Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. marts 2021."
Kommissionen foretog en passende vurdering af elementet vedrørende nedsættelsen af
fritagelsen for udbytte og kapitalgevinster. Den vurderede imidlertid ikke reformens element
om en minimumssats på 15 % som omhandlet i beskrivelsen af reformen i Rådets
gennemførelsesafgørelse.
Andre svagheder, vi konstaterede i Kommissionens arbejde vedrørende vurdering af delmål,
omhandler utilstrækkeligt robuste kriterier for delmål vedrørende kontrol og utilstrækkelig
dokumentation af dens arbejde, hvilket dog ikke påvirker dens vurdering af opnåelsen af delmål.
55
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o på klar og gennemsigtig vis begrunder de elementer i de operationelle ordninger og i Rådets
gennemførelsesafgørelse, som den ikke anser for at være relevante for den tilfredsstillende
opnåelse af delmål og mål
o udvikler en metode til fastsættelse af de beløb, der skal suspenderes i henhold til artikel 24,
stk. 6, og artikel 24, stk. 8, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten
o forbedrer dokumentationen af vurderingen af delmål og mål ved fuldt ud at dokumentere alle
de elementer, der undersøges som led i det forudgående arbejde.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Genopretnings- og resiliensfaciliteten" kan findes i kapitel 10 i vores årsberetning
for 2021.
56
De europæiske udviklingsfonde
I alt: 3,4 milliarder euro
Hvad vi reviderede
De europæiske udviklingsfonde (EUF'erne), som blev indført i 1959, var det vigtigste af de
instrumenter, EU anvendte til levering af bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika,
Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT) indtil udgangen
af 2020; 11. (og sidste) EUF dækkede den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Rammen
for EU's forbindelser med AVS-staterne og OLT var en partnerskabsaftale, der blev underskrevet i
Cotonou den 23. juni 2000 for en periode på 20 år. Dens primære mål var at mindske og på sigt
udrydde fattigdommen i overensstemmelse med det primære mål for udviklingssamarbejdet som
fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Med hensyn til FFR for
2021-2027 er bistanden til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet
blevet indarbejdet i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde - et globalt Europa (NDICI - et globalt Europa), og bistanden til udviklingssamarbejde
med OLT, herunder Grønland, er blevet indarbejdet i OLT-associeringsafgørelsen. Den 8., 9., 10.
og 11. EUF blev dog ikke integreret i EU's almindelige budget og vil fortsat blive gennemført
særskilt og være underlagt særskilt rapportering frem til deres afslutning.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til i alt 3,1 milliard
euro. Disse udgifter vedrører 9., 10. og 11. EUF.
EUF'erne forvaltes af Kommissionen uden for EU's almindelige budget og af EIB. Det er
Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA, det tidligere GD DEVCO), der har
hovedansvaret.
Hvad vi konstaterede
Regnskabet for 2021 er uden væsentlig fejlinformation.
Vi konkluderer også, at EUF'ernes indtægter var uden væsentlig fejlforekomst.
Der afgives en afkræftende erklæring om udgifterne i regnskabsåret 2021.
Beløb omfattet af vores
revision
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
3,1 milliard euro Ja 4,6 % (2020: 3,8 %)
Med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte vi en stikprøve på
140 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter fra EUF'erne. Vores stikprøve
omfattede 26 transaktioner vedrørende Nødtrustfonden for Afrika, 92 transaktioner godkendt af
17 EU-delegationer og 22 betalinger godkendt af Kommissionen centralt.
57
På grund af covid-19-pandemien var det ikke muligt at foretage besøg på stedet hos EU-
delegationerne, men besøgene blev erstattet af skrivebordskontroller. Dette forhindrede os i at
foretage visse revisionshandlinger og navnlig i at efterprøve kontraktens udførelse i forbindelse
med de udvalgte transaktioner, hvilket således begrænsede vores revisionsarbejde. Vi var nødt til
at tilpasse vores tilgang, foretage skrivebordskontroller af transaktioner og projekter og
samarbejde med vores reviderede enheder på afstand. Vi mener dog, at den dokumentation, som
vi indhentede, satte os i stand til at færdiggøre vores arbejde og drage en konklusion herom.
Af de 140 transaktioner, vi undersøgte, var 54 (38,8 %) behæftet med fejl. På grundlag af de 43 fejl,
vi har kvantificeret, anslår vi fejlforekomsten til 4,6 %. De tre mest almindelige fejltyper var
ikkestøtteberettigede udgifter (38,3 %), manglende væsentlig dokumentation (23,3 %) og ikke
afholdte udgifter (14,9 %).
Som de gjorde i 2020, begik Kommissionen og dens gennemførelsespartnere flere fejl i
transaktioner med relation til tilskud og bidrags- og delegationsaftaler med modtagerlande,
internationale organisationer og agenturer i medlemsstaterne end i forbindelse med andre former
for støtte (såsom dem, der vedrører kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og
tjenesteydelser). 39 af de 92 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med
kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 81,2 % af den anslåede fejlforekomst.
Eksempel: Manglende retsgrundlag, der resulterer i
ikkestøtteberettigede udgifter
Kommissionen underskrev en tilskudskontrakt med en international organisation med henblik
på at forbedre Nigers likviditetsstyring og etablere et fælles kontosystem i landet. De samlede
omkostninger til aktionen blev anslået til 1,4 millioner euro (EU bidrog med 100 %).
Vi reviderede den finansieringsaftale til en værdi af 82 millioner euro, der var indgået mellem
Kommissionen og Niger. Den anførte, at midlerne skulle bruges til budgetstøtte og andre
projekter, men nævnte ikke noget om det arbejde, der skulle udføres i forbindelse med et
fælles kontosystem. Finansieringsaftalen indeholdt heller ikke nogen bestemmelse om
tildeling af en kontrakt til den pågældende organisation eller til et andet organ, selv om dette
var angivet som retsgrundlag for den pågældende tildeling. Kontraktens samlede værdi
(1,4 millioner euro) er væsentlig fejlbehæftet.
Som i de foregående år gav nogle internationale organisationer kun begrænset adgang til
dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet format), så vi ikke kunne tage kopier af dem. Disse forhold
hindrede planlægningen og udførelsen af vores revision og førte til forsinkelser i vores arbejde. Selv
om Kommissionen har intensiveret sin kommunikation med internationale organisationer, støder vi
fortsat på problemer med nogle af dem med hensyn til at indhente den ønskede dokumentation.
58
GD INTPA's undersøgelse af restfejlfrekvensen
I 2021 fik GD INTPA sin tiende undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent
for at anslå frekvensen af de fejl, der ikke blev opdaget i alle GD INTPA's forvaltningskontroller til
forebyggelse, opdagelse og korrektion af sådanne fejl på tværs af hele dets ansvarsområde, med
henblik på at drage konklusioner om effektiviteten af disse kontroller.
I 2021-undersøgelsen af restfejlfrekvensen anvendte GD INTPA en stikprøvestørrelse på
480 transaktioner. Dette gav det endnu engang mulighed for at præsentere separate fejlfrekvenser
for udgifter finansieret over EU's almindelige budget og for udgifter finansieret af EUF, foruden den
samlede fejlfrekvens for begge. I undersøgelsen anslås det for sjette år i træk, at den samlede
restfejlfrekvens holder sig under den væsentlighedstærskel på 2 %, som Kommissionen fastsatte
(1,14 %).
Undersøgelsen af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Den er baseret
på GD INTPA's egen metode og håndbog til beregning af restfejlfrekvensen. I tidligere
årsberetninger om EUF har vi beskrevet, at disse undersøgelser har begrænsninger, som kan have
bidraget til, at restfejlfrekvensen undervurderes.
Et aspekt af undersøgelsen af restfejlfrekvensen er graden af tillid til andre revisorers arbejde. I
denne sammenhæng steg graden af tillid fra 15 % af transaktionerne i 2020 til 34 % af
transaktionerne i 2021. Vi fastholder vores opfattelse af, at en så omfattende tillid til andre
revisorers arbejde er i strid med formålet med en undersøgelse af restfejlfrekvensen, som er at
anslå omfanget af fejl, der er sluppet igennem alle GD INTPA's forvaltningskontroller til
forebyggelse, opdagelse og korrektion af sådanne fejl.
Gennemgang af GD INTPA's årlige aktivitetsrapport
Generaldirektørens erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2021 indeholder ingen forbehold.
Fra 2018 reducerede GD INTPA omfanget af forbehold betydeligt (dvs. den andel af udgifterne, som
de dækkede).
Vi finder manglen på forbehold i GD INTPA's årlige aktivitetsrapport for 2021 uberettiget og er af
den opfattelse, at dette til dels skyldes begrænsningerne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen.
GD INTPA arbejder på at forbedre kvaliteten af sine data til beregning af korrektionskapaciteten. Vi
gennemgik beregningen af korrektionskapaciteten for 2021, som GD INTPA anslår til
13,62 millioner euro. Efter at have testet 35 % (efter værdi) af den samlede population af
inddrivelser konstaterede vi ingen fejl i vores stikprøve.
59
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o styrker den interne kontrol for at sikre, at der ikke indgås kontrakter, uden at der findes et
gyldigt retsgrundlag
o træffer passende foranstaltninger til at sikre, at alle forpligtelser eller forskudsbetalinger, der
af støttemodtagere anmeldes som afholdte omkostninger i deres regnskaber, fratrækkes før
betaling eller afregning.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF'erne kan findes i 2021-
årsberetningen om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter.
60
Baggrundsoplysninger
Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde
Revisionsretten er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i
Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU's medlemsstater.
Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU's administrative og økonomiske forvaltning, fremme
ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes
finansielle interesser.
Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De bruges til at stille dem,
der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og programmer, til regnskab:
Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.
Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU's
politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU's politikker og
programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres
penge bliver brugt.
61
Ladislav BALKO
Slovakiet
Lazaros S. LAZAROU
Cypern
Pietro RUSSO
Italien
Baudilio TOMÉ MUGURUZA
Spanien
Iliana IVANOVA
Bulgarien
Alex BRENNINKMEIJER
Nederlandene
Nikolaos MILIONIS
Grækenland
Bettina JAKOBSEN
Danmark
Jorg Kristijan PETROVIČ
Slovenien
Jan GREGOR
Den Tjekkiske Republik
Mihails KOZLOVS
Letland
Rimantas ŠADŽIUS
Litauen
Leo BRINCAT
Malta
Juhan PARTS
Estland
Ildikó GÁLL-PELCZ
Ungarn
Eva LINDSTRÖM
Sverige
Tony MURPHY
Irland
Hannu TAKKULA
Finland
Annemie TURTELBOOM
Belgien
Viorel ȘTEFAN
Rumænien
Ivana MALETIĆ
Kroatien
François-Roger CAZALA
Frankrig
Joëlle ELVINGER
Luxembourg
Helga BERGER
Østrig
Marek OPIOŁA
Polen
Klaus-Heiner LEHNE
Tyskland
(† 14. april 2022)
62
Vores output
Vi udarbejder:
o årsberetninger, som navnlig indeholder resultaterne af finansiel og juridisk-kritisk
revision vedrørende EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, men også
vedrørende budgetforvaltning og performance
o særberetninger, hvori der redegøres for resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende
specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- eller forvaltningsspørgsmål
o særlige årsberetninger om EU's agenturer, decentrale organer og fællesforetagender
o udtalelser om ny eller ajourført lovgivning med væsentlig indvirkning på den økonomiske
forvaltning - udført enten på begæring fra en anden institution eller på vores eget
initiativ
o analyser, der indeholder en beskrivelse af eller oplysninger om politikker, systemer,
instrumenter eller mere afgrænsede emner.
Hertil kommer, at vores orienteringer om kommende revisioner giver baggrundsoplysninger
om kommende eller igangværende revisionsopgaver.
Revisionsmetoden bag vores erklæringer - i ét blik
Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i
overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.
Som angivet i vores strategi for 2021-2025 vil vi i forbindelse med FFR for 2021-2027 videreudvikle
vores revisionsmetode og anvende tilgængelige data og oplysninger, som vil gøre det muligt for os
fortsat at give stærk revisionssikkerhed på grundlag af vores mandat i henhold til traktaten og i fuld
overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder for den offentlige sektor.
63
Regnskabernes rigtighed
Er oplysningerne i EU's årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?
Kommissionens generaldirektorater genererer hvert år mange hundrede tusinde posteringer
med oplysninger fra mange forskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Vi kontrollerer, at
regnskabsprocedurerne fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er
korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt i EU's årsregnskab. I forbindelse
med vores revision af regnskabernes rigtighed har vi lige siden vores første erklæring i 1994
anvendt attestationstilgangen.
o Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige
data.
o Vi vurderer de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
o Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er
præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
o Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at
de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
o Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den
finansielle stilling.
Transaktionernes formelle rigtighed
Er de transaktioner vedrørende indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-
regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?
Der foretages millioner af betalinger over EU-budgettet til støttemodtagere både i EU og i
resten af verden. Hovedparten af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det
nødvendige bevismateriale vurderer vi de systemer, der anvendes i forbindelse med
administrationen og kontrollen af indtægterne og de udgiftsførte betalinger (dvs. endelige
betalinger og afregninger af forskud), og undersøger en stikprøve af transaktioner.
Når kravene i de relevante internationale revisionsstandarder er opfyldt, gennemgår og
genudfører vi de kontroller, som er foretaget af dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af
EU-budgettet. Vi tager således fuldt ud højde for eventuelle korrigerende foranstaltninger, der
er truffet på grundlag af denne kontrol.
64
o Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til
at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
o Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at
udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de
endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer
offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de
underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse
med reglerne for betaling.
o Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare.
Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne
ikke burde være godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået
fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering. Vi
sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og vurderer,
om fejlene er gennemgribende.
o Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi hensyn til disse vurderinger og til andre
relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne
revisorer.
o Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med
Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.
Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: www.eca.europa.eu. Flere
oplysninger om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores
årsberetning for 2021.
MEDDELELSE OM OPHAVSRET
© Den Europæiske Union, 2022
Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse
nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.
Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af
Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0
International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse
af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den
oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig
for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.
Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner,
f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.
Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den
skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.
Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og
navn på fotograf/arkitekt, såfremt det nævnes:
S. 4 og 61: © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.
S. 52: © Den Europæiske Union 2018, kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service.
S. 64: © Den Europæiske Union, 2017, Den Europæiske Revisionsret. Arkitekter: Paul Noël (K1-
bygningen, 1988) og Jim Clemes (K2-bygningen, 2004, og K3-bygningen, 2013).
Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes
direkte hos indehaveren af ophavsretten:
S. 29, 32, 37, 42, 45, 49, 55 og 59: © Depositphotos.
Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker,
registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.
EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-
domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse
deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.
Anvendelse af Revisionsrettens logo
Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.
Sådan kontakter du EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste
center på: https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
— på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
— på følgende nummer: +32 22999696 eller
— pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet:
https://europa.eu/european-union/index_da
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på:
https://publications.europa.eu/da/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis
publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se
https://europa.eu/european-union/contact_da).
EU-ret og relaterede documenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle
officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene
kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.
ISBN 978-92-847-8493-6
QJ-07-22-618-DA-N
Om”2021:Voresrevision-kortfortalt”
”2021:Voresrevision-kortfortalt”sammenfattervoresårsberetningerfor2021om
EU’salmindeligebudgetogdeeuropæiskeudviklingsfonde,hvorvipræsenterer
voresrevisionserklæringomregnskabernesrigtighedogdeunderliggende
transaktionerslovlighedogformellerigtighed.Iåromfattervoresarbejdefor
førstegangogsågenopretnings-ogresiliensfaciliteten,ogviafgiverensærskilt
erklæringomlovlighedenogdenformellerigtighedafdensudgifter.”2021:Vores
revisionkortfortalt”indeholderogsåvoresvigtigsterevisionsresultater
vedrørendeindtægterneogdestørsteudgiftsområderunderEU-budgettetog
deeuropæiskeudviklingsfondesåvelsomrevisionsresultatervedrørendeden
budgetmæssigeogøkonomiskeforvaltning.
Årsberetningerneidereshelhedkanfindespåeca.europa.eu.
DenEuropæiskeRevisionsreterEU’suafhængigeeksternerevisor.Viadvarerom
risici,giversikkerhed,påpegermangleroggodpraksisogydervejledningtilEU’s
politiskebeslutningstagereoglovgiveremedhensyntil,hvordanforvaltningen
afEU’spolitikkerogprogrammerkanforbedres.Gennemvoresarbejdesikrervi,
atEU-borgerneved,hvordanderespengebliverbrugt.