Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til vedtagelsen af internationale normer, ændringer eller underretning om afvigelser med hensyn til internationale normer i bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19 til konventionen angående international civil luftfart

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.10.2022
COM(2022) 545 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til
vedtagelsen af internationale normer, ændringer eller underretning om afvigelser med
hensyn til internationale normer i bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19 til
konventionen angående international civil luftfart
Offentligt
KOM (2022) 0545 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BILAG 1 HOLDNING, DER SKAL INDTAGES PÅ UNIONENS VEGNE I
ORGANISATIONEN FOR INTERNATIONAL CIVIL LUFTFART
Vejledende principper
Inden for rammerne af Organisationen for International Civil Luftfart ("ICAO") skal
medlemsstaterne, der handler i fællesskab i Unionens interesse:
(a) handle i overensstemmelse med de mål, som Unionen forfølger inden for rammerne af
luftfartspolitikken, dvs. navnlig fremme et sikkert, effektivt, ydedygtigt, åbent,
økonomisk levedygtigt og miljømæssigt bæredygtigt lufttransportsystem
(b) fremme udviklingen af et regionalt samarbejde og regionale luftfartssystemer og støtte
ICAO's såvel som ICAO's kontraherende staters anerkendelse af disse samt deres
integration i ICAO-samarbejdet
(c) fremme udarbejdelsen af regler og politikker, der har til formål at fremme sikker
lufttransport og et forsvarligt tilsyn med overholdelsen af sikkerhedsreglerne
(d) fremme udviklingen og anvendelsen af effektive, interoperable luftnavigationssystemer
i overensstemmelse med ICAO's Global Air Navigation Plan (GANP) og opgradering
af luftfartssystemets blokke (ASBU)
(e) fremme udviklingen af et sikkert lufttransportsystem, der er beskyttet mod ulovlige
handlinger
(f) fremme udviklingen af lufttransporten, idet det sikres, at lufttransportens indvirkning på
klimaet og miljøet begrænses eller reduceres
(g) fremme udarbejdelsen af klima- og miljøregler og slå til lyd for en øget indsats for at
opfylde de forpligtelser, som Unionen har indgået i henhold til Parisaftalen
(h) skabe forudsætningerne for, at den internationale lufttransport kan udvikle sig på et
åbent, liberaliseret verdensmarked og fortsat vokse uden at gå på kompromis med
sikkerheden, sikringen og miljøet, samtidig med at det sikres, at der indføres relevante
beskyttelsesforanstaltninger
(i) fremme ICAO's globale ramme for facilitering og støtte dens gennemførelse
(j) fortsat støtte udviklingen i alle ICAO's kontraherende stater af et sikkert, effektivt,
økonomisk levedygtigt og miljømæssigt bæredygtigt, verdensomspændende
lufttransportsystem, herunder, hvis det er relevant, gennem teknisk bistand og
kapacitetsopbygning.
Retningslinjer
Medlemsstaterne, der handler i fællesskab i Unionens interesse, bestræber sig på at støtte
følgende tiltag inden for rammerne af ICAO:
1. for at sikre udarbejdelsen af regler og politikker, der har til formål at fremme sikker
lufttransport og et forsvarligt tilsyn med overholdelsen af sikkerhedsreglerne:
(a) støtte udviklingen og gennemførelsen af Global Aviation Safety Plan
(GASP)
DA 2 DA
(b) støtte udviklingen og gennemførelsen af de regler, politikker og tiltag,
der er nødvendige for at beskytte passagererne og sikre flyvesikkerheden
(c) støtte udviklingen og gennemførelsen af regionale
luftfartssikkerhedssystemer og andre rammer for et grænseoverskridende
regionalt samarbejde om sikkerhed og støtte en bedre integrering af disse
i ICAO-samarbejdet
2. for at sikre udviklingen og anvendelsen af effektive, ydedygtige, interoperable
luftnavigationssystemer:
(a) støtte udviklingen og gennemførelsen af Global Air Navigation Plan
(GANP) og dens overvågningsprocedurer ved hjælp af passende
præstationsindikatorer
(b) støtte øget harmonisering af standarder, global interoperabilitet mellem
nye teknologier og systemer og tættere koordinering af relevante
aktiviteter inden for lufttrafikstyring (ATM)
(c) støtte udviklingen og gennemførelsen af regler, politikker og tiltag inden
for lufttrafikstyring og luftfartstjenester (ATM/ANS)
3. for at sikre den økonomiske udvikling af lufttransportsektoren:
(a) tilskynde til en liberalisering af markedsadgangen i et tempo og på en
måde, som stemmer overens med behov og omstændigheder
(b) støtte bestræbelserne på at fremme liberaliseringen af
luftfartsselskabernes ejerforhold og kontrol i overensstemmelse med EU-
lovgivningen
(c) støtte udviklingen og gennemførelsen af de regler, politikker og tiltag,
der er nødvendige for at beskytte forbrugerne
(d) støtte udviklingen og gennemførelsen af regler, politikker og tiltag med
henblik på at hindre forskelsbehandling og fremme fair konkurrence
mellem luftfartsselskaber
(e) støtte udarbejdelsen og gennemførelsen af bestemmelser, der tager sigte
på at lette clearingen af luftfartøjer, passagerer og deres bagage samt
fragt og post, samtidig med at der opretholdes sikker og effektiv
lufttransport
4. for fortsat at fremme ICAO's globale ramme for facilitering i alle kontraherende
stater, støtte elementerne i ICAO's strategi for identifikation af rejsende (Traveller
Identification Programme (ICAO TRIP)) ved at:
(a) gennemføre og tilskynde til anvendelsen af standarder for maskinlæsbar
rejsedokumentation (MRTD), specifikationer og bedste praksis samt
sikker udstedelse og kontrol af rejsedokumentation
(b) indføre og fremme anvendelsen af solide identifikationsprocedurer,
herunder informationsdelingsteknologier
5. for fortsat at kunne støtte udviklingen af et sikkert, effektivt, økonomisk levedygtigt
og miljømæssigt bæredygtigt, verdensomspændende lufttransportsystem i alle
ICAO's kontraherende stater:
(a) støtte initiativet "No Country Left Behind" om inkludering af alle lande
DA 3 DA
(b) støtte luftfartens bidrag til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling
(c) støtte videreførelsen af teknisk bistand og kapacitetsopbygning, i det
omfang det er relevant.
BILAG 2 PRÆCISERING AF DEN HOLDNING, DER SKAL INDTAGES PÅ DEN
EUROPÆISKE UNIONS VEGNE I ORGANISATIONEN FOR INTERNATIONAL
CIVIL LUFTFART
Før hver samling i Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart træffes de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der ved tilkendegivelsen af den holdning, der skal
indtages på Unionens vegne i overensstemmelse med de vejledende principper og
retningslinjer i bilag I, tages hensyn til alle relevante oplysninger og ethvert dokument til
drøftelse, som hører under Unionens kompetence. Kommissionens tjenestegrene udarbejder
med henblik herpå og på grundlag af nævnte oplysninger et dokument med de nærmere
enkeltheder om Unionens påtænkte holdning, som fremsendes til Rådet eller dets
forberedende organer til drøftelse og godkendelse.
Medlemsstaterne kan i lyset af forløbet af samlingen i Rådet for Organisationen for
International Civil Luftfart i samråd med Kommissionens repræsentant i overensstemmelse
med pligten til loyalt samarbejde, jf. artikel 4, stk. 3, i TEU, beslutte at foretage mindre,
ikkevæsentlige ændringer af den holdning, som Rådet for Organisationen for International
Civil Luftfart har godkendt efter proceduren i det foregående afsnit.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.10.2022
COM(2022) 545 final
2022/0336 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til
vedtagelsen af internationale normer, ændringer eller underretning om afvigelser med
hensyn til internationale normer i bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19 til
konventionen angående international civil luftfart
Offentligt
KOM (2022) 0545 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. FORSLAGETS GENSTAND
Dette forslag vedrører den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i
forbindelse med:
– vedtagelsen i Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)
af retsakter inden for civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring,
dvs. i bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19 til konventionen
angående international civil luftfart ("Chicagokonventionen")
– underretningen om afvigelser fra de vedtagne retsakter, der har retsvirkninger
på de områder, der er omfattet af ovennævnte bilag til Chicagokonventionen,
som opfølgning på ICAO's skrivelser, hvori dens kontraherende stater
opfordres til enten at meddele, at de ikke er indforstået hermed, eller underrette
om eventuelle afvigelser fra de vedtagne foranstaltninger
– underretningen til ICAO om afvigelser fra eksisterende normer og anbefalede
fremgangsmåder i medfør af Chicagokonventionens artikel 38 som følge af
ændringer af gældende EU-ret i forbindelse med ovennævnte bilag til
Chicagokonventionen.
2. BAGGRUND FOR FORSLAGET
2.1. Chicagokonventionen
ICAO blev oprettet ved Chicagokonventionen, som blev undertegnet i 1944 i Chicago, og
som trådte i kraft den 4. april 1947. Alle EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i
nævnte konvention og er således medlemmer af ICAO. Unionen har observatørstatus i ICAO
og har indgået et samarbejdsmemorandum med ICAO, hvori der fastlægges en ramme for et
styrket samarbejde inden for flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, lufttrafikstyring og
miljøbeskyttelse1
.
Chicagokonventionen indeholder 96 artikler, der fastlægger de grundlæggende regler og
principper for ICAO's virkemåde. Den underbygges af 19 bilag med normer og anbefalede
fremgangsmåder, som ændres regelmæssigt.
2.2. Organisationen for International Civil Luftfart
ICAO vedtager internationale normer for den civile luftfart, navnlig på områderne
flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, miljø, sikring af luftfarten, økonomisk
udvikling af lufttransportsektoren samt passagerers rettigheder og facilitering. Disse områder
er omfattet af bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
og henhører i vid udstrækning under Den Europæiske Unions kompetence. Unionen bestræber
sig på i videst muligt omfang at sikre overensstemmelse med de internationale normer inden
for civil luftfart.
1
Rådets afgørelse (EU) nr. 2011/530 af 31. marts 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og
midlertidig anvendelse af et samarbejdsmemorandum mellem Den Europæiske Union og
Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde (EUT L 232 af
9.9.2011, s. 1).
DA 2 DA
2.3. ICAO-Rådets påtænkte retsakter, der har retsvirkninger i Unionen
ICAO-Rådet udstikker som det ene af ICAO's to styrende organer løbende retningslinjer for
ICAO's arbejde. Det træder sammen flere gange om året.
Ifølge Chicagokonventionens artikel 54, litra l), vedtager ICAO-Rådet internationale normer
og anbefalede fremgangsmåder, udpeger disse som bilag til Chicagokonventionen og
underretter samtlige kontraherende stater om de foretagne skridt. ICAO-Rådet behandler
endvidere Luftfartskommissionens forslag om ændring af bilagene i henhold til artikel 54,
litra m). I henhold til Chicagokonventionens artikel 90 kræver Rådets vedtagelse af bilag eller
ændring af et bilag, at to tredjedele af ICAO-Rådet stemmer for denne.
3. DEN HOLDNING, DER SKAL INDTAGES PÅ UNIONENS VEGNE
Det foreslås, at den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på ICAO-Rådets
samlinger, fastlægges efter en totrinstilgang. Indledningsvis fastlægges de vejledende
principper og retningslinjer for Unionens holdning i bilag 1 på flerårig basis ved denne
rådsafgørelse. Dernæst forelægger Kommissionen en detaljeret holdning på hver samling i
ICAO-Rådet for Rådet i form af et dokument med henblik på drøftelse og godkendelse.
Kommissionen vil foreslå den detaljerede holdning i dokumentet på grundlag af de vejledende
principper og retningslinjer i bilag 1 og proceduren i bilag 2.
Denne tilgang anvendes i øjeblikket i forbindelse med andre internationale organisationer,
bl.a. for transportsektorens vedkommende i Komitéen for Havnestatskontrol under
Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol2
.
I luftfartssektoren findes der allerede en lignende rådsafgørelse om fastlæggelse af den
holdning, der skal indtages på Unionens vegne vedrørende underretning af ICAO om
afvigelser (Rådets afgørelse (EU) 2021/10923
), men den udløber den 30. november 2022.
Dette forslag har derfor også til formål at sikre kontinuitet i forhold til nævnte rådsafgørelse
og revidere betingelserne for dens anvendelsesområde for at sikre, at emner af relevans for
Chicagokonventionen behandles på en sammenhængende måde på EU-plan.
Kommissionen foreslår den ovenfor beskrevne procedure grundet ICAO's særlige
arbejdsgang:
(a) for så vidt angår vedtagelse af nye eller ændrede retsakter
(b) efter meddelelsen om vedtagelse af nye retsakter i form af en skrivelse, hvori de
kontraherende stater opfordres til enten at meddele, at de ikke er indforstået hermed,
eller meddele eventuelle afvigelser og datoen for overholdelse af de vedtagne
foranstaltninger og
(c) kravet om at underrette om afvigelser fra eksisterende normer og anbefalede
fremgangsmåder.
ICAO's interne regler tillader navnlig, at dokumenter forelægges mellem ti dage og 24 timer
før ICAO-Rådets samling (alt efter dokumenternes art). Først på dette tidspunkt foreligger alle
2
Rådets afgørelse (EU) 2016/381 af 14. marts 2016 om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne i Komitéen for Havnestatskontrol under Parisaftalememorandummet om
havnestatskontrol (EUT L 72 af 17.3.2016, s. 53).
3
Rådets afgørelse (EU) 2021/1092 af 11. juni 2021 om fastlæggelse af kriterierne og proceduren for
meddelelse om afvigelser fra internationale normer vedtaget af Organisationen for International Civil
Luftfart på luftfartssikkerhedsområdet (EUT L 236 af 5.7.2021, s. 51).
DA 3 DA
dokumenter, således at Kommissionen kan analysere dem med henblik på at forberede
Unionens holdning til de emner, som ligger inden for Unionens kompetence, og som skal
drøftes og vedtages i ICAO-Rådet. Det korte tidsrum, fra dokumenterne foreligger, til ICAO-
Rådets samling indledes, kan bringe den rettidige forberedelse og vedtagelse af den retligt
påkrævede rådsafgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF i fare.
For at sikre sammenhæng i Unionens holdning gennem hele ICAO-vedtagelsesprocessen bør
den foreslåede totrinsproces også finde anvendelse på meddelelse af manglende indforståelse i
henhold til artikel 90 hhv. afvigelser i henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen.
Det foreslås derfor at vedtage en rådsafgørelse på grundlag af artikel 218, stk. 9, i TEUF om
fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne med henblik
på vedtagelse af internationale normer, ændringer eller meddelelser om afvigelser, for så vidt
angår:
(a) hver samling i ICAO-Rådet
(b) når der som svar på ICAO's skrivelse er behov for at registrere manglende
indforståelse eller meddele afvigelser fra de vedtagne foranstaltninger
(c) når det er nødvendigt at give meddelelse om afvigelser som følge af ændringer i
gældende EU-ret.
4. RETSGRUNDLAG
4.1. Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1. Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke
holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette
organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller
ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Artikel 218, stk. 9, i TEUF finder anvendelse, uanset om Unionen er medlem af organet eller
part i den pågældende aftale4
.
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør
af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også
instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få
afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver"5
.
4.1.2. Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
ICAO er et organ, der er nedsat ved en aftale, nemlig Chicagokonventionen.
De retsakter, som ICAO skal vedtage, er retsakter, der har retsvirkninger. Dette skyldes, at de
normer og anbefalede fremgangsmåder, som ICAO vedtager, finder anvendelse i henhold til
Chicagokonventionen — medmindre en kontraherende stat underretter ICAO om en afvigelse
(Chicagokonventionens artikel 38) — og, når den er vedtaget og trådt i kraft, er bindende for
alle ICAO's kontraherende stater i overensstemmelse med og inden for de grænser, der er
fastsat i Chicagokonventionen. I overensstemmelse med Chicagokonventionens artikel 37
påtager hver kontraherende stat sig at samarbejde om at sikre den størst mulige ensartethed i
sådanne normer og anbefalede fremgangsmåder. Desuden afspejles disse så vidt muligt i EU-
4
Sag C-399/12, Tyskland mod Rådet (OIV), ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 64.
5
Sag C-399/12, Tyskland mod Rådet (OIV), ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.
DA 4 DA
retten, og disse normer og anbefalede fremgangsmåder vil derfor kunne få afgørende
indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen på området civil luftfart.
De påtænkte retsakter supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i
TEUF.
4.2. Materielt retsgrundlag
4.2.1. Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger
hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages
en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består
af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære,
mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218,
stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære
eller fremherskende formål eller element.
4.2.2. Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
De påtænkte retsakter har en række formål og består af en række elementer inden for den
fælles transportpolitik.
Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 100, stk. 2, i TEUF.
4.3. Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede rådsafgørelse er artikel 100, stk. 2, i TEUF, sammenholdt
med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
DA 5 DA
2022/0336 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til
vedtagelsen af internationale normer, ændringer eller underretning om afvigelser med
hensyn til internationale normer i bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19 til
konventionen angående international civil luftfart
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100,
stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Konventionen angående international civil luftfart ("Chicagokonventionen"), som blev
undertegnet i Chicago den 7. december 1944 og regulerer den internationale
lufttransport, trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil
Luftfart ("ICAO") blev oprettet ved nævnte konvention.
(2) EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i Chicagokonventionen og kontraherende
stater i ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer.
(3) I henhold til artikel 54, litra l), i Chicagokonventionen kan ICAO-Rådet vedtage
internationale normer og anbefalede fremgangsmåder for civil luftfart og føje dem som
bilag til Chicagokonventionen ("ICAO-bilagene").
(4) Da ICAO's normer og anbefalede fremgangsmåder kan få afgørende indflydelse på
indholdet af EU-retten på området civil luftfart, i de omfang de afspejles i den
lovgivning, der er nævnt i betragtning 9 og 10, bør der fastlægges en holdning på
Unionens vegne, som skal indtages i ICAO-Rådet.
(5) I henhold til artikel 90 i Chicagokonventionen træder ethvert ICAO-bilag eller enhver
ændring af et ICAO-bilag i kraft tre måneder efter, at bilaget eller ændringen er
forelagt de kontraherende ICAO-stater, eller ved udløbet af en sådan længere periode,
som ICAO-Rådet måtte fastsætte, medmindre et flertal af ICAO's kontraherende stater
i mellemtiden giver meddelelse om, at de ikke er indforstået hermed. Når normerne er
vedtaget og er trådt i kraft, er de bindende for alle ICAO's kontraherende stater,
herunder alle EU-medlemsstaterne, i overensstemmelse med og inden for de grænser,
der er fastsat i Chicagokonventionen, særlig artikel 37 og 38.
(6) I henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen skal enhver kontraherende stat i ICAO,
der ikke anser det for muligt i enhver henseende at antage nogen international norm
eller at bringe sine egne forskrifter eller metoder i fuld overensstemmelse med en
international norm, efter at denne er blevet ændret, eller som anser det for nødvendigt
at indføre forskrifter eller metoder, der i en bestemt henseende afviger fra dem, der er
fastsat ifølge en norm, straks give ICAO underretning om afvigelserne mellem dens
egne forskrifter eller praksis og de ifølge internationale normer fastsatte. I tilfælde af
ændringer i normer skal enhver stat, der ikke foretager de fornødne ændringer i sine
DA 6 DA
egne forskrifter eller metoder, underrette ICAO-Rådet herom inden 60 dage efter
antagelsen af ændringen i normen, eller meddele, hvilke skridt den agter at foretage
sig.
(7) ICAO's interne regler, navnlig den sene tilgængelighed af dokumenter som grundlag
for afgørelser om nye normer eller ændringer af normer i ICAO-Rådet, eller de frister,
som ICAO har fastsat for de kontraherende ICAO-stater til at underrette om afvigelser
fra normer, samt antallet af afvigelser på områderne flyvesikkerhed, flynavigation og
lufttrafikstyring, der hvert år skal underrettes om, gør det vanskeligt rettidigt at
fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i en rådsafgørelse
baseret på artikel 218, stk. 9, i TEUF.
(8) Desuden vedrører de normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på områderne
flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, i vid udstrækning spørgsmål, der
henhører under Unionens enekompetence. Det er derfor effektivt og hensigtsmæssigt
at fastlægge en ramme for vedtagelse af nye normer eller ændringer af normer og
underretning om afvigelser med hensyn til normer på områderne flyvesikkerhed,
flynavigation og lufttrafikstyring, der henhører under Unionens enekompetence, uden
at dette berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til
Chicagokonventionen. På ICAO-niveau er normerne for flyvesikkerhed, flynavigation
og lufttrafikstyring hovedsagelig indeholdt i ICAO's bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12,
13, 18, 14, 15 og 19.
(9) På EU-niveau afspejles og omhandles kravene i disse normer med hensyn til
flyvesikkerhed hovedsageligt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
996/20106
, (EF) nr. 2111/20057
og (EU) nr. 376/20148
og (EU) 2018/11399
og i de
gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf,
navnlig i Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/201110
, Kommissionens
forordning (EU) nr. 748/201211
, Kommissionens forordning (EU) nr. 965/201212
,
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og
forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF
(EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35).
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af
en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer
om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF
(EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og
analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr.
1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil
luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af
forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv
2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets
forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).
10
Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav
og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).
11
Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for
luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og
for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).
12
Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og
administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).
DA 7 DA
Kommissionens forordning (EU) nr. 139/201413
, Kommissionens forordning (EU) nr.
452/201414
, Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/201415
, Kommissionens
forordning (EU) 2015/64016
, Kommissionens forordning (EU) 2019/94717
,
Kommissionens forordning (EU) 2019/94518
og Kommissionens forordning (EU)
2021/66419
.
(10) På EU-niveau afspejles og omhandles kravene i disse normer med hensyn til
flynavigation og lufttrafikstyring hovedsageligt i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 549/200420
, (EF) nr. 550/200421
og (EF) nr. 551/200422
og i de
gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf,
navnlig Kommissionens forordning (EU) nr. 923/201223
, Kommissionens forordning
(EU) nr. 1332/201124
Kommissionens forordning (EU) 2018/104825
og
Kommissionens forordning (EU) 2015/34026
.
(11) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for civil flyvesikkerhed,
flynavigation og lufttrafikstyring sammenlignet med andre sektorer, der varetages af
13
Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og
administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 216/2008 (EUT L 44 af 14.2.2014, s. 1).
14
Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og
administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 12).
15
Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af
luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale,
der deltager i disse opgaver (EUT L 362 af 17.12.2014, s. 1).
16
Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015 om supplerende
luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr.
965/2012 (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 18).
17
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede luftfartøjer (EUT L 152 af 11.6.2019, s. 45).
18
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede
luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (EUT L 152 af
11.6.2019, s. 1).
19
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/664 af 22. april 2021 om et regelsæt for U-space
(EUT L 139 af 23.4.2021, s. 161).
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for
oprettelse af et fælles europæisk luftrum ("rammeforordningen") (EUT L 096 af 31.3.2004, s. 1).
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af
luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum ("luftfartstjenesteforordningen") (EUT L 96 af
31.3.2004, s. 10).
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og
udnyttelse af det fælles europæiske luftrum ("luftrumsforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20).
23
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler
for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om
ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF)
nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EUT L 281 af 13.10.2012,
s. 1).
24
Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til
udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften (EUT L 336
af 20.12.2011, s. 20).
25
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1048 af 18. juli 2018 om fastlæggelse af krav til
udnyttelsen af luftrummet og operationelle procedurer for performancebaseret navigation (EUT L 189
af 26.7.2018, s. 3).
26
Kommissionens forordning (EU) 2015/340 af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og
administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011 (EUT L 63 af
6.3.2015, s. 1).
DA 8 DA
ICAO — navnlig det betydelige antal normer, ICAO-Rådet har vedtaget inden for
disse sektorer, og andre relaterede beslutninger samt antallet af afvigelser, der skal
underrettes om hvert år — er det hensigtsmæssigt at fastlægge en sådan holdning på et
flerårigt grundlag i form af vejledende principper og retningslinjer. De fleste af de
emner, som drøftes i ICAO, vedrører anliggender, der er omfattet af ICAO's
arbejdsprogram, som fastlægges på ICAO-Forsamlingen, der afholdes hvert tredje år.
Der kan derfor fastlægges en generel holdning, som skal indtages på Unionens vegne i
ICAO-Rådet.
(12) Unionens detaljerede holdning bør fastlægges på grundlag af de vejledende principper
og retningslinjer, der er fastlagt i bilag 1, på grundlag af den procedure, der er fastlagt i
bilag 2, og i overensstemmelse med de mål, som Unionen forfølger inden for
rammerne af den fælles transportpolitik på luftfartsområdet med henblik på at fremme
et sikkert, effektivt, ydedygtigt, åbent, økonomisk rentabelt og miljømæssigt
forsvarligt lufttransportsystem.
(13) De afvigelser, der skal meddeles til ICAO, bør navnlig baseres på oplysninger fra Den
Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i overensstemmelse med
artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1139, hvis det er relevant. Afvigelserne bør
følge det format, som ICAO har fastlagt i systemet "Electronic Filing of Differences",
hvis ICAO kræver det. Hvis den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i
henhold til denne afgørelse, fastlægges i et skriftligt dokument, som Kommissionen
forelægger Rådet til drøftelse og godkendelse, bør det i et sådant dokument angives,
hvis det er relevant og fra sag til sag, om medlemsstaterne bør indrømmes fleksibilitet
med hensyn til, hvordan der gives underretning om de pågældende afvigelser.
Desuden bør Kommissionen bestræbe sig på at påbegynde udarbejdelsen af et sådant
dokument hurtigst muligt, så der er tilstrækkelig tid til en sådan forberedelse, herunder
gennemførelse af eventuelle relevante høringer på ekspertniveau.
(14) Afvigelser fra normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på områderne flyvesikkerhed,
flynavigation og lufttrafikstyring kan også hidrøre fra nationale foranstaltninger, der er
truffet i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 i tilfælde af hastende
uforudseelige omstændigheder, hvor disse foranstaltninger afviger fra normer, og som
derfor gør det påkrævet, at ICAO underrettes om afvigelser i henhold til
Chicagokonventionens artikel 38. Det er derfor også passende at fastlægge i denne
afgørelse, hvilken fremgangsmåde der skal følges ved definitionen af sådanne
afvigelser. Denne fremgangsmåde bør afhænge af de nationale foranstaltningers
omfang og varighed og bør gøre det muligt for medlemsstaterne straks at opfylde
deres internationale forpligtelser i henhold til Chicagokonventionens artikel 38. Denne
procedure bør ikke berøre betingelserne og proceduren i artikel 71 i forordning (EU)
2018/1139.
(15) Unionens holdning skal udtrykkes af de EU-medlemsstater, der er medlemmer af
ICAO, idet de handler i fællesskab i Unionens interesse og bistås af Kommissionen i
overensstemmelse med Unionens observatørstatus.
(16) Gennemførelsen af denne afgørelse bør give medlemsstaterne mulighed for at opfylde
deres forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.
(17) Denne afgørelse bør finde anvendelse i en begrænset periode, dvs. indtil efter ICAO-
Rådets møde, der følger den 42. ICAO-Forsamling —
DA 9 DA
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Rådet for Organisationen for
International Civil Luftfart, når dette organ skal vedtage afgørelser på områderne civil
flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring vedrørende bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11,
12, 13, 14, 15, 18, og 19, er fastlagt i bilag 1.
Artikel 2
Den nærmere holdning, som Unionen skal indtage på hver samling i ICAO-Rådet, præciseres
i overensstemmelse med bilag 2.
Artikel 3
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne for så vidt angår underretningen til ICAO
om afvigelser med hensyn til normerne i ovennævnte bilag til Chicagokonventionen,
fastlægges i overensstemmelse med den holdning, der er fastlagt i bilag 1.
Artikel 4
Hvis EU-retten afviger fra de normer, der er omhandlet i artikel 1 i denne afgørelse, og
underretning af ICAO om afvigelser fra disse normer derfor er påkrævet i henhold til
Chicagokonventionens artikel 38, forelægger Kommissionen i god tid og mindst to måneder
før en af ICAO fastsat frist for underretningen om afvigelser Rådet et skriftligt dokument til
drøftelse og godkendelse, der navnlig bygger på de oplysninger, som Den Europæiske Unions
Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har forelagt i henhold til artikel 90, stk. 4, i forordning
(EU) 2018/1139, hvis det er relevant, med angivelse af de detaljerede afvigelser, som ICAO
skal gives underretning om, og med angivelse af den fleksibilitet, som overlades
medlemsstaterne med hensyn til, hvordan underretningen gives.
Artikel 5
Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 træffer
nationale foranstaltninger, hvorved der indrømmes fritagelser for individuelle fysiske eller
juridiske personer eller med en samlet varighed på ikke over otte måneder, og hvis disse
nationale foranstaltninger afviger fra de normer, der er omhandlet i artikel 3 i denne afgørelse,
og kræver underretning om afvigelser fra disse normer i overensstemmelse med
Chicagokonventionens artikel 38, meddeler den pågældende medlemsstat straks
Kommissionen enhver afvigelse, der skal gives underretning om.
Hvis de dispensationer, der er indrømmet i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139,
finder generel anvendelse, og deres samlede varighed overstiger otte måneder, forelægger
Kommissionen senest to uger efter modtagelsen af EASA's henstilling i overensstemmelse
med artikel 71, stk. 2, i nævnte forordning Rådet et skriftligt dokument til drøftelse og
godkendelse, hvori der tages hensyn til de oplysninger, som den berørte medlemsstat har
forelagt, samt, hvis det er relevant, oplysninger fra EASA i henhold til artikel 90, stk. 4, i
nævnte forordning, hvori der redegøres for de detaljerede afvigelser, hvorom ICAO skal
underrettes.
DA 10 DA
Artikel 6
Gennemførelsen af denne afgørelse skal give medlemsstaterne mulighed for at opfylde deres
forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.
Artikel 7
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO, tilkendegives af
medlemsstaterne, der handler i fællesskab i Unionens interesse inden for ICAO's organer, og
de bistås af Kommissionen i overensstemmelse med Unionens status som observatør.
Artikel 8
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2025. På forslag af Kommissionen
kan Rådet forlænge dens anvendelse eller på anden måde ændre den.
Artikel 9
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand