Grundnotat om genetisk modificeret soja A5547-127, komitésag
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: MOF alm. del (Bilag 29)
Aktører:
MOF, FVM 219 Grundnotat GM soja A5547-127
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/mof/bilag/29/2635052.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Den 18. oktober 2022 Sagsnummer: 2022-135 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K ./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag om fornyet tilla- delse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547-127 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om gene- tisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag). Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 27. oktober 2022. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Rasmus Prehn / Jesper Wulff Pedersen Offentligt MOF Alm.del - Bilag 29 Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 Den 17. oktober 2022 FVM 219 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547- 127 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag) KOM-dokument foreligger ikke Resumé Kommissionen har fremsat forslag om fornyet godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547- 127 i henhold til GMO-forordningen (komitésag). Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af sojaen i EU. Soja A5547-127 er tidligere risikovurderet og godkendt i EU, men ansøgningen skal fornyes efter 10 år, hvorfor der nu søges igen. Soja A5547-127 har fået indsat et gen, som gør planten tolerant over for ukrudtsmidler indeholdende glufosinat. Sojaen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Produkter fra sojaen ønskes fortsat anvendt til import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug på lige fod med eksisterende produkter af soja. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at der ikke i forbindelse med re-godkendelsen er indkommet nye oplysninger, som æn- drer på den oprindelige vurdering af, at soja A5547-127 er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på mil- jøet ved de påtænkte anvendelser. DTU Fødevareinstituttet er enige i denne vurdering. Forslaget for- ventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 27. oktober 2022. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Dan- mark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Baggrund Kommissionen har fremsat forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547-127 efter reg- lerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af den 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen). Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 11 og 23. 2 Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio- nen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis- sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoP- AFF) den 27. oktober 2022. Formål og indhold I december 2020 indsendte BASF SE i Tyskland på vegne af BASF Agricultural Solutions Seed US LLC en ansøgning om fornyet godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547-127 i henhold til reglerne i GMO-forordningen. Formålet er fortsat import og markedsføring af afgrøderne eller produkter heraf til anvendelse som fødevarer og foder eller fremstilling heraf, samt til andre formål, som ikke er fødeva- rer eller foder. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af sojaen i EU. Soja A5547-127 har fået indsat et gen (pat), som gør planten tolerant over for ukrudtsmidler indehol- dende glufosinat. Sojaen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den 20. juni 2022 kommet med en udtalelse vedrørende sikkerheden af soja A5547-127 til de ansøgte formål. Udtalelsen er udarbejdet som led i an- søgningsproceduren for re-godkendelse af genmodificerede organismer til fødevare- og foderbrug i hen- hold til forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder. EFSA har konkluderet, at der ikke i forbindelse med re-godkendelsen er indkommet nye oplysninger, som ændrer på den oprindelige vurdering af, at soja A5547-127 er lige så sikker at anvende som tilsva- rende ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. EFSA har desuden vurderet, at den af ansøger indsendte mil- jømæssige overvågningsplan er på linje med de påtænkte anvendelser af produktet. EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6 og 18 i GMO-forordningen. Godkendelsens omfang Kommissionens forslag lægger op til, at der gives fornyet tilladelse til import, forarbejdning og markeds- føring af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er fremstillet af soja A5547-127. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af sojaen i EU. Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU- Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter udløb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om re-godkendelse. 3 Mærkning Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af soja A5547-127 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret soja” eller ”fremstil- let af genetisk modificeret soja” i overensstemmelse med de almindelige GMO-mærkningsregler. Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end føde- vare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af den genmodificerede soja. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget. Nærhedsprincippet Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl- dende for disse. Konsekvenser Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde- bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive, erhvervsøkono- miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet det vil muliggøre, at danske virk- somheder kan indkøbe råvarer på verdensmarkedet, selvom den pågældende genmodificerede variant skulle forekomme heri som resultat af dyrkning i tredjelande. Omvendt vil en manglende godkendelse kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet, da danske virksomhe- der dermed skal sikre sig, at den konkrete genmodificerede soja ikke indgår i råvarerne. Godkendelsen af sojaen forventes ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmønster. Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af soja A5547-127 konklu- derer EFSA, at der ikke er kommet ny viden til, som ændrer den oprindelige godkendelse, og at sojaen ved de påtænkte anvendelser er lige så sikker som tilsvarende konventionel, ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet. Dette indebærer bl.a., at de nye proteiner, der dannes som følge af genmodificeringen, vurderes at være sundhedsmæssigt uproblematiske. Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i fødevarer og foder vurderes og reguleres under EU’s pesticid-regler, ikke under GMO-reglerne. Eventuelle restind- hold af pesticider skal overholde de samme grænser som konventionelle (ikke-genmodificerede) afgrø- der. DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan til- slutte sig EFSA’s vurdering om, at der ikke er fremkommet nye informationer, der ændrer ved den tid- ligere vurdering fra 2011 af soja A5547-127. De danske eksperter har ikke fundet anledning til at indsende bemærkninger til EFSA i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om re-godkendelsen af soja A5547-127. 4 På den baggrund vurderes forslaget at betyde et uændret beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Høring Sagen har været i høring på høringsportalen. Biodynamisk Forbrugersammenslutning er imod godkendelsen. Foreningen er ikke enig i vurderingen af, at markedsføringen af sojaen ikke vil have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed eller på miljøet. Forbrugersammenslutningen er af den opfattelse, at GMO’er generelt er farlige for sundhedens opretholdelse. Generelle forventninger til andre landes holdninger Hidtidige komiteafstemninger blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-forord- ningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund forventes at blive sendt til appeludvalget. Regeringens foreløbige generelle holdning Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i GMO- forordningen. Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem- stillet af soja A5547-127 giver ikke danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger. Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens kriterier for godkendelse. Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den bag- grund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.