Skriftlig orientering om miljø- og energirådsmøderne den 24.-25. oktober 2022

Side 1/1
Ministeren
Dato
13. oktober 2022
J nr. 2022-3626
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2805
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Skriftlig orientering om miljø- og energirådsmøderne den 24.-25. oktober 2022
Til udvalgets orientering fremsendes en kopi af de skriftlige orienteringer om mil-
jørådsmødet den 24. oktober 2022 og energirådsmødet den 25. oktober 2022,
der er oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 15
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23


Side 1/5
Dato
12. oktober 2022
Skriftlig forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af energi-
rådsmødet den 25. oktober 2022
Der er to sager på energirådsmødet den 25. oktober. Det drejer sig om
revisionen af bygningsdirektivet samt brint- og gasmarkedspakken.
Bygningsdirektivet forelægges til forhandlingsoplæg, mens brint- og
gasmarkedspakken forelægges til orientering.
1. Revision af bygningsdirektivet
Det tjekkiske formandskab planlægger, at der skal opnås generel ind-
stilling til forslaget om revision af bygningsdirektivet på rådsmødet.
Forslaget har til formål at nedbringe drivhusgasemissionerne fra byg-
ningsmassen i EU og dermed medvirke til at indfri EU’s klimamål på
mindst 55 pct. i 2030 samt opnå klimaneutralitet senest i 2050.
Regeringen hilser generelt forslaget velkomment og er enig med Kom-
missionen i, at der er behov for at reducere de energirelaterede CO2-
udledninger i bygninger, også med henblik på at bidrage til opnåelsen
af EU’s 2030-mål om energieffektivitet.
Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslaget om revision af
energieffektivitetsdirektivet, som stadig forhandles mellem EU’s insti-
tutioner. Det gælder især fastsættelsen af EU’s 2030-mål om energi-
effektivitet, hvor Danmark lægger stor vægt på et energieffektivise-
ringsmål på mindst 40 pct.
Den aktuelle energisituation i Europa har også sat fokus på behovet
for at reducere energiforbruget generelt i Europa, hvilket en bedre
energieffektivisering af de europæiske bygninger vil kunne hjælpe med
til.
Et ambitiøst direktiv vil desuden kunne afføde en række positive af-
ledte effekter som f.eks. en styrket forsyningssikkerhed, sundere inde-
klima, øge danske virksomheders muligheder for eksport samt redu-
cere borgere og virksomheders energiforbrug. Selvom den danske
bygningsmasse generelt er sund, er der stadig plads til og behov for
forbedringer.
Regeringen kan derfor generelt støtte forslaget. Regeringen finder, at
der er et stort potentiale for energieffektivitet gennem forbedringer i
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 15
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23
Side 2/5
bygningers klimaskærm, omstillingen til elektriske varmepumper eller
fjernvarme og udviklingen af ”smarte bygninger”.
Kommissionen ønsker med forslaget at sætte større fokus på livscy-
klusudledninger ved at anse bygningsmassen og byggeriet som ”ma-
terialebanker”, der indeholder værdifulde materialer til brug i fremtiden.
Regeringen ser positivt på indførelse af et deklarationskrav til nye byg-
ningers klimapåvirkning for hele bygningens livscyklus, dvs. fra ”vugge
til grav”. Regeringen vurderer dog, at det kan være mere ambitiøst og
kan suppleres med en grænseværdi for bygningens CO2e.
Regeringen lægger af den grund stor vægt på, at kravene til livscyklus-
emissionerne også indeholder en grænseværdi for bygningers CO2-
udledning over hele bygningens levetid. Dette kan være med til at af-
spejle den danske indsats på området.
Regeringen finder desuden, at det er vigtigt at sikre, at forslaget bedst
indfanger disse mål ved at tage højde for de store forskelle, der er i
bygningsmassen på tværs af Europa. Danmark har været et fore-
gangsland og har en relativ sund bygningsmasse. Forslaget bør derfor
stadig gøre det muligt for Danmark at fortsætte den grønne omstilling
ved at satse på forsyning med vedvarende energi fra det kollektive net
på linje med f.eks. egenproduktion eller VE-fællesskaber.
Egenproduktion mv. er et muligt værktøj til at øge andelen af VE i nye
bygninger, men bør ikke være et mål i sig selv, men et muligt middel,
der kan tages i anvendelse, hvis det er mest hensigtsmæssigt i forhold
til udbygning af VE. Den danske model med fælles energiforsyning ud-
gør et omkostningseffektivt alternativ, der fortsat skal være mulighed
for at fastholde. Af den grund lægger regeringen stor vægt på, at med-
lemsstaterne får fleksibilitet til at implementere direktivet omkostnings-
effektivt og teknologineutralt.
Det er vigtigt, at bygninger med mest behov for renoveringer bliver pri-
oriteret. Omkostningerne forbundet med forslaget skal således stå mål
med gevinsterne, så borgere, stat eller erhvervsliv mv. ikke pålægges
økonomiske eller administrative byrder, som vurderes uproportionelle
i forhold til det mål, som ønskes opnået. Det er desuden vigtigt for re-
geringen, at forslaget leverer reelle effekter, herunder reduktioner i
CO₂-udledningen fra bygninger og energieffektivitet.
Side 3/5
Regeringen lægger derfor stor vægt på, at minimumskrav for bygnin-
ger er baseret på en indikator for bygningens energimæssige eller kli-
mamæssige ydeevne, og at delvis harmonisering af energimærkeska-
laen ikke markant forringer Danmarks muligheder for omkostningsef-
fektivt at implementere direktivet.
Dette kommer for eksempel til udtryk ifm. evt. ny metode for indførelse
af ny energimærkeskala. Regeringen er enig i, at der er behov for at
fastholde ambitiøse krav for at få løftet den dårlige del af bygnings-
massen i Europa op på et højere niveau. Forslaget indeholdt oprinde-
ligt, hvad Kommissionen udlagde som en harmonisering af energi-
mærket. Udgangspunktet var at få en samlet energimærkeskala i Eu-
ropa, hvor mærket baseredes på fastsatte andele af bygningsmassen.
Eksempelvis ville energimærke G indeholde 15 pct. af bygningsmas-
sen i et givet land.
Der er dog store forskelle på de 15 pct. dårligste bygninger på tværs
af Europa. Bygninger med samme energimærke ville derfor ikke være
sammenlignelige ud fra den energimæssige stand. Den foreslåede
harmonisering ville dermed have betydet en devaluering af den danske
bygningsmasse og dermed potentielt have medført, at man ville skulle
bygge nye bygninger som erstatning for gamle, der ikke kunne reno-
veres op til de krav, der fremgår af forslaget. Dette vil være økonomisk
urentabelt. Den forslåede harmonisering af energimærkeskalaen er
dog i forhandlingerne nu blevet fjernet.
Det er generelt vigtigt for regeringen, at der tages højde for forskelle i
udgangspunktet for medlemsstaterne, og at medlemsstaterne får flek-
sibilitet i relation til udmøntningen af initiativer mv. Dette gør sig bl.a.
gældende i relation til forslagets krav til installation af ladestandere.
Generelt støtter regeringen udviklingen af ladestandere, og at der tæn-
kes etablering af ladestandere ind i forbindelse med opførelse af byg-
ninger, men det er samtidig vigtigt at sikre, at kravene ikke betyder, at
antallet af ladestandere kommer til at overstige det behov, der findes i
forhold til flere bygninger. Regeringen lægger derfor vægt på, at kra-
vene til ladestandere ikke stiller krav om unødvendige ladestandere.
Kommissionen fremsatte den 18. maj 2022 i regi af REPowerEU-pla-
nen en yderligere ændring af bygningsdirektivet. Ændringen omhand-
ler solcelleudbygning på bygninger. Regeringen lægger i relation hertil
Side 4/5
stor vægt på, at der sikres fleksibilitet omkring graden af solcelleud-
bygning på bygninger, og at der generelt lægges en teknologineutral
tilgang til udbygning af VE til grund.
I de næste mange år vil der bl.a. i Danmark blive etableret store mæng-
der havvind, som har kapacitet til at forsyne flere millioner husstande.
Det er vigtigt, at bygningsdirektivet fastholder fokus på at sikre grøn
strøm, men at nogle grønne energikilder ikke favoriseres over andre,
når alle samlet set tjener samme formål om at understøtte den grønne
omstilling. Af den grund lægger regeringen også vægt på, at det reste-
rende energiforbrug i nulemissionsbygninger kan komme fra VE via
det kollektive net frem for udelukkende on-site produktion eller VE-fæl-
lesskaber.
2. Brint- og gasmarkedspakken
Der vil på rådsmødet være en politisk drøftelse af forslagene til revision
af gasdirektivet og gasforordningen (også kaldet "brint- og gasmar-
kedspakken"). Forslagene blev fremsat i december 2021 som et sup-
plement til Fit for 55-forslagene fra juli 2021.
Med pakken foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et eu-
ropæisk marked for vedvarende og kulstoffattige gasser som f.eks.
brint og biogas. Formålet hermed er at sikre, at disse gradvist kan er-
statte fossil gas og dermed bidrage til at nå EU's samlede mål om kli-
maneutralitet i senest 2050.
Kommissionen introducerer bl.a. en ny og selvstændig regulering af
brintinfrastruktur med henblik på at understøtte en effektiv adgang til
brintsystemer og til et kommende europæisk brintmarked.
Overordnet hilser regeringen forslagene velkommen, idet brint- og
gasmarkedspakken vurderes at understøtte en ambitiøs og omkost-
ningseffektiv klimaindsats i EU og være med til at sikre en grøn omstil-
ling af EU’s gassektor.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der sikres bedre vilkår for grønne
gasser og brint på europæisk niveau. Dette er også i tråd med regerin-
gens Power-to-X-strategi. Regeringen ser også positivt på integratio-
nen af vedvarende gasser i det europæiske marked.
Side 5/5
Regeringen arbejder desuden parallelt med behandlingen af brint- og
gasmarkedspakken på at sikre, at de regulatoriske rammer og infra-
struktur for Power-to-X, inklusiv brint, skal være på plads, så Danmarks
styrkepositioner kan udnyttes, og brint på sigt kan handles på mar-
kedsvilkår.


Side 1/4
Dato
12. oktober 2022
J nr. 2022-3626
Skriftlig forelæggelse af Folketingets Europaudvalg om miljø-
rådsmødet den 24. oktober 2022
Der er to sager på miljørådsmødet den 24. oktober. Det drejer sig om
rådskonklusioner om COP27 og forslag til ecodesignforordning. Begge
sager forelægges til orientering.
1. Rådskonklusioner om COP27
Den første sag vedrører forberedelsen af den 27. partskonference un-
der FN’s klimakonvention, COP27. COP27 finder sted i Sharm el-
Sheik, Egypten, fra den 6.-18. november.
Formandskabet lægger op til, at ministrene på rådsmødet skal vedtage
rådskonklusioner om EU’s prioriteter for COP27. I FN’s klimaforhand-
linger forhandler Danmark via EU. Regeringen arbejder for, at EU
skubber på for at sikre fortsat høje klimaambitioner, og at lande leverer
en ambitiøs klimahandling.
Regeringen mener, at vejen ud af den globale energi- og fødevarekrise
indebærer, at der skal skubbes yderligere på den grønne omstilling.
Derfor finder regeringen, at EU skal fastholde sit globale lederskab på
klimaområdet og fortsat vise vejen, så særligt de store udledere følger
op og øger deres ambitioner og handlinger.
Regeringen har af den grund fremhævet vigtigheden af, at EU sender
et klart signal om, at det er nødvendigt at øge global handling og am-
bition, at EU leverer konkret og styrket opfølgning og implementering
af EU’s NDC og øvrige mål i Parisaftalen samt, at der sættes fokus på
støtte til de lande, der har mest brug for det.
Regeringen kan som udgangspunkt støtte det nuværende udkast til
rådskonklusioner, men ønsker en mere ambitiøs tilgang til EU's NDC
(Nationally determined contribution).
Af Glasgow Klimapagten fra COP26 i november 2021 opfordres alle
parter til at genbesøge, og hvis nødvendigt at styrke deres NDC i for-
hold til Parisaftalens temperaturmål inden udgangen af 2022. Der vil
være behov for, at man i EU tager stilling til, hvordan EU leverer herpå
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 15
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23
Side 2/4
forud for COP27 i november 2022. Det forventes, at særligt dette emne
skal drøftes på rådsmødet.
Regeringen og andre ligesindede lande ønsker, at EU går foran. Råds-
konklusionerne skal dermed afspejle, at EU vil genbesøge sin NDC
inden årets udgang med henblik på at inkludere beslutninger om EU’s
klimalov samt aftaler om Fit For 55-forslag og RePowerEU for at vise
en mulig overopfyldelse af EU’s 2030-klimamål på mindst 55 pct. En
anden gruppe af lande ønsker dog ikke at afspejle dette i teksten.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU sender et stærkt signal om
klimasituationens alvor i tråd med de seneste konklusioner fra IPCC. I
forlængelse heraf er det vigtigt, at EU understreger sin opbakning til
Parisaftalen og Glasgow Klimapagten, herunder 1,5 graders-målsæt-
ningen.
Dette indebærer samtidig, at EU skal arbejde for, at der på COP27
bliver vedtaget nogle ambitiøse rammer for det arbejdsprogram for re-
duktioner, som blev besluttet på COP26.
EU skal arbejde for, at arbejdsprogrammet bidrager til at nå målet om
45 pct. reduktion af globale CO2-emissioner før 2030, som er afgø-
rende for at nå 1,5 graders-målsætningen.
Det er desuden vigtigt, at EU antager en konstruktiv og ambitiøs tilgang
til diskussionerne i Sharm el-Sheikh om klimatilpasning, herunder til
tab og skader, hvor regeringen går forrest for at støtte de fattigste og
mest sårbare lande.
Klimafinansiering omfattes af ECOFIN’s rådskonklusioner. Regerin-
gen arbejder for, at EU sender et stærkt signal om vores fortsatte ind-
sats i forhold til at mobilisere finansiering til at understøtte ulandenes
omstilling og tilpasning til klimaforandringerne.
Regeringen bakker desuden op om EU's ønske om at inkludere Paris-
aftalens artikel 2.1(C) i den formelle forhandlingsdagsorden for at få
fokus på grønningen af offentlige og private finansieringsstrømme.
Derudover støtter regeringen en ambitiøs og konstruktiv EU-tilgang til
drøftelserne om det nye klimafinansieringsmål for perioden efter 2025.
Side 3/4
2. Forslag til ecodesignforordning
Kommissionen fremsatte den 30. marts 2022 et forslag til en ny ecode-
signforordning, som erstatter det nuværende ecodesigndirektiv. Det
tjekkiske formandskab lægger op til, at der skal være en politisk drøf-
telse af sagen på rådsmødet.
Med forslaget udvides reguleringen af ecodesign til at omfatte de fleste
produktkategorier, og der bygges videre på erfaringerne fra det eksi-
sterende ecodesigndirektiv, som har medvirket til betydelige reduktio-
ner i energiforbruget for energirelaterede produkter.
Forslaget indfører bl.a. minimumskrav til alle produkter omfattet af re-
guleringen, herunder krav til produkters ydeevne og informationskrav.
Der medtages flere parametre for miljømæssig bæredygtighed, ek-
sempelvis vedrørende produkters mulighed for reparation og indhold
af genanvendt materiale. Derudover udvides forordningen til at omfatte
krav til oplysninger om og eventuelt forbud mod destruktion af usolgte
forbrugerprodukter. Der foreslås endvidere krav til forbrugerinforma-
tion, og at producenterne vil skulle stille informationer til rådighed via
et digitale produktpas.
Forslaget udgør en sammenhængende juridisk ramme, der omfatter
både eksisterende og kommende produktregulering i EU. Miljøkravene
fastsættes som udgangspunkt i den særskilte regulering af specifikke
produktgrupper. Men i regi af ecodesignforordningen kan man komple-
mentere med yderligere miljøkrav. Kommissionen ønsker med forsla-
get, at forordningen skal agere som sikkerhedsnet for produkter på det
indre marked, såfremt anden EU-regulering ikke i tilstrækkelig grad
sikrer de bæredygtige aspekter.
Forslaget er centralt for arbejdet med at gøre EU til en klimaneutral,
ressourceeffektiv og forureningsfri cirkulær økonomi, hvor økonomisk
vækst afkobles fra brug af naturressourcer.
Regeringen støtter derfor generelt op om forslaget, der skal sikre, at
bæredygtige produkter bliver normen i hele EU – både for klimaet, mil-
jøet, forbrugerne og for at styrke grundlaget for grønne forretningsmo-
deller.
Side 4/4
Skærpelsen af kravene til produkter, der markedsføres i EU, er vigtig
for at leve op til EU’s klima- og miljømål, herunder mål om at reducere
materialefodaftrykket og det forbrugsbaserede klima- og miljøaftryk for
snarest muligt at bringe aftrykket inden for de planetære grænser. Der-
udover er det vigtigt at sikre, at bæredygtigt forbrug og produkter gøres
nemt, transparent og pålideligt for forbrugerne.
Det er desuden vigtigt for regeringen, at forordningen vedbliver med at
sikre energieffektive produkter og dermed fortsat leverer på EU’s ener-
gieffektivitetsmål. Ecodesignkravene leverede således halvdelen af
EU’s 2020-mål for energieffektivitet.
3. Siden sidst
Der afholdes forud for miljørådsmøderne altid et ministermøde i Green
Growth-gruppen (”GGG”), der består af 17 lande samt Kommissionen.
Værtsrollen for møderne varetages af ministre og følger et rotations-
princip. Danmark er denne gang vært for mødet. Møderne har typisk
fokus på de klimamæssige emner, som er sat på dagsordenen for
rådsmødet. Emnet for GGG-mødet den 24. oktober er derfor COP27.