Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder gældende i Middelhavet og Sortehavet

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.10.2022
COM(2022) 525 final
2022/0325 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU)
2022/110, for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder gældende i
Middelhavet og Sortehavet
Offentligt
KOM (2022) 0525 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
(herefter "grundforordningen for den fælles fiskeripolitik")1
har til formål at sikre, at levende
akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Et
vigtigt redskab til at sikre opfyldelsen af dette mål er den årlige fastsættelse af
fiskerimuligheder. Forordninger om fiskerimuligheder skal begrænse udnyttelsen af
bestandene i et omfang, som er i overensstemmelse med de overordnede mål for den fælles
fiskeripolitik.
Formålet med dette forslag er at fastsætte fiskerimuligheder for visse bestande og grupper af
bestande i Middelhavet og Sortehavet.
I overensstemmelse med den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav2
foreslås der i dette forslag at fastsætte fiskerimuligheder for de berørte medlemsstater
(Spanien, Frankrig og Italien) med henblik på den maksimale tilladte fiskeriindsats og
fangstbegrænsninger for rejer.
Ifølge forslaget skal der fastsættes fiskerimuligheder i medfør af aftaler, der er indgået inden
for rammerne af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som er en
regional fiskeriforvaltningsorganisation med ansvar for bevarelse og forvaltning af havets
levende ressourcer i Middelhavet og Sortehavet. Den Europæiske Union er medlem af GFCM
sammen med Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Rumænien,
Slovenien og Spanien. Foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af GFCM er bindende
for dens medlemmer.
Forslaget omfatter desuden en autonom kvote for kaspisk sild med henblik på ikke at øge det
nuværende niveau for fiskeridødelighed. Det foreslås også at gennemføre den samlede tilladte
fangstmængde (TAC) og kvoter for pighvar som fastsat af GFCM i EU-lovgivningen.
Forslagets endelige målsætning er at opnå og opretholde et niveau for bestandene, som kan
give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Den flerårige plan for demersale bestande i
det vestlige Middelhav har til formål at sikre, at der opnås en fiskeridødelighed på MSY-
niveau på et gradvist stigende grundlag inden udgangen af 2020, hvis det er muligt, og senest
den 1. januar 2025.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De foreslåede foranstaltninger er udformet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks
mål og regler.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af
28.12.2013, s. 22).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for
fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr.
508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1).
DA 2 DA
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med Unionens politik for bæredygtig
udvikling.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i
TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi den fælles
fiskeripolitik er en fælles politik, så hvert regionalt havområde i EU (f.eks. Østersøen og
Middelhavet) er genstand for en forordning om fiskerimuligheder, hvilket sikrer lige vilkår i
forbindelse med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i
TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af
fiskerimuligheder.
I forslaget foreslås en fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne. Det står
medlemsstaterne frit for efter eget skøn at fordele sådanne fiskerimuligheder mellem fartøjer,
som fører deres flag, jf. artikel 16 og 17 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik. De
har derfor vide beføjelser til at træffe beslutninger vedrørende udnyttelsen af mulighederne i
overensstemmelse med deres sociale og økonomiske modeller.
Forslaget vil ikke have nye finansielle virkninger for medlemsstaterne.
• Valg af retsakt
Den foreslåede retsakt er en rådsforordning.
Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i
grundforordningen for den fælles fiskeripolitik.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
• Høringer af interesserede parter
Interesserede parter blev hørt via Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
med titlen Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2023.
DA 3 DA
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Vurderingen af bestandenes tilstand i Middelhavet og Sortehavet er baseret på det seneste
arbejde foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og
GFCM's Rådgivende Videnskabelige Komité for Fiskeri.
• Konsekvensanalyse
Anvendelsesområdet for bestemmelser om fiskerimuligheder er nærmere afgrænset i artikel
43, stk. 3, i TEUF.
Med den flerårige plan for fiskeriet efter demersale arter i det vestlige Middelhav, blev der
indført en fiskeriindsatsordning for at løse problemet med overfiskning efter demersale arter i
det vestlige Middelhav. Derudover kan reduktionen af fiskeriindsatsen, jf. artikel 7, stk. 3,
litra b), i den flerårige plan, suppleres med eventuelle relevante tekniske foranstaltninger eller
andre bevarelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med EU-retten, for
senest den 1. januar 2025 at nå den værdi af den anslåede fiskeridødelighed, som giver det
maksimale bæredygtige udbytte (FMSY) på lang sigt med et givet fiskerimønster og under de
aktuelle gennemsnitlige miljøforhold. På grundlag af den videnskabelige rådgivning blev der
ved Rådets forordning (EU) 2022/110 (forordningen om fiskerimuligheder for 2022)3
indført
en indsatsordning for langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for rejer.
Hvad angår de fiskerimuligheder, som GFCM har fastsat for Middelhavet og Sortehavet,
foreslås der med dette forslag at gennemføre internationalt vedtagne foranstaltninger.
Eventuelle elementer af relevans for vurderingen af mulige konsekvenser af
fiskerimulighederne er behandlet i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af
internationale forhandlinger, inden for rammerne af hvilke Unionens fiskerimuligheder er
aftalt med tredjeparter.
Forslaget tager ikke kun sigte på at løse problemerne på kort sigt, men er også en mere
langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis tilpasses niveauer, som er
bæredygtige på langt sigt.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
• Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for budgettet.
3
Rådets forordning (EU) 2022/110 af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet (EUT L 21 af 31.1.2022,
s. 165).
DA 4 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forslaget vil blive gennemført i overensstemmelse med grundforordningen for den fælles
fiskeripolitik. Overvågningen og overholdelsen sikres i overensstemmelse med
bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1224/20094
.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I forslaget foreslås det at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for 2023 for visse
bestande eller grupper af bestande i Middelhavet og Sortehavet, særligt:
A. Gennemførelse af den flerårige forvaltningsplan for det vestlige Middelhav
I henhold til den flerårige plan for fiskeriet efter demersale arter i det vestlige Middelhav
fastsætter Rådet en maksimal tilladt fiskeriindsats for trawlere, der fisker efter demersale
bestande i det vestlige Middelhav, for hver fiskeriindsatsgruppe pr. medlemsstat og for de
grupper af bestande, der er fastsat i planens bilag I.
I 2021 anbefaledes det i den videnskabelige rådgivning fra både STECF og GFCM's
Rådgivende Videnskabelige Komité, at der skulle handles hurtigt, og at der skulle vedtages
reelle reduktioner af fiskeridødeligheden, for at MSY kunne opnås for demersale bestande i
det vestlige Middelhav. Bestandene af kulmule og dybvandsrejer var så overfiskede, så
STECF forsigtigt vurderede dem til et niveau under Blim, som er grænsereferencepunktet
udtrykt som gydebiomasse, under hvilket der ifølge den bedste foreliggende videnskabelige
rådgivning, navnlig fra STECF eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, der er
anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, kan være reduceret reproduktionsevne.
Ifølge STECF's rådgivning (STECF-21-13 og PLEN-21-03) ville en helhedsorienteret tilgang,
der kombinerer indsatsforanstaltninger for både trawlere og langlinefartøjer og
fangstbegrænsninger for dybhavsrejer, være nødvendig for hurtigst muligt at reducere
fiskeridødeligheden, især for kulmule- og dybhavsrejebestandene. Denne tilgang blev
gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022, og Kommissionen foreslår at
fortsætte gennemførelsen af en sådan tilgang i 2023.
Dette forslag omfatter en række "pro memoria" (pm) for fiskeriindsatsen og fangstniveauet,
og det vil blive færdiggjort på et senere tidspunkt, når STECF's rådgivning foreligger.
For at fremme anvendelsen af redskabernes selektivitet og etablere effektive områdelukninger
for at beskytte ungfisk og gydefisk blev der desuden ved forordningen om fiskerimuligheder
for 2022 fastsat en kompensationsordning i forbindelse med indsatsordningen for trawlere, og
Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af denne ordning i 2023.
4
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for
Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning
(EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr.
2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008,
(EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006
(EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
DA 5 DA
På baggrund af erfaringerne fra det første anvendelsesår finder Kommissionen det nødvendigt
at præcisere, hvordan ordningen bør gennemføres med tilbagevirkende kraft for 2022.
Kommissionen foreslår også at fordele pm % af fiskedagene i overensstemmelse med den
videnskabelige rådgivning for 2023.
B. GFCM-foranstaltninger i Middelhavet, herunder:
— Fangstbegrænsninger og begrænsninger af antallet af fiskeritilladelser for ædelkoral i hele
Middelhavet (GSA 1-27).
— Begrænsninger af antallet af fiskeritilladelser for guldmakrel i hele Middelhavet (GSA 1-
27).
— Foranstaltninger for små pelagiske bestande i henhold til GFCM's flerårige
forvaltningsplan for små pelagiske arter, der blev vedtaget i 2021, i Adriaterhavet (GSA 17 og
18).
For 2023 foreslår Kommissionen at fortsætte gennemførelsen i 2023 af de bestemmelser i
denne plan, som følger en totrinstilgang, med en overgangsperiode og langsigtede
foranstaltninger.
2023 er det andet år i overgangsperioden, og Kommissionen foreslår at fortsætte
gennemførelsen af fangstbegrænsningerne med den interne overgangsandel mellem Italien og
Kroatien og overgangsreserven for Slovenien samt flådekapacitetsloftet for notfartøjer og
pelagiske trawlere, som fisker efter små pelagiske bestande.
Dette kapacitetsloft bør være det samme som i forordningen om fiskerimuligheder for 2022
og bør være baseret på den kapacitet, der er oplyst til GFCM i 2014.
— Foranstaltninger for demersale bestande i henhold til den flerårige forvaltningsplan i
Adriaterhavet (GSA 17 og 18):
GFCM bør på sit 45. årsmøde i november 2022 vedtage en ny henstilling om reduktion af
fiskeriindsatsen for 2023 for skovltrawlere (OTB) og for bomtrawlere (TBB). Forslaget vil
efter GFCM's årsmøde blive ajourført med reduktionens omfang ved hjælp af et uofficielt
dokument.
Den maksimale flådekapacitet fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for 2022 bør
fortsat gælde for 2023.
Forslaget omfatter en række pladsholdere for bestande, hvor GFCM's
overgangsforanstaltningerne udløber ved udgangen af 2022, og for hvilke GFCM bør vedtage
nye foranstaltninger på sit 45. årsmøde i november 2022.
— Foranstaltninger til forvaltning af rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet (GSA 12-
16), Det Joniske Hav (GSA 19-21) og Det Levantinske Hav (GSA 24-27).
— Foranstaltninger for spidstandet blankesten i Alboránhavet (GSA 1-3).
C. GFCM-foranstaltninger i Sortehavet, herunder:
— En autonom kvote for brisling baseret på videnskabelig rådgivning.
— TAC og kvotetildeling for pighvar i henhold til GFCM's flerårige forvaltningsplan for
fiskeri efter pighvar til gennemførelse af henstilling GFCM/43/2019/3 (GSA 29).
Med hensyn til TAC-niveauet og kvoterne for pighvar vil Kommissionens forslag blive
ajourført efter GFCM's 45. årsmøde i november 2022.
DA 6 DA
GFCM-henstillingerne frem til 2017 er blevet gennemført i EU-retten i henhold til forordning
(EU) nr. 1343/2011 (som ændret)5
, og Kommissionen har vedtaget et forslag om
gennemførelse af de henstillinger, der blev vedtaget af GFCM i 2018 og 2019 (COM(2021)
434 final).
Foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, f.eks. lukning af
gydeområder, er en del af dette forslag, da fiskerimulighederne uden sådanne forbudsperioder
(f.eks. for pighvar i Sortehavet) ikke kan fastsættes på samme niveau. Omfanget af
forbudsperioden kan variere afhængigt af bestandens tilstand, som vurderet i den
videnskabelige rådgivning.
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse
bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse
af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).
DA 7 DA
2022/0325 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU)
2022/110, for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder gældende i
Middelhavet og Sortehavet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/20136
skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende
videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant,
rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, samt
rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder
eller kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.
(2) Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af
fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede
betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør
fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater
sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.
(3) I artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks
målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY),
hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende
grundlag senest i 2020 for alle bestande. Målet med overgangsperioden indtil 2020 var
at afbalancere opnåelsen af MSY for alle bestande med de mulige socioøkonomiske
konsekvenser af eventuelle justeringer af de dertil hørende fiskerimuligheder.
(4) I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 bør de samlede tilladte
fangstmængder (TAC'er) derfor fastlægges på grundlag af den foreliggende
videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og
samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af
de forskellige fiskerisektorer, og de holdninger, som kom til udtryk under høringerne
af de berørte parter.
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse
2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA 8 DA
(5) I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande,
som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse
med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.
(6) Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige
Middelhav ("planen"), blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/10227
og trådte i kraft den 16. juli 2019. Planens mål er at nå og opretholde
MSY for målbestandene og sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske
ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer,
der kan give MSY.
(7) I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1022 skal fiskerimulighederne for
de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at
målet for fiskeridødeligheden ved MSY nås på et gradvist stigende grundlag senest i
2020, hvis det er muligt, og ellers senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne bør
udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats for trawlere og langlinefartøjer og
fastsættes i overensstemmelse med fiskeriindsatsordningen i artikel 7 i planen samt
fangstbegrænsninger for blårød reje (Aristeus antennatus) og rød kæmpereje
(Aristaeomorpha foliacea) på dybt hav i overensstemmelse med den videnskabelige
rådgivning.
(8) [pladsholder videnskabelig rådgivning forklaring] På baggrund af denne rådgivning
bør den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2023 for trawlere i det vestlige Middelhav
i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, litra b), derfor reduceres med pm % i forhold
til referenceværdien mellem 2015 og 2017, som skal fratrækkes den maksimale tilladte
fiskeriindsats, der er fastsat for 2022 ved Rådets forordning (EU) 2022/1108
.
(9) I 2021 anbefalede STECF, at der blev truffet yderligere hasteforanstaltninger for at nå
MSY-målene for fiskebestandene i det vestlige Middelhav, især for at forvalte
fiskeridødeligheden fra langlinefartøjer. På grundlag af denne rådgivning blev den
maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer fastsat ved bilag III til Rådets
forordning (EU) 2022/110 i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i planen på
baggrund af fiskeriindsatsen udtrykt som antal fiskedage mellem den 1. januar 2015
og den 31. december 2017.
(10) [Pladsholder bedste foreliggende videnskabelige rådgivning]. På grundlag af
rådgivningen bør den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2023 derfor reduceres med
pm % i forhold til referenceværdien mellem 2015 og 2017, som skal fratrækkes den
maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2022 ved Rådets forordning (EU)
2022/110. Denne maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer bør ikke
foregribe den maksimale tilladte fiskeriindsats, som skal fastsættes for 2024.
(11) I 2021 gjorde STECF opmærksom på, at fiskeridødeligheden for blårød reje i
geografiske underområder (GSA'er) 1-5-6-7 og GSA 8-9-10-11 ville skulle falde
betydeligt for at nå MSY senest i 2025. Den Rådgivende Videnskabelige Komité for
Fiskeri (SAC) under Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM)
forelagde lignende rådgivning om fiskeridødeligheden for blårød reje i GSA 2. STECF
skønnede desuden, at biomassen for blårød reje var faldende. På grundlag af denne
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for
fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU)
nr. 508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1).
8
Rådets forordning (EU) 2022/110 af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet (EUT L 21 af
31.1.2022, s. 165).
DA 9 DA
rådgivning blev der ved Rådets forordning (EU) 2022/110 fastsat fangstbegrænsninger
for 2022 for blårød reje i de geografiske underområder (GSA'er) 1-5-6-7 og GSA 8-9-
10-11.
(12) [Pladsholder bedste foreliggende videnskabelige rådgivning] Derfor bør
fangstbegrænsningerne for 2023 være pm % for blårød reje i GSA 1-2-5-6-7 og pm %
for blårød reje i GSA 8-9-10-11.
(13) I 2021 gjorde STECF opmærksom på, at biomassen for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-
11 var faldende. På grundlag af denne rådgivning blev der ved Rådets forordning (EU)
2022/110 fastsat fangstbegrænsninger for 2022 for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-11.
(14) [pladsholder afventer endelig rådgivning fra STECF] For 2023 bør
fangstbegrænsningerne for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-11 derfor være pm %.
(15) GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig
forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM's
geografiske underområde 17 og 18), hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning og
et flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør
gennemføres i EU-lovgivningen.
(16) GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/1 om fastsættelse
af en fiskeriindsatsordning for vigtige demersale bestande i Adriaterhavet (GFCM's
geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat et maksimalt tilladt antal
fiskedage opdelt efter type trawl- og flådesegment for visse demersale bestande. Disse
foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(17) GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/20 om en flerårig
forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af små pelagiske bestande i Adriaterhavet
(GFCM's geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat en maksimal
fangstmængde og et tilhørende flådekapacitetsloft for notfartøjer og pelagiske
trawlere, som fisker efter små pelagiske arter med en dispensation for de nationale
flåder, der omfatter mindre end ti notfartøjer og/eller pelagiske trawlere, som aktivt
fisker efter små pelagiske arter. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-
lovgivningen.
(18) Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske
flåde, og dens marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande er det
hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde
adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en mindste indsatstildeling
for demersale bestande.
(19) GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/4 om en
forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) i
Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat en
fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskeritilladelser og
fangstbegrænsninger for ædelkoral. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-
lovgivningen.
(20) GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/11 om
forvaltningsforanstaltninger til brug af forankrede anordninger til tiltrækning af fisk
med henblik på fangst af guldmakrel i Middelhavet og om ændring af henstilling
GFCM/43/2019/1 (GFCM's geografiske underområder 1-27). Med henstillingen fra
2019 indførtes en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal
fiskerfartøjer, der fisker efter guldmakrel, og med henstillingen fra 2021 blev disse
DA 10 DA
foranstaltninger forlænget indtil udgangen af 2023. Disse foranstaltninger bør
gennemføres i EU-lovgivningen.
(21) [pladsholder nye foranstaltninger for dybhavssrejer i Sicilienstrædet]
(22) [pladsholder nye foranstaltninger for dybhavssrejer i Det Joniske Hav]
(23) [pladsholder nye foranstaltninger for dybhavssrejer i Det Levantinske Hav]
(24) [pladsholder nye foranstaltninger for spidstandet blankesten i Alboránhavet]
(25) GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af
henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar
i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). Med henstilling
GFCM/43/2019/3 indførtes en ajourført regional TAC og en kvotefordelingsnøgle for
pighvar samt yderligere bevarelsesforanstaltninger, navnlig en forbudsperiode på to
måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse yderligere
bevarelsesforanstaltninger er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, da TAC-
niveauet for pighvar uden disse foranstaltninger bør reduceres for at sikre artens
genopretning. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(26) [pladsholder videreførelse beslutning pighvar kvote]
(27) [pladsholder fremførsel beslutning pighvar kvote]
(28) På baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM's arbejdsgruppe
om Sortehavet bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden opretholdes for at
sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes
en autonom kvote for denne bestand.
(29) De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning,
skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/20099
, særlig
nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og
om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at
fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til
Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.
(30) For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri,
bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2023. For at muliggøre en
hurtig gennemførelse bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter
offentliggørelsen.
(31) For at fremme anvendelsen af redskabernes selektivitet og etablere effektive
områdelukninger for at beskytte ungfisk og gydefisk blev der ved Rådets forordning
(EU) 2022/110 fastsat en kompensationsordning i forbindelse med indsatsordningen
for trawlere. Da den videnskabelige rådgivning fortsat anbefaler yderligere forbedring
af selektiviteten og af effektive områdelukninger for at beskytte ungfisk, bør denne
ordning fortsætte i 2023. På baggrund af erfaringerne fra det første anvendelsesår og
for at sikre fuld effektivitet for kompensationssystemet finder Kommissionen det
nødvendigt at præcisere, hvordan ordningen bør gennemføres med tilbagevirkende
kraft fra den 1. januar 2022, da forordning (EU) 2022/110 trådte i kraft. På baggrund
9
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for
Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af
forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr.
2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr.
1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93,
(EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
DA 11 DA
af videnskabelige rådgivning for 2023 er det nødvendigt at tildele pm % af
fiskedagene. Forordning (EU) 2022/110 bør derfor ændres.
(32) Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DA 12 DA
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Emne
Ved denne forordning fastsættes for 2023 de fiskerimuligheder, der er til rådighed i
Middelhavet og Sortehavet for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der fisker i Middelhavet og
Sortehavet, og som udnytter følgende fiskebestande:
(a) ædelkoral (Corallium rubrun) og guldmakrel (Coryphaena hippurus) i
Middelhavet som defineret i artikel 4, litra b)
(b) blårød reje (Aristeus antennatus), dybvandsrosenreje (Parapenaeus
longirostris), rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea), europæisk kulmule
(Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus) og rød mulle
(Mullus barbatus) i det vestlige Middelhav som defineret i artikel 4, litra c)
(c) ansjos (Engraulis encrasicolus) og sardin (Sardina pilchardus) i Adriaterhavet
som defineret i artikel 4, litra d)
(d) europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops
norvegicus), tunge (Solea solea), dybvandsrosenreje (Parapenaeus
longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i Adriaterhavet som defineret i
artikel 4, litra d)
(e) rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus)
i Sicilienstrædet som defineret i artikel 4, litra e), i Det Joniske Hav, som
defineret i artikel 4, litra f), og i Det Levantinske Hav som defineret i artikel 4,
litra g)
(f) spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet som defineret i
artikel 4, litra h)
(g) brisling (Sprattus sprattus) og pighvar (Scophthalmus maximus) i Sortehavet
som defineret i artikel 4, litra i).
2. Denne forordning finder også anvendelse på andre EU-fiskeriaktiviteter, herunder
rekreativt fiskeri, hvis dette fiskeri er udtrykkeligt nævnt i de relevante
bestemmelser.
Artikel 3
Definitioner
(1) I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013
anvendelse. Derudover forstås ved:
DA 13 DA
(2) "internationale farvande": farvande, der ikke er omfattet af nogen stats
højhedsområde eller jurisdiktion
(3) "rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter marine levende akvatiske
ressourcer til rekreation, turisme eller sport
(4) "samlet tilladt fangstmængde" (TAC):
(5) i fiskerier, der er omfattet af den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er
omhandlet i artikel 15, stk. 4-7, i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk,
der hvert år kan landes af hver fiskebestand
(6) i alle andre fiskerier den mængde fisk, der kan fanges af hver bestand i løbet af en
periode på et år
(7) "kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen eller en medlemsstat
(8) "autonome EU-kvoter": en fangstbegrænsning, som tildeles EU-fiskerfartøjer
autonomt i mangel af en TAC
(9) "analytisk kvote": en autonom EU-kvote, som der foreligger en analytisk vurdering
for
(10) "analytisk vurdering": kvantitativ evaluering af bestandsudviklingen på grundlag af
data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser
er af den fornødne kvalitet til at danne grundlag for videnskabelig rådgivning om
fremtidige fangstmuligheder
(11) "indretning, der tiltrækker fisk": en forankret flydende anordning, der skal tiltrække
fisk.
Artikel 4
Fiskeriområder
I denne forordning forstås ved følgende geografiske områder:
(1) "GFCM's geografiske underområder": områder som defineret i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011
(2) "Middelhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-27 som defineret i
bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(3) "det vestlige Middelhav": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1, 2, 5, 6,
7, 8, 9, 10 og 11 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(4) "Adriaterhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 17 og 18 som
defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(5) "Sicilienstrædet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og
16 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(6) "Det Joniske Hav": farvandene i GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21
som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(7) "Det Levantinske Hav": farvandene i GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26
og 27 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(8) "Alboránhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-3 som defineret i
bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
DA 14 DA
(9) "Sortehavet": farvandene i GFCM's geografiske underområde 29 som defineret i
bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011.
DA 15 DA
AFSNIT II
FISKERIMULIGHEDER
KAPITEL I
Middelhavet
Artikel 5
Ædelkoral
1. Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-
fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af ædelkoral (Corallium rubrun), dvs.
målrettet og rekreativt fiskeri i Middelhavet.
2. For målrettet fiskeri må det maksimale antal fiskeritilladelser og de maksimale
mængder af ædelkoralbestande, der fiskes af EU-fiskerfartøjer og ved EU-
fiskeriaktiviteter, ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag I.
3. Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af stk. 2, at omlade ædelkoral til
havs.
4. For rekreativt fiskeri træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at
forbyde fangst og opbevaring om bord, omladning eller landing af ædelkoral.
Artikel 6
Guldmakrel
1. Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers kommercielle aktiviteter
og andre EU-fiskeriaktiviteter, hvor der bruges anordninger til tiltrækning af fisk
med henblik på fangst af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i internationale
farvande i Middelhavet.
2. Det maksimale antal fartøjer, der må fiske efter guldmakrel, er fastsat i bilag II.
KAPITEL II
Det vestlige Middelhav
Artikel 7
Demersale bestande
1. Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-
fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af demersale bestande som omhandlet i
artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1022 i det vestlige Middelhav.
2. Den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlere og langlinefartøjer er fastsat i bilag
III til denne forordning. Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte
fiskeriindsats i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/1022 og
artikel 26-34 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
DA 16 DA
3. Fordelingen mellem medlemsstaterne af fangstbegrænsninger for EU-fiskerfartøjer i
EU-farvande i det vestlige Middelhav er også fastsat i bilag III.
4. Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne
artikel og i bilag III, skal opfylde følgende betingelser:
a) de skal være i overensstemmelse med kriterierne i artikel 17 i forordning
(EU) nr. 1380/2013 og
b) berører ikke:
i) udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013
ii) nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr.
1224/2009
iii) supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15,
stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
iv) mængder, der tilbageholdes, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller
overføres, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
v) nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr.
1224/2009.
Artikel 8
Kompensationsordning
1. For det pågældende flådesegment kan en medlemsstat give fartøjer, der fører dens
flag, en yderligere tildeling af fiskedage op til i alt pm % af fiskeriindsatsen for
trawlere i den pågældende medlemsstat som fastsat i bilag III.
2. Den pågældende medlemsstat fremsender Kommissionen listen over de
fiskerfartøjer, der er omfattet af en sådan yderligere tildeling af fiskedage, samt det
dertil knyttede antal ekstra fiskedage.
3. Den samlede andel på pm % af fiskeriindsatsen beregnes ud fra den maksimale
tilladte indsatstildeling for det pågældende flådesegment i den pågældende
medlemsstat fra den 1. januar 2023.
4. En medlemsstat kan tildele de yderligere fiskedage omhandlet i stk. 1, forudsat at:
(a) fartøjerne anvender et trawlnet med en fangstpose med en maskestørrelse på 45
mm (kvadratmaske) for at reducere fangsterne af kulmuleungfisk med mindst
25 %, eller
(b) fartøjerne anvender et trawlnet med en fangstpose med en maskestørrelse på 50
mm (kvadratmaske) til dybhavsfiskeri for at reducere fangsterne af blårød reje
med en rygskjoldslængde (RL) på under 25 mm i de geografiske underområder
1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10, og 11 med mindst 25 % og for at reducere fangsterne af
rød kæmpereje med en RL på under 35 mm i de geografiske underområder 8,
9, 10 og 11 med mindst 25 %, eller
(c) fartøjerne anvender et reguleret meget selektivt redskab, hvis tekniske
specifikationer ifølge STECF's videnskabelige undersøgelse medfører en
reduktion på mindst 25 % af ungfisk eller mindst 20 % af fangsterne af
gydefisk af alle demersale arter i forhold til 2020, eller
DA 17 DA
(d) den pågældende medlemsstat har vedtaget midlertidige områdelukninger for at
reducere fangsterne af ungfisk af demersale arter med mindst 25 % eller
fangsterne af gydefisk af alle demersale arter med mindst 20 %.
5. Den pågældende medlemsstat underretter også særskilt hver måned Kommissionen
om den indsats, der er gjort, og som skal modregnes i denne yderligere tildeling, ved
hjælp af de specifikke indberetningskoder for denne yderligere tildeling.
6. Den pågældende medlemsstat forelægger senest den 15. oktober Kommissionen alle
tilgængelige oplysninger om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet
i litra a), b), c) eller d).
Artikel 9
Registrering og indsendelse af data
1. Medlemsstaterne registrerer og indsender dataene om fiskeriindsatsen til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2019/1022.
2. Ved indsendelsen af data om indsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med
denne artikel skal medlemsstaterne anvende de fiskeriindsatsgruppekoder, der er fastsat i
bilag III.
KAPITEL III
Adriaterhavet
Artikel 10
Små pelagiske bestande
1. Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-
fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af sardin (Sardina pilchardus) og ansjos (Engraulis
encrasicolus) i Adriaterhavet.
2. Den maksimale fangstmængde må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag IV.
3. Den maksimale flådekapacitet, udtrykt i kW, BT og antal, af EU-fiskerfartøjer, der må
fiske efter små pelagiske bestande, er fastsat i bilag IV.
Artikel 11
Demersale bestande
1. Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-
fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af europæisk kulmule (Merluccius
merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), tunge (Solea solea),
dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i
Adriaterhavet.
2. Den maksimale tilladte fiskeriindsats for demersale bestande og den maksimale
flådekapacitet, der er omfattet af denne artikel, er fastsat i bilag IV.
DA 18 DA
3. En medlemsstat kan ændre sin fiskeriindsatstildeling som fastsat i bilag IV ved at
overføre fiskedage mellem fiskeriindsatsgrupper i samme geografiske område
og/eller udstyr, forudsat at den anvender en national omregningsfaktor, der
understøttes af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.
4. Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte indsats i overensstemmelse med
artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Artikel 12
Indsendelse af data
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 forelægger
Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, anvendes de
bestandskoder, der er fastsat i bilag IV.
KAPITEL IV
Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav
Artikel 13
[pladsholder nye foranstaltninger]
KAPITEL V
Alboránhavet
Artikel 14
[pladsholder nye foranstaltninger]
KAPITEL VI
Sortehavet
Artikel 15
Tildeling af fiskerimuligheder for brisling
1. Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-
fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af brisling (Sprattus sprattus) i Sortehavet.
2. Den autonome EU-kvote for brisling, fordelingen af denne kvote mellem
medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er
fastsat i bilag VII.
DA 19 DA
Artikel 16
Tildeling af fiskerimuligheder for pighvar
1. Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-
fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af pighvar (Scophthalmus maximus) i
Sortehavet.
2. TAC'en for pighvar, som gælder i EU-farvande i Sortehavet, fordelingen af denne
TAC mellem medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede
betingelser er fastsat i bilag VII.
Artikel 17
Forvaltningen af fiskeriindsatsen efter pighvar
EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter pighvar, der er omfattet af
anvendelsesområdet for artikel 16, må uanset fartøjets længde overalt højst fiske 180 dage om
året.
Artikel 18
Forbudsperiode for pighvar
Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at udøve fiskeri, herunder omladning, opbevaring om
bord, landing og første salg, af pighvar i EU-farvande i Sortehavet fra den 15. april til den 15.
juni.
Artikel 19
Særlige bestemmelser om tildeling af fiskerimuligheder i Sortehavet
1. Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i artikel
15 og 16, berører ikke:
(a) udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013
(b) nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr.
1224/2009 samt
(c) nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
2. Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en
medlemsstat benytter sig af den årsbaserede fleksibilitet, der fastsat i artikel 15, stk.
9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 20
Indsendelse af data
Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr.
1224/2009 sender Kommissionen data om de landede mængder af brislinge- og
DA 20 DA
pighvarbestande, der er fanget i EU-farvande i Sortehavet, anvendes de bestandskoder, der er
fastsat i bilag VII.
DA 21 DA
AFSNIT III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Ændring af Rådets forordning (EU) 2022/110
Bilag III til forordning (EU) 2022/110 ændres som anført i bilag VIII til nærværende
forordning.
Artikel 22
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2023.
Artikel 21 finder dog anvendelse fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.10.2022
COM(2022) 525 final
ANNEXES 1 to 8
BILAG
til forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU)
2022/110, for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder gældende i
Middelhavet og Sortehavet
Offentligt
KOM (2022) 0525 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BILAG I
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER INDEN FOR RAMMERNE
AF GFCM'S FLERÅRIGE FORVALTNINGSPLAN FOR ÆDELKORAL I
MIDDELHAVET
I tabellerne i dette bilag fastsættes det maksimalt tilladte antal fiskeritilladelser og den
maksimale fiskede mængde ædelkoral i Middelhavet.
Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder
("GSA'er").
Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske
navne og de danske navne for fiskebestande:
Videnskabeligt navn Alfa-3-kode Dansk navn
Corallium rubrum COL Ædelkoral
Tabel 1. Maksimalt antal fiskeritilladelser1
Medlemsstater Ædelkoral
COL
Grækenland 12
Spanien 0 (2
)
Frankrig 32
Kroatien 28
Italien 40
Tabel 2. Maksimal fisket mængde udtrykt i ton levende vægt
Art: Ædelkoral Område: EU-farvande i Middelhavet-GSA 1-27
Corallium rubrum COL/GF1-27
Grækenland 1,844 Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.
Spanien 0 (2
)
Frankrig 1,400
Kroatien 1,226
1
Svarende til antallet af fartøjer og/eller dykkere, eller et par med én dykker med ét fartøj, der har tilladelse til at
fiske efter ædelkoral.
2
I henhold til det midlertidige forbud mod fiskeri efter ædelkoral i spanske farvande.
DA 2 DA
Italien 1,378
Unionen 5,848
TAC Ikke relevant
/Ikke aftalt
DA 3 DA
BILAG II
FISKERIINDSATS FOR EU-FISKERFARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF
FORVALTNINGEN AF GULDMAKREL I MIDDELHAVET
I tabellen i dette bilag fastsættes det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter
guldmakrel i internationale farvande i Middelhavet.
Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til internationale farvande i Middelhavet.
Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske
navne og de danske navne for fiskebestande:
Videnskabeligt navn Alfa-3-kode Dansk navn
Coryphaena hippurus DOL Guldmakrel
Maksimalt antal fiskeritilladelser for fartøjer, der fisker i internationale farvande(*)
Medlemsstat Guldmakrel DOL
Italien 797
Malta 130
(*)Denne kvote må kun fiskes mellem den 15. august og den 31. december 2023 i overensstemmelse
med forordning (EU) nr. 1343/2011.
DA 4 DA
BILAG III
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER INDEN FOR RAMMERNE
AF FORVALTNINGEN AF DEMERSALE BESTANDE I DET VESTLIGE
MIDDELHAV
I tabellerne i dette bilag er fastsat den maksimale tilladte fiskeriindsats (i fiskedage) fordelt på
grupper af bestande som defineret i artikel 1 i forordning (EU) 2019/1022,
fangstbegrænsningerne og fartøjslængden overalt for alle typer trawl1
og demersale
langlinefartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav.
Alle fiskerimuligheder i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i forordning (EU)
2019/1022 og artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder
("GSA'er").
Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske
navne og de danske navne for fiskebestande:
Videnskabeligt navn Alfa-3-kode Dansk navn
Aristaeomorpha foliacea ARS Rød kæmpereje
Aristeus antennatus ARA Blårød reje
Merluccius merluccius HKE Europæisk kulmule
Mullus barbatus MUT Rød mulle
Nephrops norvegicus NEP Jomfruhummer
Parapenaeus longirostris DPS Dybvandsrosenreje
Tabel 1. Maksimal tilladt fiskeriindsats i fiskeridage
a) Trawlere i Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1-2-5-6-7)
Gruppe af
bestande
Fartøjslæn
gde overalt
Spa
nien
Fran
krig
Ital
ien
Fiskeriindsats
gruppekode
Kode for yderligere
tildeling
Rød mulle i GSA 1,
5, 6 og 7; kulmule i
GSA 1, 5, 6 og 7;
dybvandsrosenreje i
GSA 1, 5 og 6;
jomfruhummer i
GSA 5 og 6.
< 12 m pm pm pm EFF1/MED1_TR
1
EFF1/MED1_TR1_AA
≥ 12 m og
< 18 m
pm pm pm EFF1/MED1_TR
2
EFF1/MED1_TR2_AA
≥ 18 m og
< 24 m
pm pm pm EFF1/MED1_TR
3
EFF1/MED1_TR3_AA
≥ 24 m pm pm pm EFF1/MED1_TR
4
EFF1/MED1_TR4_AA
1
TBB, OTB, PTB, TBN, TBS, TB, OTM, PTM, TMS, TM, OTT, OT, PT, TX, OTP og TSP.
DA 5 DA
Gruppe
af
bestand
e
Fartøjslæ
ngde
overalt
Spanie
n
Frankri
g
Italie
n
Fiskeriindsatsgru
ppekode
Kode for yderligere
tildeling
Blårød reje
i GSA 1, 2,
5, 6 og 7.
< 12 m pm pm pm EFF2/MED1_TR1 EFF2/MED1_TR1_AA
≥ 12 m og
< 18 m
pm pm pm EFF2/MED1_TR2 EFF2/MED1_TR2_AA
≥ 18 m og
< 24 m
pm pm pm EFF2/MED1_TR3 EFF2/MED1_TR3_AA
≥ 24 m pm pm pm EFF2/MED1_TR4 EFF2/MED1_TR4_AA
b) Trawlere på Korsika, i Det Liguriske Hav og Det Tyrrhenske Hav og på Sardinien (GSA 8-9-10-
11)
Gruppe af
bestande
Fartøjslængde
overalt
Spanie
n
Frankrig Italien Fiskeriindsatsgr
uppekode
Kod
e for
yder
liger
e
tilde
ling
Rød mulle i
GSA 8, 9, 10
og 11;
kulmule i
GSA 8, 9, 10
og 11;
dybvandsrosen
reje i GSA 9,
10 og 11;
jomfruhumme
r i GSA 9 og
10.
< 12 m pm pm pm EFF1/MED2_TR1 EFF1/
MED2
_TR1_
AA
≥ 12 m og < 18 m pm pm pm EFF1/MED2_TR2 EFF1/
MED2
_TR2_
AA
≥ 18 m og < 24 m pm pm pm EFF1/MED2_TR3 EFF1/
MED2
_TR3_
AA
≥ 24 m pm pm pm EFF1/MED2_TR4 EFF1/
MED2
_TR4_
AA
Gruppe af
bestande
Fartøjslængde
overalt
Spanien Frankrig Italie
n
Fiskeriindsats
gruppekode
Kode for
yderligere
tildeling
DA 6 DA
Rød kæmpereje
i GSA 8, 9, 10
og 11.
< 12 m pm pm pm EFF2/MED2_TR
1
EFF2/MED2
_TR1_AA
≥ 12 m og < 18 m pm pm pm EFF2/MED2_TR
2
EFF2/MED2
_TR2_AA
≥ 18 m og < 24 m pm pm pm EFF2/MED2_TR
3
EFF2/MED2
_TR3_AA
≥ 24 m pm pm pm EFF2/MED2_TR
4
EFF2/MED2
_TR4_AA
c) Demersale langlinefartøjer i Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1-2-
5-6-7)
Gruppe af
bestande
Fartøjslængde overalt Spani
en
Frankr
ig
Italie
n
Fiskeriindsatsgruppeko
de
Kulmule i GSA
1, 2, 5, 6 og 7
< 12 m pm pm pm EFF1/MED1_LL1
≥ 12 m og < 18 m pm pm pm EFF1/MED1_LL2
≥ 18 m og < 24 m pm pm pm EFF1/MED1_LL3
≥ 24 m pm pm pm EFF1/MED1_LL4
d) Demersale langlinefartøjer på Korsika, i Det Liguriske Hav og Det Tyrrhenske Hav og på
Sardinien (GSA 8-9-10-11)
Gruppe af
bestande
Fartøjslængde
overalt
Spanie
n
Frankri
g
Italien Fiskeriindsatsgruppe
kode
Kulmule i GSA 8,
9, 10 og 11
< 12 m pm pm pm EFF1/MED2_LL1
≥ 12 m og < 18 m pm pm pm EFF1/MED2_LL2
≥ 18 m og < 24 m pm pm pm EFF1/MED2_LL3
≥ 24 m pm pm pm EFF1/MED2_LL4
Tabel 2. Fangstbegrænsning
e) Fiskerimuligheder for blårød reje (Aristeus antennatus) i Alboránhavet, Balearerne,
Nordspanien og Lionbugten (GSA 1-2-5-6-7) udtrykt som maksimal fangstmængde i ton
levende vægt
DA 7 DA
Art: Blårød reje
Aristeus antennatus
Område: GSA 1-2-5-6-7
(ARA/GF1-7)
Spanien pm
Frankrig pm
Italien pm
Unionen pm
TAC Ikke relevant Maksimal fangstmængde
f) Fiskerimuligheder for blårød reje (Aristeus antennatus) og rød kæmpereje (Aristaeomorpha
foliacea) på Korsika, i Det Liguriske Hav og Det Tyrrhenske Hav og på Sardinien (GSA 8-9-
10-11) udtrykt som maksimal fangstmængde i ton levende vægt
Art: Blårød reje
(Aristeus antennatus)
Område: GSA 8-9-10-11
(ARA/GF8-11)
Spanien pm
Frankrig pm
Italien pm
Unionen pm
TAC Ikke relevant Maksimal fangstmængde
Art: Rød kæmpereje
(Aristaeomorpha foliacea)
Område: GSA 8-9-10-11
(ARS/GF8-11)
Spanien pm
Frankrig pm
Italien pm
Unionen pm
TAC Ikke relevant Maksimal fangstmængde
DA 8 DA
DA 9 DA
BILAG IV
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I ADRIATERHAVET
I tabellerne i dette bilag fastsættes fiskerimulighederne pr. bestand eller fartøjsindsatsgruppe
og, hvis det er relevant, de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil, herunder det
maksimale antal EU-fiskerfartøjer, som må fiske efter små pelagiske arter.
Alle fiskerimuligheder i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i artikel 26-35 i forordning
(EF) nr. 1224/2009.
Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder
("GSA'er").
Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske
navne og de danske navne for fiskebestande:
Videnskabeligt navn Alfa-3-kode Dansk navn
Engraulis encrasicolus ANE Ansjos
Merluccius merluccius HKE Europæisk kulmule
Mullus barbatus MUT Rød mulle
Nephrops norvegicus NEP Jomfruhummer
Parapenaeus longirostris DPS Dybvandsrosenreje
Sardina pilchardus PIL Sardin
Solea solea SOL Almindelig tunge
1. Små pelagiske bestande – GSA 17 og 18
Maksimal fangstmængde udtrykt i ton levende vægt
Art: Små pelagiske arter (ansjos og
sardin)
Engraulis encrasicolus og Sardina
pilchardus
Område: EU-farvande og internationale
farvande i GFCM's GSA 17 og 18
(SP1/GF1718)
Italien 32 941 (*) Maksimal fangstmængde
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke
anvendelse
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke
anvendelse
Kroatien 51 735
TAC Ikke relevant
(*) For så vidt angår Slovenien er mængderne baseret på fangsterne i 2014 op til en mængde, der ikke bør overskride
300 ton.
Maksimal flådekapacitet for trawlere og notfartøjer, der aktivt fisker efter små pelagiske arter
Medlemsstat Redskab Antal fartøjer kW BT
Kroatien PS 249 77 145,52 18 537,72
Italien PTM-OTM-PS 685 134 556,7 25 852
Slovenien (*) PS 4 433,7 38,5
DA 10 DA
(*) Bestemmelsen i punkt 28 i GFCM/44/2021/20 finder ikke anvendelse på nationale flåder med mindre end ti
notfartøjer og/eller pelagiske trawlere, der aktivt fisker efter små pelagiske bestande, som registreret i både det
nationale register og GFCM-registret i 2014. I et sådant tilfælde kan den aktive flådes kapacitet øges med højst 50 % i
antal fartøjer og i bruttoton (BT) og/eller bruttoregisterton (BRT) og kW.
2. Demersale bestande – GSA 17 og 18
Maksimal tilladt fiskeriindsats (i fiskedage) pr. type trawl- og flådesegment, der fisker efter
demersale bestande i GSA 17 og 18 (Adriaterhavet).
Fiskedage 2022
Redska
bstype
Geografisk
område
Relevant
e
bestande
Fartøjslæ
ngde
overalt
Indsatsgruppekode ITALIE
N
KROATIEN SLOVENIEN (*
)
Trawl
(OTB)
GFCM-
underområde
17-18
Rød
mulle
Kulmule
Dybvand
srosenrej
e og
jomfruhu
mmer
< 12 m EFF/MED3_OTB
_TR1
pm pm
≥ 12 m
og < 24
m
EFF/MED3_OTB
_TR2
pm pm
≥ 24 m EFF/MED3_OTB
_TR3
pm pm
Bomtra
wl
(TBB)
GFCM-
underområde
17
Almindel
ig tunge
< 12 m EFF/MED3_TBB
_TR1
pm pm
≥ 12 m
og < 24
m
EFF/MED3_TBB
_TR2
pm pm
≥ 24 m EFF/MED3_TBB
_TR3
pm pm
(*)Slovenien må ikke overskride indsatsbegrænsningen på 3 000 fiskedage pr. år, jf. punkt 13 i GFCM/43/2019/5.
Maksimal flådekapacitet for bundtrawlere og bomtrawlere, der har tilladelse til fiskeri efter
demersale bestande
Medlemsstat Redskab Antal fartøjer kW BT
Kroatien OTB 495 79 867,99 13 267,99
Italien OTB-TBB 1 363 260 618,37 47 148
Slovenien (*) OTB 11 1 813,00 168,67
(*) Bestemmelserne i punkt 9, litra c), og punkt 28 i GFCM/43/2019/5 finder ikke anvendelse på nationale flåder, der
anvender OTB og fisker i mindre end 1 000 dage i den referenceperiode, der er nævnt i punkt 9, litra c).
Fiskerikapaciteten for den aktive flåde, der anvender OTB, må ikke øges med mere end 50 % i forhold til
referenceperioden.
DA 11 DA
BILAG V
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I DET JONISKE HAV, DET
LEVANTINSKE HAV OG SICILIENSTRÆDET
[pladsholder nye foranstaltninger]
DA 12 DA
BILAG VI
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I ALBORÁNHAVET
[pladsholder nye foranstaltninger]
DA 13 DA
BILAG VII
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I SORTEHAVET
I tabellerne i dette bilag er fastsat TAC'er og kvoter udtrykt i ton levende vægt pr. bestand og,
hvis det er relevant, dertil funktionelt knyttede betingelser.
Alle fiskerimuligheder i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i artikel 26-35 i forordning
(EF) nr. 1224/2009.
Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder
("GSA'er").
Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske
navne og de danske navne for fiskebestande:
Videnskabeligt navn Alfa-3-kode Dansk navn
Sprattus sprattus SPR Brisling
Scophthalmus maximus TUR Pighvar
Art: Brisling
Sprattus sprattus
Område: EU-farvande i Sortehavet — GSA 29
(SPR/F3742C)
Bulgarien 8 032,50 Analytisk kvote
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse
Rumænien 3 442,50
Unionen 11 475
TAC Ikke relevant/Ikke fastsat
Art: Pighvar
Scophthalmus maximus
Område: EU-farvande i Sortehavet — GSA 29
(TUR/F3742C)
Bulgarien pm Analytisk TAC
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse
Rumænien pm
Unionen pm (*1)
TAC pm
(*1
) Fiskeri, herunder omladning, opbevaring om bord, landing og første salg, er ikke tilladt fra den 15. april til den
15. juni 2022.
DA 14 DA
BILAG VIII
OM ÆNDRING AF BILAG III TIL FORORDNING (EU) 2022/110
I bilag III til forordning (EU) 2022/110 foretages følgende ændringer:
1) I litra a) i tabellen vedrørende trawlere i Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og
Lionbugten (GSA 1-2-5-6-7) affattes fodnote 2 således:
"(2) Ud over ovennævnte maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlere kan en medlemsstat
give fartøjer, der fører dens flag, en yderligere tildeling af fiskedage inden for samlet set 2 %
af den pågældende medlemsstats fiskeriindsats for det pågældende flådesegment, forudsat at:
a) fartøjerne anvender et trawlnet med en fangstpose med en maskestørrelse på 45 mm
(kvadratmaske) for at reducere fangsterne af kulmuleungfisk med mindst 25 % eller
b) fartøjerne anvender et trawlnet med en fangstpose med en maskestørrelse på 50 mm
(kvadratmaske) til dybhavsfiskeri for at reducere fangsterne af blårød reje med en RL
på under 25 mm i de geografiske underområder 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10, og 11 med
mindst 25 % og for at reducere fangsterne af rød kæmpereje med en RL på under 35
mm i de geografiske underområder 8, 9, 10 og 11 med mindst 25 % eller
c) fartøjerne anvender et reguleret meget selektivt redskab, hvis tekniske
specifikationer ifølge STECF's videnskabelige undersøgelse medfører en reduktion på
mindst 25 % af ungfisk eller mindst 20 % af fangsterne af gydefisk af alle demersale
arter i forhold til 2020 eller
d) den pågældende medlemsstat har indført midlertidige områdelukninger for at
reducere fangsterne af ungfisk af demersale arter med mindst 25 % eller fangsterne af
gydefisk af alle demersale arter med mindst 20 %.
Den pågældende medlemsstat fremsender Kommissionen listen over de fiskerfartøjer, der er
omfattet af en sådan yderligere tildeling af fiskedage, samt det dertil knyttede antal ekstra
fiskedage.
Den pågældende medlemsstat underretter også for hver måned Kommissionen om den
indsats, der er gjort, og som skal modregnes i denne yderligere tildeling, ved hjælp af de
specifikke indberetningskoder for denne yderligere tildeling (EFF1/MED1_TR1_AA,
EFF1/MED1_TR2_AA, EFF1/MED1_TR3_AA, EFF1/MED1_TR4_AA and
EFF2/MED1_TR1_AA, EFF2/MED1_TR2_AA, EFF2/MED1_TR3_AA,
EFF2/MED1_TR4_AA).
Den pågældende medlemsstat forelægger senest den 15. oktober Kommissionen alle
tilgængelige oplysninger om gennemførelsen af de i litra a), b), c) eller d) omhandlede
foranstaltninger.
De samlet set 2 % af fiskeriindsatsen beregnes ud fra den pågældende medlemsstats
pågældende flådesegments maksimale tilladte indsatstildeling fra den 1. januar 2022."
(1) I litra b) i tabellen vedrørende trawlere på Korsika, i Det Liguriske Hav og Det
Tyrrhenske Hav og på Sardinien (GSA 8-9-10-11) affattes fodnote 4 således:
"(3) Ud over ovennævnte maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlere kan en medlemsstat
give fartøjer, der fører dens flag, en yderligere tildeling af fiskedage inden for samlet set 2 %
af den pågældende medlemsstats fiskeriindsats for det pågældende flådesegment.
DA 15 DA
En medlemsstat kan gøre dette, forudsat at:
a) fartøjerne anvender et trawlnet med en fangstpose med en maskestørrelse på 45 mm
(kvadratmaske) for at reducere fangsterne af kulmuleungfisk med mindst 25 %
eller
b) fartøjerne anvender et trawlnet med en fangstpose med en maskestørrelse på 50 mm
(kvadratmaske) til dybhavsfiskeri for at reducere fangsterne af blårød reje med en RL
på under 25 mm i de geografiske underområder 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10, og 11 med
mindst 25 % og for at reducere fangsterne af rød kæmpereje med en RL på under 35
mm i de geografiske underområder 8, 9, 10 og 11 med mindst 25 %
eller
c) fartøjerne anvender et reguleret meget selektivt redskab, hvis tekniske
specifikationer ifølge STECF's videnskabelige undersøgelse medfører en reduktion på
mindst 25 % af ungfisk eller mindst 20 % af fangsterne af gydefisk af alle demersale
arter i forhold til 2020
eller
d) den pågældende medlemsstat har indført midlertidige områdelukninger for at
reducere fangsterne af ungfisk af demersale arter med mindst 25 % eller fangsterne af
gydefisk af alle demersale arter med mindst 20 %.
Den pågældende medlemsstat fremsender Kommissionen listen over de fiskerfartøjer, der er
omfattet af en sådan yderligere tildeling af fiskedage, samt det dertil knyttede antal ekstra
fiskedage.
Den pågældende medlemsstat underretter også for hver måned Kommissionen om den
indsats, der er gjort, og som skal modregnes i denne yderligere tildeling, ved hjælp af de
specifikke indberetningskoder for denne yderligere tildeling (EFF1/MED2_TR1_AA,
EFF1/MED2_TR2_AA, EFF1/MED2_TR3_AA, EFF1/MED2_TR4_AA and
EFF2/MED2_TR1_AA, EFF2/MED2_TR2_AA, EFF2/MED2_TR3_AA,
EFF2/MED2_TR4_AA).
Den pågældende medlemsstat forelægger senest den 15. oktober Kommissionen alle
tilgængelige oplysninger om gennemførelsen af de i litra a), b), c) eller d) omhandlede
foranstaltninger.
De samlet set 2 % af fiskeriindsatsen beregnes ud fra den pågældende medlemsstats
pågældende flådesegments maksimale tilladte indsatstildeling fra den 1. januar 2022."