Skriftlige forelæggelse af rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: MOF alm. del (Bilag 16)
Aktører:
MOF, MIM 108-22 Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (miljø) 24.10.22 til MOF
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/mof/bilag/16/2634360.pdf
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim..dk Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 13. oktober 2022 Sagsnummer: 2021-1298 MIM 108-22 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (miljø) den24. oktober 2022 - Med venlig hilsen Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen Offentligt MOF Alm.del - Bilag 16 Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 Den 13. oktober 2022 MIM 108-22 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (miljø) DEN 24. oktober 2022 - MILJØDELEN Der afholdes rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022. Der henvises til samlenotat om rådsmøde (miljø) 24. oktober 2022 – miljødelen punkt 1-4, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2022. Samlenotatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og revideret samlenotat er sendt til Miljø- og Fødevareudvalget den 7. oktober 2022 med tilføjelse af punkt 3 om ecodesign. Punk 1, 2 og 3 forelægges til orientering. Punkt 4 og 5 forelægges til forhandlingsoplæg. Miljø- og Fødevareudvalget orienteres om Kommissionens forslag vedr. ecodesign. Forslaget indgår som punkt 3 i nedenstående skriftlige forelæggelse. Forslaget forelægges til skriftlig orientering af klima-, energi og forsyningsministeren i Folketingets Europaudvalg. 1.Kommissionens forslag til ændring af direktiv om industrielle emissioner samt direktiv om deponering Punktet er på Rådsmødet med henblik på en politisk drøftelse. Forslaget har til formål at reducere agroindustrielle anlægs miljøskadelige forurening gennem en modernisering af direktivet i overensstemmelse med EU’s Grønne Pagt, der bl.a. har et mål om et forureningsfrit miljø i 2050. Forslaget omfatter kraftværker, raffinaderier, affaldsbehandling, affaldsforbrænding, produktion af metaller, cement, glas, kemikalier, papirmasse og papir, føde- og drikkevarer, mælk samt intensivt opdræt af kvæg, fjerkræ og svin. Forslaget indeholder en række nye forpligtelser til operatører af agroindustrielle anlæg, herunder pligt til at have et miljøledelsessystem, harmonisering af emissionsudledning gennem fastsættelsen af lavest mulige emissionsgrænseværdier i miljøgodkendelser samt fremme af offentlighedens adgang til information om anlæggenes miljøpræstationer. Husdyr omfattes dog ikke fuldt ud af disse regler, idet husdyrbrug med forslaget får sit eget kapitel med en forenklet godkendelsesproces. Kvægbedrifter bliver som noget nyt omfattet af direktivet, og tærsklen for dyrenheder nedsættes, således at flere husdyrbrug omfattes af regelsættet. Regeringen ser Kommissionens forslag som et godt udgangspunkt med henblik på at hente store miljøgevinster, understøtte en bæredygtig og ressourceeffektiv produktion og bidrage til regeringens 2030-målsætning om 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser. Forslaget vil endvidere bidrage til lige konkurrencevilkår for brancher omfattet af direktivet. Regeringen ser positivt på udvidelsen af direktivet, transformationsplanernes inkorporering af andre vigtige hensyn og ønsker en effektiv og hurtig implementering. 2 Sagen har været forlagt i Folketingets Europaudvalg den 23. juni 2022 til en tidlig orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 14. juni 2022. Fra dansk side vil man henholde sig til regeringen holdning som beskrevet i samlenotatet. 2.Kommissionens forslag til forordning om krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter (Ecodesign) Punktet er på Rådsmødet med henblik på en politisk drøftelse. Kommissionen præsenterer forslaget til ecodesignforordningen som hjørnestenen i en pakke af indbyrdes forbundne initiativer vedrørende bæredygtige produkter. Initiativerne skal sikre, at bæredygtige produkter bliver normen på det indre marked, og at EU bliver en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende ecodesigndirektiv, som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere energiforbruget fra energirelaterede produkter. Med forslaget foreslås en udvidet ramme, der skal forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed på det indre marked ved at fastsætte krav til miljøvenligt design til næsten alle produkter, som markedsføres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på produkters miljø- og klimaaftryk samt cirkulær økonomi, samtidig med at det eksisterende fokus på produkters energiforbrug fastholdes. Der foreslås bl.a. tilføjet bestemmelser om digitalt produktpas, som skal bidrage til digitalisering af produkt- og produktionsdata på tværs af værdikæder. Dertil foreslås tilføjet bestemmelser om mærkning, obligatoriske kriterier for grønne offentlige indkøb og incitamenter for bæredygtige indkøb. Desuden foreslås mulighed for at indføre forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Regeringen hilser forslaget velkomment. Regeringen støtter en sammenhængende produktpolitik, der styrker det indre marked, fremmer bæredygtigheden af produkter og bidrager til danske og europæiske målsætninger om energi, klima og miljø. Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. september 2022 til orientering. Grund- og nærhedsnotatet er oversendt den 25. maj 2022. Fra dansk side vil man henholde sig til regeringen holdning som beskrevet i samlenotatet. 3.Rådskonklusioner om med forhandlingslinjen i forbindelse med FN’s biodiversitetskonventions 15. partskonference del 2, Cartagena-protokollens 10. partsmøde og Nayogaprotokollens 4. partsmøde Punktet er på Rådsmødet med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Det tjekkiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner med den overordnede forhandlingslinje for EU og medlemsstaternes deltagelse i Biodiversitetskonventionens 15. partskonference (COP15) del 2, Cartagena-protokollens 10. partsmøde (COP-MOP10) og Nagoya- protokollens 4. partsmøde (COP-MOP4) i Montreal, Canada, december 2022. For så vidt angår COP15 er fokus på forhandlingerne om en ny global ramme for biodiversitet med naturmål. Rådskonklusionerne fremhæver behovet for øgede ambitioner og handling i forhold til beskyttelse, genopretning og bæredygtig brug af natur og biodiversitet. Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner. Regeringen finder, at der er behov for akut global handling for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, såvel til lands som til havs og anerkender behovet for at adressere årsagerne til tilbagegangen for natur og biodiversitet. Regeringen støtter derfor op om vedtagelse af en ambitiøs og effektiv biodiversitetsramme efter 2020, med nye globale 3 naturmål der er både ambitiøse og handlingsorienterede. Og regeringen ønsker at EU udviser globalt lederskab på COP15. Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg. Fra dansk side vil man henholde sig til regeringens holdning som beskrevet i samlenotatet. 4.Kommissionens forslag til ændring af forordning om F-gasser Punktet er på til tidligt forhandlingsoplæg. Forordningen har til formål at begrænse udledningen af F-gasser og leverer herigennem et vigtigt bidrag til at EU kan opfylde sine styrkede klimamål for 2030 i henhold til Paris-aftalen om klimagasser og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (som også regulerer F-gasser). Det centrale element i forslaget består i at fremskynde nedtrapningen af mængden af HFC-gasser, der lovligt kan markedsføres. Producenter og importører vil fremover fortsat kunne søge om at få tildelt kvoter af denne faldende mængde. For at forebygge misbrug og hamstring af kvoterne forslås det, at der skal betales et gebyr til Kommissionen i forbindelse med tildelingen af kvoter. Gebyret udgør ca. 22 DKK pr ton CO2 ækvivalenter. Forslaget indfører derudover yderligere markedsføringsforbud mod- og grænser for den maksimale klimapåvirkning af den fluorholdige drivhusgas indeholdt i forskellige typer af udstyr. Regeringen støtter behovet for en yderligere regulering af F-gasser med henblik på at nedbringe udslippet af F-gasser målt i CO2 ækvivalenter. Det er vigtigt for regeringen, at det høje danske beskyttelsesniveau ikke svækkes, og regeringen anser det som en fordel, at EU-reguleringen kommer op Danmarks niveau. Det er centralt for regeringen, at Danmark ikke forpligtes til at skulle indføre administrative bøder, idet disse giver anledning til forfatningsretlige betænkeligheder. Regeringen hilser derfor Kommissionens forslag velkomment, og støtter det gennem forhandlingerne med følgende forhandlingsoplæg: Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke med forslaget forpligtes til at skulle indføre administrative bøder. Regeringen lægger vægt på, at de gældende danske regler på området kan opretholdes. Regeringen lægger vægt på, at der stilles krav om opbevaring af dokumentation i forbindelse med salg af udstyr med HFC-gasser. Regeringen lægger vægt på, at kvotepriserne bør afspejle deres markedsværdi. Regeringen lægger vægt på, at et eventuelt provenu fra kvoteordningen tilgår medlemsstaterne eller EU’s budget, såfremt det sker på transparent vis og følger de horisontale regler herfor. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. oktober 2022 men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. Grund- og nærhedsnotatet er oversendt den 3. juni 2022.10.05 5.Kommissionens forslag til ændring af forordning om stoffer der nedbryder ozonlaget Punktet er på til tidligt forhandlingsoplæg Kommissionens forslag erstatter den eksisterende forordning 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Forordningen har til formål at begrænse udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer, men da langt de fleste ozonlagsnedbrydende stoffer derudover også er meget kraftige drivhusgasser, 4 bidrager forordningen også til at opfylde EU’s klimaforpligtelser efter Parisaftalen. Forslagets centrale element er at udvide kravene om genanvendelse eller sikker destruktion af ozonlagsnedbrydende stoffer til også at omfatte visse typer isolationsmateriale i bygninger. Endvidere foreslås det at forenkle og effektivisere det eksisterende licenssystem vedrørende import og eksport af stofferne eller udstyr med indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer. Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter behovet for en forenkling og effektivisering af licenssystemet, samt at flere typer af affald med ozonlagsnedbrydende stoffer genanvendes eller destrueres på en miljømæssig forsvarlig måde. Det er vigtigt for regeringen, at det høje danske beskyttelsesniveau ikke svækkes, og regeringen anser det som en fordel, at EU-reguleringen kommer op Danmarks niveau. Regeringen hilser derfor Kommissionens forslag velkomment, og støtter det gennem forhandlingerne med følgende forhandlingsoplæg: Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke med forslaget forpligtes til at skulle indføre administrative bøder. Regeringen lægger vægt på, at de foreslåede muligheder for dispensation til fortsat anvendelse af halon i tilfælde, hvor der ikke findes anvendelige alternativer, fastholdes. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. oktober 2022 men forventes sat på dagsorden for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. Grund- og nærhedsnotatet er oversendt den 20. maj 2022. Siden sidst Der har været tre sager ved Retten, hvor Danmark har interveneret til støtte for Kommissionen. Det drejer sig om sagerne T-279/20, T-283/20 og T-288/20. Sagerne er i det store hele identiske. Sagerne udspringer af, at en række virksomheder har stævnet Kommissionen, med henblik på at få annulleret en delegeret forordning. Forordningen bestemmer, at en harmoniseret klassificering af stoffet titaniumdioxid, som er mistænkt for at være kræftfremkalde i støvform, føjes til bilag VI i CLP- forordningen om klassificering, mærkning og emballering af farlige stoffer og blandinger. Sagerne er væsentlige for Danmark og hele klassificeringssystemet under CLP-forordningen, da de forventes at ville få betydning for klassificeringen af problematiske stoffer i fremtiden. Sagerne rejser bl.a. spørgsmål om hvilke procedurer, som skal følges, når et stof skal klassificeres. Danmark fremførte at klassificering skal foretages på grundlag af stoffets iboende egenskaber, hvilket vil sige de farer, som stoffet kan have for menneskers sundhed eller miljøet. Eventuelle erhvervsmæssige og/eller økonomiske konsekvenser, som en harmoniseret klassificering kan medføre skal ikke fortages i forbindelse med klassificeringen. Der afsiges dom i sagerne den 23. november 2022. Når dommene er afsagt vil de blive sendt til udvalget til orientering. Hvis I vil vide mere om sagen, kan I læse det notat, som er oversendt den 27. august 2020 (MOF alm. del Bilag 668/EUU Alm. del Bilag 916).